Af Hagbard Nielsen
Ansat i Silkeborg 1/5-59. Engesvang 1/5-65. Pension 1/8-78.
En kreds af jyske savværksarbejdere og skovejere tog i 1958 initiativ til oprettelse af en spånpladefabrik i Silkeborg, grundet på stor ophobning af træaffaldsmængder på savværker og i skovene, da kul, koks og brændselsolie på grund af pris-billighed havde fortrængt træet som brændsel.
Efter kraftig agitation for aktietegning ved personlig besøg, fik man samlet 67 aktionærer, som under navnet Dansk Spånplade Kompagni A/S, vedtog med hjælp og lån, egnsudvikling m.m. at lade bygge fabrikken i Silkeborg, med en årskapacitet på 8000 m3 spånplader.
Tyskerne var langt fremme med maskiner til opløsning af træmassen, som skulle høvles til spåner på tværs af træet i ca. 2,5 cm. bredde og tynde flader, for at få træfibrene på langs, der gav de færdige spånflader god styrke, efter yderlig findeling i slagmølle, kom træet igennem store tørretromler, hvorefter det blev slynget rundt i belimningsmaskiner hvor limen blev forstøvet på træmassen, som derefter blev transporteret i udstrøningsmaskiner, hvor det blev formet i forskellige tykkelser, afhængig af den ønskede færdige spånplades tykkelse, derefter skubbet i den 150 graders varme pressemaskine, hvor trykket var på 20 kgcm2.
Første spånplade blev fremstillet 20 marts 1959, og spånpladerne blev solgt under navnet Bison, produktion og salg gik godt.
Da det økonomiske resultat af driften var god, blev der forhandlet med Dansk skovforening og savværksforening øst for Storebælt om en fabrik i Glumsø på Sjælland. Aktiekredsen blev udvidet og fabriksbyggeriet og maskinmontagen forløb planmæssigt, efter normale besværligheder var overstået,
og 1. maj 1962 påbegyndtes produktionen af endnu 12.000 m3 spånplader årligt.
Efter en tid med dårlige konjunkturer og afsætningsvanskeligheder, blev også disse overvundet og da der kom øgede afsætnings muligheder, var der hos aktionærerne i Jylland og Fyn, ønsker om at få leveringsmulighederne for træ forøget og da der var leverings ret og -pligt i forhold til aktieandelen, blev aktionærkredsen udvidet med skov og savværksejere i Jylland og Fyn, og bestyrelsen for Danske Spånplade Komp. påbegyndte planlægning af en ny og stor fabrik, da aktionærkredsen nu bestod af 300 skov og savværksejere. Der blev foretaget en grundig undersøgelse af den til rådighed værende træmængde, og den af fragtmæssige grunde bedste placering. Der blev endvidere gennemført en markedsundersøgelse, for at fastlægge fabrikkens produktionskapacitet.
Da Engesvang, transportmæssigt lå gunstig, ved den nord og sydgående hovedvej 13, samt ganske nær ved øst og vest gående hovedvej 15 i Midtjylland, og det daværende Engesvang Sogneråd gjorde et stort arbejde, for at få fabrikken til Engesvang, som før havde haft en stor tørveproduktion, og derfor nu mange ledige. Sognerådet kunne være behjælpelig med at finde en grund på 14 ha overfor jernbanens lade- og lossespor. Dette var en fordel for fabrikken, da de nye maskiner fra Tyskland, Belgien, Schweiz og Norge kom med banen, samt limen som kom fra Tyskland. Resultatet blev at fabrikken skulle bygges i Engesvang og den 14 ha store grund overfor jernbanen blev købt.
Spånpladekompagniet havde nu også fået egen ingeniør tilknyttet firmaet, som projekterede og tegnede fabrikken, der nu fiken kapacitet på 30.000 m3 spånplader årlig, og da der bruges ca. 2 1/2 rummeter træ, pr. m3 spånplade blev det til 75.000 rummeter træ, som skulle leveres årlig.
Straks efter starten, blev mange af sognets beboere aktiveret. Der skulle bygges en ny transformator, da fabrikken skulle bruge godt 5 millioner kilowatt-timer, ca. 4 gange Engesvangs nuværende forbrug. Der skulle lægges nye og større vandrør til fabrikken, nye veje m.m. og der skulle laves pumpestationer på banepladsen, og nedlægges store rør til transport af limen, som kom fra Tyskland i tankvogne, og blev pumpet direkte i fabrikkens lagertanke. Da fabriksbygninger, lagerplads, kontorer, kantiner o.s.v. i alt 9.000 m2 var bygget, og maskinerne begyndte at komme med jernbanen, skulle der skaffes plads til udenlandske montører, der sammen med firmaets egne funktionærer, ingeniør, elektroinstallatører, smede, maskinarbejdere og rørsmede skulle forestå opbygningen, samt skovfogeder til indretning af træmodtagelse, afnåling og kvalitetsbedømmelse og til ledelse af de færdige spånplader på lager, samt indlevering. Plads til udenlandske montører hos private gik godt, da sognets beboere var flinke til at hjælpe med kost og logi.
