I for\u00e5ret 1872 blev der dannet et interessentskab af en grosserer i K\u00f8benhavn, to k\u00f8bm\u00e6nd i Randers en landinspekt\u00f8r og en prokurator i Viborg. hvis form\u00e5l var at udt\u00f8rre B\u00f8lling s\u00f8, der var p\u00e5 271 1\/8 tdr. land. Interessentskabet k\u00f8bte \u00bbKlode M\u00f8lle\u00ab med bes\u00e6tning for 16.500 rdl.. Jens Vallesb\u00e6ks sted for 3.900 rdl., en 13 tdr. land stor mose parcel for 1.000 rdl. og s\u00f8grunden, som lodsejerne fik 3.500 rdl. for. Moselundg\u00e5rd skulle for sin part have 45 tdr. land af det udt\u00f8rrede areal. For tab af enge og jord til kanalen, der for oven skulle have en vidde p\u00e5 12-18 alen og en dybde af 3-5 alen. betaltes 9.254 rdl. til de p\u00e5g\u00e6ldende lodsejere. Der blev s\u00e5ledes udbetalt over 34.000 rdl. Gravning af kanalen og anl\u00e6g af broer ansloges til 10.000 rdl. S\u00f8bundens kultivering til 5.000 rdl., rentetab til 8000 rdl. og bestyrelsens l\u00f8n til 2.500 rdl. S\u00e5 det hele var ansl\u00e5et til 60.000 rdl. Dette bel\u00f8b blev dog langt overskredet.<\/p>\n
I maj 1872 begyndte gravning af kanalen fra Klode M\u00f8lle og i december n\u00e5ede de s\u00f8en, men hele vinteren arbejdede folk med opmudring af kanalen, under dette arbejde fangede de mange fisk. Entrepren\u00f8rerne fik 88 skilling pr. kubikfavn og betalte 7 mark i dagl\u00f8n. Arbejderne var dels egnens husm\u00e6nd, dels tilrejsende, s\u00e5vel svenskere og enkelte tyskere som danske. De, der betalte for deres kost hos beboerne p\u00e5 egnen, gav 3 mark om dagen og havde s\u00e5ledes 4 mark i ren fortjeneste. L\u00e6rer Aaboe i Engesvang skrev i den tid i sin dagbog: Aldrig har arbejderklassen haft en s\u00e5 gylden tid som nu. Enhver, der vil holde daglejer, m\u00e5 give 3-4 mark samt kosten. H\u00e5ndv\u00e6rkerne tager 6-8 mark og tilmed den flotteste kost.<\/p>\n
Udt\u00f8rringens historie skrevet af Chr. Christiani<\/p>\n
Propriet\u00e6r Chr. Christiani, B\u00f8lling s\u00f8, har efterladt nogle optegnelser om udt\u00f8rringen, og i det f\u00f8lgende vil den mange\u00e5rige ejer af s\u00f8en fort\u00e6lle dens historie:<\/p>\n
If\u00f8lge udskrift af Lysg\u00e5rd og Hids herreders sk\u00f8deprotokol af 10. oktober 1872 overdrager de til B\u00f8lling s\u00f8 tilgr\u00e6nsede lodsejere, der som s\u00e5danne er ejere af B\u00f8lling s\u00f8, til grosserer J\u00f8rgen Jensen, K\u00f8benhavn, handelsfirma br\u00f8drene Steensberg, Randers, landinspekt\u00f8r Dalberg Viborg, overretsprokurator Isaksen, Viborg og m\u00e6gler Andersen, Randers den hver is\u00e6r af os som tilst\u00f8dende jordejere tilliggende andel i bemeldte s\u00f8, der af bemeldte k\u00f8bere foranlediges udt\u00f8rret. Overdragelsessummen var alt i alt 1794 rigsdaler.<\/p>\n
Interessentskabet regnede med en hurtig afvanding af s\u00f8en og derefter en hurtig udstykning i sm\u00e5parceller til omegnens befolkning. Efter sigende mente de at kunne opn\u00e5 en pris p\u00e5 1.000 kr. pr. td. land alts\u00e5 ialt 250.000 kr. n\u00e5r sagen var sluttet.<\/p>\n
For at forst\u00e5 denne tankegang, m\u00e5 man bet\u00e6nke, hvor langt tilbage jorddyrkningen var p\u00e5 dette tidspunkt. Afgr\u00f8derne p\u00e5 marken var sm\u00e5, og der var derfor stort behov for at k\u00f8be h\u00f8. B\u00f8lling s\u00f8 skulle derfor komme til at ligge som en oase i \u00f8rkenen. Denne plan lykkedes aldeles ikke. Arbejdet kostede langt mere end ventet, og betydelige erstatningskrav fra lodsejerne langs kanalen gjorde sig g\u00e6ldende. De fandt deres enge forringet, de blev for t\u00f8rre og gav mindre h\u00f8. Der var ogs\u00e5 noget med Klode M\u00f8lle.<\/p>\n
Imidlertid meldte der sig ikke en eneste k\u00f8ber, s\u00e5 interessentskabet k\u00f8rte videre med ejendommen i omkring ved 10 \u00e5r. De s\u00f8gte at bjerge h\u00f8, der for en stor dels vedkommende under stort besv\u00e6r blev fl\u00e5det i land. H\u00f8et var ofte for v\u00e5dt, s\u00e5 det r\u00e5dnede i stakkene. Da de omsider afstod ejendom- men, skal, de have haft et reelt tab p\u00e5 100.000 rigsdaler. Det skal navnlig v\u00e6re g\u00e5et ud over jernhandler J. Jensen. der havde finansieret foretagendet.
