| Fra \u00e5rhundredets begyndelse til langt op i 30erne var Midtjylland hjemsted for en stortyv, der skilte sig ud fra de almindelige normer, for den slags mennesker og blev en saga eller rettere myte blandt folk, frygtet og hadet af politiet og mange af samfundets st\u00f8tter, beundret og respekteret af den j\u00e6vne befolkning. Han begik mange skarnsstreger, men tit med en st\u00e6nk af hum\u00f8r, der appellerede til den jyske humor. I \u00e5revis levede han i jord huler i de store skove og blev forg\u00e6ves jaget af store politistyrker, flere gange suppleret med milit\u00e6re enheder<\/em>\u2026\u2026\u2026<\/em><\/p>\n \u2026 Hans navn var Peter Reimer<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Peter Reimers \u201dbedrifter\u201d har givet anledning til mange beretninger, der stadig lever blandt den \u00e6ldre generation i Midtjylland. For nogle \u00e5r siden m\u00f8dte jeg dem under et bes\u00f8g og fik lyst til at udforske n\u00e6rmere, hvad der faktisk var sket, s\u00e5 meget mere som han gennem nogle \u00e5r var kommet i min barndomshjem som g\u00e6st i lange perioder. Jeg kan huse han udseende og stemme, men ikke meget derudover.<\/p>\n Desv\u00e6rre var det lidt for sent, jeg fik denne tanke. Mine for\u00e6ldre, der kendte ham indg\u00e5ende, var ikke mere, og det samme gjaldt de fleste af dem, der havde v\u00e6ret i n\u00e6rkontakt m ed ham. Det er dog lykkedes at stykke et billede sammen, dels ved at snakke med mange gamle mennesker, som har kendt ham, dels fra diverse artikler fra de lokale aviser samt enkelte artikler og b\u00f8ger. Derimod er det ikke lykkedes for mig at f\u00e5 adgang til politiets arkiver p\u00e5 grund af 80-\u00e5rs reglen, og jeg har derfor ikke kunnet udfylde hullerne mellem dommene \u2013 hans 35 \u00e5r i f\u00e6ngsel ved jeg meget lidt om, ligesom hans privatliv med kone og barn har v\u00e6ret lukket land for mig, jeg ved end ikke, hvad de hed eller hedder. Hvis derfor nogen af l\u00e6serne kan supplere denne mangelfulde viden, vil jeg v\u00e6re meget taknemlig, da manden er s\u00e5 sp\u00e6ndende, at man har lyst til at f\u00e5 disse huller fyldt ud, s\u00e5 man kan f\u00e5 et mere klart billede af hans person.<\/p>\n \u00a0Barndom (1886 \u2013 1900)<\/strong><\/p>\n I det for landet, sk\u00e6bnesvanger \u00e5r i 1864, f\u00f8dte en ugift pige i Vester Vandet syd for Viborg en datter, Jensine Andersen, der tidligt m\u00e5tte ud at tjene sit br\u00f8d og som pige fik hun plads i Viborg. Her blev hun gravid og f\u00f8dte 3. januar 1886 en s\u00f8n \u2013 ogs\u00e5 hun uden at v\u00e6re gift. Det skete i Sdr. Resen ved Karup \u00e5, og her d\u00f8btes drengen samme dag med navnet Peter Reimer Andersen. En snedkerkone, en husmandskone, en boelsmand og en husmand var faddere, s\u00e5 de var alle fra samfundets nederste lag. At v\u00e6re ugift var p\u00e5 de tider ensbetydende med en barsk sk\u00e6bne, som jo ogs\u00e5 ramte barnet, s\u00e5 den lille Peters livsudsigter var ikke lovende fra starten. Hvem faderen var, vides ikke, men efter lokal tradition skulle han v\u00e6re en ung officersaspirant af meget fin familie, der \u00e5benbart har truffet Jensine i Viborg, Kirkebogen har ikke hans navn, og det p\u00e5st\u00e5s, at han har k\u00f8bt sig fri for at opgive det. Han skal siden v\u00e6re udvandret til Australien, hvor han ikke klarede sig s\u00e6rlig godt. Jeg ved ikke, hvor barnet har navnet Reimer fra.<\/p>\n Den unge mor kunne vanskeligt beholde barnet hos sig, og han blev tidligt sat i pleje p\u00e5 hendes hjemegn hos Niels Petersen (Smed) og hans kone p\u00e5 Demstrup Hede. De havde en lille landejendom med en smedje, der stadig ligger meget afsides nordvest for Demstrup By. Dette hjem blev Peters faste punkt i tilv\u00e6relsen. Hans mor giftede sig i 1895 med en malersvend i Viborg, Andreas Jensen, der var syv \u00e5r yngre end hende. Om drengens forhold til sin mor ved jeg ikke andet, end at en af hans senere argeste modstandere inden for politiet p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om manden helt savnede menneskelige f\u00f8lelser, svarede: \u201dJeg ved, at der var eet menneske, som han elskede. Der var hans mor\u201d<\/p>\n Men m\u00e5ske g\u00e5r disse ord i virkeligheden p\u00e5 plejemoderen, der bevarede forbindelsen med ham gennem alle tr\u00e6ngsler, s\u00e5 l\u00e6nge hun levede. Niels Smed d\u00f8de tidligt, s\u00e5 det var hende og hendes s\u00f8n, Peter holdt sig til, og hvor han altid havde et fristed. En tidligere nabo har berettet, hvordan han ofte kom g\u00e5ende over markerne og altid blev varmt modtaget, selv om han var efterlyst og jaget, og ingen af naboerne angav ham \u2013 dem gjorde han intet.<\/p>\n En overgang gik han i skole i Viborg. Hans gamle \u00e6rer, N. P. Lindhardt, fort\u00e6ller i et interview i 1950, at han var nr. 1. i klassen, flink velbegavet og med en ulastelig opf\u00f8rsel. Men s\u00e5 blev han taget ud af skolen et \u00e5r for at blive hyrdedreng og har \u00e5benbart haft en d\u00e5rlig plads, for da han vendte tilbage, var han trodsig og skulende.<\/p>\n Mange \u00e5r senere fik l\u00e6reren pludselig bes\u00f8g af Peter, der da allerede var en berygtet forbryder. Han fortalte, at han var blevet gift og ville begynde et nyt liv, og Lindhardt gav ham lidt penge og skaffede ham flere, s\u00e5 han havde en startkapital. Men han faldt alligevel hurtigt tilbage. Han har siden selv forklaret sit fjendskab mod alle myndigheder med, at han som dreng blev uretf\u00e6rdigt mist\u00e6nkt og straffet for et tyveri, formentlig fordi han som \u201du\u00e6gte\u201d barn p\u00e5 forh\u00e5nd blev den mist\u00e6nkte. Det ser ud til, at den slags forfulgte ham resten af livet: Da han f\u00f8rst var stemplet, fik han uden videre skylden for alle skumle handlinger. Flere gange var han i bladene udr\u00e5bt som gerningsmand til et r\u00f8veri eller tyveri og jaget derfor, hvor det siden viste sig, at en hel anden var skyldig. M\u00e5ske har man ligefrem beg\u00e5et disse ulovligheder i tillid til, at mistanken af sg selv ville falde p\u00e5 Peter.<\/p>\n Efter denne f\u00f8rste uretf\u00e6rdighed l\u00f8b han fra pladsen og begyndte for f\u00f8rste gang, at leve som eneboer i skovene, hvorfra han h\u00e6vnede sig p\u00e5 husbonden og sognefogeden, der havde sl\u00e5et ham \u2013 ved at h\u00e6lde en tj\u00e6ret\u00f8nde ud over bondens bohave og s\u00e6tte ild til et lagerskur. Men hans plejefor\u00e6ldre fik ham tilbage og sat i skole igen. 1900 blev han konfirmeret i Viborg med f\u00f8lgende karakterer: kundskab mg, opf\u00f8rsel mg, hvilket l\u00e5 p\u00e6nt i midten af kammeraterne. Men derved var han pludselig \u201dvoksen\u201d og m\u00e5tte klare sig selv.<\/p>\n Ungdom (1900 \u2013 1910)<\/strong><\/p>\n Trods konfirmationen havde kn\u00e6gten \u00e5benbart ikke den store respekt for kirken, for allerede kort efter begik han indbrud i en kirke, t\u00f8mte kirkeb\u00f8ssen og tilberedte sig et m\u00e5ltid i d\u00f8befonten. Kirkerne fortsatte han med at hjems\u00f8ge \u2013 de var dengang altid \u00e5bne, og her kunne han spejle sig et \u00e6g ved at s\u00e6tte alterlysene under bladet p\u00e5 en skovl \u2013 det smagte fint! Og det var faktisk hyggeligt at holde m\u00e5ltid i kirken ved nattetide, fortalte han.<\/p>\n Drengen var \u00e5benbart allerede helt p\u00e5 kant med samfundet. En overgang stak han til s\u00f8s og skal have sejlet helt ung som skibsdreng mange steder i verden, bl.a. p\u00e5 Gr\u00f8nland. En bekr\u00e6ftelse herp\u00e5 har jeg fundet i en skibsmodel, han byggede under et f\u00e6ngselsophold og som er en n\u00f8je kopi af Gr\u00f8nlandsskibet Fox <\/em>\u2013 s\u00e5 n\u00f8jagtig, at han selv m\u00e5 have kendt skibet, der hentede kryolit fra Ivigtut. Men ogs\u00e5 her blev han mist\u00e6nkt for rapseri og straffet med rotting \u2013 og r\u00f8mmede flere gange.<\/p>\n Han har siden for at forklare sin s\u00f8rgelige l\u00f8bebane begrundet det med disse overgreb, og dem, der har h\u00f8rt hans beretninger, mener, at han virkelig har f\u00f8lt sig dybt kr\u00e6nket i sin menneskelige v\u00e6rdighed. Og det m\u00e6rkelig er, at et utal af samstemmende vidnesbyrd understreger, at han netop var i besiddelse af en s\u00e5dan v\u00e6rdighed midt i sin fornedrelse. Andre vil m\u00e5ske kalde det stolthed, men de to ting kan v\u00e6re sv\u00e6re at skelne.