Kongeparret hilste p\u00e5 de fremm\u00f8dte og Niels Sjelle indb\u00f8d p\u00e5 en forfriskning p\u00e5 S\u00f8mandshjemmet, der blev serveret vin og kransekage.<\/p>\n
Efter modtagelsen p\u00e5 havnen gik kongeparret, sammen med pr\u00e6sten og andre op for at se kirken, da de passerede forbi forskolen stod Signe ved vinduet og s\u00e5 dem, efter at havde set kirken gik kongeparret op for at hilse p\u00e5 Kirsten Hvas og hendes for\u00e6ldre, de serverede kaffe for dem.<\/p>\n
Alle biler p\u00e5 Thybor\u00f8n var tilsagt til at m\u00f8de ved kirken for at k\u00f8re kongeparret med f\u00f8lge til Harbo\u00f8re, hvor de skulle se kirken og de store f\u00e6llesgrave for de omkomne fiskere og redningsfolk. Her var det pastor Andreasen, der viste rundt og forklarede og senere indb\u00f8d til en forfriskning i pr\u00e6steg\u00e5rden. Fra pr\u00e6steg\u00e5rden tog kongeparret tilbage til \u201dDannebrog\u201d der lagde fra kaj med Wegeberg ved roret. Mange var m\u00f8dt op for at se kongeskibet sejle ud af havnen og alle vinkede de farvel.<\/p>\n
Da \u201dDannebrog\u201d n\u00e5ede Oddersund broen stod kongen igen hos lodsen, og kongen spurgte: \u201dHvorfor sejler de ikke lige ind under broen, men tager en del sving til venstre, s\u00e5 vi kommer skr\u00e5t ind?\u201d Wegeberg svarede, \u201dder er fordi, der er s\u00e5 stor afdrift p\u00e5 skibet, s\u00e5 tager vi ikke disse sving, vil skibet t\u00f8rne imod en af bropillerne!\u201d. inden Wegeberg forlod kommandobroen i L\u00f8gst\u00f8r kom kongen op til ham igen og f\u00e6stede Dannebrogsm\u00e6ndenes h\u00e6derstegn p\u00e5 Wegebergs jakkerevers idet han sagde: \u201dDet skal de have lods for veludf\u00f8rt tjeneste p\u00e5 \u201dDannebrog\u201d.
\nAlt dette fortalte Wegeberg mig ved sit bes\u00f8g hos mig p\u00e5 sygehuset. Wegeberg bar det sj\u00e6ldent, det l\u00e5 ikke for ham at prale af sit arbejde.<\/p>\n
Danmarks bes\u00e6ttelse 9 april 1940.
\nTirsdag den 9. april kom jeg som s\u00e6dvanlig i god tid op til skolen. De fleste af b\u00f8rnene stod uden for, og jeg kunne p\u00e5 afstand se, at der var noget, de var st\u00e6rkt optaget af. Da jeg n\u00e5ede frem, stormede de imod mig: \u201dL\u00e6rer Poulsen, Tyskerne er g\u00e5et i land i Esbjerg i nat, byen og havnen er besat af tyske soldater.\u201d Jeg spurgte om, hvor de havde deres viden fra, jo det var der ringet om fra Esbjerg. Da den f\u00f8rste time var forbi, gik jeg over til sognefoged Alfred Christensen og spurgte ham, om det var rigtig, hvad b\u00f8rnene havde fortalt. Jo, det var rigtigt. Og nu fik jeg at vide, at det ikke alene var Esbjerg, det var ogs\u00e5 K\u00f8benhavn, der var blevet besat i de tidlige morgentimer, og den tyske h\u00e6r havde overskredet den danske gr\u00e6nse, og var nu p\u00e5 vej nord p\u00e5 gennem Danmark.<\/p>\n
Ved 11 \u2013 tiden kom tyske flyvere i lav h\u00f8jde dr\u00f8nende ind over Thybor\u00f8n. Op ad dagen kom der udsendelser i radioen med taler af statsminister Stauning og kongen med opfordring om, at alle skulle forholde sig i ro, og at den danske h\u00e6r havde kapituleret. Der havde v\u00e6ret tr\u00e6fninger ved gr\u00e6nsen og syd for Haderslev og i K\u00f8benhavn. I alt var der 11 dr\u00e6bte og ro s\u00e5rede danske soldater fra kampen i S\u00f8nderjylland. Hvor mange, der var faldet i K\u00f8benhavn, husker jeg ikke. F\u00f8rst onsdag aften n\u00e5ede de tyske soldater Thybor\u00f8n. Det var en afdeling dragoner. De tog en stor smedje nede ved havnen til deres heste og tog lejligheden til dem selv.<\/p>\n
I dagene derefter kom der mange soldater med tog og bil til byen. Mange Thybor\u00f8n boer m\u00e5tte flytte ud af deres huse, fordi tyskerne ville have dem at bo i. Wegebergs var vist de f\u00f8rste, der m\u00e5tte forlade deres hus, de var s\u00e5 heldig, at der var en lejlighed ved lodst\u00e5rnet, der flyttede de ned. Der kom flere og flere soldater, og der blev bygget store barakker til dem. I 1941 tog den nye skole, som vi havde f\u00e5et bygget nede ved forskolen, og l\u00e6rer Hvas\u00b4 gamle skole tog de, s\u00e5 fik vi det ordnet s\u00e5dan, at vi alle tre flyttede op i missionshusets lille sal, som tyskerne s\u00e5 gav fri, de havde ogs\u00e5 taget hele missionshuset.<\/p>\n
Vi begyndte s\u00e5 tidlig om morgenen og blev ved til langt ud p\u00e5 eftermiddagen og kortede timerne ned til 45 min., og s\u00e5 afl\u00f8ste vi hinanden. P\u00e5 den m\u00e5de fik b\u00f8rnene fire timer hver anden dag. efter mange forhandlinger med tyskerne, fik vi vore skolestuer tilbage, og tyskerne fik hele missionshuset. Derefter m\u00e5tte m\u00f8derne holdes p\u00e5 s\u00f8mandshjemmet eller i kirken. Samtalem\u00f8derne blev holdt i hjemmene, en kreds blev dannet nede ved havnen og en anden oppe i byen. De mange tyskere fyldte op i butikkerne. Vi handlede med k\u00f8bmand Kristensen i Thybor\u00f8n by, han var en troende mand, men han tog efter manges mening alt for stort hensyn til tyskerne. .<\/p>\n
N\u00e5r vi fra byen kom for at handle, kunne vi f\u00e5 lov til at st\u00e5 og vente til tyskerne havde f\u00e5et de varer, de ville have, n\u00e5r de skulle hjem p\u00e5 orlov i Tyskland, dernede var der mangel p\u00e5 varer allerede, da tyskerne besatte Danmark, mens vi i begyndelsen af 40-erne havde varer nok i Danmark. Signe og jeg blev tr\u00e6tte af, at st\u00e5 der bag de mange tyskere og vente og vente og flyttede ned til k\u00f8bmand Fr\u00f8lund i Vesterhavsgade, hos ham var det tyskerne, der m\u00e5tte vente. Vi handlede s\u00e5 hos ham, i de \u00e5r vi boede i Thybor\u00f8n. Han var en dygtig k\u00f8bmand, der var god til at skaffe varer frem.<\/p>\n
Tyskerne tog straks fat p\u00e5 at bef\u00e6ste Thybor\u00f8n, de var sikre p\u00e5, at her ville Engl\u00e6nderne g\u00f8re landgang. Hver dag kom et tog trukket af et D.S.B. lokomotiv meden r\u00e6kke af jernbanevogne, der var l\u00e6sset med grus og cement, disse vogne blev rangeret ud p\u00e5 havnesporet, og der blev anlagt en transportbane langs med dette spor, og den blev f\u00f8rt videre op forbi forskolen og langs den h\u00f8je d\u00e6mning ud mod havet. Oppe i klitterne blev der bygget mange store bunkers og fundamenter til langt r\u00e6kkende kanoner og luftv\u00e6rnsskyts, der blev opstillet lytteposter og udsigtst\u00e5rne. Daglig havde vi dette arbejdstog k\u00f8rende frem og tilbage forbi skolevinduerne, n\u00e6sten daglig holdt tyske soldater \u00f8velser, de l\u00e5 ved hus hj\u00f8rnerne og knaldede med b\u00f8sse og maskingev\u00e6rer, der var alt sammen meget generende for undervisningen.<\/p>\n
Ca. en uge efter at tyskerne var kommet til byen, blev alle gade lys slukkede, og alle vinduerne skulle v\u00e6re m\u00f8rklagte, s\u00e5 ikke en lys stribe sivede ud. Bil og cykellygter skulle ogs\u00e5 m\u00f8rkl\u00e6gges, kun gennem en smal stribe m\u00e5tte lyset sive ud. Der blev lagte en pigtr\u00e5dssp\u00e6rring rundt om byen, og i klitterne blev der lagt landminer. Det sidst kom til at koste en af mine skoledrenge livet. Hans for\u00e6ldre boede i Vesterhavsgade og deres grund gik lige op til d\u00e6mningen. En dag gik han og legede med sin bold og kom s\u00e5 til at kaste den indenfor afsp\u00e6rringen, han kunne se bolden og mavede sig s\u00e5 ind under pigtr\u00e5den, derved kom han til at r\u00f8re ved en landmine, der l\u00f8d et brag, og drengen blev frygtelig tilredt. Hans far blev kaldt hjem fra sit arbejde, han fik sin dreng trukket tilbage under hegnet uden selv at komme noget til. Drengen blev i ambulance k\u00f8rt til sygehuset i Lemvig, hvor han d\u00f8de kort tid efter indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n
Om natten mellem 12 og 1. kunne vi ofte opleve at blive v\u00e6kket af st\u00f8j fra flyvemaskiner, det var engelske bombemaskiner, der i stor h\u00f8jde passerede hen over byen, og som, n\u00e5r de kom l\u00e6ngere mod \u00f8st, drejede mod syd ned over Tyskland, hvor de afleverede deres d\u00f8dbringende last over tyske byer med fabrikker, der fremstillede v\u00e5ben, for s\u00e5 ca. tre timer efter at komme samme vej tilbage. Somme tider var flyverh\u00f8jden s\u00e5 lav, at tyskerne sk\u00f8d efter dem med luftv\u00e6rnskanonerne. Vi oplevede ogs\u00e5 luftkampe over byen. N\u00e5r lytteposterne havde meldt, at nu var engelske flyvere p\u00e5 vej, gik beskeden videre til Karup, hvor s\u00e5 tyske maskiner gik p\u00e5 vingerne for at m\u00f8de engl\u00e6nderne og drive dem tilbage. Om det lykkedes ved jeg ikke, for vi l\u00e5 jo i vores senge og h\u00f8rte, hvordan de sk\u00f8d mod hinanden deroppe i luften, og vi kunne h\u00f8re stumperne af projektilerne falde ned p\u00e5 hustagene. Det var meget uhyggeligt, men der sket os aldrig noget.<\/p>\n
Jeg oplevede det meget st\u00e6rkt en aften, jeg havde en stor flok af unge i aftenskole, da blev der luftkamp over byen vi kunne tydelig h\u00f8re den st\u00e6rke skydning og kunne h\u00f8re projektilerne falde p\u00e5 taget. Nogle skreg af angst, andre r\u00e5bte, at de ville i beskyttelsesrum, hvilket var livsfarligt, da vi skulle ud i det fri for at komme i beskyttelsesrummet, der var bygget op af gr\u00e6st\u00f8rv langs med husmuren. Derfor sagde jeg nej til dette og foreslog, at de skulle l\u00e6gge sig ned p\u00e5 gulvet han under vinduerne. Det var der kun f\u00e5 der gjorde. Jeg stod henne ved d\u00f8ren for at forhindre, at nogen l\u00f8b ud i beskyttelsesrummet. En pige r\u00e5bte: \u201dJeg siger det til far, at de har forbudt os at g\u00e5 i beskyttelsesrummet\u201d. Dertil svarede jeg: \u201dHavde jeg givet lov til dette, kunne der v\u00e6re sket det, at en eller flere var blevet s\u00e5ret eller m\u00e5ske dr\u00e6bt\u201d. Luftkampen varede ved i ca. 5 min, s\u00e5 kunne vi forts\u00e6tte, men chokerede var vi alle blevet.<\/p>\n
Jeg husker ogs\u00e5 en dejlig s\u00f8ndag morgen med solskin, vi sad i vor lille stue oppe p\u00e5 Karl Kristensens loft og spist vores morgenmad, da kom der en engelsk flyvemaskine i lav h\u00f8jde stilende lige mod et tysk krigsskib, der l\u00e5 lige ud for havnen. Lige f\u00f8r den n\u00e5ede skibet udl\u00f8stes en bombe der skulle ramme skibet, den faldt i vandet lidt ved siden af skibet, der l\u00f8d et h\u00f8j brag og kaskader af vand blev slynget h\u00f8jt op i luften. Flyvemaskinen blev ramt af skibets kanoner, da den et \u00f8jeblik efter kom tilbage var der flammer og r\u00f8g ud fra den. Vi l\u00f8b hen over loftet til vinduet mod vest og s\u00e5, maskinen falde i havet et stykke fra land. Den havde haft en bes\u00e6tning p\u00e5 3 mand, de to gik ned med maskinen, den tredje, der var maskinskytte og sad ude i halen af maskinen, blev slynget ud af maskinen og blev reddet af et pat m\u00e6nd der l\u00e5 i deres b\u00e5d og fiskede lidt fra stedet, hvor maskinen faldt i vandet. Da de kom ind til havnen, blev han straks taget af tyskerne som krigsfange, han blev f\u00f8rt op til den gamle skole, hvor han tilbragte en uges tid under bevogtning. Da vi en tidlig morgen stod oppe ved stationen og ventede p\u00e5 toget, kom der to tyske soldater med ham, nu skulle han nok f\u00f8res til en krigsfangelejr i Tyskland, det g\u00e6ttede vi p\u00e5. I Skjern skiftede vi tog, vi skulle efter Herning, de tre soldater fortsatte med toget til Esbjerg.<\/p>\n
Det skete ogs\u00e5 at fiskekuttere fra Thybor\u00f8n, der l\u00e5 og fiskede ude p\u00e5 havet blev taget af engelske krigsskibe og f\u00f8rt til England, hvor de s\u00e5 fortsat skulle fiske, men fra engelsk havn og fangsten skulle landes i England, naturligvis fik de fisken betalt. s\u00e5ledes forsvandt kutteren \u201dStausholm\u201d med Niels Stausholm og hans s\u00f8n + to andre ombord. De skule have v\u00e6ret hjem til hans datters bryllup. Julie skulle giftes med Oskar Klemmensen. Brylluppet blev holdt, men uvisheden om faderen og broderen stjal glansen. Senere fik de gennem R\u00f8de Kors besked om, at de begge var i god behold i Skotland.<\/p>\n
Jeg husker endnu den gl\u00e6de det vakte i Thybor\u00f8n, da Stausholm og s\u00f8n efter 5. maj 1945 vendte hjem. den p\u00e5f\u00f8lgende s\u00f8ndag var han med til s\u00f8ndagsm\u00f8det i missionshuset, og der fortalte han om hvordan, de havde haft det under deres ufrivillige ophold i Skotland. Han sluttede m\u00f8det. Om aftenen var der \u00e5bent hus hos Stausholm, og der blev serveret \u00e6gte kaffe, som de havde haft med hjem fra Skotland.<\/p>\n
Den 29. august 1943 mistede Edv. Christensen sin yngste s\u00f8n, han var marinesoldat og l\u00e5 i Holmens kaserne. Ved en tr\u00e6fning, der opstod, da de danske soldaterskulle afv\u00e6bnes, blev han dr\u00e6bt. Hans lig blev senere frigivet og f\u00f8rt til Thybor\u00f8n. Begravelsen skulle efter ordre fra tyskerne foreg\u00e5 i stilhed, men Thybor\u00f8n boerne m\u00f8dte op, s\u00e5 kirken var stuvende fuld. Tyske soldater var ogs\u00e5 m\u00f8dt op, og efter jordp\u00e5kastelsen sk\u00f8d de en salve af hen over graven. Der blev i Thybor\u00f8n samlet penge ind til en mindesten, og fra soldaterkammerater blev der sendt en mindeplade i marmor.<\/p>\n
Oppe ved den gamle skole skete der under bes\u00e6ttelsen en grim ulykke, der kostede flere tyskere livet. Et par soldater stod ude p\u00e5 legepladsen med en h\u00e5ndgranat, som ikke var eksploderet, da den blev kastet, en s\u00e5kaldt forsager, den skulle nu unders\u00f8ges, og flere stod og s\u00e5 til. Da pludselig sprang granaten med et brag og flere af soldaterne blev dr\u00e6bt og nogle blev kv\u00e6stede. Flere ruder blev spr\u00e6ngt, og fru Hvas, der var inde i lejligheden blev st\u00e6rk chokeret.<\/p>\n
Et stykke ude i havet havde tyskerne udlagt miner, som de engelske landgangsfart\u00f8jer skulle l\u00f8be p\u00e5, n\u00e5r engl\u00e6nderne fors\u00f8gte at g\u00f8re landgang. En nat, da det bl\u00e6ste ret st\u00e6rkt, havde en af disse miner revet sig l\u00f8s og blev af b\u00f8lgerne kastet ind mod stranden, hvor den eksploderede med et stort brag. Lugttrykket knuste de fleste ruder i husene, der l\u00e5 i n\u00e6rheden. K\u00f8bmandens store butiksrude var fuldst\u00e6ndig knust. P\u00e5 \u201dIversens vej\u201d hvor vi boede, var der ikke andre end vores hus, der havde hele ruder. Da vi fik bygget hus i 1941 havde vi f\u00e5et ruder med dobbelt glas i alle vinduerne, derfor havde de holdt til trykket. Jeg husker, at jeg trak i t\u00f8jet og var en tur rundt, for at se \u00f8del\u00e6ggelsen.<\/p>\n
L\u00e6ge Rasch, Strande blev skudt.
\nDen 23. november 1944 blev en fisker, der hed Peter Hansen meget syg og skulle have l\u00e6ge. L\u00e6ge Lindum i Thybor\u00f8n var ikke hjemme, og ingen vidste, hvor han var, s\u00e5 ringede de til Dr. Rasch, der lovede at komme omg\u00e5ende. Han havde startet sin bil og var k\u00f8rt mod Thybor\u00f8n. Uden for byen ved pigtr\u00e5dssp\u00e6rringen var han blevet r\u00e5bt an af en tysk vagtpost. Det m\u00e5 l\u00e6gen ikke have h\u00f8rt, han k\u00f8rte uanf\u00e6gtet videre og soldaten sk\u00f8d ham s\u00e5. Inden han d\u00f8de, havde han f\u00e5et bilen standset. Tyskeren hev ham ud af bilen og smed ham ned i vejgr\u00f8ften, og der l\u00e5 liget til dagen efter.<\/p>\n
Hos Peter Hansen kunne de ikke forst\u00e5, hvorfor l\u00e6gen ikke kom. S\u00e5 ringede de igen til Lindum, og da var han hjemme og kom straks. Han havde v\u00e6ret hos nogle venner nede ved havnen. Da fru Rasch i strande v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen, kunne hun ikke forst\u00e5 hvorfor hendes mand ikke var kommet tilbage, hun var jo s\u00e5 vant til, at hendes mand blev kaldt ud om natten, men nu blev hun urolig og s\u00e5 blev der sat en efters\u00f8gning i gang og dr, lidt inden for afsp\u00e6rringen fandt de bilen st\u00e5ende, og l\u00e6gen liggende d\u00f8d i gr\u00f8ften, de to vagtposter havde intet foretaget sig, men nu blev hele sagen klarlagt. Kommandanten i Thybor\u00f8n holdt p\u00e5, at soldaterne havde gjort deres pligt. Efter referat i avisen: P\u00e5 stedet blev 5 \u00e5r efter rejst en stor natursten udf\u00f8rt af billedhugger Thorvald Westergaard Lemvig. P\u00e5 stenen st\u00e5r: \u201dUnder ud\u00f8velse af sin l\u00e6gegerning blev Dr. A. C. V. Rasch den 30. november 1944 skudt af tyskerne p\u00e5 dette sted\u201d. Formanden for Ringk\u00f8bing amts l\u00e6gekreds Joh. Andersen foretog afsl\u00f8ringen, flere holdt taler bl.a. pastor Andreasen Harbo\u00f8re, og der blev nedlagt blomster og kranse. L\u00e6ge Rasch og frue ligger begravede p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Sdr. Omme.<\/p>\n
Vi bygger hys i Thybor\u00f8n.
\nSom tidligere n\u00e6vnt flyttede vi midlertidigt ind i frk. Edith Nielsens stuer, og f\u00f8rst omkring 1. november sagde hun, at nu ville hun gerne have sin stue igen, da det var tanken, at hendes for\u00e6ldre, der boede i Tommerup p\u00e5 Fyn sammen med deres \u00e6ldste datter, skulle flytte ud til hende, da begge for\u00e6ldre var svagelige og s\u00f8steren tr\u00e6ngte til afl\u00f8sning engang imellem. Frk. Nielsens far havde v\u00e6ret indremission\u00e6r og havde virket i forskellige byer, sidst i Skive. Jeg sagde til hende, at vi havde h\u00f8rt og spurgt, men ingen havde kunnet give os anvisning p\u00e5 en lejlighed, men nu skulle jeg nok anstrenge mig og g\u00f8re hvad jeg kunne.<\/p>\n
En dag jeg gik til og fra skole, s\u00e5 jeg, at t\u00f8mrer Holger M\u00f8ller var ved at s\u00e6tte grund af til et hus. Jeg gik over til ham og spurgte, om dette hus var til at leje, n\u00e5r det var f\u00e6rdigt. Han svarede, at han vidste det ikke endnu, m\u00e5ske skulle det s\u00e6lges, m\u00e5ske ville de selv flytte ind i det, men jeg kunne komme igen s\u00e5 kunne vi snakke om det. n\u00e6ste jeg snakkede med ham, fik jeg det p\u00e5 h\u00e5nden, hvis det skulle lejes ud. Og enden p\u00e5 det blev, at vi kunne leje det med en opsigelse p\u00e5 tre m\u00e5neder, og han lovede det f\u00e6rdigt, s\u00e5 vi kunne flytte ind 1. februar. Hvad han skulle have i leje pr. mdr. kan jeg ikke huske, men lejen var vist rimelig. S\u00e5 var sagen jo klaret i al fald for en tid. Holger M\u00f8ller fik huset under tag og sat vinduer og d\u00f8re i inden jul, og det blev ogs\u00e5 f\u00e6rdig, s\u00e5 vi kunne flytte ind den 1. februar.
