![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126183126im_\/http:\/\/i.imgur.com\/az9hzEW.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
\u00a0\u00a0\u00a0Jens Jensen 1883<\/em><\/p>\n Fakta om Jens Jensen:<\/strong><\/p>\n Jens Jensen har om sig selv fortalt f\u00f8lgende: Han blev f\u00f8dt i Refshalegaard s\u00f8ndag den 30. juli 1865. Hans fader var g\u00e5rdejer, sognefoged og Dannebrogsmand Ole Christian Jensen, f\u00f8dt 1834 og d\u00f8d 1907, og hans moder Andrejette S\u00f8rensen, f\u00f8dt 1841 og d\u00f8d 1899 \u2013 hun var datter af kreaturhandler S\u00f8ren Rasmussen i Kragelund. (Han findes omtalt i H.P.Hansens bog Skovlovringer, ligesom Jens Jensen ogs\u00e5 findes omtalt)<\/p>\n Jens Jensens Farfar var Jens Christensen (Degn), dennes fader var Christen Jensen (Degn), hvis fader var Jens Christensen (Degn), og sidstn\u00e6vntes fader, der var f\u00f8dt i 1695, var m\u00e5ske en s\u00f8n af sognedegnen, Matz Christens\u00f8n i Kragelund.<\/p>\n Efter at Jens Jensen var konfirmeret, begyndte han at plante gran og fyr i heden, der h\u00f8rte til Refshaleg\u00e5rd, og senere plantede han ved g\u00e5rden. I 1883 var han en tid hos den bekendte foregangsmand, H. J. Hansen, p\u00e5 Marsvinslund, i St. Blichers f\u00f8desogn, for at l\u00e6re at dyrke roer, og fire \u00e5r senere var han soldat i Randers, men ellers har han aldrig v\u00e6ret borte fra hjemmet i l\u00e6ngere tid.<\/p>\n Refshalegaard 1935<\/em><\/p>\n Han overtog sin f\u00f8deg\u00e5rd i 1901, og \u00e5ret efter blev han beskikket til sognefoged, et embede, han r\u00f8gtede med omhu, indtil han i 1933 m\u00e5tte frasige sig det p\u00e5 grund af svigtende helbred. Da han havde v\u00e6ret sognefoged i 25 \u00e5r, blev han udn\u00e6vnt til Dannebrogsmand. Fra 1904 \u2013 23 var han medlem af Kragelund sogner\u00e5d og fra 1913 \u2013 23 var han dets formand. Det var i hans tid, de tre sogne Kragelund, Funder og Engesvang, blev skilt ud i tre selvst\u00e6ndige kommuner.<\/p>\n Jens Jensen levede livet igennem som ungkarl, og han d\u00f8de i ?.<\/p>\n Jens Jensen interesserede sig livet igennem for alt hvad der var foreg\u00e5et i sognet, og han lavede utroligt mange optegnelser til Evald Tang Kristensen og Dansk Folkemindesamling. Museumsforstander H. P. Hansens bog om Skovlovringer er for st\u00f8rsteparten ogs\u00e5 opbygget over Jens Jensens optegnelser. Det er Jens Jensen 1935<\/em><\/p>\n Eri<\/strong>ndringer og optegnelser Uddrag der is\u00e6r omhandler Engesvang i det gl. Kragelund \u2013 Funder sogn, med beskrivelse af Landskab, Befolkning, gamle skikke samt Egnes Historie.<\/p>\n S\u00e5 vidt muligt er der anvendt samme ordbrug, hvor det ikke forstyrrer meningen af indholdet. Digitaliseret 2006 af Ejvind Lassen, Engesvang<\/p>\n Index :<\/p>\n Fra skovlovringernes Tid.<\/p>\n Hjulm\u00e6ndene i Kragelund<\/p>\n G\u00e5rdmanden Jens Smed<\/p>\n Kroen i Kragelund hvor Skovlovringen holdt til<\/p>\n Navne p\u00e5 Skovlovringer i Byen<\/p>\n K\u00f8rsel til Marked i Skive og Holstebro<\/p>\n Skovlovringerne stjal Tr\u00e6 i Skoven<\/p>\n Jens Smed, K\u00f8rsel til Marked<\/p>\n Fra den gamle Landsby \u2013 Skovlovringernes Liv og Bedrifter i gl. Dage.<\/p>\n Pr\u00e6sten og Skovlovringerne i den gl. Landsby<\/p>\n Der var flere i Byen der hed Pr\u00e6st og Degn<\/p>\n Fort\u00e6llingen om Skov \u2013 An`<\/p>\n Den gamle Pr\u00e6sts Begravelse, Per P\u00f8lsbjerg<\/p>\n De gamle i Byen, der ingen stedet havde hjemme<\/p>\n Skovlovringerne fra Loversyssel.<\/p>\n En Kongel\u00f8sen<\/p>\n Mestertyvene p\u00e5 Silkeborg Egnen<\/p>\n Tyv \u2013 M\u00f8ller<\/p>\n Kromanden i Kragelund<\/p>\n Fort\u00e6llinger om hvordan de lavede Spas<\/p>\n De lavede l\u00f8jer med Mads \u00d8stermark i Kragelund<\/p>\n Hyvvlerfamilien r\u00f8vede og stjal<\/p>\n Skovlovringen, Skovvogteren og Pr\u00e6sten<\/p>\n Sognefoged Anker Andersen havde opsyn med Vejene<\/p>\n Frederik d. 6 Rejser over Heden<\/p>\n Frederik d. 7 Rejste ogs\u00e5 over Heden<\/p>\n Frederik d. 6 bes\u00f8g ved Stendalsg\u00e5rd<\/p>\n Om at rodhugge en dram<\/p>\n Skovlovringerne drak ogs\u00e5 i Fasten<\/p>\n Skovlovringerne stjal Tr\u00e6 fra hinanden<\/p>\n Anders Nebel var den v\u00e6rste til at stj\u00e6le tr\u00e6<\/p>\n De bryggede selv Br\u00e6ndevin<\/p>\n Jens Hessel fra Funder som Soldat<\/p>\n Soldaternes sejlads fra S\u00f8nderborg til Fredericia<\/p>\n Lidt mere om Tyv \u2013 M\u00f8ller<\/p>\n Skovlovringerne fra Loversyssel.<\/p>\n De gamle Veje \u2013 Tr\u00e6varerne blev solgt p\u00e5 Markederne<\/p>\n Befolkningens s\u00e6regne pr\u00e6g<\/p>\n Pr\u00e6sterne her p\u00e5 egnen<\/p>\n Besk\u00e6ftigelsen i Sognene<\/p>\n Pr\u00e6stekonen blev anklaget for mord<\/p>\n Stenholt Beboernes indt\u00e6gtskilder<\/p>\n R\u00f8verne p\u00e5 Heden<\/p>\n Skovlovringerne i Kragelund<\/p>\n Drikkeriet p\u00e5 Kroen i Kragelund<\/p>\n K\u00f8rsel til markeder, at \u201dbj\u00e6rge\u201d tr\u00e6 i skoven Jens Smed i Kragelund<\/p>\n S\u00f8ren Laursens Br\u00e6ndevinsdunk<\/p>\n Christen Vesterg\u00e5rds hidsige sind Folkelivsbilleder fra Midtjylland<\/p>\n Kirkef\u00e6rd og K\u00f8bstadsrejser<\/p>\n Lokale fort\u00e6llinger om Jydernes lune s\u00e6rpr\u00e6g<\/p>\n Livet i Gr\u00e5mose, Thorning Sogn<\/p>\n Mejeriet i Klode M\u00f8lle<\/p>\n Om pr\u00e6sten i D\u00f8rken, Thyregod Sogn<\/p>\n Historien om Spaa \u2013 Maren p\u00e5 Heden<\/p>\n En fort\u00e6lling om k\u00e6restesorger<\/p>\n Christian Hansen og Familien i Kragelund<\/p>\n Om en mand fra Thorning Sogn<\/p>\n Om en Familie fra Thorning Sogn<\/p>\n Om sp\u00f8geri i Gildbak, Kragelund Sogn<\/p>\n Om K\u00f8bmanden i Moselund<\/p>\n Om Pr\u00e6sten i Serup Sogn<\/p>\n Om stenkast i Kragelund<\/p>\n Ved Mergelgraven i Engesvang<\/p>\n Jens Chr. Dahl p\u00e5 frierf\u00f8dder, St\u00e6vnem\u00f8der, Sp\u00f8geri<\/p>\n Jens Chr. Og Line Dahls liv i Kragelund, Silkeborg<\/p>\n Line Dahl druknede sig i Langs\u00f8, Silkeborg<\/p>\n Jens Chr. Dahls liv som enkemand<\/p>\n Historien om Simon Simonsen (Kobberholm)<\/p>\n Simon kommer i f\u00e6ngsel<\/p>\n Simons liv som uldkr\u00e6mmer, R\u00f8gter og Smugler<\/p>\n Om Anton Vesterg\u00e5rd fra Gr\u00e5mose<\/p>\n Da Anton boede p\u00e5 Skolen i Christiansh\u00f8j<\/p>\n Om Anton Vesterg\u00e5rds trofaste Hund en Vinternat<\/p>\n Da Gedebukken agerede Fanden, Nyt\u00e5rsaften i Kragelund<\/p>\n Fra Central \u2013 Jylland.<\/p>\n Grathe Hede<\/p>\n Stenholt Egekrat<\/p>\n Klode M\u00f8lle<\/p>\n B\u00f8lling S\u00f8<\/p>\n Harboh\u00f8j<\/p>\n Bos\u00e6ttelsen vest for H\u00e6rvejen<\/p>\n Sigten, Engesvang<\/p>\n H\u00e6rvejs \u2013 Kolonierne<\/p>\n Christianshede<\/p>\n Over \u2013 og neder Julianehede<\/p>\n Kristiansh\u00f8j, Gr\u00e5mose, Frederiksdal, Stenr\u00f8gel<\/p>\n G\u00e5 til Jens Jensen fortsat<\/p>\n Slaget p\u00e5 Grathe Hede d. 23. Oktober 1157.<\/p>\n Fra min Hjemstavn, Kragelund Sogn, Hids Herred.<\/p>\n Oldtiden<\/p>\n H\u00f8jr\u00e6kken<\/p>\n Bygder og Bosteder (Troslund, Fastrup, Stakshede)<\/p>\n Gamle Veje<\/p>\n B\u00f8lling S\u00f8<\/p>\n Stenholt<\/p>\n Vindbjerg og Hj\u00f8llundh\u00f8j<\/p>\n Hyvelsbjerg<\/p>\n Refshale<\/p>\n Kragelund Kirke<\/p>\n Charlottenlund<\/p>\n Vands Skov<\/p>\n Kongeg\u00e5rden<\/p>\n Jernudsmeltning<\/p>\n Kolonierne<\/p>\n Hyrdedrengen p\u00e5 Revsel Hede.<\/p>\n Natur og dyreliv p\u00e5 Heden<\/p>\n De store hedebakker og Graamosen<\/p>\n Adam p\u00e5 Heden<\/p>\n Sp\u00f8geri p\u00e5 Heden ved Stenholt<\/p>\n De gamle Veje over Heden<\/p>\n Hyrdedrengen m\u00f8der Kongen<\/p>\n Fundene ved Fastrupdal<\/p>\n Ved Efter\u00e5rstid \u2013 N\u00e5r Lyngen blomstrer og Jagten g\u00e5r ind.<\/p>\n Heden, Hj\u00f8llundbjerg<\/p>\n De tre Herredsm\u00e6nd<\/p>\n P\u00e5 Troldejagt<\/p>\n Grathe Hede<\/p>\n Det gamle Gudehov<\/p>\n Hj\u00f8llund, Klosterlund<\/p>\n Den gamle Torpeby Fastrup<\/p>\n Gamle Lokale Minder.<\/p>\n Fort\u00e6llinger om det jyske Almueliv<\/p>\n Stenkast.<\/p>\n Af min Skitsebog.<\/p>\n Jens Jensen som Soldat<\/p>\n Fort\u00e6lling om Ole Godsvig \u2013 Uldkr\u00e6mmer<\/p>\n \u201dSprogblomster\u201d<\/p>\n Jyske Lov \u2013 1241.<\/p>\n Kirkeg\u00e5rde som Samlingspladser.<\/p>\n Sognest\u00e6vne \u2013 Markeder.<\/p>\n I \u00e6ldre tider f\u00f8r Kirkerne fremst\u00e5r.<\/p>\n Fattigfors\u00f8rgelsen.<\/p>\n Landsskifte.<\/p>\n B\u00f8nder og F\u00e6stere.<\/p>\n Herredsgr\u00e6nser.<\/p>\n Fra Retsplejen.<\/p>\n Skolen p\u00e5 Grathe Hede.<\/p>\n Fra Kragelund Sogn.<\/p>\n H\u00e6rvejen.<\/p>\n Klode M\u00f8lle af J. Jensen.<\/p>\n Mordet i Klode M\u00f8lle<\/p>\n St. Blichers Soldaterhistorie<\/p>\n Fra Grathe Hede<\/p>\n Fra Skovlovringernes Tid<\/p>\n Optegnelser ved Sognefoged J. Jensen, Refshalegaard.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Jeg har l\u00e6rt at v\u00e6re Hjulmand, det vi nu kalder Karetmager, fort\u00e6ller en gammel Hjulmand i Kragelund. Til Kragelund By l\u00e5 dengang 100 td. ld. Skov, den s\u00e5kaldte Vands Skov og det var tr\u00e6et herfra der blev f\u00f8rt ud til de Tr\u00e6fattige egne i Vestjylland. Jeg har h\u00f8rt omtale at i tidligere tid var de allerfleste Bym\u00e6nd i Balle, Funder og Sinding ligeledes Hjulm\u00e6nd, men i disse Sogne var skovene p\u00e5 den tid jeg kan huske for l\u00e6ngst ophugget. Egeskoven ved Stenholt var for l\u00e6ngst nedhugget, efter sigende til brug ved udsmeltning af jern, af Myremalmet. Denne skov er nu en krat best\u00e5ende af Egepurre, Rodskud. Her hugges slagler, ligesom i H\u00f8rbylunde krat (2) ved P\u00e5rup.<\/p>\n Foruden at der i Stenholt krat hugges slagler, bliver der pillet Egebark i betydelig m\u00e6ngder, der solgtes til Garverbe, det var ogs\u00e5 den gang skik, at Folk her p\u00e5 egnen selv Forarbejdede deres Vadmelskl\u00e6der. Det var alsammen Hjemmearbejde, n\u00e5r Ulden var spundet til garn skulde dette farves hertil brugtes en slags Lav der voksede p\u00e5 Egetr\u00e6erne i Stenholt Krat, ikke alene fa Egnen, men ogs\u00e5 langvejs fra kom Koner og Piger og pillede Lavet af tr\u00e6erne.<\/p>\n 1) Karetmager Jens Jensen, Kragelund, f\u00f8dt 2\/12 1848.<\/p>\n 2) H\u00f8rbylunde Krat, skal tidligere have v\u00e6ret H\u00f8jskov der ogs\u00e5 skal v\u00e6re omhugget til brug ved Jernudsmeltning.<\/p>\n Selv de st\u00f8rre G\u00e5rdm\u00e6nd i Kragelund drev erhverv som Skovlovring, ved siden af deres Landbrugsdrift. Den st\u00f8rste G\u00e5rdmand i byen, i min drenge tid hed Jens Smed, han var en h\u00f8j, sv\u00e6r mand, fordrukken og til enhver tid rede til slagsm\u00e5l. Fuldskab og slagsm\u00e5l h\u00f8rte til bym\u00e6ndenes daglige besk\u00e6ftigelse. Denne Jens Smed var den v\u00e6rste af dem alle, han kunne give alle de \u00f8vrige Bym\u00e6nd Kl\u00f8, og de fik ogs\u00e5 knubs, n\u00e5r de ikke vilde danse som han fl\u00f8jtede. Han gik kl\u00e6dt i en F\u00e5reskindstr\u00f8je, et par L\u00e6derbukser, Han havde h\u00f8j og sv\u00e6r som han var, et par lange arme, som han stadig, n\u00e5r han talte, slog ud med. Vel for at give hans ord st\u00f8rre indtryk. Han ejede to af Byens G\u00e5rde No. 8 og 9, han blev da ogs\u00e5 betragtet som en slags Sognekonge.<\/p>\n Man drak ikke Bajersk \u00d8l eller Kaffepunser som det nu er skik. Kromanden havde nogle Blikm\u00e5l af forskellige st\u00f8rrelse, der svarede til en halv og en P\u00e6gl, og en halv og en Pot. Af disse P\u00e6gl \u2013 eller Potm\u00e5l sad skovlovringerne og slubrede det klare br\u00e6ndevin i sig. Det er ikke vanskelig at forst\u00e5, at drikkeriet i en s\u00e5dan st\u00f8rre m\u00e5lestok, som regel havde slagsm\u00e5l til f\u00f8lge. Der var en toft udenfor kroen i dens n\u00e6rhed der hed Blanksig, her gik Skovlovringerne ud og holdt deres slagsm\u00e5l, da Kromanden ikke yndede at have slagsm\u00e5l i Krostuen. I Skiv og Holstebro var der Marked en gang hver M\u00e5ned og Skovlovringerne slog sig da sammen If\u00f8lge, med en Halvsnes Vogne bel\u00e6sset med Tr\u00e6varer, drog de ad de gamle sanede, ensporede Hulveje, ud over Heden mod Nordvest. P\u00e5 Udrejsen gik det nogenlunde, derimod p\u00e5 Hjemturen n\u00e5r Skovlovringerne havde f\u00e5et deres Tr\u00e6varer omsat til penge, og pengene omsat til br\u00e6ndevin, foregik rejsen i Fuldskab og Slagsm\u00e5l. N\u00e5r de kom tilbage til Kragelund, fortsatte Skovlovringerne med drikkeri og slagsm\u00e5l et par dage derefter.<\/p>\n Hvem der ikke selv havde Andel i Skoven, k\u00f8bte sj\u00e6ldent tr\u00e6, de drog ud om natten p\u00e5 Skovtyveri. Det var nemlig en alm. Antagelse, at tage Tr\u00e6 i skoven er ikke tyveri. En gammel Skovlovring Anders Nebel sagde: Nej, stj\u00e6le det har jeg aldrig befattet mig med, men at \u201dbjerge\u201d, har jeg v\u00e6ret slem til. \u2014- 0\u2014-<\/p>\n Thomas Trindbak var en af de gamle Skovlovringer. Han lavede Hjul og andre Vogndele. Hans fader kan jeg ogs\u00e5 huske, han boede i hus ved Sogneskellet mellem Sinding og Kragelund Sogne, Huset er nu for l\u00e6ngst nedbrudt, det var et s\u00e5 \u00e6ldgammelt hus at det sank sammen af alderdom. Faderen h\u00f8rte ogs\u00e5 til Skovlovringerne, Tr\u00e6et hentede han inde i Vands Skov eller Kragelund Skov som den ogs\u00e5 kaldtes. Skovlovringerne stjal uden videre Tr\u00e6et i Skoven, hvor de fandt for godt. Det var skik fra gammel tid, det kaldte man ikke at stj\u00e6le men en Lovrings gode ret.<\/p>\n Det var nu ikke velset af Skov ejerne eller Skovbrugerne, alle G\u00e5rdm\u00e6ndene udi Kragelund var F\u00e6steb\u00f8nder, p\u00e5 et par stykker n\u00e6r til Godsejer Captajn Lunn p\u00e5 Charlottenlund. Min fader Christen Andersen (Hjulmand) boede p\u00e5 en Husmandslod lige syd for skoven, lagde ofte m\u00e6rke til Skovlovringernes f\u00e6rd om natten i Skoven, han sagde til Anders Nebel og Thomas Trindbaks Fader: Det er vist ikke rigtig lovlig s\u00e5dan at stj\u00e6le tr\u00e6 i Skoven. Da sagde Anders Nebel: Stj\u00e6le har jeg aldrig befattet mig med, men jeg har v\u00e6ret god til at bjerge. Det var nemlig en Anskuelse mellem Skovlovringerne fra gammel tid, at tage tr\u00e6 i Skoven, det var ikke at stj\u00e6le. Ja, Skovlovringerne var som f\u00f8dt og opdraget i den tro. \u2013<\/p>\n ( Meddelt af Murer Jens Kristensen Kragelund Skov )<\/p>\n Jens Smed i Kragelund ejede to af Byens G\u00e5rde men var dog Skovlovring. Han lavede Vognhjul og andre Tr\u00e6redskaber, skj\u00f8nt dette, at han kunne have havt Arbejde nok, med g\u00e5rdens Drift, m\u00e5 Hjulmageriet jo have givet flere penge end Landbruget. Tiden mellem 1850 \u2013 60 kan jeg huske at M\u00e6ndene fra Kragelund drog til Skive eller Holstebro med Tr\u00e6varer. Vognhjulene blev bunden i en lang r\u00e6kke, to og to Hjul sammen, bag efter vognen s\u00e5 det blev en lang R\u00e6kke som en hel Jernbanetog. \u2013<\/p>\n Fortalt af G\u00e5rdejer Andreas S\u00f8rensen Kragelund. Opt. 1921.<\/p>\n Afskrift inds. Til Folkemindesamling.<\/p>\n Fra den gamle Landsby<\/strong> I den gamle landsby levede Folkene p\u00e5 gammeldags Maner, De gik i gammeldags Kl\u00e6der, med Kn\u00e6bukser, og med en ulden Tophue p\u00e5 Hovedet, ligesom Nisserne gik med. Der var ogs\u00e5 nogle som gik i L\u00e6dderbukser og i L\u00e6ddertr\u00f8je, for jeg vil fort\u00e6lle, at folkene i denne by var Skovlovringer, som gjorde Vognhjul, og mange andre ting, Tr\u00e6et stjal de i Skoven. Nej nu lyver jeg, de stjal aldrig, men de var gode til at \u201dbj\u00e6rre\u201d tr\u00e6 ved nattetid, men hvad skal man sig til det. Pr\u00e6sten stjal jo ogs\u00e5 tr\u00e6 i Kongens Skov, men han var ikke dreven i det H\u00e5ndv\u00e6rk for Skovfogden nappede ham, og han m\u00e5tte derfor punge ud med en stor B\u00f8de til Kongen. Pr\u00e6sten, det forst\u00e5r sig undgik at blive h\u00e6ngt i Galgen. Det vilde ogs\u00e5 have v\u00e6ret et s\u00e6rt Syn, at se Pr\u00e6sten dingle der ( i Kjole og Krave ). Folkene i denne By drak dem ofte fulde, b\u00e5de M\u00e6nd og Kvinder, Br\u00e6ndevinen bryggede de selv, men mange af dem d\u00f8de af Dilerium.<\/p>\n Jeg har h\u00f8rt mange Historier fra den tid. I Byen boede Mads Pr\u00e6jst. Han var dygtig til at prale, men til at Pr\u00e6dike duede han alligevel ikke, selv om han bar Pr\u00e6stenavn, s\u00e5 var der ham Jens Degn, han var god til at drikke store Drammene, men til at regne, L\u00e6se og Skrive, det kunde han ikke, selv om han blev kaldt Degn. Der var ogs\u00e5 to andre m\u00e6nd i Byen, som bar navnet Pr\u00e6st og Degn. Den ene hed Jens Pr\u00e6st, og den anden Mads Degn, s\u00e5 der var s\u00e5m\u00e6nd Pr\u00e6ster og Degne nok i den By.<\/p>\n Men foruden Pr\u00e6ste og Degnefamilierne, var ogs\u00e5 en Skr\u00e6dderfamilie, og en Smedefamilie, det var kun af navn, thi ingen af dem var Skr\u00e6dder eller Smede. Der l\u00e5 nord for Byen en h\u00f8j som blev kaldt Borreh\u00f8j, hvor i der boede Bjergfolk, det har min Moder selv fortalt mig. Hun har selv set og h\u00f8rt dem dengang hun var Hyrdepige og gik med F\u00e5rene i Heden. P\u00e5 den h\u00f8j \u00f8vede Skov \u2013 An\u00b4 hendes Kunster og m\u00f8rke gerninger ved Nattetid. Der var en anden Kone fra Fattighuset som hed Klinke \u2013 Mal\u00e9n. Hun var ogs\u00e5 \u201d Klog Kone \u201d, men hun var ikke s\u00e5 skrap til det, for hun havde ikke Cyprianus. De to Koner var uvenner, og l\u00e5 i klammeri med hinanden, det forst\u00e5r sig, de gik jo i hinandens N\u00e6ring.<\/p>\n S\u00e5 dygtig som Pr\u00e6sten i den sorte Kunst, var de to Koner alligevel ikke, det var ikke s\u00e5 s\u00e6rt, thi Pr\u00e6sten Signede og Manede i Vorherres Navn, men de to gamle K\u00e6llinger gjorde det i Fandens Navn, Pr\u00e6sten brugte Biblen, men de to andre brugte jo Cyprianus. Pr\u00e6stenvidste nok hvad han gjorde, og de to kloge Koner var ligeglad, for de vidste, at de gik til Helvede alligevel \u2013 Den tro havde da ogs\u00e5 Bodil \u2013 Diderik \u2013 hun og hendes mand boede i et Jordhus, der var gravet inde i en Lyngbakke. \u2013 Thi alle fattige Folk gik til Helvede.<\/p>\n Skov \u2013 An\u00b4 havde en meget smuk Datter, der hed Karen. Hun blev gift med en mand af rig fornem sl\u00e6gt. Der boede ogs\u00e5 i Fattighuset en anden Kone som hed Rye \u2013 Maren Hun havde ogs\u00e5 en k\u00f8n Datter, der blev gift ind i en af sognets st\u00f8rste Selvejerg\u00e5rde, der kan man alligevel se, at ogs\u00e5 Fattighus piger kan have lykke med sig, at Sk\u00f8nhed er mere v\u00e6rd end penge \u2013 Jeg komnu lige i tanke om en mand som hed Mortens Ruskj\u00e6r, der boede i en gammel mosgroet Hysling i Byen. Han var h\u00f8jt p\u00e5 str\u00e5, thi han var T\u00e6kkemand, Dygtig til det arbejde, var han nu ikke. Per Klode sagde: n\u00e5r Ruskj\u00e6r var f\u00e6rdig med at t\u00e6kke et hus, taget ligner gamle Danmark, det bugter sig i Dale og Bakker. Ruskj\u00e6r var st\u00e6rk plaget af astma, og han hentede Myreboer ind fra Vands Skov, som han kogte i en Kobberkedel, hvori han tog bad. \u2013 Nu sludrer eg, og kommer helt fra det jeg skulde fort\u00e6lle om.<\/p>\n En dag kom Skov \u2013 An\u00b4 ind i Jens Degns G\u00e5rd, hvor der sad en anden G\u00e5rdmand Laust B\u00f8vlund, og drak en P\u00e6gl sammen med Jens Degn. Da hviskede B\u00f8vlund til Jens Degn: Giver du Br\u00e6ndevin, skal Skov \u2013 An\u00b4 Komme til at ligge under bordet. Jens Degn nikkede, S\u00e5 begyndte de at drikke og svire, Laust havde f\u00e5et en del at drikke f\u00f8r den tid. Da der var g\u00e5et en tid faldt B\u00f8vlund ned under bordet, Skov \u2013 An\u00b4 sad rolig en tid, da s\u00e5 hun sig omkring i Stuen og sagde: Hvor blev Laust af? Hun morede sig, thi hun vidste godt til Laust var falden under bordet. Hun undte Laust det godt \u2013 thi han var alle hans dage god til at Broute og Prale, og en stor Skryder.<\/p>\n Da Skov \u2013 An\u00b4 s Datter Karen var bleven gift, og havde k\u00f8bt en lille Herreg\u00e5rd, flyttede Skov \u2013 An\u00b4 fra Fattighuset op p\u00e5 G\u00e5rden, men alligevel flyttede hun tilbage igjen i Fattighuset \u2013 Nej, nu lyver jeg. Nu Fattighuset var br\u00e6ndt, og der var bygget en Fattigg\u00e5rd, og der flyttede hun til og d\u00f8de. Men Cyprianus fik hun med sig i Kisten, Karens mand d\u00f8de i en ung alder, og Karen blev til en fordrukken K\u00e6lling. Hendes h\u00e5r flagrede omkring hendes Hoved, ligesom en Sivbudsk i Bl\u00e6st. Br\u00e6ndevinslugt og Br\u00e6ndevinssnak stod hende ud af munden. Al rigdommmen lagde hun \u00f8de. En nat l\u00e5 hun og d\u00f8de ude p\u00e5 Marken med en t\u00f8mt Br\u00e6ndevinsflaske, der l\u00e5 ved hendes side, ja, s\u00e5dan kan det g\u00e5.<\/p>\n Der boede i byen en Mand ved navn Per P\u00f8lsbjerg. I hans unge dage lavede han vognhjul, men nu p\u00e5 hans gamle dage lavede han Tr\u00e6skoer.<\/p>\n Den gamle Pr\u00e6st i Byen d\u00f8de af alderdom, og skulde begraves. Pr\u00e6sten l\u00e5 i hans Kiste i Kjole og Krave. Pr\u00e6sten fra Silkeborg, Hostrup, var ogs\u00e5 med, men han kunde ikke lide den Slags Ligkl\u00e6der. Degnen synnes det var en god gammel Skik for n\u00e5r den d\u00f8de kom op til Sankt Peder i Pr\u00e6stedragt, kunde man da se det var en Guds Tjener, s\u00e5 slipper han nok ind i Himmerige.<\/p>\n En begravelse var dengang en stor Sviregilde. Folk drak alt det de kunde Orke, og blev fulde de fleste af dem, Per P\u00f8lsbjerg var da ogs\u00e5 fuld, og da han kom ind i Kirken gjorde han en grumme Spetakkel og Hall\u00f8j. Degnen gik s\u00e5 ned i Kirken og sagde til ham: Sig mig Per, skal vi to ikke g\u00e5 op p\u00e5 kroen og drikke en halv P\u00e6gl sammen. Da svarede Per P\u00f8lsbjerg: Jo, lad os det, det er jeg straks med p\u00e5. De gik da sammen ud, men ved Kirked\u00f8ren gik Per f\u00f8rst og nu lukkede Degnen D\u00f8ren, s\u00e5 han blev inde i Kirken og Per udenfor. Per P\u00f8lsbjerg kunde nu se at han var bleven snydt, og han r\u00e5bte da s\u00e5 h\u00f8jt han kunde: Da var det endda godt jeg kom ud af den Kl\u00e6mh\u00e6rk.<\/p>\n Der gik ogs\u00e5 nogle gamle Stonnisser i Byen som ingen steder havde hjemme. De gik og var fulde fra Morgen til Aften og levede af n\u00e5de og Barmhjertelighed. Jeg husker Ole Pigh, som var den sidste Mand af en gl. Selvejersl\u00e6gt ved navn: \u201dBonde\u201d, der var Peder L\u00f8ve, Jakop Kasper, Flyv \u2013 Peder, og s\u00e5 vor gamle kending Per P\u00f8lsbjerg, og den snedige Tyv \u2013 M\u00f8ller. \u2013 Ja, nu skal i have s\u00e5 mange Tak, for det i lyttede til mine Historier.<\/p>\n 30\/5 \u2013 1938 Jens Degn.<\/p>\n \u2014\u2013 0 \u2014\u2013<\/p>\n Afskrift Indsendt Tr\u00e6skomand S\u00f8ren Hansen Haarup, Kragelund f\u00f8dt i Haarup, Linaa Sogn fort\u00e6ller:<\/p>\n En Kongel\u00f8sen.<\/strong> Skatten var nedgravet af en Sysselkonge i Ufredstider, da han l\u00e5 i Krig med et andet Folk, og for at Skatten ikke skulde falde i Fjendeh\u00e5nd lod han den nedgrave. Tre vogne blev fuldt bel\u00e6sset med Kostbarheder, Guld \u2013 og S\u00f8lvsmykker, hvorefter Sysselkongen k\u00f8rte det ud i skoven og nedgravede det der, hvorefter han lod alle de Folk \u2013 Tr\u00e6lle \u2013 dr\u00e6be som var med til at grave Skatten ned, for at ingen skulde \u00e5benbare eller stj\u00e6le den. Skatten var s\u00e5 stor at den udgjorde en Kongel\u00f8sen, at dersom Sysselkongen skulde falde levende i Fjendens H\u00e6nder kunde han med denne skat l\u00f8sse sig fri igjen.<\/p>\n En Kongel\u00f8sen foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at et Menneske; i det tilf\u00e6lde Sysselkongen lagde sig ned p\u00e5 kn\u00e6, og man dyngede derefter Guldsmykkerne og andre Kostbarheder omkring ham, n\u00e5r s\u00e5 Dyngen blev s\u00e5 stor at den ganske skjulte Kongen s\u00e5 der ikke var en Stump eller et H\u00e5r at se af ham, da var Kongen l\u00f8st og Fjenden tog Skatten.<\/p>\n Angrebet p\u00e5 Sysselkongen ved Silkeborg kom Nordfra over fra Balle og G\u00f8dvad i Hids Herred. Sysselkongen blev ramt af et Pileskud tv\u00e6rs over Guden\u00e5, og han d\u00f8de af S\u00e5ret. Da han var den eneste der vidste hvor Skatten i Haarup var nedgravet, har det siden v\u00e6ret skjult hvor den ligger begravet. I tidens l\u00f8b har mange s\u00f8gt efter Skatten. Der er gravet flere stedet p\u00e5 Kollen, men der er ingen der har fundet den endnu. Bedstefader sagde, at mange i Haarup og omegn havde s\u00f8gt efter den ogs\u00e5 f\u00f8r hans tid. Skt. Hans nat gik de gamle ud p\u00e5 Kollen ved Midnatstid og s\u00f8gte, der gik en tyr, der s\u00e5es Lys og l\u00f8b en sort hund, det var Varseltegnet ved hvis Hj\u00e6lp man kunde finde Stedet<\/p>\n Min Bedstefader og en anden Mand fra Haarup gik en Skt. Hans nat ud i Skoven for at finde den store Kongel\u00f8sen. Denne Nattef\u00e6rd skulde v\u00e6re stilletiende, ingen m\u00e5tte tale et Ord. En lille sort Puddelhund min Bedstefader havde, vilde med, men min Bedstefader lukkede den ind i Sovekammeret til min Bedstemoder, og bad hende ikke lukke hunden ud igjen. De to M\u00e6nd gik nu ind i Skoven og lagde sig p\u00e5 Bakken hvor Kongel\u00f8senet var Nedgravet, da de havde ligget en Stund en lille sort hund ud fra Tr\u00e6erne, kom hen og snusede til min Bedstefaders ene kn\u00e6. Min Bedstefader sagde da: \u201d Hvad er det dig Polle? \u201d lige i det samme vendte Hunden sig omkring, og gik samme vej ind i Skoven igjen, da rejste min Bedstefader sig op og sagde: \u201d Jeg Dumrian, det var Skattevogteren, nu er der intet mere at gj\u00f8re her i Nat, nu kan vi liges\u00e5 godt g\u00e5 hjem \u201d. Da han kom hjem l\u00e5 hans egen hund inde i Sovekammeret hos min Bedstemoder, det var ikke den de havde set i Skoven. Min Bedstefader sagde siden: Havde jeg endnu grebet fat i Hunden inde i Skoven og holdt den fast til Solen stod op, da kunde jeg have f\u00e5et at vide hvor Skatten l\u00e5.<\/p>\n Han fortalte ogs\u00e5 en Historie om en Mand fra Haarup, der Skt. Hans nat var g\u00e5et ind i Skoven og da var der kommet en Tyr, han greb om dens Horn og holdt det fast til Solen stod op. Men da Solens f\u00f8rste Str\u00e5ler skinnede igjennem Tr\u00e6erne forsvandt Tyren, men endnu holdt han Hornet i sin H\u00e5nd \u2013 en Guldhorn. Nogle \u00e5r efter kom der en Mand til Egnen \u2013 der sagdes en rig Mand over fra K\u00f8benhavn \u2013 han h\u00f8rte Tale om den nedgravede Skat og gav sig til at grave efter den. Siden kaldte man ham Per` Guldgraver.*<\/p>\n \u2022) Mulig er denne Per\u00b4 Guldgraver identisk med den Mand omkring samme tid 1840- 50 en Juledag p\u00e5 Vandring fra Virklund og Them kom ind i Funder Kirke og Sang:<\/p>\n Et Barn er f\u00f8dt mellem Virklund og Them Han gravede i mange \u00e5r og lejede Folk her fra Haarup til at hj\u00e6lpe sig. Han fandt intet Guld og sadte til sidst alt det til han ejede. I stedet for at blive rig blev han en fattig mand, sadte det Guld til han havde og fandt intet til Geng\u00e6ld og d\u00f8de som Fattiglem i Linaa.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Boelsmand S\u00f8ren Jensen (Olsen), Kragelund f\u00f8dt i Kragelund Fort\u00e6ller:<\/p>\n Blandt Skovlovringerne var der to Mestertyve der havde tilhold her i Silkeborg Egnen. Tyv \u2013 M\u00f8ller hed den ene og Ole Hammer den anden. Tyv \u2013 M\u00f8ller havde en kort tid Ophold i Kragelund, ellers skiftede de ofte Bop\u00e6l. H\u00e5ndteringen gjorde det n\u00f8dvendig, thi det er ingen kunst at narre en Mand f\u00f8rste gang, men der skal Kunst til at g\u00f8re det anden gang. De var ofte If\u00f8lge med en tredje Kj\u00e6ltring ved navn Jens Hvas, det var en rar Trekl\u00f8ver. Det var Jens Hvas der p\u00e5 Vinderslev Marked gik bag efter Herredsfogden og sagde: \u201d Din Tyvekn\u00e6gt, \u2013 Din Tyvekn\u00e6gt \u201d, Herredsfogden vendte sig om og sp\u00f8rger: \u201d Taler de til mig \u201d. \u201d Nej, det er min K\u00e6p jeg kalder Tyvekn\u00e6gt, det har jeg vel lov til.\u201d Herredsfogden gik vidre. Jens Hvas stadig bag efter ham og r\u00e5bte Tyvekn\u00e6gt, Herredsfogden blev ked af dette og gav Jens Hvas 5 Rigsdaler for at g\u00e5 sin vej<\/p>\n Tyv \u2013 M\u00f8ller var engang p\u00e5 Vinderslev Marked, naturligvis for at stj\u00e6le og bedrage godttroende Folk. Der sidder en Kone og s\u00e6lger \u00c5l. Tyv \u2013 M\u00f8ller kommer og sp\u00f8rger hvad \u00c5l koster i dag. Efter at havde f\u00e5et Prisen opgivet k\u00f8bte han en stor fed \u00c5l. Da siger han til \u00c5lekonen: \u201d Jeg har v\u00e6ret s\u00e5 slem plaget af V\u00e6rk = Gigt i Nakken og har h\u00f8rt en Klog Kone fort\u00e6lle, at det skal v\u00e6re godt at l\u00e6gge en \u00c5l p\u00e5 det syge sted \u201d. Han tog sin Pengepung op og betalte Konen og samtidig beder han hende om hun ikke vilde putte \u00c5len ind under hans Frakkekrave i Nakken. Dette havde hun ikke noget imod og Tyv \u2013 M\u00f8ller b\u00f8jede da Overkroppen ned over den siddende \u00c5lekone, hun, der ikke anede nogen r\u00e6nker, lagde Pengepungen p\u00e5 Sk\u00f8det medens hun puttede \u00c5len ind under Frakkekraven p\u00e5 Tyv \u2013 M\u00f8llers Nakke. Alt dette havde han jo beregnet, idet han st\u00e5r b\u00f8jet over hende tager han hendes pung der ligger p\u00e5 hendes sk\u00f8d, og nu er han ikke sen om at komme bort fra Markedet.<\/p>\n \u20140\u2014 Tyv M\u00f8ller.<\/strong> En dag M\u00f8ller var g\u00e5et til Silkeborg stjal han en G\u00e5s p\u00e5 Silkeborg Torv. Tyveriet blev dog opdaget og M\u00f8ller kom i Viborg Tugthus. Her kom han en dag i Klammeri med en Opsynsbetjent, og denne gav M\u00f8ller en Lussing fordi han var doven. M\u00f8ller vendte sig om Mod Betjenten og sagde: \u201d Vent til jeg bliver fyrb\u00f8der i Helvede, n\u00e5r du s\u00e5 ankommer skal jeg fyre under dig s\u00e5 du skal sv\u00f8mme i dit eget Fedt \u201d. M\u00f8ller d\u00f8de efter sigende i Viborg Tugthus. Andre siger han d\u00f8de hos Ras` Madsen i Frederiksdal.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Jens Andreassen var Kromand en tid i Kragelund, han blev Kromand efter P. Klode. Han solgte Kroen og k\u00f8bte en mindre Ejendom. Det bestod mest af sand, derfor k\u00f8rte han leer p\u00e5 Agerjorden, men leret forsvandt i al dette sand. Da sagde Kromanden: \u201dA trouve Fanden gule mig at Solen t\u00e6rer Leeret\u201d.<\/p>\n Meddelt af S\u00f8ren Jensen Olesen, Kragelund.<\/p>\n Man har ofte h\u00f8rt Udtrykket en \u201d t\u00f8r Jyde \u201d det hidh\u00f8rer fra at Jyderne af naturen er Alvorlig, Tavs og Indesluttet, men man m\u00e5 endelig ikke tro at de mangler F\u00f8lelser eller sans for det Humoristiske, nej, alt dette ligger gjemt bag det rolige, alvorlige Udvortes, en Naturpr\u00e6g de har Tilf\u00e6lles med Engl\u00e6nderne. Alvorsfuld udtaler Jyden en vittighed. Han v\u00e6re Humoristisk med rolig Miner, derfor kalder \u00f8boerne ham \u201dt\u00f8r\u201d. Jeg vil nedskrive et par Minder der peger i den retning, fra den tid Silkeborg Papirfabrik Grundlagdes, det var en Bev\u00e6get Tid for Skovlovringerne.<\/p>\n Peter Holm, Kragelund fort\u00e6ller:<\/p>\n Det var dengang i mine Drenge\u00e5r da Silkeborg Papirfabrik Grundlagdes da tjente jeg som Hyrdedreng i Grauballe, hvor der var en gl. Kone der gik omkring fra d\u00f8r til d\u00f8r og fortalte Byens Sladder og nyheder. Vi havde jo ingen aviser dengang, s\u00e5 nogen skulde der jo til at bringe Nyhederne omkring. En dag kom hun ind til Skomageren, og denne spurgte om hun havde h\u00f8rt det sidste s\u00f8rgelige Nyt fra Silkeborg. Nej det havde hun da ikke, om han da ikke vilde sige hende det. Nej, det t\u00f8r jeg ikke, svarede Skomageren, det er s\u00e5dan nogen Hemmeligheder der ang\u00e5r de \u201d store Han\u00b4sere \u201d En kan gerne komme galt af sted ved at fort\u00e6lle det. Jeg skal skam ikke fort\u00e6lle det igjen, siger Konen. Ja jeg ved jo nok at du ikke er slem til at fort\u00e6lle en betroet Hemmelighed, siger Skomageren. Jeg skal aldrig betro det til noget menneske siger Konen. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n S\u00f8ren Jensen (Olesen), Kragelund fort\u00e6ller:<\/p>\n Det var p\u00e5 den tid Silkeborg Papirfabrik anlagdes da var der en mand fra Kongheden i Funder der hed Jens Jensen, men til daglig Kaldet Jens Konge, hans Broder hed Sp\u00e5 \u2013 Konge, der byggede et hus nede ved B\u00f8lling S\u00f8 i Kragelund Sogn, det hus der senere blev kaldt S\u00f8huset. To m\u00e6nd fra Kragelund Mads \u00d8stermark og Ole Pig der levede i Fattighuset og som medst levede af N\u00e5de og Barmhjertighed, kom en dag ned og s\u00e5 p\u00e5 Arbejdet. Da fort\u00e6ller Jens Konge at n\u00e6ste dag skulde der v\u00e6re stort Hall\u00f8j i Funder, Drewsen og en Ingeni\u00f8r ved Papirfabrikken havde indg\u00e5et et V\u00e6ddem\u00e5l om, at l\u00f8be om kap fra Silkeborg til Funder Kro og den der tabte, kom sidst, skulde betale al det som de der var i Kroen kunde drikke.<\/p>\n N\u00e6ste dag halede Ole Pig og Mads \u00d8stermark ad Vejen til Funder Kro, og sad der og ventede den ganske udslagene Dag, men der kom ingen Drewsen. Sulten, T\u00f8rstig og Sluk\u00f8ret gik de Tammelmasket hjem igjen. Dagen efter var Ole Pig vred og sk\u00e6ldte Jens Konge ud fordi han havde holdt ham for nar. Jeg kan ikke g\u00f8re ved det, siger Jens Konge, der var jo et uheld der indtraf som ingen er Herre over, thi Drewsen og Ingeni\u00f8ren l\u00f8b ogs\u00e5 yd fra Silkeborg, men da de kom til Lysbro revnede Drewsens Bukser fordi han har s\u00e5 stor en Mave og s\u00e5 kunde han jo ikke v\u00e6re bekjendt at l\u00f8be l\u00e6ngere og s\u00e5 gik de hjem igjen til Silkeborg.<\/p>\n \u2014- 0\u2014-<\/p>\n Frederik den VII blandt Skovlovringerne<\/strong><\/p>\n Tr\u00e6skomand S\u00f8ren M. H\u00e5rup, Kragelund, f\u00f8dt i Lin\u00e5. Fort\u00e6ller.<\/p>\n Det var omkring 1844 da Papirfabrikken anlagdes, da kom der mange fremmede Mennesker til Silkeborg. Herom har min Bedstefader S\u00f8ren Hansen, der var G\u00e5rdmand og Tr\u00e6skomand i H\u00e5rup, fortalte. \u201d Kong Frederik den syvende og Grevinde Danner kom j\u00e6vnlig til Silkeborg som Mickael Drewsens G\u00e6ster og boede p\u00e5 den nye Villa som Drewsen lod bygge i N\u00e6rheden af stedet hvor det gamle Silkeborg Slot har st\u00e5et og hvor ruinerne endnu findes.<\/p>\n Der var Hall\u00f8j dengang i Silkeborg, og efter Fyraften s\u00f8gte mange af Landboerne fra Omegnen derned for at se p\u00e5 al dette \u2013 der var ny og fremmet for dem. En aften var min Bedstefader ogs\u00e5 dernede og den Aften var der Dans i Granskoven \u2013 Granskoven l\u00e5 der hvor Kirken og Fredensgade ligger, og ned mod Christian den 8. Vej, vedblev at st\u00e5 til langt ned mod vore dage omkring \u00c5r 1900, var \u00e6ldre end Silkeborg By og oprindelig plantet som L\u00e6b\u00e6lte for den gamle Silkeborg Hovedg\u00e5rd. Kong Frederik, Grevinde Danner og Drewsen deltog ogs\u00e5 i dansen. Kongen svang B\u00f8nderpigerne og Koner i Dansen s\u00e5 Sk\u00f8rterne r\u00f8g om dem. Han var blussende r\u00f8d i Ansigtet og pustede, men han var jo temmelig sv\u00e6r, s\u00e5 han havde vanskelig med at f\u00f8lge Takten, derfor r\u00e5bte han hele tiden mens han dansede Hop! Hop \u2013 Hop; Hop, Hop, Hop, Hop\u201d.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n S\u00f8ren Jensen, Fastrupdal har fortalt.<\/p>\n I fattighuset i Kragelund boede Mads \u00d8stermark og hans Kone Karen Marie. Mads havde engang v\u00e6ret en rig Mand, men en god tosse. Folk kunde narre ham og bilde ham alt det ind det skulde v\u00e6re. S\u00e5 en aften var der nogle Karle fra Kragelund, s\u00e5dan omkring 1870 der vilde have L\u00f8jer med Mads. Karlene kom ind og satte sig ned. Som de nu sidder allerbedst og snakker lader en Karl, S\u00f8ren Olesen fra Bakkeg\u00e5rden, sig falde ned p\u00e5 Leergulvet idet han sagde: \u201dJeg tror jeg d\u00f8d\u201d. Han blev derefter liggende ganske stille som om han var d\u00f8d. Mads vred sine h\u00e6nder og gav sig til at gr\u00e6de og sagde: \u201dDet var da ogs\u00e5 s\u00f8rgelig at dette skulde passere hier i Huset\u201d. Han vred atter H\u00e6nderne og bad til Gud for den d\u00f8des sj\u00e6l.<\/p>\n Da siger Konen: \u201d Du er ogs\u00e5 en Tosse Mads. Satan ska ta m\u00e6 om a ikke skal opv\u00e6kke den d\u00f8de igjen \u201d, og s\u00e5 greb hun Mads` Stok og slog l\u00f8s p\u00e5 den d\u00f8de S\u00f8ren. Men nu kan det nok v\u00e6re at der hurtig blev Liv igjen i S\u00f8ren, Han sprang op i en fart og l\u00f8b ud af d\u00f8ren det bedste han havde l\u00e6re.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n G\u00e5rdmand Christen \u00d8stermark, Frederiksdal Hyvvlerfamilien.<\/strong><\/p>\n I Thorning levede for en menneskealder siden omkring 1850 tre Br\u00f8dre, Gudsforg\u00e5ende Kroppe. De r\u00f8vede og stjal og var som regel p\u00e5 Farten om Natten n\u00e5r M\u00f8rket Skjulte deres Gerninger. Om Dagen sov de. Ude p\u00e5 Heden l\u00e5 de p\u00e5 Luer om Natten for at overfalde Skovlovringerne og Udplyndre dem. S\u00e6rlig n\u00e5r de kom tilbage fra Skive og Holstebro med en fyldt Pengekat. Disse Hyvvlere holdt til i Fattighuset n\u00e5r de ikke var p\u00e5 farten eller vejret tvang dem til at v\u00e6re Indend\u00f8re. I deres Levevis var der stor Lighed med Natm\u00e6nd og Kj\u00e6ltringspakket. De havde en s\u00f8ster der hed Stine Hyvvler, hun skr\u00e5ede Tobak, drak Br\u00e6ndevin og bandede som et Mandfolk. Hun blev gift med Johan Myreh\u00f8j. Siden kaldte de hende Stine Mureh\u00f8j. Manden blev s\u00e5 led og ked af dette \u00c6gteskab at han gik hen og h\u00e6ngte sig, det var jo ogs\u00e5 en m\u00e5de at blive skilt fra Konen p\u00e5.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Jens Hansen H\u00e5rup, Kragelund Min Bedstefaders Fader, alts\u00e5 min Oldefader, var Skovlovring, han lavede Tr\u00e6skoer og B\u00f8getr\u00e6et stjal han i H\u00e5rup Skov efter hvad min Bedstefader har fortalt. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n G\u00e5rdejer Martin Ankersen, Klosterlund Min Bedstefader Anker Andersen, Klosterlund, var Sognefoged i Kragelund Sogn fra 1813 til 1863, havde Opsynet med Sognets Veje. Dette hverv var langtfra Behageligt for Vejene var i en meget d\u00e5rlig Tilstand. Til omkring 1840 \u2013 50 var der ingen Indkastede Veje i Sognet, men dybe Hulsporede Veje den ene ved Siden af den anden. Til daglig kunde det nogenlunde g\u00e5 an, En anden Sag var det n\u00e5r Kongerne Rejste, da fik Sognets Beboer Bud fra min Bedstefader om at m\u00f8de og plukke Lyng. Lyngen skulde bruges som Vejmaterialer til at fylde i de huller og spor i Vejene.<\/p>\n Der l\u00e5 ogs\u00e5 store sten flere steder i Hjulsporene og her skulde l\u00e6gges Lyng for at tage St\u00f8det. Til daglig kunde det, med sten i Hjulsporet og Huller i Kj\u00e6ret nok passere, anderledes var det n\u00e5r Kongen kom. De s\u00e5kaldte Kongerejser. Min Bedstefader havde mange Bryderier med at f\u00e5 Folk til at plukke, ikke fordi de var uvillige men de drak Br\u00e6ndevin i stedet for at Arbejde. Det h\u00e6ndte da flere gange at n\u00e5r Kongen kom k\u00f8rende k\u00f8rte han fast.<\/p>\n Frederik den sjette var en striks Herre. Vejene skulde v\u00e6re i orden. Ham var min Bedstefader bange for. Engang kom Kongen k\u00f8rende ad de gamle Skovlovringsveje og s\u00e5 k\u00f8rte han fast. Konge stod ud og kig en tur ud i Heden, mens Folkene gjorde Vejen i stand. Der m\u00f8der han en Hyrdedreng der passede F\u00e5rene. Kan du ikke tage din hue af for din Konge, siger Frederik. Du er ikke Kongen for han har en lang n\u00e6se, siger Drengen. Kongen tog da en S\u00f8lvdaler op af Lommen og gav Drengen den, idet han sagde, her er mit Billede for at du kan kende mig en anden gang.<\/p>\n Frederik den syvende k\u00f8rte ogs\u00e5 en Gang, men min Bedstefader havde nogle Stenhammere og Sten\u00f8kser der var fundet p\u00e5 Klosterlunds Mark, dem gav han Kongen. Frederik blev s\u00e5 glad ved disse ting at han glemte Vejens d\u00e5rlige Tilstand og alle genvordigheder ved at rejse over Heden. Alt dette har min Farbroder Martin Ankersen fortalt da det ligger forud for min tid. Min Farbroder fortalte ogs\u00e5 om en Kongerejse da Frederik den sjette i 1825 eller der omkring, rejste igjennem Jylland og da Besigtigede de nye Statsplantager ved Stendalg\u00e5rd. Da var min Bedstefader ogs\u00e5 med, og der var en Kone der faldt i en Kartoffelkule da Kongen kom til Stendalsg\u00e5rd, og min Bedstefader m\u00e5tte hj\u00e6lpe hende op.<\/p>\n ( Denne Tildragelse har en Kone fra Thorning berettet om i en Bog hun skrev om sin Sl\u00e6gt. ) Bogen hed \u201dHylleborg\u201d og udkom i 1901. Hun beretter f\u00f8lgende om Kongerejsen: En Kone ved Navn Maren var Kravlet op p\u00e5 en Kartoffelkule hvorover der var lagt en lem af tr\u00e6, i den ene h\u00e5nd holdt hun en Kurv, i den anden H\u00e5nd en Toskillingskage som hun stod og gnaskede af. Kongen kommer k\u00f8rende og Folket r\u00e5ber Hurra! Idet Kongen stiger af vognen r\u00e5ber Maren s\u00e5 h\u00f8jt at Kongen h\u00f8rte det: \u201d \u00c5 ja, a vil endda gj\u00e6rn si \u00e6 Kong \u201d, Kongen svarede: \u201d Da er det s\u00e5m\u00e6nd mig, lille Mo\u00b4er. \u201d Er et \u00e6t Fanden \u201d siger Maren oppe fra Karoffelkulen \u2013 \u201dog der st\u00e5r min Kone\u201d, forts\u00e6tter Kongen og pegede p\u00e5 Dronningen der var st\u00e5et ud af den n\u00e6ste vogn. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Skovfoged Anton Thomesen, Rustrup, I Them Sogn siger man n\u00e5r en ikke drikker en dram helt ud men levner en Slat i Glasset: \u201d Hvad kan du ikke Rodhugge den \u201d, Dette udtryk er fra Skovlovringernes Tid, n\u00e5r Lovringerne drak en Dram helt ud kaldte de det: \u201dRodhugget\u201d. Kragelund Kirkebog \u2013<\/strong><\/p>\n 1753 den 1. September stod Jens Hansen, Jens Lysdal og Christen Eriksen \u00e5benbar Skrifte i Kragelund Kirke, fordi de en S\u00f8ndag i Fasten var kommet fulde i Kirken og der gjort Alarm under Pr\u00e6diken. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Bmd. S\u00f8ren Jensen Olesen, Kragelund fort\u00e6ller.<\/p>\n Christen Konge fra Funder gik en dag til Mausing og kom om Formiddagen gennem Kragelund Skov, da s\u00e5 han at Jens Smed fra Kragelund stod og f\u00e6ldede Tr\u00e6er i Anker Rudals Skov. Om eftermiddagen da han gik fra Mausing hjemad da s\u00e5 han Anker Rydal st\u00e5r og f\u00e6lder Tr\u00e6 i Jens Smeds Skovskifte. Skovlovringerne stjal s\u00e5ledes gensidig Tr\u00e6 fra hinanden.<\/p>\n \u20140\u2014<\/p>\n Bmd. S\u00f8ren Jensen, Fastrupdal fort\u00e6ller.<\/p>\n Anders Nebel i Kragelund var den Allerv\u00e6rste af Skovlovringerne til at stj\u00e6le Tr\u00e6 i Skoven. M\u00e6ndene i Byen samledes flere gange og holdt Klapjagt p\u00e5 ham, men det lykkedes aldrig, han var dem for klog. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Slagter Christian Skov, Frederiksdal Min Bedstefader Knud Skov fra Hesselskov har fortalt: \u201d At det var en Vinter der var meget sne. Han og de \u00f8vrige M\u00e6nd fra Frederiksdal blev tilsagte til at kaste Sne, og s\u00e5ledes hos Jens Joh. Christensens Fader og der vedblev de at samles 36 Dage i Tr\u00e6k og al den Br\u00e6ndevin de orkede, sne kastede de intet af. Alt det Br\u00e6ndevin de drak bryggede Manden i G\u00e5rden selv og det meste af Tiden var Brygningen i gang \u201d.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Skovlovringer i Krig.<\/strong><\/p>\n En kendt Skovlovring var Jens Hessel fra Funder. I sine unge Dage uppede han gerne Slagsm\u00e5l p\u00e5 Skive og Holstebro Markeder n\u00e5r Lovringerne var K\u00f8rende derned med Tr\u00e6. Han deltog i Krigen 1864, l\u00e6rte som Rekrut i Altona. Soldaterne m\u00e5tte ikke g\u00e5 med Uniform ind i Hamborg, der jo var tysk Omr\u00e5de, men skulde v\u00e6re if\u00f8rt Civilt T\u00f8j. En aften gik to Soldater fra Kragelund, Jens Frederik Kjeldsen og Ole Chr. Jensen i Civil ind i Hamborg og Jens Hessel fulgte med, men i Uniform, hvad var strengt forbudt.<\/p>\n Dette gik endda godt, men Jens Hessel blev naturligvis fuld, og da de kom tilbage til Altona gik Jens Hessel dinglende af Fuldskab og sang gjennem Gaderne. Da kom der to Sergenter, greb hver fra sin side fat i ham og spurgte om han havde Nattegn. \u201dNattegn\u201d, siger Jens Hessel, m\u00e5 jeg sp\u00f8rge om i har noget Nattegn?, idet samme gav han de intetanede Sergenter et Slag, s\u00e5 de v\u00e6ltede bagover. Jens Hessel blev st\u00e5ende ganske rolig til Sergenterne kom p\u00e5 benene igjen. De turde dog ikke g\u00e5 p\u00e5 ham igjen, men l\u00f8b hen i Hovedvagten for at hente hj\u00e6lp.<\/p>\n Imens gik hans to civilkl\u00e6dte Kammerater hen til ham for at f\u00e5 ham med hjem i Kvarteret, det ville Jens Hessel ikke, blev ondsindet og vilde sl\u00e5 dem, de foer da begge ind p\u00e5 ham kastede ham Omkuld og bar ham hjem i Kvarteret hvor de smed ham p\u00e5 sengen. Dette var ogs\u00e5 p\u00e5 h\u00f8je Tid, thi udenfor h\u00f8rte de Vagtmandskabets Taktfaste Skridt p\u00e5 Brostenene. Dermed var faren for Jens Hessel ikke dreven over, hvorfor han n\u00e6ste morgen gik hen til hans Oversergent, en Mand han ofte drak en p\u00e6gl med, og bad om et godt R\u00e5d. G\u00e5 hjem i seng og sig du er syg. Samme Dag da Soldaterne stillede p\u00e5 Exsiserpladsen gik de to Sergenter op og ned foran R\u00e6kkerne for at Gjenkende Manden der slog dem Aftenen f\u00f8r, de fandt ham ikke, men der manglede en Mand Jens Hessel Sygemeldt, R\u00e5bte Oversergenten, Godt, siger Kaptajnen, ham kan det alts\u00e5 ikke v\u00e6re. Jens Hessel slap for denne Gang.<\/p>\n Da H\u00e6ren gik fra Dannevirke K\u00e6mpede de ved Hadeby Kirke, her tog Jens Hessel Alterlysene og puttede i sin Tornyster og p\u00e5 Tilbagetoget bj\u00e6rgede han et par Flasker Vin hos en K\u00f8bmand der var l\u00f8bet fra Hus og Lager. B\u00e5de Alterlysene og Vinen kom senere Soldaterne til god Nytte under meget Vanskelige Forhold. Soldaterne kom til S\u00f8nderborg og gik ombord i et stort Transportskib, der kunde rumme over 3000 Mand, det var Mandskab af 8. Brigade. En Kaptajn Stochflek havde dog s\u00f8rget for et mindre Skib til sit Kompagni. Forholdene i det store Transportskib var n\u00e6sten Uudholdelige. Mandskabet var t\u00e6tpakket som Sild i en T\u00f8nde. De som kom i Lasten m\u00e5tte blive der og de der var p\u00e5 D\u00e6kket m\u00e5tte forblive der.<\/p>\n Skibet sejlede i tre Dage og N\u00e6tter. Ingen vidste hvor de sejlede omkring, der blev sagt at Skibet havde v\u00e6ret i n\u00e6rheden af K\u00f8benhavn, der blev sagt at Overkommandoen befrygte en Tysk Landgang p\u00e5 Sj\u00e6lland, hvorfor 8. Brigade skulle forhindre Landgang. I 3 Dage l\u00e5 Jens Hessel i Lasten, hvor der var b\u00e6lgm\u00f8rkt og flere tusind Mand. Al N\u00f8dt\u00f8rft forrettedes dernede og den indtr\u00e6ngende Luft udbredte en ulidelig Stank. Ikke bedre var Forholdene for de som i de tre D\u00f8gn m\u00e5tte opholde sig p\u00e5 D\u00e6kket, de havde ganske frisk luft, men der herskede en h\u00e5rd bidende Frost og en Skarp Bl\u00e6st s\u00e5 Disse Soldater var hel bl\u00e5frossen af Kulde.<\/p>\n Nede i Lasten t\u00e6ndte Jens Hessel Alterlysene fra Hadeby Kirke, de var Velkomne for de Tusinder af Mennesker der opholdt sig i det m\u00f8rke rum. De to flasker Vin han bj\u00e6rgede under Tilbagetogtet fra Dannevirke, delte han med Kammeraterne. Efter 3 Dages Sejlads blev Brigaden Landsat i Fredericia.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Lidt mere om Tyv \u2013 M\u00f8ller.<\/strong><\/p>\n Han var f\u00f8dt ca. 1804 vist nok i Helsing\u00f8r. Hans Moder l\u00e6rte ham allerede fra lille Barn af at stj\u00e6le. Mens hun bar ham p\u00e5 Armen blev han l\u00e6rt til at pille ved Folks Kl\u00e6der som Moderen talte med og ved denne pillen blev Barnet l\u00e6rt til at stj\u00e6le alt det, det kunde overkomme. Naturligvis blev disse Tyverier opdaget flere gange. Men blev da optaget som uskyldige Barnestreger. Moderen l\u00e6rte s\u00e5ledes Barnet til at stj\u00e6le og det blev hans N\u00e6ringsvej og Hovederhverv hele livet. Under Navnet Tyv \u2013 M\u00f8ller eller Mestertyven blev han en kendt Mand ikke alene her i Landet men ogs\u00e5 i Frankrig, Tyskland og \u00d8sterrige, og en ukendt Mand var han heller ikke i Sverige.<\/p>\n Han var lille af v\u00e6kst og forestillede sig som om han var Blind, under hvilke P\u00e5skud han bedre kunde komme de Folk i Ber\u00f8ring han vilde bestj\u00e6le. Han udtalte: at det var ingen Synd at stj\u00e6le, heller ingen Synd at sl\u00e5 et Menneske ihjel. I Samfundet stjal man under Lovbeskyttelse som Ravne og i Krig slog man Mennesker ihjel i massevis, hvad der var tilladt for den ene m\u00e5tte ogs\u00e5 v\u00e6re tilladt for den anden.<\/p>\n N\u00e5r han var ude p\u00e5 sine Tyverejser havde han gerne en Medhj\u00e6lper med sig, Ole Hammer der boede i Engesvang tog han ofte med. Denne var ogs\u00e5 en berygtet Mestertyv og med ham delte han Byttet. Noget anderledes var det med Klink-Mal\u00e9ns Mand, der hed Clausen og boede her i Kragelund, han fulgte ham ofte men kun som l\u00f8nnede Daglejer. Han fik intet af Byttet og var vel alts\u00e5 kun Brugbart ved simplere Forretninger. Gamle folk fort\u00e6ller om, at M\u00f8ller inddelte sit Arbejde i tre Arter, lettere sv\u00e6rere og grovere Tyverier. Det grovere bestod i at leml\u00e6ste eller ihjelsl\u00e5 sit Offer. \u20140\u2014<\/p>\n Skovlovringerne fra Loversyssel Loversyssel var fra gammel tid, hel fra Oldtiden lukket af store Skove, en udpr\u00e6get Skovegn ligesom Nordsj\u00e6lland. Det var s\u00e6rlig Egnen omkring Silkeborg og navnlig Sognene Them, Ry, Lin\u00e5, Balle, Kragelund og Funder hvor der opstod en industri med Tr\u00e6varer af alle slags, der ved en livlig Samf\u00e6rdsel f\u00f8rtes ud til det Tr\u00e6fattige Vestjylland, ja helt op i det nordlige Jylland. Hvorfor man ogs\u00e5 i vore Dage ude p\u00e5 Heden st\u00f8der p\u00e5 de s\u00e5kaldte Skovlovrings veje, dybe ensporede Veje hvor der kan l\u00f8be over en halv Snes Veje Side om Side, n\u00e5r Hjulsporene blev s\u00e5 dybe at Akselstokkene st\u00f8dte p\u00e5 den oph\u00f8jede Kam i Vejens Midte lavede man en ny Vej ved Siden af den Gamle.<\/p>\n Denne Samf\u00e6rdsel er Ejendommelig og meget gammel, idet vel Vestjylland til alle tider har v\u00e6ret fattig p\u00e5 Skov og derfor har Befolkningen i disse Egne lige side Oldtiden v\u00e6ret henvist til Tr\u00e6forbrug fra mere \u00f8stlige Egne, nemlig Loversyssel \u2013 og s\u00e6rlig i den Egn hvor Silkeborg senere opstod. En af Hovedvejene gik over Kragelund vestp\u00e5 fra Byen for derefter at dreje mod Nordvest.<\/p>\n Kragelund Byes Grundplan er langstrakt og synes oprindelig anlagt p\u00e5 begge sider af denne gamle Skovvej, s\u00e5 vejen m\u00e5 antages at v\u00e6re i Brug f\u00f8r Byen Grundlagdes. F\u00f8lger man den gamle vej vestp\u00e5 fra Kragelund st\u00f8der man ca. 5 km. Ude p\u00e5 Kristiansh\u00f8j, et Navn der fremkom ved Hedens Kolonisation omkring 1760 men stedet har et \u00e6ldre Navn og Befolkningen kalder det endnu i vore dage Bedeh\u00f8j. Det er et minde fra Skovlovring tiden. Her var et Bedested med en Gruppe Gravh\u00f8je, for de Vejfarende der kom fra mere \u00f8stelige og sydelige Sogne. Balle, Them og Lin\u00e5. Markedspladserne var Skive og Holstebro, men ogs\u00e5 s\u00e5 langt som til Ringk\u00f8bing blev Tr\u00e6varer sendt.<\/p>\n I Skive havde Lovringerne deres s\u00e6rlige Torveplads. I en Proces mellem Byens Borgere hedder det (25 Juni 1733) \u2013 \u201d Ja dog denne Plads tillige med andre \u00e5bne pladser p\u00e5 den nordre Side af Stenbroen af Ariltid havde v\u00e6ret brugt til en Hjul og Tr\u00e6fags Torv; hvormed der holdes nogle markeder i Skive om \u00c5ret \u2013 (Skivebogen 1919 s. 65) I Fly Bys markbog 1682 hedder det : \u201d Hjult\u00f8mmer k\u00f8btes i Viborg 4 mil derfra og under tiden i Funder By 7 mil derfra \u201d, (s. sted s. 48).Uden al Tvivl har den vestjyske Befolkning i \u00e6ldre Tid hentet st\u00f8rste delen af deres Hust\u00f8mmer fra Loversyssel.<\/p>\n Befolkningen p\u00e5 denne Egn kaldtes fra gammel Tid Skovlovringer, i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige Lovringer fra Sysselet. Som forholdene nu engang er giver Natur omgivelserne, Klimaet, Besk\u00e6ftigelsen, og livsvilk\u00e5rene Befolkningen p\u00e5 en Egn sit s\u00e6regene Pr\u00e6g. Man finder derfor ogs\u00e5, ved at studere Livet i Loversyssel i \u00e6ldre Tid, at Befolkningen p\u00e5 denne Egn fremviser flere Ejendommelige Sider der adskiller dem i flere Henseender fra Omboende Folk.<\/p>\n Til Daglidags bestod Skovfolkenes Kl\u00e6der af Skind, L\u00e6derbukser der var garvet og en alunerede Kort F\u00e5reskindstr\u00f8je og som Hovedt\u00f8j en strikket Hue med en dusk i. Andre brugte ogs\u00e5 en l\u00e5dent Kabus af Skind. Disse Skindkl\u00e6der var st\u00e6rke og n\u00e6sten uopslidelige og dertil varme. Pr\u00e6sten i Lin\u00e5 Clemen Poulsen var 1747 tiltalt for Skovhugst \u2013 Tyveri?, hans Formand i Embedet Jakop Fogh m\u00e5tte ligeledes give B\u00f8de for ulovlig Skovhugst (Aarh. Stifts \u00c5rbog 1922 s. 187), * Pr\u00e6sten i Kragelund Stephen Andersen var ligeledes tiltalt og m\u00e5tte give B\u00f8de. Skovhudst i Kronens Skove, uagtet der l\u00e5 en st\u00f8rre Skov i Bymarken hvori Pr\u00e6sten havde andel, men forbuden Frugt smager ofte bedst, eller skulde forholdet havde v\u00e6ret dette, allerede af andre Skovtyve var stj\u00e5let i Pr\u00e6stens Skov. Men denne Slags Sager tages ikke s\u00e5 Alvorlig i disse Tider, og satte ingen Plet p\u00e5 mandens gode Navn og Rygte.<\/p>\n Ovenn\u00e6vnte Pr\u00e6st i Lin\u00e5 Clemen Poulsen, der ellers var en dygtig, fint uddannet Mand og af fornemt Sl\u00e6gt havde flere udsk\u00e6nkningssteder af Br\u00e6ndevin og \u00f8l i sit Sogn, og b\u00e5de Br\u00e6ndevinen og \u00d8llet bryggede han selv hjemme i Pr\u00e6steg\u00e5rden. Kromanden Jens Haagesen i Lin\u00e5 Klagede 1705 over, at Pr\u00e6sten greb ind i hans N\u00e6ringsvej (Aarh. Stifts \u00c5rb. 1922 s. 187. f.f.) N\u00e5r Pr\u00e6sterne s\u00e5ledes gjorde sig Indt\u00e6gter af Datidens Drikkeri, hvad gik der s\u00e5 ikke i svang ude i den alm. Befolkning, hvor man bryggede Br\u00e6ndevin i hver anden G\u00e5rd. Gjemmeng\u00e5r man K\u00f8bst\u00e6dernes mandtalsregister til Skattean\u00e6ttelse fra denne Tid finder man, at hver anden borger var Br\u00e6ndevinsbr\u00e6nder, og det var som regel disse sidste der \u00f8konomisk sad bedst i det, og s\u00e5 den anden Halvdel \u2013 ja der skulde jo nogle til at drikke.<\/p>\n De Tr\u00e6varer der blev forarbejdet omkring i Sognene var af forskelligt Art. I Lin\u00e5 og Them var der n\u00e6sten udelukkende Tr\u00e6skoer, i al Fald udgjorde det Hovedm\u00e6ngden af Arbejdet. Anderledes forholdt det sig i Balle og Funder Sogne, her var Hovedarbejdet Hjul. I Kragelund var Hovedbesk\u00e6ftigelsen ligeledes Hjul, men ved Siden heraf omfattede Arbejdet ogs\u00e5 Slagler. Vogne og Hjul har uden al tvivl, og s\u00e6rlig l\u00e6ngere tilbage i Tiden v\u00e6ret en meget vigtig Industri i disse Egne. 1581 d. 11. November udstedte Kongen befaling til Lensmanden p\u00e5 Silkeborg, Mandrup Parsberg om, som hidtil, at lade Kronens B\u00f8nder i Silkeborg len f\u00e5 T\u00f8mmer til K\u00f8bs i Kronens Skove til at lave Hjul og andre Varer af, til salg p\u00e5 Markederne, da det er manges vigtigste N\u00e6ring. Pr\u00e6sten Niels Blicher omtaler i sin Vium Sogns Beskrivelse s. 178 \u201dBeboerne af de vestlige Sogne af Hids Herred kaldes af Vesterboerne for Lovringer og forsyner Egnen omkring Skive med Tr\u00e6 til Vogne og G\u00e5rdredskaber \u201d.<\/p>\n *Stephen Andersen m\u00e5tte b\u00f8de 10 Rd. Men foruden Skovhugst havde han andre Sager p\u00e5 sin Samvittighed. Han var Pr\u00e6st fra 1603 til 1629. (Aarh, St. Aarb. 1914 s. 138).<\/p>\n Kulbr\u00e6ndingen var ogs\u00e5 ret almindelig og kan spores lige siden Oldtiden, idet der flere steder p\u00e5 Bunden af Moserne under T\u00f8rvelaget er fundet Kulmiler. Kul var en n\u00f8dvendig Vare og skulde br\u00e6ndes hvor Skovene fandtes. I e Dom fra Hammerum Herredting 1587 omtales, at man sendte Bud til Loversyssel efter Kul. I den sidste periode af Skovlovringstiden var Br\u00e6ndingen af Kul p\u00e5 disse Egne g\u00e5et st\u00e6rk tilbage, dels fordi Skovene forsvandt, og dels fordi Kul forbruget erstattedes p\u00e5 anden m\u00e5de. Alle G\u00e5rdm\u00e6nd i Kragelund var Hjulm\u00e6nd og det samme var Hovederhvervet lader sig nu vanskelig bestemme.<\/p>\n P\u00e5 Sten Blichers Tid da han i 1839 skrev sine Beskrivelser over Viborg Amt, l\u00e5 der i Hids Herred tilbage ca. 100 Td. Land Skov til Kragelund og nu m\u00e5tte man s\u00e6rlig i Balle og Funder hvor Skovene var forsvundet g\u00e5 over \u00e5en og k\u00f8be Tr\u00e6et i Silkeborg Skovene og Begtrup skriver 1808 om Balle at G\u00e5rdm\u00e6ndene fors\u00f8mte deres avl og Kreaturernes R\u00f8gt over deres H\u00e5ndv\u00e6rk. Forholdet syntes at v\u00e6re, at i tidligere Tid var Hovederhvervet Tr\u00e6industrien og i det sidste \u00c5rhundrede af Skovlovringstiden i Hids Herred var der et Bierhverv. For de sydlige Sogne i Hids Herred er denne Industri s\u00e5ledes afsluttet for en 30 a 40 \u00e5r siden.<\/p>\n P\u00e5 den anden side \u00c5en, som Blicher udtrykker sig, i Lin\u00e5, Them og Ry er Industrien endnu i gang, om ikke i samme omfang som i \u00e6ldre Tider, det er kun Tr\u00e6skoer der forarbejdes og Industrien g\u00e5r her mere og mere over til Fabriksm\u00e6ssig Frembringelse. Chr. S\u00f8rensen Thomaskj\u00e6r der selv var Skovlovring har i flere af sine Hjemstavns Sange og Fort\u00e6llinger ydet Bidrag til Belysning af Skovlovringslivet p\u00e5 denne Egn, navnlig i Kragelund. Det Historiske var dog ikke Thyregods st\u00e6rke Side. Digtningen var for ham Hovedsagen p\u00e5 sin samtids Grund var han en ypperlig Gengiver, men kom han ud p\u00e5 Fortidens Omr\u00e5der der var hans Skildringer af mindre V\u00e6rdi, det blev digt i stedet for virkelighed.<\/p>\n En mods\u00e6tning til Thyregods Bog er Forf. Ev. Egebergs Bog \u201dBromanden\u201d, der skildrer Folkelivet p\u00e5 Silkeborg Egnen, denne bog hviler p\u00e5 et solidt og grundig Historisk Grundlag og er et ypperligt Bidrag til forst\u00e5else af Folkelivet blandt Skovlovringerne.<\/p>\n Endnu et Par Historiske Notitser skal jeg fremf\u00f8re.<\/p>\n \u201d S\u00f8ndagen f\u00f8r Jul 1615 var der Bryllup i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd. En Skovlovring Erik Pedersen fra Byen var med til Gildet. Mellem Eriks Kone og Pr\u00e6stekonen Anne var der Fjendskab. Hen p\u00e5 Aftenen da Brud og Brudgom var fulgt til sengs af Bryllupsg\u00e6sterne, gik Erik Pedersen ind til Pr\u00e6stekonen o hendes Sengekammer hvor hun l\u00e5 syg, Erik vilde tale med Pr\u00e6stekonen om hendes mellemv\u00e6rende med hans Kone. Hvorledes det nu gik til eller ikke, men et \u00d8jeblik efter kom en Tjenestepige og fortalte at Erik Pedersen l\u00e5 inde i Pr\u00e6stekonens Sengekammer, p\u00e5 gulvet ved siden af sengen, og var d\u00f8d. Ved det p\u00e5f\u00f8lgende Synsforretning fandtes en bl\u00e5 Stribe tv\u00e6rs over Erik P. Hals og Pr\u00e6stekonen blev derefter Sigtet og anklaget for Mord. Sagen kom for Herredstinget og senere Landstinget. En Tjenestepige vidnede: at Erik P. n\u00e6vnte Aften var s\u00e5 fuld at hun aldrig f\u00f8r havde set ham s\u00e5 drukket. Nogle dage efter d\u00f8de Pr\u00e6stekonen og ved Landstinget faldt der Dom 17. Februar 1616 der frifandt Pr\u00e6stekonen, der som n\u00e6vnt allerede var d\u00f8d. \u20140\u2014<\/p>\n G\u00e5rdejer Mikael Jensen Frank. Fra gammel tid har Beboerne her i Stenholt havt deres st\u00f8rste Indt\u00e6gtskilde ved at forarbejde Tr\u00e6varer og s\u00e6lge disse ude i Vesteregnen. Tr\u00e6et huggede vi for del her i Stenholt Skov, men det var kun sm\u00e5 Ege. Skoven var Forhugget efter Sigende til Udsmeltning af Jern af Myremalmet, st\u00f8rre B\u00f8ge og Egetr\u00e6er hentede vi fra Silkeborg Skovene. En stor Indt\u00e6gt havde vi ved at pille Egebark til Brug ved Garvning, det K\u00f8rte vi til Ringk\u00f8bing eller Holstebro og fik 50 Rigsdaler for L\u00e6sset, det var en god Skilling i disse Tider. Det meste af \u00e5ret lavede vi Slagler (Slawler) som der altid var god afs\u00e6tning af i Vesteregnen, der var jo ingen T\u00e6rskemaskiner dengang, og al Kornet blev t\u00e6rsket med Plejl dengang. T\u00f8jrep\u00e6le var der ogs\u00e5 god Afs\u00e6tning p\u00e5, vi K\u00f8rte mange af disse til Viborg og fik 1 Mark for Snedsen. Min Fader var en Skovlovring fra Them, og n\u00e5r M\u00e6ndene fra Them kom K\u00f8rende og skulde til Skive eller Holstebro med Tr\u00e6varer overnattede de den f\u00f8rste Nat hos min Bedstefader her i Stenholt.<\/p>\n Min Fader der ikke var gift dengang blev da K\u00e6reste med Datteren i G\u00e5rden, og de blev Gift og fik senere G\u00e5rden her i Stenholt efter min Bedstefader. Min fader var dygtig til at lave Tr\u00e6skoer, thi Tr\u00e6sko lavede de fleste i Them. B\u00f8getr\u00e6et hertil havde vi ikke her i Stenholt Skov, det hentede han over i Them, i Rudstrup, Gj\u00e6ss\u00f8 og L\u00f8gager Skove. Han kunde i almindelighed lave 5 Par Tr\u00e6skoer hver Gag. Det han tjente mest p\u00e5 var ved at lave Tr\u00e6skovler. Folk udi Vesteregnen havde jo ingen Jernskovle dengang men brugte Tr\u00e6skovle, med en Jernskinne i Skovlbladet, ogs\u00e5 til at Mugge i Staldene med. Man fik 4 Mark for hver Tr\u00e6skovl, ogs\u00e5 Tr\u00e6grebe lavede han.<\/p>\n Tr\u00e6skovlene kl\u00f8vede han ud af sk\u00e6rt B\u00f8getr\u00e6 og med en Hul\u00f8kse dannede han Skovlens hule Fordybning. Efter at han var Kommen til G\u00e5rden i Stenholt vedblev han at Rejse ud og opk\u00f8be Tr\u00e6varer af alle slags i Them og Silkeborg Egnen, s\u00e6rlig Tr\u00e6sko opk\u00f8bte han mange af i Them. Han hyrede s\u00e5 nogle G\u00e5rdm\u00e6nd som i F\u00e6lling K\u00f8rte ad de gamle Hulveje til Holstebro eller Skive. Befordringerne var ofte forsp\u00e6ndt med Stude for de gamle d\u00e5rlige besl\u00e5ede Vogne. Tr\u00e6 aksler med Lundstikker og Tj\u00e6rekanden bag de to bagerste Hjul. Udad over Heden gik det langsomt, Hjulene Knirkede og peb: Vi vinder aldrig derud, hjemad med den tomme Vogn l\u00f8b Hjulene hurtigere bjergede = stjal man p\u00e5 Rejsen, is\u00e6r ved Sommertid n\u00e5r de kom forbi en Eng eller h\u00f8stet Kornmark. Engang var jeg som dreng med en Mand ved Navn Niels Elling fra Funder, der K\u00f8rte en l\u00e6s Bark til Ringk\u00f8bing. Da vi kom forbi H\u00f8jris Enge ved Ikast, gjorde Niels holdt og sl\u00e6bte en H\u00f8stak fra Engen og l\u00e6ssede den ovenp\u00e5 Barken. Jeg spurgte om det kunde g\u00e5, han svarede: det er skik og brug. N\u00e5r Lovringerne K\u00f8rte hjemad fra Vesteregnen var der flere af dem fulde, de Kom da i Klammeri og Slagsm\u00e5l. Nogle af dem v\u00e6ltede med Vognen ude p\u00e5 Heden og kom ikke hjem f\u00f8r et par Dage efter de andre.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 uhyggeligt dengang at Rejse ud over Heden, s\u00e6rlig ved Nattetid, alskens Kj\u00e6ltringpak og Fredl\u00f8s havde Tilhold der ude. Vognens Kj\u00e6pstokke sad dengang altid l\u00f8se, for at man ved Overfald kunde bruge dem som V\u00e5ben mod Ufredsm\u00e6nd. Der er s\u00e5ledes over i Frederiksdal et sted der hedder R\u00f8verstueb\u00e6k, der i n\u00e6rheden havde en R\u00f8verfamilie gravet et Hul ind i Bakken hvor de tog Bolig, og levede af at overfalde de Vejfarende.<\/p>\n Der var et \u00e5r min Fader, ved Tr\u00e6arbejde havde en Indt\u00e6gt af 900 Rigsdaler, det var mange Penge dengang. G\u00e5rdens Drift sk\u00f8ttede han sig kun lidet om n\u00e5r Tr\u00e6varene kunde give s\u00e5 mange Penge var det Hovedsagen. Landbruget gav kun sm\u00e5 Indt\u00e6gter, Gr\u00e6sset i Skoven og Mosen om Sommeren Udnyttet. Om Vinteren var Kreatuerne p\u00e5 Sultef\u00f8de, thi det meste af Vinteren m\u00e5tte de ligesom om Sommeren bjerge F\u00f8den i Skoven og Mosen.<\/p>\n \u20140\u2014<\/p>\n Karetmager Jens Jensen, Kragelund Jeg har l\u00e6rt at v\u00e6re Hjulmand det vi nu kalder Karetmager. Jeg l\u00e6rte hos Thomas Trindbak, der tilh\u00f8rer en gl. Skovlovringfamilie. Her var jeg i L\u00e6re i flere \u00e5r. Thomas Trindbak levede dengang i Kragelund, siden flyttede han til Elb\u00e6k. De fleste Bym\u00e6nd, ogs\u00e5 G\u00e5rdm\u00e6ndene her i Kragelund var i \u00e6ldre Tid Hjulm\u00e6nd eller arbejdede med Tr\u00e6varer. Til Kragelund By l\u00e5 i min L\u00e6retid 100 Td. Skov, den s\u00e5kaldte Vands Skov og det var Tr\u00e6et og Tr\u00e6varene herfra der solgtes udi i Vesteregnen. Jeg har h\u00f8rt omtale, at i gammel Tid vare de allerfleste Bym\u00e6nd i Balle, Funder og Sinding ligeledes Hjulm\u00e6nd, men i disse Sogne var Skovene p\u00e5 den Tid jeg kan huske for st\u00f8rste delen allerede ophugget. Egeskoven ved Stenholt var for l\u00e6ngst nedhugget, efter sigende til Brug ved Udsmeltning af Myremalmet, denne er nu kun en Krat best\u00e5ende af Egepurre (= Rodskud) her hugges der Slagler ligesom i H\u00f8rbylunde Krat i Funder, foruden at der i Stenholt Krat hugges slagler, bliver der pillet Egebark der s\u00e6lges til Garverne,<\/p>\n Det var ogs\u00e5 dengang Skik, at Folk her p\u00e5 Egnen selv Forarbejdede deres Vamelskl\u00e6der. Det var alt sammen Hjemmearbejde. N\u00e5r ulden var spundet til Garn skulde det farves, hertil brugtes et slags Lav der voksede p\u00e5 Egetr\u00e6erne i Stenholt Krat. Ikke alene her fra Egnen men ogs\u00e5 langvejs fra kom Koner og Piger og Pillede Lavet af Tr\u00e6erne. F\u00f8rst pillede man Lav til Farvning, dern\u00e6st pillede man Barken af til Garvning og s\u00e5 huggede man Tr\u00e6et til Slagler.<\/p>\n Selv de st\u00f8rste G\u00e5rdm\u00e6nd i Kragelund drev Erhverv som Skovlovring, ved siden af deres Landbrugsdrift. Den st\u00f8rste G\u00e5rdmand i Kragelund i min tid hed Jens Smed Han var en h\u00f8j, sv\u00e6r Mand, fordrukken og til enhver Tid rede til Slagsm\u00e5l. Han kunde give alle de \u00f8vrige Bym\u00e6nd Kl\u00f8, de fik Knubs n\u00e5r de ikke vilde danse som han fl\u00f8jtede. Han gik i en F\u00e5reskindstr\u00f8je, et Par L\u00e6derbu kser, han havde, h\u00f8j og sv\u00e6r som han var, et Par lange arme som han stadig, n\u00e5r han talte, slog ud med, vel for at give hans ord mere Eftertryk. Han ejede to af Byens G\u00e5rde No. 8 og 9 og blev da ogs\u00e5 betragtet som en Slags Sognekonge.<\/p>\n I G\u00e5rden No. 12 levede Anker Rydal, han var m\u00e5ske den mest fordrukkene af dem alle, men ellers var der ikke meget Forskel p\u00e5 de enkelte Bym\u00e6nds Drikkeri. Skovlovringerne drak, og de drak al hvad de Kunde aarke. Kromanden hed Peder Klode, og Kroen var et Bedested for alle de Skovlovringer der kom K\u00f8rende med Tr\u00e6varer, \u00f8st og syd fra, og som skulde ud i Vesteregnen. Kroen var vel alts\u00e5 et Bedested der oprindelig var anlagt for de rejsende Skovlovringer.<\/p>\n Man drak ikke dengang Bajersk \u00d8l eller Kaffepuncer som det nu er skik. Kromanden havde nogle Blikm\u00e5l af forskellige St\u00f8rrelse, der svarede til en halv og en hel P\u00e6gl, en halv og en hel Pot, af disse Blikm\u00e5l sad Skovlovringerne og slubrede det Klare Br\u00e6ndevin i sig. Det er ganske naturligt at Drikkeri i en s\u00e5dan st\u00f8rre m\u00e5lestok som regel havde Slagsm\u00e5l til f\u00f8lge, der var en Toft uden for Kroen et sted der hed Blanksig, der gik Skovlovringerne ud og holdt deres Slagsm\u00e5l, da Kromanden ikke yndede at have Slagsm\u00e5l i Krostuen.<\/p>\n Det var i de \u00c5r en Mand fra Skygge havde siddet og svirret i Kroen til ud p\u00e5 Natten med andre Lovringer. N\u00e6ste morgen fandt man ham liggende d\u00f8d p\u00e5 Vejen vest for Kragelund. Folk sagde han var sl\u00e5et ihjel, m\u00e5ske var han frossen ihjel, hvem ved det?, det blev aldrig opklaret, men i mange \u00c5r derefter s\u00e6nkede Vejfarende Sten i en Dynge p\u00e5 dette sted, man sagde, for at den d\u00f8de ikke skulde g\u00e5 igjen.<\/p>\n Foruden Jens Smed, Anker Rydal og Thomas Trindbak, var der desuden p\u00e5 denne Tid f\u00f8lgende Kendte Skovlovringer bosatte i Byen, Rasmus og S\u00f8ren Trindbak Anders Nebel, Christen og Andreas Vesterg\u00e5rd, Niels Smed og Kromanden Peder Klode, af Husm\u00e6nd og Indsiddere var der Peter L\u00f8ve, Ole Pig, Jakob Kasper og Mads \u00d8stermark den sidste lavede kun Revlingslihmer.<\/p>\n I Skive og Holstebro var der Markeder en Gang i hver M\u00e5ned for Tr\u00e6vare og Skovlovringerne fulgtes da ad med en lang Vognr\u00e6kke og fulgte de gamle ensporede Hulveje ud over Heden, den stor Hede, hvor der var Mil efter Mil uden Spor af Bebyggelser. P\u00e5 udvejen gik det nogenlunde, hvorimod p\u00e5 Hjemvejen n\u00e5r Skovlovringerne havde f\u00e5et deres Tr\u00e6varer omsat i Penge og Pengene i Br\u00e6ndevin var der Fuldskab og Slagsm\u00e5l, n\u00e5r de s\u00e5 kom hjem fortsattes Drikkeriet og Slagsm\u00e5let et par dage derefter.<\/p>\n Hvem der ikke havde Andel i Skoven Kj\u00f8bte sj\u00e6lden Tr\u00e6, de drog simpel hen om natten ud i Skoven og stjal Tr\u00e6et. Det var nemlig en alm. Tankegang, at hugge Tr\u00e6 i andres Skov, var ikke Tyveri, men en lovlig ret fra gammel Tid. Den gamle Skovlovring Anders Nebel sagde: Nej, stj\u00e6le det har jeg aldrig befattet mig med men jeg har v\u00e6ret god til at \u201dbj\u00e6rge\u201d i Skoven. I vore dage kan vi vanskelig forst\u00e5 dette Liv som disse Lovringer f\u00f8rte, men efter hvad min Fader Jens Christensen Degn fortalte \u2013 han var f\u00f8dt 1799 \u2013 havde Skovlovringerne fra gammel Tid f\u00f8rt et s\u00e5dan Liv. Det var deres gamle dagligdags Levevis, og de har n\u00e6ppe gjort sig Tanker om, at Livet Kunde leves p\u00e5 anden vis.<\/p>\n F\u00f8r min Tid, har jeg h\u00f8rt fort\u00e6lle, dengang der var Byst\u00e6vne, var p\u00e5 St\u00e6vnet en Kreds af store Sten og enhver af Bym\u00e6ndene havde sin Sten hvorp\u00e5 han sad under M\u00f8det. Oldermanden havde sammenkaldt Bym\u00e6ndene til M\u00f8de for at forhandle om, hvad der burde g\u00f8res for at forhindre de mange Skovtyverier. Under den lang forhandling foreslog Oldermanden, at de skulde ans\u00e6tte en Skovfoged til at passe p\u00e5 Tyvene. En gl. Hvidsk\u00e6g rystede p\u00e5 Hovedet og sagde: Det er jo pr\u00f8vet f\u00f8r, men Tyvene stjal alligevel. Da sagde Oldermanden at han vilde foresl\u00e5 at v\u00e6lge en Hjulmand der boede inde i Skiven til Vogter, da sagde Hvidskj\u00e6gen men han stj\u00e6ler jo v\u00e6rre end de andre. Netop derfor foresl\u00e5r jeg ham, svarede Oldermanden. Tyvene sl\u00e5sser jo om de bedste Rt\u00e6er i Skoven. Nu har vi mange Tyve, men giver denne Hjulmand Myndighed til at jage de andre Tyve bort, da har vi kun denne ene Tyv til at stj\u00e6le i Skoven. Forslaget blev vedtaget p\u00e5 Byst\u00e6vnet.<\/p>\n \u20140\u2014<\/p>\n Murer Jens Christensen, Kragelund Skov Thomas Trindbak var en af de gamle Skovlovringer han lavede Vognhjul og andre Vogndele; Hans Fader kan jeg lige huske, han arbejdede ogs\u00e5 med Tr\u00e6varer og boede i en Hus der l\u00e5 ved Sogneskellet mellem Sinding og Kragelund Sogne. Huset er nu for l\u00e6ngst nedbrudt, det var s\u00e5 \u00e6ldgammel at det sank sammen af alderdom, men samtidig d\u00f8de Thomas` Fader ogs\u00e5 af alderdom. Thomas` Fader \u2013 hans Navn kan jeg nu ikke huske \u2013 stjal uden vidre al det Tr\u00e6, han havde brug for i Vands Skov, det var en gl. skik disse Skovlovringer brugte. Min Fader levede i et Hus der l\u00e5 ved Vejen ind til Skoven, han lagde tit m\u00e6rke til lovringernes F\u00e6rd om Natten i Skoven. Han sagde til Anders Nebel og Thomas Trindbaks Fader: Det er hvis ikke lovlig, at tage Tr\u00e6 om Natten i Skoven. Da sagde Anders Nebel: At stj\u00e6le har jeg aldrig befattet mig med,men jeg kan ikke sige mig fri for altid at have v\u00e6ret god til at \u201d bj\u00e6rge \u201d. Skovlovringerne vare f\u00f8dte og opdragne i den Tro, at Skovens Tr\u00e6 og Udmarkens Gr\u00e6s havde enhver Lov til at bj\u00e6rge.<\/p>\n \u2014- 0\u2014-<\/p>\n G\u00e5rdejer Andreas S\u00f8rensen, Kragelund Jens Smed i Kragelund ejede to af Byens G\u00e5rde men var dog Skovlovring, han lavede Vognhjul og andet Tr\u00e6vare. Sk\u00f8nt dette, at han kunne have haft Arbejde nok med G\u00e5rdenes Drift m\u00e5 Hjulmageriet have givet flere Penge end Landbruget. Han var god til at brovte, jeg h\u00f8rte at han engang i Kragelund Kro sagde: \u201d Det er ikke godt om En skulde blive s\u00e5 fattig, at En ikke havde r\u00e5d til at drikke en G\u00e5rd op \u201d. Meningen var vel at han vilde dupere de andre Bym\u00e6nd. Han der havde to G\u00e5rde kunde drikke den ene G\u00e5rd op uden at blive fattig, det kunde de andre ikke som kun havde en G\u00e5rd. I tiden omkring 1860 kan jeg huske at Bym\u00e6ndene fra Kragelund drog til Skive og Holstebro med Tr\u00e6vare. Vognhjulene blev bundet sammen to og to i en lang R\u00e6kke, andre Vogne var l\u00e6sset med opkantet Tr\u00e6stykker, som Vestboerne s\u00e5 kunde lave forskellige redskabst\u00f8j af.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Karetmager Jens Olesen, Kragelund Sk. S\u00f8ren Laursen boede i Klemmensb\u00e6k i n\u00e6rheden af Kragelund Skov, han drak regelm\u00e6ssig en Pot Br\u00e6ndevin daglig, \u00c5r ud og \u00c5r ind. Hans Leerdunk hed \u201dPolle\u201d. Med denne tomme Dunk vandrede han n\u00f8jagtig hver sjette dag til K\u00f8bmanden, for at f\u00e5 den fyldt igjen. Da han blev henad \u00c5rene afstod han sin Ejendom til en S\u00f8sters\u00f8n \u2013 da han selv ingen b\u00f8rn havde \u2013 der hed Laust Laursen. S\u00e5 snart denne havde overtaget Ejendommen k\u00f8bte han en Leerdunk mage til Morbroderens og d\u00f8bte den ligeledes \u201dPolle\u201d. Nu fulgtes de dagligt ad ind, med korte mellemrum ind i Kammeret hvor de to \u201dPollere\u201d stod. Sk\u00e5l Morbroder sagde Laust og enhver kyssede sin klukkende Polle. Siden fulgtes de ad hver sjette Dag med \u201dPolle\u201d for at f\u00e5 den fyldt igjen. Kom en Aften ind i Kroen hvor Laust blev s\u00e5 drukken at der skulde Folk til at b\u00e6re ham hjem, da var der en sp\u00f8gefugl der foreslog at synge en Ligsalme mens Processionen bev\u00e6gede sig ud af Byen. Det var jo som det var en Begravelse. Det blev for meget for gamle S\u00f8ren. De gik netop forbi et Havestakit, han h\u00e6vede sin fyldte \u201dPolle\u201d og slog den mod en G\u00e6rdestav, s\u00e5 Br\u00e6ndevin og sk\u00e5r foer omkring og svor at han aldrig vilde smage Br\u00e6ndevin mere. Han holdt sit L\u00f8fte.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Samme meddeler som ovenfor<\/p>\n Christen Vestergaard i Kragelund var en af de gamle Skovlovringer. Han havde et meget hidsigt sind. En dag kom han ind og ville have sin Middagsmad men Konen havde ikke Maden f\u00e6rdig. Da blev han s\u00e5 vred p\u00e5 Konen at han gik ud i N\u00f8dset og h\u00e6ngte sig. I det samme kom en Mand ved navn Laust T\u00f8rrup tilf\u00e6ldigvis forbi og ser Christen h\u00e6nger og stritter i Rebet inde i N\u00f8dset. Laust skar ham ned og fik igjen Liv i ham, hvorefter han sagde til Chresten: \u201dVar a n\u00e5 \u00e6t h\u00e6\u00e6r, s\u00e5 va du i Helvede d\u00e6\u00e6r \u201d, (var jeg nu ikke her, s\u00e5 var du i Helvede der).<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Boelsmand S\u00f8ren Jensen, Fastrupdal Skov \u2013 An` hun var Sognets Kloge Kone, Byens Heks og havde Cyprianus som mange ville kunne bevidne. Mange s\u00e5 efter hende med et sky blik og frygtede hendes Heksekunster, andre, men en lille Mindrepart s\u00e5 med foragt ned p\u00e5 hende og agtede hende for en listig snu Kj\u00e6lling der havde Godtroende Folk til Bedste. Hun var ikke s\u00e6rlig h\u00f8j men bred og sv\u00e6r. Hun havde det ligsom Degnen i Ajdt, han hed Leth men det var en forbandet L\u00f8gn, han vejede 300 p. og m\u00e5tte kante sig ind af en d\u00f8r. Hendes Ansigtstr\u00e6k vare Regelm\u00e6sige og smukke af en gl. Kone at v\u00e6re.<\/p>\n Skov \u2013 An` drak Br\u00e6ndevin som et Mandfolk. Br\u00e6ndevinen var jo ikke dyrt i disse Tider, man bryggede det selv i Hjemmet ligesom man bryggede \u00d8l. Hun drak til P\u00e6gls med de gamle Skovlovringer der ellers var vandt til mosten. Hos G\u00e5rdmand Jens Degn m\u00f8dtes tilf\u00e6ldig en dag Skov- An` og Laust B\u00f8vlund fra Kragelund i Midten af forrige \u00c5rhundrede. Da hviskede Laust til Jens Degn: \u201d Giver du Br\u00e6ndevin skal Skov \u2013 An` komme til at ligge under Bordet \u201d. Drikkeriet begyndte. Det ene P\u00e6gl \u2013 m\u00e5l gled ned efter det andet. Man drak tillp\u00e6gls dengang, ligesom Sportsm\u00e6ndene i vore dage m\u00f8des og pr\u00f8ver Kr\u00e6fter, thi Drikkeriet havde i \u00c5rhundrede b\u00e5de f\u00f8r og efter Frederik den II` s tid v\u00e6ret den mest yndede sport her til lands.<\/p>\n Da Drikkeriet var fortsat en Tid gled Laust B\u00f8vlund under Bordet. Jens Degns S\u00f8n Christen stod og sm\u00e5fnisede over Sagens Udfald. Skov \u2013 An` sad bredt og st\u00f8t for Bordenden og s\u00e5 sig omkring, s\u00e5 sagde hun: \u201d Hvor blev Laust af? \u201d vel vidende at Laust l\u00e5 under Bordet. Skov \u2013 A ` endte sine dage i Fattighuset og Laust B\u00f8vlund med et stykke reb om Halsen. ( Om Skov \u2013 An`, Skovlovringernes Heks g\u00e5r der mange sagn, hvor fristende det kunde v\u00e6re m\u00e5 jeg dog give Afkald p\u00e5 dem her. \u2013)<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Tr\u00e6skomand S\u00f8ren Hansen Haarup, Kragelund Jeg er f\u00f8dt i Haarup, Linaa Sogn, b\u00e5de min Fader og Bedstefader vare Tr\u00e6skom\u00e6nd. Familien har arbejdet i Tr\u00e6 s\u00e5 l\u00e6nge nogen kan huske tilbage. Min Bedstefader S\u00f8ren Hansen (f\u00f8dt 3. novbr.1809*) var G\u00e5rdmand men ved siden af Erhvervet som Landmand besk\u00e6ftigede han sig som Tr\u00e6skomand og det var tilf\u00e6ldet med de fleste i Haarup og Linaa p\u00e5 den Tid, b\u00e5de G\u00e5rdm\u00e6nd og Husm\u00e6nd. Det var Tr\u00e6sko der lavedes i Linaa. Andet Tr\u00e6arbejde som Vognhjul o.s.v. fandt ikke sted. Over Resenbro eller Silkeborg blev Tr\u00e6skoerne f\u00f8rt over Balle og Kragelund videre mod Vest til Skive og Holstebro. En Vognr\u00e6kke slog altid F\u00f8lgeskab, med en femte K\u00e6pstok til at forsvare sig med, da den Enkelte var udsat for overfald ude p\u00e5 Heden. N\u00e5r Lovringerne fra Linaa rejste til Vesteregnen var det med en t\u00f8mt Tegnebog og Pung. N\u00e5r de vendte tilbage var begge dele fyldte, da var det man skulde tage i Agt for Overfald af de Fredl\u00f8se der holdt til ude p\u00e5 heden.<\/p>\n Min Bedstefader har fortalt mig en del fra gl. Tid der var tre Ting de gamle Skovlovringer vare dygtige til, at lave Tr\u00e6sko, stj\u00e6le Tr\u00e6 og drikke Br\u00e6ndevin. Det var ikke s\u00e5 vanskelig at stj\u00e6le Tr\u00e6 i Skovene, det underordnede Skovtilsyn og sommetider det overordnede med gjorde f\u00e6lles Sag med Shovtyvene og fik selvf\u00f8lgelig deres Andel deraf i Penge \u2013 eller Br\u00e6ndevin. Skovfogden i Haarup kom en dag hen mod aften og sagde til min Bedstefader: \u201d Jeg skal en Tur til Voel i nat, og tilf\u00f8jede, B\u00e5den ligger nede ved Smakholm \u201d, s\u00e5 vidste Skovlovringerne Besked. Der gik Bud omkring til Bym\u00e6ndene og om Natten samledes de og sejlede over \u00c5en = Guden\u00e5 til sydskoven p\u00e5 Himmelbjergsiden, hvor de bedste B\u00f8getr\u00e6er fandtes. N\u00e5r Tr\u00e6erne s\u00e5 var f\u00e6ldede blev de i Skovfogedens b\u00e5d sejlet over til Linaasiden.<\/p>\n Det var dog en alm. Skik at n\u00e5r Skovlovringerne om Natten kom hjem med tr\u00e6et, savede de et lille Stykke af hvert Tr\u00e6s Rodende. Fra gl. Tid var det nemlig Skik, at n\u00e5r Skovens ejer eller Skovvagterne fandt Rodstubber af f\u00e6ldede Tr\u00e6er i Skoven, red de omkring i Omegnen efter at have taget m\u00e5l af stubbene og pr\u00f8vede p\u00e5 om m\u00e6let kunde passe p\u00e5 de Tr\u00e6er de fandt hos Lovringerne. Til andre Tider tog Skovvagterne omkring hos Tr\u00e6skom\u00e6ndene, savede Rodende af de f\u00e6llede Tr\u00e6er de forefandt og pr\u00f8vede siden om de kunde passe med Rodstubbe i Skoven. Passede de, var det et f\u00e6ldende Bevis. Nu var Lovringerne s\u00e5 kloge, at de kom Vagterne i Fork\u00f8bet og selv savede Rodenderne af og br\u00e6ndte.<\/p>\n \u2022 Se E. T. Kristensen: Jydsk Almueliv. Till\u00e6gsb. VI s. 309.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n ( Samme Meddeler som Ovenfor )<\/p>\n Den tro Per` Saaren:<\/strong> Da Per` Saaren havde spist sin Aftensmad gik han ned i G\u00e5rden, Kravlede ad en Gavlluge ind p\u00e5 H\u00f8st\u00e6ngerne, for at afvente Landsdommerens Skud. Noget over Midnat h\u00f8rte Per` Saaren et Skud i Skoven, han s\u00e5 p\u00e5 Landsdommerens Uhr, der var p\u00e5 slaget Et, nu lagde Per` Saaren sig til at sove i det duftende H\u00f8 for resten af Natten. Saaren skulde jo g\u00e5 som Vogter i Skoven om Natten og Landsdommeren vilde jo pr\u00f8ve om Saaren passede sine Ting. N\u00e6ste Morgen sp\u00f8rger Landsdommeren ham om han havde h\u00f8rt Skud i Skoven sidste Nat. Ja gode Herre, siger Per` Saaren, Kl. 1 i Nat faldt der et Skud. Det passer n\u00f8jagtig, siger Landsdommeren, jeg seer, jeg kan stole p\u00e5 dig. Herefter skal du hedde den tro Per` Saare. Men den tro Per` Saaren der skulde passe p\u00e5 Skovtyvene og Krybskytterne i Landsdommerens Skove, han hjalp sine Landsm\u00e6nd Skovlovringerne i Haarup med at stj\u00e6le al det Tr\u00e6 og Vildt i Skovene de kunde Overkomme.<\/p>\n En dag skulde Per` Saaren passe Landsdommerens l\u00f8sg\u00e5ende Kreaturer ude p\u00e5 Marken hvor nu Silkeborg Sygehus og Silkeborg Fattigg\u00e5rd ligger. Per` Saaren havde lagt sig til at sove og Kreaturene kig i Kornet. I samme Stund kommer Landsdommeren ridende hen over Marken, og kalder p\u00e5 den sovende: \u201dTro Per` Saaren\u201d, nu vare gode R\u00e5d dyre. En snu Jyde plejer dog sj\u00e6ldent at tabe Hovedet. Snuhed og Snarr\u00e5dighed havde under Hoveriets \u00c5rhundredes Tr\u00e6ldom, fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt udviklet sig til et Karakterpr\u00e6g, der altid l\u00e5 gemt under en Enfoldig Ansigtsudtryk. Kun et hastig Blik i \u00f8jet r\u00f8ber at der r\u00f8rte sig hellige Lidenskaber under den rolige overflade.<\/p>\n Per` Saren vendte, drejede og Klagede sig. Hvad er der i Vejen sp\u00f8rger Landsdommeren. Per` Saren gisper nogle l\u00f8srevne ord og hev efter vejret. Du er syg siger Landsdommeren, hvorefter han stod af Hesten, pr\u00f8vede p\u00e5 at hj\u00e6lpe Per` Saaren p\u00e5 Benene, men Saaren kunde hverken st\u00f8tte eller st\u00e5 p\u00e5 sine Ben. Det er Springelsygen, siger Landsdommeren, og han fik Per` Saaren l\u00f8ftet op p\u00e5 Ryggen af Hesten og selv gik han ved siden af Hesten hjem. Nu kom Per` Saaren i Seng og her l\u00e5 han en hel Uge, han fik en Dunk med Br\u00e6ndevin som blev lagt i Fodenden af Sengen \u2013 Det var nemlig Skik dengang n\u00e5r nogen var syg, da fik den Syge en Leerdunk med Br\u00e6ndevin lagt i Fodenden af Sengen, det var Medicin dengang.<\/p>\n Den tro Per` Saaren, der alts\u00e5 var s\u00e5 frisk som en fisk, l\u00e5 da i Sengen, i otte Dage, hvilede sig og drak Br\u00e6ndevin \u2013 noget mere dejlig Kunde Per` Saaren ikke t\u00e6nke sig \u2013 Da Ugen var g\u00e5et kom Landsdommeren igjen ind i Per` Saarens Kammer og sagde, at Saaren havde godt af at komme ud i frisk luft, det var nemlig godt mod Springelsygen. Da Per` Saaren og Landsdommeren kom ud i G\u00e5rden vilde denne pr\u00f8ve om den syge endnu havde Feber, han sp\u00f8rger da den syge om han kunde sige ham hvor Syd var. Per` Saaren peger da mod Nord. Landsdommeren sp\u00f8rger ham da hvor \u00d8st er. Per` Saaren peger mod Vest. Det er skam ikke godt endnu du har h\u00f8j feber, siger Landsdommeren, du m\u00e5 ind i Sengen igjen. Den tro Per` Saaren kom atter i Seng med en Dunk Br\u00e6ndevin i Sengens Fodende og det var noget der passede ham.<\/p>\n Folkelivsbilleder fra Midtjylland Optegnet af Sognefoged J. Jensen, Refhalegaard, Kragelund Sogn \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Kirkef\u00e6rd og K\u00f8bstadsrejser.<\/strong> En gang der var Bryllup der ude i Vestersognet (2) og Bryllupstoget \u2013 man k\u00f8rte med Stude \u2013 paa Tilbagevejen k\u00f8rte gennem Stenholt Krat (4) overfaldtes Bruden af F\u00f8dselsveer, da der var langt til Menneskelige Boliger, steg hun ud af vognen og f\u00f8dte her i Skoven et Barn, under Assistance af de \u00e6ldre Koner, thi Jordmoder Kunde der jo ikke v\u00e6re Tale om. Dette var jo et ufrivilligt ophold for Brudetoget. Nogle sp\u00e6ndte Studene fra og lod dem gr\u00e6sse i Skoven, og En og Anden, som det var Skik i disse Tide s\u00e6rlig blandt Skovlovringerne, havde en L\u00e6rke i Lommen, en lille flad Flaske (5) med Br\u00e6ndevin. Denne var jo billig i disse Tider, man lavede den selv. Med Ordet Sing Godt drak man en Slurk og lod Flasken g\u00e5 rundt i Omgang.<\/p>\n Det varede nu ikke lang Tid efter, at Brudgommen Kom ind til Pr\u00e6sten igjen for at f\u00e5 Barnet d\u00f8bt. Da siger Pr\u00e6sten: \u201d Hvorledes kan dette g\u00e5 til at Barnet Kommer s\u00e5 tidligt, det er jo ikke lang tid siden der var Bryllup \u201d. Den unge mand stod tavs og drejede Huen mellem Fingrene. Ja, ja. Siger Pr\u00e6sten det er ikke hvert sp\u00f8rgsm\u00e5l man kan svare paa. Min Kone gik nu i Syv Aar med det F\u00f8rste Barn.<\/p>\n 1) Fortalt af Laust Hvipsgaard i Funder, der har det fra sine Bedstefor\u00e6ldre.<\/p>\n 2) Meddelt af Sognefoged O. C. Jensen, Kragelund. Begivenheden ligger forud for hans tid.<\/p>\n 3) Den vestre del af det nuv\u00e6rende Engesvang Sogn.<\/p>\n 4) Det var f\u00f8r Landevejen anlagdes over Mosedalen fra Engesvang til Klosterlund, da gik Kirkevejen over Klode M\u00f8lle gennem Stenholt Krat.<\/p>\n 5) En L\u00e6rke var en flad i begge ender tilspidset Flaske, dens tilspidsning kan have nogen Lighed med en Fuglehale, vel deraf Navnet.<\/p>\n Naar Kirkefolkene om S\u00f8ndagen stod paa Kirkegaarden og der blev Ringet tredje Gang, tog M\u00e6ndene til deres Huer og l\u00f8ftede dem. Denne Skik forsvandt i sidste Halvdel af Halvfjerdserne og f\u00f8rste Halvdel af Firserne i forrige Aarhundrede. Den skik at Folkene i Kirken rejste sig, det vil sige M\u00e6ndene og ikke Kvinderne, naar Pr\u00e6sten gik p\u00e5 Pr\u00e6dikestolen, holdt sig l\u00e6ngere og forsvandt f\u00f8rst ved det tyvende Aarhundredes Begyndelse. Kirkegangskonerne, Kvinder der f\u00f8rste gang efter deres Nedkomst var til Kirke, for dem talte Pr\u00e6sten i Vaabenhuset foran Kirked\u00f8ren, denne Skik forsvandt her i Kragelund omkring Aaret 1906.<\/p>\n En k\u00f8bstadsrejse i gamle Dage her p\u00e5 Egnen var en hel Begivenhed. De n\u00e6rmeste K\u00f8bst\u00e6der var Viborg og Randers, henholdsvis 4 \u00bd og 7 mil. Det almindelige Forspand i disse tider vare Studer og man skulde, med dette Befordringsmiddel K\u00f8re ad daarige, dybe Hulsporede Veje 9 a 14 mil, man kan nok forstaa at det ikke var en hel Lystrejse. Man foretrak da som regel at gaa, det Fartede bedre end med det sneglende Studeforspand.<\/p>\n Randers blev foretrukken som Handelsplads frem for Viborg, vel n\u00e6rmest af den grund, at den som S\u00f8k\u00f8bstad kunne faldbyde Varerne til lavere Priser end Viborg. En Mand med en Tv\u00e6rs\u00e6k over Skulderen, if\u00f8rt en stumpet Tr\u00f8je, Kn\u00e6bukser, en spidspullet strikket Hue med Dusk, paa Hovedet og en forsvarlig Ege \u2013 eller Hasselk\u00e6p i Haanden og en Br\u00e6ndevinsl\u00e6rke i Lommen, da har man et Billede af en Vandringsmand paa K\u00f8bstadsrejse i disse Tider. Mande gik her fra Kragelund og til Randers om Aftenen, gik hele Natten og naaede Randers n\u00e6ste Formiddag, foretog da Indk\u00f8bene og ved Aftentid begav han sig atter paa Vandring om Natten til Kragelund.<\/p>\n Naar Sygdom indtraf kunde der af gode grunde ikke v\u00e6re Sp\u00f8rgsmaal om L\u00e6ge, enten kom den syge sig ellers d\u00f8de han uden L\u00e6gens hj\u00e6lp. Det er meget forstaalig at saadanne tidsforskel ville skabe \u201dKloge\u201d m\u00e6nd eller kvinder, hver By havde sin \u201dKloge Mand\u201d eller \u201dKloge Kone\u201d. Naturligvis vare de ikke lige Kloge. Enkelte ragede h\u00f8jt op over andre i Klogskab og med Underv\u00e6rker og Mirakler, ligesom Helgenerne i den Katolsk tid havde mer` eller mindre Ry for Underv\u00e6rker. Under s\u00e6dvanlige Sygdomsforhold gik det nogenlunde men ved indtr\u00e6den af Epidemiske Sygdomme var situationen alvorlig. Her stod man ganske magtesl\u00f8s, udbredte og forv\u00e6rrede snart Epidemien end oph\u00e6vede og begr\u00e6nse den, fordi man ikke havde kendskab og forstaaelse af Sygdommens virkelige Natur. Hos Gaardmand Christen Wiies i Refshale havde de tyfus, de kogte da Skorstenssod, tj\u00e6re og lignende sammen for at drikke det, det var deres Medicin, (6).<\/p>\n \u2013 Landboeren, men Jyderne i s\u00e6rdeleshed kan ofte v\u00e6re lun i deres handlemaade. En Indesluttethed er et s\u00e6rpr\u00e6g for mange Jyder, en medf\u00f8dt mist\u00e6nkelighed over for al det nye han M\u00f8der, som han ikke kender. I er Sogn her i Midtjylland (7) havde Pr\u00e6sterne siden Reformationen \u2013 og vel ogsaa f\u00f8r denne tid \u2013 selv drev Pr\u00e6stegaardens Avling, men omkring 1873 kom der en ny Pr\u00e6st til Kaldet \u2013 (8) \u2013 han havde ligesaa lidt forstand p\u00e5 Landbruget, som en Skr\u00e6dder paa at Smede et Plovjern. Han Bortforpagtede Pr\u00e6stegaarden, og forpagteren skulde i Afgift svare en del i Natura, M\u00e6lk, Sm\u00f8r, \u00c6g og nogle T\u00f8nder Rug.