Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":504,"date":"2022-02-07T13:09:46","date_gmt":"2022-02-07T13:09:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=504"},"modified":"2022-02-07T21:20:30","modified_gmt":"2022-02-07T21:20:30","slug":"klode-moelle","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/klode-moelle\/","title":{"rendered":"Klode M\u00f8lle"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Klode M\u00f8lle” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

Klode M\u00f8lle, grundlagt 1596, nedlagt 1872<\/strong><\/p>\n

Af Erik BROCH, \u00bbFra Viborg Amt\u00ab 1964<\/p>\n

\u00a0Klode M\u00f8lle blev bygget i det nordvestlige hj\u00f8rne af Kragelund, nu Engesvang sogn, omtrent i skellet mellem dette sogn og Thorning sogn og dermed mellem Hids og Lysgaard herreder.<\/p>\n

Her i n\u00e6rheden l\u00e5 tidligere den nedbrudte Engesvang kirke, som blev lagt \u00f8de under Den sorte D\u00f8d, og ved den et par g\u00e5rde, som Jens Stigsen fik kongebrev p\u00e5 af Erik af Pommern, og hvoraf den vestre stod p\u00e5 den nedlagte kirkes grund.<\/p>\n

Det nordlige skel for g\u00e5rdene var b\u00e6kken fra B\u00f8lling S\u00f8, til den l\u00f8b sammen med Elb\u00e6k b\u00e6k, og et sandemandsbrev af 1437 oplyser, at Klode mark og Elb\u00e6k mark var indsvoren under en af Engesvang-g\u00e5rdene. 1483 m\u00f8dte Sebast Jensen for kong Hans p\u00e5 Tryggev\u00e6lde slot med kong Eriks brev og et tingsvidne af Hids herreds ting om indv\u00e6rgning af den jord, som \u00bbhans fader bygte for ham med plov og le i sin rolighed til g\u00e5rden\u00ab, hvilket kong Hans stadf\u00e6stede. Omkring 1500 blev der truffet aftaler mellem \u00c5rhus domkirke og Milter Jensen Engesvang, der ganske sikkert var s\u00f8n af Jens Stigsen, idet navnet Stig senere forekommer sl\u00e6gten. Den n\u00e6ste bonde, S\u00f8ren Miltersen, overlod Klode og Elb\u00e6k marker til sine b\u00f8rn, og hermed begyndte en indviklet tid i ejendommens historie. Maren S\u00f8rensdatter, der var gift med Las Pig i Dauding ved Br\u00e6dstrup, solgte 1567 sin arvedel til broderen Brik S\u00f8rensen, som 1577 ogs\u00e5 k\u00f8bte en broderlod af Stig S\u00f8rensen i Tandskov, herredsskriver i Hids herred. Niels S\u00f8rensen i Stenholt der 1587 havde f\u00e5et kongebrev p\u00e5, at hans s\u00f8n, S\u00f8ren Nielsen, m\u00e5tte f\u00e5 underhold, mens han gik i Viborg skole; muligvis kom s\u00f8nnen ikke langt i studierne, da den n\u00e6ste bonde i Stenholt hed S\u00f8ren Nielsen \u2013 solgte 4.5.1591 hele (!) Elb\u00e6k til Eriks datter, Kirsten, og svigers\u00f8n, Asmus Nielsen Winter, i \u00d8. Bording. 1597 solgte Peder Lassen Pig i Kragelund \u00bbl\/12 af Elb\u00e6k liggende i Klode mark, endog han ingen lod havde, da hans fader og moder tilforn havde solgt den til Erik\u00ab, til onklen, Stig S\u00f8rensen, og sk\u00f8nt denne havde solgt sin arv 1577 og 1591 havde afgivet brev om, at han intet ejede i Elb\u00e6k, tild\u00f8mte herredsfoged Jesper Nielsen i Serup 1598 Stig 1\/3 af Elb\u00e6k. 1603 solgte Stig denne del til hr. Anders Jensen, pr\u00e6st i Bording sogn.<\/p>\n

Han havde allerede 1596 betalt 5 \u00f8ksne til lensmanden p\u00e5 Silkeborg, fordi det var blevet ham forundt at s\u00e6tte en m\u00f8lle ved Klode-Vad, og til pr\u00e6sten solgte Obi Hansen i \u00d8ster Bording, Balle sogn, 1602 for sine umyndige stedb\u00f8rn, Niels, Peder og Anna, 1\/3 af en bolig og v\u00e6rested Elb\u00e6k og af Klode mark, som de havde f\u00e5et efter deres for\u00e6ldre, Kirsten Jeriksdaffer og afd\u00f8e Rasmus Nielsen Winter.<\/p>\n

Jorden l\u00e5 s\u00e5dan i terr\u00e6net, at det var muligt for pr\u00e6sten her at bygge en vandm\u00f8lle, hvis dam oversv\u00f8mmede lidt af dalen \u00f8st for H\u00e6rvejen, som derefter gik oven p\u00e5 m\u00f8lled\u00e6mningen.<\/p>\n

Hugo Matthiessen formoder i sin bog om H\u00e6rvejen, at af de to ruter, som vej en i tidens l\u00f8b har fulgt fra Gr\u00e5mose og sydp\u00e5, gik den ene, som mest blev benyttet f\u00f8r 1600, over Kragelund, hvorved den undgik det vanskeligt passable sted over engene ved den senere byggede molle, mens den anden rute gik forbi m\u00f8llen og alene blev brugt efter 1600. M\u00f8llens anl\u00e6ggelse er altsa forklaringen p\u00e5, at ruten skiftede.<\/p>\n

1603 klagede m\u00f8ller Knud Olufsen pa Silkeborg Slots M\u00f8lle over, at denne m\u00f8lle var aldeles forfalden og i nogen tid havde ligget \u00f8de. For at kronen ikke skal miste sin landgilde af m\u00f8llen, f\u00e5r lensmanden ved kongebrev 8.12.1603 ordre til at istands\u00e6tte m\u00f8llen. Det hedder i kongebrevet: \u00bbDa kongen har bragt i erfaring, at en pr\u00e6st i Bording for nogen tid siden har ladet bygge en m\u00f8lle i lenet, hvor der ikke tidligere har v\u00e6ret nogen m\u00f8lle, til tr\u00e6ngsel for slotsm\u00f8llen, skal lensmanden beflitte sig p\u00e5 at f\u00e5 denne pr\u00e6stem\u00f8lle afdelt med retten og tage dem for sig, om m\u00f8llen er s\u00e5 lovlig opsat, at den b\u00f8r blive ved magt eller ej.\u00ab<\/p>\n

If\u00f8lge Stednavneudvalget forekommer navnet Klode M\u00f8lle f\u00f8rste gang 1610; navnet Klode skal betyde jordknold, her snarest refererende til en lille banke eller, hvilket dog er mindre sandsynligt, en klump jern af en vis st\u00f8rrelse og m\u00e5 i s\u00e5 fald v\u00e6re et minde om den betydelige jernproduktion, der tidligere har fundet sted p\u00e5 egnen.<\/p>\n

Pr\u00e6stens m\u00f8lle havde et lille underfaldshjul og kun lidt jord, og de tre m\u00f8llere, der f\u00e6stede m\u00f8llen, klarede sig kun d\u00e5rligt. 1610 anf\u00f8res, at m\u00f8lleren Kristen Lassen ingen avl havde.<\/p>\n

Derefter var m\u00f8llen i 6-7 \u00e5r f\u00e6stet af Peder Ibsen, den senere Bordingm\u00f8ller, og han fortalte selv, at m\u00f8llen kun havde ringe vand, hvorfor han m\u00e5tte forlade den.<\/p>\n

If\u00f8lge skattemandtallet 1620 var m\u00f8llen, som Johan M\u00f8ller sidst havde iboet, uden avl og \u00f8de; det skyldtes stridigheder om dens tilh\u00f8rsforhold. 1618 var omtalte Niels Rasmussen Winter blevet voksen og tjente i Refshale; han og broderen Peder i Kragelund anlagde ved herredsskriver Peder Nielsen Skriver i Stagshede, Kragelund sogn, sag mod udstederen og modtageren af sk\u00f8det 1602. Pr\u00e6stens s\u00f8n, Jens Andersen i N\u00f8rlund, d\u00f8d 1653, kom til stede ved landstinget og fremlagde sk\u00f8det, som Obi Hansen vedkendte sig at have udstedt. Da det var hjemmegjort, og ejendommen ikke var lovbudt, blev sk\u00f8det kendt for magtesl\u00f8st at v\u00e6re.<\/p>\n

Endvidere blev br\u00f8drene Winters halvbroder, Jens Pedersen i Sinding, st\u00e6vnet, fordi han 1602 havde pantsat sine halvs\u00f8skendes bondeeje for 20 gode daler. Dette pantebrev blev ogs\u00e5 kendt magtesl\u00f8st.<\/p>\n

Som erstatning til hr. Anders Jensen m\u00e5tte Obi Hansen og Jens Pedersen udl\u00e6gge deres andel i Elb\u00e6k if\u00f8lge sk\u00f8de af 17.11.1618. Med held blandede Niels Winter 1619 sig i dette, idet han p\u00e5stod, at halvbroderen allerede 15.5.1618 p\u00e5 herredstinget havde lovet ham sin part for 6 slettedaler, og at stedfaderen kun besad sin datter Kirsten Obisdatters andel og ikke havde ret til at s\u00e6lge den, hvorfor ogs\u00e5 disse sk\u00f8der blev kendt magtesl\u00f8se.<\/p>\n

Nu havde Niels f\u00e5et blod p\u00e5 tanden, og 1620 var det sk\u00f8det af 1603 og dommen af 1598, det drejede sig om. I f\u00f8rste omgang blev sagen udsat, da st\u00e6vningen ikke var i orden. Senere p\u00e5 \u00e5ret fors\u00f8gtes igen, og det er fra denne retssag, de gamle dokumenter kendes. Niels Rasmussen Winter og broderen Peder samt s\u00f8steren Anne, gift med Niels Lauridsen i Sindbjerggard, og halvs\u00f8steren Anne Pedersdatter, gift med Milter Rasmussen i Engesvang, indst\u00e6vnede nu Peder Pig, Stig S\u00f8rensens arvinger og Gertrud S\u00f8rensdatter; sidstn\u00e6vnte boede i Elb\u00e6k og betalte sk\u00e6ppeskyld til arvingerne, hvorom hun og 2 s\u00f8nner havde afgivet vidne til Jens Andersen i N\u00f8rlund p\u00e5 faderen, hr. Anders vegne, at i 21 \u00e5r havde hun betalt landgilde af 1\/3 Elb\u00e6k til Stig S\u00f8rensen og derefter til hr. Anders, der dog ved Hids herreds ting 26.10.1618 havde afsluttet kontrakt med Niels Winter om, at denne dette \u00e5r skulle have skyld af 2 parter. Selv om det ogs\u00e5 anf\u00f8res, at Stig som herredsskriver \u00bbselv skrev og forseglede de gamle dokumenter\u00ab, d\u00f8mtes Niels Winter og medarvinger dog til at udstede sk\u00f8de n\u00e6ste Hids herreds tingdag p\u00e5 al deres rettighed i Elb\u00e6k og Klode mark mod 96 daler kurant til Jens Andersen i N\u00f8rlund. Han fik dog vist ingen s\u00e6rlig gl\u00e6de af m\u00f8llen, der l\u00e5 \u00f8de hen til 1638.<\/p>\n

P\u00e5 Elb\u00e6k boede if\u00f8lge skattemandtal 1610 og 1620 forn\u00e6vnte Gertrud S\u00f8rensdatter, og p\u00e5 Klode mark var der ogs\u00e5 bygget et hus, beboet af Michel Jensen. F\u00f8rst i 1625 havde myndighederne f\u00e5et \u00f8jnene op for, at her var et nyt skatteobjekt. 6 gode m\u00e6nd stod for Hids herreds ting 26.7. i625 og vidnede, at de var forlangt til at s\u00e6tte leding og landgilde p\u00e5 Elb\u00e6k og Klode og sidste onsdag var p\u00e5 \u00e5stederne, og \u00bbda satte de ejendommene hver for 2 skp. rug og 4 hvid leding til kongen og ej syntes, de kunne svare mere, da de i gammel tid er tagen fra 2 g\u00e5rde i Engesvang.\u00ab<\/p>\n

I l630erne ejedes m\u00f8llestedet af Michel Hansen i Stenholt, der var kommet hertil 1630 og havde afl\u00f8st tidligere omtalte S\u00f8ren Nielsen, der var flyttet til Batum i Sailing, og han solgte det til S\u00f8ren Mortensen i Engesvang, der var fra Karup. Han var blevet gift med Milter Rasmussens enke, Anne Pedersdatter, og havde 27.4.1624 f\u00e5et sk\u00f8de p\u00e5 g\u00e5den i Engesvang.<\/p>\n

Hele egnen var da h\u00e6rget efter krigen, bl.a. var alle bosteder i Engesvang afbr\u00e6ndt. S\u00f8ren Mortensen byggede 1638 Klode m\u00f8lle op med overfaldshjul og faldh\u00f8jde p\u00e5 3 alen 1 kvarter (2 meter), hvorfor vandet tr\u00e6ngte l\u00e6ngere mod \u00f8st i dalen end nogen sinde; det m\u00e6rkedes s\u00e5 meget mere, som dammen i lange tider havde v\u00e6ret helt tomt, og Michel Hansen i Stenholt, der 1\u00e5 som nabo mod nord, anlagde 1641 sag mod S\u00f8ren Mortensen og m\u00f8lleren S\u00f8ren Madsen og fik dem d\u00f8mt. Sagen gik 1643 videre til Landstinget, og her fremlagdes en r\u00e6kke tingsvidner, som vi kan takke for vor viden om m\u00f8llens oprindelse. M\u00f8lledammen oversv\u00f8mmede 200 alen mere af dalen end f\u00f8r, og yderligere 300 alen l\u00e6ngere op forringedes h\u00f8avlen med 6-9 l\u00e6s; flere m\u00e6nd, bl.a. Peder Ibsen i Bording m\u00f8lle, der kunne mindes 30-40 \u00e5r og kendte Klode m\u00f8llested, f\u00f8r den f\u00f8rste m\u00f8lle byggedes, vidnede, at m\u00f8llen for havde haft underfa1dskv\u00e6rn; Jens Christensen i Bording by var med, det f\u00f8rste salig hr. Anders Jensen byggede Klode m\u00f8lle og hug og gjorde med f\u00e6mon, og da blev den gjort til en liden nederfaldskv\u00e6rn, og al den tid, salig hr. Anders levede, var det en overfaldskv\u00e6rn og havde ikke h\u00f8jere opstemning, end til den lyngbakke osten Klode m\u00f8lle, som Stenholt enge edtaget, for end nu for halvtredie \u00e5rs tid siden S\u00f8ren Mortensen i Engesvang haver opbygget en overfa1dskv\u00e6rn og har opstemmet vandet p\u00e5 Stenholt enge. S\u00f8ren Poulsen i Skygge vidnede, at i h\u00f8st forleden kom S\u00f8ren Mortensen og Michel Hansen til ham ved Kragelund kirke, og de beg\u00e6rede, at han ville g\u00e5 med dem til Engesvang \u00e5, hvor S\u00f8ren Mortensen ville udl\u00e6gge Michel Hansen til bil\u00e6ggelse af en tvist om Klode m\u00f8lles opstemning 2 engs kroge liggende s\u00f8nden for \u00e5en \u00f8sten for deres kirkevej og en liden krog norden \u00e5en plus en hat til Michel og kl\u00e6de til en tr\u00f8je til hans hustru; men sk\u00f8nt to andre vidnede det samme, ben\u00e6gtede S\u00f8ren Mortensen det hele.<\/p>\n

S\u00f8rens tingsvidner var ikke s\u00e5 gode, og sagen gik ham imod. Inden vi forlader ham, kan n\u00e6vnes, at han ogs\u00e5 var romand i Engesvang og husede de vejfarende, 1640 s\u00e5ledes to prinsesser p\u00e5 vej til bryllup i Viborg; ved tronf\u00f8lgerparrets bes\u00f8g i 1643 f\u00e5r han betaling for 5 t\u00f8nder \u00f8l.<\/p>\n

If\u00f8lge skattemandtallet 1650 beboedes m\u00f8llen af Jens M\u00f8ller, der ogs\u00e5 var her ved matriklen 1664, da den gamle afgift anf\u00f8res som 12 tdr. mel og hartkornet som 6-0-0-0.<\/p>\n

S\u00f8ren Mortensens g\u00e5rd i Engesvang og Klode m\u00f8lle overtoges af steds\u00f8nnen Niels Miltersen, s\u00f8n af Anne Pedersdatter og Milter Rasmussen, der n\u00e6vnes i Engesvang 1610 og 1620. Niels solgte 20.5.1656 g\u00e5rden til Christen Michelsen i N\u00f8rlund og 1663 m\u00f8llen: For dom stod Niels Miltersen, borger og indv\u00e5ner i Holstebro, og solgte til vell\u00e6rde hr. Christen Andersen, pr\u00e6st i Sunds, hans hustru Abelone Jacobsdatter Barfod, datter af Jacob Mortensen<\/p>\n

Barfod i Bjodstrup, herredsfoged i Hammerum herred fra for 1625 til sin d\u00f8d 23.5.1656) sin bondem\u00f8lle, som kaldes Kloed med damb og dambs bund, floed og floedem\u00e5l\u2026\u00ab.<\/p>\n

Det tidligere n\u00e6vnte Klode bol beboedes 1610 og 1620 af Michel Jensen, 1640 og 1664 af Niels Michelsen, hvilket sidste \u00e5r de to skp.. rug og 4 alh. leding omregnedes til hartkorn 0-2-1 \u2013 1, og bondeskylden 3 skp. byg udtrykkelig siges ikke at v\u00e6re beregnet. Alligevel bortsk\u00f8dedes bondeskylden 15.12.1663 af ovenn\u00e6vnte Niels Miltersen til Christen Jensen i Klode og hustru, Kirsten Miltersdatter, der dog, boende i Ilskov, allerede 27.6. lovb\u00f8d til sine b\u00f8rn Peder, Milter (1639-1702, g\u00e5rdmand i Ilskov, Las, Knud samt Kirsten, og 29.8.1665 solgte bolet til n\u00e6vnte Christen Michelsen i Engesvang, der var s\u00f8n af Michel Jensen i Ravnholt, Thorning sogn, som han havde f\u00e6stet 1630. Her n\u00e6vnedes skellene: \u00bbSamme Klode bol er begreben i sin jords kreds fra den vestre side til den gamle adelvej \u00f8sten Klode m\u00f8lle og \u00f8sten p\u00e5 til den vie-busk til Engesvang markskel vedtager og s\u00f8nder p\u00e5 til den liden dal norden adelvejen kaldet R\u00f8nikedal og siden sydvest p\u00e5 til en sort h\u00f8j eller kn\u00f8s liggende mellem Engesvang, Elb\u00e6k og Klode mark og siden nordvest p\u00e5 til en vej, som g\u00e5r fra Elb\u00e6k hule(vej) under bakken og til Klode m\u00f8lle.\u00ab<\/p>\n

