Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":530,"date":"2022-02-07T13:09:46","date_gmt":"2022-02-07T13:09:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=530"},"modified":"2022-02-07T22:02:51","modified_gmt":"2022-02-07T22:02:51","slug":"elly-holms-barndomserindringer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/elly-holms-barndomserindringer\/","title":{"rendered":"Elly Holms barndomserindringer"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Elly Holms barndomserindringer” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]\n

Mine Barndomserindringer<\/strong><\/h4>\n
\n

Skrevet af Elly Holm Jensen.<\/p>\n

Min Morfar:<\/strong><\/p>\n

Niels Kristian Kristensen, Murermester, f\u00f8dt den 23. februar 1882 i Hvolris,
\nHersom. Han d\u00f8de i 1936 i Trustrup, blev gift i 1902 i Hersom med Kristiane
\nJensen, f\u00f8dt den 14. januar 1879 i R\u00f8rb\u00e6k. Datter af arbejdsmand Anders Jensen
\nog hans hustru Trine Jensen. Morfar blev uddannet ved landbruget og senere i
\nmurerfaget. Han overtog en ejendom i Hersom p\u00e5 16 t\u00f8nder land og drev den, mens
\nhan samtidig virkede som murer i omegnen.<\/p>\n

Min Mormor:<\/strong><\/p>\n

Hendes liv blev langt og slidsomt. Foruden det at passe hjem, mand og b\u00f8rn,
\nhjalp hun til p\u00e5 de store g\u00e5rde. Her var hendes arbejde ar vaske storvask (p\u00e5
\nvaskebr\u00e6t), stryge og hj\u00e6lpe til n\u00e5r der blev slagtet gris, dengang skulle
\nk\u00f8det saltes og henkoges. Hun hjalp til, n\u00e5r der blev holdt store fester og n\u00e5r
\nfruen p\u00e5 g\u00e5rden havde f\u00f8dt, s\u00e5 overtog hun hendes arbejde og samtidig plejede
\nog passede hun fruen, mens hun var sengeliggende og som afslutning hjalp hun
\nved barned\u00e5ben.<\/p>\n

Vejen frem til det sted hvor hun skulle hj\u00e6lpe til, gik til fods. Der var ingen
\noffentlige transportmidler og det at cykle fik hun aldrig l\u00e6rt. For ikke at
\nspilde tiden mens hun gik p\u00e5 vejen (i tr\u00e6sko), s\u00e5 havde hun altid sit
\nstrikket\u00f8j med sig. Garnn\u00f8glen under den ene arm og jeg tror at hun, for at
\ng\u00f8re vejen kort, har g\u00e5et og nynnet en lille sang.<\/p>\n

Min f\u00f8rste erindring om hende var, n\u00e5r vi i den fine Cherbanvogn forsp\u00e6ndt med
\nvores to heste, Musse og Claus, k\u00f8rte til P\u00e5rup for at hente hende ved Viborg \u2013
\nVejle bussen. Hun kom dog ikke for at holde ferie, nej hun havde det
\nallerbedst, n\u00e5r hun var i fuld sving og vi skulle v\u00e6re heldige hvis vi fik
\nhende til at sidde ned mens hun spiste. Hun reparerede vores t\u00f8j og lavede
\nvores mad, mens mor var i planteskolen og i t\u00f8rvemosen. Hendes ophold hos os
\nblev altid af l\u00e6ngere varighed, nok ca. en m\u00e5ned. Det eneste negative jeg
\nhusker om hende er, at hun n\u00e6sten altid fik sovsen til at br\u00e6nde p\u00e5, s\u00e5 der l\u00e5
\nnogle grimme brune klatter i den. Vi fik som regel at vide, at det var r\u00e6vens
\nhale, der havde v\u00e6ret i sovsen. Det samme skete ogs\u00e5 tit for rabarbergr\u00f8den,
\nden kunne ogs\u00e5 med lethed br\u00e6nde p\u00e5.<\/p>\n

Efter jeg selv havde stiftet familie kom hun ogs\u00e5 p\u00e5 bes\u00f8g i mit hjem. S\u00e5 fik
\nvi pudset s\u00f8lvt\u00f8j med mere, vores t\u00f8j blev repareret, men n\u00e5r der ikke var mere
\nder skulle laves, s\u00e5 var hun parat til at rejse hjem igen. For at holde p\u00e5
\nhende lidt l\u00e6ngere, fik jeg gerne lidt str\u00f8mper og t\u00f8j der skulle lappes, hos
\nnogle venner, s\u00e5 ogs\u00e5 de har haft gl\u00e6de af hendes arbejdsindsats.<\/p>\n

Jeg mindes min bedstemor som en gammel dame, altid med sorte str\u00f8mper, glat
\ntilbagestr\u00f8get h\u00e5r med en knude i nakken. Hun gik i m\u00f8rkebl\u00e5 kjoler, som min
\nmoster, der var syerske, altid syede til hende. Altid den samme model og da
\ntiderne skiftede og hun ikke mere kunne f\u00e5 sorte str\u00f8mper, s\u00e5 klarede hun dette
\nproblem ved selv at farve dem.<\/p>\n

Hun boede i mere end 25 \u00e5r sammen med min morbror Aage og Krista. Jeg ved at
\ndet har v\u00e6ret slidsomt for begge parter, for to generationer, der altid skulle
\nrette sig efter hinanden, men f\u00f8rst da helbredet begyndte at skrante, kom hun
\np\u00e5 plejehjem i Kjellerup. Ogs\u00e5 her levede hun under sm\u00e5 k\u00e5r, men det med at
\nhj\u00e6lpe til havde hun ikke lagt fra sig. N\u00e5r kr\u00e6fterne tillod det gik hun i
\nk\u00f8kkenet for at hj\u00e6lpe med at skr\u00e6lle kartofler og opvasken gik hun heller ikke
\ntilbage for. Hendes liv blev lang og godt. Hun blev yderlige enke med fire
\nb\u00f8rn, som hun form\u00e5ede at klare hverdagen for. Hun havde et varmt og godt
\nforhold til hele hendes familie og vi elskede og gl\u00e6dede os meget, n\u00e5r hun
\nhvert \u00e5r kom p\u00e5 julebes\u00f8g hos os. Jeg husker ikke nogen jul uden hende og n\u00e5r
\nmin farfar kom p\u00e5 bes\u00f8g juledag, s\u00e5 gik snakken mellem de to p\u00e5 livet l\u00f8s. Det
\nvar for os en stor lykke og gl\u00e6de, at vi fik lov at have hende hos os helt til
\nhun blev 91 \u00e5r. Hun d\u00f8de den 14. juli 1970.<\/p>\n

Min Farfar:<\/strong><\/p>\n

Min bedstefar Rasmus S\u00f8rensen Holm blev f\u00f8dt den 3. april 1877 og d\u00f8de den 27.
\naugust 1954. Bedstefar var gift to gange, f\u00f8rste gang med Mette, som d\u00f8de i
\n1915. Han giftede sig igen med Kristine, som d\u00f8de i 1937. Med f\u00e5 dages
\nmellemrum d\u00f8de hun og min farbror Kresten og de blev begravet samme dag.<\/p>\n

I 1940 afh\u00e6ndede bedstefar sin g\u00e5rd i Ungstrup til min farbror Vagner. Forinden
\nhavde vi boet hos bedstefar til vi overtog g\u00e5rden Petersborg i H\u00f8rbylunde efter
\nmin farbror Kresten. Det har v\u00e6ret omkring 1938-39, det husker jeg af gode
\ngrunde ikke ret meget om. Mine f\u00f8rste erindringer om ham er fra Almtoft, hvor
\nhan k\u00f8bte et lille hus, her fordrev han tiden med at holde h\u00f8ns og han har nok
\nogs\u00e5 hjulpet sine b\u00f8rn p\u00e5 deres g\u00e5rde. De boede jo alle i omegnen.<\/p>\n