<\/p>\n 6) Meddelt af Sognefoged O. Chr. Jensen, Fershale.<\/p>\n 7) Kragelund, Hids Herred.<\/p>\n 8) J. S. M. Krag kaldet til Sognepr\u00e6st i Kragelund \u2013 Funder.<\/p>\n F\u00f8rste gang kornet blev leveret, gik Pr\u00e6sten med Forpagteren (9) op p\u00e5 Kornloftet for at passe at han fik det rette maal. Da Forpagteren h\u00e6ldte den f\u00f8rste Sk\u00e6ppe Korn i s\u00e6kken, sagde Pr\u00e6sten: \u201dDen f\u00f8rste Sk\u00e6ppe t\u00e6ller vi ikke\u201d. Tak, mange Tak siger Pr\u00e6sten. Forpagteren h\u00e6lder den anden Sk\u00e6ppe i Posen og Siger: \u201dto\u201d, Pr\u00e6sten tav klogelig stille, hvad skulle han sige, ham maatte \u00e6de situationen i sig, han som troede, at Forpagteren ville give eller for\u00e6re ham den f\u00f8rste Sk\u00e6ppe Korn, fik en erfaring om Jydernes Lunhed og Tr\u00e6skhed, ikke en bev\u00e6gelse eller mine eller Ansigtstr\u00e6k forraadte at Jyden f\u00f8lte det morsomme i situationen. \u2013 Jeg husker, det var i h\u00f8stens tid vi havde en daglejer (10) til at h\u00f8ste Rug. Han var en sv\u00e6r, t\u00f8r, mand, noget tung og langsom i Vendingerne, med anl\u00e6g til en fyldig mave, og lignede langt mere i Udseende en st\u00f8rre, Velhavende Gaardmand end en Daglejer. Tjenestekarlen (11) kom til at tale om hvem der kunde l\u00f8be st\u00e6rkest og Daglejeren paastod at han kunde l\u00f8be fra Karlen. Karlen tilb\u00f8d da V\u00e6ddemaal \u2013 en flaske Br\u00e6ndevin \u2013 om, at daglejeren ikke kunde l\u00f8be fra Karlen. Karlen og Daglejeren blev da stillet op Side om Side og naar der taltes til tre skulde l\u00f8bet begynde. Da der blev raabt tre foer Karlen af sted som skudt ud af en Kanon. Daglejeren vendte sig sindigt om i modsatte retning og l\u00f8b et par skridt fremad. Karlen standsede forpustet langt ude og raabte dette g\u00e6lder ikke, \u201djo vist g\u00e6lder det\u201d siger Daglejeren, og med det lunne smil og en sindig bev\u00e6gelse sagde han til de andre H\u00f8stfolk: \u201dl\u00f8b jeg ikke fra ham\u201d, jo, det kunde ingen n\u00e6gte, og Karlen maatte ogsaa til sidst indr\u00f8mme, at han havde tabt Br\u00e6ndevinen, de kriblende kr\u00e6fter i ungdomsblodet kunde ikke opveje den \u00e6ldre Daglejers fylde af forstand.<\/p>\n I min drengetid havde vi her paa Gaarden en gl. daglejer (12) der havde afh\u00e6ndet hans Ejendom til en s\u00f8n. Daglejeren og jeg var en dag ude at pl\u00f8je, at f\u00e6lle = vende Gr\u00f8njord. Jeg skulde k\u00f8re Studene, da laa der en stor sten i Ageren, da siger Daglejeren: \u201dDet er dog sv\u00e6rt saa klog den sten er, thi hver gang den lugter at Jens Konge (13) bager, vender den sig\u201d. Jeg fik ingen videre forklaring. Mange aar efter, hver gang jeg gik forbi denne sten Skottede jeg tilden, der maatte da v\u00e6re nogen Hekseri eller Trolderi ved denne sten, thi jeg tvivlede ikke paa, at den Gamle talte sandhed. Hvor kunde jeg andet. Mange aar efter da min forstand var bleven mere udviklet gik sammenh\u00e6ngen op for mig, at dersom stenen kunde lugte ville den vende sig, men da den ikke kunde lugte ville den hellere aldrig vende sig.<\/p>\n Ude i Kolonibyen Graamose i Thorning Sogn, levede folkene i stor armod og elendighed. Byen var ligesom de fleste andre Tyske byer anlagt paa Alheden. Her var der sparsomt med f\u00f8den baade til Mennesker og Kreatuerene En mand (14) der var f\u00f8dt og opdraget ude i en af disse Byer sagde: \u201dVi fik Kartofler 21 gange om ugen og om S\u00f8ndagen, alle dem vi kunde spise\u201d.<\/p>\n 9) Pr\u00e6stegaardsforpagter Niels Kristian Nielsen, senere Boelsmand i Kragelund Skov, hvor han d\u00f8de. 11) Tjenestekarl Jens Hansen, f\u00f8dt i Ry, senere Murer.<\/p>\n 12) Niels Thomasen i Refshale. Det vat ham, der engang da der var misv\u00e6kst gik til Viborg, for at k\u00f8be 2 Sk\u00e6pper Rug til Br\u00f8d. Men paa tilbagevejen stjal de Rugen fra ham.<\/p>\n 13) Hmd. Jens Jensen, Refshale, han kaldtes Jens Konge, fordi han var f\u00f8dt i Konhede, Funder Sogn.<\/p>\n 14) Boelsmand Johan Vinderslev, Frederiksdal.<\/p>\n Midt i Graamose By var der gravet en Br\u00f8nd, der var f\u00e6lles for hele byen. Over Br\u00f8nden var der en Vippestang til at drage vandet op med. Alle Bym\u00e6ndene ejede kun en skjorte, den hang ude paa Vippestangen over Br\u00f8nden og naar en af Bym\u00e6ndene skulde fra By, gik han hen og hentede skjorten.man skulde dog se nogen h\u00e6rle (15) ud naar man kom ud blandt andre Mennesker. Naar manden atter kom hjem h\u00e6ngte han skjorten ud paa Br\u00f8ndens Vippestang igjen, for saa vidste man hvor den var, naar de skulde fra By, selv om skjortenikke blev meget brugt gik der dog altid slid paa den og hullerne blev b\u00f8dede = lappet med et stykke Gedeskind.<\/p>\n I de \u00d8st for liggende Byer eller Sogne sagde man altid naar en af Bym\u00e6ndene skulde en tur ud i disse Vest for liggende Byer, Graamose og Bording, skal du ud til de Vild i dag. om Bording sagdes der, det er Menneskets sidste Tilstand, derfra f\u00f8rer kun to veje, den ene til Fattighuset og den anden til Kirkegaarden. Det var dog s\u00e6rlig Hestlund i Bording der havde saa daarlig et ord paa sig, der var nemlig en Kro, Hestlund Kro, her sad de Hestlund Bym\u00e6nd og drak Br\u00e6ndevin, ikke af snapseglas men af et P\u00e6gl eller Potmaal af blik. De drak sig fra hus og hjem og til sidst gik kl\u00e6der og skjorten med, saa de gik n\u00f8gen fra Kroen ad de to Veje som kig derfra.<\/p>\n I Graamose sagde man, vi er fattige folk vi Koger vore Kartofler i vand, men skulde man spise Kartofler 21 gange om ugen, skulde der noget til at dybbe dem i, det er ingen sag, sagde en Kone fra Graamose, naar f\u00f8rst Tytteb\u00e6rrene bliver modne saa har vi Kartoffeldybbelse nok. Korn avledes der lidt af saa der var ikke overflod af Mel, der var heller ikke overflod paa penge, man hjalp sig med egne produkter og penge var en ting man sj\u00e6ldent befattede sig med. Mikkel Skygge der var Gaardmand i Skygge, naboby til Graamose solgte hver Aar et F\u00e6kreatur paa Knudstruo Marked. Pengene der kom ind, blev lagt i en str\u00f8mpeskaft og lagt i fodenden af sengen. Disse penge skulle da str\u00e6kke til at udrede udgifterne med et helt Aar, til Knudstrup Marked igjen holdtes.<\/p>\n Hen sidst paa vinteren eller f\u00f8rst paa foraaret slap fodret til Kreaturerne op. Kristen Mikkelsen i Graamose slog da Kreaturerne l\u00f8s paa marken og sagde til dem, jeg kan intet gr\u00e6s se, men i har jo langt st\u00f8rre \u00f8jne end jeg, i maa jo kunne se det. Dengang omkring 1890 der blev bygget et Andelsmejeri i Klode M\u00f8lle, skulde m\u00e6ndene fra Graamose v\u00e6re med, men saa skulde en m\u00e6lkevogn til at k\u00f8re m\u00e6lken derned, \u201ddet beh\u00f8ves saam\u00e6nd ikke\u201d siger Kristen Mikkelsen, vi har ikke mere m\u00e6lk end det kan v\u00e6re i en potflaske \u2013 hvad skal vi med vogn til \u2013 det kan vi jo b\u00e6re ned til mejeriet og vi kan jo skiftes til at gaa i omgang.<\/p>\n Det er mange gange et s\u00e6rpr\u00e6g for Jyder at de ere saa langsomt til at fatte, det varer ofte l\u00e6nge inden meningen i tingene gaar op for dem, men er det f\u00f8rst en gang gaaet op for bevistheden, staar det, der ogsaa som mejslet i Granit. Jyderne kan v\u00e6re langsomme til at blive vrede, men bliver de saa for alvor vrede, da har deres vrede styrke og kan vare l\u00e6nge, ja ofte glemmes det aldrig. Til geng\u00e6ld kan man tr\u00e6ffe paa mennesker med en hurtig opfattelsesevne og slagf\u00e6rdig tale. Ul\u00e6rde mennesker der ofte kun, med deres sp\u00f8rgsmaal og svar s\u00e6tter l\u00e6rde i forlegenhed.<\/p>\n Der var saaledes nede i D\u00f8rken i Thyregod Sogn en smuk solvarm foraarsdag, at Pr\u00e6sten var ude at gaa en spadseretur. Han kom da forbi en mand ved navn Per` Madsen der stod og arbejdede ude paa sin mark. Pr\u00e6sten standser, hilser og siger: \u201dGoddag Per` Madsen, sikken en dejligt foraarsvejr, nu kommer alting op af jorden\u201d. Per` Madsen svarer: \u201d Det var Fanden pine mig ikke godt, jeg har tre Koner og syv b\u00f8rn i jorden, kommer de op hvad skal jeg arme mand da gribe til\u201d. Pr\u00e6sten siger da: \u201dDe maa ikke saadan bande Per` Madsen\u201d, denne svarer; \u201dKan vor Faa`r vise mig hundrede Pr\u00e6ster der ikke er gjerrige, hundrede Smede der ikke drikker Br\u00e6ndevin og hundrede skr\u00e6dder der ikke ere stolte, kan han dett, skal a Fanden tage mig aldrig bande mere\u201d. (16)<\/p>\n 15) H\u00e6rle = ordentlig Paakl\u00e6dt. \u201dDet gaar mangen gang skummel til\u201d, er en talemaade man j\u00e6vnlig h\u00f8rer her paa Egnen, dette kan passe som indledning til efterf\u00f8lgende tildragelser. Der maa slides haardt for at faa de n\u00f8dvendige livsforn\u00f8denheder frem af jorden. Kornet spirer og vokser frodig op, men saa kommer sommert\u00f8rken, solen med sin brand. De f\u00f8r saa frodige gr\u00f8nne planter begynder at h\u00e6lde med hovedet, det ene straa visner efter det andet, der bliver langt mellem hvert straa. Maren vilde da hj\u00e6lpe sin mand efter bedste evner, hun plukkede lyng og solgte den, det gav rigtignok kun nogle faa Skillinger, men her ude paa Heden regnede man med Skillinger som med Dalere paa den fede Hedejord, og ungdomsmodet holder vel for en del modet oppe hos nybyggerne paa Heden.<\/p>\n Altsaa, Maren gik ud i Heden og plukkede Lyng. Da hun ofte maatte langt ud i Heden for at finde den gode = lange Lyng, og hun havde en lille barn paa godt et halvt Aar, tog hun dette med sig ud paa Heden, og lagde det i den h\u00f8je Lyng eller i en eller anden naturlig fordybning i Jorden. Hun havde saaledes en dag v\u00e6ret ude i Heden som saa mange dage tidligere og havde barnet med. Ved aftentid vilde hun gaa hen og hente barnet for at gaa hjem. Da kunde hun ikke finde det, hun kunde nemlig ikke huske hvor hun havde lagt det sidst. Hun gr\u00e6d og hun s\u00f8gte, hendes mand kom ud til hende, da han syntes det varede saa l\u00e6nge inden hun kom hjem. De s\u00f8gte da begge efter barnet den ganske nat, n\u00e6ste dag og mange dage derefter, alt forg\u00e6ves, barnet var og blev borte.<\/p>\n Sk\u00f8nt Maren dengang var en ung Kone, blev hendes haar dog hvidt af sorg og gr\u00e6mmelse. Hun kunde ikke glemme sit barn, efter haanden kom denne s\u00e6rhed over hende, af og til vel naar mindet om barnet kom op i hende. Saa en dag efter flere \u00c5ars forl\u00f8b, da hun igjen var ude i Heden og plukke Lyng, fandt hun i et af de gamle dybe Hjulspor af en gammel Hulvej, skelettet af sit barn. Hun maa vel dengang for mange Aar siden have lagt barnet i Hjulsporet, hvorover den h\u00f8je Lyng bredte sig, et skjulested der siden hen ikke var let at finde i dette Lynghav. Da jeg siden talte med hende i Silkeborg, var der noget dr\u00f8mmende og Aandsfrav\u00e6rende i hele hendes v\u00e6sen.<\/p>\n En Husmands \u2013 Datter i Engesvang tjente ude i \u00d8steregnen henad Aarhuskanten til. Hun og hendes Husbonds S\u00f8n var da bleven K\u00e6rester. Dette K\u00e6resteri var ikke efter Gaardmandens \u00f8nske. Han gjorde nu hvad han kunde for at faa denne forbindelse oph\u00e6vet, og lagde de unge alle forhindringer i vejen for \u00c6gteskab. S\u00f8nnen blev dog ved sit ord og vilde ikke svigte Pigen. Det blev da bestemt at brylluppet skulde staa efter et halvt Aars forl\u00f8b, og Pigen rejste hjem for at faa sit udstyr f\u00e6rdigt. Under sang arbejdede hendes flittige h\u00e6nder nu med den f\u00f8lelse, som et hvert menneske er opfyldt af, der lever i lykkens solskin. Dagene svandt, den ene Maaned forl\u00f8b efter den anden. Nu kunde hun snart l\u00e6gge sidste haand paa v\u00e6rket. Da, O Himmel! Fik hun budskab om, at hendes k\u00e6reste havde svigtet hende, og giftet sig med en anden. Sangen blev til graad, taarene fl\u00f8d i str\u00f8mme. Hun sad nu \u00f8rkesl\u00f8s, og de f\u00f8r saa flittige h\u00e6nder hvilede nu modl\u00f8st i sk\u00f8det. Hun sad med dette dr\u00f8mmende, frav\u00e6rende aandsforladte blik, der r\u00f8bede at et livshaab var bristet, at en lykkesol var gaaet ned.<\/p>\n 17) Meddelt af Enkefru M. Rasmussen, Silkeborg.<\/p>\n Hun blev S\u00e6r og Tosset, til tider var hun normal til andre tider n\u00e6sten fra sans og samling. Hun levede vel i mindernes verden, thi der ere minder der er os k\u00e6rkomne som vi med gl\u00e6de drager frem, gang efter gang. Minder der ere blevne som k\u00e6re venner, som det gl\u00e6der os at m\u00f8des med igjen. Paa denne tid l\u00e6rte jeg hende at kende. Hun var h\u00f8j og vejbygget, med smukt regelm\u00e6ssigt ansigtstr\u00e6k og blond haar. Med det dr\u00f8mmende blik i \u00f8jet gik hun omkring, hendes tanker synes at v\u00e6re helt andre steder, end ved hendes omgivelser, et levende menneskevrag. Forholdet i Hjemmet var daarligt. Faderen sad for anden gang gift, med en stor b\u00f8rneflok i den dybeste armod og fattigdom. Han henvendte sig da til Fattigv\u00e6senet om hj\u00e6lp til den Aandsv\u00e6kkede datter. Hun kom da ud af hjemmet, da hun og stedmoderen ikke kunde komme ud af det sammen, betinget i kost i et privat hjem. Jeg tabte hende da af syne i nogle Aar men h\u00f8rte da at hun havde druknet sig i en mergelgrav. Saa fik hun vel fred og den store dybe sorg var slukket, men ansvaret for de taare der fl\u00f8d, den lykke der forspildtes, og det liv der gik tabt\u2026\u2026..?<\/p>\n I Kragelund levede en mand (18), der som Landmand drev en mindre Gaard. Han gik under navnet \u201dKammerjunkeren\u201d; kunde brovte og prale saa det havde skik. Han havde v\u00e6ret Gardist i Firserne i forrige Aarhundrede, og havde en dag han stod skildevagt reddet Kejser Alexander den tredje af Ruslands liv. Da han n\u00e6ste dag, tillige med en anden Gardist stod vagt ved Fredensborg Slot, kom der en elegant kl\u00e6dt Herre med h\u00f8j Cylinderhat og medf\u00f8rende en haand kuffert, han sagde til vagten at han var tilsagt til et m\u00f8de paa Slottet for at konferere med Kejseren i vigtige anliggender. Efter indstruks blev manden afvist med anmodning om, at komme igjen om en times tid, hvorefter sagen blev meldt til Vagtkommand\u00f8ren. Manden kom ganske rigtig tilbage efter timens forl\u00f8b, atter medbringende Haand kufferten. Et par Officerer stod parat til at modtage ham, han blev anholdt og Haand kufferten ham frataget. Kufferten indeholdt en Helvedesmaskine (bombe) der skulde have befordret Kejser Alexander den tredje ud af livet. Ved forh\u00f8rene viste det sig, at han var en Russisk Nihilist, med dette som Indledning kommer vi til Historien.<\/p>\n Manden var vel omkring de Halvthundrede Aar; med huset fuldt af b\u00f8rn, mindst en halv snes stykker. Der tjente i Gaarden en ung Tjenestepige, en ung t\u00f8s paa en 15 \u2013 16 Aar. En dag sagde Konen til Manden \u201djeg synes Pigen bliver saa Fyldig og sv\u00e6r, som om hun er med barn\u201d, Manden svarede kort: \u201dHvad kommer det mig ved\u201d. Han var jo altid stor paa det, men det med Pigen kom ham alligevel ved. Konen tog Pigen i skole og hun tilstod at huin var med barn og Husbonden var Faderen.<\/p>\n Nu blev der et syndig hus, baade Manden og Konen vare stolte og hidsige, det ene ord tog det andet, de blev enige om at skilles. Manden s\u00f8gte og fik en anden Prioritetslaan paa 1600 Kr. i Ejendommen, tog disse penge og gav dern\u00e6st Konen Sk\u00f8de paa stedet. Nu rejste Manden bort med Tjenestepigen og de drog til Amerika. Konen solgte siden Ejendommen og k\u00f8bte en mindre, der laa paa en opdyrket mark i Byens (19) Skov. Der var vel gaaet hen ved et Aars tid, en aftensrund da ser et af b\u00f8rnene, at der Staar inde mellem tr\u00e6erne en Mand og ser mod huset. Med sin barnefantasi troede barnet det var en r\u00f8ver der stod paa lur. Da kaldte Manden paa barnet og det h\u00f8rte da at det var den bortrejste Fader, der var vendt tilbage fra Amerika. Han sagde da til barnet, at det skulde gaa ind og sige til moderen, at han stod her ude i Skoven, ville hun tilgive ham skulde hun komme derud og byde ham ind i Huset. Kom hun ikke rejste han bort igjen og kom aldrig mere tilbage, Konen kom.<\/p>\n 18) Mandens Navn var Christen Hansen, f\u00f8dt paa Haurbak i Vinderslev Sogn. Han boede paa T\u00f8ndborg Mark i den nordre del af Kragelund Sogn.<\/p>\n 19) Kragelund Skov \u2013 ogsaa Kaldet Vandsskov.<\/p>\n De levede her i nu flere \u00c5ar i Skovhuset, hun havde jo papirerne paa Ejendommen og Kommandoen. Det kom hende rigtig til pas, nu havde hun krammet paa ham. Egnens folk talte i l\u00e6ngere tid om, at der skulde indledes retslig unders\u00f8gelse mod Manden til oplysning om, hvad han havde gjort af Pigen. Saaledes at f\u00f8re en ung Pige, n\u00e6sten en t\u00f8s over havet til et fremmed Land og Folk, og saa forlade hende \u2013 ja, maaske myrde hende, men der blev aldrig gjort noget i den retning. Folk var kede af, at komme i konflikt eller have noget at g\u00f8re med denne brutale, Hidsige og Utiltalende person.<\/p>\n Ovre i nabosognet (20) boede en Enke, der havde to b\u00f8rn, en datter og en s\u00f8n. Datteren gik under navnet \u201dSpardame\u201d i mods\u00e6tning til en anden Pige i Byen der hed \u201dKl\u00f8rdame\u201d. Datteren havde flere u\u00e6gte b\u00f8rn og der var altid staahej, naar en barnefader skulde udl\u00e6gges, fordi der var flere om \u00e6ren, og hvem skulde v\u00e6re den heldige \u2013 herom var der altid meningsforskel. S\u00f8nnen (21) var en udspekuleret og durkdreven Kanalje. Engang Husm\u00e6ndene fra hele Jylland havde sendemandsm\u00f8de i Aarhus, var han ogsaa kommet til stede og udgav sig for en fattig Husmand, hvem der var overgaaet meget uheld og mange ulykker, nu tiggede og bad han medlidende kammerater om at give ham en sk\u00e6rv. Han tiggede paa denne maade flere Hundrede kroner. Imidlertid l\u00f8b han paa en Husmand der var fra samme Egn, hvor han selv var fra. Nu blev han maskeret for den bedrager han var. Han blev derefter anholdt, blev d\u00f8mt og straffet i Aarhus.<\/p>\n Efter at havde fuldf\u00f8rt denne bedrift, tog han straks fat paa en ikke mindre. I byen tjente en Pige der i flere Aar havde v\u00e6ret k\u00e6rester med en Haandv\u00e6rker i samme By, og det var en aftale at de snart skulde giftes. En aften sent efter at Pigen var gaaet i seng, kommer der en og banker paa hendes vinduesrude, hun vaagnede og spurgte hvem det var, og der blev raabt hendes k\u00e6restes navn. Hun stod da op og lukkede ham ind. I m\u00f8rke ere alle katte graa, thi det var nemlig vor gode bekendte fra Aarhusm\u00f8det det spillede Pigens k\u00e6reste, og han spillede ogsaa sin rolle saa godt at han laa hos Pigen om natten. Pigen skyndte paa Brylluppet med k\u00e6resten, men denne slog det hen med at det jo ikke var noget der hastede saa st\u00e6rkt. Men for hende hastede det. Hun tilstod hun var med barn.<\/p>\n K\u00e6resten forstod hende ikke, og spurgte om hvorledes dette var gaaet til. da sagde Pigen, dette er du vel ikke saa fremmed for, og erindrede ham om den nat han bes\u00f8gte hende. Nu blev k\u00e6resten vred, han kunde forstaa at der var ugler i mosen, og sagde, at det var noget sludder og vr\u00f8vl. Nu forstod hun ikke ham, f\u00f8r forstod han ikke hende, det hele var et stort sp\u00f8rgsmaalstegn. I et andet nabosogn (22) boede en mand (23), han havde en lille Husmandslod, men det var noget sandet jord. Han maatte ud som daglejer eller i t\u00f8rvemosen om sommeren for at tjene en ekstra Skilling til familiens underhold. Konen blev angrebet af en \u00d8re sygdom, der tog saaledes til at hun til sidst blev helt d\u00f8v. I nabosognet (24) var beliggende en stor T\u00f8rvemose, og hver Aar tog manden om sommeren en tur der over for at sk\u00e6re t\u00f8rv, da der var en lang vej, og manden ikke var til sinds at gaa vejen hen og hjem daglig laa han som regel om natte hos en mand der boede i n\u00e6rheden af t\u00f8rvemosen, og gik kun hjem en gang imellem.<\/p>\n 20) Thornong Sogn. Lysgaard Herred. Saa skete det en sen aftenstund, efter at Konen var gaaet i seng, at der kommer en ind til hende og lagde sig i sengen hos hende. Hun der jo var d\u00f8v, troede at det var hendes mand, og i den tro blev hun til n\u00e6ste dag. da kom Manden virkelig hjem. Hun spurgte da ham, hvorfor han kom saa snart igjen, han gjorde da hende ved tegn forstaalig, at han ikke havde v\u00e6ret hjemme i lang tid. Hun fortalte ham da hvad der var passeret forrige nat, at hun havde haft en mandsperson i sengen, og havde v\u00e6ret i den tro at det var hendes egen mand. Efter at historien var blevet opklaret, gik Manden siden efter hjem hver aften. Men hvem den fremmede mandsperson havde v\u00e6ret blev aldrig opklaret.<\/p>\n Der boede en \u00e6ldre Mand (25) h\u00f8jt til Aars ude paa et afsides sted i Sognet (26). Han var enkemand og havde faaet en Kvinde (27) der ikke var rigtig klog til at styre huset, og senere hen giftede han sig med hende. Manden levede dog ikke mange Aar efter giftemaalet og Konen sad enke. Nogen tid efter Mandens d\u00f8d gik hun og fortalte, at det var n\u00e6sten ikke til at v\u00e6re i huset om natten, for hendes afd\u00f8de Mand gik igjen, kom som Genf\u00e6rd n\u00e6sten hver nat og dette var i l\u00e6ngden ikke til at holde ud. Han kom altid i hans ligskjorte og klagede over, at det var saa koldt hvor han var, han fr\u00f8s sig uden al ende, og saa gik han i sengen til hende for at varme sig, som han sagde. Saa laa han hos hende til hen imod dagning, han stod da op og klagede sig over at han skulde ud til sit kolde hjem inden solen stod op.<\/p>\n Der forl\u00f8b en tid paa denne maade, saa fortalte enken, at det var s\u00e6r med Frederik \u2013 saaledes hed hendes afd\u00f8de mand, for somme tider syntes hun det var ham og til andre tider lignede han ikke sig selv. Nu begyndte egnens folk at interessere sig for gengangeren og det varede ikke lang tid inden sp\u00f8geriet blev opklaret. Enkens n\u00e6rmeste nabo, en Husmand (28) havde tre voksne s\u00f8nner der gik hjemme. Om sommeren arbejdede de i t\u00f8rvemosen og om vinteren i Mergelgraven, de hed Niels, Hans, og Karl. Det var Hans der havde udspekuleret dette med sp\u00f8geriet. Han havde if\u00f8rt sig en skjorte ovenover kl\u00e6derne og gik saa om natten over til enken og spillede rollen, som hendes afd\u00f8de mands Genf\u00e6rd. Efter at Hans havde fortalt sine to andre br\u00f8dre om hvorledes han agerede sp\u00f8gelse over hos enken om natten, fik de ogsaa lyst til at g\u00f8re fors\u00f8get. Siden hen skiftedes de tre br\u00f8dre til at v\u00e6re gengagere, deraf kom det, at da genf\u00e6rdet i virkeligheden bestod af tre forskellige. Syntes hyn til tider at det baade var hendes afd\u00f8de mand og dog ikke ham. Enken var og blev vistnok i den tro, ar det var mandens genf\u00e6rd hun havde bes\u00f8g af om natten. Hun gik siden fra Ejendommen og d\u00f8de vistnok paa Fattiggaarden.<\/p>\n I nabosognet mod Syd (29) boede en K\u00f8bmand (30). Han var ikke af de skrappeste, noget af en Tokkinok, men var han ikke videre fremtr\u00e6dende, saa var hans Kone det desto mere. Hun kommanderede det hele saa det havde skik, havde et snakket\u00f8j saa det huskede noget. Hun ville altid v\u00e6re med i det fine selskab, i den dannede omgangskreds, en kreds der laa over hendes stilling og uddannelse, f\u00f8lte sig h\u00e6vet over, \u2013 og saa ned paa sin egen stand. 25) Frederik Timmermann. \u201eJeg ser \u201esandt for Herren\u201c slet ikke efter hende\u201c, svarede K\u00f8bmanden. Nogen tid efter siger arbejderen igjen til K\u00f8bmanden: \u201dFolk siger det er dig som skal have skylden, nu kan du ligesaa godt bekende og sige sandheden\u201d. \u201dJa\u201d, siger K\u00f8bmanden, \u201djeg har sandt for Herren ikke gjort det af det onde\u201d, \u201dNej, det tror jeg langtfra\u201d siger arbejderen, og tilf\u00f8jede: \u201dHvorledes kunde du dog faa i sinde at gaa i sengen til Pigen, du som \u00e6ldre mand, der har en kone og fire voksne d\u00f8tre\u201d. Da svarede K\u00f8bmanden: \u201dDet skal jeg sandt for Herren sige dig, jeg maa jo hver morgen staa f\u00f8rst op \u2013 min kone og d\u00f8trene sover jo et par timer l\u00e6ngere \u2013 F\u00f8rst maatte jeg op og kalde paa pigen, der laa oppe paa loftv\u00e6relset, og det var dette, som blev min ulykke, det var i den varme sommertid, Pigen havde kastet dynen af sig ned paa gulvet og der laa hun, n\u00f8gen, frisk og s\u00f8d, jeg kunde sandt for Herren ikke modstaa\u201d. Det maa jeg tro, siger arbejderen, \u201dDen fristelse er der flere end dig der er bukket under for. Naar Dj\u00e6velen ikke kan faa bugt med et menneskehjerte paa anden maade, sender han en smuk Kvinde paa hans vej\u201d. Det maa jeg sandt for Herren tro siger K\u00f8bmanden.<\/p>\n I en Landsby \u00f8sten for (32) modtog Pr\u00e6sten (33) en dag bud fra en Udflyttergaard om at komme snarest mulig derud, og tage en aft\u00e6gtskone, der var meget syg, til alters. Hun \u00f8nskede f\u00f8r hun d\u00f8de at nyde Nadverens Sakramenter. Da Pr\u00e6sten kom til gaarden og traadte ind i dagligstuen, var der i dette \u00f8jeblik ingen tilstede, men da han vel h\u00f8rte der var nogen som puslede ude i K\u00f8kkenet, han lukkede da K\u00f8kkend\u00f8ren op her stod Pigen og syslede med noget ved K\u00f8kkenbordet. Pr\u00e6sten traadte ind, og hvorledes det gik til eller ikke gik til. Han lagde armen om Pigens liv og kyssede hende, derefter gik han ind til den d\u00f8ende Aft\u00e6gtskone og gav hende det hellige Sakramente.<\/p>\n Imidlertid har Pigen ikke holdt ren mund, thi nogen tid efter var historien ude blandt folk i Sognet, da Pr\u00e6sten h\u00f8rte dette var han klar over, at nu gjaldt det Kjole og Krave, at kysse gaardens tjenestepige f\u00f8r han tog aft\u00e6gtskonen til alters, ikke h\u00f8rte med i ritualet. Nu gjaldt det om at handle og komme i fork\u00f8bet. Han rejste straks ud til Biskoppen i Aarhus og skriftede sine synder. Biskoppen fratog ham forel\u00f8big Embedet, saaledes at han et helt Aar ikke maatte forrette Kirkelige handlinger, men leve i S\u00e6k og Aske. Efter dette Naadens Aar overtog han igjen Pr\u00e6stegerningen i sin Menighed. Men hvorfor man samlede sten i dynge, kender jeg ikke, thi dette passerede i min tidligste barndom, omkring Aar 1840. der ligger vistnok en del af stendyngen endnu paa stedet.\u2014 ogsaa afd\u00f8de Andreas Laursen i Kragelund det var barnef\u00f8dt i Ikast fort\u00e6ller, at han i hans drengeaar, saa \u00e6ldre folk i Ikast, naar de gik forbi bestemte steder, lagde sten i dynger, ogsaa kender eller h\u00f8rte intet om, hvorfor folk gjorde dette. Snedker Niels Johnsen, Kragelund Skov fort\u00e6ller om, at han i hans svendedage har set noget lignende. Det var et sted i Silkeborg Skove, men her var det ikke sten, men nedfaldne kviste og grene folk samlede i dynge. Han havde h\u00f8rt omtale at der skulde v\u00e6re myrdet et menneske paa dette sted, og man lagde grene i dynge for ikke at blive forulempet af den myrdedes genf\u00e6rd.<\/p>\n 32) Serup Sogn, Hids Herred. I Engesvang var de velsignet med mergel, hvorimod man i Kragelund havde mangel herpaa. Fra Kragelund k\u00f8rte man da med et par Studeknotter til Engesvang og hentede mergel, eller ogsaa til Hinge S\u00f8. Dette var et m\u00f8jsommeligt og besv\u00e6rligt arbejde. Pustende og st\u00f8nnende sneglede Studene sig frem ad de dybsporede Hedeveje med en gammel tr\u00e6akslet vogn der knirkede og vred sig i sin br\u00f8sttf\u00e6ldighed, med en tj\u00e6repotte dinglende mellem de to bagerste hjul. Senere hen i tiden blev Studeforspandet afl\u00f8st af Heste, der var en anderledes brugbar tr\u00e6kkraft.<\/p>\n Det var en varm sommerdag i 1887 at der i mergelgraven ved Engesvang blev udgravet mergel af en mand fra Kragelund der hed Jesper Christensen, til daglig kaldet Jesper skrald. Samtidig var S\u00f8ren Chr, Dahls tre S\u00f8nner Jens, Kristen og Mads fra Engesvang i f\u00e6rd med mergelgravningen. I middagspausen gik folkene sammen for at holde selskab, og der var talen om giftemaal, da siger Jens Chr. Dahl til Jesper, har i ikke en god = rig og k\u00f8n Pige ovre i Kragelund. Jo, jeg kender to, siger Jesper, og jeg kan nok skaffe dig en af dem til kone, hvad vil du give mig, hvis giftemaalet gaar i orden. De blev enige om 50 kr. eller ogsaa fire smaagrise, thi Jesper havde netop brug for disse. Nogen tid efter spadserede Jens Christian i sit stiveste puds til Kragelund. Han havde hvide sko med sp\u00e6nder paa og et hvidt silke halst\u00f8rkl\u00e6de paa, han skulde jo tage sig ud fra den mest fordelagtige side. Han kom f\u00f8rst til den ene gaard men Pigen her stod ham ikke an, han gik derefter op til den anden gaard. Datteren her hed Line var baade ung, smuk og rig, det faldt i den unge bejlers smag, og da Pigen til geng\u00e6ld syntes godt om ham, kom forlovelsen i stand.<\/p>\n Efter aftale m\u00f8dtes k\u00e6restefolkene i en dal mellem Kragelund og Engesvang der hedder Fastrupdal, hvor de j\u00e6vnlig holdt st\u00e6vnem\u00f8de. Dalen har til alle tider haft et daarligt rygte paa sig, paa grund af det sp\u00f8geri som f\u00e6rdedes her; nemlig en Hovedl\u00f8s so med syv grise, tillige med Bjergfolkene fra den n\u00e6rliggende Hj\u00f8llund H\u00f8j, men den sorgl\u00f8se ungdom br\u00f8d sig pokker i vold om sp\u00f8geriet, de levede deres eget liv i de lyse sommern\u00e6tter paa Bjergfolkenes tumleplads. Det unge par kom ufrivilligt til at agere sp\u00f8gelser, idet det h\u00e6ndte, at de paa nogle sene nattevandringer passerede vejen over dalen, og ved denne lejlighed h\u00f8rte noget der puslede ude i lyngen og saa noget hvidt. Det var naturligvis den hovedl\u00f8se so og Bjergfolkene, og havde dalen ikke f\u00f8r haft et ilde rygte for sit sp\u00f8geri saa fik den det denne sommer.<\/p>\n Men der var maaske en eller anden af de gamle der rystede paa hovedet, da det blev bekendt, hvem det var der agerede sp\u00f8geriet, at ingen ustraffet turde vove at hold sligt st\u00e6vnem\u00f8de paa Bjergfolkenes samlingsplads. Dette, mente gamle Karen Marie varslede om ulykke i deres fremtidige liv. \u2013 Ulykken kom ogsaa i et omfang, saa stor og saa dyb, at heldigvis det virkelige liv kun meget sj\u00e6ldent naar at opvise sligt, og tilmed uden paaviselig ydre Grund.<\/p>\n Det var en dejlig, varm og klar forsommerdag den 5, juni 1888, da fejredes Jens Christians og Lines Bryllup paa Bakkegaarden i Kragelund. Hvert tr\u00e6 og busk havde if\u00f8rt sig festdragt. L\u00e6rken sang og syrenerne duftede, alt var fest, sommer, gl\u00e6de, sang og musik. Efter brylluppet overtog de nygifte faderens gaard i Engesvang. Her boede de dog kun et Aars tid, saa solgte de denne, og overtog svigerfaderens gaars, Bakkegaarden i Kragelund, fordi som man sagde, at den unge kones fader, hvis \u00f8jesten hun var, ikke kunde undv\u00e6re datteren, men vilde have hende i n\u00e6rheden. De unge overtog n\u00e6sten gaarden uden g\u00e6ld. Alting saa saa lyst og smilende ud, det spaaede om en lykkelig fremtid.<\/p>\n Jens Christian var en forstandig og dygtig mand. I de f\u00f8rste Aar gik det fremad med gaardens drift, og rigdommen voksede. \u00c6gteparret havde faaet en s\u00f8n, der lidt efter lidt viste sig at v\u00e6re f\u00f8dt Aandsvag. Det h\u00e6vner sig sagde gamle Karen Marie, at holde st\u00e6vnem\u00f8de hvor Bjergfolkene samles.da den sindssvage dreng var nogle Aar gl. gik han en dag ud i laden, stak ild i halmen og gaarden br\u00e6ndte. Paa samme tid begyndte Jens Christian at gaa paa kroen. I begyndelsen sj\u00e6ldent, men bes\u00f8get blev hyppigere og hyppigere og til sidst var han en stadig g\u00e6st. Forholdet blev daarligt udartede sig til sk\u00e6nderier og haandgribeligheder. Naar Jens Christian ikke var i kroen stod han ude paa v\u00e6rkstedet, thi fingernem som han var, arbejdede han som tidsfordriv i tr\u00e6. Her ude i v\u00e6rkstedet havde han en Br\u00e6ndevinsdunk af ler. Denne dunk blev hans elskerinde, han kyssede den gang efter gang, og konen hadede han og mishandlede hende. Nogen tid efter jeg var blevet Sognefoged, kom hun over til mig og var baade gul og gr\u00f8n af slag, han havde tilf\u00f8jet hende i ansigtet. Hun \u00f8nskede Politiets bistand til, at manden fik en alvorlig advarsel om i fremtiden at lade hende i fred.<\/p>\n Da jeg kendte Jens Christians paaholdene og st\u00e6dige karakter, udtalte jeg til hende, at efter min formening ville en saadan indgriben, snarere forv\u00e6rre sagen, og raadede hende til, ar s\u00f8ge skilsmisse for at redde den synkende skude, hvad redes kunde. Hun gr\u00e6d og hulkede og sagde, hun kunde ikke for sine b\u00f8rns skyld. Paa denne tid var Jens Christian en stadig daglig g\u00e6st i kroen, og om natten opholdt han sig paa v\u00e6rkstedet i selskab med hans elskerinde Br\u00e6ndevinsdunken. Han havde en stor sort hund, den fulgte ham hver dag ned i kroen og til sidst syntes hunden ikke det var umagen v\u00e6rd, at gaa der frem og tilbage, den blev til stadighed i kroen som sit rette hjem, det blev dens ulykke.<\/p>\n Det var ikke alle sammen stabile folk, men alskens pak Jens Christian holdt selskab med. Nu og da kom de med ham hjem i gaarden, og konen skulde da opvarte med mad og drikke, ja det sidste s\u00f8rgede han egentlig selv for. Dette ville konen ikke, han k\u00f8bte da et madskab, samlede en del madvarer fra spisekammeret ind i skabet, og naar hans svirebr\u00f8dre kom ud paa gaarden, bes\u00f8rgede han selv opvartningen og anretningen uden konens bistand. Saa en midtvinterdag ved nytaarstid br\u00e6ndte kroen. Jens Christian var der i kroen som s\u00e6dvanligt og hunden var der stadig, den kunde ikke s\u00e6re at gaa ud af den br\u00e6ndende bygning, til sidst s\u00f8gte den ned i k\u00e6lderen til kromandens Br\u00e6ndevinst\u00f8nder og vinflasker, men ogsaa her naaede ilden den, bed\u00f8vet af r\u00f8gen sank den om, og et skud gennem k\u00e6ldervinduet gjorde i en snarhed ende paa dens liv.<\/p>\n Nogen tid efter solgte Jens Christian gaarden, og med 14000 kr. i lommen flyttede han med familien til Silkeborg. Livet, med det daglige svirreri fra Kragelund fortsatte han i Silkeborg. Her fik han kammerater i m\u00e6ngder der ikke alene holdt ham ved drikkeselskab men ogsaa efter bedste evner hjalp ham, at faa den lille formue sat overstyr. Forholdet mellem Jens Christian og konen blev endnu daarligere, ogsaa hun, blev der sagt, forfaldt til druk. Og den dag da deres \u00e6ldste datter blev konfirmeret, hun var faderens k\u00e6led\u00e6kke og de holdt sammen mod moderen, tog Jens Christian og laasede konen inde, medens han selv og datteren gik ud og spiste til middag paa en restauration. Nu var b\u00e6geret fyldt til randen. Et hjerte kan fyldes med sorg saa det brister. Nogle dage efter gik Jens Christians kone ned, og druknede sig i Silkeborg Langs\u00f8. Aa, j\u00f8sses, sagde gamle Karen Marie, saaledes gaar det, naar man holder st\u00e6vnem\u00f8de paa Bjergfolkenes samleplads.<\/p>\n En enkefru fra Silkeborg fortalte mig flere Aar efterf\u00f8lgende h\u00e6ndelse. Jeg og min mand samt vor datter plejede om sommeren efter fyraften naar butikken var lukket at gaa ud i skoven, i Lunden ved Langs\u00f8 vesten for den gamle Pr\u00e6stegaard, her var saa roligt og stille. Min mand l\u00e6ste aviserne og jeg sad med et eller andet haandarbejde. Vi syntes om alle sommerdagenes dejligste timer, vi tilbragte sammen her i disse fredelige omgivelser. Var det rigtigt smukt og stille vejr blev vi paa stedet til m\u00f8rket var indtraadt, forsaavidt der kan v\u00e6re tale om m\u00f8rke en lys sommernat. Vi stod saaledes en aften efter solnedgang i begreb med at gaa hjem og stod ved siden af vejen, da saa jeg pludselig uden at t\u00e6nke paa noget som helst en m\u00f8rk skygge i st\u00e6rk fart sv\u00e6vende mig lige forbi op fra byen ned mod s\u00f8en. Jeg tabte n\u00e6sten al fatning, da det i samme \u00f8jeblik stod mig klart, at det var et overnaturligt syn. Den m\u00f8rke skygge kom mig saa n\u00e6r forbi at den n\u00e6sten r\u00f8rte ved mig, og i den lyse sommeraften kunde jeg se at det ikke var et naturligt menneske.<\/p>\n Dagen efter druknede Line Dahl sig i Langs\u00f8 ud for det sted vi stod, og til s\u00f8en var hun gaaet ad den vej hvor vi gik aftenen forud og paa hvilken jeg saa den m\u00f8rke skygge kom sv\u00e6vende. Den ulykkelige kone havde f\u00f8r hun gik ud i s\u00f8en taget sit r\u00f8de forkl\u00e6de af og lagt det ved s\u00f8bredden, vel sagtens i den hensigt at det skulde til opdagelse af, hvor hun var at finde. Kort tid efter k\u00f8bte Jens Christian en lille landejendom i \u00d8ster Bording i Balle Sogn, altsaa i n\u00e6rheden af Silkeborg. En dag nogen tid efter dette k\u00f8b traf jeg ham for sidste gang. Han sagde da til mig, i Silkeborg kunde jeg ikke blive l\u00e6ngere, jeg kom i selskab med saa en og saa en anden, under et eller andet paaskud ville de laane penge af mig, der var jo sikkerhed nok naar jeg ville have pengene kunde jeg jo faa dem igjen. Da jeg saa begyndte at kr\u00e6ve pengene igjen, var der en der lo mig op i mine aabne \u00f8jne og sagde, det er vel da aldrig din mening at du vil have disse penge igjen, dem kan vi jo holde os en glad aften for. En anden blev forn\u00e6rmet og lovede mig kl\u00f8 hvis jeg var saa fr\u00e6k at kr\u00e6ve ham en gang til. Han var ikke vant til at blive saadan kr\u00e6vet fordi den ene ven laaner den anden et par Skillinger, skal man da tage det saa n\u00f8je enten de bliver tilbagebetalt eller ikke. Saa ville jeg ikke v\u00e6re i Silkeborg l\u00e6ngere. Jeg ville bort fra dette selskab inden jeg mistede alt hvad jeg ejede.<\/p>\n Det blev ikke bedre med drikkeriet efter at v\u00e6re flyttet til Balle. Hyppigt indtraf anfald af delirium, og under disse anfald mishandlede han b\u00f8rnene, saa naboerne maatte tilkalde Sognefogden. Da mishandlingen var af en saadan art, at der var tale om kriminel forf\u00f8lgning, lovede Jens Christian bod og bedring, og holdt sig en tid maadeholden. Men nogen tid efter tog han fat paa drikkeriet med fornyet styrke, sygdom st\u00f8dte til og han var stadig sengeliggende, med br\u00e6ndevinsdunken liggende ved siden af sig i sengen. For hver halvsnes minutter tog han en slurk og delirium tiltog. Men nu var han saa afkr\u00e6ftet at han ikke kunde staa op, og kort tid efter d\u00f8de han.<\/p>\n Den \u00e6ldste datter Marie sagde en dag til en yngre broder, jeg t\u00f8r ikke ligge ene om natten oppe i mit kammer. Kan du ikke komme op og ligge hos mig. Hvorfor t\u00f8r du ikke det, siger broderen. Fordi, siger Marie, at jeg n\u00e6sten hver nat faar bes\u00f8g af min moder, jeg kan h\u00f8re hende gaa oppe paa loftet, og saa kommer hun ned til mig i mit kammer, og naar det er maanelyst kan jeg se hendes ansigt, hun ser altid saa vred og hadefuld ud, som om hun vil g\u00f8re mig fortr\u00e6d, men hun har dog ikke r\u00f8rt mig endnu, men bliver staaende ved min seng.<\/p>\n Ejendommen blev nu solgt. To af de \u00e6ldste b\u00f8rn rejste over til sl\u00e6gtninge i Amerika, og de \u00f8vrige kom ud at tjene, dels til huse hos sl\u00e6gtninge. Saaledes endte dette \u00e6gteskab, saa m\u00f8rk og tragisk, sk\u00f8nt begyndelsen varslede om en lys fremtid, om gl\u00e6de og lykke. Gamle Karen Marie var dengang allerede d\u00f8d, ellers ville hun sikkert have sagt: \u201dSagde jeg det ikke nok, at holde til med Bjergfolkene; kommer der aldrig noget godt ud af, de som g\u00f8r det, bliver slagene med ulykker\u201d. Saaledes var nu hendes tankegang.<\/p>\n Der er mange der kom paa jyske markeder i den sidste menneskealder, der har lagt m\u00e6rke til en h\u00f8j graask\u00e6gget mand. Han var hestetr\u00e6kker. Sommetider prangede han ogsaa for egen regning. Han var ogsaa smugler, han var med alle vegne hvor der var noget at udf\u00f8re, der ikke taalte dagens lys. Han var en af de haardf\u00f8re, seje jyder. Lumsk, snild og tavs. Han var f\u00f8dt ude i egnen ved Herning, maaske i Ikast Sogn. Han hed Simon Simonsen, men ingen kendte ham under andet navn end Simon Kobberholm. Selv kaldte han sig: Simon \u00e6rlig k\u00e6ltring. Han er nu en gammel mand og har i mange Aar, ja i de sidste 30 a 40 Aar flakket omkring uden noget hjemsted. Men i sine unge dage var han bosat ude i Herningegnen. Han havde dette vandheld eller held, alle de huse han baboede, tre i alt, br\u00e6ndte det ene efter det andet. Herredsfogden fik ikke mere ud af Simon end han selv ville, hvad brandene angik. Men saa kom Kommissionsdommer Sylow ud at rydde i de mange ildebrandstilf\u00e6lde paa landet. Sylow maa i forh\u00f8rsprotokollerne have bidt m\u00e6rke i Simon Kobberholm` navn. Han slog en klo i ham og Simon blev anholdt og puttet i Arresten.<\/p>\n Sylow`s navn blev saa bekendt at rygtet ilede forud for hans komme og satte saadan en skr\u00e6k i de gamle brandstiftere, at mange allerede bekendte sig skylden i det f\u00f8rste forh\u00f8r. Og Sylow`s princip var ville de ikke bekende med det gode, skulde de med det onde. Paa en maade var han ved at s\u00e6tte det gamle princip i system, pinligt forh\u00f8r og tortur, paa en mildere maade. Den f\u00f8rste gang Simon kom i forh\u00f8r, siger Sylow: \u201dHvor er de f\u00f8dt?\u201d \u2013 \u201dJeg er vel f\u00f8dt i sengen som andre mennesker\u201d. \u2013 \u201dAa, sludder og vr\u00f8vl, jeg mener Sognet hvori de er f\u00f8dt\u201d \u2013 \u201dDet kunde de jo havde sagt f\u00f8rste gang. Man siger jeg skal v\u00e6re f\u00f8dt i Brande\u201d \u2013 \u201dDato og Aar?\u201d \u2013 \u201dDet maa vel staa i kirkebogen, min Skudsmaalsbog er br\u00e6ndt for mange Aar siden, og jeg har for l\u00e6ngst glemt Aar og dato\u201d \u2013 \u201dEr de tidligere straffet?\u201d \u2013 \u201dJa mange gange\u201d \u2013 \u201dHvornaar og hvor var det?\u201d \u2013 \u201dDet var min moder, sommetider gav hun mig af Riset, sommetider gav hun mig en lussing, saa ved den ene og saa ved den anden side af hovedet\u201d \u2013 Paa denne maade fortsatte forh\u00f8ret. Simon var sej. Kom ikke l\u00e6ngere med ham end han selv ville.<\/p>\n Saa forandrede Kommissionsdommeren taktik. En dag bliver der lukket en mand ind til Simon Kobberholm i hans celle, denne fort\u00e6ller Simon: \u201dNu er alle f\u00e6ngslets huller saa overfyldte, nu lukker de to og to fanger sammen i hvert hul. Han (=Sylow) bliver jo ved med at arrestere folk i massevis\u201d. Den nyankomne satte sig ned, han talte og snakkede hele tiden. Den tavse Jyde Simon Kobberholm, sagde aldrig et muk. Han stod lurende og ligesom tog maal af den ankomne. Denne gav sig saa til at snakke op om, at den Dj\u00e6vel (=Sylow) aldrig skulde faa ham til at bekende, og han fortalte da Simon, hvorledes det var gaaet til da han fik hans Ejendom \u201dFuttet af\u201d. Nu begyndte han ligesom kammeratligt at udfritte Simon om, hvorledes han bar sig ad, det kunde jo ikke g\u00f8re noget at fort\u00e6lle dette, da de jo var Lidelsesf\u00e6ller. Simon svarede: \u201dAa rejs ad Helved til, du er sgu for gr\u00f8n og har v\u00e6ret for lidt i byen\u201d. Den nyankomne var naturligvis en af Sylow`s betjente, der skulde fange Simon paa denne maade. Nej, lure Simon \u00e6rlig K\u00e6ltring, han er ikke saadan at tage en ben op paa. Betydningen i navnet, ligger jo i, at saal\u00e6nge han ikke tilstaar, kan han kalde sig \u00e6rlig k\u00e6ltring.<\/p>\n Saa forandrede Kommissionsdommeren igjen taktik. Han spekulerede i Vestjydernes store overtroiskhed. En nat som Simon Kobberholm ligger og sover kommer der to m\u00e6nd ind i cellen b\u00e6rende med en ligkiste, og satte den paa gulvet, hvorefter m\u00e6ndene igjen forlod cellen. Paa kisten var intet laag, og i kisten laa et efter alle kunstens regler henkl\u00e6dt lig. Simon sprang op fra sin briks, og nu var han for alvor vred over ar blive forstyrret i sin nattes\u00f8vn. Han gik hen til kisten og sagde, da ska` a Fandenhak m\u00e6 faa lyv i d\u00e6, dit sp\u00f8gelse, og samtidig slog han sin knytn\u00e6ve ned paa ligets ansigt. Det gentog sig et par gange, da blev der liv i den d\u00f8de. Manden sprang ud af kisten idet Simon sagde: \u201dA trowe i vil spil komedie m\u00e6 en gammel mand, haal j\u00e6 r\u00e6vestreger v\u00e6 j\u00e6 sjel\u201d. Det var jo ham Sylow`s overbetjent Valdemar Petersen. Jeg kunde nok t\u00e6nke mig det, tilf\u00f8jede Simon, saa maatte Sylow lade ham gaa.<\/p>\n I en del Aar saa jeg ikke noget til Simon, og ved ikke hvor han holdt til. Jeg har senere h\u00f8rt at han strejfede omkring her i Jylland som Uldkr\u00e6mmer, med et skriftligt bevis i lommen, fra en mand ude i herred paa, at uldvarerne redelig var Husflidsarbejde, og solgt af ham til Simon. Lige saa redelig var det, at Simon havde k\u00f8bt Uldvarerne hos en manufakturhandler i n\u00e6rmeste K\u00f8bstad. Saa atter traf jeg ham paa en gaard, her paa egnen som r\u00f8gter, men ved verdenskrigens udbrud 1914, forlod han straks gaarden. Simon havde lugtet at nu var der r\u00f8rte vande for ham at fiske i nu var der paa sine steder brug for folk som ham. Han var borte hen ved fire Aar, saa kom han en dag igjen tilbage til gaarden og overtog sin, ved krigens udbrud forladte r\u00f8gterplads.<\/p>\n En tid efter traf jeg tilf\u00e6ldigt paa ham. Jeg var nysgerrig efter at faa at vide hvor han havde v\u00e6ret i disse Aar, direkte udfritte ham turde jeg ikke, da ville hans jyske mist\u00e6nksomhed v\u00e6re vakt, og saa fik jeg ikke et ord at vide om hvad han havde taget sig for. Kom han f\u00f8rst ubem\u00e6rket ind oaa hvad han havde oplevet i disse Aar, kunne jeg faa det hele at vide, og snu nok til altid at faa sit eget personlige jeg udenfor det som han skildrede. Dette vidste jeg af erfaring. Jeg fik dog lidt at vide om hvor han havde v\u00e6ret og forstod at han havde opholdt sig som smugler nede ved gr\u00e6nsen. Det lidet han fortalte mig var oversmuling af heste, der blev nemlig her i landet udsted forbud mod udf\u00f8rsel af f\u00f8l. Danskerne ville gerne s\u00e6lge og Tyskerne endnu hellere k\u00f8be f\u00f8l og unge heste, men forbudet var der. Der var ingen omvej, jo det var netop det der var. Smuglerne blev der kaldt paa, og her var Simon \u00e6rlig K\u00e6ltring paa sin rette plads.<\/p>\n Det var ikke saa vanskelig, siger han, at faa disse unge heste over gr\u00e6nsen. Ved gr\u00e6nsen stod Gendarmerne vagt. Sikringsstyrken laa l\u00e6ngere tilbage, dette skulde jo g\u00f8res om natten, en eller anden af de ved gr\u00e6nsen boende fyldte Aar, konen kom da om aftenen ud til de patruljerende Gendarmer og sagde: \u201dMin mand kan holde Geburtsdag i dag, a haae da saa ondt for j\u00e6 i s\u00f8lle kaael, at i ska` gaa hie i den kuel. Kom med hjem og faa en kop Chokolade\u201d. Det var noget Gendarmerne ikke sagde nej til. En anden sag var det med Vagtmesteren Gendarm Sergenten, der kunde en kop Chokolade ikke g\u00f8re det af, her skulde nogle Hundredekronesedler til. Alt ting kan gaa, men sm\u00f8relse skal der til. Han blev ved at gentage, med sm\u00f8relse kan alting gaa.<\/p>\n Simon er en forsigtig mand, han n\u00e6vner aldrig sted, tid eller navne. Da han havde \u201dUheldet\u201d, at hans f\u00f8rste Ejendom br\u00e6ndte, var han i f\u00e6rd med at skyde graaspurve, saa var til al uheld eller held, forladningen = Papirsproppelsen fl\u00f8jet op og ant\u00e6ndt husets straatag. Den anden gang hans Ejendom br\u00e6ndte \u2013 imidlertid havde han naturligvis mageskiftet den tidligere nedbr\u00e6ndte med en anden Ejendom, med gamle forfaldne bygninger, \u2013 sk\u00f8d han efter r\u00e6ve ud af laded\u00f8ren og saa gik der naturligvis ild i bygningerne som nedbr\u00e6ndte. Tredje gang var der selvf\u00f8lgelig ogsaa en eller anden paaviselig grund til ildens opkomst. En mand der selv kalder sig \u00e6rlig K\u00e6ltring, ved nok ogsaa, at l\u00e6gge sagen til rette, og n\u00f8je overveje f\u00f8lgerne.<\/p>\n Ude i Graamose levede en mand ved navn Anton Vestergaard, der var kendt overalt i Silkeborg og Kjellerup egnen. Han fartede omkring fra det ene Sogn til det andet. Arbejdede en dag eller to, og drak saa pengene op saa l\u00e6nge han havde en skilling i lommen. Han tjente nu og da en skilling ved hundehandelen. P\u00e5 sin omflakken listede han en del hunde med sig og siden solgte han dem paa andre egne. Han var udrustet med gode evner og en god forstand. Dette var ham en st\u00f8tte, thi med disse evner kommer man nemt og let gennem verden. Den f\u00f8rste gang jeg l\u00e6rte ham at kende boede han i et lynghus ved bakkerne ved Klode M\u00f8lle. Han havde giftet sig med en enke med mange b\u00f8rn. Huset ved Klode M\u00f8lle, en faldef\u00e6rdig r\u00f8nne, faldt omsider ned, og Anton flyttede til Hestlund i Bording. Menneskets sidste tilstand.<\/p>\n Her boede han dog ikke l\u00e6nge. Konen l\u00f8b fra ham, og b\u00f8rnene kom paa fattiggaarden. Saa l\u00f8b jeg ogsaa fra huset, siger Anton, det vil sige jeg l\u00f8b ikke, jeg gik ganske rolig og sindig derfra. Jeg slog alle d\u00f8rene op paa vid gab, saa folk kunne se, at her var fri adgang. Derefter begyndte hans omflakkende tilv\u00e6relse. Nogle maaneder boede han dog i den gamle nedlagte Skole i Christiansh\u00f8j. En dag i sommertiden jeg var tilstede ude i Frederiksdal, hvor en del af beboerne var samlede. Anron Vestergaard sad paa en b\u00e6nk og sang saa det rungede, med en bajer i haanden. Fuld var han som s\u00e6dvanligt. Da siger l\u00e6rer Th. Petersen til ham: \u201dDet er en skam Anton, med deres gode evner kunde de have haft det noget bedre end denne tilv\u00e6relse\u201d. Anton svarede: \u201dJeg kan ikke forlange at have det bedre end jeg har. Jeg synger fra morgen til aften, er altid glad, og her gaar de med en sur mine,jeg h\u00f8rer dem aldrig synge undtagen de kan faa et par skillinger for det i kirken. For resten bor jeg ogsaa i en skole, altsaa er vi kollegaer. Undskyld at jeg herefter tiltaler dem med du\u201d: \u201dDer er forskel\u201d, siger l\u00e6rer Th. Petersen, \u201dDa Provsten for nogle dage siden var her i skolen og holdt Visitats, k\u00f8rte han Kristiansh\u00f8j Skole forbi\u201d: \u201dJa tak skal du ha`\u201d, siger Anton \u201dSaadan nogle gamle l\u00e6rere som dig, ved Pr\u00e6sten godt, maa ses efter i s\u00f8mmene, de vil belukse ham. Men saadan nogle som jeg, ved han godt vi med nidk\u00e6rhed udfylder pladsen, dem beh\u00f8ver han ikke at holde Visitats hos, han ved vi g\u00f8r vore ting, og derfor k\u00f8rte han min d\u00f8r forbi\u201d. Den gamle L\u00e6rer Petersen maatte le med de andre, over Antons ord. Om det saa var med eller imod hans gode vilje, maa staa hen.<\/p>\n En aften havde han siddet og drukket Kaffepuncher med en mand i Kragelund By. Det blev noget ud paa natte inden de to blev f\u00e6rdig med denne besk\u00e6ftigelse, og da Anton forlod sin v\u00e6rt, kom ud i den m\u00f8rke nat, har han v\u00e6ret en del i tvivl om hvor han skulde g\u00f8re af sig selv. Han gik da op i vaabenhuset ved Kragelund Kirke. Han fortalte siden: \u201dJeg lagde mig paa en b\u00e6nk, men det blev mig for koldt, jeg stod da igjen op for at r\u00f8re benene og faa nogen varme i kroppen. Jeg lukkede da vaabenhusd\u00f8ren op, tog min flaske op af lpmmen og tog mig en dram, og saa raabte jeg ud paa kirkegaarden, hallo! Jens Anker og Rasmus Skr\u00e6dder, kom herind og faa jer en dram, vi har jo tit faaet en halv kaffe sammen. Der kom nu ingen og saa drak jeg selv min br\u00e6ndevin, men jeg havde det uheld, at en anden flaske fuld af br\u00e6ndevin gled ud af lommen ned paa vaabenhusets flisegulv og kig i stykker. Jeg fik nu travlt med at faa alle flaskeskaarene samlet op. Da var det blevet dag og Degnen kom op til mig, han sagde at han saa et menneske luske omkring oppe ved kirken, og troede at det var en kirketyv. Jeg sagde til ham, jeg kan have mine fejl, men stj\u00e6le g\u00f8r jeg ikke. Han kendte mig jo ellers godt, for det var hos ham jeg drak kaffepuncher f\u00f8r jeg gik op i kirken, jeg havde nu faaet alle flaskeskaar samlet op og smidt ud, da siger degnen, hvad er det for en forbandet lugt der er her? Aa, der er kun min br\u00e6ndevin jeg spildte da flasken faldt fra mig. Hvad mon Pr\u00e6sten siger paa S\u00f8ndag, siger saa degnen, han har en fin n\u00e6se?\u201d\u2026..<\/p>\n Det var en vinternat i en forrygende snestorm for flere Aar siden kl. 3 om natten, at der blev banket paa min d\u00f8r. Jeg stod op og lukkede op. Udenfor stod et menneske og l\u00e6nede sig op mod d\u00f8rstolpen, saa medtaget ud af uvejret og kulden at han n\u00e6sten ikke kunde tale, og maatte st\u00f8tte med h\u00e6nderne for at gaa ind, det var Anton Vestergaard, og hans hund. Jeg gav ham noget at spise og drikke og han fortalte mig da, at han om aftenen var gaaet fra Moselund G\u00e6stgivergaard og gaaet vild i de store bakker ved B\u00f8lling S\u00f8. Han havde da omsider lagt sig til at sove i en slugt, da jeg vaagnede op stod min hund og slikkede mig i ansigtet, der var f\u00f8get et helt lag sne over mig, og mine ben og f\u00f8dder var stive af kulde. Havde min hund ikke faaet mig vaagnet ved at slikke mig i ansigtet havde Anton Vestergaard aldrig staaet op mere. Saa trofast kan en hund v\u00e6re.<\/p>\n Da Gedebukken agerede Fanden.<\/strong> Han havde kun en fejl, naar han en sj\u00e6lden gang kom ud i selskab med andre, drak han sig en P\u00e6rial paa og han kunde ikke selv holde maade. Det var noget der laa ham i blodet, en arv fra f\u00e6drene, som kunde f\u00f8res tilbage til en storbondesl\u00e6gt (38) der selv bryggede br\u00e6ndevin og ikke \u201dspyttede i den\u201d. I tiden omkring Aarhundredeskiftet 1900 var Ole Kristian og en anden broder (39) en lille \u2013 Nytaarsdag en rejse i n\u00e6rmeste K\u00f8bstad. Da de henimod aften i l\u00f8ftet stemning gik hjemad, overtalte broderen Ole Kristian til at f\u00f8lges med ham hjem om aftenen. Efter at havde spist Nytaarsaftensnadver gav de sig til at spille kort og det blev over midnat, da Ole Kristian og en anden mand fra egnen br\u00f8d op for at give sig hjem, og begge havde de drukket over evne. Det var Nytaarsaften da lystigheden og kommersmagerne har frit spil, saa jeg maa fort\u00e6lle hvad der imidlertid var foregaaet inde i byen. En gaardmand havde en gedebuk der stod i hans kostald, af den grund, at folk troede naar k\u00f8erne \u201dKastede Kalv\u201d, kunde den ramme Gedebuk \u2013 lugt forjage Kastningssygdommen.<\/p>\n 37) Boelsmand Ole Kristian Ankersen Hesselskov, Kragelund Sogn. En spasmager havde forrige Nytaarsaften haft en batalje med v\u00e6verens kone (40) Ma` V\u00e6vers, da han slog en \u201dPotte\u201d paa hendes d\u00f8r, stod hun lige indenfor d\u00f8ren, rev den op og hev ham en natpottes indhold i hovedet. Ma` V\u00e6vers var ikke saadan ar sp\u00f8ge med. Manden ville n\u00e6ste Nytaarsaften have h\u00e6vn. Han udspekulerede en snedig plan. Han gik om i kostalden trak den ondsindet Gedebuk ud, og stillede den udenfor Ma` V\u00e6vers gang d\u00f8r. Han slog et slag paa d\u00f8ren, hastigt blev d\u00f8ren revet op og Ma` V\u00e6vers med hendes natpotte kom til syne. Bukken var ikke sen, den l\u00f8b til og gav hende et st\u00f8d, saa baade hun og hendes natpotte tumlede bagover i gangen medens hun raabte paa hendes mand, at han skulde komme og hj\u00e6lpe hende. Et sp\u00f8gelse med horn som fanden var kommet ind i huset. V\u00e6veren kommer tilstede men da han ser de store Bukkehorn, tror han det er hans Farfar den store Troldmand Pr\u00e6jst \u2013 Jens fra G\u00f8dvad dergik igjen, idet farfaderen havde staaet i pagt med Dj\u00e6velen. Under hjertesk\u00f8rende skrig fra Ma` V\u00e6vers, hver gang Bukken slog hende ned, overvandt manden sin frygt, og med forenet anstrengelse fik de endelig Bukken sat udenfor og d\u00f8ren forsvarligt st\u00e6ngt.<\/p>\n Gedebukken l\u00f8b ude paa byens gade resten af natten, og da Ole Kristian og den anden kortspiller kommer noget over midnat og vil hjem, m\u00f8der de Bukken, den aabner straks kampen, Ole Kristian faar et puf, saa han trimler ned i vejgr\u00f8ften, hans ledsager fik derefter samme fart. Ole Kristian kom paa benene igjen. Men Bukken var straks parat til at give ham et nyt puf. Den anden mand kravlede op i et tr\u00e6 og reddede sig paa denne maade. Nu var Ole Kristian og Bukken ene om kampen. Han fors\u00f8gte, ligesom ledsageren at kravle op i et tr\u00e6, men han havde faaet for meget spiritus at drikke, fors\u00f8get mislykkedes. Nu holdt Ole Kristian og Bukken det gaaende den hele nat, hvor han gik hen gik Bukke ogsaa. Ligesaa ofte han rejste sig op, ligesaa tit puffede Bukken ham ned. Det v\u00e6rste var at Ole Kristian ikke kendte sammenh\u00e6ngen, ikke havde nogen forestilling om hvor Bukken var kommet fra. Han troede, hertil bidrog hans omtaagede tilstand, at det var selve Dj\u00e6veleb han var kommet i kast med. F\u00f8rst da Nytaarssolen br\u00f8d frem og folk i byen kom op blev han befriet for Bukken 40) V\u00e6ver Jens Laursen, Kragelund. S\u00f8nnes\u00f8n af Pr\u00e6jst \u2013 Jens i G\u00f8dvad.<\/p>\n Fra central \u2013 Jylland.<\/strong><\/p>\n I istiden dannede isen paa den Jyske H\u00f8jderyg med sine store vandfloder vandskellet \u00d8st og Vest, og dannede samtidig betingelser for den store alfar \u2013 landevej gennem Jylland, der blev en Hovedf\u00e6rdelsvej fra de \u00e6ldste tider, da mennesket f\u00e6stede bo her i landet, til hen imod midten af forrige Aarhundrede.<\/p>\n Grathe Hede.<\/strong> Paa Grathe Hede stod den store folkekamp ved Borgerkrigens afslutning 23. Oktober 1157, mellem kongerne Svend Grathe og Valdemar den f\u00e6rste. Grathe Hede slagets betydning v\u00e6kker ned til vore dage, tyngdepunktet i rigets styrelse lige fra Gorm den Gamles tid i Jylland. En jysk stormandssl\u00e6gt Galxie Ulf og hans efterkommere var i de foregaaende Aarhundrede, kongernes raadgivere og H\u00f8vidsm\u00e6nd baade paa verdslige og kirkelige omraader. Efter Grathe Hede slaget flyttes tyngdepunktet fra Jylland til Sj\u00e6lland. Det var Hvide sl\u00e6gten paa Sj\u00e6lland, der herefter kom til at raade for udviklingen i de kommende tider. Absalon, der deltog i slaget paa Grathe Hede, fik her sin daab som kriger, statsmand og kirkens styrer, her paa Grathe Hede lagdes den ydre betinggelse for K\u00f8benhavns Grundl\u00e6ggelse, idet Absalon og Esben Snare byggede forsvarsv\u00e6rker til beskyttelse af deres Gods paa Sj\u00e6lland, medens den jyske stormandssl\u00e6gt gik ud af sagaen.<\/p>\n Svend Aagesen siger, at slaget stod paa Grathe Hede og han maa da vide det. Saxo siger det stod paa en landsbymark, begge dele kan v\u00e6re rigtigt. Der ligger kun en landsby paa Grathe Hede, der kan f\u00f8res tilbage til Middelalderen, nemlig Stenholt, selv om Saxo ikke n\u00e6vner navnet er den jo ikke saa vanskelig at finde, man har hidtil s\u00f8gt stedet paa Hedens nordside hvor i n\u00e6rheden Kong Svend ligger begravet, medens Stenholt ligger paa sydsiden af Heden. Stenholtfolkene taler om en kirke og kirkegaard ved landsbyen, dette har intet hjemmel, men hidh\u00f8rer fra at de ved jordgravning har v\u00e6ret nede i en kule der rummer hundrede af menneske skeletter. Her har man maaske de faldne i Grathe Hede slaget, sk\u00f8nt Kong Svends h\u00e6r var foran Valdemars i dens fremrykning mod syd ad H\u00e6rvejen over Heden, har han dog efter slaget v\u00e6ret afskaaren fra H\u00e6rvejen, fra at frelse sig i flugten mod syd.<\/p>\n Stenholt Egekrat.\u00a0<\/strong> Klode M\u00f8lle.<\/strong> B\u00f8lling S\u00f8.<\/strong> Ved s\u00f8ens udt\u00f8rring 1872 \u2013 74 fandtes mange af oldtidesfolkenes baade, udhulede tr\u00e6stammer, baade store og smaa. Ganske interessant var den uhyre m\u00e6ngde af Hjortegevirer, der kom for dagens lys og laa ude i dyndet. Man har kaldt det en Hjortekirkegaard, mange tydninger er fremsat om aarsagen hertil, og meningerne er delte. Den mest naturlige Aarsag synes at skyldes s\u00f8ens lave vandstand, fra nord er Hjortene gaaet ud paa sandbunden med lavt vand. Da de kommer til dyndet, oldtidens s\u00f8, bliver der dybere, men ikke dybt nok til at Hjortene kan sv\u00f8mme, uhj\u00e6lpelig stikker bagbenene ned i dybet, hvor de gaar fast. Hjortene er gaaet i en f\u00e6lde, for lidt vand til at sv\u00f8mme paa, men vand nok til at drukne i. flere fund i s\u00f8en, benharpun m. m. fort\u00e6ller os, at der har levet mennesker ved s\u00f8en i \u00e6ldre stenalder. Paa den lave sandbund fandtes ved udt\u00f8rringen flere bosteder fra stenalderen, der laa paa s\u00f8bunden.<\/p>\n Harboh\u00f8j.<\/strong> Da var der to br\u00f8dre fra Paarup der gjorde krav, at Harbolund var deres. Det kom til rettergang, Henrik Perssen f\u00f8rte vidner som vidnede paa tinget, at i Henrik Perssens tid, og i dennes forf\u00e6dres tid havde Harbolunde ligget uk\u00e6ret til den gaard Moselund. Men de to br\u00f8dre fra Paarup svarede med oprakte h\u00e6nder, at Harbolunde tilh\u00f8rte dem, herved var sagen afgjort. Harbolunde kom til Paarup. Her stod altsaa vidner og ed mod hinanden. Hvad der var ret og skel, kan vi efter saa lang tids forl\u00f8b ikke afg\u00f8re. Forholdet var vel her som i saa mange k\u00e6remaalsager, der var ret og uret paa begge sider. Ingen af parterne har haft ejendomsbrev paa stedet, med udnyttet omraade fra Moselund og Paaruo, og de som svor har st\u00f8rre ret end de som vidner.<\/p>\n Vi skal nu se hvorledes forholdene laa paa denne egn i ommeldte tidsrum. Moselund laa oprindelig i Engesvang sogn, Hids Herred, Loversyssel. Paarup laa i Sejten (sigten) Sogn, Ginding Herred i Harsyssel. Alt tyder paa, at Harboh\u00f8j har v\u00e6ret et skelm\u00e6rke, altsaa det \u00f8stre punkt i Harsyssel imod Loversyssel. Ved den ommeldte retsafg\u00f8relse udvides Harsyssel omraade her mod \u00f8st, idet Harbolunde str\u00e6kker sig nedad mod Funder Station. Fra \u00f8st foregaar der en tilsvarende indhug i Loversyssel. Erik Muus havde bygget en Borg ved Remstrup Aa, som han kaldte Silkeborg. Der er ingen tvivl om at Remstrup Aa oprindelig har v\u00e6ret Sogne \u2013 , Herreds og Sysselskel, men ejerne paa Silkeborg gik over Aaen, nedrev den lille landsby Remstrup, der sandsynligvis har lagt i Virklund Sogn, lagde jorden ind under Slottet, str\u00e6kkende sig mod vest ud til Funderholme, herfra og til Harbolunde er kun en lille afstand, saa Loversyssel er n\u00e6r ved en gennemsk\u00e6ring og delt i to dele Aabosyssel. Gjern Herred, Linaa Sogn fea \u00f8st og Harbosyssel Sejten Sogn, Ginding Herred, n\u00e6rmer sig hinanden. Udvidelserne fra Harboh\u00f8j og \u00f8stpaa, fra Remstrup Aa og vestpaa har ikke v\u00e6ret den oprindelig inddeling.<\/p>\n Bos\u00e6ttelsen vest for H\u00e6rvejen.<\/strong> Det er beundringsv\u00e6rdigt, at det lille Bording Sogn, der tidligere laa i Ginding nu i Hammerum Herred, har kunnet opretholde sin kirke medens de to ligestillede nabosognes kirker sank i grus. Nemlig Sejten (sigten) og Engesvang. De oldtidsforhold det endnu kan paapeges i Bording er navnene paa to h\u00f8je Skinh\u00f8j og Lush\u00f8j (Lysh\u00f8j) sakralske navne der hidh\u00f8re fra hedensk tid. Fra Bording er overlevet et sagn, der har historisk v\u00e6rdi. Naar de Bording m\u00e6nd drog til Ginding Herredsting, sang de deres lovsange, ikke en lovsang over deres fattige Sogn og egn. I disse fjerne tider var lovene ikke nedskrevet, da man ikke havde papir, pen og bl\u00e6k, og heller ikke bogstaver. De gamle love blev vedtaget paa tinget og opbevares i hukommelsen. Lovsigermanden var den levende Lovbog, og skulle fremsige Lovene. Naar vi her h\u00f8rer at de Bording m\u00e6nd sang tinglovene, giver det os oplysning om, at lovene maa v\u00e6re affattet paa rim, hvad er ganske naturligt, man husker bedre rim end prosa. Bording regnedes tidligere for menneskets sidste tilstand og kom en mand fra Bording til et fremmed Sogn og man spurgte ham: \u201dHvor er den h\u00e6r mand fra?\u201d, svarede Bordingmanden: \u201dA \u00e6 saam\u00e6nd ud fra den s\u00f8lle Bording\u201d.<\/p>\n Sigten.<\/strong> I 1897 fik Engesvang atter en kirke, der blev bygget paa den gamle kirkes plads. Engesvang blev samtidig et selvst\u00e6ndigt Sgon, idet det atter udskiltes af Kragelund Sogn, efter i mange hundrede Aar at have v\u00e6ret forenet med dette Sogn, endvidere blev gaarden Moselund, og Paarup sf Funder Sogn henlagt under Engesvang. Desuden blev dele af Klosterlund og Stenholt, der laa ud over det gl. Engesvang Sogn, og fra de \u00e6ldste tider havde ligget til Kragelund udskilt af dette Sogn, og lagt til Engesvang. Paarup h\u00f8rte som f\u00f8r bem\u00e6rket oprindelig under Sigten (Sejten) Sogn og har, da Sigten Sogn ikke paany blev oprettet, haft en omtumlet tilv\u00e6relse. Fra det ene Sogn, Herred og Syssel, til det andet. Det nye Engesvang Sogn blev betydelig st\u00f8rre, baade i omraade og folkem\u00e6ngde end de to Sogne, af hvis tilliggede det blev oprettet<\/p>\n Et gammelt sagn fort\u00e6ller, at der har staaet et bedehus i Engesvang. Der synes at v\u00e6re grundlag for dette sagn. I kristendommens f\u00f8rste tid byggede man bedehuse ved de st\u00f8rre alfaveje, hvor pilgrimme og rejsende kunne forrette andagt og b\u00f8n. Her ved H\u00e6rvejen var der brug for bedehuse. Der fort\u00e6lles, at to storm\u00e6nd ledsaget af deres v\u00e6bnede svende samtidig kom i bedehuset foe at holde andagt. Da kom svendene i klammeri med hinanden, det kom til sv\u00e6rdhug og nogle blev dr\u00e6bt. Derefter blev der muret en mur, paa langs i midten af huset for at forhindre slige sammenst\u00f8d i fremtiden. Dette lyder jo ganske troligt, og naturligt under de tilstedev\u00e6rende forhold i disse tider.<\/p>\n Da B\u00f8lling S\u00f8 blev udt\u00f8rret og jernbanen anlagt oprandt en \u00f8konomisk stor tid for Engesvang. De store t\u00f8rvemoser blev guldgruber, der ved t\u00f8rveproduktionen gav penge paa kistebunden. Nu er moserne for st\u00f8rstedelen opgravet, og rigdomskilden er ved at l\u00f8be t\u00f8r, kedeligt nok, det gaar med moserne som med skovene, der blev lagt \u00f8de, saa egnen i fremtiden, savner n\u00f8dvendig ildebr\u00e6ndsel.<\/p>\n Engesvang, der ligger ved H\u00e6rvejen, har nogen lignende bos\u00e6ttelsesforhold som de forann\u00e6vnte to sogne. Det har v\u00e6ret en lille by med ca. fire gaarde, sandsynligvis anlagt i forhistorisk tid, og haft sit hedenske hov paa hvis plads i kristen tid en kirke er bleven opf\u00f8rt. Denne kirke sank senere i grus og sognets omraade, med undtagelse af Moselund blev lagt i under Kragelund Sogn. Engesvang Sogn bestod oprindelig af de ca. fire gaarde, samt Skygge med et noget lignende antal gaarde. Endvidere Klode M\u00f8lle gaarden, Elb\u00e6k og Moselund, der synes at tilh\u00f8re en senere bos\u00e6ttelse. Der laa en stor hede mellem Engesvang og Bording. Denne Hede tilh\u00f8rte de Engesvang bym\u00e6nd if\u00f8lge Kongelig Sk\u00f8debrev, men desuagtet anlagde man i Tyskertiden to kolonier her Over og Nederjulianehede. Dette var et Aabenbart retsbrud, men herom i et senere afsnit. Det lille Engesvang Sogn formaaede ikke at holde kirken oppe, kvadderstene af det nedbrudte kirkehus blev f\u00f8rt vidt omkring. Kirkegaarden gik i lyng, men endnu i det nittende Aarhundredes begyndelses ses de gamle tueformede grave i lyngen. En Aarsag til kirkens forfald kan s\u00f8ges i, at Engesvang laa ved H\u00e6rvejen hvor i krigs og ufredstider byen og kirken var udsat for brand og plyndring. Det er kendt fra Svenskerkrigen, at hele byen blev afbr\u00e6ndt. Der findes overlevering om, at Engesvang by engang skulle have lagt paa den anden side af b\u00e6kken, der l\u00f8ber syd for byen. Der er intet historisk overleveret der bekr\u00e6fter dette sagn. M\u00e6rkeligt nok var hele Engesvang by Klode M\u00f8lle og Elb\u00e6k Adelsjord, d.v.s. selvejere. Aarsagen til dette sj\u00e6ldne forhold, maa s\u00f8ges deri at byen og sognet var saa fattige, at Herrem\u00e6ndene ingen \u00e6rinde havde her. Her var ingen fl\u00f8de at skumme, af den fattige, sandede jord, der ikke gav mere end n\u00f8dt\u00f8rftigt behov til dens dyrkere.<\/p>\n H\u00e6rvejs \u2013 Kolonierne.<\/strong> Kristianshede.<\/strong> Over \u2013 og Neder Julianehede.<\/strong> Kristiansh\u00f8j, Graamose, Frederiksdal, Stenr\u00f8gel.<\/strong> \u2014\u2013 Den sydligste af kolonierne Ranb\u00f8l og den nordligste Frederiks m.m. ligger ogsaa n\u00e6r indtil den gamle H\u00e6rvej, men da disse ligger uden for det centrale jyske omraade der her er omtalt, medtages de ikke her.\u2014-<\/p>\n 24\/8 \u2013 1934. J.J.<\/p>\n Slaget p\u00e5 Grathe Hede.<\/strong> Grathe Hedeslaget indledte en stor tid i Danmarks Historie, en stor tid vi ikke har kendt mage til siden i de svundne 800 \u00c5r. Rundt om i landet rejstes granitkirkerne som endnu den dag i dag st\u00e5r som vort lands st\u00f8rste Nationale Mindesm\u00e6rke. Der m\u00e5 have g\u00e5et en st\u00e6rk str\u00f8mning af f\u00f8lelser gennem folket, en st\u00e6rk religi\u00f8s tro, en st\u00e6rk sammenslutning, en vilje og arbejdsudfoldelse som vi med respekt m\u00e5 se tilbage p\u00e5. Det var ikke alene indadtil men ogs\u00e5 udadtil. Indvarslede Grathe Hedeslaget en Stormagts tid hvor Danmark blev den st\u00f8rste og f\u00f8rende stat i Nordeuropa. Det var store, st\u00e6rke m\u00e6nd der bar denne tid frem. Vi sporer det overalt i Lovgivningen, Valdemars Lov. I agerbruget, solskiftet i landsbyernes F\u00e6llesskabsdrift. I administrationen, Valdemars jordbog. I historieskrivning, Saxo: Danmarks Kr\u00f8nike o.s.v. Slaget p\u00e5 Grathe Hede m\u00e5 s\u00e5ledes henregnes til Danmarks st\u00f8rste Historiske minder. Og efter en 800 \u00e5rs forl\u00f8b er det ikke lykkedes den Historiske unders\u00f8gelse at p\u00e5pege stedet hvor slaget fandt sted, og hvor de faldne hviler. Ingen Mindesten er rejst p\u00e5 dette sted, der kunne fort\u00e6lle eftersl\u00e6gten hvilken betydning dette slag havde for Danmarks historie, b\u00e5de i \u00e5ndelig og materiel henseende.<\/p>\n Takket v\u00e6re et nylig stedfundet interessant fund p\u00e5 denne egn, hvortil den stedlige overlevering har ydet sit bidrag, synes det nu, at Grathe Hede slaget kan fremstilles i fuld historisk belysning. Stedet p\u00e5peger hvor slaget fandt sted, og stedet hvor de faldne hviler. Slaget var jo afg\u00f8rende og som det ofte efter de foreliggende kilder synes at fremg\u00e5, var tilbagetogslinien for den slagne h\u00e6r afsk\u00e5ret, n\u00e5r selve Kong Svend m\u00e5tte flygte over en moradslignende mose. Historikeren A. D. J\u00f8rgensen har (i historisk tidsskrift 6 R. 2 B. s. 623) villet henl\u00e6gge slaget til et sted mellem Viborg og Randers, nemlig ved N\u00f8rre\u00e5 i Middelsom Herred. \u2013 Der sker vist ikke nogen tab ved at lade denne tanke fare, s\u00e5 usandsynlig og ut\u00e6nkelig denne hypotese er.<\/p>\n M. H. Rosen\u00f8rn har (i Jyske samling 2 R. 3 b. s. 159) henlagt slagpladsen til den sydlige del af Vinderslev og nordre del af Kragelund sogne. Denne tanke er i og for sig mere tiltalende, men det er og bliver en, ligesom A. D. J\u00f8rgensen, uhjemlet hypotese. Saxos beretning er b\u00e5de uklar og usammenh\u00e6ngende, ellers ville man heller ikke i vore dage st\u00e5 over for den store meningsforskel, de mange anskuelser og hypoteser der i den nyere tid er fremkomne og fremsatte af vore betydeligste Historieforskere. Ad denne vej er det ikke sandsynligt at man vil komme sp\u00f8rgsm\u00e5lets l\u00f8sning n\u00e6rmere. Der er derimod en anden vej, en vej jeg har lagt til grund for mine unders\u00f8gelser. Idet den tanke var opst\u00e5et hos mig, at et s\u00e5 blodigt Skuespil, som det der den 23. Oktober 1157 oprulledes p\u00e5, eller ved, Grathe Hede, m\u00e5 have sat dybe spor, sat sindene i st\u00e6rk bev\u00e6gelse blandt en overtroisk befolkning p\u00e5 denne egn.<\/p>\n Jeg har da fors\u00f8gt om der ikke ad overleveringens vej skulle findes spor fra denne kamp. Overleveringer der er forvanskede i tidens l\u00f8b og kun ved at afd\u00e6kke disse, fra forskellige tiders stammende lag, st\u00e5r overfor overleveringen i dens virkelige skikkelse. Ut\u00e6nkelig er denne fremgangsm\u00e5de ikke, idet der lever tanker, s\u00e6der og skikke og sagn i blandt os, der kan f\u00f8res mange tusinde \u00e5r tilbage i tiden. Kaster man en sten ud i vandet, danner vandet b\u00f8lger, disse b\u00f8lge ringe bliver mindre og mindre, svagere og svagere, men de svage n\u00e6sten um\u00e6rkelige d\u00f8nninger n\u00e5r dog ud til dammens bred. Det er disse d\u00f8nninger i form af overleveringer vi skulle pr\u00f8ve p\u00e5 at fange. Og n\u00e5r disse overleveringer bliver samlet, bliver det ikke s\u00e5 lidet endda.<\/p>\n Beboerne p\u00e5 denne egn levede og boede der som Hjemstavnsfolk, sl\u00e6gt efter sl\u00e6gt, s\u00f8n efter fader som f\u00e6ste \u2013 og hoverib\u00f8nder, medens Godsejerne idelig og ildelig skiftede. S\u00e5ledes er i al fald forholdet i de 3 a 400 \u00e5r der ligger vor tid n\u00e6rmest, og der er n\u00e6ppe nogen grund til at antage at forholdet ikke skulle str\u00e6kke sig l\u00e6ngere tilbage i tiden til omkring 1157. det er s\u00e5ledes et udpr\u00e6get Hjemstavnsfolk hvor minder, sagn og overleveringer har en god jordbund og kan sl\u00e5 dybe r\u00f8dder.<\/p>\n Den forsvarsvold der er opkastet ved B\u00e6kg\u00e5rd i Thorning Sogn, for at d\u00e6kke det gamle overfartssted over Halle \u00e5 eller som den hedder i vore dage Voerstr\u00f8m, hedder Kong Knaps Dige. Der er jo ingen tvivl om, at dette navn gav den p\u00e5 stedet boende Almue, diget omkring \u00e5r 1157, og navnet har holdt sig til vore dage. Man f\u00e5r deraf oplysning om, at diget er opkastet af Svend, og almuen kaldte ham dengang Konk Knap. F\u00f8r slaget p\u00e5 Grathe Hede 1157, havde der nogle \u00e5r i forvejen, nemlig 1151, st\u00e5et en kamp i denne egn mellem Svend og Knud. Er Kong Knaps dige opkastet til forsvar i 1151 eller i 1157? Derom ved man intet. Kampen i 1151 er stedf\u00e6stet til Gedb\u00e6k der ligger en del nordligere eller n\u00e6rmere Viborg end forsvarsvolden ved B\u00e6kg\u00e5rd, og f\u00f8lger man kilderne, da hedde det: Kong Svend br\u00f8d ved nattetid op fra Viborg og m\u00f8dtes med Knuds h\u00e6r, da denne sang ottesangen. Her er jo ikke tale om at de to h\u00e6re ligger eller har ligget med nogen forskansninger overfor hinanden, de m\u00f8des brat efter Svands lange og hurtige march. Af dette, vil det fremg\u00e5, at man n\u00e6rmest m\u00e5 henf\u00f8re diget ved B\u00e6kg\u00e5rd til kampen i 1157 end i 1151.<\/p>\n Efter overfaldet i Roskilde St. Laurentii aften den 9. Aug. 1151 hvor Knud dr\u00e6btes, tog Svend til Viborg og Valdemar til Randers. Her ved Randers l\u00e5 begge h\u00e6rene overfor hinanden. Broen over Guden\u00e5 blev afbrudt, og efter Saxo gik Valdemar over \u00e5en p\u00e5 et andet sted, \u2013 men nu oph\u00f8rer ogs\u00e5 enigheden mellem historikerne om begge h\u00e6res bev\u00e6gelse, og selve stedet hvor slaget fandt sted, man kunne vente af Saxo, at han havde givet en klar og udf\u00f8rlig redeg\u00f8relse for hvad der dengang skete, s\u00e6rlig h\u00e6rens bev\u00e6gelse og stedet hvor sammenst\u00f8det fandt sted. Det var en stor begivenhed der foregik s\u00e5 at sige i Saxo`s egen tid.<\/p>\n P\u00e5 B\u00e6kg\u00e5rds mark i Thorning, p\u00e5 Grathe Hede, findes som f\u00f8r n\u00e6vnt, en forsvarsvold der d\u00e6kker overgangen over Halle \u00e5. Her gik dengang den gl. Kongevej fra Kolding til Viborg som nu i vore dage g\u00e5r mere \u00f8stlig. Denne vold b\u00e6rer Svend Grathes navn (hans tilnavn) og alts\u00e5 ham der har opkastet den og s\u00f8gt d\u00e6kning bag denne. Hvorfor skulle denne vold ikke v\u00e6re fra 1157? Svend har ligget p\u00e5 sydsiden og Valdemar foretaget angrebet fra nord, Valdemar har nu uden tvivl tiltvunget sig overgang over \u00e5ens nedre l\u00f8b, og derefter har Svend Grathe v\u00e6ret n\u00f8dtvungen til at g\u00e5 tilbage f\u00f8lgende Kongevejen over Grathe Hede mod syd, indtil han stod p\u00e5 bakkerne ved den store mosedal foran Klode M\u00f8lle. Her p\u00e5 disse bakker fandt den vigtige r\u00e5dslagning sted<\/p>\n Kong Svend og hans h\u00e6r befandt sig i dette \u00f8jeblik endnu p\u00e5 Grathe Hede, men drejede nu fra vejen til venstre og stod umiddelbart derefter p\u00e5 Stenholt bymark i Kragelund Sogn, hvor h\u00e6ren overnattede. Kongen selv og hans f\u00f8lge tog Stenholtg\u00e5rde i besiddelse og jagede vel b\u00f8nderne ud, med undtagelse af bondens kone. Kong Svend var jo p\u00e5 ingen m\u00e5de nogen fin mand. Hans synder var s\u00e5 mangfoldige og var vel en af de st\u00f8rste tyraner, der har v\u00e6ret herskere i Danmark. Up\u00e5lidelig og uden karakter.<\/p>\n Kong Valdemars h\u00e6r fulgte bagefter Svends ind over Heden. Svends h\u00e6r overnattede s\u00e5ledes p\u00e5 bymarken og Valdemars p\u00e5 den til bymarken st\u00f8dende Grathe Hede. Efter Saxo var det jo heller ikke p\u00e5 selve Heden, men en landsby mark, der m\u00e5 have ligget i Hedens udkant, og geografisk set er Stenholt bymark en del af Grathe Hede.<\/p>\n Fra Kongevejen lidt sydlig om Stenholtg\u00e5rd str\u00e6kker en lille dal eller s\u00e6nkning i terr\u00e6net sig, ad denne dalstr\u00e6kning rykkede Kong Valdemar frem med sin h\u00e6r til angreb om morgenen den 23. Oktober, St. S\u00f8rensdag. Denne angrebs taktik ville svare ganske til Saxo`s beretning, idet store dele af h\u00e6ren ikke kan overses af Kong Svends krigere, der stod p\u00e5 bymarken. I det Valdemars h\u00f8jre fl\u00f8j, rykker frem mod \u00f8st stadig ude i lyngheden, her er jo terr\u00e6n, i skellet mellem mark og hede er opstillet et risg\u00e6rde, for at holde de store flokke af storvildt fra at \u00e6de kornet. Her st\u00e5r Valdemar med solen i ryggen og kun en lille del af hans h\u00e6r kan overses.<\/p>\n Dengang var man ikke st\u00e6rke i geografien og lagde som Saxo ikke engang v\u00e6gt p\u00e5 at n\u00e6vne navnet p\u00e5 den by hvor slaget stod, og derved sparet eftertidens historikere for meget arbejde. Som sgt Kongen var ikke klar over den vanskelige milit\u00e6re stilling hvori han befandt sig. Havde han haft nogen anelse derom, havde han sikkert ikke ladet Agger Christiansen f\u00e5 det sidste ord ved r\u00e5dslagningen om morgenen forud for slaget. Slagets kendes fra Saxo`s beretning. Og Svend m\u00e5tte flygte, Valdemars h\u00e6r sp\u00e6rrede ham vejen, Kongevejen mod syd. Mod nord ad Viborg havde han intet at komme efter, hans frelse l\u00e5 mod syd, han m\u00e5tte mod syd.<\/p>\n Han taget da flugten \u00f8sten om Stenholt Skov, men ved syd enden af skoven st\u00f8der han p\u00e5 den store, dybe mose dal kaldet Skallerund, opfyldt af morads og h\u00e6ngedynd, der l\u00f8ber nemlig i dalen underjordiske kilder. Han kommer over dalen op p\u00e5 den anden side p\u00e5 den h\u00f8je Klosterlund Kratbakke, hvor der endnu i vore dage er ege krat som der var i 1157, men dengang stod der en stor, eller m\u00e5ske flere store ege. Nu er det f\u00f8rst Kong Svend ser hvor fortvivlet hans stilling er. Mod vest ligger den brede Engesvang mose dal og sp\u00e6rrer ham al adgang til Kongevejen, foran ham mod syd er det endnu v\u00e6rre, thi her hvor dalen udvider sig ned mod Funder dalen ved H\u00f8rbylunde ligger B\u00f8lling S\u00f8 og sp\u00e6rrer ham vejen. Hvad der foregik her p\u00e5 Kratbakken kan l\u00e6ses hos Saxo. Enden blev jo de drog bagefter Kong Valdemar, der allerede var brudt op nord p\u00e5 efter Viborg.<\/p>\n Nu f\u00e5r de Svend p\u00e5 en hest, tager vejen tilbage \u00f8st om skoven, tv\u00e6rs over Stenholt Mark, en retning der peger direkte p\u00e5 Gr\u00e5g\u00e5rd i Thorning sogn. Det var under denne vandring at en bonde \u2013 Saxo siger: en af omegnens b\u00f8nder \u2013 pludselig sprang frem og kl\u00f8vede Svends hoved med en \u00f8kse. Hvorefter Svend begravedes i Grathe kapellet.<\/p>\n Nu skulle vi se p\u00e5 de grunde, der foruden terr\u00e6nforholdet, Kong Knaps Dige og Kongevejen, der taler for beviser at s\u00e5ledes er det i virkeligheden g\u00e5et til hin minderige 23. Oktober 1157.<\/p>\n Der er et gl. sagn der g\u00e5r her p\u00e5 egnen og som fort\u00e6ller, at der har st\u00e5et en kirke i Stenholt. Dette er ganske usandsynligt, at der skulle have st\u00e5et en kirke for de par g\u00e5rde der tidligere var der. Jeg s\u00f8gte at f\u00e5 denne sag n\u00e6rmere belyst ved henvendelse til Boelsmand Niels Peter Andersen, der er barnef\u00f8dt p\u00e5 Stenholtg\u00e5rd. Han bekr\u00e6ftede p\u00e5 mit sp\u00f8rgsm\u00e5l. At der havde v\u00e6ret en kirke i Stenholt. Jeg spurgte ham da hvor kirken havde st\u00e5et, om der var fundet noget af grundfundamentet, nej, det var der ikke, men der var en kirkeg\u00e5rd i toften nord for g\u00e5rden, det kunne han sige fordi han selv havde, ved kulegravning i toften gravet mange menneskehovedskaller og ben frem. Jeg spurgte ham videre om han ved gravningen st\u00f8dte p\u00e5 de gl. grave, hvor skeletterne l\u00e5 med korslagte arme, og en 1\u00bd Alen dybt under jordens overflade. Nej, der var ingen s\u00e5danne grave, det var en stor grube eller kule og her l\u00e5 der i hundredvis ja m\u00e5ske i tusindvis af menneskehoveder og ben.<\/p>\n Det er jo ingen kirkeg\u00e5rd, siger jeg, nej, siger han, men det m\u00e5tte vel v\u00e6re fra Pestens tid. Jeg spurgte ham da, om han troede der i to g\u00e5rde i Stenholt p\u00e5 Pestens tid levede hundrede eller tusinder af mennesker. Nej, det kunne han heller ikke forst\u00e5. Det g\u00e5r her som Prof. Forchammer engang har udtalt. Almuefolk observerer rigtigt men r\u00e6sonnerer galt. Vi st\u00e5r alts\u00e5 her med en grube med menneskeskeletter, og der m\u00e5 have fundet en stor katastrofe sted her engang, og indenfor den Historiske tid, kan p\u00e5 dette afsides sted, kun Grathe Hede slaget komme i betragtning, is\u00e6r da man st\u00e5r her ved dette fund i en landsby i udkanten af Grathe Hede. Er dette tilf\u00e6ldet burde jo egentlig Thor Langes pr\u00e6gtige mindesten have st\u00e5et p\u00e5 de faldnes grav, i stedet for p\u00e5 tyrannens, p\u00e5 Gr\u00e5g\u00e5rds Mark<\/p>\n Et s\u00e5 blodigt Skuespil som Grathe Hede slaget kan ikke andet end s\u00e6tte dybe spor hos en afsides egns overtrodiske befolkning. Og et eller andet i overleveringerne, n\u00e5r tidens forvanskning og forkl\u00e6dning afd\u00e6kkes, n\u00e5r andre kilder tier, kunne yde et bidrag ogs\u00e5 til belysning af begivenhederne ved dette slag. Overleveringen siger at det var en bonde fra Kragelund der dr\u00e6bte Svend. Stenholt ligger jo som f\u00f8r n\u00e6vnt i Kragelund sogn. Denne overlevering lever ikke alene her men ogs\u00e5 i Thorning sogn. St. Blicher der forskede sin hjemegns minder og sagn som ingen anden, lader i \u201dBindestuen\u201d Volle Vistisen fort\u00e6lle om Grathe Hede slaget: Kong Svend l\u00e5 om natten ved bondens hustru imod hendes vilje. Bonden h\u00e6vnede sig ved med sin \u00f8kse at kl\u00f8ve Svends hoved. \u2013 Bindestuens fort\u00e6ller siger: at han har det efter sin oldefaders oldefader. Det var alts\u00e5 kun en af de mange sagn i disse sogne, der alle siger det samme, og bonden var vel manden i Stenholtg\u00e5rd<\/p>\n Dengang Svend drog bagefter Valdemar for at m\u00f8des med ham, drog han og hans f\u00f8lge over Stenholt Mark, og dette f\u00f8lge har sikkert mange af omegnens, landsbyens, folk deltaget i, da i al fald bonden der kl\u00f8vede hans hoved. Det m\u00e5 have sat disse hjemstavnsb\u00f8nderfolks fantasi i bev\u00e6gelse, selve slagmarken med de mange d\u00f8de og senere Kongens drab.<\/p>\n Her g\u00e5r sagn om sp\u00f8geri p\u00e5 den f\u00f8rn\u00e6vnte linie tv\u00e6rs over Bymarken. De nuv\u00e6rende beboer fort\u00e6ller derom, deres Bedstefor\u00e6ldre og Oldefor\u00e6ldre fortalte derom, s\u00e5 sagnet kan f\u00f8lges hen ved et par hundrede \u00e5r tilbage i tiden. Det der ses er en stor sort kugle der kommer rullende fra nordvest, ovre fra Thorning, med retning efter det nord\u00f8stre hj\u00f8rne af Stenholt Skov, og det ses altid p\u00e5 samme sted. At der til grund for en folkeoverlevering, altid ligger en virkelig begivenhed er sikkert nok, og umuligt er det ikke, at dette sagn kan stedsf\u00e6stes til Kong Svends sidste tunge vandring hin minderige 23. Oktober, der blev for Danmark en mindedag som kun f\u00e5.<\/p>\n Fra min Hjemstavn Oldtiden.<\/strong> B\u00f8lling S\u00f8 der ligger i sognet, nu udt\u00f8rrede, spillede i Oldtiden en vigtig rolle for de store Oldtidsbygder der her fandtes i dens n\u00e6rhed. Dengang l\u00e5 egnen ved Silkeborg, de skove og s\u00f8er, uden st\u00f8rre Oldtidsbosteder. Anderledes l\u00e5 forholdene nordvest for Silkeborg, hvor der l\u00e5 storbygder der h\u00f8rer til datidens kulturcentre, og med en betydelig folkem\u00e6ngde, at d\u00f8mme efter antallet af gravh\u00f8je. Ved B\u00f8lling S\u00f8 er fundet bosteder fra den \u00e6ldre stenalder. I Oldtiden var Sognet d\u00e6kket af skove og vandsamlinger hvor senere moserne voksede op og dannede sumpe, der under den videre udvikling fortr\u00e6ngte vandet. I moserne findes der overalt levninger af disse Oldtidsskove af fyr og eg, og spor af menneskets tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n H\u00f8jr\u00e6kken.<\/strong> Bygder og Bosteder.<\/strong> Vand var s\u00e5ledes en livsbetingelse for stedet hvor bygden anlagdes og bos\u00e6ttelsen ganske afh\u00e6ngig deraf \u2013 \u2013 jeg har ikke her p\u00e5 egnen fundet nogen sammenh\u00e6ng mellem Oldtidsbygderne og vore landsbyers anl\u00e6g. Det kunne se ud som de gamle Oldtidsfolk var forsvundet, og nyt folk er kommet andet steds fra. Dette er dog vistnok tilsyneladende, der kan s\u00e5 udm\u00e6rket v\u00e6re sammenh\u00e6ng i udviklingen fra det forudg\u00e5ende til det nye forhold, nemlig de forhold som Jernalderen medf\u00f8rte, hvorved landsbyen opst\u00e5r med sit gadek\u00e6r og sine botofter. Anl\u00e6g af bosteder og bygder har v\u00e6ret fortsat gennem tiderne fra Oldtiden ned til vore dage, med stedse stigende udvikling. Man finder gennem \u00e6ldre og senere Middelalder, at folk n\u00f8digt forlod landsbyen og satte nyt bo udenfor buen. Her i Sognet findes tre eksempler p\u00e5 Middelalderlige bos\u00e6ttelser, nemlig Troslund ved Vands Skov, der n\u00e6vnes som \u00f8de byggested i fjortenhundrede tallet. Fastrup i n\u00e6rheden af Fastrupdal samt Stakshede vest for Overg\u00e5rd, kun en \u00e6ldgammel br\u00f8nd betegner stedet. De tre bosteder er alle forsvundne. Folkene er blevne kede af at bo p\u00e5 disse \u00f8de steder, uden den samh\u00f8righed som den patriakalske landsby uden al tvivl var.<\/p>\n Gamle Veje.<\/strong> Langs de foran n\u00e6vnte h\u00f8jr\u00e6kker skal man vente at finde en Oldtidsvej, heri skuffes man ikke. Den er ikke vanskelig at finde. Fra syd\u00f8st kan vejen f\u00f8lges mod nordvest fra Funder Kirkeby, videre over Elling, og Kragelund bys sydlige jorder syd for \u201dBjergene\u201d videre mod vest hvor den passerer nord om Hj\u00f8llundh\u00f8j p\u00e5 Klosterlunds jorder, drejer her brat mod nord til den nuv\u00e6rende Kragelund \u2013 Stenholt landevej. Her deler vejen sig, den ene vej mod vest, syd om Stenholt by, hvor den l\u00f8ber i H\u00e6rvejen, den anden vej forts\u00e6tter mod nordvest forbi Bedeh\u00f8j, passerer H\u00e6rvejen til overgangen ved B\u00f8gelund samt vej til Karup, Skive o. s. v. Vejen har ogs\u00e5 navn af Kongevejen \u2013 Kompedal er en forvansking af Kongedal. Vejen gennem Kongedalen.<\/p>\n I vore dage er det ved overgangen over dalstr\u00f8get at vejen lader sig p\u00e5vise. P\u00e5 videnskabs selskabernes kort findes vejen indlagt. Over mosedalen fra Klosterlund til Engesvang har der tidligere v\u00e6ret overgang for fodg\u00e6ngere p\u00e5 en r\u00e6kke af store h\u00e5ndsten, hvor man har tr\u00e5dt fra den ene sten over p\u00e5 den anden. Disse sten ligger ca. 4 fod under overfladen, s\u00e5ledes at f\u00e6rdslen her m\u00e5 v\u00e6ret foreg\u00e5et i Oldtid og \u00e6ldre Middelalder.<\/p>\n Kragelund by syntes anlagt ved en gammel alfarvej \u00f8st \u2013 vest, Lovringsvejen. Fra \u00f8st f\u00f8rer denne vej fra Balle over Overg\u00e5rd og f\u00f8r den n\u00e5ede byen kom en anden vej fra overgangen ved Lysbro og gennem Hvinningdal, og st\u00f8dte til den, denne sidste vej er i vor tid ganske forsvundet, p\u00e5 selve bygaden f\u00f8rer vejen videre mod vest over Refshale, Klosterlund og Stenholt, her sammen med den gamle h\u00f8jr\u00e6kkevej. Hvor gammel Lovringsvejen er, kan jeg intet sige om, men sandsynlighederne taler for, at den har g\u00e5et her f\u00f8r byens anl\u00e6g, og v\u00e6ret alm. F\u00e6rdselsvej allerede i Bronzealderen, for de store Oldtidsbygder i Vester \u2013 og \u00d8ster Bording samt Hvinningdal i Balle Sogn, for disse, samt Kragelund Sogn var der ingen anden adgangsmulighed til H\u00e6rvejen, end her. Det kan ogs\u00e5 her bem\u00e6rkes, at fra Resenbro i G\u00f8dvad Sogn og mod vest indtil H\u00e6rvejen, kan ikke p\u00e5vises nogen f\u00e6rdselsvej mod nord, efter Viborg, hverken i Oldtiden eller i Middelalderen.<\/p>\n B\u00f8lling S\u00f8.