![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/Z3PuqCF.jpg\")
\u00a0\u00a0\u00a0![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/Y0KRFaL.jpg\")
<\/p>\n\u00a0\u00a0\u00a0<\/p>\n
L\u00e6rer R.S.Juul<\/em>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0L\u00e6rer Gert Poulsen<\/em><\/p>\n L\u00e6rer Rasmus S\u00f8rensen Juul var skolel\u00e6rer i Engesvang fra november 1878 til 1. april 1913. Hans pensionisttilv\u00e6relse tilbragte l\u00e6rer Juul og hustruen p\u00e5 Sj\u00e6lland, i S\u00f8strup ved Holb\u00e6k.<\/p>\n I 1933 blev Juul kontaktet af Kristen Poulsen fra Gl. Skovg\u00e5rd i Engesvang Krat og dennes s\u00f8n, den meget lokalhistorisk interesseret Gert Poulsen, der siden hen blev skolel\u00e6rer i Ans. Deres \u00e6rinde var at f\u00e5 den gamle l\u00e6rer Juul til at nedskrive sine erindringer fra tiden som l\u00e6rer i Engesvang.<\/p>\n Det blev til en r\u00e6kke breve i vinteren 1933 \u2013 34, hvor Juul skriver flere sm\u00e5 artikler om det gamle Engesvang. Det er b\u00e5de ting og oplevelser han selv havde v\u00e6ret en del af, men ogs\u00e5 meget som han havde f\u00e5et fortalt, blandt andet fra L\u00e6rer Aaboe\u00b4s efterladte papirer, som Juul var i besiddelse af flere af.<\/p>\n Brevene vil blive bragt her, efterh\u00e5nden som vi f\u00e5r den digitaliseret.:<\/p>\n Engesvang Sogn gennem 100 \u00e5r. 1830 til 1934.<\/strong><\/p>\n Sognet str\u00e6kker sig fra H\u00f8rbyh\u00f8j, hvor de fire sogne Funder, Them, Bording og Engesvang st\u00f8der sammen, og g\u00e5r s\u00e5 to mile (15 km.) mod nord og vest til Valleb\u00e6k, Karup Sogn, er 10 mil , 54 t\u00f8nder Hartkorn. I 1830 var sognet sm\u00e5t beboet, i alt 29 g\u00e5rde og huse. Folketallet var da 175 mennesker. De 2\/3 af jorden var da hede og kratskov og 1\/3, den ringeste jord opdyrket. Markredskaberne var d\u00e5rlige, man tog derfor fat i den jord, der var lettest at behandle.<\/p>\n I P\u00e5rup var der 5 g\u00e5rde, 4 huse (P\u00e5rup Mosehus \u2013 J. P. Degn \u2013 1. hussted ved Severin Lassens g\u00e5rd, der holdtes i mange \u00e5r skole \u2013 Skovfogedhuset i P\u00e5rup Krat \u2013 H\u00f8rbylundedalen \u2013 samt Vasehuset). Nu er alle de steder betydeligt udstykket, men f\u00f8rst senere hen efter jernbanens \u00e5bning i 1877. \u2013 Moselundg\u00e5rd l\u00e5 den gang i Moselund ringen, i n\u00e6rheden af Sukkertoppen; der er vel nu omkring 10 steder.<\/p>\n Klosterlund er en udflytterg\u00e5rd fra Kragelund. Den blev bygget af en milit\u00e6rofficer, der har villet forn\u00f8je sig med jagten. Som ugift havde han sig en gift bestyrer, fra hvem slagter Anchersen nedstammer. Klosterlund er nu udstykket i 3 g\u00e5rde, Klosterlund \u2013 Fastruplund og Lille Klosterlund. Gr\u00f8ndalsg\u00e5rd er en udstykning fra Stenholtg\u00e5rd.<\/p>\n Nu kommer jeg s\u00e5 til de Engesvangg\u00e5rde, hvoraf der oprindeligt var 5 g\u00e5rde; de tre ligger der endnu, den 4. l\u00e5 der hvor nu skolebygningen ligger. Her boede S\u00f8ren Olsen, \u201dMalmbak\u201d. Hans stuehus blev k\u00f8bt til skole 1857 og g\u00e5rden udflyttet. Vi boede i hans stuehus i 2 \u00e5r. Den 5. g\u00e5rd l\u00e5 hvor der nu er kirkeg\u00e5rd. De 4 g\u00e5rde havde hver 300 t\u00f8nder land, den 5. g\u00e5rd havde 400 t\u00f8nder land.<\/p>\n Gl. S\u00f8ren Andersen har fortalt mig, at i den 5. g\u00e5rd d\u00f8de for\u00e6ldrene, og de voksne b\u00f8rn lod g\u00e5rden forfalde og til sidst forlod den og flygtede bort. De fire g\u00e5rdf\u00e6stere delte nu g\u00e5rdens areal, og hver havde nu 400 t\u00f8nder land. ( To hussteder h\u00f8rte ogs\u00e5 til Engesvang. Olenius Villemann beboede det ene sted). Hver havde en parcel, i det man kaldte s\u00f8ndermarken, p\u00e5 20 t\u00f8nder land, S\u00f8ren Malmbaks dog p\u00e5 30 t\u00f8nder land. S\u00e5 ejede de 4 g\u00e5rdm\u00e6nd hver en parcel i Engesvang Krat, som vel f\u00f8rst blev udstykket for en omkring 80 \u00e5r siden. Jeg husker navnene p\u00e5 alle dem der boede der i min tid. Det bem\u00e6rkes at Engesvangb\u00f8nder i sin tid h\u00f8rte ind under Vinderlevg\u00e5rd.<\/p>\n Her er lidt om kollonierne: Fr. den 5. og hans canseli ville have hederne opdyrket. \u00d8vre- og Nedre Julianehede samt Engesvanghus h\u00f8rte jo ogs\u00e5 under de Engesvang g\u00e5rde. Engesvanghus var et hus, som blev bygget som opholdssted for byens store flokke af f\u00e5r om natten, medens hyrden efter endt gerning gik til Engesvang for at hvile ud til n\u00e6ste dags hyrdegerning.<\/p>\n Der er nu 4 steder. Men den store hede var det, som regeringen tog uden vederlag og til stor misforn\u00f8jelse for b\u00f8nderne. Der blev sendt en landm\u00e5ler for at s\u00e6tte gr\u00e6nsen. Ordren var: \u201dSkellet skulle s\u00e6ttes der hvor tr\u00e6ernes r\u00f8dder ikke n\u00e5ede og ikke dryppede, og hvor gr\u00e6sserne groede\u201d. De Engesvang- m\u00e6nd drillede og var uvillige mod ham, han satte da skellet s\u00e5 n\u00e6r ind p\u00e5 dem som muligt. \u2013 Regeringen sendte nu en hverver af nybygger til Rhinegnene og Vestfahlen.<\/p>\n Han skulle som godtg\u00f8relse for hvervningen have en ducat (8 kr.) for hvert menneske, der kom herind. Han talte dernede i Tyskland om den frugtbare slette, som man her ville overlade dem gratis, ja endda underst\u00f8tte dem i begyndelsen. De kom herop og i stedet for gr\u00e6s, der kunne n\u00e5 i mands h\u00f8jde, fandt de kun lyng og mos. De mere velst\u00e5ende drog igen tilbage og satte kursen mod \u00f8st til Rusland. Katrine den 2. havde ogs\u00e5 tilbudt den gratis jord. Den f\u00f8rste vinter blev de indkvarteret i Viborg, og staten m\u00e5tte underholde dem. Da for\u00e5ret kom, f\u00f8rtes de ud p\u00e5 hederne, det viste sig da, at de flere af dem ikke forstod at bruge en greb eller spade. Vore kolonier har dog ikke haft ret mange tyskere, jeg mener dem, der b\u00e6rer navnet Konrad. Engesvang har dog enkelte mennesker, der stammer fra tyskerne, de er vel kommet fra Frederiks Sogn.<\/p>\n Kolonien har 8 t\u00f8nder hartkorn, vel 8000 t\u00f8nder land, de blev selvejere i 1852, de to kolonier solgtes af staten til beboerne for 800 rigsdaler = 1600 kroner.<\/p>\n Klodem\u00f8lle er ret en gammel g\u00e5rd, hvor der i mange tider var kro og vandm\u00f8lle. Der knytter sig mange historier til Klodem\u00f8lle \u2013 Papirkusken af Carit Etler, mordet af tateren Niels Fritie 1706 \u2013 staderne i 30-erne og kronprins Frederik den syvendes ophold der i en l\u00e6ngere tid som j\u00e6ger. \u2013 5 a 6 steder nu, Elb\u00e6kg\u00e5rd, simple jorder, er nu udstykket i 6 a 7 steder.<\/p>\n Skygge har haft 7 g\u00e5rde, som nu ogs\u00e5 er noget udstykket. Halen, der str\u00e6kker sig til Vallerb\u00e6k, er vel parceller fra g\u00e5rdene. Simpel og stenet agermark, men udm\u00e6rkede enge, der overrisles fra \u00e5en og nu bliver g\u00f8det med kunstg\u00f8dning. I alt 29 steder.<\/p>\n De 54 t\u00f8nder hartkorn fordeler sig omtrent s\u00e5ledes: P\u00e5rup 12 \u2013 Moselundg\u00e5rd 4 \u2013 Klosterlund 1 \u2013 Gr\u00f8ndalsg\u00e5rd 1 \u2013 Klodem\u00f8lle 1 \u2013Elb\u00e6k 1 \u2013Kolonierne 8 \u2013Engesvanghus 1\u00bd \u2013 Krattet \u00bd \u2013 Engesvang 12 Skygge 12 = 54.<\/p>\n \u00c5rstal: 1834 \u2013 1857 \u2013 1880 \u2013 1888 \u2013 1890 \u2013 1900 \u2013 1912 \u2013 1931 Hvor mange steder eller huse, der er bygget, siden min bortrejse ved jeg ikke, men der er nok nu hen ved 300 boliger og 1500 mennesker. Om de sidste folket\u00e6llinger kan der jo f\u00e5s oplysninger fra sogner\u00e5dets arkiv. Mine tal er m\u00e5ske en smule urigtige fra 1900 og 1912.<\/p>\n Nu tror jeg s\u00e5, at jeg ikke har mere at skrive om sognet denne gang, og jeg vil s\u00e5 n\u00e6ste gang skrive om kirken (den gamle) og skolen. Jeg ved nu ikke, om det kan bruges, naturligvis skal det hele omarbejdes. N\u00e5r jeg nu i n\u00e6ste uge har skrevet om den gamle kirke og skolev\u00e6snet, ville jeg gerne h\u00f8re, om de kan have nogen nytte af mit skriveri. Den gamle kirke i Engesvang.<\/strong><\/p>\n Der er ikke opbevaret mange minder om den gamle kirke, dog en smule kan der fort\u00e6lles. Man s\u00e5 dens grundflade og kunne bed\u00f8mme dens l\u00e6ngde og brede. Hvor grunden havde v\u00e6ret, var der i tidens l\u00f8b mange mindre sten, men indeni l\u00e5 der en del affald af kalk og stenfl\u00e6kker. L\u00e6ngden syntes at have v\u00e6ret hen ved 60 alen eller hen ved 40 meter. Bredden hen ved 12 alen, ca. 8 meter.<\/p>\n Kirken har ikke haft t\u00e5rn ej heller noget kor, det sk\u00f8nnes ikke rettere end, at den har v\u00e6ret ret tarvelig. Nogle f\u00e5 byggesten kom til syne, da den ny kirkes grundsten skulle l\u00e6gges, ligesom ogs\u00e5 nogle grundsten kom til syne, da den gamle skole i 1880 blev nedbrudt, ja endog en sten p\u00e5 1\u00bd meters l\u00e6ngde, den blev solgt for 10 kr. Stenen var ikke smukt berbejdet.<\/p>\n En ganske lille kirkeg\u00e5rd har der v\u00e6ret.<\/p>\n L\u00e6rer Aaboe har fortalt mig, at en del af murerne stod der noget ind i det forrige \u00e5rhundrede, og at det var en Herredsfoged, jeg husker ikke navnet, der ejede Dalsgaard ved Kjellerup, som var ved at bygge stuehus. Sognefoged Ancher Andersen, ejeren af Klosterlund (d\u00f8d 1863), var i embedesmedf\u00f8r hos Herredsfogeden, og denne spurgte ham da, om der ikke kunne f\u00e5s sten til grundl\u00e6ggelsen fra det stenrige Engesvang. De kan f\u00e5 stenene fra den gamle kirke, svarede Ancher Andersen.<\/p>\n Omegnens b\u00f8nder blev nu anmodet om at k\u00f8re ruinerne til Dalsgaard. Der sidder de den dag i dag. B\u00f8nderne fik sm\u00f8rrebr\u00f8d og br\u00e6ndevin og dermed var den gamle kirke bortf\u00f8rt og betalt. Jeg har ofte t\u00e6nkt, at det havde v\u00e6ret interessant at l\u00e6gge en tur til Dalsgaard for at se stenene.<\/p>\n Skeletter, mest hovedskaller, kom til syne i 1895, de blev opgravet under koret.<\/p>\n Gamle S\u00f8ren Andersen har fortalt mig, at gravenes tuer endnu s\u00e5s i begyndelsen af det forrige \u00e5rhundrede. Mon ikke kirken blev forfalden og ikke vedligeholdt efter Svenskerkrigen 1658. Meget blev \u00f8delagt under denne krig og Jylland helt forarmet. Pr\u00e6sterne i Kragelund havde indtil kirkens fald haft 3 kirker at pr\u00e6dike i.<\/p>\n Nu har jeg s\u00e5 ikke mere at fort\u00e6lle om den gamle kirke. Jeg var meget glad ved, at vi fik en ny kirke, hvor jeg forrettede tjeneste i 16 \u00e5r. Jeg var ogs\u00e5 glad ved arbejdet med pr\u00e6sterne. \u2013 I dag den 10. november 1933.<\/p>\n Skolev\u00e6senet gennem 100 \u00e5r.<\/strong><\/p>\n 1814 udkom loven om skolernes oprettelse her i landet, mest kirkeskoler, idet l\u00e6reren tillige var kirkesanger og kirkebyl\u00e6rer. Der fastsattes da, at l\u00e6reren skulle hilde skole246 dage om \u00e5ret, undervise i religion, l\u00e6sning, skrivning og regning. Han skulle m\u00f8de i kirken om s\u00f8ndagen og lede kirkesangen. Som kirkebyl\u00e6rer skulle han f\u00f8re kirkebogen og alterbogen, holde kirken rengjort og ringe med kirkeklokken tre gange om s\u00f8ndagen. Morgen og aften de s\u00f8gnedage, dog ikke ved bryllupper og begravelser. Som l\u00f8n 6 t\u00f8nder rug, 35 t\u00f8nder byg, h\u00f8jtidsoffer og aksidentser, som kirkesanger 20 kr., og kirkebyl\u00e6rer 20 kr., en jordlod til 2 k\u00f8er og 6 f\u00e5r og vinterfoder 192 lispund halm, 128 lispund h\u00f8. Bolig og br\u00e6ndsel.