Hans hjem var hyggeligt og jeg var betaget af alle hans fine gamle ting, ting
\nmed sj\u00e6l, som jeg ikke fandt hos min bedstemor, da hendes hjem br\u00e6ndte ned til
\ngrunden, da jeg var ganske lille. Vi var ofte p\u00e5 bes\u00f8g hos ham p\u00e5 hans
\nf\u00f8dselsdag den 3. april, hvor vi ofte spiste varm mad sammen med ham. Hans
\nhusbestyrerinde lavede maden, som mange gange bestod af stegt hanekylling og
\ndet var en selvf\u00f8lge at kammen og f\u00f8dderne var steg med. S\u00e5 kom ogs\u00e5 de fine
\ngamle bl\u00e5 tallerkner p\u00e5 bordet og de voksne drak kaffe af de tynde kinesiske
\nkopper. Han var en k\u00e6rlig bedstefar og n\u00e5r han sad i den store brune l\u00e6derstol,
\ns\u00e5 elskede jeg at kravle op og l\u00e6gge min arm om hans store tykke hals og f\u00e5
\nfortalt historier, som han for det meste selv havde digtet. Den duft der var i
\nhuset kom nok fra hans lange pibe og spytbakken, som havde sin plads ved den
\nstore stol ved tobaksbordet, som var opdelt i to rum. Det ene til skr\u00e5tobak og
\ndet andet til cigaraske, som han dyppede skr\u00e5en i og som han s\u00e5 kunne tygge p\u00e5
\ni lang tid. I hans lille hus var der lav til loftet og var man ret h\u00f8j skulle
\nman huske at dukke hovedet, n\u00e5r man gik ind af d\u00f8ren.<\/p>\n

Mine ferier hos ham foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg k\u00f8rte med Kjellerup bussen fra
\nEngesvang til Almtoftvej, s\u00e5 skulle jeg bare g\u00e5 ned af vejen til vandt\u00e5rnet og
\ns\u00e5 var jeg der, og bedstefar stod i d\u00f8ren og tog i mod mig, bappende p\u00e5 den
\nlange pibe. Mange gange havde han lavet s\u00f8dsuppe i et stort lerfad, som var
\nfyldt til randen med suppe lavet af vand, som var kogt med sagogryn til en tyk
\nv\u00e6lling tilsat r\u00f8d saft. Her i var der kogte \u00e6bleb\u00e5de, rosiner, svesker og hel
\nkanel, som var en meget l\u00e6kker spise.<\/p>\n

Han cyklede rundt til sine b\u00f8rn i mange \u00e5r og da balancen begyndte at svigte
\nanskaffede han sig en trehjulet cykel, som han s\u00e5 kunne komme rundt i byen p\u00e5.
\nTil min f\u00f8dselsdag kom han gerne op p\u00e5 bes\u00f8g, medbringende august \u00e6bler i en 5
\nkilo l\u00e6rredsmels\u00e6k, som mor bagefter spr\u00e6ttede op og heraf syede hun et dejlig
\nstort lommet\u00f8rkl\u00e6de.<\/p>\n

Da jeg som ung pige skulle ud at tjene fik jeg nogle kloge ord med p\u00e5 vejen af
\nbedstefar. P\u00e5 hans brede jyske sagde han;\u201dno ska do hov ni bette pig, det er
\ningen kunst \u00e5 tirn peng, men det er en kunst at gi dem ud\u201d. Det var ord der
\nf\u00e6ngede og som jeg mange gange siden har t\u00e6nkt p\u00e5 var s\u00e5 sande som de var sagt.
\nDesv\u00e6rre fik mine b\u00f8rn aldrig l\u00e6rt deres oldefar at kende, da han d\u00f8de samme \u00e5r
\nsom jeg blev gift.<\/p>\n

I mit hjem gl\u00e6der jeg mig daglig over, at jeg fik lov til at eje nogle af hans
\ngamle ting. Tobaksbordet, som jeg n\u00e6sten kan lugte skr\u00e5tobakken i, n\u00e5r skuffen
\nbliver \u00e5bnet. Karlekammerskabet, hvor hans t\u00f8j og den fine h\u00f8je silke hat, som
\nvar den type, som kunne klappes sammen, blev opbevaret. De fine hvide skjorter
\nhang der ogs\u00e5 sammen med de l\u00f8se stive flipper, som blev holdt fast p\u00e5 skjorten
\nmed kraveknapper. Alt det skulle frem, n\u00e5r han skulle v\u00e6re rigtig fin.
\nKommoden, som stod ude i gangen, hvor der var rigtig koldt om vinteren, blev
\nblandt andet brugt til at opbevare og modne store grevmoltkep\u00e6rer i. Her kunne
\nde gemmes n\u00e6sten helt til jul. De sm\u00e5 r\u00f8de stole var hans k\u00f8kkenstole og jeg
\ntror der var fire af slagsen og selvf\u00f8lgelig var de malet k\u00f8kkenbl\u00e5. Ogs\u00e5 det
\nder var tilbage af det fine bl\u00e5 spisestel fik jeg lov at f\u00e5 og at det i dag
\nh\u00f8rer til noget af min k\u00e6reste ejer en selvf\u00f8lge. Jeg ved at min far gl\u00e6dede
\nsig over, at jeg v\u00e6rdsatte og v\u00e6rnede om de ting, som havde tilh\u00f8rt hans hjem.
\nJeg husker f\u00f8rste gang min far kom p\u00e5 bes\u00f8g efter kommoden var blevet
\nrestaureret, da havde han store t\u00e5re i \u00f8jnene af bare gl\u00e6de. Bedstefar var
\nstolt over at hans to s\u00f8nner var faneb\u00e6rer p\u00e5 samme tid og han bad den derfor
\nm\u00f8de ham hos fotografen i Kjellerup medbringende deres faner, s\u00e5 denne
\nbegivenhed kunne blive foreviget,<\/p>\n

Min barndom p\u00e5 Petersborg:<\/strong><\/p>\n

\u201dGr\u00f8n var min barndomsdal\u201d hedder en film, som jeg kan huske gjorde stort
\nindtryk p\u00e5 mig i mit tidlige liv. Jeg husker ikke helt handlingen, men jeg har
\nbogen i to eksemplarer og den er skrevet af Richard Lewellyn. Men bogens titel
\nkan jeg bruge om min barndom, som for mig var gr\u00f8n og god. Der var sm\u00e5 k\u00e5r i
\nmit hjem og man kan sige, at vi havde lige fra h\u00e5nden og i munden, men n\u00e6sten
\nalle jeg kendte og kom i ber\u00f8ring med havde det p\u00e5 samme m\u00e5de. Vi led ingen n\u00f8d
\nog gik aldrig sultne i seng. Vi fik l\u00e6rt at bestille noget og forst\u00e5 at intet kommer
\naf sig selv. Derfor m\u00e5tte vi v\u00e6re med til at tjene til dagen og vejen og passe
\np\u00e5 de ting vi havde anskaffet.<\/p>\n

N\u00e5r jeg lukker \u00f8jnene og pr\u00f8ver p\u00e5 at huske tilbage s\u00e5 langt som jeg kan, s\u00e5 m\u00e5
\nstarten v\u00e6re den 9. april 1940. Jeg var dengang 7 \u00e5r og vi gik i marken p\u00e5
\nPetersborg og var ved at l\u00e6gge kartofler i jorden, da store sorte fly fl\u00f8j lavt
\nhen over os. Jeg forstod p\u00e5 far og mor, at det var noget grimt, som var ved at
\nske og at meget i vores hverdag blev \u00e6ndret. Vores mad kunne vi stadig f\u00e5, da
\nvi jo for det mester var selvforsynet p\u00e5 vores lille ejendom p\u00e5 10 t\u00f8nder land.
\nKun alt det importerede m\u00e5tte vi undv\u00e6re, men det var jo ogs\u00e5 kun til jul, at
\nvi fik dadler og appelsiner med mere, s\u00e5 nogen savn var det ikke. Jeg husker
\nogs\u00e5 de m\u00f8rke gardiner, som blev h\u00e6ngt op om aftenen og n\u00e5r petroleumslampen
\neller karbidlampen blev t\u00e6ndt, s\u00e5 skulle vi ud for at se om nu ogs\u00e5 alt lyset
\nvar lukket inde.<\/p>\n

I \u00e5rene p\u00e5 Petersborg m\u00e5tte vi alle deltage i arbejdet for at opretholde livet.
\nFar havde sit fuldtidsarbejde i mosen om sommeren. I bagende sol stod han og
\nl\u00e6ssede v\u00e5d t\u00f8rvemuld p\u00e5 sm\u00e5 vogne, som p\u00e5 skinner blev k\u00f8rt hen til
\nt\u00f8rvev\u00e6rket, for her at blive \u00e6ltet med vand og k\u00f8rt ud p\u00e5 marken formet og
\nhenlagt til t\u00f8rring, det var utroligt slidsomt, og om vinteren var det
\nsnekastning og alt hvad der b\u00f8d sig af arbejde. Landbruget m\u00e5tte han g\u00e5 i gang
\nmed, n\u00e5r han kom hjem fra arbejde og s\u00f8ndagen m\u00e5tte ogs\u00e5 tages i brug og det
\nvar en selvf\u00f8lge, at vi alle deltog i arbejdet. Vi havde et par k\u00f8er og to
\nheste. Det var sm\u00e5 islandske heste, som vi fik direkte fra Island. De havde
\naldrig haft en sele eller grime p\u00e5, s\u00e5 det tog far lang tid at l\u00e6re dem det. Vi
\nhavde ogs\u00e5 h\u00f8ns og kyllinger til eget forbrug, men vi fedede g\u00e6s og \u00e6nder op og
\nsolgte dem til jul. Inden de blev solgt skulle de plukkes og fjer og dun blev
\nbrugt til at fylde i vores dyner.<\/p>\n

