Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":515,"date":"2022-02-07T13:09:46","date_gmt":"2022-02-07T13:09:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=515"},"modified":"2022-02-07T21:36:09","modified_gmt":"2022-02-07T21:36:09","slug":"moselundgaard","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/moselundgaard\/","title":{"rendered":"Moselundg\u00e5rd"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Moselundg\u00e5rd” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

Moselundg\u00e5rd \u2013 Steenberg og polakkerne<\/strong><\/p>\n


\nMoselundg\u00e5rd ca. 1953<\/em><\/strong><\/p>\n

Konsul Johan Frederik Vilhelm Steenberg, Ridder af Dannebrog. 1832 \u2013 1924
\nKonsul Steenbergs navn er i dag ikke s\u00e6rlig kendt, n\u00e5r der tales om lokalhistorie fra Ikast Kommune. Det var ogs\u00e5 kun ganske kort tid han virkede p\u00e5 egnen. Alligevel har han haft utrolig stor indflydelse p\u00e5 egnens udvikling. Han var en af m\u00e6ndene bag udt\u00f8rringen af B\u00f8lling S\u00f8, et projekt der fuldst\u00e6ndig \u00e6ndrede livsvilk\u00e5rene i den \u00f8stligste del af Ikast Kommune. Fra udelukkende at v\u00e6re et omr\u00e5de med hedeb\u00f8nder, blev det ogs\u00e5 et industriomr\u00e5de med t\u00f8rveproduktion. Det var helt sikkert ogs\u00e5 Konsul Steenberg der form\u00e5ede at f\u00e5 Silkeborg \u2013 Herningbanen, der allerede i 1872 var planlagt til at g\u00e5 over Christianshede og syd om Ikast, til at sl\u00e5 et stort sving ind omkring den udt\u00f8rrede B\u00f8lling S\u00f8 og Moselundg\u00e5rd, som han netop selv havde k\u00f8bt. Han var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt nok en af de personer i Danmark, der i praksis havde mest forstand p\u00e5 jernbaneanl\u00e6g, og dermed nok ogs\u00e5 en person som den nedsatte jernbanekomite, forstod at lytte til.
\nEfter tabet af S\u00f8nderjylland i 1864 opstod der efterh\u00e5nden en national b\u00f8lge af, at skulle indvinde land ved udt\u00f8rring af s\u00f8er og fjorde, og det er p\u00e5 den m\u00e5de vi her p\u00e5 egnen f\u00f8rste gang stifter bekendtskab med firmaet Br\u00f8drene Steenberg. Et interessentskab n\u00e6rer interesse for den 271 t\u00f8nder land store B\u00f8lling S\u00f8 i Kragelund Sogn, med udt\u00f8rring for \u00f8je. Det har formentlig ikke v\u00e6ret nationale f\u00f8lelser alene, der drev interessentskabet, de har ogs\u00e5 forventet et \u00f8konomisk udbytte. If\u00f8lge Lysgaard og Hids Herreds sk\u00f8deprotokol, s\u00e5 fik interessentskabet den 10. oktober 1872 overdraget B\u00f8lling S\u00f8 fra de mange lodsejere som havde jord ned til s\u00f8en.