<\/strong> I Oldtiden havde s\u00f8en udl\u00f8b til begge sider, ad Funder \u00e5 dalen ned til Silkeborg s\u00f8erne ad Mosedalen nord for Engesvang der l\u00f8ber videre som en af Karup \u00e5`s kilder for at falde i Limfjorden v. Skive. Ad disse vandl\u00f8b har sandsynligt de \u00e6ldre Stenalderfolk fundet vej op til s\u00f8en. Efterh\u00e5nden som moserne der omslutter s\u00f8en mod syd og vest vokser op, til gror udl\u00f8bet ad Funder \u00e5, hvorefter s\u00f8en kun har udl\u00f8b ad Karup \u00e5. Det tilgroede udl\u00f8b ad Funder \u00e5dalen, er i vore dage atter kommet for dagens lys ved t\u00f8rvesk\u00e6ring. En b\u00e5d, udhulet af en tr\u00e6stamme er fundet efterladt i \u00e5l\u00f8bet, der alts\u00e5 har v\u00e6ret sejlbar. Overalt i moserne er der optaget sten\u00f8kser, kiler og spyd fra Stenalderen, ogs\u00e5 et menneskeskelet er fundet if\u00f8rt kl\u00e6der fra Bronzealderen.<\/p>\n Efter s\u00f8ens udt\u00f8rring ca. 500 meter fra s\u00f8breden ude p\u00e5 den overskyllede sandbund fandt man i n\u00e6rheden af den gamle kystlinie, et bo eller v\u00e6rksted med stor m\u00e6ngder af flintefl\u00e6kker og flintblokkene hvoraf de var udhugget. Her har alts\u00e5 boet mennesker f\u00f8r s\u00f8en h\u00e6vede sig op over den lave sandbund mod nord og \u00f8st. P\u00e5 bakkerne ovenfor s\u00f8en og i mundingen af de dybe dale st\u00f8der man p\u00e5 lignende Stenalderbopladser med fl\u00e6kker og mindre fordybninger i jorden, hvori findes aske og tr\u00e6kul. Noget bevis for bosted er der ikke, det kan v\u00e6re lejrpladser hvor man har holdt m\u00e5ltid p\u00e5 de i s\u00f8en fangede fisk.<\/p>\n Den hvor Stokildadal i skellet mellem Kragelund og Funder Sogne munder ud i s\u00f8en finder man sikrere spor af de \u00e6ldre Stenalderfolk,. Et nu t\u00f8rt men tidligere vandf\u00f8rende \u00e5l\u00f8b f\u00f8rer ned gennem dalen og ved dens udmunding i s\u00f8en findes en t\u00f8rvemose. Under t\u00f8rvedyndet kommer nu til syne det gamle \u00e5l\u00f8b, med si, under jordens overflade dannende fordybning, der i vore dage var helt skjult under et dybt t\u00f8rvelag. P\u00e5 begge sider af dette \u00e5l\u00f8b findes en m\u00e6ngde af r\u00e5t tilhugget Flinteredskaber og mange Flinteblokke, ikke i selve t\u00f8rvedyndslaget, men i sandlaget under dyndet. Her er fundet mange af de fra n\u00e6vnte tidsrum typiske forekommende sm\u00e5 Flintfl\u00e6kker med en i spidse skr\u00e5t afrundet form, med ganske fint indhuggede savt\u00e6nder. Fra samme tidsrum h\u00f8rer fund af \u00f8kser og redskaber af Hjortetakker i s\u00f8dyndet ved den \u00e6ldre kystlinie i s\u00f8en, samt ben harpuner fundet i mergellaget i den gamle s\u00f8 leje.<\/p>\n Fra senere tider hidr\u00f8rer fiskekroge af flint, fiskekroge af ben fra en Bronzealders gravh\u00f8j ved s\u00f8en. Romersk spydspids og Romerske glasperler og ravsmykker fra yngre Stenalder. Alt fundet i, eller ved s\u00f8en. Jern\u00f8kser, de \u00e6ldste former fra tolvte \u00e5rhundrede er fundet overalt i s\u00f8en i snesevis, sandsynligt tabt ved \u00e5le stagning p\u00e5 is med lyster. Ved s\u00f8ens udt\u00f8rring fandtes mange Oldtids b\u00e5de af udhulede tr\u00e6stammer, nogle store, de kunne rumme mange mennesker d. v. s. b\u00e5de med betydelig l\u00e6ngde, andre var s\u00e5 sm\u00e5 at der kun var plads til \u00e9n mand i b\u00e5den<\/p>\n S\u00f8en blev efter udt\u00f8rringen bekendt ved de store fund af Hjortegevirer der l\u00e5 spredt omkring i dyndet og som k\u00f8rtes derfra i l\u00e6ssevis. Disse Hjorteskeletter fandtes i s\u00e5 store m\u00e6ngder, at man har kaldt s\u00f8en en kirkeg\u00e5rd for Hjorte, is\u00e6r ogs\u00e5, da man ved udt\u00f8rring af andre s\u00f8er her i landet ikke har fundet noget lignende. At dyrene frivilligt ved sygdom, feber, eller p\u00e5 is og ved skovbrand har s\u00f8gt ud i s\u00f8en er der intet der taler for, den sandsynlige forklaring er, at det skyldes s\u00f8ens lave vandstand. P\u00e5 de overskyllede sandarealer har Hjortene trygt g\u00e5et ud, hvor vandet ikke n\u00e5ede dem l\u00e6ngere end til kn\u00e6erne. Ved den \u00e6ldre kystlinie begynder dyndet. Vandet bliver dybere, men dog for grundt vand at sv\u00f8mme p\u00e5. Bagbenene bliver stikkende i dyndet. Dyret strande og synker uhj\u00e6lpelig dybere ned i dyndet og omkommer.<\/p>\n Stenholt.<\/strong> Af gravh\u00f8jene i skoven kan n\u00e6vnes: Riish\u00f8j og Gr\u00f8nh\u00f8j, den sidste kalder folk i Stenholt endnu med det gl. danske navn: Grenh\u00f8j. Udenfor skoven findes p\u00e5 Klosterlund og Stenholt bymark m\u00e6ngder af gravh\u00f8je, der indg\u00e5r som led i den foran n\u00e6vnte h\u00f8jr\u00e6kke. P\u00e5 Klosterlund mark ved en h\u00f8jgruppe, n\u00e6r den store Gr\u00e5mose stod tidligere flere store, opretst\u00e5ende stenst\u00f8tter, der peger hen p\u00e5 en folkesamlingsplads i hedensk tid, noget bevis herfor t\u00f8r man m\u00e5ske udlede af de mange mystiske sagn der knytter sig til stedet om den hovedl\u00f8se so med syv grise, en hovedl\u00f8s hvid hest der f\u00e6rdedes her, rokkestenen hvorunder heksen er nedmanet. Selve fanden er her p\u00e5 spil og forulemper Pr\u00e6ster og skikkelige folk der f\u00e6rdes her ved nattetid.<\/p>\n Stenholt, der ligger p\u00e5 Grathe Hede omtales i vor \u00e6ldste registraturer, og m\u00e5 v\u00e6re et gammelt bosted. Allerede f\u00f8r reformationen var den overg\u00e5et til den hellige kirke d. v. s. \u00c5rhus Domkirke. En sten der sad i et have dige p\u00e5 Stenholtg\u00e5rd med en latinsk indskrift fra ca. 1550 m\u00e5 antages, at hidh\u00f8rer fra en \u00c5rhus Pr\u00e6lat, der efter reformationen har haft underholdet her. Kan man tro Saxo og traditionen om Grathe Hede, er der ingen tvivl, at her p\u00e5 Stenholt bymark stod slaget 1157 mellem Kongerne Svend og Valdemar. Stenholt var nemlig den eneste landsby der l\u00e5 p\u00e5 Grathe Hede.<\/p>\n Vindbjerg og Hj\u00f8llundh\u00f8j.<\/strong> Hyvvelsbjerg.<\/strong> Refshale.<\/strong> Omkring 1662 afh\u00e6ndede Kronen g\u00e5rden til en toldskriver i \u00d8resund, sandsynligt for tilgodehavende l\u00f8n. Hele g\u00e5rden der omfattede 450 Td. Ld. Blev delt i to g\u00e5rde, hvorefter de fik navnet Fershaleg\u00e5rde. Ved udskiftning af f\u00e6llesskabet omkring \u00e5r 1800 fik hver af g\u00e5rdene sine egne tilliggende jorde. Den sydligste g\u00e5rd kalder gamle folk, Borre \u2013 eller Borgg\u00e5rden. Der var kun en have mellem g\u00e5rdene. I haven mange frugt tr\u00e6er, hvilket var sj\u00e6ldent p\u00e5 egnen den gang. \u00d8st for kilden ned til dammen g\u00e5r en vandf\u00f8rende siig, af hvis dynd efterh\u00e5nden er fremdraget mange smukke sten\u00f8kser, halvm\u00e5neformede segl af flint m. m. at alle stenredskaber tilf\u00e6ldigt skulle v\u00e6re tabt her er ikke sandsynligt, snarere kan de antages at v\u00e6re nedlagt. Bostedet ligger i den \u00f8verste del af en svag s\u00e6nkning til omgivelserne mod \u00f8st og vest, i Havdalsbi Dalen, der mod syd bliver dybere og bredere, indtil dalen med en brat drejning mod vest f\u00f8rer ud til B\u00f8llingS\u00f8, hvor dalen har navnet Ringdal.<\/p>\n 1) Holk = udhulet tr\u00e6stamme, nedsat som br\u00f8nd, kendt fra Oldtid og Middelalder, f.eks. i Kbh.s. borg,<\/p>\n Egeskoven sk\u00e6rmede p\u00e5 begge sider kilden, dammen og bostedet, og disse skoves rester forsvandt s\u00e5 sent som omkring 1780 \u2013 90. et lunt og hyggeligt bosted har der v\u00e6ret her b\u00e5de i Oldtiden og Middelalderen. Vest for bostedet ligger der to stenalder h\u00f8je, n\u00e6r bostedet en Bronzealder h\u00f8j, lav men bred, med en overordentlig m\u00e6ngde af askeurner i snesevis. Lidt syd for sidste h\u00f8j l\u00e5 en anden st\u00f8rre h\u00f8j, hvis gravkammer l\u00e5 et par alen under jordoverfladen, der indeholdt rester af skelettet, s\u00e6rlig kraniet var bevaret, hvilket m\u00e5ske skyldes at der i h\u00f8jen over graven nar lagt et par alen tykt lerlag. Over leret l\u00e5 igen en stor sten, af facon lig en d\u00f8befont, spids nedad og bred for oven. I den brede ende, en fordybning, ikke naturlig men kunstig frembragt ved udhugning i stenen, som ogs\u00e5 m\u00e6rker af slid p\u00e5 den ene side.<\/p>\n Der hvor dalen drejer mod vest ligger en gravh\u00f8j gruppe af 4 a 5 h\u00f8je. En udgravning her i midten af forrige \u00e5rhundrede frembragte fund af Bronzesv\u00e6rd, Guldarmb\u00e5nd og fiskekrog af ben (nationalmuseet). Man vil se at gravh\u00f8jene flankerer rigeligt omkring bostedet. Fra Vikingetiden melder sagnet om en Vikingeh\u00f8vding der har haft sin g\u00e5rd her. Han havde b\u00e5de skibe, ryttere og bueskytter. Denne overlevering kan man ikke tage for andet end sagn, da den fattes historisk hjemmel, og m\u00e5 henf\u00f8res til vandresagn, der h\u00f8rer andet steds hjemme.<\/p>\n Kragelund Kirke.<\/strong> Det interessanteste ved kirken er en runeindskrift i S\u00f8ndre portal, der fort\u00e6ller os om navnene p\u00e5 den mand og hans medhj\u00e6lper der har bygget kirken. Den slags indskrifter er meget sj\u00e6ldne. Af de ca. 1500 kirker her i landet fra Middelalderen, er der kun 3 eller 4 der har indskrift om, hvem der har bygget dem. I ind skriftet hedder det \u201d\u00c6si bad Vagn rist\u201d, lader ingen tvivl om, at en stormand har bygget kirken. Da ingen stormands g\u00e5rde har ligget i Sognet eller dets n\u00e6rhed, m\u00e5 byggeherren p\u00e5 anden m\u00e5de har haft interesser i byen eller Sognet. At Konger og storm\u00e6nd byggede kirker vides fra flere kilder. S\u00e5ledes beretningen om Hvide sl\u00e6gten, der byggede kirker p\u00e5 Sj\u00e6lland, samtidig boede her i Jylland en stormands sl\u00e6gt i egnen ved Guden\u00e5<\/p>\n Nordens to f\u00f8rste \u00c6rkebiskopper Asser og \u00c6skild tilh\u00f8rte denne sl\u00e6gt, og man m\u00e5 foruds\u00e6tte, at en s\u00e5 rig og anset sl\u00e6gt, der var af dansk Kongesl\u00e6gt, og stod som kirkens \u00f8verste styrelse ogs\u00e5 har medvirket ved opf\u00f8relsen af nye kirker. Den mulighed er ikke udelukket at runeindskriftet: \u00c6si eller Asi er \u00c6rkebiskop Asser i Lund, der p\u00e5 den tid har ejet den gl. landsby som sin f\u00e6drene arvegods, i s\u00e5 fald m\u00e5 kirken v\u00e6re opf\u00f8rt i tiden 1104 \u2013 37.<\/p>\n Man l\u00e6gger m\u00e6rke til, at der p\u00e5 kirke \u2013 skibets Nordre mur, inde i kirken, findes en udbygning, fra vestre gavl op i h\u00f8jde med den nordre indgangsportal og forbi denne, hvor den oph\u00f8rer. Denne udbygning af muren synes n\u00e6r, eller samtidig med kirkens opf\u00f8relse. Hensigten med denne udbygning, som en afsats eller hylde, m\u00e5 antages benyttet til opstilling af Helgen billeder, og nedenfor p\u00e5 gulvet, har der v\u00e6ret opsat nogle sm\u00e5 altre, hvor man har kunnet kn\u00e6le og bede til skytshelgenen. Den fra katolsk tid overleveret gudfader tr\u00e6 billede st\u00e5r ogs\u00e5 opstillet her iver nordens indgangsportal, p\u00e5 overligger stenen med smukke udhuggede ornamenter, i de bekendte slyngninger i Vikingestilen. Kirken har som alle andre \u00e6ldre kirker, to indgangsportaler, i syd og nord, henholdsvis for m\u00e6nd og kvinder. Det er en skik der er overf\u00f8rt fra hedensk tid, hvor m\u00e6nd og kvinder ikke benyttede samme indgangs d\u00f8r i den private bolig. Der synes at v\u00e6re foruds\u00e6tning for, \u2013 s\u00e6rlig da der ikke i kirkeskibet fandtes stolestader f\u00f8r langt ned i tiden, \u2013 at der har v\u00e6ret et skillerum af sten eller tr\u00e6, der har delt h\u00f8jkirken med l\u00e6ngderetning i to rum.<\/p>\n Man l\u00e6gger m\u00e6rke til ved vore kirker, at den ene af indgangsportalene kan v\u00e6re mere festlig og monumentalt udstyret end den anden, for eks. Kan der v\u00e6re flere s\u00f8jler\u00e6kker, den ene kan fremtr\u00e6de som halvrunde \u2013 den anden med helrunde s\u00f8jler, der ogs\u00e5 i enkelte tilf\u00e6lde er overf\u00f8rt p\u00e5 kragestene der g\u00e6rer korbuen. At dette ikke er tilf\u00e6ldigheder siger sig selv. Jeg har ikke i den specielle litteratur om vore kirkebygninger fundet nogen forklaring p\u00e5 dette forhold, bortset fra, at da det er den S\u00f8ndre portal som oftes, der er udstyret mere monumentalt end den nordre, var det til \u00e6re for manden, der bar sv\u00e6rdet.<\/p>\n Ved at unders\u00f8ge en del jyske kirker, og det hermed i forbindelse st\u00e5ende forhold er jeg kommet til f\u00f8lgende resultat: der blev forud for opf\u00f8rsel af hver kirke, af Biskoppen tildelt kirken en Helgen, der skulle v\u00e6re skytshelgen ikke alene for kirke men ogs\u00e5 for menigheden. Det var alts\u00e5 til \u00e6re for skytshelgenen, eller skytshelgeninden, at portaler henholdsvis blev udstyret mere monumentalt til hans eller hendes \u00e6resbevisning, at m\u00e6nd oftest blev kirkernes helgen finder man i syd portalen.<\/p>\n Nu er forholdet her ved Kragelund kirke at nordportalen har en fuld s\u00f8jler\u00e6kke, medens sydportalen kun har halvrund s\u00f8jle. Her m\u00e5 man alts\u00e5 forvente en kvindelig Skytshelgeninde, m\u00e5ske Jomfru Maria, da mange kirker \u201dVor Fruekirker\u201d er indviet til hende. Da en stormand \u00c6si eller Asser har bygget kirken, kunne man forvente at m\u00e6ndenes indgangsportal havde v\u00e6ret smukkest udstyret, efter det foranf\u00f8rte forst\u00e5r man hvorfor den nordre portal er det.<\/p>\n Da en runemester har v\u00e6ret ved kirken kunne det v\u00e6re belejligt at f\u00e5, den f\u00f8r Ole Worms tilmurede nordre portal unders\u00f8gt, om hvorvidt der ogs\u00e5 her skulle v\u00e6re ristet runer. Kirken, dens g\u00e5rdslod og tiender var i \u00e5rhundrede en salgsvare mellem herrem\u00e6ndene indtil 1817 da beboerne k\u00f8bte kirken og dens tilliggende af S\u00f8lvtoft, Tyrestrup for 2500 Rd. Ved tiendeafl\u00f8sningen 1911 gik beboernes ret til kirken tabt, der nu ejes af nogle private tiendeejere, hvem ogs\u00e5 afl\u00f8sningssummen ca. 9000 kr. af de tidligere ejere tilh\u00f8rer. V\u00e5benhuset er en yngre tilbygning af granitkvaddere, er taget fra en nedbrudt kirke. En overlevering beretter, det er fra Engesvang, hvad der er nogen sandsynlighed for, da det nedlagte Engesvang Sogn med sin menighed blev henlagt under Kragelund Sogn og kirke. T\u00e5rnet er ligeledes yngre med munkesten og granitkvaddere som underlag.<\/p>\n Charlottenlund<\/strong> En halv snes \u00e5r efter virkeliggjorde Kaptajn Lunn planen, han byggede alts\u00e5 den nye g\u00e5rd, ikke ved Klosterlund by, men ved Vans Skov, i n\u00e6rheden af stedet hvor det \u00f8de byggested Troslund l\u00e5 i Middelalderen. Efter udskiftningen 1791 k\u00f8bte f\u00e6steb\u00f8nderne efterh\u00e5nden deres g\u00e5rde af Kaptajn Lunn. Den sidste ejer Hesselund solgte i 1913 \u2013 14 g\u00e5rden til nogle ejendomsspekulanter, der igen solgte til en anden, og denne igen til en tredje, men nu var jorden ogs\u00e5 s\u00e5 h\u00f8j i pris, at den blev udstykket til statshusmandsbrug.<\/p>\n Vands Skov.<\/strong> Kongsg\u00e5rden.<\/strong> Dagen f\u00f8r var Kongen i N\u00f8rre Snede, her var det Biskoppen i \u00c5rhus der var v\u00e6rt. Christian den anden overnattede i Kragelund 1513, alts\u00e5 i Kongens f\u00f8rste regerings\u00e5r. Christian den tredie var 1558 i Kragelund, overnattede her og dagen efter 30. Juli, udstedte nogle breve, med befaling til lensm\u00e6ndene om oprettelse af en post \u2013 rute gennem Jylland, der gik over Kragelund, med poststation her. Kongehuset i Kragelund blev nedbrudt ca. 1583, det havde som kongebolig mistet sin betydning, efter at Silkeborg Slot ved reformationen var inddraget under kronen.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er: har der her i Kragelund ligget en af de gamle Middelalderlige Kongsg\u00e5rde. Sp\u00f8rgsm\u00e5let kan ikke besvares f\u00f8r en sagkyndig unders\u00f8gelse af tomten har fundet sted. Ved en tidligere, lokal unders\u00f8gelse synes det at fremg\u00e5, at der oprindeligt har v\u00e6ret 3 huse, Kongeboligen, et grundmuret sten hus mod nord, samt 2 fl\u00f8je eller sidebygninger mod syd, da syd stenen her endnu findes, m\u00e5 disse sidebygninger have v\u00e6ret opf\u00f8rt som bindingsv\u00e6rk. Det hele var omgivet af et plankev\u00e6rk, der ved nedbrydningen 1583 f\u00f8rtes til Nyg\u00e5rd ved Kolding. \u00d8vrige sten og t\u00f8mmer blev f\u00f8rt til Silkeborg og anvendt som nye tilbygninger ved Slottet.<\/p>\n Jernudsmeltning.<\/strong> Kolonierne.<\/strong> I Middelalderen l\u00e5 Sejten i Vrads Herred, nu burde Christianshede have sit gl. jyske navn igen. \u2013 ved Engesvang anlagdes igen en koloni: Over \u2013 og Neder Julianehede. Midt under anl\u00e6gget m\u00f8dte de Engesvang bym\u00e6nd med protest overfor kommissionen, og de havde deres sager i orden, de m\u00f8dte med et af Kong Hans stadf\u00e6stet Sk\u00f8debrev. Det var en slem historie, et \u00e5benbart retsbrud, kommissionen tr\u00e5dte dog lov og ret inder f\u00f8dderne, og tog Heden alligevel, men m\u00e5tte dog lade bym\u00e6ndene beholde deres eng ved Bording \u00e5. \u2013 den n\u00e6ste koloni blev Christiansh\u00f8j der omfattede Stenholt Hede, og de \u00f8vrige p\u00e5 Grathe Hede, p\u00e5 begge sider af H\u00e6rvejen beliggende, Gr\u00e5mose, Stenr\u00f8gel og B\u00e6kg\u00e5rd, dermed var Grathe Hede inddraget til opdyrkning.<\/p>\n Mod anl\u00e6gget af de \u00f8st for liggende kolonier i Frederiksdal, protesterede Godsejeren (p\u00e5 Vinderslev) samt bym\u00e6ndene i Stenholt og Kragelund og h\u00e6vdede, at de, og forf\u00e6drene gennem mange hundrede \u00e5r havde benyttet omr\u00e5det til gr\u00e6sgang for deres kv\u00e6g, og mente at have Oldersh\u00e6vd p\u00e5 jorden. Lige meget hjalp det, kommissionen ville p\u00e5 ingen m\u00e5der, ud p\u00e5 de kvadrat mile store \u00f8de Heder l\u00e6ngere vest p\u00e5, som ingen gjorde h\u00e6vd p\u00e5, den holdt sig i n\u00e6rheden af H\u00e6rvejen, hvor alle de tyske kolonier fra Randb\u00f8l Hede oh nordp\u00e5 blev anlagt, trods dette, at beboerne ved denne \u00e6ldgamle kulturvej, m\u00e5ske i \u00e5rtusinder, i al fald siden Valdemars tiden, har brugt og udnyttet den til deres bosteder beliggende jord, der nu p\u00e5 en uretf\u00e6rdig m\u00e5de blev dem frataget.<\/p>\n Hyrdedrengen p\u00e5 Revsel Hede.<\/strong> Af fugle holdt til i Heden, Urfugle og Aftenkokken. Den sidste holdt sig skjul om dagen og kom f\u00f8rst frem om aftenen, deraf navnet. Den fl\u00f8j, ligesom uglen med lydl\u00f8s vingeslag, og fangede natsv\u00e6rmere og andre insekter. Den byggede ingen rede og lagde to \u00e6g p\u00e5 den bare jord. S\u00e5 var der Lyngsmutten, en v\u00e6ver lille fugl, der frygtsom og bange smuttede omkring mellem lyngtotterne, vist nok den samme fugl som Steen Blicher kalder Lyngspurven. Den byggede den mest kunstf\u00e6rdige rede af alle de fugle jeg kendte, og s\u00e5 godt skjult at den med fuglens natursans ikke, havde vanskelighed ved at finde reden. Dens k\u00e6reste sted at bygge rede var i en enebusk under det gr\u00f8nne n\u00e5leh\u00e6ng der danner tag over reden. Den byggede i de h\u00f8jeste Lyngbuske s\u00e5ledes at Lyngens brom dannede taget. Af de fineste str\u00e5 samt h\u00e5r blev reden bygget og derefter foret med dun.<\/p>\n L\u00e6rken min k\u00e6reste fugl, var en sjuske til at bygge rede som den lagde p\u00e5 jorden. Jeg l\u00e5 s\u00e5 ofte p\u00e5 ryggen og s\u00e5 den svingede sig op, s\u00e5 h\u00f8jt at jeg lige kunne se den, her stod den n\u00e6sten ubev\u00e6gelig stille og sang. I dens vemodige toner var der dog jubel, den sang af gl\u00e6de over livet. Engang imellem kom den snedige h\u00f8g og greb den med sine kl\u00f8er. Jeg gr\u00e6d over dens triste sk\u00e6bne, over de sm\u00e5 i reden.<\/p>\n Der var Tinksmeden, Hjejlen og Viben, disse tre fugle holdt til omkring Klynmosen (Klinmosen). Storken kom ogs\u00e5 engang imellem for at fange Firben, St\u00e5lorme, Hugorme og Snoge. Der var masser af insekter, lige fra fandens ridehest \u2013 til al det kravl der f\u00e6rdedes p\u00e5 jorden, for hvem Lyngen var som en stor skov. Lyngormen sad dog altid oppe i Lyngbuskens Brom. Der var meget for unge Jens Degn at iagttage. Hans videbeg\u00e6r var stor, men desv\u00e6rre var evnerne for sm\u00e5 og f\u00e5 til at r\u00e6sonnere og drage slutninger med sammenh\u00e6ng og helhed. Heden gennemkrydsedes overalt af stier, \u00e5rhundrede gamle stier som f\u00e5rene dannede i Lyngen. I den store flok gik den ene bag efter den anden n\u00e5r \u201dSk\u00e5le M\u00e6t\u201d trak flokken hen til andre gr\u00e6sgange.<\/p>\n \u00d8st og Vest for heden l\u00e5 to store bakker: Vindbjerg og Hj\u00f8llundh\u00f8j. \u00d8verst p\u00e5 hver af disse h\u00f8je var opkastet en gravh\u00f8j, der ligesom dannede et hoved p\u00e5 en k\u00e6mpe krop. I disse h\u00f8je boede der bjergfolk, ja i Hj\u00f8llundh\u00f8j endog trolde, som holdt til ude i den store Gr\u00e5mose (Grathe Mose). Beboerne vest og \u00f8st for mosen troede at de mange \u201dLygtem\u00e6nd\u201d der f\u00e6rdedes her ved nattetid var Trolde, der bar Guld og S\u00f8lv fra Svend Grathes krigskasse, der var sunket ude i mosen, hjem til deres hule i Hj\u00f8llundh\u00f8j. Et par n\u00e6tter gjorde folk fra Stenholt og Malmh\u00f8j stor jagt p\u00e5 Troldene. Min Bedstefader havde solgt et stykke Hede til en mand, der hed Adam. Manden byggede et hus og begyndte at opdyrke jorden. Han sp\u00e6ndte konen og deres eneste ko for ploven (1840 \u2013 50). S\u00e5 noget paradis liv for Adam, og endnu mindre for hans kone der gik for ploven, var det ikke. Da jeg gik med f\u00e5rene i heden var Adam en mand p\u00e5 ca. 90 \u00e5r, og han fortalte mig, at hans hus tilf\u00e6ldigvis var blevet bygget i lige linie mellem de to bjergmandsh\u00f8je. Bjergfolkene kom godt ud af det med hinanden og de bes\u00f8gte ofte hinanden til fest. Her gik ogs\u00e5 om natten en hovedl\u00f8s, hvid hest og en hovedl\u00f8s grise so med syv grise. Min bedstefader havde b\u00e5de set og m\u00f8dt den hvide hest. Min fader gik en aften til Stenholt, da han om natten gik hjem, kom den hovedl\u00f8se hest efter ham. Min fader l\u00f8b al hvad han kunne, men hesten kunne han ikke l\u00f8be fra. Han standsede, bad fadervor, og opdagede nu, at det var hans eget hjerteslag og blodets susen for hans \u00f8re, som han troede var den hovedl\u00f8se hest bag ham.<\/p>\n Selve fanden \u2013 vor nationale dj\u00e6vel \u2013 var ogs\u00e5 p\u00e5 spil her. Det var dog mest Pr\u00e6ster, L\u00e6rer, Kr\u00e6mmere og \u00c5gerkarle, han drev sjov og plaser med. Hvorfor f\u00e6rdedes al det \u201dSkitteri\u201d her, man kunne sige: \u201dFordi stedet l\u00e5 s\u00e5 ensomt og afsides\u201d, men der var flere lignende steder i Sognet, hvor intet \u201dSkitteri\u201d var p\u00e5 f\u00e6rde. \u00c5rsagen synes at v\u00e6re, at der her i Heden hvor der l\u00e5 en halv snes gravh\u00f8je, stod oprejst nogle stenst\u00f8tter, der m\u00e5 antages at v\u00e6re levn af et gammelt Gudehov, da der levede mange mennesker med en h\u00f8j kultur, p\u00e5 det nu s\u00e5 \u00f8de sted. Den hovedl\u00f8se hest er symbol for Odin, og den hovedl\u00f8se so med hendes syv grise, er Frugtbarhedens Frejas symbol, hvoraf det synes at fremg\u00e5, at Odin og Freja har v\u00e6ret dyrket i hovet, at Loke og senere hans eftermand fanden, holder til omkring Helligdommen, synes ganske naturligt. Over min barndoms hede f\u00f8rte dybe vejspor, mange spor ved siden af hinanden. Her gik fordums tid \u2013 f\u00f8r Chausseer og jernbane lagdes \u2013 den store alfarvej, Adelvejen, Kongevejen Kongens H\u00e6rstr\u00e6de, Lovringsvejen, ja den havde mange navne. Der f\u00f8rte tre veje fra syd og \u00f8st ind over Kragelund. En kom fra Horsens over Them og Funder. Der var Sysselvej for Lovring S. En anden vej kom fra Skanderborg og Silkeborg med overgang over Lys\u00e5, Kj\u00e6rsg\u00e5rd og Hvinningdal til Kragelund. Den tredie vej kom over Balle, G\u00f8dvad ned overgang over Guden\u00e5 ved Resenbro, samlede gik disse veje ud fra Kragelund mod nordvest over Revsel, Stenholt og Grathe Hede, ved Bedeh\u00f8j nord for Stenholt holdt Skovlovringerne fra egnen omkring Silkeborg, bedested n\u00e5r de k\u00f8rte med deres tr\u00e6varer ud i vestjylland. Ved Bedeh\u00f8j drejede Kongevejen ind over Grathe Hede, videre gennem Kongedalen (Kompedal) til Karup, hvorfra Kongernes rejserute gik over Hald til Viborg.<\/p>\n Der findes mange overleveringe om hyrdedrengens m\u00f8der med konger, Bisper og andre storm\u00e6nd, n\u00e5r disse rejste over den store Hede, der f\u00f8r koloni anl\u00e6gget strakte sig fra Kragelund by til Karup. I denne Hede\u00f8rken ville de rejsende n\u00e6ppe m\u00f8de andre menneskelige v\u00e6sener end hyrdedrengene med deres f\u00e5r. En Bisp i \u00c5rhus var p\u00e5 Visitats, l\u00e5 i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd om natten, k\u00f8rte n\u00e6ste dag til Thorning. Ude p\u00e5 heden vest for Kragelund gik en halv snes vejspor ved siden af hinanden. Bispen vinkede ad eb hyrdedreng, der gik ude i heden med hans f\u00e5reflok. Bispen spurgte drengen: \u201dKan du sige mig hvilken af disse veje der g\u00e5r til Thorning\u201d. Drengen svarede: \u201dHvad, kender han ikke engang vejen til Thorning og i g\u00e5r ville han, at jeg skulle vide hvor vejen g\u00e5r til himlen\u201d. Drengen havde nemlig v\u00e6ret til biskoppens Visitats dagen forud.<\/p>\n En Konge kom k\u00f8rende, der gik noget i stykker ved vognen. Kongen gik en lille spadseretur ud i Heden, m\u00f8dte en hyrdedreng og fort\u00e6ller ham at han var Kongen. Hyrdedrengen svarede: \u201dDet passer ikke du er \u00e6t \u00e6 Kong, for han h\u00e5r en lang ni`es\u201d. Kongen tog en s\u00f8lvdaler op af lommen og siger: \u201dHer er mit billede\u201d. Drengen s\u00e5 p\u00e5 m\u00f8nten og p\u00e5 Kongen og siger: \u201dJow, du \u00e6 v\u00e6`s ali`wal \u00e6 Kong\u201d. Drengen beholdt den p\u00e6ne nye rigsdaler.<\/p>\n I n\u00e6rheden af stedet hvor Gudehovet l\u00e5, f\u00f8rte en dal mod syd ned til B\u00f8lling S\u00f8. Dalen bar det m\u00e6rkelige navn Fastrupdal, ingen mundtlige eller skriftlige overleveringer melder om, at der har ligget en torp her i n\u00e6rheden. I 1901 blev heden \u00f8st for dalen afbr\u00e6ndt og nogle ager render vidnede om at heden tidligere havde v\u00e6re opdyrket. Det var dog ikke med smalle agre som i vore dage, men brede jordstykker. Da ploven vendte lyngskjoldet kom flere ildsteder, arnestedet med aske og kul til syne. En rund, flad m\u00f8llesten til maling af korn. Smedens esse kom til syne, en Stenkiste ca. 2 Alen lang og 1 Alen bred, best\u00e5ende af tynde flade sten, der stod halvt over, halvt under jorden. Stenkisten var fyldt med jernslagger, aske og tr\u00e6kul, samt nogle pottesk\u00e5r og brudstykker af en jernrager. Ud til siderne var kastet dynger af slagger, s\u00e5 stenkisten m\u00e5 have v\u00e6ret i brug i lange tider. M\u00e5ske kunne stenkisten have v\u00e6ret brugt til jernudsmeltning af Myremalm, der har fundet sted her p\u00e5 egnen allerede i 3die \u00c5rh. f\u00f8r kr. der fandtes ogs\u00e5 nogle morsomme sm\u00e5 hestesko. Men meget brede, og sm\u00e5 m\u00e5 datidens heste have v\u00e6ret. Bostedet m\u00e5 henf\u00f8res til forhistorisk tid og Fastrupdal har bevaret torpets navn, og i forledet vel ogs\u00e5 navnet p\u00e5 den mand der her byggede og anlagde bosted. Min barndoms hede var et eventyrs land. Fantasiens land, med rod i min hjemstavn, mine f\u00e6dres jordbund, satte ogs\u00e5 sit pr\u00e6g p\u00e5 mig og mit liv. Om natten dr\u00f8mte jeg om bjergfolk, og om dagen dr\u00f8mte jeg fantasiens v\u00e5gne dr\u00f8m.<\/p>\n \u201dDegn\u201d var min sl\u00e6gts kendenavn gennem 300 \u00e5r.<\/p>\n \u201dRevsel\u201d udtalen i Folkem\u00e5let af Refshale.<\/p>\n Gamle Lokale minder<\/p>\n Fra Silkeborg og Kjellerup egnen I R. 1 Afd. No. 96 s. 31.<\/p>\n S\u00f8ren Andersen, Engesvang, fort\u00e6ller.<\/p>\n Da Engesvang by`s marker udskiftedes forn\u00e6rmede de landm\u00e5leren og han flyttede skellet s\u00e5 bu marken mod syd og vest blev kolonijord. Landm\u00e5leren gik s\u00e5 igen efter sin d\u00f8d. I R. 1 Afd. \u2013 103 \u2013 s. 33.<\/p>\n Jens Peder \u00c5boe, Engesvang fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 110 \u2013 s. 34.<\/p>\n J. P. \u00c5boe, Engesvang, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 112.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 187 \u2013 s. 54.<\/p>\n E. T. Kristensen, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 189 \u2013 s. 54.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 194 \u2013 s. 56.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. Den f\u00f8rste skovl med jernblad som kom til Kragelund fik Anders Nebel, som skovlovring drog han til markeder med tr\u00e6 varer, og han har vel p\u00e5 en af de markeder k\u00f8bt skovlen.<\/p>\n Sognefoged Anker i Klosterlund fik den f\u00f8rste jern plov gratis af landhusholdningsselskabet. Ploven var tilbudt Pr\u00e6sten Mikael aaboe f\u00f8rst, han sagde nej, ville vedblive at bruge sine fire k\u00f8re stude for hjul ploven. Det mente han var det bedste. Sognefoged Anker fik ogs\u00e5 nedlagt det f\u00f8rste fj\u00e6legulv i sine stuer i Klosterlund.<\/p>\n (For fuldst\u00e6ndigheds skyld b\u00f8r ogs\u00e5 noteres, at dengang kom der kun en avis til sognet \u2013 Viborg Samler \u2013 bladet holdtes i f\u00e6llesskab af Sognefoged Anker og Pastor Aaboe. De m\u00e5tte rigtignok selv afhente den i Viborg, hvis de ville have den l\u00e6st. S\u00e5 galt var det nu heller ikke, men de m\u00e5tte dog afhente den i Thorning, hvorfra der var k\u00f8rende post til Viborg. J. Jensen,)<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1Afd. \u2013 215 \u2013 s. 63.<\/p>\n J. Jensen, Refshale, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 222 \u2013 s. 64.<\/p>\n L\u00e6rer H. P. Nielsen, Sejling, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 232 \u2013 s. 67.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 283 \u2013 s. 78.<\/p>\n S\u00f8ren Andersen, Engesvang fort\u00e6ller. I vor gamle S\u00f8nderhus, der blev br\u00e6kket ned 1845 stod en gammel ege stolpe, som var brugt til at drile i, med de gamle drilehuller i. Min fader sagde ogs\u00e5 at den havde v\u00e6ret brugt til det.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 318 \u2013 s. 84.<\/p>\n J. P. Aaboe, Engesvang, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. Afd. \u2013 349 \u2013 s. 93.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R 1 Afd. \u2013 370 \u2013 s. 98.<\/p>\n L\u00e6rer J. P. Aaboe, Engesvang, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 1 Afd. \u2013 399 \u2013 s. 104<\/p>\n L\u00e6rer Meldg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. II Afd. \u2013 319 \u2013 s. 128.<\/p>\n L\u00e6rer J. P. Aaboe, Engesvang, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. II Afd. \u2013 389 \u2013 s. 164.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. II Afd. \u2013 232 \u2013 s. 92.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. \u2013 69 \u2013 s. 27.<\/p>\n L\u00e6rer J. P. Aaboe, Engesvang, fort\u00e6ller. Mens jeg gik som omgangsl\u00e6rer, var jeg der en dag, og da det blev en plaskende regn, m\u00e5tte jeg blive der om natten. i det samme kom en gl. tigger, der nok var lidt af familien, og ville bede om nattely. Han l\u00e5 i den ene seng, og jeg i himmelsengen der var bedre. Jeg faldt snart i s\u00f8vn, men v\u00e5gnede kort efter ved at h\u00f8re en plasken p\u00e5 gulvet og en jamren: \u201d\u00c5, Gud n\u00e5de mig, Gud n\u00e5de mig\u201d. Da var det den gamle, som havde v\u00e6ret oppe at lade sit vand, men ikke kunne finde tilbage til sengen, fordi det var b\u00e6lgm\u00f8rkt. Det havde regnet s\u00e5dan ned, at der stod blank derinde, og s\u00e5 gik han der med de bare ben og plaskede i leret. Jeg m\u00e5tte op og hj\u00e6lpe kam i seng igen. De havde ege borde i den g\u00e5rd, hvis skive var af en eneste planke, dog liges\u00e5 brede som almindelige borde nu.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. \u2013 89 \u2013 s. 34.<\/p>\n Mikkel Skr\u00e6dder, Almtoft, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R III Afd. \u2013 91 \u2013 s. 34.<\/p>\n S\u00f8ren Andersen, Engesvang, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. \u2013 123 \u2013 s. 42.<\/p>\n Mikkel Skr\u00e6dder, Almtoft, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. 203 \u2013 s. 60.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. \u2013 371 \u2013 s. 106.<\/p>\n Kr. Ajstrup, Ovstrup, fort\u00e6ller.<\/p>\n Kongen var engang p\u00e5 Allingg\u00e5rd. Der havde de en sk\u00f8n g\u00e5rdklokke, som han fik at se. Det er da en dejlig klokke siger han, hvor er den lavet? \u2013 \u00c5, siger manden, den har vores pr\u00e6st lavet. \u2013 \u00e5,, vil de ikke f\u00e5 bud til ham, jeg ville nok have ham til at lave mig en ogs\u00e5. Straks sendte de bud efter pr\u00e6sten, at kongen ville have ham til at lave en klokke mage til. Pr\u00e6sten var ogs\u00e5 straks villig og meldte sig, \u201dhvem er denne mand?\u201d \u2013 \u201dDet er Gr\u00f8nb\u00e6k Pr\u00e6st\u201d \u2013 \u201dHvorfor kommer de her civilt kl\u00e6dt og ikke i pr\u00e6stekjolen\u201d \u2013 \u201dNej, for deres Majest\u00e6t sendte bud efter mig som urmager og ikke som pr\u00e6st\u201d \u2013 \u201dGanske rigtigt\u201d sagde kongen, og s\u00e5 bestilte han en klokke, og da den var f\u00e6rdig oversendte han kongen den.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. \u2013 439 \u2013 s. 124.<\/p>\n J Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. III Afd. \u2013 194 \u2013 s. 75.<\/p>\n Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry, fort\u00e6ller. I R. 4 Afd. \u2013 266 \u2013 s. 91.<\/p>\n L\u00e6rer Juul, Engesvang, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 5 Afd. \u2013 12 s. 6.<\/p>\n Mikkel Skr\u00e6dder i Almtoft, fort\u00e6ller. S\u00f8ren tog som karl over til Sj\u00e6lland og kom til at tjene p\u00e5 en st\u00f8rre g\u00e5rd, hvortil der blev gjort Hoveri. Folkene havde den vane, n\u00e5r der var noget i vejen med Ladefogden, at de stimlede sammen om ham med h\u00f8 leerne og tvang ham til, hvad de ville. S\u00e5 tog S\u00f8ren det p\u00e5 sig at v\u00e6re Ladefoged, og da de nu ville begynde det samme med ham, slog han en i hovedet med sin pisk, til han trillede ovenp\u00e5 de andre, red ind mellem dem og s\u00e5 hen og meldte dem for \u00f8vrigheden. S\u00e5 fik han den uorden aflagt.<\/p>\n Som gammel mand boede han i Stenholt i Kragelund Sogn. Der holdt han meget af at g\u00e5 omkring og snakke med hyrdedrengene og var meget for Komers. S\u00e5ledes havde Sognefogden i Klosterlund f\u00e5et en ny hyrdedreng og ham kom han til og siger: \u201dN\u00e5 tjener du ved Anker?\u201d \u2013 \u201dJa\u201d \u2013 \u201dS\u00e5 du passer alle disse f\u00e5r\u201d \u2013 \u201dJa\u201d \u2013 \u201dDet er umuligt, du skal hilse din husbond fra gamle Samson, at han skal lade dig f\u00e5 den lille gule ridehest at ride p\u00e5. Den har alle de hyrdedrenge haft, som har tjent ved Anker de sidste 50 \u00e5r, og den er b\u00e5de rask r\u00f8rig endnu\u201d. Drengen forrettede godt nok \u00e6rindet, og der blev jo meget morskab ud af det, for Sognefogden havde ingen lille gul hest.<\/p>\n Som 80 \u00e5r mand gik han over til Almtoft til sin broder Paul Krog og sagde: \u201d\u00c5, broder, du er en kryster, du g\u00e5r snart i din grav, nej sikke den karl a er, her er fl\u00e6sk\u201d \u2013 og s\u00e5 slog han sig for brystet . \u201da kan leve i mange \u00e5r endnu\u201d. Men inden et \u00e5r var han i Kragelund Kirkeg\u00e5rd med hans fl\u00e6sk. En bissende ko rendte kam over ende, og deraf d\u00f8de han.<\/p>\n (Dette sidste har jeg fra anden side h\u00f8rt fort\u00e6lle p\u00e5 en anden m\u00e5de. Kreaturerne gik dengang ude det meste af vinteren og skulle selv bjergef\u00f8den ude i den store Gr\u00e5mose, som man l\u00e6rer om i skolen engang i gl. dage hed Grathemose. Kreaturerne var da s\u00e5 magre og forarmede om for\u00e5ret at de knap kunne g\u00e5, gik ofte i \u201dRejsning\u201d som det hedder. En ko eller stud var da faldet i en t\u00f8rvegrav og kunne ikke g\u00e5 derfra. Under fors\u00f8get p\u00e5 at f\u00e5 den op forl\u00f8ftede Samson sig, s\u00e5 han kort tid efter d\u00f8de. Hans rigtige navn var S\u00f8ren Jensen). J. J.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I R. 5 Afd. \u2013 46 \u2013 s. 20.<\/p>\n Mikkel Skr\u00e6dder, Almtoft, fort\u00e6ller. \u2014- o \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 68 \u2013 s. 27<\/p>\n Kristen Overg\u00e5rd, Gullestrup, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 138 \u2013 s. 49.<\/p>\n J. Jensen, Refshale, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 169 \u2013 s. 62.<\/p>\n J. Jensen, Refshale, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 202 \u2013 s. 75.<\/p>\n Mikkel Skr\u00e6dder, Almtoft, fort\u00e6ller. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 316 \u2013 s. 109.<\/p>\n Mikkel Skr\u00e6dder, Almtoft, fort\u00e6ller. \u201dDu kan godt fort\u00e6lle mig det hele, min putter\u201d, siger han \u201dDu er kommen i slet lag, og der kan nok blive en ordentligt kvindfolk ud af dig endnu\u201d. Endelig fort\u00e6ller hun da, hvordan hun og de her karlfolk havde stj\u00e5let et stykke l\u00e6rred der og gravet det ned, en anden ting der og der og gravet det ned o. s. v. for n\u00e5r kvindebarmhjertelighed og br\u00e6ndevin kommer sammen, s\u00e5 giver det vand. Men alt hvad hun fort\u00e6ller, sidder der en skriver indenfor og f\u00f8rer til protokols, for d\u00f8ren stod p\u00e5 klem. N\u00e6ste dag skulle de s\u00e5 igen i forh\u00f8r. F\u00f8rst kom det ene karlfolk. \u201dLad mig nu se du ikke lyver for mig\u201d siger Herredsfogden. Ja, han fortalte jo op. Da sm\u00f8rer Holstein ham en p\u00e5 k\u00e6ben, til han flyver langt hen og render skriveren over ende, der sad p\u00e5 en stol. \u201dDe m\u00e5 ikke sl\u00e5, Hr. Herredsfoged\u201d \u2013 \u201dJo, jeg skal S. gale mig l\u00e6re dig, jeg m\u00e5 give dig 9 kat p\u00e5 dit bare legeme, n\u00e5r du vil fylde mig med l\u00f8gn\u201d. Den anden fik en lignende behandling og s\u00e5 kom de i arrest. Til sidst kom kvindfolket ind, og da Herredsfogden nu fortalte noget om, hvad hun havde bekendt for Per Degn, gik hun ved det hele, og s\u00e5 m\u00e5tte de lide deres straf.<\/p>\n ( En mand ved navn Jens Christensen, kaldet Jens Degn, f\u00f8dt i Refshaleg\u00e5rd, Kragelund sogn, den 28\/9 1790 blev gift og tog bop\u00e6l i Dalsg\u00e5rd, H\u00f8rup Sogn. Mulig er ovenn\u00e6vnte Per Degn en s\u00f8n af ham?).<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 520 \u2013 s. 208.<\/p>\n Fra Vole fort\u00e6lles. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n 5 Afd. \u2013 567 \u2013 s. 224.<\/p>\n J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd, fort\u00e6ller. \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n \u201dStenkast\u201d<\/strong><\/p>\n En gammel skik her ilandet i fortiden var at kaste sten eller grene i dynger, og skikken kan f\u00f8lges n\u00e6sten indtil vore dage, i al fald til vore bedstefor\u00e6ldres rid. Forf. Aug. F. Schmidt har i \u201dDanske studier\u201d 1929 s. 40 f. f. foretaget en unders\u00f8gelse p\u00e5 grundlag af det foreliggende stof, fra flere kilder optegnede overleveringer. Skikke synes at v\u00e6re kendt over det meste af jordkloden, hvoraf man kan slutte, at skikken er opst\u00e5et hos primitive folkeslag, og stammer fra oldtiden *)<\/p>\n Det var interessant, at f\u00e5 hvilke betydning der ligger til grund for denne skik. Vanskelig bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let, fordi de motiver der fremkommer gennem overleveringerne er meget afvigende, og derfor dobbelt vanskelig at finde grunden, dens betydning og oprindelse. Usikkert er s\u00e5ledes resultatet af den foreliggende unders\u00f8gelse. Der tales om offer, beskyttelse mod genf\u00e6rd. Et m\u00e6rke til minde om den begivenhed der har fundet sted her. I fortiden overtro var frygten for genf\u00e6rd meget almindelig, at en s\u00e5dan anledning til frygt netop var tilstede her, kan ikke n\u00e6gtes men motiverne i overleveringerne herom er al for spredte til at danne grundlag for betydningen.<\/p>\n I oldtiden opkastedes h\u00f8j over de d\u00f8de. Gravh\u00f8jen er bygget op af sten og jord, i nogle h\u00f8je er der flere sten end jord, og i andre er der mere jord end sten. Her ud fra er der en mulighed tilstede for, at oprindelsen til stenkast hidr\u00f8rer fra oldtidens gravskik. I oldtiden m\u00e5 man n\u00e6rmest g\u00e5 ud fra, at det kun var H\u00f8vdingsl\u00e6gterne der blev h\u00f8jlagt, med h\u00f8jen som bolig og mindesm\u00e6rke for de d\u00f8de. Hvorledes foregik tr\u00e6llenes ligf\u00e6rd? Derom ved vi intet blev tr\u00e6llenes gravsted d\u00e6kket med en lille stenkast, ville man ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til disse i vore dage, men dette er ikke tilf\u00e6ldet, og dermed m\u00e5 man ogs\u00e5 lade tanken fare om, at finde betydningen her. N\u00e5r tro og forestillinger, der er knyttet tik stenkast er s\u00e5 forskellige, m\u00e5 her foruds\u00e6ttes, at mange ganske uvedkommende sagnmotiver i tidernes l\u00f8b tilf\u00e6ldigt er knyttet til disse stenkast i mangel af bevidsthed om den egentlige betydning og oprindelse.<\/p>\n Jeg skal her frems\u00e6tte en forklaring til skikkens oprindelse og betydning, som hidtil ikke har v\u00e6ret inddraget i de foreliggende unders\u00f8gelser, og som synes mig den mest naturlige forklaring. I Islandske sagaer findes overleveringer om, at det var skik i hedensk tid p\u00e5 Island, n\u00e5r man fandt et menneske der tilf\u00e6ldigvis l\u00e5 d\u00f8d p\u00e5 marken, skulde man d\u00e6kke den d\u00f8de til med sten, jord eller grene, s\u00e5som stedet kunde yde d\u00e6kningsmaterialer. Dette var mere end en skik, thi det var en pligt, Her er alts\u00e5 tale om en gammel oldtids lov, en rest af de uskrevne love, der gennem overleveringerne n\u00e5r ned til vore dage. I det Islandske samfunds liv, er der grund til at antage, at skikken og lovbudet er medbragt fra Norge. Danmark og Norge l\u00e5 ikke hinanden fjern, og forholdene heller ikke, hvorved der er mulighed for, at den samme pligt og lov har v\u00e6ret g\u00e6ldende her i landet. Dette vil, forklare stenkasternes oprindelse og betydning. At skikken vedbliver at leve, efter at de gamle love for l\u00e6ngst har oph\u00f8rt at eksistere, ved oph\u00f8r af gamle, og opst\u00e5ende nye samfundsforhold. Dette forhold kendes ogs\u00e5 fra anden side<\/p>\n I en kirke lagde pr\u00e6sten m\u00e6rke til, at n\u00e5r folk gik ud og ind, nikkede p\u00e5 et bestemt sted i kirken. Pr\u00e6sten \u00f8nskede at vide grunden hertil. Ingen kunde forklare grunden, det var en gammel skik fra deres forf\u00e6dres tid. Fra anden side fik pr\u00e6sten ved en unders\u00f8gelse oplyst: at der p\u00e5 dette sted i kirkens mur i den katolske tid, stod opstillet et helgenbillede. At kirkeg\u00e6ngerne i middelalderen hilste p\u00e5 kirkens og menighedens skytshelgen er ganske naturlig \u2013 Skikken vedbliver at leve i nye tider, med nye sl\u00e6gter men oprindelsen og betydningen er glemt *) Israelitterne havde som bekendt en gl. skik, at stene. D\u00f8dsd\u00f8mte folk. Bagefter lagde de en stendynge over den dr\u00e6bte.<\/p>\n \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n Af min Skitsebog.<\/strong> Ole Godsvig var en lun Jyde, og der til et godt snakket\u00f8j, hvad Sj\u00e6ll\u00e6nderne fik at f\u00f8le. En dag kom han ind i en g\u00e5rd, da folkene sad ved middagsbordet, han fortalte: \u201dDe morede sig over mig som uldjyde, lo mig lige op i mit ansigt. Jeg t\u00e6nkte, det skal i f\u00e5 betalt, thi den der ler sidst, ler bedst. Jeg fik solgt et stort parti varer, og tog en langt h\u00f8jere pris for disse, end jeg plejede, da jeg gik ud af g\u00e5rden var det mig der lo\u201d: Ole rejste, som n\u00e6vnt meget i Jylland. Engang var han dog nede i Limfjords egnene. Han l\u00e5 en nat i \u00c5lborg, da var der endnu natv\u00e6gtere der i byen. Ud p\u00e5 natten h\u00f8rte han v\u00e6gteren g\u00e5 forbi hans vindue og sang \u2013 \u201dKlokken er slagen tre; trover a da\u201d. V\u00e6gteren, der havde sovet var ikke helt sikker p\u00e5 om klokkeslettet passede.<\/p>\n P\u00e5 samme tur gik han en dag p\u00e5 denne side af fjorden, da han kom i n\u00e6rheden af en g\u00e5rd, l\u00e5 der nogle b\u00f8rn og legede i en sandgrav. En stor pige sprang op, de hun fik \u00f8je p\u00e5 Ole, l\u00f8b hen mod moderen, der stod i g\u00e5rdsleddet og r\u00e5bte: \u201dMov`er, Mov`er, nu kommer \u00e6 kr\u00e6mer m\u00e6 \u00e6 rallike\u201d.<\/p>\n En tur var Ole ogs\u00e5 ovre i Salling. Ved middagstid kom han ind i en g\u00e5rd. Konen stod ved bordet, med en cigaret i munden, og str\u00f8g noget vasket\u00f8j. Ole tilb\u00f8d sine varer, hertil svarede konen intet, men bad Ole s\u00e6tte sig ned. Hendes mand kom snart ind, og han ville gerne snakke med omrejsende kr\u00e6mmere og svende. Lidt efter kom en mand listende. Det var Jeppe \u00c5kj\u00e6r. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om hjemsted, svarede Ole han var fra Silkeborg egnen. Nej, siger \u00c5kj\u00e6r, de er fra Hammerum egnene, deres m\u00e5l r\u00f8ber dem. Nu m\u00e5tte Ole tilst\u00e5 at han stammede fra Tulstrup i Ikast Sogn. Ole m\u00e5tte nu fort\u00e6lle \u00c5kj\u00e6r om sagn og folkeliv i de egne han havde boet og nu boede i.<\/p>\n 11\/3 \u2013 1936.<\/p>\n \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n \u201dSprogblomster\u201d.<\/strong><\/p>\n Sproget ejer smukke ordsprogsblomster, sproget ejer ogs\u00e5 grimme ord \u2013 tidsler, n\u00e6lder o. s. v. der er et slags sprog, der ikke er p\u00e6nt, og ikke anset, der ikke har hjemme i godt selskab, og f\u00f8rer en lyssky tilv\u00e6relse, derfor regnes det ogs\u00e5. Ligesom tidsler. Klinte og hejre \u2013 til ukrudtet i sprogets verden. Det er sv\u00e6rgen og banden i folkemunde, en sprog art der ogs\u00e5 har sit liv. Et dannet menneske vil n\u00f8digt have det svineri i sin mund, men fra et kulturhistorisk synspunkt er det en virkelighed. Et billede af det verdslige liv \u2013 s\u00e5dan er nu engang menneskene.<\/p>\n I \u00e6ldre tid var skikken at bande langt mere udbredt end i vore dage. Tidligere i sidste halvdel af det nittende \u00c5rhundrede, var motivet, at en karl, eller en mand f\u00f8lte sig mere mandig, og gjorde sig mere bem\u00e6rket ved at bande, \u2013 alts\u00e5 en slags mode, ligesom mange kvinder har for skik, at udhale i kl\u00e6dedragt for at henlede opm\u00e6rksomheden p\u00e5 sig. Nu kender folk godt, at det at bande ikke kl\u00e6der dem \u2013 ikke som f\u00f8rhen gav dem anseelse, men nu giver dem skam. \u2013 det fremgik af unders\u00f8gelserne, at i hjem hvor der bandes finder man som regel, at b\u00f8rnene f\u00f8lger fodsporet. Eftersl\u00e6gten bander ogs\u00e5. Derimod i hjem hvor der ikke bandes, er det sj\u00e6ldent at h\u00f8re efterkommerne bande. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 som alm. Regel at hver ud\u00f8ver at denne sprogsport har sin egne eder, der alts\u00e5 er personlig individuel. Det er meget sj\u00e6ldent at tr\u00e6ffe folk der bruger forskellige eder i fl\u00e6ng, om jeg s\u00e5ledes m\u00e5 sige personlig yndlings \u2013ed.<\/p>\n Her f\u00f8lger en buket af disse grimme sprogblomster.<\/p>\n Jens Anker i Stenholt, sagde: Fanden r\u00f8ste m\u00e6` (F. ryster mig). I almindelighed havde de ord for i Stenholt at v\u00e6re slemme til at bande, Christian Frank havde en medf\u00f8dt d\u00e5rlig udtale, talte usammenh\u00e6ngende som et barn, men bande kunne han, n\u00e6sten til hvert ord sagde han: Sate. Kom han ind hos fremmede, var gerne de f\u00f8rste ord han sagde: Sate, daw. N\u00e5r han gik ud af d\u00f8ren: Sate, Wal. Af goddag, farvel, sagde alts\u00e5 kun endelsen. Daw, \u2013 wal.<\/p>\n S\u00f8ren Skr\u00e6dder i Kragelund sagde: Fa`en t\u00e6j m\u00e6` (F. tage mig): fra anden side var der andre der sagde: Fan`en taa`e m\u00e6, det er det samme udtryk p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n Kromand P. Chr. Mikkelsen, Kragelund, sagde: fanden glow m\u00e6` (F: gloer mig): Else Marie \u2013 Mads \u00d8stermarks kone i fattighuset, sagde: satan sla` ta` m\u00e6`. Her er vistnok to \u00f8nsker lagt sammen (S. sl\u00e5r og tager mig). Klaus Fr. Klausen, B\u00f8lling S\u00f8, sagde: fanden ryv m\u00e6` (F. river mig). Brugte ogs\u00e5 udtrykket: fanden rid` m\u00e6` (F. rider mig). Endnu et andet p\u00e6nt udtryk brugte han: den onde lyne m\u00e6` . Hans Broder Kristian, sagde: den onde ede` m\u00e6` (Den onde \u00e6der mig). Peder Madsen i Moselund, sagde: sandt for Herren. 28\/3 \u2013 1934. J. J.<\/p>\n \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n Jydsk Lov \u2013 1241.<\/p>\n Jydsk Lov begyndte s\u00e5ledes: Med lov skal man land bygge \u2013 \u201dHvis et barn er kristnet, er det arveberettiget, ellers ikke. Et barn uden d\u00e5b kan ikke arve\u201d (heller ikke Guds rige). Det betragtes nemlig som et dyr.<\/p>\n I \u00a7 7. Ved 15 \u00e5rs alder var en s\u00f8n myndig. Derimod er en datter under faderens v\u00e6rgem\u00e5l, rejser hun skal han bestikke hende en ny v\u00e6rge.<\/p>\n I \u00a7 25. En tr\u00e6l kan ikke arve. (det m\u00e5 s\u00e5ledes ikke v\u00e6re lykkedes kristendommen helt at afskaffe den hedenske tro i 1241).<\/p>\n I \u00a7 27. Hvis en mand har slegfred i huset hos sig i 3 \u00e5r, deler seng med hende, r\u00e5der hun for l\u00e5s og lukke , spiser og drikker sammen med ham, skal hun betragtes som hans \u00e6gteviede hustru og retsm\u00e6ssige frue. (Der var alts\u00e5 en slags h\u00e6vd dengang i samliv).<\/p>\n I \u00a7 53. Alminding, der ejer Kongen jorden, men b\u00f8nderne skoven. (Kong Harald hin stadf\u00e6stede oldtidslov, g\u00e5r videre i Jydsk lov, almindelig er alts\u00e5 Herrel\u00f8s jord).<\/p>\n I \u00a7 55. Kommer solskifte p\u00e5 en by, skal enhver give afkald p\u00e5 sine besiddelser i hele marken. Dette g\u00e6lder ikke Ornum*. \u2013 Dette g\u00e6lder ikke Kirkestuf* eller nogen mands s\u00e6rk\u00f8b, man m\u00e5 hverken \u00f8ge eller formindske nogen del som ligger Stuf* i.<\/p>\n I \u00a7 56. Der skal v\u00e6re fire veje til hver by. Disse hovedveje skal v\u00e6re 14 alen brede, og forte* 15 Favne brede.<\/p>\n II \u00a7 7. Sandheden skal v\u00e6re st\u00e6rkere end loven.<\/p>\n II \u00a7 6. Mordere, tyve og ransm\u00e6nd skal aldrig have fred. Nu de freder ingen.<\/p>\n II \u00a7 11. Sandem\u00e6nd skal altid sv\u00e6rge p\u00e5 stedet, hvor et drab har fundet sted. Det g\u00e6lder i alle Andre forhold hvor sandheden skal sv\u00e6rge.<\/p>\n I \u00a7 31. En tr\u00e6l eller fledf\u00f8ring* kan ikke v\u00e6re v\u00e6rge for nogen, fordi de ikke selv er deres egen V\u00e6rge.<\/p>\n I \u00a7 32. En der fledf\u00f8re sig, skal foreg\u00e5 p\u00e5 tinget. Sl\u00e5r en fledf\u00f8ring sin husbond, skal husbonden erl\u00e6gge b\u00f8de til Kongen for blodsudgydelse. (det synes at v\u00e6re lov fra oldtiden, at blod udgydelser, skal der gives b\u00f8de \u2013 husbonden skal alts\u00e5 selv betale b\u00f8den n\u00e5r han bliver I \u00a7 46. Ornum har v\u00e6ret i byen fra Arilds tid. Det skal v\u00e6re afm\u00e6rket. Er s\u00e6rjord, ligesom tofterne der ikke bliver rebet, og ikke indg\u00e5r i f\u00e6llesskabet. (Ornum er alts\u00e5 et \u00e6ldgammelt stykke s\u00e6rjord, der m\u00e5 hidh\u00f8re fra forhistorisk tid, den hedenske oldtid).<\/p>\n I \u00a7 51. St\u00e6vning skal ske 5 n\u00e6tter forud, og st\u00e6vningsmanden skal m\u00f8de p\u00e5 tinget og vidne om rigtig forsyndelse \u2013 pilgrimsf\u00e6rd er lovlig udeblivelse.<\/p>\n Ornum = bestemt afgr\u00e6nset og s\u00e6rlig m\u00e6rket jordstykke, der som privat ejendom faldt uden for den i f\u00e6llesskab dyrkede jord.<\/p>\n Stuf= Paraceller, enkelte agre og engstykker, som ved gave eller salg var skilt ud fra g\u00e5rden, og hvis besiddere ikke havde ingen alm. Andelsret i byens jord.<\/p>\n Kirkestuf = s\u00e6rlig fik kirken i middelalderen store arealer overdraget under navn af stuf eller kirkrstuf.<\/p>\n Forte= betegnelse for den drivevej, der f\u00f8rte hen langs g\u00e5rden i landsbyen og ud til de alm. Gr\u00e6sgange i bymarkens udkant.<\/p>\n Fledf\u00f8ring= en person, der har overdraget alt, hvad han ejer og i fremtiden m\u00e5tte erhvervs, til en anden mod til geng\u00e6ld at blive underholdt af denne.<\/p>\n \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n Kirkeg\u00e5rde som Samlingspladser. Ved Ribe artiklerne 1542 blev gejstelig ret indf\u00f8rt i \u00e6gteskabssager, med afholdelse af rettergang de fire tamperdage. I middelalderen da kirken fremst\u00e5r, foreg\u00e5r den gejstelige og verdslige rettergang side om side. B\u00e5de landets lov og kirkens lov bruges. Kirken ville have sin ret og Kongen sin, hvorved tvistigheder fremst\u00e5r.<\/p>\n \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n Sognest\u00e6vne \u2013 Markeder. \u2014- 0 \u2014-<\/p>\n I \u00c6ldre tider f\u00f8r kirkerne fremst\u00e5r. \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n Fattigfors\u00f8rgelsen.<\/strong> Landsskifte:<\/strong> 24\/12 \u2013 1933 J. J.<\/p>\n B\u00f8nder og F\u00e6stere.<\/strong> I vore dage bruges udtrykket b\u00f8nder om alle der bor p\u00e5 landet og driver landbrug. Fra middelalderen og ind i tiden efter reformationen kendes udtrykket: Herredsfogder og andre b\u00f8nder. Dette kan kun forst\u00e5es p\u00e5 grundlag af ovenst\u00e5ende.det var nemilg kun b\u00f8nder, alts\u00e5 frie m\u00e6nd, der kunne bekl\u00e6de dommers\u00e6det p\u00e5 herredstinget. \u2013 hoverif\u00e6stere er et mere korrekt udtryk, end hoverib\u00f8nder, da dette udtryk i datidens betydning er meningsl\u00f8st.<\/p>\n 19\/12 \u2013 1933. J. J.<\/p>\n Herredsgr\u00e6nser.<\/strong> Fra Retsplejen.<\/strong> 1551 blev det p\u00e5budt, at indf\u00f8re tingb\u00f8ger.<\/p>\n 12\/11 \u2013 1933. J. J.<\/p>\n \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n Skolen p\u00e5 Grathe Hede.<\/strong> Thornong byggede da en ny skole i Gr\u00e5mose, og Kragelund byggede nye skoler i Stenholt og Frederiksdal. F\u00f8rstn\u00e6vnte skole vedblev indtil 1920, at v\u00e6re en omgangsskole til Skygge. Efter den ordning i 1901 skulle de \u00f8konomiske forhold mellem Kragelund og Thorning afvikles. Sognefoged Fr. Bertelsen var dengang formand for Thorning, og Cand. Hveneg\u00e5rd Lassen, formand for Kragelund \u2013 Funder Sogner\u00e5d. Der var i den anledning nogen tovtr\u00e6kning om den \u00f8konomiske deling, men sagen gik i orden.<\/p>\n Cand. Hveneg\u00e5rd Lassen, der boede Gr\u00f8ndalsg\u00e5rd, Funder Sogn, var medlem af nationalforeningen til tuberkulosens bek\u00e6mpelse, og de oprettede sanatorium, fort\u00e6ller: ved det \u00e5rlige m\u00f8de af bestyrelsens og statens tilforordnede, blev Cand, Lassen af hans svoger professor ved Rigshospitalet Knud Faber fremstillet for dav\u00e6rende Statsminister J. C. Christensen. Ved denne lejlighed ytrede Ministeren til Hr. L. \u201dDet var jo dem der pussede Thorning Sogner\u00e5d\u201d. Ministeriet havde jo sagen til afg\u00f8relse.<\/p>\n Sagens rette sammenh\u00e6ng er nok dette: Cand. Lassen har sikkert ikke benyttet noget kneb, han har villet g\u00f8re ret og skel, mellem \u201dMit og Dit\u201d. Det er mere sandsynligt at begge de to Sogner\u00e5dsform\u00e6nd ikke har kendt de \u00e5rhundrede gamle bestemmelsers indhold, og ingen af dem har sikket haft tanken, at \u201dpusse\u201d hinanden. Da sagen blev forelagt Ministeriet, ligger her de n\u00f8dvendige akter, der belyser forholdet, hvoraf J. C. Christensen kan se, at Thorning blev \u00f8konomisk \u201dpusset\u201d. Grathe Hede skolen er nu forsvundet ligesom lyngen, men St. Blichers l\u00e6rker synger endnu over H. C. Andersens kornmarker, og i Dalgas m\u00f8rke og dystre n\u00e5letr\u00e6sskove. K\u00e6ltringer og natmandsfolket er ogs\u00e5 borte. Nogle f\u00e5 urfugle findes endnu ude i den store Gr\u00e5mose.<\/p>\n 5\/2 \u2013 1934. J. J.<\/p>\n Fra Kragelund Sogn.<\/strong> M\u00f8ller T\u00f8rsleff holdt p\u00e5, at vejen fra Klosterlund skulle f\u00f8res lige mod \u00f8st, midt over Klosterlunds mark, videre mod \u00f8st over stedet hvor nu (1919) S\u00f8ren Rasmussens g\u00e5rd ligger \u201dFastruplund\u201d, og f\u00f8res videre ned ad slugten over Fastrupdal og videre mod \u00f8st lige nord forbi Refshaleg\u00e5rd og videre efter Kragelund by. Sognefoged Anker satte sin vilje igennem. Vejen f\u00f8rtes l\u00e6ngere mod nord i bugtninger nord om Klosterlunds mark, mere tiltalende ville det vel ogs\u00e5 have v\u00e6ret, at vejen var f\u00f8rt i den mest lige linie.<\/p>\n 3. Marts 1919. H\u00e6rvejen.<\/strong><\/p>\n Noter. Kongernes underhold bestod dengang i, at de med et stort f\u00f8lge der n\u00e6vnes b\u00e5de 3 a 400 personer, rejste omkring i landet fra den ene Kongsg\u00e5rd til den anden, hvor befolkningen m\u00e5tte yde underhold og g\u00e6steri. Disse tilstande er langt \u00e6ldre end det 15. \u00c5rh. og m\u00e5 f\u00f8res tilbage til tider fra Gorm den Gamle indtil man byggede faste Kongeboliger, en tid der falder sammen med opf\u00f8relser af vore murede kirkebygninger. Kongen synes efter de \u00e6ldre kilder at have haft en g\u00e5rd i hvert Herred. M\u00e5ske de samme som i andre kilder ben\u00e6vnes: \u201dBarfred\u201d (Borgfred?). dette sakralske forhold at fredl\u00f8se der n\u00e5ede ind til en barfred var beskyttet som i en helligdom, ingen m\u00e5tte r\u00f8re dem, giver de fprf. Medhold der mener, at Kongens g\u00e5rd inden Herredet var hedensk tid Herredsgodens bolig.<\/p>\n I 1487 var Kong Hans p\u00e5 g\u00e6steri Jylland; han fulgtes af 400 ryttere, foruden et stort vogntog. Kongen tog p\u00e5 rejsen fra Viborg ind i Kragelund, hvor han fik overbragt en hest fra Bispen i \u00c5rhus, hvis \u201dDreng\u201d ved denne lejlighed fik 2 mark i \u201dGrimepenge\u201d. I 1506 overnattede Kong Hans ligeledes i Kragelund, de elleve tusinders Jomfrus aften. Niels Clemmentsen, Avnsbjerg og Ringe Kloster ydede Kongen g\u00e6steri, medens Bispen o \u00c5rhus havde ydet g\u00e6steri dagen forud i N\u00f8rre Snede.<\/p>\n I 1513 tog Kristian den I I. ophold i Kragelund. I 1558 tog Kristian den I I I. ind i Kragelund, hvor han opholdt sig om natten, og dagen efter udstedte nogle breve. Frederik den I I. opholdt sig ofte i Kragelund, hvor han har udstedt mange breve. Efter reformationen da Silkeborg kom i kronens besiddelse, tabte Kragelund sin betydning som rejse rute og bolig<\/p>\n 1583 gav Fr. den I I. befaling til jagthusets nedbrydning. Der var jo heller ikke andet p\u00e5 denne tid, men under de foreg\u00e5ende Konger, m\u00e5 der have v\u00e6ret en slags Barfred eller \u2013 som en n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af ruinerne ville godtg\u00f8re \u2013 en \u00e6ldre Kongsg\u00e5rd, eventuelt Herredsg\u00e5rden fra hedensk tid. Forf. Synes s. 56. at have lagt mindre v\u00e6gt p\u00e5 den middelalderlige vej fra Kragelund vest om Elling, over Tollund og Abildskov efter H\u00f8rbylunde. M\u00e5ske er denne en Skovlovrings vej. \u2013 s. 57. omtales mordet i Klode M\u00f8lle 1706, det var vist 1705, mordet fandt sted. 10\/5 \u2013 1930. J. Jensen.<\/p>\n \u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n Klode M\u00f8lle af J. Jensen.<\/strong> Mordet i Klode M\u00f8lle. *) C. H. Ermandinger var dengang sognepr\u00e6st i Kragelund.<\/p>\n Den myrdene M\u00f8ller Niels J\u00f8rgensen blev begravet p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd. Hans grav, nord for kirken, ikke fra koret, var synlig indtil ca. \u00e5r 1900. Der stod fire sten hvorp\u00e5 en gravsten havde ligget. Stenen var forvitret, men den fandtes der ca. 1830.<\/p>\n \u20140\u2014<\/p>\n Laurits Christian T\u00f8rsleff, f\u00f8dt 4 Maj 1800, d\u00f8d 10. Maj 1881. (T\u00f8rsleff var M\u00f8ller i Klode m\u00f8lle. Han var en periode formand for sogneforstander skabet. Hustruen d\u00f8de i Klode M\u00f8lle. De er begge begravede p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n J. J.<\/p>\n St. Blichers Soldater historie.<\/strong> Fra Grathe Hede.<\/strong> Nu eksisterer Grathe Hede ikke mere. Middelalderens og Sten Blichers hede er forsvundet, sk\u00f8nt Blicher kaldte den en edens have. M\u00e6rkv\u00e6rdigt nok drog han ligesom Eva ud af denne have. Hvor kunne Blicher n\u00e6nne at forlade sin k\u00e6re hede? I Spentrup fandt han ingen Edens Have, for ham blev det et helvede, hans sk\u00e6bne blev liges\u00e5 tung som Evas<\/p>\n 17\/12 \u2013 1932 J. J..<\/p>\n (CD-1) Ved Nyt\u00e5rstid I \u00e5r var vi ikke ude og lave nyt\u00e5rsl\u00f8jer, s\u00e5dan som i fjor. Men hos os var der g\u00e6ster om natte, Martin Anchersen var oppe og \u00f8nske hans s\u00f8de Karoline gl\u00e6delig nyt\u00e5r. S\u00e5 kom han og hun og Sine om natten og tog et vindue af i saltkammeret og tog en del fra pulterkammerets pakkenelliker og satte uden for p\u00e5 stenbroen, men det hele var n\u00e6sten ikke umagen v\u00e6rd. \u2013 Vi har v\u00e6ret mange steder til dans i vinter, det g\u00e5r nu p\u00e5 omgang at holde dans i Forsamlingshuset, og det bliver n\u00e6sten nu 1. gang i ugen, og i Jul var det n\u00e6sten hver aften.<\/p>\n Fars F\u00f8dselsdag \u201dMod Enden\u201d Ved f\u00e6llesskabets oph\u00e6velse i 1801 mellem g\u00e5rdene, fik min oldefar Christen Jensen Matr. No. 1a, deraf udstykkede min Bedstefar Jens Christensen 1, parcel nord for Stenholt vejen til Niels Thomsen, denne udstykkede det atter til Hans Haurbaks .- \u2013 \u2013 \u2013 Nu har far med kraft taget fat p\u00e5 at sprede resten. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 I dag var landinspekt\u00f8r Kristiansen fra Silkeborg her, og nu er g\u00e5rden udstykket i 6. parceller.<\/p>\n Realismen drager sin sejrstogt over jorden, p\u00e5 disse store arealer vil der nu st\u00e5 hus ved hus, der m\u00e5 slides h\u00e5rdt for at det lille stykke mager jord at skaffe f\u00f8den til en familie. Furer i panden, Legemet b\u00f8jet og en alt for tidlig alderdom, s\u00e5ledes kommer folket som skal bo her til at se ud, og det bliver m\u00e5ske en af deres lykkeligste timer n\u00e5r de i den stund de drager deres sidste suk. \u2013 B\u00e5de folk, markerne og hele omgivelsen, det hele kommer til n\u00f8jagtig at ligne det andet, man kan ingen afveksling eller forskel se, ensformig og hinanden lig er det hele.<\/p>\n Men for hundrede \u00e5r siden s\u00e5 det anderledes ud, de store jorder der var f\u00e6lles, udgjorde ca. 600 tdr. land, det meste var hede og overalt tittede gravh\u00f8jene frem, dybe buede dale der mindede ud i B\u00f8lling S\u00f8. Her var alt frodig og rolig, der kunne v\u00e6re dage, uger ja m\u00e5neder imellem at der p\u00e5 afsidesliggende steder kom mennesker. F\u00e5rehyrderne var Konger herude p\u00e5 heden, jeg var ogs\u00e5 i mine barndomsdage, i halvfjerdserne en s\u00e5dan hede konge, herude i det jomfruelig naturlige omgivelser, hvor ingen menneskeh\u00e5nd havde forstyrret naturens liv, her var jeg ene med mig selv og mine tanker, her kunne jeg ligge i time efter time i den bl\u00f8de lyng eller ved en eneb\u00e6rbusk, nede i de dybe dale, og t\u00e6nke og dr\u00f8mme over s\u00e5 mange \u2013 ja over s\u00e5 mange ting \u2013 ingen indgriben forstyrrede disse tanker, der var naturlige ligesom omgivelserne.<\/p>\n Der er m\u00e5ske dem der vil sige at n\u00e5r mennesket kommer og at naturen skildres kultur og kunst, da er det noget mere v\u00e6rdifuldt end selve det naturlige \u2013 ak ja \u2013 vi ser den store kultur og kunst i de store byer, den rigdom og sk\u00f8nhed menneskelig snilde har skabt, ja det kan ikke n\u00e6gtes at mennesket skabte sejre. \u2013 men rundt omkring i den store bys kroge fandtes den st\u00f8rste fattigdom, usselhed og elendighed, det er den uadskillige side af kunsten og kulturen. \u2013 men her ude p\u00e5 vor fattige hede jord der bliver kulturens konsekvenser fattigdom, det materiale hvoraf rigdommen og sk\u00f8nheden formes fattes. \u2013 \u2013 \u2013 Man kan hertil sige at ud af sj\u00e6lelivet skabes den st\u00f8rste sk\u00f8nhed og kunst. \u2013 \u2013 Ja det kan ingen n\u00e6gte. Men den arme fattige der slider og sl\u00e6ber fra morgen til aften som en tr\u00e6l, han glemmer n\u00e6sten at han har en sj\u00e6l. Den usle fattige og den m\u00e6gtige rige st\u00e5r p\u00e5 udsatte poster.\u2014\u2014-.<\/p>\n Men for at komme tilbage til begyndelsen \u2013 \u2013 mod enden. I 1893 udstykkede far g\u00e5rden i 4 parceller 1. var solgt til Hans Haurbak for 800 kr. S\u00f8nderheden blev fraskilt og en parcel af den \u00f8stre mark, som far agtede at s\u00e6lge, og det var meningen at S\u00f8ren skulle have S\u00f8nderheden, men i fjor kom han i tanke om at det var mere behageligt at f\u00e5 bygget her oppe ved siden af landevejen. Der blev i dag sat et skel langs ad marken fra Stenholtvej til B\u00f8lling S\u00f8, nu blev det to lange smalle marker langt ud til yderpunkterne, som var blevet efter de f\u00f8rste udstykninger er bygningerne kommet til at ligge lige midt i marken. \u2013 \u2013 \u2013 Nu har vi begyndelsen til enden. \u2013 \u2013 -.<\/p>\n En Dr\u00f8m. (den 12. februar) Om morgenen efter at jeg var st\u00e5et op, trak et uvejr med torden og lynild op fra syd\u00f8st og uvejret kom stadig n\u00e6rmere. Det blev m\u00f8rk som ved nattetid. Lynene glimtede og tordenen rullede, det ene glimt og brag fulgte \u00f8jeblikkelig oven p\u00e5 det andet. Jeg gik ud i d\u00f8ren, men kom ikke l\u00e6ngere end i gangen, her sank jeg i kn\u00e6, thi b\u00e5de lynet og tordenen kom s\u00e5 hurtig efter hinanden at det gik over og fortsatte i hinanden, s\u00e5 der var stadig lyn og brag. Imidlertid drog uvejret over, jeg gik udenfor i g\u00e5rden og s\u00e5 p\u00e5 det bortdragende uvejr i nord. Da begyndte det igen at blive m\u00f8rk, jeg s\u00e5 uvejret fra nord komme tilbage igen, det blev stadig m\u00f8rkere. Men nu s\u00e5 jeg at der tillige trak uvejr op fra syd og drog mod nord. Et \u00f8jeblik efter m\u00f8dtes de med stormkraft ilende skyer p\u00e5 himlen over mit hoved, hvorledes de hvirvlende st\u00f8dtes mod hinanden, og nogle blev opl\u00f8st af sammenst\u00f8det. Det var et m\u00e6gtigt skuespil, jo l\u00e6ngere jeg s\u00e5 derp\u00e5 desto hurtigere drev skyerne fremad mod hinanden, i st\u00f8det ligesom s\u00f8nderknuste de hinanden og en bunke elektriske str\u00e5legnister fl\u00f8d ud til siderne. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Jeg v\u00e5gnede, og jeg kom til at t\u00e6nke over det dr\u00f8mte, var det ikke et billede af selve livet. \u2013 \u2013 \u2013 jo s\u00e5ledes leves livet. \u2013 \u2013 \u2013 det liv der er v\u00e6rd at leve, hvor mods\u00e6tningerne og str\u00f8mmen m\u00f8des og brydes, k\u00e6mper, bruser og st\u00f8nner. \u2013 \u2013 \u2013 sukker mens kr\u00e6fterne undfaldes og opslides p\u00e5 hinanden.<\/p>\n Maskerade bal: (Refhaleg\u00e5rd d. 26. februar)<\/p>\n For f\u00f8rste gang, siden Verden blev til, har der i dag v\u00e6ret maskerade bal i Kragelund.<\/p>\n CD-2<\/p>\n Jens Jensens Dagbog. Januar \u2013 august. 1900<\/p>\n Pr\u00e6sten, pastor S\u00f8rensen udtalte i dag: I mine drenge\u00e5r, dengang jeg gik i skole, t\u00e6nkte jeg, dersom du oplever den tid vi skal til at skrive 1900, da vil der vist indtr\u00e6ffe noget overordentligt, noget som du ikke har eller vil komme til at opleve. Men n\u00e5r vi bliver \u00e6ldre, f\u00e5r vi et andet syn, eller m\u00e5ske bedre. I dag da vi nu skriver 1900, s\u00e5 er der jo slet ingen ting der passer, ud over det dagligdags. Dagene kommer og g\u00e5r som dagene forud, og som vel ogs\u00e5 som dagene efter. (den 26. februar) Fastelavns s\u00f8ndag. Vandet regner ned i str\u00f8mme, det er mildt og t\u00e5get. Der har nu v\u00e6ret t\u00f8 vejer i mange dage og regnet, men endnu ligger de v\u00e6ldige hush\u00f8je snedriver, de flyder ikke v\u00e6k de f\u00f8rste par dage. \u2013 Jeg har siddet og skrevet nogle fastelavnsbreve, som posten skal have med i morgen. En til Kathrine Pape en til Skomager Vestergaard en til Sine og en til Karoline S\u00f8rensen. \u2013 Alt g\u00e5r sin stille gang inden d\u00f8re. Far g\u00e5r i reglen i seng n\u00e5r det bliver godt m\u00f8rk, og Tinka ledsager ham, han og hun ligger sammen, hun har v\u00e6ret her oppe hele tiden siden mor d\u00f8de. (6. marts) I dag d\u00f8de Landstingsmand H. J. Hansen, Marsvinslund, i hans bedste manddoms\u00e5r 44 \u00e5r gl. af kr\u00e6ft i halsen. Fra 18. Maj til 1ste august1883 opholdt jeg mig p\u00e5 Marsvinslund for at l\u00e6re roerdyrkning. Hansen var dengang 28\u00e5r gl. jeg 17. Og fyldte medens jeg opholdt mig p\u00e5 g\u00e5rden 18\u00e5r. Jeg kom fra min tr\u00e6 fattige og skovl\u00f8se hjem. Her til Marsvinslund med dens smukke skove, hvor den lystige hund legende sprang omkring. Jeg mindes sm\u00e5 dejlige skovlunde med det bl\u00f8de eng bund, hvor den ene blomst smukkere end den anden, st\u00e5r og nikker side om side. Neden for skoven ligger nu den lille rest af Baastrup S\u00f8. Ole Chr. Jensen, Kragelund, er d\u00f8d i dag \u2013 den 15.marts, han har v\u00e6ret syg i l\u00e6ngere tid \u201dsindssyge\u201d her har vi slutningen p\u00e5 en tragedie. O. C. Jensen ejede en af Sognets bedste g\u00e5rde, som han havde arvet efter faderen Jens Olesen, som var min bedstemoder Marens \u00e6ldste datters broder, tillige en broder til Jens Jensens moder i Stenholt. Ole Christian havde p\u00e5 sin ungdomstid to voksne br\u00f8dre, disse to br\u00f8dre og faderen d\u00f8de under en tyfusepidemi i Kragelund, kort tid efter hinanden. O. C. Jensen var ogs\u00e5 h\u00e5rdt angrebet af sygdommen. Klaus Fr. Klausens bryllup.<\/strong> Sognefoged O. C. Jensen, Kragelund er den 17. marts udn\u00e6vnt til Dannebrogsmand.<\/strong> (den 22. marts) I dag begraves Ole Chr. Jensen, der var mange mennesker kommen tilstede. Det store ligf\u00f8lge bliver nu n\u00e6sten en uskik p\u00e5 landet, der kommer en masse mennesker som den afd\u00f8de aldrig har haft noget at bestille med. Jeg husker da min Bedstemoder d\u00f8de i begyndelsen af halvfjerdserne blev der udsendt indbydelse til f\u00f8lget. Nu udstedes ingen s\u00e5dan indbydelse, hvad ogs\u00e5 er meget rigtig. Men jordf\u00e6rden burde nu foreg\u00e5 fra et ligkapel ved kirken i stedet for fra hjemmet, det var det rigtigste. (den 25. marts) I dag var Lukas Pedersen, Peder Malmbak, K\u00f8bmand Kristensen, Engesvang, S\u00f8ren Rasmussen, Fastruplund, Nikolaj Anchersen, Klosterlund, her og gratulere i anledningen af udn\u00e6vnelsen. Den gamle er ved godt hum\u00f8r, alt for godt hum\u00f8r, han g\u00e5r fra bordet og ind i sengen, og det er ham ofte besv\u00e6rlig nok, og s\u00e5ledes har han nu holdt det i mange dage. \u2013 Ja, enhver fejrer jo festen p\u00e5 sin m\u00e5de.<\/p>\n (den 28. marts) I l\u00f8bet af Fasten har der hver onsdag aften v\u00e6ret gudstjeneste i Kragelund kirke. Jeg gik op hos Pr\u00e6sten med b\u00f8ger jeg havde l\u00e5nt af ham. L\u00e6rer Gregersen fra Funder var hos Pr\u00e6stens, Gregersen skulle lede kirkesangen under L\u00e6rer Kristensens frav\u00e6r. Da vi gik om i kirken, fra pr\u00e6steg\u00e5rde om p\u00e5 kirkeg\u00e5rden siger Pastor S\u00f8rensen \u201dHvor er det dog ikke k\u00f8n med disse oplyste kirkevinduer\u201d Og det s\u00e5 ogs\u00e5 \u2013 det syntes da mig helt h\u00f8jtideligt ud. Da jeg var kommet ind i kirken, kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 min moder, jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 sl\u00e6gt og venner, som kun f\u00e5 favne fra mig hvilede, den ene tanke greb den anden, den ene f\u00f8lelse opv\u00e6kkede en ny f\u00f8lelse og jeg syntes at stedet og omgivelserne blev s\u00e5 \u00e6rv\u00e6rdige, som en hel anden Verden jeg befandt mig hensat i, jeg husker at jeg kun h\u00f8rte meget lidt af det Pr\u00e6sten sagde, mine tanker var andet steds henne. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 de hundrede ja, tusinde af sl\u00e6gter som havde v\u00e6ret samlet i dette hus, og nu hviler de alle her i den umiddelbare n\u00e6rhed, og snart skal vi hvile her, og om hundrede \u00e5r, ingen minder tilbage, ingen t\u00e6nker p\u00e5 os. \u2013 Derude ligger skjult en grav, thi m\u00f8rket indhyller det med endnu ikke visnede gr\u00f8nne kranse, hviler min moder. Ja, havde jeg blot haft min moder igen, hin st\u00e5r for mig som indbegrebet af alt stort og godt her i Verden. Hun arbejdede og k\u00e6mpede, uden at fordre l\u00f8n, hun gav sit liv hen for andre. Tidlig og sildig syslede hendes flittige h\u00e6nder, hyggede og v\u00e6rnede om andre, for at g\u00f8re dem livet lyst og smukt. Agrarm\u00f8de i Kragelund.<\/strong> (17. april) I eftermiddag var jeg og far i Kjellerup. Far var ovre og hente hans Dannebrogskors. Kammerjunker Krabbe og Fuldm\u00e6gtig Petersen var med ovre p\u00e5 hotellet, hvor vi drak en flaske portvin i anledningen (Den 1. maj) I dag rejste min s\u00f8ster Sine hen til Lading ved Mundelstrup st. hun kom p\u00e5 et mejeri. Far kunne ikke lide hun rejste ud og tjene. \u201drejser du\u201d sagde han \u201dJa s\u00e5 m\u00e5 du berede dig p\u00e5 for bestandig at blive ude hos fremmede\u201d. Jeg k\u00f8rte og jordmoderens datter over til stationen, Mette Malmbak rejste ogs\u00e5 og hun gr\u00e6d da hun sagde farvel til hendes broder Peter. Sine lo over hele ansigtet, hun fik ikke engang tid til at sige farvel til mig.<\/p>\n (Den11. maj) Erhardt, Jens Jakobsens har haft bryllup, han gik og harvede i marken om formiddagen, og sang s\u00e5 folk kunne h\u00f8re det inde i Kragelund. S\u00e5 fik han hestene sp\u00e6ndt fra, og kom i en fart ind til kirken og blev gift med Skr\u00e6dder Hans Lauridsens enke. Skr\u00e6dderen d\u00f8de for et par m\u00e5neder siden. Der er mange der har sagt, at det m\u00e5ske var liges\u00e5 rigtigt at de havde holdt bryllup den dag Skr\u00e6dderen blev begravet. Palle Bj\u00f8rnsons Segl.<\/strong> Maj 1900.<\/strong> Humbug tiden.<\/strong> Skolen i Kragelund.<\/strong> Chr. Pedersen (K\u00f8benhavner) er bleven meldt fordi han ikke har brede f\u00e6lge p\u00e5 sin vogn. Nu er det, det morsomme ved hele sagen, at han tror jens Jakobsen har meldt ham. Chr. Pedersen har i flere \u00e5r k\u00f8rt tegl fra Charlottenlund til Moselund. Nu har J. Jakobsen v\u00e6ret ved teglv\u00e6rket og ville have denne k\u00f8rsel, men fik den ikke. Derfor tror Chr. Pedersen at J. Jakobsen af h\u00e6vngerrighed har meldt ham. 35. \u00e5r gammel. 30. juli. I dag fylder jeg \u00e5r, 35 \u00e5r. H\u00e5bet bygger p\u00e5 lykkens ruin Intet nyt under solen. Jo, i g\u00e5r tog Karl Kuk, Smedens f\u00f8l i hus. Kromanden tog Niels Hvepsg\u00e5rds ko i hus. \u2013 og Enge Vinkel tog Kirsten Smeds skrukh\u00f8ne i hus, \u2013 sig s\u00e5 at der intet nyt er i Hundedagene.<\/p>\n Klosterlund var i begyndelsen af dette \u00e5rhundrede indtil 1863 og i slutningen af forrige \u00e5rh. en vigtig central punkt her i Kragelund. Siden 1863 er der kun spekuleret p\u00e5 at samle jordisk gods derude. Nu i denne tid er det st\u00e6rk p\u00e5 at dele dette gods, og det giver jo som bekendt anledning til langt mere bryderier som der slet intet var.<\/p>\n Nu skal Martin overtage g\u00e5rden og give fra sig til broderen, Christian 10.000kr. For nogle dage siden ville Nicolai og Sine k\u00f8be smedens hus i Engesvang til aft\u00e6gtsbolig, og handlen var omtrent i orden. S\u00e5 havde P. Lukas sagt til Martin, at n\u00e5r nu de gamle kom til Engesvang, skulle han have alle byrderne at b\u00e6re. (Nikolaj tr\u00e6kker sig tilbage med ca. 20.000kr) S\u00e5 gik Martin hjem og fortalte det til Signe, hun blev vred, nu ville hun ikke have smedens hus, hun ville ingen v\u00e6re til byrde. P Lukas eller Marie kunne f\u00e5 de penge hun skulle have, det ville hun ikke h\u00f8re noget om. Martin ville at P. Lukas skulle godtg\u00f8re det t\u00f8rvelund som han afbenyttede i mange \u00e5r, og herover blev s\u00e5 Lukas Pedersen vred, nu h\u00e6nger der som sagt vredens uvejrsskyer derude. Men den gamle han sidder og ruger over penges\u00e6kken og danser om Guldkalven, og bryder sig kun lidt om hvad der ellers sker omkring ham, hvad kommer ogs\u00e5 ham ved? CD-3<\/p>\n Jens Jensens Dagbog for 1900. og 1911. CD-4<\/p>\n J. Jensen. Optegnelser for 1915.<\/p>\n (26.august) S\u00f8ren Laursens enke.<\/strong> L\u00e6rer Askl\u00f8v og\u00a78.<\/strong> Niels Hvepsg\u00e5rds S\u00f8lvbryllup<\/strong> Verdens \u2013 Systemet.<\/strong> Juleaften 1915.<\/strong> \u00c5ret der svandt \u2013 \u2013 31.december. 1915.<\/strong> Tr\u00e6k af folkelivet (23.juni)<\/strong> Jeppe Aakj\u00e6r (23.juni)<\/strong> Bajads skudt.(18. juli 1915)<\/strong> 50.\u00e5r: (30.juli)<\/strong> Kongen i Viborg (13. august)<\/strong> Natmandsfolk: (26. August)<\/strong> To D\u00f8dsfald (26. August)<\/strong> CD-5<\/p>\n J. Jensen. Optegnelser juli \u2013 december 1922.<\/p>\n S\u00f8ndag den 23.juni. smuk, varm sommerdag. Fredag den 7. juli. Nederst p\u00e5 formularen CD-6<\/p>\n Jens Jensens Optegnelser for 1905. CD-7<\/p>\n Jens Jensen Dagbog september \u2013 december 1900.<\/p>\n Valgmandsudvalget.(29august)<\/strong> I barnesmilet h\u00e5bet lyser Moder h\u00f8rer du ej barnet gr\u00e6der Mindet kan ej barnet glemme (14.oktober) I dag er far i Silkeborg, ned for at f\u00e5 M. Andersens status i orden. Den gode k\u00f8bmand st\u00e5r ved det sted, hvor man plejer at st\u00e5 ved begyndelsen, en bankkonto han har med en g\u00e6ld p\u00e5 ca. 6000kr. hos k\u00f8bmand A. Knap. F\u00f8r havde han en 1.st prioritet af 11.000kr. en anden p\u00e5 6000kr. ja, i k\u00f8bst\u00e6derne forst\u00e5r de at leve.<\/p>\n En sent og koldt h\u00f8st.<\/strong> Fra andre egne.<\/strong> Ved november tid 1900.<\/strong> Bentxen holder fest.<\/strong> Sogner\u00e5dsvalg (14.november)<\/strong> (den 17. november) Forlovelsesgilde<\/strong> Pr\u00e6sten glemte det. Freja Caroline Pape.<\/strong> H\u00f8jskoleforstander H. Hostrup, Ry og L\u00e6rer Ole Andersen Lemming, holdt s\u00f8ndag aften den 9. december foredrag i Kragelund forsamlingshus. Hostrup er en god taler, taler et rent smukt sprog, og er i hele sit v\u00e6sen og fremtr\u00e6den, den fine dannede mand, \u2013 men hvad \u2013 han har jo ogs\u00e5 bev\u00e6get sig i de h\u00f8jre samfundslag, i de dannede kredse her i landet. Det m\u00e5 derfor v\u00e6re os b\u00f8nder, der lever afsides, langt fra al kultur, en nydelse at h\u00f8re en mand som Hastrup. Der findes de mennesker der nu og da viser vores v\u00e6sen, vore skikke frem til spot og morskab, men hvor skulle vi f\u00e5 dent fine v\u00e6sen og dannelse fra, skulle det v\u00e6re fra os selv, nej, thi en blind kan ikke lede en blind, skulle vi m\u00e5ske f\u00e5 det fra kv\u00e6get som r\u00f8gter og pl\u00f8jer. I dag var der bryllup i Refshale. Gildet stod omme i den nye lejlighed, der var kun f\u00e5 g\u00e6ster. M. Andersens. Jens Rasmussens Silkeborg og Christian Jakobsen, \u2013 det var det hele. Ingen af naboerne. Ingen dans. Ingen musik. De fra Silkeborg kom k\u00f8rende i lukket vogn, og denne vogn k\u00f8rte brudeparret til kirken. Jeg k\u00f8rte den anden vogn og Christian Jakobsen k\u00f8rte den tredje og sidste. Da vi k\u00f8rte til kirken, k\u00f8rte Silkeborg vognen foran, kusken m\u00e5 ikke have v\u00e6ret kendt, han ad vejen om ad pr\u00e6steg\u00e5rden, jeg r\u00e5bte hall\u00f8j! Der blev standset og vognen vendt og kom p\u00e5 rette vej. \u2013 gr\u00e5 tunge skyer med st\u00e6rk bl\u00e6st fra vest, r\u00e5koldt, rusk, uvejr. For 3. \u00c5r siden stiftedes en ungdomsforening her i Kragelund, den har nu slumret s\u00f8dt i tre \u00e5r, takket v\u00e6re P. Papes gode formandskab. Nu har l\u00e6rer Kristensen draget frem. I aftes m\u00f8dtes han med to musikere, og ungdomsforeningen v\u00e5gnede til live igen. De vedt\u00e6gter eller love jeg skrev for tre \u00e5r siden bliver benyttet. L\u00e6rer Kristensen blev formand for den genopst\u00e5ende forening. \u2013 \u2013 (Den19. december). Endnu st\u00e5r marken gr\u00f8n S\u00e5 mange holder gl\u00e6del\u00f8st fest Let som hunden i skoven sprang Deler med andre vi barnegl\u00e6den bliver vi rig Jorden er gr\u00f8n, den milde luft suser sagte hen over vangene der slet ikke endnu har taget afsked med sommertiden. M\u00f8rke skarprande \u2013 lig med tordenskyer, stiger op af vest, ja s\u00e5ledes ser det ud Lille Juleaften \u00e5r 1900. \u2013 Havde tr\u00e6er og buske haft en anelse om at vinteren var s\u00e5 lang, ville de sikkert have beholdt deres gr\u00f8nne blade. \u2013 Og det havde jo v\u00e6ret k\u00f8n nu til Jul, om ogs\u00e5 l\u00f8vtr\u00e6erne havde st\u00e5et med gr\u00f8nne blade. Ja, det er Juleaften, far l\u00e5 og sov, vi havde ikke n\u00e6r f\u00e5et ham op til nadver, og da vi endelig fik ham op, og havde spist, gik han i seng igen. Jeg l\u00e6ste noget i Bl\u00e6ksprutten, og s\u00e5 var den Juleaften til ende. CD-8<\/p>\n Jens Jensen Optegnelser for 1902. I Kragelund by er indbyggerne et tr\u00e6ttek\u00e6rt folkef\u00e6rd. Beboerne er delt i flere lejre og der hersker krigstilstande. Trekl\u00f8veret kaldes tre familier der holder sammen som \u00e6rtehalm der er: Johan W\u00fcrtz, Jordmoder mand Carl Nielsen og Kro bestyrer Emil S\u00f8rensen. Da de gl. krokone Grete flyttede ud fra J. W\u00fcrtz (Johns hus) ind til det hus i byen som S\u00f8nnen Theodor har k\u00f8bt, hejsede Jordmoder mande en sort kul s\u00e6k i dagens anledning. Og folkeligheden d\u00f8bte dette flag kuls\u00e6kken, at v\u00e6re Jordmoderens s\u00e6rk. Sadelmager Niels Kristensens moder, hun er en slags gesandtskab, der samvittighedsfuldt bringer bud om hvad der i krigen passerer fra det ene parti til den anden. Hun gik ned til Jordemoderen, og berettede alts\u00e5 hvor urigtig dette var at hejse det sorte flag, s\u00e6rken o. s. v. Og nu kaldes hun overalt i byen den barmhjertelige Samaritan. Da far i aftes sad og spandt, siger han; jeg husker da jeg var en lille dreng, der oppe i de gamle Refshaleg\u00e5rde, en aften ved vintertid, min moder sad og spandt, jeg l\u00e5 p\u00e5 en firkantet egetr\u00e6skiste og satte mine f\u00f8dder mod kakkelovnen. Idet min moder spandt, h\u00e6vede hun afvekslende h\u00e5nden og s\u00e6nkede den igen, idet hun fulgte tr\u00e5den med h\u00e5nden og samtidig bev\u00e6gede fingrene. Jeg kom da til at se p\u00e5 den hvidkalkede v\u00e6g oven over mig, og her ser jeg skyggen min moders h\u00e5ndbev\u00e6gelse for\u00e5rsager. Jeg ser en sort h\u00e5nd, hvoraf fingrene bev\u00e6ger sig, s\u00e6nker sig ned mod mig ligesom for at gribe fat i mig. Jeg var den gang s\u00e5 lille og uerfaren at jeg ikke forstod sammenh\u00e6ngen. Jeg gav mig til at gr\u00e6de alt hvad jeg kunne, sprang op og l\u00f8b hen til min moder, sagde til hende, da hun spurgte hvad der var i vejen, at der var en sort h\u00e5nd der greb efter mig. Min broder og jeg var ved at rense g\u00e5rdens br\u00f8nd, da alt vandet n\u00e6sten var trukket op, lod jeg mig langs pumpe r\u00f8ret glide ned p\u00e5 bunden af br\u00f8nden. Da ser jeg eller opdager jeg en d\u00f8r af jern, ind til siden, og det var ikke vanskelig at \u00e5bne den, jeg gik da hen ad en lang smal m\u00f8rk gang, denne gang n\u00e5ede jeg snart endepunktet af, og her gik det lodret ned ad en meget lang stige, jeg klatrede ned, stigen f\u00f8rte s\u00e5 dybt ned at jeg n\u00e6ppe kunne se bunden, da jeg omsider kom ned, f\u00f8rte en vandret fremad, igen denne gang var der ikke ret lang, jeg kom til en jernd\u00f8r, \u00e5bnede den og tr\u00e5dte ind i en rummelig sal, med hvid kalkede v\u00e6ge, og hv\u00e6lvinger til loft, der fandtes intet? Som sommerfuglen flagre blandt lundens blomster sm\u00e5 Lad sommerfuglen flagre, den hvil iblandt blomster fandt Jeg h\u00f8rer l\u00e6rkens sang forkynder v\u00e5rens bud N\u00e5r Degnen ikke vil \u2013 skal Pr\u00e6sten<\/p>\n En mand der bor p\u00e5 Mausing mark og heder Mikkel Revl, har en datter, der forrige sommer en s\u00f8ndag eftermiddag efter gudstjenesten gik ind til L\u00e6rer Kristensen og friede til ham. Degnen spurgte hende hvorledes hun kom p\u00e5 denne tanke: \u201ddet var da ikke s\u00e5 m\u00e6rkelig\u201d siger hun, thi Degnen havde jo hele tiden under gudstjenesten i kirken siddet og set p\u00e5 hende, og han m\u00e5tte da have ment noget med det, men Degnen sagde at han ikke havde ment noget med dette, s\u00e5 hun m\u00e5tte have ham undskyldt. Ogs\u00e5 hun bad da om en undskyldning for den ulydighed hun havde forvoldt Degnen.<\/p>\n Ved Juletid blev Degnen gift med hans husholderske. Men Mikkel Revls datter kommer stadig til Kragelund kirke, og nu m\u00e5 Pr\u00e6sten, pastor S\u00f8rensen holde for. Nu vil hun giftes med ham. Om s\u00f8ndagen n\u00e5r Pr\u00e6sten g\u00e5r i kirke g\u00e5r Mikkel Revls datter om i pr\u00e6steg\u00e5rden, og begynder at overtage en Pr\u00e6stefrues pligter, holder ilden ved lige i kakkelovnen, fylder Pr\u00e6stens pibehoveder med papir o. s. v. Pr\u00e6stens moder siger til Mikkel Revls datter, at hun nok selv skal forest\u00e5 husholdningen. I aften fandt der et regul\u00e6rt slagsm\u00e5l sted oppe i Kragelund. Klaus og S\u00f8ren Klausen fik kl\u00f8, det var Jordmodermand Carl Nielsen der uddelte slagene \u2013 med et koben. Efter kampen l\u00e5 de to br\u00f8dre Klausen en stund bevidstl\u00f8st p\u00e5 landevejen, og frygtelig var de nok ogs\u00e5 tilredt. En L\u00e6ge m\u00e5tte i dag arbejde 3 timer for at f\u00e5 s\u00e5rene syet sammen og bandage lagt p\u00e5. S\u00f8ren har f\u00e5et s\u00e5 frygtelig et s\u00e5r, at hans liv er i fare. Afskedsbeg\u00e6ring (9.juni)<\/strong> I Christoffer Krabbes hjem (11.juli)<\/strong> Rose og Dagmar.<\/strong> F\u00f8rste gang.<\/strong> Fra gl. Refshalegaarde.(18.oktober)<\/strong> Pr\u00e6diken: Pastor S\u00f8rensen, Kragelund, 26. oktober.<\/strong> Ved november tid 1902 (1.november)<\/strong> Forlovelse. Jens Olesen, Anne Davidsen.<\/strong> I Sinding 3. december.<\/strong> Ved Juletid.(24.december)<\/strong> Julestormen.<\/strong> Fra gamle dage: (29december)<\/strong> Stille jul.<\/strong> CD-9<\/p>\n Jens Jensens. M\u00e6rkedage 1883 \u2013 88- 89-90-91-92-93-94-1902 03- 04. Mandag den 21, maj 1883. M\u00e6rkedage 1894.<\/strong> Skygge den 6\/4. 14. [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/525"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=525"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/525\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":758,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/525\/revisions\/758"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=525"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126183126im_\/http:\/\/i.imgur.com\/JS0tt9d.jpg\")
<\/p>\n<\/div>\n
\nikke alle Jens Jensens erindringer og optegnelser der er med i det efterf\u00f8lgende.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126183126im_\/http:\/\/i.imgur.com\/fuSg7dV.jpg\")
<\/p>\n<\/div>\n
\n<\/strong>Af Jens Jensen (1865 \u2013 1941)<\/p>\n
\nUdarbejdet af Engesvang Lokalhistoriske Arkiv 1992<\/p>\n
\nThomas Trindbak og hans Fader<\/p>\n
\nDen tro Per` Saaren<\/p>\n
\n1) Hos Thomas Trindbak der tilh\u00f8rte en gl. Skovlovringsfamilie, var jeg i L\u00e6re i flere \u00e5r. Thomas Trindbak boede dengang i Kragelund, senere flyttede han til Elb\u00e6k De fleste Bym\u00e6nd, ogs\u00e5 G\u00e5rdm\u00e6ndene i Kragelund var tidligere Hjulm\u00e6nd, eller Arbejdede med Tr\u00e6varer, der blev f\u00f8rt til Markederne i Skive og Holstebro.<\/p>\n
\nForuden Jens Smed, Anker Rydal og Thomas Trindbak var der desuden p\u00e5 denne tid af Skovlovringer i Byen, Rasmus og S\u00f8ren Trindbak, Anders Nebel, Christen Vestergaard, Andreas Vestergaard, Niels Smed og f\u00f8rstn\u00e6vnte Kromand Peder Klode.<\/p>\n
\nI vore dage kan vi vanskelig forst\u00e5 dette liv, som disse Lovringer f\u00f8rte, men efter hvad min fader Jens Christensen fortalte \u2013 han var f\u00f8dt 1799 \u2013 havde Skovlovringerne fra gammel tid f\u00f8rt et s\u00e5dan liv. Det var deres gamle daglige Levevis, og de har n\u00e6ppe gjort sig tanker om, at livet kunde leves p\u00e5 andes m\u00e5de.<\/p>\n
\nSkovlovringernes Liv og Bedrifter i gl. Dage.<\/p>\n
\nI Fattighuset boede Skov \u2013 an\u00b4, hun kunde b\u00e5de l\u00e6se og skrive, og hun var bedre til det end Degnen. Folkene i Byen sendte da ogs\u00e5 deres b\u00f8rn hen i Fattighuset s\u00e5 hun kunde l\u00e6re dem at L\u00e6se og Skrive, Hun havde ogs\u00e5 Cyprianus, som p\u00e5 den tid var Fandens Bibel; og hun kunde b\u00e5de Signe, Mane og Viseigjen.<\/p>\n
\nDeres daglige Bestilling var at tigge Br\u00e6ndevin. Men Jakop Kasper og Tyv \u2013 M\u00f8ller, var alligevel p\u00e6nere Folk, de tiggede ikke men stjal, derfor havde de ogs\u00e5 ofte gratis Ophold i Viborghus.<\/p>\n
\nSkovlovringerne fra Loversyssel.<\/p>\n
\nDe gamle Skovlovringer i Linaa var meget Overtroiske, min Bedstefader S\u00f8ren Hansen fortalte s\u00e5 meget herom da jeg var Dreng. Man skulde ikke tro , da de f\u00e6rdedes s\u00e5 meget ude p\u00e5 Skovhugst om Natten, at de var bange af sig, men det var de alligevel. Sagen var, at om natten n\u00e5r de stjal Tr\u00e6 eller gik p\u00e5 Krybskytteri var der altid flere if\u00f8lge. Min Bedstefader fortalte at i Silkeborg Nordskov, Haarup i Linaa Sogn findes en bakke i Skoven der kaldes Guldgravskold. Til dette sted Knytter sig mange Sagn fra gammel Tid, Her var Nedgravet en Skat, en Kongel\u00f8sen.<\/p>\n
\nThi gl\u00e6der sig alle de Funder M\u00e6nd.