<\/p>\n Det var en god l\u00f8n, som i det hele blev indf\u00f8rt p\u00e5 \u00f8erne og i \u00d8stjylland. I de magre egne i Midt- og Vestjylland blev l\u00f8nningerne aldrig gennemf\u00f8rt, desuagtet var undervisningen mange steder liges\u00e5 god som i de frugtbare egne.<\/p>\n Nu ejer jeg en skrivelse fra l\u00e6rer J. P. Aaboe \u2013 skrevet i 1886 \u2013 den kan vist benyttes. \u201dDet nuv\u00e6rende Engesvang \u2013 P\u00e5rup \u2013 Skygge \u2013 skoledistrikt oprettedes i \u00e5rene nogle og tyve under navnet \u201dOmgangsskolen i Kragelund og Funder udsogne\u201d, hvilken den offentlige skoleundervisning gaves af en af skolekommissionen \u00e5r for \u00e5r lejet omgangsskolel\u00e6rer, der om vinteren vandrede fra hus til hus, holdende skole p\u00e5 hvert sted, altid i familiens dagligstue, og ved det s\u00e6dvanlige lange bord der, uden at folkene derfor afbr\u00f8d deres almindelige huslige besk\u00e6ftigelser eller madtider \u2013 2 a 3 dage i rad, indtil distriktet var omg\u00e5et og omgangen genoptoges.<\/p>\n P\u00e5 det sted hvor skolen holdtes, samledes daglig b\u00f8rnene fra de n\u00e6rmeste g\u00e5rde og hus, h\u00f8jest et antal af 12 a 15, mindst 2 a 4. om sommeren holdte man dagskole i en fredstue fra kl. 12 \u2013 3 for alle de af sognets b\u00f8rn som kunne og ville komme 2 dage ugentligt fra Maj til August og nogle gange efter h\u00f8st.<\/p>\n L\u00e6reren n\u00f8d, mens vinterskolen varede, kost og natteleje hos beboerne der, hvor skolen holdtes og en \u00e5rlig l\u00f8n af 3 t\u00f8nder rug in natura og 3 rigsdaler = 6 kr. i penge. Dette forhold forandredes ved en ny for sognekommunen g\u00e6ldende skoleplan, der approberedes den 1. juli 1840. Den tr\u00e5dte i kraft den 1. november samme \u00e5r.<\/p>\n Derefter antoges kun en vinterl\u00e6rer til omgangsskolen, medens l\u00e6reren i Kragelund skulle bes\u00f8rge sommerskoleholdet i Engesvang 2 dage om ugen nogle timer i middagsstunden.<\/p>\n Endelig blev der i 1856 bestemt, at en fast skole for det p\u00e5g\u00e6ldende distrikt skulle oprettes i Engesvang med omgangsskoler i P\u00e5rup og Skygge, og en ny plan for Pastoratets skolev\u00e6sen approberedes den 10. februar 1857.<\/p>\n \u00a0 L\u00e6rer Aaboes tegning af den gamle skolelod, 1892<\/em><\/p>\n Samme \u00e5r k\u00f8btes fra en g\u00e5rd i Engesvang (S\u00f8ren Malmbaks g\u00e5rd), der udflyttedes, en jordlod p\u00e5 12 t\u00f8nder land og 1 t\u00f8nde land t\u00f8rvemose for 1800 kr., til skolelod samt det gamle stuehus for 600 kr., hvilket i sommerens l\u00f8b med en bekostning af 500 kr. indrettedes til skolehus og bolig for l\u00e6reren. Det hele kostede sognekommunen cirka 3000 kr., hvoraf de 1200 kr. erholdtes som hj\u00e6lp fra amtsfonden. 1868 opf\u00f8rtes en tilbygning til skolestuens udvidelse. 1872 byggedes et 8 fags udhus af kampesten.<\/p>\n If\u00f8lge den sidstn\u00e6vnte skoleplan, der tr\u00e5dte i kraft den 1. september 1857, deltes distriktet i tre skolekredse, Engesvang, P\u00e5rup og Skygge, hvor der daglig omvekslende holdtes skole, f\u00f8rstn\u00e6vnte sted i den almindelige skolestue, de 2 sidstn\u00e6vnte skoler i lejede lokaler, s\u00e5ledes at der hele vinteren igennem undervistes i Engesvang hver mandag og torsdag, i Skygge hver tirsdag og fredag, i P\u00e5rup onsdag og l\u00f8rdag.<\/p>\n Om sommeren gik samtlige b\u00f8rn til Engesvang skole, hovedskolen. De var da delt i en 1. og 2. klasse. S\u00e5ledes vedblev det til vinteren 1872 \u2013 73, da det p\u00e5 grund af det store b\u00f8rnetal, der n\u00e6sten gjorde det umuligt at skaffe plads i hovedskolen, idet begge klasser undervistes samtidig, antaget en vinterl\u00e6rer for skolerne i P\u00e5rup og Skygge.<\/p>\n Siden 1880, da en helt ny skolebygning (med en bekostning af 3650 kr.) opf\u00f8rtes i Engesvang, beskikkedes en seminaristisk dannet andenl\u00e6rer, der fik anordningsm\u00e6ssig bolig i det ny skolehus og underviste hele \u00e5ret rundt dagligt vekslende i P\u00e5rup og Skygge, ligeledes i lejede lokaler og begge klassers b\u00f8rn sammen.<\/p>\n Andenl\u00e6reren l\u00f8nnedes med 650 kr. bolig og br\u00e6ndsel, fik tillige i 1884 en tredje skole, idet en s\u00e5dan forel\u00f8big oprettedes for Overjulianehede og Engesvanghus, hvis beboers b\u00f8rn hidtil havde s\u00f8gt Bodholt Skole, men som afvistes derfra p\u00e5 grund af et for stort b\u00f8rnetal. L\u00e6reren erholdt som f\u00f8lge heraf et l\u00f8nningstill\u00e6g af 75 kr. og skolepenge af n\u00e6vnte skolers b\u00f8rn, medens skolegangen indskr\u00e6nkedes til 2 dage ugentlig for hver af skolerne.<\/p>\n L\u00e6rerembedet i Engesvang har beholdt dets indt\u00e6gter efter planen af 10. februar 1857, der fasts\u00e6tter f\u00f8lgende l\u00f8n: 8 t\u00f8nder rug, 16 t\u00f8nder byg, betalt efter kapitalstaksten, skolepenge \u2013 1 kr. pr. barn \u2013 offer og aksedentser 20.000 stk. t\u00f8rv, forarge 192 lispund halm, 128 lispund h\u00f8, brugen af en jordlod 12 t\u00f8nder land og bolig med have. Ogs\u00e5 br\u00f8nden\u201d.<\/p>\n L\u00e6rerne har v\u00e6ret: Jeppe Andersen, f\u00f8dt i Jelling 12.2.1857, fra den 1.9.1880 til 21.4.1883. L\u00e6rer i Hede, Ikast sogn, derfra til Biltris, Horns Herred Sj\u00e6lland \u2013 d\u00f8d i Vejen 1932. Jeg sender nu skrivelser om kirken og skolen, det bem\u00e6rkes at vi l\u00e6rer har haft till\u00e6g af staten siden 1878, lidt sm\u00e5t til at begynde med 125 kr., men stadig voksende indtil de nu f\u00e5r 1800 kr. i statstill\u00e6g.<\/p>\n Bem\u00e6rkning om skolev\u00e6senet: Kolonierne \u00d8vre- og Nedre Julianehede h\u00f8rte i sin tid sammen med Kristianshede, og staten l\u00f8nnede da en omgangsl\u00e6rer til skolerne der med 200 kr. \u00e5rlig. Mens jeg var i Engesvang, blev disse penge fremdeles indbetalt hvert \u00e5r til kolonierne, men det blev jo ikke store penge til hver.<\/p>\n Jeg vil nu gerne, n\u00e5r De f\u00e5r dette brev, h\u00f8re, om det er til nogen nytte, at jeg forts\u00e6tter. Hvis det \u00f8nskes har jeg t\u00e6nkt at skrive om min formand J. P. Aaboe n\u00e6ste gang, dern\u00e6st om S\u00f8ren Olsen Malmbak og m\u00e5ske S\u00f8ren Andersen.<\/p>\n Jeg vil nu slutte med en venlig hilsen til jer alle i Gammel Skovg\u00e5rd. \u00a0 Skolefoto fra Engesvang skole 1891 med l\u00e6rer Juul.<\/em><\/p>\n \u00a0 Skolefoto fra Engesvang skole 1892 med l\u00e6rer Juul.<\/em><\/p>\n <\/p>\n L\u00e6rer Jens Peter Aaboe<\/strong><\/p>\n F\u00f8dt 5. April 1814 d\u00f8d 11. December 1895.<\/strong><\/p>\n J. P. Aaboe, l\u00e6rer i Kristiansh\u00f8j i 20 \u00e5r og i Engesvang 21 \u00e5r, stammede fra en pr\u00e6stesl\u00e6gt, om hvem han har opskreven en bem\u00e6rkning ved hver enkelt pr\u00e6st helt tilbage til \u00e5ret 1540.<\/p>\n Hans bedstefader og farbroder var s\u00e5ledes pr\u00e6ster i Kragelund og Funder i tilsammen 78 \u00e5r. Den f\u00f8rste fra 1778 \u2013 1817, den anden fra 1820 \u2013 1859.<\/p>\n Bedstefaderen, gift med Ane Guldager, pr\u00e6stedatter fra Astrup, farbroderen med enkefru Clausen, k\u00f8bmandsenke fra Horsens, Pastor Asmussens datter fra Them. De to sidste blev gift i 40- tyve\u00e5rsalderen og havde ingen b\u00f8rn. Bedstefaderen havde 3 s\u00f8nner og 4 d\u00f8tre. En af d\u00f8trene, blev som enke gift med g\u00e5rdejer Kristen Karup i Engesvang. S\u00f8nner var Clemen Fischer Aaboe, f\u00f8dt 1781 d\u00f8d 1835 (l\u00e6rer Aaboes fader). Niels Mikael Aaboe, f\u00f8dt 1788 d\u00f8d 1859. Den 3. s\u00f8n Hektor Frederik Janson Aaboe, f\u00f8dt 1794, blev l\u00e6rer i Virklund 1825 til sin d\u00f8d 1847.<\/p>\n Aaboes fader, den \u00e6ldste af br\u00f8drene blev 1812 gift med Ane Kirstine Lumdom, hun blev moder til l\u00e6rer Aaboe og broderen Andreas Frederik Aaboe og d\u00f8de efter den sidste f\u00f8dsel 28 \u00e5r gammel.<\/p>\n Aaboes fader havde l\u00e6rt handlen og var i tre \u00e5r k\u00f8bmand i Viborg, s\u00e5 gik forretningen i stykker. Fra den tid m\u00e5tte han tjene udkommet ved skriverier og regnskabsf\u00f8ring, dog en tid bestyrer af et br\u00e6ndevinsbr\u00e6nderi, og fra 23 \u2013 27 havde han fri- befordring og k\u00f8rte omkring i Viborg Amt og opkr\u00e6vede de Kgl. Skatter. Aaboe fort\u00e6ller om disse forn\u00f8jelige rejser, hvor han ledsagede sin fader, de var s\u00e5 interessante og n\u00e6sten altid logerede de i pr\u00e6steg\u00e5rde.<\/p>\n Salling, til det frugtbare land, h\u00f8rer til Viborg Amt, og herom fortalte Aaboe.<\/p>\n Aaboes moders fader hed Jens Lundom og var herredsskriver og ejede en g\u00e5rd i Hinge. Han d\u00f8de i 1792 og Aaboes bedstemoder levede s\u00e5 af den lille pension. 1812 flyttede hun med datteren til Viborg og blev hos svigers\u00f8nnen til sin d\u00f8d 1827. Hun blev en god bedstemoder for hendes eneste datters sm\u00e5 drenge.<\/p>\n Aaboe tilbragte nu sin drengetid i Viborg til 1831, dog med undtagelse af vinteren 1828, da han opholdt sig i Kragelund pr\u00e6steg\u00e5rd til konfirmationsforberedelse.<\/p>\n Derp\u00e5 atter ophold i Viborg, besk\u00e6ftiget med l\u00e6sning, forberedelse til at blive l\u00e6rer. Det blev dog f\u00f8rst i \u00e5ret 1831 at forberedelserne tog rigtig fart hos farbroderen i Kragelund.<\/p>\n Endelig m\u00e5edes \u00e5ret 1834, da han f\u00f8rst i september til fods 14\u00bd mil (105 km.) rejste til Lyngby seminarium for at indstille sig som privatist. Rejsen tog tre dage frem og tre dage tilbage. Logi i kroerne. \u2013 I Lyngby opholdt han sig til eksamen i 8 dage. Seminariet indstillede 18 elever, dertil var m\u00f8dt 12 privatister. Eksamen faldt s\u00e5ledes ud med 12 hovedkarakterer: Meget duelig, deraf dog 2 privatister, 10 duelig \u2013 4 privatister, 8 bekvem \u2013 5 privatister. Aaboe fik i 9 fag meget godt, i 4 fag godt, i sang ingen karakter.<\/p>\n Hovedkarakteren blev dog kun \u201dduelig\u201d han havde kun karakteren godt for \u201dIndbyrdes Undervisning\u201d, som gjaldt for hovedfaget.<\/p>\n Han havde f\u00e5et l\u00f8fte om l\u00e6reembedet i Kristiansh\u00f8j, men endnu m\u00e5tte han vente i 6 m\u00e5neder, inden han flyttede i embedet. Den afg\u00e5ende flyttede f\u00f8rst i april 1838. Han hed Anders Villumsen, d\u00f8d i Gr\u00e5mose i 1856, 90 \u00e5r gammel. (lidt om ham ved den kongelige visitats).<\/p>\n Aaboe havde i vinterens l\u00f8b f\u00e5et kaldsbrev og kollats, og virkede allerede som vikar fra nyt\u00e5r 1838. F\u00f8rst i april 1838 overtog han embedet som fast l\u00e6rer og blev indsat fra pr\u00e6dikestolen 2. p\u00e5skedag, b\u00e5de i Kragelund d. 16. april og Thorning d. 29. april. Til embedet h\u00f8rte kolonierne Kristiansh\u00f8j og Frederiksdal (Kragelund sogn), Gr\u00e5mose og Stenr\u00f8gel (Thorning sogn), derfor inds\u00e6ttelse i de to kirker. Man kalder stundom Kristiansh\u00f8j Bierh\u00f8j, der er helt fejlagtigt, det er Bedeh\u00f8j, her gav de k\u00f8rende, der skulle til Viborg holdt, og hestene fik et foder, og kusken en mellemad.<\/p>\n Aaboe og hans hustru havde nu deres tarvelige hjem med en l\u00f8n af staten p\u00e5 200 kr., 36 t\u00f8nder land var opdyrket, resten mose og hede. (Jeg mener at den nuv\u00e6rende ejer har opdyrket det hele).<\/p>\n Skolen blev jo i 1901 flyttet til Frederiksdal og en skole oprettedes samtidig i Gr\u00e5mose.<\/p>\n Aaboe og hans hustru, der var meget n\u00f8jsomme folk, levede nu et lykkeligt liv i 20 \u00e5r, der kom dog senere til den lille l\u00f8n et till\u00e6g af skolepenge (1 kr. pr. barn) og en smule offer.<\/p>\n Aaboe har aldrig haft stor forstand p\u00e5 landbrug, det var hans koner, den f\u00f8rste i over 40 \u00e5r, den anden i 17 \u00e5r, som gav sig af med pasning af k\u00f8er og f\u00e5r og landbrugets drift.