\nEfter nyt\u00e5r var vinteren sat ind med streng frost, og da vi flyttede ind var v\u00e6ggene hvide af rim, og da vi begyndte at fyre i komfur og kamin, drev vandet ned af v\u00e6ggene.<\/p>\n
Det blev galt med min bagdel igen, den var meget \u00f8m at sidde p\u00e5. Signe ringede til DR. Rasch, og han lovede at se ind til os en eftermiddag efter skoletid, n\u00e5r han var p\u00e5 sygebes\u00f8g i Thybor\u00f8n. Han kom ogs\u00e5, og da han havde set p\u00e5 det, sagde han: \u201dDet skal vi have \u00e5bnet for, jeg tager S\u00f8ster Laura med n\u00e6ste gang, jeg skal herud en eftermiddag. De skal bed\u00f8ves, og det skal jeg have hj\u00e6lp til.\u201d de kom s\u00e5 en eftermiddag eller to efter og ordnede det, og der kom en del pus ud. Men nu var Jens Kristian d\u00e5rlig, s\u00e5 Dr. Rasch skulle ogs\u00e5 se p\u00e5 ham. Da han havde set p\u00e5 ham og unders\u00f8gt ham, sagde han: \u201dHer kom jeg lige i rette tid, nu redder vi ham for en lungebet\u00e6ndelse.\u201d Han havde ikke kunnet t\u00e5le fugten fra de kolde v\u00e6gge. Han fik medicin og kom sig, og s\u00e5 trives han godt igen.<\/p>\n
I sommerferien var vi i N\u00f8dager, og lige f\u00f8r august fik jeg et anbefalet brev fra Holger M\u00f8ller, hvori han skrev, at vi skulle flytte ud 1. november, da de selv skulle flytte ind, de havde solgt det hus de selv boede i. da vi kom tilbage til Thybor\u00f8n, tog jeg den store beslutning: Nu skal vi have bygget et hus!<\/p>\n
S\u00f8ster Laura l\u00e5nte os 10,000 kr. mod at f\u00e5 2. pant i huset og jeg fik l\u00f8fte p\u00e5 at kunne l\u00e5ne 12,000 kr. i Harbo\u00f8re afdeling af Lemvig bank, som to af vore venner p\u00e5 Harbo\u00f8re ville kautionerer for. T\u00f8mrer Niels Jensen skulle bygge huset og s\u00f8rge for alle indk\u00f8b til huset. Jeg k\u00f8bte en byggegrund p\u00e5 Iversens vej, og s\u00e5 tog murerne fat, og de fik murene op i rejseh\u00f8jde inden jul. S\u00e5 satte vinteren ind med h\u00e5rd frost. Da for\u00e5ret kom, m\u00e5tte murerne tage en ydermur ned, den var \u00f8delagt af frosten. Huset stod f\u00e6rdig med to lejligheder til indflytning 1. juli 1941.<\/p>\n
Et dejligt hus var det. Der var f\u00e6lles indgang i gavlen. I gangen var der svingtrappe op til lejligheden ovenp\u00e5. Der var to dejlige stuer med vinduer mod syd, sovev\u00e6relset havde et hj\u00f8rne vindue mod vest og nord. De ter v\u00e6relser kunne opvarmes med en stor hj\u00f8rnekarmin, der stod i spise \u2013 og opholdsstuen. Vi fik en vognladning gode t\u00f8rv ude fra Johannes hver sommer. Han solgte mange t\u00f8rv til Thybor\u00f8n, k\u00f8bmand Fr\u00f8lund blev forhandler af dem. I k\u00f8kkenet var der en komfur, efter krigen fik vi flaskegas. I baghuset var der b\u00f8rnev\u00e6relse med indgang fra sovev\u00e6relset, der var g\u00e6stev\u00e6relse, toilet og vaskehus. Lejligheden ovenp\u00e5 bestod af to gode v\u00e6relser + k\u00f8kken og et toilet. I k\u00f8kkenet var der en d\u00f8r, der f\u00f8rte ind til loftet over udhuset, s\u00e5 de kunne have deres br\u00e6ndsel der. De skulle s\u00e5 have deres br\u00e6ndsel ind f\u00f8rst. Vi hjalp hinanden med det, ved hj\u00e6lp af en talje kunne vi hejse t\u00f8rvene op ude i vaskehuset.<\/p>\n
Vore f\u00f8rste lejere var barber Andersen og hustru, hun hed Anna og passede bagerbutikken i Vesterhavsgade for sin onkel. Andersen havde fris\u00f8rsalon ved havnen, de var et par flinke og rare mennesker. De flyttede til R\u00f8dk\u00e6rsbro, hvor Andersen driver salon endnu. Det er Annas hjemsogn. De n\u00e6ste blev Oda og Rom Madsen, hun var fra Gj\u00f8l og var ansat i en trikotage \u2013 og manufakturforretning ved havnen, han var fisker. De var ogs\u00e5 nygifte og var et par flinke mennesker at have i huset.<\/p>\n
Men hvor skulle vi bo, mens huset blev bygget? Det var vort store problem. T\u00f8mrer N\u00f8rgaard tilb\u00f8d os, at vi m\u00e5tte flytte ind i deres to stuer, s\u00e5 ville de bo i et par v\u00e6relser p\u00e5 loftet. Dette k\u00e6rlige tilbud takkede vi meget for, men ville n\u00f8dig g\u00f8re brug af det. s\u00e5 fik vi l\u00f8fte om, at vi m\u00e5tte flytte op p\u00e5 Karl Kristensens loft, der havde de to sm\u00e5 g\u00e6stev\u00e6relser og et lille k\u00f8kken under et tagvindue, det var ledigt, da de syntes, det var for ringe og sm\u00e5t, at have nogen boende i.<\/p>\n
Der flyttede vi op 1. november. Vore m\u00f8bler kom op p\u00e5 loftet over forskolen hos frk. Nielsen. I vor stue havde vi min divan, den sov jeg p\u00e5., mit skrivebord og sygekasse skabet, som vi kaldte det. jeg var blevet ansat som forretningsf\u00f8rer for Thybor\u00f8n sygekasse, jeg var blevet st\u00e6rkt opfordret til at s\u00f8ge den stilling, og jeg ville ogs\u00e5 gerne tjene disse penge, l\u00f8nnen var 700 kr. for et \u00e5r, senere blev det sat op til 1400 kr. i det andet v\u00e6relse stod min spiralseng fra Harbo\u00f8re tiden, den sov Signe i, s\u00e5 var der plads til vort kl\u00e6deskab og Jens Kristians barneseng.<\/p>\n
Orglet stod nede i en tom stue i Karl og Delas lejlighed, der gik Signe ned og \u00f8vede sig, hun var blevet antaget som organist ved kirken, da frk. Nielsen gerne ville v\u00e6re fri, nu hun havde sine for\u00e6ldre boende hos sig. Karl og Dela, var nogle dejlige mennesker at bo hos. Vi blev venner for livet, vi var ofte nede hos dem til kaffe om s\u00f8ndagen, s\u00e5 spillede Karl og Signe sammen, han spillede violin og mandolin. Deres musik havde vi megen gl\u00e6de af. Karl var en ivrig j\u00e6ger, der vankede tit en fugl, dem sk\u00f8d han mange af, i den strenge vinter. Der var lang tid, hvor fiskerne ikke kunne komme p\u00e5 havet p\u00e5 grund af is, da det blev for\u00e5r, og Karl igen kunne komme p\u00e5 havet med sin kutter, fik vi fisk, hver gang han kom i havn med sin last.<\/p>\n
Ungdomsarbejde i Thybor\u00f8n.
\nInde pastor Larsen forlod Thybor\u00f8n for at flytte til Herning bad han mig om at tage mig af de unge m\u00e6nds m\u00f8der i Thybor\u00f8n. L\u00e6rerinde frk. Nielsen samlede de unge piger til m\u00f8der, og var leder for dem, og de havde dannet en K.F.U.M. Der var ikke nogen K.F.U.K., men pastor Larsen samlede de unge m\u00e6nd en gang om m\u00e5neden, og det vat dette, han gerne ville have mig til at forts\u00e6tte. Det gjorde jeg s\u00e5, men der kom kun f\u00e5, de fleste unge m\u00e6nd var jo fiskere og l\u00e5 p\u00e5 havet. Ogs\u00e5 til K.F.U.K. m\u00f8derne var der f\u00e5. S\u00e5 blev frk. Nielsen og jeg enige om, at pr\u00f8ve med f\u00e6llesm\u00f8der. Det havde vi s\u00e5 et par gange, og vi syntes, det gik ret godt.<\/p>\n
Men s\u00e5 kom den nye pr\u00e6st Knudsen og s\u00e5 skete der noget. Han kunne samle de unge, ja de \u00e6ldre med. Han fik stifte K.F.U.M. Der blev holdt stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse og vedtagelse af love, i lovene stod at samfunds r\u00e5det skulle v\u00e6lge en af deres medlemmer, til medlem af bestyrelsen. De valgte sognefoged Alf. Christensen. K.F.U.M. valgte Anders Jensen, pastor Knudsen, l\u00e6rer Hvas og jeg. Bestyrelsen valgte pastor Knudsen til formand. Alfred Christensen til n\u00e6stformand og Anders Jensen som kasserer.<\/p>\n
Ved pastor Knudsens forkyndelse og i forbindelse med en missions uge var der stor v\u00e6kkelse, mange unge blev omvendt ogs\u00e5 flere unge \u00e6gtepar. S\u00e5 nu blev der en god flok af unge til at samles, men da det var under bes\u00e6ttelsen, kneb det meget med at f\u00e5 lokaler til at samles i. de fleste m\u00f8der m\u00e5tte holdes p\u00e5 S\u00f8mandshjemmet, men det havde sine vanskeligheder, n\u00e5r folk kom og gik. Jeg husker et par gange jeg havde m\u00f8det, at det ikke var let at holde tankerne samlet om det. man skulle, man kunne let tabe tr\u00e5den.<\/p>\n
S\u00e5 husker jeg, at jeg en dag havde et \u00e6rinde p\u00e5 havnen, det var sidst p\u00e5 eftermiddagen, jeg gik derned, og da m\u00f8dte jeg mellem byen og havnen en af mine tidligere skoledrenge, han var 15-16 \u00e5r og han var meget beruset. Det gjorde et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 mig. det var jo under krigen og der var h\u00f8je prise p\u00e5 fisk, en s\u00e5dan stor dreng, som ham jeg m\u00f8dte tjente m\u00e5ske mere p\u00e5 14 dage end jeg tjente p\u00e5 et helt \u00e5r, og det var let for de unge at f\u00e5 fat p\u00e5 spiritus, da der var flere stede, der blev handlet i smug.<\/p>\n
Da kom det meget st\u00e6rkt til mig: Du m\u00e5 g\u00f8re noget for disse store drenge. Jeg snakkede med Signe om det, og vi blev enige om, at ville fors\u00f8ge at samle dem i vort hjem en gang eller to om m\u00e5neden. Jeg fik lavet nogle indbydelser, som jeg sendte med b\u00f8rnene til de hjem, hvor der var unge m\u00e6nd i alderen fra 14 til 17 \u00e5r. Vi var meget sp\u00e6ndte p\u00e5, hvor mange der ville komme. Der var 12- 14 stykker den f\u00f8rste aften. Jeg havde k\u00f8bt 20 stk. \u201dDe unges sangbog\u201d, og s\u00e5 sang vi nogle sange, og jeg fortalte s\u00e5 sp\u00e6ndende, som jeg kunne g\u00f8re det, om en eller anden betydelig mand, jeg huske ikke hvem, s\u00e5 fik vi en kop kaffe, og jeg sluttede aftenen af med en andagt.<\/p>\n
En aften havde jeg f\u00e5et forstanderen for Navigationsskolen Haldur Gudjohusen, der var isl\u00e6nding, til at fort\u00e6lle om sin barndoms \u00f8 Island. En anden aften var det lodsformand Wegeberg, der fortalte oplevelser fra de mange \u00e5r, han sejlede, f\u00f8rst som skibsdreng, s\u00e5 som matros og senere som styrmand. En tredje aften var det sognefogdens svigers\u00f8n lods Smidt, der fortalte om F\u00e6r\u00f8erne. Det var sp\u00e6ndende aftner, og det gik ogs\u00e5 rigtig godt en vinter, der var en p\u00e6n flok hver aften ogs\u00e5 af dem, ja s\u00e6rlig dem, der ikke kom til K.F.U.M. m\u00f8derne.<\/p>\n
Hvad grunden var til at vi m\u00e5tte holde op var vist et sygehus ophold, og ogs\u00e5 dette at jeg manglede tid. Sygekassen og det meget hjemmearbejde fra skolen lagde beslag p\u00e5 mine aftner. Jeg husker, at mit arbejde blandt den aldersklasse af unge ikke faldt i god jord hos min kollega l\u00e6rer Hvas. Han mente, jeg gik i vejen for K.F.U.M. spejderne, da det var dem, der skulle tage sig af de 14-17 \u00e5rige. Men den egentlige grund hos Hvas var nok den, at han var bange for, at vi skulle blive for popul\u00e6re, jeg var jo kun anden l\u00e6rer, der var noget b\u00e5de hos ham og fru Hvas. De var flinke nok, men vi kunne tydelig m\u00e6rke, der var dog en grad.<\/p>\n
De to sidste vintre jeg var i Thybor\u00f8n, arbejdede Anders Jensen og jeg med husflid i hans v\u00e6rksted. Han underviste i snedkerarbejde, hvor eleverne lavede mindre ting af tr\u00e6. Jeg undervist i b\u00f8rste \u2013 og bog binding. Vi havde det inde under aftenskolen og havde en p\u00e6n gennemsnit af elever pr. aften. Jeg kan ikke huske, hvor mange timer vi havde om ugen, men jeg kan huse, at Anders Jensen agtede at forts\u00e6tte n\u00e6ste vinter, derfor lod jeg ham beholde de 10 sangb\u00f8ger, jeg havde taget med den aften, vi startede med husflidsskolen.<\/p>\n
<\/p>\n
Den st\u00f8rste dag i mit liv.
\nDet var en stor dag for mig den 8. juli 1933 da jeg efter fire \u00e5rs slid p\u00e5 seminariet i Nr. Nissum fik min eksamen som l\u00e6rer. Det var en stor dag for mig den dag i august 1934 jeg fik plads som l\u00e6rer ved Friskolen i Harbo\u00f8re efter at havde g\u00e5et uden arbejde i godt og vel 13 m\u00e5neder og sendt mange ans\u00f8gninger og foretaget lange cykelture for at pr\u00e6sentere mig for de forskellige skolekommissioner i forskellige egne af Jylland. Det var en stor dag for mig den 17 maj 1935 da jeg blev viet til Signe i N\u00f8dager kirke og nu kunne f\u00e5 hende med mig hjem til Harbo\u00f8re som min hustru.<\/p>\n
Men den st\u00f8rste dag for mig var 5. maj 1945 da vi fik lov ar opleve, at vi igen var et frit folk i et frit land. Vi havde gennem lang tid gennem B.B.C. i London kunnet h\u00f8re om, hvordan de allieredes h\u00e6re vandt frem b\u00e5de i \u00f8st og vest. Allerede i 1942 var det begyndt at g\u00e5 tilbage for tyskerne. Efter at de havde begyndt at s\u00e6nke alle handelsskibe, der n\u00e6rmede sig England var Amerika indtr\u00e5dt i krigen og engelske og amerikanske soldater havde drevet tyskerne ud af Nordafrika og havde befriet Gr\u00e6kenland og Italien, derfra var de tr\u00e6ngt ind i syd Frankrig. Det skete i 1943. samme \u00e5r led tyskerne et stort nederlag ved Stalingrad inde i Rusland og tyskerne m\u00e5tte stadig tr\u00e6kke sig tilbage.<\/p>\n
I 1944 p\u00e5 D dagen den 6\/6 gik Engl\u00e6nderne og Amerikanerne i land i Nordmandiet i Frankrig og Paris blev befriet og de allierede soldater tr\u00e6ngte ind over Tysklandes gr\u00e6nser. Belgien og store del af Holland bliver befriet. Den 23\/4 n\u00e5r Russerne Berlin. Hitler d\u00f8r. Alle ved, at Tyskland vil tabe krigen, men det, der s\u00e5 st\u00e6rkt optog os her i Danmark. Var dette:\u201d Vil de Tyske soldater i Danmark og Norge blive ved at k\u00e6mpe, s\u00e5 Danmark bliver en slagmark\u201d. Og s\u00e5 kom det i B.B.C. kl20 den 4. maj, det var en fredag aften: \u201dDe Tyske h\u00e6re i Danmark, Nordvesttyskland og Holland har overgivet sig\u201d. Hvilken gl\u00e6de og jubel! Der fyldte os. Jeg skammer mig ikke over at fort\u00e6lle, at jeg gr\u00e6d af gl\u00e6de, og at vi straks m\u00e5tte b\u00f8je vore kn\u00e6 for at takke Gud for hans godhed mod os \u2013 mod det Danske folk<\/p>\n
Og s\u00e5 m\u00e5tte vi over til naboerne Karoline og S\u00f8ren Nielsen, vi m\u00e5tte have nogen at dele vor gl\u00e6de med, og s\u00e5 gik vi en tur ned ad gaden, der stod t\u00e6ndte lys i vinduerne, der vajede flag p\u00e5 alle flagst\u00e6nger, og de sm\u00e5 flag fra juletr\u00e6erne var h\u00e6ngt op som guirlander i vinduerne, og alle, vi m\u00f8dte, var s\u00e5 glade. Hvorfor blev den gl\u00e6de s\u00e5 overv\u00e6ldende? Det var hele den m\u00f8rke baggrund, de fem \u00e5rs bes\u00e6ttelse, nu var det forbi, nu skulle vi ikke mere h\u00f8re skydning, ikke mere h\u00f8re trampen af de tyske soldater st\u00f8vler op og ned ad gaden.
\nOg 4. maj bet\u00f8d ogs\u00e5 noget mere! Det var jo Guds svar p\u00e5 vor b\u00f8n, i de fem \u00e5r under bes\u00e6ttelsen havde mange i vort land bedt til Gud om vort lands befrielse, bedt om at vi igen m\u00e5tte blive et frit folk i et frit land.<\/p>\n
N\u00e6ste morgen var vi tidlig oppe, da vi havde spist morgenmad gik vi alle tre en tur til havnen. Hvilken forandring! Tyskerne holdt sig inde i deres barakker, og uden for disse gik vore frihedsk\u00e6mpere med armbind og maskingev\u00e6rer og holdt vagt. Vi vidste nok, at vi havde en del frihedsk\u00e6mpere i byen, men vi anede ikke, hvem de var men s\u00e5, s\u00e5 vi vore naboer blandt dem. Alle kutterne i havnen havde hejst det danske flag, mange havde ogs\u00e5 \u201dDueflaget\u201d og alle signalflag vajende ved deres kutter. Der var et mylder af mennesker, alle skulle ud at se den flagsmykkede by. Fra kl. 10 blev der ringet med alle landets kirkeklokker i en time.<\/p>\n
Det var l\u00f8rdag, dagen efter var det s\u00f8ndag den 6. maj, da var der takkegudstjeneste i alle Danmarks kirker. Thybor\u00f8n kirke var fyldt til sidste plads. Pastor Vestergaard holdt en god pr\u00e6diken hvori han bl.a. sagde: \u201dVi har oplevet den lykkeligste dag i vort liv, ja den lykkeligste dag i vort folks liv\u201d. Jeg havde refereret denne pr\u00e6diken og har den liggende et eller andet sted, men hvor, jeg kan ikke finde den frem.
\n5. maj holdt vor gamle konge Kristian den 10, der havde v\u00e6ret det samlende midtpunkt for hele det danske folk under bes\u00e6ttelsen, en tale i radioen til det danske folk. Han sagde: \u201dDet har i disse tunge \u00e5r v\u00e6ret min inderligste b\u00f8n, at vi sammen m\u00e5tte opleve befrielsens time, og det er blevet os forundt. Jeg beder i dag til, at vi m\u00e5 vise os v\u00e6rdige til denne m\u00f8de, Gud har sk\u00e6nket vort f\u00e6dreland, og at vi i f\u00e6llesskab ved forsat sammenhold gennem den kommende tid m\u00e5 kunne l\u00e6gge grunden til et frit og betryggende Danmark. Kristian den 10 var en b\u00f8nnens mand! Han fik lov til at v\u00e6re konge i et frit land igen i godt 1\u00bd \u00e5r, han d\u00f8de i marts 1947. i den anledning blev der ringet med kirkeklokkerne i en time hver dag i en uge fra kl. 11-12.<\/p>\n
F\u00e5 dage efter 5. maj holdt engelske soldater deres indtog i byen, de kom k\u00f8rende i jeeps og store lastbiler med s\u00e6der til soldaterne, de blev hilst med hylden og hurrar\u00e5b, folk stod i d\u00f8rene og vinkede til dem, da de k\u00f8rte forbi. Hvor l\u00e6nge, de blev i byen, husker jeg ikke, men de lagde beslag p\u00e5 al Tysk krigsmateriale, de store kanoner og flyvevarslinger, der stod omkring byen, blev pillet ned og taget med som krigsbytte, ligeledes alle tyskernes k\u00f8ret\u00f8jer. Det meste af tyskernes milit\u00e6rudstyr blev senere overdraget til dansk milit\u00e6r, men mod betaling.<\/p>\n
De tyske soldater fik nu lov til at g\u00e5 hjem. det var et trist syn at se dem drage af sted, g\u00e5ende p\u00e5 deres ben og b\u00e6rende deres personlige ejendele. Nogle havde k\u00f8bt store legevogne og l\u00e6sset deres bagage p\u00e5, dem trak de bagefter sig. Andre havde f\u00e5et fat i gamle barnevogne, som de havde deres bagage i, men de fleste bar den p\u00e5 ryggen. De fulgtes ad i flok og f\u00f8lge, det vat n\u00e6sten som en hel folkevandring at se p\u00e5.<\/p>\n
En del tyske soldater blev tilbage, de skulle pille alle landminerne op, der var lagt ned i klitterne og langs havet samt alle pigtr\u00e5dssp\u00e6rringer. Til at overv\u00e5ge dette arbejde kom en del danske soldater, af dem, der var blevet sendt hjem i august 1943 og nu var genindkaldt. Disse danske soldater tog en af de tyske barakker i besiddelse efter, at den var blevet gjort grundig rent. Alle de andre barakker blev fyldt med tyske flygtninge, der var str\u00f8mmet op til Danmark, da de allierede h\u00e6re rykkede ind i Tyskland fra vest og Russerne fra \u00f8st, disse flygtninge skulle de danske soldater ogs\u00e5 passe p\u00e5.<\/p>\n
Thybor\u00f8n var igen blevet en garnison\u00b4s by, men nu med danske soldater og tyske soldater som h\u00e5ndlangere. Det var en l\u00f8jtnant der havde kommandoen over de danske soldater, det viste sig, at han var en meget flittig kirkeg\u00e6nger. Det viste sig, at han var kand. teol. Og hed Emmanuel Mandrup. Han var senere i en lang \u00e5rr\u00e6kke sognepr\u00e6st og provst i B\u00f8vling \u2013 Flynder pastorat. Det tog nok over et \u00e5r for de tyske soldater. At f\u00e5 alle landminerne op og f\u00e5 dem fjernet, s\u00e5 de kunne sendes hjem. Da flygtningene ogs\u00e5 var rejst, blev nogle af de tyske barakker solgt, nogle blev brugt til midlertidige klassev\u00e6relser ved skoler, enkelte blev st\u00e5ende og indrettet til beboelse for de mange familier, der nu i flere \u00e5r havde boet i k\u00e6ldere og tag v\u00e6relser.<\/p>\n
Thybor\u00f8n fiskerne lavede demonstrations sejlads til K\u00f8benhavn.
