Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 205 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer_salient/include/classes/core/class-vc-manager.php:205) in /customers/3/e/0/engesvangarkiv.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":498,"date":"2022-02-07T13:09:45","date_gmt":"2022-02-07T13:09:45","guid":{"rendered":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/?page_id=498"},"modified":"2022-02-07T15:25:55","modified_gmt":"2022-02-07T15:25:55","slug":"fra-hedeboender-til-industri","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/fra-hedeboender-til-industri\/","title":{"rendered":"Fra hedeb\u00f8nder til industri"},"content":{"rendered":"[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default” phone_text_alignment=”default” column_border_width=”none” column_border_style=”solid” bg_image_animation=”none”][vc_custom_heading text=”Fra hedeb\u00f8nder til industri” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]Kort beretning om Engesvang Sogn<\/strong><\/p>\n

-Freddy Boysen<\/p>\n

N\u00e5r man flytter til et nyt omr\u00e5de, melder sig ofte sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad er det egnen og folket er rundet af, hvorfor ser tingene ud som de g\u00f8r? Dette lille h\u00e6fte er t\u00e6nkt som en appetitv\u00e6kker for tilflyttere, omkring den sp\u00e6ndende udvikling der skete i det der engang var Engesvang Sogn. P\u00e5 Engesvang Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv er vi altid behj\u00e6lpelige med at finde materiale der kan uddybe ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l.
\nVenlig hilsen Engesvang Lokalhistorisk Arkiv og Engesvang Lokalhistorisk Forening.<\/p>\n

Urbefolkning
\n<\/strong>Omr\u00e5det ved Engesvang er et af de steder i Danmark, der beviseligt har v\u00e6ret beboet l\u00e6ngst tilbage i danmarkshistorien. Det faktum vidner bopladsfundene ved B\u00f8llings\u00f8 om. Det bedste indtryk af denne urbefolkning, f\u00e5r man ved at bes\u00f8ge det lille museum ved Skallerund S\u00f8 i Klosterlund. De sidste \u00e5rs ark\u00e6ologiske udgravninger i forbindelse med retablering af B\u00f8lling S\u00f8, forrykker formentligt tids- gr\u00e6nsen for de f\u00f8rste Engesvang beboer yderligere bagud, s\u00e5 Klosterlund igen h\u00f8rer til de tidligste kendte beboede omr\u00e5der i Danmark, men vi m\u00e5 dog afvente de ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelsers afslutning, f\u00f8r vi bryster os af den egenskab.<\/p>\n

H\u00e6rvejen
\n<\/strong>Engesvang og B\u00f8lling S\u00f8 danner ligesom gr\u00e6nsen mellem \u00d8stjylland og Vestjylland, selv om folk i Engesvang altid har v\u00e6ret mere \u00f8st- end vestorienteret. Randlinien fra den sidste istid gik igennem omr\u00e5det og gjorde Engesvang Sogn til en del af den Jyske H\u00f8jderyg, og p\u00e5 den m\u00e5de fik sognet plads p\u00e5 et h\u00e6rvejsforl\u00f8b.
\nH\u00e6rvejen var b\u00e5de et gode og et onde for egnen. Studedrifterne sydp\u00e5 h\u00f8rte til goderne \u2013 det gav en vis indt\u00e6gt, n\u00e5r studedriverne skulle g\u00f8re rast og holde hvil for natten. Men som navnet H\u00e6rvejen jo siger i sig selv, blev vejen benyttet af b\u00e5de egne og fjendtlige tropper, n\u00e5r de skulle rundt i Jylland. De historiske efterretninger meddeler da ogs\u00e5, at egnens befolkning havde pligt til b\u00e5de k\u00f8rsel og f\u00f8devarerforsyninger til egne tropper, de fjendtlige tropper forsynede sig selv ved plyndringer og afbr\u00e6nding, s\u00e5 sognet indimellem var b\u00e5de fattigt, forarmet og udsultet.
\nDer er hele to h\u00e6rvejsforl\u00f8b i sognet, den \u00e6ldste der g\u00e5r \u00f8st om B\u00f8l- ling S\u00f8 (vintervejen). Vejens \u00e6lde ses blandt andet af de mange gravh\u00f8je, der f\u00f8lger vejforl\u00f8bet. Det har \u00e5benbart i oldtiden v\u00e6ret vigtigt, selv i d\u00f8den at kunne ses af folk p\u00e5 alfarvej. Det vestlige h\u00e6rvejsforl\u00f8b (sommervejen) er f\u00f8rst blevet rigtig permanent, da Klode M\u00f8lle blev bygget i 1596, og man via m\u00f8lled\u00e6mningen kunne passerer vandet uhindret. Gl. Kongevej i Engesvang er en del af det vestlige h\u00e6rvejsforl\u00f8b, der forts\u00e6tter til Paarup og videre sydp\u00e5.<\/p>\n

Engiswong \/ Inggisuong
\n<\/strong>Det l\u00e6ngste Engesvang sogn kan f\u00f8res tilbage i de skrevne kilder er \u00e5ret 1437 under Erik af Pommeren, hvor Jens Stigsen og Jens Svend- sen m\u00f8der op p\u00e5 kongens retterting med deres breve p\u00e5 to g\u00e5rde de var i tr\u00e6tte om. Kongen tild\u00f8mte Jens Stigsen g\u00e5rdene, hvorunder Elb\u00e6k og Klode Marker var indsvoret.
\nP\u00e5 den tid staves navnet Engiswong, senere Inggisuong.
\nEngesvang Kirke der har ligget samme sted som den nuv\u00e6rende, var da tilsyneladende allerede forsvundet, selvom det n\u00e6vnes, at Kirken i 1490 var ejet af en g\u00e5rd og en boel. Man antager at Kirken er forsvun- det eller g\u00e5et til grunde i \u00e5rene efter \u201cDen sorte d\u00f8d\u201d. Pesten der i 1348 \u2013 50 lagde mange sogne \u00f8de og mennesketomme.
\nI l\u00f8bet af det f\u00f8lgende \u00e5rhundrede begynder omridset af Engesvang sogn at tegne sig, i 1586 \u2013 1596 findes der 8 g\u00e5rde som betaler landgilde.
\nDenne v\u00e6kst og udvikling f\u00e5r ikke lov til at forts\u00e6tte uforstyrret, hvad der som omtalt, is\u00e6r skyldes H\u00e6rvejens forl\u00f8b gennem sognet og ikke mindst 1600-tallets mange krige. Her m\u00e5 man lige huske p\u00e5 at Engesvang \u2013 Kragelund og Funder var et pastorat til 1896, og \u0160n kommune til 1915.<\/p>\n