<\/p>\n Aaboe gav sig med samvittighedsfuldhed af med skolen, den \u201dIndbyrdes undervisning\u201d, som nu ikke kendes mere, men kolonisterne var ikke s\u00e5 let at v\u00e6re l\u00e6rer for, de havde altid s\u00e5 meget brug for b\u00f8rnene til arbejde, ja endog s\u00e5 vidt, at der om efter\u00e5ret slet ingen b\u00f8rn m\u00f8dte til skole.<\/p>\n Ved siden af skolegerningen begyndte Aaboe en anden gerning, hvori han blev en stor mester, nemlig at skrive dokumenter m.m. og herved tjente han hvert \u00e5r ikke s\u00e5 lidt penge, ja da han flyttede til Engesvang udvidedes s\u00e6rlig forretningen. Det blev til flere tusinde dokumenter, som ved finl\u00e6sning altid blev antaget for nydelig skrevet. Det gav ogs\u00e5 tilskud til den lille l\u00f8nning, ja tilskud i flere tusinder af kroner.<\/p>\n Aaboe og hans hustru levede fremdeles et n\u00f8jsomt liv, og derved kom opsparingen til kapital, som han i 1895 mente havde en v\u00e6rdi af ca. 20,000 kr., men ved auktionen 1907 efter enken kun n\u00e5et til en 14 a 15,000 kr.<\/p>\n Aaboe overtog nu l\u00e6rerenbedet i Engesvang 1. september 1857, entlediget 1. november 1878, og begyndte sin gerning med omgangsskoler i P\u00e5rup og Skygge med 2 dage ugentligt hver sted, denne ordning varede til 1872, da der var bleven alt for mange b\u00f8rn i Engesvang, og den lille stue, (Niels Andersens og Ingeborgs aft\u00e6gtsstue) kunne ikke rumme b\u00f8rnene. Stuen blev nu udvidet med en udbygning, en ny ordning indtr\u00e5dtes s\u00e5ledes at der holdtes en vinterl\u00e6rer, der holdt skole i P\u00e5rup og Skygge hver sted 3 dage ugentlig. Aaboe havde s\u00e5 skolen i Engesvang i en 1. og en 2. klasse. Om sommeren samledes hele b\u00f8rnebefolkningen i Engesvang i 2. klasse ogs\u00e5 de to somre efter min ans\u00e6ttelse 1878 til 1880.<\/p>\n Aaboe hav, efter han var kommet til Engesvang, en ny interesse, nemlig at bygge stendiger, ja der var vel flere 100 favne sten i digerne, mange 100 l\u00e6s, som jeg i flere \u00e5r havde mas med at f\u00e5 afsat, heldigvis tog han nogle l\u00e6s med til Engesvangg\u00e5rd, og Engesvang dal.<\/p>\n Nu tror jeg, at jeg vil slutte med Aaboe, m\u00e5ske en anden gang noget mere. Jeg har jo mange skriverier han har skrevet. Jeg fik hans optegnelser efter hans kones d\u00f8d ogs\u00e5 to malmstager, gravering 1710 \u2013 og et smykkeskrin, der stammede fra pr\u00e6sterne.<\/p>\n Jeg var altid gode venner og fortrolig med Aaboe.<\/p>\n Dette der kunne skrives om, er: Pr\u00e6stesl\u00e6gten fra 1540 og eksamensopgaver fra 1837, b\u00e5de de mundtlige fag og skriftlige fag, og s\u00e5 har jeg hans anbefalinger fra pr\u00e6ster og provster ogs\u00e5 et par fra biskoppen.<\/p>\n Nu vil jeg dog helst skrive om S\u00f8ren Olsen, Visetaten og mordet 1706.<\/p>\n B\u00e6r nu lidt over med min ringe skrift og de mange fejl, der fremkommer. Det er ikke godt med synet, bedst om aftenen ved lys.<\/p>\n I hilses nu k\u00e6rligst fra min datter og fra den gamle skolel\u00e6rer i Engesvang.<\/p>\n R. S. Juul<\/p>\n N.B. Jeg har brudt temmelig brat af med Aaboe, men en anden gang kommer der mere.<\/p>\n S\u00f8ren Olsen \u201dMalmbak\u201d<\/strong><\/p>\n F\u00f8dt 1798 d\u00f8d 1885, 87 \u00e5r gammel.<\/strong><\/p>\n Det var omkring \u00e5ret 1800, at Ole S\u00f8rensen, S\u00f8ren Olsens fader, og hustru Kirstine flyttede fra Thorning sogn til Skygge, Engesvang sogn. De havde haft ondt ved at klare sig i Thorning og formente, at det ville blive bedre i Skygge, som for \u00f8vrigt ogs\u00e5 har magre jorder, men til geng\u00e6ld frodige enge, hvor der i nutiden avles meget h\u00f8, da engene nu overrisles fra \u00e5l\u00f8bet, som l\u00f8ber mod nord til den 7. mile lange Karup \u00c5. Ogs\u00e5 i mange \u00e5r har ejerne givet engene kunstg\u00f8dning. Her slog Ole S\u00f8rensen og hustru sig ned, her levede og her d\u00f8de de. Landbruget var den gang ikke ret fremmeligt, hvorfor Ole t\u00e6nkte p\u00e5 et bierhverv, nemlig at smelte jern af den al, der fandtes i bakkerne. Der kom ikke stort ud af det arbejde, men de omrodede opbrudte bakker ses endnu og ben\u00e6vnes med navnet \u201dMalmbakkerne\u201d.<\/p>\n Nu skal her fort\u00e6lles lidt om deres lille s\u00f8n, der ikke senere n\u00e6vnes med navnet S\u00f8ren Olsen, men kom til at b\u00e6re navnet S\u00f8ren Malmbak.<\/p>\n Han var f\u00f8dt i 1798 og d\u00f8de i Engesvang 1885 i alderen 87 \u00e5r. Flittige for\u00e6ldre l\u00e6rte ham tidligt, hvad der kunne v\u00e6re nyttigt, s\u00e5ledes havde han l\u00e6rt hjemme at l\u00e6se, skrive og regne, der var den gang ingen skoleundervisning. En ting l\u00e6rte han som dreng, nemlig strikning, som kom ham til nytte alle hans dage. Som dreng strikkede han, og som gammel mand gik han aldrig ind til byen uden at strikke. N\u00f8glet var h\u00e6ftet i en krog fastgjort ved venstre skulder.<\/p>\n S\u00f8ren Olsen blev 1820 udskrevet som soldat og m\u00e5tte s\u00e5 med Smakken rejse til K\u00f8benhavn. Her m\u00e5tte han ligge i tjeneste i 3 a 4 \u00e5r. Da han i hele sin tjenestetid opf\u00f8rte sig til sine foresattes tilfredshed, blev han ved slutningen af denne anbefalet til at v\u00e6re portner hos prins Ferdinand, boende i det gule pal\u00e6 i Bredgade. \u2013 Senere bolig for Kristian den 9. som kronprins (valgt 1854). Prins Ferdinand var broder til Kristian den 8., gift med Frederik den 6. datter Karoline, svoger til Frederik den 7., der var gift med s\u00f8steren Vilhelmine fra 1828 \u2013 36. Bedstemoderen var Juliane Marie, Frederik den 5. anden hustru. Julianehede er opkaldt efter hende.<\/p>\n Nu sad S\u00f8ren Malmbak der i portnerboligen i 6 \u00e5r, l\u00f8nnen var 100 rigsdaler (200 kr.) p\u00e5 egen kost, men S\u00f8ren forstod at benytte tiden p\u00e5 en god og nyttig m\u00e5de. Han strikkede, skrev hjem til Skygge efter garn, som ogs\u00e5 blev ham sendt. De Kgl. personer og andre fornemme folk, der gik ind og ud af porten, blev h\u00f8jlingen forundret ved at se portneren i arbejdet. Resultatet blev her p\u00e5 bindet\u00f8jet, at han fik god afs\u00e6tning af varerne. Med tjenestepigerne stod han p\u00e5 god fod, han var altid villig til at r\u00e6kke den en hj\u00e6lpsom h\u00e5nd, b\u00e6re vand og br\u00e6nde ind i k\u00f8kkenet, til geng\u00e6ld trakterede de ham med mangen en godbid.<\/p>\n Han har fortalt mig, at nogle karle fik ham med til at spille kort en aften, han vandt da 8 rigsdaler (16 kr.), men sov derefter ikke om natten, han syntes, det var u\u00e6rlige penge. Han gik derfor n\u00e6ste dag hen og betalte de vundne penge tilbage, og fra den tid spillede han ikke mere kort.<\/p>\n F\u00f8rst i 30\u00b4erne rejste han tilbage til Engesvang og havde de 600 rigsdaler i behold og k\u00f8bte g\u00e5rden af Niels Andersen, (st\u00f8rrelse 400 t\u00f8nder land) dog s\u00e5ledes, at denne og hans hustru Ingeborg blev boende i den vestre ende af stuehuset samt beholdt 10 t\u00f8nder land af s\u00f8ndermarken, hvor p\u00e5 de kunne holde to k\u00f8er. Ogs\u00e5 beholdt de haven, der l\u00e5 p\u00e5 skr\u00e5ningen ned ad b\u00e6kken til, og S\u00f8ren Malmbak anlagde en have ved siden af.<\/p>\n (Jeg har jo set disse haver, der var omgivet af store stendiger; jeg fik disse stendiger v\u00e6k ved til dels at for\u00e6rer dem bort. Haverne var fulde af ukrudt, da vi kom der, og nogle tr\u00e6er stod hist og her. Det blev alt sammen ryddet s\u00e5 n\u00e6r som det nu 100-\u00e5rige \u00e6bletr\u00e6. Jeg beskar og g\u00f8dede det, og det st\u00e5r s\u00e5 frodigt den dag i dag).<\/p>\n Ved Niels Andersen og hustrus d\u00f8d faldt ovenn\u00e6vnte rettigheder tilbage til ejeren af g\u00e5rden. Midt i 30-erne giftede S\u00f8ren sig med Mette Jensen fra Tj\u00f8rring ved Herning. Hun var en god kristen kvinde, der s\u00e5 gerne ville h\u00f8re de Bording \u2013 pr\u00e6ster, hun fik en gang Hendhede til at holde m\u00f8de i Engesvang, og da hendes s\u00f8n, Jens Kr. S\u00f8rensen, d\u00f8de i 93, i en alder af 44 \u00e5r, og p\u00e5 d\u00f8dslejet lod hun ham (Hendhede) hente til lidt anst\u00f8d for den Kragelund pr\u00e6st. Hun havde mange sorger med d\u00f8dsfald, hendes s\u00f8ns to hustruer, Peter Drejers d\u00f8tre i P\u00e5rup, d\u00f8de i en ung alder, flere b\u00f8rn d\u00f8de, hun d\u00f8de i 1894, vistnok en 87 eller 88 \u00e5r gammel.<\/p>\n S\u00f8ren Malmbak var dygtig som landmand, men efterh\u00e5nden solgte han store dele af jorden. Jeg er ogs\u00e5 af den formening, at Gammel Skovg\u00e5rd er af en parcel fra hans g\u00e5rd, og at han har plantet den lille skov. Derom ved I bedre besked. Han solgte jo ogs\u00e5 til skole stuehuset, 12 t\u00f8nder land og 1 t\u00f8nde land t\u00f8rvemose.<\/p>\n Hans datter Kirstine, gift med Jacob Christensen Hede arvede Vallerb\u00e6kstedet, (nu Martin Rask) et magert sted ned af b\u00e6kken til, var ogs\u00e5 fra hans g\u00e5rd. Jeg vil bem\u00e6rke lidt om Jacob Hede, Han og Kirstine holdt nu meget af Engesvang. De gav 250 kroner til kirkens pr\u00e6dikestol. Han tjente mange penge ved hestehandel og k\u00f8bte Holgersdal ved Kjellerup. Da havde de holdt s\u00f8lv- guld- og diamantbryllup, og var lige n\u00e5et til jernbryllup, men han d\u00f8de 14 dage f\u00f8r den store dag.<\/p>\n En s\u00f8n og s\u00f8nnes\u00f8n er de bekendte Overretssagf\u00f8rere Hede i K\u00f8benhavn. Kirstine Hede d\u00f8de p\u00e5 alderdomshjemmet i Silkeborg 95 \u00e5r gammel, vistnok for knapt et \u00e5r siden. En anden datter var gift med Jacob Mikkelsen, i Skygge, hun var svagelig, blev dog moder til mange flinke b\u00f8rn, deriblandt den gode l\u00e6rer Mikkelsen i Stubk\u00e6r og Ravnholt, nu boende som pensionist i Silkeborg. En s\u00f8n Ole S\u00f8rensen ved jeg ikke stort om, han var gift med en enke i Alentoft, og var i nogle \u00e5r i Amerika, men kom atter tilbage. Nu sender jeg s\u00e5 noget om S\u00f8ren Malmbak, n\u00e6ste gang bliver det s\u00e5 en mindre historie om Frederik den 6. og hans visitats i Kristiansh\u00f8j, der kommer lidt om den \u201dIndbyrdes undervisning\u201d. Jeg vil nu gerne skrive et kapitel til om Aaboe. Men hvis det synes, at mit skriveri er unyttigt, lad mig det da vide .<\/p>\n Nu sendes I hermed vor venligste hilsen. <\/p>\n En historie om Frederik den 6., Kongevejen og Visitatsen.<\/strong><\/p>\n Det var ved \u00e5ret 1830, en varm og skyfri sommerdag at et kongeligt optog kom k\u00f8rende nord fra til Frederiksv\u00e6rk, Teglg\u00e5rden, der ligger p\u00e5 gr\u00e6nsen af Engesvang sogn n\u00e6r \u00e5l\u00f8bet, der l\u00f8ber mellem dette og Bording sogn. I spidsen for optoget eller i den forreste vogn sad Frederik den 6., og derefter kom f\u00f8lget, muligt ogs\u00e5 en bagagevogn med et og andet til livets ophold.<\/p>\n Kongen med f\u00f8lge havde v\u00e6ret i Frederiks sogn, og nu ville de ogs\u00e5 se kolonierne her og frem for alt Teglg\u00e5rden, hvor murstenene til Firhuse og Trehuse var lavet. Det var hensigten herfra at k\u00f8re til kolonien Kristiansh\u00f8j, men dertil f\u00f8rte ingen vej, og fra Frederiksv\u00e6rk til Engesvang var der en stor lynghede. Nu blev der sendt Kgl. bud til beboerne i Bording og Engesvang om at m\u00f8de mandst\u00e6rkt og danne vej over den store hede. M\u00e6nd og karle m\u00f8dte og vejen, naturligvis ikke en indgr\u00f8ftet vej, blev ordnet, s\u00e5 efter en dags tids forl\u00f8b kunne Kongen med sit f\u00f8lge k\u00f8re over heden.