\nI de 5 bes\u00e6ttelses\u00e5r havde vandbygningsv\u00e6snet ikke kunnet g\u00f8re noget ved h\u00f8fderne og digerne omkring Thybor\u00f8n, det hele var blevet meget fors\u00f8mt, og vandbygningsv\u00e6senet var af den mening, at i tilf\u00e6lde af en st\u00e6rk storm, ville det v\u00e6re vanskeligt at bevare Thybor\u00f8n by og havn mod oversv\u00f8mmelser, nu diger og h\u00f8fder var i s\u00e5 d\u00e5rlig en stand. Samtidig l\u00f8d der st\u00e6rke r\u00f8ster fra landm\u00e6ndene langs Limfjorden om, at Thybor\u00f8n kanal skulle lukkes, da deres lavtliggende marker b\u00e5de nord og syd for fjorden blev sat under vand, n\u00e5r det stormede st\u00e6rkt fra vest, og store vandmasser blev presset ind gennem kanalen. N\u00e5r vandet igen trak sig tilbage efterlod det s\u00e5 store salt m\u00e6ngder i jorden, at den ingen afgr\u00f8de kunne give i flere \u00e5r, derfor ville de have kanalen lukket og s\u00e5 have lavet en sluse, som kunne regulere vandstanden og skibene kunne passere igennem. Vandforsyningsv\u00e6senet gik ind for denne l\u00f8sning, og sagen kom frem i Rigsdagen, og der var tale om, at der skulle vedtages en lov om lukning af Thybor\u00f8n kanal.<\/p>\n
I 1947 sidst p\u00e5 vinteren sejlede en stor fl\u00e5de af Thybor\u00f8n og Lemvig kuttere gennem Limfjorden og Kattegat til K\u00f8benhavn for at protestere mod Kanalens lukning og for at vise hvor stor, den fiskefl\u00e5de var, der sejlede ud gennem Thybor\u00f8n kanal for at drive fiskeri i Nords\u00f8en. Admiralen for fl\u00e5den var fiskeskipper Harald Vinkel. Han blev senere auktionarius ved fiskeauktionen i Torsminde. Der var i alt 110 kuttere fra Thybor\u00f8n der sejlede af sted, s\u00e5 det var et stolt syn at se den lange r\u00e6kke af kuttere sejle gennem fjorden.<\/p>\n
Mange af fiskernes koner rejste med tog til Helsing\u00f8r, for der at g\u00e5 ombord i kutterne og f\u00e5 sejlturen med ned gennem sundet og for at v\u00e6re med til modtagelsen i K\u00f8benhavn. Der var kuttere fra Lemvig, Thisted, Skagen, Frederikshavn, Gren\u00e5 og Hundested, der sluttede sig til fl\u00e5den, alle med fiskere, der brugte Thybor\u00f8n som n\u00f8dhavn i tilf\u00e6lde af storm, eller landede fisk der, n\u00e5r de fiskede i Nords\u00f8en, og derfor var de interesserede i at bevare havnen. I alt var der 170 skibe, da de lagde til ved \u201dLangelinjekajen\u201d. Trods bl\u00e6st og snestorm blev fl\u00e5den modtaget af 20.000 K\u00f8benhavnere, der ville se den store fl\u00e5de st\u00e6vne ind. Ogs\u00e5 vort gamle kongepar lagde deres k\u00f8retur omkring \u201dLangelinje\u201d den dag.<\/p>\n
Kl. 14.30 var de fleste kuttere i havn, og admiralskibet \u201dMarie Vinkel\u201d blev pr. h\u00f8jtaler kaldt helt frem til s\u00f8fartsmonumentet. \u201dAdmiral\u201d Vinkel gik fra borde, men han havde store vanskeligheder ved at komme igennem politiafsp\u00e6rringen og folkem\u00e6ngden hen til talestolen, ingen t\u00e6nkte p\u00e5, at denne lille mand havde f\u00f8rt 170 skibe frem til Danmarks hovedstad. Da han omsider n\u00e5ede frem, besteg overborgmester Viggo Christensen talestolen og i en kort tale hyldede han den danske fiskers indsats i krig og fred og b\u00f8d den store fl\u00e5de bemandet med dj\u00e6rve fiskere velkommen til vor hovedstad og \u00f8nskede dem alle vel. Admiral Vinkel takkede for velkomst og gode ord, og han takkede fiskerne fra de andre havne, fordi de havde sluttet sig til Thybor\u00f8n fiskerne og gjort Thybor\u00f8ns sag til deres.<\/p>\n
Om aftenen var der m\u00f8de i Odd. Fellow Pal\u00e6ets store sal, der var festligt smykket med de mange fiskerforeningers faner, og alle siddepladser var besatte. Til stede var statsminister Knud Kristensen, trafikminister N. Elgaard, talrige folketingsm\u00e6nd og embedsm\u00e6nd sat kendte ingeni\u00f8rer m.fl. formanden for Thybor\u00f8n Fiskeriforening Auktionsmester Albert Steen b\u00f8d velkommen, der afsendtes et telegram til kongen og efter at Kaj Holms fiskersang var sunget, og redakt\u00f8r Albert Nielsen, Esbjerg var valgt til dirigent, talte Albert Steen om fiskernes \u00f8nsker. P\u00e5 scenens bagv\u00e6g hang et stort farvestr\u00e5lende kort over Thybor\u00f8n kanal og de omgivende farvande. Albert Steen indlede med en historisk redeg\u00f8relse over kanalens historie og erkl\u00e6rede, at havde man ogs\u00e5 for 31 \u00e5r siden udbygget den s\u00f8ndre hav mole, s\u00e5 havde vi ikke haft behov for at samles her i aften.<\/p>\n
Steen redegjorde for Thybor\u00f8n bys udvikling og pr\u00e6ciserede, hvorfor fiskeriet ikke kunne godkende nogen af de forslag Thybor\u00f8n kommissionen stillede. Vi tror, sagde han, at bygger man de to moler, der alligevel skal bygges og s\u00f8rger for effektiv kystsikring, som alligevel skal til, s\u00e5 vil der aldrig blive tale om sluser, vi \u00f8nsker Thybor\u00f8n kanal holdt fri. Og jeg fristes til at sp\u00f8rge: Kan Danmark som s\u00f8farende nation forsvare at lukke eller forringe dette uvurderlige tilflugtssted for s\u00f8folk og fiskere, som f\u00e6rdes p\u00e5 Nords\u00f8en?<\/p>\n
Efter Albert Steens tale fik en r\u00e6kke af g\u00e6sterne ordet, men det vil f\u00f8re for vidt for mig her at referere de enkeltes taler, jeg n\u00e6vner kun nogle navne. F\u00f8rste taler var trafikminister Elgaard, under hvem hele sagen sorterede, han sluttede med at sige: N\u00e5r arbejdet, (er gjort f\u00e6rdigt) h\u00e5ber jeg, at denne forsamling vil sige: Det er alligevel ingen skidt regering og rigsdag, vi har<\/p>\n
N\u00e6ste taler var forhenv\u00e6rende handelsminister V. Fiberger, der var Hurup kredsens repr\u00e6sentant i folketinget, hvor under Thybor\u00f8n h\u00f8rte. Han lovede, al den st\u00f8tte hans parti, de konservative, kunne yde for at holde Thybor\u00f8n fri, og han tilf\u00f8jede: Med de dygtige ingeni\u00f8rer, vi har, skal det nok lykkedes. Fhv. indenrigsminister Bertel Dahlsgaard Skive, og flere andre havde ordet, inden m\u00f8det sluttede med Erik Berthelsens sang: Bl\u00e6sten g\u00e5r frit over Limfjordens vande.<\/p>\n
Under m\u00f8det havde Thybor\u00f8n fiskerne f\u00e5et l\u00f8fte om st\u00f8tte fra 6 Limfjords byer. Allerede dagen efter begyndte fl\u00e5den at opl\u00f8ses, idet de fleste begyndte at sejle hjem til arbejdet med fiskeriet, og deres koner skulle hjem til b\u00f8rnene. For alle Thybor\u00f8n fiskerne og deres koner havde turen til K\u00f8benhavn v\u00e6ret en stor oplevelse. Og den stor repr\u00e6sentation af fiskerfl\u00e5den havde sikkert ikke v\u00e6ret forg\u00e6ves, for Thybor\u00f8n kanal blev ikke lukket, men havnens og byens udvikling fik lov til at forts\u00e6tte.<\/p>\n
Resultatet af det lovforslag, der blev vedtaget i rigsdagen var: At den s\u00f8ndre mole skulle bygges ud i samme l\u00e6ngde som den nordre, diget ud mod havet skulle flyttes l\u00e6ngere mod \u00f8st, derved m\u00e5tte en snes huse, der l\u00e5 n\u00e6rmest diget, rives ned og flyttes over i en ny bydel, der voksede op \u00f8st for banen. Der blev bygget en ny og h\u00f8j d\u00e6mning syd for byen. B\u00e5d vej og jernbane blev flyttet l\u00e6ngere mod \u00f8st. Der blev bygget nye havnebassiner og et stort auktionshal, og strandbredden langs havet er asfalteret, og klitterne er forl\u00e6nget b\u00e5de mon vest og \u00f8st, alts\u00e5 forl\u00e6nget i begge ender.<\/p>\n
Alt dette kom i gang omkring 1950. byen og havnen har v\u00e6ret i en rivende udvikling i de senere \u00e5r. Der er bygget en stor skole, en ny kirke, flere hoteller, sportshal campingplads, plejehjem, efterskole, kommunekontor og bibliotek. Der er bygget vandledning fra Engbjerg bakker, der forsyner b\u00e5de Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n med vand. Der er nu f\u00e6rgeforbindelse over til Agger flere gange daglig. En stor by ligger nu der, hvor der i min tid var fjord, hvor b\u00f8rnene gik og pryglede skrupper. Jo, byen og havnen har v\u00e6rt ude for en rivende udvikling.<\/p>\n
Kirker og pr\u00e6ster i Thybor\u00f8n.
\nFra Arils tid havde Thybor\u00f8n h\u00f8rt til Agger sogn. Da vi i 1939 flyttede til Thybor\u00f8n gik sogne, kommune og amtsgr\u00e6nse lige syd for byen. Over den smalle tange mellem hav og fjord gik landevejen fra Thisted over Vestervig og Agger og videre til Harbo\u00f8re, Lemvig og Holstebro. Der var den eneste forbindelse mellem Thy og det \u00f8vrige Jylland. Ad denne landevej gik eller k\u00f8rte Thybor\u00f8n boerne til deres sogne kirke i Agger. Indtil bes\u00e6ttelsen i 1940 kunne vi se resterne af den gamle vej, den havde retning lige ud i havet, b\u00e5de den og flere b\u00f8nderg\u00e5rde havde havet taget.<\/p>\n
Flere gange i det 16 \u00e5rh. og en enkelt gang i det 17 \u00e5rh. havde havet brudt sig hul i tangen, for s\u00e5 at holde sig i ro det meste af et par hundrede \u00e5r. Hver gang havde havet igen fyldt hullet med sand, s\u00e5 forbindelsen over land kunne genoptages. Men i 1825 br\u00f8d en stormflod igen hul i tangen og Agger kanal dannedes, og forbindelsen fra Thybor\u00f8n til Agger kirke over land var afbrudt for bestandig.
\nI 1862 gravede en ny stormflod nogle render mellem Thybor\u00f8n og Agger kanal, og i l\u00f8bet af 5 \u00e5r var Thybor\u00f8n kanal dannet, og Agger kanal sandet til. Nu skulle Thybor\u00f8n boerne sejle, n\u00e5r de skulle s\u00f8ge deres sogns kirke. De par gange om \u00e5ret de skulle i kirke og til alters bet\u00f8d ikke s\u00e5 meget, for tillod vejret det ikke den ene s\u00f8ndag, ventede de til den n\u00e6ste. V\u00e6rre var det med de kirkelige handlinger: D\u00e5b, vielse og begravelse.<\/p>\n
Om et barned\u00e5b fortaltes f\u00f8lgende: Det havde regnet meget, da Thybor\u00f8n boerne sejlede over med barnet, s\u00e5 alle var meget v\u00e5de, da de kom til kirken. Barnets mormor, der havde barnet til d\u00e5ben, var meget tungh\u00f8r, og da pr\u00e6sten spurgte: \u201dEr barnet hjemmed\u00f8bt,\u201d havde hun h\u00f8rt forkert og svarede: \u201dja, barnet er gennembl\u00f8dt, tror pr\u00e6sten, det kunne lade sig g\u00f8re at holde barnet t\u00f8rt i det vejr.\u201d<\/p>\n
Var der d\u00f8d en i Thybor\u00f8n, m\u00e5tte en af de n\u00e6rmeste sejle til Krik og derfra g\u00e5 de 3-4 km. til Vestervig for at tr\u00e6ffe aftale med pr\u00e6sten om begravelsen. Derfra m\u00e5tte han g\u00e5 til Agger for at tale med l\u00e6reren og graveren. Og s\u00e5 skulle han g\u00e5 den lange vej til Krik for s\u00e5 at sejle tilbage til Thybor\u00f8n. En s\u00e5dan tur kunne tage en hel dag, selv om vejret var gunstig. Var det vinterhalv\u00e5ret, kunne det indtr\u00e6ffe, at der var s\u00e5 st\u00e6rk en bl\u00e6st og s\u00f8gang, s\u00e5 det var umuligt at sejle over med en kiste. Begravelsen m\u00e5tte uds\u00e6ttes, og det hele m\u00e5tte begynde forfra igen.<\/p>\n
Det samme var tilf\u00e6ldet med bryllup. Det h\u00e6ndte, at en vielse var fastsat, men vejr og vind artede sig s\u00e5dan, at man m\u00e5tte vente i tre dage. En anden gang h\u00e6ndte det, at et brudef\u00f8lge for vejrets skyld n\u00e5ede hjem til Thybor\u00f8n kl. 2-3 om natten, men alligevel gav de sig straks til at nyde bryllupsmiddagen. Skulle der hentes k\u00f8bmandsvarer, skulle de hentes i Harbo\u00f8re, hvortil var 1\u00bd mil og ingen vej, eller der skulle sejles til Krik eller Lemvig.<\/p>\n
Der blev bygget en skole midt i byen, hvor b\u00f8rnene kunne f\u00e5 undervisning, men l\u00e6reren, der skulle undervise dem, boede ude i Knopper, der l\u00e5 \u00bd mil syd for byen, han kom kun n\u00e5r vejret tillod det. var det ikke tilf\u00e6ldet, blev der ingen skolegang, f\u00f8r vejret bedrede sig. De fjorten\u00e5rige, der skulle g\u00e5 til pr\u00e6st roede selv i en b\u00e5d over til Krik og gik derfra op til pr\u00e6steg\u00e5rden i Vestervig. Det foregik i sommerhalv\u00e5ret.<\/p>\n
Kort efter \u00e5r 1900 fik de ansat en fastboende l\u00e6rer Andersen Kolstrup, han var den f\u00f8rste l\u00e6re med eksamen. han var en mand med initiativer, han fik stiftet en sygekasse, og en aften i 1906 afholdt den sin \u00e5rlige generalforsamling i skolen, der var det eneste sted, folk kunne samles. Denne aften fremkom l\u00e6rer Kolstrup med ideen om at bygge et kapel i byen til ordets forkyndelse og s\u00e5 f\u00e5 en pr\u00e6st til at holde en gudstjeneste med altergang en gang om m\u00e5neden. Den gamle strandfoged Mads S\u00f8rensen havde gennem l\u00e6ngere tid samlet Thybor\u00f8ns befolkning i skole om s\u00f8ndagen, hvor han sang salmer med dem og l\u00e6ste en pr\u00e6diken af Vilhelm Birkedal. Ideen med kapellet f\u00e6ngede straks, der blev nedsat et udvalg p\u00e5 3 medlemmer med l\u00e6rer Kolstrup som formand, de to andre var strandfoged Anders Christensen og k\u00f8bmand Poul Christensen. Nu havde byen f\u00e5et sin f\u00f8rste k\u00f8bmand.<\/p>\n
De f\u00f8rste planer var mere end beskedne, man t\u00e6nkte sig et lille skur af tr\u00e6 eller et lille hus til ca. 3000 kr. Man mente, at fik man f\u00f8rst kapellet, s\u00e5 gik det nok i orden med betjeningen. Men nej! Under forhandlingerne med biskoppen, provsten og sognepr\u00e6st pastor Kron i Vestervig viste der sig store vanskeligheder. For at pr\u00e6sten kunne tage over kanalen med Vandforsyningsv\u00e6senets damper \u201dPr\u00f8ven\u201d eller med en af redningsdamperne \u201dVestkysten\u201d eller \u201dVesterhavet\u201d til en gudstjeneste hver fjerde s\u00f8ndag, skulle der for den lange rejses skyld vare messefald i Agger.<\/p>\n
Pastor Bertelsen i Harbo\u00f8re ville godt p\u00e5tage sig tjenesten, men da Thyholm h\u00f8rte til et andet pastorat ja endog til et andet stift, mente Harbo\u00f8re pr\u00e6sten, at det var bedst Thybor\u00f8n blev lagt under Harbo\u00f8re sogn kirkelig set. Det ville pastor Kron godt g\u00e5 med til, men Thybor\u00f8n boerne ville ikke. De var bange for, at de ogs\u00e5 kommunalt skulle komme til at h\u00f8re med til Harbo\u00f8re, og s\u00e5 ville de komme til at betale 10 % mere i skat, da Harbo\u00f8re \u2013 Engbjerg var fattig i forhold til Vestervig \u2013 Agger kommune.<\/p>\n
Da skete der noget uforudset, som viser, at Gud ville j\u00e6vne alt. Netop som kirkeministeriet efter folketingsmand for Hurup kredsen V. Barner og siden folketingsmand l\u00e6rer Kirkegaard i Aggers gode anbefalinger havde lovet at stille forslag p\u00e5 finansloven om en bevilling p\u00e5 10,000 kr. til en kirke p\u00e5 Thybor\u00f8n, blev l\u00e6rer Andersen Kolstrup \u2013 mod Thybor\u00f8n boernes \u00f8nske \u2013 forflyttet. Da der ved opslag af l\u00e6rerembedet ingen kvalificerede ans\u00f8gere meldte sig, greb provst Paludan i S\u00f8ndbjerg ind for at forene pr\u00e6ster og l\u00e6rerembedet, og i det n\u00e6ste opslag bestemtes det, at l\u00e6rerembedet m\u00e5tte s\u00f8ges af teologiske kandidater, medens en seminarist skulle fortr\u00e6kke med et halvt \u00e5rs varsel, dersom bevillinger til kirke og pr\u00e6stel\u00f8n bevilgedes.<\/p>\n
Der meldte sig en kandidat og en kapellan som ans\u00f8gere til embedet p\u00e5 900 kr. i l\u00f8n om \u00e5ret. Provsten kunne kun love at arbejde for at embedet blev et hal kapellan og l\u00e6rerembede p\u00e5 i alt 1600 \u2013 1800 kr. 14. november 1907 kaldte biskop Chr. M\u00f8ller, Aalborg, personlig kapellanen Poul Martin Kirkegaard i Vive, Rostrup til ene l\u00e6rer i Thybor\u00f8n fra 1. december 1907. Kirkegaard skulle tillige lade sig kalde til pr\u00e6st og straks forrette pr\u00e6dike tjeneste og lignende i skolen. S\u00f8ndag den 20. januar 1908 holdt pastor Kirkegaard sin f\u00f8rste pr\u00e6diken tjeneste i skolen. B\u00e5de skolestuen, gangen og den lille spisestue var t\u00e6t besatte ved disse pr\u00e6dike tjenester. Pr\u00e6sten havde afl\u00f8st l\u00e6reren som formand for kirkekommiten, og nu arbejdedes der for fuld kraft med kirkesagen. Der skulle findes en passende byggegrund, der skulle skaffes penge til byggeriet.<\/p>\n
Da jernbanen 1 1899 blev f\u00f8rt videre fra Harbo\u00f8re til Thybor\u00f8n blev der bygget en lille stationsbygning i Thybor\u00f8n by, den ligger der endnu, men var den gang endestation. Vest for stationen l\u00e5 en gammel raketstation, der ikke mere var i brug, men benyttedes som legeplads for b\u00f8rnene og samlingssted for de unge om aftenen. En aftenstund h\u00f8rte Thybor\u00f8n boerne fra denne plads noget forunderligt, der kaldte dem ud af huse. Hvad var dog det? Salmesang? Ja, ud over pladsen tonede \u201dKirken den er et gammelt hus\u201d Det var f\u00f8rste gang, der h\u00f8rtes grammofonmusik i Thybor\u00f8n, en lokomotivfyrb\u00f8der havde haft den med sig og forlystede nu byens folk med bl.a. den n\u00e6vnte plade.<\/p>\n
P\u00e5 dette sted blev kirken bygget. En entrepren\u00f8r Villefrance havde k\u00f8bt grunden for godt 200 kr. af redningsv\u00e6senet og sk\u00e6nket den til kirken. Ved den f\u00f8rste gudstjeneste var der 30, der tegnede sig for i alt 1000 kr. Efter den tids timel\u00f8n var det ca. 2 ugers arbejdsfortjeneste for hver. 9. april 1908 kom der meddelelse fra kirkeministeriet, at der var bevilget 10, 000 kr. til kirken og 5oo kr. \u00e5rlig til pr\u00e6stens l\u00f8n. Der kom penge fra konge Frederik den 8. kronprins Christian kronprinsesse Alexandrine, biskoppen, amtet, kommunen, ingeni\u00f8rer og entrepren\u00f8ren ved h\u00f8fdebygningen fra listeindsamlinger i sognet i Thy og p\u00e5 Lemvig egnen i alt indkom 7.700 kr.<\/p>\n
Desuden sk\u00e6nkedes alterdug, t\u00e6pper til at l\u00e6gge foran alteret, to trearmede molinlysestager et 120 \u00e5r gammelt krigsskib med 120 kanoner til at h\u00e6nge op i kirken. Den. 2. juli 1908 blev grundstenen nedlagt. Den 8, september hejstes kransen, og den 8. november blev kirken indviet. Nu l\u00e5 den hvide kirke der med sit r\u00f8de tegltag.<\/p>\n
Indvielsesdagen oprandt i str\u00e5lende frostklart vejr. De fleste indbudte g\u00e6ster kom med Vandbygningsv\u00e6senets damper \u201dPr\u00f8ven\u201d fra Oddersund, enkelte med toget kl. 11. der var udsted adgangskort for at sikre g\u00e6sterne og byens beboere plads, efter processionen fik alle lov til at g\u00e5 ind, men de fik kun st\u00e5plads, i alt var der omkring 300 mennesker. Kl. 11,30 gik processionen, f\u00f8rt af biskoppen og amtmanden, derefter provsten kaldskapellanen, b\u00e6rende kirkens hellige kar og b\u00f8ger, fra pr\u00e6steg\u00e5rden til kirken. Sognepr\u00e6st Krohn, Vestervig, bad indgangsb\u00f8nnen og biskop M\u00f8ller holdt indvielsestalen over Joh. \u00c5b. 3. 7-12, der var dagens epistel tekst. Provsterne Paludan, S\u00f8ndbjerg og Vibe Petersen, Hygum samt provsterne Krohn, Vestervig og Berthelsen Harbo\u00f8re opl\u00e6ste skriftstykkerne. Da biskoppen foretog indvielsen hulkede mange, is\u00e6r af de \u00e6ldre, af bev\u00e6gelse. Derefter indsatte provst Paludan pastor Kirkegaard som pr\u00e6st ved kirken ud fra ordet: \u201dFrels, k\u00e6re Herre, lad det lykkedes\u201d. Pastor Kirkegaard pr\u00e6dikede over evangeliet Joh. 4. 34-42 og udtalte bl. a.: \u201dDet g\u00e6lder ej mest om, hvorledes vi er kommet ind p\u00e5 vejen, men om vi i det hele taget er kommet ind p\u00e5 den levende vej. Efter indvielsen var der festspisning i skolen for i alt 31.<\/p>\n
Pastor Kirkegaards virke p\u00e5 Thybor\u00f8n blev ikke af lang varighed, allerede i 1911 s\u00f8gte og fik han et andet embede. Hans efterf\u00f8lger. E. M. Bryndom virkede som pr\u00e6st og l\u00e6rer til 1919. da han flyttede, blev Thybor\u00f8n efter Thybor\u00f8n boernes \u00f8nske lagt sammen med Harbo\u00f8re Engbjerg, der havde i 1919 v\u00e6ret en stor v\u00e6kkelse dernede, der var \u00e5rsagen til, at de nu \u00f8nskede at f\u00e5 samme pr\u00e6st som i Harbo\u00f8re. Pastor Berthelsen betjente alle tre sogne til han flyttede i 1923. hans efterf\u00f8lger. A. L. Andreasen gjorde ligeledes til 1927. Dette \u00e5r blev J. Kasrtup kaldt til kaldskapellanen med bop\u00e6l i Harbo\u00f8re. Han blev i 1930 efterfulgt af J. A. Larsen, der var hjemvendt amerikansk pr\u00e6st. Han fik bop\u00e6l i Thybor\u00f8n, men sin bil m\u00e5tte han lade blive i Harbo\u00f8re. F\u00f8rst boede de i en lejlighed nede ved havnen, et pat \u00e5r efter blev der bygget pr\u00e6stebolig i Thybor\u00f8n by og der blev lavet vej mellem Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n.<\/p>\n
I 1941 m\u00e5tte Larsen tage sin afsked p\u00e5 grund af alder. De tog bop\u00e6l i Herning hvor han i mange \u00e5r virkede som: \u201dHammerum herreds kapellan\u201d. Pastor Hybertz Knudsen virkede fra 1941 til 1944 og blev efterfulgt af V. Vestergaard Jensen. De tre sidstn\u00e6vnte virkede som pr\u00e6ster i de 8 \u00e5r vi var i Thybor\u00f8n. I 1933 da kirken fejrede 25\u00e5rs jubil\u00e6um var den alt for lille til den st\u00e6rkt voksende by. De 140 siddepladser var alt for f\u00e5. Kirken var overfyldt hver s\u00f8ndag. 5. august 1933 blev der afholdt et menighedsm\u00f8de om sagen. Det blev vedtaget at ans\u00f8ge ministeriet om en bevilling p\u00e5 finansloven til en udvidelse af kirken. Konstrukt\u00f8r Poul Hagenborg ved vandbygningsv\u00e6senet lavede et udkast til en udvidelse af kirken til en korskirke med 350 siddepladser. Landstingsmand Rasmussen Byskov Nr. Nissum og folketingsmand V Fiberger var gode fortalere og rigsdagen bevilgede 50.000 kr. til udvidelsen.<\/p>\n
Missionshuset \u201dKarmel\u201d, der var blevet bygget i 1923 og udvidet i 1935 til den nuv\u00e6rende st\u00f8rrelse, blev s\u00f8ndag den 8. maj 1936 indviet til midlertidig kirke, og i samme uge tog h\u00e5ndv\u00e6rkerne fat p\u00e5 udvidelsesarbejdet ved kirken. Arkitekten var inden arbejdets p\u00e5begyndelse flyttet til Haslev. T\u00f8mrerformanden Otto N\u00f8rgaard Hede kom til at f\u00f8re tilsyn med arbejdet. Den 4. juli 1937 genindviede biskop Malmstr\u00f8m Viborg den udvidede kirke, der var fyldt til sidste plads, mange m\u00e5tte f\u00f8lge gudstjenesten udenfor ved hj\u00e6lp af et h\u00f8jtaleranl\u00e6g. Om aftenen var der gudstjeneste, hvor pastor Berthelsen Skanderuo pr\u00e6dikede, Signe og jeg var med til denne gudstjeneste. Thybor\u00f8n havde f\u00e5et en rummelig, lys kirke med 350 faste siddepladser. I de 8 \u00e5r vi boede dernede, oplevede vi mange gange, at den var fyldt til tr\u00e6ngsel.<\/p>\n
I 1970 blev kirken grundig restaureret og delvis ombygget, det gamle hvide kirket\u00e5rn blev revet ned og erstattet af et h\u00f8jt men smalt klokket\u00e5rn med fire nye klokker og klokkespil og timeslag og fuldautomatisk ringning, der kom et nyt orgel, blev bygget forhal og ligkapel, nyt alterparti og pr\u00e6dikestol. Da ombygningen stod p\u00e5 m\u00e5tte missionshuset igen fungere som kirke. S\u00f8ndag den 26. september 1971 blev kirken gen\u00e5bnet ved en gudstjeneste hvor biskop Jacobsen Viborg pr\u00e6dikede. Nu har Thybor\u00f8n en kirke der fungerer som en smuk og tidssvarende ramme om alle kirkelige handlinger. Kirkeg\u00e5rden er udvidet, og der er et mindeanl\u00e6g for omkomne fiskere.<\/p>\n
V\u00e6kkelser.
