I forbindelse med temaet for arkivernes dag den 12.11.2005 – Hvem er jeg – alle har en historie – har Lindy Hansen fra foreningens bestyrelse fulgt udviklingen af de tre oprindelige gårde i Pårup.
Egelundgaard 1., Egebjerggaard 2. og Granlund 3., hovedsageligt ud fra folketællingerne
Et forsøg på at følge slægterne i Paarup gennem det 19. og 20. århundrede.
Af Lindy Hansen.
I den følgende tekst har jeg brugt kursiv , når det er direkte citat fra lister eller protokoller. Med hensyn til fødselsår, som først opgives i listerne fra 1901, har jeg simpelthen trukket personens alder fra optællingsåret. Da der er mange enslydende navne i slægterne, er det en stor hjælp at have et omtrentlig fødselsår, når man arbejder med listerne, og der f.eks. er en Jens Jensen i hver eneste generation.
Der gælder det specielle for folketællingerne, at den opgivne alder på personen er det år, den pågældende går i. Dvs. dagen efter personens 20 års fødselsdag, går han i sit 21ende år og opgives derfor som 21årig. Dette – sammenholdt med forskellig optællingstidspunkt på året – kan give unøjagtigheder.
Bording i September 2005.
Gennem folketællingerne i Paarup kan det tydelig ses, hvor meget det betyder for den enkelte slægt, at der ikke fødes for mange sønner på en gård. Det kan føre til mange delinger af gården, og dermed gøre et godt landbrug til små urentable husmandssteder, hvor den eneste rigdom er de mange børn. På den anden side fører lutter døtre – eller for få sønner – til risikoen for, at hele gården pludselig er hos en anden slægt.
Vi vil først prøve at se på familie no. 1 i den første Folketælling i Paarup Bye Funder Sogn . fra 1787
”EGELUNDGAARD”
Egelundgård, Silkeborgvej 14, Pårup – uden årstal
I Folketællingen fra 1787 sidder der på den ene af de oprindelige tre gårde i Paarup Bonde og Gaardbeboer Søren Nielsen, født i 1730 og hans kone Anna Henriksdatter født i 1750. De har to sønner, Niels Sørensen og Henrik Sørensen, der begge er hjemmeboende. Hvornår gården får navnet Egelundgaard, ved jeg ikke, foreløbelig er den Gaard no 1.
Ud over familien er der på gården en tjenestepige, en tjenestekarl samt et gift medhjælperpar med en datter. Så altså ikke nogen helt ringe gård. Det fremgår ikke af listen om medhjælperparret har boet på selve gården, eller om de, hvad synes mere sandsynlig, har siddet på et mindre sted på gårdens tilliggende. De tælles som Familie No 2. På optællingstidspunktet er både husmanden og tjenestekarlen indkaldt som Nationalsoldater.
F.T. 1801.
Tiden går frem til næste folketælling, som er i 1801. Husbond er stadig den nu 71 årige Søren Nielsen, og hans hustru Anne Henriksdatter . Vi får nu at vide, hvor gamle børnene er. Niels Sørensen er 25 år, født i 1776. Henrik Sørensen er 19 år, født i 1782. Ægteparret har siden sidst fået datteren Jørgine Marie Sørendatter , født i 1792. Pladsen hos ægteparret må være eftertragtet, for tjenestekarlen og tjenestepigen er stadig de samme som i 1787. Husmandsparret er stadig opført som familie no.2, men han er sengeliggende og nyder almisse af Sognet. Man forestiller sig ved denne oplysning, at han er vendt såret hjem fra tjenesten som nationalsoldat. Men begge sønner på gården, ja for den sags skyld vel også datteren, er nu fuldgyldig arbejdskraft.
F.T. 1834
Nu er der gået 33 år siden sidste folketælling, og i listen fra 1834 er første ledetråd tilbage til 1801 listen , Anne Henriksdatter . Hun sidder nu som aftægtskone på gården, og alt andet er forandret. Listen ser nu således ud: Jens Andersen 32 år, Gift, Gaardmand, født 1802. Maren Jensdatter 52 år, gift, hans kone, født 1782. Der er altså igen tyve års forskel på husbond og husmoder på gården – dog denne gang med modsat fortegn. De to børn, som må være af husmoders første ægteskab, Karoline Nielsdatter 17 år, ugift, født 1817. Johanne Marie Nielsdatter 8 år, ugift, født 1826. Og endelig den uundværlige ledetråd, Anna Henriksdatter 84 år, Enke, som nyder Ophold.
Det fortæller med meget stor sandsynlighed, at det er den rette gård, men for at få helt fast grund under fødderne til at lede os videre, skal vi bruge den næste spinkle ledetråd, som er de to piger, Karoline og Johanne Marie. Deres far har heddet Niels, jfr. deres efternavne: Nielsdatter.
Fra 1787 og 1801 listen ved vi, at Søren Nielsen havde to sønner, hvoraf den ældste netop hedder Niels. Forklaringen på den helt ændrede liste må være: Søren Nielsen, som i 1801 var 71 år gammel, er på et tidspunkt efter 1801 død. Så har sønnen, Niels, overtaget gården og har giftet sig med den jævnaldrende Maren Jensdatter, der er født i 1782. De har sammen fået de to piger. Tidligst 1826, hvor den yngste pige er født, er Niels Sørensen så død og har efterladt de to enker – den aldrende mor og den yngre hustru – i en meget uheldig situation. På det tidspunkt er en husbond næsten en nødvendighed, selv om vi nogle år senere ser to af gårdene, hvor indehaveren er Selveier Gaardeierske.
Heldigvis kan enkens alder, og det, at de to børn kun er piger, der nok skulle kunne afsættes, opvejes af den gode gård, og den unge Jens Andersen fra Bording sogn har meldt sig som frier.
F.T. 1840
I næste tælling fra 1840 er der ikke de store ændringer. Den ældste datter er borte, og der er skiftet ud i tyendet.
F.T. 1845
I 1845 er der én stor ændring, benævnelsen på alle fire gårdmænd i Paarup er ændret til Selveier Gaardmand eller Selveier Gaardmandsenke.
