Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":520,"date":"2022-02-07T13:09:46","date_gmt":"2022-02-07T13:09:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=520"},"modified":"2022-02-14T10:54:38","modified_gmt":"2022-02-14T10:54:38","slug":"en-egn-aendrer-sig-af-laerer-aaboe","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/en-egn-aendrer-sig-af-laerer-aaboe\/","title":{"rendered":"En egn \u00e6ndrer sig af l\u00e6rer Aaboe"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”En egn \u00e6ndrer sig af l\u00e6rer Aaboe” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]af Jens Peter Aaboe<\/p>\n


\nJens Peter Aaboboe<\/em><\/p>\n

Aaboesvej i Engesvang er opkaldt efter l\u00e6rer Jens Peter Aaboe. Han blev f\u00f8dt i
\nViborg den 5. april 1814 og blev uddannet p\u00e5 Lyngby seminarium ved Gren\u00e5. Han
\nfik i 1838 l\u00e6rerembede i Kristiansh\u00f8j, hvorunder kartoffelkolonierne
\nFrederiksdal, Gr\u00e5mose og Stenr\u00f8gel h\u00f8rte. I 1857 blev han Engesvangs f\u00f8rste
\nl\u00e6rer, og han havde foruden Engesvang ogs\u00e5 P\u00e5rup og Skygge. L\u00e6rer Aaboes kone,
\nMette d\u00f8de i 1877 og i 1878 tog han sin afsked fra skolen. Han giftede sig med
\nsin kones s\u00f8sterdatter, der ogs\u00e5 hed Mette. Sammen k\u00f8bte de \u2018Engesvangg\u00e5rd\u2019,
\nmen solgte den senere og bygge huset \u2018Engesvangdal\u2019. L\u00e6rer Aaboe var i 6 \u00e5r
\nsogner\u00e5dsformand og arbejdede ih\u00e6rdigt for at f\u00e5 bygget en kirke i Engesvang.
\nL\u00e6rer Aaboe \u00f8nskede at blive begravet i Engesvang, men ved hans d\u00f8d i 1895 var
\nkirken ikke f\u00e6rdig, s\u00e5 han blev begravet i Kragelund. Jens Peter Aaboe d\u00f8de
\nbarnl\u00f8s, men stiftede et legat for fattige og tr\u00e6ngende, hvilket mange i sognet
\nhar nydt godt af.<\/p>\n

En egn \u00e6ndre sig.\u00a0<\/b>
\nFra en egn med hedeb\u00f8nder til en egn hvor t\u00f8rveproduktionen dominerer.<\/p>\n

(Uddrag af Engesvangs f\u00f8rste l\u00e6rer J.P.Aaboe\u00e6s dagbog 1858 \u2013 81.)<\/p>\n

Af Freddy Boysen<\/p>\n

Jens Peter Aaboe var l\u00e6rer i Sognet fra 1852, f\u00f8rst i Bedeh\u00f8j Skole, i
\nStenholt, og fra 1857 blev han ansat som den f\u00f8rste l\u00e6rer i Engesvang og
\nvirkede samtidigt som biskolel\u00e6rer i Paarup. I perioden 1856-62 var han ogs\u00e5
\nformand for sogneforstanderskabet i det tidligere Kragelund,- Funder og
\nEngesvang Sogn.<\/p>\n

Flere gange \u00e5rligt satte J.P.Aaboe sig til skrivepulten for at berette om hvad
\nder foregik, b\u00e5de regionalt og lokalt. N\u00e5r en t\u00f8rkesommer \u00f8del\u00e6gger b\u00f8ndernes
\navl, n\u00e5r der handles med ejendomme, om soldaterne der vendte hjem fra krige, i
\ndet hele taget om stort og sm\u00e5t. Ikke mindst den store forandring der overgik
\negnen efter B\u00f8llings\u00f8s udt\u00f8rring, optog ham, en udvikling han bestemt ikke var
\nubetinget stolt af. Han f\u00f8lger med i datidens aviser, og han ligger ikke b\u00e5nd
\np\u00e5 sine meninger om tiderne, eller socialisterne,\u201d verden g\u00e5r af
\nlave\u201d.<\/p>\n

Det der er plukket ud af dagbogen her, handler om den forandring som J.P.Aaboe
\nskildre, og om \u00e5rsagen til forandringen, der helt lokalt for en stor del
\nskyldtes B\u00f8llings\u00f8s udt\u00f8rring.<\/p>\n

Den 8. april 1858. Det overordentlige milde efter\u00e5r, der gav kreaturerne
\nlejlighed til at s\u00f8ge f\u00f8den i marken indtil efter jul, bevirkede, at fodret,
\nimod forventning, slog godt til for de fleste. Og s\u00e5 var det milde og t\u00f8rre
\nvejr gunstigt for markarbejdet, s\u00e5 plov og mergelvogne kunde benyttes den halve
\nvinter. Den sidste efter\u00e5r pludseligt overalt opst\u00e5ede pengeforlegenhed
\nvedvarede i uformindsket grad, og det er n\u00e6sten ubegribeligt, hvor den
\noverflod, der fornyelig syntes at v\u00e6re til st\u00e6de, er blevet af. Al handel er
\nn\u00e6sten ganske standset. Kornpriserne holder sig stedse lave, sk\u00f8nt der ikke er
\nbetydelige forr\u00e5d til stede. Kreaturerne har n\u00e6sten ingen pris og er til dels
\nn\u00e6sten uafs\u00e6ttelige. Ligeledes kan hverken bindet\u00f8j eller andre varer s\u00e6lges.
\nMed landejendomme drives nu slet ingen handel, og hvem, der har k\u00f8bt i de
\nsenere \u00e5r, trues nu med en s\u00f8rgelig sk\u00e6bne. Kapital eller l\u00e5n er aldeles ikke
\ntil at f\u00e5. Megen forviring finder sted, og man kan befrygte det v\u00e6rste, n\u00e5r
\nn\u00e6ste termin kommer, og det skal berigtiges, som i sidste termin blev givet
\nhenstand med. Det ser n\u00e6sten ud til, at mangfoldige hidtil for solide ansete
\nlandm\u00e6nd vil tabe deres hele ejendom, ligesom det vil falde h\u00e5rdt for enhver at
\nudrede byrderne. Trods levnesmidlernes lavere pris overh\u00e6nges man overalt p\u00e5
\nlandet og i byerne af omrejsende, arbejdsl\u00f8se h\u00e5ndv\u00e6rksvende og andre ledige
\narbejdere.<\/i><\/p>\n

