Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":891,"date":"2023-09-30T11:49:44","date_gmt":"2023-09-30T11:49:44","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=891"},"modified":"2023-09-30T11:49:46","modified_gmt":"2023-09-30T11:49:46","slug":"historien-om-kompedalmordet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/historien-om-kompedalmordet\/","title":{"rendered":"Historien om Kompedalmordet"},"content":{"rendered":"

Historien om Kompedalmoderen (Valdemar Jensen)<\/em><\/strong><\/p>\n

Skrevet af Freddy Boysen<\/strong><\/p>\n

For godt 60 \u00e5r siden skete der et makabert mord ved Kompedal Plantage. Det var en h\u00e6ndelse der gav genlyd over hele landet. P\u00e5 egnen omkring Kompedal blev vinduer og d\u00f8re pludselig l\u00e5st og st\u00e6nget, efter alle kunstens regler, som man g\u00f8r n\u00e5r folk virkelig er bange for noget. N\u00e5r hestene skulle aften fodres var der kun f\u00e5 steder, man begav sig ud alene, og i den periode var det helt ut\u00e6nkeligt at g\u00e5 i by om aftenen. Folk var p\u00e5 en gang fortvivlende, opskr\u00e6mte og magtesl\u00f8se overfor det grusomme mord p\u00e5 egnens s\u00e5 vellidte og afholdte postbud.<\/p>\n

Den tyvagtige Valdemar Jensen blev ret hurtigt mist\u00e6nkt, og med rette, sk\u00f8nt han aldrig havde beg\u00e5et noget der bare mindede om denne ugerning. Denne fort\u00e6lling er set med et par \u00f8jne der har v\u00e6ret meget t\u00e6t p\u00e5 gerningsmanden.<\/p>\n

Valdemar Jensen blev d\u00f8mt for overlagt rovmord, og alting pegede da ogs\u00e5 p\u00e5 det, men selv i dag er det sv\u00e6rt for min hovedkilde at fatte det. Valdemar var slet ikke den type, men han led af en eller anden form for sindssyge. N\u00e5r han havde sine m\u00f8rke stunder, kunne man ligefrem se ondskaben lyse ud af \u00f8jnene p\u00e5 ham.<\/p>\n

Valdemars barndom.<\/em><\/strong><\/p>\n

Valdemars mor, Andrea Emilie Nielsen, tjente som 25\u00e5rig p\u00e5 herreg\u00e5rden Sparret\u00e5rn ved F\u00f8ns p\u00e5 Fyn. Den 8-8 \u2013 1902 f\u00e5r hun en s\u00f8n, uden at hun dog p\u00e5 et tidspunkt er gift eller har et hjem til ham. Den 28-10 \u2013 1902 bliver han d\u00f8bt i F\u00f8ns kirke. Kirkebogen fort\u00e6ller, at Conelius Jensen blev udlagt som fader til ham, han tjente ogs\u00e5 p\u00e5 Sparret\u00e5rn. Kirkebogen fort\u00e6ller ogs\u00e5, at Valdemar Jensen f\u00e5r sit efternavn, da hans for\u00e6lder den 22. november 1904 blev viet i Vinding Kirke ved Ulfborg. Hvad der videre sker for Valdemar i de yngste \u00e5r, er noget hen i det uvisse, men Valdemar har som ung selv fortalt lidt om sin barndom. Efter han egen udsagn skulle han v\u00e6re blevet anbragt p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet Roskilde hvile. Senere skulle han v\u00e6re kommet p\u00e5 drengehjemmet B\u00f8gildg\u00e5rd ved Kjellerup. Selv med de f\u00e5 oplysninger om Valdemars barndom kan man vist rolig drage den slutning, at tryghed og varme ikke h\u00f8rte hele hans barndom til<\/p>\n

Valdemar som tjenestekarl.<\/strong><\/em><\/p>\n

Valdemar Jensen tjente hos en landmandsfamilie i Uhre p\u00e5 Agerskov hede omkring 1924 \u2013 25, men familie kunne ikke rigtig styre ham, han ville b\u00e5de lyve og stj\u00e6le. S\u00e5 var de en mand, der hed Niels Larsen fra Agerskov, der var ansat ved landmand Chr. Lund i Lundsbjerg ved Kompedal, om det ikke var noget for ham at f\u00e5 Valdemar som karl, for der var jo god arbejdskraft i ham, hvis ellers man kunne styre ham. Chr. Lund lod det komme an p\u00e5 en pr\u00f8ve og han havde faktisk Valdemar Jensen i 3 \u00e5r, til omkring 1928.<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r Valdemar var i Lundsbjerg, eller \u201d\u00e6 luun\u201d som g\u00e5rden hed i folkemunde, var han p\u00e5 session, hvor han trak frinummer, hvad hans nye husbond egentligt var godt tilfreds med. Chr. Lunds s\u00f8n, Niels Peter Lund, Bording fort\u00e6ller, at den f\u00f8rste gang Valdemar blev sat til at k\u00f8re til Munklinde efter kraftfoder, da str\u00e5lede \u00f8jnene p\u00e5 ham. Han fik sp\u00e6ndt de to heste for vognen i en v\u00e6ldig fart og var n\u00e6sten ude af g\u00e5rden inden hans far fik r\u00e5bt: \u201dhov vent lidt, du skal da have penge med\u201d. Valdemar bekendte nu, at han ikke var vant til at blive betroet at g\u00e5 men penge. Chr. Lund gjorde det s\u00e5 klart for Valdemar, at hos dem skulle han v\u00e6re betroet som \u201djen a vos\u201d, han skulle b\u00e5de kunne g\u00e5 med penge eller hente penge hvis der var behov for det, ellers kunne han ikke bruges der. Han fik 45 kr. med til fodret, og \u00f8jnene lyste endnu mere p\u00e5 ham, han tr\u00e6ngte virkelig til at blive betroet. Der opstod i \u00f8vrigt aldrig problemer med de penge Valdemar i \u00e5renes l\u00f8b ko til at bes\u00f8rge. Det blev efterh\u00e5nden s\u00e5danne at det altid var Valdemar der blev betroet at k\u00f8re til k\u00f8bmand og at have penge med.<\/p>\n

