\nP\u00e5 et landkort over Jylland fra \u00e5r 1660 kan man se, at omr\u00e5det fra Frederiks og Gr\u00f8nh\u00f8j ned over Karup, Skygge, Julianehede og P\u00e5rup er helt hvidt. Og ned over det hvide omr\u00e5de st\u00e5r p\u00e5trykt \u201cSchadeligt Sand\u201d \u2013 alts\u00e5 Skadelig Sand. Den formulering, som korttegneren her anvender, fort\u00e6ller noget om den tids opfattelse af jordens kvalitet.
\nP\u00e5 et kort fra 1879 ser man den dengang nyanlagte jernbane fra Silkeborg til Herning sno sig gennem Funder \u00e5dalen og videre i den karakteristiske bue nordud til Moselund station. Derefter over den nuv\u00e6rende hovedvej A13 ved Engesvang, mod sydvest forbi P\u00e5rup mose og Julianehede, syd om Bjeldskov for endelig at dreje af mod Bording. Jernbanen, der blev indviet den 14. august 1877, fik stor betydning for landbruget, t\u00f8rveproduktionen og den begyndende industri. De alternative transportmuligheder p\u00e5 den tid var stude- eller hestetrukne vogne.
\nOver halvdelen af kortets areal er d\u00e6kket med lynghede. Og midt i denne lynghede finder vi de fire bynavne: Over-Julianehede, Neder-Julianehede, Engesvang-Huse og Engesvang Krathuse.
\nP\u00e5 kortet er aftegnet omkring 15 landejendomme. Disse ejendomme kan f\u00f8res tilbage til \u201ckolonitiden\u201d omkring 1760, hvor Frederik den 5. \u2013 staten \u2013 oprettede kolonierne med kartoffeltyskerne i Julianehede. Omr\u00e5det fik navnet efter den dav\u00e6rende dronning Juliane.
\nI Egnsbogen 1997 har Etlar Kramer Johansen givet en levende skildring af kolonitiden og kartoffeltyskerne.<\/p>\n
Nygaard<\/strong> Mit barndomshjem bliver til.<\/strong> Livet p\u00e5 Nygaard<\/strong> Kontrolassistenten<\/strong> Livet og kristendommen<\/strong> Faster \u201d B\u00e6rthe \u201d<\/strong> Maren og Jonas<\/strong> Mosen<\/strong> For vores vedkommende havde vi en enkelt hest til udk\u00f8rsel af dynd, og diverse h\u00e5nddrevne v\u00e6rkt\u00f8jer til selve gravningen. N\u00e6sten hver sommer st\u00f8dte vi p\u00e5 hugorme, s\u00e5 det var en selvf\u00f8lge, at man havde gummist\u00f8vler p\u00e5, n\u00e5r man var i mosen. \u201dSpegh\u00f8j\u201d havde i \u00f8vrigt en pausefl\u00f8jte, som fl\u00f8jtede til spisepauserne, hvad vi ogs\u00e5 rettede os efter. Julianehede skole<\/strong> Skoleg\u00e5rden<\/strong> Elevbillede fra Julianehede Skole 1941, \u2013 med l\u00e6rer Carl M. Andersen og fru Andersen med datteren Ellen p\u00e5 armen.<\/p>\n Skolestuen<\/strong> Udhuset<\/strong> I skole hver anden dag<\/strong> L\u00e6rerne<\/strong> G\u00e5tur og udflugt<\/strong> F\u00f8dselsdage og ferier<\/strong> Den nedlagte skole<\/strong> \u201cSkomageren\u201d<\/strong> Idr\u00e6tten<\/strong> FDF og Spejderne.<\/strong> Missionshuset<\/strong> S\u00f8ndagsskolen<\/strong> Juletr\u00e6sfest<\/strong> Thor Ipsen<\/strong> Det religi\u00f8se samfund<\/strong> Hatten af!<\/strong> Kontrasten mellem Engesvang og Bording<\/strong> Ungdommen<\/strong> Kendte folk<\/strong> Beplantning<\/strong> Bakspejlet!<\/strong> Virklund den 21. november 2006. [vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/500"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=500"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/500\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":730,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/500\/revisions\/730"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=500"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/aHDj1OC.jpg\")
\nKortet her er fra 1879, \u2013 man ser de f\u00e5 bebyggelser p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt, \u2013 det g\u00e6lder b\u00e5de Bording og Engesvang by, \u2013 og landejendommene i omr\u00e5det, \u2013 der er aktivitet ved Firhusene, \u2013 og Firhuse-vej er anlagt, \u2013 denne vejf\u00f8ring har v\u00e6ret u\u00e6ndret i mindst et par hundrede \u00e5r<\/em><\/p>\n
\nJeg er f\u00f8dt i 1938 som nr. seks ud af en b\u00f8rneflok p\u00e5 ni. Jeg voksede op p\u00e5 Nygaard, Trehuse nr. 2, ogs\u00e5 kaldet Sognefogedg\u00e5rden.
\nMin mor og far var Kathrine og Hans Chr. Kristensen. De stammede fra henholdsvis Haunstrup og Studsg\u00e5rd vest for Herning. De overtog Egelund, Krattet nr. 7, i 1922, men afh\u00e6ndede den igen i 1930, hvorefter de s\u00e5 overtog Nygaard, som de drev til 1965. De levede deres otium \u2013 indtil 1985 \u2013 i den gamle skole lige over for kirken i Engesvang. De d\u00f8de 1985 og 1986 og blev henholdsvis 82 og 85 \u00e5r gamle.<\/p>\n
\nOmkring 1880 blev der udstykket ca. 72 tdr. land jord fra Lindeg\u00e5rden, Trehuse nr.12 , og ca. 7 tdr. land fra g\u00e5rden, som i dag er Krattet nr. 9, samt et moselod p\u00e5 et par tdr. land i Engesvang mose, umiddelbart \u00f8st for jernbanen.
\nDet blev i alt til de 81 tdr. land, som blev grundlaget for Nygaard. Jorden blev tilsk\u00f8det Jens Nielsen, der i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r byggede en firl\u00e6nget g\u00e5rd p\u00e5 den dengang aldeles bare hede. Avlsbygningerne blev opf\u00f8rt i 1884-87, mens stuehuset, der vendte mod syd, som den sidste bygning blev opf\u00f8rt i 1890, Stuehuset var bygget i r\u00f8de h\u00e5ndstr\u00f8gne mursten, mens de \u00f8vrige bygninger var bygget i kampesten med hvide fuger. Alle tage var dengang sort tj\u00e6ret paptag.
\nG\u00e5rden m\u00e5 have fremst\u00e5et som en ganske pr\u00e6sentabel hedeejendom p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/eSCu9Id.jpg\")
\nNygaard, \u2013 Trehuse-vej 2, \u2013 ca. 1940<\/em><\/p>\n
\nDa far og mor overtog Nygaard i 1930, var den meget fors\u00f8mt. Med flid og n\u00f8jsomhed fik de ad \u00e5re sat skik p\u00e5 g\u00e5rden og dens 81 tdr. land. Bygningerne blev restaureret og ombygget. Avlsjorden blev dr\u00e6net. Jorden var let, men absolut ikke den ringeste kvalitet. Egentlig misv\u00e6kst oplevede vi ikke p\u00e5 Nygaard. Der blev mekaniseret til tidens niveau. Far var ikke den, der investerede med de store armbev\u00e6gelser, han ville gerne have overblik i tilv\u00e6relsen.
