Og man beh\u00f8ver ikke engang at tro p\u00e5 sp\u00f8gelser \u2013 De er der alligevel<\/b><\/p>\n
S\u00e5dan lyder overskriften p\u00e5 en artikel af redakt\u00f8r Th. Sevelsted, bragt i Midtjyllands Avis fredag den 29 december 1972. Sevelsted havde bes\u00f8gt familien Lawaetz, hans \u00e6rinde havde v\u00e6ret at h\u00f8re om den gamle m\u00f8lleg\u00e5rds sp\u00f8gelser, og han gik ikke skuffet derfra.<\/p>\n
P. C. Lawaetz og fru Ingelise flyttede til Klode M\u00f8lle i 1963, og drev gennem en \u00e5rr\u00e6kke galleri i den gamle hovedbygning til Klode M\u00f8lle \u2013 kunstgalleriet er lukket men Ingelise Lawaetz bor stadig i hovedbygningen, nu som enke.<\/p>\n
Sevelsted begynder sin artikel med lidt om stedets beliggenhed og den historie der knytter sig til Klode M\u00f8lle, og selvf\u00f8lgelig om mordet p\u00e5 m\u00f8lleren Niels J\u00f8rgensen i Klode M\u00f8lle 1706, som han afslutter s\u00e5dan:<\/p>\n
M\u00f8lleren myrdet<\/b>
\nMorderen matros Niels Pedersen blev senere p\u00e5grebet i Tyskland. Han tilstod sin br\u00f8de, fik h\u00f8jre h\u00e5nd hugget af og blev halshugget, i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge, ved landevejen nord for m\u00f8llen, hvorefter han blev begravet i sogneskellet, hvor tre sogne st\u00f8der sammen. Dette sidste skete for at forhindre, at hans usaglige \u00e5nd skulle g\u00e5 igen.<\/p>\n
Hvad enten denne forholdsregel har hjulpet eller ej, er det en kendsgerning, at Klode M\u00f8lle den dag i dag er hjems\u00f8gt af sp\u00f8gelser.<\/p>\n
I dag er der kunstgalleri i den gamle m\u00f8llebygning, hvis ejer P. C. Lawaetz beretter om adskillige tilf\u00e6lde af sp\u00f8geri i de ni \u00e5r han har boet i m\u00f8llen. Ogs\u00e5 fru Lawaetz har oplevet sp\u00f8geriet, og fra samtaler med tidligere ejere ved de, at de ikke er ene om at m\u00e6rket sp\u00f8gelsernes tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n
Nu kunne man tro, at familien Lawaetz, som beboer af det gamle m\u00f8llehus, hvor mangt og meget er foreg\u00e5et, havde f\u00e5et n\u00e6ring for fantasien ved at studere m\u00f8llens historie i de m\u00f8rke vinteraftner og lytte efter lyde fra fortiden i susende tr\u00e6er og knagende tr\u00e6v\u00e6rk.<\/p>\n
Kan b\u00e5de h\u00f8res og ses<\/b>
\nEfter ni \u00e5rs forl\u00f8b er de imidlertid helt fortrolige med husets lyde, og i virkeligheden er de ganske lidenskabsl\u00f8se i deres forhold til sp\u00f8gelserne. Et naturligt sp\u00f8rgsm\u00e5l vil v\u00e6re: Jamen, tror I virkelig p\u00e5 sp\u00f8gelser?<\/p>\n
Og svaret kommer lige s\u00e5 naturligt: Det er slet ikke n\u00f8dvendig at tro p\u00e5 dem. Vi har jo b\u00e5de h\u00f8rt og set dem !<\/p>\n
Det f\u00f8rste tegn p\u00e5, at der er sp\u00f8gelser p\u00e5 Klode M\u00f8lle fik familien Lawaetz kort efter indflytningen. Man arbejdede med istands\u00e6ttelse, og det blev ofte sent. Omkring midnat l\u00f8d der pludselig nogle \u201dklik\u201d. De kom igen hver aften ved samme tid, og mens de til at begynde med studsede over lydene, har de nu i den grad v\u00e6nnet sig til dem, at de aldrig mere h\u00f8rer dem.<\/p>\n
Hverken Lawaetz eller hans hustru interesserer sig for sp\u00f8gelser, men folk med forstand p\u00e5 den slags har fortalt, at disse klik altid h\u00f8res, n\u00e5r et sp\u00f8gelse materialiserer sig.<\/p>\n
Foruden de meget karakteristiske klik beboes huset af en veritabel poltergejst, en banke\u00e5nd. Den lod sig f\u00f8rste gang h\u00f8re til jul for to \u00e5r siden, hvor fru Lawaetz var ved at pakke julegaver ind, og pludselig midt i stilheden h\u00f8rte hun nogle rungende bank, der l\u00f8d som noget, hun aldrig nogen sinde f\u00f8r havde h\u00f8rt. F\u00f8rst troede hun, at det var nogen, der fors\u00f8gte at bryde ind i iskiosken ved m\u00f8llehuset, men det var der ikke tale om, og siden har \u00e6gteparret gentagende gange h\u00f8rt bankningen, der er systematisk ligesom et signal.
