Henaf
\nAften, Torsdagen den 11. Maj i Aaret 1706 kom der til Klode M\u00f8lle en
\nfremmed Karl, som ingen kendte. Langsomt og hinkende p\u00e5 Tr\u00e6sko og st\u00f8tte
\ntil en K\u00e6p, som om han ikke Kunde tr\u00e6de p\u00e5 den h\u00f8jre Fod, ahvde han
\nnordfra n\u00e6rmet sig Gaarden og traadte ind i Krostuen, hvor M\u00f8lleren
\nnetop sad, Den fremmede, der velkl\u00e6dt og endogsaa bar S\u00f8lvknapper i sin
\nTr\u00f8je, st\u00f8nnede st\u00e6rkt, lod et Par lange Skaftest\u00f8vler, han havde baaret
\nover den ene Skulder, falde p\u00e5 Gulvet, hvorefter han med forpinte Miner
\nsank ned p\u00e5 en B\u00e6nk.
\nKlode M\u00f8lle ejedes den Gang af et Par aldrenbde
\n\u00c6gtefolk, som gjalt for at v\u00e6re meget velhavende. Det hed sig, at de
\nhavde betydelig M\u00e6ngde S\u00f8lvpenge liggende, som aldrig blev r\u00f8rt men
\nstadig gemtes i en gammel Egetr\u00e6s Dragkiste inde i deres f\u00e6lles
\nSovekammer.Trods fremrykket i Alder var M\u00f8lleren og hans Kone ved godt
\nHelbred og s\u00e6rdeles driftige Folk, der passede Kroens og M\u00f8llens og
\nGaardens Bedrift og var ansete og afholdte af alle og bekendte for deres
\ngodg\u00f8rende Hj\u00e6lpsomhed over for Fattige. B\u00f8rn havde de ikke, deres hele
\nHusstand bestod kun af dem selv, to Tjenestekarle og en Pige.
\nM\u00f8lleren
\ntog venligt mod den fremmede Vandringsmand og spurgte ham, hvad han
\nfejlede. Karlen svarede, at han paa sin Vej over Heden var kommet til at
\ntr\u00e6de fejl paa en sten i Lyngen og havde forvredet sin Fod. Endvidere
\nfortalte han, at han var nrodfra og skulde ned til det slesvigske og
\ntjene sin Morbroder som Karl.. Nu kunde han desv\u00e6rre ikke straks gaa
\nvidere og bad derfor om at maatte blive nogle Dage i M\u00f8llegaarden, til
\nFoden kom sig. Naturligvis maatte han blive, sagde M\u00f8llerfolkene. De
\nbev\u00e6rtede ham paa det bedste og anviste ham Kammer for Natten, ligesom
\nde inderligt gerne vilde pleje hans daarlige Fod det omhyggeligste de
\nforstod. Men om Foden sagde Karlen, mens han hinkede til sit Kammer, at
\nhan selv havde lagt Bind om den, og at den bare tr\u00e6ngte til Ro.
\nImidlertid
\nforl\u00f8b baade den n\u00e6ste Dag og L\u00f8rdagen, uden at den Hvile og Ro, som
\nKarlen i fuldt Maal n\u00f8d, skaffede Bedring i hans daarlige Fod. Men
\nM\u00f8llerfolkene, der gerne undte Karlen forl\u00e6nget Ophold og ikke anede det
\nmindste Uraad, bad ham om endelig at blive, hvis han lystede. Men saa
\nom S\u00f8ndagen h\u00e6ndte der noget, som gjorde M\u00f8llerkonen mist\u00e6nksom over for
\nderes G\u00e6st, endsk\u00f8nt han den Dag syntes endnu mere lidende den
\nforegaaende. Straks efter \u00bbUnden\u00ab var der nemlig kommen l\u00f8bende en sort
\nPuddelhund til M\u00f8llegaarden og tr\u00e6ngte ind i Spisestuen, hvor alle endnu
\nbefandt sig efter Maaltidet. Med alle tegn p\u00e5 Gl\u00e6de og Gnekendelse
\nsprang Hunden op ad den fremmede Karl, der kun daarligt skjulte, hvor
\nubehageligt dette M\u00f8de var ham, og vredt st\u00f8dte Hunden fra sig med en
\nbem\u00e6rkning om, at det var underligt, saa langt en en Hund kunde spore
\nsin forrige Herre. F\u00f8r sin Afrejse havde han solgt Hunden til en Mand i
\nHjemmet, sagde han, og bad nu den ene afde tilstedv\u00e6rende M\u00f8llerkarle om
\nat jage den bort. Hunden blev bragt udenfor, og M\u00f8llerkarlen s\u00f8gte at
\ngenne den afsted, men forg\u00e6ves; den bilde ikke saaledes forlade det
\nSted, hvor den forrige Herre opholdt sig, og smuttede tilsidste ind i
\nM\u00f8llev\u00e6rket, hvor Karlen lod den blive, da han ikke l\u00e6ngere gad jage
\nefter den. Kort efter kom den anden M\u00f8llerkarl ud, og uden at vide, at
\nHunden havde skjult sig i M\u00f8llen, lukkede han D\u00f8ren i for den. Han og
\nhans Medtjener skulde skynde sig i Stadskl\u00e6derne, de havde faaet fri og
\nagtede sig til Kragelund, hvor der den Aften blev holdt Legestue.