\nV\u00e6kkelser, der efter pastor Noes gerning i Harbo\u00f8re br\u00f8d ud, den gjorde ikke noget s\u00e6rligt indtryk i Thybor\u00f8n, sk\u00f8nt enkelte i den tid fandt vej til Harbo\u00f8re kirke, men \u201dde hellige\u201d fra Harbo\u00f8re begyndte efterh\u00e5nden at kaste garnet ud til en dr\u00e6t. Dette vidnesbyrd bar lidt efter lidt frugt og enkelte gik ind i Gud rige, bes\u00f8gende fra Harbo\u00f8re og i Harbo\u00f8re kirke og missionshus blev hyppigere, og venner fra Harbo\u00f8re begyndte at holde s\u00f8ndagsskole derude.<\/p>\n
Den 8. september 1917 kl. 7 om aftenen skete en frygtelig mineeksplosion mellem h\u00f8fde 54 og 55 hvorved 6 fremmede fiskere fra 14- 17 \u00e5r blev dr\u00e6bt p\u00e5 stedet, dog syntes denne alvorlige begivenhed ikke at g\u00f8re nogen virkelig indtryk udover det \u00f8jeblikkelige. Men s\u00e5 kom 1919, 18 maj kl. 7,30 aften, der var en lille flok samlet til et m\u00f8de i skolen, hvor Chr. Ovesen l\u00e6ste en pr\u00e6diken, da l\u00f8d der pludselig et skarpt knald, et \u00f8jeblik efter kom en kvinde hastig ind, det var let at se p\u00e5 hende, at noget forf\u00e6rdeligt var sket. Henne i et hus havde en mand pr\u00f8vet at adskille et t\u00e6ndr\u00f8r til en mine, der p\u00e5fulgte en eksplosion, som \u00f8delagde huset og dr\u00e6bte mande, hustruen og et 9 \u00e5rigt barn. De havde siddet oppe p\u00e5 loftet med det, og en 18 \u00e5rig ung mand, der var p\u00e5 vej op til dem ad en stige l\u00e5 d\u00f8deligt s\u00e5ret, men levede i 2 timer og blev et eksempel p\u00e5 velsignelsen ved at v\u00e6re ret opl\u00e6rt i Guds ord. Thi i de 2 timer blev han vakt, n\u00e5ede igennem til den frelsende tro og kunne inden d\u00f8de sende en k\u00e6rlig fredshilsen og farvel til sine gamle bedstemoder, som han boede hos.<\/p>\n
Det dr\u00e6bte \u00e6gtepar efterlod sig en dreng p\u00e5 5-6 \u00e5r, han var g\u00e5et hen for at lege med naboens b\u00f8rn og undgik s\u00e5ledes d\u00f8den, men havde p\u00e5 et \u00f8jeblik mistet sit Hjem, sine for\u00e6ldre og sin bror. Hans faster Karoline tog sig af den lille for\u00e6ldrel\u00f8se Poul. Da vi var naboer til Kathrine og S\u00f8ren, havde Poul stadig sit hjem hos dem. Denne frygtelige begivenhed gav st\u00f8det til den store v\u00e6kkelse, der \u00e5ret efter gik hen over Thybor\u00f8n. I 1923 blev missionshuset \u201dKamel\u201d bygget. I 1942 under pastor Knudsens v\u00e6kkende forkyndelse gik der igen en stor v\u00e6kkelse hen over Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n, mange unge og unge familier gik ind i Guds rige.<\/p>\n
Hvorfor blev vi ikke i Thybor\u00f8n? Af flere grunde: Vi havde langt til vor familie, s\u00e5 dem kun en gang, h\u00f8jst to gange om \u00e5ret. Vi l\u00e6ngtes begge to efter at se gr\u00f8nne marker og skove. I Thybor\u00f8n var der ikke andre tr\u00e6er end telefonp\u00e6lene og elmasterne. Og arbejdet i skolen var ved at overstige mine kr\u00e6fter.<\/p>\n
Da jeg 1. april 1939 begyndte som l\u00e6rer i Thybor\u00f8n, fik jeg tildelt 3 og 4 klasse og underviste dem i alle fag, og det var jeg glad for. Da vi i 1941 fik bygget \u201dden gr\u00e5 skole\u201d med 2 klassev\u00e6relser, blev der indf\u00f8rt fordeling i de fire \u00e6ldste klasser. Hvas havde bestemt hvilke fag jeg skulle have, eller rettere han havde valgt dem, han helst ville have. Jeg skulle have historie, geografi og dansk i de n\u00e6vnte klasser. Dansk var et sl\u00e6be fag! Selvom vi havde \u00e5rgangs delte klasser, var der s\u00e5 stor forskel p\u00e5 b\u00f8rnenes evner, at jeg m\u00e5tte have hver klasse inddelt i to hold, en enkelt klasse m\u00e5tte jeg dele i 3 hold, da der var nogle 10 \u00e5rs b\u00f8rn, der ikke kunne l\u00e6se, dem m\u00e5tte jeg stave med.<\/p>\n
Det gav meget hjemmearbejde, der var mindst 30 b\u00f8rn i hver klasse alts\u00e5 120 diktater eller genfort\u00e6llinger at rette to gange om ugen. Jeg pr\u00f8vede at tale med l\u00e6rer Hvas og skolekommissionens formand om det, men der var intet at g\u00f8re. S\u00e5 gav jeg mig til at s\u00f8ge, jeg sendte flere ans\u00f8gninger til ene l\u00e6rerembeder og blev indstillet som nr. 2 i Vesterb\u00f8lle i Himmerland. Skolekommissionens formand sagde til Signe, da de efter et bes\u00f8g i skolen havde v\u00e6ret med hjemme og f\u00e5et middagsmad: Ja vi m\u00f8des nok i Vesterb\u00f8lle, men jeg blev kun nr. 2.<\/p>\n
Men s\u00e5 i for\u00e5ret 1939 fik jeg et brev fra Mads Nielsen, ham der var blevet min efterf\u00f8lger i Harbo\u00f8re Friskole, han var fire \u00e5r i Harbo\u00f8re, derefter 3 \u00e5r som anden l\u00e6rer i Klitm\u00f8ller, nu var han l\u00e6rer i Agri p\u00e5 Mols, hvor de havde v\u00e6ret i 11 m\u00e5neder, og nu var han enstemmig indstillet til et embede i Lystrup ved Vivild. Han skrev bl.a.: \u201dS\u00f8g Agri, her vil du have en chance\u201d. Jeg sendte en ans\u00f8gning og l\u00f8rdag f\u00f8r Fastelavn rejste jeg ud til N\u00f8dager og bes\u00f8gte dem om s\u00f8ndagen. Mandag lejede jeg en bil til at k\u00f8re mig til Agri, hvor jeg bes\u00f8gte de 5 medlemmer i skolekommissionen, og jeg n\u00e5ede hjem til Thybor\u00f8n om aftenen.<\/p>\n
Pastor Lauritzen i Agri, der var formand for skolekommissionen, havde en svoger, der var arbejdsl\u00f8s cand. Mag. Og var ans\u00f8ger til embedet, ville have ham, men fik kun f\u00f8lgeskab af en af de andre, s\u00e5 jeg blev indstillet som nr. 1 med 3 stemmer og fik embedet og skulle tiltr\u00e6de 1. maj. Der blev holdt en slags afskedsfest for os ved s\u00f8ndagsm\u00f8det i missionshuset s\u00f8ndagen f\u00f8r vi skulle flytte, og jeg fik overrakt et maleri af de to fiskekuttere fra de unge i K.F.U.M. Fra skoleb\u00f8rnene fik jeg et armb\u00e5ndsur, det g\u00e5r jeg med den dag i dag.<\/p>\n
Huset havde vi solgt til fiskeskipper P. Bro for 36.000 kr. og vi fik hele k\u00f8besummen udbetalt til bankl\u00e5net, som han overtog. Vi havde en flyttebus fra Randers til at flytte for os, de kom om morgenen og havde det hele pakket og l\u00e6sset ind omkring middag. Karoline og S\u00f8ren Nielsen gav middagsmad til os og de to flyttem\u00e6nd. Vi havde lejet en bil i Thybor\u00f8n til at k\u00f8re os til Agri, vi k\u00f8rte forbi flyttebussen lidt efter Randers.<\/p>\n
Kort efter at vi var kommet til Agri skole, kom Kathrine nede fra k\u00f8bmanden og b\u00f8d os velkommen til Agri og indb\u00f8d os til at spise til middag os dem. Formanden for samfundet, murer Laursen Agri, kom ogs\u00e5 og b\u00f8d os velkommen til byen. Lidt efter kom flyttebussen, og de fik m\u00f8blerne og vore sager stillet ind i huset, og s\u00e5 k\u00f8rte de. Vi var s\u00e5 nede hos k\u00f8bmanden og fik en dejlig aftensmad. De var to s\u00f8stre og en broder, der boede sammen. De to s\u00f8stre hjalp hinanden med at passe hus og butik. Broderen Johannes havde lastbil og var vognmand. Da vi kom tilbage til skolen, kom Ejvind og Tilde cyklende, de ville ogs\u00e5 byde os velkommen og s\u00e5 hj\u00e6lpe til med at s\u00e6tte p\u00e5 plads. Da vi havde f\u00e5et sovev\u00e6relset i orden, s\u00e5 vi kunne komme i seng og havde f\u00e5et en kop kaffe, og vores g\u00e6ster var k\u00f8rt, gik vi i seng, vi var godt tr\u00e6tte efter en lang dags slid med flytningen.<\/p>\n
Nu var vi kommet til Mols og havde f\u00e5et en god modtagelse. Lige f\u00f8r vi om eftermiddagen var k\u00f8rt ind i Agri by, var vi k\u00f8rt forbi en murer kl\u00e6dt mand med langt h\u00e5r og sk\u00e6g og noget pjaltet t\u00f8j, da Jens Kristian s\u00e5 ham, sagde han: \u201dDet var vist en rigtig Molbo\u201d.<\/p>\n
N\u00e6ste morgen var jeg tidligt oppe og gik en tur for at se byen og omegnen. Jeg var oppe p\u00e5 k\u00e6mpeh\u00f8j syd og \u00f8st s\u00f8en, derfra var der en storsl\u00e5et udsigt ud over Agri by og s\u00f8 Egens og Knebel vige med Kal\u00f8 ruin i baggrunden. Vi h\u00e6ngte godt i hele dagen med at f\u00e5 vore m\u00f8bler og ting sat p\u00e5 plads, da det blev aften, var vi omtrent i orden og syntes, at vi boede rigtig godt. Vi havde bes\u00f8g af pastor Lauritsen, der kom for at hilse p\u00e5 os. Han sagde, at selv om det ikke var g\u00e5et efter hans \u00f8nske, at det blev hans svoger, der fik embedet, s\u00e5 ville han alligevel \u00f8nske os et velkommen til Agri, og han ville h\u00e5be, at vi m\u00e5tte f\u00e5 et godt samarbejde ovre i kirken, og det samme h\u00e5bede jeg.<\/p>\n
Da vi havde v\u00e6ret i Agri et \u00e5rs tid, havde jeg den gl\u00e6de, at han sagde til mig, nu kunne han godt se, at det var det rigtige der var sket, da det var mig der fik embedet, od nu havde hans svoger f\u00e5et arbejde p\u00e5 en kostskole i Nordsj\u00e6lland.<\/p>\n
N\u00e6ste dag begyndte jeg i skolen, det vat vist, \u00e6ldste klasse den dag, der var ca. 24 b\u00f8rn i klassen, der var tre store piger, som jeg lagde m\u00e6rke til, det var dygtige piger, og de pr\u00e6gede klassen p\u00e5 en god m\u00e5de, de kunne s\u00e6tte leg i gang i frikvarteret, og de kunne ordne drengene, hvis de syntes, de var for h\u00e5rde ved hinanden.<\/p>\n
Skolegangen var ordnet s\u00e5dan at 1 og 2. klasse gik i skole hver anden dag i sommer halv\u00e5ret, men i vinter halv\u00e5ret gik 1. klasse kun 2 dage om ugen, og 2. klasse gik 4 dage, det var en god ordning, der var taget hensyn til vejr og f\u00f8re, og der kunne n\u00e5s meget i \u00e6ldste klasse om vinteren. I f\u00f8rste klasse var der 18- 20 b\u00f8rn. I de sidste \u00e5r begyndte antallet af b\u00f8rn at g\u00e5 ned, et \u00e5r blev der kun indskrevet 1 ny elev i 1. klasse. Der kom et billede af ham i Aarhus Amts tidende under overskriften: \u201dEn enlig rekrut\u201d.<\/p>\n
Jeg havde i min ungdom v\u00e6ret plaget med bylder som br\u00f8d ud forskellige steder p\u00e5 kroppen, men mest i ansigtet og p\u00e5 h\u00e6nderne. Hvad \u00e5rsagen var, har ingen kunnet sige mig. Nogle mente, at det vat drikkevandet, der havde skylden. De \u00e5r jeg var i Nr. Nissum, var jeg fri for bylderne. Straks jeg kom hjem til far efter, at jeg havde f\u00e5et l\u00e6rereksamen, fik jeg en stor en p\u00e5 venstre kind. I Harbo\u00f8re var jeg fri, men kort efter, at vi var flyttet til Thybor\u00f8n fik jeg den stor byld i s\u00e6departiet, og det ville ikke l\u00e6ges, og n\u00e5r det s\u00e5 var lukket, br\u00f8d det ud igen med en ny byld, det varede fire- fem \u00e5r, inden det var i orden. I den f\u00f8rste uge, vi var i Agri, kom der igen en stor byld p\u00e5 venstre kind, s\u00e5 jeg m\u00e5tte bede l\u00e6rer Strunge i Gr\u00f8nfeld tage en s\u00f8ndag mere som kirkesanger, s\u00e5 det blev f\u00f8rst den anden s\u00f8ndag i maj, at jeg blev indsat som kirkesanger i Agri kirke. Det var heldigvis den sidste byld, jeg havde i Agri, og jeg har ikke haft nogen siden.<\/p>\n
Den f\u00f8rste begravelse i Agri, som jeg medvirkede ved som kirkesanger var en dobbelt begravelse. Mand og hustru blev begravet samme dag
\nI kirken havde jeg lagt m\u00e6rke til en mand, der hver s\u00f8ndag sad p\u00e5 den samme plads, nogle s\u00f8ndage havde han sin kone med, men hun var svagelig og kunne ikke v\u00e6re med hver s\u00f8ndag. Det var Rasmus Greve, der boede nede i den gamle g\u00e5rd nede ved s\u00f8en, der hvor vejen delte sig mod Egens og Vrinders. I daglig tale blev han n\u00e6vnt som Ras Greve. Han havde afst\u00e5et g\u00e5rden til sin s\u00f8n Hans Greve, der var gift med ringerens Baltslev Nielsens datter Anna. Hans og Anna havde f\u00e5et en stue til sovev\u00e6relse, ellers boede de to \u00e6gtepar sammen og hjalp hinanden p\u00e5 alle m\u00e5der, og havde det rart sammen. De unge havde lige f\u00e5et en lille s\u00f8n, der en s\u00f8ndag blev d\u00f8bt Rasmus Greve, og alle fire gl\u00e6dede de sig over den lille Rasmus Greve.<\/p>\n
Den f\u00f8rste gang Signe og jeg var inde os dem, gik farmor ind i de unges sovev\u00e6relse og tog den lille fyr op af vuggen, for at vi rigtig kunne se ham. Ras Greve var en stor b\u00f8rneven og havde en egen evne til at snakke med b\u00f8rn. Vi havde ikke boet i skolen en uge, f\u00f8r Jens Kristian havde fundet ud af, at det var rart at v\u00e6re omme hos Ras Greve, n\u00e5r han ikke var i skole. Var han ikke hjemme kunne jeg med stor sikkerhed hente ham der.<\/p>\n
En dag i september var jeg omme i g\u00e5rden for at hente Jens Kristian, da havde de v\u00e6ret ved at k\u00f8re korn ind og Ras Greve sad p\u00e5 vognstangen og hvilede sig, og da jeg spurgte om han var k\u00f8rt tr\u00e6t, sagde han ja, og tilf\u00f8jede, at han ikke forstod, hvorfor han havde v\u00e6ret s\u00e5 (s\u00e5) tr\u00e6t i den sidste tid. Jeg foreslog ham at tage til l\u00e6ge og lade sig unders\u00f8ge, for der m\u00e5tte da v\u00e6re en \u00e5rsag til den tr\u00e6thed. Han tog til l\u00e6gen nogle dage efter, og nogle dage senere m\u00e5tte han g\u00e5 i seng og f\u00f8rst i november d\u00f8de han af \u201dgaloperende kr\u00e6ft\u201d. Han d\u00f8de en formiddag, og om aftenen faldt hans hustru bevidstl\u00f8s om, de tilkaldte l\u00e6gen, der konstaterede en hjernebl\u00f8dning, to dage senere ud\u00e5ndede hun, uden at v\u00e6re kommet til bevidsthed.<\/p>\n
Der blev gravet en grav s\u00e5 stor, at begge kister kunne st\u00e5 ved siden af hinanden. Jeg var ned at synge ud og holdt en andagt ud fra salme 921: \u201dDet er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du h\u00f8jeste\u201d. De bar kisterne fra hjemmet op i kirken. Der var et stor f\u00f8lge, kirken blev fyldt. Pastor Lauritsen holdt en god tale, hvor han n\u00e6vnte dette, at de to havde fulgt hinanden hele livet igennem, de var omtrent lige gamle, var begyndt i skolen samme dag, havde g\u00e5et i skole sammen, til pr\u00e6st sammen, var konfirmeret samme dag og viet samme dag og levet et langt og lykkeligt liv sammen, og s\u00e5 fulgtes ad i d\u00f8den, og nu skulle begraves ved hinandens side. Ved graven sang vi til sidst nr. 342 \u201dDet er s\u00e5 yndigt at f\u00f8lge ad, hvor banet vejen er p\u00e5 det j\u00e6vne\u201d Hans Greve havde bedt mig takke ved graven, hvilket jeg gjorde. F\u00f8lget havde drukket kaffe i hjemmet f\u00f8r begravelsen. S\u00e5dan var skikken derude.<\/p>\n
Jeg var glad for at v\u00e6re kirkesanger, der var altid god sang i kirken, der var god kirkegang, om sommeren kom mange turister i kirke. I sognet l\u00e5 Aarhus F.D.F. lejr Borgensholm nede ved Ebeltoft Vig, der var i ferietiden en flok dernede fra hver s\u00f8ndag. Ogs\u00e5 sognets folk var flittige til at g\u00e5 i kirke, der var et indre missions samfund i Agri, der samledes til m\u00f8der i missions salen omme ved murer Laursen. En troende familie, der boede i \u201dS\u00f8ndergaard\u201d p\u00e5 den anden side s\u00f8en, havde da de solgte g\u00e5rden bygget dette hus, og bygget det s\u00e5 stort, at der kunne indrettes en m\u00f8desal i den ene ende af huset. I salen var der en talestol og to r\u00e6kker b\u00e6nke, der var siddeplads til 60.<\/p>\n
Der blev holdt s\u00f8ndagsskole hver s\u00f8ndag og holdt en del m\u00f8der \u00e5ret rundt, der kom ikke s\u00e5 mange til disse m\u00f8der, som der tidligere havde gjort. Holdt vi m\u00f8det i skolestuen, kom der flere der, der var mere neutral end at g\u00e5 i \u201dMissions salen\u201d. Denne var tilsk\u00f8det Indre Mission, og det hvilede som en klausul p\u00e5 huset. Samtalem\u00f8derne blev holdt rundt om i hjemmene. I Gr\u00f8nfeldt l\u00e5 der et ret stort missionshus, der var bare ikke t\u00e6nkt p\u00e5 parkeringsplads. Da det blev almindelig med biler var det vanskeligt at finde et sted at parkere dem. Mikkel Mikkelsen var formand for samfundet i Gr\u00f8nfeldt.<\/p>\n