I marken var der r\u00e6kker med k\u00f8kkenurter og korn. Kornet blev h\u00f8stet med le og
\nt\u00e6rsket med plejl. Vi havde en h\u00e5nddreven rasper til at raspe roer med til
\nk\u00f8erne. N\u00e5r vi havde spist blev vores tallerkner skyllet af i en balje med
\nlunken vand og den v\u00e6ske fik grisene i deres grutning, for der var trods alt
\nlidt n\u00e6ring i det. Kartoffelskr\u00e6llen blev kogt til grisene, s\u00e5 absolut
\ningenting gik til spilde. Det var n\u00f8dvendigt at alt blev brugt.<\/p>\n

Ud over arbejde i hjemmet havde mor ogs\u00e5 andet arbejde, i for\u00e5rss\u00e6sonen var det
\ni planteskolen. Her var hun med til at plante sm\u00e5 tr\u00e6er ud i lange r\u00e6kker. Her
\nskulle de vokse sig store for senere at blive plantet ud i skoven. I t\u00f8rvemosen
\nvar der ogs\u00e5 bud efter os b\u00f8rn. N\u00e5r t\u00f8rvene var halvt\u00f8rre skulle de rejses p\u00e5
\nh\u00f8jkant i firkanter med 500 i hver. Senere skulle de skrues i pyramider og for
\ndet fik vi et bel\u00f8b for hver tusind t\u00f8rv og meget ondt i ryggen. Nogle gange
\nfik vi t\u00f8rv som betaling. Det var til at fyre i kakkelovnen med om vinteren.<\/p>\n

Under krigen plukkede vi grevlingeris i skoven, de skulle v\u00e6re s\u00e5 lange som
\nmuligt og bindes og sendes til b\u00f8rstenbinder, som s\u00e5 bandt dem til at lave
\nriskoste af. Om sommeren, n\u00e5r tytteb\u00e6rrene og bl\u00e5b\u00e6rrene var modne, k\u00f8rte far
\nos i skoven inden han tog p\u00e5 arbejde. Vi drog af sted med spande og s\u00e6kke plus
\nen madkurv og flasker med saftevand. I s\u00e6kkene skulle der kommes sm\u00e5 kviste,
\ngrankogler og flis fra de f\u00e6ldede tr\u00e6er, det skulle bruges til at t\u00e6nde op i
\nkomfuret og kakkelovnen med. N\u00e5r vi kom hjem skulle b\u00e6rrene renses for kviste
\nog blade, det foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at der p\u00e5 g\u00e5rdspladsen blev bredt lagner ud
\nog b\u00e6rrene blev derefter fra ca. 2 meters h\u00f8jde h\u00e6ldt ned p\u00e5 lagnet. Vinden
\nbl\u00e6ste nu alt det urene v\u00e6k. De fine b\u00e6r k\u00f8rte far i hestevogn til Silkeborg,
\nhvor de blev solgt til en gartner for ca. 25 \u00f8re pr \u00bd kilo. Men noget til os
\nselv blev der ogs\u00e5. Tytteb\u00e6r syltet til stegen om s\u00f8ndagen og bl\u00e5b\u00e6r syltet til
\npandekager eller bare med m\u00e6lk og sukker, det satte vi stor pris p\u00e5.<\/p>\n

Mine f\u00f8rste skole\u00e5r var i P\u00e5rup skole, en lille skole med to klasser, sture og
\nbette klasse, som vi kaldte dem. Her kig man tre \u00e5r i f\u00f8rste og fire \u00e5r i
\nsidste og kun hver anden dag. Da jeg skulle starte i skole kunne jeg ikke huske
\ndatoen p\u00e5 min f\u00f8dselsdag, men at det var i august gik fint, det var fordi jeg
\ndet i forbindelse med den pose august\u00e6bler, som jeg altid fik af min bedstefar
\np\u00e5 dagen. Min mor syntes, det var flovt ikke at kunne huske datoen, s\u00e5 derefter
\nsagde hun at jeg bare skulle huske p\u00e5 en 25 \u00f8re og s\u00e5 var den hjemme, og jeg
\nkunne med god samvittighed bev\u00e6ge mig i skole.<\/p>\n

Der var 3 kilometer til skolen og under krigen var det til fods, da cykeld\u00e6k
\nvar rationeret og dem vi kunne f\u00e5 gik til far og mor, som jo skulle skynde sig
\nhjem fra arbejdet og i gang med det der kaldtes derhjemme. V\u00e6rst var det om
\nvinteren, n\u00e5r sneen mange gange gik op til kn\u00e6ene. Vi var if\u00f8rt skist\u00f8vler med
\nl\u00e6der s\u00e5l og n\u00e5r s\u00e5lerne var slidt op, fik vi sat tr\u00e6bunde under, som blev et
\nnummer st\u00f8rre. Udover st\u00f8vlekanten var der gamle str\u00f8mper, som forhindrede
\nsneen i at ryge ind i st\u00f8vlen. Hvis vi var v\u00e5de, n\u00e5r vi kom i skole, s\u00e5 blev
\nvores t\u00f8j h\u00e6ngt til t\u00f8rre ved kakkelovnen, s\u00e5 det var t\u00f8rt og dejlig varmt, n\u00e5r
\nvi skulle hjem. Skiftesko havde vi ogs\u00e5 med, kludesko som vi kaldte dem. Mor
\nsyede dem af gamle frakker og s\u00e5lerne var ogs\u00e5 hjemmesyet af mange lag stof
\nsyet sammen med kinesertr\u00e5d. Tilslut blev s\u00e5lerne smurt med fernis for at g\u00f8re
\ndem ekstra st\u00e6rke.<\/p>\n

Vores l\u00e6rer hed Hansen og hans kone hed Stafine, jeg ved ikke om det var hendes
\nrigtige navn eller om det blot var noget som vi kaldte hende. L\u00e6rer Hansen
\nhavde en hobby, i den ene ende af skolestuen havde han indrettet sig et
\nv\u00e6rksted, hvor han kunne st\u00e5 og fremstille sine bistader, alt imens vi l\u00e6rte
\nskrivningens og regningens kunst. Han har nok ikke ville forstyrres alt for
\nmeget. Udflugter blev det ogs\u00e5 til, for det meste en tur i skoven med en
\nmadpakke og saftevand, men vi han ogs\u00e5 v\u00e6ret en tur med rutebil til Silkeborg
\nog derfra videre med den gamle hjuldamper Hjejlen til Himmelbjerget, det var en
\nk\u00e6mpe begivenhed.<\/p>\n

Under krigen var jeg bange for at g\u00e5 i skole. Tyskerne gik p\u00e5 min skolevej, A15
\nsom den hedder fra Herning til Silkeborg, og arbejdede med luftledninger, s\u00e5
\nmange gange gik jeg en omvej gennem skoven. Det var p\u00e5 min skolevej, at man den
\n4. januar 1944 ved titiden fandt Kaj Munk myrdet. Det var en slem begivenhed i
\nvort lille samfund og det er nok derfor, at jeg siden har l\u00e6st en del om Kaj
\nMunk. Han h\u00f8rte n\u00e6rmest til hos os og vi blev jo ogs\u00e5 mindet om ham, hver gang
\nvi passerede stedet, hvor der f\u00f8rst blev rejst et simpelt tr\u00e6kors og senere det
\nstore flotte granitkors, som st\u00e5r der den dag i dag, og hvor der altid er
\nfriske blomster.<\/p>\n

Mor havde ansvar og opsyn med en gammel mand, som boede alene i sit lille hus
\nikke s\u00e5 langt fra os. Han hed Charles og han har nok v\u00e6ret lidt dement, mors
\narbejde med ham var arrangeret af kommunen, dengang fandtes der ikke
\nhjemmehj\u00e6lp. Arbejdet bestod af renholdelse af hans hus, personlig pleje og
\nmad, som vi b\u00f8rn k\u00f8rte hen til ham med i en lille spand. N\u00e5r jeg m\u00e5tte af sted
\nmed mad til ham, s\u00e5 var jeg bange for kragerne, n\u00e5r de fl\u00f8j henover hovedet p\u00e5
\nmig med deres gennemtr\u00e6ngende lyde. Nogle gange kunne der ogs\u00e5 komme krybende
\nhugorme over vejen, men de var s\u00e5m\u00e6nd lige s\u00e5 bange for mig, som jeg var for
\ndem, men det forstod jeg ikke altid<\/p>\n

