Iflg. Udskrift af Lysgaard og Hids Herreders sk\u00f8deprotokol af 10. okt. 1872 overdrager de til B\u00f8llings\u00f8 tilgr\u00e6nsende lodsejere, der som s\u00e5dan er ejer af B\u00f8llings\u00f8, til grosserer J\u00f8rgen Jensen, K\u00f8benhavn, handelsfirma Brdr. Steenberg, Randers, landinspekt\u00f8r Dalberg, Viborg, overrets prokurator Isaksen, Viborg, og m\u00e6gler Andersen Randers, \u201dden hver is\u00e6r af os som tilst\u00f8dende lodsejere tilliggende andel i bemeldte sag\u201d der af bemeldte k\u00f8bere foranlediges udt\u00f8rret. Overdragelsessummen var i alt 1794 rigsdaler.<\/p>\n
Interessentselskabet regnede med en hurtig afvanding af s\u00f8en og derefter en hurtig udstykning i sm\u00e5 parceller til omegnens befolkning. Efter sigende mente de at kunne opn\u00e5 en pris p\u00e5 1000kr. pr. td. L. alts\u00e5 i alt 250.000kr., n\u00e5r sagen var afsluttet.<\/p>\n
For at forst\u00e5 denne tankegang, m\u00e5 man bet\u00e6nke, hvor langt jorddyrkningen var p\u00e5 dette tidspunkt. Afgr\u00f8derne p\u00e5 marken var sm\u00e5, og de var derfor stort behov, for at k\u00f8be h\u00f8. B\u00f8llings\u00f8 skulle derfor komme til at ligge som en oase i \u00f8rkenen. Denne plan lykkedes aldeles ikke. Arbejdet kostede langt mere end ventet, og betydelige erstatningskrav fra lodsejere langs kanalen gjorde sig g\u00e6ldende. De fandt deres enge forringet \u2013 de blev for t\u00f8rre og gav mindre h\u00f8 \u2013 der var ogs\u00e5 noget med Klode M\u00f8lle.<\/p>\n
Imidlertid meldte der sig ikke en eneste k\u00f8ber, s\u00e5 interessentskabet k\u00f8rte videre med ejendommen i omkring 10 \u00e5r \u2013 de s\u00f8gte at bjerge h\u00f8 \u2013 der for stor dels vedkommende under stort besv\u00e6r blev fl\u00e5det i land. H\u00f8et var ofte for v\u00e5dt, s\u00e5 det r\u00e5dnede i stakkene. Da de omsider afstod ejendommen, skal de have haft et reelt tab p\u00e5 100.000 rigsdaler. Det skal navnlig v\u00e6re g\u00e5et ud over jernhandler J. Jensen, der havde finansieret foretagendet.<\/p>\n
Denne beretning er genfort\u00e6lling, og skal m\u00e5ske tages med forbehold, da jeg aldrig har set noget skriftligt om sagen, men har f\u00e5et det fortalt af min gode nabo Jens Jensen, Refshaleg\u00e5rd \u2013 og af min broder Richard, der var her fra ca. 1900 \u2013 1912.<\/p>\n
N\u00e5r det gik s\u00e5 galt, skyldes det nok for en stor del, at kanalen var ganske utilstr\u00e6kkelig b\u00e5de i dybde og bredde, s\u00e5 vandet stod op ved regnskyl, og om vinteren stod arealet mere eller mindre under vand, og endelig var det vel ogs\u00e5 letsindigt at tro, at egnens befolkning p\u00e5 den tid, hvor det var sm\u00e5t med penge, skulle v\u00e6re i stand til at udrede penge i dette forhold.<\/p>\n
I 1892 overtog kreditforeningen i Viborg ejendommen for indest\u00e5ende l\u00e5n p\u00e5 ca. 47,000 kr. \u2013 jeg husker ikke det rigtige tal \u2013 men samme \u00e5r k\u00f8bte far (forpagter Christiani, Stensmark v. Gren\u00e5) ejendommen af kreditforeningen for det indest\u00e5ende l\u00e5n.<\/p>\n
Fader k\u00f8bte ikke for at sl\u00e5 sig ned her. Han havde mere end nok hjemme p\u00e5 Stensmark, og han kom her i det hele taget ikke meget, men han mente, at der f\u00f8r eller senere nok skulle blive brug for ejendommen, idet han havde 6 s\u00f8nner, der skulle s\u00e6ttes i vej.<\/p>\n