\nDa datidens hj\u00e6lpemidler p\u00e5 landet var f\u00e5, indgik vi s\u00f8skende ret tidligt med sm\u00e5 forpligtelser i det daglige arbejde. Det var blandt andet med at passe kalve, samle \u00e6g og fodre h\u00f8ns. Mine \u00e6ldste s\u00f8skende deltog ogs\u00e5, f\u00f8r vi fik malkemaskine, i de to daglige malkninger af k\u00f8erne. N\u00e5r der var flest m\u00e6lkegivende k\u00f8er, var vi oppe p\u00e5 24, s\u00e5 alene dette daglige job var ret tidskr\u00e6vende og et h\u00e5rdt arbejde, s\u00e6rlig for armmusklerne. Grisene blev altid fodret af far. Hestene blev passet af mine \u00e6ldste br\u00f8dre eller tjenestekarlen. Fodring af k\u00f8erne gik noget p\u00e5 skift, afh\u00e6ngig af medhj\u00e6lperforholdene.
\nAf hobbydyr havde mine \u00e6ldre br\u00f8dre p\u00e5 et tidspunkt b\u00e5de duer og dv\u00e6rgh\u00f8ns. To-tre katte var ogs\u00e5 helt normalt, og kattene kendte naturligvis malketiderne. Vi havde n\u00e6sten altid en hund, og i de perioder, vi ikke havde hund, var det som om der manglede noget. Det blev gennem tiden til adskillige forskellige racer som Grand Danois, Sch\u00e6fer, Rottweiler, Sankt Bernhard og Hyrdehund. Det var som regel hanhunde, s\u00e5 hundenavne som Pan, Rolf, Hof, King og Buster er navne, der kalder minderne frem.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/0035IU0.jpg\")
\nygaard, \u2013 Trehuse-vej 2, \u2013 1960<\/em><\/p>\n
\nP\u00e5 et tidspunkt sidst i 1940erne havde man p\u00e5 egnen en kontrolassistent, der hed Karl. Han havde i \u00f8vrigt en vis \u201df\u00f8rende og samlende\u201d evne, blandt andet inden for boldklubben.
\nKontrolassistenten var en kontrollant, som var ansat af Bording Kontrolforening. Han f\u00f8rte tilsyn med kv\u00e6gholdets m\u00e6lkeydelse og m\u00e6lkekvalitet. Han kom rundt p\u00e5 ejendommene en gang om m\u00e5neden og overnattede som regel hos landboerne. Han havde sit lille kemiske laboratorium og en h\u00e5nddrevet centrifuge med. Han kunne s\u00e5 fasts\u00e6tte m\u00e6lkens fedtindhold og renhed, som jo havde indflydelse p\u00e5 m\u00e6lkeprisen. Hver eftermiddag blev kontrolassistenten med sit laboratorium og mini-garderobe s\u00e5 flyttet til det n\u00e6ste sted p\u00e5 ruten, enten med traktor eller hestevogn.
\nKarl blev senere afl\u00f8st af S\u00f8ren Veng. S\u00f8ren Veng var ligesom Karl ugift, men han havde bil, s\u00e5 han kunne transportere sig selv. Han benyttede ogs\u00e5 bilen til lidt hyrevognsk\u00f8rsel. S\u00f8ren Veng blev senere gift med Gudrun, og de bosatte sig p\u00e5 egnen. De kom til at s\u00e6tte sig mange \u201dfodspor\u201d i lokalsamfundet, men det en hel historie for sig.<\/p>\n
\nEn anden ting i min barndomsbevidsthed var mine for\u00e6ldres forhold til livet og kristendommen. N\u00e5r man i barndommen kom hen til naboerne, lagde jeg m\u00e6rke til, at visse naboer havde en anden holdning til livet. Der blev m\u00e5ske sagt bandeord, som man sj\u00e6ldent h\u00f8rte i mit hjem. Der blev m\u00e5ske ikke bedt bordb\u00f8n, hvad der var helt naturligt i mit barndomshjem. Man oplevede ret tidligt menneskers forskelligheder.<\/p>\n
\nAf daglige legekammerater var der Henry Olsens drenge, Hardy og Villy. De boede mod vest i Trehuse nr. 4. Min bror Johannes og jeg byggede blandt andet huler i skeldiget umiddelbart f\u00f8r Trehuse nr. 4.
\nS\u00e5 var der vores genboer mod syd p\u00e5 Egelund i Krattet nr. 7, Birthe og Kresten, som var min tante og farbror \u2013 og vore f\u00e6tre Gunner, Poul, Egon og kusinen Ruth.
\nDer var en tradition for, at vi hvert \u00e5r i julen var til \u201cgilde\u201d p\u00e5 Egelund 2. juledag. Det at komme i dette hjem var som regel en oplevelse: frihedsgraderne var ret store hos tante Birthe \u2013 i daglig tale kaldet Faster B\u00e6rthe.
\nBirthe var meget slagf\u00e6rdig og ligefrem, hun havde et godt tag p\u00e5 b\u00f8rn, hun var en \u00f8rn til ludospil \u2013 og havde n\u00e6sten uanset tidspunkt tid til at spille. De havde som regel en Foxterrier, som hed Smut. Den havde sin faste plads under komfuret.
\nUnder spisningen i k\u00f8kkenkrogen kunne det h\u00e6nde, at der faldt noget mad p\u00e5 gulvet, og hvis ikke Smut selv havde opdaget dette og taget aff\u00e6re, kom der en myndig kommando fra Birthe: \u201cSmut! \u2013 Slik op\u201d. Og Smut klarede omg\u00e5ende reng\u00f8ringen efter \u201cuheldet\u201d. Det var ogs\u00e5 der, jeg oplevede udsagnet: \u201cH\u00e6r te wos wel vi eet ha n\u00f8j banden, r\u00e6ben og fiesen ve \u00e6 bur!\u201d \u2013 Jo, jo \u2013 man mindes.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/Ytr21ti.jpg\")
\nNygaard, ca. 1950. T\u00e6rskning i det fri, \u2013 drevet af en David-Brown traktor.
\nDrivremmen er spunget, \u2013 Hans Chr. Kristensen sidder i avnerne og reparerer remmen.
\nLandbrugsmedhj\u00e6lper Aksel J\u00f8rgensen, fra P\u00e5rup ser p\u00e5.
\nTraktoren er forsynet med den spec. runde traktor-nummerplade.
\n\u00d8verste nummer \u201c38\u201d var Silkeborg-politikreds-nr, \u2013 nederste nummer, 421 er l\u00f8be-nr.<\/em><\/p>\n
\nI forbindelse med at n\u00e6vne beboere p\u00e5 egnen, kan jeg ikke undlade at omtale s\u00f8skendeparret Maren og Jonas Jonassen i ejendommen Trehuse nr. 8. De var i min barndom vel i 50-\u00e5rs alderen. De var meget n\u00f8jsomme, tilbageholdende og kristne. Den eneste indt\u00e6gt, de havde, var udkommet fra de otte tdr.land jord, som h\u00f8rte til ejendommen. De havde et par k\u00f8er, nogle grise og h\u00f8ns. Bygningen var p\u00e5 det tidspunkt ud i \u00e9t, med beboelse i \u00f8stenden og stald og lade i vestenden. De var meget im\u00f8dekommende og rare mennesker.
\nDer var i huset, eller rettere i bryggerset og det lille k\u00f8kken, en hel speciel duft eller \u201cdunst\u201d, en blanding af staldluft og \u00f8llebr\u00f8d, men ikke ul\u00e6kker. Det var nemlig s\u00e5dan, at hos Maren og Jonas stod der altid en st\u00f8bejernsgryde med \u00f8llebr\u00f8d p\u00e5 eller ved det gamle komfur til fast br\u00e6ndsel.
