![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/tKfBjcY.jpg\")
<\/strong>\nGammelt postkort med billede af Gl. Kongevej<\/i><\/strong><\/p>\n
GL. KONGEVEJ<\/strong> DAHLSVEJ<\/strong> RAVNSVEJ<\/strong> L\u00d8HDESVEJ<\/strong> Hans k\u00f8rer ogs\u00e5 t\u00f8rv fra Spegh\u00f8jv\u00e6rket, Gammel Engesvang-dreng digter: De der var om mig Jeg lyste hvid i m\u00f8rket Der var ikke kun skyggesider Jeg har fattet k\u00e6rlighed De gr\u00e5 mennesker er der Det er som liv i mig Det er en gennemrejse Og det er der er kommet et p\u00e6nt resultat ud af. I let tilg\u00e6ngeligt og fabulerende sprog tegnes et portr\u00e6t af gaden, der tydeligvis har bibragt Jens S\u00f8rensen \u201dmere skygge end sol\u201d selv om der blev \u201dmeget\u201d til ham. Peter Svinth, der er 73 \u00e5r, er f\u00f8dt i Engesvang. Efter gifterm\u00e5let med Elisabeth boede familien f\u00f8rst i L\u00e5sby og i Thorning, inden de flyttede til Engesvang i 1941. Denne gang om\u00a0Emil Ernst<\/strong>: AABOESVEJ I GL. ENGESVANG H. JACOBSENS VEJ I P\u00c5RUP Til slut bringer Kend din Egn to billeder, der tydeligt viser Aasboesvejs historiske baggrund, nemlig Gl. Engesvangs to skolebygninger, hvoraf den til venstre er fra 1857, og den anden er fra 1880.<\/p>\n [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/503"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=503"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/503\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":734,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/503\/revisions\/734"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=503"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDet vil v\u00e6re naturligt at starte med den historiske beretning om navneskiftet i byens hovedgade. Her er et referat fra Silkeborg Avis den 29. december 1958 under overskriften:
\nENGESVANGS HOVEDGADE BLEV I G\u00c5R D\u00d8BT GL. KONGEVEJ
\n<\/strong>Fra i dag hedder hovedgaden i Engesvang ikke l\u00e6ngere Borgergade. Det nye navn skal markere, at her \u2013 gennem Engesvang by \u2013 gik i sin tid den gamle h\u00e6rvej fra Viborg til Slesvig. N\u00e5r navneskiftet skete netop nu, skyldes det som f\u00f8r n\u00e6vnt, den interesse for h\u00e6rvejen der er skabt ved, at emnet er taget op i radioens og fjernsynets kvit eller dobbelt-udsendelser.
\nDet var meningen, at der i udsendelsen skulle forts\u00e6ttes med civilingeni\u00f8r \u00d8rnholts eksamination i h\u00e6rvejen, og derfor havde Engesvang Borger- og H\u00e5ndv\u00e6rkerforening fastsat s\u00f8ndag den 28. som den dag, da deres gade skulle skifte navn. Nu blev \u00d8rnholts \u201doptr\u00e6den\u201d imidlertid udsat til den 11. januar, fordi hans dommer var bortrejst. Men de nye gadeskilte blev alligevel sat op, og fra i dag vil fem skilte ved byens hovedgade fort\u00e6lle trafikanterne, at de passerer Gl. Kongevej.
\nGamle planer<\/strong>
\nFaktisk var planerne om at give vejen dette navn allerede fremme for en halv snes \u00e5r siden, da Borgergade blev navngivet. Men dengang var der ikke rigtig stemning for det. \u00d8nsket om at d\u00f8be gaden om og markere h\u00e6rvejens passage deltes imidlertid af adskillige, bl.a. af pastor Laumann og l\u00e6ge Karn\u00f8e, der begge er meget interesserede i h\u00e6rvejen. Pastor Laumann har sin h\u00e6rvejsinteresse med sig fra S\u00f8nderjylland, hvor han har boet i h\u00e6rvejsegnen. Ogs\u00e5 Borger- og H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningens formand, installat\u00f8r Aksel Larsen, fandt ideen med det nye navn til gaden fortrinlig, og der blev rettet henvendelse til sogner\u00e5det, som intet havde at indvende. Derefter var det en smal sag at f\u00e5r navneskiftet foretaget.
\nFlag- men ikke for navneskiftet
\n<\/strong>Der var hejst flag i Engesvangs gader i g\u00e5r. Men det var nu ikke for at markere navneskiftet, men derimod for at h\u00e6dre landpost Chr. Hansen, som holdt 60-\u00e5rs f\u00f8dselsdag og havde inviteret beboerne p\u00e5 sin rute til fest p\u00e5 afholdshotellet. Der kom omkring 150 \u2013 et udtryk for, hvor afholdt postbuddet er \u2013 og der blev holdt hyldesttaler af fhv. sogner\u00e5dsformand Peter Svinth, pantefoged Tobias Lassen og en svoger, Rasmus J\u00f8rgensen, Virklund. Installat\u00f8r Larsen havde s\u00f8rget for ops\u00e6tning af fjernsynsapparater, s\u00e5 man kunne f\u00f8lge kvit eller dobbelt-udsendelsen. Det var en skuffelse, at h\u00e6rvejen ikke var med i programmet. Men nu gl\u00e6der Engesvang-beboere sig til at h\u00f8re mere om emnet den 11. januar.
