Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":522,"date":"2022-02-07T13:09:46","date_gmt":"2022-02-07T13:09:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=522"},"modified":"2022-02-07T21:50:37","modified_gmt":"2022-02-07T21:50:37","slug":"gert-poulsen-ii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/gert-poulsen-ii\/","title":{"rendered":"Gert Poulsen II"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Gert Poulsen II” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]Fortsat fra Gert Poulsen I.<\/em><\/p>\n

Forstanderen havde religion, kirkehistorie og foredrag. L\u00e6rer J\u00f8rgensen havde; Dansk, regning, geografi, historie, sang, skrivning og gymnastik. Kand. Korsholm havde alle landbrugs fagene, fysik, kemi, anatomi og husflid. Kl. 18 spiste vi aftensmad, det var portions anretninger med smurt p\u00e5l\u00e6gs mad: 5 halve stykker rugbr\u00f8d med p\u00e5l\u00e6g, 2 stykker franskbr\u00f8d uden p\u00e5l\u00e6g og s\u00e5 var der som om morgenen to fade med rugbr\u00f8d uden p\u00e5l\u00e6g som vi m\u00e5tte r\u00e6kke til, hvis vi kunne spise mere end det, der var p\u00e5 tallerkenen, vi kunne f\u00e5 te eller m\u00e6lk efter behag.<\/p>\n

Eftermiddagspausen og aftenen skulle bruges til spadsereture og lektiel\u00e6sning samt til skriftlige opgaver. Vi gik gerne i sm\u00e5 flokke, n\u00e5r vi gik tur. En dag gik vi ned mod Seminariet, s\u00e5 vendte vi gerne i Korinth. En anden dag kunne turen g\u00e5 mod \u00f8st, s\u00e5 vendte vi gerne n\u00e5r vi kom til Ardal bakker. Skulle vi k\u00f8be et eller andet gik turen til K\u00f8benhavn, nu heder det Nissum by, der l\u00e5 jo forretningerne. S\u00f8ndagsturene gik gerne til fjorden, n\u00e5r vejr og f\u00f8re tillod det.
\nOm s\u00f8ndagen var der gudstjeneste i Nr. Nissum kirke kl. 10. den f\u00f8rste s\u00f8ndag var der pr\u00e6steinds\u00e6ttelse. Pastor Ove Nielsen blev indsat af Provst Rendtorff B\u00f8vling. Der var ingen tvungen kirkegang, men s\u00e5 at sige alle var i kirke hver s\u00f8ndag.<\/p>\n

Den 30. november og 1. december skulle der i Vandborg afholdes et stort ungdomsm\u00f8de, og der var kommet en indbydelse til skolen til at deltage. Staben vejrede her en chance til at sl\u00e5 to fluer med et sm\u00e6k. M\u00f8det i Vandborg skulle begynde kl. 14.30, og de bestemte da, at vi skulle en tur til Vesterhavet forinden, vi spiste middagsmad kl. 11 og kl. 12 var vi ved Bovbjerg, hvor vi beundrede h\u00f8fteanl\u00e6ggene og fyrt\u00e5rnet. Efter disse naturindtryk, som her m\u00f8dte de fleste af os for f\u00f8rste gang, k\u00f8rte vi til Vandborg missionshus, hvor vi tilbragte et pat gode timer.<\/p>\n

Missionshuset var fyldt og guds ord l\u00f8d klart og tydeligt til os. Hvem hovedtaleren var, husker jeg ikke men sognepr\u00e6sten pastor Riis ledede og sluttede m\u00f8det. At de g\u00e6stfri Vandborgfolk ikke var sm\u00e5lige viste sig p\u00e5 to m\u00e5der: 1.) Der var m\u00f8dt 80 \u2013 90 udensogns unge, der skulle indkvarteres til spisning, det var 33% mere end ventet. Hvad gjorde s\u00e5 manden, der forestod indkvarteringen?. Han sendte bare tre, hvor der skulle v\u00e6re to og seks, hvor der skulle v\u00e6re fire, s\u00e5 var det klaret.2) Vore v\u00e6rtsfolk i Store Kubstrup var heller ikke sm\u00e5lige. Foruden at bev\u00e6rte os med god mad lukkede de deres stuer og stalde op for os. Jeg husker, at vi undredes over, at der var s\u00e5 m\u00f8rkt i deres fedestalde og spurgte hvorfor. Jo, s\u00e5 trives studene bedre, l\u00f8d svaret, der var mindst 30 store stude, de fedede p\u00e5 og som skulle v\u00e6re tjenlige til salg i for\u00e5ret. Det var en stor g\u00e5rd, vi var kommet til, vi fik en hjertelig indbydelse til at komme igen dagen efter. Hvad vi naturligvis ikke gjorde.<\/p>\n

Tiden gik hurtig, uden vi ret vidste af det, var vi i december m\u00e5ned, og der skulle v\u00e6lges et udvalg til at tilrettel\u00e6gge julefesten. Jeg husker ikke, hvem der kom i udvalget, men jeg husker, at vi havde en god og festlig aften. Den f\u00f8rste del af festen foregik i dagligstuen. Hovedattraktionen var en for tilf\u00e6ldet opstillet radioh\u00f8jtaler igennem hvilken tilh\u00f8rerne snart var udsatte for opl\u00e6sning eller deklamation, snart h\u00f8rte man smukke musikstykker tone frem fra de forskellige sendestationer, der alle var beliggende i det lille klassev\u00e6relse, der var h\u00e6ngt et lagen op i d\u00f8ren mellem de to rum. Programmet s\u00e5 s\u00e5ledes ud:
\n1 Meddelelser var Sydhavs\u00f8erne.
\n2 Sydhavs\u00f8ernes nationalsang.
\n3 Dagligt liv i Isbj\u00f8rnekolonien Gr\u00f8nland.
\n4 Polarr\u00e6venes symfoni.
\n5 Nyt fra K\u00e5pek\u00e5vitz ungdomsskole. Rusland.
\n6 St\u00e6rkodders vise.
\n7 Lyttet og h\u00f8rt
\nJeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig musikalsk, men alligevel drister jeg \u00b4mig til at p\u00e5st\u00e5, at St\u00e6rkodders vise havde en bet\u00e6nkelig lighed med Jyden han er st\u00e6rk og sej. Og at symfonien var st\u00e6rk besl\u00e6gtet med H\u00f8je Nord. De andre programpunkter var uden tvivl originale, f\u00f8rste gang i luften, og de skulle \u00e5benbart tjene som en slags revy, der skulle bringe gamle svagheder frem p\u00e5 en ny m\u00e5de.<\/p>\n

Ved chokoladebordet i spisestuen fik hver af deltagerne overrakt en velment og velvalgt julegave. Kand. Korsholm fik en p\u00e6n aflang pakke, hvori l\u00e5 et dr\u00e6nr\u00f8r og en seddel, hvorp\u00e5 der stod: Pr\u00f8v ved hj\u00e6lp af dette r\u00f8r at f\u00e5 vandet til at l\u00f8be opad. En fortalelse i en landbrugstime. Jeg husker ikke hvad, jeg selv fik, men ingen blev glemt, heller ikke b\u00f8rnene, der hver fik et stykke leget\u00f8j. Festens afslutning fandt sted i det store klassev\u00e6relse, hvor gulvet var ryddet og et smukt pyntet juletr\u00e6 stillet op. I den h\u00f8jtidsstemning, som kan v\u00e6re ny hvert \u00e5r, sang vi her de k\u00e6re kendte julesalmer. En julefantasi blev opl\u00e6st og i tilknytning dertil spillede l\u00e6rer J\u00f8rgensen, Andreas Nielsen og Niels Vesterg\u00e5rd en fantasi over: Dejlig er jorden. L\u00e6rer J\u00f8rgensen spillede klaver, de to andre violin. Til sidst holdt forstanderen andagt over begyndelsen af Lukas 2. kap. Og betonede, at det gjalt for os at v\u00e6re rede til at g\u00e5, n\u00e5r herren kaldte ad os, ligesom Marie og Josef og de andre var rede til at g\u00e5, da deres kejser forlangt afholdt mandtal. Vi m\u00e5 v\u00e6re med i den skare, hvis tal p\u00e5 den store dag findes p\u00e5 den rigtige side af troen. Efter endnu en salme begyndte vi at hilse godnat og gl\u00e6delig jul!, idet en del ville rejes tidlig n\u00e6ste morgen, for at n\u00e5 hjem inden aften. Med den smukke og festlige aften i minde skulle vi nu hjem at holde jul.<\/p>\n

Efter nyt\u00e5r m\u00f8dtes vi med 6 nye elever, nu var tallet oppe p\u00e5 25, men stadig var vi ikke flere, end vi kunne l\u00e6re hinanden godt at kende. De tre m\u00e5neder, vi havde tilbage, gik hurtigt. Foruden det daglige arbejde p\u00e5 klassen der en del af indbydelser til bes\u00f8g hos g\u00e5rdm\u00e6nd der p\u00e5 egnen. Den f\u00f8rste aften, vi var af sted, var vi hos Kristen Lille\u00f8re i Korinth. Han var kun husmand og br\u00e6ndselshandler, som han udtrykte det, men han havde nogle store stuer, der med lethed kunne rumme os elever og de to l\u00e6rer, der var med os. Vi fik en god kop kaffe med hjemmebagt kage. Kr. Lille\u00f8re var enkemand, og han havde sin kones to ugifte s\u00f8stre til at holde hus for sig, han havde nogle v\u00e6relser lejet ud til seminarister, disse v\u00e6relser skulle pigerne holde rene. Kresten Lille\u00f8re fortalte os om Harbo\u00f8re, hvor han og hans svigerinder var fra.<\/p>\n

En anden aften var vi nede i \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd\u201d, der ligger med sine jorde ud til fjorden. Det var en stor firl\u00e6nget g\u00e5rd. Kristen H\u00f8gsg\u00e5rd var sognefoged og sogner\u00e5dsformand. Hans \u00e6ldste s\u00f8n var pr\u00e6st og mange\u00e5rig mission\u00e6r i Kina, en anden s\u00f8n havde en stor g\u00e5rd i Guddum, den yngste s\u00f8n Mads var forkarl hjemme og ledede bedriften, en ugift datter var syg og sengeliggende hjemme i mange \u00e5r. Senere blev hun s\u00e5 rask, at hun kunne f\u00e6rdes rundt i sognet p\u00e5 cykel og v\u00e6re med til gudstjeneste og m\u00f8der. Vi var ude at se udhusene, der var mange kreaturer og heste i stalden. Efter kaffen underholdt forstander Olsen med at l\u00e6se en god historie og sluttede med en andagt.<\/p>\n

En tredje aften var vi nede i \u201dVester Stokholm\u201d hos Peter Frandsen, hans huse var nybyggede og mere tidssvarende end \u201dH\u00f8gsg\u00e5rds\u201d. Med s\u00e6rlig stolthed viste han os de v\u00e6relser, som hans medhj\u00e6lpere havde ved siden af vognporten, de var hyggelige og forsynede med p\u00e6ne m\u00f8bler, der var f\u00e6lles badev\u00e6relse med h\u00e5ndvask og brusebade og et f\u00e6lles toilet. Peter Frandsen var gift med en datter af afd\u00f8de seminariel\u00e6rer Gadeg\u00e5rd. Jeg havde senere som seminarist deres b\u00f8rn som elever i \u00f8velsesskolen. En s\u00f8n Anders Gadeg\u00e5rd Frandsen blev pr\u00e6st Peter Frandsen blev senere repr\u00e6sentant i Kreditforeningen. Han sluttede selv den gode aften med en andagt.<\/p>\n

En eftermiddag var vi g\u00e6ster hos propriet\u00e6r Rahb\u00e6k \u201dNyg\u00e5rd\u201d i Guddum, der foruden en stor ko bes\u00e6tning havde et stort svinehold. Han ejede ogs\u00e5 herreg\u00e5rden \u201dGuddomkloster\u201d, der bestyredes af en s\u00f8n. En anden s\u00f8n ejede herreg\u00e5rden \u201dRyssensten\u201d i B\u00f8vling. En tredje s\u00f8n var bestyrer p\u00e5 et soldaterhjem, han blev senere redakt\u00f8r as \u201dLemvig Avis\u201d. Da vi boede i Agri, havde vi bes\u00f8g af ham, da var han medredakt\u00f8r af \u201dKristeligt Dagblad\u201d. Den gamle Rahb\u00e6k, der stammede fra Borris havde i sin tid begyndt som uldhandler og ikke v\u00e6ret ejer af noget, nu var han m\u00e5ske million\u00e6r. P\u00e5 \u201dNyg\u00e5rd\u201d traf jeg den eftermiddag en skolekammerat fra Julianehede skole. Han hed Holm og var s\u00f8n af Niels Ingvar Nielsen Julianehede. Han tjente som anden karl p\u00e5 \u201dNyg\u00e5rd\u201d og k\u00f8rte roer ind den eftermiddag.<\/p>\n

En aften var vi oppe p\u00e5 \u201dSdr. Byskov\u201d, hos landsdommer Rasmussen. Byskov og hans hustru Kristiane, der var f\u00f8dt og opvokset i Sdr. Byskov. Det vat ogs\u00e5 et stort og rigt hjem, hvor tjenestefolkene sad inde i stuen hos dem aften efter aften og ligesom h\u00f8rte til familien. Rasmussen havde i sine unge dage v\u00e6ret landbrugsl\u00e6rer p\u00e5 Nr. Nissum H\u00f8jskole, og var der bleven kendt med datteren p\u00e5 \u201dByskov\u201d. Han var flere gange p\u00e5 h\u00f8jskolen for at holde et foredrag for os.<\/p>\n

I dette hjem kom jeg siden, da jeg var p\u00e5 seminariet og senere da Signe og jeg var blevet gift og boede i Harbo\u00f8re. Signe og Rasmussen var begge fra N\u00f8rager, han og Signes far var gode venner fra barndomme af. Rasmussens s\u00f8skende Eskild og Trine boede i et hus lige ved Signes barndomshjem. Og Signe havde et par gange v\u00e6ret med Trine p\u00e5 bes\u00f8g i Sdr. Byskov. Alt dette anede jeg ikke noget om den aften, jeg for f\u00f8rste gang var g\u00e6st der sammen med de andre elever p\u00e5 h\u00f8jskolen. Det var en af fordelene var at v\u00e6re p\u00e5 en mindre skole. At vi s\u00e5dan blev budt ud p\u00e5 eftermiddags og aftenbes\u00f8g. Det kendte de ikke noget til, der var p\u00e5 de andre skoler.<\/p>\n

Den sidste udflugt havde vi s\u00f8ndag den 20 marts. Cykler og biler bragte os til Harbo\u00f8re, hvor vi ved titiden tog med toget til Thybor\u00f8n by. Med samme tog k\u00f8rte ogs\u00e5 pastor Andreasen Harbo\u00f8re, det var f\u00f8rste gang, jeg hilste p\u00e5 ham, han skulle ud til Thybor\u00f8n kirke og holde gudstjeneste. Vi s\u00e5 redningsstationen og havne \u2013 og h\u00f8fteanl\u00e6g. Der var ikke halvt s\u00e5 mange kuttere i havnen, som da vi flyttede derud 12 \u00e5r senere. Ve 12\u00bd tiden var vi alle i Harbo\u00f8re, hvor velvillige folk havde s\u00f8rget for indkvartering. T\u00f8mrer Niels Jensen stod p\u00e5 stationen med en liste i h\u00e5nden og sendte os ud til de forskellige steder, hvor vi skulle spise. Der ved stationen s\u00e5 jeg et syn, som jeg aldrig glemmer, et syn som gentog sig ofte i \u00e5rene, vi boede i Harbo\u00f8re.<\/p>\n

Det var den \u00e5ndsvage unge mand Aksel, der var g\u00e5et hen for at se toget, noget han gjorde flere gange om dagen, n\u00e5r vejret var til det. han stod ved hj\u00f8rnet af stationen med tungen h\u00e6ngende langt ud af munden, da vi kom ud af toget, gik han bagefter for s\u00e5 at st\u00e5 og glo p\u00e5 os, mens vi blev indkvarteret<\/p>\n

Vi var tre det skulle spise hos landpost Andreas Bro, der boede lidt fra stationen. Det var alts\u00e5 f\u00f8rste gang jeg hilste p\u00e5 ham og hans kone og p\u00e5 hans broder Johannes, der var der p\u00e5 bes\u00f8g. Senere var Signe og jeg ofte g\u00e6ster i dette hjem. Vi fik en god middagsmad. Kl. 2 samledes vi med menigheden i den store s\u00e6rpr\u00e6gede Harbo\u00f8re kirke hvor pastor Andreasen pr\u00e6dikede, b\u00e5de kirke og sakrasti var fyldt af mennesker. Efter gudstjenesten s\u00e5 vi alteret og mindetavlerne inde i kirken, og med Andreas Bro som f\u00f8rer s\u00e5 vi de store mindesten p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og var s\u00e5 med hjemme for at drikke kaffe. Vi tog afsked med vort g\u00e6stfri v\u00e6rtspar og gik om til missionshuset, hvorfra vi skulle k\u00f8re kl. 16,30. turen gik nu til Vandborg, hvor vi skulle g\u00e6ste Aron Nielsens barndomshjem \u201dStore Katkj\u00e6r\u201d, der ejedes af hans broder Simon Nielsen, han var gift og havde sin mor og en \u00e5ndsvag s\u00f8ster boende. Efter at havde f\u00e5et en god aftensmad, var vi ude i staldene for at se de mange dyr, der stod der. Derefter samledes vi inde i stuerne. Nogle naboer var nu ogs\u00e5 kommet til. Jeg huske, at jeg kom til at sidde ved siden af Jens Noe i en sofa, vi var tre i sofaen, og han sad i midten, da han b\u00e5de var stor og tyk tyngede han sofaen ned, s\u00e5 vi andre to sad p\u00e5 skr\u00e5, og n\u00e5r han lo, rystede sofaen med os.<\/p>\n

Forstander Olsen og Kand. Korsholm skiftedes til at underholde, og efter at have drukket kaffe sluttede forstanderen med andagt. Det var blevet \u201dhen ad\u201d inden vi igen sad i bilen, p\u00e5 vej til h\u00f8jskolen, vi var i godt hum\u00f8r og havde rige og gode minder med hjem fra en uforglemmelig dag.<\/p>\n

Alt for hurtigt gik de fem m\u00e5neder. Onsdag den 20 marts var flokken samlet for sidste gang til afskedsfest. Vi skulle hjem til p\u00e5ske og n\u00e5r p\u00e5sken var forbi, var vinterhalv\u00e5ret forbi. Forstanderen holdt et foredrag om: \u201dBarnet i mennesket\u201d, og heri betonede han, hvor vigtigt det var at bevare barnets gode egenskaber. Derefter samledes vi omkring opd\u00e6kkede borde i spisesalen. En del af sognets folk var til stede, for endnu engang at v\u00e6re sammen med os, det var s\u00e6rlig dem, der i vinterens l\u00f8b havde \u00e5bnet deres d\u00f8re for os. Vi fik serveret chokolade og kaffe, og der blev sunget sange og holdt taler. Der blev talt af Kand. Korsholm, l\u00e6rer J\u00f8rgensen, fru Olsen og Kristen Lille\u00f8re. Jeg overrakte en gave fra os elever til skolen (et billede af den gode hyrde) og takkede l\u00e6rerne og kammeraterne for den gode vinter.<\/p>\n

To andre elever Kristian Kristensen og Andreas Nielsen takkede ogs\u00e5 for vinteren og samv\u00e6ret. Andreas Nielsen sendte en tak opad til gud og en tak udad til sognets folk for den forbindelse, de holder med skolen til stor gl\u00e6de og gavn for eleverne. Forstander Olsen takkede for billedet, der skulle h\u00e6nge i elevernes dagligstue, og sluttede aftenen med andagt. I sin b\u00f8n indesluttede han os, der skulle rejse og skolen og dens gerning. Der blev sunget endnu et par sange, og samv\u00e6ret var slut.<\/p>\n

N\u00e6ste formiddag forlod vi skolen og rejste hjem til de daglige sysler med kageruller og maleb\u00f8tter elle arbejdet i mark og stald. P\u00e5 skolen skulle pigerne i gang med reng\u00f8ring, et stort hold kursister skulle rykke ind p\u00e5 skolen midt i april<\/p>\n

Jeg glemte at fort\u00e6lle, at vi efter nyt\u00e5r fik oprettet en avis, der udkom hver l\u00f8rdag og kom til at hedde \u201dUgens Nyheder\u201d. Den blev redigeret af et udvalg p\u00e5 tre medlemmer, hvoraf jeg var den ene. Vi pr\u00f8vede ogs\u00e5 med et sangkor, der ikke blev til mere end pr\u00f8ver et par gange. En af de nye elever Arnold Rasmussen fra Vejen var meget musikalsk og god til at synge, han skulle dirigere, det var han dygtig til, det var os der skulle synge, der ikke kunne holde tonen, n\u00e5r der skulle v\u00e6re flerstemmig. Vi havde derimod megen gl\u00e6de af et lille orkester. L\u00e6rer J\u00f8rgensen, der spillede klaver og de tre elever Arnold Rasmussen, Niels Vesterg\u00e5rd og Andreas Nielsen, der spillede violin, de gav os af og til nogle numre en s\u00f8ndag aften.<\/p>\n

Der blev i februar m\u00e5ned afholdt et kursus i husflid med husflidsl\u00e6rer Jensen fra Ringk\u00f8bing og Kand. Korsholm som l\u00e6rer. Kursuset varede fra mandag middag til l\u00f8rdag middag og afholdtes nede i gymnastiksalen. Der var ca. 20 deltagere ude fra, deriblandt min f\u00e6tter Andreas Skov fra Ravnholdt, der fik lavet et bogskab. Vi elever der deltog i husfliden de to aftner om ugen var ogs\u00e5 med hele ugen. L\u00e6rer J\u00f8rgensen tog sig af de \u00f8vrige.<\/p>\n

Der var ogs\u00e5 et landbrugskursus i februar med ca. 70 deltagere. De der ikke kunne bo p\u00e5 skolen blev indkvarteret i den n\u00e6rmeste omegn. Alle spiste p\u00e5 skolen. Vi elever der havde landbrugsundervisning deltog hele tiden. L\u00e6rer J\u00f8rgensen og forstanderen tog sig af de andre seks. L\u00e6rerne p\u00e5 dette kursus var Kand. Korsholm konsulent Bakman Olsen fra Dybvad og en dyrl\u00e6ge fra Lemvig. Rasmussen, Byskov, forstander Gjelstrup og forstander Olsen holdt foredrag. Jeg husker forstander Gjelstrup fortalte om: \u201dLandbrug i Biblen\u201d. Disse kursus var en ekstra stor oplevelse for os.<\/p>\n

Jeg arbejder igen ved landbruget, og vi byggede nyt stuehus.<\/strong><\/p>\n

Efter endt h\u00f8jskoleophold tog jeg igen hjem til far p\u00e5 Gammelskovg\u00e5rd. Der var nok at tage fat p\u00e5. N\u00e6ste sommer byggede vi nyt stuehus. Da det skulle ligge, hvor det gamle l\u00e5, m\u00e5tte vi indrette os i den gamle kostald og i laden, et koge rum i det nye kostald blev indrettet til k\u00f8kken. Vi hjalp hinanden med at rive det gamle stuehus ned og fjerne det. Far og Johannes passede landbruget og k\u00f8rte materialerne til. Det meste af sandet tog vi i bakken derhjemme. Murstenene blev hentet p\u00e5 teglv\u00e6rket i P\u00e5rup. Kalk og cement hos Juul Hessel Engesvang, t\u00f8mmer og br\u00e6dder fik vi fra savv\u00e6rkerne i Bording og Engesvang. Murer Johannes M\u00f8ller Engesvang havde murearbejdet, jeg var murerh\u00e5ndlanger og passede ham og hans svend op. T\u00f8mrer Peter Jepsen R\u00f8nkilde havde t\u00f8mrer og snedkerarbejdet. Begge var dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere, der lavede p\u00e6nt og solidt arbejde, og i l\u00f8bet af tre m\u00e5neder var huset f\u00e6rdig til indflytning.<\/p>\n

