Ved oprettelse af mange af landets mejerier var skolel\u00e6rerne ofte blandt initiativtagerne, og l\u00e6rer R. S. Juul i Engesvang var ingen undtagelse, da det blev aktuelt, at oprette et mejeri i Engesvang. Juul havde to k\u00f8er.
\nDen unge mejeribestyrer i P\u00e5rup J. C. Stauning havde et godt forhold til l\u00e6rerhjemmet i Engesvang, som han tit bes\u00f8gte. Stauning var ugift og har muligvis haft et godt \u00f8je til datteren Dagmar. (Dagmar blev senere mor til forhenv\u00e6rende hofmarskal Hans S\u00f8lvh\u00f8j).
\nDer er ingen tvivl om, at mange dr\u00f8ftelser vedr. mejeriet er foreg\u00e5et i skolen.
\n6. juni 1906 havde Stauning indkaldt nogle landm\u00e6nd, som han kunne t\u00e6nke sig, at oprette mejeri for, til et m\u00f8de. Der blev forelagt et kontraktudkast, som skulle g\u00e6lde for 5 \u00e5r, fra 1. november 1906 til 1. november 1911. I paragraf tre hedder det \u00bb\u00c5ret 1911 er perioden udl\u00f8ben og skulle flertallet af leverand\u00f8rerne til den tid \u00f8nske, at drive andelsmejeri, er de pligtige til at overtage mejeriet til sit v\u00e6rd til forts\u00e6ttelse af driften\u00ab. I en tilf\u00f8jelse til kontraktudkastet tilf\u00f8jes i paragraf 13, \u00bbHvis Holdg\u00e5rd mejeri (Klode M\u00f8lle) er til salg. Til 1. november 1906, tilbyder Stauning at k\u00f8be samme til kr. 4.000,00 kontant 11. december termin med alt tilbeh\u00f8r og inventar som der forefindes, samt udhus.<\/p>\n
Der m\u00e5 intet s\u00e6lges eller fraflyttes mejeriet i mellemtiden af hvad der tilh\u00f8rer interessentselskabet. \u00ab I mejerikredsen til Holdg\u00e5rd mejeri var der en del r\u00f8re \u2013 uoverensstemmelse p\u00e5 forskellig vis mellem ledelse og leverand\u00f8rer. Der er ingen tvivl om, at det var denne situation, som har fostret ideen om mejeriet i Engesvang. En del af leverand\u00f8rerne fra Holdg\u00e5rd mejeri blev tilsluttet Staunings nye mejeri.<\/p>\n
I paragraf 6 hedder det \u00bb Mejeriejeren afholder alle udgifter til m\u00e6lkek\u00f8rslen og driften samt mejeriets opf\u00f8relse.\u00ab Dette at blive fritaget for transport af m\u00e6lk til mejeriet tiltrak en del leverand\u00f8rer fra Bording mejeri. P\u00e5 dette tidspunkt var der ikke af mejeriet i Bording etableret transportordning. Transporten ordnede landm\u00e6ndene indbyrdes, og det gav ofte vanskeligheder.
\nStauning var en resolut mand. Da der ikke skulle s\u00f8ges byggetilladelse, milj\u00f8godkendelse osv. kom der hurtig gang i byggeriet p\u00e5 en grund, som blev for\u00e6ret af J\u00f8rgen S\u00f8rensen, som gerne ville have mejeriet til nabo. 18. august var tingl\u00e6sningen og stempling af kontrakten i orden og betalt med kr. 26,00 p\u00e5 Viborg stiftamtkontor, leverand\u00f8rerne skulle betale halvdelen af bel\u00f8bet. Stauning havde en fast murermester og skorstensbygger. De leverede ogs\u00e5 skorstene andre steder, bl.a. Silkeborg Andelssvineslagteri. Mejeriet blev monteret med delvis brugte maskiner.<\/p>\n
Stauning, som stadig bestyrede mejeriet i P\u00e5rup, ansatte H. C. Nielsen \u2013 Snedsted \u2013 som bestyrer i Engesvang, og blev medejer af mejeriet. ( H. C. Nielsen rejste senere til Amerika, hvor han drev et omfattende mejeri\/virksomhed ). I f\u00f8lgende skrivelse til leverand\u00f8rerne, som blev udsendt fra mejeriet, har mejeriejerne knyttet nogle kommentarer vedr\u00f8rende mejeriets drift. For at drive et privatmejeri er det afg\u00f8rende, at service og \u00f8konomisk udbytte fuldt ud st\u00e5r p\u00e5 h\u00f8jde med, hvad der pr\u00e6steres p\u00e5 andelsmejerierne, dette forhold har leverand\u00f8rerne altid v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5.
