Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":703,"date":"2022-02-07T14:43:45","date_gmt":"2022-02-07T14:43:45","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=703"},"modified":"2022-02-07T15:19:28","modified_gmt":"2022-02-07T15:19:28","slug":"artikler-om-engesvang","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/artikler-om-engesvang\/","title":{"rendered":"Artikler om Engesvang"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Artikler om Engesvang” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]Tysker T\u00e5rnet<\/strong>
\nAf Freddy Boysen, Engesvang Lokalhistorisk arkiv<\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

N\u00e5r man k\u00f8rer fra P\u00e5rup, ad a13 mod Viborg og drejer ind af P\u00e5rup Hedevej, s\u00e5 ender man ved Kirkeh\u00f8je p\u00e5 P\u00e5rup Hede. I dag er det plantage, men under krigen var der stort set ikke et tr\u00e6 i omr\u00e5det. At oltidsh\u00f8jene her kaldes Kirkeh\u00f8je, skyldes formentligt at de ligger lige op af den gamle kirkevej der gik fra P\u00e5rup til Funder Kirke. P\u00e5rup h\u00f8rte til Funder Kirkesogn til 1897, da Engesvang sogn oprettedes.<\/p>\n

N\u00e5r man f\u00e6rdedes i omr\u00e5det ved Kirkeh\u00f8je, kommer man nemt til at undres over nogle store betonfundamenter, det er de synlige rester af \u201dTysker T\u00e5rnet\u201d. Under den tyske bes\u00e6ttelse 1940-45 opf\u00f8rte bes\u00e6ttelsesmagten et 72 m. h\u00f8jt t\u00e5rn ved h\u00f8jene, der selvf\u00f8lgelig blev kaldt \u201dTyskert\u00e5rnet\u201d.<\/p>\n

T\u00e5rnet opf\u00f8rtes ca. 1941 sammen med en barak til de tyske tropper, der bevogtede og betjente de funktioner som t\u00e5rnet var beregnet til.<\/p>\n

En tidligere nabo til t\u00e5rnet, J\u00f8rgen J\u00f8rgensen, Engesvang, fort\u00e6ller, at vagtmandskabet bestod af ca. 12 mand og en kommandant. Det var ofte soldater der rekreerede efter ophold ved \u00d8stfronten. Ved siden af selve t\u00e5rnet var der et mindre t\u00e5rn, hvor der var anbragt lyskastere, som tr\u00e5dte i funktion, n\u00e5r der skete overflyvninger af de allieredes maskiner. N\u00e5r disse maskiner blev indfanget af lyset kunne de beskydes fra flyvepladsen ved Karup.<\/p>\n

T\u00e5rnet havde funktion som lyttepost, s\u00e5 de allieredes flyvere kunne lokaliseres, n\u00e5r de n\u00e6rmede sig.<\/p>\n

Da t\u00e5rnet skulle rejses, kunne arbejderne i t\u00f8rvemosen f\u00f8lge med i hvad der foregik, for dengang var der frit udsyn op til Kirkeh\u00f8je. Tyskerne rejste t\u00e5rnet ved at s\u00e6tte store bukke under, men da de n\u00e6sten havde t\u00e5rnet helt oppe, kn\u00e6kkede det sammen, og det forlyder at de tyske soldater m\u00e5tte springe for livet, idet t\u00e5rnet faldt p\u00e5 det sted hvor de havde st\u00e5et. F\u00f8rst ved tredje fors\u00f8g lykkedes det at f\u00e5 rejst t\u00e5rnet.<\/p>\n

T\u00e5rnet v\u00e6ltede ogs\u00e5 senere, fordi bardunerne, der holdt t\u00e5rnet, var rustet over. Rygterne vil vide at \u00e5rsagen var sabotage p\u00e5 fabrikken i Holland, hvor de st\u00e5lwirer der blev brugt til barduner var fremstillet.<\/p>\n

I starten var omr\u00e5det helt \u00e5bent og posten kunne g\u00e5 lige igennem, men p\u00e5 et tidspunkt blev det sp\u00e6ret af med et hegn af pigtr\u00e5d omkring, og der blev lavet minefelter, s\u00e5 efter den tid m\u00e5tte posten p\u00e6nt blive st\u00e5ende nede ved l\u00e5gen og vente. Postv\u00e6snet bes\u00f8rgede ogs\u00e5 breve til lejren, men det var hovedsageligt soldaternes private post. Breve hjemmefra var v\u00e6ldig popul\u00e6re hos de tyske soldater, s\u00e5 der faldt ofte en cigar af til posten, og det var k\u00e6rkommen i en tid hvor tobak var n\u00e6sten umuligt at skaffe. Feltposten til lejren, blev hver aften hentet p\u00e5 Engesvang Station, hvor en rejsende ordonnans stak posten ud af toget, til de ventende soldater.<\/p>\n

Forholdet mellem soldaterne og lokalbefolkningen var ret afslappet, bortset fra en episode hen mod slutningen af bes\u00e6ttelsen, da landmanden, der var p\u00e5lagt at levere vand til soldaterne, modtog et trusselsbrev med tegning af pistol og ligkiste, han bad derfor om at blive fritaget for dette. Den tyske kommandant gav der efter ordre til at de forskellige naboer til t\u00e5rnet skulle levere vand p\u00e5 skift, s\u00e5 pligten gik p\u00e5 omgang. Det kom ogs\u00e5 i gang, men kort tid efter overtog tyskerne selv transporten af vand, som blev hentet p\u00e5 mejeriet.<\/p>\n

Efter krigen blev omr\u00e5det ryddet for miner, flere af egnens landm\u00e6nd har oplevet de store dr\u00f8n det gav, da minerne blev spr\u00e6ngt. De synlige minder er i dag beton fundamenterne, og de mange l\u00f8begange som tyske soldater anlagde rundt ved Kirkeh\u00f8je.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Det 72 meter h\u00f8je t\u00e5rn p\u00e5 P\u00e5rup Mark, kaldet Tyskert\u00e5rnet blev under bes\u00e6ttelsestiden brugt som lyttet\u00e5rn. P\u00e5 billedet ses en mandskabsbarak og en lyskaster. Billedet er taget efter befrielsen, og man er lige begyndt nedtagningen af t\u00e5rnet. Lyskasteren til h\u00f8jre i billedet var s\u00e5 kraftig, at det blev lyst som om dagen, n\u00e5r den var i brug. Det blev sagt, at man ved lyssk\u00e6ret kunne sidde og l\u00e6se avis i Karup, 25 km. derfra. Efter krigen blev t\u00e5rnet, pigtr\u00e5dsafsp\u00e6rringen og minefeltet fjernet, men fundamentet er stadig intakt og kan findes af stedkendte.<\/p>\n

Kommentar til Tyskert\u00e5rnet! 2008<\/strong><\/p>\n

Det anl\u00e6g som der beskrives som tysket\u00e5rnet er et anl\u00e6g som jeg har unders\u00f8gt og arbejdet med en del \u00e5r, derfor vil jeg blot fort\u00e6lle at den h\u00f8je mast p\u00e5 Kirkeh\u00f8j ikke var en tysk lyttepost men en radioforst\u00e6rkerstation, en s\u00e5kaldt Richtfunkverbindung. Der var cirka 20 s\u00e5danne stationer i Danmark under bes\u00e6ttelsen. Radiotransmissionen forgik p\u00e5 en meget h\u00f8j frekvens og radiostr\u00e5len var meget retningsbestemt, s\u00e5ledes at den var sv\u00e6r at aflytte og forstyrre.
\nI dag vil vi kalde det et radiok\u00e6det\u00e5rn.
\nJeg vedh\u00e6fter et kort over stationerne s\u00e5 du kan se hvordan de var forbundet.<\/p>\n

Med venlig hilsen
\nErik Steinmann
\nRoskilde
\nFormand for Egnshistorisk Forening for Gunds\u00f8<\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

Forhekset fiskeri i B\u00f8llings\u00f8<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Den tilisede B\u00f8lling S\u00f8, set fra Kragelundvejen 2005<\/em><\/p>\n