S\u00e5dan forts\u00e6tter Aaboe \u00e5r efter \u00e5r med at fort\u00e6lle om hvad der r\u00f8rer sig, b\u00e5de
\ndet der p\u00e5 landsplan giver efterd\u00f8nninger regionalt, som krigene, men ogs\u00e5 de
\nhelt lokale ting som sygdomsh\u00e6rgen, religi\u00f8se brydninger og meget mere. Men
\nallerede \u00e5ret efter n\u00e6vnes for f\u00f8rste gang tanker om en udt\u00f8rring af B\u00f8llings\u00f8.<\/p>\n

Den 14. juni 1859. Et f\u00e6lles nyttigt foretagende er i \u00e5r tr\u00e5dt i kraft,
\nidet et aktieselskab har ladet bygge en mudderpram til at optage kalk, mergel
\nog dynd af B\u00f8lling S\u00f8 og anvendt samme til forbedring af deres jorder i
\nEngesvang, Klosterlund, Refshale og Kragelund. Prammen her kostet 600 rdl.
\nMuligt dette foretagende kan lede til andre endnu vigtigere, f.eks. s\u00f8ens
\nudt\u00f8rring og forvandling til engbund. Den har kun 2 \u2026 4 alen vand, derunder 1 \u2026
\n4 alen tykt lag af mergeldynd og s\u00e5 sandbund.\u00a0\u00a0<\/i><\/p>\n

Nu springer vi en \u00e5rr\u00e6kke frem, hvor det har handlet meget om de to krige, Tre
\n\u00e5rs krigen (1848-50) og 1864 og de f\u00f8lger det har haft lokalt.<\/p>\n

Den 19. juni 1865. Landprodukternes pris er uden synderlig forandring
\nvedblevet at v\u00e6re temmelig lav. Med kreaturer har hidtil ikke v\u00e6ret nogen
\nbetydelig handel, dog har priserne siden efter\u00e5ret h\u00e6vet sig en del. Grise er
\nmeget dyre, 4 \u2026 5 Rdl. for en m\u00e5nedsgris. Uld bliver stedse betalt med 4 mk.,
\nog bindet\u00f8jet er let afs\u00e6ttelig. Folke- og dagl\u00f8n er i stigning, og arbejderne
\ner meget s\u00f8gte. Mergling og andre arbejder drives nu atter med iver.
\nMergeloptagningen i B\u00f8lling S\u00f8 er i \u00e5r standset af mangel p\u00e5 billige arbejdere,
\nog fordi erfaringen har vist, at den optagne s\u00f8mergel indeholder for lidt kalk,
\nhvorfor den virker mindre end almindelig mergel og har navnlig for ringe
\nindflydelse p\u00e5 gr\u00e6sv\u00e6ksten. Overhovedet har sidste \u00e5rs ret gode h\u00f8st i forening
\nmed de gode priser p\u00e5 bindet\u00f8j forhindret almindelig pengetrang, og de fleste
\nkan uden stor besv\u00e6rlighed i vinter udrede hele sidste \u00e5rs skat p\u00e5 en gang
\nefter fradrag af betalingen til fjenderne. \u2013 Af ejendomshandel har en del
\nfundet sted.\u00a0<\/i><\/p>\n

De n\u00e6ste \u00e5r handler meget om de besv\u00e6rligheder landbruget m\u00e5 lide under p\u00e5
\ngrund af t\u00f8rke og misv\u00e6kst. Den 31. december 1869 konkluderer han situationen
\ns\u00e5ledes:<\/p>\n

Kreaturudf\u00f8relsen har v\u00e6ret stor lykke for egnen, thi alle skulle s\u00e6lge
\nkreaturer, og f\u00e5 havde andre varer at tage penge ind for til de store udgifter.
\n\u2013 De fleste har i \u00e5r indskr\u00e6nket deres folkehold til det allern\u00f8dvendigste, og
\nen stor m\u00e6ngde karle og piger er uden tjeneste. Det er en h\u00e5rd tid for sm\u00e5folk,
\nf\u00f8den er dyr, og arbejde n\u00e6sten ikke til at f\u00e5. Selv str\u00f8mpestrikning giver
\ningen fortjeneste, thi str\u00f8mperne s\u00e6lges for 1 Rdl. pundet, og ulden koster 3 \u2026
\n3\u00ab Mk. pr. pund. Egentlig n\u00f8d findes dog endnu ikke, og betleri er just ikke
\nbetydelig; men et stort antal mennesker g\u00f8r g\u00e6ld og beh\u00e6fter deres sm\u00e5
\nejendomme s\u00e5ledes, at de vil have vanskelighed ved at best\u00e5. Besynderligt nok
\nvedbliver dog ejendomspriserne at stige mere og mere, hvilket beviser en stedse
\nvoksende kapitalformue i landet.<\/i><\/p>\n