\nDenne beretning er genfort\u00e6lling, og skal tages med forbehold, da jeg aldrig har set noget skriftligt, men har f\u00e5et det fortalt af min gode nabo Jens Jensen, Refshaleg\u00e5rd, og af min broder Richard, der var herfra ca. 1900 \u2013 1912.<\/p>\n
N\u00e5r det gik s\u00e5 galt, skyldes det vel nok for en stor del, at kanalen var ganske utilstr\u00e6kkelig b\u00e5de i dybde og bredde, vandet stod op ved regnskyl, og om vinteren stod arealet mere eller mindre under vand, og endelig var det vel ogs\u00e5 letsindigt at tro, at egnens befolkning p\u00e5 den tid, hvor det var sm\u00e5t med penge, skulle v\u00e6re i stand til at udrede penge i dette forhold.
\nI 1892 overtog kreditforeningen i Viborg ejendommen for indest\u00e5ende l\u00e5n p\u00e5 ca. 47.000 kr. Jeg husker ikke det rigtige tal. Samme \u00e5r k\u00f8bte far, forpagter Christiani, \u00bbStensmark\u00ab ved Gren\u00e5, ejendommen for det indest\u00e5ende l\u00e5n.<\/p>\n
Far k\u00f8bte ikke for at sl\u00e5 sig ned her. Han havde mere end nok hjemme p\u00e5 \u00bbStensmark\u00ab, og han kom her i det hele taget ikke meget, men han mente, at der f\u00f8r eller senere nok skulle blive brug for ejendommen, idet han havde seks s\u00f8nner, der skulle s\u00e6ttes i vej.
\nEn i h\u00f8j grad medvirkende \u00e5rsag til hans tro p\u00e5 fremtiden her, var de store afgr\u00f8der i Kolindsund. Et foretagende der optog sindene st\u00e6rk den gang p\u00e5 Gren\u00e5egnen.<\/p>\n
For at tilse ejendommen og forest\u00e5 salg af h\u00f8 osv. fik far antaget g\u00e5rdejer Niels L\u00f8hde, der havde en g\u00e5rd \u00f8st for Moselund. Han var en god og reel mand, der havde hvervet, indtil min broder Richard overtog det omkring 1900. Det f\u00f8rste, der m\u00e5tte g\u00f8res, var at f\u00e5 vandstanden s\u00e6nket, men der m\u00e5tte tages hensyn til de mange lodsejere, der havde jord ud mod kanalen. F\u00f8lgelig m\u00e5tte der en ny landv\u00e6senskommission til. Der forel\u00e5 i forvejen en kendelse fra interessentskabets tid. Begge disse \u00f8nskede Hedeselskabet at f\u00e5, da de under sidste verdenskrig udf\u00f8rte det store landvindingsarbejde, og de m\u00e5 endnu ligge i Hedeselskabets arkiv.<\/p>\n
Den ny landvindingskommission fastslog, at lodsejerne atter skulle have erstatning. Bel\u00f8benes st\u00f8rrelse husker jeg ikke, men det var vist op mod 10.000 kr. Hertil kom arbejdsl\u00f8nnen til uddybningen. Resultatet var middelm\u00e5dig. Grundvandstanden i s\u00f8en sank ganske vist en del, men ikke n\u00e6r nok, og samtidig med at vandet sank, sank ogs\u00e5 dyndet i s\u00f8en sammen, s\u00e5 at arealet for hovedpartens vedkommende stadig var vandlidende. Det blev derefter fors\u00f8gt at pumpe vandet ud. Ved s\u00f8ens udmunding blev der lagt en d\u00e6mning over kanalen, og en stor vandsnegl drevet af en dampmaskine pumpede vandet over. Det viste sig hurtigt, at dette slet ikke forslog, det hele blev fjernet. Tilbage er endnu nogle sten og murbrokker fra dampmaskinens fundament. Alt dette kostede mange penge, og vi havde ondt ved at forst\u00e5, at