\nJohannes Poulsen var i besiddelse af en interessant regnskabsoversigt af m\u00e6lkeproduktionen 1908 fra \u00bbGammelskovg\u00e5rd\u00ab, som J. Poulsens farfar var ejer af. Af oversigten fremg\u00e5r ogs\u00e5 en prissammenligning med Bording mejeri.
\nSom det fremg\u00e5r af skrivelsen fra mejeriet, blev det en kort tid, Nielsen \u2013 Snedsted \u2013 var med i Engesvang, da han 1. maj 1997 blev afl\u00f8st af Chr. Groth.<\/p>\n
Til d. Herr. M\u00e6lkeleverand\u00f8rer til Engesvang Mejeri.<\/p>\n
Vi har herved Forn\u00f8jelsen at fremsende til hver enkelt Leverand\u00f8r en Genpart af den Kontrakt, som er oprettet mellem Engesvang Mejeri og dets Leverand\u00f8rer, og vi beder undskylde, at den f\u00f8rst fremkommer nu. Det har v\u00e6ret os en Gl\u00e6de at vore Leverand\u00f8rer \u2013 s\u00e5 vidt vi har kunnet erfare, har v\u00e6ret tilfreds med Mejeriets Drift, og vi er hver is\u00e6r taknemmelig for det Arbejde der g\u00f8res for at g\u00f8re udenforst\u00e5ende begribeligt, at det reelle Udbytte af M\u00e6lken ikke bliver mindre ved et Privatmejeri, som s\u00f8ger at tilfredsstille Folk p\u00e5 bedste M\u00e5de, end ved et Andelsmejeri. Som det vil v\u00e6re Dem bekendt flytter Mejeriets nuv\u00e6rende Leder og Medejer Nielsen \u2013 Snested \u2013 til Silkeborg till. Maj p\u00e5 Grund af, at hans omfattende Forretninger stiller s\u00e5 store Fordringer til hans Tid, at han ikke personlig kan lede Mejeriarbejdet. \u2013 I hans Sted overtager Mejeribestyrer Chr. Groth, Ho, pr. Varde Bestyrerpladsen som interesseret Parthaver i Foretagendet.
\nHan har i en lang Aarr\u00e6kke bestyret Ho Mejeri med stor Dygtighed, og vi er saaledes overbevist om at saavel Leverand\u00f8rerne som vi vil blive tilfreds med hans Virksomhed.