\nGadenumre rettes
\n<\/strong>De rent praktiske f\u00f8lger af \u00e6ndringen af gadenavnet bliver bl.a., at det nu kan lade sig g\u00f8re at f\u00e5 husnumrene langs hovedgaden reguleret, s\u00e5 de passer. Der er nemlig bygget flere huse, end det var forudset, da gaden oprindelig fik navn, og der er derfor husnumre med a- og b-betegnelser. Det vil man v\u00e6k fra nu ved samme lejlighed.
\nDer bliver alts\u00e5 en stor part af byens beboere, der skifter adresse, ikke alene hvad gadenavn ang\u00e5r, men ogs\u00e5 med hensyn til husnummer. En hel del forretningsfolk skal \u2013 som f\u00f8lge heraf \u2013 have trykt nyt brevpapir. Men disse relativt sm\u00e5 gener vil blive taget med hum\u00f8r. Hovedparten af beboerne synes, de har f\u00e5et et rigtigere navn til deres vigtigste gade nu, end de havde f\u00f8r.
\nAmi
\nKONGELIG BAGGRUND FOR HOVEDGADEN
\n<\/strong>F.B. Mogensen supplerede den 9. maj i \u00e5r avisreferatet om Gl. Kongevej med et lille uddrag fra fortiden:
\nGl. Kongevej er \u00e6ldst og har den mest sp\u00e6ndende historie.
\nVejen udg\u00f8r det stykke, der er bevaret af h\u00e6rvejen, som f\u00f8rte igennem Engesvang,
\nAd denne vej er der i tidens l\u00f8b kommet mange kongelige rejsende, is\u00e6r n\u00e5r de var p\u00e5 rejse til Viborg.
\nI \u201dJyske Samlinger\u201d 4 rk.bd.6 kan man l\u00e6se om Christian den IV\u2019s d\u00f8tre Christine og Hedvig, der gjorde ophold i Engesvang p\u00e5 vej fra Kolding til Viborg, hvor de skulle deltage i deres tidligere hofdames bryllup den 7. april 1641.
\nI bogen \u201dSilkeborg Slot\u201d ved Edv. Egeberg 1923 kan man l\u00e6se om Christian den IV\u2019s \u00e6ldste s\u00f8n prins Christian, der med f\u00f8lge gjorde ophold i Engesvang den 10. november 1643 og spiste aftensmad hos S\u00f8ffren Mortensen, Engesvang.
\nIflg. Slotsregnskabet medgik der til dette aftensm\u00e5ltid: \u00be okse, 6 fede grise, 1\u00bd side fl\u00e6sk, 1 fede kalv, 5 t\u00f8nder \u00f8l, saltet torsk og 4 kander m\u00e6lk.
\nVed samme lejlighed betaltes Jens Smed i Engesvang for reparation af prinsens vogn og eftersyn af hestens sko for \u00bd rigsdaler.
\nN\u00e6vnte prins Christian d\u00f8de i 1647 som f\u00f8lge af udsv\u00e6velser.
\n________________________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/tOEnKvu.jpg\")
\nMads\u00a0Dahl<\/i><\/strong><\/p>\n
\nDenne vej er en af stationsbyens \u00e6ldre gader, der har v\u00e6ret omgivet af flere erhvervsvirksomheder, bl.a. tr\u00e6lasthandlen, der senere blev afl\u00f8st af Engesvang Flaskek\u00f8bs opsamlingsplads af brugte flasker. Vejen er opkaldt efter Mads Dahl, der blev f\u00f8dt den 24. december 1871 i Engesvang som s\u00f8n af g\u00e5rdejer S\u00f8ren Chr. Dahl og Kirsten Marie, f. Jensen.
\nMads blev gift den 17. maj 1889 med Kirsten Marie, f. Christensen.
\nHan blev uddannet inden for landv\u00e6senet og k\u00f8bte i 1894 en g\u00e5rd, Dahlsg\u00e5rd i O. Julianehede, som han ejede indtil 1920, hvor han etablerede sig som trikotagefabrikant i Engesvang.
\nHan var kirkev\u00e6rge, vandsynsformand og formand for sundhedskommisionen i Engesvang. Desuden var han tyendeforligsm\u00e6gler.
\nHan d\u00f8de den 17. september 1945, 74 \u00e5r gammel.
\nDa Mads solgte sin g\u00e5rd i O. Julianehede og startede som trikotagefabrikant, byggede han hus med plads til strikvarefabrikationen p\u00e5 Dahlsvej i Engesvang-
\nStrikvarerne solgtes overvejende til uldkr\u00e6mmere, og da disse ikke m\u00e5tte handle med fabriksvarer, arrangerede Mads Dahl det s\u00e5dan, at han antog piger til strikning, som nogle dage om sommeren deltog i h\u00f8bjergning p\u00e5 en eng, han ejede i P\u00e5rup. Derved kunne de betegnes som tyende \u2013 tjenestepiger \u2013 og Mads kunne s\u00e6lge sine produkter til uldkr\u00e6mmerne, uden at disse derved ovetr\u00e5dte reglerne om ikke at m\u00e5tte handle med fabriksvarer.
