Vi er tre s\u00f8skende, hvor jeg er den \u00e6ldste, f\u00f8dt i 1957, Tommy er f\u00f8dt i 1961 og Johnny i 1971. Johnny har nu overtaget ejendommen Brunbakkevej 12 og bygget et stort k\u00f8kken, hvorfra konen Lea Lund driver \u201dDen rullende k\u00f8kken\u201d og vores \u201dmutter\u201d bor i det gamle stuehus.<\/p>\n
Starten p\u00e5 Brunbakkevej.<\/strong><\/p>\n Det var et lille landbrug p\u00e5 14 tdr. land, hvor vi p\u00e5 et tidspunkt var oppe og have 13 malkek\u00f8er. Vi kom dertil i 1958, hvor jeg var et \u00e5r. Der kom vi fra et lille tr\u00e6hus, hvor fatter var fiskemester p\u00e5 et lille fiskeri i Lemming. Men mutter ville gerne have en lille g\u00e5rd, s\u00e5 hun havde sparet en del penge op fra sit arbejde hos Post Fjerkr\u00e6 i Holmstol. De f\u00f8rste 12 \u00e5r havde vi ikke vand indlagt i huset. Vi havde komfur til br\u00e6ndsel og s\u00e5 en kakkelovn. Efterh\u00e5nden, som der blev r\u00e5d til flere m\u00f8bler, blev der \u00e5bnet flere rum. Der var n\u00e6sten ingen penge at g\u00f8re god med \u2013 men en ting, vi tre br\u00f8dre aldrig har manglet, er k\u00e6rlighed. Vi m\u00e5tte ikke falde i s\u00f8vn, inden vi fik fortalt, hvis der var noget, som vi var kede af, de gamle kunne altid se, hvis der var noget der trykkede. Dagen efter kunne vi s\u00e5 begynde p\u00e5 en frisk og v\u00e6re glade.<\/p>\n Vand til k\u00f8erne hentede vi med et \u00e5g nede i vandgravene og vand til boligen fik vi fra en br\u00f8nd i g\u00e5rden. Jeg kan stadig se den spand, som stod ved hj\u00f8rnet af k\u00f8kkenbordet med det dejlige rene vand.<\/p>\n Vi havden en hest, som hed B\u00f8rge. Jeg kan huske, at jeg d\u00f8jede med at komme op ad det h\u00f8je trin ind til stalden, men der stod B\u00f8rge, s\u00e5 jeg tog da bare fat i de h\u00e5r, han havde omkring hovene. Den vidste det var mig, s\u00e5 den kunne aldrig finde p\u00e5 at sparke (s\u00e5dan var det). Da vi fik traktor.<\/strong><\/p>\n Det var h\u00e5rdt ved mutter, da B\u00f8rge skulle slagtes for at give til udbetalingen til en traktor. Det blev en Porsche traktor, en cylinder p\u00e5 15 hk. Med manuel lift, som kunne tr\u00e6kke en 1 \u2013 furet plov. Fatter og jeg kunne nu gl\u00e6de os over at have lidt mekanik. N\u00e5r der skulle spredes g\u00f8dning, sad fatter bagl\u00e6ns p\u00e5 en taburet p\u00e5 gummivognen med en balje imellem benene og jeg lille dreng k\u00f8rte traktoren. Kom jeg til at bremse for h\u00e5rdt, n\u00e5r vi var ved enden og fatter faldt af taburetten, kunne jeg v\u00e6re sikker p\u00e5, at jeg fik en h\u00e5ndfuld g\u00f8dning i nakken, s\u00e5 det skulle jeg ikke g\u00f8re mere. S\u00e5 havde jeg l\u00e6rt det. N\u00e5r traktoren stod i marken og fatter gik rundt om den alene, s\u00e5 vidste man, at mutter havde k\u00f8rt den, men hun havde f\u00e5et for mange sk\u00e6ld ud og var g\u00e5et hjem (s\u00e5 kunne han k\u00f8re sit moderne pis)<\/p>\n N\u00e5r jeg var med m\u00e6lkekusken<\/strong><\/p>\n N\u00e5r m\u00e6lkekusken kom, det var enten Viggo Skov eller hans chauff\u00f8r Erling Jensen, der k\u00f8rte lastbilen, fik jeg tit lov til at komme med rundt p\u00e5 m\u00e6lketuren til Lin\u00e5 mejeri. Det var bare ikke s\u00e5 sjovt, n\u00e5r vi kom ind til Herluf Jensen, \u201dKirkeg\u00e5rd\u201d (der hvor sognehuset nu er). Han ville altid hive mig ud af bilen i benene, for han kunne godt bruge en frisk kn\u00e6gt som mig (til sidst gemte jeg mig i