F\u00f8r B\u00f8lling S\u00f8 blev udt\u00f8rret, blev der stanget en hel del \u00e5l i den om vinteren. Anders Nebels kone i Kragelund, Ma Urg\u00e5rd hed hun, pissede p\u00e5 hendes mands lyster, (fangstredskab) f\u00f8rend han om morgenen drog af sted, og s\u00e5 kunne den stange alle de \u00e5l, der kom for. Men intet menneske m\u00e5tte g\u00e5 over lystetet, for s\u00e5 ville det g\u00e5 dem ilde, og folk, som var kendt med det, skyede ogs\u00e5 lysteret som alt ondt. Anders Nebel kom hver gang hjem med alle de \u00e5l han kunne drage, medens naboerne kom tomh\u00e6ndede. Ma Urg\u00e5rd gik ogs\u00e5 med kl\u00e6de for panden, hvilket man ans\u00e5 for heksenes kendetegn.<\/p>\n

Optegnet efter Jens Jensen, Refshale<\/p>\n

Kilde: Evald Tang Kristensen, Danske sagn som de har lydt i folkemunde, 1928 \u2013 bind 6, side 166. stk. 382.<\/p>\n

Freddy Boysen
\n\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Klosterlundg\u00e5rden ca. 1895 med familien Anchersen. De to piger til h\u00f8jre var sypiger, der gik fra g\u00e5rd til g\u00e5rd og syede, if\u00f8lge Martin Anchersens oplysninger. Stuehuset p\u00e5 billedet, ligger der hvor der i dag er hestestald og fodermesterbolig.<\/em><\/p>\n

Sp\u00f8geri p\u00e5 Klosterlund<\/strong><\/p>\n

Oppe i den ene af g\u00e6stekamrene i Klosterlund, skal det nok ikke v\u00e6re rigtig fat, og ingen t\u00f8r ligge der om natten. En gammel mand der hed Niels Mikkelsen, l\u00e5 der en nat, og da v\u00e5gnede han og s\u00e5 kammeret oplyst. Ved bordet sad den gamle sognefoged Anker med en masse papirer og dokumenter foran sig og sad og skrev. Han var nu d\u00f8d for flere \u00e5r siden. Niels Mikkelsen l\u00e5 nu i lang tid og s\u00e5 p\u00e5 det her, og han kunne h\u00f8re hvordan pennen skrattede p\u00e5 papiret, og hvordan skikkelsen tog linealen og slog streger. Men s\u00e5 blev det mere og mere m\u00f8rkt i kammeret, og til sidst blev det helt b\u00e6lgm\u00f8rkt. N\u00e5r man siden spurgte den gamle om han ikke havde dr\u00f8mt, eller han selv havde digtet det, svarede han: \u201dTror i te en gammel mand, der snart skal st\u00e5 for Guds domstol, kunne finde p\u00e5 at sige s\u00e5danne en l\u00f8gn, det ville jo v\u00e6re at spotte med b\u00e5de Gud og mennesker\u201d.<\/p>\n

(Optegnet efter Jens Jensen, Refshale)<\/p>\n

Kilde: Evald Tang Kristensen. Danske sagn som de har lydt i folkemunde. 1928. bind 5. side 110. stk. 314<\/p>\n

Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Mindestenen i Murermester Rasmus Nielsens Mindeplantage<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Kommer man g\u00e5ende fra Bjeldskovdal i Funder sogn, p\u00e5 stien langs mosen B\u00f8llings\u00f8 i nordlig retning, ses et fantastisk skue. Til venstre den store mose, hvor der flere steder udspiller sig en v\u00e6ldig aktivitet med gravning af t\u00f8rv. Pludselig passeres et spinkelt jernbanespor som g\u00e5r fra mosen og op til et \u00e6ltev\u00e6rk i bakken til h\u00f8jre. Bakkerne p\u00e5 stedet er stejle og lyngkl\u00e6dte. Lidt l\u00e6ngere fremme ses den sp\u00e6de start til en plantage og midt i denne et s\u00e6lsomt syn \u2013 en trappe lavet af marksten og n\u00e6sten p\u00e5 toppen af bakken ses en m\u00e6gtig stor sten, rejst p\u00e5 et fundament.<\/p>\n

S\u00e5ledes m\u00e5 det have set ud en dag i sommeren, det herrens \u00e5r 1925.<\/p>\n

G\u00e5r man den samme tur i \u00e5r 2004 ses ingen der graver t\u00f8rv. Ingen jernbanespor, kun fundamentet af \u00e6ltev\u00e6rket og en mose som er ved at blive til en s\u00f8. Bakkerne til h\u00f8jre er skovkl\u00e6dte, trappen og stenen kan ikke ses fra stien mere, men oppe p\u00e5 bakken er trappen der stadig og stenen liges\u00e5.<\/p>\n

Trappen og stenen er rejst i 1924 og afsl\u00f8ret den 8. dec.1924 til minde om Elling Moseg\u00e5rds Beplanter og Kulturgiver, Rasmus Nielsen. Han drev landbrug og t\u00f8rveproduktion fra 1916-1921, samt tilplantede bakkerne tilh\u00f8rende Elling Moseg\u00e5rd. Han d\u00f8de den 8. februar 1924. Stenen, som er fundet p\u00e5 ejendommens jorde, er rejst af Rasmus Nielsens b\u00f8rn.<\/p>\n

Plantagen hvori mindestenen befinder sig, er p\u00e5 7,5 t\u00f8nde land og b\u00e6rer navnet \u201dMurermester Rasmus Nielsens Mindeplantage\u201d<\/p>\n

Der er en klausul p\u00e5 plantagen der bestemmer at den aldrig m\u00e5 udstykkes, samt at den altid skal ejes af Rasmus Nielsens direkte efterkommere.<\/p>\n

BSJ.2004.<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

Fem \u00f8res vejen<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Grunden til at Fem\u00f8resvejen blev anlagt var at jernbanen fra Silkeborg til Herning i 1877 kom og det gav mulighed for en st\u00f8rre eksport af t\u00f8rv fra B\u00f8llings\u00f8 omr\u00e5det end tidligere, hvor den eneste transportmulighed var hestevogn.<\/p>\n

Den eneste vej der p\u00e5 dette tidspunkt var fra Funder og til Moselund var ad Moselundvej. Fem\u00f8resvejen blev derfor oprettet i 1885 af 10 lodsejere i Tollund og Elling.<\/p>\n

Vejstykket er beliggende over mosen mellem Ellingvej og Moselundvej.<\/p>\n

Efter forlydende skulle der v\u00e6re opsat en kasse hvor brugere af vejen kunne erl\u00e6gge 5 \u00f8re for benyttelse af vejen. Heraf navnet.<\/p>\n

Annelise Rahbek S\u00f8rensen\/ Funder Lokalhistoriske Arkiv<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-
\nEfterretninger om Kongejagt i Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Frederik den 7.<\/em><\/p>\n

Egnen ved Engesvang skal engang have v\u00e6ret rig p\u00e5 skov, og det er utvivlsomt sandt, ligeledes at der var meget vildt. Kong Frederik den 2dens jagtslot l\u00e5 der if\u00f8lge sagnet.<\/p>\n

Lige \u00f8sten for Kragelund Kirke er en forh\u00f8jning, som kaldes kongebakken, fordi kongen engang havde et jagtslot p\u00e5 dette sted. (1) I 1583 gav Frederik d. II. befaling til jagt husets nedbrydning. (2)<\/p>\n

Kong Frederik d. 7. tog forf\u00e6drenes jagttraditioner op, medens han endnu kun var Kronprins. Egnen var da ikke l\u00e6ngere et skovomr\u00e5de, men mest hede, og i stedet for krondyr som hans forf\u00e6dre jagtede, gik Kronprinsen p\u00e5 jagt efter Hjejler og urfugle. (3)<\/p>\n

Om Kronprins Frederiks ophold i Klode M\u00f8lle har l\u00e6rer J. P. Aaboe optegnet f\u00f8lgende i sine dagb\u00f8ger: 12. \u2013 22. september 1839 opholdt Prins Frederik sig i Klode M\u00f8lle p\u00e5 urfuglejagt. I Prinsens f\u00f8lge var otte officerer. Jagtturene foretoges i hederne omkring Engesvang og Paarup samt Harbolunde og Stenholt Skove. 1861, den 16. juli. Kongen rejste med Suite igennem Klode M\u00f8lle.<\/p>\n