\n_______________________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/2tpwnP8.jpg\")
\nLund Kidmose<\/i><\/strong><\/p>\n
\nLUNDSVEJ
\n<\/strong>Lundsvej var i 1961 stadig en grusvej, hvor landbrugsjord st\u00f8dte op til. I begyndelsen af tresserne opf\u00f8rtes her en r\u00e6kke tjenesteboliger til skolens l\u00e6rere, og derefter blev vejen hurtigt udbygget og anlagt som nutidig bef\u00e6rdet gade, og l\u00e6rerboligerne blev privatiseret.
\nNavnet til dette \u201dstudiestr\u00e6de\u201d eller \u201ddegnsall\u00e9\u201d var alts\u00e5 Lundsvej, opkaldt efter Bonde Lund Kidmose, hvorom Nanna Kidmose fort\u00e6ller:
\nBonde Lund Kidmose
\n<\/strong>Blev f\u00f8dt den 20. april 1876 i Gammel Engesvang (Aaboesvej 31), Han blev gift den 21. april 1896 med Kirstine Olsen, f\u00f8dt den 5. december 1876 i Vandet ved Sj\u00f8rslev.
\nDe f\u00f8rste \u00e5r boede de et par forskellige steder, indtil de 1904 k\u00f8bte ejendommen Lundsvej 2. Om sommeren arbejdede Lund i t\u00f8rvemosen, f\u00f8rst for Nikolaj Ankersen, senere for Emil Ernst, hvor han var indtil Ernst indstillede t\u00f8rvegravningen. Senere arbejdede han for broder Chr. Kidmose, som havde hans barndomshjem. Der arbejdede han til 1952. Han var da 74 \u00e5r. Han d\u00f8de den 4. april 1954.
\nI hjemmet voksede 12 b\u00f8rn op. Tidligt m\u00e5tte ogs\u00e5 de begynde at rejse t\u00f8rv og hj\u00e6lpe med at passe de tre k\u00f8er, som de havde. Det var et fattigt hjem, for l\u00f8nnen var ikke stor, og Lund har altid v\u00e6ret p\u00e5 de sm\u00e5s og fattiges parti.
\nI 1904 var han med til at stifte fagforeningen i Engesvang, han var ogs\u00e5 med til at stifte socialdemokratisk forening, var formand for fagforeningen i 15 \u00e5r, medlem af hj\u00e6lpekassebestyrelsen1910 \u2013 1919, medlem af menighedsr\u00e5det 1922 \u2013 1952, medlem af sogner\u00e5det 1922 \u2013 1943 og ejendomsvurderingsmand 1927 \u2013 1943.
\nLund var en venlig og rar mand, som aldrig holdt sig tilbage, hvor der var fattige mennesker, der manglede hj\u00e6lp. Han var fuld af godt hum\u00f8r og jysk lune, havde altid en historie i \u00e6rmet, som han fortalte. Var meget afholdt og respekteret af alle, ogs\u00e5 sine politiske modstandere.
\nDer var n\u00e6sten ikke et gilde i Engesvang, uden at Lund var skaffer.
\n______________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/x5ab1tz.jpg\")
\nJens Ravn<\/i><\/strong><\/p>\n
\nRavnsvej er en typisk villavej, der er blevet anlagt for omkring 30 \u00e5r siden under navnet Tv\u00e6rvej. Efter Kommunesammenl\u00e6gningen i 1970 fik den sit nuv\u00e6rende navn opkaldt efter Jens Ravn.
\nLokalhistorisk Forenings bestyrelsesmedlem, Nanna Kidmose, skrev i 1987 f\u00f8lgende beretning:
\nJens Ravn
\n<\/strong>Blev f\u00f8dt den 21. oktober 1894 i Stenr\u00f8gel (Graamose).
\nUnder den f\u00f8rste verdenskrig flyttede han til Moselund for at arbejde i mosen og senere med t\u00f8rvestr\u00f8else hos Fr. Henriksen, Moselund. Dette blev han ved med til han gik p\u00e5 pension.
\nJens blev gift med Ane. F\u00f8rst boede de til leje hos Henriksen, Fundervej 88. Ca. 1922 byggede de en statsejendom, Ellevej 60. Her boede og virkede Ane og Jens Ravn, om dagen i t\u00f8rvemosen og om aftenen og i deres fritid med landbrug og dyr.
\nB\u00e5de Jens og Ane havde et stort hjerte. B\u00f8rn fik de ikke selv, men de gav andre b\u00f8rn et godt hjem. F\u00f8rst tog de en Wienerpige, Mathilde p\u00e5 ca. 16 \u00e5r, senere en dreng Kaj p\u00e5 ca. 10 \u00e5r, og da de to var n\u00e6sten voksne, tog de en lille dreng, Erling p\u00e5 ca. 1\u00bd \u00e5r. Alle tre fik en k\u00e6rlig og god pleje.
\nI 1942 d\u00f8de Ane, og Jens stod alene med b\u00f8rnene. Mathilde og Kaj var voksne, men Erling var kun 8 \u00e5r gammel.