bunden af lastbilen). S\u00e5 kom vi videre til Arne Kjeldsen, \u201dBalle Nygaard\u201d Erling syntes, at hans datter Ulla og jeg skulle v\u00e6re k\u00e6rester. Det var i grunden ikke s\u00e5 sjovt at blive drillet med. Jeg tror aldrig, jeg har drillet andre med det, for fatter sagde altid, man skal altid behandle andre, som man selv vil behandles,<\/p>\n En dag kom Viggo Skov, \u00d8ster Bording, ud og spurgte mig, om jeg ikke ville hj\u00e6lpe ham med at k\u00f8re kreaturer, s\u00e5 kunne jeg f\u00e5 fem kroner i stedet for at g\u00e5 fastelavn, da det var fastelavnsmandag. Det ville jeg gerne, for fem kroner var jeg da sikker p\u00e5, og s\u00e5 var det sjovere end at g\u00e5 til udstilling (fastelavnsnar) og tigge penge af folk. Jeg fik k\u00f8rekort og blev lastvognschauff\u00f8r.<\/strong><\/p>\n Da jeg skulle tage k\u00f8rekort som 18- \u00e5rig, l\u00e6rte jeg det i en lastbil med h\u00e6nger, Bedford benzin, mage til en af Viggo Skovs, som jeg altid havde beundret som lille kn\u00e6gt. Da julegaven var en bil.<\/strong><\/p>\n Vi fik altid julegaver, de var ikke store, men de var velmente og vi var utrolig glade ved dem. Jeg kan n\u00e6sten huske dem alle, men en ting, som jeg husker specielt, var en \u201dbil\u201d, som skulle tr\u00e6des, lavet af en gammel invalidecykel, med store baghjul, sk\u00e6rme og det hele. Den havde fatter lavet om aftenen sammen med Albert Thygesen, Brunbakkevej 6, der havde savsk\u00e6reriet. Da Tommy og jeg skulle kigge ud af vinduet juleaften, kom Albert k\u00f8rende p\u00e5 den. Der havde vi noget, alle andre ikke havde. Den brugte vi mange timer p\u00e5\/i, jeg kan huske, Tommy skulle lege politibetjent og jeg kom k\u00f8rende i tr\u00e6debilen. \u201dStop\u201d sagde Tommy: \u201dDer er r\u00f8dt\u201d. \u201dA ka sku it se, der er r\u00f8dt\u201d sagde jeg.\u00a0 \u201dN\u00e5r a sejer der er r\u00f8dt, er der sku r\u00f8dt, det er m\u00e6, der er betjent\u201d og s\u00e5 knaldede han en stor jernstang ned over mine fingre s\u00e5 min lillefinger br\u00e6kkede. Men vi var enige om legen, s\u00e5 det gik over og vi sagde ingenting til de gamle.<\/p>\n Oplevelsen af at v\u00e6re i biografen og i cirkus.<\/strong><\/p>\n F\u00f8rste gang vi var med fatter i biografen, cyklede Tommy og jeg igennem skoven (over Odden) ind til Bio i Silkeborg. Da vi kom hjem, spurgte mutter: \u201dvar det en god film\u201d? Men det kunne Tommy og jeg ikke huske, for vi havde set et egern, da vi k\u00f8rte hjem og det var mere sp\u00e6ndende end filmen. Det var ikke s\u00e5 godt, for det kostede at v\u00e6re i biografen og vi havde ikke f\u00e5et noget ud af det. Udflugt til Vesterhavet.<\/strong><\/p>\n En gang om \u00e5ret var vi p\u00e5 tur til Vesterhavet, i et lejet folkevognsrugbr\u00f8d sammen med to andre familier. Erik og Ninna Kalles\u00f8, Solb\u00e6kg\u00e5rd, Brunbakkevej 4, der hvor der har v\u00e6ret fabrik og Anny og Harry Nielsen, \u00d8ster Bordingstr\u00e6de 8. men uha vi skulle kigge ud og se alt det, vi kom forbi, for det var ikke gratis at leje s\u00e5dan en bus med chauff\u00f8r, s\u00e5 det var med at f\u00e5 det hele med. men vi gl\u00e6dede os meget fra turen var bestemt.