Og Jens Jensen har om disse bes\u00f8g optegnet f\u00f8lgende, der tydeligt viser, at Frederik ikke har kedet sig under sit ophold p\u00e5 den jyske hede: Kronprins Frederik og f\u00f8lge fordrev tiden med at drive jagt og kommers, og de jog derved folks kreaturer pokker i vold. S\u00e5 affattede borgerne en skriftlig klage med mange underskrifter, og sognefogeden samt to g\u00e5rdm\u00e6nd, deriblandt Jens Jensens fader, blev valgt til at g\u00e5 til Klode M\u00f8lle og overr\u00e6kke Kronprinsen klagen.<\/p>\n

P\u00e5 vejen m\u00f8dte de jagtselskabet, og sognefogeden overrakte nu Kronprinsens adjudant omtalte skrivelse. Da Kronprinsen havde l\u00e6st indholdet, vendte han sin hest uden at sige et muk, og s\u00e5 red han og de andre tilbage til Klode M\u00f8lle igen.<\/p>\n

Dagen f\u00f8r sin afrejse havde Kronprinsen indbudt omegnens folk til en afskedsfest i m\u00f8llen. Midt under festen opstod der ild i Madam Ankers kappe, og der blev stor opstandelse. Hvorledes det var g\u00e5et til, blev aldrig opklaret, men man troede at det var Kronprinsen, der p\u00e5 den m\u00e5de ville sige tak for sidst, fordi han ikke m\u00e5tte jage p\u00e5 b\u00f8ndernes marker. (3)<\/p>\n

Da Frederik den syvende opholdt sis en tid som Kronprins i Klode M\u00f8lle, havde han en hofnar med sig, som en dag sagde: \u201dJeg er n\u00e6r ved at tro, at jeg er klogere end Deres H\u00f8jhed\u201d. \u2014 \u201dS\u00e5\u201d siger Prinsen, \u201dhvordan det?\u201d. \u201dJo, De tager hver dag ud p\u00e5 jagt og traver m\u00f8jsommeligt rundt for at finde hjejlerne. Men n\u00e5r det den dag er regnvejr, s\u00e5 tager jeg min paraply, og n\u00e5r jeg sl\u00e5r den op og s\u00e6tter mig ned, s\u00e5 kommer den ene hjejle efter den anden og s\u00f8ger ly under paraplyen, og jeg fanger dem da i hobetal\u201d. Da det s\u00e5 blev regnvejr, skulle han jo pr\u00f8ve det, og Prinsen og hans f\u00f8lge morede sig kosteligt over hans narreri. \u2014 J. Jensen, Refshale. (4)<\/p>\n

Kilder.<\/p>\n

(1) Side 93 i Jagt J\u00e6ger og Skovfolk i gamle dage af Poul Lorenzen<\/p>\n

Udgivet af Skovhistorisk selskab H\u00f8rsholm, 1962<\/p>\n

(2) Side 45 i Syn for sogn 2004. Lokalhistorie fra Silkeborgegnen<\/p>\n

Har der ligget et kongeslot i Kragelund? af Margit Jensen<\/p>\n

(3) Side 56-66-67. Skovlovringer af H. P. Hansen, 1936<\/p>\n

(4) Bind 4. side 24. Stk. 65. Danske sagn som de har lydt i folkemunde. Samlede og for st\u00f8rste delen optegnede af Evald Tang Kristensen, 1928.<\/p>\n

\/Freddy Boysen
\n\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Stenholtstenen<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Stenholtstenen som blev fundet i 1800 tallet i Michael Franks skov (nu Jens Michael Frank).<\/em><\/p>\n

Stenen har mange huller eller sk\u00e5le, disse er en slags helleristninger. De er dannet i en fjern fortid med den tids redskaber. I hullerne fyldtes blod fra offerdyret. Selve ofringen var en hyldest til solen, derfor kaldes det en solsten. Der er fundet en del af dem rundt i landet, men denne er en af de st\u00f8rste. S\u00e5 her i Stenholt skov har der en gang v\u00e6ret et offersted eller gudehov.<\/p>\n

Stenen st\u00e5r i dag i Helledammen ved Kragelund Kirke, Helledammen blev indviet den 3. juli 1927.<\/p>\n

\/ Teddy Greibe<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014
\nD\u00f8den \u2013 ogs\u00e5 en del af livet<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Gert Poulsens jordef\u00e6rd 1931
\nEngesvang lokalhistorisk arkiv \u2013 journal nr. 1986\/445 nr. VII<\/em><\/p>\n

Her er Gert Poulsen fra Gl. Skovg\u00e5rd i Krattet p\u00e5 den sidste fysiske rejse mod Engesvang Kirke. \u00c5ret er 1931. Et slidsomt liv er endt og de n\u00e6ste generationer havde for l\u00e6ngst taget over. Gert Poulsens liv, blev som alle andres p\u00e5 den egn, pr\u00e6get at det store landvindingsprojekt B\u00f8lling S\u00f8\u00b4s udt\u00f8rring i 1870-erne.\u00b4<\/p>\n

Han blev f\u00f8dt i Bording den 9 januar 1837. Sammen med sin kone Ane, havde Gert etableret sig et sted, der blev kaldt \u201dVesten skii\u201d, et omr\u00e5de syd for Bording Stationsby, ved vejen mod Kristianshede Kirke. Det var en af de magreste og d\u00e5rligste ejendomme p\u00e5 hele egnen, en ejendom der ikke kunne give et udbytte man kunne leve af.<\/p>\n

Det var derfor k\u00e6rkommen da udt\u00f8rringsprojektet B\u00f8lling S\u00f8 i begyndelsen af 1870 \u2013 erne skabte mange nye arbejdspladser, nye indt\u00e6gtsmuligheder, l\u00f8nnet arbejde havde tidligere v\u00e6ret forholdsvis ukendt p\u00e5 egnen. Gert blev afh\u00e6ngig af den indt\u00e6gt han kunne tjene ved B\u00f8lling S\u00f8, s\u00e5 han gjorde turen frem og tilbage til fods hver dag. Det var arbejde med at grave kanal, anl\u00e6g af jernbane og t\u00f8rvearbejde, n\u00e5r det var den s\u00e6son. Det var dog en lang tur frem og tilbage hver dag, til fods, meget tidligt af sted om morgenen for at vende sent hjem om aftenen \u2013 det var ikke meget han kunne deltage i den hjemlige drift af ejendommen.<\/p>\n

I 1887 k\u00f8bte de s\u00e5 en ejendom i Engesvang Krat, de kaldte den Gammel Skovg\u00e5rd, fordi folk fortalte, at den tidligere var blevet kaldt Gammel Skovhytte. Det var nu ikke storhed de flyttede til, der var ganske vist 50 t\u00f8nder land til Gl. Skovg\u00e5rd, men kun 1 t\u00f8nde land var opdyrket, resten l\u00e5 hen i hede og mose. Men n\u00e5r Gert sparede den lange vej frem og tilbage, s\u00e5 blev der overskud til at han selv kunne give en h\u00e5nd med p\u00e5 ejendommen, og opdyrkningen fik et \u201dbette n\u00f8k\u201d \u00e5r for \u00e5r.<\/p>\n

Omkring \u00e5r 1900 overtog s\u00f8nnen Chr. Poulsen Gl. Skovg\u00e5rd, der blev bygget en aft\u00e6gtsbolig til stuehuset, og der blev lavet en aft\u00e6gtskontrakt med de to gamle, som s\u00e5 fortsatte med at deltage i livet og driften af ejendommen. De havde s\u00e5 tid til at passe og opdrage p\u00e5 den n\u00e6ste generation der kom til.<\/p>\n

Den 8. juni 1931 havde b\u00f8rneb\u00f8rnene lige hjulpet deres 94- \u00e5rige bedstefar Gert udenfor, og placeret ham i en kurvestol ved d\u00f8ren, s\u00e5 kunne de holde lidt \u00f8je med ham imens de pumpede vand op til kreaturerne. Der sad Gert s\u00e5 og n\u00f8d den spirende sommer, han havde nogle \u00e5r v\u00e6ret ene i aft\u00e6gtsboligen og var m\u00e5ske nok ogs\u00e5 lidt livstr\u00e6t \u2013 og pludselig ser de unge ved vandpumpen den gamle synke sammen, et liv var til ende. Barnebarnet Johannes bar ham ind, han har endnu tydeligt erindringen derom, det var f\u00f8rste gang han var konfronteret med en livl\u00f8s.<\/p>\n