vi skulle betale penge til lodsejerne for tab af h\u00f8, n\u00e5r de faktisk havde stor fordel af vandafledningen, der bevirkede, at de blev i stand til at tjene store penge p\u00e5 t\u00f8rv, thi uden s\u00f8ens udt\u00f8rring havde den store t\u00f8rvegravning og t\u00f8rveindustri ikke v\u00e6ret muligt. Men ikke nok med det, er ikke uden bitterhed, jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 de mange misbrug og mangel p\u00e5 hensyn, der blev udvist mod kanalen i \u00e5rene senere, dels ved gravning af gr\u00f8ften i for ringe dybde og med frit udl\u00f8b i kanalen, hvorved der blev skyllet t\u00f8rvedynd ud i stor m\u00e6ngde, dels ved vanding af kreaturer, der tr\u00e5dte kanalkanterne ned, s\u00e5 sandet fra kanalskr\u00e6nten skred ud i vandet. Det var en livsbetingelse for os at holde kanalen i orden.<\/p>\n
Fremgangsm\u00e5den var den, at f\u00f8rst blev gr\u00f8den sl\u00e5et med le, og derefter blev bunden g\u00e5et efter med en skovl, s\u00e5 dynd og sand, der havde aflejret sig kom v\u00e6k. Det var et b\u00e5de stort og besv\u00e6rligt arbejde \u00e5rligt, og det m\u00e5 v\u00e6re forst\u00e5eligt, at det virkede s\u00e6rdeles irriterende, n\u00e5r vandet steg igen p\u00e5 grund af n\u00e6vnte misbrug, endda ofte kort efter den \u00e5rlige oprensning, og s\u00e5 m\u00e5tte vi have udgift og besv\u00e6r igen. I denne forbindelse har jeg ofte t\u00e6nkt p\u00e5, om ikke B\u00f8lling s\u00f8\u2019s \u00f8konomi havde set anderledes ud, hvis interessentskabet havde v\u00e6ret mindre ivrig for at komme i gang og p\u00e5taget sig f\u00e6rre forpligtelser end de gjorde. I s\u00e5 fald tror jeg, at udt\u00f8rringen ville v\u00e6re bleven iv\u00e6rksat for at udt\u00f8rre moserne, og disse ville sammen med s\u00f8en b\u00e6re udgifterne til kanalen og f\u00f8lgelig ogs\u00e5 respektere den.<\/p>\n
At f\u00e5 den \u00e5rlige oprensning ordentlig udf\u00f8rt var slet ikke s\u00e5 let, og det kneb ogs\u00e5 med det de f\u00f8rste \u00e5r; men s\u00e5 havde vi det held, at f\u00e5 den rigtige mand til det i Jens Peter Nielsen, Kragelund. Han var br\u00f8ndgraver, men kom her hvert \u00e5r, f\u00f8rste gang i 1902, og rensede trofast kanalen i ca. 40 \u00e5r. Vi er ham megen tak skyldig for hans udm\u00e6rkede arbejde gennem de mange \u00e5r.<\/p>\n
F\u00f8rste gang jeg s\u00e5 B\u00f8lling S\u00f8 var i 1902, hvor jeg som dreng bes\u00f8gte min broder Richard, der var flyttet hertil for at afl\u00f8se Niels L\u00f8hde som bestyrer. Min broder boede i et lille kampestenshus. Huset var ikke videre godt, og er for l\u00e6ngst revet ned. Det l\u00e5 p\u00e5 parcel 2 i Refshale, en parcel som m\u00e5 antages i sin tid at v\u00e6re k\u00f8bt af interessentskabet. Egnen l\u00e5 \u00f8de hen, her var ikke et tr\u00e6, den eneste bevoksning var en forbl\u00e6st hyldebusk, som min broder holdt af at s\u00e6tte sig under for i l\u00e6 af sol og Vind at ryge en cigaret. Huset l\u00e5 nok ind mod bakken, men dog frit navnlig for vestenvinden. Denne havde frit spil hele vejen fra Klode M\u00f8lle, s\u00e5 bl\u00e6sten, undertiden ogs\u00e5 sandfygningen var slem.<\/p>\n
