![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190327im_\/http:\/\/i.imgur.com\/6g7c0q3.jpg\")
\nP\u00e5rup Vesterg\u00e5rd ca. 1905-10<\/em><\/p>\n
Beretningen tager sit udspring omkring \u00e5r 1900, dengang Peter Lassen k\u00f8bte Vesterg\u00e5rd, som ligger syd for hovedvejen fra Bording, ca. en km. f\u00f8r P\u00e5rup. Da b\u00e5de Peter Lassen og hustruen omkring 1926 havde forladt det jordiske, s\u00e5 drev deres 6 b\u00f8rn en kort \u00e5rr\u00e6kke Vesterg\u00e5rd i forening. Det var dog en uholdbar situation, s\u00e5 i 1929 enedes s\u00f8skendeflokken om, at lade broderen Tobias Lassen overtage Vesterg\u00e5rd. Ved denne bodeling fik alle s\u00f8skende et lille lod i den moseparcel der oprindelig h\u00f8rte til Vesterg\u00e5rd.<\/p>\n
\u00c5ret efter tr\u00e5dte Tobias Lassen ind i \u00e6gtestanden, og gifterm\u00e5let bar frugt i form af en s\u00f8n, der traditionen tro blev opkaldt efter bedstefaderen. Det var dog ikke kun lykken, der hjems\u00f8gte Tobias Lassen, i 1937 d\u00f8de hans unge kone, og et par \u00e5r senere solgte han den f\u00e6drene g\u00e5rd. Lassen flyttede til et lille hus p\u00e5 Vejlevej i P\u00e5rup, lige overfor kroen, og han arbejdede en tid som repr\u00e6sentant eller lignende. Det var dog ikke rigtigt et arbejde for en driftig mand,der var vant til at tage fat, s\u00e5 i hans tanker blev der udt\u00e6nkt en ny livsbane.Familien ejede stadig jordlodderne i P\u00e5rup Mose, og samtidig med krigens komme i 1940, hvor br\u00e6ndselst\u00f8rv blev yderligere eftertragtede, s\u00e5 Tobias Lassen mulighederne og startede etableringen af N\u00f8rrevang T\u00f8rvev\u00e6rk. Der var mange, der havde sm\u00e5 moseparceller i P\u00e5rup Mose, men de fleste gravede bare t\u00f8rv til deres eget \u00e5rlige forbrug, s\u00e5 N\u00f8rrevang blev det f\u00f8rste egentlige t\u00f8rvev\u00e6rk i denne mose.<\/p>\n V\u00e6rket blev placeret helt oppe p\u00e5 heden, som man kaldte stedet. Heden blev afbr\u00e6ndt og j\u00e6vnet, s\u00e5 liggepladsen var lige omkring v\u00e6rket. Som drivkraft blev der indk\u00f8bt en gammel lokomobil p\u00e5 4 hjul, som blev klodset op, og der blev bygget et skur af skaller og pandeplader omkring den. Lokomobilet var en yderst praktisk drivkraft i krigs\u00e5rene, hvor det var n\u00e6sten umuligt at skaffe olie og benzin, energien til den bestod nemlig af egen produktion, t\u00f8rv.Der blev lagt spor fra graven i mosen og op til v\u00e6rket. De 6 indk\u00f8bte tipvogne blev benyttet parvis, med en hest som tr\u00e6kkraft. Hesten trak to fyldte tipvogne fra graven op til v\u00e6rket, imens var to andre blevet t\u00f8mt og skubbet ind p\u00e5 skiftesporet og de to sidste blev l\u00e6sset i graven, s\u00e5 der var en rationel rotation. De tomme vogne havde hesten s\u00e5 med tilbage til t\u00f8rvegraven, der var dog s\u00e5 meget h\u00e6ldning p\u00e5 dernede, at vognene n\u00e6sten selv kunne rende ned og hesten bare kunne g\u00e5 ved siden af sporet.Ved v\u00e6rket havde sporene en lille forh\u00f8jning i den ene side, og \u00e6lteren var lidt fors\u00e6nket, s\u00e5 manden her, med en s\u00e5kaldt m\u00f8ggreb, nemt kunne rage t\u00f8rvejorden fra tipvognene ned i \u00e6lteren.