Forarmet og elendighed<\/strong>
\nSognepr\u00e6sterne blev f\u00f8rhen af regeringsmagten, ind imellem bedt om at give en beskrivelse af sognenes tilstand, og fra s\u00e5dan en pr\u00e6steindberetning i \u00e5r 1690 fort\u00e6ller Pastor Bering i Kragelund,: \u201d \u2026af de n\u00e6vnte atten g\u00e5rde og tre boeler findes ikkun ni g\u00e5rde og een boel ved magt \u2026. de andre ere en del slet \u00f8de og ingen folk udi, og en del af deres ejere s\u00e5 forarmet, at de kan ikke bruge deres avling, og den st\u00f8rste \u00e5rsag til deres ruin er den gennemmarch, som s\u00e5 idelig g\u00e5r igennem sognet b\u00e5de af krigsfolk og andre, som fort\u00e6rer fodret med deres heste m.v. S\u00e5 bonden beholder lidet eller intet at drive sin avling med, og derudover haver de mistet deres b\u00e6ster (heste)\u2026. udi annexen Funder sogn er ogs\u00e5 noget \u00f8de, og ellers i almindelighed ligesom Kragelund sogn findes stor armod, af \u00e5rsag, at begge sogne er beliggende ved den store alfare landevej.\u201d
\nDer fort\u00e6lles endvidere, at egnens skove er st\u00e6rkt forhugget og at lyngen bredte sig ud over \u00f8deg\u00e5rdenes agerjord. Da man manglede tr\u00e6 fra skovene, brugtes lyngt\u00f8rv b\u00e5de til br\u00e6ndsel og mange andre form\u00e5l. Denne bortgravning af det beskyttende morlag, samt de mange hedebrande for\u00e5rsagede sandflugt med et s\u00e5 voldsomt omfang, at man f\u00f8rst efter 100 \u00e5rs bek\u00e6mpelse fik den under kontrol omkring 1850. Eksempelvis m\u00e5tte Kragelund (Engesvang) sogn stille med 100 folk og Bording med 92 til sandflugtsbek\u00e6mpelse i 1790.<\/p>\n

Kroer og Hedeb\u00f8nder
\n<\/strong>Efterh\u00e5nden som antallet af \u201ckrigsfolk\u201d aftager og afl\u00f8stes af mere fredelige vejfarende, samt et stigende antal studedrifter og der oprettes fast postk\u00f8rsel, bliver H\u00e6rvejen til mere gavn for sognet, i alt fald for de tre kroer i sognet som var beliggende ved H\u00e6rvejen. Det var Paarup Kro, der blev anlagt som poststation i 1544, Klode M\u00f8lle der var anlagt i 1596 og som udover m\u00f8lledriften ogs\u00e5 fungerede som kro, og s\u00e5 Engesvang Kro, der blev anlagt overfor ruinerne af den forsvundne kirke i Gl. Engesvang 1721. Den m\u00e5 ikke forveksles med den nuv\u00e6rende Engesvang Kro.
\nSognets b\u00f8nder har stort set levet som hedeb\u00f8nderne i Bording og Ikast, det var ikke ved landbruget man havde sin store indt\u00e6gt, det var mest et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6re selvforsynende. Den vigtigste indt\u00e6gt for b\u00f8nderne har v\u00e6ret \u201cbindehosen\u201d, at strikke str\u00f8mper m.m. som s\u00e5 solgtes rundt om i landet af uldkr\u00e6mmerne.
\nDet \u00f8gede antal studedrifter skyldtes is\u00e6r den stigende eftersp\u00f8rgsel efter landbrugsvarer, der medf\u00f8rte stigende priser b\u00e5de p\u00e5 landbrugs- produkter og landbrugsjord. Disse forhold skabte interesse for at indvinde mere jord til landbrugsdrift, bl.a. ved hedeopdyrkning og udt\u00f8rring af s\u00f8er.<\/p>\n

Hedeopdyrkning \/ Kartoffeltyskere<\/strong>
\nI Engesvang sogn, p\u00e5 Julianehede, blev der allerede i 1761 anlagt en hedekoloni for sydtyske indvandre, de s\u00e5kaldte \u201ckartoffeltyskere\u201d. Dette statslige fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 hederne opdyrket var imidlertid ret mis- lykket. Af de 15 familier der var ankommet i 1761, fandtes kun en familie tilbage i 1766, nemlig Henrich M\u00f8ller, hvis efterkommere stadig findes i sognet. De 14 andre familier havde opgivet de h\u00e5bl\u00f8se forhold de var blevet budt p\u00e5 Julianehede, og var rejst videre til Rus- land, hvor de havde f\u00e5et l\u00f8fte om anderledes og bedre forhold.
\nDen senere opdyrkning af Julianehede blev derfor foretaget af den lokale befolkning.
\nNoget tilsvarende gik det med Skygge Hede, hvor man ogs\u00e5 oprettede en hedekoloni. Da kolonisterne ogs\u00e5 her forlod g\u00e5rdene opk\u00f8btes omr\u00e5det af staten, som s\u00e5 anlagde en plantage. Denne udg\u00f8r i dag den sydlige del af Kompedal Plantage.<\/p>\n

Mergel og nye landeveje<\/strong>
\nI 1800- \u00e5rene bliver folkesundheden bedre og befolkningstilv\u00e6ksten p\u00e5 landet stiger, men der er endnu ikke nogen industri i byerne der kan optage dette befolkningsoverskud. Nogle folk fra Engesvang sogn v\u00e6lger at emigrere til Amerika, medens andre familier v\u00e6lger at dyrke hede op, og der opst\u00e5r mange nye sm\u00e5 ejendomme i sidste halvdel af 1800- \u00e5rene. Dyrkningsmetoderne var blevet v\u00e6sentlig forbedret, og man begynder at mergle og g\u00f8de jorden, og der bliver oprettet lokale mergelselskaber.
\nTrafikforholdene er ogs\u00e5 blevet forbedret, den gamle h\u00e6rvej blev ind- gr\u00f8ftet og blev til en rigtig landevej syd-nord, og op mod 1850 blev \u00c5rhus \u2013 Ringk\u00f8bing landevejen \u00f8st-vest anlagt gennem sognet.
\nEngesvang, eller Kragelund sogn var ikke l\u00e6ngere s\u00e5 afsondret fra omverden, og pengefolk fra andre dele af landet fik \u00f8jnene op for de muligheder der l\u00e5 i det midtjyske.<\/p>\n