Far k\u00f8bte nye m\u00f8bler til stue og sovev\u00e6relse, og nu kom vi til at bo godt og havde rigeligt med plads. Men vi manglede vor gode mor. Far havde stadig vanskeligheder med at skaffe husholdere. Ingen ville ud p\u00e5 en g\u00e5rd, og tilmed n\u00e5r de h\u00f8rte, at der var en gammel mand at passe. Bedstefar boede stadig hos os, han havde sin stue, hvor han kunne opholde sig, n\u00e5r han ikke f\u00e6rdedes ud, og han spiste sammen med os ved m\u00e5ltiderne.<\/p>\n

F\u00f8rst da far fik f\u00e6stet Kirsten Olsen fra Aulum, fik vi en rar og solid dame til at hild hus og lave mad. Nu blev det hyggeligt og rart som i mors tid. Hun blev i g\u00e5rden i 10 \u2013 12 \u00e5r. Hun plejede bedstefar til han d\u00f8de, det var nu let, for han var n\u00e6sten ikke syg, men sov stille hen i sin stol. Hun plejede ogs\u00e5 far, da han blev syg og d\u00f8de, hans sygeleje var l\u00e6ngere, dog l\u00e5 han ikke l\u00e6nge fast i sengen. Kirsten blev hos Johannes, til han blev gift med hendes broderdatter Anna fra Skj\u00e6rk ved Aulum.<\/p>\n

Vi havde haft travlt om vinteren med at k\u00f8re mergel. En sommer havde vi sammen med vor nabo Peter Nielsen taget en grav mergel op i Mikael Petersens mergelgrav i Julianehede, der var mange l\u00e6s at hente, men det slog ikke til. S\u00e5 kom der en mergelbane igennem Over Julianehede til Krattet og der blev lagt mergeldynger af p\u00e5 Peter Knudsens mark. Denne mergelbane kom fra Damholt mergelleje i det nordlige af Bording sogn, det var en mere kalkholdig mergel end den fra Julianehede, og nu var der ikke n\u00e6r s\u00e5 langt at k\u00f8re, s\u00e5 jeg kunne hente flere l\u00e6s p\u00e5 en dag end fra mergelgraven i Julianehede. S\u00e5 vidt jeg husker, blev vi f\u00e6rdig med al mergle hele ejendommen, inden jeg blev syg og m\u00e5tte forlade landbruget.<\/p>\n

Jeg blev syg og kom p\u00e5 \u201dKuren ved Hald\u201d.<\/strong><\/p>\n

En dag i november gik jeg og pl\u00f8jede vest for banen, da m\u00e6rkede jeg, at det gjorde ondt ind for hjertet, n\u00e5r jeg skulle tr\u00e6kke ploven tilbage, n\u00e5r den var st\u00f8dt p\u00e5 en sten og g\u00e5et af jorden. Det blev v\u00e6rre, som dagene gik. En dag lige f\u00f8r jul bar jeg uheldig og fik en finger beskadiget i en roe rasper. Set var s\u00e5 slemt, at jeg ikke kunne lave noget med h\u00e5nden, men m\u00e5tte holde mig inde. Jeg kom ikke ud til landbruget mere, for sygdommen omkring hjertet tog til. Jeg blev nerv\u00f8s og bange, jeg turde ikke komme op at k\u00f8re p\u00e5 en vogn, jeg syntes hele tiden den ville v\u00e6lte. Jeg var \u00e6ngstelig og bange, hvis far eller en anden var ude om aftenen. Min puls var alt for h\u00f8j. Jeg var hos l\u00e6gen i Bording et par gange, men han kunne ikke hj\u00e6lp mig. sygdommen tog til, jeg kunne ikke sove om natten.
\nS\u00e5 var der nogle, der r\u00e5dede far til, at jeg skulle op til overl\u00e6ge Brink Eliasen p\u00e5 \u201dKuren ved Hald\u201d. Han skulle v\u00e6re s\u00e5 dygtig p\u00e5 dette omr\u00e5de. Far fik pr. telefon aftalt en tid, da vi m\u00e5tte komme. Det var en forf\u00e6rdelig sne vinter dette \u00e5r med m\u00e6gtige h\u00f8je snedriver. Jeg husker, at rutebilen flere steder k\u00f8rte gennem udgravninger, hvor sneen ved siderne var h\u00f8jere end bilen. Overl\u00e6gen unders\u00f8gte mig meget grundigt, min puls var den dag 120, det normale er jo 72. jeg fik noget medicin, og s\u00e5 skulle jeg komme igen 14 dage efter, for at han kunne se, om der var indtruffet en bedring. N\u00e6ste gang rejste jeg alene, sygdommen stod p\u00e5 samme stade, og overl\u00e6gen tilr\u00e5dede en indl\u00e6ggelse p\u00e5 \u201dKuren\u201d. Jeg fik de n\u00f8dvendige papirer med hjem, vi fik dem udfylde og sendt dem ind. Nogen tid efter kom der besked om, at jeg m\u00e5tte m\u00f8de p\u00e5 \u201dKuren\u201d en dag sidst i marts m\u00e5ned.<\/p>\n

Der var en liste med over de ting, jeg skulle have med. Jeg skulle selv betale en del af opholdet, sygekassen betalte en del, og amtet gav et tilskud. Jeg k\u00f8rte med rutebilen helt ind til Viborg, fordi jeg havde bagage med, og tog s\u00e5 bybussen ud til \u201dKuren\u201d. \u201dKuren\u201d, der ejedes og blev drevet af R\u00f8de Kors i Danmark, havde f\u00f8rst v\u00e6ret \u00f8velseslejr for danske soldater. I krigs\u00e5rene 1914 til 1918 var der tyske krigsfanger der. Der var ogs\u00e5 russiske, franske og engelske, derfor var lejren delt i tre dele. Nu var den del, der l\u00e5 op ad landevejen, i brug til kontor og beboelse for personalet. Afdeling B var for oppeg\u00e5ende patienter, der var p\u00e5 rekreation og som kunne g\u00e5 til behandlingsafdelingen.<\/p>\n

Bussen k\u00f8rte op til \u201dModtagelsen\u201d, og jeg blev vist ind til forstanderinden. Hun b\u00f8d mig velkommen, og jeg fik en seddel, som jeg skulle aflevere til S\u00f8ster Gertrud p\u00e5 Pav. 10. det var p\u00e5 en 12 mands stue, jeg skulle bo, det var flinke mennesker alle sammen, men der var megen uro b\u00e5de nat og dag. tre af dem var krigsinvalider fra S\u00f8nderjylland, de var ikke lette at forst\u00e5, men v\u00e6rre var det med at forst\u00e5 en fra Bornholm. De f\u00f8rste tre dage gik med at g\u00e5 til l\u00e6ge, jeg var hos tre forskellige til unders\u00f8gelser. Den 4. dag skulle jeg til sogner\u00e5dsm\u00f8de, som de kaldte det deroppe. Der sad alle l\u00e6gerne samlede omkring et bord og snakkede om behandlingen. Jeg skulle have kulsyrebade, jeg skulle i ligge hal 1 time hver dag og g\u00e5 tur i skoven mindst to timer hver dag, og s\u00e5 skulle jeg have et glas fl\u00f8de og et glas k\u00e6rnem\u00e6lk samt et malt\u00f8l om dagen. Jeg var g\u00e5et langt ned i v\u00e6gt.<\/p>\n

Der var gode forhold p\u00e5 \u201dKuren\u201d. Hver morgen var der andagt i foredragssalen ved forstanderinden, var hun forhindret, var der en anden \u00e6ldre s\u00f8ster, der l\u00e6ste andagt stykket og bad et fadervor. Der blev sunget en salme f\u00f8r og efter. Hver aften var der andagt i en mindre sal ved en af diakonerne. Dem var der tre af, og de var alle ansat p\u00e5 badeafdelingen. Hver s\u00f8ndag var der gudstjeneste i foredragssalen ved pr\u00e6ster inde fra Viborg.<\/p>\n

Hver gang jeg skulle i bad, kom jeg ned i et badekar, der var fyldt med vand, hvori var blandet kemikalier, det var dejligt varmt den f\u00f8rste gang, men varmegraderne aftog fra dag til dag, og styrken af kulsyre blev for\u00f8get, og opholdet i vandet blev l\u00e6ngere for hver gang. N\u00e5r jeg kom af vandet, fik jeg et lagen omkring mig, og s\u00e5 kom jeg i seng, hvor jeg blev rullet ind i lagnet og s\u00e5 pakket ind i t\u00e6pper. For hver gang blev hviletiden l\u00e6ngere. Da jeg var f\u00e6rdig med badene, skulle jeg have vibrationsmassage p\u00e5 bryst og ryg, og s\u00e5 skulle jeg have en times arbejde i gartneriet. Da jeg havde v\u00e6ret der et par uger og havde l\u00e6rt en del af patienterne p\u00e5 10 at kende, blev der en ledig seng p\u00e5 en fire mands stue, og de tre det var tilbage opfordrede mig til at flytte ind til dem.<\/p>\n

Vi fulgtes ad til S\u00f8ster Gertrud for at f\u00e5 tilladelsen til dette. Det havde hun intet imod, og s\u00e5 flyttede jeg ind til dem. Der var en k\u00f8bmand, en skr\u00e6dder og en landmand. Det var dejlige mennesker at v\u00e6re sammen med. K\u00f8bmand S\u00f8rensen boede i Viborg S\u00f8ndermark, da han senere blev rask, k\u00f8bte han en k\u00f8bmandsforretning. Tvis, hvor han oparbejdede en stor og solid forretning, som han efter sin kones d\u00f8d overdrog til sin s\u00f8n. Han og en datter overtog en lille manufaktur \u2013 og trikotageforretning i Tvis.<\/p>\n

I \u00e5rene p\u00e5 seminariet bes\u00f8gte jeg dem altid i sommerferien, n\u00e5r jeg cyklede frem og tilbage mellem Engesvang og seminariet. Senere, mens vi boede i Harbo\u00f8re, havde vi et godt hvilested i det g\u00e6stfrie hjem. Signe kom ogs\u00e5 til at s\u00e6tte stor pris p\u00e5 de rare og g\u00e6stfrie mennesker. I Thybor\u00f8n havde vi en sommer bes\u00f8g af datteren, hun var sammen med nogle andre unge p\u00e5 tur og skulle ind til os for at bringe en hilsen fra sin far. Vi fire fulgtes gerne ad, p\u00e5 turene i skoven, en officer i Frelsens h\u00e6r var ofte med, det var godt f\u00f8lgeskab.<\/p>\n

Opholdet og behandlingerne, jeg fik, hjalp mig godt. Da jeg blev udskrevet, sagde overl\u00e6gen til mig: \u201dDe kan blive helt rask, men det vil vare l\u00e6nge, de m\u00e5 ikke uds\u00e6tte dem for st\u00e6rke sindsbev\u00e6gelser, men m\u00e5 l\u00e6re at tage alt men en knusende ro, og de m\u00e5 aldrig mere tage far p\u00e5 landbrug\u201d. Jeg havde v\u00e6ret p\u00e5 \u201dKuren\u201d i 6 uger og kom hjem f\u00f8rst i maj m\u00e5ned.<\/p>\n

Hvad skal jeg nu?<\/strong><\/p>\n

Ja, det kunne jeg jo ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5. Det var strengt at g\u00e5 derhjemme og se, de andre havde travlt, og jeg kunne ikke tage fat og hj\u00e6lpe dem. Jeg gik lange ture, jeg kikkede ind hos naboerne, jeg bandt b\u00f8ger ind, men det var ikke rigtig noget for mig, vejret var for godt til at sidde inde. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 fremtiden, hvad skulle jeg sl\u00e5 ind p\u00e5. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 handel, men her skulle jeg komme i l\u00e6re, jeg var jo ogs\u00e5 for gammel til at komme i l\u00e6re i en forretning. Far snakkede om h\u00f8nseri, men sagde: \u201dNu skal du bare blive mere rask, s\u00e5 skal du se, der viser sig nok en udvej for dig!\u201d
\nOg han fik ret, det gjorde der!
\nEn eftermiddag hen p\u00e5 sommeren kom pastor Gissel, var sognepr\u00e6st, cyklende op til os, han ville se, hvordan jeg havde det. og s\u00e5 spurgte han: \u201dHvad vil du s\u00e5, n\u00e5r du ikke mere m\u00e5 arbejde med landbrug?\u201d Jeg svarede, at det var det, der var det store problem for mig. Du skal v\u00e6re l\u00e6rer! Sagde han, nu skaffer vi nogle b\u00f8ger hjem fra seminariet i Nr. Nissum, og s\u00e5 kan du begynde at l\u00e6se her hjemme. Du m\u00e5 komme ned i pr\u00e6steg\u00e5rden, s\u00e5 tit du vil, s\u00e5 skal vi hj\u00e6lpe dig, hvis der er noget du ikke forst\u00e5r. Og den n\u00f8dvendige praktik kan du f\u00e5 hos l\u00e6rer Andersen i Julianehede. S\u00e5 ser vi hvordan det g\u00e5r, og bliver du mere rask, kan du tage op til Nr. Nissum efter jul, og s\u00e5 g\u00e5 i forberedelsesklassen resten af \u00e5ret.<\/p>\n

Og s\u00e5dan gik det. jeg skrev til forstander Gjelstrup og bad om at f\u00e5 de b\u00f8ger tilsendt, som de brugte i F. klassen. Nogle dage efter modtog jeg en stor pakke b\u00f8ger med vedlagt regning fra Poul \u00d8vesel elev i 1. klasse, han sendte mig de b\u00f8ger han havde brugt i F. klassen. Nu kunne jeg g\u00e5 i gang med at l\u00e6se. Jeg var i pr\u00e6steg\u00e5rden en gang om ugen, hvor fru Gissel hjalp mig med matematik. Og jeg var hos farbror Niels i Engesvang en gang om ugen for at l\u00e6re ar spille violin, han havde f\u00e5et fat i en gammel violin. Som han havde f\u00e5et lavet i stand, og s\u00e5 sled jeg med den. I skolen var jeg til praktik to gange om ugen. Efter at have h\u00f8rt og set l\u00e6rer Andersens undervisning, et par gange overlod han klassen til mig og gik ind til sin kone eller ud i sin have.<\/p>\n

Han havde et valgsprog, som han praktiserede! Man skal ikke have mere travlt, end man har tid til at bestille noget! Han ville gerne hj\u00e6lpe mig med religion, det mente han var meget n\u00f8dvendig. Jeg har endnu den dag i dag ham mist\u00e6nkt for, at det var mest for fortjenestens skyld. Det han fortalte, vidste jeg godt i forvejen. Han tog sin timebetaling, og det var der ikke noget at sige til. Familien var stor, og l\u00e6rer l\u00f8nnen var lille. I pr\u00e6steg\u00e5rden ville de ikke have s\u00e5 meget som en \u00f8re for den hj\u00e6lp de havde ydet. Det ville farbror Niels heller ikke, s\u00e5 disse m\u00e5neder med hjemmearbejde havde v\u00e6ret billige, men havde givet et godt resultat, syntes jeg selv.<\/p>\n

Fire \u00e5r p\u00e5 N\u00f8rre Nissum Seminarium. I F. klassen.<\/strong>
\nI november havde jeg brevveksling med forstander P. C. Gjelstrup Nr. Nissum Sem. Indmeldt mig som elev i F. klassen og skulle begynde efter juleferien. Klassen begyndte dagen efter Hellige tre konger, og Hellig 3. kongers dag rejste jeg fra Engesvang med tog til Struer og videre med rutebil til Nr. Nissum. I Struer traf jeg sammen med et par andre unge, der ogs\u00e5 havde en violinkasse og en h\u00e5ndkuffert med, og jeg g\u00e6ttede straks, at de ogs\u00e5 skulle ud til Seminariet. De var flinke og hj\u00e6lpsomme, da vi kom til seminariet tilb\u00f8d den ene at g\u00e5 med mig op til forstanderen. Dette tilbud tog jeg med gl\u00e6de imod. Vi kom ind i en gang og op ad en trappe til 1. sal, der bankede han p\u00e5, og en h\u00f8j tynd mand lukkede op og tog imod os. Min ledsager hilste og \u00f8nskede godt nyt\u00e5r og sagde, at her var en ny elev til F. klassen. Forstanderen b\u00f8d mig velkommen og f\u00f8rte mig hen til et land bord med flere dynger papirer. Midt for bordet stod en gyngestol, hvor han b\u00f8d mig tage plads. Han gik om til den modsatte side og tog plads i e kontorstol lige over for mig, og s\u00e5 begyndte samtalen, der endte med, at nu skulle han finde et v\u00e6relse til mig, hvor jeg kunne bo.<\/p>\n

Der var en ledig ved siden af musikstuen p\u00e5 \u201dTheben\u201d, D. v. s. der var egentlig to, idet der var stue og sovev\u00e6relse, der havde engang boet en seminariel\u00e6rer. Forstanderen fulgte med og viste mig v\u00e6relserne. Det var vist 25 kr. om mdr. de skulle koste. Der var h\u00f8jt til loftet, vinduerne var mod vest, og de var begge ut\u00e6tte. Der var en kakkelovn, et bord og en stol i stuen, i sovev\u00e6relset stod en seng med en madrasse. S\u00e5 tog han mig med over til \u201dLille Peter\u201d, som vi kaldte ham, han var skolens pedel. Forstanderen bad ham hj\u00e6lpe mig at b\u00e6re mit skab og tr\u00e6 kuffert over. Disse to ting var sammen med min bogreol og cykle sendt pr. bane til Lemvig og stod nu henne ved posthuset. Posten havde haft det med p\u00e5 sin bil fra Lemvig, han havde en ret stor vare lad p\u00e5 sin bil, da han havde al post og alle pakker med til de to brevsamlingssteder: Nr. Nissum og Nr. Nissum Seminarium. Ved posthusets gavl havde han en garage til at k\u00f8re bilen ind i, den stid der medens han p\u00e5 sin cykle k\u00f8rte sin post tur.<\/p>\n

Vi fik skab og kuffert b\u00e5ret ind i stuen, senget\u00f8jet kom ind i sovev\u00e6relset og cyklen blev k\u00f8rt in i cykelskuret. Det var det gamle missionshus, der fungerede som cykel \u2013 og t\u00f8rveskur, over d\u00f8ren stod malet: \u201dLand, land h\u00f8r Herrens ord\u201d. Denne indskribstion havde v\u00e6ret malet over flere gange, men blev hurtig synlig igen. Peter Johansen, s\u00e5dan hed pedellen sikrede sig at der sad en n\u00f8gle i d\u00f8ren til mine v\u00e6relser og at de kunne l\u00e5ses og bad mig huske at l\u00e5se, n\u00e5r jeg forlod dem, ligeledes s\u00e5 han efter om rullegardinerne var i orden og at lamperne kunne lyse, samt viste mig, hvor pensionatet l\u00e5, hvor jeg skulle spise. Da jeg havde f\u00e5et sengen redt og mine ejendele lagt p\u00e5 plads, var det spisetid, og jeg gik ned til Borgen.<\/p>\n

Der str\u00f8mmede det til fra alle side, vi kom f\u00f8rst ind i en gang med plads til at h\u00e6nge overt\u00f8j, og s\u00e5 ind i en stor spisesal med fire lange borde tv\u00e6rs over salen. En var s\u00e5 flink at vise mig en plads ved det f\u00f8rste bord, der var \u201dF\u201d klassens, s\u00e5 kom de tre seminarieklassers i r\u00e6kkef\u00f8lge. Der var plads til 12 p\u00e5 hver side af bordet, og s\u00e5 at sige var alle bordene fyldte. En del af eleverne spiste hos frk. Madsen i Korinth. En af eleverne ved det fjerde bord sang for p\u00e5 et bordvers, og s\u00e5 begyndte spisningen, f\u00f8rst blev der serveret en varm ret, s\u00e5 sm\u00f8rrebr\u00f8d med m\u00e6lk eller te til efter behag. Kl. 8,30 var der aftenkaffe, og kl. 8,45 andagt p\u00e5 l\u00e6sestuen. Efter andagten, der var blevet l\u00e6st af en af eleverne i 3. klasse, var der lejlighed til at kikke i aviserne, der l\u00e5 i reolen hver p\u00e5 sin bestemte plads.<\/p>\n

Da jeg senere kom over i min stue, var der koldt og trist, jeg rullede gardinerne ned, kl\u00e6dte mig af og gik i seng, den var ogs\u00e5 kold, og det varede nogen tid inden jeg fik den varmet op og kunne falde i s\u00f8vn<\/p>\n

For\u00e6ldrest\u00e6vnet.<\/strong>
\nL\u00f8rdag den 17. maj begyndte med gudstjeneste i kirken kl.10 ved pastor Nielsen, og derefter blev g\u00e6sterne for et par timers tid, indkvarteret til middag hos l\u00e6rerne og i g\u00e6stfri hjem i sognet. Festen p\u00e5 seminariet begyndte kl. 3. m\u00f8det skulle havde v\u00e6ret i forstanderens have, men da vejret var uegnet til havem\u00f8de, blev det forelagt til foredragssalen og bibliotek, det blev fyldt til allersidste
\nPlads. Forstander Gjelstrup b\u00f8d velkommen kort og hjertelig til de mange fremmede og dog s\u00e5 velkendte g\u00e6ster. F\u00f8rste taler var l\u00e6rer Eriksen B\u00f8vlingbjerg, han, der selv havde g\u00e5et p\u00e5 seminariet her, havde nu en datter i vores klasse og repr\u00e6senterede for\u00e6ldrekredsen. Den f\u00f8lgende taler var landtingsmand Rasmussen Byskov, der repr\u00e6senterede sognet, og endelig l\u00e6rer Hansen seminariets l\u00e6rerkreds.<\/p>\n

Efter dette m\u00f8de var der frikvarter et par timer, og dette benyttedes til at se seminariet og omgivelserne, eller en s\u00f8n eller en datter tog far og mor med op p\u00e5 v\u00e6relset for at snakke fortroligt. Kl. 6. begyndte festen i gymnastiksalen, hvor et smukt og veld\u00e6kket aftenbord ventede. Her var ordet frit, og lejligheden benyttedes godt, s\u00e5 den ene taler s\u00e5 at sige afl\u00f8ser den anden. Den f\u00f8rste der tog ordet, var en af seminariets \u00e6ldste elever, l\u00e6rer Petersen. Han viste os, hvorledes seminariet efterh\u00e5nden var vokset frem i de forl\u00f8bne \u00e5r fra en ganske svag begyndelse, og han h\u00e5bede og troede, at det \u00e5ndelige liv var vokset i forhold dertil. Til sidst udtalte han \u00f8nsket om, at vi elever, der gik i seminariet nu, m\u00e5tte se frugten i den gerning, vi siden skulle g\u00e5 ind til.<\/p>\n

L\u00e6rer Kirkeg\u00e5rd fremkom med et forslag, der fandt ivrig tilslutning i al fald blandt os elever, det gik ud p\u00e5, at alle g\u00e6sterne efter tur skulle indbyde seminariet til et bes\u00f8g. Den n\u00e6ste taler, l\u00e6rer M\u00f8ller, Randers talte is\u00e6r for de \u00e6ldre l\u00e6rer ved skolen, Kand. Str\u00f8m, l\u00e6rer Kirkeg\u00e5rd og M\u00e5bjerg rettede som de andre talere en dybf\u00f8lt tak til forstanderen og l\u00e6rerkredsen b\u00e5de for festdagen og det daglige arbejde p\u00e5 skolen. Derp\u00e5 talte l\u00e6rer Nielsen seminariet, g\u00e5rdejer Frandsen, g\u00e5rdejer \u00d8sterg\u00e5rd og l\u00e6rer Christensen, seminariet. L\u00e6rer Christensen talte for \u201dde for\u00e6ldrel\u00f8se for en dag\u201d og bad om forsamlingens tilslutning til at bede hver is\u00e6r sende en hilsen fra festens deltagere. Christiansen fra 3. takkede p\u00e5 de for\u00e6ldrel\u00f8ses vegne for hilsenen.<\/p>\n