\nDet er i \u00f8vrigt den mindste st\u00f8bejernsgryde, jeg har set, en lille \u201cs\u00f8d\u201d gryde, der havde de traditionelle tre knopper under bunden. Der gik helt sikkert m\u00e5neder imellem, at gryden blev rengjort. \u201cIndholdet\u201d i gryden blev doseret med lidt vand og rugbr\u00f8dsskorper i l\u00f8bet af dagen. Hver morgen blev der t\u00e6ndt op under den med t\u00f8rv, og lidt senere var den daglige morgenmad klar. N\u00e5r man kiggede ned i gryden, kunne det minde om et tilr\u00f8get pibehoved.
\nI \u00f8vrigt var det f\u00f8rst omkring 1955, at Maren og Jonas fik indlagt el. Men det var et lille hyggeligt sted \u2013 med den specielle dunst. Vi s\u00f8skende opn\u00e5ede ikke at blive inviteret p\u00e5 \u00f8llebr\u00f8d, men Maren havde som regel friske bolsjer.<\/p>\n
\nI den egentlige mose nede \u00f8st for jernbanen blev der i mange \u00e5r gravet t\u00f8rv hver sommer. P\u00e5 Nygaard, f\u00f8r ombygningen af stuehuset, var der tre kakkelovne samt et komfur til fast br\u00e6ndsel.
\nT\u00f8rvegravningen var faktisk en slags udflugt, hvor vi havde medbragt madkurv. Der var en vis idyl i mosen med stort fugleliv og kv\u00e6kkende fr\u00f8er, med sm\u00e5 birketr\u00e6er og dunhamre og s\u00e5 noget gr\u00e6s med hvide topdun, som vi kaldte \u201dkattesk\u00e6g\u201d.
\nDer var som regel andre fra egnen, der var i mosen p\u00e5 samme tid. Derudover var der i umiddelbar n\u00e6rhed tre egentlige t\u00f8rvefabrikker, som producerede t\u00f8rv hele sommeren. Det var Johannes Poulsens og Henning Jespersens fabrikker og den s\u00e5kaldte \u201dSpegh\u00f8j\u201d. De var efter den tids forhold ret mekaniserede, blandt andet med tipvognsspor til afhentning af dynd i selve mosen, dieseldrevne \u00e6ltev\u00e6rker og lastvogn til udk\u00f8rsel af den bearbejdede dynd.
\nMange heste var indlejet som tr\u00e6kdyr i t\u00f8rveperioden. Ogs\u00e5 mange mennesker var besk\u00e6ftiget ved t\u00f8rvefabrikationen. De blev i daglig tale kaldt \u201dt\u00f8rvebisserne\u201d. Mange unge mennesker og kvinder i alle aldre var besk\u00e6ftiget p\u00e5 \u201dliggepladserne\u201d, hvor t\u00f8rvene blev stablet til luftt\u00f8rring. I vinterperioden var en del af \u201dbisserne\u201d besk\u00e6ftiget p\u00e5 spagnumfabrikkerne. Der var blandt andet spagnumfabrikker i P\u00e5rup og Moselund.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/8vhv9zC.jpg\")
\nT\u00f8rvegravning i Engesvang mose, ca 1938<\/em><\/p>\n
\nEn variation under arbejdet var de forbik\u00f8rende tog, som skulle studeres; der var jo kun f\u00e5 meter hen til jernbanen. Alle tog var p\u00e5 den tid trukket af damplokomotiver. Og var det nu en KD- eller en A-maskine, der var foran toget?. Stenkulsr\u00f8gen og dampen fra disse tog, blandet med duften fra de tj\u00e6rede sveller, gav en hel speciel hyggelig og idyllisk aroma i mosen.
\nUnder krigen supplerede far indt\u00e6gten ved at transportere t\u00f8rv med hestevogn fra t\u00f8rvefabrikkerne til jernbanestationen i Engesvang. Der var som regel en tid midt p\u00e5 sommeren, hvor aktiviteterne p\u00e5 landet var lidt f\u00e6rre. Det var efter at roerne var udtyndet, og indtil h\u00f8sten gik i gang.<\/p>\n
\nJulianehede skole blev opf\u00f8rt og taget i brug 1902. Den var i hele dens 60-\u00e5rige virke en to-klasses skole med \u00e9n l\u00e6rer.
\nDen f\u00f8rste l\u00e6rer var Villads Nielsen. Han var tidligere \u201comgangsl\u00e6rer\u201d eller \u201cvandrel\u00e6rer\u201d \u2013 det vil sige en l\u00e6rer, der underviste i tyndt befolkede omr\u00e5der, hvor grundlaget for en egentlig selvst\u00e6ndig skole ikke var til stede.
\nDer havde i \u00f8vrigt i mange \u00e5r, f\u00f8r skolen blev bygget, virket adskillige omgangsl\u00e6rere p\u00e5 egnen. Undervisningen foregik som regel i hjemmene, eller hvor det nu var muligt at finde et egnet lokale. L\u00e6rer Villads Nielsen blev omkring 1922 afl\u00f8st af l\u00e6rer Carl M. Andersen.
\nJulianehede skole var den skole, vi s\u00f8skende fra Nygaard naturligt h\u00f8rte til. Vi har alle ni s\u00f8skende gennemg\u00e5et den syv\u00e5rige folkeskole i denne skole. I den periode \u2013 som varede i 28 \u00e5r \u2013 oplevede vi tre forskellige l\u00e6rere. Det var Carl M. Andersen, A.S. Dam og N.L. Larsen. Af vi s\u00f8skende var der kun Johannes og jeg, der oplevede at blive undervist af dem alle tre, og de var vidt forskellige i sind og skind.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/qstPSKC.jpg\")
\nJulianehede Skole, Firhuse-vej, \u2013 bygget i 1902, \u2013 og nedlagt i 1962.<\/em><\/p>\n
\nN\u00e5r man kom ind i skoleg\u00e5rden fra \u00f8st, var der umiddelbart til venstre et dobbelt bom-system, hvor man kunne udf\u00f8re diverse gymnastiske bom-\u00f8velser. D\u00e9r var ogs\u00e5 indgangen til haven, som havde en guldfiskedam og \u2013 ikke at forglemme \u2013 et herligt skovfoged-\u00e6bletr\u00e6, som har afstedkommet adskillige d\u00e5rlige maver, n\u00e5r tr\u00e6et blev bes\u00f8gt for tidligt p\u00e5 sommeren f\u00f8r \u00e6blernes modning.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/CjVyzkQ.jpg\")
<\/p>\n
\nDen f\u00f8rste d\u00f8r i skolebygningen var elevindgangen. Knager\u00e6kken lige frem var pigernes, og knagerne til venstre drengenes. Fra garderoberummet kom man ind i et lille gymnastik- eller legerum. Derfra til h\u00f8jre kom man ind i selve skolestuen.
\nN\u00e5r man kom indenfor i skolestuen gennem d\u00f8ren fra legerummet, havde man katederet lige frem foran, og skr\u00e5t til venstre var tavlen med en lille forh\u00f8jning foran. Til venstre mod syd var de to store vinduer. Til h\u00f8jre for katederet br\u00e6ndekassen og kakkelovnen. Mellem kakkelovnen og d\u00f8ren til \u201d\u00e6 degns\u201d kontor stod det fodbetjente orgel. Til h\u00f8jre for kontord\u00f8ren hang de nedtr\u00e6kkelige landkort.