<\/p>\n 1902 blev han anholdt i Viborg for flere tyverier og vold mod en betjent i \u00c5rhus, der pr\u00f8vede at anholde ham, da han pr\u00f8vede at s\u00e6lge et stj\u00e5let guldur. Drengen var 16 \u00e5r. Han fik 2 \u00e5rs forbedringshus og slap ud i 1904.<\/p>\n 3 \u00e5r senere sidder han igen i Viborg arrest, og da han fors\u00f8ger at flygte, id\u00f8mmes han 1 m\u00e5neds m\u00f8rk arrest \u2013 alene i en helt m\u00f8rk celle p\u00e5 vand og br\u00f8d. Dommen var s\u00e5 h\u00e5rd, at aviserne reagerede mod barbariet.<\/p>\n Da han igen kommer ud, forts\u00e6tter hans meritter, mest som spisekammertyverier, hvor han stjal for det daglige br\u00f8d \u2013 og en sj\u00e6lden gang en cykel for at kunne komme rundt i terr\u00e6net. N\u00e5r han endelig stjal s\u00f8lvt\u00f8j og lignende, begravede han det i reglen i en m\u00e6lkejunge eller spand i skoven. Sin 25\u00e5rs f\u00f8dselsdag fejrer han i f\u00e6ngslet, og det var vist under det ophold, han lavede sin skibsmodel.<\/p>\n P\u00e5 det tidspunkt var hans livsm\u00f8nster lagt fast: Han foretrak livet ude i det fri p\u00e5 hede og skovene, hvor han f\u00f8lte sig fri og udenfor den vreden, der kun forfulgte ham. Han byggede sine huler og levede i m\u00e5neder af at jage og fiske, men supplerede med at tage en h\u00f8ne, et par \u00e6g eller sm\u00f8r og fl\u00e6sk i ny og n\u00e6. S\u00e5 meget v\u00e6rre var der naturligvis, n\u00e5r han blev sp\u00e6rret inde, og hans desperation for at undg\u00e5 der er forst\u00e5elig.<\/p>\n Han beskrives som en nydelig ung mand, slank og sportstr\u00e6net med smukke markerede tr\u00e6k, et venligt og omg\u00e6ngeligt v\u00e6sen og et sirligt udseende, altid p\u00e6n i t\u00f8jet og velsoigneret, hvordan han s\u00e5 ellers bar sig ad med det. Han var st\u00e6rk og en dygtig arbejder, der gerne gav en n\u00e6ve med ved h\u00f8sten, eller n\u00e5r det ellers beh\u00f8vedes. Pigerne kiggede langt efter ham, for han var en flot fyr. Og han havde en veludviklet sans for humor og en rap replik, n\u00e5r det gjaldt.<\/p>\n N\u00e5r han allerede som ung fik en h\u00f8j stjerne hos mange j\u00e6vne folk p\u00e5 de sm\u00e5 fattige brug i hedelandet, var det, fordi han altid kun fra dem tog til husbehov, netop nogle kartofler fra marken elle \u00e6g fra h\u00f8nsehuset. Man har fortalt mig, hvordan han kunne blive bebrejdet, at han ikke hellere hentede kartoflerne ved dagslys, s\u00e5 han kunne f\u00e5 alle knoldene med \u2013 og det gjorde han s\u00e5. Mange satte et lille br\u00f8d ud til ham i vinduet, n\u00e5r de havde bagt, og da han efterh\u00e5nden kendte folks vaner, vidste han, hvorn\u00e5r det var. Han gjorde s\u00e5 geng\u00e6ld ved en nat pludselig at l\u00e6gge en fl\u00e6skesteg eller en and i bryggerset hos sine venner. Dem havde han hentet p\u00e5 de st\u00f8rre g\u00e5rde, i reglen n\u00e5r der skulle v\u00e6re fest, bryllup, konfirmation eller sligt. Og den slags holdt han sig vel underrettet om ved at l\u00e6se de aviser der blev lagt ved siden af vejen ind til de sm\u00e5 ejendomme. Han tog dem dog ikke med, men noterede sig de n\u00f8dvendige data og lagde dem s\u00e5 tilbage. P\u00e5 den m\u00e5de fik han sig mange venner iblandt sm\u00e5folk, som ikke havde noget \u00f8nske om at f\u00e5 ham lukke inde. N\u00e5r de om aftenen stod og s\u00e5 r\u00f8gen fra hans b\u00e5l ude i Kompedal, sagde de blot lakonisk; \u201dNo foe Peter hans n\u00e6tter\u201d (aftensmad), og den undte de ham s\u00e5 vel.<\/p>\n En gammel mand har fortalt mig, hvordan hans bedstemor, der var kogekone, havde en n\u00e6rmest fast aftale med Peter: n\u00e5r gildet lakkede mod enden, dukkede han op og fulgte hende hjem ad de \u00f8de veje. Hun pakkede en forsvarlig madpakken sammen til ham af l\u00e6kkerierne og s\u00e5 t\u00f8flede de af, hun altid forrest, og de fik jo s\u00e5 ogs\u00e5 en snak undervejs, indtil hun var vel hjemme \u2013 s\u00e5 hilste han godnat og forsvandt med sin pakke. Og manden bekymrede sig aldrig for, hvordan konen kom hjem \u2013 det ordnede Peter.<\/p>\n En m\u00f8rk skygge<\/strong><\/p>\n \u00c5ret 1911 kom til at kaste en m\u00f8rk skygge over resten af Peter Reimers liv. Han sad p\u00e5 en tvangsarbejdersanstalt ved Horsens, \u201dLyng\u201d, men undveg en dag i august. F\u00e5 dage senere blev landbetjent Jensen fra Gramrode n\u00e6r Horsens fundet dr\u00e6bt i en vejgr\u00f8ft n\u00e6r sit hjem med en revolverkugle gennem hovedet.<\/p>\n Mistanken samlede sig hurtigt om Peter, der netop var p\u00e5 egnen, og politiet opstillede et h\u00e6ndelsesforl\u00f8b s\u00e5ledes: Tyven var om natten kommet til huset, hvor b\u00e5de slagter og betjenten boede, formentlig for slagterens og hans gode k\u00f8ds skyld. Hunden g\u00f8ede, betjenten v\u00e5gnede, l\u00f8b ud, s\u00e5 manden, greb sin cykel og forfulgte ham ud ad landevejen. Men da han s\u00f8gte at gribe ham, sk\u00f8d Peter. Revolveren blev siden fundet bortkastet i et krat, og politiet h\u00e6vdede, at Peter selv havde indr\u00f8mmet at havde k\u00f8bt den i Hj\u00f8rring, og at han dagen f\u00f8r mordet havde v\u00e6ret i den n\u00e6rliggende Juelsminde skov.<\/p>\n Der blev foranstaltet en omfattende efters\u00f8gning med b\u00e5de politi og en bataljon soldater, men den gav intet resultat, f\u00f8r han selv vovede sig ind i l\u00f8vens hule en nat ar fors\u00f8ge indbrud hos selve sognefogeden i Stanghede vest for Viborg, Jens Jensen. Denne v\u00e5gnede, da hunden g\u00f8ede og s\u00e5 gennem vinduet en mand, der straks l\u00f8b v\u00e6k. Jensen stillede sig p\u00e5 lur med en karl i stalden, og da Peter kom igen, fangede de ham og f\u00f8rte ham \u2013 uden at han gjorde modstand \u2013 ind i stuen for at forklare sig.<\/p>\n Peter sagde, at han havde v\u00e6ret sulten og t\u00f8rstig og var g\u00e5et ind i g\u00e5rden for at finde noget at drikke. Fru Jensen var kommet op og smurte et par stykker mad til fyren med et glas m\u00e6lk. Uheldigvis havde Peter en s\u00e6k med en h\u00f8ne i, og Jensen sagde da, ar han hellere m\u00e5tte komme med til Viborg, men Peter bad for sit liv og sagde, at hans mor ville blive ked af det, hvis hun h\u00f8rte derom. F\u00f8rst nu viste sognefogeden sit politiskilt, og nu blev Peter desperat og snuppede en saks p\u00e5 bordet for at k\u00e6mpe sig fri. Under den kamp, der opstod, strejfede saksen et par gange sognefogeden i maven, men Peter blev bundet og f\u00f8rt til Viborg. Senere forklarede han, at han havde v\u00e6ret i g\u00e5rden for at finde en gryde at koge h\u00f8nen i.<\/p>\n Alt dette var Jensens egen beretning. Hele episoden blev bestemmende for politiets opfattelse af Peter. En voldelig og d\u00f8dsensfarlig forbryder, og historien om at han stak sognefogeden i maven dukkede ofte op. Jensens egen beretning giver et andet billede: en sulten og fredsommelig mand, der godvilligt g\u00e5r med ind i stuen og kun langsomt fatter, at hans dyrebare frihed st\u00e5r p\u00e5 spil. Han blev kridhvid i hovedet, da han s\u00e5 politiskiltet, fortalte sognefogeden, og manden har simpelthen v\u00e6ret desperat.<\/p>\n Hos politiet begyndte forh\u00f8rene straks. Der gik nogen tid, f\u00f8r Peter forstod, at han var sigtet for mordet, men han n\u00e6gtede s\u00e5 et hvert kendskab til det. Noget alibi kunne han med sin livsf\u00f8relse naturligvis ikke stille.<\/p>\n Alle sine andre meriter talte han ellers gerne om og bekendte, men dette mord ben\u00e6gtede han h\u00e5rdnakket og konsekvent livet igennem. Politiet mente dog at havde indicer, og Peter f\u00f8rtes til Horsens til p\u00e5visning og blev indsat i arresten der. Og enhver vil vide. At er man mist\u00e6nkt for politimord, bliver behandlingen i f\u00e6ngslet derefter. Han gjorde et flugtfors\u00f8g, men blev opdaget og f\u00f8rt til et sikrere f\u00e6ngsel.