N\u00e5, vi fik n\u00f8glen og fandt \u201d\u00e6 gammel skuel\u201d. Jeg husker ikke, hvordan vi sov den nat, senget\u00f8j og m\u00f8bler stod stadig p\u00e5 stationen. Det var med en lille afbrydelse, begyndelsen til elleve \u00e5r i lyst og n\u00f8d i dette lille landsbysamfund. Jeg l\u00e6rte efterh\u00e5nden s\u00e5 meget jysk, at jeg kunne skelne mellem en r\u00e6vegrav og et r\u00f8vhul. Begge dele lyder for en sj\u00e6ll\u00e6nder som \u201d in r\u00e6v` hwol\u201d<\/p>\n
Jeg husker ikke ret meget fra mit \u00e5rs vikariat. Af samtalen med k\u00f8bmandsfamilien forstod jeg, at b\u00f8rnene p\u00e5 stedet var ret harske, og at den l\u00e6rer, som jeg skulle v\u00e6re vikar for, havde haft sine vanskeligheder med dem. Jeg besluttede mig derfor til at statuere et eksempel ved f\u00f8rste givne lejlighed. Og lejligheden kom allerede i den f\u00f8rste time. Da vedkommende i frikvarteret gik forbi vinduet h\u00f8rte jeg hm forkynde for de andre: \u201dHan slav sgi hu\u00e5t.\u201d Og s\u00e5 var der alts\u00e5 ikke mere vr\u00f8vl med de unger. Jeg havde held til at interessere dem, og de arbejdede med liv og lyst og var i det hele taget nogle dejlige unger.<\/p>\n
Det \u00f8vrige l\u00e6rerpersonale bestod af forskolel\u00e6rerinden frk. Leonora Nielsen, der havde de to yngste klasser, var musikinteresseret, spillede orgel i kirken og klaver hjemme. Hun var yderst sippenippet og hadede f\u00f8rstel\u00e6reren J\u00f8rgen Christian Nedergaard af et godt hjerte. Nedergaard underviste de to \u00e6ldste klasser, femte og sjette, mens jeg var betroet tredje og fjerde. Noget egentlig samarbejde var der tilsyneladende ikke tale om.<\/p>\n
Nedergaard var st\u00e6rkt indre missionsk og Bl\u00e5 Korsmand. P\u00e5 dette tidspunkt kendte jeg kun indre mission p\u00e5 afstand og gik derfor villig med ham en aften, da han skulle til \u201dsamtalem\u00f8de\u201d. Han blev yderst forbavset over, at jeg n\u00e6gtede ar g\u00e5 med ugen efter. Jeg forklarede ham imidlertid i let fattelige vendinger, at der ligesom ikke l\u00e5 for min stemme og dermed m\u00e5tte han s\u00e5 indtil videre sl\u00e5 sig til t\u00e5ls.<\/p>\n
Sognets \u00f8vrige l\u00e6rer, tre enel\u00e6rere, skulle jeg f\u00f8rst senere stifte bekendtskab med. Derimod kom naboer og andre bekendte til at spille en vis rolle. Her m\u00e5 jeg n\u00e6vne min nabo mod syd\u00f8st, g\u00e5rdejer og ungkarl Kristian Kidmose, kaldet \u201dKims\u201d og hans husbestyrerinde frk. Pedersen, men vel is\u00e6r familien p\u00e5 den n\u00e6ste g\u00e5rd, Anna og Karl Ernst samt deres to dejlige unger Rita og Hans. Karl havde nu sin egen m\u00e5de at udtrykke sig p\u00e5. Undertiden kunne han komme farende og r\u00e5be: \u201d \u00c6 han hjemm, \u00e6 gjedbuk\u201d. Hans tale var kryderet som en jysk bjesk og absolut ikke egnet for sarte \u00f8ren. Til geng\u00e6ld var der mere stil over Anna, hans kone. De blev vore venner. I deres selskab kunne man f\u00f8le sig tryg. Senere kom der mange andre til, men i det f\u00f8rste vanskelige \u00e5r blev det dem, der hjalp os med r\u00e5d og d\u00e5d.<\/p>\n
S\u00e5 var der naturligvis \u201d\u00e6 gammel kj\u00f8mands\u201d der absolut var betydeligt mere stilige, men altid hj\u00e6lpsomme. Jeg kunne n\u00e6vne adskillige andre, men er bange for at jeg blander det sammen med de kommende \u00e5r.<\/p>\n
Jeg husker dog tydelig en enkelt episode fra dette \u00e5r. N\u00e5r man fra \u201d\u00e6 gammel skuel\u201d bev\u00e6ger sig mod nordvest, passerer man f\u00f8rst \u201d \u00e6 n\u00f8j skuel \u201d, Nedergaards residens. Derefter kommer man \u2013 lige f\u00f8r kirken \u2013 til vejen mod Julianehede. Den sl\u00e5r et par kn\u00e6k forbi kirkeg\u00e5rden. Forts\u00e6tter man nu lige ud langs sydsiden af denne, havner man i et lille r\u00f8dt hus, omgivet af en have, tilgroet med tr\u00e6er og buske. Her boede dav\u00e6rende ringer og graver Martin Madsen, hans kone \u201dMa Mads\u201d og Jens bimand. B\u00e5de Martin og Jens s\u00e5 noget tilgroede ud i hovedet og mindede st\u00e6rkt om den jord, som vi efter Bibelens ord alle er kommet af.<\/p>\n
Alle tre talte et uforfalsket jysk, som jeg arme sj\u00e6ll\u00e6nder havde min yderste m\u00f8je med at decifrere. Det blev jo ikke bedre af, at det meste forsvandt i fuldsk\u00e6gget, som begge m\u00e6nd var forsynet med. Men Ma Madsens sprog var absolut ikke for begyndere. Da jeg engang af nu l\u00e6ngst forglemte \u00e5rsager blev stedet for Ma Mads, som tronede i sin l\u00e6nestol \u2013 hun var plaget af ledegigt og rejste sig n\u00f8dig \u2013 gav hun mig en la-a-ang redeg\u00f8relse om nogle saltbade, som hun havde v\u00e6ret i. N\u00e5, t\u00e6nkte jeg det er nok p\u00e5 grund af hendes gigt, og jeg forestillede mig matronen sv\u00f8mmende rundt i disse saltbade i al sin 70 \u2013 \u00e5rige yndighed, indtil jeg senere blev bel\u00e6rt om, at det, hun havde berettet, var en tur til Silkeborg, som hun alts\u00e5 udtalte \u201dSaltbar\u201d. S\u00e5 blev jeg s\u00e5 klog.<\/p>\n
Samme Ma Mads blev af en eller anden \u00e5rsag behandlet med megen agtelse af pr\u00e6st og degn, og hun kroede sig som en skrukh\u00f8ne, n\u00e5r hun ved pr\u00e6stens eller Martins arm gelejdedes op ad kirkegulvet, n\u00e5digt hilsende til h\u00f8jre og venstre, indtil hun blev bragt til s\u00e6de i en l\u00e6nestol, anbragt under korrundingen. N\u00e5r gudstjenesten var forbi, gik processionen den modsatte vej. Hun var den eneste, der tillod sig at hoste og harke h\u00f8jt under pr\u00e6dikenen. Pastor Steffensen gjorde af og til en pause, til Ma Mads fik harket f\u00e6rdig. S\u00e6rlig opbyggeligt var det ikke. Men jeg s\u00e5 det hele ude fra. Hun har m\u00e5ske v\u00e6ret i besiddelse af v\u00e6rdier, som jeg ikke har haft \u00f8je for.<\/p>\n
Efter kirkeg\u00e5rden svinger vejen atter 90 gr. og g\u00e5r mod sydvest, passerer b\u00e6kken, der sammen med B\u00f8llings\u00f8 kanalen danner begyndelsen til Karup \u00c5, her kaldet Skygge \u00c5. Ved pr\u00e6steg\u00e5rden svinger vejen atter mod nordvest. Da jeg f\u00f8rste gang kom til Engesvang, hed pr\u00e6sten Steffensen, en velvoksen blegfed mand, der p\u00e5 pr\u00e6dikestolen talte som et maskingev\u00e6r. Folk skulle sandelig have noget for pengene. Han var indremissionsk af den bl\u00f8de mellemvare. Ved juletid rejste han derfra til Hjerm, hvor han senere blev Provst. Hans kone var lille og tyk med et forskr\u00e6mt udtryk i \u00f8jnene. Datteren Kirsten Marie, en frisk pige med statur som moderen, kom en del i skolen. Hun elskede at k\u00f8re med Stig, der p\u00e5 det tidspunkt var et halv \u00e5rs tid.<\/p>\n
Just dette efter\u00e5r kom biskoppen p\u00e5 visitats. Det m\u00e5 have v\u00e6ret Biskoppen over \u00c5rhus Stift Victor Larsen Sch\u00f8ler, Kommand\u00f8r af Dannebrog, Dannebrogsmand. S\u00e5dan st\u00e5r der nemlig p\u00e5 den \u201dkollats\u201d, som jeg \u00e5ret efter, da jeg var blevet andenl\u00e6rer, modtog fra hans h\u00f8jv\u00e6rdighed. I anledning af visitatsen m\u00e5tte pastor Steffensen give middag for biskoppen og samtlige l\u00e6rer i sognet. Og der sad vi s\u00e5 \u201dalle vi statsansatte kreaturer med ring i n\u00e6sen og l\u00f8ftet hale\u201d \u2013 for at citere amtsl\u00e6ge K\u00e5rsberg. Stemningen var noget trykket, for selv om det ikke var vorherre, vi sad til bords med, s\u00e5 lugtede det dog af fugl. Og derfor sad disse gj\u00e6ve missionsfolk med sky blikke og fingererede ved spisebestikket. De eneste to der ikke var beklemt ved situationen, var biskoppen og jeg, der tilf\u00e6ldigvis var placeret lige overfor h\u00f8j\u00e6rv\u00e6rdigheden. Der hvor jeg kom fra var man ikke vant til at tage s\u00e5dan en st\u00f8rrelse h\u00f8jtideligt. Resultatet blev, at biskoppen og jeg \u2013 den lavest rangerende i flokken \u2013 fik en efter forholdene munter og afslappet konversation, mens flere af de andre tilkastede hinanden forskr\u00e6kkede og let forargede blikke. Jeg s\u00e5 det godt.<\/p>\n
Da sommerferien kom, var vikariatet slut. L\u00e6rer Hare Hansen vendte tilbage fra \u00e5rskursus for at overtage sit embede. Vi stod atter uden arbejde og m\u00e5tte vende n\u00e6sen mod Sj\u00e6lland, og Frode og Marie p\u00e5 Vielsted m\u00f8lle gav os p\u00e5 ny husly og arbejde p\u00e5 m\u00f8llen.<\/p>\n
Ingen udsigt til skolearbejde. Der var stadig flere l\u00e6rer end embeder, og nu var et nyt kuld seminarister ruget ud. Det s\u00e5 temmelig h\u00e5bl\u00f8st ud. Sommeren gik og det meste af efter\u00e5ret, men s\u00e5 kom der brev en dag i oktober. Hare Hansen havde f\u00e5et nyt embede, om jeg kunne t\u00e6nke mig at overtage vakancevikariatet? Om jeg kunne !!!!<\/p>\n
Den f\u00f8rste november stod vi atter p\u00e5 Engesvang station med barnevogn og h\u00e5ndbagage, men denne gang var det som at komme hjem igen. Embedet blev opsl\u00e5et. Jeg s\u00f8gte og fik det. Fra 1. februar 1929 var jeg fast ansat som andenl\u00e6rer ved Engesvang skole med den formidable l\u00f8n af 2100kr om \u00e5ret. Herfra skulle tr\u00e6kkes 1\/12 for bolig, men vi havde f\u00e5et fast grund under f\u00f8dderne, og vore forn\u00f8denheder var ikke store. Vor f\u00f8rste opgave \u2013 bortset fra skolearbejdet naturligvis \u2013 var at f\u00e5 sat skik p\u00e5 haven, der var en sammenh\u00e6ngende m\u00e5tte af kvikgr\u00e6s. Det kostede sved, men vi var jo ikke b\u00f8nderb\u00f8rn for ingenting, og haven gav os en tiltr\u00e6ngt hj\u00e6lp til vore kostudgifter. Vi klarede os og faldt efterh\u00e5nden til mellem jyderne i denne fattige egn.<\/p>\n
Af et gammelt brev fra Niels kan jeg se, at jeg ogs\u00e5 i den sommer er begyndt med biavl ligesom han. Det fremg\u00e5r heraf, at jeg bl.a. har f\u00e5et en sv\u00e6rm fra Vinter Hansen i P\u00e5rup. Og her m\u00e5 det vist v\u00e6re det rigtige tidspunkt at pr\u00e6senterer de \u00f8vrige l\u00e6rer i sognet. I Skygge sad der en \u00e6ldre l\u00e6rer. Iversen hed han vist, ham fik jeg aldrig nogen n\u00e6rmere kontakt med. Nogen l\u00e6rereksamen havde han vist aldrig taget, stejl og lidt sk\u00f8rhovedet var han vist ogs\u00e5.<\/p>\n
Skolekommissionen, som bestod bl.a. af pr\u00e6sten og et par g\u00e5rdm\u00e6nd ved navn, Jens Johansen, Skygge og Thomas Hedeg\u00e5d, P\u00e5rup var han i strid med, en forklaring er muligvis, at de n\u00e6vnte herrer var missionsm\u00e6nd, hvad Iversen s\u00e5 vidt vides ikke var. Det gik s\u00e5 vidt, at han til en eksamen havde l\u00e6rt b\u00f8rnene f\u00f8lgende digt, som de reciterede:<\/p>\n
Kom an du pr\u00e6stemand.<\/p>\n
Kom an du Jens Johan.<\/p>\n
Kom an du Thomas Hedeg\u00e5rd<\/p>\n
Med dine store fedef\u00e5r.<\/p>\n
Ret barnlig, men vakte vist ikke udelt begejstring. N\u00e5, et \u00e5rs tid efter, at jeg var kommet, fik han sin afsked, og en lille selvsikker missionsmand ved navn Ingemand blev hans efterf\u00f8lger. Vi kom lidt sammen, men jeg sm\u00e5drillede ham vist lidt, og noget hjerteligt forhold blev der aldrig mellem os.<\/p>\n
I Julianehede residerede en enel\u00e6rer ved navn Andersen, en ind\u00e6dt missionsmand, ikke just overbegavet, men med en um\u00e6ttelig disputerlyst og et altid forbavset udtryk i ansigtet. Selv missionsfolkene m\u00e5 havde f\u00e5et nok af ham. Han fik i hvert fald sin afsked p\u00e5 gr\u00e5t papir et par \u00e5r efter, at jeg havde forladt Engesvang, og levede siden i Silkeborg, til han var h\u00f8jt oppe i halvfemserne. Han havde en lille mild kone, som han avlede en stor b\u00f8rneflok p\u00e5. De kom ud at tjene eller fik en h\u00e5ndv\u00e6rkeruddannelse.<\/p>\n
Det sydligste enel\u00e6rerembede blev betjent af Vinter Hansen, en noget mere smidig herre med oversk\u00e6g \u00e0 la Kipling. Han kunne udm\u00e6rket synge med missionsfolkene, n\u00e5r det var opportunt, men dyrkede ellers sine interesser, biavl og husflid, uden at genere nogen. Han var nok den af kollegerne der havde mest humoristisk sans, selv om det kun kom til udtryk, n\u00e5r der ikke var missionsfolk inden for h\u00f8revidde. Vi bes\u00f8gte af og til ham og hans kone Steffine, uden at vi dog kom dem p\u00e5 n\u00e6rmere hold. Det skal dog siges, at han var den kollega, jeg havde det mest afslappede forhold til, og s\u00e5 gik han ogs\u00e5 p\u00e5 jagt, det var der ingen af de rigtige missionsfolk, der gjorde. S\u00e5 vidt jeg husker havde han to d\u00f8tre, Sigrun og Bodil og en s\u00f8n, der hed Jens Vinther. Han kom senere undertiden og legede med mine b\u00f8rn. De kaldte ham \u201dVerdens st\u00f8rste r\u00f8vhul\u201d. Det var nemlig hans eget st\u00e5ende udtryk. Han blev for \u00f8vrigt senere dyrl\u00e6ge og virkede nogle \u00e5r i Afrika.<\/p>\n
Gennem b\u00f8rnene kom jeg naturligvis efterh\u00e5nden i kontakt med en del af for\u00e6ldrene. St\u00f8rste delen var besk\u00e6ftiget ved de mange t\u00f8rvev\u00e6rker der p\u00e5 egnen. Det bet\u00f8d arbejde om sommeren og arbejdsl\u00f8shed om vinteren, og underst\u00f8ttelserne var sm\u00e5 dengang, s\u00e5 der var smalhals de fleste stede. Hos en b\u00f8rnerig familie i Elb\u00e6k spurgte s\u00e5ledes b\u00f8rnene en s\u00f8ndag om de m\u00e5tte spise alle de kartofler, de ville, da det jo var s\u00f8ndag. Der er vel ikke noget at sige til, at konen gav sig til at tude. Men ogs\u00e5 p\u00e5 de mindre landbrug, sad man sm\u00e5t i det. Jorden var mager, mange stede det rage sand. Oftest dyrkede man foruden kartofler kun turnips og \u201dgr\u00e5 havre\u201d. Navnlig det sidste gav en elendig afkast. I denne tid var en ny n\u00f8gen bygsort, kaldte \u201dInkahvede\u201d, kommet frem. Jeg fik fat i en t\u00f8nde af denne og delte den ud i sm\u00e5 portioner til husm\u00e6ndene, s\u00e5 de kunne fremavle den og pr\u00f8ve den p\u00e5 den magre jord, og det viste sig at den gav adskillige flere fold end den elendige havre.<\/p>\n
Vinteren efter fik jeg for gode ord uden betaling nogle l\u00e6rer og en forstander fra de n\u00e6rmeste landbrugsskoler til at komme og fort\u00e6lle noget om ajlebeholdere, s\u00e6dskifte og g\u00f8dning. Karen lavede kaffe og bagte en stor kringle. Pokker forst\u00e5, hvordan vi fik r\u00e5d, men husm\u00e6ndene kom, drak kaffen og h\u00f8rte p\u00e5 foredragene. Senere ville de have, at jeg skulle v\u00e6re formand for en husmandsforening, men der sagde jeg alligevel stop. Denne sommer (alts\u00e5 1929) havde det i \u00f8vrigt v\u00e6ret hel galt med t\u00f8rken. Det var sm\u00e5t med k\u00e6rne, men halm var der i hvert fald n\u00e6sten intet af. I efter\u00e5rsferien satte jeg mig derfor i forbindelse med morbror Vilhelm p\u00e5 Englerup og fik ham til at sende nogle jernbanevogne med halm til Engesvang station. Jeg regnede ud, hvor meget jeg skulle have pr knippe for at d\u00e6kke udgifterne og stod s\u00e5 nede p\u00e5 stationen efter skoletid og delte halm ud til husm\u00e6ndene. S\u00e5dan klarede vi den aff\u00e6re.<\/p>\n
Da efter\u00e5ret kom, startede vi en aftenskole. Det foregik ovre i Nederg\u00e5rds lokaler. Der var ingen belysning i min skolestue. Ja, d.v.s. da vi skulle til at holde de ovenfor omtalte m\u00f8der, m\u00e5tte jeg jo bore et hul i loftet og tr\u00e6kke en ledning igennem fra et v\u00e6relse p\u00e5 loftet. Her anbragte jeg s\u00e5 en 100 watts p\u00e6re og med den belysning klarede vi os i de n\u00e6ste 10 \u00e5r. Klart ulovligt naturligvis, men hvem spurgte om det.<\/p>\n