Men sidst p\u00e5 \u00e5ret i 1871, er det ikke den \u00f8konomiske situation der bekymre
\nAaboe, nu er det socialisterne:<\/p>\n

Den 31. december 1871. Det er nu for landmanden en lykkelig tid. Sidste \u00e5rs
\nh\u00f8st var s\u00e6rdeles heldig, og kornpriserne desuagtet meget gode.<\/i><\/p>\n

Men hvad, der is\u00e6r skaffer penge, er den livlige handel med kreaturer, der,
\nis\u00e6r heste, betales med hidtil ukendte pengesummer.<\/p>\n

Det ser ud til at vi n\u00e6rmer os en guldalder, og penge haves til overflod.
\nAldrig tilform har man h\u00f8rt om s\u00e5danne priser p\u00e5 jordejendomme, som dem, der nu
\nforlanges eller bydes, dog sker der kun f\u00e5 handler.<\/p>\n

Der m\u00e5 v\u00e6re uhyre mange og store kapitaler til st\u00e6de, og man m\u00e5 i h\u00f8jeste grad
\nundres over, hvor alle disse millioner, der tegnes ved hvert nyt foretagende,
\nkommer til st\u00e6de. \u2013 Et andet tidens tegn er udbredelsen blandt de ejendomsl\u00f8se
\naf de socialistiske ideer, der l\u00e6nge har sp\u00f8get i andre lande, og nu ogs\u00e5 fra
\nselskabet \u201cInternationale\u201d er n\u00e5et hertil. Aldrig har man h\u00f8rt
\ns\u00e5danne grunds\u00e6tninger blive udtalt offentlig i tale og skrift som nu:
\nSamfundet skal helt omordnes, kapitalen tilintetg\u00f8res, ejendommene deles lige
\nmellem alle, arveretten oph\u00e6ves, \u00e6gteskaber opl\u00f8ses, ingen tro eller
\ngudsdyrkelse finde sted o.s.v. Praktisk har disse ideer hidtil kun virket p\u00e5
\narbejderne i byerne og fremkaldt fordringer p\u00e5 h\u00f8jere dagl\u00f8n og kortere
\narbejdstid. Men det er at befrygte, at irreligi\u00f8sitet og umoralitet vil tage
\noverh\u00e5nd blandt almuen.<\/p>\n

Silkeborg Jernbane blev \u00e5bnet i maj. Pr\u00e6steg\u00e5rdens lade ( Kragelund ) blev
\ni fjord helt ombygget med kampesten. Dette materiale er i de sidste \u00e5r mere
\nkommen i brug.<\/p>\n

Den 7. april 1873. P\u00e5 det materielle omr\u00e5de g\u00e5r det stadig fremad med hurtige
\nskridt. Alle vil v\u00e6re uafh\u00e6ngige, alle vil v\u00e6re rige, alle vil nyde
\nbekvemmelighed, vellevnet og pragt. Til stedse flere udbreder ideen sig om
\nmassernes herred\u00f8mme, om almuens berettigelse til at \u00f8ve majoritetstyrrani, om
\nde h\u00f8jere, is\u00e6r klassiske videnskabers v\u00e6rdil\u00f8shed i forhold til \u201cfolkets
\nsunde praktiske sans\u201d. Og p\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de ses p\u00e5 den ene side en
\nv\u00e6kkelse, der vel kan kaldes gl\u00e6delig i forhold til den tidligere sl\u00f8vhed, men
\ntillige fremkalder sekter \u2013 Grundtvigianer, den Indre Mission o.fl., som
\nindbyrdes fork\u00e6trer hverandre, og som i udvortes henseende viser sig som
\n\u201csogneb\u00e5ndsl\u00f8sere eller valgmenigheder\u201d, p\u00e5 den anden side ses endog
\ni de lavere klasser mere og mere vantro irreligi\u00f8sitet. Aldrig har man h\u00f8rt
\ns\u00e5danne udtalelser og foredrag eller set s\u00e5danne bladartikler som dem, som man
\nnu dagligt er vidne til, idet de mest forargelige og afskyeligste l\u00e6rdomme
\noffentlig forkyndes, navnlig af de s\u00e5kaldte \u201csocialister\u201d. For \u00f8vrigt
\ndrejer alles tanker, taler og handlinger sig om penge, gevinst og et behageligt
\nlevned, fuld af alle mulige overfl\u00f8digheder. Her i kommunen er der politiske
\nr\u00f8re endnu ikke synderligt, vel mest fordi s\u00e5 f\u00e5 endnu har indsigt eller
\ninteresse for offentlige anliggender, og samtalerne drejer sig kun om, hvad der
\npasserer i deres egen sn\u00e6vre kreds. Imidlertid g\u00f8r dog \u201cSilkeborg
\nAvis\u201d, det eneste blad, der l\u00e6ses her, alt muligt for at udbrede
\ndemokratiske anskuelser, lyst til selvregering og had til regeringen og
\nembedsstanden, og kom agitatorer hertil, ville de nok vinde tilh\u00e6ngere, i
\nhvorvel de egentlige proletarer kun er meget f\u00e5 her p\u00e5 egnen, hvor de aller
\nfleste er ejendomsbesiddere. Vel tr\u00e6ffer man ogs\u00e5 hyppigt p\u00e5 vantro mennesker,
\nmen p\u00e5 den anden side spores ogs\u00e5 en religi\u00f8s v\u00e6kkelse og trang til at s\u00f8ge
\ndet, der h\u00f8rer guds rige til. Her fra sognene s\u00f8ger en meget stor del til
\nBording Kirke, og 25 familier har nu l\u00f8st sogneb\u00e5nd til Bording pr\u00e6st, forhen
\nBulow, nu Blume.<\/p>\n

