![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126183710im_\/http:\/\/i.imgur.com\/NqtsFiK.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Gert Poulsen:
\nF\u00f8dt i Engesvang Krat i 1905, d\u00f8d i Ans i 1987.
\nDimitterede som l\u00e6rer fra Nr. Nissum Seminarium omkring 1933. Han var enel\u00e6rer og kirkesanger, f\u00f8rst i Harbo\u00f8re, dern\u00e6st i Agri og sidst i Kongens Tisted.
\nSit otium n\u00f8d han sammen med sin kone Signe i Ans, hvor han var aktiv inden for mange omr\u00e5der. F.eks. havde b\u00e5de kirke og \u00e6ldreomsorg hans store interesse.<\/p>\n
\u201dGammelskovg\u00e5rd\u201d<\/strong> Omkring 1865 byttede mine bedstefor\u00e6ldre den ejendom i Ravnholtlund med en st\u00f8rre i Bodholt, denne kom til senere at tilh\u00f8re Jacob Vesterg\u00e5rd, der drev den i min barndom og ungdom. I 1866 var bedstefar k\u00f8rende til \u00c5rhus med en hest for vognen for at k\u00f8be rug til at bage br\u00f8d af. Det \u00e5r var der en forf\u00e6rdelig t\u00f8rke over hele landet, s\u00e5 kornh\u00f8sten n\u00e6sten helt slog fejl. \u201dKrathuset\u201d var p\u00e5 to etager. Kostald og lade var gravet ind i den lille bakke og havde mur mod \u00f8st, hvor der sad vinduer og d\u00f8re. Oven over stalden var beboelses huset, som familien flyttede ind i, de havde tre b\u00f8rn dengang, huset var lille og ut\u00e6t, og der gik ikke mere end et par \u00e5r, s\u00e5 byggede de et nyt stuehus og et udhus syd for \u201dKrathuset\u201d og ind i l\u00e6 af de store grantr\u00e6er, hvoraf en del blev f\u00e6ldet og brugt til t\u00f8mmer. Her i disse huse voksede far og hans fem s\u00f8skende op.<\/p>\n Senere i 1901, da far og mor overtog ejendommen, blev der bygget nyt kostald, og det gamle udhus fungerede nu som svinestald og lade og som bolig for mange rotter, jeg kan lige huske det gamle udhus, der l\u00e5 i vest siden af g\u00e5rden og huske, hvordan far og store Gert k\u00e6mpede for at udrydde rotterne. Far h\u00e6ldte vand i hullerne, og rotterne kom drivv\u00e5de op, og Gert stod parat med en stor k\u00e6p og slog dem ihjel, efter som de kom op. Jeg husker, hvordan de pr\u00f8vede at l\u00f8be op ad v\u00e6ggene for p\u00e5 den m\u00e5de at undslippe. Men Gert var der med stokken, og rotterne m\u00e5tte d\u00f8. Jeg husker ogs\u00e5, at da jagten denne dag blev indstillet, blev m\u00f8jb\u00f8ren fyldt, da de d\u00f8d rotter blev skovlet op og k\u00f8rt p\u00e5 m\u00f8ddingen. S\u00e5 fik vi \u201dRatin\u201d, og s\u00e5 blev vi rotterne kvit.<\/p>\n Jeg husker af gode grunde ikke julestormen 1901, da jeg f\u00f8rst blev f\u00f8dt 1905, men jeg husker de store granstammer, som stormen havde v\u00e6ltet, og hvoraf en del blev brugt til t\u00f8mmer i det nye hus, der blev bygget i stedet for det gamle udhus der var opf\u00f8rt af bindingsv\u00e6rk. Der var bj\u00e6lker, der i rod enden var s\u00e5 tykke, at en voksen mand ikke kunne sp\u00e6nde om dem med armene. Jeg kan huske, vi havde en t\u00f8mrer fra Kragelund, der hed Bendix Nielsen til at hugge tr\u00e6et til og til at s\u00e6tte det op p\u00e5 huset<\/p>\n Jeg husker ogs\u00e5 i min tidligste barndom, at far og Gert var besk\u00e6ftiget med at rydde de m\u00e6gtige tr\u00e6r\u00f8dder op, da vi fik bes\u00f8g af faster Hansine fra \u00c6r\u00f8sk\u00f8bing, hun var enke efter bedstefars afd\u00f8de broder Jens. Hansine der var f\u00f8dt p\u00e5 \u00c6r\u00f8, kom p\u00e5 bes\u00f8g et par gange, medens jeg var dreng. Jeg kan huske, at hun den omtalte dag kom ned for at hilse p\u00e5 os, og at hun havde en lille spand med nogle fine billeder p\u00e5 og en lille spade med som en gave til mig. Vi fik gennem \u00e5rene en del breve fra faster Hansine, de var alle skrevne med gotiske bogstaver, og kun far og hans for\u00e6ldre kunne l\u00e6se dem. Det var altid far, der skulle svare p\u00e5 disse breve, mine bedstefor\u00e6ldres h\u00e6nder rystede for meget til, at de kunne skrive, de havde ellers begge to haft en fin h\u00e5ndskrift.<\/p>\n Far og mor overtog g\u00e5rden, da de blev gift 27. november 1901, og de drev den med en karl til hj\u00e6lp, til jeg blev 12\u00e5r. S\u00e5 m\u00e5tte vi drenge g\u00f8re det ud for en karl. Vi m\u00e5tte op og hj\u00e6lpe med morgenarbejdet, og straks vi kom hjem fra skole og havde f\u00e5et noget at spise, skulle vi skifte t\u00f8j og ud at hj\u00e6lpe far i mark og stald. Da vi b\u00f8rn var rejst hjemmefra, m\u00e5tte far igen have en karl til hj\u00e6lp, indtil Johannes kom hjem igen, for siden ved fars d\u00f8d i 1937 at overtage g\u00e5rden. Allerede \u00e5ret efter begyndte han at lave t\u00f8rv, og under krigen havde han en stor produktion og solgte mange t\u00f8rv. Desv\u00e6rre fik han d\u00e5rlig ryg og m\u00e5tte i 1965 s\u00e6lge \u201dGammelskovg\u00e5rd\u201d og flytte ned p\u00e5 Birkevej i Engesvang, siden har vort f\u00f8dehjem v\u00e6ret p\u00e5 fremmede h\u00e6nder.<\/p>\n \u00a0Vi fire s\u00f8skende.<\/strong> Da s\u00f8ster Anna blev f\u00f8dt den 6. August 1914, blev mor syg, da vi sad ved middagsbordet. Tobias, s\u00e5dan hed vor karl, fik besked p\u00e5 at tr\u00e6kke fjedervognen ud og l\u00e6gge selet\u00f8j p\u00e5 hestene, og s\u00e5 skulle han skynde sig at g\u00e5 op til tante Else Marie og bede hende komme over til os med det samme. Far skyndte sig at kl\u00e6de om, og vi tre drenge fik besked om at tr\u00e6kke i s\u00f8ndags t\u00f8jet, og s\u00e5 skulle vi k\u00f8re med far op til Peter Madsens, og der skulle vi sige, at vi m\u00e5tte blive der, til far kom for at hente os. Det skete ved firetiden om eftermiddagen. Da var f\u00f8dselen overst\u00e5et, og far havde v\u00e6ret i Bording med jordmoderen, og s\u00e5 kunne vi k\u00f8re med ham hjem. Han fortalte, at nu havde vi f\u00e5et en lille s\u00f8ster. Jeg kan huske, at Ane Madsen var meget interesseret i at f\u00e5 at vide, hvordan det var g\u00e5et. Hun gik selv og ventede sig, og f\u00e5 dage efter f\u00f8dte hun en dreng. De to sidste af deres b\u00f8rn hed Olga og Nina, de var nummer otte og ni, og jeg kan huske, at far og mor snakkede om, at nu skulle den lille dreng nok hedde Tinus, men han kom til at hedde Henry. De fulgte ikke reglen med at give navn efter nummeret. Da vi kom hjem, skulle vi straks ind at se lille s\u00f8ster, der var kun et lille lyser\u00f8dt hoved at se, men jeg husker, at mor s\u00e5 meget tr\u00e6t ud, men alligevel var s\u00e5 glad og lykkelig for sin lille pige. Dagen efter kom tante Else Marie med vafler og s\u00f8dsuppe til hende.<\/p>\n Og s\u00e5 husker jeg en eftermiddag vinteren 1924, at jeg var hjemme for at se til mor, det var et par dage f\u00f8r hun d\u00f8de. Jeg husker, hun sagde til mig, da jeg sad ved hendes seng: \u201dJa, jeg ville jo s\u00e5 gerne have levet noget l\u00e6ngere for at se, hvordan det vil g\u00e5 jer, men nu skal jeg jo snart d\u00f8, og s\u00e5 kan jeg ikke g\u00f8re andet for jer end ligge jer i Guds h\u00e6nder og bede ham bevare jer\u201d. Mor d\u00f8de 3.4. 1924. S\u00e5dan set er det jo g\u00e5et hendes b\u00f8rn godt, idet vi alle kom i gode stillinger. Niels fik sin eksamen som landbrugskandidat p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen i K\u00f8benhavn. Johannes fik g\u00e5rden derhjemme og var t\u00f8rvefabrikant i en del \u00e5r. Anna blev g\u00e5rdmandskone i Engesvang og jeg blev l\u00e6rer og fik 35 gode \u00e5r blandt b\u00f8rnene i folkeskolen, mon ikke vi alle fire har v\u00e6ret omsluttet af fars og mors b\u00f8nner?<\/p>\n \u00a0Min mor f\u00f8dt 9\/11 1876.<\/strong> Mors t\u00e5rer glemmer jeg heller aldrig. En gang mor gr\u00e6d st\u00e5r s\u00e5 tydeligt for mig, for det var mig, hun gr\u00e6d over. En dag skulle vi have gr\u00f8nk\u00e5lsuppe, og som dreng var jeg ikke glad for gr\u00f8nk\u00e5lsuppe, og den dag lod jeg min portion st\u00e5 ur\u00f8rt. Mor lavede altid god mad, og far sagde: \u201dDu skal spise den portion, ellers f\u00e5r du ikke noget af n\u00e6ste ret\u201d. Jeg lod maden st\u00e5 og m\u00e5tte g\u00e5 fra bordet uden at havde f\u00e5et middagsmad. Da far og karlen og mine bedstefor\u00e6lder var g\u00e5et ud, kom mor med et par stykker mad, som hun havde smurt og sagde, at nu m\u00e5tte jeg s\u00e5 f\u00e5 dem, men jeg var stejl og h\u00e5rd og sagde: \u201dNej tak, jeg kan godt vente til aften\u201d. Da gr\u00e6d mor. Jeg glemmer det aldrig. Siden spiste jeg gr\u00f8nk\u00e5lsuppe hver gang og nu holder jeg meget af den ret, men kan ikke s\u00e5 godt t\u00e5le den. Mors sidste ord til mig glemmer jeg aldrig \u2013 dem gemmer jeg. Mor d\u00f8de da hun var 46 \u00e5r, jeg var 18 \u00e5r den gang, og jeg var jo den \u00e6ldste af os s\u00f8skende.<\/p>\n Min far. F\u00f8dt 18\/6 1869.<\/strong> Som tolv\u00e5rig mistede far sit h\u00f8jre \u00f8je ved en ulykke, der skete p\u00e5 vej hjem fra skole. En dreng havde en knaldh\u00e6tte i sin lomme, mange j\u00e6gere lavede dengang selv deres patroner. Nu skulle denne knaldh\u00e6tte skydes af ved en stendynge. Den blev lagt p\u00e5 en sten, og s\u00e5 slog drengen ned p\u00e5 den med en anden sten. Knaldh\u00e6tten spr\u00e6ngtes og et stykke af den ramte fars h\u00f8jre \u00f8je og tr\u00e6ngte ind i det. Det gjorde frygtelig ondt, og far kom gr\u00e6dende hjem. Farmor kunne intet g\u00f8re udover at binde et kl\u00e6de for og s\u00e5 sende bud efter farfar, der var p\u00e5 arbejde nede ved B\u00f8lling S\u00f8. Da han kom hjem ved aftenstid, blev de enige om at far skulle til en l\u00e6ge. Den n\u00e6rmeste l\u00e6ge boede i Silkeborg. Bedstefar tog sin dreng ved h\u00e5nden, og s\u00e5 gik de to til Silkeborg, der var to mil at g\u00e5. En lang vej for en dreng der havde frygteligt ondt i sit \u00f8je og for en mand, der havde g\u00e5et en \u00bd mil til sit arbejde tidlig om morgenen, og havde arbejdet en hel dag og g\u00e5et den halve mil hjem fra arbejdet. Da de kom ind til l\u00e6gen, blev bedstefar snart klar over, at l\u00e6gen ikke vidste, hvad der skulle g\u00f8res. Han undskyldte sig med, at det var for m\u00f8rkt og sagde, at de m\u00e5tte vente til n\u00e6ste morgen, n\u00e5r det blev lyst. De blev s\u00e5 enige om, at drengen skulle sove p\u00e5 en sofa hos l\u00e6gen, s\u00e5 ville bedstefar g\u00e5 hjem og s\u00e5 komme igen n\u00e6ste dag. Det sidste bedstefar sagde til l\u00e6gen var \u201dNu r\u00f8rer de ikke drengen f\u00f8r, jeg kommer\u201d.<\/p>\n Bedstefar gik de to mil hjem til Engesvang og fortalte bedstemor, hvordan det var g\u00e5et. S\u00e5 gik han over til sin nabo og gode ven J\u00f8rgen Madsen, kaldet ham op af sengen og l\u00e5nte 30 kr. af ham og gik s\u00e5 hjem for at sove. Kl. 4 n\u00e6ste morgen stod han op, og da han havde f\u00e5et noget at spise, gik han til Silkeborg. Da han kom til l\u00e6gens d\u00f8r, havde denne f\u00e5et far v\u00e6kket og f\u00e5et ham anbragt p\u00e5 en stol og ville nu i gang med at unders\u00f8ge \u00f8jet. \u201dDe r\u00f8rer ikke drengen\u201d, sagde bedstefar, nu skal han til en \u00f8jenl\u00e6ge i Aarhus. Inden de gik fra l\u00e6gen, spurgte bedstefar ham om, hvor meget han skyldte ham for natlogi for far. Det ville l\u00e6gen ikke have noget for. De gik s\u00e5 om til Silkeborg station, og tog med det f\u00f8rste tog til Aarhus. Banen mellem Silkeborg og Skanderborg var lige blevet \u00e5bnet. I Aarhus fandt de snart en \u00f8jenl\u00e6ge, der straks opererede \u00f8jet bort, det var s\u00e5 beskadiget, at det ikke kunne reddes. Da far nogle dage efter kom hjem, var det med en sort klap for \u00f8jet.<\/p>\n Den sommer, han gik til pr\u00e6st i Kragelund, der var 12 \u2013 15 km. at g\u00e5 frem og tilbage, havde han sit arbejdst\u00f8j med i en bylt under armen, det gemte han i en r\u00f8r under vejen f\u00f8r han kom til Klosterlund. N\u00e5r han s\u00e5 kom tilbage, spiste han den mad der var pakket ind i t\u00f8jet, s\u00e5 kl\u00e6dte han sig om, og s\u00e5 rejste han t\u00f8rv resten af dagen. P\u00e5 den m\u00e5de tjente han s\u00e5 mange penge, s\u00e5 han fik et glas\u00f8je sat i, inde han skulle konfirmeres.<\/p>\n Jeg var ofte med far i Silkeborg, somme tider var vi k\u00f8rende derned, m\u00e5ske skulle der s\u00e6lges eller k\u00f8bes sm\u00e5grise p\u00e5 torvet, m\u00e5ske skulle der k\u00f8bes s\u00e6dekorn hos k\u00f8bmand Knap. Andre gange, og det var nok de fleste, var vi med toget. Hver gang vi var i Silkeborg, skulle vi ind i et hjemmebageri p\u00e5 Skoletorvet for at have en kop kaffe. Det var fr\u00f8ken Else Andersen, der havde den forretning. Vi fik altid god kaffe og godt br\u00f8d til, og s\u00e5 fik far altid en god snak med frk. Andersen. Hun havde altid en eller anden god oplevelse at fort\u00e6lle. Her kommer en af dem: En mand, der boede mellem Engesvang og Silkeborg, havde ogs\u00e5 en dag v\u00e6ret inde hos frk. Andersen for at f\u00e5 en kop kaffe. Der var altid rigelig b\u00e5de med sukker og fl\u00f8de p\u00e5 bordet. Da manden var f\u00e6rdig med kaffen, t\u00f8mte han de sidste sukkerknalde ned i sin jakkelomme. Det s\u00e5 frk. Andersen gennem k\u00f8kkend\u00f8ren, og en \u2013 to \u2013 tre var hun ude i butikken og greb fl\u00f8dekanden og h\u00e6ldte fl\u00f8den ned oven p\u00e5 sukkeret, idet hun sagde: \u201dDu m\u00e5 hellere f\u00e5 fl\u00f8den med ogs\u00e5!\u201d Manden gik og holdt jakken ud fra sig, da han forlod butikken, og fl\u00f8den dryppede nedenud. Der fort\u00e6lles om samme mand, at han havde to pibehoveder til sin pibe en stor og en lille, den store var i, n\u00e5r han om l\u00f8rdagen var i Silkeborg, og s\u00e5 gik han fra k\u00f8bmand til k\u00f8bmand og spurgte p\u00e5, hvad varerne kostede, og samtidig benyttede han lejligheden til at stoppe piben fra tobakskassen, der altid stod fremme p\u00e5 den ene ende af disken. N\u00e5r han s\u00e5 kom ud p\u00e5 gaden, gik han ind i en port og ryddede tobakken ud i hans tobakspose, som han havde med i lommen, derefter fik en anden k\u00f8bmand hans bes\u00f8g. P\u00e5 den m\u00e5de skaffede han sig gratis tobak, til han n\u00e6ste l\u00f8rdag skulle til Silkeborg igen.<\/p>\n Det h\u00e6ndte ofte, at far skulle ind til Trikotagehandler Mads Madsen i Vestergade for at k\u00f8be garn eller andet. Var Mads Madsen selv til stede, kunne han sige: \u201df\u00f8lg nu med vi skal lige hen at drikke en kop kaffe sammen\u201d. S\u00e5 gik vi hen p\u00e5 et eller andet konditori, og Mads Madsen bestilte kaffe og kage, og mens vi drak kaffen, snakkede de om svundne dage, og det var meget interessant for mig at sidde og h\u00f8re p\u00e5. Mads Madsen var en s\u00f8n af den J\u00f8rgen Madsen, som bedstefar l\u00e5nte penge af. Han og far var lige gamle. De havde g\u00e5et i skole sammen og til pr\u00e6st sammen, de havde leget sammen som b\u00f8rn og v\u00e6ret venner i ungdoms\u00e5rene. Da de blev voksne, fulgtes de ad dem uldpakken, det var mest ovre p\u00e5 \u00f8erne, de handlede. Jo, de havde meget at snakke om.<\/p>\n Mads Madsen var bleven ved handlen og havde den store forretning i Vestergade. Far gik tilbage til landbruget og arbejdede i t\u00f8rvemosen om sommeren. Da far og mor blev gift overtog de hans barndomshjem. Der var da 3 k\u00f8er og et par stude. Da jeg kan begynde at huske, var der et par heste og 8 gode k\u00f8er. Da jeg var karl derhjemme, havde vi en nybygget g\u00e5rd og 12 k\u00f8er og lige s\u00e5 mange ungkreaturer. Det bedste minde jeg har om far, er fra hans sidste sygeleje. Jeg var dengang l\u00e6rer oppe i Harbo\u00f8re, og jeg og Signe benyttede et par fridage til at bes\u00f8ge far. Vi gik fra stationen og hjem. Da vi var et par hundrede meter fra g\u00e5rden, kunne vi h\u00f8re far synge, han l\u00e5 i sengen, og vinduet stod \u00e5bent. Far havde aldrig v\u00e6ret nogen stor sanger. Men nu sang han af fuld kraft. Jo, han var s\u00e5 glad og frigjort. \u201dJeg har gjort op med Gud og mennesker, ingen har noget imod mig\u201d, sagde far. Ogs\u00e5 vi skulle synge, og vi gjorde det. Men det er ikke let at synge, n\u00e5r gr\u00e5den sidder i halsen! Far d\u00f8de 20\/12 1937.<\/p>\n Mine bedstefor\u00e6ldre.<\/strong> Nu kommer der lidt af hvad bedstemor fortalte En aften mange \u00e5r senere, da hun og bedstefar skulle til at i seng, kom hun til at se ud af vinduet og s\u00e5 da et lys bev\u00e6ge sig op over bakken p\u00e5 den anden side af mosen. Hun kaldte p\u00e5 bedstefar og sagde: Hvem kan det v\u00e6re, der g\u00e5r der med en lygte p\u00e5 denne tid af d\u00f8gnet? Bedstefar kunne ikke se noget lys. Nogle dage senere forsvandt der en mand derude fra egnen, og folk var ude at lede efter ham. De fandt ham liggende druknet i en t\u00f8rvegrav, da de bar ham hjem, gik de netop der, hvor bedstemor havde set lygten bev\u00e6ge sig, og tidspunktet var n\u00f8jagtig den samme, og de havde en lygte med.<\/p>\n En nat v\u00e5gnede bedstemor ved, at hun h\u00f8rte nogle gungrende lyde. Hun kaldte p\u00e5 bedstefar, men han kunne intet h\u00f8re. \u201dDet er nok kallen, der er kommet op p\u00e5 loftet\u201d, sagde han. En s\u00f8ndag middag nogle dage efter, kom bedstefar hjem fra en gudstjeneste i Bording kirke, bedstemor sagde da til ham: \u201dNu har jeg h\u00f8rt det samme, som jeg h\u00f8rte den nat\u201d. Den s\u00f8ndag formiddag havde en vognmand fra Silkeborg v\u00e6ret der med et l\u00e6s jernbaneskinner. N\u00e5r han l\u00e6ssede dem af, den ene oven p\u00e5 den anden gav det den kraftige gungrende lyd, som bedstemor havde h\u00f8rt der nogle n\u00e6tter f\u00f8r. Det var i 1876, da de var ved at anl\u00e6gge jernbanen fra Silkeborg til Herning.<\/p>\n Der vil m\u00e5ske v\u00e6re mange, der i dag vil tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndet og sige: det var en gammel kones fantasi, der l\u00f8b af med hende. Men der var noget om det, jeg ved min bedstefar og bedstemor kun talte sandhed, hvad de fortalte havde de virkelig oplevet. Da jeg nogle \u00e5r senere dr\u00f8ftede disse problemer med en kollega, fortalte han, at han nogle \u00e5r f\u00f8r var p\u00e5 feriebes\u00f8g hos sin broder, der havde en g\u00e5rd i Vestjylland. Og en dag var han g\u00e5et en tur ud i marken, da han var kommet et stykke ud, vendte han sig om og ser da, at g\u00e5rden br\u00e6nder, luerne slog ud gennem taget. Han vender om og l\u00f8ber tilbage til g\u00e5rden, men der var ingen ild nogen steder. Han rejser hjem, og en uges tid efter f\u00e5r han et brev fra sin broder, hvori denne fort\u00e6ller, at deres g\u00e5rd er br\u00e6ndt. Jo, der er mere mellem himmel og jord, end vi forst\u00e5r.<\/p>\n Da min far d\u00f8de i december 1937, var jeg l\u00e6rer i Harbo\u00f8re, det var en mandag morgen kl. 5, at jeg pludselig v\u00e5gnede op, og det stod s\u00e5 lysende klart for mig, at nu var far d\u00f8d. Da Signe kom op, fortalte jeg det til hende. Klokken ni blev jeg kaldt til telefonen, det var min broder, der ringede og fortalte, at far var d\u00f8d klokken 5.<\/p>\n Hvad min gamle bedstefar fortalte<\/strong> Et lille stykke nordvest for Bording kirke l\u00e5 en lille ejendom. P\u00e5 den ene side af vejen, der f\u00f8rte over ejendommen l\u00e5 to gamle svejryggede huse, der ordentlig kunne ryste for vestenvinden, p\u00e5 den anden side af vejen stod altid en stak klyner (hedet\u00f8rv) der efterh\u00e5nden, som den gamle bil\u00e6ggerovn fort\u00e6rede dem, svandt ind dag for dag vinteren igennem, indtil der n\u00e6ste sommer blev r\u00e5det bod derp\u00e5 ved en ny forsyning. En handel der gav bagslag.<\/strong> \u00a0Da jeg faldt i s\u00f8vn.<\/strong> Nogle \u00e5r senere var jeg heldigere, det var efter mine for\u00e6ldres d\u00f8d. Og vi s\u00f8skende var kommet ud i sognet. Jeg var hos Niels Mikkelsen i Ravnholt og skulle ogs\u00e5 der passe kreaturerne. S\u00e5 var det en tidlig sommermorgen, der l\u00e5 en kold t\u00e5ge over mosen, hvor jeg gik hos kreaturerne, disse gik roligt og gr\u00e6ssede, jeg lagde mig da i l\u00e6 ved et par store knolde, og der overmandede s\u00f8vnen mig, da jeg v\u00e5gnede, var det helt klart solskin. Jeg s\u00e5 mig omkring, men der var ikke et kreatur at se, de var bissede hjem til Ravnholt. Jeg tog en tr\u00e6sko i hver h\u00e5nd og l\u00f8b, alt hvad jeg kunne. Da jeg n\u00e5ede hjem, var manden ved at binde den sidste ko, jeg sagde selvf\u00f8lgelig ikke at jeg havde sovet, og han sagde heller ikke noget til, at kreaturerne var kommet hjem.<\/p>\n Slavekrigen.<\/strong> Skolev\u00e6senet i Bording sogn omkring 1850. Pastor Henriksen ville ogs\u00e5 se l\u00e6rer Pagh og de andre l\u00e6rere efter i skolen, ofte tr\u00e5dte han derfor uanmeldt ind i skolestuen for at overv\u00e6re undervisningen. L\u00e6rer Pagh var tillige ringer ved kirken, og som l\u00f8n fik han \u201d\u00e6 ringkj\u00e6r\u201d \u2013 et bestemt antal neg \u2013 og k\u00f8rte rundt i sognet for at hente det hjem, nogle skulle kun give et neg, andre flere \u2013 alt efter g\u00e5rdens st\u00f8rrelse<\/p>\n N\u00e5r skolen skulle kalkes. Degnens snaps. Koen kunne selv finde hjem. Strikkeriet gav en god indt\u00e6gt. Indt\u00e6gterne var i den tid sm\u00e5, af den grund m\u00e5tte udgifterne holdes nede til det mindst mulige. Sognets vejv\u00e6sen kostede ikke noget, hver mand havde sit vejstykke at holde i stand. Vejstykkerne blev fordelt efter g\u00e5rdens st\u00f8rrelse. Skulle der anl\u00e6gges en ny vej, blev beboerne tilsagt at g\u00f8re dette arbejde. Alt offentlig k\u00f8rsel gik p\u00e5 omgang. \u00a0Da det f\u00f8rste postv\u00e6sen kom til Bording.\u00a0<\/strong> Hans sidste \u00e5r i barndomshjemmet.<\/strong> I min ungdom havde jeg flere lange ture. Engang skulle jeg tr\u00e6kke en tyr til Viborg, det tog to dage at n\u00e5 derop. Da jeg skulle hjem, skulle jeg g\u00e5 ind til rebslageren og have eb ring reb med hjem. Uheldigvis var det ikke f\u00e6rdig, men den der var glad, det var mig. Et par gange var jeg k\u00f8rende til \u00c5rhus efter rug, og flere gange k\u00f8rende til m\u00f8lle nede p\u00e5 Silkeborg m\u00f8lle.<\/p>\n P\u00e5 session.<\/strong> \u201d\u00c6 Luen marked\u201d<\/strong> Da krigen 1864 br\u00f8d ud.<\/strong> Fra hjemmebr\u00e6ndingens tid<\/strong>. Hvad bedstefader fortalte:<\/strong> Men s\u00e5 var det at regeringen kom i tanke om, at det kunne give en god indt\u00e6gt i statskassen, n\u00e5r der blev lagt en skat p\u00e5 br\u00e6ndevinen. Derved blev hjemmebr\u00e6ndingen forbudt. Br\u00e6ndevinen m\u00e5tte kun fabrikeres p\u00e5 de store br\u00e6nderier i byerne. Men b\u00f8nderne blev alligevel ved at br\u00e6nde i smug. Og da var det, at der blev sendt kontroll\u00f8rer ud. Nogle steder blev de kaldt snapshaner. Disse skulle holde \u00f8je med, at b\u00f8nderne ikke br\u00e6ndte br\u00e6ndevin og f\u00e5 dem til at udlevere deres \u201dbr\u00e6ndevinst\u00f8j\u201d. B\u00f8nderne regnede det for en meget fortjenstfuld handling at narre og fortr\u00e6dige disse kontroll\u00f8rer. Nu skal du h\u00f8re, hvorledes b\u00f8nderne bar sig ad, n\u00e5r de opdagede, at kontroll\u00f8rerne kom.<\/p>\n Den mystiske s\u00e6k i mosen.<\/strong> Pigen der havde \u201dTyfus\u201d.<\/strong> Hos min svigerfader, der var hjuler i Ikast lagde de br\u00e6ndevins t\u00f8jet ned i en stor kedel og nogle hjul nav ovenp\u00e5 og bragte derefter kedelen i kog. Da kontroll\u00f8rerne kom. Var min svigerfader jo i f\u00e6rd med at koge sine hjul nav. S\u00e5dan blev kontroll\u00f8rerne narret mange gange og p\u00e5 mange m\u00e5der, men de fik dog fat p\u00e5 mangen br\u00e6ndevins t\u00f8j. Omkring 1850 var hjemmebr\u00e6ndingen forsvundet ii Bording.<\/p>\n Da Gendarmen anholdt sognefogdens kone for betleri.<\/strong> Lidt om vore karle.<\/strong> Han elskede naturen og hvad, der r\u00f8rte sig der. En dag i Februar kom han med to sm\u00e5 harekillinger, han havde fundet ude i marken, han havde dem i sin kasket. Da vi havde set dem, bar han dem ud og satte dem, hvor han havde taget dem. En sommer s\u00f8ndag gik han og jeg en tur i skoven, da l\u00e5 der pludselig en stor hugorm foran os p\u00e5 stien. Den dr\u00e6bte han med en sten, og ved hj\u00e6lp af en kl\u00f8ftet pind fik han hugormen anbragt i en myretue. Da vi en uges tid efter var henne ved myretuen for at se, hvordan det var g\u00e5et med hugormen, da var alle bl\u00f8ddelene spist, og skelettet l\u00e5 fri og ren. Det var p\u00e6nt arbejde, myrerne havde lavet. Jeg husker, at da Gert f\u00f8rste gang rejste fra os, k\u00f8rte far ham og hans kuffert ned til Moselund station. Da Gert sagde farvel, gr\u00e6d jeg, det var sv\u00e6rt at t\u00e6nke p\u00e5 at han ikke mere skulle v\u00e6re hos os. Vi havde ellers i mange \u00e5r v\u00e6ret tre, som hed Gert. Naboerne kaldte os for gammel Gert, store Gert og lille Gert.<\/p>\n Efter soldatertiden tog Gert plads som staldkarl eller forkarl rundt p\u00e5 store herreg\u00e5rde. Da han var blevet gift, k\u00f8bte han en lille ejendom i P\u00e5rup hede, som han drev i sin fritid, ellers gik han p\u00e5 arbejde, om sommeren i mosen og om vinteren ved grusgravning eller sk\u00e6rve slagning, senere blev han ansat som vejmand i Engesvang Kommune, og der ydede han en betydelig indsats, vejene var gode at f\u00e6rdes p\u00e5, de blev passet godt. Som pensionist boede de i Engesvang, hvor di havde et hus med en stor have, hvor de drev lidt gartneri<\/p>\n Da Gert var rejst fra os, fik vi Henrik som karl, han var s\u00f8n af en af mors s\u00f8stre og alts\u00e5 en f\u00e6tter. Han var b\u00e5de flink og rar og dygtig som karl, men han tog sig ikke s\u00e5 meget af Niels og mig, som Gert havde gjort. Jeg husker en af de f\u00f8rste dage, han var hos os, at han blev sat til at d\u00e6kke roer. Jeg havde min lille skovl og hjalp til af bedste vene med at smide jord p\u00e5 roerne. Niels klatrede op p\u00e5 roerne, og ville ikke g\u00e5 ned igen, da satte Henrik sin skovl, og med et par spring var han oppe p\u00e5 roerne, hvor han greb Niels under armene og bar ham ned, og s\u00e5 blev han sat ned p\u00e5 jorden, og det skete s\u00e5 h\u00e5ndfast, at drengen forstod, at det skulle han ikke g\u00f8re en gang til. Henrik var hos os et \u00e5r. Ikke ret mange \u00e5r efter giftede han sig og overtog s\u00e5 sin fars g\u00e5rd i Hestlund. I mange \u00e5r holdt han s\u00f8ndagsskole og var leder af samfundet i Hestlund.<\/p>\n Den n\u00e6ste karl vi fik hed Jacob Petersen, han var s\u00f8n af Kristen Petersen, Julianehede, der var leder af samfundet og s\u00f8ndagsskolen der. Jacob, der var 15 \u00e5r, fandt morskab i at g\u00f8re mig bange, han fortalte om r\u00e6ven, der ville bide, og om sp\u00f8gelser der levede alle vegne. Til sidst blev han selv s\u00e5 bange, at han ikke turde g\u00e5 ud for at fodre hestene om aftenen, uden at jeg var med ham, og han havde en t\u00e6ndt lygte i h\u00e5nden. En anden lille historie om Jacob. Det f\u00f8rste efter\u00e5r, han var hos os, var han og far ved at rense en gr\u00f8ft nede i mosen. Da de en dag havde holdt et lille hvil og spist et par stykker mad, tog Jacob en pibe op af lommen og ville til at stoppe og t\u00e6nde den. Lad mig lige se den pibe, sagde far. Jacob rakte ham piben, ja, den ser jo godt ud sagde far, men nu beholder jeg den til i aften. Nu skal vi i gang igen, og her ryger vi ikke i arbejdstiden. Om aftenen tog far piben frem og stoppede den af sin egen tobak og rakte den til Jacob og sagde: \u201dNu m\u00e5 du ryge\u201d. Jacob var hos os et \u00e5r, s\u00e5 rejste han i en anden plads. Senere blev han gift og bosatte sig o Bording, hvor hans kone drev Hjemmebageriet, og han var arbejdsmand. Han var i flere \u00e5r leder af Arbejdernes bibelkreds i Bording.<\/p>\n Den sidste karl, vi havde, var Tobias Lassen, han var en s\u00f8n af fars s\u00f8ster, der boede i Engesvang, han var hos os i 2 \u00e5r. Han havde dette tilf\u00e6lles med Gert, at han gerne ville arbejde med tr\u00e6. Han brugte l\u00f8vsav og savede fine ting ud af krydsfiner, det sad han og arbejdede med inde ved bordet i de lange vintertimer. Den f\u00f8rste sommer, han var hos os, hjalp han os i fritiden med at bygge et dejligt legehus nede i sandgraven. Han ville ogs\u00e5 v\u00e6re med til at lege indianere inde i skoven. Han hjalp os ogs\u00e5 med at f\u00e5 anlagt sm\u00e5 haver i skovkanten, hvor vi avlede kartofler og gr\u00e6skar. Det med de sm\u00e5 haver blev vi ved at holde i gang, efter at Tobias var rejst. Jeg kunne s\u00e5ledes levere nogle fine kartofler til middagen, da jeg blev konfirmeret. Gl\u00e6der og ulemper ved at bo ved en skov.<\/strong> Om for\u00e5ret kunne vi plukke buketter af Anemoner, Majblomst og Liljekonvaller eller Skovstjerner. Og i juni m\u00e5ned blev bl\u00e5b\u00e6rrene modne, s\u00e5 plukkede og spiste vi, s\u00e5 vi var bl\u00e5 p\u00e5 fingrene og om munden. Det var ogs\u00e5 dejligt at f\u00e5 en sk\u00e5l inde hos mor, og s\u00e5 plukke den fuld og s\u00e5 f\u00e5 b\u00e6rrene som dessert til middag med sukker og m\u00e6lk p\u00e5<\/p>\n I skoven boede b\u00e5de r\u00e6ven og gr\u00e6vlingen. R\u00e6ven ville tage vore h\u00f8ns. En sommerdag stod jeg p\u00e5 et l\u00e6s korn ude i laden og var ved at forke af, da h\u00f8rte jeg spektakel og uro blandt h\u00f8nsene. Jeg sprang ned fra l\u00e6sset og s\u00e5 da, r\u00e6ven l\u00f8be af sted med en h\u00f8ne i munden, jeg l\u00f8b efter, og jeg r\u00e5bte og skreg, r\u00e6ven blev bange og slap h\u00f8nen og l\u00f8b ind i skoven. H\u00f8nen l\u00f8b baskende med vingerne hjem i g\u00e5rden, den var sluppet med forskr\u00e6kkelsen. Efter dette bes\u00f8g m\u00e5tte h\u00f8nsene blive i h\u00f8nseg\u00e5rden.<\/p>\n En s\u00f8ndag formiddag gik vi tre drenge ude mellem tr\u00e6erne vest for g\u00e5rden, da vi fik \u00f8je p\u00e5 et lille v\u00e6vert dyr med en lang busket hale, der sprang fra tr\u00e6 til tr\u00e6. Da far ved middagstid kom cyklende hjem fra kirke, stormede vi imod ham, han skulle med os hen at se dyret. Han kunne fort\u00e6lle os at det var et egern. Det var ikke det eneste, vi blev snart klar over, at der var flere, og n\u00e6ste sommer var der mange. De var i skoven, og de sprang fra tr\u00e6 til tr\u00e6 i l\u00e6b\u00e6lterne. Men det blev snart s\u00e5 som s\u00e5 med gl\u00e6den over de mange egern, for lagde m\u00e6rke til at fuglesangen tog af. Vi var vant til at have en m\u00e6gtig fuglesang b\u00e5de morgen og aften. Nu var der ikke s\u00e5 mange fugle og derfor ikke s\u00e5 megen sang. Egerne \u00f8delagde deres reder og spiste deres \u00e6g. Heldigvis forsvandt egerne igen, der kom en sygdom imellem dem, og de d\u00f8de. Efterh\u00e5nden blev der igen flere fugle og mere fuglesang.<\/p>\n De r\u00f8de skovmyrer blev en plage for os. Vi havde i plantagen bag g\u00e5rden nogle myretuer, der var p\u00e5 st\u00f8rrelse med h\u00f8stakke. Myrerne kom ind i husene, og i haven kravlede de op i frugttr\u00e6erne. S\u00e6rlig var de slemme efter p\u00e6rerne, n\u00e5r de sidst p\u00e5 sommeren var ved at v\u00e6re modne, de gnavede store huller i de modne frugter. Bedstefar pr\u00f8vede at male et b\u00e6lte med tj\u00e6re omkring stammerne p\u00e5 p\u00e6retr\u00e6erne, s\u00e5 gik myrerne fast i tj\u00e6ren. Men de fandt p\u00e5 r\u00e5d, de lavede en bro over tj\u00e6ren bygget op af sandkorn og grann\u00e5le. Da nogle dage var g\u00e5et, var broen f\u00e6rdig, og de kunne igen sidde og nyde de s\u00f8de p\u00e6rer.<\/p>\n S\u00e5 blev det far og mor for meget, nu skulle der g\u00f8res noget for at f\u00e5 myrerne udryddet. En vogn blev k\u00f8rt om til en stor tue i skovkanten, og s\u00e5 blev tue og myrerne skovlet op i vognen og k\u00f8rt ned til b\u00e6kken, der blev vognens indhold smidt ned i vandet, hvor det drev v\u00e6k med str\u00f8mmen. N\u00e6ste sommer var der flere sm\u00e5 tuer med r\u00f8de skovmyrer langs b\u00e6kken. Myrerne var kravlet i land og havde overvintret. Efter et par \u00e5r var disse myrer v\u00e6k, de havde ikke kunnet finde f\u00f8de nok, eller omgivelserne havde v\u00e6ret for fugtige for dem. For at f\u00e5 myrerne i de andre tuer udryddet blev der gravet en stor grav i n\u00e6rheden af dem, og ved hj\u00e6lp af en trilleb\u00f8re blev tuerne og deres indhold af myrer k\u00f8rt hen og v\u00e6ltet ned i graven. Mens dette arbejde stod p\u00e5, blev der kogt vand i vaskekedelen, og nu blev det i spande b\u00e5ret om og h\u00e6ldt ned i graven. Ikke alle blev dr\u00e6bt, men myreplagen blev aldrig s\u00e5 stor mere.<\/p>\n B\u00e6kken<\/strong> Der var et sted, hvor der var sandbund, der var vandet rent, og der kunne vi bade, n\u00e5r solen skinnede, kunne vandet v\u00e6re dejlig varmt. Det var s\u00e6rlig om middagen, n\u00e5r far og mor sov middagss\u00f8vn, at vi l\u00f8b ned til b\u00e6kken. Vi legede ogs\u00e5 med skibe, som vi satte i vandet, og s\u00e5 fulgte vi dem oppe p\u00e5 bredden, det skete, at de l\u00f8b fast i kanten, men ved hj\u00e6lp af en lang pind fik vi dem l\u00f8s og i fart igen. Vi m\u00e5tte have dem i land, inden vi kom ud til skellet, for der var skelgr\u00f8ften s\u00e5 bred, at vi ikke kunne komme over den. Det skete jo ogs\u00e5 flere gange, at et skib gik tabt for os, n\u00e5r der var st\u00e6rk str\u00f8m i b\u00e6kken.<\/p>\n Ved for\u00e5rs tide, n\u00e5r sneen smeltede, var b\u00e6kken en rivende str\u00f8m, den kunne g\u00e5 over sine bredder og s\u00e6tte store arealer under vand. Jeg husker et par gange hvor n\u00e6sten hele vor opdyrkede mose var sat under vand, og s\u00e5 slog det om til frost, og det hele blev en herlig sk\u00f8jtebane. Vi havde ingen sk\u00f8jter, men s\u00e5 kunne vi glide, og vi k\u00f8rte p\u00e5 is sl\u00e6de, som vi drev frem ved hj\u00e6lp af to pinde med pigge i enden. Jo vi havde megen gl\u00e6de af den b\u00e6k! Men den kostede ogs\u00e5 arbejde, idet den skulle ryddes for gr\u00f8de mindst hvert andet \u00e5r, og n\u00e5r det skulle k\u00f8res bort, kunne der blive mange l\u00e6s.<\/p>\n Gamle ting.<\/strong> Alle disse gamle ting fik jeg reddet, da vi i 1928 br\u00e6kkede det gamle stuehus ned og byggede et nyt. Og jeg fik det hele p\u00e6nt anbragt som et lille museum, oppe p\u00e5 loftet af det nye hus. For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden, s\u00e5 jeg nogle af tingene nede i Johannes`s v\u00e6rksted, han havde taget dem med da han flyttede fra g\u00e5rden.<\/p>\n Min skolegang.<\/strong> Den f\u00f8rste skoledag efter Hellig tre konger skulle jeg s\u00e5 i skole. Der var en lang vej at g\u00e5, og vejen var om vinteren meget opk\u00f8rt og pl\u00f8ret. Far havde k\u00f8bt mig et par tr\u00e6skost\u00f8vler, de var til at begynde med lidt for store, og de var tunge at g\u00e5 med, s\u00e5 det var en stor gl\u00e6de, n\u00e5r vejen om for\u00e5ret blev s\u00e5 t\u00f8r, at jeg kunne klare mig med tr\u00e6skoene. Jeg skulle hjemmefra mindst tre kvarter f\u00f8r, vi skulle m\u00f8de i skolen, for at n\u00e5 det, jeg ville helst af sted en time f\u00f8r for at v\u00e6re sikker p\u00e5 ikke at komme for sent. Om vinteren var det m\u00f8rkt, n\u00e5r jeg gik ved ottetiden, og det var ved at v\u00e6re m\u00f8rk, n\u00e5r jeg ved firetiden kom hjem. Den lange vej m\u00e5tte jeg det meste af min skoletid g\u00e5 alene. Da Niels skulle begynde i f\u00f8rste klasse, blev jeg rykket op i anden, det var kun det sidste \u00e5r klasse, at vi kunne f\u00f8lges ad, vi skulle n\u00e6sten helt ud til skolen, inden der var kammerater at f\u00f8lges med.<\/p>\n Da far og jeg den f\u00f8rste dag tr\u00e5dte ind i skolestuen, havde l\u00e6rer Nielsen time, han viste os ind i stuen. \u201ds\u00e5 giver min s\u00f8ster en kop kaffe\u201d, sagde han. Inde i stuen sad en ung l\u00e6rer i sofaen og l\u00e6ste. Han hed Erslev og var hj\u00e6lpel\u00e6rer hos l\u00e6rer Nielsen den vinter. Vi hilste p\u00e5 ham og frk. Nielsen, og han og far snakkede godt sammen, medens frk. Nielsen lavede kaffe. Da det blev frikvarter, kom l\u00e6rer Nielsen ind og drak kaffe sammen med os. Da frikvarteret var fobi, gik far hjem, og jeg fulgte med l\u00e6rer Erslev ind i skolestuen, hvor han nu skulle have time<\/p>\n I f\u00f8rste \u00e5rgang var vi fire drenge og tre piger. Det vakte stor forbavselse i hele klassen, da l\u00e6rer Erslev kom hen til mig for at h\u00f8re, om jeg kunne bogstaverne og jeg s\u00e5 kunne l\u00e6se flydende op af Nikolaj Nielsens bibelhistorie. Min bedstefar havde l\u00e6rt mig bogstaverne og l\u00e6rt mig at stave og siden hjulpet mig med l\u00e6sningen om aftenerne vinteren f\u00f8r, s\u00e5 jeg var ikke bagefter de andre, der havde begyndt skolen to m\u00e5neder f\u00f8r.<\/p>\n Det var en to klasses skole. F\u00f8rste klasse gik fire dage om ugen om sommeren og to dage om vinteren og s\u00e5 var der eksamen i oktober m\u00e5ned, hvor der blev bestemt, hvem der skulle rykkes op i anden klasse. Det almindelige var at alle i tredje \u00e5rgang blev rykket op, men det kunne ske, at en enkelt skulle g\u00e5 et \u00e5r mere i den yngste klasse. I vinterhalv\u00e5ret gik f\u00f8rste klasse kun to dage om ugen og anden klasse fire dage og s\u00e5 havde de eksamen i april m\u00e5ned. Til eksamen kom skolekommissionen, der bestod af pr\u00e6sten og to andre m\u00e6nd. Og s\u00e5 var sognets andre l\u00e6rer med, det var skik, at de g\u00e6stede hinandens skoler p\u00e5 eksamensdagen.<\/p>\n Et \u00e5r var der et forf\u00e6rdeligt regnvejr, da Niels og jeg skulle af sted. S\u00e5 sp\u00e6ndte far for fjedervognen og k\u00f8rte os ud til skolen, derefter k\u00f8rte han hen til Niels Iversen, der havde en g\u00e5rd nabo til skolen, hvor han fik hestene i stald, og s\u00e5 kom han og var ogs\u00e5 med til eksamen. jeg kan godt huske, at Niels og jeg ikke var s\u00e5 glade for den ordning, far m\u00e5tte godt have k\u00f8rt hjem, der var ingen af de andre, der havde deres far eller mor med.<\/p>\n Da anden klasse var i skole fire dage om ugen, og der i den var fire \u00e5rgange, havde l\u00e6rer Nielsen en hj\u00e6lpel\u00e6rer hver vinter i min skoletid. Den f\u00f8rste hed som n\u00e6vnt Erslev. Den n\u00e6ste vinter havde vi en l\u00e6rer Laursen, han havde ved en ulykke mistet sin h\u00f8jre h\u00e5nd, der var erstattet med en tr\u00e6h\u00e5nd i en brun handske. Han skrev nydelig med venstre h\u00e5nd. S\u00e5 kom l\u00e6rer Thomsen, som vi holdt meget af. Derefter l\u00e6rer S\u00f8nderby, der var l\u00e6rer Nielsens s\u00f8sters\u00f8n. Han s\u00f8gte embedet efter l\u00e6rer Nielsens afsked, men blev kun nummer tre ved indstillingen, til stor skuffelse s\u00e6rlig for frk. Nielsen. Den n\u00e6ste hj\u00e6lpel\u00e6rer var Jens Chr. Christensen fra Gulforhoved, han blev der et helt \u00e5r. Siden blev han f\u00f8rste l\u00e6rer ved Iller skole, hvor jeg bes\u00f8gte ham flere gange. Den sidste hj\u00e6lpel\u00e6rer, jeg gik til, var P. Madsen, han var der to vintre og den mellemliggende sommer, han var derefter l\u00e6rer i Ballum skole ved T\u00f8nder. Senere blev han enel\u00e6rer og kirkesanger Grynderup skole ved N\u00f8rager, da vi var kommet til Kgs. Thisted skole bes\u00f8gte vi hinanden flere gange. Ved l\u00e6rer Nielsens afsked s\u00f8gte han ogs\u00e5 embedet i Julianehede, men blev kun nummer to. Skolekommissionen syntes, at han havde virket for kort tid i embedet i S\u00f8nderjylland. N\u00e5r jeg regner Frk, Nielsen med, der jo hjalp sin broder i skolen om sommeren, har jeg g\u00e5et til i alt syv l\u00e6rer i min skoletid.<\/p>\n Vi var tre drenge i fjerde \u00e5rgang, der var dygtig til regning, derfor tilb\u00f8d l\u00e6rer Nielsen os en ekstra time i regning efter skoletid hver dag den sidst sommer, vi gik i skole, han ville gerne hj\u00e6lpe os til at n\u00e5 l\u00e6ngere i regning. Far syntes ikke, han kunne undv\u00e6re min hj\u00e6lp, og jeg havde ikke lyst til at blive i skolen ud over de seks timer, vi havde hver dag. De andre to havde det vist p\u00e5 samme m\u00e5de, der blev i al fald ingen ekstra undervisning. Ja, s\u00e5dan kan man st\u00e5 i sit eget lys i den alder! N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 min skolegang i Julianehede, mindes jeg den med stor gl\u00e6de.<\/p>\n L\u00e6rer Villads Nielsen Julianehede skole. Disse omgangsl\u00e6rere, som der var en del af i disse \u00e5r, blev kaldt for \u201dl\u00f8bedegne\u201d, og det var l\u00e6rer Nielsen i bogstavelig forstand, han l\u00f8b meget af vejen og stak lige s\u00e5 tit over marker, gr\u00f8fter og diger. Det med at l\u00f8be var noget, han blev ved med, til han var en gammel mand. N\u00e5r han i frikvarteret skulle ud efter br\u00e6ndsel, gik det altid i l\u00f8b. Han var vegetar, aldrig spiste han k\u00f8d. Han var den f\u00f8rste i Engesvang, der fik anskaffet sig en cykel, og den kunne han tumle som den bedste. Cyklen var altid forsynet med en flyvepind p\u00e5 baghjulet, n\u00e5r han besteg cyklen, var det altid bagfra, ikke noget med at skr\u00e6ve over eller svinge benet over. Altid k\u00f8rte han hurtig. Der fort\u00e6lles, at n\u00e5r han havde en god medvind, s\u00e5 slap han styret og holdt jakken ud til siderne med h\u00e6nderne, s\u00e5 den virkede som sejl, hvilket yderligere satte farten op.<\/p>\n L\u00e6rer Nielsen var ikke god til at f\u00f8re en samtale, han stammede meget, var genert og blev r\u00f8d i hovedet, men i skolestuen var han dygtig, her stammede han ikke og var ikke genert, og hvor var han dygtig til ar fort\u00e6lle. N\u00e5r han fortalte bibel \u2013 eller danmarkshistorie, blev det hele s\u00e5 levende, at vi kunne se skikkelserne for os, i han tro vi lyttede, og der var ro i klassen.<\/p>\n I de sidste \u00e5r han var l\u00e6rer, m\u00e5tte han holde hj\u00e6lpel\u00e6rer om vinteren. Om sommeren var hans s\u00f8ster inde hos ham i skolestuen og hjalp ham med undervisningen. Hun hed Johanne og havde l\u00e6rerindeeksamen. Da l\u00e6rer Nielsen i 1901 blev l\u00e6rer i Julianehede, flyttede hun ud til ham for at holde hus og v\u00e6re ham til hj\u00e6lp i skolen. Hvor havde de det p\u00e6nt og hyggeligt i deres stuer. Det kneb for l\u00e6rer Nielsen at styre b\u00f8rnene i hans sidste \u00e5r i skolen, men frk. Nielsen kunne, hun var skrap og gik ikke af vejen for at stikke en lussing ud, n\u00e5r det var n\u00f8dvendigt, og det var en der sad, og den blev husket, og det var lige s\u00e5 godt en pige som en dreng, der var ingen forskel.<\/p>\n L\u00e6rer Nielsen kunne ikke synge, b\u00f8rnene m\u00e5tte selv synge morgensang, men han vidste altid, hvilken melodi en salme kunne synges med. Han var en flittig kirkeg\u00e6nger, han havde sin faste plads i degnestolen inde under pr\u00e6dikestolen, den plads stod sj\u00e6lden tom nogen s\u00f8ndag<\/p>\n Da der blev holdt afskedsfest for l\u00e6rer Nielsen, blev der holdt mange taler for ham, og hans dygtighed som l\u00e6rer blev st\u00e6rk fremh\u00e6vet. Han talte selv til sidst om Kristen Kolds skoletanker. L\u00e6rer Nielsen og hans s\u00f8ster flyttede til Tistrup hvor de var fra, der var en s\u00f8sters\u00f8n k\u00f8bmand, og han havde s\u00f8rget for, at der var bygget en villa til dem<\/p>\n Da jeg i 1933 cyklede rundt for at s\u00f8ge embeder p\u00e5 disse kanter, boede jeg hos frk. Nielsen en nat. L\u00e6rer Nielsen var d\u00f8d et \u00e5rs tid f\u00f8r. Frk. Nielsen var en del forkalket, s\u00e5 det kneb for hende at huske mig. Hendes s\u00f8ster, k\u00f8bmandens mor, var flyttet ind hos hende, nu var det hende, der tog sig af huset.<\/p>\n \u201dBrinken\u201d.<\/strong> Omkring kartoffel huset var der en udyrket plet med dejlig bl\u00f8d gr\u00e6s. Denne plet var om sommeren hele familiens opholdssted i fritiden. Der var en dejlig udsigt til alle sider. Vi kunne se togene k\u00f8re forbi, dem kom der mange af. Ofte kom der lange godstog, der var gerne to lokomotiver for de tredive \u2013 fyrre fuld lastede vogne. Vi kunne ogs\u00e5 se, hvad der kom ovre p\u00e5 landevejen fra Viborg til Vejle. Var der begravelse i P\u00e5rup. Kunne vi t\u00e6lle den lange r\u00e6kke af vogne, der k\u00f8rte i skridtgang ned mod Engesvang kirke, var der bryllup, var vognr\u00e6kken ofte lige s\u00e5 lang, men da var der fart under, det var alt hvad hestene kunne l\u00f8be. Ca. en time efter kom de tilbage med samme fart.<\/p>\n S\u00f8ndag formiddag kom der mange cyklende med retning mod Engesvang b\u00e5de p\u00e5 kratvejen og landevejen, de skulle til gudstjeneste i Engesvang kirke kl. 10. ikke alle var cyklende, ogs\u00e5 mange gik. Blandt de sidste var Frederik Jensen fra Julianehede, han kom langsomt skridende allerede ved nitiden. Vi kunne kende ham p\u00e5 farten. S\u00f8ndag eftermiddag var vi der ofte hele familien, s\u00e5 holdt vi \u00f8je med om Onkel Hans og Tante Else Marie og deres tre piger kom til eftermiddagskaffe. Vi kunne se, n\u00e5r de gik hjemmefra, s\u00e5 gik mor ind for at lave kaffe og ofte l\u00f8b vi tre drenge dem i m\u00f8de, det var altid festlig, n\u00e5r de kom. Efter kaffen skulle vi gerne en tur rundt i marken.<\/p>\n Som lille dreng l\u00e5 jeg ofte oppe p\u00e5 \u201dBrinken\u201d, som vi kaldte vor lille dejlige plet, sammen med min hund. Det vat en skotsk hyrdehund, den var ret stor og kraftig. Jeg kaldte den \u201dVejs\u201d, fordi den var kommen l\u00f8bende til os ad vejen. Den l\u00f8b lige ind ad den \u00e5bne bagd\u00f8r og hen til mor, der var besk\u00e6ftiget med et eller andet. Havde den kunnet snakke, havde den sagt: \u201dJeg er s\u00e5 sulten, vil du ikke give mig noget at spise\u201d? Mor forstod den og gav den br\u00f8d og m\u00e6lk i en sk\u00e5l, og den \u00e5d, s\u00e5 det var tydeligt at se, at den var meget sulten , fortalte mor. Da den havde spist, gik den ud i g\u00e5rden og lagde sig, den tr\u00e6ngte ogs\u00e5 til hvile, og den blev hos os. Det var en dejlig hund. N\u00e5r vi l\u00e5 der p\u00e5 \u201dBrinken\u201d, kunne den overse hele vor mark, og var et kreatur g\u00e5et l\u00f8s og g\u00e5et ind i kornet, stak hunden straks af sted og fik det drevet hen til de andre, og s\u00e5 kom den straks tilbage og lagde sig hos mig. syntes den, at lammene var g\u00e5et for langt fra f\u00e5rene, s\u00e5 l\u00f8b den hen og fik dem drevet hen til deres mor. S\u00e5dan noget tog den af sig selv, vi beh\u00f8vede ikke at give den besked om det. en for\u00e5rsmorgen var den g\u00e5et med far, da han p\u00e5 sin trilleb\u00f8re k\u00f8rte m\u00e6lken om p\u00e5 den anden side banen. Den fulgte ikke med tilbage, men var g\u00e5et p\u00e5 opdagelse alene. Lidt efter kom en banearbejder og fortalte, at han havde fundet den liggende d\u00f8d p\u00e5 banen. Store Gert k\u00f8rte den hjem p\u00e5 trilleb\u00f8ren, og vi to begravede den i skovkanten. Det var en sorgens dag for mig, jeg husker tydeligt, hvor jeg gr\u00e6d over, at \u201dVejs\u201d var d\u00f8d.<\/p>\n En eftermiddag i september s\u00e5 vi en stor flok storke, der var nok en tyve \u2013 tredive stykker der holdt flyve\u00f8velse nede i vor eng. Det var sommerens kuld af unger, som de gamle storke ville pr\u00f8ve af, inden de tog ud p\u00e5 den lange flyvetur til Sydafrika, hvor vore storke tilbragte vinteren. Det s\u00e5 ud til at alle bestod pr\u00f8ven, for hele flokken lettede p\u00e5 en gang og tog retning mod sydvest. Em anden eftermiddag iagttog vi en m\u00e6gtig hvirvelvind, der kom fra vest og gik hen over mosen og videre gennem en mark med h\u00f8stet korn, der var sat sammen i p\u00e6ne lige r\u00e6kker. Negene blev hvirvlet h\u00f8jt op i luften, nogle neg landede i telefontr\u00e5dene ved landevejen. Jo, der var god udsigt oppe fra \u201dBrinken\u201d.<\/p>\n En eftermiddag i juni m\u00e5ned oplevede jeg et luftsyn, en \u201dFata Mogana\u201d. Jeg var 12 \u00e5r og var sendt ned i mosen for at rive h\u00f8. Det var klart solskin og stille vejr, luften dirrede af varme, da s\u00e5 jeg oppe i luften inde over Engesvang en stor by med h\u00f8je huse. Da jeg om middagen fortalte denne oplevelse, mente far, at det var Viborg, jeg havde set et billede af.<\/p>\n Jeg husker ogs\u00e5 lune sommeraftener, hvor jeg efter en travl dag n\u00f8d hvilen liggende p\u00e5 ryggen oppe p\u00e5 \u201dBrinken\u201d og l\u00e5 ok kikkede op p\u00e5 de mange stjerner, der eftersom det begyndte at blive m\u00f8rk, viste sig p\u00e5 himlen,. En stjernehimmel p\u00e5 en klar sommeraften var sk\u00f8n at se p\u00e5. Senere, da jeg som karl derhjemme havde erhvervet mig en gramofon, tog vi ofte den med op p\u00e5 \u201dBrinken\u201d en s\u00f8ndag eftermiddag eller aften, og s\u00e5 n\u00f8d vi musikken.<\/p>\n \u00a0Jernbanen<\/strong> Det var en stor dag, da banen var f\u00e6rdig og blev indviet. Det f\u00f8rste tog var fint pyntet med blomster og flag, og folk stod langs banelinjen og vinkede. De f\u00f8rste skinner, der blev lagt ned, var ikke s\u00e5 sv\u00e6re, som de der ligger nu. Jeg kan huske at de blev skiftet ud, det blev gjort imellem, at togene k\u00f8rte, s\u00e5 skinnerne skulle boltes sammen, inden n\u00e6ste tog kom. Togene k\u00f8rte med nedsat fart hvor arbejdet stod p\u00e5.. i forvejen var der kommet et tog med de nye skinner, der blev l\u00e6sset af langs ad banelegemet, dette arbejdstog. m\u00e5tte k\u00f8re til n\u00e6ste station og rangerer ind p\u00e5 et side spor, s\u00e5 det ordin\u00e6re tog kunne k\u00f8re forbi. N\u00e5r det var v\u00e6k, k\u00f8rte arbejdstoget ud igen og fortsatte med at l\u00e6sse skinner af. Da de nye skinner blev lagt ned, k\u00f8rte der ogs\u00e5 grustog, der l\u00e6ssede grus af, der blev hentet i grusgraven i Moselund<\/p>\n I Engesvang blev der bygget et sidespor, hvor banevognene kunne rangeres ind for i sommertiden at blive l\u00e6sset med t\u00f8rv. Under 1. verdenskrig blev dette skiftespor for lille, og byen var vokset meget, s\u00e5 flyttede D. S: B. stationen i Moselund til Engesvang, og der blev anlagt tre sidespor, Moselund blev nu en holdeplads<\/p>\n Niels P. M\u00f8ller havde bygget en kalk ovn ved skiftesporet, og der kom mange vognladninger med kalk, hvilket ogs\u00e5 gjorde sit til at stationen blev flyttet til Engesvang, men det var dog den store t\u00f8rveproduktion, der gjorde udslaget. Hver dag i t\u00f8rvesessonen kom der ekstra tog til Engesvang efter t\u00f8rv.<\/p>\n I sine unge dage havde far arbejdet en del ved banen som ekstra mand. S\u00e6rlig arbejdede han l\u00e6nge ved Bording station, da den blev udvidet med flere spor. Banen var en daglig gene for os derhjemme. M\u00e6lkekuskene ville ikke k\u00f8re l\u00e6ngere end til banen, s\u00e5 vi m\u00e5tte k\u00f8re vor m\u00e6lk hen over banen hver morgen p\u00e5 en trilleb\u00f8re, og s\u00e5 hente den skummede m\u00e6lk ved middagstid, skulle k\u00f8erne p\u00e5 gr\u00e6s p\u00e5 den anden side banen, skulle der to af sted med dem, den ene skulle holde dem, mens den anden \u00e5bnede leddene og lukkede dem igen. Disse led skulle \u00e5bnes og lukkes, n\u00e5r vi skulle over banen, det var en stadig ulempe. skulle vi k\u00f8re korn hjem, kunne ledene st\u00e5 \u00e5bne mellem to tog, men der kom ofte ekstra tog, for at v\u00e6re sikker p\u00e5, at der ikke gjorde det, skulle vi l\u00e6gge m\u00e6rke til det sidste ordin\u00e6re tog. Havde det et rendt hvidt skilt p\u00e5 bagerste vogn, ville der komme ekstra tog inden det n\u00e6ste ordin\u00e6re. Var man ene k\u00f8rende med en spand heste, skulle man binde t\u00f8mmen fast et eller andet sted, s\u00e5 man sikrede sig, at de ikke stak af, mens vi var tilbage for at lukke leddene.<\/p>\n Det var meget sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i, hvad der skete p\u00e5 banen. Hver morgen kom banearbejderen i vogter hus nr. 26 p\u00e5 linjeeftersyn, l\u00e6nge f\u00f8r han kom ud af udgravningen, kunne vi h\u00f8re hans jernbesl\u00e5ede tr\u00e6sko p\u00e5 jernbaneskinnerne. Han havde en stok af passende l\u00e6ngde i h\u00f8jre h\u00e5nd at stille sig til, og s\u00e5 gik han p\u00e5 den ene skinne ud og p\u00e5 den anden hjem. De sidste \u00e5r jeg var hjemme hos far, havde han f\u00e5et en skinnecykle, nu gik det b\u00e5de hurtigere og letter for ham. Om eftermiddagen lige f\u00f8r aften kom han igen p\u00e5 den samme tur. N\u00e5r kolonnen kom p\u00e5 arbejde p\u00e5 linjen, kom de k\u00f8rende p\u00e5 en trolje. Banemand Jens Petersen sad gerne foran p\u00e5 troljen, og de andre fire stod med hver sin k\u00e6rnestav ved hver sit hjul. Skulle der rettes spor ind, var d gerne seks mand foruden formanden, tre ved hver skinne, og s\u00e5 stod baneformanden lidt foran dem og kommanderede og kikkede af. De seks havde hver en jernstang, hvis ene ende de st\u00f8dte ind under skinnerne, jernstangen havde de mellem benene og s\u00e5 kommanderede n\u00e6stformanden; \u201dHov\u201d, og s\u00e5 gik der som et elektrisk st\u00f8d igennem dem, n\u00e5r de samtidig gav et kraftig ryk i stangen, ofte skulle de give b\u00e5de tre og fire ryk, inden skinnerne l\u00e5 som de skulle, og s\u00e5 gik de et stykke frem, og det hele gentog sig.<\/p>\n I hver uge kom overbanemester Lysholm k\u00f8rende i sin dr\u00e6cine med to mand p\u00e5 bags\u00e6det til at drive ham frem. Lysholm sad selv foran i en god agestol og var pakket godt ind med t\u00e6pper. Det var ogs\u00e5 en kold tur en vinterdag at k\u00f8re p\u00e5 dr\u00e6cine fra Skanderborg til Herning. Denne dr\u00e6cine blev senere afl\u00f8st af motordr\u00e6cinen, der var at se til som en bil p\u00e5 jernbanehjul.<\/p>\n Som drenge tog vi ofte en l\u00f8betur hen til banen, for at se toget k\u00f8re forbi, der var mange passagerer med togene den gang, ofte var der en eller anden, der vinkede til os. De f\u00f8rste vogne til passagerer var kupevogne, der var forsynede med d\u00f8re ud til begge sider, og s\u00e5 var de forsynet med et trindbr\u00e6t i hele vognens l\u00e6ngde. P\u00e5 disse trinbr\u00e6tter gik kondukt\u00f8ren, n\u00e5r han skulle billettere de rejsende. Ofte var han ikke f\u00e6rdig, f\u00f8r toget fra Engesvang n\u00e5ede op til os, vi var da meget optaget af at se ham g\u00e5 sidel\u00e6ns hen af trinbr\u00e6ttet og s\u00e5 til sidst \u00e5bne en d\u00f8r og s\u00e5 g\u00e5 ind i sit tjenestekupe.<\/p>\n Om sommeren var det udflugternes tid. Der var ofte flere skoler med, n\u00e5r formiddags togene k\u00f8ret mod Silkeborg, s\u00e5 hang b\u00f8rnene ud af vinduerne, de vinkede med lommet\u00f8rkl\u00e6der og r\u00e5bte \u201dHurra\u201d. Flere gange fl\u00f8j et lommet\u00f8rkl\u00e6de fra dem og en enkelt gang en ny og fin hat. Vi samlede den op, og far cyklede ned til stationen med den ved den tid, aftentoget med skoleb\u00f8rnene kom. Ejeren til hatten blev fundet. L\u00e6reren takkede far, og b\u00f8rnene r\u00e5bte \u201dHurra\u201d.<\/p>\n Jeg husker ogs\u00e5 en sommer banearbejderne havde sl\u00e5et gr\u00e6sset inden for hegnet og baneformanden spurgte far, om vi ikke ville have det, da det var ret godt h\u00f8, og s\u00e5 var de jo fri for at fjerne det. Far sagde ja, og s\u00e5 kom jeg i gang med at rive sammen og l\u00e6gge det i bunker uden for hegnet. Vi fik en hel l\u00e6s h\u00f8 ud af det, og jeg samlede nok ti lommet\u00f8rkl\u00e6der op, der var bl\u00e6st fra skoleb\u00f8rnene, n\u00e5r de vinkede. Det var ofte, n\u00e5r togene var k\u00f8rt forbi, at vi \u00e5bnede ledet og l\u00f8b ind og lagde \u00f8ret ned p\u00e5 skinnerne, s\u00e5 kunne vi l\u00e6nge blive ved at h\u00f8re lyden af toget.<\/p>\n Om vinteren, n\u00e5r vi havde haft en nat med rimfrost eller islag, var skinnerne s\u00e5 glatte at det kneb for lokomotivet at tr\u00e6kke vognene fra Engesvang og op forbi os, for der var en ret stor stigning, og s\u00e5 gled hjulene p\u00e5 skinnerne. S\u00e5 kunne man se lokomotivf\u00f8reren eller fyrb\u00f8deren sidde ude foran p\u00e5 lokomotivet med en kasse med sand, som han kastede ned p\u00e5 skinnerne. En s\u00e5dan kasse sand, havde de med for tilf\u00e6ldets skyld. N\u00e5r de s\u00e5 kom op midt i udgravningen, begyndte det at g\u00e5 nedad mod Bording, s\u00e5 kunne han g\u00e5 ind i maskinen igen, og s\u00e5 kunne det ske at han gav et st\u00f8d i dampfl\u00f8jten, det var tegn p\u00e5 at alle togbetjentene skulle v\u00e6re klar ved bremserne, fordi toget ellers kunne k\u00f8re i sl\u00e6de, som de kaldte det og s\u00e5 glide forbi n\u00e6ste station<\/p>\n Jeg husker flere tog standsninger i den udgravning p\u00e5 grund af sne. S\u00e5ledes husker jeg, at et tog k\u00f8rte fast i udgravningen juleaftensdag 1914. snestormen kom fra nord\u00f8st, og passagererne og togpersonale gik op til g\u00e5rdene, der l\u00e5 ved \u201dKratvejen\u201d, for s\u00e5 havde de vinden p\u00e5 ryggen, m\u00e5ske kunne de slet ikke se vores g\u00e5rd, s\u00e5 slem var sne fygningen. Der var tre g\u00e5rde, der havde indkvartering juleaften og julenat. Om formiddagen juledag blev toget gravet fri og s\u00e5 bakkede det tilbage til Engesvang st.<\/p>\n Jeg husker en anden gang, det var medens store Gert var hos os. Han havde v\u00e6ret med til at grave et tog fri og var s\u00e5 fulgt med de andre snekastere til Bording for at kaste sne der og f\u00e5 en hel dagl\u00f8n ud af det. Han kom hjem i m\u00f8rkningen og sad og fik noget at spise, da var der et tog der fl\u00f8jtede. \u201dS\u00e5 nu sidder der et tog fast igen\u201d! Sagde Gert. Vejret var s\u00e5 slemt, at toget blev siddende der til n\u00e6ste dag, da var jeg med far henne at se det, der var en vogn med fyldt af kreaturer, de br\u00f8lede slemt, de var nok sultne. Toget blev gravet fri ved titiden og bakkede s\u00e5 tilbage til Engesvang. og s\u00e5 kom der en sneplov fra Silkeborg, det kom i fuld fart og kastede sneen h\u00f8jt op til begge sider. S\u00e5 kunne togdriften igen blive normal. Disse tog standsninger f\u00f8rte til, at D. S. B. k\u00f8bte mere jord og anlagde to stor og h\u00f8je jordvolde en p\u00e5 hver side af banen til at holde sneen v\u00e6k, der har ingen tog standsninger v\u00e6ret siden.<\/p>\n En dag f\u00f8rst i august 1914 ringede alle kirkeklokker over hele landet til mobilisering: alle unge m\u00e6nd, der havde v\u00e6ret soldater, skulle m\u00f8de ved h\u00e6ren. Dette medf\u00f8rte, at der k\u00f8rte tog med soldater hele natten, og banefolkene skulle g\u00e5 langs banen for at passe p\u00e5, at der ikke blev lavet sabotage p\u00e5 den. I de f\u00f8lgende dage blev der dannet vagtv\u00e6rn, der s\u00e5 gik langs banen nat og dag gennem de f\u00f8rste sp\u00e6ndende dage. Da sindene var faldet til ro, og udsigten til, at Danmark skulle komme med i krigen, ikke var s\u00e5 stor l\u00e6ngere, blev disse vagtv\u00e6rn inddraget. En stor del af det indkaldte mandskab kom hjem igen, men mange m\u00e5tte blive inde ved sikringsstyrken. Og mange blev indkaldt til tjeneste flere gange.