I mellemtiden var der imidlertid sket det, at en murer M\u00f8ller, en flot mand, fhv. sergent havde taget sig af en anden side af ungdomsarbejdet. Han havde i l\u00f8bet af sommeren startet et fodboldhold, og nu i efter\u00e5ret fik han startet et par gymnastikhold, et for karle og et for piger. Karen gik med p\u00e5 pigeholdet. Desuden fik han vistnok udgjort, at en af de unge, Johannes Kidmose kom p\u00e5 Hadsten delingsf\u00f8rerkursus. Efter ret kort tids forl\u00f8b blev pigerne imidlertid utilfreds med M\u00f8llers lidt for milit\u00e6rpr\u00e6gede gymnastik og henvendte sig til mig om at overtage kvindegymnastikken. Jeg sagde f\u00f8rst meget bestemt nej, men de blev ved at plage mig, og endelig gik jeg med til at overtage ledelsen mod, at jeg f\u00f8rst fik et repetitions kursus p\u00e5 Ollerup Gymnastikh\u00f8jskole. Engang f\u00f8rst i december dampede jeg s\u00e5 af til Fyn, og jeg m\u00e5 nok sige, at her fik jeg det spark i enden, som for det f\u00f8rste fik mig til at lede gymnastik p\u00e5 en helt ny og levende m\u00e5de, men som i anden r\u00e6kke satte en hel del mere i gang.<\/p>\n
Niels Bukh, den lille tykke despot, var s\u00e5 fuld af liv og energi, at det formentlig gnistrede, og hans l\u00e6rerkr\u00e6fter \u2013 ikke mindst Kristian Krogshede \u2013 var smittet af den samme begejstring. Dansk ungdom og dansk gymnastik skulle erobre verden, noget som til en vis grad jo ogs\u00e5 skete. Men det der is\u00e6r vakte min interesse og jeg kunne m\u00e5ske sige misundelse, var hans dejlige sv\u00f8mmehal. N\u00e5, men det var jo ikke noget der l\u00e5 inden for mulighedens gr\u00e6nse \u2013 og da slet ikke i denne fattige egn.<\/p>\n
\u00c5ret 1929 lakkede mod sin slutning. Vi skulle til \u00d8rslevvester og holde Jul hos Karens for\u00e6ldre. Og her var det s\u00e5, at jeg fik en sk\u00f8r ide. Det var 2. Juledag om morgenen. Jeg husker det tydeligt. Karen og den bette var st\u00e5et op og jeg l\u00e5 og gassede mig i den store himmelseng og t\u00e6nkte bl.a. p\u00e5 de dejlige timer i sv\u00f8mmehallen, og pludselig sl\u00e5r det ned i mig: Hvad med at grave et hul nede ved b\u00e6kken og lade vandet l\u00f8be igennem \u2013 ind for oven og ud i en br\u00f8nd for neden. Jeg skrev omg\u00e5ende til Niels Buck og forelagde ham planen. Han var nu ikke begejstret for et genneml\u00f8bsbassin, men foreslog i stedet, at jeg projekterede et bassin, hvor man filtrerede vandet, og det gjorde jeg s\u00e5. Der var dog ting som jeg ikke var helt klar over med hensyn til filtrering o.l. men jeg havde dog f\u00e5et s\u00e5 meget at vide ved at tale med den, der passede filtreringen p\u00e5 Ollerup, at der skulle fra 2 til 4 m vandtryk til for at f\u00e5 filtret til at fungere tilfredsstillende. Der var imidlertid adskilligt som jeg endnu ikke var klar over og skrev derfor i min naivitet til ingeni\u00f8rfirmaet Knudsen i Odense, som havde projekteret filteranordningen i Ollerup. De gad naturligvis overhovedet ikke svar mig. Men fra Silkeborg Bibliotek fik jeg skrabet s\u00e5 megen litteratur sammen om \u201dSchumtzwasse \u2013 reinigung\u201d, at jeg mente mig i stand til at g\u00e5 i gang med opgaven.<\/p>\n
Forsigtig pr\u00f8vede jeg at lufte ideen for eleverne i aftenskolen. De fleste syntes vist nok, at nu var den sk\u00f8re Sj\u00e6ll\u00e6nder da blevet helt tosset, men nogle stykker gik ind for sagen. Vi holdt et par m\u00f8der henne i min skolestue uden at komme sagen ret meget n\u00e6rmere. Imidlertid flikkede jeg af gamle elektriker r\u00f8r m.m. et simpelt nivell\u00e8r-apparat sammen, fik udset mig en passende plads, talt med ejeren om at leje jorden i \u201d99 \u00e5r\u201d og Fastelavns mandag gik Niels S\u00f8rensen oh jeg i lag med at nivellere pladsen ud. Mejeriejer Kokholm havde en overgang lovet, at vi m\u00e5tte f\u00e5 \u201dfl\u00f8devandet\u201d fra mejeriet til at sp\u00e6de vandet op i bassinet med. Det l\u00f8fte sprang han i sidste \u00f8jeblik fra, og det skal siges til hans ros, at han siden gjorde os alle de vanskeligheder han form\u00e5ede. Uden den modstand tror jeg aldrig, det var lykkedes at f\u00e5 lavet bassinet. Nu skal dog bem\u00e6rkes, at han i forvejen havde et horn i siden p\u00e5 mig. Jeg havde nemlig forklaret husm\u00e6ndene, at den m\u00e5de han afregnede m\u00e6lken p\u00e5, just ikke var til deres fordel, idet han afregnede efter v\u00e6gt uden hensyn til fedtprocent.<\/p>\n
Ry 6-2 30<\/p>\n
K\u00e6re J. Andersen.<\/p>\n
Tak for sidst, Hermed de 2 melodier og b\u00f8gerne, som jeg lovede Dem. Jeg h\u00e5ber at begge dele m\u00e5 g\u00f8re gavn, jeg har s\u00e5 d\u00e5rlig tid til at skrive for klaver. Lykke med arbejdet blandt de unge, godt at nogen vi l\u00e6gge sig i selen. Venlig hilsen til dem og deres hustru- og mange tak for god behandling.<\/p>\n
Deres hengivne
\nPeder Jakobsen<\/p>\n
Det skulde v\u00e6re morsomt ved lejlighed at h\u00f8re \u201ddommen
\nFra Pr\u00e6st og f\u00f8rstel\u00e6rer om aftenen den 2. feb.<\/p>\n
Der skete ellers en hel del sidst p\u00e5 vinteren. Som det fremg\u00e5r af vedlagte brev, havde jeg f\u00e5et Peter Jakobsen, Ry H\u00f8jskole til at komme en aften i skolen og spille norsk fele og l\u00e6se noget op for os. Det blev en hyggelig aften. F\u00f8rst i marts havde jeg desuden v\u00e6ret i Silkeborg med mit pigehold til amtsgymnastikopvisning, og det var g\u00e5et godt. Vi fik skrevet en lejekontrakt med Marie S\u00f8rensen, som ejede jorden, hvorp\u00e5 vi skulle lave bassinet, og fik den tinglyst. En indsamlingsliste, som jeg gik rundt med gav kun 250kr. det var jo ikke meget, men adskillige havde lovet os sten, grus og k\u00f8rsel, og den 16. marts da frosten var g\u00e5et af jorden begyndte vi s\u00e5 at grave. Mejeristen havde ellers tr\u00f8stet os med, at nok ville folk snakke om bassin, men der var sgu ingen, der gad grave, n\u00e5r det kom til stykket. Det var der nu alts\u00e5 alligevel. Vi var ganske vist ikke mange, men 8 mand holdt alligevel ud sommeren igennem, 10 timers h\u00e5rdt arbejde i t\u00f8rvemosen for de flestes vedkommende og derefter ikke mindre h\u00e5rdt arbejde s\u00e5 l\u00e6nge vi kunne se. Deres navne f\u00f8lger her:<\/p>\n
Niels S\u00f8rensen, arbejdsmand.<\/p>\n
S\u00f8ren S\u00f8rensen arbejdsmand bror til Niels og kaldet S\u00f8ren Bl\u00e6khus til forskel fra S\u00f8ren S\u00f8rensen, g\u00e5rdbestyrer, S\u00f8ren under \u00e6 bak.<\/p>\n
Johannes Kidmose arbejdsmand og delingsf\u00f8rer.<\/p>\n
Frederik Johansen, karl og mergelarbejder, kaldet bette Frederik.<\/p>\n
Vilhelm Andersen, murel\u00e6rling hos M\u00f8ller, han kom \u00e5ret efter p\u00e5 Ollerup<\/p>\n
Otto Busack, snedker havde ogs\u00e5 et job som kalkbr\u00e6nder<\/p>\n
Og s\u00e5 mig selv J\u00f8rgen Andersen 2. l\u00e6rer kaldet \u00e6 bette degn.<\/p>\n
Det skete naturligvis, at enkelte kom og tog et tag med, ligesom jeg m\u00e5 n\u00e6vne Peter Jensens s\u00f8nner fra Firehusene, der k\u00f8rte sand og sten for os efter arbejdstid. Men for det meste var det tilskuere i s\u00f8ndagst\u00f8j, vi havde bes\u00f8g af.<\/p>\n
Vores koner kom j\u00e6vnlig ned med kaffe og hjemmebag, om s\u00f8ndagene med sm\u00f8rrebr\u00f8d og hjemmelavet \u00f8l. Nu er der kun Johannes og jeg tilbage af hele sjagget, han udtrykte det s\u00e5ledes forleden: \u201dJa, det var h\u00e5rdt, men det var sgu sjovt\u201d. Jeg skal ellers ikke komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 arbejdet. Det vil fremg\u00e5 af den aftrykte artikel fra Ollerup Gymnastikh\u00f8jskoles \u00e5rsskrift for 1930.<\/p>\n
Dog kan jeg ikke lade v\u00e6re med at mindes en lille munter begivenhed, der viser lidt om m\u00e5den man omgikkes p\u00e5. Det var en s\u00f8ndag morgen, ret tidlig, Otto og jeg var g\u00e5et ned til hullet for at lave noget st\u00f8bearbejde f\u00e6rdigt. S\u00e5 siger Otto pludselig p\u00e5 sit halvtyske: \u201dWo saten \u00e6 balsjerne henne\u201d Vore to murerbaljer var sporl\u00f8st forsvundet. Han grundede lidt s\u00e5 sige han:\u201dDet er S\u00f8ren Marius\u201d. Jeg:\u201d Hva g\u00f8r vi s\u00e5?\u201d Otto:\u201d Det skal jaj si`daj, vi l\u00e5ner en hest og en vogn, jaj vet wo han arbejder\u201d, som sagt s\u00e5 gjort. Vi hentede vores \u201dbalsjer\u201d der ganske rigtig stod p\u00e5 S\u00f8ren Marius\u00b4s arbejdsplads. Men der stod tillige hans stillads, det tog vi ogs\u00e5 med. Der blev en dejlig vippe af det. Vi sagde ingenting og S\u00f8ren Marius sagde heller ikke noget. S\u00e5dan ordnede man den slags, stilf\u00e6rdigt, uden store armbev\u00e6gelser.<\/p>\n
Til denne korte redeg\u00f8relse m\u00e5 jeg f\u00f8je nogle supplerende bem\u00e6rkninger: Nu havde vi f\u00e5et hullet gravet, siderne i bassinet st\u00f8bt, bunden lagt og filtert\u00e5rnet gjort klart, men\u2026\u2026\u2026 der var ikke en dr\u00e5be vand i b\u00e6kken, hvor vi skulle hente det til at fylde bassinet med. N\u00e5, vi havde da heller ikke f\u00e5et trukket de n\u00f8dvendige elektriske ledninger og overmont\u00f8ren i Them var hverken til at hugge eller stikke i. Otto og jeg gik nede ved \u201dhullet\u201d, som vi kaldte det i daglig omtale. Det var en onsdag aften, jeg erindrer det tydeligt. Hum\u00f8ret var ikke s\u00e6rligt h\u00f8jt, og s\u00e5 skulle mejeristen naturligvis arrivere. \u201dI f\u00e5r sgu aldrig vand i det hul\u201d sagde han, hvorp\u00e5 Otto med stor overbevisning svarede: \u201dInden s\u00f8ndag er der vand i bassinet.\u201d Mejeristen grinede, og jeg t\u00e6nkte: \u201dHan er ikke rigtig klog.\u201d Men torsdag morgen \u00f8sede det ned. Jeg for i telefonen og brugte de store bogstaver overfor overmont\u00f8ren. En time efter stillede han med 3 mand. Luftledningerne blev trukket og et forel\u00f8bigt m\u00e5lerskab sat op. Om aftenen var der stadig ikke vand i b\u00e6kken, men vi fik i en fart bygget en d\u00e6mning tv\u00e6rs over l\u00f8bet, s\u00e5 vi var klar, n\u00e5r vandet kom.<\/p>\n
P\u00e5 det tidspunkt havde vi endnu ikke f\u00e5et vor pumpe og motor fra Trige, s\u00e5 da den opd\u00e6mmede b\u00e6k l\u00f8rdag eftermiddag var fuld af vand, m\u00e5tte vi sporenstregs have fat i noget til at pumpe vand med. Bette Frederik fik skaffet en gammel 4 tommer centrifugalpumpe, nogle r\u00f8r og en 10 hestes elektromotor fra Rasmus Andersens mergelleje, men s\u00e5 begyndte vanskelighederne. Sugeledningen, som jo skulle v\u00e6re t\u00e6t, var kun ca. 15 m. og kablet til elektromotoren var kun 20 m. N\u00e5r man nu havde en afstand mellem b\u00e6k og bassin p\u00e5 ca. 65 m, kan man sige sig selv, at der mellem elektromotor og pumpe blev en distance p\u00e5 30 m. Det m\u00e5tte vi alts\u00e5 klare med en meget lang drivrem, som slaskede mellem motor og pumpe. Kun ved meget n\u00f8jagtig indstilling af de to maskiner lykkedes det at f\u00e5 remmen til at blive p\u00e5 skiverne, men s\u00e5 kom der en vindst\u00f8d, og remmen r\u00f8g af igen, det var meget underholdende.<\/p>\n
S\u00e5 skulle der etableres en forbindelse mellem pumpe og bassin. Vi havde kun nogle stumper r\u00f8r i forskellige dimensioner, som vi koblede sammen med gamle automobilslanger og sp\u00e6ndeb\u00e5nd, som vi i hast fik smeden til at lave. Det sidste klarede vi med tr\u00e6render, som vi lavede af vore gamle st\u00f8beforme og forede med tagpap. Det var m\u00f8rk, inden vi fik alt dette i orden og regnen skyllede stadig ned. Men efter nogle fors\u00f8g fik vi da pumpen til at give vand, og s\u00e5dan en 4\u201d pumpe gi`r virkelig noget. De andre var g\u00e5et, tr\u00e6tte og v\u00e5de, men Otto og jeg m\u00e5tte jo blive og passe maskineriet. Den gamle centrifugalpumpe havde det nemlig med, at den skulle sm\u00f8res for hver 10 minutter og remmen r\u00f8g j\u00e6vnlig af, n\u00e5r der kom et vindst\u00f8d. Den lange rem mellem motor og pumpe slaskede ned p\u00e5 jorden og slyngede pladder rundt i luften. S\u00e5 man kan t\u00e6nke sig, hvordan vi to s\u00e5 ud, da vi hen p\u00e5 morgenstunden kunne stoppe maskineriet, men bassinet var i hvert fald fyldt. Det var et par tr\u00e6tte og beskidte fyre, der listede hjem og kravlede i seng, men ogs\u00e5 stolte over, at det trods alt var lykkedes.<\/p>\n
Hen imod middag denne s\u00f8ndag m\u00f8dtes Otto og jeg ved kanten af bassinet. Vandet var da sunket n\u00e6sten en meter. Vi s\u00e5 p\u00e5 hinanden, var bassinet ut\u00e6t? Pumpen i gang igen. N\u00e6ste morgen tidlig var vi atter dernede. Nu var vandet sunket 20 cm. Det var tilsyneladende kun cementen, der skulle m\u00e6ttes, og det plumrede mosevand har vel ogs\u00e5 gjort sit til, at porerne blev fyldt. For bevares hvor vandet s\u00e5 ud, det lignede n\u00e6rmest kaffe eller ajle. Men det er en historie som jeg vender tilbage til. Forel\u00f8big sv\u00f8mmede vi i \u201dKaffen\u201d<\/p>\n
Nogle dage efter disse lidt hektiske d\u00f8gn kom pumpen og motoren fra Thrige, og vi fik travlt med at bygge motor \u2013 pumpebr\u00f8nden, men vi manglede stadig nogle l\u00e6ngere r\u00f8r og ventiler, penge var der ingen af. Det er mig stadig en g\u00e5de, hvordan vi klarede den side af sagen. Vi havde haft en fantastisk kredit. \u201dGamle Ernst\u201d, en af egnens matadorer, havde et nedlagt t\u00f8rvev\u00e6rk nede i B\u00f8lling S\u00f8, godt 1 kilometer v\u00e6k. Her l\u00e5 netop de r\u00f8r, vi kunne bruge. Jeg akslede derfor mit skind og tren for den store mand. Om vi ikke kunne f\u00e5 disse r\u00f8r. Ikke tale om. S\u00e5 jeg belavede mig p\u00e5 at g\u00e5. Lidt sluk\u00f8ret\u2026\u2026 Men vi kunne l\u00e5ne dem\u2026\u2026. Alts\u00e5 gik vi en s\u00f8ndag formiddag ned og demonterede r\u00f8rene, ca. 25 meter. Men vi kunne umuligt skille dem ad, s\u00e5 vi fire mand bar disse 3\u00bdtomme r\u00f8r i en l\u00e6ngde, en kilometer fra B\u00f8llings\u00f8 til bassinet. Jeg har den dag i dag endnu et m\u00e6rke p\u00e5 min h\u00f8jre skulder, hvor det rustne r\u00f8r har gnavet sig ind i huden. R\u00f8rene blev lagt p\u00e5 plads, og s\u00e5 vidt jeg ved, ligger de der endnu. Nu var vi s\u00e5ledes i stand til at filtrere vandet, filtret virkede up\u00e5klageligt, men farven kunne det ikke tage. Hvad pokker var det, der farvede det vand? Nu har jeg altid interesseret mig for kemi, men den analyse oversteg alligevel mine evner. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de fandt jeg alligevel ud af det, at det m\u00e5tte v\u00e6re okkermyresyre. Det kunne man f\u00e6lde med eddikesyre, n\u00e5r det havde n\u00e5et en vis varmegrad. S\u00e5 det var nok ikke lige sagen. S\u00e5 kom jeg i tanke om, at man p\u00e5 Ollerup undertiden tilsatte noget alun for at pynte lidt p\u00e5 vandets farve. M\u00e5ske kunne det bruges her. Imellem mine barbersager havde jeg en alunstift, som jeg brugte til at standse blod med, n\u00e5r jeg skar mig med barberkniven. Alts\u00e5 hentede jeg et par liter vand i bassinet og skrabede lidt af alunstiften ned i vandet. Omg\u00e5ende dannedes der nogle gr\u00e5 fnug, som lidt efter lidt sank til bunds og efterlod vandet fuldst\u00e6ndig klart. Her var tilsyneladende l\u00f8sningen. For en sikkerheds skyld k\u00f8bte jeg et brev alun til 10 \u00f8re og gentog fors\u00f8get med en st\u00f8rre vandm\u00e6ngde. Samme resultat!. Jeg cyklede omg\u00e5ende ned til K\u00f8bmand Toksvig Kj\u00e6r i stationsbyen og spurgte, om jeg kunne k\u00f8be noget alun. Jo, han havde da breve til 10 \u00f8re. Ja. Jeg skulle nu bruge 50 eller 100 kg. Det havde han skam ikke p\u00e5 lager, men han kunne skaffe det.<\/p>\n
