Jens Jensen Folkeminder fra 1889.
\nOptegnelser af folkeliv i gl. dage, sagn, eventyr om Natmandsfolk, ordsprog, folkeviser og lignende.<\/p>\n
Meddeles af folkeminder:
\nMurer Edvard Jensen, Kragelund f\u00f8dt 1852.
\nAft\u00e6gtsmand Anders Jakobsen, Vands skov f\u00f8dt 2\/8. 1849.
\nG\u00e5rdmand Mikael Frank, Stenholt, f\u00f8dt 20\/9. 1862.
\nK\u00f8bmand Jens rask, Stenholt, f\u00f8dt 13\/10. 1854.
\nHusmand S\u00f8ren H\u00e5rup, Kragelund, f\u00f8dt 20\/5. 1870.
\nAft\u00e6gtsmand Peder S\u00f8rensen Holm, Kragelund, f\u00f8dt 27\/6. 1843.
\nAft\u00e6gtskone Dorthea Olesen Kragelund, f\u00f8dt 13\/11. 1854?
\nHusmand Anders Thygersen, Stakshede, f\u00f8dt 24\/5. 1855.
\nBolsmand S\u00f8ren Jensen (Olesen) Kragelund, f\u00f8dt 12\/1. 1860.
\nBolsmand J. Jensen (Olesen) Kragelund skov, f\u00f8dt 6\/9. 1875.
\nBolsmand Jens Jensen (Refshale) Kragelund, f\u00f8dt 12\/2. 1848.
\nMurer Jens Christensen (Hjulmand) Vands skov, f\u00f8dt 13\/7. 1855.
\nBolsmand J\u00f8rgen B\u00f8jelsen, Refshale f\u00f8dt 3\/10. 1871.
\nG\u00e5rdmand Christen P. \u00d8stermark, Frederiksdal, f\u00f8dt 15\/7. 1854.
\nHusmand S\u00f8ren S\u00f8rensen (Rom) Kragelund, f\u00f8dt 15\/12. 1858.
\nSnedker Niels Johnsen, Komose, f\u00f8dt 1844.<\/p>\n
Pindhuse. I.<\/strong> En gl. Digevold X.<\/strong> CD-11<\/p>\n Jens Jensens Dagbog. Jan. \u2013 Dec. 1899<\/p>\n Ved Nyt\u00e5rstid<\/p>\n Nu fejrer vi Nyt\u00e5r igen det 99. senstyvende, og nu kan vi snart sige farvel til det nittende \u00e5rhundrede. Tiden er en brusende flod, dens ustandselig fortager os med sig, hen til landet hvor livet ej hvirvles i dans, hvor solen ej mister sin glans. \u2013 Ja s\u00e5 kan vi jo sagtens synge og v\u00e6re glad, thi for hver dag der g\u00e5r for hvert \u00e5r der er til ende, kommer vi jo dette land n\u00e6rmere og n\u00e6rmere. \u2013 derfor med sang \u2013 f\u00e5r du gamle, \u2013 og med sang velkommen v\u00e6re du nye \u00e5r.<\/p>\n I \u00e5r var vi ikke ude og lave nyt\u00e5rsl\u00f8jer, s\u00e5dan som i fjor. Men hos os var der g\u00e6ster om natte, Martin Anchersen var oppe og \u00f8nske hans s\u00f8de Karoline gl\u00e6delig nyt\u00e5r. S\u00e5 kom han og hun og Sine om natten og tog et vindue af i saltkammeret og tog en del fra pulterkammerets pakkenelliker og satte uden for p\u00e5 stenbroen, men det hele var n\u00e6sten ikke umagen v\u00e6rd. \u2013 Vi har v\u00e6ret mange steder til dans i vinter, det g\u00e5r nu p\u00e5 omgang at holde dans i Forsamlingshuset, og det bliver n\u00e6sten nu 1. gang i ugen, og i Jul var det n\u00e6sten hver aften.<\/p>\n Fars F\u00f8dselsdag \u201dMod Enden\u201d Ved f\u00e6llesskabets oph\u00e6velse i 1801 mellem g\u00e5rdene, fik min oldefar Christen Jensen Matr. No. 1a, deraf udstykkede min Bedstefar Jens Christensen 1, parcel nord for Stenholt vejen til Niels Thomsen, denne udstykkede det atter til Hans Haurbaks .- \u2013 \u2013 \u2013 Nu har far med kraft taget fat p\u00e5 at sprede resten. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 I dag var landinspekt\u00f8r Kristiansen fra Silkeborg her, og nu er g\u00e5rden udstykket i 6. parceller.<\/p>\n Realismen drager sin sejrstogt over jorden, p\u00e5 disse store arealer vil der nu st\u00e5 hus ved hus, der m\u00e5 slides h\u00e5rdt for at det lille stykke mager jord at skaffe f\u00f8den til en familie. Furer i panden, Legemet b\u00f8jet og en alt for tidlig alderdom, s\u00e5ledes kommer folket som skal bo her til at se ud, og det bliver m\u00e5ske en af deres lykkeligste timer n\u00e5r de i den stund de drager deres sidste suk. \u2013 B\u00e5de folk, markerne og hele omgivelsen, det hele kommer til n\u00f8jagtig at ligne det andet, man kan ingen afveksling eller forskel se, ensformig og hinanden lig er det hele.<\/p>\n Men for hundrede \u00e5r siden s\u00e5 det anderledes ud, de store jorder der var f\u00e6lles, udgjorde ca. 600 tdr. land, det meste var hede og overalt tittede gravh\u00f8jene frem, dybe buede dale der mindede ud i B\u00f8lling S\u00f8. Her var alt frodig og rolig, der kunne v\u00e6re dage, uger ja m\u00e5neder imellem at der p\u00e5 afsidesliggende steder kom mennesker. F\u00e5rehyrderne var Konger herude p\u00e5 heden, jeg var ogs\u00e5 i mine barndomsdage, i halvfjerdserne en s\u00e5dan hede konge, herude i den jomfruelige naturlige omgivelse, hvor ingen menneskeh\u00e5nd havde forstyrret naturens liv, her var jeg ene med mig selv og mine tanker, her kunne jeg ligge i time efter time i den bl\u00f8de lyng eller ved en eneb\u00e6rbusk, nede i de dybe dale, og t\u00e6nke og dr\u00f8mme over s\u00e5 mange \u2013 ja over s\u00e5 mange ting \u2013 ingen indgriben forstyrrede disse tanker, der var naturlige ligesom omgivelserne.<\/p>\n Der er m\u00e5ske dem der vil sige at n\u00e5r mennesket kommer og at naturen skildres kultur og kunst, da er det noget mere v\u00e6rdifuldt end selve det naturlige \u2013 ak ja \u2013 vi ser den store kultur og kunst i de store byer, den rigdom og sk\u00f8nhed menneskelig snilde har skabt, ja det kan ikke n\u00e6gtes at mennesket skabte sejre. \u2013 men rundt omkring i den store bys kroge fandtes den st\u00f8rste fattigdom, usselhed og elendighed, det er den uadskillige side af kunsten og kulturen. \u2013 men her ude p\u00e5 vor fattige hede jord der bliver kulturens konsekvenser fattigdom, det materiale hvoraf rigdommen og sk\u00f8nheden formes fattes. \u2013 \u2013 \u2013 Man kan hertil sige at ud af sj\u00e6lelivet skabes den st\u00f8rste sk\u00f8nhed og kunst. \u2013 \u2013 Ja det kan ingen n\u00e6gte. Men den arme fattige der slider og sl\u00e6ber fra morgen til aften som en tr\u00e6l, han glemmer n\u00e6sten at han har en sj\u00e6l. Den usle fattige og den m\u00e6gtige rige st\u00e5r p\u00e5 udsatte poster.\u2014\u2014-.<\/p>\n Men for at komme tilbage til begyndelsen \u2013 \u2013 mod enden. I 1893 udstykkede far g\u00e5rden i 4 parceller 1. var solgt til Hans Haurbak for 800 kr. S\u00f8nderheden blev fraskilt og en parcel af den \u00f8stre mark, som far agtede at s\u00e6lge, og det var meningen at S\u00f8ren skulle have S\u00f8nderheden, men i fjor kom han i tanke om at det var mere behageligt at f\u00e5 bygget her oppe ved siden af landevejen. Der blev i dag sat et skel langs ad marken fra Stenholtvej til B\u00f8lling S\u00f8, nu blev det to lange smalle marker langt ud til yderpunkterne, som var blevet efter de f\u00f8rste udstykninger er bygningerne kommet til at ligge lige midt i marken. \u2013 \u2013 \u2013 Nu har vi begyndelsen til enden. \u2013 \u2013 -.<\/p>\n En Dr\u00f8m. (den 12. februar) Om morgenen efter at jeg var st\u00e5et op, trak et uvejr med torden og lynild op fra syd\u00f8st og uvejret kom stadig n\u00e6rmere. Det blev m\u00f8rkt som ved nattetid. Lynene glimtede og tordenen rullede, det ene glimt og brag fulgte \u00f8jeblikkelig oven p\u00e5 det andet. Jeg gik ud i d\u00f8ren, men kom ikke l\u00e6ngere end i gangen, her sank jeg i kn\u00e6, thi b\u00e5de lynet og tordenen kom s\u00e5 hurtig efter hinanden at det gik over og fortsatte i hinanden, s\u00e5 der var stadig lyn og brag. Imidlertid drog uvejret over, jeg gik udenfor i g\u00e5rden og s\u00e5 p\u00e5 det bortdragende uvejr i nord. Da begyndte det igen at blive m\u00f8rk, jeg s\u00e5 uvejret fra nord komme tilbage igen, det blev stadig m\u00f8rkere. Men nu s\u00e5 jeg at der tillige trak uvejr op fra syd og drog mod nord. Et \u00f8jeblik efter m\u00f8dtes de med stormkraft ilende skyer p\u00e5 himlen over mit hoved, hvorledes de hvirvlende st\u00f8dtes mod hinanden, og nogle blev opl\u00f8st af sammenst\u00f8det. Det var et m\u00e6gtigt skuespil, jo l\u00e6ngere jeg s\u00e5 derp\u00e5 desto hurtigere drev skyerne fremad mod hinanden, i st\u00f8det ligesom s\u00f8nderknuste de hinanden og en bunke elektriske str\u00e5legnister fl\u00f8d ud til siderne. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Jeg v\u00e5gnede, og jeg kom til at t\u00e6nke over det dr\u00f8mte, var det ikke et billede af selve livet. \u2013 \u2013 \u2013 jo s\u00e5ledes leves livet. \u2013 \u2013 \u2013 det liv der er v\u00e6rd at leve, hvor mods\u00e6tningerne og str\u00f8mmen m\u00f8des og brydes, k\u00e6mper, bruser og st\u00f8nner. \u2013 \u2013 \u2013 sukker mens kr\u00e6fterne undfaldes og opslides p\u00e5 hinanden.<\/p>\n Maskerade bal: (Refhaleg\u00e5rd d. 26. februar) Aftenen da maskeraden skulle holdes, kom. Vi, herrerne omkl\u00e6dte os i dragterne hos Andreas S\u00f8rensens. Damerne havde forsamlingshuset til dette brug. Da vi kom i vores dragter, \u2013 jeg havde en general dragt, trekantet hat og fjer, \u2013 og gik ind i huset var der allerede kommet mange mennesker, vi gik ind i den indre stue hvor damerne stod, alle kl\u00e6dt i hvide dragter og med masker, hvor var de smukke, de hvide sl\u00f8ragtige dragter overbes\u00e5et med blomster. I begyndelsen kendte jeg ikke en eneste af dem, og der var kun enkelte jeg genkendte f\u00f8r maskerne faldt. Is\u00e6r var Sine til Ole Jensens og Stine til J. Jakobsens smukke. Men den der spillede den kosteligste rolle var Stine til Smede Kirsten, hun var kl\u00e6dt som gammel kone, \u2013 en heks der sp\u00e5ede! Hun var en af de f\u00f8rste jeg genkendte, sk\u00f8nt hun var den vanskeligste at kende af dem alle.<\/p>\n Kl. 81\/4 marcherede vi ind i salen og der var nu s\u00e5 mange mennesker, at der n\u00e6sten ingen plads var til os. Det hele gik meget godt, det sagde det \u00e6rede publikum i alt fald bagefter. Ballet blev en succes af rang, sk\u00f8nt al modstand var lagt i vejen. Der var kommet s\u00e5 mange mennesker, at der aldrig har v\u00e6ret s\u00e5 mange i huset. \u2013 Ved s\u00e5dan en lejlighed skulle der synges en revysang. Jeg havde sammensat en sang p\u00e5 den kendte melodi: \u201dDitlum ditlum dej \u201d. Min f\u00e6tter Jens Jensen skrev en sang. Min sang blev sunget f\u00f8rst og man klappede, men den anden sang af min f\u00e6tter den gik helt i vasken, det blev aftenens svageste side.<\/p>\n Tidens Gang. Fra svunden tider. Fra den gang fort\u00e6ller far, fik deres nabo, Kristen Vires? Ogs\u00e5 sygdommen. Konen og datteren l\u00e5 i sengen, men Kristen gik oppe, sk\u00f8nt han ogs\u00e5 havde sygdommen. En dag gik bedstefar over i kristen Vires g\u00e5rd, og far der var en lille dreng den gang, fulgte med. Da de kom ind i g\u00e5rden stod de et \u00f8jeblik, de ville nemlig ikke g\u00e5 ind i huset af frygt for smitte, Kristen kom da ud. \u201dN\u00e5 hvordan g\u00e5r det\u201d siger bedstefar, \u201dkan du blive p\u00e5 benene\u201d. \u2013 \u201dJa, det g\u00e5r jo\u201d, siger kristen, \u201ddet vil kn\u00e6kke mig, men jeg skal se om jeg ikke skal kn\u00e6kke det\u201d. Han gik tilbage ind i huset, og kom tilbage med en sort ler gryde, og gav sig til at drikke deraf. \u201dHvad har du der i gryden\u201d sp\u00f8rger bedstefar. Og s\u00e5 fortalte Kristen at det var Sod, salt og br\u00e6ndevin der var kogt sammen. \u2013 En st\u00e6rk medicin for mennesker, hvad mon en apoteker ville sige til en s\u00e5dan recept nu til dags. \u2013 Kristen havde en fuldvoksen datter, der var forlovet med en karl fra kragelund, der hed Daniel M\u00f8ller, hun d\u00f8de af sygdommen.<\/p>\n Den anden gang der var tyfus i Kragelund, tjente far som karl ude hos Christian M\u00f8ller, g\u00e5rdmand Jens Olesen (O. C. Jensens far), havde f\u00e5et sygdommen. Alle i g\u00e5rden l\u00e5 til sengs og far og Christian M\u00f8ller skiftedes til at g\u00e5 derop og passe kreaturerne. S\u00e5 d\u00f8de manden Jens Olesen og nogle dage efter en s\u00f8n, b\u00e5de far og s\u00f8n blev begravet p\u00e5 en dag. En anden s\u00f8n der opholdt sig i \u00f8steregnen blev der skreven til, og meddelt hvad der p\u00e5 nogle f\u00e5 dage var sket. Han rejste da hjem, blev straks efter hjemkomsten angrebet af sygdommen og d\u00f8de nogle dage efter. \u2013 \u2013 (N\u00e5r jeg n\u00e6ste gang betr\u00e6der Kragelund kirkeg\u00e5rd, ville disse bortdragendes sk\u00e6bner sikkert rinde mig i hu, var de ikke bleven angreben af sygdommen, havde de vel levet den dag i dag, og meget ville havde set anderledes ud).<\/p>\n Nogle dage efter blev far ogs\u00e5 syg, han gik i to dage og t\u00e6nkte det har vel intet at betyde, men det blev ikke bedre. Han kom da her hjem. Sygdommen blev v\u00e6rre, det var tyfus. Ude i Klosterlund var sygdommen ogs\u00e5, og mor ville holde p\u00e5 at far havde hentet smitten der. (Det sagde folk) Far var nemlig den gang k\u00e6rester med Ankres datter, der ogs\u00e5 havde sygdommen. \u2013 \u2013 Men ude til Christians M\u00f8llers kom sygdommen ikke, det kunne far ikke forst\u00e5, men m\u00e5ske havde mor ret at han havde den ude fra Klosterlund. Den 30\/3 1899.<\/p>\n Den 1. Maj. Den 3. Maj.<\/p>\n I dag begyndte Karl Lau at mure laden til den nye g\u00e5rd.<\/p>\n En Proces. Ved Sk\u00e6rsommer tid.<\/strong> Der er generalstrejke i Danmark, for tiden pr\u00f8ves der kr\u00e6fter, mellem mester og svende. Jeg var i g\u00e5r i Silkeborg, jeg h\u00f8rte da en af de udelukkede svende udtale. \u201dat vi ingen regn fik, fordi landm\u00e6ndene holdt med mestrene, Vorherre holdt med svendene\u201d. \u2013 \u2013 Den var ikke d\u00e5rlig.<\/p>\n Har der v\u00e6ret d\u00e5rlige udsigter for landm\u00e6ndene, s\u00e5 har tiden v\u00e6ret heldig for tilvirkning af t\u00f8rv i Moselund, Engesvang, Klode M\u00f8lle, Stenholt, og Klosterlund moserne. Kolossal er det en masse t\u00f8rv der produceres. , men hvor stor indt\u00e6gtskile moserne end er, bliver producenterne fattigere og fattigere, (m\u00e5ske undtagen koloni beboerne.) Men sande \u201dGrever\u201d og \u201dBaroner\u201d er de alle i Engesvang, de forst\u00e5r at leve og drikke og kl\u00e6de sig. \u2013 \u2013 Ja de lever!.<\/p>\n Her levede man for et halv \u00e5rhundrede siden s\u00e5 glad, fredeligt og roligt, og s\u00e5ledes har det v\u00e6ret gennem hundrede af \u00e5r. S\u00e5 kom Silkeborg Herning banen. Moserne blev en guldgrube, og den blanke m\u00f8nt ruller med. Klang \u2013 man lever og man lever h\u00f8jt. Hvorfor skulle man ikke v\u00e6re selvst\u00e6ndigt og have sin egen kirke og pr\u00e6st, begge dele kom, pr\u00e6sten en af de s\u00e5kaldte \u201dHelvedspr\u00e6dikanter\u201d, Slynger nu Bandstr\u00e5len ud over de h\u00f8jtlevende verdensb\u00f8rn, og kampen raser, hvor er engang dens fred og ro? \u2013 \u2013 \u2013 Den 25\/6 1899.<\/p>\n Den 1\/7 1899.<\/p>\n Nu \u00e5nder man igen friere, med juli begynder sommeren. Ja, nu er det kun at v\u00e6re levende, alt i naturen v\u00e5gner, blomster springer ud, og alle levende v\u00e6sner kommer frem i denne varme fugtige luft. Nu og da ruller tordenen, s\u00e5 n\u00e6r s\u00e5 fjern. Dagen er smuk og k\u00f8n, men dejlig er den lyse nat, den varme luft og vindens sagte hvisken. Disse n\u00e6tter er dejlige, men skade at de er s\u00e5 korte. Aften og morgen r\u00e6kker hinanden h\u00e5nd.<\/p>\n Den 2. juli 1899. (H. C. Andersen)<\/p>\n En s\u00f8ndag i juni var jeg en eftermiddag oppe hos pr\u00e6sten, med nogle b\u00f8ger jeg havde l\u00e5nt. Pr\u00e6stens moder kom da blandt andet i samtalens l\u00f8b til at tale om digteren H. C. Andersen. Hun erindrede ham fra den tid hun boede i K\u00f8benhavn, H. C. Andersen kom da ofte forbi stedet hvor de boede. \u201dEn grimmere menneske\u201d end H. C. Andersen ville man vanskelig finde, da navnlig hvad det ydere menneske ang\u00e5r. Armene dinglede ved siden af kroppen som to led l\u00f8se rullel\u00f8se st\u00e6ngler. Allerbedst som han gik, kunne han sl\u00e5 \u00f8jnene op og vende ansigtet op mod skyerne. Det billede vi havde af digteren, forestillede i virkeligheden digteren langt smukkere end han var.<\/p>\n Silkeborg i fest.(den 15. juli) Hvad selve de udstillede dyr ang\u00e5r, kan bem\u00e6rkes at de gennemg\u00e5ende var overfede levende k\u00f8dklumper. Dyrene var ern\u00e6rede p\u00e5 en m\u00e5de der er alt andet end naturligt. Hvad Hingstene ang\u00e5r, var det v\u00e6rd at se p\u00e5 de enkelte stammer, med deres s\u00e6regne racepr\u00e6g, der gik i arv i sl\u00e6gten.<\/p>\n Der var smuk, der nede i Lunden, den lyse sommerdag bidrog sit til at forh\u00f8je stemningen. Mod syd h\u00e6vede bakkeskr\u00e5ningerne sig, med de gr\u00f8nne tr\u00e6ers l\u00f8v, hvor der var en behagelig skygge. Mod nord l\u00e5 Silkeborg Langs\u00f8, med det stille vand, glitrende i det klare sollys. Ja her var godt at v\u00e6re. En stor menneskem\u00e6ngde, \u2013 efter sigende over 10.000, vandrede frem og tilbage. Den hjertelige latter f\u00f8rte den bed\u00e5rende smil bredte sig p\u00e5 l\u00e6berne. De allerfleste af alle disse mennesker glemte for en stund, at livet har til overskrift! \u2013 \u201d+ sorg \u2013 * gl\u00e6de?\u201d. Men den tid der g\u00e5r godt, har lyse minder i sit sk\u00f8d.<\/p>\n Kapskydning i Kragelund Den 6. August indb\u00f8d vor kreds til en kapskydning, der afholdes i B\u00f8lling S\u00f8. Vi kunne have ventet at f\u00e5 en f\u00f8rste plads for skydningen, \u2013 men vi fik ingen ting, \u2013 det var en fiasko af rang. De Kragelund skytter m\u00f8dte f\u00f8rst p\u00e5 skydepladsen, da skydningen var til ende. Jeg var oppe kl. 4. Og fik sagerne ordnet, og alt var ogs\u00e5 f\u00e6rdig kl. 9. Og pr\u00e6cis kl. 9. M\u00f8dte alle de indbudte delinger, men f\u00f8rst kl. 12. Kom den f\u00f8rste skytte herfra. \u2013 jeg m\u00e5tte h\u00f8re meget ubehagelighed for den sag. Men det var den gang, i morgen kommer atter en dag.<\/p>\n Moder syg. 11. August. 29de Bataljon i Kragelund. Erindringer.<\/p>\n (1.oktober) S\u00f8ndag, det plaskregner, den ene vandpyt n\u00e6rmer sig den anden, idet den bliver st\u00f8rre og st\u00f8rer, og de store n\u00e6rmer sig atter hinanden og bliver til sm\u00e5 s\u00f8er. Stormen rusker og tuder s\u00e5 vemodigt igennem spr\u00e6kker og revner, som den klager over ikke at kunne finde hvile. Farer ind i en spr\u00e6kke, som den ville udfylde og liste sig fra det hele for at udfylde den m\u00e6gtige magt der driver den fremad uden hvile. Den hviler et \u00f8jeblik, men i n\u00e6ste nu m\u00e5 den af sted med endnu st\u00f8rre hast. Skyerne jages i vild dans fremad, l\u00f8srives i stumper og stykker, ja, det er den vilde dans, og musikken dertil er stormens klagesang. Men lad naturmagterne gnides, brydes og hvirvles, det er dok kun det kolde f\u00f8lesl\u00f8se, livl\u00f8se masse.<\/p>\n Men menneske hjertet, der er endnu finere, sartere og bl\u00f8dere end noget andet i verden, som er til, mere fintf\u00f8lende end noget andet. Og dog tumles den af \u201dstormene\u201d og er undergivende af m\u00e6gtige magter, ja m\u00e5ske m\u00e6gtigere end skyernes storme. Disse magter heder i hjertets sprog \u201dsk\u00e6bne\u201d. Og medens jeg ser p\u00e5 disse l\u00f8srevne skyer der uden hvile drives fremad, syntes at s\u00f8ge efter et skjul for at finde et hvilested, m\u00e5 jeg vilk\u00e5rligt g\u00f8re en sammenligning. Menneskehjertet der tumles af \u201dsk\u00e6bnen\u201d, higer ogs\u00e5 for at finde fred og ro og hvile.<\/p>\n Mennesket er et barn af denne natur, og hver enkelt del af menneskenaturen syntes at v\u00e6re hentet af den store natur derude. I lidt afvigende former kommer livets udvikling til at svare til det som foreg\u00e5r derude i det store \u201dhjem\u201d. Ja, s\u00e5danne tanker st\u00e5r jeg og lader passerer forbi mit indre syn, og jeg t\u00e6nker videre, ja lad stormen tude og hyle, lad regnen risle og plaske, thi her i vor hyggelige stue n\u00e5r det os ikke. Vi h\u00f8rer stormen buldre men m\u00e6rker det ikke, h\u00f8rer regndr\u00e5berne sl\u00e5r mod ruderne men ikke en st\u00e6nk n\u00e5r os. I stille lykke, gl\u00e6der vi os over vort hjem. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013<\/p>\n Og jeg t\u00e6nker videre, \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Har menneskehjertet da ingen hjem? Det ligner det visne l\u00f8v der tumles af stormen. Thi menneske hjertet s\u00f8ger bestandig et hvilested, higer efter fred. Ja, dette hjem bygges op fra ungdommen af. Nogle bygger et slot! Med t\u00e5rne der funkler og skinner i sollysets farvepragt. Andre bygger et uanselig fattig hytte, med mos voksende p\u00e5 det gamle str\u00e5tag, med duggende gr\u00f8nne vinduesruder. \u2013 \u2013 \u2013 ja. Alle dr\u00f8mmer \u2013 \u2013 \u2013 det er det de alle higer og l\u00e6nges efter, et sk\u00e6rmende hvilested hvor der er l\u00e6 for stormen. De dr\u00f8mmer kun om et sk\u00e6rmende v\u00e6rn i deres liv. Og dette liv udfolder sig ligs\u00e5 vel i slottet som i hytten. Men ak! Som mange har dr\u00f8mt om dette hjem, s\u00f8gt og ledt men aldrig fundet det der har bygget huset i dr\u00f8mme. \u2013 \u2013 \u2013 dr\u00f8m \u2013 \u2013 \u2013 aldrig blev dr\u00f8mmen til levende virkelighed.<\/p>\n S\u00f8ren Rask og Else Marie var i aftes her ovre hos os. Samtalen kom blandt andet til at dreje sig om dengang Christian Anchersen kvaltes i br\u00f8nden. \u2013 Det var i 1870 jeg var dengang 5 \u00e5r gl. jeg mindes det liges\u00e5 tydeligt som i dag. Vi havde t\u00e6kkem\u00e6nd, der t\u00e6kkede p\u00e5 stuehuset. Mads \u00d8stermark (Han der engang var i Kragelund fattighus, han ejede en gang s\u00e5 meget s\u00f8lv og guld, at han engang udtalte det l\u00f8fte: At den mand der kunne b\u00e6re det s\u00f8lv han, Kr. \u00d8stermark ejede, m\u00e5tte f\u00e5 det) kom ind i g\u00e5rden og r\u00e5bte det s\u00f8rgelige budskab, m\u00e6ndene sprang med ud af huset, de l\u00f8b tillige med far der s\u00e5 vidt jeg husker var den forrest, tv\u00e6rs over Vesterengen op til Fastruplund. S\u00f8ren, han husker det ogs\u00e5, han var dengang 2\u00e5r gl. han fort\u00e6ller at han husker, jeg tog Hedet\u00f8rvsspaden og l\u00f8b bagefter de andre, det husker jeg nu ikke, jeg husker nok at jeg kom senere derop, husker at Christian Anchersen l\u00e5 p\u00e5 sengen oppe i storstuen, Karen Marie sad ved den nedre seng ende og gr\u00e6d, og mor sad ved hendes side med armene slynget om hendes hals. Jeg husker at pr\u00e6sten, Gjede, der ogs\u00e5 var tilstede i stuen. Mor fort\u00e6ller at da hun kom derop og lukkede d\u00f8ren op til dagligstuen da kom Karen Marie hende i m\u00f8de helt desperat, hun gr\u00e6d og sagde til mor. \u201dDengang din mand rejste i krig, gr\u00e6d jeg for dig, for dig var der h\u00e5b, men for mig er der ingen h\u00e5b, ingen redning mere.\u201d og hun ville skubbe mor til side, thi hun, Karen Marie, ville ud til den sammen sunkne br\u00f8nd hvor hendes mand var begravet af det nedstyrtet jord, og folkene arbejdede.<\/p>\n Samtalen f\u00f8rte hen p\u00e5 krigen, og far fort\u00e6ller: At en soldat ved hans kompagni, gik med s\u00e5r p\u00e5 brystet. Vi andre sagde til ham at han skulle melde sig til kaptajnen, hvad han ogs\u00e5 gjorde. Kaptajnen svarede \u201dhar l\u00e6gen sagt ar du er tjenestedygtig, s\u00e5 kan jeg ikke forandre det\u201d. Sagen var den at der var mange der simulere, ville v\u00e6re syg for at undg\u00e5 krigens r\u00e6dsler. Den 18. April da vi stormede op p\u00e5 skanserne til unds\u00e6tning, var denne soldat m\u00e6rkeligt nok den f\u00f8rste der faldt. Kaptajnen r\u00e5bte p\u00e5 ambulancen, men der var ingen ambulance, hverken at h\u00f8re eller se, derimod Tyskerne, havde deres ambulance ude i deres forreste k\u00e6de. (hvad den jo ogs\u00e5 burde v\u00e6re).<\/p>\n Else Marie fort\u00e6ller: Far fort\u00e6ller: Mor fort\u00e6ller: Moder syg.<\/p>\n (d. 11. oktober) d. 13. oktober. Jeg h\u00f8rte da moder klage nogle gange, medens jeg sad og spiste, der var vist ingen inde i sygestuen ved hende, thi Kirstine og Ane sad inde i stuen, endelig holdt far er \u00f8jeblik op ar tale. Kirstine h\u00f8rte moder klage og gik ind i sovev\u00e6relset, moder sad da op i sengen. Kirstine siger: er du meget syg, har du smerter nogen steder. \u2013 \u201dNej\u201d siger moder \u201dmen jeg syntes jeg er s\u00e5 underlig, hj\u00e6lp mig dog\u201d. \u2013 Det var det sidste hun sagde, snart sov hun igen, eller tilsyneladende sov hun. Far vedblev at rumstere inde i stuen, men ingen svarede ham, jeg sad og l\u00e6ste, \u2013 vistnok i en \u00e6ldre \u00e5rgang af \u201dJuleroser\u201d fra 1882. Da ingen svarede ham, greb han disse blade som jeg et \u00f8jeblik lagde fra mig, og han sagde: \u201dDet er jo humbug det hele skidt\u201d og smed bladene hen ad gulvet. Vi gik da til sengs.<\/p>\n Hen ad midnatstid var Kirstine oppe for at give moder medicin men da moder sov syntes hun ikke at ville v\u00e6kke hende, kl. blev da mellem 3. og 4. Da stod hun atter op, men denne gang kaldte hun p\u00e5 moder, men moder v\u00e5gnede ikke hun l\u00e5 bevidstl\u00f8s hen. Kirstine l\u00f8b da ind og kaldte p\u00e5 far, da han kom ind var resultatet af hans kalden det samme. Far l\u00f8b da op til os (S\u00f8ren og jeg) og jeg gik da ned i sygev\u00e6relset. Far talte da til mor, der kom en svag lyd over hendes l\u00e6ber, men ellers ingen tegn p\u00e5 bevidsthed. Men hun m\u00e5tte jo da dengang kunne h\u00f8re hvad der blev sagt til hende. Vi kom straks til Silkeborg efter l\u00e6gen. Jeg var der nede kl. 6. og efter to timers forl\u00f8b var jeg her igen. Mor l\u00e5 stadig hen uden bevidsthed, og doktoren gav kun lidt h\u00e5b, hun trak \u00e5ndedraget mere hurtig end da jeg k\u00f8rte. L\u00e6gen gav hende to teskefuld varm kaffe, men bevidstheden vendte ikke tilbage<\/p>\n Ved middagstid kom S\u00f8ren tilbage med medicin, men time efter time svandt, bevidstheden vendte ikke tilbage. Den syges \u00e5ndedr\u00e6t blev hurtigere og med korte mellemrum. Kl. var bleven 4.15 da skiftede den syge ansigtsfarve, s\u00e5 stille og rolig kom d\u00f8den, at n\u00e6ppe en eneste tr\u00e6kning i legemet forkyndte at livet var udslukket. \u2013 \u2013 Vi stod alle inde i sovekammeret, vor tanker var hos hende som nu havde f\u00e5et fred, hende som havde gjort os alle s\u00e5 meget godt. Min s\u00f8ster Sine gr\u00e6d og Ane gr\u00e6d. Da fik far \u00f8je p\u00e5 medicinflasken som Selchau foreskrev f\u00f8rste gang. \u2013 \u201dkast den ud og sl\u00e5 den itu, det er den som er skyld i hendes d\u00f8d\u201d. Men ingen kastede den ud. Nogen tid efter siger far til pigerne \u201dlad nu v\u00e6re med at gr\u00e6de, det kan nu ikke l\u00e6nger hj\u00e6lpe noget, lad os lave noget til vores aftensmad\u201d. Og han gik ind i spisestuen og spiste og drak. \u2013 \u2013 \u2013 Aldrig s\u00e5 jeg tilv\u00e6relsen s\u00e5 m\u00f8rk, p\u00e5 livet s\u00e5 tung, som i denne stund.<\/p>\n Er livets gl\u00e6de ikke en dyrek\u00f8bt gl\u00e6de? Til sidst rinder livet ud i lidelser, \u2013 \u2013 og s\u00e5 d\u00f8den. \u2013 \u2013 Der findes mennesker der binder et bind for \u00f8jet, for dem er livet en leg, det skr\u00e6kkelige grufulde vander de uset forbi. Men derfor forsvinder virkeligheden ikke. Livets alvor er til stede selv om legen g\u00e5r vidt, s\u00e5 st\u00e5r den som et menende sp\u00f8gelse. Men efter legen h\u00f8res en lyd og fra bjerget tr\u00e6nger sig frem livs barnet, der ingen ting siger, fatter dog sp\u00f8gelsets n\u00e6rhed<\/p>\n Min Moder!<\/p>\n Der findes ingen i den hele vide verden, der har elsket og gjort mig mere godt end min moder, \u2013 jo der er en gud \u2013 thi hvem gav mig min moder \u2013 \u2013 thi jeg har l\u00e6rt gud at kende bedst, gennem min moder. Thi gennem hende har han \u00e5benbaret sit v\u00e6sen. Og i dag da jeg har mistet min moder da mistede jeg det bedste jeg ved her p\u00e5 jorden. \u2013 \u2013 \u2013 Hun har trukket det store l\u00e6s, hendes hele liv har v\u00e6ret en opofrelse af uegennyttig k\u00e6rlighed for andre, hun gav, uden den tanke at f\u00e5 noget igen. Bag alle hendes handlinger spores det attr\u00e5, at frugten deraf skulle komme andre til gode. \u2013 \u2013 \u2013 F\u00e5 var som hun, og for mig ingen.<\/p>\n Det er knugende tung at st\u00e5 ved et sygeleje, hos en som er os k\u00e6r, og ikke kan yde hj\u00e6lp, \u2013 \u2013 ja, bitterlig tung. Aldrig s\u00e5 jeg s\u00e5 tung og s\u00e5 m\u00e6rk p\u00e5 livet og tilv\u00e6relsen, som i denne time da min moder grog sit sidste suk. Hvad er livets gl\u00e6de og lyst, det glade smil blandes med gr\u00e5d. Det vand der springer af livets kilde blandes med t\u00e5rer. \u2013 \u2013 og den drik, ja, den er besk. Livets v\u00e6gtsk\u00e5l svinger op og ned. Sorg i den ene sk\u00e5l. Gl\u00e6de i den anden. Tung ja, knugende tung bliver tilv\u00e6relsen n\u00e5r hvert en gl\u00e6de m\u00e5 vejes op med t\u00e5rer, hvert smil i gr\u00e5d m\u00e5 d\u00f8.<\/p>\n Men m\u00e5ske er mennesket da st\u00f8rst, naturen \u2013 eller rettere naturens \u00e5rsag har en hensigt, hvorfor livet formes netop s\u00e5ledes, og ikke anderledes. Der findes mennesker der ser p\u00e5 livet som en leg tager sig verden let, men som regel g\u00e5r disse mennesker af vejen for det tunge og alvorlige i livet \u2013 og er med \u201dbind\u201d for \u00f8jnene altid lige glade \u2013 \u2013 men livet er nu en gang ingen leg, den er alvor. Livet bliver kun lys og en leg for nogle, fordi andre har desto st\u00f8rre en byrde at b\u00e6re. Livet bliver kun let for nogle fordi den er desto tungere for andre. Lad da det glade v\u00e6re i mennesket nok s\u00e5 tit, at det kun er et dumt anskuelse at tage hensyn til livets m\u00f8rke side. Det menneske er klogt der kun nyder livet set fra den lyse side. Men intet er lettere end at kaste et ansvar fra sig, det h\u00f8rer der n\u00e6ppe nogen kunst til.<\/p>\n Andre kan m\u00e5ske resonere anderledes, ud fra deres synspunkt, men fra den side har jeg l\u00e6rt livet ar kende. Aldrig har jeg kendt s\u00e5 tunge dage \u2013 \u2013 \u2013 overalt syntes jeg at m\u00f8de en tom plads, det er et stort tab at miste det bedste man har. \u2013 \u2013 \u2013<\/p>\n (d. 16.oktober) (d. 17. oktober) Jeg kommer til at mindes, det var nogle dage f\u00f8r moder d\u00f8de, den gang hun var oven senge efter sygdommen. Jeg kom hjem fra marken, jeg tror jeg havde v\u00e6ret ude at pl\u00f8je, moder stod da ved komfuret i f\u00e6rd med madlavningen, hun klagede da over at nu kom vi hjem til middagsmad, der var intet f\u00e6rdig. Sine l\u00f8ber nu hendes vej, sidder skjult et eller andet sted og l\u00e6ser i en roman bog, nu syntes hun jeg kan g\u00f8re det hele og passe alt igen, men jeg er s\u00e5 tr\u00e6t og mat, at jeg n\u00e6sten ikke kan have med det at g\u00f8re, men hvad skal jeg gribe til, nu kommer i hjem fra marken, det kan jeg ikke holde ud ret l\u00e6nge.<\/p>\n Efter en stunds forl\u00f8b sige hun: eders far har siddet inde hos mig i de dage jeg l\u00e5 syg, s\u00e5 er han vred over det ene og s\u00e5 over det andet, jeg svarer ham ingen ting til det. Jeg har mange gange sagt til ham at da han ingen ting selv ville r\u00f8re hans h\u00e5nd, kan han liges\u00e5 vel lade en hver f\u00e5 sit. \u2013 \u2013 Jeg sagde ogs\u00e5 en dag til ham \u201ddine egne b\u00f8rn g\u00e5r du og er vrede p\u00e5 og misforn\u00f8jet stadig, men drengen (Jens Christian) ham sk\u00e5ner du, og omg\u00e5s som om det var en Prins\u201d. Hertil svarede far \u201dDe fremmede skal man omg\u00e5s godt, og ikke tage for h\u00e5rdt p\u00e5, s\u00e5 kommer man altid til at st\u00e5 i en venlig erindring\u201d.<\/p>\n (d. 20. oktober) I dag begraves moder. Det var smukt solskinsvejr, med bl\u00e6st fra vest. Som der var ar vente kom der mange mennesker. Jeg vil blandt andet n\u00e6vne: Sogner\u00e5dsformand Cand. Larsen. Max Pape, Jakob Lunding og A.T. Nielsen Funder. Fra Kragelund, J. Chr. Dahl, Jens Jakobsen, Andreas Davidsen, S\u00f8ren Jensen Olesen, S\u00f8ren Jensen Overg\u00e5rd, Laust Lidegaard, Henrik Tollund, Henrik Holm, Ole Gadsvig, Niels Husmand, Jens Jensen, Andreas Nielsen. H. P. Pedersen, Mads Pedersen, Jens Vinderslev, Laust Vinkler, P. Holm, Niels Nielsen, H. P. Christoffersen, Martin Steinke, Hans Haurbak, Smed Christian Pedersen, Andreas Vesterg\u00e5rd, Niels Hepsgaard, S\u00f8ren P. S\u00f8rensen, Kromand Mikkelsen, Jens Jensen (Dragon) Madam Nielsen, H. P. Rasmussen, Niels Kusk, Jens Davidsen, Jens Nielsen smed, Johan Wurts, Pastor S\u00f8rensen, Andreas S\u00f8rensen, Jesper Jespersen, Chr. Jakobsen, Lars Konrad, Niels Knudsen, Niels M\u00f8llersvend, Stationsforvalter Eriksen, Moselund, Karl Mogensen, S\u00f8ren Rask, Anker Ankersen, J. N. Ankersen, Chr Holdg\u00e5rd, S\u00f8rensen Klode M\u00f8lle, J. Chr. Frank, Jens Jespersen Pedersen, Kristiansh\u00f8j. Jens Rask, Ole Mogensen og Sognefoged S\u00f8ren Nielsen, Voel, Sognefoged Lukas P. Pedersen, Engesvang, Jens H\u00f8nholt Pederstrup, Chr. Hede Vinderslev, Chr. Mikkelsen Gr\u00e5mose, Jakob Mikkelsen, Skugge, S\u00f8ren Jakobsen, Jens Andersen Sinding, Jens Jensen og S\u00f8ren Holm, Balle, Christian Jensen Hammel og Christen Jensen Funder. \u2013 \u2013 \u2013 Fra Silkeborg Sparekasse var sendt en smuk krans.<\/p>\n Under l\u00e6rer Kristensen Kragelunds forfald, var l\u00e6rer Pedersen Kristiansh\u00f8j tilstede. L\u00e6rer Pedersen og pastor S\u00f8re4nsen holdt begge en tale i hjemmet. De udtalte at de havde l\u00e6rt personligt det hjem at kend, der nu havde lidt s\u00e5 stor et tab. De tr\u00f8stede de efterladte og formanede dem til at holde sammen, s\u00e5 overvinder de sorgen og tabet bedre, mest vil det nu vel m\u00e6rkes til jul, da vil der st\u00e5 en tom plads, og da vil det v\u00e6kke mange minder frem om hende der udfyldte denne plads, hende der var hjemmets gode engel, mandens trofaste st\u00f8tte og b\u00f8rnenes opofrende moder, ja det er et stort tab i alle har lidt, men dette tab minder eder om at holde eder n\u00e6r til ham, der gav, og som nu tog igen. Dette tab minder os alle om, at vort blivende hjem ikke er her p\u00e5 jorden, men at vi har andet steds hjemme. De som ikke har lidt s\u00e5dan et tab, form\u00e5r vel ikke at fatte, hvor tung den sorg kan v\u00e6re, som et barnehjerte m\u00e5 b\u00e6re, der har mistet en god moder. For alt den elendighed, sorg og smerte der findes her i Verden, findes der ingen anden tr\u00f8st end i religionen.<\/p>\n Til kirken var der et f\u00f8lge af 27 vogne. Og ca. 200 mennesker var til stede. \u2013 \u2013 \u2013 S\u00e5 faldt de tre spadefuld jord, og der blev s\u00e5 tom og \u00f8de herude. Det legemlige menneske, og hvad hertil h\u00f8rer g\u00f8r kun krav p\u00e5 en lille og bestemt plads. Men det \u00e5ndelige menneske har ingen bestemt afstukket gr\u00e6nse. Mennesket som \u00e5nd kan v\u00e6re s\u00e5 lille, at der er n\u00e6sten ingen ting, men se p\u00e5 mennesket n\u00e5r det \u00e5ndelige liv udbreder sig som et elastisk tilv\u00e6relse. I hjerter i hjemmet, overalt hvor der findes det tomme rum, der udfylder den \u00e5ndelige tilv\u00e6relse den tomme plads. Hvem kender vel gr\u00e6nsen for det menneskelige \u00e5ndelige livs gr\u00e6nser? St\u00f8rer og st\u00f8rer kan dette liv udvikle sig mere og mere plads. Og hvor stor den plads har v\u00e6ret, det ses bedst n\u00e5r d\u00f8den kalder, og hvor stor den tomme plads bliver. \u2013 \u2013 \u2013 Da de tre spadefulde jord faldt da blev der s\u00e5 tomt s\u00e5 mangen et sted.<\/p>\n Vor Gravplads.<\/p>\n P\u00e5 vores familie gravplads p\u00e5 kragelund kirkeg\u00e5rd, kom min moder til at hvile i det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne. I den f\u00f8rste r\u00e6kke fra syd ses tre grave, her hviler min bedstefader Jens Kristensen og Bedstemoder Maren Olesdatter og min s\u00f8ster Jensine. \u2013 \u2013 \u2013 Far fortalte i dag at her ligger ogs\u00e5 begravet hans Bedstefader Christen Jensen (d.1820) og Bedstemoder Margrethe (d.1829) Disse mine oldefor\u00e6ldre m\u00e5 da v\u00e6re begravet i den r\u00e6kke hvor nu moder hviler, \u2013 \u2013 og m\u00e5ske mange f\u00f8r hende.<\/p>\n Juletid 1899.<\/p>\n (11. december). I g\u00e5r havde S\u00f8ren Rask et stort g\u00e6stebud. I aften var vi unge derovre. Martin Anchersen gav ideen til en leg i stor stil. Det skulle forestille et marked hvor der fra de forskellige telte forevistes store verdensber\u00f8mtheder, neger, isbj\u00f8rne og vilde dyr. Kristian Vinderslev og Kristen Rask blev udkl\u00e6dt som vilde dyr. P\u00e5 nogle gl. aviser blev der malet med sorte bogstaver. Skilte til de forskellige telte og stuer. Jeg kom i S\u00f8ren Rasks store gruppe, en stor ulden halst\u00f8rkl\u00e6de om halsen, en skindhue p\u00e5 hovedet, trukket dybt ned over renen, jeg var Nordpolsfarer Andr`e, som nylig var hjemkommen fra Nordpolen. Da forestillingen skulle begynde, blev der en sandt \u00f8red\u00f8vende larm. En ringede med en f\u00e5reklokke, en anden igen spillede p\u00e5 harmonika, de vilde dyr begyndte at brumme og br\u00f8le med vilde hyl.<\/p>\n Jeg sad imens ude i sovekammeret, udenfor d\u00f8ren stod S\u00f8ren Holdg\u00e5rd og var udr\u00e5ber \u201dV\u00e6rs\u00e5god mine herskaber, her skal de se den ber\u00f8mte Nordpolsfarer Andr\u00e8, der nu er hjemkommet fra sit eventyrlige ballonfart, v\u00e6r s\u00e5 god tr\u00e6d n\u00e6rmere o. s. v.\u201d Og udenfor vinduet, stod Mette S\u00f8rensen, Sine i Klode M\u00f8lle og vor Sine, men det fik jeg f\u00f8rst at vide senere. Da t\u00e6ppet gik op holdt jeg en tale til det \u00e6rede publikum, og da var forestillingen slut.<\/p>\n Senere p\u00e5 aftenen, da vi stod og skulle til at bryde op, kom der en boule Punch ind p\u00e5 bordet, da vi havde drukket en glas rejste Martin Anchersen i Klosterlund sig op og slog p\u00e5 sit glas, og holdt derp\u00e5 en tale, det blev aftenens hovedbegivenhed. Det var naturligvis hans H\u00f8jskoleuddannelse han her pr\u00e6sterede en pr\u00f8ve p\u00e5, det kunne nu alt sammen v\u00e6re meget godt, dannelse og viden er overalt p\u00e5 sin plads, og v\u00e6re agtet p\u00e5 h\u00f8js\u00e6det, men der er rigtignok forskel p\u00e5 hvilke m\u00e5der den udfoldes, Martin Anchersen er en j\u00e6vn brav bondeknold, der nu som altid betegner sig med pr\u00e6dikatet a! men i aften brugte han \u201djeg\u201d og kaldte S\u00f8ren rask Hr. Rasmussen og i vendinger og udbrud drev han det til det punkt hvor alle dilitanter ender \u2013 k\u00f8rt fast. Ungdommen vil gerne bruge sine vinger, men man m\u00e5 pr\u00f8ve dem f\u00f8r man kan flyve.<\/p>\n (18. december). I dag k\u00f8rte vi ud for at pante for resterende skatte. Niels Konrad var med som vidne. Da vi k\u00f8rte forbi noget plantning siger Niels Konrad: \u201dHavde din far plantet for ca.50 \u00e5r siden, havde det nu v\u00e6ret en stor skov. \u2013 \u201dja\u201d siger far: \u201dAncher ville ogs\u00e5 have haft ham med til at plante dengang, Ancher ved statens hj\u00e6lp plantede omkring Hj\u00f8llund H\u00f8j og indtil R\u00e6vsel sandflugt\u201d Men da Ancher var g\u00e5et sagde min far. \u201djeg tror sgu han bliver tovlig\u201d dengang kan jeg huske at jeg gik over og tog nogle af de ny plantede graner. En dag kom Ancher om i vor have og spurgte min far \u201dhvor han havde f\u00e5et disse planter fra\u201d. Men det kendte min far intet til, og det gjorde han heller ikke, jeg troede at Ancher ville have haft n\u00e6rmere besked, men han sagde ikke mere. Ja. Ancher var en klog mand, der var langt forud for sin tid.<\/p>\n Som dreng siger Niels tjente jeg ude i Klosterlund, og jeg har ikke andet end godt at sige om Ancher. Jeg husker det var i \u00e5ret 1857 jeg tjente derude. Gine sendte mig da en dag over til din mor i Revls med en ost som skulle sendes over til dig. (Gine var Sognefoged Anchers datter, hun og far var dengang k\u00e6rester, hun blev senere gift med Rasmus Vindel)<\/p>\n (24. december) Nu n\u00e6rmer sig julen, den k\u00e6re fest, i hjertet bliver der h\u00f8jtids stemning, men ikke alle vegne stemmes gl\u00e6dens harpe, jeg ved et sted der er sorg til huse, hvor de friske blomster endnu smykker lykkens grav. Der bliver der ikke h\u00f8jtidsstemning. Pastor S\u00f8rensen udtaler den 21. oktober: \u201dmest vil tabet og savnet m\u00e6rkes n\u00e5r det nu snart bliver jul, da st\u00e5r der en tom plads\u201d. Moder du holder jul i Himlen blandt englene, hvad er vor jul mod din jul.<\/p>\n Der ude er det koldt, det er ikke h\u00f8jtidsvejr. Der kom vinter, tr\u00e6er og buske stod s\u00e5 pr\u00e6gtige med hvide snefnug dannet i rimt\u00e5gens favn. S\u00e5 kom t\u00f8vejret. Hist og her ligger sneen pletvis, og nu i mange dage raser den kolde bl\u00e6st klagende, sukkende tager alt i sin kolde favntag og frosten er h\u00e5rd 15 a 20 grader, s\u00e5ledes g\u00e5r julen ud en s\u00f8ndag i 1899. Lad livet v\u00e6re en leg \u2013 nu en alvorlig leg, den har dog mange dejlige minder, det st\u00e5r til os at gribe det varme og lyse. Dersom vi g\u00e5r ud i verden med et smilende ansigt vil vi overalt se verden og livet smiler os i m\u00f8de. G\u00e5r vi ud i livet med et m\u00f8rk ansigt, vil alt hvad vi m\u00f8der vise sig for os kold og m\u00f8rk.<\/p>\n Tys v\u00e6r stille der lyder sang Os i nat Guds engle tager i favn I natten var os himlen n\u00e6r Og sad vi og gr\u00e6d p\u00e5 lykkens grav Lys! Lys op i en m\u00f8rk vinternat Ja, derude ruger m\u00f8rket og stormen hyler og klager. Jeg ligger den lange vinternat og lytter til disse sukkende toner, der i \u00f8jeblikket lyder n\u00e6r og i n\u00e6ste, langt borte, nu lyder det som en spottende h\u00e5ns latter, som en gl\u00e6de over at se alt det gode og lyse g\u00e5 til grunde, nu som et barns halvkvalt suk, nu son et n\u00f8dr\u00e5b langt borte, nu som de ville dyrs br\u00f8l. Og til andre tider lyder det som en blanding af suk, gr\u00e5d og klage, et eneste smertens suk, en klagesang som kun i m\u00f8rkets dybe har hjemme. Det er et m\u00f8rkt billede, som stormen fort\u00e6ller om i den m\u00f8rke vinternat. Men hvorfor t\u00e6nke p\u00e5 det m\u00f8rke. Der findes s\u00e5 meget lyslevende og endnu mere slumrende lys og varme. Jeg kunne tegne et billede der er endnu lysere end m\u00f8rket er m\u00f8rkt.<\/p>\n (den. 26. december) nu er de store juleh\u00f8jtidsdage til ende. Andersen og den lille fr\u00f8ken Harriet hentede jeg p\u00e5 stationen 1. Juledag og k\u00f8rte dem der over i dag til 2\u00bd toget. Sine havde pyntet et juletr\u00e6, som Katinka og Harriet syntes meget godt om. Katinka har v\u00e6ret her oppe hele efter\u00e5ret til nu. Jeg har ikke v\u00e6ret til kirke i jul, og jeg tror heller ikke jeg har v\u00e6ret der de sidste \u00e5r, heller ikke i P\u00e5ske og Pinse. Siden. Siden Maren og Kirstine er bleven gift og rejst til Silkeborg, kommer de her op til h\u00f8jtiderne, den ene dag skal jeg hente dem og den anden dag k\u00f8re dem over til stationen, og tiden der i mellem v\u00e6re til nytte, for at tiden kan g\u00e5 mest fornuftig. Ja, s\u00e5ledes holder jeg Jul; Sine var den eneste der har v\u00e6ret til kirke. Far spurgte hende da hun gik, om hun ikke havde andet at bestille. Han udtalte senere p\u00e5 aftenen at; Degnen kunne vi godt undv\u00e6re, og det meste af det pr\u00e6sterne sige er humbug. \u2013 Far og Andersen er enige om denne ting, men s\u00e5 h\u00f8rer enigheden ogs\u00e5 op. Far er streng Konservativ, Andersen derimod radikal af det reneste vand. Tidens udvikling, slut resultatet kunne de nok blive enige om, og den var, at kendsgerningen at befolkningen fra landet s\u00f8gte til byerne, for her at demoraliseres. \u2013 Ja, kendetegnet for vor tid er demoralisation \u2013 ikke p\u00e5 landet men i byerne, og det beklageligste er at str\u00f8mmen b\u00e6re der hen.<\/p>\n CD-12<\/p>\n J. Jensen. Optegnelser for 1917.<\/p>\n Ragnarok: (1.januar) J. Jensen. Optegnelser for 1916.<\/strong> CD-14<\/p>\n J. Jensen. Optegnelser for 1914 \u2013 1915.<\/p>\n Der sker mere mellem Himmel og Jord end \u2013 \u2013 \u2013 \u2013<\/strong> Fra Kirkeg\u00e5rden i Thorning:<\/strong> CD-15<\/p>\n Nogle Optegnelser 1881-84-89-91-93 af Jens Jensen Refshale.<\/p>\n Fra \u00e5ret 1881.<\/strong> Thi stjernernes lys er Guds juletr\u00e6 Sognefoged Anker i Klosterlund ejede engang det hus (Ellinghedshus) hvor Jens Smed nu bor. Huset br\u00e6ndte dengang og en mand ved navn Lindhardt skulle have 4 sk\u00e6pper rug for at br\u00e6nde stedet af, men kornet fik han vist aldrig Ja, selv om end vi er fattige og arm CD-16<\/p>\n J. Jensen. Optegnelser for 1918 \u2013 1919.<\/p>\n Johanne Andersen (21. november)<\/strong> Nutiden: (10.oktober) O! lov mig, \u2013 til n\u00e6ste v\u00e5r, O! lov mig, \u2013 n\u00e5r solen g\u00e5r ned [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/526"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=526"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/526\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":759,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/526\/revisions\/759"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=526"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nF\u00f8rhen fandtes huse, de s\u00e5kaldte pindhuse, v\u00e6ggene var i regel af ler og pinde, naturlig sm\u00e5 grene. Ogs\u00e5 i \u00e6ldre tid fandtes her i Kragelund Sogn s\u00e5danne huse, som dog nu er helt forsvunden. I gamle ombyggede huse findes i ege stolper mange huller, som jeg spekulerede over i hvad \u00f8jemed de var bleven anvendt, men nu ved jeg at de vedr\u00f8rer pindhusenes tid. I disse huller blev tynde egek\u00e6ppe sat t\u00e6t ved siden af hinanden, og med mindre p\u00e5 langs mellem de st\u00f8rre, det dannede nu med de store egestolper en v\u00e6g af tr\u00e6, men det var jo meget \u00e5bent, s\u00e5 man kunne se gennem husene, men nu blev der sl\u00e5et ler imellem pindene, det kaldtes at \u201dkline\u201d. En mand stod udenfor v\u00e6gen og en anden inde i huset, de slog da leret p\u00e5, p\u00e5 en tid fra begge sider imod hinanden mellem pindene. Var det i byen gik det i omgang ligesom ved kort gilde og lignende. Kom to sammen som havde en gl. regning at g\u00f8re op med hinanden, s\u00e5 ved lejlighed klaskede de det bl\u00f8de ler i ansigtet p\u00e5 modstanderen, men det endte som regel med en gilde om aftenen, for det var jo de unge der var samlet, men flere af de gamle kom hen p\u00e5 aftenen.