<\/p>\n Men politiet m\u00e5tte opgive tiltalen for mord, og da dommen faldt p\u00e5 fire \u00e5rs tugthus sommeren 1913, var det kun for tyveri. Jeg har ingen mulighed for at vurdere denne mistanke, men vil n\u00e6vne, at n\u00e6sten alle de mennesker, jeg har talt med og som kender Peter, deriblandt min far, var overbeviste om at uskyld. Et s\u00e5dant mord stred alt for meget mod hele hans natur, sagde de. Men politiet fastholdt sin mistanke. S\u00e5 sent som i 1925 udtalte en af de opdagere, der havde arbejdet med sagen, i et interview, at Reimer uden tvivl var gerningsmanden, dog at der n\u00e6ppe var tale om fors\u00e6tligt mord, men et utilsigtet drab. Men at Peter aldrig ville tilst\u00e5, fordi han vidste, at det ville koste ham mange \u00e5rs tugthus. Da han blev l\u00f8sladt i december 1916, har han uden tvivl v\u00e6ret fast besluttet p\u00e5 aldrig at lade sig fange igen.<\/p>\n Kompedal<\/strong><\/p>\n Hans f\u00f8rste indskydelse var at udvandre til England, men da det mislykkedes at komme med et skib fra Helsingborg, vendte han tilbage til Jylland og tog plads hos boelsmand S\u00f8ren Pedersen i Kistrup, hvor han blev til sommeren 1917, mere end et halv\u00e5r, en lang tid for ham. Og det endte da ogs\u00e5 med, at han gav sig til at vagabondere, og politiet i Viborg var bange for, at mareridtet nu skulle begynde igen. Da et par betjente traf ham uden for Viborg, tog de ham med p\u00e5 stationen til forh\u00f8r, l\u00f8slod ham igen, men skaffede ham et pas og rejsepenge, s\u00e5 han kunne udvandre til Sverige og starte p\u00e5 en frisk.<\/p>\n Peter tog godt nok til Sj\u00e6lland, men i stedet for at udvandre, s\u00f8gte han job p\u00e5 forskellige v\u00e6verier, men da det var forg\u00e6ves, vendte han endnu engang tilbage til Midtjylland og arbejdede en tid i Isenvad under navnet Ingvar Nielsen. Det var ogs\u00e5 hans sidste fors\u00f8g denne gang at rette skuden op. Snart flyttede han ud i en hytte i Kompedal Plantage, lavet af l\u00e6gter, l\u00f8v og sejldug, og herfra opererede han s\u00e5 vinteren igennem i omegnen \u2013 Bording, Ikast, Engesvang og Kragelund \u2013 med sine s\u00e6dvanlige madtyverier. Hen p\u00e5 for\u00e5ret br\u00e6ndte han imidlertid hytten af og flyttede ind i en hule i en gammel gravh\u00f8j lidt nord for vejen fra Bording til Stenholt i skovens sydligste del. Den var et par meter i firkant og lidt mindre i h\u00f8jden. Lys kom fra en petroleumslampe i en fordybning i v\u00e6ggen. Andre fordybninger var hylder. I den ene side var en l\u00f8jb\u00e6nk d\u00e6kket med gr\u00e6s og et par t\u00e6pper. Indgangen var skjult af visne grene, men alt var pillent og ordentligt.<\/p>\n Aviserne var fulde af beretninger om hans sm\u00e5tyverier, men ingen tog sig videre af det, f\u00f8r der blev stj\u00e5let den formidable sum af 10,000 kr. fra en hestehandler i Kjellerup og noget fl\u00e6sk i samme egn. Nu begyndte jagten igen fra efter\u00e5ret 1917, og Peter var n\u00e6r blevet fanget straks, da han en nat sad i en vejgr\u00f8ft p\u00e5 Balle Bakke og to m\u00e6nd passerede. Peter stak hoved op \u2013 og s\u00e5 var det to betjente, der straks genkendte ham og kommanderede: \u201dH\u00e6nderne op\u201d. Men Peter beholdt sin ene h\u00e5nd i lommen. \u201dHvad har de i lommen\u201d spurgte betjentene. \u201dKun de papirer, jeg har f\u00e5et af politiet for at rejse til Sverige\u201d, svarede Peter, og med ordene: \u201dVil i mig noget, s\u00e5 kom an\u201d stak han i l\u00f8b over markerne. Han var en ypperlig l\u00f8ber, tr\u00e6nede daglig i skoven, og ingen kunne indhente ham til fods. Inden han forsvandt i Kejlstrup skov, svingede han med huen til afsked.<\/p>\n Der blev tilkaldt forst\u00e6rkning og skoven omringet med 100 mand fra egnen, men da man n\u00e6ste dag gik skoven igennem, var fuglen fl\u00f8jet. Nu udsendtes der en regul\u00e6r efterlysning med f\u00f8lgende signalement: \u201dMiddelh\u00f8j, slank, m\u00f8rk, smalt markeret ansigt, sk\u00e6gl\u00f8s, skulende blik, if\u00f8rt jakkes\u00e6t og sort stiv hat\u201d. Trods sit vildmandsliv var Peter nemlig altid velkl\u00e6dt og soigneret, og alle, der traf ham, fandt ham h\u00f8flig, kultiveret og venlig, velformuleret i sin tale.<\/p>\n De f\u00f8lgende dage foregik en hidsig jagt i de midtjyske skove \u2013 undtagen Kompedal. Men s\u00e5 anholdt man pludselig p\u00e5 Vejleegnen en helt anden mand, der tilstod det store pengetyveri, og fl\u00e6sketyveriet viste sig at v\u00e6re beg\u00e5et af nogle russiske flygtninge. Den store jagt blev nu afbl\u00e6st \u2013 tilbage var kun sm\u00e5tyverierne, og dem var man ligesom vant til.<\/p>\n Til geng\u00e6ld kunne aviserne berette en historie om, at han havde standset en vogn og tiltvunget sig adgang som passager, men var hoppet af, da man m\u00f8dte nogle folk p\u00e5 vejen. I en anden version fort\u00e6lles, at han standsede en jumpe med nogle unge mennesker og bad om et lift og udgav sig for teologistuderende og fik en munter tur ud af det, f\u00f8r han takkede for turen og hoppede af. M\u00e5ske er det samme h\u00e6ndelse, m\u00e5ske to forskellige. I november indtr\u00e6der der en pause, m\u00e5ske har Peter s\u00f8gt tilflugt hos bekendte et sted, men panikken sad i folk, mest lidt udenfor selve han centrale omr\u00e5de. Et Randersblad foreslog s\u00e5ledes i ramme alvor. At man skulle f\u00e6lde Neckelmanns Plantage for at f\u00e5 fat i krabaten.<\/p>\n Juleaften 1917 tilbragte han hos sin plejemor i Demstrup, og han vides ogs\u00e5 den vinter at havde holdt til hos pastor Johansen i Levring i perioder. Hans naboer i Stenholt og Skygge tog det hele meget roligt, de kendte ham og snakkede j\u00e6vnligt med ham, n\u00e5r han kom forbi p\u00e5 marken og fandt som f\u00f8r n\u00e6vnt ud af en ordning, s\u00e5 de selv stillede mad frem og p\u00e5 den m\u00e5de undgik selvt\u00e6gt.<\/p>\n Specielt snakkede han tit med k\u00f8bmanden i Stenholt, Jens Rask. De havde truffet hinanden p\u00e5 en lidt dramatisk m\u00e5de, da Jens en dag sad p\u00e5 lur efter r\u00e5dyr i kanten af Kompedal. Pludselig kom noget ud af skoven, og Jens l\u00f8ftede sit gev\u00e6r for at skyde, men s\u00e5 da, at det var en mand. De fik sig s\u00e5 en snak og siden kom Peter tit og handlede i butikken. Han stod bag nogle tr\u00e6er og ventede, til der ikke var andre kunder, og s\u00e5 kom han ind. Jens Rask formanede ham nogle gange til at leve et lovlydigt liv, men har \u00e5benbart ikke kunne omvende Peter. Siden skulle Jens komme til at spille en dramatisk rolle i Peters liv.<\/p>\n Fra den vinter er der flere historier om, at Peter m\u00f8dte op ved gilder og simpelthen satte sig blandt g\u00e6sterne og gjorde sig til gode med festmaden. Hvis nogen spurgte, hvem han var, digtede han en historie og var n\u00e6r kommet galt afsted, da han udgav sig som kreaturhandler og straks fik en masse tilbud om at handle. Heldigvis rejste degnen sig i det samme og begyndte p\u00e5 en lang tale, og i mellemtiden fik Peter spist f\u00e6rdig, fik t\u00e6ndt en stor cigar og listede ud<\/p>\n I et andet tilf\u00e6lde var han g\u00e5et ind til en pr\u00e6st og havde l\u00e5nt et par pressede bukser for at v\u00e6re standsm\u00e6ssigt p\u00e5kl\u00e6dt ved festen \u2013 og bukserne blev p\u00e6nt leveret tilbage. I et par tilf\u00e6lde har jeg truffet folk, der selv har oplevet s\u00e5danne episoder, f.eks. et bryllup, som g\u00e5rdejer Jens Christensen i Frederiksdal holdt for sin unge pige Sine og Mikael Kusk. Folk troede, Peter var kusk eller chauff\u00f8r, og de, der kendte ham, holdt tand for tunge \u2013 de undte ham et godt m\u00e5ltid. Hvis der ikke var et gilde at g\u00e5 til, m\u00e5tte Peter tage selv, hvis han skulle have et ordentligt m\u00e5ltid mad, da han engang havde raseret et spisekammer i Frederiksdal og bortf\u00f8rt nogle gryder, blev disse n\u00e6ste nat leveret tilbage \u2013 rengjorte og med en seddel: \u201dTak for mad\u201d.<\/p>\n Jens Jensen p\u00e5 Funder Plejehjem var med til begravelse p\u00e5 Tollundg\u00e5rd i august 1918. der var stort gilde, og Peter kom ind og bad om noget at spise. Det fik han s\u00e5 i k\u00f8kkenet, og selv om pigerne nok mente at vide, hvem de havde for sig, havde de ikke v\u00e6ret spor bange, fordi han var s\u00e5 p\u00e6n og h\u00f8flig. Jens Jensen fort\u00e6ller ogs\u00e5, at Peter en dag omkring samme tid kom ind p\u00e5 en g\u00e5rd i Christianshede, hvor konen var ved at bage pandekager. Han fik en hel bundt med syltet\u00f8j, men s\u00e5 kom posten ind med dagens avis, hvor der som s\u00e6dvanligt stod nogle historier om Peters meritter, og konen, der ikke kendte sin g\u00e6st, syntes jo nok, det var en farlig fyr at have g\u00e5ende l\u00f8s. Da Peter var f\u00e6rdig med sine pandekager, klappede han hende p\u00e5 skulderen og sagde: \u201dDu skal ikke v\u00e6re bange mere for Peter Reimer. Det er nemlig mig. Nu har du givet mig pandekager, og jeg skal aldrig genere jer.