Der blev k\u00f8bt en kiste i Bording, og samtidig blev kogekonen Ellen Kirstine Skov bestilt til at komme og koge suppe til Gert Poulsens begravelse. Gert blev ordnet og lagt i kisten, som s\u00e5 stod uden l\u00e5g ude i vognskjulet, indtil han skulle af sted. P\u00e5 selve dagen blev kisten pyntet med blomster fra haven og blev l\u00e6sset p\u00e5 familiens fjedervogn, hvor de bagerste agestole var fjernet. Kisten ragede dog et godt stykke bag ud af vognen.<\/p>\n

Det er denne situation ved Gl. Skovg\u00e5rd som fotografen har foreviget, man er klar til at sende Gert Poulsen af sted til hans jordef\u00e6rd i Engesvang Kirke.<\/p>\n

Efter jordp\u00e5kastelsen inviterede familien hjem til minde- komsammen med spisen, s\u00e5dan som det h\u00f8rte sig til. Man havde dog ikke regnet med at s\u00e5 mange ville deltage, men fra bare en familie m\u00f8dte man op med alle 11 b\u00f8rn, s\u00e5 de blev mange flere end antaget. Kogekonen m\u00e5tte til at velsigne suppen med betydeligt mere vand, end hun br\u00f8d sig om, og efterf\u00f8lgende hed det sig, at til den begravelse var der meget langt mellem bollerne.<\/p>\n

Af Freddy Boysen.<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

Steen Steensen Blicher og Carit Etlar om Klode M\u00f8lle
\nSteen Steensen Blicher om Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

I mange af Blichers noveller er der historiske motiver fra Midtjylland, og i hans \u201dOldsagn p\u00e5 Alheden\u201d er der ligefrem om en ophobning af historiske kendsgerninger og gengivelser af sagn og overleveringer. Allerede i indledningen f\u00e5r man en malende beskrivelse fra Klode M\u00f8lle.<\/p>\n

\u201dS\u00e5 snart du p\u00e5 landevejen fra Vejle til Viborg er ankommet til Klode M\u00f8lle og har betalt fire skilling for at passerer en bro, belagt med hedet\u00f8rv, s\u00e5 tag disse blade i h\u00e5nden og anse det, som om jeg havde personlig modtaget dig her p\u00e5 den sydlige gr\u00e6nse af mit pastorat og Alheden! \u2013 Er du oppe p\u00e5 banken straks norden for m\u00f8llen, s\u00e5 luk dine \u00f8jne op, og luk dem vidt op! Thi du har en vid udsigt for dig; den er stor, om den end ikke er smuk. Og dog \u2013 skulle denne store slette intet have for \u00f8jet? Hvorfor hviler det da med velbehag, ja med h\u00f8jtidelig r\u00f8relse p\u00e5 havets uhyre flade? Og er det ikke, som om sj\u00e6len og hjertet udvidede sig med synskredsen? Denne hede, som du nu drager ind i, er stor og j\u00e6vn som havet, og hist og her i kimingen \u00f8jner du kirker og huse, som om de rager frem p\u00e5 en fjern strandbred. Jeg ville \u00f8nske for din skyld, at solen m\u00e5tte skinne ret klart den dag, du f\u00f8rste gang ser det brune lynghav!\u201d<\/p>\n

Steen Steensen Blicher og Carit Etlar om Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

I fort\u00e6llingen \u201dEn smuk historie\u201d har Carit Etlar skildret en fodtur han og Blicher engang gjorde sammen over heden fra \u00c5rhus over mod Ringk\u00f8bing. Carit Etlar lader Blicher fort\u00e6lle flere historier, og i et af dem bliver \u201dder skikket bud efter Mestermanden (B\u00f8dlen) ved Klode M\u00f8lle, at han skulle komme med sit sv\u00e6r og rette Christen\u201d. Derved kommer Blichers tanker ind p\u00e5 en anden fort\u00e6lling fra Klode M\u00f8lle, en historie der ogs\u00e5 kendes fra Evald Tang Kristensens sagnsamling, ganske vist i en lidt anden variation.<\/p>\n

\u201d\u2014Det er sandt!\u201d Udbr\u00f8d Blicher pludselig, \u201dom Klode M\u00f8lle ved jeg ogs\u00e5 en smuk historie, det er bedst, De f\u00e5r den f\u00f8rst.\u201d Og nu begyndte han at fort\u00e6lle om Klode M\u00f8lle, trods alle mine indvindinger.
\n\u201dDer var engang en papirkusk, der rejste fra Haraldsk\u00e6r, han tog ind p\u00e5 Klode M\u00f8lle for at blive der om natten. Samme kusk havde en styk gammel puddelhund, som holdt meget af ham og ikke kendte st\u00f8rre gl\u00e6de end at f\u00f8lge sin herre. Kusken derimod br\u00f8d sig ikke stort om den; da han skulle hjemmefra, l\u00e6nkede han hunden og sagde: Du bliver her, dit grimme spektakel! Jeg vil ikke have dig med.
\n\u2013 Den hund hed sulten\u201d
\n\u201dSultan!\u201d forbedrede jeg.
\n\u201dDen hed sulten, fordi den var s\u00e5 tynd og slunken og ikke fik nok at \u00e6de. Derved bliver det. \u2013 Over for Rimerslund s\u00e5 kusken Sulten ligge p\u00e5 sin gamle plads ved bagsm\u00e6kken i vognen, den havde listet sig p\u00e5, medens han var inde i kroen, og l\u00e5 og kr\u00f8b sammen mellem pakkerne. Kusken tog sin pisk, jagede hunden ned og blev ved at sl\u00e5 efter den, til den l\u00f8b tilbage mod hjemmet. P\u00e5 hin side Horsens var den der igen, da luskede den langs med h\u00e6kken et stykke bag efter vognen og stod af og til stille og s\u00e5 s\u00e5 b\u00f8nligt hen efter kusken, om han dog ikke ville kalde og give den lov til at f\u00f8lge med vognen, som den var vant til. Da kusken fik \u00f8je p\u00e5 hunden, blev han vred. \u2013 Nu skal der ske en ulykke, sagde han, tog et stykke snor, bandt en stor sten fast om hundens hals og kylede den ud i en stor lergrav. Sulten gjorde ingen modstand.
\nMedens han bandt snoren fast, stod den og s\u00e5 op p\u00e5 ham med sine troskyldige \u00f8jne, om han kunne b\u00e6re det over sit sind at g\u00f8re den fortr\u00e6d, den fulgte ogs\u00e5 villigt hen til lergraven, logrede med sin hale og peb kun ganske sagte, da han kylede den ud. Derefter k\u00f8rte kusken videre. \u2013 Kort at fort\u00e6lle, han kom til Klode M\u00f8lle, sp\u00e6ndte fra og satte hestene ind, men n\u00e6ste morgen var han forsvunden, og ingen kunne begribe hvorledes. Der blev gjort melding og s\u00f8gt og s\u00f8gt, alle talte om den papirkusk, men han var ikke til at finde. S\u00e5 en otte dage efter kommer der en lille pige ind i krostuen og siger: \u201dDer er vist noget galt fat nede bag vor toft, der hvor grisene g\u00e5r, for der ligger en stor, sort hund og hyler og har rodet jorden op om sig og vil ikke bort. Forgangen s\u00e5 jeg den, og i g\u00e5r og i dag ligger den der ogs\u00e5, jeg har lokket for den og givet den et stykke af min mellemmad, men den ville ikke \u00e6de.\u201d \u2013 Krostuen var fuld af g\u00e6ster, alle gik de om bag toften, der l\u00e5 en hund med et stykke strikke om sin hals, s\u00e5 mager og afkr\u00e6ftet, at den n\u00e6ppe kunne rejse sig, den s\u00e5 p\u00e5 de fremmede og kr\u00f8b sammen, som om den var bange for dem, s\u00e5 klynkede den lidt, gav sig til at rode op i jorden og snusede til stedet. B\u00f8nderne gravede jorden op; da de kom noget ned, fandt de papirkuskens lig. Kromanden havde sl\u00e5et ham ihjel og taget hans tegnebog. Sulten d\u00f8de p\u00e5 hans grav. \u2013<\/p>\n

\/Udarbejdet af Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

G\u00e5rdejer Mikael Jensen Frank f\u00f8dt i Stenholt, Kragelund Sogn fort\u00e6ller \u2013<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

G\u00e5rdejer Michael Frank ved den meget s\u00e6rpr\u00e6gede slaglb\u00e6nk der nu findes p\u00e5 Klosterlund Museum.<\/em><\/p>\n