B\u00f8lling S\u00f8 udt\u00f8rres
\n<\/strong>I Engesvang sogns nord\u00f8stlige del findes den store smeltevandsdal fra istiden, hvor B\u00f8lling S\u00f8 var beliggende, det var her Engesvangs urbefolkning havde boet og levet. Her blev man opm\u00e6rksom p\u00e5, at der fandtes mulighed for indvinding af landbrugsjord. Et interessentskab opk\u00f8bte i 1872 s\u00f8en med tilst\u00f8dende jorder og g\u00e5rde, bl. a. Klode M\u00f8lle, der samtidig blev nedlagt som m\u00f8lle. Det blev starten p\u00e5 hele den udvikling der kom til at overg\u00e5 Engesvang sogn, og som udartede sig ganske anderledes end i de omliggende hedesogne.
\nInteressentskabet startede straks efter k\u00f8bet afvanding af B\u00f8lling S\u00f8, bl.a. ved anl\u00e6g af en kanal til Klode M\u00f8lle og uddybning af Skygge \u00c5. Det var dog langt vanskeligere at udt\u00f8rre s\u00f8en end beregnet, og udgifterne oversteg det budgetterede flere gange. Planerne havde v\u00e6ret at s\u00e6lge de udt\u00f8rrede arealer til omegnens landm\u00e6nd, men det viste sig at jorden kun var egnet til gr\u00e6sning og h\u00f8sl\u00e6t, og der meldte sig ikke en eneste k\u00f8ber, s\u00e5 planen kunne slet ikke realiseres. Det hele endte derfor med et konkurs i 1892.
\nI stedet for landbrugsdrift i det afvandede og udt\u00f8rrede omr\u00e5de, gik man i gang med at udnytte de store forekomster af t\u00f8rvejord. Man havde ganske vist allerede i 1857 en vis t\u00f8rveproduktion i sognet, men det var n\u00e6sten umuligt at afs\u00e6tte st\u00f8rre m\u00e6ngder p\u00e5 grund af manglen p\u00e5 et ordentligt transportnet. Det var derfor af den st\u00f8rste betydning for egnen da Silkeborg \u2013 Herning banen kom p\u00e5 tale f\u00f8rst i 1870-erne, den var dog projekteret i en sydligere linief\u00f8ring over Christianshede og syd om Ikast, alts\u00e5 ville banen slet ikke komme t\u00e6t p\u00e5 B\u00f8lling S\u00f8 og de store t\u00f8rveforekomster.<\/p>\n

Jernbane \/ Konsul Steenberg<\/strong>
\nHeldigvis var en af personerne bag interessentskabet omkring s\u00f8ud- t\u00f8ringen blevet personligt interesseret i egnen, han s\u00e5 nemlig store muligheder i at udnytte t\u00f8rveforekomsterne industrielt, og det vel at m\u00e6rke l\u00e6nge f\u00f8r der i Danmark fandtes nogen egentlig industriel udnyttelse af vore t\u00f8rvemoser.
\nPersonen var Johan Frederik Vilhelm Steenberg, altid omtalt som Konsul Steenberg, han var en k\u00f8bmand fra Randers, men en af de k\u00f8bm\u00e6nd der handlede med alt lige fra tr\u00e6, cement og teglsten, til entrepren\u00f8rvirksomhed. Sammen med broderen Erik Steenberg oprettede han handelsfirmaet Br\u00f8drene Steenberg, Randers. Noget af det som firmaet var mest kendt for, var anl\u00e6gget af Vendsysselbanen 1869-71, det var f\u00f8rste gang at en dansk entrepren\u00f8r havde givet tilbud p\u00e5 baneanl\u00e6g, og det endda langt billigere end de engelske entrepren\u00f8rer, der hidtil havde anlagt baner herhjemme. Efter den tid blev alle danske jernbaner anlagt af danske entrepren\u00f8rer.<\/p>\n

Allerede \u00e5ret efter s\u00f8udt\u00f8rringsprojektet var startet k\u00f8bte Konsul Steenberg Moselundg\u00e5rd med de tilh\u00f8rende 600 t\u00f8nder land og andel af s\u00f8projektet. Jernbanekommissionen lader sig med anseelige vogn- ladninger t\u00f8rv, der skal transporteres med banen, overtale af Konsul Steenberg til at lade banen sl\u00e5 et sving ind omkring Moselund. P\u00e5 den m\u00e5de sparer man ogs\u00e5 nogle voldsomme anl\u00e6gsudgifter ved at f\u00f8re banen over det bakkede og vandfyldte omr\u00e5de ved H\u00f8rbylunde.
\nNu blev der travlhed p\u00e5 Moselundg\u00e5rd, Konsul Steenberg ville bygge det mest moderne og rationelle industrianl\u00e6g, man kendte i Danmark. Der blev i Tyskland indk\u00f8bt enorme dampmaskiner, t\u00f8rvepressere og troljebaneanl\u00e6g der kunne transportere t\u00f8rvejord i mosen. Der blev ligefrem lavet en sv\u00e6vebane, der kunne f\u00f8re t\u00f8rvene fra mosen til den nybyggede station i Moselund, s\u00e5 t\u00f8rvene kunne l\u00e6sses direkte ned i jernbanevognene. Men som samtidens aviser beretter, s\u00e5 holdes de n\u00e6rmere produktionsmetoder hemmeligt.
\nAl den aktivitet gav virkelig en opblomstring for egnen. Der kom fremmede folk til egnen som var involveret i de mange projekter, og de mange sm\u00e5 hedeopdyrkere p\u00e5 egnen kunne tjene en anseelig l\u00f8n ved siden af deres sm\u00e5 brug, b\u00e5de ved s\u00f8udt\u00f8rringen, t\u00f8rvev\u00e6rket i Moselund og selve jernbaneanl\u00e6gget.
\nBanen skulle st\u00e5 f\u00e6rdig i efter\u00e5ret 1877, men allerede i for\u00e5ret det \u00e5r sendte Konsul Steenberg bud efter 200 polske arbejdere til sit store t\u00f8rvev\u00e6rk, der var simpelthen ikke arbejdskraft nok p\u00e5 egnen, og polakkerne var nok ogs\u00e5 billigere. At de s\u00e5 arbejdsm\u00e6ssigt ikke leve- de helt op til forventningerne, er en anden sag, der var b\u00e5de gamle folk, kvinder og b\u00f8rn blandt de polske arbejdere.
\nP\u00e5 trods af at Konsul Steenberg havde allieret sig med den tids mest vidende folk omkring moderne t\u00f8rveproduktion, s\u00e5 har det nok kun v\u00e6ret den tekniske side, man har haft viden omkring. T\u00f8rvene var s\u00e5 store som et 4 kg.\u00efs rugbr\u00f8d, og man fors\u00f8gte at t\u00f8rre den i tykke lag p\u00e5 den fugtige mosebund. Resultatet gav nogle h\u00e5rde t\u00f8rv som knapt kunne br\u00e6nde, og endnu v\u00e6rre, ingen ville k\u00f8be dem. I 1879 gik Kon- sul Steenberg fallit, hans store formue var sat over styr rub og stub, og p\u00e5 en efterf\u00f8lgende tvangsauktion k\u00f8bte hans bror Erik Steenberg Moselundg\u00e5rd.<\/p>\n