S\u00e5 snart det kom hjem, fyldte jeg en 10-15kg i en s\u00e6k og sl\u00e6bte den frem og tilbage i bassinet. Vandet klaredes omg\u00e5ende, efterh\u00e5nden som jeg trak s\u00e6kken gennem vandet, og de omtalte gr\u00e5 fnug dannedes og begyndte at synke mod bunden. S\u00e5 det var bare at f\u00e5 startet filtreringen. I l\u00f8bet af en times tid var filtret stoppet. Returskylning! Og p\u00e5 den igen. Efterh\u00e5nden kunne filtret k\u00f8re betydelig l\u00e6ngere mellem hver returskylning, og i l\u00f8bet af et d\u00f8gn var vandet dejligt bl\u00e5 gr\u00f8nligt klart, s\u00e5 man kunne se en m\u00f8nt p\u00e5 bunden i den dybe ende. Det var noget af en sejr. Senere fandt vi p\u00e5 at tils\u00e6tte klorkalk, som man brugte i sv\u00f8mmehallerne, for at forhindre bakterie og algeflora.<\/p>\n
Danmarks f\u00f8rste friluftsbassin var en kendsgerning, og jeg kan kun mindes mine kammerater, der gjorde dette muligt, med den allerst\u00f8rste respekt og taknemlighed. Ogs\u00e5 vore mange kreditorer, som m\u00e5tte vente \u2013 undertiden i \u00e5r \u2013 p\u00e5 at f\u00e5 deres tilgodehavende, m\u00e5 vi v\u00e6re tak skyldig. Gennem basarer, filmfremvisninger og andre kunster fik vi efterh\u00e5nden skrabet de sidste penge sammen, s\u00e5ledes at bassinet var g\u00e6ldfri den dag, da jeg forlod Engesvang, og kommunen overtog driften. Indtil da havde det v\u00e6ret Engesvang Gymnastikforening, der stod som ejer af bassinet, og mig, der stod for den daglige drift. Jeg havde den gl\u00e6de, at undervisningsminister Borgbjerg, vistnok p\u00e5 gymnastikinspekt\u00f8r K.A. Knudsens tilskyndelse, henstillede til kommunen, at man p\u00e5 grund af mit store arbejde, som han udtrykte det, indf\u00f8rte skolesv\u00f8mning ved Engesvang skole.<\/p>\n
S\u00e5 vidt jeg husker var det ogs\u00e5 i 1930, at gymnaster og delingsf\u00f8rer blev indkaldt til et m\u00f8de, hvor det blev vedtaget, at man meldte sig ud af Skytte og Gymnastikforeningen for Gammel Skanderborg Amt og dannede en ny forening med navnet Gammel Skanderborg Amt`s Gymnastikforening under den nystiftede landsforening De Danske Gymnastikforeninger. En af \u00e5rsagerne var vistnok, at st\u00f8rste delen af det statstilskud, som den oprindelige forening fik, gik til ammunition og s\u00f8lvpr\u00e6mier til skytterne, mens gymnasterne blev stedb\u00f8rn. Men der var vel ogs\u00e5 andre \u00e5rsager, b\u00e5de politisk og holdningsm\u00e6ssige. Det sidste gjaldt ikke mindst pointbed\u00f8mmelse og pr\u00e6mier ved amtsgynastikopvisningerne. Dette syntes man ikke h\u00f8rte hjemme indenfor den folkelige idr\u00e6t. Ved denne lejlighed blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Amtsgymnastikforeningen, da bestyrelsen. Da bestyrelsen konstituerede sig, blev gdr. S\u00f8ren Pedersen, Stenbrog\u00e5rd, Them formand og jeg blev forretningsf\u00f8rer. Det f\u00f8rte senere med sig, at jeg optog nogle 16mm instruktionsfilm og fik overdraget hvervet som tilsynsf\u00f8rende og instrukt\u00f8r for gymnasterne i hele foreningens omr\u00e5de. I de f\u00f8lgende \u00e5r tog dette \u2013 sammen med foredrag forskellige steder i Jylland ang\u00e5ende bygning og drift af sv\u00f8mmebassiner \u2013 de fleste af mine aftner i vinterhalv\u00e5ret. Dertil kom, at jeg efterh\u00e5nden havde tre kvindelige gymnastikhold: Sm\u00e5piger, ungpiger og motionsgymnaster. Selv gik jeg med p\u00e5 mandsholdet eller karleholdet, som man sagde. Hjemmeliv blev der ikke meget af.<\/p>\n
Et lokalt annonceblad, som bogtrykker Bernhard Jensen, Ikast udgav, blev jeg ogs\u00e5 tilknyttet. Jeg mindes i den forbindelse en munter historie: Bernhard Jensen havde i et nummer af Ikastbladet skrevet en meget smuk nekrolog over Martin Birk, ejer af g\u00e5rden \u201dFrisenborg\u201d ved Ikast. Der m\u00e5 imidlertid v\u00e6re noget, som Bernhard havde misforst\u00e5et. Martin Birk, som aldeles ikke var d\u00f8d, ringede den uheldige redakt\u00f8r op og gav ham en ordentlig skylle. Den tyggede Bernhard lidt p\u00e5. S\u00e5 s\u00f8e han sinne: \u201dJa, onskyld, men \u00e6 huer ringer do fr\u00e6?\u201d.<\/p>\n
I skolen skete der ogs\u00e5 noget i disse \u00e5r. P\u00e5 Silkeborg Seminarium havde et par l\u00e6rere, biologil\u00e6reren Bjerre og forstanderen for \u00f8velsesskolen Frederik Lundg\u00e5rd udgivet en bog om noget, som de kaldte emneundervisning. Her viste de, hvorledes man kunne tage enkelte emner op og lade b\u00f8rnene arbejde mere eller mindre selvst\u00e6ndigt med dem. Vi fik gratis skaffet et klasses\u00e6t af statistisk \u00c5rbog, og p\u00e5 grundlag bl.a. af denne behandlede vi f.eks. \u201dDanmarks fiskeri\u201d. Vi lavede s\u00f8jlediagrammer og samlede billedstof. Af tarlante, pinde og krydsfiner konstruerede vi modeller af de forskellige fiskegarn og vod. B\u00f8rnene var ganske opslugt af det. Jeg husker en dag hvor jeg sagde: \u201dS\u00e5 holder vi middagsfrikvater\u201d og ungerne svarede: \u201d Ja, du kan jo godt holde middag, men vi forts\u00e6tter alts\u00e5\u201d. Vi lavede malt og bryggede \u00f8l, byggede astronomiske kikkerter o.s.v. samtidig m\u00e5tte vi naturligvis s\u00f8rge for, at de n\u00f8dvendige pensa ikke fors\u00f8mtes.<\/p>\n
Netop i denne tid kom der af og til bes\u00f8g rundt om fra hele landet. Jeg kan blot n\u00e6vne skoledirekt\u00f8r Arvin fra Frederiksberg, skoleinspekt\u00f8ren fra Br\u00f8nderslev, flere h\u00f8jskoleforstandere og l\u00e6rere. Ja der kom s\u00e5 galt ogs\u00e5 folk fra \u00d8strig, Jugoslavien og Gr\u00e6kenland, b\u00e5de sv\u00f8mmefolk og journalister for at se sv\u00f8mmebassinet, og jeg forlod da min klasse og gik med de bes\u00f8gende. Det kunne jeg rolig g\u00f8re. B\u00f8rnene fortsatte deres arbejde imens, ligegyldigt om jeg var til stede elle ej. De havde bare noget arbejde, der skulle g\u00f8res, og det blev gjort.<\/p>\n
En dag fik jeg bes\u00f8g af skolekonsulenten. Villumsen hed han vist. Nu var det jo ikke mere provstevisitats. Han blev heldigvis vildt begejstret for den m\u00e5de, vi greb tingen an p\u00e5 og benyttede for \u00f8vrigt enhver lejlighed til at stikke n\u00e6sen indenfor. Det lunede naturligvis<\/p>\n
Det landbrugsm\u00e6ssige blev imidlertid ikke fors\u00f8mt. Undertiden undrer jeg mig over, hvordan jeg n\u00e5ede det hele. P\u00e5 den tid fik jeg stablet et avlscenter for \u201dHvid Dansk Landkanin\u201d p\u00e5 benene. Kaninhusene byggede jeg af papkasser, som jeg k\u00f8bte hos Kresten Rasmussen, Silkeborg Trikotagefabrik. Det var store kasser, som jeg vist gav 2 kr. for stykket af. Kresten Rasmussen var en selvmade mand, havde begyndt at g\u00e5 med uldpakken og var nu b\u00e5de ejer af en stor fabrik og en eller flere herreg\u00e5rde. Kr\u00e6mmeren sad stadig i ham, og han ville selv s\u00e6lge sine papkasser. Jeg kan ikke bare mig for at fort\u00e6lle et par af de historier, der verserede om ham. Han havde en bogholderske , der hed Marie, og som havde et vist frisprog overfor ham. Hende klagede han ofte sin n\u00f8d for, n\u00e5r der var noget, der trykkede ham. P\u00e5holdende var han b\u00e5de overfor sig selv, sine n\u00e6rmeste, men ikke mindst over for sine folk. Da han engang var ved at se husholdningsregnskabet igennem for en af herreg\u00e5rdene, sagde han til Marie:\u201d A t\u00f8vs de \u00e6der s\u00e5 manne woster Marie, \u00e6 det da \u00e6t alt for galt?\u201d \u201d\u00c5h, det ve a nu \u00e6t,\u201d sagde Marie, \u201d de foer val \u00e6t annet.\u201d S\u00e5 blev der ikke snakket mere om det. Det var ogs\u00e5 Marie, han henvendte sig til, n\u00e5r andet gik ham p\u00e5. S\u00e5dan kom han en dag ind og sagde: \u201d\u00c5h, a \u00e6 s\u00e5 syg Marie, a trour, a d\u00f8r, hudn stoer mi bankkonto?\u201d<\/p>\n
Senere blev han indlagt p\u00e5 Kjellerup sygehus for en prostata- lidelse. En dag, mens han l\u00e5 der, henvendte han sig til overl\u00e6ge Dalsg\u00e5rd p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: \u201d We do hwa Dalsgoer, et minnesk \u00e6 en ring \u00b4ting. Jow, a ka bygg fabrikker, \u00e5 a ka kj\u00f8w herregoer, men a ka \u00e6t pes!\u201d<\/p>\n
Naturligvis var han, hvad man kalder p\u00e5holdende. Engang henvendte man sig til ham fra sv\u00f8mmeklubben for at f\u00e5 ham til at blive passivt medlem. \u201dnej\u201d , sagde Kr\u00e6n R. \u201da \u00e6 kuns m\u00e6\u00e9rlem \u00e5 jen fo-rening\u2014- \u00e6 kreditforening.\u201d Jo vist var han p\u00e5holdende, men man skulle nu ikke rive ham det i n\u00e6sen, hvad f\u00f8lgende episode illustrerer: Til daglig gik han i blankpudsede tr\u00e6sko, gr\u00e5 jaket og en slags gr\u00e5 Derby \u2013 h\u00f8j- hat. I denne mundering g\u00e5r han en dag og fejer g\u00e5rdspladsen foran fabriksbygningen, da en mundrap K\u00f8benhavner \u2013 repr\u00e6sentant stopper vognen foran ham, springer ud og siger: \u201dDu der, ka du ikke sige mig, hvor jeg tr\u00e6ffer den gamle fedter\u00f8v, som ejer biksen her?\u201d \u201dJoe, svarer Kr\u00e6n R. , \u201ddo ka b\u00e5r`go op o \u00e6 kontor, s\u00e5 kommer han nok lige straks.\u201d K\u00f8benhavneren storker op p\u00e5 kontoret, og et \u00f8jeblik efter triner Kr\u00e6n R. ind ad d\u00f8ren. \u201d N\u00e5\u201d, siger K\u00f8benhavneren, \u201dfandt du ham?\u201d \u201dJow\u201d svarer Kr\u00e6n R. \u201ddet \u00e6 m\u00e6. \u2013 F\u00e5wall- \u2013 \u2013 F\u00c5WALL !!. han omtalte for \u00f8vrigt altid sig selv som \u201dKresten Rasmussen \u00e5 m\u00e6\u201d.<\/p>\n
Efter dette lille sidespring vender vi tilbage til kaninerne. Jeg husker, at dr. Starcke engang under en politisk holmgang udtalte: \u201dAlle skal have statstilskud. Om det s\u00e5 er kaninavlerforeningen, sk\u00f8nt Gud og hvermand dog ved, at kaniner udm\u00e6rket kan avle uden statshj\u00e6lp!\u201d Jeg ved ikke om Silkeborg Kaninavlerforening fik statstilskud, men formanden arriverede pligtskyldigst, hver gang der var f\u00f8dt et kuld unger, og \u00f8rem\u00e6rkede dem, for stamtavlen skulle jo v\u00e6re i orden, og der gik adskillige stambogsf\u00f8rte avlsdyr ud fra mit lille avlscenter.<\/p>\n
Ved denne tid fik jeg lejlighed til at vise de Engesvang husm\u00e6nd, at man udm\u00e6rket kunne avle runkel \u2013 eller barresroer, som de nu skulle hedde, p\u00e5 denne jord. Jeg skulle jo bruge roer til kaninerne og havde samtidig en passende lejlighed til at demonstrere mine teoriers rigtighed. Af Carl Ernst l\u00e5nte jeg en plov og et spand heste. Med det br\u00e6kkede jeg et stykke jord op i kanten af mosen neden for \u00e6 dv\u00e6rgbak`. Her s\u00e5ede jeg roer og passede dem med udtynding, rensning og et sjat kunstg\u00f8dning. Den jomfruelige jord gav et udbytte, som fik b\u00f8nderne til at sp\u00e6rre \u00f8jnene op.<\/p>\n
Dette sammen med landbrugsforedragene bevirkede, at der var nogle, der begyndte at dyrke den karrige jord efter de retningslinjer, jeg havde forsl\u00e5et: Hvid havre, som de kaldte det, rug, byg, k\u00e5lrabi f\u00f8rst og fremmest og s\u00e5 et lille tilskud af kunstg\u00f8dning. Mergel kendte de jo i forvejen. I mosen var der masser af det s\u00e5kaldte \u201dhundekj\u00f8\u201d, der sammen med mergel, som der ogs\u00e5 var let adgang til og egnede sig udm\u00e6rket til at forbedre havejorden med. Dette sidste blev for mange et langt vanskeligere problem, idet havearbejdet tidsm\u00e6ssigt faldt sammen med det h\u00e5rde slid i mosen, men lidt efter lidt fik vi dog ogs\u00e5 stablet en haveafdeling inden for husmandsforeningen p\u00e5 benene.<\/p>\n
For nylig sad jeg og snakkede lidt om gamle dage med Johannes Kidmose. Han fortalte da, at hans far p\u00e5 den lille ejendom kunne holde en ko og en kviekalv til afl\u00f8sning, men at de til efter\u00e5ret m\u00e5tte ud og sl\u00e5 lyng, da der ikke kunne avles foder nok til de to h\u00f8veder. Men s\u00e5 begyndte de at skifte den gr\u00e5 havre ud med \u201dhvid havre\u201d og byg samt at anvende lidt kunstg\u00f8dning. Og nu havde de foder til fire k\u00f8er foruden opdr\u00e6t. Det er jo en form for anskuelsesundervisning, man kan forst\u00e5.<\/p>\n
Tilbage til mit eget lille \u201dlandbrug\u201d. De omtalte kaninhuse havde jeg anbragt i l\u00e6b\u00e6ltet ud mod vejen. Her blev ogs\u00e5 bygget et h\u00f8nsehus af forskallingsbr\u00e6dder, t\u00e6kket med gr\u00e6st\u00f8rv, ihukommende det gamle ord: \u201db\u00f8rn og h\u00f8ns trives bedst i r\u00f8nner. Det passede.<\/p>\n
Nyt\u00e5rsaften fik vi en s\u00f8n mere. Det var Poul, kaldet brormand. De sp\u00f8rger stadig til brormand ude i Engesvang. Det var en sk\u00f8n aften at f\u00e5 b\u00f8rn p\u00e5. Centralen var lukket, s\u00e5 jeg m\u00e5tte sporenstregs op til stationsbyen og g\u00f8re centraldamen begribelig, at hun m\u00e5tte s\u00e6tte mig i forbindelse med jordmor og l\u00e6ge. Gamle Lars var vist ikke ganske n\u00f8gtern, da han kom, og jordmoren arriverede f\u00f8rst, da det hele var ved at v\u00e6re overst\u00e5et. Heldivis havde jeg f\u00e5et fat i fru Christensen, \u00e6 gammel kj\u00f8mand si kuen, og den myndige dame skulle nok ordne det forn\u00f8dne, selv om det jo var noget af en barsk historie. Varme var der ikke noget af i sovev\u00e6relset. Udenfor sk\u00f8d de unge mennesker kanonslag af. Det fik jeg dem dog til at holde op med. De viste sig meget forst\u00e5ende. Anderledes s\u00e5 det ud ovre ved f\u00f8rstel\u00e6rens, hvor de havde v\u00e6ltet lokumsspanden ud over trappestenen og foretaget andre lignende practical jokes. Det var vistnok en af \u201d\u00e6 gammel sognefogeds\u201d s\u00f8nner fra Moselund, kaldet \u201dP\u00e6 Hat\u201d, der stod for l\u00f8jerne. Samme \u201dP\u00e6 hat\u201d kunne v\u00e6re temmelig ustyrlig, n\u00e5r han fik lidt i hovedet, men slap som regel utroligt billigt fra det, bortset fra et mistet k\u00f8rekort o.l. Det med k\u00f8rekortet s\u00e5 han for \u00f8vrigt stort p\u00e5, n\u00e5r situationen indb\u00f8d til det. Hans uniform var spidsn\u00e6sede tr\u00e6sko, gul st\u00f8vfrakke og bowlerhat. En aften var han kommet ind p\u00e5 en restaurant ved skoletorvet, der kaldtes \u201dMutter Jernarm\u201d. Det var ikke den f\u00f8rste bev\u00e6rtning, han havde bes\u00f8gt bemeldte aften. Nu var det s\u00e5 uheldig, at netop da Peter ankommer holder \u201dMos\u00e6kken\u201d en \u00f8lpause. Peter var imidlertid indstillet p\u00e5, at der skulle spilles, og da musikerne havde en anden opfattelse, sparkede han den ene af sine spidsn\u00e6sede tr\u00e6sko gennem kontrabassen, som han selv i sit referat kaldte \u201den allerhelvedes stor stradivarius\u201d. Der blev naturligvis ballade. Politiet blev tilkaldt, og Peter m\u00e5tte bagefter i retten. Hvordan pokker han bar sig ad, ved jeg ikke, men resultatet blev i hvert fald, at han slap for videre tiltale. Det blev betragtet som \u201d et h\u00e6ndeligt uheld\u201d.<\/p>\n
