EN VISE OM KLODE M\u00d8LLE, I N\u00d8RRE-JYLLAND<\/b><\/p>\n
som i Mai maaned 1706 blev aflivet, og hans Hustrue ilde medhandlet, af en hos dem logerende Person, hvilken for denne Misgierning paa en Heede ved M\u00f8llen blev radbr\u00e6kket, hans h\u00f8ire Haand og Hovedet, afhugget og Sat
\npaa en Stage, og Kroppen lagt paa Steilen.<\/p>\n
Koster en Lybskilling.<\/p>\n
Trykt i dette Aar.<\/p>\n
Mel: Satan han har en liden Tid<\/p>\n
Ak Satan, Satan, du fule Gi\u00e6st!
\nDu mon saa mangen daare.
\nDin Lige ei findes til Fods eller Hest,
\nAt f\u00f8re Folk i Fare.
\nDu l\u00f8ber om med din L\u00e6rdom,
\nOg mon saa mangen forf\u00f8re,
\nSom vi vil faae at h\u00f8re.<\/p>\n
Du haver giort din st\u00f8rste Flid
\nDet maae jeg jo bekiende,
\nAt f\u00f8re mig til syndig Iid,
\nOg saare mig forblinde,
\nTil Gierning hart, som jeg har giort
\nHvorfor jeg nu maa lide
\nSaadan en Smerte, Qvide.<\/p>\n
Da man nu Sytten Hundrede
\nOg Sex dertil mon skrive,
\nDen ellevte Mai saa mon det skee,
\nDa mon jeg mig begive
\nTil N\u00f8r-JyIIand, en M\u00f8llermand
\nOg hans Hustrue at gi\u00e6ste,
\nDer Satan mig mon friste.<\/p>\n
Til Klode M\u00f8lle drog jeg hen,
\nBegierte Logemente.
\nDe tog imod mig som en Ven,
\nMen jeg dog andet t\u00e6nte.
\nI Dage to jeg hos dem laae,
\nF\u00f8rend jeg dem mon skiende.
\nNu ligger jeg Elende.<\/p>\n
M\u00f8lleren nu paa B\u00e6nken laae,
\nEn liden S\u00f8vn at fange.
\nHans Hustrue mon paa Gulvet gaae,
\nOg sagde: Jeg er bange
\nAt denne Mand for vist og sand
\nVil gi\u00f8re os stor Skade,
\nOg f\u00f8re os i Vaade.<\/p>\n
M\u00f8lleren sagde: Gak til Seng,
\nJeg vil nu lidet vaage;
\nThi Natten varer ikke l\u00e6ng,
\nOg D\u00f8rren vil jeg kroge.
\nJeg vil see til, om han nu vil
\nBegynde med at sti\u00e6le,
\nDa vil han ikke dv\u00e6le.<\/p>\n
Om Natten ret ved Midtnatstid,
\nDa Folkene mon sove,
\nDa stod jeg op med st\u00f8rste Fild,
\nOg sp\u00e6ndte straks min Bove.
\nJeg tog en Kniv, paa M\u00f8llerens Liv
\nMonne jeg den hensigte,
\nDet kan jeg ikke negte.<\/p>\n
Til M\u00f8llerens Kone samme Tid
\nJeg da og straxen figet [ilet].
\nJeg hende slog med Haand og Kniv,
\nMeent, M\u00f8lleren var aflivet.
\nMen Kl\u00e6derne tog de st\u00f8rste Hog,
\nSom jeg nu slog paa hende,
\nHvorved hun Livet vinder.<\/p>\n
M\u00f8lleren sprang af B\u00e6nken op,
\nHan h\u00f8r sin Hustrue skrige;
\nSki\u00f8nt Blodet l\u00f8b ud af hans Krop,
\nDog mon til hende fige.
\nEn Greeb der stod, han strax tiltog,
\nDermed han hende redde,
\nDog det var knap, det skete.<\/p>\n
M\u00f8lleren fast med Greeben slog,
\nAd D\u00f8rren maatt jeg springe.
\nJeg da igien til Kniven tog,
\nDer var saa skarp som Klinge;
\nBlev da paa Stand hans Overmand,
\nOg giorde ham stor M\u00f8de,
\nHvorover han da d\u00f8de.<\/p>\n
Saa reiste jeg af Landet ud,
\nTil Husum mig at begive,
\nOg Tienest tog paa Fyrstens Gods,
\nOg lod mig der indskrive.