<\/p>\n D. S. B. havde mange forskellige ting at k\u00f8re med. Foruden passagerer vognene, der ofte var fyldt af mennesker, var der vogne med kul, t\u00f8rv, tr\u00e6, der var vogne med mursten og dr\u00e6nr\u00f8r fra Lysbro. Der var tankvogne med petroleum. Benzin og olie. Margarine fabrikken, \u201dOtto M\u00f8nsted\u201d havde sine hvidmalede vogne, det samme havde \u00f8l bryggerierne Carlsberg og Tuborg. Der var k\u00f8levogne med k\u00f8d og fl\u00e6sk fra slagterierne det skulle til Esbjerg og derfra til England. Der var vogne med grise og kreaturer. F\u00f8r de store markeder i Herning og Silkeborg var der vogne med Cirkus og g\u00f8gl, samt beboelsesvogne. Der var vogne med heste, de stak ofte hovedet ud af de \u00e5bne luger, som om de ville nyde udsigten. Unde krigen kom der mange vogne fra Tyskland og Belgien, der var koblet ind i togstammen. Hvor de forskellige vogne skulle hen stod skrevet med kridt p\u00e5 siden af vognene, s\u00e5 man kunne l\u00e6re en del geografi ved at betragte de forbi k\u00f8rende tog.<\/p>\n \u00a0Gert Poulsens erindringer. Barndom og ungdom<\/strong><\/p>\n \u00a0P\u00e5 rejse med bedstefar.<\/strong> Hun boede oppe i et gavlv\u00e6relse ikke ret langt fra baneg\u00e5rden. Der var en stejl trappe, som vi skulle op ad. Hun havde kun denne ene stue, hendes mad lavede hun i en kogekakkelovn, der stod i stuen. Jeg husker, hun sad i en armstol ved vinduet og strikkede og hun havde en sort kappe p\u00e5 hovedet med b\u00e5nd under hagen. Jeg undrede mig over, at hun sad med s\u00e5dan en lille sort hat p\u00e5 hovedet inde i stuen. Efter at vi havde f\u00e5et en kop kaffe og hun og bedstefar havde f\u00e5et en del snak, skulle vi tilbage til baneg\u00e5rden og videre med tog til Aulum station.<\/p>\n Derfra gik vi en lille times tid gennem Skj\u00e6rk ud til Sk\u00e6rb\u00e6k vandm\u00f8lle, der ejedes af bedstefars broders\u00f8n Poul Poulsen. Vandm\u00f8llen var nedlagt, men m\u00f8llehjulet var indtagt og brugtes til at tr\u00e6kke t\u00e6rskev\u00e6rket og kv\u00e6rn, tillige trak det en lille dynamo, der lavede el str\u00f8m, s\u00e5 de havde elektrisk lus i alle huse<\/p>\n Vort f\u00f8rste bes\u00f8g gjaldt Pouls mor Ane Marie, der var enke efter bedstefars afd\u00f8de broder, hun boede i det gamle stuehus. Poul havde bygget en hel ny g\u00e5rd p\u00e5 den anden side af vejen, der f\u00f8rte forbi m\u00f8lleg\u00e5rden. Efter at vi havde f\u00e5et aftensmad, var vi med Poul og hans kone rundt for at se den nye g\u00e5rd og den store smukke have. Det var et helt anl\u00e6g med vandfald og springvand og store bl\u00f8de pl\u00e6ner. I pl\u00e6nen var der grupper af blomstrende roser og stauder. Det var en oplevelse for mig at se s\u00e5 stor og fin en have. Derefter gik vi hen for at se jordb\u00e6rstykket, det var et stort stykke med store fine b\u00e6r, det kunne overrisles med vand fra den b\u00e6k, der dannede afl\u00f8b fra m\u00f8lle dammen. Der var mange b\u00e6r at plukke hver dag. han solgte jordb\u00e6r til mange inde i Aulum by.<\/p>\n S\u00e5 gik vi videre ud gennem hans mark forbi korn og gr\u00e6sarealer og rivemarken ud til engene ved Stor\u00e5en. Jeg havde aldrig set s\u00e5 bred en \u00e5, s\u00e5 synet af den virkede st\u00e6rkt p\u00e5 mig. I engen havde han et stort stykke med gr\u00e6s, der skulle sl\u00e5s og laves i h\u00f8. P\u00e5 et andet stykke gik hans ungkreaturer og gr\u00e6ssede. Efter denne lange tur var vi inde hos Poul og Kathrine, hvor vi spiste jordb\u00e6r med fl\u00f8de, og Poul holdt andagt. S\u00e5 gik vi med hans mode hjem, det var hos hende, vi skulle sove. Om jeg sov i en seng eller p\u00e5 en sofa, kusker jeg ikke, men jeg husker, at jeg v\u00e5gnede ved, at jeg h\u00f8rte en le blive str\u00f8get t\u00e6t uden for vinduet. Det var Poul, der var ved at sl\u00e5 gr\u00e6sset i den gamle m\u00f8lle dam, den havde han lukket vandet ud af og havde nu der en lille eng, som han kunne sl\u00e5 et par gange hver sommer, gr\u00e6sset var b\u00e5de lang og t\u00e6t. Den nuv\u00e6rende m\u00f8lle dam var nogle gamle sandgrave, som han havde taget i brug til dette.<\/p>\n Bedstefar v\u00e5gnede ogs\u00e5, og vi fik os vasket og kl\u00e6dt p\u00e5. Kort efter kom Ane Marie ind og lavede morgenkaffe til os, hun havde v\u00e6ret ude at plukke jordb\u00e6r. Hvad vi foretog os den dag, husker jeg ikke udover, at vi spiste middagsmad inde hos Poul og Kathrine.<\/p>\n Siden bes\u00f8gte jeg ofte familien i Sk\u00e6rb\u00e6k m\u00f8lle. N\u00e5r jeg i sommerferien cyklede hjem fra Nr. Nissum seminarium, gjorde jeg det f\u00f8rste ophold hos k\u00f8bmand S\u00f8rensen i Tvis, som jeg var kommet til at kende under mit ophold p\u00e5 Hald Kuranstalt, hvor han ogs\u00e5 var patient. Det n\u00e6ste ophold tog jeg i Sk\u00e6rb\u00e6k M\u00f8lle. Da var Pouls mor d\u00f8d, og de havde f\u00e5et to piger. I \u00e5rene, hvor vi boede i Harbo\u00f8re, bes\u00f8gte vi dem ogs\u00e5, n\u00e5r vi cyklede hjem p\u00e5 ferie. Dagen efter k\u00f8rte Poul os p\u00e5 vej mod vort n\u00e6ste m\u00e5l, vi skulle ogs\u00e5 bes\u00f8ge bedstefars s\u00f8ster og svoger, der boede i R\u00f8jen ved Sunds. Poul k\u00f8rte os over Stor\u00e5en ved Nybro M\u00f8lle, da vi havde k\u00f8rt lidt l\u00e6ngere mod \u00f8st, h\u00f8rte vejen op. Vi tog afsked med Poul og sagde ham tak for k\u00f8returen, vi kom ned af vognen og fortsatte vor tur ad en sti ind over heden. Poul vendte vognen og k\u00f8rte tilbage til Sk\u00e6rb\u00e6k M\u00f8lle. Vi to gik og gik ind over den for mig n\u00e6sten endel\u00f8se hede, der var kun lyng s\u00e5 langt, vi kunne se.. da vi kom gennem heden, kom vi forbi Sina skole, der l\u00e5 meget ensom lige t\u00e6t ved heden, og s\u00e5 var der igen en vej, som vi fortsatte ad, til vi kom til R\u00f8jen. Da vi havde passeret R\u00f8jen skole, kom vi til den g\u00e5rd, hvor vi skulle p\u00e5 bes\u00f8g, her boede bedstefars s\u00f8ster, der var gift med Dyner Jespersen, de havde afst\u00e5et ejendommen til deres s\u00f8n Martin.<\/p>\n Dynes og hans kone var p\u00e5 aft\u00e6gt og havde et par stuer i den ene ende af stuehuset. Der s\u00e5 jeg for f\u00f8rste gang en alkove seng, i den sov Dynes og hans kone om natten. Martin Jespersen og hans kone havde et par b\u00f8rn omtrent p\u00e5 min alder, som jeg kunne lege med. Denne familie bes\u00f8gte vi fire s\u00f8skende senere, da vi alle fire var konfirmerede. Det var en lang cykeltur, men vi klarede turen frem og tilbage p\u00e5 en s\u00f8ndag. P\u00e5 denne g\u00e5rd var vi ogs\u00e5 i to dage eller flere, vi sov der i to n\u00e6tter.<\/p>\n S\u00e5 gik vi fra R\u00f8jen til Sunds stationsby der skulle vi bes\u00f8ge en datter af Moster Maren, som vi havde bes\u00f8gt i Herning p\u00e5 udturen, hun var gift med en t\u00f8mrer, og de havde et dejligt hus med have. P\u00e5 vejen fra R\u00f8jen mod Sunds havde bedstefar givet mig en bolsje, og ved et uheld var denne gledet ned og havde sat sig fast i min hals, hvor den sad og trykkede. Bedstefar dunkede mig p\u00e5 ryggen og jeg hostede og hostede, men bolsjen blev siddende. Da vi kom ind til t\u00f8mreren bad bedstefar konen om et stykke mad til mig, det spiste jeg, og bolsjen gled ned. Da t\u00f8mreren kom hjem til middag, og vi havde spist, skulle vi ud at se haven. Der s\u00e5 jeg for f\u00f8rste gang et springvand. P\u00e5 en jord h\u00f8j havde han anbragt et stort kar, fra bunden i det f\u00f8rtes et r\u00f8r ned til et lille vandbassin i haven. Da han havde hentet et par spande vand og h\u00e6ldt dem i karret, blev der et nydeligt springvand med 5 str\u00e5ler nede i bassinet. Denne familie bes\u00f8gte jeg i 1929, da jeg om for\u00e5ret var patient p\u00e5 Hald Kuranstalt, da boede de p\u00e5 en lille g\u00e5rd p\u00e5 Viborg Vester mark. En sjov nabo.<\/strong> En dag posten Laust Peter kom med avisen, stod Petersen ude i g\u00e5rden, \u201dVil du ikke lige med ind og have et bid br\u00f8d og en dram\u201d, sagde Petersen. \u201dNej tak\u201d, sagde posten, \u201djeg skal skynde mig videre!\u201d Da Laust Peter var g\u00e5et, sagde Hanne, Petersens kone, \u201dJa, men Petersen da, du ved da godt, at vi ikke har br\u00e6ndevin i huset\u201d. \u201dJa, det vidste jeg godt, svarede Petersen, men jeg t\u00e6nkte jo, han siger nok nej, og s\u00e5 var det jo da en im\u00f8dekommen hed at vise manden\u201d:<\/p>\n En anden dag blev han noget s\u00e5 vred over et eller andet, og noget skulle hans vrede g\u00e5 ud over, han skulle have udl\u00f8sning, og s\u00e5 for han hen til deres t\u00f8rvehus, en s\u00e5kaldt sp\u00e6ndehus, og gav sig til at hamre l\u00f8s p\u00e5 det med de knyttede n\u00e6ver, da vreden var g\u00e5et over, var han h\u00e6nder helt blodige.<\/p>\n En dag var hans hum\u00f8r meget d\u00e5rlig helt nede p\u00e5 O punktet. Han besluttede da, at nu ville han have sig en rus, han fik fat i br\u00e6ndevins dunken, bandt en snor i hanken og tog den p\u00e5 ryggen, nu ville han ned til k\u00f8bmanden og have den fyldt med br\u00e6ndevin, s\u00e5 kunne han f\u00e5 sig en rigtig rus. P\u00e5 vejen ned til k\u00f8bmanden kom han i splid med sig selv. Det var m\u00e5ske ikke rigtig at g\u00f8re det?. Han besluttede s\u00e5, at g\u00e5 hen til pr\u00e6sten for at sp\u00f8rge ham til r\u00e5ds. Det var Engesvang sogns f\u00f8rste pr\u00e6st, pastor Madsen. Han syntes ikke Petersen skulle tage sig denne rus. S\u00e5 gik Petersen hjem igen med sin tomme dunk.<\/p>\n En dag sidst p\u00e5 sommeren var Petersen ved at pl\u00f8je nede i mosen. Den \u00e6ldste datter Frida k\u00f8rte den sorte \u00f8g og Petersen holdt og styrede ploven. Ved enden af ageren var der en ret dyb t\u00f8rvegrav, og idet Petersen skal have ploven svinget om, har han for st\u00e6rk fart p\u00e5, og han bliver slynget ned i t\u00f8rvegraven. Frida gav sig til at le, det f\u00f8rste Petersen gjorde, da han havde f\u00e5et sig reddet op af graven, var at stikke Frida en lussing,\u201d Du skal ikke st\u00e5 og le af din far\u201d, sagde han. \u201dDet var m\u00e5ske heller ikke s\u00e5 p\u00e6nt af mig\u201d, sagde Frida senere, da hun fortalte far historien, \u201dmen jeg kunne nu ikke lade v\u00e6re at le, for det s\u00e5 noget sjov ud da den lille tykke mand l\u00e5 p\u00e5 ryggen nede i vandet\u201d:<\/p>\n Petersen havde et ret stort stykke hede, der h\u00f8rte til g\u00e5rden. Han fik da den tanke, at han m\u00e5ske kunne f\u00e5 st\u00f8tte fra staten til at dyrke denne hede op. Han bestemte da, at han ville rejse over til K\u00f8benhavn for at tale med kongen om det. det var Kristian den niende, der reagerede den gang. S\u00e5 skulle garderoben ses efter, n\u00e5r han skulle ud p\u00e5 s\u00e5dan en rejse, skulle t\u00f8jet jo v\u00e6re i orden. De blev s\u00e5 klar over, at han tr\u00e6ngte til et par hvide skjorte. Petersen rejste s\u00e5 til Silkeborg og k\u00f8bte nogle alen l\u00e6rred, s\u00e5dan at der var nok til to skjorter. Nu skulle Hanne i lag med at sy dem. Det kunne hun jo nok, men det v\u00e6rste var at f\u00e5 dem klippet, s\u00e5 de kom til at passe. Hun fandt da p\u00e5, at l\u00e6gge l\u00e6rredet dobbelt og s\u00e5 brede det ud nede p\u00e5 gulvet, og s\u00e5 m\u00e5tte Petersen kl\u00e6de sig af og l\u00e6gge sig p\u00e5 ryggen oven p\u00e5 l\u00e6rredet, og s\u00e5 kravlede Hanne rundt med sin saks og klippede l\u00e6rredet til.<\/p>\n Denne historie fik siden et lille eftersm\u00e6k. Der var kvindem\u00f8de hos Kirsten Dahl i Engesvang, og mor var med, og det er hende jeg har historien fra. Det var i den tid pastor Steffensen var pr\u00e6st i Engesvang, og det var fru Steffensen, der ledede kvindem\u00f8det. Da m\u00f8det var forbi, samledes de omkring kaffebordet, og nu kan det jo somme tider blive noget livligt, n\u00e5r s\u00e5dan en flok damer sidder sammen med en god kop kaffe, de fortalte oplevelser og historier, og s\u00e5 fortalte Kirsten Dahl historien om, hvordan Hanne bar sig ad, da hun skulle klippe skjorte til Petersen. Petersen skulle ogs\u00e5 v\u00e6re ren p\u00e5 kroppe, inden han skulle ud p\u00e5 sin lange rejse til K\u00f8benhavn. Med andre ord, han skulle i bad. Nu havde de jo ikke badev\u00e6relser ude p\u00e5 g\u00e5rdene dengang. Men Petersen skulle nok klare dette! Det store saltkar blev b\u00e5ret ind i k\u00f8kkenet, der blev varmet vand i et par gryder, og en spand kold vand og en \u00f8se blev stillet ved siden af. Vandet blev h\u00e6ldt op i karret, og da det var passende varmt, kl\u00e6dte Petersen sig af og steg op i karret, og nu sad han der p\u00e5 enden og havde travlt med at vaske t\u00e6erne. Da kommer Frida den gavstrik listende bagfra, hun tager kold vand i \u00f8sen og h\u00e6lder det ned over hendes fars nakke og ryg. Petersen farer op af karret, s\u00e5 vandet spr\u00f8jter til alle sider, og han l\u00f8ber efter Frida, hun skal have en ordentlig en ved hovedet. Frida flygter ind i stuen og Petersen bagefter, de l\u00f8ber rundt om bordet. Frida slipper ud i k\u00f8kkenet igen og ud i gangen og ud i g\u00e5rden, s\u00e5 var hun reddet. Da hun senere kom ind, var Petersens vrede g\u00e5et over, og Frida slap for videre tiltale. Han blev tr\u00e6t af at drive landbrug og solgte g\u00e5rden. De flyttede til Aarhus, hvor de startede en trikotageforretning, der blev passet af hans hustru og to af deres b\u00f8rn. Selv gav han sig til at rejse med uld pakken. Han kom gerne hver andet \u00e5r for at s\u00e6lge uld t\u00f8j.<\/p>\n Sidste gang jeg s\u00e5 Petersen, kom han med sin uld pakke lige f\u00f8r middag. Da vi havde spist, husker jeg tydeligt, at han sad p\u00e5 en stol ude p\u00e5 gulvet og snakkede med far og bedstefar. Og da husker jeg Petersen sagde: \u201dJa, er det ikke forunderligt, ar gud vil have med mig at g\u00f8re, s\u00e5dan en stor synder, som jeg har v\u00e6ret! \u201d Og da gr\u00e6d Petersen. Enkelthederne i samtalen husker jeg ikke, kun denne replik, de gjorde et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 mig.<\/p>\n Bes\u00f8g af Kristian. Da jeg havde f\u00e5et hestene i stalden og f\u00e5et dem fodret, og f\u00e5et h\u00e6nderne vaskede, skulle vi spise. Hvad vi fik til middag den dag husker jeg ikke, og hvad de snakkede om ved bordet, husker jeg heller ikke, men jeg husker tydeligt, at da vi var f\u00e6rdige, rejste Kristian sig op og sagde: \u201d Nu skal i have mange tak for en god middagsmad, m\u00e5 jeg nu have lov til at synge en sang for jer?\u201d, ja det m\u00e5tte han da. S\u00e5 trak Kristian sin stol tilbage i stuen, og s\u00e5 sang han med sin k\u00f8nne stemme. Hidentil Herren har hjulpet s\u00e5vel, indtil i dag, til i dag! tillige s\u00f8rget for legeme og sj\u00e6l indtil i dag, til i dag! Sk\u00f8nt jeg har syndet i stort og i sm\u00e5t, har jeg fra ham modtaget alt godt, han har bevist mig sin k\u00e6rlighed blot indtil i dag, til i dag!. Alle seks vers sang han, han kunne dem udenad. Det greb mig st\u00e6rkt, at en af disse, der gik p\u00e5 landevejen uden hjem, uden familie kunne synge en s\u00e5dan sang. Og han sang den af hjertet. Det er nr. 439 i Hjemlandstoner. N\u00e5r jeg synger den sang t\u00e6nker jeg altid p\u00e5 Kristian.<\/p>\n Jeg g\u00e5r til pr\u00e6st og bliver konfirmeret. Vi m\u00f8dte i pr\u00e6steg\u00e5rden kl. 9 og gik s\u00e5 med pr\u00e6sten i spidsen over i kirken, hvor undervisningen foregik. Der var stillet fire b\u00e6nke ind to i hver side og s\u00e5 sad pigerne i den ene side og drengene i den anden, og pr\u00e6sten sad i sin stol ved den \u00f8verste ende. Vi sang en morgensalme, pr\u00e6sten bekendte troen og bad en b\u00f8n. Undervisningen begyndte med, at vi blev h\u00f8rt i salmevers og l\u00e6rebog og nyt stof blev gennemg\u00e5et, som vi s\u00e5 fik for til n\u00e6ste dag Det vat skik dengang, at vi skulle have sending med, som det kaldtes. Jeg havde s\u00e5ledes en dag 20 \u00e6g med i en kurv, som jeg afleverede i k\u00f8kkenet til fru Steffensen med hilsen fra far og mor. Som tak for gaven gav hun mig et stykke lagkage i h\u00e5nden, som jeg skulle spise med det samme, jeg husker, at idet jeg tog et bid, faldt der en krumme p\u00e5 gulvet, fru Steffensen, der stod og vaskede op, b\u00f8jede sig med lynets fart og samlede det op og smed den i vasken, jeg undredes over, at hun kunne det s\u00e5 hurtig, da hun var h\u00f8j gravid.<\/p>\n Timerne hos pastor Steffensen var festlige og gik hurtigt, vi kedede os aldrig, og jeg tror, at vi alle var glade for den tid. Den sidste gang vi var hos pr\u00e6sten, havde vi en gave med, hvor stor den var, husker jeg ikke.<\/p>\n Selve konfirmationensdagen var med solskin og godt vejr, det var den 13. oktober. Far k\u00f8rte, han og mor sad foran, bedstefar og jeg sad bagi. Vi sp\u00e6ndte fra i pr\u00e6steg\u00e5rden, og hestene kom ind stalden der. Kirken var fyldt, det var en h\u00f8jtidsdag for mig. jeg husker, at pr\u00e6sten og jeg stod ryg mod ryg udenfor kirked\u00f8ren, nogle ville se, hvem der var st\u00f8rst pr\u00e6sten eller jeg, vi var lige h\u00f8je. En dame, l\u00e6rerinde fru Svindt fra Gr\u00f8dde, fortalte senere, at hun havde siddet inde i kirken og \u00e6rgret sig over, at jeg havde anbragt mig mellem konfirmanderne, men da overh\u00f8ringerne begyndte, kunne hun jo se, at jeg h\u00f8rte hjemme der.<\/p>\n Til middag var vi os selv og onkel Hans og tante Marie fra Gulforhoved, tante Marie var min gudmoder. Senere kom morbror Anders, tante Laura og f\u00e6tter Niels fra Hestlund og onkel Hans og tante Else. Omkring kaffetid kom pastor Steffensen cyklende, han ville op at \u00f8nske tillykke. Af gaver fik jeg en salmebog af far og mor, en urk\u00e6de af bedstefar og bedstemor 20 telegrammer og kort, og s\u00e5 var der vidst 130 kr.<\/p>\n Dagen efter kom l\u00e6rer Madsen fra Julianehede skole. Han indb\u00f8d til en aften fast for unge i skolen en aften f\u00f8rst i november. Jeg var ogs\u00e5 dernede den p\u00e5g\u00e6ldende aften. L\u00e6rer Madsen l\u00e6ste op af \u201dDe seks\u201d, vi legede forskellige lege, han serverede \u00e6bler og indb\u00f8d til aftenskole to aftener om ugen vinteren igennem. Denne indbydelse tog jeg ikke imod. Jeg syntes det var for langt at g\u00e5 eller cykle ene de m\u00f8rke vinteraftener. Jeg var glad for, at jeg var sluppet fri for de daglige ture ud til skolen, ikke fordi jeg var ked af at g\u00e5 i skole, men det var den lange og d\u00e5rlige vej, jeg var tr\u00e6t af.<\/p>\n Onsdag eftermiddag efter konfirmationss\u00f8ndag var vi konfirmander samlede i pr\u00e6steg\u00e5rden, hvor vi havde en festlig eftermiddag inde i stuerne. Vi fik kaffe, og pr\u00e6sten holdt en tale til os og \u00f8nskede os alt godt i fremtiden og samtidig indb\u00f8d han os til at komme til ungdomsm\u00f8derne i pr\u00e6steg\u00e5rden. De fleste af mit konfirmationshold kom til ungdomsm\u00f8derne i pr\u00e6steg\u00e5rden og fulgte den trolig gang efter gang. De begyndte med en sang eller to. Og s\u00e5 holdt pastor Steffensen en tale ud fra et ord i vor bibel. Efter talen blev der igen sunget en sang, og s\u00e5 l\u00e6ste pr\u00e6sten et stykke af en eller anden sp\u00e6ndende bog. Jeg husker: \u201dHvad ville Jesus g\u00f8re\u201d? \u201dDe seks\u201d, \u201dKristian og Ingemarie\u201d, \u201dJens og Kirstine\u201d, \u201dPoul og Helene\u201d, \u201dFra Gr\u00f8nb\u00e6k pr\u00e6steg\u00e5rd\u201d og flere andre sp\u00e6ndende b\u00f8ger. Og s\u00e5 havde pastor Steffensen den evne til at kunne standse netop der, hvor bogen var allermest sp\u00e6ndende. Vi havde f\u00e5et dannet K. F. U. M. og K. foreningen i Engesvang med pr\u00e6sten som formand, og vi fik de unges blad. Jo, det var en god tid for de unge i Engesvang, og altid var kirken fyldt til gudstjenesterne om s\u00f8ndagen i Steffensens tid.<\/p>\n Niels f\u00e5r \u201dDifteritis\u201d og m\u00e5 holde jul p\u00e5 sygehuset Far kom hjem med et aften tog og kunne fort\u00e6lle, at Niels var kommet i seng p\u00e5 sygehuset, og far havde st\u00e5et udenfor vinduet og vinket til ham. Dagen efter kom en mand fra Kjellerup k\u00f8rende i en hestevogn, han skulle disenficere sovev\u00e6relset, s\u00e5 bakterierne kunne blive dr\u00e6bt. Han anbragte en slags lampe inde p\u00e5 gulvet og t\u00e6ndte den. D\u00f8ren ind til sovev\u00e6relset blev lukket med p\u00e5kl\u00e6bende papirstrimler, s\u00e5 intet af lugten fra lampen kunne tr\u00e6nge ind i stuen. Lampen skulle st\u00e5 til den br\u00e6ndte ud, og f\u00f8rst n\u00e6ste dag m\u00e5tte d\u00f8ren \u00e5bnes og sovev\u00e6relset atter tages i brug efter en grundig udluftning. Johannes m\u00e5tte ikke g\u00e5 i skole, og vi m\u00e5tte ikke komme i forbindelse med folk de f\u00f8rste dage. Skulle en af os blive syg, skulle vi straks tilkalde l\u00e6gen. Der blev heldigvis ikke andre syge, og alt kom til at fungere normalt igen, men vi manglede Niels. Der var og blev ikke andre syge der p\u00e5 egnen, s\u00e5 det var et isoleret tilf\u00e6lde.<\/p>\n Far rejste ned for at se til Niels juleaftensdag og havde en julegave med til ham, som han m\u00e5tte aflevere ved d\u00f8ren. Niels` seng blev k\u00f8rt hen til vinduet, og far m\u00e5tte st\u00e5 udenfor og snakke med ham. Niels fortalte far, hvor han havde gemt sine julegaver og bad ham om at dele dem ud. Vi fejrede juleaften p\u00e5 vanlig vis, men vi savnede Niels, og vi var r\u00f8rte over alle at modtage en gave fra ham. Dem havde han k\u00f8bt for egne penge, uden at nogle af os anede det, s\u00e5 det var en stor overraskelse. Nogle dage efter helligdagene, kunne far rejse ned for at hente Niels hjem. Han havde haft en festlig juleaften og havde modtaget flere julegaver.<\/p>\n Mor blev syg til Niels` konfirmation. L\u00f8rdagen f\u00f8r konfirmationss\u00f8ndag kom vore to nabokoner Pauline og Anna og lavede noget mad, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 en festlig middag. De kom igen s\u00f8ndag formiddag og lavede middagsmaden f\u00e6rdig til os og de stod for hele husholdningen resten af dagen. Der var, s\u00e5 vidt jeg husker ikke andre g\u00e6ster end onkel Hans og tante Else og Andreas Skov og moster Inger Kirstine der havde v\u00e6ret med i kirke, da Niels blev d\u00f8bt. Efter middagen havde far s\u00f8rget for en bil, s\u00e5 han og Niels, Johannes og Anna k\u00f8rte ned til Sygehuset for at se til mor.<\/p>\n Nogle dage senere rejste far ned til sygehuset med mors t\u00f8j, han havde s\u00e5 mor med hjem. Jeg hentede dem ved toget. Mor var bleg og tr\u00e6t, men kom sig ret hurtig og alt kom i sin gamle g\u00e6nge igen. Vi havde kun den gl\u00e6de at have mor hos os i knap to \u00e5r. Hun d\u00f8de afkr\u00e6ft den 3. marts 1924 efter to m\u00e5neders sv\u00e6re lidelser. Kirstine fra Gulforhoved var hjemme hos dem og hjalp dem med at passe mor. Jeg tjente i Klosterlund den gang, men var ofte hjemme for at se til mor.<\/p>\n Den spanske syge. Bedstemor d\u00f8r. Det var vinter og der var masser af sne p\u00e5 vejene. Jeg skulle g\u00e5 ned til centralen i Engesvang og bede Ane, der var min kusine og var bestyrer af centralen, om at f\u00e5 fat p\u00e5 en l\u00e6ge til os. Hun vidste at Kredsl\u00e6ge Nielsen fra Silkeborg var i byen. Jeg skulle s\u00e5 g\u00e5 ud til landevejen og stoppe ham, n\u00e5r han kom k\u00f8rende. Det lykkedes ogs\u00e5 at f\u00e5 fat p\u00e5 ham og han indvilgede i at tage med. Jeg kom ind i bilen til ham, og vi k\u00f8rte. Han havde en skovl med i bilen og den blev der ogs\u00e5 brug for, et par gange m\u00e5tte jeg ud og skovle sneen v\u00e6k fra hjulene, n\u00e5r vi var k\u00f8rt fast, men det lykkedes os at komme igennem alle driverne og n\u00e5 hjem<\/p>\n L\u00e6gen var rundt ved alle patienterne, den gamle kone, alts\u00e5 bedstemor var han mest bet\u00e6nkelig ved, men nu skulle han sende medicinen ud med aftentoget. Han forlangte, at jeg skulle med tilbage til Engesvang, han ville ikke risikere at komme til at sidde fast i sneen ene mand. Om jeg var ude for at kaste sne, husker jeg ikke, men vi kom til Engesvang, og jeg gik langs banen hjem. Jeg m\u00e5tte straks i gang med at fodre. Jeg var meget tr\u00e6t, da jeg var f\u00e6rdig og kom ind til mor for at f\u00e5 lidt mad. Da jeg havde f\u00e5et et lille hvil, var det ved tiden at g\u00e5 til stationen for at hente medicinen. Da toget kom var der mange pakker, der skulle ud p\u00e5 tr\u00e6kvognen. Jeg fulgte med port\u00f8ren ind p\u00e5 kontoret og fik min pakke, og s\u00e5 gik turen hjemad, men hvor var jeg tr\u00e6t, jeg syntes n\u00e6ppe, jeg kunne sl\u00e6be benene af sted. En lille tid stod jeg stille med ryggen mod en telefonp\u00e6l for at hvile. Jeg n\u00e5ede hjem med medicinen og fik mig hvilet lidt inden mor og jeg skulle ud at malke.<\/p>\n N\u00e6ste dag gik det bedre for mig, men jeg forst\u00e5r ikke i dag, hvordan mor holdt ud til det, hun skulle rundt til alle de syge og hj\u00e6lpe dem til rette, hun skulle lave mad, og hun hjalp mig at malke hver gang.<\/p>\n Jeg husker vor nabo Kristen Kj\u00e6rsg\u00e5rd kom og hjalp mig med at k\u00f8re roer ind en dag, og onkel Hans kom n\u00e6ste gang jeg skulle have roer ind. Patienterne kom sig lidt efter lidt undtagen bedstemor, hun fik lungebet\u00e6ndelse. Mor fik en hj\u00e6lper, kusine Johanne fra Hestlund kom og var hos os i 1. m\u00e5ned. I den tid sov jeg om natten omme hos Pauline og Chr. Kj\u00e6rsg\u00e5rd. Jeg boede p\u00e5 deres g\u00e6stev\u00e6relse. Og s\u00e5 husker jeg en morgen, det var den 27 \u2013 2 1922, at jeg kom hjem for at g\u00e5 i gang med arbejdet, da m\u00f8dte jeg bedstefar i g\u00e5rdsleddet. Det f\u00f8rste han sagde, var dette: \u201dJa, s\u00e5 er din bedstemoder sovet ind\u201d. Begravelsen fandt sted en uges tid efter. Alle, der fulgte drak kaffe, inden l\u00e6rer Andersen Julianehede sang ud. En del k\u00f8rte, nogle cyklede og vi var en del der gik. Pastor Steffensen talte inde i kirken og forrettede jordp\u00e5kastelsen, og far takkede ved graven. Jeg var ikke med hverken i kirken eller ved graven. Straks vi kom ned til kirken overtog jeg hestene og skulle v\u00e6re hos dem. Bagefter var der mindesamv\u00e6r hjemme med spisning for den n\u00e6rmeste familie.<\/p>\n Tjenestekarl p\u00e5 Klosterlund\u00a0<\/strong> Jeg syntes godt om Klosterlund. G\u00e5rden l\u00e5 smukt p\u00e5 bakkeskr\u00e5ningen med mange tr\u00e6er omkring og havde pr\u00e6g af at v\u00e6re en propriet\u00e6rg\u00e5rd. Senere h\u00f8rte jeg ofte Martin Ankersen ben\u00e6vnes som: Propriet\u00e6r Ankersen. Arealm\u00e6ssigt var det vel en propriet\u00e6rg\u00e5rd, da der, s\u00e5 vidt jeg husker, h\u00f8rte omkring 290 td. land til den. Det eneste, jeg ikke syntes om, var karlekammeret, det var lille og var lige fra hestestalden, d\u00f8ren ind til kammeret var ut\u00e6t og havde ikke set maling i mange \u00e5r, der var to senge, et par kasser sl\u00e5et sammen af umalede br\u00e6dder, der var et lille bord mellem sengene og en stol, og s\u00e5 var der lige plads til en kuffert ved enden af sengen.<\/p>\n Der var ikke tale om, at der kunne blive plads til et skab, det klagede jeg over til Martin Ankersen, da jeg havde b\u00e5de skab og kuffert til mit t\u00f8j. Martin Ankersen lovede, at jeg m\u00e5tte s\u00e6tte skabet ind i hans mors aft\u00e6gtslejlighed, der var ved siden af. Der var ikke anden belysning i stald og kammer end en staldlygte. Ude i stalden stod en \u00f8lkasse med et vandfad, der skulle vi vaske os, vandet skulle hentes ved en hane ude i g\u00e5rden. Jeg kan huske at jeg spurgte Martin Ankersen om, det var lovligt med d\u00f8r direkte fra stalden ind i kammeret. Det mente han, at det var. I al fald havde der v\u00e6ret skrevet meget i aviserne om, at dette forhold skulle \u00e6ndres. Om det den gang var vedtaget ved lov, er jeg ikke klar over, men det varede i al fald ikke l\u00e6nge, f\u00f8r det var med i en ny tyendelov.<\/p>\n L\u00f8nnen blev vi enige om 750 kr. for et \u00e5r. Men af hensyn til karlekammeret ville jeg bet\u00e6nke mig nogle dage. Det blev bestemt, at hvis jeg bestemte mig for pladsen skulle far cykle derover og tr\u00e6ffe endelig aftale. Det der gjorde udslaget for mig var, at Martin Ankersen havde sagt: \u201dDet er kun mens i sover, at i skal opholde jer i kammeret, om aftenen og om s\u00f8ndagen skal i v\u00e6re inde hos os\u201d. Da far nogle dage senere tog til Klosterlund, var det for at sige, at jeg godt ville have pladsen.<\/p>\n Den f\u00f8rste november lidt over middag holdt Schmidt fra Klode M\u00f8lle med to store heste en sort og en brun for en stor t\u00f8rvevogn i g\u00e5rden, han skulle hente mit skab og min kuffert. Jeg tog afsked med dem derhjemme og cyklede til Klosterlund, hvor jeg kom ca. 20 minutter f\u00f8r Schmidt kom k\u00f8rende ind i g\u00e5rden. Vi hjalp hinanden med at b\u00e6re skabet ind, det kom til at st\u00e5 i aft\u00e6gtslejlighedens stue. Det var en hel lejlighed best\u00e5ende af gang, k\u00f8kken stue og sovev\u00e6relse, der stod parat til at tage mod hans mor, n\u00e5r hun kom i tanke om at flytte op til g\u00e5rden. Hun boede i en lille ejendom, der l\u00e5 nede ved mosen.<\/p>\n Schmidt k\u00f8rte vognen p\u00e5 plads og satte hestene ind i stalden, derefter skulle han fodre kreaturerne og malke k\u00f8erne, inden han cyklede hjem til Klode M\u00f8lle. Foruden mig ankom to unge piger Johanne p\u00e5 14 og J\u00f8rgine (Gine) p\u00e5 15 og skov der var 14 og skulle passe kreaturerne. De to unge piger skulle hj\u00e6lpe Karoline i huset og malke k\u00f8erne. Der blev et godt kammeratligt forhold mellem os fire, den eneste vanskelighed jeg havde med Skov var, at han var s\u00e5 vanskelig at f\u00e5 op om morgenen. En morgen, da jeg havde kaldt p\u00e5 ham tre gange, tog jeg ham p\u00e5 armene og bar ham ud i g\u00e5rden og truede med at putte ham i vandtruget. Det hjalp, nu blev han flinkere til at komme.<\/p>\n Jeg skulle selv v\u00e5gne, der var godt nok ringeapparat i kammeret, s\u00e5 Martin Ankersen kunne ved at trykke p\u00e5 en knap over ved g\u00e6rdet p\u00e5 sin seng kalde p\u00e5 os, men det ville han ikke, for s\u00e5 skulle han selv have v\u00e6kkeuret til at ringe, og s\u00e5 kunne han ikke falde i s\u00f8vn igen. Han ville gerne sove l\u00e6nge, han kom f\u00f8rst op, n\u00e5r vi andre var ved at spise morgenmad. S\u00e5 fik han en kop morgenkaffe ved bordet ude i bag k\u00f8kkenet, og et par timer senere kom han ind og spiste frokost. Til middag og aften spiste de begge sammen med os i frokoststuen. I sommerhalv\u00e5ret, der begyndte, n\u00e5r t\u00f8rvefabrikken skulle i gang og varede til 1. november spiste vi i folkestuen, hvor der kun var et langt bord og to skamler af samme l\u00e6ngde, der var ingen varme, og derfor kunne det v\u00e6re n\u00f8dvendig at have en jakke p\u00e5 for ikke at fryse i for\u00e5rstiden og i oktober m\u00e5ned. Om aftenen, n\u00e5r vi havde spist sad vi oppe i kontoret, hvor der var lyst og varmt, der var aviser og blade, og jeg kunne l\u00e5ne b\u00f8ger af Martin, dem havde han mange af. Ofte l\u00e6ste Martin h\u00f8jt for os en times tid af en eller anden sp\u00e6ndende bog, det var vi glade for. Han var god til at l\u00e6se op, og han l\u00e6ste selv mange b\u00f8ger.<\/p>\n I vinterhalv\u00e5ret, der begyndte 1. november lavede de maden oppe i k\u00f8kkenet, og s\u00e5 spiste vi der. Vi sad i en lang r\u00e6kke ved det lange og faste k\u00f8kkenbord. Lidt f\u00f8r jul blev aftens\u00e6det forlagt til havestuen, hvor der var dejlige polstrede m\u00f8bler at sidde i, og der blev der den f\u00f8rste vinter installeret radio med \u00f8re telefon og h\u00f8jtaler. Radioen var en stor kasse med to udvendige spoler. H\u00f8jtaleren en stor tragtformet genstand stod ovenp\u00e5 kassen.<\/p>\n Det var en s\u00f8ndag eftermiddag, jeg havde hjemme tur. Om middagen havde Martin sagt til mig, at jeg omkring kl. halv tre skulle cykle om til S\u00f8ren Holdg\u00e5rd og bede ham komme og hj\u00e6lpe os med at rejse en telefonp\u00e6l oppe p\u00e5 \u201dLade bakken\u201d nord for g\u00e5rden. Det var sidst p\u00e5 eftermiddagen, inden radio mont\u00f8ren kom, s\u00e5 jeg var i gang med at fodre kreaturerne, men m\u00e5tte ud for at hj\u00e6lpe S\u00f8ren Holdg\u00e5rd med at f\u00e5 hullet gravet, og vi fik masten rejst. I forvejen havde radiomanden f\u00e6stnet antennens ene ende p\u00e5 masten, den anden ende blev gjort fast p\u00e5 spidsen af lade gavlen, og derfra blev der f\u00f8rt en ledning over til spidsen af kvisten p\u00e5 stuehuset, og derfra gennem et hul i vindueskarmen til radioen, der blev anbragt p\u00e5 et bord i hj\u00f8rnet af havestuen. Under bordet stod et batteri, der engang imellem skulle lades op. Da radiomanden var f\u00e6rdig med installationen k\u00f8rte han hjem til Silkeborg.<\/p>\n Da vi havde spist, og der var vasket op, skulle vi op i stuen og h\u00f8re radio. Den af pigerne der havde fri, var kommet tidlig hjem for at v\u00e6re med ved denne sp\u00e6ndende begivenhed. S\u00f8ren Holdg\u00e5rd og hans s\u00f8ster S\u00f8rine, der boede sammen med ham i villaen i udkanten af Stenholt skov, kom ogs\u00e5. Da vi alle var kommet til at sidde, satte Martin sig i stolen foran radioen, tog \u00f8retelefonen p\u00e5 og begyndte at trykke og dreje p\u00e5 knapperne. Det skrattede og hylede, men endelig fandt han en station, der udsendte musik, og gl\u00e6den var stor. Den der havde den st\u00f8rste gl\u00e6de var nok Martin selv, det var jo ogs\u00e5 sp\u00e6ndende at finde ferm til de forskellige stationer, der sendte sang eller musik. Det var kun Martin Ankersen, der m\u00e5tte dreje p\u00e5 den nyerhvervede. Det gik ud over h\u00f8jtl\u00e6sningen, nu havde Martin ikke tid til dette mere. Martin Ankersen var en flink og rar arbejdsgiver. Han havde to faste mand, der arbejdede ved t\u00f8rvev\u00e6rket om sommeren og gik som daglejere om vinteren, de var besk\u00e6ftiget ved arbejdet p\u00e5 g\u00e5rden eller ved andet arbejde. Den f\u00f8rste vinter j\u00e6vnede de den gamle l\u00e6gge plads fra Ernst`s tid, den skulle tages i brug igen, n\u00e5r det nye t\u00f8rvev\u00e6rk skulle tages i brug n\u00e6ste for\u00e5r. Den anden vinter jeg var i Klosterlund var Kristen Kristensen besk\u00e6ftiget med at lave den d\u00e6mning i den sydlige ende af Skallerunden, der hindrede vandet i at l\u00f8be ud, og Klosterlund s\u00f8 blev dannet.<\/p>\n Vinteren f\u00f8r, jeg kom til Klosterlund, havde hans to arbejdere v\u00e6ret besk\u00e6ftiget med at lave en terrasse om i bakken \u00f8st for g\u00e5rden, den var nok en 5 \u2013 6 meter bred. P\u00e5 denne havde han plantet birketr\u00e6er, en del af dem groede, men ikke n\u00e6r alle, det var for t\u00f8rt om sommeren. P\u00e5 terrassen var der opstillet en del t\u00f8nder med jordb\u00e6r. Der, f\u00f8rst i tyverne var det almindeligt, at vi fik salpeter g\u00f8dning fra Norge i tr\u00e6 t\u00f8nder \u201dNorgesalpeter\u201d kaldte vi det. af disse t\u00f8nder havde Martin samlet en del. Nu var der boret fire r\u00e6kker stor huller rundt i disse t\u00f8nder, s\u00e5 var der fyldt jord i t\u00f8nderne til f\u00f8rste r\u00e6kke huller, der var s\u00e5 stukket en jordb\u00e6rplante ind i hvert hul, og s\u00e5 var der fyldt jord i op til n\u00e6ste r\u00e6kke huller, hvor der s\u00e5 ogs\u00e5 var lagt planter ind, og s\u00e5dan fremdeles til t\u00f8nderne var fyldt op.<\/p>\n Martin Ankersen sagde, at der var tre fordele ved at plante jordb\u00e6r p\u00e5 den m\u00e5de. For det f\u00f8rste, kom man let om ved at vande, regnvandet sivede ned gennem jordlagene, og var det s\u00e6rligt t\u00f8rt, h\u00e6ldte man en spand vand i t\u00f8nden, s\u00e5 blev alle fire r\u00e6kker vandet p\u00e5 en gang. For det andet, det var ogs\u00e5 let at holde jordb\u00e6rrene rene, de skulle ikke luges. Og for det tredje, det var s\u00e5 let at plukke b\u00e6rrene, ja, det blev let, for andet \u00e5r var s\u00e5 at sige alle planter g\u00e5et ud. Ideen var jo ellers god nok. Han havde den vist fra Silkeborg Avis, jeg tror, det var i den, jeg havde l\u00e6st om at plante jordb\u00e6r p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n Martin Ankersen gik ikke og hang over sine folk. Vi fik en besked og s\u00e5 kunne vi tage fat. Flere gange \u00f8nskede jeg, at han havde forklaret det lidt bedre, hvad han ville have lavet. En af de f\u00f8rste dage jeg var der, fik jeg besked p\u00e5 at l\u00e6gge en plov op i en vogn, og s\u00e5 k\u00f8re ud til Kragelund skel og pl\u00f8je den stubmark, der l\u00e5 til venstre for vejen. Jeg k\u00f8rte derud og begyndte at pl\u00f8je og fik to agre pl\u00f8jet inden middag. Martin selv pl\u00f8jede med traktor p\u00e5 et stykke n\u00e6rmere ved g\u00e5rden. Om middagen spurgte jeg om hele stykket skulle pl\u00f8jes, og det svarede han ja til. Efter middagspausen k\u00f8rte jeg igen derud og pl\u00f8jede videre.<\/p>\n Kristen Kristensen k\u00f8rte ajle p\u00e5 det store stykke, som Martin pl\u00f8jede. Og s\u00e5 ser jeg pludselig, Martin standser traktoren og g\u00e5 hen til Kristen og stod og snakkede med ham. Et \u00f8jeblik efter kom Kristen k\u00f8rende ud til mig, alt hvad hestene kunne l\u00f8be. Da jeg kom op til vejen sagde han: \u201dStop med den pl\u00f8jning her, du pl\u00f8jer jo Martins nye kl\u00f8ver!\u201d. s\u00e5 var der noget andet jeg skulle, jeg husker ikke hvad. Om aftenen bebrejdede Martin mig det og sagde: \u201dKunne du da ikke se, at det var en kl\u00f8vermark, du pl\u00f8jede i sidst?\u201d. \u201dNej det kunne jeg ikke, det s\u00e5 ud til at v\u00e6re stubmark det hele, og jeg spurgte dig jo efter i middags, om jeg skulle pl\u00f8je det hele?\u201d. Ja, du skulle pl\u00f8je hele stubmarken, det der var s\u00e5et kl\u00f8ver i skulle naturligvis ikke pl\u00f8jes. S\u00e5 var der ikke mere snak om dette.<\/p>\n N\u00e6ste for\u00e5r fik jeg besked om at g\u00e5 op p\u00e5 hv\u00e6lvingerne over kostalden og s\u00e5 feje det fr\u00f8 sammen, der var faldet af h\u00f8et, og s\u00e5 skulle jeg l\u00e6sse en harve p\u00e5 vognen og k\u00f8re ud og j\u00e6vne de pl\u00f8jede furer med harven og s\u00e5 det opsamlede gr\u00e6sfr\u00f8 der og s\u00e5 harve efter. \u201dN\u00e5\u201d, t\u00e6nkte jeg, \u201dn\u00e5r det er den slags gr\u00e6sfr\u00f8, du bruger, s\u00e5 kan jeg godt forst\u00e5 at jeg ingen kl\u00f8ver kunne se sidste efter\u00e5r\u201d.<\/p>\n Et andet eksempel p\u00e5 Martins dygtighed som landbruger. En dag midt i februar, det var solskin og fint vejr, sagde han til mig: \u201dNu vil vi have lagt kartofler i det stykke her omme bag remissen, s\u00e5 f\u00e5r vi tidlige kartofler i \u00e5r\u201d. \u201dDet er da vist for tidlig, jorden er for koldt endnu\u201d, indvendte jeg. \u201dNej det skal nok g\u00e5, tag du bare fat\u201d. Jeg pl\u00f8jede og Skov og Johanne lagde kartofler i hver anden fure. Nogle stede skurede ploven p\u00e5 frosten, andre steder pl\u00f8jede jeg i blank vand. Der blev lange spring i disse kartoffel r\u00e6kker. L\u00e6ggekartoflerne var simpel hen r\u00e5dne. De n\u00e6ste kartofler blev lagt sidst i april, og de sidste blev lagt grundlovsdag om formiddagen, da var hestene fri, t\u00f8rvefabrikken holdt stille.<\/p>\n Det stykke kartofler, der gav mest, var det, hvor kartoflerne blev lagt i april, derefter kom det, hvor kartoflerne blev lagt grundlovsdag, mindst udbytte gav stykket, hvor de blev lagt f\u00f8rst, og det stykke var s\u00e5 vanskelig at holde rent. S\u00f8ren Holdg\u00e5rd.<\/strong> S\u00f8ren Holdg\u00e5rd var ikke noget dusin menneske, han var en personlighed, og han var god at have med som vejviser i Stenholt skov, han kendte alle stier, han vidste, hvor de gamle offersten l\u00e5. Ligesom han havde blik for natursk\u00f8nheden, s\u00e5ledes havde han ogs\u00e5 kunstsans, ja han var selv noget af en kunstner. Med nogle f\u00e5 blyantstreger kunne han tegne et billede, opridse en situation eller et landskab, s\u00e5 det stod lyslevende for en. Flere af hans tegninger prydede hans stuer. Alt hvad der angik hans hjemegn, havde hans s\u00e6rlige interesse. Man lyttede, n\u00e5r han fortalte om egne oplevelser eller beretninger og tildragelser fra en svunden tid.<\/p>\n Da han havde solgt \u201dGr\u00f8ndalsg\u00e5rd\u201d der var deres f\u00f8deg\u00e5rd, byggede han en dejlig villa p\u00e5 et stykke jord, der l\u00e5 ind mod skellet til Klosterlund, og som han havde skilt fra g\u00e5rden, ligeledes beholdt han et stykke af skoven.<\/p>\n Om vinteren lavede han plejlslagler af ege rafter, som han f\u00e6ldede i sin skov. Om sommeren arbejdede han ved t\u00f8rvev\u00e6rket hos Martin Ankersen, han havde altid sin plads ude p\u00e5 l\u00e6gge pladsen hvor han j\u00e6vnede dyndet og sl\u00e6bte skinnerne ud. Senere blev han skatteopkr\u00e6ver i Engesvang kommune. Han omkom ved en f\u00e6rdselsulykke i P\u00e5rup, hvor han p\u00e5 sin cykel blev p\u00e5k\u00f8rt af en bil. Martin Ankersen satte en smuk mindesten p\u00e5 hans grav p\u00e5 Engesvang kirkeg\u00e5rd. P\u00e5 fodstykket st\u00e5r: \u201dRejst af en ven\u201d.<\/p>\n S\u00f8ren Wollesen.<\/strong> Da hans eneste s\u00f8n fik den slemme sygdom Schelrose, og d\u00f8trene var gift, solgte han g\u00e5rden i Kragelund og flyttede til Funder, hvor de havde k\u00f8bt centralen, som s\u00f8nnen kunne passe siddende i sin k\u00f8restol, lammet som han var i begge ben.<\/p>\n Nu fik S\u00f8ren Wollesen mere tid til at s\u00f8ge ud, han ledte efter oldsager og kom ofte til Klosterlund, hvor han blev i flere dage. Han kom altid g\u00e5ende, men fulgte aldrig vejen, altid kom han g\u00e5ende skr\u00e5t ind over markerne g\u00e5ende i Zik \u2013 Zak, han ledte efter oldsager. Han fandt meget og havde en stor samling. Det var ham der fandt Danmarks \u00e6ldste boplads ved Klosterlund. Denne bedrift blev bel\u00f8nnet med et Dannebrogskors, som S\u00f8ren Wollesen bar med h\u00e6der og \u00e6re i sine sidste leve\u00e5r. Hans store oldtidssamling findes i museet ved Klosterlund. Mindet om S\u00f8ren Wollesen vil leve i hans hjemstavn gennem flere sl\u00e6gtled. Jeg personlig er glad for, at jeg l\u00e6rte ham at kende<\/p>\n Hans Nielsen. Hans Nielsen var \u00f8l forhandler ved v\u00e6rket. Det var Horsens \u00f8l, han handlede med, og han havde altid et par kasser st\u00e5ende. Han b\u00f8d ofte Martin ind p\u00e5 \u201den \u00f8l\u201d en aften eller en s\u00f8ndag formiddag. Jeg husker en dejlig s\u00f8ndag formiddag med sol og varme, jeg kom hjem fra marken, hvor jeg havde v\u00e6ret ude med hestene, da jeg kom ind gennem g\u00e5rden, kaldte Hans Nielsen p\u00e5 mig, han ville give \u201den \u00f8l\u201d, da jeg kom ind i k\u00f8kkenet, sad Martin og Hans Nielsen der p\u00e5 hver sin stol med \u201den \u00f8l\u201d i h\u00e5nden. Hans Nielsen flyttede over i sengen, og jeg fik hans stol og fik ogs\u00e5 \u201den \u00f8l\u201d i h\u00e5nden. Da de var drukket, ville Martin give en omgang, jeg protesterede, jeg var ikke mere t\u00f8rstig, men jeg skulle nu have en til sammen med dem. Da jeg havde drukket den, sagde jeg tak og gik, jeg skulle ud og v\u00e6re f\u00e6rdig med mit arbejde, og jeg skulle vaskes og kl\u00e6des o, det var snart middag. Da jeg kom ud i g\u00e5rden, kunne jeg m\u00e6rke, det kneb med at holde ligev\u00e6gten, jeg vaklede lidt. Jeg skyndte mig ind i stalden, og blev f\u00e6rdig, blev vasket og kl\u00e6dt om. Siden den dag har jeg drukket husholdnings \u00f8l.<\/p>\n S\u00e5 var der ogs\u00e5 gamle Hans Mikkelsen. Jeg var glad for at v\u00e6re i Klosterlund og befandt mig godt, s\u00e5 jeg blev der i to \u00e5r. Martin ville gerne beholde mig et \u00e5r mere, han ville l\u00e6gge tre hundrede p\u00e5 l\u00f8nnen, og s\u00e5 skule jeg f\u00e5 lov at k\u00f8re traktor. Det var jo fristende, men far ventede, at jeg kom hjem til ham, derfor sagde jeg nej til tilbudet.<\/p>\n Martin Ankersen havde en s\u00f8ster, der var gift med Lukas Petersen i Engesvang, hos ham havde far tjent i tre \u00e5r i sine unge dage. Han havde ogs\u00e5 en broder, der hed Kristian, han var gift med en s\u00f8ster til Karoline, de havde i mange \u00e5r g\u00e5rden \u201d\u00d8rneborg\u201d i Salten. Alle tre \u00e6gteskaber var barnl\u00f8se, s\u00e5 sl\u00e6gten Ankersen udd\u00f8de med dem.<\/p>\n Inden Martin Ankersen sk\u00e6nkede g\u00e5rden til Hedeselskabet, havde han skilt Kratbakken fra, og der havde han bygget en stor villa med to lejligheder. Der flyttede de to br\u00f8dre med deres koner ind i hver sin lejlighed, nu skulle de hygge sig sammen p\u00e5 deres gamle dage. Der gik ikke ret mange \u00e5r, s\u00e5 flyttede Kristian og Sine til Silkeborg. De blev ikke gamle, de ligger begravede p\u00e5 Engesvang kirkeg\u00e5rd. Karoline d\u00f8de ogs\u00e5 ret tidlig, og Martin Ankersen levede ene i det store hus, en kone fra Stenholt kom og gjorde rent hos ham et par gange om ugen, han lavede selv sin mad, ikke ret mange kom og s\u00e5 til ham, s\u00e5 han fik en trist alderdom. Jeg bes\u00f8gte ham et par gange, n\u00e5r vi holdt ferie hos Anna og Rasmus. Martin og Karoline ligger begravede p\u00e5 Kragelund Kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n P\u00e5 Nr. Nissum H\u00f8jskole vinteren 1926 \u2013 27. Jeg havde denne sommer luftet tanken om at komme p\u00e5 h\u00f8jskole den n\u00e6ste vinter. Vi s\u00f8gte kommune og amt om underst\u00f8ttelse til s\u00e5dan et h\u00f8jskole ophold, men der kunne intet bevilges, fars \u00f8konomiske k\u00e5r var for gode, far mente nok det kunne g\u00e5 alligevel, nu jeg gjorde arbejdet som h\u00e5ndlanger, sparede jeg ham for en v\u00e6sentlig udgift ved byggeriet. S\u00e5 var der valg af skole, min tanke gik til Nr. Nissum, som jeg vidste var en nybygget skole. Jeg talte med Henry Olsen om det, og han syntes ogs\u00e5, at jeg skulle v\u00e6lge Nr. Nissum. Jeg skrev til skolen efter program og spurgte, om der kunne ydes mig st\u00f8tte fra elevforeningen, da jeg ingen hj\u00e6lp kunne f\u00e5 fra amt og kommune. Forstander Olsen sendte mig et program og meddelte at elevforeningen havde bevilget mig 35 kr. pr. m\u00e5ned i underst\u00f8ttelse, hvis jeg kom.<\/p>\n Jeg sendte indmeldelsen og den tredje november rejste jeg med tog fra Engesvang over Herning til Struer og derfra til Nr. Nissum ned rutebil. Min kuffert og en s\u00e6k med senget\u00f8j var sendt i forvejen. P\u00e5 skolen blev jeg og et par andre unge m\u00e6nd, der var med samme rutebil, modtaget af Kandidat Korsholm, der var landbrugsl\u00e6rer p\u00e5 skolen. Jeg skulle tr\u00e6kke et nummer i en pose, som han stod med i h\u00e5nden, det var nummeret p\u00e5 det v\u00e6relse, hvor jeg skulle bo. Det l\u00e5 lige oven for trappen, s\u00e5 det kunne ikke v\u00e6re lettere. Ham jeg skulle bo sammen med var kommet og sad og l\u00e6ste i en bog, da jeg kom ind i v\u00e6relset. Vi pr\u00e6senterede os for hinanden, han hed Jens Kj\u00e6r og var fra Nes, der ligger ude ved Nissum fjord. Han hjalp med at b\u00e6re min kuffert op, og jeg fik pakket ud, fik mit t\u00f8j h\u00e6ngt ind i skabet og redt min seng, inden vi skulle ned til aftensmad. Vi fik serveret en varm ret, og derefter var der sm\u00f8rrebr\u00f8d, som vi kunne f\u00e5 m\u00e6lk eller te til, som vi helst ville.<\/p>\n Vi var 19 elever, 2 l\u00e6rere og forstander Olsen med familie, der spiste ved to lange borde i spisestuen. N\u00e6ste morgen kl. 7 l\u00f8d klokken, nu skulle vi op og vaskes kl\u00e6des p\u00e5. Klokken 8 l\u00f8d den igen, nu skulle der spises morgenmad. Ved hver bordende stod der en terrin med havregr\u00f8d og en stor op\u00f8seske l\u00e5 ved siden af en stabel dybe tallerkner, nu kunne vi g\u00e5 hen og \u00f8se os en portion gr\u00f8d op. P\u00e5 bordet stod ogs\u00e5 kander med m\u00e6lk og kander med kaffe. Ved hver kuvert stod der en tallerken med to stykker smurt franskbr\u00f8d og en \u00bd stykke rugbr\u00f8d med ost. Desuden stod der p\u00e5 bordet to fade med smurte stykker rugbr\u00f8d, men uden p\u00e5l\u00e6g, dem m\u00e5tte vi supplere op med, hvis det p\u00e5 tallerkenen ikke var nok, s\u00e5dan var morgenbordet d\u00e6kket hver morgen.<\/p>\n Kl. 8,30 blev der igen ringet, nu begyndte morgenandagten i dagligstuen ved forstander Olsen, l\u00e6rer J\u00f8rgensen spillede klaver, alle husets folk var m\u00f8dt; forstanderens familie, de tre piger og de to karle. Da morgenandagten var forbi, b\u00f8d forstanderen os 19 elever velkommen og udtalte \u00f8nsket om et godt samarbejde mellem l\u00e6rer og elever. Formiddagen gik med at k\u00f8be b\u00f8ger og hefter, skrive og tegnerekvisitter, alt skulle ordnes, s\u00e5 vi kunne komme i gang om eftermiddagen. Forstanderen havde religion, kirkehistorie og foredrag. L\u00e6rer J\u00f8rgensen havde; Dansk, regning, geografi, historie, sang, skrivning og gymnastik. Kand. Korsholm havde alle landbrugs fagene, fysik, kemi, anatomi og husflid. Kl. 18 spiste vi aftensmad, det var portions anretninger med smurt p\u00e5l\u00e6gs mad: 5 halve stykker rugbr\u00f8d med p\u00e5l\u00e6g, 2 stykker franskbr\u00f8d uden p\u00e5l\u00e6g og s\u00e5 var der som om morgenen to fade med rugbr\u00f8d uden p\u00e5l\u00e6g som vi m\u00e5tte r\u00e6kke til, hvis vi kunne spise mere end det, der var p\u00e5 tallerkenen, vi kunne f\u00e5 te eller m\u00e6lk efter behag.<\/p>\n Eftermiddagspausen og aftenen skulle bruges til spadsereture og lektiel\u00e6sning samt til skriftlige opgaver. Vi gik gerne i sm\u00e5 flokke, n\u00e5r vi gik tur. En dag gik vi ned mod Seminariet, s\u00e5 vendte vi gerne i Korinth. En anden dag kunne turen g\u00e5 mod \u00f8st, s\u00e5 vendte vi gerne n\u00e5r vi kom til Ardal bakker. Skulle vi k\u00f8be et eller andet gik turen til K\u00f8benhavn, nu heder det Nissum by, der l\u00e5 jo forretningerne. S\u00f8ndagsturene gik gerne til fjorden, n\u00e5r vejr og f\u00f8re tillod det. Den 30. november og 1. december skulle der i Vandborg afholdes et stort ungdomsm\u00f8de, og der var kommet en indbydelse til skolen til at deltage. Staben vejrede her en chance til at sl\u00e5 to fluer med et sm\u00e6k. M\u00f8det i Vandborg skulle begynde kl. 14.30, og de bestemte da, at vi skulle en tur til Vesterhavet forinden, vi spiste middagsmad kl. 11 og kl. 12 var vi ved Bovbjerg, hvor vi beundrede h\u00f8fteanl\u00e6ggene og fyrt\u00e5rnet. Efter disse naturindtryk, som her m\u00f8dte de fleste af os for f\u00f8rste gang, k\u00f8rte vi til Vandborg missionshus, hvor vi tilbragte et pat gode timer.<\/p>\n Missionshuset var fyldt og guds ord l\u00f8d klart og tydeligt til os. Hvem hovedtaleren var, husker jeg ikke men sognepr\u00e6sten pastor Riis ledede og sluttede m\u00f8det. At de g\u00e6stfri Vandborgfolk ikke var sm\u00e5lige viste sig p\u00e5 to m\u00e5der: 1.) Der var m\u00f8dt 80 \u2013 90 udensogns unge, der skulle indkvarteres til spisning, det var 33% mere end ventet. Hvad gjorde s\u00e5 manden, der forestod indkvarteringen?. Han sendte bare tre, hvor der skulle v\u00e6re to og seks, hvor der skulle v\u00e6re fire, s\u00e5 var det klaret.2) Vore v\u00e6rtsfolk i Store Kubstrup var heller ikke sm\u00e5lige. Foruden at bev\u00e6rte os med god mad lukkede de deres stuer og stalde op for os. Jeg husker, at vi undredes over, at der var s\u00e5 m\u00f8rkt i deres fedestalde og spurgte hvorfor. Jo, s\u00e5 trives studene bedre, l\u00f8d svaret, der var mindst 30 store stude, de fedede p\u00e5 og som skulle v\u00e6re tjenlige til salg i for\u00e5ret. Det var en stor g\u00e5rd, vi var kommet til, vi fik en hjertelig indbydelse til at komme igen dagen efter. Hvad vi naturligvis ikke gjorde.<\/p>\n Tiden gik hurtig, uden vi ret vidste af det, var vi i december m\u00e5ned, og der skulle v\u00e6lges et udvalg til at tilrettel\u00e6gge julefesten. Jeg husker ikke, hvem der kom i udvalget, men jeg husker, at vi havde en god og festlig aften. Den f\u00f8rste del af festen foregik i dagligstuen. Hovedattraktionen var en for tilf\u00e6ldet opstillet radioh\u00f8jtaler igennem hvilken tilh\u00f8rerne snart var udsatte for opl\u00e6sning eller deklamation, snart h\u00f8rte man smukke musikstykker tone frem fra de forskellige sendestationer, der alle var beliggende i det lille klassev\u00e6relse, der var h\u00e6ngt et lagen op i d\u00f8ren mellem de to rum. Programmet s\u00e5 s\u00e5ledes ud: Ved chokoladebordet i spisestuen fik hver af deltagerne overrakt en velment og velvalgt julegave. Kand. Korsholm fik en p\u00e6n aflang pakke, hvori l\u00e5 et dr\u00e6nr\u00f8r og en seddel, hvorp\u00e5 der stod: Pr\u00f8v ved hj\u00e6lp af dette r\u00f8r at f\u00e5 vandet til at l\u00f8be opad. En fortalelse i en landbrugstime. Jeg husker ikke hvad, jeg selv fik, men ingen blev glemt, heller ikke b\u00f8rnene, der hver fik et stykke leget\u00f8j. Festens afslutning fandt sted i det store klassev\u00e6relse, hvor gulvet var ryddet og et smukt pyntet juletr\u00e6 stillet op. I den h\u00f8jtidsstemning, som kan v\u00e6re ny hvert \u00e5r, sang vi her de k\u00e6re kendte julesalmer. En julefantasi blev opl\u00e6st og i tilknytning dertil spillede l\u00e6rer J\u00f8rgensen, Andreas Nielsen og Niels Vesterg\u00e5rd en fantasi over: Dejlig er jorden. L\u00e6rer J\u00f8rgensen spillede klaver, de to andre violin. Til sidst holdt forstanderen andagt over begyndelsen af Lukas 2. kap. Og betonede, at det gjalt for os at v\u00e6re rede til at g\u00e5, n\u00e5r herren kaldte ad os, ligesom Marie og Josef og de andre var rede til at g\u00e5, da deres kejser forlangt afholdt mandtal. Vi m\u00e5 v\u00e6re med i den skare, hvis tal p\u00e5 den store dag findes p\u00e5 den rigtige side af troen. Efter endnu en salme begyndte vi at hilse godnat og gl\u00e6delig jul!, idet en del ville rejes tidlig n\u00e6ste morgen, for at n\u00e5 hjem inden aften. Med den smukke og festlige aften i minde skulle vi nu hjem at holde jul.<\/p>\n Efter nyt\u00e5r m\u00f8dtes vi med 6 nye elever, nu var tallet oppe p\u00e5 25, men stadig var vi ikke flere, end vi kunne l\u00e6re hinanden godt at kende. De tre m\u00e5neder, vi havde tilbage, gik hurtigt. Foruden det daglige arbejde p\u00e5 klassen der en del af indbydelser til bes\u00f8g hos g\u00e5rdm\u00e6nd der p\u00e5 egnen. Den f\u00f8rste aften, vi var af sted, var vi hos Kristen Lille\u00f8re i Korinth. Han var kun husmand og br\u00e6ndselshandler, som han udtrykte det, men han havde nogle store stuer, der med lethed kunne rumme os elever og de to l\u00e6rer, der var med os. Vi fik en god kop kaffe med hjemmebagt kage. Kr. Lille\u00f8re var enkemand, og han havde sin kones to ugifte s\u00f8stre til at holde hus for sig, han havde nogle v\u00e6relser lejet ud til seminarister, disse v\u00e6relser skulle pigerne holde rene. Kresten Lille\u00f8re fortalte os om Harbo\u00f8re, hvor han og hans svigerinder var fra.<\/p>\n En anden aften var vi nede i \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd\u201d, der ligger med sine jorde ud til fjorden. Det var en stor firl\u00e6nget g\u00e5rd. Kristen H\u00f8gsg\u00e5rd var sognefoged og sogner\u00e5dsformand. Hans \u00e6ldste s\u00f8n var pr\u00e6st og mange\u00e5rig mission\u00e6r i Kina, en anden s\u00f8n havde en stor g\u00e5rd i Guddum, den yngste s\u00f8n Mads var forkarl hjemme og ledede bedriften, en ugift datter var syg og sengeliggende hjemme i mange \u00e5r. Senere blev hun s\u00e5 rask, at hun kunne f\u00e6rdes rundt i sognet p\u00e5 cykel og v\u00e6re med til gudstjeneste og m\u00f8der. Vi var ude at se udhusene, der var mange kreaturer og heste i stalden. Efter kaffen underholdt forstander Olsen med at l\u00e6se en god historie og sluttede med en andagt.<\/p>\n En tredje aften var vi nede i \u201dVester Stokholm\u201d hos Peter Frandsen, hans huse var nybyggede og mere tidssvarende end \u201dH\u00f8gsg\u00e5rds\u201d. Med s\u00e6rlig stolthed viste han os de v\u00e6relser, som hans medhj\u00e6lpere havde ved siden af vognporten, de var hyggelige og forsynede med p\u00e6ne m\u00f8bler, der var f\u00e6lles badev\u00e6relse med h\u00e5ndvask og brusebade og et f\u00e6lles toilet. Peter Frandsen var gift med en datter af afd\u00f8de seminariel\u00e6rer Gadeg\u00e5rd. Jeg havde senere som seminarist deres b\u00f8rn som elever i \u00f8velsesskolen. En s\u00f8n Anders Gadeg\u00e5rd Frandsen blev pr\u00e6st Peter Frandsen blev senere repr\u00e6sentant i Kreditforeningen. Han sluttede selv den gode aften med en andagt.<\/p>\n En eftermiddag var vi g\u00e6ster hos propriet\u00e6r Rahb\u00e6k \u201dNyg\u00e5rd\u201d i Guddum, der foruden en stor ko bes\u00e6tning havde et stort svinehold. Han ejede ogs\u00e5 herreg\u00e5rden \u201dGuddomkloster\u201d, der bestyredes af en s\u00f8n. En anden s\u00f8n ejede herreg\u00e5rden \u201dRyssensten\u201d i B\u00f8vling. En tredje s\u00f8n var bestyrer p\u00e5 et soldaterhjem, han blev senere redakt\u00f8r as \u201dLemvig Avis\u201d. Da vi boede i Agri, havde vi bes\u00f8g af ham, da var han medredakt\u00f8r af \u201dKristeligt Dagblad\u201d. Den gamle Rahb\u00e6k, der stammede fra Borris havde i sin tid begyndt som uldhandler og ikke v\u00e6ret ejer af noget, nu var han m\u00e5ske million\u00e6r. P\u00e5 \u201dNyg\u00e5rd\u201d traf jeg den eftermiddag en skolekammerat fra Julianehede skole. Han hed Holm og var s\u00f8n af Niels Ingvar Nielsen Julianehede. Han tjente som anden karl p\u00e5 \u201dNyg\u00e5rd\u201d og k\u00f8rte roer ind den eftermiddag.<\/p>\n En aften var vi oppe p\u00e5 \u201dSdr. Byskov\u201d, hos landsdommer Rasmussen. Byskov og hans hustru Kristiane, der var f\u00f8dt og opvokset i Sdr. Byskov. Det vat ogs\u00e5 et stort og rigt hjem, hvor tjenestefolkene sad inde i stuen hos dem aften efter aften og ligesom h\u00f8rte til familien. Rasmussen havde i sine unge dage v\u00e6ret landbrugsl\u00e6rer p\u00e5 Nr. Nissum H\u00f8jskole, og var der bleven kendt med datteren p\u00e5 \u201dByskov\u201d. Han var flere gange p\u00e5 h\u00f8jskolen for at holde et foredrag for os.