<\/p>\n Jeg h\u00f8rte stundom, medens jeg var i Engesvang, at beboerne kaldte vejen for Kongevejen, men jeg ved ikke, om de var vidende om, at navnet stammede fra Kongens bes\u00f8g i Frederiksv\u00e6rk. Den dag i dag er det en med lyng begroet vej, der i de forl\u00f8bende 100 \u00e5r aldrig er holdt ved lige.<\/p>\n Nu n\u00e5ede Kongen ned f\u00f8lge Kristiansh\u00f8j Skole, her skulle g\u00f8res holdt, thi Hans Majest\u00e6t ville holde visitats i skolen. Pr\u00e6sten Aaboe fra Kragelund og degnen Guldb\u00e6k fra Funder var m\u00f8dt for at overv\u00e6re h\u00f8jtideligheden. L\u00e6reren Anders Villumsen og b\u00f8rnene var i anledning af den store dag festkl\u00e6dt.<\/p>\n Det var den \u201dIndbyrdes undervisning\u201d, som var skoleloven af 1814 her skulle f\u00f8res frem. Skolen var her som alle andre steder meget tarvelig.<\/p>\n Her vil jeg nu indblande lidt om skolen og den \u201dIndbyrdes undervisning\u201d. Skolen: Her var der kun lergulv, 2 lange og brede borde, i midten forsynet med lidt r\u00e6kv\u00e6rk, hvor tabeller og b\u00f8ger kunne f\u00e5 st\u00f8tte. Fire lange b\u00e6nke, en ved hver side af bordene. V\u00e6ggene forsynede med 2 lister, den \u00f8verste tillige forsynet med tr\u00e6knage, hvor tabellerne h\u00e6ngtes. Katederet med en forh\u00f8jning og et almindeligt bord, dertil en stol, hvor l\u00e6reren tronede. B\u00f8rnene ben\u00e6vnede altid dem oph\u00f8jede plads for \u201dtronen\u201d. Her p\u00e5 bordet l\u00e5 den lovbefalede fl\u00f8jte, og ved enden var der en rund pind i bordet til et redskab, der bar navnet Tampen.<\/p>\n Der undervistes i religion, l\u00e6sning, skrivning og regning. I religion brugtes Birks Bibelhistorie, Balles l\u00e6rebog. Briks Bibelhistorie endte med et vers ved enden af hver historie. I l\u00e6sebogen synes jeg at kunne huske \u201dHjorts L\u00e6sebog\u201d med ret gode historien. Undervisningen begyndte som nu med overh\u00f8ring af bibelhistorie og l\u00e6sebog, men alt p\u00e5 at remse, og hvis b\u00f8rnene l\u00e6ste et ord fejl, kom n\u00e6sten altid Tampen i brug.<\/p>\n Nu skulle jeg ikke godt glemme, at fort\u00e6lle, at n\u00e5r l\u00e6reren kom ind i skolen og gik op p\u00e5 Tronen, s\u00e5 greb han straks fl\u00f8jten og lod dens tone lyde. B\u00f8rnene kendte signalet og alle stos op and\u00e6gtige, mens der af l\u00e6reren blev l\u00e6st et fadervor.<\/p>\n Som forl\u00f8ber for l\u00e6sning brugte man tabellerne, disse var trykt f\u00f8rst med enstavelsesord, s\u00e5 med 2-3-4 og 5 stavelsesord. Ret store var tabellerne og trykt med smukke bogstaver og tal. Nu var der blandt b\u00f8rnene altid nogle mere fremmelige end andre. Disse stod s\u00e5 med ret p\u00e6ne stokke- pegestokke og stavede med de mindre dygtige, f\u00f8rst indenad, s\u00e5 udenad. Disse fremmelige b\u00f8rn kaldtes bihj\u00e6lpere, og det var altid en \u00e6ressag at blive optaget eller oph\u00f8jet til bihj\u00e6lper.<\/p>\n Som det gik med stavelsen i ord, gik det ogs\u00e5 med tabeller i regning ved bihj\u00e6lpere. Det var nu slet ikke s\u00e5 helt galt med den undervisningsm\u00e5de. Selvf\u00f8lgelig blev der fl\u00f8jtet ved begyndelsen og ved slutningen af hver undervisningsfag, ligeledes ved skoledagens slutning. B\u00f8rnene gik da i en p\u00e6n r\u00e6kke og gav et nik, b\u00f8jning med hovedet.<\/p>\n Ved l\u00e6sning af mere fremskredne b\u00f8rn h\u00f8rt i gramatik og analyse, og b\u00f8rnene kunne de latinske ben\u00e6vnelser, jeg kunne kun den danske analyse. Men latin var jo i gamle dage ret p\u00e5 mode. Der var mange ueksaminerede l\u00e6rer, kun f\u00e5 havde taget eksamen.<\/p>\n Nu m\u00e5 jeg s\u00e5 igen have fat p\u00e5 Kongevisitatsen. Han holdt nu der uden for skolen med flere fornemme herrer. Idet nu kongen ville tr\u00e6de ind i skolestuen var der inden for d\u00f8ren et ter stort hul i lergulvet fremkommet ved slid af b\u00f8rnenes tr\u00e6sko. Kongen var ved at falde. B\u00f8rnene kom derover til at le, hvilket han tog ilde op. B\u00f8rnene var allerede kommanderet til tabellerne og begyndelsen g\u00f8res, men denne skulle if\u00f8lge loven begynde med et signal af fl\u00f8jten. Den var imidlertid blevet borte for Anders Villumsen. Han ledte i bordskuffen, i vest og bukselommerne, men den fl\u00f8jte var ikke at finde.<\/p>\n Kongen blev nu lidt harm og udbr\u00f8d til provsten: \u201d Det var en bommert, hvorfor har de ikke dresseret den skolel\u00e6rer noget bedre? \u201d. Det var nu heldigt at l\u00e6rer Guldb\u00e6k var til stede for han greb i et nu en stok og slog et v\u00e6ldigt slag i bordet og kommanderede med h\u00f8j r\u00f8st: \u201d begynd: \u201d og straks oplod alle b\u00f8rnene r\u00f8sten og det gik l\u00f8s med stavning af tabellerne. En af kavalererne gik nu omkring og lyttede, og han gik nu hen og sagde til Kongen: \u201d Her skal Deres Majest\u00e6t komme hen og h\u00f8re et flinkt og dygtigt hold \u201d. Kongen gik s\u00e5 hen og lyttede og han fandt nu, at det var ikke helt galt med den skole, selv om fl\u00f8jten var blevet borte.<\/p>\n Anders Villumsen fik endog nogle venlige ord af Majest\u00e6ten. Til pr\u00e6sten sagde han: \u201d Hvis de \u00f8nsker et bedre embede, skal de f\u00e5 det! \u201d. Dertil svarede pr\u00e6sten: \u201d Her i Kragelund er jeg f\u00f8dt, her vil jeg ogs\u00e5 d\u00f8\u201d. S\u00e5ledes endte den kgl. Visitats tilfredsstillende.<\/p>\n Pr\u00e6sten var dengang 42 \u00e5r og levede endnu i 29 \u00e5r. Anders Villumsen var da 64 \u00e5r og levede til 1856, d\u00f8de i Gr\u00e5mose 90 \u00e5r gl. hans s\u00f8n blev eksamineret l\u00e6rer, havde 7 embeder. Hans s\u00f8n igen l\u00e6rer i Tirstrup ved Gren\u00e5, hans s\u00f8n igen var l\u00e6rer i Voldby, Gren\u00e5, hvor jeg havde mit f\u00f8rste embede som andenl\u00e6rer. Han har fortalt mig historien om hans oldefar Visitats.<\/p>\n L\u00f8rdag aften den 2. december 1933.<\/p>\n Ja s\u00e5 er her historien om fr. den 6. i Engesvang og Kristiansh\u00f8j, i denne uge skriver jeg s\u00e5 om mordet i Klode M\u00f8lle. Jeg vil nu gerne skrive noget mere om l\u00e6rer Aaboe, og s\u00e5 om den ny kirkes tilblivelse og indvielse.<\/p>\n Mine k\u00e6rligste hilsner sendes jer. R. S. Juul.<\/p>\n Mordet i Klode M\u00f8lle 1706<\/strong><\/p>\n N\u00e6r ved gr\u00e6nsen af Thorning Sogn i en dal ligger Klode M\u00f8lle, som har v\u00e6ret kendt af rejsende i flere \u00e5rhundreder, ja n\u00e6vnes endog i Kr. d. 4. tid. Her var kro og vandm\u00f8lle, der gav gode indt\u00e6gter. Vandm\u00f8llen fik den gang tilf\u00f8rsel af vand fra B\u00f8lling s\u00f8 gennem b\u00e6kl\u00f8bet gennem Engesvang moser. Landevejen fra Kolding til Viborg gik her forbi.<\/p>\n Mange rejsende holdt hvil her, ogs\u00e5 i st\u00e6ndertiden fra 1830 hvilede de valgte St\u00e6nderm\u00e6nd ud her efter den lange rejse. I dette tidsrum n\u00e6vnes endog Fr. d. 7. som kronprins, der boede p\u00e5 kroen og drev jagt p\u00e5 de store heder..<\/p>\n Det var nu i \u00e5ret 1706, at det uhyggelige mord skete p\u00e5 den unge Kromand af tateren Niels Fritie. Denne var bleven kendt p\u00e5 M\u00f8llen og havde vel udrettet lidt arbejde. Ungdommen p\u00e5 G\u00e5rden og M\u00f8llen var borte, og hen ved midnatstide br\u00f8d han ind i sovekammeret og men den skarpe kniv ramte han f\u00f8rst Kromanden, dern\u00e6st skulle jo ogs\u00e5 konen undlives, hun var ham imidlertid for hurtig. I et nu var hun p\u00e5 benene og med en stok, der stod ved sengen, slog hun l\u00f8s p\u00e5 morderen, s\u00e5 han m\u00e5tte flygte til udgangsd\u00f8ren, som bestod af to halvd\u00f8re. Den \u00f8verste fik han lukket op og sprang ud, men var s\u00e5 uheldig at f\u00e5 en knap revet af hans tr\u00f8je, og en lille hund der tilh\u00f8rte ham, lukket inde.<\/p>\n Nu fort\u00e6ller sagnet, at konen l\u00f8ftede den d\u00f8de mand af sengen og stillede ham op siddende ved bordenden og den store bibel sl\u00e5et op foran ham, s\u00e5 det s\u00e5 ud som om han l\u00e6ste i den. Morderen blev g\u00e5ende udenfor og s\u00e5, at kromanden sad der ved bordenden, det var i de lyse sommern\u00e6tter, og han har velt\u00e6nkt p\u00e5 m\u00f8nten, som var hans hensigt at r\u00f8ve.<\/p>\n Tiden gik hen, d\u00f8ren var bleven forsvarligt lukket, muligvis har han ogs\u00e5 frygtet for ungdommens hjemkomst. Han forlod den s\u00f8rgelige skueplads og opholdt sig i 3 dage og n\u00e6tter p\u00e5 Bording Kirkeloft. Derefter forsvandt han helt fra egnen. Politi kendte man ikke den gang, men den ih\u00e6rdige krokone lod ikke sagen hend\u00f8.<\/p>\n Hun hvervede en solid mand til at efterspore morderen. Han vandrede med den afrevne knap i lommen og med den lille hund p\u00e5 sin vandring sydp\u00e5, man var af den formening, at morderen ville r\u00f8mme ud af landet. Efter en halv snes dages forl\u00f8b lykkedes det ogs\u00e5 at finde morderen. Det var i en kro i S\u00f8nderjylland, der sad tateren Niels Fritie sammen med tre m\u00e6nd og spillede kort. Knappen manglede endnu i tr\u00f8jen, og den lille hund sprang straks op til sin gamle herre, den havde jo ingen begreb om hans forbryderiske natur.<\/p>\n Morderen blev nu grebet og bundet og ved st\u00e6rke m\u00e6nds hj\u00e6lp f\u00f8rt tilbage til Klode M\u00f8lle. Efter kort tids forl\u00f8b blev han d\u00f8mt til d\u00f8den.<\/p>\n D\u00f8dsm\u00e5den var halshugning, det d\u00f8de legeme p\u00e5 stejle og hovedet p\u00e5 stage. Det skete der hvor tre markskel, Engesvang, Elb\u00e6k og Klode M\u00f8lle, st\u00f8der sammen. Efter nogen tids forl\u00f8b fik dette skr\u00e6kkelige syn da en ende. Levningerne af den henrettede morder faldt til jorden, de blev samlet sammen og begravet p\u00e5 stedet, og der ser man nu en ret stor jordh\u00f8j.<\/p>\n Udgifterne ved p\u00e5gribelsen og henrettelsen m\u00e5tte den s\u00f8rgende enke selv udrede. Ejeren af jorden, hvor h\u00f8je findes, har for hen ved 30 \u00e5r siden beplantet den med graner, og den er altid af beboerne i Engesvang Sogn n\u00e6vnt med navnet \u201dStejlh\u00f8j\u201d<\/p>\n Glemte meddelelser.<\/strong><\/p>\n Kolonierne, Firehuse og Trehuse, blev 1852 af Regeringen solgt til beboerne for 200 kr. per td. Hartkorn eller for de 8 td. Hartkorn 1600 kr. Fra den tid er de ikke l\u00e6ngere Kongens b\u00f8nder, men selvejere. De mange ejendomme har nu en v\u00e6rdi af fem 100 tusinde kr. De tyske soldater kom ogs\u00e5 med en ny frugt \u201dKartoflerne\u201d.<\/p>\n Afd\u00f8de S\u00f8ren Holdg\u00e5rd var i besiddelse af 4 ligpr\u00e6dikener, skrevne for 100 \u00e5r siden af pr\u00e6sten N.M. Aaboe, de er ret interessante, de er vel skrevne med g\u00e5sepen, men ligner hverandre alle 4. De h\u00f8rer nu museet til. Ja s\u00e5 vil jeg nu i den kommende uge igen tage fat p\u00e5 l\u00e6rer Aaboe osv. Skriv til mig inden jul, hvad der menes om alt mit skriveri. Jeg har nu s\u00e5 god tid til at skrive. I hilses k\u00e6rligst fra den gamle Skolel\u00e6rer i Engesvang.<\/p>\n R. S. Juul<\/p>\n S\u00f8strup pr. Holb\u00e6k den 9\/12 \u2013 33<\/p>\n L\u00e6rer Aaboe som l\u00e6rer i Engesvang.<\/strong><\/p>\n Aaboe og hustru flyttede nu 1. September 1857 til Engesvang, hvor han virkede i l\u00e6regerningen i 21 \u00e5r s\u00e5ledes, at han havde i de f\u00f8rste 14 \u00e5r omgangsskole i P\u00e5rup, Skygge og hjemme i Engesvang 2 dage hvert sted ugentlig om vinteren, mens b\u00f8rnene om sommeren deltes i 2 klasser, og der kun holdtes skole i Engesvang.