P\u00e5 Petersborg havde vi altid en br\u00f8nd med hejs, hvor vi ved hj\u00e6lp af en bom
\nhejsede vores vand op, det var det vand vi skulle bruge til husholdningen, for
\ndyrene fik vand fra en dam bag ved stalden. Dyrene drag selv af dammen, n\u00e5r vi
\nhavde hentet den hjem fra mark og eng, k\u00f8erne var meget besv\u00e6rlige. N\u00e5r de
\nskulle hjem fra engen, s\u00e5 m\u00e5tte vi tr\u00e6kke dem over jernbanen, men f\u00f8rst skulle
\nvi lytte efter om der kom et tog og s\u00e5 skulle leddet lukkes op og skynde os
\nover og f\u00e5 leddet lukket efter os. Et stykke derfra var der nogle tr\u00e6er p\u00e5 hver
\nside af markvejen og n\u00e5r vi skulle passere dem, s\u00e5 vidste vi, at koen gned sig
\nop af dem for at jage de fluer v\u00e6k, som sad og gnavede p\u00e5 den. N\u00e5r den proces
\nvar overst\u00e5et m\u00e5tte vi holde ekstra godt fast i rebet, for gjorde4 vi ikke det,
\ns\u00e5 vidste vi, at de l\u00f8b fra os og ind over marken, hvor der ikke var nemt at f\u00e5
\nfat p\u00e5 dem.<\/p>\n

Br\u00f8nden p\u00e5 Petersborg kunne jeg ikke lide, for far skulle med j\u00e6vne mellemrum
\nned i den for at rense den for sand. Det foregik p\u00e5 denne m\u00e5de, at far firede
\nsig ned i bunden og fyldte s\u00e5 spanden med sand, som mor nu skulle hejse op og
\nt\u00f8mme. Jeg var stor nok til at forst\u00e5, at fejlede mor sit greb om spanden fyldt
\nmed sand, s\u00e5 kunne den med fuld fart falde ned i hovedet p\u00e5 far og leml\u00e6ste
\nham. Det har jeg mange gange haft mareridt om natten over, men heldigvis slap
\nvi for ulykker. Sommetider var der en skrubtudse nede i spanden, men den blev
\nbare vippet ud over kanten og ned hvor den kom fra, for det var tegn p\u00e5 at
\nvandet var helt rent. Til storvask m\u00e5tte vandet ogs\u00e5 hejses op af br\u00f8nden.
\nT\u00f8jet blev kogt i grubekedelen so skrubbet p\u00e5 vaskebr\u00e6ttet. For at udnytte den
\nsidste varme i kedelen blev der fyldt rent vand i kedlen og s\u00e5 fik hele
\nfamilien et dejlig varmt bad i de store sinkbaljer. Til daglig blev vi
\netagevasket fra et vandfad og n\u00e5r h\u00e5ret skulle vaskes, s\u00e5 kom vi op p\u00e5
\nk\u00f8kkenbordet og ligge med hovedet henover vasken. H\u00e5rdshampoo fandtes ikke, s\u00e5
\nh\u00e5ret blev vasket med enten s\u00e6besp\u00e5ner eller h\u00e5nds\u00e6be for til sidst at blive
\nskyllet i lunken eddikevand blandet op i vand\u00f8sen.<\/p>\n

N\u00e5r julen n\u00e6rmede sig blev der slagtet gris og n\u00e5r dagen kom var det som grisen
\nviste, hvad der skulle ske, n\u00e5r far med sin hj\u00e6lper kom ind i stalden og
\nfangede grisen og fik den sl\u00e6bt ud i g\u00e5rden og den fik benene bundet. Grisen
\nblev lagt op p\u00e5 en stige, som var placeret over den stor sulekar af tr\u00e6, s\u00e5
\nblev den stukket i halsen og blodet l\u00f8b nu ud i en spand alt imens der blev
\nr\u00f8rt rundt, s\u00e5 det ikke st\u00f8rknede. Der i blev der s\u00e5 tilsat rugmel, rosiner og
\nfl\u00e6sketerninger og det blev s\u00e5 fyldt i tykke tarme og blev kogt i en gryde. Af
\nden p\u00f8lse blev der sk\u00e5ret skiver, som blev brunet p\u00e5 stegepanden og hertil fik
\nman sirup eller sukker, ja blodp\u00f8lse var en dejlig spise. N\u00e5r grisens tarme var
\nrenset og udvandet blev der lavet medister og flyvep\u00f8lser, som vi kaldte dem.
\nFlyvep\u00f8lser blev lavet af halvt lunge og halvt fl\u00e6skek\u00f8d. Lungerne gjorde, at
\nde var meget lette, deraf navnet. Fl\u00e6sket blev lagvis med salt lagt i sulekaret.
\nDet af grisen, som ikke kunne saltes, blev tilberedt lagt i stenkrukker
\noverh\u00e6ldt med sky, lukke med et lag fedt og en tallerken over, s\u00e5 var der mad
\ntil lang tid. Til jul fik vi jule\u00f8l ogs\u00e5 kaldet stakit\u00f8l. Store 10 liters
\nflasker placeret i et tr\u00e6stativ indtil det blev h\u00e6ldt op p\u00e5 kander og drukket
\ntil risengr\u00f8d eller rugbr\u00f8dsmadder. Den tradition har jeg f\u00f8rt videre i mit
\neget hjem indtil man begyndte at levere det p\u00e5 plastikdunker, s\u00e5 var der ikke
\nnoget ved det mere. Vores sidste flaske har jeg afleveret p\u00e5 det historiske
\nmuseum i Lindholm og der st\u00e5 den nu i brohusets k\u00f8bmandshandel og taler sit
\ntavse sprog.<\/p>\n

Hvert \u00e5r til jul fik vi lov til i skolen at k\u00f8be en julebog, den hed b\u00f8rnenes
\nlille julebog. Bogen blev bestilt flere m\u00e5neder f\u00f8r jul og vi gik s\u00e5 i sp\u00e6nding
\nog ventede p\u00e5 at den blev leveret. Det var en stor dag, n\u00e5r vi fik den i tasken
\nog kunne hjembring et nyt eksemplar hvert \u00e5r. Jeg mener at huske at prisen p\u00e5
\nbogen var 75 \u00f8re for et h\u00e6fte og 150 \u00f8re indbunden, det var rigtig mange penge dengang<\/p>\n

Vores juletr\u00e6 hentede vi i skoven sammen med far. Vi fik lov til at v\u00e6lge inden
\nden blev f\u00e6ldet og far lavede hvert \u00e5r en ny juletr\u00e6sfod, for det var, som han
\nsagde, ikke rigtig jul, hvis han ikke havde den opgave. Sammen med mor lavede
\nvi roser af silkepapir kreppet p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de over to strikkepinde. Papiret
\nblev samlet med et tyndt stykke st\u00e5ltr\u00e5d og sat p\u00e5 tr\u00e6ets grene. Ogs\u00e5 flag,
\nglimmer, feh\u00e5r, levende lys og stjernekastere prydede tr\u00e6et, som far alene
\nt\u00e6ndte mens vi p\u00e6nt m\u00e5tte vente bag den lukkede d\u00f8r i k\u00f8kkenet<\/p>\n

Om vinteren gik vi til gymnastik i P\u00e5rup forsamlingshus og p\u00e5 danseskole i
\nFunder og n\u00e5r for\u00e5ret n\u00e6rmede sig var der opvisning og afdansningsbal. Til den
\nlejlighed fik vi hos en syerske, som hed Margrethe, syet fine balkjoler. Den
\nkjole, som jeg husker bedst, var syet af b\u00e6k og b\u00f8lge stof og der var p\u00e5sat
\nfine fl\u00f8jlsb\u00e5nd. Vi blev fotograferet hos en fotograf i Silkeborg i vores fine
\ndress.<\/p>\n

Om vinteren gik vi med lange hjemmestrikkede str\u00f8mper, som blev holdt oppe med
\net s\u00e5kaldt livstykke, der var en slags undertr\u00f8je syet af l\u00e6rred. Forneden var
\nder en knap hvor p\u00e5 der et str\u00f8mpeb\u00e5nd, som igen var knappet p\u00e5 str\u00f8mpen. Selv
\nom benene i vores benkl\u00e6der var ret lange, var der altid et stykke bart, som
\nvar isnende koldt. N\u00e5r foden efter mange stopninger var slidt op, blev der
\nstrikket nye f\u00f8dder i, hvis vi dog ikke havde v\u00e6ret s\u00e5 uheldigt at falde og sl\u00e5
\nhul p\u00e5 kn\u00e6et. Vores underkjole var ogs\u00e5 hjemmestrikket. Den var musegr\u00e5 med
\ngr\u00f8nne striber og n\u00e5r vi var vokset et stykke blev der bare strikke en ny
\nstribe til, s\u00e5 derfor kunne den holde i lang tid.<\/p>\n