\nHan kaldte sig: Per\u00b4 Hessel \u2013 Per\u00b4 Wessel \u2013 Per\u00b4 Skj\u00e6vmule og Per\u00b4 Dj\u00e6vlekonge.<\/p>\n
\nS\u00f8ren Jensen, Fastrupdal Fort\u00e6ller:<\/p>\n
\nHan var en Durkdreven Mestertyv denne M\u00f8ller. Han rejste nede i Tyskland og \u00d8sterrige og ern\u00e6rede sig af Tyverier og holdt til i Hamburg og Wien, da blev jordbunden for hedt for ham i det Tyske og kom her til egnen igjen, k\u00f8bte en g\u00e5rd i Funger og boede der en r\u00e6kke af \u00c5r. Han blev dog en fattig Mand og kom under Fattigv\u00e6senet da havde han ophold hos en Mand ved navn Ras` Madsen, Frederiksdal, her i Kragelund Sogn. Sogneforstanderskabet gav Ras` Madsen nogle Skillinger om Dagen til Underhold for M\u00f8ller.<\/p>\n
\nH\u00f8r da, siger Skomageren: \u201d Sidste nat er der passeret en stor Ulykke i Silkeborg. Drewsen var bleven gode venner med den r\u00f8de Murers Kone og mens de i aftes stod og omfavnede hinanden ved det r\u00e5dne Stakit nede ved Guden\u00e5en, gik Stakittet i stykker og de styrtede begge to ud i Guden\u00e5en og druknede \u201d. \u201d I J\u00f8sses da, I Gud bevare os da vel \u201d siger Konen, og fik nu travlt med at komme af sted og under Tavshedsl\u00f8ftet vidste de i hver G\u00e5rd, i hvert hus inden aften den \u201d S\u00f8rgelige \u201d Tildragelse.<\/p>\n
\nF\u00f8dt i H\u00e5rup Sogn har fortalt.<\/p>\n
\nDe tre Br\u00f8dre gik p\u00e5 Egnen under Navnet \u201dHyvvlere\u201d deres rigtige Navn blev aldrig n\u00e6vnt. De var vist oprindelig Skovlovringer og lavede Hjul, men s\u00e5 slog de sig p\u00e5 R\u00f8verh\u00e5ndv\u00e6rket, det var jo lettere at r\u00f8ve hvad de andre havde slidt for og s\u00e5 selv v\u00e6re fri for Arbejdet.<\/p>\n
\nf\u00f8dt i H\u00e5rup, Lin\u00e5 Sogn
\nhar fortalt.<\/p>\n
\nMin Oldefader spyttede ikke i Br\u00e6ndevinen og det gjorde Skovvogteren heller ikke. De sad s\u00e5 ofte og drak til P\u00e6gls sammen og Skovvogteren gav min Bedstefader besked om, hvor de bedste Tr\u00e6er i Skoven var at finde. Pr\u00e6sten i Lin\u00e5 kom ogs\u00e5 tit ud til min Oldefader. De sad ogs\u00e5 og drak Br\u00e6ndevin sammen, og det h\u00e6ndte en gang at Pr\u00e6sten var s\u00e5 fuld at de m\u00e5tte k\u00f8re ham hjem.<\/p>\n
\nf\u00f8dt 10. November 1877 \u2013 d\u00f8d 19. September 1959
\nhar fortalt.<\/p>\n
\nKongetoget kom ad Viborg \u2013 Kolding Landevej og det var Kongens Agt at bese de nye Statsplantager ved Stendalsg\u00e5rd. Sognefoged Johan Keller, Thorning og de alle fleste af Omegnens Beboere var kommet til stede. En Konge bes\u00f8g p\u00e5 Heden var jo en Begivenhed.<\/p>\n
\n\u201d Ih! Da er det segi en kj\u00f8n Kuen I h\u00e5er \u201d siger Maren. \u201dGodaw Per Madsen\u201d r\u00e5bte hun i det samme til en Mand fra Vium, hun fik \u00f8je p\u00e5 blandt Tilskuerne, hun tog en Bid af Toskillingskagen, men i det samme gik Lemmen hvorp\u00e5 hun stod i Stykker og hun styrtede ned i Kartoffelkulen. Det var s\u00e5 Kostelig et syn, at Kongen lo s\u00e5 t\u00e5rerne trillede ham ned ad kinden. Hr. Anker til Klosterlund, der stod i n\u00e6rheden, steg ned i Kulen og hjalp Maren op. Da hun var kommen op siger hun: \u201dN\u00e5 ska han ret ha s\u00e5 manne Tak, vil han \u00e6t ha en B\u00e6j a mi Kaag\u201d.<\/p>\n
\nf\u00f8dt ca. 1860, har fortalt.<\/p>\n
\n\u2013 Fra ar Rodhugge et Tr\u00e6 overf\u00f8rer de Ben\u00e6vnelsen p\u00e5 Snapsen.<\/p>\n
\n( De gode Skovlovringer sparede alts\u00e5 ikke p\u00e5 Br\u00e6ndevinen i Fasten )<\/p>\n
\nHan gik stadig i et par L\u00e6derbukser og n\u00e5r han i Skoven m\u00e6rkede at der var Ugler i mosen, at de var ude at fange ham, lagde han sig ned p\u00e5 alle fire og stak Enden i Vejret, da kunde hans forf\u00f8lgere g\u00e5 forbi lige ved siden af ham uden at se ham, det lignede jo en gl. fr\u00f8net Rodstub, hvoraf der stod s\u00e5 mange i Skoven. Han havde en stor kappe som han bandt omkring Tr\u00e6et der skulde f\u00e6ldes. \u00d8ksehugst h\u00f8rtes da kun svagt under Kappen.<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Hesselskov, Kragel. S.
\nFort\u00e6ller.<\/p>\n
\nMeddelt af Bmd. S\u00f8ren Jensen, Fastrupdal.<\/p>\n
\nVed Sognefoged J. Jensen Refshalegaard 1922.<\/p>\n
\nSt\u00e6rk skulde Kl\u00e6derne ogs\u00e5 v\u00e6re for at modst\u00e5 det st\u00e6rke Slid som Skovhugst og Arbejdet med de ofte sv\u00e6re Tr\u00e6stammer medf\u00f8rte. Det var et h\u00e5rdf\u00f8r folkef\u00e6rd der p\u00e5 den afsides og ensomme Skovegn vedblev at fastholde en del af Forf\u00e6drenes, Oldtidsfolkets Vildskab, langt l\u00e6ngere ned i tiden end Tilf\u00e6ldet ellers var p\u00e5 andre Egne. Slagsm\u00e5l og Br\u00e6ndevinsdrikkeri h\u00f8rte til Dagens Orden og fra flere Sider f\u00e5r de ingen godt Skudsm\u00e5l, men s\u00e5ledes var de f\u00f8dte og Opdragne og kunde vel vanskelig t\u00e6nke sig andre Livsvilk\u00e5r. Deres Liv og Gerninger m\u00e5 bed\u00f8mmes ud fra Tids forhold. De af Skovlovringerne som ikke selv ejede Skov stjal Tr\u00e6et i Skoven og det kunde aldrig falde en Skovlovring ind at dette var Tyveri men hans gode ret. S\u00e5 indgroet var denne Tankegang at selv Pr\u00e6sterne i disse Egne \u00f8vede ulovlig Skovhugst og hvad skal man s\u00e5 sige til at b\u00e5de Per og Poul stjal. Denne Tankegang kan man spore helt ned til Slutningen af Skovlovringstiden.<\/p>\n
\nBark til Garving, samt opkantning af Tr\u00e6stokker, en slags Tr\u00e6vare i mere r\u00e5 Tilstand, som
\nVestjyderne s\u00e5 senere kunde forarbejde videre efter behag.<\/p>\n
\nDet er langtfra nogen s\u00e6rlig Tiltalende Indblik man f\u00e5r af tiden ved denne Lejlighed. Pr\u00e6sten Stephen Andersen var tiltalt, og m\u00e5tte give 10 Rd. I B\u00f8de for Skovtyveri. Hans Kone Anne Rasmusdatter Rask var sigtet og tiltalt for Mord, og Erik Pedersen d\u00f8de \u2013 mildest talt \u2013 i Fuldskab. Derefter lader jeg meddelerne tage Ordet for at h\u00f8re hvad de har at fort\u00e6lle om Selvoplevelser eller mundtlige Overleveringer fra Skovlovringstiden.<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Stenholt, Kragelund Sogn, fort\u00e6ller.<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Kragelund 12\/2 1849.
\nFort\u00e6ller\u2014<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Kragelund
\nFort\u00e6ller\u2014<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Kragelund
\nFort\u00e6ller\u2014<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Kragelund
\nFort\u00e6ller\u2014<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Refhale, Kragelund Sogn 2\/1 1868
\nFort\u00e6ller\u2014<\/p>\n
\nF\u00f8dt i Haarup, Linaa Sogn
\nFort\u00e6ller\u2014<\/p>\n
\nPeter S\u00f8rensen der til daglig gik under navnet den tro Per` Saaren, boede i Haarup og h\u00f8rte til Skovlovringerne, men tjente sit Br\u00f8d hos Landsdommeren der boede p\u00e5 Silkeborg. Per` Saaren havde alleh\u00e5nde Bestillinger hos Landsdommeren. Han skulde passe Kreaturene, passe p\u00e5 Skovtyvene og passe at Krybskytterne ikke tog Vildtet i Skoven, samt at Vildtet ikke \u00e5d Kornet p\u00e5 Marken. En dag siger Landsdommeren til Saaren: \u201d Her har du et Lommeuhr mage til mit, n\u00e5r du s\u00e5 i Nat h\u00f8rer et Skud i Skoven skal du se p\u00e5 Uhret hvad klokkesl\u00e6t det er og fort\u00e6lle mig det i Morgen \u201d. Der stikker noget under det, t\u00e6nkte Per` Saaren,den gode Herre vil pr\u00f8ve min Troskab i Nat, men den gode Herre skal st\u00e5 tidlig op hvis han vil belukse mig.<\/p>\n
\nDer gaar Sagn fra gamle Dage
\nFolkesagn og Folkebilleder
\nFra Midtjylland<\/p>\n
\nI Aarene 1880 \u2013 1920<\/p>\n
\nHer ude i de udstrakte Hedeegne mellem Herning, Viborg og Silkeborg, var Samkvemmet med andre Mennesker og Rejser meget Besv\u00e6rlig i gamle Dage. Men vore foef\u00e6dre var Haardf\u00f8re og N\u00f8jsomme, de var opdraget til og vante til disse forhold, det faldt dem ikke ind at det kunne v\u00e6re Anderledes. I Bording og Vrads gik Kvinderne til Kirke om Sommeren i deres Staanthouser ( 1 ). Ude i Hedeegnene var der saa urimeligt langt til Kirke de fleste steder \u2013 Naar Beboerne fra Skygge, Elb\u00e6k, Trehusene og Engesvang Krat skulle til Kirke i Kragelund, til F\u00f8rstgudtjeneste om Vinteren, maatte de have Studene sp\u00e6ndt for om Natten flere Timer f\u00f8r det blev Dag, og var det Sidsttjeneste kom de ikke hjem igen f\u00f8r ud paa Natten (2).<\/p>\n
\nEn K\u00f8bstadsboer ville i dette tilf\u00e6lde have opslaat en Haanslatter, dette, at f\u00f8lelserne er indesluttet har ofte til f\u00f8lge, at mennesker, Landboer og Jyder i S\u00e6rdeleshed bliver misforstaaet. Man drager ofte slutninger om et sindelag som i virkeligheden slet ikke er tilfredse.<\/p>\n
\n10) Hmd. Andreas Laursen, Refsshale, F\u00f8dt i Ikast.<\/p>\n
\n16) Meddelt af Bmd. Karl Vilh. Nielsen, Buskhede, Kragelund Sogn. Han har tidligere levet i Tyregod.<\/p>\n
\nFor 40 Aar siden levede der i Silkeborg en gammel Kone der gik under navnet Spaa \u2013 Maren. Hun var, som navnet antyder, spaakone, og havde kun det lidet at leve af, de faa Skillinger hun modtog for sin Spaaning. Hun levede derfor ogsaa i fattigdom og elendighed i en tarvelig baggaardsstue. Der var nogen s\u00e6rhed i hendes v\u00e6sen, smaatovle, som man siger. Jeg spurgte min meddeler (17) om Spaa \u2013 Maren havde v\u00e6ret dette alle hendes dage. \u201dNej\u201d, fik jeg til svar, dette blev hun ved en s\u00f8rgelig tildragelse og hun har ikke v\u00e6ret normal i Hovedet siden. Spaa \u2013 Maren var nu Enke og boede tidligere ude paa Heden, den store jydske Alhede. Hendes mand sled haardt i det, den karrige Jordbund af Al og Sand yder kun lidt vederlag for arbejdet.<\/p>\n
\nImidlertid havde enkens s\u00f8n \u2013 han kunde ikke dy sig \u2013 pralet af sin bedrift til gode kammerater. Sandheden kom nu snart ud blandt folk i Sognet, og Pigen og k\u00e6resten kunde nu ogsaa forstaa det. Han ville ikke mere med Pigen at skaffe og oph\u00e6vede forlovelsen. Nu maatte enkens s\u00f8nholde for, han havde intet imod at \u00e6gte Pigen og de blev gift.<\/p>\n
\n21) Anders Bandholt Andersen.
\n22) Thorning.
\n23) Hans Navn var Vinther.
\n24 Frederiksdal i Kragelund Sogn.<\/p>\n
\nHun havde fire voksne d\u00f8tre der mindst skulle giftes med Grever. De havde en tjenestepige og det vakte opm\u00e6rksomhed at hun begyndte at l\u00e6gge sig ud. I n\u00e6rheden af Byen var der en stor T\u00f8rvemose, hvor mange arbejdere var besk\u00e6ftiget. Iblandt disse var der en Kommersmager (31) der var skaaret godt for tungebaandet. En dag siger han til K\u00f8bmanden: \u201dJeg synes din Pige = Tjenestepige bliver saa sv\u00e6r og fyldig, det skulle vel aldrig v\u00e6re galt fat med hende\u201d. \u201dDet ved jeg \u201dsandt for Herre \u201d ikke\u201d siger K\u00f8bmanden paa sin s\u00e6dvanlige stilf\u00e6rdige maade. Nogen tid efter siger arbejderen igen til K\u00f8bmanden: \u201dNu kan du da se der er galt fat med Pigen\u201d.<\/p>\n
\n26) Gildbak, Kragelund Sogn.
\n27) Karoline Gregersen
\n29) Moselund i Engesvang Sogn.
\n30) Peter Madsen, boede i Lysabro ved Silkeborg hvor han d\u00f8de.
\n31) Pens. Peter B\u00f8jlesen, Paarup Mark.<\/p>\n
\nEn dag min s\u00f8ster (34) gik til Skole, laa der i Lyngen en kort stykke vej \u00f8sten for gaarden (35) en mand og han var d\u00f8d. Det vat ved vintertid og manden var stivfrossen. Herredsfogden kom og holdt forh\u00f8r, og det blev da oplyst at det var en mand der boede ude paa Heden i n\u00e6rheden af Kolde M\u00f8lle. Han havde om natten tillige med flere andre siddet og drukket Br\u00e6ndevin i Kragelund Kro. Der gik megen snak i lang tid efter, og rygtet havde travlt med at fort\u00e6lle at manden var myrdet. Men sandheden var vel nok, at manden var frosset ihjel i den kolde vinternat. Paa stedet hvor man fandt den d\u00f8de mand, der lagde vejfarende en sten naar de gik forbi, saaledes at der paa stedet ophobedes en stor stendysse. Min fader (36) kunde ikke lide, at folk saadan samlede sten i dynger, og sagde: \u201dDet er da s\u00e6rt at folk er tosset og overtroisk og ikke klogere\u201d.<\/p>\n
\n33) Sognepr\u00e6st de Place til Serup \u2013 Lemming.
\n34) Fortalt af Sognefoged Ole. Chr. Jensen, Refshale.
\n35) Refshale, Kragelund Sogn.
\n36) Gaardejer Jens Christensen (Degn).<\/p>\n
\nPaa et \u00f8de og afsides liggende sted, der hvor den store Grathe Hede st\u00f8der sammen med mosen af samme navn, hvor vandet stod sur og slimet, gurglende og boblende mellem lyngtuerne i mosen, hvor en ram sur duft slog op naar solvarmen ved sommertid bagte derpaa, og naar sollyset og solvarmen var borte laa der en klam taage over stedet. Overfor mosen laa sandbrinkerne, afvekslende lyng, og agermark med korte uregelm\u00e6ssige agere. Her boede Ole Kristian (37) med Jydernes seje tag aftvang han den skarpe, sandede jord en tarvelig afgr\u00f8de til familiens underhold. Han levede et stille og arbejdsomt liv, i tro paa Vorherre og i tro paa alskens troldpak, hekse og Bjergm\u00e6nd der f\u00e6rdedes omkring ved nattetid og drev deres spil, disse v\u00e6sener var saa at sige hans n\u00e6rmeste naboer.<\/p>\n
\n38) Bedstefaderen Sognefoged Anker Klosterlund.
\n39) Hmd. Anders Kristian Ankersen, Kragelund.<\/p>\n
\nF\u00f8lgerne af denne nats kamp forvandt Ole Kristian aldrig, da han kom hjem var hans tale forvirret, han blev s\u00e6r og indesluttet. Han havde taget skade paa forstanden, og havde anfald af sindssygdom, hvor hans tale stadig drejede sig om Dj\u00e6vlekampen Nytaarsnat. Han levede et par Aar eller tre indtil d\u00f8den endelig befriede ham for hans lidelse.<\/p>\n
\nEt stykke vej syd for Knudstrup, ved Voer i Vinderslev Sogn begynder Grathe Hede, hvor altsaa den nordre indgangsport findes, graa, trist og \u00e6de har det omraade ligget gennem Aartusinder, men et dejligt fredsted for urfuglen, n\u00e6sten indtil vore dage. Over denne Hede gaar H\u00e6rvejen indtil Aadalen ved Klode M\u00f8lle, hvor den sydlige indgangsport til Heden findes. Det er Steen Blichers hvor han begyndte sin nationale jyske digtning med \u201dOldsagn paa Alheden\u201d efter han var gaaet over Karup Aa ved Klode M\u00f8lle. Blicher kalder den Alheden, dette er mindre rigtigt. Grathe Hede str\u00e6kker sig mod vest til Karup Aa og vest for Karup begynder Alheden. Mod \u00f8st str\u00e6kker Grathe Hede sig ind mod Kragelund. I vore dage er Blichers Hede forvandlet til H: C. Andersens kornmark og skovland.<\/p>\n
\nLigger n\u00e6r H\u00e6rvejen \u00f8st for Klode M\u00f8lle, paa et h\u00f8jdepunkt omsuset af bl\u00e6ste og stormen. Der findes mange Gravh\u00f8je og andre mindesm\u00e6rker fra oldtiden. Rish\u00f8j og Gr\u00f8nh\u00f8j rager op til betydelige h\u00f8jder 333 og 336 fod over havet. Den store, dybe Hj\u00f8llund dal ved Klosterlund rummer en natursk\u00f8nhed, et minde fra istidens vandfloder. Nu er her opf\u00f8rt et hjemstavns Museum, og i dalbunden dannet en kunstig s\u00f8 med sv\u00f8mmefugle. I skovens vestside ved Stordal paavises r\u00f8verkulen hvor r\u00f8verne laa paa lur, for at plyndre de rejsende der kom ad H\u00e6rvejen. Sagnet herom er udbredt i mange af landets egne. \u2013 Endelig skal n\u00e6vnes den store stendysse i skoven, der nu slaas til sk\u00e6rver, samt den for nogle Aar siden i skoven fundne store skaalsten, som efter Dr. Sophus Mullers tydning skal hidh\u00f8re fra soldyrkelsestiden. Denne sten blev f\u00f8rt ind til Kragelund by og oprejst i et anl\u00e6g ved kirken. \u2013 et gl. sagn fort\u00e6ller ar der ligger en Guldkalv begravet i skoven.<\/p>\n
\nHavde Svend Grathe i 1157 med sin h\u00e6r gaaet det lille stykke vej fra Heden ned i dalen og taget stilling mod Kong Valdemar her bag aaen, havde han haft udsigt til at besejre hans modstander. Her ved aae findes en af H\u00e6rvejens pas med en lille strimmel fast land, med mose og eng paa begge sider, hvor angriberen maa v\u00e6re st\u00e6rk for at have indsigt til sejr, desuden ville Svend have bakkerne oaa dalens sydside, der som en vold i anden linie giver en god forsvarsstilling. Endelig havde han ryggen fri, H\u00e6rvejen laa ham aaben mod syd. Klode M\u00f8lle, et vigtigt rejseherberg paa H\u00e6rvejen laa skummelt og \u00f8de mellem lyngbakkerne. Sagbet har travlt her om misgerninger der har fundet sted, om rejsende der er blevet udplyndret, dr\u00e6bt og nedgravet og til geng\u00e6ld rejsende der har dr\u00e6bt M\u00f8lleren, det er derfor ikke m\u00e6rkeligt ar det er en stejlh\u00f8j i n\u00e6rheden, hvor forbryderne maatte b\u00f8de med livet. Klode M\u00f8lle, er ligesom Grathe Hede i vore dage uden betydning. Begge steder har kun minder tilbage.<\/p>\n
\n\u00d8st for H\u00e6rvejen laa B\u00f8lling S\u00f8, omgivet af h\u00f8je bakker, et stort vandbassin, en udfaldsport i istiden for de v\u00e6ldige vandmasser. S\u00f8en der har et omraade af ca. 270 td. ligger i vandskellet og har udl\u00f8b baade \u00f8st og vest, ad Funder Aadalen, og ad Engesvang dalen hvor Karup Aa har sit f\u00f8rste kildeudspring. I stenalderen havde s\u00f8en ikke den runde form den har i nutiden. Dengang var den en langss\u00f8 der strakte sig i \u00f8st hen imod Funderdalen og mod vest nedad mod Engesvangdalen, medens den lave sandbund mod nord ikke var overskyllet. Efter haanden voksede mosen op og hindrede vandets udl\u00f8b, s\u00f8en h\u00e6vede sig og vandet steg op over den lavtliggende sandbund mod nord og \u00f8st, udl\u00f8bet mod \u00f8st groede til, d\u00e6kket af t\u00f8rvejord, tilbage beholdt s\u00f8en sit udl\u00f8b mod Karup Aa.<\/p>\n
\nSyd for s\u00f8en oppe paa de h\u00f8je bakker ved Harbolunde ligger Harboh\u00f8j, det h\u00f8jeste punkt i omraadet. Man har villet udlede navnet af Harg = Offersted, da der i n\u00e6rheden fandtes en stor flad sten, der hed Blakstald, mere sandsynlig er det at navnet kan s\u00e6ttes i forbindelse med Harsyssel. Ser man paa forholdene, som de forelaa her hen imod Middelalderens slutning, har man paa historish grund et godt overblik over egnen her. Henrik Perssen der skrev sig til Sellerup, hvis v\u00e6rneting er Nyborg, overdrager og afh\u00e6nder til Aarhus Domkirke gaarden Moselund med Harbolunde, Hvinningdal og K\u00e6rsgaard m. m.<\/p>\n
\nHer ligger paa H\u00f8jderyggen ter sogne med ejendommelige bos\u00e6ttelses forhold der afviger fra det normale, d.v.s. den udvikling der er almindelig efter bos\u00e6ttelsen findes ikke her. Aasagen er det fattige naturforhold, og ufrugtbare jord. Bording er anlagt i forhistorisk tid. En stormand l\u00e6gger sin gaard ved aaen. Beliggenheden er typisk for oldtiden. Bostedet l\u00e6gges lavt ved vand, ikke alene af den grund, at vand er en livsbetingelse, men ogsaa af forsvarshensyn. I nogen afstand fra gaarden l\u00e6gger han Hovet. Grunden til at Hovet l\u00e6gges i en cis afstand fra bostedet, som ogsaa er tyoisk for denne tid, turde v\u00e6re at ved Hovet skal der v\u00e6re fred og ro. Guderne maa ikke forstyrres af menneskets daglige f\u00e6rden og uro. Dette forhold er typisk for ikke saa faa vestjyske landsbyer. Man tr\u00e6ffet her at landsbyen ligger paa den ene side af Aaen, og kirken paa den anden side Aaen. Man skal altsaa over Aaen for at komme i kirke. Aarsagen er ligetil. Herover lagdes Hovet, og senere kirken paa Hovets plads. I Bording blev der aldrig nogen landsby. Pr\u00e6stegaarden er endnu den dag i dag, gaarden stormanden anlagde, og da kirken senere blev bygget paa Hovets plads, blev her efter datidens love lagt en gaard til kirkens vedligeholdelse, der blev aldrig mere end disse to gaard i dennne by.<\/p>\n
\nI folkemaalet paa egnen kaldet Sejten, det nuv\u00e6rende Kristianshede, har samme bos\u00e6ttelses udvikling. Der kom en stormand, byggede en gaard her, og i nogen afstand fra denne byggede Hovet. Her blev ligesom i Bording aldrig nogen egentlig landsby. Ved kristendommens indf\u00f8relse opstaar en kirke paa Hovets plads, gaarden Sigten (Sejten) var efter egnens forhold en st\u00f8rre gaard, hvorpaa adelig familie boede. Omkring Aar 1500 sank kirken i grus, og fra samme tid synker Sigtengaard ned til en alm. Bondegaard. Signet bestaar af f\u00f8lgende bosteder: Sigten, Paarup, R\u00f8nkilde; Gulforhoved og Bodholt. Efter Sognets og kirkens nedl\u00e6ggelse kom Paaruo ind under Funder Sogn, medens det \u00f8vrige blev henlagt under Bording, der nu blev et stort sogn, med udstr\u00e6kning af hen ved 3 a 4 mil fra den ene ende til den anden. Harbolunds sammenl\u00e6g med Paarup bidrog til det store afstandsomraade. En ny kirke blev 1894 bygget paa den gamle kirkes grund, m\u00e6rkv\u00e6rdigt nok blev det gamle sogn ikke oprettet igen, hvad man skulle synes var et naturligt f\u00f8lge af Sognekirkens genoprejsning. Det ville ogsaa have v\u00e6ret naturligt, at det meningsl\u00f8se koloninavn Kristianshede bortfaldt, og det gamle jyske navn Sigten (Sejten) igen kom til \u00e6re og v\u00e6rdighed. Dette g\u00e6lder ogsaa de \u00f8vrige kolonier fra Tyskertiden, lad os faa de gamle navne frem igen.<\/p>\n
\n\u201dDe tyske kolonier paa Alheden\u201d hedder det. Det er et mindre heldigt sprogbrug. Disse kolonier blev nemlig ikke anlagt paa Alheden, men langs H\u00e6rvejen, hvorfor man mere rigtigt kan kalde dem H\u00e6rvejs \u2013 kolonierne. Kommissionen, der skulle bestemme stederne for koloniernes anl\u00e6g, har mere bekvemt holdt sig til egnen omkring H\u00e6rvejen, tog jord og hede i besiddelse, der lovlig, dels ved sk\u00f8de, dels ved h\u00e6vd tilh\u00f8rte beboerne i disse egne. Kommissionen synes at v\u00e6re bange for at komme ud paa den egentlige Alhede, der paa den tid var befolket af omvandrende smaa stammer, med deres H\u00f8vdinger og Konger, saakaldte natmandsfolk, Kjeltringer, Tatere. I \u00f8stjyske egne kaldte man dette folkef\u00e6rd \u201dDe vilde\u201d. Meget lighed havde dette folk ogsaa med de Amerikanske Indianere, der som naturfolk strejfede omkring paa pr\u00e6rierne, medens de jyske vilde strejfede omkring paa deres lyngpr\u00e6rier.<\/p>\n
\nDet gamle Sigten (Sejren) tidligere Sogn, landsby med kirke blev omdannet til en koloni for tyskere, og fik et andet navn, Kristianshede. Jorden og heden her var jo taget i brug fra \u00e6ldgammel tid af befolkningen paa denne egn. Heden ydede over alt i vid udstr\u00e6kning fra byer og gaarde, gr\u00e6sning, lyngslet, t\u00e6kkelyng og hedet\u00f8rv til br\u00e6ndsel. Det er meget mulig, at skelbegreberne var usikre, og intet n\u00f8jagtigt m\u00e6rke for \u201dMit og Dit\u201d, men fra oldtiden var der lov og ret, at skove og heder var f\u00e6lles for alle, saaledes at beboerne paa en egn, der udnyttede disse f\u00e6lles omraader ogsaa efter gl. dansk ret havde en slags h\u00e6vd paa disse f\u00e6llesomraader. Da Kommissionen v\u00e6senligt kom til de beboede egne langs H\u00e6rvejen, maatte den n\u00f8dvendigvis tilsides\u00e6tte gammel lov, ret og h\u00e6vd, medens der laa store omraader ude paa Alheden mod vest, der kun benyttedes af \u201dDe vilde\u201d og som ingen gjorde krav paa, da det henlaa som Hvermandsland.<\/p>\n
\nVi gaar nu til nabosognet mod nord. Engesvang; her slog kommissionen ogsaa ned, og tog byens hede i besiddelse og anlagde her to kolonier, der paa egnen blev kaldt Trehuse og Firehuse. Beboerne i Engesvang protesterede, og fremviste en af Kong Hans stadf\u00e6stet Sk\u00f8debrev. \u2013 Ikke tale om; Dette aabenbare retsbrud er et bevis for kommissionens fremgangsmaade, hvorledes Tyskerne dengang, da disse sad som embedsm\u00e6nd i dansk statsstyrelse betragtede Danmark som den danske del af Tyskland. \u2013 egnen langs \u00f8stre side af Bording Aa, maatte kommissionen dog lade de Engesvang bym\u00e6nd beholde, men Heden tog de fra dem med vold.<\/p>\n
\nDisse kolonier ligger alle paa Grathe Hede, paa begge sider af H\u00e6evejen. Stenholt Hede tog de fra gaardene i Stenholt by. Det nyttede ikke, at der fremsattes protest, at disse omraader, bedeh\u00f8j, Hesselskov og Gulbak igennem mange Aarhundrede var brugt til gr\u00e6sning, t\u00f8rv og lyngslet foe beboerne i Stenholt. Tyskerne tog det. \u2013 Grathe Hede laa fra Middelalderen som et hvermandsland mellem Thorning og Kragelund Sogne, d.v.s. en f\u00e6lles Hede for de beboere der boede omkring denne hede. Det blev jo ikke alene disse kolonier, men ogsaa granskoven ved Kompedal, der gav Grathe Hede sit nye pr\u00e6g i fremtiden.<\/p>\n
\n23, Oktober 1157<\/p>\n
\nKragelund Sogn, Hids Herred.
\n\u2014- 0 \u2014-<\/p>\n
\nKragelunds Sogns Omr\u00e5de ligger p\u00e5 den jyske H\u00f8jderyg, hvor den sidste istids frosne vandbjerge standsede, og ved smeltningen, i Sol\u00e5rets for\u00e5rstid, danner det store, dybe B\u00f8lling S\u00f8 bassinet, og skyllede ud over Vestjylland, hvor skylsandet opfylder de dybere dele og danner de store hedeflader, hvor dog hist og her bakke\u00f8er fra en tidligere istid rager op. Sognet ligger ved H\u00e6rvejen, den store alfar vej langs den jyske H\u00f8jderyg og Grathe Hede, l\u00f8ber fra nordvest ind p\u00e5 sognets omr\u00e5de. Denne historiske Hede der str\u00e6kker sig p\u00e5 begge sider af H\u00e6rvejen, Voer i Vinderslev Sogn, B\u00e6kg\u00e5rd og Gr\u00e5skov i Thorning Sogne til bakkerne ved Stenholt, nord for \u00e5dalen ved Klode M\u00f8lle. I umiddelbar n\u00e6rhed h\u00e6ver Stenholt egekrat sig op som Sognets h\u00f8jeste punkt. Riish\u00f8j med 336 fod og Gr\u00f8nh\u00f8j 333 fod. Denne bakke\u00f8 synes at hidh\u00f8re fra \u00e6ldre istid.<\/p>\n
\nEn sammenh\u00e6ngende h\u00f8jr\u00e6kke kan p\u00e5vises fra nordsiden af Funder\u00e5dalen fra Sejlg\u00e5rd over Sk\u00e6rskovhede, Abildskov, Tollund og Elling i Funder Sogn, hvorfra den f\u00f8res videre ind i Kragelund Sogn over Refshale, Klosterlund og Stenholt. H\u00f8jr\u00e6kken f\u00f8res videre ind i Thornong Sogn for endelig at forene de midtjyske st\u00f8rste Oldtidsbygder ved Hald S\u00f8 og Almind, der igen forts\u00e6tter mod \u00f8st langs nordsiden af Lang\u00e5dalen. \u2013 Man kunne da komme p\u00e5 den tanke, at Oldtidsfolkene boede og anlagde deres bygder ved f\u00e6rdselsveje. Det er ganske positiv urigtighed og sagkundskaben har intet hjemmel for denne hypotese. Kendsgerningerne taler tv\u00e6rtimod om de virkelige forhold, der er det modsatte af en s\u00e5dan tankeslutning. Herom senere i afsnittet om bygder og bosteder. Enlige eller afsidesliggende gravh\u00f8je h\u00f8rer til sj\u00e6ldenheder her i Sognet. En stor gruppe af h\u00f8je findes i den \u00f8stre del af Sognet og st\u00e5r i forbindelse med, og i sammenh\u00e6ng med de store Oldtidsbygder i \u00d8ster \u2013 og Vester Bording, Overg\u00e5rd og Hvinningdal i Balle Sogn. Nordgr\u00e6nsen for disse bygder findes i Vand Skov, der ligesom Stenholt Egeskov har v\u00e6ret beboede i Oldtiden.<\/p>\n
\nSom f\u00f8r n\u00e6vnt, har man fra sagkyndig side villet p\u00e5vise, at Oldtidsfolkene f\u00e6stede bo ved de gamle f\u00e6rdselsveje, hvorved h\u00f8jr\u00e6kker p\u00e5 ofte mange Kilometers udstr\u00e6kning fremkom. De virkelige forhold er, at der ikke gik veje ved h\u00f8jr\u00e6kkerne f\u00f8r bygdernes anl\u00e6g, men kom senere som naturlige og n\u00f8dvendige f\u00e6rdselsveje ved disse. Vandf\u00f8rende lag i jordens overflade var en n\u00f8dvendig betingelse for bygder og bosteders anl\u00e6g i Oldtiden. Ser man p\u00e5 den f\u00f8rn\u00e6vnte h\u00f8jr\u00e6kke, langs Funder\u00e5dalen, da er det f\u00f8rst Funder \u00e5, senere B\u00f8lling S\u00f8 og videre \u00e5dalen med Karup \u00e5 i mosedalen mellem Stenholt og Engesvang, der danner basis og betingelser for h\u00f8jr\u00e6kker bygdernes eksistens.\u2014-Den anden h\u00f8jr\u00e6kke der fra Rindsholm ved Viborg, f\u00f8rer \u00f8stp\u00e5 st\u00f8tter sig ligeledes til det vandf\u00f8rende lag i Overfladen i Lang\u00e5dalen. Man finder ofte, som tilf\u00e6ldet er her i Sognet, at Oldtidsbygderne ligger noget tilbagetrukket, fra \u00e5dale og s\u00f8er, et forhold der er kendt fra anden side, at man ikke i Oldtiden eller Middelalderen f\u00e6stede bo i umiddelbar n\u00e6rhed af sejlbare vandl\u00f8b og s\u00f8er hvor man var udsat for pludselig fjendtlig angreb. Storm\u00e6nd og \u00c6tstammer har lagt i strid med hinanden fra de \u00e6ldste tider \u2013 meget kan forandres gennem tiderne, men menneskets natur er den samme \u2013 n\u00e5r h\u00f8jgrupper og h\u00f8jr\u00e6kker fremkommer i samlinger p\u00e5 begr\u00e6nsede omr\u00e5der, samt, at h\u00f8je fra de forskellige tidsafsnit, Sten \u2013 og Bronzealder findes j\u00e6vnt fordelt side om side, peger dette hen p\u00e5 faste bosteder gennem \u00e5rtusinder, og ingen skiftning i st\u00f8rre omfang har fundet sted her p\u00e5 egnen. Ved grundl\u00e6ggelse af vore landsbyer var der en hovedbetingelse eller livsbetingelse, at der var vandf\u00f8rende lag i jordoverfladen. Enhver landsby har sin bydam eller sit gadek\u00e6r. Ved g\u00e5rden ville man som regel finde de sm\u00e5, kun nogle f\u00e5 alen dybe br\u00f8nde. Det samme g\u00e6lder for Oldtiden, med hensyn til vand ved bostedet, g\u00e6lder alts\u00e5 for de senere landsbyanl\u00e6g, og forts\u00e6ttes op gennem Middelalderen for alle senere anlagte torper og eneste g\u00e5rde.<\/p>\n
\nSognets og egnens gamle veje der f\u00f8rer tilbage til Oldtiden og ned gennem Middelalderen han endnu i vore dage p\u00e5vises med sikkerhed flere steder. Ang\u00e5ende de gamle veje m\u00e5 man f\u00f8rst, til en forst\u00e5else af det efterf\u00f8lgende, have et overblik over egnens topografiske forhold i disse tidsafsnit hvorom her er tale. Gr\u00e6nserne her mellem Lover \u2013 og Hardsyssel var ufarbare og oden overgang. Fra Harbolunde Bakker mod nordvest og indtil Grathe Hede fandtes B\u00f8lling S\u00f8 og de sumpede mosedale. Den gamle vejfart har mod syd v\u00e6ret omkring den gamle Sogneby Sigten (der udtales Sejten) og herfra og til B\u00f8gelund (de gamle sagde altid B\u00f8vlund) var ingen vej eller overfart.<\/p>\n
\nSom et stor, rundt vandbassin l\u00e5 B\u00f8lling S\u00f8 gemt mellem h\u00f8je bakker i den sydlige del af Sognet. I Oldtiden var disse bakker skovkl\u00e6dt, i vore dage lyngkl\u00e6dt med dens dystre farvetone. Mellem lyngen vokser endnu b\u00e6veraksen med et \u201dLivsmod\u201d der ikke lader sig kue af de forandrede forhold. Bregner og Skovm\u00e6rker tr\u00e6ffer man hist og her p\u00e5 lune steder. Af s\u00f8ens runde form kan m\u00e5ske navnet udledes Bol = rund, en Bol = Bolden, der ogs\u00e5 udtales som B\u00f8l \u2013 en. I \u00e6ldre og yngre Stenalder var der s\u00f8 p\u00e5 omr\u00e5der hvor moserne siden voksede op. S\u00f8dyndet ligger her under mosedyndet. S\u00f8en tog dog revanche og h\u00e6vede sine vande op over den lave sandgrund mod \u00f8st og nord, s\u00e5 man i vore dage ved s\u00f8ens udt\u00f8rring i 1872 \u2013 74, regnede med en omkreds af 8 kilometer, dengang ca. 1 Mil og indeholdende ca. 270. Td. ld.<\/p>\n
\nSom et typisk jysk naturlandskab h\u00e6ver Stenholt Egeskov, i n\u00e6rheden af H\u00e6rvejen, sig h\u00f8jt op over omgivelserne med 336 fod over havet. De mange gravh\u00f8je og andre Oldtidsminder der findes her, er et vidnesbyrd om, at Oldtidsfolket boede her i skoven. I skoven findes en stor stendynge, der indeholdt tusinder l\u00e6s af sammenkastede sten, en af de s\u00e5kaldte r\u00f8ser, den st\u00f8rste der findes her i landet af denne slags. I r\u00f8sens bund findes gravkamre af st\u00f8rre sten. Gravmindet stammer sandsynligvis fra Bronzealderen. Der ligger en guldkalv begravet i Stenholt skov \u2013 fort\u00e6ller et gammelt sagn. Guldkalven og Tyren er gamle hedenske symboler for guder. Her fremdragedes i skoven for nogle \u00e5r siden en stor sten, med mange indhuggede sk\u00e5le, to store i midten, hvorom grubbede sig en halv snes mindre. Disse sk\u00e5le \u2013 eller Solsten menes af de sagkyndige at hidh\u00f8re fra en tid da man dyrkede solen som en forsynsguddom. En tid hvor folkets sj\u00e6leliv kredsede sig om naturkr\u00e6fterne, uden bevidsthed om et h\u00f8jere \u00e5ndeligt syn p\u00e5 tilv\u00e6relsen, der f\u00f8rst opst\u00e5r senere med asserguderne i menneskeskikkelse.<\/p>\n
\nI sognet ligger to anselige h\u00f8je bakker, Vindbjerg og Hj\u00f8llundh\u00f8j, dannet af istidens mor\u00e6ner, henholdsvis 310 og 299 fod over havet. Oldtidsfolkene har opkastet gravh\u00f8je p\u00e5 begge disse bakkers top. Der boede bjergfolk i begge disse bakker, og levede i god forst\u00e5else, thi de bes\u00f8gte \u2013 if\u00f8lge sagnet \u2013 ofte hinanden. Vindbjerg har mange gamle folk fortalt om, at de har set bjerget h\u00e6vet og ligesom st\u00e5ende p\u00e5 ilds\u00f8jler. Ved Hj\u00f8llundh\u00f8j tog bjergfolkene hinanden ved h\u00e6nderne og dansede i rundkreds, en hyrdedreng havde p\u00e5 Hj\u00f8llundh\u00f8j, fundet bjergmanden liggende sovende ved h\u00f8jlys dag. Ved drengens angstskrig v\u00e5gnede bjergmanden. Denne blev r\u00e6d og drengen blev r\u00e6d og de forsvandt begge hurtigst mulig. Der boede ogs\u00e5 trolde i Hj\u00f8llundh\u00f8j, der f\u00e6rdedes om natten ude i den n\u00e6rliggende store Gr\u00e5mose (eller Grathe mose som den ogs\u00e5 kaldes) i skikkelser af lygtem\u00e6nd. Beboerne p\u00e5 begge sider af mosen levede i den tro, at lyssk\u00e6ret hidr\u00f8rte fra Guld og S\u00f8lv, samt andre skatte som troldene fandt ude i stormosen, deriblandt ogs\u00e5 Kong Svends pengekiste som han tabte da han sank ned i mosedyndet. Samson fra Stenholt, Bette \u2013 Poul fra Malmh\u00f8j, og mur \u2013 Adam holdt om natten jagt p\u00e5 troldene med grebe og forker, der altid gav negativ resultat. Lygtem\u00e6nd kan nok ses p\u00e5 afstand men aldrig n\u00e6rved, jagt p\u00e5 lygtem\u00e6nd ender altid med drilleri.<\/p>\n
\nP\u00e5 den gamle bymark \u201dSkovfald\u201d ligger mellem Kragelund by og Vands skov, Hyvvelsbjerg = Hjulsbjerg, ved siden af stormose, sk\u00f8nt her ingen gravh\u00f8je forefindes, har man gennem tiderne, \u00e5r efter \u00e5r fremdraget mange smukke redskaber af sten, fra yngre Stenalder uden at der fremdrages stens\u00e6tning eller ler urner. Hvorfor er disse stensager medlagt her, og med hvilken hensigt? Ingen kan give svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let. Nede i mosedyndet findes overalt spor af menneskets f\u00e6rden i Oldtiden. Fletv\u00e6rk af Hasselgrene, der peger hen p\u00e5 indhegning af sm\u00e5 folde for kv\u00e6g. Den tanke er fremsat, men savner bevis, at navnet Hjulsbjerg peger hen p\u00e5 stedet, som et \u201dhelligt\u201d bjerg. Et samlingssted hvor volivgaver nedlagdes.<\/p>\n
\nDet eneste sted i Sognet hvor der findes spor af mulighed for et uafbrudt bosted fra Oldtiden indtil vore dage. Betingelserne herfor er som tidligere n\u00e6vnt, for Oldtidsbygder, landsbyers og torpers anl\u00e6g det samme. Tilstedev\u00e6relse af godt og rigeligt vand i jordoverfladen, som en livsbetingelse b\u00e5de for mennesker og dyr, der er knyttet til bostedet. Her findes en gammel, narurlig kilde, en s\u00e5kaldt Holk (1) med en i kilden nedsat udhulet ege tr\u00e6stamme. Her var klart, rigeligt kildevand hele \u00e5ret om, og ved vintertid fl\u00f8d den over. Omkring kilden l\u00e5 en m\u00e6ngde af flintfl\u00e6kker og brudstykker af flint og stenredskaber, der fort\u00e6ller om, at stenalderfolket har haft lejrplads her.i n\u00e6rheden af kilden findes en st\u00f8rre dam og syd for fenne dam l\u00e5 den gamle Middelalderlige g\u00e5rd, der n\u00e6vnes 1459 da Lass Perssen af Balle afh\u00e6nder den lille Alling Kloste, hvor den h\u00f8rte til, indtil reformationen da den kom under kronen.<\/p>\n
\nLille men gammel Kvadderstenskirke der i stil og byggeform kan henf\u00f8res til den gruppe af kirker der ligger mellem Silkeborg og Viborg. Mellem Viborg og Randers ligger en anden gruppe af kirker med f\u00e6lles pr\u00e6g og stil, der s\u00e6rlig ved en mere monumental portaludstyrelse overg\u00e5r kirkerne i Lysg\u00e5rd og Hids Herreder kirken har bj\u00e6lkeloft men desv\u00e6rre er den gamle i egetr\u00e6 udsk\u00e5rne altertavle forsvundet, solgt ved auktion i firserne i forrige \u00e5rhundrede. Det var tilmed kirkens v\u00e6rge uden at Provst eller Pr\u00e6st l\u00f8ftede en finger, bes\u00f8rgede dette. Stor betryggenhed for vore kirkes gamle antikke, kan s\u00e5ledes ikke siges at v\u00e6re tilstede. Endvidere en egetr\u00e6stavle, et gravminde, over hvem vides ikke, nu p\u00e5f\u00f8rt en del af de ved kirken virkende Pr\u00e6sters navne. En egetr\u00e6sfigur Gudfader, fra tiden omkring 1450, en gravsten over Provst Mads Andersen Bering og hustru Kirsten Mikkelsdatter, to messing lysestager p\u00e5 alteret sk\u00e6nket af Peder Skriver 1632, Pr\u00e6dikestol, pulpitur fra midten af 17. \u00e5rh.<\/p>\n
\nSognet havde ingen Herreg\u00e5rd f\u00f8r Charlottenlund omkring 1780 blev bygget, og dens tilliggende jorder udskilt af Kragelund bymark. G\u00e5rden blev oprettet af Kaptajn M. H. Lunn og dennes hustru Charlotte, hvoraf g\u00e5rdens navn fremkommer. Kaptajn Luun n\u00e6vnes 1774 til Grauballeg\u00e5rd og 1776 til Vinderslevsg\u00e5rd. Allerede i slutningen af 1760erne havde Frants Fridenreich af den kendte sl\u00e6gt fra Palstrup, besluttet at bygge en Herreg\u00e5rd i Kragelund by ved Klosterdammen. En stor del af bygningsmaterialerne var allerede p\u00e5 pladsen, da tanken blev opgivet, da Friedenreich besluttede at bygge sin g\u00e5rd ved Hj\u00f8llund, der l\u00e5 mere centralt i Sognet. At Friedenreich havde besluttet at kalde den ny herreg\u00e5rd i Kragelund, Klosterlund, fremg\u00e5r af, at han tog navnet med sig, og kaldte den nye i Hj\u00f8llund, med det nye navn Klosterlund. Friedenreich boede kun en kort tid i Klosterlund, han boede der i al fald i 1770 da han har dateret breve herfra. Han d\u00f8de nogle \u00e5r efter \u00f8konomisk forarmet og efter sigende begravet p\u00e5 fattigv\u00e6senets bekostning i Viborg, hvor sl\u00e6gten havde en gl. g\u00e5rd, den nuv\u00e6rende amtmands bolig. Friedenreich sl\u00e6gtens saga var ude, og deres V\u00e5benskjold l\u00e5 siden i over et halvt hundrede \u00e5r mellem andet gammelt skrammel p\u00e5 Klosterlund.<\/p>\n
\nI middelalderlige kilder er skoven delt i to omr\u00e5der, S\u00f8nder \u2013 og N\u00f8rre Vands. En inddeling der peger hen p\u00e5 at bym\u00e6ndene kun har haft fuld r\u00e5dighed over S\u00f8nder Vands, og N\u00f8rre Vands har v\u00e6ret enem\u00e6rket skov = udenfor f\u00e6llesskabet. Her fandtes ogs\u00e5 en skovfoged \u2013 hus f\u00f8r Kaptajnen byggede sin g\u00e5rd og f\u00f8r udskiftningen. Her ligger ogs\u00e5 det s\u00e5kaldte Bondestuf = Oldesjord og det bamle byggested Troslund. Skovlovringerne havde efterh\u00e5nden forhugget skoven, dels p\u00e5 lovlig m\u00e5de, dels ved tyveri, s\u00e5ledes at skoven i midten af forrige \u00e5rh. kun var et krat. Tr\u00e6 bestanden bestod mest af B\u00e6verasp og Hassel, de v\u00e6rdifulde ege og B\u00f8getr\u00e6er var nedhugget. I vore dage er skoven svundet st\u00e6rkt ind ved rydning og opdyrkning. Kun fredsskoven ca. 60 Td. Ld. Er nogenlunde ved magt. For kragelund bym\u00e6nd har skoven v\u00e6ret en vigtig indt\u00e6gts kilde, ved salg af tr\u00e6varer, som de fik godt betalt ude i det tr\u00e6 fattige Vestjylland. Skoven synes ikke udnyttet til Oldensvin, m\u00e5ske af den gode grund, at ved alt for stor hugst af egen og b\u00f8gen fandtes der ingen svineolden, derimod udnyttedes skoven til H\u00f8slet. I skoven findes en del Gravh\u00f8je, har ligesom Stenholt skov v\u00e6ret beboet i Oldtiden.<\/p>\n
\nKong Frederik den anden havde et jagt hus \u00f8st for Kragelund by. Ruiner heraf ses endnu p\u00e5 Pr\u00e6steg\u00e5rdens mark. Da mange Konger, over hundrede \u00e5r tidligere, p\u00e5 deres rejser drog over Kragelund, tog ophold, og overnattede her, m\u00e5 der have v\u00e6ret passende boligforhold og lokaliteter til at modtage s\u00e5 stort et f\u00f8lge som Kongerne ved disse rejser var ledsaget af. Da Kong Hans 1487 var i Kragelund, bestod hans f\u00f8lgeskab af 400 ryttere og 300 vogne. Til underhold for Kongerne og deres m\u00e6nd i Middelalderen, var der en skat der hed g\u00e6steri, der udredes af odelsjord, samt Gods der tilh\u00f8rte Kronen. Da Kong Hans i 1506 overnattede i Kragelund, var det hans foged og lensmand i Hids og Lysg\u00e5rd Herreder Niels Clemmensen, Aunsbjerg, samt Ringe Kloster, der som v\u00e6rter m\u00e5tte underholde Kongen og hans f\u00f8lge, af den dem p\u00e5hvilede eller opkr\u00e6vede g\u00e6steriskatter.<\/p>\n
\nAf myremalm udsmeltede man jernkloder. Denne hjemme tilvirkning oph\u00f8rer omkring \u00e5r 1600. overordentlig mange steder i Sognet, finder man levninger af disse slagger dynger, men s\u00e6rlig p\u00e5 bymarken der ligger syd for landsbyen. Allerede fra Oldtiden findes der spor af disse slagger i senere Oldtidsh\u00f8je. Af disse jernkloder ydedes 38 i \u00e5rlig skatteafgift. Foruden dette skattejern m\u00e5 en betydelig m\u00e6ngde \u2013 m\u00e5ske et endnu st\u00f8rre kvantum \u2013 v\u00e6re solgt i fri handel. Man har fra flere sider villet p\u00e5st\u00e5, at den store br\u00e6ndselsm\u00e6ngde der medgik til udsmeltningen var \u00e5rsag til nedhugsten, og \u00f8del\u00e6ggelse af skovene, at der er medg\u00e5et meget tr\u00e6 til udsmeltningen er uden al tvivl, men den store hugst af tr\u00e6, til hus t\u00f8mmer, og salg af tr\u00e6 udenfor Sysselet. \u00c5rsagen til den store udsmeltning her i sognet skyldes, at her var store skove med tr\u00e6 til br\u00e6ndsel, store moser med muremalm som r\u00e5materiale. Alle betingelser var s\u00e5ledes tilstede her for denne virksomhed.<\/p>\n
\nDen nordre del af sognet har b\u00e5de i Oldtiden og Middelalder v\u00e6ret \u00f8de og ubeboet. Oldtidsfolkene der boede rundt omkring dette omr\u00e5de, har haft deres strejftog her i ny og n\u00e6 tabt en sten\u00f8kse eller spyd, men bostedet har de ikke haft, og gravh\u00f8je findes der ingen af. \u2013 S\u00e5ledes l\u00e5 omr\u00e5det hen til omkring 1760, da kommissionen for anl\u00e6g af Tyske kolonier besluttede at lave et anl\u00e6g her, samt den vest for liggende Stenholt Hede der fik navnet Kristiansh\u00f8j \u2013 medens omr\u00e5det her kaldes med et f\u00e6lles navn: Frederiksdal. Alle de Tyske kolonier findes anlagt ved H\u00e6rvejen. Kommissionen synes at have v\u00e6ret bange for, at komme fra den alfa vej, og ud p\u00e5 de jyske hede pr\u00e6rier l\u00e6ngere mod vest, hvor natmandsfolk, kj\u00e6ltringer og rakkere dengang strejfede omkring. Tager man den sydligste af disse kolonier \u2013 bortset fra Randb\u00f8l Hede. \u2013 den nuv\u00e6rende Christianshede; da l\u00e5 her et gl. nedlagt Sogn, med en nedbrudt kirke (n\u00e6vnes 1500) der hed Sigten (udt. Sejten). I vore dage er her atter bygget en kirke, der sammen med kolonien er lagt under Bording Sogn, f\u00f8r Ginding, nu Hammerum Herred.<\/p>\n
\nUnge Jens Degn \u201dgik m\u00e6 \u00e6 fo\u00e8r i \u00e6 Hi\u00e8\u201d, han gik der hver sommer i syv \u00e5r. Tiden faldt ham lang. Han havde en livlig fantasi og dr\u00f8mte lysv\u00e5gen om hans f\u00e6rden i eventyrets land, med gode iagttagelsesevner og st\u00e6rkt beg\u00e6r efter viden, var den tilsyneladende d\u00f8de Hede slet ikke s\u00e5 \u00f8de som den s\u00e5 ud til. Der var et rigt fugleliv, dyreliv og insekt liv, n\u00e5r man s\u00e5 n\u00f8jere til. Var Heden k\u00f8n og smuk? Nej, med dens m\u00f8rkladene v\u00e6sen var den dyster og trist. Der var kun en gang om \u00e5ret den var smuk. N\u00e5r lyngen blomstrede l\u00e5 den som et violet t\u00e6ppe, hvor Loke spandt sine silketr\u00e5de, der flagrede og lyste som guldtr\u00e5de i eftermiddagssolens str\u00e5ler. Da var Heden vidunderlig smuk. Hvorfor blomstrer lyngen s\u00e5 sent p\u00e5 sommeren? Vel fordi dens hjemstavn findes langt mod nord, hvor sommeren er kort og kommer sent. Smuk var ene busken der h\u00e6vede sig h\u00f8jt over lyngen, men dens b\u00e6r var rigtignok det mest beske af al besk hed. Smuk var Gilen (Gyvlen) n\u00e5r den blomstrede med sin guld gule farve, en smuk indfatning i det blomstrende lyngt\u00e6ppe. Nature som gartner form\u00e5r at skabe en sk\u00f8nhed der overg\u00e5r menneskenes kunst.<\/p>\n
\nKom da p\u00e5 deres lige forbi hans d\u00f8r, men p\u00e5 d\u00f8ren havde han skrevet et stort kors med kridt, s\u00e5 ind i huset kunne de ikke komme. Han havde set Vindbjerg st\u00e5 p\u00e5 Ildst\u00f8tter, h\u00f8rt sang og musik derinde. En tidlig morgenstund havde han set bjergfolkene tage hinanden i h\u00e6nderne og dansende omkring Hj\u00f8llundh\u00f8j. Ude i min Hede l\u00e5 en stor sten, hvorunder hvilken Margrethe Skomager var nedmanet, Rokkestenen hed den. N\u00e5r hyrderne stak en k\u00e6p ned ved den, var der en r\u00f8st under stenen, der r\u00e5bte roki \u2013 rok \u2013 rok, meningen var, at man skulle rokke stenen l\u00f8s, s\u00e5 heksen kunne komme op.<\/p>\n
\nDisse \u00e5rtusinder gamle stenst\u00f8tter forsvandt omkring \u00e5rene 1860 \u2013 70, da de blev sl\u00e5et i stykker til bygnings brug. Der er nu forl\u00f8bet \u00e5rtusinder siden den gamle kultur forsvandt, men endnu \u201dpusler\u201d det omkring stedet i vore dage.<\/p>\n
\nEfter E. T. Kristensen: Det jyske Almueliv.
\n1 R\u00e6kke 1 \u2013 5 Afdeling<\/p>\n
\n(Der er n\u00e6ppe nogen tvivl om, at Engesvang bu m\u00e6nd har benyttet det nuv\u00e6rende over \u2013 og nedre Julianehede som gr\u00e6snings overdrev, hvad ogs\u00e5 fremg\u00e5r tydeligt af, at da kolonierne var anlagt, kom Amtmanden der boede p\u00e5 S\u00f8byg\u00e5rd ved Hammel, og som var formand for anl\u00e6gget i en meget vanskelig stilling, da by m\u00e6ndene i Engesvang fremviste et stadf\u00e6stelsesbrev af Kong Hans p\u00e5 byens ejendomsret til disse jorder \u2013 J. Jensen).
\n(Et lignende sagn fort\u00e6ller, at skellet mellem Klosterlund og Refshaleg\u00e5rd, fra B\u00f8lling s\u00f8 til Stenholt vej gik i lige linie, men at landm\u00e5leren ved bestikkelse satte den l\u00e6ngere mod \u00f8st, p\u00e5 den midterste del. Hj\u00f8rne skellene turde han ikke r\u00f8re, de blev hvor de var fra gl. tid).<\/p>\n
\nP\u00e5 den \u00f8stre del af Skygge mark var der fra gl. tid mellem hver ager en bred, ageren var fyldt med sm\u00e5sten. Det var store, brede agere. Det var liges\u00e5dan p\u00e5 Moselundg\u00e5rds ejendom.<\/p>\n
\n1759 blev kolonierne her anlagt, heden blev taget fra ejerne. Firehusene (= Neder Julianehede) har h\u00f8rt til Engesvang. Da kommissionen var her var beboerne forbitret p\u00e5 den, og ville ikke unde dem husly. Det skal i komme til at b\u00f8de for sagde kommissionen og satte skellet n\u00e6r ind mod Engesvang by, men deres enge m\u00e5tte de lade dem beholde.
\n(Det samme forhold gjorde sig g\u00e6ldende ved anl\u00e6gget af kolonierne Kristiansh\u00f8j, Frederiksmose og Frederiksdal. Kristiansh\u00f8j var et hede omr\u00e5de der l\u00e5 til Stenholt g\u00e5rde og Frederiksdal og Frederiksmose blev benyttet til gr\u00e6sgang for kreaturerne af beboerne i Stenholt og Kragelund. Godsejeren p\u00e5 Vinderslevg\u00e5rd gjorde protest mod statens indgreb i hans h\u00e6vdbundne ret til disse omr\u00e5der fra umindelige tider, lige meget hjalp det, men p\u00e5kr\u00e6vet var det ikke efter h\u00e6vd retten fra gl. tid. J. Jensen.)<\/p>\n
\nDer dyrkedes meget boghvede her p\u00e5 egnen og det var skik for 50 a 60 \u00e5r siden (ca. 1825 \u2013 35) at n\u00e5r de h\u00f8stede boghvede, tog konen et par boghvedeslubber med sig n\u00e5r hun middag eller aften gik hjem en halv times tid f\u00f8r manden. Hun t\u00e6rskede kornet af, malede det p\u00e5 en h\u00e5ndkv\u00e6rn, sigtede det med en timse, s\u00e5 kogte hun boghvedegr\u00f8d, der stod f\u00e6rdig n\u00e5r manden eller de \u00f8vrige h\u00f8stfolk kom hjem<\/p>\n
\nSk\u00e5rgr\u00f8d kaldes den gr\u00f8d der spistes ved h\u00f8stgildet. P\u00e5 sams\u00f8 kaldes det sk\u00e6regr\u00f8d, det vil sige, det sidste korn er opsk\u00e5ren. Denne betegnelse synes at kunne f\u00f8res tilbage til langt \u00e6ldre tid, da kornet sk\u00e6res med et h\u00e5ndsegl, alts\u00e5 f\u00f8r h\u00f8 \u2013 le tiden, (Her i Kragelund var sk\u00e5rgr\u00f8d overalt navn p\u00e5 den gr\u00f8d, hvori der var stukket et aks af hvert kornsort, som spistes ved h\u00f8stgilderne).<\/p>\n
\nI Fastruplund fik de sk\u00e5rgr\u00f8d til h\u00f8stgildet. ( Af eget korn, ikke risengr\u00f8d, som ellers var skik ved festlige lejligheder.) der var vippe (aks) af hvert kornart stukket i gr\u00f8den, b\u00e5de ryg, byg, havre og boghvede, samt en \u00e6rte st\u00e6ngel. N\u00e5r h\u00f8stgildefolket under tale og sp\u00f8g en stund havde set p\u00e5 de gyldne aks, som altid var udvalg af de smukkeste, spistes gr\u00f8den og gildet sluttedes med legestue.<\/p>\n
\nI Kragelund havde man omkring 1830 \u2013 40 mestendels tr\u00e6 redskaber. Tr\u00e6 plove, tr\u00e6 skovle, tr\u00e6 grebe, tr\u00e6 harver med tr\u00e6 t\u00e6nder. Manden eller karlen der k\u00f8rte harven, havde et bundt tr\u00e6 t\u00e6nder med sig i marken, som han bar i en strikke, bundet omkring livet, s\u00e5 at han kunne s\u00e6tte en tand i harven n\u00e5r en af de gamle kn\u00e6kkede over, hvilket ofte var tilf\u00e6ldet.<\/p>\n
\nI hver by havde man f\u00f8rhen en gl. hest, som hed By \u00f8get, det var f\u00e6lles for alle, og enhver havde lov til at bruge det, n\u00e5r det var benyttet blev det jaget hen p\u00e5 en f\u00e6lles by mark, og der blev det, indtil en anden kom og brugte det.<\/p>\n
\nI gamle dage skulle der v\u00e6re 3 tyre i byen 1, 2 og 3 \u00e5r gl. som kaldtes: drengen, karlen og manden. Tre\u00e5rs tyren havde udtjent til Mikkelsdag, s\u00e5 rykkede de 2 andre op og en ny mand havde en tyrekalv i beredskab. Der var ligeledes en by orne.<\/p>\n
\nI gamle dage gik svinene i skovene, i en g\u00e5rd red drenge om morgenen ud med en s\u00e6k med hvedeavner til g\u00e5rdens svin. Da han ikke kunne finde deres egne svin, gav han en anden mands svin \u00e6det og red hjem igen. Da nu mutter h\u00f8rte det viser hun drengen hans davre og tager den igen og jager ham ud i skoven med en anden s\u00e6k hvedeavner. Nu ops\u00f8ger drengen deres egne svin, holder \u00e6det hen for n\u00e6sen af dem og red atter hjem med det. Men nu gav konen ham davre, han red da atter ud i skoven og gav svinene deres \u00e6de.<\/p>\n
\nF\u00e6sygen var s\u00e5 slem her i byen, at der var ikke mere end 4 stude i Vesterg\u00e5rd, her oppe p\u00e5 skolemarken. Alt det andet var udd\u00f8dt. S\u00e5 blev der givet dem det r\u00e5d, at de skulle drile i en ege stolpe, til de fik ild, og drive studene over den r\u00f8g. Det var i en port de ville drile den ild og studene fik s\u00e5dan lyst til at st\u00e5 der i porten og slikke den r\u00f8g i dem, at de kom dem. De kunne ikke f\u00e5 ild i den stolpe, inden ilden var slukket i hele byen. Men de fandt ild i en gammel kones ildsted, og det slog de en spand vand over, og s\u00e5 fik de ild i stolpen.<\/p>\n
\nI fire husene tjente en dreng som f\u00e5rehyrde. Han fik p\u00e5l\u00e6g om n\u00e5r han s\u00e5 ulven n\u00e6rme sig f\u00e5reflokken, skulle han hyle og r\u00e5be for at skr\u00e6kke ulven bort. \u201dH\u00e5 f\u00e5, lad den tage et, s\u00e5 har jeg mindre at passe p\u00e5\u201d sagde drengen. N\u00e6ste dag snappede ulven atter et f\u00e5r. Men om aftenen talte folkene deres f\u00e5r, og s\u00e5 fik drengen naturligvis sin afsked.<\/p>\n
\nDet var dengang der var ulve her i landet at der i b\u00e6k dalen ved Engesvang by, Kragelund Sogn, gik nogle f\u00e5r og gr\u00e6ssede. Min meddeler husker nu ikke s\u00e5 lige hvor mange det var men s\u00e5 kommer der to ulve l\u00f8bende gennem dalen, snappede et f\u00e5r, tog hver i en ende og rev det midt over, og l\u00f8b s\u00e5 videre alt hvad de kunne hver med sin halvdel af f\u00e5ret. Det var de sidste ulve der er set her p\u00e5 egnen.<\/p>\n
\nR\u00f8verstueb\u00e6k er ovre p\u00e5 kolonien ved fattigg\u00e5rden (Frederiksdal, Kragelund sogn). Det er en udgravning hvor man har antaget, at der f\u00f8rhen har v\u00e6ret r\u00f8vere, men det er nok en ulve grav. Det har ogs\u00e5 h\u00f8rt til Vinderslevg\u00e5rd der drev derude med kreaturerne. Derfor anlagde de en ulvegrav her.<\/p>\n
\nMin fader han gik og pl\u00f8jede p\u00e5 en mark en lille fjerdings vej norden for Drejeg\u00e5rds skov (N\u00f8rskovg\u00e5rd, Funder Sogn). Det var tidligt p\u00e5 for\u00e5ret, nogle k\u00f8er gik l\u00f8se ved siden af ham p\u00e5 marken. Da kom der en hjort hen mellem k\u00f8erne. Hjorten og en ko kom til at brydes. Da tog Peder Meldg\u00e5rd en sten og kastede efter hjorten, men ramte koen og slog et horn af den. Hjorten l\u00f8b sin vej.<\/p>\n
\nKlosterlund hed tidligere Hj\u00f8llund. Det navn fik g\u00e5rden p\u00e5 en underlig m\u00e5de. En vis Fridenrich, der ejede Vinderslevg\u00e5rd og gods, solgte g\u00e5rden, men beholdt Kragelund Sogn. I byen er der en dam ved degneboligen som kaldes Klosterdam, hvoraf den har sit navn vides ikke (Der l\u00e5 i n\u00e6rheden en g\u00e5rd, der var klostergods, Alling eller Ringe Kloster, den g\u00e5rd er sandsynligt kaldet Klosterg\u00e5rden). Der besluttede han ved den dam at bygge en lille Herreg\u00e5rd, og han f\u00f8rte en stor del materiale derhen. Det er netop der hvor skolen ligger. Dengang l\u00e5 der kun et lille hus. Imidlertid blev Hj\u00f8llund f\u00e6steledig, da f\u00e6steren var d\u00f8d. S\u00e5 besluttede han, at han ville hellere bo der, og s\u00e5 f\u00f8rte han alle materialerne dertil og byggede g\u00e5rden, som han nu kaldte Klosterlund. Om Fridenrich kom til at bo der, har det kun v\u00e6ret en meget kort tid. Han gik helt i armod og d\u00f8de vist i Viborg. S\u00e5 fik Anders Nielsen der var Ladefoged p\u00e5 Vinderslevg\u00e5rd, Klosterlund i f\u00e6ste. Han blev Sognefoged, og hans s\u00f8n Anker Andersen var Sognefoged efter ham i hele 62 \u00e5r. Han k\u00f8bte ejendommen samtidig med andre i Stenholt, og nu har hans s\u00f8n Klosterlund.<\/p>\n
\nI Kragelund var der en st\u00e6rk mand ved navn Niels Rode. Han l\u00e5 ved de Horsens Kyrasserer. En dag han skulle stille til parade, tr\u00e5dte hesten med det ene ben i rendestenen. Niels Rode m\u00e5tte stille igen om to timer. Da han anden gang skulle over rendestenen, sprang han af hesten, bar den over rendestenen, da var hesten bleven rytter og Niels hest. Niels ville gerne have en stor dram, og han og en anden mand fra Kragelund der hed Anders Bodh\u00f8j, tog dem en slurk over t\u00f8rsten.<\/p>\n
\nDen gale Fischer p\u00e5 Alling Skovg\u00e5rd var en dag ude at k\u00f8re. Da indhentede han en gammel kone. Han gav holdt og spurgte konen om hun ville k\u00f8re med. Ja, det ville hun da gerne. Da hun var kommet op p\u00e5 vognen spurgte han hende om hun kendte den gale Fischer fra Alling Skovg\u00e5rd. Nej, siger hun, jeg kender ham s\u00e5m\u00e6nd ikke og mig har han hverken gjort ondt eller godt. Da de s\u00e5 k\u00f8rte over Alling \u00e5, hvor der var et vadested, v\u00e6ltede den gale Fischer hende ud i \u00c5en, og da hun s\u00e5 var kommet op af vandet igen, gav han hende 10 daler og sagde: \u201dEn anden gang kan du sige, at den gale Fischer kan g\u00f8re b\u00e5de ondt og godt\u201d.<\/p>\n
\nDen gamle Moselundg\u00e5rd, der l\u00e5 lige ned til mosen, var s\u00e5 gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en ege d\u00f8r s\u00e5 lav, at et almindeligt menneske skulle bukke sig for at g\u00e5 der igennem. Der var en stenpikket lille forstue, derfra kom man ind i en skorstensstue med det \u00e5bne ildsted hvor familien sad og arbejdede ved lysbillingerne. Der var en udbygning p\u00e5 stuehuset som kaldtes korsstuen, der havde de deres fredstue, og der stod to senge, hvoraf den ene, en himmelseng, var konens medgiftsseng.<\/p>\n
\nFor 57 \u00e5r siden (ca. 1830)s\u00e5 a en grydekakkel i et hus ved Funder Kirke, men den stod nedenunder en \u00e5ben skorsten, som den de endnu har i Ry. Der fyredes inde i stuen, og der faldt af og til gl\u00f8der ud, og aske, som b\u00f8rnene l\u00e5 og pjaskede i, og sved deres kl\u00e6der p\u00e5 gl\u00f8derne.<\/p>\n
\nDer har v\u00e6ret 18 huse og 6 a 8 g\u00e5rde p\u00e5 begge sider af Engesvang b\u00e6k. Man kan endnu pl\u00f8je ildstederne op kakkelovnspotter af br\u00e6ndt ler. De potter var s\u00e5 h\u00e6slige til at varme, og b\u00f8rnene l\u00e5 og stegte kartofler i dem.<\/p>\n
\nDer var en karl i Gr\u00e5skov, der hed Jens Madsen, han besov Ma`gr\u00e5`s datter. Han var s\u00e5 berygtet, og mandens navn blev sj\u00e6ldent n\u00e6vnt. Men s\u00e5 giftede han sig med Mads Vores datter i Voreg\u00e5rd. Den dag brylluppet var skete der s\u00e5dan et vanheld. En af de her gryder, som de kogte suppe i sprang i stykker, og maden blev spildt. Vognen med brudefolkene v\u00e6ltede p\u00e5 vejen, og alt det mente de, at Ma`Gr\u00e5` havde skyld i. Hun havde nemlig ord for at kunne hekse. De nygifte levede dog siden godt nok. De havde f\u00f8rhen store gryder, der kunne tage 2 a 3 sk\u00e6pper til at gemme mel i, de l\u00e5ntes ogs\u00e5 ud til suppegryder, n\u00e5r der var bryllup eller barsel. De gemte ogs\u00e5 mel i Selde. Det var den mel de timsede fra og som brugtes til finbr\u00f8d (=Sigtebr\u00f8d).<\/p>\n
\nMin fader fortalte, at n\u00e5r der blev bagt Sigtebr\u00f8d (som dengang kaldtes Finbr\u00f8d) dengang han var dreng (ca. 1840 \u2013 45) fik enhver sin kage, og n\u00e5r undtagen Juleaften og Nyt\u00e5rsaften skulle enhver holde hus med sin kage julen over.<\/p>\n
\nEn kartoffeltysker i Gr\u00f8nh\u00f8j havde et stykke jord, hvori han ville s\u00e5 rug, men hans kone var af en anden mening, hun ville have boghvede. Det groede langt bedre sagde hun. Men da de ikke kunne bliv enige derom, blev udfaldet at han skulle s\u00e5 rug i det halve og boghvede i det andet halve. Da manden og konen en gang hen p\u00e5 sommeren var k\u00f8rende op til Viborg, spurgte k\u00f8bmanden: Hvorledes st\u00e5r kornet ude hos eder i sommer?\u201d \u2013 \u201d\u00c5, sagde konen, \u201dMin mands r\u00f8v (rug) st\u00e5r s\u00e5 kort og s\u00e5 spinkel, s\u00e5 det vil hverken op eller ned, men min Bovfek = Boghvede, st\u00e5r s\u00e5 toppet og s\u00e5 kruset, s\u00e5 der er en lyst at se\u201d. Konen fik alts\u00e5 ret. Boghveden voksede bedst.<\/p>\n
\nHer i Ry havde de f\u00f8rhen trolovelser. De skulle begge to st\u00e5 foran et spejl og give hinanden h\u00e5nden, s\u00e5 fik de et lille gilde ovenp\u00e5. N\u00e5r der s\u00e5 blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulle musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommet\u00f8rkl\u00e6der. Dengang l\u00e5 alle husene i byen i en r\u00e6kke og de havde overstue d\u00f8ren ud til haven. S\u00e5 skulle alle de d\u00f8re v\u00e6re lukkede op, og hele forsamlingen med musikanterne i spidsen skulle ind i hver eneste overstue og danse en rundtenom, og til sidst n\u00e5r de var f\u00e6rdig med det, skulle de op p\u00e5 det bjerg, her ovenfor, som vi kaldte Skovsbjerg, og hvor Kongsg\u00e5rden har ligget, der skulle vi ogs\u00e5 danse oppe, og s\u00e5 l\u00f8b de ned igen og hen p\u00e5 torvet, s\u00e5dan kaldte vi en \u00e5ben plads, der var lige for kroen og er der for resten endnu. Der samledes de og slog kreds om brud og brudgom, og da l\u00f8b bruden hen og satte en r\u00f8d strikket hue p\u00e5 brudgommen. S\u00e5dan var det den tid, og min moder har set det og fortalt os om det. Det var morsomt nok, at se, s\u00e5 snart de var f\u00e6rdige i en overstue, l\u00f8b de til den n\u00e6ste og holdt i hinandens lommet\u00f8rkl\u00e6der.<\/p>\n
\nI Ry brugte de at g\u00e5 rundt om graven tre gange, inden de s\u00e6nkede liget ned, for at det ikke skulde g\u00e5 igen.<\/p>\n
\nDen gamle m\u00f8ller i H\u00f8rup M\u00f8lle holdt ingen m\u00f8llesvend og malede selv kornet. N\u00e5r nu s\u00e6kkene var for sv\u00e6re, s\u00e5 at han ikke selv kunne sl\u00e6be af med dem, kaldte han p\u00e5 hans Hyrdedreng, der var 15 \u00e5r: \u201dH\u00f8r S\u00f8ren, kan du komme og b\u00e6re dem s\u00e6k ind\u201d. Det gjorde han jo ogs\u00e5. S\u00e5 sagde de andre folk: \u201dDet er en st\u00e6rk dreng, du har, der kan b\u00e6re en t\u00f8nde rug\u201d \u2013 \u201dJa\u201d, svarede m\u00f8lleren, \u201dDet er han ogs\u00e5, han er akkurat som den st\u00e6rke Samson\u201d. Ved den snak fik han tilnavnet Samson og beholdt det til sin d\u00f8dsdag.<\/p>\n
\nDer er en, de kalder for Pjalt \u2013 Hans. Han har rejst omkring i de vestre Sogne og handlet med gamle ure og andet v\u00e6rkeri, og om vinteren syede han kasketter. De siger, at han hverken er d\u00f8bt eller konfirmeret,, ej heller har v\u00e6ret i Kongens tjeneste. Han havde en ond stedmoder, r\u00f8mte fra hjemmet og kom til at f\u00f8re sit omflakkende liv. Han er for \u00f8vrigt velhavende og har testamenteret et legat til en mand familie, som han har opholdt sig meget ved i Agerskov i Bording Sogn. Det er en gl. snak, at de, der ikke har l\u00e6rt at spare og tjene, kan heller ikke samle noget, og det har passet p\u00e5 ham. Han har intet opholdssted, men siger blot, hvor han g\u00e5r til og ligger. Nu er han vel 77 \u00e5r, og i den senere tid har de kaldt ham Kr\u00e6mmer \u2013 Hans.<\/p>\n
\nHelt fra Vorgod og Faster k\u00f8rte de ned til Ans efter grove varer. Fj\u00e6l, alt bygningst\u00f8mmer, salt, tj\u00e6re, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum Herreds vestlige del og n\u00e6rmeste sogn i B\u00f8lling Herred der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, f\u00f8r det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og sm\u00f8r med, som s\u00e5 blev sendt til en k\u00f8bmand i Randers. Turen gik da ad Sunds M\u00f8lle, Ildsg\u00e5rd, Agerskov, B\u00f8gelund, Ure, Skovhus, Frausing, Vinderslevg\u00e5rd, Iller, Ans. I Ringk\u00f8bing var der kun ubetydelig t\u00f8mmerhandel. \u00d8sten for Gjellerup og Ikast k\u00f8rte de til Horsens en gang om \u00e5ret, og forsynede sig med det n\u00f8dvendige, og i den nordre del af herredet k\u00f8rte de til Holstebro. Ans rejsen varede i 2 n\u00e6tter og 1 dag. da Silkeborg blev til by, hentede man jo varerne der.