<\/p>\n I dette hjem kom jeg siden, da jeg var p\u00e5 seminariet og senere da Signe og jeg var blevet gift og boede i Harbo\u00f8re. Signe og Rasmussen var begge fra N\u00f8rager, han og Signes far var gode venner fra barndomme af. Rasmussens s\u00f8skende Eskild og Trine boede i et hus lige ved Signes barndomshjem. Og Signe havde et par gange v\u00e6ret med Trine p\u00e5 bes\u00f8g i Sdr. Byskov. Alt dette anede jeg ikke noget om den aften, jeg for f\u00f8rste gang var g\u00e6st der sammen med de andre elever p\u00e5 h\u00f8jskolen. Det var en af fordelene var at v\u00e6re p\u00e5 en mindre skole. At vi s\u00e5dan blev budt ud p\u00e5 eftermiddags og aftenbes\u00f8g. Det kendte de ikke noget til, der var p\u00e5 de andre skoler.<\/p>\n Den sidste udflugt havde vi s\u00f8ndag den 20 marts. Cykler og biler bragte os til Harbo\u00f8re, hvor vi ved titiden tog med toget til Thybor\u00f8n by. Med samme tog k\u00f8rte ogs\u00e5 pastor Andreasen Harbo\u00f8re, det var f\u00f8rste gang, jeg hilste p\u00e5 ham, han skulle ud til Thybor\u00f8n kirke og holde gudstjeneste. Vi s\u00e5 redningsstationen og havne \u2013 og h\u00f8fteanl\u00e6g. Der var ikke halvt s\u00e5 mange kuttere i havnen, som da vi flyttede derud 12 \u00e5r senere. Ve 12\u00bd tiden var vi alle i Harbo\u00f8re, hvor velvillige folk havde s\u00f8rget for indkvartering. T\u00f8mrer Niels Jensen stod p\u00e5 stationen med en liste i h\u00e5nden og sendte os ud til de forskellige steder, hvor vi skulle spise. Der ved stationen s\u00e5 jeg et syn, som jeg aldrig glemmer, et syn som gentog sig ofte i \u00e5rene, vi boede i Harbo\u00f8re.<\/p>\n Det var den \u00e5ndsvage unge mand Aksel, der var g\u00e5et hen for at se toget, noget han gjorde flere gange om dagen, n\u00e5r vejret var til det. han stod ved hj\u00f8rnet af stationen med tungen h\u00e6ngende langt ud af munden, da vi kom ud af toget, gik han bagefter for s\u00e5 at st\u00e5 og glo p\u00e5 os, mens vi blev indkvarteret<\/p>\n Vi var tre det skulle spise hos landpost Andreas Bro, der boede lidt fra stationen. Det var alts\u00e5 f\u00f8rste gang jeg hilste p\u00e5 ham og hans kone og p\u00e5 hans broder Johannes, der var der p\u00e5 bes\u00f8g. Senere var Signe og jeg ofte g\u00e6ster i dette hjem. Vi fik en god middagsmad. Kl. 2 samledes vi med menigheden i den store s\u00e6rpr\u00e6gede Harbo\u00f8re kirke hvor pastor Andreasen pr\u00e6dikede, b\u00e5de kirke og sakrasti var fyldt af mennesker. Efter gudstjenesten s\u00e5 vi alteret og mindetavlerne inde i kirken, og med Andreas Bro som f\u00f8rer s\u00e5 vi de store mindesten p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og var s\u00e5 med hjemme for at drikke kaffe. Vi tog afsked med vort g\u00e6stfri v\u00e6rtspar og gik om til missionshuset, hvorfra vi skulle k\u00f8re kl. 16,30. turen gik nu til Vandborg, hvor vi skulle g\u00e6ste Aron Nielsens barndomshjem \u201dStore Katkj\u00e6r\u201d, der ejedes af hans broder Simon Nielsen, han var gift og havde sin mor og en \u00e5ndsvag s\u00f8ster boende. Efter at havde f\u00e5et en god aftensmad, var vi ude i staldene for at se de mange dyr, der stod der. Derefter samledes vi inde i stuerne. Nogle naboer var nu ogs\u00e5 kommet til. Jeg huske, at jeg kom til at sidde ved siden af Jens Noe i en sofa, vi var tre i sofaen, og han sad i midten, da han b\u00e5de var stor og tyk tyngede han sofaen ned, s\u00e5 vi andre to sad p\u00e5 skr\u00e5, og n\u00e5r han lo, rystede sofaen med os.<\/p>\n Forstander Olsen og Kand. Korsholm skiftedes til at underholde, og efter at have drukket kaffe sluttede forstanderen med andagt. Det var blevet \u201dhen ad\u201d inden vi igen sad i bilen, p\u00e5 vej til h\u00f8jskolen, vi var i godt hum\u00f8r og havde rige og gode minder med hjem fra en uforglemmelig dag.<\/p>\n Alt for hurtigt gik de fem m\u00e5neder. Onsdag den 20 marts var flokken samlet for sidste gang til afskedsfest. Vi skulle hjem til p\u00e5ske og n\u00e5r p\u00e5sken var forbi, var vinterhalv\u00e5ret forbi. Forstanderen holdt et foredrag om: \u201dBarnet i mennesket\u201d, og heri betonede han, hvor vigtigt det var at bevare barnets gode egenskaber. Derefter samledes vi omkring opd\u00e6kkede borde i spisesalen. En del af sognets folk var til stede, for endnu engang at v\u00e6re sammen med os, det var s\u00e6rlig dem, der i vinterens l\u00f8b havde \u00e5bnet deres d\u00f8re for os. Vi fik serveret chokolade og kaffe, og der blev sunget sange og holdt taler. Der blev talt af Kand. Korsholm, l\u00e6rer J\u00f8rgensen, fru Olsen og Kristen Lille\u00f8re. Jeg overrakte en gave fra os elever til skolen (et billede af den gode hyrde) og takkede l\u00e6rerne og kammeraterne for den gode vinter.<\/p>\n To andre elever Kristian Kristensen og Andreas Nielsen takkede ogs\u00e5 for vinteren og samv\u00e6ret. Andreas Nielsen sendte en tak opad til gud og en tak udad til sognets folk for den forbindelse, de holder med skolen til stor gl\u00e6de og gavn for eleverne. Forstander Olsen takkede for billedet, der skulle h\u00e6nge i elevernes dagligstue, og sluttede aftenen med andagt. I sin b\u00f8n indesluttede han os, der skulle rejse og skolen og dens gerning. Der blev sunget endnu et par sange, og samv\u00e6ret var slut.<\/p>\n N\u00e6ste formiddag forlod vi skolen og rejste hjem til de daglige sysler med kageruller og maleb\u00f8tter elle arbejdet i mark og stald. P\u00e5 skolen skulle pigerne i gang med reng\u00f8ring, et stort hold kursister skulle rykke ind p\u00e5 skolen midt i april<\/p>\n Jeg glemte at fort\u00e6lle, at vi efter nyt\u00e5r fik oprettet en avis, der udkom hver l\u00f8rdag og kom til at hedde \u201dUgens Nyheder\u201d. Den blev redigeret af et udvalg p\u00e5 tre medlemmer, hvoraf jeg var den ene. Vi pr\u00f8vede ogs\u00e5 med et sangkor, der ikke blev til mere end pr\u00f8ver et par gange. En af de nye elever Arnold Rasmussen fra Vejen var meget musikalsk og god til at synge, han skulle dirigere, det var han dygtig til, det var os der skulle synge, der ikke kunne holde tonen, n\u00e5r der skulle v\u00e6re flerstemmig. Vi havde derimod megen gl\u00e6de af et lille orkester. L\u00e6rer J\u00f8rgensen, der spillede klaver og de tre elever Arnold Rasmussen, Niels Vesterg\u00e5rd og Andreas Nielsen, der spillede violin, de gav os af og til nogle numre en s\u00f8ndag aften.<\/p>\n Der blev i februar m\u00e5ned afholdt et kursus i husflid med husflidsl\u00e6rer Jensen fra Ringk\u00f8bing og Kand. Korsholm som l\u00e6rer. Kursuset varede fra mandag middag til l\u00f8rdag middag og afholdtes nede i gymnastiksalen. Der var ca. 20 deltagere ude fra, deriblandt min f\u00e6tter Andreas Skov fra Ravnholdt, der fik lavet et bogskab. Vi elever der deltog i husfliden de to aftner om ugen var ogs\u00e5 med hele ugen. L\u00e6rer J\u00f8rgensen tog sig af de \u00f8vrige.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 et landbrugskursus i februar med ca. 70 deltagere. De der ikke kunne bo p\u00e5 skolen blev indkvarteret i den n\u00e6rmeste omegn. Alle spiste p\u00e5 skolen. Vi elever der havde landbrugsundervisning deltog hele tiden. L\u00e6rer J\u00f8rgensen og forstanderen tog sig af de andre seks. L\u00e6rerne p\u00e5 dette kursus var Kand. Korsholm konsulent Bakman Olsen fra Dybvad og en dyrl\u00e6ge fra Lemvig. Rasmussen, Byskov, forstander Gjelstrup og forstander Olsen holdt foredrag. Jeg husker forstander Gjelstrup fortalte om: \u201dLandbrug i Biblen\u201d. Disse kursus var en ekstra stor oplevelse for os.<\/p>\n \u00a0Jeg arbejder igen ved landbruget, og vi byggede nyt stuehus.<\/strong><\/p>\n Efter endt h\u00f8jskoleophold tog jeg igen hjem til far p\u00e5 Gammelskovg\u00e5rd. Der var nok at tage fat p\u00e5. N\u00e6ste sommer byggede vi nyt stuehus. Da det skulle ligge, hvor det gamle l\u00e5, m\u00e5tte vi indrette os i den gamle kostald og i laden, et koge rum i det nye kostald blev indrettet til k\u00f8kken. Vi hjalp hinanden med at rive det gamle stuehus ned og fjerne det. Far og Johannes passede landbruget og k\u00f8rte materialerne til. Det meste af sandet tog vi i bakken derhjemme. Murstenene blev hentet p\u00e5 teglv\u00e6rket i P\u00e5rup. Kalk og cement hos Juul Hessel Engesvang, t\u00f8mmer og br\u00e6dder fik vi fra savv\u00e6rkerne i Bording og Engesvang. Murer Johannes M\u00f8ller Engesvang havde murearbejdet, jeg var murerh\u00e5ndlanger og passede ham og hans svend op. T\u00f8mrer Peter Jepsen R\u00f8nkilde havde t\u00f8mrer og snedkerarbejdet. Begge var dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere, der lavede p\u00e6nt og solidt arbejde, og i l\u00f8bet af tre m\u00e5neder var huset f\u00e6rdig til indflytning.<\/p>\n Far k\u00f8bte nye m\u00f8bler til stue og sovev\u00e6relse, og nu kom vi til at bo godt og havde rigeligt med plads. Men vi manglede vor gode mor. Far havde stadig vanskeligheder med at skaffe husholdere. Ingen ville ud p\u00e5 en g\u00e5rd, og tilmed n\u00e5r de h\u00f8rte, at der var en gammel mand at passe. Bedstefar boede stadig hos os, han havde sin stue, hvor han kunne opholde sig, n\u00e5r han ikke f\u00e6rdedes ud, og han spiste sammen med os ved m\u00e5ltiderne.<\/p>\n F\u00f8rst da far fik f\u00e6stet Kirsten Olsen fra Aulum, fik vi en rar og solid dame til at hild hus og lave mad. Nu blev det hyggeligt og rart som i mors tid. Hun blev i g\u00e5rden i 10 \u2013 12 \u00e5r. Hun plejede bedstefar til han d\u00f8de, det var nu let, for han var n\u00e6sten ikke syg, men sov stille hen i sin stol. Hun plejede ogs\u00e5 far, da han blev syg og d\u00f8de, hans sygeleje var l\u00e6ngere, dog l\u00e5 han ikke l\u00e6nge fast i sengen. Kirsten blev hos Johannes, til han blev gift med hendes broderdatter Anna fra Skj\u00e6rk ved Aulum.<\/p>\n Vi havde haft travlt om vinteren med at k\u00f8re mergel. En sommer havde vi sammen med vor nabo Peter Nielsen taget en grav mergel op i Mikael Petersens mergelgrav i Julianehede, der var mange l\u00e6s at hente, men det slog ikke til. S\u00e5 kom der en mergelbane igennem Over Julianehede til Krattet og der blev lagt mergeldynger af p\u00e5 Peter Knudsens mark. Denne mergelbane kom fra Damholt mergelleje i det nordlige af Bording sogn, det var en mere kalkholdig mergel end den fra Julianehede, og nu var der ikke n\u00e6r s\u00e5 langt at k\u00f8re, s\u00e5 jeg kunne hente flere l\u00e6s p\u00e5 en dag end fra mergelgraven i Julianehede. S\u00e5 vidt jeg husker, blev vi f\u00e6rdig med al mergle hele ejendommen, inden jeg blev syg og m\u00e5tte forlade landbruget.<\/p>\n Jeg blev syg og kom p\u00e5 \u201dKuren ved Hald\u201d.<\/strong><\/p>\n En dag i november gik jeg og pl\u00f8jede vest for banen, da m\u00e6rkede jeg, at det gjorde ondt ind for hjertet, n\u00e5r jeg skulle tr\u00e6kke ploven tilbage, n\u00e5r den var st\u00f8dt p\u00e5 en sten og g\u00e5et af jorden. Det blev v\u00e6rre, som dagene gik. En dag lige f\u00f8r jul bar jeg uheldig og fik en finger beskadiget i en roe rasper. Set var s\u00e5 slemt, at jeg ikke kunne lave noget med h\u00e5nden, men m\u00e5tte holde mig inde. Jeg kom ikke ud til landbruget mere, for sygdommen omkring hjertet tog til. Jeg blev nerv\u00f8s og bange, jeg turde ikke komme op at k\u00f8re p\u00e5 en vogn, jeg syntes hele tiden den ville v\u00e6lte. Jeg var \u00e6ngstelig og bange, hvis far eller en anden var ude om aftenen. Min puls var alt for h\u00f8j. Jeg var hos l\u00e6gen i Bording et par gange, men han kunne ikke hj\u00e6lp mig. sygdommen tog til, jeg kunne ikke sove om natten. Der var en liste med over de ting, jeg skulle have med. Jeg skulle selv betale en del af opholdet, sygekassen betalte en del, og amtet gav et tilskud. Jeg k\u00f8rte med rutebilen helt ind til Viborg, fordi jeg havde bagage med, og tog s\u00e5 bybussen ud til \u201dKuren\u201d. \u201dKuren\u201d, der ejedes og blev drevet af R\u00f8de Kors i Danmark, havde f\u00f8rst v\u00e6ret \u00f8velseslejr for danske soldater. I krigs\u00e5rene 1914 til 1918 var der tyske krigsfanger der. Der var ogs\u00e5 russiske, franske og engelske, derfor var lejren delt i tre dele. Nu var den del, der l\u00e5 op ad landevejen, i brug til kontor og beboelse for personalet. Afdeling B var for oppeg\u00e5ende patienter, der var p\u00e5 rekreation og som kunne g\u00e5 til behandlingsafdelingen.<\/p>\n Bussen k\u00f8rte op til \u201dModtagelsen\u201d, og jeg blev vist ind til forstanderinden. Hun b\u00f8d mig velkommen, og jeg fik en seddel, som jeg skulle aflevere til S\u00f8ster Gertrud p\u00e5 Pav. 10. det var p\u00e5 en 12 mands stue, jeg skulle bo, det var flinke mennesker alle sammen, men der var megen uro b\u00e5de nat og dag. tre af dem var krigsinvalider fra S\u00f8nderjylland, de var ikke lette at forst\u00e5, men v\u00e6rre var det med at forst\u00e5 en fra Bornholm. De f\u00f8rste tre dage gik med at g\u00e5 til l\u00e6ge, jeg var hos tre forskellige til unders\u00f8gelser. Den 4. dag skulle jeg til sogner\u00e5dsm\u00f8de, som de kaldte det deroppe. Der sad alle l\u00e6gerne samlede omkring et bord og snakkede om behandlingen. Jeg skulle have kulsyrebade, jeg skulle i ligge hal 1 time hver dag og g\u00e5 tur i skoven mindst to timer hver dag, og s\u00e5 skulle jeg have et glas fl\u00f8de og et glas k\u00e6rnem\u00e6lk samt et malt\u00f8l om dagen. Jeg var g\u00e5et langt ned i v\u00e6gt.<\/p>\n Der var gode forhold p\u00e5 \u201dKuren\u201d. Hver morgen var der andagt i foredragssalen ved forstanderinden, var hun forhindret, var der en anden \u00e6ldre s\u00f8ster, der l\u00e6ste andagt stykket og bad et fadervor. Der blev sunget en salme f\u00f8r og efter. Hver aften var der andagt i en mindre sal ved en af diakonerne. Dem var der tre af, og de var alle ansat p\u00e5 badeafdelingen. Hver s\u00f8ndag var der gudstjeneste i foredragssalen ved pr\u00e6ster inde fra Viborg.<\/p>\n Hver gang jeg skulle i bad, kom jeg ned i et badekar, der var fyldt med vand, hvori var blandet kemikalier, det var dejligt varmt den f\u00f8rste gang, men varmegraderne aftog fra dag til dag, og styrken af kulsyre blev for\u00f8get, og opholdet i vandet blev l\u00e6ngere for hver gang. N\u00e5r jeg kom af vandet, fik jeg et lagen omkring mig, og s\u00e5 kom jeg i seng, hvor jeg blev rullet ind i lagnet og s\u00e5 pakket ind i t\u00e6pper. For hver gang blev hviletiden l\u00e6ngere. Da jeg var f\u00e6rdig med badene, skulle jeg have vibrationsmassage p\u00e5 bryst og ryg, og s\u00e5 skulle jeg have en times arbejde i gartneriet. Da jeg havde v\u00e6ret der et par uger og havde l\u00e6rt en del af patienterne p\u00e5 10 at kende, blev der en ledig seng p\u00e5 en fire mands stue, og de tre det var tilbage opfordrede mig til at flytte ind til dem.<\/p>\n Vi fulgtes ad til S\u00f8ster Gertrud for at f\u00e5 tilladelsen til dette. Det havde hun intet imod, og s\u00e5 flyttede jeg ind til dem. Der var en k\u00f8bmand, en skr\u00e6dder og en landmand. Det var dejlige mennesker at v\u00e6re sammen med. K\u00f8bmand S\u00f8rensen boede i Viborg S\u00f8ndermark, da han senere blev rask, k\u00f8bte han en k\u00f8bmandsforretning. Tvis, hvor han oparbejdede en stor og solid forretning, som han efter sin kones d\u00f8d overdrog til sin s\u00f8n. Han og en datter overtog en lille manufaktur \u2013 og trikotageforretning i Tvis.<\/p>\n I \u00e5rene p\u00e5 seminariet bes\u00f8gte jeg dem altid i sommerferien, n\u00e5r jeg cyklede frem og tilbage mellem Engesvang og seminariet. Senere, mens vi boede i Harbo\u00f8re, havde vi et godt hvilested i det g\u00e6stfrie hjem. Signe kom ogs\u00e5 til at s\u00e6tte stor pris p\u00e5 de rare og g\u00e6stfrie mennesker. I Thybor\u00f8n havde vi en sommer bes\u00f8g af datteren, hun var sammen med nogle andre unge p\u00e5 tur og skulle ind til os for at bringe en hilsen fra sin far. Vi fire fulgtes gerne ad, p\u00e5 turene i skoven, en officer i Frelsens h\u00e6r var ofte med, det var godt f\u00f8lgeskab.<\/p>\n Opholdet og behandlingerne, jeg fik, hjalp mig godt. Da jeg blev udskrevet, sagde overl\u00e6gen til mig: \u201dDe kan blive helt rask, men det vil vare l\u00e6nge, de m\u00e5 ikke uds\u00e6tte dem for st\u00e6rke sindsbev\u00e6gelser, men m\u00e5 l\u00e6re at tage alt men en knusende ro, og de m\u00e5 aldrig mere tage far p\u00e5 landbrug\u201d. Jeg havde v\u00e6ret p\u00e5 \u201dKuren\u201d i 6 uger og kom hjem f\u00f8rst i maj m\u00e5ned.<\/p>\n Hvad skal jeg nu?<\/strong><\/p>\n Ja, det kunne jeg jo ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5. Det var strengt at g\u00e5 derhjemme og se, de andre havde travlt, og jeg kunne ikke tage fat og hj\u00e6lpe dem. Jeg gik lange ture, jeg kikkede ind hos naboerne, jeg bandt b\u00f8ger ind, men det var ikke rigtig noget for mig, vejret var for godt til at sidde inde. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 fremtiden, hvad skulle jeg sl\u00e5 ind p\u00e5. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 handel, men her skulle jeg komme i l\u00e6re, jeg var jo ogs\u00e5 for gammel til at komme i l\u00e6re i en forretning. Far snakkede om h\u00f8nseri, men sagde: \u201dNu skal du bare blive mere rask, s\u00e5 skal du se, der viser sig nok en udvej for dig!\u201d Og s\u00e5dan gik det. jeg skrev til forstander Gjelstrup og bad om at f\u00e5 de b\u00f8ger tilsendt, som de brugte i F. klassen. Nogle dage efter modtog jeg en stor pakke b\u00f8ger med vedlagt regning fra Poul \u00d8vesel elev i 1. klasse, han sendte mig de b\u00f8ger han havde brugt i F. klassen. Nu kunne jeg g\u00e5 i gang med at l\u00e6se. Jeg var i pr\u00e6steg\u00e5rden en gang om ugen, hvor fru Gissel hjalp mig med matematik. Og jeg var hos farbror Niels i Engesvang en gang om ugen for at l\u00e6re ar spille violin, han havde f\u00e5et fat i en gammel violin. Som han havde f\u00e5et lavet i stand, og s\u00e5 sled jeg med den. I skolen var jeg til praktik to gange om ugen. Efter at have h\u00f8rt og set l\u00e6rer Andersens undervisning, et par gange overlod han klassen til mig og gik ind til sin kone eller ud i sin have.<\/p>\n Han havde et valgsprog, som han praktiserede! Man skal ikke have mere travlt, end man har tid til at bestille noget! Han ville gerne hj\u00e6lpe mig med religion, det mente han var meget n\u00f8dvendig. Jeg har endnu den dag i dag ham mist\u00e6nkt for, at det var mest for fortjenestens skyld. Det han fortalte, vidste jeg godt i forvejen. Han tog sin timebetaling, og det var der ikke noget at sige til. Familien var stor, og l\u00e6rer l\u00f8nnen var lille. I pr\u00e6steg\u00e5rden ville de ikke have s\u00e5 meget som en \u00f8re for den hj\u00e6lp de havde ydet. Det ville farbror Niels heller ikke, s\u00e5 disse m\u00e5neder med hjemmearbejde havde v\u00e6ret billige, men havde givet et godt resultat, syntes jeg selv.<\/p>\n Fire \u00e5r p\u00e5 N\u00f8rre Nissum Seminarium. I F. klassen. Der var en ledig ved siden af musikstuen p\u00e5 \u201dTheben\u201d, D. v. s. der var egentlig to, idet der var stue og sovev\u00e6relse, der havde engang boet en seminariel\u00e6rer. Forstanderen fulgte med og viste mig v\u00e6relserne. Det var vist 25 kr. om mdr. de skulle koste. Der var h\u00f8jt til loftet, vinduerne var mod vest, og de var begge ut\u00e6tte. Der var en kakkelovn, et bord og en stol i stuen, i sovev\u00e6relset stod en seng med en madrasse. S\u00e5 tog han mig med over til \u201dLille Peter\u201d, som vi kaldte ham, han var skolens pedel. Forstanderen bad ham hj\u00e6lpe mig at b\u00e6re mit skab og tr\u00e6 kuffert over. Disse to ting var sammen med min bogreol og cykle sendt pr. bane til Lemvig og stod nu henne ved posthuset. Posten havde haft det med p\u00e5 sin bil fra Lemvig, han havde en ret stor vare lad p\u00e5 sin bil, da han havde al post og alle pakker med til de to brevsamlingssteder: Nr. Nissum og Nr. Nissum Seminarium. Ved posthusets gavl havde han en garage til at k\u00f8re bilen ind i, den stid der medens han p\u00e5 sin cykle k\u00f8rte sin post tur.<\/p>\n Vi fik skab og kuffert b\u00e5ret ind i stuen, senget\u00f8jet kom ind i sovev\u00e6relset og cyklen blev k\u00f8rt in i cykelskuret. Det var det gamle missionshus, der fungerede som cykel \u2013 og t\u00f8rveskur, over d\u00f8ren stod malet: \u201dLand, land h\u00f8r Herrens ord\u201d. Denne indskribstion havde v\u00e6ret malet over flere gange, men blev hurtig synlig igen. Peter Johansen, s\u00e5dan hed pedellen sikrede sig at der sad en n\u00f8gle i d\u00f8ren til mine v\u00e6relser og at de kunne l\u00e5ses og bad mig huske at l\u00e5se, n\u00e5r jeg forlod dem, ligeledes s\u00e5 han efter om rullegardinerne var i orden og at lamperne kunne lyse, samt viste mig, hvor pensionatet l\u00e5, hvor jeg skulle spise. Da jeg havde f\u00e5et sengen redt og mine ejendele lagt p\u00e5 plads, var det spisetid, og jeg gik ned til Borgen.<\/p>\n Der str\u00f8mmede det til fra alle side, vi kom f\u00f8rst ind i en gang med plads til at h\u00e6nge overt\u00f8j, og s\u00e5 ind i en stor spisesal med fire lange borde tv\u00e6rs over salen. En var s\u00e5 flink at vise mig en plads ved det f\u00f8rste bord, der var \u201dF\u201d klassens, s\u00e5 kom de tre seminarieklassers i r\u00e6kkef\u00f8lge. Der var plads til 12 p\u00e5 hver side af bordet, og s\u00e5 at sige var alle bordene fyldte. En del af eleverne spiste hos frk. Madsen i Korinth. En af eleverne ved det fjerde bord sang for p\u00e5 et bordvers, og s\u00e5 begyndte spisningen, f\u00f8rst blev der serveret en varm ret, s\u00e5 sm\u00f8rrebr\u00f8d med m\u00e6lk eller te til efter behag. Kl. 8,30 var der aftenkaffe, og kl. 8,45 andagt p\u00e5 l\u00e6sestuen. Efter andagten, der var blevet l\u00e6st af en af eleverne i 3. klasse, var der lejlighed til at kikke i aviserne, der l\u00e5 i reolen hver p\u00e5 sin bestemte plads.<\/p>\n Da jeg senere kom over i min stue, var der koldt og trist, jeg rullede gardinerne ned, kl\u00e6dte mig af og gik i seng, den var ogs\u00e5 kold, og det varede nogen tid inden jeg fik den varmet op og kunne falde i s\u00f8vn<\/p>\n For\u00e6ldrest\u00e6vnet. Efter dette m\u00f8de var der frikvarter et par timer, og dette benyttedes til at se seminariet og omgivelserne, eller en s\u00f8n eller en datter tog far og mor med op p\u00e5 v\u00e6relset for at snakke fortroligt. Kl. 6. begyndte festen i gymnastiksalen, hvor et smukt og veld\u00e6kket aftenbord ventede. Her var ordet frit, og lejligheden benyttedes godt, s\u00e5 den ene taler s\u00e5 at sige afl\u00f8ser den anden. Den f\u00f8rste der tog ordet, var en af seminariets \u00e6ldste elever, l\u00e6rer Petersen. Han viste os, hvorledes seminariet efterh\u00e5nden var vokset frem i de forl\u00f8bne \u00e5r fra en ganske svag begyndelse, og han h\u00e5bede og troede, at det \u00e5ndelige liv var vokset i forhold dertil. Til sidst udtalte han \u00f8nsket om, at vi elever, der gik i seminariet nu, m\u00e5tte se frugten i den gerning, vi siden skulle g\u00e5 ind til.<\/p>\n L\u00e6rer Kirkeg\u00e5rd fremkom med et forslag, der fandt ivrig tilslutning i al fald blandt os elever, det gik ud p\u00e5, at alle g\u00e6sterne efter tur skulle indbyde seminariet til et bes\u00f8g. Den n\u00e6ste taler, l\u00e6rer M\u00f8ller, Randers talte is\u00e6r for de \u00e6ldre l\u00e6rer ved skolen, Kand. Str\u00f8m, l\u00e6rer Kirkeg\u00e5rd og M\u00e5bjerg rettede som de andre talere en dybf\u00f8lt tak til forstanderen og l\u00e6rerkredsen b\u00e5de for festdagen og det daglige arbejde p\u00e5 skolen. Derp\u00e5 talte l\u00e6rer Nielsen seminariet, g\u00e5rdejer Frandsen, g\u00e5rdejer \u00d8sterg\u00e5rd og l\u00e6rer Christensen, seminariet. L\u00e6rer Christensen talte for \u201dde for\u00e6ldrel\u00f8se for en dag\u201d og bad om forsamlingens tilslutning til at bede hver is\u00e6r sende en hilsen fra festens deltagere. Christiansen fra 3. takkede p\u00e5 de for\u00e6ldrel\u00f8ses vegne for hilsenen.<\/p>\n Klokken var nu otte, og man skulle t\u00e6nke p\u00e5 at bryde op, men f\u00f8rst gav musikl\u00e6rer M\u00f8ller assisteret af elever, et lille stykke \u201dHellas\u201d med p\u00e5 vejen, og akkompagneret af violiner og klaver brusede de gamle hellenske sange: I hede sand i givtig muld, solskin og s\u00f8 vind og vor nationalsang ud i salen. Til sidst udtalte forstander Gjelstrup en tak til g\u00e6sterne. I gjorde vel i at komme og til v\u00e6rterne for g\u00e6stfriheden om middagen og endelig til k\u00f8kkenet og alle andre, der havde deltaget i arbejdet,_ forstanderen udtalte tillige \u00f8nsket om, at st\u00e6vnet kunne gentages om et par \u00e5r, men i \u00f8vrigt stod seminariets d\u00f8re til enhver tid \u00e5bne for alle for\u00e6ldre og gamle elever. \u2013 efter sangen \u201dFremad en verdens vilde r\u00f8st\u201d sluttede forstanderen med andagt over ordene fra Hebr\u00e6s. 12. 1-2. Pensionatsudflugt.<\/strong> Fredag den 3. juni nedlagdes grundstenen til seminariets nye bygning. Kl. 20,30 samledes l\u00e6rer og elever ved byggepladsen, murene var da i vinduesh\u00f8jde. Desuden overv\u00e6redes h\u00f8jtideligheden af de for tiden v\u00e6rende censorer, landstingsmand Rasmussen, Byskov, arkitekt Brun Struer v. a. Efter at salmen: \u201dForagter ej de ringe dage\u201d var sunget, talte provst M\u00f8ller, der var formand for seminariets bestyrelse. Han talte om den tid, da seminariet begyndte under pastor A. D. L. Hansen, referende til den nye seminarieordning, hvor der stilles krav om udvidelse af undrevisningsvilk\u00e5rene. Han opl\u00e6ste til slut det dokument, der skulle nedl\u00e6gges. Dokumentet blev rullet sammen og puttet ned i et hylster af bly, hvori ogs\u00e5 blev lagt nogle af de dengang brugte m\u00f8nter. Hylsteret blev loddet til og lagt ned i muren og muret efter. Provst M\u00f8ller murede den f\u00f8rste sten, Rasmussen Byskov den anden og forstander Gjelstrup den tredje og sidste. Enhver f\u00f8lte, at man i dette \u00f8jeblik stod ved en af milep\u00e6lene i seminariets historie.<\/p>\n St. Hans \u2013 aftens \u2013 fest. Ved retterstedet, den h\u00f8je skr\u00e6nt ved siden af den nye Byskov vej, n\u00f8d heksen en sidste slurk petroleum, og b\u00e5let blev t\u00e6ndt. Efter en sang besteg taleren, stud p\u00e6d. Axel Jacobsen (han var fra Hj\u00f8llund) talerstolen, Kyndes fjedervogn, der havde befordret heksen til retterstedet. I velvalgte ord og med smukke talem\u00e5der fortolkede han et dr\u00f8mmesyn, hvor han havde skuet ind i seminariets fremtid under den nye seminarieordning og forudset, hvordan det ville se ud her, n\u00e5r han om f\u00f8je \u00e5r igen satte sin fod p\u00e5 hellensk grund.<\/p>\n I \u00f8vrigt fremf\u00f8rte taleren mange gode tanker og \u00f8nsker om og for seminariets fremtid, og hans tale hilstes med stort bifald. Under hans tale havde heksen mistet sin f\u00f8r omtalte ro og ligev\u00e6gt og var trillet ned fra skr\u00e6nten og ned p\u00e5 vejen, hvor hun br\u00e6ndte videre. Endnu en sang blev sunget, og skaren satte atter kursen mod seminariet. P\u00e5 pensionaterne blev der serveret chokolade, og derefter var der sanglege p\u00e5 boldbanen, men ogs\u00e5 dette punkt p\u00e5 programmet blev udt\u00f8mt, og hverdagens fred hvilede atter over Hellas<\/p>\n N\u00e5r man bes\u00f8ger seminariet i dag, m\u00e5 man sige, at Axel Jacobsens dr\u00f8mmesyn til fulde er g\u00e5et i opfyldelse. Kand. Str\u00f8m blev den 24. juni udn\u00e6vnt til ridder af Dannebrog.<\/p>\n Nu har jeg fortalt om fester, m\u00f8der og foredrag og om udflugter i det \u00e5r, jeg gik i f\u00f8rste klasse, og det blev f\u00f8rt videre i 2. og 3. klasse, men da det vil f\u00f8re for vidt at referere ogs\u00e5 fra disse \u00e5r, vil jeg g\u00e5 over til at fort\u00e6lle lidt om mig selv og om mit forhold til musikl\u00e6rer M\u00f8ller.<\/p>\n Jeg var jo ikke rask, da jeg rejste til Nissum og begyndte i forberedelsesklassen. Der var enkelte dage, hvor jeg m\u00e5tte holde mig i sengen for at v\u00e6r i ro og slappe af. Det var jo en nerv\u00f8s hjertesygdom, jeg led af, og den gjorde sig st\u00e6rkest g\u00e6ldende i de fag, hvor jeg stod d\u00e5rligst, n\u00e5r jeg f. eks. Skulle op til tavlen i matematik, eller jeg skulle synge eller spille. S\u00e6rlig galt var det, n\u00e5r jeg var til eksamen.<\/p>\n Da jeg kom i 1. klasse begyndte musikl\u00e6rer M\u00f8ller at h\u00f8re os i sang enkeltvis, og det gik ofte galt for mig, og inden s\u00e5 l\u00e6nge var jeg med i det daglige sangkor. Nu boede vi jo flere sammen p\u00e5 Sparta, og kammeraterne var flinke til at \u00f8ve sig i sang sammen med mig, s\u00e5 jeg fik melodierne l\u00e6rt, og det kom til at g\u00e5 rigtig godt i sangtimerne. I musiktimerne var jeg den d\u00e5rligste p\u00e5 holdet, der var fire i hvert hold. Allerede da vi begyndte efter efter\u00e5rsferien, lavede han holdene om, s\u00e5 jeg kom til at spille alene hos ham. Nu ville han tage sig godt af mig. men det skete jo desv\u00e6rre alt for ofte, at jeg greb fejl og spillede falsk, og s\u00e5 blev han vred og sk\u00e6ldte ud, ja, en dag bandede han over mig. s\u00e5 tog jeg mod til mig, og fortalte ham, hvordan jeg havde det med min sygdom og sagde ogs\u00e5, at n\u00e5r han talte h\u00e5rdt til mig, s\u00e5 tog hjertet til at hamre, og s\u00e5 kunne jeg slet ikke spille rent. Musikl\u00e6reren sagde, at det skulle jeg have sagt noget f\u00f8r, men nu ville han pr\u00f8ve at tage det p\u00e5 en hel anden m\u00e5de. Jeg sagde, at man jo aldrig er glad ved, at skulle udlevere sig selv. Vi fik en god samtale med hinanden, og siden sk\u00e6ldte han aldrig ud og langt mindre bandede. Siden den dag gik det bedre med at spille, han brugte sin violin, og vi spillede sammen En dag, det var nogen tid efter, at der var noget galt p\u00e5 klassen i M\u00f8llers time, hvad det var, kan jeg ikke huske, men M\u00f8ller var vred og forlangte en forklaring. Et par stykker, der f\u00f8lte sig skyldige afgav en forklaring. Da musikl\u00e6reren havde h\u00f8rt den, henvendte han sig til mig: Poulsen, er dette rigtig. Jeg svarede. \u201dJa\u201d, for det var rigtig. Det var det sidste ord, der blev sagt i den sag.<\/p>\n En eftermiddag gik jeg ned til \u201dBorgen\u201d for at drikke kaffe, da stod musikl\u00e6reren stille ved et hj\u00f8rne, da han h\u00f8rte mine skridt, kaldte han, da han h\u00f8rte min stemme, sagde han: N\u00e5 er det dem Poulsen tag lige min arm og hj\u00e6lp mig forbi, for jeg kan lugte heste, s\u00e5 jeg t\u00f8r ikke g\u00e5 l\u00e6ngere alene. Det var rigtig, en halv snes meter l\u00e6ngere fremme stod et spand heste. Da vi kom ned til \u201dBorgen\u201d, sagde han tak, nu kunne han klare sig selv. Han havde mistet synet som seks\u00e5rig. Han havde et par lange sn\u00f8rest\u00f8vler, og en dag han skulle have st\u00f8vlerne af, var et af b\u00e5ndene g\u00e5et i h\u00e5rdknude, og han kunne ikke l\u00f8se dem op. Han blev heftig og tog en kniv, og med et rask tag snittede han b\u00e5ndet over med det resultat, at knivspidsen ramte det ene \u00f8je. Der kom bet\u00e6ndelse i \u00f8jet, og det bredte sig til det andet \u00f8je, og han mistede synet p\u00e5 dem begge.<\/p>\n Musikl\u00e6reren var v\u00e6ldig dygtig til at klare sig, han kunne finde rundt mellem de forskellige bygninger og ind i alle klassev\u00e6relser, han kunne g\u00e5 ind og handle i butikker. Men gik der en ved siden af ham og ville tale med ham, da skulle vedkommende tage ham under armen, han kunne ikke b\u00e5de tale og finde vej. Musikl\u00e6reren og fruen havde en tandem, n\u00e5r de k\u00f8rte p\u00e5 den, sad fruen foran og styrede, og s\u00e5 gik det fint. Da jeg var blevet mere rask, talte jeg med l\u00e6rer Olsen, der havde gymnastik med 1. klasse, om han troede, jeg kunne f\u00e5 gymnastik med som fag, hvis jeg kunne klare de st\u00e5ende \u00f8velser og s\u00e5 teorien. Det turde han ikke svare p\u00e5, men han ville anbefale mig at g\u00e5 med til den frivillige morgengymnastik resten af 1. klasse, og s\u00e5 kunne jeg tale med l\u00e6rer Christensen, n\u00e5r han ved n\u00e6ste skole\u00e5rs begyndelse overtog gymnastikken. Det gjorde jeg og fik 10 min. St\u00e5ende \u00f8velser p\u00e5 gulv ved ribbe resten af skole\u00e5ret. Ofte gik vi langs stranden om til \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd strand\u201d, her var en fin badestrand, der var meget s\u00f8gt i sommertiden. Der var opstillet skilte med de forskellige bade tider for herrer og damer. Forstander Gjelstrup badede meget her, men det var tidligt om morgenen og det b\u00e5de sommer og vinter. Vi seminarister tog sj\u00e6ldent til fjorden for at bade, da vi havde gode badeforhold p\u00e5 seminariet. I k\u00e6lderen under \u201dDen gule bygning\u201d var der indrettet et stort baderum, hvor der var 6 bruser, og der havde hver klasse sin bestemte badetid, to timer i hver uge. Alle kvindelige elever havde en tid, og seminariets piger havde deres. Der var b\u00e6nke til ar ligge t\u00f8jet p\u00e5. S\u00e6be og h\u00e5ndkl\u00e6der skulle medbringes. Fra \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd\u201d gik vi op til landevejen og hjem, eller m\u00e5ske gik vi ned forbi \u201dH\u00f8gsg\u00e5rd\u201d til stranden og s\u00e5 fulgte vi den mod \u00f8st til \u201dRemme strand\u201d for s\u00e5 at tage landevejen hjem.<\/p>\n En anden tur som vi ofte gik, var ad kirke stien hen over bakken forbi h\u00f8jskolens have og hen forbi \u201dBrejdablik\u201d, der var h\u00f8jskolens ejendom, og s\u00e5 ind over kirkeg\u00e5rden. Syd for kirken var der nede i bakken muret en gravhv\u00e6lving, hvor en tidligere ejer af \u201dKongsg\u00e5rd\u201d og hans hustrus sakofager stod, om sommeren var kun gitter d\u00f8ren for, s\u00e5 vi kunne se ind, der stod altid friske blomster i en stor vase ved foden af kisterne. Ofte n\u00e5r vi gik omkring og s\u00e5 p\u00e5 gravstenene, standsede vi op ved en sten, der stod i det nordvestre hj\u00f8rne af kirkeg\u00e5rden. P\u00e5 stenen stod foruden navn, f\u00f8dsels \u2013 og d\u00f8ds\u00e5r ordene: \u201dHan n\u00e5ede det\u201d. det var en ung mand fra sognet, der l\u00e5 begravet der, og hans forlovede havde sat stenen p\u00e5 hans grav. Jeg har flere gange standset op ved denne grav, og ordene: \u201dHan n\u00e5ede det\u201d har talt st\u00e6rkt til mig. turen sluttede altid med et bes\u00f8g oppe i kirket\u00e5rnet, d\u00f8ren til t\u00e5rnet var aldrig l\u00e5st, s\u00e5 der var fri adgang. Oppe ved kirkeklokken boede allikerne, og dem var der mange af, der l\u00e5 en tykt lag fugleg\u00f8dning over hele loftet, det var ikke s\u00e5 tiltalende at tr\u00e6de i, men der var en storsl\u00e5et udsigt ud gennem hullerne til alle sider. Kirket\u00e5rnet l\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 bakken.<\/p>\n En tredje tur gik ud ad vejen over Byskov bakke, den tur gik vi n\u00e6sten daglig. De f\u00f8rste \u00e5r var der flere sving p\u00e5 vejen, men s\u00e5 blev de rettet ud og vejen udvidet, og der blev en udgravning af bakken, s\u00e5 turen mistede en stor del af sin tiltr\u00e6kning p\u00e5 os. Den sk\u00f8nne udsigt fra bakkens top var borte. Vi seminarister havde sendt en protest til sogner\u00e5det mod at vejen blev rettet ud, og bakken blev udgravet, men denne protest tog sogner\u00e5det naturligvis intet hensyn til.<\/p>\n Var det en s\u00f8ndagstur drejede vi af til venstre ned forbi \u201dSdr. Byskov\u201d, hvor landstingsmand Rasmussen Byskov boede. Han og hans hustru Kristiane havde jeg v\u00e6ret g\u00e6st hos et par gange. 1, gang sammen med h\u00f8jskolen. 2. gang var min klasse budt derop. Rasmussen var i bestyrelsen for seminariet, og de ville gerne holde forbindelsen ved lige med de skiftende elevhold. Senere bes\u00f8gte Signe og jeg dem flere gange. Rasmussen var nemlig fra N\u00f8rager, Signes hjemby, og han og Signes far var ungdomsvenner, og Rasmussens bror og s\u00f8ster boede i et hus nabo til \u201dSt\u00f8vbog\u00e5rd\u201d, der var Signes hjem. vi gik videre ad vejen forbi \u201dNdr. Byskov\u201d og til Remme strand for s\u00e5 at g\u00e5 ad landevejen gennem \u00c5dal bakker og hjem til sem. Det var en lang spadseretur, men den kunne lige klares mellem kaffe \u2013 og spisetid.<\/p>\n En gang eller to om \u00e5ret cyklede jeg l\u00f8rdag eftermiddag til Hjerm pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor provst Steffensen boede, han havde jo v\u00e6ret pr\u00e6st i Engesvang i 10 \u00e5r, og han havde konfirmeret mig. der i pr\u00e6steg\u00e5rden var jeg altid velkommen, det vat noget de sagde hver gang, og som jeg kunne m\u00e6rke. Jeg sov i g\u00e6stev\u00e6relset om natten, og s\u00f8ndag formiddag var jeg med i kirke, var det i Hjerm \u00d8stre kirke, der var h\u00f8jmesse, s\u00e5 cyklede provsten og jeg derover. Mindst en gang hver sommer var jeg p\u00e5 bes\u00f8g hos min h\u00f8jskolekammerat Andreas Nielsen \u201dSdr, Gr\u00f8nkj\u00e6r\u201d i Flynder, han var bleven gift med naboens datter Kirstine, og de havde overtaget hans barndomshjem. Det var ogs\u00e5 en lang cykeltur, jeg cyklede derover l\u00f8rdag eftermiddag og hjem s\u00f8ndag. Det tog 1\u00bd time at cykle hver vej.<\/p>\n Bes\u00f8g hos L\u00e6rerne. Indre Mission p\u00e5 Lemvig egnen afholdt kredsm\u00f8der rundt i sognet. Det \u00e5r jeg var i 3. klasse blev der afholdt et s\u00e5dant m\u00f8de i Vandborg. Der skulle afg\u00e5 bil fra seminariet, og vi var 5 \u2013 6 stykker, der indmeldte os. Der kom en del med fra Byskov og Borum og seminariet, flere kom p\u00e5 i Korinth, og da vi n\u00e5ede K\u00f8benhavn blev bilen fyldt. F\u00f8rst var der gudstjeneste i Vandborg kirke, hvor sognets pr\u00e6st pastor Riis pr\u00e6dikede. Efter gudstjenesten blev alle tilrejsende indkvarteret rundt i g\u00e5rde og huse til spisning. Vi fra seminariet kom ud p\u00e5 en stor g\u00e5rd, der hed \u201dStore Kubstrup\u201d. S\u00e5 vidt jeg husker hed manden Esben Petersen. Inden vi skulle spise, skulle vi med ham ud i staldene, der stod to r\u00e6kker store, brede sortbrogede k\u00f8er, derfra kom vi ind i fedestalden, der stod to r\u00e6kker brogede stude, der blev fedet til slagtning, der var ca. 30 store dyr.<\/p>\n Det undrede mig, at det var halvm\u00f8rkt derinde. Da jeg spurgte, hvorfor det var s\u00e5dan, svarede manden, at s\u00e5 trivedes studene bedst. N\u00e5r de 30 dyr om for\u00e5ret blev solgt, k\u00f8bte han tyrekalve og satte i stedet, s\u00e5 blev der nogle at s\u00e6lge n\u00e6ste \u00e5r. Efter turen i staldene blev vi budt ind i deres p\u00e6ne, hyggelige stuer, hvor vi fik serveret en god aftensmad. Jeg husker, at manden fortalte, at han havde en broder, der var l\u00e6ge i K\u00f8benhavn<\/p>\n Aftensm\u00f8det blev holdt i missionshuset, der var fyldt til sidste plads. Pastor Andreasen Harbo\u00f8re, der var kredsformand, ledede m\u00f8det. Hvem talerne var, husker jeg ikke, men jeg husker, at da ordet var frit, var Lehm oppe for at give et indl\u00e6g. Da vi k\u00f8rte hjem sad Lehm og jeg sammen med fru Rasmussen Byskov, og hun indb\u00f8d os til at komme op til dem en aften, s\u00e5 ville hun give en kop kaffe. Vi tog mod indbydelsen, og en aften vi var f\u00e6rdige med lektierne i god tid, gik vi til \u201dSdr. Byskov\u201d. Rasmussen var ikke hjemme, han var i K\u00f8benhavn, men forkarlen, en ung mand fra N\u00f8dager, udfyldte hans plads som v\u00e6rt p\u00e5 en god og v\u00e6rdig m\u00e5de, og vi fik en god kop kaffe.<\/p>\n Festen: Sportsfest 26. september. Kl. 1. begyndte en h\u00f8nekamp mellem damerne, de skulle k\u00e6mpe to og to og v\u00e6lte hinanden ned af pinden. Vinderne blev Hilda Henriksen F. (senere fru Linderoth) og Valborg Eriksen 1. L\u00e6rer Hansen var dommer. Under denne kamp begyndte et heftigt tordenvejr. N\u00e6ste punkt var 100 m. l\u00f8b, det m\u00e5tte uds\u00e6ttes p\u00e5 grund af den st\u00e6rke regn. Vi gik over i gymnastiksalen, hvor damerne vandt i tovtr\u00e6kning mod gamle Nissumitter. I en tovtr\u00e6kning mellem damerne og l\u00e6rerne vandt damerne ogs\u00e5. I en sidste styrkepr\u00f8ve mellem Peter Johansen og murer Olsen vandt murer Olsen<\/p>\n Nu var det atter solskin, og der fortsattes med 100 m. l\u00f8b ude p\u00e5 pladsen. Johannes Jensen 2. blev sejrherre, Alfred Jensen 2. blev nr. 2 og Bagger Christensen 3. blev nr. 3. i Byskov l\u00f8bet kom Berg 2. ind som nr. 1. Martin Larsen 3. blev nr. 2 og Johannes Jensen 2. blev nr. 3. Derefter var der \u201dD\u00f8r tr\u00e6k\u201d. P\u00e5 sportspladsen var lavet to 8 tal af flasker, og det var meningen, at man skulle cykle p\u00e5 den bane, der var mellem flaskerne uden at v\u00e6lte nogen af dem. L\u00f8bet blev vundet af Ernst Jensen 3. og P. Christiansen 3. blev nr. 2.<\/p>\n Efter kaffepausen tog damerne fat p\u00e5 forhindrings l\u00f8b, hvor der var indsat sm\u00e5 forhindringer som at flytte \u00e6rter p\u00e5 et knivsblad eller krybe under en b\u00e6nk, hvilket ikke lykkedes lige godt for alle, idet nogle v\u00e6ltede b\u00e6nken. Nr. 1 blev Valborg Eriksen 1. og Agnes Ahm 1. blev nr. 2. inden forhindringsl\u00f8bet for herrer var der indskudt en gymnastikopvisning af et udvalgt hold, det var enest\u00e5ende i sin slags. De havde alle masker p\u00e5, og de sad p\u00e5 nakken af hovedet, ligesom de var trukket bagvendt i t\u00f8jet. N\u00e5r der blev kommanderet: \u201dBagud. b\u00f8j\u201d var de i stand til at s\u00e6tte nakken mod bagen. De kom marcherende bagl\u00e6ns ind p\u00e5 pladsen, og efter opvisningen gik de p\u00e5 samme m\u00e5de ud igen<\/p>\n Nu tog forhindringsl\u00f8bet for herrer sin begyndelse, der var mange forskellige forhindringer, f. eks skulle de spise en bolle, der hang i en snor uden at bruge h\u00e6nderne til hj\u00e6lp, eller s\u00e6tte tr\u00e5d i en n\u00e5l, hvilket voldte mange stort besv\u00e6r. Nr. 1 blev A. Christensen 2. og nr. 2 blev Martin Larsen 3., Berg fra 2. blev nr. 3. det mest sp\u00e6ndende var finalen i fodbold mellem 2. og 3. 2 klasse vandt kampen med 3 \u2013 0. Pokalen, en statuette forestillede en fodboldspiller, gik dermed til 2. klasse. Nu var der spisning, derefter blev flaget taget ned, og vi gik i procession gennem \u201dHellas\u201d.<\/p>\n Aftenfesten<\/strong>. Efter kaffen fandt pr\u00e6mieuddelingen sted. F\u00f8rst overrakte festkomiteens formand Chr. M\u00f8ller 3. den smukke statuette \u201dfodboldspilleren\u201d til en fra 2. klasse. Jeg husker, musikl\u00e6rer M\u00f8ller bad om at f\u00e5 den at se. Da han fik den i venstre h\u00e5nd, bef\u00f8lte han den med fingrene p\u00e5 h\u00f8jre h\u00e5nd og udtalte: \u201dJa, den er jo meget smuk\u201d. M\u00f8ller uddelte ogs\u00e5 de \u00f8vrige pr\u00e6mier, der alle var ledsaget af bevingede ord. Da Valborg Eriksen i vores klasse fik overrakt sin 1. pr\u00e6mie ved damernes forhindrings l\u00f8b, et glas honning, var det med ordene: \u201dEn s\u00f8d pr\u00e6mie til en endnu s\u00f8dere dame\u201d.<\/p>\n Da pr\u00e6mierne var uddelt, spillede musikken igen, og Bundg\u00e5rd i 2. sang den dengang meget omtalte pinsevise, som gjorde stormende lykke. Derp\u00e5 talte l\u00e6rer Hoppe, Barslev, han var valgt til formand for bestyrelsen efter provst M\u00f8ller, han gik ud fra et valgsprog: \u201dSt\u00e5 fast, men st\u00e5 ikke stille\u201d, og lagde os p\u00e5 sinde, at vi stadig skal fremad, ogs\u00e5 n\u00e5r vi engang har forladt seminariet, og fremgangen skal v\u00e6re b\u00e5de p\u00e5 det timelige og det \u00e5ndelige omr\u00e5de. Til slut takkede forstanderen de forskellige, der havde medvirket ved festen, og efter at vi havde sunget sangen: \u201dSt\u00e5 fast min sj\u00e6l, st\u00e5 fast i Herrens krige\u201d, sluttede l\u00e6rer Hoppe aftenen af med en kort andagt. L\u00f8rdag den 4. oktober, medens vore kampfodboldspillere var til kamp i Ranum, spilledes en kamp mellem \u201dBorgen\u201d og frk. Madsens pensionat i Korinth med det resultat at \u201dBorgen\u201d vandt med 3 \u2013 1 som bel\u00f8nning blev der serveret chokolade p\u00e5 \u201dBorgen\u201d om aftenen.<\/p>\n Elevfesten 28. november 1930<\/strong> Gemt er ikke glemt, hedder det som bekendt, og sandheden af dette ord blev der rig lejlighed til at erfare, da t\u00e6ppet derefter gik op for f\u00f8rste del af revyen. \u201dHusker du\u201d. Det var ikke f\u00e5 som her fik lejlighed til at se sig selv i en ny ,eller rettere sagt i gammel belysning. I den p\u00e5f\u00f8lgende korte pause holdt forstander Gjelstrup en tale, under hvilken han mindede om at elevfesten dette \u00e5r kunne holde s\u00f8lvbryllup, idet den f\u00f8rste elevfest fejredes i 1905. forstanderen betroede, at denne livskraft for en v\u00e6sentlig del bundede i, at seminariet i alle disse \u00e5r ikke alene havde haft \u201dde friske vinders sus over sig, men tillige havde ligget i l\u00e6 af kirkebakken\u201d, samt udtrykte \u00f8nsket om at dette forhold ogs\u00e5 m\u00e5tte komme til at passe p\u00e5 fremtiden.<\/p>\n Derefter gav vi os i lag med chokoladebordets herligheder, og som s\u00e6dvanlig l\u00f8stes ved denne lejlighed tungens b\u00e5nd. Da det vil f\u00f8re for vidt at gengive alle de ellers interessante og forn\u00f8jelige taler, som holdtes b\u00e5de af l\u00e6rer og elever skal jeg her kun n\u00e6vne et par enkelte. Musikl\u00e6rer M\u00f8ller lagde for med en liges\u00e5 l\u00e6rerig som underholdende beskrivelse af en ung mands udvikling og oplevelse i det f\u00f8rste seminarium \u00e5r. Frk. Nielsen fremdrog minder fra \u201dbryllupsdagen\u201d for 25 \u00e5r siden. Den smukke festsang af W. Petersen 3. fortjente ogs\u00e5 at blive n\u00e6vnt. Efter chokoladebordet var der lejlighed til i ti minutter at tr\u00e6kke frisk luft, inden t\u00e6ppet gik op for stykket: \u201dN\u00e5r enden er god\u201d. Dette i sig selv forn\u00f8jelige stykke f\u00f8rtes over scenen med et s\u00e5 sprudlende hum\u00f8r og i s\u00e5 rivende tempo, at alle begejstredes og udtrykte dette ved et bragende bifald, og den rette stemning var til stede, da revyens sidste del opf\u00f8rtes. Den gjorde om mulig endnu mere lykke end f\u00f8rste del. Men i \u00f8vrigt tjente revyen i sin helhed forfatterne Dalsg\u00e5rd 3. og Bundg\u00e5rd 2. til megen anerkendelse.<\/p>\n Man var nu n\u00e5et til desserten, som dannede en v\u00e6rdig afslutning p\u00e5 den mere materielle del af festen, og dens \u00e6stetiske side fandt en ikke mindre smuk afslutning med en ualmindelig betagende og stemningsfuldt applaus. Efter en kort andagt ved Christiansen 3. skiltes derp\u00e5 festdeltagerne, et sk\u00f8nt minde rigere og med en klar f\u00f8lelse af, at den mellem alle var blevet knyttet b\u00e5nd, hvis betydning ville r\u00e6kke langt ind i en kommende tid. Til festen var alle i seminariet indbudt. Udgifterne til festen blev fordelt ligelig mellem samtlige elever i klasserne og blev opkr\u00e6vet et par dage efter.<\/p>\n Julefesten 1930. Julefesten i Hellas. Man havde ventet sig meget af denne julefest, og vi blev ikke skuffet. Efter juleklokkens kimen bag rudestigen havde budt folk velkommen, og vi havde sunget et par julesalmer talte provst Olesen Gudum og derp\u00e5 Svend B\u00f8gh. Festen var tillige offerfest og offergangen op til de sm\u00e5 hvide krybber, der i mange \u00e5r havde gjort tjeneste, fandt deres sted. Da forstander Gjelstrup havde sluttet festen i gymnastiksalen, gik vi over i foredragssalen, hvor et smukt pyntet kaffebord stod d\u00e6kket. Vi havde her lejlighed til at h\u00f8re forskellige talere, og til sidst sluttede Svend B\u00f8gh aftenen med en kort andagt.<\/p>\n Pensionat festen. M\u00f8der og foredrag. Til bestyrelsen for \u201dMissionsforeningen\u201d valgtes l\u00e6rer Nielsen, Richard S\u00f8rensen 3. Juul 2. og Mariane Nielsen 1. Derefter sluttede l\u00e6rer Nielsen aftenen med atter at minde om d\u00e5bs befalingen. Den nye forening skal oplyse om arbejdet p\u00e5 missionsmarkerne og st\u00f8tte de forskellige missionsselskaber. Richard S\u00f8rensen blev senere valgt til formand.<\/p>\n Foredrag af pastor Bartholdy<\/strong>. K. F. U. M. og K. m\u00f8de. Bes\u00f8g af Stig Bredstrup. Foredrag om \u201dLykke Per\u201d.<\/strong> M\u00f8de i missionskredsen.<\/strong> Efter\u00e5rsl\u00e6sningen. Opl\u00e6sning p\u00e5 norsk.<\/strong> Bedeugen.<\/strong> Offerfest. (Semenarietiden) Indvielsen af den nye bygning Forstander Gjelstrup b\u00f8d velkommen og udtrykte sin gl\u00e6de over det veludf\u00f8rte arbejde, der var blevet ydet ved den nye bygnings opf\u00f8relse og rettede en tak til arkitekt og de forskellige h\u00e5ndv\u00e6rkere. Provst M\u00f8ller rettede en s\u00e6rlig velkomst til pressens repr\u00e6sentanter og takkede dem for den rosende omtale i bladene. Arkitekt Brun bragte byggeudvalget og h\u00e5ndv\u00e6rkerne sin tak. T\u00f8mrer Nielsen, Lemvig og murer Petersen Nr. Nissum havde ogs\u00e5 ordet for at give udtryk for taknemlighed og tilfredshed. Rasmussen Byskov gjorde rede for den nye seminarielovs sk\u00e6rpede krav til seminarierne, som havde gjort byggeriet n\u00f8dvendig. Redakt\u00f8r Lilholt, Lemvig, takkede for indbydelsen og fremh\u00e6vede den danske folkeskoles betydning for pressen, hvis ingen kunne l\u00e6re eller skrive, m\u00e5tte pressen indstille sin virksomhed.<\/p>\n Indvielsesh\u00f8jtideligheden. Af hensyn til den nye seminarielov var vi n\u00f8dt til at bygge, sagde forstanderen. Den nye ordning kr\u00e6vede 1 \u2013 2 klassev\u00e6relser mere, sl\u00f8jd \u2013 fysik og bibliotekslokaler, en ny foredragssal var ogs\u00e5 tiltr\u00e6ngt. Hvis seminariet skulle bevare sin statsanerkendelse stod bestyrelsen over for et \u201ddu skal\u201d. Forstanderen udtalte til slut: det er livets krav, der har f\u00f8rt denne udvikling med sig, m\u00e5tte seminariet vedblivende eksistere med livets ret og tjene den danske folkeskole til gavn og Gud til \u00e6re.<\/p>\n Efter salmen: \u201dP\u00e5 Jerusalem det ny\u201d talte seminariets formand Provst M\u00f8ller, som begyndte med at fort\u00e6lle, at da han som ung student kom til universitetet i K\u00f8benhavn fangedes hans blik af den bekendte \u00f8rn over hovedindgangen og dens inskription, der knyttes til den: den skuer op mod det himmelske lys. I den forbindelse kom han til at t\u00e6nke p\u00e5 to m\u00e6nd: Niels Finsen, som opdagede sollysets gavnlige indflydelse p\u00e5 det menneskelige legeme, og seminariets stifter pastor Ad. L. Hansen. Han skuede ogs\u00e5 op mod det himmelske lys og fandt noget herligt der, derfor blev han pr\u00e6st og derfor oprettede han h\u00f8jskolen og seminariet. Da dette seminarium blev oprettet, var det som et lille sennepskorn, men nu er det blevet noget stort, og vi \u00f8nsker og beder. At v\u00e6ksten m\u00e5 forts\u00e6tte. Til slut indviede provsten huset i den treenige Guds navn og fremsagde trosbekendelsen. Skolekonsulent Kaalund J\u00f8rgensen talte derefter. Han udtalte bl. a : \u201d N\u00e5r jeg st\u00e5r her i dag, er det for at bringe en hilsen og lyk\u00f8nskning fra ministeriet. Jeg vil adressere den b\u00e5de til bestyrelsen, der har ladet bygningen opf\u00f8re, til forstanderen l\u00e6rerkollegiet, som skal bringe indhold i disse rum og til eleverne, som skal bringe liv\u201d. Regeringen har skruet fordringerne en omgang op, og det er gl\u00e6deligt at se, at Nr. Nissum seminarium st\u00e5r som en af de f\u00f8rste af landets seminarier, n\u00e5r det g\u00e6lder om at efterkomme de nye krav, derved har det bevist sin livskraft. Der var derefter lejlighed til at bese den nye bygnings forskellige lokaler, der er fordelt p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de! I stueetagen bibliotek og fest \u2013 og foredragssal. P\u00e5 1. sal h\u00e5ndgerningslokale og tegne sal. I k\u00e6lderen sl\u00f8jdlokale, cyklestald og fyrrum. Endvidere fysiklokalet i stueetagen p\u00e5 \u201dAkropolis\u201d. Om aftenen holdt skolekonsulent Kaalund J\u00f8rgensen foredrag for os over emnet: \u201dEn time i folkeforbundets historie\u201d.<\/p>\n P\u00e5 skolekonsulentens opfordring sang koret under musikl\u00e6rer M\u00f8llers ledelse en r\u00e6kke sange, der sluttede med nationalsangen ledsaget af orkesteret. Kaalund J\u00f8rgensen gav musikl\u00e6rer M\u00f8ller en rosende anerkendelse for den smukke sang, som musikl\u00e6rerens kor altid pr\u00e6sterede. I tilknytning til festen afholdtes derefter en festlig sammenkomst p\u00e5 \u201dBorgen\u201d, hvor der blev drukket chokolade. Her havde l\u00e6rer Hansen, l\u00e6rer S\u00f8ndergaard Jacobsen, l\u00e6rer Nielsen og Alfred Jensen 3. ordet. Forstanderen sluttede den festlige dag med andagt.<\/p>\n 1892 \u2013 40 \u00e5rs festen \u2013 1932 p\u00e5 N\u00f8rre Nissum Seminarium<\/strong><\/p>\n Anden pinsedags formiddag lagde travle mennesker sidste h\u00e5nd p\u00e5 det store arrangement til 40 \u00e5rs festen p\u00e5 seminariet. En hel uge forud var forberedelserne begyndt, og for hver dag, der gik, antog de forskellige lokaler en mere og mere fremmed skikkelse. Travlheden kulminerede l\u00f8rdag eftermiddag, da foruden de fremmede med hj\u00e6lpere en stab af seminarister under navn af Marchaller for omkring overalt ivrigt optaget af at f\u00e5 den gamle skole til at fremtr\u00e6de i s\u00e5 smuk en festdragt som vel muligt. Der blev flettet granguirlander, der skulle omkranse de forskellige hovedindgange, en pragtfuld guirlande flettet af \u00e5rets f\u00f8rste, lysegr\u00f8nne b\u00f8gegrene og blodr\u00f8de ribis ispr\u00e6ngt festligt lysende pinseliljer blev h\u00e6ngt omkring pastor Ad. L. Hansens mindest\u00f8tte p\u00e5 den gr\u00f8nne pl\u00e6ne ved seminariebygningen.<\/p>\n Gymnastiksalen, der skulle danne den ydreramme om en stor del af festen, blev enkelt men yndefuldt udsmykket, s\u00e5 den, da den stod rede til at modtage g\u00e6sterne, fremtr\u00e5dte som en udpr\u00e6get dansk sal. Langs salens v\u00e6gge var oph\u00e6ngt sm\u00e5 dannebrogsflag, for enden af salen over scenen hang et stort flag. Balkonen var smykket med dannebrogsfarvede guirlander, og b\u00f8gegrene smykkede salen til alle sider. Smukkest af det alt sammen var dog m\u00e5ske den store trefl\u00f8jede \u00e6resport, der var rejst over vejen mellem seminariet og pr\u00e6steg\u00e5rden. En m\u00e6gtig gennemk\u00f8rselsportal p\u00e5 hvis sider tallene 1892 0g 1932 var anbragt, flankeredes af to mindre porte, s\u00e5 den symmetriske helhed fik et overm\u00e5de festlig og indbydende udseende, man fristedes n\u00e6sten til at t\u00e6nke, at denne port gjorde al anden velkomst hilsen overfl\u00f8dig.<\/p>\n Det store arrangement var s\u00e5ledes i sin bedste orden. Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l var derefter: Hvorledes bliver vejret? Man h\u00e5ber det bedste, og radioen sp\u00e5ede ogs\u00e5 om et str\u00e5lende pinsevejr. Forventningerne blev ikke skuffede. Dagen oprandt med str\u00e5lende solskin, det bl\u00e6ste lidt st\u00e6rkt, men man tr\u00f8stede sig med, at bl\u00e6st var bedre end regn, og hernede mellem bakkerne var der ogs\u00e5 dejligt l\u00e6, alt stemte p\u00e5 det n\u00f8jagtigste med nationalsangens idylliske introduktion: \u201dn\u00e6r ved s\u00f8 og friske vinde, men bag h\u00f8je bakkers l\u00e6\u201d. Kunne det vel have v\u00e6ret bedre? \u2013 \u2013 \u2013 Nej.<\/p>\n Allerede l\u00f8rdag var deltagerne begyndt at indfinde sig. Pinsedag kom der flere, men f\u00f8rst mandag formiddag begyndte tilstr\u00f8mningen i bedste forstand. Et bureau, der var indrettet i andagt salen ovre p\u00e5 den gamle seminariebygning, fik travlt med at vise fok til rette og forklare. Mange, der ikke havde f\u00e5et sig indmeldt, kom ogs\u00e5 og bad om lov til at v\u00e6re med. Ingen blev afvist, men de m\u00e5tte finde sig i at blive placerede i et klasselokale under m\u00e5ltiderne, idet pladsen i de \u00f8vrige lokaler allerede var fuldt besat.<\/p>\n Mange af g\u00e6sterne kom k\u00f8rende i egne biler, disse m\u00e5tte selvsagt ikke henstilles uden for seminarium bygningerne, derfor var der ansat en del parkeringsmestre, der skulle henvise bilerne til de forskellige parkeringspladser, dels i \u00d8stre skole og dels bag pr\u00e6steg\u00e5rden.<\/p>\n Rundt mellem de forskellige bygninger kunne man blive vidne til hjertelige og lystelige genkendelsesscener. Deltagerne havde f\u00e5et tilsendt en r\u00f8d \u2013 hvidfarvet sl\u00f8jfe med tilh\u00f8rende m\u00e6rke, hvorp\u00e5 navn og \u00e5rgang kunne skrives. Disse der blev b\u00e5ret synligt hjalp nogle godt til genkendelsen. Hvad man skulle tage sig til under festen, blev ivrigt dr\u00f8ftet omkring en lysmast, hvorp\u00e5 var opsl\u00e5et et stort illustreret program, der var forventning og gl\u00e6de overalt \u2013 der var rigtig feststemning.<\/p>\n Allerede ved 1 tiden begyndte deltagerne at st\u00e6vne mod kirken, hvor festen skulle indledes med en gudstjeneste ved biskop G\u00f8tzsche Viborg. L\u00e6nge inden kl. 2 var kirken fyldt til sidste plads, s\u00e5 mange m\u00e5tte g\u00e5 hen i missionshuset, hvor der ogs\u00e5 blev holdt gudstjeneste, der var det seminariets formand, provst M\u00f8ller Grundf\u00f8r, der talte.<\/p>\n Pastor Nielsen Nr. Nissum forrettede altertjenesten i kirken og efter at den herlige pinse \u2013 og majsalme \u201dDu som g\u00e5r ud fra den levende gud\u201d var sunget med en s\u00e5dan en kraft og fylde, som vist kun en s\u00e5dan degneforsamling som den, der her var samlet, kan pr\u00e6stere, besteg biskoppen pr\u00e6dikestolen og pr\u00e6dikede ud fra dagens tekst: \u201dS\u00e5ledes elskede gud verden\u201d. Han sluttede sin pr\u00e6diken med disse ord: \u201dL\u00e6rergerningen er blandt de st\u00f8rste, man kan f\u00e5 betroet. Gid de af denne stand, der er samlet her, vil g\u00e5 ud og fort\u00e6lle b\u00f8rnene om denne Gud og dette store ord: s\u00e5ledes har Gud elsket verden, at han gav sin s\u00f8n, den \u00e9nb\u00e5rene \u2013 \u201d.<\/p>\n Efter pr\u00e6diken bekendtgjorde sognepr\u00e6sten, at det under gudstjenesten var nedlagt kranse p\u00e5 l\u00e6rer M\u00f8llers og l\u00e6rer S\u00f8gaards grave, samt at der umiddelbart efter gudstjenesten ville blive nedlagt kranse p\u00e5 pastor Ad. L. Hansens, pastor Aggers og l\u00e6rer Gadegaards grave.<\/p>\n Kransenedl\u00e6ggelsen. Ved l\u00e6rer Gadegaard grav talte l\u00e6rer Th\u00f8gersen Hjerm. Han sluttede sin tale med ordene: \u201dVi vil i dag mindes ham som den retskafne l\u00e6rer, det retskafne menneske og den retskafne ven\u201d.<\/p>\n Forstander Gjelstrup talte ved pastor Aggers grav. Han mindedes pastor Agger som en dygtig og afholdt sognepr\u00e6st og som en mand, der altid havde vist seminariet en levende interesse. En krans blev nedlagt p\u00e5 hans grav, og sidste vers af salmen: \u201dDen store hvide flok\u201d blev sunget og h\u00f8jtideligheden p\u00e5 kirkeg\u00e5rden var forbi, og folk fik travlt med at komme ned til seminariet, hvor resten af festen skulle foreg\u00e5.