Vores transportmiddel udover cyklen var en meget fin Cerbanvogn. Den var sort
\nog trukket af vores to heste Musse og Claus. Der var plads til en person ved
\nsiden af kusken og plads til fire bagved. Ud over benene var der sp\u00e6ndt et sort
\nskind og vi kom op i vognen via et trinbr\u00e6t og en lille l\u00e5ge. Far stod under
\nkrigen og manglede arbejdsvogn og s\u00e5dan en kunne man ikke bar g\u00e5 hen og k\u00f8be,
\nikke engang om man havde penge til det. Derfor k\u00f8bte far hos en privat i
\nSilkeborg en fin gul sportsvogn med bagageklap. Den var klar til brug, men
\nbenzin kunne man ikke f\u00e5. Karosseriet blev taget af, for det var kun
\nundervognen som far havde brug for. Resten af vognen blev en herlig legeplads
\nfor os. Far var i en periode afl\u00e6ser for ledvogteren, hvilket hovedsageligt var
\naftenarbejde. Hans arbejde bestod af, at hejse bommen ned over Herning \u2013
\nSilkeborgvejen, n\u00e5r et tog skulle passere den. Der blev ringet med en klokke og
\nblinket med et lyssignal for at advare folk, n\u00e5r bommene blev hejst ned.
\nVentetiden blev fordrevet i et lille hus p\u00e5 vel et par kvadratmeter, med en
\nkakkelovn og en petroleumslampe. Det var sp\u00e6ndende, n\u00e5r vi fik lov til at komme
\nmed, men ogs\u00e5 lidt uhyggeligt, n\u00e5r toget i fuld fart passerede t\u00e6t op af os og
\nvi var n\u00f8d til at holde os for \u00f8rene.<\/p>\n

Vores rensel\u00e5ge i vores skorsten var ved at ruste op og var derfor fuld af sm\u00e5
\nhuller. Skorstensfejeren havde p\u00e5 grund af brandfaren p\u00e5talt dette overfor far.
\nDa han kom gangen efter var der ikke sat en ny l\u00e5ge i og derfor sagde han til
\nmig, at han var n\u00f8d til at s\u00e6tte far i f\u00e6ngsel, hvis skaden ikke var udbedret
\nn\u00e6ste gang han kom. Det siger sig selv, at jeg, som kun var en lille pige var
\nmeget utryk ved den besked, s\u00e5 far fik hverken mad eller ro f\u00f8r en ny l\u00e5ge var
\nk\u00f8bt og sat i. da skorstensfejeren kom n\u00e6ste gang for at rense og s\u00e5 den ny
\nl\u00e5ge, da var han klar over at det var min skyld, at det var bragt i orden og
\nhan gav mig 25 \u00f8re for min indsats. Det var for mig en mindre formue, men om
\nhan har t\u00e6nkt p\u00e5, hvor bange jeg var for, at hans trussel blev effektueret, kan
\nder nok s\u00e6ttes et stort sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved.<\/p>\n

Jeg tror mine b\u00f8rneb\u00f8rn vil syntes, at der er noget jeg har glemt, hvis jeg
\nikke, inden jeg forlader Petersborg, husker at fort\u00e6lle om episoden med \u00e6llingerne.
\nFar og mor var en s\u00f8ndag p\u00e5 familiebes\u00f8g, og det har nok v\u00e6ret hele dagen og vi
\nb\u00f8rn skulle passe huset. Det var for\u00e5r og vi havde sm\u00e5 \u00e6llinger, som vi selv
\nhavde udruget, i laden. I lang tid havde vi g\u00e5et og ventet p\u00e5 de sm\u00e5 gule kr\u00e6
\nog n\u00e5r h\u00f8nen havde ligget i et stykke tid p\u00e5 \u00e6ggene, s\u00e5 skulle vi se om der var
\nliv. Det foregik p\u00e5 den m\u00e5de, ar \u00e6ggene blev lagt i et stort fad med lunken
\nvand. Vi kunne s\u00e5 se, at hvis \u00e6ggene r\u00f8rte sig, s\u00e5 var alt i orden og s\u00e5 skulle
\nde hurtigst mulig tilbage i reden igen inden de blev kolde. Vi kunne ogs\u00e5
\ngennemlyse dem. Det foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at vi tog en skot\u00f8js\u00e6ske og klippede
\net hul i bunden p\u00e5 st\u00f8rrelse med \u00e6gget og stillede et stearinlys t\u00e6t ved. N\u00e5r
\n\u00e6gget blev placeret t\u00e6t ved kunne vi p\u00e5 den m\u00e5de gennemlyse og se det lille
\nfoster. Men den dag vi var alene hjemme fik vi lyst til at se om de sm\u00e5
\n\u00e6llinger kunne sv\u00f8mme, vi tog dem forsigtig op i vores forkl\u00e6der og bar dem om
\nbag ved laden til den lille vand dam. Her blev de sat i vandet og vi pr\u00f8vede
\nogs\u00e5 at dykke dem under vandet. Selvf\u00f8lgelig var det alt for koldt for de sm\u00e5
\ndyr, som kom til ar ryste af kulde og hvor var vi bang for at de skulle d\u00f8 for
\nos, s\u00e5 vi fik dem op i vores forkl\u00e6der for at varme dem og bar dem derefter ind
\ni laden. Dyrene overlevede og vi andre slap med skr\u00e6kken.<\/p>\n

Vor tid p\u00e5 den lille ejendom var ved at rinde ud. Far og mor hat nok syntes det
\nvar for h\u00e5rdt at b\u00e5de at have fysik h\u00e5rdt arbejde hjemme og samtidig g\u00e5 ud p\u00e5
\narbejdsmarkedet. I dag er stedet fristed for en tekstilfabrikant fra Ikast. Jeg
\nhavde den gl\u00e6de sammen med mor at komme forbi en dag, hvor der var nogen
\nhjemme. Jeg tog mig den frihed at banke p\u00e5 d\u00f8ren og fortalte ejeren at stedet
\nhavde v\u00e6ret mit barndomshjem, og at mor sad ude i bilen. Ejeren bad mig hente
\nmor og vi blev vist rundt i huset. Det, der i sin tid var stald og lade, var
\nbygget om til stue og badev\u00e6relse. Det var en stor oplevelse, ogs\u00e5 for mor, som
\nvar alvorlig syg, at komme ind bag d\u00f8rene og se hvordan det hele var
\nmoderniseret, kun den gamle indmuret ovn var stadig intakt.<\/p>\n

Vores n\u00e6ste hjem blev Mosebo vel ca. 3 kilometer fra Petersborg og dyrene
\nflyttede med. Det var en lille ejendom p\u00e5 en enkelt l\u00e6nge, hvilket vil sige dyr
\nog lade i en ende og beboelse i den anden ende. Vi havde ingen WC, s\u00e5 n\u00f8dt\u00f8rft
\nblev bes\u00f8rget bag ved k\u00f8erne i stalden. Lys og vand var ikke indlagt, men det
\nvar vi heller ikke forvandt med. Vores tid p\u00e5 Mosebo blev kort, men Metha blev
\nkonfirmeret der. Vores skole var stadigv\u00e6k P\u00e5rup skole, men vor skolevej var
\nkortere.<\/p>\n

Til Methas konfirmation skulle vi slagte gris. Vi stod og manglede et kar til
\nat skolde grisen i, s\u00e5 derfor sp\u00e6ndte far hesten for fjedervognen, og vi tre
\nb\u00f8rn skulle nu k\u00f8re over heden til vores nabo for at l\u00e5ne et kar. P\u00e5 et
\ntidspunkt blev hesten bange og l\u00f8b i fuld fart hen over heden med os p\u00e5 vognen
\nsl\u00e6bende bagefter hen over bl\u00e5b\u00e6rbuskene, s\u00e5 da far kom til var vi godt
\nforsl\u00e5et og indsmurt i bl\u00e5b\u00e6r. Jeg ved det var en slem forskr\u00e6kkelse for far og
\nmor.<\/p>\n