\nMens
\nM\u00f8llerkonen gjorde i Stand efter Maaltidet blev hun mere og mere
\noverbevist om, at der var noget ford\u00e6gtigt ved den fremmede. Hun
\nerindrede en R\u00e6kke Smaaomst\u00e6ndigheder, der gjorde G\u00e6stens Adf\u00e6rd
\nmist\u00e6nkelig. Hvor omhyggelig havde han ikke forstaaet at undgaa, at
\nnogen fik hans daarlige Fod at se. Det gik pludselig op for hende, at
\nhun hjavde h\u00f8rt den fremmede, naar han troede sig ene med Pigen eller en
\naf Karlene, saa paafaldenfde nysgerrigt udfrittede disse om M\u00f8llerens
\nFormueforhold, og havde set hma udspejde Beboelseslejlighedens hele
\nIndretning. Da m\u00f8llerkonen den foregaaende Aften havde bes\u00f8rget
\nadskilligt arbejde i K\u00f8kkenet og traadte ind i Stuen, havde hun saaledes
\nset G\u00e6sten staa og kikke sig omkring i hendes og hendes Mands
\nSovekammer. Vel gav han da til paaskud, at han netop havde s\u00f8gt hende
\nselv derinde, men han havde forekommet hende forlegen, og hun syntes
\nogsaa, at an havde traadt fast og sikkert p\u00e5 den daarlige Fod i Stedet
\nfor, som ellers altid, at \u00f8mme sig for hvert Skridt.
\nSaa snart
\nM\u00f8llerkonen S\u00f8ndag Eftermiddag saa\\\\\\\u2019 Lejlighed til at tale i Enrum med
\nsin Mand, meddelte hun ham sine Iagttagelser og sin Mistanke, men
\nM\u00f8lleren, som ganske vist ogsaa havde fundet Hundens Ankomst noget
\nmystisk, vilde dog ikke tro paa, at den fremmede Karl var en Gavtyv, og
\nvilde i hvert Fald ikke f\u00f8lge sin skr\u00e6mte Kones Raad om at lade
\nM\u00f8llerkarlene blive hjemme fra Legestue den Aften. Paa Konens
\nindtr\u00e6ngende Forestillinger lovede han dog, blot for at berolige hende,
\nat han nok herefter skulde have et vagtsomt \u00d8je med den fremmedes F\u00e6rd
\nog ikke gaa til Sengs den kommende Nat, mens M\u00f8llerkarlene var ude, og i
\nhvert Fald om Mandagen skaffe den uhyggelige G\u00e6st fra Gaarde, selv om
\ndet skulde blive pr. Vogn og uden Betaling. Hen paa Eftermiddagen, da
\nM\u00f8llerkarlene var gaaede ad Kragelund til, tiltog Konens Angst, og hun
\nbad da sin Mand skaffe sig noget ved Haanden, hvormed han i N\u00f8dsfald
\nkunde v\u00e6rge sig. M\u00f8lleren lovede det og langede i M\u00f8rkningen gennem et
\naabentstaaende Vindu en Greb ind i Sovekammeret.