Herligheden af Klode bol og m\u00f8lle tilh\u00f8rte imidlertid kronen, der 11.8.1664 bortsk\u00f8dede den med tilbagek\u00f8bsret til Kirsten Clausdatter Wildschyt, d\u00f8d 1670, enke efter Laurits Madsen Lime, d\u00f8d 1661, toldskriver ved \u00d8resund i Helsing\u00f8r, sammen med meget andet b\u00f8ndergods i Vrads, Nr. Snede, Ejstrup, Bording, Ikast, Kragelund og Thorning sogne, ialt for 16.000 rdl. 1673 ejedes herligheden af bolet af general Otto Pogwisch til Salt\u00f8, og 1675 solgtes den af Silkeborgs amtmand, Ebbe Gyldenstjerne, til forpagter p\u00e5 Palsg\u00e5rd Peder Hansen, der, inden markbogen til matriklen udarbejdedes 1683, havde solgt til Peter Luxdorph til Fjellebro, landsdommer p\u00e5 Fyn.<\/p>\n

Christen Michelsen ejede stadig bondeskylden, og det opdyrkede areal bestod af 25 tdr. land; dog havde tidligere 4 tdr. land ved Klode m\u00f8lledams s\u00f8ndre side v\u00e6ret opdyrket, men var sprunget i lyng for 30 \u00e5r siden. Det samlede areal var sikkert det samme som ved udskiftningen, ca. 230 tdr. land.<\/p>\n

B\u00e5de herligheden og bondeskylden af m\u00f8llen blev 1673 k\u00f8bt af Anders S\u00f8rensen, hvis sl\u00e6gt
\nvar her i over 100 \u00e5r. Hvor han stammer fra, er et \u00e5bent sp\u00f8rgsmal; den eneste mand af
\ndette almindelige navn i de store registre til Viborg landstings sk\u00f8de- og panteprotokoller boede
\n1669 som forpagter p\u00e5 den lille herreg\u00e5rd Herpingg\u00e5rd i Trans sogn, Vandfuld herred, og hans
\nforsvinden derfra inden matriklen 1688 kunne m\u00e5ske forklares ved, at han k\u00f8bte b\u00e5de bondeskyld og herlighed i Klode m\u00f8lle, dengang en ikke ringe handel for en bonde.<\/p>\n

Anders S\u00f8rensen n\u00e6vnes 1681 i en sag, hvor de Skygge bym\u00e6nd klager over, at han, Christen Michelsen i Klode, Christen Christensen i Elb\u00e6k og Niels Andersen i Bording m\u00f8lle og de B\u00f8gelund bym\u00e6nd lader deres kv\u00e6g drive og \u00bbhvoltr\u00e6de\u00ab deres bl\u00f8de enge, den fattige
\nmand til stor skade.<\/p>\n

Ved opm\u00e5lingen 1683 1\u00e5 der til m\u00f8llen 6 tdr. land opdyrket jord og 3 \u00bd tdr. land hede.<\/p>\n

Endvidere kunne der avles 2 l\u00f8s moseh\u00f8 og gr\u00e6sses 4 stk. kv\u00e6g eller b\u00e6ster. Ildebr\u00e6ndsel
\nkunne kun f\u00e5s mod betaling hos omliggende naboer. M\u00f8llen blev beskrevet s\u00e5ledes: \u00bbVandet,
\nsom driver m\u00f8llen, kommer fra Boelund s\u00f8e og l\u00f8ber vest og nord p\u00e5 i den store \u00e5, som l\u00f8ber
\ni fjorden ved Skive. En liden overfaldskv\u00e6rn med 1 inden-hjul og 1 uden-hjul. Begge stenene er 7 kvarter brede og 1 kvarter tykke. M\u00f8llens distrikt best\u00e5r af nogen ringe s\u00f8gning af Kragelund sogn; Bording m\u00f8lle ligger strax p\u00e5 den vestre side. Udi m\u00f8lledammen kan der fanges skaller, n\u00e5r de leger. N\u00e5r t\u00f8rre somre eller langvarig og bestandig frost om vinteren indfalder, da kan efter m\u00f8llerens beretning m\u00f8llen st\u00e5 ugavnlig.\u00ab Ved bed\u00f8mmelsen af disse oplysninger m\u00e5 dog erindres, at det drejede sig om en slags selvangivelse!<\/p>\n

Konkurrencen mellem Bording og Klode m\u00f8ller gav sig ogs\u00e5 udslag i en forligsakkord af 29.8.1683, hvori den Bording m\u00f8ller fraskrev sig retten til at forlange, at Elb\u00e6k b\u00e6ks l\u00f8b skulle l\u00f8be i Bording m\u00f8lles dam, og forpligtede sig til at afkaste l\u00f8bet. Denne sag optoges igen i 1700-tallet; det bem\u00e6rkes, at det hverken kunne skade eller gavne Klode m\u00f8lles vandforsyning, da det gravede l\u00f8b var langt neden for Klode m\u00f8lle. Alts\u00e5 drejede det sig kun om br\u00f8dnid.<\/p>\n

Af Anders S\u00f8rensens b\u00f8rn kendes 3:<\/p>\n

1) Kirsten Andersdatter var gift med Peder Christensen Sillebjerg i Stenholt. Deres s\u00f8n,
\nKristen Pedersen, var 1700 allerede voksen, idet hans mosters mand, Niels J\u00f8rgensen i Klode
\nm\u00f8lle, 1704 erkl\u00e6rede, at han havde tjent sin mor-broder, Christen Andersen p\u00e5 H\u00f8jris, som
\navlskarl i 3 \u00e5r. I januar 1705 foregik f\u00f8lgende optrin med Christen som hovedfigur: Han havde
\nfaderen samt Mads Christensen Elbech i Bording med i Ibsg\u00e5rd, N\u00f8rre Snede sogn, p\u00e5
\nfrierf\u00e6rd hos Anders lbsga\u00e5rds steddatter, Inger Michelsdatter, og de havde hartad afsluttet
\nforhandlingen med pigens mor-broder, Laurits Nielsen, da l\u00f8jtnant Burm\u00fcller i Nr. Snede under major Maisners kompagni samt 2 korporaler med dragen k\u00e5rde i den ene h\u00e5nd og pistol i den anden kom styrtende ind i den lille stue for at tage frieren med magt til at springe soldat ved landmilitsen. Faderen reddede dog i f\u00f8rste omgang s\u00f8nnen ved at stille en kaution p\u00e5 100 rdl. for ham. Christen Gi\u00f8rup af Aalborg som fuldm\u00e6gtig for Christen Andersen Byggum af
\nViborg (1668-1734, senere herredsfoged i Skast herred, begravet i Bryndum), der atter var
\nfuldm\u00e6gtig over H\u00f8jris gods, reddede ham endeligt ved at bevise, at han de sidste \u00e5r havde
\nopholdt sig p\u00e5 familiens gods.<\/p>\n

Peter Christensen Holdga\u00e5rd, Stenholt, anklagede 1 708 m\u00f8llerfolkene for nogle utilb\u00f8rlige
\nord om penge, som deres pige har bragt fra m\u00f8llen og leveret Peder Holdga\u00e5rd og hans mor
\nimod m\u00f8llerfolkenes vilje, men m\u00f8llerkonen meddelte retten, at hun ikke kendte noget dertil, ej heller havde noget andet end \u00e6rligt og godt at beskylde Peder Holdga\u00e5rd eller hans mor for.<\/p>\n

Der var to Peder Christensen er i Stenholt, hvoraf den ene havde tilnavnet Holdgaard, og den anden optr\u00e5dte som kaldsmand i sagen. Hvem der er hvem, kan ikke afg\u00f8ores, men det m\u00e5 siges at v\u00e6re underligt, at det mulige sl\u00e6gtsskab ikke n\u00e6vnes i sagen.<\/p>\n

2) Christen Andersen var hjemme hos faderen i Klode m\u00f8lle 1685, og 1690 var han forpagter p\u00e5 Astrup i Salling. 1692 k\u00f8bte han g\u00e5rden H\u00f8jris, Ikast Sogn.<\/p>\n

H\u00f8jris ejedes af Jens Sehested til Holmg\u00e5rd i M\u00f8borg sogn og bortsk\u00f8dedes 17.3.1692 af hans enke, Sophie Gyldenstjerne, og Axel Sehested til Timg\u00e5rd p\u00e5 b\u00f8rnenes vegne til Christen
\nAndersen M\u00f8ller, der da v\u00e5r forpagter p\u00e5 Holm, sammen med en del andet b\u00f8ndergods i Tulstrup, G\u00f8ode, Isen og Isenvad. P\u00e5 dette grundlag gjorde Christen Andersen H\u00f8jris til hovedg\u00e5rd og k\u00f8bte 1697 af Christoffer Jochum Giese til Gieseg\u00e5rd ved Ringsted 1 g\u00e5rd i R\u00f8nholt og 1 g\u00e5rd i Bording by. Senere k\u00f8bte han ca. 20 tdr. hartkorn og 3 huse i Hestlund og g\u00e5rde i Faurholt og Suderb\u00e6k samt bondeskylden i den \u00f8stligste g\u00e5rd i Engesvang (f\u00e6ster:
\nMogens Pedersen). Han var ved sin d\u00f8d 1705 ejer af ialt 77 tdr. hartkorn, et p\u00e6nt lille gods.<\/p>\n

Han havde v\u00e6ret gift med Kirsten Nielsdatter, hvis helbroder, Chresten Nielsen Elkj\u00e6r ejede
\nbondegods i Bording, og af hendes halvbr\u00f8dre ejede Hans Hansen Frostlevg\u00e5rd p\u00e5 Mors, mens S\u00f8ren Hansen var forpagter p\u00e5 Nr. Elkj\u00e6r i Vendsyssel. Disse solgte 6.4.1705 deres
\narvepart efter s\u00f8steren til Niels J\u00f8rgensen i Klode m\u00f8lle, som var gift med Christen Andersens
\ns\u00f8ster og derfor var i besiddelse af en arvedel.<\/p>\n

3) Anne Andersdatter hed datteren, der var gift med Niels J\u00f8rgensen, som var f\u00f8dt i g\u00e5rden
\nMoselund i Funder sogn. De overtog Klode m\u00f8lle ved sk\u00f8de 24.7.1693 fra Anders S\u00f8rensen.
\nNiels var alts\u00e5 godt i vej og kunne derfor sagtens 4.9. samme \u00e5r sammen med sine s\u00f8skende,
\nMaren, gift med Jens Jensen i Guldforhoved, og Johanne, gift med Niels Simonsen i Refshale,
\ngive afkald til broderen Peder Jorgensen i Moselund p\u00e5 al arv. Niels begyndte ogs\u00e5 at samle p\u00e5 g\u00e5rde, idet han 4.10.1699 fik sk\u00f8de p\u00e5 en g\u00e5rd og et hus i Nr. Snede af Christen Bertelsen
\nDons i Knudstrup, der havde arvet det efter sin far ved skifte 30.7.1677.12.7.1703 l\u00e5nte Niels
\n100 rdl. til Mads Christensen Elbech i Bording by, der ogs\u00e5 ejede sin f\u00f8deg\u00e5rd Elb\u00e6k if\u00f8lge
\nsk\u00f8de af 5.9.1697. Denne g\u00e5rd ejedes 1653 af Jens Andersen i N\u00f8rrelund (efter faderen, hr. Anders Jensen i Bording) og hustru, Anne Pedersdatter, der senere \u00e6gtede omtalte Christen
\nMichelsen i Engesvang, hvis datter, Karen og svigers\u00f8n, S\u00f8ren Enevoldsen, matte n\u00f8jes med
\ng\u00e5rden der. Endelig 16.12.1704 k\u00f8bte Niels for 45 daler Klode bol, af hartkorn 1-3-2-1, som
\nder ingen bygning var p\u00e5, og som han selv havde i f\u00e6ste, af borgrnester Stefan Rasmussen
\nHofga\u00e5rd i Horsens, der havde arvet det efter sin svigerfar, borgmester J\u00f8rgen Hansen Hoxbro
\nHorsens, der atter havde k\u00f8bt bondeskylden af foran omtalte Christen Michelsen og herligheden 9.10.1685 af landsdommer Luxdorph. Til sidst l\u00e6gger han slutstenen p\u00e5 sit v\u00e6rk ved, som omtalt, 1705 at erhverve H\u00f8jris g\u00e5rd og gods.<\/p>\n

Forn\u00f8jelsen ved at v\u00e6re herremand blev dog kun kort, thi \u00e5ret efter blev Niels J\u00f8rgensen
\nhovedpersonen i det l\u00e6nge huskede og ofte omtalte morddrama i Klode m\u00f8lle 1706.<\/p>\n

En skibsmand, Niels Pedersen, var p\u00e5 vej nordfra til Flensborg og tog tirsdag den 18. maj
\n1706 om aftenen ind i Klode m\u00f8lle, hvor der vel allerede dengang holdtes kro, for at vente p\u00e5
\nvognlejlighed til Holsten. Natten mellem onsdag og torsdag, den 20. maj 1706 \u2013 ikke 19. maj
\n1705, som alle hidtil har meddelt \u2013 klokken 1 slog han m\u00f8lleren og m\u00f8llerkonen ned; hun kom
\nsig langt om l\u00e6nge af de sv\u00e6re s\u00e5r, hvorimod Niels J\u00f8rgensen blev myrdet p\u00e5 stedet: Morderen flygtede mod vest til Kollund og Fjederholt, syd for Herning, hvor han spurgte om vej til T\u00f8nder; han havde blod p\u00e5 den h\u00f8jre arm. Thomas Thomasen Lund p\u00e5 H\u00f8jris (forpagter, f\u00f8rhen selvejer af bondeskyld og herlighed i Gjellerup, 1720 herremand til Slumstrup), Jens Christensen og Christen Jensen af Tulstrup og Christen Madsen Remme af Remme ledte dagene efter mordet helt ad Foldingbro til efter morderen. De kom ogs\u00e5 til S\u00f8nder Omme og\u00b4talte med en mand af Hallingb\u00e6k, som vidnede, at 20. maj kl. 12 middag var morderen der.<\/p>\n

Onsdag den 26. maj fremkom for retten Hans Hansen Rosborg, ridefoged p\u00e5 Randrup (for
\n1699-1707, derefter fuldm\u00e6gtig p\u00e5 Katholm og 1710 forpagter af flere amters komsumptions
\nskatter). Som fuldm\u00e6gtig for m\u00f8llerenken, udn\u00e6vnt af m\u00f8llerens broder, Peder J\u00f8rgensen
\nMoselund, fik han af retten udn\u00e6vnt 8 sandem\u00e6nd til at g\u00f8re deres forretninger i mordsagen
\nefter loven, hvorefter han lod lyse 1. gang efter morderen. 31.5. lystes 2. gang og 7.6.3. gang, hvorefter sagen opsattes til 12.7. og da igen 14 dage til 26.7. Da meddeltes, at morderen er blevet fanget i Husum og har tilst\u00e5et, samt at han er her til stede og kr\u00e6ves d\u00f8mt. If\u00f8lge kongebrev udstedt 28.6.1706 af Frederik IV til amtm\u00e6ndene og amtsskriverne fra Slesvig og nordp\u00e5 blev de gjort ansvarlig for morderens tilstedev\u00e6relse og fik ordre til at stille mandskab, heste og vogn til r\u00e5dighed for Hans Rosborg, der skulle f\u00f8re morderen den lange vej til Viborg, hvor ligeledes borgmester og byfoged fik ordre til at holde fangen i forvaring til sagens udfald. P\u00e5 Lysg\u00e5rd-Hids herreds ting d\u00f8mte herredsfoged Hans Brochmann og de otte sandem\u00e6nd den 26. juli 1706, at Niels Pedersen havde forbrudt sit liv og f\u00f8rst skulle have sin h\u00f8jre hand afhugget, s\u00e5 hovedet i lige m\u00e5de med \u00f8kse, og hans krop siden l\u00e6gges p\u00e5 stejle, og hovedet og h\u00e5nden tillige med morderkniven s\u00e6ttes p\u00e5 en stage over legemet, alt ved Klode m\u00f8lle p\u00e5 den nordre side af m\u00f8llen ved landevejen. Morderens eventuelle ejendom tilfaldt den myrdedes arvinger, og skarpretterens sal\u00e6r var for h\u00e5nden 4 rdl., for hovedet 8 rdl., for stejling 7 rdl. og for stagen 4 rdl. D\u00f8dsstraffe skulle ogs\u00e5 for landstinget, og 18. august 1706 p\u00e5d\u00f8mtes sagen af fire landsdommere; ogs\u00e5 her f\u00f8rtes sagen af Hans Rosborg. Her kom endvidere frem, at Niels Pedersen nogen tid f\u00f8r kvalte Christen Lauridsen af Brusg\u00e5rd i Slet herred i hans egen halsklud, mens de fulgtes ad p\u00e5 vejen mellem Brusg\u00e5rd og Skarpsalling, fordi manden havde truet ham med so!datertjeneste. Endvidere tilstod han, at det var hans fors\u00e6t ogs\u00e5 at dr\u00e6be m\u00f8llerkonen i Klode for derefter at stj\u00e6le de midler, han kunne finde. Hun slap, hvilket var meget heldigt for meddeleren af disse linjer, idet hun f\u00f8rst senere f\u00f8dte hans stamfader! Landstingets dombog er nu borte, men underretsdommen m\u00e5 v\u00e6re blevet stadf\u00e6stet, thi sidst i august 1706 henrettedes morderen i n\u00e6rheden af Klode m\u00f8lle p\u00e5 den h\u00f8j, som foran er omtalt som skel mellem Engesvang, Elb\u00e6k og Klode.<\/p>\n

Her er selve mordet kun kort refereret med en noget fyldigere redeg\u00f8relse for retsforf\u00f8lgelsen, da sagen ofte har v\u00e6ret beskrevet tidligere, bedst og som den f\u00f8rste, der har benyttet herredsrettens protokoller, af Jeppe Aakj\u00e6r, efter hvem alle senere berettere mere eller mindre har skrevet af og ovetaget det forkerte \u00e5rstal 1705, som heller ikke passer med den om mordet digtede skillingsvise, dateret 1706, hvoraf et eksemplar opbevares i Herning museum.<\/p>\n