<\/p>\n Det med julen kom jeg helt fra, men juleaften var nu noget specielt, ja nu bliver jeg helt r\u00f8rt. Vi skulle altid med ud og s\u00f8rge for dyrene,, inden vi selv skulle spise og Juleaften skulle de have lidt ekstra str\u00f8else og foder. S\u00e5 sad vi og n\u00f8d, hvor tilfredse de var i en dejlig varm stald, mens vi h\u00f8rte k\u00f8erne tygge dr\u00f8v og grisesoen lagde m\u00e6lk ned til de sm\u00e5, med sne p\u00e5 de sm\u00e5 vinduer, derefter ind og f\u00e5 god mad. De lyde og den ro t\u00e6nker jeg p\u00e5 hver juleaften.<\/p>\n K\u00f8rte i skole p\u00e5 traktoren.<\/strong><\/p>\n En utrolig god barndom med r\u00e6s i forskellige motordrevne ting, ja vi makkede og gjorde vilde ting, men vi skulle ikke ind og klage. Hvis det var vores egen skyld, det gjorde ondt, m\u00e5tte vi selv tage konsekvenserne af det, vi lavede. Hvordan vi oplevede for\u00e6ldrenes k\u00e6rlighed til os.<\/strong><\/p>\n Med den frihed under ansvar har vi tre br\u00f8dre l\u00e6rt meget i vores barndom, som vi kan give videre. Det betyder meget at selv f\u00e5 lov at tage sine egne erfaringer, i stedet for man hele tiden f\u00e5r at vide:\u201d Pas nu p\u00e5 det er farligt\u201d. Jeg har i 18 \u00e5r undervist i Engesvang Ungdomsskole i at bygge biler til folker\u00e6s for unge i en alder fra 13 til 18 \u00e5r og der har jeg tit t\u00e6nkt p\u00e5 min barndom og ogs\u00e5 givet det videre til de unge mennesker og mine egne b\u00f8rn. Har l\u00e6rt man kan ikke k\u00f8be sig til k\u00e6rlighed, det er noget som skal opleves, for at man kan give det videre og det har vi tre br\u00f8dre l\u00e6rt og det er guld v\u00e6rd. Jeg husker den dag, Johnny skulle f\u00f8des hjemme og jeg som 13-\u00e5rig skulle l\u00f8be over til naboen Vera og Hermann Juul, Brunbakkevej 3, og f\u00e5 dem til at ringe til jordmoderen, og s\u00e5 skulle jeg g\u00e5 ind til Balle Kirkeby for at tage imod jordmoderen i hendes sorte folkevogn for at vise hende vej til Brunbakkevej 12 (hun var sgu lidt galsindet, men det gik). Derefter lavede jeg knallert hos Albert Thygesen, Brunbakkevej 6, p\u00e5 savsk\u00e6reriet, for ikke at v\u00e6re hjemme, n\u00e5r der skulle f\u00f8des, og det kan jeg faktisk godt forst\u00e5 nu bagfeter. N\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5, hvor ondt det gjorde de fire gange, Anni har f\u00f8dt og de gamle t\u00e6nkte p\u00e5, at vi beh\u00f8vede ikke at have den oplevelse (fuld forst\u00e5else for det). Da det var overst\u00e5et, kom fatter og hentede os ved Albert og hvor var det da en flot og s\u00f8d lillebror. Og ham har vi haft stor gl\u00e6de af, b\u00e5de da og nu.<\/p>\n Min konfirmation og Johnnys d\u00e5b.<\/strong><\/p>\n Den dag i 1971, jeg skulle konfirmeres i Balle Kirke, skulle jeg b\u00e6re Johnny, da han skulle d\u00f8bes. Men jeg skulle f\u00f8rst korfirmeres. Oplevelsen af at b\u00e6re Johnny fyldte faktisk mere, end at jeg skulle konfirmeres. Og at de gamle havde slagtet en jersey tyrekalv for at holde min konfirmation, det var nu ikke n\u00f8dvendigt. Festen blev afholdt derhjemme i stuen, som var ryddet til lejligheden og der var vel 25 personer med. Tjente mine egne lommepenge.<\/strong><\/p>\n S\u00e5 skulle jeg til at tjene mine egne penge ved forskellige jobs efter skoletid. Jeg k\u00f8rte med aviser i et omr\u00e5de fra Regner J\u00f8rgensen, \u00d8ster Bordingv\u00e6nget 23, og ad de sm\u00e5 grusveje ind til Balle og derfra til alle de sm\u00e5 g\u00e5rde helt ud til, hvor Teknisk Skole, Kejlstrupvej 87, Silkeborg, er i dag. Hver onsdag havde jeg ordresedler med fra Balle Brugs. Det gav 13 kr. og det var faktisk ret godt. Engang, hvor jeg fr\u00f8s mine fingre og Elna Andersen p\u00e5 ruten s\u00e5 det, tog hun mine h\u00e5ndled og holdt mine h\u00e6nder op p\u00e5 sine store patter. Efter det skulle jeg aldrig fort\u00e6lle hende, at jeg fr\u00f8s fingrene, men hun var jo en af de mange, der var glad ved mig.