<\/p>\n Der var livlig f\u00e6rdsel. St\u00f8vede biler, kimende cykler og sindrige fodg\u00e6ngere fyldte en tid den bugtede vej, hvis omgivende egne sikkert har draget mange minder frem hos dem, der nu gens\u00e5 egnen efter mange \u00e5rs frav\u00e6r. En lille flok stod ventende nede ved seminariet, den blev stadig st\u00f8rre og st\u00f8rre, og snart var der samlet en anselig skare foran den nye bygning, hvor eftermiddagskaffen, der stod som n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet, skulle indtages. Det var vanskeligt at f\u00e5 dem samlet ind til bordene, de var alt for optagne af at hilse p\u00e5 hinanden og opfriske minder. Jeg m\u00e5tte over at ringe med skoleklokken. Dens klang er bred, og den kunne da ogs\u00e5 f\u00e5 folk til at t\u00e6nke p\u00e5, at de var uden for programmet. Ved indgangen havde to \u201dMarchaller\u201d nok at g\u00f8re med at visitere deltagernes adgangskort, havde de glemt det, m\u00e5tte de over til bureauet efter et nyt, det kunne synes streng, men det var n\u00f8dvendig for kontrollens skyld.<\/p>\n Der var stillet alle de borde op, der kunne blive plads til i foredragssalen og biblioteket og alle pladser blev besat. De der ikke havde f\u00e5et sig indmeldt i tide m\u00e5tte drikke kaffe i et klassev\u00e6relse p\u00e5 \u201dden gule\u201d. Da alle var kommet til s\u00e6de, b\u00f8d forstander Gjelstrup velkommen til alle og rettede en s\u00e6rlig velkomst til biskop G\u00f8tzche og frue, provst M\u00f8ller og frue, bestyrelsen for seminariet og en s\u00f8n af pastor Ad. L. Hansen der var seminariets grundl\u00e6gger. Forstanderen sluttede sin velkomst med en b\u00f8n for st\u00e6vnet.<\/p>\n S\u00e5 blev kaffen serveret af seminarieelever, s\u00e5vel mandlige som kvindelige. Efter kaffen var n\u00e6ste punkt p\u00e5 programmet en koncert i gymnastiksalen under musikl\u00e6rer M\u00f8llers ledelse. Den blev fra f\u00f8rst til sidst en kunstnerisk pr\u00e6station af rang. St\u00e6rk bifald fulgte de forskellige numre. Var folk ikke f\u00f8r kommet i feststemning, var de kommet det nu.<\/p>\n Aftensmad. Nissum serien skulle vises. Efter dette blev lyset slukket og l\u00e6rer S\u00f8rensen \u00d8stre skole viste Nissum serien. Med pr\u00e6cision og logik kom det ene billede efter det andet frem p\u00e5 det hvide l\u00e6rred. Der var billeder, der viste den rent ydre v\u00e6kst, og billeder fra livet, som det havde r\u00f8rt sig til forskellige tider. Demitentbilleder og situationsbilleder talte ogs\u00e5 deres sprog om udviklingen, og l\u00e6rer S\u00f8rensens ledsagende tekst hjalp til med at g\u00f8re det hele underholdende og interessant.<\/p>\n L\u00e6rer S\u00f8rensens slut ord l\u00f8d omtrent s\u00e5ledes: fra dette sted har vi mange minder, men det egentlige kan jo slet ikke udtrykkes fra billeder. Der var tider, hvor: \u201d\u00c5nden fl\u00f8j h\u00f8jt mod himmerigs borgen\u201d, men der var ogs\u00e5 tider, hvor: \u201dHjertet var tungt, og vor isse var s\u00e6nket. Og d\u00f8ds tanken strengt havde livsmodet l\u00e6nket\u201d. Det bedste af alt var dog, n\u00e5r vi fik sagt, som Vilh. Birkedal har givet det udtryk: \u201dAt ham vil jeg f\u00f8lge i liv og p\u00e5 d\u00f8dens den rullende b\u00f8lge\u201d. Til slut vil vi \u00f8nske for vort seminarium: forsamlingen rejste sig: Gud give dig fremtid, som han gav dig minder. M\u00e5tte du g\u00e5 frem under det gamle motto: \u201dBed og arbejd\u201d, s\u00e5 du m\u00e5 n\u00e5 det m\u00e5l du har sat dig. Efter at sangen: \u201dHvis Danmarks kommende dage\u201d, var sunget holdt l\u00e6rer S\u00f8ndergaard Jacobsen aftenandagt. Han talte ud fra et ord af Paulus: \u201dSiger altid Gud og Faderen tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn\u201d. Han udtalte: vi er samlet til en minde \u2013 og takkefest, fordi vi f\u00f8ler vi kan takke for minderne, er det, vi er kommen sammen her. Det er ikke takken til l\u00e6rerne og kammeraterne, vi vil samles om nu, men en tak til Gud. Det er let i en feststund som denne at sige tak, men vi skal ogs\u00e5 sige tak under de daglige og m\u00e5ske trange forhold.<\/p>\n Vi vil sige tak for, at \u201dhernede er de evige arme\u201d. Det er lykkeligt at kunne tilbringe nogle af sine vanskelige \u00e5r p\u00e5 et sted som her. Her har han opholdt og besk\u00e6rmet mange, men han har ogs\u00e5 oprejst mange ved at udslette deres synder som en t\u00e5ge. For begge dele vil vi takke. Vor tak m\u00e5 betyde noget i vort liv, den skal forenes med b\u00f8nnen: \u201dGiv mig det hellige tjenende sind\u201d. Taleren sluttede med b\u00f8n, og vi sang \u201dDu som vejen er og livet\u201d.<\/p>\n Langsom t\u00f8mtes salen, men endnu langsommere t\u00f8mtes pladsen omkring seminariet, der var meget at tale om, ikke mindst efter at de lysbilleder der var blevet vist inde i salen, havde draget gamle minder frem, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at skilles. Omsider begyndte bilerne at k\u00f8re, nu var det v\u00e6rterne i sognet og ud over sognets gr\u00e6nser, der fik travlt med at tage imod, hos dem skulle deltagerne nyde sove og hvile.<\/p>\n Anden st\u00e6vnedag. Der var installeret h\u00f8jtaleranl\u00e6g fra gymnastiksalen til l\u00e6sestue og tegne sal p\u00e5 Sparta, hvor en del deltagere, der ikke kunne f\u00e5 plads i gymnastiksalen, opholdt sig. Anl\u00e6get blev ved middagen flyttet over i den nye bygning. Mikrofonen stod i foredragssalen og derfra var der forbindelse til den nye tegne sal, h\u00e5ndgerningslokalet ovenp\u00e5 og til 2. og 3. klassev\u00e6relse.<\/p>\n Efter sangen: \u201dSm\u00e5t blev der syldet i tiden\u201d; kom seminariets formand Provst M\u00f8ller, Grundf\u00f8r p\u00e5 talestolen for at tale over emnet: \u201dSm\u00e5t blev der syldet i tiden\u201d. Han sagde som indledning: Jeg skulle tale om begyndelsen. Denne kom med den unge pr\u00e6st Ad. L. Hansen, der kom som noget ganske nyt for sognet her. Han udf\u00f8rte et m\u00e6gtigt arbejde ude omkring i sognet samtidig med at han varetog sine mange interesser og ved hans dygtige arbejde er Nissum blevet kendt viden om. Hvem vidste, f\u00f8r Ad. L. Hansens tid, hvad Nr. Nissum var? Hvem ved nu ikke, hvad Nissum er, denne forandring kan vi takke pastor Hansen for, og det h\u00e6nger sammen med, at \u00e5er blev syldet, som det blev. Vi kan t\u00e6nke p\u00e5 de to m\u00e6nd i det nye testamente, den ene byggede p\u00e5 sand, den anden p\u00e5 klippen. Dette hus, som her er bygget, blev af pastor Hansen lagt p\u00e5 klippen.<\/p>\n Provst M\u00f8ller gik derefter over til at skildre pastor Ad. L. Hansens liv og f\u00e6rden fra de unge \u00e5r, de havde v\u00e6ret studenter samtidig i K\u00f8benhavn. Under byggeriet af h\u00f8jskole og seminarium havde pastor Hansen ofte v\u00e6ret ude for store vanskeligheder, men han havde den tro, der flytter bjerge og fylder dale \u2013 en frimodig tro, den j\u00e6vnede ham alle hindringer. Det begyndte som et sennepskorn, nu er det vokset stort, og det er fordi, det altid har g\u00e5et frem efter den samme linje, b\u00f8n og tro. Forstander Gjelstrup b\u00f8d derefter velkommen til overl\u00e6rer C. C. Andersen, Bagsv\u00e6rd, der var stedets f\u00f8rste dimittent. Vi sang derefter sangen: \u201dHellas, dine bakker\u201d, der er fortalt af Jul, S\u00f8e dim. 1914 og nu sagf\u00f8rer i Kjellerup. Af denne sang havde man valgt C. C. Andersens emne: \u201dT\u00e6nk hvad der blev meldt ifald alting kan tale\u201d. Han begyndte med at sige: et af H. C. Andersens eventyr h\u00e6vder, at de hvis navne endte p\u00e5 \u201dsen\u201d aldrig blev til noget. Det passer vel i nogen m\u00e5de, men jeg tror, at navnet Andersen dannede en h\u00e6derlig undtagelse for reglen, idet det nemlig er navnet Andersen, jeg kan takke for, at jeg blev Nr. Nissum seminariums f\u00f8rste dimittent, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 det navn, der har gjort at jeg i dag skal nyde den \u00e6re at tale i denne forsamling.<\/p>\n Det er minderne jeg skal tale om og det er vel nok minderne, der har kaldt os sammen her i dag, havde vi ingen gode minder var vi n\u00e6ppe kommen her til denne fest. Det passer godt, at holde denne fest netop p\u00e5 denne tid, thi det var i maj m\u00e5ned, vi der udgjorde det f\u00f8rste dimittent hold samledes her i Nissum. Det er vanskeligt at forst\u00e5, at der er g\u00e5et s\u00e5 lang tid siden, men vi kan dog nok se, at der er forandret ved lejligheden, siden vi har \u201dsat\u201d her. Jeg husker endnu lejligheden, den var med rygge l\u00f8se b\u00e6nke. Jeg husker ogs\u00e5 de f\u00f8rste kammerater, de sidder i forskellige erhverv nu, en af dem er endog rigsdagsmand, det er f\u00e6lt.<\/p>\n Da vi kom til pr\u00e6steg\u00e5rden, vidste vi ikke, hvor vi skulle v\u00e6re, men forel\u00f8big fik vi anvist en trilleb\u00f8re til at k\u00f8re vore sager hjem p\u00e5, oppe fra landevejen. Jeg var s\u00e5 uheldig at have mit senget\u00f8j med, og derfor fik jeg anvist en \u201dsalon\u201d med en hel m\u00e6ngde senge (pr\u00e6steg\u00e5rdens loft) \u2013 det vanskeligste var n\u00e6sten at v\u00e6lge, hvilken seng man skulle l\u00e6gge sig i , man kunne ikke pr\u00f8ve dem p\u00e5 fjedrene, thi de indeholdt kun halm. N\u00e6ste morgen f\u00f8lte jeg trang til at blive vasket, det var jeg nemlig ikke blevet de sidste to d\u00f8gn. De andre, der ikke havde senget\u00f8j med, havde boet i g\u00e6stev\u00e6relset, kom mig til hj\u00e6lp idet, de tillod mig ret til at vaske mig i det vand, som de forud havde vasket sig i.<\/p>\n N\u00e6ste dag m\u00e5tte vi til Lemvig for at k\u00f8be m\u00f8bler til lejligheden der skulle ligge i K\u00f8benhavn (Nissum by). Det var uforudsete udgifter, hvorfor indboet blev s\u00e5 spartansk som mulig, dog fik jeg anskaffet mig et vandfad. At spise p\u00e5 \u201dBorgen\u201d kunne der ikke v\u00e6re tale om, da den ikke eksisterede. Vi k\u00f8bte ind i brugsforeningen og levede n\u00f8jsomt i alle m\u00e5der.<\/p>\n S\u00e5 kom den f\u00f8rste skoledag. Det var en m\u00e6rkelig forsamling, man blev pr\u00e6senteret for. De fleste var \u00e6ldre og havde allerede praktiseret p\u00e5 en l\u00e6rereksamen fra Staby Vinterl\u00e6rerseminarium. Der kom udvikling i foretagendet og grundstenen til \u201dAthen\u201d blev lagt. \u201dSparta\u201d og Theben fulgte snart efter. Det blev til flere klasser og betingelserne for klasseforskelle, klassekampe og andre samfundsbehageligheder var der til stede.<\/p>\n Gymnastiksal havde vi ikke, vi m\u00e5tte lave gymnastik i missionshuset. Bibliotek savnede vi ogs\u00e5, men vi hjalp os med Cand. Str\u00f8ms bogsamling. Den naturhistoriske samling bestod af en udstoppet skade og et r\u00e6ve kranium. Trods de beskedne arbejdsforhold gik det hele ganske udm\u00e6rket, for vi havde nogle fortrinlige l\u00e6rer. De forstod os og var som nogle kammerater for os. De gik ture med os, de spillede langbold og kricket med os. De kom til os, n\u00e5r vi var syge, og bes\u00f8gte os, n\u00e5r vi holdt f\u00f8dselsdag og deres f\u00e6rd imellem os var j\u00e6vn og bramfri. Ogs\u00e5 ude i sognet m\u00f8dte vi forst\u00e5else og mange steder var vi velkomne g\u00e6ster.<\/p>\n S\u00e5 kom eksamen. Den var frygtet af b\u00e5de elever og l\u00e6rere. Den afholdtes i Aarhus, og da ingen af os i s\u00e6rlig grad repr\u00e6senterede oaser i videnskabens \u00f8rken, blev resultatet, at 51% af de indstillede elever dumpede. Det var s\u00e5 d\u00e5rligt indstillet, at man kunne risikere at komme op i noget som man ingen ting vidste om. \u2013 der var p\u00e5 samme tid stort marked i Aarhus, og det optog mig mindst lige s\u00e5 meget som eksamen. da jeg kom hjem til Nissum igen, f\u00f8lte jeg, at nu var jeg rigtig bleven til noget. Mange lyk\u00f8nskninger modtog jeg af kammeraterne, der sikkert i mit gode eksamensresultat s\u00e5 et godt varsel for, hvorledes det skulle g\u00e5 Nr. Nissum seminarium i fremtiden.<\/p>\n Lad mig til slut sige: Der klages over for lidt sommersol og sommervarme i livet og i gerningen. Jeg vil over for dette minde om Bj\u00f8rnsons ord: \u201dHer er sommer nok, her er s\u00e6dejord nok, bare vi, bare vi havde k\u00e6rlighed nok\u201d. Vi samles her med gl\u00e6de, f\u00f8rst og fremmest fordi vi her fandt den sommervarme og den hjertevarme, der er s\u00e5 n\u00f8dvendig for at der kan komme v\u00e6kst. Skal vi rejse os op for vort gamle seminarium, forsat respekter os for vore gode minder. Rejse os for de, der gik forud herfra, og for de, der skal forts\u00e6tte. \u2013 Gud give, at skolen her m\u00e5 forts\u00e6tte i den vante gode \u00e5nd. En stormende bifald br\u00f8d l\u00f8s efter talen, hans humoristiske minde og opfriskning samt hans smukke slutning havde rigtig form\u00e5et at begejstre.<\/p>\n S\u00e5 snart der igen var bleven \u00f8renlyd tr\u00e5dte forstander Gjelstrup frem p\u00e5 talestolen for at afslutte formiddagens foredragsr\u00e6kke med sit foredrag over emnet: \u201dM\u00e5 i Hellas grunden l\u00e6gges, som skal b\u00e6re sl\u00e6gte frem\u201d. Hellas \u2013 det er stedet her \u2013 vor skole og dens omgivelser, det sted, hvor vor daglige gerning falder. Som omgivelserne omkring Hellas har sine linier, der er et s\u00e6rkende for landskabet, s\u00e5ledes er Hellas et land, der ogs\u00e5 i \u00e5ndelig forstand har sine udpr\u00e6gede linier.<\/p>\n Der er tre hovedlinier, som vi vil l\u00e6gge m\u00e6rke til i dag:<\/strong><\/p>\n 1) Det er et samlingssted for ungdommen. Det ses i frikvartererne, hvor det frie, muntre liv r\u00f8rer sig overalt, men det ses ogs\u00e5 i arbejdstiden, hvor arbejdet tages op med lyst og interesse. En frisk og arbejdsvillig ungdom h\u00f8rer stedet til. Mange af landets egne er repr\u00e6senteret her, men jyderne er i overv\u00e6gt og flertallet er af bonderod. Hjem med forskellige anskuelser sender deres b\u00f8rn hertil, men de fleste kommer fra hjem, der er pr\u00e6get af Indre Mission.<\/p>\n 2) Stedet her er en l\u00e6rerskole. Ungdommen forbereder sig til at g\u00e5 ud i livet som l\u00e6rere, derfor aner man en b\u00f8rneflok omkring enhver af de unge, der f\u00e6rdes her. Dygtigheden til denne ansvarsfulde gerning kr\u00e6ver en god og faglig uddannelse, dennes former har vekslet med tiden. Hjerteslaget har altid v\u00e6ret den samme, men udviklingen har kr\u00e6vet sin ret. Spiren, der blev lagt her for fyrre \u00e5r siden havde v\u00e6kstbetingelser. Den sunde v\u00e6kst er ikke en pludselig v\u00e6kst, og dette er heller ikke skudt op med et slag, men dog er det bleven stort og svarer til tidens krav<\/p>\n 3) Skolen her er en kristen skole. Vort motto: \u201dBed og arbejd\u201d, siger dette. Over denne flok sv\u00e6ver \u00c5nden som en due. Vi t\u00f8r tro, at den hellige \u00e5nd, der har v\u00e6ret over dette sted gennem \u00e5rene, endnu er her og fremdeles vil blive her. Opgaverne svarer til landskabet. \u201dHellas\u201d har en tredobbelt opgave. 1. at v\u00e6rne om ungdommens idealer, tankes\u00e6t og \u00e5ndsrod. 2. den faglige uddannelse skal v\u00e6re i pagt med tiden og p\u00e5 h\u00f8jde med tiden. 3. Hellig\u00e5nden skal have sin arbejdsmark her. Summen af alt dette bliver den, at trods alle vanskeligheder, der kan melde sig, t\u00f8r vi tro, at det m\u00e5 g\u00e5, som det er sagt i emnet, at i Hellas m\u00e5 den grundl\u00e6gges, der skal b\u00e6re sl\u00e6gten frem. Vi \u00f8nsker, at der her m\u00e5 blive lagt en god grund, som kan blive til nytte og betingelse for vore elever. Skal vi forene os i dette \u00f8nske: \u201dM\u00e5 i Hellas grunden l\u00e6gges, som skal b\u00e6re sl\u00e6gten frem\u201d. Nationalsangen blev sunget som afslutning p\u00e5 denne udm\u00e6rkede foredragsr\u00e6kke.<\/p>\n Derefter fulgte en pause hvor der skulle spises frokost, det foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at man p\u00e5 \u201dBorgen\u201d kunne f\u00e5 udleveret sm\u00f8rrebr\u00f8d og \u00f8l, mange spiste det p\u00e5 stedet, andre gik ud i forstanderens have og n\u00f8d maden der. Haven var i sin f\u00f8rste sommerdragt en sk\u00f8n idyl. Der blev arrangeret fodboldkamp, f\u00f8rst mellem et hold af yngre dimitenter og et hold seminarister. Seminaristerne vandt. Derefter spillede dimitenterne mod et \u00e6ldre hold af l\u00e6rere, de f\u00f8rste vandt. Med disse og andre adspredelser gik tiden hurtig og forn\u00f8jeligt til kl. 2\u00bd, da man igen samledes i festsalen til middagen.<\/p>\n Middagen. N\u00e6ste taler var l\u00e6rer Hoppe Barslev. Vi fik med herfra en tyk minde bog og hjertet fyldt med gl\u00e6de og tak. Jeg vil gerne bringe seminariet en stor tak \u2013 jeg har ikke et eneste m\u00f8rk minde herfra. L\u00e6rer Ad. L. Hansens s\u00f8n: Jeg skal i dag v\u00e6re min mors taler\u00f8r, og bringe hendes allerhjerteligste lyk\u00f8nskninger. Ogs\u00e5 p\u00e5 egne vegne vil jeg takke for den hyldest som De i disse dage har givet min faders minde. Tak for alt, hvad der er sagt om min far. Forsamlingen rejste sig.<\/p>\n Provst Rendtorff bragte p\u00e5 h\u00f8jskolens vegne en tak til seminariet for det gode forhold, der altid har v\u00e6ret mellem de to skoler. Provsten var formand for h\u00f8jskolen, og udtalte ordene: L\u00e6rerne skal v\u00e6re konger, men skal tillige v\u00e6re tjenere. De skal forst\u00e5 b\u00f8rnene og forst\u00e5 trang. B\u00f8rn skal have meget solskin, lidt regn og sj\u00e6ldent torden. S\u00f8ndergaard Jacobsen lagde et godt ord ind for elevforeningen. Vi vil \u00f8nske, at hver der g\u00e5r ud herfra, m\u00e5 have \u201den gl\u00f8d med fra hjemmet og pr\u00e6g af dets \u00e5nd\u201d.<\/p>\n L\u00e6rer Kirkegaard, seminariet: Seminariet er vor moder \u2013 pastor Hansen var seminariets fader, alts\u00e5 er han vor bedstefar, og til ham vil vi bringe ikke blot vor hyldest, men ogs\u00e5 vor tak, vi skal sige tak, vi skal sige tak ved at r\u00f8get vort kald med troskab, s\u00e5 livet bliver en fest, gr\u00e5 hverdage b\u00f8r ikke eksistere i en skole. Vi skal takke ved, at det sker med os, som st\u00e5r i Johs. 8. Der skal fra vort liv udg\u00e5 levende vandstr\u00f8mme. Og m\u00e5tte vi i alt virke efter den gode regel. \u201dEnighed i det v\u00e6sentlige, fordragelighed i det uv\u00e6sentlige, k\u00e6rlighed i alt\u201d. (St\u00e6rk bifald).<\/p>\n Desserten blev nydt, en sang forfattet af J. P. Jensen 3. blev sunget, og talernes r\u00e6kke fortsattes. Qvesel 3. Som udtryk for seminarieelevernes taknemlighed for det arbejde, der af seminariet g\u00f8res for at kunne yde os s\u00e5 gode arbejdsk\u00e5r som muligt, \u00f8nsker vi at overr\u00e6kke seminariet en gave. Vor gave: et maleri. Der \u201ddesv\u00e6rre\u201d er s\u00e5 god, at det h\u00e6nger p\u00e5 Charlottenborg, vil jeg gerne gennem provst M\u00f8ller overr\u00e6kke seminariet.<\/p>\n Forstanderen: Ogs\u00e5 l\u00e6rerkredsen har en f\u00f8dselsdagsgave at bringe, det er et maleri af den samme kunstner, og det befinder sig samme sted. Vi beder provst M\u00f8ller tage mod denne gave til seminariet, Provst M\u00f8ller takkede for billederne og for det gode forhold, der altid var mellem for\u00e6ldrene og b\u00f8rnene (Seminariet og seminaristerne) L\u00e6rer Hejb\u00f8l ville gerne sl\u00e5 et slag for udgivelsen af en ny Nissum stat. Vi skal have mindst 400 indtegninger, for at planen kan realiseres, men vi har kun n\u00e5et de 300.<\/p>\n L\u00e6rer H: J. Hansen, seminariet: jeg har ikke v\u00e6ret her p\u00e5 stedet hele tiden, siden begyndelsen blev gjort, derfor vil det v\u00e6re naturligt, at jeg ved denne fest lader tankerne g\u00e5 fremover i stedet for tilbage. Og jeg vil gerne som motto for den kommende tid s\u00e6tte to ord fra en af de sange, vi sang, nemlig de to ord \u201d\u00e6rlig ment\u201d. Det er det der skal v\u00e6re det v\u00e6sentlige. Det, det kommer an p\u00e5, er sandhed i hjerte dybet.<\/p>\n Forstanderen fik forsamlingens tilslutning til at sende en hilsen til de, der havde sendt hilsen til festen. Han oplyste, at der ville blive sendt hilsen til sensorernes formand skolekonsulent Kaalund J\u00f8rgensen, Bogbinder Touborg, frk. Madsen \u201dBorgen\u201d og kogemester Br\u00f8de, der havde giver deres meget vigtige bidrag til festen, blev pr\u00e6senteret for forsamlingen. De h\u00f8stede st\u00e6rk bifald.<\/p>\n Det var ved tiden, da festen skulle slutte, men der kunne havde v\u00e6ret fortsat l\u00e6nge endnu, adskillige, der ikke kunne n\u00e5 frem til mikrofonen, begyndte at lade deres r\u00f8st lyde fra pladserne, hvor de sad. Men nu skar forstander Gjelstrup af med at foresl\u00e5, at vi skulle synge f\u00f8rste vers af. \u201dMin sj\u00e6l du Herrens love\u201d \u2013 hvorefter han sluttede festen med \u00f8nsket: Herre, at dine \u00f8jne m\u00e5 v\u00e6re \u00e5bne over dette hus nat og dag, og med b\u00f8n.<\/p>\n Programmet var udt\u00f8mt, salen t\u00f8mtes og ude p\u00e5 pladsen havde folk travlt med at dr\u00f8fte festen og udveksle hilsner, der var ikke let at bryde op, der var mange, der skulle tages afsked med. Min sidste opgave som marskal havde v\u00e6ret at hj\u00e6lpe de \u00e6ldre, at f\u00e5 overt\u00f8jet p\u00e5, da jeg havde hjulpet Asschenfeldt \u2013 Hansen overfrakken p\u00e5 sagde han: \u201dTak og Gud velsigne dem\u201d. Det har jeg aldrig kunnet glemme.<\/p>\n Bilerne forsvandt, men feststemningen blev, vi fik nu travlt med at rydde bordene og d\u00e6kke op til kaffefest, om aftenen for de af sognets beboer, der havde ydet festdeltagerne g\u00e6stfrihed om natten og for os seminarister, der havde medvirket ved festen. Nej feststemningen d\u00f8de ikke hen, vi beholdt vor del og den lever videre \u2013 i mindet.<\/p>\n Den skriftlig udflugt. Snart sad vi b\u00e6nket omkring et velforsynet chokoladebord. Da vi var m\u00e6tte, spredtes deltagerne i skov og ved strand for at nyde den pragtfulde natur. St\u00f8rste delen af 2. klasse var med l\u00e6rer Hansen for at f\u00e5 uddybet vore botaniske kundskaber, medens der endnu var tid. Efter nogle timer, der gik alt for hurtig, samledes alle til aftensmad.<\/p>\n Under m\u00e5ltidet holdt Lehm en med mange anekdoter udstyret maa \u2013 tale for frk. Madsen og hendes medhj\u00e6lpere. Derefter kom Haugaard \u2013 Olesen ridende p\u00e5 en hest, han havde l\u00e5nt, og han holdt en ikke kedelig tale for \u2013 hestechauff\u00f8rerne. Efter at havde leget i det gr\u00f8nne k\u00f8rte selskabet hjem til Hellas, hvor den vellykkede udflugt sluttede med nationalsangen og et leve for kuskene. Bagerst i vogntoget havde der k\u00f8rt en arbejdsvogn l\u00e6sset til med bordplader, bukke og b\u00e6nke og store kurve med mad og service. Frk. Madsen og hendes piger k\u00f8rte i en af de fine vogne.<\/p>\n \u201dBorgen\u201d p\u00e5 udflugt.<\/strong> L\u00e6rer Nielsen (Hejb\u00f8l) fortalte her om g\u00e5rdens skiftende sk\u00e6bne fra bispe \u2013 til ingeni\u00f8r eje. Slottes omgivelser bes\u00e5s, hvorefter vi vandrede gennem skoven tilbage til \u201dSallingsund\u201d. Her indtoges aftensmaden, der var medbragt fra \u201dBorgen\u201d. Og efter en halv times muntret leg sejlede vi under sang og munter snak atter mod den hjemlige kyst, hvor vi ankrede op kl. 9\u00bd. Samme dag havde frk. Madsens pensionat udflugt til Bovbjerg i biler, da vejret var godt, blev turen vellykket.<\/p>\n Studierejse til K\u00f8benhavn.<\/strong> De f\u00f8lgende dage var interessante, bel\u00e6rende, travle, tr\u00e6ttende og morsomme. S\u00f8ndag formiddag var vi i Frue kirke, hvor stift provst Ussing pr\u00e6dikede. Eftermiddagen benyttedes til bes\u00f8g p\u00e5 Glyptoteket og R\u00e5dhuset samt en l\u00e6ngere spadseretur p\u00e5 Langelinie og omkring Frihavnen. Mandagen benyttedes til en udflugt til Nordsj\u00e6lland, hvor vi bes\u00f8gte Frederiksborg og Kronborg slot, det var nok turens h\u00f8jdepunkt. Turen med kystbanen tilbage til K\u00f8benhavn var meget smuk. Om aftenen var vi i det kgl. Teater, hvor vi s\u00e5 og h\u00f8rte operaen \u201dEleonora Christine\u201d. Tirsdag formiddag bes\u00f8gte vi Zoologisk have, desv\u00e6rre kom der regnbyger.<\/p>\n Der traf jeg skoleborgmesteren og forfatteren Kappel B\u00f8cker, han sad p\u00e5 en b\u00e6nk og r\u00e5bte mig an, da jeg kom forbi, han ville have at vide, hvor s\u00e5dan en flok unge mennesker var fra, og hvad vi skulle se i K\u00f8benhavn. Eftermiddagen og onsdagen brugtes til bes\u00f8g p\u00e5 Rosenborg, Skolemuseet, frilandsmuseet i Lyngby, Nationalmuseet, Thorvaldsens museum, Rundet\u00e5rnet, Kunstmuseet og Botanisk have. Onsdag aften var vi igen i det kgl. Teater og s\u00e5 \u201dElverh\u00f8j\u201d blive opf\u00f8rt. Kongen og Dronningen var ogs\u00e5 til stede. Torsdag var fridag og benyttedes p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Nogle bes\u00f8gte sl\u00e6gt og venner, andre bes\u00e5 Carlsberg \u2013 bryggeriet. Vi var nogle stykker, der tog med \u00d8resundsb\u00e5den til Malm\u00f8, hvor vi lejede en bil til at k\u00f8re os til Lund, hvor vi bes\u00f8gte Domkirken.<\/p>\n Fredag morgen tog vi med tog til Roskilde, hvor domkirken m. m. bes\u00e5s, derfra med tog til Ringsted, hvor Sct. Bendts kirke bes\u00f8gtes og endelig med bil over Fjenderslev til Sor\u00f8. Begge stederne bes\u00f8gte vi kirkerne, og efter en spadseretur i Akademihaven og langs s\u00f8en samledes vi til en fin middag p\u00e5 hotel \u201dPostg\u00e5rden\u201d. Kl. 20,00 rejste vi fra Sor\u00f8, passerede Store B\u00e6lt under grammofonmusik. Over Fyn r\u00f8g jeg min f\u00f8rste Cigar, kammeraterne ville se, om jeg kunne klare den uden at blive syg. Det gik godt, men jeg beholdt den grimme smag i munden, til jeg fik morgenkaffe i Skjern. Vi var nogle stykker, der skilte os ud fra det \u00f8vrige selskab og steg af toge i Skjern. En kammerat P. Mortensen tog os med til sit hjem, hvor morgenkaffen ventede. Fra Skjern tog jeg med tog over Herning til Engesvang for at afl\u00e6gge et bes\u00f8g i mit hjem.<\/p>\n Dimittentfesten<\/strong>. Efter dimissionen samledes vi i forstanderens have, hvor vi blev fotograferet sammen med alle l\u00e6rerne og deres fruer, samt censorernes formand ogs\u00e5 med frue. Hvorefter vi samledes om et velforsynet bord, der i den varme sommeraften var d\u00e6kket i fri luft. Forstanderen, Skolekonsulenten og flere af l\u00e6rerne talte gode ord til os. Rytter Hansen talte p\u00e5 holdets vegne. Efter middagen spredtes man i haven, hvor der var frit samv\u00e6r og kaffedrikning. Efter at flaget var taget, og forstanderen havde holdt andagt, toges der afsked med l\u00e6rerne, og man gik den sidste tur p\u00e5 Byskov. \u2013 Dermed var 3. klasses saga endt \u2013 og 33 erner begyndte.<\/p>\n N\u00e6ste dags formiddag gik med, at jeg fik pakket mine sager og fik dem b\u00e5ret ned i g\u00e5rden ved posthuset og fik truffet aftale med posten om at tage det med til Lemvig og sende det pr. bane til Engesvang st. turen hjem tog jeg p\u00e5 cykel, f\u00f8rste nat sov jeg hos k\u00f8bmand S\u00f8rensen i Tvis og n\u00e6ste nat i Sk\u00e6rb\u00e6k m\u00f8lle.<\/p>\n Arbejdsl\u00f8s<\/strong>. Sidst i juli m\u00e5ned blev der afholdt et kursus i husflid i Julianehede skole med l\u00e6rer Petersen Gulforhoved skole som leder. Til dette kursus havde to af mine kammerater Johannes Nielsen, Linderoth og jeg indmeldt os til. Johannes Nielsen skulle bo hjemme hos os. Linderoth blev sendt ud til Christianshede skole. Johannes Jensen Glusted dim. 32 deltog ogs\u00e5, han boede hos Knud Jacobsen. Han kendte Valborg fra den tid, han tjente i Glusted. Vi var 10 \u2013 12 stykker p\u00e5 kursuset, de andre var l\u00e6rer fra omegne, vi havde det hyggeligt sammen. Vi lavede f\u00f8rst en blomsters\u00f8jle af s\u00f8gr\u00e6s, dern\u00e6st en l\u00e6nestol ogs\u00e5 af s\u00f8gr\u00e6s. Der var festlig afslutning med kaffebord. Ved denne lejlighed hilste jeg f\u00f8rste gang p\u00e5 Signe, hun var husholder for sin broder l\u00e6rer Jensen i Cristianshede, de gifte l\u00e6rer havde deres koner med.<\/p>\n En dag var jeg i Silkeborg, hvor jeg hos en boghandler k\u00f8bte ans\u00f8gningsskemaer til l\u00e6resemesteret. Mine anbefalinger fra seminariet og fra andre havde jeg sendt til duplikering og f\u00e5et lavet 100 aftryk, og jeg havde indmeldt mig i Danmarks l\u00e6rerforening og fik \u201dFolkeskolen\u201d tilsendt i hver uge, og opslagene af anden l\u00e6rer embeder og vikar pladser, blev n\u00f8je studeret. Jeg skrev og sendte ans\u00f8gninger og cyklede rundt i Jylland og pr\u00e6senterede mig for skolekommissioner og sogner\u00e5d. Men vi var mange om budet, som man siger.<\/p>\n Jeg s\u00f8gte et vinterl\u00e6rerembede i Forsomho ved \u00d8lgod, der var 102 ans\u00f8gninger, l\u00f8nnen var 960 kr. for en vinter. Et andet sted, jeg s\u00f8gte, var i Sdr. Lem ved Skjern, der stod vi en formiddag en flok unge l\u00e6rere og ventede p\u00e5 en lejlighed til at pr\u00e6sentere os for sognepr\u00e6sten, pastor Lemby. N\u00e5r han havde fulgt en ans\u00f8ger til d\u00f8ren, tr\u00e5dte han ud p\u00e5 trappen og spurgte: N\u00e5 hvis tur er det s\u00e5?. Et par stykker af os blev enige om at f\u00f8lges ad rundt til de \u00f8vrige af skolekommissionens medlemmer, da det var mere forn\u00f8jeligt end k\u00f8re alene.<\/p>\n P\u00e5 denne tur til Vestjylland bes\u00f8gte jeg flere kommissioner. En nat boede jeg hos en h\u00f8jskolekammerat, g\u00e5rdejer Andreas Nielsen Fasterlund ved Skjern. N\u00e6ste nat boede jeg hos Johanne Nielsen i Tistrup ved Varde, hun var en s\u00f8ster til og husbestyrerinde for min barndoms l\u00e6rer Villads Nielsen Julianehede skole. Nu var hun gammel og meget forkalket, men en s\u00f8ster til hende, der boede hos hende og plejede hende, tog sig godt af mig, jeg fik aftensmad og et godt v\u00e6relse at sove i, og n\u00e6ste morgen fik jeg morgenkaffe, inden jeg k\u00f8rte videre. Jeg tog flere cykelture og l\u00e6rte nye egne at kende, men jeg fik ikke noget arbejde i skolen f\u00f8r i november m\u00e5ned, da manglede l\u00e6rer Andersen en vikar i tre dage, hvor han skulle p\u00e5 et kursus.<\/p>\n Jeg gik dog ikke og kedede mig. jeg skrev artikler til Silkeborg Avis om min hjemegn. For at samle stof l\u00e5nte jeg b\u00f8ger p\u00e5 biblioteket, jeg studerede kirkeb\u00f8gerne i Kragelund, bes\u00f8gte sognepr\u00e6st Jens Jensen i Kragelund og fabrikant Henriksen Moselund. Begge steder l\u00e5nte jeg papirer, som jeg fik lov til at sidde og skrive af. En m\u00e6ngde stof fik jeg sendt fra tidligere l\u00e6rer i Engesvang, Rasmus S\u00f8rensen Juul, nu boede han hos en datter, der var l\u00e6rerinde p\u00e5 Sj\u00e6lland. Da jeg havde f\u00e5et oplyst, at han havde meget skrevet ned om Engesvang i tidligere tid, skrev jeg til ham og bad om at l\u00e5ne disse optegnelser for at skrive dem af og s\u00e5 offentligg\u00f8re dem i avisen. Han svarede mig omg\u00e5ende, at han gerne ville hj\u00e6lpe mig, men han ville samle det sammen emne for emne og skrive det af og sende det til mig, eftersom han fik det f\u00e6rdig. Jeg modtog i den f\u00f8lgende tid ca. 10 lange breve fra ham, og da han sendte mig det sidste brev, takkede han mig, fordi jeg havde givet ham et godt tidsfordriv og interessant arbejde, som havde optaget ham meget, og han havde gl\u00e6det sig over at l\u00e6se artiklerne i Silkeborg Avis. Jeg skrev naturligvis tilbage og takkede ham for den gode hj\u00e6lp, han havde givet mig.<\/p>\n En aften i februar 1934 var jeg indbudt til at komme ud til Christianshede skole for i aftenskolen at fort\u00e6lle om Mussolini. En aften, nogle uger senere, var jeg der igen for at holde et m\u00f8de, der blev ledet af g\u00e5rdejer Martin Jensen, endelig var jeg der en s\u00f8ndag formiddag for at holde s\u00f8ndagsskole, det var S\u00f8rens tur til at holde s\u00f8ndagsskole, og s\u00e5 bad han mig komme og tage den for ham. P\u00e5 den m\u00e5de blev Signe og jeg mere kendt med hinanden.<\/p>\n Korte vikariater. Det var en toklasset skole med mange b\u00f8rn, jeg husker der var 42 i \u00e6ldste klasse og omkring 30 i i f\u00f8rste. S\u00e5 var der et stort aftenskolehold, der skulle undervises i 3 timer to aftener om ugen, og jeg skulle synge i kirken ved to gudstjenester. Jeg klarede det hele, og jeg tror, det var til alles tilfredshed. Jeg fik senere tilsendt en god anbefaling fra Ludvig Olsen.<\/p>\n I juni m\u00e5ned blev l\u00e6rer Hansen i P\u00e5rup syg igen og skulle p\u00e5 sygehus, og jeg kom der som vikar igen til sommerferien, det blev til 14 skoledage. I alt havde jeg nu 35 dages arbejde i skolen, og jeg havde erhvervet tre gode anbefalinger.<\/p>\n Jeg f\u00e5r plads som l\u00e6rer ved \u201dHarbo\u00f8re Friskole\u201d<\/strong> Og vi aftalte s\u00e5, at straks jeg kom hjem, skulle sende en ans\u00f8gning, og s\u00e5 pr. brev lade ham vide. Hvorn\u00e5r jeg kom. Uden at jeg vidste noget om det, havde han skrevet et brev til formanden, Jens Peter Jensen i Harbo\u00f8re. I dette brev havde han skrevet: \u201dHvis i ikke har antaget en l\u00e6rer til friskolen s\u00e5 vent, her er en mand, der vil s\u00f8ge pladsen, ham tror jeg er den rette mand for jer\u201d:<\/p>\n Jeg fortalte ogs\u00e5 Signe og S\u00f8ren om min samtale med Brorson, og jeg husker Signe sagde: jeg h\u00e5ber de f\u00e5r den plads. Da kursuset var forbi, fulgtes vi tre hjemad p\u00e5 cykle. Da vi tog afsked med hinanden i Bording sagde Signe: Hvor er jeg sp\u00e6ndt p\u00e5. Om de f\u00e5r pladsen i Harbo\u00f8re. Jo vi sagde skam de til hinanden dengang. Jeg skrev ans\u00f8gningen og fik den sendt omg\u00e5ende. Et par dage efter cyklede jeg med Harbo\u00f8re som m\u00e5l. Vi havde dagen f\u00f8r haft bes\u00f8g af min l\u00e6rer fra Julianehede skole. Han var hj\u00e6lpel\u00e6rer hos l\u00e6rer Nielsen i \u00e5rene 1918 og 19, alts\u00e5 i mine sidste skole\u00e5r. Han var nu l\u00e6rer i Ballum skole nede ved T\u00f8nder og var p\u00e5 cykle p\u00e5 vej til Bovbjerg, hvor han havde sommerhus. Hans kone der var fra Rom ved Lemvig, var taget med toget og boede deroppe Madsen og jeg bestemte, at vi skulle f\u00f8lges ad til Nr. Nissum, og s\u00e5 kunne jeg bo hos hans s\u00f8ster frk. Madsen der havde pensionat nede ved seminariet, hende kendte jeg jo godt, og hun havde mange (tomme) v\u00e6relser st\u00e5ende p\u00e5 grund af ferien.<\/p>\n Vi skulle starte tidlig, han boede hos Magnus Petersen i Julianehede, de var gode venner fra den tid han virkede i skolen der. Vi drak morgenkaffe hos Magnus Petersen, og s\u00e5 k\u00f8rte vi over Herning og Holstebro. Vi fik nogle slemme regnbyger, og s\u00e5 vidt jeg husker, m\u00e5tte vi tage toget fra Aulum til Struer p\u00e5 grund af regnen. Da vi kom til pensionatet i Nr. Nissum fik vi en god aftensmad, vi var godt sultne, vor medbragte mad havde vi spist i Aulum. Vi fik en god snak med frk. Madsen, og vi fik aftenskaffe, inden vi gik i seng. N\u00e6ste morgen fik vi morgenkaffe og s\u00e5 gik turen videre over Lemvig til Hou. Der skiltes vi. Madsen skulle mod vest til Bovbjerg og jeg skulle mod nord til Harbo\u00f8re.<\/p>\n Jeg n\u00e5ede ud til Vrist lidt f\u00f8r middag, i stationsbyen var jeg inde i et hue for at sp\u00f8rge om vej til sdr. skole, og der m\u00f8dte jeg et syn, der satte sig fast i min bevidsthed, at jeg kan se det for mig endnu. Der sad en ung mand bundet fast til en stol med reb, der var surret omkring ham og stolens ryg, han var \u00e5ndsvag og var anbragt der i g\u00e5rden, hvor der var l\u00e6 og sol. Hans mor kom ud og gav mig besked om vejen.<\/p>\n Hos l\u00e6rer Brorson blev jeg modtaget meget venligt af fru Brorson, og jeg hilste p\u00e5 hendes gamle mor, der var S\u00f8nderjyde af f\u00f8dsel. Lidt senere kom Brorson og deres eneste barn, en s\u00f8n, ind fra skolen, og s\u00e5 fik vi en god middagsmad. Da jeg kom hen til formanden Jens Peter Jensen, kunne jeg straks m\u00e6rke, at jeg var ventet, og han fortalte mig om brevet, som Brorson havde skrevet til ham fra Hammerum, og at der var i alt 17 ans\u00f8gninger, og to af dem havde v\u00e6ret hos ham om formiddagen. Efter en god samtale, hvor han spurgte mig ud om mine forhold og fortalte mig om skolerne i Harbo\u00f8re og Vrist, om b\u00f8rnene, og om de forskellige bestyrelsesmedlemmer og skolekommissionen. Hvor de forskellige boede, og hvad de hed. Jeg fik de forskellige navne og adresser skrevet ned p\u00e5 et stykke papir, og efter at havde drukket en kop kaffe, begyndte jeg turen rundt til de forskellige.<\/p>\n Jeg husker ikke, hvor mange jeg n\u00e5ede den dag, men jeg husker, at jeg ved aftenstid traf sammen med de to andre ans\u00f8gere hos Kristen Flyvholm i Langehuse. De indb\u00f8d os til at blive og f\u00e5 en mellemmad sammen med dem. Konen p\u00e5 g\u00e5rden var en datter af Jens Peter Jensen. Vi fik en god aftensmad, der var andet og mere end br\u00f8d p\u00e5 bordet. Under spisningen fortalte Kristen Flyvholm os, at bestyrelsen \u00f8nskede at ans\u00e6tte en, der var gift eller i det mindste forlovet, da de ikke \u00f8nskede, at deres unge piger p\u00e5 Harbo\u00f8re skulle l\u00f8be feter l\u00e6reren. Jeg t\u00e6nkte mit, men sagde ikke noget. En af de andre sagde: \u201dDet kan jeg f\u00e5 ordnet i l\u00f8bet af fjorten dage\u201d.<\/p>\n Efter aftensmaden skiltes vi, jeg har ikke m\u00f8dt de to senere. Jeg k\u00f8rte ud til Brorsons i Sdr. Skole og sov der en nat til. N\u00e6ste dag k\u00f8rte jeg efter at havde f\u00e5et morgenkaffe ud for at bes\u00f8ge de sidste, jeg havde p\u00e5 listen. Der var fisker Jens Kr. Stausholm og pastor Andreasen. Hos Jens Kr. Stausholm fik jeg en venlig og god modtagelse. Han fortalte at deres nabo Chr. Skikkels datter, Andrea havde tjent hos pastor Steffensen i Engesvang, han havde spurgt hende, om hun kendte noget til en familie, der hed Poulsen derude i Engesvang. hun havde svaret, at pr\u00e6sten havde en havemand, der hed Poulsen og han havde en s\u00f8n, der godt kunne v\u00e6re mig, hvad alderen angik, men hun havde ikke det bedste indtryk af ham. Pr\u00e6stens havemand var en husmand i Ndr. Julianehede, og jeg kendte ogs\u00e5 s\u00f8nnen.<\/p>\n Hos pastor Andreasen var modtagelsen mere k\u00f8lig. Det var en meget ubelejlig tid jeg kom p\u00e5, hans s\u00f8n skulle om en time rejse med toget til Sor\u00f8 akademi, hvor han skulle tage studentereksamen. \u201dMen de skal f\u00e5 fem minutter\u201d, sagde han og \u00e5bnede d\u00f8ren til studerev\u00e6relset. Jeg fik mere end fem, det blev nok ti minutter, jeg kunne m\u00e6rke han var interesseret ikke alene som formand for skolekommissionen, men ogs\u00e5 fordi hans b\u00f8rn gik i \u201dFriskolen\u201d. Da vi var f\u00e6rdige med at snakke, og han havde set mine papirer sagde jeg farvel og tak og bad om undskyldning for at jeg var kommet p\u00e5 et ubelejligt tidspunkt.<\/p>\n Fra Harbo\u00f8re cyklede jeg mod Thybor\u00f8n ad en meget d\u00e5rlig vej belagt med rullesten fra havet, den var n\u00e6sten ikke til at cykle p\u00e5. Men jeg n\u00e5ede da ud til S\u00f8mandshjemmet, hvor jeg bestilte dagens middag, og fik bestyrer Otto Christensen til at sejle mig over til Krik p\u00e5 Thy. Sejlturen, der foregik i en b\u00e5d med p\u00e5h\u00e6ngsmotor, tog godt en \u00bd time, og vi fik en god snak med hinanden. Hvad middagen og sejlturen kostede, kan jeg ikke huske.<\/p>\n Jeg cyklede fra Krik til Vestervig, hvor jeg var inde at se den store pragtfulde kirke. Derfra gik turen over Thisted til Vester Vandet, hvor min kammerat Alfred Jensen havde sit hjem. Det var en velbygget g\u00e5rd og nogle flinke mennesker, og jeg kunne udm\u00e6rket overnatte hos dem et par n\u00e6tter. N\u00e6ste dag cyklede jeg videre til Hanstholm, hvor et anden l\u00e6rer embede var ledig. Jeg bes\u00f8gte skolekommissionens medlemmer, men blev klar over, at her havde jeg ingen muligheder for at f\u00e5 plads. Mit indtryk fra Harbo\u00f8re var, at der var gode chancer, hvis bare jeg havde v\u00e6ret forlovet. Da jeg kom tilbage til Vester Vandet var Alfred Jensen og jeg cyklende en tur til Vange \u00e5, hvor han skulle v\u00e6re vikar i et embede, da vi s\u00e5 cyklede tilbage til Vester Vandet var det ved at v\u00e6re m\u00f8rkt, men Hanstholm fyr sendte sit lys ud over vejen, s\u00e5 vi kunne sagtens se at k\u00f8re.<\/p>\n Dagen efter tog jeg afsked med den g\u00e6stfri familie og cyklede over Thisted og Vildsund broen og videre over Mors til Nyk\u00f8bing hvor jeg fandt hen til en anden kammerats hjem. Rytter Hansen var hjemme og jeg fik en god modtagelse der. Efter at vi havde f\u00e5et middagsmad, var Rytter og jeg en tur rundt i byen, var nede ved havnen, hvor vi s\u00e5 \u00d8sterskompagniets bygninger, der havde Rytters far sit arbejde. Efter en god aften i familiens sk\u00f8d og sammen med Rytters k\u00e6reste Ragnhild fik jeg en god seng at sove i.<\/p>\n N\u00e6ste morgen, efter at vi havde drukket morgenkaffe, fulgte Rytter mig til f\u00e6rgen, som jeg skulle med til Glyng\u00f8re. Fra Glyng\u00f8re cyklede jeg over Skive til Knudstrup og fulgte derfra landevejen hjem til Engesvang, som jeg n\u00e5ede sidst p\u00e5 eftermiddagen. Hjemme hos far l\u00e5 et brev til mig fra Jens Peter Jensen i Vrist, hvori han fortalte mig, at jeg var enstemmig indstillet som nr. 1 til stillingen som f\u00f8rstel\u00e6rer ved Harbo\u00f8re Friskole. Nr. 2 var Ansgar Simmelg\u00e5rd dim. 1931 i Nr, Nissum. Jeg husker ikke hvem der blev nr. 3. hvis jeg modtog stillingen, skulle jeg omg\u00e5ende ringe ham op.<\/p>\n N\u00e6ste formiddag cyklede jeg over til Bording central og bad damen hj\u00e6lpe mig med at finde Jens P. Jensens telefonnummer den havde han glemt at opgive. Vi s\u00f8gte f\u00f8rst under Harbo\u00f8re central, men der var ingen af dette navn, s\u00e5 viste det sig at der ogs\u00e5 var central i Vrist og der fandt vi Jens P. Jensens navn og nummer, vi fik ham ringet op, han var hjemme og jeg sagde tak for indstillingen og skulle nok flytte derop et par dage f\u00f8r, s\u00e5 jeg kunne begynde i skolerne 1. september 1934.<\/p>\n Jeg bliver forlovet med Signe.<\/strong> Da vi havde f\u00e5et aftensmad og f\u00e5et vasket op satte vi to os ind i sofaen og snakkede om fremtiden. Signe ville med til Harbo\u00f8re, n\u00e5r jeg skulle flytte derop sidst i august. Hun ville se egne og lejligheden, vi skulle bo i, og se skolerne jeg skulle virke i, og s\u00e5 ville hun tage m\u00e5l af vinduerne, og s\u00e5 skulle vi tage med tog til Lemvig og k\u00f8be stof til gardiner, som hun s\u00e5 ville sy og h\u00e6nge op, inden hun rejste tilbage igen.<\/p>\n Jeg skulle s\u00e5 skrive til Brorson og bede om, at hun m\u00e5tte sove hos dem et par n\u00e6tter. Alt sammen meget fornuftigt og vel udt\u00e6nkt. Men hun ville ogs\u00e5, at vi skulle til Silkeborg en dag og k\u00f8be ringe, for som hun sagde, s\u00e5 havde hun bedre hold p\u00e5 mig, og jeg var ikke s\u00e5 udsat, n\u00e5r jeg havde ring p\u00e5. Det var vi ikke enige i. jeg mente nok, hun kunne stole p\u00e5 mig, og jeg skulle nok klare mig, s\u00e5 kunne vi k\u00f8be ringe i julen.<\/p>\n Den egentlige grund med at vente var, at jeg manglede penge til at k\u00f8be ringene for, men Signe slog fast, at skulle hun med til Harbo\u00f8re, s\u00e5 skulle det v\u00e6re med ring p\u00e5. Signe fik sin vilje, en dag cyklede vi til Silkeborg og k\u00f8bte ringe, hvor jeg fik pengene fra, husker jeg ikke. Jeg havde nok enten l\u00e5nt dem af far eller haft nogle, jeg kunne hente i sparekassen. Da vi kom hjem fra Silkeborg, skulle vi komme hjem til far, han ville give aftensmad. Kirsten, fars dygtige og gode husbestyrerinde, havde d\u00e6kket festligt bord og lavet god mad til os, og begge \u00f8nskede de os hjertelig tillykke med forlovelsen. Senere skulle jeg igen p\u00e5 cykle tur til Christianshede skole. Signe skulle f\u00f8lges hjem.<\/p>\n Min svoger S\u00f8ren Jensen i Christianshede skole var i sommerens l\u00f8b blevet kendt med vor nabo Knud Jacobsens datter Valborg, som jeg havde kendt fra hun var barn hjemme hos sin far og mor. De havde taget ring p\u00e5, inde de i sommerferien skulle med til N\u00f8dager for at pr\u00e6senteres for familien der. De havde ogs\u00e5 bestemt, at de ville holde bryllup p\u00e5 kongens f\u00f8dselsdag 26 september.<\/p>\n S\u00e5 blev Signe jo arbejdsl\u00f8s, hun havde taget plads hos en seminariel\u00e6rer Lesli Kristensen i Silkeborg fra 1, november. Oktober m\u00e5ned ville hun tilbage i sit hjem. Valborg og jeg havde, siden jeg kom hjem fra seminariet foretaget adskillige cykle ture sammen til og fra Engesvang kirke, og vi havde haft en tur til Glusted, hvor vi bes\u00f8gte f\u00e6lles bekendte. Nu kunne vi f\u00f8lge ad til og fra Christianshede skole.<\/p>\n En aften vi k\u00f8rte sammen, sagde Valborg til mig: \u201dJa, nu m\u00e5 du ikke blive forskr\u00e6kket, Signe ringede i formiddags og bad mig fort\u00e6lle dig, at hendes mor var kommet p\u00e5 bes\u00f8g, s\u00e5 hun er der, n\u00e5r vi kommer derud\u201d. N\u00e5, t\u00e6nkte jeg, jeg husker ikke om jeg sagde det til Valborg. S\u00e5 er hun kommet for at se \u201dgiraffen\u201d, s\u00e5 er det om han er god nok til datteren? N\u00e5, det gik nu meget godt, Signes mor hilste meget venligt p\u00e5 mig og \u00f8nskede tillykke med forlovelsen. Senere har Signe fortalt mig, at da Valborg og jeg var k\u00f8rt, havde hun spurgt sin mor om, hvad hun havde at sige om mig, og hendes mor havde svaret: \u201dJeg tror det bliver din evige lykke\u201d.<\/p>\n <\/p>\n \u201dDu sagde ikke alt det, du vidste\u201d.<\/strong> Jeg havde lejet vognmand Simonsen i Engesvang til med sin lastbil at k\u00f8re os og mit flyttegods til Harbo\u00f8re. Signe kom cyklende over til os, og ved titiden var vi f\u00e6rdige til at k\u00f8re. Det tog ca. 3 timer for os at k\u00f8re til Harbo\u00f8re, der var ikke asfalterede veje dengang. Jeg var ovre ved Niels Jensen efter n\u00f8glen, og blev samtidig inviteret til at vi alle tre skulle komme derover og drikke en kop kaffe, inden Simonsen skulle k\u00f8re tilbage til Engesvang.<\/p>\n I Christianshede skulle Signes yngste s\u00f8ster Karen komme i l\u00f8bet af dagen for at holde hus for S\u00f8ren, i de dage Signe var oppe hos mig, og hun skulle spille til en gudstjeneste i kirken den f\u00f8lgende s\u00f8ndag.<\/p>\n Vi fik mine f\u00e5 m\u00f8bler stillet p\u00e5 plads og fik sengen redt op inde i sovev\u00e6relset og cyklede s\u00e5 ud til l\u00e6rer Brorsons for at spise aftensmad. Vi var ogs\u00e5 henne hos Jens P. Jensen for at pr\u00e6sentere os. Det f\u00f8rste Jens Peter sagde, da han havde f\u00e5et hilst p\u00e5 os og budt os velkommen var: \u201dDu sagde ikke, alt det du vidste, da du var her sidst!\u201d Dertil kunne jeg kun svare; at jeg ikke var forlovet denne gang. Dagen efter var vi i Lemvig og fik k\u00f8bt gardiner. Vi var ogs\u00e5 inde hos snedker Madsen for at se p\u00e5 m\u00f8bler, og det endte med, at vi bestilte sovev\u00e6relse, dagligstue og spisestue til levering omkring 1. maj. S\u00e5 vi fik meget ordnet den dag.<\/p>\n Dagen efter l\u00e5nte Signe fru Brorsons symaskine og fik i en fart gardinerne s\u00f8mmet, og vi fik gardiner h\u00e6ngt op i alle v\u00e6relserne. Om aftenen var der m\u00f8de i Harbo\u00f8re missionshus, hvem der talte, husker jeg ikke, men jeg husker, at l\u00e6rer Brorson indb\u00f8d en del beboer fra Vrist til en kop kaffe efter m\u00f8det, for at de kunne f\u00e5 lejlighed til at se deres nye l\u00e6rer, og vi kunne f\u00e5 hilst p\u00e5 dem. Og jeg husker, der udspandt sig f\u00f8lgende samtale mellem P. Madsen Kj\u00f8bmand og Signe, da han hilst p\u00e5 hende. \u201dHvor er s\u00e5 den bette pige fra?\u201d \u201dJeg er fra N\u00f8dager ved Kolind\u201d. \u201dHar du s\u00e5 kendt Karen og S\u00f8ren Jensen?\u201d. \u201dJa, det var mine bedstefor\u00e6ldre\u201d: \u201dEr du Jens Magnus datter?\u201d. \u201dJa, det er jeg\u201d. \u201dJa s\u00e5 er vi flere her, der har v\u00e6ret i dit hjem mange gange\u201d.<\/p>\n Om sommeren var der mange af fiskerne, der fiskede i Kattegat, og s\u00e5 landede de deres fisk i Gren\u00e5. Om s\u00f8ndagen tog de en bundt fisk med, og s\u00e5 tog de med toget fra Gren\u00e5 til Hallendrup og gik s\u00e5 til N\u00f8dager kirke for at h\u00f8re pastor Buch pr\u00e6dike. N\u00e5r gudstjenesten var forbi, blev de inviteret med hjem i g\u00e5rden til middagsmad eller eftermiddags kaffe. Signe har fortalt mig, at da hendes farmor Karen Jensen var d\u00f8d, kom der en krans til hendes begravelse, og p\u00e5 b\u00e5ndet stod: Fra fiskerne p\u00e5 Harbo\u00f8re og s\u00e5 var der henvist til Math\u00e6us kap. 25. 35. jeg var sulten, og i gav mig at spise, jeg var t\u00f8rstig, og i gav mig at drikke, jeg var fremmed, og i tog jer af mig.<\/p>\n Dagen efter rejste Signe med formiddagstoget hjem til Engesvang, hun rejste over Vemb, Holstebro og Herning, til Vemb havde hun rejseselskab med mission\u00e6ren, der havde talt i missionshuset aftenen f\u00f8r. Fra Engesvang st. m\u00e5tte hun g\u00e5 op til far, hvor hendes cykle stod. Hun fik kaffe og aftensmad inden hun cyklede til Christianshede. Signe havde meget at fort\u00e6lle far og Kirsten om hendes tur til Harbo\u00f8re, og far fulgte hende over mosen. I sit f\u00f8rste brev til mig, hvor hun fortalte om hjemrejsen, skrev hun: \u201dJeg tror, din far godt kan lide mig\u201d.<\/p>\n Kongeparret hilste p\u00e5 de fremm\u00f8dte og Niels Sjelle indb\u00f8d p\u00e5 en forfriskning p\u00e5 S\u00f8mandshjemmet, der blev serveret vin og kransekage.<\/p>\n Efter modtagelsen p\u00e5 havnen gik kongeparret, sammen med pr\u00e6sten og andre op for at se kirken, da de passerede forbi forskolen stod Signe ved vinduet og s\u00e5 dem, efter at havde set kirken gik kongeparret op for at hilse p\u00e5 Kirsten Hvas og hendes for\u00e6ldre, de serverede kaffe for dem.<\/p>\n Alle biler p\u00e5 Thybor\u00f8n var tilsagt til at m\u00f8de ved kirken for at k\u00f8re kongeparret med f\u00f8lge til Harbo\u00f8re, hvor de skulle se kirken og de store f\u00e6llesgrave for de omkomne fiskere og redningsfolk. Her var det pastor Andreasen, der viste rundt og forklarede og senere indb\u00f8d til en forfriskning i pr\u00e6steg\u00e5rden. Fra pr\u00e6steg\u00e5rden tog kongeparret tilbage til \u201dDannebrog\u201d der lagde fra kaj med Wegeberg ved roret. Mange var m\u00f8dt op for at se kongeskibet sejle ud af havnen og alle vinkede de farvel.<\/p>\n Da \u201dDannebrog\u201d n\u00e5ede Oddersund broen stod kongen igen hos lodsen, og kongen spurgte: \u201dHvorfor sejler de ikke lige ind under broen, men tager en del sving til venstre, s\u00e5 vi kommer skr\u00e5t ind?\u201d Wegeberg svarede, \u201dder er fordi, der er s\u00e5 stor afdrift p\u00e5 skibet, s\u00e5 tager vi ikke disse sving, vil skibet t\u00f8rne imod en af bropillerne!\u201d. inden Wegeberg forlod kommandobroen i L\u00f8gst\u00f8r kom kongen op til ham igen og f\u00e6stede Dannebrogsm\u00e6ndenes h\u00e6derstegn p\u00e5 Wegebergs jakkerevers idet han sagde: \u201dDet skal de have lods for veludf\u00f8rt tjeneste p\u00e5 \u201dDannebrog\u201d. Danmarks bes\u00e6ttelse 9 april 1940.<\/strong> Ved 11 \u2013 tiden kom tyske flyvere i lav h\u00f8jde dr\u00f8nende ind over Thybor\u00f8n. Op ad dagen kom der udsendelser i radioen med taler af statsminister Stauning og kongen med opfordring om, at alle skulle forholde sig i ro, og at den danske h\u00e6r havde kapituleret. Der havde v\u00e6ret tr\u00e6fninger ved gr\u00e6nsen og syd for Haderslev og i K\u00f8benhavn. I alt var der 11 dr\u00e6bte og ro s\u00e5rede danske soldater fra kampen i S\u00f8nderjylland. Hvor mange, der var faldet i K\u00f8benhavn, husker jeg ikke. F\u00f8rst onsdag aften n\u00e5ede de tyske soldater Thybor\u00f8n. Det var en afdeling dragoner. De tog en stor smedje nede ved havnen til deres heste og tog lejligheden til dem selv.<\/p>\n I dagene derefter kom der mange soldater med tog og bil til byen. Mange Thybor\u00f8n boer m\u00e5tte flytte ud af deres huse, fordi tyskerne ville have dem at bo i. Wegebergs var vist de f\u00f8rste, der m\u00e5tte forlade deres hus, de var s\u00e5 heldig, at der var en lejlighed ved lodst\u00e5rnet, der flyttede de ned. Der kom flere og flere soldater, og der blev bygget store barakker til dem. I 1941 tog den nye skole, som vi havde f\u00e5et bygget nede ved forskolen, og l\u00e6rer Hvas\u00b4 gamle skole tog de, s\u00e5 fik vi det ordnet s\u00e5dan, at vi alle tre flyttede op i missionshusets lille sal, som tyskerne s\u00e5 gav fri, de havde ogs\u00e5 taget hele missionshuset.<\/p>\n Vi begyndte s\u00e5 tidlig om morgenen og blev ved til langt ud p\u00e5 eftermiddagen og kortede timerne ned til 45 min., og s\u00e5 afl\u00f8ste vi hinanden. P\u00e5 den m\u00e5de fik b\u00f8rnene fire timer hver anden dag. efter mange forhandlinger med tyskerne, fik vi vore skolestuer tilbage, og tyskerne fik hele missionshuset. Derefter m\u00e5tte m\u00f8derne holdes p\u00e5 s\u00f8mandshjemmet eller i kirken. Samtalem\u00f8derne blev holdt i hjemmene, en kreds blev dannet nede ved havnen og en anden oppe i byen. De mange tyskere fyldte op i butikkerne. Vi handlede med k\u00f8bmand Kristensen i Thybor\u00f8n by, han var en troende mand, men han tog efter manges mening alt for stort hensyn til tyskerne. .<\/p>\n N\u00e5r vi fra byen kom for at handle, kunne vi f\u00e5 lov til at st\u00e5 og vente til tyskerne havde f\u00e5et de varer, de ville have, n\u00e5r de skulle hjem p\u00e5 orlov i Tyskland, dernede var der mangel p\u00e5 varer allerede, da tyskerne besatte Danmark, mens vi i begyndelsen af 40-erne havde varer nok i Danmark. Signe og jeg blev tr\u00e6tte af, at st\u00e5 der bag de mange tyskere og vente og vente og flyttede ned til k\u00f8bmand Fr\u00f8lund i Vesterhavsgade, hos ham var det tyskerne, der m\u00e5tte vente. Vi handlede s\u00e5 hos ham, i de \u00e5r vi boede i Thybor\u00f8n. Han var en dygtig k\u00f8bmand, der var god til at skaffe varer frem.<\/p>\n Tyskerne tog straks fat p\u00e5 at bef\u00e6ste Thybor\u00f8n, de var sikre p\u00e5, at her ville Engl\u00e6nderne g\u00f8re landgang. Hver dag kom et tog trukket af et D.S.B. lokomotiv meden r\u00e6kke af jernbanevogne, der var l\u00e6sset med grus og cement, disse vogne blev rangeret ud p\u00e5 havnesporet, og der blev anlagt en transportbane langs med dette spor, og den blev f\u00f8rt videre op forbi forskolen og langs den h\u00f8je d\u00e6mning ud mod havet. Oppe i klitterne blev der bygget mange store bunkers og fundamenter til langt r\u00e6kkende kanoner og luftv\u00e6rnsskyts, der blev opstillet lytteposter og udsigtst\u00e5rne. Daglig havde vi dette arbejdstog k\u00f8rende frem og tilbage forbi skolevinduerne, n\u00e6sten daglig holdt tyske soldater \u00f8velser, de l\u00e5 ved hus hj\u00f8rnerne og knaldede med b\u00f8sse og maskingev\u00e6rer, der var alt sammen meget generende for undervisningen.<\/p>\n Ca. en uge efter at tyskerne var kommet til byen, blev alle gade lys slukkede, og alle vinduerne skulle v\u00e6re m\u00f8rklagte, s\u00e5 ikke en lys stribe sivede ud. Bil og cykellygter skulle ogs\u00e5 m\u00f8rkl\u00e6gges, kun gennem en smal stribe m\u00e5tte lyset sive ud. Der blev lagte en pigtr\u00e5dssp\u00e6rring rundt om byen, og i klitterne blev der lagt landminer. Det sidst kom til at koste en af mine skoledrenge livet. Hans for\u00e6ldre boede i Vesterhavsgade og deres grund gik lige op til d\u00e6mningen. En dag gik han og legede med sin bold og kom s\u00e5 til at kaste den indenfor afsp\u00e6rringen, han kunne se bolden og mavede sig s\u00e5 ind under pigtr\u00e5den, derved kom han til at r\u00f8re ved en landmine, der l\u00f8d et brag, og drengen blev frygtelig tilredt. Hans far blev kaldt hjem fra sit arbejde, han fik sin dreng trukket tilbage under hegnet uden selv at komme noget til. Drengen blev i ambulance k\u00f8rt til sygehuset i Lemvig, hvor han d\u00f8de kort tid efter indl\u00e6ggelsen.<\/p>\n Om natten mellem 12 og 1. kunne vi ofte opleve at blive v\u00e6kket af st\u00f8j fra flyvemaskiner, det var engelske bombemaskiner, der i stor h\u00f8jde passerede hen over byen, og som, n\u00e5r de kom l\u00e6ngere mod \u00f8st, drejede mod syd ned over Tyskland, hvor de afleverede deres d\u00f8dbringende last over tyske byer med fabrikker, der fremstillede v\u00e5ben, for s\u00e5 ca. tre timer efter at komme samme vej tilbage. Somme tider var flyverh\u00f8jden s\u00e5 lav, at tyskerne sk\u00f8d efter dem med luftv\u00e6rnskanonerne. Vi oplevede ogs\u00e5 luftkampe over byen. N\u00e5r lytteposterne havde meldt, at nu var engelske flyvere p\u00e5 vej, gik beskeden videre til Karup, hvor s\u00e5 tyske maskiner gik p\u00e5 vingerne for at m\u00f8de engl\u00e6nderne og drive dem tilbage. Om det lykkedes ved jeg ikke, for vi l\u00e5 jo i vores senge og h\u00f8rte, hvordan de sk\u00f8d mod hinanden deroppe i luften, og vi kunne h\u00f8re stumperne af projektilerne falde ned p\u00e5 hustagene. Det var meget uhyggeligt, men der sket os aldrig noget.<\/p>\n Jeg oplevede det meget st\u00e6rkt en aften, jeg havde en stor flok af unge i aftenskole, da blev der luftkamp over byen vi kunne tydelig h\u00f8re den st\u00e6rke skydning og kunne h\u00f8re projektilerne falde p\u00e5 taget. Nogle skreg af angst, andre r\u00e5bte, at de ville i beskyttelsesrum, hvilket var livsfarligt, da vi skulle ud i det fri for at komme i beskyttelsesrummet, der var bygget op af gr\u00e6st\u00f8rv langs med husmuren. Derfor sagde jeg nej til dette og foreslog, at de skulle l\u00e6gge sig ned p\u00e5 gulvet han under vinduerne. Det var der kun f\u00e5 der gjorde. Jeg stod henne ved d\u00f8ren for at forhindre, at nogen l\u00f8b ud i beskyttelsesrummet. En pige r\u00e5bte: \u201dJeg siger det til far, at de har forbudt os at g\u00e5 i beskyttelsesrummet\u201d. Dertil svarede jeg: \u201dHavde jeg givet lov til dette, kunne der v\u00e6re sket det, at en eller flere var blevet s\u00e5ret eller m\u00e5ske dr\u00e6bt\u201d. Luftkampen varede ved i ca. 5 min, s\u00e5 kunne vi forts\u00e6tte, men chokerede var vi alle blevet.