\nI 1943 solgte Jens ejendommen til Johs. S\u00f8rensen og k\u00f8bte Birkevej 33 af Peter Knudsen. Da Erling blev gift med Edel, overtog han ejendommen, men Jens Ravn boede hos dem, til han kom p\u00e5 plejehjemmet i Engesvang, hvor han d\u00f8de den 1. maj 1987, 92 \u00e5r gammel.
\nJens Ravn var en aktiv og foretagsom mand. I 1916 var han med til at stifte Husmandsforeningen, og han var med til at arrangere et \u00e5rligt grundlovsm\u00f8de i Moselund skov midt i tiden mellem de to verdenskrige.
\nI 1946 blev han valgt ind i sogner\u00e5det som socialdemokratisk medlem. Han var medlem indtil 1950.
\nHan var formand for pensionistforeningen 1958 \u2013 1974, og han arbejdede ivrigt for, at Engesvang skulle have et plejehjem, hvilket ogs\u00e5 lykkedes.
\nJens Ravn havde ordet i sin magt. Ved mange sammenkomster holdt han tale, kort og sagligt. Under anden verdenskrig var der en s\u00e5kaldt \u201dLiegstouwforening\u201d, hvor man havde den aftale, at man den dag freden kom, skulle samles p\u00e5 det dav\u00e6rende hotel \u201dStjernen\u201d for at feste. Om aftenen den 5. maj 1945 kom der mange mennesker. Jens Ravn holdt en gribende tale, og der blev sunget f\u00e6drelandssange, f\u00f8r alle gik glade hjem
\n_______________________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/QuqZHeM.jpg\")
\nHans Henrik L\u00f8hde<\/i><\/strong><\/p>\n
\nEr som bekendt en af byens erhvervspr\u00e6gede gader. Vejen er opkaldt efter Hans Henrik L\u00f8hde.
\nHans Henrik L\u00f8hde blev f\u00f8dt i Engesvang den 21. november 1883 som s\u00f8n af en g\u00e5rdejer (og postbud).
\nI 1909 blev han gift med Emma og Hans Henrik byggede et lille husmandssted.
\nHer blev de boende i ca. 70 \u00e5r.
\nHans Henrik havde et langt og arbejdsomt liv. Han var med da jernbanen Engesvang-Herning blev anlagt, og derefter drev han vognmandsforretning og markarbejde (maskinstation).
\nHan blev ogs\u00e5 t\u00f8rvefabrikant. Fabrikationen foregik ved h\u00e5ndkraft med hj\u00e6lp fra Emma. Samtidig var han en ivrig j\u00e6ger. Det f\u00f8rste gev\u00e6r han fik, en forlader, k\u00f8bte han for 1 krone. Siden k\u00f8bte og solgte han mange jagtgev\u00e6rer.
\nHan var med til at stifte Engesvang Jagtforening og dresserede og solgte jagthunde. Siden han var dreng, havde han desuden holdt duer, en interesse han bevarede h\u00f8jt op i alderen.
\nMange mennesker kom for at handle med ham, og han havde altid en god historie at fort\u00e6lle.
\nHans Henrik d\u00f8de i 1977, 94 \u00e5r gammel, og Emma og han efterlod sig 2 d\u00f8tre, som begge er bosiddende p\u00e5 egnen.
\nDette lille vers stammer fra Emma og Hans Henriks s\u00f8lvbryllup i 1934:
\n(Melodi: Der er et land \u2026)
\n
\nMed b\u00f8ssen tit man ser Hans L\u00f8hde komme,
\nHan er en j\u00e6gersmand af liv og sj\u00e6l,
\nMen sl\u00e6be m\u00e5 han ogs\u00e5 hver en sommer,
\nHan k\u00f8rer t\u00f8rv og sl\u00e6ber ud fra fj\u00e6l.<\/em><\/p>\n
\nOg Emma rejser t\u00f8rv p\u00e5 pladsen der,
\nOg Hans han \u201dfl\u00f8jter\u201d
\nMedens hesten tr\u00e6kker
\nFra morgenstund til aftenr\u00f8dens sk\u00e6r<\/em>.
\n_______________________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/PsOIq3b.jpg\")
\nBIRKEVEJ
\n<\/strong>Engesvang er i de seneste \u00e5rtier vokset betydeligt, og dette pr\u00e6ger naturligvis ogs\u00e5 byens veje. Ikke mindst Birkevej med tilst\u00f8dende veje har udviklet sig st\u00e6rkt. De tilst\u00f8dende veje er Granall\u00e9 og Ellevej, Tj\u00f8rnevej, Jernbanegade, Kastanje All\u00e9, Ravnsvej, Mosevej, K\u00e6rvej og Gl. Kongevej. Flertallet af disse vejnavne bringer \u201dKEND DIN EGN\u201d i \u00e5r ikke en beretning om, men vejnavnene viser dog selv tydeligt, hvad de er opkaldt efter. Langs Birkevej er der flere kendte bygninger, bl.a. l\u00e6gehus, tandl\u00e6geklinik, fjernvarmecentral, brandstation og fritidshjem.
\nI gamle dage var Birkevej en lille vej, der hed Br\u00e6ndevinsgade. Herom kunne vi l\u00e6se i juli 1980 en avisartikel under overskriften:<\/p>\n
\nOm de fordrukne p\u00e5 Br\u00e6ndevinsgade \u2026
\nJens S\u00f8rensen udgiver digtsamlingen \u201dDen d\u00f8de gade\u201d, der bl.a. handler om livet p\u00e5 den nuv\u00e6rende Birkevej i Engesvang.
