Nogle af sagnene er meget gamle, og er blevet fortalt fra generation til generation i bindestuerne \u2013 n\u00e5r folk gik sammen for at strikke om aftenen, og p\u00e5 den m\u00e5de have hyggeligt samv\u00e6r og samtidig kunne spare p\u00e5 t\u00e6llelyset. Mange sagn har med det overnaturlige at g\u00f8re, og de er ikke blevet mindre uhyggelige i sk\u00e6ret af det blafrende t\u00e6llelys.<\/p>\n
De fleste af sagnene er optegnet af Folkemindesamler Evald Tang Kristensen i perioden omkring 1870 til 1910. Han havde mange meddelere, nogle af de vigtigste fra B\u00f8llings\u00f8 \u2013 omr\u00e5det har v\u00e6ret L\u00e6rer Aaboe fra Engesvang og Jens Jensen fra Refshale. Der har dog v\u00e6ret mange andre end de to.<\/p>\n
Der vil med j\u00e6vne mellemrum blive lagt nye fort\u00e6llinger p\u00e5 hjemmesiden. Vi h\u00e5ber p\u00e5 den m\u00e5de at kunne l\u00e6gge op til historien om \u201dMordet i Klode M\u00f8lle\u201d \u2013 og samtidig give lidt indsigt i de gamle fort\u00e6lletraditioner fra egnen.<\/p>\n
God forn\u00f8jelse !<\/p>\n
Tekst Freddy Boysen<\/p>\n
Sagn der relaterer til mordet i Klode M\u00f8lle
\nFolkesagnene er hentet fra:
\nDanske Sagn som de har lydt i folkemunde. Samlede og for st\u00f8rstedelen optegnede af Evald Tang Kristensen. 1928.<\/p>\n
Bind 4. side 336. stk.849.:
\nDer skal v\u00e6re passeret noget i Klode M\u00f8lle, som ligger meget l\u00e6ngere tilbage i tiden. Der var jo kro og herberg for rejsende, og s\u00e5 kom der en aften en rig handelsmand, som havde mange penge hos sig. Kromanden slog ham ihjel. Tog hans penge og begravede ham ude i toften. Ingen havde mistanke til kromanden, der jo sagde, at den fremmede var rejst, som han var kommen. Men nu havde handelsmanden en stor hund med sig, og den snusede omkring og opdagede stedet, hvor dens herre var begravet, skrabte jorden bort, s\u00e5 liget kom til syne, og fik alts\u00e5 misgerningen \u00e5benbaret. M\u00f8lleren m\u00e5tte tilst\u00e5 det hele, og han havde endda v\u00e6ret s\u00e5 sikker p\u00e5 at det aldrig skulle v\u00e6re kommen for dagens lys.
\nJ. Jensen, Refshale.<\/p>\n
Bind 4. side 355. Stk.897.:
\nHvem der er kendt i Kragelund sogn, de kender ogs\u00e5 Klode M\u00f8lle. Her har engang v\u00e6ret krohold. S\u00e5 kom der en aften en fremmed person dertil og f\u00e5r nattekvarter, og han har en sort puddelhund med sig, der kom med ind i kammeret hvor han l\u00e5. \u201dDet var en grim skummel person,\u201d siger krokonen til sin mand, da de var kommet i seng, \u201ddet b\u00e6res for mig, at han vil volde os ulykke\u201d. \u201d\u00c5 du med dine anelser,\u201d siger kromanden, \u201dlad os nu sove.\u201d Men ud p\u00e5 natten kommer den fremmede person ind af d\u00f8ren og l\u00f8ftede en \u00f8kse over sit hoved. Men da han vil hugge til kromanden, rammer han egebj\u00e6lken oven over. Krokonen giver sig til at skrige, og folkene kommer p\u00e5 benene. Da finder de kromandens lig ude p\u00e5 \u00e5broen nord for g\u00e5rden, hans hoved var kl\u00f8vet af den fremmede person, men han var forsvunden. S\u00e5 var der i kroen en broder til kromanden, og han hed Kristoffer. Han blev regnet for en tokkinok, for han sagde n\u00e6sten aldrig noget. S\u00e5 g\u00e5r han ind i broderens sengekammer, og