\nJeg kan huske, at Europakortet var noget slidt. Om man havde haft en s\u00e6rlig lyst til at pege p\u00e5 Schweiz, ved jeg ikke, men kortet var p\u00e5 dette sted slidt igennem, s\u00e5 Schweiz var \u201dfaldet helt ud\u201d. Lidt symbolsk \u2013 Schweiz ligger jo lige midt i Europa og har altid haft en vis evne til at holde sig udenfor.
\nI det bagerste h\u00f8jre hj\u00f8rne var der et lille biblioteksskab med diverse b\u00f8ger, som kunne l\u00e5nes. I 1944\/45, i slutningen af krigen, kom krigens alvor t\u00e6t p\u00e5. Da blev elevindgangen afsk\u00e6rmet med jernbanesveller og sands\u00e6kke.<\/p>\n
\nDer var et udhus, som fungerede som vaskehus med gruekedel. Her var ogs\u00e5 et br\u00e6ndselsrum til blandt andet t\u00f8rv og tr\u00e6. Skolen og privatboligen blev opvarmet med kakkelovn, kaminer og komfur til fast br\u00e6ndsel. Det h\u00e6ndte, at l\u00e6reren indrettede en svinesti til et enkelt fedesvin i br\u00e6ndselsrummet.
\nI den nordlige ende af udhuset var der tre d\u00f8re. Hvis vi stod foran den nordlige udhusgavl, var d\u00f8ren til h\u00f8jre til drengenes pissoir.
\nBag d\u00f8ren i midten var drengenes latrin med br\u00e6t og spand. Min erfaring med den midterste d\u00f8r var, at den blev sj\u00e6ldent brugt, for det var ligesom om, at vi drenge syntes, at det var lidt \u201dnoller\u201d at skille sig af med sine affaldsstoffer i dette rum. Det var lige som om, at tarmen fungerede lidt mere gelinde derhjemme i grebningen bag ved kvierne.
\nD\u00f8ren til venstre var pigernes. H\u00e5ndvask? \u2013 Nej, der var ingen h\u00e5ndvask, hverken til koldt eller varmt vand, i hele skolens eksistens. Der var en h\u00e5ndpumpe over br\u00f8nden i skoleg\u00e5rden.<\/p>\n
\nVi gik i skole hver anden dag. De tre f\u00f8rste \u00e5rgange gik tirsdage, torsdage og l\u00f8rdage. De fire \u00e6ldste \u00e5rgange gik mandage, onsdage og fredage. I vore dage bliver man nogle gange spurgt, om det virkelig var rigtigt, at vi kun gik i skole hver anden dag. Mit svar er: \u201dJa! \u2013 Dengang var vi s\u00e5 dygtige, at vi kunne klare os med den halve tid i skolen!\u201d
\nSyv af vi s\u00f8skende har skrevet p\u00e5 skifertavle i tr\u00e6ramme, med skifergriffel. Tavler og grifler k\u00f8bte man normalt hos isenkr\u00e6mmer Bj\u00f8rnholt i Bording. Bj\u00f8rnholt var den almindelige leverand\u00f8r af skoleudstyr s\u00e5som b\u00f8ger, papir, skriveudstyr, bl\u00e6k m.m. Kuglepenne fandtes jo ikke dengang. Griflerne blev normalt slebet p\u00e5 den udvendige trappesten ved garderobed\u00f8ren. Det kunne h\u00e6nde, at der var k\u00f8 ved trappestenen \u2013 det var som om, at griflerne let kn\u00e6kkede og tr\u00e6ngte til spidsning, n\u00e5r det var godt vejr.<\/p>\n
\nMan m\u00e5 sige, at vore tre l\u00e6rere havde hver deres s\u00e6rpr\u00e6g. L\u00e6rer Carl M. Andersen husker jeg is\u00e6r fra hans regnetimer, hvor han med stor udfoldelse af kropssprog anskueliggjorde divisionsregning og uddragning af kvadratrod.
\nAndersen blev syg sidst i 1940erne, hvor han var omkring tres \u00e5r. Han k\u00f8bte hus i Alderslyst i Silkeborg og var \u00e5benbart alligevel et rimeligt godt liv, idet han cyklede Silkeborg tynd, indtil han i 1984 d\u00f8de som 99-\u00e5rig.
\nL\u00e6rer A.S. Dam overtog skolen efter Andersen. Dam havde v\u00e6ret h\u00f8jskoleforstander i B\u00f8rkop. Det vil sige, at han havde ejet h\u00f8jskolen. Dam\u00b4s kone d\u00f8de sidst i 1940erne, hvorefter han afh\u00e6ndede h\u00f8jskolen og havnede som l\u00e6rer i Julianehede. Det var helt klart, at Dams p\u00e6dagogik var skruet sammen til voksenundervisning. Men der dryppede dog ogs\u00e5 lidt viden af i svinget til os.
\nL\u00e6rer N.L. Larsen kom fra Nr. Nebel. Han var efter datidens forhold nok lidt mere moderne. Vi fik nu inden for de forskellige skolefag mere moderne b\u00f8ger, og de gamle skifertavler blev afskaffet.
\nL\u00e6rer Larsens irritationst\u00e6rskel var nok lidt lav. Hvis de to foreg\u00e5ende l\u00e6rere brugte den korporlige afstraffelse moderat, m\u00e5 man vist sige, at Larsen strammede disciplinen. Jeg tror ikke, at nogen af os tog skade af det, men der blev daglig delt lussinger ud. Det kunne jo v\u00e6re, at vi fortjente de sm\u00e6k, og m\u00e5ske burde vi have haft dem derhjemme.
\nDer hvor lussingerne virkede uretf\u00e6rdigt, var under morgensangen. Hvis en stakkels dreng ikke sang med p\u00e5 morgensalmen, s\u00e5 blev afstraffelsen eksekveret p\u00e5 stedet. Det var jo s\u00e5dan, at fru Larsen spillede p\u00e5 orglet til morgensangen. Hun kunne sikkert h\u00f8re og fornemme p\u00e5 sin mands fodtrin, at noget var under opsejling. I den situation stemte hun omg\u00e5ende i med at forst\u00e6rke orgelbruset for dermed at fors\u00f8ge at overd\u00f8ve afstraffelsen. Vi m\u00e5 jo erkende, at der er nogen \u2013 nok flest drenge \u2013 der i den alder ikke har nogen form for melodisk lyd.<\/p>\n
\nEn \u00e5rlig begivenhed i skolen var hele klassens g\u00e5tur til egekrattet ved Krattet nr. 9 eller til skovene ved \u201cKaptajnsg\u00e5rden\u201d. P\u00e5 s\u00e5danne ture var der s\u00e5 frit slag med leg, boldspil og eventuelt \u201dr\u00f8vere og soldater\u201d. Der blev ogs\u00e5 lidt tid til botanikundervisning. P\u00e5 en af disse ture blev Vera Bundg\u00e5rd udsat for det sj\u00e6ldne at blive bidt af en hugorm.
\nOm sommeren blev den \u00e5rlige skoleudflugt afviklet. Det var noget, man s\u00e5 frem til, fordi mobiliteten jo p\u00e5 denne tid var moderat. P\u00e5 disse udflugter fik man jo en lille ber\u00f8ring med den store omverden. Far var ofte med p\u00e5 disse ture for at hj\u00e6lpe l\u00e6reren med at holde styr p\u00e5 rollingerne.