I egens, der havde en lille kirke, havde de, der h\u00f8rte til Indre Mission, lejet en sal, hvor de holdt deres m\u00f8der og b\u00f8rnegudstjenester om s\u00f8ndagen. Uddeler S\u00f8rensen var formand og leder af m\u00f8derne der. Gr\u00f8nfeldts missionshus var samlingssted for begge sogne, der blev holdt missions uge hver vinter. Der var en samfunds kreds for hele Mols, og der blev holdt kreds m\u00f8de hver sommer skiftevis i missionshusene i Gr\u00f8nfeldt, Vrinners, Knebel, Tved og Vistoft. I dag er der vist kun Gr\u00f8nfeldt og Knebel missionshuse tilbage, de andre er solgt. S\u00f8ndagsskolearbejdet er vist g\u00e5et ud i alle byerne p\u00e5 Mols. den sidste var s\u00f8ndagsskolen i Agri, som l\u00e6rer Just og frk. Skodborg holdt i gang. Da l\u00e6rer Just d\u00f8de, blev ogs\u00e5 den lukket.<\/p>\n
Der var ret mange unge i sognene. Der var en K.F.U.K. med Marie Thomsen som blev leder og formand. I K.F.U.M. var Martin Iversen \u201dKannikgaarden\u201d formand. Da vi havde boet i Agri et \u00e5r, trak Martin Iversen sig tilbage og jeg blev valgt ind i bestyrelsen og blev formand i otte \u00e5r, og havde et godt og n\u00e6rt samarbejde med Marie Thomsen, der var h\u00e5ndgerningsl\u00e6rerinde i alle tre skoler.<\/p>\n
Der var flere gode traditioner. Hvert \u00e5r var der et f\u00e6lles ungdomsm\u00f8de i \u201dTinghallen\u201d, der kunne samles mange unge, der var tale og sang og bagefter drak de medbragt kaffe og legede sanglege, og s\u00e5 blev der sluttet med andagt. Det var kredsbestyrelsen, der arrangerede det. K.F.U.M. og K. havde ogs\u00e5 fastelavnsm\u00f8der i R\u00f8nde missionshus, disse gled ud, fordi tilslutningen blev for lille. Det havde i Signes ungdom v\u00e6ret p\u00e5 Drastrups hotel i Kolind, og havde v\u00e6ret godt bes\u00f8gt af unge fra hele Djursland, da tilslutningen blev beklagelig mindre der, blev m\u00f8det flyttet til R\u00f8nde missionshus, der havde de jo de mange unge p\u00e5 skolerne.<\/p>\n
Der var v\u00e6ldig god tilslutning de f\u00f8rste \u00e5r, men i de \u00e5r vi boede i Agri, og jeg var med, kom der f\u00e6rre og f\u00e6rre og som tidligere n\u00e6vnt gled det ud af programmet. Agri og Egens K.F.U.M. og K. havde den smukke tradition at t\u00e6nke p\u00e5 de gamle og syge til jul. Den sidste s\u00f8ndag f\u00f8r jul fik alle gamle og syge bes\u00f8g af et par unge piger, der overrakte dem en julek\u00e6rte og sang et par julesalmer for dem. Disse julek\u00e6rter k\u00f8bte de hos gartner Knudsen i Kejlstrup. Det var K.F.U.M. der stod for uddelingen, men begge foreninger delte udgifterne.<\/p>\n
Begge bestyrelser samledes skiftevis til f\u00e6lles bestyrelsesm\u00f8der og lagde program for foreningernes m\u00f8der, for et halvt \u00e5r ad gangen. Da jeg blev formand for K.F.U.M. foreslog jeg, at vi samledes i Agri skole, alle unge en aften i ugen f\u00f8r jul. Og vi s\u00e5 selv lavede disse julek\u00e6rter. Jeg ville s\u00e5 fremskaffe materialerne, og Signe ville hj\u00e6lpe mig med at undervise i at lave dem, og s\u00e5 ville vi give en kop kaffe, og jeg ville l\u00e6se en god julehistorie og slutte med en andagt.<\/p>\n
De unge skulle s\u00e5 give to kroner hver, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 mine udgifter d\u00e6kkede. De penge foreningerne sparede ved at vi selv lavede julek\u00e6rterne, skulle vi s\u00e5 bruge til ar f\u00e5 trykket vore programmer s\u00e5 alle medlemmerne kunne f\u00e5 et, og der kunne h\u00e6nges et op i alle butikker i sognene. Det blev vedtaget, og det viste sig at v\u00e6re en god ordning, de unge var glade for de aftener i Agri skole, og der kom mange.<\/p>\n
Marie Thomsen havde i forvejen lavet en liste over hvor mange, der skulle laves. Grangrenene fik jeg gratis hos Plant\u00f8r Olesen i \u201dT\u00f8rvemose\u201d, lysene og lidt anden pynt skrev jeg hjem fra Daells varehus. Ler og mos var det let at f\u00e5 fat p\u00e5 i Agri. De unge gik til opgaven med lyst og stor interesse, vi havde anbragt et langt bord og et par lange skamler i den ene side af skolestuen, n\u00e5r vi havde sunget en julesalme, fik de materialerne delt ud. Signe stod ved den ene bordende og demonstrerede, hvordan fremgangsm\u00e5den var, jeg gik rundt og hjalp til rette, snakken gik lystig, og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de ca. 30 k\u00e6rter var f\u00e6rdige. Der blev s\u00e5 ryddet op, mens Signe lavede kaffen, nogle unge piger hjalp med at serverer den, n\u00e5r kaffen var drukket, sang vi en julesalme, og jeg l\u00e6ste en god julehistorie og sluttede med andagt. De unge i K.F.U.M. havde bestemt, hvem der skulle f\u00f8lges ad, og hvem de skulle bes\u00f8ge. Vi havde haft et par hyggelige og gode timer, og de gamle og syge fik deres s\u00e6dvanlige julebes\u00f8g, som de havde set hen til med gl\u00e6de og forventning.<\/p>\n
Vi var altid glade og veloplagt, n\u00e5r vi var samlede til vore f\u00e6lles bestyrelsesm\u00f8der. Disse indledes med en sang og en kort bedestund (kn\u00e6lende), derefter l\u00e6ste v\u00e6rten et stykke af bibelen eller et andagtsstykke, og s\u00e5 gik vi over til dagsordenen, der gerne var programl\u00e6gning for et halvt \u00e5r.<\/p>\n
Hvert \u00e5r havde vi St. Hans m\u00f8de p\u00e5 Agri Bavneh\u00f8j, hvortil vi i samr\u00e5d med Mikkel Mikkelsen og sognepr\u00e6sten skulle dr\u00f8fte om at f\u00e5 en dygtig taler. Vi havde stift provst Kaj Jensen, skoleinspekt\u00f8rerne Samuel Aag\u00e5rd og Blom Salomonsen, mission\u00e6r Janus Rasmussen og pastor Johannes Petersen, for at n\u00e6vne nogle af dem. M\u00f8det blev holdt oppe p\u00e5 selve h\u00f8jen, og bagefter var der b\u00e5l og sanglege nedenfor p\u00e5 Peter Jensens mark. Der blev sluttet med andagt, oftest ved pr\u00e6sten, men ogs\u00e5 uddeler S\u00f8rensen og jeg havde en aften. Denne aften havde vi altid mange g\u00e6ster til kaffe. Det skete ogs\u00e5 at vi havde taleren til aftensmad og kaffe. Der var altid en god tilslutning til dette m\u00f8de, var det d\u00e5rligt vejr, blev m\u00f8det holdt i kirken.<\/p>\n
Et \u00e5r havde vi et f\u00e6lles arrangement med Knebel K.F.U.M. og K. Form\u00e5let var at skaffe penge til \u201dF\u00e6lleskassen\u201d for K.F.U.M. og K. i Danmark. Der var gudstjeneste i Knebel kirke med den gang nye landssekret\u00e6r S\u00f8ren Steen, der senere i mange \u00e5r var sognepr\u00e6st og provst i S\u00e6by, der var en fyldt kirke, og der var altergang. Efter gudstjenesten var der kaffebord, tombola og amk. Lotteri i Knebel missionshus, det var bygget i tyverne og var bygget efter samme tegning som missionshuset i Thybor\u00f8n. Vi fra Agri og Gr\u00f8nfeldt K.F.U.M. og K. havde s\u00f8rget for gevinsterne til tombola og lotterierne. Kaffebordet havde de s\u00f8rget for i Knebel. Vi var et par stykker, der var med hinanden rundt til de handlende i Gr\u00f8nb\u00e6k, Egens, Femm\u00f8ller og Agri, jeg havde n\u00e6sten bagagerummet fyldt, da jeg k\u00f8rte ned til Knebel og afleverede det til K.F.U.K.\u00b4s formand skomager Jensens datter, hendes bror var f\u00f8rstel\u00e6rer i Vrinners.<\/p>\n
Alt blev udsolgt, landssekret\u00e6ren fortalte om arbejdet ude p\u00e5 \u201dLandskontoret\u201d i Amaliegade i K\u00f8benhavn og sluttede aftenen med andagt. Det var en god aften ogs\u00e5 \u00f8konomisk. Landssekret\u00e6ren var meget overrasket der store bel\u00f8b, han fik med hjem til \u201dF\u00e6lleskassen\u201d. Aftenen havde givet godt 2000 kr. i overskud. Ikke l\u00e6nge efter var der en lang artikel i \u201dDe unges Blad\u201d, hvori han fortalte om sin tur til Mols og det samarbejde, der havde v\u00e6ret for at skaffe penge til \u201dF\u00e6lleskassen\u201d. Hvert for\u00e5r havde vi et m\u00f8de for alle, hvor vi havde amk. Lotteri og f\u00e6lles kaffebord for at skaffe penge til vor egen kasse, for at holde kontingentet nede p\u00e5 det lavest mulige, s\u00e5 ingen skulle sige, at de ikke havde r\u00e5d til ar v\u00e6re medlem. Jeg m\u00e5 sige, at vi havde ret god tilgang. Ved et K.F.U.M. m\u00f8de i Agri fik vi 9 nye medlemmer.<\/p>\n
Vi havde kredsformanden pastor Mejdal, Tirstrup som taler flere gange, og kredssekret\u00e6r Nielsen Gren\u00e5, kom ogs\u00e5 n\u00e5r vi sendte bud. B\u00e5de generalsekret\u00e6r Orla K\u00f8ller og hans efterf\u00f8lger Lykkegaard Nielsen var g\u00e6stetalere hos os. Engang blev jeg bedt om at v\u00e6re guide ved en udflugt for en sommerlejr, som f\u00e6llesbestyrelsen for K.F.U.M. og K. i Danmark havde arrangeret p\u00e5 \u201dFugls\u00f8lejren\u201d, Det var en tur rundt til herreg\u00e5rdene i Mollerup, Kal\u00f8 og Rosenholm. Ved hjemkomsten fik jeg af lederen overrakt en bog: \u201dS\u00e5dan blev jeg det\u201d den var lige udkommet p\u00e5 \u201dDe unges Forlag\u201d. Jeg var glad for arbejdet blandt de unge, og det var vist gensidigt. Da jeg fyldte 50 \u00e5r gav de mig den smukke hjort, der st\u00e5r p\u00e5 fjernsynet i dagligstuen. Da vi i 1956 flyttede fra Agri, gav de mig som afskedsgave: \u201dBibelbogen med noter\u201d.<\/p>\n
Mine kolleger.
\nDer var i Agri \u2013 Egens kommune tre toklassede skoler Agri, Egens og Gr\u00f8nfeldt. Agri var den \u00e6ldste, den var bygget i 1865, de to andre var bygget i dette \u00e5rhundrede, Egens skole omkring 1910 og Gr\u00f8nfeldt omkring 1930. de gamle skoler l\u00e5 endnu i de tre landsbyer og var blevet solgt til beboelse<\/p>\n
L\u00e6rer Frede Petersen og hans hustru Anna var midt i halvtresserne, da vi kom til Agri. Det var et par rare og dygtige mennesker, han var folketingskandidat for Retstatpartiet i Ebeltoft kredsen. Han var ogs\u00e5 kunstmaler, og malede de dejligste landskabsbilleder i sin fritid. Fru Petersen havde ogs\u00e5 l\u00e6rereksamen og kunne s\u00e5ledes afl\u00f8se sin mand, n\u00e5r han skulle ud til at eller andet.<\/p>\n
Et par \u00e5r efter at vi var flyttet fra sognet, fik Petersen en hjernebl\u00f8dning og blev lammet i h\u00f8jre side, han blev delvis rask, men kunne ikke bruge sin h\u00f8jre arm og havde store vanskeligheder ved at g\u00e5, han havde ogs\u00e5 store vanskeligheder med at tale. Fru Petersen var enest\u00e5ende til at passe og pleje sin mand, hjalp ham p\u00e5 alle m\u00e5der og var t\u00e5lmodig og overb\u00e6rende, n\u00e5r han var irritabel overfor hende. Hun fik l\u00e6rt at k\u00f8re bil, det var sv\u00e6rt for hende, hun var langt over 60 \u00e5r, da hun begyndte, men hun ville have det k\u00f8rekort, s\u00e5 de kunne k\u00f8re ud sammen, og hun fik det, da hun var til pr\u00f8ve tredje gang.<\/p>\n
Da Petersen fik sin afsked som l\u00e6rer, flyttede de ind i et hus, der l\u00e5 lige ved siden af skolen, og det havde de arvet efter hendes afd\u00f8de s\u00f8ster, der som pensionist havde ladet det bygge for at komme til at bo ved siden af sin s\u00f8ster. Petersens havde tre b\u00f8rn, to d\u00f8tre og en s\u00f8n, d\u00f8trene var gift og boede p\u00e5 Sj\u00e6lland. S\u00f8nnen l\u00e6ste til l\u00e6rer p\u00e5 seminariet i Aarhus. Efter sin eksamen havde han stillinger et par steder p\u00e5 Djursland. Da fru Petersen d\u00f8de, kom Petersen p\u00e5 et plejehjem i Ebeltoft og s\u00f8nnen, der var blevet gift overtog huset, og k\u00f8rte derfra til Tirstrup, hvor han var l\u00e6rer ved en skole for l\u00e6sesvage. Han blev kirkesanger i Egens. L\u00e6rer Petersen d\u00f8de i 1983.<\/p>\n
I Gr\u00f8nfeldt skole virkede l\u00e6rer J. Nielsen Strunge, han var 62 \u00e5r, da vi kom til Agri. Han fungerede som kirkesanger i Agri. han havde v\u00e6ret kirkesanger i Agri, fra de flyttede ind i Gr\u00f8nfeldt skole til l\u00e6rer Mads Nielsen blev l\u00e6rer i Agri. Han havde \u00f8nsket at holde op p\u00e5 grund af alder, og det var jo en ret anstrengende cykeltur for en mand der havde passeret de 60. da l\u00e6rer Nielsen flyttede, overtog Strunge det igen, til en ny l\u00e6rer blev ansat. Vikaren, l\u00e6rer Skaarup kunne ikke synge, L\u00e6rer Strunge og l\u00e6rer Bendtsen havde gennem \u00e5rene haft et godt samarbejde i kirken, men der var det sjove forhold mellem dem, at Strunge havde eksamen i orgelspil, men ikke i kirkesang, og Bendtsen havde kirkesang, men ikke orgelspil.<\/p>\n
Bendtsen var meget musikalsk og spillede orgel med stor dygtighed. Da han i 1915 kom til Agri, blev han b\u00e5de organist og kirkesanger, da den gamle l\u00e6rer \u00d8sterby i Gr\u00f8nfeldt ikke kunne synge. Da Strunge kom til Gr\u00f8nfeldt blev han kirkesanger, da han sang ret godt. Bendtsen ville helst beholde organisttjenesten, da den var bedst l\u00f8nnet, han skulle jo spille ved alle kirkelige handlinger for hele sognet. Strunge havde ligesom Petersens tre b\u00f8rn \u2013 en s\u00f8n og to d\u00f8tre, men i omvendt orden, her var s\u00f8nnen, den \u00e6ldst, han var l\u00e6ge og var en meget anerkendt kr\u00e6ftforsker, og studerede ved Past\u00f8r laboratoriet i Paris og somme tider studerede han i Rom, her konverterede han og blev katolik til stor sorg for sine for\u00e6ldre, men de satte ham lige h\u00f8jt for det. De to d\u00f8tre var begge l\u00e6rerinder.<\/p>\n
Vi blev godt modtaget af vore kollegaer i kommunen, og sammen med l\u00e6rer Bendtsen, der boede i Vrinners, dannede vi lille l\u00e6rerkreds, der kom sammen skiftevis hos hinanden i hvert kvartal. Vi samledes kl18 til aftensmad, og efter at havde spist, hyggede vi os sammen, de fire damer havde deres h\u00e5ndarbejde med, og vi fire l\u00e6rer dr\u00f8ftede arbejdet i skolen, og da vi alle fire havde bier og store haver med frugttr\u00e6er, Strunge havde en hel frugtplantage, var der altid nok at snakke om.<\/p>\n
Vi var ogs\u00e5 f\u00e6lles om at arrangerer f\u00e6lles udflugter for de store b\u00f8rn. Et \u00e5r var vi i Gren\u00e5, et \u00e5r i Aarhus, vi var ogs\u00e5 i Odense og vi var p\u00e5 en fire dags tur til K\u00f8benhavn 2 gange. Et \u00e5r var Petersens og os i Agri p\u00e5 en fire dages tur til Fan\u00f8, hvor vi boede i en barak, som tyskerne havde bygget, og spiste p\u00e5 et pensionat. N\u00e5r vi var to elle tre skoler sammen, kunne vi g\u00f8re turen billigst, vi skulle jo leje rutebil til Aarhus. Senere p\u00e5 aftenen fik vi kaffe, og der blev sunget nogle sange og sluttet med andagt. Disse sammenkomster var vi meget glade for at v\u00e6re med i.. da l\u00e6rer Skaarup var blevet gift og var blevet ansat i Kejlstrup skole, kom de ogs\u00e5 med i kredsen.<\/p>\n
L\u00e6rer Strunge tog sin afsked i 1952 og byggede hus i sin frugtplantage i Gr\u00f8nfeldt by. Deres efterf\u00f8lger i skolen, l\u00e6rer Bech og hustru kom ogs\u00e5 med i kredsen, s\u00e5 nu var vi i alt ti. Strunges havde den store sorg, at deres dygtige s\u00f8n l\u00e6gen og kr\u00e6ftforskeren d\u00f8de af kr\u00e6ft i en ret ung alder. Det tog meget h\u00e5rdt p\u00e5 dem begge. S\u00f8nnen var gift med en sygeplejerske, en datter af en skibsredder Hartoff i K\u00f8benhavn og s\u00f8ster til overl\u00e6ge Hartoff i Skanderborg, der i en \u00e5rr\u00e6kke var formand for Ethiogermissionen. Vor svigerinde Tille i N\u00f8dager havde som ung pige tjent hos skibsredder Hartoff, og kendte l\u00e6ge Strunge og hans kone Benedikte meget godt<\/p>\n
Da den unge l\u00e6ge var d\u00f8d i Italien, ville hans kone have ham begravet i K\u00f8benhavn, for der ville hun flytte tilbage til. Han blev begravet p\u00e5 T\u00e5rnby kirkeg\u00e5rd p\u00e5 Amager, hvor l\u00e6rer Strunges bror, var sognepr\u00e6st. Dette d\u00f8dsfald tog s\u00e5 h\u00e5rdt p\u00e5 fru Strunge, at hun mistede lysten til at leve videre, og hun d\u00f8de et \u00e5rs tid efter. Inden hund d\u00f8de, tog hun det l\u00f8fte af sin mand, at han skulle s\u00f8rge for, at hun kom til at hvile ved siden af sin s\u00f8n p\u00e5 T\u00e5rnby kirkeg\u00e5rd, om hun kom til at ligge ved siden af sin s\u00f8n, ved jeg ikke, men hun blev f\u00f8rt til K\u00f8benhavn og blev begravet p\u00e5 samme kirkeg\u00e5rd. Strunge levede en del \u00e5r efter sin kones d\u00f8d, han var s\u00e5 heldig, at han fik Agnes Thuesen i Agri som husbestyrerinde. Han d\u00f8de af kr\u00e6ft, der begyndte i h\u00f8jre skulder, han blev naturligvis begravet ved siden af sin kone p\u00e5 T\u00e5rnby kirkeg\u00e5rd.