Det var skam ikke bare sm\u00e5penge der blev betroet Valdemar, fort\u00e6ller Niels Peter, engang far havde k\u00f8bt en avlshoppe af Kristian Friborg i Skygge, og Friborg stod og skulle bruge pengene, blev Valdemar h\u00f8rt om han ikke kunne hente pengene i Hammerum Herreds spare og l\u00e5nekasse i Herning, det var 2000kr der skulle hentes og det var t\u00e6t p\u00e5 lukketid. Valdemar fik bankbog og fuldmagt med og der blev rigtigt tr\u00e5dt i pedalerne b\u00e5de til Herning og hjem igen. Det bet\u00f8d utroligt meget n\u00e5r et andet menneske viste at det havde tillid til ham.<\/p>\n

Men Valdemar var f\u00f8l til at stj\u00e6le, det var ligesom han slet ikke kunne lade v\u00e6re, n\u00e5r lejligheden b\u00f8d sig. Ofte n\u00e5r han var ovre ved k\u00f8bmand Niels Eriksen i Munklinde, lod han sig friste til at stj\u00e6le et eller andet, en hammer en knibtang eller m\u00e5ske en ny pibe. N\u00e5r han s\u00e5 kom hjem, skulle han altid vise os b\u00f8rn, hvad han havde \u201dk\u00f8bt\u201d, fort\u00e6ller Niels Peter Lund. Det kom jo ogs\u00e5 altid far for \u00f8re, og s\u00e5 m\u00e5tte Valdemar til at forklare hvor han havde pengene fra, og m\u00e5tte jo s\u00e5 tilst\u00e5 at han havde stj\u00e5let det. S\u00e5 blev han altid sendt tilbage til k\u00f8bmanden for at aflevere det tilbage, hvad Valdemar betragtede som meget nedv\u00e6rdig og flovt. Hver gang den situation udspillede sig, gik Valdemar ind til mor Marie, om der ikke lige var noget hun skulle have ovre hos k\u00f8bmanden, for han havde glemt noget derovre og Chr. Havde sendt ham derover igen. Mor viste jo godt hvad der var i vejen, hun manglede altid noget i de situationer. N\u00e5r han s\u00e5 kom over til k\u00f8bmanden i Munklinde igen, s\u00e5 blev tingene lige s\u00e5 stille listet p\u00e5 plads, n\u00e5r k\u00f8bmanden vendte ryggen til. K\u00f8bmanden var s\u00e5m\u00e6nd udm\u00e6rket klar over hvad der foregik, s\u00e5 han gav ham skam rigelig lejlighed til at aflevere det stj\u00e5lne. Engang var der en anden kunde i butikken der s\u00e5 Valdemar stj\u00e6le noget, men da denne betroede Eriksen det, sagde han, pyt med det, det er tilbage inden aften. Tilf\u00e6ldigvis var samme kunde i butikken da Valdemar sidst p\u00e5 dagen sluk\u00f8ret listede den stj\u00e5lne vare p\u00e5 plads. Kunden der nok havde betvivlet k\u00f8bmandens tillid til at Valdemar afleverede igen, fik nu selv syn for sagen.<\/p>\n

Chr. Lund holdt altid h\u00e5nden over Valdemar, han blev beskyldt for noget, folk mente han havde gjort, og det var jo n\u00e6sten lige meget hvad der blev lavet p\u00e5 egnen, s\u00e5 var det n\u00e6rliggende at give Valdemar skylden. Men var det berettiget at han blev anklaget for noget, sendte Chr. Ham altid tilbage med det han havde stj\u00e5let, hvad der for \u00f8vrigt var en ganske udm\u00e6rket medicin.<\/p>\n