\nHvis man skal n\u00e6vne nogle af turene, s\u00e5 gik de blandt andet til Aalborg, \u00c5rhus, Odense og til Himmelbjerget med hjuldamperen \u201cHjejlen\u201d. Disse ture var \u00e9ndagsture. Men i 1955 blev der arrangeret en tur til Bornholm, og det var en 5-dages tur. Den sidste udflugt i skolens eksistens var en 3-dages tur til G\u00f8teborg. Far var med p\u00e5 alle disse ture som hj\u00e6lper.<\/p>\n
\nDer blev blandt skoleeleverne ogs\u00e5 fejret mange f\u00f8dselsdage. Det var som regel om sommeren efter skoletid. En s\u00e5dan f\u00f8dselsdagsfest p\u00e5 landet kunne v\u00e6re noget af en oplevelse. Jeg kan s\u00e6rlig huske, n\u00e5r det var hos Andre Hessel eller Niels Jensen. Det var som om, at det var lidt sjovere i de to hjem, for her var frihedsgraderne ret store.
\nVi havde naturligvis skoleferie om sommeren. Men om efter\u00e5ret var der en uges efter\u00e5rsferie, den s\u00e5kaldte \u201dkartoffelferie\u201d. Denne ferie blev som regel tidsm\u00e6ssigt fastlagt i samr\u00e5d med landboerne med henblik p\u00e5 kartoffeloptagningen, som p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var manuel.
\nI juleferien og sommerferien blev gulvet i skolestuen ferniseret. Jeg kan endnu huske dunsten af fernis-t\u00f8rv-varm kakkelovn og skrivebl\u00e6k \u2013 en helt speciel, men dengang naturlig aroma.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/if7e276.jpg\")
\nFem af Carl M. Andersens b\u00f8rn til skolesammenkomsten, \u2013
\nChristian, Anne, Poul, Jens og Harald.<\/em><\/p>\n
\nN\u00e5r man passerer den nedlagte skole i dag, ser den stort set ud, som da den blev bygget i 1902. Den bliver i dag benyttet som almindelig bolig.
\nDe nuv\u00e6rende beboere er Kamma Bitsch og Jens Pedersen; de overtog skolen i 1995.
\nI august sidste \u00e5r fik de en original og god ide, nemlig at fejre skolens 100-\u00e5rs jubil\u00e6um. De inviterede alle interesserede til sammenkomst i et telt, som var rejst i haven. Maden medbragte man selv. Det var en god og interessant eftermiddag, hvor der blev udvekslet mange skoleminder.
\nAf L\u00e6rer Carl M. Andersens otte b\u00f8rn, som alle lever i alderen mellem 62 og 80 \u00e5r, m\u00f8dte seks op. Det var aldeles flot.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/zSWknhq.jpg\")
\n200 meter syd for Julianehede skole ligger
\nDyrl\u00e6gekrydset, \u2013 hvor Trehuse-vej krydser Firhuse-vej.
\nDen blev tidligere omtalt som: \u201d \u00c6 sving \u201c.
\nFor en del \u00e5r siden var dyrl\u00e6gen fra Bording involveret i en f\u00e6rdselsulykke i krydset, \u2013
\nsiden er den blevet kaldt \u201d Dyrl\u00e6gekrydset \u201c.
\nBag krydset ses B\u00f8rge Nielsens g\u00e5rd, Trehuse 16.<\/p>\n
\nI min skoletid oplevede vi dagligt egnens m\u00e6lkekuske. De afhentede den friske m\u00e6lk hos landboerne om morgenen og afleverede s\u00e5 igen ved frokosttid de m\u00e6lkebiprodukter, som leverand\u00f8rerne m\u00e5tte \u00f8nske.
\nP\u00e5 ejendommen Firhuse nr. 10 boede Louise og Anders Andersen. De levede p\u00e5 det lille husmandssted og hjalp til p\u00e5 nabog\u00e5rdene. Et stykke af deres jord var i \u00e5rene lige efter krigen udlejet som boldbane til Julianehede Boldklub.
\nAnders, som i daglig omtale blev kaldt \u201cHalvfjerds punds Skomager\u201d, var m\u00e6lkekusk til Bording Andelsmejeri. Hans lidt specielle tilnavn var nok opst\u00e5et af hans h\u00e5ndtering af en halvfjerds punds m\u00e6lkejunge. Anders havde som regel sp\u00e6ndt sine to nordbagge-heste for m\u00e6lkevognen.
\nAnders kunne b\u00e5de v\u00e6re gemytlig og lidt gnaven. Men om vinteren var der mulighed for, at vi drenge kunne f\u00e5 k\u00e6lken efter m\u00e6lkevognen, til morskab b\u00e5de for os og Anders. Det kunne ogs\u00e5 h\u00e6nde, at Anders havde kigget lidt for meget i flasken og fik sig en lur p\u00e5 vognen. Men nordbaggerne gik bare troligt videre, de kendte jo ruten og stoppede punktligt der, hvor de plejede. Anders v\u00e5gnede lidt op, ordnede af- og p\u00e5l\u00e6sning, hvorefter hestene automatisk gik videre.
\nP\u00e5 mejeripladsen var der om morgenen og op ad formiddagen et v\u00e6ldigt leben af m\u00e6lkekuske. Der skulle udveksles mange spande og mejeriprodukter. Ofte var de lokale smede med deres transportable v\u00e6rkt\u00f8jss\u00e6t i ventetiden optaget af hesteskoning. Alt sammen aktiviteter, som for l\u00e6ngst er g\u00e5et over i historien.<\/p>\n![](\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20210126125856im_\/http:\/\/i.imgur.com\/mv33XEU.jpg\")
\nG\u00e5rden \u201cJulianeh\u00f8j\u201d, \u2013 Trehuse 14<\/em><\/p>\n
\nI Engesvang og Bording havde man helt tilbage i 1930erne h\u00e5ndbold- og fodboldklubber. I 1940erne blev Julianehede Boldklub stiftet. Boldbanerne var p\u00e5 lejet markjord henholdsvis p\u00e5 den f\u00f8r omtalte \u201dSkomagerens\u201d ejendom, og senere p\u00e5 Skovg\u00e5rd, M\u00f8llebjergvej nr.19.
\nGrundlaget for ud\u00f8velse af sport var til stede, idet der p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var mange unge tjenestefolk p\u00e5 egnen. Der var igennem nogle \u00e5r en \u00e5rlig sportsfest. Men grundlaget for klubben ebbede ud omkring1954. I 1956 kom der nyt liv i boldklubben, idet der opstod en aktiv h\u00e5ndbold-afdeling. Boldbanen var lejet hos Andre Hessel, Julianehedevej nr.1. Klubben var ret aktiv og deltog i flere turneringer. Men sidst i tresserne afvikledes aktiviteterne.
\nI 1930 var der ved Engesvang skole ansat en l\u00e6rer, der hed J\u00f8rgen Andersen. Han tog \u00e9t p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt helt unikt initiativ. Han udgravede og byggede sammen med nogle arbejdsl\u00f8se Engesvang Friluftsbad. Det var enest\u00e5ende p\u00e5 denne tid at have et friluftsbad. Friluftsbadet har gennem de mange \u00e5r gennemg\u00e5et l\u00f8bende moderniseringer. Man fejrede dets 60-\u00e5rs jubil\u00e6um i 1990, og det er stadig intakt og fungerer. Friluftsbadet har absolut v\u00e6ret en positiv ting for egnens unge gennem de mange \u00e5r. Sidenhen er det blevet til en idr\u00e6tshal i Engesvang, og i Bording b\u00e5de friluftsbad og idr\u00e6tshal.<\/p>\n
\nI Bording havde man en meget velfungerende FDF-kreds. Kredsen blev stiftet i trediverne. Vi br\u00f8dre \u2013 Knud, Jens, Johannes, Erik og jeg \u2013 har i vores drengetid v\u00e6ret med i FDF. Der var et samarbejde med kredsene i Faurholt og Isenvad. Der var ofte f\u00e6lles arrangementer, s\u00e5som nat-orienteringsl\u00f8b, pinselejr og sommerlejr. Min bror Jens var i \u00f8vrigt med p\u00e5 en landslejr i H\u00f8rhaven syd for \u00c5rhus i 1947. Kredsf\u00f8rerne i vores tid var tr\u00e6skohandler Sigvald Nielsen, og senere var det el-installat\u00f8r Svend Zink. Tiden med FDF var absolut en positiv oplevelse.