\nOm Aftenen gik
\nG\u00e6sten tidligt til Sengs, og ogsaa de gamle \u00c6gtefolk begav sig snart til
\nderes Sovekammer, hvor dog Konen l\u00e6nge ikke var til at overtale til at
\ngaa i Seng, sk\u00f8nt Manden blev oppe og vaagede.
\nEn Vise af en navnl\u00f8s
\nDatids-Poet, som i mangfoldige Vers beskriver den natlige Begivenhed i
\nKlode M\u00f8lle med baade dens Forhistorie og Efterspil, har i talrige, mer
\neller mindre fuldst\u00e6ndige Afskrifter v\u00e6ret at finde hos gamle Folk der
\npaa Egnen og har i omtrent et Par Aarhundreder tidt og ofte v\u00e6ret sunget
\ni Bindestuer saavelsom af M\u00f8dre ved Vuggen. Et Par af Versene, der
\nfort\u00e6ller om de gamle M\u00f8lleffolk i Sovekammeret, lyder saaledes:<\/p>\n
\u00bbDen M\u00f8ller sig paa Baenken laae
\nEn liden S\u00f8vn at fange,
\nMens Konen mon paa Gulvet gaae
\nSaa \u00e6ngstelig og bange.
\n\u00bbAt denne Mand forvist og sandt
\nKun l\u00e6gger Plan til R\u00e6nker,\u00ab
\nSaa taler hun og t\u00e6ker.<\/p>\n
Men Manden sagde: \u00bbGak til Ro!
\nJeg skal nok for os vaage,
\nVor Gj\u00e6st i S\u00f8vnen hviler jo,
\nOg D\u00f8ren vil jeg kroge;
\nMen skulde han saavist paa Stand
\nHa slige Tanker snilde,
\nDa vil det gaa ham ilde\u00ab!\u00ab<\/p>\n
Efterhaanden,
\nsom Natten rykkede frem, blev M\u00f8llerkonen overv\u00e61det af Tr\u00e6thed og gik
\ntil Sengs. Forh\u00e6nget for den brede Alkoveseng, der stod lige over for
\nIndgangsd\u00f8ren fra Stuen, var trukket til Side, paa Kisteb\u00e6nken under
\nVinduerne lagde Manden sig, indsv\u00f8bt i et D\u00e6kken og aldeles skjult af
\ndet lange foranstaaende Bord. Han havde Greben ved Siden af sig. Maanen
\nskinnede ind i Kammeret, han h\u00f8rte ingen Lyd uden Konens Aandedrag.
\nTilsidst blundede han selv.
\nMen den fremmede Karl sov ikke Han laa og
\ngennemgik for sidste Gang sin Plan orn, hvorledes han vilde liste sig
\nind i M\u00f8llerfolkenes Sovekammer og stj\u00e6le deres S\u00f8lvpenge. I Nat maatte
\nhan vove Fors\u00f8get, Lejligheden havde ingensinde v\u00e6ret gunstigere, nu var
\nendelig \u00d8jeblikket kommet, alt var bleven stille inde hos
\nM\u00f8llerfolkene. Det var omtrent Midnat, da han kr\u00f8b ud af Sengen, lydl\u00f8st
\nkl\u00e6dte sig paa og beh\u00e6ndigt listede ind i Stuen, ved hvis Yderd\u00f8r han
\nstillede sine lange St\u00f8vler med Tr\u00e6skoene stukket i Skafterne. D\u00f8ren til
\nM\u00f8llerfolkenes Sovekammer var lukket med et Klinkefald og indvendig
\nkroget, men ved Hj\u00e6lp af en tynd, spids Kniv, som med stor
\nFingerf\u00e6rdighed blev bragt ind mellem D\u00f8ren og Karmen, lykkedes det
\nTyven at faa Krogen l\u00f8ftet ud af Krampen.
\nHvor stilf\u00e6rdigt end Tyven
\nhavde arbejdet, var Konen dog ved Krogens Raslen og D\u00f8rens Knirken
\nbleven v\u00e6kket af sin lette S\u00f8vn. I Maaneskinnet saa hun en Mandsperson
\nliste hen over Gulvet, genkendte deres G\u00e6st og raabte h\u00f8jt paa sin Mand,
\nidet hun trykkede sig op i det bageste Hj\u00f8rne af Alkovesengen med den
\ntykke Overdyne strakt beskyttende frem for sig.