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/532"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=532"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/532\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":770,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/532\/revisions\/770"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=532"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nTre \u00e5r efter i 1961 kom Tommy til verden, der i mellem var der en lillebror, som d\u00f8de ved f\u00f8dslen, men mutter fik at vide af Doktor Eiersted fra Lemming, at det skulle hun v\u00e6re glad ved, for der var noget galt. S\u00e5 det var bare med at komme videre og t\u00e6nke p\u00e5, hun havde en velskabt dreng, s\u00e5dan var det dengang. I 1971 kom Johnny s\u00e5. Ja, der var godt nok et gammelt familiemedlem, som sagde til mutter, at jeg ikke ville g\u00e5 til h\u00e6ld (hun skulle lige se mig i dag)<\/p>\n
\nJeg har ligget mange timer p\u00e5 ryggen af den og sovet, mens fatter gjorde marken klar \u2013 jeg faldt simpelthen i s\u00f8vn.
\nN\u00e5r vi skulle have roerne fra marken ind, blev de fleste sl\u00e6det op med B\u00f8rge foran. Derefter l\u00e6ssede vi dem med h\u00e5ndkraft, mens B\u00f8rge gik rolig fremad. Gik det for st\u00e6rkt blev der sagt prrrrrrrr og vi kunne g\u00e5 og snakke om en hel masse gode ting og f\u00e5 l\u00f8st problemer, hvis der var nogle, uden motorst\u00f8j.<\/p>\n
\nDet var ogs\u00e5 hyggeligt som lille kn\u00e6gt, at komme med Viggos chauff\u00f8rer Erling Jensen og Leo S\u00f8rensen, som boede ovre for Viggo Skov, ind til Bodil Skov og f\u00e5 nogle rugbr\u00f8d og gode frikadeller og h\u00f8re, hvad der skulle k\u00f8res med. Mange gange var jeg med til at k\u00f8re granstammer, som Erling havde l\u00e6sset med h\u00e5ndkraft, til Engesvang Sp\u00e5npladefabrik.<\/p>\n
\nSenere kom jeg til at k\u00f8re ved Kragelund Foderstof, derefter 36 \u00e5r som skraldemand i Silkeborg. S\u00e5 det har uden tvivl gjort indtryk som lille kn\u00e6gt at v\u00e6re med Viggos lastbiler.<\/p>\n
\nMange gange er det de sm\u00e5 oplevelser, der t\u00e6ller. Jeg husker f\u00f8rste gang, vi var i Cirkus, skulle Tommy og jeg, da vi kom hjem, vise for familien, hvad vi havde set. Der var en klovn, som sparkede en hat af en, som sad ned. Det skulle jeg s\u00e5 vise og var det Tommy, som skulle sidde ned, men vi havde jo ikke en h\u00f8j hat, s\u00e5 det blev en strikket hue, s\u00e5 jeg ramte ham i det ene \u00f8je. Uha da et hyleri der blev, men s\u00e5 stod vi da lige, ved det med min lillefinger.<\/p>\n
\nAf og til havde jeg traktoren til skole, men jeg m\u00e5tte ikke k\u00f8re l\u00e6ngere til den gamle station i Sk\u00e6gk\u00e6r og fik fatter at vide, at vi ikke overholdt det, var det sidste gang, jeg l\u00e5nte den og jeg har aldrig overtr\u00e5dt de regler, der blev fastsat. \u201dja det er rigtigt\u201d. \u00a0Okay, der var lige dengang, hvor jeg var begyndt at ryge, tage fatters gamle cigarskodder med i skole og hans spritligther. Da sladrede Tommy om, at Harly er en stor k\u00e5l, han b\u00e5de ryger cigarer og det hele i skolen. Det var ikke s\u00e5 meget det, at jeg r\u00f8g, men at jeg ikke havde fortalt det, var ikke godt, men jeg fik ikke sk\u00e6ldud, men uha hvor var jeg flov. Kan huske lige s\u00e5 tydeligt, hvad det var for en mellemmad jeg sad med, en spegep\u00f8lsemad med remoulade og ristet l\u00f8g. Det var utrolig godt at Tommy sladrede, for jeg har aldrig r\u00f8get siden og jeg tror ogs\u00e5, Tommy l\u00e6rte noget af det, for han har heller aldrig r\u00f8get.<\/p>\n