En i h\u00f8j grad medvirkende \u00e5rsag til hans tro p\u00e5 fremtiden her, var de store afgr\u00f8der i Kolindsund. Et foretagende der optog sindene st\u00e6rkt dengang p\u00e5 Gren\u00e5egnen.<\/p>\n
For at tilse ejendommen og forest\u00e5 salg af h\u00f8 o. s. v. fik fader en g\u00e5rdejer, Niels L\u00f8hde, de havde en g\u00e5rd \u00f8st for Moselund. Han havde hvervet, indtil min broder Richard overtog det omkring 1900. det f\u00f8rste der m\u00e5tte g\u00f8res, var at f\u00e5 vandstanden s\u00e6nket, men der m\u00e5tte tages hensyn til de mange lodsejere, der havde jord ud til kanalen, f\u00f8lgelig m\u00e5tte de en ny landv\u00e6senskommission til, der forel\u00e5 i forvejen en kendelse fra interessentselskabets tid, begge disse \u00f8nskede Hedeselskabet at f\u00e5, da de under sidste verdenskrig udf\u00f8rte det store landvindings arbejde, og de m\u00e5 endnu ligge i Hedeselskabets arkiv.<\/p>\n
Den ny landvindingskommission fastslog, at lodsejerne atter skulle have erstatning. Bel\u00f8benes st\u00f8rrelse husker jeg ikke, men det var ret stort, op mod 10.000 kr. Hertil kom arbejdsl\u00f8nnen til uddybningen. Resultatet var middelm\u00e5digt. Grundvand standen i s\u00f8en sank ganske vist en del, men ikke n\u00e6r nok, og samtidig med at vandet sank ganske vist en del, men ikke n\u00e6r nok, og samtidig med at vandet sank, s\u00e5 sank ogs\u00e5 dyndet i s\u00f8en sammen, s\u00e5 at arealet for hovedpartens vedkommende stadig var vandlidende. Det blev derefter fors\u00f8gt at pumpe vandet ud. Ved s\u00f8ens udmunding blev det lagt en d\u00e6mning over kanalen, og en stor vandsnegl, drevet af en dampmaskine, pumpede vandet over. Det viste sig hurtigt, at det slt ikke forslog og det hele blev fjernet, tilbage er endnu nogle sten og murbrokker fra dampmaskinens fundament. Alt dette kostede mange penge, og vi havde ondt ved at forst\u00e5, at vi skulle betale penge til lodsejerne for tab af h\u00f8, n\u00e5r de faktisk havde stor fordel af vandafledningen, der bevirkede, at de blev i stand til at tjene store penge p\u00e5 t\u00f8rv, thi uden s\u00f8ens udt\u00f8rring havde den store t\u00f8rvegravning og t\u00f8rveindustri ikke v\u00e6ret mulig. Men ikke nok med det, det er ikke uden bitterhed, jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 de mange misbrug og mangel p\u00e5 hensyn, der blev udvist mod kanalen i \u00e5rene senere, dels ved gravning af gr\u00f8fter i for ringe dybde og med frit udl\u00f8b i kanalen, hvorved der blev skyllet t\u00f8rvedynd ud i store m\u00e6ngde, dels ved vanding af kreaturer, der tr\u00e5dte kanakanten ned, s\u00e5 sandet fra kanalskr\u00e6nten skred ud i vandet. Det var en livsbetingelse for os at holde kanalen i orden.<\/p>\n
Fremgangsm\u00e5den var den, at f\u00f8rst blev gr\u00f8den sl\u00e5et med le, og derefter blev bunden g\u00e5et efter med skovl, s\u00e5 dynd og sand, der havde aflejret sig, kom v\u00e6k. Det var et b\u00e5de stort og besv\u00e6rligt arbejde \u00e5rligt, og det m\u00e5 v\u00e6re forst\u00e5eligt, at det virkede s\u00e6rdeles irriterende, n\u00e5r vandet steg igen p\u00e5 grund af n\u00e6vnte misbrug endda ofte kort efter den \u00e5rlige oprensning, og s\u00e5 m\u00e5tte vi have udgift og besv\u00e6r igen.<\/p>\n