\u201d<\/p>\n Der er ingen beretninger om, at han nogensinde har forulempet kvinder. Fra Engesvang har jeg s\u00e5ledes en historie om, at en ung pige p\u00e5 Elling Nyg\u00e5rd en nat v\u00e5gnede ved, at en mand kravlede ind af hendes vindue. Hun blev selvf\u00f8lgelig bange, men han beroligede hende med, at det ikke var hende, men spisekammeret ved siden af, han var ude efter \u2013 han havde blot tage fejl af vinduerne. Han kravlede s\u00e5 derind og spiste noget gr\u00f8nk\u00e5lssuppe, men inden han stak af igen, sagde han til pigen, at suppen var sur.<\/p>\n Fra myndighedernes side fortsatte der en sand hetz imod ham. Og aviserne holdt sig heller ikke tilbage. 8. november 1917 kunne man endda l\u00e6se et digt i Viborg Stifts Folkeblad, signeret Tot:<\/p>\n Der vandrer en enlig fredl\u00f8s mand<\/em><\/p>\n I dunkle skove<\/em><\/p>\n Han raner og stj\u00e6ler, hvor han kan<\/em><\/p>\n Til husbehov<\/em><\/p>\n Et skarn han er, et udskud, en plage,<\/em><\/p>\n Der ikke har ret meget hjerte tilbage<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Han jaget bliver b\u00e5de dag og nat<\/em><\/p>\n Af politi<\/em><\/p>\n Men s\u00e5dan en lumsk og vild krabat<\/em><\/p>\n P\u00e5 dunkel sti<\/em><\/p>\n Er snu som en r\u00e6v og ej jet at fange,<\/em><\/p>\n \u00a0Og egnens befolkning er for ham bange.<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Det er ikke den h\u00f8jere poesi, men meningen er ikke til at tage fejl af. Lige under digtet oplyser politiet, at en razzia efter tyven finder sted samme eftermiddag.<\/p>\n En varm sommer.<\/strong><\/p>\n For\u00e5ret 1918 opererede vores helt i sin f\u00f8deegn syd for Skive og blev efterlyst af politiet her, hvorefter han igen flyttede sydp\u00e5, hvor det gik ud over flere kirker og pr\u00e6steg\u00e5rde samt et par store g\u00e5rde, og da man konstaterede Peters fingeraftryk efter indbrud p\u00e5 Palstrup, gik jagten ind igen, og denne gang skulle det v\u00e6re alvor. Forst\u00e6rket med 30 soldater fra garnisonen i Viborg og med hovedkvarter ved Levring Pr\u00e6steg\u00e5rd holdt man nattevagt ved kirker og vejkryds, og en gang var det n\u00e6r g\u00e5et galt, da Peter ved H\u00f8bjerg Kirke l\u00f8b lige ind i en patrulje, men slap v\u00e6k i ly af m\u00f8rket trods hidsig forf\u00f8lgelse.<\/p>\n En anden gang var han blevet set i en skov ved Mausing, som blev omringet af en stor styrke, der under anf\u00f8rsel af sognefogeden og politi begyndte at fink\u00e6mme skoven. Peter kravlede op i et stort l\u00f8vrigt tr\u00e6, hvorfra han talte 30 mand af k\u00e6den, da de passerede forbi. Derefter kravlede han ned og l\u00f8b som dyr under en klapjagt bagud af k\u00e6den ned til Mausing By, hvor han gik ind p\u00e5 sognefogedens g\u00e5rd. Konen var ved at bage kager til den store flok tyvej\u00e6ger efter endt jagt, og en p\u00e6n ung mand kom ind og bad om en bid br\u00f8d. Konen var ikke klar over hvem hun havde for sig, men var helt alene hjemme og serverede derfor af sit store forr\u00e5d. Peter l\u00e6ste g\u00e5rdens avis om den store jagt og spurgte hende ud derom. Da han havde spist sig godt m\u00e6t, sagde han p\u00e6nt tak for mad og forsvandt, mens konen styrtede ned til skoven og meddelte, at man godt kunne indstille jagten. Peter Reimer havde just v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g og spist af deres kager.<\/p>\n Stemningen var selvf\u00f8lgelig mat efter den besked, og man luskede sluk\u00f8ret hjem, men den slags historie gik hurtigt viden om og var med til at skabe sympati for den ensomme r\u00f8ver, der gang p\u00e5 gang gjorde sine forf\u00f8lgere til grin. Samme nat bortf\u00f8rte Peter en par flasker vin og nogle gode cigarer fra en k\u00f8bmand \u2013 han har \u00e5benbart ville fejre episoden med et festm\u00e5ltid.<\/p>\n Efter en m\u00e5neds forg\u00e6ves jagt greb politiet til et nyt middel. I et stort opr\u00e5b til befolkningen opfordrede man til dens aktive medvirken og udsatte en dus\u00f8r p\u00e5 600 kr. for oplysninger, der f\u00f8rte til hans p\u00e5gribelse. 600 kr. var en uhyre sum, ikke mindst for den fattige hede befolkning, mere end en mands \u00e5rsl\u00f8n, og den store sum afspejler nok befolknings uvilje mod at angiv Peter. Nu h\u00e5bede man at mammon kunne friste svage sj\u00e6le.<\/p>\n Peter reagerede ved at optrappe sin virksomhed, m\u00e5ske for at drille sine fjender og vise deres magtesl\u00f8shed, og forst\u00e5eligt nok var de efterh\u00e5nden lige s\u00e5 desperate som han. Man kunne dog ikke i l\u00e6ngden beholde de mange soldater og lod dem vende tilbage til kasernen.<\/p>\n Skuddet i Gr\u00e5mose.<\/strong><\/p>\n Den begivenhed, som gjorde st\u00f8rst indtryk p\u00e5 sam \u2013 og eftertid og samtidig satte et forel\u00f8bigt punktum for Peters meritter, var afslutningen p\u00e5 jagten, da man fangede ham i Gr\u00e5mose en septemberdag 1918 efter at havde skudt ham i benet.<\/p>\n Beretningerne herom er mange og st\u00e6rkt udsmykkede og indbyrdes afvigende. Den officielle version fra politiet i aviserne b\u00e6rer selvf\u00f8lgelig pr\u00e6g af, at politiet ikke \u00f8nskede at s\u00e6tte sig selv i et d\u00e5rligt lys. S\u00e5 det er de direkte \u00f8jenvidner, der oplevede denne sidste jagt, og jeg har v\u00e6ret heldig og talt med flere, men da var der alligevel g\u00e5et 60 \u00e5r, og enhver ved, hvordan efterrationalisering og \u00f8nsket\u00e6nkning kan \u00e6ndre ens opfattelse af s\u00e5 fjerne begivenheder.<\/p>\n Den gamle sognefoged i Kragelund, Jens Jensen, som var en meget n\u00f8jagtig og p\u00e5lidelig referent, har skrevet en rapport, der bygger p\u00e5 samtidige samtaler med implicerede fra egnen, og den har jeg st\u00f8tte mig mest til i min version af begivenheden. I Charlottenlund ligger en stor l\u00f8vskov, som Peter ofte passerede og kendte godt. Lokale beboer havde tit set ham derude og snakket med ham om vejr og vind og h\u00f8st og dyr. De fandt ogs\u00e5 engang et af hans skjul med nogle s\u00e6kke ude i skoven. L\u00f8rdag d. 21. september kom en af naboerne ophidset l\u00f8bende ind til karetmager Carl Mogensens ejendom i kanten af skoven og fortalte, at han havde set en mand ligge og sove under et stort tr\u00e6 i pr\u00e6steg\u00e5rdsskoven. (det var f\u00f8rste dag i harejagten, s\u00e5 det er vel ikke ut\u00e6nkeligt, at den gode nabo har haft et \u00e6rinde i skoven i den anledning)<\/p>\n Mogensen, der var midt i sin middagslur, var ikke meget for at g\u00e5 med, men gjorde omsider, og de fandt da igen den sovende Peter. Han v\u00e5gnede og sprang op. S\u00e5 p\u00e5 sit ur og mumlede, at han skulle p\u00e5 arbejde, sprang over diget og var v\u00e6k. De to m\u00e6nd gik s\u00e5 til n\u00e6rmeste telefon og ringede til politiet. Mogensen har nok ment, at det var han n\u00f8dt til \u2013 og at det ikke ville skade Peter, der jo allerede var v\u00e6k, mens hans kone, da hun h\u00f8rte det, blev meget ked af det. Det skulle han ikke havde gjort. I mellemtiden var Peter n\u00e5et til Frederiksdal og p\u00e5 vej til Kompedal. I brugsen sad smeden og m\u00f8lleren og snakkede om politijagten, og den st\u00e6rke smed erkl\u00e6rede: \u201dHan skulle bare komme herind, s\u00e5 skulle jeg sl\u00e5 armene om ham\u201d (og f\u00e5 dus\u00f8ren \u2013 det var nok den, der sp\u00f8gte hele tiden). Da gik d\u00f8ren op og Peter kom ind, k\u00f8bte en \u00f8l, som han drak p\u00e5 stedet, og en flaske portvin. Begge m\u00e6nd rystede som espel\u00f8v, og ingen af dem r\u00f8rte sig.<\/p>\n Peter gik igen, og nu kom der liv i folk. Fra brugsen ringede man til politiet, der hurtigt kom til stede p\u00e5 motorcykel. Et par unge m\u00e6nd fulgte efter Peter, der gik ud ad vejen mod Gr\u00e5mose, og kunne fort\u00e6lle betjenten, hvor han var. Han indhentede hurtigt Peter og spurgte: \u201d Hvem er de? \u201dHvad rager det dig?\u201d var svaret, hvorefter Peter stak i rend over markerne.