Penge har aldrig v\u00e6ret i overflod som nu, og enhver, der har ejendom, kan med st\u00f8rste
\nlethed og uden synderlig bekostning f\u00e5 penge til l\u00e5ns i sparekasser og
\nkreditforeninger til 4 \u2013 5 procent rente. Ogs\u00e5 mod selvskyldnerkautioner kan
\nsm\u00e5folk let f\u00e5 l\u00e5n. Til sparekasserne, der nu alle giver 4 \u2026 4\u00ab procent,
\nstr\u00f8mmer pengene ind i m\u00e6ngde. Silkeborg og H\u00f8rup Sparekasser s\u00f8ges mest af de
\nher boende folk. Ogs\u00e5 mange sogne- sparekasser er bleven oprettet. For 1\u00ab \u00e5r
\nsiden oprettedes der en Spare- og L\u00e5nekasse i Kragelund, hvis virksomhed dog
\nhidtil har v\u00e6ret liden. Dels formedelst det betydelige foretagende: B\u00f8lling
\nS\u00f8es udt\u00f8rring, og dels ved de h\u00f8je kreaturpriser, er mange tusind daler kommen
\nfolk til gode her p\u00e5 egnen. I for\u00e5ret 1872 blev der dannet et interessentskab
\naf en grosserer i K\u00f8benhavn, to k\u00f8bm\u00e6nd i Randers, en landinspekt\u00f8r og en
\nprokurator i Viborg, hvis form\u00e5l var at udt\u00f8rre den her i kommunen v\u00e6rnende
\nB\u00f8lling S\u00f8, der er 271 18 td. land stor. Interessentskabet k\u00f8bte Klodem\u00f8lle med
\nbes\u00e6tning for c. 16.500 Rdl., Jens Vallerb\u00e6ks sted ogs\u00e5 med bes\u00e6tning for 3.900
\nRdl., en 13 td. stor moselod for 1000 Rdl. og s\u00f8grunden, hvorfor lodsejerne fik
\n3500 Rdl., foruden at Moselundg\u00e5rd for sin part skal have 45 td. land af det
\nudt\u00f8rrede areal. For tab af enge samt for jord til kanalen, der i en l\u00e6ngde af
\n6,200 alen, med en vidde for oven af 12 \u2013 18 al. og en dybde af 3 \u2013 5 al., g\u00e5r
\nfra s\u00f8en langs med den s\u00f8ndre side af \u00e5en forbi m\u00f8llen, gaves lodsejerne 9,254
\nRdl. S\u00e5ledes udbetaltes kontant over 34,000 Rdl. Gravning af kanalen, anl\u00e6g af
\nbroer m.m. ansl\u00e5es til 10.000 Rdl., s\u00f8bundens kultivering til 5.000 Rdl.,
\nrentetab c. 8.000 Rdl., foretagendets bestyrelse m.m. 2.500 Rdl., s\u00e5 det hele
\nvil koste 60.000 Rdl. Desuden anvendes betydelige summer p\u00e5 Klodem\u00f8lles
\nbygninger og jorder. Gravningen af kanalen begyndte i maj 1872, og i december
\nn\u00e5edes s\u00f8en, men n\u00e6sten hele vinteren fortsattes kanalens opmudring med et
\nmindre antal folk, sidste sommer arbejdes stadig med 20 \u2013 40 mand, og nu tages
\nder igen fat med stor kraft. Entrepren\u00f8rerne f\u00e5r 88 Skill. pr. kubikfavn og
\ngiver i dagl\u00f8n 7 Mk. Arbejderne er dels egnens husm\u00e6nd, dels hovedsagelig
\ntill\u00f8bende folk: Danske, Svenske og enkelte Tyskere. De der betaler for deres
\nkost hos beboerne p\u00e5 egnen, giver 3 Mk. daglig og har s\u00e5ledes ca. 4 Mk. i ren
\nfortjeneste. Men den st\u00f8rste del \u00f8del\u00e6gger stadig deres fortjeneste ved
\nsvireri, og megen uorden finder sted. Aldrig har arbejderklassen haft en s\u00e5
\ngylden tid som nu. Enhver der vil holde daglejer, m\u00e5 give 3 \u2013 4 Mk. samt
\nkosten. H\u00e5ndv\u00e6rkere tager 6 \u2013 8 Mr. og tilmed den flotteste kost. Tjenestefolk
\nfordrer stedse h\u00f8jere l\u00f8n: 70 \u2013 100 Rdl. for en karl, 40 \u2022 50 Rdl. for en pige.
\nKreaturpriserne har i de sidste to \u00e5r v\u00e6ret meget h\u00f8je, indtil over 200 Rdl.
\nfor et par arbejdsstude, 40 \u2013 70 Rdl. for en ko; men allerdyrest er dog
\nhestene, idet 600 Rdl. betales for et par almindelige arbejdsheste \u2013 tre gange
\ns\u00e5 meget som tidligere.<\/p>\n