En af de mere muntre episoder h\u00e6ndte efter en dilletant forestilling p\u00e5 afholdsrestaurationen \u201dStjernen\u201d. Det med\u00a0afholds<\/u><\/strong>\u00a0\u2013 skulle man nu ikke tage alt for h\u00f8jtidelig. Var man meget t\u00f8rstig,\u00a0Kunne<\/u>\u00a0man erholde en afholds\u00f8l, der var \u201dgodt afk\u00f8let\u201d Da man ikke havde k\u00f8leskab, lagde man den i koldt vand, s\u00e5 gik etiketten ganske vist af, men det var der jo ikke noget at g\u00f8re ved. Ved den n\u00e6ste forestilling spillede smeden p\u00e5 Moselundg\u00e5rd, Aksel Hesel en bedugget arrestforvarer. I den anledning var han blevet udstyret med en v\u00e6ldig r\u00f8d n\u00e6se, og desuden havde han f\u00e5et lidt inden for vesten, dels for at tage lampefeberen og dels for at kunne illudere bedre. Nu var Aksel alts\u00e5 kommet lidt i st\u00f8det, og da forestillingen var forbi, k\u00f8rte han og \u201dP\u00e6 Hat\u201d omg\u00e5ende til P\u00e5rup kro for at f\u00e5 den sp\u00e6det lidt op. Aksel stadig med al sminken p\u00e5. Hen p\u00e5 de sm\u00e5 timer vendte de hjem til Moselund.<\/p>\n En vis frk. Madsen, inderhaverske af Moselund k\u00f8bmandshandel, havde i sin have et nydeligt havebassin tilplantet med \u00e5kander. Da P\u00e6 Hat nu i sin livsalige brandert f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 dette, sl\u00e5r en lysende ide ned i ham. Han bringer den naturligvis straks til udf\u00f8relse. Med r\u00e5bet: \u201dNu ska a sateme vies jer et udspring\u201d s\u00e6tter af \u2013 falder pladask p\u00e5 maven i bassinet og forsvinder mellem \u00e5kanderne, kun hatten flyder ensomt p\u00e5 vandet. N\u00e5, de andre f\u00e5r ham basket p\u00e5 land igen og hj\u00e6lper ham i seng. Der kunne fort\u00e6lles mange andre historier om ham, men lad det nu v\u00e6re nok for denne gang.<\/p>\n I l\u00f8bet af det n\u00e6ste par \u00e5r fik vi anskaffet nogle rigtige vipper til bassinet. Mine dygtige gymnaster fra sm\u00e5pige \u2013 og ungpigeholdene blev efterh\u00e5nden dygtige udspringersker. Jeg skal her blot n\u00e6vne Mads Dahls Grethe. Klaus Rasmussens Anna, kaldet Anna Klaus, vel nok den dygtigste og Gerda \u201dKn\u00f8s\u201d, men der var mange andre. Min egen dreng Stig var ikke mere end fire \u00e5r, da han absolut ville springe fra tre-meteren. Han kunne endnu ikke sv\u00f8mme, s\u00e5 jeg m\u00e5tte instruerer ham i, at han blot skulle blive h\u00e6ngende i vandet og holde vejret. S\u00e5 skulle jeg nok springe ud og fiske ham op, og det gjorde han. Det kan man vist godt kalde tillid.<\/p>\n Vi var imidlertid ved at v\u00e6re tr\u00e6tte af det brune mosevand, som vi hele tiden m\u00e5tte sp\u00e6de op med, og der gik jo ogs\u00e5 en hulens masse alun til. S\u00e5 enden blev, at vi besluttede at grave en br\u00f8nd. Fra n\u00e6rliggende cementst\u00f8beri fik vi leveret br\u00f8ndringe og begyndte at grave os nedad. Men da vi var n\u00e5et 14 m. ned, og der stadig ikke viste sig vand, blev vi klar over at vi blev n\u00f8d til at bore. Smeden p\u00e5 Moselundg\u00e5rd, Aksel Hesel hjalp os med at f\u00e5 fat i nogle brugte borer\u00f8r fra gods-arealet i \u00c5rhus og l\u00e5nte os boregrej. Og s\u00e5 begyndte vi at arbejde os nedad. Jeg syntes ikke, at jeg kunne blive ved at h\u00e6nge p\u00e5 mine forslidte kammerater, s\u00e5 Karen og jeg tog et tag med boregrejet hver eftermiddag, n\u00e5r skolen var forbi. Om s\u00f8ndagen kom andre og hjalp til. Det blev en sej omgang. Fem lag brunkul gik vi igennem, inden vi i ca. 50 m`s dybde st\u00f8dte p\u00e5 en vand\u00e5re af antagelig dimensioner. S\u00e5 m\u00e5tte vi atter ty til Aksel. Ved hans hj\u00e6lp fik jeg lavet et filter og sat det p\u00e5 plads. Vi smedede en krumtapaksel og en plejlstang. Jeg svingede forhammeren.<\/p>\n Af et gammelt tipvogns \u2013 chassis, nogle t\u00e6rskemaskine tandhjul plus fire indkapslede kuglelejer konstruerede vi drivv\u00e6rket til en dybvandspumpe, der ved hj\u00e6lp af en rem kunne s\u00e6ttes i forbindelse med vor lille elektromotor. Cirkulationspumpen m\u00e5tte vi imens koble fra. Og s\u00e5 kunne vi begynde at fylde bassinet med helt klart vand, men det tog nu sin tid. Pumpen gav ca. en liter i hver slag, og n\u00e5r der kom et pumpeslag hver andet sekund, kunne man regne ud, at det ville tage omtrent ni d\u00f8gn at fylde det 400m3 store bassin. Og det kom til at passe.<\/p>\n Uden om pumpev\u00e6rket byggede vi siden et hus af cementsten med et par komfortable lokummer i den anden ende. P\u00e5 den jord, som vi f\u00f8rst havde lejet og siden k\u00f8bt, blev der ogs\u00e5 plads til en lille idr\u00e6tsplads, hvor vi kunne \u00f8ve spyd \u2013 og diskoskast, kuglest\u00f8d samt h\u00f8jde, l\u00e6ngde og stangspring. Gennem plantningsforeningen fik vi skovfoged Rasmussen H\u00f8rbylunde til at plante et l\u00e6hegn uden om hele pladsen.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt, det m\u00e5 nok havde v\u00e6ret i 1933, blev der i Kompedal plantage oprettet en lejr for milit\u00e6rn\u00e6gtere. Der satte yderlige liv i de kulturelle aktiviteter, m\u00e5ske dog mest i \u201d \u00e6 gammel skuel\u201d. En af n\u00e6gterne, Jeppe \u00c5kj\u00e6rs yngste s\u00f8n Esben, havde tidligere v\u00e6ret landv\u00e6senselev hos morbror Vilhelm p\u00e5 Englerup. Han ops\u00f8gte od ret hurtig og blev i den tid, han var p\u00e5 lejren en n\u00e6sten daglig g\u00e6st i skolen<\/p>\n Lidt efter lidt fulgte andre med, bl.a. to unge ingeni\u00f8rer: Demant kaldet \u201dDemse\u201d og Viggo Poulsen. \u201dDemse var s\u00f8n af en jernbaneingeni\u00f8r i Birker\u00f8d. Det fortaltes om ham, at han havde taget polyteknisk eksamen med den h\u00f8jeste karakter, der var givet i dette \u00e5rhundrede. Den anden var s\u00f8n af den tidligere radikale kirkeminister. Jeg har fulgt deres senere aktiviteter. \u201dDemse\u201d bes\u00f8gte jeg i \u00c5rhus, da han var r\u00e5dgivende ingeni\u00f8r ved bygningen af det nye r\u00e5dhus. S\u00e5 kom der nogle \u00e5r hvor \u201dDemse\u201d og Viggo byggede jernbane for Shahen af Iran, og endelig bes\u00f8gte jeg, sammen med Esben, Viggo, da han forestod bygningen af havnen i N\u00e6stved. Dengang var Esben journalistelev p\u00e5 \u00d8stjyllands Folkeblad i K\u00f8ge. Mine drenge vil erindre et bes\u00f8g hos Viggos far. Det m\u00e5 havde v\u00e6ret i Lyngby, hvor han havde en meget stor villa med have ned mod s\u00f8en. Det var ved den lejlighed, at Poul p\u00e5 sit bredeste Engesvang \u2013 jyske nede i den store have r\u00e5bte: \u201d Huer \u00e6 do henn`Stiig? A ka \u00e6 finn`d\u00e6!\u201d Og den gamle kirkeminister, der l\u00e5 syg oppe p\u00e5 f\u00f8rste sal med \u00e5bne vinduer ud mod haven, bad om at komme til at hilse p\u00e5 de to drenge, der talte et s\u00e5 dejligt jysk.<\/p>\n Desuden m\u00e5 jeg n\u00e6vne Hans Peter Jespersen, kaldet \u201dH.P.\u201d Han var s\u00f8n af Kresten Jespersen, der var brygger i Herning. Han var en h\u00f8j begavet mand og et stort sproggeni. Jeg vender tilbage til ham senere.<\/p>\n B\u00f8rge Outzen, journalist p\u00e5 Fyns venstreblad, senere stifter og redakt\u00f8r af \u201dInformation og en kendt skikkelse i modstandsbev\u00e6gelsen 1904 \u2013 45.<\/p>\n Svend Haug\u00e5rd, senere forstander p\u00e5 husmandsskolen Store Restrup og blandt meget andet formand for det radikale venstres folketingsgruppe.<\/p>\n Uffe Rasmussen, broder til Dagmar Andreasen, s\u00f8n af maskinfabrikant Rasmus Rasmussen og Inger, Rynkeby. Overtog faderens maskinfabrik, mens Dagmar overtog moderens mosteri.<\/p>\n Viggo Petersen, kaldet \u201dSilo\u201d, s\u00f8n af en t\u00f8mrer fra Arden, der byggede drivhuse. Startede senere en st\u00f8rre virksomhed i \u00c5rhus og byggede aluminiums \u2013 drivhuse. Han har taget navneforandring, husker ikke til hvad.<\/p>\n Dette var nogle af dem, jeg husker bedst. Jeg kunne n\u00e6vne mange andre, som havde deres gang i skolen og \u2013 det m\u00e5 indr\u00f8mmes \u2013 undertiden var n\u00e6r ved at \u00e6de os ud af huset. Men de deltog ogs\u00e5 i de kulturelle aktiviteter i skolen og byen. Esben l\u00e6ste op og holdt foredrag, Svend ledte karleholdet til gymnastik (jeg gik selv med), \u201dDemse\u201d med flere ledte sangaftener og spillede, for blot at n\u00e6vne et par eksempler<\/p>\n Ja s\u00e5 m\u00e5 jeg da ikke glemme, at \u201dH.P.\u201d underviste i Esperanto. Dette sidste f\u00f8rte med sig, at vi i skolen fik bes\u00f8g af esperantister langvejs fra. Jeg kan blot n\u00e6vne generalpostdirekt\u00f8ren fra Estland, Rikan \u2013 Pondi fra Hollandsk Ostindien \u2013 Weide fra Hamburg og senere, da situationen begyndte at tilspidse sig i Tyskland, professor Berendson vistnok fra Kiel med nordisk litteratur som speciale. Han havde skrevet en afhandling om Selma Lagerl\u00f8ff og var blevet smidt p\u00e5 porten af Knut Hamsun. Og nu havde han som j\u00f8de f\u00f8lt jorden br\u00e6nde under f\u00f8dderne og havde derfor forladt Tyskland. Han boede hos os nogle dage under sin flugt til Sverige. Andre, som jeg husker navne p\u00e5 passerede os p\u00e5 samme m\u00e5de. Desuden f\u00f8rte Esperanto en omfattende international korrespondance med sig. Ofte drejede det sig kun om at bytte nogle frim\u00e6rker eller prospektkort, men jeg fik dog p\u00e5 den m\u00e5de \u201dpennevenner\u201d i Finland, Canada, Japan, Australien og Rusland bl.a.<\/p>\n Hitler og Stalin fik ret hurtig sat en k\u00e6p i hjulet her, og efter deres tid har Esperanto spillet en noget mere beskeden rolle for den internationale kommunikation. Jeg husker en s\u00f8ndag eftermiddag, hvor vi havde en meget internationalt kaffeselskab. Der blev talt Esperanto, tysk, engelsk og fransk. Poul m\u00e5 have v\u00e6ret 3 \u00e5r. Han stod og h\u00f8rte lidt p\u00e5 alt dette, som han ikke forstod et muk af. S\u00e5 sagde han pludselig h\u00f8jt og tydeligt: \u201dHokus pokus fili hankat!\u201d og smuttede ud til sin mor i k\u00f8kkenet.<\/p>\n Men ogs\u00e5 alt dette fik en ende. En sk\u00f8nne dag var tjenestetiden for nogle af n\u00e6gterne slut, og resten skulle overflyttes til en lejr i Nordsj\u00e6lland. Der kom ganske vist nye hold, men vi fik kun kontakt med nogle f\u00e5, og det blev aldrig det samme som med det f\u00f8rste hold.<\/p>\n Det var ved denne tid, jeg begyndte at spekulere p\u00e5 b\u00e5d bygning. Fra g\u00e5rden i Sigersted havde jeg f\u00e5et en dejlig askeplanke. Man havde nemlig f\u00e6ldet de to store asketr\u00e6er ved stuehusets vestgavl, og min bror Poul havde v\u00e6ret s\u00e5 bet\u00e6nksom at lade dem sk\u00e6re i planker. Det var ideelt til spanter. Nu var der jo ikke rigtig mulighed for at ud\u00f8ve sejlads her midt p\u00e5 heden. Jeg bestemte mig derfor at bygge et mindre fart\u00f8j, der kunne transporteres p\u00e5 en last \u2013 eller rutebil og valgte en Svensk konstrueret \u201dpaddelkannot med Hj\u00e6lpesegel\u201d, alts\u00e5 en slags simpel sejlkajak ved navn \u201dB\u00f8lja\u201d. Den var 4 m lang og 70 cm bred med 2m2 sejl. Byggem\u00e5de:\u201d Dug p\u00e5 ribber\u201d d.v.s. man byggede et skelet med asketr\u00e6s spanter og d\u00e6ksbj\u00e6lker, skruede der p\u00e5 langsg\u00e5ende ribber af fyr og bekl\u00e6dte det hele med sejldug, der blev pr\u00e6pareret med r\u00e5 linolie og siden malet flere gange med oliemaling, s\u00e5 den blev glat. K\u00f8l var der ikke noget videre af, s\u00e5 det vat jo ingen bidevindsejler. Roret fik jeg konstrueret, s\u00e5 det kunne h\u00e6ves og s\u00e6nkes. Derved havde jeg den fordel, at jeg kunne sl\u00e6be op p\u00e5 en flad sandstrand uden vanskelighed.<\/p>\n Tegningerne fik jeg fra Rasteds boghandel i Hellerup. Jeg ridsede spanter og d\u00e6ksbj\u00e6lker, for og agterstavn op p\u00e5 askeplanken og fik Peter Lassens t\u00f8mmerhandel til at save dem ud p\u00e5 b\u00e5ndsaven, hvorp\u00e5 jeg rettede dem til med h\u00f8vl og sandpapir. Spanterne samledes forneden med et p\u00e5nittet mellemstykke og foroven med d\u00e6ksbj\u00e6lkerne. Som nitter anvendtes firkantede kobbers\u00f8m med tilsvarende nitbrikker.<\/p>\n P\u00e5 skole var der plads til en bedding, der bestod af to parallelt anbragte stykker grant\u00f8mmer med p\u00e5 s\u00f8mmede lodrette lister, hvorp\u00e5 de sammennittede spanter og d\u00e6ksbj\u00e6lker anbragtes efter en opridset konstruktions vandlinie. P\u00e5 samme m\u00e5de anbragtes for og inderagterstavn samt de to skotter. Derefter kunne jeg ved hj\u00e6lp af messingskruer f\u00e6ste inderk\u00f8l, bordlister, mastefod samt kn\u00e6gte og dised\u00e6k til cockpittet.<\/p>\n En sk\u00f8nne dag var skelettet f\u00e6rdigt. Gennem et vindue i gavlen fik vi det transporteret ned p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen. Her blev det bekl\u00e6dt med sejldug og malet, slebet med sandpapir og malet igen med oliemaling. R\u00e6llingslister, yderk\u00f8l og yderst\u00e6vne m.m. blev monteret og undermasten rejst. Sejlet syede Karen af lommet\u00f8tkl\u00e6destof. Det hedder vist kammerdug. Det blev undersl\u00e5et p\u00e5 overmast og bom, der begge var indrettet s\u00e5ledes, at man kunne dele dem i to stykker og stuve dem ned i cockpittet. Endvidere fik jeg konstrueret et d\u00e6ksel til cockpittet. Det skulle hindre, at der kom vand ind \u2013 i h\u00e5rdt vejr.<\/p>\n Siddepladsen havde en slags rist i bunden, lavet af flade lister, desuden et l\u00f8st rygst\u00f8d af ask. Pagajen var til at samle p\u00e5 midten, s\u00e5 at den under sejlads kunne stuves ned i cockpittet. For og agterende var indrettet som vandt\u00e6tte rum. Forrummet kunne lukkes med vandt\u00e6t luge i cockpittets forskot, og agterrummet havde en luge p\u00e5 d\u00e6kket. Begge rum var desuden beregnet til, at jeg kunne stuve det grej ned i, som var n\u00f8dvendig p\u00e5 en langtur: primus, vanddunk, proviant og landgangst\u00f8j foruden telt, sovepose m.m.<\/p>\n I mergelgraven neden for haven foretog jeg den f\u00f8rste pr\u00f8ve, siden fik jeg den transporteret over til Skallerund, hvor sejlet blev sat. En s\u00f8ndag tog Rasmus Andersens og vor familie p\u00e5 skovtur til Hampen s\u00f8 med Rasmuses lastbil. Her fik jeg pr\u00f8vet kajakkens sejlegenskaber undr lidt st\u00f8rre forhold. De svarede stort set til forventningerne.<\/p>\n Efter hvad jeg kan regne ud, m\u00e5 alt dette v\u00e6re foreg\u00e5et i \u00e5ret 1934, da den f\u00f8rste langtur, Vejle \u2013 N\u00e6stved fandt sted i sommeren 35, og turen, jeg her skal berette om, m\u00e5 derfor havde foreg\u00e5et f\u00f8r og alts\u00e5 i for\u00e5ret 35. det var i pinsen. Esben havde inviteret os til Jenle, vi havde ingen bil, og det var temmelig langt at cykle med vore to kn\u00e6gte p\u00e5 denne \u00e5rstid. Jeg besluttede mig derfor til at tage turen alene i kajak ad Karup \u00c5, der som allerede n\u00e6vnt begynder ved Klode M\u00f8lle. Det blev en fiasko. Vejret var koldt og bl\u00e6sende. \u00c5en var mange stede s\u00e5 lavvandet, at jeg m\u00e5tte st\u00e5 af og tr\u00e6kke b\u00e5den efter mig. Desuden var der et utal af opstemninger, som jeg m\u00e5tte b\u00e6re den over. Hver gang m\u00e5tte jeg g\u00e5 ind til brinken og m\u00f8jsommeligt kravle fra b\u00e5den og op.<\/p>\n Det v\u00e6rste var, at disse brinker ofte var undermineret af str\u00f8mmen, s\u00e5 de bristede, n\u00e5r man tr\u00e5dte p\u00e5 dem. F\u00f8lgen var, at man pludselig befandt sig i vand til livet, og det var ikke videre behageligt i den stride for\u00e5rsbl\u00e6st. En gang blev jeg s\u00e5 forkommen, at jeg m\u00e5tte telte og t\u00e6nde primussen for at f\u00e5 lidt varme i kroppen. Desuden snoede \u00e5en sig rent utroligt, s\u00e5 at man ofte fik set samme landskab fra den modsatte side efter at havde sejlet adskillige kilometer. P\u00e5 grund af alle disse besv\u00e6rligheder n\u00e5ede jeg f\u00f8rst Karup hen imod aften, v\u00e5d og forkommen. Jeg afleverede kajakken p\u00e5 godsekspeditionen og tog selv toget tilbage til Engesvang. Hvor jeg temmelig sluk\u00f8ret ankom med det sidste aftentog. Men gud, hvor var det dejligt at komme hjem i varmen, selv om et par damer, som Karen havde til kaffe, kom med n\u00e6rg\u00e5ende bem\u00e6rkninger om min udflugt.