Ans d. 19 \u2013 5 \u2013 1995.<\/p>\n
Jeg er oldebarn af Dorthea Eugina Anchersen f\u00f8dt d. 18\/5 p\u00e5 Klosterlund<\/p>\n
Dette er noget af hvad min mor Kristine (Isen) Jessen f\u00f8dt i \u201dHesselhus\u201d d. 8\/1 \u2013 1904, fortalte \u2013 n\u00e5r vi stoppede str\u00f8mper \u2013 eks. En regnvejrsdag, og vi s\u00e5 pumpede hende om at fort\u00e6lle om gamle dage. (Fort\u00e6llinger er jo ikke altid helt rigtige.)<\/p>\n
Da oldemor skulle konfirmeres var hun meget ked af at hendes konfirmationskjole skulle v\u00e6re sort \u2013 hun ville s\u00e5 gerne have en hvid kjole som s\u00e5 mange andre \u2013 men da hendes far havde bort lovet hende til en rig vistnok enkemand skulle hun b\u00e6re en sort kjole.<\/p>\n
Da oldemor var en meget gammel kone og boede hos mine bedstefor\u00e6ldre i \u201dHesselhus\u201d i Funder \u2013 kom pr\u00e6sten en dag til \u201dHesselhus\u201d og snakken faldt om \u201dKlosterlund.\u201d Pr\u00e6sten sagde at han havde set i kirkebogen og l\u00e6st om en datter, som han ikke kunne finde ud af hvor hun var havnet \u2013 Hvortil bedstemor kunne fort\u00e6lle, at hun nu befandt sig i stuen herinde ved siden af. Pr\u00e6sten fortalte at han havde l\u00e6st i kirkebogen at kongen dengang der blev underskrevet papirer p\u00e5 oprettelsen af papirfabrikken i Silkeborg \u2013 som vistnok foregik p\u00e5 den g\u00e5rd der nu er museum i Silkeborg i dag \u2013 da tabte Kongen en gl\u00f8d fra sin (pibe el. cigar) ned i oldemors hue (dengang gik piger jo med yndige broderede huer eller hatte) og der br\u00e6ndte et hul i den.<\/p>\n
Oldemor var god til at skrive og Tipoldefar der var sognefoged og l\u00e6gmand havde god hj\u00e6lp af hende \u2013 det var ellers almindeligt med en mandlig skriver p\u00e5 den tid, men her var det alts\u00e5 en datter der assisterede.<\/p>\n
N.B. Hvorfor pr\u00e6sten ikke kunne finde ud af hvor oldemor var, kommer senere i historien.<\/p>\n
Da oldemor var ung var der \u2013 jeg har ikke bladret i historien \u2013 meget strenge ordninger \u2013 rationeringer om man vil \u2013 alt blev talt op \u2013 korn til mennesker og dyr ogs\u00e5. Under en s\u00e5dan opt\u00e6lling, kom der en meget flot ung soldat til hest og foretog opt\u00e6llingen, og til ham tabte oldemor sit hjerte og det var gensidigt\u2014\u2014 stor opstandelse \u2013 s\u00f8nnes\u00f8n af en kartoffeltysker \u2013 hendes far rasede\u2014hendes br\u00f8dre rasede\u2013. Hendes far fordi han havde lovet hende hen\u2014hendes br\u00f8dre fordi de ikke ville have en snushane ind p\u00e5 g\u00e5rden \u2013 de lavede snaps p\u00e5 korn og det m\u00e5tte ingen vide.<\/p>\n
At Oldefar var sat til det arbejde som soldat kunne han jo s\u00e5dan set ikke g\u00f8re for \u2013 at han var fattig og ud af kartoffel tyskersl\u00e6gt heller ikke \u2013 forelsket var de unge til op langt over begge \u00f8rer. Der blev m\u00e6gtig r\u00f8re \u2013 men Oldemor ville have sin k\u00e6rlighed og under megen larm og med mange trusler blev hun gift i Kragelund kirke d. 18\/5 1859 med Johannes Wedel Johansen f\u00f8dt d. 18\/5 1834 og de bosatte sig i Thorning, Knudstrup sogn.