\nB\u00e5de l\u00e6rer Bendtsen, Petersen og l\u00e6rer Strunge d\u00f8de efter, at vi var flyttet fra Agri.<\/p>\n
Chr. Bech blev ikke s\u00e5 afholdt som l\u00e6rer Strunge havde v\u00e6ret, han sl\u00f8sede med tiden. Han havde en s\u00f8d og flink kone, men han var en str\u00e6ber, der ville tr\u00e6nge sig frem. Han holdt aftenskole et par vintre, og s\u00e5 skulle der v\u00e6lges et nyt medlem til aftenskolen\u00e6vnet. Der var mig, der var p\u00e5 valg, og der blev foresl\u00e5et genvalg, men Bech blev ogs\u00e5 foresl\u00e5et, og s\u00e5 skulle der v\u00e6re afstemning, jeg undlod at stemme, da stemmesedlerne blev talt op, havde han en stemme mere end jeg, og det kunne han ikke havde f\u00e5et, hvis han ikke havde stemt p\u00e5 sig selv, da vi var et lige antal tilstede. S\u00e5 jeg gled ud, og Bech kom ind og blev valgt til formand.<\/p>\n
Jeg var kort tid f\u00f8r blevet valgt ind i aftenskolen\u00e6vnet for Randers amt, s\u00e5 jeg led ikke nogen stor skuffelse ved at glide ud som formand for det lokale n\u00e6vn. Han blev ogs\u00e5 formand for l\u00e6rerforeningen p\u00e5 Mols. og han kom i menighedsr\u00e5det for Agri sogn og blev valgt til kasserer. Et par \u00e5r efter kunne man l\u00e6se i landets aviser, at en l\u00e6rer var afskediget, fordi han brugte af betroede midler. Der var et stort underskud i menighedsr\u00e5dets kasse. Han blev afskediget uden pension. Da der var g\u00e5et et par \u00e5r, s\u00f8gte han et embede p\u00e5 Mors, og det fik han, der var stor mangel p\u00e5 l\u00e6rer den gang. Senere traf vi hinanden ved et l\u00e6rerst\u00e6vne i Viborg, da var han l\u00e6rer i Lindum skole ved Tjele Langs\u00f8.<\/p>\n
Det var Bech, der var den direkte \u00e5rsag til, at vi flyttede til Kongens Thisted. Skoleloven af 1937 forlangte, at de sm\u00e5 skoler skulle nedl\u00e6gges og samles i st\u00f8rre enheder, og da det skulle v\u00e6re gennemf\u00f8rt inden 1957, m\u00e5tte sogner\u00e5det og skolekommissionen i Agri og Egens i gang med at lave nye planer. Der blev vedtaget, at de tre skoler skulle nedl\u00e6gges, og der skulle bygges centralskole i Vr\u00e5, hvor l\u00e6rerne s\u00e5 skulle virke sammen. Da skolen ville komme til at ligge i Gr\u00f8nfeldt skoledistrikt, var det en selvf\u00f8lge, at han skulle v\u00e6re skoleleder, da Petersen Egens ville s\u00f8ge sin afsked, n\u00e5r han skole skulle lukkes. Jeg var fuldst\u00e6ndig klar over, at Bech og jeg aldrig ville komme til at arbejde godt sammen, da vi var s\u00e5 vidt forskellige. Derfor s\u00f8gte jeg anden embede og fik det i Kgs. Thisted.<\/p>\n
Skolen i Vr\u00e5 blev aldrig bygget. Skoleloven blev \u00e6ndret i 1959, nu skulle skolerne v\u00e6re endnu st\u00f8rre. F\u00f8rst i 1965 blev de tre skoler lukket, og alle b\u00f8rnene blev k\u00f8rt til Mols skolen i Knebel, der var i alt 11 skoler, der blev nedlagt, og b\u00f8rnene fra disse blev samlede i \u201dMols skolen\u201d. Min efterf\u00f8lger i Agri l\u00e6rer Just kom til at virke der i 9 \u00e5r og s\u00f8gte s\u00e5 sin afsked, han k\u00f8bte skolen, og skolestuen blev ved at v\u00e6re samlingspunkt for beboerne i Agri, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.<\/p>\n
Aften \u2013 og aftenh\u00f8jskole.
\nI lighed med Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n \u00e5rerne begyndte jeg ogs\u00e5 aften skole i Agri, vi havde indbudt de unge til et m\u00f8de i skolen, hvor de fik at h\u00f8re om vore planer for vinteren. En times dansk og en time med regning f\u00e6lles for karle og piger. Tredje time ville jeg tage husflid med karlene inde i skolestuen, og de unge piger skulle ind til Signe, der ville hun i spisestuen undervise i h\u00e5ndarbejde. Der indmeldte sig en god flok, flest karle, men Signe fik ogs\u00e5 et passende hold til h\u00e5ndarbejde.<\/p>\n
Vi begyndte kl. 7 med at synge en sang, og s\u00e5 tog vi fat p\u00e5 en times dansk. Jeg havde anskaffet arbejdshefter med diktater og andre skriftlige arbejde, hvor de kunne l\u00e6re at udfylde de forskellige blanketter: postanvisninger, opkr\u00e6vninger og kvitteringer. Der skulle jo ikke v\u00e6re en gentagelse af det, de havde l\u00e6rt i skolen som b\u00f8rn. Til regnetimerne havde jeg anskaffet en regnebog med opgaver fra dagliglivet. Ofte begyndte vi timen med tal tr\u00e6ning: sammenl\u00e6gning og fratr\u00e6kning. S\u00e5dan et par timer kunne hurtigt g\u00e5. Kl. 10 min. F\u00f8r 9 gik pigerne ind til Signe med deres h\u00e5ndarbejde, og de unge m\u00e6nd og jeg fik travlt med at skifte om til husflid.<\/p>\n
Den f\u00f8rste vinter arbejdede vi med b\u00f8rstebinding. En stor bordplade blev hentet ned fra loftet og lagt p\u00e5 et par bukke, en lang skammel blev stillet ved hver side, og s\u00e5 havde vi fundet et br\u00e6t i bordets l\u00e6ngde, i det havde jeg boret huller, som jeg havde sat nogle runde pinde fast i. Ved hj\u00e6lp af et par lim tvinger blev br\u00e6ttet skruet fast p\u00e5 midten af bordpladen. Omkring disse pinde snurrede de snore eller st\u00e5ltr\u00e5d, som de skulle bruge til at s\u00e6tte b\u00f8rsterne fast med. Jeg havde k\u00f8bt en del materiale hjem: b\u00f8rste tr\u00e6er, snor, og tr\u00e5d, samt kokos. Hesteh\u00e5r kunne de selv komme med. Og s\u00e5 gik det med liv og lyst. Til sidst var de s\u00e5 dygtige, at de kunne lave en st\u00f8vekost p\u00e5 en time. 10 min. F\u00f8r 10 kom pigerne og Signe ind, og s\u00e5 sang vi en aftensang og jeg bad \u201dFadervor\u201d, som afslutning p\u00e5 aftenen. Nogle af karlene skulle blive og hj\u00e6lpe med at rydde op og gulvet fejet og bordene sat p\u00e5 plads, s\u00e5 skolestuen var klar til n\u00e6ste morgen.<\/p>\n
Den n\u00e6ste vinter havde jeg dansk og regnskabsf\u00f8ring, og i stedet for b\u00f8rstenbinding, gik jeg over til at arbejde med horn og ben. Signe havde igen syning med de unge piger. Hver efter\u00e5rsferie var jeg til kursus i husflid, enten p\u00e5 R\u00f8nde h\u00f8jskole, eller andre steder p\u00e5 Djursland. Jeg l\u00e6rte at arbejde med pleksiglas, og s\u00e5 gik vi i husflidstimerne over til foruden horn og ben ogs\u00e5 at arbejde med pleksiglas og l\u00e6derplastik. Signe var holdt op med syning, der blev for f\u00e5 piger, og s\u00e5 tog hun sig af l\u00e6derplastikken. Det gik s\u00e5dan, at dansk og regning gik ud, og det var alene husflid, vi arbejdede med. Det var det der havde st\u00f8rst interesse, og der kom s\u00e5 mange elever, at vi m\u00e5tte dele dem i to hold. Hvert hold havde s\u00e5 en aften om ugen. Vi havde elever fra hele sognet, ogs\u00e5 fra Egens, Vrinners og Knebel kom de. Det var festlige aftner, men vi var begge to tr\u00e6tte, n\u00e5r en aften var sluttet.<\/p>\n
Signe begyndte s\u00e5 med syning for alle kvinder en aften om ugen, og s\u00e5 rejste hun til Aarhus en eftermiddag om ugen. Vi havde f\u00e5et rutebil to gange om ugen, en dag til Aarhus og en dag til Ebeltoft. Disse eftermiddage i Aarhus og aftenerne hjemme i skolestuen var hun glad for. De havde to timers syning, n\u00e5r anden time begyndte, kom jeg ind i skolestuen, og s\u00e5 l\u00e6ste jeg op for dem mens de sad og syede, somme tider en kort historie til en aften, andre tider var det en bog, som jeg l\u00e6ste et afsnit af aften efter aften. Vi sluttede disse aftner p\u00e5 samme m\u00e5de som de unge. Damerne i byen og omegnen gl\u00e6dede sig til disse aftner.<\/p>\n
Pastor Lauritsen havde aftenh\u00f8jskole i konfirmandstuen en aften hver fjortende dag et par vintre, der var god tilslutning, det var dansk litteratur han gennemgik, en bog han genfortalte, det var dygtigt gjort og det kostede stor forberedelse, og han fik ikke en \u00f8re for det. s\u00e5 flyttede han over i skole, og vi arbejdede sammen og fik det godkendt under aftenskolerne, s\u00e5 vi fik lidt for vort arbejde. Pr\u00e6sten havde som s\u00e6dvanlig en time i litteratur. En vinter havde jeg som emne : \u201dPr\u00e6sten og kirken ned gennem tiderne\u201d. N\u00e6ste vinter var det: \u201dDen danske skole ned gennem tiderne\u201d. Vi havde et p\u00e6nt gennemsnit af elever b\u00e5de i aftenh\u00f8jskolen, sy kursuset og husflidstimerne.<\/p>\n
I l\u00f8bet af vinteren viste jeg lysbilleder, jeg fik en serie tilsendt i hver m\u00e5ned, og vi fik k\u00f8rt et par film hver vinter. Den sidste undervisningsaften f\u00f8r jul, samlede vi alle eleverne til kaffe og julehygge. Og hver vinter sluttede vi af med en festlig aften, hvor vi fik k\u00f8rt en god film og fik en kop kaffe, og jeg l\u00e6ste en god historie. Hvad vi havde fremstillet af husflid og damerne havde syet i vinterens l\u00f8b var udstillet. Og jeg m\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6vne, at vi ved disse afslutninger fik overrakt gaver, s\u00f8lvskeer eller s\u00f8lvfade. Vi havde begge stor gl\u00e6de af vort arbejde i aftenskolen, og vi troede ogs\u00e5 p\u00e5, at vore elever var glade for at deltage. De kom jo trofast \u00e5r efter \u00e5r, og flokken blev st\u00f8rre for hver vinter b\u00e5de af unge og \u00e6ldre.<\/p>\n
Vi f\u00e5r et nyt familiemedlem.<\/p>\n
Jens Kristian var f\u00f8dt i Thybor\u00f8n og havde f\u00e5et sin skolegang der. Da vi kom til Agri var han allerede en stor dreng, men han var jo enebarn og savnede en at lege med, der var et par drenge i klassen, som han kom sammen med i fritiden, det var Leo Frandsen og Thorbj\u00f8rn Johansen, begge fra Agri by, de legede godt sammen, n\u00e5r de kun var to, s\u00e5 det skiftede, snart var det den ene, snart den anden, han legede med. Han sagde flere gange, at han savnede en bror eller en s\u00f8ster, han kunne lege og snakke med hjemme, og vi syntes ogs\u00e5, det ville havde v\u00e6ret godt for ham, men han var alts\u00e5 enebarn, der kom ikke flere, vi talte ogs\u00e5 om at f\u00e5 et plejebarn.<\/p>\n
En dag, jeg kom ind i stuen i et frikvarter, sad Signe og l\u00e6ste i Kristelig Dagblad, vores post Skovfoged, der udgik fra brevsamlingsstedet i Vrinners, havde lige v\u00e6ret der. Det f\u00f8rste Signe sagde, da jeg kom ind, var: \u201dNu kan du og Jens Kristian f\u00e5 jeres \u00f8nske opfyldt, her er en annonce, hvor en enlig far s\u00f8ger en plejeplads til en fem\u00e5rig dreng\u201d. Vi dr\u00f8ftede sagen med hinanden alle tre og blev enige om, at jeg skulle skrive til vedkommende far og tilbyde at tage imod hans dreng. Det var gennem Kr. Dagblad under: Billet m\u00e6rket. Der gik kun f\u00e5 dage, s\u00e5 kom der et brev fra manden.<\/p>\n
Han hed Robert Wilsen og var Chauff\u00f8r i K\u00f8benhavn, vi kunne godt f\u00e5 hans dreng i pleje, men vi kunne ikke adoptere ham, han ville bevare for\u00e6ldremyndigheden over ham. Drengen hed Herbert og var den yngste af en flok p\u00e5 otte. Hans mor var d\u00f8d af kr\u00e6ft, og nu havde faderen ikke noget hjem til sine b\u00f8rn. De havde boet i et lille ut\u00e6t hus ude p\u00e5 lossepladsen, og det skulle rives ned og fjernes, da det var uegnet til beboelse. Faderen havde selv bygget det, da de var blevet sagt op i den lejlighed, de boede i p\u00e5 grund af, at han ikke havde f\u00e5et huslejen betalt i rette tid.<\/p>\n
Den \u00e6ldste s\u00f8n Gilbert, der var konfirmeret sejlede som skibsdreng, og senere som matros. Vera, der ogs\u00e5 var konfirmeret var i huset hos l\u00e6rer Ebbesen ved Haslev H\u00f8jskole. Forstander Thorb\u00f8 ogs\u00e5 Haslev h\u00f8jskole havde taget to Aase og John. Dora, den n\u00e6st\u00e6ldste af pigerne, var hos en moster i Viborg, der hed Anna Villadsen, og som ogs\u00e5 havde sin gamle mor boende hos sig. En dreng der hed Freddy, var hos en g\u00e5rdejer i Tisvilde, han var et par \u00e5r \u00e6ldre end Herbert. Herbert var blevet anbragt hos en k\u00f8bmand, men konen havde d\u00e5rlige nerver, s\u00e5 det kunne ikke g\u00e5, nu var han midlertidig hos Thorl\u00f8. Der blev udvekslet et par breve, og s\u00e5 kom Robert Wilson med sin fem\u00e5rige dreng, der virkede meget forskr\u00e6mt og t\u00f8jet han var i, var alt for stort. Han ville heller ikke sige ret meget, men s\u00e5 sagde faderen til geng\u00e6ld det mere, jeg hentede dem i Vrinners, Signe var inde hos b\u00f8rnene s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n
Wilson lod til at v\u00e6re meget kirkelig indstillet, han fortalte, at han havde v\u00e6ret elev p\u00e5 Haslev H\u00f8jskole og i K\u00f8benhavn havde det v\u00e6ret Elisakirken p\u00e5 Vesterbro, der havde v\u00e6ret deres sognekirke, der var deres b\u00f8rn blevet d\u00f8bt. Da hans hustru var d\u00f8d, og han stod alene med 7 b\u00f8rn og ingen steder at bo, havde han indrykket en annonce i Kristelig Dagblad, om ikke der var nogle kristne mennesker, der ville tage sig af disse 7 moderl\u00f8se b\u00f8rn. Denne annonce havde Thorl\u00f8 l\u00e6st og da han kunne huske Robert fra hans tid som elev p\u00e5 skolen, k\u00f8rte han i sin bil straks ind til K\u00f8benhavn og fandt frem til skuret p\u00e5 lossepladsen. Da han havde set den n\u00f8d og elendighed, der herskede der, tog han alle b\u00f8rnene med hjem til h\u00f8jskolen, hvor de kom i bad og fik rent t\u00f8j p\u00e5, og s\u00e5 fik han dem anbragt, som jeg allerede har fortalt.<\/p>\n
Han fortalte ogs\u00e5, at han havde f\u00e5et flere tilbud ang\u00e5ende Herbert, og da havde han gjort som kong Esakias i sin tid havde gjort, da han havde modtaget brevet fra kong Sankereb i Aassyrien han havde bredt det ud for Herrens \u00e5syn, og s\u00e5 havde han bedt. Robert havde bredt disse breve ud p\u00e5 sin seng, og s\u00e5 havde han kn\u00e6let ned og bedt Gud hj\u00e6lpe ham med at finde frem til det rette, og s\u00e5 havde han rakt h\u00e5nden ud og taget et brev, og der var der fra os, og s\u00e5 var han sikker p\u00e5, at det var det rette, og da Thorl\u00f8 havde set det, gav han ham ret.<\/p>\n
Herbert havde v\u00e6ret ked af, at skulle bort fra sine to s\u00f8skende Aase og John, men s\u00e5 havde hans far lovet ham, at n\u00e5r de kom ned i byen, skulle han f\u00e5 et par nye fine bukser og et flag. Efter skoletid k\u00f8rte jeg Wilson ned til Vrinners, s\u00e5 han kunne n\u00e5 hjem til K\u00f8benhavn samme aften. Da vi skulle k\u00f8re, gr\u00e6d Herbert og klyngede sig til sin far, men s\u00e5 kom Jens Kristian, han tog Herbert ved h\u00e5nden og sagde: \u201dHerbert kom med ind og se alle mine biler\u201d. S\u00e5 gik de med hinanden, og vi kunne k\u00f8re. P\u00e5 vejen til Vrinners fortalte han mig, at han efter sin kones d\u00f8d fik udbetalt b\u00f8rnepenge til Herbert, og nu ville han s\u00f8rge for at disse penge, der blev udbetalt 4 gange om \u00e5ret, blev sendt direkte til mig. det skete ogs\u00e5 pengene kom, og hver gang blev de indsat p\u00e5 en sparekassebog, der var forsynet med Herberts navn. To gange, i de \u00e5r vi boede i Agri, standsede udbetalingen. Wilson var g\u00e5et op i Magistraten og havde udtalt, at han ikke l\u00e6ngere \u00f8nskede, at disse penge skulle udbetales. Hvorfor gjorde han det?<\/p>\n
Engang imellem kom han p\u00e5 bes\u00f8g hos os. Altid blev han godt modtaget, selvom vi ikke altid var s\u00e5 glade for hans bes\u00f8g. Det var, som om han ikke kunne t\u00e5le at se, at Herbert befandt sig s\u00e5 godt og havde sluttet sig s\u00e5 t\u00e6t til os, at han ligesom ikke regnede sin far, han var kommet i anden r\u00e6kke. Han pr\u00f8vede et pat gange p\u00e5 at p\u00e5virke Herbert til ar s\u00e6tte sig op imod os og v\u00e6re ulydig. Og n\u00e5r det ikke lykkedes, tog han halv \u2013 vred af sted, og s\u00e5 var det at han lukkede af for pengene.<\/p>\n
Jeg m\u00e5tte s\u00e5 skrive til ham og lade ham vide, at han p\u00e5 en m\u00e5de stjal pengene fra sin dreng, da disse penge blev sat ind p\u00e5 en bog lydende p\u00e5 Herberts navn, og de skulle bruges til hans skolegang og uddannelse. Ligeledes skrev jeg, at jeg, hvis han ikke fik sagen bragt i orden omg\u00e5ende, ville jeg skrive til Thorb\u00f8 i Haslev og fort\u00e6lle, hvordan han bar sig ad. Hver gang fik han det ret hurtig ordnet. P\u00e5 vejen ned til Vrinners fortalte han mig ogs\u00e5, at han spekulerede p\u00e5 at blive ansat som mission\u00e6r blandt chauff\u00f8rerne i K\u00f8benhavn, eller melde sig som medarbejder i Kirkens korsh\u00e6r. Det l\u00f8d jo alt sammen meget godt, men efter at havde l\u00e6rt ham at kende, blev vi klar over, at det kun var mundsvejr.<\/p>\n
Herbert gav i begyndelsen Signe meget ekstra arbejde, der skulle sys nyt t\u00f8j til ham, han havde ikke andet end det, han havde p\u00e5, da han kom, og s\u00e5 var han ikke renlig, han lavede i bukserne og tissede i sengen om natten, men det gik heldigvis over, da han var faldet ind i hjemmets rytme og f\u00f8lte sig tryg hos os. Han var en lille k\u00f8n dreng, der var flink og medg\u00f8rlig, og han f\u00f8lte sig snart hjemme hos os. Han var legesyg, og blev meget glad, n\u00e5r Jens Kristian ville lege med ham med bilerne. Efter som \u00e5rene gik, fik han selv en stor samling af biler.<\/p>\n
At han var glad og tilfreds med sin tilv\u00e6relse, kunne vi tydelig forst\u00e5 deraf, at han hver aften, n\u00e5r Signe havde puttet ham, gav sig til at synge, han sang smukt og rent, og kunne huske mange gode sange, som hans mor og store s\u00f8skende havde l\u00e6rt ham. Denne hans m\u00e5de at slutte dagen p\u00e5, var til megen gl\u00e6de for os. Alle hans s\u00f8skende kom p\u00e5 bes\u00f8g hos os, disse bes\u00f8g var vi alle glade for, det var p\u00e6ne og flinke unge mennesker. De skrev alle brev til Herbert, og jeg m\u00e5tte svare p\u00e5 dem p\u00e5 Herberts vegne, p\u00e5 den m\u00e5de har vi efter, at Herbert flyttede fra os, og fik sit eget hjem, bevaret forbindelsen med de fleste af dem og med hans to mostre i Viborg. Anna Villadsen har bes\u00f8gt od flere gange b\u00e5de i Agri, Kgs. Thisted og nu her i Ans.<\/p>\n
Herbert og Jens Kristian fulgtes ad i s\u00f8ndagsskole, indtil Jens Kristian blev konfirmeret, s\u00e5 gik han alene. De var oftest med i kirke om s\u00f8ndagen, der var ingen tvang, men de forstod, at det var vort \u00f8nske, og s\u00e5 gik de med. Herbert havde som dreng to oplevelser om gud. Han havde f\u00e5et en lille cykel med bagageb\u00e6ger p\u00e5, og en formiddag hen mod jul, skulle han cykle ned i \u201dT\u00f8rvemosen\u201d til plant\u00f8r Olesen, efter et bundt grangrene, som vi skulle bruge til at lave julek\u00e6rter af om aftenen sammen med de unge. Nu havde Olesen lavet et stort bundt, og Herbert d\u00f8jede med at tumle det p\u00e5 den lille cykel, til sidst syntes han, at han ikke kunne klare det l\u00e6ngere. Han lagde s\u00e5 bundtet og cyklen ned p\u00e5 jorden og s\u00e5 kn\u00e6lede han ned og bad Gud om at hj\u00e6lpe sig med at f\u00e5 bundtet hjem.<\/p>\n