<\/p>\n Til at begynde med var b\u00f8rneantallet i de 3 skoler kun 24, divideret med 3 kun 8 b\u00f8rn i hver skole, men befolkningens stadige tilv\u00e6kst medf\u00f8rte, at b\u00f8rneantallet steg \u00e5r efter \u00e5r, s\u00e5 i 1872 var der 80 skoleb\u00f8rn, hvoraf de allerfleste h\u00f8rte til skolen i Engesvang.<\/p>\n Der skete derfor en forandring 1872-1873, idet der antoges en l\u00e6rer til undervisning i P\u00e5rup og Skygge om vinteren, om sommeren samledes sognets b\u00f8rn fremdeles i 2 klasser i Engesvang, og s\u00e5ledes blev det g\u00e5ende til 1880, 2 \u00e5r efter Aaboes entledigelse. \u2013 Engesvang skolelokale ( Niels Andersens og Ingeborgs aft\u00e6gtsstue ) var i 1872 udvidet med en ret stor tilbygning. \u2013 Det var s\u00e6rlig i Engesvang, at b\u00f8rneantallet florerede, i P\u00e5rup og Skygge holdt tallet sig ved 12 a 15 b\u00f8rn hvert sted. Nu er der vel i P\u00e5rup hen ved 50 b\u00f8rn, i Skygge hen ved 30 b\u00f8rn.<\/p>\n Pengeindt\u00e6gten til embedet var i begyndelsen kun 325 kr. som dog efterh\u00e5nden i \u00e5renes l\u00f8b steg til over 550 kr. heri beregnet b\u00e5de kornl\u00f8n og offer i de 2 kirker Kragelund og Funder.<\/p>\n Den 20 Marts 1877 d\u00f8de Aaboes f\u00f8rste hustru 79 \u00e5r gl. efter et \u00e6gteskab i over 40 \u00e5r og 10 m\u00e5neder, derefter giftede han sig med Pigen, hans f\u00f8rste kones s\u00f8sterdatter, Mette Pedersen Vejby, han 63 \u00e5r, hun 35 \u00e5r. Aaboe levede altid et lykkeligt liv med sine hustruer. Aaboe som sogner\u00e5dsformand<\/strong><\/p>\n Han var i 1856 blevet valgt til formand i sogner\u00e5det, det blev alts\u00e5 1 \u00e5r i Kristiansh\u00f8j og 5 \u00e5r i Engesvang. Det var den gang, ja langt op i tiden, en ul\u00f8nnet bestilling, som han kom til at udf\u00f8re, men som han udf\u00f8rte med orden og samvittighedsfuldhed. Bestillingen dengang var n\u00e6rmest betragtet som en \u00e6respost. Det var nu heller ikke som nu, ret store pengemidler at regne med. De 3 l\u00e6rers l\u00f8nninger i Engesvang, Funder og Kragelund bel\u00f8b sig tilsammen ikke ret meget over 1000 kr. og det 4 l\u00e6rerembede, Kristiansh\u00f8j var statsl\u00f8nnet. Flere d\u00f8dsfald indtraf i Aaboes familie i de 21 \u00e5r i Engesvang. 1859 d\u00f8de Pr\u00e6sten, hans farbroder Aaboe, i Kragelund, der havde Aaboe og hans hustru altid haft deres andet hjem. Pr\u00e6sten Aaboe var 48 \u00e5r gl. blevet gift med k\u00f8bmand Clausens enke Amalie Asmussen, pr\u00e6stedatter fra Them, hun var da 46 \u00e5r. Hun var en god pr\u00e6stekone og viste l\u00e6rerfamilien fra Engesvang megen venlighed og g\u00e6stfrihed. De to ret aldrende pr\u00e6stefolk kom til at leve i \u00e6gteskab i 23 \u00e5r.<\/p>\n Hun flyttede som pensioneret enke til Silkeborg og d\u00f8de der 1866. S\u00e5 d\u00f8de Kristen Karup i Engesvang \u2013 den midterste g\u00e5rd \u2013 1860, mens hans enke, Aaboes faster, levede til 1866. Aaboe, som var hendes n\u00e6rmeste sl\u00e6gtning, blev da valgt til hendes lavv\u00e6rge. Med hende havde han en del bryderier, hun havde tilb\u00f8jelighed til at rutte med pengene, mens Aaboe k\u00e6mpede for at holde sammen p\u00e5 formuen, som efter hendes d\u00f8d ville tilfalde hendes og hendes mands lovlige arvinger. Aaboe arvede efter hende 1269 kr. og som l\u00f8s\u00f8re 388 kr. i alt 1657 kr.<\/p>\n Blandt l\u00f8s\u00f8ret var ogs\u00e5 en hest, som fik lov at leve i skolen i 10 \u00e5r til 1876, den var da hen ved 30 \u00e5r. Den bestilte ikke noget, ja engang imellem for vogn kunne de k\u00f8re lidt korn hjem fra marken. Den kostede at f\u00f8de i de 10 \u00e5r 946 kr. og m\u00e5tte til sidst f\u00f8des med br\u00f8d. Det var hans kones yndlingsdyr.<\/p>\n Aaboe havde s\u00e5 sm\u00e5t i Kristiansh\u00f8j begyndt med at skrive dokumenter, men i Engesvang i de 21 \u00e5r som l\u00e6rer og i de 17 \u00e5r so pensionist tog denne bestilling rigtig fart. Han skrev i hele sin levetid 7.253 dokumenter og for en billig betaling 10.143 kr. Det bem\u00e6rkes, at han stundom hun tog 1 kr. til enkelte helt gratis. I Kristiansh\u00f8j opsparedes den f\u00f8rste kapital 1100 kr. som blev udl\u00e5nt i en g\u00e5rd i Kragelund og som stod i den i over 50 \u00e5r. I Engesvang steg formuen 1878 til 14000 kr. N\u00e5r Aaboe og hans f\u00f8rste hustru s\u00e5ledes samlede penge ved at leve et sparsommeligt liv, t\u00e6nkte de n\u00e6rmest p\u00e5 at betrygge deres alderdom ved den opsparede kapitals, hvis renter ville give dem en god st\u00f8tte til den forventede lille pension, ligesom de ogs\u00e5 t\u00e6nkte p\u00e5 legatet, som de ville oprette for tr\u00e6ngende fattige mennesker i de 3 sogne, Engesvang, Kragelund og Funder. Kun Engesvang ved et tilf\u00e6lde fik legatet, derom m\u00e5ske en anden gang.<\/p>\n d. 17 debr. 1933.<\/p>\n K\u00e6re Kristen Poulsen og s\u00f8n!<\/p>\n Her sender jeg s\u00e5 atter et stykke om min formand, jeg har nu mere i min erindring om ham ogs\u00e5 et og andet, som kan have interesse, navnlig hans virksomhed for den ny kirke. N\u00e5r jeg kommer til at skrive, dukker der s\u00e5 meget op i min erindring, at det bliver til mere, end jeg oprindelig har t\u00e6nkt. Nu vil jeg s\u00e5 \u00f8nske jer al godt og en gl\u00e6delig jul, vi har det ter rart her i det lille sogn S\u00f8strup, kan nemt komme til Holb\u00e6k \u2013 6 km. \u2013 med rutebilen, der k\u00f8rer 3 gange frem og tilbage daglig. Her er ikke s\u00e5 god kirkegang som i Engesvang. I har nok ogs\u00e5 en god pr\u00e6st i de unge Nissen. Jeres hengivne Jeg kan sende noget mere 8. Januar 34.<\/p>\n Aaboe tager eksamen ved det kgl. Seminarium i Lyngby 1837.<\/strong><\/p>\n Den skriftlige del af hans eksemen mandag og tirsdag, d. 18 og 19 September.<\/p>\n Opgaverne.<\/strong><\/p>\n 1. Stil og retskrivning: \u201d Hvad er hensigten af den offentlige Gudsdyrkelse, og hvorledes opn\u00e5s bedst dennes hensigt? \u201d b. At dividere 1\/19 med 171 38\/39. \u201d C 1 anker 15\u00bd pot koster 7 Rbd. 3 1\/13p, hvor meget koster 3 \u00bc p\u00e6gl?<\/p>\n Den muntlige eksamen torsdag 28 September. 1. Bogl\u00e6sning (10 linier) og grammatik \u201d Ingen \u201d \u201dm\u00e5 \u201d. Taledelene b\u00f8jelige, l\u00f8se s\u00e6tninger, perioder. ( mg ) Den \u201d Indbyrdes Undervisning \u201d var af de 14 fag hovedfaget, og den deri fik godt opn\u00e5ede kun duelig. Aaboe alts\u00e5 kun 2 den karakter. \u2013 I alt var der indstillet 30 elever, deraf de 12 privatister. Eksameenatorer og Censorer. I alt 9.<\/p>\n Forstanderen Sidenius, l\u00e6rer cand. Teol. : Holm. L\u00e6rer Boye, biskop Paludan Muller. Provst H\u00f8fring Kolind, provst Haater Sk\u00f8dstrup. Pastor Cramer, Vejlby, pastor Tegder, Vejlby, kommand\u00f8r Kruger, Vosn\u00e6sg\u00e5rd.<\/p>\n Aaboes anbefalinger.<\/strong><\/p>\n 1. I den tid jeg har fungeret som provst for Lysg\u00e5rd m.fl. Herreder, har jeg l\u00e6rt at skatt og agte Hr. J.P.Aaboe som en brav og kristelig mand og som en b\u00e5de dygtig og s\u00e6rdeles trofast og nidk\u00e6r l\u00e6rer, hvem hans lidet l\u00f8nnede embede ikke har tr\u00e6ttet i bestandighed i hans gerning. Som et bevis p\u00e5, at han nyder agtelse og tillid i sin nuv\u00e6rende kreds, undlader jeg ikke at tilf\u00f8je, at han er valgt til formand i sogneforstanderskabet for Kragelund og Funder sogne. 2. Det har v\u00e6ret mig en gl\u00e6de i dag at visitere i Engesvang skole, idet b\u00f8rnenes pr\u00e6stationer b\u00e6rer vidnesbyrd om, at den h\u00e6derlige og kristelige l\u00e6rer med p\u00e5sk\u00f8nnelsesv\u00e6rdig flid og troskab varetager sit besv\u00e6rlige embede. Den 29. Oktober 1862. Jessen, provst og pr\u00e6st i Gr\u00f8nb\u00e6k.<\/p>\n 3. Skolen st\u00e5r p\u00e5 samme s\u00e6rdeles h\u00e6derlige standpunkt som sidst. Det har v\u00e6ret mig en b\u00e5de til oplysning og opbyggelse at h\u00f8re l\u00e6rerens samtale med b\u00f8rnene om B\u00f8nnen.<\/p>\n Den 28. Maj 1869. Jessen, provst.<\/p>\n 4. 1874 \u2013 11. Juni visiterede jeg Engesvang skole, pr\u00f8ven godtgjorde, at undervisningen ledes med samvittighedsfuld troskab af skolens nidk\u00e6re og i katekistiske retning s\u00e6rdeles velbegavede l\u00e6rer. Brammer.<\/p>\n Fra sognepr\u00e6st Gede, pr\u00e6st i Kragelund fra 1859 \u2013 72.<\/p>\n Forinden jeg forlader Kragelund er det mig meget k\u00e6rt at efterkomme en anmodning fra Hr. skolel\u00e6rer J. P. Aaboe om at give ham et vidnesbyrd for den tid, vi har arbejdet sammen. Han har v\u00e6ret l\u00e6rer i Kragelund Sogn i 39 \u00e5r, f\u00f8rst 21 \u00e5r i Kristianah\u00f8j, derefter 18 \u00e5r i Engesvang skole, hvor han endnu virker med usv\u00e6kket \u00e5ndskraft. Jeg har i ham l\u00e6rt at kende en ualmindelig dygtig og samvittighedsfuld l\u00e6rer, der med en levende k\u00e6rlighed til sin gerning forbinder et sj\u00e6ldent greb p\u00e5 at nedlade sig til og udvikle b\u00f8rnenes fatteevne. Han er dertil en i alle henseender rett\u00e6nkende mand. Jeg ved ikke om han t\u00e6nker p\u00e5 at s\u00f8ge forflyttelse fra den virkekreds, hvor han i s\u00e5 lang en r\u00e6kke \u00e5r har virket til s\u00e5 megen velsignelse for skolev\u00e6senet her i kommunen, men jeg er fuldkommen overbevist om, at alle de, der ville have med ham at g\u00f8re efter kort tids kendskab, ville v\u00e6re enige med mig i at give samme vidnesbyrd, som jeg, der har kendt ham s\u00e5 l\u00e6nge og n\u00f8je, her har givet ham.<\/p>\n Kragelund pr\u00e6steg\u00e5rd den 28 Juli 1873. Gede, sognepr\u00e6st for Viby.<\/p>\n Idet jeg herved fremsender Hr. J. P. Aaboes ans\u00f8gning om afsked som skolel\u00e6rer i Engesvang fra den 1. nvbr, f\u00f8rstkommende, f\u00f8ler jeg trang til at udtale min beundring for den samvittighedsfulde troskab og sj\u00e6ldne dygtighed, hvormed han nu snart i 44 \u00e5 har rygtet sit besv\u00e6rlige kald, og til at medgive ham det vidnesbyrd, at han ogs\u00e5 udenfor skolen ved sin enhver henseende h\u00e6derlige vandel, ved sin forekommenhed og tjenstagtighed, har vundet almindelig agtelse og manges hengivenhed og taknemmelighed.<\/p>\n Det er min fulde overbevisning, at han ogs\u00e5 i de sidste \u00e5r har virket til megen velsignelse i skolen, men jeg kan ikke undre mig over, at han nu \u00f8nsker i sin fremrykkede alder at tr\u00e6kke sig tilbage, da jeg ved, at det falder ham mer og mer besv\u00e6rligt at holde de mange og forskellige b\u00f8rn under tilb\u00f8rlig tugt. Jeg tillader mig derfor at st\u00f8tte hans ans\u00f8gning og ledsage den med \u00f8nsket om, at han ogs\u00e5 for sine h\u00f8jere foresatte m\u00e5 finde anerkendelse for, hvad han i s\u00e5 lang \u00e5rr\u00e6kke har virket i skolens tjeneste.<\/p>\n Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd den. 28 April 1878 \u2013 Krag.<\/p>\n S\u00f8strup pr. Holb\u00e6k d. 14\/1 \u2013 34.<\/p>\n K\u00e6re venner!<\/p>\n Jeg sender nu lidt mere, mest om l\u00e6rer Aaboe. Vi havde ret stort bes\u00f8g i juleferien, ja lige til den 8. Januar, og jeg kunne derfor ikke f\u00e5 ro til at skrive. Men i det forl\u00f8bne uge har jeg skrevet ret meget, og der er s\u00e5 meget, som jeg kan huske om Aaboe, som jeg omgik i de 17 \u00e5r og som fortalte mig s\u00e5 meget ogs\u00e5 om langt forsvundne tider. Jeres hengivne Aaboe som pensionist i lidt over 17 \u00e5r.