\nDette Bestyrerskifte forandrer saaledes ikke Forholdet mellem Leverand\u00f8rerne og os, idet vi fremdeles ejer Mejeriet og indestaar for reel og prompte Behandling i enhver Henseende. Efter Kontrakten skal Leverand\u00f8rerne jo betale Halvdelen af Stemplingen og Tingl\u00e6sningen af Mejerikontrakten, og ved n\u00e6ste Udbetaling vil vi saa tillade os af fradrage enhver Leverand\u00f8r det lille Bel\u00f8b i Forhold til hans Koantal, og haabe vi dermed at v\u00e6re i Overensstemmelse med d. Herrers \u00d8nske.-<\/p>\n
Engesvang Mejeri den 8. Marts 1907.<\/p>\n
H. C. NIELSEN, SNEDSTED og I. C. STAUNING.<\/p>\n
I 1908 oprettede Stauning mejeri i Kvissel og Vester\u00f8 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Chr. Groth k\u00f8bte mejeriet i Kvissel. Engesvang mejeriet blev solgt til mejeribestyrer Lorens Rasmussen, som kom fra Thur\u00f8. Fru Rasmussen, som var forhenv\u00e6rende folkeskolel\u00e6rer p\u00e5 Thur\u00f8, forestod indvejningen af m\u00e6lken. B\u00f8rnene m\u00e5tte i en tidlig alder deltage i arbejdet p\u00e5 mejeriet. (En s\u00f8n blev mejeribestyrer p\u00e5 Kjellerup andelsmejeri og senere p\u00e5 Struer andelsmejeri) L. Rasmussen k\u00f8bte en t\u00f8rvemose, hvor der blev lavet t\u00f8rv til brug i mejeriet. L. Rasmussens \u00e6ldste s\u00f8n Gunner fort\u00e6ller: Min far tog mig en dag p\u00e5 stangen, og vi cyklede ud til en g\u00e5rdmand. Jeg husker der blev snakket om t\u00f8rvemose, og jeg mindes far tog en stor seddel frem fra tegnebogen, vistnok en 500 kr. seddel, som han gav til manden. Datteren, Astrid fort\u00e6ller: Far havde lejet en landmand til at hente et l\u00e6s br\u00e6ndsel i Hj\u00f8llund. Jeg var dengang 7-8 \u00e5r, og fik lov at k\u00f8re med p\u00e5 turen. Da det var ved at blive m\u00f8rkt og vi ikke var kommet tilbage, blev far urolig. Han cyklede ud for at se efter os. Da han kom til P\u00e5rup, stod heste og vogn uden for kroen. Jeg sad p\u00e5 vognen og fr\u00f8s, og jeg gr\u00e6d. Manden sad inden p\u00e5 kroen sammen med nogle andre m\u00e6nd. Da blev far vred \u2013 s\u00e5 gik det hurtigt hjemad.<\/p>\n
1917 rejste familien fra Engesvang. L. Rasmussen blev brugsuddeler i Truest, og mejeriet overtaget af mejeribestyrer J. C. Hansen fra Drej\u00f8, som L. Rasmussen havde et godt kendskab til. Hansen fik installeret elektrisk lys i mejeri og beboelse. Hidtil havde man brugt petroliumslygter, hvilket var en meget uhensigtsm\u00e6ssig form for belysning i de mange timers morgenarbejde i mejeriet. \u2013 Den dav\u00e6rende 95 \u00e5rige S\u00f8ren S\u00f8rensen (S\u00f8ren murer) har udf\u00f8rt murerarbejde for samtlige mejeriejere, siden han i 1912 kom til Engesvang. For at mejeriet kunne fungere p\u00e5 normal vis, m\u00e5tte arbejdet ofte udf\u00f8res i aften og nattetimerne. S\u00e5ledes ogs\u00e5 da der i 1920 skulle indmure s en ny dampkedel.
\nFru Hansen fik skyld for at v\u00e6re en \u00bbskrap dame\u00ab, med et \u00bbv\u00e5gent \u00f8je\u00ab med alt hvad der foregik i mejeriet. S\u00f8ren fort\u00e6ller, at hun, den aften dampkedlen blev indmuret, var i
\nmejeriet for at holde \u00f8je med, at der hele tiden blev bestilt noget. Hun stod og l\u00e6nede sig ved en stak mursten, og pludselig faldt hun i s\u00f8vn. Dette \u00bbuheld\u00ab blev der meget morskab af. Martin Jensen fort\u00e6ller: Det skete, n\u00e5r b\u00f8lgerne gik h\u00f8jt p\u00e5 mejeriet, at fru Hansens \u00bbskarpe tunge\u00ab forplantede sig helt ud til Julianehede.<\/p>\n