\nNo. 69 \u2013 de kom helt langt vester fra, fra Thorning og m\u00e5ske l\u00e6ngere henne fra, med korn og sm\u00f8r. I Viborg var der slet ingen handel med sligt, man kunne ikke s\u00e6lge s\u00e5 meget som 1 skp. Rug. Omsider blev sagerne sejlet fra og til Ans, og s\u00e5 k\u00f8rte de til Ans med vare og hentede andre.<\/p>\n
\nNord og \u00f8st for Engesvang ligger p\u00e5 marken nogle h\u00f8je, som kaldes vagth\u00f8jene. Kragelund Sogn, hvori Engesvang ligger, har f\u00f8rhen v\u00e6ret rig p\u00e5 skov, ja, har n\u00e6sten v\u00e6ret skov til hobe, der er forsvundet i en forholdsvis sen tid. Dette bekr\u00e6ftes ved mundtlige meddelelser fra gamle m\u00e6nd, hvis f\u00e6dre har v\u00e6ret bosiddende i Sognet. Disse store skove har v\u00e6ret rige p\u00e5 vildt, hjorte og r\u00e5dyr. N\u00e5r de nu br\u00f8d over en by mark, kunne de p\u00e5 en eneste nar \u00f8del\u00e6gge det meste af kornet, og derfor havde man mark manden som om natten havde vagt. Fra de f\u00f8r n\u00e6vnte vagth\u00f8je kunne han overse en stor del af markerne, og de har alts\u00e5 f\u00e5et navn deraf.. at her har v\u00e6ret meget vildt, er beviseligt, og at Frederik den andens jagtslot har v\u00e6ret her, beviser det ogs\u00e5. Der har v\u00e6ret et godt vildt distrikt for den jagtelskende konge.<\/p>\n
\nDa folk selv br\u00e6ndte br\u00e6ndevin, lavede de ogs\u00e5 noget der kaldtes Spansk br\u00e6ndevin. Der kom Spansk peber i br\u00e6ndevinen og det h\u00e6ndte ikke sj\u00e6ldent, at folk, der drak det fik dilerium og havde alleh\u00e5nde vilde syner, s\u00e5 det var en farlig drik.<\/p>\n
\nDen f\u00f8rste doktor, a ved af at sige p\u00e5 min egn, var doktor Jensen. Det er en 60 \u00e5r siden han kom der, og han nedsatte sig i H\u00f8rup M\u00f8lle og var en uhyre flink mand og hjalp mange fattige folk. Siden flyttede han til Levring, han bekendtgjorde, at hvis nogen ville give ham 1 rigsdaler om \u00e5ret, ville han komme og se til dem i sygdomstilf\u00e6lde. Men folks snak var da i reglen s\u00e5dan: \u201dNej, a har aldrig v\u00e6ret syg, og s\u00e5 vil a da f\u00f8rst k\u00f8be mig 1 pot br\u00e6ndevin og drikke den mark op, s\u00e5 ved a da, at a f\u00e5r
\nNoget for mine penge\u201d. Det var nemlig s\u00e5dan i mange \u00e5r, at 1 Mark og 1 pot br\u00e6ndevin var lige meget. A ved ikke om der var nogen der gjorde den akkord med ham. Nu ville det ikke g\u00e5 s\u00e5dan til.<\/p>\n
\nHerredsfogden Holstein i Dalsg\u00e5rd var en dygtig forh\u00f8rsdommer, som vi nu skal h\u00f8re. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulle forh\u00f8res af ham, og der skulle da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos Sognefogderne i H\u00f8rup, Hinge og Vinderslev, en hvert sted, for at de ikke skulle snakke sammen. Den f\u00f8rste dag fik han ikke noget ud af dem. Da kvindfolket blev fulgt tilbage af Thomas Munk i Hindbjerg, ber\u00f8mte hun s\u00e5dan den Herredsfoged, han var s\u00e5 flink og talte s\u00e5 venlig til dem men Thomas t\u00e6nkte: \u201dPiben f\u00e5r nok en anden lyd\u201d, dagen efter skulle Holstein til ting i Hinge \u00d8sterg\u00e5rd, der holdtes der, f\u00f8r tinghuset i H\u00f8rup blev bygget, s\u00e5 kaldte han Per Degn til sig, hans hus gr\u00e6nsede ind til Holsteins mark, og siger: \u201dVil du nu ikke nok f\u00e5 fat i kvindfolket i dag og f\u00e5 sandheden pillet ud af hende, s\u00e5 skal du endda f\u00e5 et godt lag (vederlag?). Ja. Per Degn der var en ung mand og godt anset, kommer til Sognefogden, lover vagten at passe p\u00e5 kvindfolket, f\u00e5r hende med sig hen til Herredsfogden, giver hende et par drammer i folkestuen, f\u00e5r hende dern\u00e6st med sig ud i skoven og snakker med hende. Han var slinde i det og lister ved s\u00e5 l\u00e6nge, til hun fik munden p\u00e5 gled, og det fik en rigtig art, da de atter kom til Herredsfogden, og hun fik en ny hjertestyrkning.<\/p>\n
\nDe havde by konger (Stodderkonger) til at fange fattigfolk og f\u00f8re dem ud af sognet. \u2013 (Stodderkongen skulle fange stoddere og betlere og jage dem ud af sognet) Det hedde et andet sted, at han skulle passe p\u00e5, om kreaturene var ved at k\u00e6lve- han synes s\u00e5ledes at have v\u00e6ret en slags v\u00e6gter om natten for at holde de hjeml\u00f8se borte, at de ikke skulle snige sig ind i husene om natten.<\/p>\n
\nTil en g\u00e5rd i Kragelund kom for mange \u00e5r siden en vinteraften i en st\u00e6rk snestorm en k\u00e6ltrings familie, best\u00e5ende af mand, kone og tre b\u00f8rn, hvilke manden og konen bar p\u00e5 ryggen i nogle sengekl\u00e6der. Da de kom ind i g\u00e5rden bad de om tilladelse til at blive natten over. Manden i g\u00e5rden, der hed Jens Christensen, gav dem lov til det, og k\u00e6ltringerne bredte de medbragte sengekl\u00e6der ud p\u00e5 stuegulvet og sov der natten over, hvorp\u00e5 d vandrede videre n\u00e6ste dag.
\n(Jens Christensen (Degn) overtog Refshaleg\u00e5rd 1830).<\/p>\n
\net lovbrud med strafansvar for ikke at g\u00f8re det<\/p>\n
\nDet samme m\u00e5 antages at v\u00e6re tilf\u00e6ldet med stenkast,<\/p>\n
\nDa jeg i sommeren 1887 var soldat, og var indkvarteret i en landsby (Nyr\u00e5d) i n\u00e6rheden af Vordingborg, udtalte min kvarterv\u00e6rt Jens Christensen en dag, at jyderne var meget dovne folk. Dette indtryk havde han f\u00e5et af uldjyderne, der g\u00e5r omkring p\u00e5 Sj\u00e6lland og s\u00e6lger bindt\u00f8j. Dette kunne jeg som jyde ikke godt lade sidde p\u00e5 mine landsm\u00e6nd. Jeg fortalte ham da, at i min hjemstavnsby, boede en g\u00e5rdmand ved navn Ole Godsvig, det meste af tiden gik han omkring p\u00e5 Sj\u00e6lland og solgte uldt\u00f8j. Ole fors\u00f8mte g\u00e5rdens drift. \u2013 Jeg spurgte ham en dag hvorfor han rejste s\u00e5 meget af han tid ovre p\u00e5 Sj\u00e6lland, han kunne jo s\u00e6lge herovre i Jylland, og f\u00e5 mere tid, til at passe arbejdet p\u00e5 g\u00e5rden. Ole svarede:\u201d Det skal a m\u00e5ten fo`e (sige dig) s\u00e6j d\u00e6, en Jyde kan ikke snyde en Jyde, denne Jyde kan heller ikke narre en anden Jyde, men det er en ringe kunst at tage en Sj\u00e6ll\u00e6nder ved n\u00e6sen. Jeg kan tjene mere ved at handle med uldt\u00f8j, end ved at arbejde p\u00e5 min g\u00e5rd\u201d. \u2013 Min kvarterv\u00e6rt tyggede lidt p\u00e5 dette.<\/p>\n
\nNiels Rask, Bedeh\u00f8j, sagde: Fanden st\u00f8r m\u00e6` (F. st\u00f8der mig).
\nDet samme udtryk brugte Jens Chr. Frank, Stenholt.<\/p>\n
\nSmed S\u00f8ren Christensen, fanden gale mig, han var dygtig til at bande, men det har jo alle smede i \u00e6ldre tid skyld for.
\nNiels P. Pedersen, Malmh\u00f8j, sagde: fanden g\u00e5le m\u00e6`, han var ikke s\u00e5 stor p\u00e5 det som smeden, hvorimod hans s\u00f8n Poul Pedersen fulgte med tiden og sagde ligesom smeden: F. gale mig, men han havde ogs\u00e5 v\u00e6ret underkorporal.<\/p>\n
\nMathilde Konrad, B\u00f8lling S\u00f8, sagde: fanden kn\u00e5g m\u00e6` (F. knager mig). Hun plejede gerne at sige efter en l\u00e6ngere tids uroligt vejr: Da var det fanden kn\u00e5g m\u00e6` godt, at Vorherre er kommen til lands igen.<\/p>\n
\nPeder Adam, Refshale sagde: fanden bran` (Fanden br\u00e6nder mig). Der var ogs\u00e5 folk der var mere beskedne, var ikke s\u00e5 h\u00f8jstemt, ville v\u00e6re mere p\u00e6ne folk.<\/p>\n
\nChr. V\u00e6ver, Kragelund, sagde: Mari (alts\u00e5 fra katolsk tid).
\nJens Revsel, Kragelund, sagde: Pinte.
\nChr. Elb\u00e6k : Krone Woh\u00e6r (Krone Vorherre).
\nOle Godsvig, Kragelund, sagde: M\u00e5ten fo`e.
\nNiels Jensen, B\u00f8lling S\u00f8, sagde: Min S\u00e6l\u00b4 (Min Saglighed).
\nNiels M\u00f8llesvend, Refshale, sagde: Drolen spiler m\u00e6`.
\nR. Villadsen, sagde: fanden hinte m\u00e6` (F: henter mig). Udtrykket: d\u00f8d og pine, var ikke nogen ed, det brugtes n\u00e5r der blev fortalt en eller anden st\u00f8rre nyhed.
\nJens Jakobsen, Kragelund, ville ogs\u00e5 v\u00e6re lidt p\u00e6n p\u00e5 det og sagde: s\u00e5te m\u00e6`.
\nS\u00f8ren Rask (Den kloge mand) fra Fastruplund, sagde : d\u00e6nemand. Et mindre h\u00f8jstemt udtryk blev almindeligt brugt: sgu (segu), det er ret m\u00e6rkeligt, at der her i vore dage, de allersidste \u00e5r, er foreg\u00e5et en overgang af samme ord til: ski, der nu bruges af alle de unge karle.<\/p>\n
\noverfaldet og der flyder blod).<\/p>\n
\nI middelalderen var der i Viborg intet torv \u2013 bortset fra den lille plads foran Domkirken. Der l\u00e5 flere kirkeg\u00e5rde inde i byen, der for l\u00e6ngst er nedlagt, (Nytorvet ved Chr. d. 4. kroning) og Hjultorvet. I middelalderen brugte man kirkeg\u00e5rdene ogs\u00e5 p\u00e5 landet til alle mulige forsamlinger. Derefter forst\u00e5r man hvorfor s\u00e5 mange kirkeg\u00e5rde blev viet p\u00e5 ny p\u00e5 grund af slagsm\u00e5l, og endnu v\u00e6rre udskejelser. Denne Middelalderlige skik er ikke vanskelig at forst\u00e5. Den er et levn fra Oldtiden. Det hedenske hov var folkets samlingsplads, hvor der forhandledes b\u00e5de religi\u00f8se og verdslige sager. Det er naturligt at den gamle vane fortsatte ned i kristen tid.<\/p>\n
\nVi kender, at der i middelalderen afholdtes Sognest\u00e6vne og Markeder p\u00e5 kirkeg\u00e5rdene, ofte med slagsm\u00e5l og utugt, hvorefter man atter m\u00e5tte indvi kirkeg\u00e5rdene p\u00e5 ny \u2013 der er \u00c5rtusinder \u00e6ldre skikke, der her gentager sig.
\nI hedensk tid var hovet hjemmetinget samlet, hvor gode tillige var dommer \u2013 og det var som en stormand.<\/p>\n
\nDet er en naturlig ordning, at hvor folkene samledes ved hov og ting var der ogs\u00e5 marked. Ogs\u00e5 J\u00f8derne holdt marked i templets forg\u00e5rd. Til middelalderens store helgenfester, var der knyttet markeder.<\/p>\n
\nF\u00f8r reformationen var det kirken, der ordnede fattigfors\u00f8rgelsen, ikke ved love men ad frivillig vej. Tr\u00e6ldommens afskaffelse, omsorg for syge og fattige, var en f\u00f8lge af den humane mildere f\u00f8lelse kristendommen f\u00f8rte med sig, i mods\u00e6tning til det uf\u00f8lsomme hedenske sindelag. Klostrene var store hospitaler for fattige og syge, ingen blev afvist.
\nEfter reformationen beslaglagde staten kirkens midler og formuer. Nu var det statens opgave at overtage fattigfors\u00f8rgelsen. Men staten svigtede sin pligt. Syge og fattige blev udsat for den st\u00f8rste n\u00f8d.<\/p>\n
\nDet vil sige formen for f\u00e6llesdriften af landsbyens jord, var m\u00e5ske den mest anvendte, men ogs\u00e5 den \u00e6ldste. Der kendes tre former: Landsskifte, Boelsskifte og Solskifte. Landsskiften m\u00e5 anses for den \u00e6ldste, hvis oprindelse m\u00e5 s\u00f8ges i oldtiden. Boelsskiftet er \u00e6ldre end provinslovenes tid, og \u00e6ldre end vore historiske hilder. Solskiftet er yngre og omtales i jydsk lov. Den \u00e6ldste brugsforms planl\u00f8shed kan i vore dage tydes, der kan v\u00e6re brugt lodkastning. Det hele er usikker fordi vi ikke kender, disse fjerne tiders samfundsforhold.
\nVed Boel \u2013 og Solskifte fremkommer der plan og regelm\u00e6ssighed. I boelsskifte l\u00e6gges g\u00e5rden sammen i gruppe, og hver af disse grupper har deres f\u00e6llesskab, hver for sig, uden f\u00e6llesskab med de \u00f8vrige. Solskifte, omfatter hele byens jord, og fordeles efter g\u00e5rdens beliggenhed i byen. Grunden til denne driftform, kan s\u00f8ges der, hvor landsbyens jord er af meget forskellig bonitet.<\/p>\n
\nMan ser ofte endog i historiske afhandlinger, udtrykket hovb\u00f8nder eller hoverib\u00f8nder anvendt. Dette er forkert og kan medf\u00f8re misforst\u00e5else. Betydningen af ordet bonde i fortiden og nutiden er forskelligt. Ordet bonde er det samme som bundg\u00e5r, i betydning af, at han ejer den bund hvorp\u00e5 han bor, som selvejer og odelmand. En bonde kunne alts\u00e5 st\u00e5 i sin g\u00e5rdport og se p\u00e5 hoverif\u00e6sterne, n\u00e5r de drog ug p\u00e5 hovmarken. Dette vedkom ikke b\u00f8nderne, der ligesom adelen tilh\u00f8rte rigets frie m\u00e6nd, og skulle sammen med adelen deltage i den rigsdag, danehof eller herredag, der siden Valdemar Sejr og Glipping var indf\u00f8rt i statsstyrelsen.<\/p>\n
\nNogle g\u00e5rde i Ikast Sogn l\u00e5 i Vrads Herred, nemlig: Tyvk\u00e6r, B\u00f8geskov, Over Isen, Lille N\u00f8rlund samt en \u00f8de \u2013 g\u00e5rd: Skovdal. Ved reskript 29. november 1822 henlagdes disse steder til Hammerum Herred. Til Vrads Herred h\u00f8rte Sigten, Gulforhoved, R\u00f8nkilde, Ravnholt? Og Bodholt samt P\u00e5ryp. Dette omr\u00e5de udgjorde tidligere et kirke \u2013 sogn: Sigten (Sejten i folkem\u00e5let). Disse steder blev med indl\u00e6ggelse af P\u00e5rup, ved n\u00e6vnte af 1822 henlagt til Bording Sogn, mens P\u00e5rup (og Moselund) henlagdes til Funder Sogn. Gr\u00e6nsen mellem Hids og Lysg\u00e5rd Herred er ogs\u00e5 blevet forandrede. Til Hids Herred h\u00f8rte Mausing, der nu ligger i Vinderslev Sogn. (Mausing har vel tidligere ligget i Serup Sogn). Til Hids Herred h\u00f8rte g\u00e5rdene B\u00f8gelund og Vallerb\u00e6k i Karup Sogn. Muligt har Halle \u00e5 v\u00e6ret Herredsgr\u00e6nse, og en del g\u00e5rde har henh\u00f8rt til Hids Herred hvis man kan tro Arent Berntsen.
\nJydske Samling 5 \u2013 2. s. 95.<\/p>\n
\n8 stokkem\u00e6nd eller tingh\u00f8rere skulle v\u00e6re tilstede ved hver ting, da tingh\u00f8rerne n\u00e6ste S\u00f8ndag skulle forkynde ved kirkest\u00e6vne hvad der var foreg\u00e5et p\u00e5 tinget, synes det, at have v\u00e6ret skik, at der m\u00f8dte en tingh\u00f8rer fra hver Herreds Sogne.
\n1847 indf\u00f8rtes 2 retsvidner medens Herredsfogderne fra 1660 blev mere fornemme m\u00e6nd med st\u00f8rre l\u00e6rdom og st\u00f8rre myndighed, gik stokkem\u00e6ndene alts\u00e5, den modsatte vej. Et par gamlinger der kunne sidde og halvsove, og derefter f\u00e5 udbetalt vidner gebyret, ved at skrive deres navne.<\/p>\n
\nDen faste skole med l\u00e6rerbolig i Christiansh\u00f8l, Kragelund Sogn, hvortil var knyttet omgangsskoler i Gr\u00e5mose, Stenr\u00f8gel og B\u00e6kg\u00e5rd i Thornong sogn, og Frederiksdal og Hesselskov i Kragelund Sogn. Ved den nye skoleordning omkring \u00e5r 1900, der afl\u00f8ste den \u00e6ldre fra 1814, oph\u00f8rte ogs\u00e5 den hidtil g\u00e6ldende skoleordning p\u00e5 Grathe Hede, der i al fald havde eksisteret siden 1775, m\u00e5ske noget tidligere. Omkring 1901 nedlagdes den gamle skole i Christiansh\u00f8j.<\/p>\n
\nDa landevejen fra Kragelund til Engesvang blev anlagt omkring 1850, kunne M\u00f8ller T\u00f8rsleff i Klode M\u00f8lle, der p\u00e5 denne tid var formand for Sogneforstander skabet, og sognefoged Anker i Klosterlund ikke enes om vejens retning og beliggenhed. Det bem\u00e6rkes, at de offentlige biveje i kommunerne dengang henh\u00f8rte under sognefogedernes tilsyn, idet vejarbejdet den gang udf\u00f8rtes in natura, hvilke styrelse af vejene overgik til sogner\u00e5dene.<\/p>\n
\nJ. Jensen<\/p>\n
\nDa Hugo Mathiesen skrev sin bog: \u201dH\u00e6rvejen\u201d, synes han ikke, da vejen passerer Kragelund Sogn, at v\u00e6re klar over, om vejen passerede \u00f8sten eller vesten om B\u00f8lling S\u00f8, med den udstrakte mosedal. Dette forhold skyldes at den grund hvorp\u00e5 Kongeboligen i Kragelund ligger, ikke endnu er blevet unders\u00f8gt. F\u00f8rst da vore historiske kilder i slutningen af det 15 \u00e5rhundrede begynder at flyde, berettes der om de talrige rejser og ophold Kongerne gjorde i Kragelund. N\u00e5r forfatteren s. 52 mener at den \u00f8stlige vej over Kragelund er den \u00e6ldste, f\u00f8rer han dog intet bevis for denne p\u00e5stand. Dog peger dette forhold hen p\u00e5, at der har v\u00e6ret en Kongebolig, Kongsg\u00e5rden i Kragelund, der er langt \u00e6ldre end de kilder der nu st\u00e5r til vor r\u00e5dighed.<\/p>\n
\nVed i 1830erne at rode op i den gl. kirketomt i Engesvang, fandt man her nogle middelalderlige m\u00f8nter fra Valdemar Sejr`s, Christoffer den f\u00f8rste og Erik Menved`s tid, samt 2 messeklokker af malm<\/p>\n
\nKlode M\u00f8lle n\u00e6vnes i samlinger til jydsk historie 4 R. I I I B. p. 118. man l\u00e6gger m\u00e6rke til at forleddet er Kloed ikke Klode, idet navnet af flere forf. Udledes af Klode = Jern (Kloder), men da navnet forekommer i \u00e6ldre form f. E K. i matriklen 1662 som Kloed. Er der meget sandsynlighed for, at man her har det jydske Klow = klo. \u2013 for resten er Klode et personnavn, i de gl. kirkeb\u00f8ger her i Kragelund fremkommer navnet meget ofte.<\/p>\n
\n<\/strong>M. Goldschmidt n\u00e6vner i sine optegnelser: en hede rejse i Viborg \u2013 egnen, mordet i Klode M\u00f8lle s\u00e5ledes: \u201dEfter mordet skjulte manden sig i 3 dage i en kirke \u2013 morderen blev d\u00f8mt til d\u00f8den. F\u00f8r sin d\u00f8d bad han ynkelig pr\u00e6sten * ) om at ravne og krager ikke skulle r\u00f8re hans lig, og fordi han havde vist anger, lovede pr\u00e6sten ham, at det ikke skulle ske, og det skete heller ikke\u201d.<\/p>\n
\nHustru Hedvig Sadolin, f\u00f8dt 15, November 1871, d\u00f8d 1. Juli 1849.<\/p>\n
\nNogle f\u00e5 kilometer fra den store Grathe Hede n\u00e6r Thorning Sogns sydgr\u00e6nse ligger i Kragelund Sogn g\u00e5rden \u201eKlostelund\u201c. Her boede Sognefogden Anders Nielsen, han havde to s\u00f8nner: Jens f. 1783 og Anders f. 1785, der begge var med i Napoleonskrigen til Frankrig. Der er jo mulighed for at disse to der boede Blicher s\u00e5 n\u00e6r under opholdet i Thorning, har ydet B. Bidrag til skildringerne i \u201d\u00c6 Bindstow\u201d. Klode M\u00f8lle der ligger ind til Alheden og nabog\u00e5rd til Klosterlund var dengang et s\u00f8gt samlingssted, da der her var vandm\u00f8lle, poststation og kro, hvor B. under sine jagt udflugter havde lejlighed til at komme i forbindelse med de tvende s\u00f8nner fra Klosterlund.<\/p>\n
\nDen 6. December 1932 blev landpost Willumsen fra Karup myrdet p\u00e5 heden ved Kompedal plantage, udplyndret og r\u00f8vet hans penge. Hovedet knust ved et gev\u00e6rskud og baghovedet ligeledes knust med b\u00f8ssekugler. Mange hundrede mennesker har i disse dage valfartet ud til gerningsstedet. Det er ikke f\u00f8rste gang et morddrama har fundet sted p\u00e5 denne egn. For 227 \u00e5r siden blev M\u00f8lleren Niels J\u00f8rgensen, Klode M\u00f8lle i 1705 om natten myrdet i sin seng. Morderen blev to \u00e5r senere fanget, blev halshugget og stejlet p\u00e5 en h\u00f8j ved H\u00e6rvejen nord for M\u00f8llen.
\nHer fl\u00f8d ogs\u00e5 blod i str\u00f8mme i 1157, da Kongerne Svend og Valdemar i det store folkeslag k\u00e6mpede om hvem der skulle v\u00e6re herre i Danmark. Her fl\u00f8d alts\u00e5 ogs\u00e5 Kong Svend Grathes blod da bondens \u00f8kse kl\u00f8vede hans hoved.<\/p>\n
\nJens Jensens Dagbog. Jan. \u2013 Dec. 1899<\/p>\n
\n<\/strong>Nu fejrer vi Nyt\u00e5r igen det 99. senstyvende, og nu kan vi snart sige farvel til det nittende \u00e5rhundrede. Tiden er en brusende flod, dens ustandselig fortager os med sig, hen til landet hvor livet ej hvirvles i dans, hvor solen ej mister sin glans. \u2013 Ja s\u00e5 kan vi jo sagtens synge og v\u00e6re glad, thi for hver dag der g\u00e5r for hvert \u00e5r der er til ende, kommer vi jo dette land n\u00e6rmere og n\u00e6rmere. \u2013 derfor med sang \u2013 f\u00e5r du gamle, \u2013 og med sang velkommen v\u00e6re du nye \u00e5r.<\/p>\n
\n<\/strong>Refshaleg\u00e5rd d. 19 januar 1899. I dag bliver far 65 \u00e5r gl. en del venner og sl\u00e6gtninge var indbudt her i aften. Det er f\u00f8rste gang jeg kan mindes at far holder f\u00f8dselsdagsgilde, det er da ikke for tidligt, hans og vi andres f\u00f8dselsdage g\u00e5r forbi som alle andre dage. \u2013 Fra Magnus i Silkeborg kom en flaske Kanaries\u00e6k, \u2013 en hjerteformet flaske med en meget lang hals, \u2013 etiketten forestillede Jeppe p\u00e5 Bjerget, da han sad i Baronens fineste stue. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 G\u00e6sterne var: Andreas S\u00f8rensen, Ancher, S\u00f8ren Rask, Lais Klosterlund og farbror J. Jensen, og med madammer \u2013 \u2013 naturligvis.<\/p>\n
\n<\/strong>(d. 24 januar 99) For hundrede \u00e5r siden, da var der noget i Kragelund sogn der hed Refshaleg\u00e5rd, to g\u00e5rde der l\u00e5 i toften hvor nu Anders Nielsen bor.. efter tidens skik drives disse g\u00e5rde den gang i f\u00e6llesskab, men der var jo kun ganske lidt jord af g\u00e5rdene som dengang var opdyrkede, m\u00e5ske godt hundrede Td. land. \u2013 \u2013 \u2013 Lad os engang se hvor meget der dengang h\u00f8rte under de to g\u00e5rde, Kristian Jakobsens \u2013 Ole Mogensens \u2013 Niels Jensens \u2013 S\u00f8huset \u2013 S\u00f8ren S\u00f8rensens \u2013 Tinnes hus \u2013 Niels S\u00f8rensens \u2013 Karl Jensens \u2013 Anders Nielsens \u2013 Kristen Andersens \u2013 S. A. Jensens. Disse ejendomme er parceller af den ene g\u00e5rd Matr. No. 2a. det var den gamle forarmede Kristen Vive der begyndte at udstykke denne g\u00e5rd, \u2013 og den nu afd\u00f8de alderdomsmand Rasmus Th\u00f8gersen der fuldf\u00f8rte det p\u00e5begyndte v\u00e6rk.<\/p>\n
\n<\/strong>Jeg dr\u00f8mte i nat at det var vinter og det er det jo i virkeligheden ogs\u00e5. \u2013 Det var nat da jeg v\u00e5gnede og s\u00e5 enkelte glimt af en fjern tordenvejr. Jeg stod op og gik hen til vinduet, og s\u00e5 da at det var begyndt at lyse op p\u00e5 den \u00f8stlige himmel, det var alts\u00e5 n\u00e6r dag. Jeg s\u00e5 mod nord hvor tordenvejret holdt sig, ganske langsom s\u00e5 jeg de elektriske gnister ligesom stjerner sv\u00e6vende rundt p\u00e5 himlen. Et \u00f8jeblik kunne et af gnisterne st\u00e5 ganske stille for snart efter atter at bev\u00e6ge sig fremad. Men det alle interessante ved det natur skuespil var at disse elektriske stjerner pludselig kunne eksplodere lig fyrv\u00e6rkeri, og tusinde af gnister spredes vidt omkring. Jeg kaldte p\u00e5 min broder at han skulle komme og se noget storsl\u00e5et fyrv\u00e6rkeri! Jeg gik imidlertid i seng igen.<\/p>\n
\nOgs\u00e5 jeg t\u00e6nkte, som andre noget lignende, at n\u00e5r vi kom til den tid at vi skrev 1900, da ville det v\u00e6re en tid der var mere m\u00e6rkelig en som almindelig. Meget vel er der jo en vis poesi og eventyrlig sk\u00e6r der hviler over den evige ustandselige rullende tid med den t\u00e5gede m\u00f8rke fortid der hyller sig ind i sagn og forestillinger, og det endnu t\u00e5gede men desto lysere h\u00e5bende fremtid. Det v\u00e6re nu som det er, men det er som pastor S\u00f8rensen ogs\u00e5 udtalte, ikke selve tiden som holder vore tanker og forestillinger fanget. Tiden er som et ubeskrevet rent papir, det er indholdet som giver tiden sit v\u00e6rd, det er vort livs indhold som giver den sin pr\u00e6g.
\nDer har v\u00e6ret en ret interessant kamp oppe, ang\u00e5ende om \u00e5ret 1900 skal regnes for det 1.st \u00e5r af det tyvende \u00e5rhundrede. De l\u00e6rte astronomer har for l\u00e6ngst fastsl\u00e5et at 1900 er det sidste \u00e5r af det nittende \u00e5rhundrede og at det 20. de \u00e5rhundrede begynder den 1.st januar 1901. Desuagtet har der i blade og tidsskrifter v\u00e6ret f\u00f8rt en stor kamp for fasts\u00e6ttelsen af dette tidspunkt. Flere lande Sverige og Tyskland har fejret \u00e5rhundredeskiftet i dag. Den danske Kulturminister Biskop Stheir ? har udsted et cirkul\u00e6re, hvor det henstilles til pr\u00e6sterne om de vil mindes \u00e5rhundredeskiftet i \u00e5r fra pr\u00e6dikestolen eller de foretr\u00e6kker at vente til n\u00e6ste \u00e5r, alt efter eget forgodtbefindende, ligeledes henstilles der til eget bestemmelse om der skulle ringes med kirkeklokkerne nyt\u00e5rsnat kl. 12. Men det syntes at man n\u00e6sten alle steder her i landet ville vente til n\u00e6ste \u00e5r med \u00e5rhundrede \u00e5rsfestlighederne.
\nDet er en sj\u00e6lden forandring nu at skulle til at skrive 19. i stedet for 18. Som nu har v\u00e6ret det herskende i hundrede \u00e5r. Sl\u00e6gter er f\u00f8dt og igen g\u00e5et til hvile. \u2013 en af de \u00e6ldste her i sognet er Andres Anchersen i Stenholt, han er \u00e5r gl. Poul Skomager i Kragelund han er \u00e5r gl. S\u00f8ren Andersen i Engesvang der d\u00f8de for en 3 \u00e5r siden, var dengang den \u00e6ldste menneske her i sognet, han var over 90 \u00e5r gl. Constantinus Jensen, der d\u00f8de ude p\u00e5 fattigg\u00e5rden var f\u00f8dt 1810 og h\u00f8jt oppe i firserne, men her p\u00e5 egnen lever ingen der er f\u00f8dt f\u00f8r \u00e5r 1800, der er alle til hobe g\u00e5et bort. Og t\u00e6nk n\u00e5r der om 100 \u00e5r skrives 2000, da er vi alle g\u00e5et bort, selv de sm\u00e5 patteb\u00f8rn i dag, ogs\u00e5 de er borte og en ny fremmed sl\u00e6gt lever, med dens sorger og gl\u00e6der.
\nPr\u00e6sten udtalte i dag: det er i vor tid et pr\u00e6g for tiden at der skal holdes fest ved indvielse af alt nyt. Men man ved i grunden slet ikke hvad det nye vil bringe, ja, det er egentligt underligt at holde fest for noget man slet ikke kender. Men kommer det ikke af at der er en lyst oppe i tiden til at holde fest, s\u00e5 griber man efter hvad som helst af nye ting, for at have en anledning til at holde fest, til at gl\u00e6de og more sig. Mange \u00e6ldre mennesker har udtalt at beskedenhed og troende enfoldighed, som f\u00f8rhen var ret almindelig blandt almen befolkning, nu svinde mere og mere, og er nu en sj\u00e6ldenhed at finde.
\n(3.januar) \u2013 Jeg k\u00f8rte i dag min s\u00f8ster \u2013 Maren \u2013 ned til stationen, hun har v\u00e6ret her hjemme siden Nyt\u00e5rsdag. Juledag hentede jeg Andersens og k\u00f8rte dem hjem 2 de Juledag. Nyt\u00e5rsdag hentede jeg Rasmussens. Alle de store h\u00f8jtidsdage m\u00e5 jeg v\u00e6re den elskv\u00e6rdige tjener. Jeg ville gerne havde v\u00e6ret til kirke i Jul, jeg tror ikke jeg har det de sidst \u00e5r \u2013 vel at m\u00e6rke H\u00f8jtidsdage \u2013 da m\u00e5 jeg bidrage til at andre morer sig \u2013 \u2013 P\u00e5 vejen over til Moselund fortalte maren mig blandt andet at far i g\u00e5r aftes havde fortalt hende: Hunden havde nemlig g\u00f8et n\u00e6sten hele forrige nat \u2013 hvad han altid g\u00f8r n\u00e5r han bliver lukket ud, og m\u00e5 ligge ude p\u00e5 trappen. \u201d\u00e5\u201d siger Maren\u201d her kommer vel ingen tyve\u201d \u201dJo men det er nu flere \u00e5r, manden (tyven) er d\u00f8d, ogs\u00e5 for nogle \u00e5r siden, men der er ingen andre der kender til den historie end jeg og din moder. Jeg v\u00e5gnede en nat og h\u00f8rte et mist\u00e6nkelig ly, jeg stod op og gik ind i dagligstuen, og s\u00e5 da at der var lys inde p\u00e5 mit kontor, da jeg kom hen i d\u00f8ren stod der en mand ved min skrivepult med et lys i den ene h\u00e5nd, med den anden h\u00e5nd unders\u00f8gte han skuffer og papirerne. Han opdagede ikke mig, idet han vendte ryggen til d\u00f8ren, jeg gik da hen bag ved ham og langede ham bagfra en s\u00e5dan lussing at han lige ved at falde. Sagen blev afgjort mellem os i stilhed, ingen fik det at vide, manden er som sagt nu d\u00f8d. Jeg har ordnet mange sager for konen. Manden var godt huskendt\u201d
\nJeg blev, da Maren fortalte dette lidt i tvivl om sagens rigtighed, men umulig er det m\u00e5ske ikke. Da Maren havde siddet en stund siger hun! \u201djeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 Niels Jensen, B\u00f8lling s\u00f8 hus, men i det samme t\u00e6nkte jeg, nej det kunne han ikke g\u00f8re\u201d. Ham havde jeg nu ikke t\u00e6nkt p\u00e5, men jeg t\u00e6nkte p\u00e5 Andreas Laursen, men t\u00e6nkte igen, nej det kunne han ikke g\u00f8re! S\u00e5 kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 Anders Drejer \u2013 skulle det havde v\u00e6ret ham. \u2013 \u2013 \u2013 Samme tid fortalte far ogs\u00e5, at Sines moder i Klosterlund skulle havde sagt ti hende \u2013 Sine \u2013 at hun og hendes mand J. N. Anchersen var halvs\u00f8skende. \u2013 \u2013 den gang hun l\u00e5 p\u00e5 d\u00f8dslejet. \u2013 \u2013 \u2013 Dette har jeg h\u00f8rt flere gange omtalt, men underligt er det at s\u00f8skende bliver gift med hinanden. En ting er da sikkert J. N. Anchersen var i sine ungdomsdage musikant og han spillede ved barselsgildet den dag hans kone blev d\u00f8bt \u2013 \u2013 Det er der ikke en hver der g\u00f8r!!! \u2013 \u2013 \u2013 Far fortalte endvidere: at han havde betalt 200kr. som kautionspenge for at hans broder Christen Jensen i Funder. Dette havde han (far) aldrig omtalt til nogen.
\n(15.januar) \u2013 I dag var der m\u00f8de ude p\u00e5 Kolonien i Forsamlingshuset, emnet var \u201dkirkens forhold til det sociale sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d Der har i den sidste tid v\u00e6ret afholdt flere lignende m\u00f8der her p\u00e5 egnen i Ans, Levring og Silkeborg. Ved disse m\u00f8der har den bekendte Socialist forpagter Redakt\u00f8r Sabroe fra Aarhus v\u00e6ret til stede, og flere af egnens pr\u00e6ster. I mandags begav jeg mig over til Kolonien til m\u00f8det, dels af nysgerrighed, dels af den grund at jeg ikke har kunnet fatte betydningen af slige m\u00f8der. Der var kommet mange mennesker til stede ca. 300, entreen var sat, i forhold til lejligheder, meget h\u00f8jt \u2013 20 \u00f8re. L\u00e6nge f\u00f8r m\u00f8det str\u00f8mmede folk i stor skare til huset, s\u00e5 alle pladser, ogs\u00e5 trapper og vinduer var t\u00e6t pakket med tilh\u00f8rer.
\nPastor S\u00f8rensen, kragelund holdt indledningsforedraget, han udtalte at n\u00e6gtes kunne det, at der var meget berettigelse i det sociale sp\u00f8rgsm\u00e5l, der fandtes her i Verden s\u00e5 meget n\u00f8d og elendighed, og det var en menneskepligt at al den fattigdom og n\u00f8d vil hj\u00e6lpe. Pr\u00e6sten fremsatte derefter at det var kirkens gerning og m\u00e5l at indvirke p\u00e5 menneskehjertet s\u00e5 den ved en genf\u00f8dsel af egen drift, ja af lyst og trang udrettede dette, og ikke ved lov og tvang. Thi i sidste tilf\u00e6lde var det ikke kristendom og havde intet med kristendom eller kirken at skaffe..
\nPastor Rygge Jensen Thorning l\u00e6ste i lignende beretning, han ville sl\u00e5 fas at pr\u00e6stenes opgave ikke var en slags polititjeneste \u00f8vrighedspersonlighed, for Guds rigets tjeneste, nej det sande kristelige sind var en frivillig sindelag, den kendte ikke til tvang eller love. Kristendommen kommer indefra vokser sig indefra og ud efter i menneskets hjerte. Men det sociale sp\u00f8rgsm\u00e5l der formes og dannes indenfor, og kommer til os udefra, samt et rent ydre livs sp\u00f8rgsm\u00e5l, derefter den m\u00e5de p\u00e5 hvilke den frem b\u00e6res, ikke har noget med kristendommen at g\u00f8re.
\nJeg udtalte p\u00e5 m\u00f8det i Levring, at jeg ans\u00e5 den Franske Revolution for ophavet til socialismen. De stor Franske t\u00e6nkere: Voltaire, Resoue og hvad de alle hed, gav ideen til Revolutionen, gav disse frie tanker der blev gjort til virkelighed under Revolutionen. Dette blev modsagt. \u2013 Sabroe, ja, de store Franske og Tyske t\u00e6nkere, l\u00e6rte om den personlige menneskefrihed. Disse store m\u00e6nd havde intet med revolutionen at skaffe. Hvad der skete under den Franske revolution var dette: Adels og Godsejerstanden blev styrtet og i stedet for kom kapitalisten og indtog pladsen. For arbejderne fik revolutionen ingen betydning, det var for ham, at komme fra asken og i ilden.
\nDet var naturligvis den store arbejder h\u00e6r, der skulle k\u00e6mpe de stor slag og offer livet p\u00e5 voldspladsen. Og s\u00e5ledes m\u00e5 arbejderne k\u00e6mpe, ikke for sig selv, men for andre og disse andre tager udbyttet. \u2013 \u2013 \u2013 Nej, socialismen har sit udspring af folkebev\u00e6gelsen og frihedsbev\u00e6gelsen i 1848. Og de nu forl\u00f8bende 50\u00e5r har socialismen gjort fremgang of udvikling, der ikke har et bevis for, at det er en sand og retf\u00e6rdig sag for hvilke vi k\u00e6mper. Arbejderorganisationen skal ogs\u00e5 nok komme her ud p\u00e5 landet, n\u00e5r vi skriver 1910, vil hver sogn i Danmark have sit arbejderfagforening. Hvem er det som vil de blodige krige \u2013 ikke arbejderne \u2013 ved hvert forslag til krigsv\u00e5ben til at myrde med, protesterede vi imod.
\nPr\u00e6sterne og kirken vil give os det gode r\u00e5d,, s\u00f8g ad frivillig vej at lindre ved barmhjertelighed den store n\u00f8d og elendighed her i Verden. \u2013 Ja, barmhjertelighed er godt nok, men vi arbejder vil noget mere og bedre, vi vil retf\u00e6rdighed. \u2013 Der siges at vi ved vort arbejde skabte utilfredshed, men det er ikke sandt. Nej, vi vil n\u00e6ppe skabe tilfredshed. Sidste sommer var jeg en tur over i London og jeg var flere gange ude i Hyde Park, her s\u00e5 jeg hundrede og atter hundrede af flotte ekvipager rulle frem og tilbage, i disse ekvipager l\u00e5 herre og damer hensl\u00e6ngt p\u00e5 bl\u00f8de pude, Godsejere og kapitalisterne, men jeg s\u00e5 ikke en eneste glad og veltilfreds smil p\u00e5 et eneste ansigt. Nej, jeg s\u00e5 tr\u00e6tte og forv\u00e5gne af nydelsen m\u00e6rkede ansigter \u2013 \u2013 \u2013 -.
\nPastor S\u00f8rensen udtaler: Det er vel hverken rigdom eller fattigdom der g\u00f8r et menneske tilfreds. Over p\u00e5 Fyn, hvor min fader havde en ledende stilling p\u00e5 en stor Herreg\u00e5rd, l\u00e6rte jeg som dreng en R\u00f8gter at kende der p\u00e5 g\u00e5rden. B\u00e5de tidlig og silde m\u00e5tte han v\u00e6re ved sit arbejde, og det vederlag han erholdte var kun lille, det var ikke store midler han r\u00e5dede over, men altid var han glad og tilfreds. Nu ved jeg n\u00e6ppe hvad jeg skal sige, dersom man nu begyndte at tale med den nye mand, og ville g\u00f8re ham begribeligt, at det var alt for sm\u00e5 midler, og for f\u00e5 goder der var ham tildelt. Ja, jeg er n\u00e6r ved at tro at man nok kunne have gjort denne tilfredse mand led og ked, og utilfreds med livet. Jeg m\u00e5 endnu engang sige at Verden og livet er noget ufuldkommenhed. Vi kan g\u00f8re os store tanker om fuldkommenhedens idioter, men de fuldkommen idealer n\u00e5r vi aldrig her i Verden. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013
\nJakob Kristensen, Revl holdt til slut et foredrag, hvori religion og politik var s\u00e5 inderlig sammen blandet, at det var vanskeligt at begribe meningen deri. Han sagde blandt andet at Guds rige var retf\u00e6rdighed. \u2013 \u2013 Og da Sabroe i sit foredrag udtalte at socialismens m\u00e5l var retf\u00e6rdighed, kunne man ikke med sin bedste vilje komme til andet resultat end at socialismen og Guds rige var et og det samme. \u2013 \u2013 Taleren kunne heller ikke forst\u00e5 at pr\u00e6ster kunne udtale en s\u00e5 stor dumhed, som for ikke lang tid siden, Pastor Vilhelm Bach udtalte: at socialisterne i Ringk\u00f8bing var Fandens infanteri og en pr\u00e6st p\u00e5 samme egn var Dj\u00e6vlens ingeni\u00f8r. \u2013 han omtalte en R\u00f8gter han havde kendt, denne mand levede under meget tunge k\u00e5r, ja umenneskelige k\u00e5r, det lidt han fik for sit tr\u00e6lsomme og slidsomme arbejde, kastede man til ham ligesom man kaster en afgnavet k\u00f8dben til en hund, ja som hunde har man behandlet folkene p\u00e5 vore Herreg\u00e5rde, ja givet dem en behandling, der stod under kreaturbes\u00e6tningen, men vi hverken vil eller kan t\u00e5le en s\u00e5dan umenneskelig behandling, eller finde os i s\u00e5danne umenneskelig k\u00e5r. \u2013 er vi ikke alle skabt i Guds billede med lige broder ret til at nyde de livs goder som Verden giver. Jo, det har vi og det vil vi k\u00e6mpe for. Ja, det er ligefrem vores pligt.
\nM\u00f8det fik en lille efterspil, Pr\u00e6sten (S\u00f8rensen) og hans kusk gik op til J. Joh. Christensen hvor befordringen stod. Her var redakt\u00f8r Sabroe ogs\u00e5 tilstede, og indb\u00f8d til et m\u00f8de i forsamlingshuset, ved formad L\u00e6rer Petersen Christiansh\u00f8j. Mens Pr\u00e6sten og Johan st\u00e5r oppe ved huset, kommer to hen imod g\u00e5rden, den ene siger: \u201dhvad syntes du om ham, for det var fandenst\u00f8de mig en af dine folk\u201d. \u201dHvem er dog det\u201d siger Pr\u00e6sten, \u201dDet er Sadelmageren og Jens Rask\u201d siger Johan.
\nDe kom ind i stuen, Sabroe g\u00e5r op og ned p\u00e5 gulvet, s\u00e5 siger Jens Rask til Sadelmageren \u201dMangler du ikke en god bindehund, s\u00e5 kan du jo f\u00e5 ham her, han har en god sk\u00e6rslipper k\u00e6ft\u201d. For sin rejse forlanger Sabroe 15 kroner (hvad vel ikke var u billig) men Petersen og Johan gjorde indvendinger og udtalte at de syntes bel\u00f8bet var for stor. \u2013 \u2013 Og imens over\u00f8ste Jens Rask ham med den ene kraftudtryk efter den anden. Pr\u00e6sten m\u00e5tte tvende gange til at m\u00e6gle, og udtalte at han syntes det var en skam som de behandlede Hr. Sabroe. Denne gjorde nemlig redeg\u00f8relsen for hvorledes betalingen var anvendt. Han var rejst p\u00e5 2. Klasse, han plejede ellers at benytte 3.de, men han var fork\u00f8let, og af den grund benyttede 3.de. P\u00e5 Moselund G\u00e6stgiverg\u00e5rd gav han kusken og en anden mand der sad hos ham, en genstand. S\u00e5 r\u00e5ber Jens Rask: \u201dTror han at vi vil betale ham for at sidde der p\u00e5 G\u00e6stgiverg\u00e5rden og give omgange o. s. v. \u201d atter m\u00e5tte Pr\u00e6sten til at m\u00e6gle.
\nDagen efter skriver Hr. Sabroe et stykke i Demokraten, hvori han udtaler, at han blev overfaldet af en lille arrig mand. o. s. v. \u2013 \u2013 \u2013 Det g\u00e5r nu rask med udtrykket \u201dBindehund\u201d, om Hr. Sabroe. Nu er det nogle dage efter m\u00f8det blevet rettet derhen, at Jens Rask og Kromand P. C. Mikkelsen, skal assisterer som \u201dBindehunde\u201d. En ved hver side af Sadelmagerens hus inde i Kragelund by. \u2013 den er ikke d\u00e5rlig.
\n(19.januar) I dag fyldte far 66\u00e5r, og her var genvisit om aftenen af Sognefoged Lukas Peder og kone fra Engesvang. S\u00f8ren Rask og kone, Jens Refshale og kone, Niels M\u00f8llesvend og Niels Knudsen var her.
\n(4. februar) Kragelund kro, om hvilke der for tiden s\u00f8ges proces, den gamle Kromand P. C. Mikkelsen vil ikke have den, og k\u00f8beren (?) O. C. Jensen vil heller ikke, et sted hvor der for tiden sj\u00e6lden kommer g\u00e6ster, i al fald ikke her fra Sognet. Men i dag var der stor fest i kroen. Landpost Hans L\u00f8hde i Engesvang holdt S\u00f8lvbryllup. Og denne fest stod i kroen, midt i hans postdistrikt. Der var kommen mange mennesker, de fleste jeg nogen sinde, p\u00e5 en gang har set sammen i kroen, der var mindst 250 m\u00e5ske snare 300 mennesker? Da det begyndte at blive m\u00f8rk gik far, Sine og jeg derop, men det var vanskeligt at komme ind, s\u00e5 t\u00e6tpakket stod g\u00e6sterne. F\u00f8rste hold havde spist, andet hold var ved bordet, og vi kom med i tredje hold. Pr\u00e6sten havde v\u00e6ret deroppe, men var g\u00e5et da vi kom, men jeg h\u00f8rte mange tale om at han, Pr\u00e6sten, ikke havde sagt eller retter ingen bordtale holdt i dagens anledning, og det syntes de ikke var som det skulle v\u00e6re. \u2013 \u2013 Far gav 3 kr. til H. L\u00f8hde, han havde bestemt at give to, men da jeg tog med gav han 1. Kr. til. Da vi havde spist, gik en del ud i forsamlingshuset for at danse, noget som 100. Mennesker var derude, men det var snart ikke at m\u00e6rke inde i kroen.
\n(10.februar). I aften er Tr\u00e6skomand S\u00f8ren Hansen bleven gift med Andreas Vesterg\u00e5rds datter Laura. Dans og visit i forsamlingshuset. I de sidste \u00e5r er det bleven skik og brug at holde s\u00e5danne fester. I begyndelsen var det de mere velhavende der slog an, men nu sl\u00e5r sm\u00e5k\u00e5rsfolkene tonen an. Folk som har meget lidt til sig selv og siden til andre. Men lystighed og fest skal der holdes. Vi var ogs\u00e5 indbudt, men jeg gik en tur op til Pr\u00e6stens. Sine, S\u00f8ren og Ane tog op i huset.
\nPr\u00e6stens moder er en gammel begavet kone, hun er med p\u00e5 alle mulige omr\u00e5der, b\u00e5de landv\u00e6sen og Litteratur. Hun havde tjent som pige p\u00e5 forskellige g\u00e5rde p\u00e5 Sj\u00e6lland. Hun fort\u00e6ller fra denne tid at korn salg og Kalvefedning var de indt\u00e6gtskilder man der havde. Hun fortalte ogs\u00e5, at hun havde lagt m\u00e6rke til at kornets farve altid vendte tilbage i andet eller tredje led. \u2013 \u2013 Ogs\u00e5 i Litteratur er hun godt hjemme, Pr\u00e6sten udtalte at forfatterne i vor tid m\u00e5tte regnes til de sm\u00e5. Schades og Drachmann var ikke nu v\u00e6rd at l\u00e6se, deres sidste b\u00f8ger var tr\u00e6ttende. Ibsens v\u00e6rker ligner Kejserens kl\u00e6der, gruefuld, usynlig. De unge forfattere i vor tid burde virkelig anvende lidt mere selvkritik end de g\u00f8r.
\nSlaget om Smedens Bukser.
\nSmedens kone Mathilde og Niels Hvepgaards kone Kirstine var for nogle dage siden ved at pr\u00f8ve kr\u00e6fter. Rygtet har i mange \u00e5r fortalt at Smed Kr. Pedersen bes\u00f8gte Niels Hvepgaards kone. \u2013 Disse to rivaler var alts\u00e5 kommen sammen, og s\u00e5 gik det l\u00f8s, Kirstine greb en ild skovl, men den parerede Mathilde af. Kirstine greb s\u00e5 en stok og nu fik smedens kone nok kl\u00f8. \u2013 Det skulle da aldrig v\u00e6re min stok? jeg glemte den nemlig i fjord, da vi var ude at bestemme maskerade ballet og den har st\u00e5et der siden, \u2013 hvem ved om det var den.
\n(14. februar) I to \u00e5r har vi ingen vinter haft, men nu er det alvor, det knyger, fryser og sner, efter alle kunstens regler. Far, Lukas Peter og Mads Andersen skulle den 12de til Viborg med skat, men vejene var ufarbare. Mads Andersen kom ikke med, de to andre k\u00f8rte f\u00f8rst kl. 9. Morgen, og kom til Viborg ved 3 tiden ligesom amtstuen blev lukket. Far og Lukas Peder betalt da pengene og k\u00f8rte hjem med det samme. Opg\u00f8relsen og skatteborgernes kvittering skulle da v\u00e6re til senere. \u2013 Jeg var ude at kaste sne. S\u00f8ren Rask er Snefoged. Om eftermiddagen var jeg i Moselund hvor vi fik et spil kort.
\n(16. februar) Voldsom snestorm i dag, man kan ikke se genstande i 5 skridts afstand, v\u00e6ldige snedriver t\u00e5rner sig op. I tre dage 16. 17. 18. har alt samf\u00e6rdsel og trafik v\u00e6ret standset. \u2013 \u2013 \u2013 Nu fik vi vinter.
\nI dag den 17. Holder Andreas Nielsen Refshale s\u00f8lvbryllup, men der kom kun f\u00e5 mennesker til gildet i det ubehagelige vejr, vi var f\u00e5, men morede os godt. Jo st\u00f8rre en forsamling er, desto mere taber personligheden og den enkeltes ejendommelighed sig i m\u00e6ngden. \u2013 Denne ejendommelighed og personlighed der giver livet en romantisk pr\u00e6g, kommer mere til sin ret, jo mere plads den enkelte har.
\n(18. februar) I dag gik far til Kragelund ved middagstid, vi sad og ventede ham, men der kom ingen, f\u00f8rst om morgenen ved daggry kom han hjem. Vi fik ikke at vide hvor han havde v\u00e6ret. \u2013 Nogle dage efter fort\u00e6ller Sine; Midt om natten var Jens Jakobsen kommen og kaldt farbroder J. Jensen op af sengen, han havde far p\u00e5 sl\u00e6b. \u2013 Livet har m\u00e6rkelige pr\u00e6misser. To mods\u00e6tninger kan ikke t\u00e5le at komme hinanden n\u00e6r, og kan heller ikke v\u00e6re adskilte. \u2013 N\u00e5r far og J. Jakobsen er sammen er de n\u00e6r ved ar g\u00e5 ind i hinanden af venskab og elskv\u00e6rdighed. \u2013 og fra hinanden, \u00e6sler de hinanden ned.
\nAndreas Ravns Livserindringer.
\nKort tid efter Jul udkom Andreas Ravns Livserindringer. Der findes en del af optegnelserne der ang\u00e5r Kragelund sogn. Det lille h\u00e6fte er ganske interessant, et lille bidrag til kulturhistorien p\u00e5 vor egn. Jeg kan ingen kritik afgive om fremsattes rigtighed, det foreg\u00e5r f\u00f8r min tid. \u2013 vel har jeg som person kendt A. Ravn, men det er ogs\u00e5 det hele. \u2013 Far l\u00e6ste de f\u00f8rste blade. Da han kom til optegnelserne om Anders Firhuse siger han! \u201dDet er kun en roman, han (Ravn) skriver at Anders Firhuse var Indskr\u00e6nket, enfoldig o. s. v. det var han nu ikke han var ogs\u00e5 en oplyst mand for den tid at v\u00e6re\u201d Anders Firhuse var gift med min fars s\u00f8ster og han kom ind hos os, g\u00e5rden l\u00e5 dengang oppe i toften ved dammen. Jeg husker s\u00e5ledes en aften sildig han kom ind til os, han have en lille en p\u00e5, vandrede op og ned ad gulvet, tog en lille flaske, vist nok tom br\u00e6ndevins flaske op af lommen, slog den ned i bordet og sagde: \u201dNu skal al Satans rige v\u00e6ltes om p\u00e5 jord\u201d
\nFar fort\u00e6ller en anden gang far var nede at stange \u00e5l p\u00e5 isen i B\u00f8lling S\u00f8, s\u00e5 kom Anders Ravn til ham, han (A. Ravn) kom over fra Firhusene for at v\u00e6re med til et helligt m\u00f8de. Anders Ravn ville nu gerne have nogle \u00e5l med hjem, han gik da og ledte for at finde \u00e5lens hvilested, s\u00e5 skulle far stange dem. Men p\u00e5 den m\u00e5de kom han ingen \u00e5l i besiddelse af, s\u00e5 han k\u00f8bte da nogle af fars. \u2013 \u2013 \u2013 Andreas Ravn havde et par klasser p\u00e5, og disse egnede sig mindst af alt til at g\u00e5 p\u00e5 glat is, s\u00e5 han faldt derfor gang efter gang p\u00e5 det glatte is og til sidst m\u00e5tte far og en anden mand b\u00e6re ham til s\u00f8bredden.
\nOm Jeppe Andersen i Sinding der er meget omtalt i Livserindringerne sagde far: at det var et sp\u00f8rgsm\u00e5l om han var ved sin fornufts fulde brug.<\/p>\n
\nSine fortalte i dag at Jens Jensen (Olesen) i fjor der var maskerade, var g\u00e5et hen var g\u00e5et hen og fortalt S\u00f8ren og Ib at de var kommet i maskerade sangen. Sk\u00f8nt Jens Olesen selv var med til at sammens\u00e6tte disse sange og som vi andre havde fuld diskretion. \u2013 Jeg har ikke engang et udtryk jeg vil bruge for en s\u00e5dan lumpen handling, s\u00e5dan en karakterlast som t\u00e6nkes kan. Men det er jo art at vide det for en anden gangs skyld. \u2013 Sandheden kommer altid for en dag.
\nMin onkel O. C. Jensens sindstilstand bliver dag for dag v\u00e6re. Da han havde k\u00f8bt kroen, var der mange der sagde til ham, at den sag skulle han ikke tage sig n\u00e6r. Ja det g\u00f8r jeg heller ikke, men der er noget der er v\u00e6re end det. F\u00f8r han overlod g\u00e5rden til J. C. Dahl l\u00e5nte han 4oookr. S\u00e5 fik han 4000kr. af Dahl. Af S\u00f8ren Rasmussen fik han 1500kr. Stine 1300kr. disse sidste har s\u00f8nnen S\u00f8ren vistnok til dels pillet fra hende, men i almindelighed anses O. C. Jensen for en mand p\u00e5 7 \u2013 8000kr.. nu viser det sig at han kun har ca. 200kr. Hvor er pengene bleven af? Det er m\u00e5ske her knuden stikker. \u2013 Nu har han selv \u00f8nsket at han forlis til en sindssygeanstalt.<\/p>\n
\nSteen Blicher sad s\u00e5 ofte oppe ved Vium pr\u00e6steg\u00e5rd, og dr\u00f8mte i timer og i dage, medens han s\u00e5 ned mod s\u00f8en og skoven, der l\u00e5 som det smukke eventyrland, der steg frem i hans tanker i hans dr\u00f8mme, det land hans higen stod til. Men Blicher n\u00e5ede lige s\u00e5 lidt som nogen andet her p\u00e5 vort rullende Klode, at n\u00e5 dette land. Han n\u00e5ede kun her p\u00e5 Jorden at se ud i dette land. \u201dmen t\u00e5gen steg og landet til sidst for mit blik bortveg\u201d.
\nI den blomstersmykket grav p\u00e5 Vium Kirkeg\u00e5rd hviler nu H. J. Hansen. I levende live bankede hans hjerte varmt for alt hvad der er stort og \u00e6delt her i livet. Han n\u00e5ede ligesom Blicher at se gennem t\u00e5gen ind i det dejlige land. Men for at n\u00e5 dette land m\u00e5 han, og os alle, ud p\u00e5 en rejse lang.
\nMin gamle husbond brugte de evner som ham af Gud var givet, lad dem ikke ligge uvirksom hen som s\u00e5 mange g\u00f8r. Der findes mennesker, jeg kender mange med store rige evner, men bruger dem ikke. Atter er der andre mennesker med f\u00e5 og sm\u00e5 evner og dog alligevel kommer langt frem her i Verden. Jeg har bevaret noget et minde derovre fra. I tiden jeg var der var Hansen en ivrig afholdsmand. Efter \u00e5rs forl\u00f8b fandt han vist n\u00e6ppe tid til at arbejde s\u00e5 meget for denne sag, men derfor vedblev han stadig at v\u00e6re en lige s\u00e5 god afholdsmand. Jeg mindes ogs\u00e5 engang at han udtalte, at med politik og religion, besk\u00e6ftige han sig ikke. \u2013 Men man skal aldrig forsv\u00e6rge \u2013 forholdene her i Verden, sk\u00e6bnen eller den stille magt griber ind over alt, s\u00e5 det halve \u2013 ja mere \u2013 af vort livs tildragelse kommer til os som noget uventet, noget uvant.
\nHansen blev Landstingsmand og kom ind p\u00e5 Politikken, jeg ser ogs\u00e5 af et brev, han har skrevet inden hans sygdom, er meget religi\u00f8s, sk\u00f8nt det jo m\u00e5 falde en mand som Hansen let at slutte at mennesket har sin styrke i sit ophav, og at man jo godt kan v\u00e6re i religi\u00f8se stemninger uden at v\u00e6re religions filosof. Ja jeg n\u00e6rer tv\u00e6rtimod den tanke at de religi\u00f8se f\u00f8lelser ikke kan erkendes eller forst\u00e5s af forstandens grunds\u00e6tninger. Her er det hjertet som er den leden konge, ligesom forstanden er Kongen i materialistiske rige.<\/p>\n
\nO. C. Jensen havde en meget m\u00f8rk og trist sindsstemning, var altid utilfreds, b\u00e5de med sig selv og andre. Jeg har h\u00f8rt omtale at han i de unge dage var k\u00e6rester med Sine Anchersen i Klosterlund, m\u00e5ske har dette skuffet h\u00e5b bidraget til at udvikle det m\u00f8rke syn p\u00e5 livet han havde. Han var ogs\u00e5 i 1872 indstillet som nr. 2. Efter Peder Jensens afrejse, til at v\u00e6re Sognefoged, ogs\u00e5 dette var en skuffelse. (far var indstillet som nr. 1.) I slutningen af 70erne var han Sogner\u00e5dsformand, og i flere \u00e5r formand for Sparekassen, for disse tvende offentlige bestillinger h\u00f8stede han kun lidt \u00e6re. \u2013 Far der overtog begge poster efter ham gjorde g\u00e6ldende at der manglede et st\u00f8rre pengebel\u00f8b i kassen. O. C. Jensen ville ingen penge betale for at d\u00e6kke under balancen. Far stod da i begreb med at skulle sags\u00f8ge bel\u00f8bet ind, hvad han for svoger skabets skyld, ikke var meget for. S\u00f8ren Rasmussen, min bedstefar gjorde da p\u00e5 denne tid tilbud om at han ville d\u00e6kke under balancen, idet han ville tr\u00e6kke pengene fra i O. C. Jensens arvepart, og give far dette bel\u00f8b. Far d\u00e6kkede alts\u00e5 under balance men bedstefar glemte vistnok, at l\u00e6gge dem til moders arvepart og tr\u00e6kke dem fra O. C. Jensen.
\nLine blev i 1888 gift med Jens Chr. Dahl og til ham solgte han g\u00e5rden noget tid efter. Det hed sigt almindelig, at Line som han bedst kunne lide af b\u00f8rnene, fik langt mere end de andre. Og S\u00f8ren fik eller har kun f\u00e5et lidt. O. C. Jensen kom ved g\u00e5rdens salg, og ved arv efter bedstefar i besiddelse af ca. 7 \u2013 8000 kr., men nu kommer det m\u00e6rkelige, hvor er disse penge bleven af, thi han siger selv at han ingen har. Og har sat dem over styr har han ikke, og hvor de er bleven af er en g\u00e5de. Og disse penges forsvinden var m\u00e5ske \u00e5rsagen til den m\u00f8rke sindsstemning i de sidste leve\u00e5r.
\nI mange \u00e5r, gik der rygter om at han stod i forhold til Jordmoder Madam Kristensen, og vist ikke uden grund. Da Madam Kristensen i 1898 s\u00f8gte og fik afsked, lod O. C. Jensen sig forlyde med at han ville til Silkeborg at bo, det var ogs\u00e5 Madam Kristensens plan at flytte til Silkeborg. Hensigten var jo egentlig tydelig nok. Denne plan kom ikke til udf\u00f8relse, men der er rimelig at de forsvundne penge er anvendt p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ved denne lejlighed.
\nO. C. Jensen byttede g\u00e5rd en gang (i den f\u00f8rste tid efter han var bleven gift) med Andreas S\u00f8rensen. Da der var g\u00e5et nogen tid. Led O. C. Jensen af hjemve, han fandt ingen ro f\u00f8r han kom hjem igen til hans f\u00f8deg\u00e5rd, og s\u00e5 gik handlen tilbage igen. \u2013 I de senere \u00e5r spillede O. C. Jensen ingen rolle af betydning, han var utilfreds med sig selv, med alt og med alle. Og s\u00e5ledes skred sindssygdommen videre frem. Nogle dag f\u00f8r hans d\u00f8d, udtalte han selv \u00f8nske om at m\u00e5tte blive overf\u00f8rt til en sindssygeanstalt. Nu fik han lindring, \u2013 og flere end han, hvor s\u00e5 hans penge er bleven af, f\u00e5r m\u00e5ske aldrig nogen menneske at vide.<\/p>\n
\nI slutningen af halvfjerdserne kom Hans Henrik Klausen til Kragelund, han ejede da en god g\u00e5rd og var en velhavende mand, nu er han fattig som en kirkerotte, knap saltet til et \u00e6g. Han og Andreas Vesterg\u00e5rd sad i kroen n\u00e6sten daglig, \u00e5r ud og \u00e5r ind, og drak g\u00e5rd og penge op. I de senere \u00e5r har Hans Henriks s\u00f8nner Kristian, Klaus og S\u00f8ren tumlet med g\u00e5rden. Disse s\u00f8nner er vidt bekendt i egnen som slagsbr\u00f8dre, men til dagligdags er de de elskv\u00e6rdigste mennesker, men n\u00e5r de kommer ud er der intet de hellere vil have end spiritus, og n\u00e5r spiritussen g\u00e5r ind, g\u00e5r forstanden ud, og de opf\u00f8rer sig som vilde dyr. \u2013 I dag den 16. marts havde Klaus bryllup med Stine Farsens datter, i Vandet. Da bryllupsg\u00e6sterne var indbudt sendte mange afbud. S\u00f8ren og Karoline til A. S\u00f8rensen skulle havde bestilling, Sine skulle v\u00e6re opvartningspige. S\u00f8ren og Karoline sendte afbud. Og s\u00e5 kom der bud fra Klaus til Sine at han godt kunne undv\u00e6re hende. Men der var mange flere, ja det siges de fleste fra sognet sendte afbud.
\nStine Farsen havde ingen penge til gildet. Hun var ved Laust Andersen og jens Vinderslev, for at l\u00e5ne penge, men fik afslag. S\u00e5 tog hun ned til Niels Knudsen, her l\u00e5nte hun 140kr. der siges at han og Stine Farsen skal til at giftes! M\u00e5ske! Ellers smed han vel ikke 140kr. v\u00e6k, noget m\u00e5 han vel f\u00e5 for dem. \u2013 Der har v\u00e6ret stof nok tilstede til at g\u00f8re dette bryllup opsigtsv\u00e6kkende og tilmed har Klaus udtalt: at han hverken skyldte Stine Farsen eller hendes datter noget. Han ville til Amerika, han havde da lov til at sige nej for alteret. Om aftenen var jeg i kragelund, Klaus var der, han ville absolut s\u00e6lge g\u00e5rden til M\u00f8llesvend Niels Nielsen, men handlen skulle v\u00e6re i orden inden fredag morgen (Bryllupsdagen) Begge n\u00e6tterne forud for brylluppet sad Klaus tillige med Kristian og buldrede i kroen.<\/p>\n
\n(den 22. marts) I dag skal O. C. Jensen Kragelund, begraves. Magnus kom med morgentoget, da han kom ind i stuen siger han til far god dag! Tillykke med udn\u00e6vnelsen. Har du f\u00e5et h\u00e6derstegnet, det stod i bladene i aftes at du var ben\u00e5det med Dannebrogsm\u00e6ndenes h\u00e6derstegn. Et par timer efter kom posten, og i bladene stod udn\u00e6vnelsen. Der var flere, der ved jubil\u00e6um i 1897 udtalte at det var m\u00e6rkeligt at far ikke den gang blev dekoreret, med h\u00e6derstegnet, og at slet ingen fra herredskontoret kom herud. P Madsen, Moselund havde bestilt en befordring og datteren Klara var i hvid kjole, alt for Kammerjunkerens skyld, men der kom ingen. Siden da far en gang talte med Kammerjunkeren, bebrejdede denne da far ikke havde ladet dem det vide, s\u00e5 ville han havde v\u00e6ret her ovre. \u2013 Dagen efter udn\u00e6vnelsen kom der skrivelse fra herredsfoged Krabbe fra K\u00f8benhavn, hvori Hans H\u00f8jvelb\u00e5renhed udtalte at det gl\u00e6dede ham at hans indstilling til Kongen var taget til f\u00f8lge, og lyk\u00f8nskede far i anledningen af den velfortjente udn\u00e6vnelse. Der kom ogs\u00e5 lyk\u00f8nskning fra kammerjunkeren m.fl.<\/p>\n
\nDer har i de sidste dage g\u00e5et det rygte, at O. C. Jensens d\u00f8d var fremkaldt ved for store doser af medicin. O. C. Jensen havde, hvad vist er eget p\u00e5lideligt, selv taget medicinflasken med morfin blandet sovedrik og drukket en st\u00f8rre m\u00e6ngde som havde d\u00f8den til f\u00f8lge. Slutningen blev alts\u00e5 em tragedie.
\nEfter jordf\u00e6rden var far og jeg ude til middag, Pastor S\u00f8rensen og l\u00e6rer Kristensen var der ogs\u00e5. Pr\u00e6sten havde l\u00e5nt nogle b\u00f8ger af mig, deriblandt 1. hefte af Verdenslitteraturens perler og 1. hefte af H. H\u00f8ffdings, den nyere Filosofiskes historie. Pr\u00e6sten udtalte at han ville nok have l\u00e6st Dantes: Den guddommelige komedie fuldst\u00e6ndig. Da siger jeg, ja det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re interessant, men jeg tror jeg hellere ville l\u00e6se H\u00f8ffdings filosofi. \u201dja\u201d siger Pr\u00e6sten det kunne v\u00e6re interessant nok, men filosofien, det syntes ikke at ligge mig s\u00e5 n\u00e6r. Sk\u00f8nlitteraturen har jeg derimod en sv\u00e6r lyst til at gennemg\u00e5. \u2013 Jeg omtalte det fund af en ca. 800 \u00e5r gl. segl jeg havde gjort i efter\u00e5ret. \u201dDet kunne v\u00e6re meget interessant\u201d, siger han. Men jeg vil nu hellere l\u00e6se vore yngre forfattere. Ja jeg s\u00e6tter nu mere pris p\u00e5 de \u00e6ldre forfattere, men heraf har jeg l\u00e6st en del, det interessere mig mere end den historiske forskning.
\nNogen dyb abstrakt t\u00e6nkning ligger ikke for S\u00f8rensen, hans forestillinger bev\u00e6ger sig indenfor fastsl\u00e5et gr\u00e6nser, udenfor hvilke tanker ikke kommer, eller med andre ord, det ligger uden for hans evners omr\u00e5de. Alsidige interesser er som oftest et bevis for store og betydelige evner, medens det modsatte er et bevis for begr\u00e6nset evner.
\nJeg har truffet, eller kender f\u00e5 mennesker der har bevaret barnets sindelag og stemning, som pastor S\u00f8rensen, og jeg har f\u00e5et mere end et bevis for at mennesker her i sognet, der fuldst\u00e6ndig har glemt barnestemningerne, barnets glade sind og lyse k\u00e6kke syn p\u00e5 livet, ikke har kunnet fatte og forst\u00e5 Pastor S\u00f8rensen. Og hvorfor? Fordi, de mangler eller har tabt de f\u00f8lelser der var en betingelse for at forst\u00e5 og erkende. Pastor S\u00f8rensen er altid glad og veltilfreds, og den modne mands elskv\u00e6rdighed g\u00f8r ham til en behagelig elskv\u00e6rdig personlighed. Hans interesse falder ogs\u00e5 sammen med barnets natur, der sj\u00e6ldent har tanke for det omfattende abstrakte der findes i samfundet \u2013 Se det fik jeg ud af samtalen i dag.
\nL\u00e6rer Kristensen udtalte en hel del hvis konsekvenser var meget interessante, og gav en dyb indblik i hele Kristensens indre liv, det f\u00f8rste jeg har haft lejlighed til at h\u00f8re. Kristensen sagde \u201djeg kan ikke fordrage alt s\u00e5dan gentagelses arbejde, at luge mellem planter, skuffe i haven, o. s. v. nej ud i skoven og f\u00e6lde tr\u00e6er, forandring i arbejdet, det kan jeg lide\u201d. B\u00e5de Pr\u00e6sten og jeg gjorde indsigelser at der var meget urigtig i en s\u00e5dan tankegang. \u201dSidste for\u00e5r\u201d siger jeg lugede jeg en del i min planteskole, vel var det ikke det behageligste arbejde, men under arbejdet t\u00e6nker jeg, du m\u00e5 have arbejdet udf\u00f8rt, ellers bliver disse sm\u00e5 planter aldrig til tr\u00e6er\u201d. Vi m\u00e5 luge og skuffe i vor haver, dersom vi vil have en smuk have med blomster og frugttr\u00e6er.
\nJa, s\u00e5 er det s\u00e5 ganske n\u00f8dvendig at luge og skuffe, man f\u00e5r aldrig levedygtige planter dersom de ikke v\u00e6rnes og plejes i en planteskole. Dersom alle mennesker havde samme tankegang som Kristensen, og disse tanker blev til virkelighed, da ville det g\u00e5 tilbage p\u00e5 alle mulige omr\u00e5der. Samfundet ville g\u00e5 sin opl\u00f8sning i m\u00f8de, men det er ikke alene p\u00e5 den materille omr\u00e5der at de love g\u00e6lder, men ogs\u00e5 p\u00e5 det \u00e5ndelige omr\u00e5de g\u00e6lder denne lov. Hvordan Kristensen ellers forst\u00e5r sin skolegerning, en ting er sikkert det arbejde der m\u00e5 foretages i planteskolen, det samme arbejde m\u00e5 endnu i h\u00f8jre grad, udf\u00f8res i skolen, thi b\u00f8rnene er da langt vanskelige en planterne i haven.<\/p>\n
\nOm aftenen da vi sad ind i Pr\u00e6stens hyggelige dagligstue kom talen hen p\u00e5 afd\u00f8de O. C. Jensen, Pr\u00e6sten fortalte at han mange gange ude i skoven havde truffet sammen med O. C. Jensen, og en dag havde denne sagt til ham \u201dN\u00e5r de nu engang skal holde ligpr\u00e6diken over mig, sig s\u00e5 ikke at jeg er g\u00e5et til Helvede\u201d Nej, siger Pr\u00e6sten \u201ddet kunne aldrig falde mig ind, det har jeg aldrig sagt om noget menneske\u201d.
\nEngang sagde O. C. Jensen ogs\u00e5 til Pr\u00e6sten, \u201dDet er kommet til at st\u00e5 for mig som om det var uheldig at jeg flyttede her ud p\u00e5 marken og byggede. Der st\u00e5r et tr\u00e6 ude i skoven, den har jeg set i dr\u00f8mme mange gange, ogs\u00e5 f\u00f8r jeg flyttede fra g\u00e5rden, og det kan da vist ikke betyde andet end ulykke\u201d. \u201dDet kan da ikke bringe ulykke\u201d, siger pr\u00e6sten og tilf\u00f8jer \u201dn\u00e5r vi da ikke selv er skyld i ulykken\u201d. \u201dNej det m\u00e5 Pr\u00e6sten da ikke tro at jeg t\u00e6nker p\u00e5 at g\u00f8re en ulykke p\u00e5 mig selv. Nej. Gud bevar mig\u201d siger O. C. Jensen.
\nPr\u00e6sten var bleven fork\u00f8let, han havde v\u00e6ret ved l\u00e6gen, og denne havde sagt at han (Pr\u00e6sten) m\u00e5tte se at tale s\u00e5 lidt og stille som muligt. \u201dMen det er nu ikke s\u00e5 lige en sag! Siger Pr\u00e6sten, og det sagde jeg ogs\u00e5 til l\u00e6gen, thi man siger jo at Pr\u00e6ster, L\u00e6rer og hunde skal fortjene f\u00f8den med munden.<\/p>\n
\nI dag den 8. april afholdtes i forsamlingshuset et agrarm\u00f8de. Som taler var kommet tilstede G\u00e5rdejer Augustinus S\u00f8rensen, Dons ved Kolding. Det var et meget ugunstigt vejr med storm, regn og sne. Jeg hentede Hr. S\u00f8rensen ved Moselund med tog 2.36. Aug. S\u00f8rensen er en j\u00e6vn bondemand uden nogen s\u00e6rlig fremragende evner.
\nI forsamlingshuset b\u00f8d Jens Jakobsen velkommen, foreslog til ordstyrer Sognefoged O. C. Jensen, Refshale, som valgtes. Aug. S\u00f8rensen udtalte bl.a. Under Enev\u00e6ldes konger m\u00e5tte den Danske bonde betale og tie. S\u00e5 fik vi Grundloven i 1848, og vi fik med den talefriheden, det var et m\u00e6gtigt skridt fremad for os. Men endnu m\u00e5 vi b\u00f8nder betale, vi er alene om at udrede de store hartkornsskatte, der er lagt p\u00e5 vores erhverv. Medens andre erhverv her i landet er skattefri, det er uretf\u00e6rdigt, og det er det vi Agrare arbejder og virker for at f\u00e5 skattebyrderne fordelt ligeligt p\u00e5 alle erhvervskilder her i landet. Vi beh\u00f8ver bare at tage et eksempel. Industridrivende Hr. Grosserer Otto M\u00f8nsted har en \u00e5rsindt\u00e6gt p\u00e5 800.000kr \u00e5rlig, heraf svarer han ikke en eneste \u00f8re i skat. Lad os endvidere t\u00e6nke at for disse800.000kr. k\u00f8bes otte g\u00e5rde hver til 100.000kr. da ville hartkornsskatten af hver enkelte g\u00e5rd blive allermindst 800kr. eller 6\u00bd tusind kr. af hele kapitalen, da er pengene skattefri.
\nVi Agrare m\u00e5 arbejde p\u00e5 vor sags fremgang, vi kan ligne Agrarer med kun en knippe, og vi m\u00e5 s\u00f8ge at skaffe flere nye medlemmer, s\u00e5 at knipperne bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre. \u2013 Skolel\u00e6rer, Jernbaneembedsm\u00e6nd o. s. v. f\u00e5r atter og atter l\u00f8nningstill\u00e6g. Vi f\u00e5r den ene l\u00f8n nedgang efter den anden, men hvem m\u00e5 betale, det er os b\u00f8nder. Og jeg vil anbefale enhver at se at f\u00e5 fat i en finanslovforslag, her findes der mange rare udgifter, som vi ikke har de fjerneste anelse om, her kan vi f\u00e5 at se hvortil vore penge g\u00e5r.
\nDa Aug. S\u00f8rensen var f\u00e6rdig tr\u00e5dte far op p\u00e5 talerstolen, \u201der der ingen der \u00f8nsker ordet\u201d, alm. Tavshed. Far henvendte sig til Knudsen, Forvalter p\u00e5 Moselundg\u00e5rd. \u201dSkov har de ikke noget at skulle havde sagt\u201d. En bestyrer der for ca. 15\u00e5r siden var p\u00e5 Moselundg\u00e5rd hed Skov. \u201dNej jeg har ikke, for det er vel mig de mener\u201d siger Knudsen. \u201dVil du ikke Peder\u201d henvender far sig til Lucas Pedersen. \u201dNej\u201d siger denne n\u00e6ppe h\u00f8rlig. \u201dEr der s\u00e5 ingen der vil have ordet\u201d forts\u00e6tter far. Endelig rejser Jens Jakobsen sig op og begynder at tale. \u201dNej a blyver her\u201d indsk\u00f8d J. Jakobsen midt i en s\u00e6tning. J. Jakobsen forts\u00e6tter, til tider h\u00f8jt og langsom, til andre tider n\u00e6sten hviskende, og til andre tider lavt og ganske stille, ja det vil sige der h\u00f8rtes nogle lyde som hem- \u2013 \u2013 h \u2013 \u2013 e- \u2013 m- \u2013 -m \u2013 \u2013 hem \u2013 \u2013 \u00e6 \u2013 \u2013 \u00e6- -. Og imens stod far hele tiden og talte med, indsk\u00f8d en bem\u00e6rkning hist og her, og til tider talte de begge to p\u00e5 en gang. N\u00e5r J. Jakobsen k\u00f8rte i st\u00e5, begyndte far og J. Jakobsen fortsatte, det vil sige med ordene, ja \u2013 ja \u2013 nu har jeg sagt det jeg ville sige og s\u00e5 tog han fat for alvor igen, ikke at tale om at han gentog en s\u00e6tning tre fire gange efter hinanden, uden han var s\u00e5 heldig at f\u00e5 p\u00e5begyndt p\u00e5 noget andet. Selve talen var en blanding af alt mulig o korn og mystiske heste.
\nAug. S\u00f8rensen tog ordet, og sagde \u201ddet forbavser mig meget at h\u00f8re at her ude findes beskyttelsesm\u00e6nd, thi jeg tror ikke ar det er en god at vi f\u00e5r beskyttelse, nej, frihandel det er nu min mening, at det er langt mere heldigt. J. Jakobsen tog derp\u00e5 ordet og siger at det ikke var meningen at han holdt p\u00e5 beskyttelse. Underligt var det i grunden ikke at J. Jakobsen havde sagt det modsatte af hvad der var hans hensigt at sige, men hvad s\u00e5dan en lille misforst\u00e5else kan siden berigtiges. Sk\u00f8nt b\u00e5de tiden og ordene var jo p\u00e5 denne m\u00e5de spildt, idet tilh\u00f8rer f\u00e5r en hel anden opfattelse end det var Jakobsens mening.
\nFar tr\u00e6der igen op p\u00e5 talerstolen. \u201dEr der ingen der \u00f8nsker ordet\u201d alm. Tavshed. Far henvendte sig til J. Jakobsens karl Erhardt (Fjollet) \u201dhvad Erhardt vil du ikke have ordet\u201d Nej, r\u00e5bte han, som det var en gammel ko der br\u00f8lede. Da rejste L\u00e6rer Kristensen Kragelund sig og besteg talerstolen. Kristensen talte med far hele tiden mens han gik op p\u00e5 talerstolen, Kristensen begynder at tale, men imens kommer far i tanke om at han havde glemt at sige at Kristensen talte, og far siger da under begyndelsen af talen \u201dKristensen har ordet\u201d!
\nDer var ikke spor af logik i Kristensens tale, han holdt en lang tale, begyndte at tale rasende ord om Agrar, og sluttede med at sige, at han egentlig ikke forstod det mindste af hvad der egentlig var Agrarforeningens m\u00e5l, og hvem der ledede foreningen. \u2013 Aug. S\u00f8rensen svarede: ja, misforst\u00e5elser og mist\u00e6nksomhed er Agrarsagaen altid bleven udsat for. H\u00f8jre siger: at foreningen er en Venstreforening, og Venstre siger at de er en H\u00f8jreforening, men sagen er de, den er ingen af delene. Foreningen er en sammenslutning af landm\u00e6nd og husm\u00e6nd, G\u00e5rdm\u00e6nd, propriet\u00e6r og Herrem\u00e6nd, Grever og Baroner, som kan arbejde side om side. Vort m\u00e5l er at drive landbrugspolitik og hverken H\u00f8jre eller Venstre politik.
\nForvalter Kristensen Moselund udtalte bl.a. Vi landm\u00e6nd m\u00e5 v\u00e6lge en mand fra vor midte, en j\u00e6vn bondemand, som ved hvad han vil og som iagttager og v\u00e6rner om vore interesser. Det se underligt ud, at vi b\u00f8nder v\u00e6lger Redakt\u00f8rer, Prokuratorer og Skolel\u00e6rer, til med Rigsdagsm\u00e6nd, det er at bortgive sin ret, og lade andre hvis interesse er ganske forskellige fra vores, bestemme hvordan samfundet skal ordnes, det er en fejl af os vi burde selv ordne egne sager, og ikke have andre til at ordne det for os.
\nAug. S\u00f8rensen: Det var noget af det bedste jeg har h\u00f8rt l\u00e6nge, og den sidste taler skal have tak for sine udtalelser. \u2013 Da ingen flere \u00f8nskede ordet blev m\u00f8det af ordstyreren sluttet. Og derefter blev der afsunget en sang, som jeg syntes var det mest stemningsfulde ved hele m\u00f8det. \u2013 Efter m\u00f8det var der f\u00e6llesspisning i kroen, og her skal det nok have g\u00e5et gemytlig til, jeg var ikke til stede og kan derfor ikke give nogen oplysning herom. \u2013 Det var den f\u00f8rste Agrarm\u00f8de i Kragelund.<\/p>\n
\nI s\u00f8ndags mens Agrar holdt f\u00e6llesspisning i kroen, holdt Skytteforeningen generalforsamling i forsamlingshuset. Jeg har nu v\u00e6ret formand i 7 \u00e5r, og i fjord \u00f8nskede jeg at blive fritaget. I \u00e5r var der ingen til stede ved m\u00f8det som ville v\u00e6re formand, vi valgte da K\u00f8bmand P. Pape, som var frav\u00e6rende. Jeg har nu talt med ham, og han er villig til at over tage embedet. Der har v\u00e6ret tale om at flytte skydebanen til Stokkelsdal? Det bliver alts\u00e5 en ny tid som oprinder for Skytteforeningen.
\nLaust Vinkler er d\u00f8d, han boede til leje ude ved Vands skov, men havde k\u00f8bt den gl. Smediehus af Bager Friberg, p\u00e5 Kragelunds gode jord. Laust Vinkler var ogs\u00e5 snedker, han var med som t\u00f8mrer, dengang stuehuset her i 1875 blev bygget. Han n\u00f8d alderdomsunderst\u00f8ttelsen.
\n18 april 1900.
\nS\u00e5 har vi P\u00e5ske igen. Jeg var ved stationen Sk\u00e6rtorsdag med vognen for at hente Rasmussens og Andersens. K\u00f8rte igen p\u00e5 Langfredag og P\u00e5skedag. \u2013 \u2013 \u2013 Langfredag om eftermiddagen sad vi og spillede kort, s\u00e5 kom farbroder jens, s\u00e5 kom han med i spillet. Far havde meldt 6 trumfer i hjerter, og han tabte idet Andresen havde den sidste st\u00f8rste trumf. \u201dDet kan ikke passe, du har ikke fuldt trumfer ellers kunne du ikke vinde Andersen\u201d siger far. \u201djo vist har jeg fuldt\u201d siger Andersen. \u201dnej gu har du ikke Andersen\u201d gentog far og slog i bordet. Andersen sprang op, slog i bordet og siger \u201dJo gu har jeg fuldt, jeg vil ikke sidde her som falsk spiller\u201d, han samlede sine penge sammen i al hast og sprang ud p\u00e5 gulvet. Far sprang ogs\u00e5 op, gik ligesom Andersen op og ned ad gulvet, og far gentog to og tre gange \u201dJeg bryder mig ikke om din storhed Andersen\u201d Far havde nemlig for nogle dage forinden m\u00e5tte underskrive en veksel for Andersen p\u00e5 600kr.. desforuden er han kautionist for 6000kr. Andersen der kender far, burde ikke have taget denne slag sig s\u00e5 n\u00e6r. Jeg har f.eks. oplevet anderledes urimeligheder.
\nDa vi havde spist, ville Maren blive til n\u00e6ste dag. Hun siger til Jens Rasmussen, nu kan du jo g\u00e5 med Andersen over til stationen, s\u00e5 venter jeg til i morgen, s\u00e5 beh\u00f8ver de da ikke at k\u00f8re i aften. Men der hjalp ingen k\u00e6re mor. \u201dDu har at g\u00e5 hen og f\u00e5 dit t\u00f8j p\u00e5, du skal med hjem. \u2013 Sagen var vist nok den at Jens Rasmussen havde v\u00e6ret ude i k\u00f8kkenet og med en kop taget m\u00e6lk af spanden der skulle til mejeriet. Det er jo streng forbudt og medf\u00f8rer tiltale. Det var Jens Rasmussen blevet gjort bekendt med at det ikke var tilladt. Om han var bleven forn\u00e6rmet. Ikke godt at vide?
\nI p\u00e5ske har vi haft en meget ufremmelig vejr, med regn og bl\u00e6st alle dagene, men i dag 3de P\u00e5skedag melder vejret sig med solskin og klar luft. For\u00e5rsvejr.
\n(22. april) far og jeg var i dag oppe hos S\u00f8ren Rasks til konfirmation, Kristen Rask blev nemlig konfirmeret i dag. Far var ikke vel tilpas, og gik tidlig hjem. Det er ellers sj\u00e6ldent at han ryster p\u00e5 h\u00e6nderne, men for at holde et glas eller en kop m\u00e5tte han bruge begge h\u00e6nder. \u2013 Gamle Anders Ancher fra Stenholt var der ogs\u00e5, han er nu 86\u00e5r gl. Da vi sad ved bordet fortalte han en del om den gode jagt og fiskeri, der var i B\u00f8lling s\u00f8. Det var s\u00e5 vidt jeg husker det \u00e5r jeg blev konfirmeret, det var i 1829. \u2013 \u2013 \u2013 aah! Udbr\u00f8d en del af os tilstedev\u00e6rende, det er jo n\u00e6sten en menneskealder f\u00f8r vi blev f\u00f8dt, da fangede vi en masse fisk i s\u00f8en.
\nMin farbroder Niels Andersen sad til leje i en stue i Klosterlund, han havde af min far Sognefoged Ancher Andersen forpagtet overdrevs mark, det vil sige al det jord som nu tilh\u00f8rer S\u00f8ren Rasmussen og Ancher Anchersen, dengang var der selvf\u00f8lgeligt intet bygget, og jorden henl\u00e5 for det meste som hede. Han, Niels Andersen, havde ogs\u00e5 forpagtet fiskeriet i B\u00f8lling S\u00f8, det vil sige den del der tilh\u00f8rte min far.
\nI de foreg\u00e5ende \u00e5r havde fiskeriet ved s\u00f8en n\u00e6sten ingen udbytte givet, og grunden hertil var, at \u00e5 mundingen var n\u00e6sten tilgroet med Kl\u00e6g og R\u00f8r. Men i vinteren 1828 var en del drivis fulgt med \u00e5 vandet og det have ryddet mundingen. Jeg var s\u00e5 heldig at det var p\u00e5 denne tid at jeg gjorde mit f\u00f8rste fors\u00f8g med at fiske, f\u00f8r kunne fiskene nemlig ikke komme igennem \u00e5 mundingen, for her var det vi fangede dem. Jeg husker en dag da jeg kom hjem og havde alle de gedder jeg kunne b\u00e6re, min farbroder Niels Andersen, der ingen fisk havde fanget i lang tid, s\u00e5 forbavset p\u00e5 den rige fangst, og s\u00e5 sagde han, det er vist bedst vi to sl\u00e5r os sammen i kompagni om fiskeriet. Og dette tilbud blev jeg s\u00e5 glad ved, der var intet jeg heller ville. Den vinter fangede vi 9 lispund \u00e5l og 50 lispund gedder. \u2013 Jeg husker ogs\u00e5 en gang da sk\u00f8d jeg 4 vildg\u00e6s i et skud.
\nJa, din far \u2013 siger han til mig var en udm\u00e6rket \u00e5lestanger hvor der l\u00e5 en \u00e5l der viste sig p\u00e5 isen en r\u00e6kke sm\u00e5 luftbl\u00e6rer. Jeg husker s\u00e5ledes engang, da gamle Niels Smed i Kragelund ogs\u00e5 en vinterdag var ude p\u00e5 s\u00f8en. Ved en r\u00e6kke \u201d\u00f8er\u201d a. luftbl\u00e6rer havde han hugget hul p\u00e5 isen, og huggede \u201dlysteren\u201d ned og ganske rigtig traf han \u00e5len, men \u00e5len rystede ordentlig \u201dlysteren\u201d og rev den ud af h\u00e6nderne p\u00e5 Niels Smed, og tog \u201dlysteren\u201d med sig under isen, Niels Smed s\u00e5 den aldrig mere. Men det har nok ikke v\u00e6ret nogen \u00e5l, men en stor gedde, for der var nogen ordentlige tampe af disse ude i s\u00f8en.
\nVed bordet fortalte Jens lemming, Kragelund, der er m\u00e6lkekusk, forleden dag han var i Sinding med m\u00e6lk, og han stod ved hans vogn uden for mejeriet kom der en rytter ridende, rytteren som Jens Lemming ikke kendte, bad ham, jens L. om at holde ved hesten, han skulle et \u00e6rinde ind p\u00e5 mejeriet. Rytteren var kammerjunker Krabbe, Kjellerup, der if\u00f8lge politivedt\u00e6gterne skulle indtage pr\u00f8ver af m\u00e6lken, for at unders\u00f8ge om det var opvarmet til de lovbefalede grader. Da Kammerjunkeren havde udtaget pr\u00f8verne, kom han igen ud til Jens Lemming. S\u00e5 siger Kammerjunkeren. \u201dDe har ikke en tommestok ved h\u00e5nden\u201d \u201dNej\u201d siger J. Lemming. \u201dmen jeg kan let l\u00f8be ind p\u00e5 mejeriet og l\u00e5ne et\u201d. \u201dJa tak vil de det\u201d siger kammerjunkeren. Med tommestokken m\u00e5lte Krabbe om hjulene var brede nok og det var de uheldigvis ikke. F\u00f8rst nu sagde Kammerjunkeren hvem han var. Jens Lemming fik derefter p\u00e5l\u00e6g om inden otte dage at havde bredfulde hjul. \u201dKan jeg ikke f\u00e5 henstand til i dag om en m\u00e5ned\u201d siger J. L. \u201djo siger kammerjunkeren, og sp skal du m\u00f8de med vognen ned hos Sognefogden i Refshale, at han kan p\u00e5se at arbejdet er udf\u00f8rt. \u2013 \u201dVi er jo alle sm\u00e5folk, og har liden r\u00e5d til s\u00e5 store bekostninger\u201d siger Jens Lemming. \u201dJeg bryder mig sku ikke om enten de er store eller sm\u00e5, for det skal sku v\u00e6re i orden\u201d siger Krabbe, og atter gentager han. \u201dEr der ikke flere m\u00e6lkekusker som k\u00f8rer med slig ulovlige vognhjul\u201d. \u201dJo\u201d siger L. \u201dHvem er det da\u201d gentog Kammerjunkeren. \u201dDet kan jeg i \u00f8jeblikket ikke huske\u201d siger J. L. \u201dS\u00e5 har de ogs\u00e5 en d\u00e5rlig hukommelse\u201d siger Kammerjunkeren \u2013 og s\u00e5 red han hjem.<\/p>\n
\nVi venter p\u00e5 for\u00e5r, enkelte dage er meget varm, men desto flere dage er der til geng\u00e6ld endnu mere koldt. I dag 11. maj var der is p\u00e5 vandet til henad middagstid.- I denne uge kom vore kreaturer ud p\u00e5 marken, man kan ikke sige p\u00e5 gr\u00e6s thi det er der intet af, men hjemme i husene s\u00e5 det ikke bedre ud, foder har vi intet af.
\nDet var bestemmelsen og vi skulle begynde at bygge den 20. I d. m. Men midt i f. u. kom mureren. Jeg har nu k\u00f8rt materialer de sidste otte dage, thi intet findes p\u00e5 pladsen. Vi k\u00f8rte nok 8.000 mursten i vinter, s\u00e5 sagde den gamle, ja nu sl\u00e5r de nok til, men da Karl Lau kom, siger han, der skal bruges 23.000.
\nV har ikke det mindste af for\u00e5rs s\u00e6den s\u00e5et, og nu er de allerfleste f\u00e6rdig med s\u00e5ningen. S\u00f8ren har g\u00e5et i Planteskolen og passet hans egene sager, og det ene spand heste som han plejer at k\u00f8re har slet ikke v\u00e6ret ude i for\u00e5ret de st\u00e5r og \u201dMolisask\u201d \u2013 Den gamle mente da han gav murerne lov til at komme allerede nu, at vi sagtens kunne f\u00e5 en daglejer, man han kunne ingen opdrive, alle g\u00e5r de til t\u00f8rvesk\u00e6r.