T\u00f8rveproduktionen tager form<\/strong>
\nNu baneanl\u00e6gget var der, stod vejen \u00e5ben for den helt store t\u00f8rveproduktion, og i de f\u00f8lgende 100 \u00e5r blev t\u00f8rveproduktion da ogs\u00e5 den mest dominerende faktor i Engesvang sogns udvikling.
\nAllerede i 1879 anlagde nogle t\u00f8rvefabrikanter i f\u00e6llesskab og for egen regning en l\u00e6sseplads ved landevejen, det der siden blev til Engesvang Station, der var for langt til l\u00e6ssepladsen ved Moselund Station. Men i de f\u00f8rste mange \u00e5r foregik t\u00f8rveproduktionen efter de gamle kendte metoder med h\u00e5ndkraft, hist og her hjulpet med en hestegang, men en egentlig industrialisering sker f\u00f8rst n\u00e5r vi kommer efter \u00e5r 1900.<\/p>\n

Kulturchok i hedesogn
\nDe store anl\u00e6gsarbejder ved udt\u00f8rringen af B\u00f8lling S\u00f8 og baneanl\u00e6gget, tiltrak mange arbejder fra andre dele af landet, ja endog fra udlandet som kanalarbejdere og baneb\u00f8rster. En s\u00e5dan invasion af frem- mede var n\u00e6rmest et kulturchok for et relativt stillest\u00e5ende samfund, som Engesvang var indtil 1870-erne. Disse fremmede p\u00e5virkede den stedlige befolknings traditionsbundne levevis og \u00e5ndsliv i en s\u00e5dan grad, at sognets f\u00f8rste l\u00e6rer J.P.Aaboe (1814-1895) f\u00e5r store bet\u00e6nke- ligheder ved befolkningens \u00e6ndrede levevis. Aaboe laver fra 1856 til 1881 en \u00e5rlig beskrivelse af hvad der foreg\u00e5r i sognet, og lad os f\u00f8lge en lille udpluk af hvad han skriver om udviklingen i \u00e5ret 1879.
\n\u201d I sommeren 1879 produceredes 18 millioner t\u00f8rv, hvoraf dog en stor del endnu st\u00e5r i mosen eller p\u00e5 marken i store stakke og i tre opf\u00f8rte t\u00f8rvelader.
\nEt sidespor blev i september 1879 anlagt af en del t\u00f8rvefabrikanter ved landevejen med en bekostning af 1.500 kr. og der fra l\u00e6sses nu de fleste banevogne.
\nFra maj og juli arbejdede i \u00e5r ca. 150 mennesker daglig i moserne. Sk\u00e6ring betales med 64 \u00f8re pr. 1000 t\u00f8rv, og to karle kan sk\u00e6re og udtrille 6 9.000 om dagen, alts\u00e5 tjene 2 3 kr. hver.
\nStakning, der mest bes\u00f8rges af kvinder og b\u00f8rn, ligesom p\u00e5- og afl\u00e6sning samt transporten til banen giver mange fortjeneste. Men beklage- ligt er det, at en st\u00f8rre del af de mange sm\u00e5k\u00e5rsfamilier, som den lette adgang til fortjeneste har lokket til at bos\u00e6tte sig her, bort\u00f8dsler i arbejdstiden det, de skulle leve af, ligesom moseejere og t\u00f8rveproducenter v\u00e6nner sig til luksus og nydelser hjemme og ude.
\nDet er uhyre m\u00e6ngder spiritus og bajersk \u00f8l der fort\u00e6res og s\u00e5vel \u00e6ldre som yngre v\u00e6nner sig til et levned, der m\u00e5 have ford\u00e6rvelige f\u00f8lger.
\nOgs\u00e5 us\u00e6delighed blandt ungdommen er i de senere \u00e5r taget meget til, sk\u00f8nt den ikke just bevirker hyppige u\u00e6gte f\u00f8dsler.\u201d
\nJ.P.Aaboes vurdering af befolkningens \u00e6ndrede levevis ved adgangen til en ny relativ h\u00f8j indt\u00e6gt, som t\u00f8rveproduktionen gav i et fattigt hedesogn, deles godt nok af sogner\u00e5dsformand Jens Jensen, Refshale (1865-1941), der i sin dagbog for 1899 om t\u00f8rvefabrikanterne i Enges- vang skriver, at de lever som grever og baroner.
\nAt der er tale om enorme m\u00e6ngder t\u00f8rv, kan l\u00e6ses ud af en liste fra D.S.B. med afsendt antal tons gods med banen 1899-1900, som bringes i Herning Folkeblad, her overg\u00e5s Moselund Station kun af Silkeborg.
\nHerning 2849 tons, Ikast 822 tons, Moselund 6994 tons, Silkeborg 9216 tons, Holstebro 3915 tons, Skjern 2314 tons og Ringk\u00f8bing 1301 tons.<\/p>\n

Befolkningstilv\u00e6kst \/ ballademagere<\/strong>
\nEn s\u00e5dan t\u00f8rveproduktion kr\u00e6vede ikke alene kapital, men ogs\u00e5 arbejdskraft, is\u00e6r i de f\u00f8rste mange \u00e5r, f\u00f8r den blev mekaniseret. Vi ser da ogs\u00e5 en stor befolkningstilv\u00e6kst i Engesvang sogn lige efter t\u00f8rve- produktionens begyndelse.<\/p>\n

Bebyggelse og beboere i Engesvang sogn:
\n1834 var der 29 steder med 175 personer
\n1857 var der 46 steder med 246 personer
\n1880 var der 108 steder med 514personer
\n1901 var der 195 steder med 1.027 personer
\n1927 var der 319 (ejendomme) med 1.489 personer
\n1934 var der 319 (ejendomme) med 1.500 personer<\/p>\n