![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/BPsDdmN.jpg\")
<\/p>\n
Engesvang mejeri 1912<\/em><\/p>\n Anton Christian, Marius Peter, Carl Bjerge og Kirkholm ejede mejeriet 1925-1938. Han kom fra Horsens, hvor han var direkt\u00f8r for \u00bbDe danske mejeriforeningers m\u00e6lkeeksport\u00ab, indtil firmaet oph\u00f8rte. Kirkholm var en dygtig mejerimand, men en streng herre. Tidligere k\u00e6mner i Engesvang. J. P. S\u00f8rensen, som var elev p\u00e5 mejeriet i 1934-36 fort\u00e6ller: Det var et h\u00e5rdt job. P\u00e5 et tidspunkt havde jeg besluttet mig for at rejse derfra, men efter en snak med Kirkholm, hvor han tilb\u00f8d mig 5 kr. ekstra hver m\u00e5ned, fortsatte jeg uddannelsen. Vi var to elever som fik kost og logi p\u00e5 mejeriet, som det var skik og brug dengang. N\u00e5r vi var f\u00e6rdige med mejeriarbejdet og havde f\u00e5et et lille hvil, skulle vi arbejde i haven eller andet forefaldende arbejde. Regnskabet skulle vi ordne om aftenen p\u00e5 Kirkholms kontor. Det kunne ske vi faldt i s\u00f8vn over tallene, s\u00e5 l\u00f8d der et br\u00f8l fra Kirkholm, s\u00e5 v\u00e5gnede vi op. Kl. 22.00 skulle vi g\u00e5 l seng.<\/p>\n I 1933 blev der foretaget betydelig omforandringer og tilbygning til mejeriet. Ogs\u00e5 p\u00e5 det maskinelle omr\u00e5de skete der betydelige forbedringer. Kirkholm var meget haveinteresseret, han k\u00f8bte jord, s\u00e5 det samlede areal blev over 7000 m2, som blev beplantet med frugttr\u00e6er og l\u00e6b\u00e6lter. Kirkholm var, som retsstatsmand st\u00e6rkt politisk engageret. Han holdt m\u00f8der p\u00e5 \u00bbStjernen\u00ab med bl.a. partiets stifter Dr. Starke som taler. Udgifterne ved disse m\u00f8der blev betalt af Kirkholms egen lomme. Kirkholm var i nogle \u00e5r medlem af Engesvang menighedsr\u00e5d, hvor hans grundtvigske holdning ved flere lejligheder kom til udtryk. M\u00e6lkehandler Henry Laursen ved mejeriet 1950<\/em><\/p>\n Nu k\u00f8bte A. Laursen en bil, som blev brugt til m\u00e6lkehandlen. Det blev ingen succes med to m\u00e6lkehandlere i Engesvang. Krigen og bes\u00e6ttelsen 1940 gav yderligere vanskeligheder for mejeriet. A. Laursens far, en velkonsolideret murermester i Frederikshavn, havde penge i foretagendet. Det var ham der kontaktede Carl Johan Jensen, som overtog mejeriet efter Arne Laursen (de to havde tidligere arbejdet sammen p\u00e5 mejeriet \u00bbFladstrand\u00ab Frederikshavn). Murermester Laursen k\u00f8bte Klode M\u00f8lleg\u00e5rd, hvor familien A. Laursen, samt A. Laursens svigerfor\u00e6ldre flyttede ind. Det var t\u00e6t p\u00e5, at mejeriet var blevet lukket f\u00f8r J. Jensen kom til. Heldigvis var der nogle landm\u00e6nd, som gjorde en indsats for at holde sammen p\u00e5 leverand\u00f8rerne, s\u00e5 mejeriet kunne videref\u00f8res. Nabomejerierne var som altid villige til at optage leverand\u00f8rer fra privatmejeriet. Den loyalitet, der som regel herskede mellem andelsmejerierne indbyrdes, havde ikke gyldighed over for privatmejerier. Det blev ingen let opgave for C. J. Jensen at overtage mejeriet, som var totalt ribbet for br\u00e6ndsel og andre forn\u00f8dne ting til den daglige drift. C. J. Jensen var ugift, da han kom til Engesvang. Jenny fra Ejstrupholm blev hans husbestyrerinde og senere hans kone. Hun blev en god medhj\u00e6lper i mejeriet. Parret k\u00f8bte g\u00e5rden i \u00bbEgelund\u00ab Engesvang Krat, efter salget af mejeriet.