Landejendommenes pris har v\u00e6ret i stigning og er vel nu 10 gange s\u00e5 h\u00f8j som
\nfor 30 \u00e5r siden. Moselund med bes\u00e6tning er solgt til en k\u00f8bmand Steenberg fra
\nRanders for 35,000 Rdl. Moseejerne h\u00e5ber nu at f\u00e5 store rigdomme i fald, hvad
\nder nu spekuleres p\u00e5, jernbanen fra Silkeborg til Herning kommer her igennem. \u2013
\nDen voksende velstand giver sig tydeligt til kende, levem\u00e5den er anderledes
\nflot end tidligere, man f\u00e5r s\u00e6dvanlig dobbelt s\u00e5 meget tilmed (k\u00f8d) som
\ntidligere, og af kolonialvarer og spirituosa forbruges store kvantiteter,
\nhvorfor man ogs\u00e5 ser k\u00f8bm\u00e6nd etablere sig i hvert sogn. I kl\u00e6dedragt vises en
\nstor overd\u00e5dighed; finere m\u00f8bler som sofaer og store spejle ses hos de fleste
\ng\u00e5rdm\u00e6nd. Fjedervogne med lakerede agestole er meget almindelige. Selskabelige
\nsammenkomster, is\u00e6r familiebes\u00f8g, er hyppige og flotte. Dog er legestuer og
\nballer sj\u00e6ldnere end tidligere. En skytteforening har i nogle \u00e5r best\u00e5et i
\nFunder. En s\u00e5kaldet H\u00f8jskole i Sinding bes\u00f8ges af adskillige karle og piger her
\nfra kommunen. Overhovedet er den udvortes dannelse i fremskridt, og b\u00f8nderne
\nkommer stedse k\u00f8bstadfolkene n\u00e6rmere. Og s\u00e5 l\u00e6ser nu de fleste aviserne. Nye
\nbygninger fremst\u00e5r hist og her, s\u00e6dvanlig langt st\u00f8rre og bekvemmere end de
\n\u00e6ldre. Alle vegne bygges nu alene med grundmur. Hvor man har passende
\nkampesten, bygges med disse, der, n\u00e5r de kl\u00f8ves og mures i kalk, afgiver det
\nsolideste bygningsmateriale.<\/p>\n

Tvende familier: Sognefoged Peder Jensen og Jens Vallerb\u00e6ks, best\u00e5ende af
\ni alt 12 \u2013 13 personer, drog i juli m\u00e5ned over til Amerika og bosatte sig i
\nMinnesota, hvorfra de senere har skrevet hjem og er vel tilfreds. De solgte
\nderes ejendomme og havde hver c. 3000 Rdl. at rejse med. Fra Bording Sogn er i
\nde sidste \u00e5ringer flere draget der over og har sig nu ejendomme i samme egn.
\nMange taler om i den n\u00e6rmeste tid at f\u00f8lge eksemplet.<\/p>\n

De sidste to vinter har v\u00e6ret s\u00e6rdeles milde, og man har den meste tid
\nkunnet arbejde med pl\u00f8jning og mergelk\u00f8rsel. N\u00e6sten alle overmergler nu
\nefterh\u00e5nden deres hele mark. Af heden opdyrkes mere og mere. Engvanding drives
\nmed flid, hvor lejlighed gives. Vejene forbedres for kommunens regning, og alt
\nvejarbejde bliver nu bortliciteret. \u2013 \u00c5rlig etableres flere nye parcelsteder
\nis\u00e6r p\u00e5 heden, og folkem\u00e6ngden tager st\u00e6rkt til.<\/p>\n

Den 20. November 1874. Den for de fleste udm\u00e6rkede gode tid vedvarer.\u00a0<\/i><\/p>\n

Her forts\u00e6tter Aabo sin undren over tidens pengerigelighed, og fors\u00f8ger at
\nforklare den, samtidig med at han tager afstand fra den leven over evne der
\npraktiseres af s\u00e5vel samfundets ovre- som underklasse. Alting bliver dyrer,
\nbr\u00e6ndsel betales med det dobbelte mod forhen. Pengene har nu kun halv v\u00e6rdi
\nimod for 30 \u00e5r siden, s\u00e5 en familie der f\u00f8r kunne leve for 300 Rdl. , nu beh\u00f8ver
\n600 Rdl. for at sl\u00e5 sig lige s\u00e5 godt igennem. Embedsm\u00e6nd og pensionister er
\nderfor meget trykket, og der er ingen udsigt for dem til forandring, idet
\ndyrtiden ikke er forbig\u00e5ende, men vedvarende. Her fornemmer man nok at Aabo
\nselv ser tidens udvikling, som en embedsmand, der n\u00e6rmer sig
\npensionisttilv\u00e6relsen.<\/p>\n

Udt\u00f8rringen af B\u00f8lling S\u00f8 skrider kun langsomt frem, sk\u00f8nt man nu kun
\nser lidt vand, og en del af arealet er bes\u00e5et og har i \u00e5r givet gr\u00e6safgr\u00f8de;
\nmen i kanalen forts\u00e6ttes stedse opmudringen af 14 \u2013 20 arbejdere, der hver f\u00e5r
\n7 Mk. daglig.<\/i><\/p>\n

Sidste sommer foretog Generalstaben sine topografiske opm\u00e5linger her p\u00e5 egnen.<\/p>\n

En linie for den projekterede jernbane imellem Silkeborg og Herning er nu i de
\nsidste uger bleven afsat syd om Sejlgaard og nord om Moslundgaard, med en stor
\nb\u00f8jning i Engesvang Hede, s\u00e5 en station bliver anlagt en halv fjerdingvej syd
\nfor Engesvang ved landevejen, og derfra over Krathusene, Trehuse og
\nEngesvanghus. Den skal v\u00e6re f\u00e6rdig om 3 \u00e5r. Moseejerne vil da blive rige folk,
\nog store forandringer vil her foreg\u00e5, men det er endnu ikke fuldt sikkert, at
\nden n\u00e6vnte linie bliver valgt i stedet for den f\u00f8rst afstukne syd om
\nChristianshede.<\/p>\n