Klokken var nu otte, og man skulle t\u00e6nke p\u00e5 at bryde op, men f\u00f8rst gav musikl\u00e6rer M\u00f8ller assisteret af elever, et lille stykke \u201dHellas\u201d med p\u00e5 vejen, og akkompagneret af violiner og klaver brusede de gamle hellenske sange: I hede sand i givtig muld, solskin og s\u00f8 vind og vor nationalsang ud i salen. Til sidst udtalte forstander Gjelstrup en tak til g\u00e6sterne. I gjorde vel i at komme og til v\u00e6rterne for g\u00e6stfriheden om middagen og endelig til k\u00f8kkenet og alle andre, der havde deltaget i arbejdet,_ forstanderen udtalte tillige \u00f8nsket om, at st\u00e6vnet kunne gentages om et par \u00e5r, men i \u00f8vrigt stod seminariets d\u00f8re til enhver tid \u00e5bne for alle for\u00e6ldre og gamle elever. \u2013 efter sangen \u201dFremad en verdens vilde r\u00f8st\u201d sluttede forstanderen med andagt over ordene fra Hebr\u00e6s. 12. 1-2.
\nI l\u00f8bet af den f\u00f8lgende time forsvandt de mange g\u00e6ster \u2013 lidt vemodige ved afskeden, men glade og taknemmelige for en god dag \u2013 igennem den smukke velkomst port, der var rejst ved indk\u00f8reselen til seminariet, og snart var der atter rolig i \u201dHellas\u201d<\/p>\n

Pensionatsudflugt.<\/strong>
\nL\u00f8rdagen efter pinse havde begge pensionater udflugt. Frk. Madsen Korinth gav tur med damperen fra Lemvig til Thybor\u00f8n. \u201dBorgen\u201d gav en tur pr. bil til Viborg. Efter kaffe p\u00e5 K. F. U. M. s\u00e5 vi domkirken og fik en tur i det smukke anl\u00e6g \u201dBorgvold\u201d. Dern\u00e6st k\u00f8rte vi til \u201dHald\u201d, hvor borgruinerne blev taget \u00f8jesyn, et l\u00e6ngere ophold her var p\u00e5t\u00e6nkt, men p\u00e5 grund af silende regn gik vi over til pavillonen \u201dB\u00e6kkelund\u201d, hvor aftensmaden, der var medbragt, indtoges og forstanderen gav kaffe. Regnen h\u00f8rte op, og med leg og f\u00e6rden i den sk\u00f8nne natur gik de n\u00e6ste par timer. Efter at forstanderen havde holdt andagt, gik det atter hjemad gennem Dollerup bakker. Klokken var n\u00e6sten tolv, inden vi n\u00e5ede hjem. Alle var enige om, at det havde v\u00e6ret en god tur.
\nGrundstensnedl\u00e6ggelse.<\/p>\n

Fredag den 3. juni nedlagdes grundstenen til seminariets nye bygning. Kl. 20,30 samledes l\u00e6rer og elever ved byggepladsen, murene var da i vinduesh\u00f8jde. Desuden overv\u00e6redes h\u00f8jtideligheden af de for tiden v\u00e6rende censorer, landstingsmand Rasmussen, Byskov, arkitekt Brun Struer v. a. Efter at salmen: \u201dForagter ej de ringe dage\u201d var sunget, talte provst M\u00f8ller, der var formand for seminariets bestyrelse. Han talte om den tid, da seminariet begyndte under pastor A. D. L. Hansen, referende til den nye seminarieordning, hvor der stilles krav om udvidelse af undrevisningsvilk\u00e5rene. Han opl\u00e6ste til slut det dokument, der skulle nedl\u00e6gges. Dokumentet blev rullet sammen og puttet ned i et hylster af bly, hvori ogs\u00e5 blev lagt nogle af de dengang brugte m\u00f8nter. Hylsteret blev loddet til og lagt ned i muren og muret efter. Provst M\u00f8ller murede den f\u00f8rste sten, Rasmussen Byskov den anden og forstander Gjelstrup den tredje og sidste. Enhver f\u00f8lte, at man i dette \u00f8jeblik stod ved en af milep\u00e6lene i seminariets historie.<\/p>\n

St. Hans \u2013 aftens \u2013 fest.<\/strong>
\nTraditionen tro afholdtes St. Hans aften den s\u00e6dvanlige fest p\u00e5 seminariet. Til den fastsatte tid samledes vi alle i seminarieg\u00e5rden, hvor den h\u00e6slige heks \u2013 et produkt af naturens lunefuldhed og menneskenes kunstneriske begavet hed (en tr\u00e6rod var hovedet) var anbragt i en tj\u00e6ret\u00f8nde p\u00e5 en fjedervogn. I h\u00f8jtideligt optog befordredes heksen til retterstedet, Byskov bakke, mens musikken spillede, rullede heksen med beundringsv\u00e6rdig ro sin d\u00f8d i m\u00f8de.<\/p>\n

Ved retterstedet, den h\u00f8je skr\u00e6nt ved siden af den nye Byskov vej, n\u00f8d heksen en sidste slurk petroleum, og b\u00e5let blev t\u00e6ndt. Efter en sang besteg taleren, stud p\u00e6d. Axel Jacobsen (han var fra Hj\u00f8llund) talerstolen, Kyndes fjedervogn, der havde befordret heksen til retterstedet. I velvalgte ord og med smukke talem\u00e5der fortolkede han et dr\u00f8mmesyn, hvor han havde skuet ind i seminariets fremtid under den nye seminarieordning og forudset, hvordan det ville se ud her, n\u00e5r han om f\u00f8je \u00e5r igen satte sin fod p\u00e5 hellensk grund.<\/p>\n

I \u00f8vrigt fremf\u00f8rte taleren mange gode tanker og \u00f8nsker om og for seminariets fremtid, og hans tale hilstes med stort bifald. Under hans tale havde heksen mistet sin f\u00f8r omtalte ro og ligev\u00e6gt og var trillet ned fra skr\u00e6nten og ned p\u00e5 vejen, hvor hun br\u00e6ndte videre. Endnu en sang blev sunget, og skaren satte atter kursen mod seminariet. P\u00e5 pensionaterne blev der serveret chokolade, og derefter var der sanglege p\u00e5 boldbanen, men ogs\u00e5 dette punkt p\u00e5 programmet blev udt\u00f8mt, og hverdagens fred hvilede atter over Hellas<\/p>\n

N\u00e5r man bes\u00f8ger seminariet i dag, m\u00e5 man sige, at Axel Jacobsens dr\u00f8mmesyn til fulde er g\u00e5et i opfyldelse. Kand. Str\u00f8m blev den 24. juni udn\u00e6vnt til ridder af Dannebrog.<\/p>\n

Nu har jeg fortalt om fester, m\u00f8der og foredrag og om udflugter i det \u00e5r, jeg gik i f\u00f8rste klasse, og det blev f\u00f8rt videre i 2. og 3. klasse, men da det vil f\u00f8re for vidt at referere ogs\u00e5 fra disse \u00e5r, vil jeg g\u00e5 over til at fort\u00e6lle lidt om mig selv og om mit forhold til musikl\u00e6rer M\u00f8ller.<\/p>\n

Jeg var jo ikke rask, da jeg rejste til Nissum og begyndte i forberedelsesklassen. Der var enkelte dage, hvor jeg m\u00e5tte holde mig i sengen for at v\u00e6r i ro og slappe af. Det var jo en nerv\u00f8s hjertesygdom, jeg led af, og den gjorde sig st\u00e6rkest g\u00e6ldende i de fag, hvor jeg stod d\u00e5rligst, n\u00e5r jeg f. eks. Skulle op til tavlen i matematik, eller jeg skulle synge eller spille. S\u00e6rlig galt var det, n\u00e5r jeg var til eksamen.<\/p>\n

Da jeg kom i 1. klasse begyndte musikl\u00e6rer M\u00f8ller at h\u00f8re os i sang enkeltvis, og det gik ofte galt for mig, og inden s\u00e5 l\u00e6nge var jeg med i det daglige sangkor. Nu boede vi jo flere sammen p\u00e5 Sparta, og kammeraterne var flinke til at \u00f8ve sig i sang sammen med mig, s\u00e5 jeg fik melodierne l\u00e6rt, og det kom til at g\u00e5 rigtig godt i sangtimerne. I musiktimerne var jeg den d\u00e5rligste p\u00e5 holdet, der var fire i hvert hold. Allerede da vi begyndte efter efter\u00e5rsferien, lavede han holdene om, s\u00e5 jeg kom til at spille alene hos ham. Nu ville han tage sig godt af mig. men det skete jo desv\u00e6rre alt for ofte, at jeg greb fejl og spillede falsk, og s\u00e5 blev han vred og sk\u00e6ldte ud, ja, en dag bandede han over mig. s\u00e5 tog jeg mod til mig, og fortalte ham, hvordan jeg havde det med min sygdom og sagde ogs\u00e5, at n\u00e5r han talte h\u00e5rdt til mig, s\u00e5 tog hjertet til at hamre, og s\u00e5 kunne jeg slet ikke spille rent. Musikl\u00e6reren sagde, at det skulle jeg have sagt noget f\u00f8r, men nu ville han pr\u00f8ve at tage det p\u00e5 en hel anden m\u00e5de. Jeg sagde, at man jo aldrig er glad ved, at skulle udlevere sig selv. Vi fik en god samtale med hinanden, og siden sk\u00e6ldte han aldrig ud og langt mindre bandede. Siden den dag gik det bedre med at spille, han brugte sin violin, og vi spillede sammen
\nDet gik ogs\u00e5 helt godt til endelig eksamen, jeg fik gx i violinspil, og det var jeg s\u00e6rdeles godt tilfreds med.<\/p>\n

En dag, det var nogen tid efter, at der var noget galt p\u00e5 klassen i M\u00f8llers time, hvad det var, kan jeg ikke huske, men M\u00f8ller var vred og forlangte en forklaring. Et par stykker, der f\u00f8lte sig skyldige afgav en forklaring. Da musikl\u00e6reren havde h\u00f8rt den, henvendte han sig til mig: Poulsen, er dette rigtig. Jeg svarede. \u201dJa\u201d, for det var rigtig. Det var det sidste ord, der blev sagt i den sag.<\/p>\n

En eftermiddag gik jeg ned til \u201dBorgen\u201d for at drikke kaffe, da stod musikl\u00e6reren stille ved et hj\u00f8rne, da han h\u00f8rte mine skridt, kaldte han, da han h\u00f8rte min stemme, sagde han: N\u00e5 er det dem Poulsen tag lige min arm og hj\u00e6lp mig forbi, for jeg kan lugte heste, s\u00e5 jeg t\u00f8r ikke g\u00e5 l\u00e6ngere alene. Det var rigtig, en halv snes meter l\u00e6ngere fremme stod et spand heste. Da vi kom ned til \u201dBorgen\u201d, sagde han tak, nu kunne han klare sig selv. Han havde mistet synet som seks\u00e5rig. Han havde et par lange sn\u00f8rest\u00f8vler, og en dag han skulle have st\u00f8vlerne af, var et af b\u00e5ndene g\u00e5et i h\u00e5rdknude, og han kunne ikke l\u00f8se dem op. Han blev heftig og tog en kniv, og med et rask tag snittede han b\u00e5ndet over med det resultat, at knivspidsen ramte det ene \u00f8je. Der kom bet\u00e6ndelse i \u00f8jet, og det bredte sig til det andet \u00f8je, og han mistede synet p\u00e5 dem begge.<\/p>\n

Musikl\u00e6reren var v\u00e6ldig dygtig til at klare sig, han kunne finde rundt mellem de forskellige bygninger og ind i alle klassev\u00e6relser, han kunne g\u00e5 ind og handle i butikker. Men gik der en ved siden af ham og ville tale med ham, da skulle vedkommende tage ham under armen, han kunne ikke b\u00e5de tale og finde vej. Musikl\u00e6reren og fruen havde en tandem, n\u00e5r de k\u00f8rte p\u00e5 den, sad fruen foran og styrede, og s\u00e5 gik det fint.
\nKun f\u00e5 \u00e5r fik l\u00e6rer M\u00f8ller p\u00e5 seminariet, efter at vi i 33 havde forladt seminariet. Han m\u00e5tte tage sin afsked p\u00e5 grund af d\u00e5rlige nerver. Han s\u00f8gte og fik pladsen som organist ved Holstebro kirke, og der fik de nogle lykkelige \u00e5r. Da fru M\u00f8ller d\u00f8de, m\u00e5tte han s\u00f8ge sin afsked, han kunne ikke klare organisttjenesten uden hendes hj\u00e6lp.<\/p>\n

Da jeg var blevet mere rask, talte jeg med l\u00e6rer Olsen, der havde gymnastik med 1. klasse, om han troede, jeg kunne f\u00e5 gymnastik med som fag, hvis jeg kunne klare de st\u00e5ende \u00f8velser og s\u00e5 teorien. Det turde han ikke svare p\u00e5, men han ville anbefale mig at g\u00e5 med til den frivillige morgengymnastik resten af 1. klasse, og s\u00e5 kunne jeg tale med l\u00e6rer Christensen, n\u00e5r han ved n\u00e6ste skole\u00e5rs begyndelse overtog gymnastikken. Det gjorde jeg og fik 10 min. St\u00e5ende \u00f8velser p\u00e5 gulv ved ribbe resten af skole\u00e5ret.
\nVed begyndelsen i 2. klasse talte jeg med l\u00e6rer Christensen, og han gav mig lov til at deltage i de \u00f8velser, jeg kunne magte, men han ville ikke love, at jeg fik lov at g\u00e5 op i det til eksamen. gjorde jeg ikke det, ville han skrive en erkl\u00e6ring til mig g\u00e5ende ud p\u00e5, at jeg p\u00e5 grund af sygdom kun havde deltaget i gymnastik i de to sidste seminarium \u00e5r, men alligevel ville han anse mig for egnet til at undervise i faget. Han talte s\u00e5 med gymnastikinspekt\u00f8ren om det, og jeg fik lov til at g\u00e5 op til eksamen, men han gav mig kun en lille karakter i faget. Havde jeg ikke f\u00e5et gymnastikken med, ville det havde trukket hovedkarakteren ned, og jeg havde v\u00e6ret ukvalificeret til at s\u00f8ge embede, hvor der skulle undervises i gymnastik.
\nVar det fint vejr, gik vi turer om eftermiddagen. En sk\u00f8n tur i for\u00e5rstiden og f\u00f8rst p\u00e5 sommeren var ned gennem Kongsg\u00e5rdens dale til fjorden. I dalene var et v\u00e6ld af blomster, s\u00e6rlig var der mange gule kodrivere. Jeg har taget denne tur flere gange en tidlig s\u00f8ndag morgen, jeg cyklede op til missionshuset, hvor jeg s\u00e5 stillede cyklen og s\u00e5 gik jeg ned i dalene og hentede en frisk buket af de dejlige blomster, solen skinnede og l\u00e6rkerne sang og fjorden l\u00e5 stille og blank. Jeg var hjemme igen i god tid til morgenkaffen.<\/p>\n

Ofte gik vi langs stranden om til \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd strand\u201d, her var en fin badestrand, der var meget s\u00f8gt i sommertiden. Der var opstillet skilte med de forskellige bade tider for herrer og damer. Forstander Gjelstrup badede meget her, men det var tidligt om morgenen og det b\u00e5de sommer og vinter. Vi seminarister tog sj\u00e6ldent til fjorden for at bade, da vi havde gode badeforhold p\u00e5 seminariet. I k\u00e6lderen under \u201dDen gule bygning\u201d var der indrettet et stort baderum, hvor der var 6 bruser, og der havde hver klasse sin bestemte badetid, to timer i hver uge. Alle kvindelige elever havde en tid, og seminariets piger havde deres. Der var b\u00e6nke til ar ligge t\u00f8jet p\u00e5. S\u00e6be og h\u00e5ndkl\u00e6der skulle medbringes. Fra \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd\u201d gik vi op til landevejen og hjem, eller m\u00e5ske gik vi ned forbi \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd\u201d til stranden og s\u00e5 fulgte vi den mod \u00f8st til \u201dRemme strand\u201d for s\u00e5 at tage landevejen hjem.<\/p>\n

En anden tur som vi ofte gik, var ad kirke stien hen over bakken forbi h\u00f8jskolens have og hen forbi \u201dBrejdablik\u201d, der var h\u00f8jskolens ejendom, og s\u00e5 ind over kirkeg\u00e5rden. Syd for kirken var der nede i bakken muret en gravhv\u00e6lving, hvor en tidligere ejer af \u201dKongsg\u00e5rd\u201d og hans hustrus sakofager stod, om sommeren var kun gitter d\u00f8ren for, s\u00e5 vi kunne se ind, der stod altid friske blomster i en stor vase ved foden af kisterne. Ofte n\u00e5r vi gik omkring og s\u00e5 p\u00e5 gravstenene, standsede vi op ved en sten, der stod i det nordvestre hj\u00f8rne af kirkeg\u00e5rden. P\u00e5 stenen stod foruden navn, f\u00f8dsels \u2013 og d\u00f8ds\u00e5r ordene: \u201dHan n\u00e5ede det\u201d. det var en ung mand fra sognet, der l\u00e5 begravet der, og hans forlovede havde sat stenen p\u00e5 hans grav. Jeg har flere gange standset op ved denne grav, og ordene: \u201dHan n\u00e5ede det\u201d har talt st\u00e6rkt til mig. turen sluttede altid med et bes\u00f8g oppe i kirket\u00e5rnet, d\u00f8ren til t\u00e5rnet var aldrig l\u00e5st, s\u00e5 der var fri adgang. Oppe ved kirkeklokken boede allikerne, og dem var der mange af, der l\u00e5 en tykt lag fugleg\u00f8dning over hele loftet, det var ikke s\u00e5 tiltalende at tr\u00e6de i, men der var en storsl\u00e5et udsigt ud gennem hullerne til alle sider. Kirket\u00e5rnet l\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 bakken.<\/p>\n

En tredje tur gik ud ad vejen over Byskov bakke, den tur gik vi n\u00e6sten daglig. De f\u00f8rste \u00e5r var der flere sving p\u00e5 vejen, men s\u00e5 blev de rettet ud og vejen udvidet, og der blev en udgravning af bakken, s\u00e5 turen mistede en stor del af sin tiltr\u00e6kning p\u00e5 os. Den sk\u00f8nne udsigt fra bakkens top var borte. Vi seminarister havde sendt en protest til sogner\u00e5det mod at vejen blev rettet ud, og bakken blev udgravet, men denne protest tog sogner\u00e5det naturligvis intet hensyn til.<\/p>\n

Var det en s\u00f8ndagstur drejede vi af til venstre ned forbi \u201dSdr. Byskov\u201d, hvor landstingsmand Rasmussen Byskov boede. Han og hans hustru Kristiane havde jeg v\u00e6ret g\u00e6st hos et par gange. 1, gang sammen med h\u00f8jskolen. 2. gang var min klasse budt derop. Rasmussen var i bestyrelsen for seminariet, og de ville gerne holde forbindelsen ved lige med de skiftende elevhold. Senere bes\u00f8gte Signe og jeg dem flere gange. Rasmussen var nemlig fra N\u00f8rager, Signes hjemby, og han og Signes far var ungdomsvenner, og Rasmussens bror og s\u00f8ster boede i et hus nabo til \u201dSt\u00f8vbog\u00e5rd\u201d, der var Signes hjem. vi gik videre ad vejen forbi \u201dNdr. Byskov\u201d og til Remme strand for s\u00e5 at g\u00e5 ad landevejen gennem \u00c5dal bakker og hjem til sem. Det var en lang spadseretur, men den kunne lige klares mellem kaffe \u2013 og spisetid.<\/p>\n

En gang eller to om \u00e5ret cyklede jeg l\u00f8rdag eftermiddag til Hjerm pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor provst Steffensen boede, han havde jo v\u00e6ret pr\u00e6st i Engesvang i 10 \u00e5r, og han havde konfirmeret mig. der i pr\u00e6steg\u00e5rden var jeg altid velkommen, det vat noget de sagde hver gang, og som jeg kunne m\u00e6rke. Jeg sov i g\u00e6stev\u00e6relset om natten, og s\u00f8ndag formiddag var jeg med i kirke, var det i Hjerm \u00d8stre kirke, der var h\u00f8jmesse, s\u00e5 cyklede provsten og jeg derover.
\nEfter middagsmaden, n\u00e5r provsten skulle i kirke igen, cyklede jeg tilbage til Nr. Nissum.<\/p>\n

Mindst en gang hver sommer var jeg p\u00e5 bes\u00f8g hos min h\u00f8jskolekammerat Andreas Nielsen \u201dSdr, Gr\u00f8nkj\u00e6r\u201d i Flynder, han var bleven gift med naboens datter Kirstine, og de havde overtaget hans barndomshjem. Det var ogs\u00e5 en lang cykeltur, jeg cyklede derover l\u00f8rdag eftermiddag og hjem s\u00f8ndag. Det tog 1\u00bd time at cykle hver vej.<\/p>\n

Bes\u00f8g hos L\u00e6rerne.<\/strong>
\nDer var et godt kammeratskab i klassen, s\u00e6rlig var det godt i vor klasse. Der var ogs\u00e5 et godt forhold til de andre klasser og til l\u00e6rerne. At dette var tilf\u00e6ldet skyldes nok for en stor del de forskellige fester og samarbejdet for at arrangere dem, og s\u00e5 de \u00e5rlige bes\u00f8g hos l\u00e6rerne. Hver vinter efter jul blev vi indbudt klassevis p\u00e5 bes\u00f8g hos de forskellige l\u00e6rere. Musikl\u00e6rer M\u00f8ller. Der var blind, dannede en undtagelse. En aften forl\u00f8b p\u00e5 forskellig m\u00e5de med opl\u00e6sning eller et kort foredrag, vi fik kaffe, s\u00e5 billeder, h\u00f8rte god musik, sang nogle sange eller legede selskabslege. Der blev sluttet med en andagt. Hos l\u00e6rer Kirkeg\u00e5rd fik vi dessert, inden vi skulle hjem. fire \u2013 fem aftener var vi p\u00e5 bes\u00f8g hos l\u00e6rerne i l\u00f8bet af en vinter, og det gentoges \u00e5r efter \u00e5r. I 3 klasse var vi
\nen aften hos Kresten Lille\u00f8re i Korinth, en aften hos en g\u00e5rdejer i Borum, jeg husker ikke hans navn. Og som tidligere n\u00e6vnt var vi en aften i \u201dSdr. Byskov\u201d.<\/p>\n

Indre Mission p\u00e5 Lemvig egnen afholdt kredsm\u00f8der rundt i sognet. Det \u00e5r jeg var i 3. klasse blev der afholdt et s\u00e5dant m\u00f8de i Vandborg. Der skulle afg\u00e5 bil fra seminariet, og vi var 5 \u2013 6 stykker, der indmeldte os. Der kom en del med fra Byskov og Borum og seminariet, flere kom p\u00e5 i Korinth, og da vi n\u00e5ede K\u00f8benhavn blev bilen fyldt. F\u00f8rst var der gudstjeneste i Vandborg kirke, hvor sognets pr\u00e6st pastor Riis pr\u00e6dikede. Efter gudstjenesten blev alle tilrejsende indkvarteret rundt i g\u00e5rde og huse til spisning. Vi fra seminariet kom ud p\u00e5 en stor g\u00e5rd, der hed \u201dStore Kubstrup\u201d. S\u00e5 vidt jeg husker hed manden Esben Petersen. Inden vi skulle spise, skulle vi med ham ud i staldene, der stod to r\u00e6kker store, brede sortbrogede k\u00f8er, derfra kom vi ind i fedestalden, der stod to r\u00e6kker brogede stude, der blev fedet til slagtning, der var ca. 30 store dyr.<\/p>\n