<\/p>\n Carl Johan Jensen led meget af gigtfeber og var tit sengeliggende. Derfor besluttede han i efter\u00e5ret 1948 at s\u00e6lge mejeriet. Han foreslog leverand\u00f8rerne at k\u00f8be det og drive det som andelsmejeri, men dette forslag var der ikke stemning for, og mejeriet blev udbudt til salg. Efter \u2013 mange overvejelser, k\u00f8bte vi (Karen og Gunner Jensen) mejeriet til overtagelse 14. januar 1949. F\u00f8r k\u00f8bet havde vi v\u00e6ret sammen med leverand\u00f8rerne til et m\u00f8de p\u00e5 mejeriet. Vi skulle \u00bbses an\u00ab. Jeg husker ikke meget fra m\u00f8det. Det var for os helt fremmede mennesker, vi blev konfronteret med. Dog husker jeg, efter at Carl J. Jensen havde pr\u00e6senteret os for forsamlingen, f\u00f8lgende bem\u00e6rkning fra en mand: \u00bbDe ser nu da ikke helt tovlige ud\u00ab (om bem\u00e6rkningen er ordret citeret t\u00f8r jeg ikke st\u00e5 inde for). Derefter fra en anden (vistnok P. Svinth): Man kan ikke altid skue hunden p\u00e5 h\u00e5rene. Jeg havde engang en lille gravhund, som s\u00e5 uskyldig ud, men den tog naboens h\u00f8ns!!<\/p>\n Nogle dage efter, at vi havde k\u00f8bt mejeriet, var jeg sammen med en af andelsbev\u00e6gelsens pionerer, Jens Nielsen \u00bbGodballe\u00ab, som jeg kendte fra min tid som mejerist p\u00e5 B\u00f8vling mejeri, som J. Nielsen var formand for. Han gav mig f\u00f8lgende ord med p\u00e5 vejen: \u00bbDu bliver nok ikke rig, men det kan v\u00e6re du bliver klogere\u00ab. Han fik m\u00e5ske ret, men vi fik mange gode \u00e5r p\u00e5 mejeriet, og vi havde et godt forhold til de mennesker, vi samarbejdede med. Jeg mindes en dag at en ejendomshandler kom ind p\u00e5 mejeriet sammen med en ung mand, som stod for at k\u00f8be en ejendom. De ville forh\u00f8re, om der var mulighed for m\u00e6lketur, da en s\u00e5dan ekstraindt\u00e6gt var afg\u00f8rende for at realisere handlen. Ved disse licitationer kunne der opst\u00e5 pinlige situationer, n\u00e5r flere var interesseret i samme tur og b\u00f8d hinanden ned. S\u00e5 kunne det ske, at et godt venskab for en tid kunne f\u00e5 et kn\u00e6k. Var der ikke mere end et bud p\u00e5 en tur, var det ofte til en pris, som ikke kunne accepteres. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde m\u00e5tte der skriftlig licitation til. Dette var bl.a. tilf\u00e6ldet i 1910. Der var bekostninger p\u00e5 mejeriet, som ikke kunne uds\u00e6ttes ret l\u00e6nge, bl.a. ny skorsten. Det stod klart for os f\u00f8r k\u00f8bet. En dag kom fabriksinspekt\u00f8r Stenninge p\u00e5 bes\u00f8g i tjenstemedf\u00f8r. Med en streng mine m\u00f8dte han mig med f\u00f8lgende replik: Jeg forlanger en erkl\u00e6ring fra en skorstenssagkyndig, at skorstenen er i forsvarlig stand \u2013 ellers er den kasseret. Der var ingen anden udvej end en ny skorsten. Jeg lavede aftale med en skorstensbygger i Herning. Den gamle skorsten blev v\u00e6ltet, og n\u00e6ste dag var der s\u00e5 meget ny skorsten, at vi kunne fyre. Mejeriet i 1955 med Krat-bakken i baggrunden<\/em><\/p>\n Dampmaskinen blev i 1950 udskiftet med en 10 HK. el-motor, som senere blev udskiftet til det, som kaldes enkeltmotor drift. Pladsen hvor dampmaskinen stod, blev indrettet til k\u00f8lerum, og