<\/p>\n I \u00e6lteren blev t\u00f8rven s\u00e5 blandet med vand, s\u00e5 b\u00e5de den gode og den d\u00e5rlige t\u00f8rvejord blev \u00e6ltet og blandet til en ensartet flydende t\u00f8rvemasse eller dynd. Vandet fik de fra en br\u00f8ndboring, der var etableret p\u00e5 stedet. Remmen fra lokomobilet m\u00e5tte ind imellem skiftes fra \u00e6lteren over p\u00e5 vandpumpen, s\u00e5 vandreservoiret i den st\u00f8bte beholder blev fyldt op med de 4-5 m3 som den kunne rumme. Det var en del af fyrb\u00f8derens arbejde.N\u00e5r t\u00f8rvemassen var f\u00e6rdig\u00e6ltet blev den lukket ud i en transport\u00f8r, der med k\u00e6der trak massen op i en dyndkasse, der var placeret et par meter over jorden, s\u00e5 der kunne k\u00f8res under den med heste og gummivogn. Herfra blev det lukket ud i gummivognen, som var forsynet med en jernkasse for at holde p\u00e5 den flydende masse.<\/p>\n Med gummivogn og 2 heste blev dyndet s\u00e5 k\u00f8rt ud p\u00e5 liggepladsen, hvor det blev l\u00e6sset af i en lang ensartet stribe, og n\u00e5r der var opn\u00e5et en vis l\u00e6ngde blev hestene koblet for sk\u00e6remaskinen. Den var forrest indrettet s\u00e5ledes at den fordelte t\u00f8rvemassen i et ca. 1,5 meter bredt, j\u00e6vnt og lige tykt lag, og bagerst k\u00f8rte sk\u00e6retromlen, som s\u00f8rgede for at t\u00f8rvene havde en ensartet st\u00f8rrelse. B\u00e5de udk\u00f8rsel af dynd og k\u00f8rsel med sk\u00e6remaskine blev varetaget af den samme mand.<\/p>\n Ved v\u00e6rket var der p\u00e5 den m\u00e5de 3 mand, ham der k\u00f8rte dynd ud, en der fyldte og passede \u00e6lteren, og s\u00e5 fyrb\u00f8deren, der n\u00e6sten altid var en pensionist. Ved t\u00f8rvegraven var der ham, der trak tipvogne op med hesten, og tre mand der l\u00e6ssede vognene i graven, alts\u00e5 k\u00f8rte produktionen med 7 faste m\u00e6nd. De to, der k\u00f8rte med hestene, var landm\u00e6nd og de var lejet til at m\u00f8de med heste, de \u00f8vrige var arbejdsm\u00e6nd. Ud over selve produktionen kom arbejdet med at vende eller rejse t\u00f8rvene, s\u00e5 de kunne gen-nemt\u00f8rre fra alle sider, men den side af arbejdet havde m\u00e6ndene ikke noget med at g\u00f8re, det var kvinder og b\u00f8rn eller pensionister der klarede det. N\u00e5r t\u00f8rvene p\u00e5 liggepladsen var s\u00e5 t\u00f8rre, at de kunne tr\u00e6kkes op, skulle de rejses p\u00e5 h\u00f8jkant, og s\u00e5 blev der talt op, s\u00e5 der var 500 i hver krans. Det var ikke altid b\u00f8rnene fandt det arbejde lige sp\u00e6ndende, n\u00e6rmest en sur pligt. Skolegang var jo kun hver anden dag, og selv om b\u00f8rnene havde v\u00e6ret i skole kunne de udm\u00e6rket n\u00e5 at rejse t\u00f8rv om eftermiddagen, s\u00e5 i h\u00f8js\u00e6sonen havde de altid tiden besat, det var lige f\u00f8r en regnvejrsdag kunne v\u00e6re en hel befrielse ind imellem. N\u00e5r det satte ind med en regnvejrsperiode, s\u00e5 opsugede t\u00f8rvene alt vandet og der kunne godt g\u00e5 8-14 dage, hvor der ikke var t\u00f8rv at rejse.<\/p>\n Der var to ting der havde indvirkning p\u00e5 produktionen, n\u00e5r v\u00e6rket k\u00f8rte i stykker og smed Christensen fra P\u00e5rup eller Johan Hessel fra Moselund m\u00e5tte tilkaldes for at udbedre skaderne. Men ogs\u00e5 vejret havde indflydelse p\u00e5 hvor mange t\u00f8rv, der blev lavet. Et forsigtigt sk\u00f8n er mellem 30 og 40,000 t\u00f8rv om dagen, n\u00e5r det gik godt.