Det undrede mig, at det var halvm\u00f8rkt derinde. Da jeg spurgte, hvorfor det var s\u00e5dan, svarede manden, at s\u00e5 trivedes studene bedst. N\u00e5r de 30 dyr om for\u00e5ret blev solgt, k\u00f8bte han tyrekalve og satte i stedet, s\u00e5 blev der nogle at s\u00e6lge n\u00e6ste \u00e5r. Efter turen i staldene blev vi budt ind i deres p\u00e6ne, hyggelige stuer, hvor vi fik serveret en god aftensmad. Jeg husker, at manden fortalte, at han havde en broder, der var l\u00e6ge i K\u00f8benhavn<\/p>\n

Aftensm\u00f8det blev holdt i missionshuset, der var fyldt til sidste plads. Pastor Andreasen Harbo\u00f8re, der var kredsformand, ledede m\u00f8det. Hvem talerne var, husker jeg ikke, men jeg husker, at da ordet var frit, var Lehm oppe for at give et indl\u00e6g. Da vi k\u00f8rte hjem sad Lehm og jeg sammen med fru Rasmussen Byskov, og hun indb\u00f8d os til at komme op til dem en aften, s\u00e5 ville hun give en kop kaffe. Vi tog mod indbydelsen, og en aften vi var f\u00e6rdige med lektierne i god tid, gik vi til \u201dSdr. Byskov\u201d. Rasmussen var ikke hjemme, han var i K\u00f8benhavn, men forkarlen, en ung mand fra N\u00f8dager, udfyldte hans plads som v\u00e6rt p\u00e5 en god og v\u00e6rdig m\u00e5de, og vi fik en god kop kaffe.<\/p>\n

Festen:<\/strong>
\nVelkomstfest for den nye F. klasse. Den 6. september kl. 19,30 samledes alle eleverne i gymnastiksalen for at byde den ny F. klasse velkommen. Denne fest plejede at blive holdt p\u00e5 Byskov bakke, men da bakken p\u00e5 grund af vejarbejde havde forandret udseende, og det ogs\u00e5 var regnvejr den s\u00f8ndag, holdtes festen alts\u00e5 i gymnastiksalen. Som indledning sang vi \u201dSe det lysner for vort \u00f8je\u201d. Foredragsforeningens formand N. C. Hansen 3. b\u00f8d velkommen og rettede en s\u00e6rlig velkomst til aftenens taler E. Dalsg\u00e5rd 3.
\nTaleren sammenlignede meget tr\u00e6ffende seminarium tiden med et forhindrings l\u00f8b og m\u00e6rke som den f\u00f8rste forhindring optagelsespr\u00f8ven, hvor man godt kunne komme ud for en lille tg. Efter at havde understreget, at der ingen forskel fandtes mellem klasserne, men alle var lige, gav taleren p\u00e5 en smuk m\u00e5de til kende, hvad man ventede af den nye F. klasse og udtalte \u00f8nsket om, at den m\u00e5tte f\u00f8le sig godt hjemme her og ogs\u00e5 bidrage til et godt kammeratskab p\u00e5 seminariet. Derefter var der leg en times tid, under hvilket det f\u00f8ltes, at de tilstedev\u00e6rende havde lagt sig talerens ord ang\u00e5ende klasseforskellen p\u00e5 sinde. Som afslutning affyredes kl. 8,30 den traditionelle raket.<\/p>\n

Sportsfest 26. september.<\/strong>
\nDet var gammel tradition, at kongens f\u00f8dselsdag, der jo var skolefridag blev brugt som sportsdag og idr\u00e6tsfest. Den f\u00f8rste, jeg deltog i var festen i 1930. den havde f\u00f8lgende forl\u00f8b: Klokken 7. blev flaget hejst, og der blev udbragt et leve for kongen. Derefter gik vi med fanen i spidsen til sportspladsen, hvor forstander Gjelstrup holdt morgenandagt. Nu tog sporten sin begyndelse, og samtidig begyndte regnen. F\u00f8rste fodboldkamp var mellem 2. og 1. Resultatet blev 3 \u2013 0 til 2. Derefter var der langboldkamp mellem damerne. Holdene var valgt ved lodtr\u00e6kning r\u00f8dt mod gr\u00f8nt. Resultatet blev at r\u00f8dt vandt 26 mod 20. Tredje kamp var \u201dF\u201d mod 3. hvor 3. vandt 3 \u2013 0 s\u00e5 blev det middag.<\/p>\n

Kl. 1. begyndte en h\u00f8nekamp mellem damerne, de skulle k\u00e6mpe to og to og v\u00e6lte hinanden ned af pinden. Vinderne blev Hilda Henriksen F. (senere fru Linderoth) og Valborg Eriksen 1. L\u00e6rer Hansen var dommer. Under denne kamp begyndte et heftigt tordenvejr. N\u00e6ste punkt var 100 m. l\u00f8b, det m\u00e5tte uds\u00e6ttes p\u00e5 grund af den st\u00e6rke regn. Vi gik over i gymnastiksalen, hvor damerne vandt i tovtr\u00e6kning mod gamle Nissumitter. I en tovtr\u00e6kning mellem damerne og l\u00e6rerne vandt damerne ogs\u00e5. I en sidste styrkepr\u00f8ve mellem Peter Johansen og murer Olsen vandt murer Olsen<\/p>\n

Nu var det atter solskin, og der fortsattes med 100 m. l\u00f8b ude p\u00e5 pladsen. Johannes Jensen 2. blev sejrherre, Alfred Jensen 2. blev nr. 2 og Bagger Christensen 3. blev nr. 3. i Byskov l\u00f8bet kom Berg 2. ind som nr. 1. Martin Larsen 3. blev nr. 2 og Johannes Jensen 2. blev nr. 3. Derefter var der \u201dD\u00f8r tr\u00e6k\u201d. P\u00e5 sportspladsen var lavet to 8 tal af flasker, og det var meningen, at man skulle cykle p\u00e5 den bane, der var mellem flaskerne uden at v\u00e6lte nogen af dem. L\u00f8bet blev vundet af Ernst Jensen 3. og P. Christiansen 3. blev nr. 2.<\/p>\n

Efter kaffepausen tog damerne fat p\u00e5 forhindrings l\u00f8b, hvor der var indsat sm\u00e5 forhindringer som at flytte \u00e6rter p\u00e5 et knivsblad eller krybe under en b\u00e6nk, hvilket ikke lykkedes lige godt for alle, idet nogle v\u00e6ltede b\u00e6nken. Nr. 1 blev Valborg Eriksen 1. og Agnes Ahm 1. blev nr. 2. inden forhindringsl\u00f8bet for herrer var der indskudt en gymnastikopvisning af et udvalgt hold, det var enest\u00e5ende i sin slags. De havde alle masker p\u00e5, og de sad p\u00e5 nakken af hovedet, ligesom de var trukket bagvendt i t\u00f8jet. N\u00e5r der blev kommanderet: \u201dBagud. b\u00f8j\u201d var de i stand til at s\u00e6tte nakken mod bagen. De kom marcherende bagl\u00e6ns ind p\u00e5 pladsen, og efter opvisningen gik de p\u00e5 samme m\u00e5de ud igen<\/p>\n

Nu tog forhindringsl\u00f8bet for herrer sin begyndelse, der var mange forskellige forhindringer, f. eks skulle de spise en bolle, der hang i en snor uden at bruge h\u00e6nderne til hj\u00e6lp, eller s\u00e6tte tr\u00e5d i en n\u00e5l, hvilket voldte mange stort besv\u00e6r. Nr. 1 blev A. Christensen 2. og nr. 2 blev Martin Larsen 3., Berg fra 2. blev nr. 3. det mest sp\u00e6ndende var finalen i fodbold mellem 2. og 3. 2 klasse vandt kampen med 3 \u2013 0. Pokalen, en statuette forestillede en fodboldspiller, gik dermed til 2. klasse. Nu var der spisning, derefter blev flaget taget ned, og vi gik i procession gennem \u201dHellas\u201d.<\/p>\n

Aftenfesten.<\/strong>
\nEfter at havde sunget nationalsangen udenfor den gule bygning gik vi alle til foredragssalen, hvor der var festligt d\u00e6kkede borde b\u00e5de i foredragssalen og i biblioteket. Da vi var kommet til s\u00e6de, b\u00f8d forstanderen alle velkommen og rettede en s\u00e6rlig velkomst til dem af de \u00e6ldre \u00e5rgange, der var kommet til stede. nu forlystede musikken os en halv times tid, der spilledes flere numre, som h\u00f8stede m\u00e6gtigt bifald, hvilket ogs\u00e5 blev Christiansen 3. til delt, da han sang et par sange for os. Ved chokoladebordet bragte forstanderen en hilsen fra l\u00e6rer Christensen, som opholdt sig i Tyskland for at studere der.. forstanderen foreslog at sende ham en tak for hilsenen, hvilket vandt enstemmigt tilslutning. Ligeledes sendtes en hilsen til frk. Nielsen, der var p\u00e5 kursus i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Efter kaffen fandt pr\u00e6mieuddelingen sted. F\u00f8rst overrakte festkomiteens formand Chr. M\u00f8ller 3. den smukke statuette \u201dfodboldspilleren\u201d til en fra 2. klasse. Jeg husker, musikl\u00e6rer M\u00f8ller bad om at f\u00e5 den at se. Da han fik den i venstre h\u00e5nd, bef\u00f8lte han den med fingrene p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd og udtalte: \u201dJa, den er jo meget smuk\u201d. M\u00f8ller uddelte ogs\u00e5 de \u00f8vrige pr\u00e6mier, der alle var ledsaget af bevingede ord. Da Valborg Eriksen i vores klasse fik overrakt sin 1. pr\u00e6mie ved damernes forhindrings l\u00f8b, et glas honning, var det med ordene: \u201dEn s\u00f8d pr\u00e6mie til en endnu s\u00f8dere dame\u201d.<\/p>\n

Da pr\u00e6mierne var uddelt, spillede musikken igen, og Bundg\u00e5rd i 2. sang den dengang meget omtalte pinsevise, som gjorde stormende lykke. Derp\u00e5 talte l\u00e6rer Hoppe, Barslev, han var valgt til formand for bestyrelsen efter provst M\u00f8ller, han gik ud fra et valgsprog: \u201dSt\u00e5 fast, men st\u00e5 ikke stille\u201d, og lagde os p\u00e5 sinde, at vi stadig skal fremad, ogs\u00e5 n\u00e5r vi engang har forladt seminariet, og fremgangen skal v\u00e6re b\u00e5de p\u00e5 det timelige og det \u00e5ndelige omr\u00e5de. Til slut takkede forstanderen de forskellige, der havde medvirket ved festen, og efter at vi havde sunget sangen: \u201dSt\u00e5 fast min sj\u00e6l, st\u00e5 fast i Herrens krige\u201d, sluttede l\u00e6rer Hoppe aftenen af med en kort andagt. L\u00f8rdag den 4. oktober, medens vore kampfodboldspillere var til kamp i Ranum, spilledes en kamp mellem \u201dBorgen\u201d og frk. Madsens pensionat i Korinth med det resultat at \u201dBorgen\u201d vandt med 3 \u2013 1 som bel\u00f8nning blev der serveret chokolade p\u00e5 \u201dBorgen\u201d om aftenen.<\/p>\n

Elevfesten 28. november 1930<\/strong>
\nUde var det gr\u00e5t og trist, men inde i salen var det lyst og festligt. Sj\u00e6ldent har vist salen fremtr\u00e5dt i s\u00e5 smuk en skikkelse som den aften, \u2013 hvor var udsmykningen festlig. Efter at nationalsangen var sunget, holdt kommiteens formand Bagge Petersen 3. en kort velkomsttale, hvori han p\u00e5 en smuk m\u00e5de ved at henvise til det over salens anbragte ord: \u201dFor at se og ses\u201d gav udtryk for aftenens form\u00e5l. Aftenens f\u00f8rste del var en i alle m\u00e5der vellykket koncert. Under musikl\u00e6rer M\u00f8llers ledelse udf\u00f8rtes forskellige kompositioner udsat for mandskor og bl, kor, dels for orkester. Der kan n\u00e6vnes Gades: p\u00e5 fyrt\u00e5rnet, Hartmanns: Hinsides bjergene sunget af bl, kor. Derefter spillede orkesteret: \u201dMeditation\u201d af Ave Marie. Efter endnu et par orkesternumre sang bl, kor Agerby: \u201dHavren\u201d tekst af Jeppe Aakj\u00e6r og jeg vil ha mig en hjertensk\u00e6r af samme. Til sidst spilledes Introduktionsmarch.<\/p>\n

Gemt er ikke glemt, hedder det som bekendt, og sandheden af dette ord blev der rig lejlighed til at erfare, da t\u00e6ppet derefter gik op for f\u00f8rste del af revyen. \u201dHusker du\u201d. Det var ikke f\u00e5 som her fik lejlighed til at se sig selv i en ny ,eller rettere sagt i gammel belysning. I den p\u00e5f\u00f8lgende korte pause holdt forstander Gjelstrup en tale, under hvilken han mindede om at elevfesten dette \u00e5r kunne holde s\u00f8lvbryllup, idet den f\u00f8rste elevfest fejredes i 1905. forstanderen betroede, at denne livskraft for en v\u00e6sentlig del bundede i, at seminariet i alle disse \u00e5r ikke alene havde haft \u201dde friske vinders sus over sig, men tillige havde ligget i l\u00e6 af kirkebakken\u201d, samt udtrykte \u00f8nsket om at dette forhold ogs\u00e5 m\u00e5tte komme til at passe p\u00e5 fremtiden.<\/p>\n

Derefter gav vi os i lag med chokoladebordets herligheder, og som s\u00e6dvanlig l\u00f8stes ved denne lejlighed tungens b\u00e5nd. Da det vil f\u00f8re for vidt at gengive alle de ellers interessante og forn\u00f8jelige taler, som holdtes b\u00e5de af l\u00e6rer og elever skal jeg her kun n\u00e6vne et par enkelte. Musikl\u00e6rer M\u00f8ller lagde for med en liges\u00e5 l\u00e6rerig som underholdende beskrivelse af en ung mands udvikling og oplevelse i det f\u00f8rste seminarium \u00e5r. Frk. Nielsen fremdrog minder fra \u201dbryllupsdagen\u201d for 25 \u00e5r siden. Den smukke festsang af W. Petersen 3. fortjente ogs\u00e5 at blive n\u00e6vnt. Efter chokoladebordet var der lejlighed til i ti minutter at tr\u00e6kke frisk luft, inden t\u00e6ppet gik op for stykket: \u201dN\u00e5r enden er god\u201d. Dette i sig selv forn\u00f8jelige stykke f\u00f8rtes over scenen med et s\u00e5 sprudlende hum\u00f8r og i s\u00e5 rivende tempo, at alle begejstredes og udtrykte dette ved et bragende bifald, og den rette stemning var til stede, da revyens sidste del opf\u00f8rtes. Den gjorde om mulig endnu mere lykke end f\u00f8rste del. Men i \u00f8vrigt tjente revyen i sin helhed forfatterne Dalsg\u00e5rd 3. og Bundg\u00e5rd 2. til megen anerkendelse.<\/p>\n

Man var nu n\u00e5et til desserten, som dannede en v\u00e6rdig afslutning p\u00e5 den mere materielle del af festen, og dens \u00e6stetiske side fandt en ikke mindre smuk afslutning med en ualmindelig betagende og stemningsfuldt applaus. Efter en kort andagt ved Christiansen 3. skiltes derp\u00e5 festdeltagerne, et sk\u00f8nt minde rigere og med en klar f\u00f8lelse af, at den mellem alle var blevet knyttet b\u00e5nd, hvis betydning ville r\u00e6kke langt ind i en kommende tid. Til festen var alle i seminariet indbudt. Udgifterne til festen blev fordelt ligelig mellem samtlige elever i klasserne og blev opkr\u00e6vet et par dage efter.<\/p>\n

Julefesten 1930.<\/strong>
\nSom s\u00e6dvanlig stod ugen f\u00f8r juleferien i festens tegn. F\u00f8rst kom klassefesterne. Vores i 1. blev fejret i \u201dtegnesalen\u201d, som vi havde f\u00e5et lov ar l\u00e5ne. En komite, der var nedsat en m\u00e5neds tid f\u00f8r, havde gjort et godt og stort forarbejde, s\u00e5 vi fik en god og hyggelig aften med revy og opf\u00f8relse af skets, kaffebord og sang, hvor Nordborg sad med sin spinderok og sang: \u201dSpurven sidder stum p\u00e5 kvist\u201d. Efter tableanen skulle jeg holde andagt. Jeg havde forberedt mig godt, men ikke regnet med, at den skulle holdes uden manuskript. Til belysning var kun et stearinlys, den stod i n\u00e6rheden af Nordborgs spinderok. Der blev vist et par pauser i andagten, men trods dette blev det en god og festlig aften.<\/p>\n

Julefesten i Hellas.<\/strong>
\nOm torsdagen fejredes julefesten i Hellas. Den b\u00f8d dette \u00e5r p\u00e5 noget ganske s\u00e6rligt, nemlig p\u00e5 pastor Svend B\u00f8gh og p\u00e5 kaffe. Festen begyndte i gymnastiksalen, der var smukt pyntet, navnlig var rudestigen smuk. Den var dette \u00e5r bekl\u00e6dt med et maleri p\u00e5 hvilket man nederst s\u00e5 en lille stue hvori der sad et gammelt \u00e6gtepar. Manden var i f\u00e6rt med at l\u00e6se juleevangeliet: \u201dOg det skete i de dage\u201d, og \u00f8verst oppe mod den bl\u00e5 luft Thorvaldsens Kristus<\/p>\n

Man havde ventet sig meget af denne julefest, og vi blev ikke skuffet. Efter juleklokkens kimen bag rudestigen havde budt folk velkommen, og vi havde sunget et par julesalmer talte provst Olesen Gudum og derp\u00e5 Svend B\u00f8gh. Festen var tillige offerfest og offergangen op til de sm\u00e5 hvide krybber, der i mange \u00e5r havde gjort tjeneste, fandt deres sted. Da forstander Gjelstrup havde sluttet festen i gymnastiksalen, gik vi over i foredragssalen, hvor et smukt pyntet kaffebord stod d\u00e6kket. Vi havde her lejlighed til at h\u00f8re forskellige talere, og til sidst sluttede Svend B\u00f8gh aftenen med en kort andagt.<\/p>\n

Pensionat festen.<\/strong>
\nAftenen efter fandt pensionat festerne sted. Hvorledes den i Korinth gik for sig, ved jeg ikke, men ved at d\u00f8mme efter folks ansigter, da de vendte hjem fra festen, ud p\u00e5 aftenen, m\u00e5tte den have v\u00e6ret god. Det kan i ikke mindre grad siges om Borgens fest. Ogs\u00e5 den b\u00f8d p\u00e5 nyheder. F\u00f8rst og fremmest lidt revy over alle deltagerne. Den gik p\u00e5 melodien: \u201dDen tyv, som stjal Hr. Nielsens hest\u201d, og s\u00e5 snedig var det arrangeret, at man selv m\u00e5tte st\u00e5 op og g\u00f8re publikum bekendt med sine synder. Det var J. P. Jensen i 2. der havde v\u00e6ret mester for dette store arbejde. Ogs\u00e5 en temmelig ul\u00f8selig rebus h\u00f8rte med til overraskelserne. Aftenen forl\u00f8b med musik og taler. Frk. Madsen havde s\u00f8rget ypperligt for den materielle del af festen, og hovedindtrykket var, hvad der altid m\u00e5 v\u00e6re m\u00e5let for s\u00e5dan en aften \u2013 nemlig hygge. Forstanderen sluttede med en andagt. Alt i alt blev det en aften, som vi alle havde gl\u00e6de og arang\u00f8erne tillige gl\u00e6de af.<\/p>\n

M\u00f8der og foredrag.<\/strong>
\nDen 13 september afholdt de to missions kredse Sudan Araberkredsen og D. M. S. kredsen generalforsamling i foredragssalen. Dagsorden var: sammenslutning af kredsene. Formanden for D. M. S. Richard S\u00f8rensen 3. indledede med at minde om d\u00e5bs befalingen, som var givet til Jesu disciple, men ogs\u00e5 gjaldt de nulevende sl\u00e6gter. P. Christiansen 3. forelagde regnskabet for Sudan \u2013 Araberkredsen og P. Mortensen regnskabet for D. M. S. Richard S\u00f8rensen forelagde et forslag for sammenslutningen, og efter en del forhandlinger, blev det vedtaget med sm\u00e5 \u00e6ndringer.<\/p>\n

Til bestyrelsen for \u201dMissionsforeningen\u201d valgtes l\u00e6rer Nielsen, Richard S\u00f8rensen 3. Juul 2. og Mariane Nielsen 1. Derefter sluttede l\u00e6rer Nielsen aftenen med atter at minde om d\u00e5bs befalingen. Den nye forening skal oplyse om arbejdet p\u00e5 missionsmarkerne og st\u00f8tte de forskellige missionsselskaber. Richard S\u00f8rensen blev senere valgt til formand.<\/p>\n

Foredrag af pastor Bartholdy.<\/strong>
\nTirsdag den 30 september holdt pastor Bartholdy foredrag over emnet: \u201dBartianismen\u201d : Han holdt fra begyndelsen os tilh\u00f8rer fast ved den dj\u00e6rve og interessante m\u00e5de, hvorp\u00e5 han gav os et grundigt indblik i Bartianismens grunds\u00e6tninger. Man m\u00e6rkede i \u00f8vrigt, hvorledes han s\u00f8gte at finde det gode frem hos Bartanismen og i det hele taget give os en god og fyldig skildring af den, s\u00e5 vi tilh\u00f8rere kunne f\u00e5 lejlighed til at f\u00e6lde en selvst\u00e6ndig dom over denne kirkelige bev\u00e6gelse.<\/p>\n

K. F. U. M. og K. m\u00f8de.<\/strong>
\nL\u00f8rdag den 5. oktober afholdt K. F. U. M. og K. f\u00e6llesm\u00f8de i foredragssalen, hvor P. Christiansen 3. og Alfred Jensen 2. refererede nogle foredrag fra landslederm\u00f8det i Randers. Christiansen talte om de beskyldninger, der rettedes mod K. F. U. M. og behandlede sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dVil K. F. U. M. en v\u00e6kkelse og stiler det arbejdet derimod?\u201d kort og klart. Alfred Jensen gengav hovedindholdet af en pr\u00e6diken om \u201dMarie ved Jesu grav\u201d, og en om \u201dPeters fiskeidr\u00e6t\u201d. De unge fra sognet var indbudt, men p\u00e5 grund af et frygteligt vejr med regn og bl\u00e6st kom der ikke andre end seminariets beboer, men de var ogs\u00e5 m\u00f8dt op i stort tal.<\/p>\n

Bes\u00f8g af Stig Bredstrup.<\/strong>
\nTorsdag den 14. oktober havde seminariet bes\u00f8g af forstander Stig Bredstrup, Jonstrup seminarium. I en formiddagstime holdt han foredrag for os, om b\u00f8rneskikkelser, der forekommer i Dickens romaner. Foredragssalen var fyldt, og ingen gik skuffede bort. N\u00e6sten uhyggeligt klart afmalede hr. Bredstrup disse b\u00f8rn for at vise os, hvorledes de allerede i en ung alder var blevet mishandlet af livet og verden, og hvorledes barnet i dem blev myrdet alt for tidlig og brat \u2013 Barnemordet i Betlehem. Det var en time uden for de s\u00e6dvanlige, en time. Som vi aldrig glemmer, og det var en stille og eftert\u00e6nksom skare, der forlod salen for at forts\u00e6tte med sidste time i den gule bygning.<\/p>\n