<\/p>\n Jeg husker ogs\u00e5 en dejlig s\u00f8ndag morgen med solskin, vi sad i vor lille stue oppe p\u00e5 Karl Kristensens loft og spist vores morgenmad, da kom der en engelsk flyvemaskine i lav h\u00f8jde stilende lige mod et tysk krigsskib, der l\u00e5 lige ud for havnen. Lige f\u00f8r den n\u00e5ede skibet udl\u00f8stes en bombe der skulle ramme skibet, den faldt i vandet lidt ved siden af skibet, der l\u00f8d et h\u00f8j brag og kaskader af vand blev slynget h\u00f8jt op i luften. Flyvemaskinen blev ramt af skibets kanoner, da den et \u00f8jeblik efter kom tilbage var der flammer og r\u00f8g ud fra den. Vi l\u00f8b hen over loftet til vinduet mod vest og s\u00e5, maskinen falde i havet et stykke fra land. Den havde haft en bes\u00e6tning p\u00e5 3 mand, de to gik ned med maskinen, den tredje, der var maskinskytte og sad ude i halen af maskinen, blev slynget ud af maskinen og blev reddet af et pat m\u00e6nd der l\u00e5 i deres b\u00e5d og fiskede lidt fra stedet, hvor maskinen faldt i vandet. Da de kom ind til havnen, blev han straks taget af tyskerne som krigsfange, han blev f\u00f8rt op til den gamle skole, hvor han tilbragte en uges tid under bevogtning. Da vi en tidlig morgen stod oppe ved stationen og ventede p\u00e5 toget, kom der to tyske soldater med ham, nu skulle han nok f\u00f8res til en krigsfangelejr i Tyskland, det g\u00e6ttede vi p\u00e5. I Skjern skiftede vi tog, vi skulle efter Herning, de tre soldater fortsatte med toget til Esbjerg.<\/p>\n Det skete ogs\u00e5 at fiskekuttere fra Thybor\u00f8n, der l\u00e5 og fiskede ude p\u00e5 havet blev taget af engelske krigsskibe og f\u00f8rt til England, hvor de s\u00e5 fortsat skulle fiske, men fra engelsk havn og fangsten skulle landes i England, naturligvis fik de fisken betalt. s\u00e5ledes forsvandt kutteren \u201dStausholm\u201d med Niels Stausholm og hans s\u00f8n + to andre ombord. De skule have v\u00e6ret hjem til hans datters bryllup. Julie skulle giftes med Oskar Klemmensen. Brylluppet blev holdt, men uvisheden om faderen og broderen stjal glansen. Senere fik de gennem R\u00f8de Kors besked om, at de begge var i god behold i Skotland.<\/p>\n Jeg husker endnu den gl\u00e6de det vakte i Thybor\u00f8n, da Stausholm og s\u00f8n efter 5. maj 1945 vendte hjem. den p\u00e5f\u00f8lgende s\u00f8ndag var han med til s\u00f8ndagsm\u00f8det i missionshuset, og der fortalte han om hvordan, de havde haft det under deres ufrivillige ophold i Skotland. Han sluttede m\u00f8det. Om aftenen var der \u00e5bent hus hos Stausholm, og der blev serveret \u00e6gte kaffe, som de havde haft med hjem fra Skotland.<\/p>\n Den 29. august 1943 mistede Edv. Christensen sin yngste s\u00f8n, han var marinesoldat og l\u00e5 i Holmens kaserne. Ved en tr\u00e6fning, der opstod, da de danske soldaterskulle afv\u00e6bnes, blev han dr\u00e6bt. Hans lig blev senere frigivet og f\u00f8rt til Thybor\u00f8n. Begravelsen skulle efter ordre fra tyskerne foreg\u00e5 i stilhed, men Thybor\u00f8n boerne m\u00f8dte op, s\u00e5 kirken var stuvende fuld. Tyske soldater var ogs\u00e5 m\u00f8dt op, og efter jordp\u00e5kastelsen sk\u00f8d de en salve af hen over graven. Der blev i Thybor\u00f8n samlet penge ind til en mindesten, og fra soldaterkammerater blev der sendt en mindeplade i marmor.<\/p>\n Oppe ved den gamle skole skete der under bes\u00e6ttelsen en grim ulykke, der kostede flere tyskere livet. Et par soldater stod ude p\u00e5 legepladsen med en h\u00e5ndgranat, som ikke var eksploderet, da den blev kastet, en s\u00e5kaldt forsager, den skulle nu unders\u00f8ges, og flere stod og s\u00e5 til. Da pludselig sprang granaten med et brag og flere af soldaterne blev dr\u00e6bt og nogle blev kv\u00e6stede. Flere ruder blev spr\u00e6ngt, og fru Hvas, der var inde i lejligheden blev st\u00e6rk chokeret.<\/p>\n Et stykke ude i havet havde tyskerne udlagt miner, som de engelske landgangsfart\u00f8jer skulle l\u00f8be p\u00e5, n\u00e5r engl\u00e6nderne fors\u00f8gte at g\u00f8re landgang. En nat, da det bl\u00e6ste ret st\u00e6rkt, havde en af disse miner revet sig l\u00f8s og blev af b\u00f8lgerne kastet ind mod stranden, hvor den eksploderede med et stort brag. Lugttrykket knuste de fleste ruder i husene, der l\u00e5 i n\u00e6rheden. K\u00f8bmandens store butiksrude var fuldst\u00e6ndig knust. P\u00e5 \u201dIversens vej\u201d hvor vi boede, var der ikke andre end vores hus, der havde hele ruder. Da vi fik bygget hus i 1941 havde vi f\u00e5et ruder med dobbelt glas i alle vinduerne, derfor havde de holdt til trykket. Jeg husker, at jeg trak i t\u00f8jet og var en tur rundt, for at se \u00f8del\u00e6ggelsen.<\/p>\n L\u00e6ge Rasch, Strande blev skudt. Hos Peter Hansen kunne de ikke forst\u00e5, hvorfor l\u00e6gen ikke kom. S\u00e5 ringede de igen til Lindum, og da var han hjemme og kom straks. Han havde v\u00e6ret hos nogle venner nede ved havnen. Da fru Rasch i strande v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen, kunne hun ikke forst\u00e5 hvorfor hendes mand ikke var kommet tilbage, hun var jo s\u00e5 vant til, at hendes mand blev kaldt ud om natten, men nu blev hun urolig og s\u00e5 blev der sat en efters\u00f8gning i gang og dr, lidt inden for afsp\u00e6rringen fandt de bilen st\u00e5ende, og l\u00e6gen liggende d\u00f8d i gr\u00f8ften, de to vagtposter havde intet foretaget sig, men nu blev hele sagen klarlagt. Kommandanten i Thybor\u00f8n holdt p\u00e5, at soldaterne havde gjort deres pligt. Efter referat i avisen: P\u00e5 stedet blev 5 \u00e5r efter rejst en stor natursten udf\u00f8rt af billedhugger Thorvald Westergaard Lemvig. P\u00e5 stenen st\u00e5r: \u201dUnder ud\u00f8velse af sin l\u00e6gegerning blev Dr. A. C. V. Rasch den 30. november 1944 skudt af tyskerne p\u00e5 dette sted\u201d. Formanden for Ringk\u00f8bing amts l\u00e6gekreds Joh. Andersen foretog afsl\u00f8ringen, flere holdt taler bl.a. pastor Andreasen Harbo\u00f8re, og der blev nedlagt blomster og kranse. L\u00e6ge Rasch og frue ligger begravede p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Sdr. Omme.<\/p>\n i bygger hys i Thybor\u00f8n. En dag jeg gik til og fra skole, s\u00e5 jeg, at t\u00f8mrer Holger M\u00f8ller var ved at s\u00e6tte grund af til et hus. Jeg gik over til ham og spurgte, om dette hus var til at leje, n\u00e5r det var f\u00e6rdigt. Han svarede, at han vidste det ikke endnu, m\u00e5ske skulle det s\u00e6lges, m\u00e5ske ville de selv flytte ind i det, men jeg kunne komme igen s\u00e5 kunne vi snakke om det. n\u00e6ste jeg snakkede med ham, fik jeg det p\u00e5 h\u00e5nden, hvis det skulle lejes ud. Og enden p\u00e5 det blev, at vi kunne leje det med en opsigelse p\u00e5 tre m\u00e5neder, og han lovede det f\u00e6rdigt, s\u00e5 vi kunne flytte ind 1. februar. Hvad han skulle have i leje pr. mdr. kan jeg ikke huske, men lejen var vist rimelig. S\u00e5 var sagen jo klaret i al fald for en tid. Holger M\u00f8ller fik huset under tag og sat vinduer og d\u00f8re i inden jul, og det blev ogs\u00e5 f\u00e6rdig, s\u00e5 vi kunne flytte ind den 1. februar. Det blev galt med min bagdel igen, den var meget \u00f8m at sidde p\u00e5. Signe ringede til DR. Rasch, og han lovede at se ind til os en eftermiddag efter skoletid, n\u00e5r han var p\u00e5 sygebes\u00f8g i Thybor\u00f8n. Han kom ogs\u00e5, og da han havde set p\u00e5 det, sagde han: \u201dDet skal vi have \u00e5bnet for, jeg tager S\u00f8ster Laura med n\u00e6ste gang, jeg skal herud en eftermiddag. De skal bed\u00f8ves, og det skal jeg have hj\u00e6lp til.\u201d de kom s\u00e5 en eftermiddag eller to efter og ordnede det, og der kom en del pus ud. Men nu var Jens Kristian d\u00e5rlig, s\u00e5 Dr. Rasch skulle ogs\u00e5 se p\u00e5 ham. Da han havde set p\u00e5 ham og unders\u00f8gt ham, sagde han: \u201dHer kom jeg lige i rette tid, nu redder vi ham for en lungebet\u00e6ndelse.\u201d Han havde ikke kunnet t\u00e5le fugten fra de kolde v\u00e6gge. Han fik medicin og kom sig, og s\u00e5 trives han godt igen.<\/p>\n I sommerferien var vi i N\u00f8dager, og lige f\u00f8r august fik jeg et anbefalet brev fra Holger M\u00f8ller, hvori han skrev, at vi skulle flytte ud 1. november, da de selv skulle flytte ind, de havde solgt det hus de selv boede i. da vi kom tilbage til Thybor\u00f8n, tog jeg den store beslutning: Nu skal vi have bygget et hus!<\/p>\n S\u00f8ster Laura l\u00e5nte os 10,000 kr. mod at f\u00e5 2. pant i huset og jeg fik l\u00f8fte p\u00e5 at kunne l\u00e5ne 12,000 kr. i Harbo\u00f8re afdeling af Lemvig bank, som to af vore venner p\u00e5 Harbo\u00f8re ville kautionerer for. T\u00f8mrer Niels Jensen skulle bygge huset og s\u00f8rge for alle indk\u00f8b til huset. Jeg k\u00f8bte en byggegrund p\u00e5 Iversens vej, og s\u00e5 tog murerne fat, og de fik murene op i rejseh\u00f8jde inden jul. S\u00e5 satte vinteren ind med h\u00e5rd frost. Da for\u00e5ret kom, m\u00e5tte murerne tage en ydermur ned, den var \u00f8delagt af frosten. Huset stod f\u00e6rdig med to lejligheder til indflytning 1. juli 1941.<\/p>\n Et dejligt hus var det. Der var f\u00e6lles indgang i gavlen. I gangen var der svingtrappe op til lejligheden ovenp\u00e5. Der var to dejlige stuer med vinduer mod syd, sovev\u00e6relset havde et hj\u00f8rne vindue mod vest og nord. De ter v\u00e6relser kunne opvarmes med en stor hj\u00f8rnekarmin, der stod i spise \u2013 og opholdsstuen. Vi fik en vognladning gode t\u00f8rv ude fra Johannes hver sommer. Han solgte mange t\u00f8rv til Thybor\u00f8n, k\u00f8bmand Fr\u00f8lund blev forhandler af dem. I k\u00f8kkenet var der en komfur, efter krigen fik vi flaskegas. I baghuset var der b\u00f8rnev\u00e6relse med indgang fra sovev\u00e6relset, der var g\u00e6stev\u00e6relse, toilet og vaskehus. Lejligheden ovenp\u00e5 bestod af to gode v\u00e6relser + k\u00f8kken og et toilet. I k\u00f8kkenet var der en d\u00f8r, der f\u00f8rte ind til loftet over udhuset, s\u00e5 de kunne have deres br\u00e6ndsel der. De skulle s\u00e5 have deres br\u00e6ndsel ind f\u00f8rst. Vi hjalp hinanden med det, ved hj\u00e6lp af en talje kunne vi hejse t\u00f8rvene op ude i vaskehuset.<\/p>\n Vore f\u00f8rste lejere var barber Andersen og hustru, hun hed Anna og passede bagerbutikken i Vesterhavsgade for sin onkel. Andersen havde fris\u00f8rsalon ved havnen, de var et par flinke og rare mennesker. De flyttede til R\u00f8dk\u00e6rsbro, hvor Andersen driver salon endnu. Det er Annas hjemsogn. De n\u00e6ste blev Oda og Rom Madsen, hun var fra Gj\u00f8l og var ansat i en trikotage \u2013 og manufakturforretning ved havnen, han var fisker. De var ogs\u00e5 nygifte og var et par flinke mennesker at have i huset.<\/p>\n Men hvor skulle vi bo, mens huset blev bygget? Det var vort store problem. T\u00f8mrer N\u00f8rgaard tilb\u00f8d os, at vi m\u00e5tte flytte ind i deres to stuer, s\u00e5 ville de bo i et par v\u00e6relser p\u00e5 loftet. Dette k\u00e6rlige tilbud takkede vi meget for, men ville n\u00f8dig g\u00f8re brug af det. s\u00e5 fik vi l\u00f8fte om, at vi m\u00e5tte flytte op p\u00e5 Karl Kristensens loft, der havde de to sm\u00e5 g\u00e6stev\u00e6relser og et lille k\u00f8kken under et tagvindue, det var ledigt, da de syntes, det var for ringe og sm\u00e5t, at have nogen boende i.<\/p>\n Der flyttede vi op 1. november. Vore m\u00f8bler kom op p\u00e5 loftet over forskolen hos frk. Nielsen. I vor stue havde vi min divan, den sov jeg p\u00e5., mit skrivebord og sygekasse skabet, som vi kaldte det. jeg var blevet ansat som forretningsf\u00f8rer for Thybor\u00f8n sygekasse, jeg var blevet st\u00e6rkt opfordret til at s\u00f8ge den stilling, og jeg ville ogs\u00e5 gerne tjene disse penge, l\u00f8nnen var 700 kr. for et \u00e5r, senere blev det sat op til 1400 kr. i det andet v\u00e6relse stod min spiralseng fra Harbo\u00f8re tiden, den sov Signe i, s\u00e5 var der plads til vort kl\u00e6deskab og Jens Kristians barneseng.<\/p>\n Orglet stod nede i en tom stue i Karl og Delas lejlighed, der gik Signe ned og \u00f8vede sig, hun var blevet antaget som organist ved kirken, da frk. Nielsen gerne ville v\u00e6re fri, nu hun havde sine for\u00e6ldre boende hos sig. Karl og Dela, var nogle dejlige mennesker at bo hos. Vi blev venner for livet, vi var ofte nede hos dem til kaffe om s\u00f8ndagen, s\u00e5 spillede Karl og Signe sammen, han spillede violin og mandolin. Deres musik havde vi megen gl\u00e6de af. Karl var en ivrig j\u00e6ger, der vankede tit en fugl, dem sk\u00f8d han mange af, i den strenge vinter. Der var lang tid, hvor fiskerne ikke kunne komme p\u00e5 havet p\u00e5 grund af is, da det blev for\u00e5r, og Karl igen kunne komme p\u00e5 havet med sin kutter, fik vi fisk, hver gang han kom i havn med sin last.<\/p>\n Ungdomsarbejde i Thybor\u00f8n.\u00a0<\/strong> Men s\u00e5 kom den nye pr\u00e6st Knudsen og s\u00e5 skete der noget. Han kunne samle de unge, ja de \u00e6ldre med. Han fik stifte K.F.U.M. Der blev holdt stiftende generalforsamling med valg af bestyrelse og vedtagelse af love, i lovene stod at samfunds r\u00e5det skulle v\u00e6lge en af deres medlemmer, til medlem af bestyrelsen. De valgte sognefoged Alf. Christensen. K.F.U.M. valgte Anders Jensen, pastor Knudsen, l\u00e6rer Hvas og jeg. Bestyrelsen valgte pastor Knudsen til formand. Alfred Christensen til n\u00e6stformand og Anders Jensen som kasserer.<\/p>\n Ved pastor Knudsens forkyndelse og i forbindelse med en missions uge var der stor v\u00e6kkelse, mange unge blev omvendt ogs\u00e5 flere unge \u00e6gtepar. S\u00e5 nu blev der en god flok af unge til at samles, men da det var under bes\u00e6ttelsen, kneb det meget med at f\u00e5 lokaler til at samles i. de fleste m\u00f8der m\u00e5tte holdes p\u00e5 S\u00f8mandshjemmet, men det havde sine vanskeligheder, n\u00e5r folk kom og gik. Jeg husker et par gange jeg havde m\u00f8det, at det ikke var let at holde tankerne samlet om det. man skulle, man kunne let tabe tr\u00e5den.<\/p>\n S\u00e5 husker jeg, at jeg en dag havde et \u00e6rinde p\u00e5 havnen, det var sidst p\u00e5 eftermiddagen, jeg gik derned, og da m\u00f8dte jeg mellem byen og havnen en af mine tidligere skoledrenge, han var 15-16 \u00e5r og han var meget beruset. Det gjorde et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 mig. det var jo under krigen og der var h\u00f8je prise p\u00e5 fisk, en s\u00e5dan stor dreng, som ham jeg m\u00f8dte tjente m\u00e5ske mere p\u00e5 14 dage end jeg tjente p\u00e5 et helt \u00e5r, og det var let for de unge at f\u00e5 fat p\u00e5 spiritus, da der var flere stede, der blev handlet i smug.<\/p>\n Da kom det meget st\u00e6rkt til mig: Du m\u00e5 g\u00f8re noget for disse store drenge. Jeg snakkede med Signe om det, og vi blev enige om, at ville fors\u00f8ge at samle dem i vort hjem en gang eller to om m\u00e5neden. Jeg fik lavet nogle indbydelser, som jeg sendte med b\u00f8rnene til de hjem, hvor der var unge m\u00e6nd i alderen fra 14 til 17 \u00e5r. Vi var meget sp\u00e6ndte p\u00e5, hvor mange der ville komme. Der var 12- 14 stykker den f\u00f8rste aften. Jeg havde k\u00f8bt 20 stk. \u201dDe unges sangbog\u201d, og s\u00e5 sang vi nogle sange, og jeg fortalte s\u00e5 sp\u00e6ndende, som jeg kunne g\u00f8re det, om en eller anden betydelig mand, jeg huske ikke hvem, s\u00e5 fik vi en kop kaffe, og jeg sluttede aftenen af med en andagt.<\/p>\n En aften havde jeg f\u00e5et forstanderen for Navigationsskolen Haldur Gudjohusen, der var isl\u00e6nding, til at fort\u00e6lle om sin barndoms \u00f8 Island. En anden aften var det lodsformand Wegeberg, der fortalte oplevelser fra de mange \u00e5r, han sejlede, f\u00f8rst som skibsdreng, s\u00e5 som matros og senere som styrmand. En tredje aften var det sognefogdens svigers\u00f8n lods Smidt, der fortalte om F\u00e6r\u00f8erne. Det var sp\u00e6ndende aftner, og det gik ogs\u00e5 rigtig godt en vinter, der var en p\u00e6n flok hver aften ogs\u00e5 af dem, ja s\u00e6rlig dem, der ikke kom til K.F.U.M. m\u00f8derne.<\/p>\n Hvad grunden var til at vi m\u00e5tte holde op var vist et sygehus ophold, og ogs\u00e5 dette at jeg manglede tid. Sygekassen og det meget hjemmearbejde fra skolen lagde beslag p\u00e5 mine aftner. Jeg husker, at mit arbejde blandt den aldersklasse af unge ikke faldt i god jord hos min kollega l\u00e6rer Hvas. Han mente, jeg gik i vejen for K.F.U.M. spejderne, da det var dem, der skulle tage sig af de 14-17 \u00e5rige. Men den egentlige grund hos Hvas var nok den, at han var bange for, at vi skulle blive for popul\u00e6re, jeg var jo kun anden l\u00e6rer, der var noget b\u00e5de hos ham og fru Hvas. De var flinke nok, men vi kunne tydelig m\u00e6rke, der var dog en grad.<\/p>\n De to sidste vintre jeg var i Thybor\u00f8n, arbejdede Anders Jensen og jeg med husflid i hans v\u00e6rksted. Han underviste i snedkerarbejde, hvor eleverne lavede mindre ting af tr\u00e6. Jeg undervist i b\u00f8rste \u2013 og bog binding. Vi havde det inde under aftenskolen og havde en p\u00e6n gennemsnit af elever pr. aften. Jeg kan ikke huske, hvor mange timer vi havde om ugen, men jeg kan huse, at Anders Jensen agtede at forts\u00e6tte n\u00e6ste vinter, derfor lod jeg ham beholde de 10 sangb\u00f8ger, jeg havde taget med den aften, vi startede med husflidsskolen.<\/p>\n <\/p>\n Den st\u00f8rste dag i mit liv. Men den st\u00f8rste dag for mig var 5. maj 1945 da vi fik lov ar opleve, at vi igen var et frit folk i et frit land. Vi havde gennem lang tid gennem B.B.C. i London kunnet h\u00f8re om, hvordan de allieredes h\u00e6re vandt frem b\u00e5de i \u00f8st og vest. Allerede i 1942 var det begyndt at g\u00e5 tilbage for tyskerne. Efter at de havde begyndt at s\u00e6nke alle handelsskibe, der n\u00e6rmede sig England var Amerika indtr\u00e5dt i krigen og engelske og amerikanske soldater havde drevet tyskerne ud af Nordafrika og havde befriet Gr\u00e6kenland og Italien, derfra var de tr\u00e6ngt ind i syd Frankrig. Det skete i 1943. samme \u00e5r led tyskerne et stort nederlag ved Stalingrad inde i Rusland og tyskerne m\u00e5tte stadig tr\u00e6kke sig tilbage.<\/p>\n I 1944 p\u00e5 D dagen den 6\/6 gik Engl\u00e6nderne og Amerikanerne i land i Nordmandiet i Frankrig og Paris blev befriet og de allierede soldater tr\u00e6ngte ind over Tysklandes gr\u00e6nser. Belgien og store del af Holland bliver befriet. Den 23\/4 n\u00e5r Russerne Berlin. Hitler d\u00f8r. Alle ved, at Tyskland vil tabe krigen, men det, der s\u00e5 st\u00e6rkt optog os her i Danmark. Var dette:\u201d Vil de Tyske soldater i Danmark og Norge blive ved at k\u00e6mpe, s\u00e5 Danmark bliver en slagmark\u201d. Og s\u00e5 kom det i B.B.C. kl20 den 4. maj, det var en fredag aften: \u201dDe Tyske h\u00e6re i Danmark, Nordvesttyskland og Holland har overgivet sig\u201d. Hvilken gl\u00e6de og jubel! Der fyldte os. Jeg skammer mig ikke over at fort\u00e6lle, at jeg gr\u00e6d af gl\u00e6de, og at vi straks m\u00e5tte b\u00f8je vore kn\u00e6 for at takke Gud for hans godhed mod os \u2013 mod det Danske folk<\/p>\n Og s\u00e5 m\u00e5tte vi over til naboerne Karoline og S\u00f8ren Nielsen, vi m\u00e5tte have nogen at dele vor gl\u00e6de med, og s\u00e5 gik vi en tur ned ad gaden, der stod t\u00e6ndte lys i vinduerne, der vajede flag p\u00e5 alle flagst\u00e6nger, og de sm\u00e5 flag fra juletr\u00e6erne var h\u00e6ngt op som guirlander i vinduerne, og alle, vi m\u00f8dte, var s\u00e5 glade. Hvorfor blev den gl\u00e6de s\u00e5 overv\u00e6ldende? Det var hele den m\u00f8rke baggrund, de fem \u00e5rs bes\u00e6ttelse, nu var det forbi, nu skulle vi ikke mere h\u00f8re skydning, ikke mere h\u00f8re trampen af de tyske soldater st\u00f8vler op og ned ad gaden. N\u00e6ste morgen var vi tidlig oppe, da vi havde spist morgenmad gik vi alle tre en tur til havnen. Hvilken forandring! Tyskerne holdt sig inde i deres barakker, og uden for disse gik vore frihedsk\u00e6mpere med armbind og maskingev\u00e6rer og holdt vagt. Vi vidste nok, at vi havde en del frihedsk\u00e6mpere i byen, men vi anede ikke, hvem de var men s\u00e5, s\u00e5 vi vore naboer blandt dem. Alle kutterne i havnen havde hejst det danske flag, mange havde ogs\u00e5 \u201dDueflaget\u201d og alle signalflag vajende ved deres kutter. Der var et mylder af mennesker, alle skulle ud at se den flagsmykkede by. Fra kl. 10 blev der ringet med alle landets kirkeklokker i en time.<\/p>\n Det var l\u00f8rdag, dagen efter var det s\u00f8ndag den 6. maj, da var der takkegudstjeneste i alle Danmarks kirker. Thybor\u00f8n kirke var fyldt til sidste plads. Pastor Vestergaard holdt en god pr\u00e6diken hvori han bl.a. sagde: \u201dVi har oplevet den lykkeligste dag i vort liv, ja den lykkeligste dag i vort folks liv\u201d. Jeg havde refereret denne pr\u00e6diken og har den liggende et eller andet sted, men hvor, jeg kan ikke finde den frem. F\u00e5 dage efter 5. maj holdt engelske soldater deres indtog i byen, de kom k\u00f8rende i jeeps og store lastbiler med s\u00e6der til soldaterne, de blev hilst med hylden og hurrar\u00e5b, folk stod i d\u00f8rene og vinkede til dem, da de k\u00f8rte forbi. Hvor l\u00e6nge, de blev i byen, husker jeg ikke, men de lagde beslag p\u00e5 al Tysk krigsmateriale, de store kanoner og flyvevarslinger, der stod omkring byen, blev pillet ned og taget med som krigsbytte, ligeledes alle tyskernes k\u00f8ret\u00f8jer. Det meste af tyskernes milit\u00e6rudstyr blev senere overdraget til dansk milit\u00e6r, men mod betaling.<\/p>\n De tyske soldater fik nu lov til at g\u00e5 hjem. det var et trist syn at se dem drage af sted, g\u00e5ende p\u00e5 deres ben og b\u00e6rende deres personlige ejendele. Nogle havde k\u00f8bt store legevogne og l\u00e6sset deres bagage p\u00e5, dem trak de bagefter sig. Andre havde f\u00e5et fat i gamle barnevogne, som de havde deres bagage i, men de fleste bar den p\u00e5 ryggen. De fulgtes ad i flok og f\u00f8lge, det vat n\u00e6sten som en hel folkevandring at se p\u00e5.<\/p>\n En del tyske soldater blev tilbage, de skulle pille alle landminerne op, der var lagt ned i klitterne og langs havet samt alle pigtr\u00e5dssp\u00e6rringer. Til at overv\u00e5ge dette arbejde kom en del danske soldater, af dem, der var blevet sendt hjem i august 1943 og nu var genindkaldt. Disse danske soldater tog en af de tyske barakker i besiddelse efter, at den var blevet gjort grundig rent. Alle de andre barakker blev fyldt med tyske flygtninge, der var str\u00f8mmet op til Danmark, da de allierede h\u00e6re rykkede ind i Tyskland fra vest og Russerne fra \u00f8st, disse flygtninge skulle de danske soldater ogs\u00e5 passe p\u00e5.<\/p>\n Thybor\u00f8n var igen blevet en garnison\u00b4s by, men nu med danske soldater og tyske soldater som h\u00e5ndlangere. Det var en l\u00f8jtnant der havde kommandoen over de danske soldater, det viste sig, at han var en meget flittig kirkeg\u00e6nger. Det viste sig, at han var kand. teol. Og hed Emmanuel Mandrup. Han var senere i en lang \u00e5rr\u00e6kke sognepr\u00e6st og provst i B\u00f8vling \u2013 Flynder pastorat. Det tog nok over et \u00e5r for de tyske soldater. At f\u00e5 alle landminerne op og f\u00e5 dem fjernet, s\u00e5 de kunne sendes hjem. Da flygtningene ogs\u00e5 var rejst, blev nogle af de tyske barakker solgt, nogle blev brugt til midlertidige klassev\u00e6relser ved skoler, enkelte blev st\u00e5ende og indrettet til beboelse for de mange familier, der nu i flere \u00e5r havde boet i k\u00e6ldere og tag v\u00e6relser.<\/p>\n Thybor\u00f8n fiskerne lavede demonstrations sejlads til K\u00f8benhavn. I 1947 sidst p\u00e5 vinteren sejlede en stor fl\u00e5de af Thybor\u00f8n og Lemvig kuttere gennem Limfjorden og Kattegat til K\u00f8benhavn for at protestere mod Kanalens lukning og for at vise hvor stor, den fiskefl\u00e5de var, der sejlede ud gennem Thybor\u00f8n kanal for at drive fiskeri i Nords\u00f8en. Admiralen for fl\u00e5den var fiskeskipper Harald Vinkel. Han blev senere auktionarius ved fiskeauktionen i Torsminde. Der var i alt 110 kuttere fra Thybor\u00f8n der sejlede af sted, s\u00e5 det var et stolt syn at se den lange r\u00e6kke af kuttere sejle gennem fjorden.<\/p>\n Mange af fiskernes koner rejste med tog til Helsing\u00f8r, for der at g\u00e5 ombord i kutterne og f\u00e5 sejlturen med ned gennem sundet og for at v\u00e6re med til modtagelsen i K\u00f8benhavn. Der var kuttere fra Lemvig, Thisted, Skagen, Frederikshavn, Gren\u00e5 og Hundested, der sluttede sig til fl\u00e5den, alle med fiskere, der brugte Thybor\u00f8n som n\u00f8dhavn i tilf\u00e6lde af storm, eller landede fisk der, n\u00e5r de fiskede i Nords\u00f8en, og derfor var de interesserede i at bevare havnen. I alt var der 170 skibe, da de lagde til ved \u201dLangelinjekajen\u201d. Trods bl\u00e6st og snestorm blev fl\u00e5den modtaget af 20.000 K\u00f8benhavnere, der ville se den store fl\u00e5de st\u00e6vne ind. Ogs\u00e5 vort gamle kongepar lagde deres k\u00f8retur omkring \u201dLangelinje\u201d den dag.<\/p>\n Kl. 14.30 var de fleste kuttere i havn, og admiralskibet \u201dMarie Vinkel\u201d blev pr. h\u00f8jtaler kaldt helt frem til s\u00f8fartsmonumentet. \u201dAdmiral\u201d Vinkel gik fra borde, men han havde store vanskeligheder ved at komme igennem politiafsp\u00e6rringen og folkem\u00e6ngden hen til talestolen, ingen t\u00e6nkte p\u00e5, at denne lille mand havde f\u00f8rt 170 skibe frem til Danmarks hovedstad. Da han omsider n\u00e5ede frem, besteg overborgmester Viggo Christensen talestolen og i en kort tale hyldede han den danske fiskers indsats i krig og fred og b\u00f8d den store fl\u00e5de bemandet med dj\u00e6rve fiskere velkommen til vor hovedstad og \u00f8nskede dem alle vel. Admiral Vinkel takkede for velkomst og gode ord, og han takkede fiskerne fra de andre havne, fordi de havde sluttet sig til Thybor\u00f8n fiskerne og gjort Thybor\u00f8ns sag til deres.<\/p>\n Om aftenen var der m\u00f8de i Odd. Fellow Pal\u00e6ets store sal, der var festligt smykket med de mange fiskerforeningers faner, og alle siddepladser var besatte. Til stede var statsminister Knud Kristensen, trafikminister N. Elgaard, talrige folketingsm\u00e6nd og embedsm\u00e6nd sat kendte ingeni\u00f8rer m.fl. formanden for Thybor\u00f8n Fiskeriforening Auktionsmester Albert Steen b\u00f8d velkommen, der afsendtes et telegram til kongen og efter at Kaj Holms fiskersang var sunget, og redakt\u00f8r Albert Nielsen, Esbjerg var valgt til dirigent, talte Albert Steen om fiskernes \u00f8nsker. P\u00e5 scenens bagv\u00e6g hang et stort farvestr\u00e5lende kort over Thybor\u00f8n kanal og de omgivende farvande. Albert Steen indlede med en historisk redeg\u00f8relse over kanalens historie og erkl\u00e6rede, at havde man ogs\u00e5 for 31 \u00e5r siden udbygget den s\u00f8ndre hav mole, s\u00e5 havde vi ikke haft behov for at samles her i aften.<\/p>\n Steen redegjorde for Thybor\u00f8n bys udvikling og pr\u00e6ciserede, hvorfor fiskeriet ikke kunne godkende nogen af de forslag Thybor\u00f8n kommissionen stillede. Vi tror, sagde han, at bygger man de to moler, der alligevel skal bygges og s\u00f8rger for effektiv kystsikring, som alligevel skal til, s\u00e5 vil der aldrig blive tale om sluser, vi \u00f8nsker Thybor\u00f8n kanal holdt fri. Og jeg fristes til at sp\u00f8rge: Kan Danmark som s\u00f8farende nation forsvare at lukke eller forringe dette uvurderlige tilflugtssted for s\u00f8folk og fiskere, som f\u00e6rdes p\u00e5 Nords\u00f8en?<\/p>\n Efter Albert Steens tale fik en r\u00e6kke af g\u00e6sterne ordet, men det vil f\u00f8re for vidt for mig her at referere de enkeltes taler, jeg n\u00e6vner kun nogle navne. F\u00f8rste taler var trafikminister Elgaard, under hvem hele sagen sorterede, han sluttede med at sige: N\u00e5r arbejdet, (er gjort f\u00e6rdigt) h\u00e5ber jeg, at denne forsamling vil sige: Det er alligevel ingen skidt regering og rigsdag, vi har<\/p>\n N\u00e6ste taler var forhenv\u00e6rende handelsminister V. Fiberger, der var Hurup kredsens repr\u00e6sentant i folketinget, hvor under Thybor\u00f8n h\u00f8rte. Han lovede, al den st\u00f8tte hans parti, de konservative, kunne yde for at holde Thybor\u00f8n fri, og han tilf\u00f8jede: Med de dygtige ingeni\u00f8rer, vi har, skal det nok lykkedes. Fhv. indenrigsminister Bertel Dahlsgaard Skive, og flere andre havde ordet, inden m\u00f8det sluttede med Erik Berthelsens sang: Bl\u00e6sten g\u00e5r frit over Limfjordens vande.<\/p>\n Under m\u00f8det havde Thybor\u00f8n fiskerne f\u00e5et l\u00f8fte om st\u00f8tte fra 6 Limfjords byer. Allerede dagen efter begyndte fl\u00e5den at opl\u00f8ses, idet de fleste begyndte at sejle hjem til arbejdet med fiskeriet, og deres koner skulle hjem til b\u00f8rnene. For alle Thybor\u00f8n fiskerne og deres koner havde turen til K\u00f8benhavn v\u00e6ret en stor oplevelse. Og den stor repr\u00e6sentation af fiskerfl\u00e5den havde sikkert ikke v\u00e6ret forg\u00e6ves, for Thybor\u00f8n kanal blev ikke lukket, men havnens og byens udvikling fik lov til at forts\u00e6tte.<\/p>\n Resultatet af det lovforslag, der blev vedtaget i rigsdagen var: At den s\u00f8ndre mole skulle bygges ud i samme l\u00e6ngde som den nordre, diget ud mod havet skulle flyttes l\u00e6ngere mod \u00f8st, derved m\u00e5tte en snes huse, der l\u00e5 n\u00e6rmest diget, rives ned og flyttes over i en ny bydel, der voksede op \u00f8st for banen. Der blev bygget en ny og h\u00f8j d\u00e6mning syd for byen. B\u00e5d vej og jernbane blev flyttet l\u00e6ngere mod \u00f8st. Der blev bygget nye havnebassiner og et stort auktionshal, og strandbredden langs havet er asfalteret, og klitterne er forl\u00e6nget b\u00e5de mon vest og \u00f8st, alts\u00e5 forl\u00e6nget i begge ender.<\/p>\n Alt dette kom i gang omkring 1950. byen og havnen har v\u00e6ret i en rivende udvikling i de senere \u00e5r. Der er bygget en stor skole, en ny kirke, flere hoteller, sportshal campingplads, plejehjem, efterskole, kommunekontor og bibliotek. Der er bygget vandledning fra Engbjerg bakker, der forsyner b\u00e5de Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n med vand. Der er nu f\u00e6rgeforbindelse over til Agger flere gange daglig. En stor by ligger nu der, hvor der i min tid var fjord, hvor b\u00f8rnene gik og pryglede skrupper. Jo, byen og havnen har v\u00e6rt ude for en rivende udvikling.<\/p>\n Kirker og pr\u00e6ster i Thybor\u00f8n.<\/strong> Flere gange i det 16 \u00e5rh. og en enkelt gang i det 17 \u00e5rh. havde havet brudt sig hul i tangen, for s\u00e5 at holde sig i ro det meste af et par hundrede \u00e5r. Hver gang havde havet igen fyldt hullet med sand, s\u00e5 forbindelsen over land kunne genoptages. Men i 1825 br\u00f8d en stormflod igen hul i tangen og Agger kanal dannedes, og forbindelsen fra Thybor\u00f8n til Agger kirke over land var afbrudt for bestandig. Om et barned\u00e5b fortaltes f\u00f8lgende: Det havde regnet meget, da Thybor\u00f8n boerne sejlede over med barnet, s\u00e5 alle var meget v\u00e5de, da de kom til kirken. Barnets mormor, der havde barnet til d\u00e5ben, var meget tungh\u00f8r, og da pr\u00e6sten spurgte: \u201dEr barnet hjemmed\u00f8bt,\u201d havde hun h\u00f8rt forkert og svarede: \u201dja, barnet er gennembl\u00f8dt, tror pr\u00e6sten, det kunne lade sig g\u00f8re at holde barnet t\u00f8rt i det vejr.\u201d<\/p>\n Var der d\u00f8d en i Thybor\u00f8n, m\u00e5tte en af de n\u00e6rmeste sejle til Krik og derfra g\u00e5 de 3-4 km. til Vestervig for at tr\u00e6ffe aftale med pr\u00e6sten om begravelsen. Derfra m\u00e5tte han g\u00e5 til Agger for at tale med l\u00e6reren og graveren. Og s\u00e5 skulle han g\u00e5 den lange vej til Krik for s\u00e5 at sejle tilbage til Thybor\u00f8n. En s\u00e5dan tur kunne tage en hel dag, selv om vejret var gunstig. Var det vinterhalv\u00e5ret, kunne det indtr\u00e6ffe, at der var s\u00e5 st\u00e6rk en bl\u00e6st og s\u00f8gang, s\u00e5 det var umuligt at sejle over med en kiste. Begravelsen m\u00e5tte uds\u00e6ttes, og det hele m\u00e5tte begynde forfra igen.<\/p>\n Det samme var tilf\u00e6ldet med bryllup. Det h\u00e6ndte, at en vielse var fastsat, men vejr og vind artede sig s\u00e5dan, at man m\u00e5tte vente i tre dage. En anden gang h\u00e6ndte det, at et brudef\u00f8lge for vejrets skyld n\u00e5ede hjem til Thybor\u00f8n kl. 2-3 om natten, men alligevel gav de sig straks til at nyde bryllupsmiddagen. Skulle der hentes k\u00f8bmandsvarer, skulle de hentes i Harbo\u00f8re, hvortil var 1\u00bd mil og ingen vej, eller der skulle sejles til Krik eller Lemvig.<\/p>\n Der blev bygget en skole midt i byen, hvor b\u00f8rnene kunne f\u00e5 undervisning, men l\u00e6reren, der skulle undervise dem, boede ude i Knopper, der l\u00e5 \u00bd mil syd for byen, han kom kun n\u00e5r vejret tillod det. var det ikke tilf\u00e6ldet, blev der ingen skolegang, f\u00f8r vejret bedrede sig. De fjorten\u00e5rige, der skulle g\u00e5 til pr\u00e6st roede selv i en b\u00e5d over til Krik og gik derfra op til pr\u00e6steg\u00e5rden i Vestervig. Det foregik i sommerhalv\u00e5ret.<\/p>\n Kort efter \u00e5r 1900 fik de ansat en fastboende l\u00e6rer Andersen Kolstrup, han var den f\u00f8rste l\u00e6re med eksamen. han var en mand med initiativer, han fik stiftet en sygekasse, og en aften i 1906 afholdt den sin \u00e5rlige generalforsamling i skolen, der var det eneste sted, folk kunne samles. Denne aften fremkom l\u00e6rer Kolstrup med ideen om at bygge et kapel i byen til ordets forkyndelse og s\u00e5 f\u00e5 en pr\u00e6st til at holde en gudstjeneste med altergang en gang om m\u00e5neden. Den gamle strandfoged Mads S\u00f8rensen havde gennem l\u00e6ngere tid samlet Thybor\u00f8ns befolkning i skole om s\u00f8ndagen, hvor han sang salmer med dem og l\u00e6ste en pr\u00e6diken af Vilhelm Birkedal. Ideen med kapellet f\u00e6ngede straks, der blev nedsat et udvalg p\u00e5 3 medlemmer med l\u00e6rer Kolstrup som formand, de to andre var strandfoged Anders Christensen og k\u00f8bmand Poul Christensen. Nu havde byen f\u00e5et sin f\u00f8rste k\u00f8bmand.<\/p>\n De f\u00f8rste planer var mere end beskedne, man t\u00e6nkte sig et lille skur af tr\u00e6 eller et lille hus til ca. 3000 kr. Man mente, at fik man f\u00f8rst kapellet, s\u00e5 gik det nok i orden med betjeningen. Men nej! Under forhandlingerne med biskoppen, provsten og sognepr\u00e6st pastor Kron i Vestervig viste der sig store vanskeligheder. For at pr\u00e6sten kunne tage over kanalen med Vandforsyningsv\u00e6senets damper \u201dPr\u00f8ven\u201d eller med en af redningsdamperne \u201dVestkysten\u201d eller \u201dVesterhavet\u201d til en gudstjeneste hver fjerde s\u00f8ndag, skulle der for den lange rejses skyld vare messefald i Agger.<\/p>\n Pastor Bertelsen i Harbo\u00f8re ville godt p\u00e5tage sig tjenesten, men da Thyholm h\u00f8rte til et andet pastorat ja endog til et andet stift, mente Harbo\u00f8re pr\u00e6sten, at det var bedst Thybor\u00f8n blev lagt under Harbo\u00f8re sogn kirkelig set. Det ville pastor Kron godt g\u00e5 med til, men Thybor\u00f8n boerne ville ikke. De var bange for, at de ogs\u00e5 kommunalt skulle komme til at h\u00f8re med til Harbo\u00f8re, og s\u00e5 ville de komme til at betale 10 % mere i skat, da Harbo\u00f8re \u2013 Engbjerg var fattig i forhold til Vestervig \u2013 Agger kommune.<\/p>\n Da skete der noget uforudset, som viser, at Gud ville j\u00e6vne alt. Netop som kirkeministeriet efter folketingsmand for Hurup kredsen V. Barner og siden folketingsmand l\u00e6rer Kirkegaard i Aggers gode anbefalinger havde lovet at stille forslag p\u00e5 finansloven om en bevilling p\u00e5 10,000 kr. til en kirke p\u00e5 Thybor\u00f8n, blev l\u00e6rer Andersen Kolstrup \u2013 mod Thybor\u00f8n boernes \u00f8nske \u2013 forflyttet. Da der ved opslag af l\u00e6rerembedet ingen kvalificerede ans\u00f8gere meldte sig, greb provst Paludan i S\u00f8ndbjerg ind for at forene pr\u00e6ster og l\u00e6rerembedet, og i det n\u00e6ste opslag bestemtes det, at l\u00e6rerembedet m\u00e5tte s\u00f8ges af teologiske kandidater, medens en seminarist skulle fortr\u00e6kke med et halvt \u00e5rs varsel, dersom bevillinger til kirke og pr\u00e6stel\u00f8n bevilgedes.<\/p>\n Der meldte sig en kandidat og en kapellan som ans\u00f8gere til embedet p\u00e5 900 kr. i l\u00f8n om \u00e5ret. Provsten kunne kun love at arbejde for at embedet blev et hal kapellan og l\u00e6rerembede p\u00e5 i alt 1600 \u2013 1800 kr. 14. november 1907 kaldte biskop Chr. M\u00f8ller, Aalborg, personlig kapellanen Poul Martin Kirkegaard i Vive, Rostrup til ene l\u00e6rer i Thybor\u00f8n fra 1. december 1907. Kirkegaard skulle tillige lade sig kalde til pr\u00e6st og straks forrette pr\u00e6dike tjeneste og lignende i skolen. S\u00f8ndag den 20. januar 1908 holdt pastor Kirkegaard sin f\u00f8rste pr\u00e6diken tjeneste i skolen. B\u00e5de skolestuen, gangen og den lille spisestue var t\u00e6t besatte ved disse pr\u00e6dike tjenester. Pr\u00e6sten havde afl\u00f8st l\u00e6reren som formand for kirkekommiten, og nu arbejdedes der for fuld kraft med kirkesagen. Der skulle findes en passende byggegrund, der skulle skaffes penge til byggeriet.<\/p>\n Da jernbanen 1 1899 blev f\u00f8rt videre fra Harbo\u00f8re til Thybor\u00f8n blev der bygget en lille stationsbygning i Thybor\u00f8n by, den ligger der endnu, men var den gang endestation. Vest for stationen l\u00e5 en gammel raketstation, der ikke mere var i brug, men benyttedes som legeplads for b\u00f8rnene og samlingssted for de unge om aftenen. En aftenstund h\u00f8rte Thybor\u00f8n boerne fra denne plads noget forunderligt, der kaldte dem ud af huse. Hvad var dog det? Salmesang? Ja, ud over pladsen tonede \u201dKirken den er et gammelt hus\u201d Det var f\u00f8rste gang, der h\u00f8rtes grammofonmusik i Thybor\u00f8n, en lokomotivfyrb\u00f8der havde haft den med sig og forlystede nu byens folk med bl.a. den n\u00e6vnte plade.<\/p>\n P\u00e5 dette sted blev kirken bygget. En entrepren\u00f8r Villefrance havde k\u00f8bt grunden for godt 200 kr. af redningsv\u00e6senet og sk\u00e6nket den til kirken. Ved den f\u00f8rste gudstjeneste var der 30, der tegnede sig for i alt 1000 kr. Efter den tids timel\u00f8n var det ca. 2 ugers arbejdsfortjeneste for hver. 9. april 1908 kom der meddelelse fra kirkeministeriet, at der var bevilget 10, 000 kr. til kirken og 5oo kr. \u00e5rlig til pr\u00e6stens l\u00f8n. Der kom penge fra konge Frederik den 8. kronprins Christian kronprinsesse Alexandrine, biskoppen, amtet, kommunen, ingeni\u00f8rer og entrepren\u00f8ren ved h\u00f8fdebygningen fra listeindsamlinger i sognet i Thy og p\u00e5 Lemvig egnen i alt indkom 7.700 kr.<\/p>\n Desuden sk\u00e6nkedes alterdug, t\u00e6pper til at l\u00e6gge foran alteret, to trearmede molinlysestager et 120 \u00e5r gammelt krigsskib med 120 kanoner til at h\u00e6nge op i kirken. Den. 2. juli 1908 blev grundstenen nedlagt. Den 8, september hejstes kransen, og den 8. november blev kirken indviet. Nu l\u00e5 den hvide kirke der med sit r\u00f8de tegltag.<\/p>\n Indvielsesdagen oprandt i str\u00e5lende frostklart vejr. De fleste indbudte g\u00e6ster kom med Vandbygningsv\u00e6senets damper \u201dPr\u00f8ven\u201d fra Oddersund, enkelte med toget kl. 11. der var udsted adgangskort for at sikre g\u00e6sterne og byens beboere plads, efter processionen fik alle lov til at g\u00e5 ind, men de fik kun st\u00e5plads, i alt var der omkring 300 mennesker. Kl. 11,30 gik processionen, f\u00f8rt af biskoppen og amtmanden, derefter provsten kaldskapellanen, b\u00e6rende kirkens hellige kar og b\u00f8ger, fra pr\u00e6steg\u00e5rden til kirken. Sognepr\u00e6st Krohn, Vestervig, bad indgangsb\u00f8nnen og biskop M\u00f8ller holdt indvielsestalen over Joh. \u00c5b. 3. 7-12, der var dagens epistel tekst. Provsterne Paludan, S\u00f8ndbjerg og Vibe Petersen, Hygum samt provsterne Krohn, Vestervig og Berthelsen Harbo\u00f8re opl\u00e6ste skriftstykkerne. Da biskoppen foretog indvielsen hulkede mange, is\u00e6r af de \u00e6ldre, af bev\u00e6gelse. Derefter indsatte provst Paludan pastor Kirkegaard som pr\u00e6st ved kirken ud fra ordet: \u201dFrels, k\u00e6re Herre, lad det lykkedes\u201d. Pastor Kirkegaard pr\u00e6dikede over evangeliet Joh. 4. 34-42 og udtalte bl. a.: \u201dDet g\u00e6lder ej mest om, hvorledes vi er kommet ind p\u00e5 vejen, men om vi i det hele taget er kommet ind p\u00e5 den levende vej. Efter indvielsen var der festspisning i skolen for i alt 31.<\/p>\n Pastor Kirkegaards virke p\u00e5 Thybor\u00f8n blev ikke af lang varighed, allerede i 1911 s\u00f8gte og fik han et andet embede. Hans efterf\u00f8lger. E. M. Bryndom virkede som pr\u00e6st og l\u00e6rer til 1919. da han flyttede, blev Thybor\u00f8n efter Thybor\u00f8n boernes \u00f8nske lagt sammen med Harbo\u00f8re Engbjerg, der havde i 1919 v\u00e6ret en stor v\u00e6kkelse dernede, der var \u00e5rsagen til, at de nu \u00f8nskede at f\u00e5 samme pr\u00e6st som i Harbo\u00f8re. Pastor Berthelsen betjente alle tre sogne til han flyttede i 1923. hans efterf\u00f8lger. A. L. Andreasen gjorde ligeledes til 1927. Dette \u00e5r blev J. Kasrtup kaldt til kaldskapellanen med bop\u00e6l i Harbo\u00f8re. Han blev i 1930 efterfulgt af J. A. Larsen, der var hjemvendt amerikansk pr\u00e6st. Han fik bop\u00e6l i Thybor\u00f8n, men sin bil m\u00e5tte han lade blive i Harbo\u00f8re. F\u00f8rst boede de i en lejlighed nede ved havnen, et pat \u00e5r efter blev der bygget pr\u00e6stebolig i Thybor\u00f8n by og der blev lavet vej mellem Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n.<\/p>\n I 1941 m\u00e5tte Larsen tage sin afsked p\u00e5 grund af alder. De tog bop\u00e6l i Herning hvor han i mange \u00e5r virkede som: \u201dHammerum herreds kapellan\u201d. Pastor Hybertz Knudsen virkede fra 1941 til 1944 og blev efterfulgt af V. Vestergaard Jensen. De tre sidstn\u00e6vnte virkede som pr\u00e6ster i de 8 \u00e5r vi var i Thybor\u00f8n. I 1933 da kirken fejrede 25\u00e5rs jubil\u00e6um var den alt for lille til den st\u00e6rkt voksende by. De 140 siddepladser var alt for f\u00e5. Kirken var overfyldt hver s\u00f8ndag. 5. august 1933 blev der afholdt et menighedsm\u00f8de om sagen. Det blev vedtaget at ans\u00f8ge ministeriet om en bevilling p\u00e5 finansloven til en udvidelse af kirken. Konstrukt\u00f8r Poul Hagenborg ved vandbygningsv\u00e6senet lavede et udkast til en udvidelse af kirken til en korskirke med 350 siddepladser. Landstingsmand Rasmussen Byskov Nr. Nissum og folketingsmand V Fiberger var gode fortalere og rigsdagen bevilgede 50.000 kr. til udvidelsen.<\/p>\n Missionshuset \u201dKarmel\u201d, der var blevet bygget i 1923 og udvidet i 1935 til den nuv\u00e6rende st\u00f8rrelse, blev s\u00f8ndag den 8. maj 1936 indviet til midlertidig kirke, og i samme uge tog h\u00e5ndv\u00e6rkerne fat p\u00e5 udvidelsesarbejdet ved kirken. Arkitekten var inden arbejdets p\u00e5begyndelse flyttet til Haslev. T\u00f8mrerformanden Otto N\u00f8rgaard Hede kom til at f\u00f8re tilsyn med arbejdet. Den 4. juli 1937 genindviede biskop Malmstr\u00f8m Viborg den udvidede kirke, der var fyldt til sidste plads, mange m\u00e5tte f\u00f8lge gudstjenesten udenfor ved hj\u00e6lp af et h\u00f8jtaleranl\u00e6g. Om aftenen var der gudstjeneste, hvor pastor Berthelsen Skanderuo pr\u00e6dikede, Signe og jeg var med til denne gudstjeneste. Thybor\u00f8n havde f\u00e5et en rummelig, lys kirke med 350 faste siddepladser. I de 8 \u00e5r vi boede dernede, oplevede vi mange gange, at den var fyldt til tr\u00e6ngsel.<\/p>\n I 1970 blev kirken grundig restaureret og delvis ombygget, det gamle hvide kirket\u00e5rn blev revet ned og erstattet af et h\u00f8jt men smalt klokket\u00e5rn med fire nye klokker og klokkespil og timeslag og fuldautomatisk ringning, der kom et nyt orgel, blev bygget forhal og ligkapel, nyt alterparti og pr\u00e6dikestol. Da ombygningen stod p\u00e5 m\u00e5tte missionshuset igen fungere som kirke. S\u00f8ndag den 26. september 1971 blev kirken gen\u00e5bnet ved en gudstjeneste hvor biskop Jacobsen Viborg pr\u00e6dikede. Nu har Thybor\u00f8n en kirke der fungerer som en smuk og tidssvarende ramme om alle kirkelige handlinger. Kirkeg\u00e5rden er udvidet, og der er et mindeanl\u00e6g for omkomne fiskere.<\/p>\n V\u00e6kkelser. Den 8. september 1917 kl. 7 om aftenen skete en frygtelig mineeksplosion mellem h\u00f8fde 54 og 55 hvorved 6 fremmede fiskere fra 14- 17 \u00e5r blev dr\u00e6bt p\u00e5 stedet, dog syntes denne alvorlige begivenhed ikke at g\u00f8re nogen virkelig indtryk udover det \u00f8jeblikkelige. Men s\u00e5 kom 1919, 18 maj kl. 7,30 aften, der var en lille flok samlet til et m\u00f8de i skolen, hvor Chr. Ovesen l\u00e6ste en pr\u00e6diken, da l\u00f8d der pludselig et skarpt knald, et \u00f8jeblik efter kom en kvinde hastig ind, det var let at se p\u00e5 hende, at noget forf\u00e6rdeligt var sket. Henne i et hus havde en mand pr\u00f8vet at adskille et t\u00e6ndr\u00f8r til en mine, der p\u00e5fulgte en eksplosion, som \u00f8delagde huset og dr\u00e6bte mande, hustruen og et 9 \u00e5rigt barn. De havde siddet oppe p\u00e5 loftet med det, og en 18 \u00e5rig ung mand, der var p\u00e5 vej op til dem ad en stige l\u00e5 d\u00f8deligt s\u00e5ret, men levede i 2 timer og blev et eksempel p\u00e5 velsignelsen ved at v\u00e6re ret opl\u00e6rt i Guds ord. Thi i de 2 timer blev han vakt, n\u00e5ede igennem til den frelsende tro og kunne inden d\u00f8de sende en k\u00e6rlig fredshilsen og farvel til sine gamle bedstemoder, som han boede hos.<\/p>\n Det dr\u00e6bte \u00e6gtepar efterlod sig en dreng p\u00e5 5-6 \u00e5r, han var g\u00e5et hen for at lege med naboens b\u00f8rn og undgik s\u00e5ledes d\u00f8den, men havde p\u00e5 et \u00f8jeblik mistet sit Hjem, sine for\u00e6ldre og sin bror. Hans faster Karoline tog sig af den lille for\u00e6ldrel\u00f8se Poul. Da vi var naboer til Kathrine og S\u00f8ren, havde Poul stadig sit hjem hos dem. Denne frygtelige begivenhed gav st\u00f8det til den store v\u00e6kkelse, der \u00e5ret efter gik hen over Thybor\u00f8n. I 1923 blev missionshuset \u201dKamel\u201d bygget. I 1942 under pastor Knudsens v\u00e6kkende forkyndelse gik der igen en stor v\u00e6kkelse hen over Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n, mange unge og unge familier gik ind i Guds rige.<\/p>\n Hvorfor blev vi ikke i Thybor\u00f8n? Af flere grunde: Vi havde langt til vor familie, s\u00e5 dem kun en gang, h\u00f8jst to gange om \u00e5ret. Vi l\u00e6ngtes begge to efter at se gr\u00f8nne marker og skove. I Thybor\u00f8n var der ikke andre tr\u00e6er end telefonp\u00e6lene og elmasterne. Og arbejdet i skolen var ved at overstige mine kr\u00e6fter.<\/p>\n Da jeg 1. april 1939 begyndte som l\u00e6rer i Thybor\u00f8n, fik jeg tildelt 3 og 4 klasse og underviste dem i alle fag, og det var jeg glad for. Da vi i 1941 fik bygget \u201dden gr\u00e5 skole\u201d med 2 klassev\u00e6relser, blev der indf\u00f8rt fordeling i de fire \u00e6ldste klasser. Hvas havde bestemt hvilke fag jeg skulle have, eller rettere han havde valgt dem, han helst ville have. Jeg skulle have historie, geografi og dansk i de n\u00e6vnte klasser. Dansk var et sl\u00e6be fag! Selvom vi havde \u00e5rgangs delte klasser, var der s\u00e5 stor forskel p\u00e5 b\u00f8rnenes evner, at jeg m\u00e5tte have hver klasse inddelt i to hold, en enkelt klasse m\u00e5tte jeg dele i 3 hold, da der var nogle 10 \u00e5rs b\u00f8rn, der ikke kunne l\u00e6se, dem m\u00e5tte jeg stave med.<\/p>\n Det gav meget hjemmearbejde, der var mindst 30 b\u00f8rn i hver klasse alts\u00e5 120 diktater eller genfort\u00e6llinger at rette to gange om ugen. Jeg pr\u00f8vede at tale med l\u00e6rer Hvas og skolekommissionens formand om det, men der var intet at g\u00f8re. S\u00e5 gav jeg mig til at s\u00f8ge, jeg sendte flere ans\u00f8gninger til ene l\u00e6rerembeder og blev indstillet som nr. 2 i Vesterb\u00f8lle i Himmerland. Skolekommissionens formand sagde til Signe, da de efter et bes\u00f8g i skolen havde v\u00e6ret med hjemme og f\u00e5et middagsmad: Ja vi m\u00f8des nok i Vesterb\u00f8lle, men jeg blev kun nr. 2.<\/p>\n Men s\u00e5 i for\u00e5ret 1939 fik jeg et brev fra Mads Nielsen, ham der var blevet min efterf\u00f8lger i Harbo\u00f8re Friskole, han var fire \u00e5r i Harbo\u00f8re, derefter 3 \u00e5r som anden l\u00e6rer i Klitm\u00f8ller, nu var han l\u00e6rer i Agri p\u00e5 Mols, hvor de havde v\u00e6ret i 11 m\u00e5neder, og nu var han enstemmig indstillet til et embede i Lystrup ved Vivild. Han skrev bl.a.: \u201dS\u00f8g Agri, her vil du have en chance\u201d. Jeg sendte en ans\u00f8gning og l\u00f8rdag f\u00f8r Fastelavn rejste jeg ud til N\u00f8dager og bes\u00f8gte dem om s\u00f8ndagen. Mandag lejede jeg en bil til at k\u00f8re mig til Agri, hvor jeg bes\u00f8gte de 5 medlemmer i skolekommissionen, og jeg n\u00e5ede hjem til Thybor\u00f8n om aftenen.<\/p>\n Pastor Lauritzen i Agri, der var formand for skolekommissionen, havde en svoger, der var arbejdsl\u00f8s cand. Mag. Og var ans\u00f8ger til embedet, ville have ham, men fik kun f\u00f8lgeskab af en af de andre, s\u00e5 jeg blev indstillet som nr. 1 med 3 stemmer og fik embedet og skulle tiltr\u00e6de 1. maj. Der blev holdt en slags afskedsfest for os ved s\u00f8ndagsm\u00f8det i missionshuset s\u00f8ndagen f\u00f8r vi skulle flytte, og jeg fik overrakt et maleri af de to fiskekuttere fra de unge i K.F.U.M. Fra skoleb\u00f8rnene fik jeg et armb\u00e5ndsur, det g\u00e5r jeg med den dag i dag.<\/p>\n Huset havde vi solgt til fiskeskipper P. Bro for 36.000 kr. og vi fik hele k\u00f8besummen udbetalt til bankl\u00e5net, som han overtog. Vi havde en flyttebus fra Randers til at flytte for os, de kom om morgenen og havde det hele pakket og l\u00e6sset ind omkring middag. Karoline og S\u00f8ren Nielsen gav middagsmad til os og de to flyttem\u00e6nd. Vi havde lejet en bil i Thybor\u00f8n til at k\u00f8re os til Agri, vi k\u00f8rte forbi flyttebussen lidt efter Randers.<\/p>\n Kort efter at vi var kommet til Agri skole, kom Kathrine nede fra k\u00f8bmanden og b\u00f8d os velkommen til Agri og indb\u00f8d os til at spise til middag os dem. Formanden for samfundet, murer Laursen Agri, kom ogs\u00e5 og b\u00f8d os velkommen til byen. Lidt efter kom flyttebussen, og de fik m\u00f8blerne og vore sager stillet ind i huset, og s\u00e5 k\u00f8rte de. Vi var s\u00e5 nede hos k\u00f8bmanden og fik en dejlig aftensmad. De var to s\u00f8stre og en broder, der boede sammen. De to s\u00f8stre hjalp hinanden med at passe hus og butik. Broderen Johannes havde lastbil og var vognmand. Da vi kom tilbage til skolen, kom Ejvind og Tilde cyklende, de ville ogs\u00e5 byde os velkommen og s\u00e5 hj\u00e6lpe til med at s\u00e6tte p\u00e5 plads. Da vi havde f\u00e5et sovev\u00e6relset i orden, s\u00e5 vi kunne komme i seng og havde f\u00e5et en kop kaffe, og vores g\u00e6ster var k\u00f8rt, gik vi i seng, vi var godt tr\u00e6tte efter en lang dags slid med flytningen.<\/p>\n Nu var vi kommet til Mols og havde f\u00e5et en god modtagelse. Lige f\u00f8r vi om eftermiddagen var k\u00f8rt ind i Agri by, var vi k\u00f8rt forbi en murer kl\u00e6dt mand med langt h\u00e5r og sk\u00e6g og noget pjaltet t\u00f8j, da Jens Kristian s\u00e5 ham, sagde han: \u201dDet var vist en rigtig Molbo\u201d.<\/p>\n N\u00e6ste morgen var jeg tidligt oppe og gik en tur for at se byen og omegnen. Jeg var oppe p\u00e5 k\u00e6mpeh\u00f8j syd og \u00f8st s\u00f8en, derfra var der en storsl\u00e5et udsigt ud over Agri by og s\u00f8 Egens og Knebel vige med Kal\u00f8 ruin i baggrunden. Vi h\u00e6ngte godt i hele dagen med at f\u00e5 vore m\u00f8bler og ting sat p\u00e5 plads, da det blev aften, var vi omtrent i orden og syntes, at vi boede rigtig godt. Vi havde bes\u00f8g af pastor Lauritsen, der kom for at hilse p\u00e5 os. Han sagde, at selv om det ikke var g\u00e5et efter hans \u00f8nske, at det blev hans svoger, der fik embedet, s\u00e5 ville han alligevel \u00f8nske os et velkommen til Agri, og han ville h\u00e5be, at vi m\u00e5tte f\u00e5 et godt samarbejde ovre i kirken, og det samme h\u00e5bede jeg.<\/p>\n Da vi havde v\u00e6ret i Agri et \u00e5rs tid, havde jeg den gl\u00e6de, at han sagde til mig, nu kunne han godt se, at det var det rigtige der var sket, da det var mig der fik embedet, od nu havde hans svoger f\u00e5et arbejde p\u00e5 en kostskole i Nordsj\u00e6lland.<\/p>\n N\u00e6ste dag begyndte jeg i skolen, det vat vist, \u00e6ldste klasse den dag, der var ca. 24 b\u00f8rn i klassen, der var tre store piger, som jeg lagde m\u00e6rke til, det var dygtige piger, og de pr\u00e6gede klassen p\u00e5 en god m\u00e5de, de kunne s\u00e6tte leg i gang i frikvarteret, og de kunne ordne drengene, hvis de syntes, de var for h\u00e5rde ved hinanden.<\/p>\n Skolegangen var ordnet s\u00e5dan at 1 og 2. klasse gik i skole hver anden dag i sommer halv\u00e5ret, men i vinter halv\u00e5ret gik 1. klasse kun 2 dage om ugen, og 2. klasse gik 4 dage, det var en god ordning, der var taget hensyn til vejr og f\u00f8re, og der kunne n\u00e5s meget i \u00e6ldste klasse om vinteren. I f\u00f8rste klasse var der 18- 20 b\u00f8rn. I de sidste \u00e5r begyndte antallet af b\u00f8rn at g\u00e5 ned, et \u00e5r blev der kun indskrevet 1 ny elev i 1. klasse. Der kom et billede af ham i Aarhus Amts tidende under overskriften: \u201dEn enlig rekrut\u201d.<\/p>\n Jeg havde i min ungdom v\u00e6ret plaget med bylder som br\u00f8d ud forskellige steder p\u00e5 kroppen, men mest i ansigtet og p\u00e5 h\u00e6nderne. Hvad \u00e5rsagen var, har ingen kunnet sige mig. Nogle mente, at det vat drikkevandet, der havde skylden. De \u00e5r jeg var i Nr. Nissum, var jeg fri for bylderne. Straks jeg kom hjem til far efter, at jeg havde f\u00e5et l\u00e6rereksamen, fik jeg en stor en p\u00e5 venstre kind. I Harbo\u00f8re var jeg fri, men kort efter, at vi var flyttet til Thybor\u00f8n fik jeg den stor byld i s\u00e6departiet, og det ville ikke l\u00e6ges, og n\u00e5r det s\u00e5 var lukket, br\u00f8d det ud igen med en ny byld, det varede fire- fem \u00e5r, inden det var i orden. I den f\u00f8rste uge, vi var i Agri, kom der igen en stor byld p\u00e5 venstre kind, s\u00e5 jeg m\u00e5tte bede l\u00e6rer Strunge i Gr\u00f8nfeld tage en s\u00f8ndag mere som kirkesanger, s\u00e5 det blev f\u00f8rst den anden s\u00f8ndag i maj, at jeg blev indsat som kirkesanger i Agri kirke. Det var heldigvis den sidste byld, jeg havde i Agri, og jeg har ikke haft nogen siden.<\/p>\n Den f\u00f8rste begravelse i Agri, som jeg medvirkede ved som kirkesanger var en dobbelt begravelse. Mand og hustru blev begravet samme dag Den f\u00f8rste gang Signe og jeg var inde os dem, gik farmor ind i de unges sovev\u00e6relse og tog den lille fyr op af vuggen, for at vi rigtig kunne se ham. Ras Greve var en stor b\u00f8rneven og havde en egen evne til at snakke med b\u00f8rn. Vi havde ikke boet i skolen en uge, f\u00f8r Jens Kristian havde fundet ud af, at det var rart at v\u00e6re omme hos Ras Greve, n\u00e5r han ikke var i skole. Var han ikke hjemme kunne jeg med stor sikkerhed hente ham der.<\/p>\n En dag i september var jeg omme i g\u00e5rden for at hente Jens Kristian, da havde de v\u00e6ret ved at k\u00f8re korn ind og Ras Greve sad p\u00e5 vognstangen og hvilede sig, og da jeg spurgte om han var k\u00f8rt tr\u00e6t, sagde han ja, og tilf\u00f8jede, at han ikke forstod, hvorfor han havde v\u00e6ret s\u00e5 (s\u00e5) tr\u00e6t i den sidste tid. Jeg foreslog ham at tage til l\u00e6ge og lade sig unders\u00f8ge, for der m\u00e5tte da v\u00e6re en \u00e5rsag til den tr\u00e6thed. Han tog til l\u00e6gen nogle dage efter, og nogle dage senere m\u00e5tte han g\u00e5 i seng og f\u00f8rst i november d\u00f8de han af \u201dgaloperende kr\u00e6ft\u201d. Han d\u00f8de en formiddag, og om aftenen faldt hans hustru bevidstl\u00f8s om, de tilkaldte l\u00e6gen, der konstaterede en hjernebl\u00f8dning, to dage senere ud\u00e5ndede hun, uden at v\u00e6re kommet til bevidsthed.<\/p>\n Der blev gravet en grav s\u00e5 stor, at begge kister kunne st\u00e5 ved siden af hinanden. Jeg var ned at synge ud og holdt en andagt ud fra salme 921: \u201dDet er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du h\u00f8jeste\u201d. De bar kisterne fra hjemmet op i kirken. Der var et stor f\u00f8lge, kirken blev fyldt. Pastor Lauritsen holdt en god tale, hvor han n\u00e6vnte dette, at de to havde fulgt hinanden hele livet igennem, de var omtrent lige gamle, var begyndt i skolen samme dag, havde g\u00e5et i skole sammen, til pr\u00e6st sammen, var konfirmeret samme dag og viet samme dag og levet et langt og lykkeligt liv sammen, og s\u00e5 fulgtes ad i d\u00f8den, og nu skulle begraves ved hinandens side. Ved graven sang vi til sidst nr. 342 \u201dDet er s\u00e5 yndigt at f\u00f8lge ad, hvor banet vejen er p\u00e5 det j\u00e6vne\u201d Hans Greve havde bedt mig takke ved graven, hvilket jeg gjorde. F\u00f8lget havde drukket kaffe i hjemmet f\u00f8r begravelsen. S\u00e5dan var skikken derude.<\/p>\n Jeg var glad for at v\u00e6re kirkesanger, der var altid god sang i kirken, der var god kirkegang, om sommeren kom mange turister i kirke. I sognet l\u00e5 Aarhus F.D.F. lejr Borgensholm nede ved Ebeltoft Vig, der var i ferietiden en flok dernede fra hver s\u00f8ndag. Ogs\u00e5 sognets folk var flittige til at g\u00e5 i kirke, der var et indre missions samfund i Agri, der samledes til m\u00f8der i missions salen omme ved murer Laursen. En troende familie, der boede i \u201dS\u00f8ndergaard\u201d p\u00e5 den anden side s\u00f8en, havde da de solgte g\u00e5rden bygget dette hus, og bygget det s\u00e5 stort, at der kunne indrettes en m\u00f8desal i den ene ende af huset. I salen var der en talestol og to r\u00e6kker b\u00e6nke, der var siddeplads til 60.<\/p>\n Der blev holdt s\u00f8ndagsskole hver s\u00f8ndag og holdt en del m\u00f8der \u00e5ret rundt, der kom ikke s\u00e5 mange til disse m\u00f8der, som der tidligere havde gjort. Holdt vi m\u00f8det i skolestuen, kom der flere der, der var mere neutral end at g\u00e5 i \u201dMissions salen\u201d. Denne var tilsk\u00f8det Indre Mission, og det hvilede som en klausul p\u00e5 huset. Samtalem\u00f8derne blev holdt rundt om i hjemmene. I Gr\u00f8nfeldt l\u00e5 der et ret stort missionshus, der var bare ikke t\u00e6nkt p\u00e5 parkeringsplads. Da det blev almindelig med biler var det vanskeligt at finde et sted at parkere dem. Mikkel Mikkelsen var formand for samfundet i Gr\u00f8nfeldt.<\/p>\n I egens, der havde en lille kirke, havde de, der h\u00f8rte til Indre Mission, lejet en sal, hvor de holdt deres m\u00f8der og b\u00f8rnegudstjenester om s\u00f8ndagen. Uddeler S\u00f8rensen var formand og leder af m\u00f8derne der. Gr\u00f8nfeldts missionshus var samlingssted for begge sogne, der blev holdt missions uge hver vinter. Der var en samfunds kreds for hele Mols, og der blev holdt kreds m\u00f8de hver sommer skiftevis i missionshusene i Gr\u00f8nfeldt, Vrinners, Knebel, Tved og Vistoft. I dag er der vist kun Gr\u00f8nfeldt og Knebel missionshuse tilbage, de andre er solgt. S\u00f8ndagsskolearbejdet er vist g\u00e5et ud i alle byerne p\u00e5 Mols. den sidste var s\u00f8ndagsskolen i Agri, som l\u00e6rer Just og frk. Skodborg holdt i gang. Da l\u00e6rer Just d\u00f8de, blev ogs\u00e5 den lukket.