<\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt er jeg vist n\u00f8dt til at omtale f\u00f8rstel\u00e6reren med familie lidt n\u00e6rmere. J\u00f8rgen Christian Nedergaard stammede fra Mammen ved Viborg og var st\u00e6rkt pr\u00e6get af den noget sn\u00e6vre form for indre mission, som huserede der p\u00e5 egnen. Hans kone Marie tilh\u00f8rte vel samme retning, men jeg havde p\u00e5 fornemmelsen, at hun s\u00e5, om jeg s\u00e5 m\u00e5 sige, lidt mere praktisk p\u00e5 tilv\u00e6relsen. Som f\u00f8lge af vore divergerende opfattelser af tilv\u00e6relsen slog det ofte gnister imellem Nedergaard og mig. Men som \u00e5rene gik, fandt vi dog en m\u00e5de at omg\u00e5s p\u00e5, som jeg tror, var til gl\u00e6de for os begge. Enig blev vi ikke, og det m\u00e5 vel undertiden havde v\u00e6ret rystende for Nedergaard at se alt det nye, som jeg bragte med mig og som \u2013 det kan jo ikke n\u00e6gtes \u2013 slog hul p\u00e5 den skal af indelukkethed og fortid, der mere eller mindre er en foruds\u00e6tning for det indre missionske livssyn.<\/p>\n Nedergaards b\u00f8rn kom meget om i \u201d\u00e6 gammel skuel\u201d. Ogs\u00e5 det har han vel set p\u00e5 med en vis \u00e6ngstelse. S\u00e5 vidt jeg husker, gik Meta p\u00e5 seminariet ved den tid, der her er tale om, og Johannes var vel begyndt at studere medicin. Herluf gik p\u00e5 Realskole eller Gymnasium og Else var min elev. Jeg har kun gode og lyse minde om disse b\u00f8rn.<\/p>\n Den somme, jeg nu skal berette om, var Herluf begyndt at interessere sig lidt for kajakker. I Herning k\u00f8bte han en almindelig paddelkajak. Jeg ved ikke om det var mig der satte ham griller i hovedet. Det var det nok. Resultatet blev i hvert fald, at vi var enige om, at tage p\u00e5 en langtur sammen. Til den ende riggede vi sejl og ror p\u00e5 Herlufs kajak. En sk\u00f8nne dag l\u00e6ssede vi begge b\u00e5dene p\u00e5 Vejle \u2013 bilen, vinkede farvel til de efterladte og fik chauff\u00f8ren lokket til at k\u00f8re ned til Vejle havn. Vi forlod Engesvang tirsdag middag d. 16. juli 1935 og satte b\u00e5dene i vandet omkring kl. 15.<\/p>\n Jeg citerer fra logbogen: \u201donsdag den 17. juli 1935<\/p>\n Sov t\u00e5leligt. Startede kl. 9. Kurs SV. Br\u00e6kkede en pagaj ved Fredericia. Spiste middag i kajakklubbens hus. Gjorde indk\u00f8b i Fredericia. Reparerede pagajen. Padlede ned gennem b\u00e6ltet. Str\u00f8mmen med. Kom ind i idvande t\u00e6t f\u00f8r broen p\u00e5 grund af en str\u00f8mrase, som vi antog for en str\u00f8mvending. Satte sejl syd for Galshoved klint. Vinden svag (SV). Gik i lejr ved Gamborg fjord nord for Elleg\u00e5rd p\u00e5 F\u00f8nsskov omkr. Kl. 6. g\u00e5rd p\u00e5 150 tdr. ld. Bindingsv\u00e6rk\u201d.<\/p>\n Jeg husker, at vi var inde at k\u00f8be sm\u00f8r p\u00e5 g\u00e5rden, at vi havde det hyggeligt med folkene der, som kom ind i teltet om aftenen. mere end 40 \u00e5r efter kom jeg til at n\u00e6vne turen her for en rejsende svend, som vi af og til fik bes\u00f8g af. Det viste sig, at han havde tjent som forkarl p\u00e5 Elleg\u00e5rd den sommer og huskede os. Han havde flere gange t\u00e6nkt p\u00e5, hvor han havde truffet mig tidligere. Nu blev det opklaret.<\/p>\n Logbogen:<\/p>\n \u201dTorsdag den 18.juli 1935.<\/p>\n Op et kvarter i 4. gik for sejl. Kurs SSV med vinden agter for tv\u00e6rs mod Wedelsborg Hoved. Ret kraftig s\u00f8. Herluf strandede p\u00e5 \u201dHovedet\u201d. Gik i land, \u201dspiste, t\u00f8rrede t\u00f8j\u201d:<\/p>\n Det var mens vi sad her, at vi fik bes\u00f8g af Tito Wedel, den senere ejer af Frisenborg. Han var p\u00e5 dette tidspunkt forvalter hos sin far p\u00e5 Wedelsborg. Han var meget venlig og gav os sine t\u00f8rre t\u00e6ndstikker i bytte for vores v\u00e5de<\/p>\n Logbog forsat:<\/p>\n \u201dP\u00e5 grund af st\u00e6rk br\u00e6nding m\u00e5tte vi b\u00e6re b\u00e5dene ca. 300 m rundt om hovedet. Kurs S\u00d8 mod Aborreminde. Landgang. \u00d8ste b\u00e5dene l\u00e6ns, t\u00f8rrede t\u00f8j. Sludrede med nogle fiskere. \u00c5lefangst p\u00e5 stedet. M\u00e5tte vente med at sejle derfra til klokken var 5\u00bd, da b\u00e5dene blev kastet tilbage af br\u00e6ndingen. Kurs S mod Assens. Vinden tv\u00e6rs, siden lidt foran. I Assens klokken godt 6. her fik vi en hjertelig modtagelse i roklubbens hus. Fik b\u00e5dene i hus, \u00f8ste dem l\u00e6ns og t\u00f8rrede t\u00f8j. Sov i roklubhuset om natten. Flinke folk helt igennem. Traf sammen med en anden kajakmand fra Middelfart\u201d. Det var, da vi lagde til kaj her, at Herluf sig selv uafvidende lavede en meget fin man\u00f8vre med sin kajak, et \u00e6rbostik. Det vakte megen beundring blandt tilskuerne. Det skal da for \u00f8vrigt bem\u00e6rkes, at roklubfolkene redte op for os med kapokredningsb\u00e6lter. De var fantastisk dejlig at ligge p\u00e5 i mods\u00e6tning til den h\u00e5rde strandbred.<\/p>\n Logbog fortsat:<\/p>\n \u201dFredag den 19. juli 1935.<\/p>\n Vind SV. Torden. Gik en tur i Assens, gjorde indk\u00f8b, skrev hjem. Padlede sydp\u00e5 gennem Thors\u00f8 Vig og Thors\u00f8 Sund. Da vi var kommet ud i \u00e5bent farvand her \u00f8st for satte jeg sejl p\u00e5 s\u00f8en: men Herluf`s stag var for kort til at kunne hejse sit sejl p\u00e5 s\u00f8en. Da vinden imidlertid friskede, mente jeg, vi burde g\u00e5 i land og ordne hans sejl. Vi var netop ud for S\u00f8nderby Klint (44m o. h.). Der var nogen br\u00e6nding. Men inden vi var f\u00e6rdige voksede s\u00f8en. Vi pr\u00f8vede at s\u00e6tte Herlufs b\u00e5d ud. Det var s\u00e5 meningen, at jeg selv skulle ordne min. Han kom ogs\u00e5 ud, men roret tog skade, hvorfor han m\u00e5tte ind igen. Jeg reparerede det. S\u00f8en voksede stadig, og da jeg kunne m\u00e6rke, at Herluf helst ikke ville ud, besluttedes det, at vi skulle vente til hen under aften og se tiden an. Medens jeg skriver dette br\u00f8ler br\u00e6ndingen stadig lige ved f\u00f8dderne af mig og skummet spr\u00f8jter ca. 2 m i vejret. Jeg t\u00e6nker klokken er ca. 6 nu, og det kunne se ud, som om vinden var ved at l\u00f8je af. For alle tilf\u00e6ldes skyld spiser vi nu, s\u00e5 vi er klar til n\u00e6ste t\u00f8rn, hvis det skulle stilne af. Har taget billeder af klinten m.m. overnattede hos Ellen og Vilhelm Andersen i St. Ebberup\u201d<\/p>\n Her f\u00f8ler jeg trang til at komme med et par ekstra kommentarer. Da vejret stadig var temmelig barsk, gik jeg op til den n\u00e6rmeste telefon og kom i forbindelse med Vilhelm, en af de gutter, der var med til at bygge sv\u00f8mmebassinet i Engesvang. Nu var han murer, gift med Ellen, en af mine gamle gymnaster og bosat i St. Ebberup, hvor han var murer. Begge var mine n\u00e6re venner. Vilhelm kom omg\u00e5ende, da han h\u00f8rte, vi var i n\u00e6rheden og tog os med hjem. Vi havde en hyggelig aften, hvor vi opfriskede de gamle minder. Der var ikke tale om, at vi kunne tage tilbage til teltet. Vi skulle v\u00e6rsgo blive hos dem om natten. Megen plads havde de ikke, men hvor der er hjerterum o.s.v. Herluf fik en divan og jeg blev anbragt i dobbeltsengen hos Vilhelm og Ellen, der vist var i syvende eller ottende m\u00e5ned. S\u00e5dan ordnede man den slags, n\u00e5r man var fra Engesvang og var gode venner. N\u00e6ste morgen blev vi k\u00f8rt til klinten, hvor b\u00e5dene ventede.<\/p>\n Jeg forts\u00e6tter nu logbogen:<\/p>\n Ordnede til morgen mit fotografiapparat, som var kommet i uorden den f\u00f8rste dag. Sand i mekanismen. I det hele taget er der sand alle vegne, i gryden, i maden, i t\u00f8jet, i soveposen og i b\u00e5den\u201d.<\/p>\n L\u00f8rdag de. 20. juli 1935.<\/p>\n Startede kl. 9 Gik tv\u00e6rs over \u00c5krog Bugt med kurs mod Lang\u00f8re. Vinden imod. Nogen s\u00f8. Trak b\u00e5dene over Lang\u00f8re. Ned gennem Heln\u00e6s Bugt. Teltede p\u00e5 \u00f8stsiden af Heln\u00e6s p\u00e5 grund af regn. En tur op i byen.\u201d<\/p>\n Her m\u00e5 jeg igen bryde ind, midt i bugten var vi i tvivl om, hvor l\u00e6nge vi havde padlet. Der l\u00e5 et mindre skib for anker midt i bugten og p\u00e5 d\u00e6kket opholdt sig en stor kn\u00e6gt. Jeg r\u00e5bte op til ham og spurgte havd klokken var. Pokker tog ved ham under d\u00e6k. Et \u00f8jeblik efter kom \u2013 jeg t\u00e6nker, det har v\u00e6ret skipper op og spurgte i en br\u00f8sig tone p\u00e5 Tysk, hvad vi \u00f8nskede. Det fik han at vide, men gad ikke svare, bad os om at forsvinde. Hvad vi senere oplevede den f\u00f8lgende nat, m\u00e5tte vi uvilk\u00e5rlig s\u00e6tte i forbindelse med denne sorte skude. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Som omtalt i logbogen gik vi en tur op gennem Heln\u00e6s by, en lille pyntelig by med nogle yderst elskv\u00e6rdige mennesker. En fiskerkone, som vi kom i snak med kogte os en pot rejer og siden k\u00f8bte vi friskfangede r\u00f8dsp\u00e6tter, som vi stegte over primussen. Hen ad aften h\u00f8rte regnen op, og vi bestemte os for at forts\u00e6tte turen. Jeg forts\u00e6tter med at citere loggen:<\/p>\n \u201dkl. godt 9 l\u00f8rdag aften. Kurs S en streg \u00d8 efter Horne land. Vinden imod, padlede. N\u00e5ede Horne Land ved b\u00f8jden N\u00e6s ca. midnat. For m\u00f8rkt til at lande. Fors\u00f8gte at l\u00e6se s\u00f8kort ved hj\u00e6lp af t\u00e6ndstikker, da lommelampen var smadret. Heln\u00e6s fyr agter, desuden s\u00e5s to andre fyr om styrbord. Det viste sig senere at v\u00e6re Fynshav og \u00c6r\u00f8 Nordfyr. En mand med en lygte r\u00e5bte om vi ville i land. Han dirigerede os ind til en lille b\u00e5debro. Vi trak b\u00e5dene p\u00e5 land, transporterede telt og grej op ad en stige til en udm\u00e6rket lejrplads p\u00e5 klintens top. (B\u00f8jden N\u00e6s). L\u00e5 s\u00f8ndag over p\u00e5 grund af storm. Drak kaffe og spiste til aften hos omtalte mand, der havde gravet guld i klondike p\u00e5 Jack Londons tid.\u201d<\/p>\n Men der er en del mere at sige om dette. Det begyndte med, at Herluf en times tid efter, at vi var g\u00e5et til ro, v\u00e5gnede ved en svag st\u00f8j nede p\u00e5 stranden. Han v\u00e6kkede mig, men jeg var vist ikke videre forhandlingsvillig p\u00e5 den tid af natten. Han stod imidlertid op og kikkede ned. Der kom tilsyneladende en del gods i land. Hvad det var, kunne han vist ikke bed\u00f8mme og kravlede i soveposen igen. N\u00e6ste formiddag mens jeg var ved at barbere mig fik vi bes\u00f8g af omtalt mands s\u00f8n. Det var en kn\u00e6gt p\u00e5 en seks syv \u00e5r. Herluf fik en v\u00e6ldig snak med ham og spurgte bl.a. om hvad hans far lavede. Ja, sagde drengen han lever af nogle patenter. Desuden boede de herude, fordi drengen havde svage lunger og helst skulle bo i n\u00e6rheden af havet. I l\u00f8bet af eftermiddagen kom der s\u00e5 bud til os, om vi ikke kunne have lyst til at komme og f\u00e5 en kop kaffe. Det havde vi naturligvis, og tilbragte en hyggelig eftermiddag hos disse rare mennesker. Det endte med, at vi skulle komme igen og spise til aften sammen med dem. Der manglede ingenting. Da m\u00e5ltidet var forbi gik manden, som vi imidlertid havde f\u00e5et oplyst hed Petersen, med drengen ind for at bede aftenb\u00f8n. Derefter fortsattes samtalen, hvorunder Petersen oplyste, at i sin tid havde v\u00e6ret guldgraver i Klondyke p\u00e5 den tid, hvor Jack London, som han for resten ikke gav meget for, ogs\u00e5 opholdt sig deroppe. I hans vielsesring var der for \u00f8vrigt indf\u00e6ldet en lille klump r\u00e5 guld, som stammede fra hans guldgraverperiode.<\/p>\n Vi kom desuden til at snakke v\u00e5ben. Det kom af, at jeg havde opbrugt min ammunition til min kal. 320 tromlerevolver. N\u00e5, ja men jeg kunne da f\u00e5 en \u00e6ske af ham. Den hentede han, og samtidig fik jeg set hans arsenal. Der var imponerende. Bl.a. havde han en utroligt langl\u00f8bet pistol, som \u2013 sagde han \u2013 ogs\u00e5 stammede fra hans klondike \u2013 tid. Den var s\u00e5 langl\u00f8bet, at man m\u00e5tte l\u00e6gge l\u00f8bet ind over venstre albue, n\u00e5r man skulle sigte med den. De brugte den, sagde han, som forsvar mod Grizlybj\u00f8rne, da de ikke kunne sl\u00e6be rundt med riffel ude ved feltet. Alt i alt var det en interessant aften. Jeg fik hans adresse, og det var meget godt, for jeg glemte min dolk hos ham og m\u00e5tte senere skrive til ham om at sende den. Hvad han ogs\u00e5 gjorde. Vi skiltes i bedste forst\u00e5else og blev for resten forsynet med en del proviant, som de flinke mennesker p\u00e5n\u00f8dede os. M\u00e5ske har de trukket vejret lettere, da vi dampede af. Jeg fik nemlig senere, da vi kom til N\u00e6stved at vide, vi her havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g hos en af Danmarks st\u00f8rste spritsmuglere. Der kendte de ham udm\u00e6rket.<\/p>\n Et og andet begyndte at d\u00e6mre for os: Den sorte b\u00e5d i \u00c5krogbugten, virksomheden p\u00e5 stranden om natten, den tomme b\u00e5debro og den tomme garage og mange andre sm\u00e5ting. N\u00e5, vi var i hvert fald blevet behandlet fint, lad ham s\u00e5 ogs\u00e5 have gjort det for at passificere os. Han skal i hvert fald have tak for en hyggelig eftermiddag og aften, samt al den proviant vi blev forsynet med.<\/p>\n Loggen p\u00e5 ny: Atter m\u00e5 jeg bryde ind. Langt til s\u00f8s kunne vi h\u00f8re h\u00f8nsene kagle p\u00e5 Avernak\u00f8, og det fik os til at t\u00e6nke p\u00e5 en beskrivelse om en gammel langtur i disse farvande, jeg husker ikke mere hans navn, men han fort\u00e6ller om, hvorledes han havde v\u00e6ret i land og k\u00f8be \u00e6g, som han senere spejlede, da han n\u00e5ede til Fl\u00e6skholm, en lille \u00f8, der ikke var st\u00f8rre, end at man kunne st\u00e5 midt p\u00e5 den og pisse i vandet til alle sider. Det kan godt v\u00e6re, at han anvendte et andet ordforr\u00e5d. N\u00e5 \u2014 slet s\u00e5 lille var den nu heller ikke, nok om det, men vi ville alts\u00e5 ogs\u00e5 have spejl\u00e6g p\u00e5 Fl\u00e6skholm. Alts\u00e5 gik vi i land p\u00e5 Avernak\u00f8, lige vest for Drejet og ops\u00f8gte h\u00f8nsenes ejerinde, en venlig \u00e6ldre dame. Hun ville have halvanden krone for et pund \u00e6g. Jeg gav hende to med det resultat, at hun kom l\u00f8bende efter os med endnu en portion. Verden er lille: Da jeg mange \u00e5r efter fortalte den historie i min klasse, sagde en af pigerne: \u201dDet var min bedstemor, hun har selv fortalt historien\u201d<\/p>\n Tilbage til logbogen:<\/p>\n \u201dKurs \u00d8 mod Fl\u00e6skholm for sejl. Vind agter for tv\u00e6rs p\u00e5 bagbords side. Spiste til middag p\u00e5 Fl\u00e6skholm. Traf to rejefiskere fra Skar\u00f8, som l\u00e5 her med deres b\u00e5d. Eftermiddag. Kurs \u00d8N\u00d8 mod Lensskov nord om Skar\u00f8. Vinden tv\u00e6rs\u201d<\/p>\n Her indtraf ogs\u00e5 et par episoder, som jeg m\u00e5 fort\u00e6lle. Jeg tror nok, at jeg havde det lidt med at skulle dupere Herluf med mine s\u00f8mandsudtryk. S\u00e5 da vi er p\u00e5 h\u00f8jde med Skar\u00f8 Odde ville jeg \u00e6ndre kursen til lidt mere \u00f8stlig, s\u00e5 jeg fik vinden lidt mere agten ind, og siger derfor: \u201djeg falder af\u201d. Til stor forskr\u00e6kkelse for Herluf, som troede, at der var ved at ske noget forf\u00e6rdeligt. Lidt efter opdager jeg, at der kun var en kvart meter vand under k\u00f8len, idet landfoden fra Skar\u00f8 her rager temmelig langt ud. Jeg syntes derfor, at det var en god vittighed at st\u00e5 ud af b\u00e5den og spadsere en tur ved siden af den. Vinden m\u00e5 imidlertid v\u00e6re drejet eller ogs\u00e5 er der nogle s\u00e6rlige forhold i det forholds sn\u00e6vre sund.