\nBjergm\u00e6nd i Borreh\u00f8j II.<\/strong>
\nMin moder og Karen Marie fort\u00e6ller at i deres barndom havde mange folk h\u00f8rt bjergm\u00e6ndene sl\u00e5 deres kisteslag i Borreh\u00f8j, som findes p\u00e5 bymarken nord for Kragelund by. Dengang var f\u00e5reholdet lang st\u00f8rre end nu, og de fleste g\u00e5rde havde en tyende, en liden dreng eller pige som passede f\u00e5rene p\u00e5 bymarken, men dog mest p\u00e5 de store heder. Engang nogle hyrder var samlet, gjorde Bjergm\u00e6ndene s\u00e5 meget st\u00f8j inde i h\u00f8jen at hyrderne af skr\u00e6k l\u00f8b hjem.
\nFra de Slesvigske krige. III.<\/strong>
\nUnderofficerer og soldater i almindelighed fra 1848- 49- 50, siger med en veltilfreds mine, idet de tager sig ved oversk\u00e6get. Ved h\u00f8jre side 48. Ved den venstre side 49. Og endelig ved hagesk\u00e6get ved 50., medens officererne fra 1864.kl\u00f8r sig med en bet\u00e6nkelig mine bag \u00f8ret.
\nTingsteder fra Vikingetiden. IV.<\/strong>
\nI Vinterb\u00f8lle skov ved Vordingborg, findes et gammelt tingsted fra Vikingetiden. En kreds af store sten som har skitseform, imellem ligger flere st\u00f8rre sten. I det midterste findes en ved kunst indhugget fordybning, hvori der gerne st\u00e5r vand, det skal v\u00e6re en sj\u00e6ldenhed at vandet udt\u00f8rre der skal ingen gode tegn v\u00e6re. Det har v\u00e6ret skik at l\u00e6gge m\u00f8nter ned i dette hul, da jeg spurgte hvorfor det gjordes, fortalte en mand her fra egnen, at vides ikke, men det var s\u00e5dan bleven en skik. I stenen er tillige en lang fordybning i siksak, der fort\u00e6lles at en bestemt hak hvert \u00e5r n\u00e5r Valdemar den Store kommer p\u00e5 sin hingst, farende gennem skoven, standser ved tingstedet, slog med pisken ned i stenen, der hvoraf der s\u00e5 blev et m\u00e6rke. Og havde den egenskab at alt blev nyt igen.
\nEn ormegrav. V.<\/strong>
\nUnder G\u00e5set\u00e5rnet skal v\u00e6re en ormegrav, hvor statsfangere og alle store forbrydere af h\u00f8j rang kom ned og led d\u00f8den, de sidste der kom derned skulle v\u00e6re to jomfruer, Mark Stigs d\u00f8tre, og som uretf\u00e6rdig skal v\u00e6re kastet ned i ormeg\u00e5rden, derfor fort\u00e6lles i Vordingborg og omegn, ved nattetid h\u00f8res r\u00e5b og suk fra de gamle ruiner.
\nDobbeltg\u00e6nger. VI.<\/strong>
\nEn pige som er f\u00f8dt i Roskilde egnen, og som nu tjener i K\u00f8benhavn, har haft to m\u00e6rkelige oplevelser. F\u00f8rste gang medens hun var hjemme hos sine for\u00e6ldre. En af naboerne kom derhen om aftenen og siger da hvad Johanne havde v\u00e6ret derovre efter omdagen. Det havde hun ikke v\u00e6ret, men manden p\u00e5stod at v\u00e6re g\u00e5et om ved siden af hende og sagt goddag, men pigen havde intet sagt, manden s\u00e5 hende g\u00e5 ind i huset, men der havde ingen set hende. Pigen ben\u00e6gtede bestemt at havde v\u00e6ret hos naboen den dag.
\nEngang havde hendes broder, som var gift og boede i K\u00f8benhavn set hende g\u00e5 ind ad porten da han gik ud, han hilste men fik intet svar, og gik i den tro at s\u00f8steren ville op og hilse p\u00e5 hans hustru. Senere ved samtale blev det oplyst at s\u00f8steren slet ikke var g\u00e5et ind. Pigen kunne ikke forst\u00e5 det, men hun havde h\u00f8rt tale om dobbeltg\u00e6ngere og hun kunne ikke tro andet end hun var en af dem.
\nKlapbjerg. VII.<\/strong>
\nKlapbjerg heder en bakke som ligger i udkanten af Kragelund by. Det er rimelig at dele af navnet kommer af eller stammer fra Klapjagt, da egnen jo f\u00f8rhen har v\u00e6ret rig p\u00e5 skov og vildt, og der findes jo \u00f8st for byen et h\u00f8jt punkt som hedder Konghusbak, her skal havde v\u00e6ret et Kongelig Jagtslot vistnok i Frederik den andens tid. I et gl. dokument kaldes det Kongehus \u2013 fald, rimelig er det at Klapbjerg har navnet fra denne tid.
\nHj\u00f8llundsdal og Hj\u00f8lunds H\u00f8j VIII:<\/strong>
\nHj\u00f8llundsdal kaldes en mosedal p\u00e5 Klosterlunds mark, Kragelund sogn. Da det antages at Bollund S\u00f8 f\u00f8rhen ikke har v\u00e6ret til, men opst\u00e5et ved sandflugt og s\u00e6rlig ved mosens fremkomst, at vandet er bleven hindret i sit naturlige udl\u00f8b, da ovenn\u00e6vnte dal ligger i samme dalstr\u00f8g, det er der meget sandsynlighed for, ved den st\u00e6rke till\u00f8b og udt\u00f8rrede afl\u00f8b, at en del af Hj\u00f8llundsdal dengang har v\u00e6ret eng, thi det stemmer godt overens med navnet. I vor tid kaldes dalen i daglig tale \u201dSkallerund\u201d og det er jo ogs\u00e5 meget passende, thi da det er sumpet gyngende mose har det jo ingen lighed med en H\u00f8jllund, men at der f\u00f8rhen har v\u00e6ret en s\u00e5dan tal for b\u00e5de navnet og forholdene.
\nKlosterdam. VII.<\/strong>
\nVed Kragelund skole findes en lille dam, som kaldes Klosterdam og ude vesten for byen ligger g\u00e5rden Klosterlund. Disse navne leder tanken hen p\u00e5 et Kloster i Kragelund, men da intet? Sagn findes om at s\u00e5dan et har v\u00e6ret til, eller noget andet viser hen til en s\u00e5dan antagelse, og det er alts\u00e5 uopklaret hvorfra navnene hidh\u00f8rer. Gl. Ancher i Klosterlund, som var Sognefoged, mente at et kloster havde ligget inde i Kragelund, der hvor nu skole ligger, og da klostret blev nedrevet blev nogen af materialerne brugt til at bygge Klosterlund, men mulig kan et hidtil ukendt sagn kast lys i sammenh\u00e6ngene.
\nPj\u00e6vs`s Davv. IX.<\/strong>
\nP\u00e5 Pj\u00e6vs Davv ka \u00e6 f\u00e5r ta dj\u00e6 lam under dj\u00e6 l\u00e5r og s\u00e6j dj\u00e6 Haasbon tak for de t \u00e5r. \u2013 sagde man i min barndom \u2013 fort\u00e6ller en mand fra Ikast. Dengang var der anderledes vinter, end nu om stunder. \u2013 Peders dag.<\/p>\n
\n\u00d8st for Hj\u00f8llund dal, p\u00e5 Klosterlunds hede g\u00e5r en gammel dige eller vold. Den begynder ved Klosterlunds banke og forts\u00e6tter over heden p\u00e5 ca. 1. Fjerdingvej. Hvad hensigten og myten om anl\u00e6gget af samme kan i vor dage ikke forklares, thi den findes over heden og ejendomme. Dens tilblivelse ligger \u00e5rhundrede tilbage, thi i slutningen af forrige \u00e5rhundrede kendte ingen dens oprindelse.
\nDagl\u00f8n i gl. dage. XI.<\/strong>
\nOmkring 1840 \u2013 30. Snedkere og Murer fik dengang i dagl\u00f8n 16 a 20 skilling (32 a 40 \u00f8re) om dagen, berettes af en mand i Kragelund, som byggede p\u00e5 denne tid.
\nR\u00f8veren fra Klode M\u00f8lle. XII<\/strong>.
\nI Kragelund sogn ligger Klode M\u00f8lle i en \u00f8de egn rundt omkring hede og atter hede, men den ligger ved den al farende vej (Viborg \u2013 Kolding \u2013 vejen) derfor var den i mange tider et herberg og kro for rejsende. Omkring ved \u00e5ret 1700 kom engang en rejsende til m\u00f8llen, han foregiver at v\u00e6re Skj\u00e6rslipper, han blev der i flere dage. En dag bad han m\u00f8lleren om ikke hans s\u00f8n m\u00e5tte dreje slibestenen, han havde nogle knive og ville havde slebet dem. Men om natten overfaldt den rejsende, m\u00f8lleren og dennes kone i deres seng, med knivene som m\u00f8llerens s\u00f8n om dagen havde hjulpet den rejsende at f\u00e5 sk\u00e6rpet. Da m\u00f8lleren m\u00e6rkede at det gjaldt livet, brugte han dynen som et skjold, mod de forf\u00e6rdelige knivstik, dog gennemborede han dynen mange gange, nu kom der ved konens angstskrig, folkene op, og r\u00f8veren fors\u00f8gte at flygte, m\u00f8lleren sprang af sengen og greb efter ham idet han sprang ud af d\u00f8ren, men n\u00e5ede kun at f\u00e5 fat i en frakkeknap, som han afrev og beholdt Men selv var han bleven s\u00e5 ilde tilredt, at han d\u00f8de nogle dage efter. R\u00f8veren blev nogen tid efter p\u00e5grebet og siden d\u00f8mt til d\u00f8den, og halshugget p\u00e5 en h\u00f8j i skellet mellem Klode M\u00f8lle og Engesvang.
\nTyve som egnede. XIII.<\/strong>
\nI Kragelund fortalte en mand mig, at i gl. dage kunne heksemesterne \u201dKloge\u201d m\u00e6nd og koner, sl\u00e5 det ene \u00f8je ud p\u00e5 tyve, s\u00e5 det stj\u00e5lene skulle vises igen. Lige gyldig hvor langt afstanden var mellem Heksene og tyvene, men hvorledes det gik til vidste han ikke, thi alle egnede mennesker havde man mistro til.
\nXIV.<\/strong>
\nN\u00e5r kokken (Hanen) galer to gange om morgenen, er det tid til vejrforandring.
\nMarsk Stig XV.<\/strong>
\nMarsk Stig var som Kongemorder erkl\u00e6ret fredl\u00f8s i Danmark. Da han var d\u00f8d skal han v\u00e6re bleven begravet p\u00e5 Sejer\u00f8, men skulle v\u00e6re blevet opgravet og han jordiske levninger v\u00e6re udsat for h\u00e6vn. Hans venner flyttede liget herfra og til R\u00f8rvig p\u00e5 Sj\u00e6lland, men ogs\u00e5 fik hans fjender opdaget, hvorefter liget blev flyttet til Stubberup p\u00e5 Hindsholm p\u00e5 Fyn, thi Marsk Stig havde ejet den n\u00e6rliggende Herreg\u00e5rd Eskebjerg, det nuv\u00e6rende Schlenborg, og tillige Stubberup kirke. Om dette fortalte en pige fra Stubberup mig f\u00f8lgende: En vinteraften \u2013 efter Marsk Stigs d\u00f8d \u2013 var byens piger samlet til karte gilde i en af g\u00e5rdene om aftenen, da sent ud p\u00e5 natte, to piger gik hjem, s\u00e5 de lys og fakler komme nede fra stranden og op mod byen, da de kom n\u00e6rmere skimtede de i m\u00f8rket mange mennesker, og de midterste bar en ligkiste, de natlige vandringsm\u00e6nd gik med kisten ind i kirken, pigerne s\u00e5 ikke hvad der foregik, men man var enige om at det var Marsk Stig som hemmelig var bleven f\u00f8rt i nattens mulm fra R\u00f8rvig, endvidere knyttes til sagnet f\u00f8lgende: Kammersvenden holdt vagt ved kisten om natten, og ved alteret var en kostbar, med guld belagt t\u00e6ppe. Denne ville kammersvendens k\u00e6reste om natte stj\u00e6le til en brudet\u00e6ppe, men kammersvenden som opdagede det og antog hende for en af Marskens fjender, der var forkl\u00e6dt, gennemborede med hans dolk hendes bryst foran alteret.
\nSamme sagn er omtalt i Ingemanns Erik Menveds barndom, men noget forskelligt fra dette her. For nogle \u00e5r siden blev Stubberup kirkegulv optaget og omlagt med br\u00e6dder, ved dette arbejde fandt man ikke langt fra gulvets overflade skelettet af et menneske, der fandtes ikke andre i kirken v\u00e6rende begravet med inskriptioner, mennesket havde v\u00e6ret h\u00f8j, men ellers fandtes der ikke noget. Det er ikke s\u00e5 s\u00e6rt at sagn folket antog det for at v\u00e6re Marks Stigs jordiske rester, men ingen l\u00e6rte var tilstede for at kunne unders\u00f8ge sagen.
\nEn l\u00f8ngang XVI.<\/strong>
\nUnder jorden, fra det gl. Antvorskov Kloster og til Sor\u00f8, g\u00e5r en l\u00f8ngang, midt mellem de n\u00e6vnte steder er en jernport, ved denne sidder Holger Danske.
\nEn l\u00f8ngang XVII.<\/strong>
\nFra \u00d8rige og over til G\u00e5set\u00e5rnet, skal under vandet g\u00e5 en jordisk gang, som i Valdemarenes tid blev benyttet, men om nogen siden har g\u00e5et den vej over til \u00f8en, vides ikke.
\nKloge m\u00e6nd og koner XVIII.<\/strong>
\nKloge m\u00e6nd og koner var i min bedstefor\u00e6ldres tid meget frygtet og ondset, man var bange for at v\u00e6re uvenner med disse, man frygtede for deres hemmelige kunster af denne natur at kunne skade, de havde ogs\u00e5 en vis popularitet og kendt vidt omkring. Af kloge mennesker som har v\u00e6ret kendt i egnen vil jeg n\u00e6vne, \u201dPr\u00e6gskJens\u201d fra G\u00f8dvad, \u201dHejelskomanden\u201d som boede nord for Viborg \u201dAn Stougad\u201d i G\u00f8dvad \u201dGildbakkonen\u201d i Kragelund.
\nDegnens fl\u00e6sk XIX..<\/strong>
\nEn degn havde slagtet et svin, og da han syntes han kunne undv\u00e6re noget af fl\u00e6sket, saltede han noget. En dag kommer en fremmed ind til degnen og ville k\u00f8be lidt, da han havde h\u00f8rt tale om den slagtede gris. Han g\u00e5r da ind i k\u00f8kkenet, hvor han venter at tr\u00e6ffe degn konen, men der var ingen i k\u00f8kkenet, men derimod ser han en dejlig fl\u00e6skeskinke h\u00e6nge p\u00e5 v\u00e6gen, han tager den p\u00e5 ryggen, men i yderd\u00f8ren kommer han i m\u00f8de med degnen, som ville ind. Den fremmede siger kun \u201dpas p\u00e5 far ikke s\u00e6tter sig p\u00e5 fl\u00e6sket\u201d. Fl\u00e6ske tyven gik ud og degnen g\u00e5r ind. L\u00e6ngere hen p\u00e5 dagen siger degnen, h\u00f8r hvem var den mand som var inde hos dig og k\u00f8be fl\u00e6sk, men konen vidste ingenting, de gik da ud i k\u00f8kkenet, ja fl\u00e6sket var borte, de gik noget modfalden ind i stuen igen, men fl\u00e6ske tyven har rimeligvis v\u00e6ret den der var mest glad.
\nVarsel for d\u00f8d. XX.<\/strong>
\nEn gl. kone i Silkeborg, s\u00e5 den nat hendes fader d\u00f8de st\u00e5 i hvide kl\u00e6der foran sengen, efter ca. et kvarter siger hun: det er som om blodet skulle isne i mig hver gang jeg vene blikket mod ham, og det var ingen bedrag, thi det var m\u00e5nelyst s\u00e5 jeg tydelig kunne se. Og til en halvvoksen pige (min datter) som l\u00e5 hos mig, sagde jeg da jeg ikke kunne udholde l\u00e6ngere, st\u00e5 op og t\u00e6nd lyset, jeg t\u00f8r ikke siger hun, for den hvide mand som st\u00e5r der ved sengen.
\nGl. indskrift. XXI.<\/strong>
\nOver porten p\u00e5 Pr\u00e6steg\u00e5rden i Slagelse st\u00e5r f\u00f8lgende ord. \u201dvi bygger huse og store fester, endog vi er kun fremmede g\u00e6ster\u201d Pr\u00e6steg\u00e5rden er gl. og forfalden (1887) i mods\u00e6tning til byens nye moderne bygninger.
\nOm Frederik den Syvende. XXII.<\/strong>
\nMedens Frederik den syvende som Kronprins opholdt sig i Klode M\u00f8lle, Kragelund sogn druknede en af hans kammerherre sig i M\u00f8lledammen, det hed sig at det var af k\u00e6restesorger, over en h\u00f8jb\u00e5ren dame i K\u00f8benhavn som svigtede ham medens han var med sin herre i Jylland \u2013 men folk siger s\u00e5 meget og ved s\u00e5 lidt. Han blev begravet i et hj\u00f8rne p\u00e5 Kragelund Kirkeg\u00e5rd.
\nTyv \u2013 M\u00f8ller XXIII.<\/strong>
\nTyv \u2013 M\u00f8ller ogs\u00e5 kaldet Danmarks st\u00f8rste lommetyv, boede flere steder ogs\u00e5 i et lille hus i Kragelund by, han skal havde v\u00e6ret en stor grumme mestertyv. Han var engang i Tyskland der stjal han en kobbel heste, som han solgte i \u00d8strig, og s\u00e5 rejste han til Wien, og her gik lommetyvens forretning meget godt, der sagdes at han da var en mand der var god for 10.000 Rigsdaler, hvad ikke var lidt dengang. Men siden kom han tilbage liges\u00e5 fattig som han rejste, han flyttede siden til Funder.
\nEn nedgravet skat. XXIV.<\/strong>
\nG\u00e5rdejer og Dannebrogsmand Anders Ravn i Sinding fort\u00e6ller: Da jeg l\u00e5 som soldat i K\u00f8benhavn var jeg en dag p\u00e5 vagt Stokkehuset (Slaveriet) vi var flere soldater som skulle bes\u00f8rge slaverne til en arbejdsplads, hvor vi skulle passe p\u00e5 at de ikke deserterede der er da en af slaverne i n\u00e6rheden af mig, som giver tegn til at han vil tale med mig, ved at se n\u00e6rmere p\u00e5 ham genkendte jeg ham, en berygtet gavtyv som hed Breinholt og havde strejfet om i min hjemegn. Han begyndte da at hviske til mig om en stor skat p\u00e5 flere tusind Rigsdaler og meget s\u00f8lvt\u00f8j som han havde gravet ned under et tr\u00e6 i Aunsbjerg skov. Han fortalte mig n\u00f8jagtig hvor jeg kunne finde skatten, han sluttede, at da han skulle blive i slaveriet i livstid kunne han ingen nytte f\u00e5 af skatten. \u2013 Da jeg kom hjem fra tjenesten, gik jeg en dag ud til Aunsbjerg skov, for at hente skatten, men til al uheld var tr\u00e6erne bortryddet, og hvor skatten er bleven af, eller den er i jorden endnu, er der vist ingen der ved.
\nAt K\u00e6rne sm\u00f8r af en Loft? XXV.<\/strong>
\nAlle hekse f\u00e5r som regel skyld for at k\u00e6rne sm\u00f8r af m\u00e6lk som de malkede af en Gaffe som er stukket i loftet, det vi alts\u00e5 sige at det var andres k\u00f8er som blev malket. S\u00e5ledes var det med Ka` Skomager i Kragelund, hun blev ogs\u00e5 skyldt for at ville malke af loftet. Hun boede med hendes mand en tid i Klode M\u00f8lle, her var det nemlig hun solgte sm\u00f8r og ingen k\u00f8er havde, og hvorledes det skulle kunne lade sig g\u00f8re bliver vist en g\u00e5de.
\nXXVI.<\/strong>
\n\u201dNati`er vor ejen\u201d siger de Martofte piger. (Martofte i Stubberup sogn p\u00e5 Fyn)
\nStudenten fra Fyn. XXVII.<\/strong>
\nEn student fra Fyn logerede hos en v\u00e6rtinde i K\u00f8benhavn, da hun spurgte ham, hvorfra han var, svarer han fra Fyn av. Senere hen da han havde v\u00e6ret en tid i K\u00f8benhavn sagde han fra Fyn, men v\u00e6rtinden stak ham da med en n\u00e5l og s\u00e6tningen blev da som tidligere fra Fyn av.
\nStillet ild. XXVIII.<\/strong>
\nEngang var der kommet ildl\u00f8s i Sj\u00f8rslev by og da vinden bar for, var der udsigt til at hele byen ville br\u00e6nde. Men neg l. kone som var syg og havde lagt i sengen i mange \u00e5r, med hele hendes styrke stod hun op og gik udenfor huset og stillede vinden, s\u00e5 det meste af byen blev reddet.
\nKragelund og Vium Pr\u00e6ster. XXIX.<\/strong>
\nPr\u00e6sterne i Kragelund og Vium ville engang begge giftes med en frue fra Revl. De rejste da begge til Viborg, her blev de enige om at g\u00e5 udenfor byen, og i tvekamp afg\u00f8re hvem der skulle v\u00e6re den lykkelige, men meddeleren kunne ikke husk hvem der vandt, det var s\u00e5 l\u00e6nge siden han havde h\u00f8rt sagnet.
\nLandinspekt\u00f8r Lund. XXX.<\/strong>
\nP\u00e5 Charlottenlund i Kragelund sogn boede en Landinspekt\u00f8r Lund, som ved sit landm\u00e5lerarbejde (der var nemlig i lang omkreds ingen uden ham i dette fag) bedrog mange folk? En mand fra Vinderslev fort\u00e6ller at efter hans d\u00f8d, medens fort\u00e6lleren tjente p\u00e5 g\u00e5rden h\u00f8rte han en nat en vogn komme k\u00f8rende ind i g\u00e5rden, med stor spektakel, han rejser sig op ser en vogn holde for d\u00f8ren med 4. heste for, nu viste han at det m\u00e5tte v\u00e6re Landinspekt\u00f8ren som var ude p\u00e5 de natlige farter. Han kom snart i sengen igen og fik dynen over hovedet, for det ville han ikke havde noget med at g\u00f8re.
\nI den ene gavl af en af udhusene fandtes et hul som s\u00e5 ofte det blev tilmuret eller en fj\u00e6l sl\u00e5et for, var det hele borte og hullet var som f\u00f8r. Der fandtes ogs\u00e5 en hyldebusk i n\u00e6rheden af g\u00e5rden, omkring denne var en rundkreds som en uafbrudt havde lavet omkring i samme afstand, ligesom n\u00e5r en hest l\u00f8ber vildt i et t\u00f8jrslag.
\nVarsel i M\u00f8llen. XXXI.<\/strong>
\nMin broder tjente som m\u00f8llersvend i Humle M\u00f8lle ved Viborg, han havde sit kammer oppe i m\u00f8llen og l\u00e5 der om natten, da h\u00f8rte han om natten n\u00e5r der dagen efter kom rug til sigtning til en begravelse, at m\u00f8llev\u00e6rket gik s\u00e5 det ordentlig klaprede, n\u00e5r det skete sagde han altid om morgenen, i dag f\u00e5r vi rug til sigtning og der slog altid til.
\nHekserier. XXXII.
\nAnders J\u00f8rgen i Hauge og is\u00e6r hans kone kunne mange kunster og var nogle dj\u00e6velske folk. Dengang konen skulle d\u00f8, kunne hun ikke, men l\u00e5 og gabte, men s\u00e5 kom en masse lus p\u00e5 hende s\u00e5 tyk som st\u00f8v. Til sidst blev de gjort et hul i huset og s\u00e5 slap hun af. Hun kom flere gange over hos min fader, var inde i kostalden og str\u00f8g k\u00f8rerne hen ad ryggen. \u2013 og da hun kom en St. Hansdag morgen t\u00e6nkte min fader, nu har hun noget ondt i sinde, han sk\u00e6ldte hende livet fuld og jog hende med en pisk ud af g\u00e5rden. Nogen tid efter havde vi en so som blev syg og d\u00f8de, og da min fader troede at hun med sine kunster var skyld i dyrets d\u00f8d. Og vi havde h\u00f8rt at n\u00e5r man br\u00e6ndte med eneb\u00e6rris ved de d\u00f8de kreaturer, havde skademanden, det vil sige den som havde skyld i dyrets d\u00f8d ingen ro og ville komme, det gjorde vi s\u00e5, og ikke ret lang tid efter kommer konen, men min fader sagde nej, hun gik ud i k\u00f8kkenet, lagde flere eneb\u00e6rris til ilden, men lidt efter blev k\u00e6llingen syg, blev helt vild og rasende og sagde som en kreatur, min fader m\u00e5tte da k\u00f8re hende hjem.
\nEn nabo havde for vane at g\u00e5 over p\u00e5 de andre folks mark. K\u00e6llingen havde da lagt noget i skel diget hvor der fandtes en gennemgang hvor f\u00e5rene gik igennem, men til al uheld kommer en hund efter deres egne f\u00e5r, og jager dem gennem hullet i diget, og inden aften var alle f\u00e5rene d\u00f8de, undtagen V\u00e6dderen. K\u00e6llingen sagde da, nu har fanden taget vore f\u00e5r, han kunne gerne have taget V\u00e6dderen med, \u2013 og s\u00e5dan brugte de mange kunster, og var ildeset af naboerne.
\nSp\u00f8geriet og Pr\u00e6sten XXXIII.<\/strong>
\nI en g\u00e5rd i Ungstrup var det slemt med sp\u00f8geri, og til sidst m\u00e5tte de have bud efter Pr\u00e6sten, han lukkede sig inde i en af stuerne og l\u00e5ste d\u00f8ren. Men en pige som tjente p\u00e5 g\u00e5rden var nysgerrig og ville gerne se hvad Pr\u00e6sten tog sig for, hun kiggede da gennem n\u00f8glehullet, men nu blev der s\u00e5dan en spektakel derinde og Pr\u00e6sten kom ud og var meget syg. Han var bleven forf\u00e6rdelig klemt sagde han, fordi pigen havde luret. Pr\u00e6sten blev nok aldrig til menneske igen.
\nPr\u00e6stens str\u00f8mper. XXXIV.<\/strong>
\nEn Pr\u00e6st stod p\u00e5 pr\u00e6dikestolen og sagde: Jeg ved noget i ikke ved og i ved noget jeg ikke ved. Jeg ved at jeg st\u00e5r med mine bare f\u00f8dder i st\u00f8vlerne, det vidste i ikke, men om bykonerne vil give mig uld til et par str\u00f8mper ved i det, det ved jeg ikke.
\nPigernes Hellige Trekonger nat. XXXXV<\/strong>
\nTo piger fra Vinderslev, sad en Hellig Trekonger nat oppe for at ved midnatstid at synge visen til de Hellige Trekonger, for at f\u00e5 deres tilkommende m\u00e6nd at se. Hvilke de ogs\u00e5 gjorde, den ene s\u00e5 hendes, og samme tid genkendte hun dem da de m\u00f8dtes.
\nGl. Sp\u00e5dom. XXXVI<\/strong>
\nSner det Kyndelmissedag (2.februar) kan man trolig rive h\u00f8et ned af Lagst\u00e6ngerne, men er det solskin, skal man give kreaturerne med den ene h\u00e5nd oh holde igen med den anden.
\nEt stadig itu v\u00e6rende vindue. XXXVII.<\/strong>
\nJeg tjente som pige p\u00e5 en g\u00e5rd i Bording. Oppe i storstuen var der vinduesruder som altid var itu, n\u00e5r en ny blev isat, var den i stykker n\u00e6ste morgen, og manden sagde ogs\u00e5 at det kunne intet nytte ved at f\u00e5 nyt, det var stadig det gamle. I storstuen var det slemt med sp\u00f8geri og s\u00e5dant noget, jeg havde min seng der og l\u00e5 der om natten, men mange gange v\u00e5gnede jeg om natten, da var der s\u00e5dan en spektakel som om en halv snes mennesker flyttede m\u00f8bler omkring, men jeg var ikke for noget, og det gjorde mig heller ikke noget, jeg pr\u00f8vede p\u00e5 at stoppe noget t\u00f8j i vinduerne, men om morgenen var det af igen.
\nEn blodig h\u00e5nd. XXXVIII.<\/strong>
\nP\u00e5 Sp\u00f8ttrup skal der v\u00e6re slemt med sp\u00f8geri. Min broder som tjente der fort\u00e6ller at af alle de mange ugerninger som her skal v\u00e6re blevet ud\u00f8vet i gamle dage. P\u00e5 en af v\u00e6ggene var s\u00e5ledes synlig en blodig h\u00e5nd, lige meget hvor meget det blev overkalkede, var det stadig altid lige tydelig, nu har man sat et skab for stedet..
\nK\u00e6ltringer og K\u00e6ltring liv XXXIX.<\/strong>
\nDen store udstrakte hede str\u00e6kning i vestegnen var k\u00e6ltringernes naturlige hjemstavn. Om disse omflakkende folkeskare fort\u00e6lles, dog mest fra mine bedstefor\u00e6ldres tid. Det fremg\u00e5r af disse minder, at de omvandrende naver var i ordets betydning et h\u00e5ndv\u00e6rker folk, m\u00e6ndene is\u00e6r, kvinderne tiggede hvor de kom frem, og mange besk\u00e6ftigede sig med Heks kunster om b\u00f8rn og sygdomme i det hele taget, og der blev brugt hemmelig kunster og l\u00e6gdsurter. Der h\u00f8rer almindelig vis flere navne til disse folk nemlig: Rakkere K\u00e6ltringer og Natmandsfolk. \u2013 Rakkere var de som besk\u00e6ftigede sig med at fl\u00e5 hunde og katte o. s. v. de var m\u00e5ske ogs\u00e5 de lavtst\u00e5ende, for s\u00e5 vidt der overhovedet blev talt om klasse. K\u00e6ltringerne var de egentlige h\u00e5ndv\u00e6rkere. En Glarmester var n\u00e6sten altid k\u00e6ltringsmand og i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 snedkerfaget. Der var en mand fra Ikast der havde en lille skov som var forf\u00e6rdelig af k\u00e6ltringer. Da Rakkere og K\u00e6ltringer blev undergivet en fors\u00f8rgelseskommune, blev navnet k\u00e6ltring optaget som utilladelig og navnet Natmand gik i stedet.
\nDette hjeml\u00f8se folkef\u00e6rds levned var r\u00e5t og udannet, men det havde ogs\u00e5 flere tr\u00e6k, hvor de havde v\u00e6ret gode og deres opf\u00f8rsel smuk, det gjaldt is\u00e6r k\u00e6ltringerne, som i daglig liv havde megen omgang med beboerne. Der er ikke en men mange tilf\u00e6lde hvor en smuk pige er bleven en k\u00e6ltrings kone, endog G\u00e5rdmandsd\u00f8trene. De unge K\u00e6ltrings karle kom ofte, 3 a 4 sammen til byens offentlige legestuer, og gjorde kur til byens piger, oftest gik det fredelig af, men sommetider endte det ogs\u00e5 med slagsm\u00e5l. Da k\u00e6ltringerne var smidige og st\u00e6rke og overfor n\u00e6vnte 3 a 4 var b\u00f8nderkarlene bange for at give sig i kast med dem.
\nEn k\u00e6ltringskarl ved navn Niels var blevet k\u00e6rester med en gaardmandsdatter fra Tulstrup i Ikast sogn. For\u00e6ldrene og pigens s\u00f8skende s\u00f8gte at afholde pigen fra dette sl\u00e6gtsskab, men hun fulgte med k\u00e6ltringen som Niels kone, der var ikke tale om nogen vielse, k\u00e6ltringerne foretog noget selv opfunden ceremoni, og s\u00e5 var denne akt sluttet.
\nEt tr\u00e6k som viser k\u00e6ltringernes r\u00e5 levned, fort\u00e6lles af en r\u00f8gter p\u00e5 H\u00f8jris i 1837, han var dengang 70\u00e5r og det fortalte passerede for 50 \u00e5r siden alts\u00e5 1787. I hans f\u00f8deegn ca.2 mil vest for Herning, k\u00f8rte han en dag g\u00f8dning ud p\u00e5 marken, da han k\u00f8rte langs med et markdige, ligger en k\u00e6ltring som hed \u201dSvinemet Katrine\u201d og f\u00f8dte et barn, da den var f\u00f8dt tog hun barnet i forkl\u00e6det gik hen til den n\u00e6rmeste g\u00e5rd og smed barnet hen p\u00e5 m\u00f8ddingen, levende som det var, med den bem\u00e6rkning til manden som gik inde i g\u00e5rden: At den ikke duede, den var for spids til enden.. Manden bliver vred og bander at han ikke vil have dette Rakkerbarn i g\u00e5rden, og tvang til sidst Rakkerkvinden til at tage barnet med igen.
\nN\u00e5r kvinderne som regel gik ind i g\u00e5rdene og tiggede \u00e6g og fl\u00e6sk, og husmoderen var ene hjemme, fik deres tiggeri ingen ende, og de truede med alle slags ulykker n\u00e5r de ikke fik hvad de ville. Og var husmoderen frugtsommelig gav hun alt hvad de forlangte, men var manden hjemme og kom tilstede tog de skyndsom t flugten.
\nXXXX.<\/strong>
\nEn tigger kom til en g\u00e5rd for at tigge, hundene l\u00f8b efter ham, han greb efter en sten, men den var frosset fast til jorden. I sin berettiget harme udbryder han: en s\u00e6r skik her til lands, folket binder deres sten og lader hundene g\u00e5 l\u00f8s.
\nXXXXI.<\/strong>
\nHan har h\u00f8je tanker ligesom Ole Kunstens ko, den ville stikkes med m\u00e5nen.
\nSmeden og Pr\u00e6sten. XXXXII.<\/strong>
\nI en by var Degnen d\u00f8d, Smeden spekulerede da p\u00e5 at f\u00e5 embedet. Han gik da op for at tale med Pr\u00e6sten om at f\u00e5 pladsen. Denne spurgte ham om han t\u00e6nkte at han havde de forn\u00f8dne kundskaber som en s\u00e5dan ans\u00e6ttelse kr\u00e6vede, jo, det t\u00e6nkte Smeden da nok. S\u00e5 spurgte Pr\u00e6sten ham videre som en pr\u00f8ve, om hvad Noas s\u00f8nner far hed, men det viste Smeden da ikke, men nu ville han t\u00e6nke derover. Han kommer da hjem til konen og fort\u00e6ller hvorledes det var g\u00e5et, aa! Din fjols siger konen Pr\u00e6sten sagde det jo selv, kan du da ikke forst\u00e5, n\u00e5r jeg sp\u00f8rger dig om hvad vor nabo Jens Petersens s\u00f8nnernes far hed. Han hedder jo Jens Petersen, det kan du da forst\u00e5, ja nu kan jeg forst\u00e5 det siger Smeden. \u2013 N\u00e6ste dag kom han op til Pr\u00e6sten igen og denne sp\u00f8rger ham om han nu viste hvad Noas s\u00f8nners far hed. Ak ja han hed jo Jens Petersen.
\nPr\u00e6sten. XXXXIII.<\/strong>
\nI en landsby var der begravelse. Og Pr\u00e6stens nabo havde en stor tyr, som var t\u00f8jret udenfor Kirkeg\u00e5rdsdiget, den var Pr\u00e6sten bange for. \u2013 Da han nu skulle kaste muld p\u00e5 kisten, st\u00e5r han og ser p\u00e5 tyren og siger ved f\u00f8rste spadekast \u201dse hvor han glor\u201d og det andet spadekast \u201dnu rejser han halen\u201d ved det tredje \u201dnu kommer han \u201d og med det samme l\u00f8ber han hjem, det bedste han kunne.
\nKonfirmanderne. XXXXIV.<\/strong>
\nI Vinderslev kirke var der konfirmation. Pr\u00e6sten sp\u00f8rger da en dreng, hvad for tre ting han ville \u00f8nske sig, drengen svarer: helsen sundhed og gode livsvilk\u00e5r. Da stiller Pr\u00e6sten det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l til en af pigerne, nu ville hun sige det samme som drengen, men da hun ikke rigtig havde h\u00f8rt det, siger hun i stedet for: Holsten, Gunderslev og Vejrum. Ah Gud bevarer os, siger Pr\u00e6sten, det er jo vores tre st\u00f8rste pr\u00e6steembeder.
\nXXXXV<\/strong>
\nDyden ligger midt imellem, sagde manden han sad mellem to traktorer. \u2013 Nu kommer det vigtigste sagde Pr\u00e6sten, han holdt midt i talen. \u2013 Det skille ad, ligesom Degnens pr\u00e6diken.
\nXXXXVI<\/strong>
\nVinderslev kirket\u00e5rn har v\u00e6ret langt h\u00f8jre end nu til dags. Dengang var den 15. Sten h\u00f8jre og kunne ses ude p\u00e5 Vesterhavet, sk\u00f8nt kirken ligger i midt Jylland. Grundet p\u00e5 at det nederste ikke kunne b\u00e6re det \u00f8verste blev de 15. Sten nedrevet.
\nXXXXVII.<\/strong>
\nI gammel tid fandtes altid inde i stuen en hylde med \u00f8l, br\u00e6ndevin og tobak. Kom der fremmede pegede manden p\u00e5 hylden, at tage af sagerne om de tr\u00e6ngte til en forfriskning.
\nS\u00f8 renderne = Vejfart.
\nXXXXVIII.<\/strong>
\nEn af de mange dale som udmunder i B\u00f8lling S\u00f8 eller den omgivne mose, er tidligere g\u00e5et til vandl\u00f8b. Kilden til dette er ikke mere, thi vandet l\u00f8ber ikke mere. Dette vandl\u00f8b som nu til dels er lyngbegroet kaldes s\u00f8 renderne, og her har f\u00f8r hen v\u00e6ret eng, dette omtales nemlig ved jordens udskiftning1801. Over dalen g\u00e5r to oph\u00f8jninger af tilf\u00f8rt jord, som har v\u00e6ret vej, et stort arbejde er udf\u00f8rt, og det m\u00e5 desto mere forundre, hvorfor det er udf\u00f8rt, i vor tid findes der ingen ide om hvad den f\u00e6rdsel har v\u00e6ret brugt til, men det ligger jo ogs\u00e5 flere \u00e5rhundreder tilbage, s\u00e5 det vil bliv vanskelig at finde beviser direkte eller indirekte. Imidlertid ved vi at der har v\u00e6ret skov, og resterne heraf holdt sig til det 18. \u00c5rhundrede. Bj\u00e6ldskov kaldes heden som ligger overfor dalen i Elling, det syntes ikke sandsynlig at det har v\u00e6ret med tr\u00e6 at vejene er anlagt, thi skovene strakte sig vidt i Nord og Syd. Men indtil noget andet fremkommer, m\u00e5 det st\u00e5 som den rette \u00e5rsag til vejens anl\u00e6g.
\nKragelund. XXXXIX.<\/strong>
\nF\u00f8rhen var Kragelund meget frugtbar end den er nu. Sandflugt og Pest, det f\u00f8rste forringede jorden, det andet fordrev befolkningen. Det s\u00e5kaldte boelsjord i sognets \u00f8ster side, som indtil for kort tid siden henl\u00e5 i hede, havde f\u00f8rhen v\u00e6ret opdyrket, idet man se ager render i heden. Storg\u00e5rden har lagt der i n\u00e6rheden, men den har jo lagt der for flere menneskealdre siden. \u2013 Nu findes i Kragelund kirke to Alterlysestager som er givet derfra. P\u00e5 Borgh\u00f8j nord for kragelund skal efter et sagn (?) v\u00e6ret et Slot. Fra dette Slot og over til Konghus Slot \u00d8st for kirken, skal der under jorden havde v\u00e6ret en l\u00f8ngang, men dette sagns rigtighed er vist altid underkastet en tvivl, da intet andet berettes derom, ganske vist leder navnet Borgh\u00f8j hen p\u00e5 Borg, men det kunne ogs\u00e5 udledes af meget andet. \u2013 P\u00e5 de gamle landkort skal Kragelund st\u00e5 med r\u00f8de bogstaver, alts\u00e5 en fremh\u00e6velse, der dengan var lavet. \u2013 \u2013 Refshaleg\u00e5rd den 7. april 1890.
\nGamle skove L.<\/strong>
\nDet store massive egebord som havde st\u00e5et i Gl. Moselund, er nu hos Christian Elling (Elling Nyg\u00e5rd), det skal efter sagn havde groet p\u00e5 Tollund hede. Man m\u00e5 forbl\u00f8ffes over at s\u00e5danne k\u00e6mpe egetr\u00e6er har groet hvor der nu findes hede. Christian Elling fort\u00e6ller at endnu kan der ved pl\u00f8jning findes tr\u00e6r\u00f8dder i Tollund og Elling heder, ja for nogle \u00e5r tilbage, da store dele af hederne opdyrkedes, fandtes der i massevis af tr\u00e6r\u00f8dder (mest eg), men noget af heden har engang v\u00e6ret opdyrket, idet ager enderne fandtes tydelig.
\nOm K\u00e6ltringer LI.<\/strong>
\nKnud H. Andersens moders bedstefor\u00e6lder, Klode M\u00f8lle fort\u00e6ller om k\u00e6ltringer: Klode M\u00f8lle ligger ved en dengang st\u00e6rk bef\u00e6rdet landevej, mellem Viborg \u2013 Kolding, alts\u00e5 den egentlig forbindelsesvej mellem Syd og Nord i det indre af Jylland. Det var da ikke m\u00e6rkeligt at store skarer af k\u00e6ltringer drage forbi n\u00e6vnte m\u00f8lle. K. H. Andersens moders bedstefor\u00e6lder var tidlig bleven enke og havde flere sm\u00e5 b\u00f8rn, og dette var rigtig tilpas for taterne, thi de kunne s\u00e5 skalte og valte af eget behag, da ingen modstand var mulig. K\u00e6ltringerne fik da som en slags tilhold der, n\u00e5r de drog forbi, ja det gik endda s\u00e5dan, at et hus som hun havde ude p\u00e5 marken blev helt overladt til k\u00e6ltringerne.
\nEngang kom en karavane, de havde selv ildsted, trefod, gryder, og kedler o. s. v. med, de gav sig da til at koge kartofler, til konens store forbavselse, thi det var endnu f\u00f8r kartoflerne var kendt i Danmark, k\u00e6ltringerne havde medbragt dem fra Tyskland eller \u00d8strig. De spiste dem med stor appetit og forsikrede konen at det var det dejligste man kunne spise, hvorp\u00e5 de ville have konen til at smage dem, men det ville hun ikke. Men da k\u00e6ltringer dengang blev betragtet som u\u00e6rlige folk, med hvem ingen ville spise, gik de om og satte nogle i haven, s\u00e5 at konen n\u00e5r efter\u00e5ret kom, kunne tage dem op. \u2013 N\u00e5r k\u00e6ltringekvinder kom g\u00e5ende med b\u00f8rnene p\u00e5 nakken eller ryggen, og de sm\u00e5 gav sig til at gr\u00e6de, slog kvinden h\u00e5nden bagud over skulderen og gav dem en ved \u00f8ret.
\nKragelund Kirke.<\/strong>
\nKragelund Kirke er beliggende i den \u00f8ster ende af Kragelund by, t\u00e6t syd for Pr\u00e6steg\u00e5rden, p\u00e5 et j\u00e6vnt ikke over byen h\u00e6vet terr\u00e6n. Kirkebygningen der ligger i vest og \u00f8st best\u00e5r af fire sammenbyggede afdelinger: H\u00f8jkirken, Koret, ved de \u00f8ster og t\u00e5rnet ved den vester ende, samt v\u00e5benhuset ved kirkens sydside (l\u00e6ngst mod vest). Med undtagelse af t\u00e5rnet hvis materiale for st\u00f8rstedels vedkommende er mursten er hele kirkebygningen opf\u00f8rt af kampesten, eller granitsten af forskellige st\u00f8rrelser og dels som kvadrater og dels som rektangler.
\nKoret har en kuppelhv\u00e6lving med tvende hinanden, i kuplens midte krydsende fra korets fire hj\u00f8rnepiller udg\u00e5ende buer. H\u00f8jkirken og v\u00e5benhuset har br\u00e6ddeloft p\u00e5 ege bj\u00e6lker (enkelte nye af fyr) i alt i h\u00f8jkirken 15.\u00a0I v\u00e5benhuset 11. Bj\u00e6lker.<\/strong>
\nAlt overt\u00f8mmeret er, p\u00e5 l\u00e6gterne n\u00e6r, af egetr\u00e6. Taget er r\u00f8de teglsten med undtagelse af korets nordside og en del af sydsiden der er belagt med bly. \u2013 Alle afdelinger har lige mur gavle, t\u00e5rnet p\u00e5 dets nord og sydside og temmelig lave. \u2013 Mur \u00e5bningen mellem h\u00f8jkirken og koret er en bue af h\u00f8jde med f\u00f8rstn\u00e6vnte loft. \u2013 Gavlene er mursten, lagt p\u00e5 fladen dog foran alterets br\u00e6ddegulv. Korets gulv er h\u00e6vet nogle tommer over h\u00f8jkirkens. \u2013 Intet vides ang\u00e5ende tiden n\u00e5r kirken er opf\u00f8rt. Koret er m\u00e5ske sildigere bygget en h\u00f8jkirke. T\u00e5rnet og v\u00e5benhuset er yngre tilbygget. P\u00e5 t\u00e5rnets vestside st\u00e5r et F. (Frydenreich) og \u00e5rstallet 1768. (hidr\u00f8rer fra en reparation).
\nD\u00f8re: 1. V\u00e5benhusets ydre d\u00f8r af turbr\u00e6dder. 2. T\u00e5rn d\u00f8ren ligeledes. 3. Kirkens indgangsd\u00f8r fra v\u00e5benhusets best\u00e5ende af jernbesl\u00e5ede egeplanker er 2 \u00bc alen bred og 3\u00bd alen h\u00f8j og har \u00e5rstallet 1689. Portalen best\u00e5r af to granitsider med under sokkel og firkantede kapit\u00e6ler p\u00e5 hver side, og ovenover findes stolpedannede granitsten med oph\u00f8jede mystiske figurer, der tyder p\u00e5 en h\u00f8j \u00e6lde. Og i halvrundingen over d\u00f8ren ses l\u00f8vefigurer udad mod sydsiden. Lige overfor p\u00e5 kirkens nordside ses en anden senere tilmuret s\u00f8jleportal, hvis fine indvendige granits\u00f8jler med fignede kapit\u00e6ler er s\u00e6rdeles smukke. I buen ses en kvinde? Brystbillede.
\nVinduer: 1. Et buevindue i korets s\u00f8ndre v\u00e6g 3 \u00bc alen fra gulvet 2\u00bd alen h\u00f8j 1\u00bd alen bred i lysningen 2. En ditto p\u00e5 h\u00f8jkirkens sydside n\u00e6rmest pr\u00e6dikestole og 4 alen fra gulvet 2\u00bd alen h\u00f8j og 1 \u00be alen bred. 3. To mindre do: p\u00e5 kirkens nordside 5 alen fra gulvet 2 alen h\u00f8je og kun \u00bdalen bred. 4. Et lidet firkantet vindue p\u00e5 v\u00e5benhusets \u00f8stside T\u00e5rnet har 6 glamhuller 2 p\u00e5 s\u00f8ndre og 2 p\u00e5 vestre samt en p\u00e5 \u00f8stre side, sidstn\u00e6vnte med d\u00f8r indtil kirkens loft, forenden en mindre indtil hver af gavlene.
\nKirkens Dimensioner: Koret udvendig 10 1\/8 alen lang 10 1\/8 alen bred indvendig 8 \u00be alen lang og 7 \u00bc alen vid. H\u00f8jde fra gulvet indtil hv\u00e6lvingens kuppel 9 \u00bc alen. H\u00f8jkirken: udvendig 22 alen lang 13 \u00bc alen bred 15 alen h\u00f8j til tagryggen. Indvendig 19 \u00bc alen lang 10 alen vid. H\u00f8jde fra gulvet til loft 7\u00bd alen. T\u00e5rnet udvendig 7 \u00be alen lang (vest siden) 4\u00bd alen vid (nord og syd siden) og indtil tagrygningen 19 alen h\u00f8j. Og 15 alen mur og 4 alen tag.
\nV\u00e5benhuset: udvendig 8 1\/6 alen lang 9 \u00bc alen bred 9 \u00bc alen h\u00f8j til gavl spidsen. Indvendig 6 \u00bc alen lang 6 \u00bd alen vid. H\u00f8jde fra gulv til loft 4\u00bd alen. Kirken med kor og t\u00e5rn har s\u00e5ledes en l\u00e6ngde af 36 5\/8 alen og med v\u00e5benhuset en brede af 21\u00bd alen. Hele bygningens grundflade udg\u00f8r 505 alen gulvet indeholder i koret 64 i h\u00f8jkirken 192, i v\u00e5benhuset 44 og i t\u00e5rnet ca. 12. Tilsammen 312 alen.
\nKirkens indre: \u00d8verst i koret ved gavlv\u00e6ge st\u00e5r alteret, 2 \u00bc alen fra s\u00f8ndre og 2\u00bd alen fra nordre side v\u00e6g. Alterbordet er af tynde egebr\u00e6dder omkring en opfylding af muregrus og sten, er 2\u00bd alen lang og 1\u00bd alen bred. Altertavlen er 2\u00bd og 3 alen bred og 4 5\/8 alen h\u00f8j over bordet er meget simpel og har et ydre slet tegnet l\u00e6rredsmaleri, der skal forestille Christi korsf\u00e6stelse, hvorover l\u00e6ses \u201ddet er Guds lam som b\u00e6rer verdens synd\u201d og nedenunder \u201d Thi vor p\u00e5skelam Christus er slagtet for os 5,4` \u2013 Foran alteret er der nydeligt anbragt kn\u00e6fald, i en 4\u00bd alene dyb ovalformet halvrunding med udstoppet l\u00e6derbetrukket kn\u00e6leskammel, egetr\u00e6s malet r\u00e6kv\u00e6rk og drejet bronze farvet balustre. Nedenfor samme i korets gulv ligger en glat ligsten med inskription 1697 afd\u00f8de Sognepr\u00e6st mads Andersen Bjerring og hustru Kirsten Mikkelsdatter. \u2013 Og i korets nordre v\u00e6g en indmuret (bef\u00e6stet til v\u00e6gen) en stor marmor Epitafium over ben\u00e6vnte \u00e6gtepar, indeholde de selvsamme indskrift som ligstenen i de fire hj\u00f8rne ovaler Evangelisterne og \u00f8verst Christus med sejrsfanen \u2013 den nu borttagne lukkede skriftestol var af simpel udsk\u00e5ret egetr\u00e6 og for\u00e6ret af Peder Pedersen og Niels Pedersen, Engesvang 1651.
\nI buen mellem koret og h\u00f8jkirken nedh\u00e6nger indtil 3 1\/3 alen fra gulvet en ottearmet Messing- lysekrone. \u2013 Ved nordre side st\u00e5r d\u00f8befonden rund udhugget af en kampsten, h\u00e6ldende forover, 28\u00bd tom. I tv\u00e6rm\u00e5l og hvilende p\u00e5 en smuk formet granitfod. \u2013 Pr\u00e6dikestolen i h\u00f8jkirkens syd\u00f8stlige hj\u00f8rne er af smuk udsk\u00e5ren egetr\u00e6 og for\u00e6ret af H. Mads Andersen Bjerring og Kirsten Mikkelsdatter 1645 7. Aprilis, den er 2 alen over gulvet og indvendig 1 \u00bc alen h\u00f8j, over den er anbragt en himmel ligeledes af egetr\u00e6. \u2013 P\u00e5 h\u00f8jkirkens nordre v\u00e6g h\u00e6nger en malet tr\u00e6 tavle (tidligere en Epitafium hvor inskriptionen var n\u00e6sten ganske udslettet af \u00e6lde), med optegnelse p\u00e5 sognepr\u00e6sterne for Kragelund og Funder menigheder, nemlig 1. Niels Christensen fra 1544 til 1579. \u2013 2. Chresten Nielsen 1578 til 1603. 3. Stephan Andersen frA 1603 TIL 1629. 4. Laurits Andersen fra 1629 til 1642. 5. Mads Andersen Bjerring fra 1642 til 1697. 6. Carl Ermandiger fra 1697 til 1745. 7. Frederik Ermandiger fra 1745 til 1778. 8. Peder Aabooe fra 1778 til 1817. 9. Jacob M\u00f8ller fra 1817 til 1819. 10. Niels Aaboe fra 1820 til 1859, underneden l\u00e6se: kommer eders ledsager i hu som har sagt eder det guds ord Est. 13.7.
\nOver den tilmurede kirked\u00f8r er opstillet en 1\u00bd alen h\u00f8j helgenbillede i halv siddende stilling, smuk udsk\u00e5ret af tr\u00e6. En levning fra kathalismen. \u2013 Kirkeklokken h\u00e6nger i et stillads i t\u00e5rnet imellem glamshullerne den er 1 3\/8 alen h\u00f8j og forneden 1 3\/8 alen i tv\u00e6rm\u00e5l. Den er omst\u00f8bt i 1827 i Randers og har beholdt sin oprindelige gode klang. \u2013 Efter sagnet skal den v\u00e6re meget gammel (fra slutningen af det 11 Aarhunmdrede).
\nDette er optegnet efter Kirkens Sogneprotokol, og optegnet af pens. L\u00e6rer J. P. Aaboe, Engesvang 1863.
\nLIII. Gamle \u2013 Pr\u00e6stehistorier.<\/strong>
\nNiels Aaboe, der var pr\u00e6st i Kragelund fra 1820 til 1859. Var en af sine samtids l\u00e6rdeste pr\u00e6dikanter. Om hans karakter vil jeg optegne lille episode, som jeg har h\u00f8rt min fader, Sognefoged O. C. Jensen fort\u00e6lle: Der skulle v\u00e6re Provste visitas i Kragelund. Provst var dengang Pastor Stokholm i Levring, ogs\u00e5 kaldet \u201dHinkeben\u201d fordi han havde en hinkende gang, det ene ben var kortere end det andet. Han var en egenk\u00e6rlig og spydig herre. Aaboe var, da han h\u00f8rte tale om visitasen, bange for dette bes\u00f8g, det var han altid i forvejen, men n\u00e5r tiden kom, og han blev vred, s\u00e5 kendte han ej frygt. Visitas dagen kom, og da handlingen var sluttet og menigheden stod uden for kirked\u00f8ren, fandt provsten anledning til at fremh\u00e6ve mangler, pr\u00e6sten og menigheden ang\u00e5ende. Nu var Aaboe ikke bange l\u00e6ngere, da de g\u00e5r siger Aaboe vredt til Provsten om han ville g\u00e5 om p\u00e5 venstre side, jeg kunne havde v\u00e6ret Provst l\u00e6nge f\u00f8r de, thi sagen var, at Aaboe havde tvende gange v\u00e6ret tilbudt og afsl\u00e5et provstev\u00e6rdigheden. Provsten talte aldrig et ord, medens pr\u00e6sten udeblev at tale.
\nLIV. Kragelund.<\/strong>
\nF\u00e6llesdrift har v\u00e6ret anvendt i Kragelund s\u00e5vel som andre steder. Dengang var alle g\u00e5rdene beliggende inde i selve byen. Niels Frederiksens og Jens Jensens g\u00e5rde l\u00e5 nordvest for kroen, og jens Vinderslev ved Borgh\u00f8j lidt nord for disse. I toften lidt nord kroen l\u00e5 Ole C. Jensen og Jens Jacobsens g\u00e5rde. \u00d8st for landevejen vest for Klapsbjerg l\u00e5 begge Andreas S\u00f8rensens g\u00e5rde. Nede syd\u00f8st for A. Lemming, Ole Gasvig, Christian Salling og jens lemmings g\u00e5rde. Vest for A. Lemming, Andreas Baks g\u00e5rd og Martin Hvam. Syd for kirken l\u00e5 en g\u00e5rd (boelsg\u00e5rden) under Pr\u00e6steg\u00e5rden. i alt har idet mindste lagt 17. G\u00e5rde i byen.