\nDer var aftener, hvor fatter og jeg sad og kikkede ud af vinduet, n\u00e5r der var tordenvejr. Der var ikke noget, vi skulle v\u00e6re bange for, men vi skulle have respekt for det, for det var naturens kr\u00e6fter, der kunne vi ikke g\u00f8re noget. Fatter sleb altid br\u00f8dkniven, for hvis det skulle ske, at lynet slog ned, skulle han v\u00e6re parat til at sk\u00e6re rebet over, som k\u00f8erne var bundet med. mutter var utrolig bange og det var forst\u00e5eligt. Hendes f\u00f8dehjem br\u00e6ndte ned p\u00e5 grund af tordenvejr.<\/p>\n
\nTuren derind glemmer jeg aldrig, vi k\u00f8rte med Albert i hans Moris 1000. Mutter og jeg sad p\u00e5 bags\u00e6det med Johnny. S\u00e5 spurgte mutter, om jeg havde b\u00f8rstet t\u00e6nder, dum som jeg var, svarede jeg nej. Mutter sagde \u201d\u00e5bn munden\u201d og s\u00e5 spyttede hun p\u00e5 sit lommet\u00f8rkl\u00e6de og polerede mine t\u00e6nder \u2013 fint skulle det v\u00e6re.<\/p>\n
\nDet var godt at tjene sine egne penge, for nu havde jeg sparet op til en hel ny knallert en Puck MS 50, som jeg fik lov at hente inde i forretningen p\u00e5 Frederiksberggade dagen f\u00f8r, jeg blev femten \u00e5r (vi m\u00e5tte k\u00f8re p\u00e5 knallert dengang). Den blev stillet ind ved siden af sengen og jeg l\u00e5 og l\u00e6ste instruktionsbogen, for jeg gl\u00e6dede mig til at k\u00f8re p\u00e5 den.
\nEfter skoletid kom jeg til at arbejde ved Leif Hestb\u00e6k, Karenslund, \u00d8ster Bordingvej 20, Svend N\u00f8rg\u00e5rd, Guldbjerggaard,, \u00d8ster Bordingvej 15, Erik Drejer fra Vester Bordingaard og Svend Aage Nielsen, Jordk\u00e6rvej 10. de deltes om mig. Erik Drejer gav to kroner mere i timen = 10 kr. men det m\u00e5tte jeg ikke fort\u00e6lle de andre. Svend N\u00f8rgaard spurgte mig en dag, hvad jeg ville v\u00e6re n\u00e5r jeg var f\u00e6rdig med 10. klasse? Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at blive mekaniker. \u201dKnejt, n\u00e5r vi har sovet til middag k\u00f8rer vi til Kragelund for der er begyndt en ny mekaniker \u2013 Poul Feldbak\u201d. Da vi kom ind, sagde Svend: \u201dKan du bruge en dygtig kn\u00e6gt som l\u00e6rling\u201d og s\u00e5 var jeg i l\u00e6re. Efter jeg var udl\u00e6rt, var det ikke lige mig med at g\u00e5 inde, s\u00e5 jeg gik hen p\u00e5 Foderstoffen og fik job med det samme som chauff\u00f8r. Det var dejligt at komme rundt til landm\u00e6ndene.
\nDet job havde jeg et \u00e5r, s\u00e5 kom der en og spurgte, om jeg ville v\u00e6re skraldemand i Silkeborg. Det var n\u00e6sten til det dobbelte i l\u00f8n, s\u00e5 det var nemt at sige ja til. Det var jeg s\u00e5 i 36 \u00e5r, men det sluttede brat, da Meldgaard skulle st\u00e5 for renovationsk\u00f8rsel. De var fuldst\u00e6ndig urimelige og arrogante. Jeg stoppede s\u00e5, selv om det var h\u00e5rdt, men nu har jeg f\u00e5et udearbejde, som gartneriarbejder\/mekaniker ved Ikast Kirkeg\u00e5rde og nyder godt af mit svendebrev som mekaniker, for det gav mere i l\u00f8nningsposen, at jeg var udl\u00e6rt mekaniker.<\/p>\n