Den myrdede Niels J\u00f8rgensen begravedes p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd, hvor der i jorden p\u00e5 nordsiden af kirken 1800-tallet blev fundet en stor flad sandsten, lagt over ham, men den
\nsmuldrede hen kort tid efter optagelsen.<\/p>\n

Den stakkels enke fik snart rippet op i sagen, thi allerede 13. september 1706 blev hun st\u00e6vnet af Hans Thomesen Str\u00f8mberg til Vinderslevg\u00e5rd (1701 \u2013 19) som herlighedsejer for b\u00f8ndeme i Engesvang i anledning af at hun imod advarsel havde bem\u00e6gtiget sig et stykke grund og ejendom, liggende p\u00e5 Engesvangjord og samtlige Engesvangm\u00e6nd tilh\u00f8rende, og derp\u00e5 ladet s\u00e6tte stejle og rettet den morder Niels Pedersen. Tingsvidne af 1625 og sk\u00f8der af 1663 og 1665 fremlagdes, og skellene deri n\u00e6vnedes. S\u00f8ren Enevoldsen, Michel Nielsen og Peder Nielsen af Engesvang vidnede, at marken, som stejlen stod p\u00e5, tilh\u00f8rte Engesvang by og ej Klode, 20. september meldte marksynet, at stejlen stod nogle og tredive favne inde p\u00e5 Engesvang mark, og endelig vidnede Erik Nielsen i Tulstrup, der mindedes 60 \u00e5r, og manden V. Moselund, Bording sogn, der mindedes 42 \u00e5r, den 22. november, at Sorteh\u00f8j havde trebunden skelsten og dannede skel mellem Engesvang, Klode og Elb\u00e6k marker. Sagen endte med at g\u00e5 Anne Andersdatter imod.<\/p>\n

I april 1707 anlagde Anne selv som godsejer til H\u00f8jris ved sin fuldm\u00e6gtig, Hans Rosborg, sag mod Christen Nielsen, m\u00f8ller i Bording m\u00f8lle. Denne havde, da den f\u00f8rste indrullering skete ved Landmilitsen 1701, \u00f8nsket at komme i l\u00e6gd med salig Christen Andersen til H\u00f8jris for at undg\u00e5 at blive lagt sammen med andre langtfra liggende, og til geng\u00e6ld lovet, at n\u00e5r Peder Pedersen, som den 3. i l\u00e6gdet, Erik Pedersen i R\u00f8nholt (f\u00f8ster 1688 under Frederik Finck, kr\u00e6rnmer i T\u00f8nder, 25.5.1694 selvejer), havde skaffet som landsoldat, enten udgik af rullen eller p\u00e5 anden m\u00e5de blev kasseret, da at skaffe en mand i stedet. L\u00f8ftet havde Christen Nielsen sikkert glemt, endsk\u00f8nt det ved en skrivelse af 23.10.1706 fra de deputerede ved sessionen i Hoistebro var blevet forlangt af ham, at han skulle skaffe en anden karl i Peder Pedersens sted inden tre uger. Den Bording m\u00f8ller m\u00e5 vel have syntes, at H\u00f8jris skulle levere soldat denne gang, hvilket kunne v\u00e6re meget rimeligt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at H\u00f8jris havde langt det st\u00f8rste hartkorn af l\u00e6gd-trekl\u00f8veret, men han blev bel\u00e6rt om noget andet, hvilket jo ogs\u00e5 var rimeligt, da man ikke kan l\u00f8be fra sit ord.<\/p>\n

Ved obligation af 28.6.1707 l\u00e5ner m\u00f8llerenken 400 rdl. afborg mester Stefan Rasmussen H\u00f8jgaard i Horsens mod sikkerhed i Klode m\u00f8lle (htk. 3-7-0-0) og Klode hus (htk. 1-3-2-1). Som lavv\u00e6rge underskriver hendes k\u00e6re svoger, Christen Andersen Bonde i Kragelund (muligvis gift med et fjerde barn af Anders S\u00f8rensen, Klode m\u00f8lle), og som hendes tro forlover og selvskyldner anf\u00f8res \u00bbhendes tilkommende, velagtede Christen Madsen Remme\u00ab, en af de m\u00e6nd, der, som forhen anf\u00f8rt, \u00e5ret for havde v\u00e6ret med til at lede efter hendes mands morder. Kort tid efter m\u00e5 de v\u00e6re blevet gift, og den 8. december samme \u00e5r er det Christen Madsen, der skriver under p\u00e5 et l\u00e5n p\u00e5 300 sletdaler af Palle Christensen i Lille Toftlund, Ikast sogn, med pant i Brendg\u00e5rd, Herning sogn, som ellers ikke ses at h\u00f8re til H\u00f8jris-godset, og Lassesg\u00e5rd i Ikast sogn med hans br\u00f8dre Jens og Peder Madsen i Remme samt Poul Pallesen Toftlund og Jens Madsen i Nederhold som vitterlighedsvidner.<\/p>\n

I mellemtiden, 1. september, var skiftet efter den myrdede m\u00f8ller blevet afsluttet; selve skiftet kendes ikke, da skifteprotokollen er g\u00e5et tabt, men det kan i hvert fald fastsl\u00e5s, at enken beholder st\u00f8rstedelen af ejendommene, med. H\u00f8jris, mens to s\u00f8nner, J\u00f8rgen og Niels Nielsen, f\u00e5r tilskrevet Klode m\u00f8lle, Isen samt g\u00e5rde i Hestlund, Bording og Engesvang, og d\u00f8trene, Anne og Bodil Nielsdatter, bliver knappet af med en g\u00e5rd i Faurholt til deling.<\/p>\n

Der blev nok ogs\u00e5 udbetalt en del penge; i modsat fald var den nye m\u00f8ller ikke s\u00e5 god en \u00f8konomi som den afgangne, for 2.4.1708 pantsattes alt bondergodset under H\u00f8jris af hartkorn 40 tdr. for et l\u00e5n p\u00e5 1000 rdl. til borgmester Stefan Rasmussen Hofga\u00e5rd i Horsens. Samme pant overtages 6 \u00e5r efter af r\u00e5dmand Laurids Eriksen Riber i Horsens, hvis svigers\u00f8n, borgmester Hans Jochumsen Rodenborg, atter overtager pantet, som aflyses 23.4.1738 med en restg\u00e6ld p\u00e5 godt 500 rdl.<\/p>\n

Den gang som nu var folk ikke mere \u00e6rlige end n\u00f8dvendigt, n\u00e5r det drejede sig om at betale skat. 1710 havde skatteforpagteren, Hans Pedersen af Skj\u00f8rring m\u00f8lle, anlagt sag mod
\nforskellige folk, der havde unddraget sig kroskat, folkeskat og selvejerskat, men Christen
\nMadsen i Klode m\u00f8lle slap igennem ved at fli tingsvidne p\u00e5, at han aldrig havde holdt krohus, selv om han ikke kunne n\u00e6gte undertiden at have en drik br\u00e6ndevin i sit hus til at bev\u00e6rte sine m\u00f8lle-g\u00e6ster med; hans eneste hj\u00e6lp til g\u00e5rdens og m\u00f8llens drift v\u00e5r i\u00f8vrigt en tjenestedreng p\u00e5 11 \u00e5r. 1716 beviste han i samme anledning ved to lodsedler under amtmand Nansens hand, udstedt efter skiftebrevet af 1.9.1707, at Klode m\u00f8lle ejedes af hans steds\u00f8nner. Det gik alts\u00e5 med lidt skattesnyderi, men det nedsatte heller ikke dengang folk i andres omd\u00f8mme, og 1712 blev Christen Madsen valgt til stokkemand ved herredstinget.<\/p>\n

Nabostridigheder var der ogs\u00e5, s\u00e5ledes i 1713 med naboeme mod syd i Engesvang samt Elb\u00e6kg\u00e5rd, der ejedes af Stefan Hofga\u00e5rd og beboedes af Morten Nielsen og Inger Jensdatter, idet Thomesen til Vinderslevg\u00e5rd p\u00e5 Engesvangs og Voerg\u00e5rds m\u00e6nds vegne og Stefan Hofga\u00e5rd for Stenholts og Elb\u00e6ks vedkommende forb\u00f8d m\u00f8lleren at have sit kv\u00e6g g\u00e5ende over skellet, fordi dyrene var bef\u00e6ngt med smitsom kv\u00e6gsyge. 1714 overtr\u00e5dte m\u00f8lleren dette forbud, idet 20 n\u00f8d en onsdag under vogtning af m\u00f8llerens hyrde var blevet set i Stenholts eng. Sagen udsattes flere gange p\u00e5 grund af m\u00f8llerens udeblivelse fra tinget i Hinge, men sagen blev endelig forligt 22.10.1714. p\u00e5 saame tid fik han imidlertid lejlighed til at g\u00f8re geng\u00e6ld, idet han ved sin sagf\u00f8rer, Christen Laursen i Fallindskovhus ved Finderup (f\u00e6stehus under magister Jens Reenberg til Lynderupg\u00e5rd, ber\u00f8mt som Erik Glippings sidste opholdssted f\u00f8r mordet 1286), st\u00e6vnede Morten Nielsen for to optingninger: 1) Den gris, som var fordulgt i Elb\u00e6k, men med Klode m\u00e6rke, 2) en tou-tiist (?) og en skrabe, som var tyvstj\u00e5let i Klode, blev i overv\u00e6relse af Mogens Pedersen i Engesvang, Christen Jensen i Skygge og Christen Olufsen sst. fundet i Elb\u00e6k. Endvidere havde Elb\u00e6k-manden uden f\u00f8je angrebet begge m\u00f8llerd\u00f8trene p\u00e5 deres vej fra kirke. Pr\u00e6sterene Thomas Henningsen i Bording og Carl Ermandinger i Kragelund fik denne sag forligt 29.10.1714 mod, at Morten Nielsen betalte 3 mark til m\u00f8lleren og 2 daler til pigerne. Freden varede dog kun kort, idet Christen Madsen 5.11. samme \u00e5r st\u00e6vnedes for volddrift af 12 stk. kv\u00e6g p\u00e5 E1b\u00e6k. Denne gang m\u00e5tte han ved svogeren Christen Andersen Bondes m\u00e6gling betale 5 rdl. 4 mark til Morten Nielsen og 2 mark til de fattige. Pengene betaltes 5.1.1715 af m\u00f8llerens hustru, d. v.s. de blev lagt ud for hende af Hans Thomesen til Vinderslevg\u00e5rd, thi 7.1.1717 kr\u00e6vedes de og desuden 9 mark, som skyldtes i tiende af m\u00f8llen til godsejeren, og Christen Madsen d\u00f8mtes til at betale.<\/p>\n

En lille kontrovers havde Christen Madsen ogs\u00e5 med Bording-pr\u00e6sten. Han havde Mikkelsdag 1713 f\u00e6stet Jens Jensen, s\u00f8n af Jens Pedersen i R\u00f8nholt, som avlskarl, men Christen Madsen n\u00e6gtede ham afsked og havde endog ved hj\u00e6lp af l\u00e6gdsm\u00e6ndene i Hestlund, hvoraf en var m\u00f8llerens egen bonde, tilsagt Jens at m\u00f8de for sessionen 5.10. Her gik pr\u00e6sten af med sejren, idet karlen ved dom fik udleveret sit fripas, og Christen Madsen m\u00e5tte betale sagens omkostninger med 4 sletdaler.<\/p>\n

Engesvang-b\u00f8ndern med deres herlighedsejer fra Vinderslevg\u00e5rd og Christen Madsen
\nindst\u00e6vnede sidst p\u00e5 sommeren 1717 Bording-f\u00e6sterne med deres ejere, Erik Hofmann og
\nClaus Didrichsen i Horsens, for brug af Engesvang hede, som l\u00e5 bedst for Bording, men \u00f8sten
\nBording \u00e5. Her fremlagdes kong Hans foran omtalte dom, udstedt p\u00e5 Tryggev\u00e6lde 1483, vingsvidner af Hids herreds ting 1561, 21.7.1640 og 26.4.1653 samt dom af Lysg\u00e5rd Hids
\nherreds ting 23.3.1691, hvorigennem Hans Thomesen, Vinderslevg\u00e5rd, mente at have bevist,<\/p>\n

1) hvor langt Engesvang grund og markskel strakte sig, 2) at Bording-m\u00e6ndene havde ydet
\nvillighed for l\u00e5n af heden ved at age h\u00f8 hjem fra H\u00f8jris enge, og 3) at de havde drevet deres f\u00e6
\ni heden. En bem\u00e6rkning, at det havde kostet 5 rdl. at translatere (overs\u00e6tte) n\u00e6vnte domme
\nog vidner, viser, at folk den gang som nu kunne have deres besv\u00e6rligheder med at l\u00e6se
\ngammel skrift! Dommen gik ud p\u00e5, at Bording \u00e5 var rette mark- og herredsskel, og at Bordingfolkene ikke havde ret til f\u00e6drift, t\u00f8rvegr\u00f8ft og lyngslet over \u00e5en; samme dom var
\nblevet afsagt allerede 1691 men man havde ikke s\u00f8rget for at f\u00e5 den h\u00e5ndh\u00e6vet.<\/p>\n

Natten mellem 1. og 2. august 1718 blev en sort hest i fjerde \u00e5r, som Christen Madsen havde haft g\u00e5ende p\u00e5 gr\u00e6s hos sin broder, Peder Madsen i Remme, stj\u00e5let af Christopher Hansen, der var uden fast bop\u00e6l, men havde opholdt sig hos krokonen i B\u00e6kke; han var redet p\u00e5 den sydp\u00e5 til Gi\u00f8rklint, hvor herredsfoged Anders Nielsen Saabye i N\u00f8rre Holsted havde fanget ham og sl\u00e6bt ham til Klode m\u00f8lle, hvor han blev holdt i fangenskab i laden under bevogtning af Christen S\u00f8rensen i Hj\u00f8llund, nuv\u00e6rende Klosterlund, og Morten Nielsen Refshale, men 22.8. s\u00e5 han sit snit til, efter at have f\u00e5et sin fod l\u00f8s af det jern, han var l\u00e5st i, i dagningen at springe ud \u00bbigennem et gav\u00ab, men uheldigvis for ham blev han kort efter fanget i R\u00f8nholt. Han kom for retten s. dag, bekendte frivilligt og blev af herredsfoged Christoffer Lunow og otte meddomsm\u00e6nd d\u00f8mt til at miste sit liv i galgen, hvorfor mestermanden tildeltes 10 rdl., un\u00e6gtelig en straf, der ikke kan sammenlignes med, hvad et brugstyveri af et befordnngsmiddei i dag koster en tankel\u00f8s person.<\/p>\n

Den nye herremand til H\u00f8jris blev alts\u00e5 forel\u00f8big boende p\u00e5 Klode m\u00f8lle, mens herreg\u00e5rden bortforpagtedes. Steddatteren Bodil Nielsdatter, der var f\u00f8dt ca. 1695, blev ca. 1718 gift med Christen Hansen Cramer, broder til pr\u00e6sten Hans Cramer i \u00c5le og f\u00f8dt i Drengsted i S\u00f8nderjylland ca. 1684, og de rykkede da ind p\u00e5 H\u00f8jris, hvor deres s\u00f8n Niels blev f\u00f8dt i for\u00e5ret 1719, men d\u00f8de kort efter, og datteren Ane Kirstine f\u00f8dtes 1720. De flyttede f\u00e5 \u00e5r efter til Faurholt, hvor konen havde arvet halvdelen af en g\u00e5rd ved skiftet efter sin far 1.9.1707 og 10.4.1718 k\u00f8bte den anden halvdel af s\u00f8steren Anne Nielsdatters mand, Jens Christensen N\u00f8rgaard i Vindt m\u00f8lle ved Viborg; de fik 6.4.1725 ogs\u00e5 sk\u00f8de p\u00e5 Tulstrup Bundg\u00e5rd af Christen Madsen Remme. Bodil d\u00f8de i Bundg\u00e5rd 1728 og Christen Hansen 1731 i Faurholt, og da skiftet sluttedes 1732 stod den for\u00e6ldrel\u00f8se 12 \u00e5r gamle Ane Kirstine tilbage med 96 rdl. om hun rejste med sin farbroder, pastor Hans Cramer, til \u00c5le pr\u00e6steg\u00e5rd, eller hvor hun blev af, har trods efters\u00f8gning ikke kunnet fastsl\u00e5s.<\/p>\n

I slutningen af 1 720 erne flyttede ejerparret fra Klode m\u00f8lle ind p\u00e5 H\u00f8jris, hvor de boede deres sidste \u00e5r. Ane Andersdatters d\u00f8d 2.5.1736 efterfulgtes af et k\u00e6mpem\u00e6ssigt skifte og i dens k\u00f8lvand af en retssag, der f\u00f8rst endte ved h\u00f8jesteret 6.2.1743. Hans Hansen Rosborg, som optr\u00e5dte ved mordsagen 1706, havde i mellemtiden svunget sig v\u00e6ldigt op; 1710 er han
\nforpagter af konsumptionsskatterne i flere amter, 1714 forpagter p\u00e5 Norringg\u00e5rd, Foldby sogn,
\nifl. sagnet Niels Ebbesens hjemsted, 1716 ejer af Haraldsmark, Grundfor sogn, og endelig
\n1737 ejer af Frisholt (Orrnstrup), Sahl sogn. Herfra blandede han sig i H\u00f8jrisskiftet, idet han
\nsom kautionist 1738 m\u00e5tte overtage H\u00f8jris p\u00e5 grund af Christen Madsens d\u00e5lige \u00f8konomi. Her var som ved s\u00e5 mange andre skifter opst\u00e5et famili\u00e6re stridigheder, hvor Hans Rosborg hjalp afd\u00f8des b\u00f8rn af f\u00f8rste \u00e6gteskab. Hans opf\u00f8rsel p\u00e5 H\u00f8jris 27.-28. 6.1738 var mildest talt m\u00e6rkelig. Peder S\u00f8rensen i Engesvang s\u00e5, at Rosborg sprang og tumlede imod Christen Madsens sagf\u00f8rer, Mathias Brun (1703-70, forpagter p\u00e5 Randrup og landsfiskal for N\u00f8rrejyl-
\nland), og var heftig sindet uden \u00e5rsag; endvidere at han svor p\u00e5, at sagen skulle for h\u00f8jesteret,
\nog at Christen Madsen \u00bbhverken skulle have Ol eller Erme (?)\u00ab, ja, ikke s\u00e5 meget han kunne
\nvikle om en finger, og at Brun ikke forstod mere end hunden under bordet, n\u00e5r den l\u00f8ftede sin
\nhale op. Rosborg beskyldte Brun for tyveri af en hest ved Ans og sagde: \u00bbDu skal sandelig
\nhave hug, inden du kommer af g\u00e5rden; jeg skal lade to karle prygle din Carnallie.\u00ab 5.7. fangede Rosborgs ridefoged, Johan Busch, p\u00e5 den vilde mark ved vejen Christen Madsen, der var flyttet til Suderb\u00e6k, og bortforte ham til Klode m\u00f8lle, hvor de spiste og drak, og hvor svigerdatteren forsynede Christen Madsen med bedre kl\u00e6der, en vadmels kjortel, str\u00f8mper, sko, hat, kappe og en pudehynde, da hans egne var s\u00e5 ringe, at han n\u00e6ppe havde kunnet skjule sin krop ved arbejdet p\u00e5 marken. Derfra gik rejsen videre til Friisholt, hvorfra han blev l\u00f8sladt 11.7. efter at v\u00e6re aftvunget et forlig.<\/p>\n