<\/p>\n Ude i kanten af den store mose gik Jens Rask p\u00e5 harejagt. Betjenten r\u00e5bte til ham, at han skulle skyde p\u00e5 Peter. \u201d Jeg skyder efter harer, ikke mennesker\u201d, var svaret, selvom betjenten sk\u00e6ldte ham ud. Peter havde i \u00f8vrigt selv r\u00e5bt til Jens: \u201d Du skyder da ikke p\u00e5 mig\u201d Men til sidst rakte Jens irriteret sit gev\u00e6r til betjenten og sagde, at han jo selv kunne skyde. Han kendte imidlertid ikke en s\u00e5dan skyder og gav den til en ung mand, der n\u00e6rmest var med i jagten for sp\u00e6ndingens skyld.<\/p>\n I mellemtiden var Peter p\u00e5 vej mod vejen i Stenr\u00f8gel, men forf\u00f8lgerne var p\u00e5 cykel og omgik ham p\u00e5 den m\u00e5de og den unge mand og betjenten var nu p\u00e5 skudhold igen. Betjenten bad den unge skyde, og Peter faldt om med et skrig, ramt i begge ben og den ene arm af mere end 40 hagl. Iflg. Politiets beretning blev der f\u00f8rst skudt to varselsskud, og den unge mands familie siger, at der var flere j\u00e6gere, der sk\u00f8d, men et \u00f8jenvidne, Mattias M\u00e0rcher, mener at der blev skudt uden varsel.<\/p>\n Folk stimlede sammen om den s\u00e5rede, der til den unge skytte sagde:\u201d Det er alligevel m\u00e6rkeligt, at du vil skyde p\u00e5 et menneske\u201d. Det fort\u00e6ller ogs\u00e5, at Peter truede ham og sagde, at han n\u00f8dig ville v\u00e6re ham, n\u00e5r straffen engang var udst\u00e5et. Den unge mand h\u00f8stede ingen roser for sin helted\u00e5d. P\u00e5 et v\u00e6rtshus i Silkeborg fik han bank, folk i almindelighed misbilligede det skete og mente, at det for politiet var en falliterkl\u00e6ring. Det endte med, at den unge mand udvandrede til USA og aldrig vendte tilbage. Familien siger dog, at denne udvandring var planlagt l\u00e6nge f\u00f8r, og sandt er det, at mange udvandrede netop i de \u00e5r.<\/p>\n I \u00f8vrigt skulle den s\u00e5rede Peter ikke havde klaget, men sagt: \u201dDet er ikke noget at regne\u201d. Man hentede en fjedervogn fra den n\u00e6rmeste ejendom, forede den godt med halm og lagde Peter i den, og s\u00e5 gik turen under eskorte af to betjente til Kjellerup, efter at man dog forinden havde sikret sig, at manden ikke forbl\u00f8dte.<\/p>\n Overfor l\u00e6gen, der pillede s\u00e5 mange hagl ud, som han kunne finde, udtrykte Peter sin \u00e6rgrelse over, at han havde overset, det var f\u00f8rste dag i harejagten, hvor terr\u00e6net var fyldt med j\u00e6gere. \u201dEllers havde de aldrig f\u00e5et mig\u201d.<\/p>\n Han var i besiddelse af 100 kr. men virkede ret forkommen, skriver aviserne. N\u00e5r efterlysningen ikke havde virket, skyldtes det et kort sort fuldsk\u00e6g, han havde tillagt sig som gjorde ham ukendelig. Som n\u00e6vnt var denne afslutning p\u00e5 jagten ikke efter jydernes hoved. Den ene mand mod politi og soldater havde i forvejen p\u00e5kaldt sympati, og skuddet mod ham var nok i virkeligheden med til at vende folkestemningen, s\u00e5 han for eftertiden mere stod som en Robin Hood end en forh\u00e6rdet forbryder. \u201dHan var jo ingen forbrydertype, gjorde ingen fortr\u00e6d, tog kun for at opretholde livet og forts\u00e6tte sin fredelige tilv\u00e6relse i naturen, som han elskede. \u201dS\u00e5dan l\u00f8d det gentagne omkv\u00e6d, n\u00e5r man snakkede med folk p\u00e5 egnen 60 \u00e5r efter.<\/p>\n Digteren Knud Lyhne i Svejb\u00e6k udgav i 1921 en digtsamling, og de to f\u00f8rste digte er om Peter Reimer, det f\u00f8rste om hans skov liv, det andet om hans f\u00e6ngsel. Digtene er lange, men enkelte vers citeres for at angive stemningen:<\/p>\n Mit navn er Peter Reimer, mit hjem er Jyllands skov-<\/em><\/p>\n Jeg lever ej som kr\u00e6mmer af lovbeskyttet rov-<\/em><\/p>\n Jeg lever sundt og \u00e6rligt og \u00e5benlyst af ran-<\/em><\/p>\n Jeg bryder mig om ingen undtagen skovens Pan.<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Jeg har en foret hule dybt inde i et krat-<\/em><\/p>\n Der hviler jeg om dagen, indtil det bliver nat-<\/em><\/p>\n Jeg t\u00e6nker p\u00e5 Jens Langkniv og p\u00e5 hans fortidsleg-<\/em><\/p>\n Dengang var det Jens Langkniv \u2013 i dag, da er det mig.<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Jeg sidder tit om dagen og lytter i mit hi<\/em><\/p>\n Og h\u00f8rer, hvor i lister med hund og politi-<\/em><\/p>\n Imedens sidder Reimer, en stolt og ensom mand<\/em><\/p>\n Og tilbereder frokost p\u00e5 sognefogedens and<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n N\u00e5r bl\u00e6st og m\u00f8rke kogler i skovens n\u00e5letr\u00e6er,<\/em><\/p>\n Da mindes jeg min ungdom og en jeg havde k\u00e6r-<\/em><\/p>\n Hun turde ikke f\u00f8lge mig ud i m\u00f8rkets land-<\/em><\/p>\n Hun r\u00e6ddedes for \u00f8det i mine \u00f8jnes brand.<\/em><\/p>\n Om sidste vers er produkt af digterens fantasi \u2013 eller han har vidst noget om Peters fortid, t\u00f8r jeg ikke sige: jeg har ingen beretninger om, at han skulle have haft en ungdomsk\u00e6rlighed, men det kan han jo godt have haft alligevel. Et enkelt vers fra f\u00e6ngselsdigtet:<\/p>\n De sk\u00f8d mig fejt i benet, da jeg var v\u00e5benl\u00f8s-<\/em><\/p>\n Det frydede hele hoben at se mig magtesl\u00f8s-<\/em><\/p>\n \u00c5h afmagt, \u00e5h det stormer og br\u00e6nder i mit bryst-<\/em><\/p>\n Nu kommer f\u00e6ngselsnatten med m\u00f8rkets vilde lyst.<\/em><\/p>\n \u00a0<\/em>Det med hadet og raseriet er nok ikke helt forkert. I aviserne lige efter anholdelsen fort\u00e6lles, at Peter i starten bandede og sk\u00e6ldte, men s\u00e5 efterh\u00e5nden faldt til ro og blev medg\u00f8rlig. Han skulle have sagt, at det ikke var g\u00e5et ham s\u00e5 godt den senere tid og havde \u00f8nsket at flygte langt v\u00e6k, men ikke havde f\u00e5et det gjort. Endelig skal anf\u00f8res et par s\u00e6tninger fra den gamle sognefogeds rapport \u2013 hvor han i \u00f8vrigt skriver, at der faldt 4 skud, of f\u00f8rst for det fjerde faldt Peter sammen. Til sidst skriver denne \u00e6rv\u00e6rdige lovens h\u00e5ndh\u00e6ver: \u201dHan levede af vildt og var v\u00e6rre stillet end markens dyr og himlens fugle. Han m\u00f8dte ingen barmhjertig samaritan, men et jagende j\u00e6gerkor, der sk\u00f8d ham ned og for en stund glemte jagten p\u00e5 markens vildt\u201d<\/p>\n \u00a0Regnskabet g\u00f8res op.<\/strong><\/p>\n Efter at afh\u00f8ringerne var kommer i gang, afsl\u00f8redes mange ting om det liv, Peter havde f\u00f8rt. Han fortalte f.eks., hvordan krybskytterne i Kompedal var dem, han frygtede mest, for de listede rundt som han selv og han vidste aldrig, n\u00e5r de pludselig stod der \u2013 og m\u00e5ske fandt hans hule. Til geng\u00e6ld var de jo ikke s\u00e5 meddelsomme med deres viden af gode grunde, og det var nok hans redning. Der er i \u00f8vrigt m\u00e6rkeligt, at hulen i Kompedal kunne holdes hemmelig s\u00e5 l\u00e6nge, n\u00e5r de fleste af naboerne udm\u00e6rket vidste, at den var der. Men det m\u00e5 n\u00e6sten skyldes deres diskretion, selv efter at, dus\u00f8ren var udlovet.<\/p>\n Hertil kom, at Peter havde andre huler i de omliggende skove, helt ovre ved Bjerringbro havde han s\u00e5ledes et tilholdssted i Borre Skov, hvor folk kunne tr\u00e6ffe ham ved \u00e5en p\u00e5 fiskeri. Han havde en cykel at komme rundt med, men kunne ogs\u00e5, hvis han hurtigt skulle flytte sig, gribe til uortodokse midler. F.eks. kom han en dag ind til l\u00e6ge S\u00f8rup i Kjellerup, der havde f\u00e5et en bil, og bad ham bes\u00f8ge en syg langt ude i heden. Han k\u00f8rte selv med for at vise vej og stod af kort f\u00f8r ejendommen. Da l\u00e6gen m\u00f8dte frem her, blev man selvf\u00f8lgelig meget forundrede, da der ikke var nogen syge, men s\u00e5 g\u00e6ttede man sig til sammenh\u00e6ngen \u2013 og en ny historie var f\u00f8jet til s\u00e5 mange andre om Peters skarnsstreger.<\/p>\n Det skal for en ordens skyld n\u00e6vnes, at selv om Peter lejlighedsvis stjal en flaske vin og gerne drak nogle glas, n\u00e5r lejligheden var der, s\u00e5 var han langtfra nogen sut eller almindelig landevejens t\u00f8rstige ridder. Jeg er aldrig st\u00f8dt p\u00e5 noget om, at han har v\u00e6ret beruset eller opf\u00f8rt sig som s\u00e5dan. Men han var en hund efter frisk frugt, og ved hule fandt man en st\u00f8rre bunke morelsten fra sognefogedens moreltr\u00e6 i Knudstrup.