\n\u00d8jeblikkelig sprang
\nTyven, der troede, at ogsaa Manden laa i Alkovesengen, derhen, vel
\nsagtens for at true eller tvinge Manden til at forholde sig rolig, men
\nn\u00e6ppe har han til sin Forbavselse opdaget, at Pladsen er tom, f\u00f8r
\nM\u00f8lleren, der er vaagnet paa Kisteb\u00e6nken, kaster T\u00e6ppet til Side og med
\nGreben i Haanden springer frem mod Karlen. Denne indser, at Spillet er
\ntabt, og farer med et Par v\u00e6ldige Spring ud af Kammeret, gennem Stuen og
\nud i Forstuen endog uden at give sig Tid til at snappe St\u00f8vlerne ved
\nD\u00f8ren. Rigtignok havde han heller ingen Tid at give bort, hvis han vilde
\nundgaa at blive spiddet paa Greben. M\u00f8lleren var i H\u00e6lene paa ham, men
\nslap i Ivrigheden sin Greb og fik Tag i hans Tr\u00f8je, inden han kom gennem
\nYderd\u00f8ren og ud paa Landevejen. Her stod de nu og brodes nogle
\n\u00d8jeblikke, men M\u00f8llerens Tag blev fastere, og Karlen havde ringe Udsigt
\ntil at slippe bort. Da raabte Karlen til M\u00f8lleren:
\n\u00bbS1ipper du ikke,
\nskal det koste dig dit Liv!\u00ab M\u00f8lleren agtede ikke paa Truslen, lagde
\nblot alle sine Kr\u00e6fter i for at smide sin Modstander til Jorden. Saa
\nst\u00f8dte Karlen en spids og skarp Kniv til H\u00e6ftet i M\u00f8llerens venstre
\nSide. Den gamle Mand sank over mod V\u00e6ggen, men saa krampagtig haardt var
\nhans Tag i Klens Tr\u00f8e, at han beholdt en afreven S\u00f8vknap i sin
\nsammenknyttede Haand, da Karlen sled sig l\u00f8s.
\nI samme \u00f8jeblik, Karlen
\nflygtede bort fra Gaarden, kom M\u00f8llerkonen ilende sin Mand til Hj\u00e6lp.
\nHun havde n\u00e6ppe givet sig Tid til at faa blot de n\u00f8dvendigste Kl\u00e6der
\nslaaet om sig, f\u00f8r hun var l\u00f8bet hen til Forstuen, hvor Manden stod
\nst\u00f8nnende af Smerte og segnef\u00e6rdig. Hun greb ham under Armene og s\u00f8gte
\nat holde ham oprejst. Straks efter kom Pigen, som var bleven v\u00e6kket af
\nSpektaklet, forskr\u00e6kket tilstede, og hun og Konen sl\u00e6bte nu den
\nafm\u00e6gtige Mand ind i Stuen, hvor de satte ham paa en B\u00e6nk 1\u00e6net over
\nBordet. Hurtigt fik de t\u00e6ndt Lys. M\u00f8l1eren var d\u00f8d
\nOverv\u00e61dede af
\nSkr\u00e6k og Sorg sad de nogen Tid raadvilde. Saa forstod de pludselig, at
\nde ikke Selv var uden for Fare og begyndte tr\u00f8stesl\u00f8st at jamre og haste
\nfrem og tilbage i Stuen. De fik \u00d8je paa den flygtede Drabsmands
\nSt\u00f8vler, som han i Skyndingen havde glemt at faa med sig; og paa
\nForstuens Gulv opdagede de Kniven, som laa midt i en Blodp\u00f8l. Maaske
\nkunde de vente Skurken tilbage; han luskede muligvis omkring uden for
\nHuset og s\u00f8gte paa Lejlighed til at tr\u00e6nge ind og slaa de v\u00e6rgel\u00f8se
\nKvinder ihjel og r\u00f8ve alle Pengene. Angsten gjorde dem besindige, i al
\nHast overvejede de, hvad de skulde foretage sig til deres Frelse. De
\nslukkede f\u00f8rst Lyset, og skjulte i M\u00f8rket st\u00e6ngede de alle D\u00f8re og
\nVinduer, dern\u00e6st snakkede de lavm\u00e6lt om, hvad der videre kunde g\u00f8res for
\nat skr\u00e6mme Morderen med Magt eller ved List, hvis han skulde komme
\nigen.Og de fandt tilsammen paa en snild Plan.