I denne forbindelse har jeg ofte t\u00e6nkt p\u00e5, om ikke B\u00f8lling s\u00f8\u2019s \u00f8konomi havde set anderledes ud, hvis interessent selskabet havde v\u00e6ret mindre ivrig for at komme i gang og p\u00e5tage sig f\u00e6rre forpligtelser end de gjorde. I s\u00e5 fald tror jeg, at udt\u00f8rringen ville v\u00e6re bleven iv\u00e6rksat, for at udt\u00f8rre moserne, og disse ville sammen med s\u00f8en b\u00e6re udgifterne til kanalen og f\u00f8lgelig ogs\u00e5 respektere den. At f\u00e5 den \u00e5rlige oprensning ordentlig udf\u00f8rt vat slet ikke s\u00e5 let, og det kneb ogs\u00e5 med det de f\u00f8rste \u00e5r, men vi havde det held at f\u00e5 den rigtige mand til det i Jens Peder Nielsen. Han var br\u00f8ndgraver, men kom her hvert \u00e5r, f\u00f8rste gang i 1902, og rensede trofast kanalen i ca.40 \u00e5r, og vi er ham megen tak skyldig for hans udm\u00e6rkede arbejde gennem de mange \u00e5r.<\/p>\n
F\u00f8rste gang jeg s\u00e5 B\u00f8llings\u00f8 var i 1902, hvor jeg som dreng bes\u00f8gte min broder Richard, der var flyttet hertil for at afl\u00f8se Niels L\u00f8hde, som bestyrer. Min broder boede i et lille kampstenshus, huset var ikke videre godt og er for l\u00e6ngst revet ned. Det l\u00e5 p\u00e5 parcel 2 i Refhale \u2013 en parcel som m\u00e5 antages i sin tid at v\u00e6re k\u00f8bt af interessent selskabet. Egnen s\u00e5 \u00f8de ud \u2013 her var ikke et tr\u00e6 \u2013 den eneste bevoksning var en forbl\u00e6st hyldebusk, som min broder holdt af at s\u00e6tte sig under, for i l\u00e6 af sol og vind at ryge en cigaret. Huset l\u00e5 nok ind mod bakken, men dog frit, navnlig for vestenvinden. Denne havde frit spil hele vejen fra Klode M\u00f8lle, s\u00e5 bl\u00e6ste \u2013 undertiden sandfygningen \u2013 var slem.<\/p>\n
Af avlsbygninger var her kun en kombineret stald og ladebygning. Der var plads til 3 heste, nogle f\u00e5 kreaturer og en lo i den ene ende. Bygningen var lille og primitiv. Den er flere gange lavet om og repareret, og st\u00e5r her endnu i moderniseret form. Min broder lod st\u00f8be et stort h\u00f8nsehus, som er fjernet fornyligt.<\/p>\n
S\u00f8arealet l\u00e5 som en stor bar flade med et utal af gr\u00f8fter, der f\u00f8rte vad ud til kanalen, og det var n\u00f8dvendigt at rense disse gr\u00f8fter hvert \u00e5r. Hvor det var muligt at f\u00e6rdes med heste, blev der dyrket en smule havre. Det var gr\u00e6sskjolden, der kunne b\u00e6re hestene \u2013 man kunne ikke pl\u00f8je 2 \u00e5r i tr\u00e6k \u2013 men pl\u00f8jningen bevirkede, at man kunne forny gr\u00e6sset med udl\u00e6g, og i \u00f8vrigt lykkedes havren altid godt, selv om det ofte kunne knibe med at f\u00e5 moden. Ud over denne smule korndyrkning, var alt det andet gr\u00e6s, langs kanalen, s\u00e6rlig ind mod land, hvor dyndlaget var tyndt, voksede der knopsiv \u2013 denne plante bredte sig voldsomt, og var til stort besv\u00e6r, navnlig hvor dyndet var lidt sandblandet. Disse arealer blev s\u00e6rlig anvendt til gr\u00e6sning af kreaturer, der vragede sivene og \u00e5d gr\u00e6sset, og det gjorde sagen v\u00e6rre. Hestene \u00e5d gerne siv s\u00e5 l\u00e6nge de var gr\u00f8nne. Gr\u00e6sarealet l\u00e6ngere ude l\u00e5 i sm\u00e5 parceller delt af gr\u00f8fter og gr\u00e6sset herfra blev igennem mange \u00e5r solgt til egnens befolkning. Et mindre areal 25 \u2013 30 td. l var udlejet til Steenberg, Moselundg\u00e5rd.<\/p>\n