ny k\u00f8lemaskine blev anskaffet. Dampkedlen blev udskiftet og blev p\u00e5monteret oliefyr i 1958, som blev en lettelse arbejdsm\u00e6ssig. Med en oliepris p\u00e5 160-180 kr. pr. ton, var der ogs\u00e5 god \u00f8konomi i investeringen. Rationalisering og fusionering i 1950erne og 60erne medf\u00f8rte, at mange mejerier blev overfl\u00f8dige. Den situation gav mig mulighed for at k\u00f8be gode brugte maskiner og andet inventar til sm\u00e5 priser. Denne mulighed udnyttede jeg i rigt m\u00e5l. Det blev til mange sp\u00e6ndende ture rundt i landet, n\u00e5r tingene skulle beses, og der skulle handles. Kartoffelkogning har ogs\u00e5 v\u00e6ret udf\u00f8rt p\u00e5 mejeriet. Til at begynde med foregik kogningen i en kassevogn. Et perforeret jernr\u00f8r blev f\u00f8rt ind gennem bagsm\u00e6kken langs vognens bund, og der blev f\u00f8rt damp til. Senere blev der opsat en cylindrisk beholder, hvor kartoflerne blev l\u00e6sset i. Kogningen varede 45-50 minutter, og s\u00e5 blev vognen k\u00f8rt under beholderen og de kogte kartofler blev lukket ud. 1959 blev der anskaffet et kogeanl\u00e6g med vaskemaskine og transport\u00f8r. Kartoffelkogning blev ikke til en fortjeneste, som stod i forhold til omkostninger og arbejdsindsats, men en service for leverand\u00f8rerne. Kartoffelkogning ved mejerierne blev af hygiejniske grunde forbudt i 1969.<\/p>\n Kartoffelkogning, med genbogrengen p\u00e5 kogeren<\/em><\/p>\n Konsumm\u00e6lkesalget har der for mejeriets vedkommende v\u00e6ret satset mere eller mindre p\u00e5 gennem \u00e5rene. For vores vedkommende var denne gren af mejerivirksomheden af v\u00e6sentlig betydning. I vores f\u00f8rste tid p\u00e5 mejeriet var det kun en lille del af s\u00f8dm\u00e6lken, der solgtes som flaskem\u00e6lk, medens hovedparten samt k\u00e6rnem\u00e6lk, skummetm\u00e6lk og fl\u00f8de solgtes i l\u00f8s m\u00e5l. Spande med \u00bbhane\u00ab var placeret i den lukkede m\u00e6lkevogn med hanerne ud gennem vognsiderne. Fra hanerne af tappede m\u00e6lkemanden de flydende varer ud i justerede m\u00e5l af forskellig st\u00f8rrelse. Ved indvejningsv\u00e6gten, Gunner Jensen med forh. sognef. Hans Chr. Kristensen, \u2013 som var den sidste medhj\u00e6lper p\u00e5 mejeriet<\/em><\/p>\n Da udviklingen vedr\u00f8rende mejeridrift, s\u00e5vel som p\u00e5 andre omr\u00e5der, gik i retning mod st\u00f8rre enheder, inds\u00e5 vi, at der ikke i fremtiden ville v\u00e6re basis for mejeriets fortsatte drift, og vi traf den beslutning at standse driften i slutningen af 1971, en beslutning som fuldt ud var vores egen. Vi var i den heldige situation at v\u00e6re ejer af boligen og derfor ikke skulle flytte fra stedet. Ostesalget var i alle \u00e5rene en lille del af mejeriets oms\u00e6tning. Da driften standsede, blev ostesalget udvidet og fik et omfang, som vi ikke havde anet. Det blev for os gode \u00e5r med ostesalg, som bragte os i kontakt med mange rare mennesker. En epoke for os p\u00e5 Engesvang mejeri fik sin afslutning, da vi efter ca. 40 \u00e5r p\u00e5 stedet flyttede derfra. Nogle effekter fra mejeriet er flyttet til \u00f8komuseet \u00bbNyvang\u00ab ved Holb\u00e6k, hvor de indg\u00e5r i et mejeri, som etableres der.