\nLV. Kortspillet.<\/strong>
\nI en by vestp\u00e5, sad fire og spillede kort, en efter en faldt alle kn\u00e6gtene p\u00e5 gulvet, og det var ikke mulig at finde dem igen, da siger en lille dreng som sad ved kakkelovnen, hvad er det for en lodden fod der stikker frem under bordet, alle s\u00e5 derned og der ligger \u2013 Lusiffer selv. Der kom da bud efter Pr\u00e6sten, han borede tre huller i vinduet med en knappen\u00e5l, men Lusiffer ville ikke ud, da greb Pr\u00e6sten 3et stykke br\u00e6nde og gav ham med stor kraft i gef\u00e6stet, det hjalp og nu r\u00f8g han ud og hen i stalden. En af m\u00e6ndene g\u00e5r hen i stalden, og ham og fanden bliver enige om at spille kort om det, men tabte manden tilh\u00f8rte han den onde, og til al uheld for manden tabte han, men denne var nu ikke godt tilfreds med s\u00e5ledes hovedkulds at f\u00f8lge med til helvede. Han aftalte s\u00e5ledes med fanden at den som hurtigst kunne udtale tre slags tr\u00e6 arter, havde vundet Fanden siger: eg, b\u00f8g, birk. Manden siger : el, pil, vie. Der var ingen tvivl om at fanden var narret, og tabt en sj\u00e6l.
\nLVI. Sagn fra Stenholt.<\/strong>
\nI Stenholt har der engang lagt en stor herreg\u00e5rd. Herremanden fik lyst til en pige p\u00e5 g\u00e5rden, men denne var k\u00e6rester men en karl p\u00e5 g\u00e5rden, denne slog herremanden da ihjel ude i bryggerset, han ville jo have ham rydde af vejen, for at n\u00e5 sin hensigt med pigen. Men nu kom Fanden hver nat i k\u00f8kkenet. Pr\u00e6sten blev hentet, der blev taget tre sten op af gulvet og der blev han nedmanet.
\n(Efter K. H. Andersens moder Klode M\u00f8lle.)
\nLVII. Skj\u00e6mtesagen.<\/strong>
\nEn mand fra Funder havde v\u00e6ret i Silkeborg for at k\u00f8be noget br\u00e6ndevin, for at forkorte vejen gik han over Pipap? som best\u00e5r af h\u00f8je lyngbanker, det kneb da nu at komme opad bakken. Da han endelig havde n\u00e5et toppen, tog han sig en styrkning af br\u00e6ndevinen, men hvad sker? Det m\u00e5 have v\u00e6ret en delikat nydelse, thi i sin henrykkelse rullede br\u00e6ndevinen fra ham og ned ad den stejle bakke, og hver gang spidshullet vente mod jorden gav det et \u201dKluk\u201d, og under dens flugt nedad bakken h\u00f8rte Funder manden kun \u201dKluk\u201d, \u201dKluk\u201d, \u201dKluk\u201d og endelig ved den h\u00f8je bakkes fod, var den ogs\u00e5 f\u00e6rdig med \u201dKlukken\u201d, den var tom.
\nLVIII. Eventyr. Om en skomager fra Thisted.<\/strong>
\nDer var en skomager i Thisted han ville som alle skomagere tjene penge, ja mange penge, n\u00e5r han ikke kunne afs\u00e6tte varerne i byen, drog han omkring i byerne og solgte sine varer. Imens blev forretningen passet af en svend, som hed Jacob. S\u00e5 skete det at engang mesteren var ude at rejse, da kom en fremmed svend og s\u00f8gte om arbejde og fik det ogs\u00e5 hos mestersvenden Jacob. Det var nu et m\u00e6rkeligt menneske denne nye svend. Om dagen arbejdede han med de andre, men medens de sov om natten, v\u00e5gnede den nye svend. Jacob spurgte ham ud hvad han tog sig for om natten, ja han lavede da guld, kan du lave guld siger Jacob, vil du s\u00e5 ikke l\u00e6re mig den kunst, jo det kunne han gerne.
\nMen nu vil vi have os et gilde for guld jeg har lavet, siger den nye svend, han gav de andre nogle klumper guld til at k\u00f8be varer ind for til gildet, og de kom glade tilbage, thi guldet var \u00e6gte nok. Om aftenen var der stor gl\u00e6de og lystighed, ja det kan nok v\u00e6re de morede den af hjertets lyst. Da de s\u00e5 br\u00f8d op, for at g\u00e5 til ro, bad den nye svend Jacob om at f\u00f8lge med ham ind p\u00e5 hans kammer, s\u00e5 ville han l\u00e6re ham at lave guldet, da de var kommet derind og v\u00e6ret der lidt kom der nogle fremmede m\u00e6nd med en Egetr\u00e6skiste, og satte midt p\u00e5 gulvet. Hvad nu? Ja i denne kiste skulle Jacob l\u00e6re at lave guld, han skulle eller kunne l\u00e6se det p\u00e5 bunden af kisten, men fra neden af og opad. Idet han lagde sig over kisten greb de fremmede karle ham og puttede ham i kisten, og sm\u00e6kkede l\u00e5get p\u00e5.
\nJacob f\u00f8lte at de bar ham ud og endelig kom p\u00e5 et skib, og der blev l\u00e5get taget af og Jacob kom frem af kisten. Det var ene fremmede karle han havde om sig, men de tr\u00f8stede ham med at de ville sk\u00e5ne hans liv. De sejlede da videre og kom til et bjergs snehvide side, ud mod havet som n\u00e6sten var lodret. Her bedyrede de fremmede Jacob at han skulle op. Et langt tov som var f\u00e6stnet til en genstand oppe p\u00e5 bjerget hang ned, helt ned til skibet., ad denne m\u00e5tte Jacob klatre op, de fremmede karle ville da f\u00f8lge efter.
\nMen n\u00e6ppe havde Jacob f\u00e5et fodf\u00e6ste p\u00e5 toppen f\u00f8r de halede tovet ned i skibet, det var nemlig indrettet s\u00e5ledes at n\u00e5r en mand var kommet op, kunne tovet hales ned. Jacob s\u00e5 sig omkring, der var mange skeletter som rundt omkring og d\u00e6kkede jorden. En gysen for gennem Jacob ved dette syn. Men han ville dog s\u00e6lge sit liv s\u00e5 dyrt som mulig. Han s\u00e5 sig omkring og opdagede en g\u00e5rd som l\u00e5 noget derfra. Men mellem ham og g\u00e5rden fandtes en b\u00e6k, som hav vadede over. Da han kom ind i g\u00e5rden gik han omkring uden at finde nogen, men endelig kom han til et kammer, hvor der fandtes to piger, de bad ham til sidst om at blive hos dem p\u00e5 g\u00e5rden. Og han syntes ikke at der forel\u00f8big var andet at g\u00f8re. Han kunne ogs\u00e5 forst\u00e5 at der var trolleri med i spillet. Og da alt han skulle var at ligge hos pigerne om natten, tog han sin kniv og lagde den mellem ham og pigerne om natten.
\nI nogen tid indtraf intet us\u00e6dvanligt, men en dag kom tre fruer flyvende og badede sig i b\u00e6kken, det var netop St. Hansdag. De havde et fint stor kl\u00e6de om sig som de lagde ved siden af b\u00e6kken. Da de var f\u00e6rdige tog de kl\u00e6derne og slog om sig, og straks kunne de flyve igen. I mellem dem var der en som Jacob syntes var s\u00e5 fin og smuk, at han forsatte sig at vente til n\u00e6ste St. Hansdag, og imidlertid blive p\u00e5 g\u00e5rden, og i denne tid indtraf heller intet us\u00e6dvanligt. N\u00e6ste St. Hansdag kom de tre fruer igen smed kl\u00e6derne og badede sig, men Jacob som l\u00e5 p\u00e5 lur, gik hen og tog den smukke frues kl\u00e6de, uden at de m\u00e6rkede det. Da de var f\u00e6rdig med at bade blev der en ordentlig hall\u00f8j, thi den smukke fru manglede sin kl\u00e6de og kunne ikke flyve, n\u00e5r den manglede. Fruerne gik op til g\u00e5rden til de to s\u00f8stre, men de vidste jo ikke hvor kl\u00e6det var blevet af. Da kom tiden da de to fruer m\u00e5tte hjem, men den smukke m\u00e5tte blive tilbage.
\nJacob og den smukke frue taltes nu ved hver dag og til sidst blev de enige om at de ville v\u00e6re mand og kone, og da Jacob l\u00e6ngtes efter sin hjemstavn, fik han den smukke frue overtalt til at f\u00f8lge med sig. Men nu kan det nok v\u00e6re at gode r\u00e5d var dyre, hvorledes skulle de forlade det ukendte fremmede land, og komme over vandet. Men den smukke frue viste r\u00e5d, thi hun havde et skib, som lige let kunne styres i luft og vand, men han skulle passe p\u00e5 at skibet ikke sank s\u00e5 dybt at det st\u00f8dte mod noget. De satte sig i skibet og rask gik det gennem luften, da begyndte den at synke. Jacob so over r\u00e6lingen, og nedenunder s\u00e5 han et hav af slanger som skibets k\u00f8l st\u00f8dte p\u00e5. Han styrede da skibet opefter og snart var de fremme.
\nHer levede de da en tid lykkelig og Jacobs kone f\u00f8dte en lille dreng. Nogen tid efter rejste Jacob ud p\u00e5 landet. En dag gik hans kone og hans moder, som boede hos dem, ud i haven, da det var koldt gik moderen ind for at hente et kl\u00e6de til den fremmede frue. Moderen tog da det kl\u00e6de som Jacob havde taget af hende p\u00e5 den ukendte \u00f8. \u2013 N\u00e6ppe fik hun kl\u00e6det om sig f\u00f8r hun fl\u00f8j bort.
\nDa Jacob kom hjem blev han helt fortvivlet af sorg. Han begav sig p\u00e5 vandring for at finde sin kone igen. En dag kom han til en h\u00f8j hvor der fandtes en stend\u00f8r til indgang, han slog tre slag p\u00e5 d\u00f8ren, og da kom en gl. mand med hvidt sk\u00e6g, Jacob spurgte ham om sin kone, han vidste det ikke, men han havde en broder som boede hundrede mil borte. \u2013 S\u00e5 begav Jacob sig p\u00e5 vandring igen, han vandrede til en anden h\u00f8j, og det var broderen til den f\u00f8rste bjergmand, denne vidste det heller ikke, men en bonde som boede hundrede mil derfra vidste det nok. Jacob kom til denne , han var endnu \u00e6ldre end de foreg\u00e5ende og det hvide sk\u00e6g var endnu l\u00e6ngere, denne gl. mand vidste hvor Jacobs kone var, det var ikke langt herfra, men han skulle over en flod. Bjergmanden gav ham \u00e9n haneben, n\u00e5r han bar den hos sig var han usynlig, og han skulle v\u00e6re tilbage inden kl. 3 ellers kom han aldrig tilbage.
\nDa Jacob kom til floden fandt han et vadested og gik s\u00e5 over, han fik snart et slot i sigte og gik derop, han s\u00e5 ingen men kunne h\u00f8re en som gr\u00e6d og klagede sig, han gik efter lyden og kom til et kammer, der var hans kone bundet fast til en p\u00e6l og flere skr\u00e6kkelige m\u00e6nd stod og slog l\u00f8s p\u00e5 hende, til straf for at hun var bleven borte. Jacob som var usynlig lagde sig imellem og m\u00e6ndene kunne ej forst\u00e5 hvad der var p\u00e5 f\u00e6rde med den smukke frue, de gik da bort for at sige det til deres overordnede. Og imens l\u00f8ste Jacob sin kone og de l\u00f8b ud af slottet alt hvad de kunne, men de m\u00e6rkede snart at de blev forfulgt og nu var det et kapl\u00f8b ned til floden, og idet de vadede over denne var forf\u00f8lgerne lige i h\u00e6lene p\u00e5 dem, og med n\u00f8d slap de over til den gl. bjergmand. S\u00e5 tager de til Thisted, hvor de vist nok endnu lever lykkelig med hinanden.
\nLIX. Gammel Inskription.<\/strong>
\nP\u00e5 alterlysestagerne i Kragelund kirke st\u00e5r f\u00f8lgende inskription: \u201dAnno 1531 den 12. november havde Peder Nielsen i Staghede givet tvende lysestager til Kragelund kirke, til et evigt i hukommelse for han faders begravelse.
\nLX. Fra gl. dage.<\/strong>
\nN\u00e5r man kom til gilde i Gl. dage fik hver g\u00e6st en \u201dKonvring\u201d en rund ikke ret stor sandkage, der var lavet s\u00e5ledes: man tog to stykker dej, trimlede dem runde, lagde den ene ovenp\u00e5 den anden og trykkede dem s\u00e5 h\u00e5rdt at der blev to rander, s\u00e5 man kunne se h\u00e5nd knoerne ovenp\u00e5 kagen. G\u00e6sterne fik ingen sm\u00f8r eller k\u00f8d dertil, men spiste det t\u00f8rt, og n\u00e5r g\u00e6sten havde spist denne, orkede de n\u00e6ppe at spise mere, man var vel forsynet. (for ca. 50\u00e5r siden).
\nLXI. Om k\u00e6ltringer.<\/strong>
\nI reglen havde k\u00e6ltringer i byerne en eller flere steder hvor de s\u00f8gte husly, dertil s\u00f8gte de altid n\u00e5r de vendte tilbage igen. Da loven om fors\u00f8rgelse udkom, var det oftest p\u00e5 s\u00e5danne vante steder de blev p\u00e5grebne. Et s\u00e5dan opholdsted var i Skygge hos en mand som hed Schr\u00f8der. En k\u00e6ltring familie var bleven indlagt hos ham og imens f\u00f8dte konen et barn. Da barnet skulle d\u00f8bes, var ingen af byens kvinder at form\u00e5 til at b\u00e6re det i kirke. S\u00e5ledes blev sagen forelagt Herredsfogden. Denne udtalte da at, Sognefoged Anchers kone skulle st\u00e5 gudmoder, men hun ville heller ikke. \u2013 Men sagen blev vist nok ordnet ved at man fik en af Skygge kvinderne overtalt til at b\u00e6re barnet.
\nUnder k\u00e6ltring forf\u00f8lgelsen og deres p\u00e5gribelse anholdtes en k\u00e6ltring i Kragelund. Men da han skulle oplyse om hvor han var fors\u00f8rgelsespligtig, kunne det ikke oplyses, han vidste det ikke og han kom da p\u00e5 Kragelund kommune. Samme k\u00e6ltring l\u00e6ngtes s\u00e5 meget efter hans kone, som sad i Viborg Tugthus. Han rejste da til Viborg, da hun blev fri. Da han kom tilbage havde han to koner. (Andres Anchersen)
\nLXII. Runestenen i Stenholt.<\/strong>
\nP\u00e5 marken vest for Stenholt fandtes en m\u00e6rkelig sten, den blev indmuret i en udbygning. Da denne senere blev nedrevet, blev stenen indsat i et havedige, hvor den endnu sidder. Flere sagkyndige har besigtiget den, en af dem tog et n\u00f8jagtig kopi af stenen. (I tegning) Gamle Anders Anchersen spurgte hvad han mente inskriptionen bet\u00f8d. Den sagkyndige mente, at det tyede p\u00e5 at den var rejst over en pr\u00e6st. (Anders Anchersen)
\nLXIII: Engesvang Kirke.<\/strong>
\nOver p\u00e5 Engesvang kirkebakke ligger en masse af utildannede sten. De egentlige sten af kirken skal v\u00e6re f\u00f8rt til Dalsgaard H\u00f8rup Sogn, der skal v\u00e6re bleven benyttet til denne gaards bygninger. En mand fra Engesvang har fundet 30. Tilhugget sten (vist nok de sidste) og efter at de ovenfor omtalte, var f\u00f8rt til Dalsgaard. \u2013 Samme mand fandt tillige to sm\u00e5 malmblokke i ruinerne. (Anders Anchersen)
\nLXIV. En gravh\u00f8j i en sandflugt.<\/strong>
\nOvre i \u201dR\u00e6vsel Saaen\u201d fandtes under sandflugt en gravh\u00f8j. Jorden fl\u00f8j da bort og urnerne kom efterh\u00e5nden til syne, nogle v\u00e6ltede ud n\u00e5r jorden fl\u00f8j bort, og rullede ned ad skr\u00e5ningen, s\u00e5 aske og ben hvirvles med af stormen. Anders Anchersen Stenholt fort\u00e6ller at medens han vogtede f\u00e5r i hans drengedage, morder det hyrdedrengene n\u00e5r de kom sammen i ovenn\u00e6vnte R\u00e6vsel Saaen, at tage urnen ud n\u00e5r de blev synlige. Vi fandt intet andet i urnen end ben og aske beretter Anders, men min fader Sognefoged Ancher 2. Messingkugler (formodentlig Bronze) med mange strege og tegn p\u00e5.
\nLXV. Svend Grathes drabsmand.<\/strong>
\nDer siges at Svens Grathes drabsmand var fra Kragelund, han boede i den nordre side af sognet der hvor Alhedekolonien findes. Han m\u00f8dte Kong Grathe og spurgte om han var Kong Svend, nej siger denne, jo du er Kong Svend og i det samme h\u00e6vede han sin kode og stak Kongen til jorden. Kongen skulle havde forskr\u00e6kket bondens kone. (L\u00e6rer R. L. Juul).
\nLXVI. Pr\u00e6sten i kirken.<\/strong>
\nI en sogn nede vestp\u00e5 (Vestjylland) var pr\u00e6sten k\u00f8rende til sygebes\u00f8g, da han k\u00f8rer hjem ser han, idet han k\u00f8rer forbi kirken, at der var lys derinde. Kusken holdt og pr\u00e6sten steg af vognen og gik ind i kirken, men han s\u00e5 ingen. Men da han g\u00e5r ud af kirken ligger der noget udenfor kirked\u00f8ren, han syntes det ligner en fl\u00e5et hest, han stak sit spyd i det, da sagde det: stik en gang til, det forbyder Vorherre mig. Men pr\u00e6sten kunne ikke komme ved det, han gav sig til at bede til Vorherre, at han ville rejse en stor mindesm\u00e6rke ved kirken n\u00e5r Vorherre ville hj\u00e6lpe ham ud, da kom han ogs\u00e5 ud.* Siden byggede pr\u00e6sten en mur foran kirked\u00f8ren, denne bygning eller mur lignede en hest, og skal findes ved kirken endnu. (*Da pr\u00e6sten kom hen til sin vogn var den ene hest stukket ihjel)
\nLXVI Fanden narret.<\/strong>
\nEn karl kom en dag til Fanden ude p\u00e5 marken. Fanden pr\u00f8ver at narre, hver gang han tr\u00e6ffer en sj\u00e6l eller at overliste dem, s\u00e5ledes ogs\u00e5 denne gang. Fanden ville give karlen s\u00e5 og s\u00e5 meget n\u00e5r han kunne udtale tre tr\u00e6 navne hurtigere end han, kunne karlen derimod udtale navnene hurtigere skulle Fanden st\u00e5 til karlens tjeneste. Fanden begyndte: Eg, B\u00f8g, Birk, med en dyb og langsom r\u00f8st. Karlen i en hurtig tone El, Pil Vir, (Vidier) som udtales s\u00e5 hurtig at ordene g\u00e5r over i hinanden. \u2013 Dengang blev Fanden narret.
\nLXVII. Ordsprog eller talem\u00e5der.<\/strong>
\nDu er en rask mand, af en dreng at v\u00e6re.
\nDet er n\u00e6sten lige s\u00e5 streng at st\u00e5 i laden n\u00e5r man ikke bestiller noget.
\nAf sted igen, det er vester p\u00e5. Hentydning at det g\u00e5r tilbage.
\nLXVIII: Kors for Trolderi.<\/strong>
\nGl. Adam Andreasen i Refshale, Kragelund havde skrevet et kors over d\u00f8ren fra den ene hj\u00f8rne til den anden, og ligeledes de to andre hj\u00f8rner, det var skrevet med kridt og en god tomme tyk. Adam fort\u00e6ller, p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let hvorfor han gjorde det, at der en aften havde v\u00e6ret trolde ved hans d\u00f8r. Men nu havde han skrevet denne kors s\u00e5 kunne de ikke komme ind.
\nLXVIIII: Fra gl. dage.<\/strong>
\nFra gamle dage, kan det ikke kaldes korrekt, da det ikke ligger s\u00e5 langt tilbage. Knud Pedersen i Fastruplund var her ovre i aftes, da blev der talt om bindstuerne, i Pederstrup gik man s\u00e5ledes sammen, det var en regel at hver skulle binde en str\u00f8mpe p\u00e5 en aften. Hos en skr\u00e6dder i byen samledes man n\u00e6sten hver anden aften, nogle af karlene satte sig til at spille kort, men deres str\u00f8mper m\u00e5tte alligevel \u201dbindes\u201d. De af kvinderne som var flinkest bandt da for karlene, og fik gerne en skille herfor. De fortalte da gerne en masse historier, jo uhyggeligere des bedre. Straks man kom ind begyndte de at fort\u00e6lle. Jeg: fort\u00e6ller en \u2013 S\u00e5 nu lige en brudeskare komme igennem byen. Jeg: fortalte en anden \u2013 h\u00f8rte da jeg gik herhen en lig salme som blev sunget i Chr. Revls kostald. En anden havde m\u00f8dt en ligskare og set og genkendt de fleste.
\nKnud Pedersen fortalte, da jeg var en dreng sad min fader og moder og jeg en aften inde i vor stue, jeg sad p\u00e5 bordet og vandt (strikkede str\u00f8mper). Moder spandt og fader kartede og lagde det p\u00e5 en stol. Som vi sidder allerbedst g\u00f8r stolen et hop op fra gulvet, og faldt ned igen med et ordentlig rabalder. Nogen tid efter havde jeg en s\u00f8ster som d\u00f8de og stolen blev benyttet til at s\u00e6tte ligkisten p\u00e5. \u2013 Den dag min s\u00f8ster blev jordet, var der k\u00e6ltringepagt der bragte en stor forvirring og skr\u00e6k i hele Jylland. Alle by m\u00e6nd m\u00e5tte af sted, alle var bev\u00e6bnet nogle med forke og grebe o. s. v. nogle f\u00e5 med haglb\u00f8sser, hvad vil sige, ikke s\u00e5 lidt endda Alle Kouvinger (runde kager som var skik dengang) og f\u00f8devarer til begravelsen, blev gemt ude i laden i halmen. Da hen ad aften m\u00e6ndene vente tilbage, blev min s\u00f8ster begravet.
\nN\u00e6ste dag m\u00e5tte by m\u00e6ndene af sted igen p\u00e5 jagt efter slaverne, der blev lavet v\u00e5ben, smeden lavede jernspiger som sad fast p\u00e5 en stang, kort sagt alle blev bev\u00e6bnet, og man m\u00e5tte til \u00f8velse hver dag. En mand fra Vinderslev var den nat rygtet udspredes g\u00e5et til Dalsgaard hvor Herredsfogden boede, han havde en \u00f8kse som han uafbrudt slog mod Herredsfogdens d\u00f8r, indtil denne viste sig. Ogs\u00e5 her fra Kragelund blev der sendt en til herredsfogden, og alle troede p\u00e5 rygterne og foretog foranstaltningerne. Rygterne kom her til Kragelund med nogle vognm\u00e6nd der kom ad Kolding vejen syd fra. Ancher Rydal var omkring og fik folk af sengen, han fortalte at slaverne tr\u00e6nede neden for fedet, han kunne se ilden syd p\u00e5. Alle kom af sengen, en mand kom af sted fra hver g\u00e5rd med en \u00f8kse, greb eller en haglb\u00f8sse. De som blev hjemme fik travlt med at grave ting, s\u00f8lvt\u00f8j og andet v\u00e6rdisager i jorden, nogle ville ind i skoven andre ned mellem s\u00f8 bankerne. Sengekl\u00e6der, gang kl\u00e6der kom i kister og blev nedgravet i laden.
\nSognene nord for Silkeborg var ogs\u00e5 draget syd p\u00e5. Da de vente tilbage, og gik over Resenbro blev det rygte udbredt at 300. Slavere var g\u00e5et over Resenbro nord p\u00e5. \u2013 I Kragelund holdt de \u00f8velser mange dage efter, og stagene med en spiger i enden blev det almindelige v\u00e5ben. Niels Rod, Sinding hede var anf\u00f8rer form\u00e6ndene. En Oberst kom til byen for at inspicere folkene. \u2013 En mand havde stag spiger som var delt i to. \u201dEr de bange for at de skal jage den for langt ind i livet\u201d sagde Obersten til ham.
\nLXX: En gammel kilde.<\/strong>
\nP\u00e5 Andreas Laursens ejendom i Refshale findes en gammel kilde, som har v\u00e6ret f\u00e6lles med Refshalegaard. I den findes en eg. Kilden har v\u00e6ret der siden nogen menneske kan huske.
\nLXXI: Fra Oldtiden.<\/strong>
\nNord for Stenholt, p\u00e5 Ancher Anchersens ejendom findes mange gravh\u00f8je, vest for disse stod f\u00f8rhen 3.store sten som var resten oppe fra enden. Nogle siger her har v\u00e6ret et tingsted, s\u00e5danne siges at v\u00e6re rundt omkring. Hver fjerding \u00e5r blev der holdt dom og voldsgerningsm\u00e6ndene d\u00f8mt. Gl. Chresten Vestergaard i Kragelund fort\u00e6ller at her st\u00e5r to k\u00e6mper og sloges, den ene af k\u00e6mperne satte sig ned for at hvile sig p\u00e5 en af stenene, der var nemlig i denne en fordybning, som om en havde siddet p\u00e5 den.
\n62. Kirkestolene i Kragelund kirke.<\/strong>
\nI kirken findes endnu foran to af kirkestolene, smuk og kunstnerisk udsk\u00e5rne. S\u00e5ledes var f\u00f8rhen de \u00e6ldre stole ender alle smuk udsk\u00e5rne. De var n\u00e6sten uopslidelige, alligevel blev smukke stol smidt v\u00e6k \u2013 solgt, og v\u00e6gtige mindesm\u00e6rker er tilintetgjort, ligeledes er den gl. alter, smuk udsk\u00e5ren af eg ligeledes solgt.
\n63. Overtro.<\/strong>
\nF\u00f8r B\u00f8llund s\u00f8 blev udt\u00f8rret, blev der om vinteren p\u00e5 is stanget \u00e5l. Beboerne omkring s\u00f8en tog tidligt ud om morgenen, efter at deres tr\u00e6sko var blevet \u201dBraadet\u201d, med en \u00f8kse og en lyster. Anders Nebels kone i Kragelund der hed Maren Urgaard (Ma U`rgod) pissede p\u00e5 hendes mands lyster f\u00f8r han drog af sted, lysteren stangede da alle de \u00e5l der kom for. Men ingen menneske m\u00e5tte g\u00e5 over lysteren og folk som kendte det skyede den som alt ondt, thi M\u00e0 urgod gik med kl\u00e6de for panden, hvad man ans\u00e5 for heksenes kendetegen.
\n64. En gammel kaffekedel.<\/strong>
\nHusmand Jens P. Lemming p\u00e5 Refshale mark har en kaffe kedel, hvad ingen m\u00e6rkv\u00e6rdighed er, thi det har de fleste jo, men den her har sin egen historie. Hans kones bedstefar, som boede i \u00d8sterbording, Balle sogn, fandt for mange \u00e5r siden, ved at grave i en h\u00f8j p\u00e5 Balle en Kobber kaffekedel, han tog den med hjem, og i mange \u00e5r stod den p\u00e5 loftet, men nu har s\u00f8nnens datter taget den til sig og hun er godt tilfreds med den.
\n65. En Nisse flytter en kornstak<\/strong>
\nHos en mand i \u00d8sterbording var en nisse tilstede. Nu skete det en vinter at \u00d8sterbording mandens foder var knap, og til sidst havde han slet intet, men nu viste det sig, hvilken husven en s\u00e5dan husnisse kan v\u00e6re. Thi en morgen blev \u00d8sterbording manden meget forundret ved at se en stor kornstak st\u00e5 ved g\u00e5rden. Nissen havde om natten flyttet kornstakken fra en g\u00e5rd ved Balle kirke og til \u00d8sterbotding.
\n66. Ordsprog.<\/strong>
\nN\u00e5r uheld skal indtr\u00e6ffe, kan r\u00f8gteren, liges\u00e5 godt som tyren, f\u00e5 kalven.
\nSkal vi s\u00e5 ind og have noget mellem benene, der g\u00f8r godt i maven, siger man n\u00e5r man skal ind og spise. (T\u00e6nderne er jo ben)
\n67. Historien om st\u00e6rke Hans.<\/strong>
\nEn mand der hed Hans var meget st\u00e6rk, han havde g\u00e5et hjemme ved Far og mor, men nu ville han ud at tjene. Han gik op p\u00e5 Herreg\u00e5rden, fik arbejde og m\u00f8dte n\u00e6ste morgen. Han kom da ud i laden for at t\u00e6rske korn, men han syntes det blev til for lidt med plejlen, han tog da to h\u00f8 t\u00e6nger bandt dem sammen og gik op i korn loen, og gav sig til at t\u00e6rske l\u00f8s p\u00e5 dette, og inden davretid var han f\u00e6rdig med det hele og kornet var i en dynge.
\nMen nu skulle det hele b\u00e6res op p\u00e5 loftet, og syntes Hans, det ville tage alt for lang tid at b\u00e6re det op i s\u00e6kke. Han gik da ind og tog alle lagnerne fra sengene og syede dem sammen og kom kornet heri, men da han gik ud af d\u00f8ren var denne s\u00e6k for stor og han rendte fire fag hus omkuld. \u2013 Men p\u00e5 den m\u00e5de havde de ikke mere brug for ham l\u00e6ngere her. Han kom da en anden sted hen og fik tjeneste. Her kom han ud i skoven for at k\u00f8re tr\u00e6er hjem, han syntes det tog for lang tid inden de fik et tr\u00e6 f\u00e6ldet, han gav sig da til at rykke dem op med rod og lagde dem p\u00e5 vognen. Da han s\u00e5 skulle hjem kunne hestene ikke tr\u00e6kke l\u00e6sset, Hans gik da om og bandt t\u00f8mmerne om hestenes hals og trak, b\u00e5de heste, vogn og tr\u00e6et hjem, men hestene var d\u00f8de af den behandling.
\nNu blev han ikke l\u00e6ngere her, og nu ville han ikke tjene mere, men ud at se sig om p\u00e5 landevejen. Da han havde g\u00e5et lidt kom han til en mand som sad og kl\u00f8vede sten med hans n\u00e6se, da er du st\u00e6rk, at du kan sl\u00e5 sten med din n\u00e6se, ja, siger manden men skal nok v\u00e6re en som hedder st\u00e6rke Hans, han er nok st\u00e6rkere, ja, da er det mig siger denne. Nu siger den fremmede, da vil jeg ikke sl\u00e5 sten l\u00e6ngere, men vil f\u00f8lges med dig. De vandrede da hen ad landevejen, da de kom til en mand der sad og kl\u00f8vede tr\u00e6 med sin tunge, da er du meget st\u00e6rk, siger de ankomne, ja, siger manden, men der findes nok en som hedde st\u00e6rke Hans og en mand som kan sl\u00e5 sten med hans n\u00e6se, de skal nok v\u00e6re st\u00e6rkere. Ja, da er det os siger de, og nu blev de enige om at f\u00f8lges videre p\u00e5 landevejen, og der g\u00e5r de sandsynlig endnu den dag i dag.
\n68. Pr\u00e6sten og Degnen.<\/strong>
\nEn dreng havde fundet en fuglerede ude p\u00e5 marken, da han g\u00e5r derfra blev han atter og atter ved at gentage: jeg ved nok \u2013 jeg ved nok, da m\u00f8der han pr\u00e6sten, hvad er det du ved min dreng, siger denne, men det ville drengen ikke sige. \u2013 Jeg skal s\u00e5m\u00e6nd ikke sige det til nogen, mig kan du godt betro det, og drengen fort\u00e6ller da at han havde fundet en fuglerede ude p\u00e5 marken. \u2013 S\u00f8ndagen efter kommer drengen til kirke og pr\u00e6sten siger i pr\u00e6diken: Himmelens fugle havde reder o. s. v. Da er du da ogs\u00e5 et f\u00e6, r\u00e5ber drengen til Pr\u00e6sten, du lovede dog ikke at sige det og nu fort\u00e6ller du det til alle folkene her.
\n69. Oldtidskonge.<\/strong>
\nEfter gl. fort\u00e6lling skal der p\u00e5 Refshalegaards mark v\u00e6re begravet en konge. I en af de mange gravh\u00f8je har der v\u00e6ret en af Kongerne eller sysselkongerne.
\n70. Jysk levem\u00e5de i fortid.<\/strong>
\nGl. Kr. Vies far Andreas Vie, havde som de fleste b\u00f8nder dengang i slutningen af det forrige \u00e5rhundrede fattig og forkuet. Dengang for ca. 100\u00e5r siden var der ikke mangel p\u00e5 arbejdskraft, thi ingen holdt daglejrer, der var som en gl. arbejdsmand har ytret, ikke fire skilling at tjene. G\u00e5rdm\u00e6ndene gik hellere p\u00e5 arbejde dengang end holdt arbejdere. \u2013 Foran n\u00e6vnet Andreas Vie havde en g\u00e5rd i kragelund p\u00e5 \u201d\u00bd td. hartkorn, men det kneb med at f\u00e5 f\u00f8den. Om for\u00e5ret n\u00e5r kartoflerne kom frem brugte han kartoffel toppene som f\u00f8de. Disse blev tilberedt som k\u00e5l. P\u00e5 samme g\u00e5rd som dengang ikke kunne f\u00f8de en familie, p\u00e5 denne jord bor nu 12. Familier.
\n71. Om svundne skove.<\/strong>
\nA. P. Nielsen Tollund fort\u00e6ller: efter en gl. kone A`n Magret, som nu er d\u00f8d, for mange \u00e5r siden og hendes for\u00e6ldre fort\u00e6ller, at selv havde hun ogs\u00e5 i hendes barndom set n\u00e5r de manglede br\u00e6ndsel til bagning gik de ud p\u00e5 Tollund og Arild skovs heder, her gik de s\u00e5 og sparkede men foden de gamle r\u00e5dne eger\u00f8dde op. A. P. Nielsen anslog denne tid til for ca. 150 til 200 \u00e5r siden, denne plejer nu ude i heden at finde endnu stadig store eger\u00f8dder, ja, s\u00e5 store at vor tids skove, hvor der findes store tr\u00e6er, er sm\u00e5 i mod hvad disse gl. tr\u00e6r\u00f8dder, viser at tr\u00e6erne har v\u00e6ret store.
\n72. En gl. gravsted.<\/strong>
\nGraver Niels Konrad ved Kragelund kirke, fandt for nogle \u00e5r siden ved t kaste en grav, 14, menneskeskeletter. Her m\u00e5 have v\u00e6ret begravet mange og s\u00e6regnede tilf\u00e6lde har v\u00e6ret til stede, enten det s\u00e5 skyldes pest eller krig.
\n73. En underjordisk gang.<\/strong>
\nI den Katolske tid benyttede pr\u00e6sterne eller munkene jo en s\u00e6rlig indgang som nu er tilmuret. I Kragelund kirke findes denne p\u00e5 kirkens nord side. Her skal havde v\u00e6ret en underjordisk gang fra d\u00f8ren og op bag alteret, alts\u00e5 s\u00e5 menigheden, ikke pr\u00e6sten, for han kom frem bag alteret.
\n74. En begravelse.<\/strong>
\nI en by i n\u00e6rheden af Horsens, blev en mand begravet, og nogle af dem som viste ham den sidst \u00e6re, at f\u00f8lge ham til hans grav, havde f\u00e5et et par snapse for meget. Den d\u00f8de fik de i graven og pr\u00e6sten kastede muld. Da st\u00e5r en mand for n\u00e6r grave, den yderste jordkant skrider og han sank ned og kom til at sidde p\u00e5 tv\u00e6rs over kisten, og i samme \u00f8jeblik kaste pr\u00e6sten det sidst spadestik jord, \u201daf jord skal du igen opst\u00e5\u201d, Det skal jeg F\u2026 nok, men mine ben er i klemme, siger manden<\/p>\n
\n<\/strong>Refshaleg\u00e5rd d. 19. januar 1899. I dag bliver far 65 \u00e5r gl. en del venner og sl\u00e6gtninge var indbudt her i aften. Det er f\u00f8rste gang jeg kan mindes at far holder f\u00f8dselsdagsgilde, det er da ikke for tidligt, hans og vi andres f\u00f8dselsdage g\u00e5r forbi som alle andre dage. \u2013 Fra Magnus i Silkeborg kom en flaske Kanaries\u00e6k, \u2013 en hjerteformet flaske med en meget lang hals, \u2013 etiketten forestillede Jeppe p\u00e5 Bjerget, da han sad i Baronens fineste stue. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 G\u00e6sterne var: Andreas S\u00f8rensen, Ancher, S\u00f8ren Rask, Lais Klosterlund og farbror J. Jensen, og med madammer \u2013 \u2013 naturligvis.<\/p>\n
\n<\/strong>(d. 24 januar 99) For hundrede \u00e5r siden, da var der noget i Kragelund sogn der hed Refshaleg\u00e5rd, to g\u00e5rde der l\u00e5 i toften hvor nu Anders Nielsen bor.. efter tidens skik drives disse g\u00e5rde den gang i f\u00e6llesskab, men der var jo kun ganske lidt jord af g\u00e5rdene som dengang var opdyrkede, m\u00e5ske godt hundrede Td. land. \u2013 \u2013 \u2013 Lad os engang se hvor meget der dengang h\u00f8rte under de to g\u00e5rde, Kristian Jakobsens \u2013 Ole Mogensens \u2013 Niels Jensens \u2013 S\u00f8huset \u2013 S\u00f8ren S\u00f8rensens \u2013 Tinnes hus \u2013 Niels S\u00f8rensens \u2013 Karl Jensens \u2013 Anders Nielsens \u2013 Kristen Andersens \u2013 S. A. Jensens. Disse ejendomme er parceller af den ene g\u00e5rd Matr. No. 2a. det var den gamle forarmede Kristen Vive der begyndte at udstykke denne g\u00e5rd, \u2013 og den nu afd\u00f8de alderdomsmand Rasmus Th\u00f8gersen der fuldf\u00f8rte det p\u00e5begyndte v\u00e6rk.<\/p>\n
\n<\/strong>Jeg dr\u00f8mte i nat at det var vinter og det er det jo i virkeligheden ogs\u00e5. \u2013 Det var nat da jeg v\u00e5gnede og s\u00e5 enkelte glimt af et fjernt tordenvejr. Jeg stod op og gik hen til vinduet, og s\u00e5 da at det var begyndt at lyse op p\u00e5 den \u00f8stlige himmel, det var alts\u00e5 n\u00e6r dag. Jeg s\u00e5 mod nord hvor tordenvejret holdt sig, ganske langsom s\u00e5 jeg de elektriske gnister ligesom stjerner sv\u00e6vende rundt p\u00e5 himlen. Et \u00f8jeblik kunne et af gnisterne st\u00e5 ganske stille for snart efter atter at bev\u00e6ge sig fremad. Men det alle interessante ved det natur skuespil var at disse elektriske stjerner pludselig kunne eksplodere lig fyrv\u00e6rkeri, og tusinde af gnister spredes vidt omkring. Jeg kaldte p\u00e5 min broder at han skulle komme og se noget storsl\u00e5et fyrv\u00e6rkeri! Jeg gik imidlertid i seng igen.<\/p>\n
\n<\/strong>For f\u00f8rste gang, siden Verden blev til, har der i dag v\u00e6ret maskerade bal i Kragelund. N\u00e5r det nu er f\u00f8rste gang i over 6000 \u00e5r skulle man ikke tro at det var for tidligt. I alle vore nabo sogne har der v\u00e6ret holdt maskerade i de senere \u00e5r. Hvorfor s\u00e5 ikke hos os? Men der har dog v\u00e6ret mange mennesker, der af al kraft har modarbejdet det. Det er i grunden ingen m\u00e6rkelighed her i Kragelund, thi de halve af de \u00e6rede indbyggere, rykker altid tilbage hvor den anden halvdel rykker fremad. N\u00e5r en sag skal igennem, da er der st\u00e6rke agationer for og imod, pro og kontra. Fordi det er f\u00f8rste gang kan det nok v\u00e6re, at det er denne ene gang for mange. Pr\u00e6sten var vist nok ogs\u00e5 en modstander deraf, han udtalte sig, efter sigende, at der vel ikke l\u00e5 noget us\u00e6delig deri, men under al den lystighed blev det gode nok sl\u00f8vet, \u2013 og han havde nok ret.<\/p>\n
\n<\/strong>Alle mennesker er syge i denne tid, det er influenzaen der huserer, vejret er ogs\u00e5 r\u00e5koldt og barsk. Jeg blev st\u00e6rk fork\u00f8let, dagene efter maskeraden l\u00e5 jeg kun en dag i sengen, men har v\u00e6ret alt andet end vel tilpas i over 14. Dage, men det er ogs\u00e5 3. \u00c5r siden jeg var syg sidste gang.
\nVi laver nu en ordentligt arbejde med det byggeri, der skal ligge en g\u00e5rd p\u00e5 den vestermark, p\u00e5 en af parcellerne, hvor det er meningen at svin skal om at bo. Da vinteren er mild, uden frost og sne er vejret heldig, for dette arbejde. Vi har nu i lang tid k\u00f8rt tr\u00e6 fra Sinding skov (Morten Frederiksen).<\/p>\n
\n<\/strong>Far og mor sad i aften i m\u00f8rkningen og talte om svunden tider. Samtalen begyndte med at i den nu m\u00e5ned (marts) havde de fleste mennesker v\u00e6ret syge og fork\u00f8let, og flere steder var der nu tyfus, og andre sv\u00e6re sygdomme. Men tyfus og lignende sygdomme fandt ikke s\u00e5 stor en udbredelse i vore dage, som i \u00e6ldre tider. I far og mors ungdoms \u00e5r var der tyfus to gange i Kragelund. Den f\u00f8rste gang var mor kun ganske lille. En sl\u00e6gtning af mor der boede over i Mausing var d\u00f8d af sygdommen, og en lille pige, som var der i huset kom her over til bedstefars. Denne lille pige og mor kom til at dele seng sammen, og begge blev de angreben af sygdommen. Mor husker, at en dag stod hendes far og mor ved siden af sengen og sagde, \u201d Nu er det snart forbi, nu d\u00f8r begge to, ja her kan ingen hj\u00e6lpe mere\u201d. Et par timer efter d\u00f8de den lille fremmede pige medens hun l\u00e5 ved siden af mor. Men mor hun overstod sygdommen, ellers havde jeg vel ikke skrevet disse liner her i dag.<\/p>\n
\n<\/strong>Det er ganske hyggeligt at v\u00e6re levende. I dag jeg stod op og s\u00e5 ud af vinduet, sneede det. Det er en kold f\u00f8rste maj. Nu skulle sommerfuglene jo rigtig til at lege mellem blomsterne og de sollyse dage, men bevar os vel! Det er de hvide Is sommerfugle, der leger i skjul. Nu kan det gamle mundheld \u201dNarret april\u201d forts\u00e6tte og hedde \u201dNarret maj\u201d.<\/p>\n
\n<\/strong>En dag i for\u00e5ret, sad i Kragelund kro et gemytligt selskab. Enden p\u00e5 kro snakken blev at forh. G\u00e5rdejer O. C. Jensen k\u00f8bte kroen for 12.500kr. det var vist nok meningen, at hans s\u00f8n skulle v\u00e6re bestyrer eller kromand. Jens Jensen sagde imidlertid nej til det hele. O. C. Jensen har nu frag\u00e5et nogensinde at havde k\u00f8bt kroen. Nu har kromand R. C. Mikkelsen anlagt sag mod k\u00f8beren, erholdt fri proces. O. C. Jensen der i forvejen var meget tungsindig, \u00e6rgrer sig nu dag og nat mere end nogensinde. Hvad der m\u00e5 pine ham mest er vel, at hans allerbedste ven, her i denne verden, jens Jakobsen er g\u00e5et over p\u00e5 fjendens side. (Den ene gr\u00e5h\u00e5rede ven sviger i n\u00f8dens stund den anden, er det ikke ogs\u00e5 skandal\u00f8st at menneskehjertet kan v\u00e6re s\u00e5 svigefuldt ). Hvad g\u00f8ren forlibt nar ikke for at favne menneskebarnet Eva, a la kromand Mikkelsen, s\u00e5 s\u00e6lger en gammel nar gerne sin sj\u00e6l, for en gl. skilling. Men i alle tilf\u00e6lde vil det v\u00e6re interessant at se sagens videre forl\u00f8b og stemning. \u2013 \u2013 Et drama om \u201dTre gamle knarke\u201d. (Den 22. juni)<\/p>\n
\nDet er et tr\u00f8stesl\u00f8st syn der m\u00f8der \u00f8jet hvorhen man se er der t\u00f8rre visne marker. I den forl\u00f8ben m\u00e5ned har der v\u00e6ret en uafbrudt t\u00f8rke, kulde og bl\u00e6st med nordlige vinde. N\u00e6sten alle mennesker l\u00e6ngtes efter v\u00e5ren, gl\u00e6de sig til den kommende sommer. Men det g\u00e5r i \u00e5r som det har tilf\u00e6lde i en lang \u00e5rr\u00e6kke, den kommende v\u00e5r den dejlige sommer er bleven borte. De mennesker der gl\u00e6der sig over naturen n\u00e5r den udfolder sig i hele sin fylde, m\u00e5 resignere og vente.<\/p>\n
\n<\/strong>I disse dage er der fest i Silkeborg. Den 14. 15. 16. Holder de forenende landboforeninger i Jylland ungskue, nede i Lunden. Spidserne af jyske agrarer og af kv\u00e6g er samlet i Silkeborg. Prisen for adgang til skuet er sat til 1. Kr. hvad man m\u00e5 kalde for temmelig dyrt, ved landmandsforsamlingen i Randers var entreen ogs\u00e5 1. Kr. og der var der langt mere at se, og fungerede langt bedre. Det var kun meget lidt af kunstf\u00e6rdig ud pyntning Silkeborg m\u00f8dte frem med. Men det pr\u00e6gtige naturlige skueplads b\u00f8dede p\u00e5 manglerne, \u2013 naturen pyntede her op.<\/p>\n
\n<\/strong>I 1884 oprettedes for 2den gang en skytteforening her i Kragelund. \u00c5r forl\u00f8b efter \u00e5r, uden at far hjembragte noget udbytte. Fanestangen var indtil \u00e5r 1892 bar, uden plader, men i de sidste forl\u00f8bene 7.\u00e5r er der sl\u00e5et 8 plader p\u00e5 fanen, deraf har jeg sl\u00e5et de 7. Det f\u00f8rste \u00e5r (1884) havde kredsen ved amtspr\u00e6mieskydningen ved Kejlstrup en gennemsnit af 10 point i 5 skud p\u00e5 300 alen. Men i de seneste \u00e5r har kredsen st\u00e5et som nr. 6 af over 30 kredse.<\/p>\n
\n<\/strong>I dag k\u00f8rte jeg efter l\u00e6gen, til moder, hun blev syg forrige nat. Det er hendes gamle sygdom, maven og nerverne, sygdommen kommer pludselig, og altid efter dage hun har haft meget at tage vare p\u00e5. Hun burde v\u00e6re fritaget for meget af det hun har at udrette. Men der findes nu her i denne verden en del mennesker der hyller det princip: N\u00e5r der selv f\u00e5r deres s\u00f8vn og hvile, s\u00e5 lad dem arbejde som er skabt til det, men der er, og der kommer en gr\u00e6nse. Denne gr\u00e6nse m\u00e5 mennesker om de er nok s\u00e5 vanskelige<\/p>\n
\n<\/strong>Nu begynder skydningen ved Funder, snart lyder luften af magasin riflernes salver. \u2013 og det er ikke bare leg, det er med \u201dskarp\u201d der skydes. P\u00e5 kryds og tv\u00e6rs suser magasinkuglerne gennem luften. I mange \u00e5r var der lejr \u00f8velse i Hald ved Viborg. Rundt om fra alle landets egne m\u00f8dte soldaterne her \u00e5r efter \u00e5r. S\u00e5 blev denne lejrplads nedlagt. Efter\u00e5rs\u00f8velserne tr\u00e5dte i stedet, men det var jo kun med l\u00f8st krudt det blev skudt med i efter\u00e5rstiden. S\u00e5 for en del \u00e5r tilbage oprettedes lejren ved Funder ved H\u00f8rbylunde. Her samles nu hvert \u00e5r soldaterne fra hele landet, og her skydes med kugler efter opstillede figurer. Det ser helt krigerisk ud i omegnen, s\u00e5ledes kom i dag 29de bataljon fra Viborg marcherende gennem Kragelund, efter natte forud at havde v\u00e6ret indkvarteret i Vinderslev, Pederstrup og Mausing. Bataljonen holdt hvil her i byen p\u00e5 marken ud for Laust Baulunds hus. Jeg blev ikke lidt forbavset da jeg tr\u00e5dte ud af kirken og h\u00f8rte Regiments musikkorps spille. Efter en times hvil, marcherede soldaterne igen videre til lejren ved Funder. \u2013 \u2013 \u2013 (den 27. August)<\/p>\n
\nEn soldat fra Vinderslev ville en dag, da vore folk l\u00e5 bag en dige og sk\u00f8d p\u00e5 Tyskerne, ikke som de andre, rejste sig ikke op for at skyde. Sergenten gik hen til manden, befalede ham at st\u00e5 op og skyde, ellers blev han skudt (af hans egne kammerater). Det hjalp, han rejste sig op, men i samme \u00f8jeblik kom en kanonkugle og kappede hans hoved af.<\/p>\n
\nEfter at Dybb\u00f8l kanonerne var taget af fjenden, og de danske soldater var et adskilt hjort. Alle vore officerer var faldet. Gik jeg ad vejen imod Als, for om mulig at komme derover. Som jeg gik hen ad Skansen s\u00e5 jeg kuglerne sl\u00e5 ned p\u00e5 den h\u00e5rde vej foran mig. Men jeg \u00e6nsede det n\u00e6ppe, jeg var ligeglad br\u00f8d mig n\u00e6sten ingen ting om. Jeg kom forbi en grus eller lergrav, den var n\u00e6sten fuld af Underofficerer, som her l\u00e5 gemt for kuglerne. Da jeg havde g\u00e5et et stykke m\u00f8dte jeg to officerer, disse kommanderede mig til at g\u00e5 tilbage igen, hvad jeg ogs\u00e5 gjorde, og snart efter var jeg omringet af tyskerne og fanget. Jeg kom til f\u00e6stningen Graud? i \u00d8stpreussen. I begyndelsen tog vi os ingen ting for, men s\u00e5 havde nogle af os v\u00e6ret omme i kommandantens have og sk\u00e5ret barken af frugttr\u00e6erne, s\u00e5 blev vi kommanderet til at arbejde. Nogen tid efter havde nogle af os krigsfangere taget kommandantens pige, og sat hende op mod muren, med hovedet nedad .og benene op nu blev det galt, nu m\u00e5tte vi til at arbejde p\u00e5 f\u00e6stningen. Nogle m\u00e5tte k\u00f8re gr\u00e6st\u00f8rv p\u00e5 tr\u00e6kvogne ude fra marken ind p\u00e5 voldene, andre huggede tr\u00e6pinde til at f\u00e6ste t\u00f8rvene. Jeg kom til at hugge pinde, det var en Sergent vi kaldte Jens Tr\u00e6skomand der tog mig med ud til det arbejde. I begyndelsen huggede jeg ikke mange pinde om dagen. Men da kom en anden af fangerne ogs\u00e5 til det arbejde og han huggede dobbelt s\u00e5 mange pinde som jeg. Nu ville Jens Tr\u00e6skomand ogs\u00e5 have mig til at hugge liges\u00e5 mange, men jeg var nu kommen ind p\u00e5 det ville jeg ikke. Jeg meldte mig da syg. Og da jeg kom til l\u00e6gen sagde han at jeg havde tyfus og blev lagt ind p\u00e5 en stue hvor der l\u00e5 tre mennesker med tyfus, her l\u00e5 jeg i tre dage. Imens d\u00f8de den ene af de tre andre inde p\u00e5 stuen, s\u00e5 blev jeg flyttet ind p\u00e5 en anden stue, og jeg slap heldigvis godt fra dette, uden at blive smittet med tyfus.<\/p>\n
\nAllerede i forsommeren kom de f\u00f8rste krigsfangere hjem, ogs\u00e5 jens Jespersen i Stenholt han kom en dag hen til mig og fortalte hvorledes det stod til. Hun mente snart at de andre kom hjem fra Tysk fangenskab, men der gik lang tid. Ved efter\u00e5rstid kom Sine Pagh. Min broder Rasmus forlovede kom hen til mig, hun fortalte mig at nu kom skibet ind til Aarhus den og den dag. Ved aftenstid kan vi vente dem her hjem til kragelund, ja, det bliver m\u00e5ske f\u00f8rst ud p\u00e5 natten tilf\u00f8jede hun. Der var jo nemlig den gang ingen jernbaner fra Aarhus. Rejsen skulle foreg\u00e5 pr. vogn ad landevejen. \u201dnu vil jeg \u201dnu vil jeg\u201d siger Signe Pagh \u201dg\u00e5 op og l\u00e6gge mig i Rasmus seng. O: hvor han vil blive overrasket\u201d. Hjemvendte soldater kom ganske vist ogs\u00e5 om natten, men det var hen ad morgenstunden. Men Signe Paghs overraskelse blev dog ikke s\u00e5 stor som hun havde t\u00e6nkt, thi da Rasmus kom ind til min moder i sovekammeret kunne hun i sin gl\u00e6de ikke dy sig, men r\u00f8bede at Signe l\u00e5 oppe i g\u00e6stekammeret i hendes s\u00f8ns seng \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Vi blev alle oppe til langt hen p\u00e5 aftenen, og samtalede. Mor der nu er oven senge efter langt sygeleje, var i godt hum\u00f8r og veltilpas. \u2013 \u2013 Ingen af os anede at det var den sidste aften hun var tilstede i en h\u00f8jtidelig familie kreds. Ikke mindst fortalte hun om de svundne tider, som foran optegnede.<\/p>\n
\nMor har efter en lang sygeleje i nogen tid v\u00e6ret oven senge. I dag var hun for f\u00f8rste gang i lang tid ude i marken, hun var en tur nede at se til gr\u00f8nk\u00e5lene der st\u00e5r ude p\u00e5 roermarken. Hendes s\u00f8ster Stine var nede hos os i eftermiddag og mor fulgte hende p\u00e5 vej uden for g\u00e5rden. Da jeg kom hjem, var mor igen bleven syg, hun l\u00e5 i sengen og da jeg kom ind skulle hun kaste op, da jeg rakte hende potten, sagde jeg \u201dnu har du vist spist k\u00e5l\u201d, vi fik nemlig k\u00e5l til middag, hun sagde k\u00e5l kunne hun godt t\u00e5le. Men hun og Stine havde spist s\u00f8dsuppe, men der var hverken eddike eller saft i den. \u2013 \u2013 Hun blev ved at kaste op til langt ud p\u00e5 natten. Hun fik nogle af hendes dr\u00e5ber opiumsdr\u00e5ber da hun sagde at hun kunne m\u00e6rke at feberen kom. N\u00e6ste dag hen ad eftermiddagen kom jordmoder Madam Nielsen her ned. Hun r\u00e5bte til far at han skulle hente l\u00e6gen, da mor havde st\u00e6rk feber. Far havde under den lange forudg\u00e5ende sygdom altid sagt: \u201dHun \u2013 mor \u2013 er s\u00e5 ut\u00e5lmodig, n\u00e5r hun bare giver sig tid, kommer hun sig nok\u201d. \u2013 da jeg torsdag eftermiddag hen ad aften s\u00e5 S\u00f8ren k\u00f8re \u00f8st p\u00e5, anede det mig at det n\u00e6ppe stod godt til hjemme. Da jeg kom hjem, fortalte far at der var \u201dde kvindfolks skyld\u201d, de ville ikke lade ham havde ro f\u00f8r l\u00e6gen blev hentet. S\u00f8ren kom med Dr. Selchau (den gamle l\u00e6ge fhv. distriktsl\u00e6ge Justitsr\u00e5d Sj\u00f8dt ville ikke tage ud ved nattetid) Kl. 9 k\u00f8rte jeg ham hjem, vi var i Silkeborg ved midnatstid. P\u00e5 hjemvejen blev den ene af hestene syg, smed sig ned p\u00e5 vejen, vi trak dem fra Lysbro tilbage til Silkeborg, jeg red da hjem p\u00e5 den ene hest og kom hjem kl. ca. 5. Mor spurgte: hvorfor jeg ventede s\u00e5 l\u00e6nge, og fortalte hende grunden. Det var noget af det sidste jeg talte med mor. Jeg gav hende en ske fuld mikstur, og tr\u00e6t som jeg var af nattens strabadser, gik jeg straks til hvile.<\/p>\n
\nMor har endnu st\u00e6rk feber i dag. Men hun sover n\u00e6sten hele tiden. Hun siger n\u00e5r hun er v\u00e5gen, at hun syntes hun er helt godt tilpas, og f\u00f8ler ingen smerter. V\u00e5gner hun et \u00f8jeblik, s\u00e5 sover hun straks ind igen. Hendes kinder er st\u00e6rkt r\u00f8de af feber og n\u00e5r hun sover ligger hun med \u00e5ben mund. Far er ovre i Funder og bonitere et jordlod. Han kom hjem f\u00f8rst p\u00e5 aftenen. Da han kom hjem gik han ind til mor, og hun spurgte hvorfor han ventede s\u00e5 l\u00e6nge \u2013 far var i en meget glad stemning, og gik ind i stuen og talte om alt mulig<\/p>\n
\nDe lange s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter. Altid har jeg til en hver tid kunnet sove om natten, og den var aldrig s\u00e5 lang. \u2013 \u2013 Men i de sidst n\u00e6tter har jeg sovet i 10. Minutter, s\u00e5 v\u00e5gner jeg, sover s\u00e5 nogle minutter og s\u00e5 v\u00e5gner jeg igen, og tankerne sv\u00e6rmer sig om det ene \u2013 \u2013 \u2013 min moder. Jeg var i dag i Silkeborg og k\u00f8bte kisten, \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 det var en meget smuk kiste, den kostede 30 kr. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013<\/p>\n
\nFar var den 14de ved helt godt hum\u00f8r, der var den dag intet at m\u00e6rke p\u00e5 ham, at han gjorde sig nogen tanke om det store tab han havde lidt. Men i de sidste dage har han v\u00e6ret meget nedsl\u00e5et, jeg har n\u00e6sten aldrig set ham s\u00e5 stille og alvorligt. I s\u00f8ndags formiddag klagede han over at han ikke var vel tilpas, han havde ondt i siden. Han satte sig da til at skrive sk\u00f8det, hvor han overdrager S\u00f8ren den vestre og jeg den \u00f8stre parcel af g\u00e5rden.<\/p>\n
\nVi har travlt i disse dage, Hans P. Rasmussens kone har vi til at v\u00e6re kogekone. Der var f\u00f8rst tale om at der skulle spises frokost ude i den s\u00f8ndre lade, men i dag hentede jeg kromandens telt, der skal ops\u00e6ttes ude i g\u00e5rden. \u2013 \u2013 oppe i storstuen st\u00e5r selvf\u00f8lgelig mor til Lit de parade.<\/p>\n
\nSe m\u00f8rket f\u00f8r lyset viger.