Et \u00f8jeblik efter kom Hans Frandsen k\u00f8rende, han havde v\u00e6ret ude i sin udmark efter et l\u00e6s roer. Da han s\u00e5, hvordan Herbert d\u00f8jede med det store bundt grangrene p\u00e5 den lille cykel, holdt han stille og spurgte Herbert, om han ikke ville have grenene op at k\u00f8re. Og Herbert sagde glad ja tak. Og s\u00e5 lagde Frandsen bundtet op p\u00e5 vognen. Fra Frandsens g\u00e5rd og hjem til skolen var der ikke ret langt, s\u00e5 det klarede Herbert let. Det var en stor oplevelse b\u00e5de for Herbert og os andre, at Gud havde h\u00f8rt hans b\u00f8n.<\/p>\n
En anden gang, det var efter, at vi var flyttet til Kgs. Thisted, og han havde begyndt p\u00e5 realskolen i Aalestrup, oplevede han igen, at Gud h\u00f8rte hans b\u00f8n. Han cyklede ned til centralen i Binderup, hvor han stillede cyklen, og s\u00e5 tog han med rutebilen til Aalestrup. En dag havde de f\u00e5et fri to timer f\u00f8r af en eller anden grund,, og der gik ingen rutebil efter Aalborg ved den tid. Han var ked af at sidde p\u00e5 stationen i to timer og bestemte sig for at tagen den \u201dp\u00e5 stop\u201d. Han gik ud til hovedvejen og pr\u00f8vede ar stoppe en bil, men det lykkedes ikke, han gik og han gik, og han blev tr\u00e6t, tanken om de mange b\u00f8ger var tung at b\u00e6re. Han satte sig p\u00e5 en skr\u00e6nt ved siden af vejen og bad til Gud, om han ville hj\u00e6lpe ham med at f\u00e5 en bil til at standse og tage ham med ti Binderup. Den f\u00f8rste bil der kom, efter at han havde begyndt at g\u00e5, k\u00f8rte ogs\u00e5 forbi, men standsede og bakkede tilbage. Manden, der var ene i bilen, lukkede d\u00f8ren op og spurgte, om han ville op at k\u00f8re. Herbert k\u00f8rte s\u00e5 med til Binderup central, hvor cyklen stod. Han kom godt hjem og var en stor oplevelse rigere.<\/p>\n
Samarbejdet med pr\u00e6sterne
\nMed pastor Lauritsen havde vi hele tiden et godt samarbejde. Han kom med salmenumrene tidlig s\u00f8ndag morgen og altid var han glad og veloplagt. Var det solskin, kunne han sige: Skal vi ikke hejse vore flag i dag, og det gjorde vi. Det gav et festlig indtryk p\u00e5 kirkeg\u00e6ngerne, n\u00e5r de s\u00e5 de vajende flag. Inden pr\u00e6sten gik s\u00e5 vi salmerne, og var der en, jeg ikke kendte melodien til, sagde han: \u201dGodt, s\u00e5 finder vi en anden, og s\u00e5 pr\u00f8ver de at f\u00e5 melodien l\u00e6rt\u201d. N\u00e5r der var g\u00e5et en tid, spurgte han, om jeg kunne melodien, svarede jeg ja, sagde han: \u201dS\u00e5 tager vi den salme p\u00e5 s\u00f8ndag\u201d. Og s\u00e5 satte han den p\u00e5 som nr. to salme hver s\u00f8ndag til menigheden havde l\u00e6rt den.<\/p>\n
En p\u00e5skemorgen kunne han sige: \u201dJeg har s\u00e5 mange for\u00e5rsblomster i haven, skal vi ikke hj\u00e6lpe hinanden med at s\u00e6tte blomster i stoler\u00e6kkerne? \u201d Det gjorde vi, og n\u00e5r gudstjenesten begyndte, var der en smuk pyntet kirke, der blev fyldt med mennesker. Det var festlig. Pastor Lauritsen var en god taler, og han var en flittig pr\u00e6st. N\u00e6sten hver eftermiddag kunne jeg se ham komme cyklende forbi skolevinduerne, han m\u00e5tte st\u00e5 op og tr\u00e6de, da det var meget opad der. Op af frakkelommen stak en fl\u00f8jte, den var altid med, n\u00e5r han skulle p\u00e5 bes\u00f8g hos syge og gamle. S\u00e5 spillede han kendte melodier for dem og holdt andagt med bibell\u00e6sning og b\u00f8n. Senere k\u00f8bte han en Guitar, og s\u00e5 havde han den p\u00e5 ryggen, n\u00e5r han cyklede ud, nu kunne han spille og synge samtidig.<\/p>\n
Hans hustru, der var datter af skoleinspekt\u00f8r Sl\u00f8rk i Nyborg, var en nydelig dame, meget flink og livlig og ogs\u00e5 meget g\u00e6stfri. Hun var meget dygtig til at spille klaver. Hun var et hjemmemenneske og kom ikke meget ud, ved m\u00f8der s\u00e5 vi hende sj\u00e6ldent. Skulle hun med, kneb det med at blive f\u00e6rdig, pr\u00e6sten m\u00e5tte altid vente p\u00e5 hende, og det kunne virke irriterende p\u00e5 v\u00e6rtsparret, men kunne jo ikke s\u00e6tte sig til bords, f\u00f8r pr\u00e6steparret var ankommen.<\/p>\n
Da vi fik bil, tog vi dem altid med, n\u00e5r vi skulle ud sammen. Pr\u00e6sten havde anskaffet sig en del sangb\u00f8ger, dem tog han altid med, n\u00e5r vi skulle ud til en middag, og en tid efter vi var f\u00e6rdig med at spise, delte han sine sangb\u00f8ger rundt, og s\u00e5 skulle vi synge, det var en god ting, der bidrog til, at s\u00e5dan en festlig aften forl\u00f8b p\u00e5 en god m\u00e5de.<\/p>\n
Pastor Lauritsen havde, f\u00f8r han blev pr\u00e6st i Agri v\u00e6ret ansat som sekret\u00e6r for Gymnastikbev\u00e6gelsen unde K.F.U.M. og K. s\u00e5 han have et godt tag p\u00e5 at tale til de unge og omg\u00e5s dem.. han samlede de unge til m\u00f8der i pr\u00e6steg\u00e5rden en gang om m\u00e5neden og der kom mange, ogs\u00e5 af dem der ikke kom i M og K. Et s\u00e5dan m\u00f8de forl\u00f8b p\u00e5 den m\u00e5de, at f\u00f8rst sang de et par sange, og s\u00e5 holdt pr\u00e6sten et foredrag, det var gerne en betydelig mands liv og levned han fortalte om.<\/p>\n
En aften jeg var med, fortalte han om den fynske l\u00e6gmandspr\u00e6dikant Kristian Madsen fra Bregn\u00f8r. Foredraget var f\u00e6ngslende og interessant. Efter en sang sluttede han aftenen ud fra et bibelord og med en b\u00f8n. M\u00f8derne i pr\u00e6steg\u00e5rden blev hvert \u00e5r rundet af med en ungdomsgudstjeneste i kirken, den blev holdt en s\u00f8ndag aften i for\u00e5rstiden. Jeg tror de unger var glade for at komme i pr\u00e6steg\u00e5rden. Lederne i samfundene og K.F.U.M. og K. syntes han gav dem for lidt kristeligt set.<\/p>\n
Pastor Lauritsens sidste tid i sognet fik et kedeligt forl\u00f8b. Han havde v\u00e6ret til en rund f\u00f8dselsdag i Egens en formiddag, hvor der blev serveret \u00f8l og vin, og det rygte kom ud, at pr\u00e6sten havde drukket for meget af de v\u00e5de varer, s\u00e5 han var usikker p\u00e5 benene, da han skulle cykle hjem. rygtet kom pr\u00e6sten for \u00f8re, og han gav en af de ledende i Indre Mission skylden for at rygtet var kommet ud, og han forsikrede, at det var usandt. Og ved det \u00e5rlige samfundsm\u00f8de, der det \u00e5r blev holdt i Gr\u00f8nfeldt, rettede han en skarpt angreb p\u00e5 Indre Mission. Derved kom han i modvind. Kirkegangen tog af. Det var jo Indre Mission K.F.U.M: og K. der var de stadige kirkeg\u00e6ngere, mange af dem blev hjemme eller s\u00f8gte til andre kirker.<\/p>\n
Resultatet blev, at pastor Lauritsen s\u00f8gte et ledigt embede i Magleby og Bagenkop op Langeland, og blev kaldet til embedet. Der var afskedsfest for familien p\u00e5 hotel Femm\u00f8ller og der var stor tilslutning fra alle kredse i sognet, der blev holdt mange taler hvori pr\u00e6sten blev takket for hans flittige virke i sognene og hans gode pr\u00e6dikenerne i kirkerne. Pr\u00e6steparret fik overrakt en kaffeservice i s\u00f8lv. Ved hans afskedspr\u00e6diken var kirken fyldt. Denne pr\u00e6diken blev bragt som \u201dKronik\u201d i Aarhus Amtstidende.<\/p>\n
Pastor Baunvig Vistoft blev konstitueret i Agri.
\nNogen tid efter at pastor Lauritsen var flyttet til Magleby, blev han ansat som l\u00e6rer for soldaterne p\u00e5 Langelandsfortet, der l\u00e6rte han en l\u00f8jtnant at kende, og de blev venner. Denne var ofte g\u00e6st i pr\u00e6steg\u00e5rden, og der opstod et k\u00e6rligheds forhold mellem ham og fru Lauritsen. Pr\u00e6sten fandt sig i det s\u00e5 l\u00e6nge fru Lauritsens far levede, han var p\u00e5 den tid meget syg, hendes mor var d\u00f8d p\u00e5 dette tidspunkt. Da Sl\u00f8rk var d\u00f8d, forlangte pastor Lauritsen skilsmisse, fordi hun havde v\u00e6ret ham utro. Fru Lauritsen og b\u00f8rnene flyttede til Odense.<\/p>\n
Efter skilsmissen spurgte pastor Lauritsen menigheden, om de efter dette \u00f8nskede, han skulle flytte, eller de ville beholde ham. De \u00f8nskede han skulle blive. Men han syntes ikke selv, han kunne forts\u00e6tte som pr\u00e6st, og han s\u00f8gte sin afsked og flyttede til skive, hvor han var blevet antaget som l\u00e6rer ved seminariet. I Skive l\u00e6rte han en sygeplejerske at kende, som han senere blev gift med. Efter nogle \u00e5r i Skive s\u00f8gte han embede som pr\u00e6st p\u00e5 Avernak\u00f8, og der virkede han som pr\u00e6st til han p\u00e5 grund af sin alder m\u00e5tte s\u00f8ge afsked. B\u00e5de i Skive og p\u00e5 Avernak\u00f8 havde han udsendelser i radioen. Hans s\u00f8n Ole tog l\u00e6rereksamen og fik ans\u00e6ttelse i \u00c6r\u00f8sk\u00f8bing, hvor han blev gift med en ung enke, der drev et pensionat. Han fik lyst til at l\u00e6se til pr\u00e6st og tog den korte uddannelse og var til eksamen samtidig med Herbert. Han blev pr\u00e6st p\u00e5 Fyn.<\/p>\n
Med pastor Baunvig havde jeg et godt samarbejde, hver fredag kunne jeg g\u00e5 ned til k\u00f8bmanden og f\u00e5 en seddel med salmenumrene til gudstjenesten om s\u00f8ndagen
\nEmbedet blev opsl\u00e5et ledigt, og der var 59 ans\u00f8gere, hvoraf de 18 fremstillede sig personlig. Der blev indstillet tre. Nr. 1. var Poul I. Jensen, der var kaldskapellan i T\u00e5rs i Vendsyssel. Han var s\u00f8n af sognepr\u00e6st P. L. Jensen ved Esajas kirken i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
Nr. 1. blev kaldet.
\nDet blev pastor Poul Immanuel Jensen, der skulle v\u00e6re vor n\u00e6ste sognepr\u00e6st, og Signe og jeg var omme i pr\u00e6steg\u00e5rden for at byde dem velkommen, da de en eftermiddag f\u00f8rst p\u00e5 ugen ankom til pr\u00e6steg\u00e5rden. Pastor Jensens farbror mission\u00e6r Jensen i Vr\u00e5 k\u00f8rte dem til Agri i sin bil og lige bagefter kom flyttevognen. De to m\u00e6nd slog d\u00f8rene op til flyttevognen og begyndte at l\u00e6sse af, de skulle tilbage til Hj\u00f8rring samme dag. Det var ikke det bedste indtryk vi fik. De selv var nussede i t\u00f8jet b\u00f8rnene liges\u00e5, t\u00f8jet var kr\u00f8llet og tr\u00e6ngte h\u00e5rdt til en omgang med en b\u00f8rste, og i flyttevognen var der et frygteligt rod. Vi indb\u00f8d dem til at f\u00f8lge med hjem til en kop kaffe. Farbroderen gik med straks, han skulle ogs\u00e5 tilbage til Vr\u00e5.<\/p>\n
Da flyttem\u00e6ndene var k\u00f8rt, kom pr\u00e6stefamilien, de havde tre b\u00f8rn den store hed Kirsten og gik i skole, den n\u00e6ste var en dreng p\u00e5 fem og s\u00e5 var der en pige p\u00e5 to. De var flinke og venlige, men vort f\u00f8rste indtryk var, at fruen ikke var s\u00e5 dygtig og proper, som man forventede af en pr\u00e6stefrue, og vi syntes at pr\u00e6sten var s\u00e5 slesk i sin tale. Disse vore f\u00f8rste indtryk slog til. N\u00e5r vi enkelte gange havde \u00e6rinde i pr\u00e6steg\u00e5rden og m\u00e5tte benytte bagd\u00f8ren, fordi ford\u00f8ren ikke var l\u00e5set op, var det et frygteligt syn, der m\u00f8dte os, der var rent ud sagt svinsk i baggang og k\u00f8kken.<\/p>\n
Pastor Jensen forlangte eller m\u00e5ske bad mig om at hente salmenumrene ovre hos ham hver l\u00f8rdag aften kl. 6. n\u00e5r jeg kom, var det sj\u00e6ldent, han havde fundet dem, ofte sad brillerne langt nede p\u00e5 n\u00e6sen, og ofte var han ogs\u00e5 i d\u00e5rligt hum\u00f8r, han kunne ikke komme i gang med sin pr\u00e6diken. Og ofte var det et eller andet der var g\u00e5et ham imod, og s\u00e5 skulle jeg l\u00e6gge \u00f8re til hans beklagelser. Det kunne godt vare en halv time ja tre kvarter f\u00f8r han havde salmenumrene fundet frem.
\nVed inds\u00e6ttelsen var provst Eriksen syg, og pastor Baunvig skulle foretage inds\u00e6ttelsen. Pr\u00e6stens far L.P. Jensen fra Esajaskirken i K\u00f8benhavn og hans broder Viggo Jensen Randers var m\u00f8dt op. Aftenen f\u00f8r fik jeg besked om, at jeg skulle informere menigheden om, at n\u00e5r det sidste bedeslag havde lydt, skulle menigheden rejse sig op, og organisten begynde med pr\u00e6ludiet, og da ville de fire pr\u00e6ster komme ind, ligeledes skulle vi rejse os, n\u00e5r kaldsbrevet og biskoppens kollals blev l\u00e6st op. Kirken var fyldt. Pastor Baunvig holdt en god inds\u00e6ttelsestale ud fra ordene: \u201dGl\u00e6der eder i I Herren altid, atter siger jeg gl\u00e6der eder\u201d. Paulus\u00b4 brev til Filliperne. Pastor Jensen holdt ogs\u00e5 en god pr\u00e6diken, over dagens sekst: Johannes D\u00f8berens ord om at vidne p\u00e5 den rette m\u00e5de og det at kunne sige: \u201d Ske ikke min vilje, men din Herre\u201d<\/p>\n
Om aftenen var der velkomstfest i skolestuen, der var fyldt af mennesker omkring det hesteskoformede bord. Menighedsr\u00e5dets formand, l\u00e6rer Strunge b\u00f8d velkommen til pr\u00e6stefamilien og deres g\u00e6ster, til pastor Baunvig med frue og den \u00f8vrige forsamling. Efter en salme blev kaffen serveret. Der blev holdt taler af l\u00e6rer Strunge, l\u00e6rer Petersen, pastor Baunvig, Marius Laursen Agri, pr\u00e6steg\u00e5rdsforpagter Svend Simonsen, uddeler S\u00f8rensen Egens, Mikkel Mikkelsen Gr\u00f8nfeldt og undertegnede. B\u00e5de pastor Jensen og hans far havde ordet. Pastor Jensen havde som pastor Lauritsen en god kirkegang, han holdt ogs\u00e5 nogle gode pr\u00e6dikener, men han var ikke s\u00e5 festlig som Lauritsen.<\/p>\n
Organist Tang Petersen var ogs\u00e5 kontrolassistent, og n\u00e5r han skulle v\u00e6re f\u00e6rdig med m\u00e6lkepr\u00f8verne, f\u00f8r han skulle spille ved gudstjenesterne i Agri kl. 8,30 og det samtidig var modvind kunne det knibe for ham at n\u00e5 det. det skete et par gange, at ringeren m\u00e5tte vente med at ringe sammen et par minutter indtil Tang var der. Det p\u00e5talte pastor Jensen meget kraftig, organisten skulle v\u00e6re der til tiden. Desv\u00e6rre gik der ikke s\u00e5 lang tid, f\u00f8r det var pr\u00e6sten, vi m\u00e5tte vente p\u00e5. N\u00e5r klokken var 8,30 blev der ringet og n\u00e5r sidste bedeslag var sl\u00e5et, begyndte Tang Petersen at spille, og jeg stod parat til at bede indgangsb\u00f8n. Tang m\u00e5tte et par gange forl\u00e6nge pr\u00e6ludiet, indtil pr\u00e6sten kom. Han havde sovet for l\u00e6nge. Bagefter undskyldte han sig over for mig med, at han f\u00f8rst var blevet f\u00e6rdig med sin pr\u00e6diken ved 3 \u2013 4 tiden.<\/p>\n
Da vi 1. juli 1956 flyttede til Kongens Thisted, flyttede pastor Jensens over i skolen, da pr\u00e6steg\u00e5rden skulle have en grundig restaurering og samtidig vikarierede han som l\u00e6rer i skolen til l\u00e6rer just blev kaldet.<\/p>\n
Udflugtsm\u00e5l p\u00e5 Mols.<\/p>\n
Hver sommer inden ferien gik jeg en tur med \u00e6ldste klasse gennem bakkerne og Strandkj\u00e6r ned til Ebeltoft Vig. P\u00e5 denne tur havde vi rig lejlighed til at se p\u00e5 blomster og tr\u00e6er. Ved stranden var der lejlighed til ar soppe eller bade i vandet. Vi havde vor mad med, som vi spiste, vi legede, eller jeg l\u00e6ste en historie, inden vi gik tilbage til skolen. B\u00f8rnene fra Strandkj\u00e6r, Provstg\u00e5rd og T\u00f8rmose fik lov til at g\u00e5 hjem, n\u00e5r vi kom i n\u00e6rheden af hvor de boede.<\/p>\n
Med yngste klasse gik turen hver sommer til \u201dTinghulen\u201d. Molboernes gamle tingsted, hvor de tre sogne Agri, Knebel og Vistoft m\u00f8dtes. Det tog godt en halv time at g\u00e5 til Tinghulen, turen til Ebeltoft Vig tog godt en time. Vi s\u00f8gte altid at g\u00e5 disse ture, n\u00e5r vejret var godt. Et \u00e5r vi var ved Tinghulen kom der en tordenbyge, og vi blev gennembl\u00f8dt. Vi havde Gertrud p\u00e5 ferie, og hun var med p\u00e5 turen. Da vi kom hjem, sagde hun: \u201dOnkel Gert, vi beh\u00f8vede da ikke at have g\u00e5et s\u00e5 langt for at blive v\u00e5de, vi kunne da bare have g\u00e5et ud i s\u00f8en\u201d.<\/p>\n
S\u00f8ndag eftermiddag brugte vi ofte til en tur ud til Bavneh\u00f8j eller en tur ind mellem bakkerne. Var det klart vejr kunne vi rigtig nyde udsigten fra Bavneh\u00f8j. Vi kunne se ind over Ebeltoft til \u201dHjelmen\u201d og l\u00e6ngere ude kunne vi skimte Nordsj\u00e6llands kyst og Sverige, men s\u00e5 skulle det ogs\u00e5 v\u00e6re meget klart. S\u00e5 vi mod syd\u00f8st, kunne vi se Treh\u00f8je og l\u00e6ngere ude Ellermandsbjerget, der er det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 Helgen\u00e6s, l\u00e6ngere ude l\u00e5 Sams\u00f8. Mod syd kunne vi se Vistoft med kirke og m\u00f8lle og Begtrup vig. Mod vest s\u00e5 vi ned over Agri by og s\u00f8 og ned over Knebel og Tved, og i klart vejr kunne vi se Aarhus domkirke. Mod nordvest s\u00e5 vi Stabelh\u00f8jen og ned mod Egens og bagved Kal\u00f8 skovene og R\u00f8nde by. S\u00e5 vi lige nord s\u00e5 vi ind over Kejlstrup til M\u00f8llerup og drejede vi s\u00e5 lidt mod \u00f8st kunne vi se \u201dJernhatten\u201d. Jo der var udsigt for alle pengene. Og stod vi der, n\u00e5r m\u00f8rket faldt p\u00e5 kunne vi se lysene fra Forn\u00e6s fyr og fyrene p\u00e5 Hjelmen og Slettehage og fyrene ved indsejlingen til Ebeltoft og Aarhus havne og det at se alle lysene i Aarhus var jo et storsl\u00e5et syn. En tur i bakkerne var dejlig p\u00e5 alle \u00e5rstider ikke mindst efter\u00e5r og vinter, der var altid l\u00e6 derude. Jeg savnede meget turene i bakkerne den f\u00f8rste tid vi var i Kgs. Thisted.<\/p>\n
Da vi i 1949 fik bil gik eftermiddags turen om s\u00f8ndagen enten til N\u00f8dager eller en tur rundt p\u00e5 Mols, derved l\u00e6rte vi dens sk\u00f8nne natur at kende. N\u00e5r vi havde g\u00e6ster, der skulle se Mols, k\u00f8rte vi gerne ned ad vejen mod Knebel, der standsede vi ved Danmarks st\u00f8rste runddysse \u201dPosekj\u00e6r Stenhus\u201d, der ligge lige f\u00f8r vi kommer til Knebel by. N\u00e6ste m\u00e5l var \u201dMolbostenen\u201d en h\u00f8j obelisk p\u00e5 hvis fire sider der var billeder fra \u201dMolbohistorier\u201d, s\u00e5 k\u00f8rte vi videre gennem Knebel by, og drejede fra til venstre efter Vistoft, kort efter at vi var drejet ind p\u00e5 denne vej passerede vi hotel \u201dMols Bjerge\u201d<\/p>\n
Turen gik videre over Vistoft, Fugls\u00f8 og langs Ebeltoft vig til \u201dMolskroen\u201d og derfra over Basballe hjem til skolen. En tur vi ligeledes ofte k\u00f8rte, var til Ebeltoft, Dr\u00e5by ud forbi herreg\u00e5rden \u201dSk\u00e6rs\u00f8\u201d til Holme og ud til \u201dJernhatten\u201d ved Kattegat. Eller vi k\u00f8rte til Knebel og videre gennem Knebel bro, Torup, Tved og Dejret til Sk\u00f8dshoved. P\u00e5 s\u00e5danne ture havde vi kaffe med, hvor var Mols et sk\u00f8nt stykke land at bo i.<\/p>\n
Vi flytter til Kongens Thisted.