Den 31. december 1875. B\u00f8lling S\u00f8 er nu t\u00f8rlagt og har i \u00e5r givet en del
\ngodt h\u00f8 i to slet, som lejedes ud til omegnens beboer. Interessentskabet har
\nsolgt Klodem\u00f8lle og ejendommen i Engesvang med bes\u00e6tning m.m. til R. S\u00f8rensen
\nfor 13,000 Rdl. Ved s\u00f8udt\u00f8rringsarbejdet har i de sidste tre \u00e5r mange af egnens
\nsm\u00e5folk haft stadigt arbejde og fortjent mange penge, 6 \u2013 8 Mk. daglig og
\nderover, endog om vinteren.<\/p>\n

Nu er jernbanelinien Silkeborg \u2013 Herning fast bestemt og ekspropriationen sket.
\nJordarbejdet p\u00e5begyndtes den 19. juli her i sognet og forts\u00e6ttes overalt p\u00e5
\nhele linien med kraft. Ogs\u00e5 herved er, selv hele vinteren igennem, en god
\ndagl\u00f8n at fortjene, 6 \u2013 9 Mk. daglig. Dog er den st\u00f8rste del af arbejderne
\nfremmede fra andre egne, og da de m\u00e5 give 3 \u2013 4 Mk. daglig for kost og logi,
\ner deres fortjeneste i de korte dage mindre. S\u00e5vel de som tjenestefolkene f\u00f8rer
\net flot liv og bort\u00f8dsler stadig fortjenesten. Alle gl\u00e6der sig til den vordende
\njernbane og venter sig selv store fordele deraf, navnlig h\u00e5ber moseejerne at
\nblive rige folk. Man ved endnu ikke, hvor stationen bliver, enten ved Moselund
\neller Engesvang.<\/p>\n

Der bliver stedse flere handlende overalt p\u00e5 landet, og alle handler de tillige
\nmed br\u00e6ndevin, hvorved svireri og kros\u00e6de fremmes. Nu er her i sognet 5 \u2013 6
\nhandelsm\u00e6nd, hvor de fleste k\u00f8bmandsvarer, manufaktur, stent\u00f8j, redskaber,
\nbr\u00e6ndevin o.s.v. kan k\u00f8bes, og landprodukter, skind, uld, sm\u00f8r, bindet\u00f8j m.m.
\ns\u00e6lges, og man ser hos dem ordentlige butiksindretninger som i k\u00f8bst\u00e6derne. I
\nKragelund er der desuden i \u00e5r dannet en \u201cForbrugsforening\u201d, som dog
\nikke synes at ville f\u00e5 rigtig fremgang.<\/p>\n

Foruden den i Kragelund i 1873 opf\u00f8rte vindm\u00f8lle er nu ogs\u00e5 i \u00e5r en lignende ny
\nm\u00f8lle opf\u00f8rt i Engesvang By; begge er gode og solide, ekspedere al slags maling
\nog har god s\u00f8gning, is\u00e6r da s\u00e5 mange g\u00e5rdm\u00e6nd nu lader deres korn grutte til
\nkreaturfedning. Hver af m\u00f8llerne har kostet ca. 3000 Rdl. at opf\u00f8re. \u2013 Folk har
\ni \u00e5r haft nogen bryderi ved indf\u00f8relsen af den nye m\u00f8nt, is\u00e6r at oms\u00e6tte
\nRigsm\u00f8nt til kronem\u00f8nt. Man n\u00e6vner endnu stadig Rigsm\u00f8nt, sk\u00f8nt man nu, hvad de
\nmindre m\u00f8ntsorter ang\u00e5r, kun har \u201c\u00f8re\u201d.<\/p>\n

Den 1. april 1877.\u00a0<\/i>Sidste h\u00f8st gav et d\u00e5rligt udbytte, og der er sl\u00f8je
\ntider for landbruget.<\/p>\n

Arbejdsfolk har indtil i vinter haft stadig og god fortjeneste, navnlig
\nved jernbanen; men nu har de fleste i de sidste m\u00e5neder ikke kunnet f\u00e5 arbejde.
\nPengetrang spores nu alle vegne; thi folk har v\u00e6nnet sig til en flothed, som
\nikke kan vedligeholdes, og de har intet lagt op i den gode tid, men tv\u00e6rt imod
\ngjort g\u00e6ld, fordi penge var s\u00e5 lette at erholde i sparekasser og andre steder.
\nDerover vil nu mange g\u00e5 fra hus og ejendom, og de letsindige kautionister
\nkommer nu til at betale andres g\u00e6ld og bliver selv \u00f8delagt. \u2013 Kronem\u00f8nt er nu
\nindf\u00f8rt og bruges i alle forhold, sk\u00f8nt almuen endnu gerne regner efter
\nRigsm\u00f8nt. B\u00f8lling S\u00f8 er nu fuldst\u00e6ndig udt\u00f8rret, 1875 solgtes gr\u00e6s for ca.
\n1500kr., i fjor for 5000 kr., men s\u00f8en skal nu ogs\u00e5 st\u00e5 interessentskabet i
\n140,000 kr. Jernbanen er nu for st\u00f8rste delen f\u00e6rdig, og stationsbygningen. ved
\nMoselund samt vogtehuse er opf\u00f8rt. Ejeren af Moselund lader anl\u00e6gge en stor
\nt\u00f8rvefabrik med en dampmaskine p\u00e5 35 hestes kraft, og 140 arbejder, forel\u00f8belig
\nnok polakker, skal anvendes. En stationsvej fra landevejen syd for Engesvang er
\nanlagt.<\/i><\/p>\n

Den 14. september 1877.\u00a0<\/i>En regnfuld og v\u00e5d sommer har n\u00e6sten \u00f8delagt
\nh\u00f8sten, kartoflerne r\u00e5dner i jorden, og pengetrang spores overalt, i hvorvel
\nfolk n\u00f8dig giver slip p\u00e5 den tilvante flothed. Flere er for g\u00e6ld g\u00e5et fra deres
\nejendom, og andre st\u00e5r p\u00e5 svage f\u00f8dder, fort\u00e6ller Aabo.<\/p>\n