\u00c6ltet t\u00f8rvedynd blev k\u00f8rt herud fra i tipvogne \u2013 trukket af sm\u00e5 damplokomotiver \u2013 n\u00e5r der blev fyret i dem skete det j\u00e6vnligt, at gnister fra skorstenene satte ild i mosen. Der var ogs\u00e5 bygget en skinnebane herfra til Moselund station. De t\u00f8rre t\u00f8rv skulle sendes pr. bane til stationen, og banens endepunkt skulle ligge s\u00e5 h\u00f8jt, at t\u00f8rvene kunne tippes ned oven i banevognen. Banens sidste ende var derfor bygget h\u00f8jt op p\u00e5 p\u00e6le \u2013 det s\u00e5 imponerende ud \u2013 men kom aldrig til at fungere.<\/p>\n
Inden s\u00f8en blev udt\u00f8rret, blev der hentet mergel ude i selv s\u00f8en. Merglen blev sejlet ind til land med pramme og bragt i land ved \u201dhavnen\u201d. Den blev hentet i den sydvestlige del af s\u00f8en, hvor der endnu er betydelige s\u00e6nkninger i arealet, for\u00e5rsaget af denne fjernelse af dynd og mergel. \u201dHavnen\u201d l\u00e5 lige op af vejen, der g\u00e5r til Moselund. Den var p\u00e6nt stensat p\u00e5 3 sider, og har vel ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt, n\u00e5r de skulle fiske. Stenene fra havnen har jeg selv k\u00f8rt derfra, dengang vi i 1913 byggede lade. De blev anvendt som grund for den. \u201dHavnen\u201d ses endnu som et stort hul, overgroet af hindb\u00e6r og hyld, med en stor sitkagran p\u00e5 kanten.<\/p>\n
Det var naturligt, at min broder lige efter \u00e5rhundredeskiftet, fik lyst til at pr\u00f8ve at udnytte de formentlig rige lejre af mergel. Lige op ad kanalen, ikke langt fra s\u00f8ens udl\u00f8b, blev det udvalgte sted. Der blev anskaffet en m\u00e6gtig skovl p\u00e5 skaft med tilh\u00f8rende hejseapparat \u2013 en slags gravemaskine \u2013 s\u00e5 merglen kunne hentes op. Arbejdet gik godt, der kom meget op. Afs\u00e6tningen var til at begynde med god \u2013 en del k\u00f8bere var tilfredse med merglen \u2013 andre ikke, og efter et par \u00e5rs forl\u00f8b gik det i st\u00e5. Mange \u00e5r senere bad jeg Hedeselskabet om hj\u00e6lp til at unders\u00f8ge, om der var grundlag for udnyttelse af s\u00f8ens mergel til eget forbrug. Det viste sig, at der i ca. 1\u00bd m. dybde under ca. 60 td. l. l\u00e5 et tynd lag mergel, s\u00e5 tyndt at enhver tanke om udnyttelse var ut\u00e6nkelig. Analysen viste, at ramte man lige i laget, fik man h\u00f8j procentisk kildekalk, men lige over og under var der v\u00e6rdil\u00f8s dynd. Dette forklarer hvorfor salget i sin tid gik i st\u00e5.<\/p>\n
Ved s\u00f8ens udt\u00f8rring kom en m\u00e6ngde hjortegevir frem, og der findes stadig enkelte ved pl\u00f8jning. Der har v\u00e6ret fremsat forskellige teorier om, hvordan disse gevirer er kommet her. Personlig tror jeg, at det hovedsagelig m\u00e5 dreje sig om gamle eller syge, m\u00e5ske s\u00e5rede dyr, der har s\u00f8gt ud i s\u00f8en for at svale sig, m\u00e5ske for feber, og s\u00e5 er de blevet h\u00e6ngende i dyndet. Bare en enkelt eller nogle f\u00e5 om \u00e5ret kan jo i l\u00f8bet af nogle tusinde \u00e5r give et stort tal.<\/p>\n