<\/p>\n Produktionen startede omkring 1. maj og blev ved til hen sidst i august. En overgang var der ligefrem en ordning med statstilskud, n\u00e5r t\u00f8rvev\u00e6rkerne fortsatte produktionen ud over den normale periode, en slags besk\u00e6ftigelsesarbejde. Tilskuddet berettigedes med, at der var stor sandsynlighed for at t\u00f8rvene aldrig n\u00e5ede at t\u00f8rre, og s\u00e5 var det fabrikanten der stod med problemet.<\/p>\n \u00d8konomisk var t\u00f8rvev\u00e6rket ikke nogen guldgrube, men den sikrede dog levebr\u00f8det for en lille gruppe mennesker, og gav ogs\u00e5 ejeren Tobias Lassen et afkast, s\u00e5 han i 1942 kunne indg\u00e5 et nyt \u00e6gteskab. Lassen stod selv for afs\u00e6tningen af t\u00f8rvene, og de blev solgt over det meste af Jylland. Det var hovedsageligt forskellige br\u00e6ndselshandlere der var aftagere, men den st\u00f8rste kunde var nok Thy h\u00f8jsp\u00e6ndingsv\u00e6rk, som fik t\u00f8rvene leveret i banevogne p\u00e5 Engesvang Station.<\/p>\n I april 1943 k\u00f8bte Tobias Lassen selv sin f\u00f8rste lastbil, s\u00e5 kunne han med en chauff\u00f8r selv varetage transporten til Engesvang station og leverancer i omegnen. Chauff\u00f8ren var kun ansat i h\u00f8js\u00e6sonen, s\u00e5 k\u00f8rte Lassen selv om vinteren, og efterh\u00e5nden blev det ogs\u00e5 til lidt vognmandsk\u00f8rsel, n\u00e5r der var tid tilovers.<\/p>\n Sommeren igennem kunne man n\u00f8jes med at hente de rejste t\u00f8rv p\u00e5 liggepladsen og levere dem direkte. Sidst p\u00e5 s\u00e6sonen begyndte man at skrue t\u00f8rvene, for at de kunne n\u00e5 at gen-nemt\u00f8rre, der blev s\u00e5 gerne 2-3 skruer ud af en krans med 500 t\u00f8rv. Det h\u00e6ndte at nogle af skruerne m\u00e5tte overvintre, hvis de p\u00e5 grund af regn ikke var blevet t\u00f8rre, men t\u00f8rvene kunne godt klare en vinter i det fri. Ofte v\u00e6ltede skruerne dog, og m\u00e5tte s\u00e5 atter skrues op om for-\u00e5ret. De fleste t\u00f8rv blev dog afsat i l\u00f8bet af sommeren og efter\u00e5ret, men havde man en overproduktion, blev t\u00f8rvene skovlet sammen p\u00e5 liggepladsen, l\u00e6sset p\u00e5 en hestevogn og k\u00f8rt hen i en aflang dynge. Nogle af de yderste t\u00f8rv blev stablet for at sikre en lidt mere stabil t\u00f8rvestak. Herfra kunne t\u00f8rvene s\u00e5 s\u00e6lges i vinterens l\u00f8b.<\/p>\n De eneste egentlige bygninger der var ved N\u00f8rrevang t\u00f8rvev\u00e6rk, var skuret omkring lokomobilet, den rummede ogs\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8j og fungerede som spiseskur i d\u00e5rligt vejr. I t\u00f8rvegraven havde folkene ogs\u00e5 et lille skur, hvor de kunne g\u00e5 i l\u00e6 eller spise i. P\u00e5 et tidspunkt blev der yderligere bygget et skur, som fyrb\u00f8deren Peter Nielsen boede i om sommeren. Han skulle jo allerede starte omkring kl. 5.30 med at fyre lokomobilet op, s\u00e5 den var driftsklar kl. 7, n\u00e5r folkene m\u00f8dte.