Klode m\u00f8lle var i 20 erne blevet overtaget af J\u00f8rgen Nielsen M\u00f8ller, der allerede 1707 havde arvet halvdelen og 24.8.1726 havde k\u00f8bt den anden halvdel af m\u00f8llen af sin broder Niels. Da tingbogen er forsvundet for \u00e5rene 1727-36, har det ikke v\u00e6ret muligt at finde ret meget stof fra hans tid. Dog st\u00e6vner foromtalte Johan Busch, nu p\u00e5 Klausholm, Levring sogn, 14.7.1738 p\u00e5 m\u00f8llerens vegne ang\u00e5ende ulovlig f\u00e6drift og lyngslet i Klode hede Anders Pedersen af Elb\u00e6k med husbond, Peder S\u00f8rensen i Engesvang, der meddelte, at plukkestedet var f\u00e6lles for Klode og Elb\u00e6k; sagen afgjordes efter lige gode vidner p\u00e5 begge sider meget salomonisk p\u00e5 den m\u00e5de, at Elb\u00e6k beholdt t\u00e6kkelyngen, men for eftertiden m\u00e5tte holde sig derfra; og parterne enedes p\u00e6nt, idet Elb\u00e6k-manden lovede at k\u00f8re to l\u00e6s h\u00f8 fra H\u00f8jris enge til Klode m\u00f8lle.<\/p>\n

10. maj 1724 fik Jorgen Nielsen i Klode m\u00f8lle og (f\u00e6tteren?) Anders Pedersen Stenholt, kromand i Engesvang siden 1721, sikkert s\u00f8n af Peder Christensen i Stenholt, hver sk\u00f8de p\u00e5 halvdelen af en g\u00e5rd i R\u00f8nholt. M\u00f8lleren pantsatte 12.4.1736 denne part for 80 rdl. til Christen Poulsen i R\u00f8nholt; dette pant udslettedes 6.4.1741, og dagen efter pantsatte hans enke, Ellen Hansdatter, parten samt en hel g\u00e5rd sammesteds, k\u00f8bt p\u00e5 auktion i H\u00f8jris efter moderen, og g\u00e5rde i Bording og Hestlund, ialt hartkorn 12-2-1-1\u00bd, for 400 rdl. til Lichtenberg p\u00e5 Engelsholm; som hendes lavv\u00e6rge optr\u00e5dte Steen J\u00f8rgensen til Aunsbjerg. M\u00f8lleren var d\u00f8d i 1740, idet amtmanden holdt skifte efter ham 30.11.<\/p>\n

M\u00f8llerenken blev inden 1743 gift med den 15 \u00e5r yngre Chynde Johansen Schmidt, f\u00f8dt 31.3. 1712, s\u00f8n af Johan Chyndesen Schmidt, rektor i \u00c5rhus 1733-52, og Dorothea Pedersdatter Blichfeldt, og student fra \u00c5rhus 1734; han og Frands Knudsen Blichfeldt, pr\u00e6st i Sahl-Gullev, d\u00f8d 23.2.1737, havde holdt prangeri med stude og k\u00f8bt f\u00e6 og sat i gr\u00e6sning i N\u00f8ddelund. Vor gode bekendt, Rosborg til Friisholt, anklagede dem for at have f\u00f8rt kv\u00e6g smittet med lungesot ind p\u00e5 hans gods i Sahl og anlagde 12.12.1737 sag mod pr\u00e6steenken og Chynde Schmidt; denne var dog rejst hjem til \u00c5rhus, men han antog Mathias Brun til forsvarer og indst\u00e6vnedes igen til Friisholt birketing 23.1.1738. Herigennem stammede hans bekendtskab med Rosborgs \u00bbvenner\u00ab i Klode m\u00f8lle. \u2013 Kort efter sit gifterm\u00e5l blev Schmidt kr\u00e6vet for 170 rdl., som hans formand skyldte til d\u00f8dsboet i H\u00f8jris. Nu er Rosborgs ridefoged, Johan Busch, blevet herredsfoged i Hammerum herred, og han m\u00f8dte p\u00e5 Lysg\u00e5rd-Hids herreders ting som fu1dm\u00e6gtig for Chr. Christensen H\u00f8iris af Suderb\u00e6k, Niels J\u00f8rgensens halvbroder.<\/p>\n

1761 d\u00f8de Ellen Hansdatter og blev begravet 5.6., og 6.6. fik enkemanden arveafkald fra stedb\u00f8rnene p\u00e5 arv efter deres far og mor; han havde hastv\u00e6rk, og 11.12.1761 trolovede han sig med Inger Larsdatter, datter af Lars Melgaard i Resendal. Med endnu st\u00f8rre hast fik de en s\u00f8n, Johannes Chyndesen Schmidt, d\u00f8bt 28.2.1762; men hastv\u00e6rk er 1astv\u00e6rk \u2013 moderen blev begravet samme dag! Chynde Schmidt gifiede sig atter 6.7.1764 i Nim ved Horsens med Anne Marie Nielsdatter Lucassen, s\u00f8sterdatter af Hans Schytte, pr\u00e6st i Nim 1750-90, og vist s\u00f8ster til Kasmus Lucassen, kromand i Nim, gift med Annechen, datter af J\u00f8rgen Nielsen og Ellen Hansdatter.<\/p>\n

Fra denne tid haves en beretning om dagliglivet i Klode M\u00f8lle. I sk\u00e6nkestuen opholdt sig Niels Pedersen, selvejerg\u00e5rdmand fra Munklinde, der med sin morbroder, Christen Bonde, og endnu en mand fra Kragelund havde drukket fire halve potter fransk br\u00e6ndevin (cognac). Niels havde betalt 24 sk., men Chynde Schmidt forlangte endnu 9, som han v\u00e6grede sig ved at betale, hvorfor kromanden beslaglagde den hest, han var kommet ridende p\u00e5.. Niels gik da bort h m\u00f8lleg\u00e5rden, langt ud over broen, men blev p\u00e5 m\u00f8llerkonens forb\u00f8n langt om l\u00e6nge kaldt tilbage og fik hesten udleveret; den tilh\u00f8rte hans sviger- og stedfar, Peter Lundum, forhen Bording-m\u00f8ller, nu opholdende sig i Munklinde. Under sk\u00e6nderiet var Schmidt uheldigvis kommet for skade at sige, at Niels Pedersens mor og Peter Lundums nylig afd\u00f8de kone med al hendes afkom var noget pak, ja tyvepak, og det var v\u00e6rre end alt det andet og kostede et sagsan1\u00e6g, der strakte sig over flere m\u00e5neder, hvor kromanden efterh\u00e5nden matte \u00e6de sine egne ord i sig.<\/p>\n

Foruden sin ejendom drev Schmidt halvdelen af den ene g\u00e5rd i Stenholt som f\u00e6ste under Marsvinslund. Han havde ifl. kongeligt brev 15.12.1754, konfirmeret 17.11.1766, lov at opkr\u00e6ve brotold, og han omtales af von Kahlen, der stod for kartoffeltyskernes indrejse i riget, som energisk og velhavende og udm\u00e6rket til at tage sig af Mecklenborgerne. M\u00f8lleren bortsk\u00f8dede 18.4.1767 \u00bd g\u00e5rd i R\u00f8nholt til f\u00e6steren og pantsatte 6.5.1768 1\u00bd g\u00e5rd samme sted for 550 rdl. til Lindenpalm p\u00e5 Tirsb\u00e6k; 4.5. 1768 pantsattes ogs\u00e5 selve m\u00f8llen for 800 rdl.til Jens J\u00f8rgen Bredahl p\u00e5 Vinderslevg\u00e5rd. Efter Schmidts begravelse 16.11.1773 bortsolgtes 26.4.1775 ved auktion 2 halve g\u00e5rde i R\u00f8nholt af enken til Schinkel p\u00e5 Hald, der havde 1800 rdl. til gode ifl. obligation.<\/p>\n

Ved skiftet efter moderen, afsluttet 23.2.1762, havde s\u00f8nnen, Johannes Schmidt, som arv f\u00e5et tillagt 150 rdl., der blev st\u00e5ende i m\u00f8llen. Ved ih\u00e6rdig efters\u00f8gning er det lykkedes at
\nfastsl\u00e5 hans s\u00f8rgelige livssk\u00e6bne; han tog borgerskab som bager i \u00c5rhus 30.9.1793 og d\u00f8de
\ni \u00c5rhus domsogn 8.6.1839 p\u00e5 Fors\u00f8rgelsesstiftelsen, hvor han ifl. skiftet var blevet underholdt
\nen lang \u00e5rr\u00e6kke af fattigv\u00e6senet og aldeles intet havde efterladt sig!<\/p>\n

Den nye m\u00f8llerenke giftede sig 10.11.1775, efter at hendes lavv\u00e6rge, Hans Kj\u00e6rsgaard af N\u00f8rlund, havde fremvist skiftebrev underskrevet af amtmand Scheels fuldm\u00e6gtig, borgmester Car\u00f8e i Randers, med Thomas Johansen Linnemann af Vejle, f\u00f8dt 1745, begravet 12.8.1782, og atter 15.8.1783 med stud. theol. Niels Windfeldt, der 24.6.1786 bortsk\u00f8dede m\u00f8llen til Willads Mehl, hvorved m\u00f8llen, efier at have v\u00e6ret arvet og bortgiftet i over 100 \u00e5r, overgik til fremmede.<\/p>\n

Den nye m\u00f8ller solgte 9.7.1789 m\u00f8llen til Poul \u00d8stergaard, der pantsatte den til David Davidsen i Barrit pr\u00e6steg\u00e5rd og Arild Timmemann fra Mariager, hvilken sidste fik sk\u00f8de 24.6.1799 og 18.6.1804 i K\u00f8benhavn solgte Klode m\u00f8lle til Henrik Langballe, tidligere k\u00f8bmand i \u00c5rhus, som efter p\u00e5 Viborg Snapsting 1807 at have solgt m\u00f8llen til Johan Hansen Sinding, far til den bekendte l\u00e6gpr\u00e6dikant Jeppe Johansen, flyttede til Rosborgg\u00e5rd ved M\u00f8nsted. Fra denne g\u00e5rd stammede den ovenfor flere gange omtalte Hans Rosborg, der havde g\u00e5rden efter faderen Hans Nielsen Rosborg, herredsskriver i Fjends herred og fire gange tipoldefar til Jeppe Aakj\u00e6r.<\/p>\n

Nicolaj Stabell ejede m\u00f8llen 1807-29, og i hans tid blev det \u00e6ldste, bevarede matrikelskort, gengivet s.120-121, tegnet; det viser et tilliggende p\u00e5 ca. 240 tdr. land, best\u00e5ende af et omtrent kvadratlignende stykke med sider p\u00e5 sm\u00e5 20.000 alen, med m\u00f8llen liggende i den nordlige spids og med det nordvestlige og nord\u00f8stlige skel f\u00f8lgende det svingende afl\u00f8b fra Bollund s\u00f8.<\/p>\n

Moiler Stabell fik 21.7.1809 fornyet bevillingen til, mod at vedligeholde broen, at opkr\u00e6ve bropenge, fra 8 sk. ned til 1 sk. af vogne, 1 sk. af hvert par stude og 5 sk. afhver snes f\u00e5r eller svin; derimod skulle g\u00e5ende passere frit. Stabell d\u00f8de 6.10.1849, 73 \u00e5r gammel, hos en broder p\u00e5 \u00d8. Kejlstrup og begravedes p\u00e5 Kragelund kirkeg\u00e5rd lige \u00f8st for kirken. De f\u00f8lgende ejere af Klode m\u00f8lle var 1829-32 Handberg og 1832-38 Mathias Lund, for hvem hele m\u00f8len br\u00e6ndte 12.6.1836; f\u00e5 dage efter br\u00e6ndte for\u00f8vrigt ogs\u00e5 den gamle konkurrent, Bording m\u00f8lle. 24.3.1857 br\u00e6ndte igen to udhuse, s\u00e5 m\u00f8llerne har haft god gavn af brandforsikringen, der i brandkassearkiverne kan f\u00f8lges tilbage til 1804.<\/p>\n

Husenes beliggenhed var da nordvest for det nuv\u00e6rende stuehus og bestod af stuehus i vest, m\u00f8llehus i nord og udhuse grupperet derom samt en bro p\u00e5 2 fag, 7 alen bred, best\u00e5ende af eget\u00f8mmer. 1817 var der kombineret stuehus og m\u00f8lle i vest p\u00e5 18 fag, 11\u00bd alen dyb, best\u00e5ende af ege- og fyrt\u00f8mmer, med murede v\u00e6gge og stentag, hvilket dengang var en
\nsj\u00e6ldenhed. De tre af fagene var indrettet til m\u00f8llehus med to kv\u00e6rne, en til rug og en til boghvede, og et vandhjul. Efter branden flyttedes g\u00e5rden, og stuehuset p\u00e5 17 fag opf\u00f8rtes ca.
\n100 alen syd\u00f8st for m\u00f8llen, der fik bde et overfalds- og et brysthjul. Den 8. juli 1861 fandtes
\nm\u00f8llersvenden med knust hoved i et af m\u00f8llehjulene. K\u00f8besummerne for m\u00f8llen var folgende:<\/p>\n

1829: 2000 rdl., 1832: 2900 rdl., 1838: 7000 rdl., 1839: 7500 rdl. og 1842: 6500 rdl. M\u00f8ller
\nSkou var her 1838-39, Buchtrup 1839-42 og Torslev 1842-62; sidstn\u00e6vnte blev 5.12.1844
\nindvalgt i sogneforstanderskabet og fik 1843 bestalling som opsynsmand ved befordningsv\u00e6senet, der l\u00e6nge havde haft station i m\u00f8llen. 1849 fik han bevilling til kolonialhandel, og krohold havde der v\u00e6ret i umindelige tider. Frederik VII opholdt sig her som kronprins 12.-22. september 1839 for at g\u00e5 p\u00e5 urfuglejagt. 1859 modtog m\u00f8lleren 300 rdl. som afl\u00f8sning for tilladelsen til at opkr\u00e6ve bropenge.<\/p>\n

1862 havde Hypotekforeningen 15.000 rdl. st\u00e5ende i m\u00f8llen, der efter en auktion i maj samme \u00e5r med hammerslag ved 13.800 rdl. under h\u00e5nden for 10.000 rdl. kontant blev solgt til Jens Nielsen, forhen handv\u00e6rksmester ved Viborg tugthus. Han ans\u00f8gte 1866 Viborg amt om en erstatning p\u00e5 200 rdl. for tab af m\u00f8llen\u00e6rring, mens den nye bro var under bygning,
\nhenholdsvis ombygning, efter at der var sket to gennembrud af vandet, og i forbindelse
\nhermed s\u00f8gte han en godtg\u00f8relse af 90 rdl. og 2 mk. efter regning for udgifter ved broens
\nistands\u00e6ttelse efter det f\u00f8rste gennembrud. Efter vejinspekt\u00f8rens oplysning sk\u00f8nnede man imidlertid, at Nielsen selv havde p\u00e5draget sig de opst\u00e5ede ulemper ved at blande sig i arbejdets udf\u00f8relse og forskrifter derfor. Alligevel drog et af amtsr\u00e5dets udvalg derud og fik sagen afgjort med 80 rdl. Samtidig traf man overenskomst om den fremtidige vedligeholdelse af amtsbroen, der ogs\u00e5 tjente som d\u00e6mning for m\u00f8lledammen, s\u00e5ledes at selve broen helt og slusev\u00e6rket halvt vedligeholdtes af amtet, hvorimod hvad der l\u00e5 uden for det af vandv\u00e6rker var amtet uvedkommende.<\/p>\n

Nielsen forbedrede p\u00e5 mange m\u00e5der driften af m\u00f8llen, bl. a. ved at installere turbine og indl\u00e6gge trommesigte, men 1872 solgtes den gamle m\u00f8lleg\u00e5rd for 16.500 rdl. til et
\ninteressentskab, dannet for at udt\u00f8rre den 270 tdr. land store B\u00f8llund S\u00f8. Som dets f\u00f8rste opgave lukkede det vandet ud ved Klode m\u00f8lle, der s\u00e5ledes oph\u00f8rte at eksistere. G\u00e5rden solgtes 1875 for 13.000 rdl. til S\u00f8ren Rasmussen Skr\u00e6dder; i handelen medfulgte dog en ejendom Engesvang, som var k\u00f8bt for 4000 rdl. Den nye ejer var s\u00f8n af den kendte handelsmand S\u00f8ren Rasmussen Skr\u00e6dder (d\u00f8d 1888), der fordum var kommet med store flokke kreaturer nord fra ad den gamle studevej over broen ved Klode m\u00f8lle og havde h\u00f8rt vandets brusen over vandhjulene og set travlheden i m\u00f8llen. Sic transit gloria mundi!<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Efterretninger om Kongejagt i Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Frederik den 7.<\/em><\/p>\n

Egnen ved Engesvang skal engang have v\u00e6ret rig p\u00e5 skov, og det er utvivlsomt sandt, ligeledes at der var meget vildt. Kong Frederik den 2dens jagtslot l\u00e5 der if\u00f8lge sagnet.<\/p>\n

Lige \u00f8sten for Kragelund Kirke er en forh\u00f8jning, som kaldes kongebakken, fordi kongen engang havde et jagtslot p\u00e5 dette sted. (1) I 1583 gav Frederik d. II. befaling til jagt husets nedbrydning. (2)<\/p>\n