Foredrag om \u201dLykke Per\u201d.<\/strong>
\nTorsdag den 16. oktober holdt magister Thomsen, Struer foredrag over emnet \u201dLykke Per\u201d. Salen var stuvende fuld, og vi var ikke g\u00e5et forg\u00e6ves. Foredragsholderen gennemgik p\u00e5 en meget interessant m\u00e5de Henrik Pontoppidans v\u00e6rdifulde v\u00e6rk, idet han hist og her indflettede oplysninger om digterens eget liv og levned. I s\u00e6rdeleshed b\u00f8r det smukke sprog, hvori foredraget blev fremf\u00f8rt, fremh\u00e6ves, og ligeledes den sikkerhed og forst\u00e5else, der pr\u00e6gede det fra enden til anden, alt sammen viste det, at vi havde en mand for os, der fuldt ud var over sine ting.<\/p>\n

M\u00f8de i missionskredsen.<\/strong>
\nL\u00f8rdag den 22. november havde vi m\u00f8de i hedningemissionskredsen, hvor l\u00e6rer Nielsen talte over emnet: \u201dHvor danske mission\u00e6rer arbejder\u201d. Gennem dette glimrende foredrag fik vi et udm\u00e6rket indblik i et vidt forgrenet arbejde som ydre mission er. Den 10. oktober havde missionskredsen haft bes\u00f8g af Borch Jensen, der var mission\u00e6r i Arabien. Han viste gennem sin tale, hvor berettiget skolemissionen er, men vi blev ogs\u00e5 klar over, at netop denne gerning har store vanskeligheder, vi m\u00e6rkede, at vi havde en mand foran os, som i sin gerning med alle dens vanskeligheder satte sin lid til Gud. Borch Jensen havde sin gerning i Asien.<\/p>\n

Efter\u00e5rsl\u00e6sningen.<\/strong>
\nEfter\u00e5rsl\u00e6sningen fandt i 1930 sted l\u00f8rdag den 1. november i gymnastiksalen, hvor en stor scene var stillet op i enden af salen, der var malet flotte kulisser, til dette havde l\u00e6rer P. Olsen, der vikarierede for l\u00e6rer Christensen, v\u00e6ret eleverne en god hj\u00e6lper. F\u00f8rste stykke var skuespillet \u201dNej\u201d af Ludvig Heiberg, det blev helt igennem udm\u00e6rket udf\u00f8rt og gjorde stor lykke hos publikum, det viste det m\u00e6gtige bifald efter stykkets slutning. Det n\u00e6ste stykke: \u201dEn s\u00f8ndag p\u00e5 Amager\u201d af Johanne Louise Heiberg blev ogs\u00e5 godt udf\u00f8rt, og der havde de medvirkende anskaffet sig amager dragter, hvilket i h\u00f8j grad for\u00f8gede virkningen. Der var ogs\u00e5 malet pr\u00e6gtige dekorationer, der passede godt til stykket. I pausen mellem stykkerne forlystede O. Josefsen 3 og Sand 1. os med forskellige musiknumre.<\/p>\n

Opl\u00e6sning p\u00e5 norsk.<\/strong>
\nForedragsforeningen havde form\u00e5et at f\u00e5 skuespiller Sigurd fra Stavanger til at komme til seminariet og give os en aften med opl\u00e6sning af norske digterv\u00e6rker. Som begyndelse l\u00e6ste hr. Sigurd, Ibsens: \u201dAases d\u00f8d\u201d. Dern\u00e6st fremf\u00f8rte han forskellige digte og fort\u00e6llinger, af hvilke s\u00e6rlig Jacobs Bulls \u201dD\u00f8dsm\u00e6rket\u201d vakte opm\u00e6rksomhed ved sin inderlighed og betagende kr\u00e6ft. Gribende var ogs\u00e5 Wergelands fort\u00e6lling \u201dJ\u00f8den\u201d. efter at havde gengivet Bj\u00f8rnsons fort\u00e6lling \u201dFader og s\u00f8n\u201d, gik han over til at resitere Bj\u00f8rnsons \u201dUndrer mig p\u00e5 \u201d og \u201dJa, vi elsker dette landet\u201d. Efter opl\u00e6sningen hilstes hr. Sigurd med minutlange klapsalver. Alt i alt en aften som satte spor, og som vi h\u00e5ber, kan gentages engang i fremtiden.<\/p>\n

Bedeugen.<\/strong>
\nI de unges bedeuge blev der p\u00e5 seminariet afholdt f\u00e6lles bedem\u00f8de for K. F. U. M. og K. s\u00f8ndag, torsdag og l\u00f8rdag aftener. Den sidste aften deltog sognets unge. Det var en gl\u00e6de at se, at der hver aften kunne samles s\u00e5 mange.<\/p>\n

Offerfest.<\/strong>
\nFredag aften havde kvindekredsen i sognet deres \u00e5rlige offerfest. Den begyndte om eftermiddagen med en gudstjeneste i kirken hvor den gamle pastor Busch pr\u00e6dikede. Om aftenen var der fest i missionshuset, hvor pastor Busch fortalte oplevelser og indtryk fra forskellige f\u00e6ngsler i Kina og Amerika, som han havde bes\u00f8gt. Ved festen indkom 1500 kr. til D. M. S.<\/p>\n

(Semenarietiden)<\/em><\/strong>
\nInden jeg slutter med at fort\u00e6lle om seminarium \u00e5rene, er der nogle begivenheder, jeg m\u00e5 have med. Det er indvielsen af den nye bygning. 40 \u00e5rs st\u00e6vnet 1932 og skriftlig udflugt samt dimetentfesten.<\/p>\n

Indvielsen af den nye bygning<\/strong>
\nS\u00f8ndag den 17. januar 1932 blev en stor fest \u2013 og mindedag i seminariets historie, da blev nemlig den store nye seminariebygning, hvis tilblivelse vi sommeren f\u00f8r havde fulgt med stor interesse, og hvis hyggelige lokaler vi allerede havde taget i brug. Indviet ved en smuk og stilfuld h\u00f8jtidelighed. Ved middagstid indvielsesdagen samledes alle de, der havde virket med bygningens opf\u00f8relse samt en del repr\u00e6sentanter for pressen i alt ca. 80 mennesker til middag p\u00e5 \u201dBorgen\u201d.<\/p>\n

Forstander Gjelstrup b\u00f8d velkommen og udtrykte sin gl\u00e6de over det veludf\u00f8rte arbejde, der var blevet ydet ved den nye bygnings opf\u00f8relse og rettede en tak til arkitekt og de forskellige h\u00e5ndv\u00e6rkere. Provst M\u00f8ller rettede en s\u00e6rlig velkomst til pressens repr\u00e6sentanter og takkede dem for den rosende omtale i bladene. Arkitekt Brun bragte byggeudvalget og h\u00e5ndv\u00e6rkerne sin tak. T\u00f8mrer Nielsen, Lemvig og murer Petersen Nr. Nissum havde ogs\u00e5 ordet for at give udtryk for taknemlighed og tilfredshed. Rasmussen Byskov gjorde rede for den nye seminarielovs sk\u00e6rpede krav til seminarierne, som havde gjort byggeriet n\u00f8dvendig. Redakt\u00f8r Lilholt, Lemvig, takkede for indbydelsen og fremh\u00e6vede den danske folkeskoles betydning for pressen, hvis ingen kunne l\u00e6re eller skrive, m\u00e5tte pressen indstille sin virksomhed.<\/p>\n

Indvielsesh\u00f8jtideligheden.<\/strong>
\nKl. 14,30 samledes g\u00e6sterne, l\u00e6rerne og eleverne i den nye festsal, der trods sine 250 siddepladser ikke kunne rumme de mange, der var m\u00f8dt op til festen. S\u00e5 det tilst\u00f8dende bibliotek m\u00e5tte tages i brug ogs\u00e5. Efter at salmen: \u201dLover den Herre\u201d var sunget talte forstander Gjelstrup. Han b\u00f8d alle de tilstedev\u00e6rende velkommen og rettede en s\u00e6rlig velkomst til ministeriets konsulent i skolesager, Kaalund \u2013 J\u00f8rgensen der repr\u00e6senterede undervisningsministeriet, til provst Rendtorff og frue, politimester Kytse og frue, pastor Nielsen og frue, forstander Kaag, h\u00f8jskolen og kand. Str\u00f8m samt repr\u00e6sentanterne for pressen. Derefter n\u00e6vnede forstanderen navnene p\u00e5 de forskellige, der havde udf\u00f8rt arbejdet. Han oplyste, at byggesummen for den nye bygning bel\u00f8b sig til 45, 254, 91Kr. med udgifterne til inventar og istands\u00e6ttelse samt indretning af fysik laboratorium blev de samlede udgifter omkring 65. 000, 00 kr.<\/p>\n

Af hensyn til den nye seminarielov var vi n\u00f8dt til at bygge, sagde forstanderen. Den nye ordning kr\u00e6vede 1 \u2013 2 klassev\u00e6relser mere, sl\u00f8jd \u2013 fysik og bibliotekslokaler, en ny foredragssal var ogs\u00e5 tiltr\u00e6ngt. Hvis seminariet skulle bevare sin statsanerkendelse stod bestyrelsen over for et \u201ddu skal\u201d. Forstanderen udtalte til slut: det er livets krav, der har f\u00f8rt denne udvikling med sig, m\u00e5tte seminariet vedblivende eksistere med livets ret og tjene den danske folkeskole til gavn og Gud til \u00e6re.<\/p>\n

Efter salmen: \u201dP\u00e5 Jerusalem det ny\u201d talte seminariets formand Provst M\u00f8ller, som begyndte med at fort\u00e6lle, at da han som ung student kom til universitetet i K\u00f8benhavn fangedes hans blik af den bekendte \u00f8rn over hovedindgangen og dens inskription, der knyttes til den: den skuer op mod det himmelske lys. I den forbindelse kom han til at t\u00e6nke p\u00e5 to m\u00e6nd: Niels Finsen, som opdagede sollysets gavnlige indflydelse p\u00e5 det menneskelige legeme, og seminariets stifter pastor Ad. L. Hansen. Han skuede ogs\u00e5 op mod det himmelske lys og fandt noget herligt der, derfor blev han pr\u00e6st og derfor oprettede han h\u00f8jskolen og seminariet. Da dette seminarium blev oprettet, var det som et lille sennepskorn, men nu er det blevet noget stort, og vi \u00f8nsker og beder. At v\u00e6ksten m\u00e5 forts\u00e6tte. Til slut indviede provsten huset i den treenige Guds navn og fremsagde trosbekendelsen. Skolekonsulent Kaalund J\u00f8rgensen talte derefter. Han udtalte bl. a : \u201d N\u00e5r jeg st\u00e5r her i dag, er det for at bringe en hilsen og lyk\u00f8nskning fra ministeriet. Jeg vil adressere den b\u00e5de til bestyrelsen, der har ladet bygningen opf\u00f8re, til forstanderen l\u00e6rerkollegiet, som skal bringe indhold i disse rum og til eleverne, som skal bringe liv\u201d. Regeringen har skruet fordringerne en omgang op, og det er gl\u00e6deligt at se, at Nr. Nissum seminarium st\u00e5r som en af de f\u00f8rste af landets seminarier, n\u00e5r det g\u00e6lder om at efterkomme de nye krav, derved har det bevist sin livskraft.
\nFyret st\u00e5r p\u00e5 klippen og udsender sit lys for at vejlede de, der farer p\u00e5 havet. Den, fyrets gerning den er vor, at lyse op og lede. Her har vi f\u00e5et et nyt element ind, som for\u00f8ger lysstyrken, og det er mit h\u00e5b, at Nr. Nissum seminarium under de nye forhold endnu bedre end f\u00f8r kan g\u00f8re lysets gerning. Som afslutning p\u00e5 den stemningsfulde h\u00f8jtidelighed sang forsamlingen den hellenske nationalsang.<\/p>\n

Der var derefter lejlighed til at bese den nye bygnings forskellige lokaler, der er fordelt p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de! I stueetagen bibliotek og fest \u2013 og foredragssal. P\u00e5 1. sal h\u00e5ndgerningslokale og tegne sal. I k\u00e6lderen sl\u00f8jdlokale, cyklestald og fyrrum. Endvidere fysiklokalet i stueetagen p\u00e5 \u201dAkropolis\u201d. Om aftenen holdt skolekonsulent Kaalund J\u00f8rgensen foredrag for os over emnet: \u201dEn time i folkeforbundets historie\u201d.<\/p>\n

P\u00e5 skolekonsulentens opfordring sang koret under musikl\u00e6rer M\u00f8llers ledelse en r\u00e6kke sange, der sluttede med nationalsangen ledsaget af orkesteret. Kaalund J\u00f8rgensen gav musikl\u00e6rer M\u00f8ller en rosende anerkendelse for den smukke sang, som musikl\u00e6rerens kor altid pr\u00e6sterede. I tilknytning til festen afholdtes derefter en festlig sammenkomst p\u00e5 \u201dBorgen\u201d, hvor der blev drukket chokolade. Her havde l\u00e6rer Hansen, l\u00e6rer S\u00f8ndergaard Jacobsen, l\u00e6rer Nielsen og Alfred Jensen 3. ordet. Forstanderen sluttede den festlige dag med andagt.<\/p>\n

1892 \u2013 40 \u00e5rs festen \u2013 1932
\np\u00e5 N\u00f8rre Nissum Seminarium<\/strong>
\nAnden pinsedags formiddag lagde travle mennesker sidste h\u00e5nd p\u00e5 det store arrangement til 40 \u00e5rs festen p\u00e5 seminariet. En hel uge forud var forberedelserne begyndt, og for hver dag, der gik, antog de forskellige lokaler en mere og mere fremmed skikkelse. Travlheden kulminerede l\u00f8rdag eftermiddag, da foruden de fremmede med hj\u00e6lpere en stab af seminarister under navn af Marchaller for omkring overalt ivrigt optaget af at f\u00e5 den gamle skole til at fremtr\u00e6de i s\u00e5 smuk en festdragt som vel muligt. Der blev flettet granguirlander, der skulle omkranse de forskellige hovedindgange, en pragtfuld guirlande flettet af \u00e5rets f\u00f8rste, lysegr\u00f8nne b\u00f8gegrene og blodr\u00f8de ribis ispr\u00e6ngt festligt lysende pinseliljer blev h\u00e6ngt omkring pastor Ad. L. Hansens mindest\u00f8tte p\u00e5 den gr\u00f8nne pl\u00e6ne ved seminariebygningen.<\/p>\n

Gymnastiksalen, der skulle danne den ydreramme om en stor del af festen, blev enkelt men yndefuldt udsmykket, s\u00e5 den, da den stod rede til at modtage g\u00e6sterne, fremtr\u00e5dte som en udpr\u00e6get dansk sal. Langs salens v\u00e6gge var oph\u00e6ngt sm\u00e5 dannebrogsflag, for enden af salen over scenen hang et stort flag. Balkonen var smykket med dannebrogsfarvede guirlander, og b\u00f8gegrene smykkede salen til alle sider. Smukkest af det alt sammen var dog m\u00e5ske den store trefl\u00f8jede \u00e6resport, der var rejst over vejen mellem seminariet og pr\u00e6steg\u00e5rden. En m\u00e6gtig gennemk\u00f8rselsportal p\u00e5 hvis sider tallene 1892 0g 1932 var anbragt, flankeredes af to mindre porte, s\u00e5 den symmetriske helhed fik et overm\u00e5de festlig og indbydende udseende, man fristedes n\u00e6sten til at t\u00e6nke, at denne port gjorde al anden velkomst hilsen overfl\u00f8dig.<\/p>\n

Det store arrangement var s\u00e5ledes i sin bedste orden. Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l var derefter: Hvorledes bliver vejret? Man h\u00e5ber det bedste, og radioen sp\u00e5ede ogs\u00e5 om et str\u00e5lende pinsevejr. Forventningerne blev ikke skuffede. Dagen oprandt med str\u00e5lende solskin, det bl\u00e6ste lidt st\u00e6rkt, men man tr\u00f8stede sig med, at bl\u00e6st var bedre end regn, og hernede mellem bakkerne var der ogs\u00e5 dejligt l\u00e6, alt stemte p\u00e5 det n\u00f8jagtigste med nationalsangens idylliske introduktion: \u201dn\u00e6r ved s\u00f8 og friske vinde, men bag h\u00f8je bakkers l\u00e6\u201d. Kunne det vel have v\u00e6ret bedre? \u2013 \u2013 \u2013 Nej.<\/p>\n

Allerede l\u00f8rdag var deltagerne begyndt at indfinde sig. Pinsedag kom der flere, men f\u00f8rst mandag formiddag begyndte tilstr\u00f8mningen i bedste forstand. Et bureau, der var indrettet i andagt salen ovre p\u00e5 den gamle seminariebygning, fik travlt med at vise fok til rette og forklare. Mange, der ikke havde f\u00e5et sig indmeldt, kom ogs\u00e5 og bad om lov til at v\u00e6re med. Ingen blev afvist, men de m\u00e5tte finde sig i at blive placerede i et klasselokale under m\u00e5ltiderne, idet pladsen i de \u00f8vrige lokaler allerede var fuldt besat.<\/p>\n

Mange af g\u00e6sterne kom k\u00f8rende i egne biler, disse m\u00e5tte selvsagt ikke henstilles uden for seminarium bygningerne, derfor var der ansat en del parkeringsmestre, der skulle henvise bilerne til de forskellige parkeringspladser, dels i \u00d8stre skole og dels bag pr\u00e6steg\u00e5rden.<\/p>\n

Rundt mellem de forskellige bygninger kunne man blive vidne til hjertelige og lystelige genkendelsesscener. Deltagerne havde f\u00e5et tilsendt en r\u00f8d \u2013 hvidfarvet sl\u00f8jfe med tilh\u00f8rende m\u00e6rke, hvorp\u00e5 navn og \u00e5rgang kunne skrives. Disse der blev b\u00e5ret synligt hjalp nogle godt til genkendelsen. Hvad man skulle tage sig til under festen, blev ivrigt dr\u00f8ftet omkring en lysmast, hvorp\u00e5 var opsl\u00e5et et stort illustreret program, der var forventning og gl\u00e6de overalt \u2013 der var rigtig feststemning.<\/p>\n

Allerede ved 1 tiden begyndte deltagerne at st\u00e6vne mod kirken, hvor festen skulle indledes med en gudstjeneste ved biskop G\u00f8tzsche Viborg. L\u00e6nge inden kl. 2 var kirken fyldt til sidste plads, s\u00e5 mange m\u00e5tte g\u00e5 hen i missionshuset, hvor der ogs\u00e5 blev holdt gudstjeneste, der var det seminariets formand, provst M\u00f8ller Grundf\u00f8r, der talte.<\/p>\n

Pastor Nielsen Nr. Nissum forrettede altertjenesten i kirken og efter at den herlige pinse \u2013 og majsalme \u201dDu som g\u00e5r ud fra den levende gud\u201d var sunget med en s\u00e5dan en kraft og fylde, som vist kun en s\u00e5dan degneforsamling som den, der her var samlet, kan pr\u00e6stere, besteg biskoppen pr\u00e6dikestolen og pr\u00e6dikede ud fra dagens tekst: \u201dS\u00e5ledes elskede gud verden\u201d. Han sluttede sin pr\u00e6diken med disse ord: \u201dL\u00e6rergerningen er blandt de st\u00f8rste, man kan f\u00e5 betroet. Gid de af denne stand, der er samlet her, vil g\u00e5 ud og fort\u00e6lle b\u00f8rnene om denne Gud og dette store ord: s\u00e5ledes har Gud elsket verden, at han gav sin s\u00f8n, den \u00e9nb\u00e5rene \u2013 \u201d.<\/p>\n

Efter pr\u00e6diken bekendtgjorde sognepr\u00e6sten, at det under gudstjenesten var nedlagt kranse p\u00e5 l\u00e6rer M\u00f8llers og l\u00e6rer S\u00f8gaards grave, samt at der umiddelbart efter gudstjenesten ville blive nedlagt kranse p\u00e5 pastor Ad. L. Hansens, pastor Aggers og l\u00e6rer Gadegaards grave.<\/p>\n

Kransenedl\u00e6ggelsen.<\/strong>
\nDet varede l\u00e6nge, f\u00f8r de sidste kunne komme ud af den t\u00e6tpakkede kirke. Samlet omkring Pastor Ad. L. Hansens grav sang vi f\u00f8rste vers af \u201dDen store hvide flok vi se\u201d, hvorefter l\u00e6rer S\u00f8ndergaard Jacobsen holdt en mindetale over pastor Hansen og nedlagde en krans p\u00e5 hans grav.<\/p>\n

Ved l\u00e6rer Gadegaard grav talte l\u00e6rer Th\u00f8gersen Hjerm. Han sluttede sin tale med ordene: \u201dVi vil i dag mindes ham som den retskafne l\u00e6rer, det retskafne menneske og den retskafne ven\u201d.<\/p>\n

Forstander Gjelstrup talte ved pastor Aggers grav. Han mindedes pastor Agger som en dygtig og afholdt sognepr\u00e6st og som en mand, der altid havde vist seminariet en levende interesse. En krans blev nedlagt p\u00e5 hans grav, og sidste vers af salmen: \u201dDen store hvide flok\u201d blev sunget og h\u00f8jtideligheden p\u00e5 kirkeg\u00e5rden var forbi, og folk fik travlt med at komme ned til seminariet, hvor resten af festen skulle foreg\u00e5.<\/p>\n

Der var livlig f\u00e6rdsel. St\u00f8vede biler, kimende cykler og sindrige fodg\u00e6ngere fyldte en tid den bugtede vej, hvis omgivende egne sikkert har draget mange minder frem hos dem, der nu gens\u00e5 egnen efter mange \u00e5rs frav\u00e6r. En lille flok stod ventende nede ved seminariet, den blev stadig st\u00f8rre og st\u00f8rre, og snart var der samlet en anselig skare foran den nye bygning, hvor eftermiddagskaffen, der stod som n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet, skulle indtages. Det var vanskeligt at f\u00e5 dem samlet ind til bordene, de var alt for optagne af at hilse p\u00e5 hinanden og opfriske minder. Jeg m\u00e5tte over at ringe med skoleklokken. Dens klang er bred, og den kunne da ogs\u00e5 f\u00e5 folk til at t\u00e6nke p\u00e5, at de var uden for programmet. Ved indgangen havde to \u201dMarchaller\u201d nok at g\u00f8re med at visitere deltagernes adgangskort, havde de glemt det, m\u00e5tte de over til bureauet efter et nyt, det kunne synes streng, men det var n\u00f8dvendig for kontrollens skyld.<\/p>\n

Der var stillet alle de borde op, der kunne blive plads til i foredragssalen og biblioteket og alle pladser blev besat. De der ikke havde f\u00e5et sig indmeldt i tide m\u00e5tte drikke kaffe i et klassev\u00e6relse p\u00e5 \u201dden gule\u201d. Da alle var kommet til s\u00e6de, b\u00f8d forstander Gjelstrup velkommen til alle og rettede en s\u00e6rlig velkomst til biskop G\u00f8tzche og frue, provst M\u00f8ller og frue, bestyrelsen for seminariet og en s\u00f8n af pastor Ad. L. Hansen der var seminariets grundl\u00e6gger. Forstanderen sluttede sin velkomst med en b\u00f8n for st\u00e6vnet.<\/p>\n

S\u00e5 blev kaffen serveret af seminarieelever, s\u00e5vel mandlige som kvindelige. Efter kaffen var n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet en koncert i gymnastiksalen under musikl\u00e6rer M\u00f8llers ledelse. Den blev fra f\u00f8rst til sidst en kunstnerisk pr\u00e6station af rang. St\u00e6rk bifald fulgte de forskellige numre. Var folk ikke f\u00f8r kommet i feststemning, var de kommet det nu.<\/p>\n