\n
\nDe sa\u2019 gaden var d\u00f8d
\nat der kun var gr\u00e5
\nmennesker
\nvi var her for at leve
\nfor at v\u00e6re gr\u00e5<\/em><\/p>\n
\nVar mer og mindre syge
\nder var en gr\u00e5 skygge
\njeg var lille
\nog tynd.<\/em><\/p>\n
\nvore hus var i skyggen
\nn\u00e5r jeg stod i d\u00f8ren
\nvar der skygge og gr\u00e5t.<\/em><\/p>\n
\nder var sol bagved
\nder blev meget til mig
\njeg ser det i dag
\nder er sol
\np\u00e5 min sti.<\/em><\/p>\n
\ntil den d\u00f8de gade
\nmine tanker er
\nved den d\u00f8de gade
\nved de gr\u00e5 skygger.<\/em><\/p>\n
\nigen
\nblege og i skyggen
\ndet er noget af mig
\nnoget af min fortid
\njeg l\u00f8ber ikke
\nfra det.<\/em><\/p>\n
\nnoget af det
\nder skaber farve
\nman har jo ikke
\nfor ingenting
\ntilh\u00f8rt de gr\u00e5
\nskygger<\/em><\/p>\n
\nhvor situationer
\ner klare
\nde gr\u00e5 mennesker er
\ntil for at g\u00f8re
\nrige rige
\nden d\u00f8de gade lever.<\/em><\/p>\n
\nOm sin digtsamling skriver han: \u201dI min barndom boede jeg i en lille gade i Engesvang, en gade der hed br\u00e6ndevinsgade. Der var dengang kun huse p\u00e5 h\u00f8jre side. P\u00e5 den venstre var der kun marker. Det er den gade jeg har kaldt \u201dDen d\u00f8de Gade\u201d. Der skete ikke meget, menneskene var ikke s\u00e5 effektive. Det kan nok skyldes fattigdom og drukkenskab.
\nSkyggesiderne var flere end solstr\u00e5lerne. De, der boede der, var som d\u00f8de \u2013 som gaden var d\u00f8d. Men i dag lever den!\u201d
\nI stemningsskabende stil form\u00e5r Jens S\u00f8rensen trods de enkle virkemidler at \u201dmale\u201d billeder frem med ord, og sammenh\u00e6ngen mellem hans digtning og malerkunst er da ogs\u00e5 ofte blevet fremh\u00e6vet.
\nJens S\u00f8rensen, der er f\u00f8dt i 1923, bor i dag i F\u00e5borg. Han har gennem flere \u00e5r i sine malerier arbejdet med koloristisk stil, der i genre svarer til hans digtning, som han har arbejdet med sidel\u00f8bende.
\nDet 11 \u00e5r gamle refererende avisudklip slutter med at n\u00e6vne, at hans maleriudstillinger er blevet til en del over hele landet, og af hans digte er udkommet \u201dFire grafiske arbejder og fire digte\u201d p\u00e5 forlaget Multigrafica.
\n_______________________________________________
\n
\nPETER SVINTHS VEJ OG
\nEMIL ERNSTS VEJ
\n<\/strong>er Engesvangs yngste veje. Alligevel har disse to veje f\u00e5et en virkelig historisk baggrund, selv om den ene af dem, Emil Ernsts vej ikke er tr\u00e5dt i funktion endnu.
\nP\u00e5 viceborgmester John Juul Eriksens initiativ fandt vejd\u00e5ben sted den 4. juni 1988. Juul Eriksen betegnede Emil Ernst som et nyt l\u00f8ft til t\u00f8rverproduktionen og Peter Svinth som et nyt l\u00f8ft til industriproduktionen. Ikast\/Bording\/Engesvang Avis skrev herom:
\n\u2013 Ikast byr\u00e5d har valgt at navngive to nye boligveje ud til Gl Kongevej mellem Birkevej og Kragelundvej, efter to borgere med s\u00e6rlig tilknytning til og s\u00e6rlig betydning for Engesvang-omr\u00e5det. De to personligheder, som l\u00e6gger navn til vejene er Peter Svinth og afd\u00f8de Emil Ernst.
\nTil afsl\u00f8ringsh\u00f8jtideligheden, der finder sted l\u00f8rdag formiddag, er inviteret Peter Svinth med familie, og p\u00e5r\u00f8rende fra n\u00e6r og fjern til Emil Ernst. Thomas Poulsen foretager afsl\u00f8ringen. De to vejnavne bliver Peter Svinths Vej og Emil Ernsts Vej. Der kan skrives et stort stykke Engesvang-historie i forbindelse med de to personer. Peter Svinth, der selv kan opleve vejd\u00e5ben, er kendt som en dygtig og markant politiker. Han udf\u00f8rte en utr\u00e6ttelig indsats. De menneskelige egenskaber er store, og han er en respekteret personlighed.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/PhOVv8f.jpg\")
\nPeter Svinth<\/i><\/div>\n
\nPeter Svinth blev medlem af Engesvang sogner\u00e5d i 1950 og fortsatte her til 1970, hvor han kom med i Ikast Byr\u00e5d. Her sad Peter Svinth indtil 1978. Han er den person i Engesvang, som har siddet l\u00e6ngst i kommunalt r\u00e5d.