<\/strong><\/p>\n G\u00e5rdejer i 7 \u00e5r fra 1878 til 1\/10 85. Husejer i 10 \u00e5r til hans d\u00f8d 11\/12 95. Aaboe k\u00f8bte i Maj 1878 af Rasmus S\u00f8rensen \u201dSkr\u00e6dder\u201d Engesvangg\u00e5rd for 7000 kr., hvilken kapital han udbetalte kontant. Han fortsatte nu sin gerning med skriverier og var glad ved ikke l\u00e6ngere at have med skolegerningen at g\u00f8re. Han havde i de senere \u00e5r ikke godt kunnet h\u00e5ndh\u00e6ve disciplinen. Han forstod sig ikke ret meget p\u00e5 landv\u00e6sen, det var hans kone, der sammen med tjenestepigen passede k\u00f8erne og f\u00e5rene.<\/p>\n Han skrev femdeles mange dokumenter, og n\u00e5r der ikke var andet nyttigt, byggede han stendiger, en m\u00e6rkelig mani, der fulgte ham alle dage. Han satte stendiger om m\u00f8ddingsstedet og om haven. Sten var der alt for mange af ved skolen, og den kom derved af med mange l\u00e6s, ja da han blev husejer i Engesvangdal, fortsatte han der med stendiger hentede fra skolen.x\u00bdxxxxxxxxxxx<\/p>\n Om vinteren i de lange aftener l\u00e6ste Aaboe gode b\u00f8ger h\u00f8jt for hans kone og pigen. Blichers noveller, Carit Etlar m. fl. Var gode b\u00f8ger hertil. En ejendommelighed var det, at de alle dage havde 4 hunde. Da hun d\u00f8de i april 1907, blev de straks skudt af Jens Laursen. En s\u00e6regenhed var det ogs\u00e5, at selv om de havde 4 stuer, s\u00e5 brugte de v\u00e6sentlig kun den ene, som alts\u00e5 var b\u00e5de dagligstue, spisestue og sovev\u00e6relse. Det kom nu til at g\u00e5 ned ad bakke med Engesvangg\u00e5rd; hun havde t\u00e6nkt, at den skulle blive en m\u00f8nsterg\u00e5rd med en m\u00f8nsterbes\u00e6tning, men hvert for\u00e5r slap fouragen op alt for tidligt, og s\u00e5 begyndte hun at k\u00f8be h\u00f8 i B\u00f8lling S\u00f8, det ene l\u00e6s efter det andet, og herved kom den alt for store bes\u00e6tning til at koste mange penge. Mette Aaboe, l\u00e6rer Aaboes II. kone<\/em><\/p>\n \u00a0 L\u00e6rer Aaboe<\/em><\/p>\n Efter 7 \u00e5rs forl\u00f8b blev hun tr\u00e6t af at v\u00e6re g\u00e5rdkone. \u2013 De solgte s\u00e5 Engesvangg\u00e5rd for 7.700 kr. , med g\u00e5rden fulgte st\u00f8rstedelen af bes\u00e6tningen. Men 5 \u00bc td. Land blev skilt fra og her byggede s\u00e5 Aaboe Engesvangdal, som huset blev kaldt, for en sum af 3.500 kr. Nu boede de 10 \u00e5r i dalen og han fortsatte med skriverier. Det gik fremad i \u00f8konomisk henseende, og han anslog i 1895 formuen til cirka 20.000 kr. Aaboe gjorde i flere \u00e5r af hans pensionstid sammen med hans hustru og pigen lystrejser til \u00c5rhus, Horsens, Esbjerg, de 2 sidste rejser endog til K\u00f8benhavn, den ene i 8 dage, den sidste i 13 dage, og disser rejser var han meget glad ved.<\/p>\n Aaboes virksomhed for den nye kirke.<\/strong><\/p>\n I 80\u00b4erne og fremdeles ind i det nye \u00e5rhundrede blev der opf\u00f8rt mange nye kirker i s\u00e6rdeleshed i Jyllands hedeegne. Den f\u00f8rste tanke om kirke i Engesvang kom fra pastor Hafstr\u00f8m, pr\u00e6st i Kragelund fra 80 til 84. Aaboe arbejdede nu med kirkesagen, ja lige til hans d\u00f8d 11\/12 95.. Han sammenkaldte beboerne til samling i skolen, en kirkekomite blev valgt med 7 medlemmer, der hver i sin kreds skulle samle indtegninger af en pengesum til Kirkens vedligeholdelsesfond. Nu f\u00f8rte han brevveksling med folketingsm\u00e6ndene Thomas Nielsen og Sloth, som fremf\u00f8rte forslaget om kirken i Rigsdagen. 1893 og 94 blev der arbejdet med kirkesagen, og det sidste \u00e5r var der god udsigt til at det ville blive vedtaget i vinterens l\u00f8b af Rigsdagen, og s\u00e5ledes blev det,<\/p>\n Der blev fra ministeriet meddelt, at den tegnede sum 2400 kr. var for lille, hvorfor et nyt m\u00f8de m\u00e5tte afholdes, og blev da tegnet en sum p\u00e5 4.112 kr. ,deraf Aaboe alene de 500 kr. summen indbetalt i 10 terminer. 19. Juli 1895 begyndte arbejdet med kirken. Bygmesteren var Madsen, Herning: og den 10 September \u2013 murene var da n\u00e5et i mandsh\u00f8jde \u2013 nedlagdes grundstenen i overv\u00e6relse af en talrig forsamling med taler af Provst og Pr\u00e6st tilligemed salmesang. Det var dog f\u00f8rst i 1896, det st\u00f8rste arbejde blev gjort, og om efter\u00e5ret var det sm\u00e5t med arbejde, dog ret betydeligt med muren omkring kirkek\u00e5rden. Jeg gik Juleaftensdag hen og ringede en lille time kirkeklokken, som alts\u00e5 nu for f\u00f8rste gang mindede beboerne om den gl\u00e6delige h\u00f8jtid. Pr\u00e6sterne i Hids, Lysg\u00e5rd og Houlberg Herreder gav hver 10 kr. \u2013 det smukke alterb\u00e6ger og s\u00f8lvtallerken. Jacob Hedes hustru 250 kr. til pr\u00e6dikestolen. Pastor Hafstr\u00f8m, Raarup, 100 kr. til en lysekrone, hver af dem kostede 150 kr. Nikolaj Ankersen, Martin Ankersens far, kirkeklokken, 350 kr., nogle damer ved stationen alterdugen, Silkeborg Sparekasse 100 kr. Sogner\u00e5det, som ikke var helt velvillig over for den udlagte kirkeg\u00e5rdsjord. De lovede fremdeles at tage del i byggepladsen til pr\u00e6steboligen. Der er jo siden hen 1905 givet penge til orgelet, 1913 til forbedring af varmeapparatet, til kirkeg\u00e5rdens udvidelse og beplantning.<\/p>\n S\u00e5 kom endelig i Marts, vistnok 18. Marts, den store dag med indvielsen. Man anslog, at der var m\u00f8dt 1200 mennesker til indvielsen, det var vel noget overdrevet, men i kirken, i stolene dobbelt besat, midtergangen og v\u00e5benhuset var der nok 500 mennesker Pr\u00e6sterne indtog nu deres plads p\u00e5 stolene, der var l\u00e5nt og anbragt i koret. Pastor S\u00f8rensen l\u00e6ste indgangsb\u00f8nnen og en salme blev sunget. Bispen var imens g\u00e5et bag om alteret, og jeg m\u00e5tte der hj\u00e6lpe ham den gyldne bispek\u00e5be p\u00e5, hvorp\u00e5 han gik for alteret. Han henviste menigheden til at leve i tro p\u00e5 Kristus og indviede s\u00e5 i den Treeniges Guds navn. S\u00e5 Provstens inds\u00e6ttelse af Pr\u00e6sten, hvorefter han besteg pr\u00e6dikestolen. Hans pr\u00e6diken var kort og formede sig n\u00e6rmest som en taksigelse for kaldelsen og en tak til giverne og i det hele takkede han menigheden for dens store interesse for kirken.<\/p>\n Megen uro havde der v\u00e6ret under hele Gudstjenesten, uroen skyldtes at mange af dem der ikke kunne v\u00e6re i kirken, var g\u00e5et op p\u00e5 kirkeloftet. Det har min far fortalt mig. Jeg sagde til pastor Madsen, det var ikke en hyggelig Gudstjeneste, hvortil han svarede: \u201d Det bliver bedre de f\u00f8lgende S\u00f8ndage \u201d, og det blev det. Jeg l\u00e6ste slutningsb\u00f8nnen, som var af Biskoppen bleven lidt forandret.<\/p>\n Om eftermiddagen var der stor, men j\u00e6vn opvartning p\u00e5 G\u00e6stgiverg\u00e5rden i Moselund, jeg ville helst have blevet hjemme, hvor der opholdt sig flere l\u00e6rere, men fandt det upassende ikke at v\u00e6re med. Jeg befandt mig ret godt mellem de mange pr\u00e6ster. Den 14\/1 34. Jeg har nu skrevet en del om Engesvang sogn. Det gl\u00e6der mig at f\u00e5 oplyst, at den gamle kirke var bortf\u00f8rt ved \u00e5ret 1830. Ingen vidste rigtig besked om kirkens forfald, man g\u00e6ttede p\u00e5 den sorte d\u00f8d i det 14 \u00e5rhundrede. Det er snarer i Svenskekrigene, gravene var jo heller ikke forsvundne i 20\u00b4erne Mon du f\u00e5r afskrevet en af N. M. Aaboes Ligpr\u00e6dikner. Mon avisens redakt\u00f8r vil optage noget om Engesvang sogn? Jeg fik brev fra overretssagf\u00f8rer Hede om at skrive til ham om familien Malmbak, jeg skrev da til ham om Oldefor\u00e6ldrene, Bedstefor\u00e6ldrene, deres 2 s\u00f8nner og 2 d\u00f8tre, hvoraf den ene var hans moder \u2013 ogs\u00e5 igen om deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. Mon Kristen Jensens hustru lever? Jeg var glad ved en af deres drenge, Niels Magnus, men ikke ved de andre. Jeg har ikke v\u00e6ret helt rask efter Jul, men nu synes jeg, det g\u00e5r fremad til det bedre. Det et ogs\u00e5 lidt ringe med synet, bedst ved lys. Nu til slutning mange venlige hilsner til jer i Gl. Skovg\u00e5rd fra os her.<\/p>\n Agnes og R. S. Juul<\/p>\n S\u00f8strup ved Holb\u00e6k d. 25. 1. 34.<\/p>\n Pr\u00e6stesl\u00e6gten Aaboe fra 1700 til 1859<\/strong><\/p>\n I Vellev ved Ustrup St. har der v\u00e6ret ansat 2 pr\u00e6ster med navnet Blikfeldt og 2 pr\u00e6ster med navnet Aaboe. \u2013 Den f\u00f8rste af Blikfeldterne var Frants Henriksen Blikfeldt, f\u00f8dt 1623, pr\u00e6st i Vellev fra 1647 til 1681, Henrik Frandsen Blikfeldt, f\u00f8dt 1649, pr\u00e6st i Vellev 1681 til 1700. Har vistnok v\u00e6ret hj\u00e6lpepr\u00e6st hos faderen i 6 \u00e5r.<\/p>\n S\u00e5 kommer sl\u00e6gten Aaboe:<\/p>\n Hvorfra navnet Aaboe stammer er ikke oplyst, men mulig er det fra byen Aaboe, sogn ved Skanderborg. Henrik Blikfeldt Pedersen Aaboe, f. 1699. Pr\u00e6st i Vellev fra 1730 til 1754. Han levede ugift, blev i de sidste 10 leve\u00e5r s\u00e5 distr\u00e6t, s\u00e5 han hverken kunne g\u00e5 eller st\u00e5, men m\u00e5tte b\u00e6res til og fra kirken. Under Gudstjenesten sad han p\u00e5 en stol hvor s\u00e6det kunne drejes, s\u00e5 han kunne vende ansigtet mod alteret og mod menigheden.<\/p>\n Broderen Mikael Pedersen Aaboe f\u00f8dt 1700 \u2013 d\u00f8d 1755, blev 1745 pr\u00e6st i G\u00f8dvad og Balle, 1746 gift med Jytta Krag Fischer, datter af den adelige Fischerske sl\u00e6gt, der ejede Kejlstrup. Hun blev moder til 2 s\u00f8nner, Peder Michaelsen Aaboe og Thomas Michaelsen Aaboe samt datteren Johanne Marie Aaboe. Ved sin d\u00f8d efterlod han sig en enke med 2 sm\u00e5 s\u00f8nner og 1 lille datter. 11 \u00e5r derefter giftede hun sig med pr\u00e6sten i Sejling, Peder Lauritsen Krogh.<\/p>\n Foruden de 2 s\u00f8nner havde nr. 1. datteren Elise Marie Pedersen Aaboe, hun var gift med Erasmus Aaboe Blikfeldt, s\u00f8n af rektor Blikfeldt i Fredericia. De havde ingen b\u00f8rn og tog de faderl\u00f8se s\u00f8nner og datteren til sig, og her havde de i 7 \u00e5r st\u00f8tte og tilhold. Han var pr\u00e6st i Rind og Vinkel ved Viborg fra 1744 til 1762.<\/p>\n L\u00e6rer J. P. Aaboes Farfaders moder Jytta Kragh Fischer, var alts\u00e5 fra Kejlstrup. Datteren af Klemen Fischer og her medf\u00f8lger en lille beretning om hendes fader. Nr. 3`dies \u00e6ldste s\u00f8n Peder Michaelsen Aaboe \u2013 (l\u00e6rer Aaboes Bedstefader) blev f\u00f8dt i G\u00f8dvad 1749, tog Attestats 1767. Han blev forel\u00f8big ansat som pr\u00e6st i Ullits og Foulum 1775, men der var givet ham l\u00f8fte om embedet i Kragelund \u2013 Funder, n\u00e5r den gamle pr\u00e6st der d\u00f8de. Han d\u00f8de s\u00e5 1778 og Aaboe blev s\u00e5 pr\u00e6st i disse 2 sogne til sin d\u00f8d 1817. I alt pr\u00e6st der i 39 \u00e5r. Thomas Michaelsen Aaboe, broder til nr. 4, blev f\u00f8dt i G\u00f8dvad 1752, tog Attestats 1774. \u2013 1779 blev han personel Kappelan for Torslev og Lindum, men blev s\u00e5 pr\u00e6st i Serup og Lemming 1784 (og provst 1799) til 1803, han flyttede da til Gr\u00f8nb\u00e6k og Svostrup til 1831. Han d\u00f8de i embedet 79 \u00e5r. Hans hustru var Elisabeth Sofie Guldager, s\u00f8ster til broderens hustru og f\u00f8dt i Astrup 1761. \u2013 De havde 1 s\u00f8n og 2 d\u00f8tre, de d\u00f8de vist uden at indg\u00e5 \u00e6gteskab.<\/p>\n Johanne Marie Aaboe, en s\u00f8ster til br\u00f8drene, var f\u00f8dt i G\u00f8dvad og blev1776 gift med landmand Laurits Bastrup i Tulstrup og dern\u00e6st Ellerup. De havde en s\u00f8n Andreas J\u00f8rgen Fisker Bastrup f\u00f8dt 1778, tog Attestats 1801, blev pr\u00e6st i R\u00f8dding L\u00f8vel Peterstrup 1813 og flyttede 1819 til Nykirkr, men pr\u00e6diker kun 3 gange, f\u00f8r han d\u00f8de der. Han havde indtil 1813 v\u00e6ret Adjunkt ved \u00c5rhus Latinskole. Nr. 4. 3 s\u00f8nner og 4 d\u00f8tre.