Fra gammel tid har beboerne her i Stenholt haft deres st\u00f8rste indt\u00e6gtskilde ved at forarbejde tr\u00e6vare og s\u00e6lge disse ude i Vesteregnen.<\/p>\n

Tr\u00e6et huggede vi for del her i Stenholt Skov, men det var kun sm\u00e5 ege. Skoven var forhugget efter sigende til udsmeltning af Jern af myremalm, st\u00f8rre b\u00f8ge og egetr\u00e6er hentede vi fra Silkeborg skovene. En stor indt\u00e6gt havde vi ved at pille egebark til brug ved garvning, det k\u00f8rte vi til Ringk\u00f8bing eller Holstebro og fik 50 rigsdaler for l\u00e6sset, det var en god skilling i disse tider. Det meste af \u00e5ret lavede vi slagler (slawler) som der altid var god afs\u00e6tning af i vesteregnen, der var jo ingen t\u00e6rskemaskiner dengang, og al kornet blev t\u00e6rsket med plejl dengang. T\u00f8jrep\u00e6le var der ogs\u00e5 god afs\u00e6tning p\u00e5, vi k\u00f8rte mange af disse. til Viborg og fik l mark for snesen.<\/p>\n

Min fader var en skovlovring fra Them, og n\u00e5r m\u00e6ndene fra Them kom k\u00f8rende og skulle til Skive eller Holstebro med tr\u00e6vare overnattede de den f\u00f8rste nat hos min bedstefader her i Stenholt. Min fader der ikke var gift dengang blev da k\u00e6reste med datteren i G\u00e5rden, og de blev Gift og fik senere g\u00e5rden her i Stenholt efter min bedstefader. Min fader var dygtig til at lave tr\u00e6sko, thi tr\u00e6sko lavede de fleste i Them. B\u00f8getr\u00e6et hertil havde vi ikke her i Stenholt Skov, det hentede han over i Them, Rudstrup, Gjess\u00f8 og L\u00f8gager Skove. Han kunne i almindelighed lave 5 Par tr\u00e6sko hver dag. Det han tjente mest p\u00e5 var ved at lave tr\u00e6skovle. Folk udi Vesteregnen havde jo ingen jernskovle dengang men brugte tr\u00e6skovIe, med en jernskinne i skovlbladet, ogs\u00e5 til at mugge i staldene med. Man fik 4 mark for hver tr\u00e6skovI, ogs\u00e5 tr\u00e6grebe lavede han. Tr\u00e6skovlene kl\u00f8vede han ud af sk\u00e6rt b\u00f8getr\u00e6 og med en hul\u00f8kse dannede han skovlens hule fordybning. Efter at har var kommen til g\u00e5rden i Stenholt vedblev han at rejse ud og opk\u00f8be tr\u00e6vare af alle slags i Them og Silkeborg Egnen, s\u00e6rlig tr\u00e6sko opk\u00f8bte han mange af i Them.<\/p>\n

Han hyrede s\u00e5 nogle g\u00e5rdm\u00e6nd som i f\u00e6lling k\u00f8rte ad de gamle hulveje til Holstebro eller Skive. Befordringerne var ofte forsp\u00e6ndt med stude for de gamle d\u00e5rlig besl\u00e5ede vogne. Tr\u00e6aksler med lundstikker og tj\u00e6rekanden bag de to bagerste hjul. Udad over Heden gik det langsomt, hjulene Knirkede og peb: Vi vinder aldrig derud, hjemad med den tomme Vogn l\u00f8b Hjulene hurtigere og peb en anden melodi: Nu g\u00e5r det hjem. Foderet til tr\u00e6kdyrene bjergede = stjal man p\u00e5 rejsen, is\u00e6r ved sommertid n\u00e5r de kom forbi en eng eller h\u00f8stet Kornmark. Engang var jeg som dreng med en mand ved navn Niels Elling fra Funder, der k\u00f8rte en l\u00e6s bark for min fader til Ringk\u00f8bing. Da vi kom forbi H\u00f8jris Enge ved Ikast, gjorde Niels Holt og sl\u00e6bte en h\u00f8stak fra engen og l\u00e6ssede den ovenp\u00e5 barken. Jeg spurgte om det kunde g\u00e5, han svarede: det er skik og brug. N\u00e5r lovringerne k\u00f8rte hjemad fra Vesteregnen var de fleste af dem fulde, de kom da i klammeri og slagsm\u00e5l. Nogle af dem v\u00e6ltede med vognen ude p\u00e5 heden og kom ikke hjem f\u00f8r et par dage efter de andre. Det var ogs\u00e5 uhyggeligt dengang at rejse ud over heden, s\u00e6rlig ved nattetid, alskens kj\u00e6ltringpak og fredl\u00f8se havde tilhold der ude. Vognens kj\u00e6pstokke sad dengang altid l\u00f8se, for at man ved overfald kunde bruge dem som v\u00e5ben mod ufredsm\u00e6nd. Der er s\u00e5ledes over i Frederiksdal et sted der hedder R\u00f8verstueb\u00e6k, der i n\u00e6rheden havde en r\u00f8verfamilie gravet et hul ind i bakken hvor de tog bolig, og levede af at overfalde de vejfarende.<\/p>\n

Der var et \u00e5r min Fader, ved tr\u00e6arbejde havde en Indt\u00e6gt af 900 Rigsdaler, det var mange penge dengang. G\u00e5rdens drift sk\u00f8ttede han sig kun lidet om n\u00e5r tr\u00e6varerne kunde give s\u00e5 mange penge var det hovedsagen. Landbruget gav kun sm\u00e5 Indt\u00e6gter, gr\u00e6sset i skoven og mosen om sommeren udnyttet. Om Vinteren var kreaturene p\u00e5 sultef\u00f8de, thi det meste af vinteren m\u00e5tte de ligesom om sommeren bjerge f\u00f8den i skoven og mosen.<\/p>\n

Teddy Greibe<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

Kragelund Slot omtalt i Arkivalier:<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Hulvejen op til stedet hvor slottet l\u00e5.<\/em><\/p>\n

Kongebrev udstedt i Kragelund:<\/strong>
\n1587 \u2013 31 Juli \u2013 Til Christoffer Valkendorff:<\/p>\n

\u201dKongen har bevilget, at B\u00f8nder under Dallum Kloster, maa faa Henstand med den meget store Restance af Landgildet og andre Rettighede som Absalon Gi\u00f8e i denne besv\u00e6rlige Tid ikke kan faa hos dem indtil de faar den nye Gr\u00f8de ind hvorfor han indtil n\u00e6ste Regnskaber skal lade Absalon Gi\u00f8e v\u00e6re fri for Regnskab og Tiltale for denne Restance.<\/p>\n

Postrute i Jylland over Kragelund:<\/strong>
\n1558 \u2013 30 Juli \u2013 Befaling til J\u00f8rgen Rosenkrands bestandig at holde en god (* Postklipper i Kolding, og en i Vejle, da Kongen altid venter Post og Breve fra Tyskland og send Breve derned.<\/p>\n

Lignende Befaling til Otto Krumpen om at holde en Postklipper i Viborg, og en midt mellem Aalborg og Viborg.<\/p>\n

Lignende Befaling til Erik Rosenkrands paa Silkeborg om at holde en Postklipper i N\u00f8rre Snede og en i Kragelund. (Cancl. Brevb\u00f8ger)<\/p>\n

( Her ser man det f\u00f8rste Till\u00f8b Til en fast Postrute op gjennem Jylland. Den alm Postordning kom dog senere under Chr. 4de \u2013 afskrivers bem\u00e6rkning?)<\/p>\n

Den ovenn\u00e6vnte f\u00f8rste hidtil kendte jydske Postrute op gjennem Jylland var ogsaa Kongernes Rejserute, Hvilket vil ses af Efterf\u00f8lgende: \u201dNatteleje udi J\u00fctland in Anno M 8 sixto.<\/p>\n

Item komer m\u00fdn Herre til Vedle then S\u00f8ndag som er Luci evangeliste Dag, Ther holder b\u00fden samme S\u00f8ndag til afthen Maaltiid, som som er Mandagenn ther nest effter.<\/p>\n

