Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":529,"date":"2022-02-07T13:09:46","date_gmt":"2022-02-07T13:09:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=529"},"modified":"2022-02-07T22:00:50","modified_gmt":"2022-02-07T22:00:50","slug":"tobias-lassens-erindringer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/tobias-lassens-erindringer\/","title":{"rendered":"Tobias Lassens Erindringer"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Tobias Lassens Erindringer” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

Skrevet af Tobias Lassen<\/p>\n

Kalkbr\u00e6nderiet.<\/strong>
\nEngesvang Kalkv\u00e6rk var beliggende hvor nu fagforeningshuset ligger. Kalkbr\u00e6nder Niels Peder M\u00f8ller var ejer af kalkv\u00e6rket og han havde f\u00f8r den tid v\u00e6ret mejerist p\u00e5 Lysbro mejeri. Hans bror, S\u00f8ren Daniel, passede kalkbr\u00e6nderiet, udlevering af br\u00e6ndt kalk og fyldning af ovnen med de r\u00e5 kalksten som blev sendt dertil i banevogne fra balle, og afsenderstationens navn stod skrevet med kridt p\u00e5 et stort br\u00e6t p\u00e5 siden af banevognen.
\nStenene blev p\u00e5 en trilleb\u00f8r ad en tr\u00e6bro k\u00f8rt til en oplagsplads udenfor ovnen, hvis der ikke skulle fyldes p\u00e5 ovnen. Ovnen var rund, kegleformet og meden mandsh\u00f8j port i den ene side med glughul over, hvor den sidste p\u00e5fyldning skete. N\u00e5r stenene var ved at v\u00e6re gennembr\u00e6ndt, tilmuredes denne \u00e5bning, og samtidig sattes en helstens mur op for indgangen. Indfyringen skete gennem 2 l\u00e5ger, en i hver side af ovnen, hvor der var en kanal opbygget af dertil egnede kalksten. Der brugtes hovedsagelig t\u00f8rv til br\u00e6ndingen, mest lette, da M\u00f8ller selv havde en mose, hvorfra han fortrinsvis solgte de bedste, som n\u00e6sten alle blev sendt med banevogn. Han havde store stakker og skure med t\u00f8rv fra efter\u00e5ret af, s\u00e5 han havde til kalkbr\u00e6ndingen hele \u00e5ret rundt. Omkring ovnen var der til br\u00e6ndsel bygget et hus af mursten, t\u00e6kket med pap, og der var plads i samme hus til ca. en br\u00e6nding.
\nDen br\u00e6ndte kalk solgtes til omegnens h\u00e5ndv\u00e6rkere og beboer. De fleste folk havde p\u00e5 den tid s\u00e6dvanligvis selv en mindre beholdning af l\u00e6sket kalk. Kalken solgtes i portioner fra 1 sk\u00e6ppe til flere t\u00f8nder. N\u00e5r vognm\u00e6ndene kom fra Skr\u00e6, Thorning, Munklinde og Bording m.m. skete, n\u00e5r h\u00e5ndv\u00e6rkerne havde f\u00e5et besked p\u00e5, nu var der br\u00e6ndt en ovnfuld kalk. Dette blev opm\u00e5lt i en halv t\u00f8nde med 2 h\u00e5ndtag, som 2 mand s\u00e5 tog fat i og h\u00e6ldte op i kassevognene. L\u00e6ssene blev s\u00e5 tild\u00e6kket med s\u00e6kke og presenninger, s\u00e5 eventuel v\u00e6de under transporten ikke skulle udl\u00e6ske kalken og g\u00f8re den ubrugelig til m\u00f8rtel.
\nN\u00e5r S\u00f8ren Daniel trillede kalksten af banevognen, fyldte vi store drenge tit sten i en s\u00e6tteb\u00f8r og s\u00e5 fik vi lov til at hj\u00e6lpe ham med at fyre under br\u00e6ndingen. Vi havde s\u00e5 r\u00e5 kartofler med, som vi steget i de varme gl\u00f8der, som falder igennem ristene, og intet smagte bedre end en s\u00e5dan en tilpas stegt kartoffel, n\u00e5r skr\u00e6lle var fjernet fra den. Det var en betingelse fra mor og far, at man havde opf\u00f8rt sig godt, for at f\u00e5 lov til at g\u00e5 ned til ovnen om aftenen og komme en time senere i seng.
\nM\u00f8ller byggede Afholdshotellet Stjernen, nu Engesvang Kro, med tilh\u00f8rende stald, hvor de kunne st\u00e5 4 spand heste, 2 spand i hver side. Her kunne s\u00e5 de vognm\u00e6nd, som hentede kalk, f\u00e5 kaffe til eventuel medbragt mad og staldplads til hestene, som jo tr\u00e6ngte til ligeledes medbragt foder inden hjemk\u00f8rsel.
\nStalden og afholdshotellet havde ogs\u00e5 stor betydning for Hj\u00f8llund og Hampen skovdistrikt. Herfra k\u00f8rtes meget tr\u00e6 til l\u00e6ssesporet, is\u00e6r fra hampen savv\u00e6rk. Det var opsk\u00e5rne br\u00e6dder og lister til fiskekasser. Man k\u00f8rte en del p\u00e5 oplag p\u00e5 DSB`s grund, da de ikke med de 2 spand, savv\u00e6rket selv havde, kunne fylde en banevogn p\u00e5 en dag. Det kalk, som ikke udleveres direkte til forbrugerne, kom i en stor tr\u00e6beholder med l\u00e5g, og dens sider var bekl\u00e6dt med tagpap, s\u00e5 den kunne v\u00e6re luftt\u00e6t som mulig. Folk kunne s\u00e5 komme og k\u00f8be kalken i sk\u00e6ppe eller t\u00f8ndem\u00e5l efter behov. De brugte kalken til reparation og hvidning af huse b\u00e5de ude og inde. V\u00e6ggene var p\u00e5 den tid hvide eller tilsat en eller anden kul\u00f8r. Hvor husmoderen var s\u00e6rlig fingernem, blev der ofte lavet en frise i forskellige kul\u00f8rer, eller man malede papir over, hvor der var udklippede m\u00f8nstre, eller man lavede disse m\u00f8nstre af udsk\u00e5rne kartofler eller anden rodfrugt, der var dyppet i maling.
\nElse kan endnu huske, da vi i 1940 plantede frugttr\u00e6er i det hj\u00f8rne af vores have, som gik i skel. Niels P. M\u00f8ller og Johan P. Kidmose havde haft mundtlig aftale om, at N. P. M\u00f8ller m\u00e5tte forts\u00e6tte ind p\u00e5 Kidmoses grund med at lave kalkkuler, n\u00e5r han fik behov herfor. En skeljustering fandt sted i 1943 og en mindre trekant blev tillagt vores grund.
\nN. P. M\u00f8ller havde stor betydning for Engesvang Kommune, og han gjorde et stort og ih\u00e6rdigt arbejde for at f\u00e5 flyttet stationen fra Moselund til Engesvang, hvor langt de fleste t\u00f8rv blev l\u00e6sset p\u00e5 banevogne. Ligeledes kom de fleste varer, der skulle transporteres videre til Engesvang, hvorfra de k\u00f8rtes videre med hestevogn. Fra Hj\u00f8llund og Hampen sendtes der meget tr\u00e6 med banen, og det var b\u00e5de op og uopsk\u00e5ret tr\u00e6 til fiskekasser. Fra Hampen savv\u00e6rk k\u00f8rte til tider 2 spand heste med opsk\u00e5ret tr\u00e6 til fiskekasser, og forkarlen Anders Andersen, k\u00f8rte som regel med 3 spand, som trak 2 sammenkoblede vogne. Hvis der ikke var banevogne p\u00e5 stationen den dag der skulle l\u00e6sses, blev tr\u00e6et stablet p\u00e5 en plads, som DSB havde stillet til r\u00e5dighed. N\u00e5r der var tr\u00e6 nok til en vognladning sammen med det tr\u00e6 de kom med i n\u00e6ste tr\u00e6k, blev banevognen l\u00e6sset. En par af vi store drenge fik en tjans med ar tage br\u00e6dderne fra banevognskanten, hvor kusken langede dem op, hvorefter vi stablede dem i banevognen. N\u00e5r vognen s\u00e5 var l\u00e6sset var vi godt tr\u00e6tte og svedige, og v\u00e6rre var det, hvis det ogs\u00e5 regnede. Vi var lykkelige over at tjene de f\u00e5 \u00f8rer, det gav, og somme tider fik vi lov ar f\u00e5 nogle af de p\u00e6neste br\u00e6dder, som vi s\u00e5 lavede sm\u00e5 vogne og kaninburer af.
\nJeg kan huske, at da jeg i 1913 kom p\u00e5 landet for at tjene, lavede jeg mig en tr\u00e6kiste med rum til mine forskellige sager, og den holdt indtil oktober 1939, da vi flyttede fra Mads Dahl hertil. I \u00e5rene, vi boede der, havde den v\u00e6ret udsat for meget fugt, at s\u00f8mmene var rustet op, men tr\u00e6stumperne gjorde gavn i komfuret som opt\u00e6ndingspinde.
\nJeg vender tilbage til M\u00f8llers store arbejde med hensyn til stationen i Engesvang, som var s\u00e5 omfattende, at karikaturtegnere tegnede ham og folketingsmand N. P. Jensen kommende b\u00e6rende med Moselund station til Engesvang p\u00e5 et par st\u00e6nger.
\nHan og t\u00f8mrermester Jakob Lunding fra Funder byggede ogs\u00e5 flere huse i Engesvang. Da Engesvang, Kragelund og Funder blev selvst\u00e6ndige kommuner, blev M\u00f8ller sogner\u00e5dsformand i Engesvang. Op i \u00e5rene blev han ved at fremstille sk\u00e6ret\u00f8rv, og den opgravede mose dyrkede han, s\u00e5 han kunne have 2-3 k\u00f8er, som han havde stald til hjemme p\u00e5 adressen Jernbanegade 7. N\u00e5r han om aftenen drog hjem, h\u00e6ngte han sit t\u00f8j p\u00e5 f\u00f8rekoens horn og kunne s\u00e5 selv g\u00e5 bagefter.
\nHans kone hed Ane, og de havde 2 d\u00f8tre, som blev gift med Emil Ernst`s s\u00f8nner. Den \u00e6ldste hed Metha og blev gift med Jens Ernst, og den yngste, Ida, med Rudolf Ernst. Begge d\u00f8trene var meget \u00e6ldre end jeg, og de ville gerne have lov til at tage mig med hjem. Der var kun 2 meter mellem vore huse, det nuv\u00e6rende Engesvang kro og min fars hus, som blev nedrevet ved vejforl\u00e6gningen af Fundervej. De syntes, at det var sjovt at l\u00e6re mig bogstaver og tal, og da jeg som 6-\u00e5rig begyndte i skolen, spurgte l\u00e6rerinden, frk. Nielsen, om der var nogen som kunne bogstaverne. Jeg sagde s\u00e5 at jeg kunne l\u00e6se, og at jeg i bibelen var kommet til Jakob og Himmelstigen, og s\u00e5 m\u00e5tte jeg give pr\u00f8ve p\u00e5 mine f\u00e6rdigheder, som jeg fik ros for. Det var jo Metha og Ida, som fortjente rosen, da det var deres store indsat og t\u00e5lmodighed, som havde gjort det. Den boglige l\u00e6rdom og kunnen blev dog ikke ved at best\u00e5, da der kom barske arbejdsdage selv for b\u00f8rn, der dengang skulle op og m\u00f8de i mosen kl. 6.00.<\/p>\n