finder der p\u00e5 gulvet en stor messingknap. Den stikker han til sig, og s\u00e5 g\u00e5r han ind i g\u00e6stekammeret til den sorte puddel, som stod og hylede der, binder et reb om halsen p\u00e5 den, og uden at sige s\u00e5 meget som et eneste ord g\u00e5r han hans vej med puddelhunden i rebet. Nu rejser han s\u00e5 fra et marked til et andet, og alle vegne ser han sig godt om, men ingen ting siger han. Til sidst kommer han s\u00f8nder op til Vorbasse, til et novembermarked og g\u00e5r der omkring og kikker, som han plejer. Med et bliver puddelhunden s\u00e5 s\u00e6rt urolig, den render med snuden i jorden og hyler og rykker i rebet. Kristoffer giver los og f\u00f8lger efter den, til den l\u00f8ber ind i et telt og springer op ad en mand, der sad og drak med nogle andre, og han var i en frakke med messingknapper. Kristoffer griber manden i kraven og r\u00e5ber: \u201dhj\u00e6lp mig \u00e5 passe p\u00e5 den her karl, han har myrdet min broder.\u201d Der blev stor opstandelse, og politiet kom til. Kristoffer viser messingknappen frem, som han havde fundet, og gav forklaring p\u00e5 det hele. Fyren m\u00e5tte g\u00e5 til bekendelse. Han hed Jens Lam og var s\u00f8n af en taterkvind i Dejbjerg, Ulle Abrahams var hendes navn. Han blev d\u00f8mt fra livet og halshugget p\u00e5 en lille h\u00f8j lidt norden for kirken i Engesvang. Men da han siden gik og sp\u00f8gede der ved kirkeh\u00f8jen, s\u00e5 ingen turde f\u00e6rdes der ved nattetider, m\u00e5tte de have en pr\u00e6st til at mane ham ned, og der blev drevet en p\u00e6l igennem ham. Den p\u00e6l st\u00e5r der den dag i dag.
\nSigurd J. Kristensen, Ry.<\/p>\n
Bind 4. side 362. Stk. 909.:
\nKlode M\u00f8lle ligger ved Viborg- Kolding landevejen nede i en dal med lyngbakker til begge sider. Her var forhen herberg for rejsende. Omkring ved 1700 kom en rejsende og forlangte nattely, han foregav at v\u00e6re sk\u00e6rslipper, og blev der i flere dage. En dag bad han m\u00f8llerens s\u00f8n dreje slibestenen for sig, da han havde nogle knive, han ville have slebet. Faderen havde ikke noget imod det, men om natten overfaldt den fremmede ham og konen i deres seng med de knive, han nys havde f\u00e5et slebet. Da m\u00f8lleren m\u00e6rkede, at det gjaldt livet, brugte han dynen som skjold mod de forf\u00e6rdelige knivstik. Dog blev dynen gennemstukket flere gange. Ved konens angstskrig kom folkene op, og r\u00f8veren flygtede. M\u00f8lleren sprang efter og ville gribe ham, men han n\u00e5ede kun at f\u00e5 fat i en af hans frakkeknapper, som han rev af. Nogen tid efter blev r\u00f8veren grebet og d\u00f8mt fra livet. M\u00f8lleren d\u00f8de nogle dage efter overfaldet af sine s\u00e5r, og r\u00f8veren halshuggedes p\u00e5 en h\u00f8j i skellet mellem Klode M\u00f8lle og Engesvang.
\nJ. Jensen, Refshale.<\/p>\n
Udarbejdet af Freddy Boysen[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/534"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=534"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/534\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":679,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/534\/revisions\/679"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=534"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}