Efterretninger om Kongejagt i Klode Mølle

Frederik den 7.

Egnen ved Engesvang skal engang have været rig på skov, og det er utvivlsomt sandt, ligeledes at der var meget vildt. Kong Frederik den 2.s jagtslot lå der ifølge sagnet.

Lige østen for Kragelund Kirke er en forhøjning, som kaldes kongebakken, fordi kongen engang havde et jagtslot på dette sted. (1) I 1583 gav Frederik d. II. befaling til jagt husets nedbrydning. (2)

Kong Frederik d. 7. tog forfædrenes jagttraditioner op, medens han endnu kun var Kronprins. Egnen var da ikke længere et skovområde, men mest hede, og i stedet for krondyr som hans forfædre jagtede, gik Kronprinsen på jagt efter Hjejler og urfugle. (3)

Om Kronprins Frederiks ophold i Klode Mølle har lærer J. P. Aaboe optegnet følgende i sine dagbøger: 12. – 22. september 1839 opholdt Prins Frederik sig i Klode Mølle på urfuglejagt. I Prinsens følge var otte officerer. Jagtturene foretoges i hederne omkring Engesvang og Paarup samt Harbolunde og Stenholt Skove. 1861, den 16. juli. Kongen rejste med Suite igennem Klode Mølle.

Og Jens Jensen har om disse besøg optegnet følgende, der tydeligt viser, at Frederik ikke har kedet sig under sit ophold på den jyske hede: Kronprins Frederik og følge fordrev tiden med at drive jagt og kommers, og de jog derved folks kreaturer pokker i vold. Så affattede borgerne en skriftlig klage med mange underskrifter, og sognefogeden samt to gårdmænd, deriblandt Jens Jensens fader, blev valgt til at gå til Klode Mølle og overrække Kronprinsen klagen.

På vejen mødte de jagtselskabet, og sognefogeden overrakte nu Kronprinsens adjudant omtalte skrivelse. Da Kronprinsen havde læst indholdet, vendte han sin hest uden at sige et muk, og så red han og de andre tilbage til Klode Mølle igen.

Dagen før sin afrejse havde Kronprinsen indbudt omegnens folk til en afskedsfest i møllen. Midt under festen opstod der ild i Madam Ankers kappe, og der blev stor opstandelse. Hvorledes det var gået til, blev aldrig opklaret, men man troede at det var Kronprinsen, der på den måde ville sige tak for sidst, fordi han ikke måtte jage på bøndernes marker. (3)

Da Frederik den syvende opholdt sig en tid som Kronprins i Klode Mølle, havde han en hofnar med sig, som en dag sagde: ”Jeg er nær ved at tro, at jeg er klogere end Deres Højhed”. — ”Så” siger Prinsen, ”hvordan det?”. ”Jo, De tager hver dag ud på jagt og traver møjsommeligt rundt for at finde hjejlerne. Men når det en dag er regnvejr, så tager jeg min paraply, og når jeg slår den op og sætter mig ned, så kommer den ene hjejle efter den anden og søger ly under paraplyen, og jeg fanger dem da i hobetal”. Da det så blev regnvejr, skulle han jo prøve det, og Prinsen og hans følge morede sig kosteligt over hans narreri. — J. Jensen, Refshale. (4)

Kilder.
(1) Side 93 i Jagt Jæger og Skovfolk i gamle dage af Poul Lorenzen, Udgivet af Skovhistorisk selskab Hørsholm, 1962
(2) Side 45 i Syn for sogn 2004. Lokalhistorie fra Silkeborgegnen
Har der ligget et kongeslot i Kragelund? af Margit Jensen
(3) Side 56-66-67. Skovlovringer af H. P. Hansen, 1936
(4) Bind 4. side 24. Stk. 65. Danske sagn som de har lydt i folkemunde. Samlede og for største delen optegnede af Evald Tang Kristensen, 1928.

Freddy Boysen