Foruden hjortegevir er her gjort en del fund. I \u2013 vist 1913 \u2013 1914 fandt vi ved pl\u00f8jning 3 b\u00e5de. Fundet meldte jeg til Nationalmuseet, men det varede omtrent 1 \u00e5r, inden museets folk, og i mellemtiden var en stud g\u00e5et langs igennem den ene, og \u00f8delagt den totalt. De andre 2 fik museet. Engang fandt jeg p\u00e5 en ganske lille plet 3 \u00f8kser af hjortetak, nogle prin (Pren) af samme materiale samt em del skrabere eller knive af flint \u2013 vist 16 stk. Jeg meddelte dav\u00e6rende geolog, senere professor Knud Jensen, om fundet. Han kom omg\u00e5ende og tog dyndpr\u00f8ver p\u00e5 stedet til pollenanalyse. Han p\u00e5tog sig at f\u00e5 de forskellige genstande af hjortetak pr\u00e6pareret for mig p\u00e5 museet, s\u00e5 de kan opbevares-<\/p>\n
Adskillige \u00e5r senere kom Therkel Mathiasen ganske uventet her sammen med nogle hj\u00e6lpere, for at grave omkring stedet for n\u00e6vnte fund, som han m\u00e5 have vidst god besked med. Efter f\u00e5 dages forl\u00f8b, hvori de arbejdede uden resultat, tog de til Klosterlund og gjorde det bekendte Klosterlund fund. Et andet sted fandt jeg 3 strids\u00f8kser af jern, de skal stamme fra omkring 1500. Alle disse fund er gjort ude p\u00e5 dybt dynd, men inde p\u00e5 sandet, n\u00e6r land, er der fundet mange mikrolitter, sm\u00e5 skrabere, blokke og fl\u00e6kker. Det var mine br\u00f8dre Richard og Olav, der fandt hovedparten af disse \u2013 mange af de sm\u00e5 pilespidser er nydelig forarbejdet, men der fandtes ogs\u00e5 mange fl\u00e6kker, der var arbejdet p\u00e5, uden at de var f\u00e6rdiggjort, og den tanke har v\u00e6ret fremsat, at her ligefrem har v\u00e6ret et slags v\u00e6rksted. Det er navnlig nordvest for nuv\u00e6rende avlsbygninger, hvor der nu er plantage, at de fleste fl\u00e6kker er kommen frem ved, og efter, gravning af plantehuller. Det menes at s\u00f8en havde sin st\u00f8rste udbredelse f\u00f8r udt\u00f8rringen blev foretaget i 1872. At der er fundet de mange mere eller mindre forarbejdede fl\u00e6kker, hvor der i 1872 var s\u00f8, kunne tyde p\u00e5, at der ikke har st\u00e5et vand der p\u00e5 stedet p\u00e5 den tid, og at det havde v\u00e6ret mosens v\u00e6kst, der mere og mere sp\u00e6rrede for vander.<\/p>\n
Salg af h\u00f8 og gr\u00e6sning var i mange \u00e5r s\u00f8ens eneste indt\u00e6gtskilde af betydning, men efterh\u00e5nden som markerne rundt omkring blev merglet og kom under kultur, og folk anvendte mere kunstg\u00f8dning, s\u00e5 blev der mindre og mindre eftersp\u00f8rgsel efter h\u00f8. Ganske vist var de under f\u00f8rsteverdenskrig meget stor eftersp\u00f8rgsels. Vi solgte da ikke alene h\u00f8 til vognm\u00e6nd og hestehandlere i Silkeborg. Vi leverede endog et par vognladninger til husarkasernerne i K\u00f8benhavn \u2013 det blev l\u00e6sset i l\u00f8s tilstand p\u00e5 Moselund st. efter krigens oph\u00f8r blev h\u00f8 salget ringe, og kun i t\u00f8rre somre, var der salg af betydning, s\u00e5 vi m\u00e5tte s\u00f8ge andre veje.<\/p>\n