<\/p>\n Den \u00e6ldste Klemen Fischer Aaboe (l\u00e6rer Aaboes fader) f\u00f8dt 1781, blev sat i handelsl\u00e6re i Viborg, og efter udst\u00e5et l\u00e6retid nedsatte han sig som k\u00f8bmand i Viborg 1812. \u00c5ret efter 1813, giftede han sig med Ane Kirstine Lunding, eneste barn af Herredsskriver Jens Lunding, der ejede en g\u00e5rd i Hinge. Hun var f\u00f8dt i Hinge 1787 og blev moder til 2 s\u00f8nner, Jens Peder Aaboe, l\u00e6rer i Engesvang, og Andreas Frederik Aaboe, men d\u00f8de 10 dage efter den sidste f\u00f8dsel 1815 efter 2\u00bd \u00e5rs \u00e6gteskab. Klemen Fischer Aaboe gik som k\u00f8bmand fallit 1818 og m\u00e5tte overgive sit bo til kreditorerne. Fra den tid m\u00e5tte han ern\u00e6re sin familie ved skriverier og regnskabsf\u00f8ring for andre. En kort tid var han bestyrer af et br\u00e6devinsbr\u00e6nderi, derefter blev han opkr\u00e6ver af amtsskatterne og k\u00f8rte omkring i amtet for at modtage skatterne. L\u00e6rer Aaboe som dreng var med p\u00e5 disse rejser, og interesserede sig meget ved at fort\u00e6lle herom. De logerede n\u00e6sten altid i pr\u00e6steg\u00e5rdene, is\u00e6r i Salling, og blev altid vel modtaget. L\u00e6rer Aaboes farbroder Niels Mikael Aaboe, f\u00f8dt i Kragelund 25. Maj 1788, tog Attestats 1815 og blev pr\u00e6st i Kragelund \u2013 Funder 1820, d\u00f8d 1859. Min farbroders velvilje mod mig har m\u00e5ske bidraget mest til at berede mig en lykkelig stilling, s\u00e5ledes udtrykker l\u00e6rer Aaboe sig. I hans hus havde han i over 4\u00bd \u00e5r ophold og lejlighed til at uddanne sig til l\u00e6rergerningen. Han forskaffede ham f\u00f8rst pladsen som omgangsl\u00e6rer i Engesvang og derefter embedet i Kristiansh\u00f8j 1837. L\u00e6rer Aaboes farbroder Hektor Frederik Janson Aaboe blev f\u00f8dt i Kragelund 1794, gift med Ane Hansen 1823 \u2013 f\u00f8dt 1798. Enkemand og gift 2`den gang med Karen Andersen 1833, d\u00f8d 1847 \u2013 53 \u00e5r gl. Han havde 2 s\u00f8nner og 3 d\u00f8tre. Vi, der er \u00e6ldre, husker hans s\u00f8n Peder Aaboe, der ejede en g\u00e5rd og en vindm\u00f8lle, der hvor Silkeborg nu har skoler og Markedsplads, ja der er mange gader og bygninger p\u00e5 hans ejendom, ogs\u00e5 Aahaverne, der havde han et godt engstykke. \u2013 Peder Aaboes datter \u2013 Frk. Aaboe \u2013 huskes af mange l\u00e6rerinder rundt om i landet, hun var en dygtig h\u00e5ndgerningsl\u00e6rerinde ved Langs Seminarium i Silkeborg \u2013 er d\u00f8d for nogle \u00e5r siden.<\/p>\n Her lidt om d\u00f8trene af nr. 4 \u2013 S\u00f8stre til den sidste pr\u00e6st Aaboe. Nu er jeg f\u00e6rdig med sl\u00e6gten, p\u00e5 mandssiden er den udd\u00f8d. L\u00e6rer Jens Peder Aaboe blev alts\u00e5 den sidste, han d\u00f8de 11. December 1895 efter et par dages sygdom, 81 2\/3 \u00e5r gl. Ingen b\u00f8rn. Niels Mikael Aaboe har efterladt 4 selvskrevne ligtaler, som burde opbevares i Museet, S\u00f8strup pr. Holb\u00e6k den 7. Marts 1934.<\/p>\n R. S. Juul<\/p>\n K\u00e6re Gert Poulsen og Fader!<\/p>\n Her sender jeg det sidste om Engesvang, jeg t\u00e6nkte noget p\u00e5 om jeg skulle skrive noget om Jordmoderen Madam M\u00f8ller, hun var Pr\u00e6stefolkenes eneste datter her fra Sj\u00e6lland, blev gift, men d\u00e5rlig gift, og endte p\u00e5 Fattigv\u00e6senet. Hendes s\u00f8n blev gift med Sine Gregersen (kone) \u2013 der var moder til Gregers M\u00f8ller.<\/p>\n Det er nu vist bedst at stoppe.<\/p>\n Mon jeg skulle skrive mine egne erindringer?<\/p>\n Det kniber b\u00e5de med h\u00f8relsen og synet, jeg k\u00f8rer stundom bort fra linierne. Jeg har for \u00f8vrigt haft interesse af at skrive, mine tanker kom derved til at besk\u00e6ftige s\u00e5 meget med Engesvang sogn.<\/p>\n I hilses nu k\u00e6rligst fra min datter og fra jeres gamle l\u00e6rer.<\/p>\n Jeres hengivne R. S. Juul<\/p>\n <\/p>\n [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/527"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=527"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/527\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":761,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/527\/revisions\/761"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=527"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nAntal
\nsteder: 29 \u2013 46 \u2013 108 \u2013 154 \u2013 182 \u2013 235 \u2013 251 \u2013 315
\nFolketal: 175 \u2013 246 \u2013 574 \u2013 750 \u2013 898 \u2013 1145 \u2013 1170<\/p>\n
\nMed venlig hilsen til jer alle
\nR. S. Juul
\nS\u00f8strup pr. Holb\u00e6k den 8. 11. 1933.<\/p>\n
\nDen lyder om skolen i Engesvang Sogn s\u00e5ledes:<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/ECgmz9V.jpg\")
<\/p>\n
\nVillas Nielsen, f\u00f8dt 6.1.1859, d\u00f8d 29.3.1931
\nFra 1887 l\u00e6rer for nederste klasse Morten Pedersen til 1896.
\nKristiane Jensen fra 1896 til 1902.
\nJohanne Nielsen, f\u00f8dt 25.12.1877 forflyttet 1.1.1909.
\nJ. P. Aaboe, f\u00f8dt, i Viborg 5.4.1814, d\u00f8d 11.12.1895.
\nR. S. Juul, f\u00f8dt i Kastbjerg 7.2.1849. Entlediget 1.4.1913. (Forfatteren til disse sider)<\/p>\n
\nR. S. Juul.
\nS\u00f8strup den 11.11.1933<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/Xl6o1K4.jpg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/CiBW7tu.jpg\")
<\/p>\n
\nL\u00f8rdag aften den. 15.11.1933<\/p>\n
\nAgnes og R. S. Juul.<\/p>\n
\nS\u00e5 en l\u00f8rdag havde han sleben knive p\u00e5 slibestenen, og b\u00f8rnene som drejede svinget rundt, havde da spurgt til. Han havde da svaret: \u201d til at dr\u00e6be din far og mor med! \u201d. Det blev nu ikke t\u00e6nkt over hans skumle hensigt. Men s\u00e5 kom s\u00f8ndagen, og nu var han vidende om, at tjenestefolkene, karle og piger, ville til dansegilde om aftenen, ja m\u00e5ske noget af natten med i Kragelund. Nu var s\u00e5 lejligheden til at udf\u00f8re denne m\u00f8rkets gerning, hvorefter han ville tilvende sig de velst\u00e5ende krofolks penge, thi det var bekendt, at der var penge p\u00e5 kistebunden.<\/p>\n
\nHar det ikke interesse at l\u00e5ne en af ligpr\u00e6dikenerne til afskrift.<\/p>\n
\nOm sommeren g\u00e5r min tid hen med pasning af haven.<\/p>\n
\nHans sidste hustru tilskyndede ham nu meget til at tage afsked fra skolev\u00e6senet, det kneb nu ogs\u00e5 ret meget med disciplinen i skolen, og et halvt \u00e5r efter gifterm\u00e5let indgav han ans\u00f8gning om afsked til 1. November 1878. Aaboe er da 64 \u00e5r. Pensionen blev 664 kr. 66 \u00f8re , som s\u00e5 blev udbetalt hvert kvartal med \u00bc. \u201d nu hver m\u00e5ned forud \u201d.
\nVed Aaboes afsked var b\u00f8rneantallet n\u00e5et st\u00e6rkt og for hele sognet til 100 b\u00f8rn.<\/p>\n
\nDe \u00f8vrige emolumenter, t\u00f8rv og fourage, blev leveret en natura, udregnet efter hartkorn, h\u00f8jtidsoffer og aksidentser modtoges i kirkerne.
\nFattige folk fik ikke som nu penge, men fattigkorn.<\/p>\n
\nJeg vil nu gerne holde hvil i juletiden. Min datter Dagmar, hendes mand og s\u00f8n kommer her i hele h\u00f8jtiden. Hendes mand er l\u00e6rer i Helsing\u00f8r.
\nHvis det \u00f8nskes, kan jeg endnu sende mere om Engesvang, t\u00e6nkte p\u00e5 opgaverne ved eksamen i Lyngby 1837, p\u00e5 Aaboes anbefalinger ved Visitatser, p\u00e5 hans sl\u00e6gtled i et tidsrum af 400\u00e5r.<\/p>\n
\nJeg slutter nu med min og min datters venlige hilsen og vore \u00f8nsker om alt godt i juletiden.<\/p>\n
\nR. S. Juul<\/p>\n
\n2. Fingeret journal og konceptbog: \u201d En skole ordnes for \u201d Indbyrdes Undervisning \u201d, hvor b\u00f8rnetallet er 32 i fortl\u00f8bende nummer fra 1. \u2013 nr. 2, 10 og 26 er vakante, nr. 15 \u2013 27 \u2013 8 og 4 er frav\u00e6rende af forskellige grunde. I skolen er 3 skriveborde og 1 sandbod. 7 b\u00f8rn deltager i geografiundervisning. Skolen ordnes for 2 dage med forskellige s\u00e6t bihj\u00e6lperske til hver dag, s\u00e5ledes, at geografiskolen den f\u00f8rste dag s\u00e6ttes i forbindelse med skriveskolen og den anden dag med regneskolen\u201d.
\n3. Plan og fuldst\u00e6ndig udarbejdelse til en Katekisation L\u00e6rebogens 6. kap. B II \u00a7 2: \u201d Vi b\u00f8r undfly al um\u00e5delighed i mad og drikke \u201d. ( B. Balles l\u00e6rebog. Godt. )
\n4. Tavleregning: a. \u201d 6000 mand kan opf\u00f8re en vold \u201d alen lang \u201d alen bred og 7 alen h\u00f8j i 17 uger og 4 dage n\u00e5r de ugentlig arbejder der i 5 dage og daglig 9\u00bd time, hvor lang tid beh\u00f8ver da 5.300 mand til at opf\u00f8re en vold \u201d alen lang \u201d alen bred 0g 9\u00bd alen h\u00f8j, n\u00e5r de ugentlig arbejder 6 dage og daglig 10 timer? \u201d Opgaven beregnes og grunde anf\u00f8res s\u00e5vel for deres ops\u00e6tning som for dens \u00f8vrige behandling \u201d.<\/p>\n
\nAaboes opgaver.<\/p>\n
\n2. Religion 6. kap. D II. For\u00e6ldre og b\u00f8rn! \u201d Opdragelsen, den fysiske, moralske, intellektuelle og borgerlige. \/ mg )
\n3. Bibelhistorie: Saul som konge, Lasari opv\u00e6kkelse. ( mg )
\n4. Hovedregning: 1 gros \u2013 12 Rbd. 1 \u2013 11 \u2013 11\u00bd dus? 1\u00bd x 1\u00bd. ( godt )
\n5. Gymnastikl\u00e6re: Ligev\u00e6gtsboltet. ( godt )
\n6. Geografi: Neder Italien: Natur, provinsinddeling, stader Napoli, Salerno, Lucca, Tarento. Kapu Gaeta. ( mg )
\n7. Praktisk (Indb. Undervisning \u201d i skolen) at s\u00e6tte l\u00e6seskolen i gang m.m. (godt)
\n8. Katekasion med b\u00f8rn i kirken (6. kap. B II \u00a7 2.) (Se nr. 3 i skriftlig eksamen) (mg)
\n9. Bestemmelserne for \u201d Indb. Underv. \u201d: Hvad er hovedsagen ved \u201d Indb. Underv.\u201d, orden o.s.v.( mg )
\n10. F\u00e6drelandshistorie: Frederik den femte. ( mg )
\n11. Verdenshistorie: Kejser Peter den store, Rusland. ( mg )
\n12. Sang i kirken. Salm. 149. ( mg )
\n13. Dispotion: L\u00e6rebog 6. kap. C 1 \u00a7 5. \u201d Andre religionsbekender \u201d ( mg )
\n14. Skj\u00f8nskrift. N B I alt 14 fag \u2013 Tavleregning og hovedregning f\u00e6lles karakterer. ( godt )<\/p>\n
\nMeget duelig fik 12, 2 privatister. Duelig fik 10, 4 privatister. Bekvem fik 8, 6 privatister.<\/p>\n
\nViborg amts s\u00f8ndre provst i H\u00f8jberg pr\u00e6steg\u00e5rd. 7. Nvbr. 1856. P. V. Bendix<\/p>\n
\nB\u00f8rnene gjorde navnlig ypperligt rede for deres kristendomskundskab, ligesom de ogs\u00e5 var vel bevandrede i F\u00e6drelandet, Historie og Geografi.
\nJeg til\u00f8nsker l\u00e6ren Herrens velsignelse og n\u00e5derige bistand til at kunne f\u00f8re sine skoler i samme \u00e5nd og med samme gode frugt som hidtil.<\/p>\n
\nDet har vel interesse, at jeg skriver om hans eksamen 1837 og om hans anbefalinger. Ligeledes noget om pr\u00e6stesl\u00e6gten Aaboe.
\nJeg \u00f8nsker jer alt godt og gl\u00e6deligt i det nye \u00e5r.<\/p>\n
\nAgnes Juul og R. S. Juul<\/p>\n
\nDa han hos os s\u00e5 Nordisk Konversationsleksikon, blev han s\u00e5 interesseret i leksikonet, at han straks k\u00f8bte alle 5 store b\u00f8ger. Kristian Elk\u00e6r fik ved auktion alle b\u00f8gerne for 2 kr.<\/p>\n
\nDet var nu konerne, der r\u00e5dede her, ligesom de ogs\u00e5 fuldst\u00e6ndig r\u00e5dede i stald og lade.<\/p>\n
\nSp\u00e6ndarbejdet blev udf\u00f8rt af Philip Nielsen, Klode M\u00f8lle, for 200 kr. \u00e5rlig ligesom de ogs\u00e5 m\u00e5tte holde en daglejer j\u00e6vnt hen.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/UU8K41L.jpg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/U6GxAEf.jpg\")
<\/p>\n
\nNu havde Aaboe og hans hustru pr\u00f8vet at v\u00e6re g\u00e5rdfolk og derved tabt femtedelen af deres formue 3.000 kr. Han k\u00f8bte i anledning af byggeriet nogle brinker 4000 af skolens jordlod for 114 kr. Denne handel gav anledning til forandring af legatet, som var bestemt for de 3 sogne Engesvang, Kragelund og Funder.