F:T.1850
I 1850 er ejeren den samme, og yngste datter, eller steddatter – set med husbonds øjne, er stadig hjemme, men der er sket en større udvidelse af tyendet, idet der nu er tre tjenestekarle, en tjenestepige og et lille tiårigt fattiglem, som er tinget ind af sognet.
F:T. 1855
I 1855 er husholdningen igen blevet mindre. Den yngste datter er også blevet afsat, og man er nu nede på een tjenestekarl og en tjenestepige.
F.T. 1860
I 1860 er situationen helt den samme, men husmoderen er efterhånden en ældre dame på 79 år, og husbond er – trods sine tyve år yngre – også nået til en moden alder. Mellem 1860 og 1870, hvor næste tælling finder sted, sælger Jens Andersen gården til sin yngre bror, Niels Andersen Sigten , som flytter hertil fra Sigtengaard i Christianshede, Bording Sogn. Det fremgår af folketællingslisten fra1901, at handelen er sket i 1868.
En anden oplysning om handelen stammer fra Niels Andersen Nielsens erindringer fra Paarup, Erindringer gennem 80 aar. Han er selv dattersøn af køberen, Niels Andersen Sigten, og fortæller levende og medrivende om sin tid som hyrdedreng og tjenstekarl i Paarup i årene omkring 1880/90 og – efter nogle år i Amerika – som husmand i Paarup og Engesvang.
F.T. 1870
På 1870 listen er gårdenes hartkorn og matrikelnummer med og denne gård har mat.no.1a og er i hartkorn sat til: 1 Td. 6 Skp. 3 Fdk. 1Alb. og er dermed Paarups næststørste gård kun overgået af Peder Jensen Dreier på Egebjerggaard, hvis gård er sat til 2-4-3-1.
Som husfader og gaardmand sidder Niels Andersen Sigten født 1816. Ane Christensdatter husmoder født 1815. Børnene Ane Kirstine Nielsen 26, Christian Peter N 23, Niels Peder N 18, Mette Marie N 16, Christen N 13, Jens Christian N 10 og husfaderens broder Christen Andersen på 70 år.
I Matriklen af 1844 Hids Herred Engesvang sogn Paarup Bye er de to gårde næsten lige store – eller rettere lige gode, da tallene mere udviser gårdens skatteevne end dens udstrækning. Med 2-6 1-2 ¾ til Peder Jensen Dreier, og 2-6-3-2 til Jens Andersen. I tallene her ligger forklaringen på, at Niels Andersen Sigtens gård har mat. no.1, den var på det tidspunkt byens største gård. Den vurdering betyder efter den gamle skat: 14 Rigsbankdaler og 7 Skilling.
For at forklare den ret store nedgang i ansættelsen af hartkorn i 1870 – mere end 1 Td. – må Jens Andersen have solgt et godt stykke af gårdens tilliggende fra, før han sælger til broderen, eller, hvilket dog forekommer mindre sandsynlig, Niels Andersen Sigten har selv solgt fra efter købet. Det må under alle omstændigheder være den del, der ligger vest for hovedvej 13 og blandt andet omfatter kroens jorde, samt bygrunde.
(Se Niels Andersen Nielsens skitse over Paarup. Den viser byens bebyggelser omkring 1886).
Disse udstykninger kan så også, hvis de er foretaget i Jens Andersens ejertid, forklare det ret store fald i folkeholdet mellem 1850 og 1855.
Jens Andersen og hans familie figurerer ikke på 1870 listen over Paarupdelen, heller ikke senere, så han må være flyttet ud af området.
F.T. 1880
Allerede i 1880 er Niels Andersen Sigtens næstældste søn, Niels Peter Nielsen Seiting , gift med Ane Cathrine Christensen fra Vrads, blevet husbond på gården og både hans forældre og den gamle farbror er på aftægt. Den yngre bror, Jens Chr. Nielsen , bor også hjemme. Gården er blevet opvurderet, og står nu til 1-7-0-2 ¼.
F.T. 1890
I 1890 er Niels Andersen Seiting flyttet i eget hus i Paarup. Hans hustru er død 21/2 1890, og en fraskilt datter med tre børn er flyttet ind hos ham som husbestyrerinde. Fra gården er der, til Niels Andersen Seitings yngste søn, Jens Christian Nielsen Seiten , ”blevet udstykket en Gård på Heden ved en Sø lidt vest for Hørbylunde Bakke på 200 tønder land” , som der står i Niels Andersens Nielsens erindringer. Det er gården ”Søgaard”.
For Egelundgård betyder udstykningen, at den nedvurderes til et hartkorn af 1-2-2-0 ½, men tilsyneladende må hvad udad tabes indad avles, og det unge gårdejerpar sidder nu med fire sønner og en datter.
F.T. 1901
I 1901 er børneflokken vokset med tre døtre og en søn. Foruden de otte hjemmeboende børn, den næstældste søn er fløjet fra reden, er faderen Niels Andersen Seiting igen kommet på aftægt i gården. Han må have købt sig til en aftægt ved hjælp af sit hus i Paarup, for i husliste nr. 11 Mat. No.1s bor der en smed til leje, og husets ejer er Niels Peter Nielsen Seiting . På et moderne matrikelkort er 1s den grund, hvor smedemester Anders Christensen i mange år drev smedeværksted.
Her i listen for 1901 er det, vi får at vide, hvornår handlen mellem de to brødre har fundet sted, for listen oplyser, at Niels Andersen Seiting flyttede fra Bording Sogn til Paarup i Funder Sogn i 1868.