Ind imellem led Valdemar af periodisk sindssyge, fort\u00e6ller Niels Peter, og vi b\u00f8rn oplevede ofte det kom over ham. Det startede med at der kom s\u00e5danne en r\u00e5hed eller h\u00e5rdhed over hans ansigtsudtryk, man kunne ligefrem se ondskaben lyse ud af \u00f8jnene p\u00e5 ham, og s\u00e5 begyndte hans arme og krop at bev\u00e6ge sig helt ukontrolleret. Hver gang det m\u00f8rke kom over ham, blev der r\u00e5bt p\u00e5 far, der tog ham meget fast om skulderne og fik ham bragt til sengs i karlekammeret. Valdemar gjorde aldrig modstand, han kunne s\u00e5m\u00e6nd havde sl\u00e5et far ned med et enkelt slag hvis han ville. Far blev altid siddende p\u00e5 sengen og snakkede med ham, hvad han sagde h\u00f8rte vi b\u00f8rn dog aldrig, vi kunne blot konstatere at Valdemar gr\u00e6d meget voldsomt, som noget lille barn. Efter en halv times forl\u00f8b blev der s\u00e5 efterh\u00e5nden ro igen og far bad Valdemar t\u00f8rre sine \u00f8jne, de kunne jo ikke blive siddende hele dagen, der vat jo arbejde der skulle g\u00f8res. Han gjorde som far sagde, og nu var der ikke noget, men det sceneri blev udspillet omtrent en gang om m\u00e5neden.<\/p>\n

Valdemar og b\u00f8rnene havde et godt forhold til hinanden. Han var jo \u201dbr\u00f8l st\u00e6rk\u201d fort\u00e6ller Niels Peter, ofte dansede han rundt med en 100 punds s\u00e6k sukker i t\u00e6nderne, bare for at imponerer os. Andre gange kunne han bide sammen om cykelsadlen og svinge hele cyklen flere Gange rundt kun fastholdt i t\u00e6nderne, og der kunne nok imponere os b\u00f8rn. Som \u00e5rene gik, blev Chr, Lunds b\u00f8rn s\u00e5 store, at de nu selv skulle klare driften af g\u00e5rden og der var ikke l\u00e6ngere behov for at have Valdemar, s\u00e5 han m\u00e5tte nu et andet sted hen at tjene.<\/p>\n

Valdemar m\u00e5 nu klare sig selv.<\/em><\/strong><\/p>\n

Valdemar fik nu plads i g\u00e5rden \u00d8ster Kejlstrup i Silkeborg, og i en tid tjente han ogs\u00e5 i Vester Kejlstrup. Nu var der ikke l\u00e6ngere nogen der ligesom Chr. Lund f\u00f8lte at de havde et vist ansvar for Valdemar og det varede da heller ikke l\u00e6nge f\u00f8r det gik galt for ham. Det blev efterh\u00e5nden s\u00e5dan at Valdemar var en af de f\u00f8rste Silkeborg politi ops\u00f8gte, n\u00e5r der var nogen der savnede noget p\u00e5 egnen.<\/p>\n

Chr. Lund fik da ogs\u00e5 j\u00e6vnligt bes\u00f8g af politiet fra b\u00e5de Viborg og Silkeborg, n\u00e5r de havde Valdemar mist\u00e6nkt for noget og ikke lige kunne finde ham. Engang Valdemar var arresteret for noget han havde lavet i Silkeborg, kom politiet for at hente hans s\u00f8ndagst\u00f8j, som af en eller anden grund befandt hos os, fort\u00e6ller Niels Peter. Ved den lejlighed bebrejdede en af betjentene min far, hvorfor han ikke kunne havde beholdt Valdemar, for n\u00e5r han var hos os, s\u00e5 havde de ham jo bare.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 efter at han er rejst fra Chr. Lund at Valdemar er efters\u00f8gt for et indbrud hos k\u00f8bmand Troelsen, men han var som sunken i jorden. Senere viste det sig s\u00e5 at han havde opholdt sig p\u00e5 loftet i Vallerb\u00e6k missionshus. Det fort\u00e6lles at han havde opholdt sig p\u00e5 loftet i det meste af 14 dage, selv n\u00e5r der var m\u00f8der i salen havde han v\u00e6ret der. Efter hans p\u00e5gribelse fandt man en st\u00f8rre forsyning af f\u00f8devarer p\u00e5 loftet.<\/p>\n

Selvom Valdemar var rejst fra Lundsbjerg, s\u00e5 bevarede han dog kontakten til g\u00e5rden og familien. Ind imellem kom han som daglejer nogle dage og det var helt sikkert at hvert \u00e5r til den f\u00f8rst juli s\u00e5 kom Valdemar og arbejdede som daglejer, n\u00e5r der skulle sl\u00e5s h\u00f8 i vores eng, fort\u00e6ller Niels Peter. Engang stillede han i \u00f8vrigt hos far med en attest p\u00e5 at han var blevet frigivet noget f\u00f8r tiden i forbindelse med afsoningen af en straf. Eftergivelsen var begrundet med at han skulle ud i hans gamle plads for at sl\u00e5 h\u00f8.<\/p>\n

N\u00e5r det blev for varmt i engen, blev det galt med Valdemars hoved, s\u00e5 var det ikke unormalt at vi fandt ham sovende i en h\u00f8stak. Far gav os altid besked p\u00e5 at lade ham sove, han skulle have ro til at blive helt udsovet, hvad vi b\u00f8rn indimellem nok ment var lidt uretf\u00e6rdigt. Hvis han s\u00e5 v\u00e5gnede mens vi andre var i engen for at vende h\u00f8, s\u00e5 for han op og begyndte at arbejde. Til andre tider s\u00e5 fortsatte Valdemar med at sl\u00e5 h\u00f8 hele natten, og n\u00e5r s\u00e5 far kom n\u00e6ste morgen, blev han sendt hjem for at spise og sove. Der var altid mange folk i engen i h\u00f8sl\u00e6t, og Valdemar havde et godt og gemytligt forhold til folkene fra de andre ejendomme, der havde engparceller ned til vores eng, fort\u00e6ller Niles Peter. Valdemar var da ogs\u00e5 ligesom alle andre unge mennesker med n\u00e5r der var ungdomsgilder og h\u00f8stgilder og den slags rundt omkring p\u00e5 egnen. Selvom folk udm\u00e6rket viste at han var langfingret, s\u00e5 var man ikke bange for ham, og han deltog da ogs i livet p\u00e5 egnen p\u00e5 lige fod med alle andre unge p\u00e5 egnen.<\/p>\n