En Togrejse til grundlovsfest i Silkeborg.<\/strong>
\nEn gang skulle vi til grundlovsfest i Silkeborg, hvor der var taler og foredrag ved Dronningestolen, ligesom der var politiske foredrag i Lunden med efterf\u00f8lgende musik og dans. Sammen med Niels Kidmose rejste vi med toget fra Engesvang, hvor vi kom i kup\u00e8 med 2 andre. Den ene af dem sagde, at han ikke kunne vide, om Kristian n\u00e5ede at komme med, men han skulle k\u00f8be billet til ham. Jo, nu kommer han tv\u00e6rs over sporet fra den anden side, nemlig ovre fra \u201dN\u00f8jsomheden\u201d, hvor han logerede hos en bestyrer, som hed Bilenberg. Denne lavede t\u00f8rv i entreprise for forfatter Niels Laursen, som har skrevet bl. a. \u201dBlanke v\u00e5ben\u201d og \u201dDe vise sten\u201d. D\u00f8ren gik op, og han kom ind, netop som toget satte i gang, og han spurgte om der var k\u00f8bt billet til ham. Han som skulle k\u00f8be billetten, sagde nej, da han ikke troede, Kristian ville n\u00e5 toget, men du kan smutte ind under b\u00e6nken, s\u00e5 ser kondukt\u00f8ren dig ikke, n\u00e5r han kommer.
\nDengang foregik billetteringen ved at kondukt\u00f8ren under k\u00f8rselen gik p\u00e5 et udvendigt trinbr\u00e6t fra kup\u00e8 til kup\u00e8 mellem stationerne. Da han kom hen til vores kup\u00e8, bankede han p\u00e5 vinduet med billettangen, og der blev rullet ned, hvorefter han fik 5 billetter. Han bem\u00e6rkede, at der kun var 4 personer, men fik svaret, at den 5 ligger under b\u00e6nken. Kristian kom derp\u00e5 ud i en fart og begyndte at brokke sig. Til daglig var han nemlig slem til at lave grovkornede sp\u00f8gefuldheder med andre, men t\u00e5lte ikke geng\u00e6ld. Vi andre syntes, at det var en god og t\u00e5lelig sp\u00f8g, men det var nok noget ubet\u00e6nksomt af os at f\u00e5 ham til at g\u00f8re det i hans stadst\u00f8j, p\u00e5 det ikke helt rene gulv. Til daglig var han dog noget sjusket med sit t\u00f8j.
\nSammen med 2 andre var han kommet til Engesvang fra en herreg\u00e5rd (de var det man dengang kaldte herreg\u00e5rdsbisser) for at pr\u00f8ve at arbejde i t\u00f8rvemosen om sommeren, hvorefter de vendte tilbage til landbruget til h\u00f8sten. Hans kammerater fortalte, at selvom han havde 3 par bukser p\u00e5, kunne hans bare l\u00e5r blive svinet til, n\u00e5r han k\u00f8rte b\u00e6rme fra spritfabrikken hjem til kreaturfoder, for s\u00e5 sad han altid p\u00e5 kassevognens forsm\u00e6k. En dag p\u00e5talte godsejerfruen overfor for forvalteren, at en af karlene gik med skjorten ud af bukserne, og det kunne ikke t\u00e5les, og det var ogs\u00e5 Kristian. Der kom mange forskellige mennesketyper til Engesvang i disse \u00e5r.<\/p>\n