<\/p>\n Jeg citerer logbogen:<\/p>\n \u201dGik gennem Svendborg Sund med vinden agter, var i land p\u00e5 Bukhs \u201dStrandg\u00e5rden\u201d, provianterede i to timer i Svendborg. Lettede kl. 6 gik for sejl gennem Sk\u00e5rup\u00f8r Sund mellem Fyn og Tur\u00f8. Blev fulgt p\u00e5 vej af en kajakroer fra Svendborg. M\u00e5tte l\u00f8sne stagen for at slippe under broen fra Fyn til Tun\u00f8. Rundede Fyns syd\u00f8stlige hj\u00f8rne og gik ca. 1 km mod nord. Satte kurs mod Lohals. H\u00e5rd modg\u00e5ende str\u00f8m, kastevinde, h\u00e5rde byger. Vinden n\u00e6sten agter, lidt bagbord. Ubehagelig skrap str\u00f8ms\u00f8. Landede halvanden til to kilometer syd for Lohals, b\u00e5dene halvt fulde af vand. En del mennesker p\u00e5 stranden. Teltede straks og skiftede kluns. Koldt.\u201d<\/p>\n S\u00e5 vidt logbogen. Et par supplerende bem\u00e6rkninger: Da vi forlod Svendborg, var vi godt klar over, at der var lidt us\u00e6dvanlige vejrforhold. Der var ogs\u00e5 en meter over daglig vande i Svendborg havn. Vi blev derfor enige om f\u00f8rst at s\u00f8ge op langs Fyns \u00f8stkyst og se vejret an. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de m\u00e5 Herluf havde misforst\u00e5et mig, for pludselig vender han st\u00e6vnen mod Langeland, og i det vejr var der kun en ting at g\u00f8re, nemlig at f\u00f8lge efter. Jeg kunne jo ikke have ham til at ligge og fumle rundt ude i b\u00e6ltet alene. Det var virkelig h\u00e5rdt vejr. Vi havde jo ingen mulighed for at mindske sejl, s\u00e5 det gik bare derudad, alt hvad kludene kunne tr\u00e6kke, og jeg m\u00e5 nok sige, det kr\u00e6vede koncentration at holde \u201dtr\u00e6skoen\u201d p\u00e5 ret k\u00f8l. Det var mest de noget uberegnelige vindst\u00f8d sammen med den meget skrappe str\u00f8ms\u00f8, der mildt sagt var lidt generende. P\u00e5 et vist tidspunkt passerede jeg Herluf, det var vist ude midt i b\u00e6ltet. Jeg havde lidt st\u00f8rre sejlareal end han, og der var jo ingen mulighed for at \u201dbremse\u201d. Jeg kan huske, at han sad bleg med blikket rettet stift fremad. Jeg kunne jo ikke se, hvordan jeg selv s\u00e5 ud. Men jeg r\u00e5bte til ham i forbifarten: \u201dTror du det g\u00e5r, dette her?\u201d \u2013 \u201dJeg ved det ikke.\u201d svarede han.<\/p>\n N\u00e5, vi n\u00e5ede da over, og b\u00e5dene n\u00e6rmest fl\u00f8j op p\u00e5 strandbredden. Som n\u00e6vnt i loggen var der samlet en flok mennesker p\u00e5 stranden. De havde med bekymring fulgt vor fart, og et par fiskere kom ogs\u00e5 med deres uforbeholdne meninger om den slags sejlads. De skulle i hvert fald ikke ud i den slags vejr. Et andet forhold, som jeg m\u00e5 bem\u00e6rke, er at hvis to l\u00e6ngdeangivelser fra hh. Fyns og Langelands kysten er rigtige, m\u00e5 vi v\u00e6re forsat em 6 \u2013 8 km i nordlig retning af str\u00f8mmen, og det er meget, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at vi havde vinden en smule ind p\u00e5 bagbords side. Vi havde som n\u00e6vnt sl\u00e5et telt og skiftet det dyngv\u00e5de t\u00f8j ud med landgangsklunset. Tilskuerne havde efterh\u00e5nden forladt stranden, og vi kr\u00f8b i soveposerne. Men dramatikken var ikke forbi endnu. Ved midnatstid v\u00e5gnede jeg ved en m\u00e6rkelig skvulpende lyd, og da jeg fik t\u00e6ndt lommelampen, s\u00e5 jeg vand lige uden for telt d\u00f8ren. Vandet var steget yderligere i l\u00f8bet af natten. Jeg l\u00e5 og lurede lidt p\u00e5, om det skulle blive n\u00f8dvendigt at flytte teltet h\u00f8jre op, men besluttede mig til at lade v\u00e6re, og i l\u00f8bet af den n\u00e6ste halve time begyndte vandet ogs\u00e5 at falde, s\u00e5 vi kunne forts\u00e6tte vor afbrudte slummer.<\/p>\n Jeg forts\u00e6tter med logbogen:<\/p>\n \u201dTirsdag den 23. juli 1935 startede kl. 6.30 (Det har jeg af en eller anden grund streget ud) Kurs NN\u00d8. Gik i land p\u00e5 nord spidsen af Langeland. Lettede kl. 2. Kurs stik \u00d8st mod Om\u00f8 fyr. Kort ophold p\u00e5 Om\u00f8, videre syd om Sj\u00e6lland. Kort ophold i Klinteby, hvor vi fik gr\u00e6s at sidde p\u00e5. \u00d8m i enden af den lange tur. Videre til Karreb\u00e6ksminde, som vi n\u00e5ede hen under aften. N\u00e6ste dag op ad \u00e5en til N\u00e6stved\u201d.<\/p>\n Her slutter logbogen, men jeg m\u00e5 igen fylde lidt p\u00e5: Da vi besluttede at g\u00f8re ophold p\u00e5 Franke Klint, Langelands nord spids, var det naturligvis b\u00e5de for at spise middag, men ogs\u00e5 for at se forholdene lidt an, inden vi gav os i lag med den l\u00e6ngste tur i \u00e5bent farvand. If\u00f8lge andre langtursberegninger sendte man kajakken med f\u00e6rgen over storb\u00e6lt. Det ville vi sgu ikke.<\/p>\n Fra Langelands nord spids kunne man stil \u00f8st skimte noget, der lignede en lodret stoppen\u00e5l ude i horisonten. Det, fandt vi ud af, m\u00e5tte v\u00e6re spidsen af fyret p\u00e5 Om\u00f8. Alts\u00e5 b\u00e5dene i vandet med sejlet sat, og s\u00e5 bare derudad. Vinden var j\u00e6vn fra NV. Og s\u00f8en forholds rolig. D.v.s. da vi f\u00f8rst et stykke fra land, var der nu nogle kraftige d\u00f8nninger. Af og til forsvandt b\u00e5dene i hver sin b\u00f8lgedal, s\u00e5 vi tabte hinanden af syne. Men det var nu magsvejrsejlads i forhold til det, vi havde v\u00e6ret ude i dagen i forvejen, og b\u00e5dene sk\u00f8d en ret god fart. Vi regnede ud, at de havde l\u00f8bet ca. 4 knob i snit. Det m\u00e5 vist siges at v\u00e6re h\u00e6derligt for fart\u00f8jer af denne art. Men vi havde ogs\u00e5 vinden lidt agter for tv\u00e6rs, og det var den vind, der passede dem bedst.<\/p>\n Det blev en herlig tur, for selv om vi sad lavt syntes vi alligevel, at vi havde en fin udsigt. Oppe mod nord gled f\u00e6rgerne som leget\u00f8jsskibe frem og tilbage i horisonten, og foran dukkede Om\u00f8s kyst lidt efter lidt op af havet. Vi n\u00e5ede velbeholdent Om\u00f8 og smuttede en tur ind i havnen, hvor vi traf en gammel fisker, der naturligvis spurgte, hvor vi kom fra. Ja, vi da fra Vejle og skulle til N\u00e6stved. Om det da var en \u201drekordsejlads\u201d. N\u00e6, det var det nu ikke. S\u00e5 skulle da pokker stikke ud i s\u00e5dan et par tr\u00e6sko, og s\u00e5 spyttede han fedt og pladrende ud i vandet. Vi var vist ikke rigtigt hans nummer. N\u00e5, det var vi nu ligeglade med. Vi varpede ud af havnen og satte kurs mod den Sj\u00e6llandske kyst. Lidt efter lidt dukker bundgarnsp\u00e6lene fra de hjemlige strande frem. P\u00e5 en af dem sad en skarv. Det var f\u00f8rste gang, jeg s\u00e5 s\u00e5dan et kr\u00e6. Siden har jeg jo haft lejlighed til at se deres kolonier p\u00e5 n\u00e6rmeste hold. Men det var alts\u00e5 den f\u00f8rste, og det var virkelig en oplevelse, vel ikke mindre fordi jeg kunne g\u00f8re Herluf opm\u00e6rksom p\u00e5 den.<\/p>\n Onsdag den 24. juli slutter turen.<\/p>\n Men alt har som bekendt en bagside, og vores blev efterh\u00e5nden noget \u00f8m af den lange sejlads. I en kajak skal man helst sidde h\u00e5rdt for at kunne f\u00f8lge b\u00e5dens bev\u00e6gelser, og vi havde efterh\u00e5nden siddet og balanceret i b\u00e5dene i adskillige timer \u2013 fra klokke halv syv i morges, og nu var det sidst p\u00e5 eftermiddagen. Ikke s\u00e6rt, at vort balancepunkt var lidt overbelastet. Nu var vi imidlertid kommet i smult vande. Vi n\u00e6rmede os Klinteby \u2013 ja s\u00e5dan hedder den nu. I gamle dage hed den Gumperup. Men det kunne man alts\u00e5 ikke have den til at hedde \u2013 med alle disse K\u00f8benhavnske sommerg\u00e6ster. S\u00e5 derfor s\u00f8gte man det h\u00f8je ministerium om at f\u00e5 et p\u00e6nere navn, og det fik man. N\u00e5, men da vi alts\u00e5 n\u00e5ede Gumperup var vi s\u00e5 \u00f8mme i klinten, at vi m\u00e5tte i land og plukke gr\u00e6s til at l\u00e6gge i bunden p\u00e5 kajakkerne. Det lindrede.<\/p>\n Der var endnu et godt stykke vand til Karreb\u00e6ksminde. Og s\u00e5 skulle vi endda der forbi og helt ud til En\u00f8 sommerhusomr\u00e5de, hvor nogle af min fars kusiner ejede en mindre strandhytte. Kirsten, Marie og Margrethe modtog os med \u00e5bne arme og varm forloren skildpadde. Vi havde en hyggelig aften, hvor vi fik lejlighed til at skildre turen, for. \u201dWenn jemand eine reise tut, dann kan er was erz\u00e4hlen\u201d og de tre var gode lyttere. Det var vores syvende og sidste lejr. Et par madrasser, som vi fik ind i teltet, gjorde deres til, at denne lange dag fik en behagelig afslutning.<\/p>\n Ved middagstid dagen efter tog vi afsked med de rare s\u00f8stre og hejste flag \u201dbound for N\u00e6stved\u201d. Den sidste del af turen var ret triviel. Der var en ret t\u00e6t trafik af st\u00f8rre fart\u00f8jer i det sn\u00e6vre \u00e5l\u00f8b. Her var det vanskeligt at bruge sejlet, og str\u00f8mmen var imod, men vi n\u00e5ede da havnen, fik b\u00e5dene op og sendt med toget, mod Ringsted. P\u00e5 et eller andet tidspunkt denne eftermiddag m\u00e5 vi havde bes\u00f8gt \u201dAnders i N\u00e6stved\u201d en f\u00e6tter til min far. Han hed Anders Hansen og havde en skind og produkthandel i \u00d8stergade. Det var i hvert fald ham, som kendte Pedersen fra B\u00f8jden N\u00e6s, og som fortalte, at han var kendt som \u201dDanmarks st\u00f8rste spritsmugler\u201d Det var muligvis ogs\u00e5 Anders, der fremskaffede et hestek\u00f8ret\u00f8j til at transportere kajakkerne til banen med. Desv\u00e6rre husker jeg ikke ret meget fra denne turens sidste dag. Noget tyder p\u00e5, at vi har v\u00e6ret noget udk\u00f8rte. Det eneste der st\u00e5r tydeligt for mig var, at vi sprang tv\u00e6rs over jernbanesporet for at n\u00e5 toget, der var ved at s\u00e6tte i gang.<\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt var der endnu station i Englerup. Den sidste del af turen Silkeborg \u2013 Sigersted foregik til fods fra Englerup til Ny L\u00f8kkeg\u00e5rd, hvor vi naturligvis atter fik en hjertelig modtagelse og atter kunne f\u00e5 lov til at fort\u00e6lle om \u201dden lange rejse\u201d. Vore tilh\u00f8rere fra den gang er alle borte, Karen, far, mor, Niels og Poul. Kun mine egne to b\u00f8rn fra dengang er her stadig. ikke mindst for deres skyld, men naturligvis ogs\u00e5 for min \u00f8vrige familie har jeg nedskrevet dette. Hver gang Herluf og jeg ses, m\u00e5 vi mindes denne tur \u201dmed megen gl\u00e6de\u201d<\/p>\n Sommeren 1936<\/strong><\/p>\n I de senere \u00e5r havde jeg arbejdet en del med fri idr\u00e6t, b\u00e5de personligt, diskoskast og spring, men ogs\u00e5 som instrukt\u00f8r, dels i Engesvang og dels p\u00e5 amtsplan. Engang i juli eller august havde jeg arrangeret et amts \u2013 idr\u00e6tsst\u00e6vne kombineret med en sommerfest i Grauballe. Det havde v\u00e6ret et sl\u00e6b af den anden verden at f\u00e5 det til at klappe. Jeg havde forhandlet i \u00f8st og vest. Det h\u00e6ngte mig efterh\u00e5nden langt ud af halsen. Nu kunne jeg ikke t\u00e5le at se mennesker mere. Jeg besluttede derfor \u2013 som en slags rekreation at tage en tur med kajakken, og s\u00e5 kunne jeg lige s\u00e5 godt sl\u00e5 to fluer med et sm\u00e6k og sejle til Sj\u00e6lland igen, hvor vi skulle holde sommerferie som s\u00e6dvanlig hjemme p\u00e5 g\u00e5rden. Stig var efterh\u00e5nden selv blevet k\u00f8rende. Formedelst 25 kr. havde jeg erholdt l\u00f8sdele til en barnecykel. Det var vist fra postordrefirmaet \u201dCykelkompagniet\u201d.<\/p>\n Med Poul foran p\u00e5 styret i barnestolen og Stig ved siden af p\u00e5 sin egen cykel k\u00f8rte Karen turen til Sigersted med en overnatning i Gribsvad. Det var barsk.<\/p>\n Samme dag som de startede, fik jeg Vilhelm Malmbak, som skulle til \u00c5rhus med et l\u00e6s t\u00f8rv, til at tage kajakken og mig med. Det m\u00e5 have v\u00e6ret lige over middag. Datoen husker jeg desv\u00e6rre ikke. Jeg f\u00f8rte ingen logbog det \u00e5r. Det fortryder jeg nu. Vi ankom til det omr\u00e5de, hvor sporvognsremisserne dengang l\u00e5, og her satte jeg \u201dGine\u201d i vandet, satte sejl og vinkede farvel til Vilhelm. Tanken var, at jeg skulle turen nord om Sj\u00e6lland til Helsing\u00f8r, hvorfra jeg kunne f\u00e5 sendt kajakken retur med toget.<\/p>\n Min f\u00f8rste destination var Sams\u00f8 nordspids, hvor jeg regnede med at sl\u00e5 telt, og dagen efter g\u00e5 videre til Sejr\u00f8. S\u00e5dan gik det imidlertid ikke. Da jeg ved sekstiden over Mejlflak -\u2013 hvor der i parentes bem\u00e6rket stod br\u00e6nding s\u00e5 jeg fik vand i bukserne \u2013 n\u00e5ede Sams\u00f8, traf jeg en meget vrippen og arrogant herre, der absolut ikke ville have mig til at telte der. S\u00e5 efter at jeg havde taget et billede af b\u00e5den, vendte jeg n\u00e6sen mod Vejr\u00f8. Der, vidste jeg, var der i hvert fald ingen arrige sagf\u00f8rere, som kunne forhindre mig i at g\u00e5 i land. \u00d8en var ubeboet og h\u00f8rte under Brattingsborg, og grev Danneskjold \u2013 Sams\u00f8e boede jo helt nede p\u00e5 sydspidsen af Sams\u00f8, s\u00e5 han kom nok ikke.<\/p>\n Det blev en rar tur. Jeg havde en let brise agter ind og b\u00e5den gled n\u00e6sten lydl\u00f8st gennem vandet. Da jeg n\u00e6rmede mig \u00f8en, vrimlede det med s\u00e6ler, som \u00f8jensynlig slet ikke kunne tage dette lille fart\u00f8j alvorligt. En stor krabat kom mig s\u00e5 n\u00e6r, at jeg blev nerv\u00f8s for at den skulle \u201dbestige\u201d b\u00e5den. Jeg gav et br\u00f8l fra mig, der fik hele flokken til at forsvinde. Senere s\u00e5 jeg nogle stykker, der l\u00e5 og hvilede sig p\u00e5 de store sten langs kysten. Heller ikke disse syntes at interessere sig hverken for mig eller min skude. Jeg var kommet ind langs \u00f8ens nord \u2013 side. Da jeg nu rundede den \u00f8stlige pynt, opdagede jeg til min \u00e6rgrelse, at der l\u00e5 et ketchrigget fart\u00f8j til ankers ud for nord \u2013 kysten. \u201dfor pokker\u201d, t\u00e6nkte jeg, s\u00e5 er det nok alligevel greven, der ligger her. Du m\u00e5 hellere sp\u00f8rge om lov til at g\u00e5 i land. Alts\u00e5 sejlede jeg hen og prajede b\u00e5den. Et par unge mennesker dukkede op og spurgte p\u00e5 tysk, om jeg havde lyst til at komme ombord, og f\u00f8rst nu fik jeg \u00f8je p\u00e5 hagekorsflaget. N\u00e5, ja hvorfor ikke? De stak mig en line, s\u00e5 jeg kunne fort\u00f8je, og jeg entrede ketchen. Her m\u00e5tte jeg t\u00f8mme indtil flere velkomstb\u00e6gre med de tyske sejlsportsfolk. De fortalte at de var ingeni\u00f8rer fra Bremerhafen. S\u00e5 vidt jeg kunne forst\u00e5, var de tilknyttet fl\u00e5destationen der. De var nu ikke mere s\u00f8 kyndige, fortalte fyrmesteren p\u00e5 Sejr \u00f8 mig senere, end at de havde v\u00e6ret oppe at h\u00e6nge p\u00e5 Sejr \u00f8 rev den samme formiddag. Jeg m\u00e5tte overs\u00e6tte den danske radio \u2013 vejrmelding for dem, og vi hyggede os, indtil jeg skulle i land og sl\u00e5 telt. P\u00e5 dette tidspunkt var jeg vistnok ikke helt appelsinfri. Jeg fik i hvert fald dyppet mit ur i Kattegat, s\u00e5 det n\u00e6gtede at fungere mere p\u00e5 den tur, men jeg fik da rejst teltet og kom til k\u00f8js.