Denne tilv\u00e6kst skyldtes bl.a. de mange tilflyttere, der fandt besk\u00e6ftigelse ved t\u00f8rveproduktionen. Omkring 1890 har tilgangen tilsyneladende v\u00e6ret st\u00f8rre end behovet med deraf f\u00f8lgende l\u00f8ntryk. Der opstod derfor strejke, som Jens Jensen skriver om i sin dagbog for 1891: \u201cDer har v\u00e6ret strejke i Engesvang Mose, men den blev hurtigt stoppet, da gendarmerne fra Kjellerup kom og arresterede ballademagerne\u201d.
\nAlene ved et enkelt t\u00f8rvev\u00e6rk sker der en fordobling af arbejdere, fra 25 i 1906 til 55 i 1910. Derudover besk\u00e6ftiges der mange kvinder og b\u00f8rn ved rejsning, skruning og stakning.<\/p>\n

Fagforening<\/strong>
\n\u201cArbejdsm\u00e6ndenes Fagforening for Moselund, Engesvang og Om- egn\u201d blev stiftet s\u00f8ndag den 14. august 1904 med 18 medlemmer. I 1905 t\u00e6ller den allerede 36, og i 1914 er der 90 medlemmer.
\nDet var dog ikke t\u00f8rvefabrikanterne, der gav fagforeningen de f\u00f8rste problemer, men derimod DSB, der ved Moselund ejede en grusgrav, hvor en del arbejdere var besk\u00e6ftiget. DSB ville kun give en timel\u00f8n p\u00e5 25 \u00f8re mod t\u00f8rvefabrikanternes 30 \u00f8re i timen.
\nSt\u00f8rste delen af arbejdet ved t\u00f8rvev\u00e6rkerne var akkordarbejde, der blev betalt efter enheden 1.000 t\u00f8rv. L\u00f8nnen for gravning af 1.000 t\u00f8rv var i 1905 40 \u00f8re.
\nI begyndelsen af 1900-\u00e5rene var der ved Moselund T\u00f8rvev\u00e6rk besk\u00e6ftiget s\u00e5 mange polske t\u00f8rvearbejder, at et t\u00f8rvev\u00e6rk kom til at b\u00e6re navnet \u201cPolakv\u00e6rket\u201d. Men ogs\u00e5 andre v\u00e6rker ansatte \u00e5rligt nogle polske arbejdere. De polske kvinder udf\u00f8rte b\u00e5de l\u00e6sning og afl\u00e6sning af t\u00f8rv, s\u00e5vel som m\u00e6ndene. De afl\u00f8nnes alle med 1\/3 \u2013 1\/2 delen af hvad de danske arbejder skulle have. De m\u00e5 dog have v\u00e6ret tilfredse med vilk\u00e5rene, for det er de samme der vender tilbage flere \u00e5r i tr\u00e6k. I f\u00f8lge fagforeningsprotokollen har man ikke reageret mod denne konkurrence, de danske arbejdere havde nok at besk\u00e6ftige sig med foruden.
\nEfter en arbejdsdag p\u00e5 10-12 timer havde man ikke megen lyst til at g\u00e5 til fagforeningsm\u00f8der efter fyraften. De fleste m\u00f8der blev derfor hen- lagt til s\u00f8ndage, men derved p\u00e5drog de sig missionsfolkenes uvilje, de mente, at det var bedre at g\u00e5 i kirke end til fagforeningsm\u00f8der.<\/p>\n

Uorganiserede arbejdere<\/strong>
\nSelv om fagforeningen i 1914 talte 90 medlemmer, var det kun et mindretal der var organiseret, n\u00e6sten svarende til det antal der havde bosat sig, stiftet hjem og familie, og som lagde grunden til mange af de nuv\u00e6rende sl\u00e6gter p\u00e5 egnen. At der kun er tale om et mindretal, fremg\u00e5r af forskellige beskrivelser af den store tilstr\u00f8mning af s\u00e6sonarbejder, der fandt sted hvert \u00e5r i marts \u2013 april. De kom i s\u00e5 stort antal, at mange g\u00e5rde og huse var fyldt fra k\u00e6lder til loft. Desuden var der i flere huse indrettet pensionat. I Moselund var der ligefrem barakker arbejderne kunne bo i, ligesom der fandtes en kantinebarak.
\nEnkelte arbejdere fra nabosognene havde indrettet sig i jordhuler og havde pandekager med hjemmefra til hele ugen, n\u00e5r de m\u00f8dte mandag morgen. Det er vel forst\u00e5eligt, at en v\u00e6sentlig del af kosttilskuddet bestod af \u00f8l og br\u00e6ndevin, n\u00e5r man levede under s\u00e5danne forhold.
\nN\u00e5r man s\u00e5 n\u00e5ede frem til september- oktober, rejste de fleste bort igen. Kun de fastboende blev tilbage. Mange af disse gik en trang vinter i m\u00f8de med kun lidt eller intet arbejde.<\/p>\n

Egnen blomstrer<\/strong>
\nNogle fabrikanter besk\u00e6ftigede dog en del af deres faste folk ved pasning og salg fra de store t\u00f8rvestakke, samt ved afvanding og for- beredelse af n\u00e6ste t\u00f8rves\u00e6son.
\nDet var ikke alene arbejderne, der var afh\u00e6ngige af t\u00f8rveindustrien, ogs\u00e5 mange andre fag hentede st\u00f8rste delen af deres indt\u00e6gt her. Smede og bygningsh\u00e5ndv\u00e6rkere finder vi besk\u00e6ftiget ved t\u00f8rvev\u00e6rkerne, men ogs\u00e5 nu n\u00e6sten ukendte faggrupper som karetmager, hjulmager, sadelmager og rebslager finder vi repr\u00e6senteret.
\nDet var dog ikke alene arbejdere og h\u00e5ndv\u00e6rkere, der havde gavn af t\u00f8rveindustrien, ogs\u00e5 handelen blomstrede i disse \u00e5r og flere forretninger opstod i Engesvang.<\/p>\n

Engesvang Station<\/strong>
\nDet er dog is\u00e6r efter at Moselund Station nedl\u00e6gges og en ny station opf\u00f8res i Engesvang i 1913, at udviklinger rigtig tager fat her. Moselund Station var noget ucentralt placeret i sognets syd\u00f8stlige hj\u00f8rne, is\u00e6r i forhold til Engesvang, hvor der i forvejen fandtes kirke, skole, mejeri, m\u00f8lle, bageri og en del andre forretninger.
\nStationsflytningen blev en realitet efter en anmodning fra en kreds af Engesvang \u2013 borgere til rigsdagen i 1911-12. Placeringen af stationen i Engesvang var ogs\u00e5 til gavn for de fleste af t\u00f8rvev\u00e6rkerne, der stort set alle var afh\u00e6ngige af at sende deres produktion med banen.
\nN\u00e5r t\u00f8rvene kunne s\u00e6lges b\u00e5de lokalt men ogs\u00e5 langt omkring i landet, fort\u00e6ller det noget om kvaliteten. \u201cEngesvang T\u00f8rv\u201d var et begreb og en kvalitetsbetegnelse, som var velkendt over det meste af landet. Den h\u00f8je kvalitet skyldtes at hele omr\u00e5det bestod af h\u00f8jmose, og at man under de f\u00f8rste mange \u00e5rs produktion kun n\u00e5ede at udnytte de \u00f8verste lag.<\/p>\n