Hvad folk levede af og besk\u00e6ftigede sig med.<\/strong>
\nAnton frank havde en mose, hvor Eberharts p\u00f8lsefabrik ligger i dag, og her rejste jeg de f\u00f8rste t\u00f8rv i 1906. Niels Laursen (Melg\u00e5rd), forfatter, lejede t\u00f8rvesk\u00e6ret der, samt hos Niels P. Olsen, Hans Rasmussen, Hans Carlsen og Harry Klausen, og vejen dertil f\u00f8rte langs banen til Niels Laursens baneled. Private t\u00f8rvelodsejere fremstillede t\u00f8rv p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der, der afhang af t\u00f8rvejordens beskaffenhed. Hvis t\u00f8rvejorden var fyldt af revner og tr\u00e6r\u00f8dder, var det ikke mulig at lave sk\u00e6ret\u00f8rv, og man m\u00e5tte derfor ty til fremstilling af \u00e6ltet\u00f8rv, hvilket foregik p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Man kunne bedre opsamle t\u00f8rvemassen med skovl og greb og komme den i \u00e6ltev\u00e6rket p\u00e5 stedet eller transportere den til et centralt sted, hvor massen blev \u00e6ltet og tilsat vand, s\u00e5 den fik en konsistens, der passede til forholdene p\u00e5 stedet. Mange steder blev der gravet sk\u00e6ret\u00f8rv, indtil man traf et lag af tr\u00e6r\u00f8dder, hvorefter man stoppede. Det bet\u00f8d, at der var mange lodder, som var delvis opgravet, men som p\u00e5 et senere tidspunkt blev benyttet til fremstilling af \u00e6ltet\u00f8rv i et fjernereliggende t\u00f8rvev\u00e6rk.
\nUnder sidste verdenskrig var der i Engesvang kommune registreret 51 t\u00f8rvev\u00e6rker, som enten skulle have tildelt br\u00e6ndstof eller kornm\u00e6rker til heste. H\u00e5rdt arbejdende heste udenfor landbruget blev tildelt 10 kg. og blev landbrugsheste brugt i forbindelse med t\u00f8rvefremstilling, kunne de f\u00e5 5 kg. Sogner\u00e5det valgte et kornn\u00e6vn, og Anders Peder Ankersen og jeg valgtes i det f\u00f8rste n\u00e6vn, og der var en mand mere, men jeg kan ikke huske hvem det var, og dette n\u00e6vn blev vistnok oprettet til h\u00f8sten 1940.
\nN\u00e5r vi lavede sk\u00e6ret\u00f8rv, blev disse lagt ud p\u00e5 t\u00f8rrepladsen i 1000- vis p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: Der blev udlagt 12 blokke \u00e0 4 stk. t\u00f8rv i r\u00e6kke, og for enden af hver 2. r\u00e6kke blev der udlagt en blok \u00e0 4 t\u00f8rv, s\u00e5ledes at 20 r\u00e6kker gav i alt 1000 t\u00f8rv.
\nDa de f\u00f8rste sk\u00e6ret\u00f8rv blev fremstillet i 1880 eller tidligere i Engesvang, var det p\u00e5 akkord. M\u00e5lene p\u00e5 t\u00f8rvene var 3 x 6 x 9 tommer p\u00e5 den tid, men da min far skar t\u00f8rv, var m\u00e5lene \u00e6ndret til 2 \u00be x 5 x 8 tommer. Der blev brugt 2 slags spader til at sk\u00e6re t\u00f8rv med i b\u00e6nken, nemlig en hjertespade eller en vingespade. Hjertespaden var bedst, hvor der var hundek\u00f8d (t\u00f8rvejord i totter og tr\u00e6vler) da dens form var spids. N\u00e5r man begyndte i mosen for at lave sk\u00e6ret\u00f8rv, startede man med at lave en s\u00e5kaldt b\u00e6nk hvor man fjernede overjorden i ca.1 spadestiks dybde. Mange af disse b\u00e6nke var i 12 t\u00f8rvs dybde, men der blev ogs\u00e5 sk\u00e5ret t\u00f8rv i 16 t\u00f8rvs dybde, og det gjorde bl.a. min far, i enkelte tilf\u00e6lde skar man t\u00f8rv i endnu st\u00f8rre dybder. 12 t\u00f8rv var det ideelle, n\u00e5r man lagde dem p\u00e5 b\u00e6nkens rand med spaden, s\u00e5 kunne de tages med h\u00e6nderne og s\u00e6ttes p\u00e5 en trilleb\u00f8r eller lagt p\u00e5 et br\u00e6t, hvor der var beslag til en krog med k\u00e6de, og s\u00e5 kunne en hest l\u00e6be dem ud p\u00e5 liggepladsen.
\nJeg skulle m\u00f8de i mosen kl. 6.00 om morgenen og arbejde til kl. 7.00 om aftenen, og der var \u00bd times hvil formiddag, 1 time om middagen og \u00bd time om eftermiddagen. Man m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 sine ben til arbejdet i mosen ved Kampstenshuset eller i \u00d8stermosen syd for Fem\u00f8resvejen. Efter nogle \u00e5r ved landbruget om vinteren og i mosen om sommeren, var det somme tider vanskeligt at f\u00e5 arbejde om efter\u00e5ret. Jeg tog s\u00e5 ude om efter\u00e5ret og vinteren, hvis vejret tillod det, med uldpakken. Det skulle v\u00e6re husflidsfremstillede varer, fabriksfremstillede m\u00e5tte vi ikke s\u00e6lge ved at ops\u00f8ge folk p\u00e5 deres bop\u00e6l. De handlende pudsede tit politiet p\u00e5 os, og vi fik s\u00e5 uldpakke og regninger undes\u00f8gt. Hvis der var noget i pakken, som betjenten ikke ville godkende som husflidsarbejde, tog han det med, og vi m\u00e5tte s\u00e5 senere bevise, at det var lovligt fremstillet, ellers mistede man det. Jeg klarede frisag de 2 \u2013 3 gange jeg blev antastet, mens jeg drog rundt med uldpakken. For at g\u00e5 rundt med uldpakken skulle man have et pas, som blev udstedt p\u00e5 Herredskontoret, som for vor vedkommende l\u00e5 i Kjellerup. Da jeg fik pas, var det for 5 \u00e5r, og det blev senere nedsat til en periode p\u00e5 2 \u00e5r, min far havde et pas for livstid. I sommeren 1917 og 1918 var min far og jeg makkere ved t\u00f8rvesk\u00e6ring, han skar t\u00f8rvene i graven og jeg trillede dem ud. Det var i en mose, Chr. Troelsen, Lind ved Herning, havde k\u00f8bt fra en ejendom, som Jens Sand ejede. Ejendommen l\u00e5, hvor Per Bak Nielsen, Gl. Kongevej 27, har forretning i dag.<\/p>\n

Fabrikkerne, der lavede \u00e6ltet\u00f8rv.<\/strong>
\nEmil Ernst havde den st\u00f8rste t\u00f8rvefabrik i Engesvang, og fabrikken bestod af \u201dStore T\u00f8rvev\u00e6rk\u201d, \u201dGr\u00e5g\u00e5rd-v\u00e6rket\u201d og \u201dMotor-v\u00e6rket\u201d. S\u00e5 vidt jeg husker, var de p\u00e5 en enkelt dag oppe p\u00e5 at lave 204.000 t\u00f8rv, og et \u00e5r lavede man 14 eller 17millioner p\u00e5 \u201dStore-v\u00e6rk\u201d og i alt ca. 24 millioner p\u00e5 de 3 v\u00e6rker tilsammen.
\nI 1924 k\u00f8bte Niels Kidmose og jeg Elling T\u00f8rvefabrik af Ejnar Knudsen, og den l\u00e5 p\u00e5 lejet jord, ligesom den tilh\u00f8rende ligge og t\u00f8rreplads ogs\u00e5 p\u00e5 lejet jord. Der var t\u00f8rvegravningsret p\u00e5 2 tilh\u00f8rende matr. nr. og senere k\u00f8bte vi andre skifter til, som tilh\u00f8rte egnens landm\u00e6nd. Grundretten gik tilbage til disse efter et vist \u00e5rem\u00e5l, n\u00e5r der ikke var mere t\u00f8rvejord. N\u00e5r grundretten gik tilbage til den oprindelige ejer, skyldtes det, at kreditforeningen s\u00e5 ikke forlangte indbetalinger og afdrag p\u00e5 best\u00e5ende l\u00e5n. Mosen var meget vandlidende, og vandskellet mellem Karup \u00c5 og Guden\u00e5 ligger midt i mosen.
\nVed Elling T\u00f8rvefabrik havde vi en vandsnegl, som vi kunne l\u00f8fte vandet 3 meter med, og den blev trukket af en petroleumsmotor. Sneglen kunne ved fuld kapacitet give s\u00e5 meget vand, at et 18tommer r\u00f8r l\u00e6ngere nede ad b\u00e6kken ikke kunne f\u00f8lge med. Oppe p\u00e5 t\u00f8rrepladsen blev det en stor fordel, da vi gik over til at koble svingsporet til en skinnel\u00e6ngde af sl\u00e6besporet, da der s\u00e5 ikke skulle bruges s\u00e5 mange store opklodsninger. Under dyndgravningen ude i mosen st\u00f8dte vi p\u00e5 noget, som kunne ligne en lille \u00f8. I bunden var der tr\u00e6r\u00f8dder, grene og sand, og selvom l\u00e6ssesporet l\u00e5 et stykke fra bunden, oppe i t\u00f8rvelaget, m\u00e5tte vi flytte en del af dette materiale for at kunne tr\u00e6kke sporet over til n\u00e6ste b\u00e6nk. Under dette arbejde fandt vi en urne, som vi afleverede til Nationalmuseet. Manden som afhentede den i mit hjem, sagde senere, at de kun havde en uren af denne type, og den var fundet ovre p\u00e5 Fyn.
\nVed f\u00e6lles overenskomst mellem t\u00f8rvefabrikanterne omkring Moselund enedes man om at grave en kanal, der stod i forbindelse med Guden\u00e5en fra Fem\u00f8resvejen. Alt efter fabrikkernes st\u00f8rrelse afgav man fra 1 til 6 mand om dagen til dette arbejde. P\u00e5 det dybeste sted brugte man 2 lad, det vil sige, at f\u00f8rste mand smed jorden i et trug (kasse) hvorfra 2, mand smed det op i et h\u00f8jereliggende trug, og 3, mand smed det op p\u00e5 kanten af udgravningen, og endelig smed 4, mand det s\u00e5 langt som mulig fra kanten, s\u00e5 vand og mudder ikke skulle l\u00f8sne udgravningens kant, s\u00e5 det skred ned igen
\nJeg husker, at der var et stort omr\u00e5de, hvor der var meget grus og store kampesten, som var vanskelige at h\u00e5ndtere. Aksel Hesel, der var smed p\u00e5 Moselund T\u00f8rvefabrikker, lavede en spilanordning, hvormed vi kunne sl\u00e6be de store sten op ad siden. Nogle af stenene blev brugt til at forst\u00e6rke kanten med, og de kan sikkert ses endnu. ca. i1938 lavede Hedeselskabet et projekt til uddybning af B\u00f8lling S\u00f8 kanalen, der fra moserne omkring Fem\u00f8resvejen afgav vand til Skygge \u00c5, der senere bliver til Karup \u00c5, og vandstanden skulle s\u00e6nkes med ca. 90 cm. Dette projekt blev dog ikke f\u00e6rdig f\u00f8r efter 2, verdenskrig, da s\u00e5danne tilskudsprojekter stoppede under bes\u00e6ttelsen. Projektet havde til form\u00e5l at g\u00f8re allerede afgravede moser anvendelige til dyrkning af afgr\u00f8der.<\/p>\n

