En dag i oktober måned 1944, boede vi på Fundervej nr. 30. (”Nøjsomheden”) min mand var på arbejde og jeg var ved at rengøre køkkenet. Et langt godstog med ca.40 vogne, ”lastet med Tysk krigsmateriale” holdt på Engesvang station, pludselig så jeg ud af vinduet en flyver, der var meget langt nede. Pludselig lød der en masse små skrald og lige så pludselig var flyveren borte igen. Jeg troede, at den havde ramt bagsiden af udhuset, og at det var tagstenene der raslede ned. Jeg gik ud for at se efter. De elektriske ledninger lå hen ad vejen, men huset var uskadt. Det var en Engelsk flyver, der havde skudt på toget. Hvad der skete med toget ved jeg ikke, men lidt efter kørte det mod vest. Med bange anelser gik jeg over banen, på modsatte side boede mine svigerforældre, men der var ikke sket noget, kun gårdspladsen var blevet ramt.
Flyveren var på vej tilbage efter bombningen af Århus universitet den 31. oktober 1944?
Natten mellem den 19-20 april 1945 blev der kastet våben ned til frihedskæmperne fra Engelske flyvere, der normalt brugte en mark i Charlottenlund ved Kragelund. Det skete på den måde, at nogle folk stod i en rundkreds og lyste med små glimt med en lygte, for at flyveren kunne orientere sig om stedet. På dette tidspunkt var der ild i Odenseværkets mose på Tjørnevej 64, når ilden ramte en lyngtot blussede det op i et lille glimt, derfor tog flyveren fejl denne nat og han kastede det ned i mosen.
Om morgenen mødte Børge Jensen, Ole Kidmose og Frederik Kidmose som de første på arbejdspladsen. Da de så, hvad der var sket, skyndte de sig at få så meget som muligt gravet ned i dyndet. Da de andre arbejdere mødte lidt senere og så, hvad der var sket, blev det snart kendt i Engesvang by også. Tyskerne fik besked og mødte snart op, men da var der kommet mange mennesker ned til stedet. De blev bortvist af Tyskerne og de tog alt det med, de kunne se. Arbejdet fortsatte til det var fyraften.
Ole Kidmose satte sig i forbindelse med Tobias Lassen, Engesvang, der havde kontakt med frihedskæmperne i Silkeborg. Ingen undtagen disse 4 mænd anede, at der var gravet noget ned i dyndet, de troede at Tyskerne havde fået det hele med.
Om aftenen var vi til fødselsdag ved min svigerfar, Lund Kidmose. Da vi skulle til at drikke aftenkaffe, var Frederik og Ole borte. Da de andre gæster var gået hjem var de endnu ikke kommet. Min svigerfar spurgte, hvor de var, men ingen vidste noget. Min svigerinde mente, at hun havde set, de var gået ned efter mosen. Mine svigerforældre, som var ældre mennesker, ca. 70 år, blev meget bange. Snart sagde min svigerfar, at de var taget til fange af Tyskerne, snart at de nok havde trådt på noget skyts, som var eksploderet og de var sprunget i tusind stumper og stykker. Han var så nervøs, at han ikke vidste, hvad han skulle sige. Jeg gik meget bedrøvet hjem, uden at kende deres skæbne.
Kl. 3 om natten kom de fra hver deres side. Min svigerfar var på dette tidspunkt på vej ud at lede efter dem. Han mødte Frederik ”Hvor har I været?” spurgte han. Spørg ikke om noget var svaret han fik, men glade var vi alle, at de var kommet godt hjem.
Den 4. maj, da fredsbudskabet var kommet i radioen, fortalte de, at de var gået 4 mand, Tobias Lassen, Børge Jensen, Ole og Frederik Kidmose, ned for at fjerne det de havde gemt i dyndet. Der var 15 stk. runde containere på 1 meter i højden og 1 meter i bredden, de var bundet sammen 5 stk. i hver, i alt 3 store containere. Det var ikke rigtig mørkt, da de kom derned. Der var andre tilstede, men de kunne ikke se om det var Tyskere, så de måtte gemme sig i grøfterne, når der kom nogen. Frederik brændte hul i begge håndflader, da han skulle op af grøften, da der var ild i den. Omsider blev de alene dernede og fik gravet containerne op og slæbt dem over på den anden side af Kragelundvej, ca. 1½ km. Der blev de så gravet ned igen, ingen vidste jo, hvornår frihedskæmperne i Silkeborg fik tid til at hente dem. Inden de gravede dem ned, var de nysgerrige efter at se hvad de indeholdt, det var geværer og revolvere.
I dagene derefter var der megen snak, for alle var jo klar over, at det var Englænderne der havde kastet det ned fra en flyver og om det måske ville blive gjort igen. Nogle var særligt nysgerrige, det var Tyskernes håndlangere de såkaldte ”Stikkere”
Nogle dage efter var Tobias Lassen samt sognefoged Mads Dahl, nødt til at gå under jorden, for at vide sig i sikkerhed.
8 dage senere flyttede vi fra Fundervej 30 til Tjørnevej 51. Der kørte mange biler på den vej ned efter tørv. Om natten når der kom en bil, tænkte jeg mange gange, er det Tyskerne der kommer? – men heldigvis var det kun tørvebiler.
Den 4. maj om aftenen kom det over den Engelske radio, som alle jo lyttede til, den glædelige nyhed at Tyskerne havde kapituleret og at Danmark var igen et frit land.
Renskrevet af Ejvind Lassen 2019