Engesvang Kirke og J.P.Aaboe
\n<\/strong>Resultatet af den \u00f8gede velstand havde dog ogs\u00e5 sine gode sider, eksempelvis opf\u00f8rtes der en ny skole i Engesvang i 1880 og i 1897 indvies en ny kirke.
\nJens Peter Aaboe er en af de folk, der med sine \u00e5rlige skriverier har fastholdt den enorme udvikling der overgik sognet, og selv om udviklingen bekymrede ham, s\u00e5 var han ogs\u00e5 med til pr\u00e6ge udviklingen i den retning han fandt rigtig. Han var l\u00e6rer i sognet fra 1852, f\u00f8rst i Bedeh\u00f8j Skole, i Stenholt, og fra 1857 blev han ansat som den f\u00f8rste l\u00e6rer i Engesvang Skole, som l\u00e5 i Gl. Engesvang, men han virkede samtidig som biskolel\u00e6rer i Paarup.
\nI perioden 1856-62 var han ogs\u00e5 formand for sogneforstanderskabet i det tidligere Kragelund-, Funder og Engesvang Sogn. Som \u00e6ldre var Aaboe meget optaget af, at Engesvang skulle have sin egen kirke og arbejdede ih\u00e6rdigt for sagen. Han sammenkaldte til m\u00f8der, skrev breve til regering og landsting og i 1892 fik han startet en indsamling, til opf\u00f8relse af en kirke i Engesvang p\u00e5 tomten af den gamle. Han n\u00e5ede ogs\u00e5 at se arbejdet p\u00e5begyndt f\u00f8r sin d\u00f8d i 1895. Kirken stod f\u00e6rdig i 1896 og blev indviet den 16.3.1897.<\/p>\n

Den \u00e5ndelige og kulturelle udvikling.<\/strong>
\nDet har uden tvivl haft stor betydning for sognet at f\u00e5 sin egen kirke, og vi ser da ogs\u00e5 den \u00e5ndelige og religi\u00f8se udvikling nu kommer i gang.
\nI sognets vest- og nordvestlige del havde man v\u00e6ret meget pr\u00e6get af de Indre Missionske str\u00f8mninger der udgik fra Bording Sogn og man- ge havde s\u00f8gt sogneb\u00e5ndsl\u00f8sning fra Kragelund til Bording Kirke. Men da Engesvang nu blev et selvst\u00e6ndigt sogn, oprettedes det indre- missionske samfund, som oprettede et missionshus i Julianehede i 1901 og i Skygge i 1904, men ingen i Engesvang by.
\nDet er som om, der opst\u00e5r en usynlig gr\u00e6nse igennem sognet i de f\u00f8lgende \u00e5r, mellem den vestlige del hvor Indre Mission udvikler sig, og den \u00f8stlige del, hvor t\u00f8rvev\u00e6rkerne er beliggende. Noget af forkla- ringen ligger m\u00e5ske i, at vestlig i sognet var det landbruget der var dominerende og her var man mere pr\u00e6get af nabosognene vestp\u00e5, hvor livet ogs\u00e5 handlede om landbrug og Indre Mission.
\nDen \u00f8stlige del af sognet havde efterh\u00e5nden udviklet sig til et industrisamfund, og t\u00f8rvearbejderen havde m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget overskud til det \u00e5ndelige efter en 12 timers arbejdsdag p\u00e5 akkord.
\nSom n\u00e6vnt blev der ikke opf\u00f8rt missionshus i Engesvang, men i 1897 opstod der en afholdsbev\u00e6gelse under \u201cGood Templar Ordenen\u201d. Bygningen, hvor bev\u00e6gelsen havde til huse, blev kaldt \u201cGood Templar Logen\u201d, og var beliggende p\u00e5 omtrent samme sted, som Afholdshotellet blev opf\u00f8rt i 1913. Det er den nuv\u00e6rende Engesvang Kro.
\nI sognets sydlige del opf\u00f8rtes der heller ikke noget missionshus, men i 1908 gik en kreds af borgere i Paarup sammen om at opf\u00f8re et forsamlingshus, der i mange \u00e5r var sognets eneste.<\/p>\n

Engesvang KFUM stiftedes i 1916, men f\u00f8rst i 1923 stiftedes KFUK. En pigeforening havde dog eksisteret nogle \u00e5r omkring 1900.
\nF\u00f8rst i 1920 stiftedes Engesvang Borger- og H\u00e5ndv\u00e6rkerforening, og i 1927 stiftedes Gymnastikforeningen. Der havde dog v\u00e6ret afviklet gymnastikkurser flere \u00e5r f\u00f8r.
\nBem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er det, at der i 1930 anl\u00e6gges et friluftsbad i Engesvang \u2013 det f\u00f8rste i Danmark uden for k\u00f8bst\u00e6derne. Initiativet hertil blev taget af en l\u00e6rer ved Engesvang Skole, J\u00f8rn Andersen, der sammen med andre af sognets borgere anlagde badet i deres fritid. F\u00f8r badet blev anlagt, blev der badet i en af egnens t\u00f8rvegrave.
\nUd over de sportslige aktiviteter i Engesvang fandtes ogs\u00e5 en vis politisk organisering, f.eks. kan spores en socialdemokratisk forening tilbage til 1912.
\nAf andre kulturelle tiltag i sognet b\u00f8r ogs\u00e5 n\u00e6vnes anl\u00e6g af Skallerund S\u00f8. Det var her t\u00f8rvefabrikant Emil Ernst begyndte sin t\u00f8rvegravning i Engesvang i 1904, og fik det industrialiseret med succes. Da alt t\u00f8rv her var bortgravet, anlagde ejeren Martin Ancher- sen en d\u00e6mning i 1933, hvorved s\u00f8en opstod. Ved s\u00f8ens bred anlagde Martin Anchersen samme \u00e5r \u201cKlosterlund Museum\u201d, der blev en af sognets st\u00f8rste sev\u00e6rdigheder.<\/p>\n

Engesvang sogn, kommune og by.
\n<\/strong>Det kunne ikke undg\u00e5s, at udviklingen p\u00e5f\u00f8rte kommunen en hel del opgaver som f.eks. udbygning af veje og af skolev\u00e6senet. Den f\u00f8rste skole blev oprettet i Engesvang i 1857. L\u00e6reren her betjente ogs\u00e5 en biskole i Paarup indtil 1900. I 1880 opf\u00f8rtes en ny skole i Engesvang og i 1901 opf\u00f8rtes der skole i Paarup, Julianehede og i Skygge, og i 1920 opf\u00f8res der endnu en skolebygning i Engesvang.
\nI mellemtiden var Kragelund, Funder og Engesvang Kommune den 1. april 1915 blevet opdelt i 3 selvst\u00e6ndige kommuner. Byudviklingen i Engesvang forl\u00f8b p\u00e5 samme m\u00e5de som andre steder i landet, hvor der blev anlagt bane med tilh\u00f8rende station.
\nDet oprindelige Engesvang var beliggende ved kirken, hvor ogs\u00e5 sognets \u00e6ldste g\u00e5rde fandtes. Det var ogs\u00e5 her Engesvangs f\u00f8rste skole blev placeret, og der blev holdt skole i n\u00e6sten 100 \u00e5r, fra 1857 til 1956. Engesvang Mejeri blev ogs\u00e5 opf\u00f8rt her 1907. Den f\u00f8rste kro i Engesvang fra 1721 havde ogs\u00e5 ligget her, s\u00e5vel som m\u00f8llen, smedjen, bageriet og k\u00f8bmandsforretningen. Det er derfor ikke ubegrundet, at bydelen i dag kaldes for Gammel Engesvang, hvor i dag kun kirken og nogle f\u00e5 bygninger minder om det oprindelige Engesvang.
\nDet der i 1879 begyndte som \u201cEt l\u00e6ssespor ved Landevejen\u201d og med stationens opf\u00f8relse i 1913 hurtigt udviklede sig til det vi i dag forst\u00e5r ved Engesvang By, bet\u00f8d at udviklingen i Moselund og Gl. Engesvang gik i st\u00e5. Det var da ogs\u00e5 i Engesvang By man placerede det nye kommunekontor. I forvejen var bageriet og smedjen flyttet hertil fra Gl. Engesvang. Afholdshotellet var som n\u00e6vnt allerede opf\u00f8rt her i 1913, og endnu tidligere havde de f\u00f8rste forretninger indfundet sig.
\nMange boliger for t\u00f8rvearbejder blev ogs\u00e5 opf\u00f8rt her, selv om husenes standard ikke var af de bedste. Disse huse blev senere afl\u00f8st af nye huse, der opf\u00f8rtes i.h.t. loven om landarbejderboliger.
\nI 1918 opf\u00f8rtes Engesvang Elv\u00e6rk, og \u00e5ret efter fik man en filial af Silkeborg Handels- og Landbrugsbank
\nAllerede i 1920-erne kulminerede t\u00f8rveproduktionen i Danmark og dermed ogs\u00e5 i Engesvang, hvilket f\u00f8rst og fremmest skyldtes, at der nu kunne importeres udenlandsk br\u00e6ndsel. I Engesvang fortsatte man dog med en vis t\u00f8rveproduktion gennem 1920-erne og 30-erne. Udnyttelsen af moserne gik dog nu mere i retning af at producere t\u00f8rvestr\u00f8else som supplement til t\u00f8rveproduktionen.
\nI 1926 var importen af svenske t\u00f8rveprodukter blevet s\u00e5 stor en trussel, at formanden for \u201cForeningen af Jyske T\u00f8rvefabrikanter\u201d Rasmus Frederik Henriksen, Moselund henvendte sig til den dav\u00e6rende statsminister Th. Stauning, og fik ham til at stoppe denne import.
\nDet var derfor ingen tilf\u00e6ldighed, at statsminister Th. Stauning holder festtalen ved sommerfesten i Moselund. Den store t\u00f8rveindustri med de mange arbejdere har sikkert ogs\u00e5 haft Staunings interesse, og her fik han lejlighed til at tale til dem.
\nMed oprettelsen af en fagforening i 1904 og en socialdemokratisk forening i 1912 kom de mange t\u00f8rvearbejdere da ogs\u00e5 til at s\u00e6tte deres pr\u00e6g p\u00e5 sognets politiske udvikling. Da Engesvang Kommune blev oprettet i 1915 var der kun 1 socialdemokratisk medlem af sogne- r\u00e5det, de \u00f8vrige 6 repr\u00e6senterede partiet venstre eller var valgt p\u00e5 en upolitisk borgerliste.
\nI 1929, tre \u00e5r efter Staunings tale, opn\u00e5r socialdemokraterne tre pladser i sogner\u00e5det, men f\u00f8rst i 1937 opn\u00e5r de flertal. Et forhold, der i det store og hele forts\u00e6tter u\u00e6ndret indtil sammenl\u00e6gningen med Ikast Kommune i 1970. Selv i dag er Engesvang nok socialdemokratiets h\u00f8jborg i Ikast Kommune.
\nDe mange t\u00f8rvearbejdere kom dog ogs\u00e5 til at p\u00e5virke kommunen p\u00e5 mange andre m\u00e5der. En s\u00e5 ensidig industri som t\u00f8rveindustrien med den korte s\u00e6son, gav stor arbejdsl\u00f8shed det meste af \u00e5ret. De fleste t\u00f8rvearbejdere var kun besk\u00e6ftiget 3-4 m\u00e5neder af \u00e5ret, og gik ledige resten af \u00e5ret. Enkelte ugifte rejste dog over p\u00e5 \u00f8rene efter t\u00f8rves\u00e6sonen, og fik arbejde p\u00e5 de store g\u00e5rde med h\u00f8sten og roerne. De fleste blev dog i sognet og affandt sig med ledigheden.
\nUnder disse forhold var underst\u00f8ttelsen fra fagforeningen hurtigt op- brugt, hvorefter kommunen m\u00e5tte tr\u00e6de til med en form for hj\u00e6lp, som indebar ekstraudgifter for kommunen, der i forvejen ikke var s\u00e6rlig velkonsolideret. T\u00f8rveindustrien havde da ogs\u00e5 sin bagside af medaljen.
\nI 1927 ser vi befolkningstilv\u00e6ksten n\u00e6sten oph\u00f8rer. Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at denne stagnation falder sammen med \u201cDen store krise\u201d, der forts\u00e6tter langt ind i 1930-erne, men krisen er m\u00e5ske netop forklaringen p\u00e5 stagnationen.<\/p>\n

Anden verdenskrig \/ t\u00f8rveepokens endeligt
\n<\/strong>Med den igangv\u00e6rende t\u00f8rveproduktion var Engesvang \u2013 Moselund hurtig til at f\u00e5 en storproduktion i gang ved udbruddet af anden verdenskrig. De f\u00f8lgende \u00e5rs store t\u00f8rveproduktion er p\u00e5 mange m\u00e5der en gentagelse fra f\u00f8rste verdenskrig, men med den forskel, at alle nu havde maskiner til en industriel produktion.
\nEndnu engang kunne B\u00f8lling S\u00f8-omr\u00e5det lerverer r\u00e5stofferne, idet man ved uddybning af eksisterende kanaler og nyanl\u00e6g af en kanal til Klode M\u00f8lle skaffede sig adgang til de dybere liggende t\u00f8rvelag. Atter blev der sendt tusinde af tons t\u00f8rv fra Engesvang \u2013 Moselund, og endnu engang blev Engesvang T\u00f8rv kendt over det meste af landet.
\nProduktionen fortsatte endnu en del \u00e5r efter krigens afslutning, men omkring 1970 var det slut med egentlig t\u00f8rveproduktion. Nogle \u00e5r blev der produceret t\u00f8rvestr\u00f8else og pottemuld, men ogs\u00e5 det er oph\u00f8rt.<\/p>\n

Arbejdsl\u00f8shed \/ Syersker<\/strong>
\nT\u00f8rveindustriens stagnation skabte op gennem 1950-erne Engesvang om til en af landets v\u00e6rste arbejdsl\u00f8shedsomr\u00e5der, specielt gik det ud over m\u00e6ndene. I de \u00e5r var det ofte kvinderne der m\u00e5tte s\u00f8rge for hjemmenes hovedindkomst, ved dagligt at rejse til Ikast for at arbejde ved textilindustrien, eller som hjemmesyersker. Nogle f\u00e5 textilvirksomheder slog sig da ogs\u00e5 ned i Engesvang.<\/p>\n

Nye industrieventyr<\/strong>
\nEngesvang sogner\u00e5d arbejdede dog ih\u00e6rdigt p\u00e5 at f\u00e5 l\u00f8st den uholdbare arbejdsl\u00f8shedssituation, og i 1960-erne s\u00e5 det s\u00e5 ud til at lykkedes.
\nHer var det sognets beliggenhed op til to store hovedvejslinjer og jernbanen, der endnu engang var afg\u00f8rende for de nye industrieventyr i Engesvang.
\nParadoksalt nok var det den billigt importerede kul, koks og br\u00e6ndselsolie der havde udkonkurreret tr\u00e6affald som br\u00e6ndsel, ligesom t\u00f8rveproduktionen. Nu skulle tr\u00e6et s\u00e5 i stedet for anvendes til sp\u00e5nplader. Omkring 1965-66 stod Engesvang Sp\u00e5npladefabrik klar til drift. Da fabrikken i 1970-erne var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, havde man ca. 120 ansatte.
\nI 1970 flyttede endnu en virksomhed til Engesvang som var afh\u00e6ngig af landevejene og det at v\u00e6re centralt placeret i landet, nemlig firmaet Unitruck A\/S Engesvang. Det er et firma som stadig ekspandere i byen.
\nSp\u00e5npladeeventyret i Engesvang oph\u00f8rte den 1. april 1992, og bygningerne ligger i nogle \u00e5r hen som en sp\u00f8gelsesfabrik
\nMen endnu et industrieventyr invaderer Engesvang, igen et alternativ til energi og br\u00e6ndsel, nemlig Vindm\u00f8llefabrikken, der er etableret i den gamle Sp\u00e5npladefabrik. Det er en arbejdsplads med omkring 600 ansatte, s\u00e5 nu valfarter omegnens befolkning igen til Engesvang for at arbejde.<\/p>\n

Engesvang \u00e5rstal:
\n<\/strong>1872 B\u00f8lling S\u00f8 udt\u00f8rres
\n1877 Jernbanen og Moselund Station \u00e5bnes
\n1879 Sidespor i Engesvang \u00e5bnes
\n1894 Holdgaard Mejeri, Klode M\u00f8lle \u00e5bnes \/ nedlagt 1951
\n1897 Engesvang ny kirke indvies
\n1900 Paarup Mejeri \u00e5bnes \/ nedlagt 1969
\n1906 Engesvang Mejeri \u00e5bnes \/ nedlagt 1971
\n1914 Engesvang Station anl\u00e6gges
\n1915 Engesvang bliver selvst\u00e6ndig sogn
\n1818 Engesvang f\u00e5r eget elv\u00e6rk
\n1920 Engesvang H\u00e5ndv\u00e6rker- og Borgerforening stiftet
\n1930 Engesvang Sv\u00f8mmebad anlagt
\n1933 Klosterlund Museum oprettet
\n1934 Engesvang f\u00e5r Kommunekontor
\n1949 Engesvang f\u00e5r biograf
\n1955 Engesvang Boldklub stiftet
\n1956 Engesvang Skole flytter til Gl. Kongevej
\n1960-61 Hovedvejen l\u00e6gges uden om Klode m\u00f8lle
\n1962 Engesvang Skole bliver Centralskole
\n1963 P\u00e5begyndes byggeriet af Sp\u00e5npladefabrik
\n1963 Klosterlund Camping \u00e5bner
\n1966 Engesvang f\u00e5r fjernvarme
\n1968 Engesvang Plejehjem \u00e5bner
\n1968 Engesvang kro f\u00e5r spiritusbevilling
\n1969-70 Hovedvejen l\u00e6gges uden om Engesvang
\n1970 Engesvang bliver en del af Ikast Kommune
\n1970 Brandkorpset i Engesvang f\u00e5r egen bil
\n1973 Engesvang Beboerforening stiftet \/ nedlagt 2000
\n1975 Engesvang Erhvervsforening stiftet
\n1975 Engesvang f\u00e5r nyt l\u00e6gehus
\n1978 Engesvang f\u00e5r idr\u00e6tshal
\n1978 P\u00e5rup f\u00e5r klubhus
\n1982 Engesvang Lokalhistoriske Forening stiftet<\/p>\n

Udgivet af: Engesvang Lokalhistoriske Arkiv og Engesvang Lokalhistoriske Forening 2002[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/498"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=498"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/498\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":727,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/498\/revisions\/727"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=498"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}