\nMen inden gifte m\u00e5let m\u00e5tte Oldefar love at Oldemor ikke skulle arbejde i stald og mark. Efter gifte m\u00e5let ville man (vist nok is\u00e6r hendes br\u00f8dre) ikke se hende p\u00e5 \u201dKlosterlund\u201d s\u00e5 l\u00e6nge hun havde Johannes til mand.<\/p>\n
Oldemor og Oldefar fik 7 b\u00f8rn.
\n1. Johan Wedel Johansen f. 29-10- 1861.
\n2. Ane Johansen (Bedstemor) f. 28-4- 1864.
\n3. Ankerine Kirstine Johansen f. 4-6 \u20131865
\n4. Anker Johansen (Amerika) f. 20-2 \u20131868
\n5. Rasmus Johansen (Amerika) f. 2-8 \u20131871
\n6. Kresten Lauge Bjergby Johansen f. 14-4 \u20131874
\n7. Rudolf Johansen f. 27-1 \u20131880<\/p>\n
Da min bedstemor blev f\u00f8dt \u2013 var Oldefar med i slaget ved Dybb\u00f8l \u2013 p\u00e5 g\u00e5rden i Knudstrup var der indkvartering af tyske soldater og en officer kunne berette at slaget var tabt og at der var kun s\u00e5rede og d\u00f8de. G\u00e5rden i Thorning (Knudstrup) blev passet af Mylius Eriksens (Nordpolsfareren) far. (Mylius Eriksens far ejede siden Moselundg\u00e5rd)<\/p>\n
Oldefar kom helskindet hjem igen \u2013 han og tre andre var sendt efter ny forsyning uden for feltet, og kom tilbage efter at Dybb\u00f8l var faldet. Oldefar passede g\u00e5rd \u2013 men levede vist mest af at s\u00e6lge kreaturer og heste. De k\u00f8bte siden en ejendom i Hestlund ved Bording \u2013 den findes endnu \u2013 t\u00e6t op af Hovedvej 15.<\/p>\n
Min mor (Kristine Isen Jensen) 91 \u00e5r \u2013 siger hver gang hun er med i bilen \u2013 sikke mange biler \u2013 dengang Bedstemor og Bedstefar boede i Bording \u2013 da m\u00e5tte vi tage en vandkande og vande vejen (n\u00e5r vi s\u00e5 en bil i det fjerne) for at bilen ikke skulle st\u00f8ve op p\u00e5 Bedstemors vinduer.<\/p>\n
Da Oldemor og Oldefar blev \u00e6ldre flyttede de hjem til mine Bedstefor\u00e6ldre i \u201dHesselhus\u201d (Ane og Anders Isen) omkring 1910 \u2013 15. Det lille stuehus og en stor familie \u2013 folk p\u00e5 kost n\u00e5r der lavedes t\u00f8rv o.s.v. hvad gjorde man \u2013 i \u201dHesselhus\u201d tog man lade loftet i brug \u2013 nyt h\u00f8 var dejligt at sove i \u2013 der var liv og glade dage.<\/p>\n
Oldefar kunne meget. P\u00e5 min v\u00e6g h\u00e6nger hans k\u00e6reste gave til Oldemor, en vindepind \u2013 sk\u00e5ret p\u00e5 tykkelse af en kosteskaft med en lille rund kugle inden i, den skulle rasle n\u00e5r hun bestilte noget.