\nNu er der bleven udstedt et offentligt opr\u00e5b, is\u00e6r til Husm\u00e6ndene, om at samle penge til H. J. Hansens enke, Marsvinslund da hun i modsat fald ikke kan blive ved g\u00e5rden. Dette opr\u00e5b kommer helt overraskende, dengang jeg i sommeren 1883 opholdt mig p\u00e5 Marsvinslund var H. J. Hansen en velhavende mand. han har nu i disse 17 \u00e5r sat b\u00e5de pengene og g\u00e5rden overstyr, da m\u00e5 man vel have grund til at kritiserer den \u201ddygtige\u201d og \u201dakv\u00e6rdig\u201d mand. Thi at ofre penge ud det kan en hver stymper g\u00f8re, hertil fordres ingen dygtighed. Hansen var alts\u00e5 bleven en \u00f8konomisk fattig mand, han har ofret sin rigdom p\u00e5 andre. Nu er det at der er stillet opfordring til disse \u201dandre\u201d at give tilbage, for at hj\u00e6lpe giverens efterladte familie.
\nDet er nu s\u00e5dant som det er, thi opfordringen er nu stilet s\u00e6rlig til Husm\u00e6ndene, men til enhver i s\u00e6rdeleshed. Vi kan nu t\u00e6nke os sagen s\u00e5ledes, at de som ingen nytte har haft af Hansens arbejde, deres bidrag er da ydet til at d\u00e6kke det l\u00e5n af rundh\u00e5ndethed og elskv\u00e6rdighed som Hansen p\u00e5 forh\u00e5nd har udgivet. \u2013 Jeg h\u00f8rte engang en stakkels stymper af en Husmand (Rasmus M\u00f8llesvend) at det var en let sag at v\u00e6re flink og elskv\u00e6rdig, n\u00e5r man havde evner til at virkeligg\u00f8re det i handling. Jeg ville nu gerne v\u00e6re glad og smile elskv\u00e6rdig til enhver, men jeg er f\u00f8dt med et tungt sind og en m\u00f8rk syn p\u00e5 livet. Jeg ville ogs\u00e5 gerne g\u00f8re mine tr\u00e6ngende kammerater godt. Give dem penge n\u00e5r de er tr\u00e6ngende, g\u00f8re g\u00e6stebud som dem, men desv\u00e6rre jeg kan ingen af delene, jeg er en fattig mand.
\n(den 13. maj) Det er s\u00f8ndag, far var i g\u00e5r i Silkeborg, han k\u00f8bte en stor fed \u00e5l, den st\u00f8rste jeg har set, den skal vi have til frokost i dag. Men for mig blev det en \u201drar\u201d frokost, jeg var ikke vel tilpas, og gik derfor ind i spisekammeret, jeg viste at der stod en flaske med sammensatte Cinadr\u00e5ber? Da jeg kom ind i kammeret var der to flasker begge ens, med samme etiket begge fulde, indholdet af ens farve. Jeg t\u00e6nkte ikke videre derover, men t\u00e6nkte bare at s\u00e5 m\u00e5tte vi jo have to flasker Cinadr\u00e5ber. Jeg tog den ene flaske, h\u00e6ldte en halv snaps br\u00e6ndevin i et glas og h\u00e6ldte s\u00e5 Cinadr\u00e5ber heri og drak det, men jeg syntes at det havde en underlig olieagtig smag, men som et lyn, slog den tanke ned i mig det vat ikke Cinsdr\u00e5ber, det var vist \u201dT\u00f8rrelse\u201d som maleren bruger til at komme i fernis, thi jeg h\u00f8rte far da han var i Silkeborg sige: og vi skal ogs\u00e5 have Fernis og \u201dT\u00f8rrelse\u201d. Jeg har tit h\u00f8rt omtale at \u201dT\u00f8rrelse\u201d var et st\u00e6rkt gift, idet det kommer ned i maven frig\u00f8r cellerne i tarmene, som snart medf\u00f8rer d\u00f8den. Jeg trak i andre kl\u00e6der for at n\u00e5 toget der om en kort stund gik til Silkeborg, for at g\u00e5 til l\u00e6gen. Men jeg s\u00e5 snart at selv om jeg l\u00f8b hele vejen, ville jeg ikke komme tids nok, jeg opgav da dette og t\u00e6nkte, lad s\u00e5 komme hvad komme vil. Jeg gav mig til at ordne mine papirer, og var beredt p\u00e5 at min aften var n\u00e6r.
\nJeg t\u00e6nkte n\u00e5r pr\u00e6sten kommer hjem fra Funder kirke vil jeg g\u00e5 derop, jeg vil da til alters en gang endnu. Jeg gik i den st\u00f8rste sp\u00e6nding, nu m\u00e5 de f\u00f8rste symptomer komme, s\u00e5 det var begyndelsen p\u00e5 enden. Jeg gik fra mine papirer og ud i haven, fra haven og ind til mine papirer igen. S\u00e5 syntes jeg at jeg blev s\u00f8vnig og d\u00e5rlig tilpas. Jeg gik til seng og ville sove men jeg kunne ikke sove, og s\u00e5 stod jeg op igen, men jeg tror at det hele var af skr\u00e6k, thi nu i dag er der forl\u00f8ben otte dage og jeg har egentlig slet intet m\u00e6rket til, \u2013 ja, det var en stor uforsigtighed af den gamle at s\u00e6tte flaskerne sammen, og liges\u00e5 stor en uforsigtighed af mig ikke at unders\u00f8ge flaskens indhold f\u00f8r jeg drak deraf. Men Gud ske tak, det hele gik da godt denne gang.<\/p>\n
\nI efter\u00e5ret 1889, da jeg pl\u00f8jede i roermarken, fandt jeg en lille metalskjold i hjerteform, med indskrift i randen og i midten et v\u00e5ben. Jeg t\u00e6nkte da jeg fandt det, det er vist noget som har siddet til pryd p\u00e5 en kakkelovn, en af de gamle bil\u00e6ggerovne. Jeg sendte et aftryk ind til E. T. Kristensen, der nu bor i M\u00f8lholm ved Vejle. Han skrev da tilbage, det er en Signet s\u00e5 vidt jeg kan sk\u00f8nne, fra \u00e5r 1300. Indskriften er Latin, der st\u00e5r Palle eller Palme Bj\u00f8rnson. E. T. Kristensen sendte aftrykket ud til Rigsarkivet i K\u00f8benhavn, men her kendtes seglet ikke. Man viste besked om en mand ved navn Palle Bj\u00f8rnson, der \u00e5r 1319. Var vidne p\u00e5 et Sysselting i \u00c5bo ved Aarhus.
\nEn tid efter kom der tilbud fra Nationalmuseet, at museet ville give mig 25 kr. for Signeten. I mellemtid havde E. T. Kristensen skrevet til mig at s\u00e5 vidt han kunne forst\u00e5 ville Museet give 30 kr. for det. Jeg henstillede at E. T. Kristensen havde haft en del portoudgifter i denne sag, men det kunne jeg ikke f\u00e5 noget at vid om, men jeg ville give kvittering for 30 kr. Da jeg i denne sag havde haft liges\u00e5 meget portoudgift som E. T. Kristensen, sendte jeg ham de 3 af de 5 kr. Men jeg er siden kommet til at t\u00e6nke over, at det m\u00e5ske kunne misforst\u00e5s, at jeg havde tilbageholdt de to kroner, min mening var at dele portoudgifterne, men det kunne jo ogs\u00e5 forst\u00e5s p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n
\nMed kulde gik april m\u00e5ned ud og maj ind. VI havde intet af for\u00e5rs s\u00e6den lagt i jorden. Jeg har pl\u00f8jet en del, til roer og havre. Den ene spand heste st\u00e5r ledig i stalden, thi S\u00f8ren passer sine egne sager, han g\u00e5r i hans planteskole. Den 20. Maj skal vi til at bygge stuehuset p\u00e5 den vestre parcel, men der er jo n\u00e6sten ingen materiale p\u00e5 pladsen. Vi havde k\u00f8rt 8000 sten, da mente den gamle at nu kunne stenene nok sl\u00e5 til, men s\u00e5 kom muren Carl Lau her en dag og sagde der skulle mindst 23.000 sten til. S\u00e5 en dag sidst i april kom Karl Lau, og gjorde forestilling om at han helst ville til at begynde nu. \u201dDet kan vi godt siger den gamle\u201d. Og s\u00e5 kom de (murerne) dagen efter. I dag har vi den 24. Maj, og hver s\u00f8gnedag siden har jeg k\u00f8rt sand, t\u00f8mmer, kalk, sten o. s. v. Og vi har endnu ikke begyndt at s\u00e5 af for\u00e5rs s\u00e6den, noget der ikke er sket s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske tilbage, folk er jo nu almindelig f\u00e6rdig med for\u00e5rs s\u00e6den.
\nMaj har for \u00f8vrigt v\u00e6ret en m\u00e6rkelig m\u00e5ned, meget kold, n\u00e6sten hver nat indtil den 22. har der v\u00e6ret streng nattefrost med ca. \u00bc tomme is p\u00e5 vandet, den 19de kulminerede kulden. Om morgenen var det snevejr, jorden var overalt d\u00e6kket med sne, granerne stod hvid som ved juletid, sneen b\u00f8jede dets grene mod jorden. L\u00f8vet der begynder at udspringe de f\u00f8rste dage i maj, udspringer f\u00f8rst nu den 24. maj. Gr\u00e6sset vokser ikke, i haven og planteskole st\u00e5r alt og visner. Voldsomme storme med sandflugt, thi her p\u00e5 de lette sandjorde vil det n\u00e5r jorden er t\u00f8r, \u2013 ved bl\u00e6st, \u2013 fyge p\u00e5 flere steder. En s\u00e5 stor sandflugt har jeg n\u00e6ppe nogensinde set. \u2013 \u2013 \u2013 (den 24. maj)<\/p>\n
\n(25. juni) Jeg var i dag en tur i Silkeborg (med Doktor Schelkarv, ved S\u00f8ren Rasks kones barselsf\u00e6rd) der var stor fest der i byen, festen varer i tre dage og n\u00e6tter, i g\u00e5r i dag i morgen. Hver dag kl. 4. drager optog pyntede som ved fastelavns tid ridende, g\u00f8rende og g\u00e5ende med musik igennem byens gader og s\u00e5 ud i Lunden, her skal slaget st\u00e5. Hensigten er at tjene penge som de \u201dfattige\u201d borgere i byen beh\u00f8ver, for at kunne bygge H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningens bygning. Da jeg k\u00f8rte over Torvet ved 4. Tiden var en masse mennesker samlet p\u00e5 Torvet, ogs\u00e5 mange landboer. Jeg s\u00e5 ogs\u00e5 optoget, og jeg kom til at g\u00f8re en sammenligning mod dette her og en Fisker som kaster sin sn\u00f8re ud med madningen. Optoget er ogs\u00e5 l\u00e6sset med penge som fiskerne bruger. \u2013 \u2013 \u2013 En gammel erfaren mand sagde her i byen i dag \u201dDet er en humbugs tid vi lever i, n\u00e5r der findes en klasse mennesker hvis gl\u00e6de det er at bedrage en anden del af menneskeheden, hvis gl\u00e6de det netop er at blive bedraget, ja, hvad skal man s\u00e5 bruge det til.
\n(22. juli)
\nJeg var i dag en tur i Svejb\u00e6k. Der var pr\u00e6mieskydning i Amtsskytteforeningen. Efter skydningen sad jeg tillige med flere andre her fra byen, p\u00e5 en af b\u00e6nkene i Restaurat\u00f8r Jensens have v\/ Svejb\u00e6k. Vi sad ved den ene side af bordet, s\u00e5 kom der et selskab og satte sig ved den anden side. Det var et udvalgt selskab, halvgamle og grimme var de alle sammen. Det var et s\u00e6rligt interessant selskab, thi man kunne n\u00e6ppe slutte andet, at det ikke var nogen tilf\u00e6ldig sammenslutning, men et uds\u00f8gt selskab, hvor de af naturens h\u00e5nd, stedmoderlige behandling havde s\u00f8gt hinandens selskab. P\u00e5 h\u00f8jre side sad en dame mellem 40 \u2013 50\u00e5r, med Ravnsort h\u00e5r, som var k\u00e6mmet glat ved \u00f8rene, og i nakken strittede nogle genstridige lokke langt ud fra hovedet. N\u00e6sen var h\u00e6ngende krum med et kn\u00e6k p\u00e5 midten, indest\u00e5ende kinder med fremst\u00e5ende kindben, hun var dejlig, var hun.
\nVed hendes venstre side sad en anden dame over de halvhundrede \u00e5r. En stor glat sirlig hat faldt fra alle sider ned over ansigtet, n\u00e6sen var lang, der i det mindste dannede to forh\u00f8jninger og to fordybninger i frit forl\u00f8b. Der var endnu en anden dame som sad yderst p\u00e5 b\u00e6nken, men hun var s\u00e5 fed, at n\u00e6se, mund, \u00f8jnene og andre ansigtsdele var ubestemmelige og ukendelige, hun talte sn\u00f8vlende og gryntende, som om det voldte hende besv\u00e6r at tale. P\u00e5 den modsatte b\u00e6nk sad yderst en ung pige, ja pige ung var hun ikke, vel mellem 25 og 30\u00e5r men mellem de andre s\u00e5 hun ung ud, og hun var m\u00e5ske ogs\u00e5 den der var k\u00f8nnest, men smuk var hun ikke, ellers var hun vel heller ikke kommen i dette udvalgte selskab. Legemsbygningen og ansigtstr\u00e6kken var uregelm\u00e6ssige, men ved alle helgen hvor var hun fregnet, selv om det var h\u00e6nde og arme havde de sin store part. Ansigtet var helt askegr\u00e5t og imellem var der sm\u00e5 grupper, hvor fregnerne ikke var \u201dsl\u00e5et an\u201d, her fandtes der noget hvidt hud. Og stak sv\u00e6rt af med det \u00f8vrige brungr\u00e5 hud.
\nVed hendes side sad en herre med h\u00e6ngemave og h\u00e6ngen\u00e6se, stor dobbelthage store hudfolder under \u00f8jnene. Han sad med halvlukkede \u00f8jne. N\u00e6sefolderne vuggede hastig ud og ind, som om det var ham besv\u00e6rligt at \u00e5nde, han talte bare med enstavelsesord, n\u00e5r en eller anden medlem af \u201dudvalget\u201d rettede et sp\u00f8rgsm\u00e5l til ham.
\nAlle damerne var \u201dfr\u00f8kner\u201d og heller ingen af herrerne havde \u00e6gteskabs ring p\u00e5, Det l\u00e5 n\u00e6r, at slutte at selskabet var af peberm\u00f8er og Pebersvende. Da jeg en stund havde siddet og h\u00f8rt p\u00e5 damerne, thi det var kun ved damerne der blev talt, og de n\u00e6sten i munden p\u00e5 hinanden alle sammen p\u00e5 en gang. Jeg kunne derfor kun opfatte enkelte ord og l\u00f8srevne s\u00e6tninger. \u2013 Da rejste den sorth\u00e5rde fr\u00f8ken sig og gjorde mine til at forlade skuepladsen, idet hun vender sig om mod huset, st\u00e5r der en af skytteforeningens kredsfaner med en del s\u00f8lvplader p\u00e5, jeg s\u00e5 hende dreje hovedet b\u00e5de til den ene og anden side, h\u00e6ve og s\u00e6nke det, jeg troede f\u00f8rst at hun beundrede pladedekorationen, men s\u00e5 ses jeg hende give sig til i al hast at ordne de sorte h\u00e5rkr\u00f8ller, jeg fattede meningen, hun benyttede det blankpolerede s\u00f8lvplade som et som et spejl. \u2013 \u2013 \u2013 Og det var dog morsomt, thi efterh\u00e5nden som de andre gamle Peberm\u00f8er rejste sig, og efterh\u00e5nden som de gik forbi den dekorerede fane opdagede de at pladerne kunne benyttes som spejl.
\nDet er en kendsgerning som jeg ikke en, men mange gange har lagt m\u00e6rke til, at blandt grimme og stygge, og de k\u00f8nne og smukke findes de mest forf\u00e6ngelige mennesker. Begge disse yderligheder l\u00e6gger en overdreven sygelig interesse for dagen, for deres udvortes ydre. Medens man fra hos de mennesker der fra naturens h\u00e5nd hverken kan kaldes stygge eller smukke, som regel findes mindst anl\u00e6g til at fortabe sig i beskuelse over sine egne personlige ydre.
\nMed ekstratog dampede vi vel 500 skytter fra Svejb\u00e6k til Silkeborg. Fra baneg\u00e5rden marcherede vi til Lunden, her var der gymnastikopvisning. Jeg har al respekt for gymnastikken, men at det samme gentager sig \u00e5r efter \u00e5r, og stadig det samme. Og n\u00e5r s\u00e5 gymnastikken bliver brugt som et tr\u00e6kplaster eller rettere som fiskemadding, som g\u00e6lder at fange de folkelige lemmer. Ja, da g\u00e5r jeg hellere ud i skoven her, skovbakkerne skr\u00e5ner ned mod s\u00f8ens bred. Der f\u00f8ler man sig rig i sin fattigdom. Og mennesket er altid fattig n\u00e5r han v\u00e5gner af sin dr\u00f8m.
\nOm aftenen tog jeg med toget fra Moselund. Vi var en del skytter inde p\u00e5 g\u00e6stgiverg\u00e5rden, her var den gamle Klok, en af vor tids originaler. Om vinteren er han p\u00e5 fattigg\u00e5rden om sommeren rejser han ligesom tr\u00e6kfuglene, til egne som afgiver bedre livsbetingelser. Han tager over til moserne v\/ Engesvang og Moselund. Klok er i besiddelse af betydelige evner, og klarer i hast selv vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hen er inde i sin Bibel og kan remse lange stykker ordret op. Da Klaus Fr. Klausen spurgte ham hvor langt der var fra M\u00e5nen og til Syvstjernen, svarer Klok: liges\u00e5 langt som fra fastelavn og til Christianshavn.
\nDer findes nu og da s\u00e5danne mennesker, der mangen en gang ville havde h\u00e6vdet sig til betydelige personligheder, der som de havde g\u00e5et p\u00e5 h\u00f8jre L\u00e6reanstalter, og m\u00e5ske blevet en stor ber\u00f8mthed, da en del af dem i det mindste. Jeg har ogs\u00e5 lagt m\u00e6rke til at s\u00e5danne naturer er meget st\u00e6rke frihedselskende mennesker, og har ikke t\u00e5lmodighed til at blive ved stillesiddende arbejde. Nej, de vandrer omkring, fra sted til sted, tr\u00e6kker som de vilde fugle. Ogs\u00e5 s\u00e5dan en original er Lars Peder Villumsen, Lars Peder var daglejer p\u00e5 en g\u00e5rd. Om aftenen fik folkene altid sveden gr\u00f8d. En aften siger Lars Peder til pigen: \u201dja, jeg kan nu sv\u00e6rt godt lide sveden gr\u00f8d, men der er jo ikke sagt at de andre kan lide gr\u00f8den s\u00e5 st\u00e6rk sveden som de her\u201d. P\u00e5 denne m\u00e5de, man kan sige fine m\u00e5de kommer Lars Peders betydelige evner frem. \u2013 \u2013 Dette sidst optegnede kommer jo ikke Skyttefesten ved, men n\u00e5r man er ude at rejse og vi er jo stadig ude at rejse \u2013 Livsrejsen, da tager man ofte en afstikker fra den slagne vej, og ser hvad der findes uden for denne.<\/p>\n
\nI denne sommer har der her i Kragelund v\u00e6ret en del r\u00f8re om skolens flytning. L\u00e6rer Kristensen havde til Sogner\u00e5det udgivet andragende om at f\u00e5 Skole nedrevet og en ny Skole bygget, da L\u00e6rer Kristensen gik ud fra at skole var sundhedsfarlig at bo i. Her begik Sogner\u00e5det den store fejl at kalde Distriktsl\u00e6gen her op, for at bese skole, og l\u00e6gen siger at skole er sundhedsfarlig
\nFar skrev da en henstilling til Sogner\u00e5det, der blev underskrevet af ca. 40 beboer af skoledistriktets vestre del. L\u00e6rer Kristensen sammen kaldte sidste s\u00f8ndag til et m\u00f8de i skolen om sagen. Far gik derop og var i sine udtalelser \u2013 efter sigende \u2013 meget radikal. Han foreslog at bygge skolen oppe p\u00e5 klapbjerg. \u201ds\u00e5 kunne da vandet l\u00f8be fra l\u00e6reren\u201d. \u201ddet gik nu s\u00e5 vidt at Degnene blev en hel landeplage\u201d o. s. v. Han titulerede L\u00e6rer Kristensen med \u201ddu\u201d Det gik vist nok i det hele varmt til. Far sagde da han kom hjem at der var ingen der sagde noget, uden ham. Jens Jakobsen gik og agiterede, nu kunne man sagde han, bruge den gamle skole til Brugsforening. \u201dDet har du jo pr\u00f8vet\u201d sagde far, og kom ynkelig af dage
\nNu har beboerne i den \u00f8stligste del af Sognet underskrevet og indsendt en andragende til Sogner\u00e5det om at f\u00e5 en ny skole. Sognet er delt i to lejre og der er krigstilstand. Mads Pedersen og Jens Jakobsen er henholdsvis Adjudant og General. I den \u00f8stre lejr og far er f\u00f8rer for den vestre lejr. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Romeo og Julie, det samme gentager sig atter og atter. Det er ikke godt at befinde sig p\u00e5 vejen mellem s\u00e5danne to kamphaner. (Den 24. juli)<\/p>\n
\nEn natlig vandrende og to k\u00e6mpende br\u00f8dre.
\nI dag har nogle af sognets m\u00e6nd og unge karle holdt ras i Kragelund. Joh. Vinderslev kom k\u00f8rende fra Silkeborg med et l\u00e6s Bayersk \u00f8l, det drak man uden for Sadelmageren. Niels Handberg gik og stavrede ved kroen, det var hen ad midnatstid, da kom han til latrinet, og s\u00e5 kommer han p\u00e5 den tanke at det er hans seng han st\u00e5r ved, derp\u00e5 afkl\u00e6der han sig. Nu m\u00e5 han vel havde opdaget fejltagelsen, men er ikke klar nok til at kunne sanse at komme i kl\u00e6derne igen, og da g\u00e5r han n\u00f8gen til Engesvang midt om natten, \u2013 og s\u00e5 siger man at der ikke er sp\u00f8gelser til! Hvem ville have troet andet som havde m\u00f8dt ham.
\nOmme ved Niels Konrads hus stod S\u00f8ren og Kristian Klausen og k\u00e6mpede med hinanden det meste af natten, Niels Konrad fort\u00e6ller: jeg var g\u00e5et i seng, da h\u00f8rer jeg h\u00f8jr\u00f8stet tale, r\u00e5b og br\u00f8l, lidt efter knagede det i hele huset, m\u00e6rkede nogle voldsomme st\u00f8d, hele familien l\u00f8b af sengen og til vinduet. Her stod jeg i mindst to timer, og s\u00e5 p\u00e5 hvorledes de to br\u00f8dre brydes og sloges. Afvekslende havde den ene s\u00e5 den anden overtaget, s\u00e5 klemte de hinanden op ad muren, s\u00e5 at jeg frygtede at min gamle hytte skulle styrte sammen. \u2013 Jeg skal myrde dig, sagde den ene til den anden, nu skal du ikke slippe fra mig.
\nDet er heller ikke andet end modgang i dette liv. Inde i skoven st\u00e5r S\u00f8ren Lauridsen og Kirsten Marie og gr\u00e6der over de f\u00e6ldede tr\u00e6er. Niels Jensen der k\u00f8bte hans (S. Lauridsens) ejendom, har sidste vinter f\u00e6ldet alle skovens tr\u00e6er, disse gamle tr\u00e6er som S\u00f8ren Lauridsen har heget og plejet om i de mange \u00e5r, hvor kunne han tro at mennesket var f\u00f8lelsesl\u00f8s at f\u00e6lde disse smukke gamle tr\u00e6er, ja, nu er skoven v\u00e6k. \u2013 \u2013 \u2013 For 200\u00e5r side, fort\u00e6lles det i Mosgroede Minder, at da var der skov p\u00e5 Klemmensbak, hvor ejendommen ligger, men skove her m\u00e5 v\u00e6re ryddet for mange tider siden. Engang m\u00e5 skoven havde strakt sig helt ind til Kragelund By mod nord, da m\u00e5 byen havde haft sin store tid. \u2013 Byen i skoven, da har der v\u00e6ret et eventyr tid, nu g\u00e5r det kun to veje i Kragelund, den ene f\u00f8rer til kirkeg\u00e5rden den anden til fattigg\u00e5rden. Men her i Verden g\u00e5r vejen ikke til kirkeg\u00e5rden, og her har man ingen fattigfolk, men stortalende skrydende har de mennesker altid v\u00e6ret som sidder p\u00e5 fl\u00e6sket. \u2013 \u2013 \u2013 (den 25. juli)<\/p>\n
\nH\u00f8rer du lykkens vingeslag.
\nH\u00f8rer ungdomsh\u00e5bet kalde
\nS\u00e5 du ungdomsballet med et brag
\nS\u00f8nderknust til Jorden at falde.<\/p>\n
\nI dr\u00f8mme den hvisker dit navn
\nOg snart st\u00e5r slotte med t\u00e5rn tinder
\nOg glemt er din l\u00e6ngsel og savn.<\/p>\n
\n(29. august 1900)<\/p>\n
\nF\u00f8dselsdage.
\n2.januar: S\u00f8ren Jensen F. 1868. \u2013 32\u00e5r gl.
\n19.januar: O. C. Jensen. F. 1834 \u2013 66 \u00e5r gl.
\n14. marts: Mette Kirstine Jensen: F. 1873 \u2013 27 \u00e5r gl.
\n6. juni: Maren Jensen: F. 1863 \u2013 37 \u00e5r gl.
\n6. juni: Jensine Jensen: F. 1883 \u2013 17 \u00e5r gl.
\n30. juli: jens Jensen: F. 1865 \u2013 35 \u00e5r gl.
\nBryllupsdage.
\nMagnus Andersen og Kirstine 11. december 1896. 4\u00e5r.
\nJens Rasmussen og Maren 1. maj 1897. 3\u00e5r.
\nVinteren 1899 \u2013 1900.
\nVintertiden indtr\u00e5dte som de sidste foreg\u00e5ende vintre, med efter\u00e5rs vejrlig. I januar var det ogs\u00e5 mildt, men i februar blev det en streng vinter med h\u00e5rd frost st\u00e6rke og voldsomme snestorme, der i fjord den 16. Dec. Opt\u00e5rnede v\u00e6ldige snedriver der l\u00e5 i hele tre m\u00e5neder.
\nFor\u00e5ret 1900.
\nKold var for\u00e5ret, s\u00e6de tiden kom sent. De f\u00f8rste dage i maj stod tr\u00e6erne med knop, f\u00e6rdig til udspring, og s\u00e5ledes stod de til novembers udgang, inden der kom mildere vejr.
\nJanuar.
\n1. Skytteforeningen juletr\u00e6 i forsamlingshuset.
\n3. Skoleb\u00f8rnene juletr\u00e6.
\n7. Jens og Sine i Klosterlund om aftenen.
\n15. M\u00f8de p\u00e5 Kolonien, om Kirken og socialismen.
\n19. Far 66.\u00e5r. F\u00f8dselsdagsfest om aftenen.
\n24. Skr\u00e6dder Hans Lauridsen, d\u00f8r.
\n30. Auktion i Pederstrup, Dyrl\u00e6ge Carstensen.
\nNogle enkelte dage var frosten h\u00e5rd, ellers mildt. Det gav mange sne dage, men kun lidt sne, s\u00e5 der var et lille snelag der d\u00e6kkede jorden. M\u00e5nedens sidste dage var kolde, med snefog.
\nFebruar.
\n2. Skr\u00e6ddermester Lauritsen, begraves.
\n4. Landpost Hans L\u00f8hde
\n, s\u00f8lvbryllup, Kragelund kro.
\n12. Far i Viborg med skat.
\n17. Anders Nielsen, Refshale, s\u00f8lvbryllup
\n24. Laura Lauridsen, Engesvang d\u00f8r.
\n26. Skytterne, dans i forsamlingshuset.
\nFebruar blev en h\u00e5rd vinterm\u00e5ned, med meget sne og frost. Den 16. En voldsom snestorm. I de f\u00f8lgende 3.dage var alt samf\u00e6rdsel og trafik standset, v\u00e6ldige snedriver t\u00e5rnede sig op.
\nMarts.
\n6. H. J Hansen, Marsvinslund d\u00f8r 44\u00e5r gl.
\n11. Dans forsamlingshus (Jordmoderen)
\n9. Niels Peder K\u00f8benhavner. H. Vildriks datter Bryllup.
\n16. Klaus Fr. Klausen Bryllup
\n15. O. C. Jensen Kragelund d\u00f8r 62\u00e5r gl.
\n17. Sognefoged O. C. Jensen bliver Dannebrogsmand.
\n22. O. C. Jensen begraves.
\n31. Generalforsamling, GL. Skanderborg Amts Skytteforening.
\nMarts m\u00e5ned 1900 var kold, frost n\u00e6sten hele m\u00e5neden igennem, s\u00e6rlig om natten. Solen havde s\u00e5 meget magt at den i reglen t\u00f8ede en del af frosten om eftermiddagen. Endnu ligger der store snedriver fra den 16, februar.
\nApril.
\n6. Stine Smed, Niels Hvam Bryllup.
\n7. Laurits Vinkler. Begraves.
\n8. Agrar m\u00f8de i forsamlingshuset.
\n11. Far henter sit Dannebrogs kors.
\n20. Jens Vindersles stuehus br\u00e6nder.
\n20. N. C. Kristensen, Engesvang Dannebrogsmand.
\nDet var en kold m\u00e5ned med vinterligt vejr. Kun en lille periode 17-23. Var det v\u00e5r. Over de n\u00f8gne gr\u00e6smarker flyver de stakkels tr\u00e6kfugle, de er kommet for tidlig. Fodret er knap. Vi er snart f\u00e6rdige. Almindelig kold g\u00e5r april ud.
\nMaj.
\n2. Kirsten Kidmose Engesvang, d\u00f8r.
\n7. Erhard Nielsen og Skr\u00e6dderens enke Lisbeth, Bryllup.
\n14. Mads Pedersen Vands, S\u00f8lvbryllup
\n17. Kragelund kro s\u00e6lges til Slagter Bentsen.
\n23. Bolette, Kr. Sahle enke, Sinding, d\u00f8r.
\n24. J\u00f8rgine Holdg\u00e5rd, d\u00f8r.
\nFra den 1. Til den 25. var meget kold, frost og sne. Den 19. Var jorden d\u00e6kket af sne, og de fleste dage havde vandet tommetyk is, til op p\u00e5 formiddagen. Den 25. Fik vi smukt sommervejr. \u2013 L\u00f8vspring 2.til 28.maj.
\nJuni.
\nM\u00e6rkedage.<\/strong>
\n6. Kromand P. C. Mikkelsen flytter fra Kragelund kro. Og Bentsen Silkeborg overtager kroen.
\nJuni var varm og mildt, den st\u00f8rste del t\u00f8r indtil omkring den 20. S\u00e5 fik vi regn i m\u00e6ngder. Smukke dejlige sommerdage hele m\u00e5neden og milde lyse n\u00e6tter.
\nJuli.
\nM\u00e6rkedage.
\n6. Ludvig Steinke, Bryllup.
\n24. Niels Jensen, Klemmensb\u00e6k og Jakob Jensen, Revl bytter ejendomme.
\n26. Daniel H\u00f8rmann k\u00f8ber broderen, J. T. H\u00f8rmanns ejendom, Sinding Hede
\n29. J. T. H\u00f8rmann k\u00f8ber Niels Knudsens ejendom 2.g Refshale for 1800kr.
\nRegn og varme bragte juli rigtig agrar vejr. Fra den 2. til den 23. var det t\u00f8r, men regnen kom i rette tid. \u2013 smukt sommervejr.
\nAugust.
\n26 Ole Kr. Rasmussen, Marens dreng Silkeborg, begraves.
\n29. Valgmandsvalg, P Madsen v\u00e6lges med 75.stemmer. Cand. Larsen fik 50.
\nAugust lignede de foreg\u00e5ende m\u00e5neder med smuk, varm og mildt sommervejr. Rugen kom godt i hus. F\u00f8rst i slutningen af m\u00e5neden begyndte Havre h\u00f8sten.
\nSeptember.
\n2. Kromand P. C. Mikkelsen, d\u00f8r.
\n9. Pr\u00e6mieskydning.
\n10. Begyndte vi at h\u00f8ste havre.
\n15. S\u00e5ede Rug. 4td. S\u00f8nder Hede.
\nSeptember var fugtig med bygevejr og bl\u00e6st, men varm og mild. Rugen s\u00e5ede vi i denne m\u00e5ned. En del af havren indh\u00f8stedes. Vi har haft S\u00f8ren Klausen som daglejer en del. Marie (Jens Refshale) Christiane (N. M\u00f8llesvend) i h\u00f8sten.
\nOktober.
\n8. Morten Frederiksen, Sinding, d\u00f8r.
\n16. Peder Chr. Pape og Ane Andersen, bryllup.
\n28. M\u00f8de i forsamlingshuset. B. Geltser, Lyngby holdt tale.
\nOktober bringer ofte en eftersommer, men i \u00e5r regnede det n\u00e6sten hver dag i hele m\u00e5neden. I midten af m\u00e5neden havde vi Havreh\u00f8st er p\u00e5 g\u00e5rden, under meget voldsomt vejrforhold, n\u00e6sten intet kom godt i hus.
\nNovember.
\n15. Thyra Pape er d\u00f8d i K\u00f8benhavn
\n17. F\u00e6rdig med roeoptagningen.
\nNovember var meget mild, men fugtig og regnfuld.
\nDecember.
\n9. M\u00f8de i forsamlingshuset Ole Andersen, taler.
\n11. S\u00f8ren Jensen og Ane Nielsen, bryllup.
\n12. S\u00f8ren Skomager og Marianne Holdg\u00e5rd, bryllup.
\n12. Bal i Kragelund kro.
\nMeget regn, bl\u00e6st og t\u00e5ge. Kun lidt frost og sne. Jeg t\u00e6rskede en del Rug og Byg, og kulgravede i planteskolen. Afhuggede en del unge gran som sneen kn\u00e6kkede sidste vinter.
\nMindedage 1900.
\n26. februar: Biskop Schausboe i Aalborg, d\u00f8r
\n6. marts: Landstingsmand H. G. Hansen Marsvinslund, d\u00f8r.
\n8. marts: Professor, Komponisten Hartman, d\u00f8r.
\n20. marts: Professor Frederik Nielsen, udn\u00e6vnt til Biskop i Aalborg.
\n1-8. juli: Landmandsforsamling i Odense.
\n27. april: Ministeriet Sehested, dannes.
\n9. maj: Carit Etlar, d\u00f8r.
\nH\u00f8sten 1900.
\nRug: j\u00e6vn god middelh\u00f8st. Vi havde 60. traver og kornet kom godt i hus.
\nByg: over en middelh\u00f8st. Vi havde 15. traver, kom i hus under ugunstige vejrforhold
\nHavre: middelh\u00f8st, meget forskelligt. Vi havde 80. Traver. Kom i hus under meget ugunstigt vejrforhold. Vi var f\u00f8rst f\u00e6rdigt hen ad november tid.
\nBoghvede: udbyttet meget forskelligt. Vi havde 4. l\u00e6s. Ugunstig ind bj\u00e6rgning.
\nKartofler: frugtbart udbytte.
\nRodfrugt: udbyttet ringe, under middelh\u00f8st. S\u00e5 lille et udbytte har vi ikke haft i de sidste 16\u00e5r.
\nGuler\u00f8dder: udbyttet ringe. 1. l\u00e6s.
\nAgerh\u00f8: udbyttet ringe, meget under en middel h\u00f8st, grundet p\u00e5 d\u00e5rlig spiring af gr\u00e6sfr\u00f8 i forrige \u00e5rs t\u00f8rre sommer. 4. L\u00e6s.
\n\u00c6rter: rig h\u00f8st. 8. L\u00e6s. God ind bj\u00e6rgning.
\nVore t\u00f8rv kom slet ikke i hus. Disse optegnelser h\u00f8sten g\u00e6lder n\u00e6rmest for Refshaleg\u00e5rds vedkommende.
\nL\u00e6sning \u2013 Litteratur.
\nCarl Christensen: Livet p\u00e5 Ravnholt. L\u00e5nt J. C. Dahl. 12\/1. En s\u00e6rlig god bog, som man har stor udbytte af at l\u00e6se. Handlingen ang\u00e5r for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rns stilling i samfundet.
\nMaglekilde Pedersen: Humoristiske fort\u00e6llinger. 17\/1. Her er meget godt og mindre godt blandet, men enkelte er ret gode. F.eks. \u201dRaketten\u201d.
\nAndreas Ravn: Livserindringer. 20\/1. En lille bog der i kulturhistorisk hensyn har en del interesse. Fremviser billeder her fra egnen.
\nC. S. Thomas Kj\u00e6r: Sm\u00e5 fort\u00e6llinger. 30\/1. Humoristiske fort\u00e6llinger, s\u00e6rlig morsomt for hvem der l\u00e6ser Jysk dialekt.
\nJosefine Flach: \u201dDa roserne atter blomstrede\u201d. 2\/2. Roman, ingen udbytte af l\u00e6sningen. Tidsfordriv.
\nG. R. Haarhaus: Emiren af Palermo. 5\/2. En fantastisk roman, der vel, n\u00e5r man kender sp\u00e6ndende lekture, er god.
\nMrs. H. Lovet Cameron: Et offer. 8\/2. Roman, ikke uden et vist udbytte l\u00e6ser man denne bog. Godt gennemt\u00e6nkt, godt skrevet.
\nE. C. Klagfer: Moderne trolddom. 12\/2. Roman, ogs\u00e5 en sp\u00e6ndende bog.
\nA. K. Gren: Det forladte g\u00e6stgiversted. 20\/2. Roman, denne bog er meget sp\u00e6ndende, ogs\u00e5 godt skrevet.
\nE. Verner: Attentatet. 25\/2. Kun nok at l\u00e6se en gang.
\nVilh. Bergs\u00f8e: Fra den gamle fabrik \u2013 l\u00e5nt af Pr\u00e6sten. 28\/2. En god bog, kan meget anbefales at l\u00e6s, man bliver ikke ked af den, tr\u00e6ttes ikke.
\nValgspils ?historie: 2\/3. B\u00e5de skrift, illustrationerne meget slette.
\nHolst: For romantik og historie 8.bind 4\/3. Mange interessante skildringer, der nok er v\u00e6rd at l\u00e6se.
\nS. Schandorph: Stillelivets folk. L\u00e5nt af Pr\u00e6sten. 7\/3. En god bog med Schandorphs ejendommelige ligefremme stil.
\nB\u00f8rnenes bog: 25. Bind. 15\/3. Indeholder eventyr der ligger i reglen en moral til grund for begivenhederne, det giver indholdet v\u00e6rd.
\nPaludan Muller: Adam Homo. L\u00e5nt af L. C. S\u00f8rensen. 1\/4.
\nHenrik Ibsen: Vildanden. Folkeudgaven 1900. 10\/4.
\nHenrik Ibsen: Rosenholm. Folkeudgaven 1900. 12\/4.
\nHelge Hostrup: Sn\u00e6vre gr\u00e6nser Gyldendal. 1900. 143 sider 14\/4.
\nE. Holstein: Krigen i februar 1864. Folkeoplysnings skrifter. 16\/4.
\nE. Ebbelund: Den Russiske krig 1877. Folkeoplysningens skrifter. 18\/4.
\nP. K\u00f8bke: Vore forf\u00e6dres skrifttegn. Folkeoplysningens skrifter. 16\/5.
\n1911.
\nJanuar.
\n4. Jordbonitering hos P. Holm, N. Frederiksdal. Landinspekt\u00f8r Kristiansen, Silkeborg.
\n5. Opvejning af varer i Brugsforeningen.
\n7. Auktion p\u00e5 N. P. Pedersens d\u00f8dsbo i Boelsh\u00f8j = Canselir\u00e5d Pedersen
\n10. Konference af l\u00e6gdsrullen p\u00e5 Herredskontoret.
\n16. Sogner\u00e5dsm\u00f8de i Moselund.
\n20. Modtaget skatte i Kragelund kl.1.
\n23. Modtaget skatte i Frederiksdal Brugs. Kl.1.
\n26. I Viborg med Kgl. Skat p\u00e5 Amtstuen.
\n31. Generalforsamling i Grathe Hede Mergelselskab, i Frederiksdal forsamlingshus.
\nM\u00e5neden var meget mild vinter, uden videre frost eller sne \u2013 ingen snekastning. Knud Jakobsen, Karl og Marie Jensen var her. Jeg arbejdede p\u00e5 Brugsforeningens regnskab
\nFebruar 1911.
\nOnsdag 1. Folket\u00e6lling: jeg var hos Jens Phillip. J. P. Rasmussen, Refshale. S\u00f8ren Jensen, Fastrupdal. S\u00f8ren Rask og Anker Anchersen, Klosterlund.
\nFredag 3. Sogner\u00e5dsm\u00f8de i Moselund.
\nMandag 13. K\u00f8benhavn: Deputation hos trafikminister Th. Larsen, ang\u00e5ende Moselund station.
\nOnsdag 15. Sogner\u00e5dsm\u00f8de i Moselund. Skattemedlem Morten Hull var tilstede.
\nFredag 17. M\u00f8de i Kjellerup. Komiteen for anl\u00e6g af en jernbane fra Kjellerup over Hauge til Funder.
\nOnsdag 22. Sogner\u00e5dsm\u00f8de i Moselund. Kommuneligningen foretages.
\nEn v\u00e5d, men mild m\u00e5ned. Var den f\u00f8rste del af februar m\u00e5ned uden nedb\u00f8r, blev den sidste del s\u00e5 meget rigeligere, thi i de sidste 14dage faldt der i Bryrup 70,9 mm. Vand, der med undtagelse af 5,4mm. Der faldt som sne. Det er 30,9 mm. Over februars normale nedb\u00f8r, der er 40mm. Det varmeste d\u00f8gn indtraf den 17. Med 7,8 gr.. det koldeste d\u00f8gn indtraf den 6. Med 9,3gr. Frost. I kun 8.d\u00f8gn har der v\u00e6ret indtil 5.gr. frost om natten, hvilket k\u00f8rer til sj\u00e6ldenheder i februar m\u00e5ned. I februar m\u00e5ned 1910. Fr\u00f8s det 14,9 gr. Laveste barometerstand i februar i \u00e5r var 72. Meget mild vinterm\u00e5ned, s\u00e5 vinterarbejdet i marken kunne uhindret finde sted.
\nApril 1911.
\nTorsdag 6. Jeg var i K\u00f8benhavn. Deputation til Trafikministeren, Kjellerup \u2013 Funder banen.
\nOnsdag 19. Sogner\u00e5dsm\u00f8de kl.11. Fattigg\u00e5rden.
\nOnsdag 26. Eksamen i Kragelund skole.
\nFredag 28. Eksamen i Frederiksdal kl.9.
\nL\u00f8rdag 29. Ekstra generalforsamling i Brugsforeningen.
\n27 \u2013 28. april. Lagt kartofler.
\nNedb\u00f8r og temperatur i april m\u00e5ned. I Bryrup er der falden 35,2 millimeter nedb\u00f8r i 15. D\u00f8gn, i m\u00e5nedens sidste halvdel; heraf 1,8 millimeter som sne. (Normal nedb\u00f8r for Midtjylland er 36. Millimeter)Sne faldt i 4. T\u00e5ge i 1. Torden i 2. Storm i 3. Frost i 12 d\u00f8gn. Den varmeste dag indtraf den 21. april med 21,4 grader. Den koldeste nat indtraf den 5. april med 10,8 grader i skyggen. Siden april m\u00e5ned 1906. Dagvarmen ikke v\u00e6ret s\u00e5 h\u00f8jt som i \u00e5r, og i de sidste 31 \u00e5r har nattefrosten ikke v\u00e6ret s\u00e5 h\u00e5rd som i \u00e5r. Allerede i april m\u00e5ned meldte for\u00e5ret sig, og mange \u00e5r er forl\u00f8bne siden, for\u00e5ret har meldt sig s\u00e5 tidligt.
\nMaj 1911.
\n6. L\u00f8vspring.
\n10. Kreaturerne p\u00e5 gr\u00e6s
\n13. St\u00e6rk torden. Niels Kristensens g\u00e5rd i Refshale nedbr\u00e6ndt. Hos S\u00f8ren Rask slog lynet ned.
\n15. Sogner\u00e5dsm\u00f8de.
\nT\u00f8rke over hele Danmark. I tiden fra 28. maj til 8. juni er der ikke falden nedb\u00f8r p\u00e5 nogen af landets 234. Meteorologiske stationer, Bornholm heri var indbefattet. Det er s\u00e5ledes en t\u00f8rkeperiode, der har h\u00e6rget over hele landet, og som har efterladt sine dybe spor p\u00e5 al vegetation.
\nJuni 1911.
\nEn v\u00e5d m\u00e5ned. I Bryrup er der i 17. D\u00f8gn i juni m\u00e5ned falden 118,9 millimeter vand. (Efter 30\u00e5rs observation er det den st\u00f8rste nedb\u00f8r i juni m\u00e5ned med undtagelse af juni 1888, da der faldt 134,4 millimeter.) Normal nedb\u00f8r for juni m\u00e5ned i Midtjylland er 50. Millimeter beregnet efter 30\u00e5r. T\u00e5ge viste sig kun i 1. Og torden i 2. D\u00f8gn. Den varmeste dag var den 1. juni med 28. Grader. Den koldeste nat var den 10. juni med 1,1 graders varme (Celsius) I 25. D\u00f8gn i juni m\u00e5ned var minimumstermometeret under 10.graders varme. H\u00f8jeste barometer stand 772.
\nJuli 1911.
\nEn varm og t\u00f8r m\u00e5ned. I juli m\u00e5ned er der i Bryrup kun falden 37.0mm. nedb\u00f8r, som faldt i 8. D\u00f8gn i m\u00e5nedens f\u00f8rste halvdel (Middel nedb\u00f8r for juli m\u00e5ned for Midtjylland er 72.mm.efter 32\u00e5rs observation) T\u00e5ge viste sig i 5. d\u00f8gn og torden i 2. D\u00f8gn. H\u00f8jeste varme var den 13. juli med 28,5 gr. Laveste varme var natten til den 4. juli med 4,9gr. Celsius i skyggen. I 29. D\u00f8gn var de over 15. Graders varme. Den ualmindelig st\u00e6rke varme uden nedb\u00f8r, i den sidste halvdel af juli m\u00e5ned, har udt\u00f8rret jorden st\u00e6rkt, s\u00e5 for\u00e5rs kornet bliver modnet for hastigt, og rodfrugterne sukker efter v\u00e6de.
\n10. Sogner\u00e5dsm\u00f8de.
\n24. Modtog jeg Kgl. Skatte i Kragelund kl.2. Frederiksdal kl. 6.
\n26. I Viborg p\u00e5 Amtstuen med skat.
\nDen27. H\u00f8stet Rug.
\nAugust 1911.
\nEn varm og t\u00f8r m\u00e5ned \u2013 en rekord. I de sidste forl\u00f8bne 32.\u00e5r har august m\u00e5ned ikke v\u00e6ret s\u00e5 varm og t\u00f8r som i \u00e5r, thi der har v\u00e6ret 29. D\u00f8gn med fra 20. Til 30. Graders varme i skyggen. Den absolutte varmeste dag indtraf den 13. Med 30,3 gr. Den koldeste nat indtraf den 21. Med 3,1 graders varme. I Bryrup er der kun falden 25,8 millimeter nedb\u00f8r i 6. Forskellige d\u00f8gn (For Midtjylland er den normale nedb\u00f8r 89). Millimeter for august, efter 32. \u00c5r) T\u00e5ge indtraf i 2, torden i 4. d\u00f8gn.
\nSeptember 1911.
\nEn t\u00f8r og varm september. I Bryrup er der i september m\u00e5ned kun falden 27,2 millimeter regn i 7. forskellige d\u00f8gn. (For Midtjylland er den normale nedb\u00f8r i september 64mm. beregnet efter 32 \u00e5rs observation) T\u00e5ge i 9.\u00e6 og frost i 1. D\u00f8gn. Den varmeste dag indtraf den 2. september med 25,1 gr. Den koldeste nat indtraf den 30. September med 0,7 graders frost (Celsius) I 23. D\u00f8gn var der over 15. Graders varme.
\n8. Auktion i Kragelund kro.(Kristian Vinderslev)
\n13. Sogner\u00e5dsm\u00f8de kl.11. Fattigg\u00e5rden.
\n27. Session i Kjellerup.
\nOktober 1911.
\nNedb\u00f8ren i oktober m\u00e5ned \u2013 En v\u00e5d m\u00e5ned. I Bryrup er der i 14. Forskellige d\u00f8gn faldet 120,5 millimeter regn.(Midtjyllands normale regnm\u00e6ngde for denne m\u00e5ned er kun 78.millimeter) T\u00e5ge viste sig i 6.d\u00f8gn, torden i 1, frost i 13. N\u00e6tter. Varmest var den 27.oktober med 18,1 gr. Koldest var den 3o oktober med 5,4 gr. Frost. I 23. D\u00f8gn var der over 10. Graders varme.
\nNovember 1911.
\nEn v\u00e5d men mild m\u00e5ned. I Bryrup er der i november m\u00e5ned falden 138,3 millimeter vand i 23. Forskellige d\u00f8gn. Det er den st\u00f8rste nedb\u00f8r i november m\u00e5ned de sidste 35.\u00e5r(for Midtjylland er normal nedb\u00f8r 51.millimeter) Sne faldt 1 2, t\u00e5ge i 8, torden i 2, frost i 8. D\u00f8gn. H\u00f8jst dagsvarme indtraf den 5. november med 11,9 grader. St\u00f8rst nattekulde indtraf den 24. november med 8,1 graders frost. I 20 d\u00f8gn var der over 5, og indtil 12. Graders varme om dagen.
\n9. Skiftesamling i J. Chr. Dahls bo.
\n10. Jernbanem\u00f8de i Kjellerup.
\n13. Licitation i Moselund.
\n14. Kristian Vinderslev bryllup.
\nDecember 1911.
\nAtter en v\u00e5d og mild m\u00e5ned. \u2013 Meteorologiske notitser for 1911. I Bryrup er der i december m\u00e5ned m\u00e5lt 75,5 millimeter vand, der faldt i 13. D\u00f8gn (Normal nedb\u00f8r for december er 51 millimeter.) T\u00e5ge indtraf i 21, frost i 12, sne i 4, d\u00f8gn. St\u00f8rst varme indtraf den 19. december med 6,5 grader. St\u00f8rst kulde den 9. december med 5,7 graders frost. I 10. D\u00f8gn var der fra 5. Gr. Til 6,5 gr. varme om dagen. \u2013 Den samlede nedb\u00f8r i \u00e5ret 1911. Har v\u00e6ret 827,5 millimeter(I Dansk m\u00e5l= 31.tommer) I \u00e5ret 1910. Var den samlede nedb\u00f8r 850,1 millimeter. (normal \u00e5rs nedb\u00f8r for Danmark er ca. 24tomme) H\u00f8jst varme i 1911????? Slut<\/p>\n
\nI gamle dage, ja det ve en m\u00f8rker\u00e6d tid. Troldene strakte sit grimme hoved ud af hver h\u00f8j. Nisser og Bjergfolk huserede b\u00e5de her og der, p\u00e5 jorden vandrede de og i luften fl\u00f8j heksene. Og den grusomme Lindorm, den lagde sig ofte foran det hellige, til Gud indviede hus, ja sugede blodet af menneskerne. \u2013 Ja vi kende dem alle sammen s\u00e5 godt i vore dage. Det er lidenskaberne i deres forskellige skikkelser der suger blodet og livskraften af mennesket. \u2013 S\u00e5 blev mennesket klogere, fandt at det hele kun var noget sludder og vr\u00f8vl, eventyr og fantasi, disse slutninger var rigtige, det var kun indbildning \u2013 men helt uden grund, var de gamles tanker ikke, thi som en Norsk forfatter skriver, der sker ikke noget tilf\u00e6ldig her i Vreden, alt foreg\u00e5r som en lovbunden udvikling, led for led. \u2013 De gamle havde ganske ret der er b\u00e5de Trolde, Hekse og Lindorme til, men i nutiden ser vi anderledes p\u00e5 sagen, de har andre navne og andre skikkelser og som det vigtigste i denne opdagelse er, at alle disse uhyrer er en del af os selv.
\nKrigen er den frygtelige Lindorm der knuger menneskesl\u00e6gten i sin bloddryppende favn. Trolde, Hekse hvad de nu alle hedder, har vi endnu, de bor ikke i h\u00f8jene, de bor i mennesket selv. En af nutidens og af nordens betydeligste nulevende Forfattere er den Svenske digterinde Selma Lagerl\u00f8ff, hun overf\u00f8rer den gamle tankegang, giver den liv og f\u00f8lelser i nutids skikkelser, hun maner disse gamle, b\u00e5de onde og gode \u00e5nder lyslevende frem, ikl\u00e6der dem liv, blod og skikkelser, det er livets medf\u00f8dte lidenskaber som de var i gamle dage, og som der er den dag i dag. Hun stiller dem i den rette belysning og p\u00e5 den rette plads, musik hvad er det vel andet end den gode Fe, tilfredshed og gl\u00e6de. Mange begreber og navne f\u00e5r ting og egenskaber kan ikl\u00e6des skikkelser, h\u00e5bet, lykken, gl\u00e6de o. s. v. er menneskets gode \u00e5nder. Man kan ikl\u00e6de dem skikkelser, s\u00e5 at de bliver lyslevende, som om de var af k\u00f8d og blod. I \u00e5ndelig forstand er det jo ogs\u00e5 kun disse egenskaber, der betegner et \u00e5nds v\u00e6sen som s\u00e5dan. Sorgen, hun er en sortkl\u00e6dt kvinde, hvor hun vandre omkring og kommer til huse, der flyder t\u00e5rer, der er dagene m\u00f8rke, og solen skinner ikke.
\nI gamle dage var alt tilf\u00e6ldighed og meget overnaturligt. Men der skete intet tilf\u00e6ldigt, alt er naturligt og underkastet bestemte love. Derfor er det meget vigtig for os at ud finde, gennem vor forstand og fornuft som \u00e5nds v\u00e6sen. \u00c5rsagen til de tilskikkelser der m\u00f8der os, eller rettere at sk\u00e6bnen er vort eget barn som vi selvhavde fremelsket og opdraget, at vi selv her fremmanet den Dj\u00e6vel der m\u00f8der os, at vi p\u00e5 vor vandring har sluttet pagt med de gode lyse \u00e5nder, det vil sige, at vi vandrer ad de veje, p\u00e5 de stier hvor de findes, i de hjem hvor de trives, \u00e5nder og lever. Intet nyt under solen, vi har de samme v\u00e6sner til huse som vore forf\u00e6dre taler om, der er dog mange der ikke er rigtig klar over dette forhold.
\nF\u00f8r og nu.(27.august)
\nMan kan ransage hvad der er foreg\u00e5et og passeret i fortiden og man ved hvad der passer i nutiden, men hvad der skal ske i fremtiden, derom ved vi kun lidt. I gamle dage skulle man sp\u00e5s, men at give sig af med at sp\u00e5 er ikke fint i vore dage, idet det er gamle k\u00e6llingers bestilling og desuden er det forbudt b\u00e5de i Guds og menneskets navne. Der er noget i vore dage der svarer til fortidens sp\u00e5domskunst og det er begrebet sandsynlig, man kan sige: at det, eller det sandsynligvis vil ske, det har den fordel at v\u00e6re naturligt, fordi det som udtrykket siger, er en beregning der hviler p\u00e5 erfaring og en \u00e5rsags r\u00e6kke. \u2013 medens derimod sp\u00e5domskunsten m\u00e5 siges \u2013 i al fald som den opfattes i gamle dage \u2013 at henh\u00f8re til det overnaturlige.
\nMindesten (31.august)
\nI dag formiddags blev der p\u00e5 min moders grav p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd rejst en mindesten. Stenen er hugget p\u00e5 Dines Rasmussens stenhuggeri i Silkeborg og har kostet 190. kr. Det er en temmelig stor sten af Bornholmsk granit og hvilende p\u00e5 et fodstykke af samme stenart. \u2013 Smed Martin Jensen, Kragelund, gift med min s\u00f8ster, har i forsommer opstillet og bekostet en jernr\u00e6kv\u00e6rk om familiebegravelsen, hvor der er plads til 2. r\u00e6kker grave. P\u00e5 pladsens vestside fra \u00f8st hviler min bedstefar G\u00e5rdmand Jens Christensen (Degn) og hustru Maren Olisesdatter, og fra \u00f8st p\u00e5 nordsiden, min moder og ved hendes side mod nord min fader. P\u00e5 samme plads m\u00e5 det ogs\u00e5 antages at Oldefar Christen Jensen (Degn) og hustru Margrethe hviler.
\nMen sl\u00e6gten har for \u00f8vrigt levet i Kragelund, s\u00e5 b\u00e5de min Oldefars fader og dennes fader ogs\u00e5 ligger begraver her. \u2013 Noget herom lader sig nu ikke p\u00e5vise, thi i slutningen af forrige eller begyndelsen af dette \u00e5rhundrede \u2013 da kirkeg\u00e5rden blev reguleret \u2013 henl\u00e5 kirkeg\u00e5rde uden gange og det hele var uden nogen orden eller plan. Det var Anders Nielsen af Refshale der har udf\u00f8rt det arbejde og plan som kirkeg\u00e5rden nu har.
\nOm eftermiddagen var jeg til bankr\u00e5dsm\u00f8de i Silkeborg Bank \u2013 Niels Konrads kone blev begravet i dag og en mindesten blev rejst ved graven, i formiddags. Det begynder at blive skik, at stenen rejses ved graven f\u00f8r jordf\u00e6stelsen har fundet sted
\nForandring (4.august)
\nI \u00e5ret 1890. blev der her p\u00e5 g\u00e5rden bygget et sp\u00e6rhus til korn, der ligger nordvest for g\u00e5rden, bliver i disse dage nedbrudt. \u2013 efter delingen af g\u00e5rdens mark i 1899 \u2013 1900. Er der mindre brug for huset. \u00d8stsiden af vesterl\u00e6ngden, stalden, bliver i disse dage forsynet med nyt tag (tagpap) i stedet for det \u00e6ldre str\u00e5tag.
\nI \u00e6ldre tid (5.august)
\nJohan Vinderslev fra Frederiksdal der var her i dag, fortalte noget om, hvorledes man levede p\u00e5 hans barndoms \u2013 egn \u2013 Frederiks sogn, de s\u00e5kaldte Tyskebyer i \u00e6ldre tid. \u201dVi fik\u201d sagde han, \u201dkartofler 21,gange om ugen, og om s\u00f8ndagen alle dem vi kunne spise.
\nDen 28. september 1915.
\nJeg er kommet til den bestemte anskuelse, at den centrale kraft i tilv\u00e6relsen, den grundpille hvorp\u00e5 hele den eksisterende Verden hviler, der hvorom alting drejer sig er: mods\u00e6tningsforholdet. \u2013 Virkningens \u00e5rsag findes som regel i mods\u00e6tningen, to mods\u00e6tninger er identiske, med andre ord, dele af en eksistens, man kan m\u00e5ske komme definitionen n\u00e6rmere ved at forklare det, som to k\u00f8n af en art. Det er mods\u00e6tningerne der skaber kr\u00e6fterne der s\u00e6tter det hele i bev\u00e6gelse. Ligesom kr\u00e6fterne der s\u00e6tter hele maskineriet i gang er fjederen, s\u00e5ledes m\u00e5 der ogs\u00e5 v\u00e6re en kraft der stadig holder Verdensmaskineriet i gang \u2013 dette er mods\u00e6tningernes vekselvirkning. \u2013 En kraft der stadig fornyer sig selv, \u2013 men dette forklarer jo ikke tingets ophav, det til grund for liggende, det inderste v\u00e6sen.<\/p>\n
\nEr i disse dage afg\u00e5et ved d\u00f8den, hun h\u00f8rte til den gamle B\u00f8vlund sl\u00e6gt der har v\u00e6ret bosat i Kragelund sogn. Herredsfuldm\u00e6gtig, Kancelli r\u00e5d Pedersen, Kjellerup hans moder var af denne sl\u00e6gt, nemlig en s\u00f8ster til den afd\u00f8de. En broder Kr. Laursen faldt i krigen 1864. Ved Fredericias forsvar. Et marmor mindetavle er indsat for ham i kirken. Laust B\u00f8vlund der boede i g\u00e5rden matr. nr.15. og var en stor kreaturhandler, h\u00e6ngte sig for ca. 45\u00e5r siden. Den gamle Laust B\u00f8vlund der d\u00f8de i fjor, efter\u00e5ret, var af samme sl\u00e6gt. \u2013 tilbage af sl\u00e6gten er kun Laust Laursen, der hverken er gal og langt mindre rigtig klog.
\nFattigdommens h\u00e6r 1915.
\nDen st\u00f8rste h\u00e6r i Verden er fattigdommens, som anf\u00f8res af generelt sult, under sig har han flere afdelinger, Oberst dovenskab med sit arme korps. Oberst drukkenbolt med sit regiment. Oberst l\u00f8sg\u00e6nger, Oberst dagdriver, Oberst spil, Oberst kasseber\u00f8ver, o. s. v. hvert f\u00f8rte sit regiment. Fattigdommens h\u00e6r omfatter mange forskellige sammens\u00e6tninger, men h\u00e6rens k\u00e6rne og st\u00f8rste antal omfattes dog af den fattige, men arbejdsomme og flittige arbejder, der trods slid og sl\u00e6b ikke er n\u00e5et l\u00e6ngere frem til rigdommens t\u00e6rskel. I disses sidste k\u00f8lvand sejler de ovenfor n\u00e6vnte afdelinger og det er disse der r\u00e5ber h\u00f8jst under den udfoldede fane med motto, frihed, lighed og broderskab.
\nBorgbjerg er for tiden dirigent, men han kender kun lidt til den generelle sult, og kun af omtale. Han sidder sikkert og fast p\u00e5 fl\u00e6sket i denne maximale tid, og der er undtagelser med principperne for nogles vedkommende, nemlig de som st\u00e5r kassen n\u00e6rmest. Ligheden g\u00e6lder ikke i den forstand og broderskabet ikke heller, at den ene broder er mere end den anden, ligesom hos alle \u00f8vrige mennesker i Verden. Den urgamle gr\u00e5dige menneskenatur er endnu ikke kultiveret nok til at give afkald p\u00e5 denne verdens redeligheder. N\u00e5r man har adgang til den eller har dem i h\u00e5nden s\u00e5 giver man ligesom n\u00f8dig slip derp\u00e5, som hunde p\u00e5 k\u00f8dbenet. \u2013 \u2013 Men det kommer vel nok.
\nKrigen og politikken (10.oktober)
\nLigesom der g\u00e5r maddiker i en ost, n\u00e5r den bliver gammel, s\u00e5ledes er der ogs\u00e5 g\u00e5et politik i vores f\u00f8demidler, der g\u00e5r maxsimalpriser i n\u00e6sten alle ting. Vi har maximalpris p\u00e5 Rug, man skal jo have et objekt at lave politik p\u00e5, ligesom d\u00f8den skalhave en \u00e5rsag. Militarismen og forsvarsv\u00e6snet er forel\u00f8big lagt p\u00e5 hylden. \u2013 Mange landm\u00e6nd lader nu kornet ligge og r\u00e5dne og endnu flere overtr\u00e6der forbuddet og fodre kornet op. M\u00f8llerne og Bagerne g\u00e5r snildt udenom forbuddet, de blander Dansk og fremmed rugmel sammen \u2013 br\u00f8det blev ikke billigere. Nu komme der maximalpriser p\u00e5 fl\u00e6sk, det gav det resultat at fl\u00e6sk ikke har v\u00e6ret til at opdrive i flere uger her i Kragelund. Slagtningerne skal jo slagtes, men under disse forhold vil det efterh\u00e5nden blive vanskeligt at bjerge livet \u2013 ganske vist lever man ikke af br\u00f8d alene, men ogs\u00e5 som det hedder i Biblen, af hver ord der udg\u00e5r af Guds h\u00e5nd, men om man kan leve af politik er vistnok tvivlsomt, s\u00e5 skal man i al fald v\u00e6re levebr\u00f8dspolitiker.
\nIntet er stillest\u00e5ende:
\nEnten er der fremgang eller tilbagegang, egentlig er der altid fremgang, tilbagegang skyldes at man ikke holder skridt med udviklingen, men kommer bag efter tiden. Et ur der g\u00e5r for sagte kommer bagefter, et der g\u00e5r for st\u00e6rkt kommer foran. Solen alene er vor jordiske tilv\u00e6relse, tids m\u00e5ler. Uden for jordens kreds m\u00e5 man regne med andre tids m\u00e5lere. Solen st\u00e5r ikke stille et sekund, og hver sekund er en udvikling fremad, det vil sige at der er foreg\u00e5et en forandring. I gennem kortere eller l\u00e6ngere tid sker der forandring af den eksisterende Verden. Denne forandring og omskiftning har v\u00e6ret f\u00f8r. Set fra tidernes morgen og uden afbrydelse varer til tidernes aften. Det er kun formen der forandres, stoffet er evigt den samme.
\nDet er ikke hjernens kvalitet, men dets kvalitet det kommer an p\u00e5. Hjernen er undergivet viljens herred\u00f8mme, med viljen kan man n\u00e5 s\u00e5 langt at endnu ingen har set dets gr\u00e6nse, som den man kom til. Hjernen er udviklet fra f\u00e6drene gennem sl\u00e6gtleddene, mere eller mindre. Det er et godt arvepart, som den sl\u00e6gt sk\u00e6nker sine b\u00f8rn, der har udviklet t\u00e6nkeevnen, men barnet selv n\u00e5r det er voksen, har jo den pligt og opgave at arbejde p\u00e5 at udvikle t\u00e6nkeevnerne, udvikle hjernen til at arbejde, til at t\u00e6nke, thi hvad der ikke er arbejde eller virksomhed er heller ikke nogen udvikling eller fremgang.<\/p>\n
\nKristen Hansen, Kragelund Skov, har \u00e5bnet en kampagne med L\u00e6rer Askl\u00f8v, og da Kristen Hansen er en stridbar natur og Degnen ikke tabt bag af en vogn. To h\u00e5rde stene, vil det sikkert sl\u00e5 gnister n\u00e5r de begynder at k\u00f8re l\u00f8s p\u00e5 hinanden. K. Hansen har v\u00e6ret hos en Sagf\u00f8rer i Silkeborg og f\u00e5et en klage opskrevet, og klagen er nu sendt til Pr\u00e6sten \u2013 Klagen indeholder mange punkter, for det f\u00f8rste har Degnen sl\u00e5et klagerens barn, s\u00e5ledes at hun besvimede. For det andet var Degnen en dag s\u00e5 st\u00e6rk beruset i skolen at han sad og sov, faldt derefter fra stolen han sad, p\u00e5 ned p\u00e5 gulvet. At han j\u00e6vnlig sidder og drikke oppe i kroen og lader b\u00f8rnene passe sig selv. Han er g\u00e5et op i forskolen, hvor hans kone er L\u00e6rerinde og sl\u00e5et b\u00f8rnene her. Klageren mener at konen ikke kan g\u00f8re det til gavns, skal han der er inde i h\u00e5ndv\u00e6rket efter alle kunstens regler bes\u00f8rge afbankningen. At han kalder skoleb\u00f8rnene Krageunger, Storkeunger o. s. v. finder han meget forn\u00e6rmende. At han b\u00f8rn er Storkeunger, m\u00e5 han jo selv v\u00e6re en Stork, og kalde en mand en Stork, ville jo af Politiretten blive takseret til 40kr. i b\u00f8de. At det m\u00e5 v\u00e6re L\u00e6rerens pligt at l\u00e6re b\u00f8rnene noget godt, l\u00e6re dem at v\u00e6re skikkelige, i stedet for l\u00e6rer han dem \u00f8genavne. \u2013 og vil L\u00e6reren sige at det kun var sp\u00f8gefuldt udtryk, s\u00e5 ville K. Hansen sige til Degnen at han en tyvekn\u00e6gt, og bagefter sige ar det var kun sp\u00f8g. Han ville g\u00e5 hen og stj\u00e6le, blev han s\u00e5 opdaget ville han sige at det kun var en sp\u00f8g o. s. v.
\nJeg talte med K. Hansen i dag, han udtalte at nu sagen f\u00f8res frem til sidste instans, at han var klar over at det ville blive en h\u00e5rd dyst, thi Degnen var jo en klog og l\u00e6rt mand. \u2013 Det tror jeg ikke, siger jeg, thi du var jo oppe hos ham f\u00f8rst og talte mundtlig med ham, og da kom i jo til at sk\u00e6ndes, havde Degnen v\u00e6ret en klog mand, havde han bedt om undskyldning for hvad der var forefalden. \u2013 Jeg kender grundig K. Hansen, han h\u00f8rer til den klasse af mennesker, hvis natur jeg ikke anser for normal, at give sig til at sk\u00e6ndes med en hel, halv eller trekvart sindssyg menneske, det g\u00f8r fornuftige folk ikke, de taler sig fra ham, som en beruset mand. jeg har altid den skik at med den slags mennesker m\u00e5 man behandle med overb\u00e6renhed og medlidenhed \u2013 aldrig tage dem for alvorlige \u2013 Dette var Askl\u00f8vs fejl, derfor kaldte jeg ham ingen klog mand, men grunden sagde jeg naturligvis ikke til K. Hansen. Der er en vis m\u00e5de, en bestemt side at tage de forskellige mennesker p\u00e5. \u2013 \u2013 \u2013 (15december)<\/p>\n
\nDer var stor S\u00f8lvbryllup i Kragelund i dag. Niels M. Nielsen (Hvepsg\u00e5rd) og hustru havde S\u00f8lvbryllup. Nu har der i mange \u00e5r v\u00e6ret en god tempel loge og afholdsforening i byen, men de er g\u00e5et i stykker og N. M. Nielsen indmeldte sig i loge i Silkeborg. En loge der best\u00e5r af medlemmer fra Tumlebakken i Silkeborg, Slikstad, R\u00f8de Niels, Potmanden, Jakob Fruelund. Disse kom her op og festen vil som at g\u00e5 af minde. De gav i Prosange 50\u00f8re, Slikstad der ville v\u00e6re flot gav en b\u00f8rste til 30\u00f8re. Men da de blev anbragt ved festbordet, spiste de rub og stub. Jakob Fruelund, der havde en andens mands kone med, de lever nemlig sammen to m\u00e6nd om en kone, holdt festtalen, imens spiste de Silkeborg madammer alt lagkagen. N. M. Nielsen frygtede for at disse g\u00e6ster skulle havde meldt sig dagen efter, de blev borte, m\u00e5ske ikke helt veltilpas efter alle de l\u00e6kre kager.<\/p>\n
\nEt t\u00e6nkende v\u00e6sen vil altid spekulere over sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad er Verden? Hvorfor og hvorledes? Hele udviklingen, og hvad al stof i sin inderste v\u00e6sen er? Vi kende kun lidt og menneskets tanker vil aldrig, f\u00f8r det har f\u00e5et svar p\u00e5 alle disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, f\u00f8r der forligger en naturlig og fornuftm\u00e6ssig lov og grund til alting. \u2013 Da jeg i aftes gik en tur ude i den klare m\u00e5neskin og der viste sig en h\u00e6r af blinkende stjerner, der er lysende klare. Aldrig kan jeg se p\u00e5 dette, uden at t\u00e6nke og sp\u00f8rge, hvorledes er Verden indrettet og bygget? Vi er kun en myre og vor jord er kun en tue.
\nMan kan nok t\u00e6nke sig at rummet er uendelig og uden begr\u00e6nsninger, thi kun et intet kan begr\u00e6nse et intet, men stoffet m\u00e5 v\u00e6re begr\u00e6nset. Ville man t\u00e6nke sig en uendelig rum, og overalt i dette rum sv\u00e6vende kloder, da kan man udvide denne tankegang og sige, at det sv\u00f8mmende stof (Kloderne) i rummet kunne havde v\u00e6ret en eneste kompakt masse, da kan man aldrig t\u00e6nke sig et uendeligt rum opfyldt af uendelig masse af massivt stof, forholdet m\u00e5 v\u00e6re en anden? Thi i s\u00e5dan en antagelse svimler tanken og den finder aldrig hvile.
\nDa fik jeg en ny tanke. N\u00e5r man siger at man kommer s\u00e5 og s\u00e5 mange mil op i luften fra vor jord, bliver rummet lufttomt. Da luft jo er materie, stof i ikke fast form, m\u00e5 luft jo henregnes til vor jords materiemasse, og vor jord har alts\u00e5 en omfang der er langt st\u00f8rre en det m\u00e5l som vi ellers bruger. Uden for vor jords lufthav, kan der ikke v\u00e6re noget absolut tomt Verdensrum. Men dette stof der findes udenfor Jordens luft, er vel ikke andet end stoffets mindste dele, molekyler, n\u00e5r disse mindste dele centralisere sig, har det stof hvoraf Verden er bygget, men dette urstof er det da udbredt i en uendelighed i et uendeligt rum? Dette kan man ikke t\u00e6nke sig, men den tanke jeg t\u00e6nkte i aftes var en tankeslutning der l\u00f8ser sp\u00f8rgsm\u00e5let. Alt hvad vi kender af kloder s\u00e5 langt vor sanser n\u00e5r ud og vel langt uden for dette. Alle disse kloder sv\u00e6ver i en kugle, en luft har af molekyler, udenfor findes det absolutte tomme rum. Mulig kan der sv\u00e6ve kugler eller kloder uden for vort, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re at det ikke er tilf\u00e6ldet. Ved s\u00e5danne tankeslutninger finder tankerne hvile, der bliver en grundvold og ikke noget ufattelig hvor nu tanken svimler. Jeg vil antage en s\u00e5dan opfattelse, indtil der blive bevist noget andet. (18. december 1915)
\nL\u00e6rer Askl\u00f8v og Chr. Hansen. (22.december)
\nChr. Hansen, Kragelund Skov, der for at bruge nutidens slagord, ville have Degnen torpederet og paragraf ofret, har nu lidt et alvorligt nederlag, hvormed fjendtlighederne er indstillet og felttoget sluttet med det resultat at Askl\u00f8v dikterede freden \u2013 noget vistnok Kejser Vilhelm II misunder ham \u2013 Chr. Hansen ydmygt bede om forladelse og tilmed underskrive en traktat hvori han erkl\u00e6rer at alt hvad han har fremf\u00f8rt mod Degnen er l\u00f8s l\u00f8gnagtig og uvederh\u00e6ftig tale \u2013 S\u00e5ledes g\u00e5r det n\u00e5r en mand kaster med sten og selv bor i et glashus.
\nKornligning. (23december)
\nKragelund Sogn skal p\u00e5lignes at udrede 780 td. Rug, til maximalpris.
\nSnestorm Juleaften (24.december)
\nSnestorm med h\u00e5rd nord\u00f8stlig storm har raseret sidste nat og dag. Alt postgang og trafik er standset. Det er l\u00e6nge siden, ja mange \u00e5r, at vi har haft snestorm Juleaften. Vinteren der begyndte us\u00e6dvanlig tidlig med streng frost, sidst i oktober, og for et par dage siden havde vi 15. Graders frost. I mange \u00e5r har vi ingen vinter haft, det tegner til at i \u00e5r f\u00e5r vi vinter.<\/p>\n
\nDet er snestorm, Himmel og Jord er en hvirvlende masse af sne, kulden er h\u00e5rd. Isblomsterne gnister af al den kulde de udspreder, og kommer man udenfor kan man n\u00e6ppe \u00e5bne et \u00f8je. Under stormens bulder pisker sneen som isn\u00e5le ind i ansigtet, men indenfor i stuen er det hyggeligt og dejligt, ilden buldre i kakkelovnen, og stuen er opfyldt af den milde varme luft. \u2013 En lille plet midt i vinterens isnende kulde og m\u00f8rke, juletr\u00e6et st\u00e5r pyntet med dejlige sager der fryder \u00f8jet og gl\u00e6der sindet. Og sangen lyder \u201dGlade Jul, dejlige Jul, engle daler ned i skjul\u201d Alt dette er en lille paradis. Midt i vinterens m\u00f8rke og kulde.
\nEn mere tr\u00e6ffende og h\u00e5ndgribelig billede, end dette til en forestilling om hvad Paradis og Helvede er, kan man ude finde, udenfor, kun en skillev\u00e6g imellem, hersker kulden, stormen og m\u00f8rket, og indenfor hersker varmen, lyset og alt hvad man har k\u00e6r og elsker. Indenfor er der et lille Paradis. Udenfor raser alle onde magter, m\u00f8rket, kulden, stormen, sne og is. Dersom det lille hjem, lys og dejlig ikke var skabt, det vil sige at havde vi mennesker ikke arbejdet at skabe det hjem (Paradis) da havde vi st\u00e5et ude i vinterens isnende storm og kulde (Helvede).
\nDersom vor sj\u00e6l ikke arbejder p\u00e5 ar skabe en s\u00e5dan lille varmt, lyst og dejlig hjem, midt i al had, ondskab, l\u00f8gn og synd. \u2013 ja da vil sj\u00e6len vel st\u00e5 hjeml\u00f8s, midt i \u00e5ndens kulde, m\u00f8rke og storm, uden lyd, uden s\u00e6d, uden varme, uden lys, mens alle andre magter raser. \u2013 Se det er et lille billede af hvad Paradis og Helvede er. Et billede s\u00e5 h\u00e5ndgribeligt at det man l\u00e6rer os at bygge og skabe et hjem, ikke alene for vort legeme, ogs\u00e5 for vor sj\u00e6l, og det tusind\u00e5rige budskab lyder. Os er i dag en frelser f\u00f8dt, os som er Guds b\u00f8rn og arvinger til det evige liv.<\/p>\n
\nHistorie skrives, Sagaer optegnes, og da hver dag forandrer det best\u00e5ende, og et hvert ord et hvert skridt s\u00e6tter spor s\u00e5ledes medf\u00f8rer et \u00e5r store forandringer, idet meget af det gamle svandt og noget nyt indtager dets plads. \u2013 Udadtil er \u00e5ret krigens r\u00e6dselens \u00e5r. Store formuer er tjent her i landet, s\u00e6rlig har landbruget og enkelte erhverv tjent gode penge. Men krigen har skabt en dyr tid der har v\u00e6ret uheldig for mange, idet alle livsforn\u00f8denheder er steget til svimlende priser. \u2013 1. Hest koster nu 1500kr. K\u00f8er 600kr. En ny Fed kalv 40kr. En td. Byg 24kr. havre 18kr. Rug nu maximalpris ca.18kr. men kan uden maximalpris ans\u00e6ttes til 25kr. 1. Pund sm\u00f8r 1kr.50\u00f8re 1. Pund ost 70\u00f8re (Mejeri ost) Oksek\u00f8d koster 1kr.24\u00f8re men kan ikke f\u00e5s alle steder, da slagtningen er oph\u00f8rt og kreaturerne f\u00f8res til Tyskland.
\nSommeren var meget t\u00f8r og der var misv\u00e6kst p\u00e5 rugen, visnede store arealer med rug. Havren blev nogenlunde, men h\u00f8st\u00e5ret i helhed ikke s\u00e5 lidt under middel, is\u00e6r visnede alle kl\u00f8ver og gr\u00e6smarker. \u2013 I \u00e5rets l\u00f8b vedtoges en ny Grundlov, det vil medf\u00f8re st\u00e6rke parti udvikling og stor politiske kampe i fremtiden. \u2013 Kragelund \u2013 Funder \u2013 Engesvang Kommune blev adskilt den 1. april i 3. Nye selvst\u00e6ndige kommuner, s\u00e5ledes at enhver af de 3. Kommuner nu dannes af Sognegr\u00e6nserne. \u2013 Grathe \u2013 Hedes mergelbane har i \u00e5rets l\u00f8b f\u00f8rt store m\u00e6ngder af mergel fra og til Kragelund og dele af Funder Sogn. Mergelselskabet er nu snart f\u00e6rdigt og vil blive afsluttet i begyndelsen af det nye \u00e5r. \u2013 Der er bleven oprettet en ny foderstofforretning i Kragelund og hertil bleven bygget lager hus ved brugsforeningen, og er alts\u00e5 en led i landbrugets sammenslutning i andelsbev\u00e6gelsen. \u2013 I Stenholt br\u00e6ndte Chr. Bergs g\u00e5rd, og her er nye bygninger opf\u00f8rt, ellers er der p\u00e5 grund af dyrtiden kun bygget meget lidt. Som omtalt opf\u00f8rtes en lagerbygning til foderstoffer ved brugsforeningen i Kragelund. K\u00f8bmand Marius H\u00f8nholt, Pederstrup har k\u00f8bt og overtaget Kragelund M\u00f8lle. Jens Johansen (Fillipsen) Refshale byttede ejendom med slagter Salling i Kragelund by, matr. no. 12. I Hessel Skov overdrog Kr. Henriksen g\u00e5rden til hans svigerfader Hans Henrik Hansen. \u2013 I \u00e5rets l\u00f8b er d\u00f8d Niels Nielsen, Konrads Hustru. Den gamle alderdomsst\u00f8ttede Stien Nebel. Kristian Frank, Stenholt, den sidste var f\u00f8dt med en talefejl, han talte n\u00e6sten som et barn der l\u00e6rer at tale, og var hele sit liv n\u00e6ste uforst\u00e5elig i sin udtale. \u2013 Vejrliget i \u00e5rets l\u00f8b lignede de foreg\u00e5ende, kun lidt vinter, men regn og meget st\u00e6rke storme.
\nDegnen l\u00e5ner Kromandens Pr\u00e6dikenbog (2.maj)
\nI formiddags var jeg oppe hos l\u00e6rer Askl\u00f8v med en bekendtg\u00f8relse om folketingsvalget den 7.ds. Vi fulgtes ad op i kroen til telefonen hvor vi begge havde \u00e6rinde. Kromanden gav en \u201dBitter\u201d og vi fik en bajer ovenp\u00e5. Pr\u00e6sten er ikke hjemme i denne tid og Degnen skulle l\u00e6se i kirken, han sagde da til Kromanden om denne ikke kunne l\u00e5ne kam en pr\u00e6dikensbog, da han ingen selv ejede. Jo Kromanden havde en, jeg bem\u00e6rkede at det var da godt at n\u00e5r pr\u00e6sten manglede en pr\u00e6dikensbog, at han s\u00e5 kunne g\u00e5 op og l\u00e5ne en hos kromanden, da var man jo sikker p\u00e5 at erholde det i Kroen, som var n\u00f8dvendig i Kirken.
\nFolketingsvalg: (7.maj)
\nKong Frederik VII er ikke l\u00e6ngere tidssvarende, i dag st\u00e6vnes til Valby \u2013 det s\u00e5kaldte \u201dFredsvalg\u201d under hvilke den gamle Grundlov d\u00f8r og den nye f\u00f8des. Hvor er den bevingede \u00e5nd fra 48., der m\u00e6rkes kun lidt til begejstring. Det er et af de fredeligste valg der i mange Herrens \u00e5r er holdt i Viborgs 3. Valg kreds i Kjellerup. Kun kredsens nuv\u00e6rende Folketingsmand Poul E. Hansen \u00d8. Velling var kandidat, foruden ham var der kun 3. Stillere der talte, Just i Hinge Sognefoged Kristensen, Vium og L\u00e6rer Kristensen, Funder.
\nValghandlingen var sluttet ved 11\u00bd tiden \u2013 Kjellerup og F\u00e6r\u00f8erne plejer ellers at v\u00e6re de sidste i landet \u2013 G\u00e5rdejer Poul Emil Hansen, \u00d8ster Velling blev erkl\u00e6ret som valgt. \u2013 Begejstring m\u00e6rkede man intet til, det eneste s\u00e6rpr\u00e6g der kendertegner situationen er: At en der holder begravelse og drikker dygtig grav\u00f8l, men derfor ligger den anden da ikke p\u00e5 den lade side. Der er barselsgilde den nye Grundlov f\u00f8des og der drikkes mange glas, til f\u00f8dselsdagsbarnets pris.
\nHr. Sogner\u00e5dsformand N. P. M\u00f8ller:
\nDen nye formand Kalkbr\u00e6nder N. P. M\u00f8ller, Engesvang kom omtrent samtidig med Mads Madsen og mig til valgstedet i Kjellerup, vi stod og talte sammen udenfor kroen, da kommer Snedker Katballe, Kjellerup han siger til M\u00f8ller: \u201dHvad er du ogs\u00e5 kommen i Sogner\u00e5det\u201d. Ja siger M\u00f8ller \u201dJeg er formand for Engesvang Sogner\u00e5d\u201d. \u2013 Husker du ikke siger Katballe \u2013 at da vi for et \u00e5rs tids siden sad og drak kaffe her i Kjellerup, sagde du at det var kun dumme folk der blev valgt ind i Sogner\u00e5det. \u2013 M\u00f8ller tier. \u2013 Mads Madsen, Funder siger: \u201dJa et menneske kan forandre sig, tidligere m\u00e5 M\u00f8ller have v\u00e6ret en klog mand, men nu m\u00e5 de i Engesvang have anset ham tilstr\u00e6kkeligt dum til at komme i Sogner\u00e5det.
\nValgmands valg: (10.maj)
\nI dag afholdtes i den nye skole i Kragelund Valgmands valg, deltagelsen var lille, kun 31. Var m\u00f8dt for at stemme. Jeg blev valgt til valgmand med 20.stemmer. L\u00e6rer Askl\u00f8v fik 7. Resten var spredt \u2013 I Funder valgtes L\u00e6rer P. Kristensen og i Engesvang N. P. M\u00f8ller.
\nLandtingsvalg i Randers: (21. maj)
\nVed Landstingsvalget i Randers i dag, var der fredsvalg, det var jo en m\u00e6rkedag idet det var sidste gang at de h\u00f8jst besatte var m\u00f8dt som selvskreven privilegerede v\u00e6lgere, der var en af disse, en Godsejer der sagde idet han afleverede sin stemmeseddel \u201dDet er sidste gang jeg m\u00f8der, n\u00e6ste gang sender jeg min malkepige\u201d.
\nSilkeborg Bank. (24. maj)
\nAfholdt generalforsamling i H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningens sal. Der var mange aktion\u00e6rer tilstede, men alt forl\u00f8b rolig. Efter tur afgik af bankr\u00e5dsmedlemmerne. Overretssagf\u00f8rer Chr. Johnsen. Og Sogner\u00e5dsformand J. Jensen, Refshale der genvalgtes uden afstemning. Efter generalforsamlingen foretoges en sejltur til Himmelbjerget, hvor der blev indtaget kaffe. Derfra sejledes der til Ludvigslyst hvor der spistes til aften, men der var s\u00e5 mange mennesker tilstede, at det n\u00e6sten ikke var muligt at betjene dem. \u2013 og det vil m\u00e5ske ad \u00e5rene blive gentaget med alle de aktion\u00e6rer der m\u00f8der. \u2013 og det vil blive en stor selskab.
\nSessionen i Kjellerup (3.juni)
\nI \u00e5r var 21. g 22. \u00e5rige m\u00f8depligtige, men til geng\u00e6ld var der n\u00e6sten ingen m\u00f8deberettige. Under de krigeriske forhold trykkede det intet mandskab sig ligesom villet. Her fra Kragelund blev af 15. M\u00f8dende, udskrevet 11.
\nTidsforholdene (22. juni 1915)
\nAlle livsforn\u00f8denhederne og f\u00f8demidler stiger i en al foruroligede grad, en stigen der har fundet sted siden Verdenskrigens udbrud i august 1914., og der er ingen udsigt til, at enten krigen oph\u00f8rer eller priserne daler. \u2013 Der hersker en st\u00e6rk t\u00f8rke, kornet begynder at visne p\u00e5 markerne og gr\u00e6smarkerne er som afsveden. De st\u00e6rke nordlige vinde, bl\u00e6st og storm, med stadig nattefrost har udt\u00f8rret alt. En tilstand der n\u00e6ppe er kendt i den sidste menneskealder, \u2013 og som hvis det varer ved vil medf\u00f8re misv\u00e6kst. \u2013 Kreaturpriserne er ukendte h\u00f8je, nu koster en ko indtil 500.kr Et par grise 50 \u2013 60 kr. Heste ca. 1500.kr. pr. stk. Sm\u00f8r 1kr.30\u00f8re pr. pund og fl\u00e6sk 1.kr. pr. pund og \u00e6g indtil 1. Kr. pr. pund.
\nEn rejse til Skive.
\nI dag 23. juni afholdt Sognefogderne i Viborg Amt en sammenkomst i Skive, dels en selskabelig udflugt, og dels afholdt foreningen af Sognefogder generalforsamling. \u2013 Jeg tog p\u00e5 cykel herfra om morgenen kl. 5. Til Kjellerup og tog herfra med toget kl. 6.32 \u2013 Efter den ualmindelige lange t\u00f8rke alle vejene belagt med et tykt lag af st\u00f8v. Alle markerne er som afsveden og kornet visner p\u00e5 marken, og hvad t\u00f8rken og sol heden ikke kan udrette, form\u00e5r nattefrosten, den s\u00e6tter kronen p\u00e5 v\u00e6rket. Og dette er ikke det eneste ar der st\u00e5r en misv\u00e6kst \u00e5r for d\u00f8ren, men de ekstraordin\u00e6re krigsforhold i Europa, har i h\u00f8j grad fordyret alle livsforn\u00f8denheder, det er s\u00e5ledes som Grundtvig synger: \u201dDe gode gr\u00e6d og de onde lo\u201d. \u2013 Kapitalen, der dyrkes af Grever, de store handlende og pengem\u00e6nd. Overalt tages de ekstraordin\u00e6re forhold til indt\u00e6gt, tids forholdet skal udnyttes, uden sk\u00e5nsel tr\u00e6des medmenneskers livs rettigheder under fode, og slagets vej er forarmede stakler, der m\u00e5 lide savn og n\u00f8d. Mennesket har meget \u2013 ja lad os sige halvdelen af sin natur er r\u00e5t og dyrisk. \u2013 Der er meget der peger p\u00e5 at vi g\u00e5r en n\u00f8dens tid i m\u00f8de.
\nDen kolde skarpe nordenvind str\u00f8mmede mig isnende imod under en skyfri Himmel. De f\u00f8rste morgenstr\u00e5ler k\u00e6mper forg\u00e6ves med nordenvinden, der l\u00e6ngere op ad dagen ville f\u00e5 udslag i den st\u00e6rke gennemtr\u00e6ngende bl\u00e6st. Overalt l\u00e5 jorden d\u00e6kket af den hvide rimfrost, kartoflernes top bliver sorte, frosten afsvider dem. \u2013 Det er en ret lille jernbane fra Kjellerup og til R\u00f8dk\u00e6rsbro, maskinen og 2. Vogne, et gods og personvogn, men til geng\u00e6ld er den sidste en gennemgangs vogn. So bekendt er st\u00f8rstedelen af Statsbanernes personvogne, de gamle kupevogne. \u2013 P\u00e5 hele vejen fra R\u00f8dk\u00e6rsbro til Skive er kun lidt at berette, overalt m\u00f8der synet afsvedne marker. Hvor gr\u00e6s og korn st\u00e5r i en jord der er s\u00e5 t\u00f8r som aske, og k\u00e6mper den sidste fortvivlende kamp for tilv\u00e6relsen. Efter ankomsten til Skive, blev en maskinv\u00e6rksted for fremstilling af t\u00e6rskev\u00e6rker besigtiget, derefter en margarinefabrik, hvor gangen i denne nu s\u00e5 n\u00f8dvendig artikel blev gennemg\u00e5et. Der var en ting man ikke s\u00e5, og som mange \u00f8nsker at f\u00e5 besked om, nemlig at se r\u00e5materialerne hvorfra margarinen blev fremstillet.
\nDerefter bes\u00e5s dem gl. kirke, der nu ikke l\u00e6ngere benyttes til Gudstjeneste, men som ligkapel, der er bygget en ny kirke. Den gl. kirke der er fra Middelalderen, er opf\u00f8rt af til dels r\u00e5t granit og kvadersten, det hele er en broget sammen blanding, som det ene parti af ydermurerne ikke vedkom den anden. Hele kirken er udvendig forsynet med hv\u00e6lvinger, og hvad der er s\u00e6rlig interessant er, at hele kirken er forsynet med kalkmalerier. \u2013 indgangen \u2013 Portalen har ikke spor af s\u00f8jler eller anden prydelse, kun et par kragesten ved hver side. Det hele g\u00f8r et tarveligt indtryk, m\u00e5ske har en eller anden Herremand plyndret kirken for sin granit.
\nDerefter bes\u00e5s en papirposefabrik, og nogle smukke udsigtspunkter, og derefter den nye bank, herfra k\u00f8rtes i bil til Krabbesholm, den gamle Borg, som nu er indrettet til H\u00f8jskole, her var meget hyggeligt og smukt. De \u00e5rhundrede gl. lunde. Hovedbygningen opf\u00f8rt dels af granit, og to sidefl\u00f8je med bindingsv\u00e6rk. Her spiste vi til middag, hvorefter H\u00f8jskoleforstander Kastel holdt et foredrag i den gamle Riddersal \u2013 der nu er indrettet til foredragssal for H\u00f8jskolen. Om Borgens historie som Krabbe byggede den, og han er stamfader til den nulevende Adelssl\u00e6gt Krabbe. Det er den \u00e6ldste og vistnok nu den eneste oprindelige Danske Adelssl\u00e6gt der nu lever her i Danmark.
\nRiddersalens loft og v\u00e6gge var udsmykket med malerier, is\u00e6r fra den Romerske og Gr\u00e6ske tid, alts\u00e5 Allegorisk Sagnhistorie. Men det hel tog sig meget \u00e6rv\u00e6rdig og h\u00f8jtidelig ud, og dog m\u00f8dtes nutid og fortid her, og vor nutids H\u00f8jskolevirksomhed udviklede sig her i Oldtids og Middelalderlige omgivelser og dette, at i loftet i de gamle loftmalerier var der indsat elektriske lamper, den moderne nutid og den sagnrige fortid m\u00f8dtes. Det var meget interessant med den gamle Borg og den nye H\u00f8jskole, som var forenet. Man havde en f\u00f8lelse af at man levede i langt svunden tider ved at f\u00e6rdes i disse omgivelser, men folket og \u00e5ndslivet var liges\u00e5 moderne nutidig
\nDen gamle Egeskov, hvor er der smukt i Krabbeholm Skov, her hersker skovens \u00e5nder disse h\u00f8je slanke ege. Det h\u00f8rer til sj\u00e6ldenhed i Danmark, man kan godt sige interessant, at tr\u00e6ffe h\u00f8jskov af eg. Stormen og bl\u00e6sten har ingen magt her, for disse m\u00e6gtige tr\u00e6kroner, men stormen b\u00f8jer sig. I skoven er ogs\u00e5 anlagt et Sanatorium. Andelssanatoriet der er rejst af andelsforeningerne for det hele land. \u2013 Her var hyggelig og rolig, men vi har jo ogs\u00e5 hejsebomme og befinder os i en H\u00f8jskole, man m\u00e5tte antage at her m\u00e5tte de syge kunne helbredes, \u2013 men desv\u00e6rre, det er den st\u00f8rste part der stadig g\u00e5r tilbage med, og det er kun en lille procent, som kan siges at v\u00e6re helbredt. \u2013 Dette sagde Overl\u00e6gen, og han tilf\u00f8jede at som var en hver Lungehindebet\u00e6ndelse begyndelsen til Tuberkulose, og det var i begyndelsen at sygdommen med held skal bek\u00e6mpes. \u2013 I skoven ligger et Restaurationssted ved navn Rosenh\u00f8j, her afholdt Sognefogderne m\u00f8de, hvilket m\u00f8de, eller generalforsamling kun var af lidet betydning og kun varede en lille halv time. \u2013 Derefter spistes til aften p\u00e5 Rosenh\u00f8j, og der blev holdt en del taler, de som det plejer at v\u00e6re ved s\u00e5danne lejligheder, var det mest noget intetsigende sludder og vr\u00f8vl, og dermed afsluttedes sammenkomsten og deltagerne spredtes atter over den ganske Viborg Amt, en dog h\u00f8jst 2. Fra hver Sogn.<\/p>\n
\nVejassistent Jens Mikkelsen, Kjellerup der tidligere var Sognefoged i Serup. Men nu har han kronede dage, lidt eller intet at bestille og en god l\u00f8n. Han hovedbesk\u00e6ftigelse er nu at handle med ejendomme, k\u00f8be de store g\u00e5rde og lade dem udstykke i husmandslodder, dette er moderne og en mani i vore dage. \u2013 Mikkelsen stod p\u00e5 Kjellerup Torv hvor Sognefoged R. Back i Serup og jeg m\u00f8dte ham, vi talte da at det var p\u00e5 tide at komme ned til toget, \u2013 ja der er god tid sagde han, men en gang kom jeg dog for sent, jeg n\u00e5ede lige at se toget gik. Jeg gik da hjem igen og min kone beklagede uheldet, at det var skammeligt. \u201dDet skal du ikke v\u00e6re s\u00e5 ked af, thi det var kun meget lidt jeg kom for sent, jeg var jo dog s\u00e5 fremmelig at jeg lige stod ved toget da det gik\u201d Jeg tog s\u00e5 min cykel og n\u00e5ede Viborg f\u00f8r toget, s\u00e5 der var ikke tale om nogen uheld.
\nSognefoged Fr. Bertelsen i Thorning og flere Sognefogder der rejste med toget fra Skive, var kommet ind i en kupe for ikke rygere, og Bertelsen sad og pustede store r\u00f8gskyer ud, nogle damer f\u00f8lte sig generet af r\u00f8gen og gik ud og beklagede sig til kondukt\u00f8ren, \u2013 nu bliver den god sagde vi til Bertelsen, ja siger Bertelsen det er nu s\u00e5dan at alle disse damekuper kun er halv optaget, medens vi herrer m\u00e5 stuves som sild i en t\u00f8nde eller ogs\u00e5 st\u00e5 op, jeg g\u00e5r da som ofte ind i en damekupe og s\u00e6tter damp p\u00e5, det er ligesom at ryge r\u00e6ve ud, s\u00e5 forsvinder de som regel, \u2013 og efterspillet sp\u00f8rger vi om, \u00e5 den er lige ubehageligt for alle parter. \u2013 snart kom Port\u00f8ren og viste sig i d\u00f8ren, og gjorde Bertelsen bekendt med reglementet i en al anden end venskabelig tone. Tre kvindeansigter viste deres ansigter bag Port\u00f8ren. Ak! se sagde Bertelsen, der har vi R\u00e6veansigterne, hurtig disse sig med afsky tilbage, det var dog et v\u00e6mmelig menneske denne Bertelsen. Port\u00f8ren stod gravalvorlig og i liges\u00e5 alvorlig ord formanede han Bertelsen at forbedre sig. \u2013 Bertelsen gav ham siden en cigar, for at v\u00e6re p\u00e5 venskabelig fode med manden.<\/p>\n
\nDa jeg var en tur i Skive og havde v\u00e6ret inde og se p\u00e5 den nye bank og vi stod og ventede p\u00e5 Automobilerne, kom jeg i samtale med en mand fra Skive, jeg spurgte da efter Jeppe Aakj\u00e6r, som i de senere \u00e5r er bleven en del bekendt som forfatter, og som vist boede i n\u00e6rheden af Skive, \u2013 ja han boede ude i Salling, jeg spurgte om Aakj\u00e6r ikke tidligere havde v\u00e6ret mejerist. Nej siger han, han har aldrig v\u00e6ret noget, og det er Odgaard p\u00e5 Skivehus der har holdt ham til bogen. Aakj\u00e6r har tidligere v\u00e6ret gift, men blev skilt fra konen, men nu har han en anden kone, det vil sige han er vist ikke gift med hende, de har oprette en slags kontrakt med hinanden, og s\u00e5 kan de jo h\u00e6ve kontrakten n\u00e5r de vil og hver g\u00e5 til sit.<\/p>\n
\nBajads var min r\u00f8de hund. \u2013 men dette at han var r\u00f8d og havde r\u00e6vens farve blev \u00e5rsagen til hans d\u00f8d. Johanne var i eftermiddag i Moselund hos hendes broder, ledvogteren p\u00e5 Sukkertoppen. Da de om aftenen gik hjem, og hunden var med derover, \u2013 l\u00e5 Jens Stigsen fra Moselund ved Plantagen for at skyde r\u00e6ve, han har da i m\u00f8rket antaget hunden for en r\u00e6v, og sk\u00f8d p\u00e5 ham. Efter at der var skudt p\u00e5 den kom den hylende, sl\u00e6bende sig hen for f\u00f8dderne af Johanne, hvor den d\u00f8de. \u2013 Det er nu den anden hund jeg haft der er bleven skudt, \u2013 da hundene jo med deres klogskab f\u00e6rdes daglig som et husdyr i menneskets umiddelbar n\u00e6rhed, savner man dem alligevel n\u00e5r de pludselig forsvinder. \u2013 o hvor er en hund dog trofast.<\/p>\n
\nEt \u00bd \u00e5rhundrede \u00e5r fylder jeg i dag. Det er dog nogle dage der er forl\u00f8ben siden 30.juli 1865. Om end tiden l\u00f8ber hurtig og den syntes kort, der sker dog noget i l\u00f8bet af et \u00e5r. \u2013 Det er nu et \u00e5r siden den store Verdenskrig udbr\u00f8d og den raser endnu. Millioner og atter millioner af mennesker er dr\u00e6bt. Alle forhold her hjemme er skiftende. Alle varer er steget, og alle forretningsforhold og virksomhed er ubrugelige. \u2013 M\u00e5tte jeg \u00f8nske noget p\u00e5 min f\u00f8dselsdag, var det \u00f8nsket om, at den frygtelige Lindorm, Krigen, m\u00e5tte blive bastet og bundet, og fredens gerninger udslette krigens blodige spor.