\nAaboe gik til sogner\u00e5dsm\u00f8de, der holdtes hos Knud Henrik Andersen, Klode M\u00f8lle Hedehus, og ville overdrages jordstykket, men r\u00e5det ville ikke give ham papirerne uden at han betalte de 114 kr. Jeg havde s\u00f8gt og f\u00e5et lov til at anvende bel\u00f8bet til forbedring af skolelodden.
\nAaboe var nu af den formening, at han kunne give mig pengene, n\u00e5r der havdes brug for dem, men Sogner\u00e5det holdt p\u00e5, at det ville have pengene. Aaboe kom da ind i skolen og var for alvor vred p\u00e5 Sogner\u00e5det. Han byggede jo og havde brug for mange penge. Jeg tr\u00f8stede ham da med, at jeg kunne l\u00e5ne ham pengene, og s\u00e5dan blev det. R\u00e5det fik de 114 kr. og han fik kvittering for k\u00f8bekontrakten. Men sagen gav anledning til, at legatet blev omst\u00f8dt og kom kun til at g\u00e6lde Engesvang sogn.
\nAaboe l\u00e5nte flere penge af mig og blev min skyldner et par \u00e5r. Jeg ville ikke have mere end 4 %, men Aaboe ville absolut give mig 5%.<\/p>\n
\nVed hendes d\u00f8d i april 1907 og den f\u00f8lgen auktion gik alt ned til sm\u00e5 penge. Hus og jordlod tillige med 3 td. Land mose kostede kun 3.600 kr.<\/p>\n
\nSilkeborg og Herning kirker b\u00e6rer vel prisen frem for landsbykirkerne.
\nHvor de sidste opf\u00f8rtes, havde der for nogles vedkommende i l\u00e6ngst forsvundne tider st\u00e5et kirker, s\u00e5ledes i Brande, Them sogn, Kristianshede, Bording sogn, Engesvang, Kragelund sogn, Svend Grathes Kapel, Thorning sogn.
\n2 kirker er nedrevne og opbygge, nemlig Bording og Ikast, den sidste efter en brand. S\u00e5 kommer den ny kirke i Hede og Tulstrup, Ikast sogn, Ilskov i Sunds og K\u00f8lk\u00e6r, Rind sogn, i alt 12 kirker i 6 sogne.<\/p>\n
\nI juni 82. Den af kirkeministeriet nedsatte kommission, Provst Hejberg, Aulum, Herredsfoged Krarup, Herning, folketingsm\u00e6ndene Thomas Nielsen og Clausager, var da samlet i Engesvang skole, for at dr\u00f8fte sagen om den nye kirke.
\nFor Aaboe vakte kirkesagen straks stor interesse, og han begyndt 10. Juli 82, derefter at sammenkalde befolkningen, der jo alle var med i den interessante sag og der blev indsendt andragende til Rigsdag og Regering, men denne lod imidlertid sagen stille i bero indtil videre.
\nMen s\u00e5 holdt pastor S\u00f8rensen, Kragelund, m\u00f8de i skolen den 18. Januar 1892. Ved slutningen af m\u00f8det opfordrede pr\u00e6sten folk til at give bidrag til et varmeapparat i Kragelund kirke. Aaboe plejede nu altid at v\u00e6re \u00e6rb\u00f8dig over for pr\u00e6sten, men denne gang udbr\u00f8d han: \u201d Nej, s\u00e5 var det dog bedre, at vi p\u00e5 ny optog kirkesagen her, end at give til kirken i Kragelund. Fra den dag optog han med iver kirkesagen.<\/p>\n
\nKirkens opf\u00f8relse var nu vedtaget, Staten ville til dens opf\u00f8relse yde 18.500 kr. , til en pr\u00e6stebolig 8.000 kr. og til l\u00f8nning af pr\u00e6sten 1950 kr. \u00e5rlig.
\nL\u00f8nningen er 1919 omtrent det dobbelte.<\/p>\n
\nProvsten nedlagde en pergamentrulle indeholdende mange navne, Kongens og hans regerings\u00e5r, Biskoppens, Provstens og Pr\u00e6stens, samt kirkekomiteens navne, tillige med m\u00f8nter fra 2 kr. og nedad til 1 \u00f8. \u2013 Alt sammen i forsvarlige hylstre. Derefter lagde Provsten et par mursten og murerne fortsatte s\u00e5 arbejdet.<\/p>\n
\nVed Novembertid var alt i orden, men med megen ut\u00e5lmodighed m\u00e5tte vi vente med indvielsen til midt i Marts, vistnok 18. Marts 1897.<\/p>\n
\nIkke f\u00e5 gaver var sk\u00e6nket til kirken. Foruden de 5oo kr. Aaboe gav til vedligeholdelsesfonden, havde han inden han d\u00f8de bestemt at give 400 kr. til et alterbillede \u2013 det blev malet af malerinden Karen Marie Lemann, f. Wiehe i Antverpen,
\nKopi af Kristus p\u00e5 korset \u2013 kostede kun 350 kr., de resterende 50 kr. blev s\u00e5 tilskud til en af lysekronerne.<\/p>\n
\nIdet pr\u00e6steskabet tr\u00e5dte ud af pr\u00e6steboligen, skulle en mand kime med kirkeklokken, ikke ringe, men sl\u00e5 p\u00e5 klokken med en lille hammer. Det store kor med Biskop og Provst i spidsen kom s\u00e5 i marchstilling, b\u00e6rende de genstande, der skulle benyttes i kirken ved d\u00e5b og altergang m. m.
\nIdet Pr\u00e6steskabet tr\u00e5dte ind i kirken, skulle vi istemme salmen: \u201d G\u00f8r d\u00f8ren h\u00f8j, g\u00f8r porten vid, den \u00e6res Konge kommer hid \u201d.<\/p>\n
\nN\u00e6ste dag blev kirkeg\u00e5rden indviet, og pastor Madsen holdt indvielsestalen. Han talte da om Abrahams k\u00f8b af Makpillens Hule, hvor han ville begrave Sara. Han talte ogs\u00e5 om kirkeg\u00e5rden et fredens sted og man der skulle hygge om de d\u00f8des grave. S\u00e5 blev det f\u00f8rste lig begravet, Mads Dahls 21 \u2013 \u00e5rige hustru. De havde gemt liget i 11 dage.<\/p>\n
\nK\u00e6re venner i Gl. Skovg\u00e5rd, Engesvang St.<\/strong><\/p>\n
\nI det forl\u00f8bne \u00e5rhundrede<\/p>\n
\nMartin Kjeldsen og S\u00f8rines datter Martha er gift med assistent Andersen i Jyderup. De har v\u00e6ret her.<\/p>\n
\nVi f\u00e5r breve fra enkelte, dog mest fra k\u00f8bmd. Kristensens d\u00f8tre, som ogs\u00e5 har v\u00e6ret her.
\nMon det er slemt med skatter i Engesvang sogn?
\nJeg vil nok skrive om pr\u00e6stesl\u00e6gten Aaboe, men det vil tage l\u00e6ngere tid, thi der er meget at skrive. De har n\u00e6sten alle v\u00e6ret pr\u00e6ster i Silkeborgegnen. Aaboe var p\u00e5 mandssiden den sidste af sl\u00e6gten, men p\u00e5 kvindesiden lever en familie Sch\u00f8rring.
\nPr\u00e6sten Jens Nikolaj Ludvig Sch\u00f8rring i \u00d8rslev ved Skelsk\u00f8r, f\u00f8dt 1825, var af denne sl\u00e6gt. Han har konfirmeret vor pr\u00e6st her, og er forfatter til salmerne: \u201dK\u00e6rlighed fra Gud og Herrens venner ingensinde m\u00f8des skal for sidste gang \u201d. Hans broder var Herredsfoged og Censor, da min svigers\u00f8n tog eksamen ved Latinskolen i Kolding. En flink mand, siger S\u00f8lvh\u00f8j.
\nNederg\u00e5rd holder kirkeuge i Missionshuset, Pr\u00e6sten i afholdshjemmet. Hvorfor mon de ikke slutter sig sammen?<\/p>\n
\nJeg har i hele min pensions tid holdt Silkeborg Avis og ser altid efter, om der er noget fra Engesvang.<\/p>\n
\nDen f\u00f8rste hed Peder Pedersen Aaboe, f\u00f8dt 1666, pr\u00e6st i Vellev fra 1700 til 1733. Han var gift med formandens datter Maren, Henrik Blikfeldts datter, i \u00e6gteskabet var der 2 s\u00f8nner og en datter, som senere vil blive beskrevet. Han var i mange \u00e5r blind, men forrettede dog tjenesten, idet han kunne udenad Collekter, Epistler og Evangelierne, samt Formularerne. Han gik dog for alteret og pr\u00e6dikestolen uden at ledes. Han havde i de 3 sidste \u00e5r sin s\u00f8n (nr. 2) som hj\u00e6lpepr\u00e6st.<\/p>\n
\nHan var f\u00f8dt 1694 og d\u00f8de 1781 \u2013 97 \u00e5r gl. Han havde i hele sit lange liv aldrig v\u00e6ret syg. Han studerede i \u00c5rhus og debiteredes 1704 til Universitetet, hvorfra han tog attestats 1709, meldte han sig til krigsfanen og blev s\u00e5 antaget som Audit\u00f8r og Regimentskvartermester. Han biv\u00e5nede Wismars og Stralsunds belejring, slaget ved Gadebuch og T\u00f8nningens erobring.
\n1719 tog han sin afsked, giftede sig med Johanne Bernith, f\u00f8dt 1692 \u2013 d\u00f8d 1753. De havde i alt 13 b\u00f8rn, hvoraf de 5 d\u00f8de i en tidlig alder. Af de 8 b\u00f8rn, 4 s\u00f8nner og 4 d\u00f8tre.
\nS\u00f8nnerne blev Propriet\u00e6rer og d\u00f8trene blev gift med pr\u00e6ster eller Embedsm\u00e6nd. Hans f\u00f8rste hustru blev 61 \u00e5r gl. 4 \u00e5r derefter 1757 blev han gift med Karen Koppel, som d\u00f8de 1763, dern\u00e6st 3\u00b4de gang med Kirstine T\u00f8gersen 1765.
\nI 62 \u00e5r beboede og dyrkede han \u00d8. Kejlstrup, lige som han ogs\u00e5 ved sin f\u00e6dreneg\u00e5rd V. Kejlstrup i forening med s\u00f8nnen Daniel Fischer, der havde overtaget denne g\u00e5rd, plantede en skov med smukke tr\u00e6er, der m\u00e5 vel nok v\u00e6re tr\u00e6er i denne skov endnu. De 2 sidste \u00e6gteskaber var barnl\u00f8se. Klemen Fischer n\u00e6vnes i bogen af Egeberg.<\/p>\n
\nHans hustru var Ane Guldager, datter af pr\u00e6sten Niels Guldager i Astrup ved Hobro. De havde 3 s\u00f8nner og 4 d\u00f8tre, som senere beskrives. Provst fra 1803 til 13.<\/p>\n
\nHan levede fremdeles hele sit liv ugift og hans Svigermoder, hun var allerede blevet enke 1792, og hun flyttede efter datterens d\u00f8d 1815 til Viborg, og styrede husholdningen og opdragelsen af hendes datters sm\u00e5 s\u00f8nner.<\/p>\n
\nKlemen Fischer fik det efterm\u00e6le af sine medmennesker, at han var godmodig, forstandig, samvittighedsfuld, streng redelig, m\u00e5deholden, han f\u00f8rte i enhver henseende en dadelfri Vandel. _ Han d\u00f8de den 10. Maj efter nogle f\u00e5 dages sygeleje 53\u00bd \u00e5r gl.<\/p>\n
\nImellem fader og s\u00f8n var der ansat en anden pr\u00e6st i 3 \u00e5r fra 17 \u2013 20.
\n1836 \u2013 48 \u00e5r gl. \u2013 giftede han sig med enken efter k\u00f8bmand Klausen i Horsens, Kristiane Rosine Amalie Asmussen, pr\u00e6stedatter fra Them, hun var da 46 \u00e5r.
\nHan opn\u00e5ede alderen 71 \u00e5r, hun d\u00f8de 1861 \u2013 71 \u00e5r gl. De havde ingen b\u00f8rn, men hun havde 3 s\u00f8nner og 1 datter. Hendes s\u00f8nner kom alle 3 i gode stillinger, datteren blev gift med l\u00e6rer Aaboes broder, som han kalder sin ulykkelig broder, han blev til sidst vanvittig og kom p\u00e5 Sindssygeanstalt i \u00c5rhus, 1864, 49 \u00e5r gl.<\/p>\n
\nAaboe vedblev stedse, ogs\u00e5 da han blev gift med Mette Nielsen, der havde tjent pr\u00e6sten i 6 \u00e5r, at betragte pr\u00e6steg\u00e5rden som sit andet hjem. Pr\u00e6stens hustru var en god kone, der bar over med hans hyppige lunefuldhed og s\u00e6rhed, og hun beredte ham en lykkelig alderdom. Hun var ogs\u00e5 l\u00e6rer Aaboe og hustru en k\u00e6rlig Tante, der viste dem megen venlighed og g\u00e6stfrihed.<\/p>\n
\nD\u00f8trene blev alle 3 gifte, men d\u00f8de barnl\u00f8se.<\/p>\n
\n1. Talds Hornemann Aaboe, f\u00f8dt i Ullits 1778, gift med k\u00f8bmand Overg\u00e5rd, i Aalborg \u2013 1 s\u00f8n og 6 d\u00f8tre. Blandt d\u00f8trene n\u00e6vner Aaboe Vilhelmine, som en af k\u00e6reste s\u00f8sterb\u00f8rn. Hun blev gift med R\u00e5dmand Boje i Viborg, her d\u00f8de moderen 1859.
\n2. Jytte Ane Marie Aaboe, f\u00f8dt i Kragelund 1779, gift med skr\u00e6dder Vinding i Aalborg, enke, d\u00f8d i Viborg 1850. 1 s\u00f8n og 3 d\u00f8tre.
\n3. Else Marie Aaboe, f\u00f8dt 1783, d\u00f8d i \u00c5rhus som enke uden b\u00f8rn.
\n4. Ane Marie Aaboe, gift med landmand G. M\u00f8ller 1825, og som enke 1836 med g\u00e5dejer Kristen Karup i Engesvang. 1866 d\u00f8de hun \u2013 hendes mand 1861. Beskreven i Aaboe som hendes lavv\u00e6rge. Hun d\u00f8de ogs\u00e5 barnl\u00f8s.<\/p>\n
\nPr\u00e6sten Schj\u00f8rring og hans broder er p\u00e5 kvindesiden i sl\u00e6gt med Aaboerne. Pr\u00e6sten var pr\u00e6st her p\u00e5 Sj\u00e6lland i \u00d8rslev ved Skj\u00e6lsk\u00f8r. Jeg n\u00e6vner kam, fordi han har skrevet salmerne, \u201dK\u00e6rlighed fra Gud\u201d og \u201dHerrens venner ingensinde m\u00f8des skal for sidste gang\u201d.<\/p>\n
\nderovre ved Stenholt skov.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126175005im_\/http:\/\/i.imgur.com\/pSnMRUn.jpg\")
<\/p>\nRasmus S\u00f8rensen Juul var l\u00e6rer i Engesvang 1878 \u2013 1913.<\/em><\/div>\nHan er forfatteren til alle de ovenfor bragte breve.<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"