\nPlanen havde v\u00e6ret en hurtig udt\u00f8rring af s\u00f8en, en kultivering og tils\u00e5ning med gr\u00e6s, for derefter at s\u00e6lge hele omr\u00e5det i sm\u00e5parceller som god engjord til omegnens b\u00f8nder. Men som bekendt gik det ganske anderledes. S\u00f8en var meget vanskelig at udt\u00f8rre, og der meldte sig ikke en eneste k\u00f8ber. Interessentskabet tabte meget store penge, v\u00e6rst skulle det v\u00e6re g\u00e5et ud over Jernhandler J. Jensen, der havde finansieret foretagendet. I 1892 overtog Kreditforeningen i Viborg ejendommen for et indest\u00e5ende p\u00e5 ca. 47.000 kr. og videresolgte det samme \u00e5r til Forpagter Christiani, Gren\u00e5, for det indest\u00e5ende l\u00e5n. Men tilbage til Konsul Steenberg, der havde sans for gode forretninger. Han \u00f8jnede nemlig ogs\u00e5 andre muligheder med den udt\u00f8rrede B\u00f8lling S\u00f8 i begyndelsen af 1870\u2019erne. I 1860\u2019erne havde indf\u00f8relsen af stenkul p\u00e5f\u00f8rt t\u00f8rveproduktionen en h\u00e5rd konkurrence, men udviklingen af jernbaneanl\u00e6g nedsatte transportudgifter for t\u00f8rv, og en stigning af kulpriserne i begyndelsen af 1870 stimulerede bestr\u00e6belserne for mere rationel t\u00f8rveindustri, end den gammelkendte metode med sk\u00e6ret\u00f8rv. Her var Moselundg\u00e5rd interessant. Moselundg\u00e5rd var p\u00e5 en aktion i 1862 blevet solgt til Godsejer Bech p\u00e5 Dalbyg\u00e5rd. Handelsprisen dengang kendes ikke, men 7 \u00e5r tidligere var den gamle hedeg\u00e5rd blevet handlet for 10.500 Rdl. Godsejer Bech havde ikke v\u00e6ret uinteresseret i udt\u00f8rringsprojektet. Som en af lodsejerne ned mod B\u00f8lling S\u00f8, havde han med interessentskabet lavet den aftale, at Moselundg\u00e5rd skulle have 45 t\u00f8nder land af den udt\u00f8rrede s\u00f8bund, foruden en andel i projektet p\u00e5 3.500 Rdl. Men da s\u00e5 Konsul Steenberg i 1873 tilbyder 35.000 Rdl. for g\u00e5rden, s\u00e6lger Bech. Det var ikke nogen forarmet hedeg\u00e5rd Konsul Steenberg havde k\u00f8bt. Moselundg\u00e5rd var blevet flyttet og havde nye bygninger, opf\u00f8rt i 1872. Den l\u00e5 nu smukt og lunt op til den store banke, der var beplantet med sm\u00e5 graner. Til g\u00e5rden var der 200 tdlr. agerjord, 200 tdlr. hede, 180 tdlr. mose og 20 tdlr. eng, som gr\u00e6nsede op til den udt\u00f8rrede s\u00f8, alts\u00e5 600 t\u00f8nder land i alt. G\u00e5rdens bes\u00e6tning bestod af ca. 70 kreaturer, 10 heste, 70 f\u00e5r og 30 svin. Men det var jo ikke landbruget der interesserede Konsulen, han blev selv boende i Randers og lod en forvalter drive landbruget p\u00e5 Moselundg\u00e5rd. Allerede i 1873 fort\u00e6ller l\u00e6rer Aaboes dagbog, at rygterne vil vide, at den planlagte Silkeborg \u2013 Herningbane m\u00e5ske ville blive flyttet omkring Moselundg\u00e5rd. Konsul Steenberg har helt sikkert lokket banekommissionen med udsigten til at millioner af t\u00f8rv, skulle fragtes med banen. At der m\u00e5ske har v\u00e6ret bestikkelse med i spillet, i form af et vist kvantum t\u00f8rv til banen, skal ikke udelukkes, men det har s\u00e5 formentligt kun v\u00e6ret til opvarmning af stationer og vogterhuse. I 1874 lader Konsul Steenberg sin store mose og hans andel af den udt\u00f8rrede s\u00f8 opm\u00e5le og unders\u00f8ge, han ville vide hvor stor og dyb mosen var og om hans planer om industriel t\u00f8rveproduktion nu ogs\u00e5 kunne holde.