Af avlsbygninger var her kun en kombineret stald og ladebygning. Der var plads til 3 heste, nogle f\u00e5 kreaturer og en lo i den ene ende. Bygningen var lille og primitiv. Den er flere gange lavet om og repareret og st\u00e5r her endnu i moderniseret form. Min broder lod st\u00f8be et stort h\u00f8nsehus, som er fjernet for nylig.<\/p>\n
S\u00f8arealet l\u00e5 som en stor bar flade med et utal af gr\u00f8fter, der f\u00f8rte vand ud til kanalen, og det var n\u00f8dvendig at rense alle disse gr\u00f8fter hvert \u00e5r. Hvor det var muligt at f\u00e6rdes med heste blev der dyrket en smule havre. Det var gr\u00e6sskjolden, der kunne b\u00e6re hesten, man kunne ikke pl\u00f8je to \u00e5r i tr\u00e6k, men pl\u00f8jningen bevirkede, at man kunne forny gr\u00e6sset med udl\u00e6g, og i \u00f8vrigt lykkedes havren altid godt, selvom det ofte kunne knibe med at f\u00e5 det moden. Ud over denne smule korndyrkning var alt det andet gr\u00e6s. Langs kanalen, s\u00e6rlig ind mod land, hvor dyndlaget var tyndt, voksede der knopsiv. Denne plante bredte sig voldsomt og var til stort besv\u00e6r. navnlig hvor dyndet var lidt sandblandet. Disse arealer blev s\u00e6rlig anvendt til gr\u00e6sning af kreaturer, der vragede sivene og \u00e5d gr\u00e6sset, og det gjorde sagen v\u00e6rre. Hestene derimod \u00e5d gerne siv s\u00e5 l\u00e6nge, de var gr\u00f8nne. Gr\u00e6sarealet l\u00e6ngere ude la i sm\u00e5 parceller delt af gr\u00f8fter, og gr\u00e6sset herfra blev igennem mange \u00e5r solgt til egnens befolkning. Et mindre areal 25-30 td. land var udlejet til Stenberg Moselundg\u00e5rd. \u00c6ltet t\u00f8rvedynd blev k\u00f8rt herfra i tipvogne trukket af sm\u00e5 damplokomotiver. N\u00e5r der blev fyret i den, skete det j\u00e6vnligt, at gnister fra skorstenen satte ud i mosen.<\/p>\n
Der var ogs\u00e5 bygget en skinnebane herfra til Moselund station. De t\u00f8rre t\u00f8rv skulle sendes pr. bane til stationen, og banens endepunkt skulle ligge s\u00e5 h\u00f8jt, at t\u00f8rvene kunne tippes ned oven i banevognen. Banens sidste ende var derfor bygget h\u00f8jt oppe p\u00e5 p\u00e6le, det s\u00e5 imponerende ud, men kom aldrig til at fungere.<\/p>\n
Inden s\u00f8en blev udt\u00f8rret, blev der hentet mergel ude i selve s\u00f8en. Mergelen blev sejlet i land med pramme og bragt i land ved \u00bbhavnen\u00ab. Mergelen blev hentet i den sydvestlige del af s\u00f8en, hvor der endnu er betydelige s\u00e6nkninger i arealet for\u00e5rsaget at denne fjernelse af dynd og mergel.<\/p>\n
\u00bbHavnen\u00ab l\u00e5 lige op ad vejen. der g\u00e5r til Moselund. Den var p\u00e6nt stensat p\u00e5 3 sider, og har vel ogs\u00e5 v\u00e6ret brugt. n\u00e5r de skulle fiske. Stenene fra havnen har jeg selv k\u00f8rt derfra, den gang vi i 1913 byggede lade, da blev de anvendt som grund i den. Havnen ses endnu som et stort hul I overgroet med hindb\u00e6r og hyld og med en stor sitkagran p\u00e5 kanten.<\/p>\n
(Det var i 1859 der blev dannet et aktieselskab til optagning af mergel i B\u00f8lling s\u00f8.