\nHan var ogs\u00e5 lidt synsk. Engang han k\u00f8rte over heden stod hestene pludselig stille \u2013 da han kom hjem sagde han at der var en ligskare eller skure p\u00e5 vejen. Otte dage efter bar man en d\u00f8d over vejen der.<\/p>\n
En gang havde Oldefar pl\u00f8jet 5 omgange med hestene (eller studene) i marken \u2013 midt om natten \u2013 i s\u00f8vne \u2013 han ville ikke v\u00e6re ved det \u2013 men dyrene stod med selet\u00f8j p\u00e5 da Bedstemor og Bedstefar gik i stalden om morgenen \u2013 og meget jord p\u00e5 hans f\u00f8dder og i sengen var ikke let at bortforklare.<\/p>\n
Oldefar passede haven i \u201dHesselhus\u201d i flere \u00e5r \u2013 han passede den s\u00e5 godt at der blev pr\u00e6mier ud af det \u2013 der kom mange til \u201dHesselhus\u201d og s\u00e5 p\u00e5 haven dengang. Min mor fort\u00e6ller ar Oldefar sprang ind til Oldemor og r\u00e5bte \u2013 Gine \u2013 Gine \u2013 Gine skynd dig og kom du skal ud og se a st\u00e5lfovl det var en flyvemaskine (de fl\u00f8j ikke s\u00e5 st\u00e6rk som nu \u2013 dengang) Derimod skyndte de sig ind og gemte sig n\u00e5r der kom en bil. \u2013de sagde det var den onde selv. Det kom nu nok af en d\u00e5rlig erfaring.<\/p>\n
Oldefar blev syg en gang \u2013 der sendtes bud efter en l\u00e6ge. L\u00e6gen der kom var en ny ung l\u00e6ge han kom i bil (den f\u00f8rste l\u00e6ge der havde bil dengang) \u2013 det var snevejr og det bl\u00e6ste og l\u00e6gen kom ind med ordene ca. s\u00e5dan: N\u00e5\u2014hvor har vi s\u00e5 den satan der kan komme i tanke om at l\u00e6gge sig syg i s\u00e5dan et fandens vejr. Oldemor, der var missionsk, snappede efter vejret og stod stiv som en pind \u2013 Bedstemor f\u00f8rte ham ind \u2013 \u2013 o. s. v. Da han var g\u00e5et sagde Oldemor \u2013 Hvis en ti, vi ikke kan f\u00e5 anden l\u00e6ge \u2013 skal vi ingen l\u00e6ge ha\u00b4. \u2013 Oldefar kom sig. L\u00e6gen var den senere Overl\u00e6ge Aksel Hansen Silkeborg.<\/p>\n
Oldefar var et dejligt menneske som b\u00f8rneb\u00f8rnene kunne lide \u2013 Oldemor var mere striks og derfor blev hun ogs\u00e5 drillet af mors f\u00e6tter Svend. S\u00f8n af Kresten Lange Bjergby Johansen K\u00f8benhavn. Svend var hver sommer p\u00e5 ferie i Jylland \u2013 han elskede sukkermadder og plejede at smutte ind i spisekammeret og sm\u00f8re sig en mad godt med margarine og s\u00e5 alt det sukker han kunne trykke ned i margarinen \u2013 men da Oldemor var kommet til \u201dHesselhus\u201d kunne hun fra sin stue h\u00f8re n\u00e5r spisekammerd\u00f8ren gik og s\u00e5 kom hun og h\u00e6ldte det sukker af hun kunne, eller ogs\u00e5 smurte hun til ham, og s\u00e5 fik sukkeret kun lige lov til at h\u00e6nge ved, det der kunne n\u00e5r maden blev h\u00e6ldt p\u00e5 skr\u00e5.<\/p>\n
Jordb\u00e6rrene m\u00e5tte de heller ikke selv plukke \u2013 det plejede de ellers \u2013 det klarede de s\u00e5 ved at g\u00e5 p\u00e5 rov mens Oldemor og Oldefar sov til middag \u2013 den der gik sidst i r\u00e6kken havde riven med til at slette fodsporene med inden de v\u00e5gnede \u2013 Oldefar kom altid f\u00f8rst op og han r\u00f8mmede sig altid h\u00f8jlydt s\u00e5 var det med at komme v\u00e6k f\u00f8rend Oldemor kom ud. For det meste n\u00e5ede de at komme v\u00e6k f\u00f8r de kom op.<\/p>\n