F.T. 1906
I 1906 lever den gamle Niels Andersen Sejten stadig, han er nu 90 år gammel. Bemærk den ændrede stavemåde i efternavnet. Om der ligger en beslutning i familien bag, ved jeg ikke, men hele den gren af familien er ført under denne stavemåde. Måske er der blot er tale om listeførerens stavemåde. Samme listefører skriver i rubrikken for den gamles erhverv ”Formue”, en betegnelse som uden tvivl har glædet den gamle storbonde. I ”Plads i husstanden” er han anført som ”Mandens Bedstefader”, hvilket er en fejl, da han er husbonds far, men hans høje alder har nok forvirret listeføreren
F.T. 1911
I listen fra 1911 er sønnen Andreas Nielsen Sejten kørt i stilling til at overtage gården. Hans ældre bror, Carl Marinus Nielsen Sejten , er hjemme for en kort bemærkning. Året efter får han ca 80 tønder land en kilometers vej øst for Egelundgård, hvor han bygger sin gård, Døjkjærgaard.
Fra Niels Andersen Nielsens erindringer ved vi, at gården Egelund oprindelig var på 800 tdr. land og strakte sig i et sammenhængende stykke fra amtsgrænsen i vest til bækken i Hørbylunde, som var grænse mod Funderdelen af Funder sogn.
Den gård, Andreas Sejten overtog efter faderen omkring 1920, var, som vi har hørt, arealmæssigt noget amputeret efter mange udstykninger, arvedelinger og frasalg til byggegrunde i Paarup, men den måtte stadig betragtes som en af de bedre gårde i byen, og han driver gården frem til 1952.
Han og hans hustru har nogle år før mistet deres eneste søn ved en tragisk ulykke, og da de når frem til et tidspunkt, hvor de ønsker at trække sig tilbage, må de sælge gården ud af slægtens eje til Christian Søby. Den har da tilhørt slægten Andersen/Sigten/Seiting/Sejten i mere end 125 år.
Christian Søbys køb af gården kan ikke starte en ny slægtsgård. Ingen af børnene ønsker at fortsætte forældrenes gerning, og i 1977 sælger han gården. Køberen er denne gang Flemming Kragh, som straks tager fat på at samle gårdens tidligere store tilliggende. Ikke nødvendigvis med de oprindelige marker, men måske noget tilsvarende i areal.
Tegning af Egebjerggård i Pårup 1914
Egebjerggård i Pårup, set fra bagsiden – uden årstal
Vi vender igen tilbage til første tælling i 1787 .
På den gård, der senere i historien bliver til matrikel no 2 og ” Egebjeggaard ”, sidder i 1787 Mads Pedersen 50 år (1737) som Bonde og Gaardbeboer samt hans hustru, Margrethe Nielsdatter 32 (1755).
Sammen har de børnene Peder Madsen 10 (1777) Mette Kristine Madsdatter 8 /1779) og Kirsten Madsdatter 6 (1781).
I 1801 er Mads Pedersen og Margrethe Nielsdatter stadig i gården. Sønnen Peder er borte, men yngste datter Kirsten er nu 20 år og stadig hjemme.
Datteren Mette Kristine (1779) er blevet gift med Peder Pedersen 32 (1769) og har barnet Peder Pedersen 2 (1799). Og som der står: Huusbondens Svigersøn som forestaar Gaardens Auling.
Efter det store spring i folketællingerne frem til 1834 hedder gårdmanden på mat.no. 2 Niels Nielsen Kjærgaard . Han er 64 (1770) og gift med Johanne Pedersdatter som er 62 (1772), og hos dem bor deres ugifte datter Else Nielsdatter 20 (1814).
Uden kirkebøger og anden hjælp kan det blive vanskeligt, at knytte en forbindelse fra 1801 frem til 1834 indenfor den samme slægt. Derimod er det ikke noget problem, at knytte forbindelsen mellem 1834 og frem til næste tælling i 1840.
I kirkebogen for Funder/Kragelund 1836 Copulerede Par Folie 183 no. 3, står der:
Pigen Else Nielsdatter Datter af Gaardmand Niels Nielsen Kjergaard i Paarup Funder Sogn efter Døbeattest 22 5/12 Aar.
Ungkarl og forestaaende Selveier Gaardmand i Paarup Funder Sogn Peder Jensen Dreier efter Døbeattest 24 4/12 Aar. (Brøkerne i aldersangivelserne er udtryk for måneder – derfor tolvtedele).
1840. nu hedder gårdmanden Peder Jensen. Han er 29 år (1811) og enkemand. Hans eneste barn er Jens Pedersen 3 (1837). Som aftægtsfolk bor Niels Nielsen Kjærgaard 70 og Johanne Pedersdatter 67. I flg. ovenstående har Peder Jensens afdøde hustru har været Kjærgaards datter, Else Nielsdatter, og desuden bruger Peder i sit senere ægteskab med Ane Andreasdatter både navnet Else og Johanne til to af sine piger.
Der bor dette år i alt incl. Tyende 21 mennesker i Paarup.
1845 Her fristes man til at tro, at ovenstående Peder Jensen (1810) har tilkaldt sine gamle forældre for at klare overgangen til selveje. For Selveiergaardmanden hedder nu Jens Pedersen og er 75 år gammel (1770). Hans Hustru er Mariane Jacobsdatter 55 (1790). Deres børn er Peder Jensen 36 (1809), Henrik Jensen 30 (1815), Marie Kathrine Jensdatter 27 (1813) og Kirstine Jensdatter 15 (1830).
1850. Nu sidder Peder Jensen Dreir (1810) sammen med hustruen Ane Andreasdatter 30 (1820) som gårdmand. Børnnene er Jens Pedersen 13 (1837), som må være af ægteskabet med Else Nielsdatter, men hvor han har opholdt sig under tællingen i 1845, ved jeg ikke. Et gæt er, at han bor et eller andet sted sammen med moderens forældre, som heller ikke findes på 1845 listen over Paarup, men som nu er tilbage på gården som aftægtsnydere. Datteren Else Marie Pedersen 6 kan udmærket være af det nuværende ægteskab. Mariane Pedersen 5 (1845) og Johanne Kirstine Pedersen 1 år. Niels Nielsen , nu 80 år og hustruen, Johanne Pedersdatter ,er tilbage som aftægtsfolk.