\nTys \u2013 h\u00f8rer du kirkeklokkens klang
\nSer du englene til jorden ned stiger.<\/p>\n
\nOg hilsen fra himlen bringer
\nTag med sig al vor sorg og savn
\nOg love os englevinger.<\/p>\n
\nS\u00e5 smilende stjernerne blinker
\nVi f\u00f8ler at lyset det er os k\u00e6r
\nOg juletr\u00e6s lyset os til himlen virker.<\/p>\n
\nOg havde ej blomster at binde
\nVort liv dog ej sank i glemslens hav
\nI t\u00e5rer kan lykken du finde.<\/p>\n
\nMed \u00e5ndens evige fakkel
\nLys op for hvert hjerte i m\u00f8rke forladt
\nLys op for hver vildfaren stakkel
\n.
\nLys op med sol hver m\u00f8rkets magt
\nHar hjertets liv lagt \u00f8de
\nLys op med \u00e5ndens sol og pagt
\nDet giver s\u00e5 dejligt en gr\u00f8de<\/p>\n
\nNyt\u00e5rs solen st\u00e5r op mens alle Helvedes onde magter er sluppen l\u00f8s, er det Midg\u00e5rdsormen der er l\u00f8s? Er det Ragnarok? En ting er dog sikkert Jorden er bleven til en Helvede og menneskene er bleven til Dj\u00e6vle. \u2013 Efter \u00e5rtusinder af kulturdannelse, oplysning og kristendom findes der intet til forsvar eller undskyldning for al den n\u00f8d, elendighed, \u00f8del\u00e6ggelse og myrderier som nu finder sted.
\nTelefon: (12.januar)
\nF\u00f8r Jul blev der oprette en telefoncentral i Kragelund by, og i dag er telefonen bleven \u00e5bnet her hos mig.
\nBlokade: (1.februar)
\nFra i dag erkl\u00e6rer Tyskland blokade, hensynsl\u00f8st uden betingelse og forudg\u00e5ende varsel fra undervandsb\u00e5dene til skibene. Dermed er Danmark afsk\u00e5ret fra forbindelser med andet land. Nu falder Verdenskrigens skygge over Danmark med n\u00f8d og elendighed og vi vil f\u00e5 krigens f\u00f8lger ar fornemme.
\nForbud mod spiritus: (1.marts)
\nI dag blev tappen sat i t\u00f8nden. Begivenhederne kommer ofte p\u00e5 en hel anden m\u00e5de end som man t\u00e6nker sig den, hvem skulle havde troet at den Danske snaps skulle oph\u00f8re? I dag kl. 9. Modtog alle Sognefogder ordre til at m\u00f8de p\u00e5 herredskontoret, og fik her ordre til at g\u00e5 hjem hver i sit sogn, lukke al handel og bev\u00e6rtning af udsk\u00e6nkning af spiritus. Dette kom uventet som et lyn, ingen fik tid til at f\u00e5 beholdningen hjem. Og de gamle drankere, alle helvedes kvaler kom over dem, mange har nu delirium af dette pludselige afsavn. Indtil videre er al handel og fabrikation af spiritus forbudt.
\nBr\u00f8dkort: (1.april)
\nNu skal vi til at sulte, fra i dag f\u00e5r hver person om m\u00e5neden (16 pund, 8 kilo rugbr\u00f8d og 3. kilo, 6.pund hvedemel) dermed er vi inde under Verdenskrigens vilk\u00e5r. Sult og alt dermed f\u00f8lgende elendighed, men sagen er ikke hermed endt, thi landet vil sikkert komme til at st\u00e5 uden tilstr\u00e6kkeligt korn og foderstoffer til svinene og kreaturerne, f\u00f8lgerne heraf er n\u00e6ppe i \u00f8jeblikket til at overse.
\nTids forhold: (4.maj 1917)
\nEfter at krigen nu ved blokade har s\u00e5 at sige afsp\u00e6rret os fra al ud \u2013 og indf\u00f8rsel er det bleven s\u00e6rlig knap med kraftfoder og foderstoffer. Sk\u00f8nt vi sidste \u00e5r havde et rigt kornh\u00f8st, er s\u00e5 at sige alle lagre t\u00f8mt for korn. Det er s\u00e6rlig svinene kornet er g\u00e5et til, og dette, vort fl\u00e6sk og sm\u00f8r bliver s\u00e6nket p\u00e5 havbunden, idet skibene torpederes af de Tyske undervandsb\u00e5de. Landm\u00e6ndene sl\u00e5s ligefrem om mad til svinene, n\u00e5r en kan f\u00e5 fat i 25. kilo her og en anden 50. kilo der, s\u00e5 er det godt. Sm\u00e5grisene dr\u00e6bes i stor m\u00e6ngde, en gris der for et \u00e5r siden kostede 25 \u2013 30 kr. stykket er nu til fals for 5. Kr. ja 2. Kr.
\nMange mangler s\u00e6dekorn, bygen tages fra bryggerierne og havren fra havregrynsfabrikkerne. Her i Kragelund har vi f\u00e5et en vogn havre til s\u00e6d fra en grynfabrik i Nakskov og et parti byg fra et bryggeri i Ebeltoft. \u2013 Ogs\u00e5 kartofler er der f\u00e5 af, den ringe h\u00f8st i 1916. Og dette at vi havde den h\u00e5rde og strenge vinter 1916 \u2013 17 er store m\u00e6ngder af kartofler frosne. L\u00e6ggekartoflerne er sat i maximalpris
\ntil 12.kr. pr. t\u00f8nde, og dog skal der eksporteres 1000. Td. i Viborg Amt, s\u00e5ledes at der kun m\u00e5 beholdes 4. Skp. Til hver person til husholdningen..
\nLyset slukkes: (10maj)
\nAl handel med petroleum er fra i dag af standset over den hele land.
\n40.\u00e5rs L\u00e6rerjubil\u00e6um: (9.maj)
\nI dag har L\u00e6rer Th. Petersen i Frederiksdal v\u00e6ret l\u00e6rer i Kristiansh\u00f8j og Frederiksdal i 40. \u00c5r, og desforuden har han forud v\u00e6ret l\u00e6rer i 6. \u00c5r, alts\u00e5 i dag i alt 46. \u00c5r. Skoledistriktets beboer overgav ham i dagens anledning et guldur, ligesom der om aftenen var en selskabelig sammenkomst hvor over 100. mennesker var til stede i Frederiksdal forsamlingshus, hvor der serveredes kaffe og chokolade, der holdtes taler af l\u00e6rer Askl\u00f8v, Kragelund, l\u00e6rer Andersen, Hauge, J. R. Rask, Stenholt og Sogner\u00e5dsformand J. Jensen
\nErfaring: (12maj)
\nN\u00e6sten hver dag af vort liv \u00e5benbarer nye synspunkter for vor erkendelse, hver dag m\u00e5 vi m\u00e5le mods\u00e6tningen mellem mennesker som vi dr\u00f8mte om og mennesker som de i virkeligheden er.
\nDet st\u00f8rste m\u00e5l m\u00e5 v\u00e6re at fuldkommen g\u00f8re mennesket. B\u00f8rnene er ageren, men glem ikke s\u00e6dekornet, os selv, nutidens sl\u00e6gt
\nT\u00f8rv og Br\u00e6ndsel (14. maj)
\nVort land er nu henvist til at forsyne sig selv med br\u00e6ndsel, idet al indf\u00f8rsel af kul fra udlandet s\u00e5 at sige er standset. Overalt i skovene og moserne arbejdes der p\u00e5 fuld kraft, skoven hugges ned og der g\u00f8res v\u00e6ldig indhug i moserne. Jeg har i disse dage, Jens Peter Nielsen og Thorvald Vesterg\u00e5rd, Kragelund til at sk\u00e6re 100.000 stk. t\u00f8rv, de f\u00e5r 3. Kr. pr. tusind og har en dagl\u00f8n af 48. Kr. pr. dag alts\u00e5 24. Kr. hver, men Jens P. Nielsen er ogs\u00e5 en af de dygtigste t\u00f8rvesk\u00e6rer her p\u00e5 egnen.
\nSadelmager Niels Kristensen: (24.juni)
\nSadelmager Niels Kristensen i Kragelund by har i nat h\u00e6ngt sig, han levede tavs og indesluttet og var ikke gift, men i \u00f8konomiske hensyn var han vel situeret, havde en del kapital rente. Ingen har nogen mening om hvad der har v\u00e6ret grunden til denne handling. Sidst i april m\u00e5ned kaldte han mig ind en dag jeg kom forbi og udtalte, om jeg ikke snart skulle til Kjellerup. Sagen var at da han for nogen tid siden var indst\u00e6vnet som vidne p\u00e5 tinget, i en sag mellem Kristian Vinderslev og Brugsforeningen, troede han at hans vidneforklaring var mindre korrekt, han havde f\u00e5et den opfattelse at han havde sagt nogle usandheder.
\nPinsedag kaldte han mig igen ind og viste mig en opskrift stilet til Herredsfogden. Jeg fik det indtryk at han ikke var normal, han skrev nemlig, at han under vidneudsagnet stod og viste ikke hvad side han skulle g\u00e5 til og med hvilke af de stridende parter han skulle holde med. Jeg sagde, at n\u00e5r man aflagde vidnesbyrd, holdt man ikke med nogen af parterne, man sagde kun sandheden. \u2013 Ingen normal menneske ville fremf\u00f8re at han stod i retten under ed og viste ikke om han skulle holde med den ene eller den anden. Han sagde at han ikke havde aflagt ed, men hvad der s\u00e6rlig pinte ham var, at p\u00e5 Herredsfogdens sp\u00f8rgsm\u00e5l, om han havde h\u00f8rt Kristian Vinderslev sige, at brugsforeningen havde stj\u00e5let fattige folks penge og bygget Foderstofbygningen for, svarede han nej. Men han var nu kommet i tanke om at han troede at kunne huske at Kristian Vinderslev havde sagt det til ham. Han spurgte fremdeles om det var s\u00e5 slemt at afl\u00e6gge falsk ed. \u2013 Jeg ved jo ikke om han har aflagt ed eller ikke, men mulig er det at her er grunden til at han ber\u00f8vede sig livet, da der jo ellers ikke kan ses nogen rimelig grund. Han var i mange \u00e5r medlem af bestyrelsen for hj\u00e6lpekassen, han var en dygtig H\u00e5ndv\u00e6rker, \u2013 men hovedet var ikke klart eller st\u00e6rk.
\n52. \u00e5r. \u2013 30. april 1917.
\nI dag fylder jeg \u00e5r, har levet i 52. \u00e5r, og jeg er glad for at havde levet i disse \u00e5r.
\n1. august: Verdenskrigen.
\nI Dag er det 3. \u00e5r siden Verdenskrigen udbr\u00f8d, den har vendt op og ned p\u00e5 alting, b\u00e5de \u00e5ndeligt og materielt. I Danmark ser alting anderledes ud end for 3. \u00e5r siden. Vor ind og udf\u00f8rsel er til dels standset, is\u00e6r fra 1. februar d. d. Vi mangler kul, vi mangler korn, vi mangler petroleum, n\u00e6sten alt hvad vi tidligere har modtaget fra udlandet.
\nI denne sommer hugges der i skovene, sk\u00e6res t\u00f8rv i t\u00f8rvemoserne efter en st\u00f8rre m\u00e5lestok. Petroleum er ikke til at f\u00e5 uden rekvisitionsseddel fra Sogner\u00e5det og kun til hjem hvor der er sygdom. \u2013 Stearinlysene er opk\u00f8bte og i disse dage er der et rykind om Julelysene. \u2013 Kreaturerne er falden i pris efter en st\u00f8rre m\u00e5lestok, 1. Ko kostede for et \u00e5r siden 7. a. 800. Kr. nu er den nede i 2. a. 300 kr. Ungkv\u00e6g n\u00e6sten us\u00e6lgelig. 1, Pattegris kostede 25. a 30.kr, nu 5. kr. Svin bliver snart en saga blot. H\u00f8nsene d\u00f8r af sult, overalt r\u00e5bes om korn. Danmark, der var et stort korn udf\u00f8rende land, st\u00e5r med de store kreaturer bes\u00e6tninger uden korn.
\nTrods al kortsystem, k\u00f8ber de griske og velhavende sammen til forr\u00e5d og den penget\u00f8rstige Gullasch og J\u00f8dehader handler i smug med uh\u00f8rte avancer. Nu koster 1. Td. korn 50.kr. Man bryder sig pokker om alle maximalpriser, man k\u00f8ber i smug til langt over disse priser. Regeringen giver forbud og love, men administratorerne og myndighederne er alt for slappe og ikke organiseret til at have evner til at disse forbud og love overholdes. \u2013 Christoffer Krabbe der tidligere var Herredsfoged i Kjellerup, udtalte ved en lejlighed, at han troede at befolkningen helst s\u00e5, at myndighederne, politiet s\u00e5 lidt som mulig blandede sig i samfundets handel, vandel og levevis, folket ville helst selv ordne det indbyrdes.
\nUd fra denne kendsgerning at der har v\u00e6ret lidet tilsyn og p\u00e5tale fra myndighedernes og \u00f8vrighedens side, s\u00e5 st\u00e5r man nu ganske magtesl\u00f8s over for forholdene. Uden evner til at overholde de ekstraordin\u00e6re givne love og forbud. Forholdet er s\u00e5ledes at over halvdelen af samfundet ville blive straffet for overtr\u00e6delse af de ekstraordin\u00e6re love \u2013 men nogen egentlig n\u00f8dstilstand er der ikke i Danmark, der er penge nok, penge i overflod. Danmark har tjent kolossal i krigens f\u00f8rste 2.\u00e5r, \u2013 ganske vist pengene er jo uden v\u00e6rdi, n\u00e5r man ingen varer kan k\u00f8be for dem.
\nS\u00e5ledes er \u2013 \u2013 \u2013
\nPetroleum er en omspurgt vare i denne tid, alle fif og kringelkroge benyttes for at komme i besiddelse af denne lysfrembringer. Den m\u00e5 kun udleveres i p\u00e5tr\u00e6ngende sygdomstilf\u00e6lde, da beboerne opdagede det blev der et l\u00f8b til l\u00e6gen, ja, havde man v\u00e6ret ved l\u00e6gen, s\u00e5 havde man da ret til den kostbare olie. \u2013 I dag kom en af menighedsr\u00e5dets medlemmer og ville have petroleum, er der sygdom, siger jeg, ja, jeg har s\u00e5dan en mavepine, siger han, vi m\u00e5 jo holde igen p\u00e5 beholdningen, siger jeg, thi vi er her i kommunen ca. 200. husstande og m\u00e5 kun uddele ca. 20. liter, de 180. husstande f\u00e5r s\u00e5ledes ingen. Men alle forbud overtr\u00e6des jo, og det er de st\u00f8rste k\u00e6ltringer der beg\u00e5r sig bedst, siger han, hertil svarer jeg intet thi det er vel en selvf\u00f8lge at det m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5ledes. Han fik ingen petroleum, men jeg t\u00e6nker p\u00e5 de v\u00e6rdier som mennesket skulle sidde inde med. Alle mennesker s\u00f8ger at overtr\u00e6de landets love \u2013 det bliver ikke en tid der h\u00f8jner menneskets v\u00e6rdier, og der kommer en h\u00f8st \u2013 desv\u00e6rre er arven til b\u00f8rnene, der vil give mere udbredt end s\u00e6d \u2013 ja, s\u00e5ledes er mennesket. (26,august 1917)
\nPetroliumskort: (26.august)
\nNu fra 1. september f\u00e5r vi ogs\u00e5 petroliumskort , 1. liter til hver husstand pr. m\u00e5ned, og siger n\u00e6vnet at man m\u00e5 se at spare p\u00e5 denne liter, da der kan v\u00e6re udsigt til at rationerne vil blive endnu mindre, med andre ord vi g\u00e5r i bogstavelig forstand en m\u00f8rk vinter i m\u00f8de, uden lys, \u2013 og dyrtid.
\nFra Kragelund kirke:
\nDer var i dag eftermiddags Gudstjeneste i Kragelund kirke. Pastor Siek bestiger pr\u00e6dikestolen og begynder at l\u00e6se evangeliet op for menigheden, der jo efter skik og brug havde rejst sig op. Pludselig afbryder Pr\u00e6sten l\u00e6sningen af evangeliet og r\u00e5ber ud over menigheden: rejs dem op. Den s\u00e5 p\u00e5 den anden, hvem var det der sad ned mens det hellige evangelium opl\u00e6stes. Pr\u00e6sten slog evangelium bogen sammen med et klask og siger, det er ikke til at holde ud og l\u00f8b derefter ned ad pr\u00e6dikestolen, l\u00f8b nogle gange omkring nede i koret og gik derefter op p\u00e5 pr\u00e6dikestolen igen. Da menigheden kom ud af kirken spurgte den ene den anden, hvem var det der sad ned. Det var vist mig sagde L\u00e6rer Askl\u00f8v, jeg sad i al fald ned. (19.august 1917)
\n1917.
\nDen p\u00e5stand at mindretallet som ofte har ret, findes som regel i det praktiske liv. Grunden hertil er ikke vanskelig at finde, thi der er langt flere dumme mennesker til, end kloge. Det ser man alle veje. Af 100. Mennesker kan man finde 10. kloge, resten er mere eller mindre dumme. Om hvorvidt politisk henseende den parlamentariske sejrsgang i Verden kan st\u00e5 sin pr\u00f8ve, vil tiden vise. \u2013 Det ville ogs\u00e5 v\u00e6re en uretf\u00e6rdig ordning om et mindretal f. eks. Kapitalister skulle regerer, da ville det jo komme til at se galt ud. Men liges\u00e5 uretf\u00e6rdig ville det v\u00e6re, at et flertal der kun gik ud p\u00e5 at nedbryde det bedste i samfundet, skulle have styrelsen blot fordi de var et flertal, at dumheden skulle have styrelsen blot fordi der er et flertal, hvad de jo faktisk altid er. Derfor er parlamentarismen et tve\u00e6gget sv\u00e6rd, der kan afstedkomme det modsatte af hvad meningen var. (10. september)
\n\u201dHimmeriget\u201d
\nDer g\u00e5r her p\u00e5 egnen f\u00f8lgende morsomme fort\u00e6lling: G\u00e5rdejer, T\u00f8rvefabrikant Martin Ankersen i Klosterlund dr\u00f8mte en nat, at han var i Himmeriget, i en meget smuk og udstyret v\u00e6relse l\u00e5 han i en seng med dejlige bl\u00f8de dyner og puder af godt dun. I samme v\u00e6relse l\u00e5 ligeledes Hestehandler A. Andersen og G\u00e5rdejer Lucas P. Petersen, Engesvang, hver i deres dejlige senge. Da blev d\u00f8ren \u00e5bnet og G\u00e5rdejer P. Malmbak i Engesvang stak hovedet ind af den halv\u00e5bne d\u00f8r og da han opdagede sine egne bysb\u00f8rn i s\u00e5 behagelige omgivelser, drejede han hovedet og r\u00e5bte tilbage: M\u00e5 jeg bed om 4. bajere, der blev svaret \u201ddisse kan ikke f\u00e5s her\u201d Malmbak rettede da indkr\u00e6vningen derhen, jeg mente 4. glas m\u00e6lk: A. Andersen sagde \u201dP\u00f8j \u2013 p\u00f8j \u2013 \u2013 Lucas Petersen siger, kan man ikke f\u00e5 en pibe tobak. En stemme svarede: Den slags ting har vi ikke her. Skal vi ikke flytte siger, A. Andersen og sprang ud af sengen, da v\u00e5gnede Martin Ankersen, og fik ikke erfaret om det blev flyttedag. (17. september 1917)
\n\u201dDegnen\u201d
\nJeg havde for nogle \u00e5r siden en ung tjenestekarl, at g\u00e5 en lang vej ad gangen, yndede han ikke, og arbejdet \u2013 ja det havde fanden skabt, hvorfor skulle man pines og plages med al det slid og sl\u00e6b? Det behagede ham som regel ikke at st\u00e5 op, f\u00f8r langt op p\u00e5 formiddagen, og n\u00e5r han s\u00e5 endelig kom var han gnaven, ofte med en syndflod af eder og forbandelser, ikke over noget s\u00e6rligt bestemt, men over tilv\u00e6relsen, alt og alle. Aldrig har jeg h\u00f8rt s\u00e5dan et menneske kunne bande, og da det var en af de f\u00e5 egenskaber hvori han havde drevet det temmelig vidt, og p\u00e5 mit sp\u00f8rgsm\u00e5l hvor han havde tilegnet sig disse \u201dkundskaber\u201d fortalte han f\u00f8lgende: Oppe i Guds tempel loge m\u00f8dte om aftenen og s\u00f8ndagene en del unge. Da blev der sat v\u00e6ddem\u00e5l om, hvem der kunne bande bedst, man skulle bande uafbrudt i ti, tyve minutter, et kvarter eller halve timer, det vil sige der skulle v\u00e6re en forsat forbindelse en sammenh\u00e6ng i hele den lange r\u00e6kke af eder. \u2013 Der var s\u00e6rlig en tjenestekarl fra Charlottenlund han vandt som regel prisen, han var mesteren.
\nEn s\u00f8ndag blev der v\u00e6ddet om at han skulle cykle fra Kragelund til Overg\u00e5rd ca. 2. Kilometer og hele tiden udsige en sammenh\u00e6ngende banden han gjorde det medens Pr\u00e6sten stod p\u00e5 pr\u00e6dikestolen, cyklede karlen ad landevejen til Overg\u00e5rd og bandede s\u00e5 Gudsbespottende at selv Fanden ville havde korset sig, ved at h\u00f8re derp\u00e5. Det var for resten den samme karl som j\u00e6vnlig om s\u00f8ndagen som kusk k\u00f8rte med Fru Rigels til kirke, da hun aldrig s\u00e5 karlen i kirken, gav hun sig tid en s\u00f8ndag og fik ham med i kirke, men karlen listede sig igen ud, gik op i kroen og sagde: \u201dJeg skulle fanden gale mig have v\u00e6ret i kirke i dag, men n\u00e5r jeg skal sidde i kirken og t\u00e6nke p\u00e5 kroen, tror jeg det er bedre at sidde i kroen og t\u00e6nke p\u00e5 kirken\u201d. Man kan heraf slutte at min tjenestekarl var godt udl\u00e6rt i s\u00e5dan et selskab.
\nDa hans tjeneste var udl\u00f8bet til november ville han til at studere, l\u00e6se til Pr\u00e6st eller Degn \u2013 \u201dThi Fanden skulle v\u00e6re bange\u201d. Sagde han. \u2013 Han begyndte at l\u00e6se i 1909 har v\u00e6ret to gange oppe til eksamen og dumpet, skiftet l\u00e6reanstalt et par gange, nogen skulle jo have skylden. Han har allerede for fire \u00e5r siden opgivet at blive Pr\u00e6st \u2013 og p\u00e5 en m\u00e5de var det meget beklagelig, kan man sige, at han har g\u00e5et i den \u201dsorte skole\u201d som kendte banden og sv\u00e6rgen i det ondes v\u00e6sen bedre end han, og derfor havde haft alle betingelser for at f\u00f8re kampen mod det \u00e5nds v\u00e6sen han kendte s\u00e5 n\u00f8je.
\nNu har han imidlertid efter 8.\u00e5rs forl\u00f8b f\u00e5et en eksamen til l\u00e6rer, men s\u00e5 lille at han kneben kunne g\u00e5 igennem. \u2013 Nu var han her hos mig forleden aften og da var der en ting jeg s\u00e6rlig lagde m\u00e6rke til, hans kundskaber hvad hans l\u00e6rergerning ang\u00e5r, meget begr\u00e6nset, det var hans kundskaber hvad hans rettigheder ang\u00e5r, fuldkommen og det er dog en betydelig m\u00e6ngde af love, cirkul\u00e6rer og bestemmelser der ang\u00e5r folkeskolen. En l\u00e6rer kan n\u00e6sten ikke g\u00e5 et skridt undtagen der findes bestemmelser om hvorledes han har at forholde sig, han er n\u00e6sten omg\u00e6ret med lovparagraffer, \u2013 deriblandt den omstridte \u00a7 8. \u2013 bestemmelsen om, hvem asken i kakkelovnen tilh\u00f8rer, hvem skalb\u00e6re den ud o. s. v. \u2013 Det er n\u00e6ppe nogen tvivl om at den nye l\u00e6rer i mange retninger fuldudrustet tr\u00e6der ud i livet med de for ham personlig n\u00f8dvendige kundskaber. (1.oktober)
\nArbejdet er en lykke:
\nDet menneske for hvem arbejdet er en forn\u00f8jelse, han lever og bor hvor lykkens sol skinner. Den for hvem arbejdet er en tr\u00e6lsom slid og sl\u00e6b, han har ulykken, som g\u00e6st til huse. (4.oktober)
\nI Troldenes vold:
\nS\u00f8ren Kirkeg\u00e5rd \u2013 der siger, alle lykkeligste den, der aldrig var f\u00f8dt \u2013 m\u00e5 have v\u00e6ret i Troldenes vold, lidenskabens og tungsindets, han er p\u00e5 sin livs vandring g\u00e5et vild, kommet ud i \u00f8rkenen, i natten hvor solen ikke skinner, thi virkeligheden er, at livet er en stor n\u00e5degave, jeg ville gerne leve livet fra sl\u00e6gtens f\u00f8rste dag til dens sidste. Liver er gl\u00e6de og lykke for dem som forst\u00e5r at leve den ret. (4.oktober)
\nDet v\u00e6sentlige og det uv\u00e6sentlige:
\nDa jeg en dag p\u00e5 markedsdag, for nogen tid siden var i byen og stod foran en r\u00e6kke af telte med g\u00f8gl, hvor alt mulig sev\u00e6rdig var at se. Udr\u00e5berne i spraglede dragter, der \u00e5r efter \u00e5r, dag efter dag at have udskreget programmet og s\u00e6rlig fra den tidlige morgen af, hen p\u00e5 pladsen, nu var n\u00e6sten h\u00e6s. P\u00e5 teltenes ydersider var malede legeme store billeder, klang af klasse, fl\u00f8jter, trommer og overalt musik. \u2013 Idet en stor del mennesker gik ud og ind i disse telte, faldt den tanke mig ind, her har man et billede af selve livet, som det ofte former sig. Det indre og det udvortes er egentlig det v\u00e6sentlige, thi i hele fremstillingen, forestillingen er der mere at se og h\u00f8re udenfor end indenfor, det man ser udenfor er \u00e6gte nok, hvad man ikke kan sige om det indenfor, det er ofte \u00f8jenforblindende og noget uvirkelig.
\nTanken standser ikke men g\u00e5r vider og drager sammenligninger i menneske og samfundslivet. Det ydre er ofte det v\u00e6sentlige, der ligesom markedsteltets lokke toner og billeder, drage og ventende forh\u00e5bninger om noget attr\u00e5v\u00e6rdig der findes indenfor den ydre skal, forkl\u00e6dningen. \u2013 Og det g\u00e5r alt for ofte i livet som det gik p\u00e5 markedspladsen, man bliver s\u00f8rgelig skuffet, det ydre drager for at finde \u2013 og man bliver s\u00f8rgelig skuffet. Det ydre d\u00e6kker og skjuler det man med afsky veg tilbage for. Med mennesker g\u00e5r det som med markedsteltet, der er spraglede ydre kl\u00e6dninger, udenfor er der intet og er der noget er det bedrag. \u2013 Mange vil sige, men s\u00e5ledes er det da ikke altid, nej, det er det ganske vist ikke, Gud ske lov! (8,oktober)
\nKong Frederik den VII og Drewsen:
\nGamle Peder Holm i Kragelund fort\u00e6ller (oktober 1917): Det var i mine unge dage, dengang jeg tjente i G\u00f8dvad som Hyrdedreng. Papirfabrikken i Silkeborg var nylig bleven anlagt af den senere Silkeborg By og K\u00f8bstad, var der dengang bygget et par huse, den ene af husene var en slags v\u00e6rtshus eller hotel. \u2013 Jeg husker, at man om aftenen efter endt dagsv\u00e6rk skulle alle vi unge mennesker fra G\u00f8dvad ned til Silkeborg, thi der var altid sjov og l\u00f8jer.
\nEn aften jeg var der nede var Kong Frederik den syvende p\u00e5 bes\u00f8g hos Drewsen, ejeren af papirfabrikken, mens vi stod uden for stakittet ved Drewsens villa, kom denne og Kongen samt en del andre herre ud i haven. Kongen og Drewsen gik ud p\u00e5 den gr\u00f8nne gr\u00e6spl\u00e6ne og gav sig til at sl\u00e5s, naturligvis for l\u00f8jer, de tog livtag og da de begge var to tykke, pustede og st\u00f8nnede de, s\u00e5 det kunne h\u00f8res langt bort, Kongen m\u00e5tte bukke under, han faldt og Drewsen l\u00e5 oven p\u00e5 ham og sikke et grin og st\u00e5hej der var, \u2013 man fortalte at det gjaldt et v\u00e6ddem\u00e5l mellem Kongen og Drewsen, hvem af dem der ved livtag kunne l\u00e6gge den anden til jorden. Nogle aftner efter var jeg atter nede i Silkeborg og da var der bal over p\u00e5 hotellet, for Kongen og hans f\u00f8lge. Vi stod udenfor og s\u00e5 ind ad vinduerne, vi kunne kende b\u00e5de Drewsen og Kongen, de dansede for resten ikke, men enhver herre havde en dame under armen og s\u00e5 marcherede de frem og tilbage imens de skiftede dame, men danse gjorde de ikke.
\nKaren Pedersen, d\u00f8d:
\nFhv. Sogner\u00e5dsformand Mads Petersens enke Karen blev i dag begravet p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd. Hun boede de senere \u00e5r til leje hos Edvard Jensen i den gl. skole. Den gamle skolestue i husets \u00f8stre ende var efter den gl. skoles salg blevet indrettet til beboelses lejlighed. H3ndes \u00e6ldste s\u00f8n Murer \u00c5ge Petersen, der boede p\u00e5 Sj\u00e6lland var til stede. Hermed forsvinder alts\u00e5 Mads Petersens og sl\u00e6gts saga her i sognet. \u2013 Som privat Friskolel\u00e6rer kom han i halvfjerdserne i forrige \u00e5rhundrede her til Kragelund og underviste privat. Det var under den Grundtvigianske tidsblomstring, Mads Petersen var selv ivrig Grundtvigianer. Det var navnlig Niels Jensen i Overg\u00e5rd, Jens Jakobsen, O.C. Jensen der oprettede denne private skole. Pr\u00e6sten, Pastor Siek omtalte i sin pr\u00e6diken ved ligbegravelsen, at det var nu 6. \u00e5r siden Mads Pedersen d\u00f8de, at denne f\u00f8r sin d\u00f8d sagde til Pr\u00e6sten, at han ingen tale ville have holdt ved sin begravelse, han ville ikke roses, da han kun havde gjort sin pligt og der var ingen kaldet til at v\u00e6re dommer i dette liv. (24. november)
\nSognefoged Mads Andersen, Sinding
\nEr efter flere \u00e5rs svaghed afg\u00e5et ved d\u00f8den den 28. oktober. Den afd\u00f8de har v\u00e6ret Sognefoged i Sinding siden 1888. alts\u00e5 i 29. \u00e5r. Da jeg i 1902. blev bestikket til Sognefoged fulgtes vi i mange \u00e5r ad til Viborg Amtstue med skatter. I torsdags den 2. november blev han begravet p\u00e5 Sinding kirkeg\u00e5rd. Pastor Lund\u00f8, Sejling holdt ligtalen i forsamlingshuset. \u201dDet g\u00e6lder om\u201d udtalte han, \u201dar samle sig venner her p\u00e5 Jorden s\u00e5 at man kan m\u00f8des med vennerne hinsides\u201d. Thi hvor man er omgivet af en vennehob, der er det godt at v\u00e6re. \u2013 Sognefogder bar ham til graven: Anders Rydal, Funder, Th. Pedersen, Balle, A. Vesterg\u00e5rd, Serup samt Morten Nielsen, Sejling samt undertegnede, ligeledes ogs\u00e5 forhenv\u00e6rende. Sognefoged Lucas Petersen, Engesvang.(2. november)
\nTidens gang: (30.november)
\nRegeringen har nu, ved den nye korn lov belagt alt korn af h\u00f8sten 1917. med fasts\u00e6ttelse af maximalpriser. H\u00f8sten 1917. er meget lille, et misv\u00e6kst \u00e5r, en h\u00f8st s\u00e5 lille at den ikke er kendt i den sidste menneskealder og landet her en kreaturbes\u00e6tning s\u00e5 stor som aldrig f\u00f8r, det var de h\u00f8je priser i 1915 \u2013 1916 der foranledigede at folk lagde al till\u00e6gget til. Nu i efter\u00e5ret er korn kv\u00e6get realiseret i stor m\u00e5lestok til billige, stadig nedadg\u00e5ende priser. 1. ko 150. \u2013 200kr. og ungkv\u00e6get s\u00e6lges for hvilke som helst bud 40 \u2013 80kr. Svinene nedsl\u00e5s i stor stil. Pattegrisene er n\u00e6sten us\u00e6lgelige. Hestene bliver ved at holde den samme h\u00f8je pris oppe p\u00e5 15 \u2013 1600. kr. pr. stk. Uld er steget st\u00e6rk i efter\u00e5rets l\u00f8b, nu 10. Kr. pr. kg. som f\u00f8r krigen kostede 80 \u2013 90\u00f8re pr pund eller 1,80 pr. kg. Tjenestefolkenes l\u00f8n er ogs\u00e5 g\u00e5et ned, nu er det alm. med 350. kr. for en karl \u00e5rlig. \u2013 Belysnings forholdene er d\u00e5rlig der tildeles hvert husstand petroleums kort til 2. liter m\u00e5nedlig. \u2013 Nu for tiden arbejdes der i Rigsdagen p\u00e5 en lov om rationering af sm\u00f8r, hvor der fra 1. januar 1918. indf\u00f8res sm\u00f8rkort med et lille kvantum om ugen. Margarinefabrikationen er helt standset, men der fabrikeres nu p\u00e5 disse fabrikker en del kunstsm\u00f8r af frugt.
\nG\u00e5rdens to heste: (11.december)
\nDer er stadig stor handel med heste, der f\u00f8res syd p\u00e5 til Tyskland. I dag var jeg i Kjellerup hvor den Tyske kommission k\u00f8bte heste. Tyskerne k\u00f8ber kun heste af nogle enkelte hestehandler. I dag blev der i Kjellerup af hestehandler Niels Pedersen fremstillet ca. 500. heste heraf ca. 400. blev k\u00f8bt af Tyskerne, priserne er ca. 1500 \u2013 1600. kr. pr. hest. \u2013 man kan kun med vemod t\u00e6nke at alle disse gode heste ogs\u00e5 skal offers p\u00e5 krigens alter og kastes ind i dette Helvede. Hesten, denne kloge og menneskes trofaste medarbejder, har fortjent en bedre sk\u00e6bne, er der nogen der bliver misbrugt, er det hestene, er der nogen der m\u00e5 v\u00e6re tr\u00e6lledyr, da er det hestene. \u2013 Vi havde to heste der i dag blev solgt til Tyskerne. \u2013 Efter misv\u00e6ksten sidste h\u00f8st \u00e5r var det n\u00e6sten bleven n\u00f8dvendig at afh\u00e6nde dem, efter at have arbejdet trofast i mange \u00e5r, bliver deres lod nu, at kastes ind i dette Helvede, ja, utak giver mennesket i l\u00f8n. Alle tegn tyder nu p\u00e5, navnlig disse store hesteopk\u00f8b af Tyskere, i slutningen af \u00e5ret 1917. Voldsomme kampe forest\u00e5r vel ned p\u00e5 vestfronten i Flandern, \u2013 og i krigens r\u00e6dsel skal hadets giftb\u00e6ger t\u00f8mmes i blod til sidste dr\u00e5be.
\nCD-13<\/p>\n
\nTil de mennesker, der sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt skal bo, leve og f\u00e6rdes i dette hus.
\nRefshale, den 7, juni 1916. J. Jensen Sognefoged, Sogner\u00e5dsformand.
\nKl. 4. eftermiddag blev efter at en salme var sunget, beretningen nedlagt i en flaske, samt 3. m\u00f8nter fra Chr. IX. Fr. VIII og Chr. X. Flasken blev indmuret i husets nord vestlige hj\u00f8rne. Pastoren holdt en kort tale bad velsignelse over huset, til den nuv\u00e6rende og kommende sl\u00e6gt, hvorefter en salme blev afsunget, og h\u00e5ndv\u00e6rkerne og de \u00f8vrige tilstedev\u00e6rende blev af Pr\u00e6sten bev\u00e6rtet med kaffe og vin.
\nPinsedag \u2013 Pastor: Siek<\/strong>
\n(11.juni)
\nDen almindelige regel er, at Pr\u00e6stens opgave er, at omvende synderne, og frelse dem fra fortabelsens vej, men mange ting er bagvendt her i Verden. \u2013 Pastor J. H. Siek, der har v\u00e6ret Sognepr\u00e6st her siden 1906. Og har v\u00e6ret tilh\u00e6nger eller sluttet til den h\u00f8j kirkelige retning, har i denne tid forandret standpunkt. Han har if\u00f8rt sig nye kl\u00e6der, han er bleven, som han selv siger en anden og bedre menneske, g\u00e5et over til Indre Missionen. Denne sidste har haft stor fremgang her i menigheden de sidste \u00e5r, s\u00e6rlig i Frederiksdal. \u2013 Som Pastor Siek en dag sidste efter\u00e5r, han var oppe hos S\u00f8ren Rask i Fastruplund og de var en tur oppe p\u00e5 Hj\u00f8llund H\u00f8j, pegede Pr\u00e6sten ud over Frederiksdal og sagde: B\u00f8lgen i Indre Missionen, kommer n\u00e6rmere og n\u00e6rmere. Det var i fjor, nu har b\u00f8lgen n\u00e5et Pastor Siek og opslugt ham. \u2013 Forholdet er jo som regel altid at Pr\u00e6sten pr\u00e6diker for sin menighed for at omvende det. Nu har beboerne omvendt Pr\u00e6sten, efter hans egne udtalelser. Det g\u00e5r ikke altid s\u00e5 let for en pr\u00e6st at f\u00e5 sin menighed omvendt, derfor er det ogs\u00e5 en \u00e6re for en menighed at den s\u00e5 let form\u00e5r at omvende pr\u00e6sten.
\nJeppe Aakj\u00e6rs s\u00f8n, Svend Aakj\u00e6r.(23.juni)<\/strong>
\nVar her i eftermiddag, han var p\u00e5 rundrejse i Viborg Amt og havde i dag bes\u00f8gt Sognene i Hids Herred. Hans rejse g\u00e6lder at optegne de gamle stednavne som de i dialekt sproget udtales p\u00e5 stedet, dette arbejde eller disse optegnelser, skal senere gennemg\u00e5s af den kommission der er nedsat for at udforske stednavne, dets oprindelse og betydning. Hr. Svend Aakj\u00e6r syntes at v\u00e6re en begavet og lovende ung mand.
\nHids Herred.(24.juni)<\/strong>
\nDer har i flere \u00e5r v\u00e6ret arbejdet for at Hids Herred tages fra Jurisdiktionen i Kjellerup og henl\u00e6gges under Silkeborg, og de to byer k\u00e6mper om at f\u00e5 Herred under sit omr\u00e5de. \u2013 I dag fandt p\u00e5 R\u00e5dhuset i Silkeborg en sammenkomst sted under fors\u00e6de af Borgmester Hejde J\u00f8rgensen, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let var til behandling. Resultatet blev at hver Sogner\u00e5d i Herreder v\u00e6lger en mand, der som en deputation rejser til K\u00f8benhavn den 6. juli og taler med Konsejpr\u00e6sident Zahle om sagen. For Funder valgtes Mads Madsen for Engesvang Sognefoged Mikael Pedersen og for Kragelund Sognefoged J. Jensen.
\nF\u00e6lles Sogner\u00e5dsm\u00f8de.(27.juni)<\/strong>
\nI dag var samlet p\u00e5 fattigg\u00e5rden i Frederiksdal, de tre Sogner\u00e5d for Kragelund, Funder og Engesvang. I alt 21. \u201dR\u00e5der\u201d.
\nEn rejse til K\u00f8benhavn (6.juli)<\/strong>
\nJeg afrejste den 5. Om aftenen til K\u00f8benhavn, hvor en deputation fra Hids Herreds Sogner\u00e5d havde en sammenkomst med Konsejlpr\u00e6sident Zahle, ang\u00e5ende Hids Herred, der nu har tingsted i Kjellerup henl\u00e6gges under Silkeborg. Deputationen bestod af.
\nSilkeborg Byr\u00e5d: Borgmester Hejde J\u00f8rgensen, Sagf\u00f8rer Bisgaard.
\nSinding \u2013 Sejling: Sogner\u00e5dsformand Morten Mikkelsen, Sinding.
\nG\u00f8dvad \u2013 Balle: Sogner\u00e5dsformand, L\u00e6rer H. Schau, Alderslyst.
\nFunder: Sogner\u00e5dsformand, Mads Madsen, Funder.
\nKragelund: Sogner\u00e5dsformand, J. Jensen, Refshale.
\nEngesvang: Sognefoged, Mikael Petersen, Engesvang.
\nSerup \u2013 Lemming: Sogner\u00e5dsformand, Niels Jensen, Nisset.
\nSvostrup: Sogner\u00e5dsformand, Kristensen.
\nSammenkomsten fandt sted i ministrialbygningen kl.2.
\nHr. Zahle er en lille tyksak, med f\u00e5 ord, afm\u00e5lt og bestemt i sir v\u00e6sen, m\u00f8rk h\u00e5r og sk\u00e6g, hvoraf oversk\u00e6get har et opadg\u00e5ende sving. \u2013 Vi spiste til middag i Tivoli, var derp\u00e5 i Glyptoteket og o Zoologisk have, overnattede i Grundtvigs hus. \u2013 Ved aftenstid, hvor der plejer at v\u00e6re tr\u00e6ngsel af mennesker, var der i dag kun f\u00e5 mennesker. Grunden kan m\u00e5ske s\u00f8ges i at denne guldflod Krigen lader str\u00f8mme ind over Danmark, og s\u00e6rlig K\u00f8benhavn, har bevirket at mange er bleven million\u00e6rer og andre endnu flere har tjent hundredetusinde, kvart eller halve millioner af kroner, der s\u00e6tter dem i stand til at flytte ud p\u00e5 landet.
\nOm aftenen spiste vi hos Wivel, det er den finere publikum der m\u00f8des her. Tidens pr\u00e6g, kunne man bedst iagttage hos kvinderne, der var overl\u00e6sset med kostbare smykker. Overfor mig, ved et bord, sad en dame og herre, damens fingre var besatte med 6. ringe, og de indfattede \u00e6gte sten og Diamanter, de lyste og glimtede ved hver af damens bev\u00e6gelser, s\u00e5 man n\u00e6sten fik ondt i \u00f8jnene deraf. Man m\u00e6rker overalt den store Guld str\u00f8m, Verdenskrigen ladet flyde ind over vort land, der har gjort s\u00e5 mange af landets handlende til million\u00e6rer, med en ny betegnelse i sproget. Gullaschbaroner.
\nKjellerup \u2013 Funder Jernbane: (19.august)<\/strong>
\nM\u00f8de i Kjellerup af H\u00f8rup \u2013 Hinge \u2013 Vinderslev \u2013 Funder samt Kragelund Sogner\u00e5d, hvor der bestemtes at unders\u00f8ge den nye retningslinje for banen.
\nKrig og K\u00e6rlighed: (30.august)<\/strong>
\nMange soldater har i l\u00f8bet af Verdenskrigens 2.\u00e5r v\u00e6ret indkaldt ved sikringsstyrken her i sognet, og tilbage sidder s\u00e5 mangen en ung kone, og det er sin egen sag. Ved Verdenskrigens udbrud blev der natten mellem 31. juli og 1. august 1914. Ogs\u00e5 indkaldt Thorvald Vesterg\u00e5rd i Kragelund, og denne f\u00f8rste indkaldelse var uden orlov. Og nu vil sk\u00e6bnen at hans kone Berndine f\u00f8dte et barn den 23. maj 1915. Straks barnet var f\u00f8dt og Jordemoderen gik fra hjemmet, sagde hun, til den f\u00f8rste Kj\u00e6lling hun m\u00f8dte; \u201dkan du grade den, nu kan man f\u00e5 b\u00f8rn uden mandfolk\u201d. Rygterne gik og sneg sig lyssky i krogene. S\u00e5 bryder det pludselig ud omkring 1. august i \u00e5r
\nNiels Hvepsg\u00e5rds kone havde udtalt at barnet lignede L\u00e6rer Askl\u00f8v (der er kirkesanger og f\u00f8rste medlem af menighedsr\u00e5det), og at han var barnets fader. Askl\u00f8v var dagen i forvejen rejst til Hiller\u00f8d for at gennemg\u00e5 et kursus, da rygterne n\u00e5ede Fru. Askl\u00f8vs \u00f8rer. Nu var hundrede aget ude, hun telegraferede manden om han var faderen, hvorefter hende og Pr\u00e6sten tog til herredskontoret og meldte sagen. Dagen efter rejste hun igen derover og tog barnemoderen med, for at denne kunne ben\u00e6gte og nedsl\u00e5 rygterne. Da sagde Herredsfogeden til barnemoderen og foreslog hende at tage op til Tinget og afl\u00e6gge ed p\u00e5 at hun ikke havde med andre mandfolk at g\u00f8re end hendes mand. Det kunne eller ville hun ikke og sagen var jo s\u00e5 en del bet\u00e6nkelig.
\nFru Askl\u00f8v rejste derefter til sin mand i Hiller\u00f8d. Kurset blev s\u00e5 afbrudt efter 4. dages forl\u00f8b og han fulgtes med hende hjem, for at frig\u00f8re for \u00e6ren af at v\u00e6re fader til krigsbarnet. Sagen endte da efter nogle dages forl\u00f8b med at Niels Hvepsg\u00e5rds kone og dennes s\u00f8ster Laura, Tr\u00e6skomand S\u00f8ren H\u00e5rup`s kone tage sigtelsen i sig og indgik s\u00e5 at betale 25.kr. til hj\u00e6lpekassen, samt underskrive en erkl\u00e6ring p\u00e5, at de var faret med l\u00f8gn og var l\u00f8gnerske og at l\u00e6rer Askl\u00f8v havde ret til at lade denne erkl\u00e6ring indrykke i bladene. \u2013 Dermed er 1. akt til ende, men man har ligesom en f\u00f8lelse af, at der er en forts\u00e6ttelse eller en 2. Akt, thi sp\u00f8rgsm\u00e5let hver er barnets fader, syntes endnu ikke at v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig opklaret.
\nUd blandt mennesker: (30.august.)<\/strong>
\nDet er n\u00f8dvendig at komme ud blandt mennesker, ved at g\u00e5 hjemme kommer man til at se sm\u00e5t p\u00e5 forholdene, ser et alt for sn\u00e6vert horisont, man g\u00e5r og bliver stort og fuldkommen i egne tanker, det b\u00f8des der for og skuffelserne er der, n\u00e5r fantasi og virkelighed m\u00f8des, n\u00e5r man kommer ud blandt sine medmennesker.
\nSkiftende standpunkter: (2.september)<\/strong>
\nEt menneske kan skifte politisk standpunkt, da kommer han ofte til at s\u00f8be den k\u00e5l hvori han selv har spyttet. Mange store m\u00e6nd f.eks. B. Bj\u00f8rnson har v\u00e6ret ivrig kristen og blev siden Gudsforn\u00e6gter, der bliver noget underligt modsigende i deres liv og gerninger.
\nBegivenheder og Tids forhold: (24. november1916.)<\/strong>
\nFor nogen tid siden afgik S\u00f8ren Jakobsen, Sinding ved d\u00f8den i en h\u00f8j alder, han var gift med min faster Anne, der d\u00f8de for nogle \u00e5r siden. S\u00f8ren Jakobsen boede nede i Sinding \u00d8sterskov, de sidste \u00e5r boede han i et hus i Sinding by, siden hos datteren, der er gift med Jens Nielsen i Tandskov, flyttede da til en anden datter Bine gift med Peter Holm i Balle, hvor han d\u00f8de. En tredje datter var gift med Mejerist Jens Andersen i Sinding, hun d\u00f8de for flere \u00e5r siden. S\u00f8ren Jakobsen k\u00f8rte i mange \u00e5r grus og sk\u00e6rver p\u00e5 vejene. Han var en lille og sv\u00e6r mand med hvidt h\u00e5r og sk\u00e6g.
\nLigeledes er d\u00f8d; Andreas Vesterg\u00e5rd i Kragelund, der blev en gammel mand, hans fader var gamle Christen Vesterg\u00e5rd, der i sin tid var i besiddelse af det horn som Byhyrden brugte i byen f\u00f8r f\u00e6llesskabets oph\u00e6velse. Andreas Vesterg\u00e5rd beboede i mange \u00e5r g\u00e5rden matr. Nr. 7a. Jeg huske fra min skoletid, da sad han og Hans Henrik Klausen i Kragelund kro og drak halve kaffe og snapse fra morgen til aften, man kan her t\u00e6nke p\u00e5 sangen \u201d Der sad to sk\u00e6lme\u201d \u2013 enden p\u00e5 visen blev at Andreas Vesterg\u00e5rd drak g\u00e5rden og skoven bort, siden et byggested p\u00e5 g\u00e5rdens mark. Hans Henrik Klausen k\u00f8bte det \u2013 \u2013 \u2013 Begge gik over p\u00e5 sognet.
\nRasmus Johansen (Fillip) har solgt sin g\u00e5rd matr. Nr. 4.a i Kragelund til Niels Brink i Overg\u00e5rd for ca. 34.oookr.
\nHans s\u00f8n Peter (Fillip) har solgt sin ejendom matr. Nr.7.a i Kragelund til Anton Frank, Sinding for 16.oookr.
\nRasmus Johansen har siden k\u00f8bt en ejendom i \u00d8ster Bording og Peder Johansen en i Funder.
\nMurer, Statshusmand Anton Hansen Haurbak, har solgt sin ejendom i Refshale til ungkarl Robert Mogensen, der er bleven gift med J\u00f8rgen B\u00f8jlesens datter i Refshale.
\nAnton Haurbak har derefter k\u00f8bt sin faders ejendom i Refshale for ca. 12,000kr. Faderen Hans Nielsen Haurbak, der forresten i lang tid har v\u00e6ret syg, lagt en tid p\u00e5 sygehuset, liden af stensmerter. Er flyttet til S\u00f8mose i Sinding, hos Kristoffer Kristoffersen, der er gift med en datter Johanne.
\nDen nye Pr\u00e6stebolig (1.december)<\/strong>
\nEr nu f\u00e6rdig til brug, og dermed er Kragelund by bleven beriget med en smuk ny bygning. Den har kostet ca. 18.000kr. at opf\u00f8re, men vi lever jo ogs\u00e5 i en dyrtid p\u00e5 alle omr\u00e5der, ogs\u00e5 hvad bygningsmateriale ang\u00e5r. Forpagter Kr. Rasmussen (Rask) tager nu bolig i den gl. Pr\u00e6stebolig.
\nSamfundsforhold i fortid og nutid:
\nI vore dage har der fra flere sider v\u00e6ret klaget over tjenestefolkenes ustadighed og ofte er der misforhold tilstede mellem tyende og husbond. N\u00e5r man unders\u00f8ger forholdene f\u00f8r og nu er grunden ikke s\u00e5 vanskeligt at finde. F\u00f8rhen delte husbondens familie og tjenestetyende ondt og godt med hinanden, de levede en patrialsk familieliv, husbondens b\u00f8rn og tjenestefolkene levede under samme vilk\u00e5r, nyder samme rettigheder og delte samme pligter. Og hvorledes er forholdene nu? Som regel danner husbondens familie og tyende hver sin stand. Husbondens b\u00f8rn deler nu ofte goderne sammen med familien, medens tjenestefolkene m\u00e5 st\u00e5 udenfor familiens kreds og dele arbejdet og sliddet. Derved er der fremst\u00e5et en skillev\u00e6g en af sondringsforhold, husbondfamilien og tyende. Man klager nok over tjenestefolkenes fordringsfrihed, men man glemmer, at husbonden if\u00f8lge tids forhold, ved den i den sidste menneskealder stedfundne \u00f8konomisk fremgang, selv har dannet det skel og selv skabt det misforhold der nu mange steder er til stede. (5.december 1916)
\nNy ejendomsskyld:<\/strong>
\nI Indev\u00e6rende \u00e5r er der over hele landet blevet foretaget vurderinger til ejendomsskyld. Det er de st\u00e6rk stigende priser p\u00e5 ejendomme der har bevirket en ny lov, da de ordin\u00e6re vurderinger ellers f\u00f8rst skulle v\u00e6re foretaget om 5. \u00c5r. Ved disse vurderinger er ejendomsskyld her i kommunen (Kragelund) steget med ca. 200.000 kr. Efter den nye lov foretages der nu vurdering hvert 3. \u00c5r. F\u00f8r hvert 10.\u00e5r (6.december)
\nF\u00e6drelandet:<\/strong>
\nDem der har forladt sit f\u00e6dreland, f\u00f8ler som regel altid l\u00e6ngsel efter at komme hjem til de kendte steder, til sin barndomshjem. N\u00e5r han s\u00e5 kommer hjem, er alt forandret, da f\u00f8ler han sig som et rodl\u00f8s tr\u00e6, og han har ingen ro, l\u00e6ngselen driver ham igen til det nye land. I en diskussion med en arbejdsmand fra Silkeborg, udtalte denne, at han kendte ikke til f\u00e6drelandsf\u00f8lelse, det var spiserne, de store kapitalister der opretholt f\u00e6drelandsk\u00e6rligheden, men vi arbejdere det kan v\u00e6re os ligegyldig hvor p\u00e5 Jordkloden vi bor, der hvor vi er der er vor f\u00e6dreland, hertil siger jeg: F\u00e6drelandet er hvor vi er, thi har man penge, kan man leve h\u00f8jt og godt alle steder, for dem betyder f\u00e6drelandet kun lidt for at leve lykkelig og godt.
\nForholdet er nu ikke s\u00e5 vanskelig at udrede: Byboerne og Landboerne ser sagen fra hver sit standpunkt. Landboen har sit hjem, sin egen jord at dyrke noget han kalder sit, sit f\u00e6dreland, noget han hygger og v\u00e6rner om. Byboen der ofte lever i en lejekasserne, som kun har fra h\u00e5nden og o munden, for ham er sagen en anden, han ser tilv\u00e6relsen fra et helt andet synspunkt.