<\/p>\n Peter havde s\u00e5rfeber en halv snes dage, men kom sig hurtigt, at afh\u00f8ringerne kunne begynde i cellen. Han var samarbejdsvillig og tilstod tyveri p\u00e5 stribe. De f\u00f8lgende dage var han til p\u00e5visning ude ved sine gemmesteder i skoven, hvor der blev fundet nedgravede spande med alskens genstande lige fra rede penge, s\u00f8lv guld til barbergrej. Peter n\u00e6gtede at deltage i efters\u00f8gningen i h\u00e5ndjern, og det slap han s\u00e5 for, men han blev if\u00f8rt store st\u00f8vler og en pels, s\u00e5 han ikke s\u00e5 let kunne flygte. N\u00e5r man spurgte, hvad han dog ville med alle disse sager, var svaret, at han ventede p\u00e5 krigens afslutning. S\u00e5 ville han s\u00e6lge dem og udvandre og begynde et nyt liv.<\/p>\n En dag spurgte Peter herredsfogeden, om ikke en l\u00e6sekreds, denne var medlem af, havde miste en bogpakke ved juletid. Det var virkelig tilf\u00e6ldet, og Peter fortalte s\u00e5, at han havde fundet pakken i en gr\u00f8ft n\u00e6r Thorning, havde betragtet det som en julegave fra sk\u00e6bnen og havde taget den med hjem i hulen, hvor den havde forkortet h\u00f8jtidsdagene for ham. Han huskede b\u00e5de titler og forfattere.<\/p>\n St\u00f8rre s\u00f8lv ting havde han kastet i Karup \u00e5, og dem fandt man aldrig. Da han senere kom til forh\u00f8r i Viborg, var han ikke n\u00e6r s\u00e5 meddelsom, og h\u00e6vdede ikke at kunne huske sine gemmesteder. M\u00e5ske har han fortrudt sin \u00e5benhed, m\u00e5ske har Viborg politi ikke haft samme evne til at kalde p\u00e5 hans positive sider \u2013 der skulle ikke meget til, f\u00f8r han slog kontra.<\/p>\n I december havde han tilst\u00e5et 80 tyverier omkring Nr. Snede, Herning, Ikast, Viborg og Silkeborg, og mange af ofrene havde f\u00e5et deres ting igen. Peter opf\u00f8rte sig up\u00e5klageligt i cellen og var ved godt helbred bortset fra noget m\u00e8n af skuds\u00e5rene. Det samlede udbytte af tyverierne ansloges til en v\u00e6rdi af 10,000 kr. \u2013 hvilket stadig var meget dengang.<\/p>\n 27 marts 1919 faldt dommen i Viborg; 5 \u00e5rs tugthus, hvilket Peter, der selv var til stede, erkl\u00e6rede sig tilfreds med. Dommen blev da ogs\u00e5 betragtet som mild i firhild til de mange forhold, man menes at have taget hensyn til, at han led fysisk overlast ved anholdelsen.<\/p>\n Han n\u00e6gtede pure at havde v\u00e6ret bev\u00e6bnet p\u00e5 togterne, og det lykkedes ikke politiet at finde spor af v\u00e5ben ved skjulestederne. Og s\u00e5 sad han igen i Horsens.<\/p>\n Et M\u00f8de.<\/strong><\/p>\n For\u00e5ret 1923 blev min far, Kresten H. Lidegaard, ansat som pr\u00e6st for Kragelund \u2013 Funder sogne. Samme sommer blev Peter l\u00f8sladt efter udst\u00e5et straf. I en artikel i Viborg Stifts Folkeblad 27\/9. 1927 har min far skrevet en beretning om sit f\u00f8rste m\u00f8de med Peter i september samme \u00e5r.<\/p>\n Sammen med den flere gange omtalte Jens Rask, var min far p\u00e5 jagt d. 21. september \u2013 n\u00f8jagtig 5 \u00e5r efter den sk\u00e6bnesvanger dag, da Peter blev fanget. Jeg citerer brudstykkevis:<\/p>\n \u201dJeg havde udset mig en frokostplads med udsigt over heden, hvor der lidt borte stod 3 enlige fyrretr\u00e6er, m\u00e6rket af vestenvinden. \u201dDe wa d\u00e6er, han bl\u00f8w skj\u00f8t \u2013 ja det er for resten m\u00e6rkelig, det wa netop i daw for 5 oer sien\u201d, sagde Jens Rask\u201d<\/p>\n S\u00e5 havde Jens fortalt i malende jyske vendinger om hele episoden \u2013 og havde beklaget sig over, at den stor menneskejagt havde jagtet hele fem harer op p\u00e5 han terr\u00e6n, og da han jo desuden var blevet ber\u00f8vet sin muskedonner, kom han aldeles tomh\u00e6ndet hjem til sin Trine. Men efter den historie var Jens s\u00e5 g\u00e5et et vend om bag plantagen \u2013 og s\u00e5 citeres igen;<\/p>\n \u201dPludselig drejede Jens Rask om plantningens sydlige ende if\u00f8lge med en ung kraftig mand og p\u00e5 hans bev\u00e6gelser kunne jeg sk\u00f8nne, at noget us\u00e6dvanligt var p\u00e5 f\u00e6rde. Jens Rask slog ud med h\u00e5nden:\u201d Mo a pr\u00e6sentier. Det er Peter Reimer, og det er wo f\u00e5er, han hie ligwor\u201d<\/p>\n Peter Reimer! Stortyven, som stjal fra de rige og gav til de fattige, og hvis f\u00e6rden altid var hum\u00f8rfyldt, som dengang han stjal pastor NNs hamstrede fedt eller stjal al bryllupsmaden og gemte den i sin hule og s\u00e5 gik med til brylluppet bagefter. Der er snes af den slags beretninger, som vil str\u00e5le i sagens glans i n\u00e6ste sl\u00e6gtled her i Midtjylland. Han blev budt med i frokostlaget, og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r han blev frimodig og tryg ved samv\u00e6ret. Han var for kort tid siden kommet ud af tugthuset, og nu var han rejst ud for p\u00e5 5 \u2013 \u00e5rs dagen at se skuepladsen for den store tragedie, da han var vildtet, der blev jaget n\u00e6sten til d\u00f8de. Nu havde han sonet og vi lod ham helt forst\u00e5, at vi vidste og anerkendte det.<\/p>\n Peter Reimer Jens Rask gik straks ind i media res. \u201dEr det den b\u00f8sse, jeg blev skudt med?\u201d spurgte Peter Reiner. \u201dJa\u201d Den sl\u00e5r rasende h\u00e5rdt\u201d.\u00a0 \u201dJa, a lader godt, og det var hagl nr. 2 fra det trangborede l\u00f8b, s\u00e5 a t\u00e6nker nok, du kunne agte det\u201d<\/p>\n \u201dJa, nogle af dem slog helt igennem og sad under huden foran p\u00e5 benet\u201d<\/p>\n \u201dJa, det er en gue gammel b\u00f8sse\u201d, forsikrede Jens og k\u00e6rtegnede den.<\/p>\n Efterh\u00e5nden gled samtalen hen p\u00e5 den sommer, da Peter levede som skovgangsmand og fribytte i hjertet af Kompedal Plantage. Peter berettede s\u00e5 om det frie naturliv, men ogs\u00e5 o sine problemer: \u201dJeg forst\u00e5r godt de gamle gr\u00e6kere, der frygtede skovguden Pan\u201d, sagde han, \u201dn\u00e5r jeg var kr\u00f8bet i soveposen og l\u00e5 og lyttede til skovsuset og nattens s\u00e6re lyde, da kunne jeg betages af vanvittig angst og fatte den beslutning at melde mig n\u00e6ste morgen, og mange n\u00e6tter har jeg ligget v\u00e5gen, martret af den angst, der fylder enhver, som i ensomheden lytter til Pans frygtelige harpe, som den kan bruse i storskovens dyb. Men n\u00e5r dagen s\u00e5 gryede og solen smilede ned til mig, fik jeg nyt mod og rank vilje. Og s\u00e5 begyndte jeg mit dagv\u00e6rk med at tr\u00e6ne, jeg vidste, at den dag ville komme, da jeg kom for.<\/p>\n Den halv r\u00e5 dyre steg, stegt over b\u00e5l i skoven, var kraftig muskel n\u00e6ring, og til sidst kunne jeg i hurtigt l\u00f8b hver morgen tage plantagen p\u00e5 langs frem og tilbage, et l\u00f8b p\u00e5 2\u00bd mil. Men ulykke var, at jeg havde levet uregelm\u00e6ssigt i tre d\u00f8gn. F\u00f8r de kom mig p\u00e5 sporet. Derfor tog de mig, da jeg allerede s\u00e5 den sk\u00e6rmende plantage lige forude\u201d.<\/p>\n L\u00e6nge trak vores samtale ud, og vi kendte en del til Peter Reimer, da vi skilles. Han havde fortjent sin straf, sagde han, men nu stod han og ville gerne optages helt i menneskenes samfund. Han vendte sig om og vinkede gang p\u00e5 gang, mens han drog ind over heden p\u00e5 vej mod Kompedal, og jeg f\u00f8lte, at Jens Rask sagde de forl\u00f8sende ord: \u201dDer er noget godt i den mand\u201d.<\/p>\n Men samfundet fandt aldrig guldn\u00e5len i Peter Reimers liv. Han krympede sig under de stikkende, sylhvasse blikke, han f\u00f8lte sig jaget og isoleret af dem, og nu sidde han igen i tugthuset, d\u00f8mt p\u00e5 indicer og med en forhenv\u00e6rende forbryder som hovedvidne\u201d<\/p>\n S\u00e5vidt artiklen, der i \u00f8vrigt daterer m\u00f8det til 1925, men det m\u00e5 v\u00e6re en fejlhuskning fra min fars side eller en skrivefejl. Der var g\u00e5et nogle \u00e5r f\u00f8r min far skrev den, og jeg kan nok have en fornemmelse af, at replikkerne m\u00e5ske ikke er helt ordrette, men meningen til geng\u00e6ld nok. Og et eller andet er m\u00e5ske ogs\u00e5 fortiet. F.eks. mener jeg selv helt tydeligt at huske min far fort\u00e6lle om m\u00f8det, at det kom i stand ved, at Jens havde udst\u00f8dt nogle gennemtr\u00e6ngende ugleskrig, som s\u00e5 var blevet besvaret inde fra skoven, og efter en tids gentagen signalering var Peter s\u00e5 kommet ud af skoven. Hvis det er rigtigt, tyder det un\u00e6gtelig p\u00e5, at Peter og Jens har haft et system, s\u00e5 de kunne finde hinanden, at deres forhold har v\u00e6ret mere indforst\u00e5et, end det ellers fremg\u00e5r, men det har de ikke \u00f8nsket offentligt frem. Et s\u00e5dant system kan m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6re noget af forklaringen p\u00e5, at Peter s\u00e5 ofte var v\u00e6k, n\u00e5r de store Jagter begyndte, han var simpelthen advaret.