Arbejdsfolk her p\u00e5 egnen har dog stadig haft god fortjeneste, dels ved
\njernbaneanl\u00e6get og dels ved t\u00f8rveproduktion. Jernbanen er nu fuldf\u00f8rt, blev
\nbefaret f\u00f8rste gang den 10. august og \u00e5bnedes fuldst\u00e6ndig den 28. august. Flere
\ngange daglig h\u00f8rer man nu lokomotivets damppibe og ser togene fare forbi.
\nForuden den ved Moselund Station af Konsul Steenberg anlagte store t\u00f8rvefabrik,
\nder i sommer blev betjent af ca. 150 polakker og tyskere, fra 16. maj til sidst
\ni juli, samt en del af egnens arbejdsfolk, og hvor storartede maskiner er
\nopf\u00f8rt, har andre her omkring sk\u00e5ret flere millioner t\u00f8rv til salg i h\u00e5b om at
\nkunne f\u00f8re disse med jernbane til Silkeborg, Aarhus og flere steder; men
\nvejrliget har i \u00e5r v\u00e6ret meget ugunstigt, og det er vanskeligt at f\u00e5 t\u00f8rvene
\nt\u00f8rre og k\u00f8rt fra mosen. \u2013 M\u00e6rkelig er den forandring, egnens udseende i det
\nhele har f\u00e5et i de sidste \u00e5r. Lynghederne indskr\u00e6nkes mere og mere, og talrige
\nsm\u00e5huse fremkommer alle vegne. De fleste g\u00e5rde fremviser nye og sk\u00f8nnere
\nbygninger. Vejene grundforbedres overalt. B\u00f8lling S\u00f8 er nu gr\u00f8n eng.
\nFabriksbygningen og Stationsbygningen ved Moselund samt vogterhusene ved
\njernbanen og flere andre nye huse opliver og pryder egnen. Kun
\ntr\u00e6plantning har endnu ingen synderlig fremgang haft.
\n<\/i>
\nDen 8. december 1878.\u00a0<\/i>Aabo indleder \u00e5ret med at det har v\u00e6ret gunstige
\ntider for landbruget, og folke- og arbejdsl\u00f8nnen er g\u00e5et betydeligt nedad.
\nDagl\u00f8nnen har i sommeren kun v\u00e6ret 1 kr. 33 \u00f8re p\u00e5 egen kost og 60 \u2013 66 \u00f8re med
\nkosten.<\/p>\n

Den 1. november 1878 fratr\u00e5dte Aabo sin stilling efter 44 \u00e5r som l\u00e6rer i
\nEngesvang. Han forts\u00e6tter dog endnu et par \u00e5r sine dagbogsnotater.<\/p>\n

I efter\u00e5ret har kanalens oprensning og udvidelse fra B\u00f8lling S\u00f8 skaffet
\nmange erhverv. Der er i \u00e5r produceret flere millioner t\u00f8rv i mosen mellem
\nB\u00f8lling S\u00f8 og Klodem\u00f8lle, hvis ejere derved har erhvervet store pengesummer.
\nMoselund Holdeplads er nu bleven Station, s\u00e5 al slags gods kan modtages og
\nafsendes der. Landpost har nu samtlige steder i egnen daglig. P\u00e5 grund af den
\nlethed, med hvilken penge kunne erholdes til l\u00e5ns, navnlig i sparekasser, gjorde
\nmange letsindig en stor g\u00e6ld, og da nu forrige \u00e5rs pengekrise indtr\u00e5dte, gik
\nmange, b\u00e5de l\u00e5nere og kautionister til grunde. Nu er dog igen bedre forhold
\nindtr\u00e5dt, idet l\u00e5n er bleven vanskeligere et erholde, og bel\u00e6rt af erfaring g\u00e5r
\nnu ingen i kaution for usolide folk.\u00a0<\/i><\/p>\n