\nSom tidligere n\u00e6vnt under min omtale af kommunens planer, havde sogner\u00e5det ca. 1954 vedtaget en ny skoleplan for kommunen. Det var skoleloven af 1939, der skulle f\u00f8res ud i livet p\u00e5 den m\u00e5de at alle tre skoler skulle nedl\u00e6gges og en centralskole skulle bygges i Vr\u00e5, og der \u00f8nskede vi ikke at flytte ned. En anden grund til at jeg \u00f8nskede at flytte var at samarbejdet og naboskabet med Pastor Jensens var ved at blive belastende for os. De var uden at sige for meget vanskelige at omg\u00e5s. Kirsten fortalte usandheder om os hjemme og broderen, der var begyndt i skolen, var meget lidt modtagelig for skolearbejdet, jeg sled med ham, men han gjorde ingen synlige fremskridt, han havde ingen lyst og fik vist ingen hj\u00e6lp hjemme. Jeg sendte et par ans\u00f8gninger men opn\u00e5ede ikke at blive indstillet.<\/p>\n
En dag s\u00e5 jeg i \u201dFolkeskolen\u201d at l\u00e6rer Larsen i Kgs. Thisted var indstillet som nr. 1. til f\u00f8rstel\u00e6rerembedet i B\u00f8lling ved Skjern. Larsen kendte jeg godt fra seminariet og hans kone kendte jeg endnu bedre, da hun var min klassekammerat. S\u00e5 var vi til et eller andet i St. Br\u00f8ndum om det var Ninas f\u00f8dselsdag eller det var Antons konfirmation, det husker jeg ikke, men dagen efter k\u00f8rte vi til Kgs. Thisted for at hilse p\u00e5 Sidde og Larsen og for at f\u00e5 nogle oplysninger om embedet der.<\/p>\n
De gav en kop kaffe, og de opfordrede os meget st\u00e6rkt til at s\u00f8ge embedet. Larsen forslog, at vi skulle g\u00e5 op og tale med pr\u00e6sten, der var formand for skolekommissionen. Han og jeg fulgtes ad derop, og jeg fik snakket med Verner Andersen, og vi aftalte, at jeg skulle sende min ans\u00f8gning, n\u00e5r embedet var opsl\u00e5et ledig i \u201dFolkeskolen\u201d. Det var en dejlig skolestue, der var gymnastiksal, der ikke blev benyttet om vinteren, for at spare p\u00e5 varmen. Der var en stor lejlighed med centralvarme fra komfur, i dagligstuen var der kakkelovn, og i kontoret var der ingen varme.
\nDa opslaget kom, sendte jeg min ans\u00f8gning, og inden l\u00e6nge kom der et brev fra pastor Andersen, der meddelte, at jeg en bestemt dag i den kommende uge, ville f\u00e5 bes\u00f8g af skolekommissionen i N\u00f8rager kommune, de ville gerne overv\u00e6re undervisningen i to timer. Den bestemte dag kom, og der var fire mand og en dame i bilen. Damen var sogner\u00e5dsformand Niels Andersens kone Marie. De fik en kop kaffe, og vi gik ind i skolen. Jeg havde f\u00f8rst en time i regning, da jeg var f\u00e6rdig med tal tr\u00e6ning og mundtlig regning, gik pr\u00e6sten en tur. Han var g\u00e5et om i pr\u00e6steg\u00e5rden for at hilse p\u00e5 pr\u00e6sten, men d\u00f8ren var l\u00e5st, s\u00e5 han kom ikke ind.<\/p>\n
N\u00e6ste time var det skriftlig dansk. Da den var forbi, sagde pr\u00e6sten til de andre: \u201dVil i med en tur over at se kirken\u201d. Jeg gik hjem til Signe, hun var jo sp\u00e6ndt p\u00e5 at h\u00f8re, hvordan det var g\u00e5et. Jeg kunne svare, at jeg syntes, at timerne var g\u00e5et tilfredsstillende for mig. jeg gik over i kirken for at sige, at middagsmaden var f\u00e6rdig. Jeg fortalte dem om kirken ganske kort, og vi gik hjem og g\u00e6sterne blev bedt om at s\u00e6tte sig ved bordet, hvilket de gjorde undtagen pr\u00e6sten, han blev st\u00e5ende, og sagde han, henvendt til Signe og mig: \u201dJa nu har vi bestemt, at hvis i vil tage imod tilbudet s\u00e5 vil vi give dem en enstemmig indstilling som nr. 1. til embedet som l\u00e6rer i Kgs. Thisted skole\u201d. Det sagde jeg: \u201dJa tak til\u201d, og s\u00e5 satte pr\u00e6sten sig ned. Vi sang et bordvers, og maden blev serveret.<\/p>\n
Efter middagen sad vi i dagligstuen og snakkede lidt og blev enige om, at vikaren i Kgs. Thisted skulle forts\u00e6tte til sommerferien, og s\u00e5 skulle jeg ans\u00e6ttes pr. 1. juli. Signe serverede en kop kaffe, og s\u00e5 k\u00f8rte g\u00e6sterne hjem til Kgs, Thisted, og det var to lykkelige og glade mennesker, der blev tilbage. Vi gl\u00e6dede os til at flytte, til at l\u00e6re en ny egn og nye mennesker at kende. Om aftenen k\u00f8rte vi til N\u00f8dager for at fort\u00e6lle dem nyheden.<\/p>\n
Der blev aftalt en dag, hvor vi skulle komme til Kgs. Thisted for at se p\u00e5 lejligheden, s\u00e5 ville pr\u00e6sten og sogner\u00e5dsformanden komme og se hvad der skulle laves ved lejligheden. Vi bad om at f\u00e5 nyt tapet sat op i sovev\u00e6relset, da der var p\u00e6nt tapet p\u00e5 i alle de andre v\u00e6relser, var der ingen grund til at kassere det. jeg ville ogs\u00e5 gerne have en radiator sat op i kontoret s\u00e5 jeg kunne opholde mig der ogs\u00e5 om vinteren, det lovede de, hvis smeden mente, det kunne g\u00f8res uden at kedelen blev overl\u00e6sset. Vi havde bes\u00f8g af Georg, der havde p\u00e5taget sig at l\u00e6gge kartofler og tils\u00e5 haven. Vi var et \u00e6rinde omme hos k\u00f8bmand Agerskov, og fru Agerskov gav kaffe.<\/p>\n
Jeg rettede henvendelse til det flytte firma i Randers, der havde hentet vore m\u00f8bler i Thybor\u00f8n og til to andre flyttefirmaer. Der skulle indhentes tre tilbud, og det viste sig at Randers firmaet var det billigste, s\u00e5 det blev det, der skulle flytte for os. Johannes Jensen skulle med sin lastbil k\u00f8re det, som ikke kunne v\u00e6re i flyttevognen, der var vore cykler, vore 3 bistader vore havem\u00f8bler og redskaber. Han fik fuld l\u00e6s. Nogle aftener f\u00f8r vor afrejse fra Agri var vi indbudt til afskedsfest i Gr\u00f8nfeldt sparekasse hus.<\/p>\n
Referat fra denne aften i Aarhus Amts tidende f\u00f8lger her.<\/p>\n
Afsked med l\u00e6rer par \u2013 et kor hyldede konen
\nBeboerne i Agri skoledistrikt har ved en festlighed i Gr\u00f8nfeldt sparekasse hus taget afsked med l\u00e6rer Gert Poulsen Agri, der fra 1. juli er kaldet til f\u00f8rste l\u00e6rer i Kongens Thisted ved Hobro. G\u00e5rdejer Niels Thuesen b\u00f8d velkommen til l\u00e6rerfamilien og alle deltagerne. Derefter viste l\u00e6rer Bech Gr\u00f8nfeldt et par film. Ved kaffebordet talte skolekommissionens vegne pastor P. Jensen, Agri. P\u00e5 for\u00e6ldrenes vegne talte gdr. Niels Thuesen, for menighedsr\u00e5det pens. L\u00e6rer F. Strunge Gr\u00f8nfeldt, for S\u00f8ndagsskolen murermester M. Laursen, Agri og for K.F.U.M. og K. gdr. Bendix Olsen, Agri. Desuden talte frk. Marie Thomsen, Gr\u00f8nfeldt og l\u00e6rer Frede Pedersen, Egens, der rettede en tak fra f\u00e6llesl\u00e6rerr\u00e5det. Desuden sang et kor en hymne til fru Poulsen. P\u00e5 sparekassens vegne talte gdr. Sigvar Thuesen, Agri. Endvidere talte slagtermester Aage Johansen, Agri og l\u00e6rer Chr. Bech, Gr\u00f8nfeldt. Sluttelig takkede l\u00e6rer Poulsen. L\u00e6rerparret fik fra beboerne et maleri med motiv fra Agri. Der var tillige gaver fra sparekassen, fra K.F.U.M. og K. fra l\u00e6rerne og fra skoleb\u00f8rnene.<\/p>\n
Efter at vi var flyttet lod jeg f\u00f8lgende annonce indrykke i \u201dAdresseavisen Kal\u00f8 Vig\u201d.<\/p>\n
Til beboerne i Agri skoledistrikt.
\nEfter vor afrejse fra Agri skole vil vi gerne hermed bringe alle i distriktet en stor og k\u00e6rlig tak for alt godt i de ni \u00e5r, vi boede og virkede blandt jer. Tak for afskedsgaven! Tak for alle gaverne! Tak til de unge i sognene.
\nK\u00e6rlig hilsen
\nSigne og Gert Poulsen<\/p>\n
<\/p>\n
Hvad Agri havde v\u00e6ret, hvad den var, og hvad den er nu.<\/p>\n
For ca. 100 \u00e5r siden var Agri en ret stor landsby. Der var i alt 10 g\u00e5rde, nogle huse, en skole og en kirke. G\u00e5rdene l\u00e5 s\u00e5dan, at alle havde n\u00e6r til s\u00f8en, s\u00e5 de kunne vande deres kreaturer og heste der. Der var to k\u00f8bm\u00e6nd, en smed, en slagter, en skr\u00e6dder, en murer, en v\u00e6ver og en tr\u00e6skomand, da telefonen blev almindelig fik de en central i byen, og tillige fik byen et vandv\u00e6rk og alle g\u00e5rde og huse fik vand indlagt. Desuden havde Indre Mission et m\u00f8delokale i byen, hvor de kunne samles til m\u00f8der og hvor der blev holdt b\u00f8rnegudstjenester hver s\u00f8ndag.<\/p>\n
Da vi i 1947 kom til Agri, var der kun en k\u00f8bmand, slagteren var flyttet til Vrinners, v\u00e6veren og tr\u00e6skomanden var d\u00f8de, centralen var nedlagt og lagt under Vrinners. Mange af g\u00e5rdene var flyttet ud p\u00e5 jorden udenfor byen. \u00c6ldre folk kunne vise, hvor g\u00e5rdene havde ligget, og i nogle tilf\u00e6lde var stuehuset blevet liggende og solgt til beboelse.<\/p>\n
Sigvar Thygesen, hvis far havde v\u00e6ret sognefoged, havde et gammelt bykort, p\u00e5 det kunne vi se, hvor g\u00e5rdene havde ligget. Skolen vi flyttede ind i, var bygget i 1865, den skulle havde v\u00e6ret opf\u00f8rt i 1864, men s\u00e5 udbr\u00f8d krigen, og tyskerne tog t\u00f8mmeret og brugte det til at opf\u00f8re et udsigtst\u00e5rn (af) ude p\u00e5 Bavneh\u00f8j. Da krigen var forbi, kunne t\u00e5rnet br\u00e6kkes ned og anvendes til det, det var bestemt til \u2013 den nye skole.<\/p>\n
Den gamle skole l\u00e5 endnu i byen, i den boede skr\u00e6dderen, men han havde p\u00e5 grund af alder oph\u00f8rt med sit h\u00e5ndv\u00e6rk. K\u00f8bmandsforretningen blev drevet af to s\u00f8stre Ane og Katrine Jensen, deres broder Johannes boede hos dem, han havde lastbil og drev vognmands og br\u00e6ndselsforretning. Smeden var syg og d\u00f8de f\u00e5 dage efter, at vi var flyttet ind i skolen. Senere k\u00f8bte tre landm\u00e6nd v\u00e6rkt\u00f8jet og lejede smedjen af enken. De fik s\u00e5 lavet en aftale med smeden i Vistoft, s\u00e5 han kom en dag om ugen og var smed i Agri. Denne ordning varede et par \u00e5r, s\u00e5 blev han ked af det, og smedjen har st\u00e5et tom siden.<\/p>\n
I 1976 blev alle tre skoler i kommunen lukkede, og b\u00f8rnene blev k\u00f8rt ned til Mols skolen i Knebel, der er en central skole for hele Mols og Helgen\u00e6s, i alt er b\u00f8rnene fra 12 skoler samlede der. Missions salen blev lukket omkring 1960. k\u00f8bmandsforretningen lukkede i 1980. de fleste af dem, vi kendte, er d\u00f8de, nye folk er flyttet til. Flere huse er solgt til folk fra byerne og benyttes som sommer og feriehuse.<\/p>\n
Udflugter.
\nInden jeg forlader Agri, m\u00e5 jeg da ogs\u00e5 fort\u00e6lle om de mange gode ture og udflugter, som vi var med til sammen med skolens b\u00f8rn, s\u00f8ndagsskolen og K.F.U.M. og K.<\/p>\n
Skoleudflugter.
\nOm alle udflugter med skolen g\u00e6lder dette, at jeg ikke kan huske dem i r\u00e6kkef\u00f8lge. Et \u00e5r var vi sammen med Gr\u00f8nfeldt skole p\u00e5 udflugt til Gren\u00e5. Vi havde lejet en bus til at k\u00f8re. Vi bes\u00f8gte slagteriet, s\u00e5 kirken og var ude ved badestranden, hvor vi tillod at soppe i vandet. Ved at g\u00e5 med de bare ben i vandet, var en dreng fra Gr\u00f8nfeldt skole s\u00e5 uheldig, at han skar sin fod p\u00e5 et glassk\u00e5r, der l\u00e5 i vandet. L\u00e6rer Strunge m\u00e5tte have fat i en bil og have ham k\u00f8rt ind til en l\u00e6ge, hvor han fik s\u00e5ret renset og forbundet.<\/p>\n
Det var fint vejr, og ud over dette uheld, forl\u00f8b turen godt, men Strunge og jeg var enige om, at det var f\u00f8rste og sidste gang, vi bes\u00f8gte et slagteri, det var for blodigt. Vi blev godt modtaget, og en af de ledende viste os rundt, og vi s\u00e5 det hele, fra grisen kom ind i slagtergangen, til den var f\u00e6rdig og syet ind i s\u00e6kkel\u00e6rred, klar til at afg\u00e5 med tog til Esbjerg og derfra med skib til England. Efter rundgangen fik b\u00f8rnene serveret en sodavand, til os l\u00e6rere var der en kop kaffe.<\/p>\n
F\u00e6llesrejsen til K\u00f8benhavn.
\nTo gange i de 9 \u00e5r, vi var i Agri, var vi sammen med Gr\u00f8nfeldt og Egens skoler p\u00e5 en fire dags tur til K\u00f8benhavn med \u00e6ldste klasse. Vi havde lejet en bus til at k\u00f8re os til Aarhus, og der skulle den hente os, n\u00e5r vi kom tilbage. Vi var med hurtigtog fra Aarhus over Fyn og Sj\u00e6lland til K\u00f8benhavn. Hjemturen gik begge gange over Kalundborg til Aarhus, og den lange sejltur var altid en oplevelse for b\u00f8rnene. Det ene \u00e5r var vi indlogeret p\u00e5 \u201dFregatten Jylland\u201d, det andet \u00e5r p\u00e5 en skole. Det var \u201dForeningen til Provinsb\u00f8rns ophold i K\u00f8benhavn\u201d, der var v\u00e6rt. Vi spiste og sov gratis og havde en guide til at vise os rundt de to dage, vi var derovre. Det var en slags geng\u00e6ld for K\u00f8benhavner b\u00f8rns ferieophold p\u00e5 landet. Rejsen frem og tilbage var ogs\u00e5 gratis, det var kun busturen til og fra Aarhus, vi selv skulle betale.<\/p>\n
Vi overv\u00e6rede morgenandagter i Domkirken, s\u00e5 Rundet\u00e5rn, Rosenborg slot, Zoologisk have, Botanisk have, Tivoli og vi s\u00e5 livgarden tr\u00e6kke op ved Amalienborg. Det var gode men anstrengende ture. Jeg husker, vi en varm eftermiddag kom ud fra Rosenborg efter at havde v\u00e6ret de forskellige sale og samlinger igennem, da satte b\u00f8rnene sig ned p\u00e5 brostenene med ryggen mod muren og erkl\u00e6rede: \u201dNu kan vi ikke mere\u201d.<\/p>\n
Et andet \u00e5r var Agri og Egens skoler med de store b\u00f8rn p\u00e5 en fire dages tur til Fan\u00f8. Petersen havde gennem Turistforeningen p\u00e5 Fan\u00f8 lejet en sommerlejr bolig, hvor vi skulle sove, maden skulle vi have p\u00e5 en pensionat i Nordby. Vi fik ogs\u00e5 bevilget gratis rejse med D.S.B. s\u00e5 det var kun mad og husly, vi skulle betale for. Jeg kan ikke huske prisen, men det var billigt, da det var udenfor den egentlige turists\u00e6son. P\u00e5 vort program havde Petersen afsat en g\u00e5tur langs stranden fra nord mod syd, den tur var ved at overstige mine kr\u00e6fter, jeg var tr\u00e6t og var langt bagefter, da de andre n\u00e5ede S\u00f8nderho, der sad de og ventede p\u00e5 mig. da vi havde set byen og kirken, tog vi med bussen hjem til Nordby.<\/p>\n
En anden oplevelse var, at fru Petersen og Signe ikke kunne finde pensionatet, hvor vi spiste. En eftermiddag, efter at der var faldet en stor regnbyge, gik Petersen og jeg til stranden med b\u00f8rnene, de to damer ville ikke med, da de syntes gr\u00e6s og lyng var for v\u00e5dt, de ville hellere sidde og hvile med deres h\u00e5ndarbejde, vi skulle s\u00e5 m\u00f8des til aftensmad i pensionatet.<\/p>\n
Vi var lidt bet\u00e6nkelige ved, om de nu kunne finde det, da Nordby ikke er s\u00e5 let at finde rundt i. jo, det kunne de sagtens, det var jo lige ved siden af huset, hvor \u201dFan\u00f8 pigen\u201d stod. Vi andre havde en god tur til stranden, hvor b\u00f8rnene fandt muslingeskaller og fine glatte sten, og vi kom til pensionatet i rette tid til spisningen, men damerne var der ikke, de kom for sent, de havde ikke kunne finde huset, hvor \u201dFan\u00f8 pigen\u201d stod. Hun var nemlig taget i hus, da det regnede, hun stod som blikfang foran en manufakturforretning, hvor der ikke var store butiksruder. Det blev en udm\u00e6rket tur til Fan\u00f8, nu havde b\u00f8rnene oplevet Vesterhavet og set klitter med hjelme og marehalm. Vi havde altid gode ture p\u00e5 vore udflugter, enten vi var to eller tre skoler, der fulgtes ad.<\/p>\n
S\u00f8ndagsskolens udflugter var ogs\u00e5 gode.
\nDen sidste s\u00f8ndag f\u00f8r skoleferien begyndte, eller den f\u00f8rste efter at den var sluttet, havde vi en tur ud i bakkerne med b\u00f8rnene i s\u00f8ndagsskolen, hvor for\u00e6ldrene var indbudt til at v\u00e6re med. S\u00e5 k\u00f8rte Johannes Jensen i sin lastvogn, hvor han havde et par lange b\u00e6nke fra \u201dMissions salen\u201d st\u00e5ende, s\u00e5 var der siddeplads til mange. Under b\u00e6nken stod kassen med \u00f8l og sodavand. Nogle af for\u00e6ldrene kom k\u00f8rende i gummivogn med heste for, og s\u00e5 havde de halm i vognen som b\u00f8rnene l\u00e5 eller sad i.<\/p>\n
Der kunne v\u00e6re flere vogne efter bilen, og i alle vogne havde de sm\u00e5 flag, som de svingede med, jo det var festligt. Der var \u00e5r, hvor Egens og Gr\u00f8nfeldt s\u00f8ndagsskoler ogs\u00e5 var med. Der var altid et sted, hvor hestene kunne gr\u00e6sse, eller de blev bundet til vognen og kunne \u00e6de af halmen.<\/p>\n
Her slutter det h\u00e5ndskrevet materiale som arkivet er i besiddelse af.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/524"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=524"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/524\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":756,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/524\/revisions\/756"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=524"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}