\nNutiden:(18. december)<\/strong>
\nUd af de vante folder blev hele samfundslivet kastet, samf\u00e6rdselen mellem landene, de vante produktioner, ved Verdenskrigens udbrud 1. august 1914. Der er vendt op og ned p\u00e5 mange ting. \u2013 Herhjemme i Danmark fik vi f\u00f8rst maximalpriser p\u00e5 rug, som senere er efterfulgt af en r\u00e6kke Maximalpriser p\u00e5 andre livsforn\u00f8denheder. Hensigten med maximalpriser p\u00e5 rug er god, om hensigten at forsyne befolkningen med br\u00f8dkorn, kan der kun v\u00e6re en mening. En landmand udtaler til mig sin mening om sagen: \u201dJeg har indskr\u00e6nket mit bes\u00e5ede areal med rug til halvdelen, jeg g\u00e5r nemlig ud fra at da rug er sat til en pris af 17 \u2013 18 kr. pr. td. M\u00e5 kornsorten rug, v\u00e6re en mindre v\u00e6rdifuld korn end alle andre kornsorte, f.eks. byg er sat til 24kr.50\u00f8re pr. td.\u201d
\nDenne foruds\u00e6tning ved jeg nu imidlertid er ganske urigtig og uholdbar, thi rugen er der v\u00e6rdifuldeste korn vi har. Jeg solgte sidste \u00e5r 11. Td. Rug og m\u00e5tte give 88. Kr. yderlige udover prisen for rugen for at k\u00f8be samme kvantum byg, alts\u00e5 er det en slags bekostning, der s\u00e6rlig rammer de magre og ufrugtbare egne, alts\u00e5 en skat der virker ganske vilk\u00e5rlig n\u00e5r der nu en gang skal s\u00e6ttes maximalpris p\u00e5 rug, for at billig g\u00f8re br\u00f8d, forekom det ham, bedre at have indf\u00f8rt br\u00f8dm\u00e6rker der var blevet uddelt til ubemidlede, og disse udgifter endelig skulle p\u00e5lignes landbruget og ikke hele samfundet. Kunne man have forh\u00f8jet statsskatten p\u00e5 ejendomsskyld for landets vedkommende. Mange landm\u00e6nd p\u00e5 de magre jorder hvor der kun avles rug og ikke byg, har nedlagt svineholdet. Disse landm\u00e6nd havde f\u00f8r krigen v\u00e6sentlig fodret med rug, dette er nedgang i bedriftens indt\u00e6gter, men dermed var beskatningerne ikke til ende, ved \u00e5rets slutning kommer landsoverskatter\u00e5det og p\u00e5l\u00e6gger at indkomsterne og formuerne skal forh\u00f8jes med 25 \u2013 50 %, forst\u00e5 det hvem der kan, sluttede han.
\n\u00c5ret 1916.<\/strong>
\nNu rinder \u00e5ret mod dets slutning, og det sagen kan medskrives Verdenskrigens 3.\u00e5r. spekulationerne, n\u00f8den og tr\u00e6ngselens tid, formuer vindes og tabes. \u2013 En tid hvor de gode gr\u00e6der og de onde leer, en tid hvor menneskedyret stikker klumpfoden og hornene frem, s\u00f8ler sig i luksus og overflod, mens andre m\u00e5 sulte, lide savn og tr\u00e6ngsel, s\u00e5ledes var \u00e5ret. De store generalslagtere drev det vidt, en storartet udvikling og fremskridt i maskinm\u00e6ssig drift af mennesker.
\nVinteren 1915 \u2013 16 var ligesom de foreg\u00e5ende \u00e5r meget mildt, der var, for s\u00e5 vidt sne og frost ang\u00e5r ingen vinter. Sommeren, s\u00e6rlig h\u00f8sten, overm\u00e5de regnfuldt, en s\u00e5 vanskelig indbjergning af h\u00f8sten har n\u00e6ppe nulevende kendt. N\u00e6sten alt rug afgr\u00f8de spirede p\u00e5 marken, n\u00e6sten intet korn kom t\u00f8rt i hus, og med indbjergningen af det \u00f8vrige V\u00e5r korn var det ikke bedre. \u2013 Nu under Verdenskrigen da al indf\u00f8rsel af fremmed rug til br\u00f8d n\u00e6sten er standset er Danmark henvist til at spise br\u00f8d af eget rugavl, og i \u00e5r vil det m\u00e6rkes s\u00e6rlig, da det meste er spiret, men det viser sig nu at det alligevel kan lade sig g\u00f8re.
\nHer i landet anl\u00e6gges nu kornt\u00f8rrerier, og Staten begynder at opk\u00f8be rugen, p\u00e5 hvilke de satte maximalprisen p\u00e5 ca. 18. Kr. pr. td. I \u00e5r da rugen er underv\u00e6gtig opn\u00e5s n\u00e6ppe mere end ca. 17. Kr. + 4. Kr. senere godtg\u00f8relse af Statskassen. Nu ved \u00e5rets slutning er fremkommet p\u00e5bud om, at al handel med sukker fra 1. januar 1917. foreg\u00e5r ved sukkerm\u00e6rker, der er beregnet til ca. 1. Pund (\u00bd) kg. til hver person om ugen. Og snart kommer der kort p\u00e5 andre livsforn\u00f8denheder og forbrugsgenstande.
\nDe h\u00f8je priser p\u00e5 alle landbrugs frembringelser har holdt sig, dog syntes en medgang for kreaturerne at v\u00e6re i fremv\u00e6kst, derimod stiger korn og alle forbrugs artikler stadig og n\u00e5r svimlende priser. Nok koster \u00bd kg. sm\u00f8r nu 1. Kr.85\u00f8re men 100. Kg. Bomuldsfr\u00f8kager 36. Kr. og 100. Kg. byg 26. Kr. i formalet tilstand, Ko og Svinehold er p\u00e5 ingen m\u00e5der en rentabel forretning. Folkel\u00f8n og dagl\u00f8nnen stiger ogs\u00e5 i samme forhold, dagl\u00f8nnen er fra 50. til 70. \u00f8re i timen, en tjenestekarl 800 \u2013 1200. Kr. \u00e5rlig.
\nI 1916. Blev der bygger en ny pr\u00e6stebolig i Kragelund der tages i brug 1. november af Pastor Siek. \u2013 Der er kun bygget meget lidt, bygningsmaterialerne er steget i s\u00e5 h\u00f8j en grad \u2013 og arbejdsl\u00f8nnen \u2013 at al byggeri er standset. \u2013 af ejendomsoverdragelser er der fundet en del sted.
\nHans Nielsen (Haurbak) Refshale, har solgt sin ejendom til s\u00f8nnen Statshusmand, Murer Anton Hansen. \u2013 Robert Mogensen har derefter k\u00f8bt Anton Hansens ejendom i Refshale. \u2013 Rasmus Johansen solgte sin g\u00e5rd 4.a til Niels Brink fra Overg\u00e5rd. \u2013 Niels Bundg\u00e5rd Mikkelsen sin g\u00e5rd 6.a til Jens Poulsen, Lemming. \u2013 Peder Johansen sin ejendom 7.a til Anton Frank, Sinding. \u2013 Johan Vinderslev sin ejendom i Frederiksdal til Jens Kr. Jensen, Vinderslev.
\nTelefon Central i Kragelund:<\/strong>
\nVed \u00e5rets slutning blev der oprettet en telefoncentral i Kragelund. Den blev installeret hos Jens Kr. Johansen (Jens Phillip) i den ejendom p\u00e5 matr. Nr. 12. Som slagter Jens Salling byggede for nogle \u00e5r siden. Der er ca. 15. Abonnementer, jeg f\u00e5r ogs\u00e5 telefon, men ikke f\u00f8r efter Nyt\u00e5r. \u2013 \u00c5ret 1916. Har v\u00e6ret et \u00e5r hvor store formuer er samlede og enkelte igen tabte. Et \u00e5r med savn og n\u00f8d for mange, og overflod for andre. Et \u00e5r hvor \u201dDen gode gr\u00e6d og den onde lo\u201d og krigslandene er et Helvede.
\nDen gode vin. Jesus Lignelse.<\/strong>
\nHvert menneske s\u00e6tter altid den gode vin f\u00f8rst frem og n\u00e5r det er bleven drukket, da den ringere. Du har gemt den gode vin indtil nu. \u2013 At s\u00e6tte f\u00f8rst den gode vin frem, ja, det er jo noget vi n\u00e6sten alle g\u00f8r. Overalt i forhold til vore medmennesker b\u00e6rer vi os s\u00e5dan ad. \u2013 Forlovede viser hinanden altid den lyse side, deres gode egenskaber (den gode side) ofte brister illusionerne og da fremb\u00e6res den d\u00e5rlige og ringere vin. \u2013 Hvor ofte s\u00f8ger vi ikke, n\u00e5r vi f\u00f8rste gang kommer i ber\u00f8ring med fremmede mennesker, at vis os fra vor elskv\u00e6rdige side (den gode side) siden kommer der kurve p\u00e5 tr\u00e5dene (den ringere vin) Se det er kernen i Jesus Lignelse. \u2013 og en ting til f\u00e5r vi erfaring heraf, det l\u00e6rer os at vi s\u00e5 udm\u00e6rket godt ved besked om hvad der er godt og hvad der er ondt. (31. december 1916)
\nHjortens flugt:<\/strong>
\nDet var den 28. oktober 1916. Det er i Nordsj\u00e6llands skove, l\u00f8vet falder of d\u00e6kker dets bund med en bl\u00f8d t\u00e6ppe. Det er en af de dejlige efter\u00e5rsdage, hvor en sagte vind men dog med sin kolde favntag, driver enkelte hvide skyer der sv\u00e6ver h\u00f8jt over skoven, altid i samme retning og med samme m\u00e5l, til et bestemt m\u00f8dested \u2013 ja, hvem ved det? \u2013 Inde i den dejlige skov, hvor hygge, fred og ro hersker, lever skovens beboer \u2013 ikke Hekse og Trolde \u2013 nej, fuglene pipper og synger af gl\u00e6de og fryd, tryg og glad ved livet, og hvor D\u00e5vildtet springer i k\u00e5d leg, hvor kronhjorten majest\u00e6tisk f\u00f8ler sig hjemme. Den som ikke g\u00f8r en mors sj\u00e6l fortr\u00e6d, blod den m\u00e5 have sit hjem, sin paradis i fred og leve der med kammeraterne, da l\u00f8fter den hovedet, spidser \u00f8rene, der h\u00f8res hundeglam og skud, freden er forbi, paradiset forsvinder.
\nDet er mennesket, den blodt\u00f8rstige af rovdyrene, der finder tids kort, gl\u00e6de og forn\u00f8jelse i at se blodet flyde at se pinsler og smerter, at forvandle den fredelige idyl, paradiset til et helvede. Tr\u00e6ngt fra alle sider ned mod stranden og under menneskets gl\u00e6des udbrud, latter og hundenes hyl, kastede den stolte, modige Kronhjort sig ud i \u00d8sters\u00f8ens b\u00f8lger, og sv\u00f8mmede over til den Svenske \u00f8 Hven. Svenskerne ydede den stolte d\u00e5d fuld honn\u00f8r, de fandt efter en s\u00e5 stolt d\u00e5d det for synd at dr\u00e6be dyret. Disse tanker g\u00f8r disse brave Svensk folk al \u00e6re. \u2013 Men Kronhjorten nu i fremmede land, savnede sin mage og sin sl\u00e6gt, den l\u00e6ngtes og kunne ikke glemme sit f\u00e6dreland. Den kastede sig atter i havet og sv\u00f8mmede til Sj\u00e6lland, t\u00e6t inde mod kysten fik nogle m\u00e6nd \u00f8je p\u00e5 den, med b\u00e5d gjorde de jagt p\u00e5 den sv\u00f8mmende helt, s\u00e5rede den flere gange, s\u00e5 vandet farvedes af dens blod, og m\u00e5tte lade livet, men til lidet \u00e6re og skam og sk\u00e6ndsel for dens banem\u00e6nd.
\nDa Anton Vesterg\u00e5rd ville k\u00f8re med Pr\u00e6sten.<\/strong>
\nAnton Vesterg\u00e5rd fra Gr\u00e5mose, der hverken har hus eller hjem, f\u00f8rer sig frem og drikker til den stor medalje, ville en dag f\u00f8r Jul, da Pr\u00e6sten Pastor Siek i Kragelund k\u00f8rte til Funder kirke, k\u00f8re med ham til Funder. Pr\u00e6sten afslog anmodningen men Vesterg\u00e5rd l\u00f8b s\u00e5 med til Funder ved siden af vognen, bande og synge sjofle sange. \u2013 Da der for en 14. Dages tid siden var R\u00e6vejagt i Kragelund var A. Vesterg\u00e5rd med. Nu skete det s\u00e5ledes at Vestreg\u00e5rd atter m\u00f8dte Pastor Siek der kom k\u00f8rende. Vestreg\u00e5rd havde ikke glemt Funder turen, han tr\u00e5dte til siden af vejen og r\u00e5bte til Pr\u00e6sten da denne k\u00f8rte forbi, \u201dK\u00f8r du ad Helvede til, jeg vil ikke age med\u201d. (30. december 1916.)
\nI Oldtiden tilbad man Solen som en Guddom. Solen er ogs\u00e5 Gud i den levende naturens Verden. Al levende liv i naturens Verden er bleven til med Solens varme og lys. Som Solen er naturens livskilde, s\u00e5ledes er Jesus Christus hjertes og \u00e5ndernes evige livskilde. (Nyt\u00e5rsaften 31. december 1916).
\nHerned hurtigst mulig\u00f8nskede liste. M\u00e5tte jeg ikke bede dem meddele mig \u201dTr\u00e6ffetiden\u201d tirsdag \u2013 torsdag. S\u00f8ndag omkring 1. april, da jeg har ventet p\u00e5 en tur til Refshaleg\u00e5rd Venlig Hilsen Skygge 21-3-14- J.H. Iversen. \u2013 Mit papir og konvolutter opsluppe. Derfor \u201dk\u00f8res\u201d med stumperne, bedes undskyldt.
\nEn tragedie: (20.januar 1916)<\/strong>
\nNiels Kristensen, kaldet Husmand af Refshale, der var gift med afd\u00f8de Niels Jensens enke i B\u00f8lling s\u00f8, Ane Marie med hvem han i efter\u00e5ret blev enige om at oph\u00e6ve samlivet. Konen gav ham kontant 1000kr. for at rejse. \u00c5rsagen var en tjenestepige, som konen ville have bort men som manden \u2013 der sagedes at st\u00e5 i forhold til \u2013 ville beholde. Kort f\u00f8r Jul tilb\u00f8d han Jesper Jespersen 300. Kr. herfor skulle han g\u00f8re Niels Husmands begravelse, da som han sagde, han ville g\u00e5 hen og h\u00e6nge sig. Manden flakkede da omkring en tid og kom s\u00e5 en aften til pigens fader Thomas Klode i Funder, her h\u00e6ngte han sig om natten ude i haven i en gran, foran pigens vindue. Han blev begravet p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd. Pr\u00e6sten gik op p\u00e5 pr\u00e6dikestolen og holdt ligtalen, man sagde, han ikke turde st\u00e5 nede ved kisten, selv angav han til grund, at han ikke kunne samle sine tanker nede i kirken. Han udtalte blandt andet: man siger at det er fejt at ber\u00f8ve sig selv livet, dette kan jeg ikke forst\u00e5, da jeg tror, at der skal mod til at foretage et s\u00e5 fortvivlet skridt. Vi kan ikke v\u00e6re dommer, men m\u00e5 overlade dommen til ham, hvem det tilkommer. \u2013 Nogle dage efter begravelsen sagdes der, at han gik igen, s\u00e5 var han her, s\u00e5 var han der. F\u00f8rste aften over hos S\u00f8ren Bl\u00e6sbjerg. S\u00e5 gik han til Sinding og spillede kort o. s. v. dette var jo kun opdigtning for at skr\u00e6mme folk.
\nLars Nielsen (Konrad) i Refshale er d\u00f8d.<\/strong>
\nHan er i en h\u00f8j alder afg\u00e5et ved d\u00f8den, hvor han boede hos s\u00f8nnen Anders Kr. Nielsen. Den afd\u00f8des hustru Mathilde d\u00f8de pludselig for et \u00e5rs tid siden, ned i Moselund mose. Afd\u00f8de har hele sit liv v\u00e6ret landarbejder. I tiden 1870 -80. var han stadig arbejdsmand ved B\u00f8lling s\u00f8 udt\u00f8rring, han, Andreas Laursen og Niels Smed, gik dag efter dag, \u00e5r efter \u00e5r, den samme gang, til det samme tunge arbejde i Vinterens kuld, i Sommerens hede. Han var en af dem, hvem samfundet skylder meget men ikke ofte l\u00f8nner efter fortjeneste. \u2013 Han begik en gang et fejltrin, men heraf m\u00e5tte han b\u00f8de. Niels Nielsen Knudsen var en gang her oppe hos min fader og modtog 100.kr. der skulle udbetales til arbejdet med anl\u00e6g af en stationsvej til Moselund, begge arbejdede de i B\u00f8lling s\u00f8. Niels Knudsen havde under arbejdet lagt frakken med de 100. kr. fra sig, og senere var de forsvundet. Lars Konrad blev senere anholdt og tilstod at havde stj\u00e5let pengene, som hans hustru Mathilde syede ind i sin undersk\u00f8rt for senere at udgive pengene hos en Manufakturhandler i Silkeborg, hvorved tyveriet blev r\u00f8bet.
\nCarl Jensen, Frederiksdal er d\u00f8d (5. februar)<\/strong>
\nCarl Jensen er afg\u00e5et ved d\u00f8den p\u00e5 Kjellerup Sygehus. Han boede tidligere i Refshale, hvilke ejendom han solgte til jens Johansen (Fillipsen) Carl Jensen, var en s\u00e6rlig dygtig landmand, der med orden og akkuratesse styrede han bedriften. Han havde en s\u00e6rlig en god forstand men n\u00e6ppe tilstr\u00e6kkelig evner til at udnytte den. Han d\u00f8de af en hjertesygdom, som det syntes at v\u00e6re nikotinforgiftning.
\nKragelund Brugsforening (25. februar)<\/strong>
\nSidste sommer blev der oprette en Foderstofforretning i Kragelund, og formen for foreningens trivsel og fremgang, var ordnet meget mangelfuld, idet Brugsforeningen skulle k\u00f8be grund og opf\u00f8re bygningerne, til en pris af ca. 2500. Kr. Foderstofforretningen skulle forrente og afdrage g\u00e6lden, og n\u00e5r dette var sket tilh\u00f8rte bygningen Brugsforeningen. Af hvad grund Foderstofforretningen ikke selv ville overtage, at ordne afdraget p\u00e5 g\u00e6lden, men overlade ejendommen til Brugsforeningen, m\u00e5 st\u00e5 hen, tilmed var Foderstofforretningen ikke bundet mere end i 5. \u00c5r, og i s\u00e5 fald ville Brugsforeningen st\u00e5 med bygningen, og hvad nytte, m\u00e5 ogs\u00e5 st\u00e5 hen.
\nKristian Vinderslev trak da krigsrustningen p\u00e5, gravede strids\u00f8ksen op, og forlangte bestyrelsen skulle nedl\u00e6gge deres hverv, alts\u00e5 en regul\u00e6r udsmidning, s\u00e5 for bestyrelsen (Martin Jensen, Jens ?, J. Jensen (Refshale) Jens Farsen og J. P. Vindeslev i Harnisk og smed Kristian Vinderslev ud af foreningen.) Generalforsamlingen var ventet med stor sp\u00e6nding, mange ud forst\u00e5ende ville k\u00f8be billetter til forestillingen. Kvistv\u00e6relset i Kroen skulle indrettes til ambulance, for at optage de forventede s\u00e5rede og leml\u00e6stede. \u2013 Da dage kom, blev det dog s\u00e5 farlig, de 21. F\u00f8rt af Kristian Vinderslev veg tilbage p\u00e5 hele linjen og foretog tilbagetoget. Sadelmager Niels Kristensen, der iblandt de 21 \u2013 rebeller \u2013 blev valgt ind i bestyrelsen, det var f\u00f8rste gang han var til m\u00f8de, og blev ved det f\u00f8rste m\u00f8de valgt til formand, og da han ikke tidligere har haft med regnskabsv\u00e6snet at g\u00f8re, vil det sikkert falde ham vanskelig at klare \u00e6rterne.
\nEn Aarhus rejse: (31. januar)<\/strong>
\nJeg var i dag en tur i Aarhus i Kommunens anliggende. Jeg var da ved denne lejlighed inde at bese Muset. Da jeg gik gennem anl\u00e6gget hvori samlingens bygninger findes var det med de tanker, at jeg fra livet og forholdene i begyndelsen af 1916. Nu pludselig skulle st\u00e5 overfor en kultur der r\u00e6kker \u00c5rtusinde tilbage. Muset har en betydelig samling af Billedhugger arbejde, en samling der fylder flere stuer. Noget s\u00e6rlig enest\u00e5ende for en Provinsmuseum, er en stor samling af Runesten, hvilke samling er muset st\u00f8rste sev\u00e6rdighed.
\nAf Oldsager fra Stenalderen og Bronzealderen er der ikke s\u00e6rlig noget af betydning, n\u00e5r man ser p\u00e5 disse spyd og sv\u00e6rd fra Bronzealderen da er det jo efterladenskaber fra fjerne tider. Samlingen her er et minde om disse for l\u00e6ngst for \u00e5rtusinder af \u00e5r siden, men selv det liv der r\u00f8rte sig dengang, menneskets gl\u00e6de og sorger, had og venskab, deres s\u00e6rlige liv det fort\u00e6ller disse efterladte sager intet om. Ved at se disse spyd og sv\u00e6rd som vi ved er v\u00e5ben og som efter alle menneskelige tanke slutninger m\u00e5 v\u00e6re brugt ved at se dette spyd, hvor mange hjerter der bankede af ungdoms mod har det gennemboret, ved at se p\u00e5 dette sv\u00e6rd. Hvor mange liv, hvor mange kvinder og b\u00f8rn er der ikke faldet med det. Man gyser og t\u00e6nker med r\u00e6dsel p\u00e5 al den voldsd\u00e5d, sorg, n\u00f8d og elendighed der er ud\u00f8vet med disse af de rustne v\u00e5ben. Hvilke hob af smerte, str\u00f8m af t\u00e5rer er de, eller var de et redskab til.
\nDer findes ligeledes en stor m\u00f8ntsamling, en tid, vist Frederik den III eller Christian den III havde man 4. kantede m\u00f8nter. Ved at se p\u00e5 disse m\u00f8nter fra de \u00e6ldste tider, kommer man til at t\u00e6nke p\u00e5, i hvor mange \u00e5rhundreder har disse m\u00f8nter ikke cirkuleret, g\u00e5et fra h\u00e5nd til h\u00e5nd, hvor meget er ikke k\u00f8bt for en af disse m\u00f8nter?
\nDer var en anden tanke der faldt mig ind, mennesket har en eller anden k\u00e6phest, en samler p\u00e5 frim\u00e6rker en anden p\u00e5 m\u00f8nter, der arbejdes, der higes efter at f\u00e5 den ene samlingsgenstand efter den anden. I denne samlermani ligger egentlig hele den lidenskabelige higen, n\u00e5r samlingen er komplet s\u00e5 f\u00f8ler man egentlig ingen st\u00f8rre lyst eller interesse mere, lidenskaben er, som under s\u00e5 mange andre menneskelige forhold tilfredsstillet.
\nDer findes ogs\u00e5 en st\u00f8rre samling af malerier, om dets v\u00e6r som kunst skal jeg af gode grunde ikke befatte mig med. Jeg husker kun en eneste maleri, om det var god eller d\u00e5rlig kunst ved jeg ikke, om den var grim eller k\u00f8n, ja, da syntes jeg den var grim. Det var en moder med sit barn, kl\u00e6dt i pjalter, og sult og savn stod pr\u00e6get i hvert penselstr\u00f8g. Dette maleri har den egenskab at kunne s\u00e6tte tanker og f\u00f8lelser i bev\u00e6gelse, og som s\u00e5dan, tror jeg, at dette maleri har mere v\u00e6rd end alle samlingens \u00f8vrige billeder, den taler et sprog, opv\u00e6kker f\u00f8lelser og det turde m\u00e5ske v\u00e6re den st\u00f8rste l\u00f8n for en kunstner og den st\u00f8rste v\u00e6rdi for en gengivelse. Jeg s\u00e5 smukke marinebilleder, smukke landskabsbilleder, det var virkeligheden og under alle forhold et bedre billede end det bedste kunst, at st\u00e5 foran et naturlig landskab at v\u00e6re med i folkevrimlen i selve livet, mod det blegner en hver kunst, det v\u00e6kker dog f\u00f8lelser og tanker overfor hvilke en hver kunst blegner.
\nEn rejse til K\u00f8benhavn: (18.marts 1916)<\/strong>
\nI anledning af lovforslaget om den nye retsreform, hvor der frems\u00e6ttes forslag om, at Hids Herreds underl\u00e6gges Silkeborg Retskreds. Har Sogner\u00e5dsformanden i H\u00f8rup (Kjellerup) Boghandler David Christensen, anmodet mig om at foretage en tur med til K\u00f8benhavn, for i Rigsdagen at s\u00f8ge udviklet, at Hids Herred forbliver ved Kjellerup tingsted. \u2013 Vi m\u00f8dtes med Landstingsmand Hans Jensen, Sj\u00f8rslev, p\u00e5 Grundtvigs Hus (Hotel Dannevirke). Om formiddagen var vi i Rigsdagen og havde foretr\u00e6de for landstingets udvalg, for Retsreformen, hvor Gres er formand. Om eftermiddagen var vi i Klosterstr\u00e6de og se p\u00e5 nogle frim\u00e6rker hvoraf jeg k\u00f8bte et udvalg. Vi var i Gothersgade, hvor jeg k\u00f8bte en grammofon. I N\u00f8rre Voldgade hvor jeg var hos en Antikvarboghandel, k\u00f8bte 2. \u00c6ldre \u00e5rgange af \u201dPunch\u201d. Jeg var derefter nede at se p\u00e5 byggearbejdet ved Christiansborg Slot, hvis ydre bekl\u00e6dning overalt er granit. Dette er s\u00e6rdeles smukt og stilfuld, og intet passer s\u00e5 godt for vort hjemlige klima og mere solidt end granitten. Skade at Slottet ligger s\u00e5 isoleret, virkningen, det ydre udseende kommer ikke til sin ret, indeklemt som det er med Slotskirken og Thorvaldsens Museum. Og p\u00e5 den anden side af T\u00f8jhuset, Generalstabens bygninger m. m. Om aftenen tog jeg med toget til Jylland. Jeg var alts\u00e5 i K\u00f8benhavn kun 1. Dag og rejste begge n\u00e6tter.
\nKultur: (20.marts)<\/strong>
\nDersom en forfatter s\u00f8ger et forslag til sin bog, r\u00e5der jeg ham til at g\u00e5 til Gyldendals forlag. Ingen steder kan man i s\u00e5 smukke og lyriske vendinger rose b\u00f8ger. B\u00f8ger med det ubetydeligste og simpleste indhold, rose det i en tr\u00e6net stil med sprogblomster, i varme og gl\u00f8dende farver, h\u00e6ve en v\u00e6rdil\u00f8s bog til skyerne. \u2013 Selv b\u00f8ger som \u00e5ndel\u00f8se mennesker skriver, med et sindsforvirret indhold. Man g\u00e5r nemlig ind for det trick, at fremstille det som en ny moderne retning, en ny kunst gennembrud, at det kun er sn\u00e6versynede mennesker, der ikke tillader \u00e5ndelig frihed, og som er sn\u00e6versynet nok til at kunne fatte de nye v\u00e6rdier og kunstfrembringelser. B\u00f8ger er kun en r\u00e6kke kapitler eller stykke af tr\u00e6net uh\u00e6mmet stil, dets rette navn b\u00f8r v\u00e6re moderne stileb\u00f8ger. Disse stile er nu og da sp\u00e6ttet med en eller anden pikant eller vovet episode for at s\u00e6tte kul\u00f8r p\u00e5 den tynde suppe.
\nEt godt menneske finder altid et godt sted.(gl. ordsprog)<\/strong>
\nNej det gode sted skaber mennesket selv. Mange s\u00f8ger efter lykken \u2013 men lykken vokser der hvor mennesket med sine gode gerninger skaber den.
\nDet st\u00e5r i Biblen at hustruen skal v\u00e6re sin mand underdanigt. \u2013 Nu har vi f\u00e5et en ny Grundlov, hvorved kvinder bliver selvst\u00e6ndige og ligestilles med manden. \u2013 Nu kan der alts\u00e5 v\u00e6re grund til at sp\u00f8rge: Skal man nu skride til en revision eller \u00e6ndring af Biblen?
\nKong Frodes lov:<\/strong>
\nEngang i Oldtiden var der s\u00e5 fredeligt at man kunne l\u00e6gge Guldstykkerne og kostbarhederne p\u00e5 offentlig vej, eller rettere alfar vej. Dette skal have v\u00e6ret i Kong Frodes Dage. Dette har jeg aldrig kunnet fatte Hvorledes s\u00e5danne tilstande var mulige, n\u00e5r man tager hensyn til tids\u00e5nden og det kulturtrin hvorp\u00e5 mennesket stod, sandheden turde v\u00e6re den, at man gav en lov s\u00e5 h\u00e5rd og streng, at vi gyser ved at t\u00e6nke p\u00e5 enkelte straffebestemmelser deri. En tyv, huggede man n\u00e6se, \u00f8re og h\u00e6nderne af. Det var frygten for den forf\u00e6rdelige straf, hvormed mennesket bet\u00e6nkte sig to gange f\u00f8r han tog andres gods. L\u00e6g i vore dage kostbarheder og penge p\u00e5 offentlig vej og bekendtg\u00f8r forud at den som r\u00f8ver det, skal have n\u00e6se, \u00f8re og h\u00e5nd afhugget, jeg tror mange bet\u00e6nker sig og g\u00e5r langt udenom.
\nLoven er frihedens beskytter. Sk\u00f8nt loven og frihed er mods\u00e6tninger (10. marts 1916)
\nArbejdet er en medicin mod livslede, den der er glad ved at sysle, virke og arbejde, er ogs\u00e5 glad ved tilv\u00e6relsen
\nMange st\u00e5r uforst\u00e5ende og ser noget overnaturligt, hvor andre, med dybere t\u00e6nkeevner og det vidt r\u00e6kkende syn, ser naturlighed og sammenh\u00e6nget i tingene. \u2013 Hvad er \u00e5benbaring, vel andet end naturlige f\u00e6nomener vi ikke forst\u00e5r og fatter \u2013 hvad er en Profet? vel andet end naturlige mennesker \u2013 eller rettere mennesker med naturlige evner \u2013 udrustet med st\u00f8rre t\u00e6nkeevner, forstand og vidtr\u00e6kkende syn. \u2013 Vi er alle mere eller mindre profeter, fordi den ene er lidt klogere end den anden, hvorved de kloge altid kan profetere for de mindre kloge. ( 29.april 1916.)
\nAmtsr\u00e5dsvalg i Viborg: (28.april 1916)<\/strong>
\nNiels Mathiasen, Niels Kusk og jeg har den 27. Og 28. ds. v\u00e6ret i Viborg til Amtsr\u00e5dsvalg. Efter valget p\u00e5 R\u00e5dhuset var vi inde og bese malerierne i Domkirken. Dern\u00e6st bes\u00e5 vi museet i den gamle R\u00e5dhus. Det er en stor og righoldig samling. Der s\u00e6rlig hvor Oldsagerne og sager fra Middelalderen st\u00e5r betydelig over samlingen i \u00c5rhus. Denne sidste har ganske vist en samling af billedhugger arbejde, malerier og m\u00f8ntsamling og s\u00e6rlig Runestenene som vi i Viborg muset mangler.
\nVed valget skulle to ting passes, politik og Jernbane sp\u00f8rgsm\u00e5let, det ene skulle passes og det andet ikke fors\u00f8mmes. Morten Hull, Lysbro, Hans Jensen, Sj\u00f8rslev og Vejassistent Mikkelsen, Kjellerup, blev valgt her i Lysg\u00e5rd og Hids Herred.
\nDa vi her fra Kragelund og Engesvang den 27. Rejste til Viborg og kom til Herning, hvor der skulle skiftes tog, stod Sognefoged Mikael Petersen, Engesvang p\u00e5 perronen, da toget k\u00f8rte ad Viborg til, vi \u00f8nskede ham god forn\u00f8jelse under det ufrivillige ophold i Herning. \u2013 P\u00e5 hjemvejen tog vi igen over Herning, under opholdet her i 2. timer var vi oppe i byen og inde i en restauration der blev kaldt Hammerum Herred. P\u00e5 et gadehj\u00f8rne, hvor der ikke var noget skilt eller andet navn p\u00e5 huset, jeg gik da om til den anden indgangsd\u00f8r, der stod en st\u00e6rk beruset mand og st\u00f8ttede sig til v\u00e6gen ved siden af d\u00f8ren. Jeg gik da ind og sagde: ja ved denne indgangsd\u00f8r findes en meget antagelig skilt, og da der var en mand inde i lokalet som ogs\u00e5 var beruset, kunne han jo passende g\u00e5 ud og st\u00e5 skilt ved den anden gaded\u00f8r, en virkelig talende og tydelig skilt.
\nSognefogden i Lysg\u00e5rd og Hids Herred:
\nVar i dag i Kjellerup til afholdelse af sessionen. Kl. 1. Spistes frokost p\u00e5 hotellet, hvortil Herredsfoged Bylow og Frue, Kancellir\u00e5d Petersen og Frue, var indbudt. \u2013 Den nye Sognefoged Jakob Jensen, H\u00f8rup og A. Vesterg\u00e5rd, Serup, var for f\u00f8rste gang tilstede.
\nM\u00f8de i Viborg: (13.maj)<\/strong>
\nI dag holdt Sogner\u00e5dene for Viborg Amt m\u00f8de p\u00e5 Afholdshotellet i Viborg, ang\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5let om produktion af t\u00f8rv, da indf\u00f8rselen af kul fra udlandet er ved ar standse. Fra Statens side vil anl\u00e6g af mindre \u00e6ltev\u00e6rker blive betalt halvdelen. \u2013 Stiftamtmand Howard Gr\u00f8n og Dr. Ment fra Hedeselskabet var til stede. Jeg rejste med toget over Herning
\nMennesket er \u2013 ikke hvad han er, \u2013 men hvad han vil.
\nSilkeborg Banks udflugt: (16.maj)
\nSilkeborg Bank afholdt i dag generalforsamling, udbyttet bliver 10 % til aktion\u00e6rerne. Derefter var der udflugt til Himmelbjerget hvor man spiste. Vejret var meget k\u00f8lig, men stemningen var god og godt hum\u00f8r.
\nDet er viljen der g\u00f8r l\u00e6re til liv.
\nDen som ikke f\u00f8lger med tiden, dens s\u00e6der, skikke og tankegang, kalder tiden en s\u00e6rling \u2013 men forholdet kan v\u00e6re s\u00e5ledes, at det er tiden der er s\u00e6rlingen.
\nSommertid: (15. maj 1916)<\/strong>
\nEn ny tid er indf\u00f8rt her i landet den 15. Ds. alle ure blev stillet en time frem. Alt officielt er alts\u00e5 en time forud for solen, for denne tog naturligvis ingen hensyn til tids forandring. Skikke er for \u00f8vrigt indf\u00f8rt i de fleste lande.
\nBryllup:<\/strong>
\nMin broder S\u00f8ren Jensen, af Refshale, blev i dag i Engesvang kirke viet til Johanne Andersen, fra Korup p\u00e5 Fyn. \u2013 Han var tidligere gift med Anna Nielsen. \u2013 Johanne Andersen, var her som Husbestyrerinde fra november 1914. Til april 1916. \u2013 Det var ingen stor bryllup. Min s\u00f8ster Sine, brudens broder, n\u00e6stformand Andersen, Moselund og jeg, var med ved kirken. Det var p\u00e5 grund af reparation i Kragelund kirke, at vielsen foregik i Engesvang kirke.
\nS\u00f8slaget i Nords\u00f8en og Skagerrak den 31. Maj 1916.<\/strong>
\nI aftes ved 8. Tiden h\u00f8rte jeg dr\u00f8n af kanontorden fra s\u00f8slaget i Nords\u00f8en. Det er monstro f\u00f8rste gang under Verdenskrigen at lyden af kanontordens dr\u00f8n er n\u00e5et ind i Midtjylland. \u2013 Jeg stod her udenfor g\u00e5rden i samtale med S\u00f8ren Rask, Fastruplund, da jeg h\u00f8rte kanontordenen, der som svage hule dr\u00f8n, som et fjernt gev\u00e6rskud, indvirkede p\u00e5 \u00f8rets trommehinde. \u2013 Der har v\u00e6ret skudt voldsomt thi det hule dr\u00f8n l\u00f8d uafbrudt og ofte i l\u00e6ngere sammenh\u00e6ngende lyd. \u2013 P\u00e5 Fan\u00f8 blev samme dag de f\u00f8rste danske skarpe skud affyret mod Tyske Luftskibe (Zeppeliner.)
\nGrundstenen:<\/strong>
\nGrundstenen til den nye Pr\u00e6stebolig i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd nedlagedes i dag 7. juni. Pastor J. K. Siek, anmodede mig i g\u00e5r om at affatte en beretning om de nuv\u00e6rende tids forholde i Kragelund, der ville v\u00e6re at nedl\u00e6gge ved grundsten i den nye bygning: Beretningen havde f\u00f8lgende ordlyd: P\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende tid, \u00e5r 1916. den 7. juni da grundstenen lagdes til dette hus, levede der her i Kragelund Sogn ca. 990. Mennesker, hvis hovederhverv er landbrug. I den sidste menneskealder fra ca. \u00e5r 1880. Har landbruget v\u00e6ret i stedse stigende fremskridt og udvikling.
\nSognets flittige og dygtige befolkning har arbejdet sig frem til bedre k\u00e5r. P\u00e5 de d\u00e5rligste jorder, p\u00e5 heden og sandede marker er der plantet en del skov af n\u00e5letr\u00e6er. Liges\u00e5 er der plantet meget hegn omkring g\u00e5rde og huse. Disse plantninger, der bryder den skarpe Vestenvind, har forandret egnens udseende, hvor der f\u00f8r var \u00f8de og bart, findes nu smukke beplantninger.
\nDer er stedse stigende \u00f8konomisk fremgang, is\u00e6r har der v\u00e6ret stor prisstigning nu under Verdenskrigen, b\u00e5de p\u00e5 landbrugsprodukter og ejendomme. Disse sidste v\u00e6rdier er fordoblet i den n\u00e6vnte tidsrum. Nu for tiden koster et hus 1500. Kr. en ko 600. kr. 1. Td. korn 26kr. Ogs\u00e5 folkel\u00f8n og arbejdsl\u00f8n er stigende, en tjenestekarl f\u00e5r ca. en l\u00f8n af 400. Til 500.kr. En tjenestepige 250 kr. \u00e5rlig. En arbejdsmand har en dagl\u00f8n fra ca.5. til 10.kr. pr. dag.
\nUndervisning og oplysning i befolkningen har ogs\u00e5 i det n\u00e6vnte tidsrum v\u00e6ret i stigende udvikling, hvilket s\u00e6rlig skyldes en dygtig l\u00e6restand og den nye skolelov af 1899. Og ved opf\u00f8relse af nye skolebygninger, s\u00e5ledes blev der bygget en ny landskole i Kragelund by \u00e5r 1914.
\n\u00c5r 1897 blev Engesvang udsluttet af Kragelund Sogn, som en ny Sogn og Pastorat. Og 1. april 1915. Blev Kragelund \u2013 Funder \u2013 Engesvang kommune adskilt i tre nye kommuner, s\u00e5ledes at Kragelund Sogn nu tillige omfatter en kommune.
\nFra 1. januar 1911. Ved tiende afl\u00f8sningen overgik Kragelund kirke til ejendom for de private tiende ejere og kirken og dets kapitalformue styres nu af sognets egne beboere, som deres private ejendom
\n\u00c5r 1916. Er dette hus bygget til en bolig for Sognepr\u00e6ster til Kragelund og Funder menighed, ved den nuv\u00e6rende Sognepr\u00e6st J.K. Siek`s foranstaltning, og vi vil bede Gud holde sin sk\u00e6rmende h\u00e5nd over dette hus, at han giver gl\u00e6de, lykke og velsignelse.<\/p>\n
\nKnud Jakobsen der g\u00e5r her p\u00e5 g\u00e5rden som daglejer fort\u00e6ller: Min husholderske Maren Eriksen var i begyndelsen af ugen rejst til Silkeborg, hvor hun ville opholde sig hos nogle sl\u00e6gtninge en tid. I Silkeborg har hun tillige en yngre datter Anine, de tjener som tjenestepiger. Det var alts\u00e5 i fredags aften den 20. marts, da jeg kom hjem efter endt arbejde, gennem dagligstuen gik jeg ind i mit sovekammer og t\u00e6ndte st\u00e5lampen og derefter redte jeg sengen. Jeg har en hund og en kat, hunden ligger inde i stuen om natten, men katten kommer altid ud. Som s\u00e6dvanlig tog jeg da katten og bar den ud, da jeg igen kom ind i dagligstuen s\u00e5 jeg Maren Eriksen sidde p\u00e5 en stol henne ved skrivebordet, bag ved hende stod hendes datter Anine, med et barn p\u00e5 armen. Maren Eriksen sad med ryggen mod mig og d\u00f8ren, og rakte den ene h\u00e5nd ud over skrivebordet, \u00e6rmet var p\u00e5 armen flosset helt op til albuen, hun plejede dog ellers aldrig at g\u00e5 med bare arme.
\nHun vendte sig derefter om mod Anine og nu rakte hun armene ud som for at tage barnet og samtidig s\u00e5 jeg hendes ansigt. Hun tog derefter barnet og satte det p\u00e5 sk\u00f8det, og Anine gik hen til sovekammer d\u00f8ren og tog i l\u00e5sen, hun stod og rykkede i d\u00f8ren ud efter, medens d\u00f8ren var til at \u00e5bne indefter. Barnet gled eller faldt ud af Maren Eriksens arme og Anine gik tilbage til hende uden at f\u00e5 sovekammer d\u00f8ren op, og tog barnet op, derefter svandt hele synet. Barnet var ca. 1\u00bd\u00e5r gl. og h\u00e5ret var kommet op fra panden. Jeg stod og s\u00e5 p\u00e5 denne varsel eller syn, mit blod ligesom kogte og sveden sprang ud over hele kroppen. Nu er jeg 68.\u00e5r, men aldrig har jeg oplevet sligt, og set s\u00e5danne \u00e5ndelige levende lysbilleder. Lampen stod stadig inde i mit sovekammer, men d\u00f8ren ind til dagligstuen stod vidt \u00e5ben s\u00e5 lyssk\u00e6ret faldt i hele d\u00f8rens bredte, ind og oplyste dagligstuen, dog ud i selve lyssk\u00e6ret fra lampen kom hverken moder, datter eller barnet.
\nEfter at jeg var kommet i seng, l\u00e5 jeg i lang tid og kunne ikke falde i s\u00f8vn, jeg l\u00e5 og spekulerede over hvad dette syn skulle betyde, da jeg endeligt faldt i s\u00f8vn, s\u00e5 jeg min husholderske igen, da l\u00e5 hun og var d\u00f8d, ved siden af sengen hvori jeg l\u00e5. Dette tror jeg nok jeg dr\u00f8mte, jeg t\u00f8r ikke sige om det var i v\u00e5gen tilstand jeg s\u00e5 dette. Jeg har nok tidligere set lys og andre ting, som slet ikke var lys og andre ting. Men jeg har i mit lange liv aldrig set noget s\u00e5 tydeligt og hvor synet varede s\u00e5 l\u00e6nge og med flere handlende personer, som jeg s\u00e5 fredag aften, og jeg ville \u00f8nske at jeg aldrig mere m\u00e5tte f\u00e5 lejlighed til at se sligt. \u2013 S\u00e5 vidt Knud Jakobsen.
\nMan har jo nok h\u00f8rt fort\u00e6llinger om afd\u00f8de der igen kan vise sig. Men to levende mennesker agerer \u00e5ndelige lysbilleder, lysbillederne bruges jo egentlig til at fremstille hvad der er passeret. Men disse lysbilleder Knud Jakobsen s\u00e5, fort\u00e6ller m\u00e5ske om noget der endnu ikke er sket, men vil ske i fremtiden, og da Anine endnu ikke har noget barn, er her jo alts\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om mennesker som endnu ikke er f\u00f8dt. Kunne mennesket s\u00e5 l\u00e6re denne kunst ad mekanisk og naturlig vej, at fremstille lysbilleder der fremstiller hvad der vil ske i fremtiden, og fremvise billeder af tider, mennesker og handlinger der vil ske langt ind i fremtiden. Om dette er mulig ved vi ikke, men hvor er gr\u00e6nsen for den menneskelig \u00e5nds r\u00e6kkevidde?
\nMeget af dette der for hundrede af \u00e5r tilbage var overnaturlige og umulige ting, nu er det h\u00e5ndgribelige, naturlige ting, hvor \u00e55rsag og virkning lader sig forklare i naturlige love. Der er mere mellem Himmel og jord end de vise aner. Og s\u00e5 l\u00e6nge mennesket ikke kender omfanget af sin egen \u00e5nds r\u00e6kkevidde og dermed m\u00e5 vi sl\u00e5 os til t\u00e5ls, indtil sl\u00e6gten engang n\u00e5r l\u00e6ngere frem, der igennem uf\u00f8dte sl\u00e6gters t\u00e6nkning og arbejde, n\u00e5r frem til st\u00f8rre og st\u00f8rre indsigt i den Verden hvori han lever og kommer til bedre kendskab om sig selv. Og hvor er vel gr\u00e6nsen for det overnaturlige og naturlige; Efter hvad vi kender til den udvikling der er foreg\u00e5et, turde det m\u00e5ske v\u00e6re en kendsgerning, at alting er naturlig, det vi kalder overnaturlig begynder der hvor vor viden oph\u00f8rer. Nu f\u00e5r vi se om Knud Jakobsens syn har noget at betyde.(27.marts 1914).
\nDen gamle skole i Kragelund (14.april)
\nBlev i dag solgt til M\u00f8ller Edvard Jensen, Frederiksdal. Af Sogner\u00e5dsmedlemmer var til stede: Karl Vilh. Nielsen, Buskhede. Karl Vinderslev Kragelund skov. Chr. \u00d8stermark og Jens Tauberg, Frederiksdal. Til sted som bydende var: Andreas S\u00f8rensen, Smed Kr. Pedersen og Kr. Vinderslev, Kragelund og Jens Holm. Den kostede 2600kr.. \u2013 I denne skole gik jeg hele min skoletid i halvfjerdserne i forrige \u00e5rhundrede. Jeg havde ikke dr\u00f8mt om, at jeg engang skulle s\u00e6lge dette hus.
\nSilkeborg Sparekasse.(14.april)<\/strong>
\nI dag afholdt direktionen i Silkeborg Sparekasse en festlig sammenkomst p\u00e5 Hotel Dania kl. 6\u00bd. I anledning af at 3. af bestyrelsesmedlemmerne kunne holde 25\u00e5rs jubil\u00e6um, nemlig; Sognefoged Thomas Petersen, Balle. Sognefoged P. Rasmussen, Rustrup og Sognefoged S\u00f8ren Nielsen Hansen i Voel. Der blev holdt en del taler i den anledning. Th. Petersen, Balle ville med et par ord mindes f\u00e6drene, den sl\u00e6gt som havde siddet i bestyrelsen forud, og hvoraf en stor del af den nuv\u00e6rende bestyrelse er s\u00f8nner. Tilstede var foruden de ovenn\u00e6vnte tre jubilanter: Formanden, Apoteker Nielsen. K\u00f8bmand Ludvig M. Andersen. K\u00f8bmand N. H\u00f8yer. Fuldm\u00e6gtig Borberg, Niels Jensen, Mollerup. Joh. Lauritsen, Lemming Nyg\u00e5rd og undertegnede. Efter bordet spillede vi kort til kl. 12. Hvorefter selskabet gik hver til sit
\nP\u00e5 Sejlg\u00e5rd i Funder Sogn (27.april)<\/strong>
\nI dag var jeg og A. P. Nielsen, Tollund p\u00e5 Sejlg\u00e5rd for at bonitere g\u00e5rdens jorder. Det var f\u00f8rste gang jeg var p\u00e5 g\u00e5rden, det er en interessant gammel g\u00e5rd, hvis bygninger mere h\u00f8rer hjemme p\u00e5 et Museum end i det praktiske liv. Stuehuset er formentligt opf\u00f8rt 1723, hvilke \u00e5rstal st\u00e5r indridset i en sten ved indgangen. Stuehuset har to fl\u00f8je, og i flugt med disse st\u00e5r en r\u00e6kke \u00e6ldgamle Lindetr\u00e6er, selvf\u00f8lgelig er g\u00e5rden \u00e6ldre end 1723. Og den murv\u00e6rk af grundmur opf\u00f8rte stuehus er sikkert i 1723. Tr\u00e5dt i stedet for en tidligere, da af et \u00e6ldre forfaldent bindingsv\u00e6rk, med udst\u00e5ende bj\u00e6lkev\u00e6rk, grunden er af v\u00e6ldige granitsten, som oftest stilles p\u00e5 langs
\nI d\u00f8ren sidder en sj\u00e6lden lukkelse af jern. I en af stuerne st\u00e5r en \u00e5ben kamin med messing sk\u00e6rm og marmorramme. Loftet har v\u00e6ret malet og fremstiller billeder af forskellige emner, men er dog kun synligt i et lille v\u00e6relse, det \u00f8vrige er d\u00e6kket af gibsd\u00e6k, men ville eventuelt kunne afd\u00e6kkes. Billederne syntes at v\u00e6re malet af en betydelig kunstner, efter det kendskab jeg har til bed\u00f8mmelse af kunst. Disse billeder m\u00e5 vel hidr\u00f8re fra Landsdommer Evald Henning eller Stiftamtmand J\u00f8rgen Seerups dage, da disse havde beboet g\u00e5rden. G\u00e5dens bygninger er for \u00f8vrigt s\u00e5 faldef\u00e6rdigt, det d\u00e5rligste i hele kommunen, at opf\u00f8relse af nyt i n\u00e6r fremtid vil v\u00e6r n\u00f8dvendigt. \u2013 Ja nu rykker b\u00f8nderne ind i herrem\u00e6ndenes g\u00e5rd. Udparcellering af markerne, og ophugning af de \u00e6ldgamle skove.
\nAnker Ankersen, Lille Klosterlund (30.april)<\/strong>
\nHoldt i dag s\u00f8lvbryllup. Ligeledes havde vi i dag m\u00f8de i Sogner\u00e5det, p\u00e5 fattigg\u00e5rden i Frederiksdal.
\nEngesvang Station: (1.maj.)
\nI dag nedl\u00e6gges Engesvang Station og den nye station ved Engesvang \u00e5bnes for driften, efter en bitter og h\u00e5rdnakket kamp der har st\u00e5et mellem egnens beboer, er denne sag herved afsluttet. Der bliver en f\u00e6llesspisning foranstaltet i morgen i dagens anledning. Stationsflytteren Fhv. Folketingsmand N. P. Jensen, kommer efter sigende tilstede som h\u00e6dersg\u00e6st. Og hermed er alts\u00e5 Moselund station sagen ude. Mange ord er der vekslet om denne sag. Meget bl\u00e6k og tryksv\u00e6rte en anvendt i den anledning. Og de stridende parter af befolkningen har til tider st\u00e5et ret alvorlig overfor hinanden. Og camper har v\u00e6ret f\u00f8rt i over 30\u00e5r. Ovenn\u00e6vnte N. P. Jensen og Jensen, Knudstrup har lagt v\u00e6gt i sk\u00e5len, der er \u00e5rsagen til flytning og som uden al tvivl i det v\u00e6sentlige har bidraget til at de n\u00e6vnte Herrer kan s\u00e6tte \u201dForhenv\u00e6rende\u201d Folketingsm\u00e6nd til deres navn. \u2013 N\u00e5r N. P. Jensen igen nu stille sig i Kjellerup kredsen, er der n\u00e6ppe nogen udsigt til \u2013 efter det som ligger forud \u2013 at han nogensinde mere vil opn\u00e5 et tillidshverv her i kredsen som et Folketingsmandat giver
\nEfter at han har tilsidesat et flertal af denne egns befolkning, hvis overbevisning er bleven st\u00f8ttet af Sogner\u00e5d og Amtsr\u00e5d, har han ikke taget i bet\u00e6nkning at st\u00f8tte en kooperation af \u00f8konomiske spekulanter, er der al grund for ham til at s\u00f8ge andre steder hen, hvor han eventuelt vil kunne finde en befolkning der vil s\u00e6tte synderlig pris p\u00e5 deres politiske selvst\u00e6ndighed, og et flertals selvbestemmelsesret, hvor de ikke g\u00f8r det, vil de finde en repr\u00e6sentant i forhenv\u00e6rende N. P. Jensen. Det er ikke uden grund at en s\u00e5 dejlig skolemand som Jensen \u2013 Knudstrup og en s\u00e5 begavet politikker som N. P. Jensen, er faldne her i kredsen, de kan takke deres egne gerninger for, at de er kommet i uoverensstemmelse med deres tidligere livssyn, og derved selv bidraget til deres fald og deres politiske d\u00f8d.
\nDa ca. 300. Bosiddende m\u00e6nd i egne har tilkendegivet deres mening om, at stationen burde bibeholdes i Moselund, med tilslutning af Sogner\u00e5dets flertal, er det s\u00e5 sin egen sag at lade et s\u00e5 betydelig bel\u00f8b, som stationens flytning medf\u00f8rer, udrede af Statskassen. Vel har N. P. Jensen ved lejlighed udtalt at dette bel\u00f8b kun var en bagatel, men den mindre velhavende del af landets befolkning, der m\u00e5 bidrage gennem deres skatter og toldafgift, af n\u00f8dvendige livs artikler, vil n\u00e6ppe finde en s\u00e5dan anskuelse rigtig, s\u00e6rlig den nytte og anvendelse af bel\u00f8bet som er omstridt som i n\u00e6rv\u00e6rende tilf\u00e6lde, og der er selv egnens befolkning, hvortil bel\u00f8bet er knyttet.
\nD\u00f8dsfald: Martin Anchersen, Frederiksmose.<\/strong>
\nAft\u00e6gtsmand Martin Anchersen er den 1, maj afg\u00e5et ved d\u00f8den i en meget h\u00f8j alder. Han opholdt sig hos Ole Kristian Anchersen. \u2013 Martin Ancher var en s\u00f8n af Sognefoged Ancher i Klosterlund, en broder lever endnu, Jens Nicolaj Anchersen, hans alder var over 90.\u00e5r og kommunens \u00e6ldste mand. \u2013 Martin Ancher har liges\u00e5 lidt som sine \u00f8vrige, nogensinde spillet nogen rolle i det offentlige liv, han har levet under sm\u00e5 k\u00e5r, ved den fattige og magre ejendom.
\nKristian Moeslund. S\u00f8lvbryllup.(28.maj 1914)<\/strong>
\nAfholdtes i dag. Han har k\u00f8rt m\u00e6lk til Sinding mejeri i n\u00e6sten 25.\u00e5r. ca. 150.mennesker var til stede. Vi spiste i to hold, Pastor Siek var med i f\u00f8rste hold, holdt en tale og sang en salme. L\u00e6rer Asklev holdt tale for sidste hold. Vi spiste oksesteg og kartofler med en gl. Karlsberg \u00f8l, derefter sveske t\u00e6rte og rombudding.
\nBankr\u00e5dsmedlem.<\/strong>
\nVed den i g\u00e5r, 28. maj afholdte generalforsamling i Silkeborg Bank, blev jeg valgt til medlem af bankr\u00e5det med 161. Stemmer, tidligere blev hestehandler Niels Pedersen, Kjellerup valgt med 120 stemmer, han i stedet for afd\u00f8de Propriet\u00e6r Kj\u00e6r, jeg i stedet for Cand. Larsen, Gr\u00f8ndalsg\u00e5rd
\nDer er mange mennesker der er lede og kede af livet og endnu flere der endnu ikke ved om livet er v\u00e6rd at leve, desv\u00e6rre er tallet p\u00e5 disse sidste stor. \u00c5rsagen er som regel altid, at det er mennesker som ikke har l\u00e6rt den kunst at leve livet ret, som ikke kender livets begr\u00e6nsninger, dets naturlige fylde, hvis sidste gr\u00e6nser man n\u00e6ppe meget kender. At livets begr\u00e6nsninger har al for mange s\u00f8rgelige erfaringer \u2013 og disse erfaringer giver livslede \u2013 Livets og kundskabens tr\u00e6 findes endnu den dag i dag p\u00e5 Jorden, og hvor mange nyder ikke af kundskabens tr\u00e6 deraf. \u2013 Jeg har altid v\u00e6ret glad ved livet, betragtet det som en stor n\u00e5degave. N\u00e5r mange mennesker er kede og lede ved livet, da tror jeg, at grunden alene er det, at de ikke har l\u00e6rt den kunst at leve livet ret. (28.maj).