1855. Ser ud som den forrige. Der er kommet endnu en datter til, Johanne Pedersen 2 år. Den gamle aftægtsmand klarer sig endnu 85 år gammel, men hans hustru er borte.
Indbyggertallet i Paarup er faldet til 17 personer.
1860. Peder Jensen Dreier 48 (1812) og Ane Andreasdatter 40 (1820) sidder som gårdmandspar på mat.no 2. Sønnen Jens Pedersen er borte, og de har deres 4 piger hjemme. Derudover har de taget et 5 årigt plejebarn i huset: Christian Christensen Dalgaard.
1870. Det er noget af en gård. Den har nu et hartkorn på 2,4,3,1, og overgår dermed den næststørste, Egelundgaard, med 6 Skp., hvilket i sig selv er mere end nogen af de andre ejendomme kommer op på, bortset fra Jens Pedersens (3b) med et hartkorn på 1,4,2,2½.
I familien er ældste pige, Else Marie, gledet ud, og Ane Katrine Pedersen 9 (1861) er kommet til.
Her på listen er senere ved Peder Jensens navn tilføjet: Død i Sognet 1879.
1880. Før denne tælling, vel nok ved Peder Jensen Dreiers død i 1879, deles gården op i to matrikler. Stammatriklen no. 2a og udtykningen no 2b.
På 2a, som er en del større end udstykningen sidder Severin Lassen 32 (1848). Han er gift med Johanne Pedersen Dreier 26 (1854). De har hendes mor Ane Andreasdatter og søsteren Ane Cathrine Pedersen Dreier boende.
På 2b bor Peter Lassen 36 (1844) og hustruen Johanne Kirstine Pedersen Dreier 30 (1850). Det mærkelige er, at han er opført som Huuseier og Snedker, medens der ved matriklen no 2b er anført en betydelig vurdering på 0-7-3-2½, men da de er gift allerede omkring 1874, og det i tællingen fra 1901 viser sig, at han ejer et hus i Paarup, kan oplysningen om erhverv måske være forældet, , og det er muligt, at de allerede ved deres bryllup er blevet tilgodeset med et hus og måske værksted i Paarup
De har allerede to børn, Ane Lassen på 5 (1875) og Julia Jensine Lassen på 1 år. Her er igen et notat på listen. Ud for hustruens navn står: Død 10. Nov. 1880.
1890. På 2a er der gang i avlingen. Gennem de ti år, der er gået siden sidste tælling, er der kommet en børneflok på 5 piger og 1 dreng. Petrea Lassen, Mariane Johanne Kirstine Lassen, Johanne Lassen, Niels Lassen, Andrea Lassen og lille Jensine Thobine Lassen, som er født 10/12 1889.
Nu kaldes Peter Lassen på 2b Jordbruger.Han er i sit andet ægteskab og er nu gift med Ane Marie Pedersen 32 (1858), datter af Jens Pedersen og Karen Marie Knudsdatter fra 3b, hun er således oldebarn af Jens Moeslund Jørgensen fra gård 3. Ud over de to børn fra første ægteskab, er der her i 1890 oplysning om Johanne Lassen 9. Det viser sig i 1901 tællingen, at Johanne er født 25/4 1880, hun må derfor høre til børnene med første hustru Johanne K. Pedersen Dreier. I det nye ægteskab har de fået Niels Lassen 5 (1885), Johanne Kirstine Lassen 2 (1888) og Jensine Lassen f.3/10 1889.
Det ser således ud til, at både Severin og Peter Lassen har mere travlt med at bruge deres fars navn til sønnerne end svigerfaderens, selvom det er ham, de kan takke for deres held.
1901. På 2a hos Severin Lassen 25/21847 og Johanne Pedersen Dreier 24/3 1854 er tempoet sat lidt ned. Kun to nye børn er det blevet til: Peder Dreier Lassen 17/1 1892 og Tinus Christian Lassen 29/1 1895. Svigermor, nu godt 80 år gammel 1820, er stadig på aftægt. Endelig bliver Peder Dreier navnet genanvendt.
På 2b hos Peter Lassen hedder hustruen nu Ane Marie Jensen 19/9 1857 Der er kommet yderligere 5 børn til. Peter Lassen 13/5 1893, Tobias Lassen 16/1 1896, Marie Lassen 26/7 1898, Niels Lassen 26/7 1898 og Anna Lassen 1900. . (hustruen kunne være den samme som i 1890, da faderen hedder Jens Pedersen), men da Ane Marie Jensen først er ankommet til sognet 1897, og Ane Marie Pedersen er født i sognet, er der tale om en tredie hustru, og i så fald er tvillingerne Marie og Niels samt Anna fra dette tredie ægteskab.
1906. På mat. 2a er Severin Lassen både Landmand og Gaardejer. Han og Johanne Pedersen bor sammen med deres 6 børn og et enkelt tjenstetyende.
På 2b er Ane Marie Jensen blevet enke og Gaardejer . Den ældste datter er ikke på listen, de øvrige syv bor stadig hos moderen.
Det er vist på tide at slutte, da vi ellers kommer for tæt på vor egen tid, så 1911 er sidste afsnit.
1911. Hos Severin og Johanne Lassen på 2a er der nu fem af børnene hjemme. Johanne Lassen 26/4 1884, Niels Lassen 25/3 1886, Jensine Lassen 11/12 1889, Peder Lassen 17/1 1892, Dreier navnet er igen glemt. og Tinus Kristian Lassen 29/1 1895.
På 2b må vi også hellere få alle data med. Ane Marie Jensen 19/9 1857. ankomst til sognet i 1897. Johanne Kirstine Lassen 27/4 1887, Jensine Lassen 3/9 1889, Peter Lassen 3/x 1893, Tobias Lassen 16/11 1896, Karen Marie Lassen 26/7 1898, Niels Lassen 26/7 1898 og Anna Lassen 4/7 1900.
Granlund, Viborgvej 32 Pårup 1960-erne
Atter må vi tilbage til 1787, denne gang for at se på byens tredie slægt.