Aftensmad.<\/strong>
\nEfter en lille pause, samledes man atter ved bordene for at spise aftensmad. Som ved eftermiddagskaffen og ved koncerten, m\u00e5tte der atter vises kort, men alle var nu ved at v\u00e6re fortrolige med det og gjorde det med forn\u00f8jelse. Ud over nogle bekendtg\u00f8relser, blev der intet sagt ved denne lejlighed, men dog var der sikkert ingen der kedede sig, thi overalt herskede der en forn\u00f8jelig stemning. Da bordet h\u00e6vedes, var det ved tiden, da det igen skulle begynde i gymnastiksalen.<\/p>\n

Nissum serien skulle vises.<\/strong>
\nDa forsamlingen var kommet til s\u00e6de sang man: \u201dVort hjem du danske jord\u201d. Derefter kom l\u00e6rer og forfatter Steffen Steffensen frem p\u00e5 tribunen. Med stor dygtighed reciterede han sit digt, der var meget stemningsbetonet og talende. Det skildrede forberedelsen, ankomsten, samv\u00e6ret, hylede \u201dvor moder\u201d, talte om minderne og sluttede med afskeden. Tilh\u00f8rerne gav begejstringen udtryk i et bragende bifald.<\/p>\n

Efter dette blev lyset slukket og l\u00e6rer S\u00f8rensen \u00d8stre skole viste Nissum serien. Med pr\u00e6cision og logik kom det ene billede efter det andet frem p\u00e5 det hvide l\u00e6rred. Der var billeder, der viste den rent ydre v\u00e6kst, og billeder fra livet, som det havde r\u00f8rt sig til forskellige tider. Demitentbilleder og situationsbilleder talte ogs\u00e5 deres sprog om udviklingen, og l\u00e6rer S\u00f8rensens ledsagende tekst hjalp til med at g\u00f8re det hele underholdende og interessant.<\/p>\n

L\u00e6rer S\u00f8rensens slut ord l\u00f8d omtrent s\u00e5ledes: fra dette sted har vi mange minder, men det egentlige kan jo slet ikke udtrykkes fra billeder. Der var tider, hvor: \u201d\u00c5nden fl\u00f8j h\u00f8jt mod himmerigs borgen\u201d, men der var ogs\u00e5 tider, hvor: \u201dHjertet var tungt, og vor isse var s\u00e6nket. Og d\u00f8ds tanken strengt havde livsmodet l\u00e6nket\u201d. Det bedste af alt var dog, n\u00e5r vi fik sagt, som Vilh. Birkedal har givet det udtryk: \u201dAt ham vil jeg f\u00f8lge i liv og p\u00e5 d\u00f8dens den rullende b\u00f8lge\u201d. Til slut vil vi \u00f8nske for vort seminarium: forsamlingen rejste sig: Gud give dig fremtid, som han gav dig minder. M\u00e5tte du g\u00e5 frem under det gamle motto: \u201dBed og arbejd\u201d, s\u00e5 du m\u00e5 n\u00e5 det m\u00e5l du har sat dig. Efter at sangen: \u201dHvis Danmarks kommende dage\u201d, var sunget holdt l\u00e6rer S\u00f8ndergaard Jacobsen aftenandagt. Han talte ud fra et ord af Paulus: \u201dSiger altid Gud og Faderen tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn\u201d. Han udtalte: vi er samlet til en minde \u2013 og takkefest, fordi vi f\u00f8ler vi kan takke for minderne, er det, vi er kommen sammen her. Det er ikke takken til l\u00e6rerne og kammeraterne, vi vil samles om nu, men en tak til Gud. Det er let i en feststund som denne at sige tak, men vi skal ogs\u00e5 sige tak under de daglige og m\u00e5ske trange forhold.<\/p>\n

Vi vil sige tak for, at \u201dhernede er de evige arme\u201d. Det er lykkeligt at kunne tilbringe nogle af sine vanskelige \u00e5r p\u00e5 et sted som her. Her har han opholdt og besk\u00e6rmet mange, men han har ogs\u00e5 oprejst mange ved at udslette deres synder som en t\u00e5ge. For begge dele vil vi takke. Vor tak m\u00e5 betyde noget i vort liv, den skal forenes med b\u00f8nnen: \u201dGiv mig det hellige tjenende sind\u201d. Taleren sluttede med b\u00f8n, og vi sang \u201dDu som vejen er og livet\u201d.<\/p>\n

Langsom t\u00f8mtes salen, men endnu langsommere t\u00f8mtes pladsen omkring seminariet, der var meget at tale om, ikke mindst efter at de lysbilleder der var blevet vist inde i salen, havde draget gamle minder frem, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at skilles. Omsider begyndte bilerne at k\u00f8re, nu var det v\u00e6rterne i sognet og ud over sognets gr\u00e6nser, der fik travlt med at tage imod, hos dem skulle deltagerne nyde sove og hvile.<\/p>\n

Anden st\u00e6vnedag.<\/strong>
\nKl. 9 skulle st\u00e6vnet begynde med flaghejsning ved seminariebygningen. Vejret var fint, vinden havde lagt sig, og solen skinnede og alle var i godt hum\u00f8r. Man samledes i gymnastiksalen, og efter at salmen: Den m\u00f8rke nat forgangen er, talte pastor Nielsen Nr. Nissum ud fra salme 73. pr\u00e6sten sluttede sin tale ud fra en linje i salmen: \u201dIndtil jeg gik ind i Guds Helligdom\u201d. Det er der vi skal begynde ogs\u00e5 denne morgen. Da Asaf var g\u00e5et ind i \u201dHelligdommen\u201d, besluttede han at blive hos Gud. Han lagde sin h\u00e5nd i Guds h\u00e5nd. L\u00e6gger vi vor h\u00e5nd i hans, da beder han os frem mod det rette m\u00e5l. Det er den vej vi skal i dag. vi vil l\u00e6gge os selv og dagen i hans h\u00e5nd, og s\u00e5 vil han f\u00f8re alt efter sit vise r\u00e5d.<\/p>\n

Der var installeret h\u00f8jtaleranl\u00e6g fra gymnastiksalen til l\u00e6sestue og tegne sal p\u00e5 Sparta, hvor en del deltagere, der ikke kunne f\u00e5 plads i gymnastiksalen, opholdt sig. Anl\u00e6get blev ved middagen flyttet over i den nye bygning. Mikrofonen stod i foredragssalen og derfra var der forbindelse til den nye tegne sal, h\u00e5ndgerningslokalet ovenp\u00e5 og til 2. og 3. klassev\u00e6relse.<\/p>\n

Efter sangen: \u201dSm\u00e5t blev der syldet i tiden\u201d; kom seminariets formand Provst M\u00f8ller, Grundf\u00f8r p\u00e5 talestolen for at tale over emnet: \u201dSm\u00e5t blev der syldet i tiden\u201d. Han sagde som indledning: Jeg skulle tale om begyndelsen. Denne kom med den unge pr\u00e6st Ad. L. Hansen, der kom som noget ganske nyt for sognet her. Han udf\u00f8rte et m\u00e6gtigt arbejde ude omkring i sognet samtidig med at han varetog sine mange interesser og ved hans dygtige arbejde er Nissum blevet kendt viden om. Hvem vidste, f\u00f8r Ad. L. Hansens tid, hvad Nr. Nissum var? Hvem ved nu ikke, hvad Nissum er, denne forandring kan vi takke pastor Hansen for, og det h\u00e6nger sammen med, at \u00e5er blev syldet, som det blev. Vi kan t\u00e6nke p\u00e5 de to m\u00e6nd i det nye testamente, den ene byggede p\u00e5 sand, den anden p\u00e5 klippen. Dette hus, som her er bygget, blev af pastor Hansen lagt p\u00e5 klippen.<\/p>\n

Provst M\u00f8ller gik derefter over til at skildre pastor Ad. L. Hansens liv og f\u00e6rden fra de unge \u00e5r, de havde v\u00e6ret studenter samtidig i K\u00f8benhavn. Under byggeriet af h\u00f8jskole og seminarium havde pastor Hansen ofte v\u00e6ret ude for store vanskeligheder, men han havde den tro, der flytter bjerge og fylder dale \u2013 en frimodig tro, den j\u00e6vnede ham alle hindringer. Det begyndte som et sennepskorn, nu er det vokset stort, og det er fordi, det altid har g\u00e5et frem efter den samme linje, b\u00f8n og tro.
\nDer har vel ofte v\u00e6ret truende skyer, men de er altid blevet spredt, thi der har v\u00e6ret arbejdet i tro. Og vi vil l\u00e6gge sagen i Herrens h\u00e5nd og v\u00e6re vis p\u00e5, at han, som har hjulpet hidindtil, han hj\u00e6lper nok herefter.<\/p>\n

Forstander Gjelstrup b\u00f8d derefter velkommen til overl\u00e6rer C. C. Andersen, Bagsv\u00e6rd, der var stedets f\u00f8rste dimittent. Vi sang derefter sangen: \u201dHellas, dine bakker\u201d, der er fortalt af Jul, S\u00f8e dim. 1914 og nu sagf\u00f8rer i Kjellerup. Af denne sang havde man valgt C. C. Andersens emne: \u201dT\u00e6nk hvad der blev meldt ifald alting kan tale\u201d. Han begyndte med at sige: et af H. C. Andersens eventyr h\u00e6vder, at de hvis navne endte p\u00e5 \u201dsen\u201d aldrig blev til noget. Det passer vel i nogen m\u00e5de, men jeg tror, at navnet Andersen dannede en h\u00e6derlig undtagelse for reglen, idet det nemlig er navnet Andersen, jeg kan takke for, at jeg blev Nr. Nissum seminariums f\u00f8rste dimittent, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 det navn, der har gjort at jeg i dag skal nyde den \u00e6re at tale i denne forsamling.<\/p>\n

Det er minderne jeg skal tale om og det er vel nok minderne, der har kaldt os sammen her i dag, havde vi ingen gode minder var vi n\u00e6ppe kommen her til denne fest. Det passer godt, at holde denne fest netop p\u00e5 denne tid, thi det var i maj m\u00e5ned, vi der udgjorde det f\u00f8rste dimittent hold samledes her i Nissum. Det er vanskeligt at forst\u00e5, at der er g\u00e5et s\u00e5 lang tid siden, men vi kan dog nok se, at der er forandret ved lejligheden, siden vi har \u201dsat\u201d her. Jeg husker endnu lejligheden, den var med rygge l\u00f8se b\u00e6nke. Jeg husker ogs\u00e5 de f\u00f8rste kammerater, de sidder i forskellige erhverv nu, en af dem er endog rigsdagsmand, det er f\u00e6lt.<\/p>\n

Da vi kom til pr\u00e6steg\u00e5rden, vidste vi ikke, hvor vi skulle v\u00e6re, men forel\u00f8big fik vi anvist en trilleb\u00f8re til at k\u00f8re vore sager hjem p\u00e5, oppe fra landevejen. Jeg var s\u00e5 uheldig at have mit senget\u00f8j med, og derfor fik jeg anvist en \u201dsalon\u201d med en hel m\u00e6ngde senge (pr\u00e6steg\u00e5rdens loft) \u2013 det vanskeligste var n\u00e6sten at v\u00e6lge, hvilken seng man skulle l\u00e6gge sig i , man kunne ikke pr\u00f8ve dem p\u00e5 fjedrene, thi de indeholdt kun halm. N\u00e6ste morgen f\u00f8lte jeg trang til at blive vasket, det var jeg nemlig ikke blevet de sidste to d\u00f8gn. De andre, der ikke havde senget\u00f8j med, havde boet i g\u00e6stev\u00e6relset, kom mig til hj\u00e6lp idet, de tillod mig ret til at vaske mig i det vand, som de forud havde vasket sig i.<\/p>\n

N\u00e6ste dag m\u00e5tte vi til Lemvig for at k\u00f8be m\u00f8bler til lejligheden der skulle ligge i K\u00f8benhavn (Nissum by). Det var uforudsete udgifter, hvorfor indboet blev s\u00e5 spartansk som mulig, dog fik jeg anskaffet mig et vandfad. At spise p\u00e5 \u201dBorgen\u201d kunne der ikke v\u00e6re tale om, da den ikke eksisterede. Vi k\u00f8bte ind i brugsforeningen og levede n\u00f8jsomt i alle m\u00e5der.<\/p>\n

S\u00e5 kom den f\u00f8rste skoledag. Det var en m\u00e6rkelig forsamling, man blev pr\u00e6senteret for. De fleste var \u00e6ldre og havde allerede praktiseret p\u00e5 en l\u00e6rereksamen fra Staby Vinterl\u00e6rerseminarium. Der kom udvikling i foretagendet og grundstenen til \u201dAthen\u201d blev lagt. \u201dSparta\u201d og Theben fulgte snart efter. Det blev til flere klasser og betingelserne for klasseforskelle, klassekampe og andre samfundsbehageligheder var der til stede.<\/p>\n

Gymnastiksal havde vi ikke, vi m\u00e5tte lave gymnastik i missionshuset. Bibliotek savnede vi ogs\u00e5, men vi hjalp os med Cand. Str\u00f8ms bogsamling. Den naturhistoriske samling bestod af en udstoppet skade og et r\u00e6ve kranium. Trods de beskedne arbejdsforhold gik det hele ganske udm\u00e6rket, for vi havde nogle fortrinlige l\u00e6rer. De forstod os og var som nogle kammerater for os. De gik ture med os, de spillede langbold og kricket med os. De kom til os, n\u00e5r vi var syge, og bes\u00f8gte os, n\u00e5r vi holdt f\u00f8dselsdag og deres f\u00e6rd imellem os var j\u00e6vn og bramfri. Ogs\u00e5 ude i sognet m\u00f8dte vi forst\u00e5else og mange steder var vi velkomne g\u00e6ster.<\/p>\n

S\u00e5 kom eksamen. Den var frygtet af b\u00e5de elever og l\u00e6rere. Den afholdtes i Aarhus, og da ingen af os i s\u00e6rlig grad repr\u00e6senterede oaser i videnskabens \u00f8rken, blev resultatet, at 51% af de indstillede elever dumpede. Det var s\u00e5 d\u00e5rligt indstillet, at man kunne risikere at komme op i noget som man ingen ting vidste om. \u2013 der var p\u00e5 samme tid stort marked i Aarhus, og det optog mig mindst lige s\u00e5 meget som eksamen. da jeg kom hjem til Nissum igen, f\u00f8lte jeg, at nu var jeg rigtig bleven til noget. Mange lyk\u00f8nskninger modtog jeg af kammeraterne, der sikkert i mit gode eksamensresultat s\u00e5 et godt varsel for, hvorledes det skulle g\u00e5 Nr. Nissum seminarium i fremtiden.<\/p>\n

Lad mig til slut sige: Der klages over for lidt sommersol og sommervarme i livet og i gerningen. Jeg vil over for dette minde om Bj\u00f8rnsons ord: \u201dHer er sommer nok, her er s\u00e6dejord nok, bare vi, bare vi havde k\u00e6rlighed nok\u201d. Vi samles her med gl\u00e6de, f\u00f8rst og fremmest fordi vi her fandt den sommervarme og den hjertevarme, der er s\u00e5 n\u00f8dvendig for at der kan komme v\u00e6kst. Skal vi rejse os op for vort gamle seminarium, forsat respekter os for vore gode minder. Rejse os for de, der gik forud herfra, og for de, der skal forts\u00e6tte. \u2013 Gud give, at skolen her m\u00e5 forts\u00e6tte i den vante gode \u00e5nd. En stormende bifald br\u00f8d l\u00f8s efter talen, hans humoristiske minde og opfriskning samt hans smukke slutning havde rigtig form\u00e5et at begejstre.<\/p>\n

S\u00e5 snart der igen var bleven \u00f8renlyd tr\u00e5dte forstander Gjelstrup frem p\u00e5 talestolen for at afslutte formiddagens foredragsr\u00e6kke med sit foredrag over emnet: \u201dM\u00e5 i Hellas grunden l\u00e6gges, som skal b\u00e6re sl\u00e6gte frem\u201d. Hellas \u2013 det er stedet her \u2013 vor skole og dens omgivelser, det sted, hvor vor daglige gerning falder. Som omgivelserne omkring Hellas har sine linier, der er et s\u00e6rkende for landskabet, s\u00e5ledes er Hellas et land, der ogs\u00e5 i \u00e5ndelig forstand har sine udpr\u00e6gede linier.<\/p>\n

Der er tre hovedlinier, som vi vil l\u00e6gge m\u00e6rke til i dag:<\/strong><\/p>\n

1) Det er et samlingssted for ungdommen. Det ses i frikvartererne, hvor det frie, muntre liv r\u00f8rer sig overalt, men det ses ogs\u00e5 i arbejdstiden, hvor arbejdet tages op med lyst og interesse. En frisk og arbejdsvillig ungdom h\u00f8rer stedet til. Mange af landets egne er repr\u00e6senteret her, men jyderne er i overv\u00e6gt og flertallet er af bonderod. Hjem med forskellige anskuelser sender deres b\u00f8rn hertil, men de fleste kommer fra hjem, der er pr\u00e6get af Indre Mission.<\/p>\n

2) Stedet her er en l\u00e6rerskole. Ungdommen forbereder sig til at g\u00e5 ud i livet som l\u00e6rere, derfor aner man en b\u00f8rneflok omkring enhver af de unge, der f\u00e6rdes her. Dygtigheden til denne ansvarsfulde gerning kr\u00e6ver en god og faglig uddannelse, dennes former har vekslet med tiden. Hjerteslaget har altid v\u00e6ret den samme, men udviklingen har kr\u00e6vet sin ret. Spiren, der blev lagt her for fyrre \u00e5r siden havde v\u00e6kstbetingelser. Den sunde v\u00e6kst er ikke en pludselig v\u00e6kst, og dette er heller ikke skudt op med et slag, men dog er det bleven stort og svarer til tidens krav<\/p>\n

3) Skolen her er en kristen skole. Vort motto: \u201dBed og arbejd\u201d, siger dette. Over denne flok sv\u00e6ver \u00c5nden som en due. Vi t\u00f8r tro, at den hellige \u00e5nd, der har v\u00e6ret over dette sted gennem \u00e5rene, endnu er her og fremdeles vil blive her. Opgaverne svarer til landskabet. \u201dHellas\u201d har en tredobbelt opgave. 1. at v\u00e6rne om ungdommens idealer, tankes\u00e6t og \u00e5ndsrod. 2. den faglige uddannelse skal v\u00e6re i pagt med tiden og p\u00e5 h\u00f8jde med tiden. 3. Hellig\u00e5nden skal have sin arbejdsmark her. Summen af alt dette bliver den, at trods alle vanskeligheder, der kan melde sig, t\u00f8r vi tro, at det m\u00e5 g\u00e5, som det er sagt i emnet, at i Hellas m\u00e5 den grundl\u00e6gges, der skal b\u00e6re sl\u00e6gten frem. Vi \u00f8nsker, at der her m\u00e5 blive lagt en god grund, som kan blive til nytte og betingelse for vore elever. Skal vi forene os i dette \u00f8nske: \u201dM\u00e5 i Hellas grunden l\u00e6gges, som skal b\u00e6re sl\u00e6gten frem\u201d. Nationalsangen blev sunget som afslutning p\u00e5 denne udm\u00e6rkede foredragsr\u00e6kke.<\/p>\n

Derefter fulgte en pause hvor der skulle spises frokost, det foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at man p\u00e5 \u201dBorgen\u201d kunne f\u00e5 udleveret sm\u00f8rrebr\u00f8d og \u00f8l, mange spiste det p\u00e5 stedet, andre gik ud i forstanderens have og n\u00f8d maden der. Haven var i sin f\u00f8rste sommerdragt en sk\u00f8n idyl. Der blev arrangeret fodboldkamp, f\u00f8rst mellem et hold af yngre dimitenter og et hold seminarister. Seminaristerne vandt. Derefter spillede dimitenterne mod et \u00e6ldre hold af l\u00e6rere, de f\u00f8rste vandt. Med disse og andre adspredelser gik tiden hurtig og forn\u00f8jeligt til kl. 2\u00bd, da man igen samledes i festsalen til middagen.<\/p>\n

Middagen.<\/strong>
\nDa man ved festmiddagen havde sat f\u00f8rste ret til livs, kom forstanderen til mikrofonen og b\u00f8d velkommen til provst Rendtorff og frue, pastor Olsen, Gudum og sogner\u00e5dsformand Chr. H\u00f8gsgaard. Det forklaredes, at enhver, der ville sige noget, m\u00e5tte frem til mikrofonen. Asschenfeldt \u2013 Hansen var f\u00f8rste taler. Det er bleven sagt, at det ikke var en tid at holde fest i, men det kommer an p\u00e5, hvordan man fester. At holde fest p\u00e5 den rette m\u00e5de vil sige at hj\u00e6lpe hinanden til at sige tak til Herren. Han sluttede med at sige: Der er to ting, vi s\u00e6rlig m\u00e5 arbejde hen imod, at vi m\u00e5 sende troende l\u00e6rere ud, men ogs\u00e5 dygtige l\u00e6rere. Antikristen m\u00e6rkes mange steder. Gid alle de, der g\u00e5r ud herfra, m\u00e5 blive bevarede for den slags.<\/p>\n

N\u00e6ste taler var l\u00e6rer Hoppe Barslev. Vi fik med herfra en tyk minde bog og hjertet fyldt med gl\u00e6de og tak. Jeg vil gerne bringe seminariet en stor tak \u2013 jeg har ikke et eneste m\u00f8rk minde herfra.
\nForstanderen l\u00e6ste et telegram fra fru pastor Ad. L. Hansen. Det indeholdt \u00f8nsket: \u201dHerre, at dine \u00f8jne m\u00e5 v\u00e6re \u00e5bne over dette hus dag og nat\u201d.<\/p>\n

L\u00e6rer Ad. L. Hansens s\u00f8n: Jeg skal i dag v\u00e6re min mors taler\u00f8r, og bringe hendes allerhjerteligste lyk\u00f8nskninger. Ogs\u00e5 p\u00e5 egne vegne vil jeg takke for den hyldest som De i disse dage har givet min faders minde. Tak for alt, hvad der er sagt om min far. Forsamlingen rejste sig.<\/p>\n

Provst Rendtorff bragte p\u00e5 h\u00f8jskolens vegne en tak til seminariet for det gode forhold, der altid har v\u00e6ret mellem de to skoler. Provsten var formand for h\u00f8jskolen, og udtalte ordene: L\u00e6rerne skal v\u00e6re konger, men skal tillige v\u00e6re tjenere. De skal forst\u00e5 b\u00f8rnene og forst\u00e5 trang. B\u00f8rn skal have meget solskin, lidt regn og sj\u00e6ldent torden. S\u00f8ndergaard Jacobsen lagde et godt ord ind for elevforeningen. Vi vil \u00f8nske, at hver der g\u00e5r ud herfra, m\u00e5 have \u201den gl\u00f8d med fra hjemmet og pr\u00e6g af dets \u00e5nd\u201d.<\/p>\n

L\u00e6rer Kirkegaard, seminariet: Seminariet er vor moder \u2013 pastor Hansen var seminariets fader, alts\u00e5 er han vor bedstefar, og til ham vil vi bringe ikke blot vor hyldest, men ogs\u00e5 vor tak, vi skal sige tak, vi skal sige tak ved at r\u00f8get vort kald med troskab, s\u00e5 livet bliver en fest, gr\u00e5 hverdage b\u00f8r ikke eksistere i en skole. Vi skal takke ved, at det sker med os, som st\u00e5r i Johs. 8. Der skal fra vort liv udg\u00e5 levende vandstr\u00f8mme. Og m\u00e5tte vi i alt virke efter den gode regel. \u201dEnighed i det v\u00e6sentlige, fordragelighed i det uv\u00e6sentlige, k\u00e6rlighed i alt\u201d. (St\u00e6rk bifald).<\/p>\n