<\/p>\n N\u00e6ste morgen var tyskerne v\u00e6k. Lidet anede jeg, at jeg f\u00e5 \u00e5r efter skulle f\u00e5 mere at g\u00f8re med den slags herrer, end jeg br\u00f8d mig om. Nu var \u00f8en min. Ikke et menneske inden for synskredsen. Jeg smed t\u00f8jet, tog mig en dukkert i den k\u00f8lige morgen og gik p\u00e5 opdagelse. Der var dog en kolossal m\u00e6ngde harer, t\u00e6nkte jeg. Ret hurtig opdagede jeg dog, at det var kaniner, uanede m\u00e6ngder. En ruin oppe midt p\u00e5 \u00f8en viste, at her engang havde boet folk. Men ellers var der udbredte gr\u00e6smarker og krat, hist og her r\u00f8dtj\u00f8rn, som k\u00f8erne havde gnavet af, s\u00e5 h\u00f8jt de kunne n\u00e5, s\u00e5ledes at de n\u00e6rmest lignede paddehatte. Enkelte steder dannede de ligefrem porte.<\/p>\n Ja, de forbandede h\u00f8veder, og der var mange af dem. De havde f\u00e5et smag p\u00e5 mit telt. Af og til m\u00e5tte jeg hujende fare tilbage for at redde det. Det m\u00e5 have v\u00e6ret et kosteligt syn: en splittern\u00f8gen mand, der bandede og skrigende forfulgte en flok bissende k\u00f8er. Dagen gik imidlertid p\u00e5 h\u00e6ld, og jeg skulle videre. Et gammelt s\u00f8kort viste, at kursen mod Sejr \u00f8 var SS\u00d8. P\u00e5 vagere og koste kunne jeg se, at der var ret kraftig nordg\u00e5ende str\u00f8m. S\u00e5 det var nok sikrest at l\u00e6gge kursen en streg til to mere \u00f8stlig, is\u00e6r da vinden var stik vest, og det vil sige, at jeg skulle regne med en smule nordlig afdrift.<\/p>\n Jeg vil tro, at klokken m\u00e5 have v\u00e6ret omkring ved 6, da jeg startede. Det gik fint de f\u00f8rste par s\u00f8mil, men pludselig kom t\u00e5gen v\u00e6ltende og slettede alle m\u00e6rker ud. F\u00f8r jeg tog af sted, havde jeg k\u00f8bt et lille billigt lommekompas for 1.25kr. Det lagde jeg nu op p\u00e5 d\u00e6kket og holdt kursen efter. Til alt held var der ingen anden trafik. Faren for at blive sejlet ned af et eller andet fart\u00f8j var jo absolut til stede. Da jeg havde sejlet en rum tid \u2013 uret var jo g\u00e5et i st\u00e5 \u2013 lettede t\u00e5gen lidt igen, og forude s\u00e5 jeg noget hvidt, der kunne ligne sejlet p\u00e5 en mindre b\u00e5d. Det l\u00e5 lige p\u00e5 min kurs og holdt tilsyneladende samme kurs som jeg. S\u00e5 det holdt jeg retning imod. Snart efter viste det sig ikke at v\u00e6re et sejl, men netop det fyr, som jeg havde lagt kurs efter. S\u00e5dan g\u00f8r man bare det!! Jeg var tilpas duperet af mig selv. Og s\u00e5 kan man \u2013 efter sigende \u2013 ikke n\u00e5 h\u00f8jere i denne verden.<\/p>\n Efter at havde f\u00e5et fyrmesterens tilladelse slog jeg telt p\u00e5 stranden neden for fyret, ringede hjem til familien, lavede aftensmad og kr\u00f8b til k\u00f8js. En time efter v\u00e5gnede jeg ved et forrygende vejr, h\u00e5rde vindst\u00f8d, torden og \u00f8sende regn. Mit nye telt var ut\u00e6t som en si. Det regnede lige igennem det. Jeg pakkede mig ind i det vandt\u00e6tte underlag og sov fra det hele. N\u00e6ste morgen gik jeg for frisk s\u00f8ndenvind NO mod Gniben p\u00e5 Sj\u00e6llands Odde med en ubehagelig krap s\u00f8, der kr\u00e6vede al min opm\u00e6rksomhed. Det f\u00f8rte med sig, at jeg ramte Gniben for langt mod syd. Jeg ville derfor bomme over og g\u00e5 langs land NNW for at komme rundt om pynten. Men p\u00e5 grund af det h\u00e5rde vejr var det umuligt at bomme uden at k\u00e6ntre.<\/p>\n Der var alts\u00e5 ikke andet at g\u00f8re end at rende b\u00e5den op p\u00e5 stranden og b\u00e6re den over p\u00e5 den anden side af odden. Som det vil fremg\u00e5 af billederne, var det imidlertid en meget ubehagelig kyst med store sten. Med mit ene ben afb\u00f8dede jeg de v\u00e6rste st\u00f8d, men \u201dGine\u201d fik alligevel et par skrammer. Jeg pakkede sejlet ned og belavede mig p\u00e5 at b\u00e6re b\u00e5den de par hundrede meter om p\u00e5 den anden side af odden. Heldigvis dukkede der et par behjertede fiskere op, som gav mig et nap med. Jeg kunne s\u00e6tte \u201dGine\u201d i vandet p\u00e5 den l\u00e6 nordkyst og s\u00e6tte sejl for Yderby Havn, min n\u00e6ste destination. Egentlig ville jeg have fortsat til Klint, hvor min s\u00f8ster Elae bestyrede et pensionat, men fiskerne p\u00e5 stedet r\u00e5dede mig fra at g\u00e5 ud.<\/p>\n De skulle bare vide, hvad jeg havde v\u00e6ret ude i, inden jeg n\u00e5ede hertil. N\u00e5r han skulle have nye tr\u00e6sko f. eks, smuttede han lige til Sverige og k\u00f8bte dem der. Jeg skulle for resten lige stikke til Hven, n\u00e5r jeg kom ned gennem \u00d8resund, sagde han. Der l\u00e5 en del gamle Kragejoller, som bare tr\u00e6ngte til at ligge i vandet et par dage for at blive t\u00e6tte. S\u00e5dan en var lige noget for mig, mente han, og de var til at f\u00e5 for en slik. De kunne nemt ombygges. En gammel Ford motor kunne man f\u00e5 for en 100kr seddel, og han lavede en meget omhyggelig tegning med st\u00e6vnr\u00f8r og det hele, der viste, hvordan man monterede s\u00e5dan et b\u00e6st. Hen p\u00e5 aftenen tog jeg afsked med Peter og hans rare kone og belavede mig p\u00e5 at krybe i soveposen. Men om forladelse, s\u00e5 snart jeg viste mig ved teltet, blev jeg belejret af nogle unge mennesker, der absolut ville snakke. Og det blev de ved med til langt ud p\u00e5 natten. Flere af dem l\u00e6ste til realeksamen. Det forlangte deres for\u00e6ldre. Men de var ikke i tvivl om, at de ville ud medfiskekutterne s\u00e5 snart eksamen var overst\u00e5et. Det var nogle flinke unge mennesker, men til sidst m\u00e5tte jeg genne dem ud, jeg var tr\u00e6t efter en lang dag.<\/p>\n N\u00e6ste formiddag var vinden knap s\u00e5 frisk, men stadig sydlig. Der var i hvert fald luft nok til, at jeg kunne n\u00e5 Klint i l\u00f8bet af eftermiddagen. Distance ca. 10 s\u00f8mil. Jeg teltede i en passende afstand fra pensionatet. Else og hendes unge pige s\u00f8rgede i rigt m\u00e5l for mine legemlige forn\u00f8denheder og underholdt mig i teltet til langt ud p\u00e5 aftenen. For sydvesten brise gik jeg n\u00e6ste formiddag fra Klint, fulgt p\u00e5 vej af pensionat hunden og tilvinket af pigerne, over Nyrup Bugt til Korshage, hvor jeg faldt i snak med en \u00e6ldre l\u00e6rer, der absolut ville give en \u00f8l. Da jeg i \u00f8jeblikket ikke var i stand til at klemme s\u00e5dan en ned, puttede han den i kajakken til senere afbenyttelse.<\/p>\n Videre gik turen over indl\u00f8bet til Isse fjord, forbi Spodsbjerg Fyr \u2013 Hundested i horisonten mod syd og videre langs stranden forbi Liseleje, til jeg var ud for det milit\u00e6re skydeterr\u00e6n p\u00e5 Melby Overdrev. Her skete \u201dkatastrofen\u201d. Nogle unge mennesker sv\u00f8mmede ud imod mig, og mens jeg vendte mig for at vide hvor langt jeg var kommet, tog jeg mig ikke i agt for en kraftig s\u00f8, der ramte mig p\u00e5 bagbords side og k\u00e6ntrede kajakken. Jeg sad med piben i munden. Den tabte jeg naturligvis, da jeg gik p\u00e5 hovedet i vandet. Det var s\u00e5m\u00e6nd ikke det v\u00e6rste, at min Tuborg r\u00f8g udenbords. Langt v\u00e6rre var det at mine teltpl\u00f8kker gik samme vej. Dem fandt jeg ikke igen og var dermed afsk\u00e5ret fra at sl\u00e5 telt. N\u00e5 der var jo forholdsvis lavvandet, s\u00e5 jeg vadede lidt sluk\u00f8ret i land og trak i landgangst\u00f8jet. Kajakken, med alt hvad der var i den, lod jeg blive tilbage p\u00e5 stranden. Jeg havde jo ingen mulighed for at sl\u00e5 telt, s\u00e5 jeg vandrede op til Melby, hvor pastor Gissel, vor tidligere pr\u00e6st i Engesvang, boede. Hverken han eller fruen var hjemme, men det var heldigvis deres datter Karen Margrethe, som i sin tid havde v\u00e6ret min elev. Vi sad og hyggede os, til for\u00e6ldrene langt ud p\u00e5 aftenen kom hjem fra \u201dhelligg\u00f8relsesm\u00f8de\u201d. Der blev naturligvis en \u201dn\u00e6, se godda\u201d og alt det der. Jeg sov der om natten.<\/p>\n N\u00e6ste morgen ville Gissel vise mig haven og pr\u00f8vede endnu en gang at \u201domvende\u201d mig. Jeg foreslog ham dog, at han hellere m\u00e5tte opgive det og i stedet k\u00f8re mig ned til b\u00e5den. Det gjorde han s\u00e5, han har nu altid v\u00e6ret s\u00e5dan en rar mand.<\/p>\n Det bl\u00e6ste stadig fra syd, s\u00e5 med vinden agter for tv\u00e6rs startede jeg mod Gilbjerg Hoved, som jeg n\u00e5ede ved middagstid. Herefter blev alt lidt mere besv\u00e6rligt. \u201dGine\u201d var ikke konstrueret til at sejle med vinden foran for tv\u00e6rs, s\u00e5 jeg vandt kun langsomt frem mod Dronningm\u00f8lle og ops\u00f8gte vandrerhjemmet. Teltet var jo stadig ubrugeligt. Ganske vist ejede jeg ikke et vandrekort, men da jeg fik snakket lidt med v\u00e6rten, viste det sig, at vi i hvert fald havde en f\u00e6lles bekendt, \u201dH. P.\u201d fra Herning. Det gjorde udslaget. Jeg fik en k\u00f8je og tilbragte en hyggelig aften der.<\/p>\n N\u00e6ste dag regnede jeg med i det mindste at n\u00e5 Helsing\u00f8r og s\u00e5 eventuelt g\u00e5 ned gennem Sundet. Det gik meget godt, til jeg kom forbi Hornb\u00e6k, her drejer kysten mere syd p\u00e5, og da vinden var g\u00e5et lidt mere i SO, m\u00e5tte jeg stryge grejet og tage til pagajen. Det blev en h\u00e5rd tur med vind og str\u00f8m imod, og helt tosset blev det, da jeg n\u00e5ede Kronborg. Jeg padlede p\u00e5 livet l\u00f8s, uden at jeg tilsyneladende kom ud af stedet.<\/p>\n En stor havg\u00e5ende motorb\u00e5d gik ud p\u00e5 siden af mig, og skipperen r\u00e5bte: \u201dVend om kammerat, her kommer du sgu aldrig rundt\u201d. \u201dJeg skal rundt,\u201d r\u00e5bte jeg tilbage og lagde yderlig kr\u00e6fterne i. Lidt efter lidt lykkedes det mig virkelig med udnyttelsen af mine sidste ressourcer at runde Kronborg og luske ind i Helsing\u00f8r havn. P\u00e5 sl\u00e6bestedet her trak jeg \u201dGine\u201d i land. Nu havde jeg f\u00e5et nok: vind og str\u00f8m imod og ingen teltpl\u00f8kker. Jeg hev mit landgangst\u00f8j og soveposen op af b\u00e5den og sendte hele resten som fragtgods til Engesvang. P\u00e5 en af statsbanens lokummer kl\u00e6dte jeg om. S\u00e5 tog jeg toget til K\u00f8benhavn. Hen p\u00e5 aftenen n\u00e5ede jeg Hovedbaneg\u00e5rden. Det var min hensigt at ops\u00f8ge H. P. Demse og Cramer, der boede i et sommerhus i en havekoloni ved Syd havnen. S\u00e5 vidt jeg husker, hed den \u201dFrederiksholm\u201d.<\/p>\n En taxachauff\u00f8r, som jeg prajede, s\u00e5 lidt op og ned af mig, men indvilligede dog i at k\u00f8re mig \u201ddid\u201d mod at f\u00e5 pengene forud. Nu var det store sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor pokker skulle jeg finde de unge mennesker i dette virvar af haver, og det var jo efterh\u00e5nden blevet lidt sent. Men ved at sp\u00f8rge forskellige beboere, som endnu f\u00e6rdedes, om de ikke kendte tre unge mennesker med langt h\u00e5r og korte bukser fandt jeg dok frem til nr.125, tror jeg det var. Jeg mosede op af havegangen. D\u00f8ren stod \u00e5ben. Der var m\u00f8rkt overalt. Ud for d\u00f8ren stod en feltseng indeholdende 1 stk. bornholmer. Den faldt jeg over. Derved v\u00e5gnede bornholmeren, som for resten ogs\u00e5 var ankommen den samme aften. Husets faste beboer s\u00e5 vi ikke noget til.<\/p>\n Bornholmeren lavede the og fandt lidt br\u00f8d og sm\u00f8r i det lille k\u00f8kken. Det var efterh\u00e5nden blevet et godt stykke hen p\u00e5 aftenen. I den anden af huset var der sl\u00e5et nogle brede hylder op. De var beregnet til sovepladser. Der var nu ingen madrasser, kun de bare br\u00e6dder. Jeg rullede min sovepose ud og faldt hurtig i s\u00f8vn p\u00e5 det h\u00e5rde underlag. Klokken kunne vel v\u00e6re hen ad tre, da jeg v\u00e5gnede ved, at en lommelampe blev stukket hen i n\u00e6sen p\u00e5 mig, og jeg h\u00f8rte en r\u00e5be: \u201dDet er fanneme den bette degn\u201d. Husets herrer var arriveret. De havde v\u00e6ret henne og sende et hold skotter med skib hjem. H. P. havde naturligvis holdt tale p\u00e5 skotsk. Han kunne det hele. Det blev et stykke hen p\u00e5 morgenstunden, inden vi fik udvekslet vore oplevelser.<\/p>\n Det var ellers en broget samling. Demse havde arbejdet som ingeni\u00f8r ved et eller andet projekt, som jeg ikke kan huske. Cramer der er uddannet bager, men ikke kunne f\u00e5 arbejde ved faget, var nu begyndt p\u00e5 en maskinfabrik og H.P., der havde den ide, at han ville v\u00e6re uafh\u00e6ngig af kapitalen, og hvad dertil h\u00f8rer, solgte prospektkort p\u00e5 Amerika b\u00e5dene o. l. steder. Ind imellem tog han sig af flygtninge fra nazisterne, ja enkelte af kvinderne giftede han sig med, for at de kunne f\u00e5 opholdstilladelse.<\/p>\n P\u00e5 et eller andet tidspunkt tog jeg afsked med de flinke mennesker for at tage toget til Ringsted. Familien ventede mig. Det var sidste sommer, far levede. Efter hans d\u00f8d blev efterh\u00e5nden meget forandret. Endnu nogle \u00e5r, s\u00e5 l\u00e6nge mor levede, kom vi dog hjem p\u00e5 g\u00e5rden for at holde sommerferie. Det m\u00e5 have v\u00e6ret denne sommer, hvor Else tog billedet af hele familien med min for\u00e6ldre og svigerfor\u00e6ldre p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen i Sigersted. S\u00e5 vidt jeg husker, var det ogs\u00e5 sidste gang, at jeg traf farbror Anders.<\/p>\n Det var vist det samme \u00e5r, jeg l\u00e6ste en artikel om, at en ganske almindelig arbejdsmand i Frankrig havde bygget en lille handy flyvemaskine med nogle ganske nye styringsprincipper og med en motorcykelmotor som drivkraft, det l\u00f8d forj\u00e6ttende. Han kaldte den \u201dHimmellusen\u201d, Pou du ciel. Jeg skrev omg\u00e5ende ned til ham, han kunne heldigvis Esperanto, og fik et langt brev tilbage fra ham.<\/p>\n For nu at v\u00e6re p\u00e5 den sikre side satte jeg mig i forbindelse med Arvid, som jeg regnede med, m\u00e5tte have forstand p\u00e5 de dele. Han r\u00e5dede mig imidlertid kraftigt fra dette eksperiment. Jeg fik et julekort fra ham, der viser ham, mens han pr\u00f8veflyver et eksemplar, der var bygget p\u00e5 orlogsv\u00e6rftet. Den var direkte livsfarlig, sagde han, og desuden havde luftfartsdirektoratet bestemt, at alt i skruer, m\u00f8trikker, bolte o. l. skulle fremstilles p\u00e5 omtalte v\u00e6rft, s\u00e5 var man sikker p\u00e5 kvaliteten. I stedet r\u00e5dede han mig til at melde mig ind i Silkeborg Sv\u00e6veflyveklub. Og det gjorde jeg s\u00e5.<\/p>\n Nogen \u00f8rn til sv\u00e6veflyvning blev jeg nu aldrig, men vi havde mange hyggelige timer b\u00e5de p\u00e5 flyvepladsen og p\u00e5 v\u00e6rkstedet. Alt materiellet var nemlig selvbyget p\u00e5 den tid. S\u00e5 det var nok ikke helt ved siden af, n\u00e5r man p\u00e5stod, at i flyveklubben havde man 99% arbejde og 1% flyvning. Jeg n\u00e5ede da at lave en h\u00e5rd landing, der kostede mig en fl\u00e6nge i panden, men planet skete der ikke ingenting med, og det var hovedsagen. Man spurgte sj\u00e6ldent til manden ved en skidehuslanding. Han kunne i de fleste tilf\u00e6lde hele af sig selv, men planet var der jo arbejde ved at istands\u00e6tte.<\/p>\n Flyvetr\u00e6ning foregik i de dage i et ens\u00e6det skoleplan efter f\u00f8lgende m\u00f8nster: 1. Planet stod p\u00e5 jorden med n\u00e6sen mod vinden. Elevens opgave var \u2013 ved hj\u00e6lp af pinden \u2013 at holde balancen sidevis. 2: man fik ved hj\u00e6lp af et gummitov nogle sl\u00e6beture for yderligere at tr\u00e6ne sidestabiliteten. 