Allerede under bygningen var der brug for mange lokale medarbejdere, efterhånden som maskinerne ankom, blev disse lokale, brugt som medhjælp til udenlandske montørers opstilling og montering, trods sprogvanskeligheder gik det meget godt, da der hele tiden var et godt samarbejde.
Efterhånden dannedes der et billede af produktionsanlægget og der skulle vælges personale til betjening af dette, da faldt det naturligt at folkene, som havde været med til op stilling og montering og havde opnået et vist kendskab og fortrolighed med maskinerne, i videst muligt omfang også kom til at betjene disse. Alle viste en vis stolthed, interesse og ansvar for at være med. Et fortrinligt samarbejde, hvor alle hjalp alle for at vise, at Engesvang kunne også. Den 17. marts 1966 var vinterens besværligheder glemt og spændingen stor da produktionen startede, og de første spånplader gik ud af anlægget. Starten var ingenlunde uden besværligheder, men også disse blev overvundet ved fælles vilje og indsats.
I 1969-70 udvidedes med endnu en tilbygning af forspartlings-anlag fra Schweiz. U.V. spartling forbedrede maleegenskab.
Efter nogle gode år planlagdes en endnu større og mere moderne anlæg, og 1974 kom det nye anlæg, med bedre spåntagningsmaskiner, nyere og større tørreovne, mere rationelle belimningsanlæg, strøslotion, samt pressen, 10 etager med plade størrelse 520 cm lange og 130 cm brede, samt overgang til hedt olie opvarmning, nu til 185 graders varm presse, med 20 til 24 kg. tryk pr. cm2 et tryk på 1352 til 1622 tons, hvilket nu gav en års produktion på 50.000 m3 spånplader, og et træforbrug på 125.000 rummeter.
Der blev opført automatisk transport og stabling af de pressede plader, som nu blev presset 10 plader ad gangen med 3-4 minutters mellemrum afhængig af tykkelse 8-28 mm.
Derudover blev og bliver der stadig forbedret og moderniseret. På savværker og i skovene kommer der også ny og mere rationelle maskiner, og dermed ændringer af træmassen til fabrikken træ på 1 og 3 m’s længde og hele stammer + flis m.m., som krævede ny og bedre maskiner på fabrikken.
Den store mængde træ slider hårdt på maskinerne. Nogle dele fornyes, udskiftes, forstærkes, ændres til mere rationelle elmotorer kontakter-relæer ændres og udskiftes, traktor, gummiged, kranvogn, truck repareres, alt i størst muligt omfang, ordnet af fabrikkens personale, altid nok at tage fat på.
Hagbard Nielsen
Ansat i Silkeborg 1/5-59. Engesvang 1/5-65. Pension 1/8-78.
Engesvang Spånpladefabrik efter 1978.
Omkring 1978 nåede man på de 2 anlæg op på en døgnproduktion på ca. 500 m3 spånplader.
I disse år kørtes der med 4 holds drift, med ca. 120 ansatte uden hensyn til helligdage, hvilket gav en årsproduktion på ca. 135.000 m3 spånplader.
Med et forbrug af ca. 2,5 rm. tim eller træaffald fra savværker pr. 1 m3 spånplade krævede dette en årlig tilførsel på ca. 340.000 rm. træ eller daglig ca. 1.250 rm.
Et så stort træforbrug var en væsentlig afsætningsmulighed for de fynske og midtjyske skove og savværker og gav god beskæftigelse for befolkningen i disse egne.
Sammen med de 120 ansatte på selve spånpladefafrikken, må det siges at Engesvang Spånpladefabrik i disse år beskæftigelsesmæssigt var af stor betydning, ikke alene for Engesvang, men også for de skove og savværker, der leverede træet.
Gennem de sidste 10 år indtil 1990 reduceredes produktionen gradvis til kun at omfatte det ene anlæg med en årsproduktion på ca. 55.000 m3
Selv om antallet af medarbejdere i samme periode er reduceret til ca. 70, er spånpladefafrikken stadig af væsentlig betydning for beskæftigelsen i Engesvang og omegn.
Dansk Spåpladekompagni A/S., der var moderselskab, blev i sommeren 1990 overtaget af Bovopan Træindustri A/S., der hermed blev det nye moderselskab, der står for den fremtidige drift af Engesvang Spånpladefabrik.
F. B.Mogensen