<\/p>\n Gunner Jensens sidste arbejdsdag i oste-butikken den 3. dec. 1988<\/em><\/p>\n Gunner Jensen fremstiller sm\u00f8r i lille skala p\u00e5 Klosterl.Museum ved Julemarkedet, \u2013 dec. 2006<\/em><\/p>\n Engesvang mejeri 2006[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/501"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=501"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/501\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":731,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/501\/revisions\/731"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=501"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nArne Laursen, som nu bor i Vejle, ejede mejeriet 1938-40. Han siger, at han havde en pragtfuld tid i Engesvang og satte stor pris p\u00e5 de mennesker, han samarbejdede med. \u00d8konomien var ikke god for A. Laursen, indr\u00f8mmer han. Han arbejdede ogs\u00e5 med t\u00f8rvefabrikation i Steffen Thomsens mose (Alfr. Thomsens far). N\u00e5r der var tid, blev der gravet en del tr\u00e6r\u00f8dder op til br\u00e6ndsel for mejeriet. A. Laursen mener det var moseeg. Det var s\u00e6rdeles godt br\u00e6ndsel, n\u00e5r det blev forarbejdet, s\u00e5 det kunne komme i fyret. En m\u00e6lkehandler med detailsalgsvogn solgte m\u00e6lk fra mejeriet. Det fik en brat ende, da han pludselig begyndte at hente m\u00e6lken fra mejeriet i P\u00e5rup.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/8MhIGsb.jpg\")
<\/p>\n
\nDa vi overtog mejeriet, var det godt organiseret med detailsalgsvogn, som Henry Laursen k\u00f8rte i Engesvang og Moselund. Fem vogne samlede m\u00e6lk ind fra ca. 70 leverand\u00f8rer, som var tilsluttet mejeriet. \u2013 Charles Nielsen, Krattet 17 m\u00f8dte kl. 6.30. med det f\u00f8rste og st\u00f8rste l\u00e6s, hvoraf en del skulle behandles til konsumsalg. Charles Nielsen var godt k\u00f8rende med et par raske og velplejede heste. N\u00e5r vognen med m\u00e6lkespandene var k\u00f8rt til perronen, blev hestene sat p\u00e5 stald hvor de fik det foder som var medbragt i en pose. N\u00e5r s\u00f8dm\u00e6lken var indvejet og spandene med skummetm\u00e6lk var l\u00e6sset p\u00e5 vognen, blev hestene igen sp\u00e6ndt for, og der blev plads til n\u00e6ste vogn. Andre kuske fra 1949 var: Svend Kj\u00e6rg\u00e5rd, Firhuse 29 (nu cykelhandler i Bording). Marius Stensbjerg, Viborgvej 42 (M. Stensbjergs kone Hilda, var en trofast afl\u00f8ser p\u00e5 m\u00e6lkevognen, n\u00e5r M. Stensbjerg undertiden havde andet arbejde). Fr. Danielsen, Viborgvej 55 og S\u00f8ren Hjort, H\u00f8rbylundevej 1. (hvor P. H\u00f8jholt nu bor). I \u00f8vrigt har f\u00f8lgende k\u00f8rt m\u00e6lk til mejeriet i flere \u00e5r: Carlo Kousg\u00e5rd. S\u00f8ren S\u00f8rensen (S\u00f8ren s\u00f8mand) Helfred og Verner Willemann. Alfr. H\u00f8jland og Henry Jacobsen. \u2013 I 1960erne, da flere leverand\u00f8rer satte k\u00f8erne ud og fandt bedre l\u00f8nnet arbejde i industrien, blev der anskaffet en lastbil. Med den indsamlede Henry Jacobsen og senere Knud Jensen m\u00e6lken til mejeriet. For alle de her n\u00e6vnte g\u00e6lder, at de var hj\u00e6lpsomme og gode samarbejdspartnere. F\u00f8r lastbilen blev anskaffet, var der \u00e5rlig licitation over m\u00e6lkek\u00f8rslen. Det foregik p\u00e5 mejeriet og blev im\u00f8deset med sp\u00e6nding, ikke mindst af mejeriejeren. Ofte kunne det bel\u00f8b, en m\u00e6lketur kunne indbringe, v\u00e6re et n\u00f8dvendig supplement til en mindre ejendoms \u00f8konomi.<\/p>\n