Forskellige erhverv og bierhverv.<\/strong>
\nLund Kidmose var foemand for fagforeningen, og jeg husker, at jeg engang var med min gaf til bestyrelsesm\u00f8de, og hans s\u00f8n Kastor viste mig den harmonika, hans far spillede p\u00e5. Hele familien kunne spille p\u00e5 harmonika, og den var altid fremme, n\u00e5r vi unge samledes p\u00e5 g\u00e5rdene om sommeraftnerne.
\nSkorstenstilsynet bestod af Johan P. Kidmose og Chr. Poulsen. De skulle unders\u00f8ge, om skorstenene havde revner, og om den var sodet. Der skulle v\u00e6re en stige og brandhane, og der m\u00e5tte ikke v\u00e6re foderstoffer eller andet brandbart i n\u00e6rheden af skorstenen.
\nVed d\u00f8dsfald skulle der sendes bud efter ligsynsmanden (Var det Lukas Pedersen?)
\nI min barndom var der mange, som havde forskellige g\u00f8rem\u00e5l udover det daglige arbejde. Niels Jespersen, som var en af mange, spr\u00f8jtede og beskar frugttr\u00e6er, og det foregik i den tid, hvor der ikke var arbejde i mosen med fremstilling af t\u00f8rv eller t\u00f8rvestr\u00f8else. Endvidere tog han rundt og indsatte vinduer.
\nI Julianehede, Krattet og P\u00e5rup kom der en mand fra Bording Kirkeby, jeg husker ikke hans navn. Han havde en glaskiste p\u00e5 ryggen, der var lavet af en ramme af tr\u00e6lister med en rem fastgjort til hvert hj\u00f8rne. Glasset stod i kassen med papir p\u00e5 kanten, s\u00e5 det ikke s\u00e5 let kunne kn\u00e6kke. Derved tjente han jo s\u00e5 et tilskud til indt\u00e6gten af sit mindre landbrug.
\nI Engesvang Kirkeby var der smed, k\u00f8bmand og bager samt m\u00f8lle, der l\u00e5 bag Magnus S\u00f8rensen ejendom med indk\u00f8rsel mellem smed og bager. Bager Poulsen flyttede senere til den ejendom barber S\u00f8nderg\u00e5rd havde p\u00e5 hj\u00f8rnet af \u00c5gade, og p\u00e5 det tidspunkt gik vejen mellem banen og huset.<\/p>\n

Elv\u00e6rk i Engesvang.<\/strong>
\nDen f\u00f8rste elektricitet, som blev fremstillet til Engesvang Stationsby, kom fra en dynamo, der blev trukket af et lokomobil. Lokomobilet blev brugt som drivkraft p\u00e5 str\u00f8elsesfabrikken, som l\u00e5, hvor Marie L\u00f8hde (Gl. Kongevej 33) bor i dag. Man var startet med at bygge elv\u00e6rk og ledningsnet ved siden af vandv\u00e6rket, og begge disse v\u00e6rker l\u00e5 p\u00e5 grunde, der gr\u00e6nser op til Engesvang Tr\u00e6lasthandel ved Gl. Kongevej. Elv\u00e6rket blev drevet af en vindm\u00f8lle, men da elv\u00e6rket kom i drift, blev el \u2013 kraften brugt som reserve. At den f\u00f8rste el blev fremstillet med lokomobilen som drivkraft skyldes, at elv\u00e6rket og ledningsnettet ikke blev f\u00e6rdig til tiden.<\/p>\n

Kirkebyen \u2013 Gl. Engesvang.<\/strong>
\nDa jeg i 1906 begyndte i skolen, som l\u00e5 ved siden af kirken, bestod kirkebyen af nr. 15 \u2013 mejeriet, nr. 24 \u2013 J\u00f8rgen Andersens g\u00e5rd, nr. 26 \u2013 k\u00f8bmand Kristensen, nr. 28 \u2013 bageriet, nr. 30 \u2013 smeden. Mellem nr. 28 og 30 gik der en vej om til en vindm\u00f8lle, hvorfra der dreves kornhandel. M\u00f8lleren hed Niels Larsen, og han var gift med Hans Mikkelsens datter Karen, og Hans Mikkelsen ejede g\u00e5rden Spegh\u00f8j. Senere byggede Niels Larsen kornhandel og motorm\u00f8lle p\u00e5 nuv\u00e6rende \u00c5boesvej 13, og da han oph\u00f8rte med virksomheden, begyndte centralbestyrer Emil Christensen med motorm\u00f8lle i Stationsbyen, Hvor biografen ligger i dag (Gl. Kongevej 49 ). Der havde tidligere v\u00e6ret smedje, hvor han indrettede m\u00f8llen, men kort tid efter d\u00f8de smeden. Hans enke, Anne, fik telefoncentral indrettet i stuehuset, og derudover havde hun pensionat for 2 \u2013 3 pension\u00e6rer med logi. Om sommeren havde hun 10 \u2013 12 pension\u00e6rer, dengang var der mange som havde pension\u00e6rer. Hos landm\u00e6ndene indrettede man sovesteder b\u00e5de i lader, tomme korngulve og p\u00e5 h\u00f8lofterne.
\nKirkebyen var endnu kommunens centrum, og her havde k\u00f8bmand P. Kristensen forretning. Fra vejen og op til forretningen f\u00f8rte en trappe af flade marksten til indgangsd\u00f8ren, og indenfor d\u00f8ren var der en d\u00f8r til h\u00f8jre, som f\u00f8rte ind til butikken, og en til venstre til lejligheden. I butikken var der en vinkelformet disk med skuffer i siden mod \u00f8st, og p\u00e5 den side, der vendte udad, var der hylder, og bag disken l\u00e5 bagbutikken, der tjente som lagerrum. Over disken hang der en stor petroleumslampe med en omfangsrig sk\u00e6rm, og p\u00e5 disken var der en vippev\u00e6gt p\u00e5 st\u00f8bejernsfod. Til afvejning af varerne brugtes messinglodder, der kunne veje fra 5 gram og op til 250 gram og jernlodder, der kunne veje fra \u00bd kg, og opefter. I disse lodder, var der et hulrum, der var fyldt med smeltet bly, hvori der var hugget et kongeligt stempel. Vistnok hvert femte \u00e5r blev disse lodder kontrolleret af justerv\u00e6senet, der p\u00e5s\u00e5, at lodderne svarede til den p\u00e5stemplede v\u00e6gt, s\u00e5 kunderne ikke blev snydt ved at f\u00e5 for lidt. Det var is\u00e6r den dyre kaffe, man var bekymret for. I butikken kunne man k\u00f8be for s\u00e5 lidt som for 2 \u00f8rer bolsjer, som kom i et h\u00e5nddrejet kr\u00e6mmerhus.
\nVarerne hentede k\u00f8bmanden p\u00e5 Moselund station i hestevogn. Han havde en brun hest af jysk afstamning, men lidt mindre end s\u00e6dvanlig, og vognen var en kassevogn med jernaksler, dette var ikke s\u00e5 almindeligt, for mange steder havde man tr\u00e6aksler med nedf\u00e6ldede jernskinner for at tage det h\u00e5rdeste slid. Sommetider n\u00e5r det var godt vejr, hentede han varerne hos grossererne i Silkeborg, for det bet\u00f8d jo meget at holde udgifterne p\u00e5 fragt s\u00e5 langt nede som mulig, og han jo alligevel hesten at fodre. Det var dog ikke fortjeneste alt sammen, da det sled meget p\u00e5 hestens sko med den lange tur til Silkeborg, \u2013 det var n\u00f8dvendigt, at den havde sko p\u00e5 alle 4 ben, n\u00e5r den skulle g\u00e5 p\u00e5 den h\u00e5rde vej. Mange heste ved landbruget havde kun sko p\u00e5 forbenene, og nogle slet ikke.
\nDer var tr\u00e6gulv i butikken, og det var sandstr\u00f8et. Sandet hentede han hos Lise og Hans Mikkelsen (nu Tage L\u00f8hdes ejendom) hvor der var en sandgrav vest for ejendommen med godt hvidt str\u00f8sand. Jeg husker, hvor glad jeg var for at f\u00e5 lov til at k\u00f8re med op efter et l\u00e6s sand. Han var ellers meget streng med at tage nogen med op at k\u00f8re, men da jeg tit havde \u00e6rinder for ham hos skomager Mikkelsen, fik jeg gerne lov, n\u00e5r jeg spurgte ham. Jeg husker en dag, vi var oppe og hente sand, \u2013 vistnok 25 \u00f8re pr. l\u00e6s, men s\u00e5 ville det ogs\u00e5 v\u00e6re smidt op p\u00e5 kanten af sandgraven, s\u00e5 det var lettere at tage. Kristensen sagde nogle store ord, og at han nok skulle f\u00e5 sandet et andet sted fra til en rimelig pris.
\nK\u00f8bmand Kristensen havde 2 d\u00f8tre, Gusta og Lise, der efter for\u00e6ldrenes d\u00f8d drev forretningen videre i nogle \u00e5r. Senere solgte de og byggede huset p\u00e5 \u00c5boesvej. Lisen levede l\u00e6ngst, og hun sagde tit til os, n\u00e5r hun kom p\u00e5 kommunekontoret efter aldersrente eller andre ting, at kommunen efter hendes d\u00f8d skulle arve hendes hus. Det bel\u00f8b, der kom ved salg af huset, skulle bruges, n\u00e5r der til sin tid skulle bygges alderdomshjem i Engesvang. Sammen med tidligere hensatte bel\u00f8b var kommunens \u00f8konomi jo s\u00e5dan, at det ikke var vanskeligt at g\u00e5 i gang med opgaven, da de forskellige ministeriers tilladelser forel\u00e5, men der gik \u00e5r og dag med lange forhandlinger, inden byggeriet kunne p\u00e5begyndes.
\nBirkevej \u2013 tidligere Br\u00e6ndevinsgade.
\nDenne vej var i gammel tid oprindelig eb tv\u00e6rvej mellem den \u00f8stlige og vestlige H\u00e6rvej. Langt tilbage i tiden drejede Br\u00e6ndevindgade noget fra mod den ejendom, Lars O. Larsen nu ejer (Ellevej 13). Og nedenfor den gamle Moselund station gik den forbi Kampstenshuset ud p\u00e5 heden ved H\u00f8rbylunde og ud til, hvor den gamle lejr var. I tidens l\u00f8b kom der en del trafik fra Skive ad denne vej til Silkeborg og l\u00e6ngere \u00f8stp\u00e5.<\/p>\n