\nI Bording var der tillige gr\u00f8nne KFUK-spejdere under ledelse af manufakturhandler Marie Jonassen.
\nHvert \u00e5r i januar \u2013 en s\u00f8ndag formiddag \u2013 blev der afholdt m\u00f8nstring ved Bording Kirke med efterf\u00f8lgende gudstjeneste og faneindmarch. Jeg husker, at pastor Hunnerup i sin pr\u00e6diken altid gav os spejdere og FDFer et \u201cord\u201d med p\u00e5 vejen. Sankthansaften var der i \u201cSandgraven\u201d ved Bording Pr\u00e6steg\u00e5rd b\u00e5l med underholdning og sang.
\nI Engesvang fors\u00f8gte man 1951 at oprette en FDF-kreds. Det var f\u00f8rstel\u00e6rer J\u00f8rgen Tr\u00f8st, der var initiativtageren; men desv\u00e6rre gik det ikke. Efter et par \u00e5r blev det opgivet.<\/p>\n
\nI Julianehede byggedes et missionshus \u201dSardes\u201d omkring 1902. I Skygge byggedes der ligeledes p\u00e5 n\u00e6sten samme tid et missionshus.
\nI Engesvang var der intet missionshus. Men i 1940erne opstod \u00f8nsket om et menigheds\/missionshus. Der blev nedsat et indsamlingsudvalg, og der blev ved mange lejligheder indsamlet til huset. Gennem mange \u00e5r var der en \u00e5rlig tilbagevendende basar i pr\u00e6steg\u00e5rden til fordel for menighedshuset og Ydre Mission. Allerede omkring 1950 blev grunden k\u00f8bt. Det blev ogs\u00e5 ret tidligt besluttet, at huset skulle hedde \u201dAnsgar\u201d. Det var en sej og besv\u00e6rlig proces at skaffe midlerne til projektet. Et par gange var der egentlige husstandsindsamlinger, hvor der blev givet ret anseelige bel\u00f8b fra mange mennesker p\u00e5 egnen. P\u00e5 et tidspunkt kneb det med, at bidragene og rentetilskrivningen kunne holde trit med inflationen. Man besluttede da at g\u00e5 i gang med byggeriet. \u201dAnsgar\u201d kunne indvies i 1966.
\nTidspunktet var ret praktisk, for i 1966 gik man i gang med at restaurere Engesvang kirke, som var lukket i over halvandet \u00e5r. \u201dAnsgar\u201d fungerede i hele restaureringsperioden som kirke for alle kirkelige handlinger.
\nI 1985 blev Skygge missionshus nedlagt. Dets rolle var udspillet, befolkningens mobilitet var blevet st\u00f8rre, og opf\u00f8relsen af \u201dAnsgar\u201d var blandt andet grunden til nedl\u00e6ggelsen.
\nVedr\u00f8rende driften og \u00f8konomien af Julianehede missionshus havde man i mange \u00e5r en original og pudsig ordning. Man havde de s\u00e5kaldte \u201dmissionshusj\u00e6gere\u201d. Det var et hold j\u00e6gere, som kom fra Herning og Hammerum. De havde jagten p\u00e5 en del ejendomme i en stor del af Julianehede-omr\u00e5det. Jagtafgiften gik s\u00e5 ubesk\u00e5ret til den \u00f8konomiske drift af missionshuset. Med p\u00e5 holdet var i \u00f8vrigt i en del \u00e5r den senere hofmarskal Hans S\u00f8lvh\u00f8j. Der var et par skolel\u00e6rere fra Hammerum og Peter Nielsen, som indtil 1939 var indehaver af Krattet 9. Han flyttede derefter til Herning og var i resten af sine dage filatelist. Det var et hyggeligt indslag i egnens natur, n\u00e5r disse gr\u00f8nne j\u00e6gere gjorde deres entre med deres hunde.
\nDer blev aldrig indlagt rindende vand eller moderne toilet i Julianehede Missionshus, og det var f\u00f8rst i 1945, at der blev installeret elektrisk lys,
\nSidste \u00e5r \u2013 i 2002 \u2013 var tiden ogs\u00e5 rundet ud for Julianehede Missionshus. Grundlaget for dens drift var ikke mere til stede. Man markerede netop dets 100 \u00e5rs jubil\u00e6um og lukkede derefter ned. Inventaret overgik til Indre Mission, og bygningen blev afh\u00e6ndet. Igen et stykke kultur blev dermed vemodigt afsluttet.<\/p>\n
\nVi s\u00f8skende husker naturligvis vore s\u00f8ndagsskolel\u00e6rere, den p\u00e5virkning, de gav os, og det, som vi fik med i \u201drygs\u00e6kken\u201d derfra.
\nEn legendarisk l\u00e6rer var Katrine Fr\u00f8lund, en landmandskone fra Arslevg\u00e5rd. Hun var en kvinde, der havde \u201ctav po \u00e6 b\u00f8rn\u201d. Katrine havde en udstr\u00e5ling, autoritet og p\u00e6dagogisk evne, som man ikke umiddelbart glemmer.
\nMin lillebror Erik holdt en tale til sin 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Han sagde blandt andet: \u201cDer er tre kvinder, der har betydet meget for mig, det er min s\u00f8ndagsskolel\u00e6rer Katrine Fr\u00f8lund, min kone og min svigermor\u201d. Der var ikke tvivl om r\u00e6kkef\u00f8lgen. S\u00e5 naturligvis har Katrine ogs\u00e5 gjort indtryk p\u00e5 min bror Erik.
\nDer var udover Katrine Fr\u00f8lund blandt andet Niels Kristensen, Magnus Pedersen, Mary Jensen, Knud Jensen og Harald Madsen, alle fra Julianehede.
\nI s\u00f8ndagsskolen var der som regel indsamling til Ydre Mission. Indsamlingsb\u00f8ssen var den s\u00e5kaldte \u201dNegerdreng\u201d, som bestod af en kasse med en m\u00f8ntspr\u00e6kke. Oven p\u00e5 kassen var der en figur af en negerdreng, som ved hj\u00e6lp af en mekanisme nikkede med hovedet, n\u00e5r der faldt m\u00f8nter i indsamlingsb\u00f8ssen. Et par familier i Julianehede havde familiemedlemmer, der var udsendt som mission\u00e6rer til Armenien og Sudan.
\nDer var s\u00f8ndagsskole, som regel hveranden s\u00f8ndag formiddag, ofte om sommeren allerede kl. 8,30, s\u00e5 kunne s\u00f8ndagsskolel\u00e6reren efter undervisningen n\u00e5 at cykle til kirke i Engesvang kl.10,00.<\/p>\n
\nEn af \u00e5rets h\u00f8jdepunkter i s\u00f8ndagsskolen var den \u00e5rlige juletr\u00e6sfest fjerde juledag i missionshuset. Juletr\u00e6et stod i den s\u00e5kaldte \u201dstore sal\u201d. Tr\u00e6et var forneden f\u00e6stnet til gulvet med et par s\u00f8m og foroven bundet til tv\u00e6rstangen, som gik tv\u00e6rs over salen. Der var s\u00e5 sang og opl\u00e6sning, kaffe med kage og godteposer.<\/p>\n
\nN\u00e5r vi gik eller cyklede fra s\u00f8ndagsskole, kunne det h\u00e6nde, at vi lige skulle ind til Thor Ipsen. Han boede i et meget simpelt tr\u00e6hus, faktisk der, hvor der i dag er genbrugsplads p\u00e5 Firhusevej.