\n(5.august)
\nDer er sagt, at Jorden var en jammerdal, men det er ikke sandt, thi det er vor egen skyld. Det st\u00e5r selv til os at fremskyde sj\u00e6lelivets solskin, der g\u00f8r Jorden til et lille Paradis. Lykken h\u00e6nger ikke p\u00e5 tr\u00e6erne og stegte duer flyver ikke ind i munden. Vi har evner til selv at fremskynde gl\u00e6de og lykke, man har sagt at Verden var fattig p\u00e5 virkelig k\u00e6rlighed og venskab. Det var egoismen og egennyttigheden der var det r\u00e5dne. \u2013 Men det menneskelige hjerte er s\u00e5 frugtbar en jordbund, at der ligger um\u00e5delig skatter gemt. \u2013 Jorden skal dyrkes, \u2013 pr\u00f8v at l\u00f8fte skatten.<\/p>\n
\nJeg var i dag i Viborg, p\u00e5 Amtstuen med Kongelige skatter. Jeg tog hjemmefra med cykel og med morgentoget kl. 6,30. Fra Kjellerup over R\u00f8dk\u00e6rsbro til Viborg. \u2013 Kongen ankom lidt over kl.9. til Viborg, tilligemed Dronningen, i bil fra Marselisborg ved \u00c5rhus, for at holde revy over de i Viborg liggende soldater. Det er kun fortropper der ligger i Viborg, de \u00f8vrige dele af sikringsstyrken ligger fordelt rundt omkring i Jylland, navnlig ved Esbjerg. F\u00f8rst ankom Chefer for 2. Division Generall\u00f8jtnant Tuxen. Kongefamilien og f\u00f8lge ankom i to biler, hvorefter Kongen passerede fronten, derefter marcherede samtlige tropper forbi Kongen og Dronningen under musikkens toner. Kaptajnerne var til hest, en af Kaptajnernes heste blev bange, i det \u00f8jeblik han passerede Kongen, hesten sprang til siden og vendte bagdelen til Kongen, p\u00e5 den m\u00e5de hilste Kaptajnen, \u2013 og tilsyneladende var denne hilsen jo ikke til at misforst\u00e5.
\nDronningen bar en simpel kjole, med liv og nederdel af samme stof. Kun hatten var ikke almindelig, den store demission og prydelser r\u00f8bede at det var et langt kostbart stykke end kjolen. \u2013 havde hun ukendt spadseret ude i byen, ville ingen have antaget hende for anden end en almindelig dame af middelstanden. Kongen bar Generalsuniform for fodfolket, og for en gangs skyld havde han lagt Garderhuen p\u00e5 hylden. \u2013 Det hel varede ca. 1. times tid, og en fotograf havde travlt med at lave film. \u2013 Amtmanden Howard Gr\u00f8n s\u00e5 jeg ogs\u00e5 var til stede.
\nS\u00f8ndersogns Kirke i Viborg:(13.august)
\nEr i indev\u00e6rende sommer underkastet en hovedreparation. Udvendige er murere og tegl overalt bleven afpudset, ved at afgnide den yderste mosgroede overflade. Ogs\u00e5 med inds\u00e6ttelse af nye sten, hvor de gamle var hensmuldrede. Indvendigt var kirken et helt kaos, alt det gamle tr\u00e6v\u00e6rk var nedbrudt, de r\u00e5dne ormstukne, af tr\u00e6 udsk\u00e5rne og med maling p\u00e5, der forsynede inventaret, skal man v\u00e6re forsigtig med, dersom sagerne ikke brydes itu, thi i gamle dage lavede man \u2013 eller brugte man \u2013 nagler, store smedede s\u00f8m og disse kan ormene ikke f\u00e5 bugt med
\nEn arbejdsmand kom k\u00f8rende med en trilleb\u00f8r ud af kirked\u00f8ren, det var jord og andet fyld han k\u00f8rte ud af kirken og der var allerede lagt en stor dynge, best\u00e5ende af: alleh\u00e5nde murebrokker, tagstensstykker, kalk, r\u00e5dne br\u00e6ddestykker af ligkister og menneskeben, her l\u00e5 et l\u00e5rben, hist trillede et hoved ned ad dyngen. Da jeg kom ind i kirken s\u00e5 jeg hvor dette indhold kom fra, gulve var overalt brudt op og der nedlagdes jernr\u00f8r, for gas eller elektricitet. Omtrent midt i kirkens Skib stod to arbejdere, en i hver sin murede grav og kastede fyldet op, dette havde v\u00e6ret \u00e5bne begravelser, men som tidligere er disse gravkamre fyldt med jord (eller alleh\u00e5nde affald fra en reparation) En af arbejdsm\u00e6ndene fortalte at under gulvet var hele kirken optaget af begravelser, dels murede gravkamre som de to hvori arbejdsm\u00e6ndene stod, dels af store gravhv\u00e6lvinger st\u00f8rre familiebegravelser, der var allerede k\u00f8rt flere l\u00e6s menneskeben ud p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Over disse murede grave l\u00e5 en tr\u00e6stamme af samme st\u00f8rrelse som en d\u00f8rkarm, og i rammen var s\u00e5 nedlagt en lem som d\u00e6k over graven, i tr\u00e6stammen der l\u00e5, stod \u00e5rstallet 1728. Det var tal smedet af jern og p\u00e5s\u00f8mmet tr\u00e6et.
\nMange lig sten var taget ud af kirken og kastet imellem en dynge kampsten,, uden at der var taget det mindste hensyntagen til disse gamle minder, og indskriftstenene l\u00e5 knuste i snese af stumper, det er en vandalisme, og ganske uforsvarligt. Arbejderne har selvf\u00f8lgeligt ingen sans eller interesse for disse minders bevarelse, de ser i stenene kun noget ragelse, og ser ingen forskel p\u00e5 disse \u00e5rhundrede gamle indskrift gravstene og de \u00f8vrige granitsten, hvorimellem de var hensl\u00e6ngt, men skylden er de styrende og ledelsen, de har ansvaret, men hvad skal man sige, hvad der foreg\u00e5r her i Viborg foreg\u00e5r rundt omkring i landets og ved landets kirker. Man har nok givet love og cirkul\u00e6rer, men vi Danskere har s\u00e5 mange love og anordninger som ingen bryder sig om at overholde, og desv\u00e6rre, de som er sat til at have opsyn med at lovene overholdes, de bryder sig heller ikke om at arbejde hen til at denne, deres forpligtelse sker fyldest, \u2013 kort sagt enhver vil r\u00e5de sig selv og g\u00f8re sig det s\u00e5 behageligt som muligt. Mere velg\u00f8rende var det at g\u00e5 en tur ind p\u00e5 mindepladsen, at den gamle kirkeplads med de bedste gamle ligsten bevares, er smuk og korrekt. Og jeg undlader sj\u00e6ldent, n\u00e5r jeg kommer, at undlade at g\u00e5 en tur derhen.
\n(25. august)
\nOfte har jeg g\u00e5et med en mand hen ad vejen, hvis fortid jeg kendte og h\u00f8rte hans sleske l\u00f8gnagtige ord, og have den st\u00f8rste lyst til at tage den stok han gik med og give ham en god drag prygl. \u2013 men s\u00e5 kom jeg til at t\u00e6nke: hvem er du? Du er ikke kaldet til at v\u00e6re dommer \u2013 men st\u00e5r selv for dom \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013
\n(26. august)
\nL\u00e6rer Th. Petersen, Frederiksdal var tidligere l\u00e6rer i den nu nedlagte Kristiansh\u00f8j Skole. Her d\u00f8de hans kone af f\u00f8rste \u00e6gteskab og han blev gift 2. Gang med Antoinette Pres af Kjellerup. L\u00e6ren og hans hustru kunne ikke altid forliges. En dag kom der bud over til Jens Rask, om at han m\u00e5tte komme over i skolen og v\u00e6re fredsm\u00e6gler under et \u00e6gteskabeligt holmgang. Da Jens Rask kom derover var Pedersens kone l\u00f8bet over til Jakob Wacherhausen, og Petersen havde sl\u00e5et mange af vinduerne itu. Jens Rask fik s\u00e5 sendt bud over efter konen, da denne kom, sagde han til hende, g\u00e5 s\u00e5 hen og kys Petersen og lade det gamle v\u00e6re glemt. Nej det ville hun ikke, hun ville ikke v\u00e6re nar, hun havde allerede et \u00f8genavn, hvad er det for et navn r\u00e5bte Petersen, frem med det. \u201dJa jeg skal sige det\u201d udtalte Jens Rask, s\u00e5 kaldte de hende \u201d P\u00e6s An\u201d \u2013 tillykke mor \u2013 tillykke mor \u2013 r\u00e5bte Petersen gang p\u00e5 gang.<\/p>\n
\nDe dage er nu l\u00e6ngst forbi, da egnen her var hjems\u00f8gt af de hjeml\u00f8se, k\u00e6ltringer, rakkere eller natmandsfolk. I midten af forrige \u00e5rhundrede holdt \u00f8vrigheden systematisk jagt p\u00e5 dem, og n\u00e5r de var indfanget, f\u00f8rtes de til Viborghus i Tugthuset. Sognefoged Ancher i Klosterlund var en ivrig natmandsj\u00e6ger, han forfulgte dem overalt. En gang havde han fanget en natmand, men denne var en stor kraftig og st\u00e6rk mand, s\u00e5 Ancher kunne ikke f\u00e5 rapporten skrevet, natmanden slog hver gang pen og bl\u00e6k ud af h\u00e5nden p\u00e5 Ancher. Da blev der sendt bud over til Thomasen, der havde bygget ude p\u00e5 nord heden i Refshale. Da denne som var en meget st\u00e6rk mand, kom til Klosterlund b\u00f8d han natmanden med sig ind i en anden stue for at Ancher kunne f\u00e5 ro til at skrive rapporten. Ja, siger natmanden, kom med s\u00e5 skal jeg knuse hver ben i dig, da de so kom ind i den anden stue, greb Niels Thomasen sin modpart med begge h\u00e6nder, l\u00f8ftede ham op og st\u00f8dte hovedet mod loftet, huggede ham s\u00e5 ned mod gulvet s\u00e5 han sad p\u00e5 sin ende. S\u00e5 blev natmanden rolig, der var alts\u00e5 kn\u00e6kket et br\u00e6t i loftet og en i gulvet. \u2013 Heraf ser man at der har v\u00e6ret st\u00e6rke folk i gamle dage.<\/p>\n
\nStine \u2013 Nebel er d\u00f8d. Det f\u00f8rste jeg husker sad hun i det gamle fattighus i Kragelund. Da fattigg\u00e5rden i 1880. Blev bygget, flyttede hun ikke derud, men har n\u00e6sten uafbrudt siden v\u00e6ret husbestyrerinde for Christian Frank i Stenholt. For et \u00bd \u00e5rs tid siden kom hun ind til sin datter, Sofie, der er gift med murer Anders Andersen (Top) i Kragelund, her d\u00f8de hun for nogle dage siden.
\nMurer Niels Nielsens (Konrad) hustru er d\u00f8d. Hun har v\u00e6ret svag og syg i mange \u00e5r, det var en apoplektisk tilf\u00e6lde der gjorde ende p\u00e5 hendes liv, en hjernebl\u00f8dning. \u2013 Hun har n\u00e6ppe danset p\u00e5 roser, som Niels Konrads hustru!<\/p>\n
\nJeg var ved t studere de love i dag \u2013 En ny jagtlov, hvor enhver der ud\u00f8ver jagt selv p\u00e5 egen ejendom skal have jagttegn. Sognefogderne udsteder tegnet p\u00e5 landet, og erholder som gebyr 2.kr. \u2013 En ny lov om \u00e6gteskabet hvor vielsen er tvangfrit, kirkelig eller borgerlig, i sidste tilf\u00e6lde foretager Sognefogden vielsen p\u00e5 landet.
\nFredag den 23.juni.
\nJeg var i eftermiddags en tur i Kjellerup, til bestyrelsesm\u00f8de i Historisk Samfund. Formanden L\u00e6rer Jacobsen, Vinderslev fremlagde forslag til indhold af \u00e5rbogen 1922. Det blev bl. a. besluttet at optage afd\u00f8de L\u00e6rer J. P. Aaboes efterladte dagbogsoptegnelser. \u2013 Valgmenighedspr\u00e6st K\u00e6stel og Arkitekt Nielsen var til stede. K\u00e6stel havde k\u00f8bt sig en bil, som han var meget glad for. \u2013 L\u00e6rer Jacobsen opfordrede mig til at skrive Kragelunds Sogns historie \u2013 som jeg s\u00e5 lovede ham.
\nL\u00f8rdag den 1.juli.
\nDet regner og det regner, hver dag og det har det gjort i lang tid. Varme er der ikke meget af. Jordb\u00e6rerne har ondt ved at blive modne, men de vild roser blomster dog nu i hyppig flor, alle de nye \u00e6dle roser jeg plantede i for\u00e5ret vokser og gror, s\u00e5 jeg gl\u00e6der mig meget til endnu engang hen p\u00e5 sommeren at se dem udfolde sig.
\nS\u00f8ndag den 2. juli.
\nDet regner atter i dag. Jeg arbejder p\u00e5 kommuneregnskabet i denne tid, og sogner\u00e5dssagerne optager n\u00e6sten al min tid. \u2013 Jeg havde lovet Magister Ellekilde at skrive nogle optegnelser om skovlovringerne, men det er kun lidt tid jeg har tilovers dertil, men noget har jeg da skrevet derp\u00e5 i sommer.
\nMandag den 3. juli.
\nDer var i eftermiddags auktion i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd, det var forpagter Christian Vinderslev der lod den afholde. Dommerfuldm\u00e6gtig Borberg, Silkeborg og Politibetjentene Petersen og Knudsen \u2013 S\u00f8rensen var med. Der blev solgt for ca. 9500. kr. Vi havde dejlig vejr i eftermiddags, men ved aftenstid begyndte det at regne igen. Jeg skrev den ene auktionskatalog og fik som gebyr 10. kr.
\nTirsdag den 4. juli.
\nI dag begravedes Anders Andersens hustru Birgitte i Engesvang, jeg var derovre, der var mange mennesker og tiden trak ud. Der skulle spises frokost og drikkes kaffe, men de som m\u00f8dte kl.11. og blev til kl. 6. kunne jo tr\u00e6nge til at f\u00e5 middagsmanden med. Man m\u00e5 vel g\u00e5 ud fra, at med liges\u00e5 stor en pragtudfoldelse og luksus, hun forlader denne jord med, og ikke med mindre bliver hun modtaget ved Himmerigets port. A. Andersen har gjort sin skyldighed.
\nOnsdag den 5. juli.
\nJeg arbejdede p\u00e5 kommuneregnskabet. Ogs\u00e5 i dag regner det, s\u00e5 det er bleven skik i sommer at regne hver dag. Livet og tilv\u00e6relsen er jo ogs\u00e5 en tilstand mellem to yderligheder.
\nTorsdag den 6. juli.<\/p>\n
\nJeg skrev videre i dag p\u00e5 optegnelserne fra min ungdomstid. Mikael, tjenestekarlen, er besk\u00e6ftiget ved restaureringsarbejdet p\u00e5 den gl. lade. Bindingsv\u00e6rkshuset i nord, dette hus er flere hundrede \u00e5r gl. fra tiden da pindehuse var fremherskende. \u2013 det regner fremdeles i dag og dette bliver noget trist i l\u00e6ngden.
\nL\u00f8rdag den 8. juli.
\nDet regner atter i dag. Jeg skrev videre p\u00e5 mine optegnelser og er nu f\u00e6rdige med opholdet p\u00e5 Marsvinslund, og tager derefter fat p\u00e5 minderne fra min soldatertid 1887. \u2013 Og s\u00e5 arbejder jeg p\u00e5 kommuneregnskabet.
\nS\u00f8ndag den 9. juli.
\nDet regnede hele dagen. Der var m\u00f8de i dag i Pr\u00e6steg\u00e5rdsskoven, en selskabelig sammenkomst af landmandsforeningen og l\u00e6seforeningen. Martin Ankersen, Klosterlund, Jens Jensen Olesen og Kristian Vinderslev, Kragelund, talte ved m\u00f8det og l\u00e6rer Askl\u00f8v var naturligvis ogs\u00e5 til stede.
\nMandag den 10. juli.
\nDet regnede atter i dag. Jeg var ude at st\u00e6vne Jens \u00d8stermark, der nu \u00e5bner proces med Jens Skov, Malmh\u00f8j om en g\u00e5rdhandel, men da Jens Skovs datter Cecilie var, indbefatter i handlen og gifterm\u00e5let gik overstyr. \u201didet fuglen er fl\u00f8jet og reden er tom\u201d \u2013 Nu foreg\u00e5r resten for rettens skranker.
\nTirsdag den 11. juli.
\nDet regner atter i dag. Jeg arbejder videre p\u00e5 mine optegnelser samt Kommuneregnskabet. \u2013 P\u00e5 grund af regnvejret i sommer st\u00e5r det d\u00e5rlig til med t\u00f8rveproduktionen, al fabrikation er standset og t\u00f8rvene ligger p\u00e5 pladsen, men kan ikke t\u00f8rre.
\nOnsdag den 12. juli.
\nDet regner atter i dag. I eftermiddag var der m\u00f8de i Kragelund kro, ang\u00e5ende elektricitetsanl\u00e6g i Kragelund fra Guden\u00e5 v\u00e6rket. Godsejer R\u00f8mer Bruhn, Vindum Overg\u00e5rd og anl\u00e6gsingeni\u00f8ren var til stede, og referere sagen, nogen endelig resultat kom der ikke af sagen, idet sogner\u00e5det ville se beboernes tilslutning inden garantien p\u00e5 l\u00e5net 35.000. kr. underskrives.
\nTorsdag den 13.juli.
\nDet regner atter i dag. Alting er s\u00f8le og pjask og st\u00e5r i Vandmandens tegn. Agerh\u00f8et kan ikke t\u00f8rre men ligger og tager skade p\u00e5 marken. \u2013 b\u00e6lgplanterne og byg vokser s\u00e5 frodig i al den regn. \u2013 Sommeren er ganske en mods\u00e6tning til sommeren i fjor.
\nFredag den 14.juli.
\nDet regner atter i dag. Mikael og jeg arbejder med restaureringen p\u00e5 laden, og nogle af t\u00f8rvene blev hjem k\u00f8rt, de som var gravet i god tid, de er dog ikke hel t\u00f8rre endnu. Vil det blive ved med det regnvejr, kan det v\u00e6re nogen udsigt til at de t\u00f8rv som er sent gravet, ikke bliver t\u00f8rre i sommer.
\nL\u00f8rdag den 15.juli.
\nDet regner atter i dag. Sommeren bliver til regn og kulde. Jeg arbejder p\u00e5 kommuneregnskabet. \u2013 Jeg var en tur i Silkeborg, med den nye rutebil der g\u00e5r ud fra Hauge over Frederiksdal, Kragelund, Sinding til Silkeborg. Det koster for hen og hjemrejse 2.kr.70\u00f8re.
\nS\u00f8ndag den 16.juli.
\nDet regnede meget st\u00e6rk, det meste af dagen. \u2013 Jeg var til kirke om eftermiddagen, l\u00e6ste ved kirkest\u00e6vne om den forest\u00e5ende udpantning for kongelige skatter, der var dog foruden Pr\u00e6st og Degn kun en mand til kirke, nemlig forpagter Kristian Vinderslev. Jeg var med ham hjemme og drikke kaffe.
\nMandag den 17.juli.
\nTil en forandring, t\u00f8rvejr. \u2013 Jeg arbejdede p\u00e5 en artikel \u201defter Svenskerkrigen\u201d et uddrag af \u201dkronens sk\u00f8de\u201d over afh\u00e6ndede gods i Lysg\u00e5rd og Hids Herred. Kirkens gods der ved reformationen kom under kronen, blev i den trange tid efter krigen atter st\u00f8vet af.
\nTirsdag den 18.juli.
\nAtter en dag med t\u00f8rvejr. \u2013 I formiddags telefonerede min s\u00f8ster i \u00d8rting, at Pastor L. Chr. S\u00f8rensen i Jordl\u00f8se var afg\u00e5et ved d\u00f8den den 16., p\u00e5 F\u00e5borg sygehus, efter en operation for blindtarmsbet\u00e6ndelse. \u2013 Pastor S\u00f8rensen var Pr\u00e6st her fra 1888. til 1906. Han var f\u00f8dt 10.juli 1862. og blev s\u00e5ledes 60.\u00e5r gl. Efter sigende havde han bestemt at ville v\u00e6re en tur herovre den 30. Hans liv er ikke levet forg\u00e6ves og v\u00e6ret en velsignelse for mange.
\nOnsdag den 19.juli.
\nT\u00f8rvejr, mild, varm. Kornet vokser s\u00e5 det er en forn\u00f8jelse at se derp\u00e5. Alle udsigterne tegner til en rig h\u00f8st, \u2013 men en sen h\u00f8st i fjor ved denne tid, var der fuld rug h\u00f8st, det visnende i t\u00f8rken. I \u00e5r st\u00e5r rugen k\u00e5l gr\u00f8n, og engen hvorledes vil det g\u00e5? Intet h\u00f8 er endnu sl\u00e5et i B\u00f8lling S\u00f8.
\nTorsdag den 20.juli.
\nT\u00f8rvejr, mild, varme. \u2013 Jeg skrev p\u00e5 mine erindringer fra min ungdomstid, og arbejdede p\u00e5 kommuneregnskabet. \u2013 Jeg var en tur p\u00e5 Stenholtg\u00e5rd med en st\u00e6vning. Den nye ejer Peter Kjeldbjerg har bes\u00f8g j\u00e6vnlig af rettens folk. Han h\u00f8rer til det hold som i de ekstraordin\u00e6re tider gik nedenom og hjem..
\nFredag den 21.juli.
\nNu er det dog lidt solskin og varme, men mage dage var det ikke. I sommer er der ingen fluer og ingen bremser, \u2013 dette h\u00f8rer dog til sj\u00e6ldenheder.
\nL\u00f8rdag den 22.juli.
\nJeg var p\u00e5 en cykeltur om eftermiddagen i Silkeborg. Sendte en krans til Jordl\u00f8se til pastor S\u00f8rensens b\u00e5re. \u2013 Jeg var om aftenen i sommerteater og s\u00e5 p\u00e5 revyen, \u2013 den ulykkelig biltur den 22. april var ogs\u00e5 med i revyviserne, og da jeg var med p\u00e5 bilturen var jeg ogs\u00e5 med i revyviserne.
\nTirsdag den 25. juli.
\nDet rusk regner og er koldt. Der er nu en stadig bl\u00e6st og kulde med ruskregn, skal det v\u00e6re sommer da er det en kold vinterlig sommer. \u2013 En vinter \u2013 sommer. Der er n\u00e6sten ikke vejr til at udrette noget arbejde i. \u2013 Det bliver en meget sen h\u00f8st.
\nOnsdag den 26. juli.
\nBl\u00e6st, kulde og regn. \u2013 Jeg var i eftermiddag i Engesvang sammen med forh. Sognefoged Thomas Petersen, Balle for at takserer J\u00f8rgen S\u00f8rensens enkes g\u00e5rd i Engesvang. Hun s\u00f8ger et till\u00e6gsl\u00e5n i Silkeborg Sparekasse. \u2013 Det nordre hus, best\u00e5ende af bindingsv\u00e6rk skal nedbrydes, den st\u00e5r og vil falde ned, og et nyt skal nu opf\u00f8res. Till\u00e6gsl\u00e5net er p\u00e5 3.000 kr. hun har mellem 6. Til 7.000 kr. ordin\u00e6r.
\nTorsdag den 27. juli.
\nBl\u00e6st, kulde og regn. \u2013 I dag er det 15. \u00e5r siden min fader d\u00f8de i 1907. nu har han alts\u00e5 hvilet i sin grav i 15. \u00c5r og kunne nu have v\u00e6ret 88 \u00e5r gl. dersom han havde v\u00e6ret levende.
\nFredag den 28. juli.
\nKulde og bl\u00e6st. \u2013 I dag er det vinter koldt, en skarp bl\u00e6st, kommer fra nord, med skyer der d\u00e6kker himlen. \u2013 Jens Rask var her og ville h\u00e6ve 80.kr. af hans svigermoders underst\u00f8ttelse, da han har h\u00e6vet disse penge i maj, m\u00e5 hans hukommelse vel svigte ham? Og det er en ubehagelig tilstand. \u2013 Vi er nu ogs\u00e5 i hundedagene, s\u00e5 man kan ikke vente at folk er hel normale.
\nL\u00f8rdag den 29. juli.
\nKlart solskinsvejr. \u2013 Jeg skrev p\u00e5 en optegnelse fra Skovlovringerne, som jeg havde lovet at sende til Mag. H. Ellekilde p\u00e5 Dansk Folkemindesamling. \u2013 Jeg ville have v\u00e6ret en tur i Them og foretage optegnelser der, men det lader sig for \u00f8jeblikket ikke realisere.
\nS\u00f8ndag den 30. juli.
\nKlart, varm og solskin. \u2013 Min f\u00f8dselsdag, jeg fylder i dag 57.\u00e5r, min f\u00f8dselsdag i 1865. Var ogs\u00e5 en s\u00f8ndag \u2013 alts\u00e5 er jeg et s\u00f8ndagsbarn \u2013 og i \u00e5r falder f\u00f8dselsdagen ogs\u00e5 p\u00e5 en s\u00f8ndag. \u2013 i dag var det at Pastor S\u00f8rensen fra Jordl\u00f8se ville have v\u00e6ret en tur i Jylland.
\nMandag den 24. juli.
\nNordvest kuling med solskin. \u2013 I dag bliver Sognepr\u00e6st, Laurits Christian S\u00f8rensen i Jordl\u00f8se p\u00e5 Fyn, begravet. \u2013 Jeg var i Silkeborg i l\u00f8rdags og sendte en krans over til hans b\u00e5re. Fra venner i Kragelund er der mange der sender denne mand en venlig tanke ved pludselig afsked fra livet her. Nu kommer han til at hvile ved hans faders og moders side, p\u00e5 Jordl\u00f8se kirkeg\u00e5rd.
\nTirsdag den 1.august.
\nSolskin, koldt nordenvind. \u2013 Jeg var i dag i Frederiksdal og modtage Kongelige skatter, der var ikke mange der betalte, de d\u00e5rlige tider, nu efter Verdenskrigen, g\u00f8r sig nu g\u00e6ldende, folk er vant til at leve godt og bruge mange penge, det f\u00f8rste vil de blive ved med, men pengene er nu f\u00e5.
\nOnsdag den 2.august.
\nBl\u00e6st, koldt nord vind. \u2013 Der er ikke udsigt til h\u00f8st forel\u00f8big. Det bliver en meget sen h\u00f8st i \u00e5r, ikke f\u00f8r i september m\u00e5ned, dersom vejret til den tid bliver ustadig, kan det blive vanskelig at f\u00e5 den rige gode h\u00f8st i hus. \u2013 H\u00f8 slette kom vi i dag nogenlunde godt over.
\nOnsdag den 9.august.
\nRegn og bl\u00e6st. \u2013 I dag var jeg i Viborg med Kongelige skatter p\u00e5 Amtstuen, skatterne er g\u00e5et noget nedad, fra ca. 11.000 kr. til 8.000 kr. Jeg k\u00f8rte med toget over Herning og Mikael Petersen, Engesvang var ogs\u00e5 med. Det \u00f8ste vand ned den hele dag, samt med st\u00e6rk bl\u00e6st fra nord. \u2013 1922. Er en rigtig kulde \u2013 sommer.
\nTorsdag den 10.august.
\nSolskin, bl\u00e6st. \u2013 Der var en del at betale skat i dag og som kom en dag for sent. \u2013 I en \u00e5rr\u00e6kke under de gyldne krigs\u00e5r er der ikke foretaget udpantninger. \u2013 nu st\u00e5r der mange til restance og der skal foretages mange udpantninger.
\nTorsdag den 31.august.
\nVarm, mild, solskin. \u2013 Carl Vilhelm Nielsen, Buskhede og Smed Holmslykke, Frederiksdal var her for at revidere Kommune regnskabet for 1921 \u2013 22. vi blev ikke f\u00e6rdig f\u00f8r ved aftenstid. \u2013 L\u00e6rer R. Mortensen fra Lindsballe var her, gik snart igen, men kommer i morgen igen, da skal vi ud at se p\u00e5 de gamle Skovlovring veje, der g\u00e5r ind i heden.
\nS\u00f8ndag den 24.december.
\nSydvest, mild, bl\u00e6st. \u2013 Med mild, sydvestlige vinde g\u00e5r Julen ind uden frost og sne. \u2013 Avisen melder i dag: Sognepr\u00e6st til Kragelund og Funder menigheder i \u00c5rhus stift, J. H. Siek er 23. december kaldet til Sognepr\u00e6st i Vesteskov p\u00e5 Lolland. \u2013 Siek har v\u00e6ret pr\u00e6st her siden 1907. efter L. Chr. S\u00f8rensen.
\nTirsdag den 26.december, 2. Juledag.
\nSydlig vind \u2013 regn og bl\u00e6st. \u2013 Meget d\u00e5rlig Julevejr. Vejene er opbl\u00f8dte s\u00e5 det n\u00e6sten er hel ufremkommelig. \u2013 Jeg l\u00e6ste det meste af dagen, i almanakken \u201dDanmark\u201d og i Vejle Amts Historiske \u00e5rbog II 1922. Her anbefaler R. Mortensen, Lindsballe, gudshovedt ? med den gamle danseplads i Stenholt krat, et minde fra turen sidste sommer.
\nOnsdag den 27.december.
\nVinden syd, regnbyger. \u2013 I dag var det noget mere fremkommelig vejr, men det regnede mindre om dagen. Der var storm og regn om natten. \u2013 VI hentede 2.l\u00e6s top lyng hjem fra heden.
\nTorsdag den 28.december.
\nSne, sydlig vind. \u2013 I dag falder der ustandselig t\u00f8sne fra syd, i dag uden frost. \u2013 Martin Jensen og min s\u00f8ster fra \u00d8rting var her nede en tur i eftermiddags, Martin Jensen omtalte at han havde f\u00e5et indlagt centralvarme, med ophedet vand, i sit hjem i \u00d8rting. \u2013 Nu g\u00e5r elektriciteten sin sejrsgang her p\u00e5 egnen, Kragelund fik til Jul det hvide lys. Nu kommer vel centralvarmens indtog.
\nFredag den 29.december.
\nStorm, regn. \u2013 Fredag f\u00f8r Jul den 22.december om eftermiddagen faldt der en Meteorsten ned i Kragelund, det syntes som om den faldt her p\u00e5 g\u00e5rdens mark, men er endnu ikke fundet. \u2013 Tjeneste tyende Mikael Kusk s\u00e5 stenen falde, stenen var r\u00f8d og faldt ikke i skr\u00e5 men i lige linje.
\nL\u00f8rdag den 30.december.
\nStorm og regn. \u2013 Som en syndflod skyller vandet ned, Bl\u00e6ksprutten mener der er en vand\u00e5re i stykker et eller andet sted her ovenfor, \u2013 er dette rigtig m\u00e5 man foruds\u00e6tte at n\u00e5r det er tordenvejr m\u00e5 der v\u00e6re kortslutning.
\nS\u00f8ndag den 31. december. Nyt\u00e5rsaften.
\nI dag har vejret v\u00e6ret skikkelig, solen kom endog frem ved aftenstid og lyste \u00e5ret i grav. \u2013 Nyt\u00e5rsaften var der stille og mildt, dejlig vejr med m\u00e5neskin. \u2013 Atter en milep\u00e6l er rejst i Historiens \u00e5rbog, den b\u00e6rer nr.1922. og historieskriverne f\u00e5r travlt med at nedskrive minderne.
\n\u00c5ret der svandt.
\nVar pr\u00e6get af efterveerne fra verdenskrigen, hvor Verdenshandlen og vareproduktionen kom helt af lave. \u2013 Vi er inde i den tid der skal opbygge hvad krigen nedbr\u00f8d.
\nI 1922. d\u00f8de min kollega i Sogner\u00e5det Chr. Christensen i Frederiksdal, \u2013 st\u00e6vningsmand S. S\u00f8rensen (Ravn) og endelig d\u00f8de den tidligere Pr\u00e6st i Kragelund L. Chr. S\u00f8rensen i Jordl\u00f8se p\u00e5 Fyn. \u2013 Af landskendte mand d\u00f8de endvidere H. F. Fejlburg og Zakarias Nielsen.
\nI \u00e5rets slutning er der indlagt elektricitet i Kragelund by og omegn, til forsyning af lys og kraft fra Guden\u00e5 v\u00e6rket.
\nLigeledes blev Sognepr\u00e6st Siek i Kragelund kaldet til Pr\u00e6st i Vesteskov p\u00e5 Lolland.<\/p>\nJens Jensens erindringer III<\/div>\n\n
\nErindringer og optegnelser af Jens Jensen III<\/p>\n
\nNyt\u00e5rsdag 1. januar.<\/strong>
\nDer var en tid da der var Nyt\u00e5rsdag, som en d\u00f8r, et vindue. Hvori man spejdede og s\u00e5 ud mod den kommende tid. L\u00e6ngslen f\u00e5r form og skikkelser i dr\u00f8mme og fantasi, der er intet som h\u00e6mmer eller t\u00f8jler den ubegr\u00e6nsende frihed, for frie t\u00f8jler styrer fantasien som kurs, med h\u00e5bet som kusk. Men ofte er f\u00f8lelserne et d\u00e5rligt k\u00f8ret\u00f8j og h\u00e5bet en endnu d\u00e5rligere kusk. Der kommer en tid, da man ligesom erkender! at der ikke er mere at vinde ude i det fremmede ukendte end i hjemmet. P\u00e5 det sted p\u00e5 hvilke man befinder sig, n\u00e5r l\u00e6ngslen og anelserne slumre ind, er det ligesom man har en f\u00f8lelse at det jagende og higende har stj\u00e5let en del af vor tid, der kunne have v\u00e6ret benyttet under de forhold under hvilke vi befandt os
\nMen under alle forhold er Nyt\u00e5rsdag en m\u00e6rkedag, frem for alt, hvad vort sj\u00e6lelige liv ang\u00e5r, dersom vi agter at g\u00f8re vort regnskab op. Et regnskab der er meget rigtig, thi vor sj\u00e6leliv har en indt\u00e6gtspost og en udgiftsside. Sorg er udgift og gl\u00e6de er indt\u00e6gt. Enhver t\u00e6nkende menneske m\u00e5 komme til at stille sig dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorledes st\u00e5r regnskabet? Er udgiften sorg, st\u00f8rre end indt\u00e6gten gl\u00e6de? Er der ikke balance i spillet m\u00e5 forholdene p\u00e5 en eller anden m\u00e5de \u00e6ndres, ligesom en drift en v\u00e6rk m\u00e5 \u00e6ndres i en anden kurs, m\u00e5 livet ogs\u00e5 \u00e6ndres, styres i en anden kurs, dersom udgiften overstiger indt\u00e6gten, s\u00e5ledes at der bliver en betydelig overskud p\u00e5 indt\u00e6gtssiden, der opspares som en fond, der gemmes, til tunge tider eller overgives til vore efterkommere.
\n(2.januar) I dag sogner\u00e5dsm\u00f8de p\u00e5 fattigg\u00e5rden. Alle de tidligere kommunale bestillingsm\u00e6nd genvalgtes, dog var der enstemmig tal for ikke at genv\u00e6lge Mads Petersen til Kommune revisor, is\u00e6r blev denne stemning fremsat af tilsynet med fattigg\u00e5rden (Niels Nielsen, Niels Kusk og J. C. Sejling) da M. Petersen st\u00e6rk kritiserede deres styrelse. I stedet for valgtes Christian Bodholt, Engesvanghus, den anden revisor er Sognefoged Jens Rydal, Funder.
\nL\u00e6rer Th. Petersen, Frederiksdal der havde et af distrikterne som tilsyn med plejeb\u00f8rn, som i fjor ikke genvalgtes, hvad han efter sigende tog sig meget n\u00e6r. Imidlertid havde forstander Bojsen udn\u00e6vnt ham til overtilsyn med de plejeb\u00f8rn der sorterede under ham, til Niels Nielsen havde Petersen udtalt: Jeg er Bojsen.
\nEfter Sogner\u00e5dsm\u00f8det havde N. Kusk et \u00e6rinde ind til Petersen. N. Nielsen Kusk og jeg gik da ind til L\u00e6rer Petersen, der i daglig tale nu ben\u00e6vnes Pastor Petersen. Vi blev vist ind i Audiensgemakket, med den ene h\u00e5nd hvilende p\u00e5 bordet og det ene ben lagt over det andet og med venstre h\u00e5nd slog han ud og sagde: \u201dJeg er overtilsynet\u201d. Han sagde ikke! Jeg har overtilsynet. I dette h\u00f8jtidelige \u00f8jeblik forestillede jeg ham som Kulturminister. Jeg har aldrig haft den \u00e6re at tale med en Excellence, men s\u00e5 havde jeg i dette \u00f8jeblik en f\u00f8lelse af hvorledes en excellence ser ud og hvor ledes han forestiller sig. Men hvad skal man mon sige med Th. Petersens store begavelse, han holder lange taler selvs fulddybe v\u00e6gtige, til hjertet g\u00e5ende ord. Han, der er en skattet festtaler i en stor omkreds. Han t\u00e5ler ikke st\u00e6rk glans der irriterer \u00f8jet. Alle der for ham det i liv g\u00e5r som det ikke burde g\u00e5, s\u00e6tter s\u00e6rlig pris p\u00e5 slige talere, der roser og lovpriser alt og alle. Men manden kan jo v\u00e6re i sin gode ret, thi der er to sidder fra hvilke loven kan ses. Det er t\u00e6nkeligt at Petersen kun ser det lyse, da den m\u00f8rke side af livet, er ham uvedkommen.
\nJeg mindes den dag da Jens Ancher i Stenholt blev begravet. Petersen var til stede som taler, han roste den afd\u00f8de i h\u00f8je toner, med den hjertegribende stemme der rystede med selvtilfreds r\u00f8relse, der lokkede t\u00e5rerne frem ved bevidsthed om al det gode der pludselig \u00e5benbaredes og som man ikke f\u00f8r var sig bevist. Han lovpriste den afd\u00f8de som et af de bedste mennesker han var kommet i ber\u00f8ring med. \u2013 Og dog var der en vitterlig kendsgerning, at han om hvem talen drejede sig, slog sin gl. far, slog sin hustru, udrettede intet medens hans gamle, nu 80.\u00e5rige fader, st\u00e5 i loen og t\u00e6rske, ordnede h\u00f8sten med karlene og svang leen.
\nDen gode vin (Pastor S\u00f8rensen) 14.januar.
\nEvangeliummet fort\u00e6ller om brylluppet i Canaan, hvor Jesus forvandlede vand til vin. Der var ingen der dengang forstod Jesus, hvorfor alle karrene skulle fyldes med vand, og der er mange, mange der ikke forst\u00e5r ham den dag i dag. Vi m\u00e5 kunne bede for at forst\u00e5 hvorfor Gud ikke hj\u00e6lper os, men dersom Gud han gav os al hvad vi bad om, hvor ville Verden ikke komme til at se ud, og vort liv blive en hel anden. Vi er sat her p\u00e5 Jorden til at forvalte og for\u00f8ge det os betroet talent, ikke at skjule det. Vi er sat her i Verden til at arbejde, ikke til at hvile i lediggang, og bede Gud for\u00f8ge talent, thi det er jo et liv som dyrenes og tr\u00e6ets. \u2013 vor gerning er st\u00f8rre og vort m\u00e5l h\u00f8jere. Jesus han siger at vi skal nyde den gode vin f\u00f8rst, siden den d\u00e5rlige vin. Lad os t\u00e6nke tilbage til barndommen til ungdommen, da vi f\u00f8lte hele ungdommens overm\u00e5l af kraft, da der til tider svimmel af gl\u00e6de og jubel i vort hjerte. \u2013 Ja, nyder vi den gode vin, men n\u00e5r vi st\u00e5r midt i vort liv, da f\u00f8ler vi allerede, at der er meget der ikke er som det var engang.
\nTilb\u00f8jelighed er ikke det samme som k\u00e6rlighed, mange menneskers liv er bleven ulykkelige fordi de ikke har haft evner til at skelne mellem de to f\u00f8lelser. Det er forskellen mellem god og d\u00e5rlig vin, vi skulle v\u00e6re i stand til at erkende. Dersom vi nyderd\u00e5rlig vin og tror det er godt vin, da bedrager vi os selv. Der er d\u00e5rlig gl\u00e6de her i livet, en gl\u00e6de der snart forvandler sig til lykke. En d\u00e5rlig gl\u00e6de form\u00e5r intet menneske at forvandle til lykke, men ved Jesus Christus hj\u00e6lp frelserens kan det kun forvandles
\nOle Hansens enke: Karen (Goris)
\nEr i disse dage afg\u00e5et ved d\u00f8den ca. 80.\u00e5r gl. hun h\u00f8rer til den tid der forsvinder, str\u00e6bsom og n\u00f8jsom i al hendes f\u00e6rd. Hun havde en st\u00e6rk vilje, var ub\u00f8jelig i sine beslutninger. En datter Dorthea giftede sig for mange \u00e5r siden imod hendes vilje, hun forst\u00f8dte hende, m\u00e5tte ikke komme i hendes hus, og med den h\u00e5rrnakkethed overholdt hun beslutningen. Hendes mand G\u00e5rdmand Ole Hansen d\u00f8de pludselig 1883. S\u00f8nnen Hans P. Olesen, d\u00f8de af tuberkulose, en anden broder var tidligere d\u00f8d af samme sygdom, og en \u00e6ldre datter er ligeledes d\u00f8d af tuberkulose. Det har tag i familien.
\nK\u00f8bmand S\u00f8ren Peder S\u00f8rensen, Kragelund
\nEr i disse dage afg\u00e5et ved d\u00f8den, efter en h\u00e5rd sygeleje (gigtfeber, nyrebet\u00e6ndelse). Han kom i 1880srne her til kragelund, var Snedker. Han k\u00f8bte Anders Nebels ejendom i Kragelund by, lagde h\u00e5ndv\u00e6rket ned, var en k\u00f8rende post mellem Kragelund og Silkeborg. Solgte ejendommen til Niels Hvepsg\u00e5rd og k\u00f8bte huset der har bygget, hvor det gamle fattighus havde st\u00e5et, og gav sig til at v\u00e6re k\u00f8bmand. Han var en g\u00e6v elskv\u00e6rdig menneske, holdt sig is\u00e6r til L\u00e6rer L. O. Lauritsen og Mads Pedersen. Hans f\u00f8rste hustru og en datter d\u00f8de n\u00e6sten samtidig af tuberkulose. Senere giftede han sig og efterlader nu hustru og to b\u00f8rn.
\nSogner\u00e5dsm\u00f8de i Moselund.(30.januar)
\nEn mand ved navn P\u00e6r P\u00e6k fra Funder, var m\u00f8dt og beg\u00e6rede mere i alderdomsunderst\u00f8ttelse, han fik tidligere 7.kr. i m\u00e5neden, fik et till\u00e6g af 2. Kr. alts\u00e5 9 ved forrige m\u00f8de, dette var han ikke tilfreds med. Han k\u00f8rte med Cand. Larsen og Mads Madsen med toget fra Funder, da siger P\u00e6k \u201ddet er dog en virkelig stille gang toget g\u00e5r med, jeg kunne l\u00f8be liges\u00e5 st\u00e6rk som toget k\u00f8rer\u201d. S\u00e5 siger Cand. Larsen \u201dmen er du s\u00e5 rask til bens, syntes jeg nok du kunne klare dig med de 9.kr. om m\u00e5neden\u201d. \u201dJa, ved de hvoraf det kommer\u201d, siger P\u00e6k \u2013 ja, lad os h\u00f8re siger Cand. Larsen. \u201dJo det kommer af at jeg nu har sultet i to \u00e5r, men nu vil jeg ogs\u00e5 have noget at spise\u201d \u201dDe ejer jo et hus, og man siger at den er nogle hundrede kroner mere v\u00e6rd end g\u00e6lden\u201d. \u201dMen ved de hvad man siger om dem, man siger at de er million\u00e6r\u201d.
\nDen vigtigste sag p\u00e5 dagsorden var indstilling af en ny Sognefoged i Funder, da Jens Rydal har taget afsked. Der var forslag om J. C. Br\u00f8kener, men han havde ingen stemning for sig. Jens Mikkelsen ville gerne v\u00e6re det, ham ville ingen have. S\u00e5 igen Sogner\u00e5dsmedlemmerne Mads Madsen og Anders Chr. Hessel. Cand. Larsen mente at M. Madsen var for ung (30\u00e5r) S\u00e5 kom slaget til at sl\u00e5 mellem Anders Chr. Hessel og Andreas Rydal, en broder til den nu afg\u00e5ende Sognefoged J. Rydal. Anders C. Hessel ville godt v\u00e6re det, men Cand. Larsen gjorde indvendinger, da han troede at Andreas Rydal havde mest stemning for sig, og det kunne siges at A. C. Hessel blev indstillet fordi han var medlem af Sogner\u00e5det. A. C. Hessel og Mads Madsen gik ud og Sogner\u00e5det forhandlede videre om sagen. Flertallet vat for at indstille Hessel, men p\u00e5 den anden side blev der udtalt at A. C. Hessel ville blive vel striks, og der kunne blive h\u00e6vet r\u00f8ster mod hans udn\u00e6vnelse til Sognefoged. \u2013 Derefter G\u00e5rdejer Andreas Rydal ,af Funder er indstillet som Sognefoged for Funder sogn. \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Efter sigende skal Cand. Larsen havde v\u00e6ret ude hos A. Rydal og bev\u00e6get ham til at modtage valget, alts\u00e5 f\u00f8r Sogner\u00e5dsm\u00f8det. Larsen havde fremstillet sagen s\u00e5ledes at han syntes bestillingen skulle blive i familien, og hans, Rydals, s\u00f8n kunne arve bestillingen efter ham.
\nEjendomsskyld.
\nDa nu de nye skatter er h\u00e5rdt i virksomheder og det viser sig at kommunen har f\u00e5et nye skatte p\u00e5l\u00e6g, har der rejst sig en st\u00e6rk kritik mod kommunens vurderingsm\u00e6nd, Jens Vinderslev og Andreas Rydal, for ejendommenes alt for h\u00f8j ans\u00e6ttelse i forhold til andre kommuner. Deres kritik er vist ogs\u00e5 meget berettiget efter den m\u00e5de hvorp\u00e5 vurderingen er foreg\u00e5et.
\nOm landbrug.
\nVed skatter\u00e5dsm\u00f8det i Moselund, udtalte Amtsr\u00e5dsmedlem Morten Hull at overalt hvor han kom i han egenskab som skatter\u00e5dsformand, vidste det sig at der fodres st\u00e6rk med kraftfoder, for at indbringe st\u00f8rst mulig m\u00e6lkem\u00e6ngde. Der er ingen indt\u00e6gter, det vil med andre ord sige at udbyttet, nettofortjenesten var langt ringere end hvor der fodres j\u00e6vn med eget produkt, i det sidste tilf\u00e6lde var udbyttet st\u00f8rst. Det vidste sig ikke heller at ejendomme hvortil h\u00f8rte eng, at dette var nogen stor fordel. Amtsr\u00e5dsmedlemmet kendte en g\u00e5rd hvor der avledes 50. L\u00e6s h\u00f8 \u00e5rligt. Men der var ikke spor at se, at denne mands mark var forbedret frem for den som ingen h\u00f8 avl havde, og dog burde 50. L\u00e6s h\u00f8, som g\u00f8dningsv\u00e6rdi dog v\u00e6re betydelig. H\u00f8 har langt fra den v\u00e6rdi som man i tidligere tid beregnede den til. Derimod v\u00e6re roefrugt en kraftfoder og roer kan vokse p\u00e5 en temmelig mager sandjord.
\nJesper Jespersen, Stenholt.(25.marts)
\nJens Jespersens s\u00f8n i Stenholt havde v\u00e6ret over p\u00e5 Herredskontoret og ville g\u00f8re indsigelse mod at Kristine S\u00f8rensen bliver gift med S\u00f8ren S\u00f8rensen. \u2013 Nu viser det sig at Jesper Jespersen pludselig er bleven sindssyg, og en af de f\u00f8rste dage skal indl\u00e6gges p\u00e5 sindssygeanstalten i Aarhus. Han har f\u00e5et den fikse ide at alle kreaturerne i g\u00e5rden er forgjorte, det er hekseri og trolddom det hele. Forleden dag gav han sig til at t\u00f8mme al vandet af br\u00f8nden, fordi som han sagde, al vandet i br\u00f8nden var forgjort
\nEjendomsoverdragelse.(28.marts)
\nOle Peder Rasmussen har solgt sin ejendom i Frederiksdal til K\u00f8bmand Joh. E. Nielsen, Johan Vinderslev. Johan har nu tjent s\u00e5 mange penge ved sin K\u00f8bmandshandel at han kan k\u00f8be en g\u00e5rd. O. P Rasmussen kom hertil fra Hadsten egnen, var ikke nogen videre klar hoved, blev gift med Erik S\u00f8rensens datter Grethe, der heller ikke er videre klar. Missionen har gjort hende sk\u00f8r i hovedet. O. P. Rasmussens var nogen velhavende folk, de flyttede nu hen til Hadsten
\n(Marts)
\nS\u00f8ren S\u00f8rensen: Engesvang.
\nPhillip Nielsen: Klode M\u00f8lle
\nJens Jensen: Vands Skov.
\nInger Winkler: Refshale.
\nEr d\u00f8de. \u2013 S. S\u00f8rensen kaldet Andersen, en s\u00f8n af gl. S\u00f8ren Andersen. En broder til g\u00e5rdejer J\u00f8rgen S\u00f8rensen (Andersen) han var gift med Grethe. H, C. Andersens (Kong Christian, kaldet) mange\u00e5rige pige, hun sagdes at v\u00e6re en frille, naturligvis en Konge skulle jo have en frille. S. S\u00f8rensen fandt sig i forholdene, han blev jo Kongelig bel\u00f8nnet. S. S\u00f8rensen havde nylig solgt sin ejendom til Forh. Sognefoged L. P. Pedersen, han d\u00f8de af mavekr\u00e6ft. \u2013
\nPhillip Nielsen var en broder til afd\u00f8de Jens Nielsen der engang ejede Klode M\u00f8lle og K\u00f8bmandshandlen. De n\u00e6vnte br\u00f8dre var fra Thy. M\u00e5let var fremtr\u00e6dende hos Phillip Nielsen. P. N. var noget af en s\u00e6rling, om sommeren n\u00e5r der kom en langvarende t\u00f8rke, gik han til sengs, her kunne han ligge i uger, s\u00e5 l\u00e6nge t\u00f8rken varede.
\nJ. Jensen, kaldet Sj\u00e6ll\u00e6nder en h\u00f8j duknakket mand, var af og til degn, under en eller anden L\u00e6res embede vikar. En grundskikkelig beskeden mand, han hjalp J. Jakobsen i sin tid med Kommuneregnskaber, da denne var formand og var mindre sikkert hertil.
\nInger Winkler erholdt alderdomsunderst\u00f8ttelse, d\u00f8de hos Kristian Jakobsen i Refshale, hvor hun var til huse som en slags husholderske for Niels Nielsen (Knudsen). Hun var en bestemt og viljefast kvinde der gjorde hvad hun ville og vidste hvad hun ville, hun var n\u00f8jsom fordringsl\u00f8s i hele sin levevis.
\nKragelund Kirkeg\u00e5rd.
\nI min skoletid 1870 \u2013 80erne l\u00e5 kirkeg\u00e5rden n\u00e6sten hen som en gr\u00e6sbevokset mark med gr\u00e6sbevoksede grave uden nogen indhegning eller fredning af gravpladser. Gravene l\u00e5 hist og her uden orden uden gange mellem hinanden, der fandtes kun to gange fra kirkeg\u00e5rdens indgang og fra Pr\u00e6steg\u00e5rden hen til kirken. Flere steder p\u00e5 kirkeg\u00e5rden voksede der h\u00f8je buske af hyl eller syrener, syd for kirken og \u00f8st for kirken, der var gamle indhegnede gravpladser fra Klode M\u00f8lle (familien Stabell) og fra Charlottenlund (Kapt. Lund). Mod sydsiden st\u00f8dte man den gang ved gravkastning p\u00e5 gamle stensatte grave med egetr\u00e6skister
\nmed store jernhakker.
\nI 1880erne blev kirkeg\u00e5rden j\u00e6vnet og sl\u00f8jfet, og en ege p\u00e6l med no. Sat ved hver grav. Der er nu heng\u00e5et en del \u00e5r siden, men det allermeste af kirkeg\u00e5rden henligger som gr\u00e6smark, men der er mange flere indhegnede gravpladser, end i min skoletid. Det f\u00f8rste jeg mindes fra kirkeg\u00e5rden hvad monumenterne ang\u00e5r, er f\u00f8lgende: Tr\u00e6kors havde i Middelalderen v\u00e6ret almindelig. I 1870-80 henstod p\u00e5 enkelte grave tr\u00e6kors, rundt omkring l\u00e5 r\u00e5dne tr\u00e6kors henkastet, nogle var henlagt ved kirkeg\u00e5rdsdiget, tillige fandtes en del tr\u00e6kasse med glas. Ovre i kasserne var indsat en af Degnens skrevne mindeskrift. Af jernkorser fandtes en del, p\u00e5 gravene fra Klosterlund, Chr. Molts gravsted i Kragelund og et par andre gravsteder, men alle stammer de fra 1.halvdel af det nittende \u00e5rhundrede, nogle enkelte fra 1. Halvdel af 2,halv hundrede\u00e5ret. Desuden fandtes nogle enkelte monumenter af jern med glasindfatning, de havde ligeledes en skreven mindeskrift. Den \u00e6ldste sten er fra Engesvang, ligeledes fra 19.\u00e5rh. over Christen J\u00f8rgensen Engesvang, og en Obelisk over sammes s\u00f8n, ligeledes var stenen over Fr. Cloos N. Julianehede en af de \u00e6ldste. Nu s\u00e6ttes altid sten p\u00e5 gravstederne og mange er rejst i de sidste 25. \u00c5r. Af de gamle tr\u00e6kors og tr\u00e6kasser med mindeskrift er ikke spor tilbage.
\nI denne tid foreg\u00e5r en omfattende forandring med kirkeg\u00e5rden, atter bliver der sl\u00f8jfet og mange nye gange udlagt, planen er denne, at der mellem hver gang forefindes 2. r\u00e6kker af grave. Disse gange som nu udl\u00e6gges, g\u00e5r alts\u00e5 over grave og i gravene er i hele l\u00e6ngden en r\u00e6kke af grave, men de der hviler her hviler i fred og ro, de vil sandsynligvis ikke om 100 af \u00e5r blive opgravet. Men mennesker vil i \u00e5rhundrede vandre over dem, p\u00e5 deres grave uden at ane at de vandre p\u00e5 f\u00e6drenes grave. Martin Ankersen i Klosterlund og jeg var i dag oppe p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, thi ved det at nye gange afs\u00e6ttes, kommer der hist og her til at g\u00e5 over gl. familiegravsteder. En ny gang vest og n\u00e6rmest ved t\u00e5rnet g\u00e5r midt igennem Klosterlunds gravplads, dersom denne plan overholdes vil de to Sognefogder fra Klosterlund Anders Nielsen og Ancher Andersens grave komme til at ligge i gangen lige ud for t\u00e5rnet.
\nChristen Jensen( Refshale) er d\u00f8d. April.
\nMin farbroder der opholdt sig hos Christian Hede, gift med min kusine Kirstine i Vinderslev, Christen Jensen ejede et sted i Funder, var gift med Hans Lisbets d\u00f8tre, 3. efter hinanden. Christen Jensen var en godmodig mand der var v\u00e6rst ved sig selv. Det gik tilbage med bedriften, ikke just fordi han var efterladen, men han kautionerede i det uedelige, og m\u00e5tte betale, s\u00e5 solgte han ejendommen. Hans datter Kirstine, en ganske ung pige blev gift med den 60\u00e5rige Christian Hede. Christian Jensen var opkaldt efter min Oldefar Christen Jensen, der k\u00f8bte g\u00e5rden i Refshale, han var alts\u00e5 den der bar sl\u00e6gtsnavnet.
\nVinderslev Kirke.
\nVed begravelsen i Vinderslev kirke af Christen Jensen, var jeg ude i kirken. Jens H\u00f8nholt viste mig omkring. Kirken er stor og rummelig med kalkmalerier, disse kalkmalerier i korets nederste felter adelige v\u00e5ben. Desuden findes i koret en tr\u00e6 tavle i midten et maleri, det \u00f8verste forestiller Dommedag. Det nederste er Adelige personers gengivelse. Nedenunder findes navnene p\u00e5 Adelige familier Scheel og Krabbe. Udenom maleriet, findes hen imod et halvhundrede adelige v\u00e5ben udsk\u00e5ret i tr\u00e6 og malet i forskellige farver. M\u00e6rkelig nok hentyder intet til Vinderslevg\u00e5rd, den gamle Ridderborg, der n\u00e6vnes der imod Nyg\u00e5rd. Jens H\u00f8nholt fortalte at denne g\u00e5rd skal have ligget p\u00e5 Vinderslev mark, alt dette lyder nu meget usandsynligt.
\nBag alteret l\u00e5 en jernb\u00f8jle med to pigge, ringen var til at lukke op og i, og s\u00e6tte om halsen p\u00e5 synderen n\u00e5r de skulle st\u00e5 i gabestokken, den ene af piggene var vendt ned mod brystet, den anden op mod hagen, hvad kunne det af tidens \u00e6lde rustne jern ikke fort\u00e6lle? Det forekom mig at det var lige som en hellig genstand jeg tog i h\u00e5nden, hvilken smerte, hvilken kval. Hvor mange hjerter har ikke hamret i brystet n\u00e5r dette jern var sp\u00e6ndt om halsen, og fjenden havde lov til at st\u00e5 foran synderen, h\u00e5nende, le og spytte p\u00e5 ofret. Og hvor mange har monstro ikke uskyldigt haft jernet p\u00e5, og hvor mange der var mere skyldig st\u00e5et og hamret det samme sted i gabestokken.
\nUde p\u00e5 kirkeg\u00e5rden skal en k\u00e6mpe ligge begravet, der st\u00e5r to store stenkors, udhugget af granit. P\u00e5 det ene kors er indhugget forskellige v\u00e6rkt\u00f8j og et menneskehoved. Disse stenkors er sikkert meget gamle. Jens H\u00f8nholt talte om et sagn der fort\u00e6ller at det skal v\u00e6re kirkens bygmester der her ligger begravet.
\nD\u00f8dsfald.
\nP. H\u00f8js enke, Sofie.
\nOle Mikkelsens kone Eva.
\nJens Chr. Franks enke Marie.
\nD\u00f8den holder en rig h\u00f8st i dette for\u00e5r. P. H\u00f8js enke der altid gik krumb\u00f8jet, som de gl. hekse ses afbillede. Hun og s\u00f8nnerne Niels og Johan har drevet g\u00e5rden siden P. H\u00f8j d\u00f8de. Jeg var derovre forleden dag, i anledning af unders\u00f8gelse fra skifteretten, men der var ingen papirer ordnede, de l\u00e5 og var skreven, men ikke underskreven eller stemplet, det er s\u00e6re ligegyldige folk. Jens Chr. Franks enke, var bekendt for at v\u00e6re sk\u00e5ret godt for tungeb\u00e5ndet, det er en kendetegn for familien.
\nSognefoged Jens Rydal, Funder (maj)
\nAfg\u00e5et ved d\u00f8den, forholdet mellem ham og J\u00f8rgen Virklunds s\u00f8ster var vist ikke videre god, hun drak som en svamp de sidste \u00e5r, og efter sigende faldt J. Rydal ogs\u00e5 til druk. Han blev angrebet af tuberkler, solgte g\u00e5rden og d\u00f8de nu p\u00e5 Silkeborg sygehus. Jens Rydal var Sognefoged i Funder i ca. 25. \u00c5r. Han fik hvervet i 1880 ved faderens, Chr. Rydals d\u00f8d. Nu er broderen Andreas Rydal Sognefoged i Funder.
\nBryllup (16maj)
\nI dag viedes i Kragelund kirke min f\u00e6tter og kusine S\u00f8ren S\u00f8rensen og Christine S\u00f8rensen. De Stenholter var indbudte, men ingen kom, ligeledes nogle fra Engesvang. Der fort\u00e6lles nu ret m\u00e6rkelige ting der st\u00e5 i forbindelse med at Jesper Jespersen i Stenholt er kommet p\u00e5 Sindssygeanstalten i Aarhus, og nogle mener at det er herovre at Jesper er bleven sindssyg. Jesper har i al fald v\u00e6ret p\u00e5 Herredskontoret og ville have gifterm\u00e5let forbudt. Der fort\u00e6lles at samme dag som S\u00f8ren og Christine fik ring p\u00e5, sendte Christine f\u00f8rst bud over til Jesper om han ville k\u00f8re med hende til Silkeborg. Imidlertid tog Christine til Moselund og tog med toget og forlovede sig med S. S\u00f8rensen, det ser s\u00e5ledes ud at Christine p\u00e5 \u00e9n dag ville forlove sig med to. En ting er sikkert, at Christine en gang i for\u00e5ret var her ude hos Anchers og ville have lov til at rejse til Amerika, med en karl henne fra Stilling hvor hun tjente. Ancher ville ikke tillade hende dette og hun tog da hjem igen til Stilling, men tilf\u00e6ldigvis m\u00f8dte hun S\u00f8ren S\u00f8rensen i Moselund og da nu S\u00f8ren m\u00e6rkede hvorledes sagerne stod, k\u00f8bte han i al hast g\u00e5rden i Balle og brylluppet blev bestemt \u2013 og er nu afholdt.
\nDet er sommer.(15juli)
\nMeget varm og t\u00f8r. Larver, fluer og bygfluen angriber kornet Ornerne og roerne. Store marker er ganske \u00f8delagte, og alt tyder p\u00e5 at det bliver en misv\u00e6kst som ikke er kendt l\u00e6nge.
\nPr\u00e6sten var her i dag. Han kom til at tale om dengang min moder var d\u00f8d, han mindede mig om den dag jeg var oppe hos ham og f\u00e5 begravelsen bestemt. Der var s\u00e5 meget han ville havde sagt mig den dag, men fik det ikke sagt. Pr\u00e6sten omtalte tillige at han t\u00e6nkte p\u00e5 at skrive en fort\u00e6lling. Jeg opmuntrede ham til at fors\u00f8ge herp\u00e5, da jeg havde tro til at det l\u00e5 for ham. Jeg har en fejl siger han, ja, det m\u00e5 de jo kunne vide da de kender mig, \u2013 jeg mangler selvtillid \u2013 mod \u2013 Det stammer m\u00e5ske fra min barndom. P\u00e5 grund af mine d\u00e5rlige ben kunne jeg ikke springe omkring med andre drenge, jeg var som en vingeskudt fugl, selvtilliden tabtes, og jeg mangler den vistnok endnu. \u2013 Nu kunne jeg ogs\u00e5 havde sagt ham at han lod sig kommandere for meget af han moder, og dette tilf\u00e6lde var det gavnlig at han kom til at st\u00e5 p\u00e5 egne ben.<\/p>\n
\nI dag foretages i Moselund valg af en valgmand til at v\u00e6lge en landstingsmand i afd\u00f8de J. H. Hansen, Marsvinslunds sted. K\u00f8bmand P. Madsen Moselund blev valgt med ca. 73 stemmer, Cand. Sogner\u00e5dsformand Larsen fik 50 stemmer. Madsen blev af Socialisterne og det Radikale Venstre. Cand. L. fik de moderate Venstres stemme. Jeg var ikke derovre. Far og S\u00f8ren var der. Da far kom hjem sagde han at valget var en skandale! Det var ikke fri for at man havde mig mist\u00e6nkt for at holde med Socialisterne, fordi jeg ikke ville derover til valg. Men det er ikke rigtig det var ikke af den grund.
\nSneglens gang.
\nJens Ancher i Stenholt var for en del \u00e5r siden en af Sognets mest velhavende mand. Der har v\u00e6ret tale om i flere \u00e5r at det gik ned af bakke med ham, nu vil han til at udstykke af g\u00e5rden, ja so kender jeg hvad klokken er sl\u00e5et. J. Ancher har v\u00e6ret hos Jens Jespersen for at l\u00e5ne penge, men fik ingen, s\u00e5 gik han til den rige Nikolai i Klosterlund, men Nikolai sagde ogs\u00e5 nej. I samtalens l\u00f8b siger Jens Ancher, hvad vil du have for din g\u00e5rd Nikolai, 26.000 vil jeg give dig. Ja s\u00e5 kan du ogs\u00e5 f\u00e5 den, og Ancher slog til, men s\u00e5 begyndte Sine og s\u00f8nnerne at snakke om at den handel blev der intet af \u201dfor s\u00e5 rejser vi siger Martin og Kristian\u201d Ja rejse\u201d siger J. Ancher, det bliver i vel n\u00f8d til, n\u00e5r jeg k\u00f8ber g\u00e5rden. I vil vel ikke f\u00f8lge med som bes\u00e6tning! Havde jeg bare haft de 26.000, sagde J. Ancher siden, s\u00e5 kunne jeg straks have tjent 1000kr., det ville Sine og s\u00f8nnerne med gl\u00e6de havde givet mig for at g\u00f8re handlen tilbage.
\nLandposten J. C. Jensen fort\u00e6ller! Jeg kan n\u00e6sten ikke hitte rede i brevene til Klosterlund, Martin skriver sig for t\u00f8rveentrepren\u00f8r, Godsejer Anchersen! (ikke bedre)
\nFar fort\u00e6ller: Martin og Kristian er nu bleven enige om at anl\u00e6gge en t\u00f8rvefabrik nede i mosen. For Martins arv, de 10,000kr skal maskineriet bygges.
\nFar fort\u00e6ller: Sine i Klosterlund sagde i dag, Nikolai g\u00e5r og bliver helt sur i hovedet, der er stunder hvor han n\u00e6sten er fra forstanden. (T\u00e6nk hvor de mange penge plager den rige mand \u2013 hvor er de fattige landsstymper dog lykkeligt)
\nD\u00f8dsfald (2.september) Kromand P. C. Mikkelsen.
\nI dag, mandag da Niels Hvepsgaards kone Kirstine var ude i marken, ser hun i gr\u00f8ften \u2013 som g\u00e5r i dalen ved Krog\u00e5rdsmarken, et menneske ligge med ansigtet ned. Hun gav et stort br\u00f8l af sig over dette uventet syn, thi manden var \u00f8jensynlig d\u00f8d. Hendes r\u00e5b h\u00f8rtes hen til skolen af l\u00e6rer Kristensen, han kom derhen for at se hvad der var p\u00e5 f\u00e6rde, de s\u00e5 da at det var den gamle eks Kromand P. C. Mikkelsen som l\u00e5 i gr\u00f8ften og var d\u00f8d. Kirstine Hvepsgaard ville da have L\u00e6rer Kristensen til at g\u00e5 hen til den afd\u00f8des kone og sige hende det passende, men det ville han ikke, hun gik da selv derhen. Jens Jakobsen sad da inde i stuen hos konen, da han h\u00f8rte budskabet rejste han sig straks op og skyndte sig hjem.
\nNu blev der folk samlet og fik den forulykkede hjem, blandt de tilstedev\u00e6rende kom ogs\u00e5 Pr\u00e6sten. Konen udtalte da at det var den slemme br\u00e6ndevins skyld. Hertil bem\u00e6rkede pr\u00e6sten \u201dmen der kan jo ogs\u00e5 v\u00e6re andre \u00e5rsager til stede. \u2013 Det var kun ubetydeligt vand som fandtes i gr\u00f8ften, der stod kun lidt i bunden.
\nI aftes var den afd\u00f8de, Smed Kristen Pedersen, Klaus og Kristian Klausen og Jens Chr. Dahl i kroen, og holdt fest. Smeden var den f\u00f8rste der gik hjem, Klausen gik bagefter, Smeden skulle have kl\u00f8 sagde de. J. C. Dahl sagde at det skulle blive l\u00f8gn, og den afd\u00f8d sjokkede igen bag efter de andre. Da J. C. Dahl kom til kamppladsen begyndte Klausen ogs\u00e5 at love ham kl\u00f8, og kaldte ham bredr\u00f8vet, s\u00e5 blev J. Chr. vred og gav Klausen nogle ordentlige skaller, s\u00e5 de b\u00e5de er gule og gr\u00f8nne i dag. \u2013 Da slaget var endte gik J. Chr. Nord om byen hjem, han ville ikke f\u00f8lges med Klausens, samme vej m\u00e5 den afd\u00f8de jo v\u00e6re g\u00e5et, da det var her man fandt ham.
\nDen afd\u00f8de var en virksom mand han holdt den g\u00e5ende i mange \u00e5r med en stor g\u00e6ld p\u00e5 kroen. Men p\u00e5 den anden side var han r\u00e5 og meget usympatisk i sin levevis. I begyndelsen af firserne ja det var i 1880 eller 81 byggede han midt p\u00e5 Kragelunds gade en danseestrade. Pastor Halstr\u00f8m var dengang pr\u00e6st i Kragelund, han pr\u00e6dikede i kirken over denne Verdens dj\u00e6velskab, hvor Gud kan bygge en kirke der bygger Fanden et Kapel ved side af. Herfra stammer det tilnavn Pastor Mikkelsen kaldtes. Den f\u00f8rste gang Kromanden holdt fest i \u201dKapellet\u201d var der mange mennesker, flere end i kirken. Men n\u00e6ste gang kom der kun f\u00e5 mennesker og tredje gang slet ingen til \u201dDj\u00e6velens Kapel\u201d. Og Kapellet blev nedrevet om efter\u00e5ret.
\nI de senere \u00e5r gik det tilbage for P. C. Mikkelsen, n\u00e6sten ikke et eneste menneske her i Sognet s\u00f8gte derind som g\u00e6st. Handelen der var sluttet bag jerngitter og br\u00e6ddel\u00e5ge til at l\u00e5se, oph\u00f8rte ganske. S\u00e5 solgtes Kroen for 2 til 3\u00e5r siden til Bentsen og nu afd\u00f8de O. C. Jensen, og begge gik fra handlen. S\u00e5 begyndte man at f\u00f8re proces der havde varet i ca. 20 \u00e5r og faldt bort, uden at der var falden dom i sagen, ved O. C. Jensens d\u00f8d i marts dette \u00e5r. I sommer k\u00f8bte Slagter Bentsen, Silkeborg kroen, og nu var det alvor. S\u00e5 flyttede kromanden og konen ud i afd\u00f8de John. Nielsens hus.
\nPr\u00e6stens ord \u201dder kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6re andre grunde\u201d sigter til det rygte som hat v\u00e6ret g\u00e6ngs i mange \u00e5r, at J. Jakobsen bes\u00f8gte P. C. Mikkelsens kone. I de sidste \u00e5r, n\u00e5r der kom udenbys g\u00e6ster i kroen, kunne de ikke f\u00e5 n\u00e6sten hverken spise eller drikke, kromanden ville ikke k\u00f8be noget til husholdningen, han sagde at n\u00e5r han ikke var hjemme sad hans kone og J. Jakobsen og holdt festm\u00e5ltid p\u00e5 hans bekostning, og der var vist nok noget sandt i det. Og i de sidste \u00e5r var der den ene familiescene efter den anden. S\u00e5 l\u00e5ste krokonen d\u00f8rene af for deres privat lejlighed, s\u00e5 kunne hun have det s\u00e5 godt, og kromanden passe sig selv. Og bedre blev det ikke da de i sommer flyttede ud i Johns hus, her l\u00e5ste hun yderd\u00f8ren og i t\u00f8rveskuret ved huset m\u00e5tte den over 70 \u00e5rige gl. mand ligge, medens hun l\u00e5 i den varme seng, og hun l\u00e5 vel ikke ene efter de kendsgerninger som foreligger.
\nFor en del \u00e5r siden, vist nok i 1896 gik jeg op til Christian Lemming for at tilsige ham til at m\u00f8de p\u00e5 tinghuset, men han var k\u00f8rt til Sejling. Jeg m\u00e5tte da vente til hen ad kl. 1. om natten inden han kom. Kromanden og jeg sad da ene inde i kroen, og jeg gav et par rundinger: Kaffepuncher, for at f\u00e5 ventetiden til at g\u00e5. Her udtaler P. C. Mikkelsen: de siger nok at jeg ikke passer svinet og ikke han fange ham (J. Jakobsen) men folk taler og ved ingen ting, men jeg vidste om forholdet l\u00e6nge f\u00f8r noget menneske anede noget derom, ja l\u00e6nge f\u00f8r folk begyndte at hviske i krogene, derom viste jeg det. Jeg havde ham her i mine kl\u00f8er, men jeg lod den \u201dskj\u00f8vl\u201d g\u00e5 for mine b\u00f8rns skyld, ja mine b\u00f8rn bad mig s\u00e5 inderligt om ikke at lade sagen komme frem, Gerda (datteren) tjente den gang hos herredsfuldm\u00e6gtig Pedersen i Kjellerup. Hun bad mig for alt i Verden om ikke at g\u00f8re hende den sorg, ja, for mine b\u00f8rns skyld gjorde jeg det \u2013 og t\u00e5rerne trillede ned ad den gamle mands kinder \u2013 han havde lige vel et hjerte, som kun f\u00e5 havde m\u00e6rket.
\nDa den gamle havde siddet en stund i dybe tanker v\u00e5gnede han op igen og udbr\u00f8d: han kan bare vente, jeg skal nok f\u00e5 ham fat, han skal komme til at h\u00f8re. Og hans \u00f8jne lyste af lidenskabelig glans. Jeg sad og tav ganske stille, jeg fattede aldrig den store kamp der foregik i den gamle mands hjerte, lysten til at tilfredsstille sin lidenskab, at f\u00e5 h\u00e6vn, og et faderhjerte der vil sine b\u00f8rn det bedste. \u2013 \u2013 Stakkels menneskehjerte hvori s\u00e5danne k\u00e6mpe raser, hvilel\u00f8s og uden ende raser de.
\nI mange \u00e5r talte den gamle om at nu ville han rejse fra det hele fra g\u00e5rd og hjem, hustru og b\u00f8rn. Og flere gange i de sidste \u00e5r truede han med at g\u00e5 hen og h\u00e6nge sig, men i den sidste til talte han ikke herom. \u201dgik jeg hen og h\u00e6ngte mig\u201d sagde han \u201dhvilken gl\u00e6de ville der da ikke blive, nej, den gl\u00e6de vil jeg ikke g\u00f8re dem\u201d. Men nu kommer gl\u00e6den, og sikkert vil der flyde en str\u00f8m af oprigtige Krokodillet\u00e5rer, \u2013 selv om t\u00e5rer er \u00e6gte, de er dog Krokodillet\u00e5rer. Nu er der kommet flere oplysninger om aftenen da ulykken skete. Klaus og Kristian Henriksen, gik fra Smeden ad landevejen ned gennem byen, J. C. Dahl bag om byen ud til Johs. Hus, her gik han p\u00e5 sin egen jord, da de Hr. Klausens kom. \u201dhvem g\u00e5r der\u201d? R\u00e5bte de, \u201ddet er mig\u201d siger J. C. Dahl. \u201dkom her hen s\u00e5 skal du f\u00e5 kl\u00f8\u201d r\u00e5bte Klausen. J. C. Dahl gik der hen, gav Klaus en skalle ved hovedet, s\u00e5 han trillede ned i vejgr\u00f8ften, og s\u00e5 Kristian en s\u00e5 han r\u00f8g i den anden vejgr\u00f8ft. A. C. Anchersen var med Klausens men han stod og s\u00e5 p\u00e5 det hele, \u2013 \u2013 en tapper helt.
\nHer stemte J. C. Dahls forklaring ikke da han var i forh\u00f8r, han foregav at han gik hjem, men efter signet gik han tilbage til byen. Sine var nede hos ham og ville have ham med hjem, men det ville han ikke. Afd\u00f8des kone siger at der om natten havde lagt en i afd\u00f8des seng, og J. C. Dahl skal havde vedg\u00e5et at det havde v\u00e6ret. Han forklarer ogs\u00e5 at han var uvidende om at afd\u00f8de gik samme vej som han selv og at han h\u00f8rte et skrig eller r\u00e5b, men tog ingen notits heraf.
\nJeg talte med afd\u00f8de om torsdag aften, (han d\u00f8de s\u00f8ndag aften) inde hos S\u00f8ren P S\u00f8rensen. Han var da ved at fort\u00e6lle om hans bes\u00f8g i Randers hos Sylav? \u201dEr din far hjemme i morgen\u201d sagde han til mig, jeg skal ned og tale med ham en dag, men det n\u00e5ede han nu aldrig. \u2013 Jeg kommer til at mindes hans s\u00f8n Hof, han h\u00f8rte ikke til de gode drenge. En dag l\u00f8b kromanden efter ham, drengen skulle have prygl, men Hof kom op p\u00e5 huset, kravlede op p\u00e5 m\u00f8nningen, og da han havde lommerne fuld af sten, og den ene sten efter den anden kastede han ned efter faderen og sagde til ham. \u201dkom nu an din gamle Satan\u201d. \u2013 \u2013 \u2013 En h\u00e5befuld s\u00f8n!!!
\n(15. september) O. C. Jensen og T. C. Mikkelsen der s\u00f8gte proces om Kragelund kro, hen ved et \u00e5rs tid. O. C. Jensen var med spekulationer og bryderier i den anledning n\u00e6r ved at miste forstanden. S\u00e5 d\u00f8de O. C. Jensen sidste for\u00e5r. Og T. C. Mikkelsen er nu d\u00f8d i disse dage, ja, nu kan de jo forts\u00e6tte med processen og tage fat hvor de slap i for\u00e5ret.
\nMen nu begynder der at dukke en anden proces op, de levende vil til at s\u00f8ge proces om de d\u00f8de. Klaus og Kristian Klausen skal efter sigende havde udspredt det rygte at det har v\u00e6ret J. C. Dahl, der havde kvalt den gamle kromand. Nu har J. C. Dahl st\u00e6vnet Klausen for den udtalelse, nu f\u00f8rer de levende proces om de d\u00f8de.!
\nTre gryder med gamle m\u00f8nter.
\n(19. september) Far fortalte i dag, at han sidste nat dr\u00f8mte, at han var ved at grave oppe i de gamle t\u00f8rvebakker i mosen, da fandt han tre gryder med penge, gamle m\u00f8nter som han ikke kendte, og han vidste aldrig hvad han skulle g\u00f8re ved dem, \u201djeg tror\u201d siger han \u201dat jeg vil op og grave der, man kan aldrig vide\u201d \u2013 \u2013 \u2013 Lidt efter tilf\u00f8jer han, \u00e5! \u201ddet har vel intet at betyde\u201d. M\u00e6rkelig nok, jeg t\u00e6nkte p\u00e5 n\u00e6sten hele dagen i dag p\u00e5 den gamle opsk\u00e5rne mose. Vi k\u00f8rte ler fra mergelgraven, til gulv i k\u00f8re laden, der blev bygget i fjord. jeg t\u00e6nkte n\u00e5r man nu k\u00f8rer alt det overjord, som alligevel ud k\u00f8res, ned i t\u00f8rvemosen, jeg tror det ville betale sig godt, ja jeg er n\u00e6rved at tro, at der kunne dannes frugtbar jord, elle eng, hvor nu det sure v\u00e6rdil\u00f8se intet givende mose henligger. Far han dr\u00f8mte nu at finde de klingende guld eller s\u00f8lvm\u00f8nter i mosen. Men mine tanker var ingen dr\u00f8m, de var virkeligheden, jeg ville jo i virkeligheden ogs\u00e5 finde m\u00f8nter men p\u00e5 en m\u00e5de der ligger den h\u00e5ndgribelige virkelighed langt n\u00e6rmere end i dr\u00f8mme. \u2013 \u2013 \u2013 Ja, m\u00e5ske tiden vil vide det?
\nNu g\u00e5r det l\u00f8s.
\nNu s\u00f8ger de levende proces om de d\u00f8de. J. C. Dahl, Kristian og Klaus Klausen og O.C. Anchersen var i dag i Politi retten. Efter sigende betalte J. C. Dahl i b\u00f8de 40.kr. Og sagen forts\u00e6tter. I n\u00e6ste uge g\u00e5r det l\u00f8s igen. \u2013 \u2013 S\u00e5 kommer turen vel til Klausens.
\nSessionen for 1901 i Kjellerup.
\nI dag er der session i Kjellerup. Kristian Anchersen, Klosterlund blev S\u00f8gt hjem til n. a. ? Laurids Lauridsen blev taget til tr\u00e6n konstabel. S\u00f8ren Holm blev kasseret, han havde hjertebanken, ved den ene side, han skulle spendere en omgang i anledningen, men da gjorde han sig usynlig. (den 25, september)
\nTiderne skifter.
\nDa vi i dag spiste til aften, siger far til drengen Robert. \u201dda det nu har regnet hele dagen, kunne du jo godt have taget til Silkeborg og k\u00f8be dig den nye hat og krave til konfirmationen. Dengang jeg blev konfirmeret 1 1848, da l\u00e5nte jeg b\u00e5de st\u00f8vler og kasket, thi hat var der slet ikke skik den gang, for drenge og unge karle at bruge. \u2013 st\u00f8vlerne l\u00e5nte jeg helt i Mausing\u201d. \u2013 Drengen sidder og ler. Far: \u201dja, du ler ad det\u201d far springer op og sl\u00e5r i bordet, \u201d men du har jo ingen ting l\u00e6rt og kan ingen ting. Dengang jeg blev konfirmeret, stod jeg \u00f8verst p\u00e5 kirkegulvet, s\u00e5 du skal ikke le ad mig, \u2013 g\u00e5 du hen og l\u00e6r noget mere din hvalp\u201d.
\nDrengen, jo men vi st\u00e5r jo efter som vi er gamle til, s\u00e5 m\u00e5 du jo havde v\u00e6ret den \u00e6ldste. Far nej, hold op med det, den gang l\u00e6rte vi noget, nu til dags st\u00e5r Degn og Pr\u00e6st udenfor al ting, bryder dem om ingenting, blot de kan f\u00e5 en god l\u00f8n, leve godt, g\u00e5 og svanse i fine kl\u00e6der. \u2013 h\u00f8jre m\u00e5l har de ikke \u2013 mere udretter de ikke. \u2013 Den gang jeg gik i skole var skolegulvet lagt af sm\u00e5 runde kampsten, vi blev b\u00e5de sunde og st\u00e6rke og l\u00e6rte noget, ikke vant til magelighed eller til at foragte et ringe hjem. Dengang var skolev\u00e6sen os ikke ret meget, Degnen arbejde p\u00e5 sin skole mark og dertil en ubetydelighed in nature, det klarede han sig godt med. Nu koster vor skolev\u00e6sen os her i kommunen over 5000kr. en gang for alle, og en \u00e5rlig udgift af mindst 10,000kr. Landbruget som n\u00e6sten skylder det p\u00e5 jorden som det er v\u00e6rd, skal udrede denne sum, b\u00f8nderne slide og sl\u00e6ber og derfor opst\u00e5r utilfredshed, svig og bedrageri og falsk er f\u00f8lger af disse store byrder, \u2013 ja, l\u00e6rere er ved at blive en landeplage!!! (27.september).
\nKirkens Restauration. H\u00f8stpr\u00e6diken.
\nEn tid har der ingen pr\u00e6diken v\u00e6ret i Kragelund, kirken har v\u00e6ret under reparation, koret har til dels f\u00e5et nyt tag af bly, oprindelig har koret v\u00e6ret t\u00e6kket med bly. Men en gang for mange \u00e5r siden har man spekuleret ud, at man kunne g\u00f8re en god handel ved at tage blyet ned og s\u00e6lge det, og i stedet for l\u00e6gge tagsten op. Hele den nordre side af koret og den halve af sydsidens bly tag nedtog man, og s\u00e5ledes har kirken st\u00e5et s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske tilbage. Nu har koret f\u00e5et bly tag p\u00e5 begge sider. Inde i kirken har det gamle br\u00e6ddeloft i h\u00f8jkirken f\u00e5et et nyt loft. Br\u00e6dderne er sl\u00e5et p\u00e5 undersiden af de sv\u00e6re \u00e5rhundrede gamle ege bj\u00e6lker. Hele loftet er malet i lys egetr\u00e6sstil. Ogs\u00e5 alterets farver er ommalet. Kirkens indre har ved denne reparation f\u00e5et en hyggeligt og smukt udseende.
\nDer var H\u00f8stpr\u00e6diken i kirken i dag, og der var kommen s\u00e5 mange til huse som kirken kunne rumme. Kirken var smukt pyntet med det sidste af sommerens gr\u00f8nne l\u00f8v, smukke blomster o. s. v. Rigtig nok var malingen ikke fuldkommen t\u00f8r, jeg tog mit lommet\u00f8rkl\u00e6de og satte mig p\u00e5, men jeg rev lommet\u00f8rkl\u00e6det itu, da jeg ville tage det fra b\u00e6nken, s\u00e5 fast var den kl\u00e6bet til b\u00e6nken af malingen.
\nPr\u00e6sten udtalte blandt andet! Nu begynder snart efter\u00e5rsstormene og nu kommer de lange m\u00f8rke n\u00e6tter, og vi h\u00f8rer regnen plaske p\u00e5 vore vinduer, da m\u00e5 vi sk\u00f8nne p\u00e5, n\u00e5r vi sidder inde i vor varme lune stue, hvor hyggeligt det er at have et hus og et hjem, der sk\u00e6rmer os mod stormen, regnen og kulden, mod uvejret derude, for vort gode hjem og takke Gud for h\u00f8sten rige gave, for alt hvad han har sk\u00e6nket os f\u00f8de, kl\u00e6der, og hjemmets lune arne.
\nMen foruden vort materielle hjem har vi et \u00e5ndeligt hjem, thi et hvert menneskehjerte er et hjerte hjem, en Guds bolig, her g\u00e6lder det endnu mere om at skabe en hyggelig rolig fredens bolig hvor uvejret og stormen ikke n\u00e5r ind, hvor kulden holdes ude, hvor varmen og lyset hersker. T\u00e6nk hvor uhyggeligt og trist det ville v\u00e6re, dersom vi nu i den lange, kolde, m\u00f8rke vinter m\u00e5tte savne lys og varme i vore stuer, og hvor mange hjerter hjem er der ikke hvor der er koldt og m\u00f8rkt og dette er endda ikke alt, thi huset er ikke hegnet t\u00e6ttet s\u00e5 stormen og uvejret finder vej derind \u00f8del\u00e6gger og nedbryder dette hjem, der dog skulle v\u00e6re det luneste, hyggeligste, Lyseste og varmeste hjem vi ejede. Lad os dog t\u00e6nke p\u00e5 hvor godt vi ville f\u00e5 det, n\u00e5r vi blot ville hegne og frede dette hjem, og jage alt det fremmede der volder ufred ud af hjertet, s\u00e5 denne vor dejligste bolig blev vort sk\u00f8nneste hjem.
\nOg jeg har et par ord at f\u00f8je til de unge kvinder, jeg vil ligge eder p\u00e5 sinde hvad det vil sige at have et godt hjem. De unge kvinder i vore dage, de skal l\u00e6re at spille p\u00e5 klaver, h\u00e6kle og broderer og alt lignende. Men at sysle og arbejde i huset, at skabe et hyggeligt og p\u00e6nt hjem. Nej, det er ikke fint nok. Hvor mange kvinder findes der ikke, som har l\u00e6rt alt andet end at skabe et hyggelig hjem, og n\u00e5r de bliver gift s\u00f8ger m\u00e6ndene at more sig udenfor hjemmet, det er mange gange konernes egen skyld at manden s\u00f8ger adspredelser udenfor huset. Skabe et hyggeligt og p\u00e6nt hjem, s\u00e5 vil manden ogs\u00e5 nok f\u00e5 lyst til at blive i hjemmet, for thi der er god at v\u00e6re. \u2013 (23.september)
\n(den 8. oktober) Jeg var i aftes oppe hos pastor S\u00f8rensen for at f\u00e5 nogle b\u00f8ger byttet, Pr\u00e6sten sad og l\u00e6ste h\u00f8jt for sin far og mor af Shakespeares nye udgave, Litteraturen, den litter\u00e6re sk\u00f8nlitteratur er Pr\u00e6stens k\u00e6phest. Jeg kunne ikke undlade at bevidne hans skarpe kritik og klare fremstilling p\u00e5 sk\u00f8nlitteraturens omr\u00e5de. Samtalen blev blandt andet ledet hen p\u00e5 J. P. Jakobsen, om denne digter udtalte Pr\u00e6sten, at han J. P. Jakobsen i forening med br\u00f8drene Branders vist nok var landets betydeligste frit\u00e6nkere. Det er den samme tankegang der i slutningen af Marie Grubbe, som vi atter tr\u00e6ffer i slutningen af Niels Lyne. Da Marie Grubbe tr\u00e6ffer Holberg sp\u00f8rger hun ham, som den l\u00e6rte mand han var, tror de at der er tilgivelse og frelse efter d\u00f8den! Holberg svarer. Der sp\u00f8rger hun om mere end han kan svare p\u00e5, \u2013 og han mener jo dermed at som Marie Grubbe har levet, s\u00e5 m\u00e5 hun ogs\u00e5 d\u00f8. Den samme slutning kommer i Niels Lyne, da Lyne ligger p\u00e5 d\u00f8dslejet, forn\u00e6gtede alt mellem himmel og jord, er der et \u00f8jeblik hvor tvivlen stiger frem, og han giver tilladelse til at der sendes bud efter Pr\u00e6sten, og han der som han har levet, det er kun t\u00e6nksomme l\u00e6sere, kritikere der form\u00e5r At drage paralleller mellem forskellige dele af en forfatters arbejde, men det er ikke sagt, at slutningen Hr. pastor S\u00f8rensen var kommet til at v\u00e6re hans egen, han kunne jo havde det fra et eller andet litteraturhistorie.
\nTalen kom hen p\u00e5 en videnskabelig kritik af det hellige skrift, enkelte kritikere har holdt p\u00e5 at man af sproget kunne slutte sig til skriftens tilblivelse eller tiden da den fremkom, sagen er jo den, at sprog underg\u00e5r i l\u00f8bet af nogle \u00e5r store forandringer. Sproget som de talte her i landet i Middelalderen er meget forskelligt fra det som tales nu. Kritikkerne vil, ud fra dette synspunkt drage slutningen, at mange afsnit af Biblen er langt yngre end de giver sig ud for at v\u00e6re, skrevet langt senere, m\u00e5ske slet ikke af den mand der giver sig ud for at v\u00e6re forfatteren, man kan ganske vist lade vide at mange kapitler af et afsnit er skrevet \u00e5rhundrede for ved siden af, ja mange er endog af hai? \u00c6ldre, og sikkert meget gammel, s\u00e5ledes er sikkert det 14. Kapitel i 16. Mosebog er meget gammel, men det er det ene afsnit af en og samme bog kan v\u00e6re skrev et \u00e5rhundrede f\u00f8r et andet, er ikke nogen bevis for det skrevne \u00e6gthed kan drages i tvivl. I Biblen er der mange afsnit, som er skreven af forskellige forfattere, men g\u00e5r under \u00e9n forfatters navn.
\nPastor S\u00f8rensen omtalte, dengang han var student, s\u00e5 var der tre navne i kirkehistorien ter mennesker der hed ens, han gik da op til Professor Fr. Nielsen(nu Biskop i \u00c5lborg) og spurgte hvilke af navnene (Nielsen) havde disputerede \u2013 \u2013 ja, ja, nu skal jeg se, sagde Fr. Nielsen og greb efter b\u00f8gerne. Denne udtalelse fremkom Pr\u00e6sten med da han citerede en udtalelse af Professor H. H\u00f8ffding. Professor H\u00f8ffding havde udtalt at der var en gr\u00e6nse for hvad den menneskelige hjerne kunne rumme og optage. Der kom en gr\u00e6nse, ar skulle der noget nyt ind, m\u00e5tte der noget af det gamle ud, det vil sige man husker det ikke mere. Jeg tror ikke, siger Pr\u00e6sten \u2013 at jeg p\u00e5 en gang kunne huske hele kirkehistorien fra ende til andet. Og selv vor l\u00e6rer Fr. Nielsen m\u00e5tte jo ogs\u00e5 se til bogen. Og det g\u00e5r med sprog liges\u00e5, det udviskes af hukommelsen n\u00e5r det bliver benyttet eller opfrisket.
\nPr\u00e6sten drejede ogs\u00e5 talen hen p\u00e5 Vilh. Bech og disse udtalelser Bech i den senere tid havde brugt om en del Pr\u00e6ster, at de, Pr\u00e6sterne var fordrukne og ukristelige. Da svarer jeg! I Sinding findes en mand og en kone der har lov til at sige hvad de vil uden at de drages til ansvar derfor, liges\u00e5 er det med Vilh. Bech. Han siger ogs\u00e5 hvad han lyster uden at han drages til ansvar for sine udtalelser.
\nEt \u00e5r. 14. oktober 1899 \u2013 1900.
\nLigesom en kusk giver sin hest meget Havre, for siden efter desto mere at bruge pisken. Liges\u00e5 er der omsorg hvilke mennesker der har for deres n\u00e6rmeste. Min mor hun kunne sl\u00e5 mig, sige h\u00e5rde ord til mig, men hun gjorde det fordi hun ville g\u00f8re mig godt. I dag er det et \u00e5r siden hun lukkede sine \u00f8jne, men jeg kunne blive tusind \u00e5r gammel og den dag ville jeg dog ikke glemme.
\nNu begynder l\u00f8vet at falde, et bud om vinterens komme. S\u00e5 bliver det vinter i et barnehjerte, n\u00e5r den mister sin moder, sin eneste ven i den hele vide Verden \u2013 \u2013 \u2013
\nT\u00e5rer ned ad barnets kinder rinder
\nHvor skal barnet tr\u00f8st nu finde
\nSe, hvor moders kinder de er blege
\nAldrig mere nu barnet leger.<\/p>\n
\nM\u00f8rk i barnehjertet nu det gyser
\nSvunden er de lyse dr\u00f8mme
\nBort de svandt i t\u00e5restr\u00f8mme<\/p>\n
\nNu du ud i Himlen tr\u00e6der
\nK\u00e6re moder, barnet har ej venner flere
\nSkal nu aldrig se dig mere.<\/p>\n
\nStadig h\u00f8rer jeg din stemme
\nN\u00e5r vi h\u00f8rer klokken ringe
\nEr det hilsen du fra Himlen sender.<\/p>\n
\nI dag den 20. oktober k\u00f8rte vi Havre hjem, kornet har nu st\u00e5et h\u00f8stet i 3 uger, under meget uheldige forhold, regn og atter regn har det v\u00e6ret den senere tid. Det udest\u00e5ende korn var nogenlunde i dag, men t\u00f8rt var det ikke, vinden er til nord, og det fryser st\u00e6rk om natten. Jeg fik frost i h\u00e6nderne, det har ikke passeret mig f\u00f8r, at der er g\u00e5et frostknuder i h\u00e6nderne, ved at k\u00f8re korn hjem, heller ikke mindes jeg at vi nogensinde har v\u00e6ret s\u00e5 sent p\u00e5 f\u00e6rde ved h\u00f8sten som i \u00e5r. Vi kan vel blive helt f\u00e6rdige i n\u00e6ste uge, omkring november tid.<\/p>\n
\nMin s\u00f8ster Sine kom nu den 1.st november hjem fra sin tjeneste p\u00e5 Lading Mejeri v. Mundelstrup st. mellem Aarhus og Randers. Henne hos hende er der anderledes folkelig, andre s\u00e6de og skikke end her p\u00e5 egnen. Det har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet og er det ogs\u00e5 endnu, at \u00f8stkysten af Jylland, med sine rige fede jorde, har v\u00e6ret foran i udviklingen og i kultur, frem for det magre og fattige vester egn.
\nUde i Vestjylland der tr\u00e6ffer den m\u00f8jsomme enfoldige beboer som E. T. Kristensen siger, denne \u00e6rlige enfoldighed svinder dag for dag. Ude ved \u00d8stkysten der lever folket, som Pastor Gede i Viby udtalte til sin modnings hed i sus og dus, byder sig hverken om Himmel eller Helvede hverken om Fanden eller Gud, men t\u00e6nker kun p\u00e5 at leve at nyde af naturens frugter.
\nEfter hvad min s\u00f8ster fort\u00e6ller lever de ogs\u00e5 i Lading, og nyder livet i fulde drag. Man drak, ja drikkegilderne var sv\u00e6rt i vinden. De unge mennesker, piger og karle, b\u00f8d hinanden sammen p\u00e5 omgang, og s\u00e5 drak man vin og br\u00e6ndevin. Var karlene ene samlede, var det br\u00e6ndevin de drak 3. 4. 5. Flasker og s\u00e5 drak de til de faldt om p\u00e5 jorden alle sammen. \u2013 en aften tog man en beruset karl og h\u00e6ngte ham i frakkekraven op til en s\u00f8m ved bj\u00e6lken, og s\u00e5 gav de ham en \u00f8refigen ved den ene side og s\u00e5 ved den anden side af hovedet, og s\u00e5 sang de sm\u00e6deviser og r\u00e5bte, s\u00e5 st\u00e5 dog stille din asen, din satan, medens den berusede dinglede frem og tilbage p\u00e5 s\u00f8mmen.
\nEn aften var en af pigerne bleven beruset, hun faldt og de andre lagde hende p\u00e5 sengen, da tog en af karlene en flaske vin og h\u00e6ldte i hovedet p\u00e5 den sovende berusende pige, og vinen fl\u00f8d over ansigt, bryst, arme og videre ud over sengekl\u00e6derne. S\u00e5 hen p\u00e5 natten k\u00f8rte karlene hende hjem p\u00e5 en trilleb\u00f8r
\nEt andet sted var der ogs\u00e5 samlet en del unge mennesker og de drak t\u00e6t, b\u00e5de piger og karle, s\u00e5 hen p\u00e5 natten, trak de af kl\u00e6derne alle sammen og gav sig til at danse i blotte linned, tog de tomme vinflasker og slog hinanden i enden med, en s\u00e5dant forestilling er et talende bevis for demoralisationen. Min s\u00f8ster fortalte ogs\u00e5 meget andet, men jeg t\u00e6nker at n\u00e6rv\u00e6rende er tilstr\u00e6kkelig for at karakterisere den s\u00e6delige tilstand p\u00e5 \u00d8stkysten, i det sidste \u00e5r af det nittende \u00e5rhundrede.
\nDet var almindelig skik her i byen for 20 \u00e5r tilbage at ungdommen samledes om aftenen, \u2013 is\u00e6r s\u00f8ndag aften \u2013 og i en stor klynge vandrede vi op og ned ad gaden og s\u00e5 drak man gerne vin, enten ude i vejgr\u00f8ften, eller liges\u00e5 ofte gik vi ind i kroen, og karle og piger b\u00e6nkede sig om kro bordet. Jeg har ofte, n\u00e5r jeg kommer til at mindes denne skik, f\u00f8lt hvor var det dog et uopbyggeligt syn, at se ungdommen siddende der og drikke og s\u00e5 syngende og st\u00f8jende ved midnatstid, hujende og r\u00e5bende drage ned ad gaden. Men dette ser man aldrig nu, ungdommen ser man sj\u00e6lden i kroen eller p\u00e5 gaden i klynger om natten, og frem for alt ser man ikke kvinderne. Men ungdommen er m\u00e5ske for skikkelig, ogs\u00e5 det har sin gr\u00e6nse. \u2013 Hver tid har sin egen pr\u00e6g, og det er ofte kun nogle enkelte individer af samtiden der giver den pr\u00e6g og indhold<\/p>\n
\nAnne Nielsen som har v\u00e6ret husholder for os i sommer, rejser nu. Det vil sige de nye bygninger st\u00e5r f\u00e6rdig, men far sagde i dag det er i intet tegn til at de vil flytte derom, de vil m\u00e5ske slet ikke have ejendommen, men det kan de selv om. Anne rejser over til Chr. Jakobsen. \u2013 Min s\u00f8ster Sine kommer hjem fra Lading i dag. \u2013 Vor dreng Robert Mogensen rejser til Funder, og vi skal have S. S\u00f8rensen s\u00f8n Henrik til n\u00e6ste \u00e5r. \u2013 Nu skal vi til at optage rodfrugter, det er ellers et koldt stykke arbejde, thi vinterens kulde og storme er ikke langt borte.<\/p>\n
\nVor nye kromand Slagter Chr. Bentxen fra Silkeborg holder g\u00e6stebud i dag i Kragelund kro, hist og her var g\u00e6sterne indbudte. En del blev hjemme fordi de ikke tog indbydelsen for andet end sp\u00f8g. Man taler nu ogs\u00e5 om denne fest bagefter. Bentxen skylder endnu far for skatter fra i sommer, men disse 60kr, l\u00e5nte han festaftenen hos sin g\u00e6st Joh. Wurtz. Og Jens Vinderslev m\u00e5tte nok g\u00e5 i kaution for en st\u00f8rre sum, det har v\u00e6ret en rar gilde, det vil da sige for dem der var med og m\u00e5tte betale den.<\/p>\n
\nI dag afholdes Sogner\u00e5dsvalg i Moselund, almindelig valg. Efter tur afg\u00e5r: H. P. Christoffersen Hesselskov, Carl Johansen, Skygge, Jens Hansen, Over Julianehede, Jakob Lunding og Cand. Larsen Funder. Valget til Sogner\u00e5det bliver mere og mere politisk, det er is\u00e6r koloni beboerne som s\u00e6tter politikken i system i valget. \u2013 \u2013 Chr. Christensen blev valgt derude. Som modkandidat samlede Niels Nielsen og J\u00f8rgen Knudsen Skov, en del stemmer. I Funder ville Jakob Lunding nok genv\u00e6lges, men han fik ingen stemmer, derimod samlede Sogner\u00e5dsformand, Forstkandidat Larsen n\u00e6sten alle stemmerne. I Funder stemtes tillige p\u00e5 Smed A. Chr. Hessel, men han kom til at mangle nogle f\u00e5 stemmer, og blev alts\u00e5 ikke valgt, der blev p\u00e5 den m\u00e5de kun valgt et medlem i Funder, som alts\u00e5 tabte et medlem. I Engesvang valgtes Ole Nielsen, Skygge og Carl Nielsen Julianehede, og som nyt medlem, i stedet for det som Funder Sogn tabte J. Chr. Sejten P\u00e5rup. \u2013 \u2013 v\u00e6rst gik det ud over Jakob Lunding, der gerne ville havde genvalg, men ikke valgtes og A. C. Hessel der lige n\u00e5ede til d\u00f8ren og s\u00e5 ind, men m\u00e5tte blive udenfor.<\/p>\n
\nEt \u00e5r for tidligt: S\u00f8ren Jakobsen, Sinding var her i dag, de kom til S\u00f8lvbryllup hos farbroder J. Jensen (Refshale) men det var lige et \u00e5r for tidligt. Det rygte var udspredt at det var i dag, og der var flere som havde fortalt det i byen. S\u00f8ren Jakobsen tog sagen rigtig, han sagde lad os nu holde festen i dag, om et \u00e5r kan vi v\u00e6re borte, d\u00f8de og begravede. N\u00e5r vi nu holder det i dag, s\u00e5 bliver der i al fald holdt fest.