Desserten blev nydt, en sang forfattet af J. P. Jensen 3. blev sunget, og talernes r\u00e6kke fortsattes. Qvesel 3. Som udtryk for seminarieelevernes taknemlighed for det arbejde, der af seminariet g\u00f8res for at kunne yde os s\u00e5 gode arbejdsk\u00e5r som muligt, \u00f8nsker vi at overr\u00e6kke seminariet en gave. Vor gave: et maleri. Der \u201ddesv\u00e6rre\u201d er s\u00e5 god, at det h\u00e6nger p\u00e5 Charlottenborg, vil jeg gerne gennem provst M\u00f8ller overr\u00e6kke seminariet.<\/p>\n

Forstanderen: Ogs\u00e5 l\u00e6rerkredsen har en f\u00f8dselsdagsgave at bringe, det er et maleri af den samme kunstner, og det befinder sig samme sted. Vi beder provst M\u00f8ller tage mod denne gave til seminariet, Provst M\u00f8ller takkede for billederne og for det gode forhold, der altid var mellem for\u00e6ldrene og b\u00f8rnene (Seminariet og seminaristerne)
\nFlere havde ordet, og forstander Gjelstrup l\u00e6ste en del telegrammer op som var indl\u00f8bet i dagens anledning. Fru Villesen Sudan: En tak fra os, som ikke er dimitenter herfra, men alligevel fik lov til at v\u00e6re med til denne fest. Der er mange rundt i vort land, ja helt ude i Sudan, der takker for Nissum.<\/p>\n

L\u00e6rer Hejb\u00f8l ville gerne sl\u00e5 et slag for udgivelsen af en ny Nissum stat. Vi skal have mindst 400 indtegninger, for at planen kan realiseres, men vi har kun n\u00e5et de 300.<\/p>\n

L\u00e6rer H: J. Hansen, seminariet: jeg har ikke v\u00e6ret her p\u00e5 stedet hele tiden, siden begyndelsen blev gjort, derfor vil det v\u00e6re naturligt, at jeg ved denne fest lader tankerne g\u00e5 fremover i stedet for tilbage. Og jeg vil gerne som motto for den kommende tid s\u00e6tte to ord fra en af de sange, vi sang, nemlig de to ord \u201d\u00e6rlig ment\u201d. Det er det der skal v\u00e6re det v\u00e6sentlige. Det, det kommer an p\u00e5, er sandhed i hjerte dybet.<\/p>\n

Forstanderen fik forsamlingens tilslutning til at sende en hilsen til de, der havde sendt hilsen til festen. Han oplyste, at der ville blive sendt hilsen til sensorernes formand skolekonsulent Kaalund J\u00f8rgensen, Bogbinder Touborg, frk. Madsen \u201dBorgen\u201d og kogemester Br\u00f8de, der havde giver deres meget vigtige bidrag til festen, blev pr\u00e6senteret for forsamlingen. De h\u00f8stede st\u00e6rk bifald.<\/p>\n

Det var ved tiden, da festen skulle slutte, men der kunne havde v\u00e6ret fortsat l\u00e6nge endnu, adskillige, der ikke kunne n\u00e5 frem til mikrofonen, begyndte at lade deres r\u00f8st lyde fra pladserne, hvor de sad. Men nu skar forstander Gjelstrup af med at foresl\u00e5, at vi skulle synge f\u00f8rste vers af. \u201dMin sj\u00e6l du Herrens love\u201d \u2013 hvorefter han sluttede festen med \u00f8nsket: Herre, at dine \u00f8jne m\u00e5 v\u00e6re \u00e5bne over dette hus nat og dag, og med b\u00f8n.<\/p>\n

Programmet var udt\u00f8mt, salen t\u00f8mtes og ude p\u00e5 pladsen havde folk travlt med at dr\u00f8fte festen og udveksle hilsner, der var ikke let at bryde op, der var mange, der skulle tages afsked med. Min sidste opgave som marskal havde v\u00e6ret at hj\u00e6lpe de \u00e6ldre, at f\u00e5 overt\u00f8jet p\u00e5, da jeg havde hjulpet Asschenfeldt \u2013 Hansen overfrakken p\u00e5 sagde han: \u201dTak og Gud velsigne dem\u201d. Det har jeg aldrig kunnet glemme.<\/p>\n

Bilerne forsvandt, men feststemningen blev, vi fik nu travlt med at rydde bordene og d\u00e6kke op til kaffefest, om aftenen for de af sognets beboer, der havde ydet festdeltagerne g\u00e6stfrihed om natten og for os seminarister, der havde medvirket ved festen. Nej feststemningen d\u00f8de ikke hen, vi beholdt vor del og den lever videre \u2013 i mindet.<\/p>\n

Den skriftlig udflugt.<\/strong>
\nDa skriftlig eksamen var overst\u00e5et samledes forstanderen l\u00e6rerne og de to \u00e6ldste klasser, der havde v\u00e6ret til den skriftlige pr\u00f8ve, en dejlig eftermiddag p\u00e5 pladsen foran seminariet, og det ene smukke hestek\u00f8ret\u00f8j efter det andet rullede ind p\u00e5 pladsen. Sognets beboere havde med den s\u00e6dvanlige velvillighed stillet heste, vogne og kusk til vor r\u00e5dighed. Da musikl\u00e6rer M\u00f8llers udflugtssang var sunget, rullede den lange r\u00e6kke af flagudsmykkede vogne af sted. Det var et smukt syn og en stor oplevelse at komme med p\u00e5 s\u00e5dan en tur. Ved 3 tiden ankom vi til \u201dResenborg\u201d \u2013 en dejlig dal slugt, der gik ned til den vig af Limfjorden, der gik ind syd og vest for Struer. Der havde i Middelalderen ligget en ridderborg.<\/p>\n

Snart sad vi b\u00e6nket omkring et velforsynet chokoladebord. Da vi var m\u00e6tte, spredtes deltagerne i skov og ved strand for at nyde den pragtfulde natur. St\u00f8rste delen af 2. klasse var med l\u00e6rer Hansen for at f\u00e5 uddybet vore botaniske kundskaber, medens der endnu var tid. Efter nogle timer, der gik alt for hurtig, samledes alle til aftensmad.<\/p>\n

Under m\u00e5ltidet holdt Lehm en med mange anekdoter udstyret maa \u2013 tale for frk. Madsen og hendes medhj\u00e6lpere. Derefter kom Haugaard \u2013 Olesen ridende p\u00e5 en hest, han havde l\u00e5nt, og han holdt en ikke kedelig tale for \u2013 hestechauff\u00f8rerne. Efter at havde leget i det gr\u00f8nne k\u00f8rte selskabet hjem til Hellas, hvor den vellykkede udflugt sluttede med nationalsangen og et leve for kuskene. Bagerst i vogntoget havde der k\u00f8rt en arbejdsvogn l\u00e6sset til med bordplader, bukke og b\u00e6nke og store kurve med mad og service. Frk. Madsen og hendes piger k\u00f8rte i en af de fine vogne.<\/p>\n

\u201dBorgen\u201d p\u00e5 udflugt.<\/strong>
\nS\u00f8ndag den 12. juni \u2013 32 foretog \u201dBorgens\u201d pension\u00e6rer en vellykket udflugt til mors. Deltagerne med motorskibet \u201dHardsyssel\u201d, der tog sin dyre last ind ved badebroen ved H\u00f8gsg\u00e5rd strand. Sejlturen var meget vellykket, m\u00e5let for turen var \u201dSallingsund\u201d. Efter et muntret kaffebord i kroens have, spadserede man til herreg\u00e5rden \u201dH\u00f8jris\u201d ad den natur sk\u00f8nne vej langs fjorden. Efter ankomsten lejrede man sig p\u00e5 en gr\u00e6skl\u00e6dt skr\u00e5ning med udsigt til herreg\u00e5rden.<\/p>\n

L\u00e6rer Nielsen (Hejb\u00f8l) fortalte her om g\u00e5rdens skiftende sk\u00e6bne fra bispe \u2013 til ingeni\u00f8r eje. Slottes omgivelser bes\u00e5s, hvorefter vi vandrede gennem skoven tilbage til \u201dSallingsund\u201d. Her indtoges aftensmaden, der var medbragt fra \u201dBorgen\u201d. Og efter en halv times muntret leg sejlede vi under sang og munter snak atter mod den hjemlige kyst, hvor vi ankrede op kl. 9\u00bd. Samme dag havde frk. Madsens pensionat udflugt til Bovbjerg i biler, da vejret var godt, blev turen vellykket.<\/p>\n

Studierejse til K\u00f8benhavn.<\/strong>
\nLigesom sidste \u00e5r benyttede tredje klasse efter\u00e5rsferien til en tur til K\u00f8benhavn under l\u00e6rer S\u00f8rensens ledelse. L\u00f8rdag den 15. oktober kl. 10,30 rullede selskabet af sted mod Struer. S\u00e5 vidt jeg husker, var vi med alle 28. rejsen foregik planm\u00e6ssigt og vi n\u00e5ede K\u00f8benhavn kl. 22,30 vi skulle bo p\u00e5 missionshotellet \u201dNebo\u201d, det l\u00e5 ikke langt fra baneg\u00e5rden, og snart l\u00e5 flertallet i en s\u00f8d s\u00f8vn. Det varede l\u00e6nge f\u00f8r jeg kom til at sove, der var megen larm af biler og sporvogne ude p\u00e5 gaden.<\/p>\n

De f\u00f8lgende dage var interessante, bel\u00e6rende, travle, tr\u00e6ttende og morsomme. S\u00f8ndag formiddag var vi i Frue kirke, hvor stift provst Ussing pr\u00e6dikede. Eftermiddagen benyttedes til bes\u00f8g p\u00e5 Glyptoteket og R\u00e5dhuset samt en l\u00e6ngere spadseretur p\u00e5 Langelinie og omkring Frihavnen. Mandagen benyttedes til en udflugt til Nordsj\u00e6lland, hvor vi bes\u00f8gte Frederiksborg og Kronborg slot, det var nok turens h\u00f8jdepunkt. Turen med kystbanen tilbage til K\u00f8benhavn var meget smuk. Om aftenen var vi i det kgl. Teater, hvor vi s\u00e5 og h\u00f8rte operaen \u201dEleonora Christine\u201d. Tirsdag formiddag bes\u00f8gte vi Zoologisk have, desv\u00e6rre kom der regnbyger.<\/p>\n

Der traf jeg skoleborgmesteren og forfatteren Kappel B\u00f8cker, han sad p\u00e5 en b\u00e6nk og r\u00e5bte mig an, da jeg kom forbi, han ville have at vide, hvor s\u00e5dan en flok unge mennesker var fra, og hvad vi skulle se i K\u00f8benhavn. Eftermiddagen og onsdagen brugtes til bes\u00f8g p\u00e5 Rosenborg, Skolemuseet, frilandsmuseet i Lyngby, Nationalmuseet, Thorvaldsens museum, Rundet\u00e5rnet, Kunstmuseet og Botanisk have. Onsdag aften var vi igen i det kgl. Teater og s\u00e5 \u201dElverh\u00f8j\u201d blive opf\u00f8rt. Kongen og Dronningen var ogs\u00e5 til stede. Torsdag var fridag og benyttedes p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Nogle bes\u00f8gte sl\u00e6gt og venner, andre bes\u00e5 Carlsberg \u2013 bryggeriet. Vi var nogle stykker, der tog med \u00d8resundsb\u00e5den til Malm\u00f8, hvor vi lejede en bil til at k\u00f8re os til Lund, hvor vi bes\u00f8gte Domkirken.<\/p>\n

Fredag morgen tog vi med tog til Roskilde, hvor domkirken m. m. bes\u00e5s, derfra med tog til Ringsted, hvor Sct. Bendts kirke bes\u00f8gtes og endelig med bil over Fjenderslev til Sor\u00f8. Begge stederne bes\u00f8gte vi kirkerne, og efter en spadseretur i Akademihaven og langs s\u00f8en samledes vi til en fin middag p\u00e5 hotel \u201dPostg\u00e5rden\u201d. Kl. 20,00 rejste vi fra Sor\u00f8, passerede Store B\u00e6lt under grammofonmusik. Over Fyn r\u00f8g jeg min f\u00f8rste Cigar, kammeraterne ville se, om jeg kunne klare den uden at blive syg. Det gik godt, men jeg beholdt den grimme smag i munden, til jeg fik morgenkaffe i Skjern. Vi var nogle stykker, der skilte os ud fra det \u00f8vrige selskab og steg af toge i Skjern. En kammerat P. Mortensen tog os med til sit hjem, hvor morgenkaffen ventede. Fra Skjern tog jeg med tog over Herning til Engesvang for at afl\u00e6gge et bes\u00f8g i mit hjem.<\/p>\n

Dimittentfesten.<\/strong>
\nDagene i juli var sv\u00e6re at komme igennem, vi var til eksamen mindst hver anden dag. den 7. var sidste dag og den ottende samledes vi dimissiore i festsalen. Vi var det sidste hold under den gamle seminarieordning. Efter at forstanderen havde holdt en kort tale, kom vi en efter en i alfabetisk orden op til forstanderen og fik overrakt vort eksamensbevis.<\/p>\n

Efter dimissionen samledes vi i forstanderens have, hvor vi blev fotograferet sammen med alle l\u00e6rerne og deres fruer, samt censorernes formand ogs\u00e5 med frue. Hvorefter vi samledes om et velforsynet bord, der i den varme sommeraften var d\u00e6kket i fri luft. Forstanderen, Skolekonsulenten og flere af l\u00e6rerne talte gode ord til os. Rytter Hansen talte p\u00e5 holdets vegne. Efter middagen spredtes man i haven, hvor der var frit samv\u00e6r og kaffedrikning. Efter at flaget var taget, og forstanderen havde holdt andagt, toges der afsked med l\u00e6rerne, og man gik den sidste tur p\u00e5 Byskov. \u2013 Dermed var 3. klasses saga endt \u2013 og 33 erner begyndte.<\/p>\n

N\u00e6ste dags formiddag gik med, at jeg fik pakket mine sager og fik dem b\u00e5ret ned i g\u00e5rden ved posthuset og fik truffet aftale med posten om at tage det med til Lemvig og sende det pr. bane til Engesvang st. turen hjem tog jeg p\u00e5 cykel, f\u00f8rste nat sov jeg hos k\u00f8bmand S\u00f8rensen i Tvis og n\u00e6ste nat i Sk\u00e6rb\u00e6k m\u00f8lle.<\/p>\n

Arbejdsl\u00f8s.<\/strong>
\nDa jeg kom hjem til far, var det stadig godt vejr, og jeg n\u00f8d ferien, det var dejligt at kunne slappe af. Et par dage efter jeg var kommet hjem, kom posten med et kort fra stationen om, at nu var mit flyttegods kommet. Far k\u00f8rte ned og hentede det. jeg fik overladt en tom stue, som jeg fik mig indrettet i. jeg fik lavet en dejlig bogreol hos t\u00f8mrer P. Lassen i Engesvang, og k\u00f8bte et skrivebord af Niels, som han ikke havde brug for, da han skulle rejes til K\u00f8benhavn for at studerer p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen. Pengene, jeg havde l\u00e5nt til at l\u00e6se for, havde sl\u00e5et til, men var ogs\u00e5 g\u00e5et til, s\u00e5 jeg stod uden en \u00f8re p\u00e5 lommen, som man siger. Jeg var s\u00e5 ovre i Bording Sparekasse og fik et Till\u00e6gsl\u00e5n p\u00e5 50 kr.<\/p>\n

Sidst i juli m\u00e5ned blev der afholdt et kursus i husflid i Julianehede skole med l\u00e6rer Petersen Gulforhoved skole som leder. Til dette kursus havde to af mine kammerater Johannes Nielsen, Linderoth og jeg indmeldt os til. Johannes Nielsen skulle bo hjemme hos os. Linderoth blev sendt ud til Christianshede skole. Johannes Jensen Glusted dim. 32 deltog ogs\u00e5, han boede hos Knud Jacobsen. Han kendte Valborg fra den tid, han tjente i Glusted. Vi var 10 \u2013 12 stykker p\u00e5 kursuset, de andre var l\u00e6rer fra omegne, vi havde det hyggeligt sammen. Vi lavede f\u00f8rst en blomsters\u00f8jle af s\u00f8gr\u00e6s, dern\u00e6st en l\u00e6nestol ogs\u00e5 af s\u00f8gr\u00e6s. Der var festlig afslutning med kaffebord. Ved denne lejlighed hilste jeg f\u00f8rste gang p\u00e5 Signe, hun var husholder for sin broder l\u00e6rer Jensen i Cristianshede, de gifte l\u00e6rer havde deres koner med.<\/p>\n

En dag var jeg i Silkeborg, hvor jeg hos en boghandler k\u00f8bte ans\u00f8gningsskemaer til l\u00e6resemesteret. Mine anbefalinger fra seminariet og fra andre havde jeg sendt til duplikering og f\u00e5et lavet 100 aftryk, og jeg havde indmeldt mig i Danmarks l\u00e6rerforening og fik \u201dFolkeskolen\u201d tilsendt i hver uge, og opslagene af anden l\u00e6rer embeder og vikar pladser, blev n\u00f8je studeret. Jeg skrev og sendte ans\u00f8gninger og cyklede rundt i Jylland og pr\u00e6senterede mig for skolekommissioner og sogner\u00e5d. Men vi var mange om budet, som man siger.<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte et vinterl\u00e6rerembede i Forsomho ved \u00d8lgod, der var 102 ans\u00f8gninger, l\u00f8nnen var 960 kr. for en vinter. Et andet sted, jeg s\u00f8gte, var i Sdr. Lem ved Skjern, der stod vi en formiddag en flok unge l\u00e6rere og ventede p\u00e5 en lejlighed til at pr\u00e6sentere os for sognepr\u00e6sten, pastor Lemby. N\u00e5r han havde fulgt en ans\u00f8ger til d\u00f8ren, tr\u00e5dte han ud p\u00e5 trappen og spurgte: N\u00e5 hvis tur er det s\u00e5?. Et par stykker af os blev enige om at f\u00f8lges ad rundt til de \u00f8vrige af skolekommissionens medlemmer, da det var mere forn\u00f8jeligt end k\u00f8re alene.<\/p>\n

P\u00e5 denne tur til Vestjylland bes\u00f8gte jeg flere kommissioner. En nat boede jeg hos en h\u00f8jskolekammerat, g\u00e5rdejer Andreas Nielsen Fasterlund ved Skjern. N\u00e6ste nat boede jeg hos Johanne Nielsen i Tistrup ved Varde, hun var en s\u00f8ster til og husbestyrerinde for min barndoms l\u00e6rer Villads Nielsen Julianehede skole. Nu var hun gammel og meget forkalket, men en s\u00f8ster til hende, der boede hos hende og plejede hende, tog sig godt af mig, jeg fik aftensmad og et godt v\u00e6relse at sove i, og n\u00e6ste morgen fik jeg morgenkaffe, inden jeg k\u00f8rte videre. Jeg tog flere cykelture og l\u00e6rte nye egne at kende, men jeg fik ikke noget arbejde i skolen f\u00f8r i november m\u00e5ned, da manglede l\u00e6rer Andersen en vikar i tre dage, hvor han skulle p\u00e5 et kursus.<\/p>\n

Jeg gik dog ikke og kedede mig. jeg skrev artikler til Silkeborg Avis om min hjemegn. For at samle stof l\u00e5nte jeg b\u00f8ger p\u00e5 biblioteket, jeg studerede kirkeb\u00f8gerne i Kragelund, bes\u00f8gte sognepr\u00e6st Jens Jensen i Kragelund og fabrikant Henriksen Moselund. Begge steder l\u00e5nte jeg papirer, som jeg fik lov til at sidde og skrive af. En m\u00e6ngde stof fik jeg sendt fra tidligere l\u00e6rer i Engesvang, Rasmus S\u00f8rensen Juul, nu boede han hos en datter, der var l\u00e6rerinde p\u00e5 Sj\u00e6lland. Da jeg havde f\u00e5et oplyst, at han havde meget skrevet ned om Engesvang i tidligere tid, skrev jeg til ham og bad om at l\u00e5ne disse optegnelser for at skrive dem af og s\u00e5 offentligg\u00f8re dem i avisen. Han svarede mig omg\u00e5ende, at han gerne ville hj\u00e6lpe mig, men han ville samle det sammen emne for emne og skrive det af og sende det til mig, eftersom han fik det f\u00e6rdig. Jeg modtog i den f\u00f8lgende tid ca. 10 lange breve fra ham, og da han sendte mig det sidste brev, takkede han mig, fordi jeg havde givet ham et godt tidsfordriv og interessant arbejde, som havde optaget ham meget, og han havde gl\u00e6det sig over at l\u00e6se artiklerne i Silkeborg Avis. Jeg skrev naturligvis tilbage og takkede ham for den gode hj\u00e6lp, han havde givet mig.<\/p>\n

En aften i februar 1934 var jeg indbudt til at komme ud til Christianshede skole for i aftenskolen at fort\u00e6lle om Mussolini. En aften, nogle uger senere, var jeg der igen for at holde et m\u00f8de, der blev ledet af g\u00e5rdejer Martin Jensen, endelig var jeg der en s\u00f8ndag formiddag for at holde s\u00f8ndagsskole, det var S\u00f8rens tur til at holde s\u00f8ndagsskole, og s\u00e5 bad han mig komme og tage den for ham. P\u00e5 den m\u00e5de blev Signe og jeg mere kendt med hinanden.<\/p>\n

Korte vikariater.<\/strong>
\nJeg var vikar for l\u00e6rer Hansen i P\u00e5rup skole fra 7\/10 \u2013 15\/10 1933 under Hansens sygdom. Vikar ved Faurholt skole 14\/2 \u2013 26\/2 \u2013 34. Ludvig Olsen, tidligere forstander for Nr. Nissum H\u00f8jskole nu l\u00e6rer i Faurholt havde af skolekommissionen f\u00e5et lov til at rejse til Sverige i to uger for at holde foredrag p\u00e5 svenske h\u00f8jskoler, mod at han selv s\u00f8rgede for vikar. Han skrev i god tid til mig og bad mig komme derover, for at vi kunne tale om det. Jeg sagde naturligvis ja \u2013 tak. Jeg skulle have kost og logi, hvad jeg skulle have i penge, kan jeg ikke huske, det var sikkert ikke et ret stort bel\u00f8b.<\/p>\n

Det var en toklasset skole med mange b\u00f8rn, jeg husker der var 42 i \u00e6ldste klasse og omkring 30 i i f\u00f8rste. S\u00e5 var der et stort aftenskolehold, der skulle undervises i 3 timer to aftener om ugen, og jeg skulle synge i kirken ved to gudstjenester. Jeg klarede det hele, og jeg tror, det var til alles tilfredshed. Jeg fik senere tilsendt en god anbefaling fra Ludvig Olsen.<\/p>\n

I juni m\u00e5ned blev l\u00e6rer Hansen i P\u00e5rup syg igen og skulle p\u00e5 sygehus, og jeg kom der som vikar igen til sommerferien, det blev til 14 skoledage. I alt havde jeg nu 35 dages arbejde i skolen, og jeg havde erhvervet tre gode anbefalinger.<\/p>\n

Jeg f\u00e5r plads som l\u00e6rer ved \u201dHarbo\u00f8re Friskole\u201d<\/strong>
\nI juli m\u00e5ned skulle der afholdes kursus (I kurvefletning og l\u00e6der) p\u00e5 Hammerum Havebrugsskole, som den hed dengang. Nu Hammerum Landbrugsskole. Og til det kursus havde jeg indmeldt mig, og det havde S\u00f8ren og Signe i Ckristianshede skole ogs\u00e5 gjort. Lederen af kursus var l\u00e6rer Kjeldgaard i Havnstrup. Vi var en god flok kursister og havde det festligt under l\u00e6rer Kjeldgaards ledelse. Blandt kursisterne var ogs\u00e5 l\u00e6rer Brorson Nielsen, Sdr. skole p\u00e5 Harbo\u00f8re. Da jeg i Kristelig Dagblad havde l\u00e6st en annonce om, at de s\u00f8gte en l\u00e6rer ved Harbo\u00f8re Friskole, henvendte jeg mig til Brorson Nielsen og spurgte ham, om han troede, at det var noget for mig, og det troede han i h\u00f8jeste grad det var, og opfordrede mig st\u00e6rkt til at s\u00f8ge stillingen, men f\u00f8jede til. \u201dDu skal tage derop og pr\u00e6sentere dig for skolens bestyrelse og for skolekommissionen, som har tilsynet med skolen og holder eksamen der, og s\u00e5 kan du udm\u00e6rket bo hos os en nat eller to. Som du m\u00e5 have brug for\u201d.<\/p>\n