3: Gummitovet, der var todelt, blev forsp\u00e6ndt med 6 \u2013 8 mand, planet fastgjort til jorden med en krog, der kunne udl\u00f8ses. Eleven blev instrueret i at holde pinden p\u00e5 en bestemt m\u00e5de og s\u00e6tte albuen godt ind mod siden. S\u00e5 kommanderedes mandskabet ved tovet: \u201dG\u00e5\u201d og n\u00e5r tovet var strakt ud i sin fulde l\u00e6ngde: \u201dl\u00f8b\u201d. Samtidig udl\u00f8stes krogen bag i planet. Resultatet var, at planet med eleven blev skudt i luften p\u00e5 samme m\u00e5de, som n\u00e5r man affyrer en slangeb\u00f8sse. Det gav en hulens ryk i hele kadavret. Det var derfor, man var n\u00f8dt til at s\u00e6tte albuen ind i siden. Ellers r\u00f8g armen tilbage med det resultat, at h\u00f8jderoret p\u00e5virkedes, hvorved planet ville stige alt for stejlt og ende med at rutsje bagl\u00e6ns ned med havari til f\u00f8lge.<\/p>\n 4: efter en 4-5 ture af den slags fik man p\u00e5 ny sl\u00e6beture. Denne gang efter en st\u00e5lwire, der blev trukket af et hjemmelavet spil, monteret p\u00e5 en gammel Ford. 5: og s\u00e5 kom endelig det store \u00f8jeblik, da man skulle i luften efter spillet. Man blev n\u00f8je instrueret om, hvordan man skulle holde pinden, for at planet ikke skulle stige brat. Man m\u00e5tte jo ikke komme s\u00e5 h\u00f8jt op de f\u00f8rste gange, at man kunne n\u00e5 at brase ind i spillet, men lande i tilb\u00f8rlig afstand fra dette. Nu var der bare den kedelige ting ved \u201dstameren\u201d, vort skoleplan, at den ikke kunne trimmes. Det skete der ikke s\u00e5 meget ved, n\u00e5r det drejede sig om de unge mennesker, der vejede omtrent lige meget. Jeg derimod var i en noget tungere v\u00e6gtklasse. Vi pr\u00f8vede flere gange forg\u00e6ves at f\u00e5 mig i lufte efter spil.<\/p>\n Til sidst t\u00e6nkte jeg: \u201dja, op det skal du\u201d, og gav den lidt ekstra pind med det resultat, at planet virkelig kom i luften, men m\u00e5ske nok med en lidt for stejl stignings vinkel. Knud P. der sad ved spillet, blev forfjamsket og gjorde det eneste, man ikke m\u00e5 g\u00f8re ved en s\u00e5dan lejlighed. Han stoppede spillet, og jeg, der l\u00e5 i et ret stejlt optr\u00e6k, havde kun et at g\u00f8re, at give pind i bund for at f\u00e5 n\u00e6sen nedad. Ellers var jeg g\u00e5et bagl\u00e6ns ned p\u00e5 halepartiet. Det hele foregik i br\u00f8kdele af sekunder, men min fornemmelse var, at jeg i den tid fik n\u00e6sen ned og derefter fladede ud, f\u00f8r maskinen ramte jorden. Selen var rigelig lang, s\u00e5 jeg huggede panden frem mod en skarp kant p\u00e5 instrumentbr\u00e6ttet, men fik alligevel frigjort mig s\u00e5 hurtig fra selen, at jeg fik hoved ud over kanten, s\u00e5 der ikke kom blod i kabinen.<\/p>\n Med et stykke snavset aeroplanl\u00e6rred om hovedet cyklede jeg hjem fra Kristiansh\u00f8j, brugte en negleb\u00f8rste og s\u00e6be p\u00e5 s\u00e5ret, fik et par albyl og gik til selskab hos Nedergaards om aftenen. Jeg havde nu nok f\u00e5et en mindre hjernerystelse. Knud s\u00f8rgede for at jeg fik en m\u00e5neds karant\u00e6ne, s\u00e5 skylden for uheldet var placeret det rigtige sted, og han havde ryggen fri. Det er da rigtig at jeg havde overskredet reglerne ved at give mere h\u00f8jderor end instrueret. Rent p\u00e6dagogisk var det skrupsk\u00f8rt med en m\u00e5neds ventetid. Jeg skulle naturligvis hurtigst mulig have v\u00e6ret i luften igen. F\u00f8lgen var, at jeg var et rystende nervebundt, da jeg en m\u00e5ned efter atter skulle op, indtil jeg var i luften, s\u00e5 gik det over, men som sagt, nogen \u00f8rn til sv\u00e6veflyvning, blev jeg nu aldrig. Jeg tr\u00f8stede mig med, at jeg som sekret\u00e6r gjorde et stykke arbejde for klubben, og at jeg fik nogle gode kammerater, selv om enkelte f\u00f8lte sig lidt, p\u00e5 grund af deres st\u00f8rre rutine.<\/p>\n Ved i st\u00e6vne i \u00c5lborg havde jeg den oplevelse at tr\u00e6ffe den \u2013 p\u00e5 den tid \u2013 meget omtalte professor Picard, kort tid efter, at han havde foretaget sin ballonopstigning til stratosf\u00e6ren. Senere p\u00e5 \u00e5ret, sommeren 1937 fik jeg lejlighed til at flyve motorflyvning hos Arvid inde i Kastrup. Det skete mens jeg var i K\u00f8benhavn for at tage sv\u00f8mmel\u00e6rereksamen ved Statens Gymnastikinstitut. Det var for \u00f8vrigt et meget rart kursus. Lektor Larsen, kaldet bette Johannes, modtog mig ganske vist med ordene: \u201dH\u00f8r, det er da vist lidt af en fejltagelse. Hvad i alverden vil De dog her. Jeg kan vist ikke l\u00e6re Dem noget\u201d. Jeg blev naturligvis passende r\u00f8d i hovedet og svarede, at det kunne han ganske givet, og for resten skulle jeg alts\u00e5 bruge det stykke papir, som man fik efter endt kursus. S\u00e5 vidt jeg husker, fulgte der ikke noget stipendium med. S\u00e5 jeg boede ude hos Demse og H.P. i havekolonien i de fire uger, kurset stod p\u00e5, og cyklede hver morgen ud til \u201dHelgoland \u2013 \u00d8resund\u201d. Det var hundekoldt den sommer.<\/p>\n En morgen var det s\u00e5 barsk, at bette Johannes aflyste vandgangen og fik mig til at holde foredrag om sv\u00f8mmebassiner. P\u00e5 det tidspunkt havde jeg holdt s\u00e5 mange foredrag om dette emne, at jeg n\u00e6sten kunne det i s\u00f8vne. S\u00e5 det gik. Vandet vi sv\u00f8mmede i var vist heller ikke s\u00e6rlig rent. En lille rift fra en rur (Balanus), som p\u00e6lene var overgroet med, gav mig i hvert fald en ondartet blodforgiftning med tilh\u00f8rende halsbet\u00e6ndelse. Det kostede mig en uge i sengen, som jeg tilbragte i Sigersted, pylret om af min mor. Jeg var noget slap i kn\u00e6ene, da jeg atter stillede inde p\u00e5 badeanstalten, men fik dog gennemf\u00f8rt mine pr\u00f8ver. Mens jeg var p\u00e5 kursus opholdt Karen og b\u00f8rnene sig selv i Sigersted og dels i \u00d8rslev vester. I maj havde vi f\u00e5et en lille pige, Ellen Birgit, som naturligvis blev kaldt s\u00f8ster, ligesom alle andre piger i familien.<\/p>\n Dette \u00e5r havde vi m\u00e5ttet tage toget til Sj\u00e6lland. Vi havde vel ogs\u00e5 lidt flere penge til r\u00e5dighed nu, selv om det i dag lyder absurd at 4-500 kr. i de dage var en formue. Jeg er n\u00f8dt til at g\u00e5 et par \u00e5r tilbage i tiden og samle lidt op. De 2100 om \u00e5ret, som jeg fik i l\u00f8n, var jo i det lange l\u00f8b ikke tilstr\u00e6kkeligt til at holde en familie p\u00e5 4 \u2013 5 mennesker oven vande. Derfor s\u00f8gte jeg i begyndelsen af trediverne nogle gange f\u00f8rstel\u00e6rerembeder \u2013 altid p\u00e5 Sj\u00e6lland, Fjenneslev, Glums\u00f8, Frenderup og Kongsted. De to f\u00f8rste steder ville de absolut ikke have mig. I Frenderup derimod l\u00f8d det, som om jeg var favorit. Men da jeg fik f\u00f8rstel\u00e6reren i Hagested \u2013 missionsmanden \u2013 til at k\u00f8re for mig var det sket.<\/p>\n Da jeg skulle pr\u00e6sentere mig i Kongsted, lod jeg derfor min gamle skolekammerat \u201dKristen Niels Ove\u201d k\u00f8re for mig. Det gik ogs\u00e5 meget fint, indtil jeg bes\u00f8gte den sidste af skolekommissionsmedlemmer. Han harcellerede over, at jeg havde s\u00e5 mange gymnastikkurser. \u201dDet var da noget v\u00e6rre pjat\u201d. Jeg oplyste ham om, at det skulle han aldeles ikke blande sig i. Jeg tog de kurser, der passede mig. Hvorp\u00e5 jeg forlod ham, og lukkede d\u00f8ren fast efter mig. S\u00e5 sagde jeg til Ove:\u201d Se s\u00e5, nu er det l\u00f8b k\u00f8rt. Nu g\u00e5r vi hen\u00a0p\u00e5 kroen og f\u00e5r os en pilsner og et slag billard. De b\u00f8nder her er sgu ikke v\u00e6rd at spilde vort krudt p\u00e5\u201d.<\/p>\n Jeg fik naturligvis ikke embedet, men turen havde trods alt en virkning. Et par dage efter kom sogner\u00e5dsformanden i Engesvang og spurgte, om ikke jeg kunne t\u00e6nke mig at f\u00e5 sat min l\u00f8n op fra 2100 til 2340 kr. om \u00e5ret. Han blev meget forbavset, da jeg sagde: \u201dNej tak\u201d det kunne han ikke forst\u00e5. Jeg forklarede ham da, at n\u00e5r embedet blev sat op til det n\u00e6vnte bel\u00f8b, steg samtidig boligydelsen fra 1\/12 til 1\/8. resultatet blev da en merindt\u00e6gt p\u00e5 122 kr. \u00e5rlig, men samtidig steg min skat omtrent liges\u00e5 meget. Det var alts\u00e5 det, som jeg skulle bukke og sige tak for. Det ville jeg ikke, men de kunne jo s\u00e6tte l\u00f8nnen op til klasse\u00a0a<\/u>, 2640 kr. s\u00e5 ville jeg sige tak. Det gjorde de.<\/p>\n For at supplere min indt\u00e6gt, som l\u00e6rer, begyndte jeg at skrive lidt til Silkeborg avis. Det f\u00f8rte med sig, at jeg m\u00e5tte overv\u00e6re sogner\u00e5dsm\u00f8derne. Det jeg nu fort\u00e6ller m\u00e5 v\u00e6re sket omkring 1936. Emil \u201dfr\u00e6 \u00e6 central\u201d var blevet sogner\u00e5dsformand. M\u00f8det var ved at slutte. Emil l\u00e6ste til sidst en skrivelse op fra landbrugsministe \u2013 riet, som han udtrykte sig og spurgte derefter om der var \u201dsp\u00f8rgsm\u00e5l eller forslag\u201d og s\u00e5 var det alts\u00e5, at jeg, der jo bare var tilh\u00f8rer, oplod min r\u00f8st og foreslog, at vi fik lavet et sognebibliotek i stedet for den samling indre missions \u2013 litteratur, der stod i forstuen til Nedergaards skole, og hvor udl\u00e5net efterh\u00e5nden var g\u00e5et hel i st\u00e5.<\/p>\n Med en udgift p\u00e5 400 kr. ville vi f\u00e5 et tilsvarende bel\u00f8b fra amtet og det dobbelte fra staten. P\u00e5 det tidspunkt kunne vi med disse 1600kr f\u00e5 dannet en antagelig grundstamme for et bibliotek. Forslaget vandt geh\u00f8r. Jeg blev udpeget som formand for et lille udvalg, der skulle arbejde videre med sagen. Vi satte os i forbindelse med overbibliotekar Peder Nielsen i Silkeborg, der kom ud og for det h\u00f8je r\u00e5d forelagde en plan, der omg\u00e5ende blev vedtaget, og f\u00e5 uger efter stod der i sogner\u00e5dslokalet et lille bibliotek med sogner\u00e5dskasserer Peder Henriksen som bibliotekar. Fra centralbiblioteket i Silkeborg fik vi suppleret med et litteraturudvalg, der j\u00e6vnlig udskiftedes. Befolkningen havde endelig f\u00e5et mulighed for at stifte bekendtskab med en mere alsidig litteratur og ikke udelukkende til Lohses Forlag. Dermed var den linje blevet f\u00f8rt videre, som Esben og jeg blandt andre havde lagt grunden til med vore litter\u00e6re foredrag.<\/p>\n I for\u00e5ret 1936 kom der bud fra skoleinspekt\u00f8ren \u2013 det der i dag svarer til skoledirekt\u00f8ren \u2013 for Silkeborg skolev\u00e6sen, om jeg ikke kunne t\u00e6nke mig at s\u00f8ge ind til byen. Mit svar var nej tak. Jeg havde det ganske udm\u00e6rket hvor jeg var. Men i for\u00e5ret 38 ringede han igen. Nu var der et gymnastikl\u00e6rerembede ledigt, og \u2013 som han udtrykte sig \u2013 jeg kunne blive \u201dforkarl for al gymnastik ved skolev\u00e6senet. Denne gang lovede jeg at t\u00e6nke over det. Drengene var imidlertid blevet s\u00e5 gamle, at de snart skulle i mellemskolen, og jeg havde set nok til de s\u00f8lle unger, der hver dag rejste med toget frem og tilbage mellem Engesvang og Silkeborg. S\u00e5 den sidste dag, f\u00f8r ans\u00f8gningsfristen var udl\u00f8bet, sendte jeg min ans\u00f8gning.<\/p>\n Jeg ringede til inspekt\u00f8ren, Anton Jensen, og sagde, at nu havde jeg sendt min ans\u00f8gning, men at jeg ikke \u00f8nskede at tage rundt og hilse p\u00e5 skolekommissions \u2013 medlemmerne. Hvis de ville have mig, m\u00e5tte de tage mig ubeset eller lade v\u00e6re. Men gamle Jensen var diplomat. Da jeg blev indstillet, bad han mig komme til et m\u00f8de hos sig privat, ang\u00e5ende busk\u00f8rsel til badeanstalten i sv\u00f8mmetimerne. Det kunne jeg naturligvis ikke sidde overh\u00f8rig, og her, viste det sig, var hele skolekommissionen troppet op. S\u00e5 fik de da dyret at se, uden at jeg beh\u00f8vede at tabe ansigt. Kort tid efter blev jeg kaldet til embedet ved \u00d8ster skole, hvor A. Jensen var overl\u00e6rer, som det hed dengang. Det var med vemod, at jeg m\u00e5tte tage afsked med det lille samfund, hvor jeg nu i elleve \u00e5r havde haft mit virke. Man holdt en storstilet afskedsfest for mig, hvor der var store gaver og mange \u2013 tror jeg \u2013 velmente ord, ogs\u00e5 fra den missionske side, hvad jeg absolut ikke havde ventet<\/p>\n <\/p>\n Udgifter til materialer i forbindelse med opf\u00f8relse af sv\u00f8mmebadet.<\/p>\n 80 s\u00e6kke cement\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u00a0 350.00kr R\u00f8r og muffer( foruden dem vi fik for\u00e6ret) herunder ventiler\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u00a0 \u00a0140.00kr I alt\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026..\u00a0\u00a0 1486.00kr<\/p>\n Alle de kampsten, vi brugte, fik vi gratis tilk\u00f8rt p\u00e5 pladsen. Al anden k\u00f8rsel ligeledes gratis[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/528"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=528"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/528\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":763,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/528\/revisions\/763"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=528"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\u201dMed rutebil til Vejle tirsdag middag. Startede fra Vejle kl. ca. 3. med sejl, vinden agter. Temmelig sv\u00e6r s\u00f8. Herlufs ror tog skade midt i fjorden, reparerede, sejlede videre midt p\u00e5 fjorden, rundede Trelle N\u00e6s. Padlede ca. 2 km. mod SV. Traf en familie fra Fredericia, som anviste en ideel lejrplads med kilde t\u00e6t ved stranden.\u201d<\/p>\n
\n\u201dmandag den. 22. juli 1935. kl. 6 morgen. Kurs \u00f8s\u00f8, N`om Ly\u00f8, derefter s\u00f8. S om Avernak\u00f8. Var i land p\u00e5 Avernak\u00f8, V for Drejet for at k\u00f8be \u00e6g.\u201d<\/p>\n
\nEnden blev imidlertid, at jeg slog teltet op, gik hen p\u00e5 kroen og fik en kop kaffe. Det blev en meget hyggelig eftermiddag og aften. De mente nu alle sammen, at jeg var gift med Else Andersen, kaldet \u201dSm\u00f8rrebr\u00f8dsjomfruen\u201d, som \u00e5ret i forvejen vist var sv\u00f8mmet over Kattegat, men det var jeg nu ikke, m\u00e5tte jeg bedr\u00f8ve dem med. Jeg traf en fabrikant, Lykkebo tror jeg han hed. Hans store hobby var tun fiskeri. I de \u00e5r var der i efter\u00e5rsm\u00e5nederne stor stimer af tun i dette farvand. Han var helt vild og blodig for at f\u00e5 mig med p\u00e5 tun fiskeri i l\u00f8bet af efter\u00e5ret. Jeg m\u00e5tte bedr\u00f8ve ham med, at jeg p\u00e5 dette tidspunkt var travlt besk\u00e6ftiget med at proppe l\u00e6rdom ind i hovedet p\u00e5 folks mere eller mindre kl\u00f8gtige unger. I l\u00f8bet af aftenen kom jeg i snak med en fisker, der hed Peter og vist nok Hansen til efternavn. Det var ham der l\u00e6rte stedets unge op i almindeligt s\u00f8mandskab. Han og hans kone inviterede mig p\u00e5 kaffe i kahytten p\u00e5 deres fiskerb\u00e5d. De havde ingen b\u00f8rn, og jeg havde p\u00e5 fornemmelsen, at de boede p\u00e5 b\u00e5den. De fiskede lidt til husbehov. Nu var de lige kommet hjem fra en tur Sj\u00e6lland rundt.<\/p>\n
\n1800 cementsten til filter og motorbr\u00f8nd\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026..\u00a0\u00a0 \u00a056.00kr
\nHegnstr\u00e5d\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026..\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 10.00kr
\nBr\u00e6dder og stolper og s\u00f8m til forme og stillads\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026.\u00a0\u00a0\u00a0150.00kr
\nT\u00f8mmer til omkl\u00e6dningsrum og plankev\u00e6rk\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026.\u00a0 \u00a0\u00a0 80.00kr<\/p>\n
\nRedskaber m.m.m\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026..\u00a0\u00a0 100.00kr
\nMotor, Pumpe, installation\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026.\u00a0\u00a0 600.00kr<\/p>\n