En dag hvor vi var alene hjemme fandt vi p\u00e5 en sjov leg. Vi skulle lege tagfat
\nog vi l\u00f8b ind i vognporten hen over laden til gavlen og herfra hoppede vi ud i
\nm\u00f8ddingen, som l\u00e5 lige neden under. Det var jo dejligt bl\u00f8dt at lande i, men
\nlugten var en ganske anden. Vi m\u00e5tte ned i \u00e5en for at vaske os rene, s\u00e5 mor og
\nfar ikke fok mistanke om, hvad vi havde fordrevet tiden med. Jeg ved at tiden
\np\u00e5 Mosebo hele tiden var ment som en kort periode (stedet ejes nu af Per
\nH\u00f8jholt som er forfatter). Vi flyttede nu til Moselund, hvilket nok har v\u00e6ret
\nefter t\u00f8rves\u00e6sonen engang. Her fik vi midlertidigt ophold i en tr\u00e6barak, som i
\ns\u00e6sonen blev brugt til de tilrejsende t\u00f8rvebisser! Her var vores hjem til vi
\nkunne overtage huset i Gammel Engesvang.(ved siden af sv\u00f8mmebadet).<\/p>\n

Vi flyttede nu skole til Engesvang skole. Den bestod af tre skolestuer med tre
\nl\u00e6rer, som boede p\u00e5 skolen. L\u00e6rerne kunne g\u00e5 fra deres privat og lige ind i
\nklassen. Man gik p\u00e5 det tidspunkt de to f\u00f8rste \u00e5r i f\u00f8rste klasse, de to n\u00e6ste
\ni anden og til sidst tre \u00e5r i tredje klasse. Vi gik i skole hver anden dag og
\nud over almindelig indl\u00e6ring skulle vi ogs\u00e5 b\u00e6re br\u00e6nd ind til kakkelovnen og
\ns\u00f8rge for at br\u00e6ndekassen, som stod ved siden af kakkelovnen, altid var fuldt.
\nEngesvang skole var en stor kontrast til P\u00e5rup skole. Indend\u00f8rs var det det
\nsamme, men indl\u00e6ringen var bedre. Af fag havde vi regning, stavning, geografi,
\nsang og bibelhistorie. Yderligere havde vi ogs\u00e5 h\u00e5ndgerning, som bestod af
\nkorsstingsyning. Da jeg efter syv \u00e5rs skolegang forlod skolen kom de f\u00f8rste
\nengelskb\u00f8ger, men dem n\u00e5ede jeg ikke at stifte bekendtskab med.<\/p>\n

F\u00e6drelandssang og salmer skulle vi l\u00e6re uden ad. Det at l\u00e6re uden ad var sv\u00e6rt
\nfor mig. Lige indtil mor sagde til mig at jeg bare, n\u00e5r jeg kom i seng om
\naftenen, skulle l\u00e6se det hele igennem mange gange og derefter l\u00e6gge bogen under
\nhovedpuden og tro mig n\u00e6ste morgen kunne jeg versene uden ad. Og jeg har aldrig
\nsiden glemt dem. I dag, hvor mit syn ikke er s\u00e5 godt, er jeg taknemlig for, at
\njeg kan sangene uden ad, s\u00e5 jeg kan synge med alligevel, selvom jeg ikke kan
\nl\u00e6se, hvad der st\u00e5r i bogen.<\/p>\n

Min mor havde job med at holde de tre klassev\u00e6relser rene, og her var vi b\u00f8rn
\nofte med for at hj\u00e6lpe til. Vandet til at vaske gulv med blev varmet p\u00e5 en
\nprimus. WC spanden skulle t\u00f8mmes i en lukket askegrav i skoleg\u00e5rden og her var
\nfar med for at b\u00e6re spanden ud. Men om vinteren var spanden mange gange
\nbundfrossen, s\u00e5 blev der varmet vand til at h\u00e6lde uden p\u00e5 spanden, s\u00e5 klumpen
\nkunne l\u00f8sne sig og dumpe ned i askegraven. Hen p\u00e5 efter\u00e5ret begyndte vi at \u00f8ver
\nos p\u00e5 julesalmer, som vi sang til gudstjeneste i kirken juleaften. Det at st\u00e5 i
\nkoret og synge var noget helt s\u00e6rligt, da det ikke var alle der blev udtaget
\ntil det.<\/p>\n

Da jeg var elleve fik jeg plads p\u00e5 den str\u00e5t\u00e6kte g\u00e5rd, som ligger lige ved
\nskolen og her skulle jeg hj\u00e6lpe til de dage jeg ikke var i skole. Mit arbejde bestod
\naf vanligt husligt arbejde, vi vaskede blandt andet gulve i skummetm\u00e6lk,
\nhvilket var for at give gulvet ekstra blankhed. For min indsats p\u00e5 g\u00e5rden fik
\njeg 30 kroner om m\u00e5neden og to fine lommet\u00f8rkl\u00e6der til jul. Men det at passe
\nb\u00f8rn var det jeg havde mest lyst til, og da flere og flere spurgte om jeg ville
\nv\u00e6r barnepige blev det mit n\u00e6ste arbejde. Det var sp\u00e6ndende at g\u00e5 og pusle om
\nde sm\u00e5 og jeg har nok leget at jeg var deres mor. Jeg elskede dem og de mig. En
\nhel sommer passede jeg en pige der hed Ellen. Hendes mor havde et pensionat,
\nhvor tilrejsende t\u00f8rvearbejdere spiste. Her var jeg barnepige og var med til at
\nvaske op efter m\u00e5ltiderne. Mange gange sov jeg der ogs\u00e5 om natten og tog i
\nskole direkte derfra.<\/p>\n

Det at hj\u00e6lpe til, uden for mit hjem var ikke noget jeg fik ordre til af mor og
\nfar, men noget jeg gjorde af egen fri vilje, fordi jeg syntes det var
\nsp\u00e6ndende. Om efter\u00e5ret, n\u00e5r vi fik efter\u00e5rsferie eller kartoffelferie, som vi
\nkaldte det, var det kartoffeloptagning, vi besk\u00e6ftigede os med. Kartoflerne
\nblev k\u00f8rt op med en maskine og s\u00e5 var vi to som gik sammen med en stor kurv og
\nvi fik en r\u00e6kke som vi skulle v\u00e6re f\u00e6rdige med inden maskinen kom tilbage.
\nPengene som vi tjente ved kartoffeloptagning, blev brugt til nyt t\u00f8j.<\/p>\n

I fritiden havde vi vores elskede badebassin, den f\u00f8rste i landet. Den var
\nbygget af frivillig arbejdskraft og blev \u00e5bnet i 1930. Der var \u00e5ben fra kl. 13.
\ntil kl. 20. hver dag om sommeren. Her var vi altid at finde, n\u00e5r tiden var til
\ndet. Far k\u00f8bte et familie badekort til hele s\u00e6sonen for fem kroner, det var jo
\nmed at f\u00e5 s\u00e5 meget for pengene som muligt. N\u00e5r s\u00e6sonen var slut var vores h\u00e5r
\nhelt gr\u00f8n af klor. Det tog tre uger at fylde bassinet op og vi havde kun 200
\nmeter at g\u00e5 til dette dejlige fristed. Om vinteren var vi ogs\u00e5 heldige at have
\nnogle dejlige bakker, hvor vi kunne k\u00e6lke og st\u00e5 p\u00e5 ski. Skiene fik vi lavet
\nhos vores t\u00f8mmer. Han var i stand til at h\u00f8vle et br\u00e6t og b\u00f8je den lidt op.
\nBindingerne blev lavet af en kilerem sat p\u00e5 med tagpap s\u00f8m. De var kun beregnet
\ntil at k\u00f8re ned p\u00e5, da der ikke var noget om h\u00e6lene.<\/p>\n

\u00c5ret f\u00f8r min konfirmation blev jeg spurgt om jeg ville hj\u00e6lpe et \u00e6gtepar som
\nhed Hanne og Bette Drejs med deres husarbejde. Hanne var syg af leddegigt og
\nkunne ikke klare sine huslige pligter. Der var ingen b\u00f8rn som Hanne kunne
\ntr\u00e6kke p\u00e5. Hanne og jeg blev rigtig gode venner og hun var en rigtig dygtig
\nhusmoder, hun l\u00e6rte mig mange ting. De var over for mig som om jeg var deres
\negen pige, og mor og far inviterede dem med til min konfirmation, hvor Hanne
\nhavde lavet en sang til mig. Jeg blev konfirmeret den 4. april 1948 og havde en
\nfin fest med mange gaver. Blandt andet fik jeg kam, b\u00f8rste, spejl af fars
\ns\u00f8skende, det var en tradition at alle piger i familien fik det. Der for uden
\nfik jeg penge, s\u00e5 jeg kunne k\u00f8be min f\u00f8rste cykel. I vores lille by gav alle en
\ngave ved festlige lejligheder. Giverne blev inviteret til kaffe med masse af
\nhjemmebagt kage til.\u00a0For at kunne f\u00e5 bes\u00f8g af alle havde vi selskab hver aften i en hel uge.\u00a0<\/span>Det kunne godt give lidt problemer at f\u00e5 de rigtige
\ninviteret sammen.<\/p>\n