På det tidspunkt sidder Bonde og Gaardbeboer Jens Moeslund 51 år ( f. ca 1736) i sit tredje ægteskab. Hans kone Anne Marie Andersdatter 35 år (f ca 1752) er i sit første ægteskab. Det betyder nu ikke noget for arvefølgen, for alle 3 børn er af dette ægteskab. Jørgen Jensen 9 år 1777 Peder Jensen 7 år 1779 , og Kristine Jensdatter 3 år. 1783.
I 1801 er Jens Jørgensen 64 år og har droppet Moeslundnavnet. Hans kone Anne Marie Andersdatter er blevet 49, og børnene er nu hhv, 23, 21 og 17. Der er to nye: Karen på 15 1786 og Christin e på 8 år. 1793.
I 1834 er der gået 33 år siden sidste folketælling, og meget er ændret. Begge de gamle er borte. På stamgården sidder Karen Marie Nielsdatter 41 år 1792 som Enke og Gaardkone. Hun er enke efter Moeslunds ældste søn, Jørgen Jensen , og har siddet enke i tre til fire år. Hun er alene med børnene, Jens Jørgensen 18 år, 1816 Niels Jørgensen 9 år 1825 og Jørgen Jørgensen 3 år. 1831. Gården bliver senere til mat.nr. 3a.
Jens Moeslunds yngste søn, Peder Jensen , har overtaget den anden halvdel af den oprindelige gårds tilliggende, og han og hans familie sidder på det, der bliver til mat. nr. 3b.
Familien består af Peder Jensen 56 år. 1778. Hustruen Kjirstine Hansdatter på 41 1793 og børnene Jens Pedersen på 17, 1817. Anna Maria Pedersdatter på 18, 1815. Anna Pedersdatter på 14 1820 og Anna Kjirstine Pedersdatter på 11. 1823. Man må sige, at farmors navn bliver flittigt genbrugt. Sidstnævnte bliver senere gift med Søren Peder Andersen i Østerbording. (se 1845 Copulerede Par Folie 189 no.1)
Seks år senere i 1840 er der ikke sket ændringer på 3a. Enken og hendes tre sønner klarer selv det hele sammen med en tjenestepige.
På 3b er der derimod sket store ting. Kjirstine Hansdatter er blevet enke, og hun fører gården videre med sønnen Jens Pedersen og de to yngste piger, Anna Pedersdatter og Anna Kjirstine Pedersdatter . Den ældste datter er ikke længere i hjemmet.
1845 er året hvor alle bliver selvejere. På alle gårdene er titlen, Bonde og Gaardbeboer ændret til Selveier Gaardmand eller Selveier Gaardmandsenke.
I øvrigt er tingene stadig uforandret hos Karen Marie Nielsdatter på 3a , men hos Kjirstine Hansdatter på 3b er pigen, Anna Pedersdatter rejst hjemmefra, og er blevet erstattet af en tjenestepige.
Her, kan det være på sin plads at se på Matriklen 1844 Funder Sogn Paarup Bye , som jeg før har omtalt.
Matrikel no1. Jens Andersen – 2.0.1.2,2/3 – 14 RBD 7 Sk – Ny vurd. 2.6.3.2
Matrikel no 2. Peder Jensen Dreier – 2.0.1.2,2/3 – 14 RBD 7 Sk – ny vurd. 2.6.1.2,3/4
Matrikel no 3a. Jørgen Jensen – 1.0.1.0 – 7 RBD 4½ Sk. – ny vurdering 1.2.3.1,3/4
Matrikel no 3b Peder Jensen – 1.0.0.2,2/3 – 7 RBD – ny vurdering 1.4.2.2,3/4
Matrikel no 4. Haubroe under Seilgaard.
Matrikel no 5 Eierne af mat. 1,2 og 3. Brugere Byens Borgere En Leergrav 1,3/4
Tallene ud for navnene er, f.eks. Jens Andersen: 2 Tønder, 0 Skæpper, 1 Fjerdingkar, 2 2/3 Album.
. 1Tønde = 8 Skæpper = 32 Fjerdingkar = 96 Album. 1 tønde svarer til 139,12 liter
Betegnelserne i de gamle hartkornmål er gamle danske rummål for korn.
En tønde land er oprindelig et jordstykke, på hvilket man såede en tønde korn. Det blev i 1688 fastsat
til 14.000 kvadratalen, hvilket svarer til 0,55162 ha. 1 Hektar er 10.000 m2
Matriklen viser, det – på sin måde lidt mærkelige – at de tre oprindelige Paarupgårde var nøjagtig lige store, eller gode, i den gamle vurdering. Efter delingen mellem de to sønner er 3a en smule bedre ( gammel vurdering). I Matriklen, som er udfærdiget efter delingen af Mat. no 3 mellem de to brødre Jørgen og Peder Jensen, men før Jens Jørgensen flytter ud fra hjemmet, og før Niels Jørgensen vender tilbage til hjemegnen, ses at 3b næsten er 2 Skp. bedre end 3a, så en forbedring – eller tilkøb – af en eller anden art har i de mellemliggende år fundet sted på 3b.
Delingerne kommer i de næste slægtsled til at foregå fra 3a, og det fører ret hurtig til degraderingen til husmandsbrug. Denne betegnelse bruges om et landbrug med en vurdering under 1 tønde hartkorn.
I 1850. 3a. er mellemste søn, Niels Jørgensen , rejst fra moderen, og den nu 57 årige enke, Karen Marie Nielsdatter , der stadig står som Eierinde af Gaarden, er nu alene med sønnerne, Jens Jørgensen på 34 og Jørgen Jørgensen på 19 år.
På 3b hos Kjirstine Hansdatter er alt ved det gamle. Mor er stadig Eierinde af Gaarden , og den efterhånden 33 årige Jens Pedersen venter.
I 1855 er der sket noget på 3a . Jens Jørgensen er nu blevet Gaardmand . Han må efter 1850 være blevet gift, og derpå inden tællingen her i 1855 atter blevet alene. I listen står han opført som Enke . Jørgen Jørgensen er blevet Tjenestekarl og Karen Marie Nielsen er endelig blevet Aftægtskone . Vi hører endnu ikke noget til den fraflyttede Niels Jørgensen.