\nI 1874 l\u00e5 den nye linjef\u00f8ring af banen fast, den skulle v\u00e6re f\u00e6rdig i l\u00f8bet af 3 \u00e5r. Konsul Steenberg tog fat p\u00e5 at realisere sine planer omkring anl\u00e6g af t\u00f8rvefabrik. Det skulle v\u00e6re det mest moderne og effektive man kendte til herhjemme, og samtidens aviser fort\u00e6ller da ogs\u00e5, at \u201cden v\u00e6sentligste fremgangsm\u00e5de med t\u00f8rveproduktionen holdes hemmeligt\u201d. Men Konsulens beregninger slog fejl og selv om han havde ansat nogle af tidens mest vidende m\u00e6nd omkring industriel t\u00f8rveproduktion, s\u00e5 kostede det ham hele hans formue at v\u00e6re pioner p\u00e5 dette omr\u00e5de. Herning Folkeblad bragte en lille notits den 8. januar 1879,\u201dKonsul Johan F. W. Steenberg i Randers, ejer af Moselund, har erkl\u00e6ret sig fallit.\u201d L\u00e6rer Aabo har i sin dagbog fortalt, at hele herligheden i 1879 p\u00e5 en aktion blev k\u00f8bt for 42.000 kr.af Konsulens broder Erik Steenberg i Randers.
\nI februar m\u00e5ned 1877 startede anl\u00e6gget af selve fabrikken, og der blev stor travlhed p\u00e5 Moselundg\u00e5rd, hvor der skulle k\u00f8res sten, t\u00f8mmer og mange andre ting. Den tyske ingeni\u00f8r, der havde akkord p\u00e5 at anl\u00e6gge fabrikken, ankom sammen med flere tyske maskinarbejdere. Og selv om den nye jernbanestr\u00e6kning f\u00f8rst blev indviet den 28. august 1877, s\u00e5 var banen allerede omkring marts-april s\u00e5 langt, at man p\u00e5 Moselund Station kunne modtage flere vognladninger maskindele fra Tyskland. Det var t\u00f8rvemaskiner, hjul, sm\u00e5 jernbanevogne, skinner og s\u00e5 videre. Der ankom ogs\u00e5 to store dampkedler der skulle bruges som tr\u00e6kkraft til maskineriet. Der var flere dages arbejde med at f\u00e5 disse dampkedler transporteret fra stationen til bestemmelsesstederne flere 100 alen derfra. Man fors\u00f8gte at l\u00e6sse den ene dampkedel p\u00e5 en almindelig arbejdsvogn med brede f\u00e6lge, og der blev sat 8 heste for vognen. Men hestene stejlede, de kunne ikke tr\u00e6kke vognen ud af stedet, og hjulene sank Flere tommer ned i den t\u00f8rre gr\u00e6smark. Der blev s\u00e5 lavet nogle tr\u00e6ruller der blev lagt under kedlerne, og med halvfjerdsindstyve karle blev de rullet til bestemmelsesstedet. S\u00e5 snart maskinhuset til dampkedlerne var bygget f\u00e6rdig og alt maskineriet var monteret, s\u00e5 begyndte man l\u00e6ngere ude i mosen, hvor der skulle monteres 4 \u00e6ltemaskiner i 100 alens afstand fra hinanden. Det var her t\u00f8rvejorden skulle \u00e6ltes til t\u00f8rv. S\u00e5 blev der anlagt sm\u00e5 baner over store dele af mosen, med sm\u00e5 troljevogne, der kunne k\u00f8res af en eller to mand. Da hele anl\u00e6gsarbejdet var f\u00e6rdigt og skulle i gang, s\u00e5 kr\u00e6vede det utroligt mange folk, nok ogs\u00e5 flere end der lige kunne skaffes lokalt, derfor sendte Konsul Steenberg bud til Polen efter ca. 150 polske arbejdere.
\nHerning Folkeblad, refererer 1. juni 1877 fra Jyllandsposten: \u201cTyske Arbejder. Fra Stetin ankom der if. \u2018Jyllp.\u201di L\u00f8rdags med Dampskibet \u201cKj\u00f8benhavn\u201d til Aarhus 150 personer (voksne og b\u00f8rn), som befordredes vider til Randers, hvor de skulle anvendes ved T\u00f8rvefabrikkerne.\u201d<\/em>
\nDer er ingen tvivl om, at de omtalte tyske arbejdere, er polakkerne der skal til Moselund. At Randers n\u00e6vnes er formentlig fordi Konsul Steenberg, der havde indforskrevet arbejderne, boede der.