Valdemar p\u00e5 bes\u00f8g i \u201d\u00e6 luun\u201d.<\/em><\/strong><\/p>\n

S\u00f8ndag den 4. december 1932 kom Valdemar cyklende p\u00e5 bes\u00f8g til Lundsbjerg, som han s\u00e5 ofte havde gjort. Han fortalte at han havde f\u00e5et plads oppe ved Mammen ved Viborg, og at han lige havde f\u00e5et fri et par dage. Jeg ved nu ikke hvor meget vi troede p\u00e5 at han havde f\u00e5et plads og f\u00e5et fri, siger Niels Peter, vi var jo s\u00e5 vandt til at han ville lyve. Det var faktisk blevet s\u00e5dan der hjemme, at hvis der var en af os b\u00f8rn der sagde noget der l\u00f8d lidt usandsynligt, s\u00e5 blev det gerne fejet v\u00e6k med, om ikke det var lidt af en Valdemar l\u00f8gn. Vi viste dog at Valdemar i november var blevet l\u00f8sladt fra Vridsl\u00f8se f\u00e6ngsel, hvor han havde afsonet en straf p\u00e5 15 m\u00e5neders forbedringshus for nogle indbrudstyverier p\u00e5 Viborgegnen. Valdemar overnattede hos os, og mandag formiddag da vi sad og drak formiddagskaffe kom vores postbud Villumsen, som skik var fik postbuddet selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 sin kaffe, fort\u00e6ller Niels Peter. Og snakken gik om l\u00f8st og fast, men der var overhovedet ikke tale om drilleri af Valdemar, fra Villumsens side, som det senere kom til at hedde sig. Efter at Villumsen var taget afsted, begyndte Valdemar ogs\u00e5 at r\u00f8re p\u00e5 sig, han m\u00e5tte hellere se at komme tilbage til hans plads i Mammen igen.<\/p>\n

Valdemars f\u00e6rden op til mordet.<\/em><\/strong><\/p>\n

Hvor Valdemar nu tog hen, er lidt i det uvisse, men hans egen forklaring g\u00e5r ud p\u00e5 at han ved 6 -7tiden om aftenen var n\u00e5et til Vejrumbro. Ved smeden opdagede han at der hang et jagtgev\u00e6r og et patronb\u00e6lte i garagen. Der var fri adgang lige fra gaden, og med Valdemars jagtgl\u00e6de og tyvagtige tilb\u00f8jeligheder, var det for stor en fristelse, han tilegnede sig begge dele.<\/p>\n

Han cyklede nu videre mod en tidligere husbond bop\u00e6l i Vinkel. Da han n\u00e5ede frem dertil, viste det sig at hans tidligere husbond havde solgt og var flyttet, hvad den nye ejer fortalte ham. Det var blevet et frygteligt vejr, s\u00e5 Valdemar s\u00f8gte i al ubem\u00e6rkethed l\u00e6 i g\u00e5rdens staklade. Ud p\u00e5 natten da vejret klarede op cyklede han videre over Vejrumbro til Viborg. Valdemar var helt uden penge og han havde ingen udsigter til lige at f\u00e5 nogle, s\u00e5 da han ved 6tiden om morgenen cyklede gennem Tapdrup besluttede han sig for at skaffe nogle ved indbrud. Det blev k\u00f8bmand Steffensen i Tapdrup det kom til at g\u00e5 ud over, her stjal han ca. 12 kr. et par jagtst\u00f8vler og en lommelygte.<\/p>\n

Efter indbruddet cyklede han videre over Viborg og Frederiks gennem Skr\u00e6 til Knudstrup og videre til Kompedal plantage. Det stj\u00e5lne gev\u00e6r havde han anbragt p\u00e5 cyklens tv\u00e6rstang, patronb\u00e6ltet havde han for l\u00e6ngst skilt sig af med, i en \u00e5. Omkring kl. halv ti var han ved Kompedal plantage, hvor han stillede cyklen lidt skjult fra vejen og fordrev formiddagen med jagt. Jagten foregik vest for skoven, ind mod B\u00f8gelund, hvor han var bedst kendt. Det blev da ogs\u00e5 til en 2-3 skud mod harer, uden at det dog lykkedes ham at ramme noget. Ved halvtre tiden kom g\u00e5rdejer Bugge og hans s\u00f8n cyklende ad skovvejen, og de passerer Valdemar der sidder i gr\u00f8ften og ordner noget ved sine st\u00f8vler. Et godt stykke l\u00e6ngere oppe af vejen passerer de to m\u00e6nd landpost Villum Villumsen, der kom fra B\u00f8gelund.<\/p>\n