\nDer blev til anskaffelse af en pram og redskaber indskudt i en grundkapital p\u00e5 600 rdl. S\u00f8mergelen var ikke meget bevendt, det meste var dynd og det gavnede ikke markerne synderligt. I almindelighed kunne arbejderne opfiske to favne i om dagen. Efterh\u00e5nden blev det skik, at den dag en interessent fik mergel, sendte han en kurv med sm\u00f8rrebr\u00f8d og en flaske br\u00e6ndevin til arbejderne. Han ventede da at disse gav ham god mergel og rigeligt m\u00e5l) .<\/p>\n
Christianis beretning forts\u00e6tter: Det var naturligt at min broder lige efter \u00e5rhundredeskiftet fik lyst til at pr\u00f8ve at udnytte de formentlige rige lejer af mergel. Lige op ad kanalen ikke langt fra s\u00f8ens udl\u00f8b, blev det udvalgte sted. Der blev anskaffet en m\u00e6gtig skovl p\u00e5 skaft med tilh\u00f8rende hejseapparat, en slags gravemaskine, s\u00e5 mergelen kunne hentes op. Afs\u00e6tningen var til at begynde med god. En del k\u00f8bere var tilfredse med mergelen. andre ikke og efter et par \u00e5rs forl\u00f8b gik det i st\u00e5. Mange \u00e5r senere bad jeg Hedeselskabet om hj\u00e6lp til at unders\u00f8ge. om der var grundlag t for udnyttelse af s\u00f8ens mergel til eget forbrug. Det viste sig at der i ca. 1\u00bd m dybde under ca. 60 td. land l\u00e5 et tyndt lag mergel, s\u00e5 tyndt at enhver tanke om udnyttelse var ut\u00e6nkelig. Analysen viste, at ramte man lige i laget, fik man h\u00f8jprocentisk kildekalk, men lige over og under var der v\u00e6rdil\u00f8s dynd. Dette forklarer, hvorfor salget i sin tid gik i st\u00e5.<\/p>\n
Ved s\u00f8ens udt\u00f8rring kom en m\u00e6ngde hjortegevirer frem, og der findes stadig enkelte ved pl\u00f8jning. Der har v\u00e6ret fremsat forskellige teorier om hvordan disse gevirer er kommet her. Personlig tror jeg, at det hovedsagelig m\u00e5 dreje sig om gamle eller syge, m\u00e5ske s\u00e5rede dyr, der har s\u00f8gt ud i s\u00f8en for at svale sig, m\u00e5ske for feber, og s\u00e5 er de blevet h\u00e6ngende i dyndet. Bare en enkelt eller nogle f\u00e5 om \u00e5ret kan jo i l\u00f8bet af nogle tusinde \u00e5r give et stort tal.<\/p>\n
Det var vist i 1913 \u2013 14, at vi ved pl\u00f8jning fandt 3 b\u00e5de. Fundet meldte jeg til Nationalmuseet, men det varede omtrent et \u00e5r, inden museets folk kom, og i mellemtiden var en stud g\u00e5et langs igennem den ene og \u00f8delagt den totalt. De andre to fik museet. Engang fandt jeg p\u00e5 en ganske lille plet 3 \u00f8kser af hjortetak, nogle pren af samme materiale samt en del skrabere eller knive af flint, det var vist 16 stykker. Jeg meddelte dav\u00e6rende geolog senere professor Knud Jensen om fundet. Han kom omg\u00e5ende og tog dyndpr\u00f8ver p\u00e5 stedet til pollenanalyse. Han p\u00e5tog sig at f\u00e5 de forskellige genstande af hjortetak pr\u00e6parerede for mig p\u00e5 museet, s\u00e5 de kan opbevares.
\nAdskillige \u00e5r senere kom Therkild Mathiesen uventet her sammen med nogle hj\u00e6lpere for at grave omkring stedet for n\u00e6vnte fund, som han m\u00e5 have vidst god besked om. Efter f\u00e5 dages forl\u00f8b, hvori de arbejdede uden resultat, tog de til Klosterlund og gjorde det bekendte Klosterlund fund. Et andet sted fandt jeg 3 strids\u00f8kser af jern, de skal stamme fra omkring \u00e5r 1.500. Alle disse fund er gjort ude p\u00e5 dyb dynd, men inde p\u00e5 sandet n\u00e6r land er der fundet mange mikrolitter, sm\u00e5 skrabere, blokke og fl\u00e6kker. Det var mine to br\u00f8dre Richard og Olaf, der fandt hovedparten af disse. Mange af de sm\u00e5 pilespidser er nydeligt forarbejdet, men der fandtes ogs\u00e5 mange fl\u00e6kker, der er arbejdet p\u00e5 uden at de var gjort f\u00e6rdige, og den tanke har v\u00e6ret fremsat, at her ligefrem har v\u00e6ret et slags v\u00e6rksted. Det er navnlig nordvest for nuv\u00e6rende avlsbygninger, hvor der nu er plantage, at de fleste fl\u00e6kker er kommet frem ved og efter gravning af plantehuller. Det menes, at s\u00f8en havde sin st\u00f8rste udbredelse f\u00f8r udt\u00f8rringen blev foretaget i 1872.<\/p>\n
At der er fundet de mange mere eller mindre forarbejdede fl\u00e6kker, hvor der i 1872 var s\u00f8, kunne tyde p\u00e5, at der ikke har st\u00e5et vand der p\u00e5 stedet p\u00e5 den tid. da dette \u00bbv\u00e6rksted\u00ab har v\u00e6ret her, og at det har v\u00e6ret mosens v\u00e6kst, der mere og mere sp\u00e6rrede for vandet.