\nI 12 \u00e5r var Peter Svinth sogner\u00e5dsformand, henholdsvis fra 1954-58 og fra 1962-70. Peter Svinth har v\u00e6ret medlem af Engesvang Menighedsr\u00e5d, hvor han udf\u00f8rte en stor indsats ved Engesvang Kirkes restaurering 1966-68.
\nPeter Svinth kendetegnes for sin indsats p\u00e5 mange felter. Det g\u00e6lder s\u00e5ledes, da han skaffede boliger ved hj\u00e6lp af loven om landarbejderbolig til de mange familier, der havde bosat sig i Engesvang efter de store t\u00f8rves\u00e6soner omkring anden verdenskrig.
\nPeter Svinth tog et afg\u00f8rende initiativ for at f\u00e5 opf\u00f8rt jernbaneviadukten ved Moselund, da han ops\u00f8gte dav\u00e6rende trafikminister Kaj Lindberg i K\u00f8benhavn.
\nDet m\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at Engesvang i Peter Svinths formandstid fik b\u00e5de ny centralskole og plejehjem. Det er ogs\u00e5 en af Peter Svinths fortjenester, at man fik den f\u00f8rste st\u00f8rre industri, Engesvang Sp\u00e5npladefabrik, til kommunen.
\nVed kommunesammenl\u00e6gningen med Ikast i 1970 var Peter Svinth med i de afg\u00f8rende forhandlinger, og i de kommende \u00e5r i Ikast byr\u00e5d var han et aktivt medlem af bl.a. \u00f8konomiudvalget. Han var utr\u00e6ttelig i arbejdet for, at goderne blev fordelt rimeligt og at samarbejdet kom til at fungere til gavn for hele kommunen.
\nDen 1. juni 1988 fortsatte Ikast Avis referatet.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/2qFcnmm.jpg\")
\nEmil Ernst<\/i><\/div>\n
\nLejede Klosterlund T\u00f8rvev\u00e6rk
\nEmil Ernst, der var gift med Kirstine Anine Pedersen, d\u00f8de i 1933, 79 \u00e5r. Hustruen var d\u00f8d et par \u00e5r forinden.
\nEmil Ernst var formentlig ud af Kulsvier-sl\u00e6gt fra Nordsj\u00e6lland.
\nHan kom fra Sparkj\u00e6r i 1904 til Klosterlund som fattig arbejdsmand og lejede Klosterlund T\u00f8rvev\u00e6rk af Martin Anchersen for en 10-\u00e5rig periode til en pris af 17.500 kr. Emil Ernst gravede t\u00f8rv i Calmusdalen, den nuv\u00e6rende s\u00f8 \u201dSkallerund\u201d.
\nEmil Ernst boede i en periode hos Martin Anchersen, og som tak herfor gav han Karoline Anchersen et kaffestel i kgl. porcel\u00e6n. (Stellet ejes i dag af Alma Andersen i Klode M\u00f8lle).
\nP\u00e5 et tidspunkt var Emil Ernst ved at tabe lysten til t\u00f8rveproduktionen, men da Martin Anchersen lovede at s\u00e6tte en mindesten for Emil, hvis han fortsatte (Stenen st\u00e5r i dag t\u00e6t ved Martin og Karoline Anchersens mindesten i Martin Anchersens mindepark) fortsatte han som t\u00f8rvefabrikant, og han k\u00f8bte i ca. 1904 g\u00e5rden \u00c5boesvej 29 i Engesvang. Der h\u00f8rte til denne dengang 200 tdr. land t\u00f8rvemose.
\nEmil Ernst k\u00f8bte senere Gr\u00e5g\u00e5rd, hvis jorder ogs\u00e5 omfattede store moseomr\u00e5der.
\nGrunden var hermed lagt til den helt store t\u00f8rveproduktion. Det blev til en stribe af v\u00e6rker, hvoraf blot skal n\u00e6vnes Gr\u00e5g\u00e5rd V\u00e6rket, Ernsts \u201dStore v\u00e6rk\u201d og \u201d\u00c6 Holt\u201d ved dv\u00e6rgbakken.
\nEmil Ernst k\u00f8bte desuden store g\u00e5rde og ejendomme i Jylland.
\nI Engesvang byggede han villaen Jernbanegade 17, hvor han levede sine sidste \u00e5r.
\nEmil Ernst huskes som en af t\u00f8rveindustriens st\u00f8rste og s\u00e6rpr\u00e6gede skikkelser. Han har haft stor betydning for egnens udvikling. Han var en gavmild mand, der aldrig var sm\u00e5lig overfor sine mange medarbejdere.
\nSelvom Emil Ernst n\u00e5ede langt i sit virke, s\u00e5 sluttede han, da han som gammel s\u00e5 tilbage med replikken: \u201dOg ved du s\u00e5, hvorn\u00e5r jeg egentlig har haft den lykkeligste tid i mit liv? \u2013 Det var da jeg var arbejdsmand i Sparkj\u00e6r\u201d.