Svends drillerier.<\/strong> Et \u00e5r gik Svend og r\u00f8g lidt rigeligt og Oldemor var ikke glad for det \u2013 du f\u00e5r r\u00f8gforgiftning dreng \u2013 sagde hun. S\u00e5 en dag tog Svend bl\u00e6ren af en fodbold, (fandtes de dengang?) pustede den fuld af r\u00f8g og gik jamrende ind og lagde sig p\u00e5 sofaen \u2013 bl\u00e6ren havde han puttet ind under skjorten \u2013 han jamrede og jamrede \u2013 da Oldemor s\u00e5 ville se til ham jamrede han sig da rigtig forskr\u00e6kkelig \u2013 s\u00e5 jamrede Oldemor sig ogs\u00e5 \u2013 pludselig begyndte der s\u00e5 at komme lidt r\u00f8g o.s.v. Oldemor jagede med mor og hendes s\u00f8skende \u2013 de skulle hente Ane \u2013 de skulle efter l\u00e6ge \u2013 da s\u00e5 r\u00f8gen var g\u00e5et og Svend ikke kunne holde masken l\u00e6ngere \u2013 for han grinende ud af stuen. \u2013 Svend fik vist en ordentlig overhaling af mine Bedstefor\u00e6ldre bagefter.<\/p>\n Skr\u00e5.<\/strong> Under krigen 1940- 45 fandt man i en mose en destillations apparat af messing. Da sagde min mor \u2013 det er nok den som Bedstemors br\u00f8dre gravede ned i mosen da Bedstemor var ung.<\/p>\n Oldemor havde en chatol lavet af tr\u00e6et fra et stort flaske \u00e6bletr\u00e6 p\u00e5 Klosterlund. Det chatol str\u00f8g hun mange gange glattende hen over med sin h\u00e5nd \u2013 det var hendes k\u00e6reste stykke m\u00f8bel.<\/p>\n Oldemor talte meget om Klosterlund da hun blev gammel. Ved ejerskifte snakkede min bedstefar Anders Isen med den nye ejer om det, da han m\u00f8dte ham ved marked i Silkeborg en dag \u2013 Han sagde at hun skulle v\u00e6re meget velkommen. \u2013 Det var vist et meget stort \u00f8nske hun dermed kunne f\u00e5 opfyldt. Mor fort\u00e6ller at hun ordnede sit t\u00f8j med den st\u00f8rste omhu, alt var b\u00f8rstet, str\u00f8get og skoene pudset som til et meget stort gilde \u2013 Hun s\u00e5 stille og r\u00f8rt sit hjem \u2013 s\u00e6rligt varmede det hende at der var 2 rum der var bestemt for hende og som havde v\u00e6ret der siden hun rejste derfra \u2013 det havde hendes far s\u00f8rget for \u2013 det anede Oldemor bare ikke og havde heller ikke f\u00e5et brug for dem.<\/p>\n Oldefar d\u00f8de 13\/9 \u2013 1919? [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/691"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=691"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/691\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":720,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/691\/revisions\/720"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=691"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nOldemor gik sig ofte en tur \u2013 kikkede her og der, s\u00e5 lidt p\u00e5 busk eller andet \u2013 gerne s\u00e5dan lidt for sig selv \u2013 s\u00e5 rystede hun sig lidt \u2013 og s\u00e5 var der en s\u00f8 n\u00e5r hun gik derfra. Det kunne Svend lige f\u00e5 numre ud af, han forestille sig det samme \u2013 ved at g\u00e5 og ryste \u2013 for at f\u00e5 mor og de andre b\u00f8rn til at grine.<\/p>\n
\nEn god skr\u00e5 er blevet brugt til meget. I Oldemors kjolelomme kunne der findes sovs af en skr\u00e5 \u2013 n\u00e5r Bedstemor skulle vaske hendes t\u00f8j \u2013 men hun skr\u00e5ede alts\u00e5 ikke (sagde hun) mor mener at hun brugte det imod tandpine og det er jo ogs\u00e5 meget muligt.<\/p>\n
\nOldemor d\u00f8de?[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"