Villumsen savnes.<\/em><\/strong><\/p>\n

Landpost Villum Villumsen var en agtet og vellidt mand p\u00e5 Karupegnen. Han var 45 \u00e5r, gift og havde en s\u00f8n. I 14 \u00e5r havde han v\u00e6ret ansat som post ved Karup station. Han betegnes af alle som en mand der absolut ingen fjender havde. Den 6. december 1932, startede for Villumsen som en ganske almindelig dag, ved 8tiden kom toget med breve, pakker og postanvisninger, han sorterede det hele og pakkede cyklen, og s\u00e5 tog Villumsen afsted p\u00e5 sin daglige rute. Sidst p\u00e5 dagen begyndte man i hjemmet og p\u00e5 posthuset at undre sig over at Villumsen ikke var kommet tilbage. Nok var der meget at bes\u00f8rge op til julen, men s\u00e5 l\u00e6nge plejede det dog ikke at tr\u00e6kke ud.<\/p>\n

En kollega k\u00f8rte ud p\u00e5 han rute, for at finde ud af hvor han blev af. Hos Chr. Lund i Lundsbjerg havde han godt nok v\u00e6ret, men i Sangil, der var det n\u00e6ste sted, havde man ikke set noget til posten. Nu blev man nerv\u00f8s, Villumsen havde f\u00f8r lidt af hukommelsessvigt, og man frygtede faktisk at han havde f\u00e5et et s\u00e5dan p\u00e5 hans vej gennem den \u00f8de Kompedal plantage. Man frygtede han flakkede hj\u00e6lpel\u00f8s om i plantagen, eller han kunne ligge besvimet et sted derude. Ingen kunne i den vildeste fantasi dr\u00f8mme om at der var tilst\u00f8dt ham noget kriminelt.<\/p>\n

Det var et rigtigt m\u00f8gvejr, med rusk og regn, men p\u00e5 trods af det blev en meget stor del af egnens befolkning troppet sammen for at lede efter Villumsen. Politiet var ogs\u00e5 blevet underrettet og deltog i efters\u00f8gningen med lygter og hunde. F\u00f8rst ved tretiden om natten indstillede man efters\u00f8gningen, for at tage den op med fornyet kraft n\u00e6ste morgen.<\/p>\n

Villumsen findes myrdet.<\/em><\/strong><\/p>\n

N\u00e6ste morgen den 7. december startede efters\u00f8gningen igen, men f\u00f8rst hen ad middagstid gav det resultat. F\u00f8rst fandt man cyklen og posttasken og et meget blodigt lommet\u00f8rkl\u00e6de. Der hang i et grantr\u00e6. Ikke langt derfra fandt man Villumsens lig, meget ilde tilredt af ter skud fra en haglb\u00f8sse. Postv\u00e6snets penge var v\u00e6k, og Villumsens egen tegnebog var ogs\u00e5 t\u00f8mt for penge. Nu samlede mistanken sig om Valdemar Jensen, han var jo set flere steder p\u00e5 egnen, end dog med et jagtgev\u00e6r, s\u00e5 det m\u00e5tte v\u00e6re ham.<\/p>\n

Men hvor var morderen s\u00e5 nu, nogle mente at han var over alle bjerge, mens andre mente at han kendte egnens skjulesteder s\u00e5 godt, at han helt sikkert stadig var der. Der blev udsendt efterlysning af Valdemar Jensen, over hele landet og man begyndte en intensiv efters\u00f8gning af ham p\u00e5 egnen. Ved Skovl\u00f8ber Petersens hjem, Gratehus, blev der udstationeret koporalelever fra Viborg til at st\u00e5 vagt b\u00e5de dag og nat. Petersen havde for \u00e5r siden taget Valdemar p\u00e5 fast gerning for krybskytteri, og selvf\u00f8lgeligt f\u00e5et ham anmeldt. Nu frygtede man for at Pedersen kunne v\u00e6re et eventuelt nyt offer.<\/p>\n

Men p\u00e5 hele egnen f\u00f8lte alle sig usikker, n\u00e5r Villumsen kunne blive offer, hvem kunne s\u00e5 ikke. Mistanken mod Valdemar blev forst\u00e6rket dag for dag, og egnens befolkning mere og mere opskr\u00e6mte eftersom p\u00e5gribelsen af den mist\u00e6nkte udeblev. Man erfarede dag at Valdemar p\u00e5 morddagen ved sekstiden om aftenen havde v\u00e6ret hos arrest forvaren i Kjellerup, for at hente noget t\u00f8j som han havde haft st\u00e5ende der siden 1930, hvor han i en perriode havde siddet varet\u00e6gtsf\u00e6ngslet der.<\/p>\n

S\u00f8ndag den 11. december, 5 dage efter mordet, iv\u00e6rks\u00e6tter politiet en storstilet efters\u00f8gning p\u00e5 egnen omkring mordstedet. Niels Peter Lund fort\u00e6ller at sognefogeden havde opfordret egnens befolkning til at deltage i efters\u00f8gningen. I plantagen var der samlet ca. 70 af egnens beboer. Der blev sluttet k\u00e6de og man gik systematisk hele plantagen igennem, i h\u00e5b om at finde mordv\u00e5bnet eller m\u00e5ske Valdemar. Den kendsgerning at han kunne have beg\u00e5et selvmord efter sin ugerning, var nu ogs\u00e5 p\u00e5 tale. Sideordnet med efters\u00f8gningen i plantagen blev der lavet en lang r\u00e6kke husunders\u00f8gelser p\u00e5 egnen, hvor man ment Valdemar kunne v\u00e6re.<\/p>\n