Kong Frederik d. 7. tog forf\u00e6drenes jagttraditioner op, medens han endnu kun var Kronprins. Egnen var da ikke l\u00e6ngere et skovomr\u00e5de, men mest hede, og i stedet for krondyr som hans forf\u00e6dre jagtede, gik Kronprinsen p\u00e5 jagt efter Hjejler og urfugle. (3)<\/p>\n

Om Kronprins Frederiks ophold i Klode M\u00f8lle har l\u00e6rer J. P. Aaboe optegnet f\u00f8lgende i sine dagb\u00f8ger: 12. \u2013 22. september 1839 opholdt Prins Frederik sig i Klode M\u00f8lle p\u00e5 urfuglejagt. I Prinsens f\u00f8lge var otte officerer. Jagtturene foretoges i hederne omkring Engesvang og Paarup samt Harbolunde og Stenholt Skove. 1861, den 16. juli. Kongen rejste med Suite igennem Klode M\u00f8lle.<\/p>\n

Og Jens Jensen har om disse bes\u00f8g optegnet f\u00f8lgende, der tydeligt viser, at Frederik ikke har kedet sig under sit ophold p\u00e5 den jyske hede: Kronprins Frederik og f\u00f8lge fordrev tiden med at drive jagt og kommers, og de jog derved folks kreaturer pokker i vold. S\u00e5 affattede borgerne en skriftlig klage med mange underskrifter, og sognefogeden samt to g\u00e5rdm\u00e6nd, deriblandt Jens Jensens fader, blev valgt til at g\u00e5 til Klode M\u00f8lle og overr\u00e6kke Kronprinsen klagen.<\/p>\n

P\u00e5 vejen m\u00f8dte de jagtselskabet, og sognefogeden overrakte nu Kronprinsens adjudant omtalte skrivelse. Da Kronprinsen havde l\u00e6st indholdet, vendte han sin hest uden at sige et muk, og s\u00e5 red han og de andre tilbage til Klode M\u00f8lle igen.<\/p>\n

Dagen f\u00f8r sin afrejse havde Kronprinsen indbudt omegnens folk til en afskedsfest i m\u00f8llen. Midt under festen opstod der ild i Madam Ankers kappe, og der blev stor opstandelse. Hvorledes det var g\u00e5et til, blev aldrig opklaret, men man troede at det var Kronprinsen, der p\u00e5 den m\u00e5de ville sige tak for sidst, fordi han ikke m\u00e5tte jage p\u00e5 b\u00f8ndernes marker. (3)<\/p>\n

Da Frederik den syvende opholdt sis en tid som Kronprins i Klode M\u00f8lle, havde han en hofnar med sig, som en dag sagde: \u201dJeg er n\u00e6r ved at tro, at jeg er klogere end Deres H\u00f8jhed\u201d. \u2014 \u201dS\u00e5\u201d siger Prinsen, \u201dhvordan det?\u201d. \u201dJo, De tager hver dag ud p\u00e5 jagt og traver m\u00f8jsommeligt rundt for at finde hjejlerne. Men n\u00e5r det den dag er regnvejr, s\u00e5 tager jeg min paraply, og n\u00e5r jeg sl\u00e5r den op og s\u00e6tter mig ned, s\u00e5 kommer den ene hjejle efter den anden og s\u00f8ger ly under paraplyen, og jeg fanger dem da i hobetal\u201d. Da det s\u00e5 blev regnvejr, skulle han jo pr\u00f8ve det, og Prinsen og hans f\u00f8lge morede sig kosteligt over hans narreri. \u2014 J. Jensen, Refshale. (4)<\/p>\n

 <\/p>\n

Kilder.<\/p>\n

(1) Side 93 i Jagt J\u00e6ger og Skovfolk i gamle dage af Poul Lorenzen, Udgivet af Skovhistorisk selskab H\u00f8rsholm, 1962
\n(2) Side 45 i Syn for sogn 2004. Lokalhistorie fra Silkeborgegnen
\nHar der ligget et kongeslot i Kragelund? af Margit Jensen
\n(3) Side 56-66-67. Skovlovringer af H. P. Hansen, 1936
\n(4) Bind 4. side 24. Stk. 65. Danske sagn som de har lydt i folkemunde. Samlede og for st\u00f8rste delen optegnede af Evald Tang Kristensen, 1928.<\/p>\n

\/Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

Afh\u00f8ring af og dom over Niels Pedersen<\/strong><\/p>\n

L\u00e6st 19 April 1996 af Kurt Kermit Nielsen
\nLandstingets Domb\u00f8ger B24 \u2013 102 Fol 244<\/p>\n

Onsdag som Waar Landstings dag dj = 18 august 1706 Loed Retten Welbr. Hr Landsdommer Hr Bartholin Lange Pouelsen og Hr Reienborrig \u2013 Hans Rosborg som fuldm\u00e6gtig for Enchen J Klod M\u00f8lle Wed en Dom afsagt paa Liusgaard Herredsting dj = 26 Jul\u00ff Sidst ower Niels Pedersen Morderen, som hawer M\u00fcrd M\u00f8lleren Niels J\u00f8rgensen om Natten Jmellem dj = 19 = og 20 Maj Sist J forne M\u00f8lle.<\/p>\n

Morderen Niels Pedersen blef til spurt om det icke er hanem for nogen tid siden har begaaet Et drab paa En person som hed Christien Laurchen som boede I Bruusgaard, hwor til Morderen Niels Pedersen Suarede Ja. 2det tilspurt af huad Aarsag og huad Sted det Skede, Morderen Suarede for dj at hand hawer Sat mig ind for hanem at hand skulde blifwe Soldat og Kualte den d\u00f8de med hans Egen hals klud J mellem Salling og Brusgaard der dj fultes ad af Weien, Widere blef Morderen til Spurt om hand En nu til Staar at det Waar ligesaa Wel hans forset at Myrde Koenen som Manden og huor for, hand samme Mord begik, huor til hand suarede, Ja det war hans forset at Myrde dem bege, for at tage de Midler som der kunde findes.<\/p>\n

Parterne blef tilspurte om dj Widere hafde at fremlege udj sagen Suarde Nej.<\/p>\n

Domb.<\/p>\n

Iflg. Trapp findes Brusgaard flere steder:
\nSide 1244: Gundersted Sogn \u2013 Aalborg Amt \u2013 Slet Herred.
\nSide 1239: Skarp Salling Sogn \u2013 samme amt og herred, s\u00e5 det m\u00e5 formodes, at det er dette sted som omtales i Sagen, og ikkeSalling ved Skive.
\nBrusgaard findes ogs\u00e5 desuden i:
\nSennels Sogn \u2013 Thisted Amt \u2013 Hillerslev Herred.
\n\u00d8lst Sogn \u2013 Randers Amt \u2013 Galten Herred.
\nsamt paa Langeland.<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Poltergejster og raslen af k\u00e6der p\u00e5 Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

Og man beh\u00f8ver ikke engang at tro p\u00e5 sp\u00f8gelser \u2013 De er der alligevel<\/p>\n

<\/p>\n

S\u00e5dan lyder overskriften p\u00e5 en artikel af redakt\u00f8r Th. Sevelsted, bragt i Midtjyllands Avis fredag den 29 december 1972. Sevelsted havde bes\u00f8gt familien Lawaetz, hans \u00e6rinde havde v\u00e6ret at h\u00f8re om den gamle m\u00f8lleg\u00e5rds sp\u00f8gelser, og han gik ikke skuffet derfra.<\/p>\n

P. C. Lawaetz og fru Ingelise flyttede til Klode M\u00f8lle i 1963, og drev gennem en \u00e5rr\u00e6kke galleri i den gamle hovedbygning til Klode M\u00f8lle \u2013 kunstgalleriet er lukket men Ingelise Lawaetz bor stadig i hovedbygningen, nu som enke.<\/p>\n

Sevelsted begynder sin artikel med lidt om stedets beliggenhed og den historie der knytter sig til Klode M\u00f8lle, og selvf\u00f8lgelig om mordet p\u00e5 m\u00f8lleren Niels J\u00f8rgensen i Klode M\u00f8lle 1706, som han afslutter s\u00e5dan:<\/p>\n

M\u00f8lleren myrdet
\nMorderen matros Niels Pedersen blev senere p\u00e5grebet i Tyskland. Han tilstod sin br\u00f8de, fik h\u00f8jre h\u00e5nd hugget af og blev halshugget, i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge, ved landevejen nord for m\u00f8llen, hvorefter han blev begravet i sogneskellet, hvor tre sogne st\u00f8der sammen. Dette sidste skete for at forhindre, at hans usaglige \u00e5nd skulle g\u00e5 igen.<\/p>\n

Hvad enten denne forholdsregel har hjulpet eller ej, er det en kendsgerning, at Klode M\u00f8lle den dag i dag er hjems\u00f8gt af sp\u00f8gelser.<\/p>\n

I dag er der kunstgalleri i den gamle m\u00f8llebygning, hvis ejer P. C. Lawaetz beretter om adskillige tilf\u00e6lde af sp\u00f8geri i de ni \u00e5r han har boet i m\u00f8llen. Ogs\u00e5 fru Lawaetz har oplevet sp\u00f8geriet, og fra samtaler med tidligere ejere ved de, at de ikke er ene om at m\u00e6rket sp\u00f8gelsernes tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n

Nu kunne man tro, at familien Lawaetz, som beboer af det gamle m\u00f8llehus, hvor mangt og meget er foreg\u00e5et, havde f\u00e5et n\u00e6ring for fantasien ved at studere m\u00f8llens historie i de m\u00f8rke vinteraftner og lytte efter lyde fra fortiden i susende tr\u00e6er og knagende tr\u00e6v\u00e6rk.<\/p>\n

Kan b\u00e5de h\u00f8res og ses
\nEfter ni \u00e5rs forl\u00f8b er de imidlertid helt fortrolige med husets lyde, og i virkeligheden er de ganske lidenskabsl\u00f8se i deres forhold til sp\u00f8gelserne. Et naturligt sp\u00f8rgsm\u00e5l vil v\u00e6re: Jamen, tror I virkelig p\u00e5 sp\u00f8gelser?<\/p>\n

Og svaret kommer lige s\u00e5 naturligt: Det er slet ikke n\u00f8dvendig at tro p\u00e5 dem. Vi har jo b\u00e5de h\u00f8rt og set dem !<\/p>\n

Det f\u00f8rste tegn p\u00e5, at der er sp\u00f8gelser p\u00e5 Klode M\u00f8lle fik familien Lawaetz kort efter indflytningen. Man arbejdede med istands\u00e6ttelse, og det blev ofte sent. Omkring midnat l\u00f8d der pludselig nogle \u201dklik\u201d. De kom igen hver aften ved samme tid, og mens de til at begynde med studsede over lydene, har de nu i den grad v\u00e6nnet sig til dem, at de aldrig mere h\u00f8rer dem.<\/p>\n

Hverken Lawaetz eller hans hustru interesserer sig for sp\u00f8gelser, men folk med forstand p\u00e5 den slags har fortalt, at disse klik altid h\u00f8res, n\u00e5r et sp\u00f8gelse materialiserer sig.<\/p>\n

Foruden de meget karakteristiske klik beboes huset af en veritabel poltergejst, en banke\u00e5nd. Den lod sig f\u00f8rste gang h\u00f8re til jul for to \u00e5r siden, hvor fru Lawaetz var ved at pakke julegaver ind, og pludselig midt i stilheden h\u00f8rte hun nogle rungende bank, der l\u00f8d som noget, hun aldrig nogen sinde f\u00f8r havde h\u00f8rt. F\u00f8rst troede hun, at det var nogen, der fors\u00f8gte at bryde ind i iskiosken ved m\u00f8llehuset, men det var der ikke tale om, og siden har \u00e6gteparret gentagende gange h\u00f8rt bankningen, der er systematisk ligesom et signal. Folk har h\u00e6vdet, at der m\u00e5 v\u00e6re tale om mus eller m\u00e5r, der bor under taget, og til at begynde med var \u00e6gteparret ogs\u00e5 mest stemt for denne opfattelse, der dog ikke har kunnet holde stik, eftersom der ikke er nogen som helst andre tegn p\u00e5, at dyr skulle holde til under taget.<\/p>\n

En bl\u00e5 gestalt
\nDet f\u00f8rste synlige bevis p\u00e5 sp\u00f8gelsernes eksistens fik fru Lawaetz en tidlig for\u00e5rsmorgen, da solen skinnede ind gennem sovekammervinduet. Hun v\u00e5gnede op og s\u00e5, at hunden var urolig, og i det samme rejste en bl\u00e5 skikkelse sig fra en stol, gik gennem v\u00e6relset og ud af d\u00f8ren.
\nSkikkelsen s\u00e5 ud som \u201ddet bl\u00e5 i en gasflamme\u201d, og den kastede ingen skygge i sollyset.<\/p>\n

En nat h\u00f8rte Lawaetz og hunden Pelle tydeligt skridt inde i kunstgalleriet, mens de sad i det tilst\u00f8dende v\u00e6relse. Han gik derind for at se, hvem det var, men fandt ingen. Kort efter var skridtene der igen, og han gik igennem hele huset og kontrollerede, at alle d\u00f8re og vinduer var lukkede og l\u00e5set.<\/p>\n

Mens der i disse tilf\u00e6lde har v\u00e6ret tale om lyde og \u00e6teriske skikkelser, findes der dog ogs\u00e5 et eksempel p\u00e5 et virkeligt sp\u00f8gelse, en bestemt person, som gik igen p\u00e5 m\u00f8llen. Det drejer sig om en uldkr\u00e6mmer med sin bylt p\u00e5 nakken. \u00c6gteparret Lawaetz har dog ikke selv set ham, men fik for en m\u00e5neds tid siden historien fortalt af en tidligere ejer, der kom forbi og aflagde bes\u00f8g i m\u00f8llen.<\/p>\n

Uldkr\u00e6mmeren, der gik igennem lukket ladeport
\nDet skete for 18 \u00e5r siden (1954) at ejeren havde g\u00e6ster til kortspil. Man fik ikke noget at drikke, som var st\u00e6rkere end kaffe, men det blev sent, og p\u00e5 et tidspunkt gik de fire mandfolk udenfor stuehuset for at tr\u00e6kke frisk luft. Mens de stod og s\u00e5 over mod den gamle hestestald, kom uldkr\u00e6mmeren pludselig til syne. Han gik over g\u00e5rdspladsen og ind gennem den lukkede ladeport. S\u00e5 I ham? Spurgte de fire m\u00e6nd som med en mund. Og alle havde set ham.<\/p>\n

Bes\u00f8gende p\u00e5 m\u00f8llen har ogs\u00e5 m\u00e6rket sp\u00f8geriet. Familiens revisor, som ikke troede p\u00e5 beretningerne om sp\u00f8geriet, overnattede engang i et lille v\u00e6relse, og om morgenen ville man vide, hvordan han havde sovet ?
\nJo tak, udm\u00e6rket. Det havde v\u00e6ret dejligt varmt i lokalet, men pludselig havde han bem\u00e6rket
\nat noget koldt var passeret gennem v\u00e6relset og forbi hans seng. Det var fuldst\u00e6ndig stille vejr,
\ns\u00e5 der kunne ikke v\u00e6re tale om et vindpust.<\/p>\n

Raslen af k\u00e6der
\nApropos morderen, som blev lagt p\u00e5 hjul og stejle, s\u00e5 har han m\u00e5ske alligevel ikke fundet fred i sin grav i sogneskellet. I hvert fald kan man i m\u00f8llen nu og da h\u00f8rer raslen af k\u00e6der fra loftet, som om en mand med fodjern bev\u00e6gede sig hen over loftsbj\u00e6lkerne.<\/p>\n

Freddy Boysen<\/p>\n

Lokalhistorisk Arkiv Engesvang<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Folkesagn!<\/strong><\/p>\n

De lokalhistoriske arkiver og foreninger fra sognene rundt omkring B\u00f8llings\u00f8 har i forbindelse med projektet \u201dKorsveje\u201d, p\u00e5taget sig at genfort\u00e6lle nogle af de mange folkelige sagn, der knytter sig til egnen.<\/p>\n

Nogle af sagnene er meget gamle, og er blevet fortalt fra generation til generation i bindestuerne \u2013 n\u00e5r folk gik sammen for at strikke om aftenen, og p\u00e5 den m\u00e5de have hyggeligt samv\u00e6r og samtidig kunne spare p\u00e5 t\u00e6llelyset. Mange sagn har med det overnaturlige at g\u00f8re, og de er ikke blevet mindre uhyggelige i sk\u00e6ret af det blafrende t\u00e6llelys.<\/p>\n

De fleste af sagnene er optegnet af Folkemindesamler Evald Tang Kristensen i perioden omkring 1870 til 1910. Han havde mange meddelere, nogle af de vigtigste fra B\u00f8llings\u00f8 \u2013 omr\u00e5det har v\u00e6ret L\u00e6rer Aaboe fra Engesvang og Jens Jensen fra Refshale. Der har dog v\u00e6ret mange andre end de to.<\/p>\n

Der vil med j\u00e6vne mellemrum blive lagt nye fort\u00e6llinger p\u00e5 hjemmesiden. Vi h\u00e5ber p\u00e5 den m\u00e5de at kunne l\u00e6gge op til historien om \u201dMordet i Klode M\u00f8lle\u201d \u2013 og samtidig give lidt indsigt i de gamle fort\u00e6lletraditioner fra egnen.<\/p>\n

God forn\u00f8jelse !<\/p>\n

Tekst Freddy Boysen<\/p>\n

Sagn der relaterer til mordet i Klode M\u00f8lle
\n<\/strong>Folkesagnene er hentet fra:
\nDanske Sagn som de har lydt i folkemunde. Samlede og for st\u00f8rstedelen optegnede af Evald Tang Kristensen. 1928.<\/p>\n

Bind 4. side 336. stk.849.:
\nDer skal v\u00e6re passeret noget i Klode M\u00f8lle, som ligger meget l\u00e6ngere tilbage i tiden. Der var jo kro og herberg for rejsende, og s\u00e5 kom der en aften en rig handelsmand, som havde mange penge hos sig. Kromanden slog ham ihjel. Tog hans penge og begravede ham ude i toften. Ingen havde mistanke til kromanden, der jo sagde, at den fremmede var rejst, som han var kommen. Men nu havde handelsmanden en stor hund med sig, og den snusede omkring og opdagede stedet, hvor dens herre var begravet, skrabte jorden bort, s\u00e5 liget kom til syne, og fik alts\u00e5 misgerningen \u00e5benbaret. M\u00f8lleren m\u00e5tte tilst\u00e5 det hele, og han havde endda v\u00e6ret s\u00e5 sikker p\u00e5 at det aldrig skulle v\u00e6re kommen for dagens lys.
\nJ. Jensen, Refshale.<\/p>\n