\nPaa samme Tid havde
\nMorderen flakket om mellern M\u00f8llegaardens Udbygninger. Han turde ikke
\nret vel begive sig paa Vandring og s\u00f8ge ind nogetsteds uden Fodt\u00f8j paa
\nog ganske uden Penge. Sine faa Skillinger havde han udgivet i
\nM\u00f8llegaarden for des mere at g\u00f8re Folkene trygge. Han kunde desuden saa
\ndaarligt forsone sig med Tanken om, at alle M\u00f8llerens S\u00f8lvpenge endnu
\nlaa ur\u00f8rte. Mon det dog ikke var muligt at faa fat paa dem! M\u00f8lleren
\nselv var vel nok bleven gjort forel\u00f8big ukampdygtig, af Kvinderne havde
\nhan n\u00f8ppe noget at frygte, og M\u00f8llerkarlene ventedes jo f\u00f8rst hjem hen
\npaa Morgenstunden\u2026. Forsigtigt traadte han frem fra Hj\u00f8rnet af
\nRejsestalden og n\u00e6rmede sig Beboelseshuset. Der var Lys i Stuen, kunde
\nhan Se. Snart blev han opm\u00e6rksom paa Omridsene af en Mand, som sad
\nderinde med Ryggen mod Vinduet. Det var M\u00f8lleren, han kendte Skikkelsen,
\nmen begreb blot ikke, at Manden, efter den Bekomst, han nylig havde
\nfaaet, kunde sidde der ved Vinduet ganske uforstyrrelig l\u00e6net frem over
\nBordet med b\u00f8jet Hoved, som om han l\u00e6ste. N\u00e6rmere sneg Karlen sig hen
\nimod Vinduet, sikker paa ikke at v\u00e6re iagttaget, thi der saa han jo
\nKonen staa ved Bordet lige over for Manden, som havde Biblen liggende
\nopslaaet foran sig. Den Hue, M\u00f8Ileren bar til daghg, havde han ogsaa paa
\nnu, som s\u00e6dvanlig trykket ned om Tindingerne. hvor det lange haar
\nstrittede frem; over Skuldrene havde han et T\u00e6ppe, sandsynligvis for at
\nbeskytte sig mod Nattekulden og Tr\u00e6k fra Vinduet. Langs ad Bordet laa
\nder et Gev\u00e6r, hvis L\u00f8b og Laas skinnede blankt i Sk\u00e6ret af det n\u00e6rved
\nstaaende Lys.
\nMed stigende Uro blev Karlen klar over, at man i
\nGaarden var beredt til at yde ham en varm Modtagelse. Det var ham dog
\nstadigt aldeles ufatteligt, at Knivstikket ikke havde haft nogen
\nVirkning paa den gamle M\u00f8ller. Imidlertid indsaa han, at det vilde v\u00e6re
\nhalsl\u00f8s Gerning nu at fors\u00f8ge Indbrud i Gaarden, og \u00e6rgerlig vendte han
\nsig om for at gaa bort, da han ude fra K\u00f8kkenet h\u00f8rte Tjenestepigen
\nraabe meget h\u00f8jt paa M\u00f8llerkarlen Anders, at han skulde komme ind og faa
\nnoget varmt \u00d8l.
\n\u2013 Altsaa er Karlene kommen hjem! t\u00e6nkte den
\nfremmede. Ja, saa var der intet andet at g\u00f8re end skyndsomst forsvinde \u2013
\ndet var ellers et tyndt Held i saa voveligt et \u00c6ventyr! Dybt skuffet
\nforlod han Gaarden.
\nFra K\u00f8kkenet og Sovekammeret, hvor intet Lys var
\nt\u00e6ndt, havde Tjenestepigen hele Tiden iagttaget den fremmede Karl, mens
\nhan listede om uden for Vaaningshuset. Nu, da han endelig havde trukket
\nsig tilbage, faldt der lidt Ro over baade hende og Konen, alligevel var
\nde stadig paa deres Post og lod Mandens Lig blive siddende over Bordet
\nved Biblen og Gevaeret, saaledes som de straks havde indrettet alt for
\nat narre Morderen til at tro, at Manden endnu var i Live.