Det f\u00f8rste halve \u00e5r efter min konfirmation var jeg hjemme hos mor og far for at
\npasse Finn. Det var ikke noget problem, for jeg var jo vant til at passe b\u00f8rn
\nog Finn var jo som en lillebror for mig. P\u00e5 vores egn var det drengene der fik
\nen uddannelse, da de jo engang skulle fors\u00f8rge en familie. Pigerne skulle bare
\nv\u00e6re hjemmeg\u00e5ende. S\u00e5 det var det huslige arbejde det drejede sig om og her var
\njeg jo allerede godt befaren. Jeg fik plads, som det hed, p\u00e5 telefoncentralen i
\nEngesvang. Mit arbejde bestod af en dag med husligt arbejde og en dag ved
\ntelefonbordet, men for at centralbestyreren ville opl\u00e6re mig skulle jeg binde
\nmig til et \u00e5r af gangen.<\/p>\n

Jeg troede, at det at v\u00e6re v\u00e6k fra mit hjem uden min mor og far ikke var nogen
\nproblem, det havde jeg jo allerede v\u00e6ret s\u00e5 meget. Min lille kommode, som var
\nk\u00f8bt for 10 \u00f8re samlet i en speciel spareb\u00f8sse, var fint pakket med
\nformiddagskjoler og forkl\u00e6der af bomuld, samt undert\u00f8j med mere. Jeg m\u00f8dte op
\nom morgenen og s\u00e5 skulle far s\u00f8rge for at f\u00e5 k\u00f8rt kommoden den korte vej hen p\u00e5
\ncentralen. Allerede fra min ankomst l\u00e6ngtes jeg hjem. Jeg gik hele dagen og
\n\u00f8nskede at kommoden ikke kom, for gjorde den det kunne jeg g\u00e5 hjem og sige at
\njeg ikke kunne holde ud at v\u00e6re hjemme fra. Selvf\u00f8lgelig har fru Jensen kunne
\nm\u00e6rke p\u00e5 mig at jeg havde hjemve, s\u00e5 da det blev aften fik jeg lov til at tage
\np\u00e5 bes\u00f8g der hjemme. Mor var ogs\u00e5 klar over mit problem, s\u00e5 da vi havde f\u00e5et
\naftenskaffe sagde mor, at hun ville f\u00f8lge mig p\u00e5 vej, s\u00e5 jeg kunne komme hen og
\ni seng. S\u00e5 kunne jeg dagen efter v\u00e6re frisk og klar til at komme op og l\u00e6re
\ntelefonens sv\u00e6re kunst at kende, sagde hun. Jeg var alligevel for stolt til at
\nfort\u00e6lle om mit problem og den nat gr\u00e6d jeg mig i s\u00f8vne. Allerede n\u00e6ste dag var
\nmin hjemve overst\u00e5et og jeg blev meget glad for at v\u00e6re p\u00e5 centralen.<\/p>\n

Jensens som bestyreren hed, var s\u00f8de mod os to unge piger. Det var et famili\u00e6rt
\njob og et rigtigt herskabshjem med fire stuer (to dagligstuer og to
\nspisestuer), et k\u00e6mpe hvidmalet k\u00f8kken med et stort komfur, som kunne varme
\nhele huset op. Hele k\u00f8kkenet blev en gang om ugen vasket af i vand tilsat
\npetroleum.\u00a0Der var en stor
\nhall med en snoet trappe til f\u00f8rste sal.\u00a0<\/span>Her
\nvar der sovev\u00e6relse, b\u00f8rnev\u00e6relse, g\u00e6stev\u00e6relse, badev\u00e6relse og et v\u00e6relse som
\nvi to piger var f\u00e6lles om. Det var her jeg f\u00f8rste gang s\u00e5 et rigtigt
\nbadev\u00e6relse med toilet. Spisestuen var utrolig flot, det var b\u00e5l blomster i
\nskabene og juleplatter p\u00e5 v\u00e6ggene og alt var holdt i bl\u00e5 farver.<\/p>\n

Bestyreren havde mange jern i ilden. Han var k\u00f8rel\u00e6rer og fik ogs\u00e5 lyst til at
\nbygge en biograf, s\u00e5 p\u00e5 samme grund fandtes alle tre erhverv, hvilket jo var
\nmeget praktisk. Der blev spillet fil to til tre gange om ugen, s\u00e5 n\u00e5r vi om
\naftenen var f\u00e6rdig p\u00e5 centralen og havde ordnet det huslige arbejde skulle vi i
\nbiffen for at s\u00e6lge billetter og slik. Desuden skulle vi \u00e5bne d\u00f8ren ud til
\ng\u00e5rden i pausen og renholdelsen af biografen var ogs\u00e5 vores job og det blev
\nofte til nogle lange arbejdsdage. Men det var ogs\u00e5 sp\u00e6ndende med alle de film
\nsom vi fik set indtil flere gange. Vi var jo kun vant til rejsebiograf en gang
\nom m\u00e5neden. Det foregik p\u00e5 afholdshotellet i festsalen og for 25\u00f8re kunne vi se
\nen film, hvilket ofte var en Morten Korch film.<\/p>\n

Tiden p\u00e5 centralen var l\u00e6rerig p\u00e5 alle m\u00e5der. Der var cirka 150 abonnenter og
\ncentralen var \u00e5ben til kl. 20. Alle udenbys samtaler blev noteret p\u00e5 en lille
\nkupon med fortl\u00f8bende numre og herp\u00e5 skulle vi notere hvem der bestilte
\nsamtalen, hvorn\u00e5r den blev afleveret og hvor lang tid den varede. N\u00e5r dagen var
\nomme blev alle kuponer sorteret op i hver sin rum og hver kvartal blev de s\u00e5
\npakket og sendt til Jysk telefon i \u00c5rhus, hvorfra regningerne s\u00e5 blev sendt ud
\ntil abonnenterne. Numrene p\u00e5 de enkelte abonnenter skulle vi huske udenad og
\nn\u00e5r der for eksempel blev bedt om bageren, a\u00e5 var det en selvf\u00f8lge at vi kendte
\nhans nummer. N\u00e5r str\u00f8mmen var afbrudt foregik opringningen med h\u00e5ndkraft. Vi
\nskulle skrive under p\u00e5 et tavshedsl\u00f8fte, men jeg kan nu ikke p\u00e5st\u00e5 at l\u00f8ftet
\naltid blev holdt, men lyttede vi skulle vi v\u00e6re forsigtige, s\u00e5 det ikke kunne h\u00f8res.
\nSenere s\u00f8gte bestyreren nye gr\u00e6sgange, s\u00e5 centralen blev solgt til en landmand
\nog det blev mig der skulle opl\u00e6re det nye bestyrer par. Familien havde tre sm\u00e5
\nb\u00f8rn, s\u00e5 det alene indebar, at der blev meget mere at lave end der var f\u00f8r, men
\ndet var ogs\u00e5 mere sp\u00e6ndende med de sm\u00e5.<\/p>\n

Fritiden i ungdoms\u00e5rene foregik med sv\u00f8mning og h\u00e5ndbold, bal p\u00e5 kroen i
\nEngesvang og i omegnen. Vi k\u00f8rte for det meste p\u00e5 cykel og var der langt v\u00e6k
\nhyrede vi sammen en lillebil med chauff\u00f8r. Jo flere vi proppede i bilen, jo billigere
\nblev det for os. Willys turistbusser i Engesvang arrangerede engang en tur til
\nK\u00f8benhavn. Det var udelukkende unge fra byen der var med. Det var en stor
\noplevelse og vi boede i telt i Drag\u00f8r og vi var jo selvf\u00f8lgelig i Nyhavn, for
\nvi havde jo h\u00f8rt meget om de sm\u00e5 v\u00e6rtshuse, s\u00e5 vi m\u00e5tte selvf\u00f8lgelig se med
\negne \u00f8jne, hvad det var for noget. Jeg kan huske, at jeg var rystende bange for
\ndet bes\u00f8g.<\/p>\n

Der var unge piger der tjente hos bageren, slagteren, brugsen og elektrikeren
\nog vi var alle sammen gode veninder og i de fleste tilf\u00e6lde havde vi ogs\u00e5 g\u00e5et
\ni skole sammen. F\u00e6lles for os alle var at trikotagefabrikkerne trak meget i os.
\nHer var der gode penge at tjene og meget mere fritid. Jeg var en af dem der fik
\nplads bag symaskinerne og jeg pr\u00f8vede at sy p\u00e5 alle de forskellige maskiner,
\nklippe og sk\u00e6re gjorde jeg ogs\u00e5. Den bedste akkord var syning af kaffeposer,
\nfor det fik vi 15 \u00f8re pr. dusin. Min veninde Tove og jeg lejede sammen et
\nv\u00e6relse i Ikast. Vores indbo bestod af hver sin seng, et toiletm\u00f8bel, flueskab
\ntil vores mad, lidt porcel\u00e6n og et v\u00e6kkeur, s\u00e5 vi kunne komme op om morgenen.<\/p>\n