\nOrd og handling.(13.juni 1914)<\/strong>
\nMan beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re mest bange for de hunde der g\u00f8r, de bider sj\u00e6ldent, men man b\u00f8r v\u00e6re forsigtig overfor de hunde der uden en kv\u00e6k farer frem. Grunden m\u00e5 vel v\u00e6re den, at for de f\u00f8rstes vedkommende, skorter det p\u00e5 vilje og mod, ugidelighed og ladhed. Medens de sidste m\u00e5lbevidst udf\u00f8rer handlingen. \u2013 Man ser det samme i menneskets historie, under krigen mellem Frankrig og Tyskland i 1870. Tr\u00e5dte Franskm\u00e6ndene svulstig og brovtende frem, men proklamer og opr\u00e5b ( de ligesom holdt fest over sejren forud), medens modstanderen m\u00e5lbevidst om evner og vilje l\u00e6rte modstanderne, hvor s\u00e5 evner og liden vilje der l\u00e5 bag de store ord.
\nKrigen mellem Rusland og Japan, overalt i Rusland storpralende opr\u00e5b og proklamationer. Som en sejrherre drog Overgeneralen i krig, ja p\u00e5 billeder fremstilles han endog som helgen med glorie om panden. Uden store ord tr\u00e5dte modstanderen frem og knuste de pralende Russere, og l\u00e6rte dem at det ikke er ord der i kamp er det afg\u00f8rende af krigen. At enhver krig begynder mange \u00e5r forud for dets udbrud. Det afg\u00f8rende af krigen varer kun en kort tid. Den lange forberedelse, rustningens og uddannelserne og v\u00e5benets kaliber og godhed, alts\u00e5 den del af krigen inden dets udbrud er som regel det afg\u00f8rende.
\nDe kr\u00e6fter der udspilles er mange, det er ofte tilf\u00e6lde i nationens liv og udvikling, at kr\u00e6fterne splittes, ingen vilje, ingen disciplin til at l\u00f8fte i flok, hvor enhver er sig selv n\u00e6rmest, og bedragerier gennemsyrer sammenholdet. Hvor embedsm\u00e6nd og de styrende, beriger og tilegner sig de midler der skulle anvendes til f\u00e6lles styrkelse. \u2013 Historien viser, at hvor de enkelte g\u00e5r f\u00e6lles i samme retning med f\u00e6lles vilje til at styrke og opbygge samfundet og holde de kr\u00e6fter nede der nedbryder, som har en stor og f\u00e6lles m\u00e5l g\u00e5r en smuk og lykkelig fremtid i m\u00f8de. \u2013 Nej, krigen er ikke det symptom, der nytter ikke l\u00e6ngere at helbrede en sygdom, som at fjerne symptomerne, s\u00e5 l\u00e6nge \u00e5rsagen er til stede.
\nM\u00f8ller, K\u00f8bmand A. Villumsen<\/strong>
\nDer er i en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke, siden 1907. har boet i Kragelund og oparbejdet en god forretning, bortrejser i disse dage herfra og har k\u00f8bt en g\u00e5rd, Krogsg\u00e5rd i M\u00f8nsted Sogn, og manden fra M\u00f8nsted overtager M\u00f8llen her i Kragelund. K\u00f8bmandshandlen havde Villumsen i for\u00e5ret udlejet til Lars Laursen, som driver forretningen. A. Villumsen var en dygtig og s\u00e6rlig godt begavet mand, der sikkert ville have blevet overdraget offentlige hverv, dersom han havde blevet her. \u2013 Det menes han g\u00f8r en d\u00e5rlig handel (12.juli 1914).
\nSommervarme: (29.juli)<\/strong>
\nDer har her i landet i juli m\u00e5ned hersket en ret us\u00e6dvanlig varme, en rigtig sommer, men denne st\u00e6rke varme har ikke v\u00e6ret heldig for kornet. Denne t\u00f8rke den fulgte varmen har indvirket p\u00e5 afgr\u00f8den, s\u00e5 det tegner til en d\u00e5rlig h\u00f8st, det er s\u00e6rlig havren der vil g\u00e5 under en middelh\u00f8st.
\n49.\u00e5r.(30.juli)<\/strong>
\nI dag fylder jeg 49.\u00e5r. jeg arbejder p\u00e5 de skematiske indberetninger af kommuneregnskabet, ikke noget s\u00e6rlig fornuftig besk\u00e6ftigelse.
\nDen store Europ\u00e6iske krig
\nJeg fyldte i g\u00e5r 49\u00e5r, men s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan mindes, har der st\u00e5et et uhyggeligt sp\u00f8gelse i baggrunden, den store Verdenskrig. I en hel menneskealder har n\u00e6sten alle civiliserede folkeslag rustet den ene nation vildere og mere vanvittigt end den anden, alt dette uvejr der trak op, m\u00e5tte n\u00f8dvendigvis bryde ud en gang. Det er denne sp\u00f8gelse der nu for alvor n\u00e6rmere sig, alle ting tyder p\u00e5 at det er alvor. Europa var n\u00e6sten bleven eneste v\u00e6bnede lejr, og bryder det virkelig for alvor ud, vil 1914. Blive et \u00e5r der med flammeskrift vil blive indskrevet i Verdenshistorien, den st\u00f8rste kamp mellem folkeslagene som Verdenshistorien kender. Det er ofte en lille tue der v\u00e6lter et stort l\u00e6s. S\u00f8ndag den 28.juli blev den \u00d8strigske Tronf\u00f8lger Frank Ferdinand og hans Gemalinde myrdet af Serbere i Bosniens hovedstad Sarajevo. \u00d8strig p\u00e5lagde Serbien s\u00e5danne fordringer i et ultimatum, at Serberne n\u00e6gter at opfylde disse. Den28,juli udsteder \u00d8strig krigserkl\u00e6ring mod Serbien. Rusland ved travl mobilisering, bliver den egentlige \u00e5rsag til at Tyskland og Frankrig mobiliserer. Den 1. august erkl\u00e6rer Tyskland, Rusland krig. Den 2, august erkl\u00e6rer Tyskland, Frankrig krig, derefter tr\u00e6nger Tyske h\u00e6re ind i Belgien, og England erkl\u00e6rer Tyskland krig.
\nDen store Verdenskrig er udbrudt. Den 31. Havde jeg v\u00e6ret i Frederiksdal om formiddagen, og om eftermiddagen at modtage Karls datter. Jeg kom hjem kl. hen ad 12. om natten. Og kl. 3. blev jeg v\u00e6kket ved at en mand ude i haven r\u00e5bte \u201der Sognefogden her\u201d, jeg lukkede vinduet op, og manden fremdrog en stor konvolut, mobiliseringsordre, det var f\u00e6stnings og kystartilleriet der indkaldtes. Overalt hvor jeg kom frem, m\u00e5tte folk op af s\u00f8vnen, og overalt l\u00f8d der ekstraordin\u00e6r indkaldelse, uopholdelig afrejse til afdelingen, her gr\u00e6d en moder og her gr\u00e6d en fader for s\u00f8nnens sk\u00e6bne.
\nOm natten l\u00f8rdag og s\u00f8ndag den 1. august, kom igen kl.12,40 nat mobilisering, det var fodfolket der indkaldtes til Sj\u00e6lland og K\u00f8benhavn. Jeg havde 11. ordrer her i Kragelund, og i den stille milde august nat, for jeg fra sted til sted og mange hustruer gr\u00e6d over mandens pludselige afrejse. B\u00e5de s\u00f8ndag og mandag formiddag havde jeg igen herredskontorets ild bud med indkaldelsesordrer. Det har v\u00e6ret nogle bev\u00e6gede dage i to d\u00f8gn, jeg fik kun 3. timers s\u00f8vn. I K\u00f8benhavn b\u00f8lgede en menneskemasse stadig gennem gaderne, den ganske nat, ingen t\u00e6nkte p\u00e5 s\u00f8vn. En ophidselse havde grebet hele befolkningen, som ikke er kendt i den sidste menneskealder, og vel langt mere i den st\u00f8rste del af Europa, hvor krigsluen nu raser. Endnu er Danmark udenfor krigen, men hvor l\u00e6nge varer det?
\nDen Store Verdenskrig: (5.august)<\/strong>
\nAlt er en eneste kaos, levningsmidlerne stiger. 1. 8punds br\u00f8d der f\u00f8r kostede 50\u00f8re koster nu 75\u00f8re. 1.td.rug er oppe i 25kr, p\u00e5 grund af at al indf\u00f8rsel er standset. Flormel k\u00f8bes ud af butikkerne i vognl\u00e6ssevis og er n\u00e6sten ikke til at opdrive. \u2013 Efter at Tyskland og England er kommet i krig er ogs\u00e5 vor udf\u00f8rsel til England standset. Svineslagterierne er standset og Mejerierne lukker ogs\u00e5 om nogle dage. Danmarks \u00f8konomiske nerve, landbrugets udf\u00f8rsel er standset, og dets forl\u00f8b er ikke til at beregne. Og dog er det v\u00e6rste, den dag Danmark indblandes i krigen, da ligger sk\u00e6bnens udbytte nu hele sin fulde m\u00e5l over vort F\u00e6dreland.
\nDen Indenrigske politik: (6.august)<\/strong>
\nKampen om den nye grundlov, den i forrige m\u00e5ned afholdte Landstingsvalg, ingen t\u00e6nker eller taler derom, b\u00e5de politik og l\u00e6rernes \u00a7 8. er ganske glemt. Alle taler om krigen og alle n\u00e6rer frygt for at Danmark skal indblandes i den store Verdenskrig, en krig der i sin omfang ikke er kendt i Verdenshistorie, og s\u00e5 m\u00e5 vi have lov til at sige, at det er en historisk tid vi lever i, eller rette g\u00e5r i m\u00f8de, thi den tid der kommer, vil h\u00f8re til de st\u00f8rste i Verdenshistorien.
\nVerdenskrigen: (15.august)<\/strong>
\nMedens krigen nu raser rundt omkring os, lever vi fredeligt og uber\u00f8rt heraf, selvf\u00f8lgelig m\u00e6rker vi krigen p\u00e5 mange m\u00e5der. Der udbr\u00f8d en mild raseri efter Guld og S\u00f8lv, mange forsigtige mennesker ville have vekslet alle pengesedlerne i Guld og S\u00f8lv. Disse v\u00e6rdier metaller ophobes i gemmerne, i sengehalmen og gamle str\u00f8mpeskafter, s\u00e5 der er i flere dage n\u00e6sten ikke til at opdrive metalpenge, s\u00e5 regeringen er bleven n\u00f8d til at udstede 1. Og 2.kr sedler. Vor udf\u00f8rsel var standset i nogle dage og Mejerierne og Slagterierne begyndte at standse driften og i nogle dage fr\u00e5sede landet i \u00e6g og mejerism\u00f8r. \u00c6g sank i pris fra 50\u00f8re pundet til 35\u00f8re og sm\u00f8r fra over 1.kr til 60-70\u00f8re pr. pund (\u00bd kilo) Varerne stiger og falder efter en ukendt m\u00e5lestok.
\nVerdenskrigen: (22. august.)<\/strong>
\nVor udf\u00f8rsel foreg\u00e5r nu normalt b\u00e5de til England og Tyskland. I de sidste dage har de v\u00e6ret en voldsom r\u00f8re i hestehandlen, det er de store masser der opk\u00f8bes og udf\u00f8res til Tyskland.
\nVerdenskrigen: (1.september)<\/strong>
\nEndnu har Danmark holdt sig udenfor den store Verdenskrig. Vor udf\u00f8rsel g\u00e5r nogenlunde, men arbejdsl\u00f8sheden, (H\u00e5ndv\u00e6rk og Industri fritages) Stadig er der stor behov efter heste og til h\u00f8je priser.
\nEt barn drukner i g\u00e5rdens br\u00f8nd! (Den 8.september)
\nI eftermiddag kl. 4.tog jeg en tur til Kragelund. Var hos Morten Elkj\u00e6r og Jens Hedeg\u00e5rd, Buskhede. Marie Pedersen var ved at vaske, da skete der mellem kl. 5.og 6. En frygtelig ulykke, hendes lille 2\u00e5rige pige Astrid faldt i g\u00e5rdens br\u00f8nd her og druknede. Marie var g\u00e5et ind med en spand i bryggerset og da hun lige skulle af sted efter en anden spand vand, lod hun lemmen st\u00e5 \u00e5ben, Astrid gik dengang i g\u00e5rden, da Marie kom ud var barnet borte, hun gik udenfor g\u00e5rdledet for om barnet var g\u00e5et udenfor g\u00e5rden, da hun ikke var der sprang hun hen til br\u00f8nden, hun h\u00f8rte at det boblede nede i vandet. Hun ville l\u00e6be og kalde p\u00e5 hj\u00e6lp. Var i begyndelsen som lammet af skr\u00e6k, ville l\u00f8be og kunne ikke, da sprang hun uden for g\u00e5rden, r\u00e5bte og skreg om hj\u00e6lp, men Daglejer Knud Jakobsen og drengen Sofus var hel nede i den yderste del af marken. Hun r\u00e5bte og skreg hel ned til gadek\u00e6ret hvor hun smed sig ned p\u00e5 vejen og vedblev at r\u00e5be. Sofus og Knud Jakobsen kom, og imens l\u00f8b Sofus om efter min broder S\u00f8ren, s\u00e5ledes at de alle tre n\u00e6sten p\u00e5 en gang kom ind til br\u00f8nden. Min broder gik ned og hentede barnet op, der da fl\u00f8d ovenp\u00e5 med ansigtet nedad, men der var jo ikke spor af liv, barnet var d\u00f8d. L\u00e6ge Dickmeis, Silkeborg blev tilkaldt.
\nHen ved halv ni tiden kom jeg hjem, og da jeg kom ind i g\u00e5rden h\u00f8rte jeg Marie gr\u00e6de og klagede sig \u2013 hun var da ude at malke \u2013 jeg spurgte da om hun var syg, hendes moder der var til stede, sagde: har du da ikke h\u00f8rt at Astrid er druknet. Det m\u00e5 v\u00e6re grusomt for en moder at st\u00e5 og se p\u00e5 hendes barn drukner, uden at kunne hj\u00e6lpe det. Livet har ofte s\u00e5 tunge timer, at det opvejer mange \u00e5rs gl\u00e6der, ja m\u00e5ske et helt livs. Og der v\u00e6re stunder i livet at man kunne \u00f8nske at man ikke var f\u00f8dt. \u2013 Det var naturligvis en fejl at br\u00f8nden stod \u00e5ben og ikke var lukket og lemmen nedtaget. Vi har alle vore svagheder og fejl, lad os lade v\u00e6re at f\u00e6lle nogen dom over andre. Vi kan alle have nok med at forsvare os selv, vore svagheder og vor fejl. \u2013 br\u00f8nden er kun ca. 5.alen dyb og der var kun en alen vand. Havde Marie haft mod til at g\u00e5 der ned p\u00e5 en stige, kunne hun muligvis have reddet barnet, og uheldig var det at der ikke var et mandfolk tilstede da ulykken skete.
\nPastor L. C. S\u00f8rensen.(9.september)<\/strong>
\nVar her i byen i dag, han var her nede en tur om formiddagen. Og jeg var meget glad ved at han kom. Jeg fik ikke spor af s\u00f8vn sidste nat, og var d\u00e5rligtilpas. Begivenheden fra i g\u00e5r, hvor sindet og f\u00f8lelserne havde lagt en s\u00e5 stor sorg p\u00e5 hele legemet, at hjertet arbejdede alt for hurtig, s\u00e5 jeg var mat og tr\u00e6t. Men S\u00f8rensens gode hum\u00f8r gav mig nye tanker, og hele tankegangen i en anden retning, s\u00e5 glemmer man det n\u00e6rv\u00e6rende.
\nAstrid blev i dag begravet fra Smed Kr. Pedersen, Kragelund.
\nOrkan: (28.september)<\/strong>
\nI dag rasede en st\u00e6rk storm over Danmark, der efterlod sig spor rund omkring i det ganske land. Det var en storm, der ikke gav Julestormen noget efter, for ca. 12. \u00e5r siden.
\nVerdenskrigen: (8.oktober)
\nMed nogen prisforh\u00f8jelse p\u00e5 enkelte levningsmidler, og eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 heste, m\u00e6rkes der ikke her i landet vider til krigen, alt g\u00e5r sin j\u00e6vne gang. Hestehandlen har v\u00e6ret s\u00e5 h\u00f8je som aldrig f\u00f8r og priserne er mere end fordoblet, nu begynder gode heste at g\u00e5 op fra 1200. til 1500. Kr. stykket. Gamle udlevede heste koster 800.a 1000. kr. \u2013 I g\u00e5r blev der solgt 2 heste i Silkeborg for over 4000. kr. eller n\u00f8jagtig 2100. Pr. stk.
\nEksamen: (19.oktober)<\/strong>
\nPastor Siek og jeg var i dag ude i Frederiksdal, hos l\u00e6rer Th. Pedersen for at holde eksamen, det var \u2013 s\u00e5 vidt jeg husker den 82.d. han i sin l\u00e6retid havde holdt, han har nu v\u00e6ret l\u00e6rer i ca. 40.\u00e5r. \u2013 Om eftermiddagen var vi i Stenholt skole, hvor l\u00e6rer J\u00f8rgen Iversen fra Skygge holdt eksamen. Hans kone og 3. S\u00f8nner var med. Stenholt skole er en lille omgangsskole til Skygge, der alts\u00e5 h\u00f8rer under en l\u00e6rer.
\nN\u00e5r Apotekere er landm\u00e6nd:<\/strong>
\nWilliam Christiani i B\u00f8lling S\u00f8, der har v\u00e6ret Apoteker i Argentina, men nu midlertidig som medejer af B\u00f8lling S\u00f8 leder arbejdet. Han gjorde for nogle dage siden akkord med nogle husmandskoner om optagning af kartofler, s\u00e5ledes at disse som vederlag for arbejdet skulle have de kartofler der efter ploven, n\u00e5r kartoffels stykket var optaget. \u2013 Kartoflerne gav Christiani en meget ringe fold. Men da ploven kom viste det sig at over halvdelen sad i jorden. \u2013 Og Husm\u00e6ndene har nu i mange dage v\u00e6ret besk\u00e6ftigede med hjemtagning af denne rige h\u00f8st.
\nDen nye skole i Kragelund:<\/strong>
\nTage i brug p\u00e5 torsdag den 22. oktober, hvor Provst Larsen, Thorning kommer tilstede for at indvi bygningen. \u2013 Den gamle skole der er bygget i 1859. Er k\u00f8bt af murer M\u00f8ller, Edvard Jensen, Frederiksdal for 2600kr, han flytter nu her ind efter at havde afh\u00e6ndet ejendommen i Frederiksdal. Den gamle skole i Kragelund der som anf\u00f8rt er opf\u00f8rt 1859. Og afl\u00f8ste den gang en \u00e6ldre bindingsv\u00e6rksbygning, der antagelig var opf\u00f8rt 1799.
\nDen nye skole i Kragelund: (22. oktober)<\/strong>
\nBlev i dag indviet af Provst Larsen i Thorning. Sogner\u00e5det havde m\u00f8de om formiddagen i kroen, jeg \u00e5bnede indvielses m\u00f8det kl.2. derefter talte Provsten, Sognepr\u00e6st J. H. Siek, l\u00e6rer R. P. Askl\u00f8v, hvorefter Provsten takkede Sogner\u00e5det p\u00e5 den udm\u00e6rkede m\u00e5de, hvor p\u00e5 skole sp\u00f8rgsm\u00e5let var l\u00f8st, derefter sluttede jeg m\u00f8det hvorefter der var kaffebord og b\u00f8rnene m\u00f8der i morgen kl.10. til chokolade. Forud for indvielsen spiste vi middag i skolens m\u00f8desal, middagen gav l\u00e6rer Askl\u00f8v. Pastor Siek havde Provstinde Larsen, Provsten Fru Askl\u00f8v og jeg Fru Siek til bords. Skolen har kostet ca. 11.800kr. at bygge, foruden byggegrunden 1100kr. Vandudl\u00e6g 250kr. hertil kommer hegn 184kr. m. m.
\nProvst Larsen fremlagde i sin tale, at det ikke var skolen eller skolestuen der var hellig, men det var menneskehjertet der var det hellige sted, det var Guds bolig, og her skulle indvies til Guds gerninger. Pastor Siek talte om Guds k\u00e6rligheds \u00e5nd, at kunskabets tr\u00e6, m\u00e5tte vokse i denne skole at de kommende sl\u00e6gter m\u00e5tte hente gode kundskaber her. Provst Larsen gik ud fra at ikke kundskabere var det vigtigste, men venskabet til Gud, og Pastor Siek lagde v\u00e6gten p\u00e5 kundskaberne.
\n(24. november) I dag var der Sogner\u00e5dsm\u00f8de med licitation over kommunens vejarbejde for n\u00e6ste \u00e5r. Chr. \u00d8stermark r\u00e5bte budene op, det som ellers den fraflyttede J. Kr. Sejten i P\u00e5rup plejede at v\u00e6re. \u2013 Det er vel sidste gang at Engesvang \u2013 Funder \u2013 Kragelund Sogner\u00e5d har f\u00e6lles licitation.
\n(25. november) I dag er der besigtigelse. Kommissionen ved den nye jernbaneanl\u00e6g fra Funder til Bramminge. Mads Madsen og S. Fisker m\u00f8dte fra Sogner\u00e5det.
\n(26. november) I dag var der vandsynsforretning over Skygge \u00e5, da vandl\u00f8bet er optaget regulativet. Bivej inspekt\u00f8r Th. Andersen var ti stede
\n(27. november) Jeg havde p\u00e5draget mig en ordentlig fork\u00f8lelse, desuden var jeg til Sogner\u00e5dsm\u00f8de og vandsynsm\u00f8de, og nu m\u00e5 jeg ligge i sengen og har feber \u2013 de f\u00f8rste 8. Dage kommer jeg n\u00e6ppe ud.
\n(28. november) Knud Jakobsen, der g\u00e5r her som daglejer har v\u00e6ret meget syg i nogle dage, nu er det overg\u00e5et til lungebet\u00e6ndelse, han er nu 68\u00e5r gl. og denne sygdom er altid farlig i hans alder.
\n(30. november) Jens Johansen og Henrik Holm kan ikke enes om arven, der tilfalder den f\u00f8rstes hustru. Jens Johansen (Phillip) mener at K. Holm ad alle krogveje har sikkert sin formue, og nu kunne der kun blive 500. Kr. mens J. Johansen mener han er ejer af 40.000 kr.
\n(9.december) I de sidste 14.dage har der v\u00e6ret en ubehagelig vejr, med regn og storm, og stormen har n\u00e6sten hele tiden v\u00e6ret orkan, b\u00e5de dag og nat, og ofte har der st\u00e6rk tordnet, og mange g\u00e5rde og huse er br\u00e6ndt omkring i landet, p\u00e5 grund af lynnedslag.
\n(10. december) Nu er adskillelse af Kragelund \u2013 Funder \u2013 Engesvang kommune stadf\u00e6stet af Ministeriet, og der vil nu straks i begyndelsen af det nye \u00e5r blive Sogner\u00e5dsvalg, hvor enhver af de nye kommuner skal v\u00e6lge 7. Sogner\u00e5dsmedlemmer. I det hele vil der blive en del nye valg af forskellige kommunale hverv.
\nVerdenskrigen: (12. december)<\/strong>
\nMan t\u00e6nkte sig, da de store milit\u00e6rstater erkl\u00e6rede hinanden krig den 1. august, at nu ville man h\u00f8re om v\u00e6ldig slag og s\u00e5 store begivenheder som historien ikke tidligere har kendt. Men anderledes er det g\u00e5et, p\u00e5 to store fronter, en \u00f8stlig og en vestlig har man gravet sig ned i jorden, i de s\u00e5kaldte l\u00f8begrave, det er bleven en jordkrig, hvor soldaterne ligesom muldvarper, fra jordhuler f\u00f8rer krig mod hinanden. \u2013 Ogs\u00e5 ventede man efter krigens udbrud, at der p\u00e5 havet ville komme til store s\u00f8slag, men anderledes er det g\u00e5et. Ligesom krigen til lands er bleven jordkrig s\u00e5 er krigen til s\u00f8s bleven en undervandskrig, det er nemlig undervandsb\u00e5dene der har spillet den st\u00f8rste rolle hidtil. Ogs\u00e5 i luften har krigen raset, siden flyvemaskinen for nogle \u00e5r siden kom i brug, udnyttes den nu i krigens tjeneste. \u2013 hidtil har der alts\u00e5 uden nogen endelig resultat v\u00e6ret en luftkrig, undervandskrig og jordkrig. Det kan v\u00e6re sv\u00e6r at forudse, at det meste af vinteren vil forl\u00f8be p\u00e5 denne m\u00e5de, men situationen manes til alvor, der vil nu i den n\u00e6rmeste fremtid ske store historiske begivenheder. Og den 1. august 1914. bliver en \u00e5rsag en omregulering af verdenskortet.
\nDanmark har tjent um\u00e5delig masse af penge ved sine heste ca. 100.mil. kr. Men til geng\u00e6ld er foderstofferne og kornet blevet meget h\u00f8j i pris og det stiger stadig, der er sat maksimalpris p\u00e5 rug, og forbud mod at opfodre det. Og det tegner til at blive en politisk holmgang om denne sag. Men politik og samfundets velv\u00e6re kommer ofte i strid med hinanden, det sidst man offers for det f\u00f8rste. Politik og \u00e5leslim har visse betegnende egenskaber.<\/p>\n
\nJens Johansen fra Hesselskov var herovre en dag og han fortalte at han i sin tid var besk\u00e6ftiget som graver ved Thorning kirke idet han var medhj\u00e6lper hos en \u00e6ldre mand der var for afl\u00e6g til arbejdets udf\u00f8relse. Engang de kastede en grav, der som s\u00e6dvanlig blev nedkastet i \u00e6ldre grave, hvor de st\u00f8dte p\u00e5 kisten, i denne kiste l\u00e5 liget uden at v\u00e6re g\u00e5et i opl\u00f8sning, ligkl\u00e6det var ganske borte, fort\u00e6ret af tiden men selve liget var fuldkommen velbevaret, det m\u00e6rkelige var, at det var sort over det hele \u2013 lignede i farve en sort kakkelovn. Vi gik da ned til Pr\u00e6sten og fortalte ham sagen, Pr\u00e6sten tog l\u00e6reren og kirkev\u00e6rgen med op p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, da pr\u00e6sten havde set det ufort\u00e6rede sorte lig, sagde han, at det m\u00e5tte ikke opgraves, men graven skulle kastes til igen.
\nEn anden gang de kastede en ny grav og s\u00e6dvanlig gik ned i en gammel, fandt de der en del s\u00f8lvm\u00f8nter, der var 25 Rigsdaler, de yngste bar Frederik Den Syvendes billede. M\u00f8nterne l\u00e5 i en silkepung med en stor metalknappe til at lukke pungen med. \u2013 Fundet blev anmeldt til Herredskontoret og Herredsfogeden resolverede at der skulle g\u00e5 \u00e5r og dag for om nogen ejer skulle melde sig, men ingen levende eller d\u00f8de meldte sig. M\u00f8nterne blev sendt til K\u00f8benhavn, og der kom 47. Kr. tilbage. \u2013 den d\u00f8de fik alts\u00e5 lidet forn\u00f8jelse af de penge \u2013 men desto mere fik vel de levende.
\nHan fortalte tillige at da engang arbejdede i Thorning eng, fandt han under en flad sten nedlagt 2. Bronzespyd og 2. Bronzesegl, tillige en figur der lignede et hundehoved, der var af bronze og syntes at have v\u00e6ret anvendt som en metalknap p\u00e5 et sv\u00e6rd eller en spydskaft. \u2013 men alle disse oldsager br\u00e6ndte tillige med hans hus, da lynet slog ned og ant\u00e6ndte det for nogle \u00e5r siden.
\nEn Historie med en lystig begyndelse, men med en tragisk slutning. 1915.
\nMangen ens livshistorie begynder som lystspil og ender som en tragedie, s\u00e5ledes fort\u00e6ller nedenn\u00e6vnte optegnelse. Katinka, min s\u00f8sters datter i Silkeborg, havde i l\u00f8bet af vinteren gjort bekendtskab med en ung elektriker i Silkeborg, der var kommen i en andens sted mens denne var indkaldt til sikringsstyrelsen. De blev forlovet og brylluppet var bestemt, men da kom en mand i vejen med en sl\u00e6de. En mand telefonerede fra Odense til elektrikerens principal i Silkeborg og spurgte om han ikke snart kom hjem til kone og b\u00f8rn, elektrikeren var alts\u00e5 gift. Han havde imidlertid f\u00e5et 1200kr. Af min s\u00f8ster til m\u00f8bler og til at holde bryllupsgildet for. Men disse penge m\u00e5tte han afgive f\u00f8r han \u2013 samme dag han stod og ville rejse til K\u00f8benhavn, hvor gildet skulle st\u00e5. Han forsvandt. Katinka rejste bagefter, og for at f\u00e5 midler, tog hun pengene af moderens skuffe, moderen bad hende af den grund anholde i K\u00f8benhavn. \u2013 \u2013 \u2013 Det er Romanens f\u00f8rste kapitel.(Sluttes)
\nII Kapitel: Til den unges piges bestyrelse, da hun ankom til K\u00f8benhavn, ventede at kaste sig i sin elskedes brudgoms arme, slog politiet sin klo i hende. O r\u00e6dsel hvilken opv\u00e5gning, Sindsopr\u00f8ret var for voldsomt, overgangen for brat, hun besvimede og fik en hjernebet\u00e6ndelse, og under L\u00e6ge og Politiledsagelse n\u00e5ede hun atter hjemmet i Silkeborg. (sluttes).
\nIII Kapitel: Brudgommen havde f\u00e5et ans\u00e6ttelse ved et elektresitetsv\u00e6rk nede ved Lunderskov. Han bl\u00e6ste sin tidligere hustru i Odense et stykke. Han havde f\u00e5et den unge pige i Silkeborg til at tage plads i Kolding (i hans n\u00e6rhed). Romanen fors\u00e6tter p\u00e5 ubestemt tid.
\nHumanistens tid (20.februar 1915)
\nI gamle dage, n\u00e5r en eller anden ans\u00f8gte Kongen om en begunstigelse eller pengehj\u00e6lp, hed det altid, \u201dmig arme og fattige bonde\u201d det blev som et st\u00e5ende udtryk, uden hensyn til, om manden i virkeligheden var rig, man klager ogs\u00e5 i vore dage. En arbejdsmand der har mellem 1000kr og 1200kr i \u00e5rlig indt\u00e6gt her p\u00e5 egnen, mener ogs\u00e5 \u2013 set med socialistiske briller \u2013 at han m\u00e5 lide samme savn og n\u00f8d, og er rasende forbillede p\u00e5 samfundet i sin helhed, fordi den lader ham lide uret, etiketten svarer ikke altid til indholdet, og udtrykket er mangen gang ikke vel valgt. \u2013 Her er en lille historie, og den er sandt.
\nArbejdsmand Martin Adler Hansen, Engesvang har megen sygdom i sin familie, en s\u00f8n og en datter ligger for tiden p\u00e5 Sanatoriet og konen ligger p\u00e5 sygehuset, og der er ikke rart, men Sygekassen betaler hustruens ophold og kommunen b\u00f8rnenes, s\u00e5 der er ingen udgifter der derfor falder p\u00e5 hjemmet. \u2013 Beboerne i Engesvang har nu indsamlet en betydelig pengesum til M. A. Hansen, men kommunen betaler jo alle udgifterne, det beboerne m\u00e5ske ikke ved, p\u00e5 denne m\u00e5de bliver det \u2013 havde jeg n\u00e6r sagt, en lykke at f\u00e5 ulykke i form af sygdom, men manden kan jo da s\u00e6tte pengene i banken. Kommer man ind i dette hjem finder man t\u00e6pper p\u00e5 gulvet, klaver med mere. En alm. arbejdsmand har ca. 1000 \u2013 til 1200kr i \u00e5rlig indt\u00e6gt, dertil kommer fra Arbejdsl\u00f8shedskassen 1kr.50\u00f8re om dagen i vintertiden. Underst\u00f8ttelse af hj\u00e6lpekassen og dertil privat indsamling.
\nArbejdsmand Peter Petersen, Engesvang, der erholder alderdomsunderst\u00f8ttelse, hans hustru var syg, og Sogner\u00e5det foreslog ham indtr\u00e6ngende at lade hende indl\u00e6gge p\u00e5 sygehuset. Dette modsatte han sig, af den grund, at han flere gange f\u00f8r har brugt denne fremgangsm\u00e5de, at beregne sig 1.a 2.kr. pr. dag ekstra for at pleje konen. P. Petersen f\u00e5r desuden 1.kr. 50\u00f8re om dagen i vintertiden af arbejdsl\u00f8shedskassen. Og han samtidig har fremsat p\u00e5stand om, at f\u00e5 fuldt underhold i henhold til alderdomsloven, \u2013 ja s\u00e5 kan han jo sammenspare de 1. Kr. 50 \u00f8re om dagen til at s\u00e6tte i banken.
\nUde i Elb\u00e6k bor en mand Jens Bonde, der lever sammen med en enke Karoline, de erholder begge alderdomsunderst\u00f8ttelse. Nu har de fremsat p\u00e5stand, at da de begge er svagelige, vil manden have 1.kr. om dagen for at passe og pleje konen, og konen vil ligeledes have 1. kr. pr. dag for at pleje manden. Det meste af tiden forsl\u00e5r de med at drikke br\u00e6ndevin og spille kort. \u2013 en dag havde konen drukket for meget sprut, blev syg, der sendtes bud efter l\u00e6gen. Distriktsl\u00e6gen kommer derud dagen efter, men da har konen forvundet rusen. Da L\u00e6gen kom ind sad de ved bordet og spillede kort med kaffepunser til. \u2013 L\u00e6gen blev vred og gav andre ord fra sig, om de skulle indesp\u00e6rres p\u00e5 en anstalt. \u2013 Konen brugte det stor skyts igen. \u2013 Det manglede bar s\u00e5dan en storsnudede Distriktsl\u00e6ge skulle komme og overfalde h\u00e6derlige folk med s\u00e5dan en behandling, hun skulle endnu i dag skrive til Socialistformanden, m\u00e5ske til Ministeriet, s\u00e5 s\u00e5dan en storsnudet asen kunne bliv afskediget, om han der tjente sin l\u00f8n af Staten, ikke var sendt til at tjene og hj\u00e6lpe samfundets h\u00e6derlige borgere. \u2013 S\u00e5 gik Doktoren med den mundfuld<\/p>\n
\nDer grasserer halssyge, difteritis i sognet. O. C. Jensen Refshale, et barn d\u00f8d. Rasmus S\u00f8rensen, Klode M\u00f8lle, 1.barn. Jens Chr. Frank, Stenholt 2.b\u00f8rn og kromand P. C. Mikkelsen 3.b\u00f8rn og A. Vesterg\u00e5rd 2.b\u00f8rn. \u2013 Vor Pr\u00e6st Krag er forflyttet til Fyn og vi har f\u00e5et en ny Pr\u00e6st Halstr\u00f8m. \u2013 Kommunen k\u00f8ber Nissens g\u00e5rd i Frederiksdal, til en fattigg\u00e5rd, der \u00e5bnes til den 1. november, med Ole Jensen som bestyrer. \u2013 I \u00e5rets l\u00f8b d\u00f8de Anders Drejer i Refshale. \u2013 Jens Christensen, Buskhede. \u2013 Adam Andreasen i Refshale og Mads Jensens kone i Engesvang.
\nFra \u00e5ret 1882.<\/strong>
\nDer anl\u00e6gges en vej fra Frederiksdal over Refshale og Moselund mose til Moselund station. \u2013 Niels Knudsen var leder, han tabte en dag 100kr. Lars Konrad fandt dem og brugte pengene, han blev straffet og fik vand og br\u00f8d. \u2013 Nu begynder flere m\u00e6nd i sognet at plante n\u00e5letr\u00e6er i heden, Christen Holdg\u00e5rd og jens Anker i Stenholt. \u2013 Peder L\u00f8ve d\u00f8r i fattighuset den 10.maj, han var tidligere en dygtig mand til at arbejde i sten,\u00a0Stenhugger.<\/strong>
\nOptegnelser ved J. Jensen Refshaleg\u00e5rd.
\n30. marts 1884.
\nDe s\u00f8gne dage er der travlt b\u00e5de ude og inde, s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig til s\u00f8ndagen, som er mere festlig end de andre dage, n\u00e5r vi festkl\u00e6dte g\u00e5r til kirken og h\u00f8rer Pr\u00e6stens pr\u00e6diken over Gud og hans hellige ord.
\nI dag var bedstefader S\u00f8ren Rasmussen (Skr\u00e6dder) og farbroder J. Jensen, Refshale her nede i bes\u00f8g. Vi var en spadseretur ovre i nord heden og se til de unge n\u00e5letr\u00e6ers planter. Plantagen som vi begyndte at anl\u00e6gge i 1880, for tiden er dette b\u00e5de det f\u00f8rste og sidste skov p\u00e5 heden.
\nOm aftenen var Landbrugskandidat Hans Espersen her ovre hos os, han er forpagter p\u00e5 Fastruplund, nabog\u00e5rden der ejes af H\u00f8ker Knud Pedersen, Pederstrup. Espersen der er barnef\u00f8dt i Salling var L\u00e6rer p\u00e5 en Landbrugsh\u00f8jskole, han holdt for S\u00f8ren og mig en 2.timers lang samtale i Fysik, han begyndte med at fort\u00e6lle, at n\u00e5r et t\u00e6llelys br\u00e6nder, troede vore forf\u00e6dre at det vat bleven til ingenting, nej, der foreg\u00e5r en iltning, de stoffer lyset best\u00e5r af, g\u00e5r over i andre former, usynlige luftarter. Dern\u00e6st fortalte han om elektricitet, magnetisme og udtalte at alle de skjulte natur kr\u00e6fter bliver opdaget n\u00e5r tiden er moden der til, det ene skridt foruds\u00e6tter den n\u00e6ste. S\u00f8ren og jeg sad med \u00e5ben mund og h\u00f8rte efter, medens han \u00e5bnede d\u00f8ren for vort blik ind i en os ukendt Verden.
\n7.april 1884.
\nDen Svenske doktor fra Hald var her hos os i dag. En stor hat, gr\u00e5 og gammel, falder dybt ned over \u00f8rene. N\u00e5r han taler med folk l\u00e6gger han hovedet noget tilbage, da hatteskyggen tager hele udsigten. Han g\u00e5r omkring ude i heden, ved k\u00e6r og damme og samler urter og hvad han ellers bruger til at lave medicin til syge folk, som han kurerer p\u00e5. Han er jo \u201dklog mand\u201d og kendt viden om i disse egne. Han hedder Niels Christensen er Svensk af f\u00f8dsel og skal have kureret den gamle Krabbe p\u00e5 Hald. Niels som dengang var f\u00e5rehyrde p\u00e5 Hald, gav Krabbe ham frit ophold og underhold p\u00e5 g\u00e5rden for livstid.
\nEfter vandringen ude i heden var den gamle bleven tr\u00e6t og satte sig p\u00e5 gr\u00f8ftekanten, her kom jeg i samtale med ham, han fortalte, at han havde sin viden fra kloge folk og gamle l\u00e6ge b\u00f8ger. Fra Henrik Smidts l\u00e6ge bog havde han mange gode r\u00e5d. Han omtalte ogs\u00e5 \u201dCyprianus\u201d der best\u00e5r af i alt 16.b\u00f8ger med navn Cyprianus, en mand der pr\u00f8vede meget, b\u00e5de ondt og godt og som endelig led martyrd\u00f8den.
\nDen overtro folk havde til denne bog var ganske ubegrundet, alle og enhver kunne ikke l\u00e6se i denne bog, ej heller kunne den br\u00e6nde. At folk ikke kunne l\u00e6se i den, kom af at bogstaverne og sproget var s\u00e5 gammel, man stavede ordene anderledes dengang end nu. Hvorfor den ikke kunne br\u00e6nde, var at papiret var lavet af et ubr\u00e6ndbart stof. Mennesket kan g\u00f8re godt med denne bog, men ogs\u00e5 g\u00f8re ondt. \u2013 Derfor b\u00f8r ingen g\u00f8re brug af bogen, der ikke har forstand p\u00e5 at bruge den.
\n13.april.1884.
\nI dag var jeg k\u00f8rende med min fader og moder ned i bes\u00f8g hos Sognefoged Peder B\u00f8nderg\u00e5rd i Lemming, \u2013 vi kom igennem Sinding og Sejling samt Lemming kirke. \u2013 Det er P\u00e5skedag i dag og alle steder s\u00e5 vi festkl\u00e6dte folk g\u00e5 til kirke. Lyngbakkerne ned gennem Lemming dalen har en del lighed med de store dale her ved B\u00f8lling S\u00f8. \u2013 Peder B\u00f8nderg\u00e5rd har en stor bogsamling som han med stolthed fremviste, det er jo ikke almindelig at finde en bogsamling i b\u00f8nder hjem, kun nogle f\u00e5 religi\u00f8se b\u00f8ger, man har den opfattelse, at b\u00f8ger ikke er for b\u00f8nder. \u2013 Dog spores der en mere levende l\u00e6selyst og det skyldes for en stor del C. A. Thyregod, der var l\u00e6rer i Ans, det han skriver kan folk forst\u00e5, St. Blichers digtning kender almuen ikke meget til, er ikke fundet vej ud til den almindelige hjem, sk\u00f8nt de har meget betingelser for at blive l\u00e6sning alle forst\u00e5r.
\nP. B\u00f8nderg\u00e5rd sagde, at han og folketingsmand Niels Albertsen i Astrup havde gjort den aftale, at den l\u00e6ngst levende skulle arve den andens bog samling. \u2013 P B\u00f8nderg\u00e5rd har en s\u00f8n, Carl denne syntes dog ikke at havde arvet meget af faderens fremragende egenskaber, s\u00f8nnen var for et par \u00e5r siden ovre hos H. J. Hansen, Marsvinslund, for som landsv\u00e6senselev at l\u00e6re moderne landbrug, men han kom i utide derfra.
\n6. maj 1884.
\nVor Pr\u00e6st i Kragelund \u2013 Funder, S. M. F. Halstr\u00f8m blev den 6.februar i \u00e5r kaldet til Pr\u00e6st ved Horsens tugthus, og embedet er for tiden under vakance, pr\u00e6sterne M\u00f8ller fra Sejling, Hansen fra G\u00f8dvad og Thiel fra Serup skiftes til at pr\u00e6dike her i Kragelund. \u2013 M\u00f8ller er den s\u00f8dladne forsynder der indhyller alt i et rosenr\u00f8dt kl\u00e6deb\u00e5nd, i et blomstrende sprog, det er noget folk kan lide. \u2013 Thiels forsyndelse er af en anden st\u00f8bning, han taler om dommedag og fortabelse, men han er en mild forsynder af en missionspr\u00e6st at v\u00e6re, s\u00e5 folk kan godt lide ham, og s\u00e6tter st\u00f8rre pris p\u00e5 end grundtvigianeren M\u00f8ller. \u2013 Hansen fra G\u00f8dvad pr\u00e6diker ligeud ad landevejen det vil sige, han tilh\u00f8rer ingen af de f\u00f8r n\u00e6vnte retninger. \u2013 Vi har for resten i sommer heller ingen Degn i Kragelund, s\u00e5 H. J. Hansen, Marsvinslund drillede mig med en dag jeg talte med ham, at vi havde hverken Pr\u00e6st eller Degn, det er ligesom i Helvede.
\n18. maj 1884.
\nNiels Skov ude fra Skaldeh\u00f8j, blev i dag begravet p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd. Anders Nebel, den gamle skovlovring har bestillingen som ringer og graver. Medens de bar Niels Skov om til graven holdt kirkeklokkerne pludselig op at ringe. Da man efter jordp\u00e5kastelsen gik op i t\u00e5rnet, l\u00e5 Anders Nebel som d\u00f8 under klokken, om han var ramt af klokken eller det var en apoplektisk tilf\u00e6lde ved man ikke. N\u00e6ste morgen afgik han ved d\u00f8den, uden at v\u00e6re kommet til bevidsthed. Hans kone Ma` Uerg\u00e5rd, som folk sagde, var en heks, er tidligere d\u00f8d, og de havde ingen b\u00f8rn. En s\u00f8sterdatter Stine Nebel skulle havde arvet ham, men testamentet var ikke underskrevet, ja, det g\u00e6lder jo om at mennesket har sine verdslige og \u00e5ndelige sager i orden.
\nAnders Nebel var den bedste til at stange \u00e5l p\u00e5 B\u00f8lling S\u00f8, det kom af at konen, der var en heks, pissede p\u00e5 hans lyster f\u00f8r han gik ned til s\u00f8en. \u2013 Anders Nebel arbejdede i tr\u00e6, ophuggede t\u00f8mmer, lavede hjul og redskaber af tr\u00e6 som han solgte i Skive eller Holstebro. Som skov tyv stjal han n\u00e6sten al tr\u00e6et i Vands skov, men ellers syntes det ikke i fortiden at v\u00e6re betragtet som noget u\u00e6rlig at tage tr\u00e6 i skovene, er vel g\u00e5et tilbage til endnu tidligere tider, da heder og skove var alle mands ejendom, f\u00e6lles for landsbyen. \u2013 Anders Nebel havde som mundheld, stj\u00e6le, nej det har jeg aldrig befattet mig med, men jeg har altid v\u00e6ret god til at bj\u00e6rge, han betragtede det alts\u00e5 ikke selv som tyveri. \u2013 Han havde en stor vid kappe, foruden at han brugte den n\u00e5r han k\u00f8rte sine tr\u00e6varer over heden ned til Skive, brugte han den ogs\u00e5 om natten n\u00e5r han f\u00e6ldede tr\u00e6 i skoven, han slog da kappen om tr\u00e6stammen, det d\u00e6mpede s\u00e5 lyden af \u00f8ksehugget. \u2013 Selv gik han altid kl\u00e6dt i l\u00e6derbukser og skintr\u00f8je. \u2013 M\u00e0 Uerg\u00e5rd i den \u00f8verste g\u00e5rd, i den sydlige r\u00e6kke indtil klapbjerge, denne g\u00e5rd hed Overg\u00e5rd, s\u00e5 Uerg\u00e5rd betyder Overg\u00e5rd.
\nTorsdag den 29. maj 1884.
\nAnders Jensen Lemming, der f\u00f8r var forpagter i Fastruplund, hvorefter han k\u00f8bte kirkens hedelod, hvor han lod bygge et hus og nu bor. Han har i dag, da han skar t\u00f8rv i Moselund mose n\u00e6r ved B\u00f8lling s\u00f8 fundet en d\u00f8d mand fra Oldtiden. Skelettet eller liget var kun if\u00f8rt et eneste stykke kl\u00e6dning, en slags kappe. Kl\u00e6det er groft og sv\u00e6rd som tyk d\u00e6kent\u00f8j. Liget fandtes ca. \u00bd alen under mosens overflade, liggende med hovedet i nord og benene mod syd. Fundet blev anmeldt p\u00e5 Herredskontoret i Kjellerup og Fuldm\u00e6gtig M\u00f8ller og L\u00e6ge Barfod kom til stede for at underskrive fundet. Noget m\u00e6rkelig er det selvf\u00f8lgelig at manden ligger her i denne sump mose, i stedet for at hvile som sine f\u00e6dre i gravh\u00f8jen oppe p\u00e5 de h\u00f8je bakker, der omkranser s\u00f8en. Er det en ulykkestilf\u00e6lde eller en forbrydelse, form\u00e5ede vor tids \u00f8vrighed efter et par tusind \u00e5rs forl\u00f8b ikke at afg\u00f8re.
\nDet blev overdraget min fader som Sognefoged, at drage omsorg for at den d\u00f8de mand blev oversendt til Oldnordisk Museum i K\u00f8benhavn. Det blev igen overdraget mig at sl\u00e5 en kasse sammen af nogle gamle gulvbr\u00e6dder, og s\u00e5 k\u00f8rte jeg ned i mosen og lagde manden i kisten. Alle bl\u00f8ddelene var som sort garvet l\u00e6der, men sener og muskler holdt dog skelettet sammen, kun t\u00e6erne og finger leddene var falden fra, disse lagde jeg s\u00e5 sammen med det \u00f8vrige i kassen. Men det gule lange h\u00e5r havde l\u00f8snet sig fra hovedet og bl\u00e6ste hvirvlende med de lange lokker omkring mellem gr\u00e6s tuerne i mosen. S\u00e5 blev han k\u00f8rt op til kirken og sat ind i t\u00e5rnet. Vi var naturligvis bange for at havde d\u00f8dningen til at st\u00e5 her i g\u00e5rden om natten, man kunne heller aldrig vide hvad det var for en \u201dKumpen\u201d:
\n21.juli.1889.
\nNiels Jensen d\u00f8de i dag af lungebet\u00e6ndelse. Interessent selskabet for den mislukkede spekulation med s\u00f8ens udt\u00f8rring, havde overdraget s\u00f8en ved sk\u00f8de til Niels Jensen. Afd\u00f8de var ude fra Vestjylland og kom her til egnen, da kanalen gennem Engesvang Mose blev gravet, han var da formand for en arbejdskolonne. Han blev i en sen alder gift med Chr. Thomasens datter Ane Marie, Kragelund skov. \u2013 Niels Jensen sagde engang: Jeg horer mine penge op og min broder drikker dem op, enhver sin lyst. \u2013 Han havde 3.b\u00f8rn med en kvinde i Viborg og en med en pige, Inge Marie, Knud Henrik Andersens s\u00f8ster, Klode M\u00f8lle.
\n14.august 1889.
\nJens Christensen (Hjulmand) Kragelund skov, har 3.b\u00f8rn, der i disse dage er d\u00f8d af Difteri.
\n3.december 1889.
\nMin morbroder Rasmus S\u00f8rensens, i Klode M\u00f8lle, datter Stine havde i dag bryllup med m\u00f8lleren i Bording Vandm\u00f8lle. Det siges at v\u00e6re et d\u00e5rligt gifterm\u00e5l, alt hvad brudgommen ejer, har de v\u00e6ret fra Herredskontoret og gjort ufl\u00e6g i. Min moder og bedstefader er meget utilfreds med, at de og den \u00f8vrige familie her i Kragelund ikke var budt med til bryllup. Det var en tilsides\u00e6ttelse som de f\u00f8lte som en skam.
\n5.december.1889.
\nMette Marie, Egenius Ankersens enke i Lille Klosterlund, var en tur herovre i aftes. Hun fortalte en del om min bedstefader S\u00f8ren Rasmussen, kaldet S\u00f8ren Skr\u00e6dder. F\u00f8r han gav sig til at handle med kreaturer var han skr\u00e6dder. Han var engang ovre at sy nogle kl\u00e6der i Voerg\u00e5rd, Vinderslev sogn. Manden og to s\u00f8nner, der boede i Voerg\u00e5rd, drev kreaturhandel, da disse kom hjem om aftenen, sad og samtalede om hvor meget de havde tjent ved handlen, sad S\u00f8ren og lyttede til og regnede ud at her var mere at tjene ved handel end ved skr\u00e6dderprofessionen. Han smed saks og n\u00e5l og gav sig til at handle med stude. Han rejste ud i \u00f8steregnen, k\u00f8bte et par stykker, trak studene ud p\u00e5 vesteregnen og solgte dem. For hver gang han rejste \u00d8ster eller Nordp\u00e5, blev indk\u00f8bet st\u00f8rre og st\u00f8rre. Og ad \u00e5re kom han med st\u00f8rre drifter, med flere hundrede stude i hver. Der var kun et \u00e5r hvor han havde st\u00f8rre tab, det var i misv\u00e6kst\u00e5ret 1868. S\u00f8ren Skr\u00e6dder blev ved studehandlen en velhavende mand.
\n8. december 1889.
\nBedstefader S\u00f8ren Rasmussen d\u00f8de sidste nat \u2013 81.\u00e5r gammel.
\n9.december 1889.
\nChristian Nielsen der var M\u00f8ller og K\u00f8bmand i Kragelund (hans fader var tidligere M\u00f8ller i Klode M\u00f8lle, og da B\u00f8lling s\u00f8 udt\u00f8rredes 1872 \u2013 73 solgte han vandm\u00f8llen og byggede en vindm\u00f8lle i Kragelund, hvor han for nogle \u00e5r siden kom ulykkelig af dage, knust i m\u00f8llev\u00e6rket) solgte g\u00e5rden og m\u00f8llen i Kragelund og k\u00f8bte en g\u00e5rd i Hvinningdal. Han er nu r\u00f8mmet til Amerika, har vist skrevet falske veksler. Jens Anker i Stenholt og Ole Chr. Jensen, Kragelund var kautionist for 1000kr. tillige med afd\u00f8de Niels Elkj\u00e6r, med hvis enke Jette, Jens Lemming blev gift med. Nu skal de jo v\u00e6re med til at betale gildet.
\n14.december 1889.
\nDer afholdes hver onsdag aften m\u00f8de i Kragelund skole, Pastor S\u00f8rensen og L\u00e6rer Lauritsen holder foredrag hver anden uge. Det er gode oplysende foredrag, som s\u00e6rlig ungdommen har gavn af.
\n17.december 1889.
\nBedstefader S\u00f8ren Rasmussen blev i dag begravet. Mange mennesker fra n\u00e6r og fjern fulgte ham til hans sidste hvilested.
\nJuledag 1889.
\nVi var alle sammen fra g\u00e5rden til kirke i dag. L\u00e6rer Lauritsen havde f\u00e5et sin lille stueorgel op i kirken. Pastor Samlede en stor menighed om sig..
\nAnden Juledag 1889.
\nJeg var i Kragelund kirke. Pastor S\u00f8rensen pr\u00e6dikede over temaet: Hvorvidt man b\u00f8r v\u00e6re mest for en eller to, eller lidt for et hundrede stykker. N\u00e5r man er meget for alle mennesker, er man i grunden ikke noget for nogle. Har vi en god ven, rigtig en hjertens ven, af hvad beskaffenhed det nu er, da deler vi med ham eller med dem. N\u00e5r der er to eller tre, vil vi da altid pr\u00f8ve p\u00e5 at opfylde deres \u00f8nsker, men gav vi til de hundrede stykker, da blev det s\u00e5 lidt, at vi i grunden ikke var noget for nogen. \u2013 Fra en anden s\u00f8ndag i vinter, jeg var til kirke, husker jeg pastor S\u00f8rensen sagde, vi g\u00e5r ofte s\u00e5 ligegyldig og sovende omkring l\u00e6gger n\u00e6ppe m\u00e6rke til vore medmennesker, m\u00e5ske ikke andre end de vi kan vente os noget af. Vi b\u00f8r afkaste den ligegyldighed og besk\u00e6ftige os mere med vore n\u00e6ste, opmuntre dem med et eller andet, s\u00f8ge ind i deres tankers sj\u00e6leliv, og ikke, som det forslidte emne om vejr og vind.
\n9. januar 1890.
\nFader og Andreas Laursen var i dag k\u00f8rende til Kjellerup. Der var m\u00f8de i v\u00e5benbr\u00f8dreforeningen. Jens Bach blev formand i stedet for Sadelmager Brun.
\n26.januar 1890.
\nKirke ejerne havde m\u00f8de i Kroen. Fader og Jens Vinderslev blev kirkev\u00e6rger. Revisor blev S\u00f8ren P. S\u00f8rensen og Chr. Salling.
\n3.februar 1890.
\nB\u00f8lling s\u00f8 var i dag til tvangsauktion. \u2013 Jeg var oppe at hente nogle sager af bedstefaders efterladenskaber. \u2013 Schriver? i Engesvang, en af egnens dygtigste t\u00f8rvefabrikanter, d\u00f8de i forg\u00e5rs, han blev begravet i Viborg. \u2013 Kreditforeningen i Viborg overtog som panthaver B\u00f8lling s\u00f8, og en bestyrer ved navn Konradsen er kommet herud.
\n22.marts 1890.
\nVi har solgt en 4.\u00e5rs hest til Rasmus Skr\u00e6dder for 260.kr. \u2013 solgt en so til Josef Herts i Silkeborg for 25\u00bd \u00f8re pr. pund, den vejede 550 pund. \u2013 Den 27.marts kom Andreas Laursens dreng Anders Christian hertil for at tjene. \u2013 Konradsen rejser fra B\u00f8lling s\u00f8 og Niels L\u00f8hde skal v\u00e6re bestyrer. \u2013 Niels Jensens enke Marie flytter ind til hendes hjem i skoven. Anders Nielsen skal bo i s\u00f8 huset i sommer
\n23.juli 1890.
\nHvordan blev folk velhavende i gamle dage? Der gjaldt vel den samme regel som nu, at sparsomhed er moder til rigdom, handel spiller ofte en rolle. Af rige sl\u00e6gter her p\u00e5 egnen skal jeg anf\u00f8re eksempler, Peder Nielsen i Munklinde senere Engesvang, hans fader var K\u00f8bmand og samlede mange penge samt s\u00f8lvvarer. \u2013 Christen M\u00f8ller i Kragelund drev ogs\u00e5 foruden g\u00e5rden, ligesom Peder Nielsens fader i Munklinde, en H\u00f8kerforretning, han blev en rig mand, men hans s\u00f8n Christian M\u00f8ller satte en del af rigdommen overstyr, men der var nok endda. \u2013 J\u00f8rgen Virklund i Funder, der var Sognefoged, var ogs\u00e5 K\u00f8bmand, men handel var hans specialitet, ogs\u00e5 han samlede penge og s\u00f8lvsager til huse. Hans s\u00f8n Peder Virklund, holdt sammen p\u00e5 rigdommen, ellers plejer der gerne efter en samler at komme en spreder i tredje og fjerde led, ofte i andet. \u2013 Christen J\u00f8rgensen, Engesvang, om ham gik det rygte, at han havde fundet en stor skat under en sten i Katballe.