Chr. Lunds i Lundsbjerg var selvf\u00f8lgelig en af de g\u00e5rde der blev underkastet en meget grundig unders\u00f8gelse. Niels Peter fort\u00e6ller at alt blev endevendt fra k\u00e6lder til kvist. Han fort\u00e6ller ogs\u00e5 at de p\u00e5 g\u00e5rde tydeligt fornemmede at der blev set sk\u00e6v til dem, det var jo der man havde haft omgang med en morder. En af betjentene der kom til husunders\u00f8gelsen sagde, \u201dder siges at i her p\u00e5 g\u00e5rden holder h\u00e5nden over ham\u201d. Men min moder, Marie kunne nu godt svare for sig, \u201d det g\u00f8r vi s\u00e5 sandelig ogs\u00e5, for han har hverken far eller mor, men ikke hvis han har lavet noget skidt, s\u00e5 skal han st\u00e5 ved det\u201d. Betjenten fik nu en anden tone p\u00e5 og undskyldte, men de var jo ogs\u00e5 lidt pirrelig og usikker. Niels Peter fort\u00e6ller at der var mange bile i \u201d\u00e6 luun\u201d den dag, at der vist aldrig siden har v\u00e6ret s\u00e5 mange. Politifolkene var ogs\u00e5 godt nerv\u00f8se, de turde ikke engang g\u00e5 over g\u00e5rdspladsen, men listede sig rundt ved husmurene.<\/p>\n

Over p\u00e5 loftet i \u201d\u00e6 s\u00f8nderhus\u201d havde politihundene f\u00e5et f\u00e6rden af noget, og, og straks var hele styrken p\u00e5 m\u00e6rkerne, nu havde de fundet Valdemars skjulested. Loftet var fyldt med kornneg, men hen under hanebj\u00e6lkerne var kornet sunken sammen s\u00e5 der var lige som en tunnel under kornet. Ved indgangen stoppede hunden op og gav hals, men hverken hunde eller betjente turde kravle derind. Niels Peter fort\u00e6ller, at betjentene s\u00e5 ville have hans lidt \u00e6ldre bror til at kravle derind, hvad han da ogs\u00e5 gjorde. Og sikker en fangst, for enden af gangen sad en gammel hv\u00e6sende hankat, noget som selv en politihund har respekt for. Politiets ih\u00e6rdige indsats havde endnu ikke f\u00f8rt til nogen p\u00e5gribelse.<\/p>\n

Valdemar p\u00e5gribes.<\/em><\/strong><\/p>\n

Over hele landet var der jo sendt efterlysninger ud p\u00e5 Valdemar Jensen. Der var foto af ham i n\u00e6sten alle aviser, og efterh\u00e5nden blev det politiet lidt for g\u00e5defuldt, hvordan han kunne blive ved med at undg\u00e5 dem. Men samtidig med at man er ved at afslutte den storstilede efters\u00f8gning i Kompedal, sker der noget i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

En niece til skovfoged Aschlund i Kompedal, genkendte Valdemar Jensen da han steg ind i en sporvogn hun befandt sig i. hun genkendte Valdemar fra sine ferier i Kompedal, hun steg omg\u00e5ende af sporvognen og underrettede politiet. Det blev dog ikke den anmeldelse der f\u00e6ldede Valdemar. Valdemar havde dreven rundt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 i K\u00f8benhavn, havde bl.a. k\u00f8bt ny hat og sko og ops\u00f8gt en tidligere medfange i S\u00f8lvgade, men ikke truffet ham hjemme. Nu var han i sporvognen p\u00e5 vej til en anden tidligere medfange fra Vridsl\u00f8se, Ejnar Ramsing der boede Saksogade 25.<\/p>\n

Det var midt p\u00e5 eftermiddagen at Valdemar ankom til Saksogade. Ramsing dr udm\u00e6rket var bekendt med hans tidligere kammerat var efterlyst, lod som ingenting og undgik at komme ind p\u00e5 emnet. Han var ogs\u00e5 udm\u00e6rket bekendt med at postv\u00e6snet havde udlovet en dus\u00f8r p\u00e5 500 kr. for oplysninger der f\u00f8rte til p\u00e5gribelse af Valdemar. P\u00e5 et tidspunkt fort\u00e6ller Valdemar selv, at han var efterlyst af politiet, men det var helt ubegrundet for han havde ikke beg\u00e5et mordet, men han havde selv en mistanke til en krybskytte p\u00e5 Kjellerupegnen. Valdemar havde i \u00f8vrigt moret sig over politiets signalement af ham, den passede overhoved ikke. Ramsing og hans kone var dog lidt beklemte ved deres g\u00e6st, havde det dog bare v\u00e6ret et almindeligt indbrud han var efters\u00f8gt for, s\u00e5 skulle han nok havde holdt h\u00e5nden over ham, men mord, de kunne jo faktisk selv v\u00e6re i fare. Men det var ikke nemt for Ramsing at komme fra lejligheden uden at p\u00e5kalde sig Valdemars mistanke.<\/p>\n