Bind 4. side 355. Stk.897.:
\nHvem der er kendt i Kragelund sogn, de kender ogs\u00e5 Klode M\u00f8lle. Her har engang v\u00e6ret krohold. S\u00e5 kom der en aften en fremmed person dertil og f\u00e5r nattekvarter, og han har en sort puddelhund med sig, der kom med ind i kammeret hvor han l\u00e5. \u201dDet var en grim skummel person,\u201d siger krokonen til sin mand, da de var kommet i seng, \u201ddet b\u00e6res for mig, at han vil volde os ulykke\u201d. \u201d\u00c5 du med dine anelser,\u201d siger kromanden, \u201dlad os nu sove.\u201d Men ud p\u00e5 natten kommer den fremmede person ind af d\u00f8ren og l\u00f8ftede en \u00f8kse over sit hoved. Men da han vil hugge til kromanden, rammer han egebj\u00e6lken oven over. Krokonen giver sig til at skrige, og folkene kommer p\u00e5 benene. Da finder de kromandens lig ude p\u00e5 \u00e5broen nord for g\u00e5rden, hans hoved var kl\u00f8vet af den fremmede person, men han var forsvunden. S\u00e5 var der i kroen en broder til kromanden, og han hed Kristoffer. Han blev regnet for en tokkinok, for han sagde n\u00e6sten aldrig noget. S\u00e5 g\u00e5r han ind i broderens sengekammer, og finder der p\u00e5 gulvet en stor messingknap. Den stikker han til sig, og s\u00e5 g\u00e5r han ind i g\u00e6stekammeret til den sorte puddel, som stod og hylede der, binder et reb om halsen p\u00e5 den, og uden at sige s\u00e5 meget som et eneste ord g\u00e5r han hans vej med puddelhunden i rebet. Nu rejser han s\u00e5 fra et marked til et andet, og alle vegne ser han sig godt om, men ingen ting siger han. Til sidst kommer han s\u00f8nder op til Vorbasse, til et novembermarked og g\u00e5r der omkring og kikker, som han plejer. Med et bliver puddelhunden s\u00e5 s\u00e6rt urolig, den render med snuden i jorden og hyler og rykker i rebet. Kristoffer giver los og f\u00f8lger efter den, til den l\u00f8ber ind i et telt og springer op ad en mand, der sad og drak med nogle andre, og han var i en frakke med messingknapper. Kristoffer griber manden i kraven og r\u00e5ber: \u201dhj\u00e6lp mig \u00e5 passe p\u00e5 den her karl, han har myrdet min broder.\u201d Der blev stor opstandelse, og politiet kom til. Kristoffer viser messingknappen frem, som han havde fundet, og gav forklaring p\u00e5 det hele. Fyren m\u00e5tte g\u00e5 til bekendelse. Han hed Jens Lam og var s\u00f8n af en taterkvind i Dejbjerg, Ulle Abrahams var hendes navn. Han blev d\u00f8mt fra livet og halshugget p\u00e5 en lille h\u00f8j lidt norden for kirken i Engesvang. Men da han siden gik og sp\u00f8gede der ved kirkeh\u00f8jen, s\u00e5 ingen turde f\u00e6rdes der ved nattetider, m\u00e5tte de have en pr\u00e6st til at mane ham ned, og der blev drevet en p\u00e6l igennem ham. Den p\u00e6l st\u00e5r der den dag i dag.
\nSigurd J. Kristensen, Ry.<\/p>\n

Bind 4. side 362. Stk. 909.:
\nKlode M\u00f8lle ligger ved Viborg- Kolding landevejen nede i en dal med lyngbakker til begge sider. Her var forhen herberg for rejsende. Omkring ved 1700 kom en rejsende og forlangte nattely, han foregav at v\u00e6re sk\u00e6rslipper, og blev der i flere dage. En dag bad han m\u00f8llerens s\u00f8n dreje slibestenen for sig, da han havde nogle knive, han ville have slebet. Faderen havde ikke noget imod det, men om natten overfaldt den fremmede ham og konen i deres seng med de knive, han nys havde f\u00e5et slebet. Da m\u00f8lleren m\u00e6rkede, at det gjaldt livet, brugte han dynen som skjold mod de forf\u00e6rdelige knivstik. Dog blev dynen gennemstukket flere gange. Ved konens angstskrig kom folkene op, og r\u00f8veren flygtede. M\u00f8lleren sprang efter og ville gribe ham, men han n\u00e5ede kun at f\u00e5 fat i en af hans frakkeknapper, som han rev af. Nogen tid efter blev r\u00f8veren grebet og d\u00f8mt fra livet. M\u00f8lleren d\u00f8de nogle dage efter overfaldet af sine s\u00e5r, og r\u00f8veren halshuggedes p\u00e5 en h\u00f8j i skellet mellem Klode M\u00f8lle og Engesvang.
\nJ. Jensen, Refshale.<\/p>\n

\/Udarbejdet af Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

\u00c6ldste billeder af Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\u00a0Klode M\u00f8lleg\u00e5rd omkring 1860. Lidt af m\u00f8llen ses til h\u00f8jre.<\/em><\/div>\n

\u00c6ldste kendte billeder af Klode M\u00f8lle.<\/p>\n

Den 12. juni 1836 br\u00e6ndte Klode M\u00f8lle, og den 24. marts 1857 br\u00e6ndte igen to udhuse, s\u00e5 m\u00f8llerne m\u00e5 siges at have haft god gavn af brandforsikringen, der kan f\u00f8lges helt tilbage til 1804.<\/p>\n

Husenes beliggenhed var da (1804) nordvest for det nuv\u00e6rende stuehus og bestod af stuehus i vest, m\u00f8llehus i nord og udhuse grupperet derom.<\/p>\n

I 1817 var der kombineret stuehus og m\u00f8lle i vest p\u00e5 18 fag, 11\u00bd alen dyb, best\u00e5ende af ege- og fyrt\u00f8mmer, med murede v\u00e6ge og stentag, hvilket dengang var en stor sj\u00e6ldenhed. De tre af fagene var indrettet til m\u00f8llehus, med et vandhjul.<\/p>\n

Efter branden (1836) flyttedes g\u00e5rden, og stuehuset p\u00e5 17 fag opf\u00f8rtes ca. 100 alen syd\u00f8st for m\u00f8llen, der fik b\u00e5de et overfalds- og et brysthjul. Det m\u00e5 v\u00e6re de to bygninger vi ser gengivet fra to gamle malerier i H. P. Hansens bog Skovlovringer. Men det er ikke s\u00e5dan m\u00f8llen har set ud i 1706.<\/p>\n


\nKlode M\u00f8lle omkring 1860.<\/em><\/p>\n

Af Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

Klode M\u00f8lle ca. 1910<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\u00a0Foto: Nicoline med b\u00f8rnene foran Klode M\u00f8lle. Alma, Clara, Ejnar og Edvard<\/em><\/div>\n

Bem\u00e6rk de to sidebygninger der er p\u00e5 stuehuset til Klode M\u00f8lleg\u00e5rd.<\/p>\n

Nord<\/strong>
\n
\nSyd<\/strong><\/p>\n

Marie Risom Johannesen har fortalt at hun tydeligt huskede at der stadig sad et m\u00f8llehjul p\u00e5 den nordre fl\u00f8j af stuehuset af Klode M\u00f8lleg\u00e5rd, n\u00e5r hun gik gennem Klode M\u00f8lle p\u00e5 vej til sin plads i Pederstrup i 1012-13.<\/p>\n


\nFoto: Foran Klode M\u00f8lle ca. 1909<\/em><\/p>\n

Fra v. en tjenestepige, Jens Bech, b\u00f8rnene Laurine. Elisabeth, S\u00f8rine og p\u00e5 vognen er Jenny, Kirstine, de \u00f8vrige kendes ikke.<\/p>\n

Beboerne i Klode M\u00f8lle 1911 if\u00f8lge folket\u00e6llingen:
\nJens Bech f\u00f8dt: 4.10.1873 Landmand \/ K\u00f8bmand
\nAne Kirstine Bech \u201d 5.4.1878 Husmoder
\nElisabeth \u201d \u201d 9.11.1900 Barn
\nLouise \u201d \u201d 15.1.1902 \u201d
\nLaurine \u201d \u201d 26.1.1903 \u201d
\nJenny \u201d \u201d 11.6.1906 \u201d
\nSigrid \u201d \u201d 26.2.1908 \u201d
\nJens Fr. \u201d \u201d 20.8.1909 \u201d
\nPeder Maj Steinike \u201d 15.2.1886 i Kragelund, Tyende
\nMadsine Madsen \u201d 2.4.1891 i Gr\u00f8nbek, \u201d<\/p>\n

Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

Alleen ved Klodem\u00f8lleg\u00e5rd<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Alleen ved Klodem\u00f8lleg\u00e5rd blev plantet i 1885 af ejeren Rasmus S\u00f8rensen, der var en meget kendt heste- og studehandler under navnet \u201dRasmus Skr\u00e6dder\u201d. Alleen er nu f\u00e6ldet, men stubbene st\u00e5r stadig tilbage, langs med haven, ned mod kanalen.<\/em><\/p>\n

Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

Mylius Erichsens beskrivelse af mordet i Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

Mylius Erichsens beskrivelse af mordet i Klode M\u00f8lle udgivet\u00a0i bogen \u00bbDen jydske Hede f\u00f8r og nu\u00ab, Hernovs Forlag 1903. pp. 157 \u2013 165<\/p>\n

Henaf Aften, Torsdagen den 11. Maj i Aaret 1706 kom der til Klode M\u00f8lle en fremmed Karl, som ingen kendte. Langsomt og hinkende p\u00e5 Tr\u00e6sko og st\u00f8tte til en K\u00e6p, som om han ikke Kunde tr\u00e6de p\u00e5 den h\u00f8jre Fod, ahvde han nordfra n\u00e6rmet sig Gaarden og traadte ind i Krostuen, hvor M\u00f8lleren netop sad, Den fremmede, der velkl\u00e6dt og endogsaa bar S\u00f8lvknapper i sin Tr\u00f8je, st\u00f8nnede st\u00e6rkt, lod et Par lange Skaftest\u00f8vler, han havde baaret over den ene Skulder, falde p\u00e5 Gulvet, hvorefter han med forpinte Miner sank ned p\u00e5 en B\u00e6nk.
\nKlode M\u00f8lle ejedes den Gang af et Par aldrenbde \u00c6gtefolk, som gjalt for at v\u00e6re meget velhavende. Det hed sig, at de havde betydelig M\u00e6ngde S\u00f8lvpenge liggende, som aldrig blev r\u00f8rt men stadig gemtes i en gammel Egetr\u00e6s Dragkiste inde i deres f\u00e6lles Sovekammer.Trods fremrykket i Alder var M\u00f8lleren og hans Kone ved godt Helbred og s\u00e6rdeles driftige Folk, der passede Kroens og M\u00f8llens og Gaardens Bedrift og var ansete og afholdte af alle og bekendte for deres godg\u00f8rende Hj\u00e6lpsomhed over for Fattige. B\u00f8rn havde de ikke, deres hele Husstand bestod kun af dem selv, to Tjenestekarle og en Pige.
\nM\u00f8lleren tog venligt mod den fremmede Vandringsmand og spurgte ham, hvad han fejlede. Karlen svarede, at han paa sin Vej over Heden var kommet til at tr\u00e6de fejl paa en sten i Lyngen og havde forvredet sin Fod. Endvidere fortalte han, at han var nrodfra og skulde ned til det slesvigske og tjene sin Morbroder som Karl.. Nu kunde han desv\u00e6rre ikke straks gaa videre og bad derfor om at maatte blive nogle Dage i M\u00f8llegaarden, til Foden kom sig. Naturligvis maatte han blive, sagde M\u00f8llerfolkene. De bev\u00e6rtede ham paa det bedste og anviste ham Kammer for Natten, ligesom de inderligt gerne vilde pleje hans daarlige Fod det omhyggeligste de forstod. Men om Foden sagde Karlen, mens han hinkede til sit Kammer, at han selv havde lagt Bind om den, og at den bare tr\u00e6ngte til Ro.
\nImidlertid forl\u00f8b baade den n\u00e6ste Dag og L\u00f8rdagen, uden at den Hvile og Ro, som Karlen i fuldt Maal n\u00f8d, skaffede Bedring i hans daarlige Fod. Men M\u00f8llerfolkene, der gerne undte Karlen forl\u00e6nget Ophold og ikke anede det mindste Uraad, bad ham om endelig at blive, hvis han lystede. Men saa om S\u00f8ndagen h\u00e6ndte der noget, som gjorde M\u00f8llerkonen mist\u00e6nksom over for deres G\u00e6st, endsk\u00f8nt han den Dag syntes endnu mere lidende den foregaaende. Straks efter \u00bbUnden\u00ab var der nemlig kommen l\u00f8bende en sort Puddelhund til M\u00f8llegaarden og tr\u00e6ngte ind i Spisestuen, hvor alle endnu befandt sig efter Maaltidet. Med alle tegn p\u00e5 Gl\u00e6de og Gnekendelse sprang Hunden op ad den fremmede Karl, der kun daarligt skjulte, hvor ubehageligt dette M\u00f8de var ham, og vredt st\u00f8dte Hunden fra sig med en bem\u00e6rkning om, at det var underligt, saa langt en en Hund kunde spore sin forrige Herre. F\u00f8r sin Afrejse havde han solgt Hunden til en Mand i Hjemmet, sagde han, og bad nu den ene afde tilstedv\u00e6rende M\u00f8llerkarle om at jage den bort. Hunden blev bragt udenfor, og M\u00f8llerkarlen s\u00f8gte at genne den afsted, men forg\u00e6ves; den bilde ikke saaledes forlade det Sted, hvor den forrige Herre opholdt sig, og smuttede tilsidste ind i M\u00f8llev\u00e6rket, hvor Karlen lod den blive, da han ikke l\u00e6ngere gad jage efter den. Kort efter kom den anden M\u00f8llerkarl ud, og uden at vide, at Hunden havde skjult sig i M\u00f8llen, lukkede han D\u00f8ren i for den. Han og hans Medtjener skulde skynde sig i Stadskl\u00e6derne, de havde faaet fri og agtede sig til Kragelund, hvor der den Aften blev holdt Legestue.
\nMens M\u00f8llerkonen gjorde i Stand efter Maaltidet blev hun mere og mere overbevist om, at der var noget ford\u00e6gtigt ved den fremmede. Hun erindrede en R\u00e6kke Smaaomst\u00e6ndigheder, der gjorde G\u00e6stens Adf\u00e6rd mist\u00e6nkelig. Hvor omhyggelig havde han ikke forstaaet at undgaa, at nogen fik hans daarlige Fod at se. Det gik pludselig op for hende, at hun hjavde h\u00f8rt den fremmede, naar han troede sig ene med Pigen eller en af Karlene, saa paafaldenfde nysgerrigt udfrittede disse om M\u00f8llerens Formueforhold, og havde set hma udspejde Beboelseslejlighedens hele Indretning. Da m\u00f8llerkonen den foregaaende Aften havde bes\u00f8rget adskilligt arbejde i K\u00f8kkenet og traadte ind i Stuen, havde hun saaledes set G\u00e6sten staa og kikke sig omkring i hendes og hendes Mands Sovekammer. Vel gav han da til paaskud, at han netop havde s\u00f8gt hende selv derinde, men han havde forekommet hende forlegen, og hun syntes ogsaa, at an havde traadt fast og sikkert p\u00e5 den daarlige Fod i Stedet for, som ellers altid, at \u00f8mme sig for hvert Skridt.
\nSaa snart M\u00f8llerkonen S\u00f8ndag Eftermiddag saa\\\\\\\u2019 Lejlighed til at tale i Enrum med sin Mand, meddelte hun ham sine Iagttagelser og sin Mistanke, men M\u00f8lleren, som ganske vist ogsaa havde fundet Hundens Ankomst noget mystisk, vilde dog ikke tro paa, at den fremmede Karl var en Gavtyv, og vilde i hvert Fald ikke f\u00f8lge sin skr\u00e6mte Kones Raad om at lade M\u00f8llerkarlene blive hjemme fra Legestue den Aften. Paa Konens indtr\u00e6ngende Forestillinger lovede han dog, blot for at berolige hende, at han nok herefter skulde have et vagtsomt \u00d8je med den fremmedes F\u00e6rd og ikke gaa til Sengs den kommende Nat, mens M\u00f8llerkarlene var ude, og i hvert Fald om Mandagen skaffe den uhyggelige G\u00e6st fra Gaarde, selv om det skulde blive pr. Vogn og uden Betaling. Hen paa Eftermiddagen, da M\u00f8llerkarlene var gaaede ad Kragelund til, tiltog Konens Angst, og hun bad da sin Mand skaffe sig noget ved Haanden, hvormed han i N\u00f8dsfald kunde v\u00e6rge sig. M\u00f8lleren lovede det og langede i M\u00f8rkningen gennem et aabentstaaende Vindu en Greb ind i Sovekammeret.
\nOm Aftenen gik G\u00e6sten tidligt til Sengs, og ogsaa de gamle \u00c6gtefolk begav sig snart til deres Sovekammer, hvor dog Konen l\u00e6nge ikke var til at overtale til at gaa i Seng, sk\u00f8nt Manden blev oppe og vaagede.
\nEn Vise af en navnl\u00f8s Datids-Poet, som i mangfoldige Vers beskriver den natlige Begivenhed i Klode M\u00f8lle med baade dens Forhistorie og Efterspil, har i talrige, mer eller mindre fuldst\u00e6ndige Afskrifter v\u00e6ret at finde hos gamle Folk der paa Egnen og har i omtrent et Par Aarhundreder tidt og ofte v\u00e6ret sunget i Bindestuer saavelsom af M\u00f8dre ved Vuggen. Et Par af Versene, der fort\u00e6ller om de gamle M\u00f8lleffolk i Sovekammeret, lyder saaledes:<\/p>\n

\u00bbDen M\u00f8ller sig paa Baenken laae
\nEn liden S\u00f8vn at fange,
\nMens Konen mon paa Gulvet gaae
\nSaa \u00e6ngstelig og bange.
\n\u00bbAt denne Mand forvist og sandt
\nKun l\u00e6gger Plan til R\u00e6nker,\u00ab
\nSaa taler hun og t\u00e6ker.<\/p>\n

 <\/p>\n

Men Manden sagde: \u00bbGak til Ro!
\nJeg skal nok for os vaage,
\nVor Gj\u00e6st i S\u00f8vnen hviler jo,
\nOg D\u00f8ren vil jeg kroge;
\nMen skulde han saavist paa Stand
\nHa slige Tanker snilde,
\nDa vil det gaa ham ilde\u00ab!\u00ab<\/p>\n