De forskellige tilrejsende.<\/strong>
\nja, det var forskellige typer folk, som kom hertil, og fra forskellige samfundslag, og de kom for at pr\u00f8ve lykken ved at arbejde i mosen, hvor arbejdet var h\u00e5rdt, men ogs\u00e5 godt betalt efter den tids m\u00e5lestok. Jeg husker 3 fra Sorring, vistnok br\u00f8dre, de to var i hvert fald, og deres far var pottemager. Den ene af de br\u00f8dre var i Engesvang med en hestevognfuld pottemagervarer, hvor der var krukker, kander, fade, sk\u00e5le og tallerkner, og der var ogs\u00e5 sukkersk\u00e5le og fl\u00f8dekander i lert\u00f8j. Jeg huske, at vi hjemme havde et af disse fade til stegefl\u00e6sk.
\nS\u00f8ren Peder og Anders Dr\u00e6by kom fra Them Kommune og stammede fra tr\u00e6skokarlene fra Salten egnen. De kom til Engesvang, n\u00e5r arbejdet begyndte i moserne om for\u00e5ret og blev der s\u00e5 indtil t\u00f8rvev\u00e6rkerne holdt med produktionen til august. S\u00e5 rejste de hjem om efter\u00e5ret og vinteren, men mange blev ved med at komme \u00e5r efter \u00e5r. For mange blev det en skuffelse, da de ikke kunne holde til det h\u00e5rde arbejde, der var ved is\u00e6r dyndl\u00e6sning og t\u00f8rveafl\u00e6sning i banevogne. De m\u00e5tte efter kort tid pakke rygs\u00e6kken og rejse hjem igen.
\nTanker ved kaffebordet p\u00e5 plejehjemmet i Engesvang.
\nI dag, den 18\/11 \u2013 1981, mens vi sad ved kaffebordet p\u00e5 plejehjemmet, sagde Tomine \u201der der da ikke nogen som vil hj\u00e6lpe mig hen p\u00e5 mit v\u00e6relse, for nu kommer min bror Peter\u201d. S\u00e5 gik mine tanker tilbage i tiden til en dag, hvor jeg kom cyklende fra Kirkebyen, hvor jeg m\u00f8dte hendes bror Peter Harris if\u00f8lge med en anden mand, som havde jagtgev\u00e6r over nakken og en h\u00f8nsehund i snor. Om Peter var j\u00e6ger, husker jeg ikke, men de skulle da ud til Tomine og Niels Nielsen (H\u00f8jbo) p\u00e5 jagt. Peter havde arbejde ved DSB i Randers, og jeg husker, at da han blev ansat, blev der talt meget om, hvor heldig han var med at f\u00e5 hel\u00e5rsarbejde i forhold til dem, der arbejdede i t\u00f8rvemoserne og var arbejdsl\u00f8se en stor del af \u00e5ret.
\nNiels H\u00f8jbo arbejde i mosen nogle \u00e5r hos Martin Ankersen i Klosterlund og til sidst hos nu afd\u00f8de Ole Kidmose og Frederik Nielsen, hvor han rakte dynd i \u00e6lteren, og det sidste \u00e5r, han var i mosen, arbejdede jeg ogs\u00e5 der. Da der skulle rejses en mindesten for Martin Ankersen i Klosterlund Mindepark, meldte Niels sig ogs\u00e5 med sit bidrag. Jeg husker ogs\u00e5, at Martin Ankersen havde stiftet et legat, hvor fortrinsvis hans gamle arbejdere skulle tages i betragtning, og at Niels H\u00f8jbo blev indstillet hertil. Tomine husker jeg helt tilbage til vistnok 1911, hvor hun var noget s\u00e5 fint som tjenestepige hos madam Juul, der var l\u00e6rerkone i Engesvang. Tomine var for resten bedstemor til Hans S\u00f8lvh\u00f8j, der var hofmarskal for Dronning Margrethe. N\u00e5r jeg husker Tomine s\u00e5 godt, var det fordi, vi fylder \u00e5r p\u00e5 samme dag, den 18\/9, og fordi jeg s\u00e5 gerne ville hj\u00e6lpe hende at pumpe vand fra en pumpe, der var lavet af en stor udhulet tr\u00e6stamme. Da det blev bestemt, at vi skulle p\u00e5 Plejehjemmet, sagde jeg til Mette, nu bliver vi 2 der har f\u00f8dselsdag p\u00e5 samme dag.<\/p>\n