Da familien skulle have kaffe, blinkede Ramsing til sin kone og sagde, at han nok skulle g\u00e5 til bageren efter br\u00f8d. Han gik dog f\u00f8rst til en broder der boede i samme kvarter, og fik ham til at underrette politiet, der jo allerede vidste at Valdemar var i dette omr\u00e5de. Selve anholdelsen forl\u00f8b udramatisk, Valdemar sad i k\u00f8kkenet og drak kaffe, da der pludseligt stod to betjente foran ham. \u201dHvad vil i\u201d fik han dog spurgt, inden han blev lagt i h\u00e5ndjern og f\u00f8rt til Svendsgades politistation.<\/p>\n

Til p\u00e5visning.<\/em><\/strong><\/p>\n

Der blev \u00e5ndet lette op da man p\u00e5 Karupegnen modtog meddelelse om at Valdemar var anholdt. Allerede dagen efter blev Valdemar overf\u00f8rt til Kjellerup arrest, hvor afh\u00f8ringen af ham nu tog fat. Valdemar n\u00e6gtede et hvert kendskab til mordet, p\u00e5 trods af de mange beviser politiet kunne freml\u00e6gge. Valdemar var vant til ikke bare s\u00e5danne frivilligt at indr\u00f8mme noget overfor politimyndighederne. Den 13. december blev han fremstillet i grundlovsforh\u00f8r i retten i Kjellerup, og han blev f\u00f8rt til p\u00e5visning p\u00e5 gerningsstedet, hvad der efter sigende skulle havde v\u00e6ret meget h\u00e5rdt ved ham. Men han n\u00e6gtede fortsat et hvert kendskab til mordet. F\u00f8rst s\u00f8ndag den 18. december lykkedes det for politiet at f\u00e5 Valdemar til at tilst\u00e5 mordet.<\/p>\n

Han fortalte at han havde v\u00e6ret p\u00e5 krybskytteri, da Villumsen var dukket op p\u00e5 sin cykel. For at posten ikke skulle opdage ham, ville han flygte ind mellem granerne, men snublede og b\u00f8ssen gik i faldet af bagud over skulderen. Valdemar h\u00f8rte et skrig og s\u00e5 Villumsen v\u00e6lte af cyklen. Han listede nu hen til posten og s\u00e5 at skuddet havde ramt ham i hovedet og at han var d\u00f8d p\u00e5 stedet. Valdemar overvejede nu om han skulle melde sig selv, men ved n\u00e6rmere eftertanke opgav han det, ingen ville alligevel tro p\u00e5 ham. Derefter havde han taget postv\u00e6snets pung, og da han ville m\u00e6rke efter at Villumsens bryst om han nu virkeligt var d\u00f8d, m\u00e6rkede han postens private tegnebog. Den t\u00f8mte han ogs\u00e5, den d\u00f8de havde jo ikke brug for dem mere, som han sagde. Samtidig ville han lige sikre sig at Villumsen virkeligt var d\u00f8d, hvorfor han affyrer endnu et skud mod ham, han kunne jo alligevel aldrig blive til menneske igen.<\/p>\n

Valdemar ville havde b\u00e5ret liget hel ind i brandb\u00e6ltet og begravet det der, men han kunne ikke. Forf\u00e6rdet over at se Villumsens s\u00f8nderskudte lig, var Valdemar flygtet ud over plantagen med de 285kr. som han havde tilegnet sig. P\u00e5 vejen ud havde han smidt gev\u00e6ret i et mosehul. Den forklaring troede politiet nu ikke p\u00e5, men nu havde de dog en tilst\u00e5else. Man ville afvente den tekniske erkl\u00e6ring fra unders\u00f8gelsen p\u00e5 gerningsstedet.<\/p>\n

L\u00e6gens obduktionserkl\u00e6ring fastslog, at der var affyret mere end to skud, men p\u00e5standen om v\u00e5deskud kunne ikke med sikkerhed afvises. Der blev erkl\u00e6ringen fra h\u00e6rens tekniske korps, der fik den sigtedes forsvarer til at bryde sammen. Erkl\u00e6ringen fastslog at der var affyret tre skud, og at der absolut ikke kunne v\u00e6re tale om v\u00e5deskud. Post Villum Villumsen kunne havde v\u00e6ret i live efter f\u00f8rste skud og havde fors\u00f8gt at rejse sig, mens han l\u00e5 p\u00e5 jorden. Dette havde morderen set og derefter med koldt blod rettet gev\u00e6ret mod den ulykkeliges hoved og trykket af. Valdemar n\u00e6gtede fortsat ar det var overlagt mord, og pr\u00f8vede at \u00e6ndre sine forklaringer, men politiet kunne nu med sikkerhed fastsl\u00e5 at p\u00e5standen om v\u00e5deskud ikke holdt. Der var simpelthen tale om drab.<\/p>\n