Da min far d\u00f8de i 1908 syntes vi br\u00f8dre, at vi i f\u00e6llesskab og indtil vider som f\u00e6lleseje, ville s\u00f8ge hans gerning videref\u00f8rt. Min s\u00f8ster flyttede hertil, der blev bygget hus til hende, og hun blev boende her til sin d\u00f8d i 1938. Fader havde til det sidste holdt p\u00e5, at det m\u00e5tte ligge en fremtid i B\u00f8lling s\u00f8, blot vandafledningen kom i orden. En god ven af far \u2013 godsejer Lithenberg \u2013 tog flere gange hertil, for at hj\u00e6lpe os med r\u00e5d og d\u00e5d, og endelig sp\u00e5ede Hedeselskabet os en god fremtid, men vandet kom ikke tilstr\u00e6kkelig ned. Derfor blev det, et utaknemligt og omtrent umuligt opgave, som min broder Richard fik at arbejde med.<\/p>\n
Korndyrkning eller husdyrbrug var i st\u00f8rre stil ikke mulig, da her ikke var de n\u00f8dvendige bygninger eller maskiner, han havde kun gr\u00e6s og h\u00f8 som indt\u00e6gtskilde. Der var derfor ikke m\u00e6rkeligt, at han blev tr\u00e6t af det og \u00f8nskede at tr\u00e6de helt ud af foretagendet, og i 1913 tog han herfra. Det han havde mest og virkelig gl\u00e6de af var plantningen. Han gik meget op i det at plante, for at skaffe hygge og l\u00e6 p\u00e5 den engang s\u00e5 bare og forbl\u00e6ste egn. Det var en god gerning, som vi har haft stor nytte af siden.<\/p>\n
Samme \u00e5r 1913 kom min broder Villiam hjem fra Argentina, for at v\u00e6re her et par \u00e5r, og g\u00f8re sit til at f\u00e5 gang i foretagendet. Mine 2 br\u00f8dre Olav og Aksel opfordrede mig kraftigt til at tage hertil. Jeg havde faktisk dengang ikke meget lyst til det, da jeg havde tilbragt sommeren 1909 her for at hj\u00e6lpe til, og jeg f\u00f8lte mig ikke tiltalt af ejendommen. De lovede mig at skaffe hj\u00e6lp, og s\u00e5 flyttede jeg hertil, og kom til at arbejde sammen med min broder Villiam i 2 \u00e5r. Han s\u00e5 stort p\u00e5 tingene, det f\u00f8rste vi gjorde p\u00e5 hans initiativ var bygning af laden. Anton Haurbak udf\u00f8rte murerarbejdet og P. M\u00f8llersvend t\u00f8mrerarbejdet. Den var 70 alen lang og 17 alen bred og kostede 7.300kr. vi fik en 8 hk. Bolinder motor, t\u00e6rskev\u00e6rk med presser, kv\u00e6rn og hakkelsemaskine, og dermed var der lagt op til at dyrke mere korn.<\/p>\n
Men markarbejdet var besv\u00e6rligt, det var de f\u00e6rreste steder hestene kunne g\u00e5 uden dynd sko, og ved pl\u00f8jning m\u00e5tte de g\u00e5 p\u00e5 den faste skjold, tr\u00e5dte de i furen, sank de ned. At heste gik i bl\u00f8de var dagligdags. Det var strengt for hestene, men ogs\u00e5 for folk, og det gav meget tidsspilde. Harvning f\u00f8r s\u00e5ning om for\u00e5ret var ikke let. Vi m\u00e5tte passe tiden, men den var ofte kort, derfor fik vi ikke altid s\u00e5et i rette tid. De bedste kornafgr\u00f8der havde vi, hvor dyndlaget var s\u00e5 tyndt, at ploven kunne n\u00e5 sand, og s\u00e5ledes blande dynd og sand, og p\u00e5 disse steder kunne hestene arbejde uden at synke i. Desv\u00e6rre svandt dyndet disse stede efter f\u00e5 \u00e5rs forl\u00f8b, s\u00e5 jorden blev for sandet.<\/p>\n
Efter et par \u00e5rs forl\u00f8b rejste min broder Villiam tilbage til Argentina, og min broder Olav \u00f8nskede ogs\u00e5 at tr\u00e6kke sig ud, og s\u00e5 var min broder Aksel og jeg ene om det. Formeldt blev jeg eneejer i 1915, men i virkeligheden var han med hele tiden, han kom flere gange om \u00e5ret, trods det, at han havde sin gerning i Norge, og da han afgik ved d\u00f8den 1930, overlod han mig midler, s\u00e5 jeg var i stand til at bygge stuehus og stald.<\/p>\n