Then Mandagenn drager m\u00fdn Herre af Vedl\u00e6 og ind til N\u00f8rsnede, ther bispen aff Aarss samme Mandag till afftenn Maltiid, og om tirsdagenn, som er de elffve thuusxinde jomfruvers afftenn til f\u00f8rste Maltiid.<\/p>\n

Item the elffuve thuvsxinde Jomfruver afften drager m\u00fdn Herre af Snede oc till Kragelund, ther holder Niels Clemitssen til afften maltiid o\u00e7 annen Dagen till f\u00f8rste Maltiid aff Ring Closter.<\/p>\n

Item om Olhensdagen som er the elffve thuvsxinde Jomfruver Dag drager m\u00fdn Herre aff Kragelund o\u00e7 ind till Viborg. \u2013 (Danske Magasin 4R. 2B s. 278)<\/p>\n

Kongen nabo til Pr\u00e6sten.<\/strong>
\n1578 \u2013 20\/8 \u2013 udstedt i Refshale: Forleningsbrev for (** Christen Nielsen, Sognepr\u00e6st i Kragelund, paa 1 \u00d8rte Korn af Afgiften af Kronens Part af Tiende af Kragelund Sogn. \u2013 samme Dag faar (*** Niels Christensen ( Den tidligere Sognepr\u00e6st) Brev paa 1 \u00d8rte Korn af samme Tiende, til Underhold i hans Underhold i hans Alderdom (Hr Niels d\u00f8de Aaret efter 1579, han og Kongen havde v\u00e6ret Naboer i mange Aar, naar Kongen bode paa Kongsgaarden, Kongen havde allerede tidligere vist Pr\u00e6sten sin Gavmildhed, idet han 27\/5 1573 udstedte Befaling til Hans Johansen (?: Lindenow) at levere Hr Niels i Kragelund 2 \u00d8rte Korn og indf\u00f8re den i Regnskabet. \u2013 Hr Christen fik 1583 \u2013 2\/12 \u2013 Brev paa fri Olden til 10 Svin i Silkeborg Skov. (Kilde ? )<\/p>\n

* Kleppert : Hest til Postbrug \u2013 ** 1579 \u2013 1603- s\u00f8n af C.N. *** 1544 \u2013 1579 F\u00f8rste Pr\u00e6st efter Reformationen.<\/p>\n

Fra Jens Jensen, Refshales h\u00e5ndskrifter p\u00e5 Lokalhistorisk arkiv, Silkeborg.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Her ved den gamle hvidtj\u00f8rn l\u00e5 slottet<\/em><\/p>\n

Af Margit Jensen, Kragelund<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

St. Blichers Soldaterhistorie<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

St. Blichers Soldaterhistorie (Klosterlund \/Klode M\u00f8lle)<\/em><\/p>\n

Nogle f\u00e5 kilometer fra den store Grathe Hede n\u00e6r Thorning Sogns sydgr\u00e6nse ligger i Kragelund Sogn g\u00e5rden \u201dKlosterlund\u201d. Her boede sognefogeden Anders Nielsen, han havde t s\u00f8nner: Jens f\u00f8dt 1783 og Anders f\u00f8dt 1785, der begge var med i Napoleonskrigen til Frankrig.<\/p>\n

Der er jo mulighed for at disse to der boede Blicher s\u00e5 n\u00e6r under opholdet i Thorning, har ydet Blicher bidrag til skildringerne i \u201d\u00c6 Binstow\u201d. Klode M\u00f8lle der ligger ind til Alheden og nabog\u00e5rd til Klosterlund var dengang et s\u00f8gt samlingssted, da der her var vandm\u00f8lle, poststation og kro, hvor Blicher under sine jagtudflugter havde lejlighed til at komme i forbindelse med tvende s\u00f8nner fra Klosterlund.<\/p>\n

Fra Jens Jensens Erindringer 1865-1941<\/p>\n

(se Danske studier 1927 side 93)<\/p>\n

Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

Slaget p\u00e5 Gr\u00e5heden<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

Slaget p\u00e5 Gr\u00e5heden eller Grathe Hede onsdag den 23. oktober 1157.<\/em><\/p>\n

Gr\u00e5heden g\u00e5r fra Thorning i nord til dalen ved Klode M\u00f8lle i syd og Frederiksdal i \u00f8st til langt mod vest.<\/p>\n

Grathe Hedeslaget indledte en stortid i Danmarks Historie, en stortid vi ikke har kendt mage til siden i de svundne 850 Ar.<\/p>\n

Rundt om i landet rejstes granitkirkerne som endnu den dag i dag st\u00e5r som vort lands st\u00f8rste nationale mindesm\u00e6rker. Der m\u00e5 have g\u00e5et en st\u00e6rk str\u00f8mning af f\u00f8lelser gennem folket, en st\u00e6rk religi\u00f8s tro, en st\u00e6rk sammenslutning, en vilje og arbejdsudfoldelse som vi med respekt m\u00e5 se tilbage p\u00e5. Det var ikke alene indadtil men ogs\u00e5 udadtil. Indvarslede Grathe Hede slaget en stormagtstid hvor Danmark blev den st\u00f8rste og f\u00f8rende stat i Nordeuropa. Det var store, st\u00e6rke M\u00e6nd der bar denne tid frem. Vi sporer det overalt i lovgivningen, Valdemars lov, i agerbruget, solskiftet i landsbyernes f\u00e6llesskabsdrift. I administrationen, Valdemars jordebog, i historieskrivning, Saxo: Danmarks kr\u00f8nike o.s.v. slaget p\u00e5 Grathe Hede m\u00e5 s\u00e5ledes henregnes til Danmarks st\u00f8rste historiske minder. Og efter en 850 \u00e5rs forl\u00f8b er det ikke lykkedes den historiske unders\u00f8gelse at p\u00e5pege stedet hvor slaget fandt sted, og hvor de faldne hviler, ingen mindesten er rejst p\u00e5 dette sted, der kunne fort\u00e6lle eftersl\u00e6gten hvilken betydning dette slag havde for Danmarks historie, b\u00e5de i \u00e5ndelig og materiel henseende.<\/p>\n

Takket v\u00e6re et nylig stedfundet interessant fund p\u00e5 denne egn, hvortil den stedlige overlevering har ydet sit bidrag, synes det nu, at Grathe Hede slaget kan fremstilles i fuld historisk belysning. Stedet p\u00e5peger hvor slaget fandt sted, og stedet hvor de faldne hviler. Slaget var jo afg\u00f8rende og som det ofte efter de foreliggende kilder synes at fremg\u00e5, var tilbagetogslinien for den slagne h\u00e6r afsk\u00e5ren, n\u00e5r selve Kong Svend m\u00e5tte flygte over en moradslignende mose. Historikeren A. D. J\u00f8rgensen har i Historisk Tidsskrift villet henl\u00e6gge slaget til et sted mellem Viborg og Randers, nemlig ved N\u00f8rreaa i Middelsom Herred. Der sker vist ikke noget tab ved at lade denne tanke fare, s\u00e5 usandsynlig og ut\u00e6nkelig denne Hypotese er.<\/p>\n

M. H. Rosen\u00f8rn har i Jyske Samlinger henlagt slagpladsen til den sydlige del af Vinderslev og nordre del af Kragelund sogne. Denne tanke er i og for sig mere tiltalende, men det er og bliver en, ligesom A. D. J\u00f8rgensen, uhjemlet hypotese. Saxos beretning er b\u00e5de uklar og usammenh\u00e6ngende, ellers ville man heller ikke i vore Dage st\u00e5 over for den store meningsforskel, de mange anskuelser og hypoteser der i den nyere tid er fremkomne og fremsatte af vore betydeligste historieforskere. Ad denne vej er det ikke sandsynligt at man vil komme sp\u00f8rgsm\u00e5lets l\u00f8sning n\u00e6rmere.<\/p>\n

Der er derimod en anden vej, en vej jeg har lagt til grund for mine unders\u00f8gelser. Idet den tanke var opst\u00e5et hos mig, at et s\u00e5 blodigt skuespil, som det der den 23. oktober 1157 oprulledes p\u00e5, eller ved, Grathe Hede, m\u00e5 have sat dybe spor, sat sindene i st\u00e6rk bev\u00e6gelse blandt en overtroisk befolkning p\u00e5 denne egn.<\/p>\n

Jeg har da fors\u00f8gt om der ikke ad overleveringens vej skulle findes spor fra denne kamp. Overleveringer der er forvanskede i tidernes l\u00f8b og kun ved at afd\u00e6kke disse, fra forskellige tiders stammende lag, st\u00e5r overfor overleveringen i dens virkelige skikkelse.<\/p>\n