 <\/p>\n

Efterhaanden, som Natten rykkede frem, blev M\u00f8llerkonen overv\u00e61det af Tr\u00e6thed og gik til Sengs. Forh\u00e6nget for den brede Alkoveseng, der stod lige over for Indgangsd\u00f8ren fra Stuen, var trukket til Side, paa Kisteb\u00e6nken under Vinduerne lagde Manden sig, indsv\u00f8bt i et D\u00e6kken og aldeles skjult af det lange foranstaaende Bord. Han havde Greben ved Siden af sig. Maanen skinnede ind i Kammeret, han h\u00f8rte ingen Lyd uden Konens Aandedrag. Tilsidst blundede han selv.
\nMen den fremmede Karl sov ikke Han laa og gennemgik for sidste Gang sin Plan orn, hvorledes han vilde liste sig ind i M\u00f8llerfolkenes Sovekammer og stj\u00e6le deres S\u00f8lvpenge. I Nat maatte han vove Fors\u00f8get, Lejligheden havde ingensinde v\u00e6ret gunstigere, nu var endelig \u00d8jeblikket kommet, alt var bleven stille inde hos M\u00f8llerfolkene. Det var omtrent Midnat, da han kr\u00f8b ud af Sengen, lydl\u00f8st kl\u00e6dte sig paa og beh\u00e6ndigt listede ind i Stuen, ved hvis Yderd\u00f8r han stillede sine lange St\u00f8vler med Tr\u00e6skoene stukket i Skafterne. D\u00f8ren til M\u00f8llerfolkenes Sovekammer var lukket med et Klinkefald og indvendig kroget, men ved Hj\u00e6lp af en tynd, spids Kniv, som med stor Fingerf\u00e6rdighed blev bragt ind mellem D\u00f8ren og Karmen, lykkedes det Tyven at faa Krogen l\u00f8ftet ud af Krampen.
\nHvor stilf\u00e6rdigt end Tyven havde arbejdet, var Konen dog ved Krogens Raslen og D\u00f8rens Knirken bleven v\u00e6kket af sin lette S\u00f8vn. I Maaneskinnet saa hun en Mandsperson liste hen over Gulvet, genkendte deres G\u00e6st og raabte h\u00f8jt paa sin Mand, idet hun trykkede sig op i det bageste Hj\u00f8rne af Alkovesengen med den tykke Overdyne strakt beskyttende frem for sig.
\n\u00d8jeblikkelig sprang Tyven, der troede, at ogsaa Manden laa i Alkovesengen, derhen, vel sagtens for at true eller tvinge Manden til at forholde sig rolig, men n\u00e6ppe har han til sin Forbavselse opdaget, at Pladsen er tom, f\u00f8r M\u00f8lleren, der er vaagnet paa Kisteb\u00e6nken, kaster T\u00e6ppet til Side og med Greben i Haanden springer frem mod Karlen. Denne indser, at Spillet er tabt, og farer med et Par v\u00e6ldige Spring ud af Kammeret, gennem Stuen og ud i Forstuen endog uden at give sig Tid til at snappe St\u00f8vlerne ved D\u00f8ren. Rigtignok havde han heller ingen Tid at give bort, hvis han vilde undgaa at blive spiddet paa Greben. M\u00f8lleren var i H\u00e6lene paa ham, men slap i Ivrigheden sin Greb og fik Tag i hans Tr\u00f8je, inden han kom gennem Yderd\u00f8ren og ud paa Landevejen. Her stod de nu og brodes nogle \u00d8jeblikke, men M\u00f8llerens Tag blev fastere, og Karlen havde ringe Udsigt til at slippe bort. Da raabte Karlen til M\u00f8lleren:
\n\u00bbS1ipper du ikke, skal det koste dig dit Liv!\u00ab M\u00f8lleren agtede ikke paa Truslen, lagde blot alle sine Kr\u00e6fter i for at smide sin Modstander til Jorden. Saa st\u00f8dte Karlen en spids og skarp Kniv til H\u00e6ftet i M\u00f8llerens venstre Side. Den gamle Mand sank over mod V\u00e6ggen, men saa krampagtig haardt var hans Tag i Klens Tr\u00f8e, at han beholdt en afreven S\u00f8vknap i sin sammenknyttede Haand, da Karlen sled sig l\u00f8s.
\nI samme \u00f8jeblik, Karlen flygtede bort fra Gaarden, kom M\u00f8llerkonen ilende sin Mand til Hj\u00e6lp. Hun havde n\u00e6ppe givet sig Tid til at faa blot de n\u00f8dvendigste Kl\u00e6der slaaet om sig, f\u00f8r hun var l\u00f8bet hen til Forstuen, hvor Manden stod st\u00f8nnende af Smerte og segnef\u00e6rdig. Hun greb ham under Armene og s\u00f8gte at holde ham oprejst. Straks efter kom Pigen, som var bleven v\u00e6kket af Spektaklet, forskr\u00e6kket tilstede, og hun og Konen sl\u00e6bte nu den afm\u00e6gtige Mand ind i Stuen, hvor de satte ham paa en B\u00e6nk 1\u00e6net over Bordet. Hurtigt fik de t\u00e6ndt Lys. M\u00f8l1eren var d\u00f8d
\nOverv\u00e61dede af Skr\u00e6k og Sorg sad de nogen Tid raadvilde. Saa forstod de pludselig, at de ikke Selv var uden for Fare og begyndte tr\u00f8stesl\u00f8st at jamre og haste frem og tilbage i Stuen. De fik \u00d8je paa den flygtede Drabsmands St\u00f8vler, som han i Skyndingen havde glemt at faa med sig; og paa Forstuens Gulv opdagede de Kniven, som laa midt i en Blodp\u00f8l. Maaske kunde de vente Skurken tilbage; han luskede muligvis omkring uden for Huset og s\u00f8gte paa Lejlighed til at tr\u00e6nge ind og slaa de v\u00e6rgel\u00f8se Kvinder ihjel og r\u00f8ve alle Pengene. Angsten gjorde dem besindige, i al Hast overvejede de, hvad de skulde foretage sig til deres Frelse. De slukkede f\u00f8rst Lyset, og skjulte i M\u00f8rket st\u00e6ngede de alle D\u00f8re og Vinduer, dern\u00e6st snakkede de lavm\u00e6lt om, hvad der videre kunde g\u00f8res for at skr\u00e6mme Morderen med Magt eller ved List, hvis han skulde komme igen.Og de fandt tilsammen paa en snild Plan.
\nPaa samme Tid havde Morderen flakket om mellern M\u00f8llegaardens Udbygninger. Han turde ikke ret vel begive sig paa Vandring og s\u00f8ge ind nogetsteds uden Fodt\u00f8j paa og ganske uden Penge. Sine faa Skillinger havde han udgivet i M\u00f8llegaarden for des mere at g\u00f8re Folkene trygge. Han kunde desuden saa daarligt forsone sig med Tanken om, at alle M\u00f8llerens S\u00f8lvpenge endnu laa ur\u00f8rte. Mon det dog ikke var muligt at faa fat paa dem! M\u00f8lleren selv var vel nok bleven gjort forel\u00f8big ukampdygtig, af Kvinderne havde han n\u00f8ppe noget at frygte, og M\u00f8llerkarlene ventedes jo f\u00f8rst hjem hen paa Morgenstunden\u2026. Forsigtigt traadte han frem fra Hj\u00f8rnet af Rejsestalden og n\u00e6rmede sig Beboelseshuset. Der var Lys i Stuen, kunde han Se. Snart blev han opm\u00e6rksom paa Omridsene af en Mand, som sad derinde med Ryggen mod Vinduet. Det var M\u00f8lleren, han kendte Skikkelsen, men begreb blot ikke, at Manden, efter den Bekomst, han nylig havde faaet, kunde sidde der ved Vinduet ganske uforstyrrelig l\u00e6net frem over Bordet med b\u00f8jet Hoved, som om han l\u00e6ste. N\u00e6rmere sneg Karlen sig hen imod Vinduet, sikker paa ikke at v\u00e6re iagttaget, thi der saa han jo Konen staa ved Bordet lige over for Manden, som havde Biblen liggende opslaaet foran sig. Den Hue, M\u00f8Ileren bar til daghg, havde han ogsaa paa nu, som s\u00e6dvanlig trykket ned om Tindingerne. hvor det lange haar strittede frem; over Skuldrene havde han et T\u00e6ppe, sandsynligvis for at beskytte sig mod Nattekulden og Tr\u00e6k fra Vinduet. Langs ad Bordet laa der et Gev\u00e6r, hvis L\u00f8b og Laas skinnede blankt i Sk\u00e6ret af det n\u00e6rved staaende Lys.
\nMed stigende Uro blev Karlen klar over, at man i Gaarden var beredt til at yde ham en varm Modtagelse. Det var ham dog stadigt aldeles ufatteligt, at Knivstikket ikke havde haft nogen Virkning paa den gamle M\u00f8ller. Imidlertid indsaa han, at det vilde v\u00e6re halsl\u00f8s Gerning nu at fors\u00f8ge Indbrud i Gaarden, og \u00e6rgerlig vendte han sig om for at gaa bort, da han ude fra K\u00f8kkenet h\u00f8rte Tjenestepigen raabe meget h\u00f8jt paa M\u00f8llerkarlen Anders, at han skulde komme ind og faa noget varmt \u00d8l.
\n\u2013 Altsaa er Karlene kommen hjem! t\u00e6nkte den fremmede. Ja, saa var der intet andet at g\u00f8re end skyndsomst forsvinde \u2013 det var ellers et tyndt Held i saa voveligt et \u00c6ventyr! Dybt skuffet forlod han Gaarden.
\nFra K\u00f8kkenet og Sovekammeret, hvor intet Lys var t\u00e6ndt, havde Tjenestepigen hele Tiden iagttaget den fremmede Karl, mens han listede om uden for Vaaningshuset. Nu, da han endelig havde trukket sig tilbage, faldt der lidt Ro over baade hende og Konen, alligevel var de stadig paa deres Post og lod Mandens Lig blive siddende over Bordet ved Biblen og Gevaeret, saaledes som de straks havde indrettet alt for at narre Morderen til at tro, at Manden endnu var i Live.
\nDet blev en lang og pinefuld Nat. Ved Solopgang kom Karlene endelig tilbage fra Kragelund. Pigen 1\u00f8b dem i M\u00f8de og fortalte, hvad der var sket.
\nDa de saa alle tre stod i Stuen, fandt de M\u00f8llerkonen ligge besvimet paa B\u00e6nken ved Mandens Lig. Nu, da Faren var overstaaet, havde hendes Kr\u00e6fter ikke l\u00e6ngere strakt til.
\nFra Omegnen blev der hurtigt tilkaldt Hj\u00e6lp, og samtidig blev \u00d8vrigheden ved ridende Bud underrettet om Drabet. Inde i M\u00f8llev\u00e6rket h\u00f8rte man en Hund tude. Den ene af M\u00f8llerkarlene forstod straks, at den indelukkede Hund var Morderens, og at man i den besad det bedste Redskab til dens Herres Paagribelse.
\nRettens Folk lod sig fuldst\u00e6ndig lede af Hundens Instinkt. En af M\u00f8llerkarlene holdt den i en Snor, og ud over den \u00f8de Hede hastede den. Flere Mil i sydvestlig Retning fra M\u00f8llen naaede de et Hus, der laa afsides mellem Moser og Krat. Her stansede Hunden snusende. Folkene i Huset n\u00e6gtede at have set noget til den flygtede Karl, og \u00f8vrighedsbetjentene var lige ved at fjerne sig, da Hunden fik F\u00e6rten af en Kl\u00e6deskiste bagest i Stuen. Kisten blev aabnet, og her fandt man Morderens Tr\u00f8je, hvis ene S\u00f8lvknap var revet af. Husmanden maatte nu bekende, at han havde faaet Tr\u00f8jen af en fremmed Karl i Bytte for en simpel Tr\u00f8je, et Par Tr\u00e6sko, noget Mad og Drikke samt lidt Smaapenge. Karlen havde fortalt, at han var bleven overfalden nordpaa, hvad ogsaa den iturevne Tr\u00f8je og nogle blaa Pletter i hans Ansigt samt hans hele forvirrede Udseende kunde tyde paa. Ved n\u00e6rmere Eftertanke var Husmanden dog senere bleven bange for, at det ikke forholdt sig rigtigt med Karlens Fort\u00e6lling, og da saa \u00d8vrigheden n\u00e6rmede sig Huset, havde han smidt den fine Tr\u00f8je ned i Kisten.
\nDagen igennem fulgte man Drabsmandens Spor. Endelig blev han truffen i en Kro, hvor han sad og spiste. Han blev lagt i L\u00e6nker og f\u00f8rt til Viborg og d\u00f8mt til at miste Livet og derefter blive lagt paa Stejle og Hjul.
\nEn lille H\u00f8j, som ligger i Skellet, hvor Klode M\u00f8lles og Naboernes Ejendom st\u00f8der sammen, betegnes endnu af Egnens Beboere som det Sted, hvor Forbryderen led sin Straf, og hvor senere hans mishandlede Legeme jordedes. H\u00f8jen kaldes Dagen i Dag \u00bbStejleh\u00f8j\u00ab, og Heden deromkring hedder \u00bbStejlehede\u00ab. Gamle Folk fort\u00e6ller endnu med Gysen, at den Henrettedes arme Sj\u00e6l ikke har fundet Fred men ved Nattetid f\u00e6rdes hvilel\u00f8s omkring Retterstedet, nede i Dalen, hvor Klode M\u00f8lle ligger, og oppe langs Hedebakkerne \u00bbtil Skr\u00e6k og Ford\u00e6rvelse for vejfarende Folk\u00ab.
\nOm M\u00f8llerkonen er at fort\u00e6lle, at hun l\u00e6nge laa syg efter den grutulde Nat. Siden flyttede hun bort og solgte Gaarden til M\u00f8llerkarlen Anders, der giftede sig med Tjenestepigen; begge levede i Klode M\u00f8lle deres Dage til Ende \u2026..<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

EN VISE OM KLODS M\u00d8LLER, I N\u00d8RRE-JYLLAND<\/strong><\/p>\n

Skillingsvisen, som den er gengivet af Jeppe Aakj\u00e6r i skriftet Gammel brug og Gamme\u00e6l Br\u00f8de, 1921. Han skriver, at det er en tekst, han har fundet i Sevel.<\/p>\n

 <\/p>\n

EN VISE OM KLODS M\u00d8LLER, I N\u00d8RRE-JYLLAND<\/p>\n

som i Maimaaned 1706 blev aflivet, og hans Hustrue ilde medhandlet, af en hos dem logerende Person, hvilken for denne Misgierning paa en Heede ved M\u00f8llen blev radbr\u00e6kket, hans h\u00f8ire Haand og Hovedet, afhugget og Sat paa en Stage, og Kroppen lagt paa Steilen.<\/p>\n

Koster en Lybskilling.<\/p>\n

Trykt i dette Aar.<\/p>\n

 <\/p>\n

Mel: Satan han har en liden Tid<\/p>\n

Ak Satan, Satan, du fule Gi\u00e6st!
\nDu mon saa mangen daare.
\nDin Lige ei findes til Fods eller Hest,
\nAt f\u00f8re Folk i Fare.
\nDu l\u00f8ber om med din L\u00e6rdom,
\nOg mon saa mangen forf\u00f8re,
\nSom vi vil faae at h\u00f8re.<\/p>\n

Du haver giort din st\u00f8rste Flid
\nDet maae jeg jo bekiende,
\nAt f\u00f8re mig til syndig Iid,
\nOg saare mig forblinde,
\nTil Gierning hart, som jeg har giort
\nHvorfor jeg nu maa lide
\nSaadan en Smerte, Qvide.<\/p>\n

Da man nu Sytten Hundrede
\nOg Sex dertil mon skrive,
\nDen ellevte Mai saa mon det skee,
\nDa mon jeg mig begive
\nTil N\u00f8r-JyIIand, en M\u00f8llermand
\nOg hans Hustrue at gi\u00e6ste,
\nDer Satan mig mon friste.<\/p>\n

Til Klode M\u00f8lle drog jeg hen,
\nBegierte Logemente.
\nDe tog imod mig som en Ven,
\nMen jeg dog andet t\u00e6nte.
\nI Dage to jeg hos dem laae,
\nF\u00f8rend jeg dem mon skiende.
\nNu ligger jeg Elende.<\/p>\n

M\u00f8lleren nu paa B\u00e6nken laae,
\nEn liden S\u00f8vn at fange.
\nHans Hustrue mon paa Gulvet gaae,
\nOg sagde: Jeg er bange
\nAt denne Mand for vist og sand
\nVil gi\u00f8re os stor Skade,
\nOg f\u00f8re os i Vaade.<\/p>\n

M\u00f8lleren sagde: Gak til Seng,
\nJeg vil nu lidet vaage;
\nThi Natten varer ikke l\u00e6ng,
\nOg D\u00f8rren vil jeg kroge.
\nJeg vil see til, om han nu vil
\nBegynde med at sti\u00e6le,
\nDa vil han ikke dv\u00e6le.<\/p>\n

Om Natten ret ved Midtnatstid,
\nDa Folkene mon sove,
\nDa stod jeg op med st\u00f8rste Fild,
\nOg sp\u00e6ndte straks min Bove.
\nJeg tog en Kniv, paa M\u00f8llerens Liv
\nMonne jeg den hensigte,
\nDet kan jeg ikke negte.<\/p>\n

Til M\u00f8llerens Kone samme Tid
\nJeg da og straxen figet [ilet].
\nJeg hende slog med Haand og Kniv,
\nMeent, M\u00f8lleren var aflivet.
\nMen Kl\u00e6derne tog de st\u00f8rste Hog,
\nSom jeg nu slog paa hende,
\nHvorved hun Livet vinder.<\/p>\n

M\u00f8lleren sprang af B\u00e6nken op,
\nHan h\u00f8r sin Hustrue skrige;
\nSki\u00f8nt Blodet l\u00f8b ud af hans Krop,
\nDog mon til hende fige.
\nEn Greeb der stod, han strax tiltog,
\nDermed han hende redde,
\nDog det var knap, det skete.<\/p>\n

M\u00f8lleren fast med Greeben slog,
\nAd D\u00f8rren maatt jeg springe.
\nJeg da igien til Kniven tog,
\nDer var saa skarp som Klinge;
\nBlev da paa Stand hans Overmand,
\nOg giorde ham stor M\u00f8de,
\nHvorover han da d\u00f8de.<\/p>\n