Den 18 december 1880. Arbejdsl\u00f8nnen er vel mindre end for nogle \u00e5r
\nsiden, men dog ret anselig, og enhver, der vil, kan stedse f\u00e5 arbejde og j\u00e6vn
\ngod fortjeneste. T\u00f8rveproduktionen syssels\u00e6tter alle h\u00e6nder, og om sommeren
\ns\u00f8ger mange fremmede folk til moserne, endog fra fremmede egne. Til stor fordel
\nfor moseejerne og andre drives nu t\u00f8rveproduktion imellem Moselund og
\nKlodem\u00f8lle i stor stil. Vel var det regnfulde \u00e5r 1879 ikke gunstig i denne
\nhenseende, men dog produceredes og afh\u00e6ndedes mange millioner t\u00f8rv, og i sidste
\nsommer produceredes ca. 18 millioner t\u00f8rv, hvoraf dog en stor del endnu st\u00e5r i
\nmosen eller p\u00e5 marken i store stakke og i 3 opf\u00f8rte t\u00f8rvelader. Et sidespor
\nblev 1879 i september med en bekostning af 1500 kr. anlagt af en del
\nt\u00f8rveproducenter ved landevejen, og der l\u00e6sses nu de fleste banevogne. Fra maj
\nog indtil juli arbejdede i \u00e5r ca. 150 mennesker i daglig i moserne. Sk\u00e6ringen
\nbetales med 64 \u00f8re pr. 1000 t\u00f8rv, og to karle kunde sk\u00e6re og udtrille 6 \u2013 9000
\nom dagen, alts\u00e5 tjene 2 \u2013 3 kr. hver. Stakningen, der mest bes\u00f8rges af kvinder
\nog b\u00f8rn, ligesom ogs\u00e5 p\u00e5- og afl\u00e6sningen samt transporten til banen giver mange
\nfortjeneste. Men beklageligt er det, at en st\u00f8rre del af de mange
\nsm\u00e5k\u00e5rsfamilier, som den lette adgang til fortjeneste har lokket til at bos\u00e6tte
\nsig her, bort\u00f8dsler i arbejdstiden det, de senere skulle leve af, ligesom og
\nmoseejere og t\u00f8rveproducenter v\u00e6nner sig til luksus og nydelser hjemme og ude.
\nDet er uhyre kvantiteter spiritus og bajersk \u00f8l, der fort\u00e6res, og s\u00e5vel \u00e6ldre
\nsom yngre v\u00e6nner sig til et levned, der m\u00e5 have ford\u00e6rvelige f\u00f8lger. Ogs\u00e5
\nus\u00e6delighed blandt ungdommen er i de senere \u00e5r taget meget til, sk\u00f8nt den ikke
\njust bevirker hyppige u\u00e6gte f\u00f8dsler. \u2013 I sommeren 1879 har to k\u00f8bm\u00e6nd bosat sig
\nog opf\u00f8rt nye bygninger i Engesvang. Denne by har f\u00e5et et helt forandret
\nudseende; foruden disse to nye huse, det ene teglh\u00e6ngt, det andet sp\u00e5nt\u00e6kket,
\ner i \u00e5r en stor ny skolebygning opf\u00f8rt og en forfalden g\u00e5rd ombygget, medens
\nder p\u00e5 marken er opf\u00f8rt flere sm\u00e5huse og t\u00f8rvelader. Vejen fra Klosterlund til
\nEngesvang er i \u00e5r reguleret og grundforbedret samt fortsat mod sydvest, og en
\nmoseejer har anlagt en fast k\u00f8revej ud over hele sin mose. Denne mand k\u00f8bte
\nP.C.Pedersens g\u00e5rd og m\u00f8lle for 22,000 kr. og tiltr\u00e5dte den 1. april 1880;
\nsiden har han bygget et meget stort \u00f8ster hus, et mindre s\u00f8ndre hus, ombygget
\nstuehuset, opf\u00f8rt to store t\u00f8rvelader i marken og udvidet avlsdriften
\nbetydeligt. Moselund, hvori indest\u00e5r 200,000 kr. p\u00e5 5\u00a0\u2013 6 prioriteter, og hvor
\ni 1877 de store t\u00f8rvemaskiner til ca. 60,000 kr. anbragtes, solgtes ved 5.
\naktion 1879 p\u00e5 grund af ejerens, Konsul Steenbergs fallit, for 42,000 kr. og
\nk\u00f8btes af Konsulens broder, k\u00f8bmand Erik Steenberg i Randers.\u00a0<\/i><\/p>\n

Her ved slutningen af \u00e5ret 1880, slutter ogs\u00e5 Aabos \u00e5rlige dagbogsskriverier.
\nDe 22 \u00e5r han har beskrevet, har ogs\u00e5 forandret egnen fuldst\u00e6ndig. Den egn Aabo
\nstarter med at fort\u00e6lle om, har n\u00e6sten udelukkende levet af hedebrug, hvor
\nb\u00f8nderne lavede deres ekstra indt\u00e6gt med bindehosen. I 1857 tiltr\u00e6der han som
\nenel\u00e6rer i Engesvang og er endda samtidig biskolel\u00e6rer i P\u00e5rup. I 1880 bliver
\nder bygget ny skole i Engesvang, hvor der skulle to l\u00e6rer til for at klare
\nundervisningen af en voldsom voksende befolkning.<\/p>\n

At udviklingen af egnen udelukkende skyldes B\u00f8lling S\u00f8s udt\u00f8rring, vil nok v\u00e6re
\nen p\u00e5stand der kan diskuteres, for p\u00e5 andre egne blev hederne jo ogs\u00e5 opdyrket
\np\u00e5 den tid. Men at jernbanen kom til Engesvang var jo en direkte f\u00f8lge af
\nB\u00f8lling S\u00f8s udt\u00f8rring og Konsul Steenbergs forretningssans.<\/p>\n

Socialisterne havde Aabo ikke den store sympati for, men socialister er i dag
\nnok ogs\u00e5 mere stuerene end de var p\u00e5 Aabos tid. Men at Engesvang i dag stadig
\ner socialdemokraternes h\u00f8jborg i Ikast Kommune, er bestemt ogs\u00e5 en f\u00f8lge af
\nB\u00f8lling S\u00f8s udt\u00f8rring og den efterf\u00f8lgende t\u00f8rveindustri der opstod.<\/p>\n

Aabo havde store bekymringer om det \u00f8dsle liv der udfoldede sig p\u00e5 egnen, og
\nhans dagbog slutter da ogs\u00e5 med, at kommunen investerer i en fattigg\u00e5rd, hvor
\nman kan anbringe de folk i sognet der ikke var i stand til at klare sig selv.<\/p>\n

<\/p>\n

fra Kragelund lokalhistorisk forenings h\u00e6fte om Jens Peter Aaboe 2003<\/em><\/p>\n

L\u00e6rer Aaboe\u00b4s liv, gerning og sl\u00e6gt er udf\u00f8rligt omtalt i : L\u00e6rer R. S.
\nJ\u00fb\u00fbl\u00b4s erindringer 1878-1913 + L\u00e6rer R. S. J\u00fb\u00fbl\u00b4s erindringer 1878-1913 II.\u00a0<\/i>[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/520"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=520"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/520\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":787,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/520\/revisions\/787"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=520"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}