<\/p>\n Der var ret mange unge i sognene. Der var en K.F.U.K. med Marie Thomsen som blev leder og formand. I K.F.U.M. var Martin Iversen \u201dKannikgaarden\u201d formand. Da vi havde boet i Agri et \u00e5r, trak Martin Iversen sig tilbage og jeg blev valgt ind i bestyrelsen og blev formand i otte \u00e5r, og havde et godt og n\u00e6rt samarbejde med Marie Thomsen, der var h\u00e5ndgerningsl\u00e6rerinde i alle tre skoler.<\/p>\n Der var flere gode traditioner. Hvert \u00e5r var der et f\u00e6lles ungdomsm\u00f8de i \u201dTinghallen\u201d, der kunne samles mange unge, der var tale og sang og bagefter drak de medbragt kaffe og legede sanglege, og s\u00e5 blev der sluttet med andagt. Det var kredsbestyrelsen, der arrangerede det. K.F.U.M. og K. havde ogs\u00e5 fastelavnsm\u00f8der i R\u00f8nde missionshus, disse gled ud, fordi tilslutningen blev for lille. Det havde i Signes ungdom v\u00e6ret p\u00e5 Drastrups hotel i Kolind, og havde v\u00e6ret godt bes\u00f8gt af unge fra hele Djursland, da tilslutningen blev beklagelig mindre der, blev m\u00f8det flyttet til R\u00f8nde missionshus, der havde de jo de mange unge p\u00e5 skolerne.<\/p>\n Der var v\u00e6ldig god tilslutning de f\u00f8rste \u00e5r, men i de \u00e5r vi boede i Agri, og jeg var med, kom der f\u00e6rre og f\u00e6rre og som tidligere n\u00e6vnt gled det ud af programmet. Agri og Egens K.F.U.M. og K. havde den smukke tradition at t\u00e6nke p\u00e5 de gamle og syge til jul. Den sidste s\u00f8ndag f\u00f8r jul fik alle gamle og syge bes\u00f8g af et par unge piger, der overrakte dem en julek\u00e6rte og sang et par julesalmer for dem. Disse julek\u00e6rter k\u00f8bte de hos gartner Knudsen i Kejlstrup. Det var K.F.U.M. der stod for uddelingen, men begge foreninger delte udgifterne.<\/p>\n Begge bestyrelser samledes skiftevis til f\u00e6lles bestyrelsesm\u00f8der og lagde program for foreningernes m\u00f8der, for et halvt \u00e5r ad gangen. Da jeg blev formand for K.F.U.M. foreslog jeg, at vi samledes i Agri skole, alle unge en aften i ugen f\u00f8r jul. Og vi s\u00e5 selv lavede disse julek\u00e6rter. Jeg ville s\u00e5 fremskaffe materialerne, og Signe ville hj\u00e6lpe mig med at undervise i at lave dem, og s\u00e5 ville vi give en kop kaffe, og jeg ville l\u00e6se en god julehistorie og slutte med en andagt.<\/p>\n De unge skulle s\u00e5 give to kroner hver, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 mine udgifter d\u00e6kkede. De penge foreningerne sparede ved at vi selv lavede julek\u00e6rterne, skulle vi s\u00e5 bruge til ar f\u00e5 trykket vore programmer s\u00e5 alle medlemmerne kunne f\u00e5 et, og der kunne h\u00e6nges et op i alle butikker i sognene. Det blev vedtaget, og det viste sig at v\u00e6re en god ordning, de unge var glade for de aftener i Agri skole, og der kom mange.<\/p>\n Marie Thomsen havde i forvejen lavet en liste over hvor mange, der skulle laves. Grangrenene fik jeg gratis hos Plant\u00f8r Olesen i \u201dT\u00f8rvemose\u201d, lysene og lidt anden pynt skrev jeg hjem fra Daells varehus. Ler og mos var det let at f\u00e5 fat p\u00e5 i Agri. De unge gik til opgaven med lyst og stor interesse, vi havde anbragt et langt bord og et par lange skamler i den ene side af skolestuen, n\u00e5r vi havde sunget en julesalme, fik de materialerne delt ud. Signe stod ved den ene bordende og demonstrerede, hvordan fremgangsm\u00e5den var, jeg gik rundt og hjalp til rette, snakken gik lystig, og det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de ca. 30 k\u00e6rter var f\u00e6rdige. Der blev s\u00e5 ryddet op, mens Signe lavede kaffen, nogle unge piger hjalp med at serverer den, n\u00e5r kaffen var drukket, sang vi en julesalme, og jeg l\u00e6ste en god julehistorie og sluttede med andagt. De unge i K.F.U.M. havde bestemt, hvem der skulle f\u00f8lges ad, og hvem de skulle bes\u00f8ge. Vi havde haft et par hyggelige og gode timer, og de gamle og syge fik deres s\u00e6dvanlige julebes\u00f8g, som de havde set hen til med gl\u00e6de og forventning.<\/p>\n Vi var altid glade og veloplagt, n\u00e5r vi var samlede til vore f\u00e6lles bestyrelsesm\u00f8der. Disse indledes med en sang og en kort bedestund (kn\u00e6lende), derefter l\u00e6ste v\u00e6rten et stykke af bibelen eller et andagtsstykke, og s\u00e5 gik vi over til dagsordenen, der gerne var programl\u00e6gning for et halvt \u00e5r.<\/p>\n Hvert \u00e5r havde vi St. Hans m\u00f8de p\u00e5 Agri Bavneh\u00f8j, hvortil vi i samr\u00e5d med Mikkel Mikkelsen og sognepr\u00e6sten skulle dr\u00f8fte om at f\u00e5 en dygtig taler. Vi havde stift provst Kaj Jensen, skoleinspekt\u00f8rerne Samuel Aag\u00e5rd og Blom Salomonsen, mission\u00e6r Janus Rasmussen og pastor Johannes Petersen, for at n\u00e6vne nogle af dem. M\u00f8det blev holdt oppe p\u00e5 selve h\u00f8jen, og bagefter var der b\u00e5l og sanglege nedenfor p\u00e5 Peter Jensens mark. Der blev sluttet med andagt, oftest ved pr\u00e6sten, men ogs\u00e5 uddeler S\u00f8rensen og jeg havde en aften. Denne aften havde vi altid mange g\u00e6ster til kaffe. Det skete ogs\u00e5 at vi havde taleren til aftensmad og kaffe. Der var altid en god tilslutning til dette m\u00f8de, var det d\u00e5rligt vejr, blev m\u00f8det holdt i kirken.<\/p>\n Et \u00e5r havde vi et f\u00e6lles arrangement med Knebel K.F.U.M. og K. Form\u00e5let var at skaffe penge til \u201dF\u00e6lleskassen\u201d for K.F.U.M. og K. i Danmark. Der var gudstjeneste i Knebel kirke med den gang nye landssekret\u00e6r S\u00f8ren Steen, der senere i mange \u00e5r var sognepr\u00e6st og provst i S\u00e6by, der var en fyldt kirke, og der var altergang. Efter gudstjenesten var der kaffebord, tombola og amk. Lotteri i Knebel missionshus, det var bygget i tyverne og var bygget efter samme tegning som missionshuset i Thybor\u00f8n. Vi fra Agri og Gr\u00f8nfeldt K.F.U.M. og K. havde s\u00f8rget for gevinsterne til tombola og lotterierne. Kaffebordet havde de s\u00f8rget for i Knebel. Vi var et par stykker, der var med hinanden rundt til de handlende i Gr\u00f8nb\u00e6k, Egens, Femm\u00f8ller og Agri, jeg havde n\u00e6sten bagagerummet fyldt, da jeg k\u00f8rte ned til Knebel og afleverede det til K.F.U.K.\u00b4s formand skomager Jensens datter, hendes bror var f\u00f8rstel\u00e6rer i Vrinners.<\/p>\n Alt blev udsolgt, landssekret\u00e6ren fortalte om arbejdet ude p\u00e5 \u201dLandskontoret\u201d i Amaliegade i K\u00f8benhavn og sluttede aftenen med andagt. Det var en god aften ogs\u00e5 \u00f8konomisk. Landssekret\u00e6ren var meget overrasket der store bel\u00f8b, han fik med hjem til \u201dF\u00e6lleskassen\u201d. Aftenen havde givet godt 2000 kr. i overskud. Ikke l\u00e6nge efter var der en lang artikel i \u201dDe unges Blad\u201d, hvori han fortalte om sin tur til Mols og det samarbejde, der havde v\u00e6ret for at skaffe penge til \u201dF\u00e6lleskassen\u201d. Hvert for\u00e5r havde vi et m\u00f8de for alle, hvor vi havde amk. Lotteri og f\u00e6lles kaffebord for at skaffe penge til vor egen kasse, for at holde kontingentet nede p\u00e5 det lavest mulige, s\u00e5 ingen skulle sige, at de ikke havde r\u00e5d til ar v\u00e6re medlem. Jeg m\u00e5 sige, at vi havde ret god tilgang. Ved et K.F.U.M. m\u00f8de i Agri fik vi 9 nye medlemmer.<\/p>\n Vi havde kredsformanden pastor Mejdal, Tirstrup som taler flere gange, og kredssekret\u00e6r Nielsen Gren\u00e5, kom ogs\u00e5 n\u00e5r vi sendte bud. B\u00e5de generalsekret\u00e6r Orla K\u00f8ller og hans efterf\u00f8lger Lykkegaard Nielsen var g\u00e6stetalere hos os. Engang blev jeg bedt om at v\u00e6re guide ved en udflugt for en sommerlejr, som f\u00e6llesbestyrelsen for K.F.U.M. og K. i Danmark havde arrangeret p\u00e5 \u201dFugls\u00f8lejren\u201d, Det var en tur rundt til herreg\u00e5rdene i Mollerup, Kal\u00f8 og Rosenholm. Ved hjemkomsten fik jeg af lederen overrakt en bog: \u201dS\u00e5dan blev jeg det\u201d den var lige udkommet p\u00e5 \u201dDe unges Forlag\u201d. Jeg var glad for arbejdet blandt de unge, og det var vist gensidigt. Da jeg fyldte 50 \u00e5r gav de mig den smukke hjort, der st\u00e5r p\u00e5 fjernsynet i dagligstuen. Da vi i 1956 flyttede fra Agri, gav de mig som afskedsgave: \u201dBibelbogen med noter\u201d.<\/p>\n Mine kolleger.<\/strong> L\u00e6rer Frede Petersen og hans hustru Anna var midt i halvtresserne, da vi kom til Agri. Det var et par rare og dygtige mennesker, han var folketingskandidat for Retstatpartiet i Ebeltoft kredsen. Han var ogs\u00e5 kunstmaler, og malede de dejligste landskabsbilleder i sin fritid. Fru Petersen havde ogs\u00e5 l\u00e6rereksamen og kunne s\u00e5ledes afl\u00f8se sin mand, n\u00e5r han skulle ud til at eller andet.<\/p>\n Et par \u00e5r efter at vi var flyttet fra sognet, fik Petersen en hjernebl\u00f8dning og blev lammet i h\u00f8jre side, han blev delvis rask, men kunne ikke bruge sin h\u00f8jre arm og havde store vanskeligheder ved at g\u00e5, han havde ogs\u00e5 store vanskeligheder med at tale. Fru Petersen var enest\u00e5ende til at passe og pleje sin mand, hjalp ham p\u00e5 alle m\u00e5der og var t\u00e5lmodig og overb\u00e6rende, n\u00e5r han var irritabel overfor hende. Hun fik l\u00e6rt at k\u00f8re bil, det var sv\u00e6rt for hende, hun var langt over 60 \u00e5r, da hun begyndte, men hun ville have det k\u00f8rekort, s\u00e5 de kunne k\u00f8re ud sammen, og hun fik det, da hun var til pr\u00f8ve tredje gang.<\/p>\n Da Petersen fik sin afsked som l\u00e6rer, flyttede de ind i et hus, der l\u00e5 lige ved siden af skolen, og det havde de arvet efter hendes afd\u00f8de s\u00f8ster, der som pensionist havde ladet det bygge for at komme til at bo ved siden af sin s\u00f8ster. Petersens havde tre b\u00f8rn, to d\u00f8tre og en s\u00f8n, d\u00f8trene var gift og boede p\u00e5 Sj\u00e6lland. S\u00f8nnen l\u00e6ste til l\u00e6rer p\u00e5 seminariet i Aarhus. Efter sin eksamen havde han stillinger et par steder p\u00e5 Djursland. Da fru Petersen d\u00f8de, kom Petersen p\u00e5 et plejehjem i Ebeltoft og s\u00f8nnen, der var blevet gift overtog huset, og k\u00f8rte derfra til Tirstrup, hvor han var l\u00e6rer ved en skole for l\u00e6sesvage. Han blev kirkesanger i Egens. L\u00e6rer Petersen d\u00f8de i 1983.<\/p>\n I Gr\u00f8nfeldt skole virkede l\u00e6rer J. Nielsen Strunge, han var 62 \u00e5r, da vi kom til Agri. Han fungerede som kirkesanger i Agri. han havde v\u00e6ret kirkesanger i Agri, fra de flyttede ind i Gr\u00f8nfeldt skole til l\u00e6rer Mads Nielsen blev l\u00e6rer i Agri. Han havde \u00f8nsket at holde op p\u00e5 grund af alder, og det var jo en ret anstrengende cykeltur for en mand der havde passeret de 60. da l\u00e6rer Nielsen flyttede, overtog Strunge det igen, til en ny l\u00e6rer blev ansat. Vikaren, l\u00e6rer Skaarup kunne ikke synge, L\u00e6rer Strunge og l\u00e6rer Bendtsen havde gennem \u00e5rene haft et godt samarbejde i kirken, men der var det sjove forhold mellem dem, at Strunge havde eksamen i orgelspil, men ikke i kirkesang, og Bendtsen havde kirkesang, men ikke orgelspil.<\/p>\n Bendtsen var meget musikalsk og spillede orgel med stor dygtighed. Da han i 1915 kom til Agri, blev han b\u00e5de organist og kirkesanger, da den gamle l\u00e6rer \u00d8sterby i Gr\u00f8nfeldt ikke kunne synge. Da Strunge kom til Gr\u00f8nfeldt blev han kirkesanger, da han sang ret godt. Bendtsen ville helst beholde organisttjenesten, da den var bedst l\u00f8nnet, han skulle jo spille ved alle kirkelige handlinger for hele sognet. Strunge havde ligesom Petersens tre b\u00f8rn \u2013 en s\u00f8n og to d\u00f8tre, men i omvendt orden, her var s\u00f8nnen, den \u00e6ldst, han var l\u00e6ge og var en meget anerkendt kr\u00e6ftforsker, og studerede ved Past\u00f8r laboratoriet i Paris og somme tider studerede han i Rom, her konverterede han og blev katolik til stor sorg for sine for\u00e6ldre, men de satte ham lige h\u00f8jt for det. De to d\u00f8tre var begge l\u00e6rerinder.<\/p>\n Vi blev godt modtaget af vore kollegaer i kommunen, og sammen med l\u00e6rer Bendtsen, der boede i Vrinners, dannede vi lille l\u00e6rerkreds, der kom sammen skiftevis hos hinanden i hvert kvartal. Vi samledes kl18 til aftensmad, og efter at havde spist, hyggede vi os sammen, de fire damer havde deres h\u00e5ndarbejde med, og vi fire l\u00e6rer dr\u00f8ftede arbejdet i skolen, og da vi alle fire havde bier og store haver med frugttr\u00e6er, Strunge havde en hel frugtplantage, var der altid nok at snakke om.<\/p>\n Vi var ogs\u00e5 f\u00e6lles om at arrangerer f\u00e6lles udflugter for de store b\u00f8rn. Et \u00e5r var vi i Gren\u00e5, et \u00e5r i Aarhus, vi var ogs\u00e5 i Odense og vi var p\u00e5 en fire dags tur til K\u00f8benhavn 2 gange. Et \u00e5r var Petersens og os i Agri p\u00e5 en fire dages tur til Fan\u00f8, hvor vi boede i en barak, som tyskerne havde bygget, og spiste p\u00e5 et pensionat. N\u00e5r vi var to elle tre skoler sammen, kunne vi g\u00f8re turen billigst, vi skulle jo leje rutebil til Aarhus. Senere p\u00e5 aftenen fik vi kaffe, og der blev sunget nogle sange og sluttet med andagt. Disse sammenkomster var vi meget glade for at v\u00e6re med i.. da l\u00e6rer Skaarup var blevet gift og var blevet ansat i Kejlstrup skole, kom de ogs\u00e5 med i kredsen.<\/p>\n L\u00e6rer Strunge tog sin afsked i 1952 og byggede hus i sin frugtplantage i Gr\u00f8nfeldt by. Deres efterf\u00f8lger i skolen, l\u00e6rer Bech og hustru kom ogs\u00e5 med i kredsen, s\u00e5 nu var vi i alt ti. Strunges havde den store sorg, at deres dygtige s\u00f8n l\u00e6gen og kr\u00e6ftforskeren d\u00f8de af kr\u00e6ft i en ret ung alder. Det tog meget h\u00e5rdt p\u00e5 dem begge. S\u00f8nnen var gift med en sygeplejerske, en datter af en skibsredder Hartoff i K\u00f8benhavn og s\u00f8ster til overl\u00e6ge Hartoff i Skanderborg, der i en \u00e5rr\u00e6kke var formand for Ethiogermissionen. Vor svigerinde Tille i N\u00f8dager havde som ung pige tjent hos skibsredder Hartoff, og kendte l\u00e6ge Strunge og hans kone Benedikte meget godt<\/p>\n Da den unge l\u00e6ge var d\u00f8d i Italien, ville hans kone have ham begravet i K\u00f8benhavn, for der ville hun flytte tilbage til. Han blev begravet p\u00e5 T\u00e5rnby kirkeg\u00e5rd p\u00e5 Amager, hvor l\u00e6rer Strunges bror, var sognepr\u00e6st. Dette d\u00f8dsfald tog s\u00e5 h\u00e5rdt p\u00e5 fru Strunge, at hun mistede lysten til at leve videre, og hun d\u00f8de et \u00e5rs tid efter. Inden hund d\u00f8de, tog hun det l\u00f8fte af sin mand, at han skulle s\u00f8rge for, at hun kom til at hvile ved siden af sin s\u00f8n p\u00e5 T\u00e5rnby kirkeg\u00e5rd, om hun kom til at ligge ved siden af sin s\u00f8n, ved jeg ikke, men hun blev f\u00f8rt til K\u00f8benhavn og blev begravet p\u00e5 samme kirkeg\u00e5rd. Strunge levede en del \u00e5r efter sin kones d\u00f8d, han var s\u00e5 heldig, at han fik Agnes Thuesen i Agri som husbestyrerinde. Han d\u00f8de af kr\u00e6ft, der begyndte i h\u00f8jre skulder, han blev naturligvis begravet ved siden af sin kone p\u00e5 T\u00e5rnby kirkeg\u00e5rd. Chr. Bech blev ikke s\u00e5 afholdt som l\u00e6rer Strunge havde v\u00e6ret, han sl\u00f8sede med tiden. Han havde en s\u00f8d og flink kone, men han var en str\u00e6ber, der ville tr\u00e6nge sig frem. Han holdt aftenskole et par vintre, og s\u00e5 skulle der v\u00e6lges et nyt medlem til aftenskolen\u00e6vnet. Der var mig, der var p\u00e5 valg, og der blev foresl\u00e5et genvalg, men Bech blev ogs\u00e5 foresl\u00e5et, og s\u00e5 skulle der v\u00e6re afstemning, jeg undlod at stemme, da stemmesedlerne blev talt op, havde han en stemme mere end jeg, og det kunne han ikke havde f\u00e5et, hvis han ikke havde stemt p\u00e5 sig selv, da vi var et lige antal tilstede. S\u00e5 jeg gled ud, og Bech kom ind og blev valgt til formand.<\/p>\n Jeg var kort tid f\u00f8r blevet valgt ind i aftenskolen\u00e6vnet for Randers amt, s\u00e5 jeg led ikke nogen stor skuffelse ved at glide ud som formand for det lokale n\u00e6vn. Han blev ogs\u00e5 formand for l\u00e6rerforeningen p\u00e5 Mols. og han kom i menighedsr\u00e5det for Agri sogn og blev valgt til kasserer. Et par \u00e5r efter kunne man l\u00e6se i landets aviser, at en l\u00e6rer var afskediget, fordi han brugte af betroede midler. Der var et stort underskud i menighedsr\u00e5dets kasse. Han blev afskediget uden pension. Da der var g\u00e5et et par \u00e5r, s\u00f8gte han et embede p\u00e5 Mors, og det fik han, der var stor mangel p\u00e5 l\u00e6rer den gang. Senere traf vi hinanden ved et l\u00e6rerst\u00e6vne i Viborg, da var han l\u00e6rer i Lindum skole ved Tjele Langs\u00f8.<\/p>\n Det var Bech, der var den direkte \u00e5rsag til, at vi flyttede til Kongens Thisted. Skoleloven af 1937 forlangte, at de sm\u00e5 skoler skulle nedl\u00e6gges og samles i st\u00f8rre enheder, og da det skulle v\u00e6re gennemf\u00f8rt inden 1957, m\u00e5tte sogner\u00e5det og skolekommissionen i Agri og Egens i gang med at lave nye planer. Der blev vedtaget, at de tre skoler skulle nedl\u00e6gges, og der skulle bygges centralskole i Vr\u00e5, hvor l\u00e6rerne s\u00e5 skulle virke sammen. Da skolen ville komme til at ligge i Gr\u00f8nfeldt skoledistrikt, var det en selvf\u00f8lge, at han skulle v\u00e6re skoleleder, da Petersen Egens ville s\u00f8ge sin afsked, n\u00e5r han skole skulle lukkes. Jeg var fuldst\u00e6ndig klar over, at Bech og jeg aldrig ville komme til at arbejde godt sammen, da vi var s\u00e5 vidt forskellige. Derfor s\u00f8gte jeg anden embede og fik det i Kgs. Thisted.<\/p>\n Skolen i Vr\u00e5 blev aldrig bygget. Skoleloven blev \u00e6ndret i 1959, nu skulle skolerne v\u00e6re endnu st\u00f8rre. F\u00f8rst i 1965 blev de tre skoler lukket, og alle b\u00f8rnene blev k\u00f8rt til Mols skolen i Knebel, der var i alt 11 skoler, der blev nedlagt, og b\u00f8rnene fra disse blev samlede i \u201dMols skolen\u201d. Min efterf\u00f8lger i Agri l\u00e6rer Just kom til at virke der i 9 \u00e5r og s\u00f8gte s\u00e5 sin afsked, han k\u00f8bte skolen, og skolestuen blev ved at v\u00e6re samlingspunkt for beboerne i Agri, s\u00e5 l\u00e6nge han levede.<\/p>\n Aften \u2013 og aftenh\u00f8jskole. Vi begyndte kl. 7 med at synge en sang, og s\u00e5 tog vi fat p\u00e5 en times dansk. Jeg havde anskaffet arbejdshefter med diktater og andre skriftlige arbejde, hvor de kunne l\u00e6re at udfylde de forskellige blanketter: postanvisninger, opkr\u00e6vninger og kvitteringer. Der skulle jo ikke v\u00e6re en gentagelse af det, de havde l\u00e6rt i skolen som b\u00f8rn. Til regnetimerne havde jeg anskaffet en regnebog med opgaver fra dagliglivet. Ofte begyndte vi timen med tal tr\u00e6ning: sammenl\u00e6gning og fratr\u00e6kning. S\u00e5dan et par timer kunne hurtigt g\u00e5. Kl. 10 min. F\u00f8r 9 gik pigerne ind til Signe med deres h\u00e5ndarbejde, og de unge m\u00e6nd og jeg fik travlt med at skifte om til husflid.<\/p>\n Den f\u00f8rste vinter arbejdede vi med b\u00f8rstebinding. En stor bordplade blev hentet ned fra loftet og lagt p\u00e5 et par bukke, en lang skammel blev stillet ved hver side, og s\u00e5 havde vi fundet et br\u00e6t i bordets l\u00e6ngde, i det havde jeg boret huller, som jeg havde sat nogle runde pinde fast i. Ved hj\u00e6lp af et par lim tvinger blev br\u00e6ttet skruet fast p\u00e5 midten af bordpladen. Omkring disse pinde snurrede de snore eller st\u00e5ltr\u00e5d, som de skulle bruge til at s\u00e6tte b\u00f8rsterne fast med. Jeg havde k\u00f8bt en del materiale hjem: b\u00f8rste tr\u00e6er, snor, og tr\u00e5d, samt kokos. Hesteh\u00e5r kunne de selv komme med. Og s\u00e5 gik det med liv og lyst. Til sidst var de s\u00e5 dygtige, at de kunne lave en st\u00f8vekost p\u00e5 en time. 10 min. F\u00f8r 10 kom pigerne og Signe ind, og s\u00e5 sang vi en aftensang og jeg bad \u201dFadervor\u201d, som afslutning p\u00e5 aftenen. Nogle af karlene skulle blive og hj\u00e6lpe med at rydde op og gulvet fejet og bordene sat p\u00e5 plads, s\u00e5 skolestuen var klar til n\u00e6ste morgen.<\/p>\n Den n\u00e6ste vinter havde jeg dansk og regnskabsf\u00f8ring, og i stedet for b\u00f8rstenbinding, gik jeg over til at arbejde med horn og ben. Signe havde igen syning med de unge piger. Hver efter\u00e5rsferie var jeg til kursus i husflid, enten p\u00e5 R\u00f8nde h\u00f8jskole, eller andre steder p\u00e5 Djursland. Jeg l\u00e6rte at arbejde med pleksiglas, og s\u00e5 gik vi i husflidstimerne over til foruden horn og ben ogs\u00e5 at arbejde med pleksiglas og l\u00e6derplastik. Signe var holdt op med syning, der blev for f\u00e5 piger, og s\u00e5 tog hun sig af l\u00e6derplastikken. Det gik s\u00e5dan, at dansk og regning gik ud, og det var alene husflid, vi arbejdede med. Det var det der havde st\u00f8rst interesse, og der kom s\u00e5 mange elever, at vi m\u00e5tte dele dem i to hold. Hvert hold havde s\u00e5 en aften om ugen. Vi havde elever fra hele sognet, ogs\u00e5 fra Egens, Vrinners og Knebel kom de. Det var festlige aftner, men vi var begge to tr\u00e6tte, n\u00e5r en aften var sluttet.<\/p>\n Signe begyndte s\u00e5 med syning for alle kvinder en aften om ugen, og s\u00e5 rejste hun til Aarhus en eftermiddag om ugen. Vi havde f\u00e5et rutebil to gange om ugen, en dag til Aarhus og en dag til Ebeltoft. Disse eftermiddage i Aarhus og aftenerne hjemme i skolestuen var hun glad for. De havde to timers syning, n\u00e5r anden time begyndte, kom jeg ind i skolestuen, og s\u00e5 l\u00e6ste jeg op for dem mens de sad og syede, somme tider en kort historie til en aften, andre tider var det en bog, som jeg l\u00e6ste et afsnit af aften efter aften. Vi sluttede disse aftner p\u00e5 samme m\u00e5de som de unge. Damerne i byen og omegnen gl\u00e6dede sig til disse aftner.<\/p>\n Pastor Lauritsen havde aftenh\u00f8jskole i konfirmandstuen en aften hver fjortende dag et par vintre, der var god tilslutning, det var dansk litteratur han gennemgik, en bog han genfortalte, det var dygtigt gjort og det kostede stor forberedelse, og han fik ikke en \u00f8re for det. s\u00e5 flyttede han over i skole, og vi arbejdede sammen og fik det godkendt under aftenskolerne, s\u00e5 vi fik lidt for vort arbejde. Pr\u00e6sten havde som s\u00e6dvanlig en time i litteratur. En vinter havde jeg som emne : \u201dPr\u00e6sten og kirken ned gennem tiderne\u201d. N\u00e6ste vinter var det: \u201dDen danske skole ned gennem tiderne\u201d. Vi havde et p\u00e6nt gennemsnit af elever b\u00e5de i aftenh\u00f8jskolen, sy kursuset og husflidstimerne.<\/p>\n I l\u00f8bet af vinteren viste jeg lysbilleder, jeg fik en serie tilsendt i hver m\u00e5ned, og vi fik k\u00f8rt et par film hver vinter. Den sidste undervisningsaften f\u00f8r jul, samlede vi alle eleverne til kaffe og julehygge. Og hver vinter sluttede vi af med en festlig aften, hvor vi fik k\u00f8rt en god film og fik en kop kaffe, og jeg l\u00e6ste en god historie. Hvad vi havde fremstillet af husflid og damerne havde syet i vinterens l\u00f8b var udstillet. Og jeg m\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6vne, at vi ved disse afslutninger fik overrakt gaver, s\u00f8lvskeer eller s\u00f8lvfade. Vi havde begge stor gl\u00e6de af vort arbejde i aftenskolen, og vi troede ogs\u00e5 p\u00e5, at vore elever var glade for at deltage. De kom jo trofast \u00e5r efter \u00e5r, og flokken blev st\u00f8rre for hver vinter b\u00e5de af unge og \u00e6ldre.<\/p>\n Vi f\u00e5r et nyt familiemedlem. En dag, jeg kom ind i stuen i et frikvarter, sad Signe og l\u00e6ste i Kristelig Dagblad, vores post Skovfoged, der udgik fra brevsamlingsstedet i Vrinners, havde lige v\u00e6ret der. Det f\u00f8rste Signe sagde, da jeg kom ind, var: \u201dNu kan du og Jens Kristian f\u00e5 jeres \u00f8nske opfyldt, her er en annonce, hvor en enlig far s\u00f8ger en plejeplads til en fem\u00e5rig dreng\u201d. Vi dr\u00f8ftede sagen med hinanden alle tre og blev enige om, at jeg skulle skrive til vedkommende far og tilbyde at tage imod hans dreng. Det var gennem Kr. Dagblad under: Billet m\u00e6rket. Der gik kun f\u00e5 dage, s\u00e5 kom der et brev fra manden.<\/p>\n Han hed Robert Wilsen og var Chauff\u00f8r i K\u00f8benhavn, vi kunne godt f\u00e5 hans dreng i pleje, men vi kunne ikke adoptere ham, han ville bevare for\u00e6ldremyndigheden over ham. Drengen hed Herbert og var den yngste af en flok p\u00e5 otte. Hans mor var d\u00f8d af kr\u00e6ft, og nu havde faderen ikke noget hjem til sine b\u00f8rn. De havde boet i et lille ut\u00e6t hus ude p\u00e5 lossepladsen, og det skulle rives ned og fjernes, da det var uegnet til beboelse. Faderen havde selv bygget det, da de var blevet sagt op i den lejlighed, de boede i p\u00e5 grund af, at han ikke havde f\u00e5et huslejen betalt i rette tid.<\/p>\n Den \u00e6ldste s\u00f8n Gilbert, der var konfirmeret sejlede som skibsdreng, og senere som matros. Vera, der ogs\u00e5 var konfirmeret var i huset hos l\u00e6rer Ebbesen ved Haslev H\u00f8jskole. Forstander Thorb\u00f8 ogs\u00e5 Haslev h\u00f8jskole havde taget to Aase og John. Dora, den n\u00e6st\u00e6ldste af pigerne, var hos en moster i Viborg, der hed Anna Villadsen, og som ogs\u00e5 havde sin gamle mor boende hos sig. En dreng der hed Freddy, var hos en g\u00e5rdejer i Tisvilde, han var et par \u00e5r \u00e6ldre end Herbert. Herbert var blevet anbragt hos en k\u00f8bmand, men konen havde d\u00e5rlige nerver, s\u00e5 det kunne ikke g\u00e5, nu var han midlertidig hos Thorl\u00f8. Der blev udvekslet et par breve, og s\u00e5 kom Robert Wilson med sin fem\u00e5rige dreng, der virkede meget forskr\u00e6mt og t\u00f8jet han var i, var alt for stort. Han ville heller ikke sige ret meget, men s\u00e5 sagde faderen til geng\u00e6ld det mere, jeg hentede dem i Vrinners, Signe var inde hos b\u00f8rnene s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n Wilson lod til at v\u00e6re meget kirkelig indstillet, han fortalte, at han havde v\u00e6ret elev p\u00e5 Haslev H\u00f8jskole og i K\u00f8benhavn havde det v\u00e6ret Elisakirken p\u00e5 Vesterbro, der havde v\u00e6ret deres sognekirke, der var deres b\u00f8rn blevet d\u00f8bt. Da hans hustru var d\u00f8d, og han stod alene med 7 b\u00f8rn og ingen steder at bo, havde han indrykket en annonce i Kristelig Dagblad, om ikke der var nogle kristne mennesker, der ville tage sig af disse 7 moderl\u00f8se b\u00f8rn. Denne annonce havde Thorl\u00f8 l\u00e6st og da han kunne huske Robert fra hans tid som elev p\u00e5 skolen, k\u00f8rte han i sin bil straks ind til K\u00f8benhavn og fandt frem til skuret p\u00e5 lossepladsen. Da han havde set den n\u00f8d og elendighed, der herskede der, tog han alle b\u00f8rnene med hjem til h\u00f8jskolen, hvor de kom i bad og fik rent t\u00f8j p\u00e5, og s\u00e5 fik han dem anbragt, som jeg allerede har fortalt.<\/p>\n Han fortalte ogs\u00e5, at han havde f\u00e5et flere tilbud ang\u00e5ende Herbert, og da havde han gjort som kong Esakias i sin tid havde gjort, da han havde modtaget brevet fra kong Sankereb i Aassyrien han havde bredt det ud for Herrens \u00e5syn, og s\u00e5 havde han bedt. Robert havde bredt disse breve ud p\u00e5 sin seng, og s\u00e5 havde han kn\u00e6let ned og bedt Gud hj\u00e6lpe ham med at finde frem til det rette, og s\u00e5 havde han rakt h\u00e5nden ud og taget et brev, og der var der fra os, og s\u00e5 var han sikker p\u00e5, at det var det rette, og da Thorl\u00f8 havde set det, gav han ham ret.<\/p>\n Herbert havde v\u00e6ret ked af, at skulle bort fra sine to s\u00f8skende Aase og John, men s\u00e5 havde hans far lovet ham, at n\u00e5r de kom ned i byen, skulle han f\u00e5 et par nye fine bukser og et flag. Efter skoletid k\u00f8rte jeg Wilson ned til Vrinners, s\u00e5 han kunne n\u00e5 hjem til K\u00f8benhavn samme aften. Da vi skulle k\u00f8re, gr\u00e6d Herbert og klyngede sig til sin far, men s\u00e5 kom Jens Kristian, han tog Herbert ved h\u00e5nden og sagde: \u201dHerbert kom med ind og se alle mine biler\u201d. S\u00e5 gik de med hinanden, og vi kunne k\u00f8re. P\u00e5 vejen til Vrinners fortalte han mig, at han efter sin kones d\u00f8d fik udbetalt b\u00f8rnepenge til Herbert, og nu ville han s\u00f8rge for at disse penge, der blev udbetalt 4 gange om \u00e5ret, blev sendt direkte til mig. det skete ogs\u00e5 pengene kom, og hver gang blev de indsat p\u00e5 en sparekassebog, der var forsynet med Herberts navn. To gange, i de \u00e5r vi boede i Agri, standsede udbetalingen. Wilson var g\u00e5et op i Magistraten og havde udtalt, at han ikke l\u00e6ngere \u00f8nskede, at disse penge skulle udbetales. Hvorfor gjorde han det?<\/p>\n Engang imellem kom han p\u00e5 bes\u00f8g hos os. Altid blev han godt modtaget, selvom vi ikke altid var s\u00e5 glade for hans bes\u00f8g. Det var, som om han ikke kunne t\u00e5le at se, at Herbert befandt sig s\u00e5 godt og havde sluttet sig s\u00e5 t\u00e6t til os, at han ligesom ikke regnede sin far, han var kommet i anden r\u00e6kke. Han pr\u00f8vede et pat gange p\u00e5 at p\u00e5virke Herbert til ar s\u00e6tte sig op imod os og v\u00e6re ulydig. Og n\u00e5r det ikke lykkedes, tog han halv \u2013 vred af sted, og s\u00e5 var det at han lukkede af for pengene.<\/p>\n Jeg m\u00e5tte s\u00e5 skrive til ham og lade ham vide, at han p\u00e5 en m\u00e5de stjal pengene fra sin dreng, da disse penge blev sat ind p\u00e5 en bog lydende p\u00e5 Herberts navn, og de skulle bruges til hans skolegang og uddannelse. Ligeledes skrev jeg, at jeg, hvis han ikke fik sagen bragt i orden omg\u00e5ende, ville jeg skrive til Thorb\u00f8 i Haslev og fort\u00e6lle, hvordan han bar sig ad. Hver gang fik han det ret hurtig ordnet. P\u00e5 vejen ned til Vrinners fortalte han mig ogs\u00e5, at han spekulerede p\u00e5 at blive ansat som mission\u00e6r blandt chauff\u00f8rerne i K\u00f8benhavn, eller melde sig som medarbejder i Kirkens korsh\u00e6r. Det l\u00f8d jo alt sammen meget godt, men efter at havde l\u00e6rt ham at kende, blev vi klar over, at det kun var mundsvejr.<\/p>\n Herbert gav i begyndelsen Signe meget ekstra arbejde, der skulle sys nyt t\u00f8j til ham, han havde ikke andet end det, han havde p\u00e5, da han kom, og s\u00e5 var han ikke renlig, han lavede i bukserne og tissede i sengen om natten, men det gik heldigvis over, da han var faldet ind i hjemmets rytme og f\u00f8lte sig tryg hos os. Han var en lille k\u00f8n dreng, der var flink og medg\u00f8rlig, og han f\u00f8lte sig snart hjemme hos os. Han var legesyg, og blev meget glad, n\u00e5r Jens Kristian ville lege med ham med bilerne. Efter som \u00e5rene gik, fik han selv en stor samling af biler.<\/p>\n At han var glad og tilfreds med sin tilv\u00e6relse, kunne vi tydelig forst\u00e5 deraf, at han hver aften, n\u00e5r Signe havde puttet ham, gav sig til at synge, han sang smukt og rent, og kunne huske mange gode sange, som hans mor og store s\u00f8skende havde l\u00e6rt ham. Denne hans m\u00e5de at slutte dagen p\u00e5, var til megen gl\u00e6de for os. Alle hans s\u00f8skende kom p\u00e5 bes\u00f8g hos os, disse bes\u00f8g var vi alle glade for, det var p\u00e6ne og flinke unge mennesker. De skrev alle brev til Herbert, og jeg m\u00e5tte svare p\u00e5 dem p\u00e5 Herberts vegne, p\u00e5 den m\u00e5de har vi efter, at Herbert flyttede fra os, og fik sit eget hjem, bevaret forbindelsen med de fleste af dem og med hans to mostre i Viborg. Anna Villadsen har bes\u00f8gt od flere gange b\u00e5de i Agri, Kgs. Thisted og nu her i Ans.<\/p>\n Herbert og Jens Kristian fulgtes ad i s\u00f8ndagsskole, indtil Jens Kristian blev konfirmeret, s\u00e5 gik han alene. De var oftest med i kirke om s\u00f8ndagen, der var ingen tvang, men de forstod, at det var vort \u00f8nske, og s\u00e5 gik de med. Herbert havde som dreng to oplevelser om gud. Han havde f\u00e5et en lille cykel med bagageb\u00e6ger p\u00e5, og en formiddag hen mod jul, skulle han cykle ned i \u201dT\u00f8rvemosen\u201d til plant\u00f8r Olesen, efter et bundt grangrene, som vi skulle bruge til at lave julek\u00e6rter af om aftenen sammen med de unge. Nu havde Olesen lavet et stort bundt, og Herbert d\u00f8jede med at tumle det p\u00e5 den lille cykel, til sidst syntes han, at han ikke kunne klare det l\u00e6ngere. Han lagde s\u00e5 bundtet og cyklen ned p\u00e5 jorden og s\u00e5 kn\u00e6lede han ned og bad Gud om at hj\u00e6lpe sig med at f\u00e5 bundtet hjem.<\/p>\n Et \u00f8jeblik efter kom Hans Frandsen k\u00f8rende, han havde v\u00e6ret ude i sin udmark efter et l\u00e6s roer. Da han s\u00e5, hvordan Herbert d\u00f8jede med det store bundt grangrene p\u00e5 den lille cykel, holdt han stille og spurgte Herbert, om han ikke ville have grenene op at k\u00f8re. Og Herbert sagde glad ja tak. Og s\u00e5 lagde Frandsen bundtet op p\u00e5 vognen. Fra Frandsens g\u00e5rd og hjem til skolen var der ikke ret langt, s\u00e5 det klarede Herbert let. Det var en stor oplevelse b\u00e5de for Herbert og os andre, at Gud havde h\u00f8rt hans b\u00f8n.<\/p>\n En anden gang, det var efter, at vi var flyttet til Kgs. Thisted, og han havde begyndt p\u00e5 realskolen i Aalestrup, oplevede han igen, at Gud h\u00f8rte hans b\u00f8n. Han cyklede ned til centralen i Binderup, hvor han stillede cyklen, og s\u00e5 tog han med rutebilen til Aalestrup. En dag havde de f\u00e5et fri to timer f\u00f8r af en eller anden grund,, og der gik ingen rutebil efter Aalborg ved den tid. Han var ked af at sidde p\u00e5 stationen i to timer og bestemte sig for at tagen den \u201dp\u00e5 stop\u201d. Han gik ud til hovedvejen og pr\u00f8vede ar stoppe en bil, men det lykkedes ikke, han gik og han gik, og han blev tr\u00e6t, tanken om de mange b\u00f8ger var tung at b\u00e6re. Han satte sig p\u00e5 en skr\u00e6nt ved siden af vejen og bad til Gud, om han ville hj\u00e6lpe ham med at f\u00e5 en bil til at standse og tage ham med ti Binderup. Den f\u00f8rste bil der kom, efter at han havde begyndt at g\u00e5, k\u00f8rte ogs\u00e5 forbi, men standsede og bakkede tilbage. Manden, der var ene i bilen, lukkede d\u00f8ren op og spurgte, om han ville op at k\u00f8re. Herbert k\u00f8rte s\u00e5 med til Binderup central, hvor cyklen stod. Han kom godt hjem og var en stor oplevelse rigere.<\/p>\n Samarbejdet med pr\u00e6sterne En p\u00e5skemorgen kunne han sige: \u201dJeg har s\u00e5 mange for\u00e5rsblomster i haven, skal vi ikke hj\u00e6lpe hinanden med at s\u00e6tte blomster i stoler\u00e6kkerne? \u201d Det gjorde vi, og n\u00e5r gudstjenesten begyndte, var der en smuk pyntet kirke, der blev fyldt med mennesker. Det var festlig. Pastor Lauritsen var en god taler, og han var en flittig pr\u00e6st. N\u00e6sten hver eftermiddag kunne jeg se ham komme cyklende forbi skolevinduerne, han m\u00e5tte st\u00e5 op og tr\u00e6de, da det var meget opad der. Op af frakkelommen stak en fl\u00f8jte, den var altid med, n\u00e5r han skulle p\u00e5 bes\u00f8g hos syge og gamle. S\u00e5 spillede han kendte melodier for dem og holdt andagt med bibell\u00e6sning og b\u00f8n. Senere k\u00f8bte han en Guitar, og s\u00e5 havde han den p\u00e5 ryggen, n\u00e5r han cyklede ud, nu kunne han spille og synge samtidig.<\/p>\n Hans hustru, der var datter af skoleinspekt\u00f8r Sl\u00f8rk i Nyborg, var en nydelig dame, meget flink og livlig og ogs\u00e5 meget g\u00e6stfri. Hun var meget dygtig til at spille klaver. Hun var et hjemmemenneske og kom ikke meget ud, ved m\u00f8der s\u00e5 vi hende sj\u00e6ldent. Skulle hun med, kneb det med at blive f\u00e6rdig, pr\u00e6sten m\u00e5tte altid vente p\u00e5 hende, og det kunne virke irriterende p\u00e5 v\u00e6rtsparret, men kunne jo ikke s\u00e6tte sig til bords, f\u00f8r pr\u00e6steparret var ankommen.<\/p>\n Da vi fik bil, tog vi dem altid med, n\u00e5r vi skulle ud sammen. Pr\u00e6sten havde anskaffet sig en del sangb\u00f8ger, dem tog han altid med, n\u00e5r vi skulle ud til en middag, og en tid efter vi var f\u00e6rdig med at spise, delte han sine sangb\u00f8ger rundt, og s\u00e5 skulle vi synge, det var en god ting, der bidrog til, at s\u00e5dan en festlig aften forl\u00f8b p\u00e5 en god m\u00e5de.<\/p>\n Pastor Lauritsen havde, f\u00f8r han blev pr\u00e6st i Agri v\u00e6ret ansat som sekret\u00e6r for Gymnastikbev\u00e6gelsen unde K.F.U.M. og K. s\u00e5 han have et godt tag p\u00e5 at tale til de unge og omg\u00e5s dem.. han samlede de unge til m\u00f8der i pr\u00e6steg\u00e5rden en gang om m\u00e5neden og der kom mange, ogs\u00e5 af dem der ikke kom i M og K. Et s\u00e5dan m\u00f8de forl\u00f8b p\u00e5 den m\u00e5de, at f\u00f8rst sang de et par sange, og s\u00e5 holdt pr\u00e6sten et foredrag, det var gerne en betydelig mands liv og levned han fortalte om.<\/p>\n En aften jeg var med, fortalte han om den fynske l\u00e6gmandspr\u00e6dikant Kristian Madsen fra Bregn\u00f8r. Foredraget var f\u00e6ngslende og interessant. Efter en sang sluttede han aftenen ud fra et bibelord og med en b\u00f8n. M\u00f8derne i pr\u00e6steg\u00e5rden blev hvert \u00e5r rundet af med en ungdomsgudstjeneste i kirken, den blev holdt en s\u00f8ndag aften i for\u00e5rstiden. Jeg tror de unger var glade for at komme i pr\u00e6steg\u00e5rden. Lederne i samfundene og K.F.U.M. og K. syntes han gav dem for lidt kristeligt set.<\/p>\n Pastor Lauritsens sidste tid i sognet fik et kedeligt forl\u00f8b. Han havde v\u00e6ret til en rund f\u00f8dselsdag i Egens en formiddag, hvor der blev serveret \u00f8l og vin, og det rygte kom ud, at pr\u00e6sten havde drukket for meget af de v\u00e5de varer, s\u00e5 han var usikker p\u00e5 benene, da han skulle cykle hjem. rygtet kom pr\u00e6sten for \u00f8re, og han gav en af de ledende i Indre Mission skylden for at rygtet var kommet ud, og han forsikrede, at det var usandt. Og ved det \u00e5rlige samfundsm\u00f8de, der det \u00e5r blev holdt i Gr\u00f8nfeldt, rettede han en skarpt angreb p\u00e5 Indre Mission. Derved kom han i modvind. Kirkegangen tog af. Det var jo Indre Mission K.F.U.M: og K. der var de stadige kirkeg\u00e6ngere, mange af dem blev hjemme eller s\u00f8gte til andre kirker.<\/p>\n Resultatet blev, at pastor Lauritsen s\u00f8gte et ledigt embede i Magleby og Bagenkop op Langeland, og blev kaldet til embedet. Der var afskedsfest for familien p\u00e5 hotel Femm\u00f8ller og der var stor tilslutning fra alle kredse i sognet, der blev holdt mange taler hvori pr\u00e6sten blev takket for hans flittige virke i sognene og hans gode pr\u00e6dikenerne i kirkerne. Pr\u00e6steparret fik overrakt en kaffeservice i s\u00f8lv. Ved hans afskedspr\u00e6diken var kirken fyldt. Denne pr\u00e6diken blev bragt som \u201dKronik\u201d i Aarhus Amtstidende.<\/p>\n Pastor Baunvig Vistoft blev konstitueret i Agri. Efter skilsmissen spurgte pastor Lauritsen menigheden, om de efter dette \u00f8nskede, han skulle flytte, eller de ville beholde ham. De \u00f8nskede han skulle blive. Men han syntes ikke selv, han kunne forts\u00e6tte som pr\u00e6st, og han s\u00f8gte sin afsked og flyttede til skive, hvor han var blevet antaget som l\u00e6rer ved seminariet. I Skive l\u00e6rte han en sygeplejerske at kende, som han senere blev gift med. Efter nogle \u00e5r i Skive s\u00f8gte han embede som pr\u00e6st p\u00e5 Avernak\u00f8, og der virkede han som pr\u00e6st til han p\u00e5 grund af sin alder m\u00e5tte s\u00f8ge afsked. B\u00e5de i Skive og p\u00e5 Avernak\u00f8 havde han udsendelser i radioen. Hans s\u00f8n Ole tog l\u00e6rereksamen og fik ans\u00e6ttelse i \u00c6r\u00f8sk\u00f8bing, hvor han blev gift med en ung enke, der drev et pensionat. Han fik lyst til at l\u00e6se til pr\u00e6st og tog den korte uddannelse og var til eksamen samtidig med Herbert. Han blev pr\u00e6st p\u00e5 Fyn.<\/p>\n Med pastor Baunvig havde jeg et godt samarbejde, hver fredag kunne jeg g\u00e5 ned til k\u00f8bmanden og f\u00e5 en seddel med salmenumrene til gudstjenesten om s\u00f8ndagen Nr. 1. blev kaldet. Da flyttem\u00e6ndene var k\u00f8rt, kom pr\u00e6stefamilien, de havde tre b\u00f8rn den store hed Kirsten og gik i skole, den n\u00e6ste var en dreng p\u00e5 fem og s\u00e5 var der en pige p\u00e5 to. De var flinke og venlige, men vort f\u00f8rste indtryk var, at fruen ikke var s\u00e5 dygtig og proper, som man forventede af en pr\u00e6stefrue, og vi syntes at pr\u00e6sten var s\u00e5 slesk i sin tale. Disse vore f\u00f8rste indtryk slog til. N\u00e5r vi enkelte gange havde \u00e6rinde i pr\u00e6steg\u00e5rden og m\u00e5tte benytte bagd\u00f8ren, fordi ford\u00f8ren ikke var l\u00e5set op, var det et frygteligt syn, der m\u00f8dte os, der var rent ud sagt svinsk i baggang og k\u00f8kken.<\/p>\n Pastor Jensen forlangte eller m\u00e5ske bad mig om at hente salmenumrene ovre hos ham hver l\u00f8rdag aften kl. 6. n\u00e5r jeg kom, var det sj\u00e6ldent, han havde fundet dem, ofte sad brillerne langt nede p\u00e5 n\u00e6sen, og ofte var han ogs\u00e5 i d\u00e5rligt hum\u00f8r, han kunne ikke komme i gang med sin pr\u00e6diken. Og ofte var det et eller andet der var g\u00e5et ham imod, og s\u00e5 skulle jeg l\u00e6gge \u00f8re til hans beklagelser. Det kunne godt vare en halv time ja tre kvarter f\u00f8r han havde salmenumrene fundet frem. Om aftenen var der velkomstfest i skolestuen, der var fyldt af mennesker omkring det hesteskoformede bord. Menighedsr\u00e5dets formand, l\u00e6rer Strunge b\u00f8d velkommen til pr\u00e6stefamilien og deres g\u00e6ster, til pastor Baunvig med frue og den \u00f8vrige forsamling. Efter en salme blev kaffen serveret. Der blev holdt taler af l\u00e6rer Strunge, l\u00e6rer Petersen, pastor Baunvig, Marius Laursen Agri, pr\u00e6steg\u00e5rdsforpagter Svend Simonsen, uddeler S\u00f8rensen Egens, Mikkel Mikkelsen Gr\u00f8nfeldt og undertegnede. B\u00e5de pastor Jensen og hans far havde ordet. Pastor Jensen havde som pastor Lauritsen en god kirkegang, han holdt ogs\u00e5 nogle gode pr\u00e6dikener, men han var ikke s\u00e5 festlig som Lauritsen.<\/p>\n Organist Tang Petersen var ogs\u00e5 kontrolassistent, og n\u00e5r han skulle v\u00e6re f\u00e6rdig med m\u00e6lkepr\u00f8verne, f\u00f8r han skulle spille ved gudstjenesterne i Agri kl. 8,30 og det samtidig var modvind kunne det knibe for ham at n\u00e5 det. det skete et par gange, at ringeren m\u00e5tte vente med at ringe sammen et par minutter indtil Tang var der. Det p\u00e5talte pastor Jensen meget kraftig, organisten skulle v\u00e6re der til tiden. Desv\u00e6rre gik der ikke s\u00e5 lang tid, f\u00f8r det var pr\u00e6sten, vi m\u00e5tte vente p\u00e5. N\u00e5r klokken var 8,30 blev der ringet og n\u00e5r sidste bedeslag var sl\u00e5et, begyndte Tang Petersen at spille, og jeg stod parat til at bede indgangsb\u00f8n. Tang m\u00e5tte et par gange forl\u00e6nge pr\u00e6ludiet, indtil pr\u00e6sten kom. Han havde sovet for l\u00e6nge. Bagefter undskyldte han sig over for mig med, at han f\u00f8rst var blevet f\u00e6rdig med sin pr\u00e6diken ved 3 \u2013 4 tiden.<\/p>\n Da vi 1. juli 1956 flyttede til Kongens Thisted, flyttede pastor Jensens over i skolen, da pr\u00e6steg\u00e5rden skulle have en grundig restaurering og samtidig vikarierede han som l\u00e6rer i skolen til l\u00e6rer just blev kaldet.<\/p>\n Udflugtsm\u00e5l p\u00e5 Mols. Med yngste klasse gik turen hver sommer til \u201dTinghulen\u201d. Molboernes gamle tingsted, hvor de tre sogne Agri, Knebel og Vistoft m\u00f8dtes. Det tog godt en halv time at g\u00e5 til Tinghulen, turen til Ebeltoft Vig tog godt en time. Vi s\u00f8gte altid at g\u00e5 disse ture, n\u00e5r vejret var godt. Et \u00e5r vi var ved Tinghulen kom der en tordenbyge, og vi blev gennembl\u00f8dt. Vi havde Gertrud p\u00e5 ferie, og hun var med p\u00e5 turen. Da vi kom hjem, sagde hun: \u201dOnkel Gert, vi beh\u00f8vede da ikke at have g\u00e5et s\u00e5 langt for at blive v\u00e5de, vi kunne da bare have g\u00e5et ud i s\u00f8en\u201d.<\/p>\n S\u00f8ndag eftermiddag brugte vi ofte til en tur ud til Bavneh\u00f8j eller en tur ind mellem bakkerne. Var det klart vejr kunne vi rigtig nyde udsigten fra Bavneh\u00f8j. Vi kunne se ind over Ebeltoft til \u201dHjelmen\u201d og l\u00e6ngere ude kunne vi skimte Nordsj\u00e6llands kyst og Sverige, men s\u00e5 skulle det ogs\u00e5 v\u00e6re meget klart. S\u00e5 vi mod syd\u00f8st, kunne vi se Treh\u00f8je og l\u00e6ngere ude Ellermandsbjerget, der er det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 Helgen\u00e6s, l\u00e6ngere ude l\u00e5 Sams\u00f8. Mod syd kunne vi se Vistoft med kirke og m\u00f8lle og Begtrup vig. Mod vest s\u00e5 vi ned over Agri by og s\u00f8 og ned over Knebel og Tved, og i klart vejr kunne vi se Aarhus domkirke. Mod nordvest s\u00e5 vi Stabelh\u00f8jen og ned mod Egens og bagved Kal\u00f8 skovene og R\u00f8nde by. S\u00e5 vi lige nord s\u00e5 vi ind over Kejlstrup til M\u00f8llerup og drejede vi s\u00e5 lidt mod \u00f8st kunne vi se \u201dJernhatten\u201d. Jo der var udsigt for alle pengene. Og stod vi der, n\u00e5r m\u00f8rket faldt p\u00e5 kunne vi se lysene fra Forn\u00e6s fyr og fyrene p\u00e5 Hjelmen og Slettehage og fyrene ved indsejlingen til Ebeltoft og Aarhus havne og det at se alle lysene i Aarhus var jo et storsl\u00e5et syn. En tur i bakkerne var dejlig p\u00e5 alle \u00e5rstider ikke mindst efter\u00e5r og vinter, der var altid l\u00e6 derude. Jeg savnede meget turene i bakkerne den f\u00f8rste tid vi var i Kgs. Thisted.<\/p>\n Da vi i 1949 fik bil gik eftermiddags turen om s\u00f8ndagen enten til N\u00f8dager eller en tur rundt p\u00e5 Mols, derved l\u00e6rte vi dens sk\u00f8nne natur at kende. N\u00e5r vi havde g\u00e6ster, der skulle se Mols, k\u00f8rte vi gerne ned ad vejen mod Knebel, der standsede vi ved Danmarks st\u00f8rste runddysse \u201dPosekj\u00e6r Stenhus\u201d, der ligge lige f\u00f8r vi kommer til Knebel by. N\u00e6ste m\u00e5l var \u201dMolbostenen\u201d en h\u00f8j obelisk p\u00e5 hvis fire sider der var billeder fra \u201dMolbohistorier\u201d, s\u00e5 k\u00f8rte vi videre gennem Knebel by, og drejede fra til venstre efter Vistoft, kort efter at vi var drejet ind p\u00e5 denne vej passerede vi hotel \u201dMols Bjerge\u201d<\/p>\n Turen gik videre over Vistoft, Fugls\u00f8 og langs Ebeltoft vig til \u201dMolskroen\u201d og derfra over Basballe hjem til skolen. En tur vi ligeledes ofte k\u00f8rte, var til Ebeltoft, Dr\u00e5by ud forbi herreg\u00e5rden \u201dSk\u00e6rs\u00f8\u201d til Holme og ud til \u201dJernhatten\u201d ved Kattegat. Eller vi k\u00f8rte til Knebel og videre gennem Knebel bro, Torup, Tved og Dejret til Sk\u00f8dshoved. P\u00e5 s\u00e5danne ture havde vi kaffe med, hvor var Mols et sk\u00f8nt stykke land at bo i.<\/p>\n Vi flytter til Kongens Thisted. En dag s\u00e5 jeg i \u201dFolkeskolen\u201d at l\u00e6rer Larsen i Kgs. Thisted var indstillet som nr. 1. til f\u00f8rstel\u00e6rerembedet i B\u00f8lling ved Skjern. Larsen kendte jeg godt fra seminariet og hans kone kendte jeg endnu bedre, da hun var min klassekammerat. S\u00e5 var vi til et eller andet i St. Br\u00f8ndum om det var Ninas f\u00f8dselsdag eller det var Antons konfirmation, det husker jeg ikke, men dagen efter k\u00f8rte vi til Kgs. Thisted for at hilse p\u00e5 Sidde og Larsen og for at f\u00e5 nogle oplysninger om embedet der.<\/p>\n De gav en kop kaffe, og de opfordrede os meget st\u00e6rkt til at s\u00f8ge embedet. Larsen forslog, at vi skulle g\u00e5 op og tale med pr\u00e6sten, der var formand for skolekommissionen. Han og jeg fulgtes ad derop, og jeg fik snakket med Verner Andersen, og vi aftalte, at jeg skulle sende min ans\u00f8gning, n\u00e5r embedet var opsl\u00e5et ledig i \u201dFolkeskolen\u201d. Det var en dejlig skolestue, der var gymnastiksal, der ikke blev benyttet om vinteren, for at spare p\u00e5 varmen. Der var en stor lejlighed med centralvarme fra komfur, i dagligstuen var der kakkelovn, og i kontoret var der ingen varme. N\u00e6ste time var det skriftlig dansk. Da den var forbi, sagde pr\u00e6sten til de andre: \u201dVil i med en tur over at se kirken\u201d. Jeg gik hjem til Signe, hun var jo sp\u00e6ndt p\u00e5 at h\u00f8re, hvordan det var g\u00e5et. Jeg kunne svare, at jeg syntes, at timerne var g\u00e5et tilfredsstillende for mig. jeg gik over i kirken for at sige, at middagsmaden var f\u00e6rdig. Jeg fortalte dem om kirken ganske kort, og vi gik hjem og g\u00e6sterne blev bedt om at s\u00e6tte sig ved bordet, hvilket de gjorde undtagen pr\u00e6sten, han blev st\u00e5ende, og sagde han, henvendt til Signe og mig: \u201dJa nu har vi bestemt, at hvis i vil tage imod tilbudet s\u00e5 vil vi give dem en enstemmig indstilling som nr. 1. til embedet som l\u00e6rer i Kgs. Thisted skole\u201d. Det sagde jeg: \u201dJa tak til\u201d, og s\u00e5 satte pr\u00e6sten sig ned. Vi sang et bordvers, og maden blev serveret.<\/p>\n Efter middagen sad vi i dagligstuen og snakkede lidt og blev enige om, at vikaren i Kgs. Thisted skulle forts\u00e6tte til sommerferien, og s\u00e5 skulle jeg ans\u00e6ttes pr. 1. juli. Signe serverede en kop kaffe, og s\u00e5 k\u00f8rte g\u00e6sterne hjem til Kgs, Thisted, og det var to lykkelige og glade mennesker, der blev tilbage. Vi gl\u00e6dede os til at flytte, til at l\u00e6re en ny egn og nye mennesker at kende. Om aftenen k\u00f8rte vi til N\u00f8dager for at fort\u00e6lle dem nyheden.<\/p>\n Der blev aftalt en dag, hvor vi skulle komme til Kgs. Thisted for at se p\u00e5 lejligheden, s\u00e5 ville pr\u00e6sten og sogner\u00e5dsformanden komme og se hvad der skulle laves ved lejligheden. Vi bad om at f\u00e5 nyt tapet sat op i sovev\u00e6relset, da der var p\u00e6nt tapet p\u00e5 i alle de andre v\u00e6relser, var der ingen grund til at kassere det. jeg ville ogs\u00e5 gerne have en radiator sat op i kontoret s\u00e5 jeg kunne opholde mig der ogs\u00e5 om vinteren, det lovede de, hvis smeden mente, det kunne g\u00f8res uden at kedelen blev overl\u00e6sset. Vi havde bes\u00f8g af Georg, der havde p\u00e5taget sig at l\u00e6gge kartofler og tils\u00e5 haven. Vi var et \u00e6rinde omme hos k\u00f8bmand Agerskov, og fru Agerskov gav kaffe.<\/p>\n Jeg rettede henvendelse til det flytte firma i Randers, der havde hentet vore m\u00f8bler i Thybor\u00f8n og til to andre flyttefirmaer. Der skulle indhentes tre tilbud, og det viste sig at Randers firmaet var det billigste, s\u00e5 det blev det, der skulle flytte for os. Johannes Jensen skulle med sin lastbil k\u00f8re det, som ikke kunne v\u00e6re i flyttevognen, der var vore cykler, vore 3 bistader vore havem\u00f8bler og redskaber. Han fik fuld l\u00e6s. Nogle aftener f\u00f8r vor afrejse fra Agri var vi indbudt til afskedsfest i Gr\u00f8nfeldt sparekasse hus.<\/p>\n Referat fra denne aften i Aarhus Amts tidende f\u00f8lger her.<\/p>\n Afsked med l\u00e6rer par \u2013 et kor hyldede konen Efter at vi var flyttet lod jeg f\u00f8lgende annonce indrykke i \u201dAdresseavisen Kal\u00f8 Vig\u201d.<\/p>\n Til beboerne i Agri skoledistrikt.<\/strong> <\/p>\n Hvad Agri havde v\u00e6ret, hvad den var, og hvad den er nu. Da vi i 1947 kom til Agri, var der kun en k\u00f8bmand, slagteren var flyttet til Vrinners, v\u00e6veren og tr\u00e6skomanden var d\u00f8de, centralen var nedlagt og lagt under Vrinners. Mange af g\u00e5rdene var flyttet ud p\u00e5 jorden udenfor byen. \u00c6ldre folk kunne vise, hvor g\u00e5rdene havde ligget, og i nogle tilf\u00e6lde var stuehuset blevet liggende og solgt til beboelse.<\/p>\n Sigvar Thygesen, hvis far havde v\u00e6ret sognefoged, havde et gammelt bykort, p\u00e5 det kunne vi se, hvor g\u00e5rdene havde ligget. Skolen vi flyttede ind i, var bygget i 1865, den skulle havde v\u00e6ret opf\u00f8rt i 1864, men s\u00e5 udbr\u00f8d krigen, og tyskerne tog t\u00f8mmeret og brugte det til at opf\u00f8re et udsigtst\u00e5rn (af) ude p\u00e5 Bavneh\u00f8j. Da krigen var forbi, kunne t\u00e5rnet br\u00e6kkes ned og anvendes til det, det var bestemt til \u2013 den nye skole.<\/p>\n Den gamle skole l\u00e5 endnu i byen, i den boede skr\u00e6dderen, men han havde p\u00e5 grund af alder oph\u00f8rt med sit h\u00e5ndv\u00e6rk. K\u00f8bmandsforretningen blev drevet af to s\u00f8stre Ane og Katrine Jensen, deres broder Johannes boede hos dem, han havde lastbil og drev vognmands og br\u00e6ndselsforretning. Smeden var syg og d\u00f8de f\u00e5 dage efter, at vi var flyttet ind i skolen. Senere k\u00f8bte tre landm\u00e6nd v\u00e6rkt\u00f8jet og lejede smedjen af enken. De fik s\u00e5 lavet en aftale med smeden i Vistoft, s\u00e5 han kom en dag om ugen og var smed i Agri. Denne ordning varede et par \u00e5r, s\u00e5 blev han ked af det, og smedjen har st\u00e5et tom siden.<\/p>\n I 1976 blev alle tre skoler i kommunen lukkede, og b\u00f8rnene blev k\u00f8rt ned til Mols skolen i Knebel, der er en central skole for hele Mols og Helgen\u00e6s, i alt er b\u00f8rnene fra 12 skoler samlede der. Missions salen blev lukket omkring 1960. k\u00f8bmandsforretningen lukkede i 1980. de fleste af dem, vi kendte, er d\u00f8de, nye folk er flyttet til. Flere huse er solgt til folk fra byerne og benyttes som sommer og feriehuse.<\/p>\n Udflugter. Skoleudflugter. Det var fint vejr, og ud over dette uheld, forl\u00f8b turen godt, men Strunge og jeg var enige om, at det var f\u00f8rste og sidste gang, vi bes\u00f8gte et slagteri, det var for blodigt. Vi blev godt modtaget, og en af de ledende viste os rundt, og vi s\u00e5 det hele, fra grisen kom ind i slagtergangen, til den var f\u00e6rdig og syet ind i s\u00e6kkel\u00e6rred, klar til at afg\u00e5 med tog til Esbjerg og derfra med skib til England. Efter rundgangen fik b\u00f8rnene serveret en sodavand, til os l\u00e6rere var der en kop kaffe.<\/p>\n F\u00e6llesrejsen til K\u00f8benhavn. Vi overv\u00e6rede morgenandagter i Domkirken, s\u00e5 Rundet\u00e5rn, Rosenborg slot, Zoologisk have, Botanisk have, Tivoli og vi s\u00e5 livgarden tr\u00e6kke op ved Amalienborg. Det var gode men anstrengende ture. Jeg husker, vi en varm eftermiddag kom ud fra Rosenborg efter at havde v\u00e6ret de forskellige sale og samlinger igennem, da satte b\u00f8rnene sig ned p\u00e5 brostenene med ryggen mod muren og erkl\u00e6rede: \u201dNu kan vi ikke mere\u201d.<\/p>\n Et andet \u00e5r var Agri og Egens skoler med de store b\u00f8rn p\u00e5 en fire dages tur til Fan\u00f8. Petersen havde gennem Turistforeningen p\u00e5 Fan\u00f8 lejet en sommerlejr bolig, hvor vi skulle sove, maden skulle vi have p\u00e5 en pensionat i Nordby. Vi fik ogs\u00e5 bevilget gratis rejse med D.S.B. s\u00e5 det var kun mad og husly, vi skulle betale for. Jeg kan ikke huske prisen, men det var billigt, da det var udenfor den egentlige turists\u00e6son. P\u00e5 vort program havde Petersen afsat en g\u00e5tur langs stranden fra nord mod syd, den tur var ved at overstige mine kr\u00e6fter, jeg var tr\u00e6t og var langt bagefter, da de andre n\u00e5ede S\u00f8nderho, der sad de og ventede p\u00e5 mig. da vi havde set byen og kirken, tog vi med bussen hjem til Nordby.<\/p>\n En anden oplevelse var, at fru Petersen og Signe ikke kunne finde pensionatet, hvor vi spiste. En eftermiddag, efter at der var faldet en stor regnbyge, gik Petersen og jeg til stranden med b\u00f8rnene, de to damer ville ikke med, da de syntes gr\u00e6s og lyng var for v\u00e5dt, de ville hellere sidde og hvile med deres h\u00e5ndarbejde, vi skulle s\u00e5 m\u00f8des til aftensmad i pensionatet.<\/p>\n Vi var lidt bet\u00e6nkelige ved, om de nu kunne finde det, da Nordby ikke er s\u00e5 let at finde rundt i. jo, det kunne de sagtens, det var jo lige ved siden af huset, hvor \u201dFan\u00f8 pigen\u201d stod. Vi andre havde en god tur til stranden, hvor b\u00f8rnene fandt muslingeskaller og fine glatte sten, og vi kom til pensionatet i rette tid til spisningen, men damerne var der ikke, de kom for sent, de havde ikke kunne finde huset, hvor \u201dFan\u00f8 pigen\u201d stod. Hun var nemlig taget i hus, da det regnede, hun stod som blikfang foran en manufakturforretning, hvor der ikke var store butiksruder. Det blev en udm\u00e6rket tur til Fan\u00f8, nu havde b\u00f8rnene oplevet Vesterhavet og set klitter med hjelme og marehalm. Vi havde altid gode ture p\u00e5 vore udflugter, enten vi var to eller tre skoler, der fulgtes ad.<\/p>\n S\u00f8ndagsskolens udflugter var ogs\u00e5 gode. Der kunne v\u00e6re flere vogne efter bilen, og i alle vogne havde de sm\u00e5 flag, som de svingede med, jo det var festligt. Der var \u00e5r, hvor Egens og Gr\u00f8nfeldt s\u00f8ndagsskoler ogs\u00e5 var med. Der var altid et sted, hvor hestene kunne gr\u00e6sse, eller de blev bundet til vognen og kunne \u00e6de af halmen.<\/p>\n \u00a0Her slutter det h\u00e5ndskrevet materiale som arkivet er i besiddelse af.<\/strong>[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/521"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=521"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/521\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":753,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/521\/revisions\/753"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nN\u00e5r jeg i det f\u00f8lgende skal fort\u00e6lle minder fra mit liv og virke, m\u00e5 jeg begynde med begyndelsen. Jeg blev f\u00f8dt i \u201dGammelskovg\u00e5rd\u201d i Engesvang Krat i Engesvang sogn 10. juni 1905, Kragelund kommune var det dengang. De tre sogne Engesvang, Funder og Kragelund var dengang sammen i en kommune. F\u00f8rst i 1913 blev der et s\u00e6rskilt Engesvang kommune. F\u00f8r i tiden sagde bedstefars familie i Aulum og Sunds, n\u00e5r de ville bes\u00f8ge mine bedstefor\u00e6ldre, at de skulle p\u00e5 bes\u00f8g i Kragelund, og det var jo langt fra tilf\u00e6ldet. Ejendommen, der blev mit f\u00f8dehjem hed ikke \u201dGammelskovg\u00e5rd\u201d dengang. Egentlig hed den vist ikke noget, men l\u00e6ngere tilbage, da bedstefar og bedstemor k\u00f8bte den og flyttede dertil, hed den \u201dKrathuset \u201d. Den var i sin tid udstykket fra S\u00f8ren Malmbaks g\u00e5rd i Engesvang. det var s\u00e5dan, at alle g\u00e5rdene i Engesvang havde et stykke jord oppe i Krattet, et sted hvor de kunne hente deres br\u00e6nde. Alle g\u00e5rdene i Engesvang Krat havde hver for sig h\u00f8rt under en g\u00e5rd i Engesvang by. De var s\u00e5 blevet stykket fra, og var blevet selvst\u00e6ndige ejendomme.