\nIpsen var eneboer og \u2013 ikke for meget sagt \u2013 en original. Han stammede fra Bornholm. Han var meget begavet og bel\u00e6st. Han var afholdsmand, pacifist, lidt skribent, kr\u00e6mmer, daglejer og tilh\u00f8rte pinsebev\u00e6gelsen. Han var meget sprogkyndig og beherskede s\u00e6rlig sproget Esperanto.
\nHan udgav allerede som 20-\u00e5rig en lille digtsamling. Hans personlige pleje og vask var nok lidt mangelfuld. Der var en hel speciel dunst, som jeg tydeligt kan huske, i det lille tr\u00e6hus \u2013 en blanding af Ipsen, gamle b\u00f8ger, petroleum og tj\u00e6re. Men han kunne v\u00e6re en interessant fort\u00e6ller, n\u00e5r det tog ham.
\nHan cyklede til mange steder i Europa, bl.a. til kongresser inden for sprog og religion. En s\u00e6rpr\u00e6get og interessant person.
\nHan mistede desv\u00e6rre livet ved en trafikulykke, 66 \u00e5r gammel. En bilist p\u00e5k\u00f8rte ham og hans d\u00e5rligt belyste og overl\u00e6ssede cykel \u2013 det var i 1964. Hans ejendele, blandt andet 3000 b\u00f8ger, blev solgt p\u00e5 en auktion. Thor Ipsen er begravet p\u00e5 Engesvang kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n
\nJulianehede-omr\u00e5det h\u00f8rer kirkem\u00e6ssig til Engesvang sogn. Stort set alle sognepr\u00e6ster ved Engesvang kirke har haft en tilknytning til Indre Mission. Men det var almindeligt, at pr\u00e6sten i Engesvang var alles pr\u00e6st. I mods\u00e6tning til Bording sogn, hvor kirkelivet ofte led under stridigheder mellem grupper med forskellig opfattelse af religion og v\u00e6kkelser.
\nByerne Engesvang, Moselund og P\u00e5rup var pr\u00e6get af almindelig folkekirkelighed. I Julianehede og Skygge var der st\u00e6rke indremissionske kredse, som ofte havde m\u00f8der med en udefra kommende taler, der evt. kunne v\u00e6re nabosognets pr\u00e6st eller en mission\u00e6r.
\nDer var tillige den \u00e5rlige tilbagevendende missionsuge og den s\u00e5kaldte bedeuge. Indre Mission havde samtalekredse, som ofte havde samtalem\u00f8der, som regel om aftenen, i privathjem hos medlemmer af kredsen.
\nFor ungdommen var der KFUM og K med j\u00e6vnlige m\u00f8der i missionshus, pr\u00e6steg\u00e5rd eller ude hos lokalbefolkningen. Jeg husker is\u00e6r form\u00e6ndene, Niels Pedersen og Kristian Kristensen \u2013 begge ue fr\u00e6 \u00e6 hie \u2013 og senere Knud Jensen, Bjeldskov.
\nKFUM og K havde hver sommer en s\u00f8ndagsudflugt. Den foregik med bus, og det var som regel Kristian Christensen \u2013 i daglig tale, altid kaldt Kr. Gj\u00f8we \u2013 i Bording, der k\u00f8rte.<\/p>\n
\nEn oplevelse, som jeg\u00a0 gerne vil anskueligg\u00f8re her, er fra omkring 1959. P\u00e5 denne tid var det helt naturligt, at man var \u201ddis\u201d med b\u00e5de pr\u00e6st og degn, der kunne f\u00f8re sig frem med stor autoritet.
\nSituationen var den, at der var b\u00e5laften p\u00e5 \u201dTrekanten\u201d mellem Engesvang kirke og pr\u00e6steg\u00e5rden. Vi var en flok unge m\u00e6nd, som var ankommet i god tid, og der var naturligvis gang i snakken.
\nP\u00e5 et tidspunkt ankom l\u00e6reren i sin bil, en Morris Minor. Han skulle l\u00e6se op ved b\u00e5let. L\u00e6reren ville naturligvis hilse med h\u00e5nd p\u00e5 sine gamle elever. En af de unge, Niels Peter, en nobel ung mand, havde denne sommeraften ikl\u00e6dt sig alpehue. Da l\u00e6reren gav h\u00e5nd til Niels Peter, sagde l\u00e6reren med fast og myndig stemme: \u201dSidder den fast?\u201d \u2013 I den situation var et sekund lang tid for Niels Peter, men han blev klar over katastrofen og forglemmelsen. Niels Peter str\u00f8g s\u00e5 i hast alpehuen med venstre h\u00e5nd. Der gik et gys igennem den omkringst\u00e5ende flok. En foreteelse, som er ganske ut\u00e6nkelig i vore dage.<\/p>\n
\nEngesvang og Bording er jo set udefra et forholdsvis lille omr\u00e5de. Men gennem \u00e5rtier var der store kontraster mellem de to sogne. Julianehede ligger ca. midt imellem \u2013 med et ben i hver lejr.
\nKontrasterne bliver dog, som tiden g\u00e5r, mindre og mindre. Men f\u00f8r i tiden var der umiddelbart synlige forskelle.
\nI Bording havde man mange \u00e5r f\u00f8r Engesvang fortove langs gaderne. Den nuv\u00e6rende Birkevej i Engesvang, blev f\u00f8r i tiden kaldt \u201cBr\u00e6ndevinsgaden\u201d.
\nI Engesvang havde man efter krigen et omr\u00e5de bag Ejgil Petersens trikotagefabrik med meget billigt byggeri, n\u00e6rmest et klondike. Der var helt utroligt sparsomme boliger. N\u00e5r jeg fort\u00e6ller om det til for eksempel mine b\u00f8rn, ser de p\u00e5 mig, som om jeg fort\u00e6ller overdrevent sludder. Omr\u00e5det blev en tid kaldt \u201cNeuengamme\u201d
\nDet var ogs\u00e5 her hos Niels Pedersen og Gudrun jeg l\u00e6rte mig de f\u00f8rste sp\u00e6de ting om elektronikken. Jeg kom der j\u00e6vnligt gennem flere \u00e5r, k\u00f8bte dele til hjemmebyggede radiomodtagere. Jeg er Niels megen tak skyldig for den tekniske grundviden, som jeg fik \u201cfyldt p\u00e5\u201d hos ham. Gudrun og Niels\u2019 datter Nelly og hendes mand bor i \u00f8vrigt i Trehuse nr. 8, som s\u00f8skendeparret Maren og Jonas i sin tid drev. Udover Nelly var der de tre drenge Henning, Leif og Edmund \u2013 i daglig tale kaldet \u201cEsse\u201d. Gudrun bor nu som over 90-\u00e5rig p\u00e5 Vinkelgade i Ikast.