\n27. juli 1890.
\nBiskop Joh. Clausen, Aarhus holdt i dag visitats i Kragelund kirke. Om eftermiddagen var 6. af omegnens Pr\u00e6ster g\u00e6ster i Pr\u00e6steg\u00e5rden. \u2013 Biskoppen udtalte: At det var med troen p\u00e5 Jesus Christus at vi kunne finde n\u00e5de for Gud. Hvorfor g\u00e5r der s\u00e5 mange og s\u00f8rger og er utilfredse, vil man sp\u00f8rge dem hvad de fejler, kan deres bekymringer slet ikke regnes for sorger, nej, de har slet ikke pr\u00f8vet hvad en rigtig sorg er. Hvorfor er de da s\u00e5 utilfredse, fordi, ja det er over deres synder, at de er utilfreds med dem selv, fordi de g\u00f8r noget som deres samvittighed stadig bebrejder dem? \u2013 N\u00e5r vi hver morgen i Jesu navn, folder vore h\u00e6nder og beder vor k\u00e6re Frelser give os styrke til at overvinde vor syndige natur, og i fuld fortr\u00f8stning og tillid, hengive os til ham, da bliver vi glade, da overvinder vi Verden.
\n31.juli 1890.
\nPlant\u00f8r St\u00e6rmose fra St. Hj\u00f8llund var her i dag og se p\u00e5 plantningen i heden. \u2013 \u2013 \u2013 Sognefoged Peder B\u00f8nderg\u00e5rd i Lemming og Sognefoged P. Danielsen, Balle er begge afg\u00e5et ved d\u00f8den.
\n3.august 1890.
\nS\u00f8ndag i Kragelund kirke. \u2013 Pastor S\u00f8rensen udtalte blandt andet i sin pr\u00e6diken. Vi kender ikke vore dages tal, ved ikke hvor n\u00e6r vor ende er. Vi ser mennesker g\u00e5 med det ene ben i graven og tale om hvad de agter at udf\u00f8re de f\u00f8lgende \u00e5r, kan ikke indse hvor alvorlig en fjende d\u00f8den er, \u2013 der gives ingen henstand, t\u00e6nkte vi derp\u00e5, blev vort liv og omgang med vore k\u00e6re i hjemmet m\u00e5ske anderledes end hvor vi st\u00e5r, for\u00e6ldrene ved b\u00f8rnenes grav, \u2013 b\u00f8rn ved for\u00e6ldrenes, venner ved venners grav, n\u00e5r vi ikke alle siger ved disse grave: har jeg nu ogs\u00e5 v\u00e6ret mod ham eller hende som jeg burde v\u00e6re?
\nDa gr\u00e6der vi \u201dmindernes t\u00e5rer\u201d er gl\u00e6dens kilde, thi da ser vi f\u00f8rst hvad vi burde have gjort, da g\u00e5r det op for os alle, at vi ikke var, mod vore medmennesker som vi burde v\u00e6re. \u2013 Biskoppen udtalte i kirken for nogle dage siden, at er vor syn s\u00e5 r\u00f8dt som det r\u00f8deste blod s\u00e5 kan det ved Jesus Christus blive hvidere end den hvideste sne. \u2013 Den som er givet meget har ogs\u00e5 meget at g\u00f8re regnskab for, og den som er givet lidt, kun skal svare til lidt. \u2013 Jeg tror at de som er tilsidesat, eller har f\u00e5 venner i dette liv, vil f\u00e5 des flere i det andet liv. \u2013 Biskop Clausen sagde ogs\u00e5: Dersom der ingen liv er til efter dette, da er livet meningsl\u00f8st, nej, Gud ske lov der er et liv efter dette, thi vort sj\u00e6l m\u00e5 f\u00f8le ved Jesus Christus er vejen til Himlen.
\n31. august 1890.
\nSiden 1884. da rodfrugter f\u00f8rste gang blev dyrket her p\u00e5 g\u00e5rden, efter at jeg i 1883. havde v\u00e6ret kursist p\u00e5 Marsvinslund, og efter at mergel blev fundet p\u00e5 g\u00e5rdens mark, har avlen taget et stort opsving her p\u00e5 g\u00e5rden. Nu avles der tre gange s\u00e5 meget som f\u00f8r.
\n11.september 1890.
\nSidste l\u00f8rdag solgte vi i Silkeborg to par stude. Et par til S\u00f8ren Chr. Dahl i Over Julianehede, for 280. kr.(vi k\u00f8bte dem i Knudstrup for 235.kr) \u2013 Et par til en mand fra Tulstrup for 320.kr.(disse k\u00f8bte vi i sommer for 280.kr) Nu har vi k\u00f8bt et par sm\u00e5 stude af Jens Vinderslev for 180.kr.
\n10. november 1890
\nFader fortalte i aften en morsom historie fra dengang han l\u00e5 som soldat i Altona. P\u00e5 baneg\u00e5rden gik der om natten en v\u00e6gter, denne gik ind i en tom jernbanevogn, lagde sig til at sove, vognen blev om natten udrangeret til et tog til Kiel. Da toget n\u00e5ede Kiel, kan det v\u00e6re v\u00e6gteren gjorde store \u00f8jne. \u2013 Niels Konrad fortalte ogs\u00e5, at dengang han gik som uldkr\u00e6mmer og en nat l\u00e5 i \u00c5lborg, h\u00f8rte han v\u00e6gteren g\u00e5 forbi hans vindue og sang \u201dklokken er slagen tolv, og tilf\u00f8jede trover a da\u201d, v\u00e6gteren havde sovet og var ikke hel sikker p\u00e5 det.
\n12. november 1890.
\nUde p\u00e5 fattigg\u00e5rden d\u00f8de for nogle dage siden Christen Wie. I min bedstefader Jens Christensens tid, ejede han den ene af Refshaleg\u00e5rde, den sydlige g\u00e5rd. Det gik ned ad bakke med Christen, han var for godtroende, folk narrede ham. Hans kone Grete Wie g\u00e5r omkring som \u201dsp\u00e5kone\u201d s\u00e5 frister hun livet p\u00e5 den m\u00e5de. \u2013 det er jo s\u00e6rlig unge folk hun sp\u00e5r, det er jo en p\u00e6nere m\u00e5de at tigge p\u00e5.
\n26. november 1890.
\nGartner Jakob S\u00f8rensen der bor inde i Kragelund skov fortalte i aftes: Han l\u00e5 i K\u00f8benhavn som soldat, da blev han syg, kom p\u00e5 sygehuset, da ville han bede en b\u00f8n til Vor herre om at hj\u00e6lpe ham, men hans fadervor havde han aldrig l\u00e6rt, hverken i hjemmet, i skolen eller hos Pr\u00e6sten, det eneste han kunne bede var disse ord \u201dhj\u00e6lp mig Herre Gud\u201d. \u2013 Han v\u00e5gnede en nat, da stod en kvinde med et b\u00e6lte om livet foran hans seng, h\u00e5ret hang l\u00f8st ned ad skulderne, og hun s\u00e5 mildt og venligt til ham, stod med et fad i den ene h\u00e5nd og en s\u00f8lvske i den anden, hvoraf hun gav mig at spise. Den syge syntes det var den k\u00f8nneste pige han havde set, og hende ville han giftes med n\u00e5r han blev helbredt.
\n15. december 1890.
\nI morgen skal en s\u00f8ster til J\u00f8rgen S\u00f8rensen i Engesvang, begraves. Det et Laust Skomagers fraskilte kone og hun havde ophold hos Chr. Holdg\u00e5rd i Stenholt i stor fattigdom og elendighed. I hendes ungdom var det anderledes, da var hun sypige og knejsede med nakken. \u2013 Dengang kom hun ofte \u00e5r 1860. i bes\u00f8g hos bedstefaders her i g\u00e5rden. \u2013 min fader var dengang k\u00e6reste med Gine i Klosterlund, Sognefoged Ankers datter (der senere blev gift med Rasmus Vindel). \u2013 Min faders s\u00f8ster Inge tjente hos S\u00f8ren Andersen i Engesvang. Dengang fader l\u00e5 som soldat i Altona, morede Gine sig med andre karle. Inge skrev et brev til fader og fortalte ham hvad Gine tog sig for. Fader br\u00f8d da med Gine i et brev, der kom indlagt i et andet brev til hjemmet. \u2013 Den dag Gine Ankersen havde bryllup og hun stod og var pyntet som brud, ja, nu er det i orden, nu mangler det blot at det skulle havde v\u00e6ret en anden brudgom.
\n29. december 1890.
\nI dag rejser Hanne Ankersen, lille Klosterlund til Amerika, grunden siges at v\u00e6re k\u00e6restesorger. \u2013 Der bygges en ny smedje i Kragelund, S\u00f8ren Smed er bleven for gammel, der kommer en ny ud fra Gr\u00e5 Christen Petersen. \u2013 S\u00f8ren Mikkelsen i Sinding Hede d\u00f8de 16. maj. \u2013 I for\u00e5ret k\u00f8rte vi hen ved 100. l\u00e6s mergel fra Moselund her til Refshaleg\u00e5rd. \u2013 I lyngheden er der plukket over 200. traver t\u00e6kkelyng. \u2013 Jens Vinderslev og Lene H\u00f8j havde bryllup den 21.juli. \u2013 Jens Chr. Malmbaks kone Marianne d\u00f8r 4.august.
\nFra \u00e5ret 1891.
\nNiels Knudsens kone Stine d\u00f8de 10.januar. \u2013 Anders Lemmings kone d\u00f8r 27.januar. \u2013 Gamle Constantinus Jensen, der boede i Refshale, er p\u00e5 fattigg\u00e5rden 82.\u00e5r, han var en god fort\u00e6ller af gamle eventyr og folkeminder, som jeg har sendt en del af til E. T. Kristensen. \u2013 Fra april udkommer et nyt blad \u201dHjejlen\u201d i Silkeborg. \u2013 Fra 12.april indtr\u00e6der vi i Sinding mejeri og skal levere m\u00e6lk dertil. I min bedstefaders tid og Sognefoged Ankers, Klosterlund, vidste men ikke Fastrupdal h\u00f8rte til Refshale eller Klosterlund. \u2013 1. Maj. Knud Skov k\u00f8ber Vindbjerg og heden deromkring, det er hans hensigt at bygge et hus ved bjerget og opdyrke heden. Var det nu i gamle dage, ville gamle folk ryste p\u00e5 hovedet, Vindbjerg er jo beboet af bjergfolk, det g\u00e5r da aldrig, bjergm\u00e6nd eller trolde vil h\u00e6vne sig.
\nKristi Himmelfartsdag 1891.
\nVed gudstjenesten i dag udtalte Pastor L. Chr. S\u00f8rensen: Det forekommer mig at vi Pr\u00e6ster burde udrette noget mere for at menigmand fik lettere adgang til nye Pr\u00e6dikesamlinger, man har omkring i hjemmene gl. pr\u00e6dike b\u00f8ger, nogle, og de fleste er hundrede af \u00e5r gamle, der er ret gode, men er alt for t\u00f8rre, de passer slet ikke til tiden.
\nDengang jeg var barn, t\u00e6nkte jeg ofte at det m\u00e5tte v\u00e6re let at n\u00e5 derhen hvor Himmel og jord ude i horisonten st\u00f8der sammen, s\u00e5 kunne jeg g\u00e5 lige ind i Himlen, til Gud Fader og alle Englene \u2013 men dersom nu en slet og ond menneske pludselig blev sendt ind i himlen, mon han f\u00f8lte sig hjemme og vel tilpas? Jeg tror nej, vi m\u00e5 se at bringe os selv i overensstemmelse med det gode, da er det f\u00f8rst at vi f\u00f8ler os rigtig hjemme hos Gud i Himlen.
\n9. maj 1891.
\nI den lille gravh\u00f8j, n\u00e6rmest Fastrupdal, har Chr. Laursen, der tager sten til sk\u00e6rver, fundet en n\u00e5l og en tang af Bronze. Den oprindelig jord under h\u00f8jen er den samme beskaffenhed, mager sand, der er ingen forandringer sket, nu som for over 2000.\u00e5r siden.
\n15. maj 1891.
\nNiels Johansens datter, 17.\u00e5r gl. havde bryllup med Martin Elkj\u00e6r.
\n17. maj 1891.
\nI denne tid er den vestre kirkeg\u00e5rds dige nedbrudt og der bliver nu muret en ny mur. Den gamle dige burde havde st\u00e5et ur\u00f8rt fra den tid den blev lavet. \u2013 Arkitekt Uldal i Randers foretager en del restaureringer af kirkens ydre mur, det er s\u00e6rlig vinduerne.
\n21. maj 1891.
\nJens Jacobsen havde et uheld forleden aften, medens Kromanden sad og punchene med g\u00e6sterne, kravlede han ind ad sovekammervinduet til Kromandens kone, Grethe. Jens Jacobsen satte sine tr\u00e6sko udenfor vinduet. Et par h\u00e5befulde kn\u00e6gte af Kragelunds ungdom havde passeret sovekammer g\u00e6sten, og vidste hvad de skulle g\u00f8re, de tog og fyldte tr\u00e6skoene med tj\u00e6re. Og da Jens Jacobsen hen p\u00e5 natten kom kravlende ud af vinduet igen, stak han, uden at ane ur\u00e5d, f\u00f8dderne ned i tr\u00e6skoene, bevar os, det m\u00e5 give en let gang p\u00e5 jorden, eftersom de var smurt ind i tj\u00e6re.
\n27. maj 1891.
\nT\u00f8rvearbejderne g\u00f8r strejke i Engesvang mose. Arbejderne f\u00e5r nu 65\u00f8re pr. 1000.stk. men vil have 75\u00f8re. 50 strejkende g\u00e5r syngende gennem mosen, r\u00e5ber og truer alle som vil arbejde. Politi og 3. Gendarmer fra Kjellerup er ankommet til mosen for at holde orden. \u2013 Der er krig mod Oldenborrerne, der ogs\u00e5 n\u00e6sten er bleven en landeplage ved for\u00e5rstid, s\u00e5 man n\u00e6sten ikke kan se tr\u00e6erne for disse biller. Sogner\u00e5det betaler 8\u00f8re for pundet og der skal ca. 700.stk. til 1.pund. (En mand fra Salten samlede to s\u00e6kke fulde, tog disse p\u00e5 nakken og gik til Silkeborg, men undervejs fl\u00f8j Oldenborrerne b\u00e5de med ham og s\u00e6kkene, mon nogen har set ham?)
\n5. juni 1891.
\nGrundlovsdag, helligholdes f\u00f8rste gang, en lov har helliget dagen.
\n14. juli 1891.
\nMarius Frank i Stenholt har f\u00e5et t\u00e6ring, Tuberkulose, og drikker i sommer til den store medalje. Han skalpr\u00f8ve i de to sommerm\u00e5neder, at drikke sig fra d\u00f8den \u2013 drikke sig livet til.
\n22. juli.
\nUde p\u00e5 den dobbelte stenkiste ved Stenholt sidder en 80.\u00e5rig mand (Poul Skomager) og gr\u00e6der. Han har fattet k\u00e6rlighed til den grimme kvinde, den lede Heks Stine Nebel, \u2013 Det kan man kalde k\u00e6restesorg. Stine Nebel sad f\u00f8rhen i Kragelund Fattighus. Der fattede den gamle Morten Rask k\u00e6rlighed til hende, og Christian Frank Stenholt. Jo, hun m\u00e5 kunne hekse. \u2013 Den 22.juli havde Peter Petersen og Sine Johansen i Fastruplund bryllup. Han er en vigtig pr\u00e5s og hun en g\u00e5s. \u2013 1.august havde Otto Johansen fra Sinding og Marie Frank, Stenholt bryllup. \u2013 den 12.august havde Mejeribestyrer jens Andersen, Sinding bryllup med S\u00f8ren Jakobsens datter Sine.
\n27. september 1891.
\nKnud Christensen, Frederiksdal, har overdraget sin ejendom til hans s\u00f8n Christen Christensen. \u2013 Jakob Christensen (Fynbo) der tillige ejede en g\u00e5rd (nr.11) i Kragelund og som rejste til Amerika, og nu kommer tilbage, k\u00f8bte Revlg\u00e5rd af Hans P. Christoffersen for 12.000kr. og H. P. Christoffersen har k\u00f8bt Mads Schaus ejendom i Hesselskov for 5700kr.
\n13. oktober 1891.
\nJakob Kasper er en af de mennesker der ingen steder har hjemme, \u2013 ja han har dog v\u00e6ret i Vridsl\u00f8selille, han stjal en t\u00f8nde br\u00e6ndevin fra Kromanden, gemte den i en t\u00f8rvegrav i Skaldeh\u00f8j mose.
\n25. oktober 1891.
\nVed Gudstjenesten i dag udtalte Pastor S\u00f8rensen: Vi m\u00e5 ikke tro at der ikke er flere synder til end de som loven rammer, eller som er omtalt i de 10. Bud. Bedragerier o. s. v. er visselig en stor synd, men der er andre synder, at undlade at komme sin n\u00e6ste til hj\u00e6lp, at undlade at give en almisse, at udsprede usande rygter om sin n\u00e6ste, at vore handlinger kommer vor n\u00e6ste til skade. Ja, der er mange tilf\u00e6lde n\u00e5r vi t\u00e6nker os om, \u2013 alle disse er virkelig ogs\u00e5 synd. Det er vanskeligt at tilgive vore modstandere, ja, det er netop i vor n\u00e6rmeste kreds de mennesker lever, som vi har mest med at g\u00f8re. Thi sandt at sige vi kan jo ikke komme noget imellem, med mennesker vi ikke kender. Den st\u00f8rste sejr vi kan vind er ,at overvinde os selv, n\u00e5r vi af hjerte kan tilgive vore bitreste fjender. \u2013 Der er vel mange \u00e6gtefolk som har gjort den erfaring, at i samlivet med deres k\u00e6re, slet ikke svarer til det billede de har dannet sig. Mange fejl kan du tr\u00e6kke frem, som de slet ikke har bem\u00e6rket. I s\u00e5danne \u00f8jeblikke n\u00e5r vi f\u00f8ler os skuffet, drag da frem det billede af dine k\u00e6re, de lykkelige \u00f8jeblikke, de glade minder du kan huske, disse stunder dine k\u00e6re syntes dig allerk\u00e6reste. \u2013 G\u00e6stgiver P. Madsen, Moselund holdt s\u00f8lvbryllup den 30.oktober. \u2013 Den 1.november rejste Andreas Laursens Anders Christian herfra, han har tjent her i 1\u00bd\u00e5r. Vi fik en ny pige J\u00f8rgine Johansen.
\n15. november 1891.
\nVed Gudstjenesten i dag udtalte Pastor L. C. S\u00f8rensen: Profeten Daniel havde sagt, at der skulle opst\u00e5 4.store riger efter hinanden, men alle g\u00e5 til grunde. Babylon, Persien, Gr\u00e6kenland og det Romerske rige. Af disse var Gr\u00e6kerne vistnok i Oldtiden, det rige eller folk som stod h\u00f8jst i kultur. Et land bestemmer selv om det vil best\u00e5 eller g\u00e5 til grunde. De st\u00f8rste fjender er altid som regel, de indre. N\u00e5r slidte s\u00e6der, udsv\u00e6velser breder sig mellem folket, da g\u00e5r det undergangen i m\u00f8de.
\nGr\u00e6kerne havde store Digtere, hvis digtning tr\u00e6ngte sig ind i folket det stor. Her hjemme i vort f\u00e6dreland har der ogs\u00e5 raset storme, der bebuder en undergang eller kun forbig\u00e5ende uvejr, det skal jeg ikke komme ind p\u00e5, her p\u00e5 denne plads. Intet er for \u00f8vrigt vanskeligere end at bed\u00f8mme sin egen samtid, fordi man hviler i personlig anskuelse.
\nI et folk findes altid sl\u00e6gter, rene og \u00e6dle, som sender m\u00e6nd og kvinder ind, der f\u00e5r indflydelse p\u00e5 ford\u00e6rv og r\u00e5d, som puster \u00e6ldre livs\u00e5nden ind i l\u00f8sheden og uterligheden. Det er is\u00e6r til de unge m\u00e6nd og kvinder jeg vil henvende mig. Det er jeg der skal bestemme hvorledes fremtiden vil komme til at se ud, det er jeres liv som giver det pr\u00e6g. \u2013 Hver der som er af sandhed h\u00f8rer min r\u00f8st, siger Herren. Mange af Hedningerne er af sandheden blot der hellige livsv\u00e6kst er til stede i vort hjerte, at vi er af sandhed, det er ligesom de \u00e6ldste sl\u00e6gter i et us\u00e6delig folk, \u2013 Det er et skridt fremad til vor Frelser Jesus Kristus.
\n19. november 1891.
\nI dag var der valg i Moselund af medlemmer til Sogner\u00e5det. De afg\u00e5ende er. Jens Jakobsen, Kragelund. Christian Bodholt, Engesvanghus. J\u00f8rgen Virklund og Andreas Rydal, Funder og P. Sejling, P\u00e5rup. \u2013 Valgt blev: Andreas S\u00f8rensen, Kragelund. O. Chr. Jensen, Refshale. A. P. Nielsen, Tollund. Peter Lassen, P\u00e5rup og Jens Rydal, Funder.
\nFra \u00e5ret 1891.
\nHer ude p\u00e5 heden, langt fra storbyernes kultur af l\u00e6rdom og forlystelser, er vor \u00e5ndelig n\u00e6ring det som Pr\u00e6sten p\u00e5 s\u00f8ndage og helligdage behage at anrette for sin hjord. \u2013 Bonden m\u00e5 jo slide og sl\u00e6be fra tidlig daggry til sildig aftenr\u00f8de, sandt nok kan han t\u00e6nke og anstille \u00e5ndelig t\u00e6nkning, men det forsvinder i dagens travle f\u00e6rd. \u2013 Derfor m\u00e5 Pr\u00e6sten t\u00e6nke for dem alle. Pastor S\u00f8rensen udtalte i dag (7.december) Hjertes fred er en af livs poesiens fineste blomster, Vorherre sige: Kommer til mig alle i som er besv\u00e6rede og jeg vil give eder hvile. Disse ord af Vorherre er nok v\u00e6rd vi l\u00e6gger os p\u00e5 sinde, i vore rastl\u00f8se tider. Der er herhjemme i vort f\u00e6dreland s\u00e5 mange som skriver b\u00f8ger og blade, og som kun har til m\u00e5l at fremstille \u00e6kle skyggesider og skavanker og al det sletteste i vore folk. Det v\u00e6re langtfra at jeg vil kritisere dette, det kan jo v\u00e6re p\u00e5 sin plads, men man kan jo ogs\u00e5 fremmane det s\u00e5 ofte og stadig, at vi bliver ligegyldige derfor, s\u00e5 det ikke form\u00e5r at indvirke p\u00e5 vore f\u00f8lelser, men bliver vi f\u00f8lesl\u00f8se overfor det vi skulle v\u00e6re lydh\u00f8re for \u2013 ja, vi m\u00e5 vel vogte os for at komme til det punkt, da intet kan gl\u00e6de eller bedr\u00f8ve os, thi da ser det galt ud for os. \u2013 Digtere ligner ofte menneskelivet ved havet, der er to veje ad hvilket havet og hjertet f\u00e5r ro. Om vinteren n\u00e5r havet bliver tillagt med et isd\u00e6kke, da har den ro, men der er d\u00f8dens ro og vandet bliver ford\u00e6rvet. Den naturlige ro er n\u00e5r vandet ligger stille og ikke en vindpust s\u00e6tter det i bev\u00e6gelse.
\nFra gamle dage. 4.december 1891.
\nJens Holm fra Gilbakken var her i aftes. Der taltes om livet i gl. dage, dengang man ingen t\u00e6ndstikker havde. N\u00e5r ilden slukkedes, m\u00e5tte man hen og l\u00e5ne ild hos naboen. Far fortalte fra dengang han var dreng (1840) havde de hjemme en gryde til at g\u00e5 ud og l\u00e5ne ild i. nogle havde en br\u00e6ndeglas, men det var usikker, solen m\u00e5tte da skinne og det var f\u00f8rst op ad dagen, men det var om morgenen at man manglede ild. \u2013 Jens Holm fort\u00e6ller, at hans bedstefar S\u00f8ren Holm engang skulle g\u00e5 hen og l\u00e5ne hos naboen, han medbragte en lerkrukke, til at tage ilden i, da han kom til naboen var d\u00f8ren l\u00e5st, men han h\u00f8rte manden og konen sk\u00e6ndes med hinanden, konen f\u00e5r da \u00f8je p\u00e5 S\u00f8ren og r\u00e5bte om hj\u00e6lp, men i det samme kom manden ud af d\u00f8ren med en br\u00f8dkniv i h\u00e5nden, som han stak efter S\u00f8ren med, medens denne i sin befippelse tabte lerkrukken, som gik i stykker p\u00e5 brostenene.
\n6. december 1891.
\nDa g\u00e5rden her i Refshale i 1845 \u2013 49 blev lyttet ud p\u00e5 Vestermarken, blev den gamle have ogs\u00e5 nedlagt, der var flere store \u00e6bletr\u00e6er, ligeledes fandtes der flere store r\u00f8nnetr\u00e6er, som blev f\u00e6ldet og solgt til en mand i Kragelund, han ville lave tr\u00e6skeer deraf. \u2013 Der var jo ogs\u00e5 et gl. bosted, der n\u00e6vnes 1459. Da g\u00e5rden blev sk\u00e6nket til Alling Kloster. Anders Anker fort\u00e6ller, at i hans drenge\u00e5r 1815-29 gav min oldemor Margrethe ham mange gode \u00e6bler, hver gang han var et \u00e6rinde i g\u00e5rden.
\nVed Juletid 1891.
\nDersom du vil g\u00e5 hen of g\u00f8re en god gerning, da kan du ikke g\u00f8re noget der er Gud mere behagelig og gl\u00e6de dig selv mere, end ved at g\u00e5 hen og gl\u00e6de andre.
\nTil jorden vinker Guds Engle ned
\nFra himlens lyse hjem
\nVil g\u00e6ste hvert hus og Guds menighed
\nDen f\u00f8lger guds fred hvor den kommer frem.<\/p>\n
\nDer vinker hver sj\u00e6l at komme derop
\nHvor under Guds vinger ved livets tr\u00e6
\nDer slipper Guds k\u00e6rlighed ikke op.<\/p>\n
\nFra \u00e5ret 1892.
\nInfluenzaen grasserer atter i vinter. Mange er d\u00f8de af sygdommen der har tilb\u00f8jelighed til at sl\u00e5 sig p\u00e5 lungerne. \u2013 Fader var en dag i Kjellerup. Herredsfoged Krabbe gav ham 25.kr i gratiale. Han reviderede ogs\u00e5 V\u00e5benbr\u00f8drenes regnskab i forening med A. C. Lauritsen, Demstrupg\u00e5rd. \u2013 gamle K\u00f8bmand C. Knap i Silkeborg er d\u00f8d.
\nOm opdragelse (8. marts)
\nPastor M\u00f8ller fra Sejling holdt i aftes i Kragelund skole foredrag, der var mange mennesker kommet til m\u00f8det. Barnet f\u00f8lger altid i for\u00e6ldrenes fodspor, ligesom n\u00e5r vi g\u00e5r gennem sneen den ene efter den anden. \u2013 Det er jo s\u00e5dan i barnets opfattelse, at hvad fader og moder g\u00f8r det er rigtig. Det er for\u00e6ldrene som skal g\u00f8re spor for barnet, men n\u00e5r nu det spor f\u00f8rer i afgrunden, hvilke ansvar bliver det ikke for en fader og moder. \u2013 der var s\u00e5ledes engang en Herredsmand hvis bedrift gik tilbage \u00e5r for \u00e5r, uagtet han ingen g\u00e6ld havde p\u00e5 g\u00e5rden. S\u00e5 forpagtede han g\u00e5rden ud, og denne forpagter samlede penge, sk\u00f8nt han havde den ret store forpagtningsafgift, da siger Herredsmanden en dag til forpagteren. Hvorledes g\u00e5r det til at du samler penge, medens jeg satte penge til, denne gav til svar: du sagde til folkene, g\u00e5 jeg siger kom, deri ligger hele hemmeligheden. Herredsmanden sagde g\u00e5 og derefter gik han ind p\u00e5 sit kontor. Forpagteren sagde kom og s\u00e5 fulgte han selv med over alt. \u2013 Liges\u00e5dan b\u00f8r for\u00e6ldrene g\u00e5 foran og vise b\u00f8rnene vej.
\nDen3. marts br\u00e6ndte Jens Chr. Dahls g\u00e5rd, et 3.\u00e5rs barn, der viser tegn til at v\u00e6re sk\u00f8r i hovedet, var g\u00e5et ind i laden og stukket ild i nogen halm. G\u00e5rden siges at v\u00e6re brandforsikret for 9000.kr. og ejeren har gjort akkord med en bygmester at opf\u00f8re den nye g\u00e5rd for 5600.kr.
\n31.marts 1892.
\nPeder Nold, Kragelund skov var her i dag med 6.frugttr\u00e6er, 5. \u00c6ble og 1. P\u00e6retr\u00e6, som blev plantet ude i haven. Her p\u00e5 egnen er det fattig med frugttr\u00e6er, der er kun f\u00e5 g\u00e5rde der har frugttr\u00e6er, Pr\u00e6steg\u00e5rden. Klosterlund. Og Charlottenlund.
\nDen 28.marts var der valg af to medlemmer til Kragelund \u2013 Funder Sogner\u00e5d. Amtsr\u00e5det har tilr\u00e5det, at Sogner\u00e5dets medlemsantal udvides fra 9.til 11. Medlemmer. Jens Rask, Christiansh\u00f8j fik 22.stemmer og Niels Peter Jensen, Engesvang Krat 88.stemmer. \u2013 Jens Kok har solgt sin ejendom til Anton Nielsen, Pederstrup og Jens Kok har k\u00f8bt Johan Wurtz ejendom i Kragelund Skov.
\n10.april blev vor pige J\u00f8rgine Augusta Johansen konfirmeret, ogs\u00e5 Martin Ankersen i Klosterlund. \u2013 20.april. Folketingsvalg.I Levringkredsen sl\u00e5r g\u00e5rdejer Slot, Ravnholt, den nuv\u00e6rende Folketingsmand Geltxer. Slot fik 1304. Stemmer. Slot er moderat Venstre. Geltxer Radikal Venstre.
\n8.maj. 1892.
\nVed Gudstjenesten i dag pr\u00e6dikede Pastor L. C. S\u00f8rensen: der er i vor tid mange b\u00f8rn der ud fra deres hjem, ud for at tjene hos fremmede. N\u00e5r de s\u00e5 kommer tilbage, har de en hel anden v\u00e6sen p\u00e5 sig. De syntes hjemmet er bleven for sn\u00e6vert. F\u00f8r var hjemmet det k\u00e6reste sted p\u00e5 Jorden for dem, nu l\u00e6nges de efter at komme ud i Verden igen. Er dette b\u00f8rnek\u00e5r, nej, det er Tr\u00e6llek\u00e5r, thi har vi kastet vort barndomshjem ombord, vogt dig da at du ikke falder? Thi tror du at der findes noget udenfor barndomshjemmet der er varmere, bedre end der, pas da vel p\u00e5 at du ikke bedrager dig selv, thi Verden rummer mange gl\u00e6der, men unders\u00f8ger man disse n\u00e6rmere, da f\u00f8rer mange af disse til ford\u00e6rvelse.
\nDer er mange b\u00f8rn der g\u00e5r og venter p\u00e5 at deres gamle for\u00e6ldre skulle liste af, da de nu er afl\u00e6gs og intet mere kan udrette, er dette B\u00f8rnek\u00e5r? Nej, det er tr\u00e6llek\u00e5r. \u2013 Der er nogle der har store tanker om sig selv, som tror at v\u00e6re i besiddelse af stor evner, men i virkeligheden er fattig p\u00e5 evner, pas godt p\u00e5 at i ikke falder midt i eders hovmodighed. Det er dog ikke meningen dersom vi er i besiddelse af evner og talent, at vi da af beskedenhed eller tilbageholdenhed undlader at bruge dem, nej, det er ikke meningen vi skal bruge alle de evner og egenskaber Gud har givet os, vi m\u00e5 ikke lade dem ligge up\u00e5agtet.
\nFund fra Oldtiden.
\nPeter Holm fra Gilbakken fort\u00e6ller: Da han en dag for nogle \u00e5r siden stod og gravede t\u00f8rv i Klosterlund mose, fandt han nede i t\u00f8rvejorden en lerpotte st\u00e5ende p\u00e5 nogle sten. Potten havde et h\u00e5ndtag (af ler) og denne var hul, deri var stukken en anden h\u00e5ndtag af tr\u00e6. Det s\u00e5 ud som et fyrsted, hvor man i Oldtiden havde kogt mad.
\n16.maj 1892.
\nJens Ancher Andersen og hustru Else Marie har i dag s\u00f8lvbryllup. \u2013 22.maj havde Lars Konrad og Mathilde s\u00f8lvbryllup. \u2013 Der er i disse dage fundet en gl. b\u00e5d fra Oldtiden i B\u00f8lling S\u00f8. En stor udhulet tr\u00e6stamme.
\n22.maj 1892.
\nVed Gudstjenesten i dag udtalte Pastor L. C. S\u00f8rensen: Vi ser ofte i bladene at de s\u00e5kaldte troende s\u00f8ger plads hos troende folk, hvorfor g\u00f8r kristne det? Jeg syntes der var mere grund til at troende netop s\u00f8gte plads hos de s\u00e5kaldte ikke troende, hvor der s\u00e5 var lejlighed til at indvirke p\u00e5 disse. \u2013 Der er en af vore salmedigtere der synger, i Verden k\u00e6mper der to magter med lige styrke, ja, Himmeriget og Helvede er sammenblandet p\u00e5 Jorden. I denne kamp b\u00f8r vi kristne k\u00e6mpe ikke alle af navn men ogs\u00e5 i gerninger, vi b\u00f8r g\u00f8re vor Fader i Himlen, den levende Guds navn \u00e6re, men g\u00f8r vi det? Ja, mange gange st\u00e5r det d\u00e5rlig til med var Kristne navn. Jeg har ofte gjort denne iagttagelse og det har i vist nok ogs\u00e5, at i en forsamling hvor der er mange mennesker tilstede, at en eller anden har gjort sig vigtig over et eller andet religi\u00f8st forhold. Er der nogen der tager til geng\u00e6ld, nej, sj\u00e6lden, hvor ofte h\u00f8rer vi ikke at vor n\u00e6ste bagtales \u2013 de fleste tier, de frygter mennesket mere end Gud. Du er bange for menneskets dom, har ikke mod til at tr\u00e6de frem og tage ordet mod bagvaskelsen, ham som vil nedbryde det gode og kaste det i st\u00f8vet.
\n29.maj 1892.
\nHavde Kragelund Skytteforening indbudt Silkeborg, Balle, Sinding, Funder, Serup og Bording kredse til kapskydning i Stenholt. Silkeborg havde i gennemsnit 27 2\/11p.- Balle 26 11\/17p. \u2013 Sinding 25 17\/17p. \u2013 Funder 24 4\/19 p. \u2013 Kragelund 22 3\/20 p. \u2013 Serup 21 p. \u2013 og Bording 19 p.
\nAnden Pinsedag 1892.
\nVed Gudstjenesten udtalte Pastor S\u00f8rensen: En af de hellige kirkef\u00e6dre har sagt: at n\u00e5r man vil bygge et hus, skal man l\u00e6gge en grund og g\u00f8re den dyb, g\u00f8r man ikke det, da kan bygningerne v\u00e6re nok s\u00e5 solid og st\u00e6rk, den kan ikke st\u00e5, men vil forholdsvis hurtig synke i grus, dette peger \u00e5ndelig talt hen p\u00e5 vort liv. Dersom vi ikke l\u00e6gger en grundvold, i en fast karakter til det gode, g\u00e5r vi til grunde i synd og elendighed, s\u00e5 vi skal l\u00e6gge en grund for vort liv og g\u00f8re den dyb.
\nDet er ca. 100\u00e5r siden der udbr\u00f8d en opstand, som kaldes den Franske Revolution. Det var de d\u00e5rligste stillede i samfundet fra hvilke den udgik. Der er vist ikke mange her i landet der aner hvilke elendighed de fattige i Frankrig m\u00e5tte gennemg\u00e5, medens de styrende udpinte dem. Nu blev rollerne ombyttet, nu kom de frem som var undertrykte og under grusomme voldshandlinger pinte de deres b\u00f8dler. Jeg mener langtfra det kan forsvares men uden grund gjorde de ikke opstand.
\n7. juni 1892.
\nRygterne har travlt med at m\u00e6lken til Sinding mejeri, fra flere leverand\u00f8rer skal v\u00e6re for tynd, der siges at formanden Morten Hull, \u00d8sterbording, at hans m\u00e6lk kun indeholder 2%, om det passer skal jeg ikke kunne sige, men at Mikael Mikkelsen i Sinding tog fl\u00f8den af det m\u00e6lk der skulle til mejeriet, og brugte det til sine dejlige l\u00e6kre jordb\u00e6r er sandt nok. Sagen kom til en generalforsamlings afg\u00f8relse, men det viste sig, at loven ingen forbud havde herom, han slap alts\u00e5 med skr\u00e6kken, og fik smagen af de l\u00e6kre jordb\u00e6r med fl\u00f8de
\nJa, jubel kun sange i h\u00f8jen sky
\nLet dine vinger og h\u00e6v dig op
\nGenf\u00f8dt er livet igen p\u00e5 ny
\nOg svulmer hver knop i lindens top<\/p>\n
\nOg lever i trange k\u00e5r
\nDog indenfor banker hjertet s\u00e5 varm
\nPiblende glad for den nye k\u00e5r.
\n9.juni 1892.
\nEn af Oldtidens Filosoffer spurgte man engang om, hvorfor han var s\u00e5 klog? \u201djo\u201d siger han, af narrene er jeg bleven klog, af deres dumhed har jeg uddraget den l\u00e6re, at b\u00e6re mig anderledes ad end de.
\n8.juli 1892
\nPastor S\u00f8rensen var her i dag. Han er en meget selskabelig mand, der har noget af barnets blide v\u00e6sen og manddommens overlegenhed over sig. Det er ikke enhver forundt at tage barnets lyse forh\u00e5bninger med ind i manddomsalderen.
\n10. juli 1892.
\nVed Gudstjenesten i dag udtalte Pastor S\u00f8rensen: med godt skal ondt fordrives. \u2013 Jesus siger, du skal elske din fjende, det m\u00e5 for os se ud som det var n\u00e6sten umulig, men alligevel kan det g\u00f8res, men at elske vor ven og vor fjende, eller holde lige meget af dem begge, det kan vi ikke og det er vist heller ikke vor Herres mening, thi han holdt vist nok mere af Johannes end af Judas. Da han hang p\u00e5 korset og hans fjender (?) gik forbi og bespottede ham og hans venner stod og s\u00e5 p\u00e5, han holdt af dem begge, men jeg tror nok han holdt mest af hans venner. Vi kender jo godt det skriftsted, hvor det omtales, ja, som n\u00e6sten er bleven til et ordsprog. Sl\u00e5r en dig p\u00e5 kinden, da vend den anden til, bringer en dig til at g\u00e5 en mil med sig, g\u00e5 da to med ham. Der er nu mange der vil sige, men s\u00e5 den mand former vi jo rigtig det onde, r\u00f8veri, slagsm\u00e5l o. v. s. men det er slet ikke vor Herres mening, derfor skal vi ikke give vor ret hen, nej, men vi skal komme vor fjende i m\u00f8de med godt, thi med godt skal vi ondt fordrive, ja, ondt lader sig ikke overvinde undtagen med godt, thi at vise fjendskab og had, forv\u00e6rre og for\u00f8ger vi det onde. Jeg ved godt at det er sv\u00e6rt at komme sin fjende i m\u00f8de med k\u00e6rligheden, dersom der bor to m\u00e6nd i samme by, der lever i fjendskab med hinanden og man siger til dem, g\u00e5 nu hen og giv hinanden h\u00e5nden, s\u00e5 vil de i ni af ti tilf\u00e6lde svare nej. Hvad mon folk ville t\u00e6nke om mig, de ved jo alle, at vi ikke kan forliges.
\nVi er nu al for tilb\u00f8jelig til at l\u00e6gge al for stor v\u00e6gt p\u00e5 det, mennesket siger om os, men vor vandring her er kun kort og skal vi stilles for en dommer for hvem \u2013 hvad mennesket t\u00e6nker \u2013 intet har at sige. Da var det bedre at det kunne siges om os at vi var kommet vor fjende i m\u00f8de med venskab, da nytter det os ikke noget hvad mennesket har t\u00e6nkt om os, men kun hvad vor Herre og Frelse t\u00e6nker om os. Ja husk p\u00e5 at i forhold til vore medmennesker og forhold mellem mand og kvinde g\u00e6lder det, med godt skal vi ondt fordrive, vi ved at en lille gnist kan f\u00e6nge og blive til den store ild. S\u00e6tter vi ondt mod ondt og h\u00e5rdt mod h\u00e5rdt, da forv\u00e6rrer vi det kun, vi knytter knuden fastere og fastere, ja, til sidst s\u00e5 fast at den ikke kan l\u00f8ses med menneskeh\u00e6nder. Ja, ondt lader sig ikke fordrive med andet end godt.
\nEn rejse til Mors\u00f8.
\n24. juli 1892 afrejste vi 40 skytter af Gl. Skanderborg Amts Skytteforening til Mors, til en konkurrenceskydning mellem Viborg Amt, Thisted Amt og Mors\u00f8. Jeg gik om morgenen til Mausing hos Jens N\u00f8rskov, hvis s\u00f8n Peter N\u00f8rskov skal med. J\u00f8rgen Virklund, And. Chr. Hessel, Funder, Chr. Elling, Elling Nyg\u00e5rd og Mikael Mikkelsen, Sinding k\u00f8rte sammen til R\u00f8dk\u00e6rsbro, billetten kostede 3.kr.20\u00f8re til Mors. Vi ankom til Nyk\u00f8bing kl.5 eftermiddag. H\u00f8jskolel\u00e6rer Jacobsen (forh. Sinding) b\u00f8d os velkommen. Vi k\u00f8rte derefter i vogn til Flade, der var vi om natten. Den 25. juli fandt skydningen sted ved fjorden overfor Thisted. Vi sk\u00f8d 10. skud p\u00e5 300. Alen. I skydning havde jeg 1. 4. 3. 3. 3. 4. 4. 1. 1. 3. = 47. point. Skanderborg Amt sejrede med 47. Point, Mors\u00f8 med 44. p. Viborg med 43. p. og Thisted med 39. p. Man siger at Morsboerne er bekendt for deres gode solb\u00e6rrom, de har mange g\u00e6s, der g\u00e5r ude p\u00e5 marken. De dyrker hvidtj\u00f8rn til fr\u00f8 som de kalder snerre de har ogs\u00e5 deres eget folkem\u00e5l. De siger hwans \u00e6 du fra? Der findes ingen skov p\u00e5 Mors og sagnet fort\u00e6ller at \u00f8en tidligere bestod af 20. Sm\u00e5 \u00f8er.
\nEfter skydningen var vi oppe p\u00e5 et bjerg kaldet \u201dSalgiersh\u00f8j\u201d 280 fod over havet. Her holdt H\u00f8jskoleforstander Himmelstrup Galtrup et foredrag om egnen, med udsigt til Fur, Liv\u00f8, L\u00f8gst\u00f8r, Thisted, Salling, Thy og Vendsyssel. Derefter fest i Galtrup forsamlingshus. Her holdt Pastor Brun Levring foredrag om General Scheppergrel: han udtalte: Der blev indf\u00f8rt et nyt gev\u00e6r ved h\u00e6ren og dermed nyt gev\u00e6rgreb. Generalen anmodede en underofficer om at komme op hos sig, for at l\u00e6re generalen at tage de nye greb. \u2013 Underofficeren befalede: Vil Hr. General behage at tage gev\u00e6r p\u00e5 skulderen. Nej, siger generalen, de behandler mig som en alm. rekrut. Da \u00f8velsen gik heldig, siger Generalen: det g\u00e5r jo bra! Ingen sludder i geleddet n\u00e5r jeg kommanderer, siger underofficeren, \u2013 Generalen tav.
\nDer kom en faneb\u00e6rer til Scheppergrel og ville have tilladelse til at gifte sig., men da Scheppengrel kendte pigen ville han ikke tillade det \u201dthi de bliver ulykkelig med hende\u201d, men soldaten bad yderlig og sagde: at hun havde truet med at springe i vandet og drukne sig. Men generalen ville ikke tillade det. \u2013 En tid efter m\u00f8dte generalen faneb\u00e6reren og han sagde: hvordan gik det, sprang hun i vandet, \u201dja\u201d siger faneb\u00e6reren, gjorde hun hviskede generalen, \u2013 men ikke l\u00e6ngere end hun kunne bunde svarede soldaten. \u2013 Vi skal v\u00e6re n\u00f8je og p\u00e5 passende i vor daglig gerning, vi skal arbejde os frem til det store. Stadig skal vi s\u00f8ge at arbejde hen til at vinde sejre over os selv. Vi har hver i s\u00e6r en opgave at udf\u00f8re, enten f\u00f8r eller siden vil vi komme til at st\u00e5 overfor en opgave i vort liv.
\n21. august 1892.
\nVed Gudstjenesten i dag udtalte Pastor S\u00f8rensen: Der Gr\u00e6ske ord Evangelium betyder gl\u00e6delig budskab. Men der er forskel p\u00e5 evangelium i dag og det vi plejer at have den 10.s\u00f8ndag efter P\u00e5ske. I denne gr\u00e6der Jesus over Jerusalem, og han siger om nogle (Kapermaum m. fl.) Vide du p\u00e5 denne din dag hvad der tjener til din frelse, men nu er det skjult for dit blik. Ja, siger han Sodoma og Gomora skal det g\u00e5 t\u00e5lelig p\u00e5 dommens dag imod det som skal overg\u00e5 dig.. Den der er givet meget, skal ogs\u00e5 svar til meget med budskabet til folkeslagene ogs\u00e5 er til os Danske. Det er jo naturligt at vi har langt mere at svare til end de andre som aldrig har h\u00f8rt Guds ord. S\u00e5ledes med Kapernaum, den var givet meget, J\u00f8derne sagde at det var Jesus hjem. Nu er der ingen mennesker p\u00e5 Jorden der ved hvor Kapernanum har ligget, den er forsvundet fra Jorden, kastet ned i de d\u00f8des rige, fordi den ikke kendte sin hjems\u00f8gelsestid.
\nHvert menneske har ogs\u00e5 sin hjems\u00f8gelsestid, fra barndomstiden har vi s\u00e5 mange forh\u00e5bninger og s\u00e5 er der s\u00e5 meget vi vil have udrettet, men det glipper ofte for os. Vi har viljen men vore evner sl\u00e5r n\u00e6sten aldrig til og det tidspunkt kommer, n\u00e5r vi ikke har mere h\u00e5b og man fortvivler, vi har nemlig sat os opgaver som ligger over vore kr\u00e6fter og evner. I m\u00e5 altid passe p\u00e5 at komme p\u00e5 den rette plads, den der passe os og vi kan udfylde. N\u00e5r vi har f\u00e5et de mange forh\u00e5bninger skrinlagt s\u00e5 t\u00e6nker jeg, det er mange menneskers bes\u00f8gelsestid, s\u00e5 m\u00e6rker vi at vi ikke kan selv, s\u00e5 s\u00f8ger vi hen til Gud vor Fader for at bede ham hj\u00e6lpe os, jo f\u00f8r, jo hellere vi kan s\u00f8ge derhen, jo bedre. Vi s\u00f8ger gerne Gud i n\u00f8dens stund, men vi skulle ogs\u00e5 s\u00f8ge ham i gl\u00e6dens, vore tanker og forestillinger drejer sig ofte om os selv, alt for store tanker, det er gerne os selv der er helten, ogs\u00e5 dette brister som oftest for os. Vi m\u00e5 finde vor plads i vort sted lade vores liv og vore evner blive i harmoni med hinanden. \u2013 Det er s\u00f8rgelig n\u00e5r vi engang d\u00f8r og ingen mennesker f\u00f8ler det mindste savn derved.
\n24. august 1892.
\nI denne tid afholdes der milit\u00e6r skydning i lejren ved Funder. Lejren ved Funder er noget i lighed med lejren i sin tid ved Hald. Jeg og flere unge her fra egnen var i dag en tur derovre.
\n11. september. 1892.
\nKromand P. C. Mikkelsen, Kragelund og hustru har s\u00f8lvbryllup. \u2013 Mathias Mortensen, Christiansh\u00f8j, havde s\u00f8lvbryllup i g\u00e5r.
\nFra Refshale. 15.september 1892.
\nI dag bliver Rasmus Th\u00f8gersens gamle g\u00e5rd, faldef\u00e6rdige bygninger nedbrudt. (g\u00e5rden tilh\u00f8rte i min oldefar og bedstefars tid, Anders Wie og Christen Wie) Dermed er de gamle Refshaleg\u00e5rde forsvunden. G\u00e5rden her blev udflyttet i tiden 1845 \u2013 49. \u2013 Den nedbrudte g\u00e5rd var den sydligste og kaldtes Borgg\u00e5rden. Nu bygger den nye ejer Anders Nielsen et lille husmandssted p\u00e5 det stykke jord som endnu ikke er udstykket.
\n20. september 1892
\nVi oph\u00f8stede i dag. Vi avlede 67.trave Rug og 133. Trave havre og 15. Trave Byg a. 60. Neger.
\n25. september.1892.
\nFader fortalte i dag at han kan huske Frederik den Syvende som Kronprins holdt jagt her p\u00e5 g\u00e5rdens mark. Alle j\u00e6gere var if\u00f8rt r\u00f8de farver. Han fortalte endvidere at hans moder (F\u00f8dt 1805) fortalte at i hendes ungpigedage ude p\u00e5 marken mellem kreaturerne. Og n\u00e5r k\u00f8erne kastede g\u00f8dning gik Vildg\u00e6ssene og snadrede i kokasserne. Dengang var vildtet ikke s\u00e5dan bange for mennesker. \u2013 Det var en gl. skik at Herredsfogden drog omkring og jagtede i Herredet. Men s\u00e5 en gang blev han opdaget her i Kragelund og dermed oph\u00f8rte hans jagt, det var nemlig en lov han selv havde givet sig.
\n2. oktober 1892.
\nFar har i dag k\u00f8bt en decimalv\u00e6gt i Silkeborg hos k\u00f8bmand A. Kofoed, vi blev da vejet. \u2013 Fader vejede 121.pund. Moder 115. Pund. Jeg selv 135. Pund og min s\u00f8ster Sine 52. Pund og J\u00f8rgine vores tjenestepige 102. Pund.
\n9. februar 1893.
\nJens Overg\u00e5rd i Balle er bleven forlovet med Knud Hansens datter Lotte i Sinding. Jens overtager nu Overg\u00e5rd for 13000.kr, foruden aft\u00e6gt til Niels Overg\u00e5rd. \u2013 Jens Ankers svigers\u00f8n, der blev gift med datteren Birgitte i Stenholt, har k\u00f8bt l\u00e6rer Aaboes g\u00e5rd i Engesvang for 5500.kr. \u2013 Knud Skov Malmh\u00f8j havde 28.februar bryllup med Laura Steniche, de skal bo i et hus i Vindbjerg. Blot Bjergmanden nu ikke bliver vred. \u2013 Pr\u00e6sten var her nede efter vielsen han sagde: hun bruden syntes mig rigtig nok nogen sv\u00e6r, men det gik dog godt oppe hos mig.
\n9. oktober 1892.
\nHos Jens Chr. Dahl i Kragelund var der i dag barned\u00e5b. Jens Olesen og jeg stod fadder, barnet kom til at hedde Kirstine. Ankers kone Grethe fulgte og Line Dahl bar barnet. Da vi kom hjem fra kirken sendte Degnen Line Dahls offer, 20\u00f8re tilbage. \u2013 Poul Pape havde bryllup med Frk. Hoch fra Kjellerup, og den 14 ds. havde Christian Lemming bryllup med en pige fra Sejling.
\nI disse dage har Lars Konrads datter Helene bryllup med Jens Bundg\u00e5rd i Funder, Pastor S\u00f8rensen udtalte bl. a. i brudevielsen. I som nu agter at s\u00e6tte bo og leve med hinanden, men m\u00e5let er ikke at skabe et bo, men at fremelske et hjem, thi det er ikke altid at hjemmet bliver et hjem, et hjem i k\u00e6rlighed og sandhed, thi den sande k\u00e6rlighed skaber altid et sandt hjem. I begyndelsen og slutningen af \u00e6gteskabet, plejer der gerne at v\u00e6re et rolig og stille liv, hvorimod den mellemste led ofte pr\u00e6ges af sorg og besv\u00e6rligheder. Da jeg h\u00e5ber det er sandt k\u00e6rlighed der sammenbinder jer to, s\u00e5 vil jeg \u00f8nske at den sande k\u00e6rlighed altid vil overvinde misstemningen, tilgive fejl og holde sammen i k\u00e6rlighed med hinanden. Der vil komme tider, da det vil vise sig om eders k\u00e6rlighed er sandt og oprigtigt.
\n13.november d\u00f8de Peter Kidmose i Engesvang. \u2013 20. marts havde Anton Frank og Petra Pedersen bryllup.
\nDe svinder s\u00e5 brat
\nI en dr\u00f8mme nat
\nDe minder som stiger fra sj\u00e6len frem
\nP\u00e5 lysets vinger, til hjertets hjem
\nSom f\u00f8ler s\u00e5 varm til bladets str\u00f8m
\nDer skaber et liv i sj\u00e6lens dr\u00f8m.
\n20. november 1892.
\nVed Gudstjenesten i dag udtalte Pastor S\u00f8rensen: Der st\u00e5r i vort Evangelium i dag om J\u00f8derne der lagde penge i Tempelkisten, nogle lagde mange penge og der kom ogs\u00e5 en fattig enke og lagde to skilling. Jesus sagde herom hun lagde mere end alle de andre, thi hun gav af sin fattigdom, medens de andre gav af deres velstand, de kunne give store gaver uden at lide noget som helst savn, men den fattige kone kunne selv have disse penge behov. I vore dage ser vi ofte i avisen den ene og den andens navn, der har givet til et eller andet, men er det deres bev\u00e6ggrund at se deres navn i avisen s\u00e5 har de slet ingen gavn deraf, derfor kan sagen jo godt have gavn deraf. \u2013 Det er g\u00e5et mig s\u00e5ledes, at hvem jeg har holdt mest af, har jeg v\u00e6ret fattigst overfor, n\u00e5r jeg rigtig har holdt af dem har jeg ikke kunnet f\u00e5 det frem jeg ville. Men hvor ofte kan vi ikke gl\u00e6de vore medmennesker med et venlig ord eller smil, det g\u00e5r godt i et bedr\u00f8vet hjerte.
\n24. november 1892.
\nSognefoged O. C. Jensen er valgt til vurderingsmand for den alm. brandkasse, i afd\u00f8de Peter Kidmoses af Engesvang sted.
\n29. november 1892. En pindsvinehistorie.
\nPr\u00e6sten og Degnen i Kragelund havde gravet nogle pindsvin ud af kirkeg\u00e5rdsdiget, og Pastor S\u00f8rensen holdt s\u00e5 meget af pindsvinesuppe. Da han kom i embedet for 3\u00e5r siden var han mager og spinkel, nu er han tyk og fed, og grunden skal v\u00e6re pindsvinesuppe. Degnen har nu ogs\u00e5 fanget to pindsvin, som han har sat i t\u00f8jre omme i skolehaven, nu til eksamen skal der koges suppe p\u00e5 de to pindsvin. \u2013 \u2013 \u2013
\n3. december 1892.
\nI Kragelund kirke er der opsat en kakkelovn, det er f\u00f8rste gang der er opvarmet i dag. I de forl\u00f8bne 600. a. 700. \u00c5r siden kirken blev bygget, er det jo f\u00f8rste gang.
\n7. marts 1893.
\nB\u00f8lling S\u00f8 er af ejeren Christian Stensmark bortforpagtet til Jens Vinderslev og Niels L\u00f8hde p\u00e5 3.\u00e5r. forpagtningsafgiften er 1,\u00e5r 1000,kr. de to sidste \u00e5r 1200. kr. \u2013 Den 13, marts afrejste min broder S\u00f8ren til Slesvig, for en l\u00f8n 180.kr. til den 1, november.
\n1.april.1893.
\nFar fortalte i dag: I hans faders Jens Christensens tid 1830 \u2013 63. var kreaturbes\u00e6tningen her p\u00e5 g\u00e5rden f\u00f8lgende: 4. k\u00f8er og 2. Stude, der fandtes kun f\u00e5 her i sognet der havde heste p\u00e5 den tid, de k\u00f8rte med stude. Men bedstefader havde vist vanskeligheder med at drive g\u00e5rden. \u2013 Anders Wie i Refshale havde det vist nok ogs\u00e5 sm\u00e5t, han tog nemlig kartoffel top og kogte en slags k\u00e5l og suppe p\u00e5, noget magert var vel nok den k\u00e5l. \u2013 Dengang ca. 1800 \u2013 15. var der ikke 4.skilling at tjene i Kragelund, fordi der var ingen der havde penge. En g\u00e5rdmand gik snare p\u00e5 daglejre arbejde end holdt andre.