\nLad os f\u00f8lge Chr. Christiansens oplevelse af polakkernes ankomst til Moselund.: \u201cJeg skal ikke n\u00e6gte, at jeg n\u00e6sten blev helt bange for disse fremmede mennesker, for jeg havde aldrig set s\u00e5danne mennesker f\u00f8r. De s\u00e5 forf\u00e6rdelige ud, ingen af dem havde str\u00f8mper p\u00e5, nogle af dem havde st\u00f8vler eller sko p\u00e5, resten havde bare f\u00f8dder. Der var bygget fire barakker p\u00e5 100 alens afstand fra hinanden langs med Moselunddiget til disse polakker. Der skulle v\u00e6re halvtredsindstyve mand i hver barak, og hver to mand fik udleveret en madras og to uldne t\u00e6pper. Der var b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder og b\u00f8rn. Der var ogs\u00e5 m\u00e6nd der var halvfjerdsindstyve \u00e5r gamle. De havde alle sammen d\u00e5rlige kl\u00e6der, ja der var nogle af dem der var helt pjaltede, enkelte af dem havde kn\u00e6benkl\u00e6der p\u00e5 og langskjortede frakker, og jeg synes n\u00e6sten jeg havde medlidenhed med disse stakkels forhadte mennesker, som nu var i fremmed land. Men da de s\u00e5 skulle til at arbejde, var der mange af dem der blev syge. De gik nede i de kolde vandgr\u00f8fter i bare ben, og de kunne ikke t\u00e5le det og blev syge. Nogle blev k\u00f8rt p\u00e5 sygehuset i Silkeborg. Jeg k\u00f8rte en dag med to m\u00e6nd, som skulle p\u00e5 sygehuset. Der blev lagt et par knipper halm i en stiv arbejdsvogn, og der blev de lagt p\u00e5. Jeg m\u00e5tte k\u00f8re i skridtgang den lange vej. De var s\u00e5 syge, at de ikke kunne t\u00e5le vognens rumlen, men det gik dog nogenlunde indtil jeg kom til Funder by, hvor gaden var brolagt, og vognen gik meget uj\u00e6vn p\u00e5 den h\u00e5rde stenbro. Det kunne de stakkels syge mennesker ikke t\u00e5le, de gav sig til at skrige og jamre sig, s\u00e5 jeg m\u00e5tte holde stille. S\u00e5 blev de rolige. Jeg spurgte dem, hvad der var i vejen, men jeg kunne ikke forst\u00e5 hvad de sagde, s\u00e5 k\u00f8rte jeg sagte videre, men s\u00e5 begyndte de igen at klage og skrige. Flere af folkene i byen h\u00f8rte det. Nogle kom ud og spurgte mig, hvad det var for mennesker jeg k\u00f8rte med. Jeg fortalte at det var syge polakker, der skulle p\u00e5 sygehuset i Silkeborg, og folk fik medlidenhed med de stakkels syge mennesker, de ville n\u00e6sten forbyde mig at k\u00f8re videre. Men jeg k\u00f8rte igen, n\u00e5ede til Silkeborg og fik dem afleveret p\u00e5 sygehuset. De var ikke de eneste der kom p\u00e5 sygehuset, nogle var der i forvejen, andre kom der siden. Nogle af dem blev raske og kom tilbage igen, men flere af dem d\u00f8de og kom aldrig tilbage.