Og vi aftalte s\u00e5, at straks jeg kom hjem, skulle sende en ans\u00f8gning, og s\u00e5 pr. brev lade ham vide. Hvorn\u00e5r jeg kom. Uden at jeg vidste noget om det, havde han skrevet et brev til formanden, Jens Peter Jensen i Harbo\u00f8re. I dette brev havde han skrevet: \u201dHvis i ikke har antaget en l\u00e6rer til friskolen s\u00e5 vent, her er en mand, der vil s\u00f8ge pladsen, ham tror jeg er den rette mand for jer\u201d:<\/p>\n

Jeg fortalte ogs\u00e5 Signe og S\u00f8ren om min samtale med Brorson, og jeg husker Signe sagde: jeg h\u00e5ber de f\u00e5r den plads. Da kursuset var forbi, fulgtes vi tre hjemad p\u00e5 cykle. Da vi tog afsked med hinanden i Bording sagde Signe: Hvor er jeg sp\u00e6ndt p\u00e5. Om de f\u00e5r pladsen i Harbo\u00f8re. Jo vi sagde skam de til hinanden dengang. Jeg skrev ans\u00f8gningen og fik den sendt omg\u00e5ende. Et par dage efter cyklede jeg med Harbo\u00f8re som m\u00e5l. Vi havde dagen f\u00f8r haft bes\u00f8g af min l\u00e6rer fra Julianehede skole. Han var hj\u00e6lpel\u00e6rer hos l\u00e6rer Nielsen i \u00e5rene 1918 og 19, alts\u00e5 i mine sidste skole\u00e5r. Han var nu l\u00e6rer i Ballum skole nede ved T\u00f8nder og var p\u00e5 cykle p\u00e5 vej til Bovbjerg, hvor han havde sommerhus. Hans kone der var fra Rom ved Lemvig, var taget med toget og boede deroppe Madsen og jeg bestemte, at vi skulle f\u00f8lges ad til Nr. Nissum, og s\u00e5 kunne jeg bo hos hans s\u00f8ster frk. Madsen der havde pensionat nede ved seminariet, hende kendte jeg jo godt, og hun havde mange (tomme) v\u00e6relser st\u00e5ende p\u00e5 grund af ferien.<\/p>\n

Vi skulle starte tidlig, han boede hos Magnus Petersen i Julianehede, de var gode venner fra den tid han virkede i skolen der. Vi drak morgenkaffe hos Magnus Petersen, og s\u00e5 k\u00f8rte vi over Herning og Holstebro. Vi fik nogle slemme regnbyger, og s\u00e5 vidt jeg husker, m\u00e5tte vi tage toget fra Aulum til Struer p\u00e5 grund af regnen. Da vi kom til pensionatet i Nr. Nissum fik vi en god aftensmad, vi var godt sultne, vor medbragte mad havde vi spist i Aulum. Vi fik en god snak med frk. Madsen, og vi fik aftenskaffe, inden vi gik i seng. N\u00e6ste morgen fik vi morgenkaffe og s\u00e5 gik turen videre over Lemvig til Hou. Der skiltes vi. Madsen skulle mod vest til Bovbjerg og jeg skulle mod nord til Harbo\u00f8re.<\/p>\n

Jeg n\u00e5ede ud til Vrist lidt f\u00f8r middag, i stationsbyen var jeg inde i et hue for at sp\u00f8rge om vej til sdr. skole, og der m\u00f8dte jeg et syn, der satte sig fast i min bevidsthed, at jeg kan se det for mig endnu. Der sad en ung mand bundet fast til en stol med reb, der var surret omkring ham og stolens ryg, han var \u00e5ndsvag og var anbragt der i g\u00e5rden, hvor der var l\u00e6 og sol. Hans mor kom ud og gav mig besked om vejen.<\/p>\n

Hos l\u00e6rer Brorson blev jeg modtaget meget venligt af fru Brorson, og jeg hilste p\u00e5 hendes gamle mor, der var S\u00f8nderjyde af f\u00f8dsel. Lidt senere kom Brorson og deres eneste barn, en s\u00f8n, ind fra skolen, og s\u00e5 fik vi en god middagsmad. Da jeg kom hen til formanden Jens Peter Jensen, kunne jeg straks m\u00e6rke, at jeg var ventet, og han fortalte mig om brevet, som Brorson havde skrevet til ham fra Hammerum, og at der var i alt 17 ans\u00f8gninger, og to af dem havde v\u00e6ret hos ham om formiddagen. Efter en god samtale, hvor han spurgte mig ud om mine forhold og fortalte mig om skolerne i Harbo\u00f8re og Vrist, om b\u00f8rnene, og om de forskellige bestyrelsesmedlemmer og skolekommissionen. Hvor de forskellige boede, og hvad de hed. Jeg fik de forskellige navne og adresser skrevet ned p\u00e5 et stykke papir, og efter at havde drukket en kop kaffe, begyndte jeg turen rundt til de forskellige.<\/p>\n

Jeg husker ikke, hvor mange jeg n\u00e5ede den dag, men jeg husker, at jeg ved aftenstid traf sammen med de to andre ans\u00f8gere hos Kristen Flyvholm i Langehuse. De indb\u00f8d os til at blive og f\u00e5 en mellemmad sammen med dem. Konen p\u00e5 g\u00e5rden var en datter af Jens Peter Jensen. Vi fik en god aftensmad, der var andet og mere end br\u00f8d p\u00e5 bordet. Under spisningen fortalte Kristen Flyvholm os, at bestyrelsen \u00f8nskede at ans\u00e6tte en, der var gift eller i det mindste forlovet, da de ikke \u00f8nskede, at deres unge piger p\u00e5 Harbo\u00f8re skulle l\u00f8be feter l\u00e6reren. Jeg t\u00e6nkte mit, men sagde ikke noget. En af de andre sagde: \u201dDet kan jeg f\u00e5 ordnet i l\u00f8bet af fjorten dage\u201d.<\/p>\n

Efter aftensmaden skiltes vi, jeg har ikke m\u00f8dt de to senere. Jeg k\u00f8rte ud til Brorsons i Sdr. Skole og sov der en nat til. N\u00e6ste dag k\u00f8rte jeg efter at havde f\u00e5et morgenkaffe ud for at bes\u00f8ge de sidste, jeg havde p\u00e5 listen. Der var fisker Jens Kr. Stausholm og pastor Andreasen. Hos Jens Kr. Stausholm fik jeg en venlig og god modtagelse. Han fortalte at deres nabo Chr. Skikkels datter, Andrea havde tjent hos pastor Steffensen i Engesvang, han havde spurgt hende, om hun kendte noget til en familie, der hed Poulsen derude i Engesvang. hun havde svaret, at pr\u00e6sten havde en havemand, der hed Poulsen og han havde en s\u00f8n, der godt kunne v\u00e6re mig, hvad alderen angik, men hun havde ikke det bedste indtryk af ham. Pr\u00e6stens havemand var en husmand i Ndr. Julianehede, og jeg kendte ogs\u00e5 s\u00f8nnen.<\/p>\n

Hos pastor Andreasen var modtagelsen mere k\u00f8lig. Det var en meget ubelejlig tid jeg kom p\u00e5, hans s\u00f8n skulle om en time rejse med toget til Sor\u00f8 akademi, hvor han skulle tage studentereksamen. \u201dMen de skal f\u00e5 fem minutter\u201d, sagde han og \u00e5bnede d\u00f8ren til studerev\u00e6relset. Jeg fik mere end fem, det blev nok ti minutter, jeg kunne m\u00e6rke han var interesseret ikke alene som formand for skolekommissionen, men ogs\u00e5 fordi hans b\u00f8rn gik i \u201dFriskolen\u201d. Da vi var f\u00e6rdige med at snakke, og han havde set mine papirer sagde jeg farvel og tak og bad om undskyldning for at jeg var kommet p\u00e5 et ubelejligt tidspunkt.<\/p>\n

Fra Harbo\u00f8re cyklede jeg mod Thybor\u00f8n ad en meget d\u00e5rlig vej belagt med rullesten fra havet, den var n\u00e6sten ikke til at cykle p\u00e5. Men jeg n\u00e5ede da ud til S\u00f8mandshjemmet, hvor jeg bestilte dagens middag, og fik bestyrer Otto Christensen til at sejle mig over til Krik p\u00e5 Thy. Sejlturen, der foregik i en b\u00e5d med p\u00e5h\u00e6ngsmotor, tog godt en \u00bd time, og vi fik en god snak med hinanden. Hvad middagen og sejlturen kostede, kan jeg ikke huske.<\/p>\n

Jeg cyklede fra Krik til Vestervig, hvor jeg var inde at se den store pragtfulde kirke. Derfra gik turen over Thisted til Vester Vandet, hvor min kammerat Alfred Jensen havde sit hjem. Det var en velbygget g\u00e5rd og nogle flinke mennesker, og jeg kunne udm\u00e6rket overnatte hos dem et par n\u00e6tter. N\u00e6ste dag cyklede jeg videre til Hanstholm, hvor et anden l\u00e6rer embede var ledig. Jeg bes\u00f8gte skolekommissionens medlemmer, men blev klar over, at her havde jeg ingen muligheder for at f\u00e5 plads. Mit indtryk fra Harbo\u00f8re var, at der var gode chancer, hvis bare jeg havde v\u00e6ret forlovet. Da jeg kom tilbage til Vester Vandet var Alfred Jensen og jeg cyklende en tur til Vange \u00e5, hvor han skulle v\u00e6re vikar i et embede, da vi s\u00e5 cyklede tilbage til Vester Vandet var det ved at v\u00e6re m\u00f8rkt, men Hanstholm fyr sendte sit lys ud over vejen, s\u00e5 vi kunne sagtens se at k\u00f8re.<\/p>\n

Dagen efter tog jeg afsked med den g\u00e6stfri familie og cyklede over Thisted og Vildsund broen og videre over Mors til Nyk\u00f8bing hvor jeg fandt hen til en anden kammerats hjem. Rytter Hansen var hjemme og jeg fik en god modtagelse der. Efter at vi havde f\u00e5et middagsmad, var Rytter og jeg en tur rundt i byen, var nede ved havnen, hvor vi s\u00e5 \u00d8sterskompagniets bygninger, der havde Rytters far sit arbejde. Efter en god aften i familiens sk\u00f8d og sammen med Rytters k\u00e6reste Ragnhild fik jeg en god seng at sove i.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen, efter at vi havde drukket morgenkaffe, fulgte Rytter mig til f\u00e6rgen, som jeg skulle med til Glyng\u00f8re. Fra Glyng\u00f8re cyklede jeg over Skive til Knudstrup og fulgte derfra landevejen hjem til Engesvang, som jeg n\u00e5ede sidst p\u00e5 eftermiddagen. Hjemme hos far l\u00e5 et brev til mig fra Jens Peter Jensen i Vrist, hvori han fortalte mig, at jeg var enstemmig indstillet som nr. 1 til stillingen som f\u00f8rstel\u00e6rer ved Harbo\u00f8re Friskole. Nr. 2 var Ansgar Simmelg\u00e5rd dim. 1931 i Nr, Nissum. Jeg husker ikke hvem der blev nr. 3. hvis jeg modtog stillingen, skulle jeg omg\u00e5ende ringe ham op.<\/p>\n

N\u00e6ste formiddag cyklede jeg over til Bording central og bad damen hj\u00e6lpe mig med at finde Jens P. Jensens telefonnummer den havde han glemt at opgive. Vi s\u00f8gte f\u00f8rst under Harbo\u00f8re central, men der var ingen af dette navn, s\u00e5 viste det sig at der ogs\u00e5 var central i Vrist og der fandt vi Jens P. Jensens navn og nummer, vi fik ham ringet op, han var hjemme og jeg sagde tak for indstillingen og skulle nok flytte derop et par dage f\u00f8r, s\u00e5 jeg kunne begynde i skolerne 1. september 1934.<\/p>\n

Jeg bliver forlovet med Signe.<\/strong>
\nStraks jeg kom hjem fra turen til Vestjylland og havde l\u00e6st brevet fra Jens P. Jensen om indstillingen, skrev jeg et brev til Signe og lagde det i en postkasse p\u00e5 Bording station, da jeg var i Bording for at ringe til Jens P. Jensen, og der var et par \u00e6rinder, jeg skulle ordne for far. I Brevet fortalte jeg hende om indstillingen og bad hende bestemme en aften, hvor jeg m\u00e5tte komme til Christianshede skole, da jeg gerne ville tale med hende. Omg\u00e5ende fik jeg svar, hun ventede mig samme aften, som jeg modtog hendes brev. Inden jeg cyklede til Christianshede, fortalte jeg far, hvor jeg tog hen, og hvad mit \u00e6rinde var. Han sagde: Gid s\u00e5 din rejse m\u00e5 lykkes. Straks jeg kom til skolens d\u00f8r og bankede p\u00e5, var Signe der for at tage imod, og hun trak mig med ind p\u00e5 hendes v\u00e6relse, idet hun sagde: S\u00f8ren sidder og retter diktater, lad nu os to f\u00e5 snakket sammen, inden du g\u00e5r ind for at snakke med ham. Inde p\u00e5 v\u00e6relset fik jeg anvist en stol, og hun satte sig p\u00e5 sengen, og da jeg havde fortalt hende om turen og indstillingen, spurgte jeg hende, om hun kunne t\u00e6nke sig senere at flytte op til mig som min hustru. Hun rejste sig fra sengen og kom over og puttede sig ind til mig, idet hun stille sagde: \u201dDer er intet, jeg hellere vil\u201d. S\u00e5 gav vi hinanden det f\u00f8rste kys, og s\u00e5 var den sag klaret, og vi gik ind og hilste p\u00e5 S\u00f8ren, der slet ikke blev overrasket.<\/p>\n

Da vi havde f\u00e5et aftensmad og f\u00e5et vasket op satte vi to os ind i sofaen og snakkede om fremtiden. Signe ville med til Harbo\u00f8re, n\u00e5r jeg skulle flytte derop sidst i august. Hun ville se egne og lejligheden, vi skulle bo i, og se skolerne jeg skulle virke i, og s\u00e5 ville hun tage m\u00e5l af vinduerne, og s\u00e5 skulle vi tage med tog til Lemvig og k\u00f8be stof til gardiner, som hun s\u00e5 ville sy og h\u00e6nge op, inden hun rejste tilbage igen.<\/p>\n

Jeg skulle s\u00e5 skrive til Brorson og bede om, at hun m\u00e5tte sove hos dem et par n\u00e6tter. Alt sammen meget fornuftigt og vel udt\u00e6nkt. Men hun ville ogs\u00e5, at vi skulle til Silkeborg en dag og k\u00f8be ringe, for som hun sagde, s\u00e5 havde hun bedre hold p\u00e5 mig, og jeg var ikke s\u00e5 udsat, n\u00e5r jeg havde ring p\u00e5. Det var vi ikke enige i. jeg mente nok, hun kunne stole p\u00e5 mig, og jeg skulle nok klare mig, s\u00e5 kunne vi k\u00f8be ringe i julen.<\/p>\n

Den egentlige grund med at vente var, at jeg manglede penge til at k\u00f8be ringene for, men Signe slog fast, at skulle hun med til Harbo\u00f8re, s\u00e5 skulle det v\u00e6re med ring p\u00e5. Signe fik sin vilje, en dag cyklede vi til Silkeborg og k\u00f8bte ringe, hvor jeg fik pengene fra, husker jeg ikke. Jeg havde nok enten l\u00e5nt dem af far eller haft nogle, jeg kunne hente i sparekassen. Da vi kom hjem fra Silkeborg, skulle vi komme hjem til far, han ville give aftensmad. Kirsten, fars dygtige og gode husbestyrerinde, havde d\u00e6kket festligt bord og lavet god mad til os, og begge \u00f8nskede de os hjertelig tillykke med forlovelsen. Senere skulle jeg igen p\u00e5 cykle tur til Christianshede skole. Signe skulle f\u00f8lges hjem.<\/p>\n

Min svoger S\u00f8ren Jensen i Christianshede skole var i sommerens l\u00f8b blevet kendt med vor nabo Knud Jacobsens datter Valborg, som jeg havde kendt fra hun var barn hjemme hos sin far og mor. De havde taget ring p\u00e5, inde de i sommerferien skulle med til N\u00f8dager for at pr\u00e6senteres for familien der. De havde ogs\u00e5 bestemt, at de ville holde bryllup p\u00e5 kongens f\u00f8dselsdag 26 september.<\/p>\n

S\u00e5 blev Signe jo arbejdsl\u00f8s, hun havde taget plads hos en seminariel\u00e6rer Lesli Kristensen i Silkeborg fra 1, november. Oktober m\u00e5ned ville hun tilbage i sit hjem. Valborg og jeg havde, siden jeg kom hjem fra seminariet foretaget adskillige cykle ture sammen til og fra Engesvang kirke, og vi havde haft en tur til Glusted, hvor vi bes\u00f8gte f\u00e6lles bekendte. Nu kunne vi f\u00f8lge ad til og fra Christianshede skole.<\/p>\n

En aften vi k\u00f8rte sammen, sagde Valborg til mig: \u201dJa, nu m\u00e5 du ikke blive forskr\u00e6kket, Signe ringede i formiddags og bad mig fort\u00e6lle dig, at hendes mor var kommet p\u00e5 bes\u00f8g, s\u00e5 hun er der, n\u00e5r vi kommer derud\u201d. N\u00e5, t\u00e6nkte jeg, jeg husker ikke om jeg sagde det til Valborg. S\u00e5 er hun kommet for at se \u201dgiraffen\u201d, s\u00e5 er det om han er god nok til datteren? N\u00e5, det gik nu meget godt, Signes mor hilste meget venligt p\u00e5 mig og \u00f8nskede tillykke med forlovelsen. Senere har Signe fortalt mig, at da Valborg og jeg var k\u00f8rt, havde hun spurgt sin mor om, hvad hun havde at sige om mig, og hendes mor havde svaret: \u201dJeg tror det bliver din evige lykke\u201d.<\/p>\n

\u201dDu sagde ikke alt det, du vidste\u201d.<\/strong>
\nTiden gik ogs\u00e5 st\u00e6rk i disse dage, en aften var vi alle fire indbudt til kaffe i Engesvang pr\u00e6steg\u00e5rd hos pastor Nissen. Jeg husker, at pastor Nissen henvendte sig til S\u00f8ren og Signe og sagde: \u201dNu har i to de bedste vi havde i Engesvang\u201d. Naturligvis kun en sp\u00f8g!<\/p>\n

Jeg havde lejet vognmand Simonsen i Engesvang til med sin lastbil at k\u00f8re os og mit flyttegods til Harbo\u00f8re. Signe kom cyklende over til os, og ved titiden var vi f\u00e6rdige til at k\u00f8re. Det tog ca. 3 timer for os at k\u00f8re til Harbo\u00f8re, der var ikke asfalterede veje dengang. Jeg var ovre ved Niels Jensen efter n\u00f8glen, og blev samtidig inviteret til at vi alle tre skulle komme derover og drikke en kop kaffe, inden Simonsen skulle k\u00f8re tilbage til Engesvang.<\/p>\n

I Christianshede skulle Signes yngste s\u00f8ster Karen komme i l\u00f8bet af dagen for at holde hus for S\u00f8ren, i de dage Signe var oppe hos mig, og hun skulle spille til en gudstjeneste i kirken den f\u00f8lgende s\u00f8ndag.<\/p>\n

Vi fik mine f\u00e5 m\u00f8bler stillet p\u00e5 plads og fik sengen redt op inde i sovev\u00e6relset og cyklede s\u00e5 ud til l\u00e6rer Brorsons for at spise aftensmad. Vi var ogs\u00e5 henne hos Jens P. Jensen for at pr\u00e6sentere os. Det f\u00f8rste Jens Peter sagde, da han havde f\u00e5et hilst p\u00e5 os og budt os velkommen var: \u201dDu sagde ikke, alt det du vidste, da du var her sidst!\u201d Dertil kunne jeg kun svare; at jeg ikke var forlovet denne gang. Dagen efter var vi i Lemvig og fik k\u00f8bt gardiner. Vi var ogs\u00e5 inde hos snedker Madsen for at se p\u00e5 m\u00f8bler, og det endte med, at vi bestilte sovev\u00e6relse, dagligstue og spisestue til levering omkring 1. maj. S\u00e5 vi fik meget ordnet den dag.<\/p>\n

Dagen efter l\u00e5nte Signe fru Brorsons symaskine og fik i en fart gardinerne s\u00f8mmet, og vi fik gardiner h\u00e6ngt op i alle v\u00e6relserne. Om aftenen var der m\u00f8de i Harbo\u00f8re missionshus, hvem der talte, husker jeg ikke, men jeg husker, at l\u00e6rer Brorson indb\u00f8d en del beboer fra Vrist til en kop kaffe efter m\u00f8det, for at de kunne f\u00e5 lejlighed til at se deres nye l\u00e6rer, og vi kunne f\u00e5 hilst p\u00e5 dem. Og jeg husker, der udspandt sig f\u00f8lgende samtale mellem P. Madsen Kj\u00f8bmand og Signe, da han hilst p\u00e5 hende. \u201dHvor er s\u00e5 den bette pige fra?\u201d \u201dJeg er fra N\u00f8dager ved Kolind\u201d. \u201dHar du s\u00e5 kendt Karen og S\u00f8ren Jensen?\u201d. \u201dJa, det var mine bedstefor\u00e6ldre\u201d: \u201dEr du Jens Magnus datter?\u201d. \u201dJa, det er jeg\u201d. \u201dJa s\u00e5 er vi flere her, der har v\u00e6ret i dit hjem mange gange\u201d.<\/p>\n

Om sommeren var der mange af fiskerne, der fiskede i Kattegat, og s\u00e5 landede de deres fisk i Gren\u00e5. Om s\u00f8ndagen tog de en bundt fisk med, og s\u00e5 tog de med toget fra Gren\u00e5 til Hallendrup og gik s\u00e5 til N\u00f8dager kirke for at h\u00f8re pastor Buch pr\u00e6dike. N\u00e5r gudstjenesten var forbi, blev de inviteret med hjem i g\u00e5rden til middagsmad eller eftermiddags kaffe. Signe har fortalt mig, at da hendes farmor Karen Jensen var d\u00f8d, kom der en krans til hendes begravelse, og p\u00e5 b\u00e5ndet stod: Fra fiskerne p\u00e5 Harbo\u00f8re og s\u00e5 var der henvist til Math\u00e6us kap. 25. 35. jeg var sulten, og i gav mig at spise, jeg var t\u00f8rstig, og i gav mig at drikke, jeg var fremmed, og i tog jer af mig.<\/p>\n

Dagen efter rejste Signe med formiddagstoget hjem til Engesvang, hun rejste over Vemb, Holstebro og Herning, til Vemb havde hun rejseselskab med mission\u00e6ren, der havde talt i missionshuset aftenen f\u00f8r. Fra Engesvang st. m\u00e5tte hun g\u00e5 op til far, hvor hendes cykle stod. Hun fik kaffe og aftensmad inden hun cyklede til Christianshede. Signe havde meget at fort\u00e6lle far og Kirsten om hendes tur til Harbo\u00f8re, og far fulgte hende over mosen. I sit f\u00f8rste brev til mig, hvor hun fortalte om hjemrejsen, skrev hun: \u201dJeg tror, din far godt kan lide mig\u201d.<\/p>\n

Forts\u00e6ttes under Gert Poulsen III.<\/em><\/strong>[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/522"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=522"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/522\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":754,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/522\/revisions\/754"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}