\nI mods\u00e6tning til Bording, havde Engesvang den s\u00e6sonpr\u00e6gede t\u00f8rvefabrikation, som i vinterhalv\u00e5ret resulterede i en procentvis stor arbejdsl\u00f8shed. Man kan s\u00e5 gl\u00e6de sig over, at de mange, som voksede op i dette omr\u00e5de, klarede sig virkelig flot i deres voksne liv. Dette klondike forsvandt sammen med t\u00f8rveproduktionen.
\nAvlsjordens bonitet er en tand bedre i Bording-omr\u00e5det end i Engesvang. Jorden i Engesvang, Moselund, Elb\u00e6k og Klode M\u00f8lle er for st\u00f8rste delen mager og let sandjord. S\u00e5 landbrugerne var tilsyneladende mere velstillede i Bording.
\nNu i skrivende stund er der i begge byer flotte idr\u00e6tsanl\u00e6g, idr\u00e6tshaller og sv\u00f8mmebade, som bliver flittigt brugt.
\nDen usynlige skillelinje gennem Julianehede gjaldt ogs\u00e5 tilknytningen til k\u00f8bst\u00e6derne Silkeborg og Herning. Engesvang h\u00f8rte politikredsm\u00e6ssigt til Silkeborg, og Bording til Herning. I forbindelse med kommunesammenl\u00e6gningen er hele omr\u00e5det kommunalt set g\u00e5et i retningen af Herning.
\nSkillelinjen gjaldt ogs\u00e5 for handelen. Hvis der p\u00e5 Nygaard skulle k\u00f8bes noget s\u00e6rligt ind: festt\u00f8j, maskineri, traktor eller bil \u2013 s\u00e5 foregik det altid i Silkeborg. Den daglige forbrugshandel forgik ellers i b\u00e5de Engesvang og Bording. Indk\u00f8b af foderstof, g\u00f8dning og smedebes\u00f8g var n\u00e6sten altid i Bording.
\nSom tidligere fortalt er det et forholdsvis lille omr\u00e5de, som tilbage i tiden havde store kontraster. Set i bakspejlet og udtrykt meget enkelt og firkantet kan man vel sige: Der blev sunget salmer i Engesvang, men der blev sunget flere i Bording. Der blev drukket bajere i Bording, men der blev sikkert drukket flere i Engesvang.
\nP\u00e5 grund af samfundets udvikling og mobilitet er mange af disse forskelligheder i dag udlignet.<\/p>\n
\nTil livet p\u00e5 Nygaard h\u00f8rer ogs\u00e5 de unge mennesker, som j\u00e6vnligt kom i vort barndomshjem. De havde p\u00e5 forskellig vis tilknytning til os s\u00f8skende, enten via skole, sport, KFUM & K eller landboungdomsforeninger.
\nEn \u00e5rlig tilbagevendende begivenhed var det improviserede julem\u00f8de hos os juledag om aftenen. Det var omegnens unge, som kom her til musik, sang og diverse konkurrencer og lege.
\nJeg husker specielt l\u00e6rer Andersens drenge, som altid lavede sk\u00e6g og havde morsomme historier og fest omkring sig. I daglig tale blev de kaldt \u201d\u00e6 degns kn\u00e6jt\u201d. Det var Kristian, Johannes, Harald, Poul og Jens.
\nS\u00e5 var der \u201dunggilderne\u201d i forbindelse med s\u00f8lv- og guldbryllupper. Om efter\u00e5ret kunne der v\u00e6re sammenskuds-h\u00f8stfest. Grundlovsdagen og 5.maj blev som regel fejret.<\/p>\n
\nEn senere kendt mand var naboens dreng Hardy Dr\u00e6by. Han slog sine folder, som \u201dMona Lisa\u201d p\u00e5 Dyrehavsbakken igennem mange \u00e5r. Han var ogs\u00e5 i drenge\u00e5rene en lille skuespiller.
\nEn anden, som ogs\u00e5 blev kendt, var Erik Lund \u2013 en k\u00f8benhavnerferiedreng hos Johannes Pedersen, Krattet nr. 9. Han var i mange \u00e5r Pjerrot p\u00e5 Dyrehavsbakken under kunstnernavnet \u201cEnrico\u201d Lund. Han var ogs\u00e5 som dreng fyldt med jokes og skuespil. Han blev i \u00f8vrigt viet af vores svoger Kristian, som var pr\u00e6st i K\u00f8benhavnsomr\u00e5det.<\/p>\n
\nN\u00e5r jeg i dag k\u00f8rer gennem Julianehede og ser mig omkring, er der selvf\u00f8lgelig sket store forandringer siden min barndom \u2013 det g\u00e6lder ikke mindst med hensyn til bevoksningen.
\nJeg kan tydeligt huske, at vi hjemmefra mod sydvest kunne se huset p\u00e5 Christianshedevej nr. 2 \u2013 som vi sagde: \u201c\u00e6 guul hus o \u00e6 Brokbak\u201d. Mod nordvest kunne vi se ud til \u201cKaptajnsgaarden\u201d, som nu er nedrevet. Mod \u00f8st kunne man naturligvis se skorstenen ved t\u00f8rvev\u00e6rket \u201cPh\u00f8nix\u201d p\u00e5 Sukkertoppen \u00f8st for Moselund.
\nMange l\u00e6b\u00e6lter og plantager er de senere \u00e5r vokset til i omr\u00e5det. Disse beplantninger har naturligvis h\u00e6mmet udsynet, men ogs\u00e5 d\u00e6mpet de ofte enorme sandfygninger, som tidligere h\u00e6rgede egnen. Landboerne \u201cafstod\u201d i disse fygninger sand\/jord med nys\u00e5et fr\u00f8 og fik m\u00e5ske noget andet med nogle andre fr\u00f8 i stedet. Det kunne naturligvis give et underligt sammensurium af afgr\u00f8der.
\nOmkring 1950 oplevede egnen en frygtelig sandstorm. Jeg kan huske, at hulvejen fra Firhuse hen til en af egnens ejendomme var helt f\u00f8get til med en trekvart meter sand. Tilk\u00f8rselsvejen blev n\u00f8dvendigvis midlertidig forlagt ud p\u00e5 marken. Sandet blev s\u00e5 skovlet ind i l\u00e6hegnet, s\u00e5 vejen kunne flyttes tilbage, og der ligger det endnu.<\/p>\n
\nJeg levede mine f\u00f8rste tyve \u00e5r med base i mit barndomshjem p\u00e5 \u201cNygaard\u201d i Julianehede. Det er absolut ikke en tid, som jeg tankem\u00e6ssig har fortr\u00e6ngt og lagt bag mig. Jeg t\u00e6nker ofte positivt tilbage p\u00e5 denne tid. Med skolegang, s\u00f8ndagsskole, ungdomstid, forelskelse og l\u00e6retid som elektromekaniker. Man fik i de unge \u00e5r fyldt utroligt mange ting i \u201crygs\u00e6kken\u201d \u2013 et \u201cmix\u201d, som har v\u00e6ret en ballast siden. Om denne ballast havde v\u00e6ret bedre, hvis opv\u00e6ksten var foreg\u00e5et i en anden lokalitet, er ikke til at vide. Er der relation mellem det blide sand og det blide sind? \u2013 m\u00e5ske! I de \u00f8vrige 45 \u00e5r af mit liv har jeg haft mit virke med teknik, job og familie her i Virklund.
\nEr jeg p\u00e5 tur i n\u00e6rheden af min f\u00f8deegn, skal jeg nok finde en anledning til at k\u00f8re over Engesvang og Trehuse til Bording. Historierne og oplevelserne passerer i revy. Det er, som om man m\u00e6rker barndoms- og ungdoms\u00e5renes vingesus.<\/p>\n
\nHenning Kristensen[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"