På 3b er der sandelig også sket ændringer. Jens Pedersen er nu blevet Gaardmand . Han er blevet gift med Bordingpigen Karen Marie Knudsen , 39 år 1815, og hans moder er gået på aftægt.
Det skal som et lille sidespring nævnes, at Karen Marie Knudsen ikke er en ”hvem som helst”. Hun er datter af storbonden Knud Jacobsen i Chr.Hede, og dermed faster til den senere kromand i Paarup Mads Peter Jacobsen, som køber Paarup kro i 1901. – Nu talen er om kroer, skal det lige nævnes, at 1855 er første gang vi ser en kromand i listerne nemlig Peder Sørensen. Men det har vist egenlig ikke noget med historien at gøre.
I 1860 er Jens Jørgensen stadig Gaardmand og Enke på 3a , men lillebror Jørgen Jørgensen er blevet Medeier af Gaarden . Moderen er stadig på aftægt, hun er nu 67 år gammel. Ingen af de to brødre er gift, men nu er den kun 23 årige Ane Katrine Gade Hørmann fra Kragelund kommet i huset som tjenestepige. Så hvem ved, hvad der kan ske ?
Den tredje bror, Niels Jørgensen , nu 44 år, er dukket op på listen igen. Det viser sig, at han har tilbragt en årrække i Vrads sogn. Han må være blevet gift ret kort efter sin afrejse fra Paarup og senere blevet enke. Han vender nu hjem med en ny ung kone på kun 25 år, Mette Kirstine Sørensen 1845, fra Sjørslev samt tre børn født i Vrads: Karen Marie Nielsen 15 år, 1854, Jørgen Nielsen 13 år 1856 og Trine Nielsen på 5 år 1864.
Inden for det sidste års tid og født her i sognet er så Ane Sørine Nielsen 1869 kommet til.
Niels Jørgensens parcel, 3f , er noget mindre end brødrenes nemlig 0-1-3-2½. Ud over de nævnte matrikler har de tre brødre parceller i Kjærshoved Eng.
Hvis moderen til de tre brødre, enken, Karen Marie Nielsen, i sin tid har skiftet med sønnerne, er det en lidt ulige fordeling af arealerne. Og i de tre brødres samlede hartkorn mangler godt 2 Skp. i at nå det tidligere hartkorn, men vi er nu inde i tiden med salg af bygrunde, og mellemste søn, Niels Jørgensen, kan være tilgodeset kontant.
Fætteren Jens Pedersen , nu 52 år, sidder lunt på sin gårdmandsmatrikel 3b med 1-4-2-2½ samt eng i Kjærshoved. Han har tilsyneladende allerede styr på fremtiden med kun en søn og en datter, Peter Jensen på 14, 1855 og Ane Marie Jensen på 12 år 1857.
Der er anderledes grøde på 3b . Her har Jens Pedersen og Karen Marie Knudsen fået 2 børn, den nu 5 årige Peter Jensen 1854 og 3 årige Ane Marie Jensen 1856. Kirsten ( i tidligere lister Kjirstine) Hansdatter er stadig på aftægt, og hun har tilsyneladende taget en plejedatter til sig, den 12 årige Ane Katrine Sørensen fra Balle. Der kan her være sket noget hos datteren, Ane Kjirstine , som i 1845 blev gift med en, Søren, netop i Balle. Man har også fået både tjenestepige og tjenestedreng.
1870 er næste gang vi møder familierne. Der er igen gået ti år, og atter er der sket store ændringer. På 3a er lillebror Jørgen Jørgensen , nu 38 år, gået af med sejren, og han sidder som ejer af stedet. Men det har kostet. Han har nu et hartkorn tilbage på 0-3-3-0½, hvilket er meget tæt på halvdelen af den oprindelige 3a, og stedet er skrumpet til et husmandssted. Han er også blevet gift, tilmed med en slægtning (sandsynligvis en søster) til broder Jens`s kone. Hustruen hedder Ane Margrethe Danielsen Hørmann og er 29 år. 1840. De har 3 børn Jørgen Jørgensen på 6 1863 (Røde Jørgen), Marie Jørgensen på 3 1866 og Daniel Jørgensen på 2 år. 1867.
Jens Jørgensen , nu 53 år, har igen fundet kærligheden, måske lidt sent i livet, og er blevet gift med den unge tjenestepige Ane Kathrine Gade Hørmann , 1827, som nu er 32 år. De er flyttet til en udstykning med mat. nr. 3g , og har nu tre børn Karen Marie Jørgensen på 7, 1862. Jørgen Jørgensen på 3 1866 (Swot Jørgen), og Eva Jørgensen på 1 år 1868. 3g er vurderet til 0-3-2-2½ , og er dermed også et husmandssted.
Af en eller anden grund bruger Jens Jørgensen ikke sit fornavn som familienavn. Hvis han havde gjort som brødrene, havde der ikke været så mange muligheder for fejltagelser.
1880 . Jørgen Jørgensen og hans hustru Ane Margrete D. Hørmann sidder sammen med deres tre børn på 3a . Hartkornet er vokset noget, og er nu vurderet til 0-4-2-1½.
Hos Jens Jørgensen på 3g har de mistet den lille Eva, men de har fået to børn mere. Børneflokken ser nu således ud Karen Marie Jørgensen 17, Jørgen Jørgensen 13, Daniel Jørgensen 9, 1870 og Ane Johanne Jørgensen 7 år. 1872.
Hos Niels Jørgensen på 3f ses det, at han har en ung kone. Børneflokken er vokset med 4 nemlig Kirstine Marie Nielsen 9, 1870. Søren Nielsen 7, 1872. Mariane Nielsen 4 1875 og Marie Catrine Nielsen 2 år 1877.
Hos Jens Pedersen på 3b ser selve listen ud som for ti år siden, og havde det ikke været for nogle senere påtegninger i kanten af listen, havde alt været ved det gamle, men ud for Jens Pedersens navn er med blyant tilføjet: Død 28/10 1884 , og ved sønnen Peter Jensens navn Død 1/9 1887 .