\nEn gammel Mand af N\u00f8r-Jylland
\nMonne der til mig komme.
\nMig kun til liden Fromme.<\/p>\n
Den gamle Mand han kiendte mig
\nOg monne mig anklage,
\nAt jeg giorde den Gierning slig,
\nAt tage udaf Dage
\nEn M\u00f8llermand af N\u00f8r-Jvlland
\nOg hans Hustrue at skiende.
\nDe mig straks monne binde.<\/p>\n
De f\u00f8rte mig tilbag igien,
\nJeg skulde Straffen lide.
\nFor Ret og Dom de f\u00f8er mig hen,
\nDer m\u00f8dte Sorg og Qvide.
\nMin h\u00f8ire Haand skuld hugges af,
\nMit Hoved skulde springe
\nFor \u00d8xens skarpe Klinge.<\/p>\n
Jeg takked for en naadig Dom,
\nog meent, det skuld saa blive;
\nSaa f\u00f8er de mig til Landsthing am,
\nEn strenger Dom at give,
\nMin Arm og Been skal gi\u00f8res Meen
\nAf Hiulen den saa grumme,
\nMit Hoved af skal komme.<\/p>\n
De f\u00f8rte mig til M\u00f8llen hen,
\nHvor jeg den Gierning giorde.
\nDer m\u00f8dte mig Guds Tiener og Ven,
\nSom mig derpaa adspurte:
\nOm jeg da nu vill komm ihu
\nChristi D\u00f8d og hans Pine,
\nSom liidt for Synden mine?<\/p>\n
Jeg svarde: Ja, jeg vilde nu
\nMig gierne lad berette,
\nOg slaae al Verden af min Hu,
\nOg hende slet forgiette,
\nog lide D\u00f8d, for det jeg br\u00f8d
\nDet femte Bud saa strikte,
\nOg det ei mere negte.<\/p>\n
De f\u00f8rte mig fra M\u00f8llen ud
\nForoven paa den Heede,
\nHvor baade Hiul og Steilen stod,
\nog B\u00f8ddelen den vrede.
\nDe Pr\u00e6ster der paamindte her,
\nJeg skulde Gud paakalde,
\nog blive hans udvalde.<\/p>\n
Nu bandt de mig i samme Stund
\nBaad H\u00e6nder og F\u00f8dder tillige;
\nEn Tr\u00e6-Bolt blev lagt i min Mund,
\nAt jeg ei skulde skrige.
\nDe faldt paa Kn\u00e6er alle og hver,
\nOg alle bad tillige,
\nJeg maatt faae Himmerige.<\/p>\n
En Kreds saa stor de om mig slog
\nAf Folk med Vogn tillige.
\nSkarpretteren i Kredsen stod,
\nHan monne til mig fige [ile],
\nEt Hiul tiltog, og s\u00f8nderslog
\nMig baade Been og Arme.
\n0 Gud! du dig forbarme!<\/p>\n
Nu hug han af min h\u00f8ire Haand,
\nOg mon igien sig svinge,
\nMit Hoved af paa samme Stand
\nFor \u00d8xen maatte springe.
\nMin arme Krop paa Steilen op
\nMonne de derpaa lege
\nAt Solen den skal stege.<\/p>\n
Mit Hoved nu paa Stagen staaer,
\nMed Haand og Kniv tillige,
\nHvor baade R\u00e6v og Ulve gaaer
\nOg monne til dem kige.
\nMit Blod Saa r\u00f8d paa Steilen fl\u00f8d
\nSom Vandet udi Str\u00f8mme,
\nFor jeg Guds Bud mon glemme.<\/p>\n
M\u00f8lleren ligger i Kirkegaard
\nI Kiste og kostelig Kl\u00e6der,
\nMen jeg paa Sorten Heede staaer
\nFor vilde Fugl og Vrede.
\nDet Bytte riig, jeg vented mig
\nAf M\u00f8llerens Gods og Penge,
\nBetalte jeg vel strenge.<\/p>\n
Thi raader jeg jer det forvist,
\nI baade Mand og Qvinde,
\nAt I blir fast ved Jesum Christ.
\nLar Satan ikke vinde.
\nI see nu til det syndig Spil,
\nDen ynkelige Ende.
\nNu ligger jeg Elende![\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/510"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=510"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/510\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":897,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/510\/revisions\/897"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=510"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}