Saa reiste jeg af Landet ud,
\nTil Husum mig at begive,
\nOg Tienest tog paa Fyrstens Gods,
\nOg lod mig der indskrive.
\nEn gammel Mand af N\u00f8r-Jylland
\nMonne der til mig komme.
\nMig kun til liden Fromme.<\/p>\n

Den gamle Mand han kiendte mig
\nOg monne mig anklage,
\nAt jeg giorde den Gierning slig,
\nAt tage udaf Dage
\nEn M\u00f8llermand af N\u00f8r-Jvlland
\nOg hans Hustrue at skiende.
\nDe mig straks monne binde.<\/p>\n

De f\u00f8rte mig tilbag igien,
\nJeg skulde Straffen lide.
\nFor Ret og Dom de f\u00f8er mig hen,
\nDer m\u00f8dte Sorg og Qvide.
\nMin h\u00f8ire Haand skuld hugges af,
\nMit Hoved skulde springe
\nFor \u00d8xens skarpe Klinge.<\/p>\n

Jeg takked for en naadig Dom,
\nog meent, det skuld saa blive;
\nSaa f\u00f8er de mig til Landsthing am,
\nEn strenger Dom at give,
\nMin Arm og Been skal gi\u00f8res Meen
\nAf Hiulen den saa grumme,
\nMit Hoved af skal komme.<\/p>\n

De f\u00f8rte mig til M\u00f8llen hen,
\nHvor jeg den Gierning giorde.
\nDer m\u00f8dte mig Guds Tiener og Ven,
\nSom mig derpaa adspurte:
\nOm jeg da nu vill komm ihu
\nChristi D\u00f8d og hans Pine,
\nSom liidt for Synden mine?<\/p>\n

Jeg svarde: Ja, jeg vilde nu
\nMig gierne lad berette,
\nOg slaae al Verden af min Hu,
\nOg hende slet forgiette,
\nog lide D\u00f8d, for det jeg br\u00f8d
\nDet femte Bud saa strikte,
\nOg det ei mere negte.<\/p>\n

De f\u00f8rte mig fra M\u00f8llen ud
\nForoven paa den Heede,
\nHvor baade Hiul og Steilen stod,
\nog B\u00f8ddelen den vrede.
\nDe Pr\u00e6ster der paamindte her,
\nJeg skulde Gud paakalde,
\nog blive hans udvalde.<\/p>\n

Nu bandt de mig i samme Stund
\nBaad H\u00e6nder og F\u00f8dder tillige;
\nEn Tr\u00e6-Bolt blev lagt i min Mund,
\nAt jeg ei skulde skrige.
\nDe faldt paa Kn\u00e6er alle og hver,
\nOg alle bad tillige,
\nJeg maatt faae Himmerige.<\/p>\n

En Kreds saa stor de om mig slog
\nAf Folk med Vogn tillige.
\nSkarpretteren i Kredsen stod,
\nHan monne til mig fige [ile],
\nEt Hiul tiltog, og s\u00f8nderslog
\nMig baade Been og Arme.
\n0 Gud! du dig forbarme!<\/p>\n

Nu hug han af min h\u00f8ire Haand,
\nOg mon igien sig svinge,
\nMit Hoved af paa samme Stand
\nFor \u00d8xen maatte springe.
\nMin arme Krop paa Steilen op
\nMonne de derpaa lege
\nAt Solen den skal stege.<\/p>\n

Mit Hoved nu paa Stagen staaer,
\nMed Haand og Kniv tillige,
\nHvor baade R\u00e6v og Ulve gaaer
\nOg monne til dem kige.
\nMit Blod Saa r\u00f8d paa Steilen fl\u00f8d
\nSom Vandet udi Str\u00f8mme,
\nFor jeg Guds Bud mon glemme.<\/p>\n

M\u00f8lleren ligger i Kirkegaard
\nI Kiste og kostelig Kl\u00e6der,
\nMen jeg paa Sorten Heede staaer
\nFor vilde Fugl og Vrede.
\nDet Bytte riig, jeg vented mig
\nAf M\u00f8llerens Gods og Penge,
\nBetalte jeg vel strenge.<\/p>\n

Thi raader jeg jer det forvist,
\nI baade Mand og Qvinde,
\nAt I blir fast ved Jesum Christ.
\nLar Satan ikke vinde.
\nI see nu til det syndig Spil,
\nDen ynkelige Ende.
\nNu ligger jeg Elende!<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014-<\/p>\n

Udskrift fra Landstingets Domsbog 1703 \u2013 1706<\/strong><\/p>\n

L\u00e6st 20 april 2005 af Kurt Kermit Nielsen, \u00c5rhus..<\/p>\n

Film fra Rigsarkivet M460487.
\nJydske registre 1703-1706.<\/p>\n

Side 461:
\n<\/strong>75.
\nHans Rosborg befordrings pas til Niels Pedersen, som har Myrdt Niels J\u00f8rgensen M\u00f8ller, og i Husum paagreben hans fremf\u00f8rsel til Viborg og f\u00e6ngslig for varing sammesteds.<\/p>\n

F4. [Frederik den fjerde]\n

Byde og hermed allernaadigst befale en hver af Voris Amtm\u00e6nd og Amtskrivere, som hermed ans\u00f8gt vorder, at de strax paa Anfordring, gi\u00f8rer dend Anstalt, at Hans Rosborg, eller hwem i hans sted befuldm\u00e6gtiges, bliwer f\u00f8lgatig forn\u00f8den frj Heste og Vogne med saa meget Mandskab til Vagt og Varetegt, som et hwert steds Amtmand og Amtskriwer forn\u00f8den eragter, til bundet og f\u00e6ngslet, at fremf\u00f8re den Person wed Nafn Niels Pedersen som for nogen tid siden hawer myrdt og ombragt Niels J\u00f8rsen i Klod M\u00f8lle udi Silkeborg Amt, og i Husum i F\u00f8rstend\u00f8mmet Sleswig er blewet ertappet, til Wor Ki\u00f8bst\u00e6d Viborg, og det saaledes som de agter at stande til rette for, om hand skulle undkomme; Og anbefales hermed iligemaade allernaad: Borgm. og Raad samt Byfogden i Bemte Viborg, fangen i beh\u00f8rig fengsel og forwaring til Sagens uddrag at tage.
\nGiwet etc. Skanderborg den 28 Junii 1706.<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014<\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n


\nSt. Blichers Soldaterhistorie
\n<\/strong>(Klosterlund \/Klode M\u00f8lle)<\/p>\n

Nogle f\u00e5 kilometer fra den store Grathe Hede n\u00e6r Thorning Sogns sydgr\u00e6nse ligger i Kragelund Sogn g\u00e5rden \u201dKlosterlund\u201d. Her boede sognefogeden Anders Nielsen, han havde t s\u00f8nner: Jens f\u00f8dt 1783 og Anders f\u00f8dt 1785, der begge var med i Napoleonskrigen til Frankrig.<\/p>\n

Der er jo mulighed for at disse to der boede Blicher s\u00e5 n\u00e6r under opholdet i Thorning, har ydet Blicher bidrag til skildringerne i \u201d\u00c6 Binstow\u201d. Klode M\u00f8lle der ligger ind til Alheden og nabog\u00e5rd til Klosterlund var dengang et s\u00f8gt samlingssted, da der her var vandm\u00f8lle, poststation og kro, hvor Blicher under sine jagtudflugter havde lejlighed til at komme i forbindelse med tvende s\u00f8nner fra Klosterlund.<\/p>\n

Fra Jens Jensens Erindringer 1865-1941 (se Danske studier 1927 side 93)<\/p>\n

Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

Steen Steensen Blicher og Carit Etlar om Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

I mange af Blichers noveller er der historiske motiver fra Midtjylland, og i hans \u201dOldsagn p\u00e5 Alheden\u201d er der ligefrem om en ophobning af historiske kendsgerninger og gengivelser af sagn og overleveringer. Allerede i indledningen f\u00e5r man en malende beskrivelse fra Klode M\u00f8lle.<\/p>\n

\u201dS\u00e5 snart du p\u00e5 landevejen fra Vejle til Viborg er ankommet til Klode M\u00f8lle og har betalt fire skilling for at passerer en bro, belagt med hedet\u00f8rv, s\u00e5 tag disse blade i h\u00e5nden og anse det, som om jeg havde personlig modtaget dig her p\u00e5 den sydlige gr\u00e6nse af mit pastorat og Alheden! \u2013 Er du oppe p\u00e5 banken straks norden for m\u00f8llen, s\u00e5 luk dine \u00f8jne op, og luk dem vidt op! Thi du har en vid udsigt for dig; den er stor, om den end ikke er smuk. Og dog \u2013 skulle denne store slette intet have for \u00f8jet? Hvorfor hviler det da med velbehag, ja med h\u00f8jtidelig r\u00f8relse p\u00e5 havets uhyre flade? Og er det ikke, som om sj\u00e6len og hjertet udvidede sig med synskredsen? Denne hede, som du nu drager ind i, er stor og j\u00e6vn som havet, og hist og her i kimingen \u00f8jner du kirker og huse, som om de rager frem p\u00e5 en fjern strandbred. Jeg ville \u00f8nske for din skyld, at solen m\u00e5tte skinne ret klart den dag, du f\u00f8rste gang ser det brune lynghav!\u201d<\/p>\n

Steen Steensen Blicher og Carit Etlar om Klode M\u00f8lle<\/strong><\/p>\n

I fort\u00e6llingen \u201dEn smuk historie\u201d har Carit Etlar skildret en fodtur han og Blicher engang gjorde sammen over heden fra \u00c5rhus over mod Ringk\u00f8bing. Carit Etlar lader Blicher fort\u00e6lle flere historier, og i et af dem bliver \u201dder skikket bud efter Mestermanden (B\u00f8dlen) ved Klode M\u00f8lle, at han skulle komme med sit sv\u00e6r og rette Christen\u201d. Derved kommer Blichers tanker ind p\u00e5 en anden fort\u00e6lling fra Klode M\u00f8lle, en historie der ogs\u00e5 kendes fra Evald Tang Kristensens sagnsamling, ganske vist i en lidt anden variation.<\/p>\n

\u201d\u2014Det er sandt!\u201d Udbr\u00f8d Blicher pludselig, \u201dom Klode M\u00f8lle ved jeg ogs\u00e5 en smuk historie, det er bedst, De f\u00e5r den f\u00f8rst.\u201d Og nu begyndte han at fort\u00e6lle om Klode M\u00f8lle, trods alle mine indvindinger.
\n\u201dDer var engang en papirkusk, der rejste fra Haraldsk\u00e6r, han tog ind p\u00e5 Klode M\u00f8lle for at blive der om natten. Samme kusk havde en styk gammel puddelhund, som holdt meget af ham og ikke kendte st\u00f8rre gl\u00e6de end at f\u00f8lge sin herre. Kusken derimod br\u00f8d sig ikke stort om den; da han skulle hjemmefra, l\u00e6nkede han hunden og sagde: Du bliver her, dit grimme spektakel! Jeg vil ikke have dig med.
\n\u2013 Den hund hed sulten\u201d
\n\u201dSultan!\u201d forbedrede jeg.
\n\u201dDen hed sulten, fordi den var s\u00e5 tynd og slunken og ikke fik nok at \u00e6de. Derved bliver det. \u2013 Over for Rimerslund s\u00e5 kusken Sulten ligge p\u00e5 sin gamle plads ved bagsm\u00e6kken i vognen, den havde listet sig p\u00e5, medens han var inde i kroen, og l\u00e5 og kr\u00f8b sammen mellem pakkerne. Kusken tog sin pisk, jagede hunden ned og blev ved at sl\u00e5 efter den, til den l\u00f8b tilbage mod hjemmet. P\u00e5 hin side Horsens var den der igen, da luskede den langs med h\u00e6kken et stykke bag efter vognen og stod af og til stille og s\u00e5 s\u00e5 b\u00f8nligt hen efter kusken, om han dog ikke ville kalde og give den lov til at f\u00f8lge med vognen, som den var vant til. Da kusken fik \u00f8je p\u00e5 hunden, blev han vred. \u2013 Nu skal der ske en ulykke, sagde han, tog et stykke snor, bandt en stor sten fast om hundens hals og kylede den ud i en stor lergrav. Sulten gjorde ingen modstand.
\nMedens han bandt snoren fast, stod den og s\u00e5 op p\u00e5 ham med sine troskyldige \u00f8jne, om han kunne b\u00e6re det over sit sind at g\u00f8re den fortr\u00e6d, den fulgte ogs\u00e5 villigt hen til lergraven, logrede med sin hale og peb kun ganske sagte, da han kylede den ud. Derefter k\u00f8rte kusken videre. \u2013 Kort at fort\u00e6lle, han kom til Klode M\u00f8lle, sp\u00e6ndte fra og satte hestene ind, men n\u00e6ste morgen var han forsvunden, og ingen kunne begribe hvorledes. Der blev gjort melding og s\u00f8gt og s\u00f8gt, alle talte om den papirkusk, men han var ikke til at finde. S\u00e5 en otte dage efter kommer der en lille pige ind i krostuen og siger: \u201dDer er vist noget galt fat nede bag vor toft, der hvor grisene g\u00e5r, for der ligger en stor, sort hund og hyler og har rodet jorden op om sig og vil ikke bort. Forgangen s\u00e5 jeg den, og i g\u00e5r og i dag ligger den der ogs\u00e5, jeg har lokket for den og givet den et stykke af min mellemmad, men den ville ikke \u00e6de.\u201d \u2013 Krostuen var fuld af g\u00e6ster, alle gik de om bag toften, der l\u00e5 en hund med et stykke strikke om sin hals, s\u00e5 mager og afkr\u00e6ftet, at den n\u00e6ppe kunne rejse sig, den s\u00e5 p\u00e5 de fremmede og kr\u00f8b sammen, som om den var bange for dem, s\u00e5 klynkede den lidt, gav sig til at rode op i jorden og snusede til stedet. B\u00f8nderne gravede jorden op; da de kom noget ned, fandt de papirkuskens lig. Kromanden havde sl\u00e5et ham ihjel og taget hans tegnebog. Sulten d\u00f8de p\u00e5 hans grav. \u2013
\n<\/p>\n

Udarbejdet af Freddy Boysen<\/p>\n

\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2014\u2013<\/p>\n

Klode M\u00f8lle 1754<\/strong><\/p>\n

L\u00e6sning og afskrift november 2006:<\/p>\n

Kurt Kermit Nielsen
\nM\u00f8llevangs Alle 93
\n8210 \u00c5rhus V<\/p>\n

Kilder:
\nFilm fra Rigsarkivet M 544326
\nJydske registre \u2013 jydske \u00e5bne breve \u2013 \u00e6gteskabsbevillinger m v..<\/p>\n

\u00c5r 1754<\/strong><\/p>\n

26
\nAnders Pedersen Elkier af Klod M\u00f8lle i Aarhus stift, egteskabs bevilling i 3die led.
\nF5tus
\nGav, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ans\u00f8gning og begiering, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Anders Pedersen Elkier af Klod M\u00f8lle i Kragelund sogn og Ellen Nielsdatter af Bording sogn, begge b\u00f8nderfolk i Aarhuus stift i vort land N\u00f8rre Jylland, maa i egteskab sammenkomme, uanset at de skal v\u00e6re hinanden i 3 led beslegtede; Dog skal de f\u00f8rst paa beh\u00f8rige st\u00e6der beviisligt gi\u00f8re, at de hverandre ei n\u00e6rmere end som her oven er meldet udi sl\u00e6gt eller svogerskab paar\u00f8rer, saa og noget efter deres midler og leilighed, samt Biskoppens billig sigelse til n\u00e6ste Hospital udgive, saafremt de denne vores allernaadigste bevilling agter at nyde, forbydendes etc. Christiansborg slot den 8 februar 1754.<\/p>\n

31
\nChynde Smidt i Klod M\u00f8lle udi Jylland. Bevilling at maa oppeb\u00e6re passage penge, til een ved bemelte m\u00f8lle anlagt broes og vaases vedligeholdelse.
\nF5tus
\nGav at eftersom Chynde Smidt udi Klod M\u00f8lle i Kragelund sogn, og Silkeborg amt udi vort land N\u00f8rre Jylland, for os allerunderdanigst haver andraget, at hand formedelst landeveyen imellem vores ki\u00f8bst\u00e6der Colding og Viborg i bemelte Jylland samt videre need i landet, paa det st\u00e6d den falder over aaen strax vesten for bemelte hans iboende M\u00f8lle paa visse tiider om aaret og fornemmelig om vinteren skal v\u00e6re saa vanskelig og besv\u00e6rlig, at den uden st\u00f8rre fahre, ikke skal kunde passeres, hidindtil har tient de reysende, med at tillade dem farhrten over hans for M\u00f8lle giesterne anlagde broe og waase, men da samme ved farhten saaledes bliver opki\u00f8rt og paatraad, saa det aarlig skal foraarsage ham stoere bekostninger den at vedligeholde, saa at hand ey kan taale, l\u00e6ngere at see de reysende dermed tient uden derfor at nyde nogenledes vederlag; Thi have vi efter fornevnte Chynde Smidts derhos allerunderdanigst giorte ans\u00f8gning og begi\u00e6ring, samt efter den fra os elskelig Dirlet von Trappaud etc her over indhentede allerunderdanigste erkl\u00e6ring, allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at hand, imod at hand skal v\u00e6re tilforpligtet, at lade forskrevne broe og waase blive en bestandig passage og almindelig landevey, samt holde samme til de reysendes nytte, udi forsvarlig og upaaklagelig stand, maa til nogen erstatning for derved aarlig havende bekostning, oppeb\u00e6rge passage penge. Betaling for en Careet og Chasce fire skilling \u2013 af en beslagen vogn toe skilling \u2013 af een Tr\u00e6vogn uden beslag een skilling \u2013 af en Ridende een skilling \u2013 af store h\u00f8veder, s\u00e5som H\u00e6ste og Qv\u00e6g 10 stykker og derunder fire skilling \u2013 og af sm\u00e5 h\u00f8veder s\u00e5som f\u00e5r, gedder og Swiin ti stykker og derunder toe skilling \u2013 Dog skal alle og enhver, som udi vore eller embeds forretninger passerer forbemelte weye, saa og b\u00f8nderne der i egnen naar de ki\u00f8rer i deres eget \u00e6rinde, v\u00e6re for denne udgift aldeeles befriede, men naar de sidste ki\u00f8rer fragte reyser for betaling, sa skal de svare ligesom andre; forbydendes etc. Christiansborg den 15 februar 1754.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/504"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=504"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/504\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":735,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/504\/revisions\/735"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=504"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}