Nu må vi så se, hvilke ændringer de fatale ord betyder ved næste liste.
På listen fra 1890 ser vi, at hos Jørgen Jørgensen på 3a er der overhovedet ingen ændringer sket.
På 3g er Jens Jørgensen død, og enken Ane Katrine Gade Hørmann driver ejendommen med børnene Jørgen Jørgensen 23, Daniel J. 19 og Ane Johanne Marie J. 16 år.
På 3f hos Niels Jørgensen og Mette Kirstine Sørensen er der nu kun tre hjemmeboende børn: Søren Nielsen 17, Mariane Nielsen 14 og Karoline Nielsen 7 år. 1882.
Næste generation er også kommet i gang: Niels Jørgensen `s søn, Jørgen Nielsen , sidder som jordbruger i et hus, dog uden hartkornsangivelse. Og Jens Jørgensen og Ane Katrine G. Hørmann`s Datter, Karen Marie Jørgensen på 28 bor sammen med sin mand, Niels Hansen Lægaard og deres to børn, Ane Catrine Hans en 3, og Jens Jørgen Hansen 1 år i hus 7 i Moselund – Paarupdelen af Funder Sogn.
På 3b er der sket meget. Karen Marie Knudsen har solgt til Anders Chr. Hansen 31 år gift med Ane Marie Kirstine Rasmussen på 28 år. Karen Marie Knudsen selv, nu 67 år, sidder som aftægtskone, og stedet er blevet til et husmandssted. Der er desværre ikke angivet hartkorn i listen, så hvordan det store hartkorn på 1-5-2-0½ er skrumpet til et husmandssted kan ikke ses. Der må være sket en udstykning, eller måske er der givet en gevaldig medgift med datteren, Ane Marie, som er blevet gift med Peter Lassen. Gården matrikel 3b er ikke længere i ”Moeslundslægtens” eje.
Selv om det er et spring ud af den sædvanlige gennemgang af slægter, og de samme oplysninger var i gennemgangen af Egebjerggaard, hører følgende lille afsnit på en måde med til Moeslundslægtens historie.
På matrikel 2b , 1Gaard med 0-7-3-2½ bor Peter Lassen 46, nu gift med Ane Marie Pedersen 32 år, datter af Jens Pedersen og Karen Marie Knudsen. Hun er tilsyneladende nu i gode kår, men det er også noget af en opgave, hun er gået ind til. Peter Lassen har den 10/11 1880 mistet sin første kone, som døde fra tre piger Ane Lassen på 5 og Juliane Lassen på 1 år samt den nyfødte Johanne. I det nye ægteskab, som er indgået hurtigt efter dødsfaldet, er det første fælles barn Niels Lassen nu 5 og Johanne Kirstine Lassen er 2 år. Endelig er der Jensine Lassen f 3/10 89, Som muligvis er datter af P.L. næste hustru, Ane Marie Jensen, som optræder på listen 1901.
Tilbage til den lige linie.
1901 . Nu begyndet det at blive svært. Befolkningstallet i Paarup vokser med de mange udstykninger meget hurtigt, og i de kommende folketællinger kan jeg let have overset nogle af Jens Moeslunds efterkommere, som har slået sig ned i Paarup. Samtidig gør det ikke sagen lettere, at familienavnene nu slår igennem, og mange af konerne og børnene skifter efternavn fra een liste til den næste.
Niels Jørgensen fra 3f er død. I hans sted sidder sønnen Jørgen Nielsen f 15/9 1856. Hans Kone Frederikke ??sine Frederiksen f 18/10 1866 og deres børn Katrine Jakobine Nielsen f 26/10 1891, Johanne Nielsine Nielsen f 25/10 1893, Alfred Christian Nielsen f 12/6 1896 og Nielsine Kirstine Nielsen f 11/2 1895.
(Jeg er næsten sikker på, at Jørgen Nielsens kone er søster til nedennævnte Laurits Frederiksen på 3j)
Niels Jørgensen `s enke, Mette Kirstine Sørensen ( fra nu af med efternavnet Jørgensen), bor på mat nr 3ak og 3am , hvor hun sammen med fire af sine piger Marie Nielsen f. 20/2 1870, Mariane Nielsen f. 3/2 1875, Katrine Nielsen f. 31/12 1877 og Karoline Nielsen f. 13/5 1883 driver et maskinstrikkeri. ( I modsætning til moderen har alle fire beholdt efternavnet Nielsen).
Ligeledes Niels Jørgensens søn Søren Nielsen f. 3/11 1872 har bosat sig på mat no 3p og 3ak i Paarup. Han er blevet Selveier Landmand og har giftet sig med Ane Sofie Pedersen f. 29/3 1868. De har barnet Mette Kirstine Nielsen f. 8/6 1899.
På mat no 3j (evt 3y ) bor Laurits Frederiksen f 6/7 1868. Han er gift med Ane Nielsen f 20/6 1868. Endnu en af Niels Jørgensens mange piger. Sammen har de børnene Jakob Martinus Frederiksen f 23/2 1895 og Peter Christian Frederiksen f 17/5 1897.
På mat no 3g Bor Ane Katrine Gade Hørmann f 15/6 1838 og sønnen Jørgen Jørgensen f 22/9 1866. Han kaldes nu Huslærer .
På mat no 1o bor Daniel Jørgensen f 14/2 1867 som Møller . Hustruen er Kristiane Jensen f 23/6 1874 i Bording.
På mat no 3a bor nu næste generation Jørgen Jørgensen f 29/7 1863. Han har også fundet sig en kone fra Bording Sogn, Kristine Klemmensen f 2/5 1868. De har allerede 5 børn. Jørgen Jørgensen f 13/8 1892, Klemen Jørgensen f 7/3 1894, Ane Jørgensen f 8/9 1896, Margrethe Jørgensen f 2/4 1898 og Magnus Jørgensen f 21/5 1900.