\nI g\u00e5rd havde far en af sine store dage. Mogens P. Kristensen og han, havde v\u00e6ret ude at takserer til den alm. Brandforsikring, om aftenen endte de i kroen, her var samlet en del skytter. Chr. Elling, Jens Overg\u00e5rd, M. Vinter o. s. v. som Jens Jakobsen havde v\u00e6ret kusk for ude ved Frederiksv\u00e6rk, de sad og drak toddyer, og M. P. Kristensen og far sagde ikke nej. Omkring ved sengetid kommer der noget buldrende ind ad k\u00f8kkend\u00f8ren. En fremmed karl kom dragende med den gamle under armen. Far stod til slut ved d\u00f8rkarmen ind til dagligstuen, da ville han g\u00e5 ind i stuen, men faldt da p\u00e5 bordet. Jeg var g\u00e5et ned for at hente \u00f8l til den fremmede, og s\u00e5 da, idet jeg kom tilbage, at denne holdt den gamle oppe for ikke at falde, og fik ham til at s\u00e6tte sig p\u00e5 en stol.
\nDen fremmede som far kaldte Martin, og som far vist nok antog for Anders Andersens karl i Engesvang, kom mig i m\u00f8de ude i k\u00f8kkenet, og begyndte s\u00e5 at hviske noget, hvoraf jeg opfattede, at jeg skulle tie \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 ikke Engesvang \u2013 \u2013 \u2013 drikke med en del skytter \u2013 \u2013 \u2013 men den gamle opdagede denne hvisken og sprang op og kom ud i k\u00f8kkenet, og faldt over mod k\u00f8kkenbordet, karlen sagde da ikke mere. Men jeg syntes at havde set ham f\u00f8r, han tjente vist nok i Charlottenlund.
\nVed at t\u00e6nke n\u00e6rmere efter, havde skytterne i kroen nok f\u00e5et karlen til at f\u00f8lges med den gamle, og foregive at han var Anders Andersens karl, for han skulle da samme vej, og det var det karlen hviskede til mig, at jeg ikke skulle sige til den gamle. Vi gik i seng, jeg slukkede lyset. Nogen tid efter h\u00f8rer jeg den gamle var oppe han kom ud i gangen, han ville ud at lade sit vand, men han tog fejl, han g\u00e5r hen og lukker overstued\u00f8ren op og pisser op i storstuen, lidt efter kom S\u00f8ren hjem, han s\u00e6tter sine tr\u00e6sko udenfor storstued\u00f8ren og g\u00e5r ind \u2013 \u2013 \u2013 hans str\u00f8mper bliver v\u00e5de.<\/p>\n
\n(11. november) Der er i aften festebud i Klosterlund, Martin Anchersen og min kusine Karoline S\u00f8rensen, stiller med forlovelsesring.
\nJa \u2013 gilde (17.november)
\nI dag var Sognefoged O. C. Jensen, Niels Knudsen og S\u00f8ren Jensen oppe hos pr\u00e6sten, og fort\u00e6lle ham noget om et p\u00e5t\u00e6nkt gifterm\u00e5l. Om aftenen var Chr. Jakobsens og J. Jensens (Refshale) her nede \u2013 og S\u00f8ren Rask kom naturligvis som tilf\u00e6ldig, han vandre og drager \u2013 bes\u00f8g og s\u00e5 er han jo gerne med alle steder, enten han s\u00e5 er budt eller ikke, han er altid svineheldig. \u2013 Da g\u00e6sterne br\u00f8d op om aftenen sagde Niels Knudsen til far: ja nu har du jo gjort dette her gilde, s\u00e5 jeg vil jeg g\u00f8re den n\u00e6ste men jeg ville helst g\u00f8re akkord med dig, jeg har jo ingen hus lejlighed dertil. Jeg vil give 100 kr. til gilde. \u2013 Det er et godt tilbud, siger far, men de kan jo selv holde gildet omme i deres nye lejlighed. \u2013 Ja \u2013 siger Kristian Jakobsen, der er nu ingen m\u00f8bler deromme og derfor nu god plads. \u2013 Ja. Lad dem om det siger Niels Knudsen, jeg giver 100 kr. s\u00e5 kan de byde to eller fire til gildet ligesom de vil.<\/p>\n
\n<\/strong>I dag efter middag kom pr\u00e6sten k\u00f8rende her til, han ville tale med far, havde et bud fra pr\u00e6sten. \u201dThi pr\u00e6sten var kommet galt af sted\u201d. Jeg troede i begyndelsen at pr\u00e6sten personlig var kommet til skade. Men sagen var at pr\u00e6sten havde glemt at lyse fra pr\u00e6dikestolen. Det er ret morsomt, thi i aftes var der tale om at fik pr\u00e6sten det f\u00f8rst at vide, s\u00e5 fik alle det at vide, thi pr\u00e6sten var s\u00e5 \u201dhjavremundet\u201d. Men pr\u00e6sten blev tavs, har intet fortalt, og derfor god at betro noget. Nu g\u00e5r der alts\u00e5 en s\u00f8ndag til, og vi kommer, om en 4. Uger n\u00e6r ind under Jul, ja n\u00e6r den m\u00e5ske, men dem om det.<\/p>\n
\nMax Papes datter i Funder er pludselig d\u00f8d i K\u00f8benhavn, hun var kun syg en dag. Freja var i mods\u00e6tning til hendes s\u00f8ster, slank og let som hunden i skoven, hun var i ikke s\u00e5 f\u00e5 \u00e5r her i Kragelund, i m\u00f8llen hos broderen Peder. Men s\u00e5 blev hun \u201dhjemkaldt\u201d, grunden kender jeg ikke, og s\u00f8steren Cathrine kom her nu. \u2013 \u2013 P\u00e5 en tur, for to til tre \u00e5r siden til Viborg, som jeg og en del andre var med til, var Freja med, vi var blandt andet ogs\u00e5 oppe i Domkirkens t\u00e5rn. \u2013 Jeg skrev i Agrar bladet. Et bes\u00f8g i Viborg.
\nHelge Hostrup og Ole Andersen Lemming.<\/p>\n
\nHvor skulle vi s\u00e5 f\u00e5 det fra? Man m\u00e5 sidde med en vis dannelse og modtagelighed, for at forst\u00e5 en mand som Hostrup, og at forst\u00e5 ham ret. \u2013 Jeg h\u00f8rte i dag, at flere j\u00e6vne begavede mennesker her fra egnen, ikke syntes om Hostrups tale, men hos nogle af disse, var nogle \u00e6rlige nok til at tilf\u00f8je, men m\u00e5ske forstod vi ham ikke som han burde forst\u00e5s. Hostrup er som sagt en taler af rang, der er logik og sammenh\u00e6ng og en klar tankegang i hans tale. Jeg skal nu, s\u00e5 godt jeg er i stand til at gengive hvad Hastrup sagde.
\nDer er noget som er s\u00e6rlig ejendommelig Norsk, det er Norges Elve og Norges Fjelde. S\u00e5ledes kan vi ogs\u00e5 her hjemme i Danmark om noget ejendommeligt Dansk f. eks. vore B\u00f8geskove. \u2013 De Norske elve, p\u00e5 stede l\u00f8ber de rolig og stille som en af vore b\u00e6kke herhjemme, der snor sig gennem lyngheden, p\u00e5 andre steder bruser de frem, styrter med stor larm, medens skummet spr\u00f8jter omkring, det sidste kommer af at der er en hindring, en modstand ar overvinde, denne modstand bliver til en kraft, s\u00e5 Elven str\u00f8mmer fremad med dobbelt fart.
\nJa forestil dem disse fjelde, de h\u00e6ver sig h\u00f8jt op, men ikke h\u00f8jre end bjerge, men dog h\u00f8jre end vore bakker herhjemme. Disse fjelde h\u00e6ver sig j\u00e6vnt skr\u00e5t opefter, opad disse fjelde vokser der skov. Men n\u00e5r man kommer h\u00f8jre op h\u00f8rer skoven op, og h\u00f8jre endnu og vegetationen h\u00f8rer helt op. Ned over disse fjelde bruser elvene, de Norske elve, forestil dem hvor disse elve skummer og bruser, og som jeg f\u00f8r sagde, kommer der noget der hindre vandet i sit l\u00f8b, da styrter de fremad med endnu st\u00e6rkere brus. Vi ser at hindringerne er den \u00e5rsag der f\u00f8rer elven frem med st\u00f8rre kraft.
\nOgs\u00e5 i menneskesj\u00e6len g\u00e6lder den samme lov, at hvad der h\u00e6mmer det fremmer, det er naturligvis ikke s\u00e5ledes sagt at alt hvad der h\u00e6mmer det fremmer, der findes forhold hvor tilf\u00e6ldet er anderledes. \u2013 Man siger at tanker er toldfrie, det er vel ogs\u00e5 sandt, og dog er der intet vi mere m\u00e5 vogte p\u00e5 end vore tanker. Tankerne kommer f\u00f8rst til os som g\u00e6ster, men det ender ofte med at de bliver en del af os selv. Det er ikke enhver tanke der m\u00e5 have lov til at vokse og finde et f\u00e6stepunkt i vort sind. Vore tanker m\u00e5 frem for alt v\u00e6re undergivet vores viljes m\u00e5l, og det g\u00e5r aldrig an at give rum for enhver tanke der farer gennem vort hoved.
\nDet g\u00e5r med tankerne som det g\u00e5r med elven, eller lad os sige \u00e5en, den Danske \u00e5, et begreb der ligger os n\u00e6rmere, man kan bygge en d\u00e6mning s\u00e5ledes at man standser vandet en tid, men vandet h\u00e6ver sig, det n\u00e5r d\u00e6mningens \u00f8verste del, og s\u00e5 finder m\u00e5ske en lille bitte vanddr\u00e5be vej over d\u00e6mningen og s\u00e5 snart f\u00f8lger en anden dr\u00e5be i samme spor, og snart opst\u00e5r der en stor str\u00f8m der snart bryder d\u00e6mningen. S\u00e5ledes g\u00e5r det ogs\u00e5 med vores tanker, thi de f\u00f8rste urene tanker de leder vej for andre urene tanker, og til sidst f\u00e6ster disse tanker sig i vort sind, og sindet danner karakter.
\nF\u00f8rst var det m\u00e5ske en tanke vi k\u00e6lede for og som vi syntes ingen skade gjorde, me4n tanken voksede ligesom elven og b\u00e6kkens str\u00f8m, og den lille ubetydelige tanke havde m\u00e5ske, uden at vide det forandret vort sind og karakter, og nu var bleven en hel fremmed for os selv, nej, vore tanker dem m\u00e5 vi n\u00f8je agte p\u00e5. Det g\u00e5r med de urene tanker som med ukrudtet der ikke bliver luget, det vokser sig stort i os, og kv\u00e6ler alt det gode, som er gemt i os.
\nDet er g\u00e5et mig s\u00e5ledes \u2013 og vel ogs\u00e5 andre i dr\u00f8mme, vi dr\u00f8mmer at vi g\u00e5r hen ad en vej, s\u00e5 ser vi ofte der komme et eller flere mennesker g\u00e5ende, p\u00e5 denne vej, vi kommer i samtale med dem, men som vi g\u00e5r, sker der er forandring, vi er blevet en af de fremmede, har tabt os selv, bleven en fremmed for os selv, s\u00e5ledes kan de urene tanker, n\u00e5r de f\u00e5r lov til at v\u00e6re i os, s\u00e5 bliver vi en hel anden, en fremmed for os selv.
\nDa urene tanker er ligesom ukrudt, har vi en smuk blomst her i haven, og luger vi ikke ukrudtet bort, vokser dette sig h\u00f8jre og h\u00f8jre, og breder sig, d\u00e6kker alle blomsterne, og blomsterne visner og d\u00f8r. Men s\u00e5ledes m\u00e5 det ikke v\u00e6re, vi m\u00e5 vogte s\u00e5 n\u00f8je p\u00e5 vore tanker, at de urene ikke skal sl\u00e5 dybe r\u00f8dder i vor sj\u00e6ls jordbund, vi m\u00e5 luge, rydde det sp\u00e6de spirende ukrudt.
\nDet har v\u00e6ret en meget udbredt skik, om end jeg ikke har set det s\u00e5 meget nu som f\u00f8r, at drengene har moret sig med at stille en af de s\u00e5kaldte drager til vejrs. En papirs flade med en sejlgarnssnor, hvilke snor de stadig holder i h\u00e5nden medens dragen h\u00e6ver sig op, og hvorfor h\u00e6ver dragen sig, thi den er jo dog langt tungere end den omgivende luft. Hvilken kraft er det da som h\u00e6ver den, ja det er jo vinden vil de m\u00e5ske svare: nej, thi bliver snoren sk\u00e5ret over, s\u00e5 daler dragen hurtig til jorden, det er alts\u00e5 snoren der giver den kraften til at h\u00e6ve sig. Vi ser alts\u00e5 at det er hindringen, modstanden der h\u00e6mmer den, der bliver den kraft der h\u00e6ver den op og frem. Og her kan mase at hvad der h\u00e6mmer det fremmer.
\nVi m\u00f8der meget modgang her i Verden, men det er ofte vanskeligt for os at forst\u00e5, at det er en stor lykke for os, i netop den h\u00e6mmende modstand, bliver den kraft som drager os fremad og opad, \u2013 ligesom papirdragen \u2013 kom disse h\u00e6mmende hindringer ikke til os, ville vi synke hj\u00e6lpel\u00f8s ned ligesom dragen, modstanden bliver til en fremmed kraft for os. \u2013 Der er nu mange mennesker der ville p\u00e5st\u00e5 at i k\u00e6rlighedslivet er vi ikke herre over vore f\u00f8lelser over vore tanker. At k\u00e6rlighed kommer som en magt vi viljel\u00f8st m\u00e5 underkaste os. Men det er dog ikke s\u00e5ledes. vi t\u00e6nker dog f\u00f8r vi handler, og disse tanker m\u00e5 vi holde udenfor bestemte gr\u00e6nser, vi er dog herre over vore tanker, b\u00e5de i stort og sm\u00e5t.
\nDer er et fremmed ord der hedder resignation, der betyder at man finder sig i det uundg\u00e5elig st\u00e5r af, det man har forestillet sig at n\u00e5. Det er jo s\u00e5ledes at n\u00e5r vi bliver \u00e6ldre s\u00e5 svinder det glade lyse ungdoms syn, eller retter sagt, det er os som g\u00e5r fra ungdoms tiden, men derfor beh\u00f8ver vi ikke resignere. Ordet resignation, er et ord som jeg ville, helst skulle bandlyses af sproget. Begynder vi f\u00f8rst at sl\u00e5 af, s\u00e5 er det denne glideplan, skr\u00e5plan, har vi f\u00f8rst begyndt, s\u00e5 bliver vi ved at sl\u00e5 af og sl\u00e5 af, ja s\u00e5 bliver vi de fattige livslede tr\u00e6tte mennesker, men s\u00e5 bliver det heller ikke v\u00e6re. \u2013 Lad os aldrig resignere, vi vil fastholde vort barndoms og ungdomstid, vi vedbliver med inde i vort inderste sind at v\u00e6re ung og have barnets sind, da kommer vi aldrig til at resignere.
\nEfter Hostrup holdt Ole Andersen foredrag. Andersen var meget uheldig med sine udtalelser og der var ingen sammenh\u00e6ng i hans tankegang. Indholdet var til dels en gentagelse af Hostrup. Men der er jo ogs\u00e5 kun for mester her i Verden, men desto flere Disciple. \u2013 Jeg skal senere komme tilbage til Hostrup og O. Andersen.
\nBryllup. S\u00f8ren Jensen, Ane Nielsen Refshale. 11. december 1900.<\/p>\n
\nUngdomsforeningen \u2013 v\u00e5gner.<\/p>\n
\n24. december.<\/p>\n
\nEj blomsterne har foldet sine blade ind
\nHvor smuk, hvor er dog juletr\u00e6et k\u00f8nt
\nI fryd, blomsterne raser p\u00e5 barnets kind
\nI stille gl\u00e6de de gamle og h\u00e6nderne folder
\nHvem der har mistet barnesindet ham smerte det volder.<\/p>\n
\nDe tunge dage, bliver dobbelt tung
\nSom ej kender den himmelske g\u00e6st
\nKender den guddomskraft der g\u00f8r livet ung
\nKender den kraft der lyser p\u00e5 markens vange
\nEj h\u00f8rer i sky englenes sange.<\/p>\n
\nFlyder gudens kilde evige rindende v\u00e6ld
\nDer lyder et kor af kirkeklokkers klang
\nUd over mark og hav over fjeld
\nDet kor p\u00e5 barnehjertet kalder
\nMen ogs\u00e5 p\u00e5 os som snubler og falder.<\/p>\n
\nOg vi kommer himlen s\u00e5 n\u00e6r
\nOg vi f\u00e5r vinger som englen lig
\nSer det igen, der som barn var os k\u00e6r
\nF\u00f8r end freden i himlen vi finder
\nFreden aldrig i eget hjerte vi vinder.<\/p>\n
\nDer var f\u00f8rste gudstjeneste, jeg n\u00e5ede ikke at komme i kirke, end en stund efter Gudstjenestens begyndelse, Pr\u00e6sten stod p\u00e5 pr\u00e6dikestolen, \u2013 han sagde \u2013 vi bliver aldrig glade, aldrig kan vi holde gl\u00e6delig Jul, f\u00f8r vi deler vore gl\u00e6der med andre, det er gerne s\u00e5dan at hvad der for os bringer os gl\u00e6de, det vil vi beholde for os selv, men det er egoistisk egen k\u00e6rlighed, netop vore bedste gl\u00e6der skal vi dele med andre. Ja, vi holder jo Jul hver p\u00e5 sin m\u00e5de, men der er jo kun en rigtig m\u00e5de at holde Jul p\u00e5, barnets Jul, hvor den rette gl\u00e6de er givet os andre.
\nDa vi var b\u00f8rn, og vi t\u00e6nker tilbage p\u00e5 den tid, da ville enhver af os vist nok sande at lykkeligere dage har vi ikke levet, og hvad var det som gjorde os s\u00e5 lykkelige. Ja, det var den trykke f\u00f8lelse at hjemme hos vore for\u00e6ldre, vi gik til dem hver gang der var noget i vejen, og vi f\u00f8lte os s\u00e5 trykke i deres favn. Ja, s\u00e5ledes er det ogs\u00e5 med os voksne, vi har en fader i himmelen, og n\u00e5r vi som hans b\u00f8rn holders os tryg til ham, da kan vi holde Jul glade Jul. Men der er mange af os der holder verdslig Jul. Vor julegl\u00e6de er at g\u00e5 fra den ene Julegilde til den anden, og s\u00e5 n\u00e5r Julen er til ende, ja s\u00e5 har nydelsen blegnet vor kind tr\u00e6tte og for v\u00e5gen ser vi ud. Jeg har lagt m\u00e6rke til i disse \u00e5r, jeg nu har v\u00e6ret pr\u00e6st her, at de f\u00f8rste s\u00f8ndage efter Jul kommer n\u00e6sten ingen til kirke, man er alt for udmattet og medtaget til at kunne udrette noget. Vel m\u00e5 vi gl\u00e6de og more os, men der er en gr\u00e6nse, og det kommer an p\u00e5 hvad det er som gl\u00e6der og morer os. Vor sande gl\u00e6de m\u00e5 komme indefra, af den kilde der er os givet ovenfra, n\u00e5r vi finder vor gl\u00e6de i den, og den sk\u00e6nker os en rig gl\u00e6de, da kan vi holde en glad Jul.
\nDet er m\u00f8rk Jul med t\u00e5ge og regn, men det er jo ikke udenfor at der skal holdes Jul, det er herinde i en Verden, der st\u00e5r fjern fra den som i disse dage hvor t\u00e5gen hersker, hvor regn og storm og m\u00f8rket er til huse<\/p>\n
\n(den 1. januar 1902)
\n\u00c5r 1902, atter en m\u00e6rkep\u00e6l i tiden, atter et skridt frem i det eventyrland, den ukendte Verden der hedder fremtiden, der rummer s\u00e5 meget overraskende og uventet i sit sk\u00f8d. Vi er overraskende, uventende og forventningsfulde, nogle h\u00e5befulde andre h\u00e5bl\u00f8st, drager stadig videre fremad i et fremmed land, og landet kalder vi fremtiden. Som fremmede rejsende i et fremmed land st\u00e5r vi nu ved rejsens endepunkt, og der findes ingen hvile, ustandselig g\u00e5r det atter fremad.
\nI aftes Nyt\u00e5rsaften, var kusine Sine S\u00f8rensen og Peder Gadsing? og Jens S\u00f8rensen, en tur her nede. Da de gik, var Sine s\u00e5 elskv\u00e6rdig at tage tepotte og d\u00e5sen med kaffeb\u00f8nner med sig, disse ting gemte hun ude p\u00e5 have diget. Dagen efter sendte jeg hende lidt te og nogle kaffeb\u00f8nner indlagt i et brev. Hun m\u00e5tte jo v\u00e6re sv\u00e6rt i forlegenhed for et pat kopper kaffe og te, og jeg syntes det var Nyt\u00e5rsdag s\u00e5 ville jeg gl\u00e6de hende. \u2013 \u2013 Stille kom Jul, og stille gik den, jeg var ingen steder og her var ingen.
\nRavne krog Krigen \u2013 Det sorte flag.(24. januar 1902)<\/p>\n
\nJens Davidsens kone havde sagt at hver morgen n\u00e5r Jordmoder manden stod op, l\u00f8b han med bukserne om h\u00e6lene ned til Mette W\u00fcrtz. Jordmodermanden g\u00e5r da ned til J. Davidsens kone og sp\u00f8rger om det er sandt hun havde sagt dette; \u201djo siger hun det har jeg sagt\u201d Om hun kunne bevise dette at han l\u00f8b med bukserne om h\u00e6lene. Ja siger hun har du ikke bukserne om h\u00e6lene, s\u00e5 m\u00e5 de jo v\u00e6re for korte!!
\nFra gamle dage.(17. februar)<\/p>\n
\nTil den gamle g\u00e5rd var en p\u00e5 denne tid sj\u00e6ldent stor og smuk frugthave, vi avlede den gang frugt i massevis. Her p\u00e5 egnen var der n\u00e6sten ingen der havde have eller frugttr\u00e6er, pr\u00e6steg\u00e5rden undtagen. Dengang omkring 1840 boede i den anden g\u00e5rd Christian Vive, denne g\u00e5rd l\u00e5 n\u00e6sten ned til vor g\u00e5rd, og de gamle kaldte den \u201dBorgg\u00e5rden\u201d, til denne g\u00e5rd var der kun en simpel lille k\u00e5l have. Og n\u00e5r Chr. Vives var omme hos os gik de gennem en hj\u00f8rne af vor have, denne gang, var min far vred over han sagde de plukkede af frugterne i haven. Vejen til g\u00e5rden kom ellers vesten ind i g\u00e5rden, hvor der i vest l\u00e6ngden fandtes en port.
\nOppe i Kragelund boede en broder til min bedstefader, alts\u00e5 min faders onkel. Denne g\u00e5rdmand hed Jens Degn, min fader var der oppe nogen tid som dreng, det var nemlig meningen at han skulle arve g\u00e5rden efter den gamle, da Jens Degn og kone ingen b\u00f8rn havde. Men min fader Jens Christiansen (Degn) var der ikke ret l\u00e6nge, s\u00e5 l\u00f8b han derfra, ville ikke v\u00e6re der l\u00e6ngere, og han fik ingen g\u00e5rd i arv \u2013 Men han fik jo g\u00e5rden alligevel. \u2013 \u201dDegn\u201d var en tilnavn, en sl\u00e6gtsnavn som familiens medlemmer bar.
\n(Efter O. C. Jensen) \u2013 I udskiftningen af Kragelund by i \u00e5ret 1791, ansattes Jens Degn. P\u00e5 han mark blev der udlagt jord til en skole. Det var den vestre g\u00e5rd p\u00e5 nord siden i byen. Der omtales en anden g\u00e5rdmand i byen med dette sl\u00e6gtsnavn, nemlig Mads Degn. Ogs\u00e5 han fik tildelt jord p\u00e5 byens N\u00f8rre mark.
\nI underverden \u2013 \u2013 \u2013 I hjernens hukommelse (jeg dr\u00f8mte i nat \u2013 21. februar)<\/p>\n
\n25. februar.<\/p>\n
\nS\u00e5 din \u00f8jne smiler, i lykkens k\u00e5de spil
\nDe smiler ud en gl\u00e6dens dag, som himlen den er bl\u00e5
\nOg gl\u00e6dens smil jeg fange vil.<\/p>\n
\nI dr\u00f8mme snart den hvile, s\u00f8dt den sov ind
\nIndtil du blomsten plukker, som du til brudekrans bandt
\nEn gren af myrte, og en af den fagre lind.<\/p>\n
\nMen her i hjertet, for l\u00e6ngst har v\u00e6ret v\u00e5r
\nLad sommerfuglen flagre, thi lykken giver gud
\nAlt med usynlige tr\u00e5de, han sender os gode k\u00e5r.<\/p>\n
\nN\u00e5r der er altergang, har Pr\u00e6sten for skik mellem skriftem\u00e5l og gudstjenesten at g\u00e5 ud, (han er ude at lade sit vand). Dette havde Mikkel Revls Datter ogs\u00e5 opdaget, nu har hun to s\u00f8ndage i tr\u00e6k fulgt bagefter Pr\u00e6sten ud af kirken (stakkels Pr\u00e6st), sit n\u00f8dvendige \u00e6rinde kom han ikke til at udrette, han spurgte hende, hvad hun ville ham, hun svarede: at hun ville v\u00e6re hvor han var. Pr\u00e6sten blev vred, holdt efter pr\u00e6diken en tordentale til menigheden, at han vil for fremtiden frabede sig al udgang af kirken. N\u00e5r han kommer i kirken skal man ikke s\u00e5dan g\u00e5 ud og ind, som om det var en forlystelsesanstalt. Men Degnen han griner s\u00e5 lun i sk\u00e6get, han har hans p\u00e5 det t\u00f8rre. I for sommer sagde Pr\u00e6sten om Degnen, han m\u00e5 jo have givet pigebarnet anledning til at tro at han ville gifte sig med hende. Nu er det Degnens tur til at sp\u00f8rge Pr\u00e6sten om han har givet pigen fra Mausing anledning til samme tro. \u2013 efter sigende har Pr\u00e6sten nu forbudt pigen at komme i kirken. Og hun m\u00e5 jo dog ogs\u00e5 v\u00e6re forrykt. Men pigebarnet har jo en god forstand til at give sin forrykthed til kende.
\nSlagsm\u00e5l.(22.april)<\/p>\n
\n(den 24. april)
\nJeg talte forleden dag med en mand, og da afholdssagen blandt andre emner ogs\u00e5 kom p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, udtalte manden: \u201dat afholdssagen havde hans store sympati, men g\u00e5 ind i afholdsforeningen ville han ikke, da han opfattede sligt som en umyndighedserkl\u00e6ring, men han ville derimod gerne v\u00e6re med til at underst\u00f8tte sagen, og yde bidrag til sagens fremme\u201d. Ved f\u00f8rste \u00f8jeblik kunne denne udtalelse jo syntes noget fornuftig, men kommer man til at overveje sagen lidt n\u00e6rmere, s\u00e5 er det en sligt handlem\u00e5de ganske uklogt og ulogisk, thi der gives nemlig s\u00e5 mange forhold her i livet hvor ovenn\u00e6vnte kan sammenlignes med.. men sagen er egentlig den at der gives en m\u00e6ngde offentlige institutioner som praktiserer denne handlem\u00e5de, samtidig b\u00e5de at v\u00e6re \u201danklager og forsvarer\u201d.
\nDer gives som sagt mange forhold her i livet, hvor mange mennesker, p\u00e5 den ene side yder st\u00f8tte og bidrag til sagens fremme, og p\u00e5 den anden side samtidig arbejder p\u00e5 at tilintetg\u00f8re samme sag. Man g\u00e5r til kirke om formiddage og i kroen om eftermiddagen, man l\u00e6ser et stykke af Biblen og ydmyg og enfoldig folder h\u00e6nderne om morgenen, og om aftenen bander, sv\u00e6rger og spille man kort. Man spinker og sparer i seks dage, og s\u00e5 den syvende ved man ikke sit levende r\u00e5d hvorledes man i den korteste stund af tid skal f\u00e5 det sammensparede udgivet. Ja, s\u00e5ledes er mennesket, og for enhver vil det v\u00e6re interessant at anstille eftertanke disse forhold, som man kan \u2013 desv\u00e6rre \u2013 have rig lejlighed til under de fleste forhold at iagttage.
\nTanker og indtryk (27.april)
\nVi har et begreb der hedder komposition. Det er et begreb, som n\u00e5r man n\u00e6rmere vil t\u00e6nke over den omsp\u00e6ndte betydning, som rummer s\u00e5 meget i sig til eftertanke. Almindelig bruges udtrykket om musik (komponister) men den betydning r\u00e6kker langt uden for musikkens omr\u00e5de. At komponer er jo egentligt at samle de mange enkeltheder der h\u00f8rer til en enhed, sammen s\u00e5 det danner harmoni, s\u00e6tte enhver ting p\u00e5 sin rette plads, s\u00e5ledes at det danner rigdom og fylde i sig og som v\u00e6kker vore f\u00f8lelser, n\u00e5r en komposition er sandt, har den skabende kraft i sig. Med bogstaver ord og s\u00e6tninger komponerer digteren, med farver g\u00f8r maleren liges\u00e5, og komponisten g\u00f8r jo det samme, for tankernes vedkommen, g\u00e5r vi forbi? \u2013 \u2013 \u2013 \u2013
\nV\u00e5r (24.maj)
\nDet bliver lysere og varmere, smukkere og k\u00f8nnere for hver dag der g\u00e5r. S\u00e5 oprinder den ene dag der er mere dejlig end den der svandt. Det er en str\u00f8tanke at t\u00e6nke sig livet s\u00e5ledes. Thi ogs\u00e5 i sj\u00e6lelivet foreg\u00e5r der noget lignende, der er i hjertes liv ingen vinter, n\u00e5r mennesket selv vil. N\u00e5r sommeren er inde s\u00e5 g\u00e6lder det at arbejde, samle forr\u00e5d, om sommeren f\u00f8rer vi br\u00e6nde hjem, k\u00f8re kornet hjem i vore lade, bygger en lun og hyggelig bolig, da vil vi ikke m\u00e6rke stort til vinterens kolde, m\u00f8rke dage. Af sommerens herligheder har vi gemt tilstr\u00e6kkelig til at vi ogs\u00e5 kan skabe sommer n\u00e5r vinteren en inde.
\nDet g\u00e6lde at samle i de gode dage, s\u00e5 vi har det gode at tage af n\u00e5r de onde dage kommer. N\u00e5r vi samler og gemmer alt det sande og gode her i livet som vi m\u00f8der p\u00e5 vor vej, eller rettere alt det gode vi ved vores arbejde skaber, da vil vi, n\u00e5r de tunge m\u00f8rke dage kommer, med lethed v\u00e6re i stand til at overvinde disse, ja, stormen g\u00e5r over vore hoved vi m\u00e6rker den ofte slet ikke. Det er noget smuk i den tanke, at bevar os selv p\u00e5, at vi ved vore gerninger er i stand til at de lykkeligste k\u00e5r, som et hver menneske higer efter, og som hver hjertel\u00e6ngsel tragter efter.
\nRavns krogs krigen i Kragelund. Det sidste nyt \u201di krigen\u201d
\nBr\u00f8drene Clausen og Jordmodermand Carl Nielsens slagsm\u00e5l, hvilke begivenhed har v\u00e6ret et interessant emne i sognet og omliggende sogne, ja, i flere Amter og Herred har det huseret. Jordmoderen overv\u00e6rede som tilskuer slagsm\u00e5lets slutning, men i bare f\u00f8dder. Nu forleden dag fik hun tilsendt en pakke med posten, pakken indeholdt et par str\u00f8mper, \u201dstrikhoser\u201d man har selvf\u00f8lgelig g\u00e5et ud fra at disse fodl\u00f8se str\u00f8mper, nu var gode nok til sommeren. Carl Nielsen har f\u00e5et tilsendt flere koben, der om morgenen stod opstillet foran hans d\u00f8r, s\u00e5ledes at n\u00e5r han om morgenen \u00e5bnede d\u00f8ren faldt de ind i forstuen.
\nHvorfor det egentlig er g\u00e5et s\u00e5 vidt, det vil sige at de h\u00e6derligste af sognets beboer s\u00e6rlige har besk\u00e6ftiget sig med denne aff\u00e6re, skyldes vel egentlig at da Jordmodermand Carl Nielsen kom her til Kragelund, fandt han straks indpas hos Jens Vinderslev, Johan W\u00fcrtz og s\u00e6rlig hos kro bestyrer Emil S\u00f8rensen, s\u00e5ledes for en b\u00f8lle at komme i godt selskab h\u00e6vner sig altid. Nu kan det vel i grunden ikke kaldes godt selskab, thi var Jens Vinderslev, Johan W\u00fcrtz og Emil S\u00f8rensen s\u00e5dan ville de vel n\u00e6ppe have intim omgang med en slig b\u00f8lle som Carl Nielsen. Johan W\u00fcrtz har forladt Kragelund, med sin uopdragenhed som han bragte med hertil, ham er der for resten ingen der tager alvorlig. Jens Vinderslev er radikal ikke alene i politik, men ogs\u00e5 i sin daglige virke, han har ikke viljen men mangler til dels evnerne, \u2013 dem Johan W\u00fcrtz nu slet ingen har af.
\n(1.juni)
\nVed et menneske vi holder af er der altid noget som i dette menneskes udsyn og karakter som vi kan lide, som st\u00e5r i harmoni og samklang med vort eget jeg . Og der er samtidig ved et menneske som vi ofte holder overordentlig meget af, noget, ligesom ufatteligt og fremmed for os, som virker uharmonisk med vort v\u00e6sen.
\nDet er et stolt syn at se en stor gammel Eg i skoven, n\u00e5r stormen med hele sin v\u00e6lde suser omkring den, og dog b\u00f8jer egen sig ikke, st\u00f8t og fast st\u00e5r den. S\u00e5ledes gives der her i Verden enkelte mennesker, naturer som selv de st\u00e6rkeste storme, livs storme ikke form\u00e5r at nedb\u00f8je.
\nVi omgives her i livet med mennesker, der kommer os i m\u00f8de med venskab, vi fatter den bedste mening om dem, slutter os til dem med den dybe trang i mennesket til at udveksle og dele f\u00f8lelser og tanker, og stemninger i f\u00e6llesskab. \u2013 dyb og stor er den skuffelse.
\nMen alt her i Verden g\u00e5r op og ned. Nogle af dem som synger klagesange i \u00e5r, ville bryde ud i lovsange til n\u00e6ste \u00e5r, og nogle af de der sang lovsang kommer til at synge klagesange n\u00e6ste \u00e5r. Den der f\u00f8rst en gang er kommen til at g\u00e5 ned ad bakke har vanskelighed ved ar vend kursen om, og den som f\u00f8rst er kommen godt i gang op ad, for ham g\u00e5r det let og uden vanskelighed. Vanskelighederne kommer n\u00e5r man standser en stund og glider tilbage, thi da er det dobbelt vanskeligt at komme frem igen.<\/p>\n
\nMin far har i dag, indgivet beg\u00e6ring om afsked som Sognefoged og L\u00e6gmand i Kragelund sogn, til 1. juli d. a. Han har nemlig den 1. juli v\u00e6ret Sognefoged i 30.\u00e5r. \u2013 \u2013 Han har en gang tidligere indgivet beg\u00e6ring om afsked, men Christoffer Krabbe, fik ham dengang til at vedblive. Og nogle \u00e5r efter blev han udn\u00e6vnt Dannebrogsmand.
\nNu bliver det ganske interessant at se hvem der bliver den nye Sognefoged, det kunne ske at det blev den man sidst t\u00e6nkte p\u00e5. Mads Petersen, Vands, Jens Vinderslev, farbroder J. Jensen, S\u00f8ren Olesen, m\u00e5ske ogs\u00e5 J. Jakobsen og Andreas S\u00f8rensen, har chancer for at komme i betragtning. Hvorfor far ikke vil mere, er skatteopkr\u00e6vningen, han bliver aldrig f\u00e6rdig med listerne, han vil n\u00f8dig ud at udpante, dette benytter en del mennesker sig af. Restancerne st\u00e5r s\u00e5 i \u00e5r og dag. Og dette med n\u00e6gtelsen af kirkeskat var heller ikke morsomt, o. s. v. men nu f\u00e5r vi se. Jeg t\u00e6nker n\u00e6ppe at sagen kommer i orden til 1.juli som far antager, for at blive fritage for skattens opkr\u00e6vning i denne sommer.
\nSognefoged valg i Kragelund sogn.(15.juni)
\nTil 1.juli d. a. har far v\u00e6ret Sognefoged i 30.\u00e5r, og han har nu (d.9.juli indgivet beg\u00e6ring om afsked) Jeg kan huske den dag for 30.\u00e5r siden da han modtog bestillingen, da han overtog embedet efter g\u00e5rdejer Peder Jensen, der den gang rejste til Amerika. I dag tidlig kom farbroder J. Jensen her ned, han havde modtaget skrivelse fra Sogner\u00e5dsformand Cand. Larsen, om at der fra Herredskontoret til Sogner\u00e5det var ankommet en skrivelse, hvori Sogner\u00e5det anmodedes om at indstille en ny Sognefoged. Da sagen jo helst skulle bringes i orden til den 1.juli, og der f\u00f8rst den4.juli afholdes ordin\u00e6r Sogner\u00e5dsm\u00f8de, anmodede Larsen Sogner\u00e5dsmedlemmerne om at holde et m\u00f8de, foretage indstillingen og sende hm meddelelsen herom. \u2013 Det var meningen i dag efter kirketid at Sogner\u00e5dsmedlemmerne skulle samles i skolen, men da Kristen Kristensen, kolonien ikke var til kirke blev m\u00f8det bestemt til i morgen kl.7. hos J. Jensen. \u2013 Sogner\u00e5dsmedlemmerne i Kragelund sogn er Jens Vinderslev, Henrik Holm, Kristen Kristensen og J. Jensen (Refshale). \u2013 Mads Pedersen, Niels Kusk og jeg har der v\u00e6ret stemning for at v\u00e6lge.
\n(16.juni)
\nI aften hos J. Jensen var der fire Sogner\u00e5dsmedlemmer samlet til indstilling, far var ogs\u00e5 til stede, resultatet af indstillingen blev at jeg blev indstillet. \u2013 Der var en tid da jeg syntes at det kunne v\u00e6re morsomt at v\u00e6re Sognefoged. Men eftersom forholdene i de senere \u00e5r har udviklet sig, er denne f\u00f8lelse bleven ringe. Og jeg finder kun lidt gl\u00e6de over den foresl\u00e5ende indstilling. \u2013 ja, p\u00e5 en vis m\u00e5de kan det ikke andet end gl\u00e6de mig. Det er en h\u00e6dres post, der if\u00f8lge forordninger 11.november 1792. Skal tildeles den mest agtede og h\u00e6derlige af sognets beboer, der sidder inde med evner til at kunne bekl\u00e6de et s\u00e5dant embede.
\n(23.juni)
\nI dag modtog jeg en skrivelse fra Herredsfoged C. Krabbe, hvori han anmodede mig om en samtale en af de n\u00e6rmeste dage.
\n(26.juni)
\nI eftermiddags k\u00f8rte jeg til Kjellerup, far tog med, han ville tage afsked med Herredsfogeden. \u2013 Audiensen hos Christoffer Krappe: Da far og jeg kom ind i Herredsfogedens private kontor, rejste han sig op og gik os i m\u00f8de, gav far h\u00e5nd, og udtalte omtrent f\u00f8lgende: \u201dja, jeg har ladet dem kalde i anledningen af deres fars afskedsbeg\u00e6ring, jeg lod, da deres fars afskedsbeg\u00e6ring indkom indhente oplysninger ude i Kragelund, om hvem der kunne v\u00e6re kvalificeret til at overtage embedet, og der blev da peget p\u00e5 dem. Og da s\u00e5 indstillingen fra Sogner\u00e5det kom, gl\u00e6dede det mig at r\u00e5det havde samme tanke som jeg, at foresl\u00e5 dem. Da der ude u Kragelund er meget at bestille, ville jeg ogs\u00e5 s\u00e6tte pris p\u00e5 at have en dygtig Sognefoged derude\u201d.
\nFar takker derefter Krabbe for den velvillig han havde udvist mod ham, Krabbe tog tag til svar, ogs\u00e5 jeg takkede ham for velvillighed. Krabbe sl\u00e5r ud med h\u00e5nden, audiensen var forbi. Idet jeg g\u00e5r ud, kaldte han mig tilbage og ville vide om jeg ikke havde mere end de to opgivne navne, og hvorn\u00e5r jeg var f\u00f8dt. Kammerjunker Krabbe fulgte med os ud, han havde ondt af Andreas Vesterg\u00e5rd. I sagen med Slagter Carl Nielsen, bad far om at f\u00e5 sagen forligt. \u2013 alts\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let om valg af ny Sognefoged til ende, og udn\u00e6vnelsen vil foreligge en af de f\u00f8rste dage fra Viborg Stiftsamt.<\/p>\n
\nI dag er far og jeg i Kjellerup, hos herredsfoged Krabbe, efter at han i tirsdags havde sendt os en privat indbydelse til at se os ude hos ham. Jeg udtalte f\u00f8r vi tog hjemmefra, at C. Krabbe nok i dag ville vise sig fra den elskv\u00e6rdige side. Det mente far, han tvivlede st\u00e6rkt derp\u00e5, men min anelse var den rigtige
\nVi blev straks f\u00f8rt ind i den private bolig og Krabbe pr\u00e6senterede os for fru Krabbe. Fruen udtalte at det ville interessere hende at komme en tur ud til Kragelund, hvor hun ikke havde v\u00e6ret. Fru Krabbe er maler, hun viste os en del billeder hun havde malet, s\u00e6rlige portr\u00e6tter. Jeg skal ikke rose mig af, at v\u00e6re nogen s\u00e6rlig kunstkender, men med et flygtigt \u00f8jekast s\u00e5 hendes kunstpr\u00e6station ikke s\u00e5 fejl ud. Hun viste os et billede af Jakob Nielsen, Levring Vesterskov, spurgte os om vi kendte denne mand, vi ben\u00e6gtede det, jeg t\u00e6nkte netop p\u00e5 Jakob Nielsen, men da jeg ikke havde set ham siden 1883 p\u00e5 Marsvinslund, og han siden den tid havde tillagt sig fuldsk\u00e6g, vovede jeg ikke at g\u00e6tte p\u00e5 ham. Et billede af Hofj\u00e6germester Friis datter p\u00e5 Duelund, af Kammer r\u00e5d Liselund, Professor Krabbe ved Landboh\u00f8jskolen o. flere. Ogs\u00e5 en landpost Mikkel Krogsgaard Kjellerup, lignede godt nok manden, vi s\u00e5 ham nemlig ovre p\u00e5 G\u00e6stgiverg\u00e5rd da vi gik fra Krabbes, og det lignede godt nok Et stor billede fra Syd Sj\u00e6lland, der var et kopi efter Sonne, var ogs\u00e5 vellykket.
\nFruen viste os nogle oldsager stenkiler, som hun sagde, var ude fra vor egn, og da hun h\u00f8rte at jeg havde en lille samling, udbr\u00f8d hun: \u201dDet var da morsomt at de ogs\u00e5 havde interesse for gamle sager. Ja, min mand og jeg har altid haft gl\u00e6de af at samle og frede slige gamle sager. Ja, jeg m\u00e5 virkelig ud at se til dem en gang, Kammerjunkeren kommer jo derud af og til i forretninger. Jeg var forrige sommer en tur ude i Balle hos Sognefogden og var der i to dage, jeg tog en hel del skitser, der var s\u00e5 sk\u00f8n derude, udsigten ud over Silkeborg\u201d. S\u00e5 viste hun os en lille oval sten, en arbejder havde fundet p\u00e5 Hald mark, stenen var sprungen midt over, og der viste sig en ganske tydelig aftryk af en krabbe! Det var jo ganske morsomt at denne sten skulle komme i selve Krabbernes h\u00e6nder.
\nHerredsfoged Krabbe kom s\u00e5 ind til os, viste os en gammel ring, en fingerring meget lille, den kunne passe til en lille dameh\u00e5nd. I ringen stod med oph\u00f8jet bogstaver i randen Krabbe, ringen var ca. 250\u00e5r gl. Vi gik s\u00e5 ind for at se spisestuen, her var en just ikke smuk udsk\u00e5ret, men velbevaret skab fra 1698. Ogs\u00e5 en smuk udsk\u00e5ret stol. I dette \u00f8jeblik kom Kammerjunker Krabbe ind, han havde v\u00e6ret p\u00e5 landet, han havde en reklamebillede der forestillede en smuk pige der drak te. \u201dEr hun ikke nydelig\u201d siger han til moderen,\u201d jo\u201d. Jeg havde n\u00e6r sagt det lignede P. Madsens d\u00f8tre i Moselund, men jeg tav. Kammerjunkeren har ofte bes\u00f8gt P. Madsens tre d\u00f8tre Klara,<\/p>\n
\nVi gik igen ind i dagligstuen, hvor Herredsfogeden kom os i m\u00f8de og overrakte mig beskikkelsen som Sognefoged for Kragelund sogn og \u00f8nskede mig tillykke, hvorefter han gik hen til far og overrakte ham et smuk s\u00f8lvb\u00e6ger men indskrift. \u201dG\u00e5rdejer Ole Christian Jensen Kragelund sogns dygtige Sognefoged 1870 \u2013 1903\u201d. Det var en fejltagelse at der stod 1870, der skulle havde st\u00e5et 1872, men far talte ikke derom, da Herredsfogeden opl\u00e6ste indskriften.
\nS\u00e5 bad Fru Krabbe os med til kaffebordet, til kaffen serveredes lagkage. Far fortalte her om Jordmodermanden Carl Nielsen og Jens Davidsens kone, der havde sagt om Jordmodermanden at han hver morgen n\u00e5r han stod op l\u00f8b med bukserne om h\u00e6lene ned til Mette W\u00fcrtz. Dette syntes jeg nu ikke om at fremsige i dameselskab, men sagt blev det. Herredsfogeden siger: \u201dDer blev sagt i retten i dag, at der ude i Kragelund s\u00e6rlig mere end andre steder blev nydt v\u00e5de varer\u201d Og herredsfogeden sagde henvendt til mig. \u201dDette ville v\u00e6re det jeg s\u00e6tter f\u00f8rste pris p\u00e5, kunne de bidrage til indskr\u00e6nkning af drikkeriet i Kragelund\u201d. Da siger far: \u201dDet er da ikke s\u00e5 overdrevet ude hos os, mere end andre steder\u201d. \u201dJo\u201d siger Herredsfogeden: det er noget jeg har erfaring for, og ved\u201d. Og fortsatte, henvendt til mig, \u201ddet er jo noget man m\u00e5 finde hos dem der er sat til at varetage og opretholde orden, at de selv er klare og i stand til at varetage deres pligter\u201d. Da vi gik fra kaffebordet b\u00f8d Krabbe os en cigar, hvorefter vi tog afsked med Krabbe og Frue, og ude p\u00e5 kontoret med fuldm\u00e6gtig Petersen, Kammerjunker Krabbe. Med gl\u00e6de afgik far fra embedet, og med lyk\u00f8nskning overtog jeg embedet. Og Christoffer Krabbe viste sig som en elskv\u00e6rdig overordnede, som han fortjener p\u00e5sk\u00f8nnelse for (Hermed er Sognefogedvalget i Kragelund sluttet).<\/p>\n
\nSom Sognefoged var jeg den 24. juli i Viborg, p\u00e5 amtstuen med skat. Ordningen er s\u00e5ledes at Sognefoged Mads Andersen, Sinding og Lucas P. Pedersen, Engesvang skiftevis k\u00f8rer derop. Det p\u00e5hviler jo ikke Sognefogeden at inkasserer kongelig skat, enhver skyldner skal selv betale p\u00e5 Amtstuen. Her i Kragelund f\u00e5r jeg(efter gl. skik) af g\u00e5rdm\u00e6nd 33\u00f8re af husm\u00e6nd 25\u00f8re, jordl\u00f8se huse 16\u00f8re, det kan give s\u00e5dan noget som godt 40kr. To gange om \u00e5ret. \u2013 Far var med i Viborg, han h\u00e6vede hans l\u00f8n til den 1.juli. jeg f\u00e5r i l\u00f8n 50kr. om \u00e5ret, far fik 70kr. da var Engesvang indbefattet
\nDen 15. september var jeg til sessionsindtog p\u00e5 Herredskontoret. Kammerjunker Krabbe er rejst, og en ny 2. Fuldm\u00e6gtig Poul Hansen har hans plads. \u2013 den 22. Var jeg til session i Kjellerup, den gamle udskriver Cheff Mourie b\u00f8d mig velkommen, han rakte mig begge h\u00e6nder og sagde: da det jo er f\u00f8rste gang de er her, m\u00e5 jeg byde velkommen. \u2013 her fra Kragelund var 18 karle til session, 7 vist hjem til noget andet. Hans Haurbaks s\u00f8n Anton blev taget til Ingeni\u00f8r, Johan Bl\u00e6sbjerg, f\u00e6stningsartilleri. Afd\u00f8de skr\u00e6dder Lauritsens s\u00f8n Laurits blev milit\u00e6rarbejder 2.kl. 2 karle fra Charlottenlund blev feltkonstabler. Langhof Mikkelsen Marinesoldat. \u2013 den 27. september foretog jeg den f\u00f8rste udpantningsforretning hos H. P. Christoffersen i Hesselskov.
\nFund fra Oldtiden (17.oktober)
\nI den udt\u00f8rrede B\u00f8lling s\u00f8 er i dag ved pl\u00f8jning p\u00e5 Nord l\u00e6ngden, fundet 3 Hjortegevir og en strids\u00f8kse af jern. I s\u00f8en fandtes ved dens udt\u00f8rring Hjortegevir i hundrede tal, s\u00e5 det vakte en betydelig opsigt denne store og enest\u00e5ende fund, her i landet p\u00e5 et sted. Der fremkom antydninger fra flere sider, zoologer og forstm\u00e6nd, om \u00e5rsagen til at kronvildtet i hin fjerne tid var g\u00e5et ud i s\u00f8en og omkommen. Det m\u00e6rkelige ved sagen er i de mange s\u00f8er der hidtil er udt\u00f8rret her i landet, er s\u00e5danne fund ikke fremkommet.
\nI eftermiddags er der i s\u00f8en atter fundet 6 gevirer, (med tilsvarende skelet) Professor J\u00f8rgensen ved Universitetets zoologiske samling er underrettet om fundet. \u2013 \u2013 Det er s\u00e6rlig ved Nordsiden, ud for Fastrupdal at hjortegevierne er fundet i dybet. Ved s\u00f8ens udt\u00f8rring l\u00e5 en m\u00e6ngde gevirer her, og stak ovenfor dyndet, nu ved pl\u00f8jning kommer alts\u00e5 disse frem som er sunket dybere ned. I blandt de hidtil fundene gevirer, var nogle af en st\u00f8rrelse der vist nok hidtil ikke er fundet mage til her i landet, nogle med over 30. ender. Jeg husker da s\u00f8en blev udt\u00f8rret, k\u00f8rtes der gevirer derfra i l\u00e6ssevis. Dengang var de ca. 30 \u2013 40 arbejdere ved udgr\u00f8ftningen af s\u00f8en, og forvalter Hansen som ledede arbejdet, sk\u00e6nkede hver af arbejderne et gevir. Arbejderne tog naturligvis de st\u00f8rste og smukkeste, disse pr\u00e6gtige gevirer l\u00e5 da henkastet ved arbejdernes hjem. Nogle solgte gevirerne for 50\u00f8re til 1.kr. Andre for en flaske br\u00e6ndevin o. s. v. \u2013 Hvad betyder dette store Hjortekirkeg\u00e5rd i B\u00f8lling S\u00f8? Et udtryk, en sagkyndig har fremsat.<\/p>\n
\nFar sad og fortalte fra g\u00e5rdene fra gl. tid. G\u00e5rden her blev flyttet deroppe fra Toften, og herned. Vor lade (nord) er opbygget af materialerne af stuehuset deroppe, dette t\u00f8mmer er sandsynligvis flere \u00e5rhundreder gammelt, de fl\u00e6kkede egel\u00e6gter tyder p\u00e5 h\u00f8j \u00e6lde, mulig er t\u00f8mmeret s\u00e5 gammelt at det er f\u00e6ldet i fortidsskoven, her p\u00e5 vore marker. (Skovbakken o. s. v.)
\nI den anden g\u00e5rds stuehus var ligeledes egebj\u00e6lker som bedstefar k\u00f8bte 2. af til stuehuset her (den gamle bygning i syd) I den anden g\u00e5rd, Anders Vives var der tre huse, stuehuset i nord, der l\u00e5 lige ned til vor g\u00e5rds have, der var kun nogle f\u00e5 alen imellem g\u00e5rdene. Om vinteraftnerne gik Anders Vives enten om hos bedstefars eller bedstefar gik om hos Anders Vives. Det var bedstefar der fortalte eventyr, sagn, forvarsler og om sp\u00e6gelser o. s. v. Anders Vive gik i hvide kn\u00e6benkl\u00e6der og en strikket r\u00f8d tr\u00f8je og en strikke hue med dusk p\u00e5. Det er ganske interessant at disse strikkede skyggel\u00f8se hovedbekl\u00e6dninger (topdusken er kommet til senere) er hovedbekl\u00e6dningen uforandret, som det var i Oldtiden. Ogs\u00e5 kn\u00e6benkl\u00e6derne g\u00e5r tilbage til fjerne tider. Det er m\u00e6rkeligt at disse former har holdt sig indtil vor tid.
\nBedstefar skyldte den rige bonde Christian J\u00f8rgensen i Engesvang en sum penge. S\u00e5 engang var det g\u00e5et over tiden med renterne. En s\u00f8ndag da C. J. var til kirke, kom han ud til bedstefar og kr\u00e6vede renterne, bedstefar havde da ikke alle pengene. \u201ddet g\u00f8r da ingen ting\u201d siger C. J. \u201dn\u00e5r du f\u00e5r flere penge f\u00e5r jeg dem\u201d, bedstefar kom da med de penge han havde. \u201dhar du ikke flere\u201d siger C. J. \u201dnej\u201d siger bedstefar. Ja, s\u00e5 behold s\u00e5 dem, en kan jo ikke v\u00e6re helt pengel\u00f8s. Christian J\u00f8rgensen sad p\u00e5 en stol, if\u00f8rt kn\u00e6benkl\u00e6der med s\u00f8lvsp\u00e6nder, lange fedtst\u00f8vler, men st\u00f8vlerne ville synke ned og de lange hvid str\u00f8mper kom til syne. Han var if\u00f8rt en lang frakke med s\u00f8lvknapper. Overfrakke brugtes ikke den gang, da havde man et slag der kaldtes cervilie, dette cervilieslag brugtes af b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder, og i slaget var altid en sp\u00e6nde af s\u00f8lv, til at f\u00e6ste slaget med i halsen.<\/p>\n
\nJeg har haft lejlighed til at iagttage, at der er mennesker, endog gamle mennesker der har g\u00e5et og t\u00e6nkt p\u00e5, at n\u00e5r de er d\u00f8de s\u00e5 skal der da v\u00e6re en god begravelse og holdes en rigtig god ligpr\u00e6diken. Det er m\u00e6rkelig hvorledes folk kan g\u00e5 og spekulere over s\u00e5dant noget, is\u00e6r kristne mennesker. Hvad v\u00e6gt ligger der vel p\u00e5, hvad mennesker siger n\u00e5r de er d\u00f8de, det bliver som at mange mennesker t\u00e6nker p\u00e5 det ydre legemlige og ikke p\u00e5 det indre \u00e5ndelige \u2013 Der er vel ingen tvivl om i vore dage ar dersom det kom til alm. Afstemning, om der var forskel p\u00e5 rig og fattig, at resultatet blev, at der ingen forskel er og s\u00e5ledes b\u00f8r det jo ogs\u00e5 v\u00e6re, i al fald blandt kristne mennesker. \u2013 Jeg husker for 20 \u2013 30 \u00e5r siden n\u00e5r jeg var i kirke i K\u00f8benhavn, da var der lukkede stoles\u00e6der, og det h\u00e6ndte da mangen en s\u00f8ndag at de afl\u00e5ste stole stod tomme, og de fattige m\u00e5tte st\u00e5 p\u00e5 gulvet udenfor, dette bidrog ikke til at tr\u00e6kke folk til Guds Hus, tv\u00e6rtimod. I kirken b\u00f8r der ikke g\u00f8res forskel p\u00e5 rige og fattige, her er alle ens og ligestillede.<\/p>\n
\nBertel der har tjent her p\u00e5 g\u00e5rden i sommer for en l\u00f8n p\u00e5 105kr. rejste i dag, han skal have plads i vinter hos P. Pape, Kragelund M\u00f8lle, her ville han for i vinter have 75kr. hos Pape g\u00e5r han for 15kr. \u2013 folkemangel, daglejre og tjenestefolk er meget f\u00f8lig her p\u00e5 egnen. En daglejer er n\u00e6sten ikke til at opdrive, for 1,50\u00f8re og kosten. Danmark har brug for den dobbelte befolkning.
\nBryllupsgilde.(10.november)
\nMartin Anchersen, Klosterlund og min kusine Karoline S\u00f8rensen, Kragelund. Der var ellers intet andet m\u00e6rkeligt ved brylluppet end at Jens Olesen, der skulle v\u00e6re ungkarls f\u00f8rer, ikke kom tids nok. Kan stod inde i klokkehuset, da vi kom ud af kirken. En anden kavaler for brudepigen Sine Pagh af Overg\u00e5rd, nemlig Rasmus Pape Elling. Der var kun gilde en dag. Brudgommen havde k\u00f8bt en smuk Ponyvogn til 286kr. I dagens anledning. \u2013 Der bliver nok fest ude i Klosterlund her efter dags. Monstro ikke gamle Lajs penge f\u00e5r ben at g\u00e5 p\u00e5, thi fest skal der jo v\u00e6re.<\/p>\n
\nR\u00f8gen er altid en forl\u00f8ber for ild. Rygtet om Jens Olesen og Anne Davidsen blev til virkelighed. Jens Olesens moder, Stine som ikke br\u00f8d sig om denne forbindelse, hun gr\u00e6d de modigste t\u00e5rer derom, men hvad hj\u00e6lper det. Skulle jeg tage mig af at sp\u00e5, da syntes jeg ikke at denne forbindelse er heldig, tv\u00e6rtimod.
\nAd mange veje. (16november)
\nAd mange veje bryder \u00e5ndslivet vej, det er noget af det interessantest at studere den menneskelige karakter og v\u00e6sen, hvorledes de fremkommer. En hver virkning har en naturlig \u00e5rsag, der bygges altid p\u00e5 en grund fra neden og opad. \u2013 Det forbavser hvor stor en magt efterlignelsen har. Omg\u00e5s vi med en betydelig begavet menneske, tr\u00e6der det snart tydelig frem, man efterligner de mennesker man omg\u00e5s, i v\u00e6sen, selv ubetydelige minespil, bev\u00e6gelser efterlignes. Blot en ganske kort tid under en andens p\u00e5virkning, og der sp\u00e5s en stor forandring, en forandring der stadig udvikler sug s\u00e5 vildsomt i hele sin v\u00e6sen og fremtr\u00e6den, n\u00e6ppe er til at stoppe igen.
\nOg m\u00e6rkelig nok, jo mindre et menneske er p\u00e5virket udefra, desto mere er der tilb\u00f8jelighed til at efterligne og optages af andres ejendommeligheder. Det er ikke alene det indre \u00e5ndelig v\u00e6sen der fra en overlegen menneske \u00f8ver en tydelig virkning, p\u00e5 de mennesker han kommer i ber\u00f8ring med, men ogs\u00e5 i det ydre sj\u00e6lelige fremtr\u00e6den er det endnu mere tydelig at iagttage. N\u00e5r der er tale om dannelse, m\u00e5 der altid skelnes mellem virkelige \u00e5ndedannelser, indre i modsat til ydre dannelse. Et menneske kan v\u00e6re i besiddelse af den mest h\u00f8flige, sleben v\u00e6sen, et uds\u00f8gt sprog, og i hele sin optr\u00e6den hvad en Engl\u00e6nder kalder gentleman, og dog v\u00e6re blottet for al virkelig dannelse. Den virkelige dannelse falder i mange tanker sammen med kristendommen.
\nDet er en kendt sag, at menneskets kl\u00e6dedragt ofte er en modesag, en ny mode skal efterlignes. Uden at overt\u00e6nke, unders\u00f8ge om moden er praktisk eller nyttig, efterlignes den. Men det menneskelige v\u00e6sen og dets \u00e5ndsudvikling er til dels ogs\u00e5 en modesag, i ord, i udtale, i bev\u00e6gelse og tankegang er der lige s\u00e5 st\u00e6rk en efterligning, som i det ydre, dragten. \u2013 Der gives vel en del mennesker der ikke lader sig p\u00e5virke udefra, og grunden hertil er en rig begavet personlighed, der giver sig selv v\u00e6sen og pr\u00e6g, tr\u00e6de frem som selvst\u00e6ndig personlighed, uden at optage noget fra andre, og som giver andre \u00e5rsag til efterlignelse. En efterlignelse som desv\u00e6rre ikke i mange tilf\u00e6lde \u2013 ikke i alle \u2013 udnyttes som det burde. Og grunden herfor dette ikke sker er, at \u00e5ndedannelsen ligger over de evner, til at fatte og tilegne sig som almindelige mennesker sidde inde med, de begriber det ikke fordi det ligger dem fjernt, men indbyrdes p\u00e5 de forskellige dannelsestrin men det fattes ikke fordi udviklingen aldrig g\u00f8r spring, den g\u00e5r j\u00e6vn og ubem\u00e6rket ind i den n\u00e6ste stadium. \u2013 Der er j\u00e6vnlige tilf\u00e6lde at store \u00e5nder slet ikke forst\u00e5s eller erkendes af samtiden. Men p\u00e5 de forskellige trin af dannelse, indenfor hvert enkelt er der efterlignelse, en magt der aldrig kan overvurderes.<\/p>\n
\nSinding mejeri afholdt i dag generalforsamling. Joh. W\u00fcrtz forpagteren i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd der er bestyrelsesmedlem for Kragelund, men nu har k\u00f8bte en g\u00e5rd i Funder. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var alts\u00e5 valg af et nyt medlem til bestyrelsen. Nogle holdt p\u00e5 Carl Jensen, Refshale, der var ogs\u00e5 tale om S\u00f8ren Rask og jeg. Men nede p\u00e5 m\u00f8det blev kun jeg foresl\u00e5et og valgt med 21. stemmer. J. Jakobsen foreslog Andr, Davidsen, men han fik kun 8. stemmer. Ogs\u00e5 Martin Elkj\u00e6r blev forsl\u00e5et han fik kun 3. stemmer. Niels Kjellerup, Sinding blev valgt med 17. stemmer efter Poul Pedersen, Malmh\u00f8js forslag. Det var Pouls mening at foresl\u00e5 mig, men for et par dage siden, da jeg talte med P. Pedersen, fik jeg ham til at lade v\u00e6re, min tid er st\u00e6rk optaget, s\u00e5 jeg \u00f8nskede ikke valg.
\nDer har i sommer v\u00e6ret st\u00e6rk tale om at Mads Andersen, Sognefogeden i Sinding, ville tr\u00e6kke sig tilbage som formand, i dette tilf\u00e6lde ville enten N. Kjellerup eller jeg blive formand. Det var der nu ingen tab ved, thi formanden har 250kr. om \u00e5ret for 15 a 16 dage han ofrer derp\u00e5, og det er en ret god dagl\u00f8n. \u2013 Til udbetaling i overskud er i \u00e5r 40\u00f8re pr.100pund m\u00e6lk. Udbetaling i alt ca. 30.000kr.
\nEftersl\u00e6b.(15.december)
\nOfte er det som kommer bagefter, det mest interessante, f.eks. ved store m\u00f8der, g\u00e6stebud o. s. v. Rygter og folkesnak har travlt bagefter. Efter brylluppet hos Andreas S\u00f8rensens den 10. november, g\u00e5r sladderen nu rundt i byen. Sine Lai i Klosterlund syntes det var vel lidt der blev givet i bryllupsgave ca. 250kr, hun siger: \u201dS\u00e5 kom Lene Vinderslev stikkende med hendes 4kr. Christiani havde vist knap med penge, han gav 2kr\u201d (Christiani var kun budt om aftenen han var der kun en \u00bd time og fik en kop kaffe) Stine Frank kom v\u00e6rst af sted, hun gik ind i Inge Vinklers t\u00f8rvehus, i en vis \u00e6rinde, men Inge kom til stede og siger herut med dig, jeg vil ikke have det svineri i mit t\u00f8rvehus.<\/p>\n
\nJulen er inde, den Nordiske Jul, tiderne skifter, formerne forandres, men trods alle omskiftelser er Julen stadig den samme. \u00c5rets og hjertets gladeste dage. \u2013 Til en rigtig Jul h\u00f8rer den snelagte jord, tr\u00e6er som st\u00e5r hvide af sne. Buskene der st\u00e5r med rimfrostens hvide krystaln\u00e5le. N\u00e5r sl\u00e6der let farer hen over den bl\u00f8de bane, under klokkernes klang. N\u00e5r der er fred inden d\u00f8re og der er fred uden d\u00f8re, da er det rigtig Jul. Men for at fejre en sand julefest m\u00e5 der mere til en den ydre dragt for at skabe den varige gl\u00e6de.
\nIndenfor frakken, indenfor skelettet. Indenfor hylstret, m\u00e5 der findes en k\u00e6rne, som spirer n\u00e5r solen og varmen kommer. En hvilken omstukket n\u00f8d, om den udadtil er aldrig s\u00e5 smuk, den bliver trods varmen og lyset altid ved at v\u00e6re den samme \u2013 til unyttig pryd, den mister evnen til at skabe nye gl\u00e6der, der stadig f\u00f8des p\u00e5 ny. \u2013 Pr\u00e6sten sagde i dag i sin julepr\u00e6diken. N\u00e5r barnet bliver \u00e6ldre, og han syntes ikke julen har gl\u00e6det ham, da er det et bevis for at udviklingen ikke er g\u00e5et den vej, som den burde g\u00e5.<\/p>\n
\nTungt og lavt driver skyerne hen over jorden, mens bygerne pisker regnen ind i ansigtet, det er kun halv dag, thi dunkelt ruger m\u00f8rket selv ved middagstid over landet, s\u00e5ledes drager julen i det ydre ind. \u2013 Ved juleaften steg den st\u00e6rke bl\u00e6st til storm, s\u00e5 det tudede og stormede gennem spr\u00e6kke og d\u00f8re. Ved juledags formiddag sagtnede stormen sig og det lyste lidt op i skyerne, men lige f\u00f8r middag, juledag, blev det m\u00f8rkt og skyerne drev igen lavt og t\u00e6t. Stormen tiltog i styrke med regn fra vest \u2013 nordvest. Og natte bragte en stormorkan, som den nulevende sl\u00e6gt ikke har kendt. \u2013 Anden juledag l\u00e5 folk rundt omkring p\u00e5 husene og t\u00e6kkede, der var n\u00e6sten ikke et hus eller g\u00e5rd her i sognet som ikke var medtaget af stormen, det var ikke tagene alene, men hele huse, gavle og mure der faldt. De fleste kornstakke bl\u00e6ste om, s\u00e5 folk anden juledag havde travlt med at tage korn i hus. \u2013 En vinge p\u00e5 Jens Anchers m\u00f8lle faldt af. Taget p\u00e5 P. Papes g\u00e6stestald og pakhus bl\u00e6ste af. Tr\u00e6skomand S\u00f8ren Hansen havde sidste sommer bygget et lille udhus, dette hus faldt helt ned. Ogs\u00e5 forsamlingshuset led stor skade, skorstenen knustes og taget blev l\u00f8ftet op. A. Andersens nye udhus ved Funder kirke bl\u00e6ste omkuld. Dette er kun lidt af skader her p\u00e5 egnen som stormen anrettede.<\/p>\n
\nFar fortalte i aftes: Nu til dags kan de unge v\u00e6rnepligtige mandskab uden al for store vanskeligheder og besv\u00e6rligheder komme til deres garnisonssted, n\u00e5r de er indskrevet til soldater. Anderledes var det i gamle dage, da m\u00e5tte enhver soldat g\u00e5 p\u00e5 sine ben til bestemmelsesstedet. Mads Pr\u00e6st i Kragelund (16a) vandrede den gang han skulle i Kongens tjeneste, her fra Kragelund til K\u00f8benhavn. Det er noget uh\u00f8rt i vore dage, at g\u00e5 her fra til K\u00f8benhavn, en s\u00e5dan vandring tog naturligvis mange dage, og den unge karl havde en stor br\u00f8d eller sulepose p\u00e5 nakken, thi han m\u00e5tte bringe forplejningen med sig for mange dage. Over f\u00e6rgestederne blev de naturligvis f\u00e6rget over. Da Mads Pr\u00e6st kom til Nyborg var b\u00e6ltet netop frossen til og skibsfarten standset, og Mads kunne ikke komme videre, og l\u00e5 s\u00e5 en uges tid i Nyborg, inden skibsfarten \u00e5bnedes.
\nFar (Jens Christensen) var ikke soldat, han blev fritaget som enkekonens s\u00f8n, min bedstefar var d\u00f8d den gang. Da bedstefar var til session afholdtes sessionen i Skanderborg. En del unge karle og han havde bestemt at g\u00e5 om aftenen forud, men det regnede meget st\u00e6rkt, de opsatte det til ved midnatstid, med det regnede lige st\u00e6rkt, men nu kunne det ikke ops\u00e6ttes l\u00e6ngere, dersom de skulle n\u00e5 Skanderborg til den fastsatte tid, det var en meget ubehagelig tur i plask regn i en m\u00f8rk nat, at g\u00e5 til Skanderborg. Bedstefar fortalte siden at det var den strengeste tid han havde v\u00e6ret med. De blev varmere thi de m\u00e5tte g\u00e5 hurtig for at komme tids nok og de var ganske gennembl\u00f8dt. De gik ned til Skanderborg s\u00f8 og vaskede dem, f\u00f8r de gik ud p\u00e5 sessionen, thi de var ganske snavsede af marchen.<\/p>\n
\nBarnets jul, er den str\u00e5lende glade, indholdsrige jul. En tid som ventes med l\u00e6ngsel l\u00e6nge \u2013 l\u00e6nge f\u00f8r den kommer. En tid som, n\u00e5r den er til ende, vedbliver i lang tid at leve i barnets erindring og hukommelse, som gl\u00e6der l\u00e6nge efter den er forbi, og det er m\u00e5ske et sp\u00f8rgsm\u00e5l om gl\u00e6den ikke vare fra jul til jul, og st\u00f8rre julegave kan ikke t\u00e6nkes. Barnet bliver voksen, bliver mand, glemmer vel aldrig den gl\u00e6de, men lidt efter lidt viger barnets gl\u00e6de, at oldingen f\u00f8ler samme gl\u00e6de, som da han var barn, det kan han ikke, han har m\u00e5ske en anden gl\u00e6de der er lige s\u00e5 stor, dersom udviklingen er g\u00e5et den gang den burde g\u00e5, men et er sikkert, oldingens jul, er den stille jul. Og mellem barnets jul og oldingens jul ligger der s\u00e5 mange stadier, s\u00e5 de j\u00e6vnt uden st\u00f8rre spring g\u00e5r linen igennem.
\nJulegl\u00e6den og k\u00e6rlighed har det tilf\u00e6lles, de \u00e6ldes ikke, bestandig vender de tilbage i samme evige unge skikkelser, budt velkommen med udstrakte arme, de \u00e6ldes ikke, og har evighedsnatur i sig, noget som gentages, som aldrig nogen bliver ked af. Men ikke alle fejrer julen med lige stor gl\u00e6de, thi gl\u00e6den og lykken er ikke delt her i livet, s\u00e5ledes at enhver har f\u00e5et en lige stor part, nogle har f\u00e5et lidt, andre mindre, og nogle slet ingen eller i al fald, de sidste kan lignes med en udt\u00f8rret br\u00f8nd, i begyndelsen var der lidt vand, men senere snart sank vandet for m\u00e5ske aldrig mere at komme igen.
\nDersom de lykkelige, dem der er kommen p\u00e5 livets solside ville tone en julelovsang ud i Verden, og samtidig de ulykkelige p\u00e5 livets skyggeside ville give ogs\u00e5 deres f\u00f8lelser luft i klagesang, monstro hvilke toner der ville lyde h\u00f8jt? \u2013 \u2013 \u2013 \u2013 Men alt her i Verden g\u00e5r op og ned . nogle af dem som synger klagesange i \u00e5r, ville bryde ud i lovsang til n\u00e6ste \u00e5r, og nogle af dem der sang lovsang kommer til at synge klagesange n\u00e6ste \u00e5r. Der er en stadig vekslen og skiften i form og indhold, den som f\u00f8rst en gang er kommen til at g\u00e5 ned ad bakke har vanskelighed ved at vende kursen om. Og den som f\u00f8rst er kommen godt i gang op ad, for ham g\u00e5r det let og uden vanskelighed. Vanskelighederne kommer n\u00e5r man standser en stund og glider tilbage, thi da er det dobbelt vanskeligt at komme frem igen.<\/p>\n
\nBaastrup s\u00f8 er snart hel forsvundet til eng. Nu f\u00f8rst kan jeg forst\u00e5 digteren synger \u201dder er et yndig land det st\u00e5r med brede b\u00f8ge o. s. v. \u201d det er mere end jeg er vant til hjemme, lyng og sand, medens her er skov og s\u00f8. En af vores forfattere har sagt \u201dder beh\u00f8ves ingen stor mand med stor forstand til at gl\u00e6de sig over Guds store natur\u201d Da dr\u00f8mmer mine tanker langt ud i det fjerne, til den store Gud som har skabt dette, og altid n\u00e5r jeg ser den store natur da syntes det mig udrette noget stort og godt. Alt Guds n\u00e5de skal vi med gl\u00e6dev\u00e6re, s\u00e5 at vi mennesker kan v\u00e5gne op og se naturens hemmeligheder. Arbejde og leve derude med troen og h\u00e5bet, ja var det ikke til da ville det have set anderledes ud p\u00e5 Jorden.
\nKreaturerne kom i dag ud p\u00e5 gr\u00e6s, jeg og s\u00e5 Martin Olesen var med, det var et stort stykke arbejde, jeg trak med fire, som alle trimlede den ene ovenp\u00e5 den anden ned i vejgr\u00f8ften.
\nFra Kragelund sogn 1888.
\nMarts.
\n20. M\u00f8de p\u00e5 Kolonien om et mejeri i Kragelund.
\n29. M\u00f8de i Kragelund Kro om et Andelssvineslagteri i Silkeborg.
\nApril.
\n4. Gamle Diderik p\u00e5 fattigg\u00e5rden blev begravet.
\n8. Pastor Transted holdt afskedspr\u00e6diken i Kragelund kirke, da han rejser til Vamdrup.
\n10. Pastor Transted rejser fra Kragelund.
\n10. Infanteristerne rejser til tjeneste, her fra Kragelund Ancher Anchersen Klosterlund og jens Skov Malmh\u00f8j.
\n15. Socialist m\u00f8de i Kragelund, en forening dannes.
\nMaj.
\n3. Christian Christensen havde bryllup med en Laal\u00e6nderinde.
\n7. Pastor Christen Nedergaard i Kragelund k\u00f8rer l\u00f8bsk i Engesvang.
\n10. Chresten Hul i \u00d8sterbording d\u00f8r.
\n14. Mette Kirstine Andersdatter (S\u00f8ren Rasmussens kone d\u00f8r)
\n18. Jens Christensen (Hans Henriks s\u00f8n) og Rebekka havde bryllup.
\n21. Bedstemoder Mette Kirstine begraves.
\nJuni.
\n5. Jens Christian Dahl og Karoline Jensen Kragelund havde bryllup (Ole Chr. Jensen Kragelund)
\n17. Karen Claes, d\u00f8r. Fandtes d\u00f8d ude p\u00e5 marken.
\nSeptember.
\n23. Jens Lemming og Jette Elkj\u00e6r havde bryllup (Kongebrev)
\n25. Session Theodor i Kroen \u2013 Ingeni\u00f8r. S\u00f8ren i S\u00f8huset. \u2013 Ingeni\u00f8r.
\nNovember.
\n11. Pastor Laurits Christian S\u00f8rensen inds\u00e6ttes til sognepr\u00e6st for Kragelund og Funder, af Provst Kock.
\n20. Sogner\u00e5dsvalg i Funder Kro, valgt blev: Mads Pedersen (genvalg) Christen Thomasen, Koloniet, Andreas Hessel Funder (genvalg) og Niels Peder S\u00f8rensen Funder.
\nDecember.
\n9. Sidsel Kirstine Nielsen (Niels Knudsens datter i Refshale) d\u00f8r p\u00e5 Viborg sygehus af tyfus.
\n27. Frederik Frederiksen i Buskhede d\u00f8r.
\n30. Pastor S\u00f8rensen v\u00e6lter p\u00e5 vejen til Sinding og kommer til skade, s\u00e5 der blive ingen tjeneste i kirken.
\nF\u00f8dselsdage i Refshalegaard 1888.
\nF\u00f8dt 1834. Ole Christian Jensen bliver 54\u00e5r \u2013 18. januar.
\nF\u00f8dt 1842. Anegrethe S\u00f8rensen bliver 46 \u00e5r \u2013 5. september.
\nF\u00f8dt 1863 Maren Jensen 25\u00e5r \u2013 6.juli.
\nF\u00f8dt. 1865. Jens Jensen 23\u00e5r. \u2013 30.juli.
\nF\u00f8dt 1868 S\u00f8ren Jensen 20\u00e5r. \u2013 2.januar.
\nF\u00f8dt. 1873. Mette Kirstine Jensen 15\u00e5r. \u2013 14.marts.
\nF\u00f8dt 1883. Jensine Jensen 5\u00e5r. \u2013 10.juli.
\nM\u00e6rkedage 1889.
\nJanuar.
\n16. Diskussionsforeningen. \u2013 Kragelund skole stiftes. (onsdagsaftensm\u00f8der)
\nFebruar.
\n5. Evald Tang Kristensen var her.
\n12. J\u00f8rgen S\u00f8rensen, Engesvang havde bryllup med Jens Thomasens datter i Sinding Hede.
\n14. H. C. Andersens enke, Engesvang d\u00f8r.
\n27. Forhenv\u00e6rende Sognefoged Peder Jensens s\u00f8n fra Amerika, tilligemed Daniel M\u00f8ller l\u00e5 her for natten.
\nMarts.
\n26. Kirstine til Rasmus Th\u00f8gersens d\u00f8r.
\n27. Onsdagsaftenm\u00f8derne sluttes for vinteren.
\n31. Rasmus Th\u00f8gersens kone Ane Kirstine d\u00f8r.
\nApril.
\n6. Niels Moselund d\u00f8r.
\n30. Ancher og Grethe i Klode M\u00f8lle havde bryllup.
\nMaj.
\n28. Christian Moselund og Ole Mikkelsens datter havde bryllup.
\nJuni.
\n8. Theodor Mikkelsen bliver kasseret som soldat.
\n23. Skyttefest i Sinding.
\nJuli.
\n21. Niels Jensen B\u00f8llund S\u00f8 d\u00f8r.
\nNovember.
\n3. Stine Klode M\u00f8lle og Bording Maller havde bryllup.
\nDecember.
\n8. S\u00f8ren Rasmussen (skr\u00e6dder) d\u00f8r.
\n17. Samme bliver begravet.
\nM\u00e6rkedage 1890.
\nJanuar.
\n5. Christian Lemming kommer til Randers som hestepasser.
\n7. V\u00e6ver Madsen fra Alderslyst holder v\u00e6lgerm\u00f8de i Kragelund kro (Socialisternes kandidat)
\n18. Forhenv\u00e6rende H\u00f8jskoleforstander Gelxer, Balle holder v\u00e6lgerm\u00f8de i Kragelund Kro (Venstres kandidat)
\n21. Niels Albertsen falder i Levring og Gelxer bliver folketingsmand for vor kreds.
\n26. Ole Chr. Jensen og Jens Vinderslev bliver kirkev\u00e6rgere.
\nFebruar.
\n3. Bollund S\u00f8 var til auktion, det h\u00f8jeste bud var 20.000. kr af Knud Pederstrup, Fastruplund.
\n5. Chr. Skive i Engesvang d\u00f8r.
\n6. Selskab og dans hos Jens Ancher, Stenholt.
\n22. Skyttebal i Kragelund Kro.
\n24. Max Pape overtager Kragelund M\u00f8lle og gen\u00e5bner Poulsens handel.
\n28. Bollund S\u00f8 er solgt af Kreditforeningen til en mand fra Grenaa.
\nMarts.
\n10. Niels Frederik Jokumsen s\u00e6lger hans g\u00e5rd til en Laal\u00e6nder, men handelen kom ikke til udf\u00f8relse.
\nApril.
\n25. Kreditforeningen har solgt Jens Chr. Baks g\u00e5rd i Kragelund til Simon Nielsen fra Sahl.
\nMaj.
\n20. Lynet slog om aftenen ned i Kragelund M\u00f8lle, og \u00f8delagde den ene vinge.
\n27. Sogner\u00e5dsvalg i Moselund. P. Holm Kolonien valgtes i stedet for Chresten Thomasen som er bleven fattigg\u00e5rdsbestyrer.
\nJuni.
\n3. Auktionen over Skives og Franks ejendom i Engesvang.
\n29. Pr\u00e6mieskydning i Skytteforeningen hjemme i kredsene.
\nJuli.
\n2. slog lynet ned om natten hos Jens Chr. Frank Stenholt, dog uden at g\u00f8re skade. Det var et meget heftigt uvejr.
\n3. L\u00e6seforeningen havde fest i Kragelund skov.
\n13. Skyttefest i Lunden i Silkeborg.
\n27. Biskop Dr. Clausen fra Aarhus, holdt visitas i Kragelund kirke.
\n27. Politisk m\u00f8de i Stenholt skov (Demokratisk forening)
\n28. P. Bondeg\u00e5rd Lemming er d\u00f8d.
\nAugust.
\n21. L\u00e6rer Lauritsen har solgt det af ham k\u00f8bte g\u00e5rd til Niels Overgaard.
\nNovember.
\n? Chresten Vive er d\u00f8d p\u00e5 fattigg\u00e5rden.
\n? Jens Mathias Christensens kone er d\u00f8d.
\n29. Jens Chr. Franks s\u00f8n Niels Peter d\u00f8r.
\n? S\u00f8ren Henriksens kone d\u00f8r
\n? Peter Virklund, Funder sogn er d\u00f8d.
\nDecember.
\n9. Skomagerens kone d\u00f8r hos Chresten Holdg\u00e5rd, hun var en s\u00f8ster til J\u00f8rgen S\u00f8rensen, Engesvang.
\n12. Niels Hvepsko? Fra Funder og Kirstine Vesterg\u00e5rd fra kragelund har bryllup.
\n29. Anders Ancher og hustru, Stenholt har Guldbryllup.
\nM\u00e6rkedage 1891.
\nJanuar.
\n13. Sine Knudsen d\u00f8r. \u2013 Begravet 19. januar.
\n27. Anders Lemmings kone, Mette Marie d\u00f8r.
\n27. Christen Thomsens fhv. sted p\u00e5 Kolonien br\u00e6nder.
\nFebruar.
\n12. Christen V\u00e6ver p\u00e5 fattigg\u00e5rden er d\u00f8d.
\n22. Dilettant forestilling i Moselund G\u00e6stgiverg\u00e5rd.
\nMarts.
\n10. Konstantinus Jensen er d\u00f8d p\u00e5 fattigg\u00e5rden
\n10. Marius Gregersen i Elb\u00e6k er d\u00f8d p\u00e5 sygehuset.
\nApril.
\n12. Kragelund Skytteforening afholdt generalforsamling. A. Lemming afgik og Christian Salling valgtes.
\n12. Politisk m\u00f8de i Kragelund kro. Folketingsmand Geltxer, Redakt\u00f8r S\u00f8rensen og Niels Frederik Jokumsen og Niels Rask havde ordet.
\nMaj.
\n18.maj Jens Refshale barn \u201dKarl\u201d 2. m\u00e5neder gl. d\u00f8r.
\n15. Niels Johansens datter havde bryllup.
\n25. Begraves samme.
\n25. Strejke blandt t\u00f8rvearbejderne i Engesvang mose.
\n27. gendarmerikorpset fra Kjellerup henter 6. af urostifterne ved t\u00f8rvearbejderstrejken i Engesvang mose.
\nJuni.
\n14. Kapskydning i Funder p\u00e5 Max Papes ejendom.
\nJuli.
\n10. S\u00f8ren Jakobsens datter Bine havde bryllup med en karl fra Balle.
\n14. Kristian Salling har solgt hans g\u00e5rd til hans broder Laust Ligaard fra Salling.
\n23. Frederik Nielsens g\u00e5rd i Nedre Julianehede br\u00e6nder.
\n21. Gl. Skanderborg Skytteforening, Amtsskydning.
\n28. Knud Pedersen og Sine havde bryllup i Fastruplund.
\n31. Otto Johansen og Marie Frank havde bryllup i Stenholt
\nAugust
\n9. Frelseren fra Silkeborg holder det f\u00f8rste m\u00f8de i Kragelund.
\n12. Mejerist jens Andersen og S\u00f8ren Jacobsens datter Sine havde bryllup.
\nSeptember.
\n1. Niels Rod Sindinhede d\u00f8r.
\n1. L\u00e6rer Laursens kone er d\u00f8r
\n20. Kragelund Skytteforening, pr\u00e6mieskydning med dans i Refshale.
\n22. Jacob Kristensen har k\u00f8bt Revlg\u00e5rd for 12.000kr.
\n22. P. M\u00f2enbo? Har k\u00f8bt Mads Skovs g\u00e5rd Hesselskov for 5.700kr.
\n26. Knud Kristensen har solgt hans ejendom til hans s\u00f8n Kresten Kristensen.
\nOktober.
\n12. Jacob Kasper d\u00f8r.
\n13. Tog sammenst\u00f8d ved Bording station, mange vogne knust.
\n28. J\u00f8rgen Virklunds g\u00e5rd i Nordskovg\u00e5rd br\u00e6nder.
\n30. Peder Madsen og hustru Moselund s\u00f8lvbryllup.
\nNovember.
\n3.Kresten Pedersen har k\u00f8bt Ole Mogensens ejendom.
\n22. Andreas Jensen? Refshale S\u00f8lvbryllup.
\nM\u00e6rkedage 1892.
\nJanuar.
\n24. Jens Henriks kone, Rebekka, Buskhede d\u00f8r.
\nMarts.
\n2. Klubbold hos Niels Frederiksen i Kragelund
\n3. Jens Chr. Dahls g\u00e5rd i Kragelund br\u00e6nder.
\n27. Generalforsamling i Skytteforeningen i Kragelund Kro.
\nApril.
\n5. Sogner\u00e5dsvalg i Moselund N. P. Jensen og Jens Chr. Malmbak valgtes.
\n20. Folketingsmand valg. Geltxer falder og Slot sejrer.
\nMaj.
\n16. Jens Ancher og hustru, Stenholt, s\u00f8lvbryllup.
\n22. Lars Konrad Refshale, s\u00f8lvbryllup
\n26. Kongen af Danmark guldbryllup.
\n29. Kapskydning i Kragelund, ved Stenholt skov.
\nJuni.
\n9. Bj\u00f8rnstjerne Bj\u00f8rnson p\u00e5 Himmelbjerget Fredsm\u00f8de.
\n26. Pr\u00e6mieskydning i Fastrupdal (Amtspr\u00e6mie)
\nJuli.
\n10. Pr\u00e6mieskydning i Sejs.
\n12. Dyrskue i Silkeborg.
\n15. Marius Frank og P. Enevoldsen s\u00f8ster, Sinding bryllup.
\n21. Dans Jens Kr. Dahls Kragelund.
\n25. Skyttefest p\u00e5 Mors\u00f8.
\n27. Niels Mikkelsen, Refshale og Trine Skov Bryllup.
\n29. P. Nielsens plejedatter, Engesvang, bryllup (19. vogne)
\nAugust.
\n4. Anders Andersen Laven og Birgitte Anchersen Stenholt Bryllup.
\n9. Ole Kr. Jensen og Mads Andersen, Sinding i Viborg med skat.
\n14. Kapskydning mellem Bording og Kragelund Skytteforening.
\n31. Poul Pape har k\u00f8bt K\u00f8bmandsforretning. For 5000kr.
\n31. Anders Nielsen i S\u00f8huset har k\u00f8bt R. Th\u00f8gersens ejendom i Refshale for 1040kr.
\nOktober.
\n9. Pr\u00e6mieskydning i Fastrupdal.
\n9. Poul Pape og Fr\u00f8ken Holch bryllup i Kjellerup.
\n14. Kristian Lemming bryllup i Slesvig.
\nNovember.
\n2. Helene Konrad og jens Bondeg\u00e5rd Funder bryllup.
\n3. Peder Kidmose, Engesvang d\u00f8r.
\n5Anton Frank Stenholt og Petrine Pedersen, Engesvang bryllup.
\n5Jens Chr. Malmbaks kone d\u00f8r.
\n15. Dans i Stenholt
\n21. Peder Pedersen Kidmose begraves (20 vogne)
\n22. J. C. Malmbaks Kone Trine begraves (43 vogne)
\nDecember.
\n9. S\u00f8ren Overg\u00e5rd Bryllup. (20 vogne)
\n15. Seminarist Gregersen kaldes til l\u00e6rer i Funder
\n27. Dans i Klosterlund.
\n29. Dans Jens Jakobsen.
\nM\u00e6rkedage 1893.
\nJanuar.
\n4. S\u00f8ren Stokholm Stakshede begraves
\n6. Jens Chr. Malmbaks barn begraves.
\n15. Betaler skat for Kragelund sogn.
\n18. Far er i Viborg med skat.
\nFebruar.
\n7. Von Barner spiller komedie i Kragelund kro.
\n8. Auktion hos Martin Jensen Vands, han rejser til Amerika.
\n9. Bal hos Niels Knudsen i Refshale.
\n17. Laust Skovs datters bryllup.
\n19. Kragelund Sparekasse oph\u00e6ves.
\n20. Anders Andersen, Laven jens Anchers svigers\u00f8n har k\u00f8bt Antonius Mikkelsens g\u00e5rd i Engesvang for 5.500kr. den har tidligere tilh\u00f8rt Rasmus S\u00f8rensen og Aaboe.
\n21. Jens Chr. Malmbak har k\u00f8bt Frits franks ejendom i Engesvang for 4.300kr, s\u00f8nnen skal vist bo her.
\n24. Sine Kidmoses barn begraves.
\n26. Skyttebal i Refshaleg\u00e5rd.
\n28. Knud Skov Bryllup Martin Steinkes datter.
\nMarts.
\n7. Jens Arnts datter Skygge bryllup.
\n12. Generalforsamling i Skytteforeningen.
\n13. S\u00f8ren Jensen rejste til Slesvig.
\n21. P. Holms datter bryllup.
\n23. Auktion i Kragelund Pr\u00e6steg\u00e5rd.
\n26. Chresten Pedersens kone d\u00f8r.
\n30. Barsel hos Anchers.
\n31. Ditto hos Lars Konrads (Dortheas barn)
\nApril.
\n21. S\u00f8ren Laursen s\u00f8lvbryllup
\n23. Skytteforeningen begynder skydningen.
\n24. Skr\u00e6dder H. Laursen har k\u00f8bt Simon Nielsens hus.
\n30. V\u00e6ver Martinus Kristensen har k\u00f8bt jens Hermans hus.
\n30. Niels Gadsvig har k\u00f8bt Bording Vandm\u00f8lle.
\n30. Niels Vinderslev og Niels Ladt? Har forpagtet B\u00f8lling S\u00f8.
\nJohan Wurtz har forpagtet kragelund pr\u00e6steg\u00e5rd.
\nMaj.
\n1. Joachim kom her til Refshaleg\u00e5rd for at tjene.
\n22. Politisk fest i Kragelund skov.
\nJuni.
\n2. Niels Gadsvig og Sofie Overg\u00e5rd Bryllup.
\n11. Kapskydning ved Sejs.
\n25. Gl. Skanderborg, Amtspr\u00e6mieskydning.
\n27. Jens Chr. Christensens datter bryllup.
\nJuli.
\n7. Marie Jensen og J\u00f8rgen K\u00e6rsg\u00e5rd, Funder Bryllup.
\n12. Marie og Andreas Laursens datter drukner.
\n14. jens Overg\u00e5rd bryllup.
\n14. Rasmus Haurbaks hus br\u00e6nder ved lynnedslag.
\n16. Marie Laursen Begraves.
\n23. Kapskydning i Bording.
\n25. Laura Vesterg\u00e5rd bryllup
\n25. Jens Kristiansen har k\u00f8bt Anders Jakobsens ejendom i Vands for 5. 500kr.
\nAugust.
\n17. 5`Dragonregiments 2\u00e8skadron indkvarteres i Kragelund
\nSeptember.
\n17. Pr\u00e6mieskydning i Refshale.
\nOktober.
\n1. Generalforsamling i Kragelund klub.(Peder Pape)
\n17. Dans hos Niels Frederiksen Jokumsen.
\n18. Dans i Klode M\u00f8lle (de Gamle)
\n21. Dans i Klode M\u00f8lle (de unge)
\n29. Dans og h\u00f8stgilde hos Max Pape.
\nNovember.
\n1. S\u00f8ren Kommer hjem fra Jolderup i Slesvig.
\n1. Joakim Jokumsen rejser herfra Refshale.
\n12. Knud Pedersen Fastruplund, d\u00f8r.
\n17. Knud Pedersen begraves.
\n25. Dans hos Niels Knudsen Refshale.
\nDecember.
\n5. Jens rask og Trine Wurtz bryllup.
\n21. Marie Knudsen og Christian Jacobsen er blevet forlovet.
\n29. Dans hos Jens Chr. Dahl..<\/p>\n
\nJanuar
\n3. Dans hos Hans Peder Olesen, Kragelund.
\n14. Betalt skat i Kragelund.
\n27. Marie Knudsen og Christian Davidsen, bryllup.
\nFebruar.
\n5. Skiveskydning hos Ole Gadsvig.
\n7. Orkan i nat.
\n11. Skyttebal hos Hans P. Olesen, Kragelund.
\n13. Gammelmands bal i Kragelund Kro.
\n12. Voldsom orkan.
\n14. Niels Knudsen, Refshale har solgt sin ejendom til Christian Jakobsen
\n28. Niels Overg\u00e5rd d\u00f8r.
\nMarts.
\n2. Kresten Sahls enke Koloniet d\u00f8r.
\nM\u00e6rkedage 1902.
\nNyt\u00e5rsaften: Kristian Knudsen sted p\u00e5 kolonien br\u00e6nder (uforsigtighed med stearinlys)
\n6. Januar: B\u00f8gildg\u00e5rd br\u00e6nder (p\u00e5sat af drengene)
\n13. januar: Skolen i Kragelund by indvies af pastor S\u00f8rensen.
\n18. januar: En husflidsskole stiftes i Kragelund.
\n10. marts: Niels Nielsen (Knudsen) s\u00e6lger sin ejendom i Kragelund by. (S\u00f8ren Smeds sted) til Marianne Clausen.
\n18. marts: Pr\u00e6steg\u00e5rdsforpagter Johan Wurtz, k\u00f8ber T. Degns g\u00e5rd i Funder for 12.000kr.
\n19. marts: Skomager Niels Vesterg\u00e5rd k\u00f8ber John. Wurtz hus i Kragelund (Johns hus)
\n20. marts: Bager Friberg k\u00f8ber V\u00e6ver J. M. Christensens tidligere hus af Kreditforeningen.
\n18. april: Fr. M. Lauridsen, s\u00f8lvbryllup.
\n23. maj: Jens Chr. Dahl d\u00f8mmes til b\u00f8de 10.kr. og sagsomkostninger 20. Kr. for at have kaldt Mette Wurtz \u201dEn tyvekvinde\u201d
\n9. juni: Sognefoged O. C. Jensen Refshaleg\u00e5rd indgiver beg\u00e6ring om afsked.
\n1. juli: Sognefoged O. C. Jensen bevilges afsked, efter at havde v\u00e6ret Sognefoged i Kragelund sogn siden den 1. Juli 1872.
\n1. juli: G\u00e5rdejer J. Jensen, Refshaleg\u00e5rd beskikkes til Sognefoged og L\u00e6gsmand for Kragelund sogn.
\n11. juli. Herredsfoged Christian Krabbe overr\u00e6kker Sognefoged O. C. Jensen en s\u00f8lvb\u00e6ger.
\n13. juli: L\u00e6rer Kristensen i Kragelund kaldes til l\u00e6rer i Hammersh\u00f8j.
\n24. august: 25.\u00e5r siden Silkeborg \u2013 Herning jernbane \u00e5bnes. Stationsforstander Eriksen holder 25.\u00e5rs jubil\u00e6um p\u00e5 Moselund G\u00e6stgiverg\u00e5rd \u2013 ingen tilslutning fra Engesvang.
\n25. september: Anders Jensen Andersen af Sahl kaldes til l\u00e6rer i Kragelund.
\n10. november: Martin Anchersen klosterlund og Caroline S\u00f8rensen Kragelund Bryllup.
\n18. november: N. P. Jensen Tanberg Bryllup.
\n3. december: Generalforsamling i Sinding Mejeri. J. Jensen Refshaleg\u00e5rd, N. Kjellerup Sinding valgtes til bestyrelsesmedlemmer.
\n12. december: Niels Jensen Urhbak, Kragelund d\u00f8r.
\n13. december: P. Nielsen Vands d\u00f8r.
\n25. december: Stor orkan over Danmark, der anrettes store \u00f8del\u00e6ggelser over det ganske land. En s\u00e5 heftig storm er ikke oplevet af den nuv\u00e6rende sl\u00e6gt.
\nM\u00e6rkedage 1903.<\/strong>
\n7. april: Laust Skovs datter Bryllup. Sissel Kristine.
\n9.april: mejerist Jens Andersens kone Sine d\u00f8r.
\n10. april: Klaus Fr. Andersen s\u00e6lger sin ejendom til Kro bestyrer J. Jensen.
\n28. april: Martin Rasmussen stuehus i Sinding hede br\u00e6nder.
\n16. maj: Rasmus Rask i Stenholt mageskifter sin ejendom i Stenholt med S\u00f8ren Hansen Elling i Funder sogn.
\n23. maj: Anders Mouritsen, Vandshus d\u00f8r 84\u00bd\u00e5r gl.
\n16. juni. Folketingsvalg. Jensen Knudstrup v\u00e6lges i Kjellerup med 1416ja mod 1049 nej. Smuk sommervejr.
\n23. juli. Afd\u00f8de Skr\u00e6dder H. Lauritsens hus i Kragelund til tvangsauktion.
\n24. oktober Herredsfuldm\u00e6gtig Ivar Krabbe bliver Audit\u00f8r.
\n9. november: Sogner\u00e5dsvalg i Moselund. H\u00f8jst beskattede valgte blev: Niels Jensen Kusk. J. Jensen, Refahaleg\u00e5rd og Niels Nielsen Frederiksdal, Mads Madsen og A. C. Hessel, Funder, K\u00f8bmand P. Christensen Engesvang.
\n19. november: S\u00f8ren Rasks g\u00e5rd, Fastruplund br\u00e6nder, den vestre l\u00e6nge og stuehuset.
\n2. december: Stine Frank Bryllup.
\n8. december: Peder Davidsen og Maren Mouritsen Bryllup.
\n17. december: Valg til menighedsr\u00e5det for Kragelund sogn. S\u00f8ren Jensen Overg\u00e5rd og hustru. Mads Pedersen og Karoline Christiansen. Suppleanter: Anders Christensen og Christen Pedersen \u00d8stermark.
\n24.december: G\u00e5rdejer jens Ancher Andersen, Stenholt d\u00f8r 69.\u00e5r gl.
\nM\u00e6rkedage 1904.
\n6. januar: Anders Nielsens datter Caroline d\u00f8r pludselig. Tjente i Charlottenlund.
\n6. februar: Aft\u00e6gtsmand S\u00f8ren Lauridsen d\u00f8r.
\n18. februar: Propriet\u00e6r F. V. Riegels, Charlottenlund d\u00f8r.
\n21. marts: Poul Lauridsen (Skomager) d\u00f8r p\u00e5 fattigg\u00e5rden 95.\u00e5r gl.<\/p>\n
\n<\/strong>Hr. J. Jensen.
\nS\u00e5 vidt jeg husker havde du en regning p\u00e5 l\u00e6gek\u00f8rsel til L\u00e6rer Iversen, og nu m\u00f8der Emil Sangil op med en skriftlig erkl\u00e6ring fra Vognmand Madsen i Ikast, at han m\u00e5 have 6.kr. af her n\u00e6vnte kommune, som Vognmanden mener at have til gode for l\u00e6gek\u00f8rsel til Skygge skole. Skulle du ikke allerede havde betalt dette bel\u00f8b kunne du jo tjene Emil Sangil med at betale til ham.
\nVenlig Hilsen
\nOle Nielsen,<\/p>\n<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"