Under sidste verdenskrig fik jeg sat det store landvindings arbejde i gang efter henvendelse til Hedeselskabet. De \u00e5r arbejdet stod p\u00e5, var meget vanskeligt for mig, idet vandet flere gange steg, s\u00e5 kornet stod i vand i lange tider. De f\u00f8rste \u00e5r efter arbejdets afslutning var ogs\u00e5 slemme, idet kanalen ikke blev holdt i orden, men nu er dette bleven godt, og forholdene helt forandret til det bedre.<\/p>\n
Husdyrbruget b\u00f8r ogs\u00e5 omtales, selvom det i hvert fald i de f\u00f8rste \u00e5r, p\u00e5 grund af manglende staldplads, var ubetydeligt. Det stod mig klart fra begyndelsen, at dette m\u00e5tte v\u00e6re risikabelt om B\u00f8lling s\u00f8s rentabilitet udelukkende skulle hvile p\u00e5 salg af h\u00f8 og gr\u00e6s, der m\u00e5tte dyr til. Det hurtigste og billigste var, ogs\u00e5 med hensyn til pasning, at s\u00e6tte f\u00e5r ind. I l\u00f8bet af ret kort tid, fik jeg samlet 100 moderf\u00e5r, og byggede et hus af affaldstr\u00e6 fra \u00d8rns\u00f8 Savv\u00e6rk til dem. Det var vist i 1916. jeg var klar over, at der var fare for leversygdom og assurerede herfor. Det gik godt et par \u00e5r, men s\u00e5 en sommer ville lammene ikke trives, det viste sig, at f\u00e5rene var bef\u00e6ngt med leverikter og derfor gav for lidt m\u00e6lk, og den p\u00e5f\u00f8lgende vinter d\u00f8de 22 af f\u00e5rene, og jeg m\u00e5tte opgive f\u00e5reavlen.<\/p>\n
Vi havde ogs\u00e5 ungkreaturer, men det blev aldrig rigtig til noget, dels manglede en stald, og dels havde vi ikke tilstr\u00e6kkelig mange roer. Jorden var ogs\u00e5 v\u00e5d, s\u00e5 det var umuligt at dyrke roer i tilstr\u00e6kkelig m\u00e6ngde. Udtynding og rensning blev for dyrt. Ganske vist gik det bedre med kreaturholdet, efter at jeg i 1931 fik den gode nye stald, og jeg holdt da ogs\u00e5 i mange \u00e5r, 10 \u2013 16 k\u00f8er + opdr\u00e6t af svin, men noget stort blev det ikke til.<\/p>\n
Under f\u00f8rste Verdenskrig havde vi en del plage, somme \u00e5r 20 stk. de trives godt, og jeg havde b\u00e5de stor nytte og gl\u00e6de af kompagniskabet med P. Rask. Han var en stor handelsmand og dertil nobel og absolut uegennyttig, i hele sit forhold til mig og sikkert ogs\u00e5 til andre.<\/p>\n
Som soldat kom jeg forbi en g\u00e5rd i Nordsj\u00e6lland, hvor der gik en stor flok g\u00e6slinger, b\u00e5de store og sm\u00e5. Jeg t\u00e6nkte, at det mulig var noget der kunne passe her, og tog dertil om s\u00f8ndagen, for om mulig at f\u00e5 rede p\u00e5, hvordan man bar sig ad med at f\u00e5 s\u00e5 mange g\u00e6slinger frem. Der blev taget venlig imod mig, og det viste sig, at de brugte h\u00f8ns af gul Orpington som rugemaskiner for g\u00e5se\u00e6ggene, og g\u00e6ssene skulle helst bare l\u00e6gge \u00e6g \u2013 mange \u00e6g \u2013 og holde fra at ruge l\u00e6ngst mulig. Fremgangsm\u00e5den var let at g\u00f8re efter, og jeg gik straks i gang. Jeg tror det var i 1913. efter statskonsulent Kochs r\u00e5d, k\u00f8bte jeg en stamme p\u00e5 4 Toulouse g\u00e6s. Det var store smukke dyr, men det viste sig, at de efter slagtning, ofte pr\u00e6senterede for lidt, og ligefrem gjorde et sjusket indtryk p\u00e5 grund af de sorte fjerstubbe, s\u00e5 jeg m\u00e5tte g\u00e5 over til hvidt fjerkr\u00e6. Gradvis blev g\u00e5seholdet st\u00f8rre og st\u00f8rre, s\u00e5 jeg begyndte at s\u00e6lge b\u00e5de ruge\u00e6g og g\u00e6slinger, da jeg slet ikke havde husrum til de mange g\u00e6slinger. Jeg beholdt bare mere eller mindre ca. 100 stk. til fedning.<\/p>\n