Ut\u00e6nkelig er denne fremgangsm\u00e5de ikke, idet der lever tanker, s\u00e6der og skikke og sagn i blandt os, der kan f\u00f8res mange tusinde \u00e5r tilbage i tiden.<\/p>\n

Kaster man en sten ud i vandet, danner vandet b\u00f8lger, disse b\u00f8lgeringe bliver mindre og mindre, svagere og svagere, men de svage n\u00e6sten um\u00e6rkelige d\u00f8nninger n\u00e5r dog ud til dammens bred.<\/p>\n

Det er disse d\u00f8nninger i form af overleveringer vi skulle pr\u00f8ve p\u00e5 at fange. Og n\u00e5r disse overleveringer bliver samlet, bliver det ikke s\u00e5 lidet endda.<\/p>\n

Beboerne p\u00e5 denne egn levede og boede der som Hjemstavnsfolk, sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt, s\u00f8n efter fader som f\u00e6ste- og hoverib\u00f8nder, medens godsejerne skiftede. S\u00e5ledes er i al fald forholdet i de 4 \u2013 500 \u00c5r der ligger vor tid n\u00e6rmest, og der er n\u00e6ppe nogen grund til at antage at forholdet ikke skulle str\u00e6kke sig l\u00e6ngere tilbage i Tiden til omkring 1157. Det er s\u00e5ledes et udpr\u00e6get hjemstavnsfolk hvor minder, sagn og overleveringer har en god jordbund og kan sl\u00e5 dybe r\u00f8dder.<\/p>\n

Den forsvarsvold der er opkastet ved B\u00e6kg\u00e5rd i Thorning Sogn, for at d\u00e6kke det gamle overfartssted over Halle A eller som den hedder i vore dage Voerstr\u00f8m, hedder Kong Knaps Dige.<\/p>\n

Der er jo ingen tvivl om, at dette navn gav den p\u00e5 stedet boende almue, diget omkring \u00e5r 1157, og navnet har holdt sig til vore dage. Man f\u00e5r deraf oplysning om, at diget er opkastet af Svend, og almuen kaldte ham dengang Kong Knap. F\u00f8r slaget p\u00e5 Grathe Hede 1157, havde der nogle \u00e5r i forvejen, nemlig 1151, st\u00e5et en kamp i denne egn mellem Svend og Knud. Er Kong Knaps dige opkastet til forsvar i 1151 eller i 1157? Derom ved man intet, kampen i 1151 er stedf\u00e6stet til Gedb\u00e6k der ligger en del nordligere eller n\u00e6rmere Viborg end forsvarsvolden ved B\u00e6kg\u00e5rd, og f\u00f8lger man Kilderne, da hedder det: Kong Svend br\u00f8d ved Nattetid op fra Viborg og m\u00f8dtes med Knuds H\u00e6r, da denne Sang ottesangen. Her er jo ikke tale om at de to h\u00e6re ligger eller har ligget med nogen forskansninger overfor hinanden, de m\u00f8des brat efter Svends lange og hurtige March. Af dette, vil det fremg\u00e5, at man n\u00e6rmest m\u00e5 henf\u00f8re diget ved B\u00e6kg\u00e5rd til Kampen i 1157 end i 1151.<\/p>\n

Efter overfaldet i Roskilde St. Laurentii aften den 9. Aug. 1151 hvor Knud dr\u00e6btes, tog Svend til Viborg og Valdemar til Randers. Her ved Randers l\u00e5 begge h\u00e6rene overfor hinanden. Broen over Guden\u00e5 blev afbrudt, og efter Saxo gik Valdemar over \u00e5en p\u00e5 et andet Sted, men nu oph\u00f8rer ogs\u00e5 enigheden mellem Historikerne om begge h\u00e6res bev\u00e6gelse, og selve stedet hvor slaget fandt sted, man kunne vente af Saxo, at han havde givet en klar og udf\u00f8rlig redeg\u00f8relse for hvad der dengang skete, s\u00e6rlig h\u00e6rens bev\u00e6gelse og stedet hvor sammenst\u00f8det fandt sted. Det var en stor begivenhed der foregik s\u00e5 at sige i Saxo\u2019s egen tid.<\/p>\n

P\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rds mark i Thorning Sogn, p\u00e5 Grathe Hede, findes som f\u00f8r n\u00e6vnt, en forsvarsvold der d\u00e6kker overgangen over Halle A. Her gik dengang den gl. Kongevej fra Kolding til Viborg som nu i vore dage g\u00e5r mere \u00f8stlig. Denne vold b\u00e6rer Svend Grathes navn (hans tilnavn) og alts\u00e5 ham der har opkastet den og s\u00f8gt d\u00e6kning bag denne. Hvorfor skulle denne vold ikke v\u00e6re fra 1157? Svend har ligget p\u00e5 sydsiden og Valdemar foretaget angrebet fra nord, Valdemar har nu uden al tvivl tiltvunget sig overgang over \u00e5ens nedre l\u00f8b, og derefter har Svend Grathe v\u00e6ret n\u00f8dtvungen til at g\u00e5 tilbage f\u00f8lgende Kongevejen over Grathe Hede mod syd, indtil han stod p\u00e5 bakkerne ved den store mosedal foran Klode M\u00f8lle. Her p\u00e5 disse bakker fandt den vigtige r\u00e5dslagning sted.<\/p>\n

Kong Svend og hans H\u00e6r befandt sig i dette \u00f8jeblik endnu p\u00e5 Grathe Hede, men drejede nu fra Vejen til venstre og stod umiddelbart derefter p\u00e5 Stenholt Bymark i Kragelund Sogn, hvor h\u00e6ren overnattede. Kongen selv og hans f\u00f8lge tog Stenholtg\u00e5rde i besiddelse og jagede vel b\u00f8nderne ud, med undtagelse af bondens kone. Kong Svend var, jo p\u00e5 ingen m\u00e5de nogen fin Mand. Hans synder var s\u00e5 mangfoldige og var vel en af de st\u00f8rste tyranner der har v\u00e6ret herskere i Danmark, up\u00e5lidelig og uden Karakter.<\/p>\n

Kong Valdemars H\u00e6r fulgte bagefter Svends ind over Heden. Svends H\u00e6r Overnattede s\u00e5ledes p\u00e5 bymarken og Valdemars p\u00e5 den til bymarken st\u00f8dende Grathe Hede. Efter Saxo var det jo heller ikke p\u00e5 selve Heden, men en landsbymark, der m\u00e5 have ligget i hedens udkant, og Geografisk set er Stenholt bymark en Del af Grathe Hede.<\/p>\n

Fra kongevejen lidt sydlig om Stenholtg\u00e5rd str\u00e6kker en lille dal eller s\u00e6nkning i terr\u00e6net sig, ad denne dalstr\u00e6kning rykkede Kong Valdemar frem med sin h\u00e6r til angreb om morgenen den 23. Oktober, St. S\u00f8rensdag. Denne angrebstaktik ville svare ganske til Saxo\u2019s beretning, idet store dele af h\u00e6ren ikke kan overses af Kong Svends krigere, der stod p\u00e5 bymarken. I det Valdemars h\u00f8jre fl\u00f8j, rykker frem mod \u00f8st stadig ude i lyngheden, her er jo terr\u00e6n, i skellet mellem mark og hede er opstillet et risg\u00e6rde, for at holde de store flokke af storvildt fra at \u00e6de kornet. Her st\u00e5r Valdemar med solen i ryggen og kun en lille del af hans h\u00e6r kan overses.<\/p>\n

Dengang var man ikke st\u00e6rke i geografien og lagde som Saxo ikke engang v\u00e6gt p\u00e5 at n\u00e6vne navnet p\u00e5 den by hvor slaget stod, og derved sparet eftertidens historikere for meget arbejde.<\/p>\n

Som sagt var kongen ikke klar over den vanskelige milit\u00e6re stilling hvori han befandt sig. Havde han haft nogen anelse derom, havde han sikkert ikke ladet Agger Christiansen f\u00e5 det sidste ord ved r\u00e5dslagningen om morgenen forud for slaget. Slagets gang kendes fra Saxo\u2019s beretning. Og Svend m\u00e5tte flygte, Valdemars h\u00e6r sp\u00e6rrede ham vejen, kongevejen mod syd. Mod nord ad Viborg havde han intet at komme efter, hans frelse l\u00e5 mod syd, han m\u00e5tte mod syd.<\/p>\n