Den tidliger ejer af 3a Jørgen Jørgensen f 14/9 1831 og hustruen Ane Margrethe Danielsen Hørmann f 11/6 1840 bor nu som aftægtsfolk (efter placeringen i listen i et hus i Paarup by). Han benævnes Blikkenslår , og de har, Ane Jensen Fenger f 18/9 1893 i Funder, som plejebarn. I alt udgør Jørgen Moeslunds efterslægt i 1901 mindst 31 personer alene i Paarup, og jeg har nok ikke fundet dem alle.
I næste liste fra 1906 er hustruernes efternavne slået helt igennem, og det er næsten ikke muligt at følge familierne alene ud fra folketællingerne. Men det er jo fristende at forsøge.
1906. 3a Jørgen Jørgensen 29/9 1863, Kristine Klemmensen 21/5 1868.Børn: Jørgen Jørgensen 13/8 1891. Klemmen Jørgensen 7/3 1893. Ane Margrete Jørgensen 8/3 1895. Margrethe Jørgensen 2/7 1897. Magnus Kristian Jørgensen 20/5 1899. Marta Loise Jørgensen 273 1901. Ejner Torvald Jørgensen 17/5 1903. Marie Kristine Jørgensen 18/5 1905. Samt husbonds bedstemor, Ane Margrete Danielsen Hørmann 11/10 1841.
3g Jørgen Jørgensen 22/4 1866. Karoline Sofie Knudsen 575 1883. Barn. Ane Marie Jørgensen 28/3 1906. og husbonds mor, Ane Katrine Gade Hørmann 15/6 1837.
På 3z bor Laurits Hermand Frederiksen 6/2 1868, Ane Sørine Frederiksen 20/6 1868. Børn. Jakob Martinus Frederiksen 23/2 1895. Peter Kristian Frederiksen 17/5 1897. Johanne Nielsine Frederiksen 5/11 1902.
3f bebos stadig af Jørgen Nielsen 5/8 1856. og Frederikke Nielsen 18/9 1866. Børn: Katrine Jakobine Nielsen 26/9 1891, Alfred Kristian Nielsen 12/6 1896. Nielsine Kjerstine Nielsen 11/2 1898. Evart Vigtor Nielsen 5/4 1901. Ejner Righart Nielsen 13/6 1903. Emma Augusta Nielsen 25/8 1904.
På 1o bor Daniel Jørgensen 14/12 1872. og Kristiane Jørgensen 23/6 1878. Børn: Viggo Jørgensen 21/6 1902. Ane Jørgensen 15/2 1905.
På 3p bor Søren Nielsen 3/11 1872 og Ane Sofie Pedersen 24/3 1867. Børn. Mette Kirstine Nielsen 8/6 1899. Niels Jørgen Nielsen 18/11 1902. To slægtninge Anders Haugaard 1816 og Kirstine Kristensen 1842 bor hos familien.
Niels Jørgen Nielsen bliver senere kendt som forfatter til en del samfundskritiske romaner og noveller, hvor han gør op med barndommen og ungdommens fattigdom og hårde kår i det meget indremissionske miljø.
På 3æ bor Niels Hansen 22/6 1861 og Karen Marie Jørgensen 11/3 1862 ( ældste datter af Jens Jørgensen fra 3g ). Børn: Katrine Marie Hansen 12/3 1893. Johannes Evart Hansen 26/1 1895. Marie Pouline Hansen 26/6 1897. Kristian Julius Hansen 28/12 1898. Niels Jørgen Hansen 26/1 1900.
På 3x har vi Mette Kristine Sørensen 11/8 1845 med døtrene Ane Kirstine Marie Nielsen 26/2 1870 og Marie Katrine Nielsen 30/12 1877.
Slægten med ægtefæller og børn er nu mindst 46 personer i Paarupområdet
Ft. 1911 har jeg desværre ikke helt komplet, men en del navne og bosteder fra ”Moeslundslægten” har jeg.
1o Daniel Jørgensen og Christiane Elisabeth med yderligere 3 børn: Helga Margreta Jørgensen 5/9 1907. Martin Vilhelm Jørgensen 22/11 1909. Ansgar Jørgensen 18/1 1910.
På 3g bor Jørgen Jørgensen og Karen Sofie Knudsen . De har nu fået yderligere tre børn. Jens Jørgensen 20/6 1906, Anders Marius Jørgensen 2/8 1907 og Karl Tinus Jørgensen 15/8 1908.
På 3a sidder der såmænd også en Jørgen Jørgensen med sin Kristine Jørgensen (Clemmensen). De har fået yderligere et barn: Karl Aage Jørgensen 17/5 1907. Ane Margrete Jørgensen 11/10 1840 har endelig sluppet Danielsen Hørmann navnet, som hun har brugt i samtlige folketællinger siden 1870.
3z har stadig beboerne Laurits Herman Frederiksen og Ane Sørine Frederiksen og deres tre børn.
På 3f bor Jørgen Nielsen med sine syv børn, hvoraf den sidste, Albert Vilhelm Nielsen 24/8 1908, er ny på listen. Hustruen Frederikke Nielsen må være død, hun figurerer ikke mere på listen.
På 3x er moderen og den ene søster borte. Tilbage er Marie Katrine Nielsen 30/12 1878 og hendes søster Karoline Nielsen 13/5 1881. Begge er ugift.
På 3æ er den ældste af pigerne rejst hjemmefra, ellers er familien den samme.
På 3p hos Søren Nielsen og Ane Sofie Pedersen er den ældste af pensionæerne borte. Ellers ingen ændringer. Der er nu mindst 48 personer i familien alene i Paarup.
Det var hvad jeg kunne opnå vedrørende befolkningen i Paarup gennem folketællingerne. Der er måske fejl i mine konklusioner, de må i så fald skyldes en lidt for livlig fantasi.
Med hensyn til forkert afskrift kan jeg kun sige: Det er ikke alle lister, der er lige let læselige. Og mine evner med hensyn til at læse gotisk håndskrift kan uden tvivl blive bedre gennem mere øvelse