\nSalg af h\u00f8 og gr\u00e6sning var i mange \u00e5r s\u00f8ens eneste indt\u00e6gtskilde af betydning, men efterh\u00e5nden som markerne rundt omkring blev merglet og kom under kultur, og folk anvendte mere kunstg\u00f8dning, s\u00e5 blev der mindre og mindre eftersp\u00f8rgsel efter h\u00f8. Ganske vist var der under f\u00f8rste verdenskrig meget stor eftersp\u00f8rgsel. Vi solgte da ikke alene h\u00f8 til vognm\u00e6nd og hestehandlere i Silkeborg. Vi leverede endog et par vognladninger til husarkasernen i K\u00f8benhavn, det blev l\u00e6sset i l\u00f8s tilstand p\u00e5 Moselund station. Efter krigens oph\u00f8r blev h\u00f8 salget ringe, og kun i t\u00f8rre somre var der salg af betydning, s\u00e5 vi m\u00e5tte s\u00f8ge andre veje.<\/p>\n
Da min far d\u00f8de 1908, syntes vi br\u00f8dre, at vi i f\u00e6llesskab og indtil videre som f\u00e6lleseje ville s\u00f8ge hans gerning f\u00f8rt videre. Min s\u00f8ster flyttede hertil, der blev bygget et hus til hende, og hun blev boende her til sin d\u00f8d 1938. Fader havde til det sidste holdt p\u00e5, at der m\u00e5tte ligge en fremtid i B\u00f8lling s\u00f8, blot vandafledningen kom i orden. En god ven af far, godsejer Lithenberg, tog flere gange hertil for at hj\u00e6lpe os med r\u00e5d og d\u00e5d, men vandet kom ikke tilstr\u00e6kkeligt ned.
\nDerfor blev det en utaknemlig og omtrent umulig opgave, som min broder Richard fik at arbejde med.<\/p>\n
Korndyrkning eller husdyrbrug var i st\u00f8rre stil ikke mulig, da her ikke var de n\u00f8dvendige bygninger eller maskiner, han havde kun gr\u00e6s og h\u00f8 som indt\u00e6gtskilde. Det var derfor ikke m\u00e6rkeligt, at han blev tr\u00e6t af det og \u00f8nskede at tr\u00e6de helt ud af foretagendet, og i 1913 tog han herfra. Det han havde mest og virkelig gl\u00e6de af var plantningen. Han gik meget op i at plante for at skaffe l\u00e6 p\u00e5 den gang s\u00e5 bare og forbl\u00e6ste egn. Det var en god gerning, som vi har haft stor nytte af siden. Samme \u00e5r, 1913, kom min broder Villiam hjem fra Argentina for at v\u00e6re her et par \u00e5r og g\u00f8re sit til at f\u00e5 gang i foretagendet. Mine to br\u00f8dre Olaf og Axel opfordrede mig kraftig til at tage hertil. Jeg havde faktisk dengang ikke megen lyst til det, da jeg havde tilbragt sommeren 1909 her for at hj\u00e6lpe til, og jeg f\u00f8lte mig ikke tiltalt at ejendommen. De lovede at st\u00f8tte mig, og s\u00e5 flyttede jeg hertil og kom til at arbejde sammen med min broder Villiam i to \u00e5r. Han s\u00e5 stort p\u00e5 tingene. Det f\u00f8rste vi gjorde p\u00e5 hans initiativ var bygning af laden. Anton Haurbak udf\u00f8rte murerarbejdet og Peter (M\u00f8llesvend) Jensen t\u00f8mrerarbejdet. Den var 70 alen lang og 17 alen bred og kostede 7.300 kr. Vi fik en 8 hk. Bolinder motor, t\u00e6rskev\u00e6rk med presser, kv\u00e6rn og hakkelsesmaskine, og dermed var der lagt op til at dyrke mere kran.<\/p>\n
Men markarbejdet var besv\u00e6rligt, der var de f\u00e6rreste steder hestene kunne g\u00e5 uden dyndsko, og ved pl\u00f8jningen m\u00e5tte de g\u00e5 p\u00e5 den faste skjold, tr\u00e5dte de i furen, sank de ned. At heste gik i bl\u00f8de var dagligdags. Det var strengt for hestene, men ogs\u00e5 ofte for folk, og det gav megen tidsspilde. Harvning f\u00f8r s\u00e5ning om for\u00e5ret var ikke let. Vi m\u00e5tte passe tiden, n\u00e5r det var t\u00f8rt, derfor fik vi ikke altid s\u00e5et i rette tid. De bedste kornafgr\u00f8der havde vi. hvor dyndlaget var s\u00e5 tyndt, at ploven kunne n\u00e5 sandet og s\u00e5ledes blande dynd og sand. P\u00e5 disse steder kunne hestene arbejde uden at synke i. Desv\u00e6rre svandt dyndet disse steder efter f\u00e5 \u00e5rs forl\u00f8b, s\u00e5 jorden blev for vandet.<\/p>\n