De grufulde historier der spredtes p\u00e5 egnen, om at Valdemar havde sk\u00e5ret k\u00f8nsdelene af sit offer og h\u00e6ngt dem op i tr\u00e6erne, er en af de tig der i dag stadig kan f\u00e5 det til at l\u00f8be koldt ned ad ryggen, n\u00e5r det fort\u00e6lles. Men ogs\u00e5 her er det H. C. Andersens historie om fjeren der blev til fem h\u00f8ns der g\u00f8r sig g\u00e6ldende. Lommet\u00f8rkl\u00e6det som Valdemar havde samlet hjernemassen op i, der var spredt p\u00e5 vejen, og smidt ind imellem granerne. Da han fors\u00f8gte at rydde op efter sin ugerning, var det eneste man fandt h\u00e6ngende i tr\u00e6erne, lommet\u00f8rkl\u00e6det. Rygterne om Valdemars usandsynlige sygelige misr\u00f8gt af liget, skulle da ogs\u00e5 v\u00e6re dementeret af Kjellerup Sygehus.<\/p>\n

D\u00f8mt.<\/em><\/strong><\/p>\n

Valdemar sad fortsat varet\u00e6gtsf\u00e6ngslet i Kjellerup arrest. Frederik Jensen fra Thors\u00f8 har fortalt, at den dag Valdemar blev f\u00f8rt til arresten i Kjellerup, var der mange mennesker forsamlet i byen, og stemningen var yderst ophidset, det fort\u00e6lles at folk ligefrem spyttede efter Valdemar. Arrestforvareren i Kjellerup havde nok respekt for Valdemar, eller m\u00e5ske mere for hans kr\u00e6fter, s\u00e5 han ansatte byens st\u00e6rke smed Ludvig Hansen, til at opvarte Valdemar. Det viste sig ogs\u00e5 at v\u00e6re en klog disposition, for Valdemar pr\u00f8vede p\u00e5 at overfalde sin fangevogter, men smeden var ham overlegen og det kostede Valdemar flere dages sygeleje. Det fort\u00e6lles ogs\u00e5 at Valdemar fors\u00f8gte at h\u00e6nge sig i sit lagen i cellen. Men det blev opdaget og han blev med l\u00e6gens hj\u00e6lp kaldt til live igen. Efter en unders\u00f8gelse hos retsl\u00e6ger\u00e5det blev Valdemar begegnet som \u201dikke sindssyg eller i h\u00f8j grad \u00e5ndsvag, men i et moralsk henseende meget defekt psykisk degenereret samt for retssikkerheden. Dommen faldt den 7. april 1933. n\u00e6vningerne id\u00f8mte ham f\u00e6ngsel p\u00e5 livstid samt livsvarigt frad\u00f8mmelse af de borgerlige rettigheder for manddrab og tyveri. I 1939 blev han overflyttet til psykopatforvaringsanstalten i Herstedvester.<\/p>\n

Efter nogen tid der, fik han adresse p\u00e5 statshospitalet, Lille Sankt Michals gade 20 i Viborg og det blev p\u00e5 den institution han kom til at leve resten af sit liv. Selv om retsl\u00e6ger\u00e5det i 1933 betegnede Valdemar som \u201d ikke sindssyg eller i h\u00f8jere grad \u00e5ndsvag\u201d, s\u00e5 m\u00e5 der med \u00e5rene v\u00e6re rokket lidt ved den konklusion. Da Liss Hansen fra Stubkj\u00e6r i 1970erne var plejeelev p\u00e5 statshospitalet, Viborg \u00f8st, var Valdemar Jensen, eller Kompedalmorderen som han blev omtalt, netop det klassiske eksempel der blev fremdraget, n\u00e5r man skulle forklare om den arvelige sindssygdom \u201dChorea Huntington\u201d. Der er en sindssygdom der som nogle af sine karakter har ondskabsfuldhed og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig afstumpning, til tider hallucinationer, vrangforestillinger og aggressioner, \u00a0\u00a0der kan medf\u00f8re sv\u00e6re affekthandlinger.<\/p>\n

De symptomer som Niels Peter Lund havde oplevet hos Valdemar 5 \u2013 6 \u00e5r f\u00f8r det uhyggelige mord, de passer tilsyneladende ogs\u00e5 medhvad psykiatriske h\u00e5ndb\u00f8ger i dag kan fort\u00e6lle om den uhyggelige sygdom \u201d Chorea Huntington\u201d. Selvf\u00f8lgelig kan den grusomme handling den 6. december 1932 i Kompedal plantage p\u00e5 ingen m\u00e5de forsvares, men vil man med sin bedste vilje pr\u00f8ver at forst\u00e5 hvad det var der gik galt for Valdemar, den dag, s\u00e5 skal man nok skele til hans sygdom. Den sygdom som han var f\u00f8dt til at b\u00e6re og som udviklede sig mere og mere, jo \u00e6ldre han blev. Det er ligesom det eneste der kan give en anelse af forklaring p\u00e5 den ulykkelige tragedie.<\/p>\n

Valdemar Jensen d\u00f8de af sin sygdom den 24. maj 1974 p\u00e5 S\u00f8ndermarkens Plejehjem i Viborg og kom i de ukendtes grav p\u00e5 Viborg kirkeg\u00e5rd.<\/em><\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historien om Kompedalmoderen (Valdemar Jensen) Skrevet af Freddy Boysen For godt 60 \u00e5r siden skete der et makabert mord ved Kompedal Plantage. Det var en h\u00e6ndelse der gav genlyd over…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/891"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=891"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/891\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":892,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/891\/revisions\/892"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=891"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}