S\u00f8ndag den 6. juni 1982.<\/strong>
\nUnder min tur rundt p\u00e5 plejehjemmet med vognen med brugt service kom jeg ind p\u00e5 stuen til Johanne Rasmussen, der endnu ikke var f\u00e6rdig med sin formiddagsdrik, s\u00e5 hun bad mig komme tilbage p\u00e5 tilbagevejen. Jeg kunne forst\u00e5 p\u00e5 hende, at hun havde noget vigtig at fort\u00e6lle mig, og jeg fik da ud af hende, at der havde v\u00e6ret en s\u00e6r hund inde p\u00e5 hendes v\u00e6relse. Jeg spurgte, om den havde v\u00e6ret lille, da vi i den senere tid har set rotter udenfor, men da jeg i det samme s\u00e5 ud af altand\u00f8ren, s\u00e5 jeg at der sad en hare og spiste af hendes blomster. Da jeg igen kom hjem i vores stue, kaldte Mette p\u00e5 mig: Tobias kom her og se, der sidder en hare ude p\u00e5 pl\u00e6nen og spiser lavendler. Vi s\u00e5 p\u00e5 den en tid, den spiste, nussede sig med forbenene omkring hovedet, hvorefter den listede ind i buskene. Da vi senere kom ned til middagsbordet, fortalte jeg om oplevelsen, og der faldt jo en del bem\u00e6rkninger, blandt andet blev der spurgt, om en hare ville bide. I det sammen ser jeg haren hoppe ude p\u00e5 pl\u00e6nen og derp\u00e5 s\u00e6tte i l\u00f8b ned ad flisegangen, s\u00e5 vi alle kunne se den. Nu venter vi s\u00e5 p\u00e5, at Johannes s\u00f8ndagsg\u00e6st kommer p\u00e5 bes\u00f8g i hendes stue igen. Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om en hare vil bide, m\u00e5 jeg sige, det har jeg aldrig h\u00f8rt. Derimod bruger den sine skarpe t\u00e6nder til at gnave med. Jeg husker et \u00e5r hjemme i haven, hvor harerne havde \u00e6dt de sm\u00e5 kviste og gnavet barken af stammerne af 10 frugttr\u00e6er, hvor de is\u00e6r havde et godt n\u00e6nne til Cox Orange, og det var forbavsende, hvor h\u00f8jt, de kunne n\u00e5. En sommer jeg slog gr\u00e6s nede ved frugttr\u00e6erne, opdagede jeg en harekilling, der trykkede sig, og jeg k\u00f8rte s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som \u00bd meter, men den blev siddende, og det gjorde den ogs\u00e5 de f\u00f8lgende gange. Hvis vi havde g\u00e6ster kunne vi ogs\u00e5 vise dem haren, som s\u00e5 blev siddende, indtil vi var f\u00e5 meter fra den, det var bedst at n\u00e6rme sig bagfra. Hvis en hare ikke bider, skal jeg love for at den kradser, idet den har nogle meget kraftige kl\u00f8r p\u00e5 bagbenene, som er meget muskul\u00f8se.
\nJeg husker engang Wolle og jeg gik p\u00e5 jagt i K\u00f8benhavner \u2013 heden, og jeg opdagede en hare i lejet ved en gr\u00f8ftekant. Wolle blev st\u00e5ende, og jeg gav ham mit gev\u00e6r og listede om bag haren, som jeg fangede, men jeg fik ikke ordentlig fat i den, og mens jeg pr\u00f8vede at f\u00e5 bedre fat, gav den mig nogle ordentlige rifter p\u00e5 h\u00e6nder og arme, men haren kom med hjem, og det var en god hare p\u00e5 3\u00bd kg. To gange mere har jeg fanget en hare i lejet. Harekillinger kan man ofte m\u00f8de om sommeren, og jeg husker en dag, jeg gik og slog gr\u00e6s, da jeg fik \u00f8je p\u00e5 en lille killing inde under en solb\u00e6rbusk og kaldte p\u00e5 Mette, s\u00e5 hun kunne se den, og hun fik \u00f8je p\u00e5 en mere. Lidt efter fik vi s\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en tredje, og dem kunne vi tage op i h\u00e5nden og se p\u00e5, inden vi satte dem ned igen. Vi blev ved at se dem fra k\u00f8kkenvinduet om aftenen til helt hen til jagttidens begyndelse. De sad og \u00e5d af studenternellikerne, som vistnok er noget af det bedste, de kan f\u00e5, og vi havde meget forn\u00f8jelse af at se p\u00e5 den i m\u00f8rkningen. Men f\u00f8rst i dag har jeg oplevet, at en hare kommer ind i lejligheden til mennesker.<\/p>\n

Moselig \u2013 Tollundmanden.<\/strong>
\nI 1928 fandt vi et moselig under t\u00f8rvegravningen, men dette gik tabt, da vi p\u00e5 det tidspunkt ikke vidste, hvor vigtig det var at f\u00e5 professionelle til at gribe ind straks efter fundet. Senere fandt de to br\u00f8dre Viggo og Emil H\u00f8jg\u00e5rd et andet moselig, under t\u00f8rvesk\u00e6r, og det var Tollundmanden, og det var den 6. Maj 1950. I 1967 henvendte Christiansen, der var politimand og havde assisteret ved fundet, og Hansen, der var forhenv\u00e6rende stationsforstander ved DSB i Bording til mig. En tredje mand, der ogs\u00e5 havde arbejdet med fundet, var lige d\u00f8d, og nu syntes de, at det hastede med at fundet blev stedf\u00e6stet med et synligt mindesm\u00e6rke. Jeg fulgtes med dem op til Vagner Hansen, som var ejer af grunden, og han gav os lov til at rejse en egek\u00e6vle p\u00e5 findestedet. T\u00f8mmerhandler Nedergaard skaffede os en stor naturlig egek\u00e6vle, som Falck sl\u00e6bte ud i mosen, hvor den blev nedgravet. P\u00e5 k\u00e6vlen s\u00f8mmede vi en kobberplade med kobbers\u00f8m, og jeg kan huske, at jeg b\u00f8jede et par af dem, f\u00f8r jeg fik pladen p\u00e5s\u00f8mmet i det h\u00e5rde tr\u00e6. Kobberpladens inskription var: Her fandtes Tollundmanden den 6. Maj 1950.
\nDet hastede ogs\u00e5 med at f\u00e5 noget synligt rejst, da Kristensen kort tid efter omkom ved en bilulykke. Der findes en artikel med fotos i Midtjyllands avis, dateret 4. juni 1968 (alts\u00e5 18 \u00e5r senere) og ligeledes er der en artikel i Aktuelt af samme dato. Jeg fik en takkeskrivelse for min hj\u00e6lp med ar skaffe egek\u00e6vlen og f\u00e5 den rejst, og skrivelsen var underskrevet af overretssagf\u00f8rer Otto Bisg\u00e5rd.<\/p>\n

Frederik Henriksen, Moselundg\u00e5rd.<\/strong>
\nForleden dag s\u00e5 jeg en artikel i Midtjyllands Avis om ham, og hvordan han sn\u00f8d familien Ernst ved at k\u00f8be Moselundg\u00e5rd for n\u00e6sen af dem. Det gik dog til p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de efter hvad Henriksen fortalte mig. Henriksen og jeg sad i mange \u00e5r i bestyrelsen for foreningen af danske Mosebrugere. Vi havde ogs\u00e5 n\u00e6r tilknytning til Det danske Hedeselskab og under krigen til Statens T\u00f8rvekontor, hvor kontorchef Holb\u00f8l var formand. Henriksen var bestyrer p\u00e5 Moselundg\u00e5rd, hvor der var landbrug, plantage og 4 \u2013 5 t\u00f8rvev\u00e6rker. Den st\u00f8rste var S\u00f8v\u00e6rket, der havde l\u00e6ggeplads, hvor Engesvang kommune senere ved n\u00f8dhj\u00e6lpsarbejde anlagde en plantage. Der var Polak-v\u00e6rket, hvor Ladekj\u00e6r Mikkelsen har anlagt en plantage, Jens Konrad v\u00e6rket ved siden af Kampstenshuset. Bisse v\u00e6rket, der l\u00e5 ude p\u00e5 afgravet mose, og desuden var der en overgang Tollund v\u00e6rket. Endvidere var der en del t\u00f8rvev\u00e6rker, som k\u00f8bte dynd fra Moselund Mose.
\nDa aktieselskabet, som ejede Moselundg\u00e5rd, ville afh\u00e6nde denne, \u00f8nskede Ernst \u2013 familien at k\u00f8be den for derved at sikre sig moserne til Store \u2013 v\u00e6rket og s\u00e5 nedl\u00e6gge de andre v\u00e6rker. Henriksen var st\u00e6rk interesseret i at k\u00f8be Moselundg\u00e5rd og f\u00f8re virksomheden videre i samme form. Da han ikke havde kapital nok, skulle han have kautionister og bankforbindelser, som ville v\u00e6re ham behj\u00e6lpelig med k\u00f8besum og driftskapital. Han fik fat i 3 kautionister, hvoraf den ene vistnok var medejer af A\/S eller havde n\u00e6r tilknytning dertil. Silkeborg Banks direkt\u00f8r, Pedersen? Satte Henriksens dygtighed h\u00f8jt, og fik bankens bestyrelse med til at yde betydelige l\u00e5n og garanti. P\u00e5 dette tidspunkt var realitetsforhandlingerne med Ernst imidlertid s\u00e5 langt fremme, at mulighederne for Henriksen var sm\u00e5. S\u00e5 opstod der en ny situation, idet Ernst\u00b4s st\u00e6dighed kom til punktet: hertil og ikke l\u00e6ngere!
\nEn morgen kort tid efter bad Henriksen sin bror Peter (senere k\u00e6mner i Engesvang), der var forvalter og regnskabsf\u00f8rer for ham, starte den gamle Harley Davidson motorcykel, og k\u00f8re ned forbi Laust Hesel, overfor den gamle skydebane og hente ham der p\u00e5 et bestemt klokkesl\u00e6t. De k\u00f8rte s\u00e5 ind til banken i Silkeborg, hvor de fik de n\u00f8dvendige papirer, og med disse rejste Henriksen s\u00e5 til K\u00f8benhavn, hvor handlen skulle foreg\u00e5. Dagen derp\u00e5, da man sad ved lidk\u00f8bet, kom der et telegram fra A\/S`s formand, hvori der stod, at man accepterede k\u00f8bsprisen for Moselundg\u00e5rd.
\nDette trick med at k\u00f8re p\u00e5 motorcykel fra et afsides sted i stedet for at tage toget fra Moselund station, hvor mange ville se det, var for at holde det hemmeligt, at Henriksen var ude at rejse. Det skulle forhindre, at Ernst fik nys herom og derved stikke en k\u00e6p i hjulet for Henriksen. Eftersom Henriksen var hvad jeg vil kalde en demokratisk arbejdsgiver, tror jeg, at det var den bedste udgang af denne magtkamp, og hvor man kan bruge ordsproget: Den kloge narrer den mindre kloge.<\/p>\n