\u00a0\u201d De polske arbejdere har formentlig heller ikke v\u00e6ret helt tilfredse med forholdene i Moselund, for allerede den18. juni 1877 citerer Herning Folkeblad igen Jyllandsposten under overskriften: \u201cPolske T\u00f8rvearbejdere, Konsul Stenberg i Randers, som ejer gaarden \u201cMoselund\u201d i Funder Sogn t\u00e6t ved Silkeborg-Herningbanen, hvor der bliver Station, har forskrevet 120 \u2013 130 Polakkere, som skulle tilvirke T\u00f8rv. Overintendant Svendsen er bestyrer af arbejdet. Polakkerne gj\u00f8re imidlertid Strike og Mytteri saa Politiet har maattet tilkaldes. Fire arbejdere ere afskedige og bliver nu i henhold til Fr\u00e6mmedloven udsendte af landet. Polakkerne bor i Barakker og Telte i Mosen. Den v\u00e6sentligste Fr\u00e6mgangsmaade med T\u00f8rveproduksjonn holdes hemmelig.\u201d<\/em>
\nTil polakkerne blev der lavet tr\u00e6barakker til beboelse, men dette byggearbejde udf\u00f8rtes af h\u00e5ndv\u00e6rkere fra Randers. De syv h\u00e5ndv\u00e6rkere her fra egnen, der anlagde selve banelegemet, havde en polak til h\u00e5ndlanger; men det var ikke meget han bestilte, for han var knokkelfuld det meste af dagen. H\u00e5ndv\u00e6rkerne fik nemlig udleveret ca. 1. p\u00e6gl br\u00e6ndevin daglig til hver, men den Randersbr\u00e6ndevin smagte dem f\u00e6lt, og s\u00e5 gav de h\u00e5ndlangeren den, s\u00e5 det var ikke s\u00e5 s\u00e6rt at han efterh\u00e5nden blev uarbejdsdygtig. Polakkerne f\u00f8rte ellers en elendig tilv\u00e6relse. Maden bestod ofte i noget fedt i en kasserolle med vand, og deri dyppede de s\u00e5 det t\u00f8rre br\u00f8d. Det var al den sm\u00f8relse og p\u00e5l\u00e6g de fik, s\u00e5 maden var s\u00e5m\u00e6nd s\u00f8lle\u201d. De 6 dage om ugen arbejdede de, om s\u00f8ndagen holdt de hviledag. Da var der nogle af dem der gik i kirke, medens andre drak sig fulde. De kunne drikke br\u00e6ndevin som var det s\u00f8dm\u00e6lk, og det lige s\u00e5 godt kvinderne som m\u00e6ndene\u201d. Nogen fort\u00e6ller, at om s\u00f8ndagen s\u00e5 dansede polakkerne p\u00e5 gr\u00f8nsv\u00e6ren med liv og lyst. En s\u00f8ndag aften var der tre af dem der var draget over til Kragelund Kro, hvor de drak sig s\u00e5 fulde at de kom i klammeri med hinanden.
\nSilkeborg avis torsdag den 14.juni 1877. I s\u00f8ndags aftes tildrog sig en uhyggelig begivenhed paa Moselund, 2 mil vest for Silkeborg, hvor et st\u00f8rre antal polske arbiedere ere beskj\u00e6ftigede ved den store t\u00f8rvefabrik, som Konsul Steenberg fra Randers for tiden anl\u00e6gger, idet nemlig to af arbeiderne, som spadserede med en anden kammerat henad Kragelund til, overfaldt denne, efter sigende fordi han var i besiddelse af nogle faa preussiske dalere, som de forlangte at l\u00e5ne, hvilket han n\u00e6gtede. Efter at have kastet ham omkuld, mishandlede de ham med spark og slag og kastede ham derpaa i en gr\u00f8ft eller sandgrav, hvor han henlaae fra om aftenen til n\u00e6ste eftermiddag, da det lykkedes ham at komme op og sl\u00e6be sig hen til barakkerne. De to forbrydere ere belagte med arrest og transpoterede til Kjellerup og den overfaldne