<\/p>\n Der var ingen vand i t\u00f8rvegraven, og egentlig var t\u00f8rvejorden nok lidt for d\u00e5rlig, det meste var jo rigtig h\u00f8jmose, det var kun de sidste to stik i graven der var den eftertragtede sorte dynd. De \u00f8verste lag var lyst og lodden, \u201chundekj\u00f8d\u201d som det blev kaldt, og det egnede sig egentlig nok bedst som t\u00f8rvestr\u00f8else. Godt blandet med den nederste sorte dynd gav det dog nogle I starten havde N\u00f8rrevang t\u00f8rvev\u00e6rk v\u00e6ret alene om produktionen i P\u00e5rup mose. Henriksen fra Moselund t\u00f8rvefabrik ejede ogs\u00e5 noget af mosen der, men det havde hovedsageligt v\u00e6ret udnyttet til t\u00f8rvestr\u00f8else, en produktion der fortsatte helt hen omkring 1970erne, hvor det vist blev solgt til nogle gartnere.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt under krigen opstod der endnu et t\u00f8rvev\u00e6rk i P\u00e5rup Mose, de havde deres grav lidt l\u00e6ngere sydp\u00e5, ind mod P\u00e5rup. Det var et Odense firma, der ejede v\u00e6rket, som fik navnet \u201cOdense v\u00e6rket\u201d. Selve v\u00e6rket l\u00e5 p\u00e5 str\u00f8elsesfabrikkens omr\u00e5de, der hvor der i dag s\u00e6lges biler og brudekjoler ved landevejen. Der blev dengang bygget et hus, hvor formanden for Odense v\u00e6rket boede. Med den \u00f8gede aktivitet kom \u00f8lvognen en gang om ugen ud i mosen, for at levere drikkevarer \u2013 det bragte dog ikke problemer hos N\u00f8rrevang v\u00e6rket, forlyder det.<\/p>\n I 1945, lige efter at krigen var slut, solgte Tobias Lassen N\u00f8rrevang t\u00f8rvev\u00e6rk. V\u00e6rket var lige startet op p\u00e5 en ny s\u00e6son, da der pludselig meldte sig en k\u00f8ber til det, og da det ligesom l\u00e5 i luften at t\u00f8rveproduktionen ville f\u00e5 ende sammen med krigen, s\u00e5 var Lassen ikke sen med at sl\u00e5 til. Salgsprisen var godt en snes tusinde kroner, og det var ikke en lokalmand, der var k\u00f8ber. V\u00e6rket fortsatte \u00e5ret ud, og startede ogs\u00e5 op \u00e5ret efter, men samme \u00e5r blev det definitivt lukket og pillet ned. Mosearealerne blev senere solgt til landmand Tinus Lassen, og i dag er der ikke synlige spor efter N\u00f8rrevang t\u00f8rvev\u00e6rk. Oplysninger indsamlet ca. \u00e5r 1990.<\/p>\n Det \u00e6ltede t\u00f8rvedynd l\u00e6gges til t\u00f8rring. Efter en tid skal det rejses (vendes), et arbejde b\u00e5de voksne og b\u00f8rn tager del i.<\/p>\n Lokomobil ved Moselundg\u00e5rds smedie 1948. Personerne er oplyst som \u201cBette\u201d Johan og [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/686"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=686"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/686\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":717,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/686\/revisions\/717"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=686"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190327im_\/http:\/\/i.imgur.com\/6HvJuDq.jpg\")
\nP\u00e5rup Vesterg\u00e5rd ca. 1905-10<\/em><\/p>\n
\nTobias Lassen slog helt ind p\u00e5 at drive vognmandsforretning. Forretningen eksisterer faktisk stadig, selv om der har v\u00e6ret flere ejerskifter.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190327im_\/http:\/\/i.imgur.com\/XCyCNJY.jpg\")
\nArbejde i t\u00f8rvemosen<\/em><\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190327im_\/http:\/\/i.imgur.com\/5agm77w.jpg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190327im_\/http:\/\/i.imgur.com\/zH0QAVV.jpg\")
<\/p>\n
\nAksel Hesel.<\/em><\/p>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"