\nDet blev en
\nlang og pinefuld Nat. Ved Solopgang kom Karlene endelig tilbage fra
\nKragelund. Pigen 1\u00f8b dem i M\u00f8de og fortalte, hvad der var sket.
\nDa de
\nsaa alle tre stod i Stuen, fandt de M\u00f8llerkonen ligge besvimet paa
\nB\u00e6nken ved Mandens Lig. Nu, da Faren var overstaaet, havde hendes
\nKr\u00e6fter ikke l\u00e6ngere strakt til.
\nFra Omegnen blev der hurtigt
\ntilkaldt Hj\u00e6lp, og samtidig blev \u00d8vrigheden ved ridende Bud underrettet
\nom Drabet. Inde i M\u00f8llev\u00e6rket h\u00f8rte man en Hund tude. Den ene af
\nM\u00f8llerkarlene forstod straks, at den indelukkede Hund var Morderens, og
\nat man i den besad det bedste Redskab til dens Herres Paagribelse.
\nRettens
\nFolk lod sig fuldst\u00e6ndig lede af Hundens Instinkt. En af M\u00f8llerkarlene
\nholdt den i en Snor, og ud over den \u00f8de Hede hastede den. Flere Mil i
\nsydvestlig Retning fra M\u00f8llen naaede de et Hus, der laa afsides mellem
\nMoser og Krat. Her stansede Hunden snusende. Folkene i Huset n\u00e6gtede at
\nhave set noget til den flygtede Karl, og \u00f8vrighedsbetjentene var lige
\nved at fjerne sig, da Hunden fik F\u00e6rten af en Kl\u00e6deskiste bagest i
\nStuen. Kisten blev aabnet, og her fandt man Morderens Tr\u00f8je, hvis ene
\nS\u00f8lvknap var revet af. Husmanden maatte nu bekende, at han havde faaet
\nTr\u00f8jen af en fremmed Karl i Bytte for en simpel Tr\u00f8je, et Par Tr\u00e6sko,
\nnoget Mad og Drikke samt lidt Smaapenge. Karlen havde fortalt, at han
\nvar bleven overfalden nordpaa, hvad ogsaa den iturevne Tr\u00f8je og nogle
\nblaa Pletter i hans Ansigt samt hans hele forvirrede Udseende kunde tyde
\npaa. Ved n\u00e6rmere Eftertanke var Husmanden dog senere bleven bange for,
\nat det ikke forholdt sig rigtigt med Karlens Fort\u00e6lling, og da saa
\n\u00d8vrigheden n\u00e6rmede sig Huset, havde han smidt den fine Tr\u00f8je ned i
\nKisten.
\nDagen igennem fulgte man Drabsmandens Spor. Endelig blev han
\ntruffen i en Kro, hvor han sad og spiste. Han blev lagt i L\u00e6nker og f\u00f8rt
\ntil Viborg og d\u00f8mt til at miste Livet og derefter blive lagt paa Stejle
\nog Hjul.
\nEn lille H\u00f8j, som ligger i Skellet, hvor Klode M\u00f8lles og
\nNaboernes Ejendom st\u00f8der sammen, betegnes endnu af Egnens Beboere som
\ndet Sted, hvor Forbryderen led sin Straf, og hvor senere hans
\nmishandlede Legeme jordedes. H\u00f8jen kaldes Dagen i Dag \u00bbStejleh\u00f8j\u00ab, og
\nHeden deromkring hedder \u00bbStejlehede\u00ab. Gamle Folk fort\u00e6ller endnu med
\nGysen, at den Henrettedes arme Sj\u00e6l ikke har fundet Fred men ved
\nNattetid f\u00e6rdes hvilel\u00f8s omkring Retterstedet, nede i Dalen, hvor Klode
\nM\u00f8lle ligger, og oppe langs Hedebakkerne \u00bbtil Skr\u00e6k og Ford\u00e6rvelse for
\nvejfarende Folk\u00ab.
\nOm M\u00f8llerkonen er at fort\u00e6lle, at hun l\u00e6nge laa syg
\nefter den grutulde Nat. Siden flyttede hun bort og solgte Gaarden til
\nM\u00f8llerkarlen Anders, der giftede sig med Tjenestepigen; begge levede i
\nKlode M\u00f8lle deres Dage til Ende \u2026..[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/509"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=509"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/509\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":740,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/509\/revisions\/740"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=509"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}