<\/p>\n Dette m\u00f8de blev indledningen til et n\u00e6rmere bekendtskab mellem Peter og mine for\u00e6ldre. Min far havde indbudt ham til at bo i pr\u00e6steg\u00e5rden, n\u00e5r han tr\u00e6ngte til det, og han kom tit, ogs\u00e5 i l\u00e6ngere tid, hjalp til med forefaldende arbejde som daglejer eller passede os b\u00f8rn, n\u00e5r mine for\u00e6ldre skulle ud. Vi b\u00f8rn husker ham som en hyggelig og muntre fyr, der gerne ville fort\u00e6lle historie, som ingen af os dog mere kan huske, selvom han var lukket, n\u00e5r det gjalt hans eget brogede liv. Min storebror sad engang p\u00e5 hans sk\u00f8d og bad ham fort\u00e6lle om sine meriter, men da smilede han kun og rystede p\u00e5 hovedet og sagde; \u201dJa, ja kn\u00e6gt, du snakke en god st\u00f8vle\u201d<\/p>\n En anden gang, da han malede i stuen og lavede en m\u00f8rk stribe bag kakkelovnen, spurgte min bror: Hvad er det for streger du laver? Reimer svarede med et sk\u00e6vt smil: \u201dSkarnstreger\u201d<\/p>\n Min far talte tit l\u00e6nge med ham i enrum, men bortset fra den citerede artikel skrev eller talte han ellers ikke om, hvad de to havde sammen, formentlig fordi min far var pr\u00e6st. Men det er ogs\u00e5 grunden til, at vi andre nu bagefter ved s\u00e5 lidt derom.<\/p>\n Der findes p\u00e5 egnen en beretning om, at min far en nat h\u00f8rte det pusle ved sk\u00e6nken i spisestuen, hvor s\u00f8lvt\u00f8jet l\u00e5, og gik ind og fandt Peter i gang med skufferne. Far sendte ham i seng, og siden var der ikke lignende problemer. Mine for\u00e6ldre har dog aldrig talt herom, og s\u00e5 vidt jeg ved, svigtede han ikke deres tillid. Han har sagt til dem, at han indimellem blev overv\u00e6ldet af en uimodst\u00e5elig trang til at g\u00e5 p\u00e5 tyvetogt, og de havde s\u00e5 en aftale om at han i tilf\u00e6lde skulle komme til pr\u00e6steg\u00e5rden og aflevere sit generalstabskort, som han brugte til at finde rundt.<\/p>\n I starten forgik det hel meget diskret, og en historie melder, at Peter en dag i sit ulastelige t\u00f8j spadserede p\u00e5 gaden i landsbyen, da en af de gode bym\u00e6nd inviterede ham ind p\u00e5 kroen og spurgte ham, hvem han egentlig var. Han fortalte da, at han var teologistuderende, der var \u201dp\u00e5 gr\u00e6s\u201d hos pr\u00e6sten, hvortil svaret var: \u201dHvis det var dig, der pr\u00e6dikede, ville jeg godt g\u00e5 i kirke\u201d. Peter plaprede ud med historien til min far, der ikke kunne dy sig for at rive synderen den i n\u00e6sen, da de m\u00f8dtes p\u00e5 vejen en dag, og sp\u00f8rge, om han da hellere ville h\u00f8re Peter Reimer.<\/p>\n Folk var nok noget urolige i starten ved at have ham boende s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, men han havde altid fredet sine n\u00e6rmeste omgivelser, s\u00e5ledes ogs\u00e5 her. Det knytter sig endnu et delikat forhold til hans ophold i pr\u00e6steg\u00e5rden: i forpagterboligen boede Caroline Mogensen, datter af den Carl, der havde ringet til politiet hin septemberdag. Det var alts\u00e5 mennesker der havde grebet dybt ind i Peters liv, men han kom tit ind til Caroline og fik en kop kaffe, og s\u00e5 snakkede de to meget l\u00e6nge og da Carolines eneste datter skulle konfirmeres, blev Peter inviteret med \u2013 denne gang som officiel g\u00e6st. Det siger en del om begge parter: Caroline turde s\u00e6tte sig ud over alle hensyn og invitere den berygtede stortyv med til sin fest \u2013 og Peter bar ikke mere nag til denne familie, end at han knyttede sig til den. Jeg selv husker ham dunkelt som en flot sportstr\u00e6net mand i plusfours og lange str\u00f8mper, med t\u00e6tklippet lidt gr\u00e5nende h\u00e5r og et markeret ansigt med glimt i \u00f8jet.<\/p>\n Bes\u00e6tter i Brande.<\/strong><\/p>\n Peter har \u00e5benbart f\u00f8lt trang til at leve et sted, hvor man ikke kendte ham, og for\u00e5ret 1924 slog han sig ned i et forladt og forfaldent str\u00e5t\u00e6kt hus i kanten af en mose lidt nord for Brande. Han havde ikke lov til at bo i huset, men \u201dbesatte\u201d det simpelthen, og da ingen greb ind, kom han for f\u00f8rste gang til at have et hus, et virkeligt hjem, hvor han levede i fred med sine omgivelser.<\/p>\n I nabohuset bor i dag Evald Petersen, der fik huset efter sine for\u00e6ldre. Han var 7 \u00e5r i 1924 og husker udm\u00e6rket Peter Reimer, dels fra sine for\u00e6ldres beretninger, dels fra egne iagttagelser. Peter kom ofte hos dem og drak kaffe og fik en snak, is\u00e6r med Evalds bedstemor. De to kunne snakke meget l\u00e6nge, men hun var meget f\u00e5m\u00e6lt om disse samtaler. Ved h\u00f8jtid hjalp han for\u00e6ldrene og var en dygtig arbejder.<\/p>\n Drengene bes\u00f8gte ham tit i hans hus, der var meget sirligt indrettet med seng og bogreol \u2013 han l\u00e6ste en del \u2013 og et par stole, alt sammen noget han selv havde lavet. P\u00e5 v\u00e6ggene var der billeder. For de sm\u00e5 g\u00e6ster serverede han brasede kartofler med sukker og sm\u00f8r \u2013 eller chokolade, han havde altid noget godt i huset og elskede at f\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n Mindre idyllisk var det, at der hang en revolver p\u00e5 v\u00e6ggen, 9 mm, og inde i v\u00e6relset bagved en stor riffel. Peter \u00f8vede sig tit i at skyde til m\u00e5ls efter en telefonp\u00e6l, og drengene fik lov til at pr\u00f8ve lykken ogs\u00e5.<\/p>\n Peter havde fortalt drengene om, at han var blevet skudt og vist dem haglene, der stadig sad under huden p\u00e5 l\u00e5rene, og til for\u00e6ldrene sagde han, at han engang var blevet uskyldigt d\u00f8mt for noget, som to andre havde lavet. Dette m\u00f8nster ser ud til at have gentaget sig kort efter. Den nye tilv\u00e6relse forl\u00f8b stille og roligt indtil politiet en dag i for\u00e5ret 1925 pludselig omringede huset og arresterede Peter, sigtet for, hvad avisen kaldte en r\u00e6kke grove tyverier. If\u00f8lge anklageskriftet drejede det sig om 7 pakker sm\u00f8r fra et mejeri, en ost fra en forbipasserende vogn, nogle jubil\u00e6umsm\u00f8nter fra en skr\u00e6dder og en l\u00e6dertaske fra en g\u00e5rd.<\/p>\n Ransagningen af hans hus afsl\u00f8rede en hel dl \u00e6ggeskaller og h\u00f8nseben, nedgravet i jorden, men anklagerens hovedtriumf var en medskyldig, en forh\u00e6rdet tyvekn\u00e6gt hr. X, der blev hentet fra arresten for at vidne mod sin tidligere kammerat og gav ham al skylden. Det m\u00e5 v\u00e6re det min far hentydede til i sin artikel. Peter var tavs som graven, men blev id\u00f8mt fire \u00e5rs tugthus sommeren 1925.<\/p>\n De var udst\u00e5et 1928 og den sommer dukkede Peter op i Brande igen sammen med en pige, han pr\u00e6senterede for Evalds for\u00e6ldre og senere blev gift med. De flyttede ind i det gamle hus sammen med en lokal familie Lyer, og her boede de sommeren igennem, tilsyneladende i god forst\u00e5else med v\u00e6rtsparret.<\/p>\n Om efter\u00e5ret forlod de egnen og tog \u00e5benbart til Sj\u00e6lland, men i hele denne periode var han flere gange i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor han ogs\u00e5 pr\u00e6senterede sin pige og i \u00f8vrigt flere \u00e5r senere ogs\u00e5 en datter. Inden Brandeperioden forlades, skal n\u00e6vnes en mere makaber detalje: Mens Peter sad i tugthuset, flyttede en anden mand ind i det gamle hus og udgav sig for kunstmaler, men ingen kendte ham og omgikkes ham. En dag i 1927, var han pludselig rejst, og Evald gik over for at lede efter en spand, manden havde l\u00e5nt af for\u00e6ldrene. Han lagde da m\u00e6rke til et nyligt opgravet sted helt nede i mosekanten og ville grave ned og unders\u00f8ge det n\u00e6rmere, men moderen forb\u00f8d det, vist blandt andet fordi Evald et par dage forinden var sendt ned efter spanden, men var blevet skr\u00e6mt af et voldsomt sk\u00e6nderi inde i huset.