mand er f\u00f8rt til sygehuset heri byen. \u2013 De polske arbeidere boer i 4 tr\u00e6barakker ved Moselund og udg\u00f8r et antal af c. 180, hvoriblandt fruentimmer og smaa b\u00f8rn. De bliver godt behandlede, men med enkelte h\u00e6derlige undtagelser er der mange raa elementer iblandt dem. Sundhedstilstanden har i det hele v\u00e6ret ret god, med undtagelse af et par heftige tilf\u00e6lde af lungebet\u00e6ndelse, som hos en af dem har havt d\u00f8den til f\u00f8lge paa sygehuset her i byen.<\/em><\/p>\n

Hen i november m\u00e5ned rejste alle polakkerne hjem til deres f\u00e6dreland, og \u00f8nskede vist aldrig at skulle bo her mere, for de var vist lige s\u00e5 fattige den dag de rejste, som den dag de kom. De var lovet fri rejse hjem, men det fik de vist ikke, for dengang var Konsul Steenbergs penge vist snart forbi, og det var jo ikke s\u00e5 s\u00e6rt. Han havde jo betalt hele maskineriet, der havde kostet mange penge, og der skulle mange penge til, til dagl\u00f8n til alle disse arbejdere, som nu havde v\u00e6ret der n\u00e6sten et halvt \u00e5r. Hver l\u00f8rdag kom en jernkasse fyldt med penge, og den var s\u00e5 tung at en mand knap kunne b\u00e6re den. Kun l\u00f8rdag aften blev der holdt udbetaling, s\u00e5 var der en m\u00e6ngde mennesker, b\u00e5de polske og danske arbejdere, og s\u00e5 var g\u00e5rden helt fyldt med mennesker. Men da s\u00e5 tiden kom at t\u00f8rvene skulle s\u00e6lges, s\u00e5 kunne de ikke bruges, de var alt for h\u00e5rde og kunne ikke br\u00e6nde, \u00c5 n\u00e6sten ingen ville k\u00f8be dem til nogen pris. Et radioforedrag af G\u00e5rdejer A. Johannesen, fra 1931 om t\u00f8rveindustrien i Moselund, er senere blevet refereret, og her f\u00e5r vi forklaringen p\u00e5 hvad det var der gik galt med Konsul Steenbergs t\u00f8rv.
\n\u201cDesv\u00e6rre svarede resultatet ikke til de store forventninger, men store skuffelser kom. T\u00f8rveindustri er den dag i dag \u2013 og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 den gang baseret p\u00e5 at udnytte solens og vindens kraft til at fjerne vandet fra t\u00f8rven. F\u00f8rst gennem t\u00f8rringen f\u00e5r man et brugbart br\u00e6ndsel, og her savnede man erfaring. Man benyttede den fugtige mose til t\u00f8rreplads og lagde t\u00f8rvene ud i tykke lag, og da s\u00e5 efter\u00e5ret kom med regn, og vinteren med sne, \u2013 ja, da l\u00e5 de 200 mands og de kostbare maskiners arbejde som en v\u00e6rdil\u00f8s masse derude i mosen\u201d.<\/em>
\nSommeren efter kom det slet ikke i gang, maskineriet var der nu ikke brug for mere, s\u00e5 nu var alle disse tusinde kroner jo spildt, og tre \u00e5r senere gik Konsul Steenberg fallit p\u00e5 flere tusind kroner. G\u00e5rden skulle s\u00e6lges, hans broder Erik Andreas Steenberg b\u00f8d den ind til ham, og han blev ved g\u00e5rden et \u00e5r, men kunne ikke klare sig der.