Efter et par \u00e5rs forl\u00f8b rejste min broder William tilbage til Argentina, og min broder Olaf \u00f8nskede ogs\u00e5 at tr\u00e6kke sig ud, s\u00e5 var min broder Axel og jeg ene om det. Formelt blev jeg ene ejer i 1915, men i virkeligheden var han med hele tiden, han kom her flere gange om \u00e5ret, trods det at han havde sin gerning i Norge. Da han afgik ved d\u00f8den 1930, overlod han mig midler, s\u00e5 jeg var i stand til at bygge stuehus og stald.<\/p>\n
Under sidste verdenskrig fik jeg sat det store landvindingsarbejde i gang efter henvendelse til Hedeselskabet. De \u00e5r arbejdet stod p\u00e5, var meget vanskelige for mig, idet vandet flere gange steg, s\u00e5 komet stod i vand i lange tider. De f\u00f8rste \u00e5r efter arbejdets slutning var ogs\u00e5 slemme, idet kanalen ikke blev holdt i orden, men nu er dette blevet godt, og forholdene helt forandret til det bedre.<\/p>\n
Husdyrbruget b\u00f8r ogs\u00e5 omtales, selvom det i hvert fald de f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 grund af manglende staldplads var ubetydeligt. Det stod mig klart fra begyndelsen, at det m\u00e5tte v\u00e6re risikabelt om B\u00f8lling s\u00f8s rentabilitet udelukkende skulle hvile p\u00e5 salg af h\u00f8 og gr\u00e6s, der m\u00e5tte dyr til. Det hurtigste og billigste var ogs\u00e5 med hensyn til pasningen at s\u00e6tte f\u00e5r ind. I l\u00f8bet af ret kort tid fik jeg samlet 100 moderf\u00e5r og byggede et hus af affaldstr\u00e6 fra \u00d8rns\u00f8 savv\u00e6rk til dem. Det var vist i 1916. Jeg var klar over, at der var fare for leversygdom og fik assureret herfor. Det gik godt et par \u00e5r, men s\u00e5 en sommer ville lammene ikke trives, det viste sig, at f\u00e5rene var bef\u00e6ngt med leverikter og derfor gav for lidt m\u00e6lk. Den f\u00f8lgende Vinter d\u00f8de 22 af f\u00e5rene, og jeg m\u00e5tte opgive f\u00e5reavlen.<\/p>\n
Vi havde ogs\u00e5 ungkreaturer, men det blev aldrig rigtig til noget dels manglede en stald, og dels havde vi ikke tilstr\u00e6kkelig mange roer. Jorden var for v\u00e5d, s\u00e5 det var umuligt at dyrke roer i tilstr\u00e6kkelig m\u00e6ngde. Udtynding og rensning blev for dyr. Ganske vist gik det bedre med kreaturholdet, efter at jeg i 1931 fik den gode nye stald. Jeg holdt da ogs\u00e5 i mange \u00e5r 10 \u2013 16 k\u00f8er , + opdr\u00e6t og svin, men noget stort blev det ikke til.<\/p>\n
Under f\u00f8rste verdenskrig havde vi en del plage \u2013 somme \u00e5r 20 stk. De trivedes godt, og jeg havde b\u00e5de stor nytte og gl\u00e6de af kompagniskabet med P. Rask. Han var stor handelsmand og dertil nobel og absolut uegennyttig i hele sit forhold til mig og sikkert \u2013 ogs\u00e5 til andre.
\nSom soldat kom jeg forbi en g\u00e5rd i Nordsj\u00e6lland, hvor der gik en stor g\u00e5seflok b\u00e5de store og sm\u00e5. Jeg t\u00e6nkte, at det muligt var noget for mig, og som kunne passe her. Jeg tog dertil om s\u00f8ndagen for om muligt at f\u00e5 rede p\u00e5, hvordan man bar sig ad med at f\u00e5 s\u00e5 mange g\u00e6slinger frem. Der blev taget venligt imod mig, og det viste sig, at de brugte h\u00f8ns af gul orpington som rugemaskiner for g\u00e5se\u00e6ggene.<\/p>\n
G\u00e6ssene skulle helst bare l\u00e6gge \u00e6g \u2013 mange \u00e6g, og holdes fra at ruge l\u00e6ngst mulig.