\nOmkring 1840-50. Kom der ingen post til Kragelund, var der breve eller aviser skulle de hentes i Viborg. Der kom kun to aviser til Kragelund, Viborg Stiftstiende, det var til Pr\u00e6sten og Sognefoged Ancher i Klosterlund, de kom til. \u2013 Ovre i Thorning, gik en mand fra Stenr\u00f8gel post, men det var kun en gang hver m\u00e5ned, s\u00e5 kunne de Kragelund m\u00e6nd hente deres post i Thorning, om de ville have aviser eller breve, Silkeborg og Kjellerup var jo dengang ikke til. Senere fik de posten fra Silkeborg dengang Th. Nielsen havde grundlagt Silkeborg Avis, men selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte de selv hente avisen i Silkeborg. \u2013 Rasmus Th\u00f8gersen, Refshale k\u00f8rte post fra Silkeborg i 60erne og 70erne. Siden var det Christen Nederg\u00e5rd, Kragelund der med tr\u00e6kvogn gik to dage om ugen til Silkeborg og en dag ugentlig til Kjellerup, hvortil Herredskontoret var blevet flyttet. \u2013 Efter 1875. fik vi Kgl. post fra Silkeborg, og ved \u00e5bningen af Silkeborg \u2013 Herning jernbane fik vi fra 1877. post fra Moselund.<\/p>\n
\nMin broder S\u00f8ren Jensens hustru i Refshale afgik i dag ved d\u00f8den 28.\u00e5r gl. af Spansk syge. Hele husstanden, min broder og 5. B\u00f8rn har v\u00e6ret angrebet. Der er noget uhyggeligt ved denne sygdom, idet andre mennesker holder sig borte fra de smittede huse. Den afd\u00f8de havde v\u00e6ret syg i ca. 10.dage og der var tegn til hun ville overvinde sygdommen, men i nat slog det sig p\u00e5 lungerne og dags morgen str\u00f8mmede blodet ud af n\u00e6se og mund og d\u00f8den indtr\u00e5dte straks.
\nJeg og Marie m\u00e5tte da derover og hj\u00e6lpe min broder at f\u00e5 hende i kisten og henkl\u00e6dt, der kom jo ingen mennesker, og det er tungt under dette forhold. Med en del forsigtighedsregler kan man nok unddrage sig smitten ved at gurgle halsen og sv\u00e6lget med saltvand, vaske h\u00e6nder og ansigt og skifte kl\u00e6der. \u2013 Tirsdagen efter blev hun begravet, der var ikke mange mennesker i hjemmet, men desto flere m\u00f8dte ved kirken.
\nRundt omkring i omegnen grasserer smitten og nu da Verdenskrigens oph\u00f8r ikke l\u00e6ngere l\u00e6gger beslag p\u00e5 opm\u00e6rksomheden er det den Spanske syge der l\u00e6gger beslag p\u00e5 tanker og samtaler. \u2013 Nu da d\u00f8den har taget moderen fra hjemmet, og b\u00f8rnene gr\u00e6der og kalder p\u00e5 hende, da er det som H\u00f8gen der slog ned over reden og tog fuglemoderen fra de hj\u00e6lpel\u00f8se pippende unger.
\nKristina Vinderslevs hustru, Ingine? Ankersen d\u00f8r.<\/strong>
\nAtter har Spansk syge kr\u00e6vet et offer, en ung hustru og moder, Kreaturhandler Kristian Vinderslevs hustru i Kragelund, en datter af Anker Ankersen, Lille Klosterlund. Hele husstanden p\u00e5 tjenestepigen n\u00e6r, ligger til sengs af sygdommen. Hos den afd\u00f8de gik sygdommen over til Lungebet\u00e6ndelse, og da hun var frugtsommelig, skulle hun til at f\u00f8de under sygdommen, dette medf\u00f8rte hurtig d\u00f8den. Der var mange mennesker til begravelsen og Pr\u00e6sten erkl\u00e6rede den afd\u00f8de for salig, da hun var en st\u00e6dig kirkeg\u00e6nger, og dette er jo en tr\u00f8st i sorgen.
\nKl\u00f8r Dame og Spar Dame (15. december)<\/strong>
\nKristian Vinderslev, Kragelund havde sidste sommer en pige man gav \u00f8genavnet Spar Dame. Fr. M. Laursen havde ligeledes en pige der fik navnet Kl\u00f8r Dame. Nu skal Kl\u00f8r Dame til at giftes med Kr. Pedersens enkes s\u00f8n: S\u00f8ren, og nu ligger sp\u00f8rgsm\u00e5let meget n\u00e6r, da han nu bliver gift med Kl\u00f8r Dame, s\u00e5 m\u00e5 han vel i fremtiden tildeles navnet Kl\u00f8r Kn\u00e6gt eller Kl\u00f8r Konge. \u2013 Spar Dame er ligesom Kl\u00f8r Dame i gode omst\u00e6ndigheder med en karl, Hans Pres hos jens Keller i Kragelund, bliver hun nu ogs\u00e5 gift, m\u00e5 hendes mand vel tildeles navnet Spar Konge.
\nFortid \u2013 Nutid: (20. december)<\/strong>
\nI gamle dage gik der i hver by en gammel k\u00e6lling omkring og tikkede uld, og samtidig bragte hun nyt fra sted til sted. Hun var byens utrykte levende avis, hun repr\u00e6senterede sladderens giftige tunge, der med sin brod udspyede giften, hadet og misundelsen i det sunde, fredelige menneskehjerte. Hun har alle dage v\u00e6ret en k\u00e6rkommen g\u00e6st i mange hjem \u2013 al for mange som kunne fort\u00e6lle om andres fejl og vanheld. Der er s\u00e5 mange der gl\u00e6der sig med at h\u00f8re om slet, og se andre lide \u2013 Hvorfor?
\nNu har vi ingen gamle koner der tikker uld og fort\u00e6ller byens giftige sladder, men andre tider og andre skikke. \u2013 Der er skrevet aldrig forstummer den r\u00f8st fra Himlen, den r\u00f8st som er fredens, men der er ogs\u00e5 en r\u00f8st der aldrig hviler, det er den giftige sladdertunge.
\nDisse der her i Kragelund i \u00e5ret 1918. Bes\u00f8ger de gl. tiggerk\u00e6llingers h\u00e5ndtering, hvad nyt ang\u00e5r, er central \u2013 Stine, der har navn af at hun bestyrer telefoncentralen og man erindre at der engang var en mand der forbandede bogtrykkeriets opfindelse, fordi man f\u00f8r kunne blive udsk\u00e6ldt eller der kan blive sladret om en, s\u00e5 var det kun af en mund, men nu kan bogtrykkeriet som en frygtet uhyre tale med mange tusinde munde p\u00e5 engang. \u2013 Det kan telefonen ogs\u00e5, og central \u2013 Stine kan derfor f\u00e5 byens nyt rundt omkring p\u00e5 et \u00f8jeblik. \u2013 Den anden er S\u00f8ren Rask i Fastruplund, han er ikke meget hjemme og hans kone Else siger, at han sikkert ikke f\u00e5r stunder til at d\u00f8d hjemme, men opgive \u00e5nden p\u00e5 farten fra sted til sted. Ja det gamle er forbigangen alt er bleven nyt.
\nVed Juletid 1918. (25. december)<\/strong>
\nDet er en stille Jul der fejres i \u00e5r, ikke alene af den grund at Verdenskrigens tunge tider endnu er inde. Da enhver person f\u00e5r udleveret sin portion mad, er der ingen der kan holde fest, hvad f\u00f8devarer ang\u00e5r. Men det blev ogs\u00e5 en stille Jul, da den Spanske syge, Lungepesten, endnu med uformindsket styrke grasserer, ogs\u00e5 her i sognet. Mange nye hjem er nu angrebene. L\u00e6rer Askl\u00f8v, S\u00f8ren Overg\u00e5rd, O. Lassen Stakshede J. K. Johansen (telefoncentralen) m. fl. \u2013 Vejret har ellers v\u00e6ret smuk, en veksel mellem sne og solskin.
\n\u00c5ret der svandt: (31.december)<\/strong>
\nVerdenskrigens sidste \u00e5rs sidste dag er inde, et \u00e5r der l\u00e6nge vil mindes. Krigen har umuliggjort n\u00e6sten al produktion og handel. Mangel p\u00e5 n\u00e6ringsstoffer har bragt hungersn\u00f8d over n\u00e6sten hele jorden. N\u00e6sten alle mennesker har v\u00e6ret sat p\u00e5 ration, rationer der mange steder har v\u00e6ret s\u00e5 lille, at hungersn\u00f8den for de svage individers vedkommende har v\u00e6ret f\u00f8lgen, smitsom sygdom fulgte i krigens spor. \u2013 en dag i forsommeren 1918.fra Sydeuropa, kom meddelelsen om at en smitsom sygdom grasserede. Dag for dag bragte aviserne meddelelser om at denne sygdom, der gik under navnet den Spanske syge, med stor hurtighed bredte sig fra land til land. Sygdommen har tendens til at sl\u00e5 sig p\u00e5 lungerne gav anledning til at den p\u00e5 mange steder hvor den optr\u00e5dte ondartet, fik navnet Lungepest.
\nSlutningen af juli n\u00e5ede sygdommen Kragelund og Smed Jens Holmslykke var den f\u00f8rste der blev angrebet. Men hen p\u00e5 efter\u00e5ret og vinteren, greb sygdommen rigtig fat. Mange steder l\u00e5 alle husets beboer p\u00e5 en gang syge, der var ingen til at pleje eller passe dem, ingen til at se til kreaturerne der stod i staldene og br\u00f8lede af sult. Sygdommen der medf\u00f8dte h\u00f8j feber, medf\u00f8rte flere steder at n\u00e5r samtlige beboer var angreben, at de i feber vildelse tumlede og rumsterede mellem hinanden. De mange d\u00f8dsfald bevirkede at naboer holdt sig borte fra syge og smittede hjem.
\nIndf\u00f8rselen af mange, ja s\u00e5 at sige alle ting var oph\u00f8rt. Tobak var n\u00e6sten ikke til at opdrive, og flere m\u00e5neder oph\u00f8rte det ganske. Dette at mangle tobakken, er for mange mennesker n\u00e6sten det v\u00e6rste af alle savn, man gik og tyggede p\u00e5 alle mulige blade. Kalmusrod, o. s. v. Man ryger kartoffelblade, rabarber og kirseb\u00e6rblade o. s. v. \u2013 Den 11.november indtr\u00e5dte v\u00e5benstilstanden, og et af menneskesl\u00e6gtens m\u00f8rkeste tidsafsnit var sluttet. Tronerne var sunkne i grus og landsflygtige Monarker deler k\u00e5r med den evige j\u00f8de. En ny tid st\u00e5 for d\u00f8ren.
\n1919.<\/strong>
\nEfter mange ufreds \u00e5r, hvor krigsfaklen har flammet over st\u00f8rstedelen af jorden, m\u00e5 vi h\u00e5be at det nye \u00e5r 1919. kommer med fred og udslette, i al fald en del af den savn og alle de elendigheder krigen har medf\u00f8rt.
\nL\u00e6rer Askl\u00f8v, S\u00f8lvbryllup.(21,januar)
\nSom Sogner\u00e5dsformand var jeg i dag indbudt til L\u00e6rer Askl\u00f8vs s\u00f8lvbryllup. Der var ellers ingen tilstede her fra Kragelund, undtagen L\u00e6rer Petersen, Frederiksdal og L\u00e6rerinde Frk. Nielsen. Det blev en h\u00f8jtideligt og stemningsfulde fest. De gode sangkr\u00e6fter der var til stede udnyttede aftenen til sang og musik.
\nDen Spanske syge: (20.januar)
\nVedbliver stadig at grasserer p\u00e5 egnen, s\u00e6rlig i tiden efter Nyt\u00e5r tog det voldsomt fat, den ene familie angribes efter den anden i hele sognet. Sygdommen angriber med h\u00f8j feber s\u00e5 hele familien eller husstanden samtidig m\u00e5 ligge i sengen. Der er da ingen til at pleje de syge og ingen til at passe kreaturerne, idet naboerne af frygt for den pestlignende sygdom, holder sig borte.
\nDen Spanske syge: (1.februar)
\nDag og nat farer l\u00e6gernes biler frem og tilbage. Nu er Pastor Siek og familie ogs\u00e5 angrebet af sygdommen, Pr\u00e6stens lunger er angrebne og han kommer ikke til at overtage sin gerning den f\u00f8rste m\u00e5ned. Nu er der kun f\u00e5 familier tilbage der ikke er \u2013 eller har v\u00e6ret angrebet.
\nFl\u00e6ske tyve: (22.februar)
\nI disse ekstraordin\u00e6re tider, hvor alle mennesker er sat p\u00e5 ration, hvor man ikke kan putte et br\u00f8d i munden uden br\u00f8dkort, ikke et stykke fl\u00e6sk uden fl\u00e6skem\u00e6rker, hat tiden skabt fl\u00e6ske tyve. Kromanden i Funder slagtede en stor gris og natten efter var den stj\u00e5let. Degnen i Funder, L\u00e6rer P. Kristensen slagtede ligeledes en fed svin, ogs\u00e5 den er bleven stj\u00e5len. \u2013 Herovre i Kragelund slagtede Kr. Pedersens enke (Malmh\u00f8j) for nogle dage siden et svin, natten efter blev den ogs\u00e5 stj\u00e5let. G\u00e5rdejer Jens Jensen (Dragon) slagtede for nogle dage siden en gris, grisen blev da om natten lagt ind i sovekammeret og han fortalte at han havde v\u00e5get i to n\u00e6tter nu, for at passe p\u00e5 at grisen ikke blev stj\u00e5let. \u2013 I Funder er to unge karle bleven anholdt og tilst\u00e5et at have stj\u00e5let Kromandens og Degnens slagtergrise.
\nDer sker fejltagelser: (13. marts)
\nEn ung mand Anders Bandholdt Andersen, havde ved Sogner\u00e5dsm\u00f8det henvendt sig med beg\u00e6ring om en giftem\u00e5lsattest. Han var f\u00f8dt her i kommunen, ellers fra barn opholdt sig i Revl i Vinderslev kommune. Forholdet var vanskeligt, da siger Niels kusk: Nu er det ham Bandholdt, der har gjort s\u00e5 stort postyr ovre i Vinderslev. Der tjente en pige hos G\u00e5rdejer Bech i Vinderslev, hun var, og havde v\u00e6ret der i flere \u00e5r k\u00e6rester med en smedesvend fra byen, s\u00e5 en aften eller nat blev der banket p\u00e5 pigens vindue, hun stod op, lukkede vinduet op og sagde: er det dig Hans Smedesvend, ja, siger Bandholdt og han kravlede ind ad vinduet og gik i seng til pigen. Hun opdagede imidlertid ikke at det var en \u201dfalsk\u201d Hans, thi i nattens m\u00f8rke er alle katte gr\u00e5. Bandholdt kunne imidlertid ikke dy sig for at prale af den t pus han havde spillet Smeden og pigen, og da pigen var bleven frugtsommelig ville \u201dHans ikke have mere med sin Grethe at g\u00f8re\u201d og slog op med hende, og nu skulle Bandholdt giftes med pigen, og have giftem\u00e5lsattest. \u2013 Han fik dog ikke attesten denne gang, idet Kragelund Sogner\u00e5d ikke fandt nogen pligt eller ikke at v\u00e6re hans hjemsteds kommune.
\nSogner\u00e5dsvalg (14.marts)
\nI \u00e5r er det fire \u00e5r siden Kragelund \u2013 Funder \u2013 Engesvang kommune blev adskilt og der er atter sogner\u00e5dsvalg i Kragelund i dag. Der var i l\u00f8rdags pr\u00f8vevalg i afholdsforeningens sal og p\u00e5 foresp\u00f8rgsel erkl\u00e6rede jeg at jeg ikke ville modtage genvalg. Denne f\u00e6llesliste blev lavet men straks efter levede fagforeningen og husmandsforeningen en anden liste. F\u00e6lleslisten kom da slet ikke i betragtning og der blev lavet en anden liste, hvor jeg var stillet op som f\u00f8rste kandidat, alts\u00e5 uden at jeg havde givet min tilladelse dertil. I Frederiksdal gik det liges\u00e5, der kom ogs\u00e5 to lister, s\u00e5ledes at der i alt til sogner\u00e5dsvalget i dag er fire lister. Resultatet af valget blev, at socialdemokraternes og husmandsforeningens liste A. fik 42. stemmer og 1. kandidat. Venstre og g\u00e5rdm\u00e6ndenes fik 124. stemmer og 4. kandidater. Liste C. Frederiksdal 71. stemmer og 2. kandidater. Liste D. misforn\u00f8jelseslisten fra Frederiksdal fik 21. stemmer og ingen kandidater valgt. \u2013 Valgte blev:
\nSognefoged J. Jensen, Refshale 124. stemmer.
\nGmd.. Niels Mathiasen Kragelund skov 62. stemmer.
\nBmd. Kr. Kristensen, Frederiksdal 71. stemmer.
\nGmd. Niels Kusk, Kragelund 41. stemmer.
\nBmd. J\u00f8rgen B\u00f8jlesen, Refshale 42. stemmer.
\nBmd. Frederik Brauner, Frederiks. 35. stemmer.
\nGmd. Mikael Frank, Stenholt. 31. stemmer.
\nKragelund kirke: (15.marts)
\nVed tiende afl\u00f8sningen, der for kragelund Sogns vedkommende fandt sted 1. januar 1911. Og hvor kirkens fremtidig stilling og forhold blev ordnet, overgik kirkens og dets midler til de private tiende ejere. Forholdet her var s\u00e5ledes at kirken og dets midler og kirke tiende og kirkens lod af by marken fra gammel tid, ca. \u00e5r 1825. alts\u00e5 nu snart for 100.\u00e5r siden, blev k\u00f8bt af nogle f\u00e5 g\u00e5rdm\u00e6nd her i sognet, navnlig den rige Christen J\u00f8rgensen i Engesvang. Sognefoged Anker i Klosterlund og en G\u00e5rdmand jens Jensen og degnen i kragelund by. \u2013 Kirken havde i mange hundrede \u00e5r v\u00e6ret i Godsejerens og Herrem\u00e6ndenes h\u00e6nder og gik fra h\u00e5nd til h\u00e5nd. Kirken blev k\u00f8bt af en Hastrup fra Vester Kejlstrup, eller m\u00e5ske rettere var det p\u00e5 denne tid overg\u00e5et til en S\u00f8lvtoft p\u00e5 Lillerup ved Horsens. \u2013 Disse m\u00e6nd her i sognet, havde efterh\u00e5nden efter k\u00f8bet og indtil tiende afslutningen afh\u00e6ndet st\u00f8rstedelen af tiende til tiende yderne, s\u00e5 at flertallet af sognets beboer selv ejede deres tiende og som f\u00f8lge heraf var medejere af kirken.
\nVed tiende lovens afslutning havde de beboer i et sogn der selv ejede deres tiende, f\u00f8rste ret til at beholde og overtage kirken som deres ejendom, der fordredes hertil at ejerne af mindst halvdelen af tiende hartkornet, fremsatte skriftligt \u00f8nske herom. Her i Kragelund blev der gjort et fors\u00f8g p\u00e5 at disse ejere beholdt kirken, men da Anker Ankersen i Klosterlund n\u00e6gtede at underskrive, kom dette ikke i stand. Kirken overgik da til de private tiende ejere, hvoraf de fleste ikke boede her i sognet, men i andre sogne. Disse havde ret til efter loven at overtage kirken, men havde ogs\u00e5 samtidig ter til, ved en skriftlig erkl\u00e6ring at afst\u00e5 deres ret, hvorefter kirken ville overg\u00e5 til selveje eller staten. De private kirker ejere underskrev derefter en s\u00e5dan afst\u00e5elses erkl\u00e6ring, men en mand (Martin Elkj\u00e6r i Komose) n\u00e6gtede at underskrive, hvorefter Stifts\u00f8vrigheden resolverede, at n\u00e5r ikke alle kirke ejere var enige om afst\u00e5elsen, m\u00e5tte de overtage kirken og dets midler i fremtiden. Disse private tiende ejere sidder nu inde med kirken den dag i dag.
\nI dag afholdtes den \u00e5rlige kirke ejere m\u00f8de i Kragelund Kro. Der blev bestemt, at der skulle optages et kort over kirkeg\u00e5rden og alle gravpladserne, s\u00e5ledes at man i fremtiden kunne have en oversigt over og kendskab til hvor stedet var hvor folk blev begravet.
\nFolketingsmand N. P. Jensen: (8.april)
\nDen nu for tiden, Kjellerup Kredsens Folketingsmand, holdt forleden dag m\u00f8de i Frederiksdal Forsamlingshus. Han omtalte Verdenssituationen som den i \u00f8jeblikket formede sig. Pr\u00e6sident Wilson var idealist, hans proklama med de ber\u00f8mte 14. Punkter, ser jo meget smuk ud p\u00e5 papiret, men en del af disse er praktisk ugennemf\u00f8rlig, der er p\u00e5 steder, i visse lande som Polen og Balkan ikke til at gennemf\u00f8re fordi folkeslagene her er blandet mellem hinanden, s\u00e5ledes at her ikke kan v\u00e6re tale om Nationer. Efter revolutionen Rusland fik Kerenski (Karentsk) magten, han var ogs\u00e5 en idealist og han blev styrtet ved Tyskernes hj\u00e6lp. De to nuv\u00e6rende Russiske styrer. Lenin og Trosky, blev af Tyskerne under Verdenskrigen fra deres landsflygtighed f\u00f8rt gennem Svejts gennem Tyskland i plomberede vogne for at de skulle skabe revolution i Rusland, hvilke ogs\u00e5 over alle forventninger lykkedes. \u2013 Endelig holdt folketingsmand et foredrag om vor finansielle situation og om jord sp\u00f8rgsm\u00e5let.
\nHistorisk samfund:
\nFor Lysg\u00e5rd og Hids Herreder afholdt bestyrelsesm\u00f8de p\u00e5 H\u00f8jskolehjemmet i Kjellerup i dag. Formanden L\u00e6rer J. Jakobsen i Vinderslev fremlagde en del h\u00e5ndskrifter til optagelser i \u00e5rbogen for 1919. Samt forslag om afholdelse af en folkefest ved Svend Grathes mindesten i Gr\u00e5. Bestyrelsen er foruden undertegnede: Jens Kr. Nielsen, Gr\u00e5, Forhenv\u00e6rende Sognefoged Jens Mikkelsen, Serup, Pastor K\u00e6stel, Kjellerup. R\u00f8hr 0 Lauritsen, Demstrupg\u00e5rd og L\u00e6rer J. Jakobsen, Vinderslev.
\nTo nye skoler:
\nStenholt og Frederiksdal, i sommerens l\u00f8b skal der opf\u00f8res en forskole i Frederiksdal og en skole i Stenholt. \u2013 Disse skoler vil komme til at koste ca. 46.000kr med byggegrund m. m.(31.maj 1919)
\nFra Verdenskrigens tid:
\nUnder de svundne \u00e5rs mange forbud og foranstaltninger, faldt b\u00e5ndl\u00e6ggelsen den gamle Anders Th\u00f8gersen i Stakshede tungt, for brystet. Han sagde en dag for nogen tid siden: \u201dHvor er vor frihed og selvst\u00e6ndighed, den er fl\u00f8jet, vi bliver behandlet og opdraget som umyndig kv\u00e6g. Ja \u2013 s\u00e5 m\u00e5 staten jo ogs\u00e5 s\u00f8rge for os\u201d. \u2013 De gamle kan ikke forst\u00e5 denne ekstraordin\u00e6re tid, \u2013 som vel nok er en overgangstid mellem en forbigangen og en ny tid.
\nElektricitetsv\u00e6rket ved Tange:
\nSognefogderne i Viborg Amt havde i dag \u2013 21. juli \u2013 m\u00f8de, og ved denne lejlighed bes\u00e5 jeg den store, under arbejde v\u00e6rende, anl\u00e6g Guden\u00e5s Elektricitetsv\u00e6rk ved Tange. Et stort arbejde, hvorved Guden\u00e5 opd\u00e6mmes, og \u00e5dalen herfra og op mod Kongensbro s\u00e6ttes under vand. Jordbunden der best\u00e5r af sand og grus, m\u00e5 dybt i grunden udgraves og opfyldes med ler, da d\u00e6mningen ellers ikke vil kunne modst\u00e5 vandmasserne. En stor arbejdsstyrke og maskiner er i virksomhed, hele foretagendet vil koste mange millioner kroner, og er langt fra f\u00e6rdig. Et stort opland og byer, s\u00e5 vidt vides \u00c5rhus, Randers og Viborg skal forsynes med lys og kraft herfra.
\nOm eftermiddagen var Sognefogderne samlede i Rindsholm til en festlig sammenkomst. Her holdt Herredsfoged Bylow, Kjellerup foredrag om den nye retsreform, der skal indf\u00f8res her i landet den 1. oktober i \u00e5r, hvor offentlighed og n\u00e6vninge systemet skal tr\u00e6de i virksomhed og alle tingsteder og jurist stationer oml\u00e6gges.
\nTanker til eftertanker:
\nLivets travle h\u00e6r, hvor tanker, indtryk, handlinger og tiden der kommer og g\u00e5r, levner os ofte ikke tid til rigtig at t\u00e6nke over, og drage slutninger af hvad der passerer.
\nDet er vel nu et par \u00e5r siden Sadelmager Niels Kristensen, Kragelund h\u00e6ngte sig, motivet til denne handling var, at han optr\u00e5dte som vidne i en retssag, familien, der er meget religi\u00f8s, var naturligvis meget alteret over d\u00f8dsfaldet. Den dag han blev begravet blev der ikke holdt nogen tale over ham i kirken, som skik og brug ellers er. \u2013 Lad os engang n\u00f8je overveje hele forholdet.
\nAfd\u00f8de var st\u00e6vnet til at m\u00f8de i en retssag, tillige med flere af bym\u00e6ndene, alle vidner uden undtagelse vidnede, at de intet kunne huse denne sag ang\u00e5ende, det er jo altid det letteste at kaste ansvaret fra sig. Imidlertid kom afd\u00f8de i tanke om at han alligevel kunne huske noget af det som han var bleven spurgt om, og han fik den opfattelse at han havde vidnet falsk, og denne vished lod ham ingen ro eller fred, dag eller nat. Samvittigheden var v\u00e5gnet, hvad der med andre ord vil sige, at der var en dyb og alvorlig grund i den sj\u00e6l der angrer, det var kristelig set fint guld
\nHan m\u00e5tte alts\u00e5 ikke komme i kirken den dag han blev begravet, han var det fortabte f\u00e5r, der ville vanhellige det hellige sted. De andre der p\u00e5 tinget vidnede samme dag som afd\u00f8de, n\u00e5r de engang skal fare, bliver der m\u00e5ske holdt en smuk tale for den afd\u00f8de, foran kirkens alter, og de bliver rast. \u2013 Livet er for alvorlig til at v\u00e6re humbug. \u2013 I alle tilf\u00e6lde burde betaling for hver kirkelig handling for l\u00e6nge siden v\u00e6ret afskaffet. En ligpr\u00e6diken burde ikke omtale den afd\u00f8de \u2013 lad de d\u00f8de hvile i fred, \u2013 Derimod var der jo anledning til ved en almindelig tekst at tale til de levende. De d\u00f8de har ikke l\u00e6ngere behov, men det har de syge levende. Det er en skamplet p\u00e5 kirken at der skal betales for at d\u00f8be et menneske.
\nJens Jakobsen d\u00f8r: (9. august)
\nI dag er fhv. G\u00e5rdejer Jens Jakobsen, tidligere Kragelund afg\u00e5et ved d\u00f8den p\u00e5 villa \u201dSolglimt\u201d i Silkeborg. \u2013 Jens Jakobsen havde i sin fremtr\u00e6den mange personlige evner, og en dygtig landmand. Han indtog i mange \u00e5r, 1870 \u2013 1900 en betydelig stilling i Kragelund, blev efter Pastor Gede i 1872 eller 1873. Sogner\u00e5dsformand, han kunne n\u00e6ppe den gang skrive sit eget navn, og arbejdet, som dengang ikke var ret meget, udf\u00f8rtes af andre (L\u00e6rer J. P. Aaboe, Jens Jensen (Sj\u00e6ll\u00e6nder). Han var med, eller i spidsen for alt hvad der r\u00f8rte sig i sogne kredsen og ville spille en f\u00f8res rolle, hvad hans evner i mange retninger langt fra svarede til. Han blev s\u00e5ledes formand for den ny oprettede Brugsforening og senere efter Sognefoged O. C. Jensen, Refshale formand for Kragelund Sparekasse. Han arbejde ikke i disse sogne i situationer fremad, de gik tv\u00e6rtimod sin opl\u00f8sning i m\u00f8de og oph\u00e6vedes.
\nVed sin gifterm\u00e5l med Christian M\u00f8lles enke Ane, blev han ejer af en af sognets bedste g\u00e5rde Matr. Nr. 5.a Baung\u00e5rd. Da hustruen omkring 1884. d\u00f8de, var han i flere \u00e5r enkemand, og blev senere gift med kromand P. K. Mikkelsens enke Grethe, der overlevede ham.
\nFra tiden i halvfjerdserne var han en ivrig Grundtvigianer, ogs\u00e5 en tid missionsmand. N\u00e5r han samtidig, og m\u00e5ske senere hen h\u00f8rte til Kroen faste stamg\u00e6ster, blev han i mange retninger en mods\u00e6tning af sig selv, kort sagt han ville v\u00e6re med i al ting, selv om de var hinandens mods\u00e6tning. \u2013 Hans private liv og forhold blev s\u00e6rlig efter hustruens d\u00f8d, en karikatur. Der var mange rygter i oml\u00f8b, og da han s\u00e5 kom til at st\u00e5 i forhold til Kromand P. K. Mikkelsens kone, blev det en hel skandale. Kromandens kone plejede at l\u00e5se sovekammer d\u00f8ren for manden, og s\u00e5 gik Jens Jakobsen ind ad vinduet til hende, og l\u00e5 der om natten. Engang da et par unge karle i byen havde opdaget at Jens Jakobsen var inde hos Kromandens kone, og at han fra haven var g\u00e5et ind ad sovekammervinduet og havde sat han tr\u00e6sko uden for, havde disse karle fyldt hans tr\u00e6sko med tj\u00e6re.
\nEfter at Kromanden havde solgt kroen og flyttet til ejendommen matr. Nr. 34.c. tidligere John Nielsens hus, l\u00e5ste konen d\u00f8ren og Mikkelsen m\u00e5tte ligge ude i t\u00f8rvehuset, hvor hun havde lagt nogle sengekl\u00e6der. \u2013 den nat Kromanden druknede og der om morgenen gik bud til konen om ulykken, fandtes jens Jakobsen hos hende. \u2013 Efter dette var det umulig for J. J. at v\u00e6re i Kragelund, og han flyttede til Silkeborg. \u2013 Hans eneste virkelige dygtighed bestod vel i, at skrabe penge sammen, og denne evne bliver altid af en tvivlsom art.
\nNiels S\u00f8rensen (M\u00f8llersvend) Refshale, d\u00f8r 29. august.
\nNiels S\u00f8rensen har siden 1883. beboet ejendommen matr. Nr. 2.h. i Refshale, og v\u00e6ret vores nabo, i en hel menneskealder. I det offentlige liv, gjorde han sig ikke g\u00e6ldende, men med flid og p\u00e5passenhed passede han ejendommen. Han var et stemningsmenneske, et hum\u00f8rmenneske, det ene \u00f8jeblik jublende glad, det n\u00e6ste bedr\u00f8vet og ked af alting. I \u00e5rene 1883 \u2013 1895. var han meget her p\u00e5 g\u00e5rden som daglejer. \u2013 Han kom hertil fra Horsens egnen. En broder var afd\u00f8de K\u00f8bmand S. P. S\u00f8rensen i Kragelund og landmand Kristen S\u00f8rensen i Sinding.
\nPastor L. C. S\u00f8rensen, Jordl\u00f8se.(11.september)
\nHar i disse dage v\u00e6ret en tur her ovre i Jylland. Efter et bes\u00f8g i Viborg kom han her om morgenen med toget fra Herning. Jeg var ovre ved toget og afhente ham. Smed Martin Jensen k\u00f8rte med bilen. Efter at have spist frokost her hos mig gik vi en tur til Kragelund, var inde p\u00e5 telefoncentralen hos Stine Filip (Central \u2013 Stine, som fru Siek kalder hende) derefter hos min s\u00f8ster Sine, hos Niels Konrad og Smed Chr. Pedersen, samt Jens Dragon hvorefter vi gik ned til Kusk hvor vi spiste til middag.
\nInde hos min s\u00f8ster, sagde Pastor S\u00f8rensen: Eders moder har jeg ofte t\u00e6nk p\u00e5, og mange gange efter at jeg er kommet til Fyn. Jeg husker hende s\u00e6rlig, hvor hun og jeg var til stede ved sygebes\u00f8g, barsel o. s. v. da bragte hun altid ligesom solskin med sig, hendes lyse, glade smil bredte gl\u00e6de med hvor hun var til stede. \u2013 Om aftenen var der m\u00f8de i forsamlingshuset, hvor Pr\u00e6sten talte for en stor forsamling der var kommet til stede.
\nHan udlagde de Katolske optog og skuespil, der ligesom genoplevede Kristi liv og d\u00f8d, her p\u00e5 jorden. Disse kirkelige skuespil og optog var s\u00e6rlig fremstillet i Tyskland, og de sydlige europ\u00e6iske lande. Pastor S\u00f8rensen fandt at disse fremstillinger kun blev d\u00f8dt og virkningsl\u00f8st, var kun blege og d\u00f8de overfor virkeligheden, nej vi m\u00e5 i direkte personlige ber\u00f8ring med vor frelser. Vi m\u00e5 huske p\u00e5 at livet med Christus er et levende liv, og ikke nogen genfremstilling, uvirkeligt. Disse forestillinger og ceremonier kommer til at st\u00e5 i samme forhold til virkeligheden, som de levende blomster til efter gjorte blomster af farvet papir, de mangler det vigtigste, liv og duft. \u2013 Derfor m\u00e5 det v\u00e6re et kristen menneskes m\u00e5l, at komme i et virkelig levende samfund med Gud.
\nPastor S\u00f8rensen omtalte derefter den smukke middelalderlige sagn om Tandhausen, der kom ind i bjerget i onde magters vold, hvor alle laster var til huse, hvor han glemte alt, sine sl\u00e6gtninge og venner, ja sin forlovede ((han mistede hukommelsen om det gode). Hvorledes han igen, ved at hans k\u00e6reste bad til Gud om at forl\u00f8se ham af ondskabens vold. Alle igen kom ud af bjerget, det m\u00e5 vi alle vide at kun gennem Jesus Christus er der frelse og forl\u00f8sning, n\u00e5r vi er kommet i de onde magters vold. \u2013 Om aftenen var en del samlet hos Niels Kusk. Hvorefter Pr\u00e6sten n\u00e6ste dag rejste til Funder.
\nNiels Harlev, Hesselskov er d\u00f8d.
\nEn af de gamle veteraner, han var med i tre\u00e5rskrigen 1848 \u2013 49 \u2013 50. og var med igen i 1864. Han, der var l\u00e6rer s\u00f8n fra Vium, var et af sognets \u00e6ldste mennesker, idet han var f\u00f8dt 28.april 1826. og s\u00e5ledes 93.\u00e5r gl. Han, der har boet ude i den spids af Kragelund der str\u00e6kker sig ind i Vinderslev, opholdt sig ved sin d\u00f8d hos sin svigers\u00f8n Kristian Mortensen, Hesselskov. Afd\u00f8de har aldrig v\u00e6ret benyttet i Kommunens eller sognets tjeneste.
\nSognefogderne: (22.september)
\nI Lysg\u00e5rd m. fl. Herreds kontor i Kjellerup, var i dag samlede hos Herredsfoged Bylow, hvor der spistes frokost. Dette var en afskeds sammenkomst, den nye retsordning tr\u00e6der som bekendt i kraft om nogle dage, den 1.oktober d.\u00e5. Hids Herred udskilles af den gamle juristdistikon og indl\u00e6gges under Silkeborg retskreds. Herredsfoged Bylow forlader 1.oktober Kjellerup, idet han er udn\u00e6vnt til Landsretsdommer ved Vestre Landsret i Viborg. Det er en stor omordning og forandring i vort retsv\u00e6sen der nu foreg\u00e5r til oktober, idet den nuv\u00e6rende stammer fra \u00e5r 1688. Retskredsen bliver nu st\u00f8rre og i sammen retning er det g\u00e5et tidligere idet et hvert Herred oprindeligt har haft sit eget ting, men ved rets anordning 1688.blev to eller flere herreder sl\u00e5et sammen til en tingkreds. Nu bliver alts\u00e5 Lysg\u00e5rd og Hids Herred adskilt, som f\u00f8r n\u00e6vnt kommer Hids herred med sine 10.sogne ind under Silkeborg, hvorimod Lysg\u00e5rd Herred kommer ind under Viborg med Bitingsted i Kjellerup.
\nVed frokostbordet takkede Herredsfogden, Sognefogderne, politibetjentene og kontorpersonalet for godt samarbejde i det forl\u00f8bende \u00e5r, \u2013 n\u00e5 nej, udtalte Herredsfogden, den 30.september kl. 12 nat, forlader jeg embedet her s\u00e5 er der ikke l\u00e6ngere nogen herredsfoged mere her i Kjellerup ja, der eksisterer ikke mere Herredsfogder i Danmark, for fremtiden hedder det Politimester og Dommere. Min efterf\u00f8lger her i Kjellerup af samme navn som jeg selv, bliver Politimester. \u2013 P\u00e5 Sognefogdernes vegne takkede Sognefoged Thomas Pedersen, Balle og Sognefoged Laurits Madsen, Lysg\u00e5rd. \u2013 En lille oversigt over de tilstedev\u00e6rende.
\nSognefoged Niels Mogensen, Ans Gr\u00f8nb\u00e6k sogn. Nu en gammel mand, en af jurisdiktionens \u00e6ldste Sognefogder, en, i sin optr\u00e6den fornem og dannet mand, hurtig og bestemt i sine dispositioner og tagen bestemmelser.
\nDen gamle Sognefoged i Balle, Thomas Petersen, der ved sin elskv\u00e6rdige og grundh\u00e6derlig karakter h\u00f8rer til jurisdiktionens mest udm\u00e6rkede Sognefogder. En mand der h\u00f8jner det sogn, og det folk han repr\u00e6senterer.
\nDen \u00e6ldre Sognefoged, Laurits Madsen, Lysg\u00e5rd, med en smuk ydre skikkelse og optr\u00e6den, h\u00f8rer han til de mere fremtr\u00e6dende af Sognefogderne. Han har en fornem og tilbageholdende v\u00e6sen, i mods\u00e6tning til Th. Petersen, Balle.
\nDen unge Sognefoged A. P. Andersen, Sinding, der for et par \u00e5r siden afl\u00f8ste faderen, Mads Andersen, Sinding, han er endnu som et ubeskrevet blad, hvorp\u00e5 fremtiden vil riste sine runer.
\nFra Funder ses den gamle Andreas Rydal, hans fader Christian Rydal og broder Jens Rydal var Sognefogder f\u00f8r ham. Nogen betydelig Sognefoged er han n\u00e6ppe, men alderdommen med sine svigtende evner kan han have sin grund. I hvert fald den dag der var auktion over L. Laursens bo, Charlottenlund Teglv\u00e6rk, bad Herredsfuldm\u00e6gtig Gj\u00f8rup, mig om at foretage en taksationsforretning over Sejlg\u00e5rd i Funder, da han havde den formodning at A. Rydal n\u00e6ppe kunne magte opgaven.
\nFra Svostrup var den yngre Sognefoged Rasmussen tilstede, han er endnu ikke meget kendt, men lader til at v\u00e6re en grundig og solid personlighed.
\nFra G\u00f8dvad var m\u00f8dt Sognefoged Boye, der ligeledes er yngre og indtager ingen fremtr\u00e6dende rolle i egnen.
\nFra Hinge var den \u00e6ldre Sognefoged Thomasen, tilstede, vist en dygtig og evnerig mand, men en del tilbageholdende i sin v\u00e6sen og optr\u00e6den.
\nFra Lemming m\u00f8dte Julius Rasmussen, en mad i sin bedste \u00e5r, en humoristisk anlagt natur og agerer gerne klovn.
\nFra Sahl var m\u00f8dt Martin Kristensen nu en gl. mand, en af jurisdiktionens \u00e6ldste Fogeder, en h\u00f8j smuk mand, og ligefrem i v\u00e6sen.
\nFra Gullev var m\u00f8dt Niels Jensen, Nielsen, der har v\u00e6ret Sognefoged kun i f\u00e5 \u00e5r.
\nFra Karup var m\u00f8dt Jens Jensen fra Valleb\u00e6k, han er en stille, beskeden og tiltalende mand i v\u00e6sen og optr\u00e6den.
\nFra Vinderslev den gamle Laust Jensen i Mausing, han der h\u00f8rer til Indre Mission er den stille og tilbageholdende af alle Sognefogderne.
\nFra Serup var m\u00f8dt Sognefoged Vesterg\u00e5rd, en rigtig stovt Jyde der siger sin mening ligeud, man beh\u00f8ver ikke bagefter at spekulerer p\u00e5 hvad meningen var, \u2013 hvad ofte kan v\u00e6re tilf\u00e6ldet med Julius Rasmussen, Lemming.
\nFra Engesvang var m\u00f8dt Mikael Petersen, han taler gerne om, \u2013 ja, gerne om kvinder, om der ikke skulle v\u00e6re en eller anden der kan skaffe ham en kone.
\nFra Horup? er m\u00f8dt Jakob Jensen der kun har v\u00e6ret Sognefoged nogle f\u00e5 \u00e5r, han er vognmand i Kjellerup. Desuden var ogs\u00e5 m\u00f8dt den tidligere Sognefoged i Kjellerup K\u00f8bmand P. Nielsen, nu direkt\u00f8r for teglv\u00e6rkerne ved Vinderslevg\u00e5rd.
\nLandpolitibetjent J. P. Jensen der nu er gammel i tjenesten, og har v\u00e6ret i Kjellerup i mange \u00e5r.
\nStatspolitibetjent Fuhr, Viborg og den nye Statspolitibetjent Petersen, Silkeborg.
\nHerredsfuldm\u00e6gtig Frk. Karen Christensen p\u00e5 Herredskontoret, hende der var en af de f\u00f8rste der tog Dansk Juridisk eksamen, hvad kvinder ang\u00e5r, og som nu snart har v\u00e6ret p\u00e5 Herredskontoret i 30\u00e5r \u2013 var ogs\u00e5 til stede.
\nOg ikke at tale om kancelir\u00e5d, tidligere Herredsfuldm\u00e6gtig Petersen, der havde v\u00e6ret ledende og herskende p\u00e5 Herredskontoret i en menneskealder. Der med dygtighed har ledt kontorets anledninger. St\u00e6rkt fremtr\u00e6dende mods\u00e6tninger i hans fremtr\u00e6den, en Janus karakter. Han har sikkert samlet en bunke penge, men det er jo ganske alm. tilf\u00e6lde med mennesker der indtager disse stillinger.
\nFesten var al \u00e6re v\u00e6rd for herredsfoged Bylow og hans smukke intelligente frue.<\/p>\n
\nNu da det snart er g\u00e5et et \u00e5r siden den store krig, kaldet Verdenskrigen. Blev sluttet med v\u00e5bentilstand den 11.november 1918. Er der nu bleven fred og rolige tider, nej, de forskellige folkeslag er som en sydende og kogende gryde, ligesom havet, der er i st\u00e6rk bev\u00e6gelse efter en stor storm. Der g\u00e5r for tiden en bev\u00e6gelse over hele Verden, der kan udtrykkes med et ord, mere l\u00f8n for arbejdet, alle organisationer og foretagende skruer priserne op p\u00e5 alle varer og frembringer en st\u00e6rk prisstigning dag for dag. Et kapl\u00f8b om at fordyre livsforn\u00f8denhederne, \u2013 buen sp\u00e6ndes, og strengene sp\u00e6ndes, om de s\u00e5 brister er en anden sag, det vil fremtiden vise. Alle tjenestem\u00e6nds l\u00f8nninger er fordoblet, aviser, ugeblade stiger i pris. En Typograf skal ikke have mindre end 5000.kr. i l\u00f8n, en L\u00e6rer 6000.kr. o. s. v. Det hele bliver som en Svikm\u00f8lle, hvor der males penge og man bliver dog ikke mere velhavende eller rigere end man var f\u00f8r.
\nNyt tag p\u00e5 stuehuset:
\nI efter\u00e5ret bliver stuehusets gamle tagpap, der har lagt siden 1890. nedtaget, og nyt tag af cementsten oplagt. T\u00f8mmerarbejdet udf\u00f8res af Hans Nielsen (Johnsen) og Jens P. Viktor Jensen, Kragelund Skov. Murerarbejdet af Kr. Kristensen (Hjulmand) Kragelund.
\nVinter: (15.november)
\nPludselig og ganske uventet kom der vinter med st\u00e6rk frost i de f\u00f8rste dage af november. I mange, mange \u00e5r, ja, den sidste menneskealder har f\u00f8rste halvdel af november v\u00e6ret uden vinter, s\u00e5ledes at mange landbrugere har optaget lige s\u00e5 mange rodfrugter ind i november, som i oktober. Vinteren i \u00e5r kom derfor bag p\u00e5 mange, s\u00e5ledes at der lagde sig et lag sne med indtil 10.gradres frost, over uoptaget roermarker. Det var s\u00e5ledes et betydeligt tab, idet store m\u00e6ngder af roer blev til dets d\u00f8d. Efter s\u00e5 h\u00e5rd frost kan roerne i al fald ikke gemmes vinteren over, men m\u00e5 straks opfodres.
\nNye skoler i Stenholt og Frederiksdal: (1.december)
\nI dag indviede Provst Laursen i Thorning, Frederiksdal nye forskole, der er opf\u00f8rt i indev\u00e6rende \u00e5rs sommer, og har kostet ca. 25.000.kr. Byggegrunden er k\u00f8bt, ca. \u00bd tdr. land, af Jens Kr. Kristensen, over- Frederiksdal for 800.kr. under de ekstraordin\u00e6re forhold med de daglige stigende priser p\u00e5 b\u00e5de arbejdsl\u00f8n og materialer, har dette ikke v\u00e6ret nogen billig historie. Fr\u00f8ken Johanne Nielsen, der fra 1. januar 1919. har v\u00e6ret vikar ved den midlertidig skole, er fra 1.december 1919. kaldet til l\u00e6rerinde ved skolen. I Stenholt er der bygget en l\u00e6rerbolig, der har kostet ca. 22.000.kr. \u2013 Som l\u00e6rer ved denne er 1.december 1919.kaldet Morten Leth, der var vikar som anden l\u00e6rer i Vinderslev. I Stenholt var der i forvejen en l\u00e6rerbolig, der blev bygget samtidig med de mange nye skolebygninger 1901 eller 1902. Stenholt var dengang og til den nu sted fundne omordning, en omgangsskole til Skygge i Engesvang Kommune. Skolen i Stenholt er bygget af Murer Niels Hvam, Stenr\u00f8gel, t\u00f8mrer H. P. Jensen, Kragelund Skov og snedker Thorman i Sinding. Skolen i Frederiksdal er bygget af T\u00f8mrer S. Vesterg\u00e5rd og Murer Marius Nielsen fra Vinderslev, Maler K\u00e5 i Them og Blikkenslager H\u00e5rby i Kjellerup. \u2013 Ved indvielsen var foruden Provsten, bygningernes Arkitekt N. P. Nielsen, Kjellerup. Sognepr\u00e6st Siek og L\u00e6rer Th. Petersen samt Sogner\u00e5dsformanden til stede.
\nMoust Andersen er d\u00f8d:
\nForhenv\u00e6rende G\u00e5rdejer Moust Andersen er d\u00f8d, han boede i Vandhuset matr. nr. 1.g, hvor hans fader Anders Mousten og dennes fader Moust, f\u00f8r ham. Den afd\u00f8de der for flere \u00e5r siden solgte g\u00e5rden, tilh\u00f8rte alts\u00e5 en af Sognets gamle sl\u00e6gter. Han var meget Indremissionsk anlagt, og var i mangt og meget en s\u00e6rling. Han havde en datter Ane, gift med Peter Pape, Funder. Kirstine gift med Rasmus J\u00f8rgensen, og Maren gift med Peter Davidsen, Kragelund.
\nTanker: (5.december.1919)
\nVi mennesker er s\u00e5 tilb\u00f8jelige til at blande sandhed og l\u00f8gn sammen. \u2013 I Biblen, som s\u00e5 f\u00e5 Danskere l\u00e6ser i til daglig, st\u00e5r der skrevet, at det kun er en lille flok der vender hjem, p\u00e5 den yderste dag, p\u00e5 den f\u00f8rste opstandelsesdag, som f\u00f8lger med Christus hjem for at tage den store arv i besiddelse. Og vi m\u00e5 jo tro p\u00e5 det som Gud har \u00e5benbart og gjort vitterligt for os alle. Vi har jo ogs\u00e5 vort fornuft til at unders\u00f8ge os selv, vort liv, om vi vandrer ad den vej, der f\u00f8rer til livet. Hvert lille barn er arving til det evige liv, al jordisk arv og gods blegner mod denne store rige arveret.
\nJuleaften: 1919.
\n\u201dMen mig tror i ikke, fordi jeg siger sandheden\u201d (Jesus Christus)
\nSandheden er \u00e5ndens sol, liges\u00e5 lidt som blomster, tr\u00e6er, urter og blomster vokser hvor ingen sol skinner, liges\u00e5 lidt kan Kristelig \u00e5ndev\u00e6sen trives og vokse hvor sandheden ikke er til stede. Kun i m\u00f8rke kan l\u00f8gnen trives, fordi sandheden, lyset er skjult. \u201dMen mig tror i ikke\u201d sagde Jesus til J\u00f8derne, fordi jeg siger sandheden. J\u00f8derne havde mistet evnerne til hvad der var sandhed og hvad der var l\u00f8gn, thi de levede p\u00e5 l\u00f8gnen og troede dette var sandheden. S\u00e5 n\u00e6r st\u00e5r mennesket for fald, og s\u00e5 n\u00e6r st\u00e5r de ubevist ved afgrunden, og dog var J\u00f8derne Guds udvalgte folk, de st\u00e5r n\u00e6rmere lyset og sandheden end alle andre folk p\u00e5 denne tid. Er evnen til at skelne forskel mellem sandhed og l\u00f8gn, lys og m\u00f8rke, st\u00f8rre nu i vore dage, hvorfor skulle det v\u00e6re dette? Historien hvoraf erfaringer uddrages, har til fulde l\u00e6rt os om menneskets mangelfulde evner til at vurdere og ransager sig selv. Da Christus t\u00e6ndte sandhedens lys, lagde m\u00f8rket sig over det og skjulte det. Der skulle en reformation til for at t\u00e6nde lyset igen, mennesket mangler evner til at fastholde sandheden.
\nVirkeligheden glider bort af hans favntag, derfor st\u00e5r han ikke tomh\u00e6ndet, fuld af hvad han tror, er sandhed og virkelighed, men som er uvirkelighed l\u00f8gn og bedrag. Han lever da vider p\u00e5 tro og med den bevidsthed at han vandrer p\u00e5 lysets og sandhedens vej. I sandhed, et sk\u00e6bnesvangert bedrag. J\u00f8derne levede midt i dette bedrag, da Jesus sagde til dem \u201dmen mig tror i ikke\u201d Tror vi p\u00e5 Jesus Christus? Ja, vi er jo som regel alle sammen d\u00f8bt og bekender Christi navn. Ja, dette kan vi jo s\u00e5 udm\u00e6rket godt g\u00f8re, ligesom J\u00f8derne, de bekendte Gud men levede deres liv udenfor ham. Et kristent menneske m\u00e5 leve sit liv i Gud og ikke i en Ceremoniel bekendelse udenfor ham.
\nVi er alle sammen udsat for den store vildfarelse og bedrag og der skal Guddomsevner til at t\u00e6nde lyset igen, hvor den engang er slukket. Derfor frem med Biblen p\u00e5 hver mands bord. I hvor mange hjem findes der en Bibel.? Enhver kristent menneske b\u00f8r daglig tage sin Bibel frem og l\u00e6se et stykke deri, ikke m\u00e5ske alene for sig selv, men ogs\u00e5 for sin husstand. Det er jo s\u00e5ledes, at l\u00e6gfolk ofte ikke forst\u00e5r betydningen og meningen af det eller det skriftested i Biblen, og det er jo ikke s\u00e5 underligt. Biblen er skrevet for mange \u00e5rtusinde siden i et helt andet sprog, og sproget og skriften var dengang meget uudviklet og ubehj\u00e6lpsomt, vi beh\u00f8ver blot at se p\u00e5 vores \u00e6ldste sprog for at fatte og forst\u00e5 dette. Derfor ville menighedsm\u00f8der med Pr\u00e6stens udl\u00e6gning v\u00e6re p\u00e5 sin rette plads, eller vort Bibel burde v\u00e6re ledsaget af en med skriftstederne, fortl\u00f8bende udl\u00e6gning og forklaring. \u2013 menigmanden burde l\u00e6re at bruge og elske sin Bibel, s\u00e5 det Danske folk ligesom det Engelske, kunne n\u00e5 at blive en daglig hver mands Bibell\u00e6sende nation.
\nO! lov mig \u2013
\nO! lov mig, \u2013 ja lov mig
\nat v\u00e6re min s\u00f8de lille ven,
\nhver time jeg t\u00e6nker p\u00e5 dig,
\nTil vi m\u00f8des igen.<\/p>\n
\nN\u00e5r solen lokker alle sm\u00e5 blomster frem,
\nAt vi m\u00f8des for Herrens alter at st\u00e5,
\nDa bygger vi to s\u00e5 dejligt et hjem.<\/p>\n
\nAt tage min h\u00e5nd i din.
\nDa lyser den sol som Guds k\u00e6rlighed
\nS\u00e5 lys bliver aftenen min.
\n26\/12 1919. Jens Jensen
\nJulen 1919.
\nJulen kom med sne. Der ligger et p\u00e6nt lag sne over alt af ca. 1. alens dybde, s\u00e5 det er n\u00e6sten hel ufremkommeligt at f\u00e6rdes, undtagen p\u00e5 landevejene hvor sl\u00e6dek\u00f8rselen har j\u00e6vnet vejbanen. Den eneste samf\u00e6rdselsm\u00e5de er sl\u00e6den, idet det er n\u00e6sten umulig at k\u00f8re eller g\u00e5 i det dybe snelag. Natten mellem 1. og 2. Juledag, steg frosten til 10.grader, med snestorm og nordlig vind, med iskoldt bl\u00e6st. \u2013 Vil man g\u00f8re en sammenligning med \u00e5ndelig og fysiske forhold, da ligger eksemplet her n\u00e6r inde i den lune stue, med juletr\u00e6 festsmykket, det er med den glade smil, med en f\u00f8lelse af gl\u00e6de og lykke, er et billede p\u00e5 det gode, den himmelske hjemland som mennesket l\u00e6nges efter, men dog i virkeligheden st\u00e5r s\u00e5 fjernt.
\nOg uden for hvor sneen hviler, hvor stormen raser og den iskolde bl\u00e6st gennemtr\u00e6nger alt, som en dr\u00e6bende magt der vil tilintetg\u00f8re alt levende. Dette er billedet p\u00e5 det ond, dets v\u00e6sen og egenskaber. Ligesom den hyggelige stue med Juletr\u00e6et var et billede p\u00e5 det gode hjem, er kulden og vinteren derude et billede p\u00e5 det ondes. \u2013 I menneskets hjerte liv er der s\u00e5 meget der lokker derude i de ondes hjem, og mennesket er s\u00e5 tilb\u00f8jelig til at tage en lille tur derud, for atter at vende tilbage til det lille hyggelige hjem. \u2013 Han mener vel ikke det kan g\u00f8re noget, men han glemmer at opholdet i de ondes hjem dr\u00e6ber betingelserne i ham, til vedblivende at forblive i sin lune hyggelige hjem. (25.december 1919.)
\n31.december 1919. \u00c5rets sidste dag, bogens sidste blad.
\nI Juledagene skrev jeg p\u00e5 anden del af mine barndomserindringer. 1. del er tidligere indsendt til Dansk Folkeminde Samling p\u00e5 det Kongelige Bibliotek, anden del er sendt samme sted hen. \u2013 I sine sidste leve\u00e5r opfordrede jeg min fader til at nedskrive hans oplevelser, han fik ogs\u00e5 begyndt, men derved blev det. Hans \u00e5ndsevne var da allerede svigtede, s\u00e5ledes blev hans p\u00e5begyndt arbejde aldrig f\u00e6rdig, og han havde dog en hukommelse som f\u00e5.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"