Udvalg vedr\u00f8rende t\u00f8rvefremstilling under 2. Verdenskrig.<\/strong>
\nKort tid efter krigsudbruddet i 1939, den 18\/9, indkaldte Statens T\u00f8rvekontor til et orienterende m\u00f8de for at unders\u00f8ge, hvad man kunne g\u00f8re ved den alvorlige situation med hensyn til br\u00e6ndsel, som man nu ikke l\u00e6ngere kunne regne med at f\u00e5 fra udlandet. Ministeriets m\u00f8deleder blev kontorchef Holb\u00f8l, der blev formand for det udvalg, der nedsattes. I udvalget var der folk fra Danske Mosebrugere, Danske T\u00f8rvefabrikanter samt fra Det Danske Hedeselskab.
\nFrederik Henriksen, der sad i udvalget, p\u00e5talte, at det var uheldigt for hans vedkommende, da det var meget besv\u00e6rligt at rejse til K\u00f8benhavn fra Jylland. Han foreslog fabrikant Damgaard i Odense, men blev alligevel i udvalget. P\u00e5 dette tidspunkt forel\u00e5 der fra statens side forslag til maksimalpriser, billige arbejderl\u00e5n og sikring af vigtigt materiale, s\u00e5 som olie og benzin. Der skulle udarbejdes planer for bl.a. indkvartering af tilrejsende arbejdskraft til moserne, der skulle have b\u00e5de kost og logi. Der blev sat maksimalpriser p\u00e5 t\u00f8rv og leje af liggepladser, og endvidere kunne der eksproprieres t\u00f8rvemoser, s\u00e5 forsyninger af br\u00e6ndsel kunne sikres.
\nFrederik Henriksen var formand for bestyrelsen af dette udvalg, og jeg var medlem af bestyrelsen, hvor jeg kunne f\u00f8lge udviklingen p\u00e5 n\u00e6rmeste hold.<\/p>\n

Skolen.<\/strong>
\nJeg begyndte i skolen til april, som jeg blev 7 \u00e5r i september. Dengang begyndte eleverne i april og oktober, og der var konfirmation b\u00e5de for\u00e5r og efter\u00e5r. Skoledagen begyndte med, at l\u00e6rerinden kom hen i yderd\u00f8ren og sagde, at nu skulle vi begynde undervisningen, hvorefter hun gik tilbage til sin lejlighed, da der var f\u00e6lles gang dertil sammen med skolestuen. Vi gik s\u00e5 ind og satte os p\u00e5 vore pladser, og n\u00e5r l\u00e6rerinden lidt efter kom ind, rejste vi os op og stod ud p\u00e5 gulvet ved vores pladser, indtil hun sagde, s\u00e6t jer ned, hvorefter vi sang en morgensang.
\nDa vi var blevet s\u00e5 dygtige, at vi kunne l\u00e6se, blev der uddelt en lille sangbog, og vi kunne s\u00e5 foresl\u00e5 en sang. S\u00e5 l\u00e6ste l\u00e6rerinden op af enten en l\u00e6sebog eller bibelhistorien og forklarede os indholdet. S\u00e5 skulle vi jo til at begynde skrivningen af tal og bogstaver, og det foregik p\u00e5 en tavle, hvorp\u00e5 vi skrev med en griffel. Vi kunne ogs\u00e5 k\u00f8be griflen i skolen, og de kostede 1 eller 2 \u00f8re pr. stk. Griflerne var p\u00e5 halvdelen omviklet med m\u00f8nstret, kul\u00f8rt papir, s\u00e5 det var meget sp\u00e6ndende at udv\u00e6lge sig en ny griffel. Tavlen var en skifferplade med en tr\u00e6ramme omkring, hvortil der var bundet en tavleklud og en lille flaske vand, som blev brugt til at fjerne det skrevne fra tavlen. I n\u00f8dstilf\u00e6lde spyttede man p\u00e5 tavlen og t\u00f8rrede den ren med tr\u00f8je\u00e6rmet.
\nDa jeg gik i skole, havde vi samme m\u00f8ntenhed som nu. I 1876 kom der en s\u00f8lv \u2013 tokrone med \u00e5rstallet pr\u00e6get, og jeg har givet l\u00e6rer Tr\u00f8st en s\u00e5dan til skolens samling. M\u00e5l og v\u00e6gtsystemet var anderledes, og det var vistnok i 1910, at det nuv\u00e6rende blev indf\u00f8rt. I m\u00e5l havde vi linjer, tommer = 2\u00bd cm. kvarter = 6\u201d, alen = 24\u201d, favn = 3 alen og mil, der svarer til 7\u00bd km. p\u00e6gl, potte, sk\u00e6ppe og t\u00f8nder. I v\u00e6gt havde vi ort, kvint, pund og lispund, og n\u00e5r der skulle leveres br\u00e6nde eller vejmateriale, var det i favnm\u00e5l i stedet for som nu, i meterm\u00e5l.
\nDet \u00e5r, jeg skulle g\u00e5 til pr\u00e6st, henvendte min far sig til formanden for skolekommissionen, g\u00e5rdejer Andersen, og spurgte, om jeg kunne blive udskrevet fra skolen til april. Det lovede han, og far gik derefter over til min l\u00e6rer, Svenstrup, og fortalte, at han havde talt med Anders Andersen, som havde sagt, at jeg kunne blive fri til april. Det satte Svenstrup sig imod, da han ikke syntes, at der var nogen mening i, at b\u00f8rnene ikke fik det sidste halve \u00e5r med i skolen, da det var den tid, de var mest modne til at l\u00e6re, men jeg blev da fri og kunne g\u00e5 i mosen hver dag, \u2013 dog m\u00e5tte jeg g\u00e5 2\u00d72 timer til pr\u00e6st.
\nDenne sommer tjente jeg penge ved at rejse og stakke t\u00f8rv, l\u00e6sse og fylde dem i banevogne, afbarke rafter, plukke lyng til tagd\u00e6kning. Jeg tjente 1 krone pr. trave (20 knippe) lyng, og jeg kunne rejse 35.000 og stakke ca. 25.000 t\u00f8rv om dagen. En mands dagl\u00f8n var p\u00e5 5 \u2013 6 kr. men nogle, som skar t\u00f8rv p\u00e5 akkord, gjorde dagen ekstra lang, s\u00e5 de kunne tjene mere. Arbejdsdagen begyndte kl. 6.00 om morgenen og varede til kl. 7.00 om aftenen. i l\u00f8bet af dagen var der 3 hvilepauser, \u00bd time om formiddagen, 1 time om middagen og \u00bd time om eftermiddagen. Hvis man gik i skole, var det ikke megen tid til lektie. N\u00e5r vi kom hjem og havde spist, var klokken n\u00e6sten 9, \u2013 om sommeren gik vi ku i skole 3 dage til kl. 12 hver uge, og om vinteren var det 3 hele dage.<\/p>\n