\nArkivleder Frede Bjerg Mogensen har bragt referatet om indvielsen af de to veje den 4. juni 1988:
\nDet er dejligt at se, at man nu har et synligt bevis p\u00e5 v\u00e6rds\u00e6ttelsen af 2 m\u00e6nd, der har v\u00e6ret med til at pr\u00e6ge vort sogn som Peter Svinth og Emil Ernst.
\nDet er 2 m\u00e6nd, der p\u00e5 hver deres m\u00e5de har \u201dsat gang i hjulene\u201d i Engesvang Sogn.
\nHvad havde vores sogn v\u00e6ret uden disse to m\u00e6nd?
\nVi er s\u00e5 heldige, at vi har Peter Svinth hos os i dag, s\u00e5 han selv kan konstatere, at vi er mange, der s\u00e6tter pris p\u00e5 den indsats, han har gjort for vores sogn.
\nAlt hvad der st\u00e5r i avisen er rigtigt, men er jo kun en del af mange \u00e5rs virke for vort sogn.
\nDog vil jeg gerne citere, hvad en politisk modstander skriver:
\n\u2013 Peter var kendt af alle p\u00e5 egnen, skrev alles selvangivelser og var meget vellidt for sit vindende v\u00e6sen. Ogs\u00e5 blandt arbejderne, da han selv stod i fagforeningen og ofte arbejdede sammen med dem. Men da han var et godt hoved og god til at regne, og dertil ans\u00e5s for at v\u00e6re en snu rad, blev han ofte benyttet til andet arbejde. Han havde altid god tid og vidste besked med alt, hvad der foregik i kommunen, hvor han da ogs\u00e5 selv havde dybe r\u00f8dder.
\nEt politisk skudsm\u00e5l af en modstander, der vel alt i alt dermed ikke er s\u00e5 helt d\u00e5rlig en karakteristik af en sogner\u00e5dsformand.
\nEmil Ernsts liv og virke i Engesvang sogn bliver endelig tilgodeset ved vejen \u2013 gaden \u2013 der f\u00f8rer over hans gamle arbejdsplads nu kommer til at b\u00e6re hans navn.
\nP\u00e5 disse marker t\u00f8rredes mange E. Ernsts t\u00f8rv, og i vinterhalv\u00e5ret kunne man her se de store t\u00f8rvestakke.
\nVi har godt nok hans mindesten st\u00e5ende i Klosterlund, hvor han begyndte sit virke her i sognet.
\nI bogen \u201dSkovlovringer\u201d findes ogs\u00e5 en kort beskrivelse af ham, men n\u00e5r man kommer til at tale med de \u00e6ldre \u201dT\u00f8rvefolk\u201d p\u00e5 egnen, bliver man hurtigt klar over, at Emil Ernst var en personlighed af et meget st\u00f8rre format end beskrevet i \u201dSkovlovringer\u201d. Hvad der st\u00e5r her, virker n\u00e6sten som en provokation, n\u00e5r man har talt med de mange, der har kendt ham.
\nFra de mange der har kendt Emil Ernst, \u201dGamle Ernst\u201d som han kaldtes, har lokalhistorisk arkiv modtaget s\u00e5 store m\u00e6ngder af materialer, at vi er blevet i stand til at give en meget mere omfattende beskrivelse.
\nFra dette materiale vil jeg gerne l\u00e6se nogle eksempler:
\n1. Johs. Kidmoses Erindringer
\n2. Johs. Malmbak fort\u00e6ller
\n3. J\u00f8rgen Nielsens Erindringer: \u201dT\u00f8rvefolket\u201d.
\nJeg vil gerne slutte med h\u00e5bet om, at beboerne ved disse 2 veje vil leve op til de eksempler som Emil Ernst og Peter Svinth har v\u00e6ret for vores sogn.
\n_______________________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/6W8Wral.jpg\")
<\/strong>
\nJens Peter Aaboe<\/em><\/p>\n
\n<\/strong>h\u00f8rer ogs\u00e5 til vore historisk kendte veje, hvor vore gamle skolebygninger og Engesvang mejeri var placeret. Nutidigt er denne vej som vore andre veje under stadig udvikling.
\nDen lokalhistorisk kendte personlighed, l\u00e6rer Jens Peter Aaboe, som vejen er opkaldt efter, er bl.a. beskrevet i en artikel af Gert Poulsen, Ans i Midtjyllands Avis i sommeren 1982, hvoraf vi her bringer her bringer et uddrag:
\nJens Peter Aaboe
\n<\/strong>Jens Peter Aaboe stammede fra en gammel pr\u00e6stesl\u00e6gt. Hans bedstefar og farbror var pr\u00e6ster i Kragelund gennem 78 \u00e5r. Bedstefaderen havde tre s\u00f8nner og fire d\u00f8tre. Den \u00e6ldste af s\u00f8nnerne var Clemens Fisker Aaboe.
\nJens Peter blev f\u00f8dt i Viborg den 5. april 1814 som s\u00f8n af Clemens og Ane Kirstine, f. Lundum. Desv\u00e6rre d\u00f8de Kirstine allerede 28 \u00e5r gammel og efterlod Clemens med drengene Jens Peter og Andreas Frederik. Bedstemoderen hjalp med opdragelsen af drengene, men hun d\u00f8de, da Jens Peter var 13 \u00e5r. Jerns Peters far var uddannet i handel og ern\u00e6rede sig p\u00e5 forskellig vis, en tid som k\u00f8bmand, som bestyrer af et br\u00e6nderi og som kongelig skatteopkr\u00e6ver.