\n\u201dKrathuset\u201d var ikke mine bedstefor\u00e6ldres f\u00f8rste hjem. Da de den 12 September 1861 blev viet i Ikast kirke, havde de k\u00f8bt en ejendom i Ravnholtlund, hvor de flyttede ind. Den ejendom ejedes senere af Lorise og Laurits Andreasen. Lorise var i min barndom og ungdom kendt som en dygtig og meget brugt kogekone, og hendes mand drev stor handel med landbrugsmaskiner.<\/p>\n
\nMin far var f\u00f8dt i Bodholt. Omkring 1870 handlede de igen og flyttede nu op i \u201dKrathuset\u201d, der havde et jordtilliggende p\u00e5 42 tdr. land, hvoraf det meste var mose. Af markjorden var kun lidt opdyrket, der var en del egeskov og s\u00e5 en ret stor beplantning med store grantr\u00e6er. Da der ikke var s\u00e5 meget egekrat p\u00e5 S\u00f8ren Malmbak`s kratlod, havde han plantet en del grantr\u00e6er. Om det var S\u00f8ren Malmbak, der havde bygget \u201dKrathuset\u201d eller det var en anden, som bedstefar k\u00f8bte af, ved jeg ikke. Men da mine bedstefor\u00e6ldre flyttede ind i \u201dKrathuset\u201d, var der ikke ret meget korn at h\u00f8ste. De to \u00e6ldste b\u00f8rn m\u00e5tte drive rundt med de to k\u00f8er og de to stude nede ved kanten af mosen, hvor der var en del gr\u00e6s. En del af gr\u00e6sset slog bedstefar med le, det blev lavet i h\u00f8 og brugt som vinterfoder.<\/p>\n
\nVi var fire s\u00f8skende, der voksede op der i hjemmet. Jeg blev som tidligere n\u00e6vnt f\u00f8dt 10 Juni 1905. De havde i 1902 f\u00e5et en lille pige, men hun d\u00f8de f\u00e5 timer efter f\u00f8dselen. Mor snakkede ofte senere om, at havde hendes lille pige levet, kunne hun nu have haft en stor pige til at hj\u00e6lpe sig.
\nNiels blev f\u00f8dt 15. februar 1908, det husker jeg ikke, men da Johannes blev f\u00f8dt 14 Marts 1911, det var om natten. jeg husker tydeligt, at Niels og jeg blev flyttet op til bedstefar for at sove hos ham. Jeg gik, far bar Niels. Bedstemor var oppe for at v\u00e6re hos mor, medens far hentede jordmoderen i Bording. Jeg kan huske, jeg h\u00f8rte far og karlen tr\u00e6kke fjedervognen ud og sp\u00e6ndte hestene for, og jeg h\u00f8rte vognen k\u00f8re ud af g\u00e5rden. Jeg ville vide, hvad far k\u00f8rte efter, men bedstefar snakkede udenom hele tiden og foreslog, at vi skulle sove, hvad alts\u00e5 ikke lykkedes for mit vedkommende. En tid efter k\u00f8rte far ind i g\u00e5rden igen, og jeg kunne h\u00f8re en fremmed damestemme, da far og jordmoderen tr\u00e5dte ind i gangen. Ikke s\u00e5 l\u00e6nge efter, h\u00f8rte jeg et barn, der gr\u00e6d. \u201dJeg kan h\u00f8re et barn der gr\u00e6der\u201d sagde jeg til bedstefar. Ja svarede han\u201d s\u00e5 har du nok f\u00e5et en lille bror eller s\u00f8ster\u201d. Det blev alts\u00e5 en bror og han kom til at hedde Johannes efter mormor, der nylig var d\u00f8d. Da det blev sommer, blev jeg somme tider sat til at k\u00f8re med barnevognen. Og jeg husker, at jeg en dag k\u00f8rte med vognen vest for haven, der var vejen s\u00e5 j\u00e6vn, at vognen kunne l\u00f8be selv, n\u00e5r den fik et ekstra skub. Denne dag m\u00e5 jeg have skubbet lidt for kraftig til, for vognen l\u00f8b mod en sten og v\u00e6ltede over i granerne ved siden af, og drengen faldt ud, og han gr\u00e6d. Jeg fik hurtigt vognen rejst og drengen lagt til rette igen og giver ham sutten, og s\u00e5 faldt han snart i s\u00f8vn. Og jeg var glad over, at hverken Johannes eller vognen havde taget skade. Johannes var s\u00e5 god og let at have med at g\u00f8re. \u201dHan er den bedste af mine b\u00f8rn\u201d, sagde mor. Han var ogs\u00e5 god at sende til far og mor, n\u00e5r der var noget, vi gerne ville have at lege med. Ham kunne de ikke st\u00e5 for. Han var ogs\u00e5 en klog dreng. Allerede som en lille purk stod han og s\u00e5 p\u00e5, at far var ved at vise Niels noget, han skulle lave. Det ville ikke rigtig lykkes for Niels og Johannes sagde da til far: \u201dTror du ikke, at Niels kunne bedre, n\u00e5r du ikke stod og s\u00e5 p\u00e5 det\u201d. Far gik, og det lykkedes bedre for Niels.<\/p>\n
\nHun var nok det f\u00f8rste menneske jeg l\u00e6rte at kende og som gjorde et st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 mig. Hun var f\u00f8dt i Hestlund i Bording sogn og var datter af Johanne og Niels J\u00f8rgensen, der havde en g\u00e5rd i Hestlund by, denne g\u00e5rd blev senere delt imellem tre af hendes br\u00f8dre. Efter sin konfirmation tjente hun forskellige steder p\u00e5 landet. Derefter var hun p\u00e5 en systue i Herning, hvor hun l\u00e6rte kjolesyning. I nogen tid derefter tog hun rundt med sin symaskine og syede for folk rundt i g\u00e5rdene, hvor de havde brug for en syerske. Dette liv blev hun tr\u00e6t af og tog s\u00e5 plads som pige hos Trine og Frederik Jensen i Kristianshede. Der var hun i to \u00e5r, s\u00e5 flyttede hun op til Mette og Kristen Jensen i Julianehede. Der blev hun og far kendt med hinanden, og de blev forlovet og senere gift.
\nHun var et ganske almindeligt menneske, en af dem der g\u00e5r 12 af p\u00e5 dusinet, men hun var min mor, og hun var en god mor og en dygtig husmor. Mors ansigt glemmer jeg aldrig, hvor kunne hun smile glad til os. Mors h\u00e6nder glemmer jeg heller ikke, de kunne ofte v\u00e6re ru af arbejde, men hvor kunne de stryge mildt og bl\u00f8dt, ned over ens h\u00e5r eller kind. Mor havde meget at bestille, da vi var flest, var vi ni daglige mennesker, der skulle laves mad til. Huset skulle holdes rent, og vort t\u00f8j skulle vaskes, sys og stoppes. Mor syede b\u00e5de hendes eget og hendes b\u00f8rns t\u00f8j, hun havde syet mange kjoler, f\u00f8r hun blev gift med far. For at n\u00e5 det hele m\u00e5tte hun tage aftnerne og somme tider noget af natten til hj\u00e6lp. Mor bagte og bryggede selv, som det var almindeligt i de fleste hjem p\u00e5 landet f\u00f8r 1. verdenskrig.<\/p>\n
\nHoldt jeg meget af mor, s\u00e5 holdt jeg ikke mindre af far. Hvor var han en god far for os b\u00f8rn, og hvor var han god ved mor og mod sine gamle for\u00e6ldre, der boede hos os, de var p\u00e5 aft\u00e6gt, som det hed dengang. Altid kunne han give sig tid til at tale med os og hj\u00e6lpe os til rette. Far havde sin g\u00e5rd at passe, og han havde meget at g\u00f8re ude i sognet. Mange offentlige hverv var tildelt ham, og de skulle passes, og de blev passet godt. Hvor var han samvittighedsfuld, og hvor var han pr\u00e6cis, n\u00e5r han skulle ud til et eller andet, ingen skulle vente p\u00e5 ham. N\u00e5r han kom hjem efter at havde ude i et eller andet \u00e6rinde, havde han altid meget at fort\u00e6lle. Da jeg var 12 \u00e5r skulle jeg g\u00f8re det ud for en karl derhjemme. Og som s\u00e5dan skulle jeg jo ogs\u00e5 passe hestene, og de skulle fodres flere gange i l\u00f8bet af en aften. N\u00e5r jeg skulle ud at fodre, sagde jeg til far: \u201dNu m\u00e5 du ikke fort\u00e6lle noget, f\u00f8r jeg kommer ind\u201d. Om aftenen l\u00e6ste far ofte h\u00f8jt for os, n\u00e5r vi sad b\u00e6nket rundt om bordet, eller han fortalte oplevelser fra sin barndom og ungdom.<\/p>\n
\nDa far og mor overtog ejendommen efter mine bedstefor\u00e6ldre blev disse boende og var flyttet ind i to stuer, der var blevet bygget til den vestre ende af stuehuset. De spiste inde hos far og mor. Far skulle svare aft\u00e6gt til dem. Nogle af mine bedste timer som dreng var m\u00f8rkningstimerne inde hos dem, de var s\u00e5 hyggelige og forn\u00f8jelige, lampen var ikke t\u00e6ndt, men ilden i kakkelovnen lyst ud gennem glasset i l\u00e5gen. Der var altid god varme i den lille stue, og ofte var der \u00e6bler der l\u00e5 og syede inde i kogerummet, et stegt \u00e6ble smagte dejligt. Bedstemor sad og strikkede eller spandt, begge del kunne hun udenad, s\u00e5 hun beh\u00f8vede intet lys. Bedstefar sad i armstolen og hvilede sig. Han passede vore kreaturer til han var omkring 80 \u00e5r. Bedstemor var f\u00f8dt i Ikast 15\/12 1840, hvor hendes far var rokdrejer og hjulmand. Hun var kun 10 \u00e5r, da hun kom ud at tjene f\u00f8rste gang. Hun og bedstefar var s\u00f8skendeb\u00f8rn. Hun var god til at synge, og i disse m\u00f8rkningstimer sang hun mange salmer og sange for os, som hun kunne udenad. Hun kunne ogs\u00e5 mange gamle viser, men dem husker jeg ingen af. Derimod kan jeg huske meget af, hvad hun fortalte om varsler. Hun havde kunne h\u00f8re og se mere, end andre mennesker kunne h\u00f8re og se. Det kunne hun ogs\u00e5 sidde og fort\u00e6lle om i s\u00e5dan en m\u00f8rkningstime, og det kunne godt komme til at l\u00f8be koldt ned ad ryggen p\u00e5 s\u00e5dan en ti \u2013 tolv \u00e5rs dreng som mig.<\/p>\n
\n<\/strong>Da hun var 12 \u00e5r tjente hun som lillepige p\u00e5 en g\u00e5rd ved Ikast. En nat v\u00e5gnede hun ved, at der var noget, der trak i hendes overlagen, det var ved at v\u00e6re lyst i kammeret, men der var ingen at se. En uges tid efter d\u00f8de den gamle aft\u00e6gtskone, og s\u00e5 tog konen p\u00e5 g\u00e5rden overlagnet fra bedstemors seng og lagde den over den d\u00f8de.<\/p>\n
\nf\u00f8rst spredte tr\u00e6k fra Bording sogn i tiden omkring 1848 \u2013 64, vi lader bedstefar fort\u00e6lle<\/p>\n
\nTil ejendommen h\u00f8rte 100 tdr. land, samt et stort stykke hede, der l\u00e5 ude ved Sj\u00f8bjerg s\u00f8 og kaldtes \u201dRotvig\u201d Det er det nuv\u00e6rende Damholt mergelleje. T\u00e6nk hvilken rigdom min fader s\u00e5ledes uanet var ejer af.
\nDen lille hyrdedrengs ensomme tilv\u00e6relse: f\u00f8dt 9\/1 1837.
\nMit f\u00f8rste arbejde var at drive min faders kreaturer ud til \u201dRotvig\u201d og vogte dem der. Jeg var kun 6 \u2013 7 \u00e5r, da jeg begyndte som vogterdreng og gik der ene p\u00e5 den store hede sammen med kreaturerne og gr\u00e6d og l\u00e6ngtes efter, at det skulle blive aften, s\u00e5 jeg igen kunne komme hjem til min moder. Min fader havde bygget en lille jordhytte til mig derude, der kunne jeg krybe i l\u00e6, n\u00e5r det regnede.<\/p>\n
\nSom hyrdedreng havde jeg mange, for andre morsomme, men for mig oftest ret ubehagelige oplevelser, s\u00e5ledes ville de \u00e6ldre hyrdedrenge deromkring benytte sig af min barnlighed. En dag kom en stor dreng, der vogtede k\u00f8er i n\u00e6rheden, hen til mig for at sl\u00e5 en handel af med mig. Jeg havde imidlertid intet handelskram og fik da det gode r\u00e5d af ham, at jeg kunne sk\u00e6re knapperne af noget t\u00f8j, s\u00e5 kunne vi handle om dem. Og jeg var ikke klogere end, at jeg om aftenen skar knapperne af min yngste broders vest. \u2013 N\u00e6ste morgen savnede mor knapperne, og da hun troede, at det var drengen selv, der havde sk\u00e5ret dem af, blev jeg sendt ud for at sk\u00e6re et ris, da han skulle have prygl. Nu gik det imidlertid hverken v\u00e6rre eller bedre, end en af knapperne trillede ud af min lomme, da jeg kom ind med riset, og da min moder s\u00e5 det, blev det en anden, der fik pryglene.<\/p>\n
\nEn anden gang var jeg s\u00e5 uheldig at falde i s\u00f8vn, og kreaturerne var da g\u00e5et over i Niels Sj\u00f8bjergs gj\u00e6r (spengel), da jeg v\u00e5gnede, s\u00e5 jeg Niels Sj\u00f8bjerg komme ned til s\u00f8en ridende p\u00e5 en hvid hest, jeg fik travlt med at f\u00e5 kreaturerne drevet bort fra de ulovlige veje. Niels Sj\u00f8bjerg red med det samme til Bording og klagede til min fader. Noget efter kom min fader g\u00e5ende over til en anden hyrdedreng. Jeg havde ikke mere gl\u00e6de end til mig selv, da jeg ved at g\u00e5 op p\u00e5 bakken for at se efter kreaturerne, s\u00e5 min fader g\u00e5 hos dem. Jeg fik en god omgang prygl, men min fader sagde senere, at havde jeg g\u00e5et hos kreaturerne, og han f\u00f8rst havde set, hvor stor skade, der var gjort i Niels Sj\u00f8bjergs gj\u00e6r, var jeg sluppet for pryglene.<\/p>\n
\nS\u00e5 kom tiden f\u00f8r 1848 med urolighederne i S\u00f8nderjylland og Holsten. Det vagte en stor uro i Bording sogn, da rygterne om at Slesvigholstenerne lukket \u201dSlaverne\u201d (tugthusfangerne) ud af Rensborg tugthus, n\u00e5ede til Bording. Pastor Henriksen var nemlig kommet til Bording, og var endnu ikke gift, hans forlovede boede oppe i Thy. Da han h\u00f8rte folk fort\u00e6lle, at \u201dslaverne\u201d kom op gennem Jylland og br\u00e6ndte alle de g\u00e5rde og huse af, de kom forbi, tog han og karlen hver en hest og red i str\u00e6k galop mod Thy, ladende pigen og tjenestedrengen ene i pr\u00e6steg\u00e5rden med dens sk\u00e6bne. Alle Bordings voksne m\u00e6nd og karle samledes hver dag ved pr\u00e6steg\u00e5rden og holdt \u00f8velse under kommando af en mand fra Subkj\u00e6r, for at de kunne give \u201dslaverne\u201d en varm modtagelse, n\u00e5r de kom. S\u00e5 oprandt dagen, da \u201dslaverne\u201d efter rygterne kunne ventes i Bording. Det var en dejlig klar dag, n\u00e5r folk s\u00e5 r\u00f8gen fra skorstenene i det fjerne, var det klart, at nu var \u201dSlaverne\u201d n\u00e5et dertil, og r\u00f8gen, de s\u00e5, var fra et hus, der var sat ild p\u00e5. Hjemme hos os var alt klar til at rykke ud. Vor syge fader skulle l\u00e6gges p\u00e5 vognen, og s\u00e5 skulle vi k\u00f8re ud til \u201dRotvig\u201d, der mente mine for\u00e6ldre, at vi bedst var i sikkerhed. P\u00e5 en g\u00e5rd i Bording var alle f\u00f8devarerne, m\u00e6lk og fl\u00f8de stillet frem p\u00e5 bordet, og alle m\u00e5tte spise, n\u00e5r de ville og havde lyst. det kunne jo lige s\u00e5 godt blive spist af sognets folk, som \u201dSlaverne\u201d skulle tage det. fra det nordlige del af sognet kom folk bev\u00e6bnede med plejle, leer, h\u00f8tyve og gamle \u201dmuskedonnere\u201d for at slutte sig til det v\u00e6bnede mandskab, der var ved pr\u00e6steg\u00e5rden. Alt var beredt p\u00e5 at give \u201dSlaverne\u201d en varm modtagelse, men det viste sig jo at v\u00e6re blind alarm.<\/p>\n
\n<\/strong>Lige vest for Bording kirke l\u00e5 den gamle hovedskole, hvor l\u00e6rer Pagh var l\u00e6rer. Han underviste tillige i en biskole i Bodholt. I Kristianshede var lejet en almindelig stue, og der underviste en mand, der hed Niels Skyum. Ogs\u00e5 i Stubkj\u00e6r var der en skole, hvor Niels Spillemand, senere sognefoged i Bording, var l\u00e6rer. L\u00e6rer Pagh var tillige landmand, han havde to k\u00f8er og en hest. Denne hest var det is\u00e6r galt med gr\u00e6sning til, han trak da hesten ind p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og t\u00f8jrede den mellem gravene, hvor der var godt med gr\u00e6s. Det m\u00e5tte han imidlertid ikke for pastor Henriksen, og af den grund m\u00e5tte hr. Pagh tidlig op om morgenen, s\u00e5 hesten kunne f\u00e5 livet fuld, inden pr\u00e6sten stod op.<\/p>\n
\n<\/strong>Kommunens udgift til vedligeholdelse af skolerne var lille og s\u00e5 godt som intet ud over l\u00e6rernes l\u00f8n. N\u00e5r skolen skulle kalkes, blev der sendt bud til g\u00e5rdm\u00e6ndene, der s\u00e5 sendte deres pige hen til skolen for at kalke, men f\u00f8rst skulle ler v\u00e6ggene klines. Pigerne \u00e6ltede leret i en spand og smed det i hulinger p\u00e5 v\u00e6ggen og glattede det efter med h\u00e5nden, hvorefter det blev b\u00f8rstet over med vand, n\u00e5r det s\u00e5 blev t\u00f8rt, blev der kalket med en kost, der var lavet af gr\u00e6s (Dr\u00e6ngr\u00e6s). Det var kun stuehuset, der blev gjort i stand p\u00e5 den m\u00e5de. Udhuset m\u00e5tte degnen selv s\u00f8rge for. N\u00e5r degnens kone skulle lave ost, sendte hun brev med skoleb\u00f8rnene, at den dag ville hun lave ost, og s\u00e5 kom b\u00f8nder konerne med m\u00e6lk til osten.<\/p>\n
\n<\/strong>Degnen i Bording havde den skik ved h\u00f8jtiderne at give de kirkes\u00f8gende m\u00e6nd en snaps efter gudstjenesten. Ondskabsfulde tunger mente, at degnens glas var noget lille. S\u00e5 var der en helligdag, at Per Spillemand, der var sognefoged i Bording, ikke fik sit glas t\u00f8mt, \u201dDrik ud\u201d sagde degnen, \u201dA ka bestemt et\u201d, sa Per Spillemand. \u201dS\u00e5 skal du ha jen te\u201d sagde degnen \u2013 og den drak Per Spillemand ud. Pr\u00e6sten fik byg af landm\u00e6ndene som betaling for br\u00f8d og vin til altertjenesten. Det var ogs\u00e5 skik, at b\u00f8rnene, der gik til pr\u00e6st, skulle have sending med, denne bestod af sm\u00f8r, \u00e6g og andre f\u00f8devarer.<\/p>\n
\n<\/strong>Jeg husker, at jeg som dreng var med min fader til Christianshede marked, vi var der med en ko, der var gammel i g\u00e5rde hos os, han fik ikke koen solgt, og da vi kom ud fra markedspladsen surrede han rebet om hornene p\u00e5 koen og lod den g\u00e5, den tog p\u00e6nt retningen mod Bording. P\u00e5 hjemvejen var vi inde i \u201dR\u00f8nkildeg\u00e5rd\u201d, hvor fader spurgte, om koen var kommen forbi, og de sagde, at den vat kommen nok s\u00e5 p\u00e6nt gennem g\u00e5rden. Da vi kom hjem, stod koen i stalden. I \u201dR\u00f8nkildeg\u00e5rd\u201d blev vi budt kaffe, jeg svarede at jeg ikke var t\u00f8rstig. Det var f\u00f8rste gang, jeg blev budt kaffe. Konen p\u00e5 \u201dR\u00f8nkildeg\u00e5rd\u201d var min faders s\u00f8ster<\/p>\n
\n<\/strong>En stor del af folks indt\u00e6gt var det, de fik ind ved at strikke, alle m\u00e5tte arbejde med det, forkarlene skulle strikke elle karte for husbonden de lange vinteraftener. Vi kunne ogs\u00e5 have det rigtig hyggeligt s\u00e5dan en vinteraften, n\u00e5r vi sad sammen i stuen med vort arbejde, nogle kartede, andre strikkede. Som vi s\u00e5dan sad sammen omkring t\u00e6llepr\u00e5sen skete det ofte, at nogen af naboerne kom med deres \u201dbindhues\u201d, og s\u00e5 gik tiden med samtale af forskellig art, der blev fortalt sp\u00f8gelseshistorier og r\u00f8verhistorier og der blev sunget viser. P\u00e5 den m\u00e5de kunne en aften hurtig g\u00e5. Det var ikke alene om aftenen i vintertiden, at der blev strikket, nej hele \u00e5ret rundt m\u00e5tte de fem pinde arbejde. N\u00e5r manden k\u00f8rte g\u00f8dning ud, gik han og strikkede, medens studene sindigt trak l\u00e6sset ud i marken. Kvinderne var dog de flittigste, de havde n\u00e6ste altid bindehosen i h\u00e5nden, enten de skulle i marken for at flytte kreaturerne, eller de skulle i mosen at skrue t\u00f8rv. Jeg har h\u00f8rt, at en kone ikke alene bandt det korn op, hendes mand h\u00f8stede, men ogs\u00e5 satte det sammen og rev stubbene, og s\u00e5 kunne hun endda f\u00e5 noget strikket.<\/p>\n
\nFattigv\u00e6senet var ogs\u00e5 billigt, var der en familie, der ikke kunne klare sig, kunne de f\u00e5 \u201dFattig rug\u201d, det blev ligeledes p\u00e5lignet landm\u00e6ndene at levere gratis. Var der et enligstillet menneske, der ikke kunne klar sig selv, m\u00e5tte det g\u00e5 p\u00e5 omgang i sognet. Dette var dog i reglen kun m\u00e6ndene, kvinder og gamle m\u00e6nd blev \u201dbortliciteret\u201d til den lavest bydende, gerne for et \u00e5r af gangen.<\/p>\n
\nI min barndom var der ikke noget i Bording, der hed post, skulle der sendes et brev, blev det sendt fra een sognefoged til en anden. F\u00f8rst da landevejen mellem Silkeborg og Herning var bleven anlagt, blev der oprette postv\u00e6sen. Der kom en k\u00f8rende post ad landevejen to gange om ugen, og der var brevsamlingssted i Bodholt, hvor breve kunne indleveres. De breve der kom til brevsamlingsstedet i ugens l\u00f8b, tog brevsamleren med til kirke om s\u00f8ndagen, s\u00e5 kunne folk f\u00e5 deres post der. En hel uges post kunne udm\u00e6rket v\u00e6re i brevsamlerens hat. Han kunne om s\u00f8ndagen ved kirken f\u00e5 forbindelse med n\u00e6sten hvert hjem i sognet. I pastor Blumers og Bulows tid var Bording kirke altid fuld af mennesker, idet ikke alene folk fra sognet, men ogs\u00e5 fra de omliggende sogne s\u00f8gte til Bording Kirke. Det blev sagt, at kirken ikke var overfyldt, n\u00e5r der i hver stol sad dem, der kunne sidde, og lige s\u00e5 mange stod op, og de s\u00e5 skiftedes til at sidde, men skulle der to eller tre mere ind i hver stol, da var kirken overfyldt.<\/p>\n
\nDe sidste \u00e5r, jeg var hjemme f\u00f8r mine for\u00e6ldres d\u00f8d, m\u00e5tte jeg hj\u00f8lpe med at drive ejendommen, min fader var ofte syg, og s\u00e5 m\u00e5tte moder og jeg udf\u00f8re alt arbejde. Vi pl\u00f8jede med en af de gamle hjulplove forsp\u00e6ndt med en hest og en stud, jeg k\u00f8rte og moder holdt ploven, det var ikke store arealer, vi kunne pl\u00f8je p\u00e5 en dag, fader og moder d\u00f8de med f\u00e5 m\u00e5neders mellemrum det \u00e5r jeg skulle g\u00e5 til pr\u00e6st. Hjemmet blev solgt og vi seks s\u00f8skende kom rundt i forskellige hjem i sognet. Jeg kom i pr\u00e6steg\u00e5rden hos pastor Henriksen og var der, til jeg blev konfirmeret, s\u00e5 kom jeg til at tjene i Ravnholt.
\nLange rejser.<\/p>\n
\nMan var vant til store afstande dengang, s\u00e5ledes m\u00e5tte jeg m\u00f8de i Holstebro, da jeg skulle p\u00e5 session. Jeg m\u00e5tte af sted tre gange inden jeg blev kasseret. Vi k\u00f8rte fra Bording om morgenen, dagen f\u00f8r sessionen skulle begynde, og kom til Holstebro ved aftenstid, g\u00e6stgiverg\u00e5rdene var overfyldte af unge mennesker, hvoraf mange var fulde, s\u00e5 det var ikke til at sove om natte for spektakel. N\u00e5r sessionen ved aftenstid var forbi, k\u00f8rte vi efter Bording, og kom der n\u00e6ste dags morgen. Det var en lang tid at sidde p\u00e5 en stiv vogn, s\u00e5 vi dygtig stive i kroppen efter s\u00e5dan en k\u00f8retur.<\/p>\n
\nEn af de st\u00f8rste begivenheder der p\u00e5 egnen var \u201d\u00c6 Luen marked\u201d. Til dette marked, der hvert \u00e5r afholdtes i Gjelleruplund, skulle alle unge, ja det var s\u00e5dan, at de unge ved f\u00e6ste forlangte at f\u00e5 fri den dag, der var marked i Gjelleruplund. Det varede i tre dage. Det begyndte dagen f\u00f8r og endte dagen efter den egentlige markedsdag. Til dette marked kom der store l\u00e6s tr\u00e6t\u00f8j fra Silkeborg egnen: Tr\u00e6sko, slagler, bedrag, tr\u00e6t\u00f8j til vogne, spiseskeer og meget andet, der var altid en m\u00e6ngde bev\u00e6rtnings telte. G\u00e6stgiverne kom dertil helt nede fra Vejle egnen, og alle gjorde god forretning, s\u00e5 der var altid en m\u00e6ngde fulde folk. Der var ogs\u00e5 altid en m\u00e6ngde g\u00f8gler og tryllekunstnere.
\nForuden markedet i Gjelleruplund var der et i Christianshede, det var ikke af s\u00e5 stor betydning, men hen imod aften samledes dog mange unge, det som ofte blev noget h\u00f8jr\u00f8stede. N\u00e5r de hen ad de sm\u00e5 timer vendte hjemad.<\/p>\n
\nJeg var bleven gift og boede i Ravnholt. En dag ville min kone over til Ikast for at bes\u00f8ge sine for\u00e6ldre. F\u00f8r hun gik, ville jeg g\u00e5 ud for at se, om der var nogle fjendtlige soldater at se, de danske var nemlig et par dage i forvejen draget nordp\u00e5. Da jeg kom op p\u00e5 bakken syd for Ravnholt, kunne jeg se ryttere helt fra Hj\u00f8llund over forbi Isenvad. Min kone kom ikke i byen den dag. senere blev jeg klar over, at det var \u00d8strigske soldater, der kom mange af dem gennem Bording sogn, men alle var de rolige og ordentlige.<\/p>\n
\nHvorledes kontrol\u00f8erne blev narret, og gendamen kom galt af sted. (skrevet ned for\u00e5r 1934)
\nDet var en m\u00f8rk vinterdag mange \u00e5r tilbage. I m\u00f8rknings timen listede jeg ind i bedstefaders stue. Han sad ved kakkelovnen og varmede sig med \u00f8jnene rettet mod ilden i kakkelovnen. jeg fik en f\u00f8lelse af at han dr\u00f8mte sig tilbage til sin ungdoms \u2013 ja, m\u00e5ske barndomstid. Jeg satte mig stille ned p\u00e5 en stol og s\u00e5 p\u00e5 ham. Da jeg havde siddet lidt, br\u00f8d jeg tavsheden med sp\u00f8rgsm\u00e5let! Kan du ikke fort\u00e6lle mig noget om den tid, da br\u00e6ndevinsbr\u00e6nderiet blev forbudt her i landet?. Jo, siger bedstefader og lod den gamle rynkede h\u00e5nd l\u00f8be gennem det tynde, hvid h\u00e5r, og efter at han har drejet sin stol om, s\u00e5 han ser p\u00e5 mig, tager han fat.<\/p>\n
\nNu er det om jeg kan huske tiden, det kniber jo med hukommelsen, n\u00e5r man er over de 80, men det er vist ikke helt galt, n\u00e5r jeg siger, at det var omkring 1845. jeg var alts\u00e5 knap nok en halv snes \u00e5r dengang. I den tid var det meget almindeligt med br\u00e6ndevin. Ved enhver lejlighed, ja, n\u00e6sten ved hvert m\u00e5ltid kom br\u00e6ndevinsflasken p\u00e5 bordet. Det var en billig drik, da alle selv kunne lave den. G\u00e5rdm\u00e6ndene brugte deres affalds korn til br\u00e6ndevins fremstillingen. Kornet mistede ikke ret meget af sin foderv\u00e6rdi, fordi der blev lavet br\u00e6ndevin p\u00e5 det. og redskaberne, der skulle bruges til br\u00e6ndevinsbr\u00e6ndingen, var f\u00e5 og billige.<\/p>\n
\nP\u00e5 en g\u00e5rd i Bording var de netop i f\u00e6rd med at br\u00e6nde br\u00e6ndevin, da de fik at vide, at nu kom kontroll\u00f8rerne. De var hurtige til at handle. Da kontroll\u00f8rerne kom i n\u00e6rheden af g\u00e5rden, s\u00e5 de en karl der l\u00f8b af sted med en s\u00e6k p\u00e5 nakken i retning af N\u00f8rlund. Kontroll\u00f8rerne troede jo selvf\u00f8lgelig, at det var br\u00e6ndevins t\u00f8jet, han havde i s\u00e6kken, og de satte straks i l\u00f8b efter ham. I N\u00f8rlund mose var de meget t\u00e6t p\u00e5 karlen, der for at vinde tid smed s\u00e6kken i en t\u00f8rvegrav. Sk\u00f8nt t\u00f8rvegraven var fuld af vand, fik kontroll\u00f8rerne omsider s\u00e6kken fisket op. Imedens var karlen kommet dem helt af syne, hvilket var godt for ham, for kontroll\u00f8rernes ansigter varslede ikke godt, da de efter at havde \u00e5bnet for s\u00e6kken s\u00e5, at den var fyldt med hesteg\u00f8dning. Medens kontroll\u00f8rerne foretog denne afstikker, havde man god tid til at f\u00e5 br\u00e6ndevinst\u00f8jet gemt oppe p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n
\nEt andet sted i Bording bar de sig ad p\u00e5 en noget anden m\u00e5de. Da de s\u00e5 kontroll\u00f8rerne komme, gemte de br\u00e6ndevins t\u00f8jet pigens seng. Kontroll\u00f8rerne gennems\u00f8gte g\u00e5rden og kom jo ogs\u00e5 til pigens kammer. Der l\u00e5 pigen i sengen og r\u00e5bte om vand. P\u00e5 kontroll\u00f8rernes sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad pigen fejlede, svarede konen \u201dtyfus\u201d. Da kontroll\u00f8rerne bare h\u00f8rte det ord, fik de travlt med at komme ud af huset.<\/p>\n
\nDa bedstefader havde fortalt disse historier, gik der et smil over hans ansigt, og han sagde; nu skal du h\u00f8re en anden historie, der er om gendamerne. Det vat omkring 1885, \u2013 det var jo dengang vi fik \u201dRiffelloren\u201d. Ak ja! Der var en urolig tid i de dage. Der var jo en der sk\u00f8d et skud af mod Estrup. Det gjorde ham ingen skade, men straks havde vi Gendamerne. Nogle var til hest, og alle havde de bl\u00e5 uniformer, hvorfor de altid i daglig tale hed \u201dde bl\u00e5\u201d. De skulle fange alle betlere og tiggere, det var jo alts\u00e5 en slags politi. S\u00e5 var der et sted, nu husker jeg ikke sognets navn, at sognefogedens kone ville g\u00e5 over til en barselkone med en spand s\u00f8dsuppe. I det samme kom en gendarm ridende. Han standsede straks hesten og spurgte hende i en bestemt tone, om hun var ude at tigge. Konen forsikrede, at hun var ude i omtalte \u00e6rinde. Det ville gendarmen dog ikke tro og sagde, at nu gik de til sognefogdens g\u00e5rd, hvor gendarmen stolt fremviste sit bytte for den benovede sognefoged, hvem han spurgte, om han ville s\u00f8rge for konen. Sognefogden svarede: \u201dJa, det vil jeg, nu har jeg s\u00f8rget for hende i tyve \u00e5r og jeg h\u00e5ber ogs\u00e5 at kunne blive ved dermed \u2013 det er nemlig min kone\u201d. Da gendarmen h\u00f8rte dette, forsvandt han skyndsomt ud af g\u00e5rden til stor morskab for sognefogden og hans s\u00e5dan lidt forskr\u00e6kkede kone. Nu fik du den historie i tilgift, og nu skal vi vist til at bestille noget, sagde bedstefader, hvorp\u00e5 han t\u00e6ndte lampen og tog fat p\u00e5 bindehosen. Og jeg hentede min bog og gav mig i lag med lektien. Det var lidt om, hvordan mine bedstefor\u00e6ldre kunne underholde os s\u00f8skende i m\u00f8rknings timerne.<\/p>\n
\nJeg har flere gange n\u00e6vnt min f\u00e6tter Gert, og jeg kan n\u00e6sten godt kalde ham min plejebroder, da han var kommet til os, da han var 7 \u00e5r, og han var hos os s\u00e5 godt som hele tiden, til han skulle ind som soldat. Han var omkring konfirmationsalderen, da jeg blev f\u00f8dt. Ham holdt jeg meget af, han var s\u00e5 flink og rar, han lavede meget leget\u00f8j til mig. I de lange vinteraftener var han travlt besk\u00e6ftiget med husflid, han lavede sm\u00e5 fine \u00e6sker og fotografirammer i alle st\u00f8rrelser af cigarkasse tr\u00e6. N\u00e5r far var k\u00f8rende til Bording, skulle han sp\u00f8rge hos k\u00f8bmanden, om han havde nogle tomme cigarkasser, han m\u00e5tte f\u00e5 med hjem til Gert. Hans eneste v\u00e6rkt\u00f8j var en god skarp kniv, en syl og noget sandpapir. Man kunne se hans rammer p\u00e5 v\u00e6ggene rundt hos hele familien.<\/p>\n
\nDa Tobias rejste far os, flyttede han hjem til sin far. Om vinteren rejste han med uldpakken, og om sommeren arbejdede han i mosen. Han var ikke ret gammel, f\u00f8r han selv blev t\u00f8rvefabrikant. I mange \u00e5r var han sogner\u00e5ds formand i Engesvang kommune.<\/p>\n
\nVort hjem l\u00e5 op til en skov, hvoraf en lille del var vort, og langt den st\u00f8rste del tilh\u00f8rte vor nabo Peter Madsen. Der var et hegn af st\u00e5ltr\u00e5d til skel, men vi drenge kunne med lethed kravle mellem tr\u00e5dene, og senere, da vi blev st\u00f8rre, kravle over hegnet, og s\u00e5 gik vi ture derinde og legede indianere. I vor egen skov kunne vi altid finde et sted at lege, hvor der var l\u00e6 for\u00e5r og efter\u00e5r. Sidst p\u00e5 dagen, n\u00e5r det begyndte at skumre, var det herligt at lege skjul, s\u00e5 skulle en af os g\u00e5 ind i g\u00e5rden og t\u00e6lle til hundrede, medens de andre gemte sig, og s\u00e5 var det med at komme rundt og f\u00e5 dem fundet. De, der f\u00f8rst blev fundet, skulle finde n\u00e6ste gang<\/p>\n
\nNede, hvor mark og mose m\u00f8dtes, var der en b\u00e6k, den kom omme fra P\u00e5rup mose, og den l\u00f8b ud i Karup \u00e5 nede i Skygge. Om sommeren var der ikke ret meget vand i den, da var det dejligt at g\u00e5 og soppe i den med bare ben. Vi sm\u00f8gede bukserne godt op og vadede ud i den. Der var ikke s\u00e5 f\u00e5 gedder i den, n\u00e5r vi mudrede vandet op med benene, kom de op, og s\u00e5 greb vi dem med h\u00e6nderne og smed dem op p\u00e5 land. Tobias var s\u00e6rlig flink til at fange dem.<\/p>\n
\nVi havde mange gamle ting oppe p\u00e5 loftet over stuehuset, de l\u00e5 eller stod ind mod taget. Der var dejtruget, der blev taget ned i k\u00f8kkenet, n\u00e5r der skulle bages i den store ovn. Der var k\u00e6rnen, som mor brugte, n\u00e5r hun engang om ugen k\u00e6rnede sm\u00f8r, og sm\u00f8rtruget, som hun brugte, n\u00e5r sm\u00f8rret skulle \u00e6ltes. S\u00e5 l\u00e5 der en hirsegl, som aldrig blev brugt mere. Et par staldlygter til stearin \u2013 eller t\u00e6llelys, der var glas i de tre sider, i den fjerde side var der en metall\u00e5ge, der kunne \u00e5bnes, n\u00e5r lygten skulle t\u00e6ndes. Der var et gammelt vaffeljern med to lange st\u00e6nger som h\u00e5ndtag. Der var mors rok, som hun kun sj\u00e6ldent brugte, og bedstemors blok til at tr\u00e6kke de lange underbukser ned over, n\u00e5r de blev vaskede og skulle h\u00e6nges til t\u00f8rre, der var ogs\u00e5 et par blokke til lange str\u00f8mper. Der var en kasketkarl af tr\u00e6, som far brugte, n\u00e5r korn dyngerne, p\u00e5 loftet skulle kastes igennem for ikke at mugne.<\/p>\n
\nDa jeg var fyldt 7 \u00e5r den 10 Juni 1912, var jeg skolepligtig og skulle begynde min skolegang 1. November i Julianehede skole, men det blev ikke s\u00e5dan. En dag sidst i Oktober stod jeg ude hos far i vognporten, hvad han lavede, ved jeg ikke, men ved side af vognen l\u00e5 et stykke af en tr\u00e6stamme det var rund, og jeg morede mig med ar st\u00e5 oppe p\u00e5 det og tr\u00e6de det rundt, men pludselig smuttede det fra mig, og jeg faldt bagover og st\u00f8dte baghovedet mod kanten af de bagerste hjul. Der blev et dybt hul, og det bl\u00f8dte meget. Ved at hj\u00e6lpes ad fik far og mor blodet standset og fik mig forbundet. Der gik lang tid, inden s\u00e5ret var l\u00e6gt, og s\u00e5 fik jeg en eller anden b\u00f8rnesygdom, det var vist kighoste. Alts\u00e5, det gik s\u00e5dan, at jeg ikke kom i skole f\u00f8r efter nyt\u00e5r 1913. i den tid, jeg havde den dybe s\u00e5r i baghovedet, m\u00e5tte jeg ikke komme ud, for at forkorte tiden for mig l\u00e6rte far mig at binde b\u00f8rster. Det var min f\u00f8rste begyndelse som husflids mand.<\/p>\n
\n<\/strong>Han var f\u00f8dt i Tistrup ved Varde og blev efter at have taget l\u00e6rereksamen ansat som omgangsl\u00e6rer i Engesvang 1883 og virkede som s\u00e5dan, til han i 1901 blev ansat som enel\u00e6rer i Julianehede. I 18 \u00e5r boede han i hovedskolen i Engesvang, hvor han havde en stue. To dage om ugen gik han til P\u00e5rup, hvor han i en lejet storstue holdt skole for alle b\u00f8rnene i P\u00e5rup i alderen fra 7 til 14 \u00e5r. Andre to dage var han i Julianehede, hvor han ogs\u00e5 i en storstue havde alle b\u00f8rn samlet i en klasse. De to sidste dage var han i Skygge ogs\u00e5 i en lejet lokale. Til P\u00e5rup havde han 7 km. At g\u00e5, til Julianehede 5 og til Skygge 6 \u2013 7 km. Det var en dr\u00f8j dag for ham f\u00f8rst at g\u00e5 6 km. Og s\u00e5 holde skole i seks timer og have alle 7 \u00e5rgange samlede i en stue ofte med d\u00e5rlig belysning, og n\u00e5r skolen var forbi, s\u00e5 var der de 6 km. at g\u00e5 hjem til Engesvang.<\/p>\n
\nNord for haven ved vort hjem var der en lille bakke med grus og sand, det var i den, at \u201dKrathuset\u201d i sin tid var gravet ind. Gennem mange \u00e5r havde vi et kartoffel hus der. Det var gravet ind i bakken og muret op af kampsten og med stenpikning som bund, det var t\u00e6kket med en tyk lag halm, som der var lagt gr\u00e6st\u00f8rv p\u00e5. Det var s\u00e5 stort, at vi kunne have hel vort vinterforbrug af spise og fodrekartofler der. Om sommeren stod \u00f8l ankeret altid der, s\u00e5 var \u00f8llet dejligt koldt, s\u00e5 hentede vi en stor kande fuld af gangen. Forgangen brugte vi, som f\u00e6ngsel, n\u00e5r vi legede r\u00f8vere og politi.<\/p>\n
\nDet var i 1876, at jernbanen fra Silkeborg til Herning blev anlagt over vore marker og ligesom delte jorden i to dele. Det gav en god indt\u00e6gt til bedstefar, han fik jo betaling for jorden, han m\u00e5tte afst\u00e5, og han arbejdede ved bane anl\u00e6gget, s\u00e5 l\u00e6nge det stod p\u00e5, og fars \u00e6ldste bror, farbror Niels, som vi kaldte ham, var ogs\u00e5 med, han k\u00f8rte en hest, der trak tipvognene ud p\u00e5 d\u00e6mningen. Der var to bakker der skulle graves igennem syd for Engesvang. der var ogs\u00e5 god brug for en m\u00e6ngde fyld, for den sank hel til bunds i t\u00f8rvemosen, som banen skulle over tre steder. Bedstefar fortalte om, hvordan t\u00f8rvedyndet blev presset op udenfor, hvor banen kom til at ligge. Da de gravede gennem den sidste bakke, det var om vinteren, var der en m\u00e6ngde hugorme, de l\u00e5 sammen i rede inde i bakken og sov vinters\u00f8vn. De blev skovlet op i tipvognene, og farbror Niels fortalte om hvordan disse lang hugorme hang ud over vognenes sider, n\u00e5r han k\u00f8rte ud ad sporet med dem. Bakken med de mange hugorme blev side kaldt for \u201dHugormebakken\u201d. Ogs\u00e5 ud for vores hjem blev der lavet en stor udgravning, hvorfra fyld blev k\u00f8rt ud til begge sider.<\/p>\n
\nDen sommer jeg blev syv \u00e5r, var jeg med bedstefar i \u201d\u00e6 vesteregn\u201d, som han sagde. Bedstemor kunne ikke magte at tage med, og da han gerne ville have selskab, bad han far og mor om at f\u00e5 mig med. Jeg husker vi gik til Bording station, og jeg var meget tr\u00e6t i benene, da vi kom der. Vi kom ind i toget og k\u00f8rte til Herning, der skulle vi skifte tog, da der var et ophold p\u00e5 en times tid eller halvanden, ville bedstefar benytte den tid til at bes\u00f8ge moster Maren. Hende kendte jeg godt, hun var bedstemors s\u00f8ster og havde bes\u00f8gt os et par gange.<\/p>\n
\nFra Sunds gik turen med tog over Herning til Bording, og derfra gik vi hjem.. det havde v\u00e6ret en lang tur at g\u00e5, men det havde v\u00e6ret en god oplevelse.<\/p>\n
\nNu skal jeg fort\u00e6lle om en nabo, vi havde derhjemme, han hed Petersen, og han var s\u00e5dan en sjov mand, lille og tyk var han og med et livligt temperament.
\nEn for\u00e5rsdag skulle haven graves, det satte han karlen til. Selv pl\u00f8jede han ved siden af, s\u00e5 kunne han holde \u00f8je ned, om karlen bestilte noget. Petersen syntes han hvilede for meget p\u00e5 spaden, han bestilte for lidt. S\u00e5 standsede han pl\u00f8jningen, gik ind i haven til karlen og trak ham op p\u00e5 hoved diget ud mod vejen og sagde til ham: \u201dNu kan du st\u00e5 her til middag, s\u00e5 kan folk, der kommer forbi, se, hvor doven du er\u201d. Efter middag byttede de roller. Nu ville Petersen selv grave, det skulle have en ende, s\u00e5 kunne karlen pl\u00f8je. Det var solskin, og der var godt med l\u00e6, s\u00e5 Petersen blev varm, han svedte, s\u00e5 smed han jakken, han gravede og han svedte, s\u00e5 smed han vesten, han gravede videre, og han svedte, s\u00e5 smed han bukserne, skjorten f\u00e6stede han sammen mellem benene med en sikkerhedsn\u00e5l. Haven blev gravet f\u00e6rdig inden aften.<\/p>\n
\nPludselig eksploderede fru Steffensen af latter, og da hun lige havde taget et mundfuld kaffe, kom det ud over hele bordet. \u201dAa, undskyld\u201d, sagde fru Steffensen, \u201djeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5, hvor pudsig det m\u00e5 have set ud med den lille tykke mand liggende n\u00f8gen p\u00e5 gulvet, og hans kone kravlende omkring ham med saksen\u201d.<\/p>\n
\nPetersen rejste til K\u00f8benhavn og kom op til slottet, her bad han om at tale med kongen. Dette kunne ikke lade sig g\u00f8re, men han kom til at tale med kongens adjudant og forelagde ham sagen. Om han fik statsst\u00f8tte til at dyrke heden op, ved jeg ikke, men mange \u00e5r efter at Petersen var flyttet, l\u00e5 heden stadig hen med lyng.<\/p>\n
\n<\/strong>Jeg huske en for\u00e5rsdag far og jeg var i gang med at l\u00e6gge kartofler. Klokken var omkring 11,30. far pl\u00f8jede, og jeg lagde kartofler i hver tredje fure. En maskine til at l\u00e6gge kartofler med var ikke opfundet dengang. Da jeg er oppe ved den \u00f8verste ende med en kartoffelr\u00e6kke, ser jeg, at far blev holdende nede ved vejen, og han vinkede, jeg skulle komme derned. Da stod der en mand og talte med far. Jeg kunne se, at det var en af landevejens s\u00f8nner, en bisse, en rejsende, eller hvad man nu kalder disse folk. Han handlede med sn\u00f8reb\u00e5nd, knapper, sikkerhedsn\u00e5le og s\u00e5 havde han ogs\u00e5 et par barberknive. Ja, sagde far, \u201ddet er Kristian, vi har tjent sammen i vore unge dage, og nu skal han med hjem og have middagsmad sammen med os. Nu kan du tage dig af hestene s\u00e5 g\u00e5r vi to i forvejen\u201d. Far og Kristian gik.<\/p>\n
\n<\/strong>Sommeren 1919 gik jeg til pr\u00e6st. Fra Julianehede skole var vi syv, tre piger og fire drenge, i alt var vi 25 p\u00e5 holdet, 13 piger og 12 drenge, fra Kristianshede var der 2 piger og 1 dreng. Inden jeg skulle begynde hos pr\u00e6sten, for\u00e6rede far mig en cykel, den var brugt og var med fast nav, det vil sige, at jeg skulle tr\u00e6de hele tiden og kunne ikke holde frihjul. P\u00e5 plan vej gik den godt, men ned ad bakker m\u00e5tte jeg g\u00e5, da den ikke kunne bremse, ned og op ad Kratbakken m\u00e5tte jeg s\u00e5ledes g\u00e5.<\/p>\n
\nI frikvarteret legede vi ude p\u00e5 parkeringspladsen. I n\u00e6ste time blev vi h\u00f8rt i ny testamente, vi l\u00e6ste skiftevis et stykke af et kapitel, som pr\u00e6sten s\u00e5 knyttede nogle kommentarer til og forklarede vanskelige ord. Et kapitel tog vi ad gangen, det gennemg\u00e5ende stykke skulle vi s\u00e5 genfort\u00e6lle n\u00e6ste gang. P\u00e5 den m\u00e5de kom vi gennem Lukas evangelium og apostlenes gerninger. Vi l\u00e6rte ca. 10 salmer udenad og Balslevs l\u00e6rebog, s\u00e5 der blev bestilt noget.<\/p>\n
\nDen sidste skoledag var vi syv konfirmander inde i stuen hos l\u00e6rer Nielsen, hvor frk. Nielsen serverede en kop kaffe. Da vi gik, gav vi h\u00e5nd og sagde farvel og tak for skoletiden til l\u00e6rer Nielsen, frk. Nielsen og l\u00e6rer Madsen<\/p>\n
\nHver sommer havde vi en udflugt. De f\u00f8rste \u00e5r cyklede vi. Jeg husker ture til Gr\u00f8nb\u00e6k kirke og Pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor pastor Torm pr\u00e6dikede i kirken, og vi spiste medbragt mad i pr\u00e6steg\u00e5rdshaven, og til Gjern kirke og pr\u00e6steg\u00e5rd. Den l\u00e6ngste tur gik til Tr\u00e6den mellem Br\u00e6dstrup og Horsens. Det var pastor Steffensens hjem by, hans far havde v\u00e6ret l\u00e6rer der. Jeg husker, at vi blev indbudt til at spise kirseb\u00e6r i en frugthave, og beboerne i Tr\u00e6den gav kaffe i forsamlingshuset, og om aftenen pr\u00e6dikede pastor Steffensen i Tr\u00e6den kirke. Det var en god men lang cykeltur p\u00e5 en s\u00f8ndag eftermiddag. Senere, da m\u00f8ller Larsen fik anskaffet sig en lastbil med b\u00e6nk Wilhelm L\u00f8hde en lille rutebil, s\u00e5 blev det de to, der k\u00f8rte med os, og s\u00e5 blev turene l\u00e6ngere, til Viborg domkirke og Borgvold, til kalkgruberne i Daugbjerg og M\u00f8nsted.<\/p>\n
\n<\/strong>Det var ca. en uges tid f\u00f8r jul, at Niels kom tidlig hjem fra skole, han var syg og havde meget ondt i halsen. Han kom i seng, og mor gav ham noget varmt at drikke og bandt noget varmt om hans hals, men det hjalp ikke, han blev mere syg, og n\u00e6ste formiddag cyklede far op til Knud Jacobsen og fik ringet efter en l\u00e6ge fra Silkeborg, da han kom og havde set Niels i halsen, sagde han, at det var en meget smitsom halssygdom Disteritis, og Niels skulle omg\u00e5ende indl\u00e6gges p\u00e5 Epedimi huset i Silkeborg. Far og mor ville helst beholde ham hjemme, men det kunne der ikke v\u00e6re tale om. Sagde l\u00e6gen, s\u00e5 skal i isoleres, i m\u00e5 ikke komme sammen med nogen, og i m\u00e5 levere m\u00e6lk til mejeriet. Enden p\u00e5 det blev, at l\u00e6gen ville sende sygehus vognen efter Niels. Hen p\u00e5 eftermiddagen kom den store lukkede vogn forsp\u00e6ndt med to kraftige og fine k\u00f8reheste og med en kusk siddende h\u00f8jt oppe p\u00e5 et s\u00e6de foran p\u00e5 vognen. Inde i den var der en seng og en stol. Niels blev b\u00e5ret ud og lagt i sengen og pakket godt ned i t\u00e6pper. Far tog plads i stolen, og vognen rullede af sted. Jeg var henne at lukke leddene efter dem, dem havde vi \u00e5bnet, da middagstoget var passeret.<\/p>\n
\n<\/strong>Vinteren 1921 og 22 gik Niels til pr\u00e6st og skulle konfirmeres en s\u00f8ndag i april. I ugen f\u00f8r konfirmationss\u00f8ndage fik mor, der var i overgangsalderen nu en st\u00e6rk bl\u00f8dning fra underlivet, hun m\u00e5tte g\u00e5 i seng, og der blev sendt bud efter l\u00e6gen. Han kom k\u00f8rende i sin bil, da han havde set p\u00e5 mor, erkl\u00e6rede han, ar hun skulle p\u00e5 sygehus, det kunne han ikke ordne her. Han ville, n\u00e5r han kom hjem til Silkeborg, s\u00f8rge for at sygehus bilen kom og hentede hende. Hen p\u00e5 eftermiddagen kom den store lukkede sygebil rullende ind i g\u00e5rden, der var en sygeplejerske med for at f\u00e5 den k\u00f8retur. Mor kunne selv g\u00e5 ud i vognen, far tog med til sygehuset og kom senere tilbage med aftentoget. Jeg m\u00e5tte tage mig af det hele ude og s\u00f8rge for, at vi fik aftensmad.<\/p>\n
\n<\/strong>I 1922 rasede den spanske syge i hele Danmark. Intet sogn gik fri ogs\u00e5 i Engesvang var der mange syge og flere d\u00f8de. Hjemme hos os var alle syge, ingen gik fri. Vi b\u00f8rn var syge, far og mor var d\u00e5rlige og gik i seng ind imellem, de bes\u00f8rgede malkningen og bedstefar fodrede k\u00f8erne og de andre dyr. Men en morgen kom bedstefar ind p\u00e5 mit kammer og kaldte p\u00e5 mig. nu m\u00e5 du op og tage fat, jeg kan ikke mere, og s\u00e5 gik han ind og lagde sig. Jeg stod op, jeg husker, at det svimlede for mig, men jeg kom i t\u00f8jet og ud til mor, der var i gang med at malke. Jeg hjalp hende f\u00e6rdig og kom s\u00e5 i gang med at fodre og at muge. Da jeg havde spist lidt mad, var mor og far blevet enige om, at det var n\u00f8dvendig at f\u00e5 fat i en l\u00e6ge, da b\u00e5de far, bedstefar og bedstemor var meget syge.<\/p>\n
\nEn eftermiddag sidst p\u00e5 sommeren 1923 kom en dame cyklende hjem til os. Der var vist ikke andre, der kendte hende, end far, det var Karoline Ankersen fra Klosterlund. Hun fortalte, at de havde h\u00f8rt, at jeg manglede en plads til november, og de manglede en karl og de ville gerne f\u00e6ste mig, da de gerne ville have en som de fuldt ud kunne stole p\u00e5, da de ofte var ude en eftermiddag eller en aften. Enden p\u00e5 snakken blev, at jeg skulle cykle over til Klosterlund for at se p\u00e5 pladsen. Jeg var s\u00e5 derovre en eftermiddag, jeg husker at vejen fra kanalen og over til Klosterlund var fuld af huller og ikke god at cykle p\u00e5. Det havde sin \u00e5rsag i, at vejmand Jacob Elb\u00e6k, som vi kaldte ham i daglig tale, han hed Jacob Petersen, var gammel og tr\u00e6ngte til en afl\u00f8ser.<\/p>\n
\nJeg var glad for at v\u00e6re p\u00e5 Klosterlund. Karoline og Martin var flinke mod os, og vi fik god mad at spis, det eneste, jeg ikke syntes om, var morgenkaffen, den var lavet p\u00e5 opkog af kaffegrumsen fra dagen i forvejen.<\/p>\n
\nVar Martin Ankersen ikke den f\u00f8rste, der anskaffede sig en radio, s\u00e5 var han en af de f\u00f8rste i Engesvang sogn.<\/p>\n
\nMange havde en st\u00e6rk tilknytning til Klosterlund. Af disse vil jeg omtale nogle stykker.<\/p>\n
\nHan og Martin Ankersen havde fra barndom og ungdom v\u00e6ret gode venner, de var jo nabob\u00f8rn og j\u00e6vnaldrende. De havde mange f\u00e6lles interesser, de elskede at f\u00e6rdes i naturen, de var j\u00e6gere begge to, de var begge interesserede i egnens historie, de samlede p\u00e5 oldsager. S\u00f8ren Holdg\u00e5rd havde en stor samling, og den var meget alsidig. Frim\u00e6rker, m\u00f8nter, oldsager var der mest af, der var sten\u00f8kser, knive, dolke, pile og spydspidser, det meste af det havde han selv fundet p\u00e5 sine marker og ved at f\u00e6rdes i Stenholt skov.<\/p>\n
\nEn anden, der ogs\u00e5 tilbragte en stor del af sin tid p\u00e5 Klosterlund, var S\u00f8ren Jensen, Funder. Han hed i daglig tale altid S\u00f8ren Wollesen og var f\u00f8dt og opvokset i Kragelund. Da han var blevet gift, overtog han sin f\u00f8deg\u00e5rd, men han interesse l\u00e5 ikke ved landbruget. Hans hustru m\u00e5tte med en karl til hj\u00e6lp og senere ved b\u00f8rnenes hj\u00e6lp drive g\u00e5rden. S\u00f8ren Wollesen var grebet af plantningssagen. Han s\u00e5, hvordan l\u00e6 plantning ville standse sandflugten, og han gik fra hjem til hjem og fik befolkningens interesseret i sagen. Og Kragelund egnens udseende med de mange l\u00e6hegn, der sk\u00e6rmer de enkelte indt\u00e6gter ved g\u00e5rdene er S\u00f8ren Wollesens v\u00e6rk.<\/p>\n
\nDet sidste \u00e5r jeg var i Klosterlund, blev han ansat som kusk ved t\u00f8rvefabrikken. Han flyttede ind i sovev\u00e6relset i aft\u00e6gtslejligheden, og spiste sammen med os. Han blev S\u00f8ren Holdg\u00e5rds medhj\u00e6lper, han skulle hj\u00e6lpe ham med at tr\u00e6kke sporet, og han k\u00f8rte hestene, der trak t\u00f8rveformerne. Det kneb noget for ham at k\u00f8re lige, han var ikke nogen god kusk. Men efterh\u00e5nden kom han efter det. sidste gang, han var i Klosterlund, det vat vinteren 1944 fik han et forfald ligesom hans moder i sin tid fik det. Straks br\u00f8d han op fra Klosterlund og gik hjem til Funder, hvor han d\u00f8de f\u00e5 dage efter.<\/p>\n
\n<\/strong>Han var fra Voer, der ligger mellem Gr\u00e5mose og Knudstrup. Han var fyrb\u00f8der ved t\u00f8rvefabrikken den f\u00f8rste sommer, jeg var i Klosterlund. Hans s\u00f8n kom k\u00f8rende med ham et par dage f\u00f8r v\u00e6rket skulle i gang. P\u00e5 vognen var hans seng, hans cykle og en tr\u00e6 kuffert med hans t\u00f8j, et bord og et par stole, et helt lille flyttel\u00e6s var det. han blev installeret i aft\u00e6gtslejlighedens k\u00f8kken, der boede han hver sommer, n\u00e5r han fyrede ved v\u00e6rket. Han spiste ogs\u00e5 med inde ved bordet. Han og S\u00f8ren Wollesen kunne ikke s\u00e5 godt sammen, de var medbejlere til Martins gunst.<\/p>\n
\n<\/strong>Han boede i mergelhuset i Engesvang, og hans s\u00f8n Kristian Mikkelsen var gift med en s\u00f8ster til Karoline, de havde en lille g\u00e5rd i Kragelund skov. Hans Mikkelsen var kusk og k\u00f8rte \u201dMusse\u201d, der trak dyndet fra grave op til v\u00e6rket. Han kom gerne en time f\u00f8r tiden, han skulle have striglet \u201dMusse\u201d og lagt selet\u00f8jet p\u00e5 hende inden vi skulle ind for at spise morgenmad. Hans Mikkelsen spiste ogs\u00e5 med inde ved bordet morgen og middag. I sommertiden var vi ni daglige mennesker omkring bordet. Det var et helt pensionat.<\/p>\n
\n<\/strong>I sommeren 1926 var vi hjemme p\u00e5 Gammelskovg\u00e5rd besk\u00e6ftiget med at bygge et nyt ko og svinestald, da der ikke var plads nok til vore dyr i den gamle stald. Til at bygge stalden havde vi S\u00f8ren Nielsen Hestlund som murer og Peter Jepsen R\u00f8nkilde som t\u00f8mrer. Jeg havde p\u00e5taget mig arbejdet som h\u00e5ndlanger for mureren, der det meste af tiden havde Henry Olsen, Hestlund med som svend,<\/p>\n
\nKl. 12 ringede klokken til spisning, der var altid to retter god mad. Forstanderen havde sin plads ved en bordende, fru Olsen ved en anden, de to l\u00e6rer sad ved de to andre bordender, disse fire \u00f8ste maden op, kartoffel \u2013 og stege fade blev sendt rundt. Forstanderen sang for til et bordvers, var han forhindret i at v\u00e6re med, var det l\u00e6rer J\u00f8rgensen, der var forsanger. Korsholm kunne ikke synge. Efter middagen var der pause til kl. 14,30, da blev der serveret en kop kaffe og to stykker kage. Kl. 15 begyndte eftermiddagstimerne, vi havde seks timer p\u00e5 klassen hver dag, tre om formiddagen og tre om eftermiddagen + 2 timers husflid en aften om ugen for dem, der ville v\u00e6re med til det.<\/p>\n
\nOm s\u00f8ndagen var der gudstjeneste i Nr. Nissum kirke kl. 10. den f\u00f8rste s\u00f8ndag var der pr\u00e6steinds\u00e6ttelse. Pastor Ove Nielsen blev indsat af Provst Rendtorff B\u00f8vling. Der var ingen tvungen kirkegang, men s\u00e5 at sige alle var i kirke hver s\u00f8ndag.<\/p>\n
\n1 Meddelelser var Sydhavs\u00f8erne.
\n2 Sydhavs\u00f8ernes nationalsang.
\n3 Dagligt liv i Isbj\u00f8rnekolonien Gr\u00f8nland.
\n4 Polarr\u00e6venes symfoni.
\n5 Nyt fra K\u00e5pek\u00e5vitz ungdomsskole. Rusland.
\n6 St\u00e6rkodders vise.