\nFolk har h\u00e6vdet, at der m\u00e5 v\u00e6re tale om mus eller m\u00e5r, der bor under taget, og til at begynde med var \u00e6gteparret ogs\u00e5 mest stemt for denne opfattelse, der dog ikke har kunnet holde stik, eftersom der ikke er nogen som helst andre tegn p\u00e5, at dyr skulle holde til under taget.<\/p>\n
En bl\u00e5 gestalt<\/b>
\nDet f\u00f8rste synlige bevis p\u00e5 sp\u00f8gelsernes eksistens fik fru Lawaetz en tidlig for\u00e5rsmorgen, da solen skinnede ind gennem sovekammervinduet. Hun v\u00e5gnede op og s\u00e5, at hunden var urolig, og i det samme rejste en bl\u00e5 skikkelse sig fra en stol, gik gennem v\u00e6relset og ud af d\u00f8ren.
\nSkikkelsen s\u00e5 ud som \u201ddet bl\u00e5 i en gasflamme\u201d, og den kastede ingen skygge i sollyset.<\/p>\n
En nat h\u00f8rte Lawaetz og hunden Pelle tydeligt skridt inde i kunstgalleriet, mens de sad i det tilst\u00f8dende v\u00e6relse. Han gik derind for at se, hvem det var, men fandt ingen. Kort efter var skridtene der igen, og han gik igennem hele huset og kontrollerede, at alle d\u00f8re og vinduer var lukkede og l\u00e5set.<\/p>\n
Mens der i disse tilf\u00e6lde har v\u00e6ret tale om lyde og \u00e6teriske skikkelser, findes der dog ogs\u00e5 et eksempel p\u00e5 et virkeligt sp\u00f8gelse, en bestemt person, som gik igen p\u00e5 m\u00f8llen. Det drejer sig om en uldkr\u00e6mmer med sin bylt p\u00e5 nakken. \u00c6gteparret Lawaetz har dog ikke selv set ham, men fik for en m\u00e5neds tid siden historien fortalt af en tidligere ejer, der kom forbi og aflagde bes\u00f8g i m\u00f8llen.<\/p>\n
Uldkr\u00e6mmeren, der gik igennem lukket ladeport<\/b>
\nDet skete for 18 \u00e5r siden (1954) at ejeren havde g\u00e6ster til kortspil. Man fik ikke noget at drikke, som var st\u00e6rkere end kaffe, men det blev sent, og p\u00e5 et tidspunkt gik de fire mandfolk udenfor stuehuset for at tr\u00e6kke frisk luft. Mens de stod og s\u00e5 over mod den gamle hestestald, kom uldkr\u00e6mmeren pludselig til syne. Han gik over g\u00e5rdspladsen og ind gennem den lukkede ladeport. S\u00e5 I ham? Spurgte de fire m\u00e6nd som med en mund. Og alle havde set ham.<\/p>\n
Bes\u00f8gende p\u00e5 m\u00f8llen har ogs\u00e5 m\u00e6rket sp\u00f8geriet. Familiens revisor, som ikke troede p\u00e5 beretningerne om sp\u00f8geriet, overnattede engang i et lille v\u00e6relse, og om morgenen ville man vide, hvordan han havde sovet ?
\nJo tak, udm\u00e6rket. Det havde v\u00e6ret dejligt varmt i lokalet, men pludselig havde han bem\u00e6rket at noget koldt var passeret gennem v\u00e6relset og forbi hans seng. Det var fuldst\u00e6ndig stille vejr, s\u00e5 der kunne ikke v\u00e6re tale om et vindpust.<\/p>\n
Raslen af k\u00e6der<\/b>
\nApropos morderen, som blev lagt p\u00e5 hjul og stejle, s\u00e5 har han m\u00e5ske alligevel ikke fundet fred i sin grav i sogneskellet. I hvert fald kan man i m\u00f8llen nu og da h\u00f8rer raslen af k\u00e6der fra loftet, som om en mand med fodjern bev\u00e6gede sig hen over loftsbj\u00e6lkerne.<\/p>\n
Freddy Boysen<\/p>\n
Lokalhistorisk Arkiv Engesvang[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/506"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=506"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/506\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":737,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/506\/revisions\/737"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=506"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}