\nJens Peter hjalp ham, men i 1831 drog han til Kragelund pr\u00e6steg\u00e5rd for at forberede sig til en l\u00e6reruddannelse. Denne fik han p\u00e5 Lyngby Seminarium ved Gren\u00e5.
\nI 1938 fik han l\u00e6rerembede i Kristiansh\u00f8j (Bedej\u00f8j), og til dette embede h\u00f8rte bl.a. kartoffelkolonierne Frederiksdal, Gr\u00e5mose og Stenr\u00f8gel. I mellemtiden var han blevet gift med Mette.
\nSamtidig med l\u00e6rergerningen havde han en god indt\u00e6gt ved at udf\u00e6rdige dokumenter for folk, sk\u00f8der, k\u00f8bekontrakter osv.
\nEfter at have virket i Kragelund i 20 \u00e5r flyttede han i 1857 til Engesvang, hvor han kom til at virke i 21 \u00e5r. Til hans embede h\u00f8rte bl.a. P\u00e5rup og Skygge. I 1878 tog han sin afsked. Mette var d\u00f8d i 1877, 79 \u00e5r gammel, og kort efter hendes d\u00f8d havde Aaboe giftet sig med hendes s\u00f8sterdatter, ogs\u00e5 Mette.
\nEfter sin afsked k\u00f8bte han g\u00e5rden Engesvangg\u00e5rd (nabo til pr\u00e6steg\u00e5rden), men solgte senere denne efter \u00f8nske fra sin unge hustru og byggede huset Engesvangdal.
\nAaboe var en meget betydelig mand. I 6 \u00e5r var han sogner\u00e5dsformand, og han arbejdede i mange \u00e5r ih\u00e6rdigt for at f\u00e5 bygget en kirke i Engesvang. Dette lykkedes, og det var Jens Peters inderlige \u00f8nske at blive begravet i Engesvang, men ved hans d\u00f8d i 1895, var der langt igen med opf\u00f8relsen. Han blev derfor begravet i Kragelund.
\nHan fik ingen b\u00f8rn, men stiftede et legat for tr\u00e6ngende fattige, som mange i Engesvang sogn har nydt godt af.
\n_______________________________________________<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/39GpWvJ.jpg\")
\nHans Jacobsen<\/i>
\n<\/strong><\/div>\n
\n<\/strong>Ogs\u00e5 i P\u00e5rup er der kendte veje. Blandt disse veje er H. Jacobsens Vej, der har en historisk baggrund, idet den er opkaldt efter Hans Jacobsen, der blev f\u00f8dt i 1897 i S\u00f8nderjylland, som s\u00f8n af Mads Peter Jacobsen, der i 1901 k\u00f8bte P\u00e5rup Kro.
\nI 1936 overtog Hans kroen, hvorom f\u00f8lgende kan berettes:
\nP\u00e5rup Kro blev i 1544 af kong Chr. III oprettet som poststation for postruten Kolding-Viborg, men allerede i 1444 ejedes den af en munkeorden, der drev den som et herberg.
\nVed Chr. III\u2019s oprettelse af poststation blev P\u00e5rup Kro kongelig privilegeret.
\nMed priviligeringen fulgte visse forpligtelser. Bl.a. skulle der altid st\u00e5 heste klar til udskiftning for kongelige personer under rejser, og der skulle altid st\u00e5 et kammer klar til kongelige personer.
\nDesuden skulle der st\u00e5 et kammer klar til \u201dfarende svende\u201d eller dem, der var \u201dp\u00e5 valsen\u201d, dvs. h\u00e5ndv\u00e6rkssvende, som vandrede fra by til by i hele Europa.
\nMads Peter Jacobsen (Hans\u2019 far) havde som dreng tjent p\u00e5 kroen og allerede da bestemt, at han ville k\u00f8be den, n\u00e5r den blev til salg.
\nHan rejste imidlertid til S\u00f8nderjylland, og \u00e5rene gik. Men pludselig s\u00e5 han i bladet \u201dUgens Nyhed\u201d, at hans \u00f8nskekro var til salg, og han k\u00f8bte den.
\nHans Jacobsen kom til at eje kroen fra 1936 til 1976, hvor den blev overtaget af de nuv\u00e6rende ejere Ruth og Mads Madsen (Ruth er Hans\u2019 brordatter). Kroen fungerede ogs\u00e5 i en periode (1907-1910) som k\u00f8bmandshandel, og der blev drevet almindeligt landbrug p\u00e5 den dertil h\u00f8rende jord. Sidst i tyverne blev der udstykket jord til to statshusmandsbrug.
\nDesuden drev Mads og Hans en periode vognmandsforretning, ogs\u00e5 samtidig med krodriften, Mads som vognmand og Hans som chauff\u00f8r.
\nHans Jacobsen d\u00f8de for nogle \u00e5r siden.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126174450im_\/http:\/\/i.imgur.com\/SIplJut.jpg\")
<\/div>\n[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"