\n7 Lyttet og h\u00f8rt
\nJeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig musikalsk, men alligevel drister jeg \u00b4mig til at p\u00e5st\u00e5, at St\u00e6rkodders vise havde en bet\u00e6nkelig lighed med Jyden han er st\u00e6rk og sej. Og at symfonien var st\u00e6rk besl\u00e6gtet med H\u00f8je Nord. De andre programpunkter var uden tvivl originale, f\u00f8rste gang i luften, og de skulle \u00e5benbart tjene som en slags revy, der skulle bringe gamle svagheder frem p\u00e5 en ny m\u00e5de.<\/p>\n
\nS\u00e5 var der nogle, der r\u00e5dede far til, at jeg skulle op til overl\u00e6ge Brink Eliasen p\u00e5 \u201dKuren ved Hald\u201d. Han skulle v\u00e6re s\u00e5 dygtig p\u00e5 dette omr\u00e5de. Far fik pr. telefon aftalt en tid, da vi m\u00e5tte komme. Det var en forf\u00e6rdelig sne vinter dette \u00e5r med m\u00e6gtige h\u00f8je snedriver. Jeg husker, at rutebilen flere steder k\u00f8rte gennem udgravninger, hvor sneen ved siderne var h\u00f8jere end bilen. Overl\u00e6gen unders\u00f8gte mig meget grundigt, min puls var den dag 120, det normale er jo 72. jeg fik noget medicin, og s\u00e5 skulle jeg komme igen 14 dage efter, for at han kunne se, om der var indtruffet en bedring. N\u00e6ste gang rejste jeg alene, sygdommen stod p\u00e5 samme stade, og overl\u00e6gen tilr\u00e5dede en indl\u00e6ggelse p\u00e5 \u201dKuren\u201d. Jeg fik de n\u00f8dvendige papirer med hjem, vi fik dem udfylde og sendt dem ind. Nogen tid efter kom der besked om, at jeg m\u00e5tte m\u00f8de p\u00e5 \u201dKuren\u201d en dag sidst i marts m\u00e5ned.<\/p>\n
\nOg han fik ret, det gjorde der!
\nEn eftermiddag hen p\u00e5 sommeren kom pastor Gissel, var sognepr\u00e6st, cyklende op til os, han ville se, hvordan jeg havde det. og s\u00e5 spurgte han: \u201dHvad vil du s\u00e5, n\u00e5r du ikke mere m\u00e5 arbejde med landbrug?\u201d Jeg svarede, at det var det, der var det store problem for mig. Du skal v\u00e6re l\u00e6rer! Sagde han, nu skaffer vi nogle b\u00f8ger hjem fra seminariet i Nr. Nissum, og s\u00e5 kan du begynde at l\u00e6se her hjemme. Du m\u00e5 komme ned i pr\u00e6steg\u00e5rden, s\u00e5 tit du vil, s\u00e5 skal vi hj\u00e6lpe dig, hvis der er noget du ikke forst\u00e5r. Og den n\u00f8dvendige praktik kan du f\u00e5 hos l\u00e6rer Andersen i Julianehede. S\u00e5 ser vi hvordan det g\u00e5r, og bliver du mere rask, kan du tage op til Nr. Nissum efter jul, og s\u00e5 g\u00e5 i forberedelsesklassen resten af \u00e5ret.<\/p>\n
\nI november havde jeg brevveksling med forstander P. C. Gjelstrup Nr. Nissum Sem. Indmeldt mig som elev i F. klassen og skulle begynde efter juleferien. Klassen begyndte dagen efter Hellige tre konger, og Hellig 3. kongers dag rejste jeg fra Engesvang med tog til Struer og videre med rutebil til Nr. Nissum. I Struer traf jeg sammen med et par andre unge, der ogs\u00e5 havde en violinkasse og en h\u00e5ndkuffert med, og jeg g\u00e6ttede straks, at de ogs\u00e5 skulle ud til Seminariet. De var flinke og hj\u00e6lpsomme, da vi kom til seminariet tilb\u00f8d den ene at g\u00e5 med mig op til forstanderen. Dette tilbud tog jeg med gl\u00e6de imod. Vi kom ind i en gang og op ad en trappe til 1. sal, der bankede han p\u00e5, og en h\u00f8j tynd mand lukkede op og tog imod os. Min ledsager hilste og \u00f8nskede godt nyt\u00e5r og sagde, at her var en ny elev til F. klassen. Forstanderen b\u00f8d mig velkommen og f\u00f8rte mig hen til et land bord med flere dynger papirer. Midt for bordet stod en gyngestol, hvor han b\u00f8d mig tage plads. Han gik om til den modsatte side og tog plads i e kontorstol lige over for mig, og s\u00e5 begyndte samtalen, der endte med, at nu skulle han finde et v\u00e6relse til mig, hvor jeg kunne bo.<\/p>\n
\n<\/strong>L\u00f8rdag den 17. maj begyndte med gudstjeneste i kirken kl.10 ved pastor Nielsen, og derefter blev g\u00e6sterne for et par timers tid, indkvarteret til middag hos l\u00e6rerne og i g\u00e6stfri hjem i sognet. Festen p\u00e5 seminariet begyndte kl. 3. m\u00f8det skulle havde v\u00e6ret i forstanderens have, men da vejret var uegnet til havem\u00f8de, blev det forelagt til foredragssalen og bibliotek, det blev fyldt til allersidste
\nPlads. Forstander Gjelstrup b\u00f8d velkommen kort og hjertelig til de mange fremmede og dog s\u00e5 velkendte g\u00e6ster. F\u00f8rste taler var l\u00e6rer Eriksen B\u00f8vlingbjerg, han, der selv havde g\u00e5et p\u00e5 seminariet her, havde nu en datter i vores klasse og repr\u00e6senterede for\u00e6ldrekredsen. Den f\u00f8lgende taler var landtingsmand Rasmussen Byskov, der repr\u00e6senterede sognet, og endelig l\u00e6rer Hansen seminariets l\u00e6rerkreds.<\/p>\n
\nI l\u00f8bet af den f\u00f8lgende time forsvandt de mange g\u00e6ster \u2013 lidt vemodige ved afskeden, men glade og taknemmelige for en god dag \u2013 igennem den smukke velkomst port, der var rejst ved indk\u00f8reselen til seminariet, og snart var der atter rolig i \u201dHellas\u201d<\/p>\n
\nL\u00f8rdagen efter pinse havde begge pensionater udflugt. Frk. Madsen Korinth gav tur med damperen fra Lemvig til Thybor\u00f8n. \u201dBorgen\u201d gav en tur pr. bil til Viborg. Efter kaffe p\u00e5 K. F. U. M. s\u00e5 vi domkirken og fik en tur i det smukke anl\u00e6g \u201dBorgvold\u201d. Dern\u00e6st k\u00f8rte vi til \u201dHald\u201d, hvor borgruinerne blev taget \u00f8jesyn, et l\u00e6ngere ophold her var p\u00e5t\u00e6nkt, men p\u00e5 grund af silende regn gik vi over til pavillonen \u201dB\u00e6kkelund\u201d, hvor aftensmaden, der var medbragt, indtoges og forstanderen gav kaffe. Regnen h\u00f8rte op, og med leg og f\u00e6rden i den sk\u00f8nne natur gik de n\u00e6ste par timer. Efter at forstanderen havde holdt andagt, gik det atter hjemad gennem Dollerup bakker. Klokken var n\u00e6sten tolv, inden vi n\u00e5ede hjem. Alle var enige om, at det havde v\u00e6ret en god tur.
\nGrundstensnedl\u00e6ggelse.<\/p>\n
\n<\/strong>Traditionen tro afholdtes St. Hans aften den s\u00e6dvanlige fest p\u00e5 seminariet. Til den fastsatte tid samledes vi alle i seminarieg\u00e5rden, hvor den h\u00e6slige heks \u2013 et produkt af naturens lunefuldhed og menneskenes kunstneriske begavet hed (en tr\u00e6rod var hovedet) var anbragt i en tj\u00e6ret\u00f8nde p\u00e5 en fjedervogn. I h\u00f8jtideligt optog befordredes heksen til retterstedet, Byskov bakke, mens musikken spillede, rullede heksen med beundringsv\u00e6rdig ro sin d\u00f8d i m\u00f8de.<\/p>\n
\nDet gik ogs\u00e5 helt godt til endelig eksamen, jeg fik gx i violinspil, og det var jeg s\u00e6rdeles godt tilfreds med.<\/p>\n
\nKun f\u00e5 \u00e5r fik l\u00e6rer M\u00f8ller p\u00e5 seminariet, efter at vi i 33 havde forladt seminariet. Han m\u00e5tte tage sin afsked p\u00e5 grund af d\u00e5rlige nerver. Han s\u00f8gte og fik pladsen som organist ved Holstebro kirke, og der fik de nogle lykkelige \u00e5r. Da fru M\u00f8ller d\u00f8de, m\u00e5tte han s\u00f8ge sin afsked, han kunne ikke klare organisttjenesten uden hendes hj\u00e6lp.<\/p>\n
\nVed begyndelsen i 2. klasse talte jeg med l\u00e6rer Christensen, og han gav mig lov til at deltage i de \u00f8velser, jeg kunne magte, men han ville ikke love, at jeg fik lov at g\u00e5 op i det til eksamen. gjorde jeg ikke det, ville han skrive en erkl\u00e6ring til mig g\u00e5ende ud p\u00e5, at jeg p\u00e5 grund af sygdom kun havde deltaget i gymnastik i de to sidste seminarium \u00e5r, men alligevel ville han anse mig for egnet til at undervise i faget. Han talte s\u00e5 med gymnastikinspekt\u00f8ren om det, og jeg fik lov til at g\u00e5 op til eksamen, men han gav mig kun en lille karakter i faget. Havde jeg ikke f\u00e5et gymnastikken med, ville det havde trukket hovedkarakteren ned, og jeg havde v\u00e6ret ukvalificeret til at s\u00f8ge embede, hvor der skulle undervises i gymnastik.
\nVar det fint vejr, gik vi turer om eftermiddagen. En sk\u00f8n tur i for\u00e5rstiden og f\u00f8rst p\u00e5 sommeren var ned gennem Kongsg\u00e5rdens dale til fjorden. I dalene var et v\u00e6ld af blomster, s\u00e6rlig var der mange gule kodrivere. Jeg har taget denne tur flere gange en tidlig s\u00f8ndag morgen, jeg cyklede op til missionshuset, hvor jeg s\u00e5 stillede cyklen og s\u00e5 gik jeg ned i dalene og hentede en frisk buket af de dejlige blomster, solen skinnede og l\u00e6rkerne sang og fjorden l\u00e5 stille og blank. Jeg var hjemme igen i god tid til morgenkaffen.<\/p>\n
\nEfter middagsmaden, n\u00e5r provsten skulle i kirke igen, cyklede jeg tilbage til Nr. Nissum.<\/p>\n
\nDer var et godt kammeratskab i klassen, s\u00e6rlig var det godt i vor klasse. Der var ogs\u00e5 et godt forhold til de andre klasser og til l\u00e6rerne. At dette var tilf\u00e6ldet skyldes nok for en stor del de forskellige fester og samarbejdet for at arrangere dem, og s\u00e5 de \u00e5rlige bes\u00f8g hos l\u00e6rerne. Hver vinter efter jul blev vi indbudt klassevis p\u00e5 bes\u00f8g hos de forskellige l\u00e6rere. Musikl\u00e6rer M\u00f8ller. Der var blind, dannede en undtagelse. En aften forl\u00f8b p\u00e5 forskellig m\u00e5de med opl\u00e6sning eller et kort foredrag, vi fik kaffe, s\u00e5 billeder, h\u00f8rte god musik, sang nogle sange eller legede selskabslege. Der blev sluttet med en andagt. Hos l\u00e6rer Kirkeg\u00e5rd fik vi dessert, inden vi skulle hjem. fire \u2013 fem aftener var vi p\u00e5 bes\u00f8g hos l\u00e6rerne i l\u00f8bet af en vinter, og det gentoges \u00e5r efter \u00e5r. I 3 klasse var vi
\nen aften hos Kresten Lille\u00f8re i Korinth, en aften hos en g\u00e5rdejer i Borum, jeg husker ikke hans navn. Og som tidligere n\u00e6vnt var vi en aften i \u201dSdr. Byskov\u201d.<\/p>\n
\n<\/strong>Velkomstfest for den nye F. klasse. Den 6. september kl. 19,30 samledes alle eleverne i gymnastiksalen for at byde den ny F. klasse velkommen. Denne fest plejede at blive holdt p\u00e5 Byskov bakke, men da bakken p\u00e5 grund af vejarbejde havde forandret udseende, og det ogs\u00e5 var regnvejr den s\u00f8ndag, holdtes festen alts\u00e5 i gymnastiksalen. Som indledning sang vi \u201dSe det lysner for vort \u00f8je\u201d. Foredragsforeningens formand N. C. Hansen 3. b\u00f8d velkommen og rettede en s\u00e6rlig velkomst til aftenens taler E. Dalsg\u00e5rd 3.
\nTaleren sammenlignede meget tr\u00e6ffende seminarium tiden med et forhindrings l\u00f8b og m\u00e6rke som den f\u00f8rste forhindring optagelsespr\u00f8ven, hvor man godt kunne komme ud for en lille tg. Efter at havde understreget, at der ingen forskel fandtes mellem klasserne, men alle var lige, gav taleren p\u00e5 en smuk m\u00e5de til kende, hvad man ventede af den nye F. klasse og udtalte \u00f8nsket om, at den m\u00e5tte f\u00f8le sig godt hjemme her og ogs\u00e5 bidrage til et godt kammeratskab p\u00e5 seminariet. Derefter var der leg en times tid, under hvilket det f\u00f8ltes, at de tilstedev\u00e6rende havde lagt sig talerens ord ang\u00e5ende klasseforskellen p\u00e5 sinde. Som afslutning affyredes kl. 8,30 den traditionelle raket.<\/p>\n
\n<\/strong>Det var gammel tradition, at kongens f\u00f8dselsdag, der jo var skolefridag blev brugt som sportsdag og idr\u00e6tsfest. Den f\u00f8rste, jeg deltog i var festen i 1930. den havde f\u00f8lgende forl\u00f8b: Klokken 7. blev flaget hejst, og der blev udbragt et leve for kongen. Derefter gik vi med fanen i spidsen til sportspladsen, hvor forstander Gjelstrup holdt morgenandagt. Nu tog sporten sin begyndelse, og samtidig begyndte regnen. F\u00f8rste fodboldkamp var mellem 2. og 1. Resultatet blev 3 \u2013 0 til 2. Derefter var der langboldkamp mellem damerne. Holdene var valgt ved lodtr\u00e6kning r\u00f8dt mod gr\u00f8nt. Resultatet blev at r\u00f8dt vandt 26 mod 20. Tredje kamp var \u201dF\u201d mod 3. hvor 3. vandt 3 \u2013 0 s\u00e5 blev det middag.<\/p>\n
\nEfter at havde sunget nationalsangen udenfor den gule bygning gik vi alle til foredragssalen, hvor der var festligt d\u00e6kkede borde b\u00e5de i foredragssalen og i biblioteket. Da vi var kommet til s\u00e6de, b\u00f8d forstanderen alle velkommen og rettede en s\u00e6rlig velkomst til dem af de \u00e6ldre \u00e5rgange, der var kommet til stede. nu forlystede musikken os en halv times tid, der spilledes flere numre, som h\u00f8stede m\u00e6gtigt bifald, hvilket ogs\u00e5 blev Christiansen 3. til delt, da han sang et par sange for os. Ved chokoladebordet bragte forstanderen en hilsen fra l\u00e6rer Christensen, som opholdt sig i Tyskland for at studere der.. forstanderen foreslog at sende ham en tak for hilsenen, hvilket vandt enstemmigt tilslutning. Ligeledes sendtes en hilsen til frk. Nielsen, der var p\u00e5 kursus i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
\nUde var det gr\u00e5t og trist, men inde i salen var det lyst og festligt. Sj\u00e6ldent har vist salen fremtr\u00e5dt i s\u00e5 smuk en skikkelse som den aften, \u2013 hvor var udsmykningen festlig. Efter at nationalsangen var sunget, holdt kommiteens formand Bagge Petersen 3. en kort velkomsttale, hvori han p\u00e5 en smuk m\u00e5de ved at henvise til det over salens anbragte ord: \u201dFor at se og ses\u201d gav udtryk for aftenens form\u00e5l. Aftenens f\u00f8rste del var en i alle m\u00e5der vellykket koncert. Under musikl\u00e6rer M\u00f8llers ledelse udf\u00f8rtes forskellige kompositioner udsat for mandskor og bl, kor, dels for orkester. Der kan n\u00e6vnes Gades: p\u00e5 fyrt\u00e5rnet, Hartmanns: Hinsides bjergene sunget af bl, kor. Derefter spillede orkesteret: \u201dMeditation\u201d af Ave Marie. Efter endnu et par orkesternumre sang bl, kor Agerby: \u201dHavren\u201d tekst af Jeppe Aakj\u00e6r og jeg vil ha mig en hjertensk\u00e6r af samme. Til sidst spilledes Introduktionsmarch.<\/p>\n
\n<\/strong>Som s\u00e6dvanlig stod ugen f\u00f8r juleferien i festens tegn. F\u00f8rst kom klassefesterne. Vores i 1. blev fejret i \u201dtegnesalen\u201d, som vi havde f\u00e5et lov ar l\u00e5ne. En komite, der var nedsat en m\u00e5neds tid f\u00f8r, havde gjort et godt og stort forarbejde, s\u00e5 vi fik en god og hyggelig aften med revy og opf\u00f8relse af skets, kaffebord og sang, hvor Nordborg sad med sin spinderok og sang: \u201dSpurven sidder stum p\u00e5 kvist\u201d. Efter tableanen skulle jeg holde andagt. Jeg havde forberedt mig godt, men ikke regnet med, at den skulle holdes uden manuskript. Til belysning var kun et stearinlys, den stod i n\u00e6rheden af Nordborgs spinderok. Der blev vist et par pauser i andagten, men trods dette blev det en god og festlig aften.<\/p>\n
\n<\/strong>Om torsdagen fejredes julefesten i Hellas. Den b\u00f8d dette \u00e5r p\u00e5 noget ganske s\u00e6rligt, nemlig p\u00e5 pastor Svend B\u00f8gh og p\u00e5 kaffe. Festen begyndte i gymnastiksalen, der var smukt pyntet, navnlig var rudestigen smuk. Den var dette \u00e5r bekl\u00e6dt med et maleri p\u00e5 hvilket man nederst s\u00e5 en lille stue hvori der sad et gammelt \u00e6gtepar. Manden var i f\u00e6rt med at l\u00e6se juleevangeliet: \u201dOg det skete i de dage\u201d, og \u00f8verst oppe mod den bl\u00e5 luft Thorvaldsens Kristus<\/p>\n
\n<\/strong>Aftenen efter fandt pensionat festerne sted. Hvorledes den i Korinth gik for sig, ved jeg ikke, men ved at d\u00f8mme efter folks ansigter, da de vendte hjem fra festen, ud p\u00e5 aftenen, m\u00e5tte den have v\u00e6ret god. Det kan i ikke mindre grad siges om Borgens fest. Ogs\u00e5 den b\u00f8d p\u00e5 nyheder. F\u00f8rst og fremmest lidt revy over alle deltagerne. Den gik p\u00e5 melodien: \u201dDen tyv, som stjal Hr. Nielsens hest\u201d, og s\u00e5 snedig var det arrangeret, at man selv m\u00e5tte st\u00e5 op og g\u00f8re publikum bekendt med sine synder. Det var J. P. Jensen i 2. der havde v\u00e6ret mester for dette store arbejde. Ogs\u00e5 en temmelig ul\u00f8selig rebus h\u00f8rte med til overraskelserne. Aftenen forl\u00f8b med musik og taler. Frk. Madsen havde s\u00f8rget ypperligt for den materielle del af festen, og hovedindtrykket var, hvad der altid m\u00e5 v\u00e6re m\u00e5let for s\u00e5dan en aften \u2013 nemlig hygge. Forstanderen sluttede med en andagt. Alt i alt blev det en aften, som vi alle havde gl\u00e6de og arang\u00f8erne tillige gl\u00e6de af.<\/p>\n
\n<\/strong>Den 13 september afholdt de to missions kredse Sudan Araberkredsen og D. M. S. kredsen generalforsamling i foredragssalen. Dagsorden var: sammenslutning af kredsene. Formanden for D. M. S. Richard S\u00f8rensen 3. indledede med at minde om d\u00e5bs befalingen, som var givet til Jesu disciple, men ogs\u00e5 gjaldt de nulevende sl\u00e6gter. P. Christiansen 3. forelagde regnskabet for Sudan \u2013 Araberkredsen og P. Mortensen regnskabet for D. M. S. Richard S\u00f8rensen forelagde et forslag for sammenslutningen, og efter en del forhandlinger, blev det vedtaget med sm\u00e5 \u00e6ndringer.<\/p>\n
\nTirsdag den 30 september holdt pastor Bartholdy foredrag over emnet: \u201dBartianismen\u201d : Han holdt fra begyndelsen os tilh\u00f8rer fast ved den dj\u00e6rve og interessante m\u00e5de, hvorp\u00e5 han gav os et grundigt indblik i Bartianismens grunds\u00e6tninger. Man m\u00e6rkede i \u00f8vrigt, hvorledes han s\u00f8gte at finde det gode frem hos Bartanismen og i det hele taget give os en god og fyldig skildring af den, s\u00e5 vi tilh\u00f8rere kunne f\u00e5 lejlighed til at f\u00e6lde en selvst\u00e6ndig dom over denne kirkelige bev\u00e6gelse.<\/p>\n
\n<\/strong>L\u00f8rdag den 5. oktober afholdt K. F. U. M. og K. f\u00e6llesm\u00f8de i foredragssalen, hvor P. Christiansen 3. og Alfred Jensen 2. refererede nogle foredrag fra landslederm\u00f8det i Randers. Christiansen talte om de beskyldninger, der rettedes mod K. F. U. M. og behandlede sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dVil K. F. U. M. en v\u00e6kkelse og stiler det arbejdet derimod?\u201d kort og klart. Alfred Jensen gengav hovedindholdet af en pr\u00e6diken om \u201dMarie ved Jesu grav\u201d, og en om \u201dPeters fiskeidr\u00e6t\u201d. De unge fra sognet var indbudt, men p\u00e5 grund af et frygteligt vejr med regn og bl\u00e6st kom der ikke andre end seminariets beboer, men de var ogs\u00e5 m\u00f8dt op i stort tal.<\/p>\n
\n<\/strong>Torsdag den 14. oktober havde seminariet bes\u00f8g af forstander Stig Bredstrup, Jonstrup seminarium. I en formiddagstime holdt han foredrag for os, om b\u00f8rneskikkelser, der forekommer i Dickens romaner. Foredragssalen var fyldt, og ingen gik skuffede bort. N\u00e6sten uhyggeligt klart afmalede hr. Bredstrup disse b\u00f8rn for at vise os, hvorledes de allerede i en ung alder var blevet mishandlet af livet og verden, og hvorledes barnet i dem blev myrdet alt for tidlig og brat \u2013 Barnemordet i Betlehem. Det var en time uden for de s\u00e6dvanlige, en time. Som vi aldrig glemmer, og det var en stille og eftert\u00e6nksom skare, der forlod salen for at forts\u00e6tte med sidste time i den gule bygning.<\/p>\n
\nTorsdag den 16. oktober holdt magister Thomsen, Struer foredrag over emnet \u201dLykke Per\u201d. Salen var stuvende fuld, og vi var ikke g\u00e5et forg\u00e6ves. Foredragsholderen gennemgik p\u00e5 en meget interessant m\u00e5de Henrik Pontoppidans v\u00e6rdifulde v\u00e6rk, idet han hist og her indflettede oplysninger om digterens eget liv og levned. I s\u00e6rdeleshed b\u00f8r det smukke sprog, hvori foredraget blev fremf\u00f8rt, fremh\u00e6ves, og ligeledes den sikkerhed og forst\u00e5else, der pr\u00e6gede det fra enden til anden, alt sammen viste det, at vi havde en mand for os, der fuldt ud var over sine ting.<\/p>\n
\nL\u00f8rdag den 22. november havde vi m\u00f8de i hedningemissionskredsen, hvor l\u00e6rer Nielsen talte over emnet: \u201dHvor danske mission\u00e6rer arbejder\u201d. Gennem dette glimrende foredrag fik vi et udm\u00e6rket indblik i et vidt forgrenet arbejde som ydre mission er. Den 10. oktober havde missionskredsen haft bes\u00f8g af Borch Jensen, der var mission\u00e6r i Arabien. Han viste gennem sin tale, hvor berettiget skolemissionen er, men vi blev ogs\u00e5 klar over, at netop denne gerning har store vanskeligheder, vi m\u00e6rkede, at vi havde en mand foran os, som i sin gerning med alle dens vanskeligheder satte sin lid til Gud. Borch Jensen havde sin gerning i Asien.<\/p>\n
\n<\/strong>Efter\u00e5rsl\u00e6sningen fandt i 1930 sted l\u00f8rdag den 1. november i gymnastiksalen, hvor en stor scene var stillet op i enden af salen, der var malet flotte kulisser, til dette havde l\u00e6rer P. Olsen, der vikarierede for l\u00e6rer Christensen, v\u00e6ret eleverne en god hj\u00e6lper. F\u00f8rste stykke var skuespillet \u201dNej\u201d af Ludvig Heiberg, det blev helt igennem udm\u00e6rket udf\u00f8rt og gjorde stor lykke hos publikum, det viste det m\u00e6gtige bifald efter stykkets slutning. Det n\u00e6ste stykke: \u201dEn s\u00f8ndag p\u00e5 Amager\u201d af Johanne Louise Heiberg blev ogs\u00e5 godt udf\u00f8rt, og der havde de medvirkende anskaffet sig amager dragter, hvilket i h\u00f8j grad for\u00f8gede virkningen. Der var ogs\u00e5 malet pr\u00e6gtige dekorationer, der passede godt til stykket. I pausen mellem stykkerne forlystede O. Josefsen 3 og Sand 1. os med forskellige musiknumre.<\/p>\n
\nForedragsforeningen havde form\u00e5et at f\u00e5 skuespiller Sigurd fra Stavanger til at komme til seminariet og give os en aften med opl\u00e6sning af norske digterv\u00e6rker. Som begyndelse l\u00e6ste hr. Sigurd, Ibsens: \u201dAases d\u00f8d\u201d. Dern\u00e6st fremf\u00f8rte han forskellige digte og fort\u00e6llinger, af hvilke s\u00e6rlig Jacobs Bulls \u201dD\u00f8dsm\u00e6rket\u201d vakte opm\u00e6rksomhed ved sin inderlighed og betagende kr\u00e6ft. Gribende var ogs\u00e5 Wergelands fort\u00e6lling \u201dJ\u00f8den\u201d. efter at havde gengivet Bj\u00f8rnsons fort\u00e6lling \u201dFader og s\u00f8n\u201d, gik han over til at resitere Bj\u00f8rnsons \u201dUndrer mig p\u00e5 \u201d og \u201dJa, vi elsker dette landet\u201d. Efter opl\u00e6sningen hilstes hr. Sigurd med minutlange klapsalver. Alt i alt en aften som satte spor, og som vi h\u00e5ber, kan gentages engang i fremtiden.<\/p>\n
\nI de unges bedeuge blev der p\u00e5 seminariet afholdt f\u00e6lles bedem\u00f8de for K. F. U. M. og K. s\u00f8ndag, torsdag og l\u00f8rdag aftener. Den sidste aften deltog sognets unge. Det var en gl\u00e6de at se, at der hver aften kunne samles s\u00e5 mange.<\/p>\n
\n<\/strong>Fredag aften havde kvindekredsen i sognet deres \u00e5rlige offerfest. Den begyndte om eftermiddagen med en gudstjeneste i kirken hvor den gamle pastor Busch pr\u00e6dikede. Om aftenen var der fest i missionshuset, hvor pastor Busch fortalte oplevelser og indtryk fra forskellige f\u00e6ngsler i Kina og Amerika, som han havde bes\u00f8gt. Ved festen indkom 1500 kr. til D. M. S.<\/p>\n
\n<\/strong>Inden jeg slutter med at fort\u00e6lle om seminarium \u00e5rene, er der nogle begivenheder, jeg m\u00e5 have med. Det er indvielsen af den nye bygning. 40 \u00e5rs st\u00e6vnet 1932 og skriftlig udflugt samt dimetentfesten.<\/p>\n
\nS\u00f8ndag den 17. januar 1932 blev en stor fest \u2013 og mindedag i seminariets historie, da blev nemlig den store nye seminariebygning, hvis tilblivelse vi sommeren f\u00f8r havde fulgt med stor interesse, og hvis hyggelige lokaler vi allerede havde taget i brug. Indviet ved en smuk og stilfuld h\u00f8jtidelighed. Ved middagstid indvielsesdagen samledes alle de, der havde virket med bygningens opf\u00f8relse samt en del repr\u00e6sentanter for pressen i alt ca. 80 mennesker til middag p\u00e5 \u201dBorgen\u201d.<\/p>\n
\n<\/strong>Kl. 14,30 samledes g\u00e6sterne, l\u00e6rerne og eleverne i den nye festsal, der trods sine 250 siddepladser ikke kunne rumme de mange, der var m\u00f8dt op til festen. S\u00e5 det tilst\u00f8dende bibliotek m\u00e5tte tages i brug ogs\u00e5. Efter at salmen: \u201dLover den Herre\u201d var sunget talte forstander Gjelstrup. Han b\u00f8d alle de tilstedev\u00e6rende velkommen og rettede en s\u00e6rlig velkomst til ministeriets konsulent i skolesager, Kaalund \u2013 J\u00f8rgensen der repr\u00e6senterede undervisningsministeriet, til provst Rendtorff og frue, politimester Kytse og frue, pastor Nielsen og frue, forstander Kaag, h\u00f8jskolen og kand. Str\u00f8m samt repr\u00e6sentanterne for pressen. Derefter n\u00e6vnede forstanderen navnene p\u00e5 de forskellige, der havde udf\u00f8rt arbejdet. Han oplyste, at byggesummen for den nye bygning bel\u00f8b sig til 45, 254, 91Kr. med udgifterne til inventar og istands\u00e6ttelse samt indretning af fysik laboratorium blev de samlede udgifter omkring 65. 000, 00 kr.<\/p>\n
\nFyret st\u00e5r p\u00e5 klippen og udsender sit lys for at vejlede de, der farer p\u00e5 havet. Den, fyrets gerning den er vor, at lyse op og lede. Her har vi f\u00e5et et nyt element ind, som for\u00f8ger lysstyrken, og det er mit h\u00e5b, at Nr. Nissum seminarium under de nye forhold endnu bedre end f\u00f8r kan g\u00f8re lysets gerning. Som afslutning p\u00e5 den stemningsfulde h\u00f8jtidelighed sang forsamlingen den hellenske nationalsang.<\/p>\n
\n<\/strong>Det varede l\u00e6nge, f\u00f8r de sidste kunne komme ud af den t\u00e6tpakkede kirke. Samlet omkring Pastor Ad. L. Hansens grav sang vi f\u00f8rste vers af \u201dDen store hvide flok vi se\u201d, hvorefter l\u00e6rer S\u00f8ndergaard Jacobsen holdt en mindetale over pastor Hansen og nedlagde en krans p\u00e5 hans grav.<\/p>\n
\n<\/strong>Efter en lille pause, samledes man atter ved bordene for at spise aftensmad. Som ved eftermiddagskaffen og ved koncerten, m\u00e5tte der atter vises kort, men alle var nu ved at v\u00e6re fortrolige med det og gjorde det med forn\u00f8jelse. Ud over nogle bekendtg\u00f8relser, blev der intet sagt ved denne lejlighed, men dog var der sikkert ingen der kedede sig, thi overalt herskede der en forn\u00f8jelig stemning. Da bordet h\u00e6vedes, var det ved tiden, da det igen skulle begynde i gymnastiksalen.<\/p>\n
\n<\/strong>Da forsamlingen var kommet til s\u00e6de sang man: \u201dVort hjem du danske jord\u201d. Derefter kom l\u00e6rer og forfatter Steffen Steffensen frem p\u00e5 tribunen. Med stor dygtighed reciterede han sit digt, der var meget stemningsbetonet og talende. Det skildrede forberedelsen, ankomsten, samv\u00e6ret, hylede \u201dvor moder\u201d, talte om minderne og sluttede med afskeden. Tilh\u00f8rerne gav begejstringen udtryk i et bragende bifald.<\/p>\n
\n<\/strong>Kl. 9 skulle st\u00e6vnet begynde med flaghejsning ved seminariebygningen. Vejret var fint, vinden havde lagt sig, og solen skinnede og alle var i godt hum\u00f8r. Man samledes i gymnastiksalen, og efter at salmen: Den m\u00f8rke nat forgangen er, talte pastor Nielsen Nr. Nissum ud fra salme 73. pr\u00e6sten sluttede sin tale ud fra en linje i salmen: \u201dIndtil jeg gik ind i Guds Helligdom\u201d. Det er der vi skal begynde ogs\u00e5 denne morgen. Da Asaf var g\u00e5et ind i \u201dHelligdommen\u201d, besluttede han at blive hos Gud. Han lagde sin h\u00e5nd i Guds h\u00e5nd. L\u00e6gger vi vor h\u00e5nd i hans, da beder han os frem mod det rette m\u00e5l. Det er den vej vi skal i dag. vi vil l\u00e6gge os selv og dagen i hans h\u00e5nd, og s\u00e5 vil han f\u00f8re alt efter sit vise r\u00e5d.<\/p>\n
\nDer har vel ofte v\u00e6ret truende skyer, men de er altid blevet spredt, thi der har v\u00e6ret arbejdet i tro. Og vi vil l\u00e6gge sagen i Herrens h\u00e5nd og v\u00e6re vis p\u00e5, at han, som har hjulpet hidindtil, han hj\u00e6lper nok herefter.<\/p>\n
\n<\/strong>Da man ved festmiddagen havde sat f\u00f8rste ret til livs, kom forstanderen til mikrofonen og b\u00f8d velkommen til provst Rendtorff og frue, pastor Olsen, Gudum og sogner\u00e5dsformand Chr. H\u00f8gsgaard. Det forklaredes, at enhver, der ville sige noget, m\u00e5tte frem til mikrofonen. Asschenfeldt \u2013 Hansen var f\u00f8rste taler. Det er bleven sagt, at det ikke var en tid at holde fest i, men det kommer an p\u00e5, hvordan man fester. At holde fest p\u00e5 den rette m\u00e5de vil sige at hj\u00e6lpe hinanden til at sige tak til Herren. Han sluttede med at sige: Der er to ting, vi s\u00e6rlig m\u00e5 arbejde hen imod, at vi m\u00e5 sende troende l\u00e6rere ud, men ogs\u00e5 dygtige l\u00e6rere. Antikristen m\u00e6rkes mange steder. Gid alle de, der g\u00e5r ud herfra, m\u00e5 blive bevarede for den slags.<\/p>\n
\nForstanderen l\u00e6ste et telegram fra fru pastor Ad. L. Hansen. Det indeholdt \u00f8nsket: \u201dHerre, at dine \u00f8jne m\u00e5 v\u00e6re \u00e5bne over dette hus dag og nat\u201d.<\/p>\n
\nFlere havde ordet, og forstander Gjelstrup l\u00e6ste en del telegrammer op som var indl\u00f8bet i dagens anledning. Fru Villesen Sudan: En tak fra os, som ikke er dimitenter herfra, men alligevel fik lov til at v\u00e6re med til denne fest. Der er mange rundt i vort land, ja helt ude i Sudan, der takker for Nissum.<\/p>\n
\nDa skriftlig eksamen var overst\u00e5et samledes forstanderen l\u00e6rerne og de to \u00e6ldste klasser, der havde v\u00e6ret til den skriftlige pr\u00f8ve, en dejlig eftermiddag p\u00e5 pladsen foran seminariet, og det ene smukke hestek\u00f8ret\u00f8j efter det andet rullede ind p\u00e5 pladsen. Sognets beboere havde med den s\u00e6dvanlige velvillighed stillet heste, vogne og kusk til vor r\u00e5dighed. Da musikl\u00e6rer M\u00f8llers udflugtssang var sunget, rullede den lange r\u00e6kke af flagudsmykkede vogne af sted. Det var et smukt syn og en stor oplevelse at komme med p\u00e5 s\u00e5dan en tur. Ved 3 tiden ankom vi til \u201dResenborg\u201d \u2013 en dejlig dal slugt, der gik ned til den vig af Limfjorden, der gik ind syd og vest for Struer. Der havde i Middelalderen ligget en ridderborg.<\/p>\n
\nS\u00f8ndag den 12. juni \u2013 32 foretog \u201dBorgens\u201d pension\u00e6rer en vellykket udflugt til mors. Deltagerne med motorskibet \u201dHardsyssel\u201d, der tog sin dyre last ind ved badebroen ved H\u00f8gsg\u00e5rd strand. Sejlturen var meget vellykket, m\u00e5let for turen var \u201dSallingsund\u201d. Efter et muntret kaffebord i kroens have, spadserede man til herreg\u00e5rden \u201dH\u00f8jris\u201d ad den natur sk\u00f8nne vej langs fjorden. Efter ankomsten lejrede man sig p\u00e5 en gr\u00e6skl\u00e6dt skr\u00e5ning med udsigt til herreg\u00e5rden.<\/p>\n
\nLigesom sidste \u00e5r benyttede tredje klasse efter\u00e5rsferien til en tur til K\u00f8benhavn under l\u00e6rer S\u00f8rensens ledelse. L\u00f8rdag den 15. oktober kl. 10,30 rullede selskabet af sted mod Struer. S\u00e5 vidt jeg husker, var vi med alle 28. rejsen foregik planm\u00e6ssigt og vi n\u00e5ede K\u00f8benhavn kl. 22,30 vi skulle bo p\u00e5 missionshotellet \u201dNebo\u201d, det l\u00e5 ikke langt fra baneg\u00e5rden, og snart l\u00e5 flertallet i en s\u00f8d s\u00f8vn. Det varede l\u00e6nge f\u00f8r jeg kom til at sove, der var megen larm af biler og sporvogne ude p\u00e5 gaden.<\/p>\n
\nDagene i juli var sv\u00e6re at komme igennem, vi var til eksamen mindst hver anden dag. den 7. var sidste dag og den ottende samledes vi dimissiore i festsalen. Vi var det sidste hold under den gamle seminarieordning. Efter at forstanderen havde holdt en kort tale, kom vi en efter en i alfabetisk orden op til forstanderen og fik overrakt vort eksamensbevis.<\/p>\n
\nDa jeg kom hjem til far, var det stadig godt vejr, og jeg n\u00f8d ferien, det var dejligt at kunne slappe af. Et par dage efter jeg var kommet hjem, kom posten med et kort fra stationen om, at nu var mit flyttegods kommet. Far k\u00f8rte ned og hentede det. jeg fik overladt en tom stue, som jeg fik mig indrettet i. jeg fik lavet en dejlig bogreol hos t\u00f8mrer P. Lassen i Engesvang, og k\u00f8bte et skrivebord af Niels, som han ikke havde brug for, da han skulle rejes til K\u00f8benhavn for at studerer p\u00e5 Landboh\u00f8jskolen. Pengene, jeg havde l\u00e5nt til at l\u00e6se for, havde sl\u00e5et til, men var ogs\u00e5 g\u00e5et til, s\u00e5 jeg stod uden en \u00f8re p\u00e5 lommen, som man siger. Jeg var s\u00e5 ovre i Bording Sparekasse og fik et Till\u00e6gsl\u00e5n p\u00e5 50 kr.<\/p>\n
\n<\/strong>Jeg var vikar for l\u00e6rer Hansen i P\u00e5rup skole fra 7\/10 \u2013 15\/10 1933 under Hansens sygdom. Vikar ved Faurholt skole 14\/2 \u2013 26\/2 \u2013 34. Ludvig Olsen, tidligere forstander for Nr. Nissum H\u00f8jskole nu l\u00e6rer i Faurholt havde af skolekommissionen f\u00e5et lov til at rejse til Sverige i to uger for at holde foredrag p\u00e5 svenske h\u00f8jskoler, mod at han selv s\u00f8rgede for vikar. Han skrev i god tid til mig og bad mig komme derover, for at vi kunne tale om det. Jeg sagde naturligvis ja \u2013 tak. Jeg skulle have kost og logi, hvad jeg skulle have i penge, kan jeg ikke huske, det var sikkert ikke et ret stort bel\u00f8b.<\/p>\n
\nI juli m\u00e5ned skulle der afholdes kursus (I kurvefletning og l\u00e6der) p\u00e5 Hammerum Havebrugsskole, som den hed dengang. Nu Hammerum Landbrugsskole. Og til det kursus havde jeg indmeldt mig, og det havde S\u00f8ren og Signe i Ckristianshede skole ogs\u00e5 gjort. Lederen af kursus var l\u00e6rer Kjeldgaard i Havnstrup. Vi var en god flok kursister og havde det festligt under l\u00e6rer Kjeldgaards ledelse. Blandt kursisterne var ogs\u00e5 l\u00e6rer Brorson Nielsen, Sdr. skole p\u00e5 Harbo\u00f8re. Da jeg i Kristelig Dagblad havde l\u00e6st en annonce om, at de s\u00f8gte en l\u00e6rer ved Harbo\u00f8re Friskole, henvendte jeg mig til Brorson Nielsen og spurgte ham, om han troede, at det var noget for mig, og det troede han i h\u00f8jeste grad det var, og opfordrede mig st\u00e6rkt til at s\u00f8ge stillingen, men f\u00f8jede til. \u201dDu skal tage derop og pr\u00e6sentere dig for skolens bestyrelse og for skolekommissionen, som har tilsynet med skolen og holder eksamen der, og s\u00e5 kan du udm\u00e6rket bo hos os en nat eller to. Som du m\u00e5 have brug for\u201d.<\/p>\n
\nStraks jeg kom hjem fra turen til Vestjylland og havde l\u00e6st brevet fra Jens P. Jensen om indstillingen, skrev jeg et brev til Signe og lagde det i en postkasse p\u00e5 Bording station, da jeg var i Bording for at ringe til Jens P. Jensen, og der var et par \u00e6rinder, jeg skulle ordne for far. I Brevet fortalte jeg hende om indstillingen og bad hende bestemme en aften, hvor jeg m\u00e5tte komme til Christianshede skole, da jeg gerne ville tale med hende. Omg\u00e5ende fik jeg svar, hun ventede mig samme aften, som jeg modtog hendes brev. Inden jeg cyklede til Christianshede, fortalte jeg far, hvor jeg tog hen, og hvad mit \u00e6rinde var. Han sagde: Gid s\u00e5 din rejse m\u00e5 lykkes. Straks jeg kom til skolens d\u00f8r og bankede p\u00e5, var Signe der for at tage imod, og hun trak mig med ind p\u00e5 hendes v\u00e6relse, idet hun sagde: S\u00f8ren sidder og retter diktater, lad nu os to f\u00e5 snakket sammen, inden du g\u00e5r ind for at snakke med ham. Inde p\u00e5 v\u00e6relset fik jeg anvist en stol, og hun satte sig p\u00e5 sengen, og da jeg havde fortalt hende om turen og indstillingen, spurgte jeg hende, om hun kunne t\u00e6nke sig senere at flytte op til mig som min hustru. Hun rejste sig fra sengen og kom over og puttede sig ind til mig, idet hun stille sagde: \u201dDer er intet, jeg hellere vil\u201d. S\u00e5 gav vi hinanden det f\u00f8rste kys, og s\u00e5 var den sag klaret, og vi gik ind og hilste p\u00e5 S\u00f8ren, der slet ikke blev overrasket.<\/p>\n
\nTiden gik ogs\u00e5 st\u00e6rk i disse dage, en aften var vi alle fire indbudt til kaffe i Engesvang pr\u00e6steg\u00e5rd hos pastor Nissen. Jeg husker, at pastor Nissen henvendte sig til S\u00f8ren og Signe og sagde: \u201dNu har i to de bedste vi havde i Engesvang\u201d. Naturligvis kun en sp\u00f8g!<\/p>\n
\nAlt dette fortalte Wegeberg mig ved sit bes\u00f8g hos mig p\u00e5 sygehuset. Wegeberg bar det sj\u00e6ldent, det l\u00e5 ikke for ham at prale af sit arbejde.<\/p>\n
\nTirsdag den 9. april kom jeg som s\u00e6dvanlig i god tid op til skolen. De fleste af b\u00f8rnene stod uden for, og jeg kunne p\u00e5 afstand se, at der var noget, de var st\u00e6rkt optaget af. Da jeg n\u00e5ede frem, stormede de imod mig: \u201dL\u00e6rer Poulsen, Tyskerne er g\u00e5et i land i Esbjerg i nat, byen og havnen er besat af tyske soldater.\u201d Jeg spurgte om, hvor de havde deres viden fra, jo det var der ringet om fra Esbjerg. Da den f\u00f8rste time var forbi, gik jeg over til sognefoged Alfred Christensen og spurgte ham, om det var rigtig, hvad b\u00f8rnene havde fortalt. Jo, det var rigtigt. Og nu fik jeg at vide, at det ikke alene var Esbjerg, det var ogs\u00e5 K\u00f8benhavn, der var blevet besat i de tidlige morgentimer, og den tyske h\u00e6r havde overskredet den danske gr\u00e6nse, og var nu p\u00e5 vej nord p\u00e5 gennem Danmark.<\/p>\n
\n<\/strong>Den 23. november 1944 blev en fisker, der hed Peter Hansen meget syg og skulle have l\u00e6ge. L\u00e6ge Lindum i Thybor\u00f8n var ikke hjemme, og ingen vidste, hvor han var, s\u00e5 ringede de til Dr. Rasch, der lovede at komme omg\u00e5ende. Han havde startet sin bil og var k\u00f8rt mod Thybor\u00f8n. Uden for byen ved pigtr\u00e5dssp\u00e6rringen var han blevet r\u00e5bt an af en tysk vagtpost. Det m\u00e5 l\u00e6gen ikke have h\u00f8rt, han k\u00f8rte uanf\u00e6gtet videre og soldaten sk\u00f8d ham s\u00e5. Inden han d\u00f8de, havde han f\u00e5et bilen standset. Tyskeren hev ham ud af bilen og smed ham ned i vejgr\u00f8ften, og der l\u00e5 liget til dagen efter.<\/p>\n
\n<\/strong>\u00a0Som tidligere n\u00e6vnt flyttede vi midlertidigt ind i frk. Edith Nielsens stuer, og f\u00f8rst omkring 1. november sagde hun, at nu ville hun gerne have sin stue igen, da det var tanken, at hendes for\u00e6ldre, der boede i Tommerup p\u00e5 Fyn sammen med deres \u00e6ldste datter, skulle flytte ud til hende, da begge for\u00e6ldre var svagelige og s\u00f8steren tr\u00e6ngte til afl\u00f8sning engang imellem. Frk. Nielsens far havde v\u00e6ret indremission\u00e6r og havde virket i forskellige byer, sidst i Skive. Jeg sagde til hende, at vi havde h\u00f8rt og spurgt, men ingen havde kunnet give os anvisning p\u00e5 en lejlighed, men nu skulle jeg nok anstrenge mig og g\u00f8re hvad jeg kunne.<\/p>\n
\nEfter nyt\u00e5r var vinteren sat ind med streng frost, og da vi flyttede ind var v\u00e6ggene hvide af rim, og da vi begyndte at fyre i komfur og kamin, drev vandet ned af v\u00e6ggene.<\/p>\n
\nInde pastor Larsen forlod Thybor\u00f8n for at flytte til Herning bad han mig om at tage mig af de unge m\u00e6nds m\u00f8der i Thybor\u00f8n. L\u00e6rerinde frk. Nielsen samlede de unge piger til m\u00f8der, og var leder for dem, og de havde dannet en K.F.U.M. Der var ikke nogen K.F.U.K., men pastor Larsen samlede de unge m\u00e6nd en gang om m\u00e5neden, og det vat dette, han gerne ville have mig til at forts\u00e6tte. Det gjorde jeg s\u00e5, men der kom kun f\u00e5, de fleste unge m\u00e6nd var jo fiskere og l\u00e5 p\u00e5 havet. Ogs\u00e5 til K.F.U.K. m\u00f8derne var der f\u00e5. S\u00e5 blev frk. Nielsen og jeg enige om, at pr\u00f8ve med f\u00e6llesm\u00f8der. Det havde vi s\u00e5 et par gange, og vi syntes, det gik ret godt.<\/p>\n
\n<\/strong>Det var en stor dag for mig den 8. juli 1933 da jeg efter fire \u00e5rs slid p\u00e5 seminariet i Nr. Nissum fik min eksamen som l\u00e6rer. Det var en stor dag for mig den dag i august 1934 jeg fik plads som l\u00e6rer ved Friskolen i Harbo\u00f8re efter at havde g\u00e5et uden arbejde i godt og vel 13 m\u00e5neder og sendt mange ans\u00f8gninger og foretaget lange cykelture for at pr\u00e6sentere mig for de forskellige skolekommissioner i forskellige egne af Jylland. Det var en stor dag for mig den 17 maj 1935 da jeg blev viet til Signe i N\u00f8dager kirke og nu kunne f\u00e5 hende med mig hjem til Harbo\u00f8re som min hustru.<\/p>\n
\nOg 4. maj bet\u00f8d ogs\u00e5 noget mere! Det var jo Guds svar p\u00e5 vor b\u00f8n, i de fem \u00e5r under bes\u00e6ttelsen havde mange i vort land bedt til Gud om vort lands befrielse, bedt om at vi igen m\u00e5tte blive et frit folk i et frit land.<\/p>\n
\n5. maj holdt vor gamle konge Kristian den 10, der havde v\u00e6ret det samlende midtpunkt for hele det danske folk under bes\u00e6ttelsen, en tale i radioen til det danske folk. Han sagde: \u201dDet har i disse tunge \u00e5r v\u00e6ret min inderligste b\u00f8n, at vi sammen m\u00e5tte opleve befrielsens time, og det er blevet os forundt. Jeg beder i dag til, at vi m\u00e5 vise os v\u00e6rdige til denne m\u00f8de, Gud har sk\u00e6nket vort f\u00e6dreland, og at vi i f\u00e6llesskab ved forsat sammenhold gennem den kommende tid m\u00e5 kunne l\u00e6gge grunden til et frit og betryggende Danmark. Kristian den 10 var en b\u00f8nnens mand! Han fik lov til at v\u00e6re konge i et frit land igen i godt 1\u00bd \u00e5r, han d\u00f8de i marts 1947. i den anledning blev der ringet med kirkeklokkerne i en time hver dag i en uge fra kl. 11-12.<\/p>\n
\n<\/strong>I de 5 bes\u00e6ttelses\u00e5r havde vandbygningsv\u00e6snet ikke kunnet g\u00f8re noget ved h\u00f8fderne og digerne omkring Thybor\u00f8n, det hele var blevet meget fors\u00f8mt, og vandbygningsv\u00e6senet var af den mening, at i tilf\u00e6lde af en st\u00e6rk storm, ville det v\u00e6re vanskeligt at bevare Thybor\u00f8n by og havn mod oversv\u00f8mmelser, nu diger og h\u00f8fder var i s\u00e5 d\u00e5rlig en stand. Samtidig l\u00f8d der st\u00e6rke r\u00f8ster fra landm\u00e6ndene langs Limfjorden om, at Thybor\u00f8n kanal skulle lukkes, da deres lavtliggende marker b\u00e5de nord og syd for fjorden blev sat under vand, n\u00e5r det stormede st\u00e6rkt fra vest, og store vandmasser blev presset ind gennem kanalen. N\u00e5r vandet igen trak sig tilbage efterlod det s\u00e5 store salt m\u00e6ngder i jorden, at den ingen afgr\u00f8de kunne give i flere \u00e5r, derfor ville de have kanalen lukket og s\u00e5 have lavet en sluse, som kunne regulere vandstanden og skibene kunne passere igennem. Vandforsyningsv\u00e6senet gik ind for denne l\u00f8sning, og sagen kom frem i Rigsdagen, og der var tale om, at der skulle vedtages en lov om lukning af Thybor\u00f8n kanal.<\/p>\n
\nFra Arils tid havde Thybor\u00f8n h\u00f8rt til Agger sogn. Da vi i 1939 flyttede til Thybor\u00f8n gik sogne, kommune og amtsgr\u00e6nse lige syd for byen. Over den smalle tange mellem hav og fjord gik landevejen fra Thisted over Vestervig og Agger og videre til Harbo\u00f8re, Lemvig og Holstebro. Der var den eneste forbindelse mellem Thy og det \u00f8vrige Jylland. Ad denne landevej gik eller k\u00f8rte Thybor\u00f8n boerne til deres sogne kirke i Agger. Indtil bes\u00e6ttelsen i 1940 kunne vi se resterne af den gamle vej, den havde retning lige ud i havet, b\u00e5de den og flere b\u00f8nderg\u00e5rde havde havet taget.<\/p>\n
\nI 1862 gravede en ny stormflod nogle render mellem Thybor\u00f8n og Agger kanal, og i l\u00f8bet af 5 \u00e5r var Thybor\u00f8n kanal dannet, og Agger kanal sandet til. Nu skulle Thybor\u00f8n boerne sejle, n\u00e5r de skulle s\u00f8ge deres sogns kirke. De par gange om \u00e5ret de skulle i kirke og til alters bet\u00f8d ikke s\u00e5 meget, for tillod vejret det ikke den ene s\u00f8ndag, ventede de til den n\u00e6ste. V\u00e6rre var det med de kirkelige handlinger: D\u00e5b, vielse og begravelse.<\/p>\n
\nV\u00e6kkelser, der efter pastor Noes gerning i Harbo\u00f8re br\u00f8d ud, den gjorde ikke noget s\u00e6rligt indtryk i Thybor\u00f8n, sk\u00f8nt enkelte i den tid fandt vej til Harbo\u00f8re kirke, men \u201dde hellige\u201d fra Harbo\u00f8re begyndte efterh\u00e5nden at kaste garnet ud til en dr\u00e6t. Dette vidnesbyrd bar lidt efter lidt frugt og enkelte gik ind i Gud rige, bes\u00f8gende fra Harbo\u00f8re og i Harbo\u00f8re kirke og missionshus blev hyppigere, og venner fra Harbo\u00f8re begyndte at holde s\u00f8ndagsskole derude.<\/p>\n
\nI kirken havde jeg lagt m\u00e6rke til en mand, der hver s\u00f8ndag sad p\u00e5 den samme plads, nogle s\u00f8ndage havde han sin kone med, men hun var svagelig og kunne ikke v\u00e6re med hver s\u00f8ndag. Det var Rasmus Greve, der boede nede i den gamle g\u00e5rd nede ved s\u00f8en, der hvor vejen delte sig mod Egens og Vrinders. I daglig tale blev han n\u00e6vnt som Ras Greve. Han havde afst\u00e5et g\u00e5rden til sin s\u00f8n Hans Greve, der var gift med ringerens Baltslev Nielsens datter Anna. Hans og Anna havde f\u00e5et en stue til sovev\u00e6relse, ellers boede de to \u00e6gtepar sammen og hjalp hinanden p\u00e5 alle m\u00e5der, og havde det rart sammen. De unge havde lige f\u00e5et en lille s\u00f8n, der en s\u00f8ndag blev d\u00f8bt Rasmus Greve, og alle fire gl\u00e6dede de sig over den lille Rasmus Greve.<\/p>\n
\nDer var i Agri \u2013 Egens kommune tre toklassede skoler Agri, Egens og Gr\u00f8nfeldt. Agri var den \u00e6ldste, den var bygget i 1865, de to andre var bygget i dette \u00e5rhundrede, Egens skole omkring 1910 og Gr\u00f8nfeldt omkring 1930. de gamle skoler l\u00e5 endnu i de tre landsbyer og var blevet solgt til beboelse<\/p>\n
\nB\u00e5de l\u00e6rer Bendtsen, Petersen og l\u00e6rer Strunge d\u00f8de efter, at vi var flyttet fra Agri.<\/p>\n
\n<\/strong>I lighed med Harbo\u00f8re og Thybor\u00f8n \u00e5rerne begyndte jeg ogs\u00e5 aften skole i Agri, vi havde indbudt de unge til et m\u00f8de i skolen, hvor de fik at h\u00f8re om vore planer for vinteren. En times dansk og en time med regning f\u00e6lles for karle og piger. Tredje time ville jeg tage husflid med karlene inde i skolestuen, og de unge piger skulle ind til Signe, der ville hun i spisestuen undervise i h\u00e5ndarbejde. Der indmeldte sig en god flok, flest karle, men Signe fik ogs\u00e5 et passende hold til h\u00e5ndarbejde.<\/p>\n
\n<\/strong>Jens Kristian var f\u00f8dt i Thybor\u00f8n og havde f\u00e5et sin skolegang der. Da vi kom til Agri var han allerede en stor dreng, men han var jo enebarn og savnede en at lege med, der var et par drenge i klassen, som han kom sammen med i fritiden, det var Leo Frandsen og Thorbj\u00f8rn Johansen, begge fra Agri by, de legede godt sammen, n\u00e5r de kun var to, s\u00e5 det skiftede, snart var det den ene, snart den anden, han legede med. Han sagde flere gange, at han savnede en bror eller en s\u00f8ster, han kunne lege og snakke med hjemme, og vi syntes ogs\u00e5, det ville havde v\u00e6ret godt for ham, men han var alts\u00e5 enebarn, der kom ikke flere, vi talte ogs\u00e5 om at f\u00e5 et plejebarn.<\/p>\n
\n<\/strong>Med pastor Lauritsen havde vi hele tiden et godt samarbejde. Han kom med salmenumrene tidlig s\u00f8ndag morgen og altid var han glad og veloplagt. Var det solskin, kunne han sige: Skal vi ikke hejse vore flag i dag, og det gjorde vi. Det gav et festlig indtryk p\u00e5 kirkeg\u00e6ngerne, n\u00e5r de s\u00e5 de vajende flag. Inden pr\u00e6sten gik s\u00e5 vi salmerne, og var der en, jeg ikke kendte melodien til, sagde han: \u201dGodt, s\u00e5 finder vi en anden, og s\u00e5 pr\u00f8ver de at f\u00e5 melodien l\u00e6rt\u201d. N\u00e5r der var g\u00e5et en tid, spurgte han, om jeg kunne melodien, svarede jeg ja, sagde han: \u201dS\u00e5 tager vi den salme p\u00e5 s\u00f8ndag\u201d. Og s\u00e5 satte han den p\u00e5 som nr. to salme hver s\u00f8ndag til menigheden havde l\u00e6rt den.<\/p>\n
\nNogen tid efter at pastor Lauritsen var flyttet til Magleby, blev han ansat som l\u00e6rer for soldaterne p\u00e5 Langelandsfortet, der l\u00e6rte han en l\u00f8jtnant at kende, og de blev venner. Denne var ofte g\u00e6st i pr\u00e6steg\u00e5rden, og der opstod et k\u00e6rligheds forhold mellem ham og fru Lauritsen. Pr\u00e6sten fandt sig i det s\u00e5 l\u00e6nge fru Lauritsens far levede, han var p\u00e5 den tid meget syg, hendes mor var d\u00f8d p\u00e5 dette tidspunkt. Da Sl\u00f8rk var d\u00f8d, forlangte pastor Lauritsen skilsmisse, fordi hun havde v\u00e6ret ham utro. Fru Lauritsen og b\u00f8rnene flyttede til Odense.<\/p>\n
\nEmbedet blev opsl\u00e5et ledigt, og der var 59 ans\u00f8gere, hvoraf de 18 fremstillede sig personlig. Der blev indstillet tre. Nr. 1. var Poul I. Jensen, der var kaldskapellan i T\u00e5rs i Vendsyssel. Han var s\u00f8n af sognepr\u00e6st P. L. Jensen ved Esajas kirken i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
\n<\/strong>Det blev pastor Poul Immanuel Jensen, der skulle v\u00e6re vor n\u00e6ste sognepr\u00e6st, og Signe og jeg var omme i pr\u00e6steg\u00e5rden for at byde dem velkommen, da de en eftermiddag f\u00f8rst p\u00e5 ugen ankom til pr\u00e6steg\u00e5rden. Pastor Jensens farbror mission\u00e6r Jensen i Vr\u00e5 k\u00f8rte dem til Agri i sin bil og lige bagefter kom flyttevognen. De to m\u00e6nd slog d\u00f8rene op til flyttevognen og begyndte at l\u00e6sse af, de skulle tilbage til Hj\u00f8rring samme dag. Det var ikke det bedste indtryk vi fik. De selv var nussede i t\u00f8jet b\u00f8rnene liges\u00e5, t\u00f8jet var kr\u00f8llet og tr\u00e6ngte h\u00e5rdt til en omgang med en b\u00f8rste, og i flyttevognen var der et frygteligt rod. Vi indb\u00f8d dem til at f\u00f8lge med hjem til en kop kaffe. Farbroderen gik med straks, han skulle ogs\u00e5 tilbage til Vr\u00e5.<\/p>\n
\nVed inds\u00e6ttelsen var provst Eriksen syg, og pastor Baunvig skulle foretage inds\u00e6ttelsen. Pr\u00e6stens far L.P. Jensen fra Esajaskirken i K\u00f8benhavn og hans broder Viggo Jensen Randers var m\u00f8dt op. Aftenen f\u00f8r fik jeg besked om, at jeg skulle informere menigheden om, at n\u00e5r det sidste bedeslag havde lydt, skulle menigheden rejse sig op, og organisten begynde med pr\u00e6ludiet, og da ville de fire pr\u00e6ster komme ind, ligeledes skulle vi rejse os, n\u00e5r kaldsbrevet og biskoppens kollals blev l\u00e6st op. Kirken var fyldt. Pastor Baunvig holdt en god inds\u00e6ttelsestale ud fra ordene: \u201dGl\u00e6der eder i I Herren altid, atter siger jeg gl\u00e6der eder\u201d. Paulus\u00b4 brev til Filliperne. Pastor Jensen holdt ogs\u00e5 en god pr\u00e6diken, over dagens sekst: Johannes D\u00f8berens ord om at vidne p\u00e5 den rette m\u00e5de og det at kunne sige: \u201d Ske ikke min vilje, men din Herre\u201d<\/p>\n
\n<\/strong>Hver sommer inden ferien gik jeg en tur med \u00e6ldste klasse gennem bakkerne og Strandkj\u00e6r ned til Ebeltoft Vig. P\u00e5 denne tur havde vi rig lejlighed til at se p\u00e5 blomster og tr\u00e6er. Ved stranden var der lejlighed til ar soppe eller bade i vandet. Vi havde vor mad med, som vi spiste, vi legede, eller jeg l\u00e6ste en historie, inden vi gik tilbage til skolen. B\u00f8rnene fra Strandkj\u00e6r, Provstg\u00e5rd og T\u00f8rmose fik lov til at g\u00e5 hjem, n\u00e5r vi kom i n\u00e6rheden af hvor de boede.<\/p>\n
\nSom tidligere n\u00e6vnt under min omtale af kommunens planer, havde sogner\u00e5det ca. 1954 vedtaget en ny skoleplan for kommunen. Det var skoleloven af 1939, der skulle f\u00f8res ud i livet p\u00e5 den m\u00e5de at alle tre skoler skulle nedl\u00e6gges og en centralskole skulle bygges i Vr\u00e5, og der \u00f8nskede vi ikke at flytte ned. En anden grund til at jeg \u00f8nskede at flytte var at samarbejdet og naboskabet med Pastor Jensens var ved at blive belastende for os. De var uden at sige for meget vanskelige at omg\u00e5s. Kirsten fortalte usandheder om os hjemme og broderen, der var begyndt i skolen, var meget lidt modtagelig for skolearbejdet, jeg sled med ham, men han gjorde ingen synlige fremskridt, han havde ingen lyst og fik vist ingen hj\u00e6lp hjemme. Jeg sendte et par ans\u00f8gninger men opn\u00e5ede ikke at blive indstillet.<\/p>\n
\nDa opslaget kom, sendte jeg min ans\u00f8gning, og inden l\u00e6nge kom der et brev fra pastor Andersen, der meddelte, at jeg en bestemt dag i den kommende uge, ville f\u00e5 bes\u00f8g af skolekommissionen i N\u00f8rager kommune, de ville gerne overv\u00e6re undervisningen i to timer. Den bestemte dag kom, og der var fire mand og en dame i bilen. Damen var sogner\u00e5dsformand Niels Andersens kone Marie. De fik en kop kaffe, og vi gik ind i skolen. Jeg havde f\u00f8rst en time i regning, da jeg var f\u00e6rdig med tal tr\u00e6ning og mundtlig regning, gik pr\u00e6sten en tur. Han var g\u00e5et om i pr\u00e6steg\u00e5rden for at hilse p\u00e5 pr\u00e6sten, men d\u00f8ren var l\u00e5st, s\u00e5 han kom ikke ind.<\/p>\n
\n<\/strong>Beboerne i Agri skoledistrikt har ved en festlighed i Gr\u00f8nfeldt sparekasse hus taget afsked med l\u00e6rer Gert Poulsen Agri, der fra 1. juli er kaldet til f\u00f8rste l\u00e6rer i Kongens Thisted ved Hobro. G\u00e5rdejer Niels Thuesen b\u00f8d velkommen til l\u00e6rerfamilien og alle deltagerne. Derefter viste l\u00e6rer Bech Gr\u00f8nfeldt et par film. Ved kaffebordet talte skolekommissionens vegne pastor P. Jensen, Agri. P\u00e5 for\u00e6ldrenes vegne talte gdr. Niels Thuesen, for menighedsr\u00e5det pens. L\u00e6rer F. Strunge Gr\u00f8nfeldt, for S\u00f8ndagsskolen murermester M. Laursen, Agri og for K.F.U.M. og K. gdr. Bendix Olsen, Agri. Desuden talte frk. Marie Thomsen, Gr\u00f8nfeldt og l\u00e6rer Frede Pedersen, Egens, der rettede en tak fra f\u00e6llesl\u00e6rerr\u00e5det. Desuden sang et kor en hymne til fru Poulsen. P\u00e5 sparekassens vegne talte gdr. Sigvar Thuesen, Agri. Endvidere talte slagtermester Aage Johansen, Agri og l\u00e6rer Chr. Bech, Gr\u00f8nfeldt. Sluttelig takkede l\u00e6rer Poulsen. L\u00e6rerparret fik fra beboerne et maleri med motiv fra Agri. Der var tillige gaver fra sparekassen, fra K.F.U.M. og K. fra l\u00e6rerne og fra skoleb\u00f8rnene.<\/em><\/p>\n
\nEfter vor afrejse fra Agri skole vil vi gerne hermed bringe alle i distriktet en stor og k\u00e6rlig tak for alt godt i de ni \u00e5r, vi boede og virkede blandt jer. Tak for afskedsgaven! Tak for alle gaverne! Tak til de unge i sognene.
\nK\u00e6rlig hilsen
\nSigne og Gert Poulsen<\/em><\/p>\n
\n<\/strong>For ca. 100 \u00e5r siden var Agri en ret stor landsby. Der var i alt 10 g\u00e5rde, nogle huse, en skole og en kirke. G\u00e5rdene l\u00e5 s\u00e5dan, at alle havde n\u00e6r til s\u00f8en, s\u00e5 de kunne vande deres kreaturer og heste der. Der var to k\u00f8bm\u00e6nd, en smed, en slagter, en skr\u00e6dder, en murer, en v\u00e6ver og en tr\u00e6skomand, da telefonen blev almindelig fik de en central i byen, og tillige fik byen et vandv\u00e6rk og alle g\u00e5rde og huse fik vand indlagt. Desuden havde Indre Mission et m\u00f8delokale i byen, hvor de kunne samles til m\u00f8der og hvor der blev holdt b\u00f8rnegudstjenester hver s\u00f8ndag.<\/p>\n
\n<\/strong>Inden jeg forlader Agri, m\u00e5 jeg da ogs\u00e5 fort\u00e6lle om de mange gode ture og udflugter, som vi var med til sammen med skolens b\u00f8rn, s\u00f8ndagsskolen og K.F.U.M. og K.<\/p>\n
\n<\/strong>Om alle udflugter med skolen g\u00e6lder dette, at jeg ikke kan huske dem i r\u00e6kkef\u00f8lge. Et \u00e5r var vi sammen med Gr\u00f8nfeldt skole p\u00e5 udflugt til Gren\u00e5. Vi havde lejet en bus til at k\u00f8re. Vi bes\u00f8gte slagteriet, s\u00e5 kirken og var ude ved badestranden, hvor vi tillod at soppe i vandet. Ved at g\u00e5 med de bare ben i vandet, var en dreng fra Gr\u00f8nfeldt skole s\u00e5 uheldig, at han skar sin fod p\u00e5 et glassk\u00e5r, der l\u00e5 i vandet. L\u00e6rer Strunge m\u00e5tte have fat i en bil og have ham k\u00f8rt ind til en l\u00e6ge, hvor han fik s\u00e5ret renset og forbundet.<\/p>\n
\n<\/strong>To gange i de 9 \u00e5r, vi var i Agri, var vi sammen med Gr\u00f8nfeldt og Egens skoler p\u00e5 en fire dags tur til K\u00f8benhavn med \u00e6ldste klasse. Vi havde lejet en bus til at k\u00f8re os til Aarhus, og der skulle den hente os, n\u00e5r vi kom tilbage. Vi var med hurtigtog fra Aarhus over Fyn og Sj\u00e6lland til K\u00f8benhavn. Hjemturen gik begge gange over Kalundborg til Aarhus, og den lange sejltur var altid en oplevelse for b\u00f8rnene. Det ene \u00e5r var vi indlogeret p\u00e5 \u201dFregatten Jylland\u201d, det andet \u00e5r p\u00e5 en skole. Det var \u201dForeningen til Provinsb\u00f8rns ophold i K\u00f8benhavn\u201d, der var v\u00e6rt. Vi spiste og sov gratis og havde en guide til at vise os rundt de to dage, vi var derovre. Det var en slags geng\u00e6ld for K\u00f8benhavner b\u00f8rns ferieophold p\u00e5 landet. Rejsen frem og tilbage var ogs\u00e5 gratis, det var kun busturen til og fra Aarhus, vi selv skulle betale.<\/p>\n
\n<\/strong>Den sidste s\u00f8ndag f\u00f8r skoleferien begyndte, eller den f\u00f8rste efter at den var sluttet, havde vi en tur ud i bakkerne med b\u00f8rnene i s\u00f8ndagsskolen, hvor for\u00e6ldrene var indbudt til at v\u00e6re med. S\u00e5 k\u00f8rte Johannes Jensen i sin lastvogn, hvor han havde et par lange b\u00e6nke fra \u201dMissions salen\u201d st\u00e5ende, s\u00e5 var der siddeplads til mange. Under b\u00e6nken stod kassen med \u00f8l og sodavand. Nogle af for\u00e6ldrene kom k\u00f8rende i gummivogn med heste for, og s\u00e5 havde de halm i vognen som b\u00f8rnene l\u00e5 eller sad i.<\/p>\n