\nSteenberg familien beholdt og drev dog Moselundg\u00e5rd en lang \u00e5rr\u00e6kke, mosebruget blev derefter drevet med de gammelkendte metoder med h\u00e5ndkraft. Konsulens broder, Savv\u00e6rksejer Erik Andreas
\nSteenberg, d\u00f8de den 6. august 1891 i Randers. Det m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re hans s\u00f8n, Fabrikant Erik Steenberg (junior) f\u00f8dt 1868, der overtager Moselundg\u00e5rd, og allerede i 1890erne begyndte han tilvirkning af maskint\u00f8rv. Han driver virksomheden videre til 1907 hvor han s\u00e6lger til et k\u00f8benhavnsk konsortium Blichingberg & amp; Co. Erik Steenberg (junior) beholdt dog et moseareal omkring Ph\u00f8nix, som han s\u00e5 efterf\u00f8lgende skulle v\u00e6re g\u00e5et fallit med, og dermed sluttede Steenberg-\u00e6raen omkring Moselund.<\/p>\n

Rasmus Frederik Henriksen overtager Moselundg\u00e5rd<\/strong>
\nRasmus Frederik Henriksen er f\u00f8dt p\u00e5 Lolland den 9. oktober 1884. Han er uddannet plant\u00f8r, og i 1907 kommer han til Moselundg\u00e5rd. I 1909 bliver han driftsbestyrer, og han er en utrolig behagelig mand at arbejde under. Han gjorde meget for sine arbejdere. I 1922 k\u00f8ber han Moselundg\u00e5rd og efterh\u00e5nden ejer han flere t\u00f8rvev\u00e6rker. Polakv\u00e6rket, S\u00f8v\u00e6rket, Klauses V\u00e6rk, Bissev\u00e6rket og Moselund Str\u00f8elsesfabrik. Han var en meget afholdt mand, og var i mange \u00e5r formand for foreningen af t\u00f8rvefabrikanter. Han var ogs\u00e5 redakt\u00f8r af bladet \u201cMosen\u201d, og havde desuden flere tillidshverv.
\nHan var gift med Mette, der var datter af Skovfoged Bang, Kompedal. De havde en s\u00f8n og to d\u00f8tre. I 1934 lod han bungalowen Fundervej 84, bygge til s\u00f8nnen Hans Henriksen.
\nL\u00f8rdag den 14. april 1940 skal der br\u00e6ndes lyng i mosen. P\u00e5 et tidspunkt er det ved at udvikle sig katastrofalt, da ilden er ved at brede sig til en lille plantage. Henriksen l\u00f8ber af sted for at begr\u00e6nse ilden. Men da han lider af d\u00e5rligt hjerte, f\u00e5r han et ildebefindende og falder om i lyngen. Da han atter kommer til sig selv, er alt t\u00f8jet n\u00e6sten br\u00e6ndt af ham. Det lykkes ham at rulle ned i en muddergr\u00f8ft i n\u00e6rheden, og at komme op igen og r\u00e5be p\u00e5 hj\u00e6lp. En arbejdsmand, der var besk\u00e6ftiget i mosen, h\u00f8rer r\u00e5bet og kommer Henriksen til unds\u00e6tning. Der bliver tilkaldt l\u00e6ge og ambulance fra Christiani, B\u00f8llings\u00f8.
\nHenriksen bliver k\u00f8rt til sygehuset i Silkeborg, og der bliver sendt bud efter b\u00f8rnene. Desv\u00e6rre er Henriksen s\u00e5 alvorlig forbr\u00e6ndt og r\u00f8gforgiftet, at han d\u00f8r ved 3-tiden, natten til s\u00f8ndag. S\u00f8nnen n\u00e5r dog frem og f\u00e5r taget afsked med faderen, men d\u00f8trene der havde lejet en bil i K\u00f8benhavn, kom 5 minutter efter at Henriksen ud\u00e5ndede. Han blev 55 \u00e5r.
\nVed begravelsen, kunne man ogs\u00e5 se at han var en utrolig vellidt mand. P\u00e5 ruten fra hjemmet i Moselund og til kirken i Engesvang, var der str\u00f8et med gr\u00f8nt. Og sm\u00e5piger gik foran ligtoget og str\u00f8ede gr\u00f8nne kviste. Og der var et v\u00e6ld af kranse og blomsterdekorationer.
\nDer var m\u00f8dt omkring 600 mennesker frem, og de kunne slet ikke v\u00e6re i kirken. Men man havde s\u00f8rget for h\u00f8jttaleranl\u00e6g, s\u00e5 alle kunne h\u00f8re hvad der blev sagt.
\nI 1941 overgik virksomheden til et nyt A\/S Moselund T\u00f8rvefabrikker, under ledelse af s\u00f8nnen, Fabrikant Hans Henriksen.
\nOm hvem vi ikke rigtig har noget\u2026<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/515"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=515"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/515\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":748,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/515\/revisions\/748"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=515"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}