Politik.<\/strong>
\nJeg stemte f\u00f8rste gang til Landstingsvalg i 1943, og da jeg var valgmand, skulle jeg til Aalborg, hvor alle valgm\u00e6ndene var samler for at stemme p\u00e5 kandidaten til landstinget. Man skulle v\u00e6re 35 \u00e5r for at have stemmeret til landstinget, og valget fandt sted hver 4. \u00e5r med halvdelen af landets valgkredse ad gangen, s\u00e5 det kunne som for mit vedkommende g\u00e5 s\u00e5dan, at man blev 43 \u00e5r, inden man stemte for f\u00f8rste gang.
\nI for\u00e5ret 1921 var der politisk v\u00e6lgerm\u00f8de p\u00e5 \u201dStjernen\u201d, hvor 3 partiers kandidater var til stede. P\u00e5 dette tidspunkt var der allerede begyndt at komme tilrejsende arbejdere til Engesvang, og de boede rundt omkring hos folk, der oprettede pensionater for sommeren, og det bet\u00f8d, at der var s\u00e6rlig mange tilstede til m\u00f8det. Da der skulle v\u00e6lges ordstyrer, fik socialdemokratiets foresl\u00e5et mand, Lund Kidmose, de fleste stemmer, og det var noget af en begivenhed, da det ellers plejer at v\u00e6re en venstremand. Valgets hovedemne var neds\u00e6ttelse af valgretsalderen til Folketinget, og vi havde en l\u00e6rer som var s\u00e5 ivrig i sit indl\u00e6g, at han sagde, at det kunne v\u00e6re k\u00f8nt, om man skulle have disse cigaretrygende kasketdrenge her i stationsbyen til at bestemme Danmarks politik. Kastor, Niels Kidmose og jeg sammen med et par andre unge trak ned mod indgangsd\u00f8ren, hvor vi klemte l\u00e6reren over i et hj\u00f8rne ved skorstenen et stykke tid. Med da Lund Kidmose s\u00e5 det, sagde han: Kan i s\u00e5 give ham fri, ellers skal jeg s\u00f8rge for jer. Vi var godt tilfred allerede, og l\u00e6reren var noget sluk\u00f8ret, og vi h\u00f8rte ham aldrig senere give sit besyv ved v\u00e6lgerm\u00f8der.<\/p>\n

Familiefor\u00f8gelser.<\/strong>
\nJeg husker fra mit hjem, n\u00e5r der ventedes for\u00f8gelse af familien, at der s\u00e5 blev aftalt med nabokonen eller familien om at v\u00e6re behj\u00e6lpelig ved f\u00f8dslen. Der skulle sendes bud efter madammen, der p\u00e5 den tid var jordmoder i Kragelund. En gang skulle hun hentes til min mor, og Jens Chr. Sand, der skulle k\u00f8re efter hende, fik besked p\u00e5 at k\u00f8re s\u00e5 hurtigt som mulig. Konerne, som ogs\u00e5 var tilkaldt, havde travlt med at f\u00e5 et par gryder vand i kog, og lagner og linned blev taget frem. Jordmoderen kom, og jeg husker, at hun sagde, at det var nemt at komme her, da alt var s\u00e5 vel forberedt. De f\u00f8rste dage efter f\u00f8dslen skiftedes nabokonerne s\u00e5 til at komme med ekstra mad til kvinden, som havde f\u00f8dt. Det var tit suppe eller anden kraftig kost, og hvor der var flere b\u00f8rn, var der tit en grydefuld s\u00f8dsuppe, som blev sat p\u00e5 komfuret og varmet. N\u00e5r vi s\u00e5 fik en franskbr\u00f8dsmellemmad dertil, var vi glade og forsynede. Det kunne jo godt v\u00e6re et problem at f\u00e5 b\u00f8rnene passede, n\u00e5r manden skulle p\u00e5 arbejde, men nabokonerne var flinke til at hj\u00e6lpe hver anden i denne tid,
\nDen f\u00f8dende skulle dengang som regel holde sengen i 8 eller 10 dage, men b\u00f8rnene blev hurtigt v\u00e6nnet til at hj\u00e6lpe i hjemmet. Det med at hente jordmoderen kunne ogs\u00e5 v\u00e6re besv\u00e6rligt, is\u00e6r om vinteren. En gang blev jeg kaldt op om natten som en anden mand, for sammen med en nabo at hente jordmoderen p\u00e5 sl\u00e6de. Der var s\u00e5 store driver, at vi somme tider n\u00e6sten m\u00e5tte b\u00e6re hende gennem driverne, da kanen tit tippede over p\u00e5 siden. Det var en stor hj\u00e6lp, da der efterh\u00e5nden blev telefon flere og flere steder. S\u00e5 kunne man jo i forvejen ring til jordmoderen og eventuelt f\u00e5 oplyst, om hun var til en anden f\u00f8dsel, og hvor det var, for s\u00e5 kunne man jo k\u00f8re direkte dertil. Telefonen kom vistnok til Engesvang i 1910, og Anne Johansen fik centralen installeret p\u00e5 nuv\u00e6rende adresse: Gl. Kongevej 49, \u2013 hendes mand, der var smed, d\u00f8de kort tid efter. Selvom det var en stor hj\u00e6lp med telefonen, kunne den ogs\u00e5 svigte, og jeg kan huske, at Andreas Pedersens kone, Andrea, skulle f\u00f8de, da det skete, \u2013 de boede p\u00e5 g\u00e5rden Engedal. Jordmoderen kunne ikke f\u00e5 bl\u00f8dningerne efter f\u00f8dslen standset, s\u00e5 der skulle sendes bud efter l\u00e6ge. Centralen svarede ikke p\u00e5 grund af strejke, og en mand cyklede s\u00e5 ned til centralen, hvorfra man ringede til Silkeborg, som heller ikke svarede p\u00e5 grund af strejken. Dengang var der jo ikke biler, man kunne sende efter l\u00e6gen, s\u00e5 naboens kone, Petrea, kom ind til mine for\u00e6ldre for at h\u00f8re, om jeg ikke nok ville cykle til Silkeborg med besked til l\u00e6gen om at komme. Det var en h\u00e5rd tur, da vejene jo ikke var som i dag, og jeg havde hele tiden i tankerne, at det var med livet som indsats for Petrea, at jeg kom hurtig frem. Endelig kom jeg frem til l\u00e6ge Vilhelm Dichmeiss i S\u00f8ndergade, og han fik hurtig startet, jeg husker ikke, om det var med bil eller hestek\u00f8ret\u00f8j, da byens vognm\u00e6nd p\u00e5 den tid k\u00f8rte for l\u00e6gerne, men han kom hurtig frem, og de var meget taknemlig for turen, jeg havde taget. Min hjemtur tog noget l\u00e6ngere tid end udturen, for nu var der jo ikke noget der hastede for mit vedkommende, jeg valgte i hver fald at tage turen op ad Funder Bakke til fods.
\nDa Mette og jeg blev gift fik vi et barometer og termometer af Andrea og Anders i bryllupsgave, og de var begge monteret p\u00e5 et fyrretr\u00e6sbr\u00e6t, som ormene gennem tiderne har \u00e6dt. Jeg har selv sk\u00e5ret et tr\u00e6stykke magen til ud i et stykke gammelt egetr\u00e6, og p\u00e5 barometerets bagside, som er af metal, kan man endnu se den p\u00e5skrevne pris kr. 10.80.<\/p>\n

Til sidst \u2013 en lille vise.<\/strong>
\nGravskrift \u2013 kan synges med melodi: fra Tyskland uddrog en flok spillem\u00e6nd.
\nHerunder hviler gamle S\u00f8ren
\nHan tog livet i mange t\u00f8rn
\nMed uldpakke gik han som en mand
\nIndtil han n\u00e5ede Karup strand.
\nMen da han s\u00e5 til kroen kom
\nS\u00e5 m\u00e5tte S\u00f8ren vende om
\nFor t\u00f8jet var v\u00e6k rub og stub
\nOg alle pengene var drukket op.
\nS\u00e5 gik han vejen s\u00e5 trist og lang
\nTilbage til gamle Engesvang
\nNu hvil i fred du gamle sj\u00e6l
\nDu f\u00e5r vist aldrig mer en p\u00e6gl.
\nForfatteren til visen er Martin Kjeldsen, der er far til Steffine Hansen og Else Isen. Gamle S\u00f8ren er uldhandler S\u00f8ren Mikkelsen (Kn\u00f8s) og min far hjalp ham mange gange til at f\u00e5 en uldpakke samlet sammen, og det gjorde han m\u00e5ske ogs\u00e5 denne gang.
\nSangen har jeg f\u00e5et af Bernhardt Kidmose, som havde den fra sin far, Lund Kidmose, og jeg mener, at sangen blev brugt til en fastelavns revy, som blev spillet af lokale kr\u00e6fter. P\u00e5 den tid var det i \u00f8vrigt almindeligt, at man indtil flere gange om \u00e5ret spillede flere forskellige dilettantforestillinger, der var skrevet af lokale kr\u00e6fter eller ogs\u00e5 af kendte forfattere til teaterstykker.<\/p>\n

Tobias Lassen
\nF\u00f8dte 18. september 1899
\nD\u00f8d 3. juli 1984 p\u00e5 plejehjemmet i Engesvang<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/529"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=529"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/529\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":764,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/529\/revisions\/764"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=529"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}