<\/p>\n Mange \u00e5r senere i 1950erne boede en anden familie i huset. Under leg st\u00f8dte b\u00f8rnene da p\u00e5 et kranium i mosekanten, og der viste sig at ligge et helt skelet uden t\u00f8jrester af nogen art, men med en guldplombe, der var af Tysk model efter politiets udsagn. Sagen blev aldrig opklaret, men liget l\u00e5 p\u00e5 det sted, hvor Evald havde set opgravningen. Mange satte straks fundet i forbindelse med Peter Reimer, men han sad med et sikkert alibi i sit tugthus, og der er aldrig fra politiets side rejst nogen sigtelse i den forbindelse, men det forhindrer ikke, at rygter l\u00f8ber omkring, og derfor var det tydeligt ogs\u00e5 magtp\u00e5liggende for Evald at rense Peter for enhver mistanke i den forbindelse. \u201dDer var ikke ondt skabt i det menneske\u201d, sluttede han sin beretning<\/p>\n Husfar i Aved\u00f8re.<\/strong><\/p>\n De n\u00e6ste par \u00e5r ved jeg ikke meget om hans f\u00e6rden, kun at han skulle v\u00e6re blevet gift med sin pige december 1929 og sl\u00e5et sig ned sammen med hende i et hus i Aved\u00f8re 1. juni 1930, men allerede 1 \u00e5r senere blev han i Roskilde id\u00f8mt fire \u00e5rs forbedringshus for tyveri p\u00e5 egnen. Peter var \u00e5benbart uforbederlig, og det m\u00e5 ogs\u00e5 tages med i betragtning, at de eneste mennesker, han efterh\u00e5nden kom til at kende godt, var dem han traf i f\u00e6ngslerne, og det blev vel naturligt at omg\u00e5s dem ogs\u00e5 efter l\u00f8sladelserne, og dermed var stilen n\u00e6sten lagt, for de var jo kriminelle som han selv. Et lille lysstrejf ind i denne dunkle periode har vi en K\u00f8benhavnsk kriminalbetjents erindringsbog: B. Duelund; \u201d Med natpatruljen\u201d, hvor han fort\u00e6ller om Peters arrestation. Peter levede tilsyneladende stilf\u00e6rdig og havde ogs\u00e5 arbejde for at fors\u00f8rge familien. Og s\u00e5 citeres: \u201d en s\u00f8ndag morgen i april 1931 stod jeg ved fem tiden med min hund p\u00e5 hj\u00f8rnet af Gl. K\u00f8gevej og Br\u00f8ndbyvestervej. Det var dejligt vejr, lyst og t\u00f8rt. I en afstand af ca. 150 m. s\u00e5 jeg en mand komme cyklende hen imod mig, og jeg s\u00e5 ogs\u00e5, at han fik \u00f8je p\u00e5 mig. I det samme sprang han af cyklen og havde morderlig travlt med at komme v\u00e6k fra vejen, dog kunne han ikke skjule, at han havde en mappe i h\u00e5nden. Jeg skyndte mig hen mod det sted, hvor manden var forsvundet, og da jeg var ca. 40 m. fra ham, var jeg klar over, at det var Peter Reimer. Han stod og dukkede sig i en hulning bag en lille jordh\u00f8j, der for mit forundrede blik pludselig syntes at forvandles til en vulkan, idet en mappe for op i luften over den og i en lang bue fl\u00f8j ind i haven bag ved den. jeg bed m\u00e6rke i, hvor den faldt og var s\u00e5 omme bag jordh\u00f8jen.<\/p>\n \u201dgod morgen, Peter\u201d, sagde jeg, og \u201dgodmorgen\u201d, svarede han.<\/p>\n \u201dde er anholdt\u201d, sagde jeg, og \u201dn\u00e5\u201d, sagde han.<\/p>\n S\u00e5 unders\u00f8gte jeg hans lommer og tog ham med til k\u00f8bmand Kjeldsens n\u00e6rliggende hus. Der fik jeg k\u00f8bmanden v\u00e6kket, Peter Reimer stoppet ind i k\u00f8bmandens bil, og s\u00e5 gik turen til Blegdamsvejen. L\u00e6seren vil m\u00e5ske sp\u00f8rge, om jeg da ikke tog mappen med. Det samme spurgte dommeren ved et senere forh\u00f8r. Det gjorde jeg ikke, jeg kendte Peter Reimer for godt, men s\u00e5 snart han sad velforvaret bag l\u00e5s og sl\u00e5, blev den naturligvis hentet \u2013 og indeholdt 5 kr. i sm\u00e5m\u00f8nt, 5 \u00e6sker konfekt og 2\u00bd pund chokolade. Der m\u00e5 \u00e5benbart have v\u00e6ret slikmunde i familien. Effekterne var stj\u00e5let samme nat i Solr\u00f8d Brugs, s\u00e5 indicierne var imod Peter Reimer, og dommen endte da ogs\u00e5 med fire \u00e5r, som f\u00f8r fortalt.<\/p>\n Duelund sluttede med ordene; \u201dOm Peter Reimer vil der sikkert sp\u00f8rges nyt. Med onde mennesker bliver det v\u00e6rre og v\u00e6rre, som der st\u00e5r i 2. Timoteus Brev 3, 13\u201d. desv\u00e6rre har den gode politimand nok kun alt for megen ret \u2013 man bliver ikke bedre af at tilbringe sit meste liv bag f\u00e6ngslets mure. Da han var 49 \u00e5r, havde han tilbragt de 27 i f\u00e6ngsel og alts\u00e5 kun v\u00e6ret fri i 8 \u00e5r efter sin konfirmation.<\/p>\n Esbjerg.<\/strong><\/p>\n Det var efter denne straf, han dukkede op med sin lille pige og sagde til Caroline Mogensen: \u201djeg vil rigtignok ikke h\u00e5be, hun har arvet min last:\u201d<\/p>\n Min far fors\u00f8gte at f\u00e5 ham til at leve et nyt liv. I Esbjerg levede han da under navnet Peter Andersen med sin lille familie i forstaden Jerne, og en tid gik det stille og fredeligt. Men i juni m\u00e5ned 1934 s\u00e5 to betjente ham ved nattetid og r\u00e5bte ham an. Han stak i l\u00f8b over markerne, men alderen og s\u00e5rene fra skuddet havde gjort det af med den gamle hurtigl\u00f8ber, og han blev fanget og afsl\u00f8ret som Peter Reimer. Han blev arresteret og anklaget for nogle lokale tyverier, og 23. september faldt hammeren: Peter blev id\u00f8mt tidsubestemt ophold i arbejdshus og fratagelse af de borgerlige rettigheder for bestandig. Peter appellerede, for han kunne ikke leve med, at dommen ingen ende havde, men landsretten stadf\u00e6stede i oktober, og det har nok v\u00e6ret en af de sorteste dage i hans liv \u2013 nu var der intet at h\u00e5be p\u00e5 eller se hen til.<\/p>\n Og nu g\u00e5r der mange \u00e5r, hvor man intet h\u00f8rer til Peter og hvor jeg intet ved om ham. Formentlig er han beholdt i f\u00e6ngslet omkring 15 \u00e5r, det samme som en livstidsstraf, og er sluppet ud, da han var blevet en gammel mand, omtrent i 60erne. Det er formentlig sket i 1940erne.<\/p>\n En sluteffekt.<\/strong><\/p>\n Stilheden havde s\u00e6nket sig omkring Peter. Historierne levede deres selvforst\u00e6rkende liv krigs\u00e5rene igennem, men Peter selv h\u00f8rte man intet til. Da han endelig dukkede op p\u00e5 avisernes forsider igen, var det med en slutningseffekt, som viste, at kn\u00e6gtet var manden endnu ikke.<\/p>\n Han havde sl\u00e5et sig ned i K\u00f8benhavn med sin kone, m\u00e5ske den samme, m\u00e5ske en ny. Sammen med bekendte fra f\u00e6ngslet planlagde de det kup, der \u00e9n gang for alle skulle give dem en sorgl\u00f8s tilv\u00e6relse \u2013 ganske i Olsen \u2013 banden \u2013 stil, nemlig Titanr\u00f8veriet.<\/p>\n Planen var enkel: i stedet for at bryde ind i det stor fabrikskompleks ville man simpel hen skaffe sig n\u00f8glerne til b\u00e5de fabrikken og pengeskabet forinden, og det sket jo nemmest ved at hente dem hos den, der var i besiddelse af dem, i dette tilf\u00e6lde hovedkassereren. Den 2. marts 1950 br\u00f8d tre mand, deriblandt Peter, gennem k\u00e6lderen ind i dennes villa, fandt familien i sovev\u00e6relset, hvor den blev bundet p\u00e5 h\u00e6nder og lagt p\u00e5 sengen, hvorefter Peter blev efterladt som vogter. Han optr\u00e5dte meget h\u00f8fligt og beroligende og forsikrede, at der intet ville ske dem og at de ville blive l\u00f8st senere. Han var forkl\u00e6dt til ukendelighed, bl.a. havde han kone farvet hans h\u00e5r r\u00f8dt, s\u00e5 han var mere ungdommelig end sine 65 \u00e5r, s\u00e5 hun m\u00e5 have vidst, at han skulle ud p\u00e5 ulovligheder \u2013 og blev da ogs\u00e5 siden d\u00f8mt herfor.<\/p>\n De to andre tog ud til fabrikken og l\u00e6nsede planm\u00e6ssigt pengeskabet for 140.000 kr. i kontanter, et svimlende bel\u00f8b dengang, som gjorde kuppet til forsidestof fra starten. De vendte s\u00e5 tilbage til villaen, tog Peter med (selv om han glemte at l\u00f8se de bundne) og forsvandt.<\/p>\n Et par uger stod politiet p\u00e5 bar bund, men s\u00e5 snakkede en af deltagerne i fuldskab over sig p\u00e5 et v\u00e6rtshus, politiet arresterede hovedmanden og snart efter de \u00f8vrige, deriblandt Peter, det vakte naturligvis opsigt, is\u00e6r i Jylland. \u00a0<\/em><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Peter Reimers saga (en midtjysk Robin Hood) Af Mads Lidegaard Fra \u00e5rhundredets begyndelse til langt op i 30erne var Midtjylland hjemsted for en stortyv, der skilte sig ud fra de…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/868"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=868"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/868\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":869,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/868\/revisions\/869"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=868"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}} |