\nCentrifuge og sm\u00f8rk\u00e6rne blev udskiftet tre gange. De f\u00f8rste k\u00e6rner var af tr\u00e6, den sidste, en st\u00e5lk\u00e6rne er nu installeret p\u00e5 Eberharts p\u00f8lsefabrik i Engesvang. I \u00f8vrigt er alt inventar udskiftet i de \u00e5r, vi har k\u00f8rt mejeriet. Det var altid sp\u00e6ndende at f\u00e5 installeret et apparat eller en maskine; om det nu virkede efter hensigten, da det som regel var brugte ting. Smedemester Johan Hesel og Murermester S\u00f8ren S\u00f8rensen er jeg meget taknemlig for deres medvirken ved monteringsarbejdet, som ofte strakte sig ud p\u00e5 de sm\u00e5 timer, n\u00e5r tingene skulle g\u00f8res f\u00e6rdige til n\u00e6ste morgen.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/BU7hrif.jpg\")
<\/p>\n
\nDisse ture bragte mig i forbindelse med mange mennesker med tilknytning til mejeribranchen. Tit var det tunge sk\u00e6bner for disse mennesker, n\u00e5r det var bestemt, at mejeriet skulle lukke, og en familie pludselig stod for at skulle flytte fra det sted, som havde v\u00e6ret deres hjem og arbejdsplads i mange \u00e5r. I lighed med andelsmejerierne har mejeriet i Engesvang ogs\u00e5 v\u00e6ret formidler af forskellige f\u00e6llesaktiviteter. I 1907 foreslog Stauning og Nielsen \u2013 Snedsted Egnens landm\u00e6nd at danne et f\u00e6lles indk\u00f8b af foderstoffer med mejeriet som mellemled. Forslaget var der ikke interesse for. Efter den varme og regnfattige sommer 1947 var der katastrofal mangel p\u00e5 foder, is\u00e6r her p\u00e5 de sandede jorder. Vinteren derefter blev der af dav\u00e6rende mejeriejer C. J. Jensen formidlet halmindk\u00f8b fra Fyn og Sj\u00e6lland. Halmen kom med jernbane til Engesvang station, hvorfra den blev fordelt til de landm\u00e6nd, som \u00f8nskede at k\u00f8be. Bek\u00e6mpelse af kv\u00e6gtuberkulose, mastitis og fluer har ogs\u00e5 v\u00e6ret foranstaltet med mejeriet som mellemled. Mund- og klovesygeforsikring har ogs\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 tale, men vandt ikke tilslutning.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/c3KlfWd.jpg\")
<\/p>\n
\n1-2-5 og 10 dl, alt efter hvilke kvantum kunden \u00f8nskede. I kolde vintre var det n\u00f8dvendig med en spand varmt vand i vognen, til opt\u00f8ning af hanerne. Efterh\u00e5nden blev al m\u00e6lk og fl\u00f8de distribueret p\u00e5 flasker. Det ret primitive udstyr til flaskevask og flaskefyldning p\u00e5 mejeriet var udskiftet med mere avanceret udstyr. Nogle \u00e5r havde vi leverancen af mejeriprodukter til civil v\u00e6rnepligt \u00bbKompedallejren\u00ab.
\nEn ny m\u00e6lkelov vedr. konsum m\u00e6lkeprodukter gjorde det umuligt for mindre mejerier at honorere de krav, myndighederne stillede, f.eks. s\u00e6rskilte lokaler og apparatur til behandling af konsumm\u00e6lksprodukter. Det var ogs\u00e5 i disse \u00e5r, m\u00e6lkeflasken gled ud af billedet og blev erstattet med engangsemballage, plastposer og papkartoner.
\nDerfor valgte vi at samarbejde med det private mejeri i Alderslyst.
\nDerfra blev leveret varer til vores konsumsalg. Til geng\u00e6ld kunne vi fra Engesvang mejeri supplere mejeriet i Alderslyst med skummetm\u00e6lk og sm\u00f8r.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/Z8RUigI.jpg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/xvmrQgh.jpg\")
<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126190826im_\/http:\/\/i.imgur.com\/TB7ZLcM.jpg\")
<\/p>\n