\nFremgangsm\u00e5den var let at g\u00f8re efter, og jeg gik straks i gang. Jeg tror, det var i 1913.
\nEfter statskonsulent Kocks r\u00e5d k\u00f8bte jeg en stamme p\u00e5 4 touluseg\u00e6s. Det var store, smukke dyr, men det viste sig, at de efter slagtning ofte pr\u00e6senterede for lidt og ligefrem gjorde et snusket indtryk \u2013 grund af de sorte fjerstubbe s\u00e5 jeg m\u00e5tte g\u00e5 over til hvidt fjerkr\u00e6. Gradvis blev g\u00e5seholdet st\u00f8rre og st\u00f8rre, s\u00e5 jeg begyndte at s\u00e6lge b\u00e5de ruge\u00e6g og g\u00e6slinger, da jeg ikke havde husrum til de mange g\u00e6slinger. Jeg beholdt bare ca. 100 stk. til fedning. Det var let at for\u00f8ge antallet af leveg\u00e6s og derved f\u00e5 mange \u00e6g, men det var ikke let at f\u00e5 de mange \u00e6g ruget. Der var \u00e5r, hvor jeg havde 100 h\u00f8ns og n\u00e6sten lige s\u00e5 mange g\u00e6s til at ruge p\u00e5 en gang det var et morsomt arbejde, fordi at det gav mig et tiltr\u00e6ngt indt\u00e6gt, men det var strengt arbejdsm\u00e6ssigt set. Naturligvis pr\u00f8vede jeg med forskellige rugemaskiner, men til at begynde med med ringe held. Jeg pr\u00f8vede at l\u00e6gge g\u00e5se\u00e6g i rugemaskine i 10 \u2013 14 dage og derefter under h\u00f8ns med fuldst\u00e6ndig negativ resultat, derimod gav det overraskende fint resultat, n\u00e5r g\u00e6s eller h\u00f8ns havde ruget p\u00e5 \u00e6ggene f\u00f8rst, og de bagefter kom i rugemaskinen. Efterh\u00e5nden fandt jeg ud af at ruge g\u00e5se\u00e6g p\u00e5 maskine, uden at de f\u00f8rst havde v\u00e6ret under h\u00f8ns.<\/p>\n
Maskinerne var blevet bedre egnet til det form\u00e5l. Det blev en stor lettelse selv om jeg kom op p\u00e5 at have 30 sm\u00e5 maskiner, der blev varmet op med petroleumslamper. Disse sm\u00e5 maskiner tog 42 g\u00e5se\u00e6g hver, s\u00e5 jeg m\u00e5tte alligevel have en del h\u00f8ns og g\u00e6s til at ruge. Senere kom de store elektriske maskiner, s\u00e5 blev det hele let, navnlig var det rart at blive fri for at g\u00f8re de mange lamper i stand. Disse maskiner tog 1100 \u00e6g af gangen. Fra en lille begyndelse udviklede g\u00e5seavlen sig hvert \u00e5r indtil det kulminerede i 1944 med en udrugning p\u00e5 i alt 4804 g\u00e6slinger, hvoraf dog de 321 stammede fra fremmede \u00e6g. Derefter gik tallet ned, men forblev at v\u00e6re af ikke ringe betydning for s\u00f8ens \u00f8konomi.<\/p>\n
Skrevet af
\nChr. Christiani
\nVinteren 1967.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row]\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
[vc_row type=”in_container” full_screen_row_position=”middle” column_margin=”default” column_direction=”default” column_direction_tablet=”default” column_direction_phone=”default” scene_position=”center” text_color=”dark” text_align=”left” row_border_radius=”none” row_border_radius_applies=”bg” overlay_strength=”0.3″ gradient_direction=”left_to_right” shape_divider_position=”bottom” bg_image_animation=”none”][vc_column column_padding=”no-extra-padding” column_padding_tablet=”inherit” column_padding_phone=”inherit” column_padding_position=”all” background_color_opacity=”1″ background_hover_color_opacity=”1″ column_shadow=”none” column_border_radius=”none” column_link_target=”_self” gradient_direction=”left_to_right” overlay_strength=”0.3″ width=”1\/1″ tablet_width_inherit=”default” tablet_text_alignment=”default”…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_oct_exclude_from_cache":false,"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/495"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=495"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/495\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":724,"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/495\/revisions\/724"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.engesvangarkiv.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=495"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}