Han tager da flugten \u00f8sten om Stenholt skov, men ved sydenden af skoven st\u00f8der han p\u00e5 den store, dybe mosedal kaldet Skallerund, opfyldt af morads og h\u00e6ngedynd, der l\u00f8ber nemlig i dalen underjordiske kilder. Han kommer over dalen op p\u00e5 dens anden side p\u00e5 den h\u00f8je Klosterlund kratbakke, hvor der endnu i vore dage er egekrat som der var i 1157, men dengang stod der en stor, eller m\u00e5ske flere store ege. Nu er det f\u00f8rst Kong Svend ser hvor fortvivlet hans stilling er. Mod vest ligger den brede Engesvang Mosedal og sp\u00e6rrer ham al adgang til Kongevejen, foran ham mod syd er det endnu v\u00e6rre, thi her hvor dalen udvider sig ned mod Funderdalen ved H\u00f8rbylunde ligger B\u00f8llings\u00f8 og sp\u00e6rrer han Vejen. Hvad der foregik her p\u00e5 kratbakken kan l\u00e6ses om hos Saxo. Enden blev jo de drog bagefter Kong Valdemar, der allerede var brudt op nord p\u00e5 efter Viborg.<\/p>\n

Nu f\u00e5r de Svend p\u00e5 en hest, tager vejen tilbage \u00f8st om skoven, tv\u00e6rs over Stenholt mark, en retning der peger direkte p\u00e5 Gr\u00e5g\u00e5rd i Thorning Sogn. Det var under denne vandring at en bonde \u2013 Saxo siger: En af omegnens b\u00f8nder pludselig sprang frem og kl\u00f8vede Svends hoved med en \u00f8kse, hvorefter Svend begravedes i Grathe Kapellet.<\/p>\n

Nu skulle vi se p\u00e5 de grunde, der foruden terr\u00e6nforholdet, Kong Knaps dige og kongevejen, der taler for beviser at s\u00e5ledes er det i virkeligheden g\u00e5et til hin minderige 23. Oktober 1157. Der er et gl. sagn der g\u00e5r her p\u00e5 egnen og som fort\u00e6ller, at der har st\u00e5et en Kirke i Stenholt. Dette er ganske usandsynligt, at der skulle have st\u00e5et en Kirke for de par G\u00e5rde der tidligere var der.<\/p>\n

Men en boelsmand Niels Peter Andersen der for l\u00e6nge siden boede i Stenholt og som var barnef\u00f8dt p\u00e5 Stenholtg\u00e5rd har bekr\u00e6ftet at der havde v\u00e6ret en kirke i Stenholt. Og p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let hvor kirken havde st\u00e5et, om der var fundet noget af grundfundamentet, Nej, det var der ikke, men der var en kirkeg\u00e5rd i toften nord for g\u00e5rden, det kunne han sige fordi han selv havde ved kulegravning i toften gravet mange menneskehovedskaller og ben frem. Og p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om han ved gravningen, hvor han st\u00f8dte p\u00e5 de gl. grave om skeletterne l\u00e5 med korslagte arme, og 1\u00bd alen dybt under jordens overflade. Nej, der var ikke s\u00e5danne grave, det var en stor grube eller kule og her l\u00e5 der i hundredvis ja m\u00e5ske i tusindvis af menneskehoveder og ben.<\/p>\n

Men det er jo ingen kirkeg\u00e5rd, og fra pestens tid kunne det ikke v\u00e6re da der l de to g\u00e5rde i Stenholt p\u00e5 pestens tid ikke levede hundrede eller tusinder af mennesker. Det g\u00e5r her som Prof. Forchammer engang har udtalt, almuefolk observerer rigtigt men r\u00e6sonnerer galt.<\/p>\n

Vi st\u00e5r alts\u00e5 her med en grube med menneskeskeletter, og der m\u00e5 have fundet en stor katastrofe sted her engang, og indenfor den historiske tid, kan p\u00e5 dette afsides sted, kun Grathe Hede slaget kan komme i betragtning, is\u00e6r da man st\u00e5r her ved dette fund i en landsby i udkanten af Grathe Hede. Er dette tilf\u00e6ldet burde jo egentlig Thor Langes pr\u00e6gtige mindesten have st\u00e5et p\u00e5 de faldnes grav, i stedet for p\u00e5 tyrannens, p\u00e5 Gr\u00e5g\u00e5rds Mark.<\/p>\n

Et s\u00e5 blodigt skuespil som Grathe Hede slaget kan ikke andet end s\u00e6tte dybe spor hos en afsides egns overtroiske befolkning. Og et eller andet i overleveringerne, n\u00e5r tidens forvanskning og forkl\u00e6dninger afd\u00e6kkes, n\u00e5r andre kilder tier, kunne yde et bidrag ogs\u00e5 til belysning af begivenhederne ved dette slag.<\/p>\n

Overleveringen siger at det var en bonde fra Kragelund der dr\u00e6bte Svend. Stenholt ligger jo som f\u00f8r n\u00e6vnt i Kragelund Sogn.<\/p>\n

Denne overlevering lever ikke alene her, men ogs\u00e5 i Thorning Sogn. St. Blicher der forskede sin hjemegns minder og sagn som ingen anden, lader i \u201cBindestuen\u201d Volle Vistisen fort\u00e6lle om Grathe Hede slaget: Kong Svend l\u00e5 om natten ved bondens hustru imod hendes vilje. Bonden h\u00e6vnede sig ved med sin \u00f8kse at kl\u00f8ve Svend s hoved. Bindestuens fort\u00e6ller siger: At han har det efter sin oldefaders oldefader. Det var alts\u00e5 kun en af de mange sagn i disse sogne, der alle siger det samme, og bonden var vel manden i Stenholtg\u00e5rd.<\/p>\n

Dengang Svend drog bagefter Valdemar for at m\u00f8des med ham, drog han og hans f\u00f8lge over Stenholt Mark, og dette f\u00f8lge har sikkert mange af omegnens, landsbyens folk deltaget i, da i al fald bonden der kl\u00f8vede hans hoved. Det m\u00e5 have sat disse hjemstavns b\u00f8nderfolks fantasi i bev\u00e6gelse, selve slagmarken med de mange d\u00f8de og senere kongens drab.<\/p>\n

Her g\u00e5r sagn om sp\u00f8geri p\u00e5 den f\u00f8rn\u00e6vnte linie tv\u00e6rs over bymarken. De nuv\u00e6rende beboere fort\u00e6ller derom, deres bedstefor\u00e6ldre og oldefor\u00e6ldre fortalte derom, s\u00e5 sagnet kan f\u00f8lges hen ved et par hundrede \u00e5r tilbage i tiden. Det der ses er en stor sort kugle der kommer rullende fra nordvest, ovre fra Thorning, med retning efter det nord\u00f8stre hj\u00f8rne af Stenholt Skov, og det ses altid p\u00e5 samme sted. At der til grund for en folkeoverlevering, altid ligger en virkelig begivenhed er sikkert nok, og umuligt er det ikke, at dette sagn kan stedf\u00e6stes til Kong Svends sidste tunge vandring hin minderige 23. Oktober, der blev for Danmark en mindedag som kun f\u00e5\u2026<\/p>\n

Havde Svend Grathe i 1157 med sin h\u00e6r g\u00e5et det lille stykke vej fra heden ned i dalen ved det nuv\u00e6rende Klode M\u00f8lle og taget stilling mod Kong Valdemar her bag \u00e5en, havde han haft udsigt til at besejre hans modstander. Her ved Aaen findes en af H\u00e6rvejens pas med en lille strimmel fast land, med mose og eng p\u00e5 begge sider, hvor angriberen m\u00e5 v\u00e6re st\u00e6rk for at have udsigt til sejr, desuden ville Svend have bakkerne p\u00e5 dalens sydside, der som en vold i anden linie giver en god forsvarsstilling. Endelig havde han ryggen fri, H\u00e6rvejen l\u00e5 ham \u00e5ben mod syd, men s\u00e5 ville historien have v\u00e6ret en helt anden.<\/p>\n

Teddy Greibe[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/703"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=703"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/703\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":723,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/703\/revisions\/723"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=703"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}