Tove var m\u00f8rk og jeg lys og vi gik mange gange ens kl\u00e6dt og var efter sigende
\net par flotte piger. I vores lille by havde vi mange traditioner. Her kan
\nn\u00e6vnes juletr\u00e6sfest p\u00e5 Afholdshotellet Stjernen. Det startede allerede tredje
\njuledag og k\u00f8rte s\u00e5 helt til nyt\u00e5r. Det var foreningerne der sammen havde k\u00f8bt
\net k\u00e6mpe tr\u00e6, som blev pyntet og brugt hele ugen. Der var ogs\u00e5 Julens Gl\u00e6de,
\nsom var en forening, som hver uge kom og opkr\u00e6vede et bel\u00f8b, som kunne v\u00e6re
\nstor og lille, som vi nu kunne undv\u00e6re. Det var gerne 2, 5 eller 10 kr. og
\npengene blev s\u00e5 udbetalt til jul og var p\u00e5 den m\u00e5de med til at fors\u00f8de julen.
\nDet var for renterne der blev holdt juletr\u00e6sfest. Ogs\u00e5 fagforeningen,
\nborgerforeningen med flere festede for os. Vi fik en stor pose med frugt og
\nslik og vi dansede om tr\u00e6et og legede sanglege. N\u00e5r vi kom hjem m\u00e5tte mor
\nskynde sig at se efter om vi havde v\u00e6ret uheldige at spilde p\u00e5 vores kjoler,
\nfor var det tilf\u00e6ldet, skulle de vaskes og t\u00f8rres p\u00e5 kakkelovnen, s\u00e5 de kunne
\nv\u00e6re klar til n\u00e6ste dag.<\/p>\n

Til fastelavn var der karneval og fastelavnsridning. Til karnevalet var det de
\nvoksne, som var kl\u00e6dt ud og maskeret. Der var s\u00e5 pr\u00e6mie til den bedste mand og
\nkvinde. Jeg har en halsk\u00e6de som mor engang vandt. Der var to forridere, som red
\ni forvejen og spurgte om man m\u00e5tte komme og synge. Dern\u00e6st kom s\u00e5 kongen med
\nsin prins og hele f\u00f8lget, det var et flot syn, kongen havde en r\u00f8d kappe,
\nprinsen en jakke og alle de \u00f8vrige sorte benkl\u00e6der, bl\u00e5 hue og bl\u00e5t sk\u00e6rf. Til
\nsidst kom en vogn k\u00f8rende med et par klovne. Jeg kan huske lidt af en sang som
\nde sang: \u201dVil i have l\u00f8jer p\u00e5 Stjernen i nat, s\u00e5 m\u00e5 i til kongen betale en
\nslat, for ellers er spildt alt vores mas og besv\u00e6r\u201d. Om aftenen var der fest
\nfor alle.<\/p>\n

Ogs\u00e5 dilettant h\u00f8rte til en af traditionerne. Der blev \u00f8vet hele vinteren p\u00e5 et
\nskuespil, som blev fremf\u00f8rt af byens borgere. Her har far og mor optr\u00e5dt p\u00e5 de
\nskr\u00e5 br\u00e6dder. N\u00e5r premieren fandt sted havde der f\u00f8rst v\u00e6ret generalpr\u00f8ve for
\nos b\u00f8rn om eftermiddagen, det var noget vi gl\u00e6dede os til. Om sommeren var der
\nkap sv\u00f8mning og byfester med boder og optr\u00e6den. Det at kede os kendte vi ikke
\ntil, der foregik altid noget sp\u00e6ndende, noget som vi hele \u00e5ret kunne g\u00e5 og
\ngl\u00e6de os til, og vi fik altid lov til at v\u00e6re med, selv om pengene var sm\u00e5.<\/p>\n

Min sommerferie:<\/strong><\/p>\n

Sommerferien i skolen var for det meste fuld besat med ferie hos b\u00e5de mors og
\nfars familie. Hos morbror Aage og tante Krista i Roum var det speciel dejligt,
\nfordi de havde en is hytte p\u00e5 deres grund. Det var sjovt, n\u00e5r vi fik lov til at
\nv\u00e6re med til at s\u00e6lge ispinde.\u00a0Vores mormor boede hos Aage og Krista, s\u00e5 hende var vi
\nogs\u00e5 sammen med. Ikke langt fra Roum boede moster Jenny og onkel S\u00f8ren og vores
\ntre kusiner Tove, Kristiane og Kristine. Vi var nogenlunde j\u00e6vnaldrende, s\u00e5 der
\nvar nok at lege med. Moster Jenny havde fransk vask og strygning, det var mest
\nfine hvide skjorter der skulle koges i grubekedlen, stives og dern\u00e6st stryges
\nmed strygejernet, som blev varmet p\u00e5 komfuret eller i en speciel ovn med plads
\ntil flere jern af gangen. Pr\u00e6stens hvide krave til pr\u00e6stekjolen var det ogs\u00e5
\nmosters opgave at vaske, hvilket jeg var meget betaget af.<\/span><\/p>\n

Fra moster Jenny og onkel S\u00f8ren gik turen til moster Emma og onkel Kristian.
\nHan var smed og havde sin egen smedje.\u00a0Det
\nvar sp\u00e6ndende at se, n\u00e5r bonden kom med sine heste for at f\u00e5 dem skoede. Moster
\nvar syerske, hos hende kunne man f\u00e5 syet en kjole eller ogs\u00e5 lappede hun folks
\nt\u00f8j. Der var ogs\u00e5 tre b\u00f8rn, Ejnar, Arne og Anni, s\u00e5 ogs\u00e5 her var der nok at lege
\nmed.<\/p>\n

Hos fars familie var der faster Margrethe og onkel Hans. De havde en g\u00e5rd med
\nfem b\u00f8rn, nemlig Gudrun, Gerda, Grethe, Aksel og Kristian. Hos dem fik vi lov
\ntil at lege i mark og i stald, s\u00e5 dagene fl\u00f8j af sted. De boede i Pederstrup
\nved Kjellerup og p\u00e5 samme egn boede farbror Knud og tante Anna. Ogs\u00e5 de havde
\nen g\u00e5rd og fire b\u00f8rn Bente, Sonja, Egon og Henry.<\/p>\n

Ogs\u00e5 hos farbror Vagn og tante Else var vi p\u00e5 ferie. De boede p\u00e5 bedstefars
\ng\u00e5rd. Hos dem var der sm\u00e5 b\u00f8rn, s\u00e5 det var noget helt andet at f\u00e5 lov til at
\nlege med. Der var en stor have med mange frugttr\u00e6er og buske. Men f\u00e6lles for
\nalle disse dejlige ferier var, at jeg l\u00e6nges hjem til mor og far, men hver gang
\novervandt jeg min l\u00e6ngsel, for det skulle jo n\u00f8dig hedde sig at jeg var pivset.
\nDen l\u00e6ngsel har altid forfulgt mig. I de unge \u00e5r havde jeg meget lyst til at
\nrejse ud, men modet manglede, s\u00e5 derfor blev det kun ved det jyske. Jeg tror,
\nhvis nogen havde skubbet lidt p\u00e5, s\u00e5 var jeg m\u00e5ske sprunget ud i det.<\/p>\n

Det at bo p\u00e5 landet med masser af frisk luft, h\u00f8j himmel og masser af sol var
\neftertragtet, ogs\u00e5 af k\u00f8benhavnere. N\u00e5r ferietiden n\u00e6rmede sig talte
\nskoleinspekt\u00f8r \u00d8strup i radioen og bad folk p\u00e5 landet tage et af de b\u00f8rn som
\nboede p\u00e5 stenbroen i K\u00f8benhavn i de seks uger som skoleferien varede, vi fik
\novertalt mor og far til at huse en af dem. Det blev en dreng som min bror
\nKresten kunne lege med og det var en stor begivenhed, n\u00e5r s\u00e6rtoget med alle de
\nglade b\u00f8rn k\u00f8rte ind p\u00e5 perronen, hvor vi stod og tog imod. Vores feriedreng
\nhed Leif og han var hos os nogle \u00e5r i tr\u00e6k, men desv\u00e6rre skete der noget i hans
\nfamilie, som gjorde, at kontakten h\u00f8rte op.<\/p>\n<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/530"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=530"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/530\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":766,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/530\/revisions\/766"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=530"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}