Det var let at for\u00f8ge antallet af leveg\u00e6s, og derved f\u00e5 mange \u00e6g, men det var ikke let at f\u00e5 de mange \u00e6g ruget. Der var \u00e5r, hvor jeg havde 100 h\u00f8ns og n\u00e6sten lige s\u00e5 mange g\u00e6s til at ruge p\u00e5 en gang. Det var et morsomt arbejde, fordi det gav mig en h\u00e5rdt tiltr\u00e6ngt indt\u00e6gt, men det var strengt arbejdsm\u00e6ssigt set. Naturligvis pr\u00f8vede jeg med forskellige rugemaskiner, men til at begynde med, med ringe held. Jeg pr\u00f8vede at l\u00e6gge g\u00e5se\u00e6g i rugemaskinen i 10 \u2013 14 dage, og derefter under h\u00f8ns, med fuldst\u00e6ndig negativt resultat. Derimod gav det overraskende fint resultat, n\u00e5r g\u00e6s eller h\u00f8ns havde ruget p\u00e5 \u00e6ggene f\u00f8rst, og de derefter kom i rugemaskinen.<\/p>\n
Efterh\u00e5nden fandt jeg ud af at ruge g\u00e5se\u00e6g p\u00e5 maskine, uden at de f\u00f8rst havde v\u00e6ret under h\u00f8ns. Maskinerne var ogs\u00e5 bleven bedre egnet til det form\u00e5l. Det blev en stor lettelse, selvom jeg kom op p\u00e5 at have 30 sm\u00e5 maskiner, der blev varmet op med petroleumslamper. Disse maskiner tog 42 g\u00e5se\u00e6g hver, s\u00e5 jeg m\u00e5tte alligevel have en del h\u00f8ns og g\u00e6s til at ruge. Senere kom de store elektriske maskiner, s\u00e5 blev det hele let, navnlig var det rart at blive fri for at g\u00f8re de mange lamper i stand. Disse maskiner tog hver 1100 \u00e6g ad gangen. Fra en lille begyndelse udviklede g\u00e5seavlen sig hvert \u00e5r, indtil den kulminerede i 1944 med udrugning af i alt 4804 g\u00e6slinger, hvoraf dog de 321 stammede fra fremmede \u00e6g. Derefter gik tallet noget ned, men vedblev at v\u00e6re af ikke ringe betydning for s\u00f8ens \u00f8konomi.<\/p>\n
<\/p>\n
Den har matr. Nr. 1 a. B\u00f8llings\u00f8 og er ved ejendomsvurderingen 27.6. 1966 ansat til 84,8 ha og v\u00e6rdi 325.000 kr. \u2013 heraf grund v\u00e6rdi 87.800 kr. Den ejedes da af Steen Bille Olsen, f\u00f8dt i Vium. Han k\u00f8bte den i 1963 af Chr. Christiani. Der er i 1965\/66 opf\u00f8rt et nyt stuehus ved g\u00e5rden. Chr. Christiani og hustru beholdt ved salget af g\u00e5rden det stuehus, der er opf\u00f8rt p\u00e5 matr. Nr. 2 i Refshale og med et tilliggende p\u00e5 2,8 ha. I 1892 k\u00f8bte Chr. Christianis far \u2013 forpagter Christiani, Stensmark ved Gren\u00e5 \u2013 B\u00f8llings\u00f8, der havde et areal p\u00e5 ca. 250 td. l.<\/p>\n
Der er i tidens l\u00f8b sket udstykning og frasalg, s\u00e5ledes at arealet nu er som foran anf\u00f8rt.<\/p>\n
<\/p>\n
Skrevet af Chr. Christiani vinteren 1967.<\/p>\n
